D E N S K a N D in a V Is K E K R Im I
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DEN SKANDINAVISKE KRIMI vilke fællestræk har skandinaviske krimier? Hvorfor er de interessante både for et nordisk publikum og for et inter- nationalt? Er der bestemte, typiske træk i deres samfunds- forståelse, deres fremstilling af mandlige og kvindelige karakterer, i deres reception og funktion? Den skandinaviske krimi er bredt eksponeret via flere medier – som bog, på film, som tv-serie, som computerspil og på diverse hjemmesider på internettet. Tilstede- værelsen i det ene medie forstærker interessen i det andet. Nor- diske krimier oversættes og eksporteres som aldrig før, og en hel turistindustri udfolder sig med krimier som omdrejningspunkt. An- tologien stiller skarpt på karakterer, steder og genrer. På film- og Gunhild Agger og Anne Marit Waade (red.) BESTSELLER OG BLOCKBUSTER tv-produktion. På tværmedialitet og oplevelsesøkonomi. Det sker ud fra konkrete eksempler – fra Henning Mankell og Stieg Larsson Gunhild Agger og til Torpedo, Anna Pihl og Forbrydelsen. Anne Marit Waade (red.) NORDICOM Nordiskt Informationscenter för Medie- och Kommunikationsforskning Göteborgs universitet Box 713, SE 405 30 Göteborg Telefon +46 31 786 00 00 | Fax +46 31 786 46 55 www.nordicom.gu.se | E-post: [email protected] NORDICOM NORDICOM Den skandinaviske krimi Den skandinaviske krimi Bestseller og blockbuster Gunhild Agger & Anne Marit Waade (red.) NORDICOM Den skandinaviske krimi Bestseller og blockbuster Gunhild Agger & Anne Marit Waade (red.) ISBN 978-91-89471-92-4 © Författarna och Nordicom 2010 Nordicom Göteborgs universitet Box 713 SE 405 30 Göteborg www.nordicom.gu.se Omslag: Daniel Zachrisson Omslagsfoto: Lars Høgsted Tryck: Litorapid Media AB, Göteborg, 2010 ISO 14001 Indhold Forord 7 I Skandinavisk krimi og krimiforskning Gunhild Agger & Anne Marit Waade Introduktion. Skandinavisk krimiproduktion og krimiforskning 11 Gunhild Agger Krimi med social samvittighed. Skandinavisk krimifiktion, medialisering og kulturelt medborgerskab 19 II Skandinavisk krimi – Karakterer, steder, genrer Karen Klitgaard Povlsen Anna Pihl – Mor(d) på Bellahøj Politistation 37 Michael Tapper Hans kropp – samhället självt. Manliga svenska mordspanare på ålderns höst. Kommissarie Jensen, Martin Beck, Kurt Wallander och Van Veeteren 49 Anne Marit Waade Små steder – store forbrydelser. Stedspecifik realisme, provinsmiljø og rurale landskaber i skandinaviske krimiserier 63 Audun Engelstad Kriminalfortellingen på tv – Formater og dramaturgi 79 Gunhild Agger Krimithriller, melodrama og bestseller. Stieg Larssons Millennium-trilogi 91 Peter Kirkegaard A Fucking Tragedy – Krimien som vor tids tragedie? Arne Dahls Europa Blues og Jan Arnalds Övervåld 109 III Film- og tv-produktion, tværmedialitet og oplevelsesøkonomi Olof Hedling Historien om ett brott. Kriminalfilmsserier som regionalt och panskandinaviskt mediekoncept 129 Hanne Bruun På vej mod multiplatformkonkurrence. Tv-produktionsvilkår i forandring i Danmark 145 Kjetil Sandvik Tv-fiktion som tværmedialt oplevelsesdesign. Livvagterne og CSI som eksempler 157 Carina Sjöholm Wallanderland. Film- och litteraturturism i Ystad 173 IV Branchen har ordet Anneli Høier Marked for skandinavisk krimilitteratur? Oplæg præsenteret på seminaret Skandinavisk krimiindustri i Ystad 2.-3. juni 2008 189 Lynge Agger Gemzøe Vi har førertrøjen! Interview med producer Sven Clausen i DR om den danske tv-krimi 195 Anne Marit Waade Fra bestseller til blockbuster. Interview med producent Ole Søndberg, Yellow Bird 205 Forfattere 213 Forord Denne antologi er den første større, samlede manifestation af det forskningspro- jekt, ”Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien”, der blev igangsat i Danmark i 2007, bevilget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (se www. krimiforsk.aau.dk). Projektets afgrænsning til det bevidsthedshistoriske begreb Skandinavien skyldes, at hovedvægten ligger på, hvad der foregår i Danmark, Norge og Sverige, mens f.eks. Finland og Island, der også er interessante ud fra et krimisynspunkt, kun inddrages perifert. Denne antologi beskæftiger sig primært med fiktion og inddrager kun sporadisk kriminaljournalistik (der vil blive belyst i andre sammenhænge). Initiativet til antologien blev taget i forbindelse med et seminar, afholdt i Ystad d. 2.-3. juni 2008 under temaet ”Skandinavisk krimiindustri”, hvor forskningspro- jektet ”Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien” stod som hovedarrangør. Med seminaret ønskede vi at sætte fokus på den skandinaviske krimiindustri i bred forstand – på produktion af romaner, film og tv-krimier og interaktionen mellem medierne, på produktions- og markedsforhold og den skærpede kom- mercialisering og konkurrence. Seminarets oplæg er omarbejdet til antologien, og disse er suppleret med nye relevante bidrag og interviews. Alle videnskabe- lige artikler har været underkastet ekstern kollegabedømmelse. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de eksterne bedømmere, hvis kritik har givet anledning til både grublerier, selvransagelse, diskussioner, for- bedringer og totale revisioner. Dermed har de medvirket til at højne niveauet. Vi vil også takke studentermedhjælper Kenneth Søndergaard Damsgaard, stud. mag. Lynge Agger Gemzøe og forskningssekretær Kirsten Gammelgaard Poulsen for deres indsats. Endelig vil vi takke direktør for Nordicom, professor Ulla Carlsson og Karin Poulsen for et godt samarbejde om bogen. Aalborg og Aarhus, februar 2010 Gunhild Agger Anne Marit Waade 7 I Skandinavisk krimi og krimiforskning Introduktion Skandinavisk krimiproduktion og krimiforskning Gunhild Agger & Anne Marit Waade Hvilke fællestræk bevirker, at det er meningsfuldt at tale om begrebet ’den skandinaviske krimi’? Og hvorfor er den interessant både for sit nationale publikum, et fællesnordisk publikum og i stigende grad et internationalt? Et signalement af den aktuelle interesse for den skandinaviske krimi kan medvirke til at besvare disse spørgsmål og dermed forklare og begrunde de synsvinkler, som præsenteres i denne antologi. Det er påfaldende, at den skandinaviske krimi er bredt eksponeret og debat- teret via flere medier: som bog, på film, som tv-serie, som computerspil og på diverse hjemmesider på internettet, og at det ene medie forstærker det andet. Med jævne mellemrum protesterer den traditionelle kulturelle offentlighed over såvel eksponeringen som kvaliteten. I sommeren 2008 kritiserede Leif G.W. Persson Camilla Läckbergs romaner for at være triviallitteratur og gav dermed startskuddet til endnu en debat om krimiens stilling i populær- og kvalitetslit- teraturen. Under overskriften ’Damekrimiernes rædselsregime’ (Information d. 2.1.2009) fortsatte debatten i Danmark. Trods diverse stormløb anmeldes kriminallitteratur, film og tv-produktioner i langt højere grad end tidligere både i avisernes bogtillæg og løbende i kulturstoffet; de indgår således i den kulturelle offentlighed med større vægt end tidligere. Såvel bøger som film og tv-serier bliver desuden diskuteret på internettet, både i brede og snævre fora. Salgs-, låner- og seertal viser, at der er et læsende, seende og diskuterende publikum til mange forskellige slags skandinaviske krimier i mange forskel- lige udgaver og i forskellige medier. Hvor udviklingen ellers går mod større specialisering i segmenter og individuelle præferencer, tenderer krimien mod at overskride traditionelle barrierer, bestemt af køn, generation og socialgrup- petilhørsforhold. Der er desuden national såvel som international interesse for krimien. Set fra en skandinavisk synsvinkel har forholdet mellem produkti- onscentrum og periferi ændret sig. Skandinavien har længe importeret meget fra især UK og USA. Men i dag udgør Skandinavien også et vigtigt produkti- onscenter, der kan eksportere både bøger, film og tv-serier. 11 GUNHILD AGGER & ANNE MARIT WAADE Forskning i krimifiktion Som genre er krimien opstået i 1800-tallet og dermed forholdsvis ung, og kri- miforskningen er endnu yngre. Helt overordnet har den dominerende interna- tionale forskning traditionelt fokuseret på krimien ud fra to indbyrdes sammen- hængende synsvinkler: en medietilgang og en genretilgang (fx Malmgren 2001, Scaggs 2005). Ofte kombineres begge med en bredere tilgang, hvis nøgleord er kultur og samfund, og som belyses ud fra tekstanalyser såvel som analyser af reception (fx Brunsdon 2000, Hermes 2005, Nestingen 2008). Tværgående i forhold til medier og genrer er begrebet om serialitet, der i krimien lader til at være hvis ikke et ubetinget krav, så dog en fordel for salgs- og seertal – uanset medie. Serialitet kan både foregå i det samme medie og i adaptioner på tværs af medier. Krimiforskningen har ofte inddraget analyser af det afsluttede produkt, dets relation til genre, medier og æstetik. Den aktuelle udvikling rejser imidlertid en række spørgsmål, der handler om, hvad der sker, når det oprindelige produkt vandrer fra det ene medie til det andet – eller de andre. Hvilke medieprodukter og hvilken mediekultur skaber det – og hvilket forhold til samfundet? Et nyt element i denne tilgang er, hvad den stigende medieformidling og det, man kan kalde den strategiske medierettethed, betyder – et forhold, begreber som mediering og medialisering kan bidrage til at belyse. Den orientering, vores eget projekt er udtryk for, er en vending mod det tværgående inden for såvel forholdet mellem fakta-fiktion som mellem medier og kultur. En del af denne brede orientering er indsigten i nødvendigheden af at inddrage analyser af produktionssektoren, dens vilkår og arbejdsformer, og receptionen hos publikum og kritikere – sat i relation til den mediekulturelle kontekst. Gennem