8 Alternativer

I en VVM-proces er der undervejs i fastlæg-

gelsen af projektet mange alternativer i

spil – f.eks. i form af forskellige linieføringer,

teknisk udformning af anlægskomponenter

m.v. Her er en beskrivelse af de udbygnings-

forslag samt alternativer til linieføringer og

placering af kompressorstationer, som har

været i spil i VVM-processen.

136 137 I dette kapitel præsenteres alternativerne til de udbygningsforslag der er beskrevet og økonomiske årsager. Nedenfor præsenteres de fravalgte alternativer og de specifikke konsekvensvurderet i kapitel 6. Endvidere præsenteres de alternativer til linieføringer og årsager til at de er fravalgt. placeringer af kompressorstationer som er blevet fravalgt. Amt Nul-alternativet I Vejle Amt har en række alternative linieføringer været undersøgt. Særligt ved Elbodalen Nul-alternativet beskriver den situation at der ikke leveres yderligere gas på den jyske er flere forløb undersøgt, men også syd for Egtved, ved Vester Nebel og Viuf og ved vestkyst. De overordnede konsekvenser af nul-alternativet til BalticPipe og udvidelser på Erritsø er en del alternativer valgt fra i undersøgelsesforløbet. tværs af Danmark vil være :

• at Syd Arne terminalen i Nybro ikke skal udvides • at der ikke skal foretages anlægsudvidelser fra Egtved til den sjællandske østkyst • at der ikke skal etableres en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen • at Danmark afskærer sig fra muligheden for at opnå en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked • at Danmark mister muligheden for på længere sigt at importere russisk gas direkte gennem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde.

Nul-alternativet vil betyde at samtlige konsekvenser af anlægsarbejderne for natur og miljø undgås.

Nul+ alternativet Der findes et alternativ (0+) som opfylder DONGs umiddelbare behov for udvidelse af transmissionssystemet (transport af yderligere 2 mia. m3/år), men som ikke direkte indeholder muligheden for yderligere øgning af transporten i takt med et eventuelt Husted Mose (A) øget behov. Figur 8.1 Nord for Husted Mose og Skærsø er to alternativer (Figur 8.1) via et engareal Fravalgte alternativer i Vejle der på 4 cm kort er angivet som hede, fravalgt da de forløber gennem både et Nul+ alternativet indeholder følgende anlæg: Amt vest for Elbodalen (de skovrejsningsområde og en hedemose. Området er samtidig geoteknisk problematiske. grønne) samt de mulige • Udvidelse af behandlingsanlægget i Nybro linieføringer (de røde). Dons (B) • Etablering af en kompressorstation i Højby/Langeskov Et alternativ (Figur 8.1) ved Lildalgård nordøst for Vester Nebel krydser ådalen ved • Etablering af max. 2 km ledning fra den eksisterende gastransmissionsledning Dons Mølle. Dette alternativ kan have en uheldig landskabelig påvirkning af den nord for Avedøre Holme til kompressorstation markante skovklædte ådal ved Dons Mølle og er derfor fravalgt. • Etablering af en kompressorstation ved Avedøre Holme • Etablering af en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen. Viuf (C) Tre nordligere alternativer (Figur 8.1) til linieføringsforslaget syd for Viuf er fravalgt da Disse anlæg er en delmængde af de anlæg som i øvrigt er beskrevet i nærværende terrænet øst for amtsvej 507 anlægsteknisk er problematisk. VVM-redegørelse. Ligesom for løsningsforslagene 1, 2, 3 og 4 (jvf. kapitel 1) vil de overordnede konsekvenser af alternativ 0+ være:

• at DONG får muligheden for at levere ca. 2 mia. m3/år til Polen fra 2004 • at Danmark bevarer muligheden for en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked mht. gasleverancer • at Danmark får mulighed for på længere sigt at importere russisk gas direkte gen- nem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde.

