NEWSGERRIGE BØRN?

DR Ultra Nyt i børnekulturelt perspektiv

Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning, Processes and Multimedia

§9 Masterafhandling Master’s Thesis

Maria Bruun Eksamensnummer: 311812 Antal typeenheder: 73.637 Vejleder: Herdis Toft

Må gerne offentliggøres Indhold

1. Abstract 1 1.1 Indledning 2 Problemformulering 2 1.2 Baggrund 3 1.3 Form og opbygning 4 2. Metode 5 Valget af informanter 6 Mindmaps 8 Fravalg 8 2.1 Teoretisk grundlag 10 Det komplekse kulturbegreb 12 Legeteoretisk afsæt 13 Karnevalisme teori 14 Medialisering 15 3. Definition af Ultra Nyt 17 Hvad er nyheder? 17 Hvor er nyheder? 17 Hvorfor skal børn have ’nyheder for børn’? 18 Kanaldeling 19 Ultranyt.dk 20 Bekymring og interesse – om Børnerådet og Børnekonventionen 21 Opsamling 23 4. Analyse del 1: Interviews 24 Interview 1 – ”før Ultra Nyt” 24 Om nyheder generelt 24 Om nyheder for børn 25 Om formatet på børnenyheder 27 Om dem selv 28 Tanker om skolen 29 Tanker om leg 29 Opsamling 30 Analyse interview 2 – ”med Ultra Nyt” 30 Identifikation i mobbehistorierne 31 Sydfyn Style 31 Projekt 33 Dyr er kedelige 34 Karnevalistisk træk 34 Opsamling 34 4.1 Analyse, del 2: Karneval og demokrati 36 Delkonklusion 42 5. Konklusion 45 5.1 Perspektiv 48 Litteratur 50 Bilagsmateriale Forældre/barn tilladelse Grundspørgsmål Mindmaps Transskription af interviews Screendumps fra Ultranyt.dk Projektmodningsbrev samt uddrag af mailkorrespondance

1. Abstract

This master’s thesis examines Ultra Nyt (Ultra News), a news program for children on the TV channel DR Ultra. Ultra Nyt was first broadcast on 4th March, 2013. Through qualitative interviews with three children and subsequent analysis the aim is to explore how children experience the news phenomenon in general as well as the form and content of the show. The theoretical approach to the thesis is a pragmatic one and the understanding of children’s culture is based on various theories of childrens’ play and a carnivalesque perspective. The central premise of Ultra Nyt is one of democratic participation and has its origin in the UN Convention on the Rights of the Child. The target audiences for the show are children but it is necessary to acknowledge that Ultra Nyt also functions as an educational tool. This paper concludes that children show varying levels of interest in the news broadcasts. But regardless of the degree of interest, it identifies two distinct types of news that are significant in relation to informal learning processes. In extension of the children’s interest in news with a relational or carnivalesque approach this paper demonstrates how to cultivate these informal learning processes. This naturally happens by embracing children’s play culture and when this is genuine, it engenders involvement and thereby a personal interest which is an essential link to reflexivity. Through reflexivity ownership is created which begins the informal learning process. With this insight further work must examine how a non-relational or –carnivalesque approach to news can engage children.

1 1.1 Indledning

Min første umiddelbare interesse blev vakt, da jeg i efteråret 2012 hørte, at DR lagde planer om at sende nyhedsudsendelser til børn. Nyhedsværdien i sig selv var stor, og jeg begyndte at forfølge udviklingen. Dermed blev min tænkning konstant stimuleret, for hvorfor er der eller hvem har brug for nyhedsudsendelser til børn?

Spørgsmålene blev ved at stille sig i kø; hvor kom ønsket fra, hvilket syn på børn var gældende, hvad skal børn bruge det til, er det leg eller undervisning, hvad er målet og formålet, har børn lyst til at se det osv. Et hidtil voksent format med indhold henvendt til voksne, nu serveret i en børneudgave. Umiddelbart et ønske om at delagtiggøre børn i verden omkring dem, men måske også et ønske om at børn lærer heraf?

På den ene side så jeg børnene, deres opfattelse og brug eller ikke-brug af nyhederne; børns egen kultur og på den anden side de voksne; politisk beslutning, programpolitik, kanaldeling; den voksne forståelse af børnekulturen. Men i høj grad også et demokratisk rum for videndeling mellem børn og voksne, og måske et mulighedsrum for uformelle læreprocesser.

Nyheden om nyhederne måtte undersøges nærmere, for den var på ingen måde en fuldbyrdet eksistens, men en del af et meget større billede.

Det bragte mig frem til følgende problemformulering:

Ud fra en pragmatisk kulturel vinkel ønsker jeg at undersøge følgende fra et forskningsperspektiv;

. Hvilke hensyn er der taget til børn i DR's nyhedsudsendelser for børn; pædagogiske, æstetiske, kulturelle, læringsmæssige eller andre? . Er nyhedsudsendelserne rum for uformel læring? Og parallelt hermed . Hvilken rolle har nyhedsudsendelserne i børns hverdagsliv og legekultur?

2 1.2 Baggrund

Min tilgang til denne afhandling udspringer af en baggrund dels som børnebibliotekar gennem 14 år, dels som projektleder på udviklingsprojektet Live fra Ramasjang på hele landets børnebiblioteker1 og ikke mindst som masterstuderende i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser.

Processen har varet ca. 8 måneder fra den første spirende tanke til den færdige afhandling. Det vil sige, at jeg i december 2012 startede den første indledende fase, hvor det overordnede tema for afhandlingen blev fastsat, nemlig Ultra Nyt – nyheder for børn på DR’s nye kanal for de 7 til 12 årige børn. Næste fase, tiden ”før Ultra Nyt”, forløb over januar og februar 2013 og blev benyttet til den første indsamling af mit forskningsmateriale, min empiri samt den første bearbejdning heraf. Den tredje fase, tiden ”med Ultra Nyt”, blev ligeledes brugt til indsamling af empiri og bearbejdning. De sidste måneder er det samlede materiale blevet analyseret. I processens første faser var jeg ansat i DR som projektleder og således inspireret og påvirket af, hvad der foregik omkring mig.

1 Se evalueringsrapporten fra projektet i Kulturstyrelsens projektbank her

3 1.3 Form og opbygning

Udgangspunktet for nærværende afhandling er empirisk materiale indsamlet over ca. 4 måneder. Arbejdet er således forskningsbaseret, og analyser og diskussioner tager afsæt i denne kvalitative empiri.

Afhandlingen har fem dele. Første del består af abstract, indledning, problemformulering og baggrund.

Anden del indeholder diskussion af metodevalg samt teoretisk grundlag.

Tredje del omfatter en definition og analyse af Ultra Nyt på DR Ultra. Hvad er det, hvorfra kommer behovet/ønsket osv., hvor konteksten er børns digitale medievaner.

Fjerde del er mine analyser af den indsamlede empiri; analyse af ”før Ultra Nyt”’ interviewet og analyse af ”med Ultra Nyt” interviewet, som løbende vil blive sammenholdt med mit teoretiske grundlag. I denne fjerde del kontekstualiseres analysen med perspektiver på uformelle læreprocesser.

I femte og sidste del findes konklusion og perspektiv.

Del 3 og 4 afrundes med opsamlinger, del 4.1 med en delkonkonklusion.

Afslutningsvis findes litteraturhenvisninger samt bilag.

Vedlagt den fysiske udgave af nærværende masterafhandling er cd med empirien til validering.

4 2. Metode

Etymologisk stammer ordet metode fra det græske méthodos og det latinske methodus, hvor meta betyder efter eller hen til, og hodos betyder vej. Altså er metoden vejen hen til (noget). Hvilken vej jeg vælger har betydning for mit resultat. Da målet er at opnå viden om børns syn på Ultra Nyt, er en blanding af det kvalitative interview og en narrativ metode min tilgang, for via denne vej at komme tæt på børns egen kultur. Det hænger i nogen grad sammen med, hvad jeg vil komme ind på senere i afhandlingen, nemlig FN’s Børnekonvention, om demokrati og inddragelse, om at give børn lov til at udtrykke sig og at høre børn. Imidlertid må det understreges, at der uanset tid og sted, vil være ulige magtforhold mellem barn og voksen, mellem interviewer og interviewede. I et forsøg på at opveje dette, har jeg interviewet flere børn ad gangen. I det første interview 2 børn og i det andet 3 børn. Børnene kunne både bruge hinanden som støtte, men også som ’refleksions-partnere’, forstået på den måde at børnene kunne supplere og inspirere hinanden til nye vinkler, og dermed opnå større refleksion i interviewet. Før begge interview har børnene været i skole og klub. Alt det der er foregået i løbet af dagen, i samspil og modspil, har selvfølgelig betydning for, hvordan interviewet forløber, men vil ikke blive yderligere behandlet her. Det er væsentligt at pointere at konteksten er betydningsfuld, og derfor er denne afhandling, som enhver anden, konstruktivistisk i sit udgangspunkt: Den er sandheden set herfra, hvor jeg står og ikke et entydigt billede, altså ikke Sandheden, men mit billede af sandheden, billeder af sandheden. En kontinuerlig metarefleksion over min forskningsproces, hvordan jeg har interviewet børnene, hvordan jeg har tolket det, er fuldstændig basal. Min forforståelse, mit blik, min tænkning har afgørende betydning for min dataproduktion. Der er ingen rigtige løsninger, men muligheder med forskellige konsekvenser. Derfor er refleksionen mit vigtigste redskab. ”Refleksion er at tage ansvar for fremtidige konsekvenser af nutidige handlinger”2

Målet er at nå en indsigt i børns perspektiv gennem kombinationen af mit empiriske materiale og mit teoretiske grundlag.

2 Dewey, John (1980): Uddannelse og demokrati, s. 163

5 Derfor har jeg foretaget 2 kvalitative interviews, samt observeret ved en ”se-ning” af programmet.

Valget af informanter Til det første interview har jeg valgt to børn, som jeg har et indgående kendskab til; min søn og en af hans bedste kammerater. Til det andet interview er inviteret yderligere en kammerat, som jeg kun kender lidt.

Der er åbenlyst både fordele og ulemper ved at vælge børn jeg kender, men fordelene vejer tungest. Vigtigt er det, at børnene er trygge ved mig og tør sige deres mening uden tøven. På denne måde har jeg på forhånd befundet mig i felten, været en del af børnenes hverdagsliv i mange år, og er ikke en fremmed, der først skal til at tilegne sig kulturen3. Det samme gør sig gældende i det forhold, at de kender hinanden indbyrdes. Forældrene er på forhånd informeret om interviewet, og børnenes fornavne vil forekomme i afhandlingen efter aftale med både børn og forældre4. De punkter jeg nævner som positiv begrundelse for at bruge børn jeg kender, kan uden problemer vendes rundt til at virke modsat. At jeg har befundet mig i felten i mange år, gør mig blind for det der rør sig, børnene kender mig, og ved at jeg har brug for disse interviews til at gøre mit arbejde. De ved i nogen grad, hvad jeg mener og tænker og deres svar vil måske afspejle dette. Omvendt, interviewer jeg børn som jeg ikke kender, vil der måske være en tendens til en lukket og utryg atmosfære og mindre grad af refleksion undervejs.

Før vores første interview i februar 2012 vidste børnene kun meget lidt eller slet intet om mit afhandlingsarbejde. De var ikke på forhånd informeret om mine spørgsmål, kun om det overordnede, brede tema; tv og nyheder. På det tidspunkt var jeg ansat i DR Ramasjang, hvilket børnene var ganske meget bevidste om. Jeg var meget opmærksom på min rolle især på dette

3 Gulløv, E. & Højlund (2003): Feltarbejde blandt børn 4 Se bilag, forældre/barn godkendelse

6 tidspunkt, da Ramasjang ofte vækker stor interesse blandt børn. Igen er det en fordel, at jeg i informanternes øjne er mere ”mor” og knap så meget ”DR Ramasjang”.

Jeg havde planlagt en række spørgsmål til det første interview, som jeg brugte til at komme nærmere et børneperspektiv5.

Forud for andet interview, ser vi sammen en Ultra Nyt udsendelse6. Helt overlagt har jeg ikke forberedt for mange spørgsmål, for på den måde ikke at styre interviewet i en bestemt retning. Det interessante er at se og høre, hvad de siger, uden at jeg nødvendigvis har spurgt om det. Jeg håber, at jeg i en vis udstrækning kan være deltagende observatør i interviewet og lade børnene styre retningen, selvfølgelig med emnet Ultra Nyt for øje.

Alberte er meget stille gennem hele det andet interview, og de fleste af hendes udsagn går på at erklære sig enig med Mikkel. Heri opstår dilemmaet med konteksten. Først efterfølgende bliver jeg opmærksom på, at der nok har været nogle spændinger mellem de tre børn. Jeg hverken kan eller skal forfølge det her, men senere på dagen siger Mikkel, at de to andre ikke er bedste venner, så ”næste gang er det nok bedst at du lige spørger mig, hvem der er bedst at interviewe”. Jeg har ikke i høj nok grad været opmærksom på børnene som eksperter i eget liv og derfor, interessant nok, ikke taget højde for inddragelse i denne fase.

Begge interviews er optaget og siden hen transskriberet7. Det er gjort ud fra ønsket om at analysere det sagte efterfølgende, da dette umuligt kan gøres undervejs. Ytringer, pauser osv. har betydning for den samlede analyse8. Det er et uvurderligt værktøj at have det transskriberede interview, da det modsat det fysiske interview, ikke er en begrænset begivenhed. Med det transskriberede kan jeg grave ned, og analysere dialogen.

5 Se bilag, grundspørgsmål 6 Via dette link kan den pågældende nyhedsudsendelse ses: Ultra Nyt d. 30. maj 2013 7 Se begge interview i deres fulde længde i bilag. Vedlagt er også cd til aflytning 8 Kvale, Steiner (2009): Interview – introduktion til et håndværk

7 Det første interview foregik i mit køkken og varede ca. 11 minutter. Det var på mange måder en uformel ramme; det hjemlige kombineret med vingummi og saftevand9.

Det andet interview var af praktiske årsager henvist til lidt mere formelle rammer. På den planlagte interviewdag nummer to var jeg uden internetforbindelse, og vi kunne derfor ikke se programmet på nettet. Dette var også et praktisk krav, da børnene skulle være hjemme før aftensmad, og derfor var det ikke muligt at se den direkte udgave af Ultra Nyt kl. 18.00. Køkkenet blev altså skiftet ud med et mødelokale på det lokale bibliotek. Her så vi først Ultra Nyt fra torsdagen 3 dage tidligere, og bagefter talte vi om programmet. Fordi rammen var skiftet ud, blev interviewet mere formelt. Interviewet varede ca. 13 minutter.

Ingen af de tre børn havde selv bedt om at blive valgt som informanter, men vi havde afstemt forventninger og underskrevet en kontrakt, og dermed indgået en fælles aftale om forløbet10. Som Gulløv skriver, er det vigtigt, at aktørerne ”(…)etablerer enighed om, hvad den lokale opgave er og hvilke regler der gælder i et bestemt møde”11. To børn er 9 år og en er 10 år og befinder sig dermed midt i målgruppen for DR’s Ultra Nyt, som er 7 til 12 år.

Mindmaps Undervejs har jeg benyttet mig en del af mindmaps. Det har været en god måde at skabe overblik, samt at få øje på sammenfald, nye vinkler osv. I bilagsmaterialet12 er et par af disse mindmaps, som illustration på, hvordan processen har forløbet.

