Lynæs Den Aktive Port Til Fjorden En Del Af Greater Copenhagen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Lynæs Den aktive port til Fjorden En oase af oplevelser ved vandet En del af Greater Copenhagen ”Nordsjællands Vandsportsmekka” - LYNÆS Halsnæs Kommune ønsker med denne ansøgning til den udbudte pilotordning at udvikle Lynæs havn, som er ”naboby” til Hundested og er et lille fiskerleje og attraktivt bosætningssted for lokale. Der er god udsigt og smuk natur og et pittoresk havnemiljø med lidt industri og lystssejlere. Senest er der med Miljø- og Naturklagenævntets afgørelse etableret en hytte for de (vinter)badende gæster med sauna mv. på havnemolen for både lokale og turister. Lynæs er en ”forstad” til Hundested og et stærkt supplement til Hundesteds sommerliv. Lynæs Havn danner rammerne om et af Danmarks absolut bedste surfspots. Om det er kitesurf eller windsurf ved stranden, kajak eller Stand Up Paddle langs de fine kystskrænter, eller wakeboard og vandski bag båden, så har Lynæs det hele. Der er ikke et lignende vandsportstilbud på Sjællands nordkyst (Danmarks Riviera), hvis overhovedet i Danmark. Der overvejes pt. en international vandsportsevent, som dels vil kunne brande Lynæs som vandsportsdestination, dels brande Halsnæs kommune. Lynæs og dets naturlige vandsportsegnede omgivelser har potentiale for at skabe et stort attraktiv for Halsnæs Kommune som udflugtsdestination – både for nationale og internationale turister, herunder fra København, der ligger en times kørsel fra Lynæs. Hvad Lynæs imidlertidig ikke ejer, er faciliteterne til at rumme alle disse besøgende. Særligt er overnatningsmuligheder et stort problem for de grupper og enkeltpersoner, der ønsker at besøge Lynæs. Det kræver investeringer og ombygning af området, og det er i det lys, at Halsnæs Kommune ansøger om at deltage i pilotordningen. Følgende tiltag foreslås i de kommende år for at skabe fundamentet for en mere strategisk turisme- og aktivitetsindsats med vandsport som omdrejningspunkt i Lynæs, hvor en række af de nævnte initiativer ikke er mulige efter de gældende strandbeskyttelses og kystnærhedszone: - Overnatningsmuligheder og forsamlingslokaler, knyttet til den gamle købmandsgård (ejer: Thomas Ingversen) - Overnatningsmulighytter i tilknytning til havnen (Kommunen og Lynæs havn) - Overnatningsmuligheder i tilknytning til klubfaciliteter (kommunen, Lynæs Havn, foreninger) - Overnatningsmuligheder i tilknytning til andre bebyggelser i Lynæs (privat ejede) - Ændret anvendelse af de eksisterende bygninger i Lynæs Havn til f.eks. små butikker, håndværk m.m. - Grillhytter på de gamle møllefundamenter på stranden og på havnen(Lynæs Havn) - Kabelbane til vindstille dage (Lynæs surfcenter) - Bevægelsesaktiviteter på stranden (Lynæs surfcenter) - Udvikling af strandlivet (Kommunen, Lynæs Havn, Lynæs Surfcenter) For Halsnæs Kommune vil det være afgørende, at de søgte løsninger er arkitektonisk afstemte til havnemiljøet og de store naturværdier, der omgiver Lynæs Havn. Der ønskes ikke kommerciel masseturisme, men en kvalitativ satsning særligt på unge og børnefamilier – danske som udenlandske, som ønsker natur og fysisk aktivitet i smukke unikke omgivelser. Det vurderes, at der er et stort potentiale i forhold til de turister, som besøger Hundested samt Liseleje, hvor også børnefamilie-segmentet står stærkt. Tanken er at skabe en stærk trekant imellem Hundested Havn, Lynæs og Liseleje for samlet at løfte de tre vigtigste maritime destinationer i Halsnæs Kommune. Hundested Havn har de sidste år oplevet kraftig vækst, og blev bl.a. i 2013 årets lystsejlerhavn. Der er sket en opblomstring af havnemiljøet med gallerier, spisesteder, et bryghus, et glaspusteri i internationalt format og spændende aktiviteter og events. Miljøet er både målrettet børn og børnefamilier og voksne uden børn, som går efter kulturturisme og et maritimt miljø med kant fra den gamle industrihavn. Hertil kommer, at der i et samarbejde på tværs af Hundested Havn, Gilleleje Havn og Helsingør Havn er etableret et regionalt udviklingsprojekt om at etablere en egentlig maritim erhvervs- og innovationsklynge. Hver kommune har satset 200.000 kr. for at medfinansiere et projekt under ledelse af EMUC (European Maritime Udviklingscenter) med sigte på at hente Vækstforummidler i 2015. Det er samtidig lykkedes Visit Nordsjælland og Hundested Havn at sikre anløb tre krydstogtskibe i forår/sommer 2016, bl.a. Saga Cruise og Fred Olsen Cruise Lines. Turisme og oplevelser er et stærkt ben i denne indsats, ligesom turisme er stærkt forankret i kommunens vækstarbejde – tre brændende platforme spiller sammen med den maritime klynge: - Vækst (bosætning, erhverv og turisme) - Sundhed med fokus på øget fysisk aktivitet - Faglighed – en ny folkeskolereform gør det bl.a. muligt at etablere maritime læringsforløb og profilspor for unge. Halsnæs har