Program Tagensvej
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
PROGRAM Tagensvej Cykel- og Busoptimering November 2016 FREDERIKSBORGVEJ BISPEBJERG TORV INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL 3 1.1 Busfremkommelighed 3 1.2 Cykelkorridor 3 1.3 Skybrudshåndtering 4 TUBORGVEJ 1.4 Genopretning 5 1.5 Samlet baggrund og formål 5 2. MÅL OG LEVERANCER 6 3. SUccESKRITERIER 7 BISPEBJERG BAKKE 4. ØVRIGE SUccESKRITERIER FOR PROJEKTET 8 5. SAMARBEJDSPARTNERE/ INTERESSENTER 8 6. ORGANISERING 8 LYGTEN ROVSINGSGADE 7. POLITIK 9 8. TEKNISKE KRAV 10 BISPEBJERG ST. 9. BORGERINDDRAGELSE 11 SKJOLDS PLADS 10. ØKONOMI 11 Haraldsgade 11. FYSIK 12 tagensvej 12. TIDSPLAN 12 13. EKSISTERENDE FORHOLD OG FORUNDERSØGELSER 12 14. MYNDIGHEDER 20 NØRRE ALLÉ 15. KOMMUNIKATION 20 JAGTVEJ 16. RISICI 20 17. UDBUDSSTRATEGI OG RÅDGIVNING 20 18. BILAGSLISTE 20 FREDRIK BAJERS PLADS BLEGDAMSVEJ fredensgade Luftfoto, Tagensvej 1. Baggrund OG formÅL Projektet tager udgangspunkt i to bevillinger i budget 2016: Busfremkommelighed på linje 6A og ’Optimeringsplanen KBH Cykelby 2025 – Tagensvejkorridoren’. Disse to pro- jekter skal yderligere integreres med et tredelt skybrudsprojekt, samt genopretning. 1.1 BUSFREMKOMMELIGHED Den første bevilling er til et højklasset fremkommelighedsprojekt på buslinje 6A’s rute. Den centrale strækning i projektet er Tagensvej mellem Nørre Allé og Frederiksborgvej, hvor fremkommeligheden for linje 6A skal forbedres. En tidligere analyse af rejsetidsdata for linje 6A i perioden september til november 2014, samt observationer af forholdene på Tagensvej viser, at det er særligt i tidsrum- met 8 -10, der er forlænget rejsetid i indadgående retning. Rejsetidsdata og obser- vationer viser, at der på strækningen mellem Arresøgade og Nørre Allé opstår lange forsinkelser. Dette skyldes massiv kødannelse i retning mod indre by, hvilket forsinker afviklingen af trafikken på Tagensvej frem mod krydset ved Nørre Allé. Rejsetidsdata og observationer af trafikken i nordgående retning, viser, at det er pri- mært om eftermiddagen, der er forlænget rejsetid. I nordgående retning kan der ikke peges på enkelte strækninger, med særlige problemer. Forsinkelserne opstår over hele strækningen. Parkering på strækningen samt venstresving til de mange sideveje på strækningen mellem Jagtvej og Rovsingsgade, medfører forsinkelser for bussen i både syd- og nordgående retning. Med udgangspunkt i analysen, forventes at projektet kan forbedre rejsetiden med 3 – 5 minutter og reducere spredningen i køretiden (forbedre regulariteten) med mindst 5 % i forhold til et 2014 niveau. Derfor skal der foretages aktuelle rejsetidsmålinger, som også skal danne grundlag for senere evaluering efter projektets afslutning. For at kunne opnå målene, bør alle kendte og nye innovative busfremkommeligheds- tiltag overvejes. Der vil herudover blive arbejdet med signaloptimering på buslinje 6A’s øvrige rute, på Vesterbrogade og Roskildevej, herunder eventuelt opsætning af yderligere signaler og implementering af adaptive systemer, hvor det skønnes relevant. Resultatet af disse tiltag indgår i den samlede vurdering af projektets mål. Forbedring af fremkommeligheden for linje 6A skal afkorte rejsetiden og forbedre regulariteten, for at tiltrække flere buspassagerer og dermed forbedret rentabilitet i busdriften. 1.2 CYKELKORRIDOR Den anden bevilling er til ’Tagensvejkorridoren’. Den tager afsæt i en optimeringsplan for cyklister, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24. august 2015. Tagensvejkor- ridoren er i dette projekt afgrænset til strækningen mellem Nørre Allé og Rovsingsga- de. Krydsene i hver ende af den omtalte strækning indgår i Tagensvejkorridoren. Optimeringsplanen er en helhedsorienteret tilgang til fremkommelighed og kapacitet på de travleste cykelstrækninger i Københavns Kommune, hvor bustrafik og fodgæn- gere også tilgodeses. Optimeringsplanen tager udgangspunkt i cykelstrategien: ”God, bedre, bedst”. Strækningen er en del af PLUSnettet fra cykelstrategien, hvilket betyder, at cykelfor- holdene skal være af særlig høj standard til plads, komfort og tryghed. 3 1.3 SKYBRUDSHÅNDTERING De hydrauliske beregninger, der skal ligge til grund for den endelige skybrudshåndte- ring, forventes at komme fra HOFOR primo 2017. Indtil disse foreligger, vil det være nedenstående skøn for afledning af vand der vil være gældende. Afledning af vand på overfladen er en del af dette projekt og samfinansieres mellem Københavns Kommu- ne og HOFOR. Afledning af vand via rørlægning er alene HOFORS ansvar, men skal koordineres med dette projekt. Skybrudsprojektet er inddelt i 3 strækninger med hvert sit lavpunkt. Projektet skal hjælpe med at håndtere 100 års regnhændelse, uden at det volder problemer for af- vandingssystemet eller omgivelserne. Vejens tværsnit udformes sådan, at der kan transporteres overfladevand