ODDEREN I ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2003 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2003 Titel: Odderen i Århus amt Redaktion: Lasse Werling, Jens Muff Hansen, Naturplan Registreringer: Feltregistrering for Århus Amt i 1998-99: Konsulent Jørgen Terp Laursen Layout: Gerda Skytte Illustr./fotos: © Århus Amt. Hvor andet er nævnt © den respektive tegner/fotograf Omslagsfoto af odder: Chr. A. Jensen Emneord: Odder, spredningskorridorer, spærringer, faunapassager ISBN: 87-7906-260-1 Oplag: 750 Sidetal: 28 Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir T0-kort: © Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata, Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen Rapporten kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tlf. 89 44 67 74 ODDEREN I ÅRHUS AMT INDHOLD ODDEREN ER PÅ VEJ FREM 3VI KAN LEVE MED ODDEREN ! 24 Dambrug 24 ET LIV I DET SKJULTE 4 Fiskeri og jagt 24 Udseende 4 Levevis 4 I ODDERENS FODSPOR 25 Unger hele året 5 Fortsat overvågning 25 Genetik 5 Alle kan hjælpe med at registrere oddere 25 Feltbestemmelse af odder og spor efter odder 26 HVORFOR BEVARE ODDEREN? 7 Indsendelse af oplysninger 26 Et tegn på god naturkvalitet 7 Bedre naturoplevelse 7 OPLYSNINGSSKEMA 27 National og international forpligtelse 7 PRAKTISKE OPLYSNINGER 28 DEN NATIONALE FORVALTNINGSPLAN Tilskud og støtte 28 FOR ODDER 8 Vedligeholdelse af vandløb 28 En fælles linie 8 Tilladelser til ændringer af naturforholdene 28 Regional handling 8 Adresser 28 Læs mere om odderen 28 ODDERENS UDBREDELSE I EUROPA OG DANMARK 10 VEDLAGT En sårbar art 10 Oplysningsskema I langsom fremgang 11 Kort med odderens udbredelse i Århus amt REGISTRERING AF ODDER I ÅRHUS AMT 12 Undersøgelse i 1996 12 Undersøgelse i 1998-1999 12 Bekræfter fremgang 12 Hvad har amtet at byde på? 12 Odderens spredningsveje 13 SPREDNINGSKORRIDORER 14 Amtets udpegning af spredningskorridorer 14 Øget indhold af natur – 16 – og bedre kvalitet af vandløb 17 Muligheder for støtte og tilskud 17 VMP II projekter 17 FAUNAPASSAGER 18 Nye faunapassager i Århus amt 18 Hvorfor er det nødvendigt med faunapassager? 18 Sorte pletter 19 Den bedste løsning – 20 – og den næstbedste 21 Virkning af faunapassager 21 ANDRE FORHOLD, SOM HAR BETYDNING FOR ODDEREN 22 Fiskeruser 22 Ruser skal have stoprist eller spærrenet 22 Forstyrrelser 23 Sundhedstilstand 23 2 Odderen i Århus amt ODDEREN ER PÅ VEJ FREM Århus Amt vil gøre en indsats, så odderen igen får gode muligheder for at leve inden for amtets grænser. For få år siden var der kun oddere tilbage i de nordvestlige dele af Jylland, men nu er odderen igen ved at øge i antal og sprede sig. Inden for de sidste 10 år er odderen registreret – i et lille antal – fl ere steder i Århus amt, og meget tyder på, at den igen lever fast og yngler nogle steder. Men Århus Amt har ikke kun interesse i at sikre livskraftige bestande af dette spændende dyr inden for amtets egne grænser. Århus Amt har også et stort ansvar for, at odderen kan sprede sig til nye dele af landet, hvor den hører naturligt hjemme. Odderens spredning til den sydlige del af Jylland – og videre mod Nordtyskland og øerne – skal for en stor del ske gennem Århus amt. Dette hæfte handler om odderen og dens forekomst i Århus amt, og om den indsats som skal til, for at odderen bedre kan etablere sig og sprede sig inden for amtets grænser. Oplys- ningerne i hæftet bygger mest på registre ringer Kvaliteten af amtets vandløb udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er mange steder så god, at i 1996 og af Århus Amt i 1998-1999. der igen kan leve oddere i og langs med dem. Der er også I afsnittet om spredningskorridorer er der forslag mange søer og kyststræknin- ger i Århus amt, som er egnet til, hvordan private lodsejere selv kan skabe et til odderen. godt miljø for odderen. I nogle områder kan Foto: Chr. A. Jensen man søge om støtte til miljøvenligt landbrug eller til andre naturforbedringer, som kan gavne odderen. Amtet gør selv meget for odderen og andre dyrearter – primært ved at forbedre og anlægge nye faunapassager. Der er stor interesse for odderen i befolkningen. Alle, som har lyst, kan hjælpe med til at samle oplysninger om odderens videre udbredelse i amtet – som supplement til amtets overvågning. Sidst i hæftet er det beskrevet, hvordan man kan kende odderen i felten og selv bestemme spor efter odderen. Der fi ndes der også et skema, der kan bruges til at indsende oplysninger. Det ved- lagte kort viser odderens kendte og sandsynlige udbredelse i Århus amt. Odderen i Århus amt 3 ET LIV I DET SKJULTE Odderen lader sig sjældent Pelsen er korthåret, mens knurhårene er