Mod En Fossilfri Fremtid

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Mod En Fossilfri Fremtid Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Mod en fossilfri fremtid Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Maj 2015 Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Forord Det gode liv bliver grønnere De menneskeskabte klimaforandringer er en realitet, og Disse projekter vil fortsætte, men fremover vil klimaind- konsekvenserne er mærkbare overalt på jorden – fra de satsen få en endnu stærkere kobling til kommunens ud- smeltende gletsjere på polerne til de oversvømmede kæld- viklingsstrategi, vækstpolitik, sundheds- og uddannelses- re i vore boliger. Derfor skal der handles nu for at mindske politikker. Det handler om at skabe rammerne for det gode virkningerne og forhåbentlig ændre udviklingen. liv – i en grønnere fremtid, hvor klimaindsatsen og den Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 grønne omstilling er tænkt ind i alle kommunens aktivitets- Høje-Taastrup Kommune For Høje-Taastrup Kommune går grøn omstilling og økono- områder og strategiske indsatser. misk vækst hånd i hånd. Vi skal nå vores klimamålsætnin- Endeligt vedtaget af Byrådet, maj 2015 ger gennem at udvikle og implementere grønne løsninger I Energi- og Klimaplan 2020 fremlægger vi kommunens i kommunen samt for borgere og virksomheder, samtidig rammer, retningslinjer og prioriteringer for de kommende Redaktion: med at vi dygtiggør os og skaber nye arbejdspladser. års energi- og klimaindsats. Kun gennem en vidensbase- Høje-Taastrup Kommune ret, praktisk og resultatorienteret tilgang til udfordringerne Teknik- og Miljøcenter Klimaindsatsen i Høje-Taastrup Kommune er stærkt for- kan vi sikre vore efterkommeres livsgrundlag og skabe os Bygaden 2 ankret i internationale, nationale og regionale målsæt- en stærk position inden for et indsatsområde, der også i de 2630 Taastrup ninger og alliancer. Derudover arbejder vi hver dag lokalt kommende årtier vil stå øverst på dagsordenen i det meste www.htk.dk og praktisk med vores egne visioner for energieffektivi- af verden. sering, grøn el- og varmeforsyning samt udfordringerne på Foto: transportområdet. Høje-Taastrup Kommune, Arkitema (forside, side 37) Siden 2008 har klimaindsatsen i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler COBE (midt side 6, side 36, side 38) fokuseret på at fremme miljøvenlig fjernvarme samt energi- Borgmester Høje-Taastrup Kommune renovering af kommunale bygninger, private enfamilie huse Layout: og etageejendomme. Endvidere er der taget hul på en om- Re-public stilling af kommunens egne køretøjer til elbiler. 3 Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning 7 Indledning: Mod en fossilfri fremtid 8 Kommunale ambitioner 10 Værdifulde erfaringer og reelle resultater 10 Vision og målsætninger 14 Fire indsatsområder 17 Energieffektivisering 18 Indledning 18 Kommunale bygninger og aktiviteter 20 Parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse 22 Etageejendomme 24 Virksomheder 26 Elforsyning 28 Varmeforsyning 30 Transport 32 Byudvikling: Høje-Taastrup Kommune som Smart City 36 Indsatskatalog for Høje-Taastrup Kommune på energi- og klimaområdet 40 5 Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Sammenfatning Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 udstikker mål og Udfasning af olie – og på sigt også naturgas – til opvarm- retningslinjer for de kommende års indsatser på energi, ning, er en forudsætning for at opnå en fossilfri el- og klima- og transportområdet i Høje-Taastrup Kommune. varme forsyning. Indsatserne omfatter derfor en udbyg- ning af fjernvarmeforsyningen, øget udnyttelse af Planen er en direkte opfølgning på den hidtidige Klimaplan lokale, vedvarende energikilder, muligheden for etable ring 2009-2013, som nu er implementeret, og hvor resultaterne af varmelagre, bedre udnyttelse af overskudsvarme fra in- mere end opfylder de opstillede målsætninger. dustriproduktion, omlægning til lavtemperaturdrift i fjern- varmeforsyningen, information til borgere og virksomheder Visionen i Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 lyder: i områder uden for den kollektive varmeforsyning om alter- Høje-Taastrup Kommune skal være fossilfri senest 2050. nativer til oliefyr samt tværkommunale samarbejder, hvor Vi vil nå målet gennem en omkostningseffektiv grøn om- dette er hensigtsmæssigt. stilling af el-, varme og transportområdet til gavn for miljø, klima, borgere og virksomheder. Høje-Taastrup er et trafikalt knudepunkt – og det skal kom- munen fortsat være. Indsatskataloget på trafikområdet Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 har fokus på fire omfatter derfor en bred vifte af initiativer til fremme af Energieffektivisering Fossilfri elforsyning indsats områder; energieffektivisering, elforsyning, varme- grønnere