Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune

Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested  anmarks Naturfredningsfor­ Danmarks Naturfredningsforening Du har brug for naturen. D ening er Danmarks største udgav i 2004 bogen ”Fremtidens Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i natur i Danmark”, der viser, hvor Dan­ 1911 og har efter 1. januar 2007 af- mark internationalt og nationalt har Indhold Danmarks Naturfredningsforening delinger i 96 af de nu 98 kommuner. ansvar for at skabe bedre forhold Tlf. 39 17 40 00 Side Foreningens overordnede og lang­ for naturen. I bogen beskrives de [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver et vigtigste naturområder, og der gives www.dn.dk Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening?...... 4 bæredygtigt samfund med et forslag til ca. 100 større naturgenop­ smukt og varieret landskab, en rig retningsprojekter og 14 nationalpar­ En grønnere kommune...... 5 og mangfoldig natur og et rent og ker. Afdelingen i Frederiksværk- sundt miljø. Foreningen arbejder for Danmarks Naturfredningsfore- Hundested. Naturen – nu og i fremtiden ...... 8 befolkningens mulighed for gode nings afdeling i Frederiksværk- www.dn.dk/frederiksværk- naturoplevelser og med emner som Hundested Kommune har 1000 med- hundested Naturperler i Frederiksværk-Hundested Kommune ...... 9 naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, lemmer. Den 9 medlemmer store planlægning, adgang til naturen, lov­ lokalvalgte afdeling arbejder for at Melby Overdrev – en unik naturlokalitet i kommunen...... 20 givning og oplysning. Foreningen har sikre Frederiksværk-Hundesteds 140.000 medlemmer, hvoraf over helt usædvanligt smukke og varie- Naturgrundlaget og naturtyperne i Frederiksværk-Hundested Kommune...... 21 2000 er aktive og bruger en del af rede natur, landskaber, søer, kyster deres fritid på at arbejde for for- og den historie, som er så synlig i det Oversigt over fredede/truede dyr og planter i kommunen...... 23 eningens formål. Nordsjællandske landskab. Ikke kun I arbejdet med den danske natur som kustoder, men med frem- Grønt råd i Frederiksværk-Hundested kommune...... 25 søger foreningen at sikre, at tabet synet planlægning, fredning, national- af den biologiske mangfoldighed park og løbende sagsbehandling af Generelle forslag og anbefalinger...... 26 ikke bare standses, men hvor det lokalplaner og landzonesager – alt er muligt, genoprettes. Derfor sammen med henblik på et rigere Appendiks...... 27 beskæftiger foreningen sig også landskab tilgænge-ligt for os alle. med land- og skovbrugets produkti­ onsvilkår, der har afgørende indfly­ delse på det åbne landskab. © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening · Tlf. 39 17 40 00 · [email protected] · www.dn.dk · [email protected] · 00 40 17 39 NaturfredningsforeningDanmarks Tlf. af Udgivet · © MeylingNicolaiPedersen, Knud VittJensen, Andersen, Ebbe Joel Foto: friluftslivet.lottomidlertil og tips- Støttettilskud fra med

Vintermorgen ved Arresøen.

 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested  Hvad vil Danmarks En grønnere kommune ­Naturfredningsforening?

Tillykke med den nye kommune og får det bedre af at færdes i naturen. jekter og 14 nationalparker. Der- Naturen i Frederiksværk-Hundested tillykke med, at I nu får hovedansva- Frederiksværk-Hundested er en udover er der som noget helt nyt, kommune er under pres og den vig- ret for natur- og miljøindsatsen. Vi kommune med stærk byudvikling. i bogens kortmateriale angivet et tigste opgave for fremtidens natur i glæder os til samarbejdet med jer Det er derfor vigtigt at holde sig for grønt naturnetværk, som binder na- kommunen er at få skabt sammen- og ønsker hermed at præsentere øje, at de grønne områder hele tiden turområderne sammen og gør dem hæng i naturen. jer for Danmarks Naturfredningsfor- er under pres fra denne udvikling. større og dermed mere robuste. Mange af indbyggerne i Frede- enings vision for naturen i Frede- Der er derfor behov for en stor og I Danmarks Naturfredningsfor- riksværk-Hundested bor her netop riksværk-Hundested Kommune – til fortsat indsats, både med hensyn til enings lokalafdeling i Frederiksværk- fordi de naturmæssige værdier er så glæde for planter, dyr og menne- at pleje og genoprette naturen og Hundested ønsker vi også at give store. Derfor er en større indsats for sker. med hensyn til at gøre det muligt vores bud på, hvad der kan gøres naturen vigtig i fremtiden. for kommunens borgere, store som lokalt. Hvad I som lokalpolitikere kan Det er vigtigt at sikre befolknin- Masser af dejlig natur små, at få store naturoplevelser. gøre for at værne om vores natur- gens adgang til naturen, idet mange Der er masser af dejlig natur i Frede- Det er vigtigt at indsatsen både er værdier og for at forbedre naturtil- mennesker har brug for og dagligt riksværk-Hundested Kommune og målrettet og langsigtet. standen rundt omkring i kommunen, benytter sig af naturens rekreative de fleste borgere bor tæt på store hvor naturen er under pres. muligheder. naturoplevelser. Af særlige natur- Fremtidens natur i Danmark Meningen med dette projekt er Danmarks Naturfredningsforenings områder kan nævnes: Roskilde fjord, Danmarks Naturfredningsforening derfor at beskrive og kortlægge den lokalafdeling i Frederiksværk-Hunde- Kattegat med strande og klitter, udgav i 2004 en bog om fremtidens værdifulde natur i den nye Frede- sted har en masse ideer til, hvordan Arresøen, Arrenæs og de mange natur i Danmark. ”Fremtidens natur i riksværk-Hundested kommune og man gennem naturmæssige og skove. Men der er brug for mere Danmark” viser, hvor Danmark inter- give forslag til, hvor naturen kan rekreative hensyn kan forbedre sammenhængende natur, og der nationalt og nationalt har ansvar for få det bedre, pege på, hvor der kan sammenhængen, kvaliteten og skal skabes sammenhæng mellem at skabe bedre forhold for naturen. I skabes sammenhængende natur- adgangen til naturen. Under afsnit- de større naturområder. bogen beskrives de vigtigste natur- områder og hvordan det kan lade tet ”Naturperler” kommer vi med Arresøen er tænkt som en del af Nationalpark ”Kongernes Nordsjælland” Her udsigten over Arresø fra den fredede Arrenakke bakke. Det er også vigtigt at sikre de re- områder og der gives forslag til ca. sig gøre. de vigtigste forslag til en fremtidig kreative oplevelser. Alle mennesker 100 større naturgenopretningspro- indsats som skal sikre naturen i Kongernes Nordsjælland vores nye kommune handler det om Frederiksværk-Hundested Kommune Forslaget til den nye naturpark Melby Overdrev, Tisvilde hegn, Arre- til glæde for dyr, planter og mennesker. blev heldigvis tænkt meget stort. I søen, Ryengen, Arrenakke Bakke, stedet for ”blot” at koncentrere sig Arrenæs og Strøbjerge (her evt. Naturindsatsen skal gøre en forskel. omkring Grib skov og Esrum sø, blev med den planlagte St. Lyngby sø. Vi foreslår blandt andet: det et område, som strækker sig Det er vigtigt, at alle disse områder over det meste af Nordsjælland. I planlægges ind i naturparkprojek- Bedre rekreative stisystemer Den nye kommune har mange smukke naturområder, men de bør knyttes sammen af en samlet plan for vandre/cykelstier. Heldigvis findes allerede i dag Nordkyststien og Roskilde fjord- stien, som danner en god rygrad i et fremtidigt rekreativt stisystem. Arresøstien, som i øjeblikket er under planlægning, er en ny regio- nal sti, som kan få god rekreativ betydning. Opgaven i den nye kommune bliver nu at få disse regionale stier sammenknyttet i et lokalt netværk, hvor gang- og cykelstier forbinder dem. Sammen med bedre raste- pladser, naturlegepladser og flere muligheder for primitive overnat- ningspladser vil det skabe et tilbud, som kan benyttes, ikke blot af Skrænterne ved Lynæs og Sølager er fredet for nylig. Ikke bare skræntarealet men også vandet foran ud til 2 meters dybde blev fredet. Området er storslået og rummer mange sjældne planter og insekter. Bl.a. finder man her den danske fugleed- lokalbefolkningen, men også af Arrenæs har mange smukke udsigtsarealer. Denne udsigt er dog truet af et stort derkop, tapetserfugleederkoppen. tilrejsende turister. vandnedsivningsprojekt.

 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested  Genopretning af vådområder En god metode til at finde ud af, hvor en genopretning af vådom- råderne er relevant er, at finde de gamle målebordsblade frem for at få en indikation af, hvor de lavt- liggende områder lå før de store drænings- og afvandingsprojekter fandt sted.

Grøftekanter Grøftekanter har oprindeligt været en guldgrube af småfrøede, mere eller mindre sjældne blomster, som kunne sprede sig til omgivelserne. Sådan er det ikke længere, men det kunne det blive igen. Der er to måder at forbedre tilstanden på: 1 Man kan vente med at slå grøfte- kanterne til planterne har sat frø. 2 Overgødskning skal ophøre.