Fravalg I de første måneder af processen valgte jeg at lave en spørgeskemaundersøgelse på en skole. Spørgeskemaet sendte jeg efter aftale med skolelærer og skoleledelse ud via skoleintra til alle 2., 3., 4. og 5. klasser. Ønsket var at få et kvantitativt billede af samme spørgsmål, som de

9 I modsætning til i skole, institution eller andre offentlige rum: Gulløv, 2006, s. 133 10 Ibid. 11 Ibid. S. 134 12 6 mindmaps er medtaget, se bilag

8 kvalitative interviews skulle give mig. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt som mail, og var på den måde både frivillig og anonym. Spørgeskemaet skulle gennem en forælder for at komme til barnet, da den var sendt til forældremailen, og jeg kunne derfor ikke med sikkerhed vide, at det var børn der havde besvaret skemaerne.

Jeg modtog 40 besvarelser. Ideelt set kunne jeg have modtaget omkring 200 svar, og det havde jeg regnet med. Da besvarelsesprocenten efterfølgende viste sig at være relativt lav, satte det andre tanker i gang hos mig. Nemlig at kvalitative interviews med efterfølgende dybdegående analyse ville give mig et anderledes nuanceret billede.

Jeg kunne vælge at gå i dybden med spørgeskemaerne, men vælger i stedet at holde mit fokus på interviewene. Valget er desuden truffet ud fra den betragtning, at det på ingen måde er muligt, som i det kvalitative interview, at forfølge interessante udsagn. Spørgeskemaet er låst og i en vis grad uinteressant i forhold til mine interviews, hvor jeg opnår ny, uplanlagt viden. Spørgeskemaundersøgelsen er derfor ikke vedlagt i bilagsmaterialet, men kan selvfølgelig rekvireres hos undertegnede, hvis ønsket opstår.

9 2.1 Teoretisk grundlag

Børn er på dagsordenen. Det er der intet nyt i, de har været det siden barndommens fødsel, siden barndommen som en særlig alder begyndte at blive udskilt. Med Ariès13 blev det tydeliggjort, at barndommen er tæt forbundet med den måde familiemønsteret har udviklet sig på. Med paradigmeskiftet14 udviklede der sig et dobbeltsyn på barnet, der på den ene side var et romantiserende15 billede af barnet som rent og uskyldigt, nærmest guddommeligt og på den anden side ufærdigt, tomt og næsten djævelsk, i hvert fald syndigt. Her kommer opdragelse og skole ind i billedet, og er samtidig med til at gøre linjen mellem barn og voksen fuldstændig klar. Op gennem 1800- og 1900-tallet kommer opmærksomheden omkring børns læring mere og mere i fokus, og den uformelle læring bliver udskiftet med en rammesat indlæring. Ligeledes kom legen i fokus som modstykke16. I 1900 er Ellen Key17 foregangskvinde til opfattelsen af barnet som fundament for det voksne menneske. Dewey18 følger hende et stykke af vejen. John Dewey opererer som den første med vækstbegrebet som kulturbegreb. Det betyder at han ser livet som vækst og nøgleordet er livslang læring, fordi alle stadier af liv er lige sandt. Uanset alder, er vi under konstant udvikling, konstant vækst19. Alle livsfaser er på samme tid kim, frø, spire, ung og gammel. Alle livsfaser har noget at lære hinanden og lære af hinanden. Et samfund der er udviklingsorienteret20 og progressivt anskuer alle forskelligheder som værdifulde, fordi der i samspillet vækstes, og opfatter derfor ikke barn og voksen komparativt. Vækstmuligheden ligger i potentialet til at udvikles.

Derfor er det ikke et enten eller – det er et både og set i forhold til beings eller becomings21 begrebet. Vi er både beings og becomings. Især børn er gode til at leve i nuet, hvilket er en egenskab som ”faciliterer” lysten til at lære af livet selv.

13 Ariès, Philippe (1982): Barndommens historie. Se også Ambjörnson 14 Juncker 15 Rousseau, Jean-Jacques (1762): Émile 16 Se fx Fröbel m.fl. 17 Key, Ellen (1902): Barnets aarhundrede 18 Dewey 19 Ibid. s. 70 20 Ibid. s. 318 21 Juncker, Beth (1998): Når barndommen bliver kultur m.fl.

10 Stadig er der forskel på barnet og den voksne, og denne forskel skal benyttes til at kontekstualisere børns evner og aktiviteter i en udviklingssammenhæng. Den viden som individer gradvist tilegner sig, vil konstant fungere som springbræt til ny læring, ny viden.

Alternativt kan børns kultur tredeles i begreberne for, med eller af børn22: denne model beskriver kultur af børn, kultur med børn og kultur for børn; børns egne fortællinger og udtryksformer overfor udvekslingen eller samværet mellem barn og voksen igen overfor kulturprodukter lavet til børn. Modellen er meget egnet til at skabe et kulturelt (og pædagogisk) overblik over konteksten. Men samtidig med at tredelingen kan hjælpe til at se og forstå, kan den også spænde ben for den konstante kombination af kategorierne. Det er med andre ord et spørgsmål om kultur. Den måde hvorpå børns kultur opfattes og i nogen grad i forhold til den voksne kultur.

Paradoksalt er det at legen i sin tid blev skilt fra undervisningssituationen til, at der i dag er stor opmærksom rettet mod den læring, der sker gennem legen, den uformelle læring. Mange teoretikere har for længst slået fast at det er gennem leg, både kognitivt og æstetisk, at mennesker udvikler sig23.

Carsten Jessen skriver ”uden udveksling af viden, ingen kultur og ingen kulturel udvikling”24 og lægger sig dermed i kølvandet på Geertz25 som påpeger kulturens rolle for mennesket. Kulturen som den, der former os, underforstået forskellige måder at lære på samt måder at udveksle viden på.

Dewey mener, som før omtalt at vi kun lærer gennem leg, at legen er interaktion i en vækstkompetence situation26.

Interaktionen er til stede fra en ganske tidlig alder. Stern27 peger på, at evnerne til at indgå i lærende fællesskaber og videndele etableres i de første år af barnets liv. Derfor må barnet ses

22 Flemming Mouritzen 23 Piaget, Dewey, Bateson, Jessen m.fl. 24 Jessen, 2001 25 Geertz, Clifford 1973 26 Lægger sig op ad Batesons teori om framing

11 som en naturlig ressource på viden- og læringspotentiale. Men - man lærer ikke ved den blotte aktivitet, men gennem handling og refleksivitet, dialog og interaktion.

Refleksion og gøren er afgørende for en uformel eller æstetisk læreproces. Altså ikke learning by doing men interaktion, som kræver at en oplevelse indoptages og reflekteres over efterfølgende. Der er der en æstetisk læreproces. Individet gør oplevelsen til en æstetisk oplevelse28.

Derfor vil jeg senere (kap. Analyse, del 2: Karneval og demokrati) lade empiri og teori gå i klinch med hinanden for at få et mere nuanceret billede af refleksivitetens betydning. Det samme gør sig gældende i forhold til kultur som gøren29.

Det komplekse kulturbegreb Kultur som gøren hænger sammen med det pragmatiske, komplekse kulturbegreb.

Dette kulturbegreb fungerer både komplekst, performativt og refleksivt, og stammer fra blandt andre Anne Scott Sørensen30. Tidligere var kulturbegrebet koncentreret om kunsten, altså et snævert kulturbegreb, men i det 20. århundrede er der gradvist kommet større fokus på et bredt kulturbegreb. Det komplekse kulturbegreb forstår kultur i forhold til konteksten, og rummer både en snæver og en bred kulturforståelse. Det vil sige, at kultur både er noget vi er og noget vi har, samt noget vi kan eller gør.

I denne sammenhæng er fokus på gøren som repræsenterer det praktiske, ekspressive og refleksive, og som indgår i sociale relationer eller processer i konteksten viden eller magt, fx traditionel kulturformidling.

27 Stern, 1995 28 Dewey er den første der taler om interaktion mellem ’værk og publikum’ 29 Scott Sørensen, Anne m.fl. 30 Nye kulturstudier (2010)

12 Legeteoretisk afsæt Børn leger, og har altid leget. Voksne leger for den sags skyld også, det kommer blot til udtryk på anden vis. ”We all play occasionally, and we all know what it feels like”31. Sutton-Smith beskriver legen som kompleks, fordi vi alle kender følelsen, men er uenige i den teoretiske rammesætning om leg.

Huizinga’s teori fra 1960erne32 går direkte på, at vores kultur er grundlagt i leg33. Underforstået er det gennem legen vi, vores kultur, udvikles. For ham er legen udelukkende en frivillig handling. Uden frivillighed, ingen leg. Piaget34 har fokus på barnets læring, og ser derfor leg som billede på barnets udviklingsproces, barnets kognitive udvikling. Callois35 deler legen op i legekategorier; Agon (konkurrence), alea (chance), mimicry (imitation) og ilinx (svimmelhed). Disse kan kombineres dog ikke uhæmmet. Hvis fx. alea og ilinx sættes sammen, opstår der fare og en uønsket situation. Hos Callois kommer der ikke noget ud af legen, den er situationen.

Interessant i denne sammenhæng er at se nærmere på de karakteristiske træk som leg har. Leg betegnes oftest som fri og lystfuld, spøgende og spontan, inkluderende og stemningsskabende. Den er frivillig og lysten, engagementet og motivationen kommer indefra. Leg kan forstås som en social proces, hvor der læres gennem deltagelse i et socialt og kulturelt fællesskab. Flemming Mouritsen36 mener desuden at leg kræver gode legeegenskaber. Leg er en løbende tilegnelsesproces, hvor barnet konstant udvikler sig i en form for mesterlærer. Legen læres i leg.

I legen bliver der vendt op og ned på det hverdagslige, barrierer bliver nedbrudt, og parodien er af stor betydning. Med parodien tager børn kultur for børn, og gør den til kultur af børn. Gør den til deres egen, gør den til legekultur. På den måde viser børn sig som aktive kulturskabere modsat passive kulturforbrugere.

31 Brian Sutton-Smith, Brian (2001): The Ambiguity of Play 32 (Dansk udg.) 33 Huizinga, Johan (1963): Homo ludens 34 Piaget, Jean (2002/1972): Barnets psykologi 35 Callois, Roger (1958) 36 (1996)

13 I det følgende præsenteres Bakhtin's37 karnevalismeteori, som i høj grad kan kobles på legekulturen.

Karnevalisme teori Den russiske Mikhail Bakhtin (1895-1975) bevægede sig indenfor litteraturteori, sprogfilosofi, semiologi med meget mere, blandt andet kulturhistorie.

Bakhtin bruger ordet karnevalisme for den folkelige latterkultur og den groteske realisme38. Ifølge Bakhtin eksisterer der fire grundelementer i det middelalderlige karneval, hvor mennesker levede i et ligeværdigt fællesskab med både udvikling og forandring; universalitet, fest, frihed og ambivalens39. De er idealet, som kun udlevedes under karnevallet, og udgjorde på den måde et modsætningsforhold til den officielle kultur. Bakhtins karnevalisme teori udspringer herfra.

Universalitet refererer til karnevallets demokratiske grundtanke. Under karnevallet var alle lige. Der blev ikke skelnet mellem skuespillere og publikum, ligesom der heller ikke blev skelnet mellem høj og lav i samfundet. På den måde blev de eksisterende hierarkier opløst for en stund. Latteren der fulgte med karnevallet var også universel. Den var for alle, af alle og var på den måde symbol på ytringsfrihed og lighed. Latteren var dog ambivalent, da den samtidig blev brugt til at parodiere, fx klovner eller narre, som udstillede magthavere.

Festen er for Bakhtin et kulturelt fænomen. Karnevallet suspenderer hverdagen – sætter hverdagslivet i scene; der går leg i den. Bakhtin modstiller også karnevallet til de officielle, traditionelle fester. Den traditionsbundne hverdagslige kultur fejrer det der har været og det som er, modsat den karnevalistiske kultur som sætter det der kommer, forandring og fremtid, højest. Frihed er karnevallets verdenssyn. Her bliver den gældende kulturs normer og værdier sat i

37 Karneval og latterkultur (1965) 38 Ibid. 39 Ibid. s. 11

14 perspektiv. Det demonstreres i en venden-verden-hovedet. Udtrykket ses i den rolleleg eller rollebytning, der finder sted under karnevallet, og følgelig skaber en social ligeværdsfølelse. Karnevallet konkretiserer utopien om alle mennesker som ligemænd og -kvinder, og som følge heraf opstår et frit sprog, ubelastet af form og etikette. Det er sjofelt og nedsættende, men dog aldrig nedladende. Dette genskabende element er vigtigt, da det fører til ambivalensen:

Ambivalensen er en del af kernen i begrebet, da al denne parodiering både genføder og fornyer, samtidig med at den benægter.

Karnevalismens æstetiske udtryksform benævnes som grotesk realisme, og handler særligt om en overvægt af det kropslige samt degradering og pral. Kroppen bliver sat i spil og hylder det vulgære, det uskønne og det erotiske, med her tilhørende kropsåbninger og -funktioner. Bøvser, prutter osv. forherliger det jævne, det jordnære; kroppen.

Kort kan den karnevalistiske kultur beskrives således:

- demokratisk grundtanke om ligeværdighed - opløsning af hierarkier og udviskning af skel - degradering, satire og parodi - latter som symbol for ytringsfrihed - fokus på det kropslige og vulgære Væsentligheden og sammenfaldet mellem legens og karnevalismens træk vil blive yderligere behandlet senere40.

Medialisering Med i denne kontekst må tv som medie nødvendigvis berøres, da Ultra Nyt er en del af programfladen41. Tv er på ingen måde et nyt medie, og vil måske med tiden blive

40 Se kap. Analyse, del 2: Karneval og demokrati 41 Programflade defineres som ”tv- eller radiostations programlagte udbud af udsendelser” (kilde: denstoredanske.dk)

15 overflødiggjort af internet m.m. Tv-mediet er i dag en del af den medialiserede legekultur42 og må betragtes som et legeredskab, et legeremedie.

Det, der er værd at lægge vægt på her er, at tv i høj grad ikke er interaktivt som stort set alle andre medier, børn bruger og forbruger, fx tablets, spillekonsoller og smartphones. For børn er tv-mediet et legeremedie, det er underholdning og inspiration til leg, og må som andre legeredskaber bruges frivilligt, for at kunne betragtes som leg.

Der er ingen umiddelbar interaktion eller mulighed for at påvirke det der ruller over skærmen, andet end den magt der ligger i ’tænd og sluk’. Ses dette i forhold til medialiseringsbegrebet som samler mediernes betydning i kulturen, i samfundet og for individet, samt medieinstitutionerne som selvstændige aktører mellem andre aktører, institutioner og kulturer43, kan det se ud til at tv’et har sin helt egen niche.

Med ovenstående in mente er det tydeligt at fjernsynsprogrammet Ultra Nyt, placerer sig lige midt i det hele, og i det følgende vil jeg undersøge elementernes sammenhæng eller mangel på samme.

42 Johansen, Stine Liv m.fl. 43 Hjarvard, 2008

16 3. Definition af Ultra Nyt

For at forstå Ultra Nyt kræves en form for definition. Overordnet set er Ultra Nyt er en del af DR’s programflade og derfor et public service tilbud, og i kraft heraf også må ses som et tidstypisk billede af den verden vi lever i, af vores kultur.

Hvad er nyheder? Spørgsmålet om hvad nyheder er, er stort og omdiskuteret og er ikke i fokus her. Det der lægges vægt på her, er at Ultra Nyt forholder sig til de klassiske nyhedskriterier som er aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation44. Alle fem kriterier skal ses i forhold til modtageren/målgruppen. I dette tilfælde børn i alderen 7 til 12 år.