transport; herunder en styrket mobilitetsplanlæg- forsyning og transport. Derudover er grundlæggende ning, hvormed bilpendling til og fra kommunens arbejds- forhold som menneskelig adfærd og den teknologiske pladser vil kunne reduceres. Anvendelse af klimavenlige udvikling afgørende præmisser for, at målsætningerne kan drivmidler til person- og godstransport skal fremmes ved indfries. en forbedring af infrastrukturen med flere ladestandere til elbiler og generel understøttelse af forsyning med alterna- Et stærkt samspil mellem energieffektiviseringen og omstil- tive drivmidler. lingen til vedvarende energiforsyning er afgørende for visi- onens opfyldelse. Derfor indeholder planen en række kon- Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 vil overordnet krete forslag til indsatser for perioden frem mod 2020, der set supportere en bæredygtig byudvikling i kommunen. har til formål at reducere energiforbruget gennem energi- Ikke mindst de igangværende projekter, NærHeden og besparelser og energieffektivisering og samtidig frem- Høje-Taastrup C, kan blive inspirerende byområder, der me udnyttelsen af vedvarende energikilder inden for el-, fremmer moderne mobilitetsvaner, energiforsyning og varme- og transportområdet. Samlet set er det målsæt- energiadfærd. Desuden vil Smart City-elementer kunne in- ningen frem mod 2020 at nedbringe CO2-udledningen i tegreres i tilknytning til byudvikling af nye eller eksisteren- kommunen som helhed med i gennemsnit 3 % om året. de områder i kommunen. Bæredygtig byudvikling Indsatser inden for energieffektivisering omfatter alle Alle indsatser i denne plan flugter med de initiativer, der bygningskategorier, herunder kommunale institutioner og allerede er iværksat inden for energi- og klimaområdet. administrationsbygninger, private enfamiliehuse, etage- De er strategisk funderede og folder sig ud i konkrete, mål- ejendomme og virksomheder. Aktiviteterne indbefatter bare indsatser, baseret på faglig viden, effektiv målstyring energi renovering af kommunale ejendomme, etablering af og pragmatiske løsninger. en ny internetportal for energiforbrug, energibesparelser målrettet enfamiliehuse samt aftaler med boligselskaber og virksomheder om energieffektivisering. Dertil kommer kommunale faciliteringsopgaver og netværksaktiviteter samt ikke mindst en bred formidling af resultaterne fra de gennemførte aktiviteter. Fossilfri varmeforsyning Fossilfri transport 6 7 Indledning Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Indledning Figur 1. Historiske og fremskrevne danske drivhusgasudledninger frem til 2020. Mod en fossilfri fremtid (Kilde: DCE og Energistyrelsen). 70 Udledning ved 100 % vedvarende energi i energiforsyningen 60 50 Energi Olie og gasindvinding 40 Miljø -ækvivalent 2 Landbrug 30 Transport 20 Mio. ton CO Mio. 10 0 1990 2000 2010 2020 2035 2050 DK2050 – sammen om et grønnere Danmark Høje-Taastrup er en ud af ti danske kommuner, der I Høje-Taastrup Kommune har der i efteråret 2014 sammen med fire ministerier, tre regioner, Dansk bl.a. været afholdt en lokal debatdag, hvor unge Arkitektur Center, flere fonde og private virksom- som ældre debatterede kommunens udfordringer og heder har deltaget i det ambitiøse scenarieprojekt gav byrådet input til det videre arbejde. DK2050. Den grønne omstilling af Danmark er en gigantisk Målet med DK2050 har været at fremme reel ny- opgave, og DK2050 bidrager med at skabe et nyt Hedeland Naturpark er et 1500 hektar stort oplevelsesområde ved Hedehusene, som siden 1978 er blevet udviklet af Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner - i et tæt samarbejde med et væld af aktive foreninger. tænkning i forhold til, hvordan man arbejder strate- nationalt debatgrundlag, der kan medvirke til at gisk og langsigtet på tværs af grænser og sektorer i kvalificere de videre politiske beslutninger. Scena- planlægningen af byer, infrastruktur, energi, handel rierne frem mod 2050 kan ses på Dansk Arkitektur Vi er den første generation, der for alvor mærker konse- 2050. Som led heri skal olie og kul til opvarmning udfases og transport. Hvilke valg og hvilke fravalg skal byer Centers hjemmeside: kvenserne af de globale klimaforandringer, og vi har et an- senest i 2030, og el- og varmeforsyningen skal dækkes og regioner tage i fremtiden? www.dac.dk/cities/dk2050 svar for at gøre noget ved det. Derfor er det nødvendigt, 100 % af vedvarende energi i 2035. at vi bremser og reducerer den globale udledning af CO2, som er skyld i de stigende temperaturer over hele kloden. I dag er ca. 80 % af Danmarks energiforbrug afhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Hvis re- Atmosfæren tilføres drivhusgasser ved afbrænding af fos- geringens målsætning om en fossilfri energiforsyning skal sile brændsler som kul, olie og gas, hvilket globalt set indfries, kræver det derfor en omfattende, konsekvent og sker i stigende omfang. FNs klimapanel anbefaler derfor, koordineret indsats på alle niveauer. Også regionalt i hovedstadsområdet er der et
