Udkast Til Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed for Etablering Af Lufthavn Ved Qaqortoq

Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq

Departementet for Sundhed og Infrastruktur Juni 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 RESUMÉ 5

1.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq 5

1.2 Lovgivningsramme 5

1.3 Projekt beskrivelse 5

1.4 Metoder 6

1.5 Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier 8 1.5.1 Beskæftigelse og erhvervsliv 8 1.5.2 Uddannelse 11 1.5.3 Offentlig service og økonomi 11 1.5.4 Udviklingsplaner 12 1.5.5 Sociale forhold 12 1.5.6 Sundhedsforhold 13 1.5.7 Kultur- og naturværdier 14

1.6 Forslag til tiltag 14

1.7 Inddragelse af akører 17

2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER 18

3 INDLEDNING 20

3.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq 20

3.2 Afgrænsning af VSB processen 20

3.3 Baggrundsinformation med udgangspunkt i tidligere studier af konsekvenserne ved en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq 21

4 LOVGIVNING OG RETNINGSLINIER 24

4.1 Grønlands lovgivning og retningslinjer 24

4.2 National lovgivning 24 4.2.1 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø, der er relevante for etableringen af lufthavnen 26

4.3 Øvrige nationale lovgivningsrammer som er relevante for dette projekt 27 4.3.1 Servicekontrakter ved transport i Sydgrønland 27 4.3.2 Kommuneplan 2011-2022 27

4.4 Internationale konventioner 28 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 2

5 PROJEKT BESKRIVELSE 29

5.1 Anlæggelse af en 1.199 m bane ved Qaqortoq 29

5.2 Transport mellem byer og bygder 29

5.3 Projektet indeholder to scenarier 30

5.4 Udvidelses af projektet 30

6 METODER 31

6.1 VSB-teamet 31

6.2 Metode for VSB 31 6.2.1 Generel metode 31 6.2.2 Metode for scoping fasen 32

6.3 Afgrænsning af VSB processen 32

6.4 Det samfundsmæssige udgangspunkt 32

6.5 Dataindsamling og studier af sekundære kilder 33

6.6 Dataindsamling og studier af primære kilder 33 6.6.1 Kvalitative metoder 33 6.6.2 Kvantitative metoder 34

6.7 Metode for vurderingen af påvirkninger 35

6.8 Internationale vejledninger 36

7 BESKRIVELSE AF DET SAMFUNDSMÆSSIGE UDGANGSPUNKT 38

7.1 Introduktion 38

7.2 Grønland 38 7.2.1 Demografi 38 7.2.2 Socio-økonomiske forhold 40 7.2.3 Nationale udviklingsplaner og strategier 45

7.3 Kommune Kujalleq 46 7.3.1 Befolkningsdemografi 47 7.3.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel i Kommune Kujalleq 48 7.3.3 Socio-økonomiske forhold 49

7.4 Narsarsuaq 57 7.4.1 Demografi 57 7.4.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet 58 7.4.3 Socioøkonomiske forhold 58

7.5 Qassiarsuk 60

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 3

7.6 Igaliku 62

7.7 Qaqortoq 63 7.7.1 Demografi 63 7.7.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet 64 7.7.3 Socio-økonomiske forhold 66

7.8 Narsaq 68 7.8.1 Demografi 68 7.8.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet 69 7.8.3 Socio-økonomiske forhold 70

8 ANALYSE AF SCENARIER OG POTENTIELLE PÅVIRKNINGER 73

8.1 Opsummering af potentielle påvirkninger 73

8.2 Beskæftigelse og erhvervsliv 78 8.2.1 Direkte Beskæftigelse ved lufthavnen 82 8.2.2 Bygge og anlæg 84 8.2.3 Turisme 85 8.2.4 Fødevareproduktion 89 8.2.5 Fårehold 91 8.2.6 Råstofindustrien 92

8.3 Uddannelse 94

8.4 Offentlig service og økonomi 96

8.5 Udviklingsplaner 97

8.6 Sociale forhold 98 8.6.1 Genbosættelse 99 8.6.2 Udsatte grupper 101 8.6.3 Sociale konflikter 102

8.7 Sundhedsforhold 103

8.8 Kultur- og naturværdier 105 8.8.1 Traditionelle levevilkår 105

8.9 Alternativ anvendelse af faciliteter i Narsarsuaq 106

9 ANBEFALINGER 108

10 AKTØRINDDRAGELSE 111

10.1 Identifikation og udvælgelse af aktører 111

10.2 Faser i aktørinddragelsen 113

10.3 Lokal sensitiv inddragelse 114

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 4

10.4 Overblik over aktiviteter 115

10.5 Afgrænsning af projektet og vurderingen som det blev præsenteret på møderne 116

11 LITTERATURLISTE 117

BILAG 1: OVERSIGT OVER INTERESSENT INTERVIEWS

BILAG 2: GRØNLANDSMODELLEN

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 5

1 RESUMÉ

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.

Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der vil foruden VSB’en blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM).

1.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq

Formålet med VSB’en er at give et helhedsbillede af konsekvenserne for samfundet i hele Sydgrønland ved etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. VSB’en vil således identificere og analysere den forventede påvirkning på de samfundsøkonomiske forhold i regionen.

VSB’en arbejder med to scenarier:

1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører

2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter

1.2 Lovgivningsramme

Den vigtigste lov er Landtingslov nr 12 af 5. december 2008 vedrørende etablering af offentlige og private flyvepladser i Grønland. VSB’en tager envidere udgangspunkt i de eksisterende servicekontrakter vedrørende transport i Sydgrønland, som danner et vigtigt grunlag for passagerbefordringen i Sydgrønland.

Endelig danner Kujalleq Kommune’s Kommuneplan for 2011-2022 et vigtigt funda- ment for en evt etablering af en lufthvan.

1.3 Projekt beskrivelse

Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor det planlægges at an- lægge en bane på 1.199 m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 1.1.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 6

Figur 1.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011).

Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges med en længde 1.199 m (med mulighed for forlængelse på et senere tidspunkt).

Med en bane på 1.199 m vil der ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island.

Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qa- qortoq på ca. 6 km.

Transporten mellem Qaqortoq og de øvrige byer og bygder i Sydgrønland tager udgangspunkt i det nuværende transportsystem, blot hvor den regionale lufthavnshub flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

I løbet af VSB processen blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qa- qortoq.

1.4 Metoder

VSB’en er udarbejdet med udgangspunkt i Departementet for Sundhed og Infrastruk- tur’s Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 7

VSB’en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører er engageret så ofte og så ef- fektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gen- nemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold.

Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland.

VSB’en omhandler følgende faser i projektet.  Anlægsfasen  Driftsfasen

Scoping Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB’en. Denne liste tog blandt andet udgangspunkt i Departementets Retningslinier.

Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen.

Det samfundsmæssige udgangspunkt For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer:  Nationalt  Kommunalt (Kommune Kujalleq)  Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku)

Det samfundsmæssige udgangspunkt er udarbejdet dels på baggrund af en gennemgang af sekundære og primære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder.

Metode for vurderingen af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier. Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier. For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret.

Forskellige metoder er blevet brugt til at identificere, vurdere og evaluere påvirknin- gerne for forskellige kategorier. Alle de værktøjer og metoder til påvirkning karakteri- sering og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale retningslinjer.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 8

Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstaver (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG).

Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af på- virkningens betydning.

Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen.

Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne).

1.5 Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier

1.5.1 Beskæftigelse og erhvervsliv

Direktebeskræftigelse ved lufthavnen Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget direkte ved lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland).

Projektet vurderes at bidrage positivt til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq.

Påvirkningen er vurderet til at være positiv i anlægsfasen (HØJ) og negativ i driftsfasen (STØRRE), da det samlede antal beskæftigede ved lufthavnen forventes, at være betydelig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved scenarie 2 vil etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer.

Bygge og anlæg

Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garage- anlæg, anlæggelse af vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil anlæg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 9

Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til STØRRE i an- lægsfasen, da dele af anlægsarbejdet af den nye lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirkningen vurderet til MINDRE, da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsar- suaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved at implementere de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive HØJ i anlægsfasen for begge scenarier.

Turisme

Den væsentligste faktor for udvikling af turismen i Sydgrønland vurderes at være den tilgængelige banelængde, da banelængden har direkte betydning for hvilke flytyper der kan beflyve lufthavnen. Placeringen af lufthavnen vurderes kun at være af sekun- dær betydning.

En banelængde på 1199 meter vil i udgangspunktet medføre, at DHC8-Q200 flyene som Air Greenland i dag benytter til indenrigsbeflyvningen samt Islandsbeflyvningen, og som Air Iceland benytter til beflyvningen mellem Reykjavik og Grønland, kan benyttes. Mellemstørrelse jetfly vil imidlertid ikke kunne benyttes og det vurderes dermed at Atlantbeflyvningen ikke længere at være mulig.

En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil påvirke turismen i de enkelte lokaliteter på forskellige vis. Der er fortsat behov for en bedre logistik i hele regionen, og for at flytrafik og bådtransport samtænkes. Ved at centralisere trafikken i Qaqortoq, vil det blive nemmere for turistoperatørerne at sælge oplevelser i hele Sydgrønland og dermed sprede turisterne til et større område. Det vurderes, at Narsarsuaq og Qassiarsuk vil opleve en meget stor nedgang i turismen, mens Qaqor- toq vil opleve en mindre vækst. Flytningen af lufthavnen forventes ikke at påvirke Narsaq, Nanortalik og Igaliku væsentligt.

Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq.

Påvirkningen er vurderet til samlet at være negativ og kun i forhold til driftsfasen. Den er vurderet til STØRRE i begge scenarier, da en kortere bane på 1199 meter vil betyde at Atlanforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i begge scenarier.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 10

Etablering af en banelængde på 1799 meter vil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt.

Fødevareproduktionen

Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til MINDRE i an- lægsfasen da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødeva- rer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da fødevarerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport (scenarie 1 og 2).

Fårehold

Der eksisterer i dag en række fåreholdere i og omkring de Sydgrønlandske byer og bygder. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af fødevarebranchen og er vigtige i udviklingen af denne, ligesom de er vigtige i turismeudviklingen, da mange tilbyder overnatning, bespisning og oplevelser for turister. Vurderingen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv.

Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i forhold øvrige forhold.

Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i forhold til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen (scenarie 1 og 2).

Råstofindustrien

Der planlægges på nuværende tidspunkt to mineprojekter i området, dels Kvane- fjeldsprojektet ved Narsaq som udvikles af Greenland Mineral and Energy (GME) og dels TANBREEZ ved Qaqortoq (ved Kringlerne) som udvikles af TANBREEZ Green- land Mining a/s.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 11

For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området. TANBREEZ projektet vil primært beskæftige lokale hvorfor det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ).

Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesan- søgning med tilhørende VSB for projektet. GME har påpeget, at der vil være et væ- sentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet svarende til en atlantforbindelse (GME).

Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til UBETYDELIG i forhold til TANBREEZ og HØJ for Kvanefjeldsprojektet (scenarie 1 og 2). Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i driftsfasen for begge scenarier.

1.5.2 Uddannelse

Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland herunder Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Niuernermik Ilinniarfik (NI)), Sulisartut Højskoliat og Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsar- suaq.

Etablering af en flytning lufthavnen ved Qaqortoq vurderes at have en positiv påvirk- ning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Ligeledes vil etablering af vej og ny fær- geleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer.

Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til MINDRE i drift fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen (scenarie 1 og 2).

1.5.3 Offentlig service og økonomi

Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Ku- jalleq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunal bestyrelsen). Samtidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til servicerin- gen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi.

Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til UBETYDELIG i an- lægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være en betydelig engangsudgift til genbosættelsen af beboerne fra Narsarsuaq (scenarie 1).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 12

Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere være udgifter løbende til servicering af Narsarsuaq (scenarie 2).

1.5.4 Udviklingsplaner

I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere.

Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i anlægsfasen og i drift fasen, da om- råde for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen (scenarie 1 og 2).

1.5.5 Sociale forhold

Genbosættelser I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbosættes såfremt Narsarsuaq lukkes og forsyningen af bygden ophører (scenarie 1). Ved en nedgraderes af lufthavnen til helikopterlandingsplads, vil dette betyde at en del af de ansatte ved den nuværende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansættelse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq.

Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland).

Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2).

Påvirkninger er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til STØRRE i anlægsfa- sen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for beboerne i Narsarsuaq er en livsæn- drende omstændighed og vil være forbundet med megen usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, skolegang for evt. børn mv. (scenarie 1).

For scenarie 2 er påvirkningen vurderet til MINDRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qaqortoq for at fastholde deres ansættelse ved lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæftigelse ved en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn.

Udsatte grupper Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 13

Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både an- lægs og driftsfasen, da det vurderes at usikkerheden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt (både scenarie 1 og 2).Ved implementering af de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser for begge scenarier.

Sociale konflikter I forbindelse med eventielle genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som påvirker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger.

Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både an- lægsfasen og driftsfasen for scenarie 1, da genbosættelse af beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille bysamfund. Men den ved scenarie 2 er vurderet til UBETYDELIG i både anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til Qaqortoq vi ske løbende. Ved implementering af de foreslåede tiltag for scenarie 1 vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser.

1.5.6 Sundhedsforhold

Generelt set vurderes en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsaqsuaq udvalget).

Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man und- går situationer, hvor patienter strander i Narsarsuaq og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsarsuaq fra Qaqortoq (Landslægeembedet).

For beboerne i Qassiarsuk og fåreholdsstederne omkring Narsarsuaq vil der dog ske sundhedsmæssige forringelser særligt relateret til den dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (erhversaktørerne i Qaqortoq).

Påvirkningen er vurderet til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv STØRRE i driftsfasen. Den generelle patienttransport forbedres i Sydgrønland, samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Dog vil der være en negativ påvirkning for beboere i Qassiarsuk og fåreholder- stederne ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsarsuaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 14

Påvirkningen vurderes til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv MINDRE i driftsfasen. De positive påvirkninger for beboere der genbosættes i Qaqor- toq og den generelle patienttransport er den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der ved scenarie 2 være negativ påvirkning for beboerne i Narsarsuaq som vil få dår- ligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 2).

1.5.7 Kultur- og naturværdier

Der er ikke noget der peger på, at det område der er udset til etablering af lufthavn ved Qaqortoq har særlig kulturhistorisk/arkæologisk værdi, eller i dag anvendes til traditionelle erhverv som for eksempel jagtområde.

Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq.

Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq forventes derfor ikke at have nogen påvirkning på traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt. Ligeledes er en potentiel påvirk- ning af traditionelle erhverv ikke blevet taget op under aktørinddragelsen som en potentiel væsentlig påvirkning af etablering af lufthavn ved Qaqortoq.

1.6 Forslag til tiltag

Nedenstående tabel skitsre de foreslåede tiltag til enten af reducede de forventede negative påvirkninger eller til til at øge de muligheder som projektet skaber.

Aspekter Afhjælpende tiltag

Beskæftigelse og erhvervsliv Beskæftigelse  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qaqortoq, allerede i anlægsfasen – eller tidligere  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2)  Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Bygge og Anlæg  Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser  Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører  Etablering af samarbejdsaftaler med udefrakommende entreprenører som konsortium partner eller underentre- prenører Turisme  Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes – afklaring af situationen for lokale turisme operatører  Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation  Udarbejdelse af turisme strategi for Kommune Kujalleq  Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination  Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Island Fødevare produktion  Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland  Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Fårehold  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1)  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1)  Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk  Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads  Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk Råstoffer  Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur for at afdække detaljerne i GME’s behov. Uddannelse Uddannelse  Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn ved Qaqortoq Offentlig service og planer Offentlig service  Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq  Plan for udbygning af infrastruktur – vand og el forsyning til nye boligområder  Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Udviklingsplaner  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 16

Sociale forhold Genbosættelse  Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier undersøges nær- mere. Scenarie 1  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbosættelse  Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsarsuaq  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Udsatte grupper  Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Sociale konflikter  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse Sundhed Sundhed  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1)  Etablering af Helistop ved Narsarsuaq (scenarie 1)  Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2)  Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding  Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads (scenarie 1) Kultur og naturværdier Traditionel levevis  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 17

1.7 Inddragelse af akører

Aktørinddragelse har været en gennemgående komponent i alle faser af VSB-processen for lufthavnsprojektet ved Qaqortoq. Umiddelbart efter projektstart blev der taget kontakt med aktører for et telefoninterview. Disse interviews blev afviklet i december 2013, dog kunne enkelte interviews først afvikles i januar 2014 pga. rejse- eller ferieaktiviteter hos interviewpersonerne.

I februar 2014 blev der afviklet en møderække i Sydgrønland. Der var planlagt bor- germøder i Narsarsuaq, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk i februar 2014, men mødet i Qassiarsuk måtte desværre aflyses, da det ikke var muligt for VSB-teamet at sejle til bygden pga. storis i fjorden.

I februar 2014 afvikledes ligeledes fokusgruppemøder for følgende grupper af aktø- rer:  Turismeaktører  Infrastrukturaktører  Erhvervsaktører  Uddannelsesaktører

Endelig blev der i februar 2014 afholdt separate interviews med følgende aktører:  Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq  En gruppe embedsmænd i Kommune Kujalleq  Bygdebestyrelsen for Narsarsuaq  Narsarsuaq-udvalget  Fåre- og kvægavlere i Narsap Ilua

I april 2014 er der afviklet interviews med TANBREEZ samt modtaget skriftlige kommentarer fra Greenland Minerals and Energy for at afdække projektets eventuelle på- virkninger på disse råstofaktiviteter. I maj 2014 er der ligeledes gennemført interview med Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked for at afdække de generelle påvirkninger på råstofaktiviteterne i regionen.

I slutningen af april 2014 blev det som tidligere nævnt besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halv- øen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opføl- gende interview med repræsentanter fra Narsaq in maj 2014.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 18

2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER

Forkortelse eller betegnelse Betydning Pinngortitaq Avatangiisillu Pillugit Peqatigiiffik (Grøn- AVATAQ lands natur og miljøforening, NGO) Det Samfundsmæssige Udgangspunkt beskriver de eksisterende økonomiske, samfundsmæssige og socio- Samfundsmæssige Udgangs- kulturelle forhold i det eller de områder, der kan blive punkt påvirket af projektet, før projektet iværksættes. Ud- gangspunktet anvendes til at afklare de forventede på- virkninger af projektet. BL’er Bestemmelser om Civil Luftfart DKK Danske Kroner GA Grønlands Arbejdsgiverforening (Sulisitsisut) GME Greenland Minerals and Energy GRI Global Reporting Initiative GU Gymnasiet HHX Handelsskole Inuit Circumpolar Council (Inuitternes Cirkumpolare) ICC Råd ICMM International Council on Minerals and Metals International Finance Corporation Den Internationale Fi- IFC nansieringsinstitution International Labour Organisation (Den Internationale ILO Arbejdsorganisation) International Union for Convention of Nature (Internatio- IUCN nal Naturbeskyttelsesforening) Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønland- KANUKOKA ske Kommuners Landsforening) Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat For- KNAPK eningen af fiskere og fangere NA Not Applicable (Ikke tilgængelig) NI Niuernermik Ilinniarfik Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat (Grønlandsk Arbejds- NUSUKA giverforening) ( Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre International Konvention om forebyggelse af forurening MARPOL fra skibe Organisation for Economic Co-operation and Develop- OECD ment (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) RAL Royal Arctic Line A/S SAR Search and Rescue (Eftersøgning og Redning) Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat (Lønmod- SIK tagerorganisation i Grønland) SIU Mittarfeqarfiits Skole for Intene Uddannelser Survey of Living Conditions in the Arctic (Den Arktiske SLiCA Levevilkårsundersøgelse)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 19

SOLAS Konvention on sikkerhed til Søs TANBREEZ er mineprojektet ved Kringlerne. TAN- BREEZ er en forkortelse for de metaller, man planlæg- TANBREEZ ger at udvinde fra eudialyt (rød); (Ta for tantal, Nb for ni- obium, REE for sjældne jordarters metaller (Rare Earth Elements) og Z for zirkoniumoxid). United Nations Educational, Scientific and Cultural Or- UNESCO ganization (FN-organ for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information). VSB Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 20

3 INDLEDNING

Departementet for Sundhed og Infrastruktur har valgt at gennemføre en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af Qaqortoq lufthavn, som et led i for- beredelse af den politiske behandling om en evt. lufthavn ved Qaqortoq.

Baggrunden er Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 der konkluderer, at placeringen af lufthavnen i Narsarsuaq ikke er optimal ud fra en logistisk betragtning. Dette skyldes, at meget få passagerer, der rejser til og fra Sydgrønland, har Narsarsuaq som deres start- eller slutdestination. Transportkommissionen anbefaler derfor, at der etableres en ny lufthavn ved Qaqortoq.

Departementet har bedt Grontmij og INUPLAN A/S om at udarbejde en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) for etablering af lufthavnsprojektet.

Det forventes, at der skal træffes en politisk beslutning om en eventuel anlæggelse af lufthavnen på Inatsisartuts efterårssamling i 2014.

Der vil foruden denne Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM).

3.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq

VSB’en arbejder med to scenarier:

1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører

2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter

3.2 Afgrænsning af VSB processen

VSB’en omfatter det område, der direkte og indirekte vil blive påvirket af projektet.

Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrøn- land.

For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer:  Nationalt  Kommunalt (Kommune Kujalleq)  Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 21

VSB’en omhandler følgende faser i projektet.  Anlægsfasen  Driftsfasen

Overordnet udviklingstendenser i GrønlandDen økonomiske aktivitet i Grønland er for nedadgående. I henhold til den seneste økonomiske rapport fra Økonomisk Råd er indtægterne fra fiskeriet faldende, der er en øget nettoudvandring, en øget arbejds- løshed, fald i levestandard, samt et øget pres på de offentlig udgifter, der forventes at stige blandt andet set i lyset af alderssammensætningen (Økonomisk Råd, 2013). Denne udviklingstendens er imidlertid mere udtalt i Sydgrønland.

Denne udvikling forventes at fortsætte blandt andet set i lyset af at vækstmulighe- derne i fiskeriet er begrænsede og endog med en risiko for yderligere tilbagegang (Økonomisk Råd, 2013). Grønland har således brug for at nye veje til udvikling og vækst som f.eks. en ny indtægtskilde ved råstofudvinding (Naalakkersuisut, 2014) og (Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, 2014).

Set i lyset af den faldende økonomiske aktiviteter er der således fokus på hvordan der kan skabes vækst og udvikling i Grønland. I følge økonomiske teorier er der en række faktorer, som skaber økonomisk vækst og udvikling, som adgang til arbejdskraft, kapital, naturressourcer og produktions effektivitet. Desuden er der en række yderligere faktorer, som er medvirkende til udvikling som forbedret infrastruktur, uddannelse og sundhed.

VSB’en tager udgangspunkt i de to scenarier, men som det fremgår af ovenstående, vil der være en række øvrige faktorer foruden forbedret infrastruktur som kan fremme den generelle udvikling og økonomiske vækst i Sydgrønland.

3.3 Baggrundsinformation med udgangspunkt i tidligere studier af konsekvenserne ved en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq

Der er siden 1996 lavet en række analyser og vurderinger omkring passagerbefordring i Sydgrønland, som behandler en række forskellige scenarier. Nedenfor er kort beskrevet de væsentligste analyser og vurderinger, der er gennemført samt deres anbefalinger eller konklusioner. Nærværende VSB omhandler kun de omtalte to scenarier beskrevet i afsnit 3.1.

Transportkommissionen – Betænkning, januar 2011 Transportkommissionens overordnede opgave var at udarbejde en vision for trans- portområdet og udarbejde scenarier for, hvorledes denne vision skal realiseres med baggrund i Selvstyrets langsigtede mål om en selvbærende økonomi.

Den endelige betænkning fra 2011 inkluderer redegørelsen fra 2010 (se 0), med enkelte mindre ændringer i analysen. Disse ændringer vedrører muligheden for brug af mindre både til intern befordring af passagerer i Sydgrønland, samt ændringer og til- føjelser af følsomhedsanalyser.

Kommissionen har gennemført beregninger på fire mulige lufthavnsplaceringer ved Qaqortoq, ligesom der er indgået vurderinger på to standardbanelængder for lufthavne: nemlig 1.199 m og 1.799 m.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 22

Transportkommissionens anbefaling er, at Sydgrønlands lufthavn bør flyttes fra Nar- sarsuaq til Qaqortoq.

Mht. banens længde anbefaler Transportkommissionen, at der i første omgang kun anlægges en bane på 1.199 m. Såfremt der etableres mineaktiviteter i området forlig- ger imidlertid en ny situation, hvor det er samfundsøkonomisk relevant at overveje en forlængelse af banen til 1.799 m.

Transportkommissionen - Redegørelse: Transportinfrastruktur i Sydgrønland, 1. juli 2010 Hovedproblemstillingen for Transportkommissionen i denne redegørelse var at under- søge, om det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at flytte Sydgrønlands lufthavn til en placering tæt på Sydgrønlands største by Qaqortoq.

I overvejelserne herom indgik dels eksisterende situation, dels blev det inddraget, om det er muligt at forbedre forbindelserne til Narsarsuaq, så de eksisterende lufthavns- faciliteter vil blive til større gavn for Sydgrønland. Etablering af faste forbindelser via veje, tunneller og evt. færge, som forbinder Narsarsuaq med såvel Qaqortoq som Narsaq, har i flere forbindelser været foreslået med henblik på dette.

Transportkommissionens undersøgelser viser, at såfremt der tages udgangspunkt i økonomiske vurderinger, bør Sydgrønlands lufthavn flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

På dette grundlag anbefaler Transportkommissionen, at der i første omgang kun an- lægges en bane på 1.199 m. Såfremt det politisk besluttes at udnytte mineralforekom- sterne ved Kringlerne og/eller Kuannersuit (Kvanefjeldet), foreligger der imidlertid en ny situation.

Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2007: Per- spektivredegørelse 2007 Perspektivredegørelsen blev præsenteret på Efterårssamlingen i 2007 og giver et samlet struktureret overblik over de mange infrastrukturanlæg, der har været diskuteret i Grønland i årene op til redegørelsen.

Arbejdsgruppen vedrørende infrastrukturprojekter i Sydgrønland konkluderer, at etablering af nye lufthavne er forbundet med så store omkostninger, at en status quo fore- trækkes med fortsat regional- og atlantbeflyvning til Narsarsuaq og helikopterbeflyv- ning i resten af regionen. Det understreges dog, at der er tale om et øjebliksbillede, hvilket indebærer, at forudsætningerne for beregningerne kan ændres, hvis eksempelvis nye miner etableres i området med et deraf følgende stigende passagergrundlag.

Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger - Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq – 2002 (Gorm Winther, Professor, Ph.D., cand. oecon., Agio Partners) I rapporten foretages en samfundsøkonomisk vurdering af to alternativer, der kan træffes beslutning om:

1) Fortsat drift og renovering af Atlant-lufthavnen i Narsarsuaq.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 23

2) Nedlæggelse af Narsarsuaq som Atlant- og regional lufthavn og etableringen af en regional lufthavn i Qaqortoq i stedet. Hermed bortfalder Sydgrønlands direkte forbindelse til Kastrup.

Resultatet i denne vurdering er at den samfundsøkonomisk set bedste løsning er at bevare Narsarsuaq, fordi Qaqortoq projektet over de 25 år beregningen foretages op- samler et betydeligt samfundsøkonomisk underskud. På den baggrund vurderer analysen at der næppe kan være noget belæg for at hævde, at det vil være en god ide at gå videre med projektet.

En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland, juni 2001 (Buch & Partners ApS) Analysen blev udarbejdet på baggrund af Landstingets beslutning om at foretage en vurdering af infrastrukturen for flytrafik i Sydgrønland. Formålet med projektet var at foretage en trafikøkonomisk vurdering af alternative modeller for en ny flytrafikinfra- struktur i Sydgrønland.

Rapporten konkluderer, at man set ud fra en trafikøkonomisk vurdering bør beholde det nuværende system med Narsarsuaq som hovedlufthavn for international og regio- nalflyvning. Alternativt finder analysen at det næst-billigste vil være at anlægge 3 mi- nimalistiske lufthavne i de tre største byer (Qaqortoq, Nanortalik og Paamiut) og be- tjene disse byer med mindre fly.

Redegørelse om beflyvning af Narsarsuaq og Qaqortoq, 1996 (Landsstyreområ- det for Erhverv, Trafik og Forsyning 1996) I ’Landstingslov om anlæg af flyvepladser’ fra 1995 er Qaqortoq en af 7 byer som blev givet bemyndigelse til at anlægge en landingsplads til fastvingede fly, men i en føl- gende ændringslov blev Qaqortoq taget ud af planerne.

Redegørelsen konkluderer, at etableringen af en regional landingsbane i Qaqortoq er økonomisk uholdbar når der ligger en transatlantisk lufthavn i Narsarsuaq, og hvis en bane etableres vil dette uundgåeligt medføre, at Narsarsuaq må lukkes og at Grøn- land dermed mister en direkte rute mellem Danmark og Grønland.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 24

4 LOVGIVNING OG RETNINGSLINIER

Dette afsnit indeholder national lovgivning, Kommuneplanen for Kujalleq Kommune og servicekontrakter samt Internationale Konventioner, der er relevante for projektet.

4.1 Grønlands lovgivning og retningslinjer

Siden den 21. juni 2009 har Grønland haft selvstyre. Under Naalakkersuisut er Grøn- land blevet en enhed under international ret i sager, som er inden for Grønlands juris- diktion. Grønland kan indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater.

Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende regioner gør det parlamentariske samarbejde mellem medlemmerne nemmere, specielt i relation til emner som natur og miljø.

4.2 National lovgivning

Dette afsnit beskriver relevante regler (herunder både danske og grønlandske) og vejledninger for projektet, særligt med hensyn til emner og områder, der berører VSB’en.

Titel Kort beskrivelse og relevans År Landstingslov nr. 12 af 5. december Denne landstingslov gælder for 2008 2008 vedrørende flyvepladser etablering af offentlige og private flyvepladser i Grønland Dansk lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmiljøloven stiler mod at 2005 nr. 1048 af 26. oktober 2005 (arbejds- sikre et sikkert og sundt arbejds- miljøloven). Se i øvrigt liste over be- miljø, som til enhver tid skal være kendtgørelse i 4.2.1) i overensstemmelse med den tekniske og samfundsmæssige udvikling i det grønlandske samfund, og det grundlag, på hvilket virk- somhederne selv vil være i stand til at løse spørgsmål i relation til sikkerhed og sundhed under vejledning fra arbejdsgiver- og løn- modtagerorganisationer, og under vejledning og tilsyn fra arbejdsmil- jømyndigheden. Luftfartsloven, lovbekendtgørelse nr. Tilladelse til at drive regelmæssig 2001 543 af 13. juni 2001 (dansk lov) luftfartsvirksomhed i erhvervs- mæssigt øjemed (ruteflyvning) over Grønland, gives af den danske trafikminister efter luftfartslovens § 75. Dette gælder også for anden erhvervsmæssig luftfartsvirksomhed (eksempelvis charter- flyvning) over området.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 25

Bestemmelser om Civil Luftfart (BL'er) Tilladelse til befordring af passa- (danske bestemmelser) gerer, fragt og post mellem steder inden for Det Danske Kongerige (herunder Grønland) fordrer, at ansøgeren opfylder luftfartslovens vilkår for registrering af luftfartøj. Luftfartsselskaber, som har hjem- sted i Grønland, er således også omfattet heraf. Der har siden 1997 været etableret en samråds- procedure mellem Selvstyret og Trafikministeriet om behandling af ansøgninger om udstedelse af ru- tetilladelser og prisfastsættelse for flyvning mellem Danmark og Grønland. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november Kommunerne i Grønland skal ud- 2010 2010 om planlægning og arealanven- arbejde en kommuneplan, som delse dækker hele kommunens areal. Med lovændringen i 2010 blev planlægningskompetencen for det åbne land overført fra Selvstyret til kommunerne. Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december Fastlægger forholdene vedrø- 2013 2012 om koncession til turistvirksom- rende koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder heder Dansk anordning nr. 882 af 25. august Regulerer implementeringen i 2008 2008 om Sikkerhed til søs om ikrafttræ- Grønlands ret af den internatio- den for Grønland af lov om sikkerhed til nale konvention om sikkerhed til søs søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den ændrede protokol (MAR- POL), 1978. Dansk bekendtgørelse nr. 585 af 8. juni Denne bekendtgørelse regulere 2011 2011 for Grønland om undersøgelse af at undersøgelse af ulykker og ulykker til søs (Den Maritime Havari- dødsfald til søs, hvor grønlandske kommission, Danmark) skibe er involveret foretages af Den Maritime Havarikommission Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 Denne lov regulere redningsbe- 2010 om redningsberedskabet i Grønland om redskabet i Grønland hvor op- brand- og eksplosionsforebyggende for- mærksomheden henledes særligt anstaltninger på §13 som anfører at den samlede indsats ved ulykker og kata- strofer koordineres af politimeste- ren. Landstingslov nr. 12 af 12. november Denne lov gælder for næringsvirk- 2001, 2001 om næringsvirksomhed i Grøn- somhed eller udbud af arbejde af 2006 land og ændringer i Landstingslov nr. 5 en vis varighed, der drives eller af 27. marts 2006. udføres i Grønland.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 26

Landtingslov nr. 29 af 18. december Denne naturbeskyttelseslov har til 2003 2003 om naturbeskyttelse formål at beskytte naturen i Grøn- land og gamle fortidsminer, fund, monumenter og bygninger. Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 Denne lov har til formål at værne 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyt- om kulturminder med deres egen- telse af kulturminder art og variation som en del af Grønlands kulturarv og som bidrag til en forståelse af Grønlands kulturhistorie. Landtingslov nr. 12 af 2. november Disse love har til formål at regu- 2006, 2006 om indkomstskat og ændringer af lere beskatning af personer og 2009, nr. 3 af 30. november 2009 og nr. 18. virksomheder. 2010 november 2010

4.2.1 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø, der er relevante for etableringen af lufthavnen

Titel År Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006 om hvileperiode og fridøgn i Grøn- 2006 land Bekendtgørelse nr. 133 af 5. februar 2010, Asbest 2010 Bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972 om opstilling og brug af mekanisk 1972 drevne kraner, taljer og lign. Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om trykbeholdere 1972 m.v. på landjorden Bekendtgørelse nr. 363 af 6. april 2010 om arbejdsmiljøuddannelsen i Grøn- 2010 land Bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 om udførelse af arbejde 1986 Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986 om arbejde med stoffer og materia- 1986 ler (kemikalier) Bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986 om teknisk udstyr 1986 Bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986 om arbejdsstedets indretning 1986 Bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986 for Grønland om anmeldelse af ar- 1986 bejdsskader Bekendtgørelse nr. 1168 af oktober 2007 om arbejdspladsvurdering i Grøn- 2007 land Bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2005 om bygherrens pligter 2005 Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005 om sikkerheds- og sund- 2005 hedsarbejde på virksomheder i Grønland Bekendtgørelse nr. 1347 af 15. december 2005, om unges arbejde i Grøn- 2005 land Bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005 om indretning af byggeplad- 2005 ser og lignende arbejdssteder

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 27

4.3 Øvrige nationale lovgivningsrammer som er relevante for dette projekt

4.3.1 Servicekontrakter ved transport i Sydgrønland

For passagerbefordring i Grønland er der indgået servicekontrakt med Air Greenland A/S. Den seneste servicekontrakt gælder for 2013 og 2014.