2: Fredninger Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge ram- Græssende køer på Arrenæs. merne for et områdes drift ud i al fremtid. Derfor betragter Danmarks Naturfredningsforening fredninger Der er allerede mange fredninger slags. Både dem, som alle kan være som den ultimative form for na- i Frederiksværk-Hundested Kom- med til og de mere strabadserende. turbeskyttelse. Bestemmelserne mune, både små og store, hvilket Skovbørnehaverne skal have nogle i en fredningssag fastlægges nøje kan ses i det vedlagte bilag. grønne steder at tage ud til, turister- fra sag til sag, så de passer til det ne vil gerne se på spændende natur enkelte områdes behov. Med en 3: Rekreativ udvikling og alle har godt af en tur i skoven. Blishønen er en god naturplejer i vådområder. fredning kan man for eksempel I en kommune som Frederiksværk- fastlægge bestemte stiforløb, sikre Hundested er der behov for mange tet, så også vores nye kommune får Overdrev og moser snart ikke er flere malkekvægs- udsigter, en bestemt naturpleje osv. rekreative muligheder af forskellig den rigtige glæde af det storstilede Vores mange overdrev og få moser bedrifter tilbage, er det et stort projekt. Det kræver planlægning af behøver hjælp til deres bevaring. Vi problem at få afgræsset alle de naturen. Vi har forskellige steder i har peget på Melby Overdrev som naturområder, som har brug for det. 7 gode forslag til fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested indenfor de næste 10 år dette hæfte påpeget behovet for det helt centrale element, men også De såkaldte græsningslaug eller naturindsats på disse steder. overdrev ved Spodsbjerg bakker, på kogræsser-selskaber er en god mo- •  Få gennemført en god naturpleje af Melby Overdrev. Få vendt udviklingen her, så lyng, nikkende kobjælde og Arrenæs, ved Runde bakke og andre del til afgræsning af naturområder, andre vigtige planter i området får forbedret deres levevilkår. Arrenæs steder behøver pleje. som måske ellers ikke ville blive af- Arrenæs er i mange henseender et Moser som Rorup mose med vand- græsset. Græsningslaugene er ofte •  Fredning af Arrenæs og udlægning af større arealer til vedvarende græsning. Oprette en naturskole på centralt element i den nye kommune løb og Ryengen skal sikres gode dannet ved at en gruppe mennesker, Arrenæs. med store rekreative potentialer. naturvilkår. som er interesseret i natur og gode Vedvarende græsning, stisystemer, fødevarer, går sammen med en land- •  Fredning af eksisterende landzoneområder der ligger midt i Hundested byområdet. naturskole og mulighed for at bruge mand om at sætte en flok får eller (Magasingrunden, Harebakker samt den del af Lyngbakkerne, som ikke er fredet.) den havn, som frigøres ved lukning kreaturer på græs om sommeren, for Midlerne til en bedre natur •  Et lokalt gang/cykelstinet til at forbinde de regionale stiprojekter. Oprettelse af gode rastesteder og af Auderødlejren, giver store gode så at få dem slagtet om efteråret. er mange primitive overnatningspladser. naturoplevelser. En omhyggelig Græsningslaugene er en god planlægning giver også mulighed for mulighed, fordi det på denne måde •  Sikre at der genskabes flere våde enge, herunder at hæve vandstanden på den delvist fredede Ryeng. Få at vi atter kan få de store rovfugle 1: Naturpleje og bedre omgang med ikke længere kun er økonomien i fredet også den del af Ryengen, som ligger i Frederiksværk-Hundested kommune. til at yngle i området. Men alt dette naturen. kvægholdet, der er gældende, men kræver en grundig planlægning og Genopretning af naturområder mere et ønske fra byboere om at få •  Såfremt Naturparkprojektet ”Kongernes Nordsjælland” gennemføres, skal det sikres, at den del, der ligger i beskyttelse, som bedst opnås via gennem afgræsning. et tættere forhold til landbrugspro- vores kommune plejes og får en væsentlig rolle i naturparkprojekteringen. en egentlig fredning af hele Arre- Der er en del enge og moseområder, duktionen og det de selv spiser. næs, så det bliver muligt at styre en som er under tilgroning. Tilgroninger Græsningslaug opstår normalt •  Få oprettet græsninglaug, som kogræsserselskaber eller fåregræsningslaug. udvikling der tager fornuftige hen- er en trussel for de planter og dyr, som et privat initiativ, men for kom- syn til både den nødvendige beskyt- som hører til disse naturtyper. munen kunne det være et spæn- telse af området, samtidig med, at I et område som Frederiksværk- dende natur/miljøinitiativ. de rekreative potentialer benyttes. Hundested Kommune, hvor der

 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested  Naturen – nu og i fremtiden Naturperler i Frederiksværk- Hundested Kommune

Hvordan har naturen det? Frederiksværk-Hundested kom- med samme naturskønhed som I 2001 slog Wilhjelmudvalget fast, mune er en kommune, som rummer i dag findes ved Sejrøbugten, på at ”kvaliteten af Danmarks natur og en stor del af de landskabstyper Nordsamsø og på Mols. Nærheden biodiversitet har ikke tidligere været man kan træffe i Danmark. til København har gennem det 20. så ringe”. Wilhjelmudvalget bestod Langs kysten fjordlandskab med århundrede skabt et pres på land- af en lang række organisationer og flade strandenge og stejle klinter, skabet. Store arealer er udlagt til personer fra landbruget, universite- sølandskab med rørskove og moser, sommerboliger og specielt gennem terne, ministerierne og de grønne havlandskab med strande og klitter. 1960erne har der været en så vold- foreninger. Derfor blev udsagnet I landskabet findes morænebak- som udstykning, at det oprindelige også taget alvorligt. ker, åse, dødislandskab og hede­ landskab stort set er forsvundet. Der er flere årsager til, at naturen sletter. Skove, hede, moser, søer. Tilbage står klinterne og en- har det så ringe. De vigtigste er: Tilgroede vandreklitter, storslåede kelte åbne kystområder, som kan • naturen har for lidt plads udsigtspunkter og overdrev. give et indtryk af den oprindelige • vandet er forsvundet fra land­ I det følgende beskriver vi nogle storslåethed i hele landskabet. skabet af de landskaber, som findes i vores De fleste af disse områder er Mælkeurt, en af de mange sjældne • næringsstofferne forurener kommune. oftest fredede, enten gennem planter, som man kan se på Runde • lysåbne naturtyper gror til fredninger eller via generelle fred- bakke. • naturområderne er for små ningsbestemmelse (Naturbeskyt- • naturområderne er for opsplit- 1: Roskilde Fjord kys- telseslovens §3). landskabet kuperet med kilder og tede Tjærenelliken kræver omhyggelig ten fra Havelse Å til kildevæld. naturpleje for at trives på overdrevsa- Stålværkshavnen De mest betydningsfulde områder En lang række typiske overdrevs- Det er netop for at hjælpe på denne realer. Arrenakke bakke. er fra syd: planter, som i dag er blevet sjældne, situation at Danmarks Naturfred- Generelt findes i området. Amtet har pleje- ningsforening med bogen ”Frem- naturbeskyttelseslovens §3 samt Ved Roskilde Fjord er kysten fra Runde bakke planer der har været iværksat gen- tidens natur i Danmark”, foreslår at i fredskov. Havelse Å til Frederiksværk præget Ligger syd for Fjordhøj med adgang nem en årrække, men for øjeblikket der etableres et grønt naturnetværk. • Levende hegn og vedvarende af randmoræner, som stedvis står via Birkebakkerne. Det er det sidste fungerer det ikke. Dette naturnetværk skal etableres græsmarker bør omfattes af lokalafdeling i Frederiksværk- med spektakulære klinter som følge større område, der er tilbage som Området er yderst sårbart og gennem inddragelse af allerede en generel beskyttelse i natur- Hundested mener, skal etableres af kysterosion. oprindeligt overdrevslandskab med truet af tilgroning. Det er vigtigt at eksisterende natur, ved genopret- beskyttelsesloven. for at skabe en sammenhæng i Fra ålandskabet længst mod syd afgræsning og uden brug af kunst- få iværksat og vedligeholdt en god ning af den natur, der er forsvundet naturarealerne i kommunen. Vi er hæver det sig op, falder lidt igen for gødning og sprøjtning. Udover selve naturpleje, som i det væsentlige og ved etablering af ny natur. Mange af disse initiativer kan overbevist om, at en sådan sam- at stige på ny med et højdepunkt bronzealderhøjen, ”Runde Bakke”, skal bestå af ekstensiv afgræsning. For at naturnetværket skal blive en sagtens tages af den enkelte kom- menhæng er nødvendig for at sikre på 55 m ved Grævlingehøj og et nyt der er en gammel bavnehøj, er realitet, forudsættes det, at store mune. Det fordrer ikke lovindgreb. naturværdierne i fremtiden. højdepunkt ved Hvide Klint. Efter områder ikke vil blive udnyttet så Det er bare om at komme i gang. Kriterierne for udpegelsen af na- Hvide klint går morænebakkerne intensivt, som det er tilfældet i dag. turområderne er først og fremmest ind i landskabet og løber fra Bjørne- Der er derfor nogle grundlæggende Naturnetværket i Frederiksværk- lokalafdelingens viden om naturen hoved til Sandskåret og glider her forhold, der bør ændres både inden- Hundested kommune i kommunen. En viden, der både er over i dødislandskabet, som stræk- for og udenfor naturnetværket: I dette hæfte peger vi på, hvor natur- baseret på det almindeligt tilgæn- ker sig ud på Arrenæs. • Der skal udledes færre næringsst- netværket skal placeres i Frederiks- gelige kendskab og på det detail­ Historisk set er kystlandskabet et offer til naturen – hvad enten det værk-Hundested Kommune. Bag- kendskab, som vi har indsamlet gen- sandet, stedvis kalkrigt overdrevs- er til søer, vandløb, havet eller erst i hæftet ligger der et kort over nem mange års indgående arbejde landskab der er påvirket af den naturtyper, der er særligt følsom- kommunen i målestok 1:50.000. med naturen i Frederiksværk og ringe nedbør. me overfor kvælstof. På kortet er angivet alle de om- Hundesteds kommuner. Toppen af bakkerne er præget • På de lysåbne naturtyper bør der råder, som i forvejen har en eller Vi er naturligvis klar over, at Frede- af gravhøje fra Bronzealderen. I være plejepligt, herunder pligt til anden form for beskyttelsesstatus, riksborg Amt i mange år har arbej- Vikingetiden har en del af disse afgræsning. det vil sige fredninger, internationale det yderst kvalificeret med natur- høje fungeret som bavnehøje, dvs. • Der bør indføres beskyttelseszon- beskyttelsesområder (habitat- og og miljøspørgsmål. Regionplanerne høje med bål, der kunne antændes er mod ammoniakforurening om- fuglebeskyttelsesområder), om- tager i vidt omfang de nødvendige som en del af et varslingssystem til kring natur, der er følsom overfor råder beskyttet efter naturbeskyt- hensyn. Men vi synes lejligheden beskyttelse af den vigtige havn ved kvælstof. telseslovens §3, statsejede arealer, er til at se på området med nye og Roskilde. • Alle offentligt ejede landbrugsar- skove og nitratfølsomme indvind- friske øjne. Denne publikation skal Jordbunden, afgræsning og den ealer bør drives økologisk. ingsområder. således ses som DN’s bud på den ringe nedbør har skabt et landskab • Der bør være forbud mod at Desuden er tilføjet en signatur fremtidige natur i kommunen og et med mange specielle planter og gøde, sprøjte og jordbearbejde for et grønt naturnetværk, som supplement til, og ikke i modstrid insekter og landskabet har frem naturområder, der er omfattet af Danmarks Naturfredningsforenings med, amtets tidligere udmeldinger. til det 20. århundrede fremstået Ved grævlingehøj er en vid udsigt over Roskilde fjord mod Nordskoven og Kulhuse.