Fravalgte alternativer Der har været undersøgt adskillige forslag i den proces der har haft som hovedformål at optimere linieføringen og placeringen af kompressorstationer ud fra miljømæssige forhold. Desuden har forskellige forslag fra foroffentlighedsfasen været undersøgt. En række af disse er efterfølgende blevet fravalgt af miljømæssige, geotekniske og/eller

138 139 Figur 8.3 Ved Nørre Aaby, ved Grønne- mose og ved Blommenslyst har der været flere forskellige al- ternativer (de grønne) til de mulige linieføringer, der nu er foreslået (de røde). Ved Sven- strup har det været på tale med et alternativ for at undgå et areal til et nyt biogasanlæg.

Figur 8.2 Elbodalen (D, E, F) Detailkort der viser Elbodalen, Elbodalen er et stort sammenhængende naturområde som er vanskelig at krydse de foreslåede linieføringer gen- uden konsekvenser for miljøet. Flere mulige krydsninger af Elbodalen har nem dalen (de røde) og de al- derfor været undersøgt (se Figur 8.2). ternative krydsninger der har været undersøgt (de grønne). De nordlige krydsninger ved Havreballegård (D på Figur 8.2) berører en del skov og Mellem Elbodalen og Erritsø den nordligste af disse vil medføre fældning af flere gamle bøgetræer, hvilket vil påvirke har der også været mange områdets landskabelige, biologiske og rekreative værdier. Ådalen ville tillige blive krydset alternative linieføringer (de på et meget sumpet sted med skov, og gravearbejder i den markante erosionsdal vil Fyns Amt grønne). kunne skade stedets landskabelige og botaniske værdier. I Fyns Amt har der været undersøgt en række alternative linieføringer ved Nr. Aaby – Indslev Tårup, Grønnemose, Blommenslyst, mellem Højby og Skellerup samt ved Fra midt i Elbodalen er to sydligere alternativer (E på Figur 8.2) undersøgt. Alternati- Ullerslev og Skalkendrup (se figur 8.3). Endvidere har en alternativ placering af en verne krydser en del skov som den foreslåede nordlige linieføring undgår, og kommer kompressorstation været undersøgt ved . desuden i konflikt med et område syd for Højgård hvor kommune har planer om en fremtidig byudvikling. Nørre Åby – Indslev Tårup (A) Mellem Linieventilstation Nørre Åby og Indslev Tårup er flere ledningsstrækninger Ved den sydligste krydsning (F på Figur 8.2) undgås meget brede skovstykker ned til valgt fra (Se figur 8.3). Årsagen til dette er dels at disses samlede ledningslængde ådalen. I stedet krydses engområder i et ældre leje for Spang Å der afgræsses vest for vil være stor, og man samtidig vil komme tæt på bygninger. For to af alternativerne Spang Å. Da arealerne i bunden af ådalen er ret gødningspåvirkede, vurderes de at være udgør et blødbundsområde ved Udriddersted Vandværk desuden et mindre geoteknisk ganske robuste. Til gengæld er der geotekniske problemer i engområdet hvor der er problem. Dette blødbundsområde tangeres dog stadig af den foreslåede linieføring, mange meter tykke tørvelag. Øst for Elbodalen er linieføringen desuden i konflikt med men alternativerne krydser det direkte. Disse to alternativer indebærer desuden en Fredericia Kommunes fremtidige byudviklingsplaner. omkostningstung krydsning af amtsvej 317 tæt ved motorvejsramperne. En linieføring parallelt med den eksisterende langs med motorvejen (ca. 2 km strækning nordøst for Erritsø (G, H, I) Nørre Aaby) er fravalgt fordi den ville medføre et uacceptabelt risikoniveau i området Tre alternativer ved Tårup (G på Figur 8.2) er fravalgt da de går gennem et område som på grund af den kraftige byudvikling der er sket siden ledningen blev anlagt i starten Fredericia Kommune har planer om at udlægge til byzone. af 1980’erne.