En servicekontrakt er en aftale, hvor en virksomhed forpligtes til at udføre en bestemt opgave, mod at Selvstyret yder et økonomisk tilskud, der modsvarer et eventuelt underskud og sikrer en betaling som indeholder en profitmargen (www.Naalakkersui- sut.gl).

Den servicekontrakt som er indgået med Air Greenland forpligter Air Greenland til at udføre aftalte chater og ruteflyvninger.

Der er ingen umiddelbare begrænsninger på at drive luftfart i Grønland, og det er så- ledes i princippet muligt for alle, der måtte ønske det, at flyve til/fra og internt i landet. Dette gælder såvel flyvninger med passagerer som med fragt. Dog kræves en teknisk tilladelse fra Trafikstyrelsen samt en trafikpolitisk tilladelse til at operere i landet fra Selvstyret. Den tekniske tilladelse relaterer sig alene til udstyr, licenser m.v., mens den trafikpolitiske tilladelse baseres på vurderinger af, om en given operatør er øn- sket i landet.

Markedet på luftfartssiden er således i praksis liberaliseret. Dette står i stærk kontrast til godstransporten med skib, der er reguleret af en koncession med én koncessions- indehaver, der har rettighederne (og forpligtelsen) til at transportere gods til og fra samt mellem byerne i Grønland.

Arctic Umiaq Line har ligeledes en servicekontrakt for passagerbefordring til og fra Sydgrønland. Deres sejlrute går mellem Ilulissat og Qaqortoq i sommerperioden, hvor Narsaq og Qaqortoq er de eneste havne i Sydgrønland, hvor der ligges til.

4.3.2 Kommuneplan 2011-2022

For Kujalleq Kommune er der udarbejdet en Kommuneplan for 2011-2022. Denne plan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2013, efter en offentlig hø- ring i 2012 omkring forslaget. Planen er offentligt bekendtgjort den 2. august 2013: http://kujalleq.odeum.com/. Kommuneplanen har en tidshorisont på 12 år, men skal revideres hvert 4. år.

Kommuneplanen indeholder de overordnede målsætninger for kommunens forskellige ansvarsområder som erhvervsudvikling og beskæftigelse, boligbyggeri, sociale forhold, kultur og fritid, undervisning, pasning, forsyning og miljø. Kommuneplanen fastlægger således anvendelsen af de enkelte områder i kommunen samt indeholder detaljerede bestemmelser for udformningen af anlæg, bygninger og friarealer (tidligere ”lokalplaner").

Kommuneplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af de eksisterende forhold (per 2011) i de forskelige byer og bygder i kommunen samt potentielle udviklingsmuligheder.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 28

Kommuneplanen er grundlaget for sagsbehandling af arealansøgninger og ansøgning om byggetilladelse.

4.4 Internationale konventioner

Titel Kort beskrivelse og relevans År FN's rammekonvention om Konventionen har til formål at beskytte, fore- 1997 klimaændringer bygge og nedbringe global opvarmning ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Kon- ventionen håndhæver Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005. Kyoto-protokollen er en juri- disk bindende aftale om at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Konvention om beskyttelse af Har til formål at bevare og beskytte kulturarven 1972 verdens kulturelle og natur- mod ødelæggelse på grund af almindeligt forfald mæssige arvegods (UNE- og ved ændrede samfundsmæssige og økonomi- SCO/Verdensarvskonventio- ske forhold. Tab af enestående kulturelle eller nen) naturmæssige aktiver, hvad enten det skyldes forringelse eller udslettelse, udgør en forarmelse af den arv, som alle verdens folk besidder. International Union for the IUCN, en international naturbeskyttelsesforening, 1948 Conservation of Nature hjælper verden med at finde pragmatiske løsnin- (IUCN - international naturbe- ger på de mest presserende miljø- og udviklings- skyttelsesforening) udfordringer

Internationale Arbejdskonventioner Internationale Arbejdskonventioner (ILO) er indarbejdet i grønlandsk ret hvad angår arbejdsforhold.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 29

5 PROJEKT BESKRIVELSE

Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor der planlægges anlagt en bane på 1.199m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 5.1.

Figur 5.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011).

5.1 Anlæggelse af en 1.199 m bane ved Qaqortoq

Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges på 1.199 m (dog med mulighed for for- længelse).

Med en bane på 1.199 m vil det Ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island.

Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qa- qortoq på ca. 6 km.

5.2 Transport mellem byer og bygder

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 30

5.3 Projektet indeholder to scenarier

1. Narsarsuaq lufthavn lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter.

Ved scenarie 1 vil helikopterruten mellem Narsarsuaq og Qaqortoq nedlægges. Så- fremt Narsarsuaq lufthavn nedlægges, er det i Transport Kommissionen forudsat, at de fleste indbyggere fra bygden flytter til Qaqortoq.

5.4 Udvidelses af projektet

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 31

6 METODER

6.1 VSB-teamet

Departementet for Sundhed og Infrastruktur har hyret Grontmij A/S og Inuplan A/S til at udarbejde en Vurdering for Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) for lufthavnen ved Qaqortoq. Projektteamets medarbejdere er eksperter med stor viden inden for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed fra infrastrukturprojekter, mineaktiviteter, detaljeret viden om Grønland (sprog og kultur), og stor erfaring i kommunikation og facilitering af processer i Grønland, herunder certificerede i aktørinddragelse. Grontmij A/S og Inuplan A/S fungerer som uafhængige rådgivere i udførelsen af Vur- deringen samt ved facilitering af workshops og borgermøder med inddragelse af lokale aktører.

6.2 Metode for VSB

Udbudsmaterialet udarbejdet af Departementet for Sundhed og Infrastruktur indeholder Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet). Ret- ningslinjerne fra Departementet danner baggrund for nærværende VSB.

Tilgangen til denne VSB er baseret på flere års udvikling og gennemførelse af VSB processer i Grønland for råstofindustrien, herunder brug af andre retningslinjer, refe- rencer samt bedst praksis indenfor VSB, fra blandt anden International Finance Insti- tution (IFC), International Council on Minerals and Metals (ICMM), Global Reporting Initiative (GRI).

VSB’en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører engageres så ofte og så effek- tivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gennemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold.

Udvælgelsen af de samfundsøkonomiske parametre til Det samfundsmæssige udgangspunkt tager afsæt i de særlige levevilkår i Grønland generelt og i særdeleshed i Sydgrønland.

6.2.1 Generel metode

Den generelle metode for VSB’en er at identificere de mulige potentielle påvirkninger (positive/negative), som projektet forventes at vil give anledning til.

Ved udpegning af de potentielle påvirkninger (direkte som indirekte) er der taget af- sæt i et samfundsmæssigt udgangspunkt, projektet og dets forskellige elementer, samt en tjekliste udarbejdet i den tidlige fase med spørgsmål, der behandler centrale samfundsmæssige emner.

Alle relevante potentielle påvirkninger er blevet identificeret; de påvirkninger, som ak- tøerne og myndighederne har været mest bekymret over, har fået højest prioritet.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 32

For de potentielle negative påvirkninger der er fundet, indeholder VSB’en en vurdering af påvirkningen samt forslag til afhjælpende tiltag der kan minimere den negative påvirkning. Der er efterfølgende foretaget en vurdering af påvirkningens størrelse efter brug af afhjælpende tiltag.

For de potentielle positive påvirkninger der er fundet, omfatter VSB’en en vurdering af fordelen samt foreslår tiltag til, hvordan fordelen kan maksimeres.

6.2.2 Metode for scoping fasen

Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB’en. Denne liste tog udgangspunkt i en række dokumenter såsom Departemen- tets Retningslinier, ‘Socio-Economic Impact Assessment Guideline’ (Retningslinjer for vurdering af samfundsøkonomiske virkninger) (Mackenzie Valley) samt ‘Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects’ (Analyse af de sociale dimensioner af private projekter). Endvidere blev det lokale kenskab til området anvendt, dels fra Inuplans virke i Grønland generelt og i særdeleshed i Sydgrønland og Grontmij’s kendskab til Sydgrønland fra gennemførelse af VSB’er i Sydgrønland for to mineprojekter.

Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Aktørinddragelsen blev ud- ført med udgangspunkt i en liste af aktører, der skulle involveres. Listen af de udvalgte aktører blev diskuteret og godkendt af Departementet før aktørinddragelsen blev igangsat. Den samlede liste over hvilke aktører, der blev inddraget i scopingen ses i kapitel 11 og Bilag 1.

Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen.

Resultatet af scoping telefoninterviewene blev brugt at udarbejde rammerne og en plan for VSB’en.

6.3 Afgrænsning af VSB processen

Studiet omfatter det område, der direkte og indirekte vil blive påvirket af projektet.

Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrøn- land.

VSB’en omhandler følgende faser i projektet.  Anlægsfasen  Driftsfasen

6.4 Det samfundsmæssige udgangspunkt

For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer:  Nationalt  Kommunalt (Kommune Kujalleq)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 33

 Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku)

Det samfundsmæssige udgangspunkt indeholder informationer om demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokal- samfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Udgangspunktet bidrager ligeledes til at forudsige, hvorledes disse faktorer vil blive påvirket af projektet. Udformning af udgangspunktet og identificering af påvirk- ninger hænger tæt sammen og udgør en parallel proces.

Omfanget af udgangspunktet er baseret på en identificering af en række emner, som er fundet vigtige. Dette er gjort med udgangspunkt i Retningslinjerne fra Departemen- tet (2013), Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLICA, 2007) og IFC’s notat om den sociale dimension af private projekter (IFC, 2003). For hvert emne og underemne har VSB-teamet drøftet, hvorledes oplysningerne skal organiseres og analyseres.

6.5 Dataindsamling og studier af sekundære kilder

Første skridt i udarbejdelsen af Det samfundsøkonomiske udgangspunkt var at gen- nemgå de oplysninger, der var til rådighed fra sekundære kilder. Sekundære kilder er officielle data om Grønland, Kommune Kujalleq og på de fire udvalgte byer/bygder. Derudover har forskningsrapporter og andre relevante rapporter og studier været anvendt i udformningen af det samfundsmæssige udgangspunkt.

6.6 Dataindsamling og studier af primære kilder

Dataindsamling og studier af primære kilder indeholder både kvalitative og kvantitative metoder.

VSB-teamet har udformet særlige interviewspørgeskemaer og værktøjer til de kvalitative metoder, som er baseret på internationale standarder, lokal erfaring og formålet med af VSB’en.

Eksperter har sikret anvendelsen af videnskabeligt robuste metoder og værktøjer, samt sikret, at resultatet var følsomt og fyldestgørende lokalt set. Alle værktøjer er blevet afprøvet, før de overordnede undersøgelsesaktiviteter blev påbegyndt.

6.6.1 Kvalitative metoder

Kvalitative metoder handler om folks opfattelse, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. En lang række teknikker blev anvendt afhængigt af lokalsamfundets kompleksitet og størrelse.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 34

For større grupper blev anvendt gruppemøder (herunder borgermøder) og gruppeinterviews. Der blev anvendt fokusgruppemøder og gruppeinterviews for mindre grupper, som repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner har givet oplysninger om centrale spørgsmål fra repræsentanterne af grupperne. For disse fokusgruppediskussioner blev der anvendt interviewvejledninger og involverende teknikker i forhold til indsamling af informationer, meninger og opfattelser.

Endelig blev der gennemført individuelle interviews med centrale, kyndige personer for at indsamle information og få en bedre forståelse af komplekse emner og tidligere begivenheder.

6.6.2 Kvantitative metoder

For at se nærmere på de mulige økonomiske effekter for samfundet og erhvervslivet i Sydgrønland har Grontmij opstillet og anvendt en økonomisk model. De økonomiske effekter er i denne sammenhæng indkomstskabelse angivet som bruttoværditilvækst, skatter og produktionsværdi.

Resultaterne fra modellen og dens forudsætninger fremgår af kapitel 9 og Bilag 2.

Overordnet set er de potentielle økonomiske effekter for samfundet og erhvervslivet opdelt i tre faser:  Anlæg af den nye lufthavn i Qaqortoq, hvor beflyvningen af Sydgrønland fort- sætter som hidtil i Narsarsuaq. Anlægsfasen forventes at tage ca. 3 år.  Ibrugtagning af den nye regionale lufthavn, samt evt nedrivning eller nedgradering af den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Denne indkørselsfase af de nye forhold på den trafikale betjening af området forventes at tage omkring 2 år.  Drift af flyvetrafikken med den nye lufthavnsstruktur samt flyvemønstre i og til/fra Sydgrønland. Fasen repræsenterer den langsigtede tilstand med den nye lufthavnsstruktur og beflyvningsmønstre i, samt til og fra, området.

Anlægsfase 3 år Ibrugtagning 1-3 år Drift …..> 3 år

Basisscenarie: Dagens situation forsat

Scenario 1: Lufthavn i Narsarsuaq lukker, beboer flytter og forsyning op- hører

Scenario 2: Lufthavn i Narsarsuaq nedgarderes til heliport, forsyning

bibeholdes på servicekontrakt Figur 6.1: 3 faser til opdeling af analysen af scenarierne. Kilde: Grontmij.

Grundlæggende gennemgår analysen de forventede økonomiske effekter for de samme kategorier, der er beskrevet for basisscenariet, nemlig:

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 35

Basisscenario Scenario 1 Scenario 2

Befolkningsdemografi Befolkningsdemografi Befolkningsdemografi Samfundsmæssig og Samfundsmæssig og Samfundsmæssig og Kulturel trivsel Kulturel trivsel Kulturel trivsel Socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske forhold Sundhed basisscenariet Sundhed Sundhed

Ændringer til i forhold

Figur 6.2: Overblik over i de to scenarier belyste aspekter. Kilde: Grontmij.

Socioøkonomiske forhold dækker ikke mindst over den forventede udvikling af er- hvervsstrukturen, dvs. produktionen, bruttoværditilvækst, samt beskæftigelse i områ- det. Der forventes også effekter på skattegrundlaget i Kujalleq Kommune.

For at kunne analysere de økonomiske effekter af de opsatte scenarier 1 og 2 for erhvervsudviklingen i Sydgrønland som følge af infrastrukturændringer, dvs. under hhv. forudsætning af lukning og nedgradering af lufthavnen i Narsarsuaq, har Grontmij udviklet en regional input-output model som er tilpasset grønlandske forhold, herefter kaldt ”Grønlandsmodelen”.

Formålet med at anvende modellen er at skabe et fuldt billede af de beskæftigelses- mæssige og økonomiske effekter af etableringen af en lufthavn i Qaqortoq i lyset af de nævnte to scenarier.

Modellen er gennemgået nærmere i Bilag 2.

6.7 Metode for vurderingen af påvirkninger

Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier som:

 Erhvervsliv  Ansættelse ved projektet  Uddannelse  Offentlig service og økonomi  Udviklingsplaner  Sociale forhold  Sundhedsforhold  Kultur- og naturværdier

Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier:

1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten

For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 36

Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for, at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig.

Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af på- virkningens betydning.

Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af følgende farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen.

Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (mindre, større og høj) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne).

De tiltag, der præsenteres i VSB’en er foreslået af: • Interessenter og myndigheder under aktørinddragelsesaktiviteterne • VSB eksperter baseret på internationale erfaringer, bedste praksis og egen forstå- else af den lokale kontekst og muligheder.

Et resume af de primære effekter og påvirkninger af projektet præsenteres for hvert afsnit, samt forslag til afhjælpende tiltag.

En opsummering af de primære påvirkninger både før og efter foreslåede afhjæl- pende tiltag, præsenteres i kapitel 10.

6.8 Internationale vejledninger

Til udarbejdelse af VSB’en er der anvendt følgende internationale vejledninger.

 The International Finance Corporation (IFC), Addressing the Social Dimension of Private Projects – Good practice Note, 2003 (Analyse af de sociale dimensioner af private projekter – notat om god praksis)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 37

 The International Finance Corporation (IFC), Handbook for preparing a Reset- tlement Action Plan, 2002 (Håndbog vedrørende plan for genbosættelser)

 Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Macken- zie Valley Environmental Impact Review Board, 2007 (retningslinjer for sam- fundsøkonomiske vurderinger)

 The International Handbook of Social Impact Assessment, Ed. Becker H.A. and Vanclay F., Edward Elgar, 2003

 New Directions in Social Impact Assessment, Ed. Vancley F. and Esteves, A.M., Edward Elgar, 2003

 Health Impact Assessment, Birley M., Earthscan, 2011

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 38

7 BESKRIVELSE AF DET SAMFUNDSMÆSSIGE UDGANGSPUNKT

7.1 Introduktion

I dette kapitel beskrives det nuværende sociale og samfundsøkonomiske miljø i Grønland, med fokus på de områder og sektorer som vil blive påvirket af en infra- strukturændring som flytningen af den regionale lufthavn i Sydgrønland fra Narsar- suaq til Qaqortoq.

Demografiske, socioøkonomiske forhold og trivsel for lokalsamfundet er beskrevet med et overordnet fokus på Grønland og Kommune Kujalleq, og særligt fokus på lo- kalsamfundene ved Narsarsuaq, Qassiarsuk, Igaliku, Qaqortoq samt fårehold omkring bygderne.

De vigtigste forhold som beskrives omhandler befolkningens, erhvervslivets og turis- mens mobilitet og transportmønstre.

7.2 Grønland

7.2.1 Demografi

Den grønlandske befolkning er spredt over 17 byer og ca. 55 bygder. Ifølge Grøn- lands Statistik (2013) boede der pr 1/1 2013 i alt 56.370 personer i Grønland. Af disse boede 48.151 personer i byer, 7.775 personer i bygder og 444 personer er bosat på stationer, på fårehold eller ikke oplyste lokaliteter.

Det forventes, at den samlede grønlandske befolkning vil blive mindre i løbet af de kommende 25 år, som illustreret i Figur 7.1. Fremskrivningen er lavet af Grønlandsk Statistik ud fra betragtninger om middellevetid, fertilitet og vandringer og finder, at den samlede befolkning i 2040 vil være ca. 2.500 personer færre end i 2013.

Befolkningsfremskrivning 2013-2040 57500 57000 56500 56000 55500 55000 54500 54000

Antal personer Antal 53500 53000 52500

52000

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2000 Figur 7.1: Befolkningsfremskrivning år 2013-2040, faktisk befolkningsudvikling år 2000-2013 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDP2013, 2014

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 39

Langt størstedelen af borgerne i Grønland har dansk statsborgerskab: 98 % i 2013, af andre nationaliteter var der i 2013 over 100 personer med Islandsk, filippinsk og thai- landsk statsborgerskab bosiddende i Grønland. Der har gennem de seneste 35 år været en tendens til, at en stadig mindre del af den samlede befolkning er født uden for Grønland. I 2014 var 89 % af befolkningen født i Grønland, jf. Figur 7.2.

Befolkning efter fødested, 1977-2014 60000

50000

40000 Grønland 30000 Udenfor Grønland 20000 Antal personer Antal Samlet befolkning 10000

1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 1977 Figur 7.2: Befolkningen efter fødested, 1977-2014 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDSAT1, 2014

Urbanisering Gennem de seneste 35 år er der sket en stigning i andelen af befolkningen som er bosat i byer. Som det ses af Figur 7.3 boede 75 % af befolkningen i byer i 1977, mens tallet i 2014 var 86 %. Især kan ses en stigende urbanisering i de større byer, hvor den samlede andel af befolkningen som bor i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er vok- set med 16 %-point i perioden, til 48 % i 2014.

Andel af befolkningen bosat i byer og i Nuuk, Sisimiut og illuissat, 1977-2014 90 80 70

60 Byer 50 3 største byer

40 % af samlet befolkning

1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 1977 Figur 7.3: Andel af befolkningen bosat i byer 1977-2014. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST5, 2014

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 40

7.2.2 Socio-økonomiske forhold

Indkomst: Gennemsnit og uligheder Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Kommune Kujalleq er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, se Tabel 7.1. En del af årsagen er, at den gennemsnitlige husstand er mindre i Kommune Kujalleq, og der derfor er færre indkomster end i de øv- rige kommuner, som det fremgår ved sammenligning af index i Tabel 7.1 og Tabel 7.2. Husstandsindkomsten i Kommune Kujalleq varierer yderligere mellem kommunens byer og bygder.

Tabel 7.1: Husstandsindkomst opdelt på kommuner, 2012. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDH1, 2014 Grønland Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup i alt Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunie

Husstandsindkomst i DKK (brutto) 420,236 324,608 489,971 409,988 362,581 Index (landsgen- nemsnit = 100) 100 77 117 98 86

Tabel 7.2: Gennemsnitligt antal personer i en husstand opdelt på kommuner, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDHUS1, 2014 Grønland Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup i alt Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunie

Gennemsnits hus- 2,52 2,37 2,42 2,49 2,73 stand (personer) Index (landsgen- 100 94 96 99 108 nemsnit = 100)

Der er markant forskel på den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst i 2012 for personer født i Grønland (DKK 186.000) og personer født uden for Grønland (DKK 430.000). Indkomsten for personer født uden for Grønland er mere end dobbelt så høj som for personer født i Grønland, primært på grund af, at en stor del af de stillinger, der kræver en højere uddannelse og medfører en højere løn beklædes af udefrakommende arbejdskraft, særligt fra Danmark.

Generelt er indkomsterne i bygderne noget lavere end i byerne. De eneste undtagelser er militær- og flådebaserne Thule og Kangilinnguit1 samt Narsarsuaq, og Kanger- lussuaq som har de højeste indkomster i Grønland da de fleste af indbyggerne er ansat ved baserne, og i Narsarsuaq og Kangerlussuaq ved lufthavnen.

Den gennemsnitlige årsindkomst for mænd var DKK 243.000 i 2012, mens kvinder i gennemsnit tjente DKK 180.000. Der er signifikant forskel på mænd og kvinders indkomst uanset om gennemsnittet udregnes efter by eller bygd, efter geografisk fordeling, fødested eller aldersgruppe. En væsentlig årsag til denne forskel ligger dog i, at arbejdsstyrken består af næsten 3.000 flere mænd end kvinder (Grønlands Statistik, 2013).

1 Grønnedal er under afvikling. I 2012 flyttede næsten alt personale til Nuuk, hvorfra flådebasen nu drives. Der er pt. ca. 5 mand tilbage på stedet, der sikrer minimumsdrift, men planerne er en fuldstændig afvikling

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 41

Der findes ingen officiel fattigdomsgrænse i Grønland. OECD måler relativ fattigdom som 50 % af median indkomsten. I 2012 havde 8,9 % af den grønlandske befolkning en indkomst som placerer dem som relativt fattige i henhold til OECDs definition. Fra 2002-2012 har man konstateret et fald i andelen af relativt fattige fra 10.2 % i 2002, men sammenlignet med andre nordiske lande lever en højere andel af personer i Grønland i relativ fattigdom (Grønlands statistik, 2013, INDF1).

Skatter og nationalregnskab Den samlede skatteprocent udgøres af tre skattesatser: Kommuneskatten, som vari- ere fra kommune til kommune (se Tabel 7.3), landsskatten, som i 2013 udgjorde 10 %, samt den fælleskommunale skat som i 2013 udgjorde 6 %.

Tabel 7.3: Skattesatser i kommunerne, 2014 Kilde: Skattestyrelsen, www.aka.gl, 2014 Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunie

Kommuneskat 28 % 26 % 26 % 28 % Samlet skat 44 % 42 % 42 % 44 %

Figur 7.4 viser Grønlands samlede produktion opdelt på brancher. Erhvervet ’Offentlig administration og services’ er det største erhverv og udgjorde i 2012 33 % af samfun- dets samlede produktion. Bygge- og anlægsbranchen udgjorde 12 % af den samlede produktion mens transportsektoren udgjorde 9 % af den samlede produktion.

Figur 7.4: Erhvervenes andel af bruttotilvæsten i 2012, løbende priser Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, NRD04, 2014

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 42

Beskæftigelse og erhverv Beskæftigelsen fordelt på erhverv er markant forskellig for kvinder og mænd, se Figur 7.5. 62 % af alle kvinder i arbejde og 25 % af alle mænd i arbejde var i 2011 beskæfti- get inden for offentlig administration og service. Bygge- og anlægssektoren beskæfti- gede 13 % af alle mænd mod 1 % af alle kvinder.

Figur 7.5: Beskæftigelse pr branche, opdelt på mænd og kvinder, 2011 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, ARDBFB1, 2014

Den generelle ledighed i Grønland varierer over året, hvor flest er i arbejde i sommer- halvåret (2. og 3. kvartal), mens ledigheden er størst i vinterhalvåret (1. og 4. kvartal). Som det ses af Figur 7.6 varierer ledigheden blandt mænd i højere grad end ledigheden blandt kvinder; dette kan især forklares med sæsonudsving blandt fiskere og i bygge- og anlægsbranchen, hvor størstedelen af de beskæftigede er mænd.

Gennemsnitlig ledighedsprocent blandt fastboende, 2011 og 2012 14 12 10 8 6 Mænd 4 Kvinder

Ledighedsprocent 2 0 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 2010 2011 2012

Figur 7.6: Gennemsnitlig ledighedsprocent blandt fastboende, 2011 og 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, ARDLED4, 2014

Den samlede ledighedsprocent lå i 2011 og 2012 på mellem 7,7 % og 12,1 % (Grøn- lands Statistik, 2014).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 43

Persontransport, fly og helikopter Generelt foregår al transport mellem byer og bygder i Grønland med båd, helikopter og/eller fly. Der er med meget få undtagelser ingen veje som forbinder byer og bygder. Brug af både mellem byer og bygder er beskrevet for de enkelte lokaliteter.

Der er i dag 13 offentlige lufthavne, 4 militære lufthavne samt en række landingsplad- ser der ikke er godkendt til beflyvning. Seks af de offentlige lufthavne har internationale afgange. Derudover er der 46 helikopterlandingspladser. Se Figur 7.7 for placeringen af lufthavne og helikopterlandingspladser.

Air Greenland er den vigtigste leverandør af fly og helikopter services på det grøn- landske marked, i 2012 havde selskabet en passagermarkedsandel på ca. 90 % af det samlede rutemarked (Air Greenland Årsrapport 2012).

Driften af lufthavnene og de fleste helikopterlandingspladser varetages af Mitterfeqar- fiit der ejes af Grønlands Selvstyre, mens Air Greenland A/S og KNI Pilersuisoq A/S varetager drift af de øvrige helikopterlandingspladser.

Figur 7.7: Oversigtskort Grønlandske lufthavne, heliports og helistops Kilde: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, www.mit.gl

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 44

Internationale flyvninger Langt størstedelen af de internationale flyvninger (74 % i 2012) foretages fra Kanger- lussuaq, mens 6 % af de internationale passagerer flyver ud af Narsarsuaq, se Tabel 7.4

Af de internationale flyvninger har Air Greenland året rundt minimum 4 ugentlige afgange mellem København og Kangerlussuaq, og i højsæsonen flyves derudover flere ugentlige afgange på denne rute. Yderligere er der i sommerperioden afgange mellem København og Narsarsuaq, Nuuk og Keflavik i Island, og Nuuk og Iqaluit i Ca- nada (Air Greenland Årsrapport 2012).

Den næststørste internationale operatør i Grønland er Air Iceland som året rundt flyver fra Reykjavik til Nuuk og Kulusuk, og i sommersæsonen har flyvninger mellem Reykjavik og Narsarsuaq, Ilulissat samt Nerlerit Inaat (IcelandAir Group Annual Re- port 2012). Udover Air Greenland og Air iceland flyver en række charteroperatører operationer på ad hoc basis.

Tabel 7.4: Antal flypassagerer på internationale flyvninger, 2012 Kilde: Grønlands Statistik (TUDUPAX) Antal flypassagerer på rutefly efter tid, lufthavn og måned Kangerlussuaq Narsarsuaq Kulusuk Nerlerit Nuuk Ilulissat inaat Antal passagerer 53.144 4.407 6.781 1.010 4.100 1.945 % af total 74 6 9 1 6 3

Vigtigste lufthavne og heliports Sammenlignes antallet af afrejsende passagerer (både inden- og udenrigs) fra de enkelte lufthavne og helikopterlandingspladser, er Kangerlussuaq med 133.381 passagerer (32 %) den største lufthavn i Grønland. De efterfølgende lufthavne målt på aktivitet er Nuuk (17 %), Iluissat (10 %), Narsarsuaq (6 %) og Sisimiut (6 %).

Qaqortoq er den største helikopterlandingsplads målt på antal passagerer (3 % af alle rejsende), helikopterlandingspladsen i Qaqortoq har flere afrejsende passagerer end lufthavnene i Paamiut, Maniitsoq, Nerlerit Inaat, Qaarsut/Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq (Statistisk Årbog, 2013b).

Tabel 7.5 viser antallet af passagerer og det gennemsnitlige antal passagerer pr. afgang for Kangerlussuaq, Nuuk, Narsarsuaq, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik i Kom- mune Kujalleq.

Tabel 7.5: Antal passagerer, antal starter og gennemsnitligt antal passagerer pr. afgang for udvalgte lufthavne og helikopterlandingspladser, 2012 Kilde: Statistisk Årbog, 2013: Transport, turisme og kommunikation Kangerlussuaq Narsarsuaq Qaqortoq Nuuk Nanortalik Narsaq

Antal afrejsende passagerer i alt 133.381 26.284 14.204 69.324 4.485 10.129 Antal startende fly/helikoptere 4.826 2.711 1.897 4.162 532 937 Antal passagerer pr afgang, gennemsnit 27,6 9,7 7,5 16,7 8,4 10,8

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 45

7.2.3 Nationale udviklingsplaner og strategier

Der findes en række politiske strategier som kan have indflydelse på udviklingen i det grønlandske samfund i de kommende år. I dette afsnit beskrives strategierne kort:

Beskæftigelsesstrategi – 2014-2017 Visionen for beskæftigelsesstrategien er ’ et land – et arbejdsmarked’, og strategien efterstræber, at der skabes et nationalt arbejdsmarked, hvor arbejdstagere er fagligt og geografisk mobile, samt at de beskæftigelsesrettede indsatser som Grønlands Selvstyre og kommunerne arbejder med, fremmer den nationale beskæftigelse (Be- skæftigelsesstrategi, 2014-2017).

Strategiens målsætning er at halvere ledigheden inden 2017, og for at opnå målsæt- ningen er der identificeret 10 initiativer:

 Etablering af national offentlig jobportal  Midler til Mobilitetsfremmeydelse øges og justeres  Effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft  Ressourcer på Arbejdsmarkedskontorerne  Realkompetence vurdering af ufaglærte  Unge ledige under 29 år i uddannelse  Matchgruppe 3-indsats  Større brug af revalideringsforordning (matchgruppe 2)  Senior-ordning  Opkvalificerende kurser til ufaglærte

Uddannelsesstrategien 2012 Uddannelsesstrategien 2012: ’Uddannelse for fremtiden – uddannelse for alle’ har det overordnede mål, at 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse når de fylder 30 år. Målet skal nås i 2025 (uddannelsesstrategien, 2012).

Strategien har til mål at sikre et bredt løft på uddannelsesområdet, og til dette har Naalakkersuisut fastsat ni overordnede pejlemærker for fremtidens uddannelsesstra- tegi:  Uddannelse kan ikke stå alene  Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund  Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav  Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse  E-læring fra barnsben  Uddannelse med globalt udsyn  Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud  Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen  Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes

National turismestrategi 2012-2015 Naalakkersuisuts målsætning på turismeområdet er at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse om- råder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Strategien skal

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 46

derudover bidrage positivt til at skabe og understøtte et positivt omdømme for Grøn- land i udlandet (National turismestrategi, 2012-2015).

I turismestrategien er der identificeret 5 strategiske indsatsområder:  Markedsføring  Tilgængelighed  Lovgivning  Oplevelseserhvervene  Statistik/dokumentation.

Inuuneritta II Inuuneritta II er Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden for 2013-2019. Visionen med Inuuneritta II er, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv (www.peqqik.gl, 2014).

Der er identificeret fire temaer for strategien:  Alkohol og hash  Rygning  Fysisk aktivitet  Kost.

Ud over Inuuneritta II findes følgende strategier på sundhedsområdet: Carriesstrategi 2008-2018; Handleplan for Alkoholområdet 2013-2019; National TB Strategi 2012- 2016; og National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland 2013-2019.

7.3 Kommune Kujalleq

Kommune Kujalleq er den sydligste og - målt på befolkningstal - mindste af Grøn- lands fire kommuner. Kommunen består af de tre byer Qaqortoq, Narsaq og Nanorta- lik samt 11 bygder og en række fårehold.

Kortet på Figur 7.8 illustrerer byer og bygders beliggenhed.

Figur 7.8: Kort over Kommune Kujalleq. Kilde: NunaGis

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 47

Dette kapitel omhandler befolkning, erhverv, transport og turisme i Kommune Kujal- leq, mens specifikke samfundsmæssige forhold i hhv. Narsarsuaq, Qaqortoq, Qassi- arsuk og Igaliku behandles i de efterfølgende kapitler.

7.3.1 Befolkningsdemografi

I 2014 boede der i alt 7.088 personer i Kommune Kujalleq. Heraf boede 85,5 % i byer, 12,5 % i bygder og 2 % i fårehold.

Indbyggertallet i det område der i dag udgør Kommune Kujalleq har haft en faldende tendens over de seneste 10 år; fra 7.951 personer i 2003 til 7.088 i 2014. Som det ses af Figur 7.9 er indbyggertallet i Narsaq, Nanortalik og bygderne i denne periode faldet, mens indbyggertallet i kommunens største by Qaqortoq har haft en svagt stigende tendens. Udvikling i antal indbyggere, Kommune Kujalleq, 2005-2014 3800

3300

2800 Qaqortoq (by)

2300 Narsaq (by) Nanortalik (by) 1800

Antal indbyggere Antal Bygder 1300

800 2005 2007 2009 2011 2013

Figur 7.9: Udvikling i antal indbyggere, Kommune Kujalleq, 2005-2014. Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDST3 og BEDST4, 2014

Fårehold Det moderne fårehold i Sydgrønland startede i 1924, og i dag har 50-60 familier fåre- hold som hovederhverv. Om sommeren går fårene frit i fjeldet og græsser. Om vinteren samles de i stalde, hvor de bliver fodret. Om sommeren bevæger fårene fra går- dene ved Igaliku sydover på Qaqortoq halvøen, hvor de udnytter den naturlige vege- tation (VVM TANBREEZ, Orbicon 2010). Der er imidlertidig ikke fåregræsning i det kommende lufthavnsområde.

Mobilitet og flytninger Personer i Grønland er generelt meget mobile. Unge flytter primært permanent på grund af uddannelse og muligheder for faglærte jobs med deraf følgende højere løn. Særligt unge kvinder, der flytter permanent, gør det på grund af uddannelse eller for at søge nye udfordringer. For ældre personer er jobsikkerhed og højere lønninger den væsentligste årsag til, at man flytter. For personer med højere uddannelse er særligt karriere og efteruddannelsesmuligheder samt børnenes adgang til skoler de vigtigste grunde til, at man flytter (Mobilitetsstyregruppen, 2010).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 48

Ifølge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel et al, 2007) er særligt personer i Nuuk og det centrale Grønland villige til at flytte fra deres by eller bygd inden for de næste fem år. I Sydgrønland ville 37% af de adspurgte være villige til at flytte inden for de næste fem år sammenlignet med 36% på landsplan.

I Figur 7.10 illustreres det gennemsnitlige årlige antal flytninger til og fra Sydgrønland i årene 2008-2012, hvilket viser tendenserne til urbanisering. Det ses, at der generelt har været flere, der er flyttet fra Nanortalik og Narsaq til Qaqortoq end der har været flytninger den anden vej. Modsat er der flere der er flyttet fra Qaqortoq til Nuuk, end der er personer som er flyttet til Qaqortoq fra Nuuk.