 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested  Grævlingehøj/Vesterviggård- I dag er Hvide Klint ikke mere hvid, ofte i forbindelse med fællesarealer. et handelsskib fra 1100-tallet- det ­området men tilgroet med slåen, tjørn og En del af den oprindelige natur er såkaldte ”Lynæs Skib”. Ved Fjordstien ca. 1 km nord for anden buskvækst. Endnu værre er, tilbage her og blandt andet kan man Kregme ligger Grævlingehøj i nord- at de fyrretræer, der står ovenfor finde den meget sjældne plante Lynæsfredningen. kanten af et sommerhusområde, klinten er begyndt at så sig mellem ”grenet edderkoppeurt”. Amtet har DN har gennem adskillige år ment, hvilket begrænser udsigten mod buskene på skrænten. Nu ligner registreret disse områder. at skrænterne og strandengene for- syd. Hvide Klint alle de andre tilgroede an burde sikres gennem en fredning Grævlingehøj er med sine 55 m den kystskrænter, og hvis der ikke iværk- og da der opstod ønske om en udvi- næsthøjeste bakke i kommunen sættes en pleje vil dette karakteri- delse af Lynæs havn, fremsatte DN og med en afstand på kun 350 m stiske område glide sammen til en i 1993 et fredningsforslag fra Lynæs til Roskilde Fjord byder den på en kedelig grågrøn masse. til Sølager og fra skræntoverkant og enestående udsigt over fjorden ud på søterritoriet til 2 m-linien. mod vest til Jægerspris-skovene Bakkestiområdet fra Grævlingehøj De stejle og beskyttede syd- og Kulhuse, mod nord til Halsnæs, til Sandskåret vendte kystskrænter udgør levest- Frederiksværk og Arrenæs og mod Bakkestien strækker sig fra Græv- eder og voksesteder for en lang øst over Arresø til Helsinge, An- lingehøj til Sandskåret. række rødlistede varmekrævende nisse og Ll. Lyngby Mose. I godt vejr Den sydlige del af stien går gennem dyre- og plantearter. Der er ofte er der udsigt til Odsherred og til sommerhusområdet, langs kysten tale om arter, hvis nærmeste større radartårnene midt i Gribskov. Umid- og passerer en række bronzealder- forekomstområde ligger i Mellem- Knud Rasmussens hus. delbart nord for Grævlingehøj ligger høje, der fungerer som udsigtspunk- europa eller i Østeuropas step- et fredet område med maleriske ter. Den går videre over Hvide Klint peegne. Endvidere rummer området 3: Hundested til Liseleje derfor afhjulpet, men meget, især skræntpartier mod fjorden. og ender ved Strandvejen. mange andre kvaliteter indenfor kultursporene, er borte for altid. Med hensyn til adgang til skræn- Den nordlige del begynder ved arkæologi og geologi. Fra kyst- Hesselø terne er den i fremtiden sikret ad Bjørnehoved og følger den gamle skrænterne, herunder først og Hesselø er ikke tilgængelig for of- Skansen Fjordstien, fællesarealerne og gen- vagtsti fra krudtmagasinernes tid fremmest Klintebakke, er en pragt- fentligheden, da den er privatejet, Skansen er bygget i begyndelsen nem ”Bekendtgørelse om Almenhe- frem til Sandskåret. fuld udsigt ud over Roskilde Fjord, men den er eller rettere var et af af 1807 i forbindelse med Napole- dens Færdsel”. Den nordlige del har netop fået Grenet edderkoppeurt. En meget Isefjord og Hornsherred. de mest oprindelige naturområder i onskrigene. Som bekendt mistede Plejen af skræntarealerne er deri- nye fredningsbestemmelser. sjælden plante, som endnu kan Lynæsskrænterne er en af de kommunen. Meget af dette er i dag Danmark sin flåde til England efter mod ikke sikret og der er behov for Stien har først og fremmest betyd- findes langs Roskilde fjord smukkeste lokaliteter i området. ødelagt, fordi den nuværende ejer, slaget på Rheden. For at sikre land- en plejeplan. ning som en rekreativ turiststi, der Den nu påbegyndte havneudvidelse i strid med alle regler og love, byg- ets kyster byggede man en række går gennem nogle attraktive områ- kommer desværre til at dække gede ny havn og en ny flylandings- kanonskanser rundt om i landet. Hvide klint der. Den nordlige del har i kraft af 2: Roskilde Fjord kysten for en del af denne skrænt med bane og derved ødelagde dels en Mange af disse ligger fortsat tilbage Hvide Klint ligger ved Roskilde Fjord, sin tidligere anvendelse som sti for fra Frederiksværk til Ly- risiko for forandringer i skræntens lang række kulturspor på øen, dels som kulturmindesmærker over en syd for det gamle Frederiksværk. vagtpersonalet på de nu nedrevne næs plante- og insektliv, men alt i alt fjernede stenrev og store enkelt- svunden tids militærhistorie. En af Klinten ligger vestvendt og meget krudtmagasiner tilmed en kulturhi- lykkedes det at få gennemført en sten rundt om øen. Ødelæggelserne disse en Skansen. På Skansen står særpræget og smukt hvid i aften- storisk betydning for Frederiksværk. Roskilde Fjord kysten fra Frede- god fredning. blev opdaget og Frederiksborg Amt fire kanoner fra 1842. Skansen er solen, når man kom sejlende fra Kat- Udover et generelt behov for riksværk til Sølager er præget af Positivt er det, at fredningen stræk- reagerede hurtigt og effektivt, og delvist borteroderet af Kattegat. tegat gennem Kulhusrenden. vedligeholdelse med renovering udstrakte strandenge, der ved ker sig ud i vandet, idet det giver en ejeren af øen er blevet tvunget til Erosion af kysten var med til at af trapper, nyt grus og beskæring Hanehoved breder sig som marint bedre sikring af hele området. så vidt muligt at genetablere den Spodsbjerg bakkerne sikre en hvid, erosionspræget langs stien, bliver den vigtigste op- forland til de tidligere kystskrænter. ødelagte natur og dømt til at betale Knud Rasmussens hus, der ligger ved klintskrænt. Der blev for en del år gave i fremtiden at få udarbejdet og Fra Sølager til Lynæs ændrer kyst- en stor bøde for diverse lovovertræ- Spodsbjerg blev bygget i 1917. Huset, siden gennemført en kystsikring iværksat nye plejeplaner, der sikrer området karakter med skrænter og delser. En del af den skete skade er blev åbnet for offentligheden i 1939. ved udlægning af en stribe store udsigtspunkterne. klinter afbrudt af det flade område. sten i strandkanten, hvad der har Desuden findes en række mindre Mål for naturpleje i område 2 fået nedbrydningen af klinten til at områder som små landskabslom- Strandengene fra Frederiksværk til stoppe. mer i sommerhusområdet. De ligger Sølager • Strandenge skal plejes ved Grønnesse Skov. Grønnessegård fjernelse af opvækst samt, opførtes af J.F.Classen i 1776 hvor det er muligt, ved Mål for naturpleje i område 1 midt i Grønnesse skov. Her findes afgræsning. Karlsstenen, som er en runddysse ∑ • Naturområderne, herunder de fredede arealer Hvide Klint, Grævlinge- fra bondestenalderen. • De fredede arealer skal plejes høj/Vesterviggård og Bakkestien samt §3-området Runde Bakke og Klintebakke (Store Karlsminde). På efter en plejeplan og ulovligt de forskellige små ”landskabslommer”, skal naturplejes efter en klintens top 33 m over havet har man opsatte høfder skal fjernes. samlet plejeplan. en meget flot udsigt over Isefjorden Amtet har allerede udstedt og Roskilde Fjord på samme tid. et pålæg om fjernelse af u- • Grenet edderkoppeurt skal bevares og pleje af voksestederne for dis- Skuldevig – har været anløbsplads se og andre sjældne planter skal opprioriteres. lovlige træhøfder ved St. for skibe i vikingetiden og for både Karlsminde, men de findes i den tidlige middelalder, hvor silde- • Udsigtspunkter og udsigtsstrækninger skal ryddes og plejes. fortsat. markederne havde stor betydning. Der skal følges op på sådan- • Bakkestien har derudover behov for bedre vedligeholdelse af stisy- Der er på dette sted gjort mange ne sager. stemet. fund, der tyder på stor aktivitet. Der er fundet gamle kogegruber og Kystskrænterne ved Spodsbjerg.

