Jakob Schweppenhäuser også ved deres indlysende (bl.a.) lit- terære kvaliteter, der netop gør dem til dette: glimrende. For at finde belæg for denne på- stand er det nødvendigt at gå helt tæt på deres tekster, men inden da er nogle indledende manøvrer uom- BÆLTESTEDET gængelige. Først skal vi for overblik- kets skyld forsøge kort at indplacere Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi nutidens danske rap i en lidt større historisk kontekst. De fleste kan efter- i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi hånden fortælle historien om, hvor- dan hiphopkulturen spirede frem (+ enkelte udblik) mellem Bronx’ grå betonblokke i de sene halvfjerdsere, som reaktion på og alternativ til de bandekrige og rø- verier, de sortes kummerlige forhold i ghettoerne havde fremavlet. Hermed Frem for at gå i sociologisk have, som danske, næsten ikkeeksisterende, Lars Bukdahl har udført i forsøget på fortalt atter en gang. Mange kender man så ofte har gjort det, når skriften litterære rapkritik; muligvis ‘næsten at integrere dansk rap i det litterære også fortællingen om, hvordan det er faldet på rap, skal vi i det følgende ikkeeksisterende’ fordi litteraterne landskab – en respektindgydende og for Nikolaj/DJ Peyk med MC Einar i stedet gå til værks: vi skal betragte tilsyneladende kun har et kendskab heltemodig indsats. På sidstnævn- lykkedes at skabe hiphopmusik efter det enkelte værk, den enkelte pas- til ganske få spændende ting – disse te bogs bagside lyder påstanden, amerikansk forbillede men med et sage, det enkelte ord; rapuS fx. Flug- har så til gengæld fået en anstændig at “[a]lle væsentlige stemmer i den tydeligt anstrøg af dansk, specifikt: tende med denne bevægelse – fra behandling hos bl.a. Jan Aasbjerg Pe- danske raps 14 år unge historie er re- københavnsk/christianshavnsk, ånd, en kulturelt til en litterært funderet tersen: Sprogleg i dansk hiphop i Ap- præsenteret”. Træder man indenfor, som gjorde, at det faktisk gik hen og tilgang til rapstoffet – introduceres paratur 9, 2004, Peter Bo Andersen: modificeres dog postulatet med en blev en succes, kunstnerisk såvel som en række rappere, hvis tekster, det Smash Hits på munden. Højdepunkter lettere undskyldende gestus: “denne popularitetsmæssigt. Så kom Rockers skal hævdes, kan være spændende at i dansk raplyrik 1988-2001 i Reception antologi [kan] godt virke lige lovlig By Choice, Humleridderne, Østkyst underkaste en litterær undersøgelse. nr. 44, 2001 og i Rune Skyum-Nielsens konservativ, det er småt med reel un- Hustlers, Hvid Sjokolade, Kongehu- Disse rappere har hidtil befundet sig Nr. 1 – Dansk hiphopkultur siden 1983 dergrund og ungdom anno 2003, og set, Den Gale Pose/Jokeren, Malk De mere eller mindre (men mest mere) fra 2006, men først og fremmest hos når eller hvis betydelige players […] Koijn, Clemens, Sund Fornuft/Per V, langt væk fra massemediernes og Lars Bukdahl. glimrer ved deres fravær, må man tro Takt og Tone, L:Ron:Harald, Suspekt, desværre dermed også den litterære på, at det ikke er med min gode vilje” L.O.C., U$O, Niarn og nu fx Johnson kritiks søgelys. Nærværende artikel Polemik dér (Bukdahl 2004, p. 6). Den vilje, med – og nogle få andre rappere og rap- kan betragtes som et forsøg på at rid- Polemikrofontjek: one-two, yo-yo, i hvilken disse “betydelige players” så grupper – for hvem det også lykke- se konturerne op til anden måde at 2004 udkom både generationsmo- må være blevet udeladt (den onde?), des at vinde en vis lydhørhed uden angribe denne del af dansk rap på, en nografien Generationsmaskinen, in- skal vi i det følgende indlade os på for hiphopkredse, cirka hver på sin mere formelt orienteret og lingvistisk deholdende et længere rapafsnit, udfordre ved at insistere på en række måde. Det er ikke dem, det hér skal betonet, og artiklen bærer i sig håbet og rapantologien Poesi dér: to slags kunstnere, som ikke udelukkende handle om, det er i stedet nogle af om en mindre omkalfatring af den kulminationer på det pionerarbejde, bør “glimre ved deres fravær” men de andre. Det er der to i hinanden 1 indgribende årsager til: dels er det for – disse sprogets både afholdte og ler, Vrede, Formaning, Forargelse og drægtighed. Og der består bestemt på tide, at disse i deres både fra- og forhadte fikserbilleder. I dag betragtes lignende. Følelser baserede på Over- ikke et modsætningsforhold, snarere nærvær glimrende rappere indtræ- ordspillet ofte som forbundet med legenhed. Saaledes f. Eks. hos Schiller: et kærlighedsforhold, mellem ordspil der på den kritiske scene, det har de humoren; anderledes i barokken, “Nicht eine Schlacht – ein Schlachten og en såkaldt “hård rap-jeg-fortæller”, nemlig fortjent, dels rummer deres hvor man, fx Kingo, i begravelsesvers war’s zu nennen” […] [Ordspillet] kan det kunne være Tegnedrengen: “Bog- tekster momenter, som for en litterær gerne undertiden inddrog et ordspil. udtrykke Indignation, Trusler, Haan staveligt talt: S-K-R-I-D” (og lad det betragtning langt overstråler (hoved- Det ville man sjældent se en moderne osv. […] Ordspillets Forudsætning også stå som en diskret kommentar parten af) de tidligere opremsede salmedigter, fx Johannes Johansen, er en vis Overlegenhedsfølelse, og til Jokerens opfindsomhed i omgan- og i denne sammenhæng nu også gøre (men måske Simon Grotrian!), i […] dets Væsen er at forbløffe ved at gen med samme talemåde: “Vi rocker opbremsede rapperes ditto i sprog- dag kan ordspillet ikke rigtigt forliges forvrænge en ventet Mening (Albeck huset – bogstaveligt talt”). lig spændstighed, nytænkning og fx med en sorgfuld stemning. Men hvad 1940, p. 209f.). opacitet. Hvorfor kender litteraterne så med vrede, hån og overlegenhed, Ordspild? Eller: sproglig morild dem så ikke? Først og fremmest: fordi som heller ikke umiddelbart er sjove Ordspillet som polemisk, karikerende, Arbejder man kunstnerisk med sprog, de ikke er kendte. Næsten kun den sindstilstande? Jan Aasbjerg Petersen latterliggørende – udtrykkende over- må man forholde sig til både dets popmedieeksponerede rapmusik hævder, “at en sprogleg dårligt stem- legenhed over for stoffet, stemningen fysiske, sanselige del (klang, rytme, når frem til universiteterne, aviserne mer overens med forestillingen om og over for den, polemikken retter sig udstrækning, evt. udseende), som og de kritiske tidsskrifters skribenter en hård rap-jeg-fortæller […] Sprog- imod. Og Albeck havde, i 1940, altså peger på sproget selv, og til dets be- – og den behandles følgende netop, legen vil være for pjattet og under- ikke rap i tankerne, skønt man fristes tydningsbærende del (semantik, refe- og ganske rigtigt, som popkulturelt, minere troværdighed i skildringen af til at tro det, for hun indkredser noget rentialitet), som peger på noget uden måske popsubkulturelt, fænomen. en hård person” (Aasbjerg Petersen nær indbegrebet af moderne battle- for sproget, nemlig verden. Ordspillet Den uvishedens slugt, som åbner sig 2004, p. 46). Lad os her forsøge at rap i sin karakteristik af ordspillet. Det indtager en særlig position i forhold mellem akademikere funderet i den underminere troværdigheden af Aas- væsentlige er således, at ordspillets til dette sprogets janushoved. finkulturelle lyriske tradition og sub- bjerg Petersens påstand ved at kaste funktion i sit væsen ikke ligger langt Betragter man ordspillet fra lingvi- kulturelle undergrundsrappere, sy- endnu et blik tilbage i tiden: hos Ulla fra en grundlæggende holdning eller stisk hold, kan det være frugtbart at nes uoverspringelig: kritikkerne ved Albeck hedder det, at ordspillet for attitude i den sprogligt eksperimen- tage de strukturalistiske grundbegre- ikke, at det, disse rappere laver, er reformatorerne var “[f]or det første terende danske rap (fra nu af blot ber i anvendelse. Hos den strukturelle spændende, for de kender det ikke, agitatorisk, indhamrende. For det an- kaldet rappen