Vest for Erritsø er et tracé midt mellem de to foreslåede linieføringer (H på Figur 8.2) Grønnemose (B) fravalgt grundet nærheden til et tankanlæg på et oliedepot, samt at afstanden til en Nordøst for Grønnemose er et alternativ nord om Etterup fravalgt (Se Figur 8.3) da industrivirksomhed er ned til ca. 10 m. den samlede ledningslængde bliver for stor, og terrænnet er ret kuperet. Desuden har alternativet ingen væsentlige fordele frem for de foreslåede linieføringer. Syd for Erritsø er alternativerne nord for motorvejen (I på Figur 8.2) fravalgt ud fra det overordnede mål om parallelføring med den eksisterende ledning hvis dette er muligt.

140 141 Blommenslyst (C) Figur 8.4 Syd for Blommenslyst over Jægershøj er en mindre variant forkastet (Se Figur 8.3) da Mellem Højby og Skellerup der ikke synes at være miljømæssig eller geotekniske grunde til at undgå at afkorte har der været undersøgt mange linieføringen vest om Ravnebjerg. Den korteste linieføring er derfor valgt. Desuden linieføringer, som nu er fraval- undgås at berøre selve Jægerhøj. gt (de grønne). Tilbage er i dag de mulige (de røde). Svenstrup (D) Sydøst for Bellinge er et alternativ fravalgt (se figur 8.3). Alternativet var foreslået af hensyn til det nye biogasanlæg. Linieføringen passerer ret tæt forbi biogasanlægget der dog befinder sig nord for den eksisterende ledning.

Højby – Skellerup (E, F) På strækningen fra Højby til Skellerup har der udover den foreslåede linieføring været undersøgt et nordligt alternativ langs motorvejen og den eksisterende ledning, samt et sydligere alternativ via Sønder Nærå. Disse er beskrevet nedenfor. Der er desuden en række andre mindre alternativer på denne strækning der er beskrevet i de efterfølgende to afsnit (se Figur 8.4).

• En parallelføring langs med motorvejen (E på Figur 8.4) har måtte opgives af flere årsager. Ved såvel Fraugde som Langeskov vil en ny ledning hæve risikoniveauet Højby – Allerup Torup (G, H, I, J) uacceptabelt i området på grund af den kraftige byudvikling, der er sket, siden Øst for Højby er et alternativ med to ben (G på Figur 8.4) fravalgt da den ikke medfører ledningen blev anlagt i starten af 1980’erne. Ved amtsvej 519 vil ledningen blive så direkte et forløb fra nord for Højby Kirke og til ventilstationen. placeret inde i en have og med en afstand til bygningen som er på grænsen af det acceptable. I yderligere et parcelhusområde i Fraugde vil ledningen blive placeret Nord for Allerup Torup er to alternativer fravalgt (H på Figur 8.4) af miljømæssige tæt ved 20 m fra beboelser. I industriområdet ved Langeskov vil det desuden årsager. De var tænkt løbende fra Neder Holuf mod Torup, men krydser skove, eng være nødvendigt at foretage bygningsmæssige indgreb for at sikre den nødvendige og mose. I dette område ses en del sumpskov og kildevæld, og det formodes at afstand til to bygninger. alternativerne også vil give anlægstekniske problemer.