på vejen. Dette kan være en decideret rende eller den geometriske udformning, som sikrer vandtransporten. Designet af løsningen ligger hos den valgte rådgiver, som skal kunne dokumentere løsningens transportkapacitet. Ved Tagensvejs Nord (BIR 7.6 og 7.7) fra Lygten til Frederiksborgvej skal der etableres en skybrudsvej på ca. 1.200 m med en maksimal vandføringskapacitet på 0,075 m3/s, dvs. 75 l/s. Det forventes, at denne vandføringskapacitet kan klares uden særlige tiltag af et normalt vejprojfil. Det er konsulentens opgave at verificere dette. Hvis udformningen af Tagensvej her tillader etablering af regnbede eller anden form for tilbageholdelse af regnvand, er behovet ca. 400 – 500 m3 i dette skybrudsafsnit. Men også et mindre volumen vil være acceptabelt. Regnbedenes funktion er at tilbage- holde overfladevand, og må forventes at tilkobles til den eksisterende kloak. Såfremt overfladevand fra regnbede skal ledes til HOFORs skybrudsledning, skal vandet renses inden udledning. Rensevilkårene er beskrevet i rensenotatet (Bilag 15). På ca. 180 m af skybrudsvejens længde, skal HOFOR etablere en skybrudsledning. Projekteringen og etableringen af skybrudsledningen er ikke del af rådgiverens opgave, dog indgår det i rådgiverens opgave at koordinere med HOFORs arbejde. Ved Tagensvej Syd (BIR8.4), skal der etableres en ca. 200 m lang skybrudsvej på Ta- gensvejs sydside, mellem Heimdalsgade og Tagensvej 148. Skybrudsvejen skal have en maksimal vandføringskapacitet på 0,15 m3/s, dvs. 150 l/s. HOFOR skal senere lægge en ca. 350 m lang skybrudsledning som skal lede vandet fra Tagensvej hen til bane- arealet. Denne ledning ligger uden for projektområdet og indgår ikke i dette projekt. Skybrudsledningen etableres først når der er etableret et bassin på banearealet, efter afslutningen af Tagensvej, cykel- og busprioritering. På Tagensvej mellem Rådmandsgade og Nørre Allé (NO12) skal der etableres en ca. 750 m lang skybrudsvej, og en supplerende skybrudsledning. Disse skal have en sam- let vandføringskapacitet på 0,7m3/s, dvs. 700 l/s. Også her bliver skybrudsledningen etableret af HOFOR, mens overfladeløsningen bliver en del af den skybrudsløsning, som rådgiveren skal udarbejde. HOFOR oplyser primo 2017, hvordan fordelingen af vandføringskapaciteten mellem overfladeløsningen og skybrudsledningen bliver. Alle tre projekter skal integreres i den samlede ombygning af Tagensvej. Overfla- devand fra Tagensvej skal som udgangspunkt ledes til kloakken. Der skal etableres sandfang inden udledning til kloakken. Ved skybrudsprojekterne BIR 8.4 og NO12 skal der ikke etableres forsinkelseskapacitet. Hvis der etableres nedsivning eller udledning til recipient, skal der etableres rensning inden nedsivning, jf. rensenotatet. Skybrudsprojekt, Tagensvej syd, har grænseflader med projektet BIR 8.5 Sigurdsvej, hvor Klimatilpasningsteamet er i dialog med Metroselskabet omkring udformning af Skjolds Plads. Det skal inden projektforslag afklares om dette påvirker Tagensvej- projektet. På nuværende tidspunkt regnes der ikke med, at der etableres tværgående skybruds- ledninger eller tværgående overfladeløsninger for skybrud på tværs af Tagensvej. HOFORs ledningsarbejder skal koordineres i forbindelse med ledningsejermøderne under udarbejdelsen af dispositionsforslaget. 4 1.4 GENOPRETNING Københavns infrastruktur har et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Genopret- ningsprogrammet ”Et løft til vejene” er derfor igangsat i perioden 2013-2022 for at genoprette byens kørebaner, cykelstier, fortove, afvanding, broer og signalanlæg. Forvaltningen vil indstille to strækninger til genopretning i kommende budgetfor- handlinger, eller i genopretningsrammen med henblik på at genoprette i forbindelse med projekt Tagensvej Cykel- og Busoptimerings udførsel i 2020 - 2021. Genopretningsprojektet mellem Nørre Allé og Lygten er planlagt udført i 2019 og strækningen mellem Lygten og Tuborgvej, er berammet til udførsel i 2021. Når projekteringen af disse strækninger er udført på projektforslagsniveau, skal der tages stilling til, i hvilket omfang genopretningen udbedrer de flader, der ikke indgår i projektet. 1.5 SAMLET BAGGRUND OG FORMÅL Det samlede projekt skal: • forbedre fremkommelighed for linje 6A • forbedre skiftemulighederne med øvrige kollektiv trafik samt bløde trafikanter • forbedre cykelforholdene, herunder at gøre cykelstierne bredere • øge trafiksikkerheden og trygheden på strækning og i kryds især for de bløde trafikanter • sikre oplande ind mod Tagensvej mod vandskade, ved at bortlede den nød vendige mængde vand på vejen i tilfælde af skybrud. • genoprette Tagensvejs vejprofil til en nutidig driftsmæssig standard Udover ovenstående, er der kendskab til en række andre konkrete projekter på og langs Tagensvej, som vil blive udført inden for det samlede tidsforløb som Tagensvej- projektet: • I 2017