Danmarks Digital Tvs DTT Ansøgning

Home , Kanal Lokal, Norkring

Danmarks Digital TVs DTT ansøgning

Danmarks Digital TVs DTT ANSØGNING

- BILAG TIL SKEMAET ”1. ANSØGNING” I UDBUDSMATERIALET

fORRETNINGSPLAN

TELENORS ERFARING OG KOMPETENCE

KONKURRENCEFREMMENDE TILTAG

______

indleveret til Radio- og tv-nævnets skønhedskonkurrence om valg af DTT gatekeeper.København, 4. februar 2008 ______

DDTVS ANSØGNING TIL RADIO- OG TV-NÆVNETS UDBUD AF JORDBASEREDE TV-SENDEMULIGHEDER – OPBYGNING OG INDHOLD...... 5

Oversigt over kapitler i ansøgningstekst...... 7

Oversigt over samtlige bilag i DDTVs ansøgningsmateriale...... 8

SAMMENDRAG...... 9

1. PROGRAMINDHOLD, KANALPAKKER OG DIGITAL MERVÆRDI FOR FORBRUGERNE...... 16

1.1 Antal udbudte kanaler...... 17

1.2 Pakketerings-principper...... 18 Forbrugerinteresse...... 19 Udbudte pakker og kanaler til forbrugerne...... 21 Prissætning og positionering i distributionsmarkedet...... 24

1.3 Sikring af en mangfoldig programflade...... 26 Genremæssig mangfoldighed...... 27 Hensyn til nabolands-TV...... 29 Hensyn til kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser...... 29 Nyskabelse og mangfoldighed via nye betalings-kanaler...... 29

1.4 Programmer i HD-kvalitet...... 31 Betingelser for distribution af HD-TV: Generelt og på DTT...... 31 HD-TV i DDTVs MUX...... 32

1.5 Elektronisk Programguide (EPG)...... 33

1.6 Nye elektroniske tjenester...... 33 Grundvilkår for udvikling af nye innovative digitale tjenester...... 34 Idékatalog til mulige konkrete nye tjenester...... 35

1.7 Planer for mobil-tv...... 37 Planer på indholdssiden for mobil-tv...... 39

1.8 Tidshorisonten for hvornår programudbudet er tilgængeligt...... 40

1.9 Opsummering: DDTVs programindhold og kanalpakker...... 40

2. TELENORS FINANSIELLE STYRKE OG KOMPETENCE...... 42

2.1 Telenors finansielle styrke og bæreevne...... 42

2.2 Telenors organisering på Broadcast-området...... 43

2.3 Telenors industrielle kernekompetence: etablering og drift af omfattende netværk...... 44 Udbygningen af det danske DTT-net...... 45 Norkrings erfaring med sendenet...... 45 Udbygningen af det norske DTT-net...... 45 Norkrings specifikke kompetencer...... 47 2.4 Telenors erfaring med distribution af tv-indhold og drift af betalings-tv...... 48 Telenors distribution af betalings-tv...... 48 Telenor Broadcasts Holdings tekniske tjenester knyttet til betalings-tv...... 49 Telenors opsamlede erfaringer og læring fra DTT-lanceringer i udlandet...... 51

2.5 Telenors erfaring med omfattende logistikoperationer og kundehåndtering...... 52 Kundecentererfaring...... 52 Telenors logistik- og distributionsoperation...... 53 Telenors erfaring med informationsarbejde og kundedialog...... 54

3. TRYG OVERGANG TIL DIGITALT TV FOR FORBRUGERNE...... 55

3.1 Hovedmål for kommunikationen om DTT...... 55

3.2 Informationsindsats...... 56 Information til professionelle aktører...... 58 Synlig tilstedeværelse i lokalmiljøer...... 59 En ny tv-aktør skaber konkurrence om opmærksomheden...... 59

3.3 Kundeservice –og mål...... 59 Ekstra ressourcer til grupper med ekstra behov for assistance...... 60

3.4 Logistik– og distributionsløsninger...... 61

3.5 Den digitale dekoder – danskernes nye fjernsynsboks...... 61

4. UDBYGNINGSPLANER FOR DVB-T OG DVB-H SENDENETTET OG DE RELATEREDE JURIDISK/REGULATIVE PROBLEMSTILLINGER...... 64

4.1 Organisering og kvalitetssikring gennem Telenors projektmodel...... 64 Ressourcer...... 64 Teknikker og værktøjer...... 64 Projektplan – grundlag for styring og opfølgning...... 65 Ændringshåndtering...... 65 Overlevering fra udrulningsprojekt til driftsorganisation...... 65

4.2 Udbygningsplanen...... 66 Styrende principper for udbygningsplanen...... 67 Teknisk prøvedrift og overlevering til driftsorganisation...... 67 Tidsplan...... 68 Idriftsætningsplan for sendestationer...... 68

4.3 Dækningsberegninger og deres forudsætninger...... 70 Estimerede dækningsberegninger...... 71

4.4 Samarbejde og koordinering med I/S DIGI-TV...... 73 Udvikling af EPG og forslag til generel konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV...... 74 Fordeling af omkostninger i forbindelse med samarbejde, udbygning af sendenet mv...... 75

4.5 Praktiske forhold omkring udskiftning af kanaler og frekvenser...... 75

4.6 Transmission af nabolandskanaler og klarering af rettigheder...... 76 5. TEKNISKE BESKRIVELSER OG SPECIFIKATIONER...... 78

5.1 Multiplex/signalpakker...... 79

5.2 Distributionsnet og sendenet...... 80

5.3 Adgangskontrol...... 81 ’Pairing’-teknologi...... 82 Distribution af smart-kort og set-top bokse...... 83

5.4 Tjenesteplatform...... 83

5.5 Digitale dekodere (set-top bokse)...... 84

5.6 Test af DTT-nettet...... 85

5.7 Sikkerhed og beredskab...... 85 Centrale Programfødningscenter (CPC) og regionalportaler...... 85 Sendestationer...... 85 Rapportering...... 86

5.8 Tilgængelighed (’oppe-tid’) og servicemål...... 86

5.9 Tekniske specifikationer...... 87

6. FREMME AF EFFEKTIV KONKURRENCE...... 89

6.1 Indledning...... 89

6.2 Ansøger, herunder koncernoplysninger...... 89

6.3 Markedsbeskrivelse...... 90 Indledning...... 90 Distributionsmarkedet...... 91 Markedet for tv-indhold...... 92 Markedet for handel med rettigheder...... 93 Markedet for satellitkapacitet...... 94 Markedet for tekniske tjenester...... 94

6.4 Mulige betænkeligheder og kompenserende foranstaltninger...... 94 Indledning...... 94 Distribution og levering af tv-indhold...... 94 Øvrig tilknytning...... 96

6.5 Konkurrencefremmende elementer og tiltag...... 96 DDTVs ansøgning til Radio- og Tv-nævnets udbud af jordbaserede tv-sendemuligheder – opbygning og indhold 5

DDTVs ansøgning til Radio- og TV-nævnets udbud af jordbaserede tv-sendemuligheder – opbygning og indhold

Danmarks Digital TV A/S (DDTV) ansøger hermed om rollen som gatekeeper for etablering og drift af det landsdækkende digitale jordbaserede sendenet til brug for distribution af lyd –og billedprogrammer, jf. Bekendtgørelse 1287 af 8. november 2007, som ændret ved Bekendtgørelse 1325, 30. november 2007 (Bekendtgørelsen), i Radio- og TV-nævnets (herefter Nævnet) skønhedskonkurrence om valg af gatekeeper til de nye jordbaserede tv-sendemuligheder. I det følgende bruges den almindeligt anvendte forkortelse DTT (Digitalt Terrestrisk TV) for denne tv-platform.

Med formularerne ”Ansøgning” (Bilag 1 Ansøgning, Bilag 1.1 Forretningsplan, 1.2 Økonomisk opsummering, 1.3 Karakteristik for sendestationer og 1.4 Oplysninger til brug ved Konkurrencestyrelsens evaluering) afgives DDTVs ansøgning i skemaform, jf. Udbudsmaterialets krav, afsnit 4.2.

En række steder i udbudsmaterialet efterspørges der redegørelser om specifikke forhold (eksempelvis erfaring med betalings-tv og drift af kundecentre). Dertil kommer redegørelser om en række tekniske, regulative/juridiske forhold samt overvejelserne, der ligger til grund for forretningsplan, programudbud mv. I tillæg til formularerne ”Ansøgning” (jf. ovenfor) har DDTV derfor samlet ét dokument på seks kapitler, der samlet beskriver hele DDTVs ansøgning. Kapitlerne er organiseret efter de samme evalueringskriterier som Nævnet lægger til grund for sin bedømmelse af de indkomne ansøgninger, dvs.:

• Ansøgers planer for programudbuddet • Ansøgers forudsætninger og kompetence til at gennemføre sine planer • Ansøgers redegørelse for, hvordan ansøger fremmer effektiv konkurrence på det danske tv-marked

Ansøgningstekstens 6 kapitler, deres overskrifter og sammenhængen med Nævnets bedømmelse er beskrevet i skemaet nedenfor.

Først i selve ansøgningen er desuden indsat et sammendrag der i kort form opsummerer DDTVs ansøgning som DTT-gatekeeper.

Det vedlagte materiale opfylder alle formelle krav til de i udbudsmaterialet krævede oplysninger, herunder også Bankgaranti (bilag 2), Underskreven bodsaftale (bilag 3), Erklæring om overholdelse af vilkår for tilladelsen (bilag 4) samt udfyldte øvrige bilag (Bilag 8-9).

Dertil kommer endelig en lang række øvrige bilag der bl.a. indeholder mere detaljerede beskrivelser af DDTVs tekniske platform, prissætning af programudbud, redegørelse for billedkvalitet mv. Oversigten over de vedhæftede bilag er indsat til sidst i denne læsevejledning. 6

Ansøgningen er offentlig, jf. udbudsmaterialets afsnit 6. DDTV vil dog, med henvisning til undtagelserne nævnt i udbudsmaterialet, indstille at bilag 11 indeholdende prissætning af DDTVs pakketilbud undtages fra bestemmelsen om offentlighed. DDTV vurderer at netop dette parameter er særdeles forretningskritisk set i forhold til de eksisterende konkurrerende betalingsplatforme, og derfor er at betragte som oplysninger, som DDTV anser for at være fortrolige. DDTV vil have vanskeligt ved at tilføre den tilstrækkelige konkurrencekraft til tv-markedet, hvis konkurrenterne kender prissætningen af vores tilbud mere end halvandet år før udsendelserne påbegyndes.

Endvidere anmodes om at afsnit 6.4, afsnit 6.5 i denne tekst samt bilagene 1.2, 1.4, 1.4.1, bilag 12, bilag 24 og 25 gøres fortrolige. En oversigt over alle bilag til denne ansøgning findes nedenfor.

Med venlig hilsen

Elisabeth Heien Per Bendix Adm. direktør Bestyrelsesformand 7

Oversigt over kapitler i ansøgningstekst Nedenfor er opgjort hvilke kapitler i den samlede ansøgningstekst, der adresserer Nævnets evalueringskriterier og udbudsbilag der også er inkluderet i ansøgningen.

Udbudsevaluerings- Kapitel nr. Overskrift på kapitel Uddybende beskrivelse Udbudsbilag kriterium

Samlet redegørelse for DDTVs Programindhold, Kanalpakker og digital programudbud og de overvejelser der ligger Ansøgers planer for 1 merværdi for forbrugerne bag de tilbudte pakker og øvrige programindhold (25%) indholdstjenester som mobil-tv mv.

Samlet redegørelse for Telenors opsamlede erfaring, finansielle styrke og 2 Telenors kompetence og finansielle styrke kompetenceplatform i relation til opgaven som DTT-gatekeeper

Behandler specifikt problemstillingen hvordan Telenor og DDTV vil håndtere Forretningsplaner og 3 Tryg overgang til digitalt tv for forbrugeren informationsindsats og overgangen fra erfaringer analogt til digitalt tv Ansøgers forudsætninger og Bilag 1.1, 1.2, 1.3 kompetence til at gennemføre Beskriver Telenors tilgang til den praktiske sine planer (25%) udbygning af sendenettet og de spørgsmål Udbygningsplaner for DVB-T og DVB-H som knytter sig til forudsætninger for sendenettet og de relaterede 4 dækningsberegninger; juridisk/regulative problemstillinger nabolandskoordinering; retsvirkninger; udsendelse af nabolandskanaler mv.

Samlet beskrivelse af DDTVs tekniske 5 Tekniske beskrivelser og specifikationer platform og de forskellige elementer (sendenet, settop boks mv.)

Sammendrag af den omfattende konkurrenceredegørelse i bilag 1.4, hvor der Ansøgers redegørelse for, redegøres for Telenor og DDTVs bidrag til hvordan ansøger fremmer Udbudsbilag 1.4 6 Fremme af effektiv konkurrence fremme af effektiv konkurrence på det effektiv konkurrence på det danske tv-marked, i rollen som DTT- danske tv-marked (50%) gatekeeper 8

Oversigt over samtlige bilag i DDTVs ansøgningsmateriale

Bilagsnr. Titel

Bilagsmateriale fra udbudsmaterialet, som er udfyldt af DDTV

1 Ansøgning 1.1 Forretningsplaner 1.2 Økonomisk opsummering - FORTROLIGT 1.3 Karakteristik af sendestationer 1.4 Konkurrenceforhold - FORTROLIGT 1.4.1 Konkurrence tilsagn - FORTROLIGT 2 Ordlyd for bankgaranti 3 Ordlyd for foreløbig bodsaftale [underskrevet af DDTV] 4 Erklæring om overholdelse af vilkår for tilladelsen [underskrevet af DDTV] 5-7 IKKE UDFYLDT – INFORMATIONSMATERIALE FRA NÆVNET 8 Beregning af teoretisk befolkningsmæssig dækning for DVB-T 9 Beregning af teoretisk befolkningsmæssig dækning for DVB-H og teknisk beskrivelse af DVB-H

DDTVs egne bilag

10 Oversigt over anvendte definitioner, begreber og forkortelser 11 Prissætning af DDTVs pakker - FORTROLIGT 12 Mangfoldig programflade inkl. koncepter for nye kanaler - FORTROLIGT 13 Kodning og multiplexing af TV-signaler 14 Sendenet 15 Digital dekoder (Set Top Boks, STB) 16 Tjenesteplatform 17 Adgangskontrol 18 Platformens infrastruktur (sikkerhed, monitorering, firewall mv.) 19 Test af DTT-nettet 20 Redegørelse for billedkvalitet 21 Kundecenterdokumenation 22 Kundesystem 23 Årsrapport Telenor ASA 2002-2006 24 Epinion Capacent markedsstudie - FORTROLIGT 25 Udvidet forretningsplan for DDTV – FORTROLIGT 26 DDTVs stiftelsesdokument med vedtægter, tegningsliste samt udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 27 Finansieringsgaranti fra Telenor ASA Sammendrag 9

Sammendrag Dette sammendrag er udarbejdet med det formål at fremhæve de hovedelementer i ansøgningen, som Danmarks Digital TV A/S (DDTV) som ansøger anser for at være særligt betydningsfulde.

Tildelingen af de digitale, jordbaserede sendemuligheder i Danmark er baseret på en skønhedskonkurrence med tre hovedelementer, der hver især vejer ind i den samlede vurdering. Dette sammendrag vil i sin opbygning følge disse elementer:

1. Planer for programudbuddet 2. Forudsætning for og kompetence til at gennemføre planer, herunder planernes forretningsmæssige realisme 3. Fremme af effektiv konkurrence

DDTV, et 100 procent Telenor-ejet selskab, ansøger hermed om retten til at drive det digitale jordbaserede sendenet.

DDTVs ansøgning er begrundet i Telenors koncernstrategiske ønske om at være til stede på teknologisk nye distributionsplatforme, og Telenor har defineret Skandinavien som sit hjemmemarked, hvad angår kernevirksomheden betalings-tv. Telenor ønsker at gå aktivt og målrettet ind i den nye konkurrencesituation, der opstår med DTT- betalingsplatformen – også selvom Telenor i dag er aktiv med Canal Digital på DTH- platformen.

Muligheden for at drive DTT platformen som gatekeeper i Danmark er derfor en særdeles attraktiv markedsposition og i overensstemmelse med Telenors overordnede strategi.

Det er DDTVs opfattelse, at der er betydelige muligheder for revitalisering og øget konkurrence på det danske tv-marked. Ser man det danske tv-distributionsmarked over de seneste 10-15 år, er der ikke sket væsentlige forskydninger i positionerne ud over, at den suverænt stærkeste aktør på det danske tv-marked – TDCs tv-distributionsselskab YouSee – jævnt og konstant har styrket sin position på kabelplatformen.

Skal de eksisterende markedspositioner sættes under et stærkt konkurrencemæssigt pres også på prissiden fordrer det en gatekeeper, som både finansielt og ejermæssigt er stabil, og som driver forretning ud fra et langsigtet perspektiv. For at skabe en stærk og konkurrencedygtig DTT-gatekeeper på det danske marked vil det kræve vedholdenhed, finansiel styrke, samt industridreven kompetence både hvad angår kommerciel forståelse, pakketering af indhold og teknisk operation. 10

1. Planer for programudbuddet I forbindelse med forberedelserne til denne ansøgning gennemførte DDTV en omfattende markedsundersøgelse, hvor omkring 4000 mennesker blev interviewet om deres tv- forbrug, tv-distributør og holdning til samme.

Undersøgelsernes resultater tegnede et billede af, at der er plads i markedet til et alternativ til de eksisterende tv-distributions-selskaber. Alternativet skal især adressere følgende forhold, som forbrugerne enten efterspørger eller ikke er tilfredse med:

• muligheder for i større grad selv at sammensætte pakker • for mange kanaler man ikke ser (irrelevant indhold) • høj pris

Markedsundersøgelserne viser, at der er nye positioner at tage i det danske tv-marked. Udgangspunktet må være at udnytte de fordele som DTT-platformen har i forhold til omkostningseffektivitet, enkelhed samt mulighed for pakketering i forhold tilde eksisterende tilbud i distributionsmarkedet.

Flere valgmuligheder DDTV vil udnytte de kommercielle og tekniske muligheder for en mere individuel tilpasset form for pakketering af tv-kanaler. Vi vil tilbyde grundpakker, der vil tilbyde enkle løsninger for forskellige forbrugersegmenter, men disse kombineres også med elementer af individuelt kanalsalg og mindre temabaserede pakker, som kan vælges til som supplement.

Der er med andre ord tale om et tilbud, hvor forbrugeren i høj grad har mulighed for at sammensætte sit forbrug, som denne ønsker, hvor pakkerne kan ses som ”byggesten”.

Det vil være muligt at købe enkelte kanaler individuelt (tre forskellige), ligesom forbrugeren også vil have mulighed for selv at kunne sammensætte sin egen pakke - hvilket DDTV har valgt at kalde et ”bland selv”-koncept.

Kvalitet frem for kvantitet For få år siden var antallet af tv-kanaler et centralt salgsparameter for tv-distributørerne, når de i deres markedskommunikation henvendte sig til forbrugerne. DDTV vil omvendt bruge den begrænsede kapacitet i DTT-nettet som et aktiv: Der vil langt overvejende blive tilbudt de kanaler som danskerne rent faktisk ser og efterspørger – og dette fokus muliggør også en lavere pris for forbrugeren.

Mangfoldighed i programfladen DDTV vil tilbyde en mangfoldig programflade. DDTV kan som gatekeeper – udover de fem minimums-programkategorier nyheder, sport, populærvidenskab, underholdning og 11 musik – tilbyde yderligere tre nye programkategorier: human interest, børneprogrammer og ungdomsprogrammer.

Nye tv-kanaler Mangfoldighed kan opnås ved sammensætning af eksisterende tv-kanaler på en varieret måde. Men mangfoldighed kan også skabes ved at etablere helt nye tv-kanaler med indhold, som differentierer sig i markedet. DDTV har i samarbejde med nogle af Danmarks førende tv-folk og formatudviklere udarbejdet koncepter på to nye, danske tv-kanaler. Der er dels tale om en livsstils-kanal med fokus på fritid, wellness, kultur og human interest. Dels om en sports- og underholdningskanal, som udover markante sportsrettigheder til VM i fodbold og OL, breddeidræt, ligesom kvalitetsfilm vil være andre bærende elementer.

Tv-kanalerne ønskes således initieret af DDTV og vil blive udbudt i markedet til medieselskaber med henblik på at indgå aftaler om distribution på kommercielle vilkår. DDTV vil således ikke selv eje eller drive tv-kanaler, men alene nøjes med at definere vores ønsker til indhold.

HDtv Stadig flere broadcastere er i færd med at lancere tv-kanaler helt eller delvist med HDtv indhold. Danmarks Digital TV vil som gatekeeper tilbyde HD indhold på programbasis på DTT-platformen.

Mobil-tv Der må forventes kommerciel interesse fra aktører som teleoperatører, tv-stationer eller andre i forbindelse med introduktionen af mobil-tv i broadcast. DDTV planlægger at introducere mobil-tv på det MUX, som bliver frigivet 1. november 2010. DDTV vil udbyde mobil-tv på en del af kapaciteten i MUX 6 på wholesale vilkår til mobil- operatører og broadcastere, der ønsker at udsende mobil-tv for at fremme konkurrencen i dette marked. Mobil-tv er endnu et helt uudviklet forretningsområde, men detmå forventes, at underholdning, information og adspredelse via mobil-telefonen har et betydeligt kommercielt potentiale. Især vil de yngre målgrupper udvikle forbrugsvaner for tv, levende billeder og lyd, som vil være langt mere uafhængig af, hvilken skærm og monitor indholdet vises på.

2. Forudsætning for og kompetence til at gennemføre planer, herunder planernes forretningsmæssige realisme DDTV er stiftet med det ene hovedsigte at opnå tilladelsen til at udnytte de digitale, jordbaserede sendemuligheder i Danmark.

Selskabet er nyt, men 100 procent ejet af Telenor. Telenor repræsenterer mere end 150 års kontinuitet og stærk industridreven kompetence hvad angår planlægning, etablering og drift af alle typer netværkstjenester. Telenor har i mere end 40 år drevet det jordbaserede sendenet i Norge. Netop nu digitaliseres det norske jordbaserede sendenet, hvor Telenor ejer en tredjedel af den norske gatekeeper, NTV.

Telenor-selskabet Norkring bygger i disse måneder på vegne af den norske DTT- gatekeeper det jordbaserede digitale sendenet, som formentlig er ét af verdens største, dyreste og mest komplicerede og udfordrende at bygge på grund af det norske klima, landets langstrakthed og topografien med dale og fjelde.

Dette arbejde pågår netop nu, og de første digitale sendinger påbegyndtes den1. september 2007. Indtil videre har Norkring med overholdt den opsatte tidsplan for udbygningen, som i antal hovedsendere, hjælpesendere og master er mere end 10 gange større end det jordbaserede digitale sendenet vil blive i Danmark.

Den danske digitalisering kommer i umiddelbar forlængelse af færdiggørelsen af det norske net. Behovet for en hurtig udbygning i Danmark vil således kunne varetages af et samlet hold af ekspertise, som allerede er samlet om den norske opgave - blandt andet kendskab til multiplexing med den seneste kompressionsteknologi MPEG-4.

Danmarks Digital TV er i kraft af koncernrelationen til Telenor i stand til at nyttiggøre koncernens rammeaftaler, således at kritiske leverancer af sendeudstyr, antenner og digitale dekodere kan ske rettidigt med god kvalitet og til en rimelig pris, når målsætningen er at opbygge det danske sendenet til tiden.

Telenor har opereret betalings-tv i mere end 10 år og er Skandinaviens største udbyder. Denne dybe forretningsforståelse er forankret i den forretningsplan der ligger til grund for DTT i Danmark, både hvad angår programindhold, kundedialog, logistik og specificering af brugervenligt udstyr.

Tryg overgang til digitalt tv for forbrugerne Lanceringen af DTT-betalingsplatformen og den samtidige slukning af de analoge signaler er en central samfundsmæssig opgave. DDTV vil i den sammenhæng trække på Telenor-koncernens generelle evne til at gennemføre digitale overgange og udrulning af teknologisk kompliceret infrastruktur. DDTV vil tage et aktivt ansvar for, at danskerne oplever overgangen til digitalt tv som et gnidningsfrit fremskridt. Dette gøres ved: 13

• en omfattende informationsindsats i samarbejde med branchen, I/S DIGI-TV, DR og TV2, rettet særlig mod husstande berørt af slukningen af de analoge signaler • specificering af bokse, som er lette at anvende • højt serviceniveau i kundecentre • opmærksomhed på grupper med særlige behov • ”ombytning” af eksisterende MPEG-2 set top bokse. DDTVs subsidiering af bokse betyder, at anskaffelsesprisen ved samtidig oprettelse af et abonnement er beskeden

I øvrigt skal bemærkes, at de kunder som i dag ser DR1, DR2 og TV2 på DTT-platformens MUX1, og som blot ønsker at fortsætte med dette, uden problemer kan gøre dette uafhængigt af det analoge sluk frem til 2012.

DDTV kan via koncernressourcerne i Telenor og Norkring tilbyde en effektiv og hurtig udbygning af DTT-nettet med stor befolkningsmæssig dækning. Udbygningen er planlagt til endelig idriftsætning i alle regioner pr. 31.12.2009 – de befolkningstætte områder i hovedstadsområdet og øst-Jylland vil være klar 01.10.2009, en måned før slukning af de analoge signaler. Baseret på nuværende viden om antennediagrammer vil DTT-nettet med DDTV som gatekeeper dække 99 % af den danske befolkning.

Det skal endeligt bemærkes, at risikoen for ”sort skærm” er elimineret i alle geografiske områder, blot de nuværende analoge antennekunder anskaffer sig en digital dekoder inden det analoge sluk, da MUX 1 stadig vil være tilgængelig i forbindelse med DDTVs endelige udbygning af MUX 3-5.

Finansiel styrke Endelig er DDTV finansielt godt rustet i kraft af sin bagvedliggende ejer. Telenor havde i 2006 en omsætning på 85 mia. kr. og en egenkapital på godt 58 mia. kr. Til sammen ligning vil investeringen i den danske DTT-gatekeepervirksomhed udgøre omkring 600 mio. kr. totalt set inklusive udbygningen af nettet. Den nye DTT-gatekeeper skal kunne forsvare denne investering i, hvad der formentlig bliver en hård priskonkurrence overfor konkurrenter, som allerede har nedbetalt sin infrastruktur. Dette er Telenor både i stand til og beredt til som ejer af DDTV.

3. Fremme af effektiv konkurrence DDTV er et nyetableret selskab, der har som sit erklærede mål at erhverve tilladelsen til de digitale, jordbaserede sendemuligheder i Danmark og på basis af disse at udvikle og drive denne tv-distributionsplatform til maksimal succes.

DDTVs ejerskab hos Telenor er en entydig fordel for konkurrencen på det danske tv- marked. Telenor er en ejer, som både er finansielt stærk og har stabilitet i de bagved liggende ejerstrukturer, og er garant for, at markedet tilføres en aktiv konkurrencefaktor og ikke en ”administrator”, som uden aktive, nævneværdige initiativer blot vil videredistribuere tv-kanaler til slutbrugerne. 14

For det første har Telenor historisk og aktuelt spillet en aktiv rolle i at udfordre monopolisering af sportsrettighedsmarkedet i Danmark. I denne sammenhæng bør det nævnes at DDTV har erhvervet de sportsrettigheder, som DR satte til salg, og Telenors nylige køb af SAS-superliga rettigheder (pakke 2). Telenor og DDTV har medvirket til at sikre en ”forsyningssikkerhed” for attraktive sportsrettigheder på DTT-platformen - et forhold der specifikt er et resultat af Telenors konkurrencefremmende initiativer.

For det andet initieres to nye tv-kanaler, som yderligere vil skærpe konkurrencen i broadcastledet. Kanalkoncepterne vil være blandt de foretrukne ved udvælgelse af kanaler til DDTVs platform. Sammenholdt med DDTVs pakketeringsprincipper og mangfoldige programkategorier er dette medvirkende til, at DTT-platformen med sikkerhed kan konkurrere på indhold og ikke alene igennem det forhold, at det er besluttet at etablere en ny distributionsplatform for betalings-tv.

Telenorkoncernens position som Nordens største teleselskab betyder endvidere at en række operationelle kernekompetencer om netværksbygning og drift, kundehåndtering, logistik også bliver vigtige konkurrenceparametre.

Teknisk vil DDTV som følge af adgang til Telenors koncernressourcer tilbyde en førsteklasses billedkvalitet på udsendelserne, såvel som Telenors rammeaftaler kan finde anvendelse i forhold til fremskaffelse af tilstrækkelig volumen af bokse. Med DTTV som gatekeeper vil den nye aktør endelig være villig og i stand til at konkurrere på pris, både for at vinde indpas på markedet og for at skabe egne vækstmuligheder.

Alle ovenstående forhold er reelle konkurrencefordele, som specifikt udspringer af Telenors position og aktiviteter i det nordiske marked.

Denne tilstedeværelse og kompetence kan vejes op imod et ideal om en helt ”ren” gatekeeper uden tilknytning til det danske marked. DDTV kan tilføre betydeligt større konkurrencekraft end en sådan ”administrator” netop pga. tilknytningen til Telenor og Telenors kompetencer.

I den sammenhæng er det naturligvis relevant at Telenor også ejer Canal Digital som er aktiv som leverandør af satellit-tv (DTH) i Danmark og yder signalleverancer til antenneforeninger (SMA-TV). I den forbindelse er det værd at bemærke at Canal Digitals markedsandel på tværs af distributionsplatforme er ~ 7 %, og derfor ikke indtager nogen væsentlig position på markedet.

Videre skal det tages i betragtning, at DTH markedet er et relativt afsondret marked uden stort vækstpotentiale, og som er relativt konkurrenceeksponeret overfor netop DTT-platformen.