En ny ledning igennem det §3 beskyttede område ved Gammellung medfører et Omkring Allerup Mark er to mindre omveje ved krydsningen af grøften (I på Figur betydeligt indgreb idet der vil skulle etableres en ny dæmning igennem mosen 8.4) fravalgt da den mere direkte rute ikke forventes at give geotekniske/anlægstekniske ved en fuldstændig udskiftning af blød bund til fast bund i en vis afstand fra problemer. Ingen §3-områder berøres af den foreslåede linieføring i krydsningen. den eksisterende ledning for at sikre dennes stabilitet. Ved Ollelundgård vil det igen være nødvendigt at placere ledningen i en have, dog uden konsekvens for Ved Torup Kohave er et knap 6 km langt sydligt alternativ (J på Figur 8.4) blevet fra- bebyggelsen.Ved passagen af skovparten ved Vommesø er der begrænset plads. valgt. Alternativet går syd om Sønderskovgård og tilbage til den foreslåede linieføring Rydning af enkelte træer vil kunne blive nødvendigt. mod Allerup Torup. Dette alternativ er længere end den foreslåede linieføring og krydser endvidere et skovrejsningsområde to gange. • Linieføringen over Sønder Nærå og mindre afvigelser (F på Figur 8.4) er kun relevant hvis man ikke placerer en kompressorstation ved enten Højby eller Allerup Torup – Davinde/Langeskov (K, L) Langskov. Den forløber gennem store råstofgraveområder ved Sønder Nærå hvilket Et alternativ der forbinder de foreslåede linieføringer nord for Allerup Torup med vil indebære store kompensationsomkostninger. Endvidere krydses flere åer og alternativet langs med motorvejen og den eksisterende ledning (K på Figur 8.4), er ledningen er også længere. Nord og nordøst for Sønder Nærå ville mindre fravalgt af miljømæssige årsager. Alternativet vil krydse gamle alléer ved Sanderumgård afvigelser fra det fravalgte alternativ have større konsekvenser for henholdsvis flere gange. råstofgraveområdet og et engområde ved Vindinge Å. Desuden vil en afvigelse fra alternativet sydvest for Skellerup give geotekniske problemer. En ca. 3 km variant nord for Elsesminde (L på Figur 8.4) er fravalgt da den er længere. Desuden berører det fravalgte alternativ et skovrejsningsområde over et længere stykke end den foreslåede linieføring.

Hakkehave (M) Ved Langeskov er en alternativ placering af kompressorstationen fravalgt sammen med flere mulige linieføringsforløb til kompressorstationen. Den fravalgte kompressorstation var placeret helt opad skoven mens den nu foreslåede lægger større afstand til skoven. De alternative linieføringer er fravalgt fordi de er i konflikt med henholdsvis et engområde (registreret som mose) og krydser en gammel allé omkring Sanderum Gård flere gange.

142 143 Skellerup – Måle-/Regulatorstation Nyborg (N) Figur 8.6 Mellem Hindemae nord for Skellerup og Måle-/Regulatorstation Nyborg ved gården Mellem Kongsmark og Stenlille Lille Strandskov er tre alternativer forkastet af anlægstekniske grunde (N på Figur 8.5). har der været to lange alterna- Dels er de længere og dels skal de alle krydse den eksisterende ledning. Det ene (ved tiver over Sorø eller . Skalkendrup) krydser endog den eksisterende ledning flere gange.

Nyborg (O) En placering af en kompressorstation ved den eksisterende Måle-/Regulatorstation (Se Figur 8.5) vil være i konflikt med kystnærhedszonen da der ikke findes en tilstrækkelig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for denne placering.

Figur 8.5 Placering af en nu kom- pressorstation ved Nyborg er blevet forkastet pga. kystnærhedszonen

Havrebjerg (D) Et alternativ syd om Havrebjerg (D på Figur 8.7) er 0,2 km kortere end den foreslåede linieføring nord om, men derved undgås problemer med de tre krydsninger af lavbund- sarealer ved Tudeå og Gudum Å. Alternativet nord om Havrebjerg begrænser desuden konflikten med et skovrejsningsområde.

Vestsjællands Amt I Vestsjællands Amt har der været undersøgt to forholdsvis lange alternative linieføringer Figur 8.7 mellem Kongsmark og Stenlille samt en række alternativer over kortere strækninger. I forhold til den foreslåede linieføring nord om Havre- Kongsmark – Stenlille over Sorø og Slagelse (A, B) bjerg (den røde) har der også Der har været undersøgt to lange alternative linieføringer fra Kongsmark til Stenlille. været en sydlig (den grønne) Disse er Slagelse-alternativet (A på Figur 8.6) fra Kirke Stillinge nord om Slagelse som er fravalgt pga. krydsning med to mulige forløb fra Slagelse til den foreslåede linieføring nordøst herfor, og med lavbundsareal og skovrejs- Sorø-alternativet (B på Figur 8.6) langs med motorvej E20 og nord om Sorø mod ning. Stenlille. Slagelse-alternativet er fravalgt da det er en betydeligt længere linieføring uden at være bedre i forhold til plan- og miljøforhold. Sorø-alternativet er fravalgt da denne linieføring krydser igennem vigtige naturområder, blandt andet Sorøskovene, et større overdrev og fremtidige vækstområder for såvel bolig som erhverv både øst, vest og nord for Sorø og ovenikøbet er meget længere.