10 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 11 Kikhavn er beskyttet af et dige 4: Liseleje Plantage, klitter i 1600-tallet på grund af rov- – og kystsikringsanlæg som skal Melby Overdrev, ­ drift på naturen. Vandreklitterne be- værne byen mod stormflodskata- Asserbo Plantage gravede hele landsbyer og flyvesan- strofer. Derfor er det absolut vigtigt det lukkede afløbet fra Arresøen. at overholde forbudet mod at fjerne Melby Overdrev I 1700-tallet påbegyndtes tilplant- sten og andet materiale fra stran- Området er med sin hede og klitter ning af klitterne og det nuværende den og anlæggene. yderst særpræget for Sjælland, Tisvilde Hegn opstod. (I vores kom- og det er det største af sin art på mune ligger Asserbo Plantage og øerne. Man skal helt til Vestjylland Liseleje Plantage.) Kun længst ude Hyllingebjerg for at finde lignende lokaliteter. mod kysten fik de egentlige klitter Hyllingebjerg er beliggende på Kat- Melby Overdrev, oftest benævnt – de såkaldte ”Hvide Klitter” - med tegatkysten vest for Liseleje. ”Skydeterrænet” er det største deres bevoksning af marehalm og Arealet på 2,3 ha. blev i 1961 opkøbt sammenhængende hedeareal på sandhjelme lov til at stå tilbage. af Staten med det formål at sikre Sjælland. Området er af største Plantagen går så langt ud mod Kat- offentlighedens adgang til stran- botaniske betydning på grund af tegat, at den naturligt tilgroede klit Brænding ved Liseleje strand. den. forekomsten af den sjældne art – den ”grå klit” med sin bevoksning I dag bliver Hyllingebjerg benyt- Lyngsilke, samt de halvsjældne ar- af laver og tørbundsplanter - kun tet som udflugtsmål for turister og ter: Nikkende Kobjælde, Mosetrold- findes som en smal bræmme bag Huset, der ligger på et naturskønt lokale beboere. urt og Hedemelbærris. den hvide klit. areal ved Spodsbjerg Fyr ud mod Hyllingebjerg er karakteristisk ved Der forekommer desuden typiske Området bærer stedvis præg af Skarven er en hyppig gæst i Arresøen. Kattegat, blev brugt af Knud Ras- de 25 - 28 m høje kystskrænter. arter som klokkelyng, gul evig- nedslidning fra mange badegæster. mussen som arbejdshus. Her plan- hedsblomst, sandfrøstjerne, gul blev afskåret fra havet for ca. 4 000 af småsøer i oplandet til søen. lagde han sine Thuleekspeditioner Snerre, kattefod, pors samt plettet år siden og for ca. 2 500 år siden Den forbedrede tilstand skulle føre og her skrev han sine spændende Liseleje strand gøgeurt, bakke-gøgelilje og andre blev den ferskvandet, i dag ligger til, at denne store sø nu også kan beretninger og videnskabelige vær- Hele kyststrækningen er klassifice- orkidearter. søens overflade i gennemsnit 3,85 byde på store naturoplevelser. Mål for naturpleje i område 4 ker om ekspeditionerne i perioden ret som en Kategori 1- strækning. m over havet. Arresø besejles i sommermåne- fra 1918 til 1933. Det vil sige, at området har regional Arresø har været en klarvandet sø derne med turistbåden Frederikke, • Her er det først og fremmest I 1936 blev der rejst en mindevarde betydning på grund af dens sær- med en sigtedybde på ca. 3 m. der er bygget fugletårne ved søen Melby Overdrev, som har et for Knud Rasmussen på et smukt egne natur og de rekreative og I 1500-tallet blev Kattegatkysten og nær ved søen er der indrettet akut behov for pleje. beliggende punkt neden for Spods- turistmæssige interesser. og et stykke ind i land plaget af primitive lejrpladser og grillpladser Militæret, som har ansvaret bjerg Fyr. Stenene til varden er Det vestlige område ved Hyllinge- en omfattende sandflugt, der bl.a. med adgang for kanoer og kajakker. for naturplejen, har ikke levet indsamlet på forskellige lokaliteter i bjerg er et ungt morænelandskab, lukkede for afstrømningen fra søen, Frederiksborg Amt og Skov- og op til sit ansvar. Fra slutningen Grønland. overvejende bestående af sand. hvilket afstedkom voldsomme over- Naturstyrelsen har planer om at af 2006 overtager Statsskov- Spodsbjerg fyr står som et mar- Mod øst bliver skråningerne lavere svømmelser. gennemføre et kombineret gang- og væsenet igen hele ansvaret kant vartegn øverst på Spodsbjerg. og strandbredden generelt bredere. I begyndelsen af 1700-tallet blev cykelstinet rundt om Arresø. for naturplejen. DN har arbejd- Syd for fyret findes det sidste Her begynder Liseleje strand. Øst oversvømmelserne så alvorlige, et aktivt med at sikre dette større overdrevsområde i den for Liseleje-bølgebryderne bliver at kongen i 1717 besluttede at helt enestående område, og Mål for naturpleje i område 5 gamle Hundested kommune. Det er baglandet til egentligt klitlandskab. lade grave en kanal for at stabili- håber meget på kommunens vigtigt at få plejet og bevaret dette sere vandstanden i søen. De store aktive støtte i dette arbejde. • De hidtidige tiltag, som er gjort overdrev. ændringer af vandstanden gjorde, for at stoppe forureningen af Fra området er en pragtfuld udsigt at der blev frigivet næringssalte fra søen skal fortsættes og gerne over Kattegat mod Hesselø. Mål for naturpleje i område 3 de omliggende jorder, der betød, at Klitlandskab ved Melby Overdrev. 5: Arresø forstærkes. den fik sin dengang karakteristiske ∑ Der skal skabes gode levevilkår Kikhavn • Området fra Knud Rasmussens Arresø er med sine 4 072 ha Dan- brune farve. Søen kunne dog ikke for fuglelivet på og omkring sø- Kikhavn er det ældste fiskerleje og hus til Kikhavn skal bevares, Melby Overdrev er tilmed et af lan- marks største sø. Arresø er en flad- karakteriseres som forurenet i mo- en. Målsætning er blandt andet den ældste landsby på Halsnæs. overdrevene naturplejes ved af- dets bedste insektlokaliteter, her vandet sø, der er ingen øer i søen og derne forståelse, men var stadig ret at der atter kan komme ynglen- Byen havde allerede i 1582 i grove græsning og eksisterende stier findes en del rødlistede sommer- den største dybde er kun 5,8 m. klarvandet. de fiskeørne til Arresø igen. træk sin nuværende udstrækning skal bevares og evt udbygges. fuglearter og en række rødlistede Arresø har en omfattende bred- Den store forurening startede i ∑ Der skal undersøges, hvordan og form med tæt beliggende huse biller og andre insekter. Overdrevets zone på ca. 250 ha. De lavvandede 1920, da Hillerød med mange store den rekreative brug af søen på begge sider af hovedgaden. • Kysten er kraftigt kystsikret beliggenhed i et intensivt benyttet og til tider tørre dele af bredzonen industrier begyndte at kloakere og og dens omgivelser kan bruges Kikhavn ligger helt ned til Kattegat, med stenhøfder, og man har landskab og umiddelbart op til tæt er flere steder groet til med birk, el lede det hele urenset ud i Pøleå og uden at skade naturen på og ca. 3 km nordøst for Hundested. De gennemført strandfodringer bebyggelse bevirker at området og især pil, der dækker for udsigten til Arresø. Forureningen fortsatte og omkring søen. mange store gul- og hvidkalkede både ved Hald strand og ved rummer store lokale landskabs- over søen. De våde områder og ud til det gik helt galt i 1950-erne. gårde og huse vidner stadig om en Hyllingebjerg. Dette er helt mæssige og rekreative værdier. 1 meters dybde er dækket af mange I flere år var sigtedybden i nogle tid hvor kombinationen af landbrug nødvendigt for at sikre at Kat- Arealet, der er ejet af staten og arter af sumpplanter mest tagrør, sommermåneder helt nede på 20 6: Arrenæs og fiskeri var med til at sikre et liv af tegat fortsat kan transportere indtil for nylig udlejet til forsvaret dunhammer og siv. cm. Denne lille sigtedybde bevirke- en rimelig standard. Byen har hvilet sand fra dette område mod bærer præg af en mangelfuld natur- Arresø var oprindelig en lavvan- de at al undervandsvegetation blev Dragebjergområdet i sin nuværende skikkelse i 150 år og Liseleje strand. pleje, der mange steder kommer til det område Brødemose Sund med skygget væk. Dragebjerggård blev fredet i 1969 har på næsten forunderlig vis mod- udtryk ved en voldsom tilgroning af forbindelse fra Roskilde Fjord til Kat- Der er igennem de sidste år gen- på grund af ”arealets naturskøn- stået alle de trusler, der ellers ligger fyr, birk, bævreasp og rynket rose. tegat. Landhævninger og ændringer nemført store tiltag for at forbedre hed”. Anledningen var et ønske om lige for: ildebrande, havets hærgen Hele området er præget af et klit- af vandstanden i havene bevirkede, af tilstanden i Arresø, bl. a. forbed- byggeri på Dragebjerget, der havde og turisme. landskab, der opstod som vandre- at det blev en fjord, Arrefjord, der rede renseanlæg og genopretning en fin udsigt.

12 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 13 bronzealderen og landskabet rum- De udgravede rester af bygnin- den yderste ende af Arrenæs på 7: Det centrale Halsnæs mer selv i dag formidlingsmæssige gerne tyder på at opførelsen ligger et forholdsvist fladt terræn, 85 % muligheder takket være et landskab tilbage til omkring år 1200. af arealet er dækket af løvskov, Melbyhøjene med blandet agerjord, overdrev og Vandstanden i Arresø var på Skoven omfatter også en del små Da Melbyhøjene blev fredet, blev skov. den tid højere. Der kunne sejles til moser, kær og en lille højmose. samtidigt også arealet syd for fre- Kregme må antages at være op- borgen, og rundt om voldene stod Sonnerup Skov på 61 ha ligger på det. Det har lykkeligvis sikret en god stået som landsby i tidlig jernalder, vand. Anlægget lå som en ø, der var den sydlige del af Arrenæs, skoven landskabssammenhæng ned mod Sonnerup i vikingetiden og Brederød forbundet med fastlandet med en ligger i modsætning til Auderød Melby. Landskabet er ikke forandret og Auderød i tidlig middelalder. bro fra den østlige side Skov på et meget kuperet terræn, mere, end det kan genkendes på Nærheden til Classens Frederiks Dronningholm nedbrændte i 1525, skoven er overvejende dækket af malerier fra midten af 1800-tallet. Værk har gjort, at den landbrugs- og fra 1557 anvendtes borgen som løvskov. I den nordøstlige del af Arealet er botanisk betydnings- mæssige udvikling ikke har gået stenbrud. Mange af stenene blev skoven er der en smuk 100-årig fuldt med mange halvsjældne plan- så stærkt på næsset. Det gør at genbrugt til opførelsen af Frederiks- egebevoksning. tearter. Fra højene er en god udsigt hele næsset, udover sin landska- borg slot. Skovene nær Frederiksværk også mod Melby og Halsnæs. Høj-arealet belige skønhed, rummer et specielt Står man på voldstedet og ser sig Auderød og Sonnerup Skove er bliver i dag naturplejet med fåre- formidlingspotentiale til at illustrere omkring, kan man fornemme noget karakteristiske ved deres stendiger. græsning. I sig selv en fornuftig ide, landets landbrugsudvikling gennem af historiens vingesus. Normalt er stendigerne omkring men det er vigtigt at følge påvirk- mange århundreder. Området syd for voldstedet udgø- skovene bygget for at værne sko- ningen heraf, da får ofte er hårde Botanisk rummer Arrenæs mange res i dag af Dronningholm Mose. Et ven og er bygget i forbindelse med både ved landskab og vegetation. Vandrestien rundt om Dronningholm mose. overdrevsarealer, noget som er ble- spændende botanisk område (med en udvendig digegrøft. Stendigerne vet sjældent i vores stærkt udnyt- bl.a. den sjældne halvgræs: hvas ved Frederiksværk er blot sat direk- På jorderne findes en række høje Arrenæs har været beboet af tede amt. avneknippe), som man bedst kan te i terrænet og er sat lige så meget fra bronzealderen. De udgør de mennesker siden stenalderen. I komme til ved at følge det stisy- for pynt og skelmarkering som for synlige tegn på en af de tre bebyg- bronzealderen (og jernalderen) har Dronningholm slotsruin stem der er anlagt ud over Arrenæs. at værne skoven, det ses også ved gelser, som fandtes på Arrenæs i her været 3 bebyggelser, hver med Begiver man sig ud på Arrenæs af Stiforløbet er beskrevet i vandre- at der er stendiger mellem skovene Bronzealderen. sit højområde. Man kan stadig finde vejen mod Auderød er noget af det tursfolderen Arrenæs udgivet af og Arresø. Stendigerne langs søen Fra højene er der en storslået spor efter beboelse nær højene. første man støder på Dronningholm Skov og Naturstyrelsen. er for det meste nedbrudt og brugt udsigt ud over Arresøen med frit I følge rapport fra Frederiksværk Slotsruin inde på højre hånd. Områ- som vejmaterialer i skovvejene. udsyn til Ll. Lyngby, Hillerød og helt museum fremstår landskabet som det fremstår i dag som et voldsted Skovene på Arrenæs Syd for Sonnerup Skov ligger Nørre- til Gribskov. En af højene, Tjørnehøj, en formidlingsmæssig helhed, der er takket være storstilede udgravnin- Skovene på Arrenæs er som det er mosen. Den ligger hen som en stor blev udgravet af ejeren i 1895 for at enestående ikke bare i nærområdet, ger forestået af nationalmuseet i karakteristisk for små skove drevet rørskov med opvækst af pil m.m.. Kejserkåben igen observeret på udnytte højmaterialet. I den forbin- men i hele Frederiksborg Amt. årene 1933-39. i små enheder og giver derfor et Yderst mod Arresø er der foretaget Halsnæs. delse fandtes 4 grave med bl.a. et Området har været opdyrket siden varieret skovbillede på et lille areal. bredzonepleje, der sammen med bronzesværd og et snoreskørt. Skovene er præget af nærheden til arealet ud for skov har givet et sam- Ullerup skov Bortset fra den ødelagte høj er Arresø med store ellesumpe, der, af- menhængende ryddet areal med Ullerup skov var oprindelig på godt området plejet af amtet og der hængigt af vandstanden i Arresø, er tagrør på 20 ha. I det sydøstlige 70 ha. Skovplantningsplanen har findes en række karakteristiske vanddækkede hele eller det meste hjørne af mosen, er der opsat et bevirket at skovens areal er forøget overdrevsplanter på højene, såsom af året. fugletårn, hvorfra der er rig mulig- siden 1992, så den i dag omfatter lyng, djævelsbid, nikkende kobjæl- Auderød Skov på 72 ha. ligger på hed for at betragte fuglelivet. 126 ha. de, flipkrave og vellugtende gulaks. Ullerup skov er meget bynær og På gårdens areal ligger også Dra- har derfor stor rekreativ værdi. Den gebjerget, en stor bakke, som er et megen brug af skoven giver konflik- udsigtspunkt over hele Arresøen. ter mellem de forskellige bruger- I dag er Dragebjerg desværre helt grupper, det er derfor ønskeligt med tilgroet og trænger hårdt til natur- Mål for naturpleje i område 6 et vej- og stisystem der tilgodeser pleje for at genskabe tidligere tiders både gående, cyklende og ridende. udsigt. Også her findes mange • Specielt Dragebjerget har et stort behov for pleje. Der var tidligere en overdrevsplanter, men de er truet af pragtfuld udsigt fra toppen, men alt er kraftigt tilgroet. Grønnesse skov tilgroningen. ∑ Grønnesse Skov dækker sammen • Dele af det centrale Arrenæs på det seneste blevet omfattet af planer med skovarealer til Grønnessegård Det centrale Arrenæs om nedsivningsanlæg til produktion af grundvand fra Arresøvand. 133 ha og er det største skovareal Arrenæs ligger som et højdedrag Uanset den gode miljømæssige intention bag dette projekt, må en på Halsnæs. ud i en ellers fladbundet Arresø. afvejning af fordele og ulemper føre til en afvisning af ideen fra DN’s Skoven er smukt varieret med Næsset er dannet under den sidste side. Arrenæs rummer så mange naturmæssige og kulturhistoriske flere våde områder, der ved kyndig istid, ikke som en randmoræne, men værdier, at området i stedet burde fredes, plejes og i det hele taget pleje kunne blive gode levesteder i en kompliceret opbygning af ler, nyde den særbehandling, som dets specielle karakter fortjener. for dyr og planter. Skoven er har en sand- og grusbakker. Det har aldrig stor bestand af hjortevildt. været muligt at redegøre for alle • Generelt er der behov for en samlet plan for Arrenæs, meget gerne i elementer i dannelse, men næsset form af en egentlig fredning af hele næsset. De rekreative potentialer Rorup mose rummer dødishuller, lerforede søer er ikke tilgodeset i tilstrækkeligt omfang. Også turistmæssigt kan Arre- Rorup mose er Halsnæs største i højdedrag, slugter og markante næs sammen med Arresøen blive en meget større attraktion end i dag. ferskvandsområde. Mosens mange grusbakker. Auderød skov en varm sommerdag. søer er fremkommet som følge af

