INTRODUKTION TIL DEN DANSKE GULDALDER

RESUMÉ

Dansk guldalder er en velskattet periode i den danske kunsthistorie, der rummer billed- kunst fra første del af 1800-tallet. Mange danskere kender flere kulturelle personligheder fra den tid: forfatterne og digterne H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og malerne C.W. Eckersberg, Christen Købke og J.Th. Lundbye. Introduktionen til den danske guldalder giver et rids af det klima, som kunstnerne voksede op i – kulturelt og samfundsmæssigt. Vi stiller skarpt på de nye udfordringer, som netop disse generationer stod over for. Med et tværfagligt afsæt beskrives tidens kulturelle personligheder og deres respektive kunstarter, dels for at vise, hvor tæt forbundne fagområderne var, men også for at vise, hvordan de inspirerede hinanden.

KARINA LYKKE GRAND PH.D., ADJUNKT I KUNSTHISTORIE OG VISUEL KULTUR VED AARHUS UNIVERSITET

ANNE METTE THOMSEN UDSTILLINGSKOORDINATOR, CAND.MAG., ARoS

LISE PENNINGTON MUSEUMSINSPEKTØR, MAG.ART., ARoS

68 REJSEBILLEDER – TURIST I ARKADIEN? INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE

ABSTRACT

The Danish Golden Age is a period in Danish art history replete with treasures, containing art from the first half of the 1800s. Many Danes know several cultural personalities from this era: the writers and poets H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, and Adam Oehlenschläger; the sculptor Bertel Thorvaldsen; and the painters C.W. ­Eckersberg, Christen Købke and J.Th. Lundbye. The introduction to the Danish Golden Age gives an outline of the climate the artists grew up in – both in a cultural and societal sense. We focus on the new challenges which this generation in particular were faced with. From a multidisciplinary starting point, the cultural personalities of the time and their respective branches of art are described; partly to show how closely linked the fields were, but also to show how they inspired each other.

KARINA LYKKE GRAND Ph.D., Assistant Professor of Art History and Visual Culture, Aarhus University

ANNE METTE THOMSEN EXHIBITION CO-ORDINATOR, MA, ARoS

LISE PENNINGTON CURATOR, MA, ARoS

TRAVEL IMAGES – A TOURIST IN ARCADIA? 69 INTRODUKTION TIL DEN DANSKE INTRODUCTION TO THE DANISH GULDALDER GOLDEN AGE

GULDALDER THE GOLDEN AGE Kan du sige mig hvad der kommer efter Kobberalderen? Guld­alder Can you tell me what follows the Copper Age? There have never har der aldrig været i min Lomme. Sølvalderen har hørt op og jeg been golden ages in my pockets. The Silver Age has ended and I gjemmer kun paa 3 Bajoc, for dog endnu at holde paa Kobber­ have only 3 Bajoc hiding away, in order to at least hold on to the alderen saa længe som muligt. Naar Jernalderen kommer saa har Copper Age as long as possible. When the Iron Age comes then man ikke andet i Lommen end sin Portnøgle. one has nothing in one’s pockets other than a door key. (Brev fra maleren Constantin Hansen til arkitekten Gottlieb Bindesbøll, februar (Letter from the painter Constantin Hansen to the architect Gottlieb Bindesbøll, 1839, Italien) February 1839, Italy)

Dansk guldalder er en velskattet periode i den danske kunsthisto- The Danish Golden Age is a well-cherished period in Danish art rie, der rummer billedkunsten fra første del af 1800-tallet. Kunst- history, containing the visual arts from around the first half of the nerne, der levede i denne periode, var dog ikke klar over, at vi siden 1800s. The artists who lived in this period, however, were not hen skulle komme til at betragte deres tid som en guldalder. Som aware that later on we would come to regard their time as a shining udtrykt af Constantin Hansen havde der aldrig været “guldalder” i golden age. As expressed by Constantin Hansen, there had never hans lomme. Han var i skrivende stund på dannelsesrejse i Italien been “golden ages” in his pockets. He was, at the time of writing,­ og fattedes penge. Tiden var Kobberalder for ham. I Danmark var on a grand tour in Italy and lacking money. It was the Copper Age tiden ydermere ladet med krige og dybe økonomiske kriser, hvilket time for him. In Denmark the time was, in addition, charged with betød, at den danske guldalders virkelighed så langt fra var gylden wars and severe economic crises, which meant that the reality – historisk og samfundsmæssigt betragtet. of the Danish Golden Age seemed far from golden – seen from a Betegnelsen “dansk guldalder” er af samme årsag et prædikat ­historical and societal viewpoint. perioden først har fået senere betragtet på historisk afstand og med The designation “Danish Golden Age” is, for the same reason, a en vis portion nostalgi. Omkring år 1900 blev “guldalder” for første title first given to the period much later, and viewed at a historical gang brugt i rosende vendinger til at betegne digtning og romaner distance with a certain portion of nostalgia. Around the year 1900 skrevet i første del af 1800-tallet, men vi skal helt frem til 1940’erne, the term “golden age” was used for the first time like this in com- før “guldalder” betegner billedkunsten fra denne ­periode.1 I mod- plimentary turns, to describe poetry and novels written in the first sætning til de historiske begivenheder var det kulturen­ , der blev part of the 1800s, but we have to go all the way up to the 1940s skattet som “guld”. Kulturens frembringelser blev med andre ord before “Golden Age” is used in earnest to describe the visual arts betragtet som en guldalder, da man stod midt i det moderne gen- from this period.1 In contrast to the historical, factual events that nembruds virvar omkring århundredskiftet og søgte længselsfuldt took place in the period, it was the culture which was cherished as mod tidligere tiders harmoni. Ikke kun i den nære eftertid, men også “gold”. The production of culture, in other words, was regarded as helt frem til i dag kender mange danskere flere kulturelle person­ a golden age, as one stood in the middle of the modern chaos of ligheder fra denne skattede tid: H.C. ­Andersen (1805-1875), ­Søren discovery around the turn of the century and longingly sought the Kierkegaard (1813-1855), N.F.S. Grundtvig (1783-1872), Adam harmony of earlier times. Not only in the time following, but also all ­Oehlenschläger (1779-1850), August Bournonville (1805-1879), the way up to today, many Danes recognise several cultural perso­ Bertel Thorvaldsen (1770-1844), C.W. Eckersberg (1783-1853), nalities from this prized time: H.C. Andersen (1805-1875), Søren Christen Købke (1810-1848) m.fl. blot for at nævne et par navne, Kierkegaard (1813-1855), N.F.S. Grundtvig (1783-1872), Adam som mange vil kunne nikke genkendende til. ­Oehlenschläger (1779-1850), August Bournonville (1805-1879), Kært barn har mange navne, og betegnelser som romantikken og Bertel Thorvaldsen (1770-1844), C.W. Eckersberg (1783-1853), biedermeier har ydermere været brugt som udtryk for tidens kunst. Christen Købke (1810-1848), and others, to mention a mere couple I dag bruges betegnelsen dansk guldalderkunst fortsat om billed­ of names which many will be able to recognise. kunsten, mens kunstarter som romaner og digtning oftest betegnes A dear child has many names, and descriptions such as romanti- som hørende til romantikken. Inden for billedkunsten gælder det cism and biedermeier have, furthermore, been used as an expres- dog, at de mere stemningsbetonede malerier, hvor land­skaberne sion for the art of the time. Today the term Danish Golden Age art er skildret med en naturopfattelse, der fore­kommer besjælet is still used about the visual arts, while art genres such as novels med “ånd”, også kalder på betegnelsen “romantik”. Og hvad and poetry are often described as belonging to romanticism. Within ­angår ­interiører med borgerskabets familier, der samles i harmoni the visual arts it is true, however, that the more emotive paintings ­omkring hverdagens fritidssysler, anvendes til tider betegnelsen­ where the landscapes are depicted with a view of nature animated “­biedermeier”. “Dansk guldalderkunst” skal derfor snarere ses with “spirit”, are also known by the description “romantic”. As som en samlende paraplybetegnelse for forskellige stilmæssige ­regards interiors with middle class families harmoniously gathered strømninger og fagudtryk, der dækker over vidt forskellige ­motiver around everyday pastimes, the term “biedermeier” is used now og malemåder. Fra det antik-elskende, nyklassicistiske udtryk, der and again. Therefore, “Danish Golden Age” art should rather be ynder allegorier fra den romerske og græske mytologi, over det seen as a collective umbrella term for various stylised streams and nationalromantiske historiemaleri der trækker på fortidens fortæl- a technical term which encompasses widely different motifs and linger, til en stadig større udbredelse af et samtidsrapporterende­ painting techniques. From the antique-loving, neoclassical expres-