Recommended publications
  • Nej Til S-Tog Til Roskilde. Hvorfor? Og Hvad Så?  Nej Til S-Tog Til Roskilde
    Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark2 1. Baggrund Projekt ”S-tog til Roskilde” blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsek- toren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt ”S-tog til Roskilde” standset dagen før tredjebehand- ling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at frem- lægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efter- følgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt før- te til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: • Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde • Etape 2 med - i tillæg til etape 1 – direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt.
    [Show full text]
  • ECO-Life - Sustainable Zero Carbon ECO-Town Developments Improving Quality of Life Across EU
    ECO-Life - Sustainable Zero Carbon ECO-Town Developments Improving Quality of Life across EU Final publishable summary report Reporting Period: From Dec. 2009 to June 2016 Project start date: 29 December 2009 Duration: 78 months Deliverable: D.11.2.3 Contract No: TREN/FP7EN/239497/”ECO-Life” Project Coordinator Name: Reto M. Hummelshøj Project Coordinator Organisation: COWI A/S Revision Version 1 Project supported by the European Community: THE SIXTH FRAMEWORK PROGRAMME PRIORITY of CONCERTO ADDRESS COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Denmark TEL +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.com European Commission DG-TREN ECO-Life ECO-LIFE - SUSTAINABLE ZERO CARBON ECO-TOWN DEVELOPMENTS IMPROVING QUALITY OF LIFE ACROSS EU Final publishable summary report - full duration of project October 2016 Disclaimer: The European Commission and ECO-Life project participants do not take any responsibility for the further use of the presented project results and deliverables as the whole or in parts. PROJECT NO. DOCUMENT NO. A009179 D.11.2.3 VERSION DATE OF ISSUE DESCRIPTION PREPARED CHECKED APPROVED 1 28-10-2016 Final publishable summary MGCH LOBU/RMH RMH report JOINT ECO-LIFE DEVELOPMENT IN DENMARK AND BELGIUM 5 CONTENTS 1 Executive summary 7 1.1 Project objectives 7 1.2 Main results of the total project period 7 2 Project details 9 2.1 Contact persons for the project partners 9 2.2 Project participants 9 2.3 Project website 11 3 Project content and objectives 12 3.1 General project objectives 12 3.2 Community specific objectives 13 4 Main
    [Show full text]
  • Statens Kunstfonds Årsberetning 2018
    STATENS KUNSTFONDS ÅRSBERETNING 2018 BILAG OVERSIGT OVER ÅRETS TILDELINGER 3 Oversigt over årets tildelinger, 2018 Tildeling af hædersydelse ................................................................................................................................. 2 Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur ............................................................................................... 3 Legatudvalget for Billedkunst ........................................................................................................................... 6 Projektstøtteudvalget for Billedkunst ............................................................................................................ 16 Legatudvalget for Film .................................................................................................................................... 46 Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design ................................................................................................ 47 Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design ................................................................................... 52 Legatudvalget for Litteratur ........................................................................................................................... 60 Projektstøtteudvalget for Litteratur .............................................................................................................. 68 Legatudvalget for Musik ..............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Forbedret Togbetjening Med S-Tog Til Roskilde
    Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1 Projektets nytte & perspektiver 1.1 Baggrund Jernbanestrækningen København-Roskilde-Ringsted er af central betydning i den danske togtrafik. Den forbinder København med sjællandske byer og med Fyn og Jylland. Strækningen betjenes både af lyntog, intercitytog, regionaltog og mellem København og Høje Taastrup også af S-tog. Endvidere udgør strækningen en del af transitruten for godstrafik mellem Sverige og Tyskland. Fjernbanen er i dag dobbeltsporet på strækningerne København-Høje Tåstrup og Roskilde-Ringsted, men 4-sporet mellem Høje Tåstrup og Roskilde. Kapaciteten er med den nuværende trafik opbrugt på strækningen Hvidovre-Høje Tåstrup, hvor stort set alle fjern- og godstog passerer, og på strækningen Roskilde-Ringsted, hvor der ganske vist kører færre tog, men hvor kapaciteten er alligevel opbrugt, fordi togtrafikkens sammensætning her er meget uensartet over en længere strækning med en blanding af hurtige lyntog, gennemkørende regional- og intercitytog, standsende regionaltog (der betjener Borup og Viby) samt langsomme godstog. På S-banen mellem København og Høje Tåstrup, som er dobbeltsporet, haves endnu ledig kapacitet. Togbetjeningen kan imidlertid ikke umiddelbart udvides med nye linier til det centrale København, idet kapaciteten også er opbrugt på de centrale dele af S-banenettet. Flaskehalsene på fjernbanen forhindrer umiddelbart den videre udvikling af jernbaneproduktet. Det sker i en tid, hvor transportefterspørgslen ellers er stigende indenfor jernbanens kerneområder – og hvor der politisk ønskes stigende markedsandele på jernbane frem for på vej. Det var baggrunden for, at der i 1997-1999 blev gennemført analyser af mulighederne for at tilveje- bringe ny kapacitet, enten ved udbygning langs den eksisterende bane, nybygning langs Køge Bugt motorvejen eller en kombination af disse forslag.
    [Show full text]
  • Market Update Pulse
    DENMARK 2 MARKET UPDATE PULSE QUARTER 3 | 2019 MARKET UPDATE: No signs of gloom in the property market – quite the opposite 2 Property market Has the Copenhagen indicators market for student housing finally reached saturation point? 5 10 No reason not to go ahead with speculative building of logistics facilities 14 2 PULSE MARKET UPDATE | Colliers International | Denmark International | Denmark Colliers Q3 2019 NO SIGNS OF GLOOM IN THE PROPERTY MARKET – QUITE THE OPPOSITE By Peter Winther, CEO, In Denmark, like in the rest of Europe, However, it is important to bear in mind Colliers International Denmark the H1 2019 transaction volume in that the Federal Reserve and European the investment property market was central banks have responded to the substantially below the 2017 and 2018 slowdown in macroeconomic key indica- equivalents. At the same time, there is tors with monetary easing on a massive mounting concern of a global economic scale. Although no one can know if setback entailing the risk of recession in this will have the intended effect on both the USA and Germany. On top of economic activity, it is a well-known fact this, the chaos surrounding Brexit gives that monetary easing and this summer’s rise to additional concerns, putting a interest rate decreases will boost inves- dampener on new investment activity. tor demand for investment properties. It is estimated that bonds worth DKK 100,000bn carry a negative yield today. Right now, the Danish pension fund 3 Colliers International | Denmark International | Denmark Colliers Q3 2019 | It is a well-known fact that monetary easing and this MARKET UPDATE summer’s interest rate decreases will boost investor demand for investment properties.
    [Show full text]
  • Zones, Depending on How Far You’Re Going
    Tickets and travel cards in the Greater Copenhagen region When you’re a tourist, you can choose between different forms of tickets and travel cards which are all valid for both buses, trains and Metro in the Greater Copenhagen region. Your choice depends on how much and how you choose to move around during your stay. Single tickets You can buy single tickets that are valid for a stated time period and a specific number of zones, depending on how far you’re going. Single tickets are the obvious choice, if you prefer mainly to walk around town and sometimes choose to take a bus. Discount cards (Danish: Klippekort) If you plan on taking the bus, train or metro several times during your stay, it’s cheaper to use a discount card than buying single tickets. Discount cards are available for 10 journeys within two, three, four, five, six, seven, eight or all zones. If, for instance, you buy a discount card for two zones, you have to punch the number of times corresponding to the number of zones you’ll be travelling through. You can see the number of zones on the special zone maps at stations and bus stops. An example is given in the attachment of this document. On the back of the discount card, you can see how long the clip is valid. Several people can travel together on a discount card. This makes the discount card the obvious choice for a group of people who want a flexible solution when moving around town. 24‐hour ticket The 24‐hour ticket offers you 24 hours of unlimited travel by bus, train and Metro throughout all the zones of the Greater Copenhagen region.