Hvor er nyheder? Nyheder er overalt. Fra vi vågner til vi går i seng bliver vi udsat – bevidst eller ubevidst – for nyheder. Nyheder om alt mellem himmel og jord. Alt fra elefanten i zoo som har født en unge til bombesprængning ved maratonløb i Boston. Fra glæde og forundring til bekymring og angst.

De fleste voksne har lært sig at sortere og lukke af, for det kan være svært at rumme alle nyheder fra verden der omgiver os. Vores verden i dag er i høj grad en medialiseret verden. Det betyder, at rigtig meget af det vi foretager os, foregår via elektroniske medier. Vi er så at sige online mere eller mindre konstant. Voksne som børn. Det giver os en høj grad af fællesskab. Alt er tilgængeligt nu og her for alle. En vinkel herpå er, at det kan være meget svært at skærme og tage hensyn til børn. For i samme grad som vores verden er medialiseret, er børns kultur medialiseret.

44 Kilde: Danmarks medie- og journalisthøjskole, De klassiske nyhedsværdier

17 Hvorfor skal børn have ’nyheder for børn’? I oktober 2010 skrev Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen et brev til den daværende Kulturminister, Per Stig Møller45.

Brevet var et begrundet ønske om, at der skulle etableres en platform, hvor børn kunne finde et nyhedstilbud særligt rettet mod dem selv. Altså nyheder for børn46. For Børnerådet handler det særligt om samfundstanken, og udgangspunktet var og er pragmatisk: nyhedsudsendelser til børn skal supplere al den information som børn udsættes for i hverdagen; nyheder der henvender sig til et voksent publikum. Holdningen er, at voksennyheder formidles på en måde, som børn generelt ikke har forudsætninger for at forstå. Ønsket fra Børnerådet var en genfortolkning til børn af nyhedskriterierne stadig med fokus på, hvad der er relevant; på sagens kerne.

Børnerådet ønsker at der ikke skal være grænser, ingen tabuer, for alle historier skal kunne fortælles, dog med et hensyn til barnet som seer/lytter, som igen ikke må være misfortolket omsorg. Kort sagt skal nyhedsudsendelser møde børnene, hvor de er og hjælpe børn med at forholde sig til blandt andet voldsomme nyheder.

En andel del af baggrunden for Børnerådets henvendelse til Kulturministeren, var mange henvendelser fra tvivlsomme og bekymrede voksne/forældre som ikke vidste, hvordan de skulle tackle mediernes fremstilling af voldsomheder i forhold til deres børn47.

Med erfaringer fra mange af vores nabolande, SuperNytt i Norge (siden 2010), Lilla Aktuellt i Sverige (siden 1993), Logo! i Tyskland (siden 1989), Newsround i England (siden 1972) osv. var budskabet, at Danmark bør vise børn samme respekt og opmærksomhed.

I perspektiv af ovenstående kan det se ud som om, at Danmark er håbløst bagud, når det kommer til produktionen af nyheder for børn, men faktisk er det ikke helt sandt. I 1969-1972

45 Læs brevet på Børneårdet.dk her 46Se mere om medieforliget på Kulturministeriets hjemmeside vedr. public service-aftaler

47 Telefoninterview med Flemming Schultz, kommunikationschef, Børnerådet

18 eksisterede der på DR Børnenes tv-avis48. Disse blev dog kun sendt 1 gang om ugen, men allerede for over 40 år siden, var der altså et ønske om at formidle nyheder i børnehøjde. Ændringer i programfladen, seertal og meget andet har haft betydning for at Børnenes tv-avis49 stoppede.

Kanaldeling En sag har altid flere sider, og denne er ingen undtagelse. Børnerådets henvendelse til Kulturministeren bliver en brik i medieforliget i 2010. I blandt andet Børnerådets årsrapport fra 201150 fremgår det, at der blev indgået en politisk aftale om udvikling af nyheder for børn som en del af public service-aftalen. Det medførte at DR kunne dele DR Ramasjang kanalen i to, så der kom et mere målrettet tilbud til børn; et til de mindre og et til de større. På DR Ramasjang syntes det ikke muligt at servere nyhedsudsendelser til børn, da målgruppen dækkede alle under 12 år. Det er det til gengæld på DR Ultra som er målrettet de 7 til 12 årige. I visse sammenhænge kaldes denne gruppe for tweens. Uanset hvad vi kalder dem, er de digitalt indfødte51. Det betyder at de aldrig har levet i en verden uden det digitale mediefællesskab. Som tidligere nævnt (jf. Hvor er nyheder?) eksponeres børn som voksne konstant for stort som småt fra den verden vi lever i.

Det særlige ved denne medialisering af børns kultur, er at de digitale medier i udstrakt grad indbyder til interaktion, som virker tiltrækkende fordi der er rig mulighed for at deltage aktivt, kommunikere uendeligt, netværke og lege i virtuelle fællesskaber. Det er netop en vigtig pointe at børnene ikke udelukkende er passive modtagere men i særdeleshed aktive medskabere af kulturen. I det perspektiv bliver Ultra Nyt’s hjemmeside et vigtigt greb for DR, da nyhedsudsendelser i fjernsynet på et bestemt klokkeslæt ligger langt fra børns medialiserede virkelighed og hverdagsliv.

48 1969-72. DR B&U blev oprettet i 1968 og allerede dengang var der stort fokus på at børn skulle have forklaring på verden omkring dem 49 Vemmer og Halloran 50 Kilde: Børnerådets årsrapport 2011 51 Schultz Hansen, Søren (2011): Årgang 2012

19 Ultranyt.dk Ultra Nyt’s hjemmeside er et vigtigt redskab for DR, derfor følger en kort og overordnet gennemgang af siden. Dog er fokus i denne kontekst stadig Ultra Nyt på tv. Dagen er valgt tilfældigt, da sitet alle dage i samme grad er et nyhedssite52.

Det første der møder brugeren (denne dag), er det, som forventes tiltrækkende på målgruppen: One Direction. Det næste er information om deres livretter.

Er det en nyhed? Hvilke eller hvilket nyhedskriterie(r) lever det op til af aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation? Denne nyhed ville nok aldrig være på forsiden er et ’voksent’ nyhedsmedier, men i en børnekulturel kontekst lever nyheden om One Directions livretter op til i hvert fald fire ud af fem kriterier.

Aktualitet fordi bandet er usandsynligt populært blandt børn og unge, og alt nyt om stjernerne er afgjort både aktuelt og væsentligt. Sensation er måske et stærkt udtryk, men at vide hvad idolet spiser on tour, er sensationelt at vide, da det skaber en nærhed, et bånd mellem idol og fan. Heri ligger også identifikationen.

52 Alle artiklerne kan læses i deres fulde længde på dr.dk/Ultra/ultranyt

20 Nyheden skaber nærhed i kraft af noget så jordnært som yndlingsmad. I artiklen kan man læse at stjernerne spiser spaghetti og Kelloggs. På sin vis banalt men det gør identifikationen mulig.

Hver dag ser forsiden anderledes ud, hver dag præsenteres dagsaktuelle nyheder og derfor vil ovenstående altid være et billede, en del af sandheden om sitet. Men ikke desto mindre et godt eksempel53.

Bekymring og interesse – om Børnerådet og børnekonventionen Børnekonventionen er FN’s konvention om barnets rettigheder. Børnekonventionen blev vedtaget i 1989 og udtrykker opbakning og enighed om, at børn i samme grad som voksne skal respekteres som individer54. Børnerådet i Danmark varetager direkte de i FN's konvention om barnets rettigheder beskrevne vedtægter og arbejder for, at konventionens tekst og hensigter indarbejdes i al lovgivning og praksis i alle samfundets sektorer55

For at forstå Børnerådets bevæggrunde deles årsagerne i to: bekymring og interesse:

Interesse Mål FN's Børnekonvention Børnerådet Bekymring Formål

53 I bilaget kan screan dumps ses fra hele sitet den pågældende dag 54 Retsinformation.dk 55 Citat: Børnerådets hjemmeside om forholdet mellem Børnerådet og Børnekonventionen.

21 Bekymring hænger tæt sammen med formålet: Bekymring er et udtryk for en ængstelse, oftest over nutidige eller kommende problemer, i dette tilfælde børns adgang til voldsomme nyheder i medierne.

Formålet er det, der er hensigten med Ultra Nyt. Ultra Nyt skal afhjælpe voksnes bekymring, og give voksne et håndteringsredskab, og samtidig er formålet at formidle nyheder i ’børnehøjde’.

Interesse hænger sammen med mål: Interessebegrebet56 stammer etymologisk fra imellem. Altså er interessen det, der forbinder to eller flere ting/mennesker som ellers er adskilt. I denne kontekst ses det som interessen mellem voksen og barn.

Målet er, hvad der på et særligt tidspunkt lægges mest vægt på, hvad der netop er det tidstypiske57 i vores kultur. Og allermest tidstypisk er i høj grad er en medialisering af kulturen.

Udvikling af social kompetence kan desuden ses som et mål. Jo større indsigt børn (og voksne) har i det fælles samfund, i den fælles kultur, des bedre grundlag er der for vedligeholdelse og udvikling af fællesskabet, af samfundet.

For 100 år siden skrev John Dewey, at jo mere civiliseret vores samfund bliver, des større bliver kløften mellem børns evner og voksnes bekymring. Ultra Nyt er udtryk for et ønske om at gøre denne kløft mindre. Et ønske som udspringer af forståelsen af børns kultur. Voksnes viden om børns kultur styrker bevidstheden om, at børn er aktive medskabere af deres liv, de indgår i læringsnetværk, at børns kultur er en deltagerkultur osv. Med andre ord tages børns kultur alvorligt og behovet for at inddrage dem som ligeværdige medborgere i et demokratisk samfund er tydeligt.

Ultra Nyt inddrager børn i det perspektiv at nyheder fra verden og samfundet gøres forståelige. Nyhederne bliver formidlet i et sprog der respekterer og anerkender børn.

56 Dewey, s. 145 57 Ibid. s. 129

22 Om den inddragelse Ultra Nyt og Børnerådet taler for skal gradbøjes, er væsentlig og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig forstås ved inddragelse. I en ægte inddragelse ligger nemlig implicit en angst for at opløse samfundets traditioner58. Dette uddybes yderligere senere.

Opsamling Ultra Nyt er mange ting. Det er en anderkendelse af børn som individer. Men det er også et pædagogisk redskab til voksne og et politisk projekt. TV indeholder et hav af programmer, som på den ene eller anden måde ønsker at lære børn noget. Det er der ikke noget nyt i. Det nye ligger i at nyheder er en rendyrket form for overlevering af information om samfundet, som nu målrettes børn. Den demokratiske tanke er også fremhævet, og hvis Ultra Nyt skal være en nøgle til inddragelse i samfundet og fællesskabet, skal ”inddragelse” undersøges nærmere.

58 Ibid.

23 4. Analyse, del 1: Interviews

I det følgende afsnit analyseres de to kvalitative interviews med børn omkring nyheder.

Det første interview kaldes ”før Ultra Nyt”, da det bevidst er foretaget inden børnene har haft mulighed for at se Ultra Nyt, altså før præmieren – launchen59 – af DR’s nye kanal for børn mellem 7 og 12 år; DR Ultra.

Det andet interview er optaget efter Ultra Nyt har været en del af programfladen i en tid, således at børnene evt. selv har set og måske opsøgt Ultra Nyt, inden vi i fællesskab ser en udsendelse og efterfølgende taler om den.

Begge interviews kan læses i deres fulde længde i bilaget. I afsnittet nedenfor inddrages de dele, analysen fokuseres på60. Vedlagt er også begge interviews på cd til validering.

Begge interviews er delt op i overordnede punkter for overskueligheden61.

Interview 1 – ”før Ultra Nyt”

Om nyheder generelt Disse to korte uddrag fra dialogen fortæller, hvordan børnene opfatter nyhedsudsendelser på tv generelt.

”M: Ja, så jeg så det lige en dag, og så æhm.. var det lidt interessant. Og meget kedeligt! I: (…)Hvorfor tror du det var kedeligt? M: Fordi voksne ser det og de er kedelige. (…) A: (…)når mine forældre spoler derover, men ellers er det ikke sådan en kanal jeg går hen på (…)

59 Mandag d. 4. marts 2013 60 I interviewene forekommer forkortelser for navne: A=Alberte, M=Mikkel, K=Aksel og I=interviewer (mig) 61 Alle citater er fra det transskriberede interview og kan ses i fuld længde i bilaget

24 A: Altså, jeg kan godt forstå det men nogen gange så er det sådan lidt. Nogen gange er det drabelige ting der sker, sådan… I: Ja… Er det så væmmeligt at se det? A: Jaa... Lidt”

Når vi taler om nyheder generelt – underforstået voksennyheder, tv-avis – er det enten kedeligt eller ubehageligt. Kun lidt interessant. Udsagnet ”interessant” kan tolkes i to retninger; enten er det forsøg på at leve op til usagte forventninger om et positivt svar, eller også er der ind i mellem noget der er spændende i de voksnes nyheder. Begge er oplagte muligheder. Udsagnet ”kedeligt” kan også tolkes på flere måder. Enten er det omtalte forstået af barnet men samtidig uvedkommende, eller det omtalte er svært at forstå, det omtalte bliver diffust og dermed kedeligt.

Og de voksne får en med på vejen – de er kedelige – sandsynligvis modsat af børn. Grænsen mellem barn og voksen bliver tegnet tydeligt op fra start af. Hvis voksennyheder/voksne er kedelige kan børnenyheder/børn så være sjove? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til i interview 2 som er foretaget efter en ”se-ning” af Ultra Nyt med børnene.

Om nyheder for børn ”A: altså – hvordan nyheder? Sådan noget der sker rundt i verden? (…) det tror jeg bliver sjovt, faktisk.”

Pigen lægger ud med et positivt perspektiv på informationen om, at der snart vil blive vist nyhedsudsendelser særligt tilrettelagt for børn. Igen er jeg bevidst om risikoen for, at hun forsøger at leve op til usagte forventninger, men samtidig kan der spores en sand interesse for et sådant program, en interesse for at forstå den verden der omgiver hende.

Men det skal være for børn. Det bliver kraftigt understreget i den følgende ordveksling ”for børn. Ja. For børn”. De ønsker en adapteret udgave. Ønsker kun en særligt tilrettelagt udgave af nyhedsudsendelserne, hvilket er interessant i det perspektiv at børn ’ser op’ til ældre børn, og dermed bliver nyhedsudsendelser måske lige præcis det, der skiller barn fra voksen. I børns legekultur er mesterlæren en væsentlig del af tilegnelsesprocessen. Børn ser op, tager ved lære, udvikler sig i omgivelse af andre børn, især ældre børn. Det betyder også, at det udvalg af

25 medier ældre tager til sig, hurtigt bliver studeret af yngre, for herefter ofte at blive indtaget og erobret. Det gælder tydeligvis ikke for nyhedsudsendelser; drengen fortsætter:

”M: sådan noget interessant for børn. Ikke sådan noget bla bla... Koordinatsystem bla bla tingeling bla bla”

Ovenstående er tydeligt udtryk for en afstandtagen. Han har intet til overs for, og ingen gavn af voksnes nyhedsudsendelser.

”M: Jeg ville ikke sådan sige ’ej, nu kommer der nyheder, nu skal jeg skynde mig ind’. Det er sådan at hvis jeg nu finder det, så ser jeg det…”

Tilbage i starten af interviewet gjorde drengen det klart, at han tænder fjersynet når han keder sig. I de tilfælde må beregnes en del zapperi, til noget af interesse viser sig på skærmen. Hvor ofte det vil falde sammen med at klokken er 18 og Ultra Nyt ruller over skærmen, og at zapperiet stopper her, vil jeg spørge mere ind til i det opfølgende interview.