70 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 1] Frederik Sødring, Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke (View of the Marble Square with the Ruins of the Uncompleted Frederik’s Church), 1835. ­Olie på lærred / Oil on canvas, 77,5 x 98 cm. Statens Museum for Kunst. landskabsmaleri, der ender med at foregribe senere stilarter som sion, fond of allegories from Roman and Greek mythology, to the naturalismen og impressionismen. Dansk guldalderkunst er derfor historical paintings of romantic nationalism, drawing on the narra- i udgangspunktet en rummelig kategori, der spænder over mange tives of the past to a greater extent than landscape paintings, which kunstnere, ideologier og kunstneriske udtryk (ill. 1).2 report on the present and end by anticipating later styles such as naturalism and impressionism. As a starting point, Danish Golden GULDALDERKUNSTNERNE Age art is, therefore, a capacious category stretching over many Navne som C.W. Eckersberg, Bertel Thorvaldsen, Christen Købke, artists, ideologies and artistic expressions (ill. 1).2 Constantin Hansen (1804-1880), Martinus Rørbye (1803-1848), ­Wilhelm Marstrand (1810-1873), J.Th. Lundbye (1818-1848) og GOLDEN AGE ARTISTS P.C. Skovgaard (1817-1875) vil mange forbinde med dansk guld­ Many will associate names such as C.W. Eckersberg, Bertel alderkunst. Måske vil mange også nikke genkendende til navne som ­Thorvaldsen, Christen Købke, Constantin Hansen (1804-1880), Dankvart Dreyer (1816-1852), Wilhelm Bendz (1804-1832), Jørgen­ ­Martinus Rørbye (1803-1848), Wilhelm Marstrand (1810-1873), Sonne (1801-1890) og Jørgen Roed (1808-1888). Tilsammen ­udgør J.Th. Lundbye (1818-1848) and P.C. Skovgaard (1817-1875) with disse tolv kunstnere ofte kernen i den traditionelle fortælling om den Danish Golden Age art. Many may also be familiar with names danske guldalders billed- og skulpturkunst, og de spiller også en cen- such as Dankvart Dreyer (1816-1852), Wilhelm Bendz (1804-1832), tral rolle for denne bog såvel som udstilling. Blandt de ­mindre frem- Jørgen Sonne (1801-1890) and Jørgen Roed (1808-1888). Together­ hævede kunstnere finder vi fx Hermann Ernst ­Freund (1786-1840), these twelve artists often constitute the core of the ­traditional C.A. Jensen (1792-1870), Lorenz Frølich (1820-1908), Frederik­ ­narrative on Danish Golden Age picture and sculpture art, and they Sødring (1809-1862), Ditlev Blunck (1798-1854), J.V. Gertner­ (1818- also play a central role in this book as well as the ­exhibition. Amongst 1871), Anton Melbye (1818-1875), C.F. Sørensen­ (1818-1879), the ­lesser prominent artists we find, for ­example, ­Hermann Ernst

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 71 [ill. 3] Wilhelm Marstrand, Portræt af P.C. Skovgaard (Portrait of P.C. Skovgaard), 1866. Olie på lærred / Oil on canvas, 48,5 x 39,8 cm. Skovgaard Museet.

[ill. 2] Wilhelm Marstrand, Maleren Christen Købke (The Artist Christian Købke), 1839. Olie på lærred / Oil on canvas, 23 x 20 cm. Statens Museum for Kunst.

[ill. 4] P.C. Skovgaard, Maleren J.Th. Lundbye (The Artist J.Th. Lundbye), 1841.­ [ill. 5] Dankvart Dreyer, Selvportræt (Self-portrait), 1838. Olie på træ / Oil on wood, Olie på lærred / Oil on canvas, 29,5 x 24 cm. Statens Museum for Kunst. 28 x 21,6 cm. Odense Bys Museer.

72 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 6] Wilhelm Marstrand, Portræt af Jørgen Sonne (Portrait of Jørgen Sonne), 1851. Olie på lærred / Oil on canvas, 46,3 x 37,6 cm. ARoS Aarhus ­Kunstmuseum.

[ill. 7] Wilhelm Marstrand, Selvportræt (Self-portrait), 1853. Olie på lærred / Oil on canvas, 44 x 33 cm. Privateje / Private collection.

[ill. 8] Christen Købke, Portræt af Wilhelm Bendz (Portrait of Wilhelm Bendz), [ill. 9] Lorenz Frølich, Selvportræt (Self-portrait), 1850’erne / 1850s. Olie på ­lærred / 1830. Olie på lærred / Oil on canvas, 22 x 19 cm. The National Gallery, London. Oil on canvas, 22 x 18 cm. Privateje / Private collection.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 73 Ditlev Martens (1795-1864), Christen Dalsgaard (1824-1907), ­Freund (1786-1840), C.A. Jensen (1792-1870), Lorenz Frølich (1820- ­Thorald Brendstrup (1812-1883), C.D. Gebauer (1777-1831), 1908), Frederik Sødring (1809-1862), Ditlev Blunck (1798-1854), ­Godtfred Rump (1816-1880), H.G.F. Holm (1803-1861), Anton­ E. J.V. Gertner­ (1818-1871), Anton Melbye (1818-1875), C.F. Sørensen­ ­Kieldrup (1827-1869) og Hermann Carmiencke (1810-1867) ­(ill. 2-9).3 (1818-1879), Ditlev Martens (1795-1864), Christen Dalsgaard (1824- Mange af disse kunstnere vil også være repræsenterede på udstil- 1907), Thorald Brendstrup (1812-1883), C.D. Gebauer (1777-1831), lingen. Denne ­lange opremsning af kunstnere, der har stået i hen- Godtfred Rump (1816-1880), H.G.F. Holm (1803-1861), Anton E. holdsvis centrum­ for positiv opmærksomhed og i glemslens mere Kieldrup (1827-1869) and ­Hermann Carmiencke (1810-1867) (ill. skyggefulde side, burde sige noget om deres kunstneriske kvalite- 2-9).3 Many of these artists will, also be repre­sented in the exhibi- ter og deres produktioners­ omfang.4 Men sådan var og er det ikke tion. This long reeling off of artists who have stood in the centre altid. Vægtningen mellem centrum og periferi siger mindst lige så of positive ­attention and in oblivion’s more ­shadowy side, respec- meget om, ­hvordan synet på guldalderkunstnerne rodfæstede sig tively, should say something about their ­artistic ­qualities and the i anden del af 1800-tallet. Eftertidens kunsthistoriske vurderinger scope of their ­production.4 But it was and is not like that always. af kvalitet i guldalderen var snarere farvet af, i hvor høj grad kunst- The shift between­ centre and periphery says just as much about nernes relationer til tidens magtfulde kulturpersonlig­heder var posi- how the view of the Golden Age artists firmly established itself tiv, og i hvor høj grad de opfyldte disses krav til billed­kunstneriske in the second­ half of the 1800s. Posterity’s­ history­ of art evalua- kriterier. ­Særligt en ­person, der agerede samtidig med guldalder­ tions on quality in the Golden Age were somewhat coloured by kunstnerne, må fremhæves her: kunsthistorikeren­ N.L. Høyen the high ­extent to which the artists’ relationships to the most (1798-1870). Han var på en og samme tid kritiker, lære­mester, ind- ­powerful­ ­cultural personalities of the time were positive, and to køber og formidler, og hans betydning i samtiden var derfor uvur- what high extent­ they fulfilled the demands for the criteria charac­ derlig. Høyens udlægning af hvilke motiver og malemåder, der var teristic of ­paintings. One person especially must be emphasised bedst og ikke mindst hvilke kunstnere, der til fulde efterlevede here, a ­prominent figure working in the same era as the Golden­ Age hans billed­dogmer, fik ­betydning i den henseende, at netop disse ­artists: the art historian N.L. Høyen (1798-1870). He was at one and kunstnere blev tilgodeset,­ fremhævet og hjulpet på vej i deres kar- the same time a critic, mentor, purchasing agent and mediator, and rierer i Høyens magtfulde netværk. Høyens “guldalder” er stadig his contemporary ­importance was, therefore, ­invaluable. Høyen’s enslydende med vores nutidige opfattelse­ af den ypperste­ guld­ ­reading of which motifs and which artists fully complied with his alderkunst, idet efter­tiden mere eller mindre har overtaget ­Høyens image dogmas­ gained importance in the regard that it was precisely æstetiske smagsdomme med hensyn til, hvem der var inde i var- these artists who became considered, promoted­ and helped along men, og hvem der retmæssigt hørte til i ­kulden.5 the way in their careers in Høyen’s­ powerful network. Høyen’s Denne udstilling og bog søger ikke at påstå, at vi viser et helt “golden age” is still identical­ to our present day opinion of the most andet og nyt billede af guld­alderen end det, der dannede sig i tiden. elite Golden Age art, in that posterity has more or less assumed Men vi har haft som intention at forsøge at udjævne forskellene Høyen’s aesthetic taste in relation­ to who was in the warm, and ­mellem centrum og periferi, således at der ikke kun vises velkendte who by rights belonged out in the cold.5 ­værker af velkendte kunstnere. Via bogens og udstillingens temaer This exhibition and book does not seek to claim that we reveal a til­stræber vi at belyse emner, der ikke så hyppigt er blevet behandlet­ ­totally different and new picture of the Golden Age than that ­created i en kunsthistorisk kontekst, eksempelvis samfundets udvikling, at the time. But our inten­tion has been to attempt to smooth out ­opfindelser og forandringer. Her er det ofte blandt de mindre kendte the ­difference between the centre­ and the periphery,­ and thus it is kunstnere, at vi finder egnede motiver, der illustrerer disse emner. not only well-known works by well-known artists we are engaged Inderkredsen af de akademiuddannede kunstnere veg ofte tilbage in. Via the themes in the book and the exhibition, we aim to shed for sådanne samfundsrapporterende motiver, og denne observation light on subjects that are not so frequently dealt with in history of giver anledning til her at kaste et blik på, hvilke rammer kunstakade- art contexts; for example, the development of society, ­inventions miet satte for kunstens og kunstnernes udfoldelse dengang. and changes. Here it is often amongst the less recognised­ artists that we find ­appropriate motifs which illustrate these subjects. The KUNSTAKADEMIET inner circle of artists trained at the academy often shrinks from Det Kongelige Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academie,­ motifs that report on society, and this observation gives cause to stiftet i 1754 af Frederik den 5., var dét sted i Danmark, hvor alle guld- hereby cast a glance on which limits were set by the art academy alderkunstnerne tog deres uddannelse som malere. I ­perioden 1814- back then concerning the development of the artists and their art. 1969 hed det “Det kongelige Academie for de Skønne Kunster”,­ og på guldalderkunstnernes tid var det delt ind i forskellige skoler, som ART ACADEMY eleverne trinvist kunne rykke op i, hvis talentet­ og økonomien rakte The Royal Danish Portrait, Sculpture and Architecture Academy, til det. De fleste begyndte som ganske unge; typisk­ var de mellem founded in 1754 by Frederik V, was the place in Denmark where 10-14 år. Alle begyndte i den såkaldte ­frihåndsskole med et toårigt all the artists of the Golden Age received their training as painters. forløb, hvor opgaven ikke var så fri, som navnet hentyder til. Det In the period 1814-1969 its name changed to “The Royal ­Academy var en disciplin, hvor opgaven lød på med blyanten­ som medium of the Fine Arts” and in the time of the Golden Age artists was at kopiere tidligere professorers malerier­ eller tegninger,­ dvs. deres split into various schools, which the students could gradually move todimensionelle medier. Dernæst fulgte gipsskolen, hvor eleverne up through if their talent and their finances stretched that far. The nu skulle tegne efter gipsafstøbninger,­ dvs. tegne efter tredimen- majority began rather young, typically between 10-14 years of age. sionelle medier. Efter disse tre år kunne eleven begynde på model- All began in the so-called freehand school on a biannual cycle, skolen, hvor man tegnede efter levende mandlig model.6 Discipli- where the work was not as free as the name suggests. It was a

