KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2012

KBM 3928 Vester Voldgade m.fl.

Vestervold Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

KUAS j.nr. 2010-7.24.02/KBM-0011

Karen Green Therkelsen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

© Københavns Museum 2011

2

Indholdsfortegnelse

1 Abstract 7 1.1 På dansk 7 1.2 In English 7 2 Undersøgelsens forhistorie 9 3 Den kulturhistoriske baggrund for undersøgelsen 10 3.1 Baggrund 10 3.1.1 De tidligste tegn på mennesker i København 10 3.1.2 Havn og Købenahvns ældste befæstning - begyndelsen af 1100-tallet 11-12 3.1.3 Den højmiddelalderlige befæstning fra ca. 1200 til 1600 12-17 3.1.4 1600-tallets befæstning og anlæggelsen af Frederiksholm 17-21 3.1.5 1700-tallet - befæstningen udvides 21-22 3.1.6 1800-tallets nedrivning af befæstningen 22-23 4 Tidligere udgravninger 24 5 Administrative data 25 6 Øvrige data 26 7 Topografi, terræn og undergrund 27 7.1 Landskabets dannelse, aflejringsforhold og topografi 27 7.2 Kystlinien 27 7.3 Undergrund 27 8 Målesystem 28 8.1 Manuel og digital opmåling 28 8.1.1 Nummerering af anlæg, fotos, tegninger og prøver i Intrasis 28-29 9 Udgravningsmetode 30 9.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode 30 9.1.1 Arkæologisk tilsyn 30 9.1.2 Udgravningen 30 9.1.3 Registeringsmetode i felten 31 9.1.4 Intrasisregistrering 31-32 9.1.5 Fotos 32 9.2 Fundindsamling og registreringsparameter 32 9.2.1 Indsamling 32 9.2.2 Registrering 32-34 9.3 Prøveindsamlingsmetode 35 9.3.1 Dendrokronologiske prøver 35 9.3.2 Jordprøver 35-36 9.3.3 AMS-datering 36 10 Resultater 37 10.1 Lag, anlæg og konstruktioner 37 10.2 Gruppering af materialet 37-38 10.2.1 Befæstning (200018) 38-39 10.2.1.1 Voldlag og trækonstruktioner 39-40 10.2.1.2 Voldgravsfyld 40-41

3

10.2.1.3 Kampestenskonstruktioner 41-42 10.2.14 Voldgade 42-43 10.2.15 Opsummering på gruppen Befæstning 43-44 10.2.2 Vandledningssystem (200016) 44-46 10.2.2.1 Trævandrør 46-48 10.2.2.2 Sten- og plankebyggede render 48-50 10.2.2.3 Murstensbygget vandledning 50-52 10.2.3 Opfyldning af Frederiksholm (200436) 52-53 10.2.3.1 Opfyldningslag 53-54 10.2.3.2 "Bolværk" 54-55 10.2.3.3 Fundamenter 55 10.2.4 Moderne anlæg og forstyrrelser (200358) 55-56 10.2.5 Geologiske lag (200425) 57 10.2.6 Hus (200015) 57-58 10.2.7 Pæle, enkeltstående (200620) 58-59 10.3 Fundmaterialet 59 10.3.1 Generelle iagttagelser i fundmaterialet 60 10.3.1.1 Datering 60-62 10.3.1.2 Spor efter lokal lertøjsproduktion 62 10.3.1.3 Kakler 62-64 10.3.1.4 Mursten med reliefdekoration 64 10.3.2 Fundgennemgang 65 10.3.2.1 Keramik 65 10.3.2.1.1 Keramik fra højmiddelalderen og senmiddelalderen (1250-1550) 65-66 10.3.2.1.2 Renæssancekeramikken (1550-1650) 67 10.3.2.1.3 Keramikken fra enevælden (1650-1850) 67-69 10.3.2.2 Keramik fra renæssance/enevælden 69-72 10.3.2.3 Kridtpiber 72-73 10.3.2.4 Glas 73 10.3.2.5 Bygningsmateriale 73-74 10.3.2.6 Læderfund 74-77 10.3.2.7 Flint 77 10.3.2.8 Trægenstande 78 10.3.2.9 Tekstil 78 10.3.2.10 Husholdningsgenstande 78 10.3.2.11 Redskaber 79 10.3.2.12 Krigsrelaterede fund 79 10.4 Naturvidenskabelige analyser 80 11 Sammenfatning 81 11.1 Fundmaterialet 81 11.2 Lag, anlæg og konstruktioner 81 12 Fremtidigt arbejde 82 13 Referencer 83 13.1 Litteraturliste 83-84

4

13.2 Københavns Museums dokumenter for strategi 84 13.3 Internet referencer 84 14 Administrative data 85-86 15 Appendix 87 15.1 Figurliste 87-88 15.2 Tabelliste 88-89 15.3 Skemaliste 89 15.4 Naturvidenskabelige rapporter 89 15.4.1 Makrofossilrapport 89-90 15.5 Lister 90 15.5.1 Stratigrafiske objekter 90-93 15.5.2 Fotos 93-102 15.5.3 Tegninger 102-106 15.5.4 Prøver 106 15.5.5 Fundtabeller 107 15.5.5.5.1 Tabel 12. Alle registrerede fundoplysninger med stratigrafisk objekt. 107-112 15.5.5.1.2 Tabel 15. Alt registreret keramik på subclass niveau 112-116 15.5.5.1.3 Tabel 18. Keramik fra renæssancen og enevælden 116-119

5

Figur 1. Oversigtskort over København; den røde stjerne angiver undersøgelsesområdet.

6

1 Abstract

1.1 På dansk I forbindelse med etableringen af fjernvarmeforsyning i Vester Voldgade samt langs Ny Vestergade og ud for Frederiksholms Kanal nr. 12 og Ny Kongensgade nr. 4-8 og nr. 18-20 blev der foretaget et arkæologisk tilsyn i 2010 og 2011. Herved fremkom levn fra flere perioder af Københavns historie. De ældste spor, der kommer fra den nordlige del af undersøgelsesområdet, stammer fra den højmiddelalderlige befæstning, som har omkrandset København. Spor efter de efterfølgende ombygningsfaser af befæstningen er også fremkommet i form af voldlag, voldgravsfyld og nedbrydningslag samt en brolægning fra en vej anlagt langs indersiden af volden. De forskellige faser af befæstningen strækker sig tidsmæssigt fra den anlæggelse i 1200-tallet til dens nedrivning i 1870’erne. Endvidere er der fundet rester af en muret vandledning, som dateres til Renæssancen. En stor del af de arkæologiske levn hidrører desuden fra det såkaldte Frederiksholm Kvarter, som dækker den sydlige del af undersøgelsesområdet. Dette område stod indtil 1660’erne under vand og udgjorde således en del af Københavns havn, men bliver i sidste halvdel af 1600-tallet opfyldt og inddraget til beboelsesområdet Frederiksholm. Herfra er der fundet bolværk og opfyldslag samt et omfattende vandledningssystem af trævandrør.

Perioder: Middelalder, Renæssance (1550-1660) og Nyere tid (1660-1848) Kontekster:Vold, Voldgrav, Opfyldslag, Bolværk, Trævandrør Nøgleord: Befæstning, Dannelsen af Frederiksholm, Vandledningssystem

1.2 In English In connection with intrusive groundworks associated with the excavation of a service trench from Vester Voldgade and along Ny Vestergade, outside Frederiksholm Kanal no. 12 and Ny Kongensgade no. 4-8 and no. 18-20, an archaeological recording and watching brief was undertaken in 2010 and 2011. Remains from several periods of the history of Copenhagen were uncovered. The oldest remains, which are from the northern part of the area of investigation, derives from the high medieval fortification which has surrounded Copenhagen. Traces of the subsequent stages of rebuilding of the fortification is also obtained in the form of fill from the moat and rampart, demolition layers and a paved road running along the inner side of the rampart. The different phases of the fortification extends temporally from 1200 to the 1870’s where the fortification is removed. Furthermore remains of a brick built water channel were found, the dating to the Renaissance. Much of the archaeological remains originates also from the so-called Frederiksholm area, which covers the southern part of the area of investigation. This area stood under water until 1660 and was thus part of the Copenhagen port, but in the late1600s the area was filled and used for settlement. From Frederiksholm there are finds of bulwark and fill layers and an extensive aqueduct system of wooden waterpipes.

Periods: Medieval, Renaissance and Present time Features:Moat, Rampart, Fill layers, Bulwark, Wooden Waterpipes Keywords: Fortification, Construction of the Frederiksholm area, Water supply system

7

Figur 2. Oversigtskort med angivelse af udgravningens seks etaper. Skraveringen angiver det område, som blev undersøgt under KBM 3827 Rådhuspladsen.

8

2 Undersøgelsens forhistorie

Københavns Museum blev af Københavns Energi den 3. maj 2010 oplyst om, at der skulle etableres fjernvarme i en stor del af Vester Voldgade og over en strækning fra Frederiksholm Kanal nr. 12 og ned langs Ny Vestergade samt i dele af Ny Kongensgade. Der var tale om, at et tracé med en længde af ca. 1300 m med en gennemsnitlig bredde à 2 m og dybe à 3 m skulle graves. Da anlægsarbejdet ville omfatte opgravning af cirka 7800 m³ jord og formodes at berøre vigtige spor af den københavnske fortid, blev der foretaget et arkæologisk tilsyn. Arealet er desuden beliggende indenfor et af Kulturarvsstyrelsen udpeget kulturarvsareal, hvilket blot understreger områdets historiske og arkæologiske interesse og potentiale. Det i undersøgelsen berørte areal kan geografisk set deles i to separate områder, som indtil 1660’erne rummede hver sin historie. Den nordvestlige del, som strækker sig fra Jarmes Plads i nord indtil Løngangsstræde i syd, omfatter det ældst kendte København, mens den sydøstlige del, strækkende sig fra Løngangsstræde ud til Christians Brygge, lå under vand indtil 1660’erne. Herefter blev området opfyldt og inddraget til bebyggelse, det såkaldte Frederiksholm.

Udgravningen forløb over seks etaper (se fig. 2); 1. Jarmers Plads til Vestergade. Udgravningsperiode ultimo september til medio december 2010. 2. Vestergade til Farvergade. Udgravningsperiode primo april til medio august 2011. Den på fig. 2 skraverede del blev varetaget af KBM 3827 Rådhuspladsen. 3. Farvergade til Dantes Plads. Udgravningsperiode juni til medio december 2010. 4. Dantes Plads til Christians Brygge. Udgravningsperiode ultimo juli til medio oktober 2010. 5. Ny Vestergade til Frederiksholms Kanal. Udgravningsperiode primo december 2010 til primo oktober 2011. 6. Ny Kongsgade til H.C. Andersens Boulevard. Udgravningsperiode medio december 2010.

Som det fremgår af ovenstående, var der ikke tale om kontinuerligt arbejde fra etape 1 til etape 6, derimod foregik arbejdet i forskellige perioder på de enkelte etaper og med forskelligt mandskab. Hvem der deltog i de forskellige perioder/etaper fremgår af gravebøger, tegninger og lagark (se desuden afsnit 14). Nærværende beretninger dækker over etape 1-6, dog således at en del af etape 2 falder ind under KBM 3827 Rådhuspladsen.

En mindre grøft blev i maj 2012 udgravet i Vestergade uden at museet var blevet varslet. Potentielt set kunne der her forekomme spor efter Skt. Clemens kirke og kirkegård, men ifølge bygherre var dette ikke tilfældet, idet der udelukkende blev gravet i allerede forstyrrede, moderne lag. Grøften er ikke indmålt og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i indeværende beretning.

9

3 Den kulturhistorisk baggrund for undersøgelsen

3.1 Baggrund Den arkivalske kontrol af undersøgelsesområdet viste, at vi med al sandsynlighed ville komme til at udgrave dele af de opfylds- og kulturlag, som er blevet aflejrede i området siden middelalderen såvel som tidligere generationer af bebyggelse.1 Placeringen tæt ved Københavns middelalderlige befæstning, som har løbet i den nuværende Vester Voldgade, sandsynliggør, at dele af denne ville blive berørt ved arbejdet.2 I den del af undersøgelsesområdet, som mod øst grænser op til kareén mellem Vestergade og Frederiksberggade, svarende til etape 2, er der gjort en lang række fund fra det ældste København i forbindelse med undersøgelser af Skt. Clemens kirke og kirkegård. Kirken formodes efter nye iagttagelser anlagt allerede i 1000-årene.3 Yderligere er der ved Rådhuspladsen tidligere fremkommet genstande fra stenalderen.4 I den sydlige del af området, svarende til etape 3’s sydlige del samt etape 4-6, forventedes det, at vi vil støde på spor fra dannelsen af Frederiksholm.

I nedenstående gives et kort overblik over Københavns, og især Vester Voldgade-områdets historie samt en oversigt over tidligere udgravninger foretaget i området.

3.1.1 De tidligste tegn på mennesker i København De ældste spor af menneskelige aktivitet i Københavnsområdet kan føres tilbage til for ca. 13000 år siden. Landskabet var i denne periode meget anderledes end i dag og præget af den sidste istid. De mennesker, som beboede området, levede af fiskeri og jagt. Ved nærværende undersøgelse er der kun fundet et enkelt fund fra stenalderen i form af et flækkefragment. Denne er dog nok tilfældigt indblandet i de middelalderlige voldlag og skyldes således ikke bevarede spor fra en stenalderboplads.

1 020306-341, KBM3052, Jarmers Plads 1-3, Registrering af kulturlag fra 16-1700. 020306-367, KBM3603, Stormgade 14, Registrering af opfyldslag fra efterreformatorisk tid samt fundamenter fra ældre bebyggelse. 020306-115, Nationalmuseet, Danmarks Middelalder og Renæssance, j.nr.1339/91, Registrering af områdets opfyldslag fra 1600-tallet samt bygningsrester fra 1700-tallet. Uden j.nr. 1948, Vester Voldgade, fund af trævandrør under fjernvarmearbejder. Uden j.nr. 1967, Ny Vestergade 7-17, fund af keramik fra 15-1600-tallet under arbejde i gaden. Uden j.nr. 1974, Ny Vestergade 13, fund af bla. Keramik og tekstiler. Uden j.nr., ukendt år, Ny Vestergade 11, Fund af ”svært og anseeligt” murværk under arbejde i baggården. Uden j.nr. 1978, Ny Vestergade 9, Fund af keramik fra 16-1700-tallet. 2 020306-436, KBM3335, H.C. Andersens Boulevard, Registrering af dele af Københavns middelalderlige vold. 020306-71, Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning. Journalnr: 870/58, Jarmers tårn, del af Københavns middelalderlige befæstning. 020306-132, KBM1369, Rådhuspladsen, Registrering af dele af Valkendorfs vandledning, anlagt i 1600-tallet. 020306-106, KBM721, Rådhuspladsen, Registrering af muret hvælving fra den 4. Vesterport, opført i 1660’erne. 3 020306-75, Danmarks Middelalder og Renæssance. Journalnr: 1676/84, Frederiksberggade 30, Registrering af del af Skt.Clemens kirke samt brønd fra 1600-tallet. 020306-105, KBM589, Frederiksberggade 38, Registrering af dele af Skt.Clemens kirke, formodentlig fra 1200-tallet. 020306-225, KBM2366, Vestergade 29-31, Fund af skeletter fra Skt. Clemens kirkegård fra middelalderen. 020306-383, KBM3622, Vestergade 29-31, Fund af skeletter fra Skt. Clemens kirkegård fra middelalderen. 4 020306-90, Danmarks Oldtid Journalnr: 4700/82, Rådhuspladsen, Opsamling af genstande fra stenalderen i forbindelse med konstruktion af bunker. Uden j.nr. 1911, Vester Voldgade, note til Ingeniørkaptajn Ramsing fra Peter Linde, Nationalmuseet.

10

3.1.2 Havn og Københavns ældste befæstning – begyndelsen af 1100-tallet Det formodes, at det ældste København anlægges som en sæsonbetonet fiskeri- og handelsplads allerede i 1000-tallet. Topografisk set lå pladsen ideelt for en havn med adgang til det åbne vand men godt beskyttet bag småøer og holme; Amager, Bremerholm, Strandholm og Skarnholme. Fra pladsen ved kysten var der gode forbindelse til den sjællandske Hedeboslette og ad vandvejen også Skåne og hele Østersø- og Kattegatregionen. I sin ældste form har lokaliteten formentlig fungeret som markedsplads og overfartssted til Skåne (Fabricius 1998:11). I årene lige omkring midten af 1100-tallet blev der anlagt en hestesko-formet befæstning omkring lokaliteten, hvilket antyder, at den på dette tidspunkt må have haft en vis betydning i regionen (Skaarup et al. 1996:.7). Udstrækningen af den ældste befæstning ses af fig. 3. Voldanlægget fulgte omtrent de nuværende gader Mikkel Bryggers Gade,Vestergade samt Gammeltov og Nytorv, mens grænsen mod kysten lå lidt syd for Farvergade/Kompagnistræde. Det befæstede område havde et areal på ca. 2,5 hektar. Den omkrandsende vold var mellem 8-10 meter bred og 1,25-1,5 meter høj (Ramsing 1940; Zander 2010), mens voldgraven var mellem 7,5-8 meter bred og 1,25-1,88 meter dyb med en rundet, U-formet bund (Ramsing 1940). Voldgraven har ikke holdt vand ud over det, selve grøften har kunnet samle fra omgivelserne. Formålet med voldgraven var ikke kun at beskytte byen og dens inbyggere, men ligeledes at kontrollere byens indbyggere og trafikken mellem byen og landet. De porte, som fandtes i volden, var kun åbne på bestemte tidspunkter, og der blev opkrævet afgifter ved porterne for dem, som ville ind på markederne i byen (Lindberg 1996b, p.321; Skaarup & Jensen 2002, p.54).

Figur 3. Oversigt over udgravning angivet på et rekonstrueret kort, som viser udstrækningen af 1100-tallets befæstningen samt placeringen af Skt. Clemens Kirke (copyrigth Lars Møller).

11

På dette tidlige tidspunkt fremgår det, at vore dages Vester Voldgade har ligget lige udenfor den ældste middelalderlige by, idet voldanlægget lå trukket ind mod nordvest i forhold gaden (fig. 3). Den bebyggelse, som skulle blive til København, blev indtil ca. 1200 benævnt ’Havn’. De ældste skriftelige kilder viser, at biskop Absalon får overdraget byen sidst i 1160’erne af Valdemar den Store, og i 1167-71 bygger Absalon sin borg på det nuværende Slotsholmen. Som det ses af fig. 3 lå Slotsholmen som en ø udenfor byen. Københavns geografiske og strategiske placering betød, at byen voksede i løbet af 1100-årene, og tiltrak i høj grad handelsmænd, hvorfor den fra ca. 1200 kaldes ’Købmannahavn’ (Skaarup et al. 1996, p.8; Skaarup & Jensen 2002, p.14). Denne ældste befæstning blev sløjfet ved slutningen af 1100-tallet (Høst Madsen et al. 2010), formodentlig fordi befæstningen omkring den ældste by på dette tidspunkt havde mistet sin oprindelige betydning. En indikation herpå er også, at byens første kirke, Sankt Clemens, blev anlagt uden for byen, lige op ad vold- graven over mod det, der i dag er Rådhuspladsen. Kirken må være rejst i tiden efter kongestridens ophør i 1157 og før 1177, hvor den omtales. (se fig. 3) (Skaarup et al. 1996, p.10).

3.1.3 Den højmiddelalderlige befæstning fra ca. 1200 til 1600 Efter Absalons overtagelse af byen sker der således en voldsom vækst og bl.a. anlægges Vor Frue Kirke udenfor den gamle befæstning omkring år 1200. I 1238 kommer Gråbrødre kloster til og omkring midten af 1200-tallet bygges Sankt Nikolaj Kirke. Sidst i 1200-tallet etableres desuden Sankt Petri Kirke (fig. 4a).

Figur 4a. Københavns befæstning 1290 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Højmiddelalderens befæstning må ligeledes være anlagt engang i første halvdel af 1200-årene, da den nævnes i byens ældste stadsret fra 1254. Man må forestille sig, at den ny befæstning blev anlagt, så den gav rigelig plads til haver og grønt i byen samt til kommende udvidelser af bebyggelsen. Befæstningens

12 forløb kendes fra talrige undersøgelser og er endnu i dag til dels beskrevet i Voldgaderne. Den startede ved stranden under det nuværende Vartov ved Vester Voldgade og fulgte voldgadens forløb med en Vesterport, der dengang lå ud for Vestergade, og fortsatte over i den nuværende Nørre Voldgade til udløbet af Nørregade, hvor den lige efter den middelalderlige Nørreport slog et svagt knæk ind under den nuværende husrække med retning mod Gothersgade. Lige før denne knækkede den omtrent 90 grader for at løbe parallelt med dette gadeforløb til Christian den IX's Gade. Her slog vold og grav igen et knæk i retning mod det senere Kongens Nytorv, hvor den omtrent ud for den nuværende Hovedvagtsgade tog retning langs med husrækken ned mod stranden, som lå parallelt med det senere Vingårdsstræde. Østerport lå der, hvor vore dages Østergade munder ud i Kongens Nytorv (fig. 4a). Voldgrav, bymur og palisader (’byens planker’) omtales som nævnt i stadsretten (Christophersen 1985, p.62-63; Skaarup et al. 1996, p.11), men det er muligt, at der her er tale om en fast vending som betegner befæstning snarere end en egentlig bymur. I 1496 under Kong Hans optræder bymuren første gang på en måde, så der ikke kan være tvivl Det er strækningen Østervold fra stranden over Østerport og videre ad Nørrevold til Nørreport, der beskrives med mur, og der nævnes tårnene Kringelen og Smørhætten, begge placerede syd for Østerport. Vi ved ikke, hvornår disse tårne og denne del af muren er rejst, men det er sandsynligt, at det er sket i anden halvdel af 1400-årene. I forbindelse med Metro- udgravningen foran Magasin på Kongens Nytorv i 1996 blev der netop fundet spor efter bymuren. Muren var her 1,4-1,8 m bred og placeret oven på volden nærmest voldgraven. Denne del af volden dateres til 1290. I 1496 angives bymuren at dække hele Østervold og Nørrevold indtil Nørreport. Det sidste stykke af muren blev rejst fra Nørreport til Vesterport og videre til stranden syd for det nuværende Vartov i de urolige år fra 1520-erne og frem til Københavns Belejring i 1536.

Figur 4b. Københavns befæstning 1377 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996).

Den del af den højmiddelalderlige befæstning, der løb fra stranden lige syd for det nuværende Løngangsstræde, forbi Vesterport ud for Vestergades udmunding i den nuværende Rådhusplads og til Jarmers Tårn, benævnes vestervold, og det er den del, som er blevet berørt i forbindelse med indeværende undersøgelse. Tidligere arkæologiske undersøgelser har påvist, at den højmiddelalderlige befæstningen udgjortes af en ca. 10-12 m bred og 2-2.5 m høj jordvold med en foranliggende voldgrav, som var 10-12 m

13 bred og minimum 1,4 m dyb. Såvel volden i den ældste befæstning som den højmiddelalderlige vold har formodentlig oprindeligt været udstyret med et palisadeværk på toppen. I takt med at skydevåbnene udvikledes, forhøjedes og udbyggedes 1200-tallets vold, og den blev forsynet med bymur og befæstningstårne. Langs indersiden af volden er der desuden flere steder registreret en stenbelagt voldgade (Christoffersen 1985:64ff). Den nyanlagte befæstnings udstrækning ses af fig. 4a-e og den dækkede ved sin færdige udstrækning et areal på 70 hektarer og havde en længde á 2400 m.

Figur 4c. Københavns befæstning 1496 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Den befæstning, som lagdes omkring byen i 1200-årene, blev udstyret med tre porte, som var de naturlige indfaldsveje fra de omgivende landsbyer og fjernere større købstæder: Vesterport, Nørreport og Østerport. Disse porte var den eneste adgangsvej til byen fra landsiden og de gjorde det muligt at kontrollere den ind- og udgående trafik. Portenes udformning fra den ældste tid kendes ikke, men på et tidspunkt i løbet af middelalderen blev de muret i tegl og forsynet med tårne. Foran portene anlagdes der i begyndelsen af 1500-årene af forsvarshensyn halvrunde øer, benævnt skanser, som det var nødvendigt at passere på vej ind til portene (fig. 4d). Portene blev suppleret med Lønporten, som betyder den skjulte port, formodentlig engang omkring midten af 1500-årene. Mens fragmenter af den middelalderlige Vesterport er påvist arkæologisk i dette århundrede, er kun en af portene undersøgt i rimeligt omfang inden sløjfningen. Det drejer sig om Nørreport. Ved anlæggelsen af den såkaldte Boulevardbane under den nuværende Nørre Voldgade kunne det konstateres, at store dele af portkomplekset endnu stod inde i den nyere Nørrevold. Portbygningerne var stærkt ommuret, formodentlig engang i 1500-årene. Der må her være tale om de omfattende byggearbejder, som det omtales, at rigshofmester Christoffer Valkendorf under Frederik II påbegyndte i 1581 på Københavns Befæstning, hvor han blandt andet indledte med hvælvingen og muren på Nørreport (fig.4e).

14

Figur 4d. Københavns befæstning 1530 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). København savnede fra starten det naturlige vandløb, som så mange danske købstæder er opstået ved. Det har derfor fra starten været et problem at skaffe vand til voldgraven omkring byen. Hvor befæstningen fra 1100-årene øjensynlig ikke har haft vandfyldte grave, var det nødvendigt at hente vand fra omegnen da man skulle anlægge den langt større befæstning omkring 1200-årenes købstad. Det vides ikke, hvordan og hvornår de nødvendige ingeniørarbejder blev sat i gang for at skaffe vand til voldgraven, men fra undersøgelser af andre danske middelalderkøbstæder har det vist sig, at arbejder af denne art tager deres begyndelse omkring midten af 1200-årene. Vand til voldgraven hentet fra Harrestrop Å, hvorfra det blev ført til Søerne. Søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø) har først og fremmest haft betydning for Københavns drikkevandsforsyning, men deres vand blev helt fra middelalderen udnyttet for at styrke befæstningen. Søerne er egentlig en stor dalsænkning som vha. dæmninger er omdannet til et vandreservoir. Fra Søerne blev vandet ledt ind til voldgraven ved Jarmers Tårn via en rende ved Peblingesøens sydøstre ende (Skaarup et al. 1996:.37-38). Vandreservoiret havde desuden et afløb, senere betegnet Rosenbækken, mod syd til Kalvebodløbet. Det er endnu uvist, hvor stort et område der i middelalderen blev optaget som vandreservoir her, men det berettes i 1524, at Frederik I tillod byens borgere at bygge en dæmning over Rosbækken, som nord for byen ved Emdrup løb mod øst ud i Sundet, formodentlig i et forsøg på at skaffe mere vand i voldgravene. Ved en gravet rende fra den derved opstemmede Emdrup Sø, blev vandet ledt gennem Lersøen og Ladegårdsåen ind til Søerne. Den store mængde vand, der således blev ledt ind til dalsænkningen lige uden for byen, kom til at betyde, at de enge, som byen havde nydt godt af til kvæggræsning, blev oversvømmede, og græsningsområderne således ødelagt. Før denne tid må Søernes omfang altså have været betydelig mindre. For at man kunne opnå en passende vandstand i voldgraven blev der anlagt dæmninger på tværs af denne. I forbindelse med disse dæmninger blev almindeligvis anlagt vandmøller for at udnytte den mulighed, højdeforskellen på vandspejlet gav. Hvor mange møller, der på denne vis blev anlagt i fæstningsterrænet, er ikke kendt, men der nævnes en vandmølle ved østerport i 1511-12, og den dæmning, der nævnes ved Nørreport i 1508, kan meget vel have været udstyret med en vandmølle. Der har desuden været en vandmølle ved stranden inde i byen (fig. 4d-e).

15

Figur 4e. Københavns befæstning 1580 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Som det fremgår af fig. 4a-e Lindberg foretages der flere udbygninger og forstærkninger af befæstningen i årene fra ca. 1200 til 1600. Især i perioden fra de sene 1400-år frem til Christian III's belejring i 1536 omtales der store byggearbejder, som omfatter såvel bolværker, dæmninger og andre jordværker samt mur- og tårnbyggeri. Resultatet blev blandt andet, at befæstningen fra 1510 og indtil byens belejring i 1536 blev forsynet med mure og tårne. Byens regnskaber fortæller, at der før 1523 blev gravet to grøfter, befæstningsgrave, en ved Peblingesøen og en ved Stranden, og at der blev bygget to tårne mellem Nørreport og Jarmers Gab. Det er formodentlig Hanetårnet og Løvetårnet, der tales om. Der omtales desuden anlæggelse af en række skanser uden for portene og i forbindelse med tårnene. Det er sandsynligt, at der her er tale om de halvrunde befæstede øer omgivet af voldgrav, som man anlagde foran portene for at gøre adgangen til disse svage punkter i befæstningen så komplicerede som muligt. Skanserne foran tårnene må vel have været jordvolde, der skulle beskytte murværket mod kanonbeskydning fra fjenden, som nu, hvor disse våben var blevet mere effektive, var ved at blive en reel trussel. Efter Frederik I's kroning i 1524 fortsatte befæstningsarbejderne i byen. Regnskaberne omtaler byggearbejder på flere tårne, men om det er reparationer eller nybyggerier, er ikke klart. Jarmers Tårn må dog være bygget i disse år, da det første gang nævnes i stedet for Jarmers Gab i 1529. Der nævnes desuden flere tårne på strækningen fra Vesterport til Jarmers Tårn samt Vandmølleskansen, som formodentlig var en jordvold lagt omkring møllen ved stranden for at beskytte den mod beskydning fra vandet. I 1530 var man endnu ikke færdige med disse anlæg, for da søgte man kongen om et lån til det fortsatte arbejde. Regnskaberne fortæller ikke noget om, hvorvidt det lykkedes at skaffe pengene, og der nævnes ikke nye arbejder på befæstningen før 1581. Af de i alt 11 kanontårne, der er nævnt i kilderne, er det kun Hans Claussøns Tårn, Løvetårnet, Hanetårnet og Jarmers Tårn samt muligvis Køge Barfred, der kendes arkæologisk (fig. 4d-e). Jarmers Tårn som ligger, hvor Vester Voldgade og Nørre Voldgade mødes, er i dag det eneste, som er bevaret af middelalderbefæstningens oprindelige tårne (Jørgensen 1990, p.148; Skaarup et al. 1996, p.28- 29, (Skaarup et al. 1996:32ff)). Ifølge et stik udført af Braun og Hogenbergs fra 1587, var tårnet to-etager højt og havde et kegleformet tag (Jørgensen 1990, pp.8, 148). Værd at bemærke særligt i denne sammenhæng er Vandmølletårnen ved Stranden, som nævnes første gang i 1419 idet der ved nærværende undersøgelse muligvis er fundet levn herfra. Først med Christopher Valkendorfs mange initiativer for byen under Frederik II i 1580’erne, blev også befæstningen sat i stand. De seneste arkæologiske undersøgelser på Kongens Nytorv tyder på, at

16 det var meget omfattende arbejder, Valkendorf lavede. Det har her vist sig, at middelaldervolden blev forstærket med omfattende kampestenspakninger, formodentlig for at kunne modstå angreb fra kanonild. Ifølge de skriftlige efterretninger gjorde han dette fra Nørreport til Østerport. Udgravningerne viser, at han også gjorde dette syd for Østerport. Han istandsatte, som allerede nævnt, også Nørreport, og skansen udenfor porten blev desuden sat i stand. Endvidere blev den gamle bymur revet ned (se fig. 4e). I forbindelse med nærværende udgravning synes der også at være fundet spor efter Valkendorfs storstilede renovering af befæstningen. Disse sidste reparationer på den middelalderlige befæstning kom dog ikke til at stå længe, da Christian IV få år senere går i gang med store og omfattende arbejder med at modernisere Københavns Befæstning. I dag er der således stort set intet tilbage af den højmiddelalderlige befæstning i bybilledet.

3.1.4 1600-tallets befæstning og anlæggelsen af Frederiksholm Som et led i Chr. IV’.s ønske om at styrke København som handelsby og administrativt centrum for det danske-norske monarki, påbegyndtes en omfattende modernisering af byens gamle befæstning i 1606, der kom til at strække sig over knapt 20 år. I årene 1604-1624 begyndte moderniseringen af befæstningen. De gamle, murede befæstningsværker med de halvrunde tårne blev afløst af høje og brede jordvolde med voldgrave og udenværker. Jordvoldene blev udlagt efter det nederlandske system med små bastioner og lange kurtiner (Jøgensen 1990, p.16, 33). Forværket fra 1540’erne blev omdannet til en rigtig bastion med rette sider, som var mere effektivt end den gamle halvkredsvold (fig. 4d-e, 5 og 7). Voldgraven foran den bastionære befæstning var ca. 38 m bred og havde en dybde på godt 3 m. Graven fik vand fra den gamle rende, der allerede i middelalderen var blevet udgravet mellem Peblingesøen og Jarmers Tårn. På grund af højdeforskellene mellem voldenes enkelte dele var graven opdelt i fem lukkede bassiner og (syd for kammen ved Østerport) et bassin, der stod i direkte forbindelse med havnen. Bassinerne var adskilt af kamme. Den gamle fæstningsring omkring byen bibeholdes, men nu inddrages også Slotsholmen i anlægget. Med udgangspunkt i en stor muret bastion på Slotsholmens sydvestlige hjørne blev øen befæstet mod vest og forbundet med byens Vestervold ved en muret overhvælvet dæmning (Løngangen). Desuden lagdes den sydlige del af Østervold rundt om en del af Bremerholm, der hidtil havde ligget ubeskyttet. Der blev bygget i alt 12 bastioner og om hele befæstningen anlagdes en vandfyldt grav, der på grund af højdeforskellene i terrænet var opdelt i bassiner, adskilt af kamme, for at sikre den ønskede vandstand. Det højstliggende bassin fik vand fra Peblingesøen via den gamle forbindelse ved Jarmers Tårn. Samtidigt blev Vesterport og Nørreport ombygget og forsynet med høje spir, og der blev bygget en ny Østerport. I årene 1618-23 anlagdes Christianshavn som en selvstændig købstad umiddelbart syd for København. Byen, der set fra et fæstningsmæssigt synspunkt lå ideelt midt i de lavtvandede områder nord for Amager, blev anlagt som en fæstningsby med en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. Mod Amager placeredes en port. Christianshavns Vold blev i lighed med den næsten samtidigt anlagte voldring omkring København opført som et massivt jordværk. For at sikre indsejlingen til København fra nord anlagdes i 1624 et blokhus på den lavvandede Refshaleø, der sammen med Sankt Annæ Skanse på Sjællandssiden (en forløber for Kastellet, påbegyndt 1627), afgrænsede et bassin herfra til inderhavnen mellem Slotsholmen og Christianshavn, hvor flåden kunne ligge. Sankt Annæ Skanse fik langt større betydning end blot at forsvare yderhavnen. Den kom til at indgå i en storslået byudvidelse, der førte en total ændring af befæstningen med sig. Ved at forlægge Østervold fra sit oprindelige forløb langs nuværende Gothersgade mod nord, så den kom til at løbe mod øst i direkte forlængelse af Nørrevold, kunne man forbinde byens befæstning med Sankt Annæ Skanse, og derved vinde det store areal, der lå herimellem (Ny-København) for en udvidelse af byen, hvis areal dermed mere end fordobledes.

