regler, the Chicago Way: ”hvis modstande­ get forløber, mens barnevognen ruller ned. ► ren kommer med kniv, kommer du med re­ En risikabel gimmick, der går hjem for fuld Charles Martin Smith, Kevin Costner, Sean volver; hvis han sender en af dine folk på musik i et sandt festfyrværkeri af kontraste­ Connery og A ndy Garcia som de finansminister hospitalet, sender du en af hans til lighuset”. rende klip, som måske i sidste ende viser, at rielle (ikke FBI) gangbusters, døbt "the Untou- Da en tilfangetagen Capone-mand nægter Eisensteins montage - i modsætning til hans chables” af en Chicago-avis, og tidligere genop­ at samarbejde, går Malone udenfor, samler teorier - snarere end en socialistisk film­ levet i en populær TV-serie. Eliot Ness’ selvbi­ en død gangster op, truer ham på livet, og da kunst blev bidrag til den amerikanske ac­ ografi dannede forlæg for et semidokumentari- han ikke får noget svar, skyder han fyrens tionfilms repertoire. stisk TV-spil (april 1959), fulgt op med den hid­ hoved i småstykker for øjnene af den ræd­ til mest voldelige serie på amerikansk TV, The selsslagne fange, der pludselig får tungen på De uovervindelige Untouchables (1959-63), med Robert Stack som gled. The Untouchables. USA 1987. Instr: Brian De Palma. Ness. Da Capone blev klaret i TV-spillet (der Og så er der de mere elegante virkemidler. Manus: David Mamet. Foto: Stephen H. Burum. Klip: dækkede samme begivenheder som den nye Jerry Greenberg, Bill Pankow. Musik: Ennio M orricone. film), måtte gruppen nedkæmpe alle mulige an­ Som præsentationen (umiddelbart efter for- P-design: William A. Elliott. Prod: Art Linson - Para- teksterne og Morricones fanfare) af Capone, mount. Medv: Kevin Costner (Eliot Ness), Sean Conne- dre kendte gangstere for at skaffe friskt blod til set lodret oppefra liggende i en barberstol, ry (Jim Malone), Charles M artin Smith (Oscar Wallace), serien, selv om Ness faktisk havde opløst the hvor han med den drevne politikers effek­ Andy Garcia (George Stone), Robert De Niro (Al Capo­ Untouchables efter Capone-sagen og ikke havde ne), Richard Bradford (Mike), Jack Kehoe (Payne), Brad noget med de øvrige gangbusts at gøre. tive omskrivninger af realiteterne underhol­ Sullivan (George), Billy Drago (Frank ”The Enforcer” der pressen. Showet gentages flere gange, og Netti), Patricia Clarkson (Ness’ hustru). legenden Capone fremstår tydeligt nok som Udi: UIP. 120 min. Prem: 30.10.1987. resultatet af popularitet hos pressen, den mand kan citeres. Kontrasten mellem the Untouchables og Capone visualiseres efter deres første sejr, hvor vennerne sidder ved et lille bord, mens kameraet kører i cirkel om­ kring dem, knytter dem sammen; klip til en Besat af Hitchcock? festsal, hvor Capone holder middag for sine topfolk, omkring et rundt bord, som Capo­ Brian De Palmas karriere ne cirkler omkring, mens han jovialt snak­ rat af 60 ernes strømninger. Til alt uheld for ker om teamwork - for pludselig at slå en (le­ af Peter Risby Hansen Brian De Palma blev det Dennis Hoppers deren af den sprutcentral, Ness netop har Easy Rider der ved sin premiere, syv måneder stormet) ihjel med et baseballbat: forskellen ”Hvis man har en egen stil og individualis­ senere, gik af med titlen som "genrens” ho­ på de to teams er indbygget i fortællemåden. me, kan man tage gode ting fra andre og gøre vedværk, og den høstede derfor også hoved­ Capones psykopati gives kontant operadi- dem bedre. Store kunstnere har gjort det, og parten af den pekuniære succes der kunne mensioner, da Malone myrdes, krydsklippet det skræmmer ihvertfald ikke mig”. vrides ud af hippie-kulturen. med Capone i operaen, hvor han græder til Brian De Palma. Den næste film Dionysus in ’69 var et om italiensk skønsang, indtil lejemorderen hvi­ muligt endnu mere usælgeligt produkt - en sker i hans øre og gråden halvt bobler over Brian De Palma, født 1944, hører til blandt