74 Introduktion til den dANSKE GULDALDER discipline where the task, using a pencil as medium, was to copy the paintings or drawings of earlier professors; that is to say, their two-dimensional media. Next came stucco school, in which the ­students were now to sketch plaster casts; that is to say, draw three-dimensional media. Following these three years the student could begin at model school, where one drew living male models.6 The disciplines continued to take place indoors only, and the tech- niques were still pencil or charcoal (ill. 10). Furthermore, all training took place in the evening, so the daytime could be filled up with private tuition in painting by professors from the academy. It was, like this up until ca. 1830 that tuition in painting did not officially take place at the art academy and nor was it part of the training. The artists must then, learn to paint with the professors in order to become proficient artists at all. Eckersberg played a central role on the Danish art scene by [ill. 10] Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet (Model School at the Art ­Academy), 1826. Pen og tusch på papir / Pen and Indian ink on paper, 30,7 x 47,4 cm. Den ­getting painting tuition introduced as an official part of the training. ­Hirschsprungske Samling, København. In addition, he took the initiative to ensure that this genre of tuition­ could also take place outside in nature and not only in a ­studio ­locale nerne foregik fortsat kun indendørs, og teknikken var stadig blyant in Charlottenborg Palace, where the academy was located (ill. 12). eller kul (ill. 10). Ydermere fandt al undervisning sted om aftenen, It was only after 1842 that painting tuition formally entered in the mens dagtimerne kunne udfyldes med privat­undervisning i maleri education structure, but after ca. 1830 it was accepted­ that the af akademiets professorer. Det var sådan helt frem til ca. 1830, at ­lecturers used daylight hours for painting tuition.7 On a ­European undervisning i maleri ikke officielt fandt sted på kunstakademiet og level the authorisation of Eckersberg’s practice, in which students ej heller var en del af uddannelsen. Kunstnerne måtte derfor lære at were taken out in nature, was the first of its kind, in that open- male hos professorerne for overhovedet at blive dygtige kunstnere. air tuition in other larger cities continued to only occur in a private Eckersberg spillede her en central rolle på den danske kunst­ framework without acceptance from the academies.8 This Danish­ scene for netop at få maleriundervisning indført som en officiel del approval of a changed practice paved the way for the rise of a af undervisningen. Derudover tog han initiativ til, at denne under- ­Danish art based on landscape observations of the contemporary visningsgenre også kunne foregå udenfor i naturen og ikke kun i et landscape. atelierlokale på Charlottenborg, hvor akademiet hørte hjemme (ill. After the model school level the students could participate in 12). Først efter 1842 kom maleriundervisning dog til formelt set at the official academy competitions to reach a conclusion to their indgå i uddannelsesstrukturen, men efter ca. 1830 blev det accep­ ­studies. In this list of tests one had to first pass the small and large teret, at lærerne tog dagtimerne i brug til undervisning i maleri.7 På silver medal competition, followed by the small and large gold europæisk plan var godkendelsen af Eckersbergs praksis med at medal. Many of the artists used many years to complete these tage eleverne ud i naturen den første af sin art, idet friluftsunder­ ­levels.9 Para­doxically, the competitions took place with painting as visning i andre større byer fortsat kun foregik i privat regi uden a ­medium ­despite the artists not having formally received tuition in ­accept fra akademierne.8 Med denne danske blåstempling af en this discipline up till 1842. And the subject was always found within ændret ­praksis banedes vejen for opblomstringen af en dansk the genre of historical painting up until far into the 1840s, regard- kunst baseret på landskabsiagttagelser af det nutidige landskab. less of whether one had specialised in landscape painting, ­painting Efter modelskolens trin kunne eleverne deltage i akademiets of animal life, genre painting, and the so on. Even though the ­officielle konkurrencer for at opnå afslutning på deres uddannelse.­ ­students managed to pass the tests, the official artistic education I denne række af prøver skulle man først bestå den lille og store at the academy was not finished yet. A trip abroad was ­expected sølvmedaljekonkurrence, dernæst den lille og store guldmedalje. to follow afterwards and only upon returning home, where one For at gennemføre disse trin brugte mange af kunstnerne lange ­painted a membership piece to the academy, was one considered årrækker.9 Paradoksalt nok foregik konkurrencerne i maleriet som a real artist!10 medium til trods for, at kunstnerne ikke formelt set havde modtaget­ The path there was immensely long and filled with many pitfalls. undervisning i denne disciplin frem til 1842. Og emnet lå altid The artists, therefore, often did not venture to do anything other ­indenfor historiemaleriets genre til langt ind i 1840’erne, uanset than follow the directions given by the academy in their aspira- om man havde specialiseret sig i landskabsmaleriet, dyremaleriet, tions to make art their livelihood. It was not, therefore, a very easy genre­maleriet e.l. Selvom eleverne formåede at bestå prøverne, var ­existence; it was most often accompanied by artistic doubt about den officielle kunstneriske uddannelse ved akademiet ikke færdig one’s own worth and frustration (ill. 13). In many ways the mono­ nu. Herefter skulle der en udenlandsrejse til, og først efter hjem- poly-like established order of this vocation meant that the academy komsten, hvor man malede et medlemsstykke til akademiet, var had sceptical approach to changes, impulses and renewal initia- man en rigtig kunstner!10 tives. Therefore, renewal had to come from private teachers and Vejen dertil var således umådelig lang og belagt med mange fald- take place in a private context. gruber. Kunstnerne turde derfor oftest ikke andet end at følge de Eckersberg’s introduction of open air painting as part of the anvisninger, der blev givet af akademiet, i deres stræben efter at ­training was the first step on the road towards a different aesthetic­ kunne gøre kunsten til deres levebrød. En helt let tilværelse var expression, which to a higher degree than the studio practice at the

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 75 [ill. 11] F. Storck, To kunstnere i en skov (Two artists in a Forest), u.å. / n.d. Olie på træplade / Oil on wood, 28 x 39 cm. Privateje / Private collection.