eller rapoesien), så- sprogvidenskabs grundlægger, Ferdi- og rapperne ved ikke, at det, de laver, det polemisk, karikerende – altså lat- dan her hedder det fx hos rapperen nand de Saussure, hedder det, at der i kunne være spændende for den litte- terliggørende”. Albeck skriver videre: SuparDejen: “Det tætteste, du kom- sproget kun eksisterer forskelle uden rære kritik, hvis ikke de er ligeglade – mer på musiker, må være … hmm … positive termer. Noget er kun noget, så vidt, så skidt. Lad os nu derfor vove Ordspillet som Figur synes altsaa at usikker” (SuparDejen på ?, Int-u-kon). fordi det ikke er noget andet. Sproget springet! staa i Forbindelse med en overlegen Man kommer så afgjort tæt på – men virker, ikke fordi der er en naturlig for- Holdning […] dermed har vi fastsat mangler altså lige et m og har et en- bindelse mellem fx lyden [køs] – eller Ord- og overlegen: grænserne for Ordspillets omraade: kelt k for meget. Begreberne på Al- bogstavkombinationen ‘kys’ – og det- fra Schiller til SuparDejen Overlegenhed overfor den, man po- becks ordspilskarakteriserende liste: te læbernes bløde møde (tegnene er Men først tilløbet. Første skridt: ord- lemiserer imod – som hos Reforma- Overlegenhed, Trusler, Vrede, Forma- arbitrære), men fordi ‘kys’ er forskel- spillet. Da den rapoesi, vi her skal be- torerne – Overlegenhed i Forhold ning, Forargelse, Indignation og Haan ligt fra alle mulige andre ord, ‘men- skæftige os med, i vid udstrækning er til Stoffet og Stemningen som hos er om nogen nøgleord (som Basta) i talgeografi’ fx. Dette forskelsprincip forankret i denne sproglige figur, kom- Romantikerne. Hvor vi finder Ordspil rappen, og påstanden skal her lyde, kommer undertiden i knibe: Sproget mer det følgende i høj grad til at dreje brugt effektfuldt i patetisk Stil, vil det at rapmusikken og ordspillet således virker, fordi ‘pandekage’ er forskelligt sig om – og forme sig som et forsvar i Reglen være i Forbindelse med Trus- er som skabt til at leve i vred sam- fra ‘landeplage’, men de to ord er kun 2 lidt forskellige, og det er det forhold, ne modsætning eksisterer ikke nød- seret Riminalitet (O.R.) hedder nogle register viser det maskinelle sig som rimet nærer sig af. Sproget virker, for- vendigvis i kunsten. Ordspillet kan af dem1, og lige så vel som de her elektroniske, ofte kølige, hårde, me- di ‘oplæsning’ er forskelligt fra ‘oplys- tilskynde os til at opleve menings- sættes til at repræsentere ét felt, lige talliske og digitale produktioner, som ning’ – men der skal kun ganske lidt fulde tilfældigheder, tilfældige sam- så forskellige er de indbyrdes i deres står i skarp kontrast til fx Per V’s jazze- til, før sproget går fra at henvise til en menhænge, som åbner for nye be- udtryk. Det følgende er et forsøg på de, funky, til dels håndspillede, sym- ting i verden til en helt anden og evt. tydninger. Det handler ikke om “die gennem punktnedslag at udfolde en patiske, soulprægede lydbillede. Man langt mere kantiansk eller voltairesk. Ahnung eines tieferen Bedeutung række af de ordspilsbaserede greb kan muligvis tale om et spektrum Sproget kan let gå i ‘opløsning’. Og des Zufalls” eller om at afdække “ver- og konstruktioner, som gør disse rap- med en retrospektiv remember-your- det punkt, hvor det for alvor gør det, borgener Wahrheiten” (Albeck 1940, pere spændende at lytte til. roots-tilgang i den ene ende over for er ordspillets punkt. Man kan ikke p. 209 & 204), som romantikerne ville en mere prospektiv avantgardehold- sige: Sproget virker, fordi ‘under’ er sige det. Men i psykoanalysen er det Giv los! ning i den anden. Vægten lægges i forskelligt fra ‘under’, eller fordi ‘bak- afgørende ikke, om et overgreb fak- SuparDejen er den vigtigste af alle den ene ende på, hvor hiphoppen ke’ er forskelligt fra ‘bakke’. Men det tisk har fundet sted (det er det deri- rapperne: hans stemme er diskant, kommer fra, i den anden hvor den er betyder ikke, at sproget ikke virker – i mod i juraen: er der nogen, der skal aggressiv, overlegen, københavnsk; på vej hen. Per V m.fl. forsøger at gen- en normal kommunikationssituation i fængsel eller ej?), det afgørende er, hans flow kan bedst betegnes som skabe ånden i den sorte amerikanske forårsager disse flertydigheder kun at/hvorfor patienten har fået den idé, bevægeligt og spændstigt, men især hiphop på dansk grund, SuparDejen sjældent misforståelser. Det skyldes at det har. Og i (ra-)poesien er det af- maskinelt, som en startende mo- m.fl. bruger den amerikanske hiphop dels, at ordene gensidigt entydiggør gørende ikke, om et ordspil bygger tor: tempoet og volumen øges i takt som det fundament, der er mulig- hinanden i den enkelte sætning, dels på en etymologisk sammenhæng med, at stemmens tone stiger. Når et hedsbetingelsen for at skabe noget at den kontekst, inden for hvilken ud- eller ej (men det er det i sprogviden- maksimum er nået, bremser den ned nyt. sagnet ytres, begrænser dets betyd- skaben: har vi med homonymi eller igen – for atter at speede op. Dette Og noget helt afgørende nyt var ningsmuligheder (= monosemiering, polysemi at gøre?) – men hvorvidt de maskinflow modsvares semantisk i netop det, SuparDejen skabte med isotopi mm., se evt. Togeby 2003, p. nye sammenhænge, der etableres i Supardejens Mensch-Maschine-tekst- det til dato bedste danske rapalbum, 229 ff.). udsagnet, skaber en ny betydning. univers (hvor man er “fanget i en me- Intelligens Uden Konsistens (eller Ordspillet kan betragtes som en Og om den er spændende. taforregn”): “Mikrofonisk bevis på en bare: Int-u-kon), hvorpå bl.a. num- sproglig konstruktion, der frem for bionisk” (Suparsonisk, Int-u-kon), “50 meret rapuS ligger. Om dette ord skal at modarbejde sprogets iboende At være som en trekant procent menneske, 50 procent ma- det siges, at det gør hele tre ting på mangfoldige betydningspotentiale Med disse tanker i bagagen er det skine” (SuparSonisk (Pilfinger Remix), én gang: staver Supar bagfra, siger og leksemernes konceptuelle under- blevet tid til at introducere de tidlige- Pinocchio Teorien 2), “…når jeg gi’r rap og hviskende peger på ordet rap- bestemthed demonstrativt peger på re omtalte uhørte rappere. Man skal en hånd som Skywalker – jeg’ cyborg tus, som et latent forvarsel om, hvad denne revne i sprogsystemet. Ord- kalde dem: underfulde formalister, og altså bionisk, ikk’ bare idiotisk ma- der venter forude. Nummeret starter spillet tirrer og trykker på sprogets ordkrigere uden korpiger, triangulæ- skineri, men et menneske i et rum sådan her: “Jeg kan fornemme rim, allerfarligste sted, bæltestedet, hvor, i re troldmænd: som trekanter står de med maskiner i” (Mars, SuparDejen/ ikk’ for nemme rim som enderim, så den saussurske terminologi, én signi- – med de rette linier i en skæv vinkel, Machacha, limited edition Vinyl-ep). jeg vil vende rim og ende rim i flere fiant henviser til to eller flere forskel- iført skræddersyet snakketøj, disse: Visuelt afspejler maskineliteten sig stavelser”. Dvs. enderim er for nem- lige signifiéer. ordspillere, betydningsspillere, Buk- fx på coveret til pladen Intelligens me, flerstavelsesrim er for vilde. Kort Ordspillet problematiserer vores dahls “betydelige players”. SuparDe- Uden Konsistens, hvor en lang række efter erklærer SuparDejen, at han er grundlæggende trang til at katego- jen (fra Sphaeren), Joe True (tidligere SuparDeje står opstillet side om side “stemmen, der giver dig los i enden”. risere påstande og sammenhænge fra Essensen), Strøm (tidligere fra Jy- i mandshøje cylindriske båse, over Fint nok, typisk blær, tænker man må- som enten sande eller falske, som vi der Mæ’ Attityder), Tegnedrengen (el- hvilke en gigantisk hjerne med edder- ske, bagspark på rappens slagmark. må gøre det i videnskaben. Men den- ler Mister T, fra Rent Mel) og Organi- koppeben troner. Og i det musikalske Så vidt, så vildt. 