17

Figur 5. Københavns befæstning 1620 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Også Søerne skulle indgå som et led i denne plan. På vestsiden, hvor landevejene krydsede, skulle der anlægges tre skanser, der indbyrdes var forbundet med et let retranchement. Denne linie fortsatte i en bastionær vold, der strakte sig nord og syd for Søerne mod Øresund og Kalveboderne, hvorfra de var forbundet med byens hovedvold ved et let retranchement langs kysten. Dermed skabtes tre beskyttede forstæder, der alle var godt bebygget ved Karl Gustav Krigens udbrud i 1657. De tre skanser ved Søerne (Ladegården, Ravnsborg og Vartov Skanse) og retranchementerne var nogenlunde færdige i 1630. Til gengæld blev forlægningen af Østervold sinket, og også opførelsen af Skt. Annæ Skanse ved havnen gik trægt på grund af pengemangel. Den nye Østervold blev opført i en moderniseret udgave af det ældre nederlandske fæstningssystem. De opførtes som store jordværker med foranliggende vandfyldt grave. I profil og grundplan var bastionerne betydeligt større og kraftigere end de kun få årtier ældre bastioner omkring byen (fig. 6). 1630'ernes økonomiske krise forsinkede realiseringen af de store planer for en udbygning af fæstningsværkerne, og disse blev først fuldført i 1647 ved etableringen af en fæstningsadministration. Under ledelse af rigsråd Axel Urup, fra 1656 Henning Quitzou, færdiggjordes den ny Østervold med de to dygtige militæringeniører Georg Hoffmann og Peter Bysser som fagligt ansvarlige for anlægget. Georg Hoffmann udarbejdede også et revideret projekt til Skt. Annæ Skanse, hvis vidtløftige grundplan han ændrede til et mere beskedent fembastionært anlæg (Kastellet).

18

Figur 6. Befæstningens udvidelse i 1630 med skanserne ved Søerne. Christian 4. døde, inden projektet var afsluttet, og det blev under hans søn, Frederik 3., at befæstningen med nød og næppe blev (næsten) færdiggjort, inden svenskernes belejring af byen i 1658. Til trods fra anlæggelsen af Christianshav til beskyttelse af havnen var vandsiden nemlig stadig ikke helt sikret. I 1658 invaderer svenskerne Sjælland ved deres landgang i Korsør med 4000 fodfolk, 2000 ryttere og 50 kanoner. Svenskerne bevægede sig mod nord og gik om natten den 11. februar ved deres storm på København over isen syd for Slotsholmen. Netop tilstedeværelsen af bæredygtig is muliggjorde et angreb på fæstningens svageste punkt, der lå nær den senere Stormgade. Efter belejringen endte i 1660 med freden på Rådmandsmarken skulle befæstningen forstærkes, da svenskernes fremmarch havde tydeliggjort behovet for et bedre forsvar omkring Slotsholmen og hovedstaden generelt. Vesterport blev desuden ødelagt af svenskerne under belejringen i 1658-1659. Efter krigen blev de gamle forstæder opgivet, og der blev i 1661 indført et totalt byggeforbud ud til retranchementernes grænse. Dermed introduceredes de første demarkationsbestemmelser for byggeri uden for en dansk fæstning.

19

Figur 7. Københavns befæstning 1661 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Som følge af svenskernes angreb opfyldes området syd for Slotsholmen og Frederiksholm Kvarteret blev hermed skabt. (fig. 8) I 1660’erne blev voldene endnu engang moderniseret efter en plan af Axel Urups og Henrik Rüsensteen, som tog hensyn til de seneste forbederinger af befæstningeskunst i Europa. Det blev opdaget, at jordvolde kunne modstå kanonerne bedre end de gamle fæstningsmure af sten, og at bastionerne skulle være større og kraftigere end de var, for at beskytte kortere voldstykker (kurtiner). Planen var derfor at opføre flere bastioner, og forlænge Vestervold ned til sejlløbet i Kalvebodsund for at beskytte Slotsholmen og ligeledes for at give plads til det nye Frederiksholms Kvarter. Vestervold forlængedes 1667/70 og der blev anlagt tre nye bastioner, hvoraf de to sydligste blev anlagt på opfyldt terræn i Kalveboderne. Samtidig skulle den sydligste del af volden flyttes mod vest (Jørgensen 1990, p.14- 18). Da voldene blev moderniseret blev det også valgt, at Vesterport skulle flyttes. Derfor blev den genopførtes under Frederik den 3. i 1668 midt på den nuværende Rådhusplads (Jørgensen 1990, pp.30, 34). Porten havde funktionen til at forsvar byen, men også til at opkræve told og andre afgifter. Inden for voldene og Vesterport lå der på Halmtorvet en militære portvagt mod nord, og mod syd en vejerbod, hvor bøndernes halmlæs skulle vejes. Hvad angik Frederiksholm Kvaretet kom der til at gå adskillige år før området var fuldt udbygget. Blandt de første bygninger i området var Købmand Wigands gård fra 1684 i Ny Vestergade. Bygningen blev senere til Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, og dele af Wigands gård ses endnu i den stående museumsbygning.

20

Figur 8. Ramsings rekonstruerede kort over matrikler i 1689, herunder også Frederiksholm Kvarteret. Udgravningens grøfter angivet med rød farve. Forlængelsen af Vestervold blev modsvaret af en samtidigt udbygning af Christianshavns Vold, hvis vestlige del blev forskudt, så den korresponderede med Vestervold. De indgik i en samlet fornyelse af Christianshavn, hvor Sembs gamle anlæg blev erstattet af 6 nye, meget store bastioner. Omkring hele volden lå en vandfyldt grav, omsluttet af en beskyttende kontrescarpe. Den nordlige indsejling til København blev efter 1666 alene forsvaret af Kastellet, hvis mægtige bastioner mod Øresund kunne hindre en fjende i at sejle ind mod havnen, der mod øst var beskyttet af Refshalegrundens lave vand. Fuldt tilfredsstillende var dette imidlertid ikke, ikke mindst da flåden her havde sit leje. I 1682-1692 blev Christianshavns Vold derfor forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med sine 7 bastioner. Ved færdiggørelsen af Christianshavns Vold i 1692 havde man i løbet af mindre end 50 år fået ombygget samtlige ældre anlæg i og omkring hovedstaden, samtidigt med at man havde udbygget fæstningen til et fuldt moderne anlæg.

3.1.5 1700-tallet – befæstningen udvides Da en svensk-hollandsk-engelsk flådestyrke i 1700 lagde sig ud for København, viste det sig, at befæstningen ikke var stærk nok til at hindre et bombardement af byen. Skaderne var få, men bombardementet gav sammen med Danmarks deltagelse i den efterfølgende Store Nordiske Krig 1709-21 anledning til en udbygning og forstærkning af befæstningen, hvorunder blandt andet voldgraven blev uddybet. Graven udgjorde nu et sammenhængende bassin, og anlagde udenværker foran de særligt truede dele af fæstningen. Kastellet blev i 1720'erne styrket ved anlæg af udenværker mod nord, men undergik ellers ingen større fortifikatoriske ændringer.I 1730'erne fortsattes med en betydeligt renovering af

21 bastionerne i København og omkring Christianshavn, og samtidigt blev så godt som alle militære bygninger fornyet. Hvad man ikke kunne tage højde for var den rivende udvikling, der skete inden for artilleriet, og allerede under Store Nordiske Krig (1709-1721) måtte man forstærke Københavns Befæstning mod Øresund ved anlæg af de første søforter Trekroner og Prøvestenen for at skabe en dybde i forsvaret. Bekymring for et bombardement af København voksede i løbet af 1700-tallet, og der blev med jævne mellemrum fremsat planer om at anlægge fremskudte forter mod land for at sikre byen mod ødelæggelse, men der blev ikke foretaget nogen afgørende ændringer. En Defensionskommission blev nedsat i 1777 for at udarbejde planer for en forbedring af forsvaret, men ligeledes uden større virkning. Den lange fredsperiode efter 1721 gjorde heller ikke en fortsat udbygning aktuel. Det eneste, man opnåede var blot en begyndende udbygning af søforsvaret ved anlæggelsen af en ny befæstning ved Trekroner og Lynetten. Voldterrænet blev også udnyttet til civil brug: På de fleste bastioner rejste sig i løbet af 1700- tallet store hollandske møller, der udnyttede voldkronens betydelige højde til at fange vinden. På voldskråningerne og i glaciset bortforpagtede Militæretaten høslettet, i faussebraien frugten fra træer og buske, og i gravene fiskeriet. Samtidigt åbnedes den københavnske del af volden for offentligheden, og voldgangen udviklede sig snart til en yndet promenade, hvorfra københavnerne kunne glæde sig over udsigten til de landlige forstæder, Søerne og Kalveboderne. Der blev også åbnet for adgang til faussebraien foran Vester- og Nørrevold, hvor dens folkelige navn Kirsebærgangen antyder stedet romantiske karakter. I 1780’erne anlagde man Filosofgangen, som var en terrasse-formet, beplantet promenade oppe på voldens skråning. Filosofgangen blev anlagt for besmykke Vestervold. Den løb parallelt med Vester Voldgade bag Gyldenløves og Holcks bastioner (fra Frederiksberggade til Ny Kongensgade) (Jørgensen 1990, pp.10, 18). Filosofgangen forsvandt ved sløjfningen af Holcks Bastion og Gyldenløves Bastion i 1886-87. De to store brande i 1728 og 1795 berørte kun bebyggelsen langs Vester Voldgade i mindre omfang, men førte bl.a. til en omlægning af flere af de gader, som gik vinkelret på Vester Voldgade efter 1728. Ved nærværende undersøgelse er der ikke fundet spor af brandene.

3.1.6 1800-tallets nedrivning af befæstningen Englændernes bombardement af København 1807 viste, at fæstningen ikke kunne hindre terrorangreb på byen, men i de fattige år efter 1814 blev der ikke foretaget nogen forbedring af forsvaret. Ved udbruddet af 1. Slesvigske Krig i marts 1848 blev der foretaget sikringsarbejder omkring portene for at hindre en overrumpling fra Det tyske Forbunds side, ligesom man byggede den store dæmning for "Inondationen" omkring Ladegårdsåen/Lygteåen for at kunne oversvømme den vestlige del af Københavns omegn og dermed holde en fjende på så stor afstand af byen, at den ikke kunne bombarderes. I 1853 udarbejdede Ingeniørkorpset et projekt til en udbygning af fæstningsværkerne omkring København. Der skulle lægges en forsvarsvold langs Kalvebod- og Øresundskysterne fra den gamle vold indtil henholdsvis Harrestrup Å og Gammel Vartov, og mellem disse to punkter skulle de forbindes med en vold. Dermed ville den ældre befæstning kunne fungere som et sekundært fæstningsanlæg. Planerne blev forelagt Rigsdagen, men ikke vedtaget. Kun forbedringer i Søforsvaret kom gennem det parlamentariske system i 1858. Landbefæstningen blev derfor opretholdt, vedligeholdt - og forunderligt nok endog udbygget! Så sent som i 1856-57 forsynedes Vestervold med en helt ny ravelin mellem Schacks og Helmers Bastioner til beskyttelse af Københavns ny vandværk. Selvom vagterne blev inddraget i 1856 og byportene revet ned 1856-58, opretholdt man således de strenge fortifikatoriske krav til den nu 200 år gamle befæstning. I 1858 fik det Sjællandske Jernbaneselskab tilladelse til at opføre en ny Hovedbanegård på glaciset foran Vestervold, ovenikøbet efter at have fjernet den netop nyanlagte ravelin omkring Vandværket! Årene omkring 1860 betegner således et skred i den militære administration af fæstningen. Demarkationsbestemmelserne blev dog fortsat opretholdt på strengeste vis, men det var tydeligt for alle, at staten blot ønskede at udskyde en frigivelse, indtil man havde fået lagt en bebyggelsesplan for området, så grundene kunne sælges til fordelagtige priser. Dermed ville staten sikre sig indtægter, der kunne finansiere de nye kostbare fæstningsanlæg omkring byen. Ved lov ophævede man demarkationsservitutterne på Sjællandssiden af fæstningen i 1867 på en sådan måde, at de for den enkelte grundejer først blev ophævet, når en vis del af en takseret værdistigningsafgift var blevet indbetalt til staten. Loven berettigede også Københavns Kommune til at købe det samlede fæstningsterræn mod at Kommunen sikrede benyttede en del af arealet til anlæg af parker. Handlen gik i orden i 1869, og pr. 1. juli 1870 overtog Københavns

22

Kommune fæstningsarealet. Datoen markerer samtidigt nedlæggelsen af den del af Københavns Befæstning, der vendte ud mod Sjælland. Ved købet overtog Kommunen hele fæstningsringen fra Østerbro Ravelin i øst til Rysensteens Bastion i sydvest, men den fik ikke uindskrænket rådighed over arealet: En del af det skulle overdrages til Universitetets Botaniske Have, mindst 300.000 kvadratalen (ca. 118.000 m2) skulle udlægges til park, og desuden skulle staten godkende en bebyggelsesplan for området. I 1872 godkendtes bebyggelsesplanen, og året efter blev de første sløjfninger foretaget i området omkring Nørrevold. Bebyggelsesplanen blev revideret i 1885, hvorved Kommunen forpligtigede sig til at udlægge ialt 600.000 kvadratalen (ca. 236.404 m2) af fæstningsterrænet som park. Salget af fæstningsarealet berørte ikke Christianshavns Vold eller Kastellet: Christianshavns Vold blev tværtimod udbygget så sent som i 1868-72, da der lagdes en beskyttelsesvold på østsiden af den nyopfyldte Refshaleø, der få år senere blev udlejet til skibsværftet Burmeister & Wain. Christianshavns Vold blev nedlagt som fæstning i 1909, men først med virkning fra 1916, da man havde færdiggjort en sikring af Amagers sydkyst.Også Kastellet blev opretholdt, men først og fremmest fordi anlægget også rummede en kaserne, som militæretaten ønskede at bibeholde. Sammen med Christianshavns Vold udgør Kastellet de bedst bevarede dele af anlæggene fra 1600-tallets fæstning, men ingen steder i de københavnske voldkvarterer lades man i tvivl om fæstningsværkernes beliggenhed og udstrækning, der er understreget i 1800-tallets park- og boulevardanlæg

23

4 Tidligere udgravninger

Tidligere undersøgelser har påvist kulturlag, tidligere bebyggelse, og menneskeaktiviteter i området, som skal opsummeres i det nedstående:

I 1860’ern og 1880’erne undersøger Nationalmuseet rester af Valkendorfs vandledning/hvælving på Rådhuspladsen. I 1902 fremkom der spor efter den yngste Vesterport i forbindelse med nedlægning af kloakledninger (Pedersen 2006) I 1927 undersøger konservator P. Linde dele af Valkendorfs vandledning ud for Utrecht-bygningen, Rådhuspladsen nr. 2. I 1930 blev der observeret murrester, som sandsynligvis stammer fra det første Vesterport, ved nedsætning af en telefonbrønd i Vester Voldgade på Rådhuspladsens nordøstre del lige for enden af Vestergade (Pedersen 2006). I 1931 blev der i forbindelse med gravning af en tunnel mellem sporvejshellerne fundet rester af Vesterport fra 1666 (Pedersen 2006). I 1941 under udgravningen af de underjordiske toiletter blev der fundet en bropille til den oprindelige Vesterport (Antikvariskafdelings Arkiv AA13). I 1944 i forbindelse med etableringen af bunkers stødte man på murværk fra den ældste Vesterport. Den oprindelige kystlinje blev også registreret i hjørnet af ’Muslingeskallen’ over mod Strøget (Frederiksberggade) (Antikvariskafdelings Arkiv AA14). I 1911 var der blevet afdækket flintgenstande fra stenalderen på Vester Voldgade. I 1948 blev der fundet et træandrør under fjernevarmearbejde på Vester Voldgade. (Antikvariskafdelings Arkiv, 1948). I 1967 og 1974 blev der under udgravningsarbejde på Ny Vestergade fundet fund af keramik fra 1500-1600-tallet og tekstiler. Fundene blev gjort mellem Ny Vestergade 7-17 og ud for Ny Vestergade 13 (Antikvariskafdelings Arkiv 1973). Derudover fremkom der fund af keramik fra 1600- 1700-tallet ud for Ny Vestergade 9 (Antikvariskafdelings Arkiv 1978), og murværk blev afdæket i baggåden til Ny Vestergade 11 (Antikvariskafdelings Arkiv 1971). I 1998 blev der ved en arkæologisk tilsynssag i Vester Kvarter observeret to murforløb, som lå parallel med nuværende bygningsfacade (Vester Voldgade 106), og et bolværk med vinkelret orientering ud for Dantes Plads på Vester Voldgade. Bolværket blev tolket som en del af den oprindelige pilotering af området fra 1660’erne (Poulsen 1998). Derudover ved krydset af Frederiksberggade og Rådhuspladsen blev der observeret intakt kulturlag mellem kote 5,75-5,05 KNN og undergrund fremkom direkte under laget i kote 5,05 KNN. I krydset mellem Lavendelstræde og Rådhuspladsen blev det registreret kulturlag i kote 4,62-3,22 KNN. Undergrund sås ikke i kote 3,22 KNN i dette område (Poulsen 1998). I 1995 blev dele af Valkendorfs vandledning, som blev anlagt i 1600-tallet, påvist arkæologisk ud for Rådhuspladsen nr. 2. (KBM1369, 020306-132). I 2006 blev der påtruffet jordlag, som kan henføres til fyld i Københavns middelalderlige vold. Formentlig er der tale om den østlige side af voldfoden som var understøttet af en række registrerede kampesten (Pedersen 2006). I 2007 blev der registreret opfyldslag fra efterreformatorisk tid samt seks fundamenter fra en bygning, der har stået på matriklen tidligere og stammer nok fra 1663, ved Stormgade 14 (Grumøse 2009). Derudover blev der afdæket en trævandrør i en dybde af 1,8m, som har en datering fra omkring midten af 1600-tallet, da de første private bygninger fik lagt vand ind. I 2010 og 2011 udgravning på pladsen foran Vartov i forbindelse med anlæggelse af grønt område, hvorved udstrækningen af kirkegården til Vartov Hospital delvis afklares, og der afdækkes desuden dele af den middelalderlige befæstning (KBM 3951 Lavendelstræde og KBM 3988 Pladsen ved Vartov). 2011-nu udgravning i forbindelse med Metro-Cityringen på Rådhuspladsen. Der afdækkes bl.a. massive spor af flere faser af befæstningen, Valkendorfs vandledning samt af de yngre faser af Vesterport.

24

5 Administrative data

Tilsynet blev finansieret af bygherre, Københavns Energi Varme efter godkendt budget af Kulturstyrelsen (KUAS).

Beretningen og al kommunikation med bygherre, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museet Sagsregistreringsdatabase og sagsakter mv. er desuden lagt i eDoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. og internt sagsnummer 2192. En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturstyrelsen og til bygherre, mens en digital- og papirkopi arkiveres hos Københavns Museum.

25

6 Øvrige data

Det arkæologiske arbejde blev udført af Københavns Museum. Tilsynet forgik mere eller mindre kontinuerligt i perioden juni 2010 til maj 2011 samt den 17/8 og den 5-7/10 2011. I 2010 var der primært tale om natarbejde, mens arbejdet i 2011 primært foregik om dagen. Daglig leder i størstedelen af perioden i 2010 var cand.phil Amanda Summerfield, mens det i 2011 var ba. Claes Hadevik. I løbet af undersøgelsesperioden deltog desuden en række arkæologer og arkæologistuderende (se afsnit 14). Jordarbejdet blev udført af entrprenørfirmaet NCC.

Grundet den lange undersøgelsesperiode var vejret af stærkt skiftende karakter, lige fra frost til stærk solskin. Iagttagelsesforholdene var dog især besværliggjort i forbindelse med natarbejdet, hvor det kan være meget vanskeligt at skelne forskellige lag og strukturer fra hinanden pga. manglende/kunstigt lys. Ydermere var udgravningsforholdene vanskelige, da det ikke altid var muligt at komme ned i grøfterne og undersøge evt. lag og konstruktioner pga. nedskridningsfare fra de omkringliggende lag og/eller store gravedybder på indtil 3,5 meter. En del lag og konstruktioner er således blot iagttaget fra kanten af grøfterne i form af fotos og beskrivelser, men er aldrig blevet undersøgt på nærmere hold. Desuden vil de fotos, som er taget om natten være en smule utydelige grundet den ringe belysning. Generelt set antages det dog, at samtlige lag og konstruktioner er observeret og registreret i rimeligt omfang.

Stud.mag. Stine Damsbo Winther har indtaste en stor del af lagarkene fra udgravningen i Intrasis, mens den resterende del primært er indtastet af cand.mag. Karen Green Therkelsen. Registrator cand.mag. Rikke Søndergaard Kristensen har udarbejdet fundlisten og fundrapporten. Den endelige bearbejdning og tolkning af de fremkomne lag og konstruktioner er udført af cand.mag. Karen Green Therkelsen som også har skrevet beretningen.

26

7 Topografi, terræn og undergrund

7.1 Landskabets dannelse, aflejringsforhold og topografi København hviler på en undergrund af kalksten med flintlag, som mange steder findes ca. 10 m under gadeniveau. Kalken er aflejret i den geologiske periode, som benævnes Danien, for 65-60 mio. år siden, og dens tykkelse er ca. 100 m. Den nederste halvdel af lagserien består især af bryozokalk, den øverste af Københavnkalk, en sandet kalksten af meget vekslende hårdhed. Enkelte steder ligger der oven på kalken en få meter tyk aflejring af grønsand fra Selandien, ca. 60-57 mio. år før nu. I istiden blev kalkens overflade eroderet af gletschere, som bl.a. efterlod skurestriber, og der blev endvidere aflejret et 10-15 m tykt dæklag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Fra tiden efter sidste istid findes nogle steder moseaflejringer og aflejringer fra Litorinahavet foruden menneskeskabte opfyldningslag, der stedvis når tykkelser på 5-10 meter. Landskabet i Storkøbenhavn udgøres mod vest af en forholdsvis jævn, leret moræneflade, mens det mod nord er kuperet med vekslende leret og sandet moræne, hvoraf betydelige dele ligger mere end 50 m.o.h. (højest er Maglebjerg, 91 m, i Rude Skov). De høje partier veksler med dalstrøg som f.eks. strøgene fra Bagsværd Sø til Klampenborg og fra Furesøen til Vedbæk. Disse dalstrøg er udformet af smeltevand i slutningen af sidste istid. De centrale dele af Storkøbenhavn består af fladt hvælvede bakker, som i Valby og Brønshøj når over 30 m.o.h. Bakkerne er adskilt af to dalsystemer i retningen NØ-SV, hvor det inderst udgøres af Sortedamssø, Peblingesø og Skt. Jørgens S, mens det andet ligger længere ude og strækker sig fra Damhussøen via Lersøparken til Tuborg Havn. Ladegårdsåen og Harrestrup Å afvander disse dale (nu helt overvejende i rør) mod sydøst til Øresund. De kystnære dele af byen udgøres af flad, tidligere havbund eller er som havnearealerne, det vestlige Amager og meget af det indre København bygget på fyld, som er blevet aflejret kontinuerligt siden middelalderen5.

7.2 Kystlinien Området, hvor København ligger, udgøres af en naturlig bugt i kysten, bag en række holme blandt andet Amager, Slotsholmen og Bremerholm. Den oprindelige kystlinjes placering i middelalderen var lidt syd for, hvor Løngangstræde har sit forløb i dag. Den bestod af et bælte af lavliggende strandeng, der jævnligt blev oversvømmet ved tidevand. Den nuværende kystlinje er et resultat af forskellige opfyldningsetaper, som startede i 1200-tallet og fortsatte op til 1600-1700-tallet, hvor der skete massive opfyldninger. Kystlinjens udvikling mellem slutningen af 1200- tallet og 1600-tallet kan ses på fig. 4a-e samt 5-7. I den sydlige del af undersøgelsesområdet, Frederiksholm, er der flere steder fundet spor af den tidligere havbund i form af vandafsatte sandlag.

7.3 Undergrund I nærværende undersøgelseområde er undergrunden blevet påvist flere steder og her ses en vis forskel i dybderne målt under det nuværende gadeniveau. Ved undersøgelsen forståes ”undergrund” dels som aflejringer af moræneler, dels af sandet, tidligere havbund. De største dybder ses i området ved Rådhuset, hvor undergrund ses helt ned til 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 m over kote 0, mens undergrunden både længst mod nord nær Jarmes Plads og længst mod syd nær Christians Brygge ses i en dybde af ca. 2 meter under gadeniveau. Svingningerne i undergrundsniveau må skyldes de oprindelige terrænmæssige forskelle, som har været inden, området er blevet fyldt op i løbet af midddelalder og nyere tid. Som nævnt ovenfor er opfyldningerne sket i forskelligt tempi indenfor undersøgelsesområdet, idet den nordlige del berører udkanten af den middelalderlige bykerne og således gradvis er opfyldt fra middelalderen og fremefter, mens den sydlige del først er opfyldt efter 1660 ved dannelsen af Frederiksholm.

5 www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%c3%b8benhavn/K%c3%b8benhavn

27

8 Målesystem

8.1 Manuel og digital indmåling De fremkomne lag og konstruktioner blev i størstedelen af 2010 registreret ved hjælp af manuelle tegninger og indmålinger, mens lag og konstruktioner i slutningen af 2010 og 2011 blev indmålt digitalt. De manuelle indmålinger er foretaget i forhold til stående bygninger og nuværende vejoverflade. Ved de manuelle indmålinger blev der lavet plantegninger i 1:100 og detail- og profiltegninger i 1:10 eller 1:20. Profilerne blev målt fra vaterpasniveau i forhold til eksisterende gadeniveau Tegningerne blev scannet på museet og digitaliseret i programmet ArcMap. Det digitaliserede blev efterfølgende indført i registreringsdatabasen Intrasis. De digitale indmålinger blev foretaget med Totalstation af typen Trimble S4 og GPS af typen Trimble R8 MODEL 3 67250-72. Data fra indmålingerne blev overført til Intrasis. Ved den digitale opmåling blev anvendt koordinatsystemet DKTM3 (Sjælland). DKTM er et system af kortprojektioner for opmåling-, bygge- og anlægsbranchen i Danmark til brug i planlægnings- og anlægsfasen. DKTM-projektionerne er baseret på ETRS89 datum med så tilpas lille afstandskorrektion, at korrektionen til de fleste formål er negligerbar6 Ved den digitale opmåling fik alle indmålte felter, kontekster, fund/prøver og profiler unikke numre, som også er de numre, der overføres og anvendes i Intrasis.

8.1.1 Nummerering af anlæg, fotos, tegninger og prøver i Intrasis Eftersom at sagen startede som et arkæologiske tilsyn uden digital indmåling, blev der opstartet en såkaldt A-liste (anlægsliste), hvor hvert enkelt lag og anlæg blev nummereret ud fra en fortløbende liste i de røde gravebøger. Listen startede med nr. 1000. Ved overførslen af de manuelt indmålte data i Intrasis fik lag og anlæg fra A-listen nye Intrasis Id-numre for at undgå evt. dobbeltnummereringer med det digitalt opmålte. Nummeret fra A-listen blev imidlertid bibeholdt i feltet ”Name” i Intrasis (se tabel 1). Da de fortløbende numre fra A-listen går igen på såvel fundposer som i foto- og tegningslister samt i anlægbeskrivelserne, var det vigtig at bibeholde disse numre i Intrasis Id Name Subclass Datering Primær Beskrivelse 100044 1000 Lag Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Tabel 1. Eksempel på et lag, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra A-listen er bibeholdt i feltet ”Name”. Der kan i Intrasis søges på såvel det fortløbende nummer fra de røde gravebøger som det tildelte Intrasis Id- nummer. Det forløbende nummer, som er nævnt under feltet ”Name”, søges via ”Contains String” i

Figur 9. Eksempel på søgning på lag nr. 1000 fra A-listen udført i Intrasis.

6 (http://www.kms.dk/Emner/Referencenet/Referencesystemer/DKTM_ETRS89/).

28 programmets søgefunktion, mens de autogenerede Intrasis Id-numre søges vha. ”Identity” (fig. 9). Ovenstående metode gør sig gældende for nummereringen og registreringen af fotos, tegninger og prøver udtaget i forbindelse med den manuelle opmåling. Alle har fået et fortløbende nummer i henhold til de røde gravebøger, men har efterfølgende også fået et Intrasis Id-nummer. Begge numre kan også her søges ud i Intrasis som vist ovenfor.

For fotos gælder, at de i felt ”Name” er angivet med betegnelsen for både det anvendte kamera samt det fortløbende fotonummer. Id Name Fotograf Billed dato Fra Motivtype 200357 C010_2198 CHH 03.01.2011 N Profil Tabel 2. Eksempel på foto, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor kameraets nummer (C010) og nummer fra fotolisten (2198) er bibeholdt i feltet ”Name”.

Tegningerne er i feltet ”Name” angivet med et T foran det fortløbende tegningsnummer. Id Name Subclass Format Skala Oprettet af 200023 T101 Plantegning A3 1:100 AM, ZT Tabel 3. Eksempel på tegning, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra tegningslisten (101) er bibeholdt i feltet ”Name” med et T foran nummeret.

Prøver er i feltet ”Name” angivet med Sample foran det fortløbende prøvenummer. Id Name Subclass 100074 Sample 302 Dendro Tabel 4. Eksempel på prøve, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte prøvenummer (302) er bibeholdt i feltet ”Name” med betegnelsen Sample foran nummeret.

I appendixet kan man se de fulde lister for både anlæg/lag/konstruktioner (stratigrafiske objekter) (afsnit 15.5.1), tegninger (afsnit 15.5.3), prøver (afsnit 15.5.4) og foto (afsnit 15.5.2). På samtlige lister vil både det fortløbende nummer fra de røde gravebøger og det tildelte Intrasis Id-nummer fremgå. Hvor der ikke er nævnt noget i feltet ”Name” skyldes det, at emnet er indmålt digitalt eller oprettet senere i Intrasis, og derfor aldrig har fået et fortløbende nummer i de røde gravebøger.

29

9 Udgravningsmetode

9.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode

9.1.1 Arkæologisk tilsyn Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse levn registreres. Når registreringen er færdig får maskinen lov til at fortsætte indtil der stødes på flere levn – og så fremdeles. Ved indeværende undersøgelse tilstræbtes det, at registreringen blev gjort så hurtigt og effektivt som muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse fra arkæologernes side. Oftest har det endda været muligt at foretage registreringerne samtidig med, at entreprenørens folk arbejdede. Opgravningen blev foretaget med en gravemaskine, som læssede jorden direkte op på ladet af en lastvogn. Som regel blev der kørt med to lastbiler, så der kunne holdes en nogenlunde konstant opgravningshastighed. I næsten alle tilfælde var der to arkæologer tilstede ved udgravningen.

9.1.2 Udgravningen Tracéet blev gravet af entreprenøfirmaet NCC med gravmaskiner af vekslende størrelse og skovlbredde. Flere arkæologiske kontekst blev gravet igennem ad gangen af maskinen, hvilket betød, at nogle gang kunne arkæologiske relationer og forhold kun forstås og ses i profilerne efter gravarbejdets afslutning. Omkring kloakker, rør og kabler håndskovlede arbejdsfolkene fra NCC eller der blev anvendt en mindre størrelser gravmaskine/maskinskovl til at grave. Arkæologiske anlæg og lag blev renset af arkæologerne ved brug af graveske og skovl (fig.10)

Figur 10. Situation som viser de vanskelige udgravningsforhold, her etape 5.

30

9.1.3 Registreringsmetode i felten Samtlige fremkomne lag, anlæg og konstruktioner er beskrevet via et kontekstark med henblik på, at alle registrerede data skulle indføres i Intrasis. Arket er indrettet, så det kun fylder én A4 side, forside og bagside. Arket er inddelt således, at man kan registrere forskellige typer af kontekster; fyld, nedgravning, trækonstruktion og stenkonstruktion. Alt efter hvilken type kontekst der er tale om, foretager man sine registreringer under det rette afsnit. Nederst angives tolkningen og dateringen af konteksten, hvilket er de nok vigtigste elementer til den videre analyse af de forskellige kontekster. Til slut noteres det, hvordan konteksten er udgravet, hvordan de vejrmæssige udgravningsforhold har været, og om der evt. er udtaget naturvidenskabelige prøver.

9.1.4 Intrasisregistering På museet blev kontekstarkene indtastet i registreringsdatabasen Intrasis under projektet K:2010:05 Vester Voldgade m.fl. I databasen er indført alle kontekster, fund, tegninger, fotos og prøver skabt i felten. Desuden er der i forbindelse med bearbejdningen af data fra udgravningen i nogle tilfælde oprettet nye lag og konstruktioner, hvor det har været relevant. For lag og konstruktioner, i databasen benævnt ”Stratigrafiske objekter”, gældet det, at de er inddelt i mapper afhængigt af deres tolkning (afsnit 15.5.1).