De potentielt konkurrencebegrænsende forhold, som teoretisk kunne tænkes at opstå pga. det fælles ejerskab af DDTV og Canal Digital, er håndteret ved en fuldstændig adskillelse mellem de to selskaber i relation til udveksling af information. Adskillelsen 15 er også manifesteret i den organisationsstruktur, der for nylig blev implementeret i hele Telenorkoncernen. Denne organisationsstruktur medfører, at Telenors DTT- aktiviteter i Norge og Danmark er fuldstændig adskilt fra den øvrige broadcastaktivitet i Telenorkoncernen. Konkurrencemæssige bekymringer, der må kunne tænkes ved det fælles ejerskab, er håndteret via tilsagn.

Endelig har DDTV og Telenor afgivet en række yderligere konkurrencefremmende til sagn der vil medvirke til at stimulere øget konkurrence i det danske marked. Heriblandt kan nævnes forhold vedr. forhandlere, adgangen til platformen for tv-kanaler, åbne tekniske standarder, PVR-specifikationer mm.

Afslutningsvist er det DDTVs opfattelse, at man bedst muligt fremmer konkurrencen ved at drøfte samarbejdsmuligheder med alle interesserede aktører – både i og udenfor den danske mediebranche. DDTV vil i sin tilgang til markedet tale med alle. Ingen vil på forhånd være ekskluderet fra at medvirke til udviklingen af DTT-platformen og de kommercielle muligheder, som ligger i den. DDTV vil først og fremmest være forbrugernes valg. DTT-platformen vil med DDTV som gatekeeper blive drevet og administreret i stærk samklang med markedets efterspørgsel og behov samtidig med, at udviklingen af platformen vil være præget af visionær og dynamisk tænkning, der vil sætte nødvendigt pres på de eksisterende strukturer på det danske tv-marked.

Betalings-tv på DTT-platformen er rigtigt håndteret en helt enestående chance for at forandre teknik, indhold og eksisterende markedsstrukturer på tv-distributions markedet. Med DDTV som gatekeeper vil der netop komme en betydelig forandring og en øget konkurrence, som vil komme tv-forbrugerne til gode med øget valgfrihed samt lavere priser. Programindhold, kanalpakker 1 og digital merværdi for forbrugerne 16

1. Programindhold, kanalpakker og digital merværdi for forbrugerne

DTT-sendemulighederne som udbydes i nærværende skønhedskonkurrence drejer sig om i alt fire multiplex, som stilles til rådighed for en kommerciel gatekeeper. Dette kapitel beskriver hvilket programudbud og øvrige indholdstjenester Danmarks Digital TV påtænker at tilbyde de danske seere.

Danmarks Digital TV (DDTV) ser et udækket behov i markedet for tv-distribution, når det gælder muligheden for mere valgfrihed. Mange forbrugere udtrykker et ønske om generelt øget valgfrihed, lavere priser, og et udbud af tv-kanaler, der – modsat de eksisterende betalingsplatforme - ikke ’tvinger’ forbrugerne op i store pakker. DTT-nettets omkostningseffektivitet og enkelthed vil kunne bidrage til at adressere dette behov.

DDTV ser derfor den danske gatekeeperrolle i DTT-nettet som en attraktiv mulighed for - med den nye udvidede DTT-platform i ryggen - at tilbyde et konkurrencedygtigt tilbud både hvad angår attraktive rettigheder, generelt kvalitetsindhold, initiering af nye dansksprogede kanaler, øget valgfrihed, høj digital billedkvalitet, HD-programmer, mobil-tv og en lavere prissætning.

DDTV vil tilbyde de danske seere et varieret og mangfoldigt programudbud fra koncessionsperiodens begyndelse, understøttet af en betydelig grad af valgfrihed for kunderne i deres valg af pakker og kanaler. I tillæg til public-service-kanalernes gratistilbud i MUX 1 og 2 tilbydes 24 SD-kanaler i MUX 3-5, indeholdende de vigtigste eksisterende kommercielle betalingskanaler, SBS-Net samt to nye dansksprogede betalingskanaler. Disse udbydes i 10 forskellige betalingspakker og der tilbydes salg af individuelle kanaler. Dette tilbud vil samlet indeholde en betydelig genremæssig mangfoldighed, jf. bilag 7 i udbudsmaterialet og bilag 12 i denne ansøgning.

I tillæg til de eksisterende betalingskanaler, ønsker DDTV som nyskabelse at initiere to nye betalingskanaler, som DDTV vurderer mangler i det nuværende danske tv- marked. DDTV vil ikke selv drive eller eje disse kanaler, men indlede drøftelser med broadcastere i en åben og ikke-diskriminerende udbudsrunde om at kunne levere disse kanaler. Det vil sikre nyskabende kanaler til platformen, som derved vil få tilført ekstra konkurrencekraft og opmærksomhed.

DDTV vil fra begyndelsen kunne tilbyde udsendelse af HD-programmer på platformen, nærmere afhængigt af programleverandørernes tilbud. Hensynet til HDTV varetages via en dynamisk kapacitetsudnyttelse af de tildelte multiplex, der giver tv-kanalerne mulighed for gradvist at udsende flere programmer i HD-kvalitet, efterhånden som disse bliver tilgængelige på tv-kanalerne fra koncessionsperiodens begyndelse. 17

Teknologisk vil DDTVs tilbud være funderet på brug af avanceret teknologi. I forventning om at hierarkisk modulation af multiplex (dvs. mulighed for delt kapacitet af MUX mellem DVB-T og DVB-H signaler) vil være mulig fra 2010 - når gatekeeper har råderet over MUX 6 - planlægger DDTV at anvende en 1/3 af bruttokapaciteten til et varieret udbud af mobil-TV. Dette svarer til omtrent 15 mobil-TV-kanaler, som, fraset 15 % til DR (svarende til 2 kanaler), sælges på grossistvilkår i åbent og ikke-diskriminerende udbud. I 2010 vil den resterende kapacitet i MUX 6 blive anvendt til udsendelse af SD-TV kanaler med mulighed for HD-programindhold og enkelte digitale informationstjenester, hvis efterspørgslen er til stede blandt relevante indholdsleverandører. I skrivende stund er der indledt drøftelser med Ritzau om lancering af en digital nyhedstjeneste.

Ovenstående tilbud på programindholdssiden vil samlet give et omfattende konkurrenceløft med DTT set i forhold til eksisterende tv-marked. DDTV vil sørge for at udnytte den digitale merværdi i DTT-platformen, så der konkurreres på indhold og pris som de vigtigste konkurrenceparametre i form af relevante kanaler, større valgfrihed for forbrugeren, konkurrencedygtig pris, HD-programmer og udbud af mobil-tv, samt mulighed for øvrige digitale tjenester. I det følgende gennemgås hver af Nævnets underkriterier for vurdering på programsiden i større detalje.

1.1 Antal udbudte kanaler Som distributør og operatør af den samlede DTT-platform vil DDTV med MUX 3-5 kunne tilbyde en samlet palet af betalings-tv kanaler på i alt 24 Standard Definition (SDTV)-kanaler1, svarende til 8 SDTV kanaler pr. MUX omregnet til 24-timers kanaler i SD-TV.2 MUX 6 kan øge denne kapacitet til i alt 32 SD-kanaler, men dette forudsætter at også MUX 6 alene anvendes til SDTV. Brug af MUX 6 til mobil-tv – som tilbudt af DDTV – reducerer selvsagt dette antal noget. Det er vigtigt at understrege, at der er et indbygget ’trade-off’ mellem antal kanaler pr. MUX og billedkvalitet for seeren. Der er fx intet til hinder for at udbyde 10 eller 12 kanaler pr. MUX, men det vil være i en ringe billedkvalitet for seeren. DDTV vurderer at 8 kanaler per MUX er det bedste kompromis mellem antallet af kanaler og billedkvalitet. Efterhånden som den tekniske udvikling og komprimeringsstandarder forbedres vil antallet af kanaler kunne øges med den samme oplevede billedkvalitet. (se i øvrigt bilag 20 ”Billedkvalitet” og afsnit 5.1 i denne ansøgningstekst). DDTV vil løbende vurdere en evt. udvidelse af antallet af kanaler i samråd med Nævnet.

Alle internationale erfaringer indikerer, at en væsentlig forudsætning for DTT -platformen bliver en succes er et indholdsfundament med et godt udvalg af gratis kanaler, som kan tilbydes sammen med betalingstjenesterne.3 I Danmark råder I/S DIGI-TV over MUX 1 og 2, der distribuerer DR1, DR2, TV 2 samt øvrige gratis-kanaler (fx DRs nye Børne/

1 SD-TVs billede –og lydkvalitet svarer til ’almindelig digital billedkvalitet’ – dvs. markant bedre end det nuværende analoge signal. 2 Forudsætningen for denne multiplexing er beskrevet i afsnit 1.4 om HD-programmer og Bilag 13 ”Kodning og multiplexing” 3 Analysis Consulting (2005): ‘Final report on Public Policy Treatment of digital terrestrial television (DTT) in communications markets’, Final report for the European Commision, 26. august 2005. Kan downloades på: http://www.anacom.pt/template12.jsp?categoryId=163803 18 historie-kanal og ’ParlamentsTV’-kanalen). Skal DTT-platformen blive en succes kræver det, at seerne oplever ét samlet udbud af gratis public service– og betalings-tv, som der kan vælges ud fra. Dette er særlig vigtigt, fordi public service broadcasterne DR1, DR2 og TV2 har en så høj seershare i Danmark, som det er tilfældet.

For at DTT-platformen skal opfattes som én enhed vil DDTV sørge for en tæt koordination med I/S DIGI-TV om udsendelse af gratis kanalerne i MUX 1-2 (i alt minimum 5 stk.), så DTT-platformen for alle praktiske formål opleves integreret på tværs af MUX. Med en DTT-platform med public service kanalerne og 24 betalingskanaler (her af 2 nye kanaler såfremt der kan opnås enighed med programleverandører om disse) vurderer DDTV at have et rigeligt stort kvantitativt fundament på indholdssiden.

DDTV vil således i november 2009 kunne præsentere en bruttoliste på minimum 5 gratis- kanaler og 24 betalingskanaler i MUX 3-5, i alt omkring 29 kanaler.4 Hertil kommer MUX 6 som kommer i anvendelse i nov. 2010, hvor DDTV planlægger at tilbyde mobil-tv og HDTV og evt. digitale tjenester. Se figur 1.1 nedenfor for et samlet overblik.

Figur 1.1: Oversigt over Multiplex og antal udbudte kanaler

OPERATØR I/S Digi-TV DTT-gatekeeper ”Innovationsreserve"

I BRUG SIDEN Mar. 2006 Nov. 2009 Nov. 2009 Nov. 2010 2012 (?)

DR1 DR his/børn Mobil-tv KANALER DR2 Parlament 8 SD 8 SD 8 SD TV 2 … HD-tv Tegnsprog. Digitale tjenester

MUX 1 MUX 2 MUX 3 MUX 4 MUX 5 MUX 6 MUX 7 MUX 8

KOMPRESSIONS- STANDARD MPEG 2 MPEG 4 MPEG 4 MPEG 4 MPEG 4 MPEG 4

Som det ses er et væsentlig forhold, at den eksisterende MUX 1 anvender en anden kompressionsteknologi end de kommende MUX 2-6. Hvordan DDTV håndterer dette forhold beskrives i afsnit 3.5, navnlig i forhold til de eksisterende dekodere i markedet.

1.2 Pakketerings-principper En tv-distributør skal kunne tilfredsstille seerens ønske om at kunne se tv i både bredden og dybden. Det kræver rettigheder til de populære kanaler med de største seertal, såvel som et antal mindre kanaler der er mere snævre i sit fokus. Tv-kunder efterspørger erfaringsmæssigt en blanding af nemme løsninger, så lave priser som muligt, og øget valgfrihed. Dette fordrer en form for pakketering, hvis ikke kompleksiteten i distributionsforretningen skal øges meget drastisk.5

4 Det nærmere indhold, genreskelet, rettigheder, nye kanaler mv. beskrives i afsnit 1.3 5 Eksempelvis giver 24 kanaler, hvor kunden kan vælge helt frit ’a la carte’ mellem 1 til 24 kanaler, 16,8 millioner forskellige kombinationsmuligheder. 19

Pakker kan imidlertid sammensættes forskelligt og kan på digitale platforme nemt kombineres med flere elementer af valgfrihed og individuelt kanalsalg, og dette er selve kernen i DDTVs programudbud.

DDTV vil aktivt benytte pakketering som et konkurrenceparameter i det danske marked og derigennem skabe et væsentligt, konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterende pakkestrukturer og prispunkter i distributionsmarkedet.

DDTVs programtilbud er således tostrenget. Vi ønsker på den ene side at beholde nogle af de sunde, økonomiske skalafordele i princippet om pakketering på tv-distribution, som kommer forbrugeren til gode i form af større bruttoudbud og lavere gennemsnitlige priser pr. kanaler. På den anden side ønsker vi samtidig at tilbyde de danske seere: • nye og mere innovative principper for pakketering • øget valgfrihed med elementer af individuelt a la carte salg • en mere aggressiv prissætning

DDTV vurderer således, at der er et potentiale i et betalingstilbud, som i højere grad tillader seerne at sammensætte deres egne tv-pakker. Dette er blandt andet begrundet i en netop gennemført markedsundersøgelse blandt danskerne.

Som del af de indledende studier til denne ansøgning gennemførte Epinion Capacent i sommeren 2007 en større markedsundersøgelse for DDTV blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres syn på betalings-tv markedet. I alt gennemførtes 4000 interviews, med et udvalg af respondenter der repræsenterer alle de eksisterende distributionsplatforme. Med denne undersøgelse fik DDTV et solidt faktabaseret grundlag for at kunne sammensætte et kanaludbud, der vil kunne få kommerciel gennemslagskraft. Undersøgelsens klare konklusion er at der er plads i markedet og efterspørgsel blandt forbrugerne til et nyt betalings-tv tilbud.

Forbrugerinteresse Undersøgelsen viser, at der blandt kunder og seerne på de konkurrerende distributionsplatformes er mange, som ikke har foretaget et aktivt tilvalg i deres distributionsform: Mange modtager tv på en bestemt måde, fordi der ikke er reelle alternativer eller fordi der ”var stik i forvejen”. 20

Figur 1.2: Valg af betalings-TV udbyder

” Da du valgte TV-udbyder, hvor stor betydning havde det da for dit valg, at…”?”

Udvalget af tv-kanaler var passende 61%

Pris var konkurrence-dygtig 48%

Udbyder var den eneste i mit område 46%

Der allerede var kabel eller parabol på min bopæl 45%

Udstyr var nemt at installere og bruge 44%

Udbyder var den eneste som jeg kendte til 19%

Kilde: Epinion Capacent, 2007, N=4000 (Kun afbilledet ”stor betydning” eller ”betydning”)

Som det ses af figur 1.2., er udvalget af kanaler, herunder pakketeringen, samt prisen de vigtigste faktorer, som forklarer forbrugerens valg af distributionsform. Men nok så interessant i forhold til DTT-platformen ses også, at knap halvdelen af alle kunder i dag har valgt tv-udbyder ud fra en ’nødvendighedens logik’: ”Udbyder var den eneste i mit område” eller at ”Der allerede var kabel og parabol på min bopæl”. Der åbnes altså et kommercielt attraktivt vindue med lanceringen af DTT-platformen, hvor samtlige danske tv-husstande - yderligere aktualiseret af den analoge nedlukning – pludselig får mulighed for at tage aktiv stilling til deres valg af tv-udbyder.

For det andet viste kundestudiet, at hver tredje respondent er ”Hverken utilfreds eller tilfreds” eller utilfreds med deres nuværende udbyder af tv-signaler. Se figur 1.3 nedenfor.

Figur 1.3: Tilfredshed med eksisterende betalings TV udbydere

”Hvor tilfreds er du alt i alt med din nuværende betalings-TV udbyder?”

Meget tilfreds 16%

Tilfreds 51%

Hverken tilfreds eller utilfreds 21%

Utilfreds 9%

Meget utilfreds 2%

Ved ikke 1%

Kilde: Epinion Capacent, 2007, N=4000

Et marked med en tredjedel kunder, som er ”Hverken-eller” eller forskellig grad af ”Utilfreds”, er kommercielt meget interessant for en ny spiller på tv-markedet som ønsker at tiltrække kunder. 21

DDTV har også undersøgt årsagerne til manglende tilfredshed hos netop den relativt utilfredse kundegruppe for at have en bedre forståelse af, hvilke kundebehov der med fordel kan adresseres med DTT.

Når der spørges til årsagerne for begrænset eller lille tilfredshed (de 33 % nævnt ovenfor) tegner der sig et ret entydigt billede. Det er de små muligheder for selv at sammensætte pakker; for mange kanaler som ikke ses og opleves som overflødige; upræcist udvalg og høj pris som er de vigtigste årsager til begrænset tilfredshed med tv-udbyderne (se figur 1.4. nedenfor).

Figur 1.4: Årsager til begrænset tilfredshed med eksisterende betalings TV udbydere

”I hvilken grad er årsagen til, at du er utilfreds med din nuværende udbyder af betalings TV-signal at…”

Der er ingen mulighed for selv at sammensætte pakker 83%

Der er for mange kanaler som du ikke ser 81%

Udvalget af kanaler passer ikke til mit behov 72%

Prisen er for høj 69%

Kundeservice er for dårlig 33%

Billedkvalitet er for dårlig 19%

Kilde: Epinion Capacent, 2007, N=1048 (kun kunder der er ”hverken eller”, ”utilfreds” eller ”meget utilfredse” er blevet spurgt her

Netop disse årsager til utilfredshed vil DDTVs tilbud adressere ved at:

• give øgede muligheder for fleksibilitet i forhold til selv at sammensætte pakketilbudet • tilbyde danskerne kanaler og attraktivt indhold de faktisk ser og efterspørger, så DTT-platformens begrænsede attraktivitet vendes til en fordel ud fra et kriterium om relevans • tilbyde forbrugere en attraktiv prissætning sammen med de øvrige fordele der knytter sig til digitalt tv.

DDTVs tilbud vil blive gennemgået i det følgende.

Udbudte pakker og kanaler til forbrugerne DDTV ønsker at tilbyde forbrugerne mulighed for både standardpakker og for selv at sammensætte deres kanaludbud. Dette tilfredsstiller to forskellige grundbehov og holdninger til betalings-tv. Dette er illustreret i figur 1.5.

Udgangspunktet for den enkelte kunde hos DDTV er således at vælge sit tv-tilbud i to skridt: 1. Hvilket grundtilbud ønskes? 2. Ønskes der yderligere tilbud i form af individuelle kanaler eller mindre temapakker?

Pakkekonceptet beskrives nærmere nedenfor.

Figur 1.5: Valgsituation og muligheder for forbrugerne på DTT platformen

Hvad får jeg Grundholdning 1. skridt: 2. skridt (valgfrit): gratis på DTT? til betalings-tv Hvilket grundtilbud? Hvilke aktive tilvalg?

Favorit-pakken + Indiv. kanal 1 (medium pay) ”Det skal være let” Lille pakke + Indiv. kanal 2 (high pay)

Indiv. kanal 3 (high pay) Lokal/regional TV Temapakke 1: Indiv. kanal 1 + Fakta/viden DR (medium pay) Børne/historie Temapakke 2: Indiv. kanal 2 Ungdom Parlaments-TV (High Pay) + kanalen ”Jeg vil vælge selv” Temapakke 3: Børn Indiv. kanal 3 (High pay) + Premium pakke 1: (high pay) ”Bland selv” (low pay) +

Eksempler på katagorier af kanaler: Low pay (0-15 DKK) = NabolandsTV, Eurosport, Disney m.fl. Medium pay (16-29 DKK) = Fx TV3, TV2 News m.fl. High pay (30+ DKK) = Fx TV2 Sport, TV1000, Canal+

Vælger kunden en ”færdig defineret pakke” (jf. øverste halvdel af figur 1.5) kan der i første omgang vælges mellem 2 grundpakker.

For det første tilbydes en ”Favoritpakke”, som giver kunden et bredt udbud af betalings- tv fordelt på genrer. Favoritpakken vil være konkurrencedygtig med de gængse allround- pakker hos kabel-tv og satellitdistributører, idet den er baseret på et genre-skelet bestående af brede underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler, populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Kort sagt skal Favoritpakken kunne tilbyde et bredt og varieret udbud af tv, der kan tilfredsstille ’almindelig’ tv-sening, uden at publikum via ekstensive pakkestrukturer oplever en binding til en lang række små kanaler, som sjældent eller 23 aldrig ses alligevel. Der sigtes imod at Favoritpakken vil indeholde 18 kanaler.

For det andet tilbydes en ”Lille pakke” bestående af 5 betalingskanaler til en attraktiv pris. Den lille pakke er målrettet de forbrugersegmenter, som har et relativt beskedent tv-forbrug, eller som i øvrigt ikke efterspørger et programudbud, der er væsentligt større end public service-kanalerne på I/S DIGI-TV’s MUX 1 og MUX 2. Det ventes, at en betydelig del af tv-seerne på det analoge antennenet falder indenfor denne gruppe.

Som en ekstra mulighed for kunden, er begge grundpakker basis for en række tilvalgsmuligheder i form af mulighed for individuelt salg af 3 individuelle tillægskanaler i spændet ’medium-high pay’, dvs. fra ca. 25-50 kr. pr. kanal/md. Velegnede kanaler, som kunne egne sig til denne distributionsform, kunne fx være TV 2 Sport, TV 2 News, Canal+ m.fl. Ydermere tilbydes mulighed for tilvalg af en premium pakke med eksklusivt film og sportsindhold. Kunder der har valgt den lille grundpakke vil ydermere kunne skræddersy sit tv-forbrug ved at vælge yderligere temapakker til (fx samlet forbrug = Lille pakke + Fakta/viden-pakke).

Vælger den enkelte det frie valg (jf. den nederste del af figur 1.5.) kan der som grundtilbud vælges blandt tre individuelle medium og high-pay kanaler, som DDTV vurderer, kan være interessante for mange (fx TV2 News, TV3 og TV2 Sport). Det er vigtigt at understrege, at dette a la carte køb af individuelle kanaler ikke fordrer køb af andre grundpakker.

Derudover muliggør DDTV at forbrugeren kan vælge 4 kanaler blandt 6 low pay-kanaler, som den enkelte selv kan sammensætte sin egen pakke ud fra (såkaldt ’bland selv’ pakke). Også for ”frit valg”-kunder er der mulighed for et aktivt tilvalg til grundtilbudet, idet der kan vælges en række mindre temapakker til, der dækker specifikke behov og interesser (børn, ungdom, fakta/viden, samt premium).

I tillæg til grundpakkerne vil DDTV endeligt tilbyde en række små pakker til husstandenes andet og tredje TV. Grundidéen er, at det skal være muligt at købe smallere tematiske pakker som supplement til grundpakkerne, så man som forbruger kan købe fx en ungdomspakke til teenagebarnets værelse, eller en børnepakke til børneværelset. Endvidere vil DDTV også tilbyde såkaldte ”Tvillinge-kort” til andet eller tredje Tv- apparat i husstanden, der har samme indhold som Favoritpakken eller den Lille pakke – men til en pris, som er kraftigt rabatteret. Derudover tilbydes to sommerhus/camping pakker baseret på Favoritpakken og den lille pakke med mulighed for tidsbegrænset brug i fx 3 eller 6 måneder i sommerhalvåret som et specifikt tilbud til dette segment. Langt størstedelen af fjernsynsapparaterne i sommerhuse, campingvogne og lystbåde forsynes i dag med et analogt signal, hvorfor disse også får brug for at agere, når det analoge signal bliver slukket.

Alt i alt er der mulighed for 10 forskellige pakker (ikke medregnet tilbudene til andet og tredjetv, tvillingekort eller sommerhus/camping pakker) med et gennemsnitligt kanalantal på 4,4 kanaler pr. pakke. En komplet og detaljeret beskrivelse og redegørelse 24 for pakkernes indhold, sammensætning og prissætning findes i ansøgningens bilag 11. Pakkesammensætning og prissætningen er af konkurrencehensyn ønsket hemmeligholdt i denne offentlige ansøgningstekst, jf. udbudsmaterialets afsnit 6 om mulighed for undtagelse af offentlighed. DDTV vil indstille at denne anmodning kan efterkommes af Nævnet, da DTT-platformens konkurrencekraft vil blive markant svækket hvis broadcastere og de konkurrerende platforme kender den nærmere pakkestruktur og den planlagte prissætning. Dette vil dels stille DDTV ringere i forhandlinger med broadcasterne, dels vil det give de konkurrerende distributionsplatforme en betydelig konkurrencefordel, givet at der går mere end 1½ år fra at gatekeeper vælges af Radio- og tv-nævnet, til at de digitale udsendelser distribueret af DTT-gatekeeperen påbegyndes.

DDTV vurderer, at dette udbud samlet vil stå ganske stærkt i den kommercielle konkurrence med de eksisterende pakketilbud fra andre distributører, da der er en balance mellem ’lette valg’ (i pakkerne) på den ene side, mens der omvendt eksisterer en række muligheder for selv at sammensætte sit tv-forbrug. Rent kombinatorisk giver DDTV kunden op til 24 forskellige måder at sammensætte sit grundforbrug til første TV på og udgør en markant styrkelse af tv-seernes valgfrihed set i forhold til tilbud i markedet fra de eksisterende tv-distributører. Dertil kommer mulighederne for temapakker, individuelt kanalsalg i tillæg til grundpakker og pakker til andet, evt. tredje tv i husstanden.

En anden fordel ved tilbuddet er, at det gennemsnitlige antal kanaler i pakkerne er relativt lavt. Endelig kan fremhæves, at de kanaler, som har de dyreste rettigheder til sport og film (medium og high pay), alle skal vælges til som aktive tilvalg og ikke er del af grundpakkerne. Omvendt formuleret vil kunderne i langt mindre grad opleve at være ”tvunget” til bestemte kanaler.

Prissætning og positionering i distributionsmarkedet Prissætningen på DTT-platformen vil med DDTV som gatekeeper blive en stærk konkurrencemæssig udfordring for de eksisterende distributionsforme. DDTV vil tilføre en markant konkurrence både på pris og pakketering (jf. ovenfor). DDTV vil både initiere, opretholde og aktivt svare på priskonkurrence efterhånden som dynamikken i markedet kræver det.

Ved at kigge på to akser – pakkernes prissætning og antallet af kanaler - er det muligt her at indikere hvordan DDTVs positionering er tænkt, set i forhold til det eksisterende udbud af pakker på andre platforme. Kort sagt vurderer DDTV, at der eksisterer et ’hul’ i markedet hvor priserne ligger markant under hvad der kendes fra de nuværende store pakker på CA-TV og DTH, og hvor den samlede seer-share ligger marginal lavere. Kort sagt: lavere samlet pris for en pakke med de vigtigste kanaler, men uden mange af de små nichekanaler som kun ses i meget beskedent omfang.

Figur 1.6: Oversigt over DDTVs grundpakker ift. øvrige betalingstilbud (analyse i foråret 2007)

Pris (kr.)/måned 500

450 Store pakker m/u. premium 400

350 Mellem pakker 300

250

200 Andre små/ DDTV Favoritpakken lokale pakker 150

100 DDTV lille pakke 50

0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 Antal kanaler

Den i bilag 11 beskrevne prissætning er delvis baseret på nuværende listepriser på betalingskanalernes vederlag. Prissætningen – indikeret ovenfor og beskrevet i mere detalje i bilag 11 - skal derfor ses som ’forpligtende målsætninger’, jf. afsnit 12.1.2 i Udbudsmaterialet om Nævnets godkendelse af ”væsentlige ændringer” i programudbuddet.. Det samme gælder den konkrete sammensætning af kanalpakkerne, da DDTV på nuværende tidspunkt ikke har indgået aftaler om distribution med programleverandører. DDTV har dog indgået intentionsaftaler og/eller ført drøftelser med en række broadcastere. De mulige kanaler som kunne tænkes indgå på platformen er angivet i figur 1.7: 26

Figur 1.7: Eksempler på mulige tv--kanaler til DDTVs pakker

Dansk Sport/ Livsstil Underh.

DDTV ønsker at fremlægge vores genreskelet og pakkestruktur som beskrevet i bilag 11 og indbyde alle broadcastere som ovenstående (og andre) til forhandlinger om DTT- platformens kanalpladser (se i øvrigt bilag 1.4). På den basis vil DDTV siden sammensætte det endelige kanaludbud i overensstemmelse med de programplaner, som er forelagt Nævnet.

DDTVs prissætning vil naturligvis kunne påvirkes af konkurrencemæssige forhold som følge af priskonkurrence og ændret markedsbillede ved lancering i nov. 2009, hvorfor DDTV - efter nærmere dialog med Nævnet - forbeholder sig muligheden til at kunne ændre priserne løbende.

1.3 Sikring af en mangfoldig programflade Skønhedskriteriet om mangfoldighed vil DDTV efterkomme på flere måder, jf. udbuddets afsnit 5.3.2.2. og passus om ”der tilbydes en mangfoldig programflade udover de stillede minimumskrav.”

DDTV vil både tilbyde et bredt og varieret udbud af de eksisterende betalingskanaler dels indenfor de nævnte minimumskrav til programkategorier (hvor 7 underkategorier tilbydes) samt 3 nye/andre programkategorier, dels vil DDTV initere 2 nye tv-kanaler i forbindelse med lanceringen af DTT-nettet. DDTV forventer således at kunne bidrage til en betydelig fornyelse samt øget konkurrence og mangfoldighed i det danske tv-marked med lokalt dansk forankret indhold i MUX 3-6, såfremt selskabet vælges som gatekeeper. Se bilag 12 for detaljeret redegørelse for den mangfoldige programflade samt beskrivelse af kanalkoncepterne. I forbindelse med udvælgelsen af kanaler til distribution på DTT- nettet vil DDTV udbyde de 2 kanalkoncepter både til eksisterende broadcastere og 27 andre medieselskaber, som kan byde ind på produktion og levering af disse kanaler. Udvælgelsen vil ske i et åbent udbud med basis i objektive udvælgelseskriterier og på ikke-diskriminerende vilkår. De konkurrencemæssige udfordringer i den forbindelse behandles separat i bilag 1.4.

Disse tiltag og hvorledes DDTV vil efterkomme de øvrige mimimumskrav til nabolandstv og lokal/regional tv vil blive beskrevet på de følgende sider.

