Centrale Vesterbro Vest

CENTRALE VESTERBRO VEST

- Rummelighed med plads(er) til alle

ANSØGNING OM OMRÅDEFORNYELSE Københavns Kommune 2011 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Områdefornyelse på Centrale Vesterbro

Københavns Kommune søger hermed Socialministeriet om reservation af støtte til to områdefornyel- ser på henholdsvis Centrale Vesterbro Vest og Centrale Vesterbro Øst efter bestemmelserne i Byforny- elseslovens kap. 2, § 4.

Det overordnede tema for områdefornyelserne på Centrale Vesterbro er demokrati og deltagelse. Med områdefornyelserne ønsker Københavns Kommune at understøtte en byudvikling, hvor flere forskellige borgere indgår i udviklingen af deres kvarter. I regi af områdefornyelserne skal Københavns Kommune i samarbejde med borgere og lokale aktører udvikle og afprøve nye metoder til borgerinddragelse, hvor både de i forvejen aktive og engagerede og de grupper, som ikke traditionelt fylder meget i nærdemokratiet, f.eks. børn og unge og udsatte, har lyst til og mulighed for at være med. Med fokus på demokrati og deltagelse ønsker Københavns Kommune, at bidrage til at styrke sammen- hængskraften i et meget mangfoldigt kvarter, hvor der leves mange parallelle tilværelser.

Områdefornyelserne på Centrale Vesterbro tager udgangspunkt i en række fysiske projekter omkring byrum, boliger og gårde. Det er først og fremmest i forhold til de projekter, der omhandler udvikling og opgradering af eksisterende byrum, at områdefornyelserne skal udvikle og afprøve nye metoder til borgerinddragelse. Her bliver udviklingen af en strategi for inddragelse af udsatte central. I regi af områdefornyelserne skal der ligeledes udarbejdes en strategi for hjørner, der kan styrke den lokale identitet og binde kvarteret sammen. Endelig vil områdefornyelserne på Centrale Vesterbro lade sig inspirere af Københavns Kommunes strategi for færdiggørelse af nye boligområder.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 2 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

RESUMÉ 4 1. MOTIVATION 6 1.1 Nye demokratiformer i områdefornyelserne 8 1.2 Udbygning af demokratiet på Centrale Vesterbro 9 1.3 Ny organisering af områdefornyelserne 12 2. INDSATSOMRÅDER I OMRÅDEFORNYELSERNE PÅ CENTRALE VESTERBRO 14 2.1 På kryds og tværs af Vesterbro 15 2.2 Begrænset plads - ubegrænset funktionalitet 15 3. CENTRALE VESTERBRO ØST - ET MANGFOLDIGT KVARTER 18 3.1 Fysiske udviklingsområder - en læringsproces i demokrati 20 4. FAKTA OM CENTRALE VESTERBRO VEST 34 5. RAMMER FOR OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 37 5.1 Kommunal organisering 37 5.2 Forankring 38 5.3 Evaluering 38 5.4 Foreløbig tidsplan for Centrale Vesterbro Øst og Vest 39 5.5 Økonomi for Centrale Vesterbro Vest 40 BILAG 1: STATISTISK OVERSIGT - CENTRALE VESTERBRO VEST 41 BILAG 2: TEMAKORT 43 Temakort 1: Skoledistrikter på Centrale Vesterbro Vest 43 Temakort 2: Ejerformer på Centrale Vesterbro Vest 44 BILAG 3: VURDERINGSSKEMA FOR CENTRALE VESTERBRO VEST 45

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 3 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

RESUMÉ

Stofmisbrugere, alkoholikere og prostituerede side om side med caféer, smarte butikker, børnefamilier og man- geartede subkulturer, det er hverdag på det Centrale Vesterbro. Der leves mange parallelle tilværelser i bydelen; tilværelser som gennem nye former for møder og processer vil kunne være med til at mindske nogle af de barrierer og fordomme de forskellige kulturer og mennesker opbygger om hinanden. Udover at der er enklaver i det Centrale Vesterbro med et massivt bygningsfornyelsesbehov, er der også et markant behov for at tage hånd om de få grønne m2, der er i kvarteret. Med afsæt i demokrati og deltagelse vil to områdefornyelsesindsatser, på henholdsvis Cen- trale Vesterbro Øst og Centrale Vesterbro Vest, arbejde med at lade de uorganiserede røster få indflydelse på det Centrale Vesterbros udvikling. En udvikling med primær fokus på de meget begrænsede, nedslidte og ufunktionelle grønne udearealer de to dele af Vesterbro tilbyder. Dette arbejde skal ske i et tæt samarbejde med det veletablerede forenings- og organisationsliv Vesterbro gennem mange år har været kendt for, og som skal være med til at vide- reføre den samarbejdskultur og de relationer de to områdefornyelser genererer. Fysiske projekter vil således blive et synligt og visuelt resultat af et stort stykke socialt og kulturelt arbejde, og det Centrale Vesterbro vil i perioden have gennemlevet forskellige demokratiske deltagelsesformer, der vil styrke områdets udvikling og sammenhængs- kraft på mange andre fronter, end dem der er synlige for det blotte øje.