I Intrasis er samtlige anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter) henført til en gruppe eller en subgruppe. Skematisk opstillet er grupperingen af materialet foretaget på følgende to måder;

Skema 1. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af flere forskellige stratigrafiske objekter.

Skema 2. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af to eller flere subgrupper. Hver subgruppe består af forskellige stratigrafiske objekter.

31

I afsnittet Undersøgelsens resultater vil der redegøres yderligere for grupperingen af materialet.

9.1.5 Fotos Fotos blev taget med digitalkamera af typen Nikon 500 SLR for at dokumentere arkæologiske interessant lag og anlæg samt diverse udgravningssituationer. En fotostok eller tømmestok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok. Det kamera, som blev brugt under etape 1, blev beklageligvis stjålet inden fotos nr. 22-39 blev overført til Intrasis. Disse fotos fremgår derfor ikke af databasen. Det samme gjalt for kameraet brugt på etape 4, hvorfor fotos nr. 49-52 derfor mangler i Intrasis. Ligeledes er fotos nr. 5-9 fra etape 3, foto nr. 28 fra etape 4 og fotos nr. 2114 til 2117og 2119-2120 taget under etape 5 med kamera 10 bortkommet.

9.2 Fundindsamling og registreringsparameter

9.2.1 Indsamling Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook (Attachment 1). Forud for registreringen er foretaget en prioritering af fundene, således at et udvalg af de hjemtagne fund er frasorteret og efterfølgende kasseret. Udvælgelsen er foretaget af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen. Udvælgelsesstrategien er som følgende: Løsfund er som udgangspunkt frasorteret. Kun enkelte løsfund med særlig relevans eller egenværdi, vil blive registrerede.

Lagrelaterede fund vil som udgangspunkt registreres, dog vil der, hvis fundmængden inden for den enkelte kontekst er større, foretages en frasortering blandt mindre informative mængdefund og fund som grundet bevaringstilstand vurderes informationsløse. Ved denne gravning er fund indenfor følgende fundtyper frasorteret før registrering: - kridtpibestilkfragmenter uden stempling eller anden dekoration.7 - skår af eftermiddelalderlige vinduesglas uden bemaling eller plastisk udformning.8

Enkelte løsfundne skodele er valgt registrerede og bevarede, idet de af arkæolog og skospecialist Vivi Lena Andersen er vurderet til at indeholde særlige dateringselementer og viser praksis, hvor læder skæres af til genbrug (x43, x47, x64, x65,x70, x73, x74).

9.2.2 Registrering Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2010:09. Alle fund, bortset fra den ovenfor omtalte løsfundne skodele (x43, x47, x64, x65,x70, x73, x74), er relateret til et stratigrafisk objekt (S). Til nogle af fundene er knyttet et A-nummer samt et intrasisnummer (S), mens der til andre udelukkende er knyttet et intrasisnummer (S). I fundrapporten refereres udelukkende til intrasisnumrene. Fundene dækker x-numrene fra x2-x240. X1 eksisterer ikke, da denne fundpost er slettet pga. fejloprettelse. Registreringen af fundene er foretaget på to registreringsniveauer, et class niveau, som er mindstekravet for registreringen og således anvendes ved alle fundtyper, og et subclass niveau, som er et specialregistreringsniveau for fundtyper med specifikke registreringskrav og med særlige typologier tilknyttede. Subclass niveauet anvendes således kun ved nogle fundtyper såsom bygningsmaterialer,

7 10 stk. fra S5022 (udjævningslag), 25 stk. fra S5339 (opfyldningslag) to udekorerede valgtes registrerede idet længden er over 10 cm, 4 stk. fra S5164 (opfyldslag), 2 stk. fra S100051 (opfyldslag), 5 stk. fra S1000016 (opfyldslag). 8 3 mindre stykker fra S5339 (voldgravsfyld), 2 mindre stykker fra S100016 (opfyldslag).

32 keramik, kridtpiber, mønter, flint, glas, husholdningsgenstande, lædergenstande, personlige genstande, slagge (herunder produktionsaffald), samt redskaber. Ved hvert FO-nummer (IntraSIS fund-id) er der på class niveauet noteret under følgende felter: Navnefelt, materiale, genstandens tilstand, antal, vægt, mål, subclass, og betegnelse (angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra) Navnefeltet angiver søgeord vedrørende datering og fundtype. Under antal skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant.

Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, (skærv)farve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert x–nr.

Registreringen af fundene i IntraSIS databasen er foretaget af museumsinspektør Vivi Lena Andersen (lædergenstande, tekstilgenstand og trægenstand) og af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen (øvrige genstandstyper). Den samlede bearbejdning af fundene samt den fundrelaterede beretningsdel er udarbejdet af Rikke Søndergaard Kristensen med afsnit om lædergenstandene forfattet af museumsinspektør Vivi Lena Andersen.

9.2.2.1.1 Fund kasseret efter registrering

Enkelte fund er umiddelbart efter registrering kasserede. Kassationen beror på genstandenes ustabile bevaringsstilstand på længere sigt uden konservering (Museets konservator Nicole Rehné er blevet konsulteret). Alle kasserede fund er vurderet mindre værdifulde i forhold til fremtidig opbevaring og således er en konservering af fundene fravalgt. Genstandene kasserede efter registrering er følgende: Tre meget korroderede metalfund herunder et ben fra en jerngryde (x118) (Fig.11), en jernkugle, der evt. kan have været en kanonkugle eller en større bøssekugle (x224) (Fig. 12) og et korrosionsprodukt muligvis indeholdende et søm af kobberlegering (x239) (Fig 13) samt et bundskår af en grøn glasflaske, der var meget medtaget af glassyge (x223) samt en trægenstand, som muligvis har været anvendt som en slags syl (x69) (Fig. 14).

Figur 11. Jernkugle, evt. kanonkugle

(x224).

Figur 31. Ben fra jerngryde (x118). Figur 22. Kanon- eller bøssekugle (x224).

33

Figur 15. Korrosionsprodukt evt. indeholdende et søm af Figur 14. Trægenstand, evt. anvendt som syl (x69). kobberlegering (x239).

9.2.2.1.2 Konservering og klargøring til magasinering

Et enkelt fund er valgt konserveret. Dette er en velbevaret læderdametøffel fra 1600-tallet med indtrykte dekorationsmønstre på overlæderet (x78) (Fig. 15). De øvrige registrerede læderfund og et enkelt tekstilfragment, som alle er valgt bevarede, er frysetørres før magasinering.

Figur 16. Hel tøffel med indtrykte dekorationslinjer på overlæderet (x78).

34

9.3 Prøvesamlingsmetode Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke naturvidenskabelige prøver, som skulle udtages, og hvor store disse skulle være. Derfor blev det besluttet ad hoc hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Der blev udtaget i alt 26 naturvidenskabelige prøver fordelt på 4 prøver til makrofossilanalyse, 4 prøver til AMS-datering og 18 prøver til dendrokronologisk analyse (afsnit 15.5..4). I efterbearbejdningsfasen er der foretaget en vis prioritering af prøverne, eftersom det ikke blev fundet nødvendigt at undersøge alle prøver, dels ud fra prøvernes formodede potentiale, dels af økonomiske hensyn. Prøver udvalgt til videre analyse blev godkendt af museumsinspektør cand.mag. Hoda El-Sharnouby, som er ansvarlig for Københavns Museums naturvidenskabelig prøver. Herefter blev budget for analyserne godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Ingen af prøverne er indmålt med Totalstation/GPS, og kun et fåtal er angivet på en tegning. Alle prøver er imidlertid oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de stammer fra, evt. med afsættelse af et punkt for prøvetagningsstedet.

9.3.1 Dendrokronologiske prøver Prøver udtaget til dendrokronologisk datering blev udtaget med motorsav med venlig assistance af entreprenørens folk. Alle prøverne var valgt ud fra deres gode bevaringstilstand, hvilket var konstateret inden en skive blev udsavet til dendrokronologisk analyse. Hver skive blev udsavet på det sted, hvor det vurderedes, at der var flest årringe bevaret. Skiverne blev udsavet af motorsav af jordbetonarbejdere til en tykkelse på ca. 5cm. Skiverne var bevaret i store, forseglede, plastik fundposer, for at forhindre udtørring. Der blev ikke tilføjet ekstra vand til poserne for at konservere prøverne, da jordomgivelserne omkring træ konstruktionerne ikke var vandlidende, men relativt tørt. Der blev udtaget i alt 18 dendroprøver, hvoraf kun én blev udvalgt til videre analyse (afsnit 15.5.4). Det blev fravalgt at dendrodatere de udtagede prøver af trævandrør, da disse stort set alle lå i Frederiksholm Kvarteret, som er blevet opfyldt sidst i 1600-tallet. Hermed må vandrørerne som minimum være anlagt tidlisgt i anden halvdel af 1600-tallet. Flere af vandrørerne synes desuden at fremgå af Springvandskompagniets ledningskort fra 1757. Endvidere var der ingen af vandrørerne, som havde en særlig konstruktion, der gjorde dem oplagte til datering.

Den udtagne prøve, 200454, stammer fra én af i alt fire vandretliggende planker i trækonstruktion 1023. Denne konstruktion formodes at have indgået i enten befæstningen omkring København eller som en del af Valkendorfs hvælving. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 1,0 meter under gadeniveau, svarende til 6,6 meter over kote 0. Umiddelbart vest for plankekonstruktionen er der fundet rester af en muret, hvælvet vandledning.

Prøven blev analyseret af Niels Bonde ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Dendrokronologisk Laboratorium.

9.3.2 Jordprøver Der blev udtaget fire jordprøver med henblik på makrofossilanalyse. Prøverne blev udtaget vha. graveske og var gennemsnitlig ca. 2 liter store. Af de fire prøver blev det valgt kun at analysere to, idet disse synes at rumme største informationspotentiale. Prøverne formodes at kunne give indsigt i vegetationen omkring og opfyldningen af den middelalderlige voldgrav i dennes tidlige brugsfase.

Prøve 1(sample no. 200446) stammer fra det absolutte bundlag i den middelalderlige voldgrav. Prøven er udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 meter over kote 0.

35

Prøve 2 (sample no. 200445) stammer fra opfyldslaget lige over niveau for prøve 1. Prøven er ligeledes udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,4 meter under gadeniveau, svarende til 1,5 meter over kote 0. Keramik fundet i laget dateres til tidlig middelalder.

Prøverne blev analyseret af Mette Marie Hald og Peter Steeen Henriksen ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Plantemakrofossil Laboratorium.

9.3.3 AMS-datering Fire prøver af animalske knogle/tak/tand blev udtaget til AMS-datering. Prøverne blev udtaget fra lag, som der enten ikke stammede andet daterende materiale fra, eller hvor der ønskes en specifik årstals-datering af laget.

Prøve 1 (200448), fåreknogle, stammer fra det absolutte bundlag i den middelalderlige voldgrav. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 meter over kote 0. Samme sted er udtaget en makrofossilprøve. Begrundelsen for anmodningen om en AMS-datering af denne prøve er, at den vil kunne give et mere sikker grundlag for datering af laget/voldgraven og dermed også den udtagne makrofossilprøve.

Prøve 2 (200460), rådyrtak og svineknogle, stammer fra ét af flere tilsyneladende meget ensartede opfyldslag, som har kunnet følges i store dele af det udgravede område i Vester Voldgade. Laget er set i en dybde af ca. 1,45 meter strækkende sig ned til en dybde af 3,1 meter under gadeniveau. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 2,0 meter under gadeniveau, svarende til 2,9 meter over kote 0. I de nævnte lag er der kun gjort ganske få fund, og en AMS-datering af fundene fra det pågældende lag vil derfor kunne give et bedre grundlag for at vurdere, hvornår dette og de øvrige lignende lag er dannet.

Prøve 3 (200461), svinetand, stammer fra et formodet voldfyldslag umiddelbart over en stenlægning. Laget, såvel som stenlægningen, formodes at hidrører fra den middelalderlige befæstning, men kan også være senere. Prøven er udtaget i en dybde af 1,2 meter under gadeniveau, svarende til 4,1 meter over kote 0. En AMS-datering vil kunne afklare, hvorvidt der er tale om middelalderlig voldfyld og desuden given en terminus ante quem datering af stenlægningen.

Prøve 4 (200462), knogle, udtaget umiddelbart over en lang stenrække som formodes at udgøre voldfod til den middelalderlige vold omkring København. Prøven er udtaget i en dybde af ca. 1,0 meter under gadeniveau, svarende til 6,3 meter over kote 0. En AMS-datering vil kunne afklare, hvorvidt der er tale om spor efter den middelalderlig vold eller om anlægget er senere.

Prøverne blev analyseret af Jan Heinemeier ved AMS 14C Dateringscenteret, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

36

10 Resultater

10.1 Lag, anlæg og konstruktioner Et område på ca. 2600m2 blev berørt under udgravningen (fig. 2). Der fremkom i alt 187 anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter), som fordeler sig på følgende vis;

Type Antal Bolværk 1 Brolægning 1 Fodrem 1 Forstyrrelse 12 Fundamentslag 1 Fundamentssten 5 Fyld 10 Geologisk lag 13 Kloak 1 Konstruktionsgrube 7 Mørtellag 1 Nedbrydningslag 6 Opfyldningslag 23 Planke 2 Pæl 25 Sten 2 Trædesten 1 Trævandrør 42 Udjævningslag 5 Vandafsat lag 1 Vandledning 11 Vejbelægning 6 Vold 7 Voldgravsfyld 3

Bevaringstilstand var generelt god og de arkæologiske levn dækker perioden fra tidlig middelalder til moderne tid.

10.2 Gruppering af materialet De fremkomne anlæg, lag og konstruktioner er i Intrasis inddeles i følgende grupper: Befæstningen (200018) Vandledningssystem (200016) Opfyldningen af Frederiksholm (200436) Hus (200015) Moderne anlæg og konstruktioner(200355) Geologiske lag (200425) Pæle, enkeltstående (200620)

37

I nedenstående beskrives de enkelte grupper for sig. Som det fremgår, kan der være en kronologisk udvikling indenfor de forskellige grupper, men det vurderes her, at det giver en bedre forståelse af materialet at beskrive hver gruppe for sig i stedet for f.eks. at lave en kronologisk faseinddeling på tværs af det samlede materiale.

10.2.1 Befæstning (200018) Gruppen Befæstning udgøres af subgrupperne Voldlag (200414) og Voldgravsfyld (200415), som igen består af en lang række forskellige stratigrafiske objekter (fig. 16 og tabel 5). Gruppen består af i alt 30 kontekster.

Figur 16. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Befæstning

Id Subgruppe Datering Type 200414 200018 Middelalder og Eftermiddelalder Subgruppe 200415 200018 Middelalder og Eftermiddelalder Subgruppe 5552 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 5626 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 5631 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 100046 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100049 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100051 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100054 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100055 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100058 200414 Nyere tid (1660-1848) Lag 100065 200414 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100066 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 100089 200414 Renæssance (1550-1660) Stenkonstruktion 100091 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 100092 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 100093 200414 Renæssance (1550-1660) Stenkonstruktion 100096 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 100129 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Tømmer Konstruktion 100195 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 100221 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 100222 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Stenkonstruktion 200010 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Lag

38

200011 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 200013 200414 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 5339 200415 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 5460 200415 Middelalder (1050-1550) Lag 100027 200415 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Lag 100053 200415 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 100067 200415 Høj Middelalder (1250-1400) Lag 100124 200415 Høj Middelalder (1250-1400) Tømmer Konstruktion 100145 200415 Middelalder (1050-1550) Nedgravning Tabel 5. Gruppen Befæstning

10.2.1.1 Voldlag og trækonstruktioner Tolv lag tolkes med forsigtighed ud fra deres fundindhold og stratigrafiske iagttagelser som voldlag skabt i forbindelse med 1500- eller 1600-tallets renoveringer af befæstningen (5552, 5626, 100046, 100049, 100051, 100054, 100055, 100058, 100066, 200010, 200011, 200013). Lagene sås i nogen forskellige dybde, således sås nogle lige under de moderne vejbelægningslag, mens andre først dukkede op i et par meters dybde. Generelt var lagene af noget forskelligartet karakter, heraf var nogle meget mørke og med et stort indhold af organisk affald, mens andre var lysere og primært indeholdte knust bygningsmateriale såsom mursten og tegl. Lagene er mere eller mindre omrodede/forstyrrede, og i en del af tilfældene kan der derfor også være tale om nedbrydningslag skabt i forbindelse med moderniseringerne af befæstningen i 1600- og 1700-tallet eller selve nedrivningen i 1800-tallet (fig. 17). Hvor tolkningen af ovennævnte lag er noget usikker, antages et enkelt lag, 100195, at udgøre et in situ bevaret voldlag, formentlig skabt ved Chr. IV’s ombygning af befæstningen i begyndelsen af 1600-tallet (fig. 17). Laget sås i profil 200008 og 20009. Under 100195 sås dels uforstyrret undergrund dels rester af den mulige voldgade, 5631. Der var tale om et lag af lyst hvidgult sandet ler. En svinetand fundet i laget er indsendt til AMS-datering.

Figur 17. Profil 100194, hvor lag 100195 ses nederst til højre som et gult lerlag. Over 100195 ses mørke opfyldslag fra senere faser af befæstningen.

39

To lag skiller sig desuden ud, idet de sås på hver sin side af plankekonstruktionen 100129. Plankekonstruktionen bestod af to vandretliggende planker placeret ovenpå hinanden og i en dybde af ca. 2 meter under overfladeniveau. Der er formentlig tale om en anordning brugt til at holde på jorden i forbindelse med opbygning eller modernisering af den højmiddelalderlige befæstning, en form for bolværk. Laget, som fandtes på den sydlige side af 100129, er af udgraveren tolket som et affaldslag, 100066, mens laget på den nordlige side tolkes som et nedbrydningslag af sand, 100067. Det nordlige lag repræsenterer dog formentlig et lag i volden, mens det mere humøse sydlige lag er et opfyldslag i voldgraven. En anden trækontruktion, som kan have indgået i opbygningen af befæstningen, fremkom i form af en liggende bjælke, 100124. Bjælken dukkede pludselig op i det der lignede blåligt ler og lå i en dybde af 1,60- 1,70 meter under gadeniveua. Selve bjælken var over 3 meter lang og havde en tap for enden, så den kan have været forbundet med en anden bjælke, eller lignende, dybere nede. Der blev udtaget en dendroprøve (sample 101) til datering, men prøven er beklageligvis bortkommet og bjælken kan derfor ikke dateres. Ud fra relationen til lag 100053 formodes bjælken at stamme fra den højmiddelalderlige befæstning. Det må i øvrigt bemærkes, at der ellers ikke synes at være fundet andre trækonstruktioner, som knytter sig til selve voldfylden og opbygningen heraf. Voldene synes med andre ord at være rent jordbyggede. Ved en sådan betragtning må dog tages højde for de vanskelige udgravningsforhold og de begrænsede iagttagelsesforhold som var betingelsen for undersøgelsen!

Figur 18. Til venstre kampestensrækkeren 100091 og 100092 samt de enkeltliggende sten 100221 og 100222. Til højre 100096.

10.2.1.2 Voldgravsfyld Seks lag formodes at stamme fra voldgraven, heraf er nogle sene opfyldninger af graven, mens andre synes at være skabt successivt i løbet af gravens brugsperiode. Påførte lag til opfyldning af voldgraven ved dennes ombygning i 1600-/1700-tallet eller afvikling udgøres af 5339, 5460 (øvre lag) og 100027 og 100067. Heraf strakte 100027 sig ned til 3,1 meter under nuværende gadeniveau, mens de øvrige befandt sig højere oppe. Lag som formodes dannet i voldgraven udgøres af 5460 (nedre lag), 100053 og 100145. Det nedre lag i 5460 har topkote i ca. kote 2,0. Tykkelsen af voldgravsfylden kan vurderes ud fra boreprøverne 5505-5507, da disse er taget fra toppen af 5460 og ned i undergrund. Heraf fremgår det, at voldgravsfylden er ca. 40-50

40 cm tyk og dermed har voldgravsfylden i den højmiddelalderlige voldgrav bundkote i kote ca. 1,5. I lag 100145 blev der fundet keramik, som dateres til 1200-1400-tallet, og laget formodes derfor at stamme fra den ældste del af den højmiddelalderlige voldgrav. Der blev udtaget jordprøver fra bundlaget i 100145 samt indsendt knoglemateriale til AMS-datering. Bunden af 100145 sås ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til kote 1,4.

10.2.1.3 Kampestenskonstruktioner I den nordlige ende af undersøgelsesområdet fremkom der to steder lange rækker med kampesten anbragt i et eller to lag ovenpå hinanden. Nordligst sås tydeligt to parallelt løbende rækker af kampesten, hhv. 100091 og 100092, anbragt med en indbyrdes afstand af 0,5 meter. Længere mod syd, ved 100096, var strukturen mere uklar, men det kan skyldes de trange udgravningsforhold (se fig.18). Kampestensrækkerne sås fra ca. 1 meter under overfladeniveau og strakte sig ned til mindst 1,5 meter under overfladen. Stenene kan dog have forsat nedefter i dybden, her blev udgravningen imidlertid stoppet. Ydereligere to enkeltliggende kampesten kan have indgået i den nordligste række, 100221 og 100222 (fig. 18). Kampestensrækkerne passer fuldstændig med voldens kant, som den ser ud på Geddes kvarterkort ”Nørre kvarter vest” fra 1756 (fig. 19) og de formodes at stamme fra Valkendorfs forstærkning af volden. Alternativt de kan også udgøre fundament til den bymur, som har stået i området fra sidste halvdel af 1400-tallet, og som rives ned af Valkendorf? Et lignende stensat fundament for bymuren er fundet ved Kongens Nytorv ved udgravningerne i 2010-2011.

Figur 19. Geddes kvarterkort over Nørre Kvarter Vest fra 1756 med angivelse af kampestensrækkerne.

41

Længere mod syd er der ned i tre meters dybde fremkommet spor et muligt ”fundament” af lidt tilfældigt anlagte kampesten, 100089 og 100093. Stenene ligger i op til tre lag ovenpå hinanden i det, som synes at være urørt undergrund. Der kan være tale om levn fra Vandmølletårnet ved Stranden, som omtales første gang i 1419 (se fig. 4d). Dette passer med, at der over stenene blev fundet et lag dateret til 1600-tallet. Det overlejrende lag formodes skabt ved Chr. IV’s modernisering af befæstningen. Tolkningen er dog noget usikker, navnlig fordi placeringen af stenene ikke stemmer helt overenes med, hvor man tror, at Vandmølletårnet har ligget (fig. 20 ). En anden mulig tolkning er, at vi har at gøre med et fundament skabt ved Chr.IV’s udbygning af befæstningen i 1600-tallet, idet der anlægges en bastion i området (fig. 5 og 7).

Figur 20. Fundamenterne 100089 og 100093 med angivelse af Vandmølletårnet ved Stranden (efter Lindberg 1996)

10.2.1.4 Voldgade Den voldgade, som der er fundet spor efter ved flere tidligere udgravninger (Christoffersen 1985:64ff.), er formentlig også fremkommet ved nærværende undersøgelse. Således udgør 5631 en brolægning bestående af to adskilte grupper af større sten. Mod syd sås blot to store, forholdsvis flade sten, mens der mod nord sås en samling af ni lidt mindre, rimelig flade sten (fig. 21). Der har formentlig været tale om en sammenhængende brolægning af større og mindre sten med rimelig flad overside, men brolægningen er i dag forstyrret af en tværgående nedgravning til vandrør. Der kunne ikke iagttages nogen grænse på brolægningen, men denne formodes at kunne have fortsat som minimum mod vest, men nok også mod øst. Fund af voldfyld over stenene, lag 100195, formodes at stamme fra Chr. IV’s modernisering af volden, men kan også være fra den senere nedlæggelse af volden. Hermed gives en terminus ante quem datering af

42 voldgaden til perioden før 1600-tallet. Der er desuden udtaget en svinetand til AMS-datering af laget over 5631, og denne vil forhåbentlig kunne give yderligere en terminus ante quem datering af 5631. Brolægningen fremkom ca. 1 meter under overfladeniveau.

6 Figure 21. Voldgade 5631 afrenset i fladen, set fra NØ.

10.2.1.5 Opsummering på gruppen Befæstning Som det fremgår, er der fundet spor af såvel vold- som voldgravsfyld samt træ- og stenbyggede støttekonstruktioner fra flere faser af befæstningen. Der ses et ret stort tidsmæssigt spænd blandt fundene, således er der spor fra den ældste del af den højmiddelalderlige befæstning i form af voldgravfyld, mens

43 voldlagene primært synes at knytte sig til de senere moderniseringer af befæstningen i 1500- og 1600-tallet. Det samme gør sig gældende for de fremkomne træ- og stenkonstruktioner. Også spor af voldgaden er fremkommet, og denne skal formentlig dateres til perioden før 1600-tallets begyndelse. Sporene har vist sig at kunne ligge ganske tæt under det nuværende gadeniveau, men går visse steder helt ned i en dybde af 3,5 meter. Dette er værd at bemærke ved fremtidigt arbejde indenfor området, da man bør undersøge selv udgravninger, som foretages i relativt ringe dybde.

10.2.2 Vandledningssystem (200016) Gruppen Vandledningssystem dækker over de fire subgrupper Vandledning Frederiksholm Kanal (200019), Vandledning Ny Vestergade (200020), Vandledning Ny Kongensgade (200021) og Vandledning Vester Voldgade (200022) og består af i alt 72 kontekster (Fig. 22 og tabel 6).

Figur 22. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Vandledningssystem

Id Subgruppe Datering Type 200019 Vandledning, Frederiksholms Kanal Eftermiddelalderlig (1550-1848) Subgruppe 200020 Vandledning, Ny Vestergade Eftermiddelalderlig (1550-1848) Subgruppe 200021 Vandledning, Ny Kongensgade Eftermiddelalderlig (1550-1848) Subgruppe 200022 Vandledning, Vester Voldgade Eftermiddelalderlig (1550-1848) Subgruppe 5019 200019 Moderne tid (1848-nu) Kloak 5021 200019 Nyere tid (1660-1848) Udjævningslag 5000 200019 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5013 200019 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5036 200019 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5056 200019 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5061 200019 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5070 200019 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5106 200020 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5136 200020 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5118 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5150 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5165 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5169 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5188 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5214 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5234 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5238 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5242 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør

44

5246 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 5250 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100005 200020 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200001 200021 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200002 200021 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200003 200021 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100121 200022 Nyere tid (1660-1848) Vandledning 5370 200022 Nyere tid (1660-1848) Konstruktionsgrube 5375 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 5443 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 100019 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 100020 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 100035 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 100040 200022 Nyere tid (1660-1848) Fyld 100048 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 100063 200022 Renæssance (1550-1660) Fyld 100064 200022 Renæssance (1550-1660) Fyld 5439 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 100068 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 100069 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 100071 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 100072 200022 Renæssance (1550-1660) Konstruktionsgrube 100364 200022 Renæssance (1550-1660) Mørtel 100062 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 5593 200022 Renæssance (1550-1660) Vandledning 100090 200022 Renæssance (1550-1660) Vandledning 100095 200022 Renæssance (1550-1660) Vandledning 5457 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100097 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100099 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100100 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100101 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100102 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100103 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100104 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100105 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100106 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100108 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100109 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100110 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100111 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100112 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100114 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100115 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100116 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100117 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100118 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100119 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100120 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100122 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100283 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør

45

100284 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 100285 200022 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør Tabel 6. Gruppen Vandledningsystem

Gruppen indbefatter samtlige trævandrør og murede vandledninger/kloakker samt de nedgravninger, som er skabt i forbindelse hermed, dvs. også fylden i nedgravningerne.

Figur 23. Oversigt over trævandrør fundet ved undersøgelsen.

10.2.2.1 Trævandrør Af de 72 kontekster, som indgår i gruppen, udgøres 42 af trævandrør (5070, 5118, 5150, 5165, 5169, 5188, 5214, 5234, 5238, 5242, 5246, 5250, 100005, 200001, 200002, 200003, 5457, 100097, 100099, 100100- 100106, 100109-100112, 100114-100120, 100122, 100283-100285). Trævandrør er udhulede træstammer brugt som vandledninger. Hertil kommer seks kontruktionsgruber (5370, 5439, 100068, 100069, 100071, 100072), som er nedgravningerne til trævandrørene, samt fem kontekster som udgør fyld i nedgravningerne (5375, 5443, 100019, 100020, 100035,). Trævandrørene sås udelukkende i den sydlige del af undersøgelsesområdet, primært i den del som tilhører Frederiksholm Kvarteret (fig. 23). Flere af de fundne vandrør kan sammenføres med Springvandkompagniets kort fra 1757. Dette giver en relativ datering af nogle af vandrørerne til tiden før 1757, hvilket også er helt i overensstemmelse med, at vandrørene må være anlagt efter dannelsen af Frederiksholm i sidste halvdel af 1600-tallet (fig. 24). De tidligste sikre oplysninger om vandledninger af træ fra København er fra Frederik II's tid. Kongen ønskede i 1560'erne at anlægge en vandkunst (et springvand) på Københavns slot og til det brug fik han ført vand ind til byen og slottet ad mere end 1500 "trærender" af ca. 8 alens længde. Vandet hentedes formodentlig i Emdrup sø, som med sin overflade 15 m over havet kunne give et rimeligt vandtryk i rørene.

46

Da teknikken med at få vand ind via rør først kom i gang, var der ikke langt til at bruge den til en bedre vandforsyning. I årene umiddelbart før 1600 begyndte de større gårde i byen at få vandledninger fra vandposten på Gammeltorv og i løbet af 1600-årene blev der ført flere hovedledninger fra Emdrup sø ind i byen. Vandet anvendtes i de offentlige vandposte og brønde, men der var også private grundejere, der sørgede for at få vandet helt ind på egen grund. Ledningerne blev samlet med jernbøsninger, og de steder, hvor der var behov for afvigelser fra den lige linie, eller en sidelinie skulle ud, anvendtes blyrør. Fra starten har trærørene nok givet glimrende vand, men problemet med dem var, at de efterhånden kunne forskubbe sig i forhold til hinanden eller begynde at rådne, hvis jordbundsforholdene ikke var gunstige for bevaring af træ. Gennem tiderne blev der lagt en del hovedledninger fra Emdrup sø og disse er til stadighed blevet forsynet med forgreninger inde i byen. Da linierne fra Emdrup ikke var nok, suppleredes de med vand fra voldgravene og Peblingesøen, som ligeledes lagdes ind i byen via træledninger. Det må have krævet meget arbejde at holde det efterhånden meget store rørsystem åbent og velfungerende, og i 1800-årene var systemet så forfaldent, at vandet siges at være uhumsk og fyldt med dyr. Brugen af trævandrør fortsatte dog helt til efter midten af århundredet, hvor behovet for en gennemgribende omlægning af ferskvandsforsyningen til byen efterhånden var så stort, at situationen blev katastrofal. Efter mere end 50 års tovtrækkeri mundede diskussionen endelig, godt hjulpet på vej af den tragiske koleraepidemi i 1853, ud i en beslutning om nye vandanlæg i Hovedstaden i 1854. Man skaffede nu vand fra boringer i byens omegn og renoverede de to allerede eksisterende vandreservoirer Skt. Jørgens sø og Damhussøen. På glaciet uden for Vestervold anlagdes vandværket med maskinhus til et trykanlæg, som endnu i dag ligger mellem Studiestræde og Hammerichsgade. Vandet blev herefter lagt i jernrør9.

Figur 24. Springvandskompagniets ledningskort fra 1757. Trævandrørene fundet ved nærværende undersøgelse må formodes at have været i brugt fra sidst i 1600-tallet til minimum engang i 1800-årene. Enkelte steder er der fundet jernbøsninger til at holde vandrørene sammen og i den nordlige ende af Frederiksholms Kanal ses desuden en vinkelbøjet blymuffe,

9 http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/skaarup.html

47 som har forbundet en hovedledning i vejen med en sidegren ind til Prinsens Palæ (fig. 23). Som det fremgår af fig. 23 har der ned gennem Vester Voldgade været et massivt hovedledningssystem bestående af mindst fire parallelt løbende trævandrør, som gennem et mindre system er tilkoblet de enkelte sidegader. Ud for krydset Ny Vestergade/Vester Voldgade ses længst inde ved bygningerne yderligere fire vandrør med retningen ned af Vester Voldgade, og hovedledningssystemet kan derfor have været endnu mere markant end det som ses af fig. 23. Kun fremtidige udgravninger vil kunne afsløre om dette er tilfældet.

10.2.2.2 Sten- og plankebyggede render I vejen ved Frederiksholm Kanal, i Ny Vestergade og i Vester Voldgade fremkom der fem plankebyggede render, 5013, 5036, 5061, 5106 og 100121. Renderne var bygget som rektangulære kasser med firkantet tværsnit, hvis bund, sider og låg udgjortes af én planke (fig. 25). Ved Frederiksholm Kanal og i Ny Vestergade udgik disse render fra Prinsens Palæ, og det er sandsynligt, at renderne er skabt samtidig med palæet i 1743-44. Renderne var i Frederiksholm Kanal tilkoblet en formentlig senere murstensbygget kloak, 5019, mens de i Ny Vestergade synes tilkoblet et trævandrør, som har løbet parallelt med vejen og udgjort en hovedledning, 5118. I Vester Voldgade er en evt. tilkobling til trævandrøret 100117 mulig, men dette er dog ikke beskrevet nærmere på udgravningstidspunktet. De plankebyggede render antages at kunne dateres tidligst til slutningen 1600-tallet og have en brugstid helt op i 1900-tallet, i hvert fald for dem, som er tilkoblet kloak 5019.

Figur 25. Plankebygget rende 5036 set fra øst efter afrensning. Endvidere sås tre stenbyggede render ved Frederiksholm Kanal og i Ny Vestergade, 5000, 5056 og 5136. Disse render var sat på træplanker og siderne opbygget af mindre (kampe)sten, mens ”låget” bestod af store tværliggende kampesten (fig. 26). Som det sås ved de plankebyggede render, udgik også de stenbyggede render fra Prinsens Palæ og var ved Frederiksholm tilkoblet kloak 5019. I NyVestergade kan den stenbyggede rende 5136 have været tilkoblet trævandrøret 5118, men dette er ikke angivet i beskrivelsen. De stenbyggede render formodes at have omtrent samme datering som de plankebyggede, om end det kan formodes, at der har været en funktionel forskel på rendernes brug?