Genremæssig mangfoldighed DDTV ser ikke nogen modsætning mellem Nævnets kulturpolitiske ønske om genremæssig mangfoldighed hvad angår programfladen, og det samtidige ønske i udbudsmaterialet om kommerciel gennemslagskraft for så vidt angår gatekeepers evne til at trække kunder ind på platformen og derigennem skabe omsætning.

Det er således DDTVs overbevisning, at en mangfoldighed og nytænkning på indholds- og genresiden er nødvendig for at tiltrække et tilstrækkelig stort kundegrundlag på betalings-tv og fremme konkurrence. Dertil kommer, at nyskabelse og mangfoldighed kan vise sig nødvendig for at sikre, at DTT-platformen bliver etableret med et program- og kanaludbud som er andet end blot ”mere af det samme”: Nye kanaler, programformater og sikring af attraktive rettigheder på DTT vil derimod blive reelle nyskabelser for de danske seere.

DDTV vil således tilbyde de danske seere 3 nye programkategorier udover de 5 minimumskrav, samt tilbyde 7 nye underkategorier, jf udbudsmaterialets bilag 7 om ESCORT programkategorier.

DDTV har som påkrævet opgjort den planlagte mangfoldighed på programniveau på baggrund af de i bilag 7 i udbudsbetingelserne udstukne linjer omkring programkategorier. En sådan opgørelse findes i ansøgningens bilag 12. Metodisk har vi gjort det, at uge 40 i 2007 er blevet systematisk gennemgået for en række mulige kanaler, som DTTV ønsker at tilknytte på platformen (nærmere metode er beskrevet i bilaget).

DDTV vil henlede opmærksomheden på, at opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i det nuværende kanaludbud på det danske tv-marked samt med udgangspunkt i kanalernes konkrete programudbud i skrivende stund. Som distributør uden ejerskab af kanaler er det ikke muligt at tage højde for, at tv-kanalerne eventuelt ændrer deres programsammensætning, profil etc.. I den forstand er der knyttet en vis ’logisk usikkerhed’ til opgørelsen og DDTVs tilsagn om genremæssig mangfoldighed.

Nedenfor er DDTVs programudbud opgjort, for så vidt angår de i bilag 7 i udbudsmaterialet beskrevne programkategorier. Da der planlægges udsendelse af mobil-tv, henleder DDTV opmærksomheden på, at tilsagnene her vedrører MUX 3-5.

Figur 1.8: Oversigt over DDTVs mangfoldige programflade udover de stillede minimumkrav

Programkategorier Eksempler på kanaler Samlet del af Underkategorier (svarende til ESCORTs) ift. minimumskrav der opfylder indhold programflade

. TV 3, TV 3+, Kanal 5 . TV 3, TV 3+, Kanal 5 . TV 2 Charlie, Kanal 5, Underholdning 1. Let populært drama (Content 3.4.1) SVT1/TV2 Norge/ARD 36% . Canal+ First, Canal+ Hits, TV2 Film, Skandinavia

2. Nyheder (Content 3.1.1.1, 3.1.1.2, 3.1.1.4, . CNN, BBC World, TV 2 Nyheder 7% 3.1.15) News

. Discovery, National Populær 3. Content 3.1.8 (Science and Technology) Geographic Channel, 13% videnskab 4. Content 3.1.11 (Nature & Environment) Animal Planet

5. Rytmisk Musik Content 3.7.4 (Pop-rock), Content 3.7.7 Musik . MTV, Voice TV, VH1 7% (Rap, hiphop, reggae), Content 3,7.8 (Club/Urban/Dance)

. Eurosport, TV 2 Sport, 6. Content 3.3.3.1 (Fodbold) Canal+ sport1 Sport 13% 7. Content øvrig 3.3 (Sports) . Sport/underholdning (Ny kanal)

Total på 5 min. krav 7 underkategorier - 76%

. DK4, SVT1, Kanal 4, Human interest Content 3.1.2 6% Livsstilskanal (NY)

Ungdom Target group 4.2.2. . TV 2 Zulu, Star!, Voice TV 5%

Programformater rettet mod børn med . Disney Channel, Børn 8% tegnefilm, serier (Content 4.2.1) Cartoon Network

Total på nye/andre programkategorier 19% udover min. krav: 3

I alt 5+3=8 95%* I alt 7 underkategorier programkategorier

*Resterende 5% dækker over øvrige kategorier der ikke falder ind under ovenstående

DDTV vil etablere et målesystem som skal bruges i redegørelserne til Radio- og tv- nævnet og dokumentere den programmæssige mangfoldighed over tid, efter sendetilladelsen er givet, jf. udbudsmaterialets afsnit 12.1.1. Grundprincipperne fra DR og TV2’s årlige public service-redegørelser er det relevante udgangspunkt for en sådan dokumentation. Såfremt der sker markante ændringer i program- og kanaludbuddet i løbet af koncessionsperioden, vil DDTV indgå i dialog med Radio- og Tv-nævnet for at adressere problemstillingen. Ligeledes vil DDTV, i tilfælde af at selskabet vælges som gatekeeper, indledes dialog om hvorledes rapporteringen kan udformes i praksis, så den årlige redegørelse bliver både dækkende og anvendelig.

Hensyn til nabolands-TV Udbudsmaterialets afsnit 9.2 og Bekendtgørelsen fastslår gatekeepers forpligtigelse til at distribuere mindst én nabolandskanal, med hvilken skal forstås ”public service-kanaler eller brede reklamefinansierede kanaler fra Danmarks nærmeste nabolande: Sverige, Norge og Tyskland”. DDTV vil udsende mindst 1 kanal, evt. regionalt opdelt i landet, fra Tyskland, Sverige og Norge.

Problematikken knyttet til klarering af rettigheder behandles mere detaljeret i afsnit 4.6.

Hensyn til kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser Udbuddets minimumskrav omhandler også ”udsendelse af en kanal, opdelt på mindst syv regionale områder, såfremt en sådan kanal eksisterer, og såfremt foretagendet bag en sådan kanal ønsker at lade sig distribuere mod betaling af en forholdsmæssig andel af gatekeepers distributionsomkostninger samt et rimeligt dækningsbidrag.”

DDTVs vurdering af det nuværende kanaludbud er, at SBS-Net er den eneste kanal som lever op til kravet. Vi vil derfor lægge til rette for udsendelse af SBS-Net, hvis SBS- TV i 2009 stadig opererer kanalen, og den lever op til kravene om opdeling på mindst syv områder. Hvis der inden lanceringen af DTT-nettet i november 2009 er etableret andre TV-kanaler som også opfylder kravene om lokale/regionale nyhedsudsendelser vil DDTV i en dialog med Radio- og TV-nævnet afdække, om der er grundlag for at genoverveje tildelingen af kanalpladsen til SBS-Net.6

Konkret betyder det, at én af de otte pladser til SD-TV i MUX 3 allokeres til SBS-Net, hvis der kan opnås en aftale med SBS på almindelige kommercielle vilkår. For at opnå den rigtige regionalisering af kanalen, er det nødvendigt at inddele multiplexet i en form for regionalisering. Teknisk vil løsningen indebære, at regionaliseringen i MUX 3 etableres efter samme regionale inddeling som de nuværende TV 2-regioner (se i øvrigt bilag 13 ”Kodning og multiplexing”)

Nyskabelse og mangfoldighed via nye betalings-kanaler DDTV ønsker at initiere to nye betalingskanaler i forbindelse med lanceringen af betalingsplatformen på DTT. Hermed sikres en mangfoldighed ved ikke alene at mikse de eksisterende kanaler, men også qua nye kanaler, hvor programindholdet i dag er mere eller mindre monopoliseret eller svagt repræsenteret i det danske tv-marked i dag.

6 Kanalen vil indgå i DDTVs pakketilbud,og der forudsættes derfor indgået en aftale på normale for- retningsmæssige vilkår med SBS om at lade SBS-Net distribuere mod betaling af en forholdsmæssig andel af DDTVs distributionsomkostninger samt et rimeligt dækningsbidrag, herunder om dækning for DDTVs omkostninger forbundet med kundehåndtering mv. 30

DDTV vil – såfremt selskabet vinder skønhedskonkurrencen - gennemføre en åben udbudsrunde blandt programselskaber og broadcastere for at kunne udvælge og konkretisere de to kanalkoncepter, som DDTV har vurderet mangler i det danske tv- udbud.

Hvorvidt de eventuelle nye kanaler som udvælges til DDTVs platform vil sælge kanalerne til andre distributionsplatforme er vanskeligt at sige i skrivende stund, idet den eller de pågældende kanalejere ikke kendes. Det må dog anses for overvejende sandsynligt, at kanalerne ikke bliver distribueret eksklusivt på DTT-platformen, eftersom det i de første år ville indebære et for snævert økonomisk grundlag at basere kanalernes økonomi på.

DDTV har i tæt samarbejde med nogle af Danmarks bedste program- og formatudviklere udviklet to nye kanalkoncepter med henblik på at kunne illustrere kanalplanerne i dette udbud. For begge koncepter er der endvidere produceret en trailer der giver en forsmag på kanalerne (vedlagt på CD-rom).

Kanalkoncepterne er også beskrevet i større helhed i bilag 12, som bedes undtaget for bestemmelsen om offentlighed. Her skal helt kort beskrives rationalerne for hver af de to kanaler. De to kanaler har arbejdstitlerne ”Sport- og Underholdning” og ”Livsstil”.

Initiering af ”Sport og Underholdning” er funderet på følgende præmisser: Hovedrationale: Skabe differentieret og konkurrencedygtigt alternativ til sportskanalerne TV3, TV 3+, TV 2 Sport og supplere med egenproduktioner, magasinprogrammer, film, og mindre idrætsgrene til at skabe profil. Adventure, fænomenjournalistik og comedy vil være andre bærende fundamenter.

Initiering af ”Livsstil” er funderet på følgende præmisser: Hovedrationale: Tage unik dansksproget position hvor livsstils-, mode- og kulturstof er bærende indholdselementer. Differentieringen fra særlig DR 2 skal ske ved i højere grad at være ”inspirator” end ”analytiker” for seeren og i øvrigt anlægge en seriøs, optimistisk form. Lidt forenklet sagt er det kongstanken, at nogle af de indholdssøjler om livsstil, som har drevet vækst på særlig magasinmarkedet de senere år, også skal have et dansk udtryk på tv.

Den præcise positionering og udformning af de to kanaler mangler stadig at blive udarbejdet af de relevante broadcastere. Såfremt DDTV vinder udbuddet, vil selskabet hurtigt påbegynde en udbudsproces blandt mulige programleverandører og sikre, at kanalerne vil differentiere sig fra det eksisterende kanaludbud og sikre en tilfredsstillende seerinteresse. 31

1.4 Programmer i HD-kvalitet Programmer i HD-kvalitet bliver det næste kvalitetstrin i fjernsynets udviklingshistorie på samme måde, som farve-tv var det i sin tid. HD-formatet giver en langt mere detaljeret gengivelse af elementerne i billedet, og i det hele taget en større fornemmelse af at være ”rigtigt til stede”. I den forstand er HD derfor et håndgribeligt eksempel på digital merværdi til tv-seerne i hele Danmark.

HD-formatet skal ses som supplement til det generelle løft i tv-oplevelsen med digitalt tv, idet alle de seere som i dag modtager analoge fjernsynssignaler (estimeret ca. 80 % af samtlige danske seere), vil få bedre lyd, billede og format, end hvad der kendes fra de analoge platforme, alene ved en forbedring af SDTV-signalet. DDTV vil sikre seerne digitale billeder med samme oplevede kvalitet på SDTV som den kendes på fx DTH platformen i dag. (se i øvrigt bilag 20 om DDTVs billedkvalitet). I det følgende redegøres der for DDTVs tilbud for så vidt angår HDTV.

Betingelser for distribution af HDTV: Generelt og på DTT Med den store udbredelse af fladskærme (LCD) og plasma-tv er tiden ved at være moden til distribution af tv i HD-kvalitet. Ikke desto mindre er udfordringen i at få HD-tv til for alvor at løfte sig er i nogen grad en ”hønen og ægget”-diskussion: HD-distributionsmuligheder og teknisk udstyr kræver godt HD-indhold for at blive efterspurgt og betalingsvilje – tv- kanalerne har brug for distributionsmuligheder og markant kundeefterspørgsel for at påbegynde udsendelse af HD-tv, idet produktionsomkostningerne er betydeligt højere i alle led af tv-produktionsværdikæden. HD-tv udsendelser er stadig i sin vorden i Danmark.

I Danmark tilbyder bl.a. Canal Digital og YouSee i dag nogle HD-kanaler, bl.a. Canal+ Sport, Discovery HD og Voom. For nylig har også SBS’ Kanal 5 og TV 2 Sport annonceret, at man vil lancere HD-kanaler. I praksis vil det formentlig fortsat være sådan, at broadcasterne af omkostningshensyn altovervejende vil udsende HD på programbasis, typisk i den bedste sendetid om aftenen, mens den øvrige sendeflade sendes i SDTV.

I specificeringen af digitale set-top bokse vil DDTV derfor sikre, at boksene både kan modtage HD-tv og nedskalere dem til visning i almindelig digital standardopløsning (SD-tv) fra begyndelsen af gatekeepers virksomhed. I forvisning om, at alle DTT-kunder kan modtage HD-tv sendinger som SD-tv på alle de nuværende tv-apparater, kan broadcasterne således gradvist påbegynde at sende enkelte programmer i HD-format (som film og internationale sportsbegivenheder). I takt med at forbrugerinteressen og udbredelsen af tv-apparater som er HD-klar bliver større, og en yderligere forbedring af MPEG-4-kompressionteknologien bliver en realitet i de kommende år, kan omfanget af broadcasternes HD-udsendelser på DTT (under hensyntagen til den samlede båndbredde i Multiplexene) øges tilsvarende. 32

HDTV i DDTVs MUX DDTVs tilgang til HD-programmer er pragmatisk pga. den begrænsede kapacitet sammenlignet med kabel og satellit og problematikken skitseret ovenfor.

Derfor vil HD i MUX 3-5 alene blive tilbudt på programbasis hos DDTV. I stedet for at optage permanent kanal- og kapacitetsudnyttelse i MUX 3-5 vil DDTV først og fremmest muliggøre udsendelse af HDTV i kanalernes specifikke programmer og/eller tidsrammer. På denne måde kan den samlede kapacitet i DTT-nettet udnyttes dynamisk og optimalt.7 Nyhedskanaler- og programmer optager fx meget lille båndbredde, hvorfor det ikke er forbundet med nogen vanskeligheder at lade 1 eller 2 underholdningskanaler udsende en film om aftenen i HD-kvalitet. Tilsvarende logik gælder, hvis fx en sportskanal ønsker at sende én bestemt begivenhed – fx en vigtig landskamp – i HD-format. Den statistiske multiplexing forudsætter endelig, at broadcastere med kanaler i samme multiplex (fx fra TV 2-gruppen, Viasat eller SBS-TV) kan enes om udnyttelse af båndbredden.

Når gatekeeper får rådighed over MUX 6 i 2010, planlægger DDTV at kunne anvende ca. 66 % af MUX 6 til DVB-T med en ikke nærmere deffineret andel af HD-programindhold. Denne prioritering er valgt under forudsætning af, at det bliver praktisk muligt at dele multiplexkapaciteten med hierarkisk modulation som foreskrevet i DVB-specifikationerne i både et DVB-T og DVB-H signal moduleret i et ”high og low priority”-signal. Med denne opdeling kan 1/3 af MUX 6 anvendes til mobil-tv som sælges på kommercielle wholesale-vilkår (se afsnit 1.7 nedenfor). Forudsætningerne for at denne multiplexing med delt signal beskrives også nærmere nedenfor i afsnit 1.7.

DDTV vurderer at denne dynamiske og pragmatiske tilgang i højere grad tilgodeser hensynet til den samlede kapacitetsudnyttelse og kommerciel bæredygtighed for gatekeeper end hvis man i dag forpligter sig til kanalpladser kun til HDTV.

Opsummerende er det i disse dynamiske omgivelser vanskeligt at forudsige præcist, i hvilket omfang der vil kunne tilbydes HDTV på DTT-platformen. Mange faktorer kommer til at afgøre udviklingen, herunder stationernes faktiske programudbud. Af samme årsag er det ikke muligt for DDTV at give præcise bud på hvilken variation eller specificere hvilket præcist indhold og omfang, man vil kunne tilbyde HDTV på de tre første MUX (3-5). DDTV vil lægge til rette for, at seerne får adgang til HD-tilbud på DTT, så kunderne selv kan bestemme hvornår man vil anskaffe tv-apparater som understøtter HDTV. Derigennem sikres en balanceret udbredelse af HDTV påDTT betalingsplatformen.

7 Denne metode kaldes statistisk multiplexing 33

1.5 Elektronisk Programguide (EPG) Udvikling af en EPG i samarbejde med I/S DIGI-TV er et givet grundtilbud på DTT- platformen, jf. udbudsbetingelserne og Bekendtgørelsens § 7. DDTV vil lægge stor vægt på arbejdet med udvikling af en god fælles platforms-EPG, og at udviklingen af denne sker i tæt samarbejde med I/S DIGI-TV (DR og TV 2 Danmark), jf. Bekendtgørelsens § 7. Nedenfor beskrives ideer til EPGen. En attraktiv, hurtig og brugervenlig elektronisk programguide (EPG) er vigtig for at DTT skal lykkes. En EPG byder på en række tillægsfunktioner og nye muligheder for seerne. Under planlægningen har DDTV indhentet erfaringer fra flere lande og markeder.

Blandt de funktioner og tjenester som DDTV kunne forestille sig at lægge ind i EPG er:

• oversigt over alle programmer og kanaler for en længere periode • information om det program man ser på og næste program uden at programbilledet forlades • enkel adgang til information om samtidige programmer på andre kanaler • tillægsinformation om det program man ser • varslingstjenester om programmer (”der kommer nu program XX på kanal YY”) • enkel programmering af digitalt optageudstyr i personlig videooptager (PVR)/ harddisk-optager

Den nærmere udformning vil dog i sagens natur være afhængig af ønskerne hos I/S DIGI- TV, hvad der forudsætter en drøftelse umiddelbart efter udstedelse af sendetilladelsen. Det bemærkes endeligt, at DDTVs forslag til en generel konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV, herunder om udvikling af EPG, er beskrevet i afsnit 4.4 i denne ansøgning

Opdateringer af EPG og software i den digitale tv-boks kan ske automatisk over sendernettet, uden ulemper eller omkostninger for forbrugeren.

I øvrigt skal generelt bemærkes, at den fremtidige udformning af EPGen og tillægstjenester i øvrigt, til enhver tid må tilpasses de tekniske og økonomiske begrænsninger, som ligger i de digitale dekodere og sendenettet. Eksempelvis vil bokse med avanceret MHP eller PVR blive dyrere for forbrugeren.

1.6 Nye elektroniske tjenester Med DTT åbner der sig nye muligheder for tillægstjenester som vil gøre fjernsynet mere nyttigt og forbedre den samlede seeroplevelse. DDTV vil stille kapacitet til rådighed i MUX 6 og arbejde aktivt for udvikling af denne type tjenester på DDTVs tjenesteplatform (se i øvrigt bilag 16 ”Tjenesteplatform”). 34

Mulighederne er mange og eksempler som harddiskoptagere (PVR) hvor indhold lagres lokalt, eller den obligatoriske Elektronisk Program Guide (EPG) er kun begyndelsen på de tjenester, som kan give danskerne yderligere digital merværdi i de kommende år i forbindelse med DTT-nettet.

Det skal dog fremhæves her, at der så langt ikke har vist sig et betydeligt bæredygtigt marked for diverse digitale, ofte interaktive, tjenester. DDTV påtænker derfor ikke på forhånd at allokere meget plads til tjenester udover EPG og basale funktionaliteter, da det stadig har vist sig vanskeligt at få interaktive tv-services til for alvor at ’tage fart’ i Danmark. I det omfang der i 2009 og frem kan findes et forretningsmæssigt grundlag for udvikling og distribution af disse tjenester, vil DDTV og Telenor gerne spille en proaktiv rolle i udviklingen af disse. Nedenfor beskrives kort hvilke øvrige tjenester som på sigt vil kunne tilbydes brugerne på DTT-platformen, enten som del af DDTVs tilbud, broadcasternes programudbud eller som tilbud fra uafhængige tjenesteleverandører på platformen.

Grundvilkår for udvikling af nye innovative digitale tjenester DDTV ønsker at fremhæve fire faktorer som er afgørende for at der kan etableres et bæredygtigt marked for digitale tjenester:

• der må etablereres fælles tekniske standarder for flere digitale platforme • indholdsleverandørene må stimuleres til at udvikle tjenester • markedsføring af indhold til relevante målgrupper • de teknologiske løsninger skal være brugervenlige

For at sikre et attraktivt og mangfoldigt marked for digitale tjenester vil DDTV anvende en åben tjenesteplatform baseret på standarden MHP. DDTVs tjenesteplatform og adgangskontrol er beskrevet i mere detalje i bilag 16 og 17.

For at understøtte tjenesteleverandørene vil DDTV gradvist:

• udvikle forretningsmodeller i fællesskab med indholdsproducenterne • dokumentere sikkerheden i betalingsløsningen og beskyttelse af indholdet • iværksætte et samarbejde omkring standarderne og menuerne for tjenesterne

På DDTVs ejerside har Telenor erfaring fra tilrettelægning og distribution på andre platforme af digitale tillægstjenester. Denne kompetence vil blive stillet til rådighed for operatører og broadcastere, som skal producere og tilbyde digitale tjenester til seerne.

Tjenesterne i DTT-nettet vil blive udviklet på baggrund af en vurderet efterspørgsel i markedet, de teknologiske muligheder og operatørernes evne til at tilbyde attraktive produkter. DDTVs bidrag til den digitale merværdi for så vidt digitale tjenester bliver dermed at ’facilitere’ for de andre aktører på DTT-platformen og at være en objektiv distributør. 35

Idékatalog til mulige konkrete nye tjenester

Supertekst-tv Tekst-tv bruges dagligt af ca. hver anden dansker, og er en bekvem og vigtig informationskanal for mange forbrugere. Multimedia Home Platform (MHP) gør det muligt at lave supertekst-tv som vil give stor digital merværdi til brugerne af tekst-tv, gennem en udtryksform som mere ligner det grafiske udtryk vi ser på internettet med mere information, grafik, billeder og kortere lyd- og videosekvenser. I modsætning til det nuværende tekst-tv, kan supertekst-tv gøres uafhængig af en bestemt kanal. Fx har NRK i Norge haft gode erfaringer med Supertekst-tv, og DDTV vil undersøge mulighederne for at stille denne type tjeneste til rådighed for tv-kanalerne, såfremt de måtte ønske det.

Informationstjenester En digital-tv-platform med MHP kan benyttes til en række informationstjenester for eksempel: • offentlig information • nyhedstjenester • vejrtjenester; nationale og tilpasset regions -eller lokalområder • informationstjenester på nationalt og lokalt niveau – for eksempel tilpasset indbyggerne svarende til bestemte administrative enheder • information og tjenester som gøres tilgængelige for egne interessegrupper eller medlemmer af organisationer

Denne type tjenester behøver ikke at være udbudt af tv-kanaler som med tekst-tv men kan også tilbydes af andre virksomheder, fx medievirksomheder med afsæt i print/tekst. DDTV er i dialog med Ritzau om udvikling af sådanne tjenester, men der er endnu ikke indgået egentlig aftale.

Spil og underholdning MHP gør det muligt at tilbyde enkle spil og underholdningstjenester til seerne, fritstående eller i sammenhæng med tv-programmer, for eksempel quizprogrammer. Platformens adgangskontrolsystem gør det muligt at tilbyde disse tjenester mod betaling, noget som kommercielt kan stimulere markedet for tjenesteudvikling. Aktuelt findes der ingen nævneværdige tilbud på dette område, men det kan ændre sig.

Kontrolleret adgang til internet-indhold MHP gør det muligt at give adgang til udvalgt indhold fra internettet, gratis eller mod betaling. Integrering mod internettet muliggør også udvikling af avanceret interaktivitet og forudsætter en returkanal i set-topboksen. En sådan returkanal erikke inkluderet i de specifikationer til STB, som DDTV har lagt til grund for dette udbud. 36

Omkostningseffektiv distribution af indhold Kanaler som bruger lille båndbredde (fx kanaler med kvartskærmsvideo med felter for tekst og grafik ved siden af) giver store muligheder for omkostningseffektive indholdstjenester - hvilket kan være attraktivt for rene informationskanaler. En anden måde at give større kapacitetsudnyttelse på, er tidsdeling. Her deler forskellige tjenester en kanalplads gennem døgnet, men fremstår overfor seeren som separate kanaler med hver deres placering i programguiden.

Forældrekontrol Adgangskontrolsystemet gør det muligt at tilpasse det indhold som skal tillades på en given digital tv-boks, fx i børneværelset. Det kan også etableres password kontrol for adgang til forskellige kanaler. Dette optager ingen ekstra kapacitet i udsendelserne men kræver blot en datastrøm, som angiver aldersgrænse og genreindhold.

Programmer på bestilling Optagemuligheder i digital-tv-boksen forenkler tv-brugen og giver gode valgmuligheder. Der findes allerede en række tilgængelige digitale tv-bokse med optagemulighed (PVR) på andre platforme, hvor indhold kan lagres lokalt i boksen. Denne teknologi vil også være tilgængelig i DTT-nettet, men det er for tidligt at love noget nærmere omen introduktion af teknologien. Bestilling og betaling af programmer og film vil kunne gøres enkelt gennem et brugerinterface, men bestilling må ske via telefonnettet på grund af den manglende returkanal i DTT-nettet. Programindholdet kan downloades i fuld broadcast-kvalitet via DTT-nettet i perioder med ledig kapacitet, fx om natten.

Hvis den digitale dekoder har bredbåndstilslutning kan bestillingsindhold også tilbydes med umiddelbar adgang som direkte afspilning (streaming) med kvalitet afhængig af liniens kapacitet eller som download med broadcast-kvalitet. Gennem integration mod internettet kan tilgangen til indhold gøres særdeles omfangsrig. Et af DTT-platformens fortrin i forhold til det åbne internet, er sikker rettighedsadministration og enkle betalingsløsninger, hvilket potentielt kan stimulere markedet til at udvikle gode tjenester på dette område.

Løssalg af adgang til enkeltbegivenheder (pay per view) Digitale net er en god distributionsform for broadcastere som ønsker at sælge tv-dækning af enkelte begivenheder – som fx koncerter eller sportsarrangementer – i løssalg. DDTVs digital-tv-løsning på adgangskontrol og tjenesteplatform gør en sådan adgang mulig med betalingsløsninger, indholdssikring og dokumentationstjenester.

Tjenester for handicappede Digital broadcast giver en række muligheder for tilpasning af tjenester for handicappede brugere. Nogen af tjenestene vil være basisfunktionalitet, såsom mere avanceret tekstning. Videreudvikling af komprimeringsstandarden MPEG-4 vil sandsynligvis gøre det muligt at sende signalstrømme med flere informationslag, således at for eksempel hørehæmmede kan vælge at se tv-programmer med et integreret vindue til tegnsprogstolkning. Digital- tv-standarden gør, at tjenester med tekst-til-tale og billedbeskrivelse for svagsynede 37 relativt let kan tilbydes og tages i brug. DDTV er i dialog med handicaporganisationer om udnyttelse af disse faciliteter. DDTV planlægger ikke at lancere en tegnsprogskanal i tillæg til den allerede eksisterende i MUX 1 (DR og TV2’s tjeneste).

1.7 Planer for mobil-tv Telenor og DDTV vurderer mobil-tv-markedet som en potentiel attraktiv mulighed. Telenors deltagelse i i DVB-H-forsøget i Stockholm i oktober 2006-januar 2007 sammen med Teracom har - sammen med den udvikling der kan ses på markeder i Asien og Italien - bekræftet DDTV, i at mobil-tv på sigt har et interessant kommercielt potentiale. Kommercielt er der dog stadig så store usikkerheder med hensyn til betalingsvilje og den præcise forretningsmodel, at DDTV og Telenor ikke i skrivende stund kan forsvare at allokere en hel MUX, svarende til 25 % af totalkapaciteten af alle gatekeepers MUX til mobil-tv.

DDTV og Telenor har derfor lagt to vigtige forhold til grund for sit udbud af mobil-tv i DVB-H format: 1. Den må baseres på realisering af den hierarkiske modulation som specifikationerne foreskriver, er mulig, således at kapaciteten i multiplexet kan deles i et DVB-T og et DVB-H signal (se bilag 9 for yderligere beskrivelse). I praksis vil en sådan opdeling betyde, at 1/3 af bruttokapaciteten i MUX 6 allokeres til DVB-H. Telenor’s tekniske eksperter vurderer, at det i november 2010 vil være muligt at opdele MUX 6 i hhv. et DVB-T signal og et DVB-H signal igennem en hierarkisk modulation, hvor en tredjedel af signalpakkens bruttokapacitet kan anvendes på et DVB-H signal, mens den resterende kapacitet på DVB-T signaler. 2. DDTV ser vores rolle i værdikæden som transmittør/signalformidler uden betalingsrelation til slutkunder, men hvor fokus er på grossistsalg af kapaciteten til operatører som teleselskaber eller tv-broadcastere (heraf min. 15 % som stilles til rådighed for DR). Dette salg skal endelig ske på almindelige kommercielle vilkår

En sådan forretningsmodel rummer i skrivende stund to klare fordele: 1. Grossistsalg på åbne, ikke-diskriminerende vilkår stimulerer konkurrence, navnlig ved muligheden for udvikling af nye og innovative tjenester. 2. En forretningsmodel baseret entydigt på grossistsalg af kapaciteten, spreder den finansielle risiko på tværs af værdikæden til også at inkludere de aktører, som måtte ønske at købe kapacitet. Alternativt ville DDTV også skulle operere som teleoperatør med de risici og øget kompleksitet som det kræves for at subsidiere håndholdte terminaler mv. På samme måde som med udbuddet af digitale tjenester bliver det konkrete tilbud af mobil-tv derfor afhængigt af i hvilket omfang der blandt teleoperatører og tv-broadcastere er efterspørgsel efter kapacitet til DVB-H broadcast som supplement til det eksisterende 3-G ”on- demand” tv, der i dag findes til håndholdte terminaler/mobiltelefoner. 38

Denne metode forudsætter dog en udvikling af bl.a. set-top-bokse til at kunne modtage ”low priority”-signaler, som i dag ikke er mulig, hvis der samtidigt sendes DVB-H signaler som ”high priority”. Forholdet er nærmere beskrevet i bilag 9 ”Beregning af teoretisk befolkningsmæssig dækning for DVB-H”.