    [Show full text]
  • Danish Key Performance Indicators for Railway Timetables
    Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv Danish Key Performance Indicators for Railway Timetables Bernd Schittenhelm & Alex Landex, [email protected] & [email protected] Rail Net Denmark & DTU Transport – Technical University of Denmark Abstract Based on the first common list of Danish railway timetable evaluation criteria this paper presents a series of existing and newly developed key performance indicators (KPI) for railway timetables. Measuring the level of timetable capacity consumption is done by the well-known UIC 406 methodology. By introducing the concept of timetable patterns it becomes possible to measure how systematic a given timetable is. Robustness of the timetable depends much on the complexity of the planned railway traffic. With the application of timetable fix points a new powerful tool becomes available to measure the robustness potential of a timetable. Societal acceptance of an implemented timetable is crucial for its success. It can be measured with satisfaction surveys. These must be conducted by an independent non-departmental organization to ensure objectivity, as it is done by “Passenger Focus” in the United Kingdom. Short travel and transfer times make the railway competitive. The degree of deviation from the shortest possible travel and transfer time gives an overview of the socio-economic attractiveness of a given timetable. The new KPI have proven useful in their first trial. Most of the presented KPI must be calculated manually but have a high potential to be automated and integrated into future timetabling software packages.
    [Show full text]
  • & Grøn Blå Struktur Landskabsanalyse
    Greve Kommune Solrød Kommune LANDSKABSANALYSE & GRØN BLÅ STRUKTUR 1 INDHOLD INTRO 3 LANDSKAB 4-5 KULTUR 6-7 NATUR 8-9 FRILUFTSLIV 10-11 STORE PLANLÆGNINGSUDFORDRINGER 12-13 LANDSKABSKARAKTERMETODEN 14-15 1. HOVEDLANDSKABET 16-25 2. JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 26-33 3. KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 34-41 4. TUNE HEDE 42-49 5. HEDELAND 50-57 6. GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 58-65 7. KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 66-73 8. KYSTEN 74-81 9. LILLE VEJLLEÅDAL 82-83 10. OLSBÆK KILEN 84-85 11. RØRMOSE KILEN 86-87 STORE UDFORDRINGER , 88-89 KOLOFON KBH-RINGSTED BANEN OG MOTORVEJSUDVIDELSE STORE UDFORDRINGER, 90-91 TRANSPORTKORRIDOREN Landskabskarakterkortlægningen og Grøn GRØN BLÅ STRUKTUR 92-109 Blå struktur er udarbejdet af Greve og Solrød kommuner i samarbejde med NIRAS Konsulenterne Fotos: Greve og Solrød kommuner og NIRAS Konsulenterne 2 August 2011 INTRO Landskabet i Greve og Solrød kommuner udgør en væsentlig res- source. I kommunerne er der et øget pres på landskabet i form af kommende store infrastrukturprojekter og byudvikling. Der er derfor et konkret behov for at beskytte landskabet. Der ligger således en stor opgave i at opdatere det eksisterende plangrundlag og skabe et fremadrettet plangrundlag for kommunernes planlægning af landskabet. For at imødekomme dette behov er der gennemført en landskabskarakterkortlægning af Greve og Solrød kommuners åbne land. Landskabskarakterkortlægningen giver en god og solid forståelse for landskabet, så værdierne kan sikres i planlægningen, og nye tiltag kan indpasses. Landskabskarakterkortlægningen giver yderli- gere et input i sagsbehandlingen, hvor den skal fungere som støtte i afgørelsen af konkrete sager. Landskabskarakterkortlægningen kobler til natur, kultur og friluftsliv gennem en overordnet screening af natur-, kultur og friluftsværdi- erne i det åbne land.