48

Til de stenbygggede render hører også kontekst 5021, som udgør udjævningslag til rende 5000.

Figur 26. Stenbygget rende 5056 set fra øst efter afrensning. Der er forskel på, om der er tale om render eller egentlige kloakker. Et egentligt kloaksystem findes i København først fra 1857 (Nørregård 1959), og derfor må de fundne træ- og stenbyggede render i Frederiksholm Kvarteret tolkes som vandledende render og ikke kloakker, idet de dateres til før 1857 og sættes i forbindelse med indvindingen af Frederiksholm efter 1660 og navnlig Prinsens Palæ fra 1743-44. Kun den store murede vandledning 5019 tolkes som en kloak, idet den formodes at være yngre - den er muret af gule sten, og det fremgår at 5019 er tilkoblet de ældre træ- og stenrender.. Grundlaget for Københavns kloakker blev skabt, da man i 1857 vedtog en ny kloaklov, som krævede at alt spildevand skulle føres til havet (havnen) på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Inden da, i 1700-tallet, opsamlede man latrin i svindgruber, der tit var placeret under trappen til de øvrige etager. Svindgruben var en delvis nedgravet, opmuret beholder uden bund og tit udført uden låg. Meningen var, at det meste af afføringen skulle sive ned i undergrunden, men den skulle dog tømmes af og til, for som bekendt er ikke alt afføring flydende. I begyndelsen af 1800-tallet indførtes tøndeklosetterne, de såkaldte retirader, der blev placeret i baggårde eller lignende steder. De blev regelmæssigt tømt af ”natmænd”. Omkring 1900 var der ca. 30.000 tønder i

49

København, i 1925 ca. 14.000 og så sent som i 1970’erne var der stadig nogle områder (på Nørrebro), der blev betjent ved natrenovation. I 1890 kom de første vandklosetter til staden, og det blev starten til det afløbssystem vi kender i dag10.

10.2.2.3 Murstensbygget vandledning En muret, hvælvet vandledning lavet af røde mursten, 5593, 100090 og 100095 blev fundet ud for Studiestræde (fig. 27). I første omgang blev denne tolket som Valkendorfs hvælving, men en nærmere gennemgang af det arkivalske materiale har vist, at der med baggrund i placeringen og orienteringen af vandledningen formentlig snarere er tale om en vandledning anvendt til at føre vand til/fra søerne via et system af trævandrør. Vandledningen ses således på Sprinvandkompagniets kort fra 1757, benævnt ”Aqua Ductae” (fig. 24). Af kortet fremgår det, at vandledningen er ført igennem en af bastionerne i Chr. IV’s befæstning, men om dette er helt korrekt er dog tvivlsom. Den pågældende bastion synes nemlig at være placeret lidt for langt mod sydvest i forhold til senere, meget præcise, opmålinger af volden foretage forud for dennes nedlæggelse i 1870’erne. Placeringen omtrent ud for Studiestræde er imidlertid korrekt og lægges de moderne opmålinger af volden som baggrundskort, ses det, at vandledningen formentlig har været ført ud gennem kurtinen (fig. 28). Vandledningen skal formentlig tidligst dateres til slutningen af 1500-tallet, måske snarere 1600-tallet, idet den er anlagt på tværs af en af Chr. IV’s bastioner/kurtiner.

Figur 27. Den murede vandledning 5593 efter fremgravning. Til vandledningen hører også konteksterne, 100064 og 100072, som er selve nedgravning til ledningen, samt 100063 og 100364 der udgør lag over ledningen.

10 http://kloakviden.dk/historisk_oversigt.htm

50

Figur 28. Den murede vandledning angivet på matrikelkort fra 1757. Heraf fremgår det af vandledningen er ført igennem kurtinen. Ydermere kan trækonstruktionen 1023 formodes at hidrøre fra byggeriet af ovennævnte vandledning (fig. 29). 1023 bestod af fire vandretliggende bjælker orienteret NØ-SV. Bjælkerne var placeret med en indbyrdes afstand á ca. 1,3- 1,4 meter. De havde en firkantet tværsnit på ca. 15 x 15 cm og fremkom i en dybde af 0,7-1,0 meter under asfaltsniveau. Den nærmeste afstand mellem 1023 og den murede vandledning var ca. 2,70 meter. Der kan være tale om rester af et træfundament for vandledningen, idet noget lignende er fundet på Rådhuspladsen i forbindelse med Valkendorfs vandledning (se KBM 3827, gruppe 17). Her sås dog en brolægning af sten mellem plankerne. Desuden er der på Rådhuspladsen fundet et trægulv i bunden af voldgraven (KBM 3827, gruppe 232), som også har visse ligheder med nærværende konstruktion. Dog synes 1023 at lægge i en betydeligt højere kote end denne og endvidere at være af langt simplere karakter. Der blev udtaget en dendroprøve fra bjælke 3, beklageligvis gav analyse dog intet resultat! Fund af skår fra lag over 1023 datereres til 1550-1750, hvilket giver en terminus ante quem datering af 1023 som stemmer rimeligt overens med vandledningen. Alternativt kan 1023 have udgjort et form for fundament til den højmiddelalderlige befæstning?

51

Figur 29. Den murede vandledning angivet med rød farve og plankekonstruktion 1023 med brun.

10.2.3 Opfyldning af Frederiksholm (200436) Gruppen Opfyldning af Frederiksholm udgøres af subgrupperne Opfyldningslag Frederiksholm (200643) og Bolværk Frederiksholm (200644) og Fundament Frederiksholm (200645), som igen består af en række forskellige stratigrafiske objekter, der menes at være skabt i forbindelse med opfyldningen af Frederiksholm Kvarteret i sidste halvdel af 1600-tallet. Gruppen består af 34 kontekster (fig.30 og tabel 7).

Figur 30. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Opfyldning af Frederiksholm

52

Id Subgruppe Datering Type 200643 Opfyldningslag Frederiksholm Nyere tid (1660-1848) Subgruppe 200644 Bolværk Frederiksholm Nyere tid (1660-1848) Subgruppe 200645 Fundament Frederiksholm Nyere tid (1660-1848) Subgruppe 5022 200643 Eftermiddelalderlig(1550-1848) Opfyldningslag 100016 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100018 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100023 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100024 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100028 200643 Eftermiddelalderlig(1550-1848) Opfyldningslag 100029 200643 Eftermiddelalderlig(1550-1848) Opfyldningslag 100030 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100033 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100036 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100038 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100041 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 100043 200643 Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 5256 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5257 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5269 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5270 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5271 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5272 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5286 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5287 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5288 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5290 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5296 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5325 200644 Nyere tid (1660-1848) Planke 5329 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5333 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 100002 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 100003 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 100013 200644 Nyere tid (1660-1848) Pæl 5321 200645 Nyere tid (1660-1848) Planke 100004 200645 Nyere tid (1660-1848) Fundamentssten 100094 200645 Nyere tid (1660-1848) Fundamentssten 100125 200645 Nyere tid (1660-1848) Pæl Tabel 7. Gruppen Opfyldning af Frederiksholm

10.2.3.1 Opfyldningslag Overalt i området sås massive opfyldningslag af vekslende karakter. Nogle lag var mørke og mere eller mindre humøse og udgjortes af hvad, der synes at være husholdningsaffald iblandet bygningsmaterialer (5022, 100016, 100018, 100024, 100033, 100038 og 100043). De øvrige var lag var lysere og mere sterile mht. fundindhold, og disse tolkes som opgravet undergrund hentet fra andre steder i København eller omegn. (100023, 100028, 100029, 100030, 100036 og 100041). Under opfyldslagene sås flere steder undergrund af blåler. Selve tykkelsen af lagene var fra ca. 2-4 meter afhængigt at de terrænmæssige forhold i undergrunden.

53

10.2.3.2 ”Bolværk” To steder blev der påtruffet levn fra mulige bolværk eller anden type af træbygget anordning til at holde på jorden i forbindelse med opfyldnig af kvarteret. I krydset ved Ny Vestergade/Vestervoldgade sås to rækker af i alt 12 lodretstående, kraftige pæle (5256, 5257, 5269, 5270, 5271, 5272, 5286, 5287, 5288, 5290,5296, 5325, 5329, 5333, 100002, 100003, 100013) (fig. 31). Ifølge arbejdsmændene fra NCC lå der mindst én vandret bjælke ovenpå den nordligste række af pæle. Der var indhugget flere false i denne bjælke, således at den har ligget "låst" ovenpå de lodretstående pæle. Beklageligvis var den vandretliggende bjælke fjernet inden museet kom på tilsyn.

Figur 31. Oversigvt over bolværk i krydset Ny Vestergade/Vester Voldgade. Pæle markeret med brun farve. I den nordvestlige ende af Frederiksholm Kanal fremkom yderligere et bolværk bestående af en vandretliggende planke, 5325, på hvis nordøstlige sider der var nedrammet to lodrette pæl, 5329 og 5333 (fig. 32). Bolværket har været orienteret NV-SØ. Umiddelbart nord herfor i retningen ØNØ-VSV blev der desuden fundet rester af en planke, som formodes at have udgjort fundament til Stormbroen, 5321. Dele af samme kontruktioner er tidligere fremkommet på den anden side af kanalen ved Slotsholmen, KBM 3925.Slotsholmen. Stormbroen skulle oprindeligt være opført i 1681, men på broens sider er teksten "Opført MDCLX (1660)" mejlslet ind i broens stenfundament. Den nuværende bro er udført i 1918. Det fundne fundament må dermed stamme fra et af disse tidspunkter, formentlig 1681. Det føromtalte bolværk kan være skabt i samme forbindelse?

54

Figur 32.Oversigt over bolværk 5325 og fundament til Stormbroen 5321.

10.2.3.3 Fundamenter Foruden ovennævnte fundament til Stormbroen, 5321, fremkom der to steder i Frederiksholm Kvarteret rækker af kampesten, hvoraf i hvert fald ét formodes at udgøre fundamentet til en mindre bygninger, 100094. Konstruktionen bestod af et lag af mindst fem kampesten, som fortsatte ind under profilen. Under kampestenene var to træstolper, 100125, som må formodes at havde holdt på stenene. 100094 sås blot 45 cm under gadeniveau, og der kan derfor været tale om et relativt ”nyt” fundament, ældste mulige datering er naturligvis sidste halvdel af 1600-tallet.

10.2.4 Moderne anlæg og forstyrrelser (200358) Til gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser hører 26 kontekster, der fordeler sig som vist i nedenstående tabel (fig. 33 og tabel 8).

55

Figur 33. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser

Id Name Datering Primær Beskrivelse 100007 Moderne tid (1848-nu) Brolægning 5024 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 5180 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100025 3023 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100070 3024 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100230 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100268 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100297 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100315 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100316 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100338 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100339 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 100381 Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200012 Moderne tid (1848-nu) Fyld 200014 Moderne tid (1848-nu) Konstruktionsgrube 100045 1001 Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 100057 6001 Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 100061 1016 Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 100015 3001 Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 100022 3020 Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 100026 3025 Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 100042 4013 Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 5403 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 100014 3000 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 100044 1000 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 100056 6000 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 100088 3019 Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning Tabel 8. Gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser

Gruppen dækker over moderne nedgravninger til kabler og rør, inkl. den fyld, som findes i disse nedgravninger. Desuden moderne vejbelægningslag af forskellige slags samt udjævningslag til vejbelægning, sidstnævnte vil typisk bestå af grus/sand. En enkelt brolægning af sten fundet under et moderne kabel indgår også i denne gruppe, da den formodes at være skabt som underlag for dette kabel.

56

10.2.5 Geologiske lag (200425) Gruppen Geologisk lag omfatter 13 naturligt dannede lag, som enten er moræneler afsat under sidste isted eller vandafsatte sandlag, som har udgjort havbunden udenfor København (fig. 34 og tabel 9).

Figur 34. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Geologisk lag

Id Name Primær Beskrivelse 100006 Geologisk lag 100017 3004 Geologisk lag 100021 3015 Geologisk lag 100031 3037 Geologisk lag 100032 3038 Geologisk lag 100034 3040 Geologisk lag 100037 4004 Geologisk lag 100039 4008 Geologisk lag 100047 1003 Geologisk lag 100050 1008 Geologisk lag 100052 1012 Geologisk lag 100059 6003 Geologisk lag 100060 6004 Geologisk lag Tabel 9. Gruppen Geologisk lag

10.2.6 Hus (200015) Ved undersøgelsen fremkom mulige spor fra et hus i form af en fodrem. Dette hus består af blot én enkelt kontekst, trækonstruktionen 100127 (fig. 35). Der var tale om en konstruktion bestående af to vandreliggende bjælker orienteret NV-SØ med en overlejrende planke orienteret NØ-SV i den nordlige ende (fig. 36). Bjælkerne var hhv. 1,5 meter og 1,2 meter lange og havde firkantet tværsnit, ca. 15 x 15 cm. Planken var 1,2 meter lang, 4 cm tyk og 22 cm bred. Konstruktionen var forstyrret af moderne nedgravninger mod SØ, og der sås ved udgravningen flere planker, som blev bortgravet inden registrering. Jf. udgraveren er det sandsynligt, at 100127 udgør dele af en konstruktion, som er blevet fundet ved en tidligere nedgravning, KBM 3908 Rådhuspladsen m.fl. Konstruktionen fra KBM 3908 tolkes som rester af et gulv med underliggende fodrem. Da ”huset” ikke er afdækket i sin fulde udstrækning og udelukkende består af en fodrem, synes tolkningen meget usikker, og der kan også være tale om spor efter en form for bolværk eller anden støtteanordning skabt i forbindelse med befæstningen (jf. 1000124 og 100129 i gruppen Befæstning).

57

Figur 35. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Hus

Figur 36. Den mulige fodrem 100127.

10.2.7 Pæle, enkeltstående (200620) Flere steder er der fundet lodretstående pæle, som ikke synes at kunne tilknyttes en form for konstruktion. Disse pæle indgår derfor i gruppen Pæle, enkelstående (fig. 37og tabel 10). Gruppen udgøres at i alt seks kontekster. Pælene kan tænkes at have haft et utal af funktioner, bl.a. som støtter i simple bolværk/anordninger til at holde på jord ved opfyldning, men andre tolkninger er også muligt, f.eks. dele af

58 huskonstruktioner el.lign. Pga. traceets begrænsede omfang har det ikke været muligt at se, hvilken kontekst pælene har indgået i, og kun fremtidige undersøgelser vil i heldigt fald kunne afklare dette.

Figur 37. Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Pæle, enkeltstående

Id Name Datering Primær Beskrivelse 5337 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl 5338 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl 100107 3027 Pæl 100391 3043 Middelalder (1050-1550) Pæl 100123 1009 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl 100126 3051 Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl Tabel 10. Gruppen Pæle, enkeltstående

10.3 Fundmaterialet Der er i alt registreret 440 fund fordelt på 238 fundposter (Tabel 11). Totalvægten af de vejede genstande er 22766 gr. I totalvægten indgår ikke de organiske materialer (læder, tekstil, træ, reb). Vådfundene blev ikke vejet ved registreringen, da vægten af de vandholdige fund blev vurderet for misvisende.

Materiale Antal Vægt (gr.) Flint 1 5 Glas 12 522 Jern 2 757 Keramik 301 15545 Keramisk bygningsmateriale 22 5654 Kobberlegering 1 59 Læder 52 0 Organisk materiale 20 0 Pibeler 25 186 Skifer 1 38 Tekstil 1 0 Træ 2 0

I alt 440 22766 Tabel 11. Registrerede fund.

På Tabel 12 (afsnit 15.5.5.1.1.) vises en fuldstændig fundliste med type, datering og stratigrafisk objekt.

59

10.3.1 Generelle iagttagelser i fundmaterialet Som det fremgår af Tabel 11 er keramikfundene de talrigeste blandt fundtyperne fra gravningen (i alt 301 skår). Derudover er der fundet en ganske stor mængde lædergenstande (i alt 52 genstande), hvoraf de fleste er sko eller dele af sko. Disse kommer blandt andet fra voldgravsopfyldet og er derfor velbevarede. Også fragmenter af keramisk bygningsmateriale (i alt 22 fragmenter) markerer sig i fundet, særlig i form af dekorerede kakkelovnsfragmenter, ligesom kridtpibefragmenter (i alt 25 registrerede fragmenter)11, glas (12 stk.) både i form af fragmenter af vinduesglas, drikkeglas og flasker12 og fragmenter af reb (i alt 20 fragmenter), som er registreret under fundkategorien andet organisk. I mindre mængde er fremkommet trægenstande (2 fragmenter fra samme genstand), tekstil (1 fragment), skifer (1 fragment), kobberlegering (1 fragment), jern (2 fragmenter) og flint (1 fragment).

10.3.1.1 Datering Rammedatering på fundet som helhed spænder fra stenalder til og med første del af 1800-tallet (jf. tabel 13). Vægten ligger helt markant på 1500-, 1600- og 1700-tallet med enkelte indslag fra middelalderen. Kun et enkelt fund, en flintflække (x240) kan dateres til stenalderen. Fra stenalderflintflækken er der et dateringsmæssigt slip ned til middelalderen, hvor der er 13 fund, som kan henføres til højmiddelalderen. De højmiddelalderlige fund er alle fra voldopfyld i området omkring Lavendelstræde, fra nedgravningen røverhul (S 100145). Fem fund er fra den senmiddelalderlige periode. De stammer alle fra voldgravsopfyldningen ved Rådhuspladsen (S 5339). En lædersko (X72) kan ligeledes dateres indenfor middelalderen (løsfundet). Der er fundet 19 fund, som overordnet kan dateres til renæssancen (early post-medieval). Disse fund er fra voldgravsopfyldet ved Rådhuspladsen (S 5339), fra et nedbrydningslag fra området mellem Skt. Peder Stræde og Studiestræde (S 100051) og fra opfyldningslag ved Ny Vestergade (S 5164, S 5289). Et enkelt fund, fra opfyldningslag ved Politikens Hus ved Rådhuspladsen (S 5552) har en datering, der strækker sig fra 1550-1750. Dette fund kan dermed også være senere end renæssancen. 81 fund daterer sig udelukkende indenfor enevælden (late post-medieval). Disse fund kommer fra flere forskellige kontekster: opfyldslag i Vester Voldgade nær ved Stormgade (S 100016), opfyldslag ved Frederiksholms Kanal (S 5022), Voldgravsopfyld ved Rådhuspladsen (S 5339) og et enkelte fund fra opfyldslag i Vester Voldgade nær ved Ny Vestergade (S 5289), opfyldslag i Ny Vestergade (S 5164), fyld i Vester Voldgade nær Ny Kongensgade (S 100040 og nedbrydningslag i området mellem Skt. Peders Stræde og Studiestræde (S 100051).

Størstedelen af fundene, 276 i alt, er dateret inden for den brede eftermiddelalderlige periode, der spænder over både renæssance og enevælden (post-medieval general). For langt de fleste funds vedkommende skyldes denne brede datering ikke, at fundene ikke kan dateres mere snævret end til 1550-1850, men snare at deres datering ikke lader sig begrænse af skilleåret 1650, der markerer den noget kunstigt satte overgang fra renæssance til enevælde. De fleste af disse fund kan formentlig dateres inden for sidste del af 1600 og første del af 1700-tallet, men eftersom flere af typerne produceres over en længere periode kan en præcis datering i flere tilfælde være vanskelig.

Ingen af fundene kan relateres til moderne tid (efter 1850).

Datering Antal Vægt Stone age 1 5 High medieval (1250-1400) 13 273 Late medieval (1400-1550) 5 564 Medieval general 1 0

11 Det er ikke valgt at registrere mindre udekorerede kridtpibestilkfragmenter med mindre de kom fra en fundfattig kontekst. 12 Det blev valgt ikke at registrere mindre skår af vinduesglas med mindre de kom fra en fundfattig kontekst.

60

Early post-medieval (1550-1660) 19 3150 Late post-medieval (1660-1848) 81 2278 Post medieval general 276 14442 Undated 44 2054

I alt 440 22766

Tabel 13. De registrerede keramikfund fordelt på periodedatering.

Det er således et noget broget billede, der tegner sig ud fra fundene, hvad angår kronologien i de undersøgte områder. Dette henviser til, at undersøgelsen dækker et større område, hvoraf nogle områder ligger i udkanten af den gamle middelalderlige bykerne og således fremviser en senere datering, mens de områder på Vester Voldgade strækningen, som kan knyttes til den middelalderlige by, også fremviser middelalderlige indslag (nedgravningen røverhul i voldopfyld i området omkring Lavendelstræde, S 100145, og voldgravsopfyldningen ved Rådhuspladsen, S 5339). Mens nedgravningen røverhul i voldopfyldningen omkring Lavendelstræde er en sluttet middelalderlig kontekst er den anden kontekst med middelalderlig fund, voldgravsopfyldningen ved Rådhuspladsen (S 5339), ikke kun knyttet til middelalderen med indeholder fund fra både 1500-, 1600- og 1700-tallet).

Fund med eksakt datering Dateringen af fundene bygger på stilistiske kriterier, men til enkelte af fundene kan desuden knyttes eksakte dateringer. Disse er alle kridtpibefragmenter med stempler. Det ene af disse er et kridtpibehoved med hælstemplet ”kronet A”, som viser at piben er fremstillet i Gouda indenfor perioden 1714-1836 (X3) (Fig.38).13 Hovedets udformning præciserer dateringen til den første del af denne periode. Kridtpibehovedet, der er fremkommet i opfyldslag i Frederiksholms Kanal (S 5022), tilhører nogle af de seneste fund fra gravningen.

Figur 38. Pibehoved stemplet med kronet A (x3). Figur 39. Kridtpibehoved stemplet med utydeligt mærke, evt. "jæger" (x4).

13 Duco (2003), kat.nr. 373..

61

Fra samme opfyldslag er halvdelen af et andet kridtpibehoved også fundet (X4) (Fig. 39). På det ses et delvis udvisket hælstempel, der formentlig er værkstedsstemplet ”Jæger”, som anvendtes i Gouda i perioden 1679-1691/1695.14 I et opfyldningslag på Vester Voldgade ved Ny Vestergade (S 5164) fremkom et brudstykke af pibestilk med bevaret hælstempel (X171) (Fig. 40). Stemplet viser et kronet IB, der var i anvendelse i perioden 1696- 1855.15

10.3.1.2 Spor efter lokal lertøjsproduktion I voldgravsopfyldet ved Rådhuspladsen (S 5339) er fundet to fejlbrændte randskår af rødbrændte lertøjspotter, som må opfattes som udsmid fra et københavnsk pottemagerværksted fra perioden 1600-1700- tallet. Det ene er et randskår fra en potte, eller evt. en kande, af en type som har haft båndhank (x113) (Fig. 41). Det anden er et randskår fra en potte med tre vulster på ydersiden af randen (x114) (Fig.41). Glaseringen er blevet mørk brungrøn og er stedvis boblet op og skærven har en delvis grålig farve grundet for stærk varme i ovnen.

Dette fund er interessant i forhold til kortlægning af den tidlige københavnske lertøjsproduktion, som endnu er mangelfuld belyst og hovedparten af fejlbrændinger er indtil nu fundet i Borgergade/Adelgade kvarteret. I opfyldslag på Frederiksholms Kanal er der ligeledes blevet fundet et fragment af fejlbrændt ler, formentlig, efter formen at dømme, et stykke fra en ovnkakkel med mørk olivenfarvet klar glasur og brud fra fastbrændinger (x29).

10.3.1.3 Kakler Fra voldgravsopfyldningen ved Rådhuspladsen (S 5339) er der kommet flere stykker af ovnkakler, heriblandt en næsten intakt grønglaseret frisekakkel dekoreret med sengotisk bladværk (X31)(Fig.42). Dateringen af denne ligger formentlig i første halvdel af 1500-tallet. Frisen måler, 16,5 cm i længden og 10 cm i bredden.

Figur 40. Pibestilk m. stemplet kronet IB (x171). Figur 41. Fejlbrændte lertøjsskår (x113 og x114).

14 Duco (2003), kat. nr.168. 15 Duco (2003), kat. nr. 422.

62

Figur 42. Ovnkakkel med bladornamentik (x31).

Figur 43. Ovnkakkel med bibelsk motiv (x33).

Figur 45. Fragment af ovnkakkel med herme (x34). Figur 44. Sortsværtet 1600-tals kakkel fundet i København med samme motiv som kaklen fundet ved Vester Voldgade gravningen (x33). Foto: Anneli Bork, Ehlers Museum i Haderslev. Scannet foto fra Bencard & Kristiansen (2006), s. 58.

63

Tre fragmenter udgør en større del af centralmotivet på en stor overdelskakkel med bibelsk motiv (x 33) (Fig. 43). Den nederste del af kaklen er bevaret bortset fra kanten i den ene side og en del af venstre bundkant. Den bevarede del måler i bredden 25,5 cm og i højden 17 cm. Kaklen er uglaseret og dækket af eisenfarve. På motivet illustreres Johs. 10,3-4 og 11-13, hvor Kristus, der ses til venstre i billedfeltet, fremstår som den gode hyrde, som fårene kender og følger. Foran fårestalden ses den kristne lægmand i kamp med ulvene, medens lejesvenden flygter øverst til højre (lejesvenden er ikke bevaret på fragmentet).16 På Ehlers Museum i Haderslev er en lignende kakkel, som ligeledes er fundet i København (Scannet foto Fig. 44). Dateringen ligger i den første del af 1600-tallet.

Et fragment af højre side af en uglaseret, sodfarvet overdelskakkel af lignede type som den ovenfor beskrevne, er ligeledes fundet i opfyldslag S 5339 (x) (Fig. 45). På dette stykke ses samme akadeindramning med en rigt ornamenteret mandlig herme. Det er sandsynligt, at de to kakler stammer fra samme ovn.

10.3.1.1 Mursten med reliefdekoration Blandt de mere sjældne fund er et større fragment af en mursten med reliefdekoration (x28) (Fig. 46). Murstenen, der måler 20 cm i længden og 4,5 cm i bredden, er fundet i et opfyldningslag i Frederiksholms Kanal (S 5022). Den ene side af murstenen prydes af et frisebånd med vinløvsmotiv. Reliefsiden er glaseret med en klar glasur. Stenen har formentlig indgået i en mønstermuring, som anvendtes navnlig i middelalderen og renæssancen.

Figur 46. Fragment af reliefdekoreret mursten (x28).

16 Bencard & Kristiansen (2006), s. 58.

64

10.3.2 Fundgennemgang

10.3.2.1 Keramik Keramikken er klassificeret efter den godstypeliste, der anvendes som standard ved Københavns Museum (jf. museets keramiske referencesamlingen. Der gøres opmærksom på, at referencesamlingen i skrivende stund er under udarbejdelse og således ikke kan opfattes som fuldstændig i sin nuværende form. Der er i alt registreret 301 keramikskår (i alt 15545 gr.) (Tabel 14). I tid strækker keramikken sig fra 1200 til og med midten af 1800-tallet.

Ceramic ware Antal Vægt (gr.) Earthenware 242 13150 Faience 22 226 Majolica 8 354 Porcelain 4 44 Stoneware 25 1771

I alt 301 15545

Tabel 14. De registrerede keramikfund fordelt på keramiktype.

Der er fundet skår af både lertøj, stentøj, majolika, fajance og porcelæn, mens der er fravær af det industrielt fremstillede stengods, som først for alvor kommer på marked i den sidste del af 1700-tallet. Hovedparten af fundene er fra før denne periode. Generelt er der tale om almindeligt husholdningskeramik i form af kander, tallerkener, potter, pander, fade, kopper, krus og skåle (tabel 15, afsnit 15.5.5.1.2) viser alt registreret keramik på subclass niveau undtagen fritekstfeltet som kun kan ses i databasen). Der ses import fra flere steder i Tyskland, herunder Rhinlandet, Nederlandene, Kina, samt Jylland. Iblandt det rødbrændte lertøj må en del formodes at være fremstillet lokalt i København, men eftersom den lokale stil endnu ikke klart kan udskilles direkte, vil typen indgå med øvrigt uklassificerbart rødgods fra Kongeriget og udlandet under undergodstypen Late redware, unsourced.

10.3.2.1.1 Keramik fra højmiddelalderen og senmiddelalderen (1250-1550) I alt 15 keramikskår kan dateres til middelalderen (Tabel 16) (Fig.47). 13 er fra højmiddelalderen og består af potteskår af yngre gråvare (1200-1400) og kandeskår af tidlig rødgods (1200-1400) samt skår af kander af nærsten stentøj. Fra den senmiddelalderlige periode, eller eventuelt den tidlige renæssance, dateres to skår fra nederlandske potter (x89,x91). Disse dateres til 1450-1600. Den ene af disse (x89) er et randskår med fingerindtryk under randen fundet i voldgravsopfyld (S 5339) (Fig.48).

Ceramic Vægt X Earliest Latest Antal Form Fabric Subfabric ware (gr.) nr date date Earthenware 1 14 226 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 1 4 227 Jug Early redware 1200 1350

Earthenware 1 11 228 Jug Early redware Local early redware 1250 1350 Earthenware 1 7 230 Jug Early redware Local early redware 1250 1350 Earthenware 1 28 232 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 1 38 233 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 1 11 234 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 2 5 235 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 1 41 236 Pot Late greyware 1200 1400

Earthenware 1 23 237 Pot/jug Late greyware 1200 1400

Nearly Stoneware 1 71 229 Jug 1200 1350 stoneware Nearly Stoneware 1 20 231 Jug 1200 1350 stoneware Dutch redware, mostly Earthenware 1 25 91 Pot Late redware 1450 1600 undecora

65

Dutch redware, mostly Earthenware 1 42 89 Pot Late redware 1450 1600 undecora I alt 15 340

Tabel 16. Keramik fra middelalderen.

Figur 47. Middelalderlige keramikskår.

Figur 48. Randskår af hollandsk lertøjspotte (x89).

66

10.3.2.1.2 Renæssancekeramik en (1550-1650) Kun fem skår kan tilskrives denne periode. Et af disse skår er et rødbrændt lertøjsskår fra en stjertpotte (x147), hvis datering i princippet er bredere 1550-1750, men hvor det alligevel er vurderet mest rimeligt at sætte periodedateringen til renæssancen. Mere præcist indenfor renæssancen kan to majolikaskår fra Nederlandene dateres (x194, x54). De tilhører de tidlige kinesisk inspirerede fadtyper, hver feltdekorationen er inspirerede af de kinesiske Wan Li porcelænsfade med kinesiske symboler indtegnet i felterne. Det ene af disse er et randskår fundet i voldgravsopfyld på Rådhuspladsen (S 5339)(x54) (Fig. 49). Indenfor renæssancens tidsramme kan ligeledes to stentøjsskår indplaceres (x42, x218). Ceramic Vægt X Earliest Latest Antal Form Fabric Subfabric ware (gr.) nr date date Earthenware 1 131 147 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Majolica 1 71 194 Dish Dutch majolica N Dutch majolica 1600 1675 Majolica 1 28 54 Dish Dutch majolica N Dutch majolica 1600 1650 German Stoneware 1 17 42 Jug Westerwald 1580 1650 stoneware German Stoneware 1 107 218 Mug/jug 1550 1650 stoneware I alt 5 354

Tabel 17. Keramik fra renæssancen.

Figur 49. Nederlandsk majolikaskår fra fad (x54).

10.3.2.1.3 K eramikken fra enevælden (1650-1850) 54 keramikskår kan dateres indenfor 1650—1850, som bredt kan siges at dække enevælden (Tabel 18). Blandt lertøjet dominerer det rødbrændte lertøj, hvoraf flere stykker formodes at være lokal produceret. Et enkelt rødbrændt potteskår kan dog tilskrives en nederlandsk produktion (x139). Fajancen er i denne periode markant med 20 skår. Et af disse skår kan med stor sandsynlighed tilskrives fabrikken i St. Kongensgade (x9), mens 11 skår er af nederlandsk fajance (x46, x49, x50, x51, x200). Tre skår stammer fra nordhollandske majolikafade (x52-x53). Fra denne periode er der ligeledes fundet skår af kinesisk porcelæn (x38, x39, x40, x169). Ti af keramikskårene er af stentøj, som alle er produceret i Westerwald i Tyskland

67

(x10, x11, x14, x44, x140, x162). Den ene af disse (x14) nederste del af en kande med rosetdekoration (Fig. 50) fra opfyldningslag i Frederiksholmskanal (S 5022).