76 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 12] Christen Købke, Tegning af Eckersberg og Marstrand ude i det fri (Drawing of Eckersberg and Marstrand in the open air), 1832. Blyant på papir / Pencil on paper, 14,5 x 18,4 cm. Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst.

[ill. 13] Lorenz Frølich, Maler i sit arbejde omgivet af alfer og andre væsener (Painter at work surrounded by elves and other creatures), 1853. Blyant på kalkepapir / Pencil on tracing paper,­ 18,7 x 17,5 cm. Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 77 [ill. 14] Thorald Brendstrup, Landskab ved Søholt (Landscape near Søholt), 1845. Olie på lærred / Oil on canvas, 19 x 26,7 cm. Privateje / Private collection.

78 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 15] Christen Købke, Parti fra den nordre side af Dosseringen, studie (View from the Northern Side of Dosseringen, study), 1838. Olie på lærred / Oil on canvas, 21,6 x 34,3 cm. ­ARoS Aarhus Kunstmuseum.

[ill. 16] Dankvart Dreyer, Parti af kysten ved Aarhus (View of the Coast by Aarhus), 1838. Olie på papir, klæbet på finer og understøttet af pap / Oil on paper, glued to veneer and supported by cardboard, 20,3 x 28,8 cm. ARoS Aarhus Kunstmuseum.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 79 [ill. 17] H.G.F. Holm, Chokoladefabrikken ved Elisabethsminde set fra stien langs Peblingesøen (The Chocolate Factory at Elisabethsminde seen from the track along Peblingesøen lake), 1847. Akvarel / Watercolour, 14,8 x 20,5 cm. Københavns Museum.

det derfor ikke; oftest ledsaget af kunstnerisk tvivl om eget værd time was related to the observed landscape. The sense of sitting­ og frustration (ill. 13). På mange måder betød de monopollignende in nature, moreover, brought about a greater insight into climate, tilstande i dette erhverv, at akademiet så skeptisk på forandringer, nature’s effect on it, and the changing of the seasons etc. which, impulser og fornyelser. Fornyelse måtte derfor komme fra privat­ viewed collectively, meant that the artists began to depict the con- lærerne og foregå i privat regi. temporary landscape and not only the Arcadian, timeless landscape Eckersbergs indførelse af friluftsmaleriet som en del af under- (ill. 11, 14-16). visningen var første skridt på vejen mod et anderledes kunstnerisk That did not mean the artists were depicting the contemporary ­udtryk, der i højere grad end den daværende atelierpraksis rela­ landscape with all its transformations, unsightliness, and depar- terede sig til det observerede landskab. Fornemmelsen af at sidde tures from the aesthetically beautiful, which had been created by i naturen affødte desuden en større indsigt i vejrliget, naturens society. It was difficult for the artists to paint those parts of the påvirkning af samme, årstidernes skiften m.m., hvilket samlet set landscape where transformations such as the laying of railways, betød, at kunstnerne begyndte at skildre det samtidige landskab og the appearance of industrial plants and the observed polluting were ikke kun det arkadiske, tidløse landskab (ill. 11, 14-16). possible as motifs for paintings. It was not until after the artists Dog var der ikke tale om, at kunstnerne skildrede det samtidige were fully trained that they could experiment with genres which fell landskab med alle dets samfundsskabte forandringer, uskønheder outside the academy’s hierarchies: historical painting, architectural og afvigelser fra det æstetisk smukke. Det var vanskeligt for kunst- painting, portraiture, genre painting, flower and animal painting and nerne at male de dele af landskabet, hvor forandringer som jern- landscape painting. That is why we must also orient ourselves with banernes anlæggelse, fabriksanlægs fremkomst og forurening var the artists who did not attend the academy, in order to find motifs mulige billedkunstneriske motiver. Det var først efter, at kunstnerne which were not dependant on all these sets of rules and norms for var færdiguddannede, at de kunne eksperimentere med genrer, der decorum. One of them is H.G.F. Holm, who has depicted factories faldt udenfor akademiets hierarkier dvs. udenfor historiemaleri,­ with smoking chimneys, steam locomotives which pass through ­arkitekturmaleri, portrætmaleri, genremaleri, blomster- og dyre­ Copenhagen, steamships in Toldboden customs house, etc. (ill.

80 Introduktion til den dANSKE GULDALDER ­17-18). The academy students could not allow themselves to depict motifs such as these in a grand style, if they wanted to remain­ out of the cold. There are exceptions anyway, here and there, where the students’ courage and defiance shines through (ill. 19). In the exhibition as well as in the book we, therefore, call in motifs which ­contrast with the norm to show a slightly different picture of ­Golden Age art. The hierarchy of genres itself was also undergoing ­upheaval in the Golden Age, though. Where the historical painting was the most distinguished category in the academy context in the beginning­ of the Golden Age, the landscape painting ended up being the most widespread and saleable category at the annual ­exhibitions at ­Charlottenborg, where the students presented their work, and where the fully fledged academy members also ­exhibited. The landscape painting had risen like this in grades and as a conse- [ill. 18] H.G.F. Holm, Jernbanekørsel ved broen til Carlsberg (Rail travel by the bridge at ­Carlsberg), 1847. Akvarel / Watercolour. Carlsberg Museet. quence made the history painting look obsolete. The purchasing side of these exhibitions consisted of many various people and ­institutions. Here, typically, the following bodies were ­represented: maleri og landskabsmaleri. Det er derfor, at vi også må orientere os the king, who bought for his private collection; nobles; Høyen, who mod kunstnere, der ikke gik på akademiet, for at finde motiver, der purchased for the king’s public collection (ill. 20); Thorvaldsen; The ikke var afhængige af alle disse regelsæt og normer for dekorum. Art Association; and, as something new, the growing, now capable En af dem er H.G.F. Holm, der har skildret fabrikker med osende purchasing power of the middle classes. Here the middle classes skorstene, damplokomotiver, der kører gennem København,­ damp- seemed to sympathise especially with the artists’ depictions of skibe i Toldboden m.m. (ill. 17-18). Sådanne motiver kunne akademi­ the intimate Danish nature whereas the historical painting, which eleverne ikke tillade sig at skildre i stor stil, hvis de ville forblive inde demanded a deeper acquaintance to legend, mythologies, and the i varmen. Og alligevel er der undtagelser hist og her, hvor elevernes like, was not preferred by this group of buyers to a marked degree. mod og trods skinner igennem (ill. 19). I udstillingen såvel som i With the rise of the middle classes as a new buyer category there bogen inddrager vi derfor motiver, der stikker ud fra normen for at was, in other words, money in painting landscapes! vise et lidt andet billede af guldalderkunsten. Selve genrehierarkiet var dog også under omvæltning i guld­ Art for the middle classes alderen. Hvor historiemaleriet var den fornemste kategori i akade- In the Golden Age something decisively new happened with art: miets regi i begyndelsen af guldalderen, endte landskabsmaleriet it become woven into public life. Previously the artists had only med at være den mest udbredte og solgte kategori på de årlige created works on commission from the king and the nobility, but