Figur 7.10: Flytninger til og fra Qaqortoq, gennemsnitlige årlige flytninger i årene 2008-2012. Kilde: Grønlands Statistik, www.stat.gl, BEDBAF4B (egne beregninger)

7.3.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel i Kommune Kujalleq

Husstandens sammensætning Det gennemsnitlige antal personer pr. husstand i Kommune Kujalleq er lavere end i resten af Grønland. Generelt er antallet af personer pr. husstand i Grønlands bygder større end i byerne; dette er dog ikke tilfældet i Kommune Kujalleq, som det ses af Tabel 7.6.

Tabel 7.6: Antal boliger og gennemsnitligt antal personer pr. bolig i Grønland og i Kommune Kujalleq, 2010. Personer opført med samme adresse i folkeregistret registreres under samme husstand. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BODPERS, 2014 *Opdelingen i Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq henviser til den tidligere kommuneopdeling Grønland Kommune Qaqor- Nanortalik* Narsaq* i alt Kujalleq toq*

Byer Antal boliger 19.402 2.750 1.379 610 761

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 49

Gns. antal personer pr. bolig 2,4 2,3 2,4 2,4 2,1 Bygder Antal boliger 3.710 651 132 442 77 Gns. antal personer pr. bolig 2,3 1,9 1,7 1,6 3,9

Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne i Kommune Kujalleq er tæt på landsgennemsnittet, mens der ses variationer i bygderne; bygderne ved Narsaq har mere end dobbelt så mange personer pr. bolig som Nanortalik og Qaqortoq samt landsgennemsnittet.

Ifølge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel, B. et al, 2004) var 17 % af de adspurgte i Sydgrønland meget tilfredse og 47 % var ret tilfredse, mens 36 % var util- fredse eller svarede ‘hverken-eller’ vedrørende kvaliteten af deres bolig, hvilket er meget tæt på de nationale tal for tilfredshed.

7.3.3 Socio-økonomiske forhold

Husstandsindkomst og personindkomst varierer meget i kommunens byer og bygder, se Tabel 7.7 og Tabel 7.8. Hustandsindkomsten i Narsarsuaq er 30 % højere end kommunegennemsnittet og personindkomsten er hele 78 % højere end kommunegennemsnittet. Forklaringen på dette er, at der er en stor grad af beskæftigelse i Nar- sarsuaq og at mange af stillingerne ved lufthavnen er vellønnede. Indkomster i Igaliku og Qassiarsuk er lavere end i de sydgrønlandske byer. Det skal i denne sammen- hæng bemærkes at subsistensøkonomi udgør en større andel af privat økonomien i bygderne end i byerne.

Tabel 7.7 Husstandsindkomst opdelt på lokaliteter i Kommune Kujalleq, 2012. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDH3, 2014 Kommune Qaqortoq Nanortaliq Narsaq Narsarsuaq Igaliku Qassiarsuk Kujalleq

Husstandsindkomst i DKK (brutto) 324.608 325.478 291.996 276.772 420.470 164.939 281.658 Index (kommunegen- 100 100 90 85 130 51 87 nem-snit = 100)

Tabel 7.8: Personindkomst opdelt på lokaliteter i Kommune Kujalleq, 2012. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDP3, 2014 Kommune Qaqortoq Nanortaliq Narsaq Narsarsuaq Igaliku Qassiarsuk Kujalleq

Personindkomst DKK (brutto) 173.179 158.416 192.890 163.338 298.274 110.656 158.203 Index (kommunegen- 100 91 111 94 178 64 91 nem-snit = 100)

Erhverv:

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 50

I en gennemsnitsmåned i 2012 var der 2.910 personer i beskæftigelse i Kommune Kujalleq. Figur 7.11 viser fordelingen af de beskæftigede på brancher, med offentlig administration og service værende den største sektor i kommunen, efterfulgt af handel, transport, ’fiskeri, fangst og landbrug’ samt transport.

Beskæftigelse på brancher, Kommune Kujalleq, 2012

Fiskeri, fangst og Råstofudvinding landbrug Industri Energi- og vandforsyning

Bygge og anlæg Offentlig administration og service

Handel

Hotel- og restauration Transport Forretningsservice Uoplyst Øvrige serviceerhverv Figur 7.11: Beskæftigelse fordelt på brancher, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB3, 2014

Sammenlignet med beskæftigelsen på landsbasis er der i Kommune Kujalleq forholdsvis flere beskæftiget i råstofindustrien og indenfor ’offentlig administration og service’. Modsat er der forholdsvis færre beskæftiget indenfor ’fiskeri, fangst og landbrug’ samt inden for forretningsservice end på landsplan.

Tabel 7.9: Virksomhedsbestand i de tre syd-kommuner opdelt efter størrelsen af lønsum, 2007 Kilde: Kommune Kujalleq – vilkår for udvikling, Greenland Venture, 2009 Anmærkning: Beregningerne er foretaget af Greenland Venture på baggrund af en specialkørsel hos Grønlands Statistik. Alle virksomheder som har et GER nummer og har udbetalt a-indkomst til personer er medregnet i statistikken. Lønsums-størrelse Antal virksom- Samlet lønsum Andel af antal Andel af samlet (DKK ’000) heder (DKK ’000) virksomheder lønsum 0 – 500 278 33.800 69,2 % 3,9 % 500 – 1.000 47 33.800 11,7 % 3,9 % 1.000 – 5.000 50 107.000 12,4 % 12,2 % 5.000 – 10.000 6 38.400 1,5 % 4,4 % 10.000 – 20.000 13 183.700 3,2 % 21,0 % 20.000 – 50.000 3 72.400 0,7 % 8,3 % 50.000+ 5 405.000 1,2 % 46,3 % I alt 402 874.000 100 % 100 %

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 51

Virksomhedsstrukturen i Sydgrønland er præget af mange små virksomheder, hvor 80,8 % af alle virksomheder i de tre tidligere syd-kommuner have en samlet lønsums- omkostning på under DKK 1 million, se Tabel 7.9. Modsat er der i alt fem virksomheder med en lønsumsomkostning på over DKK 50 millioner, disse fem virksomheder udbetalte i alt 46,3 % af alle lønsumsomkostninger.

En række firmaer som opererer i Kommune Kujalleq vil kunne have interesse i an- lægsfasen af en lufthavn i Qaqortoq, de mest sandsynlige af disse firmaer er beskrevet i Tabel 7.10.

Tabel 7.10: Oversigt over bygge- og anlægsfirmaer som opererer i Kommune Kujalleq Firma Kerneopgaver Større, nylige projekter LNS Greenland A/S  Større anlægsopgaver  Udvidelse og renovering af  Opbygger fra sag til sag Neqi i Narsaq medarbejder og organisation  Underentreprenør på vand- til bygge og installations-op- kraftværk i Qorlortorsuaq gaver  Entreprenør og operatør for diverse mineralefterforsk- ning

Nørskov Gruppen ApS  VVS, el, køl og frys  Renovering og ombygning  Bygningsarbejde af Qaqortup Atuarfia

Permagreen Grønland A/S  Bygninger (beton, tømrer,  Aldersdomshjem, etape 3 i snedker mm.) Qaqortoq  Anlægsopgaver i Narsaq  48 studioboliger i Qaqortoq  Inuili i Narsaq

Qaqortoq Entreprenørforretning  Byggemodningsopgaver  Kollegiebyggeri i Qaqortoq ApS  Ledningsarbejder  Renovering og ombygning af Nanortalip Atuarfia

Ud over bygge- og anlægssektoren har aktørinddragelsen peget på to sektorer som vil kunne blive påvirket af, at den regionale lufthavn i Sydgrønland flyttes til Qaqortoq; turisme og fødevaresektoren. De nuværende turismeaktiviteter er beskrevet for de enkelte lokaliteter i det efterfølgende afsnit mens fødevareproduktionen beskrives på kommunalt niveau.

Fødevareproduktion i Grønland finder primært sted i Kommune Kujalleq, og som det ses af Tabel 7.11 ligger 45 af landets 46 bedrifter i Kommune Kujalleq, som tilsam- men udgør kommunens landbrugsareal på 1.070 ha. I Tabel 7.12 gives en oversigt over fødevareproducenter i Sydgrønland.

Tabel 7.11: Bedrifter og landbrugsareal opdelt på distrikter, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, 2013 statistisk årbog: Fiskeri, fangst og landbrug *Landbrugsarealet omfatter også arealer der pt. ikke dyrkes fx. Kapisillit ved Nuuk Hele landet Nanortaliq Qaqortoq di- Narsaq di- Paamiut + distrikt strikt strikt Nuuk distrikter Dyrket areal 1.091,2 ha 178,0 ha 153,0 ha 739,0 ha 21,2 ha

Antal bedrifter 46 6 10 29 1

Gns. areal pr 23,7 ha 29,7 ha 15,3 ha 25,5 ha 21,2 ha* bedrift

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 52

Fødevareproduktion:

Tabel 7.12: Fødevareproducenter i Sydgrønland Kilder: www.mamartut.gl, www.businesscatalog.gl, www.royalgreenland.gl, www.nunalerineq.gl og telefoninterview med de enkelte producenter Producent og lo- Hvad produceres Hvor meget produceres Hvor afsættes produkterne Hvor mange ansatte kalitet Arctic Prime Produc-  Torsk (frosen og saltet samt 3.000 mt årligt, forventer en mar-  Deteuropæiske marked (pri-  60-70 personer på fi- tion rogn) kant stining over de kommende mært Spanien, Frankrig og skefabrikker & ca. 70- Nanortaliq og  Helleflynder år Tyskland) 80 fiskere Qaqortoq

Asimit Aps  Tørfisk Primær produktion af tørfisk, ca.  Ekkofisk  Varierer meget, mellem Ammasivik  Stenbiderrogn 5 tons årligt (tørfisk)  Narsaq Seafood 3-5 ansatte  Saltfisk  De grønlandske Brugser  Pilersuisoq

Isortoq Reindeer Rensdyr – bedriften indehol- Der slagtes årligt 800-1.000 rener  De grønlandske Brugser  Ingen om vinteren Station der eget EU godkendt slagteri  Pissifik Sommer: ca.5-7 Ca. 100 km fra Qa-  Eksport  Rensdyrsæson: Over qortoq og Narsaq 10

Narsarsuaq Bigård Honning Ca. 300 kg honning årligt  Blue Ice Cafe i Narsarsuaq  1 person Narsarsuaq  Qaqortoq Turist Kontor  Hotel Narsarsuaq  Turistbutikker i Nuuk

Eqaluit Ilua Kartofler Ca. 50 tons kartofler om året  De grønlandske Brugser  9 ansatte i 2013 Sermilik Fjorden nord for Narsaq

Grønlandske Gastro Krydderier (urtesalte, geléer, NA  Turistbutikker i Nuuk NA – Specialiteter sirups, krydderolier og meget Narsaq mere på grundlag af grønland- ske urter, planter samt bær)

Narsaq Seafood A/S Krabber Årlig produktion: 210 tons  Brugsen  12 personer Narsaq  Pissifik  Ca. 20 fiskere indhandler krabber

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 53

 Direkte salg til Polar Seafood, Restaurant Ban Thai (Qaqor- toq) og Hotel Qaqortoq Neqi A/S Slagteri – får og lam Ca. 23.000 grønlandske lam om  Den grønlandske detailhandel  Mindre antal hele året Narsaq året (slagter for alle ca. 40 fåre-  Op til 100 ansatte i høj- holdere i Sydgrønland) sæson

Royal Greenland Indhandler og producerer:  Kapacitet: Indfrysning af fisk 20  Grønlandske Brugser  Højsæson: 15 personer Narsaq  Torsk tons/døgn  KNI  Lavsæson: 1 person  Havkat  Frysehuskapacitet: 600 tons  Internationalt  Rødfisk  Stenbiderrogn  Hellefisk  Uvaq

Upernaviarsuk Grøntsager Upernaviarsuk er Grønlands  Brugsen 2014: 7 km øst for Qaqor- Selvstyres forsøgsgård og skole  på Forsøgsstationen  4 ansatte toq for landbrugserhvervet i Grøn-  13 elever indtil juni land.  16 elever fra august

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 54

Turisme i Sydgrønland og Kommune Kujalleq: Gennem de seneste 10 år er der registreret et fald i såvel antallet af overnatninger i Kommune Kujalleq og antal gæster, se Figur 7.12. Da faldet i antallet af overnatninger er større end faldet i antal gæster ses det, at det gennemsnitlige ophold i kommunen er blevet kortere.

Antal overnatninger og antal gæster i Kujalleq, 2004-2013

40,000 35,000 30,000 Antal 25,000 overnatninger 20,000

Antal Antal gæster 15,000 10,000 5,000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Figur 7.12: Antal overnatninger og antal gæster i Kommune Kujalleq Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, TUDHOT, 2014

Sydgrønland er den region i Grønland som er mindst besøgt af turister (Visit greenland, 2012). 80 % af de turister som kommer til Sydgrønland med fly besøger mindst en anden region end Sydgrønland2; oftest kombineres rejsen til Sydgrønland med et besøg i Nuuk eller Nordgrønland. De fleste turister rejser med fly mellem de forskellige regioner, men Arctic Umiaq Lines færge, Sarfaq Ittuk, er også et ofte anvendt transportmiddel for turisterne i Sydgrønland.

Størstedelen af de turister som rejser til Sydgrønland kommer for at opleve den unikke natur og dyreliv, den arktiske region og kulturen. De fleste turister kan katego- riseres som ’sightseer’ eller naturpåskønner, hvilket indebærer, at de er interesserede i både kultur og natur, samt at de foretrækker aktiviteter på observationsniveau, som f.eks. sejlads, let vandring og by-vandringer.

Turisterne kan opdeles i to kategorier: dem som kommer med fly, og krydstogtsgæ- sterne. I nedenstående tabel ses en oversigt over foretrukne aktiviteter for de to grupper rangereret efter popularitet.

2 Visit Greenland har lavet en besøgskortlægnings rapport for Sydgrønland i 2012 ’Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland’, resultaterne i den resterende del af dette afsnit er uddraget herfra.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 55

Table 7.13: Aktiviteter fordelt på rejseform Kilde: Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland Aktiviteter Flygæster Krydstogtsgæster  Guidede sejlture  Byrundture på egen hånd  Kystsejlads  Guidede sejlture  Byrundture på egen hånd  Rundture med fly  Vandring på egen hånd  Museums besøg  Rundture med fly  Museums besøg  Kulinariske oplevelser  Guidede ture til ruiner  Gåture,  ’Wilderness lodge stay’

Kommune Kujalleq’s overordnede økonomi: Kommune Kujalleq er marts 2014 blevet sat under skærpet opsyn af selvstyret. Regn- skabet for 2013 endte med et underskud på DKK 6.457.737, mod et budgetteret overskud på DKK 8.934.000, en difference på lidt over DKK 15 millioner.

For at få budget på plads for 2014 er det planlagt, at der skal spares 18 millioner ved en udskydelse af tilbagebetaling til Selvstyret af for meget udbetalt skat samt besparelser på socialområdet, øget udbytteskat, salg af fast ejendom og besparelser på IT- bevillinger (Kujataani Tamanut, 2014).

Uddannelse: Uddannelsesniveauet i Grønland har været stødt stigende siden 2002. I 2012 havde 37,4 % af den samlede befolkning over 17 år en uddannelse ud over folkeskolen. På nationalt plan har man observeret stigninger på erhvervsuddannelser, studieforbere- dende uddannelser og videregående uddannelser (Grønlands Statistik, 2012)

I Kommune Kujalleq ses ligeledes en stigning i antallet af personer som har en læn- gerevarende uddannelse: I perioden fra 2002 til 2012 er antallet af personer over 17 år som har en uddannelse efterfolkeskolen steget fra 1.506 personer (27 %) til 1.716 personer (31 %) (Grønlands Statistik, 2012).

Kigger man på hele befolkningen i Kommune Kujalleq ses, at størstedelen af befolkningen har færdiggjort en uddannelse på niveau med folkeskolens 10. klasse, se Ta- bel 7.14. Der ses en skævvridning af uddannelsesniveauet for personer født i og uden for Grønland, hvilket illustrerer, at en del ikke-grønlandsk fødte, med længere- varende uddannelser, rejser til Grønland pga. jobmuligheder.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 56

Tabel 7.14: Højest gennemførte uddannelse, alle indbyggere i Kommune Kujalleq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, UDDISCPROA, 2014 *En del af personerne i denne kategori har gået i/går i børnehave eller børnehaveklasse **Indeholder korte videregående uddannelser, korte videregående erhvervsuddannelser og almen efter- uddannelse ***Bachelor og professionsbachelor Kort vi- Folke- Gym-na- Er- dere-gå- Kan-di- Ingen Folke- skole, sial ud- hvervs- ende ud- Bache- dat-grad skole- skole, 6. 10. dan- uddan- dan- lor og hø- gang* klasse klasse nelse nelse nelse** grad*** jere Født i Grønland 1.215 333 3.642 135 1.057 111 146 12 Født uden for Grønland 38 10 197 26 111 14 64 40

I Tabel 7.15 vises antallet af personer med uddannelse inden for udvalgte sektorer.

Tabel 7.15: Antal personer med uddannelse inden for udvalgte sektorer, Kommune Kujalleq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, UDDISCPROC, 2014 Ingeniør og Mekanik og Byggeri og Hotel, re- Turisme, fri- Transport, teknik, ge- metal-arbej- anlægsar- staurant og tid og rejse- flytrafik og nerelt der bejder catering aktivitet postvæsen Nanortalik 15 2 28 5 0 50 Qaqortoq 18 15 86 20 0 60 Narsaq 8 4 35 15 0 24 Kommune Kujalleq 41 21 149 40 0 134

Beskæftigelse og ledighed: Kommune Kujalleq har en lavere beskæftigelsesgrad end de tre øvrige kommuner. Som ses af Tabel 7.16 var 52 % af Kommune Kujalleq’s befolkning i beskæftigelse i en gennemsnitlig måned i 2012, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 60 %. Det gennemsnitlige antal registrerede arbejdsløse var i 2013 på 538 personer pr. må- ned. Tallet har været faldende siden 2010 (Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014).

Tabel 7.16: % af befolkningen i beskæftigelse, 2012, opdelt på nationalt og kommunalt niveau. Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB5, 2014 Grønland i Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Qaasuitsup alt Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunie

% af befolk- 60 % 52 % 64 % 62 % 55 % ning i beskæf- tigelse

Arbejdsmarkedskontoret i Qaqortoq har oplyst detaljerede ledighedstal fra ultimo marts 2014. Som det ses af Tabel 7.17 er andelen af ledige størst i den tidligere Narsaq kommune og mindst i den tidligere Qaqortoq kommune. I hele Kommune Ku- jalleq er 9,4 % af arbejdsstyrken arbejdsløs. Af de i alt 428 ledige er 24 % faglærte, 26 % er ufaglærte med kurser mens 50 % er ufaglærte uden kurser.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 57

Tabel 7.17: Andel ledige i % af arbejdsstyrken Kilde: Arbejdsmarkedskontoret i Qaqortoq, 2014 Kommune Qaqortoq og Narsaq og Nanortalik og Kujalleq bygder bygder bygder

Ledige i % af 9.4 % 6,8 % 13,2 % 10,7 % arbejdsstyrken

7.4 Narsarsuaq

Narsarsuaq er oprindeligt en amerikansk luftbase, ”Blue West 1”, som blev oprettet under 2. verdenskrig. I 1958 forlod amerikanerne basen, hvorefter området og en del bygninger blev overdraget til den danske stat og senere Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit. Efter amerikanernes rømning blev flyvepladsen nedlagt, men som følge af Hans Hedtofts forlis i januar 1959 blev det allerede det år besluttet at gen- åbne flyvepladsen som en civil flyveplads og station for isrekognoseringstjenesten.

Fra 1978 og frem er der foregået en omfattende udbygning af Narsarsuaq som atlant- lufthavn og det trafikale knudepunkt for Sydgrønland (Kommuneplan 2011-2022).

7.4.1 Demografi

Befolkningstallet i Narsarsuaq har ligget på mellem 132 og 195 personer gennem de seneste 25 år, med 132 indbyggere pr. 1. januar 2014. Gennem hele perioden har der boet flere mænd end kvinder i bygden (Grønlands Statistik).

En faldende andel af Narsarsuaqs befolkning er født uden for Grønland. Pr. 1. januar 2014 var 23 personer bosiddende i bygden født uden for Grønland, se Figur 7.13.

Figur 7.13: Befolkningen i Narsarsuaq opdelt over fødested, gennem de seneste 25 år. Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDST4, 2014

Gennemsnitsalderen i Narsarsuaq har været stigende gennem de seneste 25 år og var i 2014 på 40,5 år (Grønlands statistik).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 58

Der er en stor grad af til- og fra-flytning til og fra Narsarsuaq. I 2013 flyttede 46 personer fra andre lokaliteter i Grønland til Narsarsuaq og 40 personer flyttede fra Narsar- suaq til andre lokaliteter i Grønland (Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014). Det må dog antages at mange tilflyttere også tælles som fraflyttere da de har opholdt sig i bygden pga. sæsonbestemt eller tidsbegrænset arbejde.

7.4.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet

Størstedelen af bygningerne i Narsarsuaq ejes af Selvstyret eller Danmarks Metrolo- giske Institut, mens et mindre antal huse ejes af private eller Kommune Kujalleq. Byg- dens boliger består af 5 boligblokke med i alt 98 boliger, 10 enfamiliehuse og 3 dob- belthuse (Kommuneplan 2011-2022).

7.4.3 Socioøkonomiske forhold

Infrastruktur Ifølge Kommuneplanen for 2011-2022 har Narsarsuaq en høj forsyningsstandard idet så godt som alle bygninger er tilsluttet kloak, vand og el. Spildevandet ledes u-renset i fjorden, uden at der er konstateret miljømæssige gener herved.

Samtlige forsyningsvirksomheder er ejet af Selvstyret og drives af lufthavnsvæsnet. Vand- varme- og elforsyning har alle en acceptabel kapacitet i forhold til antallet af indbyggere (Kommuneplan 2011-2022).

Dagrenovation og andet affald indsamles én gang om ugen og det deponeres på los- sepladsen. Her bliver affaldet brændt i en tilskåret container og tildækket.

Der ligger en sygeplejestation i Narsarsuaq, som har åbent i dagtimerne. Udenfor åb- ningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes (www.peggik.gl).

Erhverv Erhvervslivet i Narsarsuaq er primært baseret på lufthavnens drift med tilhørende ser- vicefaciliteter, herunder hotellet (Kommuneplan 2011-2022).

Lufthavnen Antallet af medarbejdere ansat hos Mittarfeqarfit og Air Greenland i Narsarsuaq beskrives i Tabel 7.18.

Tabel 7.18: Oversigt over ansatte hos Mittarfeqarfit og Air Greenland i Narsarsuaq Kilde: Oplyst af Mittarfeqarfit og Air Greenland, maj 2014

Positioner: Antal beskæftigede: Direkte lufthavnsdrift 17 og 1 lærling (inklusive lufthavnschef, driftsleder, AFIS leder, indstasleder, terminalmedarbejdere, AFIS-operatører) AFIS skolen 2 og 6 elever Administration 2 Teknisk chef 1

Mittarfeqarfit Autoværksted / smed 3 og 2 lærlinge VVS 2 El-afdelingen 2 Tømmerværksted 4

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 59

Elværket 2 Entretrenørafdeling 3 Hotellet 29

Trafikkontoret 3 Lastemænd 7 Piloter 1-2 (afhængigt af sæson) Mekanikere 1-2 (afhængigt af sæson)

Air Greenland Terminalmedarbejderelev 1 elev SUM 79-81 personer og 10 elever/lærlinge

Som det kan ses af oversigten udfører en række af Mittarfeqarfits ansatte opgaver som ikke er direkte relateret til driften af lufthavnen, f.eks. drift af bygdens el-værk. Derudover har Mittarfeqarfit en række håndværkere, da det ikke er muligt at købe så- danne ydelser fra andre udbydere i bygden.

Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Narsarsuaq:

 Hotel Narsarsuaq: Moderne hotel med 93 værelser og 220 senge fordelt på en- keltværelser, dobbeltværelser, familieværelser og suiter. Hotellet har restaurant/hotel bar, cafeteria og mødefaciliteter for op til 45 personer med konference- lokaler og grupperum. Alle værelser plejer at være booket i juni måned, hvorimod der ikke er fuldt booket resten af året. Tidligere var hotellet næsten altid fuldt booket juni, juli og august, men i de senere år har de oplevet en nedgang i antal overnattende. Hotellet mener, at denne nedgang skyldes at flere turister rejser direkte videre sydpå efter ankomst til lufthavnen i Narsarsuaq, uden at overnatte i byen.

 Narsarsuaq Vandrerhjem: Vandrehjem med plads til 36 personer, primært i 4- sengs værelser. Derudover er det muligt at ligge i telt uden for vandrehjemmet og benytte faciliteterne. Der er køkken for selvhushold, spise- og opholdsstue, to ba- deværelser og vaskemaskiner. Sædvanligvis er der kun meget få ledige pladser på vandrehjemmet i august, hvorimod der altid er ledige pladser resten af året.

 Narsarsuaq Museum: Narsarsuaq Museum blev grundlagt i 1991 og indeholder en stor samling billeder og genstande fra den amerikanske base "Blue West One", der fungerede i årene 1941-58. Ud over den amerikanske samling rummer museet også en afdeling om nordboerne, der boede i Grønland i middelalderen. Museet er åbent i sommermånederne og drives af frivillige.

 Blue Ice Cafe / Blue Ice Explorer: Blue Ice Café ejes af Blue Ice Explorer og fungerer som turistinformation i Narsarsuaq. Der kan lejes mountainbikes, kajak- ker, fiskeudstyr, campingudstyr etc. og alle Blue Ice Explorers dagsture og båd- transfers kan købes i cafeen. Derudover kan der købes kaffe, øl, sodavand og lette retter. Cafeen er åben i sommerperioden. Blue Ice Explorer driver vandrehjemmet i Narsarsuaq og Igaliku Bygdehotel, og har etableret Blue Ice Camp, - en basecamp ved udmundingen af Qooroq Isfjord. Derudover råder firmaet over 4 både og har adskillige personer ansat i sommerperioden.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 60

 Tasermiut - South Greenland Expeditions: Arrangerer ture og pakkerejser i Sydgrønland for turister. De arrangerer bl.a. kajak-ekspeditioner, indlandsis-ekspeditioner, arktisk dykning, vandring og lignende.

7.5 Qassiarsuk

Fåreholderbygden Qassiarsuk havde pr. 1. januar 2014 48 beboere fordelt på 23 husstande. Antallet af indbyggere har været jævnt faldende gennem de seneste 40 år, jf. Figur 7.15.

Befolkningen i Qassiarsuk, 1977-2014 90

50 Antal personer Antal 40

1977 1985 1981 1983 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 1979 Figur 7.14: Befolkning i Qassiarsuk, 1977 – 2014 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014

Kommune Kujalleq forventer, at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden fra 2011-2022 men at aldersfordelingen vil ændres mod flere ældre. Alders- gennemsnittet var i år 2009 46 år, hvilket er blandt de højeste i Sydgrønland (Kom- muneplan 2011-2022).

Boligformen er præget af fritliggende enfamiliehuse. Herudover består boligmassen fortrinsvis af offentlige bygninger, fårestalde og forskellige værksteder (Kommuneplan 2011-2022).

Infrastruktur: Qassiarsuk har et forsamlingshus, et kommunalt servicehus som blandt andet indeholder badefaciliteter og plads til uldbehandling, og en brandstation med mobil sprøjte.

Skolen kan rumme elever fra 1.-8 klassetrin med plads til i alt 20 elever og har et tilknyttet skolehjem til børn fra fåreholdene. Pt. er skolen og skolehjemmet dog lukket pga. skimmelsvamp, og skolen afholdes i bygdens cafe, som derfor ikke kan fungere som cafe. Det er uvist hvornår genopførelse af skolen og skolehjemmet vil ske. I sko- leåret 2013/2014 er 10 elever indskrevet på skolen, hvoraf 2 undervises i hjemmet (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 61

I Qassiarsuk findes et velfungerende elværk og vandværk. Vandværket skal udstyres med UV-anlæg samt have en mindre modernisering for at leve op til vandkvalitetskra- vene, og derudover er Nukissiorfiit i gang med at undersøge, hvor de kan forbedre vandindtaget til vandværket da man i tørre perioder har svært ved at få nok vand til vandværket. Næsten alle huse er tilsluttet el og vandledningsnettet er fuldt udbygget. Bygden er ikke kloakeret og dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg hvor det afbrændes (Kommuneplan 2011-2022).

Transport til og fra bygden foregår primært med båd. Der er ingen offentlige transportmuligheder, hvorfor transporten foregår med private operatører. Der findes en seks meter lang havnemole fra 1976 (Kommuneplan 2011-2022). I bygden findes en helikopterlandingsplads hvorfra der om vinteren er helikopterforbindelser til Sydgrøn- landske byer. Der er ikke en fast ugentlig afgang til og fra bygden, men derimod afgange når nogen har behov for at rejse. Om vinteren, når der er fjord-is i fjorden, er en anden tranportmulighed snescooter til f.eks. Narsaq. Det kræver dog sne og godt føre og det er ikke hvert år denne transportform er mulig.

Ved sygdom findes en bygdekonsultation med en sundhedsarbejder i Qassiarsuk som har åbent alle dage undtagen onsdag fra 10 til 13. Uden for åbningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes (www.peqqik.gl).

Erhverv Hovederhvervet i Qarssiarsuk er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. Der er otte familier i Qassiarsuk der driver fårehold og dertil kommer 15 familier der driver fåreavl i omegnen af bygden (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014). I 2011 blev det vurderet, at der var ca. 8.500 får i bygden og oplandet, og at der årligt sendes ca. 150.000 kg slagtedyr fra Qassiarsuk-området til slagteriet i Narsaq (Kom- muneplan 2011-2022).

Ud over fåreavl arbejder nogle personer i den offentlige sektor, f.eks. i skolen, på sy- geplejestationen, med ældrepleje og på bygdekontoret. Der er også en person ansat i byens butik (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014).

Turisme: Fem personer i Qassiarsuk er i sommersæsonen beskæftiget med turisme, 3 personer driver cafeen og bed & breakfast, mens et par beboere er beskæftiget med baga- gekørsel og hesteudlejning (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014).

Turismeaktiviteterne er sæsonbestemt og foregår udelukkende om sommeren.

De lokale turismeaktører samarbejder med forskellige turistoperatører, især Blue Ice Explorer, Arctic Adventure, Tasermiut South Greenland Expedition og omkring hesteturisme Grönlandsresor. Den vigtigste operatør i Qassiarsuk er Blue Ice Explorer.

Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Qassiarsuk:  Leif Eriksson Hostel: vandrerhjem med plads til 32 personer (fem værelser med 2 senge og tre værelse med hhv. 4, 8 og 10 senge). Morgen og aftensmad kan købes.  Illunnguujuk vandrehjem: lille bygdevandrehjem med plads til 8-10 personer. Vandrehjemmet er indrettet på en gård i et tidligere stuehus. Værelser lejes pri- mært ud gennem turarrangører; Blue Ice Explorer og et svensk rejseselskab. Få

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 62

dage i højsæsonen er der fuldt booket men ellers altid ledige pladser. De seneste år har de oplevet et fald i antal besøgende.

7.6 Igaliku

Fåreholderbygden Igaliku havde pr 1. januar 2014 33 beboere fordelt på 15 husstande. Antallet af indbyggere har generelt været faldende gennem de seneste 40 år, jf. Figur 7.15.

Befolkning i Igaliku, 1977-2014 80 70 60 50 40 30

Antal personer Antal 20 10

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 1977 Figur 7.15: Befolkning i Igaliku, 1977 – 2014 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014

Kommune Kujalleq forventer at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden fra 2011-2022. Aldersgennemsnittet var i år 2009 46 år, hvilket er blandt de højeste i Sydgrønland og der forventes et stigende antal ældre i de kommende år (Kommuneplan 2011-2022).

Boligformen er præget af fritliggende enfamiliehuse.

Infrastruktur: Igaliku har et forsamlingshus, kirke og en fodboldbane. Der er en skole med tilbud fra 1. til 6. klasse. I skoleåret 2013/14 var tre elever indskrevet på skolen.

I Igaliku findes et elværk og et vandværk. Elværket forventes at skulle renoveres i den nuværende planperiode mens vandværket er i god stand og kun forventes at få have monteret et nyt UV-anlæg i planperioden. Bygden er ikke kloakeret og dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg hvor farligt affald og jernskrot også samles med henblik på afskibning (Kommuneplan 2011-2022). En repræsentant fra kommunen oplyser, at forbrændingsanlægget er ude af drift og skal erstattes (oplyst pr telefon 2. april 2014).

I bygden findes en helikopterlandingsplads med helikopterforbindelser til Sydgrøn- landske byer om vinteren. Der findes en seks meter lang havnemole og derudover er en pontonbro etableret så turistskibe nemmere kan lægge til.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 63

Ved sygdom findes en bygdekonsultation med en sundhedsarbejder i Igaliku som har åbent alle dage undtagen onsdag fra 10 til 13. Uden for åbningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes (www.peqqik.gl).

Erhverv: Det traditionelle hovederhverv i Igaliku er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. I og lige omkring Igaliku er der i 2011 5 fårehold med ca. 7 ansatte og 2.100 får. Omkring 30.000 kg slagtedyr sendes årligt fra Igaliku til slagteriet i Narsaq (Kommuneplan 2011-2022).

Derudover er turisme en vigtig indtægtskilde i Igaliku. Turister kommer for at vandre, fiske og besøge eksempelvis Gardar-ruinerne, Kongevejen og kirken.

Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Igaliku:

 Igaliku Bygdehotel: Bygdehotel ejes af Blue Ice Explorer og har otte dobbeltvæ- relser og seks hytter med hver to sengepladser. Igaliku Bygdehotel er åbent fra midten af maj til midten af september. I yderperioderne (1. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober) kan virksomheder og større grupper booke hele bygde- hotellet til møder, konferencer mm. Vanligvis er hotellet næsten helt booket i august, mens der resten af året altid er ledige værelser.

 Igaliku Café: Cafeen serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover sælges: kaffe, te, hjemmebagt kage, chokolade og snacks, postkort, vandrekort og souvenirs.  Gardar Hostel: Vandrehjemmet ejes af Blue Ice Explorer og der kan overnattes med egen sovepose. Der er 15 senge fordelt på dobbeltværelser og ét familie- rum. Vandrerhjemmet har køkkenfaciliteter. Det er næsten altid fuldt booket i august, mens der resten af året er ledige værelser.  Gardar v/ Malene Egede's: tre udlejningshuse, to af disse ligger i Igaliku mens det sidste ligger 6 km ude af bygden

7.7 Qaqortoq

7.7.1 Demografi

Qaqortoq har oplevet en svag stigning i befolkningstallet gennem de seneste 25 år. I 1989 var der 3.116 indbyggere og i 2014 var tallet steget til 3.248 personer. Indbyggernes aldersfordeling har ikke ændret sig markant. Befolkningen i den arbejdsdygtige alder har været relativt stabil hvorimod antallet af indbyggere der er 66+ er steget og antallet af 0-15 årige er faldet (Grønlands Statistik).