Ceramic Vægt X Earliest Latest Antal Form Fabric Subfabric ware (gr.) nr date date Unsourced, late Earthenware 1 41 18 Bowl Late redware 1700 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 19 20 Pot Late redware 1600 1900 redware Unsourced, late Earthenware 1 121 168 Pot Late redware 1600 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 22 176 Pot Late redware 1650 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 7 207 Pot Late redware 1550 1850 redware Netherlands, Earthenware 1 16 22 Bowl Late light-fired 1650 1800 bichrome ware Unsourced, late Earthenware 1 68 23 Dish Late redware 1650 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 79 16 Dish Late redware 1650 1850 redware Unsourced, late Earthenware 1 42 24 Pot Late redware 1600 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 55 129 Bowl Late redware 1650 1750 redware Unsourced, late Earthenware 1 107 119 Stjert pot Late redware 1700 1800 redware Unsourced, late Earthenware 1 32 126 Dish Late redware 1600 1800 redware Dutch redware, Earthenware 1 203 139 Pot Late redware 1700 1850 mostly undecora Unsourced, late Earthenware 4 123 214 Dish Late redware 1625 1750 redware European Faience 1 7 6 Plate 1650 1780 faience European Faience 1 20 7 Dish 1650 1780 faience European Faience 1 4 8 Pot/jug 1650 1800 faience Chamber Danish St Kongensgade Faience 1 9 9 1700 1800 pot faience faience Faience 3 39 46 Vase Dutch faience 1650 1750

European Faience 1 9 48 Vase 1650 1800 faience Faience 2 22 49 Dish Dutch faience 1675 1725

Chamber Faience 4 47 50 Dutch faience 1675 1725 pot Faience 1 7 51 Dish Dutch faience 1650 1750

St European Faience 1 6 157 Plate Kongensgade/Dutch 1650 1780 faience faience St European Faience 1 8 159 Plate Kongensgade/Dutch 1650 1780 faience faience St European Faience 1 3 160 Pot/jug Kongensgade/Dutch 1650 1780 faience faience Faience 1 13 200 Plate Dutch faience 1650 1750

European Unsoruced Faience 1 9 222 Pot/jug 1650 1800 faience European faience Dutch Majolica 2 77 52 Dish N Dutch majolica 1650 1800 majolica Dutch Majolica 1 6 53 Dish 1650 1750 majolica

68

Chinese Porcelain 1 26 38 Bowl 1700 1850 porcelain Chinese Chinese porcelain, Porcelain 1 7 39 Jar 1730 1800 porcelain undefined Chinese Chinese, blue Porcelain 1 6 40 Bowl 1730 1800 porcelain decorated Chinese Chinese, blue Porcelain 1 5 169 Plate 1730 1800 porcelain decorated German Stoneware 3 78 10 Jug Westerwald 1650 1760 stoneware Chamber German Stoneware 1 44 11 Westerwald 1700 1800 pot stoneware German Stoneware 3 458 14 Jug Westerwald 1650 1760 stoneware German Stoneware 1 17 44 Mug/jug Westerwald 1665 1775 stoneware German Stoneware 1 67 140 Jug Westerwald 1650 1725 stoneware German Stoneware 1 79 162 Bottle Westerwald 1650 1750 stoneware I alt 54 2008

Tabel 18. Keramik fra enevælden.

Figur 50. Stentøjskande fra Westerwald (x14).

69

10.3.2.2 Keramik fra renæssance/enevælden Flere af keramikskårene er ud fra det bevarede vanskeligere at henføre til enten renæssancen eller enevælden. Dette gælder i særlig grad udekorerede og mindre formsignifikante skår. Dertil kommer, at flere af formtyperne og dekorationstyperne kan have en bredere datering, som dækker flere tidsperioder. Nogle af typerne kan dateres forholdsvis snævret til 1600-1700, men da dateringen både rækker ind over renæssancen (1550-1650) og enevælden (1650-1850) er det som udgangspunkt valgt at placere skår med den datering under denne brede dateringskategori. I alt 227 skår (12843 gr.) lader sig indplacere under både renæssancen og enevælden (tabel 18a, afsnit 15.5.5.1.3).17

Blandt de 211 lertøjsskår er der ti skår, som kan proveniensbestemmes til Nederlandene. Otte af disse stammer fra rødbrændt køkkentøj (x139, x 146, x142, x123, x86, x93, x94, x164). De to øvrige nederlandske skår er fra bikrome skåle (x22, x63). Et større fragment kommer fra randen af en sådan skål med gulglaseret inderside og grønglaseret yderside (x63) (Fig. 51). Denne er fundet i voldgravsopfyld ved Rådhuspladsen (S 5339).

Figur 51. Randskår af bikrom skål af nederlandsk type (x63).

Figur 52. Stjerter med samme udformning (x104).

17 Grundet den store mængde skår, der er tilknyttet denne dateringsgruppe, lader det sig ikke gøre at fremstille disse skår i tabelform inde i rapporten. Det er derfor valgt at placere tabellen i appendikset.

70

De øvrige lertøjsskår kan indeholde flere lokalt fremstillede former fra bl.a. stjertpander og stjertpotter. Den gennemgående stjertform har tre tilspidsede vulster som spids (x104)(Fig 52). Flere af disse stjerter er fundet i voldgravsopfyldningen på Rådhuspladsen. Af rødbrændte potterande formodes også at være lokalt producerede. En udbredt udekoreret, rødbrændt randform, som stammer enten fra potter eller kander, er udformet med udadbøjet, glat rand med båndhank (x112) (Fig 53). Ingen af randskårene har bevaret mere end én hank, men det kan ikke ud fra det bevarede udelukkes, at der kan have været en hank på hver side af denne type potter. Både stjerter og potterande er fundet i voldgravsopfyld på Rådhuspladsen (S 5339). Lokalt fremstillet er med sikkerhed de ovenfornævnte fejlbrændinger (x114).

Figur 53. Randskår fra rødbrændte lertøjspotter med samme udformning (x112).

Figur 54. Bundskår af lertøjsstegeso (x130).

En lidt sjældnere lertøjsform, stegesoen, kan muligvis også være lokalt produceret (x130) (Fig. 54). Denne er fundet i opfyldslag på Vester voldgade tæt på Stormgade (S 100016).

71

Til denne periodekategori hører også 19 jydepotteskår, som blot kan dateres indenfor perioden 1500-1850 (x204, x197, x165, x148, x138, x61). Kun to fajanceskår er sat under denne periodekategori. Det ene er et nederlandsk fadskår, som dateres til 1650-1725 (x5), mens det andet skår ikke kan proveniensbestemmes og dermed dateres bredt til 1600-1770 (x134). Tre nederlandske majolikaskår har dateringer indenfor 1600-1750 (x135, x150, x175). Det ene af disse kan dog dateres mere snævret til 1600-1675 (x150). Stentøjet er i denne kategori repræsenteret ved 11 skår produceret i Tyskland, hvoraf et enkelt kandeskår kan proveniensbestemmes til Frechen (x13) og et andet til Westerwald (x41).

10.3.2.3 Kridtpiber I alt 25 fragmenter af kridtpiber er registrerede (tabel 19). Flere af kridtpibefragmenterne kan dateres til 1600- tallet (x2, x4, x181,x191, x203), mens to er fra 1700-tallet eller senere (x3, x202). De øvrige har en bredere datering, herunder kridtpibestilke uden dekoration. Som omtalt tidligere (Afsnit 7.2.1.1 Datering) er der flere af piberfragmenterne, der ud fra fabrikationsstempler kan dateres præcist.

X nr. Beskrivelse Antal Vægt (gr.) 2 1600-1700, kridtpibestilke m. dekor. 4 29 3 1747-1836, kridtpibehoved m. A stempel 1 9 4 1679-1695, kridtpibehoved med jægerstemel 1 5 36 1600-1825, kridtpibestilke, uden dekor. 2 19 37 1600-1825, kridtpibestilk m. dekor. 8 57 131 1600-1750, kridtpibestilk m. franske liljer 1 12 132 1600-1800, kridtpibestilk m. stempel 1 7 143 1600-1800, kridtpibestilk, udekor. 1 7 171 1696-1855, pibestilk, hælstempel med kronet IB 1 5 181 1650-1700, kridtpibestilk, med prikmærke 1 10 182 1650-1800, kridtpibestilk, dekoreret 1 5 191 1600-1700,kridtpibestilk,dekoreret 1 8 202 1700-1825, kridtpibestilk, udekor 1 2 203 1630-1680, kridtpibehoved uden stempel 1 11

I alt 25 186

Tabel1 9. Registrerede kridtpibefragmenter.

I opfyldslaget S 5164 blev der fundet et fragment af en fint dekoreret kridtpibestilk (x182) (Fig. 55). Dekorationen fremstår meget utydelig, men der anes blandt andet en kvindelig figur og del af et tekstbånd, hvor bogstaverne desværre ikke er læsbare. Dateringen ligger formentlig indenfor 1650-1800.

72

Figur 55. Dekoreret kridtpibestilk (x182).

10.3.2.4 Glas I alt 12 skår af glas er registeret fra gravningen (Tabel 20). Disse stammer både fra vinduesglas, flasker og drikkeglas. De fleste af glasgenstandene har brede dateringer, da der ikke er nok bevaret til at kunne præcisere type og datering. Blandt fragmenterne kan et mindre sideskår i klar glasmasse med pålagt hindbærknop i hvidt glas fremhæves (x184). Glasset har haft en kantet form og stammer enten fra et drikkeglas eller en anden type bordservice.

X nr Beskrivelse Antal Vægt 115 Vinduesglas, grønt 4 24 116 1600-1750, glas, flaske, grøn, bund 1 79 117 1600-1750, glas, flaske, grøn, bund 1 254 137 1600-1800, flaskebund i klart glas 1 93 183 1600-1800, glas, bund (drikke)glas, klar 1 25 184 1600-1750, drikkeglas m. hvid hindbærknop 1 2 199 1550-1800, vinduesglas, grøn 1 3 206 1500-1800, vinduesglas, grønt 1 5 223 1600-1750, glas, flaske, KASSERET 1 37

I alt 12 522

Tabel 20. Registreret glas.

10.3.2.5 Bygningsmateriale Under denne genstandsbetegnelse er kategoriseret fund af forskellige materialer, der alle har været anvendt som bygningsmaterialer (Tabel 21). Det gælder både keramiske kakler anvendt som beklædning til kakkelovne, gulvfliser, fliser til beklædning af vægge samt tegl og mursten. Der er i alt fundet 16 fragmenter af ovnkakler. De bedst bevarede er beskrevet og afbilledet under afsnittet 7.2.1.3. Derudover kan nævnes et fragment af fejlbrændt ler, som formentlig, efter formen at dømme, er et stykke fra en ovnkakkel med mørk olivenfarvet klar glasur og brud fra fastbrændinger (x29).

73

Kun et fragment stammer fra en gulvflise med grøn glasur over pibelerbegitning (x30). Gulvflisefragmentet er fundet i opfyldningslag i Frederiksholms Kanal (S 5022). To fragmenter er fra dekorerede vægfliser fundet i opfyldslag (S100016, S 5164) i Vester Voldgade nær Stormgade (x136, x179). De er begge fra 1700-tallet. Det ene fragment, som er udsmykket med et bygningsmotiv, menes at være af nederlandsk oprindelse (x136). De øvrige fragmenter er fra tegl og mursten, hvor især det reliefdekorerede murstensfragment bør fremhæves (x28), som er beskrevet under afsnit 7.2.1.4.

X nr. Beskrivelse Type Antal Vægt 29 1500-1700, Fejlbrændt kakkel Stove tile 1 24 31 1500-1550, kakkel m. bladværk, grønsglas Stove tile 3 497 33 1600-1650,kakkel, Kristus som god hyrde Stove tile 3 1031 34 1600-1650, kakkelfragment m. herme Stove tile 1 548 35 1575-1675, kakkelfragment, uglaseret, kant Stove tile 1 84 151 1550-1600, kakkel, gesims, akantus, grønglas. Stove tile 1 269 152 1575-1650, kakkel, prisme, grønglas. Stove tile 1 83 166 1500-1600, kakkelfragment, grønglaseret Stove tile 1 89 180 1600-1675, hjørneskinnekakkel, uglaseret Stove tile 1 274 208 1575-1650, kakkelfragmenter, uglaseret Stove tile 2 278 209 1575-1650, kakkelfragment, uglaseret Stove tile 1 121 Kakler i alt 16 3298

30 Gulvflise, begitning og grønglasur Floor tile 1 47 Gulvflise i alt 1 47

136 1700-1750, fajanceflise m. bygn. hollandsk Wall tile 1 145 179 1700-1800, fajanceflise, magan/blå Wall tile 1 16 Vægfliser i alt 2 161

98 Rødbrændt uglas. skår, tegl el.krukke? Teglsten 1 191 238 Keramik, murstensfragment? Teglsten 1 8 28 Middelader-renæs?, reliefdekor. mursten Brick 1 1949 Tegl i alt 3 2148

Tabel 21. Registreret bygningsmateriale.

10.3.2.6 Læderfund De registrerede læderfund tæller i alt 52 fragmenter, hvoraf de 46 er fra sko. De øvrige lædergenstande består af et luffeforarbejde (x64, løsfundet) samt andet produktionsaffald (x67) (Tabel 22).

X nr. Beskrivelse Betegnelse Antal 43 1675-1725, læder, såler, hæl og rand Shoe 4 47 1700, sko m. såler, hæl, rand, overlæder Shoe 1 64 Luffe - forarbejde Mitten 2 65 1450-1650, sål, rand, hælkappe ,bagstykke Shoe 6 72 Middelalder, lædersko, overlæder Shoe 1 73 1450-1650, læder, såler Sål 2 74 1650-1700, læder, såler Sål 5

74

32 1700-1750, læder, såler Sål 1 66 Læder, såler Sål 3 67 Forarbejdet læder - produktionsaffald Affald 4 76 1550-1800, læder, såler Sål 1 78 1550-1800, læder sko / tøffel Shoe 1 79 1700-1730, læder, såler Sål 1 68 Læder, sko - såler og hæl Shoe 8 75 1650-1800, læder, såler Sål 9 80 1550-1800, læder, bagstykke Shoe 1 81 1550-1800, læder, såler Sål 2

Læder i alt 52

Tabel 22. Registrerede læderfund.

Herunder følger museumsinspektør og skospecialist Vivi Lena Andersens gennemgang af det registrerede læder.

Registrering af materialet: Målene i IntraSis er taget på det bredeste/længste/tykkeste sted på genstanden. Er både bindsål, mellemsål og ydersål bevaret fra samme sko, så er det bindsålen, der er målt. Uddybende opmålinger af genstanden kan evt. findes i tekstfeltet. Hvis den registrerede genstand er en sko, bestående af flere sammenhørende skodele, så har denne fået et samlende x-nr., som dækker denne enhed. Er der eksempelvis kun fundet en sål eller en hæl fra en sko, så har denne ene genstand fået sit eget x-nr. Et x-nr. dækker således kun én genstand, men som godt kan bestå af flere sammenhørende dele. Der er 6 løsfund i materialet (x 65,x73, x72, x74, x47, x43), som dog i sig selv, selv uden kontekst, har stort egenværd. Der er tale om velbevarede og næsten intakte sko samt en luffe af læder. Disse løsfund har derfor fået hver deres x-nr., men intet Find Unit nummer.

Gennemgang af materialet: Dateringen af materialet er foretaget typologisk ud fra de skodele, som har bevaret daterbare elementer. Dateringen af fundet samlet set har en post terminus: sen middelalder/tidlig renæssance (det tidlige 1500-tal) og ante terminus: enevældens midte (senest midten af 1700-tallet). Dvs. skofundene spreder sig over ca. 200 år. De typologisk daterbare elementer, som ses i de pågældende fund er her tåens form på sål, og overlæder, sålens grad af symmetri, hælens tilstedeværelse og udformning, lukkeanordning på hhv. overlæder eller bagstykke samt brugen af dekorationsmæssige elementer såsom indtrykte linjer på overlæder. Dateringen er udover typologiske elementer også baseret på tekniske og håndværksmæssige spor i skodelene. Eksempelvis er både konstruktionsmetoden vendsyet og randsyet teknik repræsenteret i dette fund, hvilket viser, at der både er elementer fra middelalderen (ud fra typologien, den sene del af middelalderen) og den postmiddelalderlige periode. Også tilstedeværelsen af både symmetriske og asymmetriske såler viser denne periodefordeling.

75

Figur 56. Luffeforarbejde af læder (x64)

Figur 57. Lædertøffel med dekoration (x78).

76

X64 (Fig. 56) er en luffe af læder med tommelfingerstykket bevaret. Det er ofte den del, der mangler, når man finder en luffe, men denne luffe har aldrig været i brug, da der ingen slitage eller tegn på brug er at finde på den. Der mangler også syninger, så tolkningen er, at der her er tale om forarbejdet til en luffe, som blev kasseret før den blev færdiggjort.

I fundmaterialet er sko/skodele fra både herrer, damer og barn – og andre kan ikke køns/aldersrelateres, da for lidt er bevaret. Typemæssigt er både tøfler, sko og muligvis også støvle repræsenteret. Sporet af støvle ses i form af x75, som er sammensatte såler i kraftigt læder fra en venstrefods støvle eller meget solid og tung herresko fra omkring 1700. Ser man på repræsentativiteten på skodelene, så er næsten alle skodele repræsenteret i form af såler(for-, bind-, mellem- og ydersål), rand, overlæder, bagstykke og hæl. Såler er den typisk forekommende fundtype inden for fodtøj, og sålerne er også i dette fund i flertal. Dette skyldes, at én sko kan indeholde flere typer af såler og derudover er sålen oftest den skodel, der er konstrueret af det kraftigste læder og derfor har størst sandsynlighed for at blive bevaret bedst.

Nogle af skodelene afslører håndværksmæssig dårligt kvalitet, hvilket primært vurderes ud fra syhullerne, som er skæve og uensartede i placering, størrelse og form. Dog ses også eksempler på stringent og veludført skomagerhåndværk. Eksempelvis er den intakte tøffel X78 et fornemt eksempel på veludført skomagerhåndværk fra midten af 1600-tallet (Fig. 57). Overlæderet er forstærket, idet det består af 2 lag læder og har tåforstærkning underst. Der er todelt forsål og mellem denne forsål og bindsål ses spor efter plantemateriale, hvis funktion har været at gøre tøflen ekstra behagelig at gå i. Denne tøffel anbefales konserveret. Som dekoration har overlæderet indtrykte linjer på tværs henover læderet. Udover det flotte håndværk og de gode materialer i denne sko, så er den også meget velbevaret, da den kun har været brugt i kortere tid og aldrig er blevet repareret førend den blev kasseret. Der ses kun svag slitage på fodballen. Alt dette tyder på, at skoen har tilhørt en person fra den bedre stillede del af samfundet. Som eksempel på en sko, som til gengæld har været flittigt brugt ses x65. Bindsål, rand, hælkappe og bagstykke i vendsyet teknik fra den sene middelalder er bevaret, men er meget slidt af gentagen brug over længere tid. Derudover viser denne også tegn på en genbrugspraksis, idet den øverste del af bagstykket er skåret af. Dette kan skyldes, at man har brugt det afskårne stykke som ny del i en anden sko eller del til reparation af anden sko, men det kan også være tegn på, at skoen er gået i arv til en person med større fødder end den tidligere ejer. Ved at skære bagstykket af gives ekstra plads til hælen og derved forlænges skoens/tøflens levetid.

10.3.2.7 Flint Et enkelt stykke flint, der stammer fra en flække, kan dateres til stenalderen (x240). Flækkefragmentet er fundet på Vester Voldgade i hvad der muligvis vil kunne tolkes som voldfyld fra den højmiddelalderlige befæstning (S 100195).

77

10.3.2.8 Trægenstande Kun enkelt fund er af træ (x69). Det er en forarbejdet træpind med snittet spids, som kan minde om en slags syl, men funktionen er uvis (Fig.58).18

Figur 58. Træpind med tilskåret spids (x69).

10.3.2.9 Tekstil Der er ligeledes kun fundet et fragment af tekstil (x70). Dette er fremkommet i opfyldningen i Frederiksholms Kanal (S 5022). Fragmentet ser ud til at bestå af mønstervævet uld i en svag grønbrun nuance. Det kan oprindeligt have været kraftigere grønligt. Den ene side af det fundne stykke er intakt, men tekstilets oprindelige funktion kan ikke udledes ud fra dette. Det kan muligvis have været fraskær fra produktion. Derforuden er der fremkommet et stykke reb af meget groft plantemateriale (x71). Rebet er delt i to halvdele, der begge består af 10 snore. Ligesom tekstilfragmentet er rebdelene fundet i et opfyldslag i Frederiksholms Kanal (S 5022).

10.3.2.10 Husholdningsgenstande Under denne funktionskategori hører et bundfragment af en jerngryde (Fig.59).19

Figur 59. Ben fra jerngryde (x118)

18 Kasseret efter registrering, da den ikke på sigt kan bevares uden konservering, som er fravalgt bevist grundet genstanden ringere informationsværdi. 19 Kasseret efter registrering, da fragmentet ikke på sigt kan bevares uden konservering, som er fravalgt grundet genstandens allerede korroderede tilstand.

78

10.3.2.11 Redskaber To fund kan grupperes under denne funktionskategori. Det drejer sig om en korroderet metalklump, sandsynligvis af kobberlegering (ikke jern), som menes at indeholde et søm (x239)20 (Fig. 60). Dette er fundet i voldgravsfyld i Vester Voldgade nærved Lavendelstræde. Det andet fund er en slibesten af skifer (x225) fundet i voldgravsfyld (S 5460).

Figur 60. Korrosionsprodukt evt. med søm (x239).

10.3.2.12 Krigsrelaterede fund Endelig er der også fremkommet en enkelt genstand, som formentlig kan relateres til krigshandlinger (X224) (Fig. 61 ). Der er tale om en meget korroderet jernkugle, der menes at have fungeret som kanonkugle eller evt. en større bøssekugle. Kuglen, hvis form er irregulær i den nuværende tilstand, måler 7,3 cm i længden og 5, 6 cm i bredden og den blev fundet i området mellem Skt. Peders Stræde og Studiestræde i et nedbrydningslag (S100051).21

Figur 61. Jernkugle, evt. kanonkugle eller bøssekugle (x224).

20 Kasseret efter registrering grundet dårlig bevaring. 21 Grundet den dårlige bevaringstilstand er genstanden kasseret efter registrering og fotografering.

79

10.4 Naturvidenskabelige analyser I skrivende stund er den endnu ikke kommet resultater fra genstande indsendt til AMS-datering. Som det har været nævnt ovenfor viste proven indsendt til dendrokronologisk analyse sig ikke muligt at datere pga. for få årringe. Svar fra makrofossilanalyse indsendt af materiale fra voldgraven, som kan keramisk dateres til 1200-1400- tallet, har vist, at indholdet i de to prøver er stort set ens. Grundbestanddelen i prøverne er sandet ler farvet mørkt af trækul. Prøverne indeholder således tusindvis af trækulsfragmenter 1-20 mm, flere hundrede fiskeknogler (1 - 30 mm) fra fisk op til torskestørrelse, lidt skalsmuld af Blåmusling samt enkelte forkullede frø fra Rug og ukrudt. Ud over fiskeknogler er der stort set ikke bevaret organisk materiale. Enkelte frø fra siv og star afspejler den naturlige vegetation langs bredden af voldgraven og hvileæggene fra dafnier viser, at der har stået ferskvand i voldgraven. Makrofossilerne i prøverne repræsenterer stort set udelukkende udsmid af husholdningsaffald i voldgraven (se afsnit 15.4.1.).

80

11 Sammenfatning

11.1 Fundmaterialet

Sagen dækker et stort område, der inkluderer Vester Voldgade, Ny Vestergade, Frederiksholms Kanal og Ny Kongensgade, og fundene herfra er en vigtig kilde til forståelse af disse lokaliteters historik. Størstedelen af fundene relaterer sig til den opfyldning, som foregik i området og kan fungere som dateringsgrundlag. Fundene giver desuden et værdifuldt indblik i den københavnske befolkningens forbrug af fundtyper såsom keramik, ovnkakler, kridtpiber og sko. Disse fundtyper giver ligeledes indsigt i fordeling af importvarer og eventuelt lokalproduktion (jf. fund af pottemageraffald). Videre studier indenfor netop disse materialetyper vil have berettigelse blandt andet hvad angår typologi og klarlæggelse af produktionssteder.

11.2 Lag, anlæg og konstruktioner I det undersøgte område er der fremkommet væsentlige levn fra Københavns historie. Ældst er sporene fra den højmiddelalderlige voldgrav i form af både daterende keramik (1200-1400-tallet) og egentlig voldgravsfyld med makrofossiler. Befæstningen mange ombygninger og udbygninger er der også fundet rester fra, hvoraf de mest talrige synes at stamme fra det sene 1500-tal og ikke mindst1600-tallet. Der er navnlig tale om voldlag og voldgravsfyld, men også den brolagte voldgade formodes at være til stede, ligesom der kan være fremkommet spor efter Vandmølletårnet ved Stranden. Interessant er det, at levnene fra befæstningen er fremkommet fra kun ca. 1 meter under det nuværende gadeniveau, men strækker sig helt ned i 3,5 meters dybde! En anden markant fundgruppe udgøres af vandledningssystemets mange trævandrør, render og ledninger, som især ses i undersøgelsesområdets sydlige del i Frederiksholm Kvarteret. Det omfattende vandledningssystem er fint illustreret på Springvandkompagniets kort fra 1757 og viser noget om omfanget og dermed også nødvendigheden af vandforsyning til byens huse og voldgrave overalt i København (se fig. 24). Den begrænsede bredde på grøfterne i undersøgelsesområdet har som princip, at det kan være vanskeligt at tolke de fremkomne levn, idet kun en ganske lille del afdækkes, og det er derfor svært at få overblik over sammenhænge og stratigrafi. Således er der stadig mange usikre tolkninger og uafklarede problemstillinger, f.eks. gruppen af enkeltstående pæle, men alligevel har nok især grøfternes relativt store dybde ved nærværende undersøgelse bidraget til, at der er fundet så mange forskelligartede lag og konstruktioner fra Københavns fortid.

81

12 Fremtidigt arbejde

Med baggrund i undersøgelsens resultater vurderes det, at der ved fremtidigt arbejde i arealerne op til samt ved evt. dyberegående arbejde indenfor det undersøgte område bør foretages som minimum arkæologisk tilsyn og evt. udgravning, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Der er som påvist stadig væsentlige levn tilbage, ikke mindst fra de mange faser af befæstningen, men f.eks. også af det omfattende vandledningssystem, som har gennemskåret arealet. Generelt set er bevaringsforholdene særdeles gode for organisk materiale, hvorfor det må kunne forventes, at der i fremtiden vil kunne forekomme gode fund samt kontruktioner af bl.a. træ.

Potentialet for at finde levn strækkende sig tilbage fra de ældste dele af det middelalderlige København er naturligvis størst i den del af området, som har grænset op til den middelalderlige by, mens fundene i Frederiksholm, som forventet, er fra efter 1660’erne.

82

13 Referencer

13.1 Litteraturliste Antikvariskafdelings Arkiv (AA13), Diverse oplysninger, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (AA14), KBM 721, sb.nr. 020306-106. Antikvariskafdelings Arkiv (1948), ’Vester Voldgade’, Diverse oplysninger, Avis artikel fra Social Demokraten, 1948, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (1962-1963), ’Ny Vestergade’, Diverse oplysninger af H. U. Ramsing, 1962-1963, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (1971), ’Ny Vestergade 11’, Diverse oplysninger fra en undersøgelse i 1971, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (1973), ’Ny Vestergade 13’, Diverse oplysninger fra en undersøgelse i 1973 og 1974, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (1978), ’Ny Vestergade 9’, Diverse oplysninger fra en undersøgelse i 1978, Københavns Museum. Antikvariskafdelings Arkiv (1991), ’Ny Vestergade 10’, Diverse oplysninger fra Nationalmuseets 2. afd. Jour.nr. 1339/91 fra en udgravning i 1991, Københavns Museum. Duco (2003): Duco, D.H.: Pijpenmakers in Gouda. Bencard & Kristiansen (2006): Bencard, Mogens & Kristiansen, Ole: Niels Thamsens lutherfromme kakkelovne, By, marsk, geest 18, kultur historisk årbog for Ribe-egnen, 2006. Christophersen, A., (1985), København og omegn gennem 6000 år. En kortlægning af de arkæologiske interesseområder i Københavns Kommune, Københavns Museum. Fabricius, H., (1999), Københavns Topografiske Udvikling indtil 1300. København. Fabricius, H., (2006), Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København: Inden for middelaldervolden, Aschehoug Dansk Forlag. Fabricius, H., (2007), Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København: Slotsholmen, Bremerholm og Ny – København, Aschehoug Dansk Forlag. Gabrielsen, K. (1999), ’Københavns arkæologi og den historiske topografi. Tolkninger fra 1760 til i dag’, fra Gautier, H. et al. (1999), Københavns Arkæologi, Historiske Meddelelser om København, Københavns Kommune, København. Grumløse, N. P. (2009), KBM 3603, Stormgade 14, beretning, Københavns Museum. Høst-Madsen, L., Simonsen, R. & Wozniak, S. (2010), ’The Fortification of Copenhagen’, ikke udgivet artikel, Københavns Museum. Jørgensen, C., B. (1990), København, Før, nu - og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, Bind 9, Vestervold falder, Palle Fogtdal. Lindberg, K. (1996)a, Sirenernes Stad København. By- og Bygningshistorie før 1728. Bd. I før 1660, København. Lindberg, K. (1996)b, Sirenernes Stad København. By- og Bygningshistorie før 1728. Bd. II 1660-1728, København. Pedersen, M. (2006), KBM 3335 og KBM 3434 Rådhuspladsen Etape 1 og Etape 2, Beretning, Københavns Museum. Poulsen, L. (1998), Beretning over KBM 2038 Vester Kvarter, der omfatter registreringer i gadern Vester Voldgade, Lavendelstræde, Frederiksberggade og Kattesundet. 02.03.06, København, beretning, Københavns Museum. Ramsing H. U.,(1910), ’Bidrag til Københavns Topografi’, Historiske Meddelelser om København (HMK) 1909– 10, p. 546. Ramsing, H. U., (1940), Københavns Historie og Topografi i Middelalderen 1, København.

83

Skaarup, B., Westerbeck Dahl, B., & Thorning Christensen, P. (1996), Guide til Københavns Befæstning 900 års befæstningshistorie, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Skaarup, B. & Jensen, J. (2002), Arkæologien i Metroens Spor, Ørestadsselskabet Københavns Museum. Westerbeek, B. & Gamrath, H. (1991), København Før, Nu - og Aldrig, Bind 11, Bykort, Prospekter og Byens Historie, Palle Fogtdal A/S, København.

13.2 Københavns Museums dokumenter for strategi Thomasson, J. 2011. Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Project Design 2009. Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag 1 2009. Public Procurement nr 2009-070118 Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum.

13.3 Internet referencer KUAS Vejledning 2010. Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per 11. http://www.kulturarv.dk/fortidsminder/forvaltning-og-tilsyn/arkaeologi-paa-land/vejledning- om-arkaeologiske-undersoegelser/kap-6-konservering-og-naturvidenskab/

84

14 Administrative data

Case Number KUAS 2010-7.24.02/KBM-0011

Case Number KBM KBM 3928

Internal Case Number Int. Sagsnummer 2192

County Københavns Amt.

Municipality / City København

Parish Københavns Sogn

Street Vester Voldgade fra Jarmers Tårn til havnet, Ny Kongensgade, Ny Vestergade, Sankt Peders Stræde Duration of Field Phase 2010-2012

Staff Amanda Summerfield (MPhil) - AS Zenon Topcagic (ba.) - ZT Jens Winther Johanssen (Cand.mag.) - JWJ Stine Wozniac (cand.mag,) - SW Karen Bork Pedersen (Cand.mag.) - KBP Katharina Zander (xxxxx) - KZ Thomas xxxx (xxxx) - Karina xxxx (xxxx) – Kirstine Møller (stud.mag.) - KM Claes Hadevik (ba.) – CHA/CH Camilla Haarby Hansen (mag.art.) – CHH/CH Jacob Leifsson Mosekilde (cand.mag.) – JMO/JLM Lars Haugesten – LH Sam Keenan – SK Brendan Fagan - BF Karen Green Therkelsen (cand.mag.) – KGT Ed Lyne – EL Rachel Morgan – RM Gemma Stevenson – GS Astrid Wulff Jensen – AWJ ? - JH ? - KT Co-ordinate System DKTM3 (Sjæl)

85

Height System DVR90 (udtaget fra ledningsplanen udleveret af Københavns Energi) Contractor / Client Københavns Energi

86

15 Appendix

15.1 Figurliste

1 Oversigtskort over København; den røde stjerne angiver undersøgelsesområdet Oversigtskort med angivelse af udgravningens seks etaper. Skraveringen angiver det område, 2 som blev undersøgt under KBM 3827 Rådhuspladsen Oversigt over udgravning angivet på et rekonstrueret kort, som viser udstrækningen af 1100- 3 tallets befæstningen samt placeringen af Skt. Clemens Kirke (copyrigth Lars Møller) 4a Københavns befæstning 1290 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 4b Københavns befæstning 1377 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 4c Københavns befæstning 1496 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 4d Københavns befæstning 1530 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 4e Københavns befæstning 1580 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 5 Københavns befæstning 1620 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996) 6 Befæstningens udvidelse i 1630 med skanserne ved Søerne 7 Københavns befæstning 1661 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996)

Ramsings rekonstruerede kort over matrikler i 1689, herunder også Frederiksholm Kvarteret. 8 Udgravningens grøfter angivet med rød farve 9 Eksempel på søgning på lag nr. 1000 fra A-listen udført i Intrasis 10 Situation som viser de vanskelige udgravningsforhold, her etape 5 11 Ben fra jerngryde (x118) 12 Jernkugle, evt. kanonkugle (x224) 13 Korrosionsprokukt evt. indeholdende et søm af kobberlegering (x239) 14 Trægenstand, evt. anvendt som syl (x69) 15 Hel tøffel med indtrykte dekorationslinjer på overlædret (x78) 16 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Befæstning Profil 100194, hvor lag 100195 ses nederst til højre som et gult lerlag. Over 100195 ses mørke 17 opfyldslag fra senere faser af befæstningen. Til venstre kampestensrækkeren 100091 og 100092 samt de enkeltliggende sten 100221 og 18 100222. Til højre 100096 19 Geddes kvarterkort over Nørre Kvarter Vest fra 1756 med angivelse af kampestensrækkerne Fundamenterne 100089 og 100093 med angivelse af Vandmølletårnet ved Stranden (efter 20 Lindberg 1996) 21 Voldgade 5631 afrenset i fladen, set fra NØ 22 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Vandledningssystem 23 Oversigt over trævandrør fundet ved undersøgelsen 24 Springvandskompagniets ledningskort fra 1757 25 Plankebygget rende 5036 set fra øst efter afrensning 26 Stenbygget rende 5056 set fra øst efter afrensning 27 Den murede vandledning 5593 efter fremgravning

Den murede vandledning angivet på matrikelkort fra 1757. Heraf fremgår det af vandledningen 28 er ført igennem kurtinen 29 Den murede vandledning angivet med rød farve og plankekonstruktion 1023 med brun

87

30 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Opfyldning af Frederiksholm Oversigvt over bolværk i krydset Ny Vestergade/Vester Voldgade. Pæle markeret med brun 31 farve 32 Oversigt over bolværk 5325 og fundament til Stormbroen 5321 33 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser 34 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Geologisk lag 35 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Hus 36 Den mulige fodrem 100127 37 Skematisk opstilling af hierarkiet i gruppen Pæle, enkeltstående 38 Kridtpibehoved stemplet med kronet A (x3) 39 Kridtpibehoved stemplet med utydeligt mærke, evt. "jæger" (x4) 40 Kridtpibehoved stemplet med kronet IB (x171) 41 Fejlbrændte lertøjsskår (x113 og x114). 42 Ovnkakkel med bladornamentik (x31) 43 Ovnkakkel med bibelsk motiv (x33).