Grundet de usikkerheder som pt. knytter sig muligheden for eksempelvis hierarkisk modulation og den kommercielle bæredygtighed i mobil-tv, har DDTV forpligtet sig til økonomisk at støtte relevant teknisk forskning på området. Dette er desuden afgivet som separat konkurrencefremmende tilsagn.

Som nævnt ønsker DDTV, baseret på dagens viden, at operere DVB-H platformen som infrastruktur-leverandør, dvs. grossistsalg af kapaciteten til teleselskaber eller tv-stationer som ønsker at broadcaste til håndholdte terminaler/mobiltelefoner. DDTV vurderer dette nødvendigt, særlig da teleoperatørerne, men også indholdsleverandørerne, har en ’naturlig’ plads i værdikæden. Det vil fremdeles være teleoperatørerne som har lettest ved at kunne tilbyde subsidiering af terminaler, ligesom administrationen af SIM-kort (som er den enkleste måde at lave adgangskontrol på) i forvejen ligger hos dem. I denne model er det således teleoperatørerne som står for slutkunderelationen- og fakturering, mens DDTV alene sælger kapacitet på nettet. En forretningsmodel baseret på wholesale af DVB-H kapaciteten til forskellige teleoperatører og tv-kanaler med 15 % af kapaciteten stillet til rådighed for DR opfylder udbuddets afsnit 9.4.

En alternativ, men beslægtet forretningsmodel kunne være transmission af eksempelvis eksisterende tv-kanaler som gratiskanal på DVB-H, hvor kanalen i givet fald ville betale for kapaciteten hos DDTV af kanalen i en given bitrate. I sidste ende ville denne forretningsmodel for broadcasteren alene være baseret på reklameindtægter, mens det er et gratistilbud for slutkunden.

Hvad angår antallet af kanaler i DVB-H er det i høj grad afhængig af, hvilke krav til bitrater, som operatører og kanaler efterspørger. For at opnå en tilfredsstillende billedkvalitet til fx drama og sport kræves en datakapacitet på 256-384 kbps. per kanal, mens mere statistiske formater som fx nyhedsudsendelser kræver mindre bitrater. I sidste ende er dette et kommercielt spørgsmål og afhængigt af efterspørgsel i markedet.

DDTV har regnet med ca. 250 kbps. for hver kanal, hvad der i så fald giver 15 kanaler brutto til grossistsalg. De 15 % reserveret til DR giver 2 kanaler, således at de resterende 13 kanaler kan udbydes i åbent udbud.

DDTV vil således muliggøre at teleoperatører kan udvide deres 3-g tilbud med DVB-H broadcast, mens kanalejere får mulighed for at broadcaste til håndholdte terminaler/ mobiltelefoner. Teknisk går udviklingen generelt mod terminaler som kan håndtere begge typer signaler. 39

DDTVs planlagte befolkningsdækning på DVB-H, baseret på kendskab til de nuværende antennediagrammer, vil blive 89 % udendørsdækning. Der henvises til bilag 9 for nærmere specifikation.

Planer på indholdssiden for mobil-tv DDTV kan jf. ovenfor ikke forpligte sig på konkrete tilbud på indholdssiden, men det er her muligt at indikere hvilke typer indhold der egner sig til mobil-tv.

På trods af skærmstørrelsen på håndholdte terminaler og telefoner tilsiger de tilgængelige erfaringer på mobil-tv, at det i høj grad er de samme kategorier af indhold som efterspørges. Nedenfor er opgjort fordelingen på sening, ved det prøveforsøg som teleselskabet O2 gennemførte i London:

Figur 1.9 Procent af brugen hos respondenter i O2 forsøg i London:

Nyheder 44 Serier 36 Musik 32

Sport 25 Dokumentarer 25 Film 24

Comedy 22 Fodbold 16 Børneprogrammer 15 Procent (%) Drama 11

Kilde: Telenor Broadcast Holding

Brugerstudier fra Stockholm-forsøget viser ligeledes, at brugerne angiver relativt traditionelle grunde til at se mobil-tv, svarende omtrent til almindeligt fjernsyn (top 3):

1. Blive underholdt 2. Fordrive tiden 3. Holde sig opdateret

Kilde: Telenor Broadcast Holding

Som yderligere mulighed vil DDTV tage initiativer til at udvikle en såkaldt beredskabskanal med myndighederne. Hensigten er at opgradere det danske beredskab i forhold til krig og katastrofer, gasudslip, trafik- og vejrproblemer, evt. terrorangreb etc., så dette beredskab strækker sig ind i den nye, digitale tidsalder.

DDTV vurderer generelt, at mobil-tv-tilbudet skal balanceres mellem på den ene side normalt ’flow-tv’ leveret af traditionelle broadcastere, hvor programmer typisk har en 40 længde på 25 minutter eller mere, og på den anden side det forhold at mobil-tv kan bruges, når kunden er undervejs i en transportsituation eller har brug for adspredelse og underholdning i kortere tid fx i ventesituationer. En model hertil kan være den ’loop’-model der eksempelvis kendes fra web-tv på de store dagblade websites. Adgangsbarrieren til at producere indhold til visse former for mobil-tv er lav og kan laves for beskedne omkostninger. Omvendt vil det traditionelle flow-tv formentlig overvejende skulle leveres af eksisterende broadcaster-brands.

1.8 Tidshorisonten for hvornår programudbudet er tilgængeligt DDTV finder det afgørende vigtigt for en succesfuld DTT-lancering at der påbegyndes programudsending før 01.11. 2009, såfremt dette er muligt, for at muliggøre gradvis udrulning der muliggør evt. fejlretning og markedsbearbejdning så tidligt som muligt. De foreløbige analyser fra Norkring viser, at det vil være mulig at starte med udsending af programmer på MUX 3-5 for følgende områder fra 30.09.2009:

• København (LO) • Østjylland (ØJ) • Nordvestsjæland (Ø) • Bornholm (B)

Det skitserede Tv-programtilbud på MUX 3-5 er for de øvrige områder planlagt således:

Inden 31.12..2009: • Nordjylland (N) • Fyn (F) • Vestjylland (MV) • Sønderjylland (S) • Sydsjælland (Ø)

MUX 6 vil for samtlige områder kunne tages i brug inden 20.12..2010. Se for øvrigt nærmere beskrivelse i kap. 4.2 Udbygningsplanen og Bilag 8 og 9, hhv. ”Dækningsberegninger for DVB-T” og ”Dækningsberegninger for DVB-H”.

1.9 Opsummering: DDTVs programindhold og kanalpakker Samlet set vil DDTVs programudbud betyde en betydelig mangfoldighed samt forbedret valgfrihed og fleksibilitet for tv-seerne som - i højere grad end i dag - vil kunne sammensætte et kanaludbud der modsvarer husstandens specifikke ønsker. Dette kan pga. DTT-platformens fortrin videre gøres til en attraktiv prissætning i forhold til det eksisterende betalings-tv-marked i Danmark og dermed skabe yderligere konkurrence.

Der tilbydes således:

1. 24 SDTV kanaler i MUX 3-5 og EPG udviklet i samarbejde med DIGI-TV 2. Udsendelse af enkelt HD-programmer, i MUX 3-5 i takt med at tv-kanalerne tilbyder HD indhold 3. Individuelle kanalvalgs muligheder og stor valgfrihed i tillægspakker 4. Varieret og bredt pakketilbud – 10 pakker 5. Mangfoldig sendeflade med nye 3 programkategorier udover minimumskravene og mangfoldighed i form af 7 underkategorier under de 5 minimumskategorier 6. Initiering af 2 nye kommercielle kanaler der skaber øget konkurrence på indhold og rettigheder 7. Nabolands- og lokal/regional-tv i overensstemmelse med de programmæssige minimumsvilkår i udbudsmaterialet 8. Mulighed for kapacitet til øvrige digitale tjenester i MUX 6 fra 1.11 2010, hvis efterspørgslen er til stede 9. Mobil-tv i en tredjedel af MUX 6 fra 01.11.2010 10. Lancering af programudbud muligt fra 01.10.2009 startende bl.a. i de største befolkningsregioner (hovedstadsområdet, Østjylland, Nordvest Sjælland og Bornholm), med løbende åbning af øvrige regioner, 01.01 2010 i Nordjylland, Fyn Sydsjælland, Sønderjylland og Vestjylland. 11. Udvikling/forskning i MUX 6. DDTV vil allokere økonomiske ressourcer til at støtte forskningsmæssig anvendelse af MUX 6 i året fra november 2009 til november 2010. Det vil blive foreslået at repræsentanter for Videnskabsministeriet. Kulturministeriet, Aalborg Universitetscenter, DR og Dansk Industri definerer hvilke forskningsmæssige opgaver der er relevante og DDTV vil økonomisk støtte denne forskning. Formålet er i løbet af forsøgsperioden at opnå resultater som kan omsættes til tjenester på Mobil-TV platformen til gavn for mobil-tv seere og til nytte for dansk industris udviklingsmuligheder på dette nye tjenesteområde 2 Telenors finansielle styrke og kompetence 42

2. Telenors finansielle styrke og kompetence

Udbygningen og overgangen til digital-tv er et stort og krævende skridt, som kræver finansiel styrke samt tung industridrevet kompetence og erfaring. Etableringen og driften af det udvidede DTT-net er en betydelig milepæl for de danske tv-seere og en vigtig teknologisk infrastrukturopgave for samfundet. DDTVs ejer, Telenor ASA, har lang erfaring fra at deltage i nationale teknologiløft og er garant for at udrulningen af DTT-platformen i Danmark sker effektivt, betryggende og med stor finansiel styrke i ryggen. Telenors størrelse, bredde i forretningsområder, tekniske kernekompetence, innovationskapacitet og finansiel styrke til at indgå i skarp markedskonkurrence er koncernkompetencer som DDTV kan trække på som gatekeeper.

DDTV har vedlagt en grundig, faktabaseret forretningsplan, som er opsummeret i de relevante bilag: ansøgning, økonomisk opsummering og dækningsberegninger/ karakteristik for sendestationer (bilag 1, 1.1, 1.2 og 1.3). I dette kapitel gives en mere samlet redegørelse for Telenors kompetenceplatform, jf. ovenfor. DDTV ønsker her at fremhæve fem vigtige forhold ved hele Telenor-koncernens samlede kompetenceplatform, som kan sikre en succesfuld DTT-lancering i Danmark:

• Telenors finansielle styrke og bæreevne – herunder ressourcer til en intensiveret konkurrencesituation ved DTT-lanceringen • Organiseringen af DTT i Telenor • Telenor industrielle kernekompetence: effektiv etablering og drift af omfattende netværk til brug for telekommunikation, radio og tv • Telenors erfaring og kompetence med distribution af tv-signaler og drift af betalings-TV • Telenors erfaring med omfattende logistikoperationer og kundehåndtering

Disse elementer er essentielle for en vellykket lancering af betalings-tv på DTT i Danmark og gennemgås i det følgende.

2.1 Telenors finansielle styrke og bæreevne Udbygningen af DTT-nettet vil kræve investeringer på samlet mere end 600 mio. kroner til udbygning af nettet og kundehvervning og vil først give en positiv akkumuleret pengestrøm efter estimeret 8 år. Derfor er finansiel styrke og stabile ejerforhold et vigtigt forhold at tage i betragtning i vurderingen af mulige DTT-gatekeepere.

DDTV ejes 100 % af selskabet Telenor Media & Content Services, del af den førende internationale telekoncern Telenor ASA, noteret på Oslos børs. Telenor ASA omsatte i 2006 for 91,1 mia. NOK [86,5 mia. DKK] med et EBIT-resultat på 32,687 mia. NOK [31,0 mia. DKK]. Telenor er, med en markedsværdi tæt på 215 mia NOK [204 mia. DKK], det næststørste selskab som er noteret på Oslos børs. Telenor har en solid balance og kan finansiere betydelige investeringsprojekter. Telenors totalbalance var ved udgangen af 2006 på 157,3 mia NOK [149,4 DKK] og egenkapitalandelen, inklusiv minoritetsinteresser, var 47,3 procent. Netto rentebærende gæld var 9,9 mia. NOK [9,4 mia. DKK]. Set i forhold 43 til soliditeten i Telenor-koncernen udgør investeringsrammen til DTT i Danmark på et trecifret millionbeløb således ikke på nogen måder en potentiel kritisk belastning af koncernens økonomi.

For at finansiere fremtidige investeringer, vil Telenor benytte netto pengestrøm fra driften, gæld, og egenkapital. Telenor benytter blandt andet norske og internationale kapitalmarkeder for udstedelse af gæld i form af certifikater og obligationer.

Telenor ASA har etableret et Euro Commercial Paper Program, U.S. Commercial Paper Program, Euro Medium Term Note Program og tre norske åbne obligationslån med forskellige forfaldsdato. Telenor vil sikre en tilfredsstillende kreditrating for at have tilstrækkelig adgang til disse finansieringskilder, både med hensyn til volumen og pris. Telenors langsigtede og kortsigtede rating er for tiden A2/P-1 fra Moody’s og A-/A-2 fra Standard & Poor’s, begge med ”stabile udsigter”.

I selskabets årsrapport for 2006 som er vedlagt denne ansøgning, er der givet en omfattende redegørelse for Telenors finansielle stilling. Se også bilag 23 som beskriver Telenor ASAs finansieringsgaranti for DDTV.

Telenor ASA garanterer for at Telenor Media & Content Services og Danmarks Digital TV A/S har tilgængelig kapital for at finansiere udbygningen og driften af DTT-nettet i henhold til koncessionsvilkårene og de forpligtigelser som selskabet påtager sig i nærværende udbudsproces. Kort sagt har Telenor den fornødne vilje, evne og ressourcer til en langsigtet satsning på etableringen og driften af DTT-nettet.

Spørgsmålet om finansiel styrke er ikke kun relevant i forhold til at sikre stabilitet omkring finansiering og kompetent udbygning af DTT-platformen, men også i forhold til at kunne levere den fornødne konkurrencekraft. Konkurrencen bliver intens med de øvrige platforme i forbindelse med det analoge sluk og lanceringen af DTT, og både de etablerede CA-TV og DTH-aktører vil med stor sandsynlighed bruge betydelige ressourcer til at befæste deres positioner og/eller vinde nye kunder. I den sammenhæng er Telenors finansielle styrke essentiel for DTT-platformen, og garant for at DDTV er sikret ressourcer til - om nødvendigt over lang tid - at kunne udsætte de etablerede betalingsaktører for direkte priskonkurrence.

2.2 Telenors organisering på Broadcast-området Telenor har for nylig lavet en betydelig reorganisering af hele sit forretningsområde for medie- og broadcasttjenester i to hovedområder, Telenor Broadcast Holding (operationel drift af netværk, satellittjenester, kryptering og tv-distribution via Canal Digital) og Telenor Media and Content Services (medieejerskaber, rettigheder, indholdstjenester og DTT). Nedenfor ses organiseringen af de to områder: 44

Figur 2.1: Ejerskabsportefølje i Telenor Media & Content Services

Telenor Media & Content Services

EJERANDEL 44,5% 33,3% 33,3% 33,1% 45,0% 100%

Figur 2.2: Driftsselskaber i Telenor Broadcast Holding

Telenor Broadcast Holding

Denne opdeling i hovedområder er gennemført for det første for at sikre et klarere fokus mellem tekniske driftstjenester og medie/indholdstjenester, og for det andet for at sikre en tydelig armslængdeafstand mellem Telenors DTT-aktiviteter og øvrige broad castaktivitet i Norge og Danmark.

I relation til at kunne skabe effektiv konkurrence med Telenors DTT-aktiviteter, inkl. DDTV, er det vigtigt at fremhæve, at Canal Digitals erfaring, systemer mv. i relation til drift af betalings-tv ikke er vigtig for DDTV. DDTVs ejerskab hos Telenor Media& Content Services betyder at DDTV har option på at benytte den interne Telenor ekspertise og ressourcer, der findes i Telenors driftselskaber mht. udbygning af net og signalfremføring (Norkring,Telenor Satellite Broadcast) og kryptering (Conax). Dette gøres uden nogen relationer, aftaler, eller hensyn til Telenors øvrige broadcast- virksomheder.

2.3 Telenors industrielle kernekompetence: etablering og drift af omfattende netværk Telenor er et førende teleselskab som igennem mere end 150 år har haft som kerneopgave at etablere og driftssætte omfattende netværk til telefoni, radio, tv og, senest, internet. Den industrielt drevne ekspertise og kompetence, som DDTVs ejer besidder, er essentiel i en effektiv og driftsikker udbygning af det danske DTT-net.

Telenor-koncernen er mere end alene et teleselskab. I bred forstand har koncernen kompetence udi planlægning og udrulning af omfattende infrastruktur med en høj grad af kompleksitet, baseret på avanceret teknologi. Dette gælder eksempelvis udbygning af mobilnet til både GSM og UMTS. Her skal fremhæves kompetence specifikt relateret til broadcasttjenester. 45

Udbygningen af det danske DTT-net Tidsplanen for udrulningen af det danske DTT-net kræver en stor grad af paralleludbygning på grund af den pressede tidsplan. Med andre ord skal flere regioner, multiplex og sendeinstallationer udbygges på samme tid. På grund af udbygning af andre netværk som UMTS og DTT-net andre steder i Europa er der en naturlig risiko for knaphed på kvalificeret arbejdskraft og adgang til relevant teknisk udstyr. DDTVs vurdering er dog, at dette ressourcespørgsmål er håndterbar på grund af den interne kapacitet i Norkring. DDTV har option på at benytte Telenors tekniske driftsselskab Norkring til at planlægge, etablere og drifte den kommende udbygning af DTT-nettet i Danmark

Norkrings erfaring med sendenet For at sikre en effektiv, tryg og hurtig udrulning af DTT-nettet har DDTV option på at lade Norkring stå som ansvarlig for design af sendenettet, og samtidig ønsker DDTV at indgå et samarbejde med Broadcast Service Danmark A/S grundet selskabets store erfaring med DTT i Danmarks MUX 1. Norkring har lang erfaring fra projektering, udbygning, drift og vedligeholdelse af terrestrielle nationale sendenet til radio og fjernsyn. Selskabet ejer og driver de store sendenet til radio og tv i Norge. Norkring er bredt anerkendt og regnes i europæisk sammenhæng for et af de mest effektive på området.8 Selskabet har blandt andet været tungt involveret i følgende udbygningsprojekter:

• Udbygning af et 5. landsdækkende FM-net for P4 Radio Hele Norge AS • DAB (Digital Audio Broadcasting) udbygning i flere faser • Udbygning af et landsdækkende programlinienet baseret på radioliniedistribution • Udbygning af TV2 AS’ TV-net i 1992-94 • Samtlige TV- og radionet for NRK • Net til 24 lokal-TV-stationer og flere FM-net • DTT-nettet i Norge

Udbygningen af det norske DTT-net Særlig udbygningen af det norske DTT-net, som i skrivende stund stadig er i gang efter en nøje planlagt, gradvis udrulning pr. region (de norske fylker) har været en krævende og udfordrende opgave for Norkring, som indtil videre har været udført tilfredsstillende i henhold til planen.

I sommeren 2006 fik Norges Televisjon koncession til etablering og drift af et DTT-net i Norge, hvor betalings-tv-tjenesten blev drevet af selskabet RiksTV. I den forbindelse blev der indgået en meget omfattende udbygningskontrakt med Norkring, som er ansvarlig for planlægning, udrulning og drift af selve nettet. Denne aftale blev indgået efter en forudgående udbudskonkurrence.

8 3European Benchmark Study: IBM Business Consulting 2004 46

Ingen har tidligere gennemført en tilsvarende kompleks udbygning i Europa. Udrulningens ca. 450 stationspunkter med i alt 2.260 senderinstallationer og desuden har satellitskyggedækning kompenseret for de specielle topografiske og klimatiske forhold i Norge. Det er næppe usandsynligt, at Norge er et af de vanskeligste lande i verden at gennemføre en sådan udbygning i.

Første fase i udbygningen bestod af tre fylker og blev sat i drift i henhold til planen primo september 2007. Derefter fulgte 9 fylker som blev sat i drift før 1. december 2007. De resterende 6 fylker skal sættes i drift inden november 2008. I følge seerundersøgelser fra Norges Televisjon er dækningen i flere områder bedre end dækningskortene viser. Slukning af det analoge net i Norge vil finde sted regionsvis og være fuldført efteråret 2009.

For hvert stationsanlæg er Norkring afhængig af syv-otte individuelle leverandører af udstyr og tjenester, hvilket også kræver erfaring i udvælgelse og forhandlinger. Stationerne er endvidere kun delvis tilgængelige i vinterhalvåret. Stationspunkterne er i høj grad lokaliseret i terræn og på fjeldtoppe. Dette gør logistikken afhængig af helikopter og bæltekøretøjer. Denne meget komplekse udbygning har indtil videre kørt efter planen

Sendenetsudbygningen omfatter cirka: • 450 stationer udstyret med 3 MUX, hvoraf ca. 104 stationer derudover har reserve, hvad der giver til sammen over 1400 sendeenheder for at opnå 95 % dækning. Omtrent 2/3 af nettet blev færdigbygget i efteråret 2007. • 420 nye mikrobølge transmissionslinier (dvs. to-vejs sender-modtager transportveje) for programfødning, hvoraf også her 2/3 var færdigbygget i efteråret 2007. • 400 stationer til satellit-skyggenet udstyret med 1 MUX og sat i drift før analog slukning, udrulningen begyndte november 2007 • 450 stationer skal yderligere bestykkes med 2 MUX efter analog slukning og fjernelse af analogt udstyr

I løbet af 18 måneder har Norkring altså etableret og sat i drift over 300 DTT-stationer bestående af over 900 senderenheder. Alt har været leveret indenfor den aftalte tidsplan med opdragsgiveren, og har i enkelte områder endda ligget foran udbygningsskemaet. Parallelt med den meget store DTT-udbygning har Norkring også foretaget en betydelig udvidelse af DAB-nettet i Norge. 47

Norkrings specifikke kompetencer Nedenfor beskrives nogle af de mere specifikke kompetencer hos Norkring, relateret til udbygning af sendenet.

Betydelige ressourcer er lagt til grund for at etablere kompetence og dataværktøjer til planlægning af digitale sendenet. Effektiviteten af denne planlægning er dokumenteret i den udbygning som er gennemført på DAB og DTT.

En anden væsentlig forudsætning for en vellykket udrulning af et DTT-projekt er en god logistikorganisation. Norkring har eget lager og personale med lang erfaring på pakning af komplette udstyrsleverancer og godt kendskab til effektive transportmetoder til de forskellige sendestationer. Norkring har etableret samarbejde med entreprenører som driver udstyrsmontage og har programmer for kurser i specialmontage og kvalitetssikring af leverancerne.

Norkring har indgående udstyrskompetence på de fleste aktuelle komponenter som indgår i et DTT sendenet. Sendere for DTT har store ligheder med analoge tv-sendere i UHF- båndet som Norkring har et stort antal af i drift. Kompetence på de digitale enheder er opnået gennem flere års prøvedrift af et antal DTT-sendere, samt siden august 2007 faktisk drift af sendere i tilknytning til åbning af DTT-nettet i Norge.

Norkring samarbejder med andre enheder i Telenor for at specificere udstyr og etablere indkøbsaftaler for udstyr med høje kvalitetskrav til konkurrencedygtige priser. Antenner til sendenet i Skandinavien stiller store krav til design for at tackle klimaet med ising og stærk vind. Norkring bygger på mere end 40 års erfaring og har specifikationer og en indkøbskontrol som varetager kvalitetskrav, der sikrer lang driftstid uden afbrydelser

I et DTT-sendenet indgår der en eller flere sendecentraler/multiplex som sammensætter program og øvrige datasignaler. Norkring har erfaring med dette fra DTT-udrulningen i Norge, og har desuden været med på rammespecifikationer sammen med de norske broadcastere NRK og TV 2.

Norkring har også omfattende kompetence på bygninger, ventilation, elektricitets/ energiforsyning til anlæg, reservekraft (dieselaggregat), master og tårne. Gennem egne specialister og et veletableret samarbejde med andre enheder i Telenor sikres god kompetence indenfor de byggetekniske fagområder. Dette dokumenteres med driftsstatistik på etablerede tjenester som benytter den samme infrastruktur.

Et DTT-net er en kompleks struktur. I tillæg til et stabilt og driftssikkert udstyr skal der være et system til overvågning og styring; ”network management”. Det er også en række komponenter i systemet som må kontrolleres og fejlsøges via datasystemer; ”element managers”. Norkring har erfaring med terminalstyret drift af digitale broadcastnet og transportnet. 48

Drift og fejlretning ud over terminalbaseret fejlretning udføres i Norge af Relacom på opdrag fra Norkring. Der er etableret vedligeholdelsesrutiner og rutiner for forbedring af fejlsituationer i forhold til forhåndsdefinerede prioriteringer. Driftspersonalet gennemgår oplæring på nye systemer fortløbende. Systemeksperter i Norkring er tilgængelige for konsultationer eller i specielle tilfælde også for deltagelse i fejlretning.

Dæknings- og frekvensplanlægning og forberedelser for koordinering for etablering af en omkostningseffektiv broadcast-infrastruktur har i lang tid været og er et andet af Norkrings kerneområder. Dette er vist gennem planlægning af flere digitale net, jf. den pågående DAB og DTT- udbygning. Norkring vil således være en kompetent partner, som straks efter udstedelse af sendetilladelse, vil kunne indlede dialog med IT& Telestyrelsen for sammen at gennemføre den endelige nabolandskoordinering af frekvenser. Norkring kan derfor bistå IT- og Telestyrelsen med at fremskaffe datagrundlaget for at styrelsen kan gennemføre den fulde nabolandskoordinering, og vil stå til rådighed som partner i det omfang styrelsen må finde det ønskeligt.

2.4 Telenors erfaring med distribution af tv-indhold og drift af betalings-tv Telenors broadcastområde har transmission (signalformidling) og distribution af tv- indhold som sit kerneområde og har gennem mere end 10 år været aktiv i udvikling og drift af omfattende sendenet til fjernsynsudsendelser samt administration af digitalt såvel som analogt betalings-tv. Selskabet er Nordens største distributør af tv-tjenester til privatmarkedet og har mere end 3 millioner husholdninger og virksomheder som kunder.

Telenor Broadcast Holding ejer som nævnt – udover Norkring - Canal Digital, Telenor Satellite Broadcasting og Conax. Her skal kort illustreres hvilken koncernkompetence og erfaring om betalings-tv, DDTV i bred forstand kan trække på. Først kan nævnes selve distributionsvirksomhed med betalings-tv.

Telenors distribution af betalings-tv Telenor har lang erfaring med udsendelse og distribution af digitalt tv i både Norge, Sverige, Danmark og Finland via såvel satellit som kabel.

Telenor har for det andet arbejdet med planlægning, udrulning og drift af DTT-nettet i Norge gennem delejerskabet i Norges Televisjon som har DTT-koncessionen i Norge (med selskabet RiksTV som gatekeeper) og har også her erhvervet en række nyttige kompetencer knyttet til drift af digitalt betalings-TV.

Telenors erfaring med drift og administration af betalings-tv betyder mere specifikt at DDTV vil kunne trække på følgende koncernkompetencer –og fordele i opbygningen af den danske DDT-gatekeepervirksomhed:

• Stor viden om overgangen fra analogt til digitalt tv: Telenor har en solid indsigt i dynamikken som digitalt fjernsyn medfører, og erfaring i hvordan man opererer på flere TV distributionsplatforme, også DTT. I forbindelse med udbygningen af DTT-nettet i Norge har Telenor desuden erhvervet indgående kendskab til, og værdifuld erfaring med, problematikkerne forbundet med overgang fra analog til digital udsendelse.

• Gode relationer med indholdsleverandører: Telenor har fået indsigt i broadcasternes digitalisering af deres produktionsapparater. Samlet set er DDTV derfor særdeles godt rustet til at håndtere de udfordringer, som et teknologiskifte i den størrelsesorden som DTT-udbygningen i Danmark logisk indebærer.

• Højt niveau af kundetilfredshed og service: Telenor Broadcast har en af de laveste kundefrafaldsprocenter (’churn’) i branchen og har demonstreret at et avanceret digitalt teknologiprodukt lader sig kombinere med høj kvalitet i serviceledet og høj kundetilfredshed. (kundehåndtering behandles separat nedenfor)

Telenor Broadcasts Holdings tekniske tjenester knyttet til betalings-tv I tillæg til drift af betalings-tv-operationer har Telenor-koncernen via ejerskab af Telenor Satellite Broadcasting og Conax også dyb kompetence fra nogle af de tekniske tjenester relateret til betalings-tv.

Telenor Satellite Broadcasting Telenor Satellite Broadcasting tilbyder satellittjenester fra enkle til avancerede og moderne digitale tjenester, og broadcaster over 100 TV-kanaler og 50 radiostationer fra satellitpositionen på 1 º vest.

Den tekniske infrastruktur er baseret på de to Telenor-ejede satellitter Thor II og Thor III, samt den delejede satellit Intelsat 10-02 og uplink stationer i seks europæiske byer: London, Oslo, Stockholm, København, Helsinki og Sofia. Telenor Satellite Broadcasting opererer et Multi Service Fiber Netværk mellem Oslo, Stockholm, Helsinki, London, Amsterdam og København. (se figur nedenfor). 50

Figur 2.3 Telenor Multi Service Networks dækning

Netværket har allerede anknytningspunkter hos broadcastere som SBS (London / England, Mileparken / Danmark og Stockholm / Sverige), DR, Discovery, National Geographics (DMC), Disney (Technicolor) og kan udvides til flere broadcastere. Netværket baserer sig på redundante, lejede fiberforbindelser, enten SDH, Fiber bølgelængde eller sort fiber. Netværket er i brug i det norske DTT-net og for 1 grad vest satellitsendinger på TH. Nettet er af samme type som netværket Broadcast Service Danmark A/S anvender og kan kobles sammen med dette. Aktuelle grænsesnit mod broadcastere er SDI, ASI og Ethernet.