Der bor flere mænd end kvinder in Qaqortoq. Differencen mellem kønnene har siden 1989 varieret fra 112 til 221. I 2014 var der 118 flere mænd end kvinder bosat i Qa- qortoq.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 64

Udvikling i befolkning i Qaqortoq, 1977 - 2014, mænd, kvinder og samlet befolkning 3500

3000

2500 Mænd 2000 Kvinder 1500

Samlet 1000 befolkning

500

1983 1979 1981 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 1977 Figur 7.16: Udvikling i befolkning samt kønsfordeling i Qaqortoq gennem 1977 - 2014. Kilde: Baseret på tal fra Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014

Qaqortoq har gennem de seneste 20 år oplever generelt en stor udskiftning i befolkningen, med en lille tendens til en større tilflytning end fraflytning med undtagelse af årene 1995, 1996, 2001 og 2010 (Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDBBAF3, 2014).

7.7.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet

Antallet af husholdninger i Qaqortoq er steget gennem de sidste tyve år, fra 1.267 i 1994 til 1.474 i 2014. Som grafen nedenfor viser, er antallet af husholdninger med en (1) person steget markant og antallet af husholdninger med to (2) personer er også steget. Derimod er øvrige størrelser af husholdninger forblevet relativt stabile.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 65

Antal personer pr. husholdning, 1994-2014 700

600

500 1

400 2 3 300 4 200

Antal husholdninger Antal 5 100 6+

1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Figur 7.17: Antal personer pr. husholdning i Qaqortoq, 1994-2014 Kilde: Grønlands statistik, www.stat.gl, BEDHUS2

Det stigende antal husstande betyder en overordnet mangel på boliger, og INI oplyser, at der generelt er venteliste for at få tildelt en lejebolig. Dette skyldes især, at der ved ledige boliger gives førsteret til personer som bor i bolig med skimmelsvamp eller når der er behov for personaleboliger.

Transportmuligheder fra Qaqortoq Der er en havn og en helikopterlandingsplads i Qaqortoq.

Qaqortoq’s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorien- terede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer. Der er tale om en meget tæt havn, hvor stort set alle funktioner er presset arealmæs- sigt. Derfor er der siden 2004 sket omfattende havneplanlægning, hvor kommunen, sammen med havnens brugere i Havnerådet, har udarbejdet skitseprojekter for forbedringer i havneområdet. Havnen sorterer under Selvstyret og gennemførelse af projekterne forudsætter Selvstyrefinansiering. Planerne indgår derfor i Kommunens finanslovsansøgninger. Projekterne rummer forbedrede ankomstmuligheder for kryds- togtgæster, bedre læforhold i havnen, bedre løsningsfaciliteter for fiskeindustrien samt en atlantkaj der kan modtage større skibe (Kommuneplan 2011-2022).

Arctic Umiaq Line ligger til Qaqortoq en gang om ugen (på nær perioden fra 7. januar til 31. marts). Qaqortoq er den sydligste havn på ruten som i højsæsonen sejler helt til Ilulissat. Anden persontransport med skib og båd foregår med private operatører.

Fra helikopterlandingspladser der daglige ruteflyvninger til en række sydgrønlandske byer og bydder. For at komme til Nuuk eller Kangerlussuaq flyves der med helikopter til Narsarsuaq og derfra videre med fly, transporttider kan ses i Tabel 7.19.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 66

Tabel 7.19: Luft-transport til byer og bygder i Sydgrønland samt Nuuk og Kangerlussuaq Kilde: Air Greenland: www.airgreenland.gl Antal stop Minimum tid Alluitsupa 0 0t 15m Ammassivik 0 0t 15m Eqalugaasuit 0 0t 5m Kangerlussuaq 1 2t 40m Nanortalik 0 0t 30m Narsaq 0 0t 10m Nuuk 1 1t 55m Narsarsuaq 0 0t 20m Qassimiut 0 0t 25m

7.7.3 Socio-økonomiske forhold

Arbejdsmarked:

I 2011 var der i en gennemsnitlig måned en beskæftigelse på 1.448 personer beskæf- tiget i Qaqortoq distrikt (den tidligere Qaqortoq kommune). Den største sektor var ’offentlig administration og service’ som stod for 45 % af de besatte jobs, se Error! Ref- erence source not found..

Hovedbeskæftigelse blandt fastboende i Qaqortoq, 2012

Fiskeri, fangst og landbrug 8% Råstofudvinding 4% Øvrige brancher 14% Bygge og anlæg 9%

Handel Offentlig 13% administration og service 41%

Transport Hotel- og 7% restauration 4%

Figure 7.18 Hovedbeskæftigelsen blandt fastboende i Qaqortoq, 2011 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB4, 2014

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 67

Ledighedsprocenten i Qaqortoq distrikt lå i 2011 og 2012 på mellem 9,7 % og 14,4 % af arbejdsstyrken svarende til mellem 152 og 228 personer. Man kan i Qaqortoq distrikt se samme tendens for ledigheden som på landsplan, med flest ledige i vinter- halvåret og færrest ledige i sommerhalvåret, se Figur 7.6.

Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Qaqortoq:

 Hotel Qaqortoq: Hotel med plads til 40-50 personer. Hotellet oplever stor stigning i efterspørgsel og har derfor planer om udvidelse ultimo 2014. Stigningen i efterspørgslen kan blandt andet begrundes med lukningen af Sømandshjemmet pr. marts 2014. Udvidelse af værelser og lejligheder vil øge kapaciteten med 50 % og herudover vil udvidelsen inkludere cafe, restaurant og kursusfaciliteter.  Vandrehjemmet i Qaqortoq: Vandrehjemmet Siniffik-Inn har 12 værelser og i alt 39 sengepladser. Vandrehjemmet har oplevet vækst i antallet af reservationer i 2014, hvilket de begrunder med Sømandshjemmets lukning pr. marts 2014. Der foreligger planer om at udvide kapaciteten, men planerne er blandt andet af- hængigt af den eventuelle lufthavnsflytning.  Sulisartut Højskoliat: Højskolen driver et vandrehjem med 50 værelser med plads til 82 personer. Den gennemsnitlige belægning for året er 20 % med flest gæster i højsæsonen. Højskolen er aldrig fuldt booket. Højskolen arrangerer korte højskoleophold for turister på 7-10 dage for 12-18 personer af gangen.  Villarama: Privatejet hus med plads til 5 personer, som udlejes hele året. Udlejes både i længerevarende perioder og for kortere ophold. I sommerperioden udlejes huset oftest til turister. Den gennemsnitlige belægning er på 80 %.  Wig-wam Accommodation: Privat person som udlejer 2 huse og et værelse med en samlet kapacitet på 12 personer. Lav efterspørgsel i vintermånederne, men fra april til oktober er belægningen på ca. 70 %. Der er planer om at udvide det ene hus med 2 værelser, som vil udvide den samlede kapacitet til 18 personer.  Greenland Sagalands A/S: Turistvirksomhed placeret i Qaqortoq. Virksomhe- den udbyder bådture rundt i regionen, guidede ture på land, kulturelle arrange- menter samt foredrag m.m. Derudover servicerer organisationen en række kryds- togtsselskaber som anløber Qaqortoq.

Infrastruktur I Qaqortoq findes følgende offentlige institutioner og uddannelsessteder:  Folkeskolen Tasersuup Atuarfia (i 2011 havde skole 445 elever fordelt på 27 klasser)  Specialskolen  Campus Kujalleq (Gymnasium, Handelsskole og HHX), med over 400 studerende  Forberedelsesskolen Piareersarfik  Fire daginstitutioner (kombineret vuggestue og børnehave)  Alderdomshjemmet Ajasivarsik

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 68

Elproduktionen til Qaqortoq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og føres til byen gennem både kabel-og luftledningsnet.

Fjernvarmenettet i Qaqortoq udbygges løbende, dog har de fleste fritliggende boliger stadig eget oliefyr til varmeforsyning. Varmeforsyningen til fjernvarmenettet kommer fra et oliefyret varmeværk som suppleres af restvarme fra forbrændingsanlæg. På varmeværket findes også en elektrokedel som forsynes af CO2 neutral vandkraft (Kommuneplanen 2011-2022).

Qaqortoq har et nyligt renoveret vandværk som har en maksimumskapacitet på 2.880 m3 per døgn, hvilket er tilstrækkeligt til byens nuværende forbrug. Byen forsynes med vand gennem præ-isolerede ledninger om sommeren og gennem præ-isolerede, el- frostsikrede ledninger om vinteren. 41 hustande får leveret vand af tankvogne om vinteren.

I Qaqortoq ligger Regionssygehuset med sygepleje, sengeafdeling, laboratorie, jordmoder, sundhedspleje, hjemmesygepleje og fysioterapi. Herudover er der en tandklinik (www.peqqik.gl.).

7.8 Narsaq

7.8.1 Demografi

Narsaq har gennem de seneste 25 år oplevet en svag nedgang i befolkningstallet. I 1989 var der 1.828 indbyggere i Narsaq og i 2014 var tallet faldet til 1.514 personer. Gennem de seneste 10 år har man observeret et fald i andelen af befolkningen som er i den arbejdsdygtige alder hvorimod antallet af indbyggere der er 66+ er steget og antallet af 0-15 årige er faldet (Grønlands Statistik).

Det vurderes at den svage nedgang i befolkningstallet skyldes at befolkningen i den fødedygtige alder har været faldende samt at erhvervsgrundlaget de seneste år er blevet forringet (Kommuneplanen 2011-2022).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 69

Udvikling i befolkning i Narsaq, 1977 - 2014, mænd, kvinder og samlet befolkning 2000 1800 1600 1400 1200 Mænd 1000 Kvinder 800

Antalpersoner 600 Samlet befolkning 400 200

1998 1980 1983 1986 1989 1992 1995 2001 2004 2007 2010 2013 1977 Figure 7.19: Udvikling i befolkning samt kønsfordeling i Narsaq gennem 1977 - 2014. Kilde: Baseret på tal fra Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014

Der er en mindre overvægt af mænd i forhold til kvinder i Narsaq. Differencen mellem kønnene har siden 1989 varieret mellem 37 og 126. I 2014 var der 66 flere mænd end kvinder bosat i Narsaq. En faldende andel af Narsaq’s befolkning er født uden for Grønland (Grønlands Statistik).

7.8.2 Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet

Antallet af husholdninger i Narsaq er faldet gennem de sidste tyve år, fra 800 i 1994 til 626 i 2014. Som grafen nedenfor viser, er antallet af husholdninger med en (1) person faldet mens de øvrige størrelser af husholdninger er forblevet relativt stabile.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 70

Antal personer pr. husholdning, 1994-2014 400

350

300 1 pers. 250 2 pers. 200 3 pers. 4 pers. 150

5 pers. Antalhusholdninger 100 6+ pers.

1998 2010 1995 1996 1997 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2011 2012 2013 2014 1994 Figur 7.20: Antal personer pr. husholdning i Narsaq, 1994-2014 Kilde: Grønlands statistik, www.stat.gl, BEDHUS2

Per 1. januar 2010 var der 761 boliger i Narsaq. Heraf var ca. 40% enfamiliehuse, 20% kæde-og rækkehuse og de resterende ca. 40% etagehuse. På trods af det faldende befolkningstal har boligbyggeriet i byen ligget på omkring 2-4 boliger om året, baggrunden for denne vækst har primært været behovet for større boliger samt er- statningsbyggeri for nedslidte boliger (Kommuneplanen 2011-2022).

Transportmuligheder fra Narsaq

Der er en havn og en helikopterlandingsplads i Narsaq. Arctic Umiaq Line ligger til i Narsaq en gang om ugen (på nær perioden fra 7. januar til 31. marts). Anden persontransport med skib og båd foregår med private operatører.

Der er normalt 4 ugentlige afgange til Narsarsuaq og Qaqortoq fra Narsaq med Air Greenlands helikopter. For at komme til Nuuk eller Kangerlussuaq flyves der med helikopter til Narsarsuaq og derfra videre med fly.

Havnen er central for Narsaq med en anløbsplads i bugten oprettet i 1880. De føde- varebaserede erhverv har deres kerneområder omkring havnen med byens slagteri og fiskeindustrien. Herudover er havnen i Narsaq central for Royal Arctic Lines con- tainerhåndtering. I Kommuneplanen 2011-2022 anses Narsaq til at være godt rystet til nye råstofbaserede udviklingsmuligheder og identificeres som Sydgrønlands mulige fremtidige off-shore havn (Kommuneplanen 2011-2022).

7.8.3 Socio-økonomiske forhold

Infrastruktur:

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 71

Narsaq er opbygget som en centerstruktur. Med en bymidte med flere butikker, admi- nistrative funktioner, institutioner, en skole, et sygehus, et alderdomshjem og en kirke. Herudover er der 3 lokale centerdannelser i hhv. vest, nordvest og øst. Byens skole, Narsaq Atuarfia havde i 2011 16 klasser med samlet 243 elever. I Kommuneplanen 2011-2022 er der planlagt en renovering af skolen. Der er herudover placeret tre ung- domsuddannelser i Narsaq; Introduktionsskolen Piareersarfik, Regionsskole Syd for Byggeri og Anlæg, samt levnedsmiddelskolen Inuili (Kommuneplanen 2011-2022).

Sygehuset i Narsaq dækker et sundhedsdistrikt for ca. 2.200 mennesker med sengeafdeling, lægekonsultation, skadestue, jordmoder, laboratorie og røntgenrum (www.shvnarsaq.gl). Herudover har byen en tandklinik (www.peqqik.gl).

Elforsyningen til Narsaq foretages af Nukissiorfiit og bliver leveret fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Narsaq har et vandværk med stor kapacitet og i perioder med lav vanføring i elvene suppleres forsyningen fra et vandreservoir beliggende i udkanten af byen. Kommunen varetager dag-og natrenovationen i Narsaq (Kommuneplanen 2011-2022).

Arbejdsmarked: I 2012 var der i gennemsnit en gennemsnitlig beskæftigelse på 742 personer per må- ned i Narsaq. Den største sektor var ’offentlig administration og service’ som stod for 41 % af de besatte jobs, se Figur 7.21.

Hovedbeskæftigelse blandt fastboende i Narsaq, 2012

Øvrige brancher 7% Råstofudvinding 2% Fiskeri, fangst og landbrug Bygge- & 12% anlægssektoren 5%

Offentlig Handel administration og 11% service 41% Hotel- og restauration 3% Transport 19%

Figur 7.21: Hovedbeskæftigelsen blandt fastboende i Narsaq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB4, 2014

Den kvartalsvise ledighedsprocenten i Narsaq lå i 2011 og 2012 på mellem 10,5 % og 20,4 % af arbejdsstyrken svarende til mellem 71 og 142 personer. Generelt er ledigheden blandt de fastboende kvinder lavere end ledigheden blandt de fastboende mænd. (Grønlands Statistik, 2014)

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 72

Turisme Følgende faciliteter findes i Narsaq:

 Narsaq Museum: Historiske bygninger med udstillinger omhandlende regionen. Museet indeholder bl.a. en gamle købmandsbutik, digterpræsten Henrik Lunds hus og Frederik Høeghs gamle trykkeri. Museet er åbent fra maj til september.  Narsaq Turistinformation: Blue Ice Explorer driver den lokale turistinformation i byen. Her sælges kort over området, bøger, CD’er, kunsthåndværk og andre souvenirs. Turistinformationen har åbent fra 1. juni til 30. september.  Hotel Narsaq: Hotel ejet af Hotel Narsaq Group. Hotellet har både enkelt og dobbelt værelser, nogle med eget toilet/bad og andre med fælles faciliteter. Værel- serne uden toilet/bad har egen håndvask. Alle værelser har eget tv, køleskab og opbevaringsboks. Hotellet har desuden en restaurant, Restaurant Klara, som serverer morgenmad og aftensmad, samt Café Narsaq, som servere lettere retter.  Guesthouse Niviarsiaq: Ejes af Hotel Narsaq Group og består af et vandrehjem og et guesthouse. Vandrehjemmet har 4-sengs-, dobbelt- og enkeltpersonsværel- ser. Gæsterne har adgang til tre fælles bad/toiletter, køkken og spisesal/tv-stue. Guesthouset har dobbelt- og enkeltværelser med tv på alle værelser. Morgenma- den serveres på Restaurant Klara på Hotel Narsaq.  Gedebakken lejligheder: De fire lejligheder ejes af Hotel Narsaq Group. Hver lejlighed er beregnet til to personer og har eget badeværelse, tekøkken og tv. Morgenmaden serveres på Restaurant Klara på Hotel Narsaq.  Hotel Inuili: Hotel- og kokkeskolelejlighederne udlejes af Hotel Narsaq Group fra midten af juni til slutningen af juli. Stedet består af to bygninger fra 2011 med i alt 8 lejligheder. Gæsterne har adgang til et stort fælles opholdsrum, en spisestue og et køkken. Lejlighederne er indrettet med 2 værelser og et bad, samt toilet. Efter behov kan værelserne udlejes som enkelt- eller dobbeltværelser.  Narsaq Farm House, Bed & Breakfast: Vandrehjemmet er en tidligere mink- farm som er placeret lidt uden for byen. Der forefindes både værelser med delt bad/toilet på gangen og dobbeltværelser med eget toilet. Det er muligt at cam- pere med eget telt og bruge vandrehjemmets faciliteter.  Narsaq Youth Hostel. Vandrehjem med 10 4-sengs værelser med adgang til delte badeværelser, fælles opholdsrum og køkken.  Silamut House Rental: Privatejet hus som udlejes på ugebasis hele året. Huset er 27 m2 og indeholder et opholdsrum med en sovesofa til 2 personer. Huset indeholder herudover et fuldt udstyret køkken med gaskomfur og ovn, samt et toilet.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 73

8 ANALYSE AF SCENARIER OG POTENTIELLE PÅVIRKNINGER

8.1 Opsummering af potentielle påvirkninger

Dette kapitel beskriver vurderingen af potentielle påvirkninger af etablering af lufthavn ved Qaqortoq.

De vigtigste kategorier som forventes påvirket af projektet er:

 Beskæftigelse og Erhvervsliv  Uddannelse  Offentlig service og økonomi  Udviklingsplaner  Sociale forhold  Sundhedsforhold  Kultur- og naturværdier

Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier:

3. Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 4. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til helikopterlandingsplads, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten

For hver kategori er positive og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret.

Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstave (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG).

Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af følgende farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 74

Et resume af de primære påvirkninger af projektet præsenteres efter hvert afsnit i ta- belform. Afhjælpende tiltag er identificeret for negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne).

En opsummering af de primære påvirkninger både før og efter foreslåede afhjæl- pende tiltag, præsenteres i tabel 8.1

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 75 Tabel 8.1: Opsummering af de primære påvirkninger før og efter afhjælpende tiltag

Scenarie 1 Scenarie 2

Før afhjælpende Efter afhjæl- Før afhjæl- Efter afhjæl- Aspekter Kilde til potentiel påvirkning tiltag pende tiltag pende tiltag pende tiltag

Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift

BESKÆFTIGELSE OG ERHVERVSLIV 1.Direkte beskæftigelse Anlæg af lufthavn ved Qaqortoq vil bidrage med arbejds- Høj Større Høj Større pladser i anlægsfasen, mens driften af en lufthavn med en banelængde på 1.199 m vil betyde et fald i den direkte be- skæftigelse ved lufthavnen ved Qaqortoq i forhold til den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. 2.Bygge og anlæg Anlæg af lufthavn ved Qaqortoq vil have positive betyd- Større Mindre Høj Mindre Større Mindre Høj Mindre ning for lokale entreprenører. 3.Turisme Ingen Større Ingen Mindre Ingen Større Ingen Mindre Anlæggelse af en 1.199 m bane vil betyde en lukning af den direkte beflyvning fra Danmark hvilket Transport Kommissionen og Visit Greenland har vurderet vil med- føre et fald i turismen på 19-30%.

4.Fødevareproduktion Flytningen af lufthavnen vurderes ikke at påvirke produk- Mindre Ubety- Mindre Ubety- Mindre Ubety- Mindre Ubety- tion og salg af Sydgrønlandske fødevarer som primært delig delig delig delig transporteres med skib. Der er dog vurderet en mindre positiv betydning i anlægsfasen pga. en mulig højere af- sætning af lokale fødevarer. 5.Fårehold Flytning af lufthavnen vil ikke påvirke fåreholderne i områ- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- det forhold til deres primære produktion. delig delig delig delig delig delig delig delig

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 76 6.Råstofindustrien Flytningen af lufthaven vil ikke påvirke TANBREEZ med- Ubety- Større Ubety- Mindre Ubety- Større Ubety- Mindre mindre der etableres kemisk anlæg. Flytning af lufthavnen delig delig delig delig vil påvirke Greenland Minerals and Energy, pga. begræns- ningen af muligheden for flyvninger med større jetmaski- ner. UDDANNELSE 7.Uddannelse Uddannelsesinstitutionerne vil opleve en mindre, positiv Ubety- Mindre Mindre Mindre Ubety- Mindre Mindre Mindre påvirkning, primært i forhold til forbedring i adgangen til delig delig transport til/fra Qaqortoq. OFFENTLIG SERVICE OG ØKONOMI 8.Offentlig service og øko- Flytning af lufthavnen vil have en positiv påvirkning på de Ubety- Større Ubety- Større Ubety- Større Ubety- Større nomi offentlige udgifter. delig delig delig delig UDVIKLINGSPLANER 9.Udviklingsplaner Flytning af lufthavnen vil ikke påvirke de kommunale ud- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- viklingsplaner for eksempelvis udbygning af Qaqortoq. delig delig delig delig delig delig delig delig SOCIALE FORHOLD 10.Genbosættelser Lukning af Narsarsuaq vil have negativ påvirkning i forbin- Større Høj Mindre Høj Mindre Høj Mindre Større delse med genbosættelse af beboerne. Ved en nedgradering af Narsarsuaq vil der ligeledes være en negativ påvirk- ning, da mange familier vil miste deres livsgrundlag og være nødsaget til at fraflytte Narsarsuaq. 11.Udsatte grupper Udsatte grupper vil opleve en mindre negativ påvirkning Mindre Mindre Ubety- Ubety- Mindre Mindre Ubety- Ubety- primært relateret til uvished omkring egen livssituation. delig delig delig delig 12.Sociale konflikter Genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq vil øge risiko for Mindre Mindre Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- sociale konflikter i forbindelse tildeling af bolig og øget kon- delig delig delig delig delig delig kurrence omkring jobs i lokalsamfundet. SUNDHEDSFORHOLD

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 77 13.Sundhed Påvirkningen på sundhed vil være positiv for beboere der Ubety- Større Ubety- Mindre Ubety- Større Ubety- Større genbosættes i Qaqortoq og for patienttransporten gene- delig delig delig delig relt. For fåreholderne og beboerne i Narsarsuaq (scenarie 2) vil der være en negativ påvirkning i forhold til forringelse i adgang til sundhedsfaciliteter. KULTUR- OG NATURVÆRDIER 14.Traditionelle levevilkår Der vil ikke være nogen betydelig påvirkning af fiskeri, Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- Ubety- fangst og jagt i området. delig delig delig delig delig delig delig delig

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 78

8.2 Beskæftigelse og erhvervsliv

Anlæg af en lufthavn ved Qaqortoq og nedgradering eller lukning af lufthavnen in Nar- sarsuaq vil betyde påvirkninger på beskæftigelse og erhvervsliv.

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har udarbejdet en beskæfti- gelsesstrategi for Grønland 2014-2017. Visionen for beskæftigelsesstrategien er ’et land – et arbejdsmarked’, og strategien efterstræber, at der skabes et nationalt arbejdsmarked hvor arbejdstagere er fagligt og geografisk mobile, samt at de beskæfti- gelsesrettede indsatser som Grønlands Selvstyre og kommunerne arbejder med fremmer den nationale beskæftigelse.

Strategiens målsætning er at halvere ledigheden inden 2017. For at opnå målsætnin- gen er der identificeret en række beskæftigelsesfremmende initiativer med fokus på mobilitet, kompetenceudvikling og effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft.

Dette afsnit indledes med en økonomisk vurdering af ændringerne i antallet af be- skæftigede og økonomiske konsekvenser af de to scenarier. Beregningerne er lavet i en regional input-output model (Grønlandsmodellen), som er udviklet til brug for projektet, se bilag 2. Herefter beskrives påvirkningerne på de erhverv, som under scoping fasen blev identificeret som potentielt påvirkede af projektet:

 Direkte beskæftigelse ved lufthavn (inklusive anlæg og nedrivning)  Lokale påvirkninger af bygge og anlæg  Turisme  Fødevareproduktion  Fårehold  Råstofindustrien

Økonomisk vurdering Grønlandsmodellen er blevet brugt til at beregne de økonomiske effekter af beskæfti- gelse ved de to scenarier i henholdsvis anlægsfasen, ibrugtagningsfasen og driftsfasen, baseret på de forventede direkte positive og negative ændringer i antallet af arbejdspladser i sektorerne turisme, bygge- og anlæg samt transporterhvervet.

Tabel 8.2 viser de økonomiske påvirkninger ved de to scenarier, sammenlignet med den nuværende situation. Resultaterne er opgjort i henholdsvis arbejdspladser, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.

Det skal understreges, at de identificerede effekter baseres på en ’alt andet lige’ betragtning, hvilket vil sige, at resultaterne antager, at alle andre forhold i Sydgrønland (erhvervspolitikker, beskæftigelses-strategier etc.) ikke ændres i forhold til de nuvæ- rende.

Forudsætninger for beregninger af scenarie 1: Anlægsfasen Anlægsfasen omfatter perioden, hvor den nye lufthavn ved Qaqortoq bygges samtidig med, at al flytrafik vil foregå som hidtil. Der forventes positive effekter på beskæftigel- sen i Qaqortoq i forbindelse med anlægsarbejdet.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 79

For at beregne effekterne af anlægsfasen er det estimeret, hvor mange beskæftigede (mandeår), der vil anvendes til anlæggelse af lufthavnen. For lufthavnen ved Qaqor- toq med en valgt placering efter løsning 2 er det anslåede anlægsbeløb sat til mellem DKK 361 og 520 mio. alt efter den valgte banekonfiguration. Heraf udgør anlægsar- bejder mellem DKK 209 og 329 mio. af den samlede sum (Departementet for Sund- hed og Infrastruktur, 2013). I modellen er middelværdien af disse beløb benyttet, DKK 269 mio.

Tidligere beregninger peger på, at en investering på 1 million kroner vil medføre en direkte effekt i bygge- og anlægssektoren på 1,43 mandeår i 2012 priser (Winther, 2002). Ved brug af det tidligere beregnede overslag til anlæg af lufthavn på DKK 269 mio. er den direkte effekt dermed estimeret til 385 mandeår over en anlægsfase på tre år. Det vurderes, at dette er det bedste skøn på en given direkte beskæftigelsesef- fekt for opførelsen af den nye regionale lufthavn ved Qaqortoq. Dertil skal det bemær- kes, at der i tidligere beregninger ikke er inkluderet mulig vejudbygning, hoteller eller elværk i anlægsoverslager. Derfor er disse posteringer heller ikke inkluderet i nærvæ- rende analyse.

I anlægsfasen forventes ingen direkte effekter på turisme og transporterhvervene.

Ibrugtagningsfasen

Det forventes i denne fase, at der i en periode vil være brug for mere arbejdskraft end i hhv. den nye lufthavn ved Qaqortoq og den eksisterende lufthavn, idet:

 Driften af den nye lufthavn først skal effektiviseres Den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq skal nedlægges og bygninger mv. skal nedrives For nedlæggelse af Narsarsuaq lufthavn er der tidligere anslået en omkostning på DKK 25,6 mio. (2012-prisniveau) 3. Anvendes anlægsoverslaget fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur (2013) og relationen mellem DKK 1 mio. i anlægssum og 1,43 mandeår, er et forsigtigt skøn på en direkte beskæftigelse i bygge- og anlægs- sektoren 37 mandeår. Yderligere skal nedrivningen af bygden medtages i dette scenario. Nedrivningen af de 160 boliger (2010 tal) (Transportkommissionen, 2011) skønnes at ville aflede ca. 18,5 mandeårs beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren.

I ibrugtagningsfasen forventes ingen direkte effekter på turisme og transporterhvervene.

Driftsfasen En lukning af lufthavnen i Narsarsuaq betyder samtidig en nedlæggelse af samtlige Mitterfeqarfiits arbejdspladser i bygden. Som det ses i kapitel 7.4 har Mittarfeqarfiit i dag 67 ansatte samt 9 elever og lærlinge i Narsarsuaq. Air Greenland har mellem 12 og 14 ansatte samt 1 elev, i beregningerne eri inkluderet en reduktion på 12 ansatte. Yderligere vil den nuværende helikopterlandingsplads i Qaqortoq lukkes, hvilket vil betyde en reduktion i antallet af arbejdspladser på 7 personer (Air Greenland).

3 Ved nedlæggelse af lufthavnen i Narsarsuaq forudsættes det, at alle bygninger, installationer og an- læg over jorden fjernes. Selve banen, veje, havnen og nedgravede ledninger og kabler forudsættes at blive liggende. Nedlukningen inkluderer desuden en miljøoprydning med fjernelse af olieprodukter og kemikalier (Transportkommissionen, 2011).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 80

Ved en lufthavn på 1199 m i Qaqortoq forventer Mitterfeqarfiit at have brug for 14 ansatte og Air Greenland 13 ansatte.

Samlet vil de to transportaktører nedlægge 86 arbejdspladser og oprette 27, svarende til et fald på 59 arbejdspladser.

For turismesektoren forventes et fald i antallet af turister på 19 % (transportkommissionen, 2011). Omregnes de færre overnatninger til antal beskæftigede svarer dette til ca. 19 personer færre beskæftigede i turismesektoren end i dag.

Der forventes ingen væsentlige påvirkninger af bygge- og anlægserhvervet i driftsfasen.

I Scenarie 1 forventes den direkte beskæftigelse i Sydgrønland i sektorerne bygge- og anlæg, turisme og transport at blive påvirket. Der forventes en positiv effekt i an- lægsfasen, mens opførelsen af en mindre lufthavn i regionen vil betyde en negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen og driftsfasen.

Forudsætninger for beregninger af scenarie 2: Anlægsfasen Anlægsfasen vurderes at være uændret i forhold til scenarie 1, således at også de afledte effekter på beskæftigelse, produktion mm. skønnes at være uændret.

Ibrugtagningsfasen I modsætning til scenarie 1, vil lufthavnen i Narsarsuaq bevares som helikopterlandingsplads og dermed ikke nedrives. Lufthavnens nuværende drift vil blive bibeholdt indtil den nye lufthavn ved Qaqortoq tages i brug.

Det antages at der ikke skal foretages anlægsarbejder i forbindelse med nedgraderingen af Narsarsuaq lufthavn til en helikopterlandingsplads, da de eksisterende bygninger kan bruges til andre formål.

Driftsfasen Driftsfasen forventes at påvirke den direkte beskæftigelse som under scenarie 1, dog vil etableringen af en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq have en positive påvirk- ning på beskæftigelsen. Air Greenland forventer to ansatte på en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq.

I Scenarie 2 forventes den direkte beskæftigelse i Sydgrønland i sektorerne bygge- og anlæg, turisme og transport at blive påvirket. Der forventes en positiv effekt i an- lægsfasen, mens opførelsen af en mindre lufthavn i regionen vil betyde en negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen og driftsfasen. Sammenlignet med scenarie 1 vil der være en større negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen, da ikke vil ansættes bygge- og anlægsfolk til lukning af bygden.

Tabel 8.2: Resultater af modelarbejdet. Beregningerne er beregnet i en input-output model baseret på data fra Grønlands Statistik, 2014 og antagelser over anlægssummer og antal beskæftiget oplyst af relevante kilder.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 81

Anlægsfase Indkøringsfase Driftsfase

Scenario 1 Scenario 2 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 1 Scenario 2

Direkte, antal personer 128 128 -50,5 -68,2 -78.2 -68.2 Indirekte, antal personer 19 19 1,2 -2,5 -2,9 -2.5 Inducerede, antal personer 34 34 3.4 -3,5 -4,0 -3.5 Total beskæftigelse, 182 182 -45,8 -74,2 -85,1 -74,2 antal personer Indkomstskabelse Direkte, DKK mio. 206 206 23,8 -18,2 -20,7 -18,2 Indirekte, DKK mio. 18 18 1,8 -1,8 -2,1 -1,8 Inducerede, DKK mio. 22 22 2,2 -2,2 -2,5 -2,2 Total indkomstskabelse 245,8 245,8 27,8 -22,2 -25,8 -22,2 (Bruttoværditilvækst), DKK mio. Skatter Direkte, DKK mio. 47 47 6,3 -3,5 -3,9 -3.5 Indirekte, DKK mio. 4 4 0,4 -0,4 -0,5 -0,4 Inducerede, DKK mio. 5 5 0,5 -0,5 -0,6 -0,5 Totale Skatter, DKK mio. 56,3 56,3 7,3 -4,4 -4,9 -4,4 Produktionsværdi Direkte, DKK mio. 241 241 -7,2 --52,0 -59,3 -52,0 Indirekte, DKK mio. 36 36 3,6 -3,6 -4,2 -3,6 Inducerede, DKK mio. 42 42 4,2 -4,2 -4,9 -4,2 Totale produktionsværdi, 319,0 319,0 0,6 -59,9 -698,4 -59,9 DKK mio.

Anlæg af vej og færgeleje med forbindelse til Narsaq

Hvis der i tillæg til opførelsen af en lufthavn i Qaqortoq bliver anlagt en vej og etableret et færgeleje nord for lufthavnen med forbindelse til Narsaq vil dette medføre yderligere økonomiske påvirkninger end de som er beskrevet ovenfor.

Der skelnes mellem to typer af vej- og færgeleje, afhængigt af om der opføres en forbindelse med bilfærge eller passagerfærge.

Vej- og færgeleje kan opføres både i scenarie 1 og scenarie 2. I anlægsfasen vil op- førelsen medføre yderligere anlægsomkostninger og deraf yderligere arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen. I driftsfasen vil forbindelsen betyde at de nuværende re- gulære helikopterafgange fra og til Narsaq lukkes, hvilket vil have en lille negativ på- virkning på beskæftigelsen (4 personer), mens der vil være en positiv påvirkning på beskæftigelsen fra de arbejdspladser der opstår til drift af færgen. Der forventes ingen direkte effekt på turisme sektoren som følge af den ekstra vej- og færgeforbindelse.

Følgende anlægsomkostninger er beregnet for de to typer af forbindelser (Departe- mentet for Sundhed og Infrastruktur, 2013):  Vej- og færgeleje med bilfærge: DKK 180 mio.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 82

 Vej- og færgeleje med passagerfærge: DKK 108 mio.

Ved at bruge samme omregningsmetoder som i ovenstående afsnit svarer dette til 89 mandeår i anlægsfasen for bilfærge og 52 mandeår for driftsfasen. Ud over de direkte beskæftigede i bygge- og anlægssektoren vil anlægget medføre indirekte og induceret beskæftigelse, samlet set vil disse afledte arbejdspladser svare til 36 mandeår for en forbindelse med bilfærge og 20 mandeår for en forbindelse med passagerfærge.

Den direkte påvirkning på arbejdspladser i transportsektoren vil kunne observeres i driftsfasen hvor regulære flyvninger til og fra helikopterlandingspladsen i Narsaq vil stoppe og der derfor ikke længere vil være de 4 stillinger Air Greenland har besat ved landingspladsen i dag (Air Greenland). Modsat vil færgeforbindelsen skabe beskæfti- gelse, i et overslag lavet af Mittarfeqarfiit i 2004 er det vurderet at der vil blive beskæf- tiget 6 personer ved en bilfærgeforbindelse og 3 personer ved en passagerfærgefor- bindelse (Trafikanlæg, anlægsbeskrivelse og –overslag, 2004).