Sortsværtet 1600-tals kakkel fundet i København med samme motiv som kaklen fundet ved Vester Voldgade gravningen (x33). Foto: Anneli Bork, Ehlers Museum i Haderslev. Scannet 44 foto fra Bencard & Kristiansen (2006), s. 58 45 Fragment af ovnkakkel med herme (x34) 46 Fragment af reliefdekoreret mursten (x28) 47 Middelalderlige keramikskår 48 Randskår af hollandsk lertøjspotte (x89). 49 Nederlandsk majolikaskår fra fad (x54). 50 Stentøjskande fra Westerwald (x14) 51 Randskår af bikrom skål af nederlandsk type (x63) 52 Stjerter med samme udformning (x104) 53 Randskår fra rødbrændte lertøjspotter med samme udformning (x112) 54 Bundskår af lertøjsstegeso (x130). 55 Dekoreret kridtpibestilk (x182). 56 Luffeforarbejde af læder (x64). 57 Lædertøffel med dekoration (x78) 58 Træpind med tilskåret spids (x69) 59 Ben fra jerngryde (x118) 60 Korrosionsprodukt evt. med søm (x239). 61 Jernkugle, evt. kanonkugle eller bøssekugle (x224)

15.2 Tabelliste Eksempel på et lag, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra A- 1 listen er bibeholdt i feltet ”Name Eksempel på foto, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor kameraets nummer (C010) og nummer 2 fra fotolisten (2198) er bibeholdt i feltet ”Name” Eksempel på tegning, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra 3 tegningslisten (101) er bibeholdt i feltet ”Name” med et T foran nummeret Eksempel på prøve, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte prøvenummer 4 (302) er bibeholdt i feltet ”Name” med betegnelsen Sample foran nummeret 5 Gruppen Befæstning

88

6 Gruppen Vandledningsystem 7 Gruppen Opfyldning af Frederiksholm 8 Gruppen Moderne anlæg og forstyrrelser 9 Gruppen Geologisk lag 10 Gruppen Pæle, enkeltstående 11 Registrerede fund 12 Alle registrede fund oplysninger med stratigrafisk objekt 13 De registrerede keramikfund fordelt på periodedatering 14 De registrerede keramikfund fordelt på keramiktype 15 alt registreret keramik på subclass niveau 16 Keramik fra middelalderen 17 Keramik fra renæssancen 18 Keramik fra enevælden 18a Keramik fra renæssancen og enevælden 19 Registrerede kridtpibefragmenter 20 Registreret glas 21 Registreret bygningsmateriale 22 Registrerede læderfund

15.3 Skemaliste

Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af 1 flere forskellige stratigrafiske objekter. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af to 2 eller flere subgrupper. Hver subgruppe består af forskellige stratigrafiske objekter

15.4 Naturvidenskabelig rapporter

15.4.1

Arkæobotaniske analyser af prøver fra KBM 3928 Vester Voldgade

NNU-rapport-blad

Peter Steen Henriksen

1.Baggrund: Fra en udgravning i den middelalderlige voldgrav i Vester Voldgade er der udtaget 2 prøver til makrofossilanalyse. Prøven PM 200446 stammer fra det absolutte bundlag i den middelalderlige voldgrav. Prøven er udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,5 meter under gadeniveau, svarende til 1,4 meter over kote 0. Prøven PM 200445 stammer fra opfyldslaget lige over niveau for prøve 1. Prøven er ligeledes udtaget umiddelbart ud for Københavns rådhus i en dybde af ca. 3,4 meter under gadeniveau, svarende til 1,5 meter over kote 0. Keramik fundet i laget dateres til (tidlig) middelalder.

2. Analysemetoder På makrolab på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (NNU) er en delprøve på 50

89 ml. fra hver prøve blevet vådsoldet inden analysen. Ved analysen er prøverne sorteret for frø og andre plantedele, som blev artsbestemt under mikroskop med forstørrelse op til x100, og med hjælp fra laboratoriets referencesamling af moderne frø. Det artsbestemte materiale befinder sig i magasin på NNU.

3. Analyseresultater og tolkning Indholdet i de to prøver er stort set ens (se nedenstående skemaer). Grundbestanddelen i prøverne er sandet ler farvet mørkt af trækul. Prøverne indeholder således tusindvis af trækulsfragmenter 1-20 mm, flere hundrede fiskeknogler (1 - 30 mm) fra fisk op til torskestørrelse, lidt skalsmuld af Blåmusling samt enkelte forkullede frø fra Rug og ukrudt. Ud over fiskeknogler er der stort set ikke bevaret organisk materiale. Enkelte frø fra siv og star afspejler den naturlige vegetation langs bredden af voldgraven og hvileæggene fra dafnier viser, at der har stået ferskvand i voldgraven.

4. Sammenfatning Makrofossilerne i prøverne repræsenterer stort set udelukkende udsmid af husholdningsaffald i voldgraven.

15.5 Lister

15.5.1 Stratigrafiske objekter

Tilhører Id Name Type Datering Tolkning subgruppe/gruppe 97 Gadeniveau Fase 98 Maskingravning Fase 99 Bund af grøft Fase 100 Undergrund Fase 5000 Fredriksholms Kanal Stenkonstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200019 5013 Frederikholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200019 5019 Fredriksholms Kanal Stenkonstruktion Moderne tid (1848-nu) Kloak 200019 5021 Fredriksholms Kanal Lag Nyere tid (1660-1848) Udjævningslag 200019 5022 Fredriksholms Kanal Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 200436 5023 Fredriksholms Kanal Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 5024 Fredriksholms Kanal Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 5036 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200019 5056 Fredriksholms Kanal Stenkonstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200019 5061 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200019 5070 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200019 5106 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200020 5118 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5136 Ny Vestergade Stenkonstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200020 5150 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5164 Ny Vestergade Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 5165 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5169 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5180 Ny Vestergade Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 5188 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5214 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5234 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5238 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5242 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5246 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5250 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 5256 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5257 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5269 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5270 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436

90

5271 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5272 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5286 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5287 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5288 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5289 Vester Voldgade Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 5290 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5296 Vester Voldgade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5321 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Planke 200436 5325 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5329 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5333 Fredriksholms Kanal Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 5337 Rådhuspladsen Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl 200620 5338 Rådhuspladsen Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Pæl 200620 5339 Rådhuspladsen Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Voldgravsfyld 200415 5370 Rådhuspladsen Nedgravning Nyere tid (1660-1848) Konstruktionsgrube 200022 5375 Rådhuspladsen Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 5403 Stenkonstruktion Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 200358 5439 Nedgravning Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 200022 5443 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 5457 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 5460 Lag Middelalder (1050-1550) Voldgravsfyld 200415 5552 Politiken Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 5593 Studiestræde Stenkonstruktion Renæssance (1550-1660) Vandledning 200022 5626 Rådhuspladsen N Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 5631 Stenkonstruktion Høj Middelalder (1250-1400) Vejbelægning 200414 100002 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 100003 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 100004 Ny Vestergade Stenkonstruktion Nyere tid (1660-1848) Fundamentssten 200436 100005 Ny Vestergade Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200020 100006 Ny Vestergade Lag Geologisk lag 200425 100007 Fredriksholms Kanal Stenkonstruktion Moderne tid (1848-nu) Brolægning 200358 100013 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Pæl 200436 100014 3000 Lag Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 200358 100015 3001 Lag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 200358 100016 3002 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100017 3004 Lag Geologisk lag 200425 100018 3005 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100019 3008 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 100020 3012 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 100021 3015 Lag Geologisk lag 200425 100022 3020 Lag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 200358 100023 3021 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100024 3022 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100025 3023 Lag Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100026 3025 Lag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 200358 100027 3026 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 200415 100028 3028 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 200436 100029 3029 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 200436 100030 3036 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100031 3037 Lag Geologisk lag 200425 100032 3038 Lag Geologisk lag 200425 100033 3039 Lag Nyere tid (1660-1848) Vandafsat lag 200436 100034 3040 Lag Geologisk lag 200425 100035 3042 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 100036 3045 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100037 4004 Lag Geologisk lag 200425 100038 4005 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100039 4008 Lag Geologisk lag 200425 100040 4010 Lag Nyere tid (1660-1848) Fyld 200022 100041 4011 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436

91

100042 4013 Lag Moderne tid (1848-nu) Udjævningslag 200358 100043 4014 Lag Nyere tid (1660-1848) Opfyldningslag 200436 100044 1000 Lag Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 200358 100045 1001 Lag Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 200358 100046 1002 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 100047 1003 Lag Geologisk lag 200425 100048 1005 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Fyld 200022 100049 1006 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 100050 1008 Lag Geologisk lag 200425 100051 1010 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 100052 1012 Lag Geologisk lag 200425 100053 1014 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Opfyldningslag 200415 100054 3046 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vold 200414 100055 3048 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vold 200414 100056 6000 Lag Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 200358 100057 6001 Lag Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 200358 100058 6002 Lag Nyere tid (1660-1848) Vold 200414 100059 6003 Lag Geologisk lag 200425 100060 6004 Lag Geologisk lag 200425 100061 1016 Lag Moderne tid (1848-nu) Opfyldningslag 200358 100062 1017 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Opfyldningslag 200022 100063 1018 Lag Renæssance (1550-1660) Fyld 200022 100064 1021 Lag Renæssance (1550-1660) Fyld 200022 100065 1022 Lag Eftermiddelalderlig (1550-1848) Nedbrydningslag 200414 100066 1026 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Opfyldningslag 200414 100067 1027 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Opfyldningslag 200414 100068 3006 Nedgravning Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 200022 100069 3011 Nedgravning Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 200022 100070 3024 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100071 3041 Nedgravning Eftermiddelalderlig (1550-1848) Konstruktionsgrube 200022 100072 1020 Nedgravning Renæssance (1550-1660) Konstruktionsgrube 200022 100088 3019 Stenkonstruktion Moderne tid (1848-nu) Vejbelægning 200358 100089 3033 Stenkonstruktion Renæssance (1550-1660) Trædesten 200414 100090 1004 Stenkonstruktion Renæssance (1550-1660) Vandledning 200022 100091 1007 Stenkonstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Fundamentssten 200414 100092 1011 Stenkonstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Fundamentssten 200414 100093 3047 Stenkonstruktion Renæssance (1550-1660) Fundamentslag 200414 100094 3049 Stenkonstruktion Nyere tid (1660-1848) Fundamentssten 200436 100095 1019 Stenkonstruktion Renæssance (1550-1660) Vandledning 200022 100096 1025 Stenkonstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Fundamentssten 200414 100097 3003 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100099 3007 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100100 3009 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100101 3010 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100102 3013 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100103 3014 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100104 3016 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100105 3017 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100106 3018 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100107 3027 Tømmer Konstruktion Pæl 200620 100108 3030 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100109 3031 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100110 3032 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100111 3034 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100112 3035 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100114 3044 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100115 4000 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100116 4001 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100117 4002 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100118 4003 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100119 4006 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022

92

100120 4007 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100121 4009 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Vandledning 200022 100122 4012 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100123 1009 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Stolpe 200620 100124 1013 Tømmer Konstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Pæl 200415 100125 3050 Tømmer Konstruktion Nyere tid (1660-1848) Stolpe 200436 100126 3051 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Stolpe 200620 100127 1015 Tømmer Konstruktion Moderne tid (1848-nu) Fodrem 200015 100128 1023 Tømmer Konstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Planke 200022 100129 1024 Tømmer Konstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Bolværk 200414 100145 røverhul Nedgravning Middelalder (1050-1550) Voldgravsfyld 200415 100195 Lag Høj Middelalder (1250-1400) Vold 200414 100221 Stenkonstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Sten 200414 100222 Stenkonstruktion Højmiddelalder (1250-1400) Sten 200414 100230 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100268 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100283 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100284 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100285 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200022 100297 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100315 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100316 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100338 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100339 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100364 Lag Renæssance (1550-1660) Mørtel 200022 100381 Forstyrrelse Moderne tid (1848-nu) Forstyrrelse 200358 100391 3043 Tømmer Konstruktion Middelalder (1050-1550) Pæl 200620 200001 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200021 200002 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200021 200003 Tømmer Konstruktion Eftermiddelalderlig (1550-1848) Vandrør 200021 200010 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Vold 200414 200011 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Vold 200414 200012 Lag Moderne tid (1848-nu) Fyld 200358 200013 Lag Højmiddelalder (1250-1400) Vold 200414 200014 Nedgravning Moderne tid (1848-nu) Konstruktionsgrube 200358 200015 Hus Gruppe Moderne tid (1848-nu) 200016 Vandledningssystem Gruppe Eftermiddelalderlig (1550-1848) 200018 Befæstning Gruppe Vandledning, 200019 Subgruppe Eftermiddelalderlig (1550-1848) 200016 Frederiksholms Kanal Vandledning, Ny 200020 Subgruppe Eftermiddelalderlig (1550-1848) 200016 Vestergade Vandledning, Ny 200021 Subgruppe Eftermiddelalderlig (1550-1848) 200016 Kongensgade Vandledning, Vester 200022 Subgruppe Eftermiddelalderlig (1550-1848) 200016 Voldgade Moderne anlæg og 200358 Subgruppe Moderne tid (1848-nu) forstyrrelser 200414 Vold Subgruppe 200018 200415 Voldgrav Subgruppe Højmiddelalder (1250-1400) 200018 200425 Geologisk lag Subgruppe Opfyldning af 200436 Frederiksholm Subgruppe Nyere tid (1660-1848) området 200620 Pæle uden tilknytning Subgruppe

15.5.2 Fotos Foto Id Foto Name Stratigrafisk obj Id Fotograf Billed dato Fra Motivtype 100130 C115_0006 5180 CHA 19.01.11 NV Stratigrafisk objekt 100131 C115_0007 5118 CHA 19.01.11 N Profil

93

100132 C115_0008 5118 CHA 19.01.11 N Stratigrafisk objekt 100133 C116_0003 5154 KGT 07.01.11 SV Arbejdsbillede 100134 C116_0004 5154 KGT 07.01.11 SV Arbejdsbillede 100135 C116_0005 5154 KGT 07.01.11 NV Arbejdsbillede 100136 C116_0006 5154 KGT 07.01.11 ØNØ Arbejdsbillede 100137 C116_0007 5154 KGT 07.01.11 ØNØ Arbejdsbillede 100138 C116_0008 5154 KGT 07.01.11 NØ Arbejdsbillede 100139 C116_0009 5154 KGT 07.01.11 NV Arbejdsbillede 100140 C116_0010 5154 KGT 10.01.11 NØ Arbejdsbillede 100141 C115_0003 5030 CHA 19.01.11 SØ Arbejdsbillede 100143 C115_0004 5154 CHA 19.01.11 NØ Arbejdsbillede 100144 C115_0005 5030 CHA 19.01.11 SV Arbejdsbillede 100147 C010_2058 5056 CHA 08.12.11 S Stratigrafisk objekt 100148 C010_2059 5056 CHA 08.12.10 S Stratigrafisk objekt 100149 C010_2060 5056 CHA 08.12.10 S Stratigrafisk objekt 100150 C010_2062 5056 CHA 08.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100151 C010_2061 5056 CHA 08.12.10 S Stratigrafisk objekt 100152 C010_2063 5056 CHA 08.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100153 C010_2064 5056 CHA 08.12.10 S Stratigrafisk objekt 100154 C010_2065 5013 CHA 08.12.10 V Stratigrafisk objekt 100155 C010_2066 5013 CHA 08.12.10 N Stratigrafisk objekt 100156 C010_2067 5013 CHA 08.12.10 NV Stratigrafisk objekt 100157 C010_2068 5013 CHA 08.12.10 V Stratigrafisk objekt 100158 C010_2069 5013 CHA 08.12.10 S Stratigrafisk objekt 100159 C010_2070 5000 CHA 08.12.10 S Arbejdsbillede 100160 C010_2071 5000 CHA 09.12.10 N Stratigrafisk objekt 100161 C010_2072 5000 CHA 09.12.10 NØ Stratigrafisk objekt 100162 C010_2073 5000 CHA 09.12.10 N Stratigrafisk objekt 100163 C010_2074 5000 CHA 09.12.10 N Stratigrafisk objekt 100164 C010_2075 5000 CHA 09.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100165 C010_2076 5000 CHA 09.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100166 C010_2077 5036 CHA 09.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100167 C010_2078 5036 CHA 09.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 100168 C010_2079 5019 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100168 C010_2079 5036 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100169 C010_2080 5000 CHA 09.12.10 S Arbejdsbillede 100170 C010_2081 5013 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100170 C010_2081 5019 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100171 C010_2082 5013 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100171 C010_2082 5019 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100172 C010_2083 5013 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100172 C010_2083 5019 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100173 C010_2084 5013 CHA 09.12.10 N Stratigrafisk objekt 100174 C010_2085 5013 CHA 09.12.10 NV Stratigrafisk objekt 100175 C010_2086 5013 CHA 09.12.10 V Stratigrafisk objekt 100176 C010_2087 5013 CHA 09.12.10 Ø Stratigrafisk objekt 200052 Et. 1_1 100044 AS 27.09.2010 SV Profil 200052 Et. 1_1 100045 AS 27.09.2010 SV Profil 200052 Et. 1_1 100046 AS 27.09.2010 SV Profil 200052 Et. 1_1 100047 AS 27.09.2010 SV Profil 200053 Et. 1_2 100044 AS 27.09.2010 SV Profil 200053 Et. 1_2 100045 AS 27.09.2010 SV Profil 200053 Et. 1_2 100046 AS 27.09.2010 SV Profil 200053 Et. 1_2 100047 AS 27.09.2010 SV Profil 200054 Et. 1_3 100090 AS 27.09.2010 NØ Profil 200055 Et. 1_4 100090 AS 27.09.2010 NØ Profil 200056 Et. 1_5 100090 AS 27.09.2010 NØ Profil 200057 Et. 1_6 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200058 Et. 1_7 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200059 Et. 1_8 100090 AS 27.09.2010 NØ Profil 200060 Et. 1_9 100090 AS 27.09.2010 N Profil

94

200061 Et. 1_10 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200062 Et. 1_11 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200063 Et. 1_12 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200064 Et. 1_13 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200065 Et. 1_14 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200066 Et. 1_15 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200067 Et. 1_16 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200068 Et. 1_17 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200069 Et. 1_18 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200070 Et. 1_19 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200071 Et. 1_20 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200072 Et. 1_21 100090 AS 27.09.2010 N Profil 200073 Et. 1_40 100092 ZT 26.10.2010 SV Oversigt 200074 Et. 1_41 AS 07.12.2010 NE Arbejdsbillede 200075 Et. 1_42 100095 AS 08.12.2010 SV Arbejdsbillede 200076 Et. 1_43 100095 AS 08.12.2010 Ø Oversigt 200077 Et. 1_44 100095 AS 08.12.2010 Ø Oversigt 200078 Et. 1_45 100095 AS 08.12.2010 NØ Oversigt 200079 Et. 1_46 100095 AS 08.12.2010 NØ Oversigt 200080 Et. 1_47 100095 AS 08.12.2010 NØ Oversigt 200081 Et. 1_48 100095 AS 08.12.2010 NØ Profil 200082 Et. 1_49 100095 AS 08.12.2010 NØ Profil 200083 Et. 1_50 100095 AS 08.12.2010 Ø Oversigt 200084 Et. 1_51 100095 AS 08.12.2010 Ø Oversigt 200085 Et. 1_52 100095 AS 08.12.2010 Ø Oversigt 200086 Et. 1_53 100095 AS 08.12.2010 NØ Oversigt 200087 Et. 1_54 100095 AS 08.12.2010 NV Oversigt 200088 Et. 1_55 100095 AS 08.12.2010 NV Oversigt 200089 Et. 1_56 100095 AS 08.12.2010 NV Oversigt 200090 Et. 1_57 100095 AS 08.12.2010 S Profil 200091 Et. 1_58 100095 AS 08.12.2010 SØ Oversigt 200092 Et. 1_59 100095 AS 08.12.2010 SØ Oversigt 200093 Et. 1_60 100062 AS 08.12.2010 NØ Profil 200093 Et. 1_60 100063 AS 08.12.2010 NØ Profil 200093 Et. 1_60 100095 AS 08.12.2010 NØ Profil 200094 Et. 1_61 100062 AS 08.12.2010 NØ Profil 200094 Et. 1_61 100063 AS 08.12.2010 NØ Profil 200094 Et. 1_61 100095 AS 08.12.2010 NØ Profil 200095 Et. 1_62 100359 AS 13.12.2010 Arbejdsbillede 200096 Et. 1_63 100128 AS 13.12.2010 SØ 200097 Et. 1_64 100128 AS 13.12.2010 SØ Arbejdsbillede 200098 Et. 1_65 100128 AS 13.12.2010 NV Oversigt 200099 Et. 1_66 100128 AS 13.12.2010 NV Oversigt 200100 Et. 1_67 100128 AS 13.12.2010 SØ Oversigt 200101 Et. 1_68 100128 AS 13.12.2010 NV Oversigt 200102 Et. 1_69 100128 AS 13.12.2010 SØ Arbejdsbillede 200103 Et. 1_70 100128 AS 13.12.2010 S Oversigt 200104 Et. 1_71 100128 AS 13.12.2010 SØ Oversigt 200105 Et. 1_72 100128 AS 13.12.2010 SØ Oversigt 200106 Et. 3_1 100097 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200107 Et. 3_2 100097 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200108 Et. 3_3 100014 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200108 Et. 3_3 100015 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200108 Et. 3_3 100016 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200108 Et. 3_3 100017 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200108 Et. 3_3 100097 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200109 Et. 3_4 100014 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200109 Et. 3_4 100015 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200109 Et. 3_4 100016 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200109 Et. 3_4 100017 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200109 Et. 3_4 100097 AS 10.06.2010 NØ Oversigt

95

200110 Et. 3_10 100100 AS 10.06.2010 NØ Profil 200111 Et. 3_11 100100 AS 10.06.2010 NØ Profil 200112 Et. 3_12 100100 AS 10.06.2010 NØ Profil 200113 Et. 3_13 100101 AS 10.06.2010 N Oversigt 200114 Et. 3_14 100101 AS 10.06.2010 N Oversigt 200115 Et. 3_15 100101 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200116 Et. 3_16 100101 AS 10.06.2010 NØ Oversigt 200117 Et. 3_17 100101 AS 10.06.2010 NV Arbejdsbillede 200118 Et. 3_18 100101 AS 10.06.2010 NV Arbejdsbillede 200119 Et. 3_19 100100 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200119 Et. 3_19 100101 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200119 Et. 3_19 100102 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200120 Et. 3_20 100100 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200120 Et. 3_20 100101 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200120 Et. 3_20 100102 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200121 Et. 3_21 100100 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200121 Et. 3_21 100103 AS 14.06.2010 NØ Oversigt 200122 Et. 3_22 100100 AS 14.06.2010 NØ Profil 200122 Et. 3_22 100103 AS 14.06.2010 NØ Profil 200123 Et. 3_23 100100 JWJ 14.06.2010 Genstand 200124 Et. 3_24 100100 JWJ 14.06.2010 Genstand 200125 Et. 3_25 100100 JWJ 14.06.2010 Genstand 200126 Et. 3_26 100100 JWJ 14.06.2010 Genstand 200127 Et. 3_27 100100 JWJ 14.06.2010 Genstand 200128 Et. 3_28 100100 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200128 Et. 3_28 100103 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200129 Et. 3_29 100100 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200129 Et. 3_29 100103 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200129 Et. 3_29 100104 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200130 Et. 3_30 100100 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200130 Et. 3_30 100103 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200130 Et. 3_30 100104 JWJ 15.06.2010 NV Oversigt 200131 Et. 3_31 100069 JWJ 15.06.2010 N Oversigt 200131 Et. 3_31 100103 JWJ 15.06.2010 N Oversigt 200132 Et. 3_32 100103 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200133 Et. 3_33 100103 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200134 Et. 3_34 100103 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200134 Et. 3_34 100105 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200135 Et. 3_35 100103 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200135 Et. 3_35 100105 JWJ 15.06.2010 NØ Oversigt 200136 Et. 3_36 100100 JWJ 15.06.2010 Genstand 200137 Et. 3_37 100100 JWJ 15.06.2010 Genstand 200138 Et. 3_38 100100 JWJ 15.06.2010 Genstand 200139 Et. 3_39 100100 JWJ 15.06.2010 Arbejdsbillede 200140 Et. 3_40 100408 AS 17.06.2010 SØ Arbejdsbillede 200141 Et. 3_41 AS 17.06.2010 Arbejdsbillede 200142 Et. 3_42 AS 17.06.2010 Arbejdsbillede 200143 Et. 3_43 100408 AS 17.06.2010 SØ Arbejdsbillede 200144 Et. 3_44 100408 ZT 21.06.2010 S Arbejdsbillede 200145 Et. 3_45 100408 ZT 21.06.2010 NV Arbejdsbillede 200146 Et. 3_46 100022 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200146 Et. 3_46 100024 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200146 Et. 3_46 100088 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200147 Et. 3_47 100022 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200147 Et. 3_47 100024 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200147 Et. 3_47 100088 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200148 Et. 3_48 100022 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200148 Et. 3_48 100024 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200148 Et. 3_48 100088 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200149 Et. 3_49 100022 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200149 Et. 3_49 100024 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt

96

200149 Et. 3_49 100088 JWJ 21.06.2010 SØ Oversigt 200150 Et. 3_50 100024 JWJ 21.06.2010 NV Profil 200151 Et. 3_51 AS 22.06.2010 Genstand 200152 Et. 3_52 AS 22.06.2010 Genstand 200153 Et. 3_53 AS 22.06.2010 Genstand 200154 Et. 3_54 AS 22.06.2010 Genstand 200155 Et. 3_55 AS 22.06.2010 Genstand 200156 Et. 3_56 5340 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200156 Et. 3_56 100408 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200157 Et. 3_57 5340 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200157 Et. 3_57 100408 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200158 Et. 3_58 5340 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200158 Et. 3_58 100408 AS 23.06.2010 ØNØ Arbejdsbillede 200159 Et. 3_59 AS 23.06.2010 SØ Arbejdsbillede 200160 Et. 3_60 AS 23.06.2010 SV Arbejdsbillede 200161 Et. 3_61 AS 23.06.2010 SV Arbejdsbillede 200162 Et. 3_62 AS 23.06.2010 NØ Arbejdsbillede 200163 Et. 3_63 AS 23.06.2010 NØ Arbejdsbillede 200164 Et. 3_64 AS 23.06.2010 V Arbejdsbillede 200165 Et. 3_65 JW 30.06.2010 NØ Arbejdsbillede 200166 Et. 3_66 100107 JWJ 30.06.2010 NØ Oversigt 200167 Et. 3_67 100089 JWJ 07.07.2010 NØ Arbejdsbillede 200168 Et. 3_68 100089 JWJ 07.07.2010 NØ Arbejdsbillede 200169 Et. 3_69 100089 JWJ 07.07.2010 NØ Arbejdsbillede 200170 Et. 3_70 100089 JWJ 07.07.2010 NØ Arbejdsbillede 200171 Et. 3_71 100028 JWJ 07.07.2010 SV Profil 200172 Et. 3_72 100028 JWJ 07.07.2010 SV Profil 200173 Et. 3_73 100108 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200173 Et. 3_73 100109 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200173 Et. 3_73 100110 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200174 Et. 3_74 100108 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200174 Et. 3_74 100109 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200174 Et. 3_74 100110 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200175 Et. 3_75 100108 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200175 Et. 3_75 100109 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200175 Et. 3_75 100110 JWJ 07.07.2010 NØ Oversigt 200176 Et. 3_76 100108 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200176 Et. 3_76 100109 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200176 Et. 3_76 100110 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200176 Et. 3_76 100111 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200177 Et. 3_77 100108 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200177 Et. 3_77 100109 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200177 Et. 3_77 100110 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200177 Et. 3_77 100111 JWJ 07.07.2010 SV Oversigt 200178 Et. 3_78 100028 JWJ 08.07.2010 SV Oversigt 200178 Et. 3_78 100111 JWJ 08.07.2010 SV Oversigt 200179 Et. 3_79 100108 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200179 Et. 3_79 100109 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200179 Et. 3_79 100110 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200179 Et. 3_79 100111 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200180 Et. 3_80 100108 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200180 Et. 3_80 100109 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200180 Et. 3_80 100110 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200180 Et. 3_80 100111 JWJ 08.07.2010 V Oversigt 200181 Et. 3_81 100108 JWJ 08.07.2010 NV Profil 200181 Et. 3_81 100109 JWJ 08.07.2010 NV Profil 200181 Et. 3_81 100110 JWJ 08.07.2010 NV Profil 200182 Et. 3_82 100111 JWJ 08.07.2010 SV Oversigt 200184 Et. 3_84 100112 AWJ 13.07.2010 Genstand 200185 Et. 3_85 100112 AWJ 13.07.2010 Genstand 200186 Et. 3_86 100112 AWJ 13.07.2010 Genstand

97

200187 Et. 3_87 100112 AWJ 13.07.2010 Genstand 200188 Et. 3_88 100112 AJS 14.07.2010 SV Profil 200189 Et. 3_89 100108 KT 14.07.2010 SØ Oversigt 200189 Et. 3_89 100109 KT 14.07.2010 SØ Oversigt 200189 Et. 3_89 100110 KT 14.07.2010 SØ Oversigt 200190 Et. 3_90 100014 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100015 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100016 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100017 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100030 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100031 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100035 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100071 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100103 KT 14.07.2010 SØ Profil 200190 Et. 3_90 100104 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100014 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100015 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100016 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100017 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100030 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100031 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100035 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100071 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100103 KT 14.07.2010 SØ Profil 200191 Et. 3_91 100104 KT 14.07.2010 SØ Profil 200192 Et. 3_92 100391 KT 19.07.2010 Genstand 200193 Et. 3_93 100114 KT 20.07.2010 SV Profil 200194 Et. 3_94 100114 KT 20.07.2010 SV Profil 200195 Et. 3_95 100093 AS 14.09.2010 S Oversigt 200196 Et. 3_96 100093 AS 14.07.2010 SV Oversigt 200197 Et. 3_97 100093 AS 14.07.2010 SV Oversigt 200198 Et. 3_98 100093 AS 14.07.2010 SV Oversigt 200199 Et. 3_99 100125 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200200 Et. 3_100 100125 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200201 Et. 3_101 100125 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200202 Et. 3_102 100125 AS 15.07.2010 Genstand 200203 Et. 3_103 100125 AS 15.07.2010 Genstand 200204 Et. 3_104 100126 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200205 Et. 3_105 100126 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200206 Et. 3_106 100126 AS 15.07.2010 SV Oversigt 200207 Et. 3_107 100126 AS 15.07.2010 Genstand 200208 Et. 3_108 100126 AS 15.07.2010 Genstand 200209 Et. 3_109 100126 AS 15.07.2010 Genstand 200210 Et. 4_1 KT 26.07.2010 Genstand 200211 Et. 4_2 KT 26.07.2010 Genstand 200212 Et. 4_3 100340 KT 26.07.2010 NØ Oversigt 200212 Et. 4_3 100341 KT 26.07.2010 NØ Oversigt 200212 Et. 4_3 100408 KT 26.07.2010 NØ Oversigt 200213 Et. 4_4 100100 KT 27.07.2010 SØ Oversigt 200213 Et. 4_4 100103 KT 27.07.2010 SØ Oversigt 200213 Et. 4_4 100104 KT 27.07.2010 SØ Oversigt 200213 Et. 4_4 100105 KT 27.07.2010 SØ Oversigt 200214 Et. 4_5 ZT 28.07.2010 V Arbejdsbillede 200215 Et. 4_6 ZT 28.07.2010 V Arbejdsbillede 200216 Et. 4_7 100315 ZT 28.07.2010 S Arbejdsbillede 200216 Et. 4_7 100316 ZT 28.07.2010 S Arbejdsbillede 200217 Et. 4_8 100315 ZT 28.07.2010 S Arbejdsbillede 200217 Et. 4_8 100316 ZT 28.07.2010 S Arbejdsbillede 200218 Et. 4_9 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200219 Et. 4_10 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200220 Et. 4_11 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand

98

200221 Et. 4_12 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200222 Et. 4_13 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200223 Et. 4_14 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200224 Et. 4_15 200642 ZT 29.07.2010 V Genstand 200225 Et. 4_16 ZT 09.08.2010 S Arbejdsbillede 200226 Et. 4_17 ZT 09.08.2010 S Arbejdsbillede 200227 Et. 4_18 100119 ZT 10.08.2010 SØ Genstand 200228 Et. 4_19 100119 ZT 10.08.2010 SØ Genstand 200229 Et. 4_20 100119 ZT 10.08.2010 SØ Genstand 200230 Et. 4_21 100119 ZT 10.08.2010 SØ Genstand 200231 Et. 4_22 100120 AS 12.08.2010 Genstand 200232 Et. 4_23 100120 AS 12.08.2010 Genstand 200233 Et. 4_24 100120 AS 12.08.2010 Genstand 200234 Et. 4_25 100120 AS 12.08.2010 Genstand 200235 Et. 4_26 100039 AS 16.08.2010 SV Profil 200236 Et. 4_27 100039 AS 16.08.2010 SV Profil 200237 Et. 4_29 AS 30.08.2010 SV Arbejdsbillede 200238 Et. 4_30 AS 30.08.2010 NV Arbejdsbillede 200239 Et. 4_31 100121 AS 08.09.2010 Ø Arbejdsbillede 200240 Et. 4_32 100121 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200241 Et. 4_33 100121 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200242 Et. 4_34 100121 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200243 Et. 4_35 100121 AS 08.09.2010 NØ Oversigt 200244 Et. 4_36 100121 AS 08.09.2010 NØ Oversigt 200245 Et. 4_37 100121 AS 08.09.2010 NV Genstand 200246 Et. 4_38 100121 AS 08.09.2010 NV Genstand 200247 Et. 4_39 100040 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200247 Et. 4_39 100121 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200248 Et. 4_40 100121 AS 08.09.2010 SV Oversigt 200249 Et. 4_41 100121 AS 08.09.2010 NV Oversigt 200250 Et. 4_42 100121 AS 08.09.2010 NV Oversigt 200251 Et. 4_43 100121 AS 08.09.2010 NV Oversigt 200252 Et. 4_44 100121 AS 08.09.2010 NV Oversigt 200253 Et. 4_45 100121 AS 08.09.2010 NV Profil 200254 Et. 4_46 100121 AS 08.09.2010 NV Profil 200255 Et. 4_47 100121 AS 08.09.2010 NV Profil 200256 Et. 4_48 100121 AS 08.09.2010 Genstand 200257 C115_0162 5505 LH 08.04.2011 Arbejdsbillede 200258 C115_0163 5505 LH 08.04.2011 Arbejdsbillede 200259 C115_0164 5506 SW 08.04.2011 Arbejdsbillede 200260 C115_0165 5507 SW 08.04.2011 Arbejdsbillede 200261 C115_0216 5593 CH 26.05.2011 Genstand 200262 C115_0217 5593 CH 26.05.2011 Genstand 200263 C115_0218 5593 CH 26.05.2011 Genstand 200264 C115_0344 5631 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200008 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200010 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200011 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200012 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200013 SW 17.08.2011 S Profil 200264 C115_0344 200014 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 5631 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200008 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200010 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200011 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200012 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200013 SW 17.08.2011 S Profil 200265 C115_0345 200014 SW 17.08.2011 S Profil 200266 C115_0346 5631 SW 17.08.2011 S Oversigt 200267 C115_0347 5631 SW 17.08.2011 S Profil 200267 C115_0347 200008 SW 17.08.2011 S Profil