GENTOFTE

GLADSAXE

BISPEBJERG

BRØNSHØJ-HUSUM ØSTERBRO

VANLØSE NØRREBRO

INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN

RØDOVRE FREDERIKSBERG

DET CENTRALE VESTERBRO - VEST

VESTERBRO/ KONGENS ENGHAVE AMAGER ØST

VALBY

AMAGER VEST

TÅRNBY Oversigtkort over KøbenhavnHVIDOVRE med markering af Centrale Vesterbro

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 4 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

E H AD G E BRO L R G TE S O VE L

N DE D GA S S G YE O KØBENHAVNS BYMUSEUM M A B S K D A A A VESTERBROS TORV R E A X B L I K R O A I U N O G K N G I R A D R

O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L A S A A D G TH A D G S R E D I D E . APOSTELKIRKEN N MARIAKIRKEN EN ES S SV GA DE D

N L IL E L B E E R S IS O K I T SAXOPARKEN G L E D V D S S IK G G G J W T A A A O E D E D D R E V E E D S E IA N A G T G A O R E A T B R N D A E IDRÆTSFABRIKKEN T D E L S VE S SKYDEBANEHAVEN P U N VESTE D OTTO KRABBES PLADS RBROGADE E V KVUC + HF. A E ONKEL DANNYS PLADS M E D AD S E RG G R E D A I N E K Ø D D A T E A M G V S Ø IK T E G SETTLEMENTET SAXOGÅRD R E S J E E E V S T L D S R A T A SANKT MATTHÆUS KIRKE PLEJECENTRET PLEJEBO A L Ø G A O A L M B T G D U X N L S D L H M T G A MATTHÆUSGADES SKOLE O KRISECENTRET GARVERGÅRDEN A E L E A B E A R G L H S H D G D O L U E . E DET LOKALE CENTER VESTERBRO A A DE N S A D G B ADSG G SST S T Y ERIK E A FRED G E G S R D TOVE DITLEVSENS PLADS A E A K B V D D E Y O A D E E A D D L G E D E M D E R T B N E S I A E M M N

A VESTER FÆLLED Y RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM E F L R S G

U L E S . U A G E R N ER AG G O N D R N N D B E D A E D S B S D A R E Y B G T E H S E J G E N S O M B A E B S Y FLÆSKETORVET T A R I E G ENGSKOLEN D S S G A J R D D G A Y E C E S . L E E Y E R E RS R G R K GADE S S I N O A AND C S VG VEGA PG. ESTL L S RU D F H AD LLE G G E E U R A E LITAUENS PLADS . . V E U VESTERBRO KULTURHUS G U S GETHSEMANE KIRKE KØDBYEN N G A OEHLENSCHLÆGERSGADES SKOLE D . KRISTKIRKEN D

S E G E E NDSGAD . D LETLA A

G E D

D E

A T S

G S A

S X R ENGHAVE PLADS U E O S

A D G O

H J A M E G K C D M I O R E E R S U D D R E ENGHAVEPARKEN A S F S

J S NY L H Å CA P L B RL V T S A G BER E E A E G A V S V D N A EJ A N D ADE L D E G A E H ØJ S G GSH D E G N N G R KO B A N E K A E S O D M D E E L E R D A E E L A G M R ENGHAVE PLADS SKOLEV G G S G S E A V A S G E A E R AD B L SG D D N A E K S ÅST E R E R G D E S R E G E G NY A N N C A I ARL R S SB D K ERG N V E O VESTERBRO NY SKOLE EJ A N R A E LIVA WEELS PLADS A G S S A G E H G D E A D A E CARLSBERG BRYGGERIER AD A ABSALONS KIRKE E D DYBBØLSBRO J G D R FT G S E E S E K TO L R V V I R J Y E E B A A E E B R S G LS D U H L V G Ø L S A A S M D A S E D E G T G H T V H R D E E V . G U G K I N N S . N P A G R D I I G G PLEJECENTRET BRYGGERGÅRDEN E G D E . V G E A E K E R R D . U N S N E E P U T N D G D E A E A E D N A L D GH R G G AV D A E E I V . AD S PA E K SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B E G J G AD V . IN E O E S G D E O L S I LIE L S N D P S S A G

ENGHAVE KIRKE L A G N D . A E T

. ENGHAVE

EN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM

Lokalisering af Centrale Vesterbro Vest er markeret med optrukket linje. (Centrale Vesterbro Øst er markeret med stiplet linje).