Som interviewet skrider frem er det åbenbart, at børnene ikke jubler ved tanken om nyheder for børn.

”I: Så er det rigtig hvis jeg tænker, nyheder det er.. M: Kedeligt!!... Men hvis det var sådan sjove nyheder, for børn som hvis… Interessante nyheder for børn (…) A: Nej. Det er ikke for børn.”

Med mindre at nyhederne er af relationel karakter. Interessen for nyheder skabes især igennem identifikation:

”I: (…) Noget som der vedrører jer? M: Ja i skolerne A: Ja nemlig, ja noget i vores dagligdag.”

26 Om formatet på børnenyheder Disse betragtninger kommer fra forestillinger om, hvordan Ultra Nyt måske kan se ud. Der er både ønsker og bekymringer om programmet:

”I: Hvad nu hvis det bliver alle mulige voksenting sagt på en måde så det er let at forstå? M: Uhh…såå… Vil det nok stadig være sådan lidt… A: Så tror jeg ikke det er børnenyheder sådan… M: Ej… Så er det stadig voksennyheder bare på en anden måde.”

”Voksennyheder bare på en anden måde” er det samme som at sige, at det er kedeligt; det blev understreget i starten af interviewet. Der skal umiddelbart mere til, før at børnene synes det er sjovt eller interessant; Værd at bruge tid på.

Drengen vender lidt bekymret tilbage: ”M: Men øhmm.. er det sådan noget… Hvor det er børn som der sidder ligesom de voksne, hvor der er sådan en stor planet, News, bag dem. Børnenews. Så sidder der to, måske et barn, (…) jeg synes det er lidt kedeligt hvor der er to børn der sidder der og så er der noget baggrund…”

Da svaret er nej, bliver han tydeligt lettet: ”M: århh, jeg troede lige det var.”

Vender dog alligevel igen tilbage til emnet, selvom A og I taler om værter: ”M: men sidder de bare sådan.. (forvrænger stemmen lidt) ja og nu skal vi oghasåsndba og de har skåret ned på fedtet i kantinerne (…)Det er bare lidt kedeligt, hvis de sidder lige som når de sidder i tv-avisen!”

M vender igen og igen tilbage til, hvordan nyhederne kommer til at forme sig. Tidligere i interviewet blev det klart, at nyheder for børn kan opfattes interessant, hvis det er nyheder der vedrører deres dagligdag. Ikke noget med vold fra fremmede himmelstrøg. ”Det kan vi ikke bruge til noget”. Så samtidig med at de interesserer sig for deres lokalmiljø, det nære samfund de er en del af, har den store verdens problematikker ikke deres fokus. Tværtimod bliver det diffust.

” I: Ikke sådan noget med… I Afrika?

27 A: I Afrika har de... Lige… M: i Afrika har de skåret hovedet af en hel masse folk. A: Ja altså det er ikke interessant for os at vide.”

Hvor M er optaget af selve formen – bliver det godt at se, spændende, sjovt osv. er A klart optaget af værtsspørgsmålet. Er det ”en kendt” eller hvordan?

”A: Er det værter man kender fra nogen andre tv-programmer? I: Mmmmm… Neej… A: Så det er bare nogen helt nye værter? I: Ja... Eller hvad… den ene… nej det er nogle helt nye værter. Den ene hun har været sådan en radiovært… A: Hmm…”

Igen handler det om identifikation, blot i en anden vinkel. En kendt person fra andre (medie-) sammenhænge vil kunne skabe interesse, og da det ikke er tilfældet er der i sagens natur ikke mere at tale om her.

Om dem selv Bevidstheden om at vi optager, at det er et interview, de har indgået en kontrakt og ’opfylder’ deres del ved at være ’velopdragne’ og svare (måske), hvad de regner med, at jeg forventer af dem.

”M: Kan du ikke lige starte den forfra…”

Fra interviewet starter, er børnenes bevidsthed tunet ind på ’opgaven’. Hvorfor han ønsker at starte forfra, er et spørgsmål om kvalitet. I (jeg) siger:

”I: Sådan der. Goddag M og A. M: goddag(…)Nu spørger jeg og I svarer bare helt som I… Bare som I.. A: Normalt ville... Ja. I: Sådan lige som I tænker og der er ikke noget der er rigtig eller noget der er forkert at svare. Det skal være sådan som I tænker…”

28 Drengen synes åbenbart at det er en dårlig start på vores interview og jeg kan være tilbøjelig til at give ham ret. Vil han starte forfra fordi det er kunstigt at jeg siger goddag osv., må jeg være enig. Jeg er bare ikke opmærksom på det i interviewets øjeblik. Med andre ord forsøger han at tage styring på interviewet. Og afslutningsvis griber han tøjlerne igen:

”M: Nå. Sku’ vi sige det var det?”

Han sætter punktum og udviser her lege(leder)egenskaber. Og efter han har afsluttet opgaven, vil han aflytte resultatet. Det var en optagelse værdig, og kunne bruges til et andet studie af børns kultur, for her handlede det slet ikke om, hvad der blev sagt, men om hvordan det blev sagt. Om stemmeføring, lydniveauer osv.

Tanker om skolen ”M: Så alle dem på skolen ikke behøvs’ at sige det så mange gange (…) så vi selv ku’ se det i Ultra.”

Lærerne, de voksne som fylder en del i børns hverdagsliv, er også i deres tanker. Ultra Nyt kan måske bruges til at lette deres arbejde, tænker børnene. Man kan næsten tale om en omsorg for lærerne, der åbenbart ofte må gentage sig. At skolen bliver nævnt, at Ultra Nyt bliver nævnt som til gavn for skole og lærer, betyder dog især at børnene ser udsendelsen som skolerelateret. Som et middel til læring. De er bevidste/overbeviste om, at det vil kunne bruges i en undervisningssammenhæng. Det sætter fokus på at børn ofte tænder for tv for underholdning – ikke for oplysning. For oplysning hænger i langt de fleste tilfælde tættere sammen med undervisning end underholdning gør.

Tanker om leg ”M: Så kunne vi spørge om A hun ku komme hjem hos os... Og så kan vi optage det.”

Hen imod slutningen begynder drengen at hoppe ud af ’opgaven’ ud af interviewet, og starter en forhandling om leg i den nære fremtid. Han udviser refleksivitet ved at kunne skifte mellem

29 interviewets indhold (nyheder, bestemt af mig), og noget der vedrører hans egen hverdag, leg og kammerater (bestemt af ham).

Opsamling Kort opsummeret har børnene kun en begrænset interesse for nyhedsudsendelser (underforstået voksne nyhedsudsendelser), og de ser frem til, at se hvad de kan bruge det til. Det bliver tydeligt understreget, at det de vil se, skal være nyheder der vedrører deres nære hverdag.

Interview 2 – ”med Ultra Nyt” I det følgende analyseres væsentlige træk og udsagn i interview nummer to. De tre børn og jeg har netop set en Ultra Nyt udsendelse, og det er den interviewet omhandler.

Alle tre børn har tidligere set Ultra Nyt, dog i forskellig grad. Det bliver klart gennem interviewforløbet at Aksel prioriterer nyhedsudsendelserne højere end de to andre børn. Han siger, at det er ”noget jeg ser tit ” og ”(…)jeg bliver bare ved med at se det(…)jeg kigger hvornår det kommer forskelligt”. Og begrundelsen kommer ca. 1 minut senere ”jeg må jo ikke se de voksnes”. Han synes desuden, at udsendelser er for kortvarige: ”jeg kunne i hvert fald tænke mig, at det var bare lidt længere og så nogen flere nyheder.” Heri ligger der et ønske om at få mulighed for at følge med i den verden der omgiver Aksel, og samtidig en oplysning om regler, opdragelse og børnesynet, i Aksels hjem. På mange måder er Aksel er kerneseer; han har interesse for sin omverden, hans forældre skærmer mod voldsomme nyhedsudsendelser og Ultra Nyt giver ham en ’legal’ mulighed.

Lidt anderledes er det for de to andre børn. Mikkel beskriver det som det er ikke sådan ”uh, nu er der Ultra Nyt, nu skal jeg se det. Det er hvis jeg lige tænder for fjersynet og det er der…” oplysningen følger tråden fra det første interview, der klargjorde hans medievaner; i mangel af andre aktiviteter, tænder han og ser på det, der vises.

30 Identifikation i mobbehistorierne Et af indslagene handlede om en skole, som havde gode erfaringer med indførelse af en såkaldt legepatrulje som forebyggelse af mobning. Mine informanter er ret enige om, at dette er en vigtig og interessant nyhed. Tilbage i første interview blev det tydeligt at nyhederne skal have væsentlighed for børnene, og dette har denne nyhed. Mellem linjerne ligger en historie som jeg kunne have forfulgt, hvis mit fokus havde været rettet mod skolelivet. I interviewets nu, blev det en sidebemærkning.

”I: Var der noget I kunne bruge til noget(…)? M: ja, hvis nu der var nogen der blev mobbet nede i skolen, så kunne man foreslå legepatruljen. K: men det er der jo lige meget hvad... der er nogen der bare ikke siger det, men alligevel bli’r… M: jamen, så hvis man bliver mobbet og er ked af det, så kan man gå hen og lege med legepatruljen K: mmm… (stille pause)”

Der er to sider; den ene som ser tiltaget som en ide til at komme mobning til livs, og dermed skabe en bedre hverdag i skolerne. Den anden som måske kender til mobning tættere på, og ikke ser legepatruljen som en mulig løsning.

En anden nyhed som børnene udpeger som vigtig, er nyheden om at piger nu gerne må bære tørklæde på arbejde i Føtex og Netto. Igen er identifikation synlig. Børnene kender sandsynligvis børn med anden religiøs baggrund fra deres hverdag, og støtter ikke udelukkelse. I deres skolehverdag lever de med inklusion som mål. Børnene er klar over, at mobning og eksklusion ikke er acceptabelt.

Sydfyn Style Sydfyn Style oplever børnene som den sjoveste nyhed. Fordi Gangnam Style62 er blevet et

62 Om "Gangnam Style", citat dansk Wikipedia: Sydkoreansk sang, der fremføres af rapperen Park Jae-sang – også kendt som PSY (싸이). Sangen blev udgivet den 15. juli 2012 og opnåede på kort tid stor international opmærksomhed og omtaltes som fænomen i anerkendte nyhedskanaler som CNN, Wall Street Journal, Bloomberg, Washington Post og Los Angeles Times. Sangen, der er inden for genren K-pop, opnåede opmærksomhed som følge af de fængende rytmer, usædvanlige "heste-dansetrin" og humor i musikvideoen. Efter

31 verdensomspændende fænomen, fornyet og genfødt på et utal er måder, alle med fællesnævneren, at det velkendte er vendt på hovedet op til flere gange. Derfor bliver nyheden sjov, men også interessant. For som det bliver klart i interviewet, har børnene udmærket forstået, at det handler om lov og rettigheder; at man ikke må bruge andres musik i reklamer uden tilladelse/betaling. Samt at en parodi ikke er ulovlig. En tør nyhed i sig selv – men den karnevalistiske kontekst gør, at der måske opstår en uformel læreproces. Dette vender jeg tilbage til senere.

Desuden demonstrerer børnene ganske skarpt og præcist deres kendskab til mediekonteksten. Her følger det meste af dialogen om Sydfyn Style/Gangnam Style:

”M: (…)Sydfyn Style den synes jeg var sjov.. (…)Altså bare det bliver sagt godt ud, ikke bare sige ’ja og her er der Sydfyn Style den skal betale… Og så skal han det og det’… og så videre til næste nyhed. K: Det havde været kedeligt hvis det bare havde været sådan ’ja hanskalbetaletyvetusindtohundredetusindkroner som han havde hugget man må ikke bruge det her i reklamer’ og forskelligt og så bare videre til næste nyhed. M: Fordi det havde med Gangnam Style at gøre og det er en sjov sang K: Det er alligevel nok fordi der er 200 millioner der har set den hvis man kigger på YouTube, der kan man se hvor mange visninger den har haft… 200 et eller andet… I: Gangnam Style eller Sydfyn Style? K: Gangnam Style, så er det nok også derfor den er vælget.. M: Hvis man søger på style… Eller man søger på et eller andet og så style, så kommer der rigtig mange frem (…) M: Bare man skriver parodier af Gangnam Style K: Men der er jo også, hvad er det nu de hedder de lærere... Der er ikke kun Sydfyn style, der er, hvad er det nu det hedder… Der er en der kalder sig Lasse med hatten style, hvis man søger på det på YouTube så finder man rigtig mange med ham hvor han laver micro default og så har han sin egen Gangnam style video på YouTube, som hedder Lassen med hatte style I: Ja… Men nu viste det sig jo faktisk at man ikke må bruge andres musik… at "Gangnam Style" introduceredes på YouTube i juli 2012 var den pr. 19. september 2012 blevet set 480 millioner gange og var enkelte dage den mest viste musikvideo på både iTunes og YouTube. Sangen er også parodieret af utallige fans på YouTube

32 K: Hmh I: På den måde til reklame M: til... Ja men det var igen reklame. Han har bare en sang. Men de laver jo reklame for Sydfyn.”

Da jeg som interviewer til sidst henviser til nyhedens plot, er det værd at bemærke at børnene allerede i starten gør klart at de har forstået budskabet, og at jeg således ikke lægger ord i deres mund. Og den sidste sætning understreger endda bevidstheden om grænsen mellem leg og ’alvor’.

Projekt På et tidspunkt kommer det til udtryk, at Mikkel har den opfattelse, at Aksel mere eller mindre kun ser Ultra Nyt fordi mit arbejde er koncentreret om det og interviewet. Han har svært ved at tro, at han gør det ganske frivilligt. I dette udtryk bliver der sået tvivl om, hvorvidt Mikkel faktisk ser Ultra Nyt som han tidligere påstår, altså at han ser det, hvis det er der, når han tænder. Eller at hvis han ser det, om det så mere er for min skyld end af egen fri vilje. Han betegner det som ’et projekt’, han (og Aksel) har.

”M: Hun har heller ikke et projekt I: Det har Aksel da heller ikke…? M: På en måde I: Hvad er det? M: Se Ultra Nyt (griner) I: For at hvad? M: For at fortælle hvordan de andre episoder er til dig, hmmh? I: Nåå nej men jeg tror Aksel han... Du var da vant til at se Ultra Nyt også selvom… K: Ja! I: At du jo ikke vidste noget om at jeg skriver opgave, ikk også? M: Vidste du ikke lidt om det? K: Nej… M: Nå, haha…”

33 Mikkel griner og overgiver sig til slut, men lyder ikke overbevist. Denne dialog stiller metodevalget i fokus. Mit valg af informanter kan ikke undgå at medføre en grad af indforståethed. Dog har det ikke betydning for det samlede resultat.

Dyr er kedelige I nyhedsudsendelsen er der tre indslag med dyr; et med tigerunger i zoo, et om en hestelejr i Spanien og et med 3 ulve i Danmark. Det kan være udtryk for en tilfældighed, at mine tre informanter synes disse nyheder er ligegyldige. Fortolkningen bliver at ’dyrenyt’ eller nyheder om dyr både er lettilgængeligt og almindeligt, og derfor bliver opfattet som hørende til kategorien af nyheder, som altid har været tilgængelige for børn. Alternativt er der andre ting på spil, som jeg vil se nærmere på senere63.