99

200267 C115_0347 200010 SW 17.08.2011 S Profil 200267 C115_0347 200011 SW 17.08.2011 S Profil 200267 C115_0347 200012 SW 17.08.2011 S Profil 200267 C115_0347 200013 SW 17.08.2011 S Profil 200267 C115_0347 200014 SW 17.08.2011 S Profil 200268 C115_0348 100195 SW 17.08.2011 S Profil 200268 C115_0348 200009 SW 17.08.2011 S Profil 200269 C115_0349 100195 SW 17.08.2011 S Profil 200269 C115_0349 200009 SW 17.08.2011 S Profil 200270 C115_0350 5631 SW 17.08.2011 Ø Oversigt 200271 C115_0351 5631 SW 17.08.2011 Ø Oversigt 200272 C115_0352 5631 SW 17.08.2011 Ø Oversigt 200273 C11_0780 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200274 C11_0781 5593 CH 09.04.2011 Arbejdsbillede 200275 C11_0782 5593 CH 09.04.2011 Arbejdsbillede 200276 C11_0783 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200277 C11_0784 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200278 C11_0785 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200279 C11_0786 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200280 C11_0787 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200282 C11_0789 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200283 C11_0790 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200284 C11_0791 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200285 C11_0792 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200286 C11_0793 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200287 C116_0207 5257 KGT 02.02.2011 V Genstand 200287 C116_0207 5269 KGT 02.02.2011 V Genstand 200287 C116_0207 5270 KGT 02.02.2011 V Genstand 200287 C116_0207 5271 KGT 02.02.2011 V Genstand 200288 C116_0208 5257 KGT 02.02.2011 V Genstand 200288 C116_0208 5269 KGT 02.02.2011 V Genstand 200288 C116_0208 5270 KGT 02.02.2011 V Genstand 200288 C116_0208 5271 KGT 02.02.2011 V Genstand 200289 C116_0574 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200289 C116_0574 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200290 C116_0575 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200290 C116_0575 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200291 C116_0576 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200291 C116_0576 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200292 C116_0577 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200292 C116_0577 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200293 C116_0578 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200293 C116_0578 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200294 C116_0579 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200294 C116_0579 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200295 C116_0580 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200295 C116_0580 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200296 C116_0581 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200296 C116_0581 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200297 C116_0582 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200297 C116_0582 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200298 C116_0583 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200298 C116_0583 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200299 C116_0584 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200299 C116_0584 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200300 C116_0585 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200300 C116_0585 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200301 C116_0586 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200301 C116_0586 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200302 C116_0587 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200302 C116_0587 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil

100

200303 C116_0588 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200303 C116_0588 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200304 C116_0589 5627 KGT 25.05.2011 NV Profil 200304 C116_0589 100193 KGT 25.05.2011 NV Profil 200305 C116_0590 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200305 C116_0590 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200306 C116_0591 5627 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200306 C116_0591 100194 KGT 25.05.2011 SØ Profil 200307 C116_0592 5627 KGT 25.05.2011 NV Oversigt 200307 C116_0592 100195 KGT 25.05.2011 NV Oversigt 200308 C116_0593 5627 KGT 25.05.2011 NV Oversigt 200308 C116_0593 100195 KGT 25.05.2011 NV Oversigt 200309 C116_0594 5627 KGT 25.05.2011 SØ Oversigt 200309 C116_0594 100195 KGT 25.05.2011 SØ Oversigt 200310 C116_0595 5627 KGT 25.05.2011 SSØ Oversigt 200310 C116_0595 100195 KGT 25.05.2011 SSØ Oversigt 200311 C116_0596 5627 KGT 25.05.2011 S Oversigt 200311 C116_0596 100195 KGT 25.05.2011 S Oversigt 200312 C11_0788 5593 CH 19.04.2011 Arbejdsbillede 200313 C010_2088 5056 JH 13.12.2010 S Oversigt 200314 C010_2089 5056 JH 13.12.2010 V Oversigt 200315 C010_2090 5056 JH 13.12.2010 V Oversigt 200316 C010_2091 5056 JH 13.12.2010 S Oversigt 200317 C010_2092 5056 JH 13.12.2010 S Oversigt 200318 C010_2093 5056 JH 13.12.2010 N Oversigt 200319 C010_2094 5056 JH 13.12.2010 N Oversigt 200320 C010_2095 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200321 C010_2096 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200322 C010_2097 5061 KM 13.12.2010 S Oversigt 200323 C010_2098 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200324 C010_2099 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200325 C010_2100 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200326 C010_2101 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200327 C010_2102 5061 KM 14.12.2010 S Oversigt 200328 C010_2103 5070 KM 14.12.2010 S Oversigt 200329 C010_2104 5070 KM 14.12.2010 S Oversigt 200330 C010_2105 5070 KM 14.12.2010 S Oversigt 200331 C010_2106 5070 KM 14.12.2010 S Oversigt 200332 C010_2107 5070 KM 15.12.2010 S Genstand 200333 C010_2108 5070 KM 15.12.2010 S Genstand 200334 C010_2109 5070 KM 15.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200335 C010_2110 5070 KM 15.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200336 C010_2111 5070 KM 15.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200337 C010_2112 5070 KM 15.12.2010 Ø Oversigt 200338 C010_2113 5070 KM 15.12.2010 Ø Oversigt 200339 C010_2118 5000 KM 16.12.2010 Ø Oversigt 200340 C010_2121 5000 KM 16.12.2010 Ø Oversigt 200341 C010_2122 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200342 C010_2123 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200343 C010_2124 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200344 C010_2125 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200345 C010_2126 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200346 C010_2127 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200347 C010_2128 5000 KM 16.12.2010 Ø Arbejdsbillede 200348 C010_2148 5030 KM 22.12.2010 Arbejdsbillede 200350 C010_2191 5106 JWJ 27.12.2010 Ø Oversigt 200351 C010_2192 5106 JWJ 27.12.2010 N Oversigt 200352 C010_2193 5106 JWJ 27.12.2010 Ø Oversigt 200353 C010_2194 5106 JWJ 27.12.2010 NØ Oversigt 200354 C010_2195 5106 JWJ 27.12.2010 SØ Oversigt 200355 C010_2196 5106 JWJ 27.12.2010 SØ Oversigt

101

200356 C010_2197 5154 CHH 03.01.2011 N Profil 200356 C010_2197 5164 CHH 03.01.2011 N Profil 200357 C010_2198 5118 CHH 03.01.2011 N Profil 200357 C010_2198 5154 CHH 03.01.2011 N Profil 200622 200392 Genstand 200623 200467 Genstand 200624 200493 Genstand 200625 200424 Genstand 200626 200413 Genstand 200627 200372 Genstand 200628 200361 Genstand 200629 200389 Genstand 200630 200362 Genstand 200631 200603 Genstand 200632 200483 Genstand 200633 200491 Genstand 200634 200509 Genstand 200635 200550 Genstand 200636 200561 Genstand 200637 200386 Genstand 200638 200393 Genstand 200639 KBM392~2.JPG 200497 Genstand 200640 KBM392~3.JPG 200618 Genstand 200641 KBM392~4.JPG 200493 Genstand

15.5.3 Tegninger Stratigrafisk obj Tegning ID Tegningsnr. Tegningstype Stratigrafisk obj Type Tegnet af Id 100001 Profiltegning 5000 Stenkonstruktion CH,KM

100001 Profiltegning 5017 CH,KM

100001 Profiltegning 5019 Stenkonstruktion CH,KM

100001 Profiltegning 5021 Lag CH,KM

100001 Profiltegning 5022 Lag CH,KM

100001 Profiltegning 5024 Forstyrrelse CH,KM

100009 Plantegning 5056 Stenkonstruktion KM

200023 T101 Plantegning 100044 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100045 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100046 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100047 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100048 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100050 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100053 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100061 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100062 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100063 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100064 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100065 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100072 Nedgravning AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100090 Stenkonstruktion AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100095 Stenkonstruktion AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100124 Tømmer Konstruktion AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100127 Tømmer Konstruktion AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100128 Tømmer Konstruktion AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100359 Grøft AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100364 Lag AM,ZT 200023 T101 Plantegning 100365 Grøft AM,ZT 200024 T102 Plantegning 100092 Stenkonstruktion ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100123 Tømmer Konstruktion ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100197 Grøft ZT,RM

102

200024 T102 Plantegning 100198 Grøft ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100199 Grøft ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100221 Stenkonstruktion ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100222 Stenkonstruktion ZT,RM 200024 T102 Plantegning 100223 Grøft ZT,RM 200025 T103 Plantegning 100049 Lag ZT,RM 200025 T103 Plantegning 100091 Stenkonstruktion ZT,RM 200025 T103 Plantegning 100395 Grøft ZT,RM 200026 T104 Plantegning 100051 Lag ZT,BF 200026 T104 Plantegning 100092 Stenkonstruktion ZT,BF 200026 T104 Plantegning 100223 Grøft ZT,BF 200027 T105 Plantegning 100051 Lag ZT 200027 T105 Plantegning 100052 Lag ZT 200027 T105 Plantegning 100223 Grøft ZT 200027 T105 Plantegning 100266 Grøft ZT 200027 T105 Plantegning 100267 Grøft ZT 200028 T106 Plantegning 100396 Grøft AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100050 Lag AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100053 Lag AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100061 Lag AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100124 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100127 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200029 T107 Plantegning 100365 Grøft AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100065 Lag AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100066 Lag AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100067 Lag AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100096 Stenkonstruktion AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100128 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100129 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100192 AS,ZT

200030 T108 Plantegning 100359 Grøft AS,ZT 200030 T108 Plantegning 100407 Grøft AS,ZT 200031 T109 Skitse 100047 Lag AS,ZT 200031 T109 Skitse 100064 Lag AS,ZT 200031 T109 Skitse 100072 Nedgravning AS,ZT 200031 T109 Skitse 100095 Stenkonstruktion AS,ZT 200031 T109 Skitse 100364 Lag AS,ZT 200032 T301 Plantegning 100017 Lag JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100018 Lag JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100019 Lag JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100020 Lag JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100068 Nedgravning JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100069 Nedgravning JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100097 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100099 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100100 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100101 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100102 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100103 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100104 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100105 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100112 Tømmer Konstruktion JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100375 Grøft JHJ,AS 200032 T301 Plantegning 100408 Grøft JHJ,AS 200033 T302 Plantegning 100017 Lag AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100094 Stenkonstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100100 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100103 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100104 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100105 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100106 Tømmer Konstruktion AS,JWJ

103

200033 T302 Plantegning 100125 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100375 Grøft AS,JWJ 200033 T302 Plantegning 100408 Grøft AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100025 Lag AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100070 Forstyrrelse AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100100 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100103 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100104 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100105 Tømmer Konstruktion AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100230 Forstyrrelse AS,JWJ 200034 T303 Plantegning 100408 Grøft AS,JWJ 200035 T304 Plantegning 100026 Lag ZT,TB 200035 T304 Plantegning 100027 Lag ZT,TB 200035 T304 Plantegning 100107 Tømmer Konstruktion ZT,TB 200035 T304 Plantegning 100408 Grøft ZT,TB 200036 T305 Plantegning 100028 Lag JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100029 Lag JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100036 Lag JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100054 Lag JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100055 Lag JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100089 Stenkonstruktion JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100093 Stenkonstruktion JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100268 Forstyrrelse JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100283 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100284 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100285 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200036 T305 Plantegning 100408 Grøft JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100028 Lag JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100029 Lag JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100036 Lag JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100054 Lag JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100055 Lag JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100089 Stenkonstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100093 Stenkonstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100108 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100109 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100110 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100111 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100268 Forstyrrelse JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100283 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100284 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100285 Tømmer Konstruktion JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100297 Forstyrrelse JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100381 Forstyrrelse JWJ,KT 200037 T306 Plantegning 100408 Grøft JWJ,KT 200038 T307 Plantegning 100014 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100015 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100016 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100030 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100031 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100032 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100033 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100034 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100035 Lag AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100071 Nedgravning AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100089 Stenkonstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100100 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100103 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100104 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100105 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100108 Tømmer Konstruktion AJS,KT

104

200038 T307 Plantegning 100110 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100112 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100114 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100375 Grøft AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100381 Forstyrrelse AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100391 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200038 T307 Plantegning 100408 Grøft AJS,KT 200038 T307 Plantegning 200004 AJS,KT

200038 T307 Plantegning 200005 AJS,KT

200039 T308 Profiltegning 100014 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100015 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100016 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100030 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100031 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100035 Lag AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100071 Nedgravning AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100100 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100103 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200039 T308 Profiltegning 100104 Tømmer Konstruktion AJS,KT 200040 T309 Profiltegning 100030 Lag AJS,KT 200040 T309 Profiltegning 100031 Lag AJS,KT 200040 T309 Profiltegning 100032 Lag AJS,KT 200040 T309 Profiltegning 100033 Lag AJS,KT 200040 T309 Profiltegning 100034 Lag AJS,KT 200041 T310 Plantegning 100021 Lag AS,ZT 200041 T310 Plantegning 100036 Lag AS,ZT 200041 T310 Plantegning 100054 Lag AS,ZT 200041 T310 Plantegning 100055 Lag AS,ZT 200041 T310 Plantegning 100093 Stenkonstruktion AS,ZT 200041 T310 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200042 T311 Plantegning 100126 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200042 T311 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100100 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100103 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100104 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100105 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100115 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100116 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100117 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100118 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100120 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100315 Forstyrrelse AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100316 Forstyrrelse AS,ZT 200043 T401 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200044 T601 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200045 T402 Plantegning 100038 Lag ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100115 Tømmer Konstruktion ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100116 Tømmer Konstruktion ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100117 Tømmer Konstruktion ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100118 Tømmer Konstruktion ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100119 Tømmer Konstruktion ZT,KT 200045 T402 Plantegning 100408 Grøft ZT,KT 200046 T403 Plantegning 100341 Grøft ZT,KT 200046 T403 Plantegning 100408 Grøft ZT,KT 200047 T404 Plantegning 100037 Lag ZT,KT 200047 T404 Plantegning 100338 Forstyrrelse ZT,KT 200047 T404 Plantegning 100339 Forstyrrelse ZT,KT 200047 T404 Plantegning 100340 Grøft ZT,KT 200048 T404 Plantegning 100042 Lag ZT,AS 200048 T404 Plantegning 100043 Lag ZT,AS 200048 T404 Plantegning 100115 Tømmer Konstruktion ZT,AS

105

200048 T405 Plantegning 100116 Tømmer Konstruktion ZT,AS 200048 T405 Plantegning 100117 Tømmer Konstruktion ZT,AS 200048 T405 Plantegning 100118 Tømmer Konstruktion ZT,AS 200048 T405 Plantegning 100122 Tømmer Konstruktion ZT,AS 200048 T405 Plantegning 100408 Grøft ZT,AS 200049 T406 Plantegning 100040 Lag AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100041 Lag AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100115 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100116 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100117 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100118 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100121 Tømmer Konstruktion AS,ZT 200049 T406 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200050 T407 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT 200051 T408 Plantegning 100408 Grøft AS,ZT

15.5.4 Prøver

Id Name Prøvetype Udtaget fra 200459 Knogle AMS datering 100145 200460 Knogle og tak AMS datering 100027 200461 Svinetand AMS datering 100195 200462 Knogle AMS datering 100051 100010 Fredriksholms Kanal Dendro 5061 100011 Fredriksholms Kanal Dendro 5070 100073 Sample 301 Dendro 100097 100074 Sample 302 Dendro 100100 100075 Sample 303 Dendro 100101 100076 Sample 304 Dendro 100102 100077 Sample 305 Dendro 100103 100078 Sample 306 Dendro 100105 100079 Sample 307 Dendro 100104 100080 Sample 308 Dendro 100108 100081 Sample 309 Dendro 100109 100082 Sample 310 Dendro 100110 100083 Sample 311 Dendro 100112 100084 Sample 312 Dendro 100125 100085 Sample 313 Dendro 100126 100086 Sample 101 Dendro 100124 100087 Sample 401 Dendro 100119 200454 Sample 103 Dendro 100128 5044 Makro 5022 100008 Ny Vestergade Makro 5164 200445 Prøve 3 Makro 100145 200446 Prøve 4 Makro 100145

106

15.5.5 Fundtabeller

15.5.5.1.1 Tabel 12. Alle registrerede fundoplysninger med stratigrafisk objekt.

X Id Name Materiale Betegnelse Tilstand Antal Vægt Længde Bredde Tykk. Dating Context nr 200402 1675-1725, læder, såler, hæl og rand 43 Læder Shoe Intakt 4 0 227 70 0,3 Late post-medieval (1660-1848)

200406 1700, sko m. såler, hæl, rand,overlæder 47 Læder Shoe Intakt 1 0 240 830 0,35 Late post-medieval (1660-1848)

200426 Luffe - forarbejde 64 Læder Mitten Fragment 2 0 275 115 0,1

200427 1450-1650, sål,rand,hælkappe ,bagstykke 65 Læder Shoe Fragment 6 0 85 66 0,4

200440 Middelalder, lædersko, overlæder 72 Læder Shoe Intakt 1 0 130 100 0,1 Medieval general

200441 1450-1650, læder, såler 73 Læder Sål Intakt 2 0 220 76 0,2

200442 1650-1700, læder, såler 74 Læder Sål Intakt 5 0 257 76 0,3 Late post-medieval (1660-1848)

200564 lag 1 1600-1800,lertøj, fad,kohornsdekor 185 Keramik Dish Fragment 2 114 0 0 0 Post medieval general 0 200565 lag 1, 1600-1750, øreskål, udekor 186 Keramik Bowl Fragment 1 98 0 0 0 Post medieval general 0 200566 lag 1, 1600-1800, lertøj, øreskål, kohor 187 Keramik Bowl Fragment 1 51 0 0 0 Post medieval general 0 200567 lag 1 1550-1700,lertøj,rødbræ,pot,udek 188 Keramik Pot Fragment 1 30 0 0 0 Post medieval general 0 200568 lag 1 1600-1800,lertøj,rødbræ,potte,udek 189 Keramik Pot Fragment 1 12 0 0 0 Post medieval general 0 200569 lag 1 1600-1800,lertøj,rødbræ.potte,udek 190 Keramik Pot Fragment 1 32 0 0 0 Post medieval general 0 200570 lag 1 1600-1700,kridtpibestilk,dek 191 Pipeler Dice Fragment 1 8 0 0 0 Post medieval general 0 200360 1600-1700, kridtpibestilke m. dekor. 2 Pipeler Dice Fragment 4 29 0 0 0 Post medieval general 5022 200361 1747-1836, kridtpibehoved m. Astempel 3 Pipeler Dice Fragment 1 9 39 18 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200362 1679-1695, kridtpibehoved med jægerstemp 4 Pipeler Dice Fragment 1 5 0 0 0 Post medieval general 5022 200363 1650-1725, fajancefoldefad, blådekor. 5 Keramik Dish Fragment 1 3 0 0 0 Post medieval general 5022 200364 1650-1780, fajance tallerken, udekor. 6 Keramik Plate Fragment 1 7 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200365 1650-1780, fajancefad, blådekor. 7 Keramik Dish Fragment 1 20 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200366 1650-1800, fajancekande/potte blådekor 8 Keramik Pot/jug Fragment 1 4 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200367 1700-1800, natpotte, St. Kongensgade? 9 Keramik Chamber pot Fragment 1 9 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200368 1650-1760, stentøj, Westerwaldkande,deko 10 Keramik Jug Fragment 3 78 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200369 1700-1800, stentøj, Westerwaldnatpotte 11 Keramik Chamber pot Fragment 1 44 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200370 1600-1800, stentøj, brun salvekrukke 12 Keramik Ointment jar Fragment 1 5 0 0 0 Post medieval general 5022 200371 1500-1875, stentøj, Frechenkande 13 Keramik Jug Fragment 2 67 0 0 0 Post medieval general 5022 200372 1650-1750, stentøj, Westerwaldkande 14 Keramik Jug Fragment 3 458 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200373 1500-1850, lertøj, jydepotte 15 Keramik Pot Fragment 3 546 0 0 0 Post medieval general 5022 200374 1650-1850, lertøj, fad, kohornsdekor. 16 Keramik Dish Fragment 1 79 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200375 1500-1800, lertøj rødbræ., potteben, ude 17 Keramik Pot Fragment 2 118 0 0 0 Post medieval general 5022 200376 1700-1800, lertøj, rødbr, øreskål,bikrom 18 Keramik Bowl Fragment 1 41 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200377 1550-1850, lertøj, rødbræ, potte/kande? 19 Keramik Pot/jug Fragment 1 75 0 0 0 Post medieval general 5022 200378 1600-1900, lertøj, rødbr. potte, udekor. 20 Keramik Pot Fragment 1 19 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200379 1650-1800, lertøj, hollandsk ørepotte 21 Keramik Pot Fragment 1 231 0 0 0 Post medieval general 5022 200380 1650-1800, lertøj, lystbræ. holl. bikrom 22 Keramik Bowl Fragment 1 16 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200381 1650-1800, lertøj, rødbr, fad, vådt i vå 23 Keramik Dish Fragment 1 68 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200382 1600-1800, lertøj, rødbræ, potte udekor. 24 Keramik Pot Fragment 1 42 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200383 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd 25 Keramik Dish Fragment 4 382 0 0 0 Post medieval general 5022

200384 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd 26 Keramik Dish Fragment 1 37 0 0 0 Post medieval general 5022 200385 1600-1800, lertøj rødbræ. potte, udekor. 27 Keramik Pot Fragment 2 37 0 0 0 Post medieval general 5022 200386 Middelader-renæs?, reliefdekor. mursten 28 Keramisk Byg.mat. Brick Fragment 1 1949 200 45 0 5022

200387 1500-1700, Fejlbrændt kakkel 29 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 24 0 0 0 Post medieval general 5022 200388 Gulvflise, begitning og grønglasur 30 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 47 0 0 0 Post medieval general 5022 200391 1700-1750, læder, såler 32 Læder Sål Intakt 1 0 285 95 25 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200429 Læder, såler 66 Læder Sål Fragment 3 0 180 70 0,3 5022

200430 Forarbejdet læder - produktionsaffald 67 Læder Affald 4 0 443 200 0,2 5022

200434 Træpind 69 Træ Fragment 2 0 155 0 0 5022

200438 Tekstilstykke 70 Tekstil Dice Fragment 1 0 250 160 0,1 5022

200439 Reb 71 Org materiale Intakt 20 0 500 0 0 5022

200447 1550-1800, læder, såler 76 Læder Sål Intakt 1 0 180 62 1 Post medieval general 5022 200449 1550-1800, læder sko / tøffel 78 Læder Shoe Komplet 1 0 245 72 0,3 Post medieval general 5022 200450 1700-1730, læder, såler 79 Læder Sål Fragment 1 0 264 90 0,2 Late post-medieval (1660-1848) 5022 200432 Læder, sko - såler og hæl 68 Læder Shoe Fragment 8 0 200 100 0,5 5164

200541 1650-1750,stentøj, dunk, Westerwald 162 Keramik Bottle Fragment 1 79 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200542 1500-1800, lertøj, rødbr, stjertpot, ude 163 Keramik Stjert pot Fragment 1 68 0 0 0 Post medieval general 5164 200543 1600-1800, lertøj, holl. potte, udekor. 164 Keramik Pot Fragment 1 102 0 0 0 Post medieval general 5164 200544 1600-1850, lertøj, jydepotte, glittet 165 Keramik Pot Fragment 3 124 0 0 0 Post medieval general 5164 200545 1500-1600, kakkelfrag, grønglas. 166 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 89 55 64 0 Early post-medieval (1550-1660) 5164 200546 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd 167 Keramik Dish Fragment 2 107 0 0 0 Post medieval general 5164 200547 1600-1800, lertøj, potte, kamdekor. 168 Keramik Pot Fragment 1 121 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200548 1730-1800, porcelæn, kinesisk, tall, blå 169 Keramik Plate Fragment 1 5 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200549 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpande, 170 Keramik Stjert pan Fragment 5 320 0 0 0 Post medieval general 5164 200550 1696-1855, pibestilk m.hæl med kronet IB 171 Pipeler Dice Fragment 1 5 34 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200551 1500-1800, lertøj, rødbræ, potte/kande, 172 Keramik Pot/jug Fragment 1 47 0 0 0 Post medieval general 5164 200552 1500-1800, lertøj, rødbræ pot/kande, ude 173 Keramik Pot/jug Fragment 2 65 0 0 0 Post medieval general 5164 200553 1550-1775, lertøj, rødbræ, skål, udekor. 174 Keramik Bowl Fragment 1 9 0 0 0 Post medieval general 5164 200554 1600-1775, majolika, fad gul/blådekor 175 Keramik Dish Fragment 1 19 0 0 0 Post medieval general 5164 200555 1650-1800, lertøj, rødbræ, potte, udekor 176 Keramik Pot Fragment 1 22 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200556 1550-1750, lertøj, hvidb.,holl.,pot,gul 177 Keramik Pot Fragment 1 14 0 0 0 Post medieval general 5164 200557 1600-1700, stentøj, lysbræ,krus/kande,ud 178 Keramik Mug/jug Fragment 1 10 0 0 0 Post medieval general 5164 200558 1700-1800, fajanceflise, magan/blå 179 Keramisk Byg.mat. Wall tile Fragment 1 16 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5164 200559 1600-1675, hjørneskinnekakkel, uglas 180 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 274 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 5164 200560 1650-1700, kridtpibestilk, med prikmærke 181 Pipeler Dice Fragment 1 10 0 0 0 Post medieval general 5164 200561 1650-1800, kridtpibestilk, dekoreret 182 Pipeler Dice Fragment 1 5 0 0 0 Post medieval general 5164 200562 1600-1800, glas, bund (drikke)glas, klar 183 Glas Driking glass Fragment 1 25 0 0 0 Post medieval general 5164 200563 1600-1750, drikkeglas m.hvid hindbærknop 184 Glas Driking glass Fragment 1 2 0 0 0 Post medieval general 5164 200529 1600-1675, majolika, holl., fad, blådeko 150 Keramik Dish Fragment 1 142 0 0 0 Post medieval general 5289 200530 1550-1600, kakkel, gesims.m. akantus, gr 151 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 269 178 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 5289 200531 1575-1650, kakkel, prisme, grønglas. 152 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 83 74 60 0 Early post-medieval (1550-1660) 5289 200532 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjert, udeko 153 Keramik Stjert pot Fragment 1 91 0 0 0 Post medieval general 5289 200533 1600-1800, lertøj, rødb, sgrafit.tallerk 154 Keramik Plate Fragment 1 58 0 0 0 Post medieval general 5289 200534 1550-1800, lertøj, rødbr. gryde, udekor 155 Keramik Pot Fragment 1 128 0 0 0 Post medieval general 5289 200535 1550-1800, lertøj, rødb., pot., bugskår 156 Keramik Pot Fragment 1 7 0 0 0 Post medieval general 5289 108

200536 1650-1780, fajance, tallerken, blådekor. 157 Keramik Plate Fragment 1 6 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5289 200537 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjert, udeko 158 Keramik Stjert pot Fragment 1 71 0 0 0 Post medieval general 5289 200538 1650-1780, fajance, tallerken, udekor. 159 Keramik Plate Fragment 1 8 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5289 200539 1650-1780, fajance, lukket form, udekor. 160 Keramik Pot/jug Fragment 1 3 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5289 200602 1600-1750, glas, flaske, KASSERET 223 Glas Bottle Fragment 1 37 0 0 0 Post medieval general 5289 200389 1500-1550, kakkel m. bladværk, grønsglas 31 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 3 497 165 100 0 Late medieval (1400-1550) 5339 200392 1600-1650,kakkel, Kristus som god hyrde 33 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 3 1031 17 255 0 Early post-medieval (1550-1660) 5339 200393 1600-1650, kakkelfrag. m. herme 34 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 548 285 86 0 Early post-medieval (1550-1660) 5339 200394 1575-1675, kakkelfragm. uglas, kantfragm 35 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 84 116 36 0 Early post-medieval (1550-1660) 5339 200395 1600-1825, kridtpibestilke, uden dekor. 36 Pipeler Dice Fragment 2 19 0 0 0 Post medieval general 5339 200396 1600-1825, kridtpibestilk m. dekor. 37 Pipeler Dice Fragment 8 57 0 0 0 Post medieval general 5339 200397 1700-1850Porcelæn,spølkum,Kina?, udekor. 38 Keramik Bowl Fragment 1 26 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200398 1730-1800, porcelæn, Kina, beholder 39 Keramik Jar Fragment 1 7 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200399 1730-1800, porcelæn, Kina, spølkum, blåd 40 Keramik Bowl Fragment 1 6 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200400 1600-1750,stentøj,Westerwaldkrus/kande 41 Keramik Mug/jug Fragment 3 20 0 0 0 Post medieval general 5339 200401 1580-1650, stentøj,Westerwaldkande/krus 42 Keramik Jug Fragment 1 17 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 5339 200403 1665-1775, stentøj, Westerwaldkrus/kande 44 Keramik Mug/jug Fragment 1 17 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200404 1500-1850, stentøjWesterwald? dunk? 45 Keramik Bottle Fragment 1 17 0 0 0 Post medieval general 5339 200405 1650-1750, fajance, hollandsk, vaser, de 46 Keramik Vase Fragment 3 39 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200407 1650-1800, fajance, vase, blådekor. 48 Keramik Vase Fragment 1 9 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200408 1675-1725, fajance, hollandsk?, wit goet 49 Keramik Dish Fragment 2 22 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200409 1675-1725, fajance natpotte, wit goet 50 Keramik Chamber pot Fragment 4 47 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200410 1650-1750, fajance, fad, wit goet 51 Keramik Dish Fragment 1 7 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200411 1650-1800,majolika,hollan./frisisk,blåd 52 Keramik Dish Fragment 2 77 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200412 1650-1750, majolika, blådekor. 53 Keramik Dish Fragment 1 6 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200413 1600-1650, majolika, hollandsk, wan li 54 Keramik Dish Fragment 1 28 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 5339 200416 1550-1750, lertøj, fade, kohornsdekor 55 Keramik Dish Fragment 2 294 0 0 0 Post medieval general 5339 200417 1600-1800, lertøj, skål, kohornsdekor. 56 Keramik Bowl Fragment 1 141 0 0 0 Post medieval general 5339 200418 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd 57 Keramik Dish Fragment 2 107 0 0 0 Post medieval general 5339 200419 1600-1800, lertøj, rødbræ., fad, kohorns 58 Keramik Dish Fragment 4 155 0 0 0 Post medieval general 5339 200420 1600-1800, lertøj, rødbræ., fad, kohorns 59 Keramik Dish Fragment 1 57 0 0 0 Post medieval general 5339 200421 1650-1850,lertøj, rødbræ, fad, hemring 60 Keramik Dish Fragment 1 63 0 0 0 Post medieval general 5339 200422 1500-1850, lertøj, jydepotte 61 Keramik Pot Fragment 10 799 0 0 0 Post medieval general 5339 200423 1500-1800, lertøj, rødbræ., potte, udeko 62 Keramik Pot Fragment 4 178 0 0 0 Post medieval general 5339 200424 1580-1750, lertøj, hollandsk bikrom skål 63 Keramik Bowl Fragment 2 244 0 0 0 Post medieval general 5339 200444 1650-1800, læder, såler 75 Læder Sål Fragment 9 0 246 70 0,2 Late post-medieval (1660-1848) 5339 200452 1550-1800, læder, bagstykke 80 Læder Shoe Komplet 1 0 145 94 0,1 Post medieval general 5339 200453 1550-1800, læder, såler 81 Læder Sål Fragment 2 0 90 62 0,4 Post medieval general 5339 200455 l1450-1800lertøj, rødbr,stjertpot,udek. 82 Keramik Stjert pot Fragment 1 114 0 0 0 Post medieval general 5339 200456 1450-1800, lertøj, rødbræ, stjertpot,ude 83 Keramik Stjert pot Fragment 1 128 0 0 0 Post medieval general 5339 200457 1450-1800, lertøj, rødbræ, potteben, ude 84 Keramik Pot Fragment 13 609 0 0 0 Post medieval general 5339 200463 1500-1800, lertøjs, olielampe, udekor. 85 Keramik Lamp Fragment 2 239 0 0 0 Post medieval general 5339 200464 1600-1850, lertøjsgryde, Holland 86 Keramik Pot Fragment 1 351 0 0 0 5339

200465 1550-1700, lertøj, potte, grønglas roull 87 Keramik Pot Fragment 2 75 0 0 0 Post medieval general 5339 200466 1550-1750, lertøj, potte, roulette dekor 88 Keramik Pot Fragment 1 31 0 0 0 Post medieval general 5339 109

