NEWSGERRIGE BØRN? DR Ultra Nyt i børnekulturelt perspektiv Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning, Processes and Multimedia §9 Masterafhandling Master’s Thesis Maria Bruun Eksamensnummer: 311812 Antal typeenheder: 73.637 Vejleder: Herdis Toft Må gerne offentliggøres Indhold 1. Abstract 1 1.1 Indledning 2 Problemformulering 2 1.2 Baggrund 3 1.3 Form og opbygning 4 2. Metode 5 Valget af informanter 6 Mindmaps 8 Fravalg 8 2.1 Teoretisk grundlag 10 Det komplekse kulturbegreb 12 Legeteoretisk afsæt 13 Karnevalisme teori 14 Medialisering 15 3. Definition af Ultra Nyt 17 Hvad er nyheder? 17 Hvor er nyheder? 17 Hvorfor skal børn have ’nyheder for børn’? 18 Kanaldeling 19 Ultranyt.dk 20 Bekymring og interesse – om Børnerådet og Børnekonventionen 21 Opsamling 23 4. Analyse del 1: Interviews 24 Interview 1 – ”før Ultra Nyt” 24 Om nyheder generelt 24 Om nyheder for børn 25 Om formatet på børnenyheder 27 Om dem selv 28 Tanker om skolen 29 Tanker om leg 29 Opsamling 30 Analyse interview 2 – ”med Ultra Nyt” 30 Identifikation i mobbehistorierne 31 Sydfyn Style 31 Projekt 33 Dyr er kedelige 34 Karnevalistisk træk 34 Opsamling 34 4.1 Analyse, del 2: Karneval og demokrati 36 Delkonklusion 42 5. Konklusion 45 5.1 Perspektiv 48 Litteratur 50 Bilagsmateriale Forældre/barn tilladelse Grundspørgsmål Mindmaps Transskription af interviews Screendumps fra Ultranyt.dk Projektmodningsbrev samt uddrag af mailkorrespondance 1. Abstract This master’s thesis examines Ultra Nyt (Ultra News), a news program for children on the TV channel DR Ultra. Ultra Nyt was first broadcast on 4th March, 2013. Through qualitative interviews with three children and subsequent analysis the aim is to explore how children experience the news phenomenon in general as well as the form and content of the show. The theoretical approach to the thesis is a pragmatic one and the understanding of children’s culture is based on various theories of childrens’ play and a carnivalesque perspective. The central premise of Ultra Nyt is one of democratic participation and has its origin in the UN Convention on the Rights of the Child. The target audiences for the show are children but it is necessary to acknowledge that Ultra Nyt also functions as an educational tool. This paper concludes that children show varying levels of interest in the news broadcasts. But regardless of the degree of interest, it identifies two distinct types of news that are significant in relation to informal learning processes. In extension of the children’s interest in news with a relational or carnivalesque approach this paper demonstrates how to cultivate these informal learning processes. This naturally happens by embracing children’s play culture and when this is genuine, it engenders involvement and thereby a personal interest which is an essential link to reflexivity. Through reflexivity ownership is created which begins the informal learning process. With this insight further work must examine how a non-relational or –carnivalesque approach to news can engage children. 1 1.1 Indledning Min første umiddelbare interesse blev vakt, da jeg i efteråret 2012 hørte, at DR lagde planer om at sende nyhedsudsendelser til børn. Nyhedsværdien i sig selv var stor, og jeg begyndte at forfølge udviklingen. Dermed blev min tænkning konstant stimuleret, for hvorfor er der eller hvem har brug for nyhedsudsendelser til børn? Spørgsmålene blev ved at stille sig i kø; hvor kom ønsket fra, hvilket syn på børn var gældende, hvad skal børn bruge det til, er det leg eller undervisning, hvad er målet og formålet, har børn lyst til at se det osv. Et hidtil voksent format med indhold henvendt til voksne, nu serveret i en børneudgave. Umiddelbart et ønske om at delagtiggøre børn i verden omkring dem, men måske også et ønske om at børn lærer heraf? På den ene side så jeg børnene, deres opfattelse og brug eller ikke-brug af nyhederne; børns egen kultur og på den anden side de voksne; politisk beslutning, programpolitik, kanaldeling; den voksne forståelse af børnekulturen. Men i høj grad også et demokratisk rum for videndeling mellem børn og voksne, og måske et mulighedsrum for uformelle læreprocesser. Nyheden om nyhederne måtte undersøges nærmere, for den var på ingen måde en fuldbyrdet eksistens, men en del af et meget større billede. Det bragte mig frem til følgende problemformulering: Ud fra en pragmatisk kulturel vinkel ønsker jeg at undersøge følgende fra et forskningsperspektiv; . Hvilke hensyn er der taget til børn i DR's nyhedsudsendelser for børn; pædagogiske, æstetiske, kulturelle, læringsmæssige eller andre? . Er nyhedsudsendelserne rum for uformel læring? Og parallelt hermed . Hvilken rolle har nyhedsudsendelserne i børns hverdagsliv og legekultur? 