3 Nu følger et lille minut med netop er giftig, Int-u-kon), hvor også begge b. al denne svælgen i denne helgen struktionen ‘mindre vers, kompleks’ flerstavelsesrim og ordspil (begge komponenter i konstruktionen ‘at slå gør, at det er det ypperste pres, der gør, placerer man uundgåeligt den dele er fx indeholdt i rimet: “kugle- rødder’ gentænkes og lader et tolki- lægges på mig perciperede lyd (med hjemmestrik- pen” / “hule mænd” (sic!, for han har ensk billede af heroisk kæmpende (Jorden er giftig, Int-u-kon) ket lydskrift:) ‘mendråvärskåmplægs’ lige høstet deres organer)), lige ind til antropomorfe kæmpetræer spire i under kategorien ‘mindreværdskom- den afsluttende punchline – da stø- bevidstheden. For at blive i botanik- Efter den gejstlige selvophøjelse, hel- pleks’ (og det til trods for, at ä-lyden der man pludselig ind i et af de ellers ken: betydningen knopskyder, blom- genkåringen af sig selv, lader Joe True på rigsdansk skulle være en æ-lyd i forkastede enderim: “[…] på trods af, strer som en rosengård. Den ekspli- resten af udsagnet forme sig sådan, ‘værd’, se evt. note 2). Siden kan man at du’ et for fucked up møgdyr som citte flertydighed kan i nogle tilfælde at det, der først blot er et billede på efterrationalisere og komme i tvivl en los”. Selv om, dvs. på trods af, at en- give indtryk af en lind strøm af ensar- en kanoniseret og højtæret rapper, om denne første opfattelse af sæt- derimet som sådan forkastedes i be- tet lyd, hvor en af lytterens opgaver med ypperstepræsterne vokser til et ningen, men ikke desto mindre la- gyndelsen af nummeret, sluttes hele består i at afgrænse ordene fra hin- selvstændigt, religiøst-terminologisk der mindreværdskomplekset sig ikke passagen af med ét. “Trods” realiserer anden (hvilket i sagens natur synes spor. Men et spor, som vel at mærke uden videre overhøre. Havde passa- således så at sige sig selv – og ende- en kende lettere, når de optræder på kun eksisterer som ekko, det går bag gen oprindeligt været skriftlig – el- rimet ligeså: det er netop et rim for skrift og faktisk er afgrænsede fra hin- om ryggen på sproget. Søger man ler havde SuparDejen valgt at trykke enden af passagen. Og i denne ende anden…): “Jeg’ Dejen – så du vil herre at spore denne streng igennem hele den i sit cover, og det gælder også de giver SuparDejen os – som han love- gern’ være bager, men jeg æder din’ det nummer, passagen indgår i, sø- tidligere gengivede passager – ville de i begyndelsen – et stort, højbenet kager og din’ kære, altså din’ nære og ger man forgæves. Den tangerer blot man kunne ræsonnere således: ‘Når rovdyr af kattefamilien: los! En så vel- din ære og din ordinære stil…”2 (Su- nummeret, blander sig et kort øjeblik digteren har valgt denne stavemåde, lykket mis-forståelse skal man lede parDejen, Bobspil, Pinocchio Teorien og forsvinder igen. Sproget foretager tegnsætning, orddeling osv. er ho- længe efter: begge komponenter i 2).3 en digression, men fortsætter samti- vedsagen nok dette’… Men det kan konstruktionen “los i enden” omdefi- Den eksplicitte flertydigheds mod- dig fremad. I det sidste eksempel på man ikke, for det har han ikke valgt, neres, vrides – ‘los’ bevarer sin flerty- stykke kunne man kalde implicit fler- implicit flertydighed kan den anden og denne problemstilling vender vi dighed ved første gang at benævnes tydighed, og inden for denne kategori betydning anskues som ligeværdig: tilbage til. uden artikel (‘los’ som spark er intet- kunne man yderligere lave en hierar- køn, som dyr fælleskøn), mens ‘enden’ kisering – hvor ‘den anden’ betydning c. så jeg dropper (dvs. ‘kommer med’ Tdnevmo i forbindelse med ‘los’ pr. automatik får stadig større vægt. Først kan vi be- el.lign., JS) et mindre vers, kompleks En elegant variant af den implicitte opfattes rumpeagtigt. En (anti-dis-) tragte en konstruktion, hvor den op- som jeg er, og efterlader dig med ét. flertydighed er den trope, man kun- ambigueringsgestus, sproget sat i træder som meningsforstyrrende eller (SuparDejen, Int-u-kon, Int-u-kon) ne kalde den udvidede sammenlig- bevægelse, betydningsdannelsens -udvidende element: ning. Det lille ord ‘som’ har altid spillet skrøbelighed sat under en lup (over Man efterlades altså lige pludselig en stor rolle i dansk rap. Analogitran- et loop): SuparDejen giver los. a. kompleks i glas og ramme (“med ét”) – men man efterlades også gen bliver ofte triviel og kan afsløre (Mr. Skidego, DM i dansk rap ’98) med noget (valensfeltet er smidigt): en manglende opfindsomhed hos Fra veldrejet til forskruet med et mindre vers (falsk komparativ), mange rappere – og den bevæger Ovenstående lossymploke er et ek- hedder det hos Joe True, hvor plexi- men også – og i lige så høj grad – med sig sjældent ind på fx den moderne sempel på, hvad man kunne kalde glasset vibrerer et sted under udsag- et mindreværdskompleks; så kompleks danske poesies breddegrader (som fx eksplicit flertydighed: et ord optræder net, presser på for at få lov at betyde er nemlig SuparDejen. Syntaktisk set ‘som’ hos Nicolaj Stochholm: “vinden flere gange med forskellige betydnin- noget. Samme rapper trækker, hvad kan indskuddet “som jeg er” siges at er tung og skyldig / som en appelsin- ger. Et andet eksempel kunne være man kunne kalde en skjult tematisk usandsynliggøre dette, men da glo- vædet økse” (!)). Det er ikke videre be- Joe Trues “[…] prøv at slå mig, så slår streng gennem følgende bølgende sen ‘mindreværdskompleks’ optræ- vidsthedsudvidende at høre Jokeren jeg rødder og slår jer rødder”, (Jorden udsagn: der langt oftere hist og her end kon- sige, at der i hans karbad “er plads til 4 en ho med store tasker, lige så våd hed – indtager fx denne SuparDejen- tisk begivenhed (gentagelsen af ly- to eller flere betydninger i forbindel- som en vasker, XXX som en slasker”. passage: “en flittig kriger til det sidste, den) og en semantisk begivenhed, se med hinanden på en sådan måde, Til gengæld er der nogle spændende vil forsvare mit – rider du mod mig, som tilskynder tanken til at kræve at der opstår en tankevækkende tankefigurer på spil, når Kool Jepp har du red(d)et dig dit livs værste ma- en analog mening dér, hvor den ikke sammenhæng (fx når Sophus Claus- fra O.R. hævder, at han “skubber som reridt” (SuparSonisk Klumpe K-remix, kan finde andet end en homofoni?” sen rimer ‘død’ på ‘skød’), bringer et Kim Bodnia” (Ingenting, DM i dansk Int-u-kon). Et ridt henimod ordkrige- (Agamben 2003, p. 43). Det er der- godt rim inden for rappen to eller rap ’98), og det tvetydige engelske ren med dræbersproget: “Ord er et for ikke overraskende, at også rimet flere lange fraser eller sammensatte ord slet ikke optræder andre steder mord uden m”, som Ivan Malinowski i forskellige afskygninger er af meget ord i forbindelse med hinanden. Og end i den narkofilmsfortrolige lytters engang har udtrykt det og dermed stor væsentlighed for de rappere, mens et kun tilnærmelsesvist ri- kreativt associerende bevidsthed. givet en udmærket karakteristik af vi i denne artikel har beskæftiget os mende rim (det kunne fx være et Når samme rapper påstår, at “I( ) mangen en tidlig SuparDejen-tekst. med. I forhold til ordspillets figurer Grundtvig-øjerim som “miskundelig glo(e)r som snehuse” (Løgn, Første Det sidste ordspillende greb, der rummer rimet en anden fonetisk dy- / dig” i nr. 439, DDS) kan være godt gang er gratis...) – eller hans kollega her skal nævnes, kunne kaldes om- namik (med variation og gentagelse) inden for den skriftlige poesis ram- i O.R., Slogan, gør opmærksom på, at vendingen og fungerer på den måde, og virker mere imødekommende mer, kan det kun være dårligt inden publikum “bu(h)er som en hvælving” at et kompositums eller en frases og forførende end fx den eksplicitte for rappens mundtlige/musikalske. (Brainstorm, Gadeplan) – bygger sam- lydlige bestanddele byttes rundt og flertydigheds demonstrative lydlige Rappens rimbestræbelse er formel, menligningen