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 5 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

1. MOTIVATION

entrale Vesterbro betegner den del af Ve- C sterbro, som ligger mellem de to tidligere byfornyelsesindsatser på henholdsvis Indre og Ydre Vesterbro. Kvarteret afgrænses af Inger- slevsgade og banelegemet mod syd, Matthæus- gade, Istedgade og Lyrskovgade mod nord, Skel- bækgade, Skydebanegade 1 mod øst og Vesterfæl- ledvej og Enghavevej mod vest.

Den hidtidige byfornyelsesindsats har præget cafélivet blomstre på Vesterbro hele Vesterbro. Boliger, fælles friarealer og veje har mange steder fået et stort løft. Beboersam- Udendørs bordtennis på Enghave Plads til fri afbenyttelse mensætningen er ændret, så den ligner Køben- kvarteret blandt andet i området mellem Inger- havns gennemsnit, især unge og børnefamilier slevsgade og Vesterbrogade, og dels har deres bor nu på Vesterbro. Bylivet er styrket og blevet daglige gang i kvarteret i forbindelse med deres mere varieret. På mange måder kan man opleve, tilknytning til drikkemiljøet omkring Enghave at målet om at skabe en socialt og kulturelt va- Plads og narkotika- og/eller prostitutionsmiljøet rieret bydel med godt eller rimeligt boligudbud på Indre Vesterbro. I afgrænsede områder af Cen- er nået. trale Vesterbro er andelen af fattige over 20%2 .

På den anden side er det åbenlyst, at byfornyel- Den sociale polarisering, hvor en stor del af bor- sesindsatsen ikke til fulde har formået at skabe gerne er bedre uddannede og tjener mere end aktiv inddragelse af alle bydelens beboere. Børn gennemsnitskøbenhavneren, mens andre må be- og unge, nydanskere og mennesker med alvor- tegnes som fattige og nogle som socialt udsatte lige sociale problemer som misbrug og prosti- - er en udfordring for sammenhængskraften og tution ikke har været en del af borgerinddragel- solidariteten i kvarteret og kan på sigt komme til sesprocessen. at underminere den positive udvikling, som Cen- trale Vesterbro har gennemgået de sidste 15 år. Det Centrale Vesterbro dækker over store sociale Antagelsen om, at social og kulturel mangfoldig- forskelle og manglende social og kulturel inte- hed i sig selv skaber social integration og inklu- gration af de svageste grupper, der dels beboer sion i bylivet, har vist sig ikke at kunne stå alene.

1 Den østlige grænse af Centrale Vesterbro går gennem Skydebanegade, som tidligere har gennemgået en gennemgribende byfornyelsesindsats. Årsagen her til er ønsket om at inddrage Getsemane Kirke og forplads i områdefornyelsen på Centrale Vesterbro, da kirken er udpeget til en konkurrence om anderledes og utraditionel brug af kirkerummet.

2 I Københavns Kommune er andelen af fattige på 17,7 %. Vesterbro er en af de bydele hvor der er områder med en overrepræsenta- tion af fattige. Fattigdom i Københavns Kommune 2010 - En status, Socialforvaltningen s. 9 og 21.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 6 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Det Centrale Vesterbro har en række fysiske ud- regi af områdefornyelserne på Centrale Vester- fordringer, hvor de mest presserende er et mar- bro, skal Københavns Kommune udvikle og af- kant byfornyelsesbehov, hvor knap hver fjerde prøve nye metoder til borgerinddragelse, således bolig har installationsmangler, omfattende byg- at både de i forvejen aktive og engagerede og de geprojekter i og umiddelbart udenfor kvarteret, grupper, som ikke traditionelt fylder meget i betydeligt behov for bolignære og funktionelle nærdemokratiet - f.eks. børn og unge samt ud- rekreative byrum samt nogle trafikale proble- satte - har lyst til og mulighed for at være med. mer, der særligt omfatter stigende biltrafik og usikre cykelveje for kvarterets beboere og besø- Områdefornyelserne på Centrale Vesterbro ta- gende. ger udgangspunkt i en række fysiske projekter omkring byrum, boliger og gårde. Det er først og Men Centrale Vesterbro er ikke et kvarter, man fremmest i forhold til de projekter, der omhand- bare sådan lige ruller store projekter ud i. Byde- ler udvikling og opgradering af eksisterende len har tidligere gennemgået to store byforny- byrum, at områdefornyelserne skal udvikle og elsesprocesser på hhv. Indre og Ydre Vesterbro. afprøve nye metoder til borgerinddragelse. Byfornyelsesprocesserne skete, i modsætning til saneringerne på Indre Nørrebro, i respekt for Det traditionelle syn på børn og unge samt so- Vesterbros fysiske struktur og bygningsmasse, cialt udsatte går ofte i retning af at se dem som og oven i dette gjorde Københavns Kommune på klienter, som voksne og/eller socialt velfungeren- Vesterbro de første omfattende forsøg med bor- de skal gøre noget for. I den nye områdefornyelse gerinddragelse i forhold til byfornyelsen. Køben- vil Københavns Kommune søge veje og metoder havns Kommune indhøstede mange erfaringer, til at komme videre med at skabe en social og herunder nogle kritiske, hvad angår brugernes kulturel rummelig by, hvor de borgere der ikke er tillid og mistillid til kommunens arbejde i områ- blevet inkluderet i byudviklingen og livet i byen det. hidtil, fremover bliver aktive medspillere. Vi vil konsekvent arbejde sammen med disse borgere Beboerne på Centrale Vesterbro har en stærk lo- ud fra en grundholdning om ligeværd og gensi- kal identitetsfølelse. De er stolte af deres kvarter dig respekt for forskellighed og mangfoldighed. og har en etableret tradition for lokalt engagement og græsrodsarbejde. Men kvarteret rummer også borgergrupper, der hverken deltager i de traditionelle eller de mindre traditionelle demokratiske fora. De gør ikke deres indflydelse gældende, og de er ikke en del af det nærdemo- kratiske miljø på Centrale Vesterbro.