desuden besluttet at gennemføre et visionsprojekt i 2015 og 2016. Her forventes turisme og den maritime klynge at få en fortsat forankring. Halsnæs er sammen med Gribskov udnævnt til en fælles LAG (Lokal Aktions Gruppe), og det maritime og satsningen på det unikke og stedsspecifikke skal gå hånd i hånd for at fremme områdets vækstmuligheder. LAG-strategien skal udmøntes i de kommende år og være styrende for, hvilke projekter der skal modtages landdistriktsmidler. Halsnæs er en integreret del – og medejer af Visit Nordsjælland, som sikrer en målrettet markedsføring og sammenbinding af Nordsjællands attraktioner og events. For at optimere det turismemæssige potentiale er det afgørende, at der kommer flere overnatninger og overnatningsmuligheder til. Halsnæs Kommune har ingen større hoteller, men mange små aktører, og der mangler overnatning i kystnære områder. Der er politisk sat mål om, at antallet af overnatninger i kommunen skal stige med 10% i forhold til niveau januar 2015. Det er også i det lys, at ansøgningen skal ses. Finansiering: Såfremt de fornødne dispensationer efter pilotordningen kan gives, arbejdes der videre med et samlet projekt imellem involverede aktører. Der forventes søgt medfinansiering via: - LAG-midler - Turisme- og erhvervsfremmepulje - Vækstpulje - Puljer og fonde inden for friluft og natur Planlægning Der vil blive udarbejdet en ny lokalplan for området. På de bebyggede og befæstede havnearealerne og det bebyggede areal ved den gamle købmandsgård og evt. i forhold til ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger søges der dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og mulighed for planlægning i kystnærhedszonen, så overnatningsmuligheder og anden brug/andet byggeri til udvikling af havnens aktiviteter muliggøres. Benyttelsen og bebyggelsen vil ske i respekt med de naturværdier, der er i området. Der henvises til det medfølgende ansøgningsskema. Byrådet har med vedtagelsen af kommuneplan 2013 besluttet, at sikre gode rammer til friluftsaktiviteter og adgang til rekreative områder for kommunens borgere og besøgende ved at arbejde for gode adgangs- og oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene (uorganiserede) friluftsliv med hovedvægt på det almene friluftsliv, motion i hverdagen og at forbedre kystens rekreative værdier og forbedre tilgængeligheden til kysten. Der er således politisk taget stilling til at man ønsker at sikre gode rammer til friluftaktiviteter og tilgængelighed, og det ansøgte skal ses i det lys, Der er siden 2011 arbejdet med et udviklingsprojekt i Lynæs havneområde, baseret på oplæg fra Lynæs Havn, støttet af Byrådet. Tidligere borgmester Helge Friis har i forbindelse med en sag om dispensation fra strandbeskyttelse i den tidligere valgperiode på Byrådets vegne kommenteret det uhensigtsmæssige i, at Lynæs Havn er pålagt strandbeskyttelseslinjen, der dermed betyder, at anvendelsesmulighederne i havnen er meget begrænsede. Havnen har i mange år hovedsageligt været anvendt rekreativt. Den nuværende borgmester Steen Hasselriis er på linje hermed. Aktiviteter i Lynæs Lynæs havn og strand ligger smukt ved Roskilde Fjords udmunding. Vandet er lavt og stille, vinden god og frisk. Der er mulighed for mange adspredelser, men som udgangspunkt er alle aktiviteter ren energi for krop og sjæl. Det kolde gys som vinterbader – eller som dykker! Det fede kick som fuglekigger – eller som kitesurfer! Når du er i gang med aktiviteten, er du ét med naturen. Badning Det lave vand langs strandengene tiltrækker badegæster om sommeren. Det er perfekt til småbørnsfamilier, der ønsker sikkerhed. Lynæs tiltrækker også badegæster, også om vinteren. De kan gå ad den nye badebro og gå i vandet fra en trappe. Vandet er ikke dybere end man kan bunde, men dybt nok, til at man kan svømme. Badehuset med sauna tiltrækker flere, der gerne vil have gode omklædningsfaciliteter. Kitesurfing Når vinden er der, kommer kitesurfere fra mange lande. Sproget man hører oftest de dage, er engelsk - det vi alle forstår. Lynæs er perfekt for øvede og for uøvede, da vandet er lavt og sikkert samtidig med, at der er god vind. Stranden er et perfekt øvested, når nybegyndere skal lære at styre dragen, inden de sætter brættet i vandet. Når kitesurferne skærer sig gennem vandet og laver loops, jubler alle der ser det. Vandrere Lynæs har fine stier og gode adgangsforhold for gående. Man kan gå langs stranden fra Lynæs Fort, følge stien fra skrænten fra st. Karlsminde eller man kan gå langs vejen fra Lynæs. Mange går deres daglige tur på havnen eller langs stranden, men der ses også ofte indenlandske og udenlandske turister, der bare vil nyde stemningen, og der er et lokalt ønske om, at koble sig på de cruiseanløb, som kommer fra og med 2016 og lave aktiviteter for de mange turister – aktiviteter, som så at sige ikke kan leveres af andre turismedestinationer