ikke på lighedstræk skifter betydning: “…en lyrisk ende- repetitioner – hvorfor også rimet i teknisk og kvantitativ, og Bukdahl af- ordenes betydninger imellem, som vi fuld, som vil fuldende et ordspil, der modsætning til ordspillet er en nær- slører sig med ovenstående bemærk- er vant til det, men udelukkende på handler om at adskill’ ord – du er ikk’ mest obligatorisk komponent i rap- ning, (flerstavelses-)rimeligt nok i klanglig lighed, (men ikke visuel, dvs. spor vild, du er snarere på vildspor” tekster.4 øvrigt, således som mere udpræget homografi, hvorfor de lidet elegante rapper Strøm på et nummer, der selv- Vil man have en forståelse for, hvor lyriklæser end raplytter. Hans begej- parenteser er indsat). Men billed- følgelig hedder Endevenderen (fra meget der med rimet er på spil i den string kan dog til dels forsvares, idet dannelsen finder alligevel sted: I be- albummet Både til gården og til ga- del af den danske rap, vi her beskæf- Einars rim stammer fra en tid, hvor vidstheden trænger igloer med store, den), for omvendingerne findes her tiger os med, må man først have det danske flerstavelsesrim endnu opspærrede øjne sig på og rædsels- i hobetal: “…Og hvad angår mit, ved en forståelse for flerstavelsesrimets ikke havde vokset sig væsentligt (det vækkende, talende loftshvælvinger jeg, at det går an, så kom an – ankom kunst. Denne disciplin repræsente- gjorde det dog i det hele taget ikke vokser frem; billeder, der som miner og omkom, det’ som om, du bør tage rer nemlig den altafgørende forskel for Einars, dvs. tekstforfatter Nikolaj på forhånd ligger indlejret i sproget mod til dig og modtage det, der…”. i synet på, hvad et ‘godt rim’, og der- Peyks, vedkommende – selv om der pga. ordenes ensartethed og blot “Eller omvendt som vendt om” som med et vellykket stykke kunstnerisk trods alt kan opspores et par stykker i venter på at blive detonerede. Træd ej SuparDejen udtrykker det (på Lige formet sprog, er – i henholdsvis rap hans værk: “snøresko / Nørrebro”, “ahr varsomt! Anderledes med Strøms at- nu, Ord jeg forstår) – de sidste ord og (tror jeg) al øvrig poesi. Det kan der / fra her / klar’ mer” m. (enkelte) letiske nedladenhed, “det hér er lyrisk skal blive de første! (Eller omvendt for den indviede (i dette tilfælde mig) fl.)5, og jo kan vurderes inden for sin hækkeløb, du ka’ rend’ og hop” (Strøm som tdnevmo.) derfor virke ufrivilligt komisk, når Lars historiske kontekst. på mikrofonen, Check the Intellect (DJ Bukdahl i en kåd parentes udbryder Flerstavelsesrimet (dette er min Cars10 Mixtape)), som i stedet tager Strømliniede rim: “godt rim i øvrigt!” med henvisning foretrukne betegnelse, men samme et idiom på ordet. Endelig “har [folk] sproglig højspænding til MC Einar-rimet “brak / tobak” (Buk- fænomen går ofte under navnet set [SuparDejens] verden som fæn- Et forhold, som i endnu højere grad dahl 2004, p. 109). Kort fortalt dre- ‘dobbeltrimet’) kan defineres som et gende og spændende som et bælte”, kunne gøres gældende for det fler- jer rappens rimopfattelse sig om en rim, hvor flere stavelser rimer på hin- men det vender vi tilbage til. tydige ord, gør Giorgio Agamben forskydning fra kvalitet eller indhold anden. Det kan imidlertid føre til den En helt tredje position – på grænsen gældende for rimet: “hvad er rimet henimod kvantitet eller udtryk. Mens misforståelse, at det inkluderer rim på mellem implicit og eksplicit flertydig- andet end adskillelsen af en semio- et godt rim uden for rappen bringer ord med flere stavelser, hvor kun én 5 af stavelserne rimer (fx stavelse / be- / skænderi / uden / ender i … Skriftlig poesi: “Spæde sejl af spejl- ste væsen) og: “her’ et kontra-vers til gavelse eller vandfald / anfald). Selv (På den hårde vis, Spraydezign.CD) sæd” jeres kontrovers” (Vandsikker, publi- om der også jævnligt rimes på den Som i det lange flerstavelsesrim ska- (Søndergaard 1992, p. 44) ceret på internettet). Vokalændrin- måde i rapoesien, har disse rim ikke bes en høj grad af lydmæssig over- gen giver strukturelle mindelser om samme status som ‘ægte’ flerstavel- ensstemmelse i udtrykket. Det tætte b. Spejlassonansen rimet, men som det fremgår, er virk- sesrim – ganske enkelt fordi de ikke flerstavelsesrim (og det tætte rim Rapoesi: “Skumle typer kryber under ningen en ganske anden, når vokaler lyder lige så godt, de er ikke lige så generelt) kan karakteriseres som fort- hegnet” (Khalern på La’ Vær (sic), Den frem for konsonanter ændres; klang- dynamiske. På dansk grund er Strøm løbende lydmæssig lighed, hvor det nye skole – 100% hiphop) skiftet synes mere brat og radikalt, flerstavelsesrimets mester: ene rim griber det næste som tra- Skriftlig poesi: “Med sus som fra jager- mindre stilfuldt og flydende – hvilket pezkunstnere – her igen i en arabesk fly stryger svalerne lavt over haven” kunne tænkes at være medvirkende a. Det lange flerstavelsesrim (markeret udformning hos Strøm: “Jeg har ta- (Lyngsø 2004, et sted blandt Morfeus’ til figurens begrænsede udbredelse i med fed) lenter i et omfang, der sætter MC’er i unummererede sider) forhold til rimet. Den har ikke samme Gør plads for den tomgang, dit britpop går i pit stop på skønhed, men den er til gengæld førende fakkelbærer, der går forrest første omgang – dit nødskald bliver Disse auditive aksekonstruktioner overrumplende og ejendommelig. Strøm – den din karrieres dødsfald, min nødde- indgyder en følelse af vending: først Som poetisk redskab kan vokalæn- skøre spektakelmager, der slår hår- knækker ødelægger din nøddeskal” nås ét punkt, så et nyt – men herefter dringen muligvis siges at placere sig dest … (Følg Strømmen, DM i dansk rap ’98). ikke et nyt, lyden kan ikke komme vi- et sted mellem ordspillet og rimet: (Dine Overmænd, Både til gården og Ud over passagens auditivt formfuld- dere men støder mod samme punkt ordene synes at minde mere om hin- til gaden ) endte skema kan man lægge mærke igen for derefter at vende tilbage – anden end rimordene, men er dog til, at “MC” betyder både ‘Microphone til det første punkt. Man kunne også ikke ens som polyseme eller homo- I dette lange flerstavelsesrim falder Controler’ (eller Master of the Cere- sige, at de to sidste punkter netop nyme ord. tingene, lydbrokkerne, på plads un- mony) og ‘MotorCykel’. Strøm holder ikke er de samme som de to første, dervejs, man ‘kommer hjem’ for hver begge bolde i luften og giver således men kun minder om dem, og at be- Håndholdt Højholt ækvivalerende stavelse. Passagen også et stødende eksempel på impli- vægelsen derfor er dobbeltbundet: “Når det perifere står i centrum” hed- fortsætter: “Sender blød’ pakker i cit flertydighed, mens (neologismen) spejlet kaster noget andet tilbage. der det hos rapperen Twajs, som der- kødhakker’, når metaforer fyger fra “nødskald” og ”nøddeskal” er eksplicit Den sidste konstruktion, der her med elegant geometrisk indkredser, ordstyrer’ i storbyer og ødemarker”, homofonisk flertydighed i en…nød- skal nævnes, kan betegnes som vo- hvilken accentforskydning, der karak- hvormed en anden og mere udbredt deskal. kalændringen: én vokal udskiftes teriserer den sprogligt eksperimente- måde at dyrke flerstavelsesrimet Andre af rappernes lydlige raffine- med en anden, og skaber en ny be- rende danske rapscene i forhold til præsenteres – en måde, som Khalern menter trækker, i højere grad end tydning. Joe True står som hovedre- mere traditionel dansk rap. Sprogets med følgende linier (der dog rummer flerstavelsesrimet, på strukturer, man præsentanten: “jeg ikk’ fordægtig, jeg’ sanselige kvaliteter er det allervæ- enkelte ‘uægte’ flerstavelsesrim) kan også kender fra den moderne skrift- for dygtig, for digte det’ ikk’ det sidste, sentligste, det er sprog for sprogets stå som medrepræsentant for: lige poesi. Eksempelvis det, man jeg har prøvet at skrive” (Hvud? Essen- egen skyld, og man kunne ihukom- kunne kalde symmetriske