    [Show full text]
  • Railway Timetabling Based on Systematic Follow-Up on Realized Railway Operations
    Railway Timetabling Based on Systematic Follow-up on Realized Railway Operations Railway Timetabling Based on Systematic Follow-up on Realized Railway Operations M.Sc. in Engineering and Ph.D. student Bernd Schittenhelm, Rail Net Denmark & DTU Transport & & M.Sc. in Engineering Troels Richter, Rail Net Denmark 1 Abstract This paper shows that the use of systematic follow-up on realized railway operations has potential to improve current and future timetables. After describing the present timetabling process at the main Danish Infrastructure Manager, Rail Net Denmark, it is concluded that systematic follow-up on realized railway operations is not yet a formal integrated part of the timetabling process. As Rail Net Denmark uses timetabling guidelines from the European professional organization of infrastructure managers - Rail Net Europe – the lack of systematic follow-up may very well exist elsewhere in Europe. Following the introduction, an initial theoretical approach to systematic follow-up on realized operations is described. Focus is on identifying delay patterns in regards to individual train numbers, train categories, time periods and geography or combinations hereof. Subsequently theory is put into practice. First, the current system for collecting data on operational performance is described as well as methods on how to aggregate this. Six chosen cases are examined to cover the four focus points and combinations hereof. Detailed results are shown in Appendices 1-6. The analyses prove existing ideas about delay patterns in today’s railway operations. Finally it can be concluded that the timetabling process at Rail Net Denmark has a potential for improvements by integrating systematic follow-up on realized operations in the process.
    [Show full text]
  • Ældre Byplanlæggere 1954-2000 Profiler Samlet Af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk Udvalg
    ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg * _____ _ ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg Indholdsfortegnelse 1. ÆBÆ-ældre byplanlæggere 1954-2000 2. Byplanlovene - Edmund Hansen (1914 - ) 3. Fingerplanen 1947 - Peter Bredsdorff (1913- 1981) 4. Generalplanskitsen - Flemming Teisen (1899 - 1979) 5. Køge Bugt-loven Sven Allan Jensen (1924 - ) 6. Øresundsbyen - Ole Thomassen (1919 - ) 7. Egnsplan for Bornholm - Kirsten Andersen (1928 - ) 8. Landsplaner - Erik Kaufmann (1919 - 1991) 9. Principskitsen 1960 - Roy Draiby (1916 - 1994) 10. Det nye egnsplankontor - Kristian Larsen (1931 - ) 11. Politikere/Planlæggere - Svend Jensen (1917 - 1986) 12. Den nationale vejplan - Anders Nyvig (1914 - 1986) 13. Københavns trafikplaner - Poul Lyager (1918 - ) 14. Trafikinvesteringer - Kai Lemberg (1919 - ) 15. Kommunalreformen - Henning Strøm (1925 - ) 16. Høje Taastrup-centret - Peder Boas Jensen (1935 - ) 17. Københavns lufthavn, Kastrup - Mogens Boertmann (1918 - ) 18. Vores Havn - Sven-Ingvar Andersson (1927 - ) 19. Køge Bugt-Strandpark - Poul Erik Skriver (1918 - ) 20. Avedøre stationsby - Hans Hartvig Skaarup (1924 - 1995) 21. Køge-Stefan Ott (1928- 1997) 22. Hanstholm - Arne Gaardmand (1926 - ) 23. Byen - Knud Bidstrup (1913 - 1987) 24. Egnsplanrådet - Hovedstadsrådet - Hugo Marcussen (1926 - 1999) 25. Kærlig hilsen - Dea Trier Mørch (1918 - ) NOTE NR. 43 ÆBÆ - ÆLDRE BYPLANLÆGGERE 1954 - 2000 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, 2001 Copyright Redaktion: Kirsten Andersen Tekst: ÆBÆ Teksten er sat med 9 p Times og 12 p Times Forside: Dan Christensen Tryk: Graulund og Jørgensen ISBN 87-90413-19-9 DANSK BYPLANLABORATORIUM, NØRREGADE 36, 1165 KØBENHAVN K Telefon 33 13 72 81 Forord Fingerplanen var på mange måder starten på den moderne byplan­ lægning efter krigen.