Kongsmark (C) Krogen (E) Et alternativ ved Svinevad Dysse er blevet fravalgt (C på Figur 8.7) da dette ville Omkring Krogen (E på Figur 8.8) har flere mindre alternativer til den foreslåede indebære at beskyttelseslinien omkring dyssen ikke ville blive overholdt. linieføring været i spil. Disse er fravalgt grundet geotekniske problemer idet de berører større områder med ferskvandsler end den foreslåede linieføring og det ene kommer tæt på en mose.

Rude Eskilstrup (F) Ved Veddegård nord for Rude Eskilstrup (F på Figur 8.8) er lidt sydligere alternativ ved søen forkastet da det både berører mere af en eng (der er omfattet af § 3) og er geoteknisk problematisk over et længere forløb end den foreslåede linieføring.

144 145 – Stenlille (G) Ilandføring Køge Nordstrand (B) Flere alternativer der går nord om Vedde og Stenlille (G på Figur 8.8), er forkastet af En linieføring med ilandføring nord for Køge Marina ved lossepladsen ved Køge økonomiske grunde. Nord for Stenlille passeres et lavbundsareal, og to af alternativerne Nordstrand (B på Figur 8.9) er fravalgt. Ledningen vil passere tæt på bebyggelse og passerer desuden et større beplantet område nordvest for Stenlille. Alle alternativer er fabrikken Sun Chemicals der er et risikoanlæg. Desuden vil en losseplads passeres hvor længere end den valgte linieføring. der i den undersøgte linieføring ligger et asbestdepot. Øst for E20 vil et område planlagt til staionsareal for ny jernbane mellem København og passeres. Stenlille (H, I) Ved Egebjerggård sydvest for Ostrup er et lille alternativ på 1 km (H på Figur 8.8) Den foreslåede placering af kompressorstationen vil tillige her være i konflikt med planer forkastet da det er af samme længde som den foreslåede linieføring, men krydser et om erhverv og en godsterminal. fredet jorddige og et lille område med tørveaflejringer. Karlslunde – Ishøj Landsby (C, D) Syd for Stenlille Gaslager er et alternativ (I på Figur 8.8) fravalgt efter nærmere Nord for Karlslunde omkring Gjeddesdal og op til Ishøj Landsby er flere større alternati- vurdering af de udformningsmæssige muligheder for placering af ledningen inde på ver fravalgt (C på Figur 8.10) (herunder en parallelføring med den eksisterende ledning) stationsarealet. da de over flere kilometer gennemskærer landskabsfredningen omkring Gjeddesdal. Den foreslåede linieføring tangerer dog stadig udkanten af landskabsfredningen.

Figur 8.8 Nord for Greve er endvidere et par mindre alternativer omkring den foreslåede Før Dianalund og omkring linieføring igennem landskabsfredningen omkring Gjeddesdal (D på Figur 8.10) fravalgt Stenlille har der været flere af geotekniske grunde. De gennemskærer områder med ferskvandsler. alternative linieføringer (de grønne) i forhold til de fores- låede (de røde). Figur 8.10 Mellem Karlslunde og Ishøj Landsby er mange forskellige alternativer (de grønne) til den foreslåede (de røde).