Med Områdefornyelserne på Centrale Vesterbro ønsker Københavns Kommune at bidrage til at styrke sammenhængskraften i kvarteret og stimulere en byudvikling, hvor flere forskellige borgere indgår i udviklingen af deres kvarter. I

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 7 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

1.1 Nye demokratiformer i Demokrati og deltagelse som overordnet tema områdefornyelserne er oplagt i forhold til Københavns Kommunes Det overordnede tema for områdefornyelserne ønske, om at udvikle og styrke borgerinddragel- på det Centrale Vesterbro er demokrati og delta- sesaspektet i områdefornyelserne generelt, men gelse. også i forhold til Lokaludvalgets ønske om at styrke og bevare nærdemokratiet på Vesterbro Københavns Kommune ønsker hermed at sætte mere specifikt. fokus på områdefornyelserne som arena for at udvikle og styrke nærdemokratiet og den enkel- Udover at det er en demokratisk ret at blive hørt, tes aktive deltagelse i udviklingen af byen. Mere viser erfaringerne, at der er en række gode be- specifikt ønsker kommunen at afprøve, om der grundelser for at inddrage borgerne i byudvik- gennem bevidst og målrettet inddragelse af ”de lingsprocesser4 . svage grupper” kan skabes en mere rummelig by, hvor der er plads til alle på tværs af alder, sociale Borgerinddragelse: forhold og etnicitet. • Kvalificerer planlægningen og tilfører ressourcer • Skaber mere målrettede løsninger Vesterbro Lokaludvalg har i samarbejde med Kø- • Styrker medejerskab og forankring benhavns Kommune udarbejdet en bydelsplan, • Styrker legitimitet og reducerer konflikter hvor et af de overordnede temaer er demokrati. • Skaber en gensidig læreproces mellem borgere Bydelsplanen peger på, at det er essentielt at og forvaltninger bevare og styrke nærdemokratiet i bydelen bl.a. • Fremmer empowerment og bidrager til at udvikle med det formål at styrke solidariteten 3. Yderli- demokratiet gere peger Bydelsplanen på, at bydelens borgere skal inddrages i alle større kommunale projekter Endelig giver borgerinddragelse i byudviklings- og være med i udformningen af disse. Som særlig processer også et unikt indblik i lokalsamfundet, målgruppe under temaet demokrati peger Lokal- og er dermed en væsentlig forudsætning for at udvalget på de unge i bydelen. udarbejde og gennemføre en god fysisk plan for et byområde. Områdefornyelserne på Centrale Vesterbro tager afsæt i Bydelsplanen for Vesterbro, og det Med områdefornyelserne på Centrale Vesterbro er kommunens ønske, at områdefornyelserne i vil Købehavns Kommune lade demokrati og kvarteret, skal være med til at realisere nogle af deltagelse være den røde tråd, der dels binder de visioner og projekter, der er lagt frem i bydels- de konkrete projekter i områdefornyelserne kataloget.

