ODDEREN I ÅRHUS AMT

ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2003 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66

Udgivelsesår: 2003

Titel: Odderen i Århus amt

Redaktion: Lasse Werling, Jens Muff Hansen, Naturplan

Registreringer: Feltregistrering for Århus Amt i 1998-99: Konsulent Jørgen Terp Laursen

Layout: Gerda Skytte

Illustr./fotos: © Århus Amt. Hvor andet er nævnt © den respektive tegner/fotograf Omslagsfoto af odder: Chr. A. Jensen

Emneord: Odder, spredningskorridorer, spærringer, faunapassager

ISBN: 87-7906-260-1

Oplag: 750

Sidetal: 28

Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir

T0-kort: © Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata, Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt

Øvrige grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen

Rapporten kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm

Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tlf. 89 44 67 74 ODDEREN I ÅRHUS AMT INDHOLD

ODDEREN ER PÅ VEJ FREM 3VI KAN LEVE MED ODDEREN ! 24 Dambrug 24 ET LIV I DET SKJULTE 4 Fiskeri og jagt 24 Udseende 4 Levevis 4 I ODDERENS FODSPOR 25 Unger hele året 5 Fortsat overvågning 25 Genetik 5 Alle kan hjælpe med at registrere oddere 25 Feltbestemmelse af odder og spor efter odder 26 HVORFOR BEVARE ODDEREN? 7 Indsendelse af oplysninger 26 Et tegn på god naturkvalitet 7 Bedre naturoplevelse 7 OPLYSNINGSSKEMA 27 National og international forpligtelse 7 PRAKTISKE OPLYSNINGER 28 DEN NATIONALE FORVALTNINGSPLAN Tilskud og støtte 28 FOR ODDER 8 Vedligeholdelse af vandløb 28 En fælles linie 8 Tilladelser til ændringer af naturforholdene 28 Regional handling 8 Adresser 28 Læs mere om odderen 28 ODDERENS UDBREDELSE I EUROPA OG DANMARK 10 VEDLAGT En sårbar art 10 Oplysningsskema I langsom fremgang 11 Kort med odderens udbredelse i Århus amt

REGISTRERING AF ODDER I ÅRHUS AMT 12 Undersøgelse i 1996 12 Undersøgelse i 1998-1999 12 Bekræfter fremgang 12 Hvad har amtet at byde på? 12 Odderens spredningsveje 13

SPREDNINGSKORRIDORER 14 Amtets udpegning af spredningskorridorer 14 Øget indhold af natur – 16 – og bedre kvalitet af vandløb 17 Muligheder for støtte og tilskud 17 VMP II projekter 17

FAUNAPASSAGER 18 Nye faunapassager i Århus amt 18 Hvorfor er det nødvendigt med faunapassager? 18 Sorte pletter 19 Den bedste løsning – 20 – og den næstbedste 21 Virkning af faunapassager 21

ANDRE FORHOLD, SOM HAR BETYDNING FOR ODDEREN 22 Fiskeruser 22 Ruser skal have stoprist eller spærrenet 22 Forstyrrelser 23 Sundhedstilstand 23

2 Odderen i Århus amt ODDEREN ER PÅ VEJ FREM

Århus Amt vil gøre en indsats, så odderen igen får gode muligheder for at leve inden for amtets grænser.

For få år siden var der kun oddere tilbage i de nordvestlige dele af Jylland, men nu er odderen igen ved at øge i antal og sprede sig. Inden for de sidste 10 år er odderen registreret – i et lille antal – fl ere steder i Århus amt, og meget tyder på, at den igen lever fast og yngler nogle steder.

Men Århus Amt har ikke kun interesse i at sikre livskraftige bestande af dette spændende dyr inden for amtets egne grænser. Århus Amt har også et stort ansvar for, at odderen kan sprede sig til nye dele af landet, hvor den hører naturligt hjemme. Odderens spredning til den sydlige del af Jylland – og videre mod Nordtyskland og øerne – skal for en stor del ske gennem Århus amt.