8.2.1 Direkte Beskæftigelse ved lufthavnen

Dette afsnit fokuserer udelukkende på påvirkninger i forhold til den direkte beskæfti- gelse i forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq, dvs. beskæftigelse i forbindelse med anlæg og drift af lufthavnen.

Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil påvirke beskæftigelsen både i anlægsfa- sen, i ibrugtagningsfasen og drifts fasen.

Anlægsfasen Der kan forventes positive påvirkning af beskæftigelsen i Qaqortoq i forbindelse med anlægsarbejdet. Den forventede beskæftigelse er estimeret til 385 mandeår, baseret på den anslåede anlægssum som beskrevet i afsnit 9.2.

Påvirkningerne i anlægsfasen vil være ens for scenarie 1 og scenarie 2. Den direkte effekt på det lokale erhvervsliv er vurderet i afsnit 9.2.2 Bygge og anlægs sektoren.

Ibrugtagningsfasen Beskæftigelsesbehovet ved nedlæggelse af Narsarsuaq er estimeret ud fra anslåede omkostninger i forbindelse med lufthavnsbygninger. I scenarie 1 vil der desuden være øget beskæftigelse i forbindelse med nedrivning af bygden, som beskrevet i afsnit 9.2.

I scenarie 2, vil Narsarsuaq nedgraderes til helikopterlandingsplads og dermed ikke nedrives. Det antages at der ikke vil være omkostninger og dermed beskæftigelses- behov ved en nedgradering af Narsarsuaq. Lufthavnens nuværende drift vil blive bibeholdt indtil den nye lufthavn og helikopterlandingsplads Qaqortoq tages i brug.

Det samlede beskæftigelsesbehov forventes dermed at være højere i scenarie 1 end i scenarie 2, idet bygden i scenarie 1 nedrives og lufthavnen fjernes.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 83

Driftsfasen I forbindelse med lukning af Narsarsuaq vil beskæftigelsesmulighederne blive flyttet til Qaqortoq. Dog vil etablering af en lufthavn med en bane længde på 1.199 meter betyde mindre belægning og dermed også mindre behov for lufthavnsmedarbejdere i Qaqortoq (Mittarfeqarfiit). Behovet for færre medarbejdere ved en lufthavn ved Qa- qortoq med mindre belægning vil afspejle sig i alle funktioner fra service og support til beredskab, hvor behovet også vil være mindre i Qaqortoq end det er i dag i Narsar- suaq (Air Greenland). Mittarfeqarfiit skønner, at 12 personer vil være ansat i lufthavnen ved Qaqortoq når denne er i drift, mod nuværende 17personer ansat i lufthavnen i Narsarsuaq i dag. Yderligere forventes det, at den nuværende helikopterlandingsplads i Qaqortoq lukkes, hvilket vilbetyde en yderligerereduktion med 7 personer der i dag er beskæftigede ved drift af helikopterlandingspladsen i Qaqortoq(Air Greenland).

Der eksisterer i dag en række arbejdspladser i Narsarsuaq i relation til lufthavnsdrif- ten, især drift af hotellet og en række tekniske service funktioner inden for VVS, elek- tricitet, mekaniker og lignende. Mittarfeqarfiit har i dag 50 ansatte i Narsarsuaq i disse funktioner. Ved scenarie 1 vil disse arbejdspladser nedlægges, mens der ved scenarie 2 fortsat vil være et mindsket behov for de tekniske service funktioner til fortsat drift af bygden.

Med en nedgradering af Narsarsuaq til en helikopterlandingsplads og fortsat servicering af Narsarsuaq som bygd, vil der fortsat være behov for vedligehold af vandforsyning og elværk (Mittarfeqarfiit). Driften af en helikopterlandingsplads kræver betydelig mindre bemanding end lufthavnen i Narsarsuaq, men vil fortsat betyde fastholdelse af arbejdspladser i bygden. Dog forventes det at der vil være få højtlønnede som vil blive tilbage efter en nedgradering (KANOKUKA). For dem som bliver tilbage i bygden (eksempelvis de nærliggende fåreholdssteder), vil det dog have stor betydning at der fortsat er en helikopterlandingsplads og servicering.

DIREKTE BESKÆFTIGELSE Påvirkningens natur og type: Påvirkningen på projektet vil være positiv og direkte i anlægsfasen, mens den i ibrugtagningsfasen og drift fasen vil være negativ og direkte. Beskrivelse: Projektet vurderes at bidrage til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Mittarfeqarfiit har i dag 67 personer og Air Greenland 12 personer ansat ved lufthavnen i Nar- sarsuaq. Påvirkede befolkningsgruppe: Ansatte ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq og relaterede funktioner Potentielt beskæftigede i anlæg og drift af en ny lufthavn ved Qaqortoq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Ibrugtagning Driftsfasen Anlægsfasen Ibrugtagning Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Høj/ Lav/ Høj/ Høj/ Moderat/ Høj/ Meget Sandsynlig Sandsynlig Meget Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til HØJ i anlægsfasen Påvirkningen er vurderet til HØJ i anlægsfasen men STØRRE i driftsfasen da det samlede antal men STØRRE i driftsfasen da det samlede antal

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 84

beskæftigede ved lufthavnen forventes at være beskæftigede ved lufthavnen forventes at være betydelig mindre end ved den eksisterende væsentlig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. lufthavn i Narsarsuaq. Etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer. Afhjælpende tiltag:  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qaqortoq, allerede i anlægsfasen – eller tidligere  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2)  Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Påvirkning efter afhjælpende tiltag Høj/Meget Lav/ Høj/ Høj/Meget Moderat/ Høj/ Sandsynlig Sandsynlig Mindre Sandsynlig Sandsynlig Mindre Sandsynlig Sandsynlig De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indvirkning på antallet af ar- have væsentlig indvirkning på antallet af arbejdspladser. bejdspladser.

8.2.2 Bygge og anlæg

Der findes i dag en række mindre lokale virksomheder i Qaqortoq, som vil kunne bidrage til etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. Det forventes dog at en lufthavnsen- treprise af denne størrelse (kontraktsum på flere hundrede DKK mio.) vil nødvendig- gøre udefrakommende entreprenører og anlægstekniske ressourcer. Mindre lokale virksomheder kan inddrages som underentreprenører på de store entrepriser eller som fagentreprenører på f.eks. terminal- og garagebygning mm. ligesom lokale an- lægsentreprenører kan påtage sig udførelsen af vejforbindelsen mellem Qaqortoq og den nye lufthavn. En afgørende faktor for inddragelse af lokale virksomheder er, at lufthavnsopgaven udbydes i mindre entrepriser, som muliggør, at mindre entreprenø- rer enkeltvis eller i partnerskaber kan byde på opgaven. En anden mulighed for de lokale entreprenører er at indgå i konsortium aftaler som underentreprenører til udefrakommende kapital- og ressourcestærke entreprenører.

Beskæftigelseseffekten af nedlæggelse af Narsarsuaq lufthavn og nedrivning af bygden (scenarie 1) er medtaget i afsnit 9.3.1 som direkte beskæftigelse. Det forventes dog, at denne opgave vil blive varetaget af lokale entreprenører og dermed vurderes som en positiv påvirkning under dette afsnit.

Etablering af vej og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halv- øen vil yderligere have en positiv effekt på beskæftigelsen i bygge og anlægssekto- ren, da dette anlægsarbejde forventes at kunne varetages af lokale entreprenører.

BYGGE OG ANLÆG Påvirkningens natur og type: Påvirkning på bygge- og anlægssektoren vil være positiv og direkte. Beskrivelse: Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garageanlæg, anlæggelse af

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 85

vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil an- læg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række lokale virksomheder, som kan involveres i anlæg af lufthavn i Qa- qortoq, samt etablering af vej og færgeleje nord for denne, herunder: LNS Greenland A/S, Nør- skov Gruppen Aps, Permagreen Grønland A/S og Qaqortoq Entreprenørforretning Aps. Påvirkede befolkningsgruppe: Virksomheder og beskæftigede i bygge og anlægssektoren, primært i Qaqortoq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkningen inden tiltag: Høj/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægs- Uændret i forhold til scenarie 1. Dog vil der fasen da dele af anlægsarbejdet af den nye ikke ske en nedrivning af Narsarsuaq. lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirknin- gen vurderet til MINDRE da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsarsuaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq. Tiltag:  Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser  Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører  Etablering af samarbejdsaftaler med udefra kommende entreprenører som konsortium partner eller underentreprenører Påvirkning efter tiltag Høj/Meget Sandsynlig Moderat/ Sandsynlig Høj/Meget Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Med de ovennævnte tiltag vil sandsynligheden Uændret i forhold til scenarie 1. for at lokale entreprenører kan løse dele af lufthavnsopgaven øges.

8.2.3 Turisme

Naalakkersuisut ser turisme og oplevelseserhverv som et betydeligt vækstområde i Grønland og har udarbejdet en national turismestrategi for 2012-2015. Målsætning på turismeområdet er at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Turismestrategien fokuserer blandt andet på mar- kedsføring, tilgængelighed og oplevelseserhvervene.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 86

I 2012 og 2013 er der udarbejdet en større undersøgelse af turismemønstre i Grøn- land. Undersøgelsen viser, at halvdelen af turisterne kun besøger en region under deres besøg i Grønland. Sydgrønland er den mindst besøgte region i Grønland og de fleste turister i Sydgrønland besøger samtidig en af de andre regioner. Flytransport er den vigtigste transportform til Sydgrønland med direkte flyvning til Narsarsuaq fra Kø- benhavn og Reykjavik i sommersæsonen, med en stigende andel af turisterne der flyver via Island. Arctic Umiaq Lines Sarfaq Ittuk er også en vigtig transportform for turister til Sydgrønland og for transport mellem Sydgrønland og andre regioner. Sarfaq Ittuk sejler fra Ilulissat til Qaqortoq i sommerperioden (Visit Greenland: Spring 2013 Visitor Survey Report Greenland, 2013). Derudover har Sydgrønland gennem mange år været en stor krydstogtsdestination, særligt i forhold til de helt store skibe med op til 3.000 passagerer, hvor især Qaqortoq og Nanortalik servicere dem (National turismestrategi 2012-2015).

En væsentlig begrænsning for turistsæsonen er is forholdene omkring Narsarsuaq som i lange perioder vanskeliggør sejlads til og fra Narsarsuaq. Dette betyder, at tu- ristsæsonen er kort og at turistoperatørerne kun opererer i sommerperioden. En af de positive effekter af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq er eliminering af de problemer med fastis, der præger turismeaktiviteterne ved Narsarsuaq i dag. Det forventes derved, at turismesæsonen vil kunne forlænges, samt at der evt vil kunne gennemfø- res flyvning af Air Iceland i vintermånederne (Air Iceland). Dog fremhæver Air Iceland udfordringerne med tåge ved Qaqortoq. Grønlands Nationalmuseum arbejder i foråret 2014 på at færdiggøre en ansøgning til UNESCO omkring optagelse på listen af ver- densarvsområder af området omkring Qassiarsuk, Igaliku og Sermilik. Såfremt områ- det optages på listen må det forventes at bidrage positivt til turismen i området. Dog er der andre forudsætninger, som også skal være på plads for at udvikle turismen i regionen, herunder en betydelig markedsføring af Sydgrønland som turistdestination.

Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq har været diskuteret igennem mange år. Der efterlyses generelt åbenhed og beslutsomhed omkring hvad der skal ske med Narsar- suaq lufthavn (turismeaktørerne Qaqortoq). Der opleves i dag en tilbageholdenhed i forhold til turistoperatørernes investeringer på grund af usikkerheden omkring trafiksi- tuationen og udviklingsplanerne på dette område. Etablering af lufthavn ved Qaqortoq ses af mange som en forudsætning for at udvikle turismesektoren i Sydgrønland samlet set. En generel kommentar fra mange aktører har været valget af en 1199 meter bane i stedet for den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq, og de umiddelbare begrænsninger og konsekvenser dette valg har. Nedgradering af lufthavnen i Syd- grønland fra 1830 til 1199 m bane og den deraf følgende lukning af den direkte beflyvningen fra København, er af transportkommissionen vurderet til at betyde en reduktion i turismen på 19% mens Visit Greenland vurderer, at det vil reducere turismen med 25-30% (Visit Greenland Notat af 2.marts 2012). Den høje reduktion skyldes pri- mært, at halvdelen af turisterne i dag flyver via København. Flyvning via Island forventes at tage en del af disse turister, men den kortere bane betyder samtidig, at der skal ske en reduktion i belægningen, og derved enten antallet af passagerer eller mængden af fragt, på de enkelte flyvninger fra Island..

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 87

Der er mange forskellige turismeaktører med forskellige interesser i Sydgrønland. Ak- tørinddragelsen har tydeligt vist, at aktørerne ser meget forskelligt på hvilke konsekvenser en flytning af lufthavnen til Qaqortoq til få på turisme erhvervet i Sydgrønland og hvilke muligheder det vil skabe. Blandt borgerne i de fire byer (Narsarsuaq, Nanor- talik, Qaqortoq og Narsaq) er vurderingen af påvirkningen for turismen meget forskellig.

Blandt borgerne i Narsarsuaq og Narsaq er bekymringen, at lukningen af lufthavnen i Narsarsuaq vil påvirke turismen negativt, særligt pga. den manglende Atlantforbin- delse. I begge byer er der stor bekymring for, at Sydgrønland isoleres for omverde- nen og at særligt turismen i Nasarsuaq og Narsaq vil blive påvirket. Derimod ser borgerne i Nanortalik, at en flytning af lufthavnen vil sprede turismeaktiviteterne mere ud i hele regionen og dermed komme flere til gode. Ligesom borgerne i Qaqortoq vurderer, at flytningen af lufthavnen vil have en positiv effekt på turismeaktiviteterne i Qa- qortoq, hvor der er mere at tilbyde turisterne og dermed en bedre mulighed for at brande Sydgrønland turistmæssigt. Ved etablering af en regional lufthavn i direkte til- knytning til en by, vil der åbnes muligheder for etablering af nye rutergrundet det større hjemmemarked direkte ved lufthavnen. F.eks. ses det som en mulighed at der åbnes en helårsrute til Island, og denne mulighed vurderes positivt af borgerne. Bor- gerne fremhæver også, at når der flyves med mindre maskiner, vil være mulighed for en øget frekvens af flyvninger, hvilket kan have en positiv påvirkning på turismen idet turisterne til Sydgrønland oftest kombinerer besøget med besøg i anden region.

Der er gennem årene investeret i turismeaktiviteterne i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku med Narsarsuaq lufthavn som centrum, således at der i dag er flere veletable- rede turismeaktører i områder. Der forventes fortsat at være turistsøgning til Qassiar- suk og Igaliku, som også uden en lufthavn i Narsarsuaq vil være attraktive turistste- der. Dog vil Qassiarsuk påvirkes væsentligt mere af lukning af Narsarsuaq selvom bygden fortsat vurderes at kunne tiltrække turister på grund af dens historie og nær- liggende Nordboruiner. Samtidigt er der en stigende interesse for at besøge fårehol- derne i området, ligesom området fortsat vil være attraktivt i forhold til vandring. Ture til gletsjer ved Narsarsuaq og Qooroq Isfjord vil også fortsat være attraktive for turister. Lukningen af lufthavnen i Narsarsuaq vil dog betyde længere sejlture til bygderne og andre turistmål i fjorden omkring Narsarsuaq. Samtidig vil der være en række negative konsekvenser for turismeaktører, som har etableret sig i Narsarsuaq. Dette gælder særligt Blue Ice Explorer, som blandt andet driver caféen i Narsarsuaq.

Den største påvirkning af turismen vurderes at være på den del af de eksisterende turister som har Sydgrønland som solodestination, dette gælder særligt de Nordeuro- pæiske turister. Medmindre kombinationsprodukter, der har både Island og Sydgrøn- land som destination, kan gøres attraktive, vil en flyvning via Island være at betragte som en et fordyrende element for turister fra Danmark, mens det for turister fra Cen- tral- og Sydeuropa ikke vil have nogen negativ betydning. Flyvning via Kangerlussuaq betyder med den nuværende prisstruktur en betydelig merpris, som givetvis vil på- virke turismen negativt.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 88

Hotellet i Narsarsuaq fungerer i dag også som nødberedskab og har 93 værelser og 26-28 medarbejdere. Ved lukning af lufthavnen vil denne funktion forsvinde og hotellet vil have en betydelig overkapacitet. Hotellet i Qaqortoq forventes i forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq at udvide sin hotelkapacitet til et stigende antal overnatninger i Qaqortoq (Erhvervsaktører Qaqortoq).

Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq.

TURISME Påvirkningens natur og type: Påvirkning på turismen vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: Turismen i Sydgrønland vil påvirkes negativt af flytningen af lufthavnen. Den negative påvirkning er primært en konsekvens af den kortere banelængde, som ikke længere vil muliggøre Atlant- flyvning og yderligere vil begrænse belægningen på flyvning til Island. Den samlede nedgang i belægningen vurderes ikke at kunne opvejes af en evt. udvidelse af turistsæsonen eller etablering af nye selskaber på ruten til Island. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række turismeaktører i Sydgrønland. Vigtigste turismeaktører i området omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk er primært Blue Ice Explorer og derudover er Grönlandsresor involveret i hesteturisme. Ligesom Arctic Adventure og Tasermiut South Greenland Expedition har aktiviteter i området. I Narsarsuaq findes desuden i dag Hotel Narsarsuaq, Narsarsuaq Vandrehjem, Narsarsuaq Mu- seum samt Blue Ice Café. I Qassiarsuk findes i dag Leif Erikssons Hostel og Illunnguujuk vandrehjem, derudover er der udenfor Qassiarsuk 4 fåreholderfamilier der driver turismeaktiviteter med overnatning. I Igaliku findes Igaliku bygdehotel, Igaliku Café og Gardar hostel. Ved Narsaq har Ipiutaq for nyligt fået tilladelse til turistfiskeri i området Ilua omkring Ipiutaq (Ipiutaq Guest Farm Narsaq). Turismeaktører i Qaqortoq består i dag af hotel Qaqortoq, Vandrehjemmet Siniffik-Inn, Su- lisartut Højskoliat vandrehjem, Villarama, Wig-wam Accomodation og Greenland Sagalands A/S.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 89

Påvirkede befolkningsgruppe: Turismeaktører og beboere i Sydgrønland, som i dag er beskæftigede i turisme sektoren. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkningen inden afhjælpende tiltag: Ingen påvirkning Høj/Sandsynlig Ingen påvirkning Høj/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i driftsfa- Uændret i forhold til scenarie 1. sen da en kortere bane på 1199 meter i Qaqor- toq vil betyde, at Atlantforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Afhjælpende tiltag:  Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes – afklaring af situationen for lokale turismeoperatører  Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation  Udarbejdelse af turismestrategi for Kommune Kujalleq  Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination  Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Is- land Påvirkning efter afhjælpende tiltag Ingen påvirkning Moderat/Sandsynlig Ingen påvirkning Moderat/Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil den Uændret i forhold til scenarie 1. grundlæggende påvirkning af banens længe fortsat være gældende, dog vil den politiske beslutning og udmelding omkring lukning betyde større afklaring bland turismeaktørerne.

Etablering af en banelængde på 1799 metervil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737, som typisk kan medtage mellem 120 og 150 passagerer. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt.

8.2.4 Fødevareproduktion

Et af Kommune Kujalleq udviklingsområder er den eksisterende fødevareproduktion og muligheder for på sigt at skabe grundlag for en større satsning på forsyning af fø- devarer til lokal brug, til brug i resten af Grønland og måske endda en forøget eksport af fødevarer (Greenland Venture, Kommune Kujalleq – vilkår for udvikling, 2009)

I 2013 nedsattes Landbrugskommissionen, som skal komme med anbefalinger til øget selvforsyning af primært lam, rensdyr, kvæg og ikke mindst grønsager. Den endelige rapport om egenproduktion af fødevarer forventes at blive offentliggjort i foråret 2014.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 90

Fødevareproduktionen i Sydgrønland består i dag primært af kød (kvæg, får, lam) og fisk. Der findes ligeledes to rensdyrbrug i Sydgrønland, Isortoq og Tuttutooq, som slagter henholdsvis på eget slagteri og Neqi A/S i Narsaq. Isortoq har tilladelse til eksport af rensdyr til EU og slagter årligt 800-1000 dyr. I dag fragtes fødevarerne med Royal Arctic Line da luftfragt af fødevarer ikke er rentabelt i det nuværende system (kommunalbestyrelsen; Bygdebestyrelsen Narsarsuaq).

I forhold til den fremadrettede udvikling af fødevareproduktionen peger flere aktører på, at etablering af en lufthavn ved Qaqortoq på længere sigt kan være positiv. Vig- tigst for den fremadrettede udvikling af produktionen er dog et velfungerende produktionsapparat og god planlægning af produktion og afsætning (Infrastrukturaktører Qa- qortoq, Narsaq). Samtidig skal markedsføring og salg af egenproduktion styrkes. En mulighed er i højere grad at satse på forædling af fødevarerne, eksempelvis kød fra får og lam, og etablere et system som hurtigt kan agerer på muligheder i markedet (INULI, Narsaq).

Etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil lette adgangen for fødevareproducenterne, pri- mært i Qaqortoq og Narsaq. Det vurderes dog, at dette ikke vil få nogen væsentlig betydning for fødevareproduktionen og producenternes adgang til markedet uden for Sydgrønland, da fødevare fortsat hovedsageligt vil transporters med skib. Dog vil den store andel af udefrakommende arbejdskraft som forventes i anlægsfasen danne grundlag for en øget efterspørgsel på lokale fødevarer i denne begrænsede periode. Ligeledes vurderes det, at en lufthavn ved Qaqortoq på længere sigt vil kunne bidrage positivt til udvikling i erhvervet under forudsætning af, at der samtidig sker forbedringer i planlægning af produktionen og markedsføring. Dette gælder i særlig grad i forhold til at sælge eksklusive fødevarer, hvor etablering af en lufthavn i Qaqortoq kan få betydning for virksomheder som Arctic Prime Production. Der findes i dag et marked for de bedst betalende kundesegmenter der efterspørger friske fødevarer der flyves direkte til markedet. Etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq vil give bedre konkurrence betingelser for denne type fødevarer (Arctic Prime Production).

FØDEVAREPRODUKTION Påvirkningens natur og type: Påvirkning på fødevareproduktion i Sydgrønland vil være ubetydelig til svagt positiv og indirekte. Beskrivelse: Fødevareproduktion i Sydgrønland har generelt potentiale for yderligere udvikling af produktionen og salg af varer til resten af Grønland samt eksport af visse fødevarer. Da fødevarerne primært transporteres med skib, forventes en flytning af lufthavnen ikke at have nogen indflydelse på produktionen. Dog kan der være en mindre positiv effekt af en midlertidig større efterspørgsel relateret til anlægsfasen med forventet udefrakommende anlægsarbejdere fra resten af Grønland og udlandet. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række fødevare producenter i Sydgrønland inden for fisk, kød og grønsa- ger. Disse inkluderer Arctic Prime Production (Qaqortoq og Nanortalik), Equaluit Ilua, Grønland- ske Gastro-specialiteter, Narsaq Seafood, Negi A/S og Royal Greenland i Narsaq. Asimit Aps (Am- masivuk), Isortoq Reeindeer Station, Narsarsuaq bigård, Narsap Ilua og Upernaviarsuk i bygderne. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Sydgrønland der i dag er beskæftiget i fødevare produktion. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 91

Påvirkning inden tiltag: Moderat/Mindre Lav/Mindre Moderat/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægs- Uændret i forhold til scenarie 1. fasen da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødevarer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da føde- varerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport. Tiltag:  Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland  Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Påvirkning efter tiltag Moderat/Mindre Lav/Mindre Moderat/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte tiltag vil fødevareproduk- Uændret i forhold til scenarie 2. tionen på sigt kunne drage positiv fordel af etablering af lufthavn i Qaqortoq.

8.2.5 Fårehold

Der vurderes ikke at være nogen væsentlig påvirkning af fåreholderne omkring Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, da de serviceres i de respektive byer.

Fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk bruger i dag Narsarsuaq i forhold til handel af dagligvarer, reservedele og reparation af maskiner, samt sundhedsmæs- sigt, hvor de har adgang til sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq (sygeplejersken). I forhold til slagtning og salg af fåreholdernes dyr, samarbejder de med Neqi A/S, som af- henter slagtedyr i bygderne i september og oktober, hvorefter de fragtes med skib til slagteriet i Narsaq, som også står for videresalg af kødet (Borgere i Qassiarsuk)

Ved nedlæggelse af Narsarsuaq vil der stadig være servicekontrakter og forsyningspligt til fåreholderstederne i området (Narsarsuaq udvalget).

Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i deres adgang til service, særligt i forhold til sundhedsfaciliteter, ligesom rejsetiden i forbindelse med reparatio- ner eller afhentning af reservedele i Qaqortoq vil blive længere og dyrere, og der samtidig kan opstå problemer med is forholdene ved rejse med båd (Fåreavlere og kvægavlere i Narsaq Ilua). Påvirkningen vil være størst ved scenarie 1 (lukning af Narsarsuaq), og det vil være en fordel for fåreholderne omkring Narsarsuaq, hvor der i dag er omkring 20-30 fåreholdere, at der fortsat er en helikopterlandingsplads i Nar- sarsuaq (scenarie 2) (Uddannelsesaktører Qaqortoq). Disse aspekter er dog medtaget i afsnit omkring turisme og sundhed.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 92

FÅREHOLDERE Påvirkningens natur og type: Påvirkning på fåreholderne vil være ubetydelig. Beskrivelse: Påvirkningen af fåreholdere er forbundet med en række forskellige forhold som turismeaktiviteter, adgang til offentlig service og sundhed, disse er alle beskrevet i de respektive afsnit. Vurde- ringen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag 5 fårehold i Igaliku med ca. 7 beskæftigede og 2.100 får, hvorfra der årligt sendes 30.000 kg slagtedyr fra Igaliku området til slagteriet i Narsaq. Der eksisterer i dag 23 fårehold i og omkring Qassiarsuk med ca. 30 beskæftigede og 8.500 får, hvorfra der årligt sendes ca. 150.000 kg slagtedyr fra Qassiarsuk området til slagteriet i Narsaq. Der eksisterer i dag 20-30 fårehold omkring Narsarsuaq. Fåreholderne i Qassiarsuk anvender i dag Narsarsuaq til at købe ind, gå til lægen (sygeplejersken) og som et sted, hvor man kan anskaffe reservedele. Påvirkede befolkningsgruppe: Fåreholdere i Narsarsuaq og Qassiarsuk. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i for- Uændret i forhold til scenarie 1. hold til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen. Afhjælpende tiltag:  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1)  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1)  Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk  Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk  Se afsnit 9.2.3 omkring Turisme  Se afsnit 9.2.4 omkring Fødevareproduktion  Se afsnit 9.7 omkring Sundhedsforhold Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/ Sandsynlig Lav/ Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Uændret Uændret

8.2.6 Råstofindustrien

Naalakkersuisut har udarbejdet ny strategi for råstofområdet, Grønlands olie- og mi- neralstrategi 2014 – 2018 (Februar 2014), med konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig de næste fem år. Strategien peger på, hvilke områder der er behov for at styrke for at understøtte udviklingen inden for råstofområdet. Strategien indeholder en række nye initiativer på følgende områder:  Olie/gas  Mineraler  Skatteforhold  GeoSurvey Kalaallit Nunaat  Bæredygtig udvikling (Miljøbeskyttelse, Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov?, Arbejdsmarked/beskæftigelse, Uddannelse, Sund- heds- og Socialsektoren og Borgerne, lokalsamfundet og interessenter)

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 93

Naalakkersuisuts mål med råstofsektoren er klart. Den ønsker at sikre velstand og velfærd ved at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområ- det.

For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området.

For TANBREEZ projektet forventes der i starten af anlægsfasen at være 30-40 ansatte mens tallet vil stige til 120-140 i sommermånederne. I driftsfasen forventes 80 fuldtidsstillinger. Af de 80 stillinger forventes 72 (91%) at være lokale (VSB TAN- BREEZ, 2013).

Da projektet primært vil beskæftige lokale er det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ, april 2014).

TANBREEZ har oplyst at såfremt der er behov for at etablere et kemisk anlæg i forbindelse med projektet, vil der være behov for en lufthavn med en atlantforbindelse (TANBREEZ, april 2014).

Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesan- søgning med tilhørende VSB for projektet. Under aktørinddragelsen har GME afgivet skriftlige kommentarer som indeholder informationer om forventede antal beskæfti- gede, samt skøn over antallet af udefrakommende arbejdskraft. Disse informationer er baseret på, at der etableres et kemisk anlæg som en del af projektet. GME har på- peget, at der vil være et væsentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Ifølge GME er der behov for at der kan lande fly med en kapacitet på +240 personer i området. Dette behov vil imidlertid kræve yderligere vurdering og en evt særlig tilladelse da disse fly pt ikke kan lande i dag på den eksisterende bane i Narsarsuaq (1830 m) på kommercielle betingelser. Såfremt der gennemføres flyvninger på privat basis skal dette imidlertid undersøges nærmere.

En nedgradering af Narsarsuaq vil således påvirke Kvanefjeldsprojektet væsentligt hvorfor der er behov for at undersøge dette nærmere.

I forbindelse med aktørinddragelsen har Departementet for Erhverv, Råstoffer og Ar- bejdsmarked ligeledes påpeget at det vigtige for en lufthavn i regionen er ikke belig- genheden men banelængden på lufthavnen, og herunder pointeret vigtigheden af en atlantforbindelse for såvel turismen som erhvervsaktørerne i området.

Råstofprojekter Påvirkningens natur og type: Påvirkning af råstofindustrien vil være negativ (GME) og ubetydelig (TANBREEZ) og direkte. Beskrivelse: Påvirkningen på GME’s projekt er i behovet for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet på +240 personer.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 94

Påvirkningerne for TANBREEZ er ubetydelige, da projektet primært vil beskæftige lokale, hvor det ikke afgørende hvor placeringen af lufthavnen vil være, og det er heller ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der planlægges i dag 2 mineprojekter i området. Påvirkede gruppe: Mineselskaberne Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig

Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i Uændret i forhold til scenarie 1. forhold til TANBREEZ og STØRRE for Kvanefjeldsprojektet. Afhjælpende tiltag:  Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur (evt Trafikstyrelsen i Danmark) for at afdække detaljerne i GME’s behov, med henblik på at finde en løsning således at GME kan anvende fly enten på kommerciel eller privat basis der har en kapacitet som kan tilgodese GME’s behov samt opfylder kravene fra myndighederne. Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig De ovennævnte afhjælpende tiltag forventes at De ovennævnte afhjælpende tiltag forventes have indflydelse på påvirkningen på projektet. at have indflydelse på påvirkningen på projektet.

Som nævnt i afsnit 8.2.3 vil en 1799 meter bane muligøre beflyvning med mellemstør- relse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737, som typisk kan medtage mellem 120 og 150 passagerer. Ved etablering af en 1799 meter bane ved Qaqortoq vurderes dette at give bedre muligheder for råstofprojekterne i Sydgrønland end en 1199 m bane, men der er dog stadig behov for yderligere dialog mellem selskaberne og myndighederne.

8.3 Uddannelse

Uddannelsesstrategien 2012: ’Uddannelse for fremtiden – uddannelse for alle’ har det overordnede mål, at 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år. Målet skal nås i 2025 og sikre et bredt løft på uddan- nelsesområdet med fokus på blandt andet understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund, erhvervskompetencegivende uddannelse i takt med erhvervsudviklingen, samt livslang læring og globalt udsyn.

Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland i Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Ni- uernermik Ilinniarfik (NI)). Skolerne udbyder en række uddannelser og uddannelses- forløb som understøtter erhvervslivet blandt andet inden for handel og turisme. Der- udover udbyder Sulisartut Højskoliat en række kursus- og turismeaktiviteter.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 95

Ud over uddannelsesaktiviteter i Qaqortoq, findes i dag Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq som udbyder uddannelser rettet mod fødevareproduktion, hotel og restauration samt turisme. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsarsuaq. Disse uddannelsespladser forventes til dels at flytte med til Qaqortoq ved en flytning af lufthavnen. Hotellet i Narsarsuaq har kun lærlinge i sommerperioden, en lignede lærlingeordning forventes etableret i Qaqortoq.

En flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq vurderes at have en positiv på- virkning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Der forventes dog ikke at ske en æn- dring i udbuddet af uddannelser eller væsentlig stigning i antallet af uddannelsessø- gende, men derimod en lettere adgang til uddannelser (Departementet for finanser og indenrigsanliggender). Skolerne har elever fra flere forskellige steder i Grønland og oplever i dag store transportmæssige udfordringer i forbindelse med ferieperioder for både elever og ansatte (Uddannelsesaktører Qaqortoq). Ligeledes vil etablering af vej og ny færgeleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer.

I forbindelse med anlægsfasen vurderes det, at etablering af et antal lærlingepladser inden for byggeri og anlæg kan have en positiv påvirkning.

UDDANNELSE Påvirkningens natur og type: Påvirkningen af uddannelse vil være positiv og direkte. Beskrivelse: Projektet vurderes ikke at kunne bidrage væsentligt til udbuddet af uddannelser eller uddannel- sessøgende i Sydgrønland. Dog forventes det at skabe lettere adgang til uddannelserne for elever og ansatte. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der er i dag en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland, heriblandt INUILI Levnedsmiddel- skole i Narsaq og GU, HTX og NI i Qaqortoq. Påvirkede befolkningsgruppe: Uddannelsessøgende og ansatte ved uddannelsesinstitutionerne i Sydgrønland. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Meget Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Meget Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i drift Uændret i forhold til scenarie 1. fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen. Tiltag:  Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn i Qaqortoq Påvirkning efter tiltag Moderat/Mindre Lav/Meget Sandsynlig Moderat/Mindre Lav/Meget Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med det ovennævnte afhjælpende tiltag vil Uændret i forhold til scenarie 1. projektet bidrage positivt til uddannelse inden for bygge og anlægsfaget i anlægsfasen.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 96

8.4 Offentlig service og økonomi

Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Grønland, både på national niveau og i særdeleshed for kommunerne. I marts 2014 blev Kommune Kujalleq sat under skærpet tilsyn af Selvstyret. Regnskabet for 2013 endte med et underskud på godt DKK 6 mio. mod et budgetteret overskud på knapt DKK 9 mio. (Ku- jataani Tamanut, 2014).

Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil have en række positive påvirkninger i forhold til de offentlige udgifter. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter. Endvidere vil Kommunen reducere sine udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunalbe- styrelsen).

Ved nedlæggelse af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der stadig være servicekontrakter og forsyningspligt til fåreholdersteder i området herunder til Qassiarsuk. Ved en nedgradering af Narsarsuaq (scenarie 2) vil der derudover (fortsat) være servicekontrakter og forsyningspligt til Narsarsuaq.

Ved både en nedlæggelse og en nedgradering af Narsarsuaq lufthavn forventes der en stigning i arbejdsløshed relateret til den direkte beskæftigelse ved lufthavnen (se afsnit 9.2.1), og dermed stigning i de offentlige udgifter i en kortere eller længere periode.