lydkonstel- sen pt. 1, Det væsentligste væsen), “vi, me (og misbruge?) den berømte b. Det tætte flerstavelsesrim (markeret lationer, og som kan betragtes som der virkelig ved, hva’ der vitterligt går Nietzsche-sentens: “Man ist um den med fed og understregning) palindromets lydlige pendant: ned, forstår, at det’ et komplot – kom- Preis Künstler, daß man das, was alle Når jeg / står klar / slår dig / igen- plet med et helt sæt egne regler…” Nichtkünstler “Form” nennen, als In- nem dit / sårbare / forsvar / så ta’r a. Spejlrimet (Fra de Essensationelle journaler, Rent halt, als “die Sache selbst” empfindet” / jeg / sågar / den næste / popnar / Rapoesi: “Religion og politik – polytek- Teoretisk 2), “…som en sekt eller et (Werke bd. IV, p. 691). Mange brokker begynder / forfra / hvor jeg / opta’r / nik, miktjek og polemik” (Joe True på insekt – det’ indsigt for selv en blind” sig i offentligheden gerne over, at rap- ny energi / og / sender ti / fjender i / et Rådvild, Kugleregn) (Hvud? Essensen pt. 1, Det væsentlig- perne ‘ikke har noget på hjerte’, at de 6 ‘bare blærer sig’, og at teksterne ikke forskelsløse, uendeligheden. Teksten skal holdes for øre – at den er mundt- ver et måske lidt overset forhold, vi ‘handler om noget’. Når så endelig en må med Højholts ord “forholde sig til lig, og at den oprindeligt kun findes kunne kalde transskriptionsproble- rapper, det kunne jo være Niarn, hit- det ordløse gennem ord, til tavshe- som lyd. matikken, synligt, jf. eksemplerne på ter med ‘en historie fra det virkelige den gennem talen, til intet gennem den udvidede sammenligning. Lad liv’, hvor han er ‘ærlig og ikke bare fin- noget”, for “de fleste af os er nu en Nedskrivning & devaluering os nu som en undtagelse tage Per V: der på’, bliver mange folk begejstrede gang sådan indrettede at vi bedst op- Fra trykfluktuationer til tryksværte. Tilhørende den del af rapperne, der og skamroser foretagendet – uanset fatter stilheden når den har form som Tale og skrift svarer til to sanser – to vælger at lade deres tekster trykke, hvor vulgærpatetisk en pubertetspi- musik, et lærred når det fremtræder sprog hedder det hos Jan Lindhardt finder man følgende to passager i gepoesi, det end måtte være be- som maleri og en tom side når den er (1989). Dette kunne pege i retning af, coveret til hans soloplade, Vers 1.0: fængt med/udgjort af. Men det gør forklædt som digt”: teksten må “ten- at det kan være problematisk at flytte “når jeg får en sæk…retær” (Black naturligvis ikke et rapnummer godt, dere mod nul-værdi” (Højholt 1967, p. et stykke sprog fra det skriftlige me- Power) og, i forbindelse med skole- at nogen har ‘noget, de gerne vil ud 15 & 38). dium til det mundtlige eller vice ver- gangen, “scorede jeg flere el(le)vere med’ – ligesom det heller ikke gør et Hos SuparDejen hedder det: “Det sa. Ikke desto mindre er det en meget end Aragorn” (City of Dreams). Som rapnummer dårligt, at rapperen ‘bare betyder ikk’ en skid. Det her lort bety- udbredt praksis, fx at læse digte op lyd fungerer ordspillene upåklage- blærer sig’. Det kan jo være rigtig ud- der ikk’ en skid. Konklusionen på det eller lade sang- og raptekster trykke. ligt, men i begge tilfælde er der tale mærket, at det i streng forstand ikke her nummer er: ikk’ en skid. Jeg siger Det er heller ikke nødvendigvis pro- om en iøjnefaldende forarmelse på ‘handler om noget’, hvis det til gen- ikk’ en skid. Intet. Negativ. Ha!”(?, Int- blematisk. Fx er der næppe mange skrift. Det virker som en pædagogi- gæld handler; voldsomt, insisterende u-kon), og Stick Up Jakob: “Jeg taler kvaler forbundet med at trykke Jon serende overtydeliggørelse at måtte og tankevækkende. Man kan anskue højt men siger ingenting som Har- Bon Jovis tekster i et cover til et al- inddrage parenteser (‘fangede du blærerappen, battlerappen, som en lekin – for det’ essensen af at blære bum – skriften kan godt nok ikke fan- lige dén, hva’?’), hvilket Per V da hel- platform, en scene hvorpå kunstner- sig”(Ingenting Alting, Med Liv & Lyst), ge hans fraseringer, hans stemmes ler ikke har valgt at gøre i det første ne slipper sproget løs.6 Nogle er gode og begge to i kor: “forvandler intet til volumen eller melodier, men den tilfælde (’se(/æ)k…retær’). Til gen- til det, andre er ikke. Figuren jeg- en helvedes masse, når vi går fra in- kan dog udmærket fæstne syntaks gæld punkterer de tre punktummer er-bedre-end-dig er en kunstnerisk genting til alting på ingen tid … fra og vokabular til siden som en hånds- den elegance, der ligger i den lyd- ramme – og det er kun op til rapper- ingenting til alting fra alting til intet” rækning til den, der gerne vil tjekke, lige udgaves lille opbremsning, som nes fantasi og dygtighed, om denne (Ingenting Alting, Med Liv & Lyst). Stor hvad der egentlig bliver sunget (det vel egentlig bedst kan karakteriseres ramme er for snæver eller ej. poesi åbenbares i disse linier ikke, kunne med stor sandsynlighed være som et auditivt enjambement. Det er Det skal her kort foreslås, at den men de antyder en bevidsthed om en “I will love you – always” osv. el.lign.). næsten paradoksalt, at når dette el- ordspillende rapscenes poetologiske form for intethedstænkning.7 Ligele- Ligesom old school-rap, om så det lers grundlæggende skriftlige greb udgangspunkt litteraturhistorisk på des hos den amerikanske rapper Be- er lavet i går, heller ikke skulle volde overføres fra lyd til skrift, får det ikke visse områder kan forbindes med en ans (se note 3), som står bag et num- voldsomme problemer: sproget er i lov at stå som et enjambement – for- fx højholtsk intethedsæstetisk; hvert mer betitlet Raping Silence, ligesom en vis forstand enkelt, versgrænsen er di det ville bryde med det rytmiske nummer kan opfattes som en intet- han fx taler om at “accumulate zero”. tydeligt markeret, endda gerne med skema, som versificeringen, i Per V ’s hedens grimasse, en sproglig bevæ- Disse citater er dog metabetragtnin- en såkaldt backup-vokal på de(t) sid- booklet angivet med “//”, er et forsøg gelse, som producerer og opbruger ger, og pointen her skal blot være, at ste ord, og rappen er som oftest bun- på at mime. Dette peger på de fun- tid. I sine to poetiklignende skrifter, den egentlige udfoldelse af ordspil- det til et tørt og monotont huggende damentale problemer, der kan opstå Cézannes metode og Intethedens gri- lende rapoesi, der handler om intet, metrum. ved især versificeret transskription. masser, udfolder Per Højholt idéen har visse træk tilfælles med tressernes Anderledes med mere synkoperede I Per V-eksemplerne drejer det sig om, at kunstværket er i stand til og og halvfjerdsernes intethedsæstetik. flows og komplekse sproglige - kon dog i det mindste om rapperens forpligtet til at give modtageren mu- Og det er værd at holde sig for øje, at struktioner som fx de ordspil, denne egne valg og beslutninger, hvad or- lighed for at opleve intetheden, det denne ‘egentlige udfoldelse’ egentlig artikel hidtil har undersøgt. Her bli- tografi, interpunktion og versifika- 7 tion angår. Navnlig dette sidste greb, sig gøre at fornemme en bankende herpå, hvad enten det er de tre bana- skestang frem, og du firer snøren i liniebrudet, kan være et problem regelmæssighed et usynligt sted bag ner selv eller en kritiker, der står bag floden og fanger dig et par stykker med kritikeres transskriptioner af rap- bogstaverne. Rappere kan danse dem. Forskellen er bare den, at når af de fuldfedeste. Så viser du dem til tekster – for: man kan vende sig til me- ulogisk og uhæmmet omkring puls- der med en plade følger en booklet dine venner: se hvad jeg har fanget, get, som det hedder på skraldespan- slagene, sætte af i rytmiske spring og med nedskrevne tekster, vil den ofte, er de ikke flotte. Jo, det er de. Det er dene her i Århus, hvilket jo også kan sving, underinddele takterne, hæve jf. Bon Jovi-eksemplet, tjene til at det, jeg hér er i færd med, og det er gøres gældende for vers: man kan og sænke tempoet, forskyde accen- hjælpe med at høre, hvad der bliver vel et grundvilkår for videnskabelig fx vende sig til masser af betydning. tueringer etc. Det kan, tror jeg, ikke sagt/sunget/rappet/evt., og læseren omgang med kunst. Men det har sine Versets vending rummer så markante gengives kongenialt på skrift, og at vil fornemme, at teksterne ikke skal begrænsninger (ligesom det har sine kinæstetiske kræfter og semantiske forsøge at gøre det er mindre retfær- opfattes som andet end et ydmygt styrker), og en af dem er, at man, idet implikationer (se evt. Kjørup 2002, digt over for materialet end at for- supplement. I modsætning hertil står man trækker værkets elementer ud af ca. p. 11-375), at man ganske enkelt søge at forholde sig så neutralt til det eksempelvis denne artikel, hvor et deres kontekst, ud af det rum inden skal være meget varsom med ikke som muligt. (ii) At komme til at skabe forsvindende lille antal mennesker for hvilket de er levende, slår dem blot at hugge rappernes linier, men et digtbillede, en visuel perciperbar (4? 