2 1.2 Baggrund Min tilgang til denne afhandling udspringer af en baggrund dels som børnebibliotekar gennem 14 år, dels som projektleder på udviklingsprojektet Live fra Ramasjang på hele landets børnebiblioteker1 og ikke mindst som masterstuderende i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser. Processen har varet ca. 8 måneder fra den første spirende tanke til den færdige afhandling. Det vil sige, at jeg i december 2012 startede den første indledende fase, hvor det overordnede tema for afhandlingen blev fastsat, nemlig Ultra Nyt – nyheder for børn på DR’s nye kanal for de 7 til 12 årige børn. Næste fase, tiden ”før Ultra Nyt”, forløb over januar og februar 2013 og blev benyttet til den første indsamling af mit forskningsmateriale, min empiri samt den første bearbejdning heraf. Den tredje fase, tiden ”med Ultra Nyt”, blev ligeledes brugt til indsamling af empiri og bearbejdning. De sidste måneder er det samlede materiale blevet analyseret. I processens første faser var jeg ansat i DR som projektleder og således inspireret og påvirket af, hvad der foregik omkring mig. 1 Se evalueringsrapporten fra projektet i Kulturstyrelsens projektbank her 3 1.3 Form og opbygning Udgangspunktet for nærværende afhandling er empirisk materiale indsamlet over ca. 4 måneder. Arbejdet er således forskningsbaseret, og analyser og diskussioner tager afsæt i denne kvalitative empiri. Afhandlingen har fem dele. Første del består af abstract, indledning, problemformulering og baggrund. Anden del indeholder diskussion af metodevalg samt teoretisk grundlag. Tredje del omfatter en definition og analyse af Ultra Nyt på DR Ultra. Hvad er det, hvorfra kommer behovet/ønsket osv., hvor konteksten er børns digitale medievaner. Fjerde del er mine analyser af den indsamlede empiri; analyse af ”før Ultra Nyt”’ interviewet og analyse af ”med Ultra Nyt” interviewet, som løbende vil blive sammenholdt med mit teoretiske grundlag. I denne fjerde del kontekstualiseres analysen med perspektiver på uformelle læreprocesser. I femte og sidste del findes konklusion og perspektiv. Del 3 og 4 afrundes med opsamlinger, del 4.1 med en delkonkonklusion. Afslutningsvis findes litteraturhenvisninger samt bilag. Vedlagt den fysiske udgave af nærværende masterafhandling er cd med empirien til validering. 4 2. Metode Etymologisk stammer ordet metode fra det græske méthodos og det latinske methodus, hvor meta betyder efter eller hen til, og hodos betyder vej. Altså er metoden vejen hen til (noget). Hvilken vej jeg vælger har betydning for mit resultat. Da målet er at opnå viden om børns syn på Ultra Nyt, er en blanding af det kvalitative interview og en narrativ metode min tilgang, for via denne vej at komme tæt på børns egen kultur. Det hænger i nogen grad sammen med, hvad jeg vil komme ind på senere i afhandlingen, nemlig FN’s Børnekonvention, om demokrati og inddragelse, om at give børn lov til at udtrykke sig og at høre børn. Imidlertid må det understreges, at der uanset tid og sted, vil være ulige magtforhold mellem barn og voksen, mellem interviewer og interviewede. I et forsøg på at opveje dette, har jeg interviewet flere børn ad gangen. I det første interview 2 børn og i det andet 3 børn. Børnene kunne både bruge hinanden som støtte, men også som ’refleksions-partnere’, forstået på den måde at børnene kunne supplere og inspirere hinanden til nye vinkler, og dermed opnå større refleksion i interviewet. Før begge interview har børnene været i skole og klub. Alt det der er foregået i løbet af dagen, i samspil og modspil, har selvfølgelig betydning for, hvordan interviewet forløber, men vil ikke blive yderligere behandlet her. Det er væsentligt at pointere at konteksten er betydningsfuld, og derfor er denne afhandling, som enhver anden, konstruktivistisk i sit udgangspunkt: Den er sandheden set herfra, hvor jeg står og ikke et entydigt billede, altså ikke Sandheden, men mit billede af sandheden, billeder af sandheden. En kontinuerlig metarefleksion over min forskningsproces, hvordan jeg har interviewet børnene, hvordan jeg har tolket det, er fuldstændig basal. Min forforståelse, mit blik, min tænkning har afgørende betydning for min dataproduktion. Der er ingen rigtige løsninger, men muligheder med forskellige konsekvenser. Derfor er refleksionen mit vigtigste redskab. ”Refleksion er at tage ansvar for fremtidige konsekvenser af nutidige handlinger”2 Målet er at nå en indsigt i børns perspektiv gennem kombinationen af mit empiriske materiale og mit teoretiske grundlag. 2 Dewey, John (1980): Uddannelse og demokrati, s. 163 5 Derfor har jeg foretaget 2 kvalitative interviews, samt observeret ved en ”se-ning” af programmet. Valget af informanter Til det første interview har jeg valgt to børn, som jeg har et indgående kendskab til; min søn og en af hans bedste kammerater. Til det andet interview er inviteret yderligere en kammerat, som jeg kun kender lidt. Der er åbenlyst både fordele og ulemper ved at vælge børn jeg kender, men fordelene vejer tungest. Vigtigt er det, at børnene er trygge ved mig og tør sige deres mening uden tøven. På denne måde har jeg på forhånd befundet mig i felten, været en del af børnenes hverdagsliv i mange år, og er ikke en fremmed, der først skal til at tilegne sig kulturen3. Det samme gør sig gældende i det forhold, at de kender hinanden indbyrdes.