8 Alternativer
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
8 Alternativer I en VVM-proces er der undervejs i fastlæg- gelsen af projektet mange alternativer i spil – f.eks. i form af forskellige linieføringer, teknisk udformning af anlægskomponenter m.v. Her er en beskrivelse af de udbygnings- forslag samt alternativer til linieføringer og placering af kompressorstationer, som har været i spil i VVM-processen. 136 137 I dette kapitel præsenteres alternativerne til de udbygningsforslag der er beskrevet og økonomiske årsager. Nedenfor præsenteres de fravalgte alternativer og de specifikke konsekvensvurderet i kapitel 6. Endvidere præsenteres de alternativer til linieføringer og årsager til at de er fravalgt. placeringer af kompressorstationer som er blevet fravalgt. Vejle Amt Nul-alternativet I Vejle Amt har en række alternative linieføringer været undersøgt. Særligt ved Elbodalen Nul-alternativet beskriver den situation at der ikke leveres yderligere gas på den jyske er flere forløb undersøgt, men også syd for Egtved, ved Vester Nebel og Viuf og ved vestkyst. De overordnede konsekvenser af nul-alternativet til BalticPipe og udvidelser på Erritsø er en del alternativer valgt fra i undersøgelsesforløbet. tværs af Danmark vil være : • at Syd Arne terminalen i Nybro ikke skal udvides • at der ikke skal foretages anlægsudvidelser fra Egtved til den sjællandske østkyst • at der ikke skal etableres en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen • at Danmark afskærer sig fra muligheden for at opnå en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked • at Danmark mister muligheden for på længere sigt at importere russisk gas direkte gennem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde. Nul-alternativet vil betyde at samtlige konsekvenser af anlægsarbejderne for natur og miljø undgås. Nul+ alternativet Der findes et alternativ (0+) som opfylder DONGs umiddelbare behov for udvidelse af transmissionssystemet (transport af yderligere 2 mia. m3/år), men som ikke direkte indeholder muligheden for yderligere øgning af transporten i takt med et eventuelt Husted Mose (A) øget behov. Figur 8.1 Nord for Husted Mose og Skærsø er to alternativer (Figur 8.1) via et engareal Fravalgte alternativer i Vejle der på 4 cm kort er angivet som hede, fravalgt da de forløber gennem både et Nul+ alternativet indeholder følgende anlæg: Amt vest for Elbodalen (de skovrejsningsområde og en hedemose. Området er samtidig geoteknisk problematiske. grønne) samt de mulige • Udvidelse af behandlingsanlægget i Nybro linieføringer (de røde). Dons (B) • Etablering af en kompressorstation i Højby/Langeskov Et alternativ (Figur 8.1) ved Lildalgård nordøst for Vester Nebel krydser ådalen ved • Etablering af max. 2 km ledning fra den eksisterende gastransmissionsledning Dons Mølle. Dette alternativ kan have en uheldig landskabelig påvirkning af den nord for Avedøre Holme til kompressorstation markante skovklædte ådal ved Dons Mølle og er derfor fravalgt. • Etablering af en kompressorstation ved Avedøre Holme • Etablering af en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen. Viuf (C) Tre nordligere alternativer (Figur 8.1) til linieføringsforslaget syd for Viuf er fravalgt da Disse anlæg er en delmængde af de anlæg som i øvrigt er beskrevet i nærværende terrænet øst for amtsvej 507 anlægsteknisk er problematisk. VVM-redegørelse. Ligesom for løsningsforslagene 1, 2, 3 og 4 (jvf. kapitel 1) vil de overordnede konsekvenser af alternativ 0+ være: • at DONG får muligheden for at levere ca. 2 mia. m3/år til Polen fra 2004 • at Danmark bevarer muligheden for en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked mht. gasleverancer • at Danmark får mulighed for på længere sigt at importere russisk gas direkte gen- nem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde. Fravalgte alternativer Der har været undersøgt adskillige forslag i den proces der har haft som hovedformål at optimere linieføringen og placeringen af kompressorstationer ud fra miljømæssige forhold. Desuden har forskellige forslag fra foroffentlighedsfasen været undersøgt. En række af disse er efterfølgende blevet fravalgt af miljømæssige, geotekniske og/eller 138 139 Figur 8.3 Ved Nørre Aaby, ved Grønne- mose og ved Blommenslyst har der været flere forskellige al- ternativer (de grønne) til de mulige linieføringer, der nu er foreslået (de røde). Ved Sven- strup har det været på tale med et alternativ for at undgå et areal til et nyt biogasanlæg. Figur 8.2 Elbodalen (D, E, F) Detailkort der viser Elbodalen, Elbodalen er et stort sammenhængende naturområde som er vanskelig at krydse de foreslåede linieføringer gen- uden konsekvenser for miljøet. Flere mulige krydsninger af Elbodalen har nem dalen (de røde) og de al- derfor været undersøgt (se Figur 8.2). ternative krydsninger der har været undersøgt (de grønne). De nordlige krydsninger ved Havreballegård (D på Figur 8.2) berører en del skov og Mellem Elbodalen og Erritsø den nordligste af disse vil medføre fældning af flere gamle bøgetræer, hvilket vil påvirke har der også været mange områdets landskabelige, biologiske og rekreative værdier. Ådalen ville tillige blive krydset alternative linieføringer (de på et meget sumpet sted med skov, og gravearbejder i den markante erosionsdal vil Fyns Amt grønne). kunne skade stedets landskabelige og botaniske værdier. I Fyns Amt har der været undersøgt en række alternative linieføringer ved Nr. Aaby – Indslev Tårup, Grønnemose, Blommenslyst, mellem Højby og Skellerup samt ved Fra midt i Elbodalen er to sydligere alternativer (E på Figur 8.2) undersøgt. Alternati- Ullerslev og Skalkendrup (se figur 8.3). Endvidere har en alternativ placering af en verne krydser en del skov som den foreslåede nordlige linieføring undgår, og kommer kompressorstation været undersøgt ved Nyborg. desuden i konflikt med et område syd for Højgård hvor Fredericia kommune har planer om en fremtidig byudvikling. Nørre Åby – Indslev Tårup (A) Mellem Linieventilstation Nørre Åby og Indslev Tårup er flere ledningsstrækninger Ved den sydligste krydsning (F på Figur 8.2) undgås meget brede skovstykker ned til valgt fra (Se figur 8.3). Årsagen til dette er dels at disses samlede ledningslængde ådalen. I stedet krydses engområder i et ældre leje for Spang Å der afgræsses vest for vil være stor, og man samtidig vil komme tæt på bygninger. For to af alternativerne Spang Å. Da arealerne i bunden af ådalen er ret gødningspåvirkede, vurderes de at være udgør et blødbundsområde ved Udriddersted Vandværk desuden et mindre geoteknisk ganske robuste. Til gengæld er der geotekniske problemer i engområdet hvor der er problem. Dette blødbundsområde tangeres dog stadig af den foreslåede linieføring, mange meter tykke tørvelag. Øst for Elbodalen er linieføringen desuden i konflikt med men alternativerne krydser det direkte. Disse to alternativer indebærer desuden en Fredericia Kommunes fremtidige byudviklingsplaner. omkostningstung krydsning af amtsvej 317 tæt ved motorvejsramperne. En linieføring parallelt med den eksisterende langs med motorvejen (ca. 2 km strækning nordøst for Erritsø (G, H, I) Nørre Aaby) er fravalgt fordi den ville medføre et uacceptabelt risikoniveau i området Tre alternativer ved Tårup (G på Figur 8.2) er fravalgt da de går gennem et område som på grund af den kraftige byudvikling der er sket siden ledningen blev anlagt i starten Fredericia Kommune har planer om at udlægge til byzone. af 1980’erne. Vest for Erritsø er et tracé midt mellem de to foreslåede linieføringer (H på Figur 8.2) Grønnemose (B) fravalgt grundet nærheden til et tankanlæg på et oliedepot, samt at afstanden til en Nordøst for Grønnemose er et alternativ nord om Etterup fravalgt (Se Figur 8.3) da industrivirksomhed er ned til ca. 10 m. den samlede ledningslængde bliver for stor, og terrænnet er ret kuperet. Desuden har alternativet ingen væsentlige fordele frem for de foreslåede linieføringer. Syd for Erritsø er alternativerne nord for motorvejen (I på Figur 8.2) fravalgt ud fra det overordnede mål om parallelføring med den eksisterende ledning hvis dette er muligt. 140 141 Blommenslyst (C) Figur 8.4 Syd for Blommenslyst over Jægershøj er en mindre variant forkastet (Se Figur 8.3) da Mellem Højby og Skellerup der ikke synes at være miljømæssig eller geotekniske grunde til at undgå at afkorte har der været undersøgt mange linieføringen vest om Ravnebjerg. Den korteste linieføring er derfor valgt. Desuden linieføringer, som nu er fraval- undgås at berøre selve Jægerhøj. gt (de grønne). Tilbage er i dag de mulige (de røde). Svenstrup (D) Sydøst for Bellinge er et alternativ fravalgt (se figur 8.3). Alternativet var foreslået af hensyn til det nye biogasanlæg. Linieføringen passerer ret tæt forbi biogasanlægget der dog befinder sig nord for den eksisterende ledning. Højby – Skellerup (E, F) På strækningen fra Højby til Skellerup har der udover den foreslåede linieføring været undersøgt et nordligt alternativ langs motorvejen og den eksisterende ledning, samt et sydligere alternativ via Sønder Nærå. Disse er beskrevet nedenfor. Der er desuden en række andre mindre alternativer på denne strækning der er beskrevet i de efterfølgende to afsnit (se Figur 8.4). • En parallelføring langs med motorvejen (E på Figur 8.4) har måtte opgives af flere årsager. Ved såvel Fraugde som Langeskov vil en ny ledning hæve risikoniveauet Højby – Allerup Torup (G, H, I, J) uacceptabelt i området på grund af den kraftige byudvikling, der er sket, siden Øst for Højby er et alternativ med to ben (G på Figur 8.4) fravalgt da den ikke medfører ledningen blev anlagt i starten af 1980’erne. Ved amtsvej 519 vil ledningen blive så direkte et forløb fra nord for Højby Kirke og til ventilstationen. placeret inde i en have og med en afstand til bygningen som er på grænsen af det acceptable. I yderligere et parcelhusområde i Fraugde vil ledningen blive placeret Nord for Allerup Torup er to alternativer fravalgt (H på Figur 8.4) af miljømæssige tæt ved 20 m fra beboelser. I industriområdet ved Langeskov vil det desuden årsager. De var tænkt løbende fra Neder Holuf mod Torup, men krydser skove, eng være nødvendigt at foretage bygningsmæssige indgreb for at sikre den nødvendige og mose. I dette område ses en del sumpskov og kildevæld, og det formodes at afstand til to bygninger.