Brugen af dette netværk kan kompensere for et velkendt problem der opstår, når man nedtager signaler, typisk fra satellit i MPEG-2, og skal videredistribuere i MPEG-4 på DTT. Imidlertid er MPEG-4 meget følsom overfor artefakter grundet tidligere MPEG 2 kodninger i signalvejen. Dette betyder at billedkvaliteten bliver væsentlig dårligere, når signalet tidligere har været kodet til MPEG 2. Processen der illustreres nedenfor i Figur 2.4 giver altså seeren en dårligere billedkvalitet med et ”hakkende udseende”, hvis der ikke tages højde for dette forhold.

Figur 2.4: MPEG 2 kontribution til MPEG4 statistisk multiplexing

MPEG 2 MPEG 2 MPEG 4 Multiplexer Modulation Encoder Decoder Encoder 51

Brug af Telenors Multi Service Network sammen med avancerede multiplexingsteknologier som JPEG2000 kontribution eller remote statistical multiplexing (se bilag 13 ”Kodning og multiplexing af tv-signaler” og Bilag 20 ”Billedkvalitet” for yderligere beskrivelse) vil give seeren et klart bedre billede på sit TV end ved at benytte sig af allerede kodede MPEG-2 transmissioner, som nedtages fra satellit og/eller DTT. DDTV ønsker at fremhæve adgangen til dette netværk som en væsentlig fordel, der kommer seerne til gode som høj billedkvalitet - dvs. som ikke er præget af artefakter fra re-kodning fra MPEG2-signaler - uden at det driver ekstraomkostninger for gatekeeper-virksomheden. I praksis vil det betyde, at DDTVs seere vil få den samme oplevede digitale billedkvalitet som i dag kendes fra satellitplatformen (DTH) på SD-tv udsendelser.

Telenor Satellite Broadcasting har primært satelittoperatører som kunder fx som Canal Digital. Enkelte programselskaber som TV Norge, TV2 Norge, MTV har direkte aftaler med Telenbor Satellite Broadcasting, mens de fleste programselskapers dækkes ind via Canal Digitals aftale. Telenor Satellite Broadcasting retter også sin virksomhet mod Øst- Europa.

Conax Conax er leverandør af krypteringssystemer til digital-tv og løsninger til rettighedsbeskyttelse. Selskabet leverer sikkerhedsløsninger i mere end 50 lande. Ved hjælp af Conax-løsningerne er det lykkedes med at begrænse piratvirksomhed og beskytte rettighedshaverne. Conax er en åben CA-standard. Conax har altid motiveret STB-leverandører til at integrere Conax CA i sine STB på en ikke-diskriminerende basis. Conax CA følger DVB-Simulcrypt, som giver operatøren frihed i forhold til valg af CA leverandør.

DDTV har option på at anvende Conax som krypteringsteknologi, dvs. leverance af smartkort og de dekodere som skal benyttes i Danmark.

Telenors opsamlede erfaringer fra DTT-lanceringer i udlandet Telenor har systematisk gennemgået erfaringerne fra andre lande, som har, eller er i færd med at udbygge DTT-net. Mange lande har oplevet store problemer med udbygningen. Telenor har derfor været optaget af at lære af de fejl som er begået andre steder, og de erfaringer som er gjort i udbygningen af det norske net.

Telenor er godt rustet til at undgå de problemer som man har set i lande som Storbritannien (i den første lancering), Irland, Spanien, Finland, Sverige og Tjekkiet. Mere specifikt vil DDTV:

• gennemføre grundige kvalitetstjek af digitale bokse og bevare kontrol over hvilke som godkendes til DDTVs platform (belært af Finland). Denne procedure har fungeret godt i DTT-udrulningen i Norge • sikre at der er lige god dækning i alle MUX (modsat Storbritannien hvor forskellig dækning i MUX har givet anledning til stor forbrugerfrustration) 52

• tilbyde et højt niveau af billedkvalitet (modsat Sverige hvor mange forbrugere oplever at billedkvaliteten ikke lever op til ønskerne om digital merværdi i form af høj digital billede- og lydkvalitet)

Generelt er det Telenors vurdering, at de konkurser som har fundet sted i Spanien og Storbritannien i forbindelse med de første lanceringer af DTT i vid udstrækning kan tilskrives en mangelfuld integration med de vigtigste public service broadcastere.

I disse lande har det vist sig, at en betalingsplatform for DTT der ikke inkluderer disse kanaler ikke har store chancer for at lykkes. Relanceringen af DTT i blandt andet Storbritannien har siden slået stærkt på DTT som gratis (”free TV”), da skalaen på markeder som dette har muliggjort en forretningsmodel baseret alene på tv-reklame. DTT-udbuddet er i markeder som Storbritannien en blanding af de etablerede public service kanaler samt lancering af en række nye kanaler.

Givet udbudsbetingelserne – og i øvrigt et land af Danmarks størrelse - er denne model ikke aktuel, men pointen med integration af public service broadcasterne er stadig relevant. DDTV vil alene drive betalingsplatformen på MUX 3-6, men vil i al kommunikation med seere samt i de tekniske løsninger tilstræbe, at DTT-platformen for kunderne opleves som ét samlet tilbud med en ”sømløs” integration af I/S DIGI-TVs udsendelser af DR, TV 2, ikke-kommercielt lokal-tv mv. Derigennem sikres, at DTT for alvor opleves som en attraktiv platform for både de nuværende seere der i dag alene bruger analoge terrestriske signaler, såvel for de kunder der i dag betjener sig af de eksisterende tilbud af betalings-tv.

2.5 Telenors erfaring med omfattende logistikoperationer og kundehåndtering Telenor har omfattende erfaring med kundehåndtering, support, introduktion af nye Telenor har omfattende erfaring med kundehåndtering, support, introduktion af nye teknologiske tjenester, logistik og informationsarbejde overfor et bredt publikum. Selskabet har tidligere opereret egne kundecentre og har derfor førstehånds erfaring om hvilke udfordringer kunderne hyppigst møder.

Kundecentererfaring Siden 2001 har Telenor selskaber valgt at outsource driften af sine kundecentre til serviceselskaber som fx ISS og Teleperformance, da det har været vores erfaring, at disse selskaber gennem deres entydige forretningsfokus har været i stand til at levere førsteklasses kundeservice og personaleadministration i call-centre. Dette kræver en tæt styring, dialog og opbygning af langsigtede relationer med disse leverandører for at kundecentre kan fungere optimalt.

Blandt andet kan nævnes at det kræver en udstrakt grad af koordination af information i forbindelse med markedsføringskampagner, produktændringer, prisreguleringer og 53 lignende for at personalet i kundecentrene altid har opdateret information at agere ud fra.

Endelig er det centralt at der i alle aspekter af arbejdet med kundesupport er etableret faste målparametre (Key Performance Indicators), så kvaliteten af arbejdet hele tiden kan måles og gøres til genstand for forbedringsinitiativer. Telenor og DDTVs position er, at outsourcing af kundecentre på ingen måde fjerner det overordnede ansvar for at sikre en god kundeservice – tværtimod er det altid servicekøberens (her gatekeepers) opgave at sikre, at man kontinuerligt betaler for et tilfredsstillende ’præstationsniveau’.

Direkte forbundet med kundehåndteringen i kundecentre, er det vigtigt at fremhæve det logistik- og distributionsapparat som i sidste ende skal levere en pålidelig ydelse til kunderne i form af korrekt ordrehåndtering og hurtig levering af udstyr til kunderne på deres adresser. Telenors kompetence på dette felt beskrives kort nedenfor.

Telenors logistik- og distributionsoperation Til at understøtte DTT-operationen i Danmark kan DDTV trække på den kompetence og erfaring som centralt findes i hele Telenor-koncernen, både hvad angår mobil- og fastnet såvel som broadcastområdet. Telenor opererer fx i samarbejde med en ekstern leverandør et omfattende logistik- og distributionssystem og håndterede i 2007 totalt knap 500.000 ordrer i Norden. Systemet kan også håndtere stor volumen i nytegninger. I alt blev ca. 600.000 dekodere og smartkort distribueret i det nordiske marked i 2007.

Dertil kommer udrulningen af DTT i Norge i regi af RiksTV, delejet af Telenor sammen med NRK og norsk TV 2 med hver en tredjedel, hvor der ved udgangen av november 2007 blev oplyst at være tegnet 50.000 abonnementer og udleveret 60.000 DTT-dekodere og smartkort til de norske seere.

Med tiden vil udskiftning af smartkort til dekoderne være nødvendigt for at sikre kunderne stabile og sikre seerforhold. Telenor har erfaring fra tre kortombytninger af stort omfang da henholdsvis 320.000, 370.000 og 330.000 kort blev distribueret i perioden 2002-2004. Alle ombytninger blev gennemført uden væsentlige fejl i forbindelse med logistikhåndteringen, pakningen og distributionen til slutkunderne.

I højsæsonen udsender Telenors broadcast-område 40.000 til 50.000 dekodere per måned. Vores logistik- og distributionsløsninger vil være i stand til at håndtere endog meget betydelige volumenforøgelser ved en udrulning af digitalt TV i stor skala som det danske DTT-net. Det tager normalt to til tre arbejdsdage fra dekoderne er bestilt, til de er leveret på nærmeste postkontor. 54

Telenors erfaring med informationsarbejde og kundedialog Som et sidste vigtigt kompetenceområde som kan nævnes i relation til DTT-udrulningen i Danmark er Telenors opsamlede erfaringer med informationsarbejde og kundedialog.

En central succesfaktor i udrulningen af gatekeepers DTT-net bliver at alle berørte seere og interessenter har tilstrækkelig god information om overgangen til digitalt tv, og at gatekeeper på en overskuelig og letforståelig måde evner at forklare om DTT. For en virksomhed som DDTV, med et relativt abstrakt og ukendt produkt, er en effektiv kundebehandling og tillidvækkende kundedialog nøgler til succes. For en virksomhed som skal konvertere en relativt problemfri og velfungerende analog tv hverdag til en mindst ligeså velfungerende digital tv-hverdag, må tryghed for kunden, tilstrækkelig viden hos vores salgsrepræsentanter og ikke mindst effektiv problemløsning være centralt.

Denne indsats er kritisk dels i forhold til de eksisterende analoge antennekunder, som risikerer sort skærm ved overgangen, dels er det i bredere forstand kritisk for DDTVs kommercielle succes at alle danskere har tilstrækkelig god information om mulighederne med DTT og gatekeepers konkrete betalingstilbud.

I en situation hvor estimeret mere end 300.000 husstande på kort tid får behov for at erhverve sig en digital dekoder for at undgå sort skærm er kombinationen af velfungerende kundekontakt- og dialog, informationsarbejde og en driftssikker logistikoperation helt central. Kort sagt er hele denne værdikæde ikke stærkere end det svageste led.

Den mere detaljerede planlægning af kommunikationsindsatsen, kundehåndteringen og hvordan DDTV vil håndtere at alle forbrugere oplever en tryg overgang til DTT er beskrevet i kapitel 3 nedenfor.

3 Tryg overgang til Digitalt TV for forbrugerne 55

3. Tryg overgang til digitalt TV for forbrugerne

Som udfordrer i det danske tv-marked er gatekeeper afhængig af, at lanceringen af DTT- nettet og overgangen til digitalt tv bliver opfattet positivt af forbrugerne og markedet. Denne overgang har mange elementer og fordrer en holistisk tilgang omkring informationsindsats, brugervenligt modtageudstyr, salgskanaler, logistik og distribution.

Den samtidige slukning af det analoge signal er en væsentlig samfundsmæssig og kulturpolitisk udfordring, som ansvarsfuldt og realistisk skal adresseres i samarbejde mellem staten, tv-branchen, I/S DIGI-TV og gatekeeper, jf. udbudsmaterialets afsnit 9.8. Som deltager i styregruppen for informationsudbuddet om digitaliseringen vil DDTV tage en proaktiv rolle i dette arbejde.

Målsætningen må være at sikre, at så få mennesker som overhovedet muligt sidder tilbage uden at have reageret på det forestående analoge sluk og i øvrigt sikre, at overgangen fra analogt til digitalt bliver så skånsom og smertefri for forbrugerne som muligt.

Dette fordrer blandt andet at gatekeeper er i stand til at sikre sig en fornøden volumen af bokse på kort tid (ca. 300.000 bokse i 2008/2009), og at der i perioden op til analogt sluk er etableret et velfungerende forhandlernet som understøttes af en driftssikker distribution. I tillæg vil der være fokus på set-top boksen (dekoder) og dens funktionalitet. Forud for denne omfattende logistiske operation er det endelig nødvendigt at iværksætte en omfattende informationskampagne, for at sikre, at alle danske husholdninger oplever digital-tv- overgangen som enkel, tryg og overskuelig.

Dette kapitel beskriver hvordan DDTV vil håndtere denne opgave.

3.1 Hovedmål for kommunikationen om DTT DDTV vil fokusere på at forbrugerne får besvaret alle spørgsmål i forbindelse med overgangen til digital-tv, og at de derigennem oplever digitaliseringen af tv-sendenettet som et nyttigt fremskridt.

For at sikre at tv-seernes informationsbehov bliver varetaget, har DDTV udarbejdet en række operationelle målsætninger for kommunikationsarbejdet i forbindelse med analogt sluk og udbygningen af de nye MUX i DTT-nettet. I den forbindelse er der for det første (og primært) lagt vægt på at sikre, at alle de seere som berøres af analogt sluk føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvad DTT er, og hvad de skal gøre for at modtage det ’nye’ digitale signal. For det andet vil DDTVs kommunikation også være planlagt til at oplyse alle danske husstande om, at der med de nye MUX i DTT-nettet er et nyt alternativ til de etablerede leverandører af betalings-tv. Kommunikationen skal således omfatte både en informationskampagne for at sikre en tryg overgang for særlig udsatte kundegrupper såvel som et konkurrencefremmende element, der er af mere kommerciel 56 karakter. Specifikt har DDTV som målsætning at:

• alle danske husholdninger skal modtage information om overgangen fra analogt til digitalt terrestrisk tv. • alle danske husholdninger skal have let adgang til information om hvorvidt de bliver direkte berørt af overgangen eller ej • alle danske husholdninger skal være klar over hvornår slukningen af det analoge net finder sted • alle danske husholdninger skal have let adgang til information om, hvad de skal gøre for at beholde fjernsynssignalerne når det analoge antennenet slukkes • de danske husholdninger som berøres skal opfatte overgangen som rimelig og fornuftig baseret på samfundets, industriens og teknologisk udvikling. • alle danske husholdninger skal vide at der findes et alternativ til etablerede leverandører af betalings-tv-tjenester.

For at følge de danske husholdningernes viden om og holdninger til DDTV og DTT- nettet generelt, vil DDTV løbende gennemføre undersøgelser og målinger.

3.2 Informationsindsats Med en meget kort periode til udbygning af nettet og én samlet national slukning af analoge tv-signaler bliver det en stor udfordring for både gatekeeper og for operatøren af den kommende informationsindsats, at alle danskere modtager tilstrækkelig information om digital-tv overgangen. Jf. udbudsmaterialets afsnit 9.8 vil DDTV sikre at dette arbejde sker koordineret og i samarbejde med særlig DR, TV 2, og andre relevante parter, fx indenfor branchen for forbrugerelektronik.

Godt 18 % af alle danske husstande har i dag det analoge antennenet som sin primære kilde til fjernsynssignaler. Dertil kommer, at mange af husstandene som delvis modtager fjernsynssignaler via kabel eller satellit, risikerer at miste signalet på husstandenes øvrige tv-apparater. Ydermere findes der mere end 200.000 fritidshuse og et stort antal campingvogne og lystbåde, hvis analoge signaler også mistes. Endelig bliver det som ny aktør i det danske tv-marked centralt, at alle hurtigt får et kendskab til DDTVs tilbud således at konkurrencen mellem de forskellige tv-platforme øges hurtigst muligt.

Nedenfor vises vellykkede eksempler fra udlandet, som DDTV vurderer kan bruges som inspiration. 57

Figur 3.1: Eksempler på vellykket kommunikation om overgangen til DTT

Kommunikationsstrategien for Norges Kommunikationsstrategien for Digital-UK Televisjon er knyttet til spørgsmålene: er knyttet til spørgsmålene:

. Hvad? . Hvad?

. Hvorfor? . Hvordan?

. Hvornår? . Hvornår?

. Hvor? . Hvor meget?

. Hvordan?

DDTVs informationstiltag vil rette sig mod alle dele af Danmarks befolkning. DDTV vil for det første sende grundlæggende basis-information om overgangen til digital-tv til alle danske husstande. Basisinformationen skal bidrage til, at alle danske husstande får kendskab til DDTV, DDTVs tilbud, og hvad digital-tv-overgangen vil betyde for netop den pågældende husstand.

DDTV vil for det andet tilrettelægge en omfattende informationsformidling via selskabets hjemmeside. Al information, relevant for DDTVs potentielle kunder, vil gøres tilgængelig på DDTVs hjemmeside. Herudover vil DDTV skræddersy information rettet mod udvalgte professionelle målgrupper. DDTV vil udvikle interaktive dækningskort og gøre dem tilgængelige på DDTVs site. Her vil tv-seerne enkelt kunne se, om deres husstand ligger indenfor dækningsområde samt modtage råd om indstilling af antenne etc. DDTV vil også udvikle andre intuitive og interaktive digitale værktøjer, som hjælper tv-seerne med letforståelig information om digital-tv-overgangen. Baseret på erfaringer indsamlet i udrulningen i Norge vil DDTV blandt andet sørge for meget omfattende og velbeskrevede FAQs (Frequently Asked Questions) på hjemmesiden.

Som ny konkurrent i et etableret betalings-tv marked vil DDTV også benytte traditionel markedsføring af sit tv-tilbud på tværs af en række forskellige medieplatforme. Denne markedsføring vil komplementere de øvrige informationsaktiviteter fra DDTV i forbindelse med overgangen til digital-tv. 58

Information til professionelle aktører De berørte tv-seere vil hente information fra flere professionelle brancheaktører, offentlige myndigheder og medier. Det vil derfor være vigtigt for DDTV at sikre, at professionelle aktører får god og grundlæggende information om DTT-nettet. Denne indsats vil have flere dimensioner • pressedækning- og rådgivning • indsatser i forhold til tv og- elektronikforhandlere • indsatser i forhold til kommuner, institutioner og politiske beslutningstagere

Faktaboks: Norsk mediedækning af DTT Fra 1. juni 2006 til 27.august i 2007 er der i elektroniske medier skrevet 3.972 artikler om DTT-nettet plus alle artikler i printmedier, som anslås til ca. 2.000 artikler

Kilde: Telenor Broadcast Holding

DDTV vil kontinuerligt følge op på pressens dækning af DTT; nationalt, regionalt og lokalt frem mod overgangen til digital-tv. DDTV vil have stærkt fokus på, at journalisterne altid får hurtig og nøjagtig information. DDTV vil også bidrage til, at de journalister, som ønsker det, kan få adgang til mere viden ved at gøre information og illustrationer tilgængelig på selskabets hjemmeside til fri afbenyttelse. Dedikerede pressetalsmænd vil have løbende dialog med medierne for at sikre en omfattende dækning. DDTV vil tilstræbe at finde lokale historier for at skabe størst mulig genkendelse, nærhed og relevans.

Erfaringsmæssigt vil de fleste tv-seere opsøge en tv-forhandler, når de anskaffer sig digitalt tv. DDTV vil derfor etablere egne informationstiltag direkte rettet mod forhandlerne for at bidrage til, at de har grundlæggende og god viden om DTT-nettet som alternativ til betalings-tv. DDTV vil udvikle eget profileringsmateriale i form af pjecer, standere, bannere og lignende, som selskabet vil positionere hos forhandlerne. I forbindelse med analog slukning vil der også være teams fra DDTV til stede hos udvalgte forhandlere for at besvare tv-seernes spørgsmål.

DDTV vil frem mod analogt sluk gennemføre informationsmøder med kommuner og regioner i hele Danmark for at informere om, hvilke initiativer kommunerne og regionerne må gennemføre for at være klar til digital-tv ude i institutionerne. DDTV vil også lægge omfattende information ud på selskabets hjemmeside, således at kommunerne, regioner og offentlige myndigheder generelt nemt får adgang til informationsmateriale og råd om, hvordan de kan forberede sig til digital-tv overgangen i deres kommune eller region, for eksempel på sygehuse, plejehjem, skoler og andre institutioner samt personer med særlige behov.

DDTV vil endelig bidrage til, at politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder er kontinuerligt godt informeret om udrulningen af DTT-nettet med udgangspunkt i, at information og viden skaber tillid og tryghed til processens succesfulde fremdrift. . 59

Synlig tilstedeværelse i lokalmiljøer Lokal tilstedeværelse øger opmærksomheden omkring DTT-nettet. DDTV vil derfor være til stede i alle regioner før lancering af nettet for at informere tv-seerne om dækningsområder, antennekrav og tekniske udfordringer. Gennem det Telenor-ejede selskab Norkring har DDTV adgang til dyb kompetence knyttet til tekniske informationsaktiviteter. Norkring er blandt andet deltager i tilsvarende informationsarbejde i Norge knyttet til indføringen af DTT-nettet dér.

DDTV vil også stå på stande og centrale torvepladser i de store byer forud for lanceringen af DTT-nettet. Det vil blandt andet ske efter nærmere aftale i et samarbejde med de største broadcastere, i særdeleshed DR og TV 2

En ny tv-aktør skaber konkurrence om opmærksomheden Som ny aktør i betalings-tv markedet forventer DDTV intensiv konkurrence om opmærksomheden fra en række af de etablerede aktører. I forbindelse med analog slukning vil alle aktører allokere ekstra ressourcer for at forsvare eksisterende og/eller vinde flest mulig nye kunder på deres respektive tv-platforme. DDTV vil fokusere på DTT-platformens stærke fortrin – digitalt signal og billedkvalitet, enkelthed og brugervenlighed, de mest relevante kanaler, attraktive priser – i sin markedskommunikation.

DDTV vil i høj grad trække på de erfaringer, som er gjort i Norge med den igangværende digitaliseringsproces og intensiverede konkurrencesituation. Den viden og kompetence, der i øjeblikket findes hos DDTVs ejere, er således helt aktuel og opdateret.

3.3 Kundeservice –og mål Overgangen til digitale fjernsynssignaler vil medføre en udfordring for dele af befolkningen. Derfor vil DDTV have stærkt fokus på tilrettelæggelse og kundeservice for at sikre at alle – og især grupper med særlige behov - skal få en så enkel og smertefri overgang som muligt.

Som beskrevet i kapitel 2 har DDTV gennem sin ejer Telenor adgang til en lang og omfattende erfaring fra tv-distribution og kundeservice. Telenors kompetence og erfaring i forhandling af kontrakter, kontinuerlig driftsforbedring og måling af centrenes performance vil bidrage til at udvikle et DDTV kundecenter med vægt på enkle og tilfredsstillende svar, kort ventetid og god kundeservice – alt sammen på et niveau, som er blandt branchens bedste.

For at yde seerne den bedst mulige kundeservice vil DDTV kontinuerligt fokusere på ventetid, trafikbelastning, kundetilfredshed samt identificering af hovedårsager til hvorfor kunderne ringer. Fra udrulningen af DTT-nettet i Norge har Telenor gjort sig en 60 række praktiske og helt aktuelle erfaringer om dette spørgsmål – indsigt som DDTV vil bringe aktivt i spil i udformningen af informationsmateriale, brugsanvisninger til udstyr mv. i udrulningen af det danske net.

Ved slukningen af det analoge sendenet vil DDTV allokere ekstra ressourcer til at kundecentrene kan opholde et tilfredsstillende serviceniveau i overgangsfasen, hvor der en tid må forventes en spidsbelastning. DDTV vil fra begyndelsen etablere et serviceniveau for kundecentre, der kan måle sig med de bedste i branchen.

DDTV vil således etablere kundecentre, som er åbent alle dage, og som vil have som mål at have en gennemsnitlig svartid på 30 sekunder for 80 % af henvendelserne. Mindst 80 % af de, som henvender sig uden at få svar, og som efterlader sit telefonnummer, skal kontaktes indenfor en time. Svartid er defineret som den maksimale tid fra telefonopkald, eller fra kunden beder om personlig besvarelse via automatisk telefonsystem til kundekonsulenten besvarer kaldet.

Dette servicemål er ambitiøst, men det er efter DDTVs opfattelse en nødvendighed især i overgangsperioden kort efter slukning af de analoge signaler, hvor der vil være meget ’støj’ i form af informationskampagner og marketingsinitiativer fra de øvrige betalings- tv-operatører. Dette servicemål er i tilfredsstillende drift som grundlag for en Service Level Agreement med en sourcingpartner hos Telenors øvrige betalings-tv operatører.

Telenors erfaring vil også bidrage positivt i forbindelse med indkøb af tjenester, oplæring af personale, dimensionering og kvalitetssikring af leverancerne til kundecentrene. For yderligere information henvises der til Bilag 21 ”Kundecenterdokumentation” og Bilag 22 ”Kundesystem”.

Ekstra ressourcer til grupper med ekstra behov for assistance Selv om DTT-udstyret er enkelt at anvende, og langt de fleste vil kunne komme på den 9 nye platform på egen hånd ,8 vil enkelte have behov for særlig hjælp fra fagfolk.

DDTV vil derfor have fokus på kundeservice for, at alle, også grupper med særskilte behov, skal få en så enkel overgang som mulig. DDTV vurderer, at der er to sådanne hovedgrupper. Den første gruppe er individer som traditionelt vægrer sig for at tage ny teknologi i brug, heraf er mange erfaringsmæssigt ældre. Den anden gruppe er personer med en form for fysisk handicap, eksempelvis svagtseende. For at sikre at der etableres passende tilbud for vil DDTV tage kontakt med interesseorganisationer og andre som repræsenterer disse grupper fx handicaporganisationer. DDTV har således allerede ført dialoger med blandt andre flere handicaporganisationer. Baseret på nær dialog vil DDTV udarbejde specifikke tiltag målrettet mod de respektive grupper.

Endelig overvejer DDTV at etablere eget installatørkorps for specifikt at kunne assistere disse grupper med installation af udstyret.

9 Dette forhold understreges af, at estimeret mere end 300.000 danskere allerede i dag har købt dekoder- bokse for at kunne se public servicekanalerne i MUX 1 på DTT. 61

3.4 Logistik– og distributionsløsninger Logistik, distribution og forhandlersamarbejder, er blandt de uhyre vigtige faktorer for, at seerne skal opleve en problemfri og effektiv overgang til det nye DTT-net.

Telenor har god erfaring og lang tradition for at samarbejde med eksterne partnere indenfor logistik. Siden 2000 har en ekstern partner været ansvarlig for lagring, forhåndspakning, ordreekspedering og distribution af dekodere, smartkort, mobiltelefoner, SIM-kort, og paraboler i alle nordiske lande for Telenor.

Til at håndtere selve salgsprocessen og ordrehåndtering vil DDTV benytte hele paletten af salgskanaler. Dels ønsker selskabet at operere eget onlinesalg via DDTVs hjemmeside, hvor kunder i ro og mag på internettet kan læse om DTT, studere de forskellige pakketilbud og bestille direkte hos DDTV.

I tillæg hertil vil DDTV indgå en række aftaler med relevante spillere i detailhandlen (fx tv– og forbrugerelektronikkæder, benzinstationer og lignende). En passende del af omsætningen til forhandlerleddet for hvert solgt abonnement vil som økonomisk incitament - sammen med godt informations– og markedsføringsmateriale - sikre, at DDTV også får en betydelig tilstedeværelse og salgsvolumen i relevante forhandlerled.

Fra både betalings-tv og mobiltelefoni har Telenor således ekstensiv erfaring med, hvordan dette komplekse set-up kan indrettes rationelt til glæde for både DDTV, forhandlere og kunder, der således er sikret kompetent betjening og forsyningssikkerhed af udstyr.

Kort respons- og forsendelsestid samt evne til at håndtere stor volumen i ordreekspedering er kritiske forudsætninger for at sikre logistik- og distributionselementet i overgangen til digital-tv i Danmark, og derfor vil Danmarks Digital TV benytte sig af al den viden, som selskabets ejer, Telenor besidder for, at denne operation bliver så pålidelig og effektiv som mulig. Sammen med et omfattende netværk af partnere og en aktiv kundeopfølgning, vil DDTV sørge for, at overgangen sker til gavn for både den enkelte seer og for samfundet.

3.5 Den digitale dekoder – danskernes nye fjernsynsboks Endnu et vigtigt forhold i en tryg overgang til digitalt tv er udformningen af den digitale dekoder (set top boks) – og navnlig evnen til at skaffe tilstrækkelig mange bokse.

DDTV vil bygge på den erfaring, som Telenor har høstet gennem 10 år med distribution af digital-tv til nordiske husstande. Telenor har som koncern gode rammeaftaler med producenter af digitale dekodere og kan derfor opnå gunstige vilkår for levering af bokse, både hvad angår leveringstid og volumenrabat. Sådan som markedet for digitale bokse ser ud i de kommende år, kan det vise sig vanskeligt at opnå en tilstrækkelig stor og sikker leverance af det nødvendige antal bokse til det danske marked, hvis disse aftaler ikke er på plads på forhånd. Der er kort sagt meget efterspørgsel i markedet, og 62 muligheden for adgang til et tilstrækkeligt kvantum er et vigtigt aktiv i DTT-overgangen i Danmark som vil komme kunderne til gavn.

DDTV vil - gennem udarbejdelse af specifikationer og testprocedurer for digital-tv bokse – sikre, at tv-seerne får adgang til brugervenlige digitale tv-bokse, der lever op til de generelle specifikationskrav. Blandt andet kan nævnes, at kanalerne indstilles automatisk og ikke kræver manuel indstilling, hvilket i særlig grad er til gavn for de teknologisvage grupper. Den digitale dekoder er beskrevet mere udførligt i bilag 15 ”Digital dekoder/ Set top boks”.

Disse generelle specifikationer vil basere sig på åbne og anerkendte standarder. DDTV vil også kunne drage nytte af erfaringen fra udrulningen af digital-TV bokse somi skrivende stund gennemføres i Norge. Leveringen til det danske marked kan i praksis anses som en direkte fortsættelse af de leverancer som pt. foretages i Norge ved at bestille boksene indenfor de eksisterende rammeaftaler.