affilming af et off-Broadway teaterstykke, i i grin, veloplagt afbalanceret i De Niros ef­ de unge amerikanske filmtalenter der brød hvilken De Palma rendyrkede brugen af fektfulde krukkeri. Det er simpelthen koste­ frem og igennem i de sene 60’ere og tidlige split-screen for på en gang at kunne vise ligt og ondt på en gang, ganske som hans tea­ 70’ere, en eksklusiv klike der tæller navne skuespillerne og publikums reaktioner på teritalienske accent, der minder om Rod som: Martin Scorsese, Steven Spielberg, det som fandt sted på scenen. Woodstock fil­ Steigers helt store ture: ”Yo gåt nåting on George Lukas, Paul Schrader m. fl. Men i men lavet mere end et år senere fik ry for at mi!” modsætning til mange af disse måtte De Pal­ have etableret denne teknik. Ad uransageli­ Den ovennævnte sammenligning med SiZ- ma møjsommeligt arbejde sig igennem 9-10 ge veje kom De Palma dog til Hollywood, og verado har måske også foresvævet De Palma spillefilm, før han med film som Besættelse hans første film her, Get to Know Your Rab- (Kevin Costner, der spiller Ness, brød igen­ og Carrie (begge 1976) blev andet og mere bit, blev en mildt sagt problematisk oplevel­ nem som skydebror i Silverado). Ihvertfald end et kult-navn. Men starten som uafhæn­ se. Indspillet i 1970 blev filmen først frigivet tager han en uortodoks og flot konstraste- gig, New York baseret instruktør af primært i 1972, efter at Warner Bros. omhyggeligt rende tur væk fra de regnvåde storbygaders satiriske komedier havde sandt for dyden havde ændret og dermed svækket De Palmas skrigende bildæk, da Ness

10 ne opdatering er kommet til at handle om en ung cubaners (Al Pacino) hårde vej op igen­ nem USAs underverden. I 1984 havde der været repremiere på de fem Hitchcock film, bl.a. Skjulte øjne og En kvinde skygges, som havde været holdt tilba­ ge i en lang årrække, og det var derfor så me­ get nemmere at se, at det var netop disse to film som lå til grund for Stand-in for mord (1984). En arbejdsløs skuespiller (Craig Was- son) låner et hus af en bortrejst ven, og han bliver meget optaget af kvinden i naboejen­ dommen, som hver aften i Melanie Griffiths smækre skikkelse udfører et æggende strip­ tease show. I fascination forfølger han kvin­ den indtil hun bliver offer for et brutalt mord. Efter hendes død genkender han hen­ de pludselig i en lyslevende pornostjerne. Forfølgelses-sekvensen er ligesom den be­ slægtede kunstmuseumssekvens i Klædt på til mord perfekt udført, komplet med Pino Donnaggios stilsikre parafraser af Bernard Herrmanns musik til den originale sekvens i En kvinde skygges. Handlingen er henlagt til et filmmiljø, og det er selvfølgelig en film om ske tvillingesøstre (Margot Kidder), der lej- Chock-slutningen der viser sig af være et film og dermed om voyeurisme, - men netop lighedsvis overvældes af morderiske tenden­ mareridt blev en kliché-gimmick, som De disse spring imellem film og realitet, drøm og ser, som stammer fra søsteren, der døde un­ Palma selv genbruger i slutningen af Klædt virkelighed bliver ikke styret sikkert i havn, der det operative indgreb, der skilte dem ad. på til mord (1980). og filmen ender med en slutning, som er en Filmen henviser både til Skjulte øjne og Psy- Han var nu blevet notorisk kendt for sine flad fornemmelse. cho, og der blev rundet af med fremragende films høje oktantal, hvad angår gore (blods­ Mellem de to gangsterfilm Scarface og den underlægningsmusik komponeret af Hitch- udgydelser), man behøver bare tænke på aktuelle De uovervindelige ligger gangsterko­ cocks gamle huskomponist Bernard Herr- barberknivsmordet i Klædt på til mord, m o­ medien Wise Guys fra 1986 med bl.a. Danny mann. torsavsdrabet i Scarface (1983) og boremaski­ DeVito. Den har ikke haft biografpremiere i Ligeledes voldsom er musical/gy seren nemordet i Stand-in for mord (1984). ”Jeg har Danmark men er netop kommet på video. Phantom