[ill. 19] Martinus Rørbye, Havneparti Horten (Harbour View, Horten), 1832. Blyant og akvarel / Pencil and watercolour, 10,7 x 17,9 cm. ­Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 81 ­udstillinger på Charlottenborg, hvor eleverne præsenterede deres in the Golden Age publicly accessible exhibitions became a reality. arbejder, og hvor de færdiguddannede akademimedlemmer også In these exhibitions the works were for sale to potential buyers; udstillede. Landskabsmaleriet var således steget i graderne og that is to say, the works were created for a market where a sale havde som konsekvens fået historiemaleriet til at se utidssvarende­ could not be certain. Only the best works, or more precisely those ud. Købersiden på disse udstillinger bestod af mange forskel- works which fitted the tastes of the time, were bought. The yearly lige personer og institutioner. Her var typisk følgende instanser exhibitions at Charlottenborg were, from 1807, the largest exhibi- ­repræsenterede: kongen, der købte til sin private samling (ill. 20), tion window­ in Denmark, where the artists could achieve fame and adelen, Høyen, der købte ind til kongens offentlige samling, Thor- have all their works sold during the exhibition period – or none.11 valdsen, Kunstforeningen, og som noget nyt: det fremvoksende, What was more important was that with this new public art there købe­dygtige borgerskab. Her synes især borgerskabet at sympati- also followed a whole new accessibility to the universe of art, which sere med kunstnernes skildringer af den nære danske natur, hvori- would previously have been denied the middle classes. Earlier art mod historiemaleriet, der fordrede et dybere kendskab til sagn, was found primarily in the possession of the king or the nobility, but myto­logier o.l., ikke i udpræget grad blev foretrukket af denne grup- with the new purchasing possibilities of the exhibition, the better pe købere. Med opkomsten af borgerskabet som ny aftagergruppe positioned middle classes also became owners of artworks. The var der med andre ord penge i at male landskabsmalerier! public life of the exhibitions made it possible for the art world to also open up for the people, and that through this a common con- Kunst til borgerskabet sciousness developed in the middle classes. The middle classes I guldalderen skete der det afgørende nye med kunsten, at den could recognise themselves in this new expression of art, which blev spundet ind i et offentligt liv. Tidligere havde kunstnerne kun now to a higher degree depicted their own age rather than a dis- skabt værker på bestilling fra kongen og adelen, men i guldalde- tant and incomprehensible past.12 The imagery of art had, in other ren blev offentligt­ tilgængelige udstillinger en realitet. På disse words, come down to earth and gained a recognisable expression. udstillinger var værkerne til salg for potentielle købere, dvs. at In this space of new possibilities the king’s picture collection, værkerne blev skabt til et marked, hvor man ikke havde sikkerhed which previously was part of a cabinet of curiosities, became for afsætning. Kun de bedste værker eller rettere de værker, der separated from cultural historical objects and curiosities and now ramte ­tidens smag, blev købt. De årlige udstillinger på Charlotten­ ­exhibited on its own. And what was more important: the king’s borg var fra 1807 det største udstillingsvindue i Danmark, hvor ­collections of art were made accessible to the public.13 With Høyen kunstnerne kunne opnå berømmelse og få solgt alle værker i ud- at the helm as administrator and buyer for the king’s collection, free stillingsperioden – eller ingen.­ 11 Med denne nye kunstoffentlighed access to the collection was given from 1829 as a link in Høyen’s fulgte en helt ny tilgængelighed til kunstens univers, som ikke forud strategy of democratising access to art.14 This decision is just one havde været borgerskabet forundt. Kunst fandtes tidligere ­primært among many which all point in the same direction.15 Society was i kongens og adelens besiddelser, men med udstillingernes nye changing, the middle classes marched ahead and a new national købsmuligheder kunne det bedre stillede borgerskab også blive movement ripened as a consequence of the artists’ pictures, which ejere af billedkunst. Udstillingernes offentlige liv gjorde således, depicted the Danish land from north to south and from east to at kunstens verden åbnede sig for folket, og at der herigennem west. modnedes en fælles bevidsthed hos borgerskabet. Borgerskabet Art, politics, education, information and democracy, in many kunne kende sig selv i kunstens nye udtryk, der nu i højere grad ways, went hand in hand in these decades, until the middle classes skildrede deres egen samtid frem for en fjern og uforståelig fortid.12 fully succeeded in becoming the brokers of power in the country.16 Kunstens billedsprog var med andre ord kommet ned på jorden og And public art without doubt played a considerable role in this. havde fået et genkendeligt udtryk. I dette rum af nye muligheder blev kongens billedkunstsamling, Time frame der tidligere var en del af Kunstkammeret, udskilt fra de kultur­ The Danish Golden Age is, as mentioned, often dated to the first historiske genstande og kuriositeterne og nu udstillet for sig. Og half of the 1800s. There are, though, deviations from here because hvad vigtigere var: kongens samlinger af kunst blev gjort offentligt­ of artistic as well as historical milestones, which are ascribed crucial­ tilgængelige.13 Med Høyen ved roret som bestyrer og indkøber til importance. Two of these milestones which are often emphasised­ kongens samling, blev der fra 1829 tilmed givet gratis entré som are, on the one hand, C.W. Eckersberg’s induction as a ­professor at led i Høyens strategi med at demokratisere adgangen til kunsten.14 the Royal Academy of the Fine Arts in 1818, which meant ­artistic Denne beslutning er blot én blandt mange, der peger i samme ret- progress and development, and, on the other hand, the fall of ning.15 Samfundet var ved at ændre sig, borgerskabet marcherede ­absolute monarchy in 1848, marking the end of an era of loyalty to frem og en ny national bevidsthed modnedes som ­følge af kunst- the Crown.17 nernes billeder, der skildrede det danske land fra nord til syd og fra There was no doubt that what took place was an artistic øst til vest. ­flourishing of invaluable format within Danish painting in this Kunst, politik, dannelse, oplysning og demokrati gik på mange ­encapsulated ­period for thirty years, which to that extent ­deserves måder hånd i hånd i disse årtier, indtil det til fulde lykkedes borger- to be emphasised.­ This book and exhibition does not intend ques- skabet at blive landets magthavere.16 Og uden tvivl spillede kunst­ tioning the term Golden Age art itself or the importance of the offentligheden en væsentlig rolle her. milestones. However, it will be our aim in the book to look at the period in a broader artistic­ perspective, with the focus moved from Tidsrammen ­individual events to cultural tendencies which played out across Den danske guldalder tidsfæstes som nævnt ofte til første del af artistic, political­ and scientific expressions, visions and conquests.­