Dette hæfte handler om odderen og dens forekomst i Århus amt, og om den indsats som skal til, for at odderen bedre kan etablere sig og sprede sig inden for amtets grænser. Oplys- ningerne i hæftet bygger mest på registre ringer Kvaliteten af amtets vandløb udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er mange steder så god, at i 1996 og af Århus Amt i 1998-1999. der igen kan leve oddere i og langs med dem. Der er også I afsnittet om spredningskorridorer er der forslag mange søer og kyststræknin- ger i Århus amt, som er egnet til, hvordan private lodsejere selv kan skabe et til odderen. godt miljø for odderen. I nogle områder kan Foto: Chr. A. Jensen man søge om støtte til miljøvenligt landbrug eller til andre naturforbedringer, som kan gavne odderen. Amtet gør selv meget for odderen og andre dyrearter – primært ved at forbedre og anlægge nye faunapassager.

Der er stor interesse for odderen i befolkningen. Alle, som har lyst, kan hjælpe med til at samle oplysninger om odderens videre udbredelse i amtet – som supplement til amtets overvågning. Sidst i hæftet er det beskrevet, hvordan man kan kende odderen i felten og selv bestemme spor efter odderen. Der fi ndes der også et skema, der kan bruges til at indsende oplysninger. Det ved- lagte kort viser odderens kendte og sandsynlige udbredelse i Århus amt.

Odderen i Århus amt 3 ET LIV I DET SKJULTE

Odderen lader sig sjældent Pelsen er korthåret, mens knurhårene er lange, se – men hvis den gør, er det så den kan føle sig frem på bunden og mærke for de fl este mennesker en byttet. Nye undersøgelser tyder på, at odderen oplevelse for livet. Tegning: Jens O. Christensen også kan lugte sig frem til fi skene under vandet. Synet er også godt, den kan blandt andet se om natten.

Den odderart, vi har i Danmark, er den euro- pæiske odder Lutra lutra. Der lever andre arter rundt om i verden, blandt andet havoddderen langs Nordamerikas vestkyst. Udseende

Odderen er et ret stort dyr, større end de fl este Levevis mennesker forestiller sig. Odderen foretrækker uforstyrrede områder Hannen kan blive op mod 130 cm lang og veje med snoede vandløb, søer, rørskove, våde enge, Odderen behøver et stort op til 13 kg, mens hunnen er noget mindre. Pel- moser, vandhuller og andre udyrkede områder, område med vandløb, søer sen er mørkebrun, ofte med en lys hagesmæk på hvor den kan søge føde og skjule sig. Herhjemme eller kyster med mange fi sk brystet, og halen er kraftig og tyk nær kroppen. er odderen som regel nataktiv, måske fordi den for at overleve. Derudover skal Odderen er tilpasset livet i vand. Kroppen er førhen blev jaget. Andre steder, for eksempel i der være et højt indhold af andre naturtyper, for eksempel strømlinet, hovedet er fl adt med højtliggende Skotland, er odderen ofte dagsaktiv. vandhuller, moser og våde øjne og snude, og den har små ører, der kan luk- enge. kes, når den dykker. Selv når den løber eller går De danske oddere lever typisk langs store vand- Salten Å er et godt odder- afsted på landjorden, har den vuggende bevægel- løb, som er mere end en meter dybe, og hvor der vandløb med mange skjuleste- ser, som om den arbejder sig vej gennem vandet. er mange fi sk. Et vandløb behøver ikke at være der og en god fi skebestand. helt rent for at tiltrække odderen, det er mere vigtigt, at der er en stor tæthed af fi sk og et højt indhold af naturområder i de nærmeste omgi- velser langs vandløbet. Odderen kan også leve i salt- og brakvand, og den færdes gerne langs kysten. I Århus amt er den for eksempel kendt fra Grund Fjord og Randers Fjord.

Odderen har brug for plads med en god sam- menhæng mellem naturområderne. Hver han skal normalt have mere end 15 km vandløb eller søbred til sin rådighed for at fi nde føde nok – en hun væsentligt mindre. Derfor er der aldrig en tæt bestand af oddere.