Karnevalistisk træk En vis uro, en utålmodighed efter at komme videre, begynder at brede sig. Børnene føler at de har levet op til deres del af aftalen efter ca. 8 minutter. Og hvad er mere nærliggende end at bryde med konventionerne, og hviske noget til optageren som ligger udenfor rammen for interviewet. At hviske ”Mikpik” er både en ordleg, en medieleg og et brud med det hverdagslige: der er ved at gå leg i den.

Opsamling Før interviewet så vi sammen en nyhedsudsendelse. Mine informanters interesse for nyheder som program er varieret. Hvor en ønsker flere nyheder og et længere program, er de to andre interesserede i mindre grad. I dette andet interview bliver det slået fast af nyhedstyper af relationel karakter prioriteres. En anden nyhedstype der vækker interesse har en legende, karnevalistisk karakter.

63 Kap. Analyse, del 2: Karneval og demokrati

34 I det næste afsnit analyseres Ultra Nyt og de to interviews yderligere i konteksten uformelle læreprocesser.

35 4.1 Analyse, del 2: Karneval og demokrati

Det er interessant at analysere årsager og sammenhænge mellem kultur, nyheder, læreprocesser og børn yderligere. I det følgende bruges flere figurer til skitsering af sammenhængen64. Som tidligere beskrevet er grundstenen i Ultra Nyt demokratisk, grundlagt på FN’s Børnekonvention. Et demokrati fordrer medborgerskab og ligeværd, og giver hermed grobund for at børn og unge mere ligeværdigt kan indgå heri. For at det ligeværdige medborgerskab kan vokse fra denne grund, kræves inddragelse. Men – kun ægte inddragelse skaber det demokratiske ejerskab, som ønskes. Med ægte forstås helt og fuldt ud. At børn og voksne i langt højere grad skal indgå intellektuelle partnerskaber65 end en stillen til rådighed eller en facilitering. Ægte inddragelse er alvorlig og vigtig, hvis ønsket er, at børn og unge skal indgå i vores demokratiske samfund. For tydelig skitsering, se figur 1.

Demokratisk grundtanke der bygger på FNs Børnekonvention Grobund for medborgeskab for børn og unge Ultra

Kun ejerskab Nyt skaber ægte medborgerskab Medborgerskab og et er inddragelse demokratisk samfund Kun ægte inddragelse skaber ejerskab

Figur 1

64 Figurerne skal læses fra oven og med uret rundt 65 Dewey, s. 316

36 I figur 2 tydeliggøres forholdet mellem børns egen kultur og uformelle læreprocesser. Børns egen kultur er en inddragende deltager- og legekultur. Det handler overordnet set om at være med, og lysten skal drive værket. Deltagelsen er vigtig. Leg er en social proces, hvor barnet lærer gennem deltagelse i et socialt og kulturelt fællesskab66.

Børns egen kultur fordi den ikke må forveksles med al den kultur som produceres til eller for børn. Hvad børnene gør med al den kultur, er mere betydningsfuldt. I denne kontekst er fokus på barnets medfødte ønske om at indgå i legende fællesskaber. Den ægte leg og ægte deltagelse opstår gennem engagementet, som igen er tæt forbundet med en personlig interesse. Først når dette personlige engagement er eksisterende, skabes refleksiviteten.

Deltagerkultur & legekultur

Ægte deltagelse Grobund for og leg opstår uformelle gennem læreprocesser engagement Børns egen kultur Engagement Refleksivitet kommer af skaber ejerskab personlig interesse

Det personlige engagement skaber refleksivitet

Figur 2

Forholdet mellem ejerskab og refleksion må uddybes yderligere. Figur 3 illustrerer mellemregningerne for, hvorfor ejerskab er afgørende for refleksion. Ejerskabet er individets

66 Jessen, Carsten m.fl.

37 eget ønske, som opstår i selvet udelukkende frivilligt. Der kan således ikke være tale om udefra kommende krav. Dog skal det bemærkes at disse selvets frivillige ønsker, kan have påvirkning udefra, og har ikke betydning for den videre proces. For i det øjeblik et eget ønske opstår, er der en egen vilje bag. Dermed har det betydning for individet, og en naturlig ansvarsfølelse vil skabe refleksionen.

Eget ønske

Indefra opstået

Ejerskab

Skaber Af frivillighed refleksion

Med ansvarsfølelse

Figur 3

Med et blik tilbage til empirien, er det tydeligt at børnene reflekterer over de nyheder som har 1) relationel værdi og 2) karnevalistisk/legende træk. Hermed er ejerskabet funderet, og en grobund for uformelle eller æstetiske læreprocesser er grundlagt, hvor tænkningen, ordet; det skrevne, det sagte, først bliver vitalt når det erfares med kroppen67. Man lærer intet af den blotte aktivitet, men derimod af efterfølgende refleksivitet overfor aktiviteten.

67 Dewey, s. 165

38 I det perspektiv opstår der ikke umiddelbart en læreproces hos børn af at se Ultra Nyt. Men reflekteres over indholdet, dannes der et mulighedsrum for læreprocesser. Med Deweys ord en refleksiv læreproces.

Med andre ord er det pragmatiske kulturbegreb afgørende, det komplekse kulturbegreb; kultur som en gøren68. Det pragmatiske kulturbegreb forsøger at begrebsliggøre oplevelsen som en proces, der skaber en (mental) forandring hos individet. En oplevelse eller forandring som eksempelvis kan bevirke enten forståelsen af selvet eller roller i sociale sammenhænge; fællesskaber. Kulturformidling, som Ultra Nyt er, er nogen, der gør noget med noget over for nogen, og i et magtforhold, som på den måde skaber betydning og dermed kulturformidling.69 Og det er netop her, at der bliver brug for at gøre plads til den karnevalistiske legekultur, hvis der skal banes vej for udvikling og ændring. Ellers er nyhedsudsendelser, som så meget andet tv, en envejskommunikation; DR sender nyheder via tv til børn70.

Nogen gør med overfor noget noget nogen

DR sender via tv til børn nyheder

Og magtforholdet er ikke til at tage fejl af. Og på den måde bliver det svært at opfylde det demokratiske udgangspunkt som omtalt i figur 1 tidligere. Ved at sætte et ekstra led ind der kan bryde magtforholdet og envejskommunikationen, kommer figuren til at se således ud:

68 Og hverken vaner eller symboler. Se fx Jantzen, Bourdieu o.a. 69 Scott Sørensen 70 Ultranyts hjemmeside lægger bedre op til dialog, men fokus er på tv

39

Demokratisk grundtanke der bygger på FNs Børnekonvention

Kun ejerskab skaber ægte medborgerskab Dialog / og et demokratisk Kommunikation samfund Ultra Nyt

Kun ægte Grobund for inddragelse skaber medborgeskab for ejerskab børn og unge

Medborgerskab er inddragelse

Figur 4

Feltet benævnes dialog / kommunikation, men kunne også hedde ligeværd. Inspirationen til dette felt skal ses som et direkte led fra karnevalismens nedbrydelse af magtforhold, at høj og lav er lige, og at der er plads til ligeværdsfølelse.

Børns kultur er tidligere beskrevet som en legekultur. Denne legekultur har stærke karnevalistiske træk, som viser sig i den stemning der omgærder den eller de legende. Leg har mange andre facetter, men disse skal ikke diskuteres her. Essentielt er det at gennem latter og venden-på-hovedet, er ligeværdigheden i fokus.

40 Skel som eksisterer udenfor legen, er udslettet, og de legende er lige, og heri ligger den demokratiske grundtanke forankret. Se figur 5.

Karnevalistiske træk

Universalitet, fest, frihed og ambivalens Børns kultur er legekultur Genføder og fornyer det Demokratisk vante, latter, grundtanke venden-op-og- ned

Men især ligeværdighed

Figur 5

Datidens, Bakhtin's71, karneval var en klart afgrænset periode, og stadig styret eller ’tilladt’ af magthaverne, og kunne umuligt slippes fri til hverdagen. Måske er det netop disse træk i børns legekultur der bremser ægte inddragelse. For som Dewey72 skriver, så ligger der i ægte inddragelse latent en frygt for at opløse samfundets traditioner.

Ja, der er en inddragende demokratisk tanke bag nyhedsudsendelser til børn, og ja, der er en hjemmeside knyttet hertil som via quizzer, afstemninger og kontaktmuligheder søger at inddrage. Det må dog være muligt at komme endnu længere end det i de demokratiske overvejelser.

71 Bakhtin (1965) 72 Dewey, s. 103

41 Legekulturens karnevalistiske træk er desuden uden alder. Selv når den mere fysiske leg ser ud til at ebbe ud, er de karnevalistiske træk stadig gældende. Hverdagslivets orden vendes på hovedet og gennem den latter, det medfører, bindes bånd mellem mennesker, her børn. Fornyelse og genfødsel bliver flittigt brugt, og i vores medialiserede kultur har det stor vidde både på tværs af landegrænser og alder(sgrænser).

Delkonklusion FN’s Børnekonvention stiller krav til at børn blandt andet er sikret adgang til informationer, frihed til at udtrykke sig samt ret til medbestemmelse. Implicit ligger ønsket om (formel som uformel) læring af dette. For at opnå dette, er det afgørende at finde frem til det personlige engagement, for herigennem at skabe refleksion. Figur A nedenfor demonstrerer, hvordan en pragmatisk forståelse af kultur som gøren er interaktionen mellem værk og individ – mellem Ultra Nyt og børn – er afgørende for, at der kan opstå uformelle eller æstetiske læreprocesser.

Uformel/ Reflektion æstetisk læreproces Relation/ ejerskab Kultur som gøren: Pragmatisk Interaktion kultur- mellem forståelse værk og individ Figur A

42 I tilsvarende figurer nedenfor skitseres forholdet mellem nyheder og uformelle læreprocesser.

Uformel/ Reflektion æstetisk læreproces Erfaret

Relationel

Ultra Nyt

Figur B

I figur B ligger de nyheder som børnene føler en relation til og som er umiddelbare at forstå og tage ind. De handler om deres hverdagsliv. Fx ’mobbehistorierne’, som tidligere omtalt.

Uformel/ Reflektion æstetisk læreproces Legende elementer Karnevalistiske træk

Ultra Nyt

Figur C

I figur C ligger de nyheder som har en karnevalistisk, legende vinkel. Og igennem denne vinkel kan ikke-relationelle nyheder skabe refleksion, så der alligevel opstår en uformel eller æstetisk læreproces. Se det tidligere omtalte eksempel med ”Sydfyn Style”.

43 Ultra Nyt

Irrelationel

Ikke-erfaret

Ingen refleksion

Ingen læreproces (formel eller uformel)

Figur D

I figur D ligger de nyheder, som hverken har relationelle eller karnevalistiske elementer. Disse nyheder vil ofte bliver kategoriseret som kedelige eller ligegyldige, de er ”ikke-erfaret”, ”ikke- oplevet”. I analysen af interview 2 er det dyrenyhederne der havner her. Det er uomtvisteligt, at der altid vil være en mængde nyheder i denne kategori, som ikke er mindre væsentlige af den grund, så det interessante er at finde løsninger til at rykke herfra og op i enten figur B eller C.

Jo ældre vi bliver, jo mere vi oplever/erfarer desto flere nyheder vil forekomme os relationelle. Denne proces er konstant og dermed er Dewey’s vækstbegreb igen gældende.

Måske kan legekulturens karnevalistiske træk være en vej til at skabe disse uformelle, æstetiske læringsrum. En omfavnelse af børns kultur, inddragelse af børns kultur; en medialiseret karnevalistisk legekultur. Men det kræver mod og brud på traditionerne, og med Ultra Nyt er vejen trods alt åbnet73.

73 Jeg taler ikke om leg og læring. Dette valg er truffet ud fra en overbevisning om at denne dualistiske vinkel er uhensigtsmæssig

44 5. Konklusion

Siden marts 2013 har DR produceret nyheder til børn. I bl.a. Tyskland, Sverige og Norge har man sendt nyheder til børn i tv i mange år. Medieforliget, som blev vedtaget i efteråret 2012, ligger til grund for udvidelsen fra 1 til 2 DR-kanaler for børn. Således er der nu DR Ramasjang for de 0-6 årige og DR Ultra for de 7-12 årige. Og en del af DR Ultras programflade er nyhedsudsendelser til børn. Navnet er Ultra Nyt.

Ultra Nyt er i høj grad grundlagt på FN’s konvention om barnets rettigheder, også kendt som Børnekonventionen. Ifølge den har børn ret til information, for at kunne være med og bidrage til samfundet, altså klar og aktuel viden om verden, og denne ret imødekommes nu yderligere med Ultra Nyt. Børnerådet varetager Børnekonventionen og ønsket om et inddragende nyhedstilbud til børn fra deres side, bygger på både bekymring og interesse for børns liv i en medialiseret kultur.

Bekymring over at børn møder nyheder, hvor end de vender hovedet; på nettet, på biblioteket, på gaden, i radioen og i tv’et. Nyheder der vel at mærke er tilrettelagt til et voksent publikum.

Børnerådets hensigt med dette ønske var at møde børn, hvor de er. Det kan tolkes på flere måder; fysisk eller mentalt. Eller en kombination af begge. Målet er, at børn får en bedre forståelse for den verden de er en del af, og på sigt at denne forståelse skaber engagerede medborgere i et demokratisk samfund.

Nyhedstilbuddet kan med andre ord betragtes som et redskab til både forklaring, oplysning og opdragelse.

Børn kan finde Ultra Nyt i deres tv mandag til torsdag kl. 18 til 18.10. Desuden findes Ultra Nyt på nettet. Nyhederne kan altså ses, høres eller læses når ønsket opstår, og stemmer som sådan overens med børns medievaner. Alt er tilrettelagt for at møde børnene i en medialiseret børnekultur, og at inddrage børnene i fællesskabet, det demokratiske samfund. Hvad mere interessant er, hvordan børn oplever programmet.

45 Mine kvalitative undersøgelser blandt 3 børn kan der ikke generaliseres ud fra, men understreger alligevel nogle interessante pointer, når interviewene bliver analyseret fra en legekulturel og karnevalistisk vinkel.

Desuden repræsenterer mine informanter forskellige grader af interesse, og er dermed et godt billede på børns oplevelse af nyheder.

Med udgangspunkt i børnenes oplevelse af de nyheder de bliver præsenteret for, viser det sig gennem kvalitative interviews, at to nyhedstyper spiller en rolle som både relevant og vedkommende.

Den ene type er den af relationel karakter. I det første interview er det tydeligt, at børnene selv er klar over præcis, hvad de gerne vil vide noget om. Og det er nyhedsstof som er vedkommende og relationelt. I andet interview bliver relationsværdien yderligere understreget.

Den anden type havde børnene ikke defineret fra starten. Denne type nyheder har karnevalistiske træk. Legen og karnevallet har mange fælles træk, og når disse går igen i en nyhed, virker det tiltrækkende og sjovt, og mellem linjerne opstår der en uformel læreproces.

Den valgte vej, den valgte metode, leder til den konklusion, at Ultra Nyt danner rum for uformelle eller æstetiske læreprocesser i den udstrækning, der er tale om enten relationelle eller karnevalistiske nyhedstyper. Andre metoder havde måske vist andre resultater, og dette er dermed kun et billede af både Ultra Nyt, uformelle læreprocesser og børns kultur.