3 Bydelsplan for Vesterbro/Kongens Enghave, 2010 s.40

4 Agger og Hoffmann,Borgerne på banen, 2008

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 8 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

FÆLLESSKAB, TOLERENCE, SOCIAL BÆREDYGTIGHED, PLADS TIL ALLE, SAMMENHOLD, MANGFOLDIGHED, ENGAGEMENT, VIDENSDELING, KOLLEKTIVITET, SAMVÆR, INDFLYDELSE

sammen og dels er det styrende element i de tre der er solide demokratiske lokale og interesseba- faser områdefornyelserne gennemlever - hhv. serede folkelige netværk i området. Sideløbende udviklingsfasen, implementeringsfasen og for- eksisterer også en række mere værdibaserede og ankringsfasen. deltagelsesorienterede netværk og fora f.eks. i relation til events, festivaler og frivilligt arbejde. 1.2 Udbygning af demokratiet på Centrale Vesterbro De eksisterende demokratiske fora rummer po- Overordnet indgår Centrale Vesterbro, som alle tentialer og begrænsninger. Styrkerne i den re- områder i København, naturligvis som en del af præsentative demokratiform skal bl.a. relateres det repræsentative demokrati, der i København til legitimitet, synlighed og muligheden for for- udgøres af Borgerrepræsentationen. Lokaludval- ankring i et etableret system. De mere deltagel- get er på Vesterbro, som i andre bydele, blevet et sesorienterede og værdibaserede demokratifora, lokalt og vigtigt element i bestræbelserne på at har deres styrker i kreativitet, engagement og få borgernes stemme med i arbejdet med byens evnen til at mobilisere netværk. udvikling og livet i byen. De aktive borgergrupper, som bl.a. blev dannet under byfornyelsesind- Områdefornyelserne på Centrale Vesterbro skal satsen på Indre og Ydre Vesterbro, understreger identificere og opbygge nye og evt. situations- sammen med institutioner som Settlementet, at bestemte platforme, hvor det repræsentative

Det repræsentative demokrati

Platform Platform Platform

Værdibaserede og deltagelsesorienterede fora

Demokratifora

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 9 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

demokrati og de mere værdibaserede og deltagel- logen her. I forbindelse med Kvarterløftet i sesorienterede fora kan mødes og berige hinan- Vollsmose mødte man børn og unge på gaden og den. Ved at bringe de to demokratiformer sam- indledte der fra drøftelserne om udformningen men ønsker kommunen at generere øget synergi af rammer for det byliv, som de ønskede. i forhold til at skabe forandring. Flere steder i de københavnske omegnskommu- Ny deltagelsesformer ner har direkte møde og dialog med ”gadens” De skitserede demokratiske fora har dog den folk vist, at de godt kan og vil indgå ansvarligt i udfordring, at de i praksis har svært ved at nå at skabe rammer for deres liv. de grupper, der traditionelt vælger deltagelsen fra eller reelt ikke har mulighed for at vælge Hvordan gør vi på Centrale Vesterbro? deltagelse til - f.eks. børn og unge samt udsatte. Københavns Kommune vil arbejde med en til- Områdefornyelserne på det Centrale Vestebro gang, der fokuserer på ressourcer og respekt. skal derfor også udvikle og stimulere andre del- Gennem interviews og ”walk and talks” i kvar- tagelsesformer, således at der ikke opstår demo- teret, afdækkes forskellige gruppers syn på by- kratisk marginalisering af forskellige grupper udviklingen og bylivet. i kvarteret. Et væsentligt element i dette bliver at udvikle konkrete strategier for inddragelse af I den konkrete planlægning af fysiske inve- hhv. udsatte grupper, børn og unge. Udviklingen steringer i byens rum arbejdes efter en enkel af disse strategier skal ske i tæt samarbejde mel- model, hvor arkitekter og planlæggere skal ud- lem områdefornyelsen og de lokale aktører, som vikle deres kompetencer i forhold til at skabe har direkte berøring med de målgrupper, der løsninger, der matcher beboernes udmeldinger, skal inddrages i projekter under områdefornyel- og hvor borgerne i takt med deres involvering sen. og deltagelse udvikler kompetencer i forhold til at forstå rammer og vilkår for de projekter, der I inddragelsen af de grupper, der traditionelt arbejdes med. ikke deltager, skal område- fornyelsen møde dem, der hvor de er i byens rum og indlede dia-

Skaterbane på Enghave Plads

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 10 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Konkret eksempel på proces

Første forløb Funktion og placering

1. fase - indledende møde med borgerne Her fremlægges de overordnede fysiske rammer og muligheder praktisk og økonomisk. Her indhentes ønsker og vilde idéer og potentielle nøglepersoner/talsmænd findes. Beslutningsprocessen aftales.

2. fase - udarbejdelse af skitseforslag Planlæggernes fortolkning af udmeldingerne fremlægges som skitseforslag indeholdende beskrivelser af funktioner og placering. Respons fra brugerne.

3. fase - inspiration Mulighed for studiebesøg afdækkes. Arbejdet med fysiske projekter blandt de målgrupper, vi har udpeget skal være meget konkret og praktisk. Kort, ord og tegninger er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Studiebesøg kan styrke de berørte gruppers interne relationer omkring opgaven og deres relationer til os, der arbejder med inddragelsen og udformningen professionelt.