Ved en nedlæggelse af Narsarsuaq vil der være øgede offentlige udgifter til genbo- sættelse i Qaqortoq samt øgede udgifter i forbindelse med øgede offentlig service som institutionspladser, vand og el mv.

I forbindelse med SAR beredskabet hvor SAR helikopteren i dag er i Qaqortoq, vil placeringen af lufthavnen ved Qaqortoq, reducere flyvetiden med fly til videre evakue- ringer for flertallet af befolkningen.

Der er under aktørinddragelsen udtrykt bekymring for, at en flytning af lufthavnen til Qaqortoq vil gavne Qaqortoq, men efterlade byer som Nanortalik og Narsaq som yderdistrikter, hvorved der er udtrykt bekymring for at servicen forringes. I forhold til Narsaq nævnes det af flere aktører, at inkludering af Narsaq i udviklingen forudsætter etablering af vej eller færgeforbindelse. Flere peger i den forbindelse på etablering af ny færgeleje nord for lufthavnen som afgørende for gode trafikforbindelser til Narsaq og blandt andet muliggøre, at arbejdere kan pendle mellem Qaqortoq og Narsaq (er- hvervsaktører Qaqortoq). Dette er i overensstemmelse med Transportkommissionens konklusion som siger, at der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør etableres en bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq i forbindelse med flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

Udgifterne til anlæggelse af lufthavnen og evt. færgelink er ikke medtaget i vurderingen.

OFFENTLIG SERVICE OG ØKONOMI Påvirkningens natur og type: Påvirkning på den offentlige service og økonomi vil være positiv og direkte. Beskrivelse:

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 97

Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Kujalleq. Etable- ring af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland. Sam- tidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til service- ringen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag servicekontrakter og forsyningspligt for Narsarsuaq, Narsaq, Nanortalik, Qaassiarsuk og Igaliku. Påvirkede befolkningsgruppe: Myndighederne/Kommune Kujalleq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig

Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i an- Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i an- lægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparel- lægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbin- serne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være delse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere en betydelig engangsudgift til genbosættelsen være udgifter løbende til servicering af Narsar- af beboerne fra Narsarsuaq. suaq. Afhjælpende tiltag:  Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq  Plan for udbygning af infrastruktur – vand og el forsyning til nye boligområder  Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig

De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indflydelse på den økonomiske have væsentlig indflydelse på den økonomiske besparelse. besparelse.

8.5 Udviklingsplaner

I forbindelse med sammenlægning af Kommune Kujalleq er der udarbejdet Kommu- neplan for 2011 – 2022. En af målsætningerne med kommuneplanen er, at Qaqortoq skal fungerer som hovedby i forhold til regional service som hospitalsspecialer, vide- regående uddannelser og regional service.

Qaqortoq skal sammen med Narsaq og Nanortalik fungere som primære erhvervs- byer og centerbyer for de 11 bygder og fåreholderstederne.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 98

Kommuneplanen forudsætter en ny lufthavn ved Qaqortoq og der er heri foretaget en foreløbig arealreservation på den aktuelle lokalitet. Arealreservationer til nyt boligbyggeri og vejanlæg er således også indarbejdet i kommuneplanen. I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq er der en række opgaver som varetages af Kom- mune Kujalleq, herunder proces omkring arealtildeling og byggetilladelse, samt over- holdelse af bygningsreglementet. Som udgangspunkt varetager Kommune Kujalleq selv bygherreadministrationen samt tilsyn for kommunens anlægsprojekter - dette gælder som udgangspunkt også for anlægsprojekter som har fuld Selvstyrefinansie- ring, men aftales nærmere fra sag til sag. Opgaven varetages i praksis af Teknisk Forvaltning.

Da det eksisterende byområde er fuldt udbygget, planlægges en væsentlig del af by- udviklingen i de ydre byudviklingsområder, som i Kommune planen er fastlagt som en fortsættelse af Nuiariaq helt ned til Qaqortoq halvøens østkyst.

UDVIKLINGSPLANER Påvirkningens natur og type: Påvirkningen på udviklingsplanerne ved Qaqortoq vil være ubetydelig. Beskrivelse: I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: I Kommuneplanen for Qaqortoq er der identificeret et område for yderligere byudvikling mod halvøens østkyst. Påvirkede befolkningsgruppe: Borgere og Myndighederne/Kommune Kujalleq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i Uændret i forhold til scenarie 1. anlægsfasen og i drift fasen, da område for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen. Afhjælpende tiltag:  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Uændret Uændret

8.6 Sociale forhold

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 99

8.6.1 Genbosættelse

Narsarsuaq er økonomisk bygget op omkring lufthavnen og driften af denne. Såfremt lufthavnen lukkes, vil beboerne i Narsarsuaq derfor miste levegrundlaget og mange vil være nødsaget til at fraflytte. En lukning af lufthavnen vil derfor få direkte konsekvenser for langt den største del af beboerne i både scenarie 1, hvor samtlige beboere genbosættes i Qaqortoq eller andet steds, eller scenarie 2, hvor beboere fortsat kan blive i Narsarsuaq, men mister deres levegrundlag. Bygdebestyrelsen i Narsar- suaq har under aktørinddragelsen påpeget at de helst ser at Narsarsuaq helt lukkes og ikke fortsætter som bygd, såfremt lufthavnen lukkes.

Der er i løbet af VSB processen undersøgt hvorvidt der har været lignende tilfælde af genbosættelser i Grønland. Det har imidlertid ikke været muligt at finde nogen tidligere procedure og præcedens for lignende genbosættelser for scenarie 1.

Bolig og beskæftigelses situationen i Sydgrønland forventes at få afgørende betydning for genbosættelse af beboerne fra Narsarsuaq. Med anlæggelse af den planlagte 1199 m bane ved Qaqortoq, vil der være et mindre behov for medarbejdere og der vil ikke være jobs til alle lufthavnsmedarbejderne fra Narsarsuaq. Boligmangel i Qaqortoq nævnes som en begrænsning for tilflytning hertil. I Narsaq og Nanortalik er der ledige boliger, men mangel på beskæftigelse (Erhvervsaktører i Narsaq og Na- nortalik).

Mange af beboerne som i dag arbejder i Narsarsuaq, forventes derfor at flytte væk fra Sydgrønland, enten nord på eller ud af Grønland (Narsarsuaq borgerne, Bygdebesty- relsen Narsarsuaq, turismeaktører og erhvervsaktører Nanortalik). Samtidig nævner borgerne i Narsarsuaq boligmanglen i Nuuk som begrænsende for deres muligheder fremadrettet, ligesom de store forandringer for Narsarsuaqs børn er en bekymring.

Da befolkningen i bygderne Qassiarsuk og Igaliku er fastforankret i bygderne på grund af fårehold, vil der sandsynligvis ikke ske fraflytning fra disse bygder selvom de vil blive påvirket af en evt. lukning af Narsarsuaq (Piareesarfik), ligesom fåreholderne ved Narsarsuaq også forventes at blive i området.

Der er et generelt ønske blandt borgerne i de fire byer om, at der politisk sikres or- dentlige og fair behandling af beboerne i Narsarsuaq i forbindelse med genbosæt- telse. Der efterlyses en handlingsplan for genbosættelse (turismeaktører, Qaqortoq), som sikre åbenhed og ærlighed for beboerne og for de folk, der har ejendom i Narsar- suaq. Der er endnu ikke lavet nogen aftale om genbosættelser eller erstatning ved genbosættelse, men Narsarsuaqudvalget håber, at der bliver indgået aftale om erstatning for dem, der ejer fast ejendom i bygden.

Der er under aktørinddragelsen udtrykt bekymring for fremtiden for Narsarsuaq borgerne både i forhold til scenarie 1 og scenarie 2. Nogle ser scerarie 2 som det værst tænkelige scenarie (Narsarsuaq udvalget). Hvor der vil ske forringelser af erhvervsmuligheder i Narsarsuaq, beboerne i bygden vil blive arbejdsløse, forsyningen af bygden vil blive forringet, og der vil være dårligere adgang til sundhedsfaciliteter. Under VSB processen er der forsøgt at fremskaffe yderligere informationer. Disse informationer har ikke været tilgængelige hvorfor det anbefales at undersøge dette yderligere.

GENBOSÆTTELSE AF NARSARSUAQ

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 100

Påvirkningens natur og type: Genbosættelse af Narsarsuaq vil være negativ og direkte. Beskrivelse: I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbo- sættes. Der arbejdes med to scenarier: Scenarie 1: Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører. Dette vil betyde, at samtlige beboere skal genbosættes i Qaqortoq eller anden by. Scenarie 2: Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til helikopterlandingsplads, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten. Dette vil betyde at en del af de ansatte ved den nuvæ- rende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansæt- telse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq. Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte. Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2). Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der bor i dag 132 i Narsarsuaq hvoraf ca 80 i dag er ansatte ved lufthavnen. 6 beboere er fyldt 65 år og 11 beboere er 60-64 år. Der er 18 børn (under 18 år) Narsarsuaq heraf 10 skolesøgende (6-17 år). Påvirkede befolkningsgruppe: Beboerne i Narsarsuaq som i scenarie 1 genbosættes og i scenarie 2 oplever forringelser i deres levevilkår som konsekvens af en nedgradering af lufthavnen og tab af arbejdspladser. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Høj/Sandsynlig Meget høj/Meget Moderat/Sandsynlig Høj/Meget sandsynlig sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægs- Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægs- fasen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for fasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere beboerne i Narsarsuaq er en livsændrende om- fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qa- stændighed og vil være forbundet med megen qortoq for at fastholde deres ansættelse ved usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæfti- skolegang for evt. børn mv. gelse ved en helikopterlandingsplads i Narsar- suaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn. Afhjælpende tiltag:

Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier un- dersøges nærmere.

Scenarie 1  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbo- sættelse

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 101

 Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsar- suaq  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Påvirkning efter afhjælpende tiltag Moderat/Sandsynlig Høj/Meget Sandsynlig Moderat/Mindre Høj/Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil de Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil de fleste beboere med fortsat ansættelse ved luft- fleste beboere med fortsat ansættelse ved lufthavnen have mulighed for at genetablerer de- havnen have mulighed for at genetablerer deres tilværelse i Qaqortoq med mindre forstyr- res tilværelse i Qaqortoq med mindre forstyr- relser. Samtidig vil de beboere som ikke vil relser. Samtidig vil de beboere der bliver til- finde beskæftigelse opleve større klarhed over bage i Narsarsuaq få hjælp til at genetablere deres livssituation. et økonomisk livsgrundlag i Narsarsuaq eller andet steds.

8.6.2 Udsatte grupper

Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde. Borgerne i Narsaq har udtrykt bekymring for, at Narsaq som by bliver endnu mere isoleret end i dag i forbindelse med flytning af lufthavnen.

Den langvarige beslutningsproces omkring en flytning af lufthavnen og eventuel lukning af Narsarsuaq skaber usikkerhed omkring fremtiden blandt beboerne særligt i Narsarsuaq. En usikkerhed som påvirker hele beboernes livsgrundlag vil være vanskeligt for nogle grupper at håndtere over længere tid. I forbindelse med flytning af lufthavnen til Qaqortoq vurderes det, at primært beboere fra Narsarsuaq som i forbindelse med lukning af bygden vil miste deres livsgrundlag vil være udsatte. Ældre som kan have vanskeligt ved at falde til i nye omgivelser i forbindelse med en eventuel genbosættelse vil også have brug for særlig støtte. Ligeledes kan der være beboere som finder det svært at håndtere den usikkerhed omkring deres livssituation der skabes i processen frem mod politisk beslutning omkring lukning af Narsarsuaq og den efterfølgende usikkerhed omkring genbosættelsesprocessen.

UDSATTE GRUPPER Påvirkningens natur og type:

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 102

Påvirkning på udsatte grupper vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: Usikkerheden omkring realiseringen af projektet og de påvirkninger den enkelte borger vil opleve påvirker især grupper i samfundet som i forvejen er udsatte eller har vanskeligt ved at håndterer ændringer i deres livssituation. Dette gælder særligt beboere i Narsarsuaq, hvor også en del af de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq vil miste deres job som konsekvens af flytning af lufthavnen til Qaqortoq. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Arbejdsløsheden i Sydgrønland er sæsonafhængig og varierede på landsbasis mellem 8 og 12 % i 2012. I Kommune Kujalleq er der i ultimo marts 2014 registreret en ledighed på 9,4 %. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Narsarsuaq som vil have vanskeligt ved at håndterer den store usikkerhed omkring bygdens fremtid. Borgere som i forbindelse med projektet vil miste deres job. Borgere som i dag er arbejdsløse og vil opleve øget konkurrence om jobs. Beboere i Narsaq som frygter yderligere isolation og marginalisering. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i både an- Uændret i forhold til scenarie 1. lægs og driftsfasen da det vurderes at usikkerheden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt. Afhjælpende tiltag:  Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Lav/Mindre Lav/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil den Uændret i forhold til scenarie 1. negative påvirkning mindskes om end nogle borgere fortsat vil opleve usikkerhed omkring deres livssituation.

8.6.3 Sociale konflikter

I forbindelse med nedlukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil det være vigtigt at arbejde både med lokalsamfundet i Narsarsuaq i forhold til at afklare forhold omkring genbo- sættelse, men også ”modtage” samfundet som i høj grad forventes at være Qaqortoq, for at undgå konflikter i forbindelse med tildeling af bolig, dagsinstitutioner, skole osv. Genbosættelse af borgere fra Narsarsuaq til Qaqortoq kræve planlægning, da en flytning vil lægge pres på forskellige institutioner som børnehaver og skoler. Hvis disse ting ikke er på plads vil tilflytningen påvirke samfundet negativt (Departementet for sundhed og infrastruktur).

Samtidig vil koncentration af aktiviteter og udvikling i Qaqortoq potentielt skabe ubalance i fordelingen af positive påvirkninger, særligt i forholdt til Narsaq, som oplever stort pres på beskæftigelsen og fraflytning fra byen.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 103

SOCIALE KONFLIKTER Påvirkningens natur og type: Påvirkning i forhold til sociale konflikter vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: I forbindelse med genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som på- virker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Qaqortoq oplever i dag mangel på boliger og stor konkurrence om jobs. Samtidig er der i dag en generel konkurrence mellem byerne Qaqortoq og Narsaq. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere fra Narsarsuaq som genbosættes og beboere i Qaqortoq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Moderat/Mindre Moderat/Sandsynlig Lav/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i både an- Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i både lægsfasen og driftsfasen, da genbosættelse af anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille by- Qaqortoq vi ske løbende. samfund. Afhjælpende tiltag:  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Lav/Sandsynlig Lav/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil på- Uændret i forhold til scenarie 1. virkningen reduceres og blive ubetydelig.

8.7 Sundhedsforhold

Inuuneritta II er Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden for 2013-2019. Visionen med Inuuneritta II er, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv.

Generelt set vil en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsarsuaq udvalget).

Beboere der flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil ligeledes opleve en positiv effekt relateret til bedre adgang til sundhedsfaciliteter i Qaqortoq, i forhold til de faciliteter der i dag er til rådighed i Narsarsuaq. Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man undgår situationer, hvor patienter strander i Nar- sarsuaq (Landslægeembedet) og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsar- suaq fra Qaqortoq (Departementet for sundhed og infrastruktur).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 104

Samtidig giver helikoptertransporten til og fra Qaqortoq i dag en række gener som på- virker folkesundheden i området, i forhold til støj fra helikopterne og lugtgener fra brændstof, som har været tiltagende med udskiftning til mindre helikoptere og dermed flere afgange (Air Greenland). Disse gener vil kunne minimeres med etablering af en lufthavn nord for byen.

SUNDHED Påvirkningens natur og type: Påvirkning på sundheden vil være positiv og indirekte for beboere i Qaqortoq, mens den vil være negativ og indirekte for beboerne i Qassiarsuk og Narsarsuaq. Samlet set vil der være en positiv påvirkning. Beskrivelse: Primære påvirkning af sundheden relaterer sig til bedre adgang til sundhedsfaciliteter for beboere der flytter fra Narsarsuaq til Qaqortoq, samt forbedring i patienttransporten generelt. Samti- dig vil sundheden påvirkes negativt for beboerne i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsar- suaq, som vil opleve forringelse af adgang til sundhedsfaciliteter ved nedlæggelse af bygden (scenarie 1). Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq med tilknyttet sygeplejerske og en sund- hedsmedhjælper, som også benyttes af borgerne i Qassiarsuk. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Qaqortoq, som påvirkes positivt gennem forbedrede forhold i forbindelse med patienttransport. Beboere fra Narsarsuaq der genbosættes i Qaqortoq, som påvirkes positivt gennem bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne omkring Narsarsuaq, som i dag serviceres af sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq og risikerer dårligere adgang til sundhedsfaciliteter ved nedlæggelse af bygden (scenarie 1). Beboere i Narsarsuaq som bliver tilbage i bygden efter nedgradering til helikopterlandingsplads (scenarie 2). Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Mindre Høj/Sandsynlig Lav/Mindre Moderat/Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i an- Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i an- lægsfasen og STØRRE i driftsfasen. Den gene- lægsfasen og MINDRE i driftsfasen. De positive relle patienttransport forbedres i Sydgrønland, påvirkninger for beboere der genbosættes i samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq og den generelle patienttransport er Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfacili- den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der teter. Dog vil der være en negativ påvirkning ved scenarie 2 være negativ påvirkning for be- for beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne boerne i Narsarsuaq som vil få dårligere ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsar- adgang til sundhedsfaciliteter. suaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter. Afhjælpende tiltag:

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 105

 Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1)  Etablering af Helikopterlandingsplads ved Narsarsuaq (scenarie 1)  Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2)  Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Høj/Sandsynlig Lav/Mindre Høj/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil be- Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil beboerne i Qassiarsuk og fåreholderne ved Nar- boerne i Qassiarsuk og Narsarsuaqs forringel- sarsuaqs forringelse i adgang til sundhedsfaci- ser i adgang til sundhedsfaciliteter mindskes liteter mindskes og den overordnede del af og den overordnede del af borgerne i Sydgrøn- borgerne i Sydgrønland vil opleve forbedringer land vil opleve forbedringer særligt i forhold til særligt i forhold til patienttransporten. patienttransporten.

8.8 Kultur- og naturværdier

8.8.1 Traditionelle levevilkår

Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq.

TRADITIONELLE LEVEVILKÅR: FISKERI, FANGST OG JAGT Påvirkningens natur og type: Påvirkning på traditionelle levevilkår vil være ubetydelig. Beskrivelse: Der forventes ingen påvirkning af traditionelle levevilkår. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Det har ikke været muligt at få tal for hvor mange professionelle fiskere og fangere der eksisterer i Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq.

Påvirkede befolkningsgruppe: Professionelle fiskere og fangere i Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq. Fritidsfiskere, fangst og jagt i området omkring Qaqortoq, Narsaq og Narsarsuaq. Scenarie 1 – Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 – Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 106

Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i både Uændret i forhold til scenarie 1. anlægsfasen og driftsfasen da der ikke forventes at være nogen påvirkning af traditionelle erhverv, hverken i forhold til området udlagt til etablering af lufthavn i Qaqortoq eller i bygderne Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq. Afhjælpende tiltag:  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Påvirkning efter afhjælpende tiltag Anlægsfasen Drift fasen Anlægsfasen Drift fasen Uændret Uændret

8.9 Alternativ anvendelse af faciliteter i Narsarsuaq

Forskellige alternative anvendelsesmuligheder af faciliteterne i Narsarsuaq har været drøftet. Under aktørinddragelsen er det blevet påpeget, at nedlukningen af Kangilinn- guit har vist, at det er vanskeligt at finde realiserbar anvendelse af vanskeligt tilgæn- gelige nedlukkede faciliteter. En række ideer er dog bragt op under aktørinddragel- sen, som præsenteret i nedenstående:

 Uddannelsesinstitutioner som for eksempel efterskole, højskole, forskningscenter eller universitetsområde eller kursuscenter  Behandlingsinstitutioner som for eksempel fængsel, misbrugsbehandlings- sted eller opholdssted for social udsatte børn og unge  Vandproduktionsanlæg  Forlystelser som for eksempel cirkus, go cart bane eller sportsarealer  Erhvervsaktiviteter som for eksempel testbaner for bilproducenter, kasino, tax-free område, stordriftslandbrug, opmagasinering af grønlandske produkter, serverkølere eller fabrikslokaler  Anvendelse for råstofindustrien, hvor Narsarsuaq med sin dybvands havn, kan anvendes som havn og oplagringsplads

Nedenstående er ideer til fremtidige aktiviteter i Narsarsuaq udarbejdet af en arbejds- gruppe under Kommunen:  Døgninstitution for omsorgssvigtede unge, a la ”Kanonen” i Kangerlussuaq.  Uddannelsesinstitution for de 40-50% af unge som forlader folkeskolen uden at være uddannelsesparate, et struktureret ophold med undervisning mm En indtægtskilde ved betaling fra andre kommuner.  At Lufthavnen privatiseres som lufthavn – udefra kommende investorer samt evt. offentlig deltagelse  Overtagelse af lufthavnsområdet af en invester der vil udvikle området til en ny anvendelse  ”Særlig økonomisk zone” hvor der skabes fordelagtige rammer for erhverv til at lokalisere sig (billig el, lav husleje, billig infrastruktur..)  Forskerpark / Science Centre, med de muligheder der ligger i interessen for klimaforskning, mineraludvinding, geologi, botanik, zoologi og arktisk skov- brug mm  Datacenter (Serverpark),  Vandkraftværk i Johan Dahlsland eller ved Motzfeldt sø.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 107

 Forskningscenter m.h.t. Nordbotiden (der har tidligere været søgt om noget sådan i Igaliku).  Besøgscenter vedrørende UNESCO-Verdensarvsområdet i Sydgrønland.  Center for off shore olieefterforskning og minedrift, med brug af lufthavn og havn.  Murstens produktion, i B-36 med udnyttelse af lokale byggematerialer/sand.  Garneriproduktion - Drivhuse

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 108

9 ANBEFALINGER

Aspekter Afhjælpende tiltag

Beskæftigelse og erhvervsliv Beskæftigelse  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qa- qortoq, allerede i anlægsfasen – eller tidligere  Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2)  Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Bygge og Anlæg  Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser  Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører  Etablering af samarbejdsaftaler med udefrakommende entreprenører som konsortium partner eller un- derentreprenører Turisme  Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes – afklaring af situationen for lokale turisme operatø- rer  Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation  Udarbejdelse af turisme strategi for Kommune Kujalleq  Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination  Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Island Fødevare produktion  Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland  Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Fårehold  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1)  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1)  Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk  Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads  Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk Råstoffer  Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur for at afdække detaljerne i GME’s behov. Uddannelse Uddannelse  Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn ved Qaqortoq

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 109

Offentlig service og planer Offentlig service  Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq  Plan for udbygning af infrastruktur – vand og el forsyning til nye boligområder  Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Udviklingsplaner  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Sociale forhold Genbosættelse  Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier under- søges nærmere. Scenarie 1  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbosættelse  Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2  Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq  Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsarsuaq  Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq  Konsultationsdokumentation  Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Udsatte grupper  Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder  Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Sociale konflikter  Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 110

Sundhed Sundhed  Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1)  Etablering af Helistop ved Narsarsuaq (scenarie 1)  Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2)  Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding  Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads (scenarie 1) Kultur og naturværdier Traditionel levevis  Ingen afhjælpende tiltag nødvendige

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 111

10 AKTØRINDDRAGELSE

Aktørinddragelse har været en gennemgående komponent i alle faser af VSB-processen for lufthavnsprojektet ved Qaqortoq. Inddragelsen har haft flere formål:  At informere om projektet  At sikre offentligheden adgang til at ytre sig og dermed påvirke projektet  At indsamle lokalbefolkningens vurdering af projektet og af de positive og negative konsekvenser, som projektet måtte have  At få valideret de informationer, der er indsamlet til det samfundsmæssige udgangspunkt  At få valideret de konklusioner, der er udarbejdet til vurderingen  At indsamle relevante aktørers bidrag til anbefalingerne for at reducere de negative påvirkninger og maksimere de muligheder projektet bringer

Aktørinddragelsen er baseret på principper udarbejdet af the International Association for Public Participation (IAP2), der slår fast:  At aktører, der bliver påvirket af en beslutning (f.eks. etablering af en lufthavn), har ret til at blive inddraget i beslutningsprocessen  At beslutningsprocesser, hvor man har sørget for at involvere relevante aktører fra starten, resulterer i mere legitime beslutninger med større opbakning i befolkningen

Der er anvendt en række forskellige inddragelsesteknikker med henblik på at inddrage en bred vifte af lokalbefolkningen på en måde, der tager hensyn til lokale forhold.

10.1 Identifikation og udvælgelse af aktører

En aktør forstås i denne analyse som ethvert individ eller gruppe af individer, der potentielt er påvirket af eller kan påvirke lufthavnsprojektet. Udvælgelsen af aktører har været styret af, hvem der har kunnet bidrage med information, vurderinger og validering til brug i analysen (jf. ovenstående beskrivelse af formålet med inddragelsen). Der ud over har udvælgelsen været betinget af geografisk placering med fokus på to ker- neområder i regionen; Narsarsuaq og Qaqortoq. Aktører i disse to byer har været helt centrale at få konsulteret og inddraget i processen. For at sikre et regionalt perspektiv i analysen, er aktører i Narsaq, Qassiarsuk og Nanortalik også blevet inddraget, ligesom aktører med base i Nuuk også er blevet konsulteret i det omfang, de har kunnet bidrage til analysen.

Eftersom de centrale temaer i VSB-analysen var udvalgt på forhånd, var udvælgelsen af aktører ligeledes betinget af et ønske om at komme i dialog med aktører, der besad relevant viden inden for områderne: levevilkår, folkesundhed, erhvervsmuligheder, beskæfti- gelse, indkomst, uddannelse, sociokulturelle aspekter, sociale forhold samt påvirkning af naturens herlighedsværdi.

Endelig er samtlige udvalgte aktører blevet bedt om at identificere nye aktører, som kunne være relevante at inddrage i analysearbejdet. Den første runde telefoninterviews (december 2013) resulterede derfor i en liste med andre aktører, som interviewpersonerne havde identificeret som relevante at inddrage. Visse personer/virksomheder på listen blev efter- følgende kontaktet direkte pr. mail/telefon, mens andre blev inviteret til at deltage i fokus- gruppemøder i forbindelse med møderækken i Sydgrønland i februar 2014. Følgende aktører er blevet inddraget under de forskellige faser af VSB-processen:

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 112

Aktør Telefoninterview i Interview i Fokusgruppe- Opfølgende scoping-fasen Sydgrønland møde i Sydgrøn- interview land Selvstyre Departementet for Sundhed og In- √ frastruktur Departementet for Finanser og In- √ denrigsanliggender Departementet for Erhverv, Rå- Ønskede ikke at Maj 2014 stoffer og Arbejdsmarked deltage Departementet for Fiskeri, Fangst √ √ og Landbrug Departementet for Familie og Ju- Ingen respons stitsvæsen Departementet for Uddannelse, √ Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet for Miljø og Natur √ Departementet for Boliger Ingen respons Landslægeembedet √ Grønlands Nationalmuseum og √ Arkiv Naturinstituttet Har svaret pr. e- mail Konsulenttjenesten for landbrug, √ Landbrugets hus, Qaqortoq Uddannelsesinstitutioner Inuili √ √ √ Upernaviarsuk √ Afbud Sulisartut Højskoliat Ingen respons √ Sanaartornermik Ilinniarfik √ GU Qaqortoq √ Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq √ HHX Qaqortoq √ Kommune KANUKOKA √ Kommunalbestyrelsen Kujalleq √ √ Embedsmænd i Kommune Kujal- ÷ √ √ leq Piareersarfiit Kujalleq, Qaqortoq √ Lokalbefolkningen Lokale foreninger ÷ Bygdebestyrelsen Har svaret pr. e- √ √ mail Erhvervsliv Grønlands Arbejdsgiverforening √ √ Grønlandsbanken, Qaqortoq √ Qaqortoq Entreprenørforretning √ LNS √ Kujataani Isaruaarniarfik √ Narsaq VVS og Auto √ Narsaq Foto √ Permagreen, Narsaq √ Murermester Vilner Laursen, Na- √ nortalik Nanortalik Malerforretning √ Erhvervsforvaltningen i Kommune ÷ Kujalleq Fårevareproducenter i Kommune √ Kujalleq Fåre- og kvægavlere i Narsaq Ilua ÷ √

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 113

Aktør Telefoninterview i Interview i Fokusgruppe- Opfølgende scoping-fasen Sydgrønland møde i Sydgrøn- interview land GME Skriftlig be- svarende modtaget (April 2014) TANBREEZ Interview gennemført (April 2014) Interesseorganisationer SIK Havde ikke tid til at deltage NUSUKA √ KNAPK Ingen respons SPS – De samvirkende fårehol- √ derforeninger Greenland Outfitters Ingen respons ICC Ingen respons Avataq Er ikke vendt tilbage Transparency Greenland Ingen respons Narsarsuaq-udvalget √ √ Infrastrukturaktører Mittarfeqarfiit √ Air Greenland √ √ Air Iceland Ingen respons Maj 2014 Royal Arctic Line A/S √ √ Arctic Umiaq Line √ Blue Ice Explorer √ Turismeaktører Visit Greenland A/S Ingen respons √ Grønlands Rejsebureau A/S ÷ Greenland Sagalands A/S Ingen respons √ Nanortalik Tourism Service ApS √ √ Hotel Qaqortoq √ Hoteller og vandrehjem i Qaqor- √ toq, Narsarsuaq, Qasiiarsuk og Igaliku Hotel Kap Farvel, Nanortalik √ Turistkontoret i Qaqortoq √ Turistkontoret i Narsaq ÷ Turistkontoret i Narsarsuaq √ Tasermiut South Greenland Ex- √ peditions Turisme-aktør Ellen Frederiksen i √ √ Qassiarsuk Ipiutaq Guestfarm, Narsaq √ Carl Aage Skovaa, ejer af passa- √ gergodkendte både, Qaqortoq Siniffik-Inn √

10.2 Faser i aktørinddragelsen

Der har været afviklet forskellige typer af aktørinddragelse i de forskellige faser af VSB processen. Valg af metode/inddragelsesteknik har været betinget af formålet med de enkelte faser.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 114

I scoping-fasen var omdrejningspunktet for aktørinddragelsen at få valideret hvilke parametre, der skulle indgå i beskrivelsen af det samfundsmæssige udgangspunkt, samt at indsamle aktørernes umiddelbare vurderinger af de forskellige scenarier. En bred vifte af aktører blev kontaktet pr. mail og telefon, og der blev afholdt en lang række telefoninterviews, hvor interviewpersonerne blev bedt om at vurdere scenarierne, og hvorledes disse scenarier ville påvirke de udvalgte temaer for analysen. Resultatet af interview-rækken ses i Bilag 1A.

Efter denne fase blev en række aktører fravalgt i forhold til yderligere inddragelse i de ef- terfølgende faser af analysen, og andre blev identificeret som nøgleaktører, der var centrale i de efterfølgende inddragelsesaktiviteter.

Scoping-fasen blev efterfulgt af en fase, der omhandlede vurderinger af påvirkninger og identifikation af tiltag. I denne fase blev der afviklet en møderække i Sydgrønland, hvor aktørerne blev præsenteret for de foreløbige konklusioner om projektets påvirkning af samfundsforholdene i regionen og blev bedt om at komme med deres bud på, hvilke tiltag man kunne iværksætte for at afhjælpe disse påvirkninger.

Evalueringen af scoping-fasen pegede på, at det ville være mest hensigtsmæssigt at af- holde en kombination af offentlige møder, fokusgruppemøder og interviews med enkelt- aktører. Borgermødernes brede offentlige inddragelse, hvor alle har mulighed for at ytre sig og påvirke projektet, skulle suppleres af mere detaljerede diskussioner med udvalgte grupper af aktører (fokusgruppemøder), ligesom enkelte aktører var så centrale, at der var brug for separate interviews med disse. Resultatet af møderækken ses i Bilag 1B.

I den sidste fase af VSB-processen, analysefasen, er udvalgte aktører blevet inddraget efter behov. Denne inddragelse har f.eks. været opfølgende mailkorrespondance og telefoninterviews med henblik på at indsamle eller verificere information om specifikke emner. Der er desuden afholdt et telefoninterview med kontaktpersonen i Qassiarsuk som erstatning for møder i bygden i februar måned, der måtte aflyses på grund af storis i fjorden. I marts 2014 blev VSB’en udvidet til at indeholde problemstillinger vedrørende råstofindu- strien i regionen som oprindeligt var udeladt. Formålet med denne inddragelse er at sikre input fra aktørerne herunder mineprojekterne i regionen samt Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked vedrørende projektets eventuelle påvirkninger af udviklingen inden for råstofområdet i regionen.

I slutningen af april 2014 blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentanter fra Narsaq.

10.3 Lokal sensitiv inddragelse

Der er de seneste år fremført kritik af graden af og formen på borgerinddragelse i større beslutningsprocesser i Grønland, bl.a. på råstofområdet. Offentligheden har efterspurgt mere lokalt sensitive borgerinddragelsesformer, hvor der tages hensyn til den grønland- ske kultur, sprog, samfundsstruktur, m.m., og hvor menigmand får bedre mulighed for at ytre sig og give sin mening tilkende.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 115

Inddragelsesaktiviteterne i denne VSB-proces har forsøgt at tage hensyn til de præferen- cer, som aktørerne har haft omkring inddragelsesform, sprog, osv. Al kontakt er eksempelvis foregået på grønlandsk, dansk eller engelsk, alt efter aktørens ønske, og borgermø- derækken i februar er afholdt på både grønlandsk og dansk med dobbelt-sprogede facili- tatorer. De eksisterende kommandoveje i større virksomheder og organisationer er ligeledes forsøgt respekteret, og der er konsekvent taget kontakt til hovedkontor/ledelse/besty- relse, inden enkeltpersoner eller lokalafdelinger er kontaktet. Der er ydermere valgt inddragelsesmetoder og -teknikker, der er særligt velegnede til at lade en bredere gruppe af mennesker komme til orde. Borgermøderne er eksempelvis blevet afholdt i workshop-form, hvor mødedeltagerne i grupper har diskuteret temaer og konklusioner med en fælles fremlæggelse i plenum til sidst. Dette har gjort mødeformen mindre stiv og har bevirket, at flere mødedeltagere end sædvanligt har ytret sig om em- nerne.

10.4 Overblik over aktiviteter

Umiddelbart efter projektstart blev der taget kontakt med aktører for et telefoninterview. Disse interviews blev afviklet i december 2013, dog kunne enkelte interviews først afvikles i januar 2014 pga. rejse- eller ferieaktiviteter hos interviewpersonerne. I februar 2014 blev der afviklet en møderække i Sydgrønland. Der var planlagt borgermø- der i Narsarsuaq, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk i februar 2014, men mødet i Qassiarsuk måtte desværre aflyses, da det ikke var muligt for VSB-teamet at sejle til bygden pga. storis i fjorden. (Der blev dog efterfølgende gennemført interview med repræ- sentant fra Qassiarsuk). I februar 2014 afvikledes også fokusgruppemøder for følgende grupper af aktører:  Turismeaktører  Infrastrukturaktører  Erhvervsaktører  Uddannelsesaktører

Møderne, hvor aktører med ensartede interesser blev sat stævne og bedt om at diskutere eventuelle påvirkninger, havde til formål at generere mere fagligt og detaljeret input til analysen end borgermøderne. Visse steder var aktørgrupperne sammenfaldende, hvorfor møderne blev slået sammen. Endelig blev der i februar 2014 afholdt separate interviews med følgende aktører:  Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq  En gruppe embedsmænd i Kommune Kujalleq  Bygdebestyrelsen for Narsarsuaq  Narsarsuaq-udvalget  Fåre- og kvægavlere i Narsap Ilua

I april 2014 er der afviklet interviews med TANBREEZ samt modtaget skriftlige kommentarer fra Greenland Minerals and Energy for at afdække projektets eventuelle påvirkninger på disse råstofaktiviteter. I maj 2014 er der ligeledes gennemført interview med Departe- mentet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked for at afdække de generelle påvirkninger på råstofaktiviteterne i regionen. I slutningen af april 2014 blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq.