Tilbage i udgangspunktet for Ultra Nyt ligger ønsket om at inddrage børn i vores demokratiske samfund. Demokrati og medborgerskab er inddragelse. Men kun en ægte inddragelse skaber det ejerskab, som er grundlaget for et demokratisk samfund. For at skabe dette ejerskab hos børn, kræves der personligt engagement, som er afgørende for at der skabes den refleksivitet, som er grobund for uformelle læreprocesser. Hvis ønsket skal effektueres, skal der ikke tænkes i inddragelse af børn, men særligt også af børns kultur; en karnevalistisk, medialiseret legekultur. Netop gennem inddragelsen af børns kultur, vises vejen til uformelle læreprocesser. Inddragelsen af børns kultur viser vejen til det personlige engagement og ejerskab.

46 Forholdet mellem refleksion og ejerskab betyder at det pragmatiske, komplekse kulturbegreb, kultur som gøren, bliver væsentligt i forhold til tv.

Derfor må fremtidige blikke vendes mod Ultra Nyt’s gøren og det må undersøges, hvordan konceptet kan udvikles fremadrettet med dette for øje, sådan at nyhedstyper der ikke har karnevalistisk eller relationel værdi, får det.

47 5.1 Perspektiv

Dewey’s gørensperspektiv er en vigtig brik i nyhedsformidlingen som kulturformidling. I stedet for at videregive viden/nyheder kun i bidder som ren information, vil det være interessant at lade ’bidder af viden’ indgå i en aktivitet som forfølges for sin egen skyld74, og derigennem udvides. På den måde bliver vores samfund sat i perspektiv, og blikket kan yderligere åbnes for at se fællesskabet, nysgerrigheden pirres;

”Ny modtagelighed følger med ny nysgerrighed, og ny nysgerrighed er følgen af nyerhvervet viden”75

Min pragmatiske indstilling har gjort det til et uundgåeligt led i processen at samarbejdsforhandlinger med DR Ultra, er indledt. Det er et skridt mod at bringe gørens perspektivet, udligne magtforholdet, ind i Ultra Nyt, at bringe nyhederne ud i den fysiske verden til børn og unge og et forsøg på at skabe det personlige engagement i nyhedstyper, som ikke umiddelbart har relationel eller karnevalistisk legende værdi. En demokratisk nyheds- og kulturdialog. Et oplagt sted at gøre dette er på landets biblioteker i deres funktion af kulturhuse, som kan skabe mulighedsrum for uformelle læreprocesser. Også her er grundtanken demokratisk. Det følgende skal blot ses som indledende øvelser til en videre udvikling. I skrivende stund er status at samarbejdet er indledt og at Kulturstyrelsen inddrages til understøttelse76. Flere afklarende møder er afholdt med deltagelse af DR redaktører, bibliotekskonsulent fra Kulturstyrelsen og undertegnede som nuværende projektansvarligt ophav. I august/september 2013 fortsættes udviklingssamarbejdet. Her følger en kort skitsering af den nuværende projektbeskrivelse77.

74 Ibid. s. 223 75 Citat: Dewey, s. 224 76 Projektsamarbejdet vil blive til som Læselyst projekt. Tidligere Læselystprojekter har oftest beskæftiget sig med skønlitterær læsning, hvor dette vil have et helt andet udgangspunkt, nemlig at arbejde videre med nysgerrigheden som ligger bag lysten til at læse. Læs mere om Kulturstyrelsens tidligere Læselystprojekter her 77 Se uddrag af mailkorrespondance samt tilsagn om projektmodning i bilag

48

Ultra Nyt live - debatforum på bibliotekerne

Hvordan:

 Ultra Nyt rykker ud i virkeligheden med debatfora /”forsamlingshus” på bibliotekerne med børn som aktive debattører  Aktuelle temaer fra Ultra Nyt debatteres med nøglepersoner, fx politikere, ministre, videnskabsfolk, fagfolk osv.  Outputs kan både være live tv, radio, podcast eller noget helt fjerde

Hvorfor:

 Ultra Nyt har en demokratisk grundtanke der bygger på Børnekonventionen  Ultra Nyt skaber grobund for medborgerskab for børn og unge  Medborgerskab er inddragelse  Kun ægte inddragelse skaber ejerskab  Kun ejerskab skaber ægte medborgerskab og et demokratisk samfund

Resultat:

 Danmarks Radio og børnebibliotekerne som ramme skaber grobund for øget og synlig dialog mellem børn og voksne  Børns stemme bliver taget seriøst  Demokrati og medborgerskab via ægte inddragelse kommer på dagsordnen  Øget fokus på det at være barn i Danmark netop nu  Øget fokus på børns egen kultur  Danmarks Radio og børnebibliotekerne skaber rum for børn som aktive medborgere  Børnebibliotekerne og Danmarks Radio skaber sammen grobund for uformelle læringsrum, for æstetiske læreprocesser78

78 Flere punkter under ’resultater’ svarer til ønskede resultater fra en tidligere ansøgning til Kulturstyrelsen Udviklingspulje med titlen Børn er iværksættere på landets biblioteker, med undertegnede som afsender under projekt Live fra Ramasjang fra hele landets biblioteker.

49 Litteratur

Ambjörnsson, Ronny (1981): ”Barnets fødsel”, s. 9-46. I Claus Clausen (red.): Barndommens historie: en antologi. Kbh.: Tiderne skifter

Amit, Vered (2001): “The Study of Youth Culture: Why it’s Marginal, but Doesn’t Need to Be So”. I: EUROPAEA. Journal of the Europeanists 7(1-2): 145-154.

Ariès, Philippe (1982): Barndommens historie. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag

Bakhtin, Mikhail (2001): Karneval og latterkultur. Frederiksberg: Det lille forlag

Bateson, Gregory (2000): Steps to an Ecology of Mind. London: University of Chicago Press

Bourdieu, Pierre (2005): Viden om viden og refleksivitet s. 61-94. København: Gyldendal

Børneraadet.dk

Børnerådets brev til kulturminister per Stig Møller

Caillois, Roger (2001): Man, Play and Games s. 3-33. Illinois paperback. University of Illinois Press

Christensen, Christa Lykke (1999): Børn, unge og medier: nordiske forskningsperspektiver. Gøteborg: Nordicom.

Danbolt, Gunnar (2002): ”Fra lek til kunst og tilbage igen” s. 85-108. I: Børnekultur og andre fortællinger. Festskrift til Flemming Mouritsen. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Dewey, John (1980): Demokrati og uddannelse. København: Gyldendal

Dewey, John (2006): Having an Experience. I: Art as Experince, s. 36-59. New York: Perigee, Penguin Group

Dohn, Nina Bonderup (2009): Erkendelsesteori og læringsteori. To sider af viden eller samme side med forskellige ord? I: Læring og Erkendelse, s. 21-56. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

Drotner, Kirsten (2001): Medier for fremtiden. Kbh.: Høst

Ehn, Billy og Orvar Löfgren (2006): Kulturanalyser. Kbh: Klim

Fröbel, Friedrich (1980): Småbørnspædagogik: udvalgte arbejder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag.

Geertz, Clifford (1975): The Interpretation of Cultures. London: Hutchinson

Gleerup, Jørgen (2002): Leg og læring – ansatser til en didaktik. I: Børnekultur og andre fortællinger, s. 67-83. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Goffman, Erving (2004): Social samhandling og mikrocociologi s. 9-32 og s. 194-218. København: Hans Reitzels Forlag

50 Gulløv, Eva (2003): Feltarbejde blandt børn. Metodologik og etik I etnografisk børneforskning s. 9-197. Gyldendal

Hastrup, Kirsten (1988): Feltarbejde. Oplevelse og metode i etnografien s. 1-18. København: Akademisk Forlag

Halloran, J. D. (1970): Børnenes TV-avis. Søborg: Danmarks Radio

Hastrup, Kirsten (2004): Kultur - Det fleksible fællesskab. Århus: Århus Universitetsforlag

Hastrup, Kirsten (1989): ”Kultur som analytisk begreb” s. 11-21. I: Kulturanalyse. København: Akademisk Forlag

Heywood, Colin (2004): Barndom. Børn ogbarndom I Vesten fra middelalderen til moderniteten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

Hjarvard, Stig (2008): En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Holm Sørensen, Birgitte, Olesen, Birgitte (red.) (2000): Børn i en digital kultur. Forskningsperspektiver. Kbh.: Gads Forlag

Holm Sørensen, Birgitte (2002): ”Digital Produktion: Nye æstetiske former og produktionsmåder under udvikling og Børnenes nye læringsforudsætninger – Didaktiske perspektiver” s. 45-66 og s. 19-40. I: Børn på nettet – kommunikation og læring. Gad.

Huizinga, Johan (1963): Homo ludens. København: Gyldendal

James, Allison (1998): Theorizing childhood s. 81-100. Cambrigde

Jantzen, Christian (2005): “Tertium datur. Kampen om kulturbegrebet” s. 85-103. I: Kunstkritik og kulturkamp. Klim

Jessen, Carsten (2001): IT i Uddannelserne. Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT. Kbh: Undervisningsministeriet

Jessen, Carsten (2003): Børnekultur, leg og digitale medier. I: Selmer-Olsen og S. Sando: Mediebarndommen. DMMHs publikasjonsserie, Trondheim

Jessen, Carsten (1998): ”Fortolkningsfællesskaber – børns og unges reception af computerspil” s. 11-23. I: Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 39. Odense Universitetsforlag

Jessen, Carsten (2008): ”Læringsspil og leg” s. 46-63. I: Digitale medier og didaktisk design. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Jessen, Carsten (2004): Uformelle læringsrum. DPU

Johansen, Stine Liv (2011): Medialiseret legepraksis i børns hverdagsliv: Hvad betyder det at være 'digital native'? I: BARN 3-4

51 Juncker, Beth (1998): Når barndom bliver kultur. Om børnekulturel æstetik. København: Forum

Juncker, Beth (2006): Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Kbh.: Tiderne Skifter

Juncker, Beth (2002): ”Sentio et cogito, ergo…? S. 85-107. I: Børnekultur og andre fortællinger. Festskrift til Flemming Mouritsen. Syddansk Universitetsforlag.

Kampmann, Jan (2000): ”Børn som informanter og børneperspektiv” s. 23-53. I: Børn som informanter. København: Børnerådet

Key, Ellen (1902): Barnets Aarhundrede. Kbh. Gyldendal

Kulturstyrelsen.dk

Kvale, Steiner (2009): Interview – introduktion til et håndværk. Kbh.: Hans Reitzel

Lykke Christensen, Christa (1999): Børn, unge og medier. Göteborgs universitet: NORDICOM.

Lykke Christensen, Christa (2003): Visuelle følelser – en undersøgelser af unges billedoplevelser s. 1-124. Samfundslitteratur.

Mouritzen, Flemming (1985): ”Børns mundtlige og skriftlige udtryk” s. 19-34. I: Kvan nr. 11. Århus

Mouritsen, Flemming (1996): Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Mouritzen, Flemming (2001): ”Æstetisk refleksivitet og refleksionstyper i børns former for narrative udtryk og leg”. I: Pædagogisk forskning og udvikling. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Nyboe, Lotte (2009): Digital dannelse. Børn og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne. Kbh.: Frydenlund

Piaget, Jean (2002): Barnets psykologi. Kbh.: Hans Reitzel Reiche, Claus (2006): Fra idé til virkelighed – om projektopbygning og det lange seje træk. I: Når museet krydser teatret, s. 7-13. Viborg: Skrifter fra KulturPrinsen nr. 5

Rousseau, Jean-Jacques (1962): Emile eller om opdragelsen. Borgen

Schultz Hansen, Søren (2011): Årgang 2012. Kbh.: Informations forlag.

Scott Sørensen, Anne (red.) (2008): Nye kulturstudier. Teorier og temaer. Kbh.: Tiderne Skifter

Scott Sørensen, Anne (2000): ”Rollespil – leg, spil og æstetisk kultur” s. 7-22. I: Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 41. Odense Universitetsforlag

Stern, D. N (1995): Spædbarnets interpersonelle verden. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

Sutton-Smith, Brian (1997): The Ambiguity of Play. Cambrigde

52 Toft, Herdis (2004): Fra munk til mediebruger: chat og sms i et læringsperspektiv. I: Perspektiver på dansk, s. 113-125. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Toft, Herdis (2008): ”It-integration i lege- og skolekultur. Børns karnevalistiske, digitale kompetence” s. 64-85. I: Digitale medier og didaktisk design. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Tufte, Birgitte (2007): Børn, medier og marked. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Vemmer, Mogens (2006): Fjernsyn for dig: 50 år med verdens værste seere. Kbh.: Gyldendal

Vygotsky, L. S. (1982): Om barnets psykiske udvikling s. 50-71. Odense

Walther, Bo Kampmann (2012): Computerspil og de nye mediefortællinger. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

53

Bilagsmateriale

Følgende er grundspørgsmål, benyttet ved interviews.

Grundspørgsmål til interview 1 (Før Ultra Nyt’S start d. 4/3 2013) Din alder Hvorfor tænder du for fjernsynet? Følger du med i bestemte programmer? Hvis ja, hvilket? Hvad er nyheder i fjernsynet? Hvordan er nyheder i fjernsynet? Hvor tit ser du de voksnes nyheder/tv-avis? Hvad kan du bruge nyheder til?

Grundspørgsmål til interview 2 (Før Ultra Nyt’S start d. 4/3 2013) Har I set Ultra Nyt før? Hvor ofte? Kan I huske hvilke nyheder de fortalte om i programmet vi har set? Var der noget der var vigtigt? Hvorfor? Var der noget der var sjovt? Hvorfor? Var der noget som var ligegyldigt? Hvorfor? Hvad synes I om udsendelsen? Hvis voksennyheder er kedelige – hvad er børnenyheder så?

Ikke medtaget og analyseret (se afsnit om metode) Spørgsmål til spørgeskema / Survey monkey:

Din alder:

Dreng: / Pige:

Hvornår tænder du for fjernsynet? (du må gerne sætte mere end 1 kryds) Når du kommer hjem Når du keder dig Når du er sammen med venner Når der kommer et særligt program du gerne vil se Eller: skriv selv______

Følger du med i bestemte programmer? Ja Nej Hvis ja, hvilke?______

Hvor tit ser du de voksnes nyheder/tv-avis? Aldrig Cirka 1 gang om ugen Mere end 1 gang om ugen

Hvordan synes du nyheder er? (du må gerne sætte mere end 1 kryds) Kedelige Vigtige Ikke for mig Spændende Uhyggelige Interessante Eller: skriv selv______

Bilagsmateriale

De følgende fotos er et uddrag af de mindmaps som er brugt gennem hele processen, fra start til slut.

Mindmap 1: Den første tanke

Mindmap 2: Hvad er Ultra Nyt? En masse løsslupne tanker illustreres her

Mindmap 3: Et forsøg på at se sammenhænge i det store billede

Mindmap 4: Flere overvejelser om børnekulturel inddragelse

Mindmap 5: Lidt mere form på sammenhænge

Mindmap 6: Sammenhænge mellem en karnevalistisk børnekultur og uformelle læreprocesser former sig

Bilagsmateriale

Det følgende er transskription af interview 1 foretaget d. 28/2 2013.