For specifikt at gøre boksen så brugervenlig så mulig og understøtte en vellykket overgang til DTT, vil DDTV tage en række initiativer. Specifikt påtænker DDTV at: • basere den digitale dekoder på generelle, modulære specifikationer • basere sin leverance af dekodere på mindst to producenter i hele koncessionsperioden for at reducere risikoeksponeringen overfor én enkelt leverandør • bevare kontrol over hvilke bokse som endeligt godkendes til brug for DDTVs tjenester. Eksempelvis har det finske DTT-net haft store vanskeligheder iden forbindelse, og derfor vurderer DDTV, at det er helt nødvendigt at have egen godkendelsesprocedure for brugen af bokse til gatekeepers betalingsplatform. Modsat risikeres det, at der udbydes en række bokse i salg uden den fornødne funktionalitet. Modellen med godkendelse af digitale bokse til DTT-nettet gøres i dag af Riks-TV i Norge og har fungeret tilfredsstillende. • bruge sine muligheder for storkøb og rammeaftaler i Telenorkoncernen hos en række af de førende boksleverandører, så det sikres, at boksene kan anskaffes i tilstrækkelig stor volumen. Dette forhold er særlig vigtigt i den danske udrulning, fordi det analoge sluk gennemføres på én gang. • specificere en boks som kan modtage både MPEG-2 og MPEG-4 signaler (dvs. bagud-kompatibel)

Der findes en selvstændig problematik omkring mulig udskiftning af de mange DTT- bokse og tv med integrerede dekodere som allerede findes i markedet. Der har i dagspressen på det seneste været skrevet om, hvordan disse kunder potentielt kan ’føle sig snydt’ når det nye DTT-net i MPEG-4 lanceres og disse bokse ikke vil kunne modtage de nye signaler. 63

I den sammenhæng er det for det første væsentligt at understrege, at disse husstande ikke er berørt af det analoge sluk, og i den forstand ikke berøres af udbygningen af de nye DTT sendemuligheder, al den stund at de fortsat vil kunne modtage DR1, DR 2 og TV 2 fra MUX 1, da disse fortsat vil sende i MPEG-2 frem til 2012..

Omvendt vil nogle af disse husstande formentlig blive overrasket over, at deres digitale set top bokse ikke er i stand til at modtage digitale tv-signaler i de nye tilbud på MUX 2-6 i MPEG-4., eksempelvis DRs nye Børne/Historie-kanal.

Det faktum, at der i dag findes mere end 300.000 MPEG-2 bokse samt en lang række tv med integreret dekoder – estimeret mere end 700.000 modtageenheder i alt til MPEG-2 - som ikke kan benyttes i det fremtidige DTT-net, betyder at DDTV vil tage en aktiv holdning til at migrere disse over på den mere fremtidssikrede MPEG-4 platform.

Muligheden for at de nuværende brugere af DTT-bokse kan skifte til MPEG-4 bokse er naturligt sammenfaldende med DDTVs interesse i, at få så mange af de nuværende seere af DTT i MUX1 konverteret til at kunne modtage både MUX 2 og gatekeepers tilbud i MUX 3-6. DDTVs subsidiering af bokse – som vil give en betydelig rabat til kunden hvis denne tegner abonnement på en betalingstjeneste på DDTVs ydelser – vil derfor yderligere lette overgangen til den nye DTT-platform. Med andre ord vil de kunder som har brugt 300-500 kr. på en af de nuværende MPEG-2 bokse således opleve at kunne skifte til den nye betalingsplatform med begrænsede omkostninger, for så vidt angår boks og smartkort.

’Problemet’ omkring de eksisterende dekodere er altså langt overvejende gatekeeperens og via kommunikations– og markedsføringsindsatsen skal disse kunder overbevises om det fordelagtige i at udvide deres brug af DTT-platformen til også at omfatte DDTVs betalingsplatform. Dem som fortsat blot ønsker at se DR1, DR2 og TV2 med eksisterende boks kan uden problemer gøre dette.

DDTV vurderer derfor i vid udstrækning at være i stand til at løse problematikken med udskiftning af de eksisterende bokse, og vil igangsætte arbejdet med dette umiddelbart efter 1. april 2008, hvis vi vælges som gatekeeper. Udbygningsplaner for DVB-T og DVB-H sendenettet 4 og de relaterede juridisk/regulative problemstillinger 64

4. Udbygningsplaner for DVB-T og DVB-H sendenettet

Som beskrevet i kapitel 2 ovenfor, vil DDTV trække på Norkrings store ekspertise i udbygningen af DTT-nettet til DVB-T og DVB-H. For at sikre ønsket kvalitet, fremdrift og tilfredshed blandt alle interessenter, vil arbejdet blive organiseret som et fokuseret projekt

4.1 Organisering og kvalitetssikring gennem Telenors projektmodel Projektarbejdsformen har sin styrke i at sikre at man lykkes i arbejde som: • er unikt • har et stort omfang • har høj vigtighet • stiller høje krav til succes eller som har høj almen interesse mv.

Telenor har etableret sin egen projektmodel som er baseret på lang erfaring og anerkendte internationale standarder. Projektmodellen er godt indarbejdet i organisationen, som sikrer fælles forståelse for roller, metodik og arbejdsformen. Med god organisering og formalisering af et projekt ”DTT-sendenet Danmark” er fundamentet til stede for succesfuld udbygning.

Projektet består af flere delprojekter som fokuserer på de forskellige elementer for DTT- platformen. I forlængelse af den analoge sluk og den hermed forbundne frigivelse af frekvenser, samt en delvis nødvendig korrektion i det eksisterende stationsudstyr, kræves en meget nøje planlægning og koordinering mellem de forskellige interessenter. Samtidig bliver det vigtigt med et tæt samarbejde med Broadcast Service Danmark.

Norkring har på DDTVs foranledning allerede etableret en projektorganisation som har gennemført for-projektering og ’grovplanlægning’ af DTT-projektet. Projektet ledes af den senior projektleder som frem til primo januar 2008 har været ansvarlig for DTT- udrulningen i Norge. Han er nu frigivet fra dette projekt til fordel for den kommende udbygning i Danmark. I det øjeblik DDTV i givet fald vil få tildelt sendetilladelsen er projektet forberedt til at starte omgående. Projektet vil have det totale ansvar for DTT- udbygningen, herunder alt fra planlægning, indkøb og logistik til bygning og idriftsættelse med implementering i en permanent driftsorganisation.

Ressourcer DDTV arbejder nu med at organisere projektet og allokere interne og eksterne ressourcer. Projektgruppen vil tidligt indgå aftaler med entreprenører for at sikre tilstrækkelige ressourcer og kernekompetence til montage, idriftsættelse og drift.

Teknikker og værktøjer For at sikre at projektet når sine mål anvendes en række teknikker og værktøjer. For at sikre at projektet har et godt overblik over alle interessenter og deres forventninger gennemføres interessentanalyser. Disse er indspil til aktiviteter som må indarbejdes i projektplanen. Videre gennemføres usikkerhedsanalyser for at afdække risiko og 65 muligheder. Resultatet af disse analyser som gennemføres flere ganger i løbet af projektets levetid, danner også grundlag for aktiviteter som må indarbejdes i projektplanen.

Projektplanen indarbejdes i et projektplanlægnings- og styringsværktøj for at sikre forudsigelig god kvalitet i udrulningen.

Projektplan – grundlag for styring og opfølgning Projektplanen skal afspejle alle vigtige aktiviteter som skal gennemføres i projektet. Planen vil være et levende dokument og med tæt opfølgning af udført arbejde i forhold til planlagt arbejde, og afvigelser skal afdækkes tidligt, således at korrigerende tiltag kan iværksættes.

Ændringshåndtering Der anvendes et velafprøvet og funktionelt regime for ændringshåndtering, noget som er med til at styrke kvalitet og omkostningskontrol i projektet.

Overlevering fra udrulningsprojekt til driftsorganisation En udfordring ved ethvert projekt er overlevering fra projektet til driftsorganisationen. DDTV vil iværksætte rutiner for at hindre usikkerhed og problemer for slutkunderne i denne fase. 66

4.2 Udbygningsplanen Det at udarbejde en detaljeret og forpligtende udbygningsplan er en krævende opgave, som forudsætter, at mange variable parametre er kendt. Norkring har på vegne af DDTV, og efter grundig analyse, fremlagt en tentativ udbygningsplan, som betyder, at MUX 3-5 vil være i drift i alle områder pr. 31.12.2009 – heraf vil fire hovedområder kunne være i luften den 30.09.2009, inden det analoge sluk den 31.10.2009.

Denne udbygningsplan betyder ikke, at der vil være områder med ”sort skærm” frem til nytår. Da MUX 1 vil være i normal drift som hidtil, er den centrale opgave alene at sørge for, at kunder med analoge signaler i de fem ”sene” områder, når at anskaffe sig en digital dekoder inden det analoge sluk. Disse kunder vil så kunne se DR1, DR 2 og TV2 som hidtil – og have mulighed for at købe DDTVs betalingstjenester i MUX 3-5 fra nytår.

Der knytter sig imidlertid en række helt centrale forudsætninger for at udbygning kan ske efter planen. I punktform ligger der seks centrale forudsætninger til grund for DDTV og Norkrings udbygningsplan:

1. Udstedelse af sendetilladelse til DDTV skal senest finde sted 28.03.2008 2. Nabolandskoordinering af frekvenser skal færdiggøres inden 01.07.2008 3. Analog slukning sker som planlagt 31.10.2009 og frigiver dermed frekvenser. 4. Gensidig enighed med I/S DIGI-TV (og selskabets ejere) om løsningsdetaljer og økonomi per station skal opnås senest 1. september 2008. Dette er knyttet til mulig ombygning af antenner, etablering af combinere, kølesystemer mv. Ombygning af antenner er antageligt nødvendigt pga. nabolandskoordinering og forpligtigelser i forhold til GE06. 5. I/S DIGI-TV (og selskabets ejere) er nødt til at acceptere driftsafbrydelser og omkobling for combinere og antenner før analog slukning. (typisk af en varighed på mindre end et døgn, fx over natten). Dette er også knyttet til mulig ombygning af antenner, etablering af combinere, kølesystemer mv. Ombygning af antenner er antageligt nødvendigt pga. nabolandskoordinering og forpligtigelser i forhold til GE06. 6. Gensidig enighed med I/S DIGI-TV (og selskabets ejere) om omkoblingsplan for combinere og antenner før start installation 01.03.2009, jf. pkt. 4 og 5 ovenfor.

I tillæg til disse fundamentale forudsætninger, er der tillige en række mere operationelle forhold som der også er taget hensyn til i udbygningsplanen: • design af detaljeløsninger • anskaffelse af udstyr • ressourcer til montage, test og verificering af udstyr • integration og samlet test af alle netelementer for den totale DTT-platform • overlevering til driftsorganisation 67

Det vil specifikt komme udbygningen i Danmark til gode, at Telenor-selskaber Norkring på nuværende tidspunkt er i fuld gang med udbygningen af det norske net. Telenors rammeaftaler kan som en meget vigtig faktor nyttiggøres i forhold til at sikreden fornødne kritiske leverance af sendeudstyr til det danske net. Med Norkrings viden om dette marked er det ikke en triviel opgave at sikre denne forsyningssikkerhed, og Telenors rammeaftaler er i den sammenhæng en entydig fordel for den danske udbygning.

I det følgende beskrives de styrende principper for udbygningen og den skitserede tidsplan.

Styrende principper for udbygningsplanen DDTV og Norkring baserer sin udbygningsplan på følgende grundprincipper så langt dette er praktisk mulig: 1. Sendere med stor befolkningsdækning tilstræbes udbygget tidligt 2. MUX 3-5 bygges og idriftsættes i to spor: ét med færdiggørelse til 30. 09.2009, ét til færdiggørelse 31.12.2009, afhængig af geografisk område 3. MUX 6 bygges i 2010 og kan først lanceres 6 uger efter datoen for frigørelse af frekvenser 31.10.2010. 4. Områder hvor der ikke er betydelige frekvenskoordineringsproblematikker udbygges først 5. Sendertekniske udbygningsteams bemandes således at flere teams kan arbejde parallelt både for høj- og laveffektmontage som kræver forskellig kompetence 6. Geografiske områder færdiggøres i sin helhed således at alle sendere i det respektive område lanceres samtidig 7. Stationer med antenner, som ikke har korrekt antennediagram i henhold til GE06, må vente til afklaret nabolandskoordinering og at en ny antenne er bygget. Alternativt må stationen sende med nedsat effekt indtil antennen er ombygget, hvad der i givet fald vil betyde en reduceret dækning, indtil en ny antenne eller gapfiller(s) kan idriftsættes efter den endelige frekvenskoordinering. Norkring har i skrivende stund antaget at det drejer sig om i alt 12 hovedstationer, hvoraf 6 kan kræve ombygning, og 6 som kræver fuld udskiftning af antenne.

Teknisk prøvedrift og overlevering til driftsorganisation Etableringen af DTT-nettet er krævende og strækker sig nødvendigvis over en lang tidsperiode. Erfaring viser at senderne kan have brug for en ”burn in” periode for at opnå tilstrækkelig kvalitet og stabilitet. Desuden er det nødvendigt at den enkelte sender udstråler signaler som kan testes og verificeres før nettet kan sættes i ordinær drift. De enkelte netelementer skal også etableres og integreres i et eksisterende styrings- og overvågningssystem, og driftsorganisationen skal trimmes for at gøre et førsteklasses job i det øjeblik lancering og ordinær drift med skarp SLA er et faktum.

Derfor indgår teknisk prøvedrift (test and verification on air) og overlevering (handover for operations) som vigtige faser i udbygningsplanen. 68

Tidsplan En del aktiviteter har betydelig varighed og er direkte afhængige af foregående aktiviteter. DDTV stiler efter at starte bygningen af sendenettet ”in the field” ca. 8 måneder efter sendetilladelsen foreligger. Dette tidsrum er begrundet i at det tager betydelig tidat designe og anskaffe det nødvendige tekniske udstyr. Dermed vil man kunne have de første sendere i teknisk prøvedrift og klar til integration på den tekniske platform ca. 6 måneder derefter. Efter yderligere ca. 4 måneder med testning, verificering afDTT- platformens kvalitet og implementering i driftssystemer samt organisation kan de første sendestationer sættes i ordinær drift. Under forudsætning af udstedelse af sendetilladelse til DDTV senest 28.03.2008, vil de første sendestationer være i ordinær drift på den nyetablerede DTT-platform 18 måneder derefter.

Figur 4.1: Overordnet tidsplan for udbygningen

Som det ses er de første stationer planlagt i ordinær drift 30.09.2009.

Idriftsætningsplan for sendestationer Figur 4.2 på næste side viser en tentativ udrulningsplan for de enkelte geografiske områder baseret på de tilgængelige oplysninger indhentet og analyseret så langt. Denne plan er foreløbig og kan ændres hvis videre detaljeplanlægning skulle resultere i nødvendigheden af en anden udbygningsrækkefølge. Planen giver imidlertid et overblik over hvordan det tidsmæssig er planlagt at gennemføre udbygningen i det enkelte geografiske område. 69

DDTV og Norkring planlægger at begynde udbygningen i området København (LO) i november 2008 og fortsætte med opstart af Østjylland (ØJ) fra nytår 2009. Disse områder er tæt befolket og det vurderes, at stationerne i disse områder har begrænsede udfordringer knyttet til frekvenskoordinering. Dog antages det, at antenner på Kbh. vest og Hadsten skal modificeres. For region Øst (Ø) vil først Nordvest Sjælland udbygges per nytår 2009 – her formodes det at antennen på Jyderup må skiftes. Det samme gælder for Bornholm med stationen Rø. Der er foreløbig ikke afdækket behov for frigørelse af frekvenser for disse fire områder, følgelig er der lagt op til lancering 30.09.2009. Dette gøres for ikke at komme for tæt ind på analog slukning som skal ske en måned senere, 31.10.2009.

F i g u r 4 . 2 : U d r u l n i n g s p l a n p e r r e g i o n

Q4 2008 Q1 2009 Q2 2009 Q3 2009 Q4 2009 Q1 2010

Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar

NORD JYLLAND (N) Nibe / Tolne 2 H + 7 HJ

VEST JYLLAND (MV) Thisted / Viborg Videb æk 3 H + 4 HJ

ØST JYLLAND ( ØJ) Århus / Gren å / Hadsten A n a l o g

3 H + 3 HJ s h u t o f f

SØNDER JYLLAND (S) Hedensted / Varde / Åbenr å 3 H + 2 HJ

FYN (F) Tom m erup / Svendborg 2 H + 0 HJ

NORDVEST SJ ÆLLAND ( Ø) Jyderup 1 H + 2 HJ

SYD SJ Æ LLAND ( Ø) Vordingborg / Nakskov 2 H + 0 HJ

KØ BENHAVN (LO) København vest / Gladsaxe / Lynetten 3 H + 1 HJ

BORNHOLM (B) Rø 1 H + 2 HJ

2 H i g h p o w e r t r a n s m i t t e r s t a t i o n s C o n s t r u c t i o n a n d r o l l - o u t 2 H + 7 HJ 7 G a p f i l l e r / t r a n s p o s e r s t a t i o n s

T e s t a n d v e r i f i c a t i o n o n a i r J y d e r u p A n t e n n a c h a n g e e x p e c t e d

V i b o r g H a n d o v e r f o r o p e r a t i o n s A n t e n n a m o d i f i c a t i o n e x p e c t e d

For områderne Nordjylland (N) og Vestjylland (MV) påbegyndes udbygningen marts 2009, men grundet afhængighed af frigørelse af frekvenser kan områderne ikke færdigstilles før efter analogt sluk og omlægning af den kanal som I/S DIGI-TV i dag benytter på Videbæk-stationen. I tillæg skal antennerne på Tolne og Viborg antageligt modificeres. Nordjylland og Vestjylland lanceres december 2009. 70

Sønderjyllands (S) udbygning starter medio april 2009 (efter påske) og derefter følger områderne Fyn (F) i medio maj og Sydsjælland i Øst (Ø) i medio juni. Alle disse områder lanceres i december 2009. Fælles for alle disse områder er, at de ikke kan starte udsendelser før analog slukning. For Vordingborg må I/S DIGI-TV derudover frigive den kanal der i dag benyttes. Antennerne på Hedensted, Varde, Tommerup og Vordingborg må antagelig udskiftes, mens Åbenrå og Svendborg forventeligt skal modificeres.

Der tages forbehold for ændringer og at de skitserede planer ikke er bindende før en detaljeret gennemgang af løsningsdetaljer på den enkelte station er afklaret.

4.3 Dækningsberegninger og deres forudsætninger DDTV ønsker, jf. udbudsmaterialet afsnit 9.1, at gøre opmærksom på vigtige forhold, relateret til udbudsmaterialets krav om en dækningsprocent på 97 % af befolkningen for hver enkelt sendemulighed (MUX).

Som det fremgår af Udbudets side 34 er IT- og Telestyrelsens endelige koordineringer med Danmarks nabolande om interferens og evt. reduktion i udstrålingsdiagrammer fra de respektive sendemuligheder endnu ikke afsluttet. Dette vanskeliggør en præcis dækningsberegning af flere årsager:

• I/S DIGI-TVs nuværende dækning på ~ 97 % er bl.a. baseret på kanaler, der fra 01.11.2009 hører under gatekeeper. Norkring har vurderet, at den nuværende dækning fra de eksisterende hovedsendere i I/S DIGI-TV i al væsentlighed baserer sig på rundstrålede antennediagrammer med fuld effekt, der for nogles vedkommende er i konflikt med frekvensallokeringen i GE06. Som eksempel kan nævnes sendestationen Varde. I retning 205 – 225° (S-V) vil ERP efter Norkrings beregninger reduceres til 20 – 50% af den fulde effekt for kanalerne 30 og 54 (I/S- DIGI-TV) og 33 og 46 (Gatekeeper) • Der er betydelig usikkerhed forbundet med de enkelte MUXs dækning da der i skrivende stund ikke er etableret koordinerede sendediagrammer for senderstationerne mellem I/S DIGI-TV og gatekeeper. • Hvis I/S DIGI-TV fortsat kan anvende rundstrålediagrammer med fuld effekt fra hovedsenderne, ser Norkring en reel risiko for, at gatekeeper ikke kan få tilladelse til samme antennediagram af hensyn til nabolandsinterferens. Effekten af denne situation ville være meget uheldig, idet I/S-DIGI-TV og gatekeeper i dette tilfælde ville få to helt separate antennediagrammer med forskellig dækning til skade (og forvirring) for de danske seere til følge. • Vi anser at det er en forudsætning at eksisterende senderstationer skal anvendes og at dækningen skal være mest mulig lig dækningen for I/S DIGI-TV. DDTV og Norkring vurderer i praksis derfor, at det er nødvendigt at etablere fælles, harmoniserede antennediagrammer for DIGI-TV og gatekeeper. 71

Norkring og DDTV har derfor gennemført dækningsberegninger til brug for denne ansøgning efter 2 alternativer:

1. Dækning med eksisterende antennediagrammer. Her er gennemført dækningsberegninger med de krævede forudsætninger for DVB-T (og DVB-H) og med brug af eksisterende antenne og samme sendereffekt som for I/S DIGI- TV. Denne dækningsberegning er refereret i bilag 1.3, jf. udbuddets krav om ”Beregning af teoretisk befolkningsmæssig dækning for DVB-T”.

2. Dækning med tilnærmet, koordineret, antennediagram (udarbejdet af Norkring). I GE06-planen er der begrænsninger på interferensniveau mod nabolande som betinger en reduceret udstrålingseffekt i bestemte retninger. Disse begrænsninger er ofte forskellige på de forskellige kanaler på samme station. Norkring har derfor lavet beregninger for at finde et tilnærmet udstrålingsdiagram som er fælles for alle kanalerne. Dette er gjort fordi det er kendt fra blandt andet Storbritannien, at forskellig dækning på de forskellige multiplex har været upopulært og har skabt unødig forvirring om DTT.

En sådan beregning forudsætter imidlertid, at I/S DIGI-TV skal bruge samme antenne som gatekeeper og få noget reduceret dækning i enkelte retninger, set i forhold til dækningen i dag. Beregningerne i (2) skal derfor betragtes som ”realistiske eksempler”, da de reelle dækningstal i sidste ende først kan beregnes, når de koordinerede værdier modtages fra IT- og Telestyrelsen. Et sådan – tilnærmet – fælles udstrålingsdiagram forudsætter endelig at de nuværende antenner skal udskiftes (med helikopter), hvad der igen har effekter på gatekeepers omkostninger og mulighed for hurtigt udbygningstempo.

Hvad der er vigtigt at understrege er således, at det i skrivende stund ikke er muligt at angive en helt præcis, realistisk dækningsberegning al den stund at det forudsætter en endeligt afsluttet nabolandskoordinering, og det er ikke sikkert at denne er ligde forudsætninger som Norkring har regnet med. Først når den endelige koordinering foreligger, kan det præcise behov for hjælpesendere (gapfillers) beregnes.

Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt noget med I/S-DIGI-TV for så vidt angår omkostningerne forbundet med ombygningen af antenner til de nye harmoniserede udstrålingsdiagrammer. DDTV ser i udgangspunktet en form for omkostningsdeling som den mest rimelige model, men den præcise fordeling må aftales konkret af DDTV og DIGI-TV efter sendetilladelsen er givet.

Estimerede dækningsberegninger De vedlagte dækningsberegninger er udført med Norkrings terrænsdatabase med 200x200 m opløsning. Terrænsdatabasen med 100x100m pixel var ikke tilgængelig tilstrækkelig tidligt til at gennemføre de tidskrævende beregninger. Befolkningsdatabasen er med opløsning 100x100 m og med befolkningsdata fra Danmark Statistik, pr 1/1 2007. 72

Det har vist sig som en meget tidskrævende proces at gennemføre disse beregninger, og erfaringsmæssigt er der ikke store afvigelser mellem 100 m og 200 m opløsninger. DDTV ønsker at understrege, at de vedlagte dækningsberegninger i sagens natur er foreløbige under alle omstændigheder, idet nabolandskoordineringen ikke er endeligt afsluttet. Kort sagt kendes de endelige harmoniserede antennediagrammer ikke.

DDTV vil under alle omstændigheder lave disse beregninger på ny med 100x100m grid på både terræn og befolkningsbase for de endelige koordinerede diagrammer, så snart disse er tilgængelige. Dette gøres for at:

1. Få overblik over evt. ”white spots” med dårlig dækning 2. Få overblik over samlet dækningsprocent som følge af endelig frekvensallokering og koordinering med nabolande 3. Afdække mulighederne for evt. at forbedre dækning som følge af 1 og 2.

Dækningsprocenter: Beregningerne gennemført efter de to alternativer giver følgende resultater:

Alternativ 1 (eksisterende diagrammer): 99 % Alternativ 2 (tilnærmet harmoniseret diagram): 98,4 %

Som det ses, giver de tilnærmede antennediagrammer en estimeret dækning som ligger helt marginalt under alternativ 1, men som stadig opfylder kravet om 97 % dækning.

Det er vigtigt at understrege, at DDTV og Norkring ikke anser denne dækning for at være den endelige dækning.

Når nabolandskoordineringen er overstået vil DDTV og Norkring i samarbejde og i dialog med Nævnet og IT- og Telestyrelsen vurdere det konkrete behov for evt. hjælpesendere (gap fillers), og hvordan disse placeres mest hensigtsmæssigt. DDTV har således som ambition at sikre en dækningsprocent på minimum 97 % såfremt nabolandskoordineringen tillader det.

I relation til dette spørgsmål skal endelig nævnes, at DDTV har noteret sig passusen i udbudsmaterialet om sendenettets opbygning:

”Radio- og TV-nævnet kan endelig oplyse, at Kulturministeriet har tilkendegivet, at det vil være muligt for Nævnet i særlige situationer efterfølgende at dispensere fra dækningskravet om 97 pct. dækning. Baggrunden herfor er primært, at det ikke fuldstændig kan udelukkes, at IT- og Telestyrelsens forhandlinger med nabolandene om ibrugtagning af sendemulighederne fører til sådanne krav om reduktioner i udstrålingsdiagrammer o.l., at dækningskravet ikke vil kunne 73 opnås – ej heller ved etablering af hjælpesendere i et omfang, der ikke er økonomisk prohibitivt for gatekeeper”(DDTV understregning, Udbudsmaterialet s. 34)

Som det ses ovenfor forventer DDTV i udgangspunktet at kunne tilbyde en dækningsprocent på minimum 97 %. DDTV vil denne passus alene lægge til grund at udbudets bodsbeskrivelser og retsvirkninger for så vidt angår gatekeepers befolkningsmæssige dækning ikke er gældende, såfremt en markant reduceret dækning (til under 97 %) er effekt af forhold udenfor DDTVs kontrol – dvs. et muligt udfald af nabolandskoordineringer med betydelig nedsat dækning for hovedsendere som effekt.

DDTV vil anlægge en pragmatisk og samarbejdende arbejdsfacon med Nævnet og IT- og Telestyrelsen for i videst mulige omfang at sikre, at ovenstående præciseringer og undtagelser ikke bliver aktuelle.

Som beskrevet ovenfor har DDTV og Norkring allerede påbegyndt simuleringer af, hvordan harmoniserede antennediagrammer, der tager højde for krav til nabolandsinterferens, kunne tænkes at se ud.

DDTV og Norkring vil derfor – i tilfælde af at DDTV vælges som gatekeeper - straks efter udpegelsen tage kontakt til IT- og Telestyrelsen med et datagrundlag, der kan fungere som grundlag for styrelsens koordinering med nabolandene, jf. udbudsmaterialets afsnit 13.5.

DDTV og Norkring vil lægge til rette for, at denne dialog med IT- og Telestyrelsen kan foregå hurtigt og direkte, så nabolandskoordineringen kan afsluttes i tide til at sikre en rettidig udbygning af multiplex og sendenettet.

4.4 Samarbejde og koordinering med I/S DIGI-TV Som det fremgår af ovenstående og de forrige kapitler vil en succesfuld DTT-lancering på en række områder betinge et tæt samarbejde og koordinering med I/S DIGI-TV. Her skal kort nævnes de vigtigste forhold, og udkast til hvordan DDTV påtænker at dette samarbejde kan forløbe i praksis. 74

Udvikling af EPG og forslag til generel konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV Som det fremgår af Bekendtgørelsens § 7 er DDTV forpligtet til at udvikle en simpel EPG i fællesskab med I/S DIGI-TV og i øvrigt samarbejde om kundebetjening. DDTV vil selvsagt honorere dette krav.

Samarbejdet med I/S DIGI-TV kan dreje sig om bl.a. den mest hensigtsmæssige måde at præsentere EPG data for brugeren (EPG applikationen), samordning af EIT-schedule information samt hvordan EPG-data skal sendes på den mest effektive måde (se i øvrigt bilag 16 ”Tjenesteplatform”). Bekendtgørelsens § 11 forpligter samtidig ansøger (DDTV) at fremlægge forslag til en konfliktløsningsmekanisme for løsning af uoverensstemmelser mellem gatekeeper og I/S DIGI-TV.

Konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV [UDKAST] DDTV har formuleret nedenstående som udkast til mulig konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV i tilfælde af uoverensstemmelser omkring det ovennævnte samarbejde:

”I tilfælde af uenighed om den fælles EPG eller om samarbejdet om kundebetjening hvor I/S DIGI-TV og gatekeeperen skal finde fælles løsninger nedsættes på begæring af en af parterne et fagligt/teknisk udvalg bestående af to personer fra hver af parterne. Hver af parterne forpligter sig til indenfor en uge efter begæringen at udnævne sine repræsentanter i gruppen. Udvalget kan efter behov konstituere arbejdsgrupper. I de tilfælde hvor parterne inden en måned efter nævnte begæring om nedsættelse af ovennævnte udvalg, ikke er kommet til enighed skal spørgsmålet indbringer for parternes CTO (Chief Technology Officer), eller anden faglig relevant topleder, medfølgende de to parters indstilling.