Måle-/regulatorstation Køge – Køge Nord og Avedøre Holme Fra Måle-/regulatorstation Køge er der undersøgt alternative ilandføringsmuligheder ved Køge Nord og ved Avedøre Holme. Ved Køge Nord blev ilandføring undersøgt ved Staunings Ø, ved Ølsemagle Revle og ved Køge Nordstrand (Se Figur 8.9).

Figur 8.9 Det har været undersøgt, om ilandføringen kunne foregå Ishøj Landsby til Vallensbæk Mose (E) ved Køge. Omkring Tranegilde Landsby (E på Figur 8.11) er tre alternativer af såvel geotekniske som plan-, miljø- og længdemæssige årsager fravalgt. Øst for Vallensbæk Landsby er det nødvendigt at afvige fra den eksisterende ledning grundet de foreliggende planer for en ny jernbane. (Figur 8.11).

Vallensbæk Mose (F) Ved Vallensbæk Mose er flere mindre alternativer blevet fravalgt (F på Figur 8.11). To alternativer omkring motorvejen (ring 4) er fravalgt. Det nordlige fordi det er længere, det sydlige af pladshensyn til den planlagte udbygning af Ringstedbanen, hvor der vest for motorvejen skal være plads til en tunnel. I mosen er to varianter fravalgt og Ilandføring Ølsemagle Revle og Staunings Ø (A) linieføringen er trukket mod syd. Den nordligste og sydligste variant blev fravalgt fordi Ilandføringspunkter omkring Ølsemagle Revle og Staunings Ø (A på Figur 8.9) de var længere uden at de medførte en miljømæssig eller anlægstekniske gevinst. Linien er fravalgt af miljømæssige og planmæssige årsager. Revlen er vildtreservat og EF- er trukket en smule mod syd af hensyn til kommunens ønske om at friholde passagen habitatområde nr. 130 med forekomst af kystlaguner som udpegningsgrundlag. Staun- mellem skole og idrætsanlæg i området øst for mosen, hvor bebyggelse vurderes som ings Ø er fredet og er også vildtreservat og omfattet af samme EF-habitatområde som en mulighed i fremtiden. Ølsemagle Revle. Desuden vil en linieføring her betyde ekspropriering af mindst ét hus.

146 147 Figur 8.11 Linieventilstation Regnemark – Rødvig Ved krydsningen af Vallensbæk På strækningen fra Regnemark til ilandføring ved Rødvig er flere ilandføringer blevet Mose samt ved placering af undersøgt, nemlig Køge Sydstrand og ved Sigerslev og Boesdal på Stevns. Alternative ilandføring og kompressorsta- linieføringer frem til nogle af ilandføringsstederne har ligeledes været undersøgt. tion ved Avedøre Holme har der været flere alternativer (de Tågerød Skov og Vallø Storskov (A) grønne). To længere alternative linieføringsforslag gennem Tågerød Skov og Vallø Storskov (A på Figur 8.12) er fravalgt idet krydsningen af skovene er miljømæssig uheldig.

Ringsbjerg – Sædder (B) Ved Ringsbjerg og nord for Sædder (B på Figur 8.12) er flere alternativer fravalgt, da de løber gennem områder med tørveaflejringer.

Brøndby Strand (G) Ilandføring Køge Sydstrand (C) Ved Transformerstationen syd for Midlergård ved Brøndby Strand (G på Figur 8.11) er Et alternativ syd om Herfølge med ilandføring ved Køge Sydstrand (C på Figur 8.12) er et mindre alternativ fravalgt da det er længere end linieføringen. Der er ikke geotekniske fravalgt, da linieføringen krydser en landskabsfredning ved Vallø Slot. Desuden krydses problemer eller §3-naturområder ved den foreslåede linieføring der derfor foretrækkes. blødbundsarealer. Ude i Køge Bugt krydser søledningen desuden et sandindvindings- område. De foreslåede søruter til Køge Sydstrand vil beslaglægge op til 200 mill. m3 Avedøre Holme (H) udpegede og potentielle råstofressourcer. En vestlig linieføring til Avedøre Holme Syd (H på Figur 8.11) er fravalgt da forslaget vil kræve indskæring på den eksisterende gasledning. For kompressorstationen ved Køge Sydstrand er der undersøgt fire forskellige placeringer af stationen.