Andet forløb Konkret udformning

1. fase - idéoplæg På baggrund af første forløb om funktion og placering udarbejdes et idéoplæg til borgerne. Idéoplægget er planlæg- gernes første konkrete bearbejdning af borgernes tanker og idéer med henblik på en beslutning om opgavens realisering. Idéoplægget indeholder beskrivelser af funktioner og placering. Heri analyseres idéernes muligheder, og der gives en vurdering af, hvorvidt og hvordan de kan realiseres. Eventu- elle alternativer til borgernes idéer kan præsenteres i idéop- lægget. Der redegøres også for proces, budget, tidsramme og beslutningsgange.

2. fase - projektbeskrivelse Idéoplægget præsenteres for borgerne og kommentarer mm. indsamles.

Projektbeskrivelsen udarbejdes med udgangspunkt i idéop- lægget revideret i forhold til borgernes idéer og evt. indvendinger.

3. fase Endelig projektbeskrivelse forelægges for borgerne og evt. borgeres deltagelse i gennemførelse af projektet afklares.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 11 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Planlægningen og gennemførelsen af et fysisk og facilitering i forhold til: projekt under temaet demokrati og deltagelse vil typisk være to hovedforløb, som optimalt set • Borgerinddragelse med fokus på målgrupperne gennemføres på selve pladsen. udsatte og børn og unge • Konkrete fysiske elementer i område- 1.3 Ny organisering af områdefornyelserne fornyelserne Temaet Demokrati og deltagelse giver samtidig • Udarbejdelse af informationsstrategi for både anledning til nytænkning omkring selve Købe- borgere og målgrupper havns Kommunes organisering af områdefor- • Netværksdannelse og demokratiske platforme nyelserne, hvad angår traditionelt sekretariat, borgerinddragelse, etablering af styregruppe, ud- Styregruppen arbejdelse af kvarterplan og udvikling og igang- De kommende områdefornyelser på Centrale sættelse af konkrete projekter. Vesterbro vil ikke etablere en ny parallel demokratisk platform ved at starte projektet med at Forprojekt som optakt til kvarterplan nedsætte en styregruppe valgt på et borgermøde Teknik- og Miljøforvaltningen vil allerede i 1. blandt de fremmødte. Der vil i stedet blive ud- kvartal 2011 gennemføre et forprojekt, der skal peget en styregruppe som i sit udgangspunkt afdække eksisterende demokratiske fora (for- består af repræsentanter fra Lokaludvalget og melle som mere ad hoc prægede), netværk og centrale lokale aktører. Disse medlemmer er per- enkeltpersoner i kvarteret, som vil være rele- manente hele områdefornyelsesprocessen igen- vante at få inddraget i en områdefornyelse med nem. Yderligere skal styregruppen have en række fokus på demokrati og deltagelse. Forprojektet midlertidige medlemmer, som er i styregruppen skal ligeledes belyse muligheder for andre og nye i en afgrænset periode i relation til et konkret demokratiske platforme og netværk, der kan an- projekt (f.eks. arbejdsgruppemedlemmer) eller vendes i regi af områdefornyelserne. Målet med andre centrale aktører i projektets umiddelbare forprojektet er, at der tidligt i områdefornyelsens nærområde. liv etableres smidige og velfungerende netværk blandt dem, der konkret har interesse i at indgå i Arbejdsgrupper for de enkelte byrum planlægningen og brugen af de steder i bydelen, I relation til hvert enkelt projekt i områdeforny- som er i spil i områdefornyelsen. Endelig skal elserne etableres en arbejdsgruppe bestående af forprojektet også fungere som optakt til udarbej- borgere/brugere, der har direkte relation til pro- delse af kvarterplan for Centrale Vesterbro. For- jektet, lokale nærdemokrater, lokale interessen- projektet gennemføres i samarbejde med Vester- ter og en repræsentant fra sekretariatet. Hvordan bro Lokaludvalg og centrale lokale aktører. den enkelte arbejdsgruppe skal sammensættes og organiseres afhænger naturligvis af det kon- Organisering af områdefornyelsen krete projekt. Det primære er, at gruppen skal I forbindelse med områdefornyelserne på Cen- fungere i forhold til den konkrete kontekst og trale Vesterbro etableres et projektledelsesteam, for de(n) aktuelle målgruppe(r). Er der f.eks. tale der som udgangspunkt består af to projektledere om at skabe øget funktionalitet i et uderum, der og en administrativ medarbejder. Teamet skal primært benyttes af børn, så skal arbejdsgruppen først og fremmest bistå borgere, arbejdsgrupper fungere på en måde, der gør at netop børn har og styregruppe med professionel projektledelse lyst til at del-tage og involvere sig aktivt.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 12 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Styregruppe

Permanente medlemmer bestående af repræsentanter fra lokaludvalet, lokale aktører og midlertidige medlemmer