82 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 20] J.V. Gertner, Kong Christian d. 8. (King Christian VIII), 1845. Olie på lærred / Oil on canvas, 124 x 96 cm. Gisselfeld Kloster.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 83 1800-tallet. Der er dog afvigelser herfra på grund af kunstneriske That means that we, for ­example, will not place ­emphasis on ­såvel som historiske milepæle, der tillægges afgørende betydning.­ ­Eckersberg’s induction in 1818, but rather focus on the new To af de milepæle, som tit fremhæves, er C.W. ­Eckersbergs ­departure that he and other ­personalities carried out, independent of ­til­trædelse som professor ved Det kongelige Academie for de one another but somewhat simultaneously, in Europe. Neither­ will ­Skønne ­Kunster i 1818, der betød kunstnerisk fremgang og we emphasise the year 1848 as an intersection where something ­udvikling, og enevældens­ fald i 1848, der markerede, at en kongetro­ ended in Denmark. Rather, we will regard the Golden Age as an æra var forbi.17 era where middle class consciousness slowly ripened and where Der udspillede sig uden tvivl en kunstnerisk opblomstring af it was precisely the culmination of this process which lead to the ­uvurderlig format indenfor den danske malerkunst i denne indkaps- fall of absolute monarchy and to the introduction of a democracy­ lede periode på tredive år, som i den grad fortjener at blive frem­ in its infancy. Even though the final era of absolute ­monarchy was hævet. Denne bog og udstilling ønsker heller ikke at ­anfægte selve concurrent with the Golden Age as a period, in the book we have betegnelsen guldalderkunst eller milepælenes betydning. Der­imod accentuated the pressure on auto­cracy in the decades before 1848. vil det være vores ærinde i bogen at se på tiden i et bredere­ That is to say, we have focused on the middle class’ visions rather kunst­nerisk perspektiv, hvor blikket hæves fra enkelt­stående than on the various kings from the period.­ This perspective has led ­begivenheder til kulturelle tendenser, som udspillede sig på tværs to the fact that we, to a large ­extent, have involved ­paintings com- af kunstneriske, politiske og videnskabelige udtryk, visioner og pleted in the 1840s, 1850s and up to the beginning of the 1860s, landvindinger. Helt konkret betyder det, at vi fx ikke lægger­ vægt because political visions for ­democracy were expressed in ­painting på Eckersbergs tiltrædelse i 1818, men snarere fokuserer på de with unabated power on both sides of the year 1848. In this way, nybrud som han og andre personligheder gennemførte, uafhængigt­ there was an artistic continuity noted from ca. 1840 to 1864 af hinanden, men nogenlunde samtidigt i Europa. Ej heller lægger within political landscape painting. The exhibition and book, there- vi vægt på årstallet 1848 som et skæringspunkt, hvor noget slut- fore, wish to extend the traditional, disjunctive fence posts of the tede i Danmark. ­Snarere vil vi betragte guldalderen som en æra, Golden Age period, and through this action allow the connecting hvor borger­skabets bevidsthed langsomt modnedes, og at netop lines ­between the 1840s and 1850s to come forward more clearly. kulminationen på denne proces førte til enevældens fald og til ­Maybe this extension can be part of nuancing and reconsider­ing our ­demokratiets spæde indførelse. Selvom enevældens sidste æra var assertion of when something is Golden Age art; or, more precisely, lig med guldalderen som periode, har vi i bogen betonet presset på when it makes sense to see common traits rather than differences enevælden i årtierne forud for 1848. Det vil sige, at vi har fokuseret­ across overlapping categorisations within the history of art, such as på borgerskabets visioner frem for på de forskellige enevældige romantic, golden age, romantic ­nationalism, etc. konger fra perioden. Dette perspektiv har ført til, at vi i høj grad har inddraget malerier udført både i 1840’erne, 1850’erne og frem til The Golden Age – in the cross field between art, begyndelsen af 1860’erne, eftersom politiske visioner om demo- ­literature, natural science and history krati blev udtrykt i billedkunsten med uformindsket styrke på begge Seen from an art historical viewpoint, the Golden Age is a time of sider af året 1848. Der var således tale om en kunstnerisk konti- the utmost excitement, of unrest and upheaval, as well as a time nuitet fra ca. 1840 til 1864 indenfor det politiske landskabsmaleri. of growth in Denmark. But regarded in an isolated sense, one is Udstillingen og bogen ønsker derfor at udvide guldalderperiodens­ given the predominant impression that the world was still harmonic­ traditionelle ­hegnspæle for herigennem at lade forbindelses­linjer and idyllic, and that the picture universe would give us the whole mellem 1840’erne og 1850’erne træde tydeligere frem. Måske ­answer. With this exhibition and book, therefore, we search for kan denne udvidelse være med til at nuancere og revurdere vores ­insight into the time amongst a slightly wider circle of specialists,­ ­angivelse af, hvornår noget er guldalderkunst? Eller rettere hvor- who can open new and different perspectives on the Golden Age. når det giver mere mening at se fællestræk frem for forskelle på This interdisciplinary focus has been fruitful and has led to the tværs af overlappende kunsthistoriske­ kategoriseringer såsom ­artists’ relations to such ­diverse subjects as the political scene, the ­romantikken, guldalder, nationalromantikken m.m. arrival of tourism, optical ­apparatus, authors, scientists, trees in the forest, etc. now ­forming a clearer picture of how the personalities Guldalderen – i krydsfeltet mellem kunst, of the time and their ­respective types of art were closely linked, litteratur, naturvidenskab og historie and not least how they reci­procally inspired one another.18 The Guldalderen er billedkunstnerisk set en yderst spændende bryd- ­content of the book and the exhibition are, therefore, constructed ningstid såvel som opblomstringstid i Danmark. Men isoleret thematically to be able to pull threads across the branches of art. ­betragtet får man overvejende indtrykket af, at verden stadig var The ­remaining ­articles in the book are presented here: harmonisk og idyllisk, hvis billedernes univers skal give os hele Former Associate Professor in History at the University of ­svaret. Med denne udstilling og bog søger vi derfor indblik i tiden ­Copenhagen, Hans Vammen, writes in his contribution, “To pull one­ blandt en lidt bredere kreds af fagfolk, som kan åbne for nye og self up by one’s own hair. Romanticism and politics in the ­Danish ander­ledes perspektiver på guldalderen. Netop denne tvær­faglige Golden Age” about the era from a historical and political­ point of optik har ­været frugtbar og bevirket, at ­kunstnernes relationer til så view. His aim is to depict a unity of politics, ideas and art, illuminating­ forskelligartede emner som den ­politiske scene, turismens frem- which political agendas and decisions laid the foundations­ for the komst, optiske apparater, forfatterne, videnskabsfolkene, skovens ­remainder of the 1800s. The Golden Age ­especially became a træer m.m. nu danner et klarere­ billede af, hvordan tidens per- time with inner contrasts, and out of them this time of upheaval sonligheder og deres respektive kunstarter var tæt forbundne og ­appeared as a culture which had to pull itself up by one's own hair. ikke mindst, hvordan de gensidigt inspirerede hinanden.18 Bogens One artist mostly overlooked today is Fritz Jürgensen (1818-1863),

84 Introduktion til den dANSKE GULDALDER og udstillingens indhold er derfor tematisk opbygget for at kunne who had, in drawings and writing, depicted and placed words on trække tråde på tværs af kunst­arterne. Bogens øvrige artikler præ- the ­inner and outer paradoxes of the age with such a satirical and senteres her: ironic tone that he became one of the artists who was thrown out in Tidligere lektor i historie ved Københavns Universitet Hans the cold and forgotten. Up to the 1960s, Jürgensen was still known ­Vammen skriver i sit bidrag: “At trække sig selv op ved hårene. for his writing, but his artistic output was forgotten in history of Romantik og politik i dansk guldalder” om tiden historisk og poli- art circles.­ Vammen has pulled Jürgensen’s pictures as well as his tisk betragtet. Hans fokus er at skildre en helhed af politik, idéer words from out of obscurity and reads him into the contemporary og kunst, der belyser, hvilke politiske dagsordner og beslutninger political scene, where Jürgensen gains renewed topicality. der lagde grundstenene for resten af 1800-tallet. Især guldalderen The Director of Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (The Danish blev en tid med indre modsætninger, og ud af denne brydningstid Museum of Hunting and Forestry), Jette Baagøe, focuses on the opstod en kultur, der måtte trække sig selv op ved hårene. En i dag Danish landscape seen from the perspective of forest botany, in overset kunstner som Fritz Jürgensen (1818-1863) har i tegninger her contribution, “The foliage in Charlotte’s beech grove”. Her point og skrift skildret og sat ord på tidens indre og ydre paradokser med is that the Danish poets and painters of the Golden Age have had en så satirisk og ironisk tone, at han blev en af de kunstnere, der røg such a great influence on the present day perception of how an ud i kulden og glemt. Frem til 1960’erne var Jürgensen stadig kendt “­original” landscape should appear, that initiatives for the preser- for sine tekster, men for sin kunstneriske gerning var han i kunst- vation of nature have sought to recreate this painted and written historiske kredse glemt. Vammen har hevet Jürgensens ­billeder Golden Age landscape. The Golden Age landscape was, though, a såvel som ord frem fra glemslen og læser ham ind i den politiske construction, in that Baagøe, using comparisons with other contem­ samtid, hvor Jürgensen får fornyet aktualitet. porary sources,­ shows that the forest itself appeared ­differently Direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe manifold than it was depicted by the artists. The image which the sætter i sit bidrag “Løvet i Charlottes Bøgelund” fokus på det artists created of Denmark’s forests has, in this way, had wide- ­danske landskab ud fra en forstbotanisk vinkel. Hendes pointe er, at spread consequences for our view of what belongs to the Danish de danske guldaldermalere og digtere har haft så stor betydning for forest nature and the Danish forest landscapes. nutidens opfattelse af, hvordan et “rigtigt” landskab skulle se ud, Professor of History of Science and Technology at Aarhus at naturfredningsinitiativer har søgt at genskabe dette malede og ­University, Helge Kragh, in his contribution, “Ørsted, natural ­science beskrevne guldalderlandskab. Dette guldalderlandskab var dog en and the Danish Golden Age” delves in his contribution into how a konstruktion, idet Baagøe ved sammenligning med andre samtidige new understanding of natural science arose because of the many kilder påviser, at selve skoven så anderledes mangfoldig ud, end inventions and realisations of the period. For an individual such as den kunstnerne skildrede. Det billede, som kunstnerne skabte af H.C. Ørsted (1777-1851), the understanding of nature and art were Danmarks skove, har således haft vidtrækkende konsekvenser for especially closely bound conditions, and through this literature vores syn på, hvad der hørte til den danske skovnatur og de danske and aesthetic became central components in his natural science skovlandskaber. education project. Kragh shows the contours of how the Danish Professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet ­Helge a­rtists were themselves affected by the natural history branches Kragh dykker i sit bidrag “Ørsted, naturvidenskaben og den of ­science at the time, such as geology, botany, zoology and palae­ ­danske guld­alder” ned i, hvordan der opstod en ny opfattelse ontology. af naturvidenskaberne­ på grund af tidens mange opfindelser og Associate Professor of Scandinavian Literature at Aarhus ­erkendelser. For en person som H.C. Ørsted (1777-1851) var natur­ ­University, Dan Ringgaard, takes us along into the literary landscape opfattelse og kunst tæt forbundne størrelser, og litteratur og æstetik descriptions in his contribution, “The Landscape’s Romantic Fate”. blev herigennem­ centrale komponenter i hans naturvidenskabelige ­Focusing on H.C. Andersen we travel into his books, where descrip- dannelsesprojekt.­ Kragh viser konturerne af, hvordan de danske tions of a place can assume many forms. Ringgaard shows how the kunstnere lod sig påvirke af tidens videnskabsforgreninger af natur- ­authors of the Golden Age used their senses to think about, dream historien i blandt andet geologi, botanik, zoologi og palæontologi. about, and relate to localities with their words – and in a different Lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet Dan Ringgaard way to earlier periods. The article maintains that “place” achieved tager i sit bidrag “Landskabets romantiske skæbne” os med ind i a wholly other fullness and concretion in the first half of the 1800s litteraturens landskabsbeskrivelser. Med fokus på H.C. Andersen This “making of a locality”, amongst the Danish artists also, can be rejser vi ind i hans bøger, hvor beskrivelser af et sted kan antage traced to a place, in that artists travelled to known and unknown mange former. Ringgaard viser, hvordan guldaldertidens forfattere places in Denmark and Europe where they painted landscapes as sanser, gør sig tanker om, drømmer om og forholder sig til en loka- places which could be entered and lived in. litet i deres ord – på en anden måde end tidligere perioder. Artiklen­ Assistant Professor in Art History and Visual Culture at Aarhus hævder, at “stedet” opnåede en helt anden fylde og konkretion i Universitet, Karina Lykke Grand, composes the following three første halvdel af 1800-tallet. Også hos de danske kunstnere ­spores ­contributions, “The Vision for Denmark: a Political Landscape denne “gøren en lokalitet” til et sted, idet kunstnere rejste til ­Painting”, “Travel Images – A Tourist in Arcadia?” and “The New ­kendte og ukendte steder i Danmark og Europa, hvor de malede View in the Golden Age” around the central aspects of the new landskaber som steder, der kunne trædes ind i og leves i. ­departure of painting which was found in the Golden Age. Within Adjunkt i kunsthistorie og visuel kultur ved Aarhus ­Universitet the genres of landscape painting, travel pictures and a category Karina Lykke Grand kommer i følgende tre bidrag “Visionen for which we call “the strange, curious pictures”, focus is directed Danmark: En politisk landskabskunst”, “Rejsebilleder – Turist ­toward how the Golden Age artists sought to break the norms of i ­Arkadien?” og “Det nye blik” rundt om centrale aspekter af de ­artistic practice (ill 21). The view of the world that certain artists