Selvom der er langt mellem odderne, kommuni- kerer de effektivt med hinanden. Når de bevæ- ger sig rundt, markerer de deres territorium ved at afsætte ekskrementer som duftmarkeringer på højtliggende steder. Markeringerne placeres især langs vandløb – gerne ved broer, på sten og store trærødder og på steder, hvor to vandløb mødes. Ud over at afmærke territorier tjener markerin- gerne til, at kønsmodne dyr kan fi nde sammen og danne par.

4 Odderen i Århus amt Odderen befi nder sig højt i fødekæden, som andre rovdyr. Cirka 80 procent af føden er fi sk, især mindre fi sk på 10-20 cm’s længde. Den spiser også krebs og krabber samt padder, fugle og småpattedyr, som den fi nder på enge eller i vandhuller og moser. I alt skal en voksen odder have 1-1,5 kg føde om dagen.

Unger hele året

Odderen kan føde unger på alle tider af året, men de fl este unger fødes om sommeren eller i sensommeren, hvor der er godt med fi sk.

Hannerne er kun sammen med hunnerne i parringstiden – det vil sige omkring en uge ad gangen. Odderens yndlingsspise! Hunnerne lever sammen med ungerne og holder oddere, som ikke har ændret sig. Årsagen kan Tegning: Vladimír Zadrazil især til ved søer, hvor der er roligt og bedre være stigende grad af indavl i den danske bestand. skjulesteder end langs vandløb. Kuldet fødes et Undersøgelser af danske odderes DNA tilbage i beskyttet sted, og det består som regel af to eller tiden fra dyr opbevaret på museer tyder dog på, at tre unger. Ved fødslen vejer ungerne cirka 100 en lav genetisk variation også kan være et delvist gram. Når de er en måned gamle, åbnes øjnene. naturligt fænomen, så selvom den danske bestand Efter to måneder kommer de med moderen ud er lille, er risikoen for indavl formentlig ikke stor. på småture, og efter cirka tre måneder begynder de at svømme.

Unge oddere har en forholdsvis stor dødelighed, mens de voksne dyr kan blive omkring 10 år gamle. Omsætningen i odderbestanden er lang- som. Derfor er en odderbestand meget følsom over for unaturlige dødsfald som for eksempel trafi kdrab eller drukning i ruser – især blandt de voksne hunner.

Genetik

Teoretisk set skal der mindst være 500 voksne oddere i en bestand for at opretholde tilstræk- kelig genetisk variation til, at arten kan tilpasse sig ændringer i miljøet. Det svarer til en totalbe- stand på mindst 1200 til 1600 dyr. Det samlede antal oddere i Danmark blev i 1996 anslået til cirka 400 dyr – eller kun 25-30% af det antal, Odderunge. der som minimum skal til for at sikre arten ef- Odderne skal have mulighed fektivt mod indavl. for at bevæge sig naturligt om- kring over store afstande for at De danske odderes kranier er mindre i dag end i sikre tilstrækkelig udveksling af 1950’erne, og kranieudviklingen er anderledes i gener, så der ikke sker indavl. dag end førhen – i modsætning til de tyske Foto: Aksel Bo Madsen

Odderen i Århus amt 5 HVORFOR BEVARE ODDEREN ?

Når odderen er til stede er Odderen er et kvalitetsbarometer for naturen det et tegn på, at der er gode livsvilkår for mange andre dyr Uforstyrret natur med Gode natursam- og planter. levesteder for mange menhænge. Tegning: Steen Langvad, arter, der er følsomme Naturområderne Naturhistorisk Museum, Århus over for forstyrrelser hænger helt eller delvis sammen, så Afvekslende spredningsmulig- ådalsnatur heder for mange med fl ere for- arter er gode skellige våde naturtyper God og sund med leveste- fi skebestand der for man- ge forskellige arter Vådområder med gode forhold for padder

Et tegn på god naturkvalitet

Odderen stiller store krav til sit levested. Derfor kan man gå ud fra, at mange andre arter dyr også trives i et område, hvor odderen har det godt.

Odderen er med andre ord et barometer – en indikator – for god naturkvalitet, og det er en vigtig grund til at følge dens udvikling nøje. Er odderen tilstede, kan man gå ud fra, at mange betydningsfulde natur- og miljøforhold er i orden.