14 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 15 sæler på og ved revet på Sjællands rekreativt områder og som mulig Mål for naturpleje i område 7 nordkyst. Især når vi tænker på, at faunapassage til Roskilde fjord. navnet Sjælland stammer fra ”sæl- • Melbyhøjene har gennem længere tid haft behov for en samlet pleje- land”. plan med afgræsning. Dette er på sat i værk med fåregræsning, men Arresødal skov det er vigtigt at følge op på det, blandt andet med botanisk overvågning. Storebjerg og Harebakken Arresødal Skov ligger sammen med ∑ Området ved Storebjerg og Hare- Vinderød Skov på bakkerne mellem • I Ullerup Skov trænger flere små vandhuller til at blive oprenset og bakken er på ca. 6 ha. Toppen af Frederiksværk By og Arresø. Den gjort mere lysåbne, for at få værdifulde ynglesteder for padder og Storebjerg blev fredet i 1930 og bynære skov danner sammen med vandinsekter. Der er knyttet drikkevandsinteresser til Ullerup skov. indgår i den grønne kile, der stræk- Skjoldborgparken og Krudtværks- I den østlige del findes tre drikkevandsboringer, hvoraf to er i drift. ker sig ind gennem bymidten arealerne et grønt område, der er Afvandingen fra kilderne i den nye skov sker i dag ved udpumpning til enestående og som man skal gøre Kattegat. Dette skal stoppes og mindre arealer oversvømmes, så der Magasingrunden alt for at bevare. dannes nyt grundvand. Magasingrunden, som støder op til I Arresødal Skov er 90 % løvtræ. Oprensningen af grøfter standses, for at skabe en fugtig skoveng, der Storebjerg og Harebakken, udgør et Skoven har i mange år været drevet vil gavne flora og fauna. areal på ca. 14 ha. Som navnet antyd- som lystskov. I dag er det meste ∑ er, ejes arealet af ”Magasin”. På are- af skoven udlagt til urørt skov. Det • Mellem Rorup mose og Grønnesse skov bør den resterende del af Sæk- alet ligger et antal feriehuse, som betyder at der ikke må foretages kerenden over Grønnessegårds marker også frilægges til sit naturlige firmaets ansatte kan benytte. Stinet- fældninger eller anden regulering i miljø. tet i området forbinder Storebjerg skoven. Dette har i Arresødal Skov Et sådant naturgenopretningsprojekt vil genskabe en betydningsfuld og Harebakken samt Lyngbakkerne. Arresødalbroen med slusen, som styrer vandstanden i Arresøen. særlig stor betydning, da der er spredningskorridor mellem Roskilde Fjord og Rorup Mose. store arealer med gammel bøge- Lyngbakkerne delig færdig, og vandet strømmede vandet skulle bruges. Der var på skov – på 2 ha er træerne 192 år og Lyngbakkerne er det eneste større gennem kanalen og vandstanden et tidspunkt tre parallelle kanaler. på 6,5 ha 292 år gamle. Da der ikke tørvegravning i perioden fra før gere konger og deres jagtselskaber hedeareal, der er bevaret af fortid- faldt til noget under det nuværende Langs Strandgade, langs Valse- har været drevet egentligt skov- 1895 til omkring 1950erne. Rorup fornøjede sig med at skyde. Eksem- ens udstrakte overdrevsbakker. Det niveau. værksgade og langs Syrevej, hvor brug siden 1970 kan man her få et Mose blev i 1981 klassificeret som pelvis kan Christian den 7. færden er et 7 ha. stort område, hvoraf halv- Allerede i 1728 begyndte man ud- Krudtværket ligger. På Krudtværket lille indtryk af naturskov. ”værende af stor botanisk værdi”, spores hertil. delen blev fredet i 1948. Dette om- nyttelse af vandkraften fra Arresø, fordelte man vandet til de mange Længere ned passerer man Store med en betydelig forekomst af den Dette ”Hundested” forsvandt råde er af høj rekreativ betydning der blev bygget en vandmølle lidt møller ved at føre det i to niveauer i og Lille Tranemose, der ligger smukt sjældne kær-mangeløv samt en lang langsomt men sikkert idet revets idet det er beliggende i bymidten. øst for Arresødalbroen og vand- en møllekarm. Kanalen langs Valse- mellem vejen og en af de gamle række andre arter, der er knyttet til sten blev fjernet og nu danner fun- standen blev igen hævet, dog til et værksgade findes ikke i mere. havskrænter, der nu er bevokset moser og overgangsrigkær. dament til Trekronerfortet og flere 9: Frederiksværk mere stabilt niveau. Vandstanden Kanalen fra Arresø gennem skoven med flere hundrede år gammel ege- Mosen er levested for en række havne på Øresundskysten. Revets har lige siden skabt strid mellem til Frederiksværk Kirke er meget og bøgeskov. pattedyr, råvildt, ræv, mår, ilder og fjernelse bevirkede en stor kyste- Kanalen industrien og kommunerne, der vil oprindelig, kun krydset af to broer, hermelin. Endvidere er mosen af rosion som de stejle skrænter ved Frederiksværk bys specielle struk- have høj vandstand for at have vand Arresødalbroen, der er en smuk Krudtværksområdet overordentlig stor betydning for Spodsbjerg vidner om. tur og et særegne miljø skyldes, at nok i tørre somre, og naboerne til stenbue-bro opført omkring 1750 og Krudtværkarealerne ligger som både ynglende og rastende fugle. I dag kan vi ærgre os over datidens byen er bygget op omkring Kanalen søen, der ønsker lav vandstand for Amtsvejbroen, der er bygget i 1955. en grøn korridor mellem Arresødal Vandet fra Rorup moses mange naturvandalisme, nu kan vi blot eller Kanalerne. at kunne dyrke så meget af det lave I dag fungerer kanalerne som Skov og Roskilde Fjord. Krudtværks- kildevæld afledes gennem Sække- forsøge at forestille os, hvordan det Kanalens historie er ikke lang, men land ved søen. renden, som løber gennem Grønnes- må have set ud med et mylder af spændende og hænger uløseligt I dag er der også problemer i de segårds marker og enge og Grøn- sammen med Arresø’s historie. store sommerhusområder, hvor nesse Skov til Roskilde fjord. I 1500-tallet blev området mel- øget udbygning og benyttelse giver Som et beskæftigelsesprojekt i Mål for naturpleje i område 8 lem Kattegat og Arresø hærget af problemer med såvel overflade- 1950`erne blev Sækkerenden rørlagt voldsom sandflugt, en af følgerne som spildevand. • Lyngbakkerne bør fredes i sin fra mosen til Grønnessegårds enge. var, at de naturlige afløb fra Arresø Frederiksværk Kommune har helhed. Igennem mange år har Rørforløbet fra skoven og til fjorden sandede til og til tider foranledigede været fremsynet. Trods store pro- der været mange og lange dis- er af nyere dato. Rørledningen gen- ret store oversvømmelser. På grund tester har kommunen gennemført kussioner om færgevejens (nu nem Grønnesse Skov blev frilagt i af disse oversvømmelser blev det i en kloakering af sin del af området. havnevejens) forlægning fra 70erne. 1706 foreslået at grave en afløbska- I dag er der ingen, der er kede af Vibehus ned over Lyngbakker- nal fra Arresø. dette tiltag. ne til havnen. I lige så mange 8: Hundested Men arbejdet blev ikke iværksat. Kanalen var oprindelig en ren år har den folkelige modstand Først efter endnu flere store over- afvandingskanal, der var dybere og af dette vejprojekt været mas- Hundested svømmelser, den værste forekom i havde en mindre bundbredde. siv, og det er fortsat et meget Lokaliteten som har givet navn til 1714, begyndte man endelig grav- Efterhånden som man udnyttede lille antal borgere, der ønsker det nuværende Hundested findes ningen af kanalen i 1717. vandkraften hævedes vandstan- dette areal ødelagt af en vej. desværre ikke længere. Gravearbejdet blev udført af dan- den og efterhånden som industrien Det oprindelige ”Hundested” var et ske hvervede soldater og ikke, som udviklede sig, blev der anlagt flere • Magasingrunden, Storebjerg meget stort stenrev der fra Spods- man ynder at fortælle, af svenske kanaler. Der blev først bygget en vin- og Harebakken bør ligeledes bjerg strakte sig langt ud i havet i krigsfanger. Soldaterne boede i kelret på den oprindelige, den førte fredes for at bevare den by- nordvestlig retning. På og ved revet teltlejr ved Kregme, der dengang hen til Krudtværket og fra dette nære, smukke natur. Områder- levede og ynglede et meget stort var områdets hovedby. hovedsystem blev der anlagt mindre ne ligger i landzone i dag. antal sæl(hunde), som flere tidli- I begyndelsen af 1719 var man en- kanaler frem til de værksteder, hvor Engkabbelejer er hyppige i de sumpede arealer ved krudtværksområdet.