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 85 [ill. 21] Christen Dalsgaard, Studie fra Limfjorden (Study from Limfjorden), 1851. Olie på papir, klæbet på lærred / Oil on paper, glued on canvas, 31 x 24,5 cm. Statens Museum for Kunst.

86 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 22] Fritz Petzholdt, Italiensk bjerglandskab, studie (Italian Mountain Landscape, study), 1830-35. Olie på pap, opklæbet på lærred / Oil on cardboard, glued on canvas, 24,5 x 32,9 cm. ARoS Aarhus Kunstmuseum.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 87 billed­kunstneriske nybrud, som fandt sted i guldalderen (ill. 21). ­experienced in nearby Denmark and in faraway foreign lands on Indenfor genrerne landskabsmaleri, rejsebilleder (ill. 22-23) og en their travels (ill. 22-23), gained a new tone in the Golden Age. The kategori vi kalder “de mærkelige, forunderlige billeder” retter fokus official view of what was acceptable to depict in the art world was sig mod, ­hvordan guldalderkunstnerne søgte at bryde normerne narrow back then, but the artists placed this view under common for kunstnerisk praksis. Særligt kunstnernes blik på verden, som pressure by depicting the world with a new gaze, in smaller works, de oplevede den i det nære Danmark og på rejser i det fjerne ud- hidden away from the public spotlight. A number of the works can, land fik en ny tone i guldalderen. Det officielle syn på, hvad der var therefore, be ­attributed to a far more innovation-breaking potential ­acceptabelt at skildre i kunstens verden, var snævert dengang, men than we normally ascribe to the art of the Golden Age, and in the kunstnerne satte dette syn under fælles pres ved i mindre værker, articles “The New View in the Golden Age” and “Travel Images – A gemt væk fra ­offentlighedens søgelys, at skildre verden med et Tourist in Arcadia?” light is shed on how these rebel against tradi- nyt blik. En række af værkerne kan derfor tilskrives et langt mere tional art and the art academy’s regulations are unravelled. forandringsbrydende potentiale, end vi normalt tillægger guldalder- With political landscape painting the relationship was ­different. kunsten, og i artiklerne “Det nye blik” og “Rejsebilleder – Turist i In the article, “The Vision for Denmark: a Political Landscape Arkadien?” ­belyses det, hvordan disse opgør med den traditionelle ­Painting” the notion is developed of how the artists filled a strategic kunst og kunst­akademiets forskrifter rullede sig ud. and ­extrovert role. These paintings were politically motivated. The Med de politiske landskabsmalerier forholdt det sig ­anderledes. ­artists, like so many others from the upper middle classes, wanted I artiklen “Visionen for Danmark: en politisk landskabskunst” ­uddybes to have more freedom and democratic rights in society. Therefore det, hvordan kunstnerne udfyldte en strategisk og udadvendt­ rolle. they supported the National Liberal cause in the 1840s, and through Disse malerier var politisk motiverede, for kunstnerne ville som så this hatched a long-life landscape strategy, which we still refer to mange andre fra det højere borgerskab have mere frihed og demo- today. kratiske rettigheder i samfundet. Derfor støttede de den national­ It is ARoS’ aim that this book and exhibition on Danish Golden liberale sag i 1840’erne og udklækkede herigennem en langtids- Age art will bring known and lesser known treasures from the holdbar landskabsstrategi, som vi stadig refererer til i dag. ­museum’s Golden Age collection out into the light, and present the Det er ARoS’ ønske, at denne bog og udstilling om dansk guld­ works and the artists behind them in an extended and, at times, alderkunst skal bringe kendte og mindre kendte skatte fra museets surprising context. guldaldersamling frem i lyset og præsentere værkerne og kunst- nerne bag i en udvidet og til tider overraskende kontekst.

88 Introduktion til den dANSKE GULDALDER [ill. 23] C.W. Eckersberg, Peterspladsen i Rom (St. Peter’s Square in Rome), 1813-16. Olie på lærred / Oil on canvas, 31,4 x 26,8 cm. Thorvaldsens Museum.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 89 LITTERATUR / REFERENCES

Bencard, Mogens (red. / ed.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen, København: Gyldendal 2000. Bramsen, Henrik: Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage, København 1942. Bramsen, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bind 3: Fra rokoko til guldalder, København: Forlaget Palle Fogtdal 1994. Christensen, Erik M: “Guldalderen som idéhistorisk periode: H.C. Ørsteds optimistiske dualisme”, pp. 11-45, IN Henning Høirup (red. m.fl. / ed. et al.): Guldalderstudier, festskrift til Gustav Albeck, d. 5. juni 1966, Århus 1966. Dam Christensen, Hans: “Billedkunsten – Om kunsthistorien, N.L. Høyen og folkets billedkunst”, pp. 67-94, IN Palle Ove Christiansen (red. / ed.): Veje til danskheden – Bidrag til den moderne nationale selvforståelse, Dansk Folkemindesamling, København: C.A. Reitzels forlag 2005. Dam Christensen, Hans: Forskydningens kunst – kritiske bidrag til kunsthistoriens historie, København: Multivers 2001. Friborg, Flemming: Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000, København: Gyldendal 2000. Grand, Karina Lykke: Dansk guldalder. Rejsebilleder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2012. Hannover, Emil: Det nittende Aarhundredes Kunst – Skikkelser og Strømninger, København 1918. Hannover, Emil: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1898. Hannover, Emil: Maleren Christen Købke: En studie i dansk Kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1893. Hannover, Emil: Maleren Constantin Hansen: En Studie i dansk Kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1901. Høirup, Henning (red. m.fl. / ed. et al.): Guldalderstudier, festskrift til Gustav Albeck, d. 5. juni 1966, Århus 1966. Lunding, Erik: “Biedermeier og romantismen”, pp. 32-67, IN Kritik, nr. / no. 7, København 1968. Madsen, Karl (red. / ed.): Kunstens Historie i Danmark, København 1901-1907. Monrad, Kasper og Charlotte Christensen: De ukendte guldaldermalere, København: Kunstforeningen 1982. Monrad, Kasper: Hverdagsbilleder – Dansk guldalder – kunstnerne og deres vilkår, Christian Ejlers Forlag, København 1989. Monrad, Kasper: “Dansk kunst fra nyklassicisme til romantik”, IN Kasper Monrad (red. m.fl. / ed. et al.), Danish Masters 1800-1850, SMK-udstilling til Pushkin Museet, Moskva 2011. Vammen, Hans: “Kritisk romantik – om opfattelsen af den danske guldalder – I anledning af en disputats om N.L. Høyen”, pp. 18-38, IN Historisk tidsskrift, København 1987. Vedel, Valdemar: Studier over Guldalderen i dansk Digtning, København 1890.