Mikkel 9 år (M) Alberte 9 år (A) Interviewer, mig (I)

I: sådan der. Goddag Mikkel og Alberte. M: goddag… I:Nu spørger jeg og I svarer bare helt som I…bare som I.. A: normalt ville..ja I: sådan lige som I tænker og der er ikke noget der er rigtig eller noget der er forkert at svare. Det skal være sådan som I tænker M: kan du ikke lige starte den forfra fordi nu…? I: Nej det er ligegyldigt, det er ligegyldigt… M: hmm.. nå okay I: først hvis I siger hvad I hedder og hvor gamle I er. M: ja okay. Jeg hedder Mikkel og jeg er 9 år gammel A: og jeg hedder Alberte og jeg er 9 år gammel I: okay. Det som jeg skal spørge jer om det er noget om fjernsyn, tv og nyheder og sådan…så allerførst vil jeg spørge: hvornår tænder I for fjernsynet? M: hmm..når jeg keder mig A: jeg gør det når der er noget spændende at se I: ja..hvad er det for noget I ser så? Hvad er det bedste I kan li at se i fjernsynet? A: det er nok ICarly og Victorius, lidt Ramasjang I: Serier så? A: ja M: øhm, jeg ser sådan lidt det hele I: mmm M: Jeg ser sådan lidt det hele. Der er ikke noget som er min yndlings I: du ser bare hvad der er? M: ja I: ja, okay M: så hvis der er noget rigtig kedeligt på engelsk på Disney Channel så skruer jeg bare væk og ser noget andet I: hvad nu hvis… er der noget I følger med i som I ved, det der kommer hver dag klokken fire eller sådan noget, det skal jeg bare se. Er der sådan? A + M: neejj I:Er der så hvis der er noget I er gået glip af i fjernsynet, hvis du mangler at se et eller andet afsnit af iCarly, kunne du så finde på at se det på nettet, eller… A: ja. Så går jeg ind på iCarly punktum dk og så går jeg ind og ser afsnittet der. I:ja. Okay I: så vil jeg gerne spørge jer om noget med nyheder. Eller tvavis eller sådan M: mmm I: er det noget I ser? M: hmnja, eller jeg har set det nu hvor vi har mistet alle de gode kanaler I: fordi vi ikke har den store tv-pakke mere? M: Ja, så jeg så det lige en dag, og så æhm.. var det lidt interessant. Og meget kedeligt! I: også kedeligt. Hvorfor tror du det var kedeligt? M: Fordi voksne ser det og de er kedelige I: nå okay. Hvad med dig, ser du nogensinde nyheder? A: øhm ja når mine forældre spoler derover, men ellers er det ikke sådan en kanal jeg går hen på I: nej..hvad synes I, er det kedeligt, eller er det fordi det er svært at forstå, det de siger… A: altså jeg kan godt forstå det men nogen gange så er det sådan lidt. Nogen gange er det drabelige ting der sker, sådan… I: ja…er det så væmmeligt at se det? A:Jaa..lidt I: det er også tit sådan lidt voldsomme ting ik I: øøhhm..har I hørt at der kommer børnenyheder? M: Ultra I:ja, på Ultra kanalen M: mmhmm. A: (ryster på hovedet) I: det har du ikke hørt? A: nej I: der vil de simpelthen til at lave noget som er nyheder for børn A: mm I: hvad tænker I om det? A: altså – hvordan nyheder? Sådan noget der sker rundt i verden? I: mmm A: det tror jeg bliver sjovt, faktisk I: ja.. M: for børn A: ja I: for børn M: sådan noget interessant for børn. Ikke sådan noget bla bla..koordinatsystem bla bla tingeling bla bla I: men, men tror I det ville være noget I gad at se? M:Ja A: Mmm I:Ville det være noget I ville tænde for fjernsynet, jeg ved der kommer nyheder, nu skal jeg se nyheder? Kunne man forestille sig det? M+A: mmm I:ja? M: eller.. I:hvad tror I ville kunne bruge det til? M: jeg ville ikke sådan sige ’ej, nu kommer der nyheder, nu skal jeg skynde mig ind’. Det er sådan at hvis jeg nu finder det så ser jeg det… I: så kunne du godt finde på at se det? M: jaa I: men hvad tror I man kan bruge nyheder til? A: hmm…hører hvad der sker rundt i verden I: ja A: mmm I: hvis det nu var nogen af de samme nyheder som de også sendte til de voksne, ville I så kunne bruge det eller hvis I havde set et eller andet i nyhederne, i børnenyhederne fx ville I så … det er svært at vide egentlig når man ikke har set det… (interviewer bevæger sig på glatis…) A + M: jaa! I: kunne I tænke jer at se det? Og så fortælle mig hvad I synes? A + M: mmjjaa I: i næste uge sådan når de starter…fordi så er det måske lettere og snakke om hvad man kan bruge det til. Det er måske svært at forestille sig.. A: ja I:…når man ikke har set det Stille pause…. I: hører I nogensinde nyheder i radioen? M: ja, når vi kører bil I: ja A: ja, det er også når vi kører bil så I: gider I høre det? A: neeejjj..heller høre musik M: vi vil heller the Voice A: ja I: så er det rigtig hvis jeg tænker, nyheder det er.. M: Kedeligt!! I:det gider I faktisk ikk? A:Nej. Det er ikke for børn M: men hvis det var sådan sjove nyheder, for børn som hvis…interessante nyheder for børn I: hvad kunne en interessant nyhed være? M: At øhh, at alle kantiner for børnene de øhh har skåret ned på fedtet eller sådan noget i den stil I: ja. Noget som der vedrører jer? M: Ja i skolerne A: ja nemlig, ja noget i vores daglidag I: ikke sådan noget med…i Afrika? A: i Afrika har de…lige… M: i Afrika har de skåret hovedet af en hel masse folk A: ja altså det er ikke interessant for os at vide. Men sådan noget vi selv kan bruge til noget I: ja. A: det kunne være interessant at vide I: ja M: så alle dem på skolen ikke behøvs’ at sige det så mange gange I: nåå det er meget smart så… M: så vi selv ku’ se det i Ultra I: nu tænkte jeg lige på, hvad nu hvis fx der er sket sådan et eller andet, noget stort og væmmeligt som de har snakket meget om i nyhederne. Kan I huske ham der der skød en masse oppe i Norge? A: Ja! M: mmm I: ville det ha… det er svært at forstå sådan noget, sådan nogen voldsomme ting A: mmm I: kunne man forestille sig det blive fortalt på en måde så man kunne forstå hvad var det egentlig der.. M: jaaaa…(trækker på det, lyder mest som et nej) I: eller hvad? Det er svært iik..? M: jaa. I: er det mest noget man ikke gider høre om…eller hvad? A: Ja fordi det bliver så’n…det bliver sådan lidt for væmmeligt inde i hovedet I: ja…så vil man hellere slet ikke høre om det? A: jaa M: eller hvis man har hørt det så gider man ikke høre det i tv-avisen I: nogen gange så taler I om det over i skolen, hvis der sket sådan et eller andet særligt.. M: mm I: taler I om nyheder i skolen? A: nej ikke om nyheder I: eller noget der er sket ude i verden…kan jeres lærer finde på at sige…et eller andet som der sker… eller det snakker I måske ikke så meget om? A: neej… M: ikke rigtigt A: ikke helt M: men nogen gange så spørger de; var der nogen der så det med øhh en mand der skudt en hel masse…. A: men de siger ikke… I:forklarer de det så? A+M: neejjj… I: ikke rigtigt…? I: men ser I nogen gange nogen nyheder hvor I tænker, hvad var det…og går og tænker og tænker på det…? Uden at få svar sådan rigtigt… A: neejjj… I: så I synes faktisk det kunne være fedt med nogen nyheder om… M: som der vil ske i skolen I: noget som der angår jer M+A: Ja! A: noget vi ku’ bruge til noget M: ja I: mm…spændende I: hvad nu hvis det ikke bliver sådan? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvordan børnenyheder bliver. Jeg er lige så spændt på at se hvad det er for noget. Hvad nu hvis det bliver alle mulige voksenting sagt på en måde så det er let at forstå? M: uhh…såå…vil det nok stadig være sådan lidt… A: Så tror jeg ikke det er børnenyheder sådan.. M: ej…så er det stadig voksnenyheder bare på en anden måde I: tror I det? A:ja I: hmm…ja..nu får vi se I: hvad nu hvis…kan vi…gider I lave sådan en aftale om at i næste der ser vi børnenyheder. Det kommer klokken seks hver dag. Det varer ti minutter. A: hvilken dag? I: mandag tirsdag onsdag torsdag A: klokken seks? I: mhmh M: så kunne vi spørge om Alberte hun ku komme hjem hos os..og så kan vi optage det I: Så ku vi se det sammen? A: ja I: så ku vi snakke om bagefter hvad I syntes om det, om det er bare mega kedeligt.. M: Ja og så ku vi tale om det… I: … eller om det faktisk er noget som man ku bruge til noget… A: ja.. M: Men øhmm.. er det sådan noget…hvor det er børn som der sidder ligesom de voksne, hvor der er sådan en stor planet News bag dem. Børnenews. Så sidder der to måske et barn, en øh… eller er det bare sådan hvor... jeg synes det er lidt kedeligt hvor der er to børn der sidder der og så er der noget baggrund— I:det er ik børn. Det er ikke børn der skal fortælle det. Det er voksne som skal være værter på nyhederne. Ligesom I kender der er værter på andre programmer M: århh, jeg troede lige det var. A: er det værter man kender fra nogen andre tv-programmer? I: mmmmm….neej… A: så det er bare nogen helt nye værter? I: ja..eller hvad… den ene… nej det er nogen helt nye værter. Den ene hun har været sådan en radiovært A: hmm… I:mm.. I: men de er nogen der har lavet radio og tv i mange år A: hmm I: ved jeg… M: men sidder de bare sådan.. (forvrænger stemmen lidt)ja og nu skal vi oghasåsndba og de har skåret ned på fedtet i kantinerne… I:mm (smiler) M: det er bare lidt kedeligt hvis de sidder lige som når de sidder i tv-avisen I:ja M: hmm mm hmm… M: nå. Sku’ vi sige det var det? I: det kan vi godt sige. Så har vi en aftale i næste uge M: hej hej – jeg vil lige høre det

Bilagsmateriale

Det følgende er transskription af interview 2 foretaget d. 3/6 2013.

I: mig interviewer A: Alberte M: Mikkel K: Aksel

I: sådan… M: mhm I: Nå, i dag er det Aksel og Mikkel og Alberte der øh, gerne vil interviewes af mig. Er det rigtigt? A+M+K: jaa.. I: og vi har lige set et afsnit af Ultra Nyt og det er den vi skal tale om…øhmmm…har I set Ultra Nyt før? K: Ja M: ja I: hvad med dig Alberte..? A: Ja.. I: er det noget I ser tit eller er det bare sådan.. K: noget jeg ser tit I: ja. M: jeg ser det når det er der I: ja…når det er der, det er der mandag tirsdag onsdag torsdag… M: jamen altså når jeg lige tænder for fjernsynet når det er der så bliver jeg på det I: ja M: altså hvis det ikke er der, det er ikke sådan uh, nu er der Ultra Nyt, nu skal jeg se det. Det er hvis jeg lige tænder for fjersynet og det er der… I: så ser du det? M:mhm I: hvad med dig Aksel? K: jamen jeg bliver bare ved med at se det…hvis jeg..jeg kigger hvornår det kommer forskelligt I: ja.. K: så sender de det forskelligt, dage, tidspunkter nogen gange I: så vil du gerne se det? K: ja I:ja..hvad med dig? A: det er det samme som Mikkel.. I: ja..okay…så Aksel, du holder lidt øje med programmet K: ja! I: og ser hov nu kommer der faktisk nyheder det skal jeg lige se K: mmh, og jeg må jo ikke se de voksnes og alligevel så får man lidt at vide der I: ja..hvad synes I så om den her nyhedsudsendelse vi lige har set nu? Var der noget I kunne bruge til noget eller hvad synes I om det? M: ja, hvis nu der var nogen der blev mobbet nede i skolen så kunne man foreslå legepatruljen I: ja K: men det er der jo lige meget hvad...der er nogen der bare ikke siger det men alligevel bli’r

M: jamen så hvis man bliver mobbet og er ked af det så kan man gå hen og lege med legepatruljen K: mmm I: det er en meget god ide (stille pause…) I: kan I huske nogen af de andre nyheder, de snakkede om? M: ja…..deeet…var…dem med tørklæde de ikke måtte få arbejde i Netto, de havde svært ved at få arbejde I: mm…ja.. M: fordi…fordi man tror på en bestemt gud, fordi de ikke kommer fra Danmark så de tror på en anden gud, så…må de ikke få arbejde der. Men det er der blevet lavet om på. (Pause..) I: kan I huske nogen af de andre nyheder de talte om? M: Ja. Med hestene. At hvis man nu ikke havde noget dyr, såå, kunne man tage på den der agtige hestelejr, og øh, hvis godt gad at ha sådan en…og så øhm hvis man nu havde svært og man ikke havde råd til sit dyr så kunne man give det til den over i Spanien… I:mm…jeg tror kun det for spanske heste.. M: ja.. I: kan du huske nogen andre nyheder Aksel M: der var en til. K: ja…arhh…det ku jeg ikke huske M: kan du huske noget Alberte? A: der var også det der med løverne M: nåå –tigerne! A: ja, tigerne (Rumsteren) I: der var tre mere M: tre?? I: (griner) ja… A: tre…. (hvisken…og øhøh) I: nå men skidt med dem I ikke kan huske M: kan du ikke huske det? I: Skal jeg sige det? I kor: ja I: der var Sydfyn style I kor: Nåå ja! I: og tre ulve i Jylland I kor: Nåå ja! I: og superman blad der var blevet fundet I kor: Nåå ja, haha! A: ejj… I: det er lige gyldigt…øhm… synes I det var nogen…hvad synes I om de nyheder de fortalte? Var de sjve eller vigtige, eller ligegyldige eller… M: jeg synes de var sjove og vigtige. Sydfyn style den synes jeg var sjov.. I: men du kunne ikke huske den? M: hvad? Nej… men da du mindede mig om den så var den meget sjov I: ja..var der noget der var ligegyldigt? K:løøøv…tiger.. M: Tigerungerne K: tigerungerne var lidt ligegyldigt I: ja…synes du også det Alberte? A: Ja.. M: Men han sagde også nu har vi lige noget til sidst her.. I:ja…det var også en kort nyhed ik M: meget kort. K: Hvis jeg husker ret så varer det kun ca fem minutter eller sådan noget I: ja..lige der omkring…jeg har hørt, at I har sagt at voksen nyheder de var kedelige. Er børnenyheder så sjove? M: det er lidt mere spændende K: Ja I: hvad synes I om værten? Er det ligegyldigt eller er det bare.. A: om hvad? I: ham der fortæller nyhederne A: nåå I: er det vigtigt eller er det ligegyldigt hvordan det bliver… M: altså bare det bliver sagt godt ud, ikke bare sige ja og her er der sydfyn style den skal betale…og så skal han det og det… og så videre til næste nyhed. A: jeg synes han forklarer det ok… K: (afbryder)det havde jo så været kedeligt ja I: hvad siger du Aksel? K: det havde været kedeligt hvis det bare havde været sådan jahanskalbetaletyvetusindtohundredetusindkroner som han havde hugget man må ikke bruge det her i reklamer og forskelligt og så bare videre til næste nyhed. I: det gør de meget, det gør de okay? K: Ja I: så I synes… hvad synes I egentlig om det, synes I det er…kan I bruge det til noget? A: ja, interessant.. K: ja I: men du vælger at se det… K: Ja I: du siger hove jeg sal se nyheder nu K: mmm I: hvad med din lillesøster? Er hun ligeglad? K: lidt I: ja M. hun har heller ikke et projekt I: det har Aksel da heller ikke…? M: på en måde I: hvad er det? M: se Ultra nyt (griner) I: for at hvad? M: for at fortælle hvordan de andre episoder er til dig dig, hmmh? I: nåå nej men jeg tror Aksel han..du var da vant til at se Ultra Nyt også selvom… K: ja I: at du jo ikke vidste noget om at jeg skriver opgave, ikk også? M: vidste du ikke lidt om det? K: nej… M: nå, haha.. I: kender I så også..Ultra Nyt har en hjemmeside, kender I den? K: nej M:nej I: der kan man gå ind og læse meget mere om alle de her nyheder.. K: jo…nå ja I: alt sådan noget M: har du ikke noget vand? I: nej…det har jeg ikke.. …pause I: er der nogen af de andre udsendelser du ahr set Aksel, nu har du jo set sådan lidt…eller også dig Mikkel og Alberte, M: jeg har set nogen! I: var der noget sådan hvor i tænker…. M: jeg kan ikke huske nogen af dem jeg set… I: var det lige sådan at i godt kunne tænke jer at nyheder for det var? M: mmm K: jeg kunne i hvert fald tænke mig at det var bare lidt længere og så nogen flere nyhder I: ja, det er for hurtigt? M: mhmh K:ja.. I:ja….mmmm (pause) M: (hvisker) mikpek… A: (hvisker) hvad…? I: så synes I faktisk ikke særligt meget andet om det? Er det noget…har lærerne snakket om det på skolen eller noget? M: Nej! I: har brugt det i undervisningen eller noget… M:neej.. I: nej..? (Pause)