På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentan- ter fra Narsaq i maj 2014.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 116

10.5 Afgrænsning af projektet og vurderingen som det blev præsenteret på møderne

Set i lyset af at der i en årrække offentligt har været diskuteret flere forskellige transport muligheder i Sydgrønland blev der på møderne præciseret hvad der var indeholdt i dette projekt og denne vurdering (se i øvrigt afsnit 5).

Følgende scenarier blev således ikke præsenteret på møderne som indeholdt i projektet og er således ikke er indeholdt i denne vurdering. Se i øvrigt afsnit 4.3 der kort skitserer de forskellige tidligere gennemførte analyser.

 Anlæggelse af grusbaner i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik (foreslået i Transport- økonomisk analyse, 2001)  En længere banelængde på 1.799 m (som er skitseret i Transport Kommissionen, 2011)  En færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq (som er skitseret i Transport Kommissionen, 2011)  En vej mellem Narsarsuaq og Qaqortoq via tunnel under fjorden Qooroq (som skitseret i Transport Kommissionen, 2011)  En vej mellem Narsarsuaq og Narsaq via Qassiarsuk (som skitseret i Transport Kommissionen, 2011)  Et to-strenget transport system med anvendelse af både passagerbåde og helikoptere (som er skitsereret i Transport Kommissionen, 2011)

Efter borgermøderne blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt fær- geleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq.

På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentan- ter fra Narsaq (se i øvrigt afsnit Bilag 1C).

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 117

11 LITTERATURLISTE

Air Greenland Årsrapport 2012, tilgængelig på www.airgreenland.gl Beskæftigelsesstrategi, 2014-2017: et land – et arbejdsmarked, Naalakkersuisut, www.naalakkersuisut.gl Buch & Partners ApS, 2001: En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, 2013: Bygherreoplæg: Lufthavn ved Qaqor- toq, udarbejdet af Inuplan og Niras (internt dokument) Greenland Venture. Kommune Kujalleq – Vilkår for udvikling. Nuuk, 2009. Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2007: Perspektivredegø- relse 2007 Grønlands Statistik, 2012: Befolkningens uddannelsesprofil 2012 Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014, http://bank.stat.gl/ Grønlands Statistik, 2013a: statistisk årbog: Fiskeri, fangst og Landbrug Grønlands Statistik, 2013b: statistisk årbog: Transport, turisme og kommunikation Health Impact Assessment, Birley M., Earthscan, 2011 IcelandAir Group Annual Report 2012, tilgængelig på www.icelandairgroup.is IFC, 2003: Den Internationale Financieringsinstitution (IFC): Addressing the Social Dimen- sion of Private Projects – good practise note (den sociale dimension af private projekter – notat om god praksis), tilgængelig på www.ifc.org Inuuneritta II, 2012: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden 2013-2019, departementet for sundhed, www.peqqik.gl Jørgensen, H.S., 2007: Havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling. Notat udarbejdet til Danske Havne. Syddansk Universitet. Kommune Kujalleq, 2010: Kommuneplan 2011 – 2022 for Kommune Kujalleq, http://kujalleq.odeum.com/. Kommune Kujalleq – vilkår for udvikling, Greenland Venture, 2009 Kujataani Tamanut, 2014: Kommune Kujalleq sat under skærpet tilsyn, artikel i Kujataani Tamanut, 2. april 2014, s. 4 Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, 1996: Redegørelse om beflyvning af Narsarsuaq og Qaqortoq Luftfartsloven, lovbekændtgørelse nr.543 af 13.juni 2001 Landslægeembedet, Årsberetninger 2011 og 2012. Tilgængelig på http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Landslaegeembedet/Aarsberetninger Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley En- vironmental Impact Review Board, 2007 (retningslinjer for samfundsøkonomiske vurderinger) Mittarfeqarfiit, 2004: TRAFIKANLÆG, anlægsbeskrivelse og –overslag, udarbejdet af In- uplan A/S og Niras Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 118

Mobilitetsstyregruppen, 2010: Mobilitet i Grønland, Nordisk Ministerråd, februar 2010, til- gængelig på http://www.smv.gl/DK/mobilitet/rapporter/samlet_mobilitet_v04_feb2010.pdf Naalakkersuisut, 2014: Grønlands olie- og mineral strategi 2014-2018 National Turismestrategi 2012-2015, Naalakkersuisut, www.nanoq.gl New Directions in Social Impact Assessment, Ed. Vancley F. and Esteves, A.M., Edward Elgar, 2003 Oversigt over aftaleformer, 2013, Naalakkersuisut Poppel et al, 2007: Poppel, B., Kruse J., Duhaime G., Abryutina L.. Anchorage: Den Arkti- ske Levevilkårsundersøgelse (SLiCA), Institute of Social and Economic Research, Univer- sity of Alaska Anchorage. 2007. Tilgængelig på www.arcticlivingconditions.org Retningslinjerne fra Departementet: Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæ- redygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq The International Finance Corporation (IFC), Handbook for preparing a Resettlement Ac- tion Plan, 2002 The International Handbook of Social Impact Assessment, Ed. Becker H.A. and Vanclay F., Edward Elgar, 2003 Transportkommissionen – Betænkning, 2011, tilgængelig på www.transportkommissionen.gl Transportkommissionen – Redegørelse: Transportinfratruktur i Sydgrønland, 2010, tilgængelig på www.transportkommissionen.gl Uddannelsesstrategien, 2012: Uddannelse for fremtiden – uddannelse for alle, Naalakker- suisut, www.naalakkersuisut.gl Udvalget for samfundsansvarlig udnyttelse af Grønlands Naturressourcer, 2014: Til gavn for Grønland, Ilisimatusarfik og Københavns Universitet Visit Greenland, 2012: Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland, tilgængelig på www.greenland.com VSB Tanbreez, 2013, Grontmij, tilgængelig på http://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8rin- ger/Arkiv-over-h%c3%b8ringer/2013/Tanbreez VVM Tanbreez, 2013, Orbicon, tilgængelig på http://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8rin- ger/Arkiv-over-h%c3%b8ringer/2013/Tanbreez Winter, G., 2002: Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger – Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq, Aalborg Økonomisk Råd, 2013: Grønlands Økonomi 2013 – Konjunkturudsigter, Offentlige Finan- ser, Migration Hjemmesider: Air Greenland: www.airgreenland.gl Arctic Umiaq Line: www.aul.gl

Business Catalog (Grønlands Arbejdsgiverforening): www.businesscatalog.gl KANUKOKA, www.kanukoka.gl

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 119

Konsulenttjenesten for Landbrug: www.nunalerineq.gl Mittarfeqarfiit: www.mit.gl NunaGis: www.nunagis.gl Naalakkersuisut: www.naalakkersuisut.gl Royal Greenland: www.royalgreenland.gl Smagen af Sydgrønland (Kommune Kujalleq): www.mamartut.gl Sundhedsportalen: www.peqqik.gl

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 1

BILAG 1: OVERSIGT OVER INTERESSENT INTERVIEWS

Bilag 1A: matrix over Outcome af scopinginterviews

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Selvstyre Departementet for 1) Peter Bjerregaard, der har Der bør laves en sårbarhedsanalyse Dette scenarie vil øge be- Der bør laves en økonomisk Dette scenarie vil have en negativ effekt på den samfunds- Sundhed og Infra- stor viden om sundhedsområ- som en del af VSB’en, jf. referat. skæftigelsen og sundheds- beregning af, hvad det vil mæssige udvikling. Der er behov for forandring, ellers vil struktur det. niveauet i Qaqortoq, men koste at opretholde sund- man blive ved med at opleve affolkning, fald i levestandard 2) Politiet (katastrofeberedskab, man bør være opmærksom hedsfaciliteter i bygden. og indkomstniveau, m.m. smugling) på, at hvis der kommer flere Der er kun enkelte turistope- højtuddannede til byen, så ratører, der bruger Narsar- vil de kræve et højere ser- suaq. viceniveau (f.eks. hvad an- går skoler og institutioner). Det er vigtigt at have plads i skoler og institutioner, inden man laver en flytning af beboere fra Narsarsuaq til Qa- qortoq. Departementet for Fi- Bygdebeboerne – særligt i de byg- Mobilitetsanalysen af Rasmus Ras- Der bør laves en handlings- Der vil ske en hurtigere af- Departementet mener ikke, at nogen af de tre scenarier vil nanser og Indenrigs- der, der bliver berørt af lukningen mussen plan for de ansatte ved luft- folkning af Narsarsuaq i afhjælpe de logistiske problemer i regionen. Der skal større anliggender eller nedgraderingen af Narsar- havnen (opkvalificering, vi- dette scenarie end i scena- helikoptere eller et tostrenget trafiksystem til, førend de logi- suaq. dereuddannelse, m.m.). rie 1. stiske problemer kan løses. Dette scenarie vil betyde, at Beskæftigelsesmulighe- erhvervsmulighederne bliver derne bliver dårligere. forringet i Narsarsuaq, men forbedret i Qaqortoq. Der vil ligeledes ske en forbedring af beskæftigelses- og ind- komstmulighederne i Qaqor- toq. Scenariet vil betyde lettere adgang til uddannelser i hele regionen, hvis tingene koncentreres i Qaqortoq – dog mener Departementet ikke, at det vil betyde et øget antal studerende i regionen. Departementet for Er------hverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Departementet for Fi- Tim Riis fra Hotel Qaqortoq Departementet henviser til de mange Turisterne bruger Narsar- Man kan muligvis anvende Det er på et tidspunkt estimeret, at omkostningerne ved fly- skeri, Fangst og rapporter, der er lavet siden suaq meget, og der er Narsarsuaq til opbevaring af transport fra Qaqortoq til Narsarsuaq løber op i ca. 80 mio. Landbrug 1980’erne om infrastrukturen (både mange muligheder for at ud- grønlandske produkter eller kr. årligt. til luft og til vands) og som må findes vikle byen. starte produktion med driv- i kommunens arkiver. Qaqortoq er blevet en cen- huse i bygden. At produk- tral by i Sydgrønland og bør terne hurtigt kan distribueres udvikles, bl.a. via etablering fra bygden via heliporten vil af en lufthavn. Beflyvningen være en fordel. via Narsarsuaq er dyr, og Departementet nævner igen transport vil blive billigere i forbindelse med dette sce- med en central lufthavn i narie muligheden for etable- Qaqortoq. ring af grusbaner, som no- Departementet nævner dog get der bør undersøges også muligheden for etable- nærmere. ring af grusbaner, som no- I dette scenarie vil etablerin- get der bør undersøges gen af veje være vigtigt. nærmere. Generelt mener departementet, at et tostrenget trafiksystem med både luft- og skibstransport vil være den bedste løsning for Sydgrøn- land.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 2

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Departementet for - - - - - Familie og Justitsvæ- sen Departementet for Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde be- Hvis beboerne vælger at Departementet vurderer, at dette scenarie vil have en nega- Uddannelse, Kirke, sparelser indenfor uddan- blive boende uden anden ny tiv effekt på udviklingen i Sydgrønland. Det vil være bedst Kultur og Ligestilling nelsesområdet, eftersom beskæftigelse, vil dette sce- for både uddannelsesområdet, turismen og erhvervslivet at man kan undgå mellemlan- narie have en negativ effekt etablere en lufthavn i Qaqortoq. dinger i Narsarsuaq. Depar- på samfundet. tementet fortæller desuden, Departementet fremhæver at Narsarsuaq alternativt mulighederne for at koncen- kan bruges som et sted for trere en række uddannel- en efterskole, da den eksi- sesinstitutioner i bygden, sterende infrastruktur nemt hvilket ville betyde besparel- kan tilpasses. ser indenfor uddannelses- Hvad angår folkesundhed området. og levevilkår, vil dette scenarie have en positiv påvirk- ning ved at man koncentre- rer tingene i én by. Hvis der kan findes beskæf- tigelse i Qaqortoq til folk fra Narsarsuaq, vil dette også have en positiv effekt i samfundet. Hvad angår påvirkninger af naturens herlighedsværdig, mener Departementet ikke, at området ved Narsarsuaq er mere unikt end så mange andre steder i Grønland. Departementet for 1. Departementet for Uddan- Klimaforskningscenteret ligger mulig- Hvis lufthavnen lukker, vil Miljø og Natur nelse, Kirke, Kultur og Lige- vis inde med relevant information til det ikke give mening at fort- stilling for information om ar- analysen. sætte driften af bygden – bejdet med at blive optaget på uden lufthavnen, er der in- UNESCO’s verdensarvsliste gen velfungerende bygd. 2. Per Nielsen fra Departemen- Qassiarsuk vil blive påvirket tet for Miljø og Natur kan negativt, hvis Narsarsuaq være behjælpelig med energi- lukker, eftersom Qassiar- aspektet suk-borgerne bruger butik- 3. Tanbreez Mining Green- ken i Narsarsuaq. land/Kringlerne Narsaq vil kun blive påvirket 4. Greenland Minerals and En- lidt. ergy A/S/Kvanefjeld Dette scenarie vil påvirke det samlede CO2 regnskab positivt, da en lufthavn i Qa- qortoq vil kunne få sin ener- giforsyning fra vandkraft. Naturens herlighedsværdig omkring Narsarsuaq vil blive forøget i dette scenarie. Departementet for - - - - - Boliger Landslægeembedet Selvstyrets Veterinærafdeling bør Landslægeembedet har netop udgi- Patienttransport er en udfor- Bibeholdelsen af Narsar- Dette scenarie giver ikke mening, og alt taler for en lufthavn kontaktes for at afklare, hvor vidt vet årsberetninger for 2011 og 2012, dring via Narsarsuaq, og det suaq som en bygd ville i Qaqortoq. indflyvning over drikkevandssøen i hvor i der kan være relevant data til vil være bedre med en luft- være godt for turismen i om- Qaqortoq kan udgøre et problem. analysen. Beretningerne findes på havn i Qaqortoq. rådet – og det vil være billi- Selvstyrets hjemmeside. gere at drive en heliport end en lufthavn.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 3

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Grønlands National- Ingen Ingen Man bør sætte sig ind i det - - museum og Arkiv arbejde, der pt. pågår som et samarbejde mellem De- partementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Grønlands Nationalmu- seum, Kommune Kujalleq og Klaus Andreassen, om at få området ved Narsarsuaq indlemmet på UNESCO’s verdensarvsliste. Fårehol- derne i området er meget engagerede i dette arbejde. Naturinstituttet 1) De samvirkende fåreholder- Der findes muligvis ældre litteratur Etablering af en lufthavn i - - foreninger fra den periode, hvor vandkraftpoten- Qaqortoq vil give folk bedre 2) Konsulenttjenesten for Land- tialer i området blev undersøgt. adgang til naturen i områ- brug det, og selvom naturens herlighedsværdi nedbringes i selve anlægsområdet, så vurderes den bedre adgang til naturen at forøge herlig- hedsværdien i området generelt. Såfremt man planlægger at reetablere området ved Nar- sarsuaq efter en lukning, vil herlighedsværdien i dette område ligeledes forøges. Konsulenttjenesten Bygdebestyrelserne er vigtige at Ingen Dette scenarie vil gavne de Det vil være muligt at finde Konsulenttjenesten mener, at det er helt nødvendigt med for landbrug, Land- inddrage, da de ofte har andre in- rejsende, såfremt den ny alternativer til lufthavnsdrif- en lufthavn i Qaqortoq, selv hvis man vælger at bevare Nar- brugets hus, Qaqor- teresser end kommunalbestyrel- lufthavn i Qaqortoq kan bru- ten, f.eks. placering af et sarsuaq, som den er nu. Der har været en tilbagegang i ud- toq sen. ges til fly til og fra Island, og universitet eller en anstalt i viklingen i Sydgrønland de seneste par år, og der skal for- såfremt Narsarsuaq lufthavn Narsarsuaq. Konsulenttjene- bedringer til for at vende udviklingen. Man snakker meget kan bruges som nødluft- sten nævner lufthavnsdrift i om, at Sydgrønland er Grønlands spisekammer, men den havn, når fly ikke kan lande i Alaska som en mulig inspi- eksisterende infrastruktur sætter begrænsninger for trans- Paamiut og Qaqortoq. rationskilde, eftersom driften porten af fødevarer. Samtidigt mener Konsulent- af mindre lufthavne derovre I scenarie 3 kan man også overveje etableringen af veje, tjenesten, at en lukning af er forholdsvis billig og derfor der har haft stor betydning for udviklingen i f.eks. Færøerne Narsarsuaq vil betyde en kunne tjene som et eksem- og Island. forringelse for turistaktø- pel for driften af heliporten i rerne tæt på bygden, efter- scenarie 2. som Qassiarsuk og Igaliku bliver til yderdistrikter. For fåreholderne vil en lukning ligeledes betyde en forringelse af levevilkår og ind- tjeningsmuligheder fra turisme.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 4

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Uddannelsesinstitutioner Inuili Ingen Ingen Turismen vil blive negativt Inuili vil miste et oplærings- Man bør overveje sejlads som en løsning i et tostrenget (Selvstyre) påvirket af en lukning, hvil- sted. transportsystem – i stedet for flytning af lufthavnen. ket vil være med til at be- Man bør vurdere omkostnin- grænse udviklingen i Syd- gerne til etablering af vej og grønland. Inuili mener, at havneanlæg i forhold til om- man bør satse på turisme kostningerne til etablering af fremfor f.eks. råstofaktivite- en ny lufthavn. ter. Man bør huske på, at man mister skatteindtægter fra Narsarsuaq, hvis man ned- lægger bygden. Forsyningen af grønlandske fødevarer fra Sydgrønland til resten af landet vil blive be- grænset, hvis lufthavnen lukker. Mobiliteten vil blive begræn- set og priserne på transport dyrere, hvis man skal via Kangerlussuaq. Inuili er skeptisk overfor ar- gumenterne om, at Qaqor- toq vil opleve en positiv udvikling, eftersom erfarin- gerne fra Nordgrønland viser det modsatte. Narsarsuaq er et vigtigt sted for uddannelse/oplæring. Upernaviarsuk land- Ingen Ingen Dette scenarie vil give be- Dette scenarie vil være pro- - brugsskole og for- grænsninger for udenrigs- blematisk for de folk, der i søgsstation flyvningen og dermed blive dag arbejder med lufthavns- dyrt for samfundet og pas- relaterede opgaver i Narsar- sagerne. Upernaviarsuk me- suaq. ner dog, at det vil være en generel forbedring for forsyningen af resten af landet. Man skal dog huske, at en lukning vil betyde tabte skat- teindtægter fra Narsarsuaq. Upernaviarsuk udtrykker bekymring for de 120 personer, der arbejder i Narsar- suaq i dag. Sulisartut Højskoliat - - - - - Sanaartornermik Ilin- Ingen Statistik over antallet af praktik- og Folk vil flytte fra Narsarsuaq. - Når råstofindustrien kommer i gang, vil der blive stillet krav niarfik lærepladser i Sydgrønland (Bygge- Det vil være nødvendigt at til infrastrukturen. Man er derfor nødt til at udvikle den eksi- og Anlægsskolen ligger inde med finde omskolingsmuligheder sterende infrastruktur. dette) for disse mennesker. Dette scenarie vil påvirke samfundsudviklingen i Syd- grønland positivt. GU, Niuernermik Ilin- Ingen Ingen Dette scenarie vil være gun- Scenarie 2 vil være gunstigt Den nuværende situation er en stor udfordring for uddan- niarfik og HHX Qa- stigt for studerende og læ- for de fåreholdere, der bor i nelsesinstitutionerne i Qaqortoq, så en forandring vil være qortoq rere i Qaqortoq, eftersom nærheden af Narsarsuaq, godt. Dog er det ønskværdigt at beholde den AFIS operatør det vil spare dem for megen eftersom de stadig vil have uddannelse, der pt. ligger i Narsarsuaq, i Sydgrønland og rejsetid i forbindelse med fe- adgang til lufttransport (heli- ikke flytte den væk fra regionen. rier. kopterflyvning). Det vil derfor være en øko- nomisk fordel for uddannelsesinstitutionerne i Qaqor- toq.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 5

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Kommune KANUKOKA 1. Teknisk chef (Kommune Kujal- 1. Transport-kommissionens Der vil ske en affolkning af Der vil ikke være de store Udviklingen i Sydgrønland har været negativ og en ny luft- leq) Leif Baadh betænkning Narsarsuaq og levevilkårene påvirkninger af samfundet, havn i Qaqortoq vil kunne bidrage til at vende denne udvik- 2. Rensdyravler Stefan Magnus- 2. Mobilitetsundersøgelsen vil blive dårligere i bygden. da bygden i forvejen ikke ling. son Beskæftigelsen og erhvervs- huser mange arbejdsplad- 3. Mineselskaberne mulighederne vil flytte til Qa- ser, men der vil være psyko- 4. Flyselskaber qortoq, men primært i forbin- logiske konsekvenser for de 5. Turistoperatører delse med selve anlægsfa- beboere, der vælger at blive sen af den ny lufthavn. tilbage i Narsarsuaq. Kommunalbestyrel- 1. Tim Riis, Hotel Qaqortoq 1. Transportkommissionens Såfremt atlantforbindelsen Serviceniveauet og beskæf- Den igangværende affolkning af Sydgrønland betyder, at sen i Kommune Ku- 2. Lokalafdelingen af GA betænkning forsvinder, vil der være re- tigelsen i Narsarsuaq vil forsørgerbyrden vokser for dem, der vælger at blive boende jalleq 3. Lokalafdelingen af SIK 2. Dokumenter som Narsar- duceret behov for beman- blive negativt påvirket, og i regionen. Hvis man ønsker at vende denne udvikling, er suaq-udvalget4 er i besid- ding på lufthavnsområdet i skatteindtægter til kommu- forandringer nødvendige. delse af Sydgrønland, hvilket vil på- nen vil falde. Udviklingen i mineindustrien er nødvendig at inddrage i virke kommunens økonomi. De fleste beboere i Narsar- analysen, ellers kan man ikke sige noget kvalificeret om Beboerne i Narsarsuaq bli- suaq er indkvarteret af Mit- Sydgrønlands fremtid. ver hårdest ramt, da de med tarfeqarfiit og Air Greenland al sandsynlighed må flytte. – kun enkelte har eget hus. Skal beboerne flyttes til Beboerne i Qassiarsuk bli- Narsaq, er der brug for en ver negativt påvirket, da de i færgeforbindelse til Qaqor- dag bruger både butik og toq. Denne kan også anven- sygeplejerske i Narsarsuaq. des til folk, der arbejder på Rejsetiden vil også blive Tanbreez, hvis minen kom- længere for dem. mer i gang. Der er kapacitet i hvert fald Flytningen af lufthavnen vil de næste fem år frem i tiden betyde lavere billetpriser i skoler og institutioner i Qa- samt reduceret rejsetid. qortoq til at rumme børn fra Narsarsauq. Piareersarfiit Kujalleq, Nævner en lang liste af interessen- Ingen Vurderer ikke, at dette sce- Det vil være store besparel- Der er behov for bedre logistik i hele regionen. Qaqortoq ter som Piareersarfiit mener, bør narie nødvendigvis vil be- ser at hente på driften af inddrages, jf. referat af interview. tyde affolkning af Qassiar- Narsarsuaq ved at nedgra- suk og Igaliku, eftersom be- dere lufthavnen. boerne her er mere fastfor- Der har været tale om alter- ankrede, end folk i byerne. nativ brug af bygden, f.eks. Hvis man lukker lufthavnen en efterskole eller en an- og etablerer en ny i Qaqor- stalt, men det vil være svært toq, kræver det en alternativ at tiltrække ansatte til så lille lufthavn pga. vejrforholdene et sted. Lukningen af Grøn- i Qaqortoq. nedal har vist, at det er En lukning af Narsarsuaq vil svært at finde alternativ brug betyde, at man mister alle til sådanne små steder. turisterne (bl.a. fra Island), hvilket vil være meget dårligt for turismen i Sydgrønland. En lufthavn i Qaqortoq vil være godt for erhvervslivet i byen. De lærlingepladser, der i dag eksisterer i Narsarsuaq, kan flyttes til Qaqortoq uden de store problemer. Lokalbefolkningen Lokale foreninger - - - - - Bygdebestyrelsen - - - - -

4 Der findes to såkaldte Narsarsuaq udvalg – dette refererer til et udvalg under Kommunal bestyrelsen

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 6

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Erhvervsliv GA 1. Nukissiofiit Ingen Dette scenarie vil have en Det er svært at vurdere, Forbedringer er nødvendige. Hvis man ikke ændrer noget, 2. Tele Greenland positiv effekt på erhvervs- hvad formålet med en heli- vil det have negative konsekvenser for samfundsudviklin- 3. KNI og beskæftigelsesområdet, port skal være. gen i Sydgrønland. ligesom de billigere billetpriser vil tiltrække flere turister. Beboerne i Narsarsuaq vil sandsynligvis flytte til Qa- qortoq eller Narsaq, hvorfor man skal sikre sig, at disse byer har kapacitet til at modtage disse mennesker. Der vil også være positive effekter på uddannelsesom- rådet, eftersom en bedre infrastruktur vil betyde, at folk bliver mere mobile. Erhvervsforvaltningen - - - - - i Kommune Kujalleq Interesseorganisationer SIK - - - - - (først evt. hovedkontor- NUSUKA Ingen Ingen En lufthavn i Qaqortoq vil Det er svært at vurdere be- Der skal ændringer til. Men udviklingen af Narsarsuaq skal så evt. lokalkontor) påvirke byen positivt. hovet for en heliport i Nar- ske i samarbejde med de lokale. Hvis der kun skal være in- sarsuaq, men der er stort denrigsflyvninger fra Qaqor- potentiale for at udnytte og toq, bliver det spændende at udvikle de eksisterende faci- se, hvordan dette vil påvirke liteter i bygden - til f.eks. Narsaq og Nanortalik. konferencer. NUSUKA vurderer, at Nar- sarsuaqs landingsbane og havn vil være nyttig, såfremt der kommer gang i mineindustrien i regionen. Dette harmonerer ikke med planerne om en nedgradering. KNAPK - - - - - SPS – De samvir- Borgerne i Qassiarsuk, særligt få- Transportkommissionens betænk- En lufthavn i Qaqortoq er Dette scenarie kræver, at SPS ønsker flere lufthavne i Sydgrønland og mener, at den kende fåreholder-for- reholderne. ning nødvendig – især hvis mine- man sikrer anden beskæfti- eksisterende lufthavn i Narsarsuaq er et forstyrrende ele- eninger industrien kommer i gang. gelse til beboerne i bygden. ment. Minedrift kræver større lufthavne i de større byer, og helikopterdrift vil være alt for dyrt i den sammenhæng. Greenland Outfitters - - - - - ICC - - - - - Avataq - - - - - Transparency Green------land Narsarsuaq-udvalget5 Peter Barfoed, Tegnestuen Nuuk 1. Har fremsendt en række bag- På trods af udvalgets ønske Dette vil ifølge udvalget Man mangler at undersøge alternativer til scenarie 1 og 2, A/S (skulle efter sigende have stor grundsrapporter, som Trans- om at bevare Narsarsuaq i være det værst tænkelige som f.eks. anlæggelse af grusbaner i Qaqortoq, Narsaq og viden om lufthaven og relevante portkommissionen har anvendt den nuværende form (sce- scenarie. Nanortalik, hvor en Twin Otter kan lande. rapporter) til deres analyse. narie 3), mener de, at sce- 2. Nævnte, at der eksisterer en af- narie 1 vil betyde bedre le- tale6 mellem Narsarsuaq-bebo- vevilkår, folkesundhed og erne og Kommune Kujalleq om- uddannelsesmuligheder i re- kring erstatning i tilfælde af flyt- gionen generelt. På områder ning. som erhverv, indkomst og beskæftigelse vil scenarie 1 dog skabe forringelser på lang sigt.

5 Der findes to såkaldte Narsarsuaq udvalg – dette refererer til et udvalg nedsat af borgerne fra Narsarsuaq 6 Kommunen har efterfølgende oplyst, at de ikke har kendskab til denne aftale.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 7

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Infrastruktur-aktører Mittarfeqarfiit Ingen Transportkommissionens betænk- Beskæftigelsesmulighe- Dette scenarie vil betyde Der er ikke behov for en lufthavn i Narsarsuaq, såfremt der (først evt. hovedkontor- ning derne vil flytte til Qaqortoq, fortsatte udgifter til oprethol- etableres en i Qaqortoq – dette vil være alt for omkost- så evt. lokalkontor) men der vil være et mindre delse af bygden – f.eks. ningstungt for samfundet. behov for lufthavnsmedar- vandforsyning og elværk. bejdere i Qaqortoq end i Det vil ikke give mening at Narsarsuaq. bibeholde hotellet i dette Uddannelsesmæssigt vil det scenarie, ligesom man bør være en fordel, at man ikke være klar over, at der vil ske skal med helikopter via Nar- en affolkning af Narsarsuaq sarsuaq. fordi skoler og børnehaver Mittarfeqarfiit mener ikke, at nok vil blive nedlagt. en lukning vil påvirke naturens herlighedsværdi. Air Greenland Ingen 1. COWI-rapport om en trafikpoli- Generelt vil medarbejdere Dette vil ikke være et renta- Sydgrønland er i dag overserviceret, transporten er ikke tisk model for Grønland – kan kunne rykke til Qaqortoq, belt scenarie. Der vil bl.a. selvbærende, og der gives betydeligt tilskud til transporten i sandsynligvis rekvireres hos men der må forventes no- stadig være behov for en regionen. En lufthavn i Qaqortoq vil være en økonomisk PAN. gen arbejdsløshed, eftersom servicekontrakt for helikop- bedre løsning. Air Greenland mener dog ikke, at affolknin- 2. Grønlands Statistik der vil være et mindre behov teren. gen af Sydgrønland skyldes den trafikale situation – det for arbejdskraft i Qaqortoq skyldes i højere grad manglende erhvervsmuligheder, be- end i Narsarsuaq. skæftigelsesproblematikker og uddannelsessituationen. Air Iceland (Interview Ingen Ingen Vejrforholdene ved Qaqor- Samme kommentarer som - foretaget i maj 2014) toq kan betyde, at det bliver for scenarie 1. vanskeligt at drive rentabel beflyvning til og fra Syd- grønland. Banelængden på 1199 m vil desuden betyde, at flyene skal medbringe store mængder brændstof – med reduceret kapacitet til følge. Det vurderes ikke muligt at anvende større fly som f.eks. Fokker 50 på en bane af denne længde. Lufthavnsprojektet vurderes potentielt til at have en række positive effekter for regionen – men dette af- hænger af om vejrforhold og banelængde muliggør en jævn og rentabel beflyvning. For det første vil projektet gøre det muligt at ekspor- tere frisk fødevarer, hvilket vil øge værdien af de produkter, der i dag eksporte- res fra regionen. For det andet er det muligt, at projektet vil gøre det rentabelt at beflyve regionen året rundt, ikke bare om sommeren, og at det generelt vil medføre lavere priser for de rejsende. For det tredje vil projektet kunne styrke den del af turismesektoren, der knyt- ter an til den sydlige del af regionen.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 8

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Royal Arctic Line A/S Ingen Transportkommissionens betænk- Turisterne vil få vanskeli- - - ning. gere kår, men Royal Arctic Line vi have de samme transportopgaver som i dag. Bygdesejladsen vil ikke blive påvirket, da fødevaretrans- porten stadig vil skulle ske hver 14. dag. En koncentrering af trafikken i Qaqortoq vil betyde besparelser for Royal Arctic Line, eftersom den årlige sejlads af specialudstyr til Narsarsuaq er bekostelig. I forbindelse med anlæg af lufthavnen i Qaqortoq bør man overveje at etablere en havn tæt på lufthavnsbygge- riet, så man sparer helikoptertransporten fra havn til lufthavnsbyggeri. Arctic Umiaq Line Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde Som scenarie 1. Dette scenarie vil være en fordel for Arctic Umiaq Line (se mindre aktivitet for Arctic beskrivelsen under scenarie 1 og 2), dog vurderes det, at Umiaq Line, eftersom atlant- en udbygning af det eksisterende trafiksystem med båd- forbindelsen til Narsarsuaq transport mellem Qaqortoq og Narsarsuaq vil give endnu resulterer i en del passage- flere turister. rer til kystskibet. Turisterne Det vurderes, at der ikke er passagergrundlag til to luft- flyver til Narsarsuaq og ta- havne i regionen. ger herefter kystskibet nordpå. Denne aktivitet vil forsvinde. Blue Ice Explorer 1. Mineindustrien Transportkommissionens betænk- Ifølge Blue Ice Explorer har Ifølge Blue Ice Explorer gi- Der er brug for forandringer. Det tostrengede trafiksystem, 2. Kalistat Lund vedr. beflyvning Transportkommissionen ver det ingen mening at bi- der eksisterede for 10 år siden fungerede fint. Et alternativ ningen af Sydgrønland udeladt de indtægter, som beholde Narsarsuaq som en er en trafikmodel med grusbaner i de tre byer i Sydgrøn- Narsarsuaq får ved at ser- bygd uden lufthavnen. land. Anvendelsen af mindre fly ville være mere til gavn for vicere fly fra udlandet. Disse Der er desuden ingen grund hele samfundet i regionen. Grusbanemodellen kunne også indtægter bør inddrages i til at bevare turismeerhver- lokke private aktører på banen til at konkurrere med Air analysen. Det estimerede vet i området, når turisterne Greenland. beløb for en miljøoprydning tager til Qaqortoq. Vejrfor- af Narsarsuaq er også sat holdene i Qaqortoq vil desu- for lavt. den betyde en nedgang for Blue Ice Explorer har inve- turismeaktiviteterne i hele steret i flere ejendomme i regionen. Narsarsuaq og Qassiarsuk (til turismeaktiviteter). Der bør skabes klarhed over, om der vil blive givet erstatning i tilfælde af en lukning af lufthavnen. Turismesektoren vil opleve en stor nedgang i antallet af turister, hvis disse skal via Kangerlussuaq. Flyvninger over Island vil kræve mange flere afgange. Vejrforholdene i Qaqortoq er desuden så problematiske, at samfundet vil miste penge i dette scenarie. Dette scenarie giver ingen mening, når man tænker på satsningen på minedrift i området.