Arbejdsgruppe for Arbejdsgruppe for Arbejdsgruppe for Arbejdsgruppe for Arbejdsgruppe for fx. Skelbækgade fx. Dybbølsgade fx. Tove Ditlevsens Plads fx. Litauens Plads fx. Liva Weels Plads

Arbejdsgrupper med direkte relation til det konkrete projekt

Borgere og interessenter på Vesterbro

Sorte figurer symboliserer permanente medlemmer i Styregruppen (styregruppemedlemmer kan potentielt også indgå i arbejdsgrupper

Farvede figurer symboliserer arbejdsgruppemedlemmer og midlertidige medlemmer i Styregruppen

Organisationsdiagram

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 13 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

2. INDSATSOMRÅDER I OMRÅDEFORNY- • På kryds og tværs af Centrale Vesterbro ELSERNE PÅ CENTRALE VESTERBRO • Begrænset plads - ubegrænset funktionalitet eknik- og Miljøforvaltningen har i foråret T 2010 afviklet to workshops med deltagelse Begge indsatsområder er helt overvejende af fy- af Tværkommunalt Team og lokale og centrale sisk karakter og fokuserer på at sammenbinde aktører. Udgangspunktet for de to workshops kvarteret fysisk og øge funktionaliteten i de var sociale og fysiske udfordringer på Centrale sparsomme byrum. Vesterbro. På Centrale Vesterbro Vest er der umiddelbart På baggrund af de to workshops og dialog med syv fysiske udviklingsområder, som områdefor- Tværkommunalt Team, har Teknik- og Miljøfor- nyelsen kan tage fat på; Liva Weels Plads, plad- valtningen udpeget to indsatsområder i områ- sen ud mod Enghavevej ved Bevtoftgade, Sønder defornyelserne på Centrale Vesterbro: Boulevard, Haderslevgade, ubrugte hjørner f.eks.

G et på Sønder Boulevard, EnghaveparkenA og Ve- D

E H AD G E BRO L sterfælledvej. ER G T S O VE L

N DE D GA S S G YE O KØBENHAVNS BYMUSEUM M A B S K D A A A VESTERBROS TORV R E A X B L I K R O A I U N O G K N G I R A R 1: Liva Weels Plads D O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L A S A A D G TH A D G S R E D I D E . APOSTELKIRKEN N MARIAKIRKEN EN ES S 2: Plads ved Bevtoftgade SV GA DE D

N L IL E L B E E Sønder Boulevard R S 3: I S O K I T SAXOPARKEN G L E D V D S S IK G G G J W T A A A O E D E D D R E V E E Haderslevgade S E 4: I D A N A G T G A O R E A T B R N D A E IDRÆTSFABRIKKEN T D E L S VE S SKYDEBANEHAVEN P U Ubrugte hjørner N 5: D VESTE OTTO KRABBES PLADS RBROGADE E V KVUC + HF. A E ONKEL DANNYS PLADS M E D AD S E RG G R E D A Enghaveparken I N E 6: K Ø D D A T E A M G V S Ø IK T E G SETTLEMENTET SAXOGÅRD R E S J E E E V S T L D S R A T A SANKT MATTHÆUS KIRKE PLEJECENTRET PLEJEBO A L Ø G A O A L M B T G D U X N L S D L H M T G Vesterfælledvej A MATTHÆUSGADES SKOLE O KRISECENTRET GARVERGÅRDEN 7: A L E E A B E A R G L H S H D G D O L U E . E DET LOKALE CENTER VESTERBRO A A DE N S A D G B ADSG G SST S T Y ERIK E A FRED G E G S R D TOVE DITLEVSENS PLADS A E A K B V D D E Y O A D E E A D D L G E D E M D E R T B N E S I A E M M N

A VESTER FÆLLED Y RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM E F L R S G

S E G E E NDSGAD . D LETLA A

G E D

D E

A T S

G S A

S X R ENGHAVE PLADS U E O S

A D G O

H J A M E G K C D M I 6 O R E E R S U D D R E ENGHAVEPARKEN A S F S

J S NY L H Å CA P L B RL V T S A G BER E E A E G A V S V D N A EJ A N D 7 DE L A D E G A E H ØJ S G GSH D E G N N G R KO B A N E K A E S O D M D E E L E R D A E E L A G M R ENGHAVE PLADS SKOLEV G G S G S E A V A S G E 4A E R AD B L SG D D N A E K S ÅST E R E R G D E S R E G E G NY A N N C A I ARL R S SB D K ERG N V E O VESTERBRO NY SKOLE EJ A N R A E LIVA WEELS PLADS A G S S A G E H G D E A D A E CARLSBERG BRYGGERIER AD A ABSALONS KIRKE E D DYBBØLSBRO J G D R FT G 1 S E E S E K TO L R V V I R J Y E E B A A E E B R S G LS D U H L V G Ø L S A A S M D A S E T D E G 2 5 H G H T V R D E E V . G U G K I N N S . N P A G R D I I G G PLEJECENTRET BRYGGERGÅRDEN E G D E . V G E A E K E R R D . U N S N E E P U T N D G D E A E A E D N A L D GH R G G AV D A E E I V . AD S PA E K SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B E G J G AD V . IN E O E S G D E O L S I LIE L S N D P S S A G