Samtidig er odderen en vigtig nøgleart. Det vil sige en art, som betyder meget for andre arter i økosystemet. Odderen er for eksempel med til at opretholde en sund fi skebestand ved at tage svækkede fi sk, som kan sprede sygdom.

Bedre naturoplevelse

For mange mennesker er det en kvalitet at vide, at odderen igen kan trives i det fri i Danmark – at det ikke kun er et dyr, som kan opleves i zoologiske haver. Den giver en positiv fornem- melse af, at der stadig er plads til den vilde naturs dyr i Danmark.

Kun få mennesker vil selv komme til at se en od- der i det fri. Men bevidstheden om, at den er der Kanosejlere på Gudenåen ved Resenbro. – og chancen for måske at møde den, hvor lille Det ville være spændende, chancen end er – kan være med til at forbedre hvis en odder dukkede frem.... oplevelsen ved at færdes i naturen.

6 Odderen i Århus amt National og international forpligtelse

Indsatsen for odderen i Århus amt bidrager til, at Odderen er på Rødlisten og optaget i Danmark kan opfylde sine forpligtelser over for EF-habitatdirektivet. denne art – både nationalt og internationalt. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvun- Odderen er med på den danske rødliste og på det, akut truede, sårbare eller sjældne den globale rødliste over truede dyrearter. Od- i den danske natur. deren er også nævnt i EF-habitatdirektivet som en af de arter, EU’s medlemslande skal udpege EF-Habitatdirektivet skal være med til særlige bevaringsområder for, og som en art, der at bevare og genoprette vores natur. skal beskyttes mod forstyrrelse, jagt og indfang- Det sker bl.a. gennem oprettelse af ning i hele sit udbredelsesområde. Desuden er EF-habitatområder og beskyttelse af odderen med på Bern-konventionens liste over sjældne arter. dyr, der kræver streng beskyttelse.

7 af de EF-habitatområder, der ligger i Århus Fussing Sø, Stubbe Sø og Kastbjerg Å. Der må amt, er blandt andet udpeget af hensyn til od- ikke ske ændringer af disse områder, som for- deren. ringer livsvilkårene for odderen og de andre arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at Det drejer sig om Gudenåen, Salten Ådal, beskytte. Sepstrup Sande, Silkeborgskovene, Skals Å med

Stubbe Sø

Stubbe Sø på Djursland er EF-habitatområde. I grundlaget for udpegningen af Stubbe Sø som EF-habi- tatområde indgår bl.a. hensyn til odderen. Formålet med EF-habitatområderne er at skabe et europæisk net af naturområder af høj kvalitet og med velegnede levesteder for truede arter – det såkaldte natura-2000-netværk.

Odderen i Århus amt 7 DEN NATIONALE FORVALTNINGSPLAN

Grund Fjord Allingåbro Nørager Gjesing

Assentoft Ørum Auning

Vejle Å Alling Å

NimtofteNimtofte Å Område 11 Pindstrup RosenholmLime Å Ryomgård

Ryom Å Voldum

Ryom Å Ryom Kolind Mørke Kær Hadsten Hadbjerg Mørke Korup Å Lilleå Hornslet

Ugelbølle RØNDE Lilleå Mejlby Spørring Å Tirstrup De 20 nationale interesseom- Feldballe råder for odder i Danmark. Tre Hinnerup af områderne ligger helt eller Stubbe Sø delvist i Århus amt.

Område 9 Område 12 En fælles linie

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en natio- nal forvaltningsplan for odderen, som indehol- der en samlet strategi for arbejdet med at sikre

Å odderen i Danmark.

Alling Som det centrale i planen er der udpeget 20

Alling Sø en

å nationale interesseområder for odder. 19 af om-

råderne ligger i Jylland, heraf tre helt eller delvist Guden Grauballe Gjern i Århus amt. MARIAGER gkær Ifølge forvaltningsplanen opfordres amterne Voel Resenbro til at gøre en særlig indsats for at bevare eller Sorring Glenstrup Sø Kastbjerg Å forbedre vilkårene for odderen i interesseområ- SILKEBORG derne. Låsby Linå

Asferg Julsø Regional handling SkalsF årup Å Knudsø Ravnsø Å THEM Kousted Overordnet gælder det om at bevare odderens RY Råsted gode levemuligheder i områderne og at gennem- Bjerregrav Mose Salten Langs føre projekter, som beskytter odderen yderligere ø Salten Øster Å og forbedrer dens muligheder for at overleve og Bjerregrav Fussingsø Mossø sprede sig i landskabet.