of the Paradise (1974), om en rock­ en høj tolerance overfor blod... Min far er komponist, som efter at hans musik er ble­ ortopæd-kirurg, og jeg har set ham amputere vet stjålet og han selv forfærdeligt maltrakte­ ben... Så jeg blev vant til det i en ung alder”. Wise Guys på video ret, hjemsøger et rockpalads for at få hævn. Forklarer De Palma. De Palma hævdede at det aldrig var intenti­ Filmene fra 80’erne er i stigende grad næ­ Filmens hovedpersoner er Harry og Moe, to onen at lave en decideret remake af de tre sten rendyrkede pasticher. Psycho er forbille­ underkuede småfisk i en gangsterbande. foregående versioner af The Phantom of the det for Klædt på til mord, om en transsexuel Sammen har de en drøm om at kunne åbne Opera. Filmen byder da også kun på enkelte psykiater (Michael Caine), der iført kvinde­ Amerikas første italiensk/jødiske restau­ opdaterede elementer fra disse film og kan tøj dræber de kvinder, som vækker begær rant. Derfor spiller de på heste med chefens ellers ses som en offbeat komedie og en rock­ hos hans forhadte mandlige side. penge - det går galt og de bliver opdaget. musical. De Palma havde følt sig meget til­ Antonionis Blowup (1966) danner det lø­ Gangsterbossen sætter nu de to venner i et trukket af den stiliserede, næsten ekspressio­ selige forlæg for Bloiv O ut (1981). En lyd­ grusomt dilemma - han beordrer dem at nistiske rockverden, og han var således et år mand (John Travolta) skal bruge lydeffekter myrde hinanden. Men den som graver en tidligere ude end Ken Russels Tommy. Ingen til en gyserfilm, disse henter han ved en øde- grav for andre . .. skal komme og sige, at han ikke var en in- beliggende mose, hvor han bliver vidne til Wise Guys er en underholdende sag med novativ instruktør. en dramatisk bilulykke, som han senere er i et godt tempo og en ganske vittig dialog, Efter Phantom o f the Paradise udtalte De stand til at gengive via en række fotografier. som endda ikke er alt for afhængig af Palma: ”Flvad er en "kommerciel” film? Jeg Det bliver indgangen til en politisk thriller. gangster-terminologiens ’fuck’ og ’fucking’. ville gerne lave en film som folk har lyst til Som en understregning af, hvor struktureret Danny DeVito og Joe Piscopo er charmeren­ at se. D et samme vil Fellini, og det gør ikke og plot-orienteret De Palma nu var blevet, de som henholdsvis den impulsive Harry og ham kommerciel og ikke-kunstner”. De Pal­ rummer filmen intet af Bloivups flertydighed den resignerende Moe. Dan Hedaya er helt ma fik den eftertragtede succes med ikke fær­ men er en lige ud ad landevejen suspenser i sit superusympatiske es som den sadistiske re end to film i 1976. Besættelse var den første omend en ret spændende sådan. gangsterboss, og Harvey Keitel ses i en lille af hans indtil videre to uofficielle remakes af 1 1983 kom turen til Howard Hawks’ gamle skurkerolle. Hitchcocks mesterværk En kvinde skygges gangsterfilm Scarface (1932), der som følge af Wise Guys knytter an til Scarface og De (1958). Og Carrie står stadig som en af de få censur-problemer først fik danmarkspremi­ uovervindelige, men er samtidig en farceagtig rigtigt vellykkede Stephen King filmatiserin­ ere i Grand i 1980. Man tør gætte på at De afspejling af Scarfaces voldsexcesser og De ger. Sissy Spacek brillerer i titelrollen som Palmas version ville få censorerne fra den­ uovervindeliges mere "autentiske” aspiratio­ outsider-pigen, der mobbes i skolen, og som gang til at rotere i graven. Her er nemlig en ner. I sin egenskab af gangsterkomedie kan bruger sine telekinetiske evner til at tage en god del vold, nogle meget flænsende skud­ filmen således ses som en del af det, man grusom hævn, da hun udsættes for den ulti­ vekslinger samt det oprindelige incest-motiv kunne fristes til at kalde De Palmas gangster­ mative nedværdigelse ved skoleballet. gjort endnu mere tydelig i filmen, som i den­ trilogi.

11