NOTER / NOTES

1. Vedel, Valdemar: Studier over Guldalderen i dansk Digtning, København 1890; Henrik Bramsen anvender betegnelsen om maler- kunsten første gang i 1942: Bramsen, Henrik: Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage, København 1942, pp. 177-235 / Henrik Bramsen employs the description on art for the first time in 1942. Bramsen, Henrik: Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage, København 1942. 2. Om guldalderbegrebet se endvidere / On the term Golden Age, see further: Conrad, Flemming: “Guldaldertidens selvforståelse og guldalderbegrebets dannelse”, pp. 36-41, IN Henschen, Eva (red. m.fl. / ed. et al.): Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, København 1994; Monrad, Kasper: Hverdagsbilleder – Dansk guldalder – kunstnerne og deres vilkår, Christian Ejlers forlag, København 1989; Lunding, Erik: “Biedermeier og romantismen”, pp. 32-67, IN Kritik, nr. / no. 7, København 1968; Christensen, Erik M.: “Guldalderen som idéhistorisk periode: H.C. Ørsteds optimistiske dualisme”, pp. 11-45, IN Henning Høirup (red. m.fl. / ed. et al.): Guldalderstudier, festskrift til Gustav Albeck, d. 5. juni 1966, Århus 1966; Vammen, Hans: “Kritisk romantik – om opfattelsen af den danske guldalder”, pp. 18-38, IN Historisk tidsskrift, København 1987; Christensen, Hans Dam: Forskydningens kunst – kritiske bidrag til kunsthistoriens historie, København: Multivers 2001; Grand, Karina Lykke: Dansk guldalder. Rejsebilleder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2012. 3. Monrad, Kasper og Charlotte Christensen: De ukendte guldaldermalere, København: Kunstforeningen 1982; Monrad 1989. 4. Der tegner sig dog på én front et lidt entydigt billede af denne udstilling og bog, idet den kun viser mandlige kunstneres værker. Der fandtes få kvindelige kunstnere med en beskeden kunstnerisk produktion i tiden, men disse er ikke inddraget til denne lejlighed / On one front, it appears that a one-sided image of this exhibition and book is emerging, in that it only shows the work of male artists. There were a few female artists at the time, but these are not contained here. 5. Bramsen 1942, Bramsen 1994; Hannover, Emil: Det nittende Aarhundredes Kunst – Skikkelser og Strømninger, København 1918; Hannover, Emil: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1898; Hannover,­ Emil: Maleren Christen Købke – en studie i dansk kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1893; Hannover, Emil: ­Maleren Constantin Hansen: En Studie i dansk Kunsthistorie, København: Kunstforeningen i København 1901; Madsen, Karl (red. / ed.): Kunstens Historie i Danmark, København 1901-1907. 6. Monrad 1989, pp. 78-79. Først efter 1829 blev det tilladt at tegne efter kvindelig model / Drawing female models was allowed for the first time after 1829. 7. Monrad 1989, pp. 84-85. 8. Monrad, Kasper: “Dansk kunst fra nyklassicisme til romantik”, IN Kasper Monrad (red. m.fl. / ed. et al.), Danish Masters 1800-1850, SMK-udstlling til Pushkin Museet, Moskva 2011, Udgivet af Statens Museum for Kunst. 9. Monrad 1989, p. 79. Dog var det ikke et krav at opnå den store guldmedalje / Though achieving the grand gold medal was not a demand. 10. Rejserne varede typisk 3-6 år i guldalderens begyndelse og midte, mens de i slutningen af 1840’erne skulle og kunne gennemføres på 1-2 år / The trips typically lasted 3-6 years in the beginning and middle of the Golden Age, while in the end of the 1840s 1-2 years should and could be required. Se endvidere Grand 2012 for mere om rejsebilleder / See further Grand 2012 for more on travel ­pictures. For mere om medlemsstykkerne til akademiet se / For more on membership pieces to the academy, see Anneli Fuchs og Emma ­Salling (red. / ed.), Kunstakademiet 1754-2004, bind / vol. 1. København: Det kongelige Akademi for de Skønne Kunster og Arkitektens forlag 2004. 11. Reitzel, Carl: Fortegnelse over danske Kunstneres Arbejder paa de ved Det Kgl. Akademi for de skjønne Kunster i Aarene 1807- 1882 afholdte Charlottenborg-Udstillinger, København: Thieles Bogtrykkeri 1883. Fra 1807 blev udstillingerne en årlig begivenhed / From 1807 the exhibitions became an annual event. 12. Dam Christensen, Hans: “Billedkunsten – Om kunsthistorien, N.L. Høyen og folkets billedkunst”, pp. 67-94, IN Palle Ove ­Christiansen (red. / ed.): Veje til danskheden – Bidrag til den moderne nationale selvforståelse, Dansk Folkemindesamling, København: C.A. Reitzels forlag 2005, pp. 72-85. 13. Kongens samlinger blev gjort offentligt tilgængelige fra 1827 / The Royal collections were made accessible to the public from 1827. Se / See Dam Christensen 2005, p. 86.

90 Introduktion til den dANSKE GULDALDER 14. N.L. Høyen og Christian Jürgensen Thomsen frasagde sig en del af deres løn mod, at der kunne være gratis entré / N.L. Høyen and Christian Jürgensen Thomsen waived a portion of their wages in order that there could be free entry. 15. Man kunne også nævne etableringen af Kunstforeningen i 1825 som en central begivenhed med vidtrækkende betydning for ­kunstens udbredelse i Danmark / One could also name the establishment of the Art Association in 1825 as a central event with far-reaching meaning for the spread of art in Denmark. Friborg, Flemming: Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000, København: Gyldendal 2000. 16. Se Karina Lykke Grands artikel: “Visionen for Danmark: en politisk landskabskunst” i denne bog for udfoldelse af landskabsgenrens demokratiske og politiske potentiale / See Karina Lykke Grand’s article:“The Vision for Denmark: a political landscape painting” in this book for the development of the democratic and political potential of the landscape genre. 17. Monrad 2011. 18. Et andet tværfagligt udstillings- og bogprojekt om guldalderen, som bør fremhæves er udstillingen “Ånden i naturen – Dansk guld­ alder 1800-1850” på Nationalmuseet i 2000 og den relaterede bogudgivelse Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen. Til dette projekt søgte man via et tværfagligt orienteret perspektiv at belyse sammenhænge mellem kunst, kultur og videnskab i guldalderen med udgangspunkt i H.C. Ørsted. Herigennem trådte et mindre poleret syn på guldalderen frem. (Udstilling: “Ånden i naturen – Dansk guldalder 1800-1850”, august 2000 – januar 2001, Nationalmuseet. Udgivelse: Mogens Bencard (red.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guld­ alderen, udgivet i forbindelse med Guldalderfestivalen, København 2000.) Det er sådanne projekter, som ARoS’ udstilling og bog har ladet sig inspirere af. Dog er vores primære fokus billedkunsten og de tentakler, som kunstnerne havde til samfundet / Another inter- disciplinary exhibition and book project on the Golden Age, which in particular should be mentioned is the exhibition ”Ånden i naturen – Dansk guldalder 1800-1850” at the National Museum of Denmark and the related publication Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen. Via an interdisciplinary oriented perspective, this project attempted to shed light on the connection between art, culture and science in the Golden Age with H.C. Ørsted as a starting point, and through this a lesser polished view of the Golden Age came to the fore. (Exhibition: “Ånden i naturen – Dansk guldalder 1800-1850”, August 2000-January 2001, National Museum of Denmark. (Publisher:­ Mogens Bencard (ed.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen, published in connection with the Golden Age Festival, København­ 2000.) It is projects such as this which ARoS’ exhibition and book have been inspired by, although our primary focus is on the artworks and thoughts which the artists had in relation to society. Furthermore, we have aimed to have the individual contributors relate, in an interdisciplinary manner, to their own areas of expertise in combination with the art.

INTRODUCTION TO THE DANISH GOLDEN AGE 91 Vilhelm Petersen Diset gråvejrsdag, Christianshavn (Hazy Overcast Day, Christianshavn), u.å. / n.d. Olie på pap (papir) / Oil on cardboard (paper), 20,5 x 27 cm. Privateje / Private collection.