Nørreå Nationale odder-interesseområder i Århus amt. Område 9: Skals Å, Fussing Sø, Bjerregrav Mose, Glenstrup Sø å Område 11: Grund Fjord, Alling Å, Rosenholm Å, Guden Mørke Kær, Vejle Å, Ryom Å, Stubbe Sø Område 12: Gudenåen, Alling Å, Alling Sø, Mossø, Salten Å, Salten Langsø, skovområde syd for Silkeborg

8 Odderen i Århus amt FOR ODDER

I denne forbindelse er udpegning af spred- Fra område 11 ningskorridorer og etablering af faunapassager Alling Å ved Sjellebro ved trafi kerede veje nogle af amternes vigtigste opgaver. Desuden kan amterne hjælpe med til at forbedre odderens levesteder, oplyse om brug af stopriste og løse konfl ikter, som eventuelt kan opstå for eksempel i forbindelse med dambrug, hvis der forhåbentlig bliver fl ere oddere.

Holdningen over for odderen er generelt positiv hos de fl este mennesker. Det øger mulighe- derne for at private lodsejere, der har jord langs vandløb og søer, vil være med til at sikre gode livsvilkår og fortsat fremgang for odderen.

Odderen kan sikres fortsat fremgang, for eksempel gennem: · Etablering og sikring af spred- ningskorridorer med et højt indhold af vådområder og andre natur- Fra område 12 typer og med god sammenhæng Salten Å og Salten Langsø mellem naturområderne · Etablering af effektive faunapassa- ger ved trafi kerede veje · Brug af stopriste i fi skeruser, så od- derne ikke drukner · Regulering af forstyrrelser i om- råder, som er særligt vigtige for oddere · Forebyggelse af konfl ikter med od- dere, for eksempel ved dambrug · Skånsom vedligeholdelse af vand- løb

Fra område 9 Bjerregrav Mose

Odderen i Århus amt 9 ODDERENS UDBREDELSE I EUROPA

En sårbar art

Odderen fi ndes naturligt i store dele af Europa, men de fl este steder er den gået kraftigt tilbage både i antal og udbredelse

Dyrenes Beskyttelse og Verdensnaturfonden indledte i 1984 et projekt, som gik ud på at redde odderen fra at blive udryddet i Danmark – primært ved at få indført brug af stopriste i fi skeruser, så antallet af druknede oddere i fi ske- ruserne kunne bringes ned.

Dengang var der kun nogle få hundrede in- divider tilbage i det nordvestlige Jylland – og de nærmeste bestande uden for dette område Odderens udbredelse i fandtes i det nordlige Tyskland mere end 175 Europa i 1998. I dag er odderen kun ret almindelig km borte. På grund af det lille antal dyr og den ved Nordnorges og Skotlands isolerede forekomst blev den danske bestand kyster. regnet for meget sårbar over for udryddelse og De nærmeste områder med indavl. faste bestande uden for Dan- mark fi ndes i det nordlige og østlige Tyskland. Animal Conservation (2003) 6, 1-10 Foto: Chr. A. Jensen

Almindelig Sjælden Ikke til stede Ukendt

10 Odderen i Århus amt OG DANMARK

Odderens udbredelse i Dan- 1984-1986 1991 mark fra 1984 til 2000. (Madsen og Nielsen 1986), (Madsen et al. 1992), (Hammershøj et al. 1996) (Pihl et al. 2000)

Jylland Jylland

Sjælland Sjælland Fyn Fyn

1996 I langsom fremgang

I dag har odderne fået bedre betingelser i Dan- mark, og de er igen langsomt ved at øges i antal og udbredelse.