16 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 17 Her ligger også ruinerne af en Mål for naturpleje i område 9 flugtskydebane, hvor ”Værkerne” tidligere overbeviste køberne om • Kanalerne og det specielle miljø kræver pleje og vedligeholdelse. krudtets fortræffelighed. 1 . Ved den eneste tilbageværende kanal ved Strandgade er der et dår- ligt vedligeholdt turbinehus med en ikke fungerende turbine. Denne 10: Arrenakke Bakker, turbine kunne bringes til at arbejde og den ville sammen med stig- ­Kappelhøjkilen og bordene i umiddelbar nærhed af Bymuseet være et oplagt mål for Strø bjerge interesserede. 2 . Kanalen ved Valseværksgade, Kobbermøllekanalen, er sløjfet.Den I den gamle Frederiksværk kom- kunne genoprettes og danne et smukt vandløb langs Valseværks- mune ligger 3 store fredninger, som gade,gennem Skjoldborgparken og gennem Krudtværksarealet alle hver på sin måde repræsenterer nord om Gymnasiet frem til Krudtværkskanalen. Denne kanal kunne nogle typiske landskabsområder i samtidig danne en længe ønsket faunapassage mellem Roskilde kommunen Fjord og Arresø. Arrenakke bakker udgør sammen med Ryengen, hvoraf kun delen i • Krudtværksarealerne med Krudtværkmuseet og Krudtværkskanalen er Helsinge kommune er fredet, det et flot historisk dokument og danner sammen med Skjoldborgparken sidste stykke oprindelige natur syd et dejligt grønt område nær ved bymidten. Det hele kræver en grundig for sommerhusudstykningerne i As- pleje og et fornuftigt vedligehold, især den delvis genopførte mølle- serbo plantage. karm, der er ved at rådne væk, trænger til en grundig renovering. Alt Arrenakke Bakker ligger hen som dette vil gøre at vi også fremover kan se hvad der gjorde Frederiks- et overdrevsområde med enkelte værk til den by, den er i dag. huse. Området er stærkt kuperet og af stor skønhed. Her findes en • Krudtværksområdet er ejet af henholdsvis stat, amt og kommune og enestående bevoksning af tjære- bærer desværre tydeligt præg af dette. nelliker. Fra bakketoppen er en vid Udsigt fra Strø bjerge. 1 . Statsskoven har anlagt stier og plejet bevoksningen ved at frede udsigt over Hegnet og Arresøen. naturligt forekommende danske træer og buske og det er blevet et Ryengen ligger fortsat hen som interessant område. græsningseng, men er truet af 2 . Amtet har i forbindelse med anlæg af Frederiksværk Gymnasium udtørring og tilgroning. faunapassage til Roskilde fjord. 35 år. Fra toppen er der vid udsigt skabet ligger i at landskabet i sin foretaget en beplantning, som man ikke har vedligeholdt. Kappelhøjkilen, som blev fredet Strø Bjerge, eller rettere, den mod nord/nordøst over Lyngby skov helhed er friholdt for større bebyg- 3 . Kommunen har på sit areal flere gange kritikløst ryddet hele under- for nylig, er et landbrugsområde nordvestlige del, som ligger i Frede- og den gamle fjordarm fra Arrefjor- gelser, vejanlæg og højspændings- skoven og på bekostning af danske træarter bevaret nogle meget som sikrer sammenhængen mellem riksværk kommune, er fredet. Strø den (se afsnittet om Arresøen) og ledninger. Det er på mange måder store popler. Arrenæs og Roskilde Fjord. Området Bjerge er en istidsås, som er dannet mod syd/sydvest over ådalen ved muligt her at se ud over et område, 4 . Der er behov for en samlet pleje- og udviklingsplan for hele dette er stærkt kuperet, og det højeste af smeltevand i sidste del af istiden. Havelse å. Botanisk set rummer som minder om landbrugslandska- område, som delvist ligger midt i selve byen. Få andre byer kan byde punkt, St. Maglehøj, ligger 70 m over Geologiske undersøgelser viser at Strø Bjerge mindre overdrevsområ- bet for 100 år siden. på bykerner med så meget natur midt i det hele. havet. Fra højen er en enestående den fredede del er skabt på bare 30- der, men den virkelige værdi i land- panoramaudsigt. Sammen med Arrenæs udgør Kap- • Det ville være ønskeligt, at indsatsen blev koordineret, derved kunne pelhøjkilen et sammenhængende man opnå et sted med megen historie, der ligger i et smukt naturs- landskab, som forbinder Roskilde Mål for naturpleje i område 10 kønt område, som går fra sump, sumpskov, naturskov og park, der Fjord med Arresøen. Området kan grænser op til den smukke ubebyggede Skjoldborgpark. sammen med kanalerne i byen sikre • Arrenakke Bakker har allerede en plejeplan, der skal følges op på. Ryengen har behov for naturpleje, evt. med en hævning af grundvandstanden. Da kun dele af Ryengen er fredet, kræver dette forhandling med grund- ejerne. Men som det er nu er Ryengen lige så stille ved at gro til og forsvinde. sarealerne ligger sammen med Skjoldborgparken og Frederiks- • Kappelhøjkilen skal have færdiggjort en plejeplan, herunder en stillingtagen til hvilke stiforløb, der evt. skal værk Gymnasium på et lavt delvist laves yderligere. Derefter skal denne plejeplan føres ud i livet. Det var ønskværdigt at få kædet Kappelhøj- sumpet område og rummer mange historiske elementer, hvoraf en del fredningen sammen med en fredning af hele eller dele af Arrenæs (udover det, som allerede er fredet). er samlet på Krudtværksmuseet. • Strø bjerge har principielt en plejeplan, men der er behov for at følge op på den. Ikke alle stier er reelt tilgænge- Ad stierne kan man komme ud lige længere og der skal tages stilling til naturplejetiltag. Landskabet mellem Strø Bjerge og Havelse å skal til et stort sumpet tagrørsbevok- sikres mod yderligere udvikling, så dette i mange henseender enestående landskab bevares. Kommunen er set areal, der gennemløbes af et allerede begyndt godt med en restriktiv lokalplan for Lille Havelse. vandløb, Arrenakke Å, som tidligere hed Bydinge å og var det oprindelige afløb fra Arresø. Man kan herfra, med Roskilde Fjord som baggrund, opleve udsigten til nogle Frederiksværks nyere indus- trier. Arrenakkefredningen har sikret bevarelse af overdrevsarealerne.

18 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 19 Melby Overdrev – en unik Naturgrundlaget og natur­ ­naturlokalitet i kommunen typerne i Frederiksværk-

Melby Overdrev er et af de få hede- før i tiden. Man havde køer og får dårligt kan konkurrere. Det kan være områder på Sjælland og er fredet græssende på området, der var for i vindbrud hvor sandet er blottet, i ­Hundested Kommune som sådan. magert til at opdyrke. Sammen med midten af gamle lyngplanter eller Overdrevet blev fredet allerede afgræsning har de ringe nærings- hvor afbrændingen har fjernet lyn- i 1930 og området har indtil for forhold givet voksemulighed for gen og det øverste muldlag. Naturgrundlaget Moser græsset, vokser ofte flere truede kort tid siden været benyttet som laver og urter, der ikke kan klare sig Der findes omkring 1000 kendte Naturen i Frederiksværk-Hundested Moser opstår, hvor jordbunden er våd plantearter, blandt andet orkideer. militært skydeterræn, hvor der dog i i konkurrencen om lyset i mindre lavarter i Danmark. Heraf er ca. 100 ar- kommune er præget af kommunens eller meget fugtig. De døde plante- At engen er levested for et væld af store dele af året var adgang for of- barske områder. ter forsvundet fra landet og af resten beliggenhed mellem hav, fjord og sø. dele bliver som regel ikke nedbrudt, blomsterplanter afspejler sig i man- fentligheden. I dag er militær aktiv- I dag hvor hedebonden er historie, er ca. 2/3 truede eller sårbare arter. og så dannes der et lag af tørv. For ge af blomsternes navne. Engkab- itet ophørt og naturplejen overgået og kvælstofbelastningen er ble- Der er to årsager til lavernes Overdrev 100 år siden dækkede moser op mod beleje, engnellikerod og engkarse er til skovdistriktet. vet markant, er heden ved at blive sårbarhed. Den ene er, at laverne er Overdrev kan betragtes som tørre 25% af Danmarks areal, mens de i blandt engens karakterplanter. Hedeområdet er det største på overtaget af græs og træer. Heder særdeles udsatte for ændringer i enge. De fleste overdrev er opstået dag kun dækker 1,2%. Især tørve- De ferske enge, der ligger langs Sjælland, som altid har været fattig og overdrev bliver mere og mere vækstbetingelserne. Den anden er, som følge af afgræsning, ofte ved gravning og dræning af moseområ- naturligt snoede vandløb, bliver hver på heder. Bevarelse og pleje af om- sjældne. at de er ekstremt følsomme overfor at landsbyerne havde en fælles derne, har været årsag til den kraf- vinter oversvømmet af næringsrigt rådet er derfor, både naturmæssigt Derfor må vi hæge om Melby Over- luftforurening. græsningsmark, som det ikke kunne tige tilbagegang. I dag er de største vand. Før i tiden var denne tilførsel og kulturhistorisk, af allerstørste drev og gøre levevilkårene for det Vigtige vækstbetingelser for lav er betale sig at dyrke. Netop denne trusler mod moserne dræning, som af næring en nødvendighed, men da vigtighed. fascinerende plante- og dyreliv så blandt andet lys- og næringsforhold. åbne, lyse landskabstype, fyldt med sammen med tilførsel af nærings- man fik kunstgødning blev oversvøm- Her oplever man den åbne hede med gode som muligt ved blandt andet Mange af de specielle lavarter på blomster, insekter og fritgående stoffer fra luften får moserne til at melserne overflødige, og mange blandt andet hedelyng, revling og pil. at stoppe tilgroning med birk, fyr Melby Overdrev kræver meget lys, husdyr, er for mange et romantisk gro til med træer og buske. enge blev drænet og opdyrket. De små sandlommer mellem lyn- og bævreasp og forny lyngen ved og dør hvis de bliver overskygget billede på, hvordan Danmark var I Frederiksværk-Hundested Kom- For blot 100 år siden var de ferske gbuskene huser talrige laver som afbrænding med års mellemrum. af for eksempel hurtigt voksende engang. De ældste overdrev er mune findes der kun moser få ste- enge en vigtig del af landbrugsdrif- rensdyrlav, bægerlav og islandsk At området samtidig er af stor planter. En anden trussel er nærings- hjemsted for op mod 30% af alle der, mest i forbindelse med Arresø- ten og engene dækkede over 10% kruslav. belastning af området fra luftforu- rødlistede plantearter i Danmark. en, som f.eks. Nørremosen. Øst for af landet. Siden er de ferske enge Om foråret ses overalt nikkende ko- rening med N-holdige forbindelser. For 50 år siden var overdrev en Hundested findes en større mose, reduceret, så landskabstypen i dag bjælde, en sjælden og truet plante, Planternes og mossernes vækst udbredt naturtype. Men en af Rorup mose. En højmose findes kun dækker cirka 2,4% af landet. som behøver pleje og beskyttelse øges til skade for laverne og områ- konsekvenserne af at kvægbesæt- ved Dybendal. Højmoser er i vores I Frederiksværk-Hundested Kom- for at klare sig. det har lettere ved at springe i skov. ningerne i løbet af de sidste mange region en yderst sjælden naturtype. mune findes der kun få ferske enge. Det specielle planteliv kombineret Dette betyder at lavernes lysåbne år er forsvundet ud af regionen, Desuden en række små moser rundt Mest langs Havelse å og enkelte levesteder forsvinder, laverne bliver har været at overdrevsarealerne er om, nogle tidligere vandhuller. steder langs Arresøen. udkonkurreret og den biologiske gået tilbage med 70-90%. Mange af moserne er truet af over- mangfoldighed forarmes. Overdrevsarealet i Frederiksværk- gødskning og udtørring. Strandenge Hundested Kommune er større end i Strandenge er flade, naturligt åbne mange andre kommuner i Nordsjæl- Ferske enge enge tæt ved kysterne. De findes land men alligevel beskedent. Især Enge er en naturtype der befinder især langs beskyttede kyster med ligger overdrevsarealerne på Melby sig i overgangen mellem våde og lavvandede områder, for eksempel Overdrev, syd for Spodsbjerg fyr tørre naturtyper. Ferske enge er Roskilde fjord på sydsiden af Hals- Selvom Nikkende kobjælde findes (Spodsbjergbakkerne), ved Runde lavtliggende og fugtige og findes næs talrigt på Melby Overdrev, er den på Bakke samt på Arrenæs. ofte i ådale, langs vandløb, søer De danske strandenge er blandt landsbasis en truet plante. eller moser. På enge, der bliver de vigtigste ynglesteder for vand- fugle, og de har stor betydning som rekreativ værdi, gør ikke kravet om rastesteder for trækfugle på den god naturpleje mindre. såkaldte østatlantiske trækrute. Et lille udsnit af Melby Overdrev. Naturvariationen og mangfoldigheden Melby Overdrev har, takket være De bliver blandt andet benyttet af gør det til noget enestående i Nord- sin beliggenhed væk fra større byer, gæs, ænder og vadefugle. sjællandssammenhæng. noget som er blevet specielt for Langs Roskilde Fjord findes pæne lokaliteten – de mange, ofte sjældne, arealer med strandeng, f.eks. på Rensdyrlav. med Kattegatkystens tørre klima lavarter. stykket mellem Frederiksværk og gør området til et sted hvor en Vi vil derfor her uddybe lidt om den Lynæs. Strandengene har en natur- række insekter og sommerfugle får særlige problematik for bevarelse af lig fordel i forhold til de andre lys- en mulighed for at trives i områder, de mange truede laver: åbne naturtyper (enge og overdrev), hvor de normalt ikke findes. Overdre- fordi saltindholdet forhindrer træer vet huser derfor en række sjældne Melby Overdrev – En enestående lav og buske i at vokse her. insekter og sommerfugle. lokalitet Melby Overdrev er resultatet af Laver vokser typisk på meget Overdrevsbakkerne ved Spodsbjerg. Afgræsning med får har betydet en kraf- menneskets udnyttelse af området næringsfattig jord, hvor planter Rensdyrlav. tig forbedring i naturplejen af bakkerne.