Hvis disse to heller ikke kommer til enighed indenfor en måned skal konflikten løses med bindende virkning ved en af begge parter udnævnt uafhængig tredjemand med kompetence indenfor det felt, som uenigheden drejer sig om. Hvis parterne ikke inden to uger er blevet enig om voldgiftsmand, skal denne udpeges af Det Danske Voldgiftsinstitut. Voldgiftsmanden træffer sin afgørelse efter at have afholdt et fælles møde med parterne, hvor hver af parterne har lagt sine synspunkter frem.” 75

Fordeling af omkostninger i forbindelse med samarbejde, udbygning af sendenet mv. Som beskrevet i forrige afsnit har DDTV ikke indgået aftale med I/S DIGI-TV omkring omkostningsfordeling til ombygning af fælles antenne. Det samme gælder for betaling af kapacitetsudnyttelse til EPG og strømforbrug.

DDTV forestiller sig dog i udgangspunktet at strømforbrug afholdes af parterne selv, afhængigt af det variable forbrug.

Nedenfor er desuden anført to andre forhold, hvor der efter nærmere aftale skal aftales en omkostningsfordeling mellem parterne.

Etablering af combinere DDTV er bekendt med at nuværende combiner (diplexer) for I/S DIGI-TV og TV2 analog ikke er egnet for at indgå i en større combinerkæde. DDTV anser det som mest hensigtsmæssigt at etablere en ny combinerkæde fælles for I/S DIGI-TV og DDTV. I dette tilfælde deles omkostninger med 1/3 på DIGI-TV og 2/3 på DDTV. For etablering af en ny combiner er det nødvendig med samarbejde mellem I/S DIGI-TV og DDTV. I nogle tilfælde kan I/S DIGI-TVs eksisterende combinerenhed formentlig kobles til bredbåndsindgangen på DDTVs combinerkæde (dvs. længst fra antennen). Dette kan betyde en længere udkoblingstid, men mindre omkostninger for I/S DIGI-TV.

Etablering af reservesendere Som det fremgår af bilag 14 (”Sendenet”) er der i udgangspunktet ikke planer om etablering af fælles reservesender efter n+1 princippet for sendenettet, pga. sendernes indbyggede redundans der giver høj sikkerhed mod ”single points of failure”, fx fra elektronik. I tilfælde af at I/S DIGI-TV og DDTV på et senere tidspunkt måtte finde det ønskeligt at etablere fælles reservesendere vil omkostningsfordelingen blive aftalt nærmere.

4.5 Praktiske forhold omkring udskiftning af kanaler og frekvenser Omkring den i udbuddets bilag 11 beskrevne fordeling af kanaler ønsker DDTV at gøre opmærksom på en problematik, der kan betyde sort skærm for I/S DIGI-TVs udsendelser én dag eller mere, og hvor DDTV som gatekeeper ikke har indflydelse på den praktiske gennemførelse af kanaludskiftningen i forbindelse med det analoge sluk.

Som eksempel fremgår det af kanaloversigten for Videbæk, at kanal 40 og 48 skal ombyttes, tilsvarende gælder også for Vordingborg. DIGI-TV er i dag til stede på kanal 48, en kanal der fra 1/11 2009 overdrages til gatekeeper. Samtidig med denne overflytning skal TV 2 slukke sin analoge udsendelse på kanal 40 fra Videbæk, og DIGI-TV skal overtage denne frekvens. En ombygning og justering af en combinerenhed til en ny sendefrekvens tager lang tid, og vil føre til lang nedetid. For at undgå et langt sendebrud 76 for DIGI-TVs MUX 1, bør der bygges en komplet combinerkæde med indgange for de korrekte koordinerede sendekanaler; kanal 40 og 59 for DIGI-TV og kanal 66, 48, 52 og 28 for DDTV. Derefter kan omkoblingen ske på relativt kort tid, kun med ændring af tilkoblinger fra og til combinerkæde, og omjustering af I/S DIGI-TVs sender til ny sendefrekvens. Dette forhold er baggrunden for forslaget om etablering af fælles combinerkæde (jf. siden ovenfor).

4.6 Transmission af nabolandskanaler og klarering af rettigheder DDTV har noteret sig udbudsmaterialets afsnit 14.6 om vederlag til rettighedshavere, og spørgsmålet om karakteren af DTT-udsendelser som enten primær udsendelse eller 10 såkaldt viderespredning . Spørgsmålet er relevant i forhold til gatekeepers forpligtelse til at klarere rettigheder. I svaret til spørgsmål 51 svarer Nævnet at denne vurdering i sidste ende afhænger af den nærmere karakter af den faktiske distribution og signalfremføring, samt at udbudsmaterialet således ikke tager generelt stilling til DTT som enten primær– eller sekundær udsendelse: ”Det understreges dog, at det afhænger af den nærmere karakter af distributionen, om deri ophavsretlig henseende kan siges at være tale om en viderespredning, der forudsætter klarering af rettigheder efter ophavsretsloven, eller om der er tale om primær distribution.

Der er således ikke i udbudsmaterialet foretaget en generel kategorisering af distributionsformen DTT som retransmission”(svar fra Nævnet, 7. januar 2008).

Denne vurdering er kongruent med DDTV og Telenors opfattelse af spørgsmålet. Det er DDTVs opfattelse, at Ophavsretslovens § 35 om viderespredning kun kan anses for at gælde for DTT, når der i teknisk forstand faktisk er tale om videresendelse af en allerede broadcastet udsendelse. Denne forståelse understøttes også af Bernkonventionen art. 11 og SatCab direktivet (93/83) art. 1 nr. 3, som begge taler om viderespredning af et allerede broadcastet signal, jf. henholdsvis ”rebroadcasting of the broadcast” og ”retransmission [...] of an initial transmission”.

Som det er beskrevet i afsnit 5.2 i denne ansøgning og Bilag 14 (”Sendenet”) gælder dette imidlertid ikke for DDTVs signalfremføring generelt, blandt andet da signalerne overvejende overføres via lukkede fiberlinier fra broadcasternes ”play out” til det Centrale ProgramfødningsCenter (CPC), hvorfra DDTV videreudsender sine signaler til den danske offentlighed over sendenettet. Denne fiberoverføring kan efter DDTVs vurdering ikke anses for viderespredning af et broadcastet signal, fordi der i processen ikke sker nogen ”communication to the public” eller ”retransmission […] of an initial transmission”, jf. Bernkonventionen og SatCab-direktivet.

Spørgsmålet er relevant i forhold til den nabolandskanal som DDTV påtænker at udsende på DTT. Nabolandskanalerne kan ikke garantere at have klareret rettigheder til dansk territorium til den type primærudsendelse, som DDTV påtænker at gennemføre hvis selskabet vælges som DTT-gatekeeper

10 Spørgsmål 51 til Udbudsmaterialet af 7/1-2008, på http://www.mediesekretariatet.dk/dttudbud.htm 77

For at imødekomme Udbudsmaterialets krav om udsendelse af nabolandskanal vil DDTV derfor lægge til rette for en særlig teknisk overføring af nabolandskanalen, således, at udsendelsen af signalet rent faktisk, kan anses for at være videresendelse således at rettighederne kan klareres via ophavretslovens § 35. Skulle rettighedsproblematikken mod forventning vise sig mere kompliceret end ovenstående, vil DDTV straks tage kontakt til Nævnet for at drøfte problematikken. 5 Tekniske beskrivelser og specifikationer 78

5. Tekniske beskrivelser og specifikationer

Hovedelementerne i DTT-nettet og -platformen er beskrevet i det følgende. Nedenfor er de afbildet i en principskitse.

Fi gu r 5.1: P rin c ips kits e af h o vedelem en tern e i DTT -pl atform en

Gr æ nsesnit til Græ nsesnit TV -broadcastere til seerne

Signalpakker Regional - Sende - TV -signaler Distributions - (MUX) net portal stationer

Antenne, Settop -boks m . sm artkort

Tjeneste - Adgangs - Tillæ gstjenester platform kontrol (CA) (EPG, MHP VOD, PVR m v.)

Gr æ nsesnit til gatekeepers kundesystem

Kundedatabase (SM S)

Sendenettet vil anvende broadcast-frekvenserne i UHF-båndet, kanal 21-69, som allokeret af IT- og Telestyrelsen. Samlet vil nettet omfatte fem signalpakker/multiplex (MUX). MUX 2-5 udbygges i 2009 og MUX 6 året efter. DDTV vil sikre en udstrakt koordination mellem I/S DIGI-TVs udbygning af MUX2 og gatekeepers udbygning af MUX 3-5.

Sendenettet fødes via et landbaseret distributionsnet, hvor signalerne fra tv-stationerne først kodes (til MPEG-4) og kombineres i en multiplexer. CA-systemet ’scrambler’ siden hele outputten til en komplet transportstrøm i et Centralt Programfødningscenter (CPC). Programsignalerne distribueres herfra ud til otte såkaldte regionalportaler. I regionalportalerne sker tilpasning med de regionale udsendelser fra TV 2, baseret på samme inddeling som TV 2–regionerne, før multiplexene sendes over sendernettets stationer. Denne regionalisering muliggør også udsendelse af lokal-tv (SBS-net).

Parallelt med udsendelsen og pakningen af programsignaler, sker der via DTT-nettets tjenesteplatform overførsel af tillægstjenester som Elektronisk Program Guide (EPG). Tjenesteplatformen kan understøtte digitale tv-bokse med harddisk (’Personal Video Recorder’), såkaldte PVR-modtagere, men dette er ikke udbygget til at begynde med. På sigt rummer platformen også mulighed for at håndtere returkanaltransaktioner til brug for interaktive tjenester understøttet af Multimedia Home Platform (MHP)- standarderne. 79

Systemets adgangskontrol understøtter, at DDTVs kunder får adgang til de kanalpakker og tillægstjenester fra tv-kanalerne, som de måtte ønske at købe. Hovedelementerne beskrives kort i det følgende.

5.1 Multiplex/signalpakker Der skal i alt udbygges fem multiplex til den nye DTT-platform. Den eksisterende MUX 1, i regi af I/S DIGI-TV, indeholder de nuværende public service kanaler DR1, DR2 og TV 2, mens MUX 2 vil indeholde øvrige FTA-tjenester fra DR samt Parlaments-tv. Her vil der stadig være ledig kapacitet til flere tjenester og/eller kanaler.

DDTV vil i sin plan tilstræbe at koordinere den fysiske udbyning med I/S DIGI-TV, således at man når de milepæle i DTT-udbygningen, som blev beskrevet i kapitel 4.

En sådan udbygning af nettet sikrer i sidste ende, at udsendelsen af programsignalerne fra MUX 1 og 2 sker fuldt koordineret med MUX 3-6, så at kunderne oplever en gnidningsfri overgang til digitalt tv, hvor public service kanalerne og DDTVs betalingstjeneste opleves som ét samlet tilbud på DTT-platformen.

MUX 3-6 vil indeholde de landsdækkende betalings-tv tjenester, opereret af gatekeeper. MUX 3-5 vil indeholde i alt 24 SDTV-kanaler. Der har over tid knyttet sig visse usikkerheder til hvor mange SD-kanaler man kan regne med pr. MUX. Telenors multiplexingeksperter har nøje vurderet at 8 kanaler pr. MUX er det bedste kompromis mellem antallet af kanaler og en tilstrækkelig god billedkvalitet for seerne. Årsagen hertil knytter sig til overgangen fra MPEG-2 til MPEG-4 som betyder en forbedring af kodningseffektiviteten. Denne forbedring kan materialiseres enten i form af bedre billedkvalitet eller i form af flere tjenester.

I det svenske DTT-net (i MPEG-2), kan der være 8 kanaler per multiplex. Det norske DTT-net kører med 7 tv-tjenester i multiplex 1 og 7 kanaler i mulitplex 2. Begge disse multiplex er delt op i to statistiske grupper, hvor både NRK og norsk TV2 koder sine egne signaler. Det norske multiplex 3 har otte kanaler, hvoraf 7 er i en statistisk multiplexgruppe, og en kanal (Lokal-tv) kodes med fast bitrate. Da DDTV og Telenor har valgt én centraliseret signalkodning, baseret på statistisk multiplexing, og der kontinuerligt sker forbedringer i udviklingen af MPEG-4 standarden har vi derfor vished for at kunne garantere seerne kapacitet svarende til i alt 24 SDTV kanaler i god billedkvalitet. Efterhånden som den tekniske udvikling løber videre vil antallet af kanaler kunne øges med den samme oplevede billedkvalitet.

I MUX 6, som overdrages til gatekeeper november 2010, allokeres ca. en tredjedel af bruttokapaciteten til mobil-tv på DVB-H-standarden, baseret på hierarkisk modulation. (tekniske forudsætninger for denne løsning er beskrevet i mere detalje i Bilag 9). Øvrig kapacitet i MUX 6 allokeres til yderligere DVB-T med en ikke nærmere definneret andel af HD-programindhold, og evt. yderligere digitale tjenester, hvis der er efterspørgsel efter kapaciteten til disse tjenester blandt broadcastere, eller andre indholdsleverandører. 80

Den konkrete sammensætning vil i praksis afhænge af efterspørgslen i markedet.

DDTV og Telenor har efter grundig teknisk og økonomisk vurdering valgt en centraliseret løsning, hvor alle kanaler – inklusive TV 2s regioner og lokal-tv – fødes ind og sættes sammen i signalpakker i en central programfødningscentral. Fra den centrale programfødningscentral videredistribueres til otte regionalportaler. Denne model er valgt ud fra et hensyn til omkostningseffektivitet og enkelhed i driften, da det eren enkelt måde at lave regionalisering af MUX på.

Den valgte løsning sikrer endvidere, at alle tv-seere får mulighed for at modtage geografisk korrekte lokal-tv udsendelser, baseret på den regionale inddeling fraTV 2-regionerne. I praksis vil det betyde, at der allokeres 1 kanalplads i DTT-nettet til SBS- net i MUX3, hvis kanalen stadig findes ved koncessionsperiodens begyndelse.

En anden fordel ved den centrale model er, at kryptering af alle kanalerne kan ske på en omkostningseffektiv måde ved at blive gjort ét sted. En geografisk baseret kryptering med lokal indsætning af kanaler i multiplex ville drive omkostninger samt give øgede sikkerhedsproblemer.

DTT-nettet vil blive baseret på kompressionsteknologien MPEG-4, jf. udbudsmaterialets afsnit 9.6 og Bekendtgørelsens § 5. Dette sikrer bedst mulig udnyttelse af båndbredden. I tillæg til programsignalerne, vil der findes plads til øvrige tjenester, herunder mulighed for interaktive tjenester. Disse beskrives nærmere i afsnit 5.4 og i bilag 16 (Tjenesteplatform). TV-broadcasterne kan vælge mellem at kode deres signaler selv eller overlade det til DDTV at kode audio –og videosignalerne til MPEG-4 – multiplex-systemet vil kunne håndtere begge muligheder.

DDTVs system vil være klar til udsendelse af HDTV fra begyndelsen af koncessions perioden. Endelig kan fremhæves, at signalering vil foregå i henhold til åbne, internationale standarder, bl.a. NorDig, og være klar til brug for både PVR-bokse og MHP-applikationer.

5.2 Distributionsnet og sendenet Sendenettet vil anvende broadcast-frekvenserne i UHF-båndet, kanal 21-69, som allokeret af IT og Telestyrelsen. Sendingerne vil følge åbne standarder og være i overensstemmelse med relevante ETSI -og ITU-specifikationer.11 DDTV forbeholder sig retten til at introducere nye generationer af standarder, afhængig af udviklingen af standarder og den øvrige industriudvikling.

11 Rec. ITU-R BT.1306, Rec. ITU-R BT.1368 System B og ETSI specifikationer. 81

Fødningen af programsignaler vil bestå af to dele: 1. Overførsel fra Centrale Programfødnings Central (CPC) til regionalportalerne 2. Overførsel af signalet fra regionalportalerne til sendestationerne.

Denne fødning sker i et SDH-netværk med radiolinjer og fiberoptiske linier i ringstruktur. Der er automatisk omlægning til reservesystemer, som sikrer en høj grad af tilgængelighed. Programfødningsnettet har adgang til reservestrøm som sikrer en kontinuerlig drift selv om strømtilførslen skulle svigte.

Fødningen fra det Centrale Programmadningscentral til knudepunkterne i hver region (jf. pkt. 1) bruger ringstrukturen på en sådan måde, at evt. fejl i ét knudepunkt ikke medfører fejl i overføringen til andre. Dertil kommer, at regionalportalerne skal have fuld udstyrsredundans. Der vil være automatisk veksling mellem hovedfremførselsvejen og reservevejen i en eventuel fejlsituation.

Programfødningen fra regionalportalerne til sendestationer som ligger på hoved- tracéerne (jf. pkt. 2) vil ske fra to retninger, og den vil have automatisk veksling mellem hoved- og reserve. I tillæg skal der i hovedlinierne benyttes udstyrsredundans for at give høj kvalitet og tilgængelighed (’oppe-tid’).

Sendenettet baseres på brug af det eksisterende net af sendestationer i det analoge landsdækkende sendenet til PAL i UHF. Denne beslutning er taget for at det i størst mulig grad er muligt at benytte eksisterende modtagerantenner og antenneretning, og samtidig undgå indgreb i landskabet udover de eksisterende stationsanlæg. Konkret påtænker DDTV at leje sig ind på TV 2 og DRs master, hvis DDTV vinder udbuddet. DDTV har i efteråret 2007 løbende ført drøftelser med Broadcast Service Danmark A/S om, hvordan dette kan arrangeres praktisk.

Sendenettet er planlagt til at bestå af 18 hovedsendere og ca. 25 småsendere. Hovedsenderne har indbygget redundans som sikrer god tilgængelighed. Der er forberedt for installation af reservesender.

DTT-udsendelserne vil som bekendt afløse de eksisterende PAL-udsendelser, og det er derfor nødvendigt med en god koordinering mellem etableringen af DTT-nettet og slukningen af PAL-nettet.

For en mere detaljeret beskrivelse af sende– og distributionsnettet henvises til bilag 14 ”Sendenet”.

5.3 Adgangskontrol Betalings-tv-platforme skal som et vigtigt element baseres på adgangskontrol – på engelsk ofte forkortet som Conditional Access (CA). DDTV har option på at benytte Telenor-selskabet Conax som CA-leverandør. Adgangskontrollen fungerer som sikkerhed mod uautoriseret adgang til betalings-tv-tjenesten, altså det forhold at betalende kunder 82 har adgang til betalings-tjenester på platformen, mens ikke-betalende kunder ikke har adgang.

En husstands adgang til signalerne er betinget af et autoriseret smart-kort. Smart-kortet sidder i den digitale dekoder (set-top boksen) og giver signal til boksen om, at kortet har adgang til indholdet og giver følgelig dekoderen de rigtige signaler (kontrolord) for at de-kryptere indholdet.

Sammenlignet med andre betalings-tv tjenester er DDTVs løsning til DTT-nettet relativ enkel, da kompleksiteten i tillægstjenesterne, som leveres indledningsvist, er lav. Her skal kort fremhæves to vigtige forhold ved DDTVs brug af adgangskontrol:

1. Brug af ’pairing’-teknologi 2. Distribution af smart-kort og set-top bokse (STB)

”Pairing”-teknologi Adgangskontrollen i DDTVs net baserer sig på ’pairing’ for at få det højest mulige sikkerhedsniveau. Pairing er en sikkerhedsmekanisme, som sørger for, at et smart-kort kun virker sammen med et givet antal dekodere – typisk alle de digitale tv-bokse i en husstand. Pairing er også et nyttigt tiltag mod kendte piratteringsproblemer. Pairing betyder endelig, at afregning på betalings-tv på DTT-platformen ikke umiddelbart sker pr. husstand som det kendes fx fra kabel-tv hvor der blot trækkes kabler til de forskellige tv-apparater. I stedet vil der til hvert tv-apparat skulle tilknyttes en STB og smartcard, så der afregnes pr. tv i husstanden.

Et ’par’ kan altså godt bestå af mere end ét smart kort og én STB. Eksempelvis kan en husstand tænkes at have 2 smart kort og 3 STB, hvor boksene står i stuen, soveværelset og sommerhuset. På det ene smart kort er der kun adgang til FTA-tilbuddet i MUX1 og 2, mens det andet smart kort har adgang til premium betalings-indhold. Kundens samlede afregning ift. DDTV vil således baseres på dette samlede forbrug og prissætningen af bokse.

Denne ordning giver en fleksibilitet for kunden på flere måder. Ønskes på et senere tidspunkt en STB til børneværelset skal kunden blot henvende sig til forhandlerledet for at få udvidet sit ”par” til også at omfatte den nye boks. For det andet giver det mulighed for at flytte et af kortene hjemmefra med til sommerhusets STB, når man tager derhen. Når DDTV ønsker at anvende pairing til CA er det fordi at:

• information som flytter mellem smart-kort og STB krypteres unikt hvorved den samlede sikkerhed på platformen øges • piratkort ikke kan fungere i en pairings-STB • DTT-platformen vil blive mere egnet til avancerede tjenester hvor der kan tilbydes lagring af indhold på egen disk (PVR). 83

• der undgås det kaos som er set bl.a. i Finland, hvor DTT-gatekeeperen ikke brugte mange ressourcer på specifikation og kontrol af hvilke bokse som anvendtes på nettet

Fra et omkostningsperspektiv er det desuden meget dyrt at indføre pairing på en allerede eksisterende platform. Derfor ønsker DDTV at anvende pairing fra dag et.

Systemet vil også understøtte, at en tjeneste kan gå ukrypteret eller periodevis ukrypteret, hvis en tjenesteleverandør måtte ønske dette. Med tjeneste af menes et tv-program som audio/video, radiokanal eller anden digital tjeneste som EPG og applikationer.

Distribution af smart-kort og set-top bokse DDTV vil indgå aftaler med en række forhandlere (for eksempel radio– og tv-forhandlere og lignende) til at sælge betalingstjenester og de tilsvarende STB, smartkort. Udover DDTVs egne digitale salgskanaler over internettet, sælger disse forhandlere abonnement og det nødvendige udstyr for at kunne se tv-tilbuddet i det danske DTT-net

Forhandlernettet skal have et lager af STB og smart kort som sælges til kunderne.I forbindelse med køb af udstyret, gives kunden samtidig adgang til betalingstjenester. Forhandleren indrapporterer dette til operatøren (DDTV), som vil sørge for at kunden får de nødvendige autorisationer til sit smart kort. I samme forbindelse registreres også af forhandleren, hvilke STB og smart kort som skal virke sammen. Dette bevirker, at en melding med pairing-information bliver genereret.

Denne struktur giver dels mulighed for kunden til at justere/udvide sit abonnement ved senere lejligheder, dels giver det DDTVs kundeservice mulighed for præcis identifikation af udstyr med evt. fejl. Hvis kunden ikke kan få udstyret til at virke kan det ligeledes hurtigt undersøges om der er fejlagtig information om adgang tilknyttet udstyret, eller om der er tale om tekniske fejl.

Uddybende beskrivelse af systemets adgangskontrol findes i bilag 17 – ”Adgangskontrol”.

5.4 Tjenesteplatform Tjenesteplatformen sikrer afspilning og modtagelse af tillægstjenester i høj kvalitet.

Platformskomponenter og principper som har vist sig at fungere godt i andre digitale net hos Telenor vil også blive benyttet. Høj driftsikkerhed er en selvfølge i ettv- distributionsnet, og er noget seerne forventer uafhængig af distributionsform. Tjenesteplatformen vil inkludere systemer for at understøtte indsamling af kvalitetsparametre i alle led, fra indholdet går ind i DDTVs platform og helt frem til det kan modtages i den digitale dekoder. 84

Afspilningsplatformen vil være en multibrugerplatform beregnet for Multimedia Home Platform (MHP). MHP er den åbne standard for Application Programming Interface (API) som anbefales i EU og som i stigende grad anvendes af andre DTT net i Europa. MHP er også vedtaget af NorDig som nordisk API-standard.

Elektronisk programguide (EPG) er en af grundtjenesterne i ethvert digitalt net for tv- distribution, som beskrevet tidligere. DDTV vil tilbyde broadcasterne et grænsesnit baseret på åbne standarder for upload af programinformation til EPG direkte til databasen med denne information. For broadcastere som ikke ønsker et direkte grænsesnit vil der også være mulighed for at lade disse opgaver blive håndteret af tredjepart.

En dekoder/STB med optagemuligheder og harddisk (PVR) giver brugeren mulighed for at se tidsforskudt tv. Brugeren kan optage et program for at se det senere; sætte en direkte udsendelse på pause og starte det igen når han/hun ønsker det; samt benytte mere avancerede tjenester hvor boksen automatisk optager visse programmer eller film, baseret på brugerens præferencer. For en mere detaljeret beskrivelse af tjenesteplatformen henvises til bilag 16 – ”Tjenesteplatform”.

5.5 Digitale dekodere (set-top bokse) En god og brugervenlig digital dekoder er en komponent i den samlede DTT-platform. DDTV har baseret specifikationen af sin boks på generelle, modulære specifikationer. Udstyret er nemt at anvende, blandt andet kan nævnes at kanalerne (baseret på informationen i kundens smartkort) indstiller sig selv på kundens tv.

I kortform vil DDTVs digitale dekodere understøtte: • fuld kompatibilitet med NorDig specifikation inklusive understøttelse af VHF båndet. • kompressionsteknologi baseret på standarden MPEG-4, men bagud-kompatibel med MPEG-2 • evne til at håndtere multiple, samtidige transportstrømme også i de hastigheder som kræves til HDTV • understøttelse af såvel SDTV som HDTV

DDTV vil drage nytte af erfaringen fra udrulningen af DTT som i skrivende stund gennemføres i Norge. Derved sikres, at modtagere som bruges i Danmark er de som er bedst egnet, også for fremtiden.

For en mere detaljeret beskrivelse af den digitale dekoder henvises til bilag 15 - ”Digitale dekoder/set-top bokse”. DDTVs håndtering af problematikken om de eksisterende MPEG-2-bokse i markedet er beskrevet ovenfor i afsnit 3.5 85

5.6 Test af DTT-nettet Lancering af ny teknologi stiller høje krav til kvalitet for at kunne indfri kundens forventninger. Det er derfor nødvendigt at inkludere detaljerede testprocedurer i lanceringsplanen. Kritiske dele af værdikæden bør testes grundigt, således at potentielle problemer kan blive fundet og korrigeret før lanceringen. DDTVs testprocedurer vil blive baseret på veldefinerede standarder som NorDig, ETSI og MPEG.

Det er vigtigt at sikre høj kvalitet og en stabil platform. Ny hardware og/eller software, som skal tilføjes til platformen, vil altid skulle gennem grundige test-sessioner i Telenors laboratorier på Fornebu udenfor Oslo. Først efter at disse tests er godkendt vil der blive udført tests ude i det rigtige DTT-net. Dette sikrer korrekt og stabil performance på hele platformen,

Telenor har lang erfaring med kvalitetstests, gennem sine eksisterende broadcaster netværk. Selskabet har i flere år håndteret validering af dekodere for både DTH, kabelnet, IP-net og DTT-net.

For mere detaljeret beskrivelse henvises til bilag 19: “Test af DTT-nettet”.

5.7 Sikkerhed og beredskab Nettet af sendestationer i DTT-netværket vil have kontinuerlig døgnovervågning fra et centralt kontrolcenter.

Data i forbindelse med fejlsituationer skal overføres til kontrolcenteret, som skal kunne fjernstyre vigtige elementer i distributionsnettet. Dette center skal sammenholde data fra multiplexene, programdistribution og sendernet samt give information om hvor fejlene opstår. Registrerede data skal danne grundlag for beregning af tilgængelighed og information vedrørende fejlsituationer.

Centrale Programfødningscenter (CPC) og regionalportaler Det skal være overvågning af programdistributionen (ASI: Asynchronous Serial Interface) i hver udgang fra CPC og fra hver regionalportal. CPC skal have løbende læseadgang til relevante data fra denne monitorering.

Sendestationer Alle sendestationer skal have overvågning og fjernstyringsmuligheder. På hver sender skal der være overvågning af udgående RF (Radio Frequency)-signal.

Alle storsendere som er tilkoblet distributionsnettet skal give tilbagemelding til overvågningssystemet om status på udgående de-moduleret ASI transportstrøm og COFDM (Coded Orthogonal Frequency Division Multiplex)-analyse. En mere indgående ASI kan analyseres hvis der er behov for det. 86

Hvad angår prioritering, opbygges nettet på en sådan måde, at prioritering kan konfigureres og manuel overstyring er mulig. Monitoreringen understøttes af anvendelse af en MPEG DVB-ASI analysator. Denne skal bruges som et stationært værktøj for at kontrollere transportstrømme. Monitoreringen skal mindst have funktionalitet i henhold til TR 101 290, level 1.129

Rapportering Der vil blive udarbejdet periodisk dokumentation om tilgængeligheden i foregående periode samt akkumuleret tilgængelighed i sidste kvartal.

Ved fejlsituationer som påvirker tilgængeligheden skal kundeservice og indholdsleverandører underrettes med det samme. Varsling skal varetages via systemer som sikrer en rationel rutine og at de rigtige personer hos DDTVs kundeservice og indholdsleverandører holdes orienteret.

Endelig skal bemærkes, at kontrolcenteret skal holde kundeservice løbende orienteret om fejlretningens gang, inklusive forventet tid for re-etablering av tjenesterne. Til det formål skal der etableres en webløsning som sikrer, at dedikerede personer hos kundeservice og indholdsleverandører får den nødvendige information om status i sendernettet.

For mere uddybende beskrivelser af sikkerhedsprocedurer henvises til Bilag 14 ”Sendenet” og Bilag 18 ”Platformens infrastruktur”.

5.8 Tilgængelighed (’oppe-tid’) og servicemål Tilgængelighed måles per kvartal. Målsætningen for DDTV er, at den befolkningsvejede akkumulerede tilgængelighed for hele nettet skal være ≥ 99,9% for hvert multiplex.

Med tilgængelighed for DTT skal som formel definition forstås det procentvise forhold: det totale antal seertimer minus tabte seertimer det totale antal seertimer.

Det totale antal seertimer er sendetid pr kvartal multipliceret med total befolkningsdækning i henhold til beregnet dækning.