Væsentligt for odderens fortsatte fremgang er, at Jylland der bliver skabt gode spredningskorridorer med et højt naturindhold og effektive faunapassager. Sjælland De fl este rusefi skere bruger i dag lovpligtige Fyn stopriste, og etablering af faunapassager ved veje er taget til de seneste år, så færre oddere disse steder dræbes i trafi kken. Desuden er skånsom vedligeholdelse af vandløb og etablering af nye naturområder med til at forbedre odderens mu- ligheder for at fi nde føde og skjulesteder.

Fremgangen ses også i Århus amt, som lig- 2000 ger tæt på odderens vigtigste kerneområder i Nordvestjylland og langs vandløbene, der løber til Limfjorden. Inden for de sidste 10 år er od- deren registreret et stigende antal steder i Århus amt – og det ser ud til, at den er ved at etablere sig fast på nogle af de bedste lokaliteter, blandt andet i Gudenåsystemet omkring Ry, i Bjer- Jylland regrav Mose ved Skals Å og i Mørke Mose ved Hornslet. Kortbilaget bagest i rapporten viser Sjælland odderens kendte udbredelse i amtet og angiver, Fyn hvor odderen sandsynligvis også fi ndes.

Odderen i Århus amt 11 REGISTRERING AF ODDER I ÅRHUS AMT

Undersøgelser af odderens forekomst og viden udbredelse i amtet på baggrund af undersøgelsen om dens udbredelse er et vigtigt grundlag for at i 1996, og at fi nde frem til de vigtigste odderlo- sikre odderen fortsat fremgang i amtet. Registre- kaliteter i amtet. ringerne kan bruges til at fi nde ud af, hvor od- deren trives, og hvordan dens muligheder er for Der blev ledt efter tegn på odder de samme ste- at sprede sig til nye steder i amtet. Dermed kan der som ved DMU’s undersøgelse i 1996. Des- denne viden bruges til at planlægge og prioritere uden blev der undersøgt 48 ekstra lokaliteter, så den indsats, der er brug for. det samlede antal kom op på 183. Udvidelsen af lokaliteterne skete for at få en mere jævn forde- ling af registreringerne langs amtets vandløb. Undersøgelse i 1996

Odderens forekomst i Århus amt blev under- Bekræfter fremgang søgt af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996, som led i en landsdækkende registrering. Registreringen i 1998-99 tyder, at odderen Ved undersøgelsen blev der fundet positive tegn fortsætter med at sprede sig i amtet, selvom på odder 23 steder i amtet, primært i den nord- bestanden stadig er lille. Andelen af positive lige del og på Djursland samt enkelte steder mod registreringer på de samme lokaliteter, som blev vest i Gudenåsystemet. undersøgt af DMU i 1996, var steget fra 17 % til 36 %. Det svarer til en fordobling på 2-3 år. Registrering af odder, iværksat af Århus Amt på 183 loka- liteter i 1998-1999, fordelt Undersøgelse i 1998-1999 Odderen har især spredt sig i den nordvestlige med 135 DMU-lokaliteter og og sydvestlige del af amtet og på Djursland. 48 Århus amts-lokaliteter. Der I 1998-99 gennemførte Århus Amt en ny Hovedudbredelsen er i dag området mellem Ma- blev fundet positive tegn på registrering af odderen. Et vigtigt formål var riager Fjord og Randers Fjord samt Djursland forekomst af odder på i alt 57 mere fi nmasket at kortlægge odderens videre og Midtjylland, mens positive fund i 1998-99 lokaliteter. stadig manglede i den sydøstlige del af amtet. Undersøgte DMU-lokaliteter Odder registreret på 47 lokaliteter Siden undersøgelsen er odderen registreret fl ere Undersøgte, supplerende steder umiddelbart vest for Århus – bl.a. i Tå- Århus amt-lokaliteter strup Sø og i Lyngbygård Å – og på det nordlige Odder registreret på 10 Djursland og ved Kolindsund. Det ser altså ud lokaliteter Mellerup Voer Hevringholm til, at den positive udvikling fortsætter med Randers yderligere spredning af odderen. Tammestrup Registreringerne sker mest ved at man søger efter fodspor eller ekskrementer fra odderen, og registreringerne foregår kun én gang per under- søgelse. De giver derfor kun et øjebliksbillede af, hvor odderne fi ndes – og siger ikke nødvendigvis noget om, hvor godt odderne trives, hvor mange der er, og om de har slået sig ned for at yngle.