7?) nogensinde vil få de pågæl- ihjel. Billedet fungerer i rapkritisk også med at hugge dem over, hvor sproglig struktur, der rummer nye dende passager at høre og i stedet sammenhæng på to niveauer: dels man sådan synes, det er passende af ortografi, interpunktion og versi- udelukkende stifter bekendtskab fiskes elementerne ud af deres oprin- (eller indikere, at de ‘burde’ have være fikation m.m. forårsagede semanti- med dem hér, på skrift. Betænk: Lige- delige sammenhæng og inkorporeres hugget over med en /). Derfor har jeg ske og æstetiske m.m. implikationer, som ikke alle raptekster vil være gla- klinisk i fx denne i stedet, dels forflyt- undladt at gøre det i denne artikel på som ikke kan eksistere i den lydlige de for kun at blive læst som digte, vil tes de fra ét fysisk rum (musikkens) nær i et enkelt tilfælde, hvor nogle version af teksten. (iii) I forlængelse mange digte vel heller ikke synes om til et andet (skriftens). Således begår anskueliggørende hensyn fik første- heraf at give læseren indtryk af, at kun at blive rappede! Appolinaires jeg her på sin vis dobbeltvold mod prioritet. At transskribere i prosa kan hun har med et digt at gøre, fordi det grafisk funderede? Rilkes lammende rappen, og denne artikel kan derfor siges at være det tætteste, man kom- ligner et digt, hvilket det ikke er. Hvis smukke? Pointen er, at der let går om noget siges at være en død fisk mer på en ‘neutral’ løsning, hvorved det ligner et digt, vil man som læser meget tabt, når man flytter et stykke (men jeg har forsøgt at holde fiskene man, hvad enten man er rapper el- også foranlediges til at læse det som kunstsprog fra skrift til lyd eller fra lyd i live, så godt jeg kunne). Til gengæld ler kritiker, kan manøvrere uden om et digt og således bedømme det ud til skrift, især når man har med tekster kan den forhåbentlig – efter denne følgende faldgruper8: (i) At komme fra de samme – skriftlige – kriterier, at gøre, der i særlig grad forholder sig dilettantiske svømmeundervisning til at mime en rytmisk struktur, som som man ville bedømme et sådant til og er tænkt ind i deres specifikke – skubbe lidt til nogle mennesker på for mere komplekse flows vedkom- (som Lyngsø siger det i Nr. 1 (p. 163): medium (se evt. mit interview med flodbredden, så de dratter ned i de mende (SuparDejens eller Beans’ fx) “når Jokeren udgiver en digtsamling Niels Lyngsø i Reception nr. 59, hvor vi rivende strømme (det kunne være i på ingen måde kan være tilnærmel- [hvilket han jo netop gjorde! Storby taler om denne problemstilling), hvil- Strøms nummer Følg Strømmen eller sesvist fyldestgørende. Rap udfol- Stodder (sic) ligner og opfører sig i ket raptekster i allerhøjeste grad er. i SuparDejens Aqua (Lydbølger)) og der sig oftest over, hvad man måske hvert fald som en digtsamling, JS], Det er således vigtigt, at man husker, kan svømme rundt dér, dér, for det er kunne kalde et ekspliciteret metrum (i så læser jeg den på mediets præ- at selv om raptekster efterhånden er jo egentlig dét, det drejer sig om, når modsætning til skriftens skygge- eller misser”). Gør man det, er der en vis blevet forholdsmæssigt legitime ana- det drejer sig om kunst. Og glem ikke spøgelsesagtige metrum) i form af en risiko for, at rapteksten følgende vil lyseobjekter, så er papiret ikke deres Heraklit! form for rytmisk struktur (= et beat). fremtræde latterlig, sølle, infantil el- rette element. Man kunne bruge et Det betyder, at de rytmiske manøvrer ler primitiv, muligvis uden at være billede: rappen er en flod. Heri svøm- SuparCyklisten kan være anderledes frie end i den det i sine vanlige auditive gevandter. mer fuldfede fisk, og du finder frem Men fisketuren fortsætter. Her skal vi metrisk bundne skriftlige digtning, Ikke få Malk de Koijn-transkriptioner til floden, og du ser fiskene og får lyst beskæftige os med en lidt mere om- hvor det for læseren skal kunne lade kunne statuere prægtige eksempler til at fange dem, og du finder din fi- fattende passage: første halvdel af 8 SuparDejens første vers fra livenum- ret scene; en blændende lygte rettet lytteren som en taktil lydfigur: s’erne af udsagnet så ualmindelig prægnant meret Emnesvag? fra 1999. Musik- mod tekstens reflekser. Men i lydens hvisler på tungespidsen så cyklisten i sin henkastet legende arrogance, at ken på nummeret er minimalistisk, rum findes ordene som bevægelser i næsten rører sig i mundens mørke. det også kunne synes som en heldig et simpelt 4/4-beat ledsages af et mørke (med Preben Major Sørensen), Ligeledes gennemvæves hele pas- tilfældighed, at linierne oven i købet monotont harmonisk forløb med en som præcise slag i sort (med Morten sagen af en hækketæt æ-lyd-kæde rimer! Det er det slående ved denne stigende tone omgivet af susende Søndergaard). Den uforsigtige cyklist (noteret med æ): tækster-undertæk- punchline: som al poesi skaber den støjlyde. SuparDejens stemme er i er hverken udstyret med reflekser el- ster-være-reflækser-sælv-blænden- illusionen om et sprog, hvor indhold begyndelsen rolig og lav men inten- ler lygter, hun er ikke distinkt afgræn- de-spænende-verdensomspænden- og udtryk udgør en organisk enhed, siveres omkring “blændende”: set og udsender ikke noget klart lys de-spændende-fængende-spæn- korresponderer med hinanden. – således også teksten: nogle kontu- dende-bælte-fortæl-ælte-næmmer’- Mælkevejen er som bekendt den At forstå min’ onde tekster uden un- rer anes i mørket, noget er i bevæ- Mælkevejen-fortæll’. Æ-lyden løber spiralformede galakse, vores solsy- dertekster ka’ være som at se en cyklist gelse, brokker af betydning kommer som mælk gennem tekstens tid, plø- stem tilhører. Vi har kaldt den for en uden reflekser, selv om han rørte sig i til syne, fortoner sig igen, forbinder jer en sprogets Mælkevej – eller med vej og dermed sået længslen eller mørke – men uden blændende lygter, sig med andre brokker, danner en et andet billede: æ’erne blinker som drømmen om at gå på den, for veje jeg flygter spænende, jeg’ verdensom- provisorisk mening, sammenhænge små reflekser i mørket og surrer på kan man gå (tur) på. Men vi har også spændende men har aldrig set verden opstår og forsvinder atter; lydklynger den måde tekstens semantiske ele- kaldt den for mælke-, og mælk kan som spændende, folk har set min ver- ophober sig og opløses, ambiguitets- menter sammen. De etablerer en man ikke gå på. Kan og kan ikke – og den som fængende og spændende knuder knyttes et splitsekund. auditiv kontinuitet i passagen, som herimellem en spænding. SuparDe- som et bælte (– yo Dejen, fortæl det!) Passagen indeholder flere af de kontrasterer de voldsomme ind- jens rapoesi er i et øjeblik at kunne gå Og du vil ælte Dejen? Det’ nemmere’ tidligere nævnte figurer: eksplicit holdsmæssige spring