20 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 21 Vandløb, søer og vandhuller at flere vandhuller kan være egnede gen af næringsstoffer fra landbrug. I løbet af de sidste 100 år er antallet steder for truede padder. Næringsstofferne fører til opblom- af km vandløb i Danmark reduceret string af alger og til iltsvind. De Oversigt over fredede/truede med omkring en tredjedel. Det skyl- Skov kystnære farvande, som er lavvan- des, at vandløbene enten er blevet Igennem tiden har skovens vigtigste dede og har beskeden vandudskift- lagt i rør eller er blevet rettet ud. funktion været produktion og men- ning, er særligt udsat for den risiko. dyr og planter i kommunen Over 90% af alle danske vandløb er neskets udprægede brug af skoven I varme og vindstille somre, som i regulerede. Reguleringen skete for til eksempelvis opvarmning, huse 1997 og 2002, går det helt galt og Padder lige bestand af løgfrøer vil uddø lighed, som formodes at være max. at forbedre vandløbenes evne til at og redskaber medførte at skovene store vandområder lægges øde. Padder og andet liv i vandhullerne fra dette vandhul. 650 m. På Arrenæs er løgfrøbestan- lede vand væk fra enge og marker, i 1820 var på sit minimum og kun Roskilde Fjord er et godt eksempel har svære livsbetingelser i vo- den også yderst sårbar, idet der på så de ikke blev oversvømmet, og dækkede 4% af Danmarks areal. på en karakteristisk dansk lavvandet res tekniske og industrialiserede Dette perspektiv har ført til, at denne lokalitet kun er registreret dermed bedre kunne opdyrkes. I Men bl.a. indførelsen af fredskovs- fjord af stor betydning for fuglelivet. samfund. Den våde natur og de små lokalafdelingen har iværksat et ganske få dyr i 3 vandhuller. På Ar- Frederiksværk-Hundested Kom- pligten i 1805 var med til at vende Kattegatkysten er til gengæld et vandhuller er meget ofte uønsket i løgfrøprojekt, som har bevirket, at renæs bør der udarbejdes et projekt mune er de fleste vandløb udrettet tilbagegangen, fordi den medførte godt eksempel på en rigtig havkyst landskabet, eller også er de inddra- vi hos 2 naturinteresserede land- for at fremme områdets løgfrøbe- så de nærmest kun fungerer som at Danmarks skov som helhed blev med revler og klitter. get til andedamme til jagtformål og mænd har fået tilladelse til at etab- stand, da bestanden må betegnes kanaler til afledning af drænvan- beskyttet mod græsning, og ejerne Selvfølgelig kommer det ikke op dermed ødelagt for det egentlige lere og retablere i alt 4 vandhuller som yderst sårbar og udryddelses- det. Kommunen har kun ganske få blev forpligtet til at opretholde højde med Jyllands vestkyst, men vandhulsliv, der har et reelt behov indenfor løgfrøens spredningsmu- truet. vandløb. Havelse å er det eneste af skovarealet som skov i al fremtid. kysten her med sine fine strande og for beskyttelse. bare rimelig størrelse. Enkelte andre I løbet af de seneste 20-30 år har karakteristiske klitter demonstrer I vores område lever skrubtudse, har dog, til trods for at det er små skovens vigtigste funktion ændret her på fornem viser forskellen mel- butsnudet frø, spidssnudet frø, vandløb, mulighed for en betydelig sig fra produktion til rekreation. lem en havkyst og den fjordkyst, løgfrø og grøn frø. Endvidere lille- og forbedring ved naturplejeindsats. Der er, især tæt på byerne, et stort som man finder inde i Roskilde fjord. stor vandsalamander. Antallet af søer og vandhuller er ønske om mere skov. Folketinget Padderne blev fredet i 1981, men også blevet stærkt reduceret i de vedtog i 1989 et langsigtet mål om Klitterne det var fortsat tilladt at ødelægge sidste 100 år. Mange er blevet dræ- at fordoble skovenes areal over en De store klitarealer ved Melby Over- deres ynglevandhuller. Først i 1992 net og opfyldt, så arealerne kunne periode på 80-100 år. drev strækker sig lige fra Liseleje blev vandhuller ned til 100 m2 fre- bruges til dyrkning. Tilbagegangen Frederiksværk-Hundested kom- Strand til Tisvildeleje Strand ca. 6 km. det. Disse bestemmelser har imid- har også betydet, at antallet af dyr mune er dog en af de kommuner her Klitterne er i denne sammenhæng lertid ikke været nok til at standse og planter, der lever i søer og vand- i landet, som har temmelig meget enestående, da der kun findes meget tilbagegangen af områdets akutte huller, er gået meget tilbage. Blandt skov, helt overvejende statsskov. sjældne frøer, som gælder løgfrø og andet bestandene af padder og En af landets kendteste skove, grøn frø. vandsalamandere, der alle er fredet Tisvilde hegn, ligger delvist i Fre- i dag, er blevet kraftigt påvirket. deriksværk-Hundested Kommune. • Løgfrø blev konstateret på Udviklingen ser dog ud til at være Derudover er der mange småskove, Halsnæs engang i 1940`erne og ved at vende, fordi der de seneste Grønnesse skov, Ullerup skov, blev genfundet i 1999 i Torpmag- år er givet mange tilladelser til gen- Sonnerup skov, Auderød skov og leområdet i et vandhul med et Brødemose skov. Alle har betydning stort antal fodrede ænder, som som rekreative skove. medfører en stor næringsbelast- ning af vandhullet. Desværre må Grøn frø ved forårstid. Kyster vi forvente, at den lille og skrøbe- I Danmark er kysterne et af de få Kattegatkysten ved Melby Overdrev • Grøn frø findes kun på Arrenæs og steder, hvor naturens kræfter kan hører med sine høje klitter til de mest er stærkt truet, Arten er konsta- studeres i deres frie udfoldelse. Det storslåede i Nordsjælland. teret i 3 vandhuller, men har kun er også til kysterne, at de fleste haft ynglesucces i et vandhul. Et af vores internationalt anerkendte beskedne klitarealer på Sjælland. grønt frø-projekt bør iværksættes naturværdier knytter sig. Her tæn- Skov og Naturstyrelsen har plantet for at øge artens mulighed for at Etablering af nye vandhuller kan give kes især på vores betydning for at gran og fyr m.m. der de fleste steder overleve og øge bestanden gen- levesteder for truede paddearter. Europas trækfugle kan yngle, raste, går helt ud til klitten, men midt i det nem forbedrede ynglevandhuller. fouragere og overvintre. Takket være hele er der en stor strækning, Melby skabelse af søer og gravning af nye fremsynet planlægning, er de danske Overdrev, hvor der intet er plantet. Pleje vandhuller. kyster stadig fri for det mest bela- Klitterne deles op i to forskellige Det er stærkt ønskeligt, at der bliver Vandhuller er en vigtig våd biotop, stende hotel- og sommerhusbyggeri. kategorier, den ”hvide klit” yderst taget hånd om vores vandhuller og som ofte huser padder. Selvom Men det er klart, at der altid vil være mod havet og den ”grå klit” som våde natur. Det meget betydnings- antallet af vandhuller er halveret pres på for at få lov til at udnytte de grænser op til overdrevet. Inddel- fulde plejeprojekt, Elise Frydensberg i Frederiksværk-Hundested Kom- attraktive kyststrækninger mere ingen er foretaget på grund af den foretog for 20 år siden, trænger i mune i takt med intensiveringen af kommercielt. Derfor er det vigtigt at forskellige flora og fauna der findes. meget høj grad til en gentagelse. landbruget, er der dog mange gode stå imod det pres og en gang for alle Dengang blev alle vandhuller og søer vandhuller. Enkelte steder rummer slå fast, at kysterne er fælleseje og i Frederiksværk kommune kortlagt. vandhullerne de udrydningstruede at det er i almenvellets interesse, at Deres status blev beskrevet og der løgfrøer. Disse vandhuller kræver en de forbliver ubebyggede. blev udstukket retningslinier for en særlig opmærksomhed. Ligesom en En af de største trusler mod de mulig pleje. Dette kunne med fordel naturplanlægning skal søge at sikre indre danske farvande er udvasknin- Løgfø. Lokalafdelingen ønsker, at der tages specielt hånd om de truede løgfrøer. gøres i hele den nye kommune.

22 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 23 Fugleedderkoppespind findes på skrænten ved Sølager. Spindene dan- ner et rør, der når op til 40 cm ned i jorden. De er ikke nemme at opdage, da de få cm der rager op nærmest ligner en klump jord, en kvist eller noget svamp. De er ikke nemme at opdage, da de ligner er klump jord. Når man skærer dem op, ser man det

Biopix: J. C. Schou tætte spind indeni. Dette spind var forladt af sin beboer, men vi har lånt et billede af en fugleedderkop.