    [Show full text]
  • Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest 31-01-2017 Referat Fra
    Friluftsrådet, kreds Storkøbenhavn Vest 31-01-2017 Referat fra kredsmøde 01-17 Mødedato og tid Mandag d. 30. jan. 2017, kl.18.30 Sted Medborgerhuset, Tåstrup Mødeleder Niels Egeberg Referent Anne Wilms Emne Kredsbestyrelsesmøde Dagsorden 1. Planlægning af kredsrepræsentantskabsmøde a. Dato og sted b. Oplæg og foredragsholder c. Indbydelse og udsendelse 2. Formel godkendelse af referat fra kredsbestyrelsesmøde 06-16 3. Information fra formanden a. Tilbagemelding – regionsmøde 25-01-17 b. Webpostkasse c. Tilbagemelding – borgermøde om udviklingen i Hedeland 4. Aktiviteter og projekter for 2016 a. St. Vejleådalen projektet b. Frivillighedsprojekt – Sejlbjerg Mose c. Ridesti projektet 5. Borgmestermøde – Vallensbæk og Brøndby 6. Udlodningsmidler 7. Bordet rundt a. Kommuneplaner og -strategi 2015 b. Tilbagemelding fra grønne råd, brugerråd og Agenda 21 siden sidst c. Opfølgning og kommende aktiviteter i kommunerne 8. Kredsseminar – 31/3-01/04 a. Emner til program 9. Eventuelt Deltagere Kurt, Arne, Niels, Tonny, Ole, CC & Anne Fraværende Nicolai Referat sendes i øvrigt til Friluftsrådets sekretariat 2 Kredsmøde 01-17 1. Planlægning af kredsrepræsentantskabsmøde a. Dato og sted Afholdes 30. marts 2017. Tonny booker Medborgerhus (alternativ kulturhuset) b. Oplæg og foredragsholder Niels kontakter Sejlbjerg Moselaug for at få foredragsholder. Niels informerer Thomas Bach (FR HB) om hans indlæg. c. Indbydelse og udsendelse Anne udarbejder indbydelse og sender til godkendelse hos KB. Niels sender billeder til Anne. Anne udsender indbydelse via kredsens webmail. 2. Formel godkendelse af kredsbestyrelsesmøde 01-17 Referat godkendt. 3. Information fra formanden a. Tilbagemelding – regionsmøde 25-01-17 Kurt og Niels deltog – referat endnu ikke modtaget. Følgende ”overskrifter” blev behand- let: Nyt skema til afregning.
    [Show full text]
  • For More Både Sælger Kaffe, Vand, Is Og Selvfølgelig Billetter
    Hedelands Veteranbane is the longest narrow gauge (700 mm) Find vej Hedelands vintage railway in Denmark with a Veteranbanen ligger i Hedeland ved Hedehusene, current length of 5 km. Hedeland is a large blot 10 min fra Roskilde, 25 min fra København, Veteranbane recreational area, situated in a former gravel pit 5 min fra Hedehusene Station, på adressen: 20 km west of Copenhagen. We offer a great train ride with steam and diesel locomotives Hedelands Veteranbane through beautiful scenery. See a selection of Brandhøjgårdsvej 2, historic locos at the museum at Hedehusgård 2640 Hedehusene station. Along the line you will find a large outdoor playground and picnic areas. Ved den røde port på Brandhøjgårdsvej kan I se stationen, den store vognhal og kiosken, hvor vi Please see our website www.ibk.dk for more både sælger kaffe, vand, is og selvfølgelig billetter. information. Vi modtager kontanter og MobilePay. Ingen Dankort eller andre betalingskort. No credit cards. Keine Kreditkarte. Det er også muligt at bestille et særtog alle dage. Find tider og priser på www.ibk.dk Efterårstog Hedelands Veteranbane ist die längste schmalspurige Museumsbahn Dänemarks (700 mm Spurweite). www.ibk.dk Die Strecke ist zurzeit 5 km lang. Hedeland ist ein großes Erholungsgebiet in einer ehemaligen Kiesgrube, 20 km westlich Kopenhagens. Am Hver søndag, Bahnhof Hedehusgård kann auch ein Feldbahnmuseum besucht werden. Die Fahrt hele dagen, mit Dampf- und Diesellokomotiven ist ein wunderbares Naturerlebnis. Entlang der hele sommeren! Strecke befinden sich Spielplätze und Picknickplätze. Mehr Infos unter www.ibk.dk. Og til efterår! Og til jul! Historien bag banen Hedelands Veteranbane (HVB) har siden 1977 befordret passagerer på smalle spor gennem Hedehusgård Station det skønne Hedeland.
    [Show full text]