Med tabte seertimer menes bortfald af signal til seerne eller kvalitetsreduktion som gør det modtagne signal ubrugeligt. Antal seere pr. sender defineres ifølge såkaldt ’bedste betjener’- beregning og vil fremgå af stationslisten som bliver udarbejdet i forbindelse med idriftsættelse af nettet. Bedste tjener er befolkning med størst feltstyrke fraden enkelte sender indenfor et dækningsområde med delvis overlappende sendere (se bilag 14 ”Sendenet” for yderligere forklaring).

12 9 ETSI TR 101 290 V1.2.1: Digital Video Broadcasting (DVB), Measurement guidelines for DVB systems 87

Det skal foretages kontinuerlig overvågning/logging for at sikre en entydig verificering af tilgængeligheden i distributionsnettet. For stationer uden monitorering regnes tiden fra publikum har anmeldt fejl.

5.9 Tekniske specifikationer Nedenfor er nogle af de tekniske specifikationer for platformen samlet i ét oversigtsskema.

Generelt Frekvensområde UHF bånd III og IV, 470 – 862 MHz, (kanal 21 – 69) Signalpakker/ Fire . MUX 3 – 6. Multiplex Dækning Som for DigiTV, mux 1, min 97% befolkningsdækning forudsatt at ”Assignment” for MUX 3 – 6 tillades samme udstrålingskarakteristikker. Kapacitet pr. MUX 19,91 Mbit/s Sendestandard 8 k COFDM, 64 QAM, FEC= 2/3, Guard Interval (GI) = 1/4 Signal/støjforhold [21 dB, RPC1, Fixed outdoor]

Feltstyrke [56 dBµV/m (ITU)] [≥ 52 + 13,2 log10 (1+(f-500)/800) dBµV/m, 10 m over bakken (gir 53 dBµV/m v 650 MHz) ] Standarder Generelt I samsvar med DVB spesifikationer fra ETSI og Nordig. Videokodning MPEG-4 part 10 (H-264 AVC) med SD og HD profil Audiokodning [HE-AAC v2 og MPEG-1 layer II stereo, Dolby Digital flerkanallyd] Adgangskontrol DVB specifiseret åben standard med Flere-zone, flere-SMS, bekræftersystem og CA-moduler (iDTV) DVB-CI Tjenesteinformation DVB-SI, DVB-SI-EIT, [Nordig Logical Channel Descriptor, regionalisert] Interaktiv DVB-MHP 1.03/1.1.x tjenesteplatform Undertekster DVB-Subtitling Tekst-tv Ja Broadcaster Audio/video Digital basisbånd om ikke andet er aftalt Grænsesnit SD: SDI ITU-R BT 654.41 HD: SDI SMPTE 292M 1. Undertekster/ DVB Subtiling: DVB-ASI interaktive tjenester Teletext subtiling: SDI Embedded Interaktive tjenester: DVB-ASI Tidsdelt kapacitet Ja 88

Multiplexing MUX 3-5 Statistisk multiplexing 19,91 Mbit/s kapacitet pr MUX Mux 6 MUX 6 vil (afhængig af hierarkisk modulation og marked) benyttes til mobil-tv på DVB-H (~1/3 af bruttokap.) og SD/HD TV (~2/3) Distributionsnets- Distributionsnet Ringstruktur med uafhængige fremføringer med struktur reservestrøm (to undtagelser) Regionsportaler Redundante Portaler som sørger for at broadcasternes signaler sendes korrekt ud i de definerede regioner (lig TV 2 regioner). Automatisk skifte mellem hoved- og reservenhed. Overvågning af signaler og enheter.

Sendere Sendere Sendere fødes med ASI fra distributionsnettet, Dual drive redundans. Gapfiller og Små sendere fødet over luft fra andre sendere. omformere Gapfiller forstærker signalet som går ud på samme kanal i SFN. Omformer sender på en anden kanal (MFN) Basis digital Audio/video ydelse HE-AAC v2/ SD /HD - H264 /AVC tv-boks (STB) Brugerfunktioner Menuvalg ved hjælp av fjernkontroll Kontakter 2 stk. SCART, HDMI, S/PDIF (audio) Adgangskontrol Åben standard, option på brug af Conax 6 Fremme af effektiv konkurrence 89

6. Fremme af effektiv konkurrence

6.1 Indledning Det fremgår af udbudsbetingelserne, at det er ansøgers opgave i bilag 1.4, at redegøre for, hvordan ansøger som gatekeeper vil fremme konkurrencen. Det er ansøgers ansvar at give en dækkende beskrivelse af samtlige relevante delmarkeder på det danske tv- marked, som ansøger har tilknytning til, markedsandelen på disse delmarkeder hos ansøger og de virksomheder, som ansøger har tilknytning til, eller andre faktorer, som har betydning for markedsstyrken på disse markeder. Ansøger skal redegøre for tilknytningens form og risikoen for betænkeligheder, som denne tilknytning kan medføre i forhold til indflydelse og informationsudveksling, og disse betænkeligheder skal opvejes af foranstaltninger, som skal gives i form af tilsagn. Endelig skal ansøger redegøre for den samlede ”nettobalance” for konkurrencen, dvs. ansøgers kompenserende tiltag samt ansøgers yderligere tiltag for at fremme konkurrencen.

Nedenfor følger en sammenfatning af DDTVs redegørelse for ovenstående i bilag 1.4. Der redegøres for, hvorledes DDTV har sikret, at der ikke er risiko for, at eksisterende koncern-tilknytning til Telenor kan foranledige hensyntagen til særinteresser eller i øvrigt give anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, samtidig med at ansøger forklarer, hvorfor denne tilknytning i sidste ende indebærer fordele og ikke ulemper. Telenors finansielle styrke, tekniske og markedsmæssige ekspertise er således baggrunden for, at DDTV vil være i stand til at yde det mest visionære og konkurrencedygtige bidrag til det danske tv-marked ved at etablere en platform, som kan udfordre strukturen i markedet og tilføre de eksisterende aktører i markedet øget konkurrence.

6.2 Ansøger, herunder koncernoplysninger Ansøger er Danmarks Digital TV A/S (herefter ”DDTV”), som er et nystiftet selskab. DDTV vil være et 100 % ejet datterselskab af Telenor Media & Content Services AS (herefter ”TMCS”, under stiftelse), som er et 100 % ejet af Telenor ASA, med direkte reference til Telenor ASAs koncernchef. DDTVs formål er at drive virksomhed med distribution af radio og TV i et jordbaseret, digitalt TV-sendenet og ydelser relateret til dette.

Telenor ASA er et børsnoteret selskab og en international telekommunikations- virksomhed. Telenor-koncernen er leverandør af fastnet- og mobiltelefoni, bredbånd samt tv-distribution. 90

Telenor-koncernens aktiviteter, som er relateret til det danske tv-marked (herunder tv- distribution), henhører under et særskilt selskab, Telenor Broadcast Holding AS (herefter ”TBH”). TBH ejer selskabet Canal Digital AS, som er aktiv på det danske marked via det helejede datterselskab Canal Digital Danmark A/S (herefter ”Canal Digital Danmark”). Canal Digital Danmark er hovedsagelig distributør af TV via satellit (DTH), dertil kommer signalleverance til antenneforeninger.

TBH ejer tillige selskaberne Telenor Satellite Broadcasting AS (herefter ”TSB”), Norkring AS og Conax AS (herefter ”Conax”). TSB og Conax har relationer til det danske tv- marked.

Endelig består Telenor-koncernens aktiviteter i Danmark af teleselskabet Telenor Danmark Holding A/S (herefter ”TDH”), som består af driftsselskaberne Sonofon, Sonofon Partners, Cybercity, CBB Mobil og det tidligere Tele2 Danmark A/S. TDHs primære aktiviteter er mobiltelefoni, fastnet, bredbånd og IP-telefoni. TDH har en mindre aktivitet indenfor distribution af tv-indhold via mobil/3G.

6.3 Markedsbeskrivelse

Indledning Ansøgers markedsbeskrivelser fokuserer på de berørte produktmarkeder, som geografisk kan afgrænses til Danmark, eller som geografisk kan afgrænses til større end Danmark (Norden eller Verden), men som har relation til Danmark:

(i) markedet for distribution af tv til slutbrugere (ii) grossistsalg til mindre kabelnet (dvs. antenneforeninger/SMATV) (iii) markedet for levering af tv-indhold (iv) markedet for handel med rettigheder (v) markedet for satellitkapacitet (vi) markedet for tekniske tjenester

. DTT er en distributionsplatform, og DTT-gatekeeperen bliver således først og fremmest aktør på markedet for distribution af tv i Danmark. Dette marked har hidtil konkurrenceretligt været inddelt i flere separate markeder i henhold til teknologisk platform, men introduktionen af DTT i Danmark ændrer antageligt ved denne opdeling.

På platformen distribueres tv-indhold, som indkøbes på markedet for levering af tv- kanaler (betalingskanaler, pay per view, video on demand) – også benævnt markedet for levering af indhold - hvor aktørerne er programleverandører. Programleverandørerne producerer og/eller pakker indhold i tv-kanaler med henblik på at levere disse til distributørerne, som videresælger disse til slutkunderne på de forskellige 91 distributionsplatforme. I upstream markedet for levering af indhold findes rettighedshaverne, markedet for handel med rettigheder. Programleverandørerne er de primære kunder i dette marked. Markedet for rettigheder kan opdeles yderligere i markeder eller markedssegmenter, f.eks. for specifikke sportsrettigheder.

Der forekommer afvigelser fra denne distributionskæde, som beskriver den normale situation. Det sker for eksempel, at distributørerne køber rettigheder til f.eks. et sportsarrangement direkte fra rettighedshaver. Nogle aktører er vertikalt integrerede, f.eks. MTG, som er producent af indhold, leverandør af tv-kanaler og distributør (Viasat). Det forekommer også, at der er et grossistled mellem programselskaberne og distributørerne (grossistsalg SMA-TV).

Aktørerne på henholdsvis markedet for tekniske tjenester og markedet for transponderkapacitet (satellitkapacitet) er primært leverandører til distributionsmarkedet, men broadcastere kan også være aftagere af satellitkapacitet.

DDTV vil naturligvis i fremtiden optræde som køber (eller lejer) af en række produkter og ydelser, som involverer andre markedssegmenter end ovenstående, men som umuligt alle kan beskrives på nuværende tidspunkt, herunder i relation til aftaler om leje af sendemaster, indkøb af produkter og ydelser til brug for etablering, vedligeholdelse osv. af sendenettet og udvikling, køb og salg af bokse. Hverken DDTV eller Telenor-koncernen har ejermæssige eller anden indflydelsesmæssige relationer i så henseende på det danske marked. DDTV vil generelt indgå aftaler herom med de mulige leverandører, som tilbyder de mest attraktive produkter baseret på kvalitet, service og priser. I det omfang, sådanne aftaler har konkurrencemæssig relevans, redegøres i bilag 1.4 for, hvorledes DDTV agter at forholde sig i så henseende.

Distributionsmarkedet Det antages, at der er ca. 2.495.000 danske husholdninger med tv. I afgørelsen om TV2 Sport13 har Konkurrencerådet antaget, at ca. 65-66 % har kabel-tv og SMATV (inklusive antenneforeninger), mens ca. 15 % modtager tv via egen parabol (DTH). Der er mindre end 1 %, som modtager tv via en IP-TV løsning, (bredbånd eller fibernet). Endelig er der ca. 20 %, som stadig kun modtager tv via det jordbaserede analoge sendenet (almindelig husantenne). Ovennævnte tal er Konkurrencestyrelsens tal og stemmer ikke nødvendigvis fuldstændig overens med tilsvarende markedsopgørelser andre steder i materialet.14 10

DDTV mener, at det afgørende for vurderingen af relevante konkurrencemæssige forhold i relation til valg af DTT-gatekeeper, må være den markedssituation, som vil

13 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 11. april 2007. 14 Ifølge DDTV oplysninger er der 16 % DTH kunder og 18 % analoge kunder. 92 være en realitet, når det digitale sendenet etableres. Den konkurrencemæssige vurdering kan ikke foretages med udgangspunkt i de forhold, som er gældende i dag, men må primært baseres på den markedsstruktur, der realiseres med DTT. Denne konkurrencesituation er væsentligt anderledes fordi den nye DTT-platform i lighed med det nuværende analoge antennenet kan nå næste alle husstande, men i modsætning til det analoge net vil der nu også blive distribueret betalings-tv. Dermed bliver DTT en fuldgyldig konkurrent til de eksisterende aktører på kabel, DTH og IP-TV.

Selvom kabel og DTH i dag ikke konkurrerer betydeligt indbyrdes, er de begge konkurrenter til IP-TV og til DTT. Med en dækningsgrad på 99 % vil DTT være et alternativ for næsten alle aktuelle eller potentielle tv-seere. Det fremtidige marked med DTT er derfor et samlet marked, som følge af en såkaldt ”substitutionskæde”.

Markedet for distribution af tv-kanaler afgrænses geografisk som nationalt.

Telenor er i dag aktiv på distributionsmarkedet via Canal Digital Danmark, som er en mindre aktør med en markedsandel på ca. 7 % (her ses bort fra grossistforretningen til antenneforeningene og IP-tv aktørerne). YouSee er langt den største og stærkeste aktør i dette marked med en markedsandel på ca. 43 %, mens den anden kabeloperatør, Telia Stofas markedsandel er ca. 22-23 %. Viasats markedsandel er ca. 9 %

Markedet for tv-indhold Tv-kanalerne kategoriseres som udgangspunkt på følgende vis: • ”free tv” kanaler, der er finansieret af reklameindtægter og/eller licensindtægter (f.eks. DR og TV 2), • ”mini pay” kanaler, hvor seerne betaler et relativt mindre gebyr pr. husstand pr. måned (f.eks. TV3, Kanal 5, TV 2 Zulu) • ”premium” kanaler, hvor vederlaget er væsentligt højere end for mini pay kanalerne (fx filmkanalerne TV1000 og Canal+) • pay per view tv (PPV, hvor det er muligt at købe enkeltstående film eller sportsbegivenheder separat. Det kan fx være boksekampe, der sælges til flere hundrede kroner for en kamp).

Det må anses for tvivlsomt, om der er belæg for at sondre mellem disse forskellige typer betalingskanaler, eftersom grænsen ofte vil være flydende. Den præcise markedsafgrænsning er imidlertid ikke afgørende for vurderingen af konkurrenceforholdene i relation til denne ansøgning.

Markederne for danske kanaler kan geografisk som udgangspunkt afgrænses til at være nationale. Markederne for salg af premium betalings-tv kanaler og internationale kanaler købes normalt ind i et nordisk marked. 93

Telenor er ikke aktiv på markedet for levering af tv-indhold som leverandør15, men Telenor (Canal Digital Danmark) er aktiv som køber (distributør).

Markedet for handel med rettigheder Den præcise afgrænsning af markedet indenfor køb og salg af rettigheder har varieret i praksis, men der er ikke tvivl om, at rettigheder til tv-indhold kan opdeles i flere separate markeder, herunder bl.a. særskilte markeder for henholdsvis film- og sportsrettigheder, som hver især kan opdeles yderligere. De vigtigste rettigheder er utvivlsomt sportsrettigheder, herunder sportsrettigheder til fodbold. Sportsrettigheder opdeles af konkurrencemyndigheder overordnet i a) årligt tilbagevendende fodboldbegivenheder med deltagelse af nationale hold, b) fodboldbegivenheder, der ikke finder sted hvert år, med deltagelse af landshold, c) andre former for sport.

Markedet for filmrettigheder kan ligeledes opdeles yderligere i separate markeder afhængig af de forskellige ”vinduer” for visning af filmene. På markedet forkøbaf rettigheder til førstegangs visning af film i ”vinduet” mellem DVD-udgivelse og visning på free-tv er det kun C More/Canal+, SBS og TV1000 (MTG/Viasat), som konkurrerer i Norden.

Derudover er der særskilte markeder for rettigheder til dokumentarprogrammer og andre specifikke tv-programmer.

Den præcise markedsafgrænsning og allokering af markedsandele er imidlertid ikke afgørende for vurderingen af konkurrenceforholdene i relation til denne ansøgning. Det er dog vigtigt at understrege, at de relativt snævre markedsafgrænsninger i praksis indebærer, at der i mange tilfælde foreligger markedsmagt (monopol-status) for rettighedshaver.

Markederne for handel med sportsrettigheder med særlig interesse for det danske publikum kan geografisk afgrænses til at være nationalt, mens andre rettigheder købes og sælges på nordisk basis. Handlen med andre rettigheder (film, tv-serier) vil som udgangspunkt være mindst nordisk.

Telenor er heller ikke aktiv som leverandør på markedet for handel med rettigheder, men Telenor har købt rettigheder i samarbejde med programselskaber (f.eks. SBS, DR, TV 2), eftersom Telenor ikke råder over tv-kanaler. DDTV har sammen med Telenor købt DRs sportsrettigheder, men disse skal overdrages helt til Telenor. Telenor har endelig – i samarbejde med DR - senest købt rettighederne til pakke 2 med SAS-ligafodbold og dermed skabt et konkurrencedygtigt alternativ til MTG og TV 2 Sport.

15 Telenor ejer pt. ingen tv-kanaler, der er tilgængelige i Danmark, udover en minoritets aktiepost i selskabet A-pressen, som ejer TV2 Norge - distribueret i Danmark som betalingskanal. 94

Markedet for satellitkapacitet Satellitkapacitet bruges til distribution af tv-signaler, telefoni eller andre kommunikationstjenester. Konkurrencemyndighederne har generelt afgrænset markedet som markedet for udbud af satellitkapacitet for distribution af tv-signaler. I praksis er markedet geografisk blevet afgrænset til mindst Norden.

Der er primært to aktører i dette marked, TSB og SES Sirius (tidligere ”NSAB”, som stod for Nordiska Satelittaktiebolaget) med omtrent lige store markedsandele.

Markedet for tekniske tjenester Kommissionen har afgrænset et særskilt grossistmarked for tekniske tjenester til betalings-tv i en række sager. Eftersom de forskellige distributionsplatforme (DTH, kabel og i fremtiden også DTT) bruger de samme tekniske tjenester, vil der ikke være grundlag for at sondre mellem de forskellige platforme. Markedet for tekniske tjenester er antageligt verdensomspændende.

Conax er aktiv på dette marked som leverandør af krypteringssystemer. Conax har en meget beskeden markedsandel i et marked som må anses som verdensomspænende. De to største konkurrenter som er betydelig større end Conax er NDS og Nagra (Alladin).

6.4 Mulige betænkeligheder og kompenserende foranstaltninger

Indledning Det er et krav, at den nye aktør skal operere uafhængigt at særinteresser, og dette krav vil DDTV respektere og iagttage til fulde. Ansøger mener med de afgivne tilsagn og i lyset af de aktuelle markedsmæssige forhold at have sikret, at DDTV – selvom ansøger er en del af Telenor-koncernen, som har tilknytning til det danske marked - kan operere uafhængigt af særinteresser. Det må imidlertid samtidig understreges, at det indebærer de bedste forudsætninger for DTT-nettets succes, at ansøger netop har denne relation til Telenor.

Telenors finansielle styrke, tekniske og markedsmæssige ekspertise, er således baggrunden for, at DDTV vil være i stand til at yde det mest visionære og konkurrencedygtige bidrag til det danske tv-marked som en ”neutral administrator” ikke kan tilføre i samme grad, jf. kapitlerne 2-5 i denne ansøgningstekst og afsnit 6.5 nedenfor.

Distribution og levering af tv-indhold Fokus for den konkurrencemæssige vurdering er distributionsmarkedet og markedet for levering af tv-indhold, hvor DTT-gatekeeperen optræder som henholdsvis leverandør (distributør) og som kunde. 95

DDTV vil som gatekeeper blive konkurrent til Canal Digital Danmark og alle andre distributører på distributionsmarkedet. Som nævnt ovenfor tegner YouSee sig for langt den største markedsandel på 43 %, mens Canal Digital Danmark er en mindre aktør med en markedsandel på ca. 7 %. En markedsandel af denne størrelse sammen med en nyetablering i markedet, som DDTV vil repræsentere, vil i almindelighed ikke repræsentere konkurrencemæssige problemer.

Telenors ejerskab af Canal Digital Danmark indebærer således ikke, at DDTV som gatekeeper allerede via dette koncernfællesskab har en betydelig indflydelse på det danske distributionsmarked eller indholdsmarked, eftersom Canal Digital Danmark ikke er en betydelig spiller på dette marked, og i øvrigt vil DDTV ikke have nogen relationer til Canal Digital Danmark, jf. nedenfor.

Det er ansøgers opfattelse, at de kompenserende foranstaltninger, som tilbydes, på tilstrækkelig vis sikrer imod, at Telenor-koncernens tilknytning til det danske tv-marked indebærer en risiko for varetagelse af særinteresser. Disse tilsagn sikrer endvidere, at den eksisterende tilknytning ikke har indflydelse på DDTVs virksomhed. Tilsagnene sikrer ligeledes, at der ikke forekommer udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger mellem Telenor-selskaber aktive på det danske tv-marked.

Der bliver i Telenor-koncernen foretaget en tydelig adskillelse af DDTV, som er ejet af TMCS, vis-a-vis de øvrige Telenor-selskaber, der er aktive på det danske tv-marked, herunder Canal Digital Danmark som er ejet af TBH. Det har indtil nu været sådan at alle selskaber med relation til broadcast har været samlet i TBH. Denne struktur har Telenor ændret bl.a. for at sikre og understrege adskillelsen mellem Canal Digital og DDTV.

Tilsagn om bestyrelsens og direktionens sammensætning, om generalforsamlingens myndighed og om informationsudveksling sikrer og understreger, at DDTV og Canal Digital Danmarks forretninger holdes fuldstændig adskilt. Der er endvidere afgivet tilsagn om, at Canal Digital og DDTV ikke vil have aftalemæssige relationer eller anden form for samarbejde.

Selvom DDTV ikke skal eje tv-kanaler, vil DDTV videre skærpe konkurrencen i indholdsmarkedet ved at tage initiativ til udviklingen af nye kanaler og derved øge konkurrencen på dette marked. Priserne for betalingstv-kanalerne, og særlig TV2 Sport, er meget høje i Danmark. Det er nødvendigt at der skabes alternativer, fx til populære tv-kanaler med vigtigt indhold, så kanalvederlagene ikke bliver ved med at stige.

DDTVs tilknytning til Telenor som køber af indhold har historisk, og vil også fremtidigt, kunne styrke konkurrencen i indholdsmarkedet. For eksempel har Telenor med sine rettighedskøb haft den yderligere konkurrencefremmende effekt, at andre tv-kanaler har mulighed for at konkurrere med TV 3, TV 3+, TV 2 og TV 2 Sport. Telenor har senest medvirket til at styrke en lille tv-kanal, dk4, ved at tilføre denne kanal rettigheder. 96

Øvrig tilknytning For så vidt angår Telenor-koncernens tilknytning i øvrigt til det danske tv-marked bemærkes, at Telenor som nævnt hidtil har indkøbt sportsrettigheder i samarbejde med programselskaber. Udsigten til at DDTV vil kunne vinde konkurrencen om DTT- gatekeeperrollen har været motiverende for Telenors ageren i dette rettighedsmarked den senere tid. DDTV kan således også skabe konkurrence i rettighedsmarkedet blandt andet fordi DDTV har en økonomisk aktør som Telenor i ryggen, som vil være i stand til at erhverve nogle af de vigtige rettigheder, herunder sportsrettigheder, jf. herom nedenfor.

Derudover er Telenor-koncernen som nævnt via selskabet TSB udbyder på markedet for satellitkapacitet i Norden, og Conax er aktiv på markedet for tekniske tjenester. DDTVs koncernfællesskab med TSB og Conax kan ikke give anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder. Eventuelle aftaler mellem DDTV og disse øvrige Telenor-selskaber vil blive indgået på ”arms lengths basis” på kommercielle vilkår, ligesom det i øvrigt er påbudt indenfor Telenor-koncernen. Dette princip sammenholdt med de afgivne tilsagn indebærer tillige, at der ikke er nogen risiko for, at det forhold, at TSB og/eller Conax skulle levere ydelser til DDTV kunne give anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, herunder i form at koordination eller anden informationsudveksling mellem disse selskabers kunder, DDTV og Canal Digital Danmark.

6.5 Konkurrencefremmende elementer og tiltag Det er ansøgers vurdering, at DTT alt andet lige vil skærpe konkurrencen på det danske mediemarked både på kort og længere sigt. Det forudsætter dog, at DTT-gatekeeperen er i stand til at tilbyde et konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterende distributører.

Gatekeeperen skal således være i stand til at vinde de nuværende jordbaserede kunder. Det er dog på ingen måde givet, at disse kunder vil vælge DTT, og det kræver en målrettet indsats at vinde disse kunder, så disse ikke i stedet vælger fx kabel-tv fra YouSee, hvorved denne i forvejen meget stærke aktør ville styrkes yderligere. Det er altså ikke alene et spørgsmål om at vinde de jordbaserede analoge kunder, da det blot ville efterlade markedet i en tilstand af status quo. Gatekeeperen skal ikke kun fremstå som et alternativ til DTH og kabel overfor de nuværende jordbaserede analoge kunder, men skal nok så vigtigt også fremstå som et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ overfor de eksisterende kabel- og DTH-kunder på betalings-tv markedet.

I den konkurrencesituation, som DTT gatekeeperen skal indgå i, vil det ikke blot være et spørgsmål om, at gatekeeperen har viljen til at konkurrere effektivt. Et nok så vigtigt forhold er, om gatekeeperen finansielt og kapacitetsmæssigt har evnen hertil, når og hvis en kraftfuld og ressourcestærk aktør imødegår den skærpede konkurrence.

En god start er altafgørende. En gatekeeper, som ikke er funktionsdygtig, når det analoge signal slukkes, og som ikke lang tid forud herfor aktivt har informeret tv-seerne om DTT-tilbudet, vil end ikke lykkedes at opfange de analoge kunder. Endelig skal gatekeeper 97 have en vision om at tilføre markedet og kunderne et nyt og spændende alternativ for at kunne vinde kunder fra de etablerede betalingsaktører.

Telenor er en aktør med finansiel og kapacitetsmæssig styrke, som med sin særlige ekspertise om broadcast, teknik og kundehåndtering vil være i stand til at løfte denne opgave til fulde fra begyndelsen. Telenor har vist, at koncernen har evnen til at opbygge omfattende infrastruktur og håndtere komplicerede og omfattende logistikløsninger, der sikrer leverancer til tiden, og som lever op til de tekniske krav.

Distributionsmarkedet er et helt centralt marked for denne ansøgning, og på dette marked har DDTV, baseret på Telenors indgående industrielle ekspertise om tv- distribution, lagt omfattende planer for etableringen af et konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterende distributørers produkter og som tilfredsstiller forbrugerens udtrykte ønsker og behov – herunder attraktivt indhold og større grad af algfrihed.v

DDTV har derfor i bilag 1.4 redegjort for de specifikke konkurrencefremmende tiltag/ tilsagn af indholdsmæssig karakter, som ansøger tilbyder, herunder:

• DDTVs pakkestruktur, som indebærer et varieret tilbud af programindhold, og som udfordrer den gældende praksis hos både kabel og DTH-distributører, hvor attraktive rettigheder kun anbringes i store pakker, og hvor kunderne nødvendigvis må købe en række kanaler, som i realiteten ikke efterspørges. • DDTVs etablering af nye betalingskanaler med nyt og spændende tv-indhold, med henblik på at styrke interessen for den nye DTT platform og gøre den konkurrencedygtig i forhold til de øvrige platforme.

Det er værd at understrege, at DTT-gatekeeper - i modsætning til de eksisterende aktører i distributionsmarkedet - skal foretage store investeringer i etableringen af nettet, subsidiering af bokse, og skal samtidig ofre betydelige beløb for at vinde kunder fra de eksisterende platforme - et beløb, som bliver endnu større, jo mere de eksisterende aktører ofrer på at beskytte deres platform. Dette er formentligt særligt aktuelt i relation til YouSee, der har betydelige ressourcer til rådighed for at forsvare sin position. Telenor er formentlig den eneste aktør med tilstrækkelige midler til en egentlig priskrig med YouSee. Telenor er beredt på at initiere – og om nødvendigt over længere tid - også i stand til at opretholde en konkurrence på pris.

Dertil kommer Telenors køb af sportsrettigheder, herunder senest SAS-liga rettigheder, som skal vises på dk4 og DR. Kanalen dk4 styrkes derved væsentligt i konkurrencen med bl.a. Viasats kanaler. Telenor-koncernen har været den primære drivkraft i kampen om at sikre reel konkurrence om rettighederne og dermed at sikre, at disse spredes på flere kanaler og platforme. Ved at bidrage til finansieringen af de med MTG konkurrerende programselskabers erhvervelse af de vigtige rettigheder har Telenor således skærpet konkurrencen på alle tre markeder - distributionsmarkedet, levering af tv-kanaler, og handel med rettigheder - og medvirket til at sikre tv-seerne de bedst mulige produkter. 98

Denne indsats har alene været mulig i kraft af Telenors økonomiske styrke og indsigt i disse mekanismer. Det er nødvendigt at DTT gatekeeperen har tilsvarende opbakning, og at DTT gatekeeperen ikke blot indtager rollen som ”neutral administrator” af nettet, men tillige aktivt påtager sig ansvaret for at sikre det attraktive indhold til platformen, herunder ved at udfordre magtbalancen i dag og sikre spredning af de vigtigste rettigheder på flere platforme.

Telenors intention om, og finansielle mulighed for også i fremtiden, at sikre rettigheder og fortsætte den hidtidige indsats for at udfordre magtbalancen på det danske tv-marked er et stort aktiv for konkurrencen.

I lyset heraf og i lyset af de tilsagn, jf. tilsagnsdokumentet bilag 1.4.1, som afgives med henblik på at kompensere for de betænkeligheder, der måtte være forbundet med Telenors tilknytning til det danske tv-marked, vil det forhold, at DDTV tilhører Telenor- koncernen ultimativt være en styrke. Dette forhold er af afgørende betydning for at DDTV bliver den gatekeeper, som både kan vinde de analoge antennekunder, og som kan udfordre de eksisterende aktører, forbedre konkurrencen, og skabe en ny og spændende platform til glæde for de danske tv-seere.