Forholdet og problemet er jo bl.a., sjældne fugleedderkoppeart tapet- kortlagt meget, men også her skal at fra naturens side vil vandhullerne seredderkoppen. På Sjælland er den amtets indsats nu følges op af den fylde sig selv ud med planterester. i nyere tid udover denne lokalitet nye Frederiksværk-Hundested kom- Jo mere næring der tilføres desto kun fundet på Røsnæs. Genetiske mune. Både på Melby Overdrev og i Tisvilde hegn trives mange lavarter. hurtigere sker denne proces. Mange undersøgelser af bestandene tyder Et helt specielt kapitel findes vandhuller er på et sent stadie i på at der er tale om en reliktart under Melby Overdrev om laverne denne proces og fremskyndes af der altid har været her, desto mere både på overdrevet og i Tisvilde det moderne landbrug. Et land- grund er der til at værne om lokali- hegn. brug, hvor der gødes meget, og tetens særlige karakter. Laver er meget følsomme for hvor naturens selvrensende evne Melby Overdrev rummer en helt forurening også fra luften, og netop er sat ud af kraft, f.eks. ved, at der unik insektfauna. Blandt andet en den rene luft har hidtil været et ikke græsses ned til vandhullet, lille bestand af Gråbåndet bredpan- særkende for netop det områdes Grønt råd i Frederiksværk- men pløjes næsten ned til laveste de, en sommerfugl, der på Sjælland gode naturværdi. Generelt er luft- vandstand. i nyere tid ellers kun er fundet et forureningen steget overalt og det andet sted i Sejrøbugten. Damrok- er ikke sikkert at området fremover ­Hundested kommune Insekter m. m. ker, et lille krebsdyr har op til i dag kommer til at rumme samme biodi- Mange sjældne og rødlistede insekt- kunne træffes i Liseleje plantage. versitet på lav-området. arter har, takket være det tørre og Dyret er knyttet til forårspytter, Lokalafdelingen finder, at der som Lokalafdelingen for Frederiksværk- men et grønt råd specielle mikroklima langs både en naturtype der er i stærk tilbage- indsatsområde for truede dyr og Hundested kommune vil foreslå, at kan fungere som Roskilde fjord og Kattegat, kunnet gang. planter specielt i vores kommune den nye Frederiksværk-Hundested et forum, hvor overleve og trives. De er dog dybt kan fokuseres på padder og lav. kommune opretter et grønt råd til va- embedsmænd afhængige af at den oprindelige Planter retagelse af den grønne planlægning. og politikere kan natur bevares. Den samme natur som byder på Det indebærer at der fokuseres på Frederiksborg Amt har i gennem forsynes med Langs Roskilde fjord er kun få area- specielle levevilkår for insekter, gi- mindre vandhuller, som er gode el- mange år haft en grønt råd, som på viden, som giver ler tilbage. Runde Bakke og Skræn- ver også levemulighed for en række ler potentiel gode paddelokaliteter god vis har været et forum for dis- mulighed for en terne ved Lynæs er de vigtigste. planter, som er sjældne i vores samt at der fokuseres specielt på kussion af de forskellige naturinter- et sobert beslut- Små lommer af naturen kan stadig område. naturpleje og naturgenopretning esser i amtet. ningsgrundlag i findes på Sommerhusområdernes Der kan nævnes nikkende kobjæl- på Melby Overdrev. Man får derved Her har man allerede på planlæg- naturspørgsmål. fællesarealer og på de få ubebyg- de på overdrevsarealerne, agerko- samtidig gjort en indsats for en ningsstadiet kunne inddrage den Dette råd skal gede arealer, der stadig er tilbage. hvede og svaleurt langs skrænterne opmærksomhedskrævende plante, ekspertise der findes i en række for- sammensættes på Amtet har kortlagt en del arealer, ved Sølager og Lynæs, blåtoppet nikkende kobjælde, som må anses eninger og interesseorganisationer, samme måde som men det er vigtigt at vores nye kom- kohvede på Halsnæs, grenet edder- for at være truet ikke blot på Melby således at man kan skabe det bedst Frederiksborg amts mune følger op på amtets tiltag. koppeurt langs Roskilde fjord. Overdrev men generelt i Danmark. mulige beslutningsgrundlag i spørgs- grønne råd, dvs. Skrænterne ved Lynæs og Sølager Orkideer, som generelt er truet, mål der vedrører vores fælles natur. så de forskellige er registreret som det eneste sted i kan også findes rundt om i natur- Selvfølgelig vil der findes interes- interessegrupper, vores region hvor man kan finde den lommerne. Også her har amtet sekonflikter i brugen af vores natur, er repræsenteret.

24 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 25 Generelle forslag og Appendiks anbefalinger Hvordan forvaltes naturen i Danmark

Naturgenopretningsprojekter ådalene blive en helt central faktor. slandet. Danmarks Naturfrednings- Fredninger §3 – områder råder, hvor man skal sikre eller Konkrete naturgenopretningspro- Men for at sikre vandløbenes forening har finansieret udarbejdelse Omkring 5% af Danmarks areal er Naturbeskyttelseslovens §3 er en forbedre forholdene for en række jekter er helt afgørende for realiser- biologiske værdier er det også af et par naturplaner for større fredet. Fredninger har til formål paragraf, der generelt beskytter naturtyper og arter. I Danmark er ingen af naturnetværket. Natur- nødvendigt med en målrettet økologiske bedrifter. Det viser sig, at bevare et område i en bestemt alle moser, historiske overdrev, fer- der udpeget 254 hav- og landom- genopretning kan for eksempel indsats for at pleje kildeområderne, at selv på økologiske gårde, hvor tilstand eller at fastlægge en særlig ske enge, strandenge, strandsumpe råder efter habitatdirektivet, med være tilbagelægning af åer i deres så natur- og vandkvalitet gennem driften i sig selv er mere skånsom, drift, så området udvikler sig hen og heder på mere end 2500 m2. et samlet areal på cirka 11.100 km2 oprindelige slyngninger, genskab- hele vandløbssystemet bliver høj. er der masser at hente ved at lave mod en bestemt, ønskelig tilstand. Derudover alle søer og vandhul- (land og hav). else af den oprindelige vandstand i Udlægning af våde enge langs naturplaner. Selv mindre forbedring- Fredninger er enestående, fordi en ler over 100m2, samt alle udpegede drænede søer, og naturvenlig skov- vandløbene er også vigtigt: de giver er kan have stor betydning. fredning kan fastlægge rammer for vandløb. Beskyttelsen betyder, EF - Fuglebeskyttelsesdirektivet tilplantning. Naturgenopretning, et rigt plante- og dyreliv - men er Vi anbefaler, at kommunen i et områdes drift ud i al fremtid. Der- at driften af områderne ikke må Fuglebeskyttelsesdirektivet fra inklusive skovrejsningsprojekter, er dog ikke nødvendigvis ensbety- samarbejde med lokale landmænd for er fredning den ultimative form intensiveres i forhold til niveauet, 1979 har som formål at beskytte og fordelagtige, fordi de giver natur- og dende med god vandkvalitet i selve udarbejder naturplaner og får kort- for naturbeskyttelse. da beskyttelsen trådte i kraft, og at forbedre vilkårene for de vilde fug- miljømæssige gevinster på én gang. vandløbet. lagt potentialet for disse planer. områdernes tilstand ikke aktivt må learter i EU. I Danmark er der siden Vi anbefaler, at store arealer langs Fredsskov ændres. 1983 udpeget 113 områder efter di- Vandoplandsindsatser vandløbene tages ud af omdrift. Beskyttelse af §3-områder De fleste private skove og alle of- rektivet, fortrinsvis på havet. Direk- Ådalene er en af de væsentligste, Det vil sige, at man hører op med at En stor del af naturværdierne i kom- fentlige skove er fredskov, hvilket tivet skal sikre fuglenes yngle- og bærende strukturer i naturnetvær- dyrke dem. munen knytter sig til de såkaldte §3- vil sige, at ejerne er forpligtet til at Fig 1: §3-områdernes andel af am- levesteder og, at der bliver fastsat ket. En stor del af netværket skal områder. Disse områder er beskyt- anvende arealerne til skovbrugs- ternes areal regler for hvilke fuglearter, der må derfor etableres ved, at arealer Landbrugsindsats tet efter naturbeskyttelsesloven, formål og til at dyrke dem efter jages og hvilke jagtmetoder, der må langs vandløbene bliver gendannet En betydelig indsats er påkrævet i skovlovens krav om god og flersidig bruges. % andel §3-om- som våde enge. I forbindelse med forhold til landbruget: men det betyder ikke, at de er beskyt- skovdrift. Det vigtigste krav er, Amt Alle fuglebeskyttelsesområder er råder af arealet at Vandrammedirektivets vandop- Naturplaner for det enkelte land- tet mod gødskning og sprøjtning. at fredskovsarealerne skal være også omfattet af habitatdirektivet. landsbaserede indsatsplaner skal brug, er en effektiv måde at sikre bevokset med skov, der holdes i god Frederiksborg 3,8 være på plads senest i 2009 vil sig et større naturindhold i landbrug- Vi anbefaler, at kommunen i stand og på længere sigt forbedres. Storstrøm 3,9 Man kan læse mere om naturfor- samarbejde med landmændene ud- Træerne må ikke fældes, før de er Bornholm 3,9 valtning på Skov- og Naturstyrel- peger områder, hvor det ville være hugstmodne, og de skal hugges, så sens hjemmeside: Frederiksborg 4,9 hensigtsmæssigt for naturen at de ikke ødelægger skovens varia- http://www.skovognatur.dk/ Vejle 5,1 undlade at gødske og sprøjte. tion og stabilitet. Fredskovspligten på et areal kan ophæves, hvis det Vestsjælland 5,1 Følsomme landbrugsområder ikke længere er egnet til skovdrift. Sønderjylland 5,2 Udpegning af Særligt Følsomme Det vil medføre et krav om plant- Fyn 5,3 Landbrugsområder er forudsætnin- ning af skov på et andet og større Århus 6,0 gen for at kunne tildele landmæn- areal. På den måde sikres det, at Ringkøbing 9,4 dene penge efter MVJ-ordningerne. det samlede skovareal bevares og Det skal forstås sådan, at man kun forøges. Der gives tilskud til pleje af København 10,4 kan få andel i de mest attraktive naturområder i fredskov, fordi der Viborg 11,0 tilskudsordninger, såfremt ens her findes gode levesteder for de Ribe 12,6 jord ligger i de Særligt Følsomme vilde planter og dyr. Nordjylland 13,4 Landbrugsområder, som i fremtiden Hele landet 9,3 bliver udpeget af kommunen. Natur- og Vildtreservater Vi anbefaler, at de relevante Natur- og vildtreservater er friste- myndigheder udpeger SFL-områder der, hvor bestande af fugle, pat- EF - Habitatdirektivet for dermed at muliggøre brugen af tedyr og planter sikres. I de sene- Ordet habitat betyder levested og MVJ-midlerne bedst muligt. ste år er netværket af reservater bruges i denne forbindelse om dyr blevet udvidet med omkring 50 nye og planters levesteder. Habitat- områder, og der er i dag over hun- direktivet fra 1992 forpligter EU’s drede natur- og vildtreservater på medlemslande til at bevare natur- cirka 300.000 ha. Mere end 90% af typer og arter, som er af betydning reservaternes areal er til havs eller indenfor EU. Beskyttelsen består vådområder. især i, at man udpeger beskyttel- sesområder, de såkaldte habitatom-

Aftenpragtstjerne. En af vores smukke grøftekantsplanter.

26 Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested 27 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!