ENGHAVE KIRKE L A G N D . A E T

E 3 S G

. ENGHAVE

EN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM

Markering af de aktuelle byrum på Centrale Vesterbro Vest

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 14 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

2.1 På kryds og tværs af Vesterbro Centrale Vesterbro med områderne udenfor af- Centrale Vesterbro er et område med meget bil- grænsningen skal områdefornyelserne arbejde trafik koncentreret omkring få store veje, der på at skabe fysiske overgange, samt projekter går på kryds og tværs i kvarteret. Biltrafikken der vil fremme en udveksling af ressourcer på er særlig markant på Istedgade, Vesterfælledvej, tværs. Ny Carlsbergvej og Enghavevej, der specielt i myldretiden skærer kvarteret over ved at danne 2.2 Begrænset plads en fysisk barriere af trafik. - ubegrænset funktionalitet Vesterbro er kendetegnet ved at have spar- På trods af at kvarteret vrimler med børn og somme fritidsarealer målt i kvm. Kun to kvm bløde trafikanter, synes de hårde trafikanter offentligt grønt areal pr. beboer, hvilket sammen at have det største spillerum. En undersøgelse med Indre Nørrebro er det laveste i Københavns viser, at kun 3 % af de handlende på Vesterbro Kommune. Gennemsnittet i kommunen er 25 kommer dertil i bil. Cykelstier og sikre skoleveje kvm med meget store forskelle fra bydel til by- findes stort set ikke på tværs i kvarteret. Dette del - f.eks. er der 36 kvm offentligt grønt friareal er på trods af, at Centrale Vesterbro rummer tre på Bispebjerg og 15 kvm i Kgs. Enghave 5. folkeskoler og en privatskole, hvoraf mindst en skal udvide kapaciteten betydeligt de kommende år. Københavns Kommune arbejder i forvejen med sikre skoleveje, og en indsats omkring tra- fikforhold i områdefornyelsen skal bl.a. lægge sig op ad dette arbejde og andre kommunale trafikstrategier.

Udenfor Centrale Vesterbros afgrænsning ligger forskellige markante områder med ressourcer i form af mennesker og byrum. Heraf kan bl.a. nævnes Carlsbergområdet, der over de næste mange år vil udvikle sig og tiltrække flere mennesker, som yderligere vil øge presset på vejene.

For at sikre de mange vesterbroere, der har cyklen som deres daglige transportform vil om- rådefornyelserne udarbejde en byrums- og tra- fikplan, der bl.a. sætter fokus på flere cykelstier på trafikerede veje, bedre forhold for cykelparkering og sikre skoleveje. For at sammenbinde

5 Statsundersøgelse af Miljøforholdene i Valby 2005 s. 17-18 www.miljopunkt-valby.dk/miljopunkt/miljoprofil_statusunderso- gelse-2005_elektronisk-udgave.pdf

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 15 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Det betyder bl.a., at områdets skoler lider under ret begrænsede eller manglende udefaciliteter til rekreation og idrætsudøvelse.

Vesterbro er et af de tættest bebyggede områ- der i byen, og der er derfor ikke mulighed for at anlægge nye grønne åndehuller. Flere af de eksisterende pladser og åndehuller er nedslidte og uden funktionalitet, hvorfor de ligger uudnyt- tede hen.

Samtidig vil kvarteret de næste mange år være præget af store bygge- og anlægsprojekter hhv. metrobyggeriet på Enghave Plads og etablering af den nye Carlsberg bydel. Særligt metrobyggeriet gør et kraftigt indhug i kvarterets i forvejen sparsomme udearealer og har flyttet en stor gruppe udsatte borgere fra et dagligt samlings- sted.

I områdefornyelserne på Centrale Vesterbro kommer der fokus på øget funktionalitet i de eksisterende byrum. Den plads der er til rådig- hed skal udnyttes så flere forskellige bruger- grupper kan få glæde af stederne. Der skal bl.a. arbejdes med at udvide og forbedre udearealer omkring områdets skoler. I den forbindelse skal der bl.a. arbejdes med fleksible funktioner, så uderummene også kan være i brug udenfor sko- lernes åbningstider. Kort sagt skal byrummene kunne mere og appellere til flere. I forbindelse med flere større byggeprojekter over den næste årrække vil Centrale Vesterbro stå overfor nogle fysiske udfordringer i anlægsperioderne. Disse udfordringer skal områdefornyelