pinngortitaleriffik ■ grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Årsberetning 2008 2008 3 4 4 11 14 22 23 23 24 26 27 30 www.natur.gl ■ ...... 3900 ■ ...... E-mail [email protected] [email protected] E-mail ■ Postboks 570 Postboks ...... ■ Grønlands Naturinstitut Grønlands ■ ...... Fax +299 36 12 12 +299 36 12 12 Fax ...... Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Grønlands ■ ■ ■ ...... Forord . Forord Fagligt arbejde . Fagligt . og Klimaeffekter Marinøkologi for Center . Fisk og Rejer for Afdelingen Afdelingen for Pattedyr og Fugle Pattedyr for Afdelingen . Informationssekretariatet Pinngortitaleriffiks rammer . Pinngortitaleriffiks . og organisation arbejdsopgaver Formål, Finansiering. . rammer Fysiske . Personale i 2008. Aktiviteter Pinngortitaleriffik indhold Tlf. +299 36 12 00 Tlf. Årsberetning 2008 Årsberetning Pinngortitaleriffik Redaktion: Grafisk tilrettelæggelse: Layout Jette Brandt Jette Layout tilrettelæggelse: Grafisk 1397-6109 ISSN: ISBNGrønlandsk 87-91214-40-8 Dansk ISBN 87-91214-41-6 format. udkommer i elektronisk kun Årsberetningen fra kan downloades med beretningen En Pdf-fil http://www.natur.gl/publikationer/årsberetning Pinngortitaleriffik

ÅRSBERETNING 2008

arsen L bula foto Klaus H. Nygaard Direktør øvrigt hovedsagelig foregår via instituttets via instituttets foregår hovedsagelig øvrigt og gennem medierne. hjemmeside en fastalgt har bestyrelse Pinngortitaleriffiks faglige instituttets vedrørende strategiplan Denne udvikling. arbejdeinstitutionsmæssige og faglige om instituttets oplysninger og andre vores på arbejde kan findes og organisation www.natur.gl hjemmeside God læsning! onde i Danmark. age V. Jensens F age V. Hermed foreligger Pinngortitaleriffiks Pinngortitaleriffiks Hermed foreligger indeholder 2008. Beretningen for årsberetning i årets begivenheder udvalgte af omtale en kort faglige instituttets af beskrivelse kort en løb, generelle arbejde, og formidlingsmæssige og økonomi rammer, oplysninger om fysiske i 2008 – aktiviteter over personale samt en liste m.m. udgivelser foredrag, feltarbejde, møder, udkommer i elektronisk kun Årsberetningen faglige Pinngortitaleriffiks som Pdf-fil. form primært via videnskabelige foregår formidling i mens formidling artikler og rapporter, ygaard gav den som minør og igangsatte den 23. september 2008 udvidelsen af Grønlands Grønlands 2008 udvidelsen af den 23. september som minør og igangsatte den gav Klaus Nygaard Naturinstitut Grønlands for En glad direktør at institut, forventes eksisterende i det plus ombygning tilbygning 820kvm Byggeriet, sprængning. der omfatter med den første Naturinstitut donation en gennem tilvejebragt er som mio.kr., 30 end mere til sig beløber samledeDe 2010. projektet til omkostninger efteråret i færdigt stå A fra forord

3 ÅRSBERETNING 2008 uafhæn- Et IPY projekt ” gradients gradients ”Greenland Et IPY projekt lerne for afstrømning. Parallelle undersøgel- Parallelle afstrømning. lerne for

ser af tidligere tiders klimavariationer i Godt- tiders klimavariationer tidligere ser af indsamlede allerede sediment- fra håbsfjorden histo- i et nutidens afsmeltning vil sætte kerner eksisterende det af En ændring risk perspektiv. betyd- afgørende vil have cirkulationsmønster i Grønlandske den marine produktion ning for til koblet tæt er derfor Projektet farvande. de ændringer af hvor programmet Ecogreen har Projektet undersøges. marine økosystemer samarbejdspartnere udenlandske og en stribe koordinator er overordnet Centeret af lederen UNIS på sammen Bøggild fra med Carl Egede forskel- af aktivitet intens en bliver Der Svalbard. på gletsjerne og i fjorden, lige forskningsteams året. af indlandsisen meste det på selve and EcoMet” blev gennemført i Kobbefjorden i Kobbefjorden gennemført blev and EcoMet” i Nuuk, forskere en række med deltagelse af un- er at ind- og udland. Hovedformålet fra af Godthåbsfjorden. At sammenholde At ferskvands- Godthåbsfjorden. af Februar balancen i bunden af fjorden med den dels fjorden bunden af i balancen ferskvandsafstrøm- og dels beregnede målte og en helt ny giver is og land ning fra ADCP og saltmålinger i overfladelaget i bunden ADCP og saltmålinger i overfladelaget gig mulighed for at teste/validere beregningsmo- teste/validere at gig mulighed for del hlmé E Göran oto F

ysgaard arbejder under vandet. vandet. under arbejder ysgaard R øren S arbejde

Winter Cities 2008 blev afholdt i Nuuk 2008 blev Cities Winter Lederen af Centeret arrangerede et kick-off kick-off et arrangerede Centeret af Lederen 17. - 20. Januar over temaet »Klimaændringer »Klimaændringer temaet 17. - 20. Januar over »Børn og unges i Arktis«, med undertemaerne udvik i Arktis«, samt »Bæredygtig levevilkår møde af FreshLink projektet (International Polar Polar (International projektet FreshLink møde af på har fokus Projektet GEUS. ved Års projekt) globale det for Indlandsis betydning Grønlands oceancirkulatio- og for havniveauet klima, for uafhængige med flere nen. Der fremkommes indlandsisens i et afsmeltning over estimater (a) Glet- Godthåbs-fjorden. ved lokalt område af (b) Feltmålinger schermassebalancestudier og (c) Kontinuerte ferskvandsafstrømningen ling«. Winter Cities er et internationalt samarbej- internationalt er et Cities ling«. Winter vinterklima, ekstremt med et de mellem byer på de muligheder fokus sætte at som ønsker giver. i en vinterby som livet og udfordringer, Associa- Cities Winter World var Arrangørerne 11 lande del- fra Hele 20 byer Mayors. tion of deltog Centeret af Lederen i arrangementet. tog ”Climate foredrag: med et Naturinstituttet fra and research New change in Greenland: activities”. monitoring Januar fagligt og Klimaeffekter Marinøkologi for Center hver foregår NuukBasis måleprogrammet arbejdet rundt og Zackenberg måned hele året har fået Centeret mellem maj og september. de over på Internettet en hjemmeside etableret vil kunne man i fremtiden hvor programmer to den daglige udvikling,følge samt publikationer er adresse Hjemmesidens data. indhente www.g-e-m.dk.

4 ÅRSBERETNING 2008 naturens ressourser, øges behovet for en økosy- for behovet øges ressourser, naturens område. arktiske det af forvaltning stembaseret til samspillet imellem klima, havets Kendskabet og de påvirkning menneskelig ressourser, begrænset, stærkt er institutionelle rammer en økosystembaseret og vidensgrundlaget for er derfor havmiljø Grønlands af forvaltning og kvanti- vil beskrive Projektet utilstrækkeligt. og biologiske fysiske, væsentligste de ficere funktion og til med hensyn sociale interaktioner marine økosystem. det af udnyttelse for- af brugt i en vurdering Denne viden vil blive vil 1) effekt. Projektet skellige klimascenariers pro- væsentligste de og kvantificere Beskrive hierarki et 2) Etablere og interaktioner cesser funktioner og samspil modelleraf for imellem af effekten 3) Vurdere processer de forskellige funk- på økosystemets klimascenarier forskellige konsekvenser tion og de samfundsmæssige Vestgrøn- og økonomiske). kulturelle (sociale, 1) Der fordi: som fokusområde land er valgt 2) Det område, mangler basal viden om dette og fiske- produktivt er meget marine økosystem eksport, Grønlands 3) Sælerri udgør 87% af og i sommer langs Vestgrønland søger føde hvaler overvintrer og millioner havfugle af månederne, iffik italer Pinngort oto onde. F onde. age V. Jensens F age V. Kick-off møde for IPY projektet Ecogreen Ecogreen IPY projektet møde for Kick-off age V. Jensen II, doneret af A af Jensen II, doneret age V. i København. Projektet er koordineret i samar- er koordineret Projektet i København. havde Projektet Gissel). (Torkel bejde med DMU i 2008. kampagneperioder i Vestgrønland to forskellige fra forskere række er en Deltagere forskningsinstitutter. og internationale nationale temperaturstig- er at Baggrunden projektet for global opvarmning af ningen i Arktis som følge lave- end ved gange højere 2-4 blive at antages århundrede. næste af i løbet breddegrader re af Sammen udnyttelse med befolkningens Marts dersøge samspillet og mellem produktion - og dermed øko- stof organisk af nedbrydning eller optage frigive til at evne systemernes Et sammenligneligt kuldioxid. atmosfærisk i både Kobbefjord foretages måleprogram der ligger Sund (Zackenberg) (Nuuk) og Young klimaskala, den grønlandske sin ende af i hver til med hensyn og dermed er vidt forskellige produktivitet havis, af udbredelse temperatur, til at bidrager og artssammensætning. Projektet Arktis kan af en mulig opvarmning hvad forstå, Tilsvarende havmiljø. kystnære det for betyde Arktiske i andre også foretaget målinger bliver alle koble data at er tanken og det områder polar års (IPY) ophør. internationale det efter A

5 ÅRSBERETNING 2008

d arr g ys R øren S oto F timer. 24 i

efter at have foretaget et detaljeret måleprogram på havbunden havbunden på måleprogram detaljeret et foretaget have at efter

forgrunden er en ”lander” der netop er returneret til overfladen overfladen til returneret er netop der ”lander” en er forgrunden

dstyret i i dstyret U Godthåbsfjorden. i Dana avforskningsskibet H Gennem Nordisk ministerråd er der eta- ministerråd Gennem Nordisk Foredrag Århus Universitet, EcoMet, Minis- EcoMet, Århus Universitet, Foredrag j April www.helsinki.fi/netice/ deltog. skabsfolk Ma termøde . termøde med Zacken- I forbindelse af og offentliggørelse 10 års jubilæum bergs – High Research in Ecological bogen ”Advances dynamics in a changing climate”, ecosystem indlæg marine arbejde et om det i GN gav hvor the melt” blev ”After Sund. Konferencen Young målin- afholdt Yderligere på Århus Universitet. i forskningsteam tilrejsende endnu et ger fra i Kobbefjord. projektet med EcoMet forbindelse mellem i møde i Ilulissat deltog Rysgaard Søren Mødet omkring Nordpolen. Nationer fra ministre i Polhavet, grænsedragninger fremtidige havde som SR deltog til søs etc. som emne. sikkerhed og gletsjere omkring havis, Grønland fra ekspert farvande. i grønlandske havisforhold fremtidige bleret et tværvidenskabeligt samarbejde mel- tværvidenskabeligt et bleret møde Første Nordeuropa. fra lem havisforskere viden- 15 hvor holdt på Naturinstituttet blev - e er materialet blevet gjort grøn tilgængelig for blevet e er materialet i de isfrie havområder, hvilket gør stedet til et til et gør stedet hvilket havområder, i de isfrie vil endvidere Projektet område. følsomt meget æn- mulige klimatiske af forståelse øge vores struk- marine økosystems på det dringers effekt samspil og dets og produktivitet funktion tur, påvirk- med samfundet den menneskelige og i for- ning og belyse de institutionelle rammer grøn- det af forvaltning hold til en integreret økosystem. landske populært formid- et igangsatte Rysgaard Søren hvilket offentlighed til en bredere lingsprojekt Formå- under IPY. laver arbejde Naturinstituttet til en række historier forståelige skrive er at let i medier og til skolebørn og danske grønlandske og Danmark.Grønland skre- Der er indtil videre 1 til Aktuel Verden, til Naturens 2 historier vet Endvide- avisartikler. samt flere Naturvidenskab, r landske og danske elever i folkeskolen gennem i folkeskolen elever og danske landske EMU.dk hjemmeside undervisningsministeriets Undervisningsportal (Elektronisk – Danmarks Undervisningsverdenen). for Mødested

6 ÅRSBERETNING 2008

d aar g ys R øren S oto F

t hold ministre under åben himmel i Ilulissat. i himmel åben under ministre hold t E udvalgte nøglestationer. Forskningsarbejdet Forskningsarbejdet nøglestationer. udvalgte der hvor Ecogreen, er del af Vestgrønland ved organis- samspilletundersøges mellem havets Fokus og mennesker. mer og mellem ressourcer under i havet og dynamik på produktion var disse samt på hvad klimascenarier, forskellige ressourcegrundlaget for ændringer kan betyde indsatsen i området. Anden del koncentrerede at til formål og havde Sydøst-grønland, ved mellem havet kulstofudveksling kvantificere i samt kulstof omsætningen af og atmosfæren, overfladevandet. er Baggrunden denne forskningsindsats for CO2, optage til at evne store generelt havets den ”ekstra” af halvdelen ca. har optaget havet har udledt til atmosfæren som mennesker CO2 og brændstoffer, fossile af afbrænding bl.a ved af optag havets er vigtig for Atlanten især Nord Sydøstgrøn- Arbejdet ved CO2. atmosfærisk som med de målinger, parallelt land er sket 3 ekspeditionen. på Galathea gennemført blev og der blev vellykket var ekspedition DANA’s som et som et I perioden 23/7-13/8 2008 gennemførte 2008 gennemførte I perioden 23/7-13/8 I denne måned blev der etableret en ræk- der etableret I denne måned blev FreshLink projektet er beskrevet tidligere. tidligere. er beskrevet projektet FreshLink En sidegevinst for projektet er at amerikanske amerikanske er at projektet for En sidegevinst at og interesse meldt deres nu har forskere forsknings- om flere har ansøgt Naturinstituttet om en forskningsråd amerikanske det midler fra programmet. udvidelse af ke forskellige målestationer på Indlandsisen, på målestationer forskellige ke del af i den inderste og på havbunden gletsjere Godthåbsfjorden. serne fokuserede på det produktive område område produktive på det serne fokuserede for Nuuk, ud på fiskebankerne på de samt gennem områder ferskvandspåvirkede stærkt standardstatio- en række På Godthåbsfjorden. fysik og forekomsten vi vandsøjlens ner beskrev vand- mens og fiskelarver, planktondyr alger, af økosystem-dynamik søjlens og havbundens undersøgt i detaljer på blev og døgnvariation Juli Juni dansk bidrag til det IPY. Første del af undersøgel- del af Første IPY. til det dansk bidrag havforskningsskibet DANA en forskningsekspe- DANA havforskningsskibet indgår Ekspeditionen dition til Grønland.

7 ÅRSBERETNING 2008

ik ff i taler i ort g nn i P oto F ennert. L

tationen i Zackenberg. Projekt ko-ordinator Kunuk Kunuk ko-ordinator Projekt Zackenberg. i tationen S ses baggrunden I Beskrive de mulige miljømæssige de mulige miljømæssige Beskrive åbne området, at af konsekvenser kan konsekvenser hvordan Beskrive eller afbødes, begrænses mangler i videngrundlaget, Identificere samt og hvordan manglerne kan udbedres hvordan i miljøvur- sikkerheden forbedre vil kunne det deringerne. Være en del af beslutningsgrundlaget for at at for beslutningsgrundlaget en del af Være åbne området,     ■ ■ ■ ■ og udvindings- udbud olieefterforsknings- af for to omfatter Kanumas-områderne tilladelser. for nord Nordvestgrønland Ud for områder: store Nordøstgrønland. 72°N og ud for videns- skal skaffe Et undersøgelsesprogram konsekven de mulige vurdere grundlaget til at således en strategisk at olieaktiviteter, ser af kan: miljøvurdering I august-september foretog vi un- foretog I august-september Årligt togt til Daneborg, ved Zacken- til Daneborg, ved Årligt togt ugust

dersøgelser af havbunden fra til Qaanaaq fra havbunden dersøgelser af hvilke bunddyr af finde ud at for på denne stræk- der eksisterer og bundforhold i målt baggrundsværdier desuden ning. Der blev Baggrun- i bunddyr. forbindelser petrokemiske har i Grønland Råstofdirektoratet den er at åbne de såkaldte Kanumas-områder at ønsket mber Septe A udført en lang række målinger, samlet blev der samlet blev målinger, en lang række udført 20 transekt- på fordelt 411 operationer, udført og 11 transektstati- Vestgrønland ved stationer Sydøstgrønland. oner ud for berg i MarinBasis programmet. Der var 4 folk 4 folk i MarinBasis Der var berg programmet. de årlige målinger foretage til at i Daneborg MarinBasis. Bådhuset i i langtidsprogrammet prøvetagningsbåden Jensen AageV og Daneborg målinger. basislejr disse som for fungerede forsk- vi igangsat et Samtidig hermed havde på Sandøen af ledet om havfugle ningsprojekt Naturinstituttet. fra Egevang Carsten

F Zackenberg. i asis B arin M ik ff i taler i ort g nn i P oto

8 ÅRSBERETNING 2008

ik ff i taler i ort g nn i P oto F

ådhuset v/Zackenberg blev vist frem til forskellige besøgende. besøgende. forskellige til frem vist blev v/Zackenberg ådhuset B Kick-off møde for det seneste IPY seneste det møde for Kick-off Et koordinationsmøde blev afholdt i blev Et koordinationsmøde ober vember projekt GN er involveret i GreenArc projektet. i GreenArc GN er involveret projekt og Natur forskningsinstitutioner danske Fem i Grønland for en islejr nord etablerer instituttet ca. 3 uger i 2009. is, sne, indsamledata om vejr, er at Formålet havbunden samt fra sedimentkerner ocean i betydning områdets vurdere kunne at for FreshNor projektet på Island. Projektet omhand- på Island. Projektet projektet FreshNor i skala på større og strømforhold ler ferskvand med speciel henblik på de grøn- Nordatlanten der desuden var I oktober farvande. landske er Hytten I Kobbefjord. på hytten rejsegilde af Fonde. Aage V Jensens finansieret Okt No Undersøgelsesprogrammet, som udmunder Undersøgelsesprogrammet, i gennemføres miljøvurdering i en strategisk samarbejdeet Miljøunder- mellem Danmarks og Grønlands Råstofdirektoratet søgelser, i perioden 2007-2010. Naturinstitut

Havfugle Havpattedyr Marin bundfauna Påvirkning af andre erhverv der er afhængige erhverv andre af Påvirkning og fangst (fiskeri, i området miljøtilstanden af turisme) ved olieaktiviteterne Konfliktpotentialet og metoder og forurening) (arealanvendelse sameksistens fremme til at Påvirkning af biodiversiteten af Påvirkning og struktur økosystemets af Påvirkning funktion

      

arsen L ula B ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ Den strategiske miljøvurdering skal fokusere skal fokusere miljøvurdering Den strategiske miljøet for olieaktiviteterne af på konsekvenser herunder særligt: Undersøgelsesprogrammet indeholder, udover udover indeholder, Undersøgelsesprogrammet eksiste- og analyse af en grundig organisering indsamlinger kilder, forskellige fra data rende de fra data biologiske og oparbejdning nye af sig hovedsagligt drejer Dette aktuelle områder, om:

9 ÅRSBERETNING 2008 oto

ogistikkoordinator Henrik Philipsen, arkitekt Inge Bisgaard og

L Klaus Nygaard diskuterer hyttens indretnings muligheder. F søren rysgaard og at centret har fået et godt ry internationalt godt ry internationalt et fået har centret og at på højt forskning man leverer hvor sted som et 3 år er blevet de sidste og som inden for niveau samarbejdspartner. en eftertragtet sandsynlig bliver Centeret er at nyt Seneste i USA, University med Harvard men affilieret års rapport. i næste om dette mere onden og for alles bidrag med arbejdet af forskningshytten i med arbejdet forskningshytten af alles bidrag onden og for Centeret er nu på 34 eksternt finan- er nu på 34 eksternt Centeret gaard søren rys oto cember sierede projekter og der er meget at se til. at og der er meget projekter sierede håber tæller nu 15 mand. Lederen Af-delingen klimaforskningscenter nye åbne det kunne at så folk af vi udvide staben år og herved næste hænder på lidt flere arbejdsbyrden kan fordele mener Rysgaard Søren Professor og hoveder. til fulde, er lykkes ”professoratet” projektet at De ygaard F med rejsegilde takker Klaus Nygaard I forbindelse og både idag Ocean Arktiske i det cirkulationen satellit fra overvåget vil blive Området tidligere. drivbøjer med GPS antal og et etableringen, før så efterladt vil blive og radiokommunikation kan Østkyst ned langs den Grønlandske isens vej år. efterfølgende i det følges til indsamling anvendt vil blive Fly og helikopter omkring område et fra data istykkelse af brugt blive vil desuden og helikopteren lejren, oceanografiske transportable bringe det til at Lejren målestationer. ud til en række udstyr internationale deltagelse af åben for vil være samarbejdspartnere. Kobbefjorden. F Kobbefjorden.

2008

ÅRSBERETNING 10

ster i urme B Dorte nn A oto F isimiut. S ved Krabbetogt ra F Adolf Jensen har på grund af motorhavari ikke ikke motorhavari Adolf Jensen har på grund af og den planlagte sejleat ude i 2008, været søgt gennemført været har derfor togtsæson er programmet En del af skibe. med chartrede mens andre tilfredsstillende, fagligt gennemført som det tilfredsstillende mindre dele har været Nuuk der blev for syd udenskærs krabbesurvey aflyst. GN i samarbejde med I 2008 gennemførte finansie- projekter tre Fiskeri for Departementet (50.01.03) under en særskilt af konto ret (EU-fiskerimidler). gen- Således Hjemmestyret biologiske trawler GN’s nemførte det med i Østgrønland undersøgelser (survey) bestandssammensætningen beskrive at formål Surveyet i de udenskærs torskeforekomster. og mængde af forekomst dokumenterede samt tilsted- 2003 og 2005, fra torskeårgange viser at Beregninger en 2007 årgang. af værelse antal i langt mindre forekommer årgange disse 1984 årgang. store end den tidligere ejer fdelingen for Fisk og R for fdelingen A udarbejde at den for har ansvaret Afdelingen udnyttelse vedrørende rådgivning biologiske fiskeri- der har størst de arter, af og beskyttelse samfundet. for betydning I 2008 har mæssig om forskning, koncentreret arbejdet været rejer, vedrørende og rådgivning overvågning hellefisk,torsk, rødfisk. og krabber Derudover sig beskæftiget grad i mindre har afdelingen kammusling og laks. som stenbider, med arter fiske- både oplysninger fra anvender Forskerne videnska- egne biologiske instituttets og fra riet råd- belige undersøgelser som grundlag for undersøgelserne af givningen. Resultaterne videnskabelige i internationale fremlagt bliver medlemslandene fra forskere hvor organer, de videnskabelige sammenholder og vurderer oplysninger om udviklingen i de forskellige den udarbejder forskerne Herefter bestande. rådgivning, som Pinngortitaleriffik biologiske Landsstyre. til Grønlands afleverer

2008

ÅRSBERETNING 11

ik ff i taler i ort g nn i P oto F torsk. i ærkeindopereres M når mærket returneres kan forskerne udtage de kan forskerne returneres når mærket for- en bedre få oplysninger og herved gemte vandringer i havet. fiskens for ståelse de indenskærs hel- af rådgivningen styrke at For GN i 2008 en spørge- iværksatte lefiskebestande fiskernes der inddrager skemaundersøgelse, herunder eventuelle viden om bestandene, og størrelsessam- ændringer i bestandsstørrelse blevet er endvidere mensætning. Fiskerne og forvaltningen af vurdering om deres spurgt rentabilitet. Der er udsendt 900 spørge- fiskeriet Bug- i Disko hellefisk fiskere til aktive skemaer Uummannaq og .ten, GN har modta- bliver og besvarelserne 300 fiskere fra svar get offentlig- forventes nu analyseret. Resultaterne gjort i medio 2009. række en rejer udfører fisk og for Afdelingen arbejde. Det faglige som led i det rutineopgaver oplysninger fra sig bl.a. om analyse af drejer alder på fisk gennem af bestemmelse logbøger, En stor undersøgelse af gydende torsk viste, viste, torsk gydende undersøgelse af En stor kondition på torskens forskelle der er store at i de forskellige kønsmodenhed og alder ved i de opvækstforhold De bedre områder. torskens at viser sig ved indenskærs områder kønsmodenhed at og ved er bedre kondition end i de udenskærs områder. tidligere indtræffer og hel- torsk antal stort år et hvert GN mærker færden lefisk, viden om fiskenes få bedre at for der blev I 2008 gydeområder. og om fiskens og godt 1700 hellefisk. 1572 torsk mærket med elektroniske Et særligt mærkeprogram i samarbejde gennemført med blev mærker Øst- ved kollegaer i Danmarksstrædet islandske og 50 hellefiskpåført fik 100 torsk kysten. temperatur der registrerer mærker, elektroniske 50 hellefisk fik også monte- og dybde(se fotos). oplys- der gemmer type mærker, en hel ny ret og svømmet har fisken ninger om den kurs svømmer om hellefisken som en lille kuriositet eller på højkant. og Alle lagres vandret data

2008

ÅRSBERETNING 12

ik ff i taler i ort g nn i P oto F

lektronisk mærke monteret på hellefisk. hellefisk. på monteret mærke lektronisk E North East Atlantic Fisheries Commission, Commission, Fisheries Atlantic North East NEAFC International Council for the Exploration of the of the Exploration for Council International ICES Sea, Northwest Atlantic Fisheries Organization, Organization, Fisheries Atlantic Northwest NAFO    ■ ■ ■ serede, når der er mulighed for det, for at få det, få er mulighed for at når der for serede, erfaringer oplysninger om de lokale fiskeres diskutere og og præsentere med ressourcerne rådgivning resultater, undersøgelsesmetoder, deltager Derudover spørgsmål. og biologiske om fiskerispørgsmål medarbejderne i seminarer og underviser i aktuelle sammenhænge. viden- internationale deltager i det Forskerne skabelige arbejde og rådgivning om forskning sig med. beskæftiger afdelingen de arter, for i følgende er repræsenteret Afdelingen organer: internationale aflæsning af øresten, indsamlingaf og analyse af øresten, aflæsning fiskeriet,af mod- undersøgelse fra måleprøver fiske- af analyser krabber, fra æg på ningsstadier samt planlægning og gennemførelse ristatistik bestandsundersøgel- årligt tilbagevendende af hellefisk, torsk og laks. krabber, rejer, ser af afdelingen planlægger og udfører Derudover udarbejder forskningsprojekter, løbende nye videnskabelige dokumenter, møder, rapporter, samt deltager i interna- artikler og rådgivning tionale møder i videnskabelige sammenhænge. Endelig indsamlerhydrogra- Pinngortitaleriffik til internati- som bl.a. videresendes data, fiske den internationale til brug for onale databaser på lægger vægt Afdelingen klimaforskning. at for til hele fiskeriområdet øge kontakten at viden af samarbejde og udveksling forbedre jagt- fiskerikontrollører, biologer, mellem fiskere, og interesseorganisationer. og fiskeribetjente Medarbejderne lokalt med interes- mødes

2008

ÅRSBERETNING 13 arry Minor fra Canada

oto bula larsen

. F organer og parasitter, som blev sendt til ud- sendt til som blev og parasitter, organer en Arbejdet var analyser. yderligere for landet med betegnelsen projekt internationalt et del af CARMA, en cirkum- etablere er at formål hvis rensdyr. vildtlevende af polar overvågning var påsæt- projekt finansieret eksternt Et andet som blev halsbånd på 40 renkøer, ningen af en heli- fra med en speciel netbøsse indfanget hurtigt målt, blev Renerne fik en satellit- kopter. frigjort.sender påsat og derefter projekt Dette – pri- undersøge rensdyrenes at har til formål en før – bevægelser med kalve mært renkøer i aluminiumssmelter en foreslået af etablering med en smelter . Hvis der etableres herunder vandkraft- infrastruktur, tilhørende samt vej- højspændingskabelnet et et værker, rensdyrområder hidtil uberørte gennem system anlæg vil disse hvorledes vurderes - skal det på miljøet.indvirke Telemetriundersøgelserne og understøtte til vil medvirke på rensdyr den industrielle udvikling planlægningen for til en grunddata og vil samtidig fremskaffe

Jagtbetjent Hans Mølgaard fra , biolog Christine Cuyler fra GN og biolog B deltog i rensdyrprojektet CARMA

attedyr og Fugle attedyr

R F ensdyr med satellit halsbånd. halsbånd. satellit med ensdyr P for fdelingen

uyler c ne i st i oto Chr oto beskæf- Afdelingen vegetation. og fugle pattedyr, der har samfunds- tiger sig primært med arter økonomis- betydning, men begrænsede mæssig til stand er ude af afdelingen gør at rammer ke løbende undersøgelsesprogrammer fastholde at afde- del af En betydelig arter. på alle udnyttede primært undersøgelserne af lingens arbejde, med eksterne finansieres processer, økologiske midler. : økosystem landbaserede og det Landpattedyr i Akia-Maniitsoq området rensdyr I 2008 blev ud- en intensiv undersøgt. foretaget Der blev jaget som blev renkøer, fra prøver tagning af med hen- laboratorium til instituttets og bragt Målingerne omfattede blik på dissekering. deres vægt, og dele af fysisk kondition størrelse, og såsom reproduktion livshistorie-parametre, der indsamlet blodprøver, blev Ydermere alder. A Afdelingen udarbejder viden- Pinngortitaleriffiks Afdelingen bæredygtig vedrørende skabelige rådgivning land- havpattedyr, af og beskyttelse udnyttelse

2008

ÅRSBERETNING 14 Som en del af Marine Som en del af Basis i Nuuk optalte : I februar var Pinngortitaleriffik var : I februar Havfugle Cirkumpolare i CAFF’s 14. møde det for vært hvis gruppe, – en international Havfuglegruppe forvaltning forskning, overvågning, mål omfatter samarbejde gennem et havfugle af og bevaring mellem lande. de arktiske Pinngortitaleriffik fungerede foråret af I løbet møder, en række og aktiv deltager for som vært for Departementet af organiseret som blev og Landbrug (DFFL). Møderne Fangst Fiskeri, Landsstyret en anmodning fra af resultatet var en arbejdsgruppe af til eva- omkring etablering den gældende fuglebekendtgørelse. luering af DFFL og Pinngortitaleriffik,Udover ar- bestod Departemen- bejdsgruppen medlemmer af fra og Fanger- og Miljø, Fisker- Infrastruktur for tet Timmiaq KNAPK samt NGO’erne organisationen og miljø). (natur Arbejds- (fugle) og Avataq med anbe-gruppen udarbejdede en rapport fuglebekendtgørelsen til ændring af falinger ederfugl, alke, af kolonier udvalgte afdelingen

konsekven- af monitorering fremtidig eventuelt i samarbejde med udføres projekt Dette serne. Miljøundersøgelser). DMU(Danmarks omfattende Basis, et Nuuk I 2008 påbegyndtes landbaserede det af til overvågning projekt Nuuk Basis koordi- i Kobbefjorden. økosystem Basis i Nordøstgrønland med Zackenberg neres i samarbejde ligeledes med og gennemføres overvågningsprogrammer Som parallelle DMU. Basis er Nuuk Basis enestående og Zackenberg sammenlignende af studier gennem deres om- og subarktiske i højarktiske økosystemerne man på arbejdet i I 2008 fokuserede råder. til systemer af med etableringen Kobbefjorden økosyste- for parametre forskellige opmåling af metabo- met, heriblandt vegetationsområder, i det økologien dyr, hvirvelløse lisme i planter, m.m. vand ferske v e Eg Carsten oto F derfugle. E g an

2008

ÅRSBERETNING 15

arte Ug o d ernan F oto F

andøen. andøen. S på abinemåge S en på logger sætter iologer B I modsætning til det nordvestlige Grønland, har Grønland, nordvestlige I modsætning til det til kendskab begrænset meget et haft vi kun vi I juni gennemførte ederfugle i Sydgrønland. sydlige langs Grønlands en overflyvning derfor ederfugle- kyst, vi kortlagde hvor og sydøstlige grove og udarbejdedekolonier den første i området. ynglefugle antallet af af beregning og havterne der genfanget blev Herudover instrumen- Disse Sabinemåger med lysloggere. som var fugle, påsat benene af blevet var ter på Sandøen nordøstlige i det med fælder fanget I mellemtiden i juli 2007. fløj Grønland Sabine vinteropholdssteder til deres mågerne tur-retur fløj og havternerne Atlanterhav, sydlige i det alt imens lysloggerne og tilbage, til Antarktis kan bruges hvilket tid og lysstyrke, registrerede positioner base- fuglens daglige beregne at for og solnedgang. solopgang på tidspunkt for ret lysloggerne kan kun Oplysningerne fra instrumen- tilslutning af direkte ved downloades vi måtte at betyder, hvilket til en computer, tet lunder, terner og diverse mågearter, samt alle mågearter, og diverse terner lunder, området i Nuuk med rider og lomvie kolonier der blev i månederne juni og juli. Herudover optalt jævnligt gennem hele vinterhalvåret arbejderederfugle i Nipisa Sund. Afdelingen udvalgte hvor overvågningsprogram, med et årligt. besøges fuglekolonier I månederne juli og lomvie af ynglebestanden optaltes og august Upernavik. del af ride i den nordlige Vi deltog i en undersøgelse i Baffinbugten, ligeledes af Råstofdirektora- og finansieret DMU af udført til grunddata tet, fremskaffe med henblik på at olieefterforskning af påvirkningen af vurdering under licensområde vestlige og -udvikling i det KANUMAS. år ansat fange- hvert Siden 2001 har afdelingen optællinger i 32 systematiske lave til at re Uum- omkring Diskobugten, ederfuglekolonier mannaq og Upernavik. tællinger har påvist Disse hvilket rugende fugle, i antallet af en stigning den begrænsede af resultat er et formentlig i 2001. gennemført der blev forårsjagt

2008

ÅRSBERETNING 16

g an v e Eg Carsten

oto oto F hvalros. på sender monterer garte U ernando F obser- Farvel til Kap Under en feltundersøgelse lokal- fra i samarbejde med fangere veredes at lykkedes og det sæler, spættede området fremtidige hvor opholdssteder, identificere af kameraer To undersøgelser kan foretages. i Maniit samme som den, der anvendes slags land- formodede ved tæt monteret soq, blev Farvel. Kap ved gangssteder og soldre- vandtæt et 11. juli monteredes D. en sandbanke af i til overvågning kamera, vet var floden ved MajoqqaqKameraet Maniitsoq. gange om tage billeder til at fire programmeret har observeret lokalområdet fra dagen. Fangere et var sæler i området, og dette spættede den tilbageværende dokumentere på at forsøg rele- denne art, af bestand samt identificere at og med henblik på bevaring områder vante forskning. fange så fugle som muligt igen med mange fange Vi hen- loggerne. fra data hente henblik på at samt havternerne, fra 50 loggerer 10 ud af tede er data Disse Sabine mågerne. 30 fra 11 ud af disse af årlige vandring der viser den de første de fuglearter der er blandt havfugle, arktiske to samlede I tilgift i verdenen. længst der trækker og antal, vækst vi oplysninger om reproduktion, adskilligeog vi ringmærkede unger samt nogle voksne. få identificere på at der fokus Sæler: I 2008 blev sæler. spættede for særlig af betydning områder Grøn- den på truet som klassificeret er art Denne i Grønland og dens bevaring Liste, Røde landske umiddelbar handling. Fangstoplysninger kræver resterende de få af hovedparten at indikerer, Far- Kap ved findes sæler i Grønland spættede landgangspladser søgt efter derfor Der blev vel. efter sæler fly-tælling under en spættede for Der (se ovenfor). Grønland sydlige ederfugl i det sæl fra spættet imidlertid observeret ikke blev stor. er ikke at bestanden bekræfter hvilket fly,

2008

ÅRSBERETNING 17

arte Ug o d ernan F oto F

ugekopmærker påsættes grønlandshval ved . Qeqertarsuaq. ved grønlandshval påsættes ugekopmærker S D. 16. juli monterede vi tre sendere af sam- af sendere vi tre 16. juli monterede D. og nordvestlige i 2008 i det Operationerne I juni monterede vi to sendere af samme af type sendere vi to I juni monterede Anoritooq/ ved is i den drivende på hvalrosser ved Qaanaaq. Sund Cape Inglefield i Ike/Smith hvor i 10 dage, senderne transmitterede En af til Buchanan sig vestpå bevægede en hvalros Island (den Ellesmere af del østlige i den Bay dag). signal en enkelt kun anden sender havde sig på som befandt hvalrosser, me type på tre Grønland. nordøstlige i det Sundet Sandø, Young – med hvalrosser tre disse Vi observerede lejligheder på flere senderne på – igen ved de i perioden til d. 28. juli. En af opholdsstedet dage seks fungere holdt op med at sendere tre på dyret, men sad stadigvæk monteringen, efter skyldtes, ikke afbrydelsen at indikerede hvilket dyr De resterende af. faldet var senderen at på de blev hvor 25 og 95 dage, i hhv. sendte opholdssted. deres med det forstudier var Grønland nordøstlige det kunne at undersøge muligheder for at formål - I marts og april monterede vi i samarbejde I marts og april monterede bestande for at kunne rådgive omkring en bære rådgive kunne at for bestande : Det har gennem en årrække været været årrække har gennem en : Det Hvalrosser en afgrænsning fastslå kunne vigtigt mål at et tælle og at de forskellige hvalrosbestandene, af med fangere fra Sisimiut og DMU ni satellitsen- Sisimiut og DMU fra med fangere Sisimi- for i pakisen nordvest på hvalrosser dere vi senderne skød en CO2-riffel brug af ut. Ved ved sig fast satte de hvor på dyrene, i ryggen en harpun- af lille med form et anker hjælp af sæson projekt, i et den sidste var spids. Dette feltsæsoner. fire over sted som har fundet formål det med gennemført Undersøgelsen blev bestandsstrukturen, samt vandringerne afgøre at med henblik aktivitetsdata samt fremskaffe at sendere Disse flyobservationer. på en analyse af dage i gennemsnit. i 37 fungerede I denne sig hele vejen hvalrosser tre periode bevægede del af til den sydøstlige Davisstrædet over tværs Baffin Island. dygtig udnyttelse. En del af dette arbejde har dette En del af udnyttelse. dygtig Miljøministeriet. danske af det finansieret været

2008

ÅRSBERETNING 18

el k mer n v ra g n i lemm F oto F Ved vandoverfladen ses en grønlandshval . . grønlandshval en ses vandoverfladen Ved Prøverne anvendes til kønsbestemmelse til kønsbestemmelse anvendes Prøverne samarbejde med DMU om forurening af isbjørne. af samarbejde om forurening med DMU serie en omfattende : Som en del af hvaler Store og bestands- undersøgelser omkring økologi af i samarbejde med grønlandshval, for struktur institutioner, og andre Washington of University Qeqertarsuaq 64 fra indsamlede fangere i i Diskobugt grønlandshvaler fra vævsprøver perioden marts til maj. 13 blev Ydermere og bestandsidentifikation. påsat satellitsende- i Diskobugt grønlandshvaler og andre med fluorometre udstyret blev og to re april-maj. i perioden I denne periode sensorer ved byttedyr der indsamlet potentielle blev Satellitsender- en undervandsslæde. hjælp af signaler af afsendelse periode for længste nes måneder. seks var sitet i foråret sat 1212 satellitsendere på sat 1212 satellitsendere i foråret sitet i Østgrøn- isbjørne i Grønlandshavet i drivisen Formålet Svalbard. nordvestlige land og på det undersøge isbjørneneser at habitatanvendelse. isbjørneundersøgelser i 2008 omfattede Andre I april måned udførtes flyvninger i det cen- flyvninger i det I april måned udførtes med Som led i undersøgelser i forbindelse montere satellitsendere på hvalrosser i disse i disse på hvalrosser satellitsendere montere en forberedelse Undersøgelserne var områder. med overflyv- satellitsporing i forbindelse af i 2009. ningerne som skulle udføres af antallet vurdere at for Vestgrønland trale Se- bestand. i den vestgrønlandske hvalrosser havpattedyr. og andre narhval optaltes kundære den tekniske udgivet blev Isbjørn: I februar – ”Isbjørne i Nordvestgrønland 70, nr. rapport og klima, om fangst en interviewundersøgelse viden indsamler fangernes 2006”. Dokumentet om isbjørnebiologi, på kli- isbjørnefangst, tegn isbjørne- for betydning maændringer og disses samar- et var på dem. Studiet ne og fangsten bejde Naturinstitut, mellem Grønlands 72 Qaanaaq og Upernavik,isbjørnejægere fra for og Departementet (ICC) Council Circumpolar og Landbrug (DFFL). Fangst Fiskeri, der i sam- i området, blev mulig råstofudvinding og Oslo Univer- arbejde med Norsk Polarinstitut

2008

ÅRSBERETNING 19 Ved mødet i den Videnskabelige Komité un- i den Videnskabelige Komité mødet Ved af en overvågning gennemførte Afdelingen i ok- i Davisstrædet forankret optager, En lyd lyde fra finhvaler gennem vinterperioden i Davis- gennem vinterperioden finhvaler fra lyde strædet. Hvalfangstkommission der Den Internationale 14 forskningsdo- forskere vore fremlagde (IWC) rådgiv- tidligere som understøttede kumenter, og grøn- finhval på vågehval, kvoter ning for at konkluderet blandt andet blev Det landshval. i Vestgrønland 10 pukkelhvaler af en årlig fangst villeikke skade bestanden. og Vestgrønland Øst- fra : Fangere Små hvaler til narhvaler fra indsamlede adskillige prøver narhvalbestandens af PhD studium et brug for Prøverne Universitet. Københavns dynamik ved mangfol- genetisk for analyseres narhvaler fra en og der foretages dighed, reproduktionsstatus udviklede nyligt brug af ved aldersbestemmelse metoder. i i Østgrønland for kysten fly ud fra narhvaler esti- i et resulterede august. Denne overvågning til de årligt vender tilbage for at fouragere i som- fouragere at tilbage for til de årligt vender vi effekten undersøgte Ligeledes mermåneder. på pukkelhvalerne. hvalsafarier af og Pin- Washington of University 2007 af tober 2008. op i september taget ngortitaleriffik blev undervandsoptagelser Den indeholdt uafbrudte analyser af De foreløbige gennem 11 måneder. højt antal overraskende viser et optagelserne

oto fernondo ugarte

F

eide-Jørgensen aldersbestemmer narhvalstænder. narhvalstænder. aldersbestemmer eide-Jørgensen H Peter ads I perioden maj til september undersøgte vi undersøgte I perioden maj til september Som del af et PhD-studie et Som del af i samarbejde udført

tomatisk hvalerne, og herefter skal de indsamlesde skal herefter og hvalerne, tomatisk oplysningerne til downloade med henblik på at en computer. i blandt pukkelhvaler og levesteder forekomster billedidentifikation brug af samt ved Nuuk fjord af anvendelse ved observationer landbaserede arbejdeen teodolit. udgjorde Dette en del af Aarhus for speciale studie Tyve Universitet. et ved identificeret enkeltvis blev pukkelhvaler ligeledes %) (40 8 var disse af Ud fotos. af hjælp hvilket i 2007, i Nuuk Fjord fotograferet blevet hvor- i Nuuk Fjord er stedtro hvaler visse viser at sugekopper. Nogle timer senere slipper disse au- slipper disse Nogle timer senere sugekopper. med Aarhus Universitet og Woods Hole Oceano- og Woods med Aarhus Universitet (multisensor vi DTAGs anvendte Institute graphic undersøge at formål med det sugekopmærker) i bevægelser grønlandshvalers fouragerende puk- og på sammeDiskobugt måde undersøgtes D- Otte nøje. i Nuuk Fjord bevægelser kelhvalers D-TAGs, arterne. af på hver monteret blev TAGs 3D-data og detaljerede der indsamler lyde af med på kroppen placeres bevægelser, hvalens Med henblik på at sammenligne fødeøkologien sammenligneMed henblik på at fødeøkologien monterede og pukkelhval hos grønlandshval i samarbejde of afdelingen med University i på 11 pukkelhvaler satellitsendere Washington i juni måned. og omliggende områder Diskobugt signaler af afsendelse periode for Den længste 4 måneder. var

arte g u o d fernon oto

F

M eniorforsker S

2008

ÅRSBERETNING 20 seminar i Katuaq. Udover at deltage i di- at Udover seminar i Katuaq. I 2007 var medarbejdere fra afdelingen med- afdelingen fra medarbejdere I 2007 var afdelingen fra medarbejdere I 2008 var case et afdelingen fremlagde I november mentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug et Fangst Fiskeri, for mentet

og i arbejdsgrupperne afde- tog skussionerne lingen del i planlægningsgruppen og bidrog med bidrog lingen del i planlægningsgruppen og isbjørn samt havfugle. hvaler, oplæg vedrørende fanger forfattere til et dokument sammen med DMU, sammendokument med DMU, til et forfattere analy- for data eksisterende vi fremlagde hvori af etablering ved påvirkninger ser vedrørende Vestgrøn- centrale i det en aluminiumssmelter i en vi sammenland. I 2008 deltog med DMU høringer om denne rapport. offentlige række miljøvurderings- foreløbige til to medforfattere – begge olieefterforskning vedrørende rapporter Den ene omhandlede Baffin DMU. af forberedt og den anden Grønlands- Bugt (KANUMAS West) blev rapporter (KANUMAS Disse East). havet Råstofdirektoratet. af bestilt Findings (NDF) om CITES – Non Detriment study De ret- CITES. af arrangeret en workshop - ved af i forberedelsen ningslinjer vi anvender brugt som model i den blev sådanne rapporter workshoppen. fra anbefaling konkluderende narhvalen svømmede fra Vestgrønland til Vestgrønland fra svømmede narhvalen en arktisk Canada og således dokumenterede områder. to mellem disse forbindelse Depar- arrangerede : I februar aktiviteter Andre te

va Garde aldersbestemmer narhvalstænder. narhvalstænder. aldersbestemmer Garde va

E PhD og eide-Jørgensen H Peter ads Ved hjælp af lokale fangere undersøgte vi ad- undersøgte lokale fangere hjælp af Ved Fangere fra Qaanaaq monterede i august fra fra i august Qaanaaq monterede fra Fangere lige områder omkring Scoresbysund i august i august Scoresbysund omkring lige områder

skil mat af narhvaler i Scoresbysund for første gang første for i Scoresbysund narhvaler af mat et gang overhovedet samt første siden 1983, Tak- Scoresbysund. for syd narhvaler af estimat gang første har vi for resultater disse være ket i narhvaler af fangsten omkring rådgive kunnet Østgrønland. deres traditionelle kajakker 9 satellitsendere kajakker 9 satellitsendere traditionelle deres til deres fastgjort var Disse på narhvaler. bedste den at viser erfaring Vores håndharpuner. i Inglefield Bred- narhvaler mærke at metode med deres fangerne fra bistand få ning er at har sen- Desværre fangstmetoder. traditionelle uger end få længere transmitteret derne ikke blev narhval En enkelt montering. deres efter og den med garn i Uummannaq i nov. fanget Denne med en ’rygsæk’-sender. udstyret blev mens måneder, gennem flere sender virkede med det formål at finde steder som egner sig til steder finde at formål med det adskil- Vi identificerede narhvaler. mærkning af de nødvendi- og etablerede lige egnede steder feltar- henblik på fremtidigt med ge kontakter i kræfter har lagt betragtelige bejde. Afdelingen deres kortlægge at for narhvaler mærkningen af mulige forbindelser og fastslå vandringsruter er Det mellem opholdsområder. de forskellige særligt indsamle vigtigt at viden om sommerop- i der fanges de narhvaler, for holdsstederne i Uummannaq og i Diskobugten. vinterperioden

arte g u o d fernan oto

F

M eniorforsker S

2008

ÅRSBERETNING 21 deltager informationsmedarbej- Yderligere iffik italer Pinngort oto (NAMMCO), Grønlands Kommando (Danmark), Kommando Grønlands (NAMMCO), Audubon National (Norge), Centre Norsk Polar (UK), Survey Antarctic (Alaska), British Society m.m. Informationssekretariatet Pinngortitaleriffiks varetager Sekretariatet Opga- formidlingsopgaver. og eksterne interne samarbejde i tæt udført med med- bliver verne Sekretari- afdelinger. arbejderne faglige i de to mod samfundet udøves rettet formidling atets kanaler som traditionelle gennem generelt rapporter foldere, hjemmeside, radio, TV, aviser, Informationsmedarbejderen og udstillinger. i medarbejdere instituttets desuden vejleder sekretariatet ligesom formidlingsspørgsmål, direktionsopgaver. mindre udfører medier, i diverse interviews i en række deren og biologiske især med debatter i forbindelse er aktiv sekretariatet ligesom rådgivninger, som for arrangementer store medspiller ved tusinde flere hvor Kulturnatten, eksempel Pinngortitaleriffik. årligt gæster besøgende Kulturnatten er altid godt besøgt, om fisk. biolog Nikoline Ziemer unge besøgende Kulturnatten her informerer F i 21 internationale afdelingen I 2008 deltog rådgiv- biologiske Vores videnskabelig møder. i samarbejde med kvalitetssikret ning blev MarineNorth Atlantic Mammal Commission Commis- the International (NAMMCO), Group Working Seabird Circumpolar sion (IWC), and Monitoring Rangifer Circum- (CSWG), ICES/NAFO (CARMA), Network Assessment og on Harp and Hooded seals Group Working CITES. samarbejdspartnere i eksterne Afdelingens Fiskeri, for Departement 2008 inkluderede: Landbrug, og Fisheries of Department Fangst for Departemant Canada), (DFO, and Oceans og Miljø, KNAPK,Infrastruktur Tupilak TIMMIAQ, Miljøundersøgelser Danmarks (DMU), Travels, (USA), MarineNational Mammal Laboratory (USA), Naturhistorisk Laboratory Applied Physics Museum (Danmark), Naturhistorisk Museum (Scotland), University St.(Norge), Andrews Universitet, Københavns Århus Universitet, (USA), Institution Hole Oceanographic Wood’s MarineNorth Atlantic Mammal Commission

2008

ÅRSBERETNING 22 Redskabsvurderinger og -udvikling og Redskabsvurderinger klimaændringer af Konsekvenser ■ ■ Forskningen foregår direkte ved biologiske biologiske ved direkte foregår Forskningen bestande, undersøgelser (opmålinger af gennem etc.) og indirekte indsamling prøver af og indhandling. fangst fra data analyser af Organisation overord- har det bestyrelse Pinngortitaleriffiks at og skal sikre, instituttet for nede ansvar bedst opgaver lovbundne dets udfører det som rammer, de økonomiske muligt inden for Bestyrelsen via Finansloven. givet årligt bliver arbejde faglige det for strategien fastlægger og og godkender de årlige arbejdsprogrammer budgetter. sammen- følgende bestyrelsen I 2008 havde sætning: (ICC) Kielsen Holm, formand Lene for (Departement Ulrich Lynge, Steffen og Miljø) Infrastruktur Kultur, for Olsen (Departement Lise Lennert og Kirke) Forskning Uddannelse, Fangst Fiskeri, for (Departement Amalie Jessen og Fiskeri) Makkak H. Nielsen (SPS) Olsen (KNAPK) Peter Jens K. (GA) Lyberth (Pinngortitaleriffik) Rysgaard Søren (Pinngortitaleriffik) Kaj Sünksen rammer

Pinngortitaleriffik rådgiver Hjemmestyret, Hjemmestyret, rådgiver Pinngortitaleriffik offentlig- at til forpligtet Pinngortitaleriffik er Enkelte arters reproduktions- og reproduktions- arters Enkelte populationsbiologi Fødebiologi og sammenspil mellem Fødebiologi arter Ressourcevurderinger (bestandsopmålinger) Ressourcevurderinger og -afgrænsninger Bestandsopdelinger  ■ ■ ■ ■ og forskning inden for instituttets arbejdsområde. instituttets inden for og forskning Arbejdsopgaver videnskabelige arbejdePinngortitaleriffiks er mod rettet hovedsageligt gøre resultaterne af sin forskning. Derudover skal Derudover sin forskning. af resultaterne gøre pinngortitaleriffiks Formål Hjemmestyres er Grønlands Pinngortitaleriffik ved naturforskning, og er oprettet for center 8. juni 1994. Instituttet 6 af nr. landstingslov videnskabelige det skal indsamle og opbygge de af udnyttelse en bæredygtig grundlag for og dyr) i og omkring (planter ressourcer levende samt miljøet og den biolo- sikring af Grønland, Denne viden skal primært mangfoldighed. giske den rådgivning, som grundlag in- for anvendes Hjemmestyre. udarbejder til Grønlands stituttet med forvalt- i forbindelse og andre kommuner Rådgiv- og dyr. planter af ning og udnyttelse dels til Landsstyret dels direkte ningen sker hvor organer, internationale gennem en række repræ- Instituttet er repræsenteret. Grønland med en i forbindelse Grønland desuden senterer som Grønland forpligtelser, internationale række forskningsområder. instituttets har inden for instituttet oplyse offentligheden om miljø, natur oplyse offentligheden instituttet

2008

ÅRSBERETNING 23 3,5 mio. kr mio. 3,5 28,8 mio.kr 28,8 41,6 mio. kr mio. 41,6 73,9 mio.kr. 73,9 nansieret via basisbevilling fra Grønlands Grønlands fra via basisbevilling nansieret I 2008 udgjorde 41,6 bevillingen Hjemmestyre. kr. mio. plus en tillægsbevilling på 3,5 kr. mio. undersøgel- instituttets for havari af som følge ind- Adolf Jensen. I tillæg hertil drives sesskib med drift i forbindelse virksomhed tægtsdækket samt og skibe salg tjenesteydel- af gæstehus af Pinngor- indhenter basisbevillingen Udover ser. række til en bevillinger titaleriffik årligt eksterne hvoraf undersøgelser og forskningsprojekter, I 2008 udgjorde år. flere sig over nogle strækker . kr. 28.8 mio. bevillinger eksterne af forbruget bevillinger I 2008 udgjorde Naturinstituttets samlet Finanslovsbevilling Tillægsbevilling bevillinger Eksterne I alt projekter finansierede Eksternt midler fra eksterne instituttet I 2008 anvendte projekter: kilder til følgende forskellige Pinngortitaleriffik er organiseret med en Pinngortitaleriffik er organiseret Pinngortitaleriffiks direktør varetager den dag- varetager direktør Pinngortitaleriffiks og repræsenterer instituttet lige ledelse af insti- at skal sikre, udadtil. Direktøren instituttet muligt ud bedst arbejdsopgaverne udfører tuttet udstukket. har Der bestyrelsen de rammer, fra bestyrelsen. til udvalg rådgivende et tilknyttet er bestyrelsen rådgive skal blandt andet Udvalget med udarbejdelse i forbindelse og godkendelse og langsig- arbejdsprogrammer instituttets af strategier. tede forsk- en rejer, fisk og for forskningsafdeling en admini- og fugle, pattedyr for ningsafdeling samt informationssekreta- et strationsafdeling der en afdelingschef, af ledes riat. afdeling Hver Informations- til direktøren. direkte refererer med direkte er en stabsfunktion sekretariatet I tillæg til de faglige til direktøren. reference midler oprettet eksterne er der for afdelinger ledet Marinøkologi og Klimaeffekter” for ”Center til direktøren. med reference en professor af Finansiering er fi- aktiviteter lovbundne Pinngortitaleriffiks

2008

ÅRSBERETNING 24 AA) 88.000 17.000 53.000 25.000 22.000 53.000 718.000 967.000 144.000 669.000 150.000 240.000 142.000 646.000 5.130.000 1.660.000 1.175.000 1.250.000 28.842.000 tmospheric Adm. (NO otto . Jensens Fonde age V Nuuk-Basis faciliteter og udstyr udstyr og faciliteter Nuuk-Basis bådhusByggesag udvidelse (2007-8) Byggesag MiljøundersøgelserDanmarks Isbjørnesporing (KANUMAS) (RD) Isbjørne West Disko (KANUMAS) vandring Hvidhvalers Bunddyr (KANUMAS) KANUMAS SMV BioBasis Nuuk (Miljøstyrelsen) GIS-kort ALCOA rensdyrsporing ALCOA Total Professorat Professorat Narhvalundersøgelser Narhvalundersøgelser Washington of University NOPP Storhvalsporing A Departementet for Kultur, Uddannelse, Kultur, for Departementet og Kirke Forskning og CO2 Metabolisme i Diskobugten Hvalmærkning Caribou workshop Tips og L klimaprojekter arktiske Formidling A Oceanic National 1.000 37.000 37.000 84.000 51.000 15.000 570.000 117.000 190.000 945.000 366.000 457.000 299.000 746.000 510.000 428.000 544.000 248.000 240.000 100.000 1.600.000 1.864.000 1.130.000 1.386.000 2.634.000 1.094.000 Logistik Nuuk Basis Logistik MarinBasis Zackenberg Østgrønland Narhvalundersøgelser Østgrønland Narhvaltælling Baffinbugt Hvalrosundersøgelser Vestgrønland Hvalrostælling Vestgrønland Hvalrosmærkning Freshlink Videnskabelige for Kommissionen Undersøgelser i Grønland havterner vedrørende Ph.d.-projekt krabber vedrørende Ph.d.-projekt zooplankton vedrørende Ph.d.-projekt bundfauna vedrørende Ph.d.-projekt narhvaler vedr. Ph.d.-projekt Hvidhvalstudier Havis EcoGreen Freshlink mærkning Grønlandshvaler og Fangst Fiskeri for Departementet (EU) i Sydøstgrønland Trawlsurvey (EU) torsk af Gydning Mærkning hellefisk af (EU) (EU) hellefisk i Østgrønland Model for NØ-Grønland 2007 (EU) Survey Indsamling narhvalprøver af Erhverv for Departementet til pukkelhvalstudier Teodolit nergistyrelsen, DK og Energistyrelsen, Miljøstyrelsen MarinBasis Nuuk

2008

ÅRSBERETNING 25 26

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Pinngortitaleriffik afholder udgifter til drift og fartøj Aage V. Jensen II, som grundlag for at vedligehold af instituttets bygninger og skibe o- udføre sit marine arbejde. ”Paamiut” chartres ver basisbevillingen fra Grønlands Hjemmestyre. jævnligt ud til forskningsformål i Canada vedr. fælles fiskeriressourcer, mens ”Adolf Jensen” Fysiske rammer årligt chartres til Danmarks Miljøundersøgelser 2008 Bygningen gennem en fast samarbejdsaftale. Her er i hhv. 1998 og 2000 opført to bygninger Adolf Jensen (bygget i 1967, 167 BRT) bli- indrettet til instituttets brug. Bygningerne er ver hovedsageligt benyttet til indenskærs under- skænket til Grønlands Hjemmestyre af Aage V. søgelser af hellefisk, krabber og torsk samt til Jensens Fonde. Hovedbygningen rummer kon- indsamling af prøver i forbindelse med miljø- torer, laboratorier, lagerrum, værksted, bibliotek, undersøgelser. Skibet blev bygget som undersø- kantine og mødelokaler. Annekset rummer gelsesskib og er indrettet med våd- og tørlabora- gæsteværelser, gæstelejligheder, garage samt torium samt teknisk udstyr til indsamling af et multirum til undervisning, workshops o.lign. diverse prøver. Skibet anvendes med stationære Det er muligt for gæsteforskere og ansatte fiskeredskaber som langline, tejner og garn. ved beslægtede institutioner at leje værelser og Paamiut (bygget i 1971, 721 BRT) bliver evt. kontor for en kortere eller længere periode. hovedsageligt benyttet til udenskærs under- søgelser af rejer, hellefisk, krabber og dybvands- Skibe fisk. Skibet er en hæktrawler indrettet med våd- Pinngortitaleriffik har to større undersøgelses- og tørlaboratorium samt computere, hydrogra- skibe ”Paamiut” og ”Adolf Jensen” og flere fisk udstyr og andet teknisk udstyr relevant for mindre både og joller, bl. a. det nye forsknings- prøvetagning og behandling.

■ Aage V. Jensens Fonde har bevilget et større ■ Med de nye faciliteter bliver Grønland sat i stand tet har i tæt samarbejde med Danmarks Miljø- millionbeløb til udvidelse af Grønlands Naturin- til at sikre sig kostbar viden og udnytte det undersøgelser udvidet sit engagement på dette stitut. Donationen omfatter fuld finansiering internationale potentiale optimalt med henblik på område. Denne udvikling forventes at blive af 820 kvm. udvidelse af Naturinstituttet samt at møde nuværende og fremtidige udfordringer styrket, og miljø- og klimaundersøgelserne vil ændringer i den eksisterende bygning. Udvidelsen på naturområdet. blive vævet tæt sammen med Naturinstitut- omfatter laboratorier, kontorer, depotrum mv. og tets øvrige opgaver i forbindelse med de levende øger instituttets kapacitet med 25 arbejdspladser. ■ Klimaprocesser i Grønland spiller en central glo- ressourcer. bal rolle. Instituttet har oplevet en stærkt stigende ■ Byggeriet er tegnet af KHR arkitekter og udføres i international interesse for forskningssamarbejde i ■ Aage V. Jensens Fonde har tidligere støttet en hovedentreprise af entreprenørfirmaet Perma- de senere år. Samfundet kan drage stor nytte af lang række projekter i relation til Grønlands natur. green. Begge firmaer har tidligere været involve- dette, udnytte den opbyggede viden og kompe- Herunder kan nævnes byggeriet af Naturinstitut- ret i byggeriet af Naturinstituttet og tilknyttede tence i forvaltningen af naturen og ved tilpas- tet med tilhørende gæsteforskerboliger, yderlige- gæsteboliger. Entreprisesummen udgør ca. 26 mio. ning til de forventede effekter af klimaforandringer. re forskerfaciliteter ved Zackenberg i Nordøst- kr., og i tillæg omfattes omkostninger til projekte- grønland og ved Kobbefjorden nær Nuuk, teknisk ring m.v. ■ Vækst i råstofefterforskning, skibstrafik og store udstyr og mindre fartøjer samt et 5-årigt profes- anlægsprojekter har betydet en stor stigning i sorat, forskningsprojekter og en række bogud- miljørelaterede undersøgelser, og Naturinstitut- givelser. Fratrådt 31.07.08 12.02.08 30.04.08 30.09.08 31.04.08 tilling S Ansat 29.01.07 01.06.08 01.01.00 01.09.98 01.01.07 01.08.08 01.05.05 21.08.06 01.07.88 01.08.01 01.11.08 01.02.98 01.09.07 01.08.95 01.06.08 01.02.07 01.09.95 01.08.05 15.09.08 01.05.84 01.09.08 01.08.05 01.06.07 15.03.07 01.12.00 01.09.06 15.05.08 01.12.08 01.01.92 01.04.08 01.11.06 01.08.07 01.12.83 15.01.07 01.03.00 01.10.96 01.05.02 15.08.07 01.10.07 01.01.04 01.12.03 26.04.93 01.05.96 01.05.06 15.04.07 01.02.06 Navn tilling Kontorelev Forsker Databaseadministrator Seniorforsker Forsker Kontorelev Forsker Handyman Seniorforsker Overassistent Konsulent Forsker Forsker Bådfører Overassistent Programkoordinator Forsker Forsker Pedel Direktør Administrationschef Forsker Forsker Forsker Køkkenleder Seniorforsker Logistikkoordinator Forsker Afdelingschef for Fisk og Rejer for Afdelingschef Bådfører Biologassistent og Fugle Pattedyr for Afdelingschef Seniorforsker Forsker Kontorfuldmægtig Forsker PhD stud. Informationsmedarbejder Administrationschef Forsker Biologassistent Forsker Forsker Laboratorietekniker Forsker Forsker S personale Stach Najaaraq Harboe Hammeken Nanette Michael Rosing Michael Kingsley Martin Emil-Blicher Marie Maline Vahl Malene Simon Mads Møller Heide-Jørgensen Mads Peter Geisler Reimer Lykke Holm Kleist Lene Lars Witting Lars Maltha Rasmussen Lars Heilmann Laila Egede Olsen Lennert Kunuk Kristjana G. Motzfeldt Engel Arendt Kristine Knud Kreutzmann Klaus Nygaard Kathrine Lund Olsen Kathrine Kaj Sünksen Josephine Nymand John Mortensen Pages Francois Jean Holger Hovgård Henrik Philipsen Henrik Lund Helle Siegstad Flemming Heinrich Finn Christensen Ugarte Fernando Erik W. Born Erik W. Mikkelsen Ditte Ella Nørlund Cuyler Christine Egevang Carsten Bula Larsen Christensen Bernhard Bjarne Lyberth Arne Geisler Aqqalu Rosing-Asvid Burmeister AnnDorte Anna Haxen Anja Retzel Aili Lage Labansen Fastansatte og projektansatte medarbejdere og projektansatte Fastansatte Navn

2008

ÅRSBERETNING 27 30.09.08 31.07.08 31.06.08 30.09.08 Oli J. Hansen Karl Utuange Karl Knud Rachlev Niels Knudsen Sørine Poulsen Ragner Heinesen Malerso Mikaelsen aamiut 01.12.07 01.11.07 01.08.05 01.11.07 01.04.05 01.06.04 01.12.02 24.08.07 01.08.05 01.02.08 04.03.09 01.11.07 01.06.08 01.02.08 15.06.07 Henrik Stach Johan Davidsen Kristensen Aron Arne Hermansen Johannes Nielsen Johannes Apollo Andrassen Ingeborg Heilmann Ingeborg Hans Nuka Petersen Deltidsansat R/V P Deltidsansatdolf Jensen R/V A Forsker Laboratorietekniker Seniorforsker Seniorforsker

Kontorfuldmægtig Forsker Professor Biologassistent Overassistent Biologassistent Biologassistent Køkkenassistent IT Konsulent Forsker Handyman Bioanalytiker Forsker Kontorfuldmægtig Fratrådt Forsker aamiut Styrmand Isak Zeeb, Via samarbejdsaftale miljøundersøgelser med Danmarks Flemming R. Merkel Winnie Martinsen via samarbejdsaftale Fiskeriundersøgelser med Danmarks Ansatte BojeJesper Ole A. Jørgensen 1. Styrmand Petersen, Ole Jakob Erik Krüger Hansen, Maskinchef Jensen, 1. Mester P. Søren skibspersonale R/V Adolf Jensen Fastansat Hans Lars Johansen, Skipper Børge S. Madsen, S. Skipper Børge Overstyrmand Siverthsen, Birger Hatting Tone skibspersonale R/V P Fastansat Thomas Juul-Pedersen Rysgaard Søren Susanne Hvass Sass Ruth Due Hansen Ruth Ruth Jeremiassen Sofie Mathæussen Rene Ananiassen Regine Rasmus Lauridsen Rasmus Nygaard Peder Aarrenstrup Peder Pinar Kilic Paul Batty Paul Brøns Nive Ziemer Nikoline Ansat

2008

ÅRSBERETNING 28 29

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Deltidsansatte

Abel Petersen Jakob Olsen Mette Kristensen Adam Aronsen Jan Yde Poulsen Morten Kristensen Adolf Jensen Jens Ostermann Niels Hansen Amalie Egede Heilmann Johan Kristensen Nina O Therkelsen Ane Aronsen Johannes Eriksen Nuka Møller 2008 Anna Heilmann Jørgen Sethsen Ole Birch Anna Sofie Hurup Olsen Karl Peter Lange Ottooraq Frederiksen Arnannguaq Storch Kim Poulsen Krihn Paneeraq Olsen Anthon Zeeb Kim Reimer Parnuna Petrine Egede Bjørn Rosing Kirstine Hidarz Olesen Per Kanneworff Claus Jensen Kristin Laidre Peter Simigaq Daniel Lindvig Klaus Frederiksen Poul Dahl Dorte Søgaard Kristian Eipe Puldaq Ulloriaq Edvard Larsen Kristian Qujaukitsoq Rasmus Avike Emma Rysgaard Haxen Kristoffer Petersen Rasmus H. Andreasen Flemming Heinrich Kunuk Lennert Olsen Rikke G. Hansen Hans Kreutzmann Lars Peter Møller Samuel Josefsen Hans Kristensen Lars-Kristian Kruse Sascha Schiøtt Ib Qaavigaq Luise Cederkvist Kristiansen Simon Jensen Ilannguaq Qaerngaaq Maia Elena Olsen Steen Knudsen Ingelise Olesen Makkorseeraq Petersen Suna Schleiss Thomsen Isak Møller Marie Stengaard Jensen Tabithe Eskildsen Jakob Cjr. Schmidt Martine Jensen Thomas Zeeb Tuperna Larsen

Personalemæssige rammer

Pinngortitaleriffik havde 59 årsværk på Finansloven i 2008. Disse var fordelt på 4 chefstillinger og 55 øvrige. De øvrige stillinger omfatter akademiske stillinger, teknisk- administrative stillinger og timelønnet studentermedhjælp samt fast og timelønnet besætning på fartøjerne ”Adolf Jensen” og ”Paamiut”. Udover personale lønnet via basisbevillingen har instituttet løbende et antal eksternt finansierede projektansatte (professor, forskere, ph.d.-stipendiater etc.). Islandsk/Grønlandsk samarbejdsmøde, Islandsk/Grønlandsk i forskningsaktiviteter af koordinering mellem Island og Grønland, farvandet Nuuk, 27. – 30. Juli. Communication on the Acoustic Conference USA. University, State Animals. Oregon by 12. - 15. august. on harp and Group Working ICES/NAFO 27.- 30. Norge. Tromsø, hooded seals. august. K. Differences Workshop, Sømile Plankton in a structure community in plankton Sømilestationen Fjord, Greenland West 28.- 29. August. Dragerrup. conference. ICES annual science i den rolle Havisalgernes vedr. Præsentation Halifax, opblomstring. Canada, pelagiske september. september. , KVUG seminar. Monitoring Biodiversity Circumpolar ”Developing (CBMP) møde, Program Terrestrial Arctic and Sustained Integrated Monitoring Biodiversity and Freshwater British Columbia, Vancouver, Networks”. Canada. 11.- 12. september. on Symposium International Third UK. ISBA 3. York, Archaeology Biomolecular 14.- 16. september. videnskabelige udvalg, NAFO NAFO (stående i STACFIS årsmøde; formanden Vigo, videnskab om fiskeri); for udvalg Spanien, 22.– 26. september. Danmark.KVUG møde: København, 24.–.25. september. isbjørnestudier. Planlægningsmøde for 25.- 26. september. København. NetIce Workshop, Nordiske havis studier og studier havis Nordiske Workshop, NetIce April. netværk, Nuuk, 22.-24. og assessment Krabbe WGCRAB, ICES, forskning, 27. april - 2. maj. Brest, Frankrig, marine ecosystems: in Arctic Carbon cycling at Sound. Presentation Young Case study 5th - 7th May, the melt” conference “After Aarhus, of Denmark.University Conference the Melt – An international After Climate Arctic to Responses on Ecological Aarhus,Change. 5.- 7. maj. arbejdsgruppemøde til Deltagelse i Nordisk om konsekvenser programmet udvikling af i på naturressourcer klimaforandringerne af 26.- 28. maj. København. Norden. Affairs Foreign of the Minister for Guidance Denmark,of USA, Canada, Norway Russia, glacier. Ilulissat to Greenland and primier of Conference. Ocean Arctic Ilulissat. 27th - 29th May. Scientific the IWC of 60th meeting 1.- 16. juni. Chile. Santiago, Committee. Council. Bestandsvurdering Scientific NAFO i Nordvestatlanten. fiskebestande af juni. Canada. 4. juni-19. Halifax Biology and Evolution Molecular for Society Spain. Barcelona, SMBE Annual Meeting. 5.- 8. juni. ’Freshlink’, AWI, ADCP workshop 18. juni. Germany, Bremerhaven, videnskabelige arbejdsgruppe om NAMMCO 6.– 8. juli. København, grindehval; 2008 I

nternationale møder Internationale in Center ongoing activities of Presentation impact. and Climate Marineof Ecology – NetICE research on sea-ice Network Nordic research New change in Greenland: Climate Presentation activities. and monitoring Cities Winter at 18th January in Katuaq in Nuuk,meeting Greenland. DK,KVUG møde: København, 23. januar. research New change in Greenland: Climate at Presentation activities. and monitoring of on Conservation XIV Meeting the CBird seabird – Circumpolar and Fauna Flora Arctic in Nuuk, 8th February Group Greenland. Nuuk, CBIRD XIV. Group Seabird Circumpolar 8.- 11. februar. 10. Grønland. KVUG møde: Kangerlussuaq, - 11. marts. februar Nuuk, Meeting. CAFF Board 12.- 14. februar. Circumpolar Workshop, Partnership Program. Monitoring Biodiversity DC, USA.Washington 6.- 7. marts. Workshop. IWC Intercessional 26. - 29. marts. København, TACC ved Deltagelse med foredrag i Conference) Climate (TransAtlantic 8.- 9. april. Færøerne. Thorshavn, Scientific the NAMMCO of 15th meeting Qeqertarsuaq, 10.- 14. april. Committee. NWWG, Group, Working ICES North Western Arbejdsgruppe ICES Nordvestatlantiske bl.a. af bestandsvurdering vedrørende rødfisk. hellefisk 21.- og København, torks, 29. April. aktiviteter

ÅRSBERETNING 2008

30 30 Nationale møder Nationale (løbende Rådet til Fiskeri Tilforordnet møder i 2008) i Fiskerikommissionen GN repræsentant (løbende møder i 2008) af fiskerirådets Deltagelse i flere Nuuk. torskeforvaltningsgruppemøder, SMV-informations- ALCOA Høringsmøder, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut.møder. 8. - 15. januar. fiskeriobservatører. GFLK’s Seminar for Nuuk. 8. januar, af evaluering Surveyworkshop, Nuuk. 9. – 21. januar, surveyarbejdet. Nuuk, 19. – 21. februar. Fangerseminar. Nuuk & Zackenberg Koordineringsmøde DMU, Operations. Research Ecological 27. - 28. februar. Roskilde. Dansk Havpattedyrssymposium. Femte Aarhus Museum, Universitet. Naturhistorisk 29. februar. Århus, 12. Marts. København, møde, ECOGREEN 14. marts. København, møde, FreshLink Dialogmøde med KNAPK og hjemmestyre, Pinngortitaleriffik, afdelingen. PaFu Nuuk. 27. marts. 2008. Dansk Pattedyrmøde 28. marts. Hillerød, Pattedyrforening. – bredt Arbejdsgruppen (FAG) Fugle sammensat arbejdsgruppe omkring Fuglebekendtgørelsen. ændring af Pinngortitaleriffik, Nuuk. 28.- 29. april og 26. maj. CITES Non-Detriment Findings Workshop. Findings Workshop. CITES Non-Detriment 17. – 22. november. Mexico. Cancun, looked – an over biogeochemistry ice Sea Presentation system? in the climate factor Danish Polar symposium, Zackenberg at 22. november. København, Center, til Hjemmestyrets Deltager som tilforordnet med EU: forhandlinger 24. november. København, Rangifer 5th CARMA (CircumArctic Circumpolar & Assessment); Monitoring populations, Rangifer of monitoring British Vancouver, it Together”. “Putting Canada. 2. - 4. december. Columbia, minke Greenland West IWC Sydafrika. Cape Town, meeting. assessment 6.- 10. december. mini- assessment stock International Cape Town. of the University at workshop 8.- 12. december. Sydafrika. Cape Town, studies Marine and research monitoring and T18 Marine productivity in Greenland. in the changing biogeochemical fluxes Québec, Change, Canada, Arctic. Arctic 9.- 12. december. and Discharge Freshwater Sheet Linking Ice via Fiord in Greenland Marine production an Interdisciplinary ‘FreshLink’, Circulation. Multiple from Researchers Involving Project 89(53), AGU, Trans. Eos Countries. Meeting Fall US. San Francisco, 15th - 19th December CAFF Board Meeting. Ilulissat, Meeting. CAFF Board – 2. oktober. 30. september council meeting, Scientific NAFO, København. oktober, on ‘ Observational workshop FreshNor a better challenges in establishing for Seas the Nordic for budget freshwater Reykjavik, future’, and in the near now 7. oktober. 6.- , The challenge observing of NISE workshop,’ Godthåbsfjord in the fluxes freshwater 7. – 8. Oktober. Iceland, Selfoss, system’, af Biologisk vurdering rejemøde. NAFO/ICES Atlanten. i Nord rejer Danmark.København, 22.– 30. oktober. rejemøde; videnskabelige udvalg NAFO i rejer bestandsvurdering, for ansvarlig 22.–30. Oktober. København, Vestgrønland. Symposium, Flatfish 7th International Portugal, Sesimbra, fladfiskesymposium. 1. – 6. november. 12th North American Caribou Workshop, Across Understanding “Integrating NFLD, Labrador, Valley, Happy Ecotypes”. Canada. 3.-5. november. Duck Conference. North American Sea Third Canada. 10. - 14. november. Quebec City, management “Hybrid workshop, KYSTogFISK their impact on the industry and systems Roskilde, and the local communities”, november. 11.-12. MarineMøde i Canadian National Mammal revisor), (ekstern Committee Review Peer B.C., Canada, 17.– 20. november. Nanaimo,

2008

ÅRSBERETNING 31 samarbejdsprojekt fysisk kondi- angående under klimaændringer. tion hos rensdyr Akia-Nordlandet, Nuup Kommune. 27. marts – 18.april. indsamling,Bundfauna Nipisat Sund, 1.- 3. april. and secundary Spring bloom production Arktisk Station, Bay, in Disko production 12. - 25. april. is, undersøgelser af Biokemiske GreenArc, samt sediment, vandsøjle Nordpolen, 14. - 27. april. Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 16. april. målinger hydrografiske Regelmæssige april - december, Godthåbsfjord, i indre Godthåbsfjord. havisalgesamfund, Undersøgelser af april 2008. Kobbefjord og observations- Flytælling hvalros af April. Vestgrønland. havis, over flyvning Disko Grønlandshvalundersøgelser, Diverse Bugt. April. April Rideundersøgelser i Nuup Kangerlua. - juli. Rensdyrsporing, satellit- påsætning af Akia-Maniitsoq- fra halsbånd på 40 rensdyr rensdyrenes af Til overvågning bestanden. deres græsningsarealer, af anvendelse kælvningsområder sæsonbevægelser, og anden aktivitet, Maniitsoq og Nuuk 30. april – 7. maj. Kommune. MarinBasis 1. Nuuk, Kobbefjord, Benthos, - 10. maj. Indsamling af måleprøver fra vinterfiskeriet vinterfiskeriet fra Indsamling måleprøver af til forberedelse hellefisk og efter Uummannaq, spørgeskemaundersøgelse, , . og 7. marts. 26. februar- vinterfiskeriet fra Indsamling måleprøver af hellefisk,efter februar – 7. marts, 26. Ilulissat. MarinBasis, Nuuk – månedligt feltarbejde. 2008. Marts-oktober Godthåbsfjord. Mærkning isbjørne og satellitsporing af i 1. marts – 6. april. Østgrønlandsisen, og Caribou Demografic, flokstruktur Akia-Maniitsoq for bestanden. distribution Akia-Nordlandet, Nuup Kommune. 3. - 18.marts. til spørgeskemaundersøgelse, Forberedelse og Upernavik, Aappilattoq, Tasiusaq , - 13. marts. 8. Fresh-Link, ændringerne i Studere , indlandsis randområde, Grønlands 9.- 11. marts. Fresh-Link, ændringerne i Studere Kapisillit, indlandsis randområde, Grønlands 16.- 18. marts. Bongo indsamling Erisaalik, m. Nuuk, 18. marts. Fresh-Link, ændringerne i Studere Kapisillit, indlandsis randområde, Grønlands 23.- 25. marts. i Mærkning hvalrosser og satellitsporing af Sisimiut, for drivisen vest 25. marts - 8. april. indsamling og prøvet- Caribou Biomass, Akia-Maniitsoq fra 47 rensdyr agning af til CARMA,bestanden internationale det serie af oceanografiske parametre i et klima- i parametre oceanografiske serie af måned, Godthåbsfjorden. Hver perspektiv. Gydeprojekt, modenhed hos indenskærs torsk, månedlig indsamling, Godthåbsfjorden. - april, december havis, af Prøvetagning omkring Nuuk. målinger i hydrografiske Regelmæssige Kobbefjord. januar - oktober, Kobbefjord, og maj. februar i Kobbefjord, Prøvetagning torsk, gydende fra Indsamling data af Sisimiut, 11. februar. 4. - Feltarbejde 2008 med R/V Paamiut. Tre Årlig Survey uger Nuuk – Ilulissat. MarinBasis-Nuuk, benthic of collection of in respect long time series samples for Nuuk. Kobbefjord, change, Climate og vækstdynamik, produktion Bundfauna 14. dag,hver Kobbefjord MarinBasis-Nuuk, Indsamling lang tids- af Grønlands Naturinstitut og DMI workshop, workshop, og DMI Naturinstitut Grønlands Nuuk, 3. September. åbne land, DIM.Seminar om det Skt. Nuuk.Georgsgilde, 16.- 17. oktober. working NERO/ZERO Evalueringsmøde København. Center, Dansk Polar groups. 19. – 20. november. Kalø, fagornitologer. danske Møde for 21. november. København, møde, FreshLink 11. december.

ÅRSBERETNING 2008

32 32 Bongo indsamling Erisaalik, m. Nuuk, 4. aug. i narhvalmærkning for Rekognoscering 5. – 21. august. Østgrønland. kutter hellefisk med chartret efter Garntogt 8.- 22. August. Bugten, Nuuni, Disko samples benthic for of collection Kanumas, of survey basic transect geochemical data, area, West the Kanumas 2008. 12th – 26th August (Østgrønland) med Paamiut Trawlsurvey 3. september. 13. august- reje/fiskesurvey, og hellefisk- Kombineret ved hellefiskebestanden undersøgelse af Grønland, Danmarksstrædet, Østgrønland. – 17. september. 31. august ECOGREEN togt i Godthåbsfjorden - i Godthåbsfjorden togt ECOGREEN 23. juli – 4. august.sedimentarbejde, fiskelarver, (DANA), EcoGreen 23. juli - 3. august.Godthåbsfjorden, MarinBasis Zac., årlige moniteringsprogram Sund, NØ Grønland. Young af 27. juli – 20. august. Fugletælling, månedligt efterår-vinter, Nipisat Sund. MarinBasisZackenberg. Daneborg, NØ august.Grønland, i Nuuk,Lakseindsamlingsprojekt samt af team internationale det for koordinator – 31. oktober. 1. august indsamlere. august. Østgrønland, Narhvaloptælling, Qaanaaq, august.Narhvalmærkning, , Paamiut og , Paamiut Ungtorskesurvey, ungtorsk indeks, Godthåbs- indeks, ungtorsk Ungtorskesurvey, 23. - 25. juni, Sydgrønland, fjorden 3. - 16. juli. , dato Torskegydeprojekt, . Reje/fisketogt, - Nuuk, Ilulissat 5. – 24. juli. Nuuk området, Garnsurvey 23.- 27. juni; 11. og 18. juli. L. med Nanna Krabbemonitering Sisimiut og Bugt 28. juni – 21. juli. Disko og sabinemåger terner af Genfangst samt loggers, med data udstyret Sund, Sandøen, Young reproduktionsstudier. 7. juli – 26. august. Nordøstgrønland. Hellefisketogt, Nuuk, – 3. oktober. 19. september af til monitering kamera Opsætning af Majoqqaq. sæl i elven Maniitsoq,spættet 11. juli. i Mærkning hvalrosser og satellitsporing af 16. - 28. juli. Sund. Østgrønland, Young med i forbindelse Havfugleundersøgelser olieefterforskningsområde, KANUMAS Vest og rider. lomvier af samt monitering og Qaanaaq, Upernavik Nordlige 21. juli - 16. august. Indsamling oceanografiske af EcoGreen, i et med zooplankton og forsøg parametre Godthåbsfjorden, klimaperspektiv, 22. juli - 8. august. narhvalfangst. fra Indsamling prøver af Qaanaaq, 22. juli – 16. august. fourage- grønlandshvalens Undersøgelse af Qeqertarsuaq, med DTAG. ringsadfærd 1. – 23. maj. på hvalsafari af effekten Undersøgelser af samt optælling dykkeadfærd, pukkelhvalers til og teodolit med survey pukkelhvaler af Nuuk Basis. Godthåbsfjorden, 1. maj – 1. september. månedlig indsam- MarinBasis, fiskelarver, ling, samt 11. - 14. maj. Godthåbsfjorden, af pukkelhvaler fidelity site Undersøgelse af med foto-identifikation. i Godthåbsfjorden til Nuuk Samt pukkelhvaler optælling af Basis. Godthåbsfjorden, 1. maj – 1. september. Nuuk. 23. Kobbefjord, BioBasis, monitering. maj - 26. september. fourage- pukkelhvalens Undersøgelse af med DTAG. i Godthåbsfjorden ringsadfærd 26. maj – 13. juni. Juni. Bugten. i Disko Pukkelhvalmærkning og fluorescens vandkemi Undersøgelser af langs en klimagradient. Juni 2008. Godthåbsfjord. MarinBasis, for Nuuk,Fugletællinger Qarajat Qeqertannguit, Kobbefjorden, området. Nuuk, og Nunngarussuit 5. juni – 3. juli. edderfugle og spættede efter Fly-survey 9. – 29. juni sæler i Sydøstgrønland, i Mærkning hvalrosser og satellitsporing af Sund. Qaanaaq, drivisen i Ikeq/Smith 10. juni – 11. juli.

2008

ÅRSBERETNING 33 Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. 2008. Nannut Kalaallit Nunaata Laidre kitaani – Piniarneq silallu pissusaa pillugit apersuilluni misissuineq, 2006. Pinngortitaleriffik – Nalunaarusiaq 70: 116 pp. Nr. tunngasoq Teknikkimut snow of AD. 2008. Asessment Burmeister, 2008 Teknisk Greenland in West crab 74, Pinngortitaleriffik, Grønlands Rapport nr. Naturinstitut, 48 pp. Clausen, M.B. L.M & Rasmussen, . 2008. Hedehøg i Danmark ynglesæsonen 2008 – Hedehøg. Dansk Projekt fra arbejdsrapport 23 s. Forening. Ornitologisk til GN, C. feltrapport 2008. Intern Cuyler, Deployment. Collar Field Caribou Satellite 4235. 21 sider. Report, No. GN Project til CAFF og rapport C. 2008 Intern Cuyler, Monitoring Biodiversity GN, Circumpolar 11.- Vancouver, (CBMP) Workshop Program 2008. 4 sider. 12. september J. Mortensen, DM,Mikkelsen, Rysgaard, S. Juul- Pedersen, A., T. , R. Nygaard Retzel M. M. Krause-Jensen, E. K. Blicher , D. Sejr, A. Bondo Christensen, Labansen, C. P. M. K. Simon, L. Boye, Egevang, Witting, T. Aastrup and M. Frederiksen J. Nymand, P. 2007” 2008. ”The MarineBasic Programme i Jensen, L.M. & Rasch, M. 2008. (Eds.) 1st Operations, Research Nuuk Ecological Annual report, Center, 2007. Danish Polar and Technology Science, Danish Agency for Technology Science, of Ministry Innovation, 2008. and Innovation, Hentzsch, B. J. Harff, R.,Dietrich R. Endler, Leipe, T. Jensen, A.J. B. N., Krauss, Kuijpers, M. G. Nickel, N. Mikkelsen, Moros, J. Lloyd, N. Risgaard-Petersen, A., Richter, K. Perner, V., Sandgren, P. Richter, , T. Rysgaard S. E. I. Snowball, J. Waniek, Trost, Sheshenko, ., Schiedek P., Batty Udgivelser & Nymand, J. 2008. C., P. Aastrup, Bay, in transect A vegetation line. The NERO National Greenland. West Kobbefjord, Aarhus Institute, Research Environmental Denmark. – NERI Technical 40 p. University, 693. no. Report , P. M. A., E., Josefson, Batty, Blicher, M. K., Hansen J and Sejr, Schierdek, D., Kanumas S. (2008) Cruise report Rysgaard, 2008. August West M.E. A., Josefson , Blicher, M.K., S. (2008) Hansen J., Rysgaard Sejr, D., 2008: Benthic West Kanumas Cruise Report along the areas key in ecological fauna Greenland Greenland. Northwest of coast Nuuk and Resources, Natural of Institute Institute, Research Environmental National Denmark Johansen, K., Rasmussen, Boertman, D., , Mosbech, A., L.M F. ., Schiedek, Ugarte, D., M. and Bjerrum,Frederiksen, M.. (udkast environmental strategic 2008) Preliminary activi- hydrocarbon of impact assessment in the KANUMAS assesment ties East Research Environmental National area. Natural of Institute and Greenland institute Resources. L.M., Rasmussen, Boertmann, D., Ugarte, , Mosbech, A., Johansen, K., Schiedek, F. D., M. and Bjerrum,Frederiksen, M. (udkast environmental strategic 2008). Preliminary hydrocarbon of impact assessment assesment in the KANUMASactivities West Research Environmental National area. Natural of Institute and Greenland institute Resources. Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. 2008. Isbjørne i Nordvestgrønland Laidre og om fangst - En interviewundersøgelse klima, 2008. Pinngortitaleriffik – Grønlands 70: 112 pp. Rapport Nr. Teknisk Naturinstitut vandlydoptagelse. Davis Strædet, September September Strædet, Davis vandlydoptagelse. (R/V KNORR, WHOI/APL, Seattle) Forberedelse af satellitsporingsprojekt, af Forberedelse af til monitering samt kamera opsætning af sæl. Aapilattoq, .spættet 10. - 16. september. division 1C og hellefisk i NAFO efter Survey Nuuk. – 7. oktober. 17. september 1D. Hellefisketogt, Nuuk, – 3. oktober. 19. september Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 19. september. i Nipisat Sund, vandfugle Optælling af Nuuk, – 11. december. 24. september ,Narhvalmærkning, november. Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 22. december. udsat i oktober lydoptager, Et automatisk Det og downloaded. hentet 2007 blev under- indeholdt 11 måneders kontinuerlig

2008

ÅRSBERETNING 34 Rysgaard, S.; Arendt, M.; S.; K.;Rysgaard, Frederiksen, C.; J.; Egevang, Labansen, Mortensen, A.L.; Witting, L. L.; Simon, M.; Toudal, & . (2008). NuukBasic: the D.M Mikkelsen, 2005-06.MarineBasic program monitoring Arendt, M. S., K.,Rysgaard, Frederiksen, C., Egevang, S., Labansen, A., Mortensen, Witting, L., L.J., Simon, M., Pedersen, T., M. (2008) D. Mikkelsen, B., Bergstrøm, Nuuk Basic: The Marine Basic Program In Jensen LM and Rasch M (Eds.) 2005-2006. 1st Operations, Research Nuuk Ecological Annual Report, Danish 2007 – Copenhagen, Science, Danish Agency for Center, Polar of Ministry and Innovation, Technology and Innovation. Technology Science, Scmidt, H.C. 2008. Rapport/dagbog fra perio- for Ittoqqootoormiit/Scoresbysund Forunder- 2008. til 21. august den 5. august i Scores- narhvaler mærkning af søgelser for 8 sider. feltrapport. Intern fjord. bysund , M. K., D. Mikkelsen, S., Rysgaard, Sejr, E. M., R., Frandsen, Frederiksen, Lennert, K., T. (2008) The MarinBasic Juul-Pedersen, 2007. In; Jensen LM Report programme. and Rasch, M. Ecological (eds.) Zackenberg 13th Annual Report, Operations, Research Center, Danish Polar 2007. - Copenhagen, and Technology Science, Danish Agency for Technology Science, of Ministry Innovation, 2008. and Innovation, M.K.; D.; Mikkelsen, S.; Rysgaard, Sejr, E.; Lennert, M.; Frandsen, K.Frederiksen, & (2008). ZackenbergBasic: , T. Juul-Pedersen 2007. program the marine monitoring International Secretariat, Circumpolar Secretariat, Circumpolar International 16: Report -CAFF Technical Group. Seabird s. 41-49. for R. 2008. Bestandsstatus F. Merkel ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og 2001 - 2007. kommuner, Upernavik gennemført overvågning fra Resultater i samarbejde lokale optællere af med Naturinstitut. Grønlands Grønlands 73: 36 s. rapport Naturinstitut. Teknisk M., Mortensen, S., Rysgaard, D. Mikkelsen, A., R., J., Retzel, Juul-Pedersen, Nygaard, M ., Krause-Jensen, M., Blicher, T., Sejr, Labansen, A. B., L., P. Christensen, D., K., C., Simon, Egevang, Witting, L., T. Boye, M. (2008) Nuuk Basic: The Marine Basic 2007. In Jensen LM and Rasch M Program Operations, Research Nuuk Ecological (Eds.) Annual Report, 1st 2007 – Copenhagen, Danish Agency for Center, Danish Polar and Innovation, Technology Science, and Technology Science, of Ministry Innovation. Mortensen, S.; Rysgaard, D.M.; Mikkelsen, A.;Nygaard, R.;, T.; J.; Retzel Juul-Pedersen M.E.; M.K.; D.; Krause-Jensen, Blicher, Sejr, Labansen, A.L .; Egevang, P.B.; Christensen, & Simon, M. C.; Witting, L.; T.B. Boye, (2008). NuukBasic: the MarineBasic 2007. program monitoring L.M Rasmussen, . 2008: The Danish Wadden for and Crossroads Ground as Breeding Sea Tryk. 65 s. 1. Svendborg DOF rapport Birds. http://www.dof.dk/sider/images/stories/ naturpolitik/naturpolitik/dokumenter/ vadehavsrapport_2008_dof.pdf M.; Mikkelsen, Frederiksen, S.; Rysgaard, Arendt, K.E.; T.; Juul-Pedersen, D.M.; M.K. & Blicher, Sejr, D.; Krause-Jensen, M. (2008). MarineBasicNuuk – sampling the field program. manual for W. Weinrebe, A. (2008). Witkowski Weinrebe, W. development, coastal history, Deglaciation change during the and environmental Cruise Greenland. in western Holocene MERIAN. Cruise MSM R/V MARIA S. Report 2007. West July 4, 05/03. June 15 to Greenland. Lars Maltha C., I. J. Stenhouse, Egevang, Willemoes Fernando & , Mikkel Rasmussen Sandøen, from . 2008. “Field report Ugarte 2008” Feltrapport, Greenland, Northeast Naturinstitut,Grønlands 13 sider. i C.Egevang, 2008. ”Forstyrrelser med havfuglekolonier, grønlandske på på ynglende havterner speciel fokus Ejland), (Grønne Disko Kitsissunnguit Grønlands 71, nr. rapport Bugt”. Teknisk Naturinstitut, 21 sider. I. J. 2008. C. & Stenhouse, Egevang, in two migration Mapping long-distance i Klitgaard, 74-76 p. species seabird Arctic A.B. and Rasch, M. 2008 (eds.). Zackenberg 13th Operations, Research Ecological Annual Report, Center, 2007. Danish Polar and Technology Science, Danish Agency for Technology Science, of Ministry Innovation, and Innovation. Boertmann, P., Aastrup, Johansen, P., C., Johansen, K., Nymand, Glahder, D., M. L.MJ., Rasmussen, . & Tamstorf, og vandkraft 2008: Aluminiumssmelter Danmarks Vestgrønland. centrale i det Aarhus 110 Universitet. Miljøundersøgelser, 664. nr. DMU fra rapport s. – Faglig 2008. Seabird (red.). ., Barry T. F.R Merkel in the Arctic. CAFF International harvest Group. Seabird Secretariat,Circumpolar 16: 77 s. Report -CAFF Technical 2008. Seabird T. ., Christensen F.R Merkel Barry T F, I: Merkel in Greenland. harvest in the Arctic. CAFF harvest Seabird (red.).

2008

ÅRSBERETNING 35 Kreutzer, M., Kreutzer, R., Siebert, Müller U., M., Kreutzer, Kreutzer, T., Härkönen, S., Brasseur, P., G., Reijnders, Dietz, R., C., Sonne, Born E.W., Rigét, F.F. virus for 2008. In search W. Baumgärtner, virus the 2002 phocine distemper carriers of Arch harbour seals. in European outbreak 153:187-192. Virology K.Laidre, L., M. J. P Heide-Jørgensen, Nyland, A. Boertmann. Mosbech, and D. and ice in sea gradients 2008. Latitudinal seabird Arctic determine primary production Proceedings in Greenland. size colony 275: 2695–2702, B. Society the Royal of doi:10.1098/rspb.2008.0874 K.L.Laidre, Ø. Wiig, M., I. Stirling, L. Lowry, 2008. Ferguson. , and S. Heide-Jørgensen P. marine arctic of the sensitivity Quantifying habitat climate-induced mammals to 18(2): Applications Ecological change. S97-S125. C.,Lindstrøm, L. Andersen, Bachmann,L.W. Arnason, K.M. Born, U. Kovacs, E.W. & Ø. Wiig Abramov A.V. C. Lydersen, Odobenus Sea 2008. The Laptev enigma revisted. an laptevi: rosmarus doi:10.1111/j.1463- Scripta Zoologica 6409.2008.00364.x G.R., Wieland, K. Sundby, B. , Rotschild, Lilly, K., G., Ottersen, K., Brander, Drinkwater, S., G., G., Chouinard, Carscadden, J. Stenson, Daan, N., Enberg, K., D., Hammill, Swain, H. and A., Svedäng, M., Rosing-Asvid, A. 2008. Decline and recovery Vázquez, (Gadus morhua) stocks cod Atlantic of the North Atlantic. In: Resiliency throughout fishing and climate to gadid stocks of J.N. K.G. by Edited H., K.change, Drinkwater, Wespestad, Ianelli, Link, J.S. V. D.L. Stram, College Grant Alaska Sea Woodby. and D. Alaska. Pp 39-66. Fairbanks, Program, Heide-Jørgensen, M.Heide-Jørgensen, P., R. Dietz, K. L. J. Orr. Richard, Nicklen, E., P. Garde , P. Laidre a (Monodon of 2008. Resighting with a satellite instrumented monoceros) 395-399. 61(4). Arctic transmitter. S. Holfort, Dye, S. J., E. Østerhus, Hansen, S. , and M. J. Mortensen J. Meincke, Jonsson, of East Fluxes Freshwater 2008, Meredith, Fluxes, Ocean In Arctic-Subarctic Greenland, 263-287. Springer, R.H. deYoung, Holland, B. D.M., Thomas, , 2008: Lyberth and B. M.H. Ribergaard, Triggered Isbrae Jakobshavn of Acceleration Nature Waters. Ocean Subsurface Warm by doi:10.1038/ Geosci., 28 September, ngeo316. H and K. Wieland, 2008. Fisheries Hovgård for aspects relevant and environmental cod atlantic and decline of the emergence waters. Greenland (Gadus morhua) in West fishing and to Gadid stocks of In : Resilience Alaska, 2008 pp. Fairbanks, change. climate 89-110. T., Michel, C.,Juul-Pedersen, M., Gosselin, Seuthe L. in the changes (2008). Seasonal under material particulate of sinking export the on Shelf Mackenzie ice sea first-year Marine Ecology Canadian Arctic). (western 13-25 p. 353, Vol. Series, Progress T., Michel, C.,Juul-Pedersen, M. Gosselin, of the River Mackenzie (2008). Influence particulate of plume on the sinking export Marine Journal of on the shelf. material 810-824 p. 74, Vol. Systems, M.C.S ., K. Bergström Wieland, B. Kingsley, of and M. 2008. Calibration Rosing. ICES J. northern shrimp. for trawls bottom Sci. 65: 873–881. Mar. Videnskabelige artikler R,Dietz R, Bossi FR, Rigét Sonne C, Born Perfluorinated 2008. Increasing E. W. (Ursus Bears Polar Greenland Acids in East the Arctic to threat toxic maritimus) - a new 42(7): 2701-2707. Sci Technol Environ bears. Richard, , P. Heide-Jørgensen Dietz, R., M. P. K. L. and H. C. Schmidt. Laidre, J. Orr, (Monodon of 2008. Movements monitored Inlet Admiralty from monoceros) 31: Biology. Polar telemetry. satellite by 1295-1306. Boertmann 2008. “Ross’s C. & D. Egevang, in Breeding rosea) Gulls (Rhodostethia with Special Emphasis A Review, Greenland: 2007.” Arctic 1979 to from on Records 61(3): 322-328. Gebbink WA, Sonne C, R, Dietz Kirkegaard RJ Letcher DCG, , Muir Born E. W. M, FF, Rigét composition congener 2008. Tissue-specific contami- metabolite and organohalogen of (Ursus polar bears Greenland in East nants 152:621-629. Pollut maritimus). Environ C,Gebbink WA, Sonne, R, Dietz Kirkegaard RJ 2008. Letcher DCG, , Muir M, Born E. W. Selectivity and Burdens Tissue Target and Brominated of Classes Diverse of Bears in Polar Contaminants Chlorinated Greenland. East (Ursus maritimus) from 42:752-759. Sci Technol Environ L. M.Heide-Jørgensen, P., D. Borchers, L. Witting, M. J. Simon, K. L. A. Laidre, Final In Press. Pike. , and D. Rosing-Asvid West in abundance whale large of estimates an aerial survey from waters Greenland and Research Cetacean in 2005. Journal of Management

2008

ÅRSBERETNING 36 Mødedokumenter J. & K.Boje, for , 2008. The fishery Sünksen XIVb in 2007. halibut in ICES Div. Greenland 21. – 29. april, 14 pp. ICES NWWG, status CRAB: Stock WG AD. ICES, Burmeister, waters. Greenland in West crab snow of i ICES regi) trygt (endnu ikke H. 2008. An N., Siegstad, Hammeken. in Denmark the shrimp stock of assessment SCR NAFO Eastgreenland. – off Strait (6pp). 5604 document. 08/72. Serial No. and M.P increase Heide-Jorgensen, of . Rate in humpback of abundance current SC/M08/AWMP6. IWC Greenland. West fin M.PHeide-Jorgensen, of . Abundance SC/ in 2007. IWC Greenland in West whales M08/AWMP7. K. L. Ø. Wiig, Laidre, M.P., Heide-Jørgensen, L. Bachmann, C. Lindqvist, L. L. Postma, Tenkula.Segregation D. Dueck, M. Lindsay, selection of in site and plasticity sexes of . SC/60/BRG19 whales bowhead Susan E. Cosens, M.Heide-Jørgensen, P. Dueck,, Lianne Laidre Kristin Larry P. and Hudson Strait -Davis Postma. A whales: Basin Bowhead Bay-Foxe hypothesis. the two-stock of reassessment SC/60/BRG20 IWC K. L. and Laidre M.P., Heide-Jørgensen, of a re-analysis of Re-analysis Fossette. S. SC/60/ IWC survey. a Canadian bowhead BRG21 and K. L.. Laidre M.Heide-Jørgensen, P. in whales minke of abundance Fluctuating SC/60/AWMP5 IWC Greenland. West , Bulling, M., Godbold, J.A P. Solan, M., Batty, ecosystem affects biodiversity (2008) How ecological for implications processes: function. ecosystem and benthic revolutions 2:289-301. Biology, Aquatic C.,Sonne, R, Bossi R, PS, Dietz Leifsson Born E.W 2008. The Potential FF, Rigét Acids Perfluorinated between Correlation Greenland in East Morphology and Liver (Ursus maritimus). Toxicol Bears Polar Chem 90:275-283. Environ and PS Leifsson Sonne C, R, Dietz Born E.W, a link between Andersen S 2008. Is there exposure Hypospadias and organochlorine fami- Sledge Dogs (Canis Greenland in East 69:391-395. Safety Environ liaris)? Ecotoxicol K., K. E. S. Stafford, Moore, L., and M. Laidre whale 2008. Bowhead Heide-Jørgensen. P. Greenland. West springtime song offshore 124(5): America of Society Acoustical J of 3315-3323. HD, Cluff MK, J, Laake PD, McLoughlin Taylor 2008. F. A, Messier, Rosing-Asvid Born E.W, risks and harvest parameters Population Kane (Ursus maritimus) of polar bears for Biol Polar Basin, Canada and Greenland. (2008) 31:491–499. Born 2008. The Wiig, Ø., J. Aars & E.W. on polar bears. change climate of effects 91(2): 151-173. Progress Science Witting, evolution: L. 2008. Inevitable the 20th Back The Origin and beyond to evolution contingent of paradigm century selection. Biological natural historical by 83:259-294 Reviews, Blicher, Blicher, Mikkelsen, D., Rysgaard, S., Glud, Rysgaard, D., Mikkelsen, R. composition N. (2008) Microalgal sea in Arctic and primary production Kobbefjord from study a seasonal ice: Greenland. West (Kangerluarsunnguaq), 368:65-74. Series Progress Marine Ecology S. & Glud, R.N. Rysgaard, D.M., Mikkelsen, in algal composition, 2008. Annual variation dynamics and nutrient primary production Marine community. ice sea an arctic of 368:65-74. Series Progress Ecology JM, Sainte-Marie, B., Sévigny, Puebla, O., E. AD., Dawe, JC., Burmeister, Brêthes, M. G. and Moriyasu, (2008). Population crab the snow of structure genetic the Northwest opilio) at (Chionoecetes Can. J. Fish. Aquat. scale. Atlantic Sci., vol65, pp: 425-436. L.MRasmussen, 2008. Results S. . & Gillings, Golden Eurasian of count a coordinated of Pluvialis apricaria in Northern Plovers Group Study 2003. Wader October Europe, Bull. 114: 60–64. A. 2008. A new Rosing-Asvid, South Greenland. near whelping ground Mammal. Sci., 24(3): 730–736. Mar. SA,Rush K, Sonne Borgå R, Dietz Born E.W, RJ, Letcher Norstrom DCG, Muir T, C, Evans Distribution 2008. Geographic RJ, Fisk AT Polar of in the Livers Elements Selected of Canada and the Greenland, from Bears 153:618-626. Pollut Environ States. United M. K., R.Glud, S., Sejr, N., Rysgaard, M. H. J. (2008). Denitrification E., Stahl, sea dynamics in Arctic activity and oxygen Biology 31:527-537. Polar ice.

2008

ÅRSBERETNING 37 Pampoulie, C. Danielsdottir, A. K., C. Danielsdottir, Pampoulie, J., Arnason, A., M., P. Berube, Palsbøll, Øien, N., D., Ólafsdottir, T., Gunnlaugsson, Witting, G. A. L. and Vikungsson, 2008. among samples divergence genetic Lack of collected fin whale the North Atlantic of among congruence grounds: feeding at in the new loci and mtDNA microsatellite dataset. IWC/SC/60/PFI11. Icelandic patterns A. 2008. Distribution Rosing-Asvid in relation Harp seals Atlantic Northwest of paper SEA: Working size. population to harp and of group Working 179. ICES/NAFO hooded seals. H. 2008. Denmark/Greenland Siegstad, SCS 2007. NAFO for report research N5516. 08/11. Serial No. document estimate K., 2008. A preliminary Sünksen, morhua) biomass (Gadus cod Atlantic of (NAFO waters offshore Greenland in West in changes 2008 and recent 1) for Subarea with Northern shrimp overlap the spatial Doc. SCR NAFO 08/69, borealis). (Pandalus 2008. 10 pp. oktober NAFO, in by-catch K., 2008. Discarded Sünksen, offshore in Greenlandic shrimp fisheries 21. – 29. ICES NWWG, 2006-2007. waters april, 12 pp. K. Sünksen, , 2008. Survey & O.A. Jørgensen halibut in ICES Division 14B, Greenland for 21. – 29. april, 34 June 2007. ICES NWWG, pp. 2008. Lower T. Witting, L. and Schweder, from status population bound on confidence off whales minke applied to ratio: sex catch and IWC/SC/M08/AWMP2 Greenland. West SC/60/AWMP1. Nygaard, R., K.Nygaard, , & O.A. Sünksen Jørgensen Demersal of and Abundance 2008. Biomass Estimated Greenland West off Fish Stocks 1988- Shrimp Survey, the Greenland from juni, SCR Doc. NAFO, 2007. NAFO 08/28, 28 pp. M.C.S table update . 2008a. Catch Kingsley, NAFO fishery. shrimp Greenland West the for N559. NAFO No. SCR Doc. 08/61 Ser. 22.–30. rejemøde, videnskabelige udvalg 2 pp. October M.C.S the for CPU series . 2008b. Kingsley, SCR NAFO shrimp fishery. Greenland West N5591. NAFO No. Doc. 08/62 Ser. 22.–30. rejemøde, videnskabelige udvalg 6 pp. october. M.C.S. 2008c.for The fishery Kingsley, off borealis) Northern Shrimp (Pandalus SCR NAFO 1970-2008. Greenland, West N5586. No. Doc. 08/57 Ser. M.C.S . 2008d. A provisional Kingsley, West off the shrimp stock of assessment SCR Doc. in 2008. NAFO 08/64 Greenland N5596. No. Ser. M.C.S. of Indices 2008e. Kingsley, shrimp biomass of and location distribution trawl research Greenland the West for No. SCR Doc. NAFO 08/78 Ser. survey. N5610. 2.1b action item of . 2008. Status F.R Merkel Plan: Develop in the CAFF 2006 - 2008 Work marine identify to and criteria a framework in cooperation in the Arctic areas sensitive CAFF Groups. Working and other with PAME Nuuk. 5 s. Meeting,Board 12. - 14. februar, M.; S. & Glud, R.N. Rysgaard, D. Mikkelsen, edge algae – seeding the ice ice 2008. Sea ICES ASC of pelagic bloom? Proceedings Halifax, Canada 2008, Heide-Jørgensen, M.P., K.L., R.G. Laidre M.P., Heide-Jørgensen, Hansen, M. M.L. Rasmussen, Burt, D.L. Revised R. and J. Teilmann. Borchers, Dietz humpback whales of estimates abundance SC/60/AWMP7 IWC Greenland. in West Hvingel, C., J. Boje & K., 2008. An Sünksen Greenland of the resource of assessment hippoglossoides) halibut (Reinhardtius and the Faroe Iceland Greenland, East off 21. – 29. april, 20 pp. Islands. ICES NWWG, Greenland for O.A. 2008. Survey Jørgensen 2007. NAFO Divisions 1C-1D, Halibut in NAFO SCR Doc. 08/17. the of . 2008. Assessment O.A Jørgensen in Component Halibut Stock Greenland + Div. 1A offshore 0 A + Div. Subarea NAFO SCR Doc. NAFO 08/35. 1B-1F. Heide- M. P. Heagerty, K.Laidre, L., P. L.Jørgensen, , and M. Witting Simon. minke common of segregation Sexual and acutorostrata) (Balaenoptera whales IWC in Greenland. catches of ratio sex Chile. Santiago, Meeting, AWMP, An Assessment B. & Boje J., 2008, Lyberth, Component Halibut Stock the Greenland of SCR doc. NAFO, Division 1A Inshore, in NAFO N5539 Serial No. 38/08, R., K.Nygaard . O.A. Sünksen Jørgensen Demersal of and Abundance 2008. Biomass Estimated Greenland West off Fish Stocks 1988- Shrimp Survey the Greenland from SCR Doc.2007. NAFO 08/28. of al. 2008. Assessment et Nygaard 1. NAFO Subarea Demersal in NAFO Redfish SCR Doc 08/37. Other of al. 2008. Assessment et Nygaard SCR Doc 1. NAFO Subarea Finfish in NAFO 08/41.

2008

ÅRSBERETNING 38 Born, E. W., A. Heilmann (presenter), L. Kielsen Holm & K. L. 2008. Laidre – An Greenland in Northwest bears Polar and the about the catch survey interview Residents #166): Polar (IPY SIKU climate. Change. and Climate Ice Arctic Document Nuuk, Greenland, VI Conference, ICASS 22th- -26th. August C. Nuuk. Kulturnatten Grønlandske Cuyler, isbjørn, moskusokse, rensdyr, Pattedyr: sæl. hvalros, C. KNR-Radioudsendelse Cuyler, (hos Jens Brønden): i”Videnskabens Verden” samarbejdsprojektet med Caribou Biomass CARMA, indsamlede 47 rensdyr der var hvor Akia-Maniitsoq-bestanden. Sendt kl. fra 20. april. Grønland, 17.00, C. KNR-Radioudsendelse Cuyler, (hos Jens Brønden): i”Videnskabens Verden” Rensdyrsporing, 40 satellitmærkning af Akia-Maniitsoq.bestanden. Sendt fra rensdyr d. 4. maj,kl. 17.00, Grønland. impacts on caribou C. Harvest Cuyler, West dynamics in South population the at presentation Oral Greenland. 12th North American Caribou Workshop Across Understanding “Integrating 2008, Happy 2008, 3.-5. november Ecotypes” Canada. NFLD, Labrador, Valley, M, Forchammer FF, Rigét R,Dietz Frank Sonne C, A, Aubail RJ, Born EW, Letcher R, Bossi M, AarsMcKinney DCG, Muir J, P.. Grandjean Andersen M, F, Wiig Ø, Caurant parameters climate to linkages Contaminant maritimus) from (Ursus in polar bears Change Arctic and Svalbard. Greenland Canada, Dec. -12th 9th Quebec City, 2008, 2008. Anden formidling Batty, Arendt, K., T., Juul-Pedersen, INUTEK, Forankring Foredrag P., 2008, om Temaaften i Grønland. forskning af forskningsprojekter finansierede eksternet Naturinstitut, Grønlands Grønlands ved Naturinstitut, 23. oktober. Forelæsninger, Arendt, K. 2008, på fjord indflydelse Klimaforandringernes Journalistskolen 8. September, og hav, Ilimmarfik. Bestandsstatus AD. Foredrag: Burmeister, Grønlands for kursus 2008, krabber for Nuuk, og jagtbetjente. fiskerikontrollører 5. januar. krabbefiskeriet AD. Foredrag: Burmeister, Grønlands gik der galt? kulturnat – hvad Naturinstitut. Nuuk, 19. januar. crab Snow AD. Foredrag: Burmeister, WG ICES, status. and stock assessment 27 april – 2 maj. Brest, Frankrig CRASB, Bestandsstatus AD. Foredrag: Burmeister, Præsen- 2009, krabber for og rådgivning interesse fiskeriet for rådgivningen af tation Naturinstitut, Grønlands organisationer, Nuuk, 17. November. InuTek, M.E . Foredrag, Blicher, i og klimaforskning Naturinstituttet Nuuk Inutek.Grønland, 23. Oktober. LeMonde M.E. Interview, Blicher, og Naturinstituttet (France) newspaper 2008. klimaforskning, November i Isbjørne – radioudsendelse Born, E.W. DR1 – juni. ”Natursyn”. Isbjørne i Nordvestgrønland: Born, E.W. ved Foredrag En inteviewundersøgelse. i Nuuk, 19.- 21. februar. Fangerseminaret . 2008. Results of of . 2008. Results N., H. Siegstad Ziemer, for Survey Trawl Bottom the Greenland Off borealis) Northern shrimp (Pandalus 1 and Sub area (NAFO Greenland West 08/71 SCR DOC Division 0A), 1988-2008. strike of safety Witting, L. 2008. Long-term Greenland. West off whales large limits for and SC/60/AWMP2. IWC/SC/M08/AWMP3 Witting, assessment L. 2008. Further humpback Greenland West for simulations IWC/SC/M08/AWMP4. whales. of Witting, assessment L. 2008. A Bayesian IWC/ humpback whales. Greenland West SC/60/AWMP3. for Witting, update L. 2008. Assessment IWC/SC/M08/ fin whales. Greenland West and SC/60/AWMP4. AWMP8 and Witting, M. L., Heide-Jørgensen, P., til den rapport K. 2008. Intern Laidre, 60. møde for Det delegation. Grønlandske Hvalfangstkommision’s den Internationale Videnskabelige Komite. and Witting, L. M. Heide-Jørgensen, P. narwhal 2008. Greenland, , F. Ugarte CITES-NDF (Monodon monoceros). 5-CS 7. http://www. Workshop/WG conabio.gob.mx/institucion/cooperacion_ internacional/TallerNDF/wg5.html H., 2008. Results N. & Siegstad, Ziemer, for Survey Trawl Bottom the Greenland of Off borealis) Northern shrimp (Pandalus 1 and sub area (NAFO Greenland West SCR Doc. 08/71. Division 0A), 1988-2008.

ÅRSBERETNING 2008

39 39 Radiointerview om narhvaler: K. om narhvaler: Laidre. Radiointerview on “World series Global animal migration Unit for History Natural BBC the Move”, http://www.bbc. september: 4, Radio, co.uk/radio4/worldonthemove/ K. med i forbindelse Laidre, Interview med satellitsendere”. “Hvaler artikel søndag d. 31. august.Jyllands Posten, Public Radio (NPR) K. National Laidre, ‘Unicorns Threaten Waters “Warming John Nielsen All Things by the Sea’” of 2008 http:// 11, May Considered, www.npr.org/templates/story/story. php?storyId=90359659 seminar for 2008, , foredrag B. Lyberth, hellefisk måling af og GFLK observatører, assessment, Nuuk, 8. januar. C., Mosbech, A. Egevang, F.R., Merkel, issues Eider conservation Common Foredrag: in Greenland. initiatives and management Duck Conference, North American Sea Third Canada, 10. - 14. november. , Quebec City, ., Mosbech, A., Gilchrist, H.G., F.R Merkel, population Recent Foredrag: S. Descamps, in Eiders breeding Common of trends a from as derived Greenland Northwest program. monitoring community-based Duck Conference, North American Sea Third Canada, 10. - 14. november. Quebec City, af . 2008. KNR dokumentar D.M Mikkelsen, i Thomas Grue & Ulrik Bang. Klimaforskning Arktis. Daneborg, 2008. august 2008. DR dokumentar D.M. Mikkelsen, Samarbejde mellem Kløvedal. Troels af I forskning,flåden og moniteringsaktiviteter Daneborg. 2008, klimaøjemed. August Heide-Jørgensen, M.PHeide-Jørgensen, ., Hvaltællinger Foredrag, og hundeslædevæddeløb. Nuuk, februar. Fangerseminar, M.PHeide-Jørgensen, Grønland. i ., Hvaler Ålborg, Hus, Grønlandske Det Foredrag. 2008. september , M.P. Heide-Jørgensen, Radioudsendelse, Grønlandshvalen. 2008, 19. januar Natursyn, DR P1, http://www.dr.dk/P1/Natursyn/ Udsendelser/2008/01/15140632.htm K. og Laidre, M.P. Heide-Jørgensen, og i feltarbejdet Silis deltog Ivar Journalist som genopstår ”Grønlandshvalen skrev d. 29. maj. torsdag AG, ressource”. udsendelse om H. KNR radio Hovgård. ved udviklingen i torskebestandene ca. 1. august.Grønland, J. og Rasmussen, Nymand, Johansen, P., i L. med SMV-Alcoa, i forbindelse Interview kl. sendt 13. januar ”Videnskabens Verden” KNR,17.00, Grønland. . Radioudsendelse I KNR om O.A Jørgensen. d. 26. september. hellefisk fredag Labansen, A. in the Kittiwake of L. Status 8. møde. CAFF CBird Foredrag, Greenland. februar. Labansen, A. på hos Biologi Tilvalg L. Besøg GU i . 2. december, i Grønland. Appat Aasiaat. Film Team Planet Frozen K. BBC Laidre. mærkning, Qaanaaq. i narhval deltog August. Dietz, R. Rigét, F. Sonne, C., Letcher, R., C., Sonne, Letcher, Dietz, R. Rigét, F. R., Bossi, Vorkamp, D., M., Muir, McKinney, and trends Temporal K. and Born E.W. contaminants selected of bioaccumulation and polar ringed seals Greenland in East of the Society of Congress 5th World bears. and Chemistry, Toxicology Environmental 2008. Aug. 3th -7th Australia Sydney, grønlandske for C. Status Egevang, med i forbindelse Foredrag havfugle. Nuuk,Fangerseminar 19. - 21. februar. – ”Havternen C. Foredrag Egevang, blandt langdistancetrækkere” kongen 21. DMU-Kalø, møde, Fagornitologisk november. af ”Kortlægning C. Foredrag Egevang, Ilimmarfik, geo-locators”, ved fugletræk Nuuk 29. november. E. hos Populationsdynamik Garde, projekt. Torsdagsforedrag, narhvalen-PhD Pinngortitaleriffik. 10. april. hos E. Populationsdynamik Garde, – PhD (Monodon monoceros) narhvalen Oplæg til Arktisk Garde. Eva af projekt Juni. Universitet. Københavns Symposium, tv- E. til international Interview Garde, Tyskland, (Belgien, Frankrig, produktion myten. Spanien) om enhjørning/narhval Gilliland, S.R., G.J., Gilchrist, Robertson, Savard, R.F., Rockwell, S., H.G., Descamps, .. Foredrag: J.L., Mosbech, A., F.R Merkel, modelling techni- Applying demographic the duck conservation: support sea to ques the Northern Common case of continuing Duck Sea North American Third Eider. Quebec 10. - 14. November, Conference, Canada. City,

2008

ÅRSBERETNING 40 , R. K., O.A.Sünksen, Jørgensen, Nygaard Radioudsendelse: ”Videnskabens Verden”. i KNR om Hellefiskens liv og Radiointerview Nuuk,levned. 28. september. Foredrag, in Greenland. Hunting F. Ugarte, Nuuk, møde. CAFF CBird februar. Natural of Institute The Greenland F. Ugarte, møde og CAFF CBird Foredrag, Resources. Nuuk, Meeting. CAFF Board februar. og Fugle. Pattedyr for Afdeling F. Ugarte, Ilimarfik, Nuuk journalistelever, for Foredrag om isbjørne. KNR, F. Interview Ugarte, Forår. Qanorooq. KNR, om rensdyr. Interview F. Ugarte, Efterår. Qanorooq. . (2008) Pause i opvarmningen – opvarmningen i Pause (2008) S. Rysgaard, Indslag om klimavariationer en kommentar. 1. februar. til Nuuk TV. i Grønland (2008) Aktiviteter S. Rysgaard, KNR, 13 polarår. internationale under det Juni. S. (2008) Klimaforandringer Rysgaard, (DR1, Indslag i TV avisen i Grønland. Danmark) 11. september. GFLK observatører. for H. Foredrag Siegstad, Nuuk, 5. januar. H. Orienteringsmøde Siegstad, for rådgivning vedr. industrien for 3. juli. fiskeressourcer. vedr. Landstyret for H. Foredrag Siegstad, 2. oktober. fiskebestande. for status status KNAPK vedr. for H. Foredrag Siegstad, oktober. rejebestande.16. for indu- for H. Orienteringsmøde Siegstad, rejeressourcer. for rådgivning vedr. strien 10. november. Killer whales F. Simon, M. and Ugarte, and the North Atlantic in the world, Nuuk. kulturnatten Foredrag, Greenland. CEDER- fra Resultater K.Sünksen, Foredrag: Foredrag i rejefiskeriet”. projektet, ”bifangst Nuuk, og jagtbetjente. 8. observatører for januar. Den grønlandske K. Foredrag: Sünksen, og på bygge lærere for torsk. Foredrag i Sisimiut.anlægsskolen Sisimiut, 5. februar. effects Temperature K. Foredrag: Sünksen, halibut Greenland Juvenile of on growth in West hippoglossoides) (Reinhardtius 7th ved Foredrag waters. Greenland Symposium. Sesimbra, Flatfish International 3. november. Portugal, ., TV, Ændringer i isforhold i Ændringer i isforhold J., TV, Mortensen. NuukTV 12. Godthåbsfjord, dele af de indre September. Foredrag: Mosbech, A., F.R. Merkel, ederfugl og kongeederfugl Satellitsporing af danske for Symposium i Grønland. DK, Kalø, 21. November. fagornitologer. C.,., Sonne, Mosbech, A., F.R Merkel, The migration Gilchrist, H.G. Foredrag: Eiders and Northern Common of patterns Canadian Arctic King Eiders in the Eastern North American Third Greenland. and West Canada, Quebec City, Duck Conference. Sea 10. - 14. november. Nuuk.Nymand, J. Kulturnatten Præsenta- Nuuk. for syd tion om BioBasis i Kobbefjord om BioBasis- Nymand, J. Foredrag Ilimarfik, journalistelever, for Kobbefjord 4. Nuuk samt i Kobbefjord besøg september. man om hvad Nymand, J. Interview af undersøge effekterne at gør for Film, Dubai. Spot Hot klimaforandringer. L.MRasmussen, i Radio Syd: . Interview Mange Indslag i unger hos hedehøgen. den 16. juli. http:// nyheder Radio Syds www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/ Toender/2008/07/16/131814.htm og L.M Fangst Rasmussen, . TVSyd. Sendt i regionale hedehøge. mærkning af 18. juli. http://www.tvsyd. nyheder dk/regionalt-nyhedsmagasin-160?clip_ id=40392 biologi, Torskens A. Foredrag: Retzel, Kulturnat, Nuuk, 19. Januar.

ÅRSBERETNING 2008

41 41 . (2008) Kommentar til ”Den S. (2008) Kommentar Rysgaard, til Sermitsiaq Artikel udfordring”. klimatiske 2. februar. and whales Simon, M. 2008. Sounds of baleen whale movements, their food, in an and ecology behaviour foraging a PhD study. of report habitat.Arctic Part-A Aarhus. of University K. M. and Stafford, Simon, M., Madsen, P.T. Niches Bioacoustic 2008. Calling in the Cold: Acoustic Habitats. Baleenof in Arctic Whales State Animals. Oregon by Communication August. USA. 12th-15th University, K., L.M Rasmussen, Thorup, ., Heldbjerg, H., Madsen, J.J., 2008: Hedehøge - under 04- og Natur. Fugle overvågning. skærpet 08. s 10-13. Arendt, G. and K., K. Nielsen T. Tönneson, in zooplankton carnivorous of Feeding 2008, ASLO. Poster waters. Greenland West Gilliland, S.G., Gilchrist, H.G., Bordage, Gilliland, Gilchrist, S.G., Bordage, H.G., ., Mosbech, A., C., F.R Lepage, Merkel, D., J.L. Savard, B., 2008. Poster: Letournel, of and abundance distribution Winter Atlantic Eiders in the Northwest Common North American Third and Hudson Bay. 10. - 14. november, Duck Conference, Sea Canada. Quebec City, Harding, A. Munck, M. Y., Gillies, Egevang, K. Guide to 2008 “Wildlife C. Bernlow, Alaska pacific Greenland” Northeast Travel. University/NANU . 2008. MarineBasic D.M Mikkelsen, and NE in SW - marine monitoring på Grønlands Informationsplakat Greenland. Forskningsstation Naturinstitut, Zackenberg Forskningsstation. og Daneborg C. L. & Nymand, Rasmussen M., Cuyler, in caribou harvest of distribution J. Spatial at: 1) presentation Poster Greenland. West the 12th North American Caribou Workshop Across Understanding “Integrating 2008, Happy 2008, 3th -5th November Ecotypes”, Canada. And 2) the NFLD, Labrador, Valley, 12th North American Caribou Workshop Across Understanding “Integrating 2008, 2008, November 3th -5th Ecotypes”, Canada. NFLD, Labrador, Valley, Happy the 5th CARMA at presentation Poster & Monitoring Rangifer (CircumArctic of monitoring Circumpolar Assessment). 2th -4th December populations, Rangifer Canada. British Columbia, Vancouver, 2008, isbjørne? flere A. Er der blevet Rosing-Asvid i Sermitsiak.Kronik 7. marts. i opvarmningen S. (2008) Pause Rysgaard, til Sermitsiaq 25. Artikel – en kommentar. januar. kriftlig formidling Skriftlig Born, E.W nanui . 2008. Kalaallit Nunaata qaqortut. Ilinniusiorffik/Grønlandske – Pinngortita- Undervisningsmidelforlag Naturinstitut: 128 pp. leriffik/Grønlands Born, E.W bjørne. hvide . 2008. Grønlands Ilinniusiorffik – Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut: 128 pp. Born, E.W of bears . 2008. The white Ilinniusiorffik – Pinngortitale-Greenland. Naturinstitut: 128 pp. riffik/Grønlands T. K., Simon, M. J., Madsen, P. T. Boye, Time in Fidelity and Residence 2008. Site in Nuuk Fjord, Humpback Whales Foraging at: Dansk presented Poster Greenland. West of 2008 and Conference Havforskermøde 2008. Society Cetacean the European Glud, R. B., N. og Rysgaard, P. Christensen, i Arktisk spiller en vigtig S. (2008). Havisen verden globale klima. Naturens det for rolle 5:2-9. I. M. Pike, Acquarone, G., D. Desportes, (5), Gunnlaugsson T. Gosselin, Golyak, J.F. , Heide-Jørgensen M.P. Halldórsson, S.D. D. Mikkelsen, B. C.J. Lawson, Lockyer, M. L. Simon , G. Vikingsson, Ólafsdóttir, N. Øien. 2008. From Zabavnikov, , V. Witting a trans the St. to Lawrence: Sea the Barents T-NASS Survey Sightings North Atlantic 2007. diversity genetic low term E. Long Garde, DNA. ancient from in narwhals - insights the ISBA3 DNA ancient at presented Poster York. conference, E. Undervisning, course, DNA Ancient Garde, Universitet. Københavens okt/nov.

2008

ÅRSBERETNING 42 .Medlem af KVUG (Kommissionen H .Medlem KVUG (Kommissionen Siegstad, af i Grønland) videnskabelige undersøgelser for der udvalg som medlem det Udpeget af uddeler KIIP midler (2 møder). Deltager i Fiskerirådsmøder løbende som tilforordnet møder per år). (5-10 og teknik Natur K., Undervisning af Sünksen, biologi på HTX i Sisimiut.holdet ”Torskens Sisimiut 4. og 6. torsk”. af og prøvetagning februar. speciale- for vejleder K., Ekstern Sünksen, biologiske Rasmussens Mette studerende, based chronology growth speciale:”A 22 year (Gadus morhua) from Cod of on the growth Greenland.”. Western Nuuk fjord, Deltager i arbejdsgruppen om F. Ugarte, for Departement Tovholder: fangerseminar. og Landbrug. Fangst Fiskeri, og Labansen, A. L. Medlemmer på F. Ugarte, og Danmark i Circumpolar Grønland af vegne CBMP, Program Monitoring Biodiversity Group Marine Experts ndre aktiviteter Andre og Fangst Fiskeri, for Departementet Infrastruktur Landbrug, for Departementet og Miljø, Pinngortitaleriffik. KNAPK, TPAK, 2008. August AVATAQ. TIMMIAQ, til anbefalinger Fuglearbejdsgruppens af angående mulig revidering landsstyret Grønlands gældende fuglebekendtgørelse. Fiskeri, for Departementet Hjemmestyre. & Landbrug. 31. sider. Fangst Labansen, A.L. Deltagelse i på GU i Nuuk og AasiatUddannelsesdagene i Sisimiut. – 3. og HTX skolen 25. november december. Assessment Biodiversity ., Arctic F.R Merkel, member. Committee Steering and Flora Arctic of ., Conservation F.R Merkel, vedr. (CAFF), videnskabelig rådgiver Fauna formandskab. grønlandske det S. 2008. & Rysgaard, D.M. Mikkelsen, NuukBasis og og billeder til NETice Tekst hjemmesider. L.MRasmussen, 21. maj af 2008 . Notat bekendtgørelse § 8 i Hjemmestyrets vedr. af 2008 om beskyttelse 29. februar 5 af nr. 4 s. fugle. om Spættet notat A. Status Rosing-Asvid, til Notat fredning. for sæl: om behov Hjemmestyre. hours talk about (2008) Two S. Rysgaard, 25 to topic” – a hot waters “Greenlandic Danish media. Education from journalists change. about climate journalists of 18. august.Kangerlussuaq

2008

ÅRSBERETNING 43