lange, se – men hvis den gør, er det så den kan føle sig frem på bunden og mærke for de fl este mennesker en byttet. Nye undersøgelser tyder på, at odderen oplevelse for livet. Tegning: Jens O. Christensen også kan lugte sig frem til fi skene under vandet. Synet er også godt, den kan blandt andet se om natten. Den odderart, vi har i Danmark, er den euro- pæiske odder Lutra lutra. Der lever andre arter rundt om i verden, blandt andet havoddderen langs Nordamerikas vestkyst. Udseende Odderen er et ret stort dyr, større end de fl este Levevis mennesker forestiller sig. Odderen foretrækker uforstyrrede områder Hannen kan blive op mod 130 cm lang og veje med snoede vandløb, søer, rørskove, våde enge, Odderen behøver et stort op til 13 kg, mens hunnen er noget mindre. Pel- moser, vandhuller og andre udyrkede områder, område med vandløb, søer sen er mørkebrun, ofte med en lys hagesmæk på hvor den kan søge føde og skjule sig. Herhjemme eller kyster med mange fi sk brystet, og halen er kraftig og tyk nær kroppen. er odderen som regel nataktiv, måske fordi den for at overleve. Derudover skal Odderen er tilpasset livet i vand. Kroppen er førhen blev jaget. Andre steder, for eksempel i der være et højt indhold af andre naturtyper, for eksempel strømlinet, hovedet er fl adt med højtliggende Skotland, er odderen ofte dagsaktiv. vandhuller, moser og våde øjne og snude, og den har små ører, der kan luk- enge. kes, når den dykker. Selv når den løber eller går De danske oddere lever typisk langs store vand- Salten Å er et godt odder- afsted på landjorden, har den vuggende bevægel- løb, som er mere end en meter dybe, og hvor der vandløb med mange skjuleste- ser, som om den arbejder sig vej gennem vandet. er mange fi sk. Et vandløb behøver ikke at være der og en god fi skebestand. helt rent for at tiltrække odderen, det er mere vigtigt, at der er en stor tæthed af fi sk og et højt indhold af naturområder i de nærmeste omgi- velser langs vandløbet. Odderen kan også leve i salt- og brakvand, og den færdes gerne langs kysten. I Århus amt er den for eksempel kendt fra Grund Fjord og Randers Fjord. Odderen har brug for plads med en god sam- menhæng mellem naturområderne. Hver han skal normalt have mere end 15 km vandløb eller søbred til sin rådighed for at fi nde føde nok – en hun væsentligt mindre. Derfor er der aldrig en tæt bestand af oddere. Selvom der er langt mellem odderne, kommuni- kerer de effektivt med hinanden. Når de bevæ- ger sig rundt, markerer de deres territorium ved at afsætte ekskrementer som duftmarkeringer på højtliggende steder. Markeringerne plaCeres især langs vandløb – gerne ved broer, på sten og store trærødder og på steder, hvor to vandløb mødes. Ud over at afmærke territorier tjener markerin- gerne til, at kønsmodne dyr kan fi nde sammen og danne par. 4 Odderen i Århus amt Odderen befi nder sig højt i fødekæden, som andre rovdyr. Cirka 80 procent af føden er fi sk, især mindre fi sk på 10-20 cm’s længde. Den spiser også krebs og krabber samt padder, fugle og småpattedyr, som den fi nder på enge eller i vandhuller og moser. I alt skal en voksen odder have 1-1,5 kg føde om dagen. Unger hele året Odderen kan føde unger på alle tider af året, men de fl este unger fødes om sommeren eller i sensommeren, hvor der er godt med fi sk. Hannerne er kun sammen med hunnerne i parringstiden – det vil sige omkring en uge ad gangen. Odderens yndlingsspise! Hunnerne lever sammen med ungerne og holder oddere, som ikke har ændret sig. Årsagen kan Tegning: Vladimír Zadrazil især til ved søer, hvor der er roligt og bedre være stigende grad af indavl i den danske bestand. skjulesteder end langs vandløb. Kuldet fødes et Undersøgelser af danske odderes DNA tilbage i beskyttet sted, og det består som regel af to eller tiden fra dyr opbevaret på museer tyder dog på, at tre unger. Ved fødslen vejer ungerne cirka 100 en lav genetisk variation også kan være et delvist gram. Når de er en måned gamle, åbnes øjnene. naturligt fænomen, så selvom den danske bestand Efter to måneder kommer de med moderen ud er lille, er risikoen for indavl formentlig ikke stor. på småture, og efter cirka tre måneder begynder de at svømme. Unge oddere har en forholdsvis stor dødelighed, mens de voksne dyr kan blive omkring 10 år gamle. Omsætningen i odderbestanden er lang- som. Derfor er en odderbestand meget følsom over for unaturlige dødsfald som for eksempel trafi kdrab eller drukning i ruser – især blandt de voksne hunner. Genetik Teoretisk set skal der mindst være 500 voksne oddere i en bestand for at opretholde tilstræk- kelig genetisk variation til, at arten kan tilpasse sig ændringer i miljøet.