200467 1450-1600, lertøj, hollandsk køkkenpotte 89 Keramik Pot Fragment 1 42 0 0 0 Late medieval (1400-1550) 5339 200468 1500-1800, lertøj, potte, grønglas, fing 90 Keramik Pot Fragment 1 19 0 0 0 Post medieval general 5339 200469 1450-1600, lertøj, holl. potte, fingerin 91 Keramik Pot Fragment 1 25 0 0 0 Late medieval (1400-1550) 5339 200470 1580-1750, hollandsk hvidbræ, grøn skål 92 Keramik Bowl Fragment 1 24 0 0 0 Post medieval general 5339 200471 1500-1800, rødbræ. hollandsk køkkenpotte 93 Keramik Pot Fragment 2 215 0 0 0 Post medieval general 5339 200472 1650-1850, hollandsk pande/kasserolle 94 Keramik Casserole Fragment 2 143 0 0 0 Post medieval general 5339 200473 1500-1800, lertøj, rødbr. pot/kande/fad 95 Keramik Pot/jug Fragment 2 111 0 0 0 Post medieval general 5339 200474 1500-1800, lertøj, rødbræ, pot/kande, ud 96 Keramik Pot/jug Fragment 1 49 0 0 0 Post medieval general 5339 200475 1550-1800, lertøj, rødbræ, øreskål, grøn 97 Keramik Bowl Fragment 1 10 0 0 0 Post medieval general 5339 200476 Rødbrændt uglas. skår, tegl el.krukke? 98 Keramisk Byg.mat. Teglsten Fragment 1 191 0 0 0 Post medieval general 5339 200477 1550-1750, lertøj, rødbræ, potte,rullest 99 Keramik Pot Fragment 2 22 0 0 0 Post medieval general 5339 200478 1500-1900, lertøj, rødbræ, låg, grøn, in 100 Keramik Lid Fragment 1 15 0 0 0 Post medieval general 5339 200479 1550-1800, lertøj, rødbræ. skål, udekor. 101 Keramik Bowl Fragment 1 93 0 0 0 Post medieval general 5339 200480 1600-1750, lertøj, rødbr hollandsk potte 102 Keramik Pot Fragment 1 31 0 0 0 Post medieval general 5339 200481 1575-1750, lertøjspotte, rødbræ, udekor 103 Keramik Pot Fragment 1 83 0 0 0 Post medieval general 5339 200483 1600-1750, lertøj rødbræ, stjertpot, ude 104 Keramik Pot Fragment 4 383 0 0 0 Post medieval general 5339 200484 1600-1750, lertøj rødbræ stjertpot,udek 105 Keramik Stjert pan Fragment 1 149 0 0 0 Post medieval general 5339 200485 1600-1750, lertøj, rødbr stjerpande, ude 106 Keramik Stjert pan Fragment 1 165 0 0 0 Post medieval general 5339 200486 1550-1800, lertøj, rødbræ, stjert 107 Keramik Stjert pot Fragment 1 5 0 0 0 Post medieval general 5339 200487 1575-1775, lertøj, rødbræ, stjertpotte 108 Keramik Stjert pot Fragment 1 94 0 0 0 Post medieval general 5339 200488 1500-1800, lertøj, stjertpotte, udekor 109 Keramik Stjert pot Fragment 1 175 0 0 0 Post medieval general 5339 200489 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpotte, 110 Keramik Stjert pot Fragment 1 104 0 0 0 Post medieval general 5339 200490 1575-1700, lertøj, rødbræ pot, udekor 111 Keramik Pot Fragment 3 136 0 0 0 Post medieval general 5339 200491 1600-1800, lertøj rødbræ, pot/kande, ude 112 Keramik Pot/jug Fragment 4 193 0 0 0 Post medieval general 5339 200492 Lertøj, pottemageraffald?, potte/kande 113 Keramik Pot/jug Fragment 1 11 0 0 0 Post medieval general 5339 200493 Lertøj, pottemageraffald, hårdtbrændt 114 Keramik Pot Fragment 1 12 0 0 0 Post medieval general 5339 200494 Vinduesglas, grønt 115 Glas Window glass Fragment 4 24 0 0 0 Post medieval general 5339 200495 1600-1750, glas, flaske, grøn, bund 116 Glas Bottle Fragment 1 79 0 0 0 Post medieval general 5339 200496 1600-1750, glas, flaske, grøn, bund 117 Glas Bottle Fragment 1 254 0 0 0 Post medieval general 5339 200497 Ben m.del af bund fra jerngryde,KASSERET 118 Jern Pot_iron_m Fragment 1 283 0 0 0 Post medieval general 5339 200540 1500-1800, lertøj, potte, bugskår, udeko 161 Keramik Pot Fragment 2 22 0 0 0 Post medieval general 5375 200604 Skifer, slibesten, fragment 225 Skifer Whetstone Fragment 1 38 48 37 0 5460

200522 1600-1800, kridtpibestilk, udekor. 143 Pipeler Dice Fragment 1 7 0 0 0 Post medieval general 5552 200523 1580-1725, hollan hvidbræ, hollan. bikro 144 Keramik Bowl Fragment 1 53 0 0 0 Post medieval general 5552 200524 1550-1800, lertøj, rødbræ, potte, grøngl 145 Keramik Pot Fragment 4 109 0 0 0 Post medieval general 5552 200525 1600-1750, lerøtj, holland. køkkenpotte 146 Keramik Pot Fragment 1 44 0 0 0 Post medieval general 5552 200526 1550-1750, lertøj, rødbræ, stjertpot, ud 147 Keramik Stjert pot Fragment 1 131 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 5552 200527 1600-1850, lertøj, jydepotte bugskår, gl 148 Keramik Pot Fragment 1 13 0 0 0 Post medieval general 5552 200528 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjerter, ude 149 Keramik Stjert pot Fragment 2 151 0 0 0 Post medieval general 5552 200571 1600-1800, lertøj, rødb, fad, kohornsdek 192 Keramik Dish Fragment 1 25 0 0 0 Post medieval general 5626 200572 1500-1850, jydepotte 193 Keramik Pot Fragment 2 284 0 0 0 Post medieval general 5626 200498 1700-1800, lertøj, rødbræ., stjertpotte, 119 Keramik Stjert pot Fragment 1 107 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200499 1550-1800, lertøj, potte, rullestempel 120 Keramik Pot Fragment 32 65 0 0 0 Post medieval general 100016 200500 1550-1750, lertøj, rødbræ. pot, rulleste 121 Keramik Pot Fragment 1 7 0 0 0 Post medieval general 100016 200501 1400-1800, lertøj, rødbræ. ben fra potte 122 Keramik Pot Fragment 1 79 0 0 0 Post medieval general 100016 110

200502 1500-1800, lertøj, hollan. potte, bugskå 123 Keramik Pot Fragment 1 13 0 0 0 Post medieval general 100016 200503 1550-1800, lertøj, sparebøsse 124 Keramik Moneybox Fragment 1 29 0 0 0 Post medieval general 100016 200504 1600-1800, lertøj, fad, kohornsdekor 125 Keramik Dish Fragment 1 205 0 0 0 Post medieval general 100016 200505 1600-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd 126 Keramik Dish Fragment 1 32 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200506 1500-1800, lertøj, rødbræ, knækket stjer 127 Keramik Stjert pot Fragment 1 94 0 0 0 Post medieval general 100016 200507 1550-1800, lertøj, rødbrændt, skål, udek 128 Keramik Bowl Fragment 1 39 0 0 0 Post medieval general 100016 200508 1650-1750, lertøj rødbræ. øreskål, kohor 129 Keramik Bowl Fragment 1 55 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200509 1600-1800, lertøj, rødbræ, stegeso 130 Keramik Clay baker Fragment 1 283 0 0 0 Post medieval general 100016 200510 1600-1750, kridtpibestilk m. fran.liljer 131 Pipeler Dice Fragment 1 12 0 0 0 Post medieval general 100016 200511 1600-1800, kridtpibestilk m. stempel 132 Pipeler Dice Fragment 1 7 0 0 0 Post medieval general 100016 200512 1600-1800, stentøj, brun stor krukke 133 Keramik Jar Fragment 2 680 0 0 0 Post medieval general 100016 200513 1600-1770, faience skål, unsorced 134 Keramik Bowl Fragment 1 20 0 0 0 Post medieval general 100016 200514 1600-1750, majolika fad, blådekor. 135 Keramik Dish Fragment 1 11 0 0 0 Post medieval general 100016 200515 1700-1750Fajanceflise m. bygn. hollandsk 136 Keramisk Byg.mat. Wall tile Fragment 1 145 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200516 1600-1800, flaskebund i klart glas 137 Glas Bottle Fragment 1 93 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200601 1650-1800, fajance, vase/kande/potte ude 222 Keramik Pot/jug Fragment 1 9 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100016 200517 1600-1850, lertøj, jydepotte m. glitning 138 Keramik Pot Fragment 1 230 0 0 0 Post medieval general 100028 200518 10700-1850, lertøj, hollan.rødbræ. gryde 139 Keramik Pot Fragment 1 203 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100028 200573 1600-1675, majolika, fad, blådekor. 194 Keramik Dish Fragment 1 71 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 100028 200519 1650-1725, Weserwaldkande, bundskår, dek 140 Keramik Jug Fragment 1 67 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100038 200520 1600-1750, lertøj rødbræ, potte, udekor. 141 Keramik Pot Fragment 1 68 0 0 0 Post medieval general 100038 200521 1600-1800, lertøj, hollan. stegepande 142 Keramik Pan Fragment 1 177 0 0 0 Post medieval general 100038 200579 1650-1750, fajance, holl.tallerken 200 Keramik Plate Fragment 1 13 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100040 200580 1600-1800, lertøj, rødbr, stjert, grøngl 201 Keramik Stjert pot Fragment 1 7 0 0 0 Post medieval general 100040 200581 1700-1825, kridtpibestilk, udekor 202 Pipeler Dice Fragment 1 2 0 6 0 Late post-medieval (1660-1848) 100040 200574 1500-1800, lertøj, rødbræ., bugskår, pot 195 Keramik Pot Fragment 3 24 0 0 0 Post medieval general 100048 200582 1630-1680, kridtpibehoved uden stempel 203 Pipeler Dice Fragment 1 11 48 18 0 Early post-medieval (1550-1660) 100051 200583 1550-1850, lertøj, jydepotteskår, glitte 204 Keramik Pot Fragment 4 249 0 0 0 Post medieval general 100051 200584 1500-1800, lertøj, rødbræ., pot, ben 205 Keramik Pot Fragment 4 177 0 0 0 Post medieval general 100051 200585 1500-1800, vinduesglas, grønt 206 Glas Window glass Fragment 1 5 0 0 0 Post medieval general 100051 200586 1550-1850, lertøj rødbræ, potte, grøn gl 207 Keramik Pot Fragment 1 7 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100051 200587 1575-1650, kakkelfragmenter, uglas 208 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 2 278 87 84 0 Early post-medieval (1550-1660) 100051 200588 1575-1650, kakkelfragment, uglas. 209 Keramisk Byg.mat. Stove tile Fragment 1 121 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 100051 200589 1550-1800, lertøj rødbræ, potte, udekor. 210 Keramik Pot Fragment 2 116 0 0 0 Post medieval general 100051 200590 1550-1700, lertøj, rødbræ, pot,rullestem 211 Keramik Pot Fragment 1 26 0 0 0 Post medieval general 100051 200591 1550-1750, lertøj rødbeæ. skål, rulleste 212 Keramik Bowl Fragment 1 8 0 0 0 Post medieval general 100051 200592 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, uekor 213 Keramik Dish Fragment 2 64 0 0 0 Post medieval general 100051 200593 1625-1750, lertøj, rødbræ.fad, kohorns 214 Keramik Dish Fragment 4 123 0 0 0 Late post-medieval (1660-1848) 100051 200594 1600-1800, rødbræ, potte udekor 215 Keramik Pot Fragment 1 13 0 0 0 Post medieval general 100051 200595 1600-1800, lertøj, stjert, udekor. 216 Keramik Stjert pot Fragment 1 133 0 0 0 Post medieval general 100051 200596 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpande, 217 Keramik Stjert pan Fragment 1 91 0 0 0 Post medieval general 100051 200597 1550-1650, stetøj, Raeren, krus, udekor. 218 Keramik Mug/jug Fragment 1 107 0 0 0 Early post-medieval (1550-1660) 100051 200598 1600-1800, lertøj, rødbræ. stjert, udeko 219 Keramik Stjert pot Fragment 1 25 0 0 0 Post medieval general 100051 200599 1600-1800, stejtøj, krukke, brun, udekor 220 Keramik Jar Fragment 1 14 0 0 0 Post medieval general 100051 200603 Jern, kanonkugle?, KASSERET 224 Jern Canon ball Fragment 1 474 0 0 0 Post medieval general 100051 111

200577 1600-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohorn 198 Keramik Dish Fragment 1 28 0 0 0 Post medieval general 100062 200578 1550-1800, vinduesglas, grøn 199 Glas Window glass Fragment 1 3 0 0 0 Post medieval general 100062 200576 1550-1850, lertøj, jydepotteskår 197 Keramik Pot Fragment 3 35 0 0 0 Post medieval general 100063 200575 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohorn. 196 Keramik Dish Fragment 1 14 0 0 0 Post medieval general 100065 200605 1200-1400, Ygrå, potte, ÆNDRE SUBFAB 226 Keramik Pot Fragment 1 14 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200606 1200-1350, lertøj, Ærød, kande, Belgien? 227 Keramik Jug Fragment 1 4 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200607 1250-1350, lertøj, Ærød, kande, ud 228 Keramik Jug Fragment 1 11 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200608 1200-1350, næstenstentøj, stob 229 Keramik Jug Fragment 1 71 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200609 1250-1350, lertøj, Ærød, kande, udeko 230 Keramik Jug Fragment 1 7 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200610 1200-1350, næsten stentøj, kande 231 Keramik Jug Fragment 1 20 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200611 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 232 Keramik Pot Fragment 1 28 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200612 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 233 Keramik Pot Fragment 1 38 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200613 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 234 Keramik Pot Fragment 1 11 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200614 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 235 Keramik Pot Fragment 2 5 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200615 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 236 Keramik Pot Fragment 1 41 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200616 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte 237 Keramik Pot/jug Fragment 1 23 0 0 0 High medieval (1250-1400) 100145 200617 Keramik, murstensfragment? 238 Keramisk Byg.mat. Teglsten Fragment 1 8 0 0 0 100145

200618 Kobberlegering, søm? KASSERET 239 Kobberlegering Søm Fragment 1 59 113 35 0 100145

200600 1500-1800, lertøj, rødbræ, potteben, ude 221 Keramik Pot Fragment 1 34 0 0 0 Post medieval general 100195 200619 Stenalder, flint, flække 240 Flint Flække Fragment 1 5 0 0 0 Stone Age general 100195

15.5.5.1.2 Table 15. Alt registreret keramik på subclass niveau.

Id Name Fabric Subfabric Int. glaze Ext. glaze Decoration Provenance 200373 1500-1850, lertøj, jydepotte Late greyware Jutland

200374 1650-1850, lertøj, fad, kohornsdekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200375 1500-1800, lertøj rødbræ., potteben, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Unglazed Undecorated

200376 1700-1800, lertøj, rødbr, øreskål,bikrom Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Engobed

200377 1550-1850, lertøj, rødbræ, potte/kande? Late redware Unsourced, late redware Unglazed Unglazed Cow-horn painted

200378 1600-1900, lertøj, rødbr. potte, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Unglazed Undecorated

200379 1650-1800, lertøj, hollandsk ørepotte Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Undecorated Holland

200380 1650-1800, lertøj, lystbræ. holl. bikrom Late light-fired Netherlands, bichrome ware Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200381 1650-1800, lertøj, rødbr, fad, vådt i vå Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn paint|Engobed

200382 1600-1800, lertøj, rødbræ, potte udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200383 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200384 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn paint|Engobed

200385 1600-1800, lertøj rødbræ. potte, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200416 1550-1750, lertøj, fade, kohornsdekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200417 1600-1800, lertøj, skål, kohornsdekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200418 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

112

200419 1600-1800, lertøj, rødbræ., fad, kohorns Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200420 1600-1800, lertøj, rødbræ., fad, kohorns Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200421 1650-1850,lertøj, rødbræ, fad, hemring Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Engobed

200422 1500-1850, lertøj, jydepotte Late greyware Jutland

200423 1500-1800, lertøj, rødbræ., potte, udeko Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200424 1580-1750, lertøj, hollandsk bikrom skål Late light-fired Netherlands, bichrome ware Lead glaze Lead glaze Holland

200455 l1450-1800lertøj, rødbr,stjertpot,udek. Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200456 1450-1800, lertøj, rødbræ, stjertpot,ude Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200457 1450-1800, lertøj, rødbræ, potteben, ude Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200463 1500-1800, lertøjs, olielampe, udekor. Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200464 1600-1850, lertøjsgryde, Holland Late redware Dutch redware, mostly undecora Undecorated Holland

200465 1550-1700, lertøj, potte, grønglas roull Late redware Unsourced, late redware Roller Stamp

200466 1550-1750, lertøj, potte, roulette dekor Late redware Unsourced, late redware Roller Stamp

200467 1450-1600, lertøj, hollandsk køkkenpotte Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Finger pressing Holland 200468 1500-1800, lertøj, potte, grønglas, fing Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Finger pressing

200469 1450-1600, lertøj, holl. potte, fingerin Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Finger pressing

200470 1580-1750, hollandsk hvidbræ, grøn skål Late light-fired Netherlands, bichrome ware Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200471 1500-1800, rødbræ. hollandsk køkkenpotte Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Undecorated Holland

200472 1650-1850, hollandsk pande/kasserolle Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Undecorated

200473 1500-1800, lertøj, rødbr. pot/kande/fad Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200474 1500-1800, lertøj, rødbræ, pot/kande, ud Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200475 1550-1800, lertøj, rødbræ, øreskål, grøn Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

200477 1550-1750, lertøj, rødbræ, potte,rullest Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Roller Stamp

200478 1500-1900, lertøj, rødbræ, låg, grøn, in Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Engraved

200479 1550-1800, lertøj, rødbræ. skål, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200480 1600-1750, lertøj, rødbr hollandsk potte Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Engobed Holland 200481 1575-1750, lertøjspotte, rødbræ, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200483 1600-1750, lertøj rødbræ, stjertpot, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200484 1600-1750, lertøj rødbræ stjertpot,udek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200485 1600-1750, lertøj, rødbr stjerpande, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200486 1550-1800, lertøj, rødbræ, stjert Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200487 1575-1775, lertøj, rødbræ, stjertpotte Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

200488 1500-1800, lertøj, stjertpotte, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200489 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpotte, Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200490 1575-1700, lertøj, rødbræ pot, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200491 1600-1800, lertøj rødbræ, pot/kande, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200492 Lertøj, pottemageraffald?, potte/kande Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Engraved

200493 Lertøj, pottemageraffald, hårdtbrændt Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200498 1700-1800, lertøj, rødbræ., stjertpotte, Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Cow-horn painted

200499 1550-1800, lertøj, potte, rullestempel Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Roller Stamp

200500 1550-1750, lertøj, rødbræ. pot, rulleste Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Roller Stamp

200501 1400-1800, lertøj, rødbræ. ben fra potte Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200502 1500-1800, lertøj, hollan. potte, bugskå Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200503 1550-1800, lertøj, sparebøsse Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200504 1600-1800, lertøj, fad, kohornsdekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

113

200505 1600-1800, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200506 1500-1800, lertøj, rødbræ, knækket stjer Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200507 1550-1800, lertøj, rødbrændt, skål, udek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200508 1650-1750, lertøj rødbræ. øreskål, kohor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200509 1600-1800, lertøj, rødbræ, stegeso Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Engraved

200517 1600-1850, lertøj, jydepotte m. glitning Late greyware Jydepots Hand made Jutland

200518 1700-1850, lertøj, hollan.rødbræ. gryde Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Undecorated

200520 1600-1750, lertøj rødbræ, potte, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze

200521 1600-1800, lertøj, hollan. stegepande Late redware Dutch redware, mostly undecora Holland

200523 1580-1725, hollan hvidbræ, hollan. bikro Late light-fired Netherlands, bichrome ware Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200524 1550-1800, lertøj, rødbræ, potte, grøngl Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

200525 1600-1750, lerøtj, holland. køkkenpotte Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200526 1550-1750, lertøj, rødbræ, stjertpot, ud Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200527 1600-1850, lertøj, jydepotte bugskår, gl Late greyware

200528 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjerter, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200532 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjert, udeko Late redware Unsourced, late redware Undecorated

200533 1600-1800, lertøj, rødb, sgrafit.tallerk Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Engobed|Sgrafito

200534 1550-1800, lertøj, rødbr. gryde, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200535 1550-1800, lertøj, rødb., pot., bugskår Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

200537 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjert, udeko Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200540 1500-1800, lertøj, potte, bugskår, udeko Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200542 1500-1800, lertøj, rødbr, stjertpot, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200543 1600-1800, lertøj, holl. potte, udekor. Late redware Dutch redware, mostly undecora Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland 200544 1600-1850, lertøj, jydepotte, glittet Late greyware Hand made

200546 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohornsd Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200547 1600-1800, lertøj, potte, kamdekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Engraved|Finger pressing

200549 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpande, Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200551 1500-1800, lertøj, rødbræ, potte/kande, Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200552 1500-1800, lertøj, rødbræ pot/kande, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200553 1550-1775, lertøj, rødbræ, skål, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Unglazed Undecorated

200555 1650-1800, lertøj, rødbræ, potte, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200556 1550-1750, lertøj, hvidb.,holl.,pot,gul Late light-fired Lead glaze Lead glaze Undecorated Holland

200564 lag 1 1600-1800,lertøj, fad,kohornsdekor Late redware Unsourced, late redware Cow-horn painted

200565 lag 1, 1600-1750, øreskål, udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200566 lag 1, 1600-1800, lertøj, øreskål, kohor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Cow-horn painted

200567 lag 1 1550-1700,lertøj,rødbræ,pot,udek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200568 lag 1 1600-1800,lertøj,rødbræ,potte,udek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200569 lag 1 1600-1800,lertøj,rødbræ.potte,udek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200571 1600-1800, lertøj, rødb, fad, kohornsdek Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200572 1500-1850, jydepotte Late greyware Unsourced, late redware

200574 1500-1800, lertøj, rødbræ., bugskår, pot Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200575 1550-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohorn. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200576 1550-1850, lertøj, jydepotteskår Late greyware Jutland

200577 1600-1750, lertøj, rødbræ, fad, kohorn Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200580 1600-1800, lertøj, rødbr, stjert, grøngl Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

114

200583 1550-1850, lertøj, jydepotteskår, glitte Late greyware

200584 1500-1800, lertøj, rødbræ., pot, ben Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200586 1550-1850, lertøj rødbræ, potte, grøn gl Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Undecorated

200589 1550-1800, lertøj rødbræ, potte, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200590 1550-1700, lertøj, rødbræ, pot,rullestem Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze

200591 1550-1750, lertøj rødbeæ. skål, rulleste Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Lead glaze Roller Stamp

200592 1550-1800, lertøj, rødbræ, fad, uekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200593 1625-1750, lertøj, rødbræ.fad, kohorns Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Cow-horn painted

200594 1600-1800, rødbræ, potte udekor Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200595 1600-1800, lertøj, stjert, udekor. Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200596 1600-1800, lertøj, rødbræ, stjertpande, Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200598 1600-1800, lertøj, rødbræ. stjert, udeko Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200600 1500-1800, lertøj, rødbræ, potteben, ude Late redware Unsourced, late redware Lead glaze Undecorated

200605 1200-1400, Ygrå, potte, ÆNDRE SUBFAB Late greyware

200606 1200-1350, lertøj, Ærød, kande, Belgien? Early redware Engobed

200607 1250-1350, lertøj, Ærød, kande, ud Early redware Local early redware Lead glaze Undecorated

200609 1250-1350, lertøj, Ærød, kande, udeko Early redware Local early redware Lead glaze Undecorated

200611 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Undecorated

200612 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Finger pressing

200613 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Engraved

200614 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Undecorated

200615 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Undecorated

200616 1200-1400, lertøj, Ygrå, potte Late greyware Undecorated

200363 1650-1725, fajancefoldefad, blådekor. Dutch faience Tin glazed Tin glazed Brush painted Holland

200364 1650-1780, fajance tallerken, udekor. European faience Undecorated

200365 1650-1780, fajancefad, blådekor. European faience Tin glazed Tin glazed Brush painted

200366 1650-1800, fajancekande/potte blådekor European faience Tin glazed Tin glazed Brush painted

200367 1700-1800, natpotte, St. Kongensgade? Danish faience St Kongensgade faience Undecorated

200405 1650-1750, fajance, hollandsk, vaser, de Dutch faience Brush painted Holland

200407 1650-1800, fajance, vase, blådekor. European faience Brush painted

200408 1675-1725, fajance, hollandsk?, wit goet Dutch faience Undecorated Holland

200409 1675-1725, fajance natpotte, wit goet Dutch faience Undecorated Holland

200410 1650-1750, fajance, fad, wit goet Dutch faience Undecorated Holland

200513 1600-1770, faience skål, unsorced European faience Unsourced European faience Brush painted

200536 1650-1780, fajance, tallerken, blådekor. European faience St Kongensgade/Dutch faience Brush painted

200538 1650-1780, fajance, tallerken, udekor. European faience St Kongensgade/Dutch faience Undecorated

200539 1650-1780, fajance, lukket form, udekor. European faience St Kongensgade/Dutch faience Undecorated

200579 1650-1750, fajance, holl.tallerken Dutch faience Brush painted Holland

200601 1650-1800, fajance, vase/kande/potte ude European faience Unsoruced European faience Tin glazed Tin glazed Undecorated

200411 1650-1800,majolika,hollan./frisisk,blåd Dutch majolica N Dutch majolica Brush painted Holland

200412 1650-1750, majolika, blådekor. Dutch majolica Brush painted Holland

200413 1600-1650, majolika, hollandsk, wan li Dutch majolica N Dutch majolica Brush painted Holland

200514 1600-1750, majolika fad, blådekor. Dutch majolica Brush painted Holland

200529 1600-1675, majolika, holl., fad, blådeko Dutch majolica Brush painted Holland

200554 1600-1775, majolika, fad gul/blådekor Dutch majolica Brush painted Holland

115

200573 1600-1675, majolika, fad, blådekor. Dutch majolica N Dutch majolica Brush painted Holland

200397 1700-1850Porcelæn,spølkum,Kina?, udekor. Chinese porcelain Undecorated China

200398 1730-1800, porcelæn, Kina, beholder Chinese porcelain Chinese porcelain, undefined Glazed Glazed Undecorated China 200399 1730-1800, porcelæn, Kina, spølkum, blåd Chinese porcelain Chinese, blue decorated Glazed Glazed Brush painted China 200548 1730-1800, porcelæn, kinesisk, tall, blå Chinese porcelain Chinese, blue decorated Brush painted China

200368 1650-1760, stentøj, Westerwaldkande,deko German stoneware Westerwald Moulded Rhineland

200369 1700-1800, stentøj, Westerwaldnatpotte German stoneware Westerwald Brush painted Rhineland

200370 1600-1800, stentøj, brun salvekrukke German stoneware German stoneware, undefined Undecorated Germany

200371 1500-1875, stentøj, Frechenkande German stoneware Frechen Unglazed Salt glazed Undecorated Rhineland 200372 1650-1750, stentøj, Westerwaldkande German stoneware Westerwald Salt glazed Moulded Rhineland

200400 1600-1750,stentøj,Westerwaldkrus/kande German stoneware Westerwald Salt glaze Salt glazed Moulded|Brush painted Rhineland 200401 1580-1650, stentøj,Westerwaldkande/krus German stoneware Westerwald Moulded|Brush painted Rhineland

200403 1665-1775, stentøj, Westerwaldkrus/kande German stoneware Westerwald Brush painted|Moulded Rhineland

200404 1500-1850, stentøjWesterwald? dunk? German stoneware Germany

200512 1600-1800, stentøj, brun stor krukke German stoneware German stoneware, undefined Salt glazed Germany

200519 1650-1725, Weserwaldkande, bundskår, dek German stoneware Westerwald Salt glaze Salt glazed Moulded|Brush painted Rhineland 200541 1650-1750,stentøj, dunk, Westerwald German stoneware Westerwald Salt glaze Salt glazed Undecorated

200557 1600-1700, stentøj, lysbræ,krus/kande,ud German stoneware Salt glaze Undecorated

200597 1550-1650, stetøj, Raeren, krus, udekor. German stoneware Salt glaze Salt glazed Undecorated Germany

200599 1600-1800, stejtøj, krukke, brun, udekor German stoneware Salt glazed Undecorated Germany

200608 1200-1350, næstenstentøj, stob Nearly stoneware Germany

200610 1200-1350, næsten stentøj, kande Nearly stoneware Germany

15.5.5.1.3 Table 18. Keramik fra renæssancen og enevælden.

Ceramic ware Antal Vægt (gr.) X nr Form Fabric Subfabric Earliest date Latest date Earthenware 3 546 15 Pot Late greyware 1500-1850 1850

Earthenware 2 118 17 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1850 Earthenware 1 75 19 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1550 1850 Earthenware 1 231 21 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1650 1800 Earthenware 4 382 25 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 1 37 26 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 2 37 27 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 2 294 55 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 1 141 56 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 2 107 57 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 4 155 58 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 57 59 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 63 60 Dish Late redware Unsourced, late redware 1650 1850 Earthenware 10 799 61 Pot Late greyware Jydepots 1500 1850 Earthenware 4 178 62 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 2 244 63 Bowl Late light-fired Netherlands, bichrome ware 1580 1750 116

Earthenware 1 114 82 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1450 1800 Earthenware 1 128 83 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1450 1800 Earthenware 13 609 84 Pot Late redware Unsourced, late redware 1450 1800 Earthenware 2 239 85 Lamp Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 351 86 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1600 1850 Earthenware 2 75 87 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1700 Earthenware 1 31 88 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 1 19 90 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 24 92 Bowl Late light-fired Netherlands, bichrome ware 1580 1750 Earthenware 2 215 93 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1500 1800 Earthenware 2 143 94 Casserole Late redware Dutch redware, mostly undecora 1650 1850 Earthenware 2 111 95 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 49 96 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 10 97 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 2 22 99 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 1 15 100 Lid Late redware Unsourced, late redware 1500 1900 Earthenware 1 93 101 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 31 102 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1600 1750 Earthenware 1 83 103 Pot Late redware Unsourced, late redware 1575 1750 Earthenware 4 383 104 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1750 Earthenware 1 149 105 Stjert pan Late redware Unsourced, late redware 1600 1750 Earthenware 1 165 106 Stjert pan Late redware Unsourced, late redware 1600 1750 Earthenware 1 5 107 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 94 108 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1575 1775 Earthenware 1 175 109 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 104 110 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 3 136 111 Pot Late redware Unsourced, late redware 1575 1700 Earthenware 4 193 112 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 11 113 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 12 114 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 32 65 120 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 7 121 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 1 79 122 Pot Late redware Unsourced, late redware 1400 1800 Earthenware 1 13 123 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 0 0 Earthenware 1 29 124 Moneybox Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 205 125 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 94 127 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 39 128 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 283 130 Clay baker Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 230 138 Pot Late greyware Jydepots 1600 1850 Earthenware 1 68 141 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1750 Earthenware 1 177 142 Pan Late redware Dutch redware, mostly undecora 1600 1800 Earthenware 1 53 144 Bowl Late light-fired Netherlands, bichrome ware 158 1725 Earthenware 4 109 145 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 44 146 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1600 1750 117

Earthenware 1 13 148 Pot Late greyware Jydepots 1600 1850 Earthenware 2 151 149 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 91 153 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 58 154 Plate Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 128 155 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 7 156 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 71 158 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 2 22 161 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 68 163 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 102 164 Pot Late redware Dutch redware, mostly undecora 1600 1800 Earthenware 3 124 165 Pot Late greyware Jydepots 1600 1850 Earthenware 2 107 167 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 5 320 170 Stjert pan Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 47 172 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 2 65 173 Pot/jug Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 9 174 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1550 1775 Earthenware 1 14 177 Pot Late light-fired 1550 1750

Earthenware 2 114 185 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 98 186 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 51 187 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 30 188 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1700 Earthenware 1 12 189 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 32 190 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 25 192 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 2 284 193 Pot Late greyware Unsourced, late redware 1500 1850 Earthenware 3 24 195 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 1 14 196 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 3 35 197 Pot Late greyware Jydepots 1550 1850 Earthenware 1 28 198 Dish Late redware Unsourced, late redware 1600 1750 Earthenware 1 7 201 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 4 249 204 Pot Late greyware Jydepots 1550 1850 Earthenware 4 177 205 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 Earthenware 2 116 210 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 26 211 Pot Late redware Unsourced, late redware 1550 1700 Earthenware 1 8 212 Bowl Late redware Unsourced, late redware 1550 1750 Earthenware 2 64 213 Dish Late redware Unsourced, late redware 1550 1800 Earthenware 1 13 215 Pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 133 216 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 91 217 Stjert pan Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 25 219 Stjert pot Late redware Unsourced, late redware 1600 1800 Earthenware 1 34 221 Pot Late redware Unsourced, late redware 1500 1800 211 11835

Faience 1 3 5 Dish Dutch faience 1650 1725

Faience 1 20 134 Bowl European faience Unsoruced European faience 1600 1770 Majolica 1 11 135 Dish Dutch majolica 1600 1750

118

Majolica 1 142 150 Dish Dutch majolica 1600 1675

Majolica 1 19 175 Dish Dutch majolica 1600 1775

Stoneware 1 5 12 Ointment jar German stoneware German stoneware, undefined 1600 1800 Stoneware 2 67 13 Jug German stoneware Frechen 1500 1875 Stoneware 3 20 41 Mug/jug German stoneware Westerwald 1600 1750 Stoneware 1 17 45 Bottle German stoneware 1500 1850

Stoneware 2 680 133 Jar German stoneware German stoneware, undefined 1600 1800 Stoneware 1 10 178 Mug/jug German stoneware 1600 1700

Stoneware 1 14 220 Jar German stoneware 1600 1800

I alt 438 24678

119