Visit Greenland A/S - - - - -

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 9

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Turisme-aktører (først Grønlands Rejsebu------evt. hovedkontor- så evt. reau A/S lokalkontor) Greenland Sagalands - - - - - A/S Nanortalik Tourism 1. Vicekommunaldirektør - Dette scenarie vil have ne- Det er unødvendigt at opret- Noget skal ændres for at vende udviklingen. En kombina- Service ApS Frank Hedegaard for rap- gative konsekvenser for Na- holde Narsarsuaq som en tion af fly- og skibstrafik kunne være en løsning. Et tostren- porter om trafikken i Syd- nortalik på alle områder. bygd uden lufthavnen. get trafiksystem vil desuden give flere erhvervsmuligheder i grønland lavet for det tid- regionen. ligere Nanortalik Kom- Nanortalik Tourism Service nævner også muligheden for mune. etablering af grusbaner i de tre byer i regionen. 2. Eigil Kjær, Hotelbestyrer i Alluitsup Paa Turistkontoret i - - - - - Narsaq Turistkontoret i Nar------sarsuaq Tasermiut South Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde Hvis man lukker lufthavnen, Ifølge Tasermiut South Greenland Expeditions oplever man Greenland Expediti- færre turister fra Danmark er det nødvendigt med en en øget turisme i området i øjeblikket, hvilket medfører ons og udlandet, og dermed heliport for at sikre forbindel- øgede indtægter og beskæftigelse. Mange af de uddannel- også en negativ påvirkning sen til resten af regionen. sessøgende arbejder desuden i turismeerhvervene i deres af beskæftigelsen i området Narsarsuaq vil blive isoleret ferier. omkring Narsarsuaq. og miste arbejdspladser, og Qassiarsuk vil blive hårdt mange vil sandsynligvis ramt, da det er de gode tra- vælge at flytte fra bygden. fikforbindelser via Narsar- suaq der gør, at bygden har mange turister. Det samme gælder Igaliku. Beboerne i Qassiarsuk benytter sig af sygeplejersken i Narsarsuaq, hvorfor dette scenarie vil betyde forringelser på sundhedsområdet for bygdebeboerne. Naturens herlighedsværdig vil ikke blive påvirket. Ellen Frederiksen, tu- Ingen Ingen Ellen mener, at etableringen Ellen mener, at nogle af de problemer, som rejsende ople- rismeaktør i Qassiar- af en lufthavn i Qaqortoq vil ver i dag med beflyvningen i Sydgrønland, skyldes Air suk betyde store forringelser for Greenlands dårlige planlægning, ikke placeringen af luft- turismeerhvervet i Sydgrøn- havnen. land. Hun nævner, at man Hun påpeger de begrænsninger der er med de eksiste- er i gang med at ansøge om rende Bell 212 helikoptere, der er alt for følsomme overfor at få Qassiarsuk, Igaliku og vejrmæssige forhold, og som ikke kan medtage særlig nærliggende områder opta- mange passagerer. Der bør suppleres med transport med get på UNESCO’s liste over skib. bevaringsværdige steder og at en evt. optagelse på listen kan betyde noget i denne sammenhæng. Ellen vurderer, at beboerne i Qassiarsuk får ringere adgang til sundhedstilbud, så- fremt lufthavnen lukker. Det vil ligeledes være en forringelse for beboerne i Qassiarsuk, hvis butikken i Narsarsuaq lukker, eftersom den bruges af Qassiarsuk- beboerne.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 10

Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, Vigtige pointer (resume af interview) m.m. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Ipiutaq Guestfarm,  Grethe Nielsen, tidligere Ingen Ipiutaq vurderer, at scenarie Det er svært at se formålet Scenarie 3 fungerer fint for turistaktørerne i området ved Narsaq erhvervsdirektør i Kom- 1 vil betyde en negativ på- med dette scenarie. F.eks. Narsarsuaq. mune Kujalleq, som be- virkning af beskæftigelsen, lever hotellet i dag primært sidder stor viden om er- erhvervsmulighederne og af at huse passagerer, der hvervsstrukturen og -mu- turismeerhvervet specifikt. sidder vejrfast i Narsarsuaq, ligheder i Sydgrønland. I dag flyver alle typer turister hvilket vil bortfalde, hvis luft-  Fåreholder Elna Jensen, (low budget og meget velha- havnen bliver nedgraderet. Sillisit, og fåreholder Ellen vende turister) fra udlandet Ipiutaq vurderer, at scenarie Frederiksen, Qassiarsuk. direkte til Narsarsuaq og har 2 vil betyde en nedgang i fra lufthavnen nem adgang antallet af turister til regio- til naturen i området. Disse nen. turismeaktiviteter vil blive stærkt påvirket af en lukning. Dette scenarie vil begun- stige de turismeaktører, der findes i Qaqortoq, og på- virke turismen omkring Nar- sarsuaq negativt. Ipiutaq vurderer, at dette vil betyde en generel nedgang i turismen i Sydgrønland.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 11

Bilag 1B: matrix over outcome af møderække i Sydgrønland

Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turisme- Påvirkning af fårehol- Genbosættelser af be- Mulighed for øget salg Mulighed for anvendelse af Yderligere kommentarer aktiviteter i Narsarsuaq, derne boere i Narsarsuaq af sydgrønlandske føde- lufthavnsbygninger i Narsar- Qassiarsuk og Igaliku varer suaq til andet formål Kommunalbestyrelsen Interviews Med en lufthavn i Qaqor- - Borgerne skal have lov til Landbrugskommissionen Der bør laves en grundig under- - toq eliminerer man de at blive boende i Narsar- udgiver snart en rapport søgelse af, hvad Narsarsuaq kan problemer med stor-is, suaq, hvis de ønsker. om egenproduktion af fø- bruges til. der præger turismeaktivi- De 137 mennesker, der devarer. Borgmesteren mener ikke, at teterne ved Narsarsuaq i arbejder i Narsarsuaq i Der produceres ikke så man skal bekymre sig om Nar- dag, og man kan på den dag, kan få jobs andre mange grønlandske føde- sarsuaq – der er mange anven- måde forlænge turistsæ- steder. varer. delsesmuligheder, også uden en sonen. Luftfragt af grønlandske lufthavn. Alternativer: Ved at flytte lufthavnen fødevarer er ikke renta-  Uddannelsessted åbner man op for hele belt, med mindre Lands-  Behandlingssted verden via forbindelsen til kasse tildeler selektiv  Sted for omsorgssvig- Island. fragtstøtte. tede børn Hotellet i Narsarsuaq giver underskud, mens der er et stigende behov for overnatningsmuligheder i Qaqortoq – dette taler også for en flytning af lufthavnen. Embedsmænd, Kommune Kujalleq Interviews - - - - - Ikke alle de mulige scenarier er inddraget i analysen – dette er utilfreds- stillende. Bygdebestyrelsen Interviews Der er sket en nedgang i Fåreholderne bruger i dag Hvis man kun anlægger Luftfragt er for dyrt til Hvis man lukker lufthavnen i Nar- - turismeaktiviteterne gen- Narsarsuaq til at købe en 1199 m bane i Qaqor- transport af fødevarer, sarsuaq, bør man lukke bygden nem de sidste 20 år pga. ind, gå til lægen (sygeple- toq, vil der ikke være jobs men måske bliver det billi- helt og ikke holde bygdens er- trafiksystemet og de høje jersken) og som et sted, til alle lufthavnsmedarbej- gere fra Qaqortoq, hvis hvervsliv kunstigt i live. billetpriser. hvor man kan anskaffe derne fra Narsarsuaq. systemet laves om? Alternativer: Hvis turisme i regionen reservedele. Hvis man Folk vil søge job uden for  Serverafkølingssted skal udvikles, er det nød- nedlægger Narsarsuaq Sydgrønland pga. ar- hvis man forlængede vendigt med en lufthavn i bør man sikre let adgang bejdsløsheden i regionen. søkablet Qaqortoq – dog er det for fåreholderne til Qaqor- Man bør huske på, at  Forskning/ Universitets- vigtigt, at lufthavnen er toq. genbosætningen af Nar- område mindst 1700 m, og at den sarsuaq-beboerne også placeres rigtigt. vil være dyr, når man la- Der er stort potentiale for ver en samlet økonomisk at udvikle turismen i Qas- vurdering af projektet. siarsuk og Igaliku, hvis man bliver optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Narsarsuaq-udvalget Interviews Turismeaktiviteterne vil Rejser for fåreavlere bli- Der er pt. ikke lavet no- - - Man skal huske omkostningerne ved gå ned med ca. 25 %, så- ver længere og dyrere, gen aftale om genbosæt- en oprydning af Narsarsuaq. fremt man lukker Narsar- hvis lufthavnen lukkes. telser, men Udvalget hå- suaq. Man bør desuden huske, ber, at der kommer en af- Blue Ice Explorer vil f.eks. at der er servicekontrak- tale for dem, der ejer være nødt til at lukke sin ter og forsyningspligt til ejendom i bygden. virksomheder, hvis luft- fåreholderstederne. Såfremt man planlægger havnen lukkes. at flytte folk til Qaqortoq, Der er behov for en heftig er det nødvendigt at markedsføring af Syd- bygge flere boliger i Qa- grønland, hvis turismen qortoq. Det er heller ikke skal udvikle sig. jobs nok til alle, vurderer Udvalget.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 12

Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turisme- Påvirkning af fårehol- Genbosættelser af be- Mulighed for øget salg Mulighed for anvendelse af Yderligere kommentarer aktiviteter i Narsarsuaq, derne boere i Narsarsuaq af sydgrønlandske føde- lufthavnsbygninger i Narsar- Qassiarsuk og Igaliku varer suaq til andet formål Fåre- og kvægavlere i Narsaq Ilua Interviews - Det er ligegyldigt for fåre- Hvis Narsarsuaq-bebo- Fødevarerne bliver ikke - - holderne om reservedele erne flytter til andre byer i mere friske af at skulle sendes til Qaqortoq eller Sydgrønland, vil de blot transporteres via Kanger- Narsarsuaq lufthavn. konkurrere med andre lussuaq. Hvis man fremover skal borgere om de jobs, der rejse med båd til Qaqor- er. Der er behov for at toq for at komme til luft- skaffe øget beskæftigelse havnen, bliver rejsetiden i regionen, f.eks. via mi- længere og der vil være nedrift. problemer med is-forholdene. Erhvervsaktører Nanortalik Fokusgruppemøde En lukning af Narsarsuaq Fåreholderne omkring Der er boliger, men ingen Øget salg af fødevarer er Det er ikke økonomisk rentabelt Man skal huske omkostningerne ved lufthavn vil bryde fødekæ- Nanortalik bruger Nanor- jobs i Nanortalik til Nar- kun muligt, hvis man øger at anvende bygningerne til andet en oprydning af Narsarsuaq. den af turister i Nanorta- talik og vil derfor ikke sarsuaq-beboerne. Disse skibstrafikken – i dag er formål. lik. blive påvirket. vil sandsynligvis flytte til der ikke skibstrafik til Na- Man kunne sælge bygningerne til Qaqortoq eller væk fra nortalik. Luftfragt er for f.eks. kineserne. Sydgrønland/Grønland. dyrt. Qaqortoq Fokusgruppemøde Generelt vil lufthavnspro- - - Distribution af fisk, tang Man bør kigge på erhvervsmulig- - jektet øge turismeaktivite- og muslinger til resten af hederne i Narsarsuaq, inden terne. verden vil nemt kunne man lukker bygden helt. En 1199 m bane i Qaqor- ske fra en lufthavn i Qa- Alternativer: toq vil give turister via Is- qortoq.  Efterskole land.  Servernedkøling Man har en forventning  Råstofhavn om, at andre flyselskaber vil komme til Qaqortoq, hvis der bygges en lufthavn. Qassiarsuk og Igaliku vil også nyde godt af en lufthavn ved Qaqortoq – sejl- turen bliver kun ½ time længere, men fortjene- sten til turistoperatørerne vil stige. Narsaq Fokusgruppemøde Hvis man kun anlægger Fåreholderne fra Igaliku Der er boliger, men ingen Dette kræver en øget pro- Alternativer: - en 1199 m bane, vil det har meget lidt forbindelse jobs i Narsaq til Narsar- duktion, et velfungerende  Børn og unge være dårligt for turismen, men Narsarsuaq. Qassi- suaq-beboerne. produktionsapparat og  Sportsarealer da man i så fald ikke kan arsuk-borgerne bruger Man skal være opmærk- god planlægning. Man er  Serverkølere komme ud af landet uden Narsarsuaq, men butik- som på, at mange af be- nødt til at kunne fylde fly-  Tilgængelig for uden- at skulle via Kangerlus- ken i Qassiarsuk har væ- boerne i Narsarsuaq har ene op med de nuvæ- landske fly med aktivite- suaq. Det vil dog være ret bedre end butikken i nået pensionsalderen. rende luftfragtpriser. ter i Grønland positivt at få turister fra Is- Narsarsuaq.  Mineselskaber, der kan land. have gavn af havnen  Fabrikslokaler Men alle disse forslag kræver en velfungerende infrastruktur (el, vand, beredskab, osv.) Turismeaktører Nanortalik Fokusgruppemøde En lukning af Narsarsuaq Fåreholderne omkring Der er boliger, men ingen Øget salg af fødevarer er Det er ikke økonomisk rentabelt Man skal huske omkostningerne ved lufthavn vil bryde fødekæ- Nanortalik bruger Nanor- jobs i Nanortalik til Nar- kun muligt, hvis man øger at anvende bygningerne til andet en oprydning af Narsarsuaq. den af turister i Nanorta- talik og vil derfor ikke sarsuaq-beboerne. Disse skibstrafikken – i dag er formål. lik. blive påvirket. vil sandsynligvis flytte til der ikke skibstrafik til Na- Man kunne sælge bygningerne til Qaqortoq eller væk fra nortalik. Luftfragt er for f.eks. kineserne. Sydgrønland/Grønland. dyr. Qaqortoq Fokusgruppemøde Det er svært at se, hvilke - Der efterlyses en hand- Det vil være muligt hurti- Der efterlyses åbenhed og be- - negative konsekvenser, lingsplan for genbosættel- gere at transportere slutsomhed omkring, hvad man der skulle være for turis- serne. egenproduktion ud til re- har tænkt sig at gøre med Nar- mebranchen ved en flyt- Der bør være åbenhed og sten af landet/udlandet. sarsuaq. ning af lufthavnen. ærlighed for beboerne og Bl.a. vil fiskefabrikkerne Alternativer: Qassiarsuk og Igaliku vil for de folk, der har ejen- få mulighed for at flyve  Bilfabrikanter, der skal ikke miste deres tiltræk- dom i Narsarsuaq. frisk fisk ud af Qaqortoq. teste biler ningskraft, og Igaliku er Fastvingede fly kan trans-  Kasinoer desuden tættere på Qa- portere mere, end heli-  Tax-free område qortoq end Narsarsuaq. koptere kan.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 13

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 14

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 15

Bilag 1C – Matrix Opfølgende interview-runde Narsaq

Aktør Mødeform Etablering af vej og færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq – Scenarie 1 og 2 – vurdering af mulige påvirkninger Turisme Fårehold Salg af syd- Erhvervsudvikling Demografi Infrastruktur Uddannelse Råstoffer Andet grønlandske fø- devarer Air Greenland Mailkorrespondance ------Ønsker ikke at del- (driver Narsaq Heliport for (maj 2014) tage i interviewet. Mittarfeqarfiit) GA Narsaq (Jan Hansen, Telefoninterview Etableringen af en Ingen signifikant Ingen signifikant Forbindelsen vil skabe En færgeforbin- En færgeforbindelse - - - Narsaq Auto & VVS) (26/5 2014) færgeforbindelse mel- betydning. betydning. bedre erhvervsmulig- delse mellem de mellem de to byer vil lem Qaqortoq og heder, eftersom det vil to byer vil til gen- være en væsentlig for- Narsaq vil ikke betyde være lettere at fragte gæld kunne bedring af infrastruktu- det store for turisme- materiel mellem by- være en medvir- ren i regionen, da den sektoren i regionen. erne. Erhvervsdri- kende faktor til at vil skabe ”sammen- Det væsentligste er at vende (og eksempel- modvirke den sti- hængende” byer, af- have en forbindelse vis beredskabet) vil gende arbejds- hjælpe kapacitetspro- ind og ud af regionen, ikke længere skulle løshed og fraflyt- blemerne med de nye der ikke går via Kan- have udstyr/køretø- ning, som helikoptertyper, samt gerlussuaq. jer/m.m. i hver by, Narsaq oplever i nedbringe rejsetiden men vil kunne fragte disse år. Forbin- ud og ind af regionen det mellem byerne i delsen vil gøre for rejsende fra stedet. Hvis valget faldet muligt at Narsaq. der på scenarie 2 pendle mellem (nedgradering af Nar- byerne, hvilket sarsuaq til heliport), så betyder, at folk vil man desuden nemt eksempelvis vil kunne udvide færge- kunne bo i trafikken til at inklu- Narsaq, hvor der dere sejlads til Narsar- er masser af suaq også. tomme boliger, og arbejde i Qa- qortoq, hvor de fleste arbejdspladser er - så- fremt sejlplanen indrettes herefter.

INUILI (Forstander Poul Telefoninterview Hvad angår en færge- Ingen signifikant Ingen signifikant - - Etableringen af en fær- Som PNC har un- PNC påpeger, at Der er en række Nørris Christensen) (26/5 2014) forbindelses betyd- betydning. betydning. geforbindelse mellem derstreget i tidligere lufthavnsprojektet omkostninger for- ning for turismeaktivi- Qaqortoq og Narsaq vil interviews, så vil desuden er en forbundet med luft- teterne i regionen, så være en decideret for- begge scenarier i ringelse af de in- havnsprojektet, understreger PNC, at ringelse for borgere og lufthavnsprojektet frastrukturelle for- som det er afgø- turistaktørerne vil virksomheder i Narsaq, (med eller uden fær- hold, som råstof- rende at få inddra- blive negativt påvirket såfremt projektet ind- geforbindelse) be- aktørerne i regio- get i analysen – af lufthavnsprojektet befatter nedlæggelse tyde, at man mister nen har brug for, eksempelvis an- på samme måde som af byens heliport. På de praktikpladser, og som de har læg og drift/vedli- alle andre i regionen. samme måde som man i dag har i Nar- regnet med var til gehold af en vej til Det vil blive dyrere og selve lufthavnsprojek- sarsuaq. Selv hvis stede. Disse aktø- og fra lufthavnen. mere besværligt at tet ikke tilfører den lufthavnsprojektet rer har brug for di- Man bør også ind- rejse ind og ud af re- sydgrønlandske region ville betyde en redu- rekte forbindelser drage de øgede gionen, og den mang- noget nyt, men blot er- ceret rejsetid for de til og fra udlandet, udgifter, som en lende driftssikkerhed i statter en ting med en uddannelsessø- som kan servicere lavere driftssikker- et enstreget transport- anden, således vil gende i regionen, så større flytyper end hed (flere aflysnin- system vil også etablering af en færge- bør man holde det en 1199 m bane. ger) på en lufthavn ramme turistsektoren. forbindelse plus luk- op mod, hvad luft- i Qaqortoq nød- PNC vurderer med ning af heliporten ikke havnsprojektet vil vendigvis vil med- andre ord ikke, at en tilføre noget nyt til kræve af investerin- føre, i analysen. færgeforbindelse mel- byen. Man erstatter ger, og hvor meget Generelt bør man lem Qaqortoq og blot en type enstreget det vil belaste den overveje, om det Narsaq vil kunne af- trafiksystem med et grønlandske øko- man får ud af pro- hjælpe de negative andet. På trods af at nomi. jektet, står mål påvirkninger, som en søtransport generelt er med den investe- flytning af lufthavnen mere driftssikkert end ring, som projektet vil få for turismen i lufttransport, så gør is- forudsætter. PNC Sydgrønland. er af den holdning,

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 16

Sofus og Suka Frederik- Mailkorrespondance ------Har ikke tid til at sen (22/5 2014) og tele- deltage i inter- fonsamtale views i uge 22. (26/5 2014) Kommune Kujalleq (Hent- Telefoninterview Hvad angår påvirknin- - En færgeforbin- - Ifølge HP er der På trods af den megen På uddannelsesom- HP mener ikke, at HP pointerer, at zar Petersen, bygdekon- (26/5 2014)) gen af turismeaktivite- delse vil have et stort potentiale snak om isforholdene i rådet mener HP, at en flytning af pas- borgere og virk- sulent, Erhvervs- og ar- terne i regionen, så positiv betydning for at etablere en de sydgrønlandske en færgeforbindelse sagergrundlaget somheder i Narsaq bejdsmarkedkontor i Kom- vurderer HP, at histo- for afsætningen forbindelse, der fjorde mener HP ikke, mellem de to byer vil fra Narsarsuaq til ikke nødvendigvis mune Kujalleq) riske steder som Qas- af fødevarer fra muliggør pend- at forholdene vil udfor- have en positiv ef- Qaqortoq vil være er modstandere af siarsuk, Igaliku og Narsaq til Qaqor- ling mellem dre driftssikkerheden fekt. Det vil være let- så problematisk – lufthavnsprojektet. Narsarsuaq vil ved- toq. Neqi A/S Narsaq og Qa- på en færgerute mel- tere for unge at tage særligt ikke, hvis Det vigtigste for de blive at være sevær- producerer friske qortoq. På den lem Narsaq og Qaqor- hjem til familien i der etableres en fleste i Narsaq er dige turismeattraktio- delikatesser, måde kan man toq. I 2014 har der ind- weekender og ferier, velfungerende blot, at der etable- ner – selv i tilfælde af som ville kunne udnytte, at ar- til d.d. eksempelvis hvilket vil øge trivs- færgeforbindelse. res en fast forbin- at lufthavnen flyttes til afsættes i butik- bejdspladserne ikke været en eneste len betydeligt for de Derimod vil en delse til og fra Qa- Qaqortoq. Men selv- kerne i Qaqor- primært ligger i dag, hvor man ikke har uddannelsessø- 1199 m bane i qortoq, hvorfor en følgelig er transport- toq, og det Qaqortoq, og at kunnet sejle mellem de gende. Dette forud- Qaqortoq langt fra færgeforbindelse systemet af søvejen samme gælder Narsaq har mas- to byer. sætter selvfølgelig, kunne tilfredsstille er afgørende for afgørende for, hvor krabbefabrikken i ser af tomme bo- HP forudser et fal- at billetpriserne er ri- off-shore aktører- projektet. Det bør billigt – og dermed at- Narsaq, der ville liger til rådighed. dende behov for heli- melige. HP refererer nes behov for at derfor undersøges, traktivt – det vil være få bedre betin- HP referer til er- koptere – i takt med at til drøftelser på Fæ- kunne lande med hvor den optimale for turisterne at sejle gelser for at faringer med lig- der etableres en vel- røerne, hvor man store fragtfly og placering af færge- til disse seværdighe- kunne afsætte nende færgefor- fungerende færgefor- netop overvejer at have adgang til en lejer er, og hvor- der i regionen. friske krabber. bindelser på Fæ- bindelse med tilstræk- tilbyde unge trans- dyb cargo-havn. dan sejlplanen Forsøgsstatio- røerne, som har keligt afgange. Dog port til særligt lave HP foreslår, at skal skrues sam- nen i Upernavi- fungeret godt, og skal man huske, at folk priser, bl.a. for at man, som en del men for at imøde- arsuq og andre som har gjort det fra de omkringliggende hindre fraflytning og af lufthavnsprojek- komme de behov, grønsagsprodu- muligt for folk at bygder skal kunne således beholde tet, fortsætter med der er i begge center i området arbejde i en an- komme til og fra dem på øerne - og i at drifte lufthavn byer. vil også lettere den by, end hvor Narsaq, hvilket vil blive uddannelsessyste- og havn i Narsar- kunne afsætte de bor. Der er på svært at sikre, såfremt met. suaq – ikke blot friske grøntsager Færøerne tale heliporten nedlægges. som en cargo- til butikkerne i om små færger havn og en cargo- Narsaq. HP med 6-8 afgange lufthavn, men

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 17

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 1

BILAG 2: GRØNLANDSMODELLEN

Gennemgang af modellen Grønlandsmodellen er udarbejdet på baggrund af den metode, som Syddansk Uni- versitet har anvendt til udvikling af en regional input-output model (Jørgensen, H.S., 2007). Den oprindelige model var udviklet til at beregne effekter i forbindelse med udvidelse af havneaktiviteter, men er efterfølgende blevet videreudviklet og anvendt i undersøgelser af ”Femern Bælt forbindelsen og Kattegatforbindelsens effekter for Re- gion Syddanmark” samt ”Femern Bælt forbindelsens betydning for væksten i Hoved- stadsregionen” i 2011 og 2012 af Grontmij.

Modellen er blevet modificeret til at tage afsæt i beskæftigelsen inden for udvalgte re- præsenterede brancher i Grønland med afsæt i data fra Grønlandsk Statistik. Model- len er endvidere regionaliseret til at dække forholdene i Sydgrønland. Herved kan effekterne som en ny lufthavn i Qaqortoq vil medføre i lokalområdet, dvs. Kujalleq Kom- mune, estimeres.

For de to scenarier skal der således foretages en kvalificeret vurdering af, hvordan antallet af beskæftigede ændrer sig i de undersøgte brancher. I undersøgelsen fokuserer vi på de brancher, som scoping-fasen har identificeret vil kunne blive påvirket af lufthavnsflytningen.

De udvalgte brancher er:  byg og anlæg,  transport og  turisme (hotel mv.).

Ændringen i beskæftigelse, i forhold til basisscenariet, vil blive indtastet i de tilsva- rende felter. Modellen regner selvstændig de følgeeffekter ud, der vil fremkomme i de øvrige brancher udløst igennem de forventede primære beskæftigelsesimpulser.

Den grundlæggende logik i beregningsmodellen fremgår af nedenstående figur:

Kujalleq Kommune

Direkte effekt: Beskæftigelse i de undersøgte brancher (turisme, byg & anlæg, transport)

Branche 1

Branche 2

Branche 3

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 2

Figur 1. Grundlæggende beregningslogik i input-output-modellen. Kilde: Grontmij

Det ses, at på baggrund af de indtastede nye beskæftigede, der forventes som ”direkte effekt” i en given branche, f.eks. ”byg- og anlæg”, opgøres resultater på fire parametre for de indirekte- og inducerede effekter:  Produktionsværdi,  Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst),  Beskæftigelse,  Skatter

Nedenfor er begreberne forklaret med udgangspunkt i et eksempel, hvor der ses på bygge- og anlægsbranchen, som en af de ovennævnte tre brancher, der direkte får gavn af en ny lufthavn i Qaqortoq: Begreb Definition Direkte De nye arbejdspladser, som skabes i byg- og anlægsbran- Arbejdspladser chen i Kujalleq kommune. Indirekte De nye arbejdspladser, som skabes hos underleverandø- Arbejdspladser rer m.v. i byg- og anlægsbranchen. Inducerede De nye arbejdspladser, som skabes, når medarbejdere Arbejdspladser hos virksomheder i byg- og anlægsbranchen og hos un- derleverandørerne bruger deres indkomst i f.eks. super- markeder, detailhandel, osv. Indkomstskabelse (el- Dækker over begrebet bruttoværditilvækst, som beskri- ler bruttoværditil- ver den værditilvækst, der skabes af byg- og anlægsbran- vækst) chens aktiviteter efter udgifter til produktionsinput (gæl- der ikke arbejdskraft) er fratrukket. Skatteindtægt Den skattebetaling som medarbejderne på arbejdspladserne betaler i kommuneskatter til deres respektive bo- pælskommuner. Produktionsværdi Den samlede værdi der skabes i produktionen, dvs. inklusive produktionsinput. Tabel 1. Oversigt og definition over anvendte begreber og forskellige modeloutput. Kilde: Grontmij.

Nedenfor er det vist, hvordan direkte, indirekte og inducerede effekter fordeler sig, hvis det antages, at der som direkte effekt af et infrastrukturprojekt skabes 100 ekstra arbejdspladser. Det eksemplificeres her med den ”offentlige sektor”.

De 100 offentlige ansatte skal bruge en række ydelser fra andre brancher for at udfø- rer deres arbejde (indirekte beskæftigelseseffekt). Privat vil deres forbrug, og forbru- get af de ansatte hos leverandørerne (den indirekte beskæftigelseseffekt), også være med til at skabe en efterspørgsel til de øvrige brancher (induceret beskæftigelsesef- fekt).

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 3

Beskæftigelse fordelt på brancher Branche Direkte Indirekte Inducerede Total Landbrug, fangst, jagt og fiskeri - 0,2 0,2 0,4 Råstofudvinding - 0,0 0,0 0,0 Føde-, drikke-, tobakvareindustri - 0,1 0,0 0,1 Tekstil-, beklædn-, læderindustri - 0,8 1,9 2,7 Træ-, papir- og grafisk industri - - - - Sten-, ler- og glasindustri - - - - Fremstilling af varer i øvrigt - - - - Energi- og vandforsyning - 1,7 3,8 5,5 Bygge og anlægsvirksomhed - 0,3 - 0,3 Autohandel, service, tankstation - 2,4 4,1 6,5 Engroshandel undt. med biler - 1,5 1,9 3,4 Detailh. rep-virks. undt. biler - 2,2 4,1 6,3 Hoteller og restauranter - 2,3 3,2 5,6 Landtransport, rørtransport - 15,5 14,2 29,8 Skibsfart - 0,8 0,3 1,1 Lufttransport - 1,8 0,8 2,6 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur. - 2,1 6,2 8,3 Post og telekommunikation - 3,5 4,1 7,7 Finansiering og forsikring - 0,5 1,9 2,4 Udlejning og ejendomsformidling - 0,3 0,6 0,9 Forretningsservice - 3,2 0,2 3,4 Offentlig administration, undervisning og Sundhedsvæsen mv. 100,0 -5,0 0,1 95,1 Total 100,0 34,3 47,8 182,1 Tabel 2: Eksempel for direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekter i de forskellige sektorer. Kilde: Grontmij.

Det ses, at de 100 ekstra ansatte i den offentlige sektor vil medføre 34,3 arbejdspladser som indirekte effekt og 47,8 arbejdspladser som induceret effekt.

Det skal dog holdes i mente, at det ikke er sikkert om brancherne i Sydgrønland (Ku- jalleq Kommune) overhovedet kan efterkommer den øgede efterspørgsel. F.eks. kan enkelte brancher have krav til kvalificeret arbejdskraft, og hvis dette ikke kan imøde- kommes af de jobsøgende i Kommunen, skal den øgede efterspørgsel på arbejdskraft findes uden for Kommunen. Det kan betyde, at effekterne reelt bliver mindre, især hvis den fornødne kvalificerede arbejdskraft heller ikke kan skaffes udefra og produktionen dermed ikke realiseres så varerne må importeres i stedet for.

Brug af modellen i de to scenarier Brugen af modellen kan opdeles i to trin:

1. Beregning af de direkte effekter for de udpegede sektorer, der bruges som input i modellen. Effekterne beregnes med afsæt i eksisterende viden og effektundersøgelser 2. Beregning af de afledte, dvs. indirekte og inducerede effekter, og kvalificering af disse

Beregning af direkte effekter Analysen af effekterne i de to valgte scenarier tager afsæt de arbejdspladser, som er direkte forbundet med scenarierne. Det skal pointeres, at arbejdspladserne, som ind- går i modellen, er ”forventede ændring i antal arbejdspladser” skabt som en direkte effekt i de tre sektorer turisme, bygge- og anlæg samt transporterhvervet. Det betyder f.eks., at en håndværker, som allerede er i arbejde i basisscenariet, og som får en del af opgaven ved etableringen af den nye lufthavn, ikke vil indgå som en direkte effekt i modelberegningen. Men skal selv samme håndværker ansætte f.eks. 3 mand for at løse opgaven, så vil disse tre tælle med.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 4

Beregning af indirekte og inducerede effekter, samt kvalificering af disse Med afsæt i de direkte effekter beregnes de indirekte og inducerede effekter. Model- len udregner som udgangspunkt selvstændigt de afledte beskæftigelseseffekter inden for de forskellige brancher.

Resultaterne fra modellen skal verificeres ud fra viden om lokalområdet i forhold til om efterspørgslen, som de direkte-, indirekte- og inducerede beskæftigede medfører, kan efterkommes i lokalområdet, eller om det skal importeres til udefra. Øget import vil, alt andet lige, mindske den beskæftigelses- og produktionseffekt, samt afledte kommuneskatter, der vil tilfalde Kujalleq Kommune.

Der vil derfor blive lagt vægt på om de nuværende grupper af ledige i området har den fornødne uddannelsesmæssige baggrund til at varetage de ændrede efter- spørgsler.

Data anvendt i input-output modellen for Kujalleq Kommune I modelberegningerne indgår der de direkte effekter, som er ændringerne i beskæfti- gelse i de tre udvalgte brancher. Nedenfor gennemgås de direkte effekter og antagel- serne for disse.

Turisme Der forventes at være et fald på 19 % i antallet af overnatninger på grund af den kortere landingsbane i Qaqortoq sammenlignet med den nuværende bane i Narsarsuaq (Transportkommissionen, 2011). Scenarierne har ikke indflydelse på dette.

Bygge- og anlæg Jf. afsnit 8.1 forventes det at der skal bruges 385 mandeår over 3 år ved opførelsen af lufthavnen i Qaqortoq. Dette er gældende for begge scenarier.

Derudover gælder det for Scenario 1, at der bliver brugt 37 mandår over 2 år i forbindelse med nedrivningen af lufthavnen. Der kan endvidere komme en yderligere nedrivning af bygden, som er estimeret til 18,5 mandeår over 2 år.

For Scenario 2 gælder, at lufthavnen i Narsarsuaq nedgraderes til en helikopterlandingsplads, Det antages ikke at det vil skabe arbejdspladser i bygge- og anlægssek- toren at nedgradere lufthavnen.

Der er yderligere lavet beregninger over de økonomiske påvirkninger ved anlæg af vej og færgeleje nord for Qaqortoq, med forbindelse til Narsaq. Disse beregninger er lavet på grundlag af basisscenariet og kan ligges oveni beregningerne for scenarie 1 og 2, såfremt anlæg af vej og færgeleje bliver en del af projektet.

I forbindelse med anlægsprojekterne forventes det, at der skal tiltrækkes arbejdskraft uden for Kommunen i en periode. Disse medarbejdere vil være skattepligtige i Kujal- leq i denne periode.

Transporterhvervet Ved lufthavnen i Narsarsuaq har Mittarfeqarfiit pt ansat 67 personer (heraf 17 som er beskæftiget direkte med lufthavnsdrift) og Air Greenland har 12 ansatte i Narsarsuaq lufthavn og 7 i Qaqortoq heliport.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 5

Scenario 1: Grundet den lavere kapacitet i Qaqortoq forventes det at der vil være 12 arbejdspladser ved lufthavnen i Qaqortoq (oplyst pr mail fra Mittarfeqarfiit) og 13an- satte fra Air Greenland.

Desuden vides det, at der ikke opretholdes en helikopterlandingsplads i Qaqortoq når der etableres en lufthavn (Lufthavnsmyndighederne). Dette betyder, at 7 arbejdspladser forsvinder.

De øvrige Mittarfeqarfiit stillinger (hotelansatte og håndværkere/entreprenører) vil i scenarie 1 forsvinde, da bygden lukkes.

Scenario 2: Jf. Scenario 1 vil den lavere kapacitet i Qaqortoq sammenlignet med Nar- sarsuaq betyde at der vil være 12 arbejdspladser ved lufthavnen i Qaqortoq (oplyst pr mail fra Mittarfeqarfiit). Det antages at der fortsat vil være 13 ansatte fra Air Green- land.

De 7 stillinger ved heliporten i Qaqortoq (som lukkes) vil nedlægges, mens det forventes at der vil oprettes to stillinger til drift af helikopterlandingspladsen i Narsarsuaq (Air Greenland)

Ligesom i scenarie 1 vil hotellet i Narsarsuaq lukkes (29 arbejdspladser nedlægges), og det forventes at en række håndværker stillinger ikke vil blive opretholdt.