I: jamen øh…så tror jeg ikke jeg har flere spørgsmål. Hvis I ikke har andet I tænker der er vigtigt at sige om det M: skal jeg bare slukke den? I: hvad? M: skal jeg bare … I:om du skal hvad? M: (hvisker) slukke den I: vil du slutte den? M: Ja I: jamen jeg kunne rigtig godt tænke mig at fortalte noget mere…om hvad I egentlig synes om det… M: nejmen ..du skal fortælle os spørgsmål, altså.. I: hvad var så den mest vigtige nyhed af de nyheder som vi har hørt i dag? M: øhhm, jeg synes det var patruljen. Legepatruljen. At der ikke var flere børn der blev mobbede I: det var den vigtigste nyhed? M: mmmm A: jeg synes det var den med legepatruljen og den med tørklæder.. I: ja…jeg kan huske i vores sidste interview der snakkede vi om at I faktisk synes at børnenyheder, hvis det skulle være interessant for jer, så skulle det være noget der vedkom jer M: mhmh I: kan I huske det? M: mhmh (bekræfter) I: gjorde alle de nyhder som I har fået at vide i dag, var det noget som I kunne bruge… M+A: mhmhm I: mhmh M: mhmhmhm mhmhm mhmh (rytmisk) I: ja…så tørklædepigerne og legepatruljen var de vigtigste, og tigerungerne M: og..og..også ulvene A: nej de var heller ikke så vigtige M: det var bare de fandt nogen ulve der spiste dyr I: spiste de dyr? A: de spiste et eller andet dyr som de havde fundet I: okay M: mhm I: og den sjoveste var… K: sydfynstyle I: ja..hvorfor var den sjov? A: det ved jeg ikke.. M: altså, det var den sjoveste af dem alle I: ja M: fordi det havde med Gangnam style at gøre og det er en sjov sang K: det er alligevel nok fordi der er 200 millioner der har set den hvis man kigger på youtube, der kan man se hvor mange visninger den har haft…200 et eller andet… I: gangnam style eller sydfyn style? K: Gangnam style, så er det nok også derfor den er vælget.. I: ja.. M: hvis man søger på style…eller man søger på et eller andet og så style, så kommer der rigtig mange frem I: ja.. K: men..blandt andet… M: bare man skriver parodier af gangnam style K: men der er jo også, hvad er det nu de hedder de lærere..der er ikke kun sydfyn style, der er, hvad er det nu det hedder…der er en der kalder sig lasse med hatten style, hvis man søger på det på youtube så finder man rigtig mange med ham hvor han laver micro default1 og så har han sin egen gangnam style video på youtube, som hedder lasse med hatten style

1 Jeg er usikker på om ”micro default” er korrekt opfatter. I: ja…men nu viste det sig jo faktisk at man ikke må bruge andres musik… K: hmh I: på den måde til reklame M: til..ja men det var igen reklame. Han har bare en sang. Men de laver jo reklame for sydfyn. I: mmm…ja… M: (hvisker): må jeg slukke…. I: ja, synes I så I er blevet klogere af at se Ultra Nyt i dag? K: ja M: øh ja at..sådan lidt I: ja.. M: hmhm I: okay I: jeg har ikke flere spørgsmål, du må gerne slukke nu A:13 minutter og 7….

Bilagsmateriale

Følgende billeder er fra Ultra Nyt.dk d. 1. juni 2013 hvor One Direction var største og forreste nyhed. Billederne giver et godt billede af det øvrige nyhedsbillede på dagen.

Fanen NYHEDER:

Fanen SPORT:

Fanen WAUW:

Fanen BERØMTE:

Bilagsmateriale

Følgende først en beskrivelse fra Kulturstyrelsen om projektmodning og dernæst et uddrag af mailkorrespondance med henholdsvis bibliotekskonsulent/Kulturstyrelsen redaktør og direktør/DR vedrørende projektet, omtalt i perspektivet.

Uddrag af mailkorrespondance

Fra: Lisbet Vestergaard [mailto:[email protected]] Sendt: 8. juli 2013 13:00 Til: Maria Bruun Emne: SV: Læselyst - Newsgerrige børn

Kære Maria God idé at få noget på skrift. Jeg vil gerne lige vende det med dig i telefonen i morgen. Kan du snakke om eftermiddagen?

/Lisbet

Lisbet Vestergaard Bibliotekskonsulent Biblioteker Kulturstyrelsen Danish Agency for Culture H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V T. +45 3373 3373 / + 45 3373 3357 [email protected] www.kulturstyrelsen.dk

Fra: Maria Bruun [mailto:[email protected]] Sendt: 8. juli 2013 12:52 Til: Lisbet Vestergaard Emne: Læselyst - Newsgerrige børn

Hej Lisbet,

For god ordens skyld synes jeg vi skal lave en skriftlig aftale omkring projektet. Derudover skal Gentofte informeres om det videre forløb og min rolle heri. Hvordan gør vi det?

Hvad siger du til følgende?:

Læselyst 2013 – Newsgerrige børn? Fokus er at bringe nyhederne ud i den fysiske verden til børn og unge, og er et forsøg på at skabe det personlige engagement i nyhedstyper, som ikke umiddelbart har relationel værdi for børn og unge. En nyheds- og kulturdialog på landets børnebiblioteker i deres funktion af kulturhuse, som kan skabe mulighedsrum for uformelle læreprocesser. Målet er at skabe nysgerrighed og engagement for den verden vi lever i; demokrati og medborgerskab i et børnekulturelt perspektiv.

Status: Fra august 2013 arbejdes der på at definere præcis, hvordan projektet skal forme sig. Tommy Zwicky, DR redaktør, Ultra Nyt, afsætter ca. 1 time ugentligt til møder og sparring.

Ultra Nyt live - debatforum på bibliotekerne Hvordan:  Ultra Nyt rykker ud i virkeligheden med debatfora /”forsamlingshus” på bibliotekerne med børn som aktive debattører  Aktuelle temaer fra Ultra Nyt debatteres med nøglepersoner, fx politikere, ministre, videnskabsfolk, fagfolk osv.  Outputs kan både være live tv, radio, podcast eller noget helt fjerde Hvorfor:  Ultra Nyt har en demokratisk grundtanke der bygger på Børnekonventionen  Ultra Nyt skaber grobund for medborgerskab for børn og unge  Medborgerskab er inddragelse  Kun ægte inddragelse skaber ejerskab  Kun ejerskab skaber ægte medborgerskab og et demokratisk samfund Resultat:  Danmarks Radio og børnebibliotekerne som ramme skaber grobund for øget og synlig dialog mellem børn og voksne  Børns stemme bliver taget seriøst  Demokrati og medborgerskab via ægte inddragelse kommer på dagsordnen  Øget fokus på det at være barn i Danmark netop nu  Øget fokus på børns egen kultur  Danmarks Radio og børnebibliotekerne skaber rum for børn som aktive medborgere  Børnebibliotekerne og Danmarks Radio skaber sammen grobund for uformelle læringsrum, for æstetiske læreprocesser

Venlig hilsen

Maria Bruun Børnebibliotekar Hillerød Bibliotekerne Christiansgade 1 3400 Hillerød [email protected] 7232 5853 ------

Hej Maria, Lad os mødes i næste uge hvor jeg er i Kbh igen.

Mvh Tommy

Sendt fra min iPhone

Den 09/06/2013 kl. 04.38 skrev "Maria Bruun" >:

Hej Per og Tommy,

Tak for mail. Jeg trives godt og har fået nyt job som projektleder ved Gentofte bibliotekerne fra august. Mit korte visit hos jer var af de rigtig gode.

I fredags sendte jeg en ny mail til Volfing, Schouby og Tommy - men jeg har haft ustabil netforbindelse og er i tvivl om de er kommet frem.

Sagen er at jeg havde behov for at projektet blev mere skarpt. Jeg har derfor lavet et kort skriv. Det får I nedenfor. Jeg kommer meget gerne forbi jer i så vi kan tale mere om det, herunder tidsplan, organisering osv. Sig hvornår det passer, så kommer jeg.

Ultra Nyt live - debatforum på bibliotekerne Hvordan:

• Ultra Nyt rykker ud i virkeligheden med debatfora /”forsamlingshus” på bibliotekerne med børn som aktive debattører (fx 10 gange)

• Aktuelle temaer fra Ultra Nyt debatteres med nøglepersoner, fx politikere, ministre, videnskabsfolk osv.

• Kan både være live tv, radio, podcast eller noget helt fjerde Hvorfor:

• Ultra Nyt har en demokratisk grundtanke der bygger på Børnekonventionen

• Ultra Nyt skaber grobund for medborgerskab for børn og unge

• Medborgerskab er inddragelse

• Kun ægte inddragelse skaber ejerskab

• Kun ejerskab skaber ægte medborgerskab og et demokratisk samfund Resultat:

• DR og børnebibliotekerne som ramme skaber grobund for øget og synlig dialog mellem børn og voksne

• Børns stemme bliver taget seriøst

• Demokrati og medborgerskab via ægte inddragelse kommer på dagsordenen

• Øget fokus på det at være barn i Danmark netop nu

• Øget fokus på børns egen kultur

• DR og børnebibliotekerne skaber rum for børn som aktive medborgere

• Børnebibliotekerne og Danmarks Radio skaber sammen grobund for uformelle læringsrum, for æstetiske læreprocesser

Og hvad så med økonomien? Jeg har 2 forslag: 1/ vi prøver Læselystpuljen 2/vi prøver Udviklingspuljen til november

Vh og også god søndag til jer:) Maria ______Fra: Per Krogh Simonsen DR Danmark [[email protected]] Sendt: 9. juni 2013 09:13 Til: Maria Bruun Cc: Tommy Zwicky DR Danmark Emne: Samarbejdsforslag

Hej Maria

Håber du trives i Biblioteksverdenen, trods det lille besøg i DR. Her er sket ufattelig meget på kort tid og det kniber lidt med at nå det hele.

Men tak for dit forslag til samarbejde. Vi har set på det, men trænger til at blive en smule mere præcise i vores forståelse af dine tanker. Tommy er nok den der skal snakke videre med dig og jeg deltager gerne. Vi må jo finde ud af om vi vil videre eller ikke!

Fortsat god søndag Kh. Per------Per Krogh Simonsen Konstitueret Direktør, DR Danmark

DR Aarhus DK-8200 Aarhus N T +45 8739 7080 D +45 8739 7021 M +45 2147 0700 [email protected] www.dr.dk ------

Thomas Angermann 16. juli 2013

Gentofte Bibliotekerne Lisbet Vestergaard Konsulent

[email protected] Direkte tlf.: 3373 3357

Vedrørende projektmodning af Læselyst 2013 – Newsgerrige børn? Børnebibliotekar Maria Bruun har i foråret 2013 været i dialog med Kultur- styrelsen om projektet med den foreløbige titel Newsgerrige børn?

Hermed følger Kulturstyrelsens forslag til projektets videre gang. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Maria Bruun.

Kort om projektet: Projektet siger mod at bringe nyhederne ud i den fysiske verden til børn og unge og er et forsøg på at skabe det personlige engagement i nyhedstyper, som ikke umiddelbart har relationel værdi for børn og unge. En nyheds- og kulturdialog på landets børnebiblioteker i deres funktion af kulturhuse, som kan skabe mulighedsrum for uformelle læreprocesser og styrke læselysten hos børn med nyheder som ny indfaldsvinkel. Målet er at skabe nysgerrighed og engagement for den verden, vi lever i, samt ikke mindst: Læselyst og lysten til at finde mere viden m.m. om de nyheder, som børnene præsenteres for.

Projektmodning i efteråret 2013: Fra august 2013 er projektet administrativt og økonomisk forankret på Gentofte Bibliotekerne. Maria Bruun er tovholder i forhold til at få defineret projektets form, indhold og økonomi.

Inden 1. oktober 2013 indsendes en egentlig, udfoldet ansøgning til Kultur- styrelsen, der svarer på ansøgningen inden 1. november 2013.

Ansøgningen skal rumme følgende elementer: Formål, målgruppe, konkrete aktiviteter, projektorganisering, succeskrite- rier, tidsplan, budget, evalueringsform og plan for formidling af projektet.

Organisering i efteråret 2013: Tommy Zwicky, DR redaktør, Ultra Nyt, afsætter ca. 1 time ugentligt til møder og sparring. Maria Bruun, projektleder, Gentofte Bibliotekerne, udformer ansøgning i samarbejde med DR, relevante kolleger på Gentofte Bibliotekerne. Lisbet Vestergaard, Kulturstyrelsen, fungerer som sparringspartner i kon- kretiseringen af projektet og kobler eventuelt projektet til andre nationale læselysttiltag på tværs af medier og platforme.

H.C. Andersens Boulevard 2 • DK-1553 København V • +45 3373 3373 • www.kulturstyrelsen.dk • [email protected]

Konkret idé til aktivitet i Læselyst 2013 – Newsgerrige børn?

Ultra Nyt live: Et levende debatforum på bibliotekerne, transmitteret til alle Danmarks børn.

Hvordan:  Ultra Nyt rykker ud i virkeligheden med debatfora /”forsamlingshus” på bibliotekerne med børn som aktive debattører  Aktuelle temaer fra Ultra Nyt debatteres med nøglepersoner, fx poli- tikere, ministre, videnskabsfolk, fagfolk osv.  Outputs kan både være live tv, radio, podcast eller noget helt fjerde

Hvorfor:  Ultra Nyt har en demokratisk grundtanke der bygger på Børnekon- ventionen  Ultra Nyt skaber grobund for medborgerskab for børn og unge  Medborgerskab er inddragelse  Kun ægte inddragelse skaber ejerskab  Kun ejerskab skaber ægte medborgerskab og et demokratisk sam- fund

Resultat:  Danmarks Radio og børnebibliotekerne som ramme skaber grobund for øget og synlig dialog mellem børn og voksne  Børns stemme bliver taget seriøst  Demokrati og medborgerskab via ægte inddragelse kommer på dagsordnen  Øget fokus på det at være barn i Danmark netop nu  Øget fokus på børns egen kultur  Danmarks Radio og børnebibliotekerne skaber rum for børn som ak- tive medborgere  Børnebibliotekerne og Danmarks Radio skaber sammen grobund for uformelle læringsrum, for æstetiske læreprocesser

Med venlig hilsen

Lisbet Vestergaard Kulturstyrelsen [email protected]

2