Skrosbjerg (D) Ved Skrosbjerg (D på Figur 8.12) er to mindre alternativer fravalgt og sydøst for Figur 8.12 Skrosbjerg er et mindre alternativ fravalgt, da de alle skærer gennem områder med På Sydsjælland har der været ferskvandsgytje. Den foreslåede linieføring berører stadig et og løber i udkanten af et undersøgt flere forskellige li- andet gytjeområde. nieføringer samt placering af ilandføring og kompressorsta- Stevns Å – Rødvig (E) tion (de grønne). Mellem Stevns Å og Rødvig (E på Figur 8.13) er et mere end 10 km langt alternativ fravalgt, da det er længere end den foreslåede linieføring og krydser en skov. Det skærer desuden også et område med gytje, som den foreslåede linieføring ikke berører.

148 149 nødvendige, uden at betydelige råstofressourcer ville gå tabt. Hertil kom at det kystnære område ud for lokaliteten var udpeget som EF-habitatområde.

Ved Boesdal (H på Figur 8.13) blev to alternativer vurderet ligeledes med henblik på at skjule det visuelle indtryk af en kompressorstation.

I det nedlagte kalkbruds sydlige ende, ville det med en begrænset udvidelse af den eksisterende udgravning være muligt at placere installationerne, så de hverken ville være synlige fra baglandet eller fra søsiden. En placering på dette sted er dog ikke forenelig med den for nylig vedtagne lokalplan som udlægger området til rekreative formål. En placeringsmulighed i det af forsvaret lukkede Stevnsfort blev også undersøgt, men fravalgt af såvel tekniske som sikkerhedsmæssige årsager, idet det ville kræve betydelige ændringer i det underjordiske bygningsanlæg at muliggøre en placering her. Tilsvarende området ved Sigerslev ville ilandføringen være vanskelig og skulle krydse EF-habitatom- rådet. Efterfølgende er det offentliggjort at Stevns Kommune har overtaget hele området fra Forsvarets Bygningstjeneste til rekreative formål.

Figur 8.13 Ved ilandføring ved Rødvig har der været forskellige alternativer samt placering af kompressorstation.

Ilandføring ved Lund (F) Mellem Store Torøje og kysten omkring Lund (F på Figur 8.13) er to alternativer fravalgt, da de begge munder ud ved kysten unødvendigt langt mod vest, i forhold til at søledningen skal føres til Polen. Den samlede ledningslængde bliver dermed større. Ligeledes giver ilandføringen ved Lund anlægstekniske og miljømæssige problemer. Kysten har her en skrænt og vandet er lavvandet og rummer meget store sten. Dette medfører betydelig uddybning i kystzonen sammenholdt med landføring ved Rødvig.

Alternative placeringer af kompressorstationer ved Lund, Højstrup og Lyderslev er fravalgt, da de ligger indenfor kystnærhedszonen.

Ilandføringer ved Sigerslev og Boesdal på Stevns (G, H) På Stevns er to yderligere ilandføringslokaliteter undersøgt med henblik på at finde alter- native kompressorstations placeringer. Begge er fravalgt i forbindelse med de tekniske og planmæssige undersøgelser og ikke vist på kortmaterialet.

Ved Sigerslev (G på Figur 8.13) var planen at kunne placere en kystnær kompressorsta- tion på et plateau i kridtbrudet hvor indvindingen var afsluttet. Dette ville muliggøre at stationen kunne placeres i et niveau under såvel den ud mod kysten retablerede skrænt på ca. 20 meters højde, som det omkringliggende terræn, så installationerne ikke ville ses fra landsiden. Lokaliteten blev fravalgt af flere årsager hvoraf den væsentligste var at der indenfor en betydelig årrække kun kunne frigives et areal på under halvdelen af det

150 151