og glidninger: på Mælkevejen, en spadseretur for gå tur på Mælkevejen – jeg ka’ fortæll’ flertydighed: “onde tekster” / “under- hvad der på indholdssiden er brudt, guder. dig, legen er min! tekster”, “spænende” / “verdensom- vildt og uregerligt, er på udtrykssi- spændende” / “verden som spæn- den sammenhæng, ækvivalens og Højspænding Med risiko for at slå alt for stort dende”; implicit flertydighed: “og overensstemmelse. Eller det kunne Denne gåtur går i spænd med en et brød op, skal vi forsøge at gen- du vil ælte Dejen?”; den udvidede være omvendt: de indholdsmæssige tidligere bevægelse i passagen, hvor nemælte denne SuparDejen-pas- sammenligning: “spændende som et spring og glidninger skyldes netop tempoet er sat op til en løbetur, nem- sage – underlagt netop det vilkår, bælte”; flerstavelsesrimet: “ælte De- de formelle ækvivalensers strenge lig ved glidningen fra det konkrete første linie skitserer: at vi kun har jen?” / “mælkevejen” / “(for-)tæll’ dig, førergreb. Eller måske – punktet heri- “jeg flygter spænende” til det - over denne tekst at forholde os til, der føl- legen”; spejlrimet: “blændende lyg- mellem: i en gensidig pendulering ordnede “jeg’ verdensomspændende” ger ingen undertekster med, ingen ter” / “flygter spænende”. Ser vi nær- eller oscillering vekselvirker lyd og – som næsten uundgåeligt kommer oversættelse fra poetisk til naturligt mere på lydbilledet aftegner der sig mening i en konstant skiftende be- til også at artikulere et forpustet “jeg’ sprog. Eller på et helt konkret plan i de første linier en høj koncentration vægelse. I mørke. verdensomspænende”. SuparDejen med transkriptionsproblematikken af s-lyd (noteret med s), som udfolder Lad os fx se på de næstsidste linier: udnytter den lydlige overensstem- in mente: der følger ingen nedskre- sig inden for et ganske kort tidsrum: “Og du vil ælte Dejen? / Det’ nem- melse mellem “-spændende” og vet udgave med, passagen står ikke forstå-tekster-undertekster-som-se- mere’ gå tur på Mælkevejen”, hvilket “spænende” til at pege på den ind- skrevet sort på hvidt nogetsteds. syklist-reflekser-selv-sig. Herefter lan- omtrent kan oversættes til, at det er holdsmæssige spænding herimellem. Det er derimod et gråt sprog i et gråt der SuparDejen på “mørke” og lader umuligt at besejre SuparDejen. Man På 220 volt. Således også videre: på lydbillede, en blåtonet gråzone, og det hænge i luften og brede sig ud. fornemmer, hvor stor en rolle rimet trods af, at han er “verdensomspæn- ovenstående nedskrivning synes så- Denne s-exces søsætter cyklistsam- spiller, hvordan det som en dirrende dende” (jf. “men”), har han aldrig set ledes allerede at være en forflytning menligningen, og lader den samtidig lydmagnet trækker ordene til sig. Men “verden som spændende”, dvs. selv fra en dunkelt til en mere illumine- så at sige cykle sig ind kroppen på samtidig er den indholdsmæssige del om det lyder ens, er der ikke en ind- 9 holdsmæssig sammenhæng. Denne ordspilsartikel således af: “Man maa tvetydighedens rapoetiske spæn- sige om Ordspil, som Verlaine sagde ding koncentreres netop øjeblikket om Rimet, at det trods alt er et be- efter i konstruktionen: “spændende synderligt grotesk Negerpaafund.” som et bælte”. Vha. sammenkædnin- (Albeck 1940, p. 210). Det skal stå hen gen med ordet “fængende”, der også i det uvisse, præcis hvad Albeck og fungerer som et næsten-rim, fører Verlaine havde i tankerne med dén SuparDejen lytterens opmærksom- formulering, men ikke desto mindre hed hen til et sted, hvor “spændende” slår den en gyngende bro fra rim over betyder omtrent det samme som “in- ordspil og videre til rapmusikken: den teressant” – for derefter at lave den er nemlig i høj grad også et “Neger- afsluttende bevægelse, som skaber paafund” – om den er besynderligt muligheden for, at folk kan se Su- grotesk, ja, det skal vi ikke komme parDejens verden som spændende nærmere ind på i denne omgang. på en både interessant/fængende og strammende/påtrængende måde på én og samme tid. Passagen er et ek- sempel på ordspillende rapoesi, der hverken befinder sig over eller under, men netop lige på: bæltestedet. Mere spændende bliver det ikke. (Så skulle det lige være hos Strøm, det menne- skelige energifelt. Eller hvis man, som det hedder hos Joe True, “søger elsel- skab via kontaktannoncer”.)

(Ud-)ledning Der findes i Store- og lillebælteste- det Danmark naturligvis flere frem- ragende ordspilsdigtere, som ikke er rappere: Halfdan Rasmussen, Simon Grotrian, Per Højholt og Ursula And- kjær Olsen for at nævne nogle vidt forskellige. Når jeg her har plæderet for rapoesien og dens ordspil, skyl- des det, at jeg mener, at der inden for dette felt udspiller sig nogle ting, som ikke udspiller sig i den skriftlige digt- ning, og som rummer visse litterære kvaliteter, som jeg her har forsøgt at gøre rede for. Ulla Albeck runder sin 10 Noter dabendteuer teuer. Morgen Morgen ist ka-orienterede pladeselskab Warp. af anmelderroser. Det er som om, den das Feuer verflogen” Deutsche( Vita, Dies 5. At det danske flerstavelsesrim i og med voldsomme abstraktion, som den rene 1. Til denne liste kunne føjes Twajs (tidli- ist kein Konzert). Jeg hiver poetry slam- rappen først voksede sig stort i nærhe- sprogudfoldelse indebærer, ikke er til at gere fra Takt og Tone. Slogan fra O.R. for- meren Bas Böttcher ind, fordi han på flere den af det seneste årtusindskifte betyder holde ud i længden for disse rappere. De talte mig engang, at Twajs af mange rap- måder er spændende i denne sammen- naturligvis ikke, at det slet ikke fandtes vil med tiden have nogle klare budska- pere betragtes som dansk ordspilsraps hæng, da han netop som en af de få har inden da: “Græshoppen knitrer i Klitten ber og ægte historier fra det levede liv opfinder, og at det var ham, der i sin tid forsøgt at foretage det tidligere nævnte / sin skjulte Vinge-Kvivitten”, lyder det på banen. SuparDejen går endda så vidt, startede hele), Per Vers (tidligere fra Sund spring over kløften mellem sub- og fin- eksempelvis fra Emil Bønnelycke i digtet at han i et interview i dagbladet Informa- Fornuft), Kongehuset og Malk de Koijn, kultur, mellem rap og litteratur: Han har Sensommer fra Klinte nr. 7 i 1925. Imidler- tion latterliggør sin egen fortid: “På min men: de har allerede fået en del opmærk- både udgivet rapalbums (med gruppen tid er det værd at bemærke, at man også soloplade Intelligens uden konsistens var somhed andetsteds; de er for kendte til Zentrifugal) og romanen Megaherz (Rot- i dag kun meget sjældent støder på læn- det helt ude af proportioner” (“som Jens det hér sted. Også SuparDejens anden buch Verlag 2004) og er samtidig blandt gere rim i den skriftlige digtning, hvilket Okking i fucking bodystocking”, som det halvdel i Sphaeren (Stick Up Jakob/Kon- de ledende kræfter ved poetry slam-sce- selvfølgelig hænger sammen med, at der hedder hos Khalern). “Jeg fattede ikke kret), Strøms i Jyder Mæ Attityder (MD) nen i Berlin. Danske Per V har også for- i det hele taget kun bliver rimet meget engang selv, hvad jeg stod og rappede”, kunne have været medtagne, men: in der søgt sig som poetry slamer, efter sigende lidt. Af nyere eksempler kunne fx nævnes hævder SuparDejen videre, hvortil man Begrenzung zeigt sich der Meister, og det uden den store succes – mens Bas Bött- Niels Lyngsø (som jo også skriver sonet- kun kan bemærke, at værket som be- er da også noget. cher har vundet adskillige konkurrencer. ter og terzinedigte!): “diger brister og / kendt er større end kunstneren, og at Til gengæld er Per V jo Skandinaviens piger drister sig” (Lyngsø 1999, p. 66). værket netop også er ufatteligt godt. Og 2. Det er værd at notere sig, at mange bedste freestyle-rapper. mon ikke man som kunstner ofte kan unge danske sprogbrugere, herunder 6. Platformene kan også være mere kon- være ude på et sidespor, hvis man forstår SuparDejen, ofte blander [a]-lyd (som i 4. Polemiserende kunne man indvende, krete og tematisk bundne. Eksempler på alt for meget af det, man selv laver? Su- “bager”), [ä]-lyd (som i “kræfter”) og [æ]- at de fleste rappere sikkert først og frem- den slags sprogscener kunne være: (hos parDejen har for øvrigt ændret sit kunst- lyd, (som i “bælte”) sammen, hvilket i den mest rimer så meget, som de gør, fordi SuparDejen) jord, ild, luft, vand, våben, nernavn til Martin J, og så skulle der vist citerede passage betyder, at strømmen det er det, de andre gør; fordi det er så- hospital, kleptomani, teknologi, Køben- ikke være nogen som helst tvivl om, at en af ord fremtræder endnu mere homogen dan man gør, når man er rapper, y’all. Det havn; (hos Joe True) rumpirat, spejder, epoke er slut. – fx rimer “være” på “bager”, og “kager” og er imidlertid bl.a. for New Yorker-rappe- elektricitet; (hos O.R.) brainstorm, løgn, “kære” er homofone. Jeg har endda i for- ren Beans (tidligere en del af det heden- numse vs. bryster, hvis man var sin egen 8. New Yorker-rapperen Aesop Rock fra bifarten hørt eksempler på, at både [ä]- gangne Antipop Consortium) lykkedes at kæreste, onani, rus (-land); (hos Strøm/Jy- det progressive pladeselskab Definitive lyd og [æ]-lyd transformeredes hele ve- modellere en rapoetisk keramik, hvori ri- der Mæ’ Attityder) superhelt, land vs. by, Jux haver nyligen i følgeskab med den jen over i et åbent a (som i “barm”, noteret mets status synes ændret fra nødvendig- den sidste dag. Osv. ironisk betitlede ep Fast Cars, Danger, med A): “La’ nu bAr’ vAr’ mæ’ det dAr! Det hed til mulighed – med en hidtil ukendt Fire and Knives udgivet hovedparten af gør hArre ondt!”. Sådanne dia- og socio- lethed og elegance demonstrerer han, 7. SuparDejen og Stick Up Jakob er dog sine tekster – som prosa. The Living Hu- lektisk betingede lydlige forskydninger hvordan forholdet mellem rap og rim kan desværre siden hen blevet mere ‘modne’, man Curiosity Sideshow hedder bogen, kan spille en ikke uvæsentlig rolle i rap- være langt mere frit og åbent, end de fle- som det hedder, når man begynder at og det er heri lykkedes at gengive Aesop pen, hvor man ofte vil opleve, at rappere ste går og tror. Beans har i det hele taget ville skrive tekster, der handler om noget: Rocks bugnende tekster på en konse- bevarer de sproglige og attitudemæssige medvirket til at udvide rappens råderum “Det ikk’ kun at buste blær / vi oss’ til flows kvent og kongenial måde – simpelthen karakteristika, der kendetegner det sted betragteligt: med et organisk, synkope- og oss’ til vers med mening”, som Dejen ved at skabe et rum, der ganske vist er et og miljø, de kommer fra – hør fx Rent Mel ret, dansende, melodiøst flow, med en så relativt prosaisk udtrykte det for et par helt andet end musikkens, men som på I Posens kultnummer Ischi Isch… med/ visuel æstetik i en neon- og lyserød far- år siden og vel dermed også betegnede en eller anden måde alligevel synes at mod ærkejyden Per V (der her bl.a. argu- veholdning, med halvkitschede, kantede sine øvrige vers som meningsløse. Det er spejle eller komplementere det (i mod- menterer for, at det da ikke hedder ‘sort’ elektroproduktioner, med kollaboratio- de ikke, men de er åbne og rummelige sætning til fx Jokerens samlede tekster i men “sårt, er det så hårdt at forstå?”). ner med fx Funkstörung og Radiohead, og inviterer til meningspåfyldning og Storby Stodder (sic)). med engagement i poesi-rap-udveksling konteksttilskrivning – i modsætning til 3. Eller eksplicit flertydighed hos tyske i New Yorks undergrund – og i høj grad disse modne vers, der fremtræder som Bas Böttcher: “Heute zahlt er für das Aben- ved at udkomme på det ellers elektroni- lukkede og sikrede og høstede masser 11 Litteratur Diverse kunstnere, 2001: Spraydezign.CD, Mangel på ilt Agamben, Giorgio, 2003: “Digtets slutning” i Iversen, Stefan m.fl (red.):Ophold Diverse kunstnere, 2002: Den nye skole – 100 % hiphop, FoReal Entertainment – Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Essensen, 2000: Det Væsentligste Væsen, Helt Sikkert Records Albeck, Ulla, 1940: “Om Ordspil” i Acta Philologica Scandinavica 14:2 Helt Sikkert, 2001: Pinocchio Teorien 2, Helt Sikkert Records Andersen, Peter Bo, 2001: “Smash hits på munden” i Reception 44 Helt Sikkert, 2001: Rent Teoretisk 2, Helt Sikkert Records Aasbjerg Petersen, Jan, 2004: “Sprogleg i dansk hiphop” i Apparatur 9 Jyder Mæ’ Attityder, 2002: Både til gården og til gaden, Apollo Records – tidsskrift for litteratur og kultur Kongehuset, 2000: Godt ord igen, Kroner$Ører Bates, Catherine, 1999: “The Point of Puns” i Modern Philology nr. 96 Kongen & Knægten, 1998: Med Liv & Lyst, selvfinansieret Bredsdorff, Thomas m.fl. (red.), 1999:Bogens virkelighed, Gyldendal, København Malk de Koijn, 1998: Smash hit in Aberdeen, BMG Bukdahl, Lars, 2004: Poesi dér, Systime, Århus Malk de Koijn, 2002: Sneglzilla, BMG Bukdahl, Lars, 2004: Generationsmaskinen, Borgen, København Organiseret Riminalitet, 2004: Første gang er gratis..., Onion Recordings Culler, Jonathan, 1988: “The Call of The Phonome” i Culler, Jonathan Rent Mel i Posen, 1999: Langt om længe, Fab K Produktions (red.): On Puns Sphaeren, 2001: Kugleregn, Helt Sikkert Records Fried, Debra, 1988: “Rhyme Puns” i Culler, Jonathan (red.): On Puns Sphaeren, 2002: KBH.DK PART II, Helt Sikkert Records Hartman, Geoffrey, 1970: “The Voice of the Shuttle” iBeyond Formalism Sphaeren, 2004: Ord jeg forstår, Mis Label Højholt, Per, 1967: Cézannes metode, Schønberg, København Sund Fornuft, 1997: Så sundt som det er sagt, Record Musik Denmark Højholt, Per, 1972: Intethedens grimasser, Schønberg, København Sund Fornuft, 2001: Super Formula, Fab K Produktions Kjørup, Frank, 2002: Sprog versus sprog, Gyldendal, København SuparDejen, 1999: Intelligens Uden Konsistens, Afd. P / Helt Sikkert Records Lindhardt, Jan, 1989: Tale og skrift, Munksgaard, København SuparDejen/Machacha, 2002: limited edition Vinyl-ep, Helt Sikkert Records Lyngsø, Niels, 1999: Force Majeure, Borgen, København Tegnedrengen, 2001: Løg til dine kindposer, Fab K Produktions Lyngsø, Niels, 2000: “Kunst og kommunikation” i Stjernfelt, Frederik m.fl. (red.): Æstetisk Kommunikation, Handelshøjskolens Forlag, København Undervejs blev der i det skjulte citeret fra: LarsEFX, Tegnedrengen, Joe True og Lyngsø, Niels, 2004: Morfeus, Gyldendal, København Clemens. Ringgard, Dan, 2003: “Enjambementer. Udkast til en metrets filosofi” Opholdi – Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Schlechta, Karl (red.), 1977: Friedrich Nietzsche Werke, Ullstein Verlag, Frankfurt a.M. Jakob Schweppenhäuser, født 1983, er stud. mag. i nordisk og kunsthistorie og Schweppenhäuser, Jakob, 2006: “Fra Ordfeus til Lydfeus” i Reception 59 udgør den ene halvdel af den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, Skyum-Nielsen, Rune, 2006: Nr. 1 – Dansk hiphopkultur siden 1983, som sammen med digteren Morten Søndergaard i september 2007 udsendte Informations Forlag, København albummet Hjertets abe sparker sig fri. Beskæftiger sig i øvrigt med billedkunst Søndergaard, Morten, 1992: Sahara i mine hænder, Borgen, København og har tidligere rappet under navnet Obuzzd. Togeby, Ole, 2003: Fungerer denne sætning?, G.E.C. Gads Forlag, København Tak til Stefan Kjerkegaard Musik (udpluk) Aesop Rock, 2004: Fast Cars, Danger, Fire and Knives, Definitive Jux * Antipop Consortium, 2002: Arrythmia, Warp Bas Böttcher, 2006: Dies ist kein Konzert, Voland & Quist Artiklen er en let modificeret udgave af artiklen af samme navn bragt i Vand- Beans, 2004: Shock City Maverick, Warp fanget nr. 3, årg. 11, 2006. Diverse kunstnere, 1998: DM i dansk rap ’98, RPG Diverse kunstnere, 1999: DM i dansk rap ’99, RPG * Diverse kunstnere, 2000: ScandalNavia Vol.1, Virgin Diverse kunstnere, 2001: Dogmelistic, Chill.dk Layout og opsætning for Verbale Pupiller af Ole Mortensen 12