Oplysningerne om odderens udbredelse i Århus amt er samlet på udbredelseskortet, der er ved- lagt rapporten.

12 Odderen i Århus amt

Hvad har amtet at byde på? Antal Særde- God Mo- Ringe Vurdering af lokaliteternes lokaliteter les god derat potentielle værdi for odderen Kvalitetsvurdering af lokaliteter som odderleve- langs udvalgte vandløb, ved Kastbjerg Å 5 2 registreringerne i 1998-99. En sted langs forskellige vandløb i 1998-99 viste, at lokalitet opnår betegnelsen de største vandløb generelt er bedre for odderen Skals Å 3 »særdeles god«, hvis der er end de små. Kåtbæk 1 1 tale om et naturpræget vand- løb med mange snoninger, Kousted Å 2 1 På 88% af de lokaliteter, hvor der blev fundet sten, væltede træstammer o.l. Tvede Å 1 1 og hvis der er et rigt indhold spor efter odder, blev kvaliteten vurderet som af våde enge, moser, pilekrat, »særdeles god«. Dette bekræfter, at odderen Gudenå 8 5 vandhuller og andre natur- stiller store krav til sine omgivelser. Der skal Alling Å 1 4 1 1 områder tæt på vandløbet. mere end et godt vandløb eller en god sø til, før Betegnelsen »ringe« beskriver odderen slår sig ned. Der skal også være et rigt Kolindsund 2 4 5 et kunstigt præget vandløb indhold af andre naturtyper i nærheden – for Lilleå 2 2 med udrettet strømrende og få naturområder tæt på vandlø- eksempel våde enge, moser og vandhuller. Granslev Å 1 1 bet. Gudenåsystemet, Kastbjerg Å og Skals Å er Gjern Å 1 1 særligt gode med mange lokaliteter, der allerede i dag svarer til de krav, som odderen stiller til sine Lyngbygård Å 1 5 omgivelser. Odderen har store muligheder for at slå sig permanent ned langs disse åer. De kan sandsynligvis blive nye værdifulde kerneområder En effektiv spredning af odderen videre fra for odderen i Århus amt – især hvis mængden Århus amt vil i sidste ende muliggøre en forbin- af natur i ådalene forbedres yderligere gennem delse til de resterende bestande i det nordlige etablering af fl ere vådområder og lignende. Tyskland og dermed betyde en større sikker- hed for, at den lille danske bestand ikke bliver indavlet. Odderens spredningsveje

At odderen igen fi ndes i Århus amt hænger sammen med, at der er kommet oddere ind fra naboamterne, og at forholdene er blevet bedre for de få oddere, som eventuelt hele tiden har levet i det skjulte inden for amtets grænser.

Der er især gode muligheder for, at odderne kan komme ind i Århus amt fra Viborg amt gennem Skals Å systemet. I Nordjyllands amt og i Ring- købing amt er der stadig kun få oddere tæt ved Århus amt, men der kan ske udveksling langs Karup Å og Skygge Å. Faunapassage ved Spørring Å’s krydsning med Den jyske Århus amt ligger på ruten for odderens spred- Motorvej. ning til den sydlige og østlige del af Jylland – og Århus amt ligger centralt på ruten for odderens videre herfra videre til øerne. Derfor er det vigtigt, spredning til den sydlige at Århus Amt gør sit til at forbedre odderens og østlige del af Danmark. spredningsmuligheder. I 1998 blev der fundet Med tiden kan der skabes spor efter odder seks steder i Vejle amt, heraf fem forbindelse med de resterende i tilknytning til Gudenåsystemet. Der er stor bestande i Nordtyskland. sandsynlighed for at indvandringen til Vejle amt Derfor er det vigtigt – både nationalt og internationalt er sket fra Århus amt. – at Århus Amt er med til at forbedre odderens livsvilkår og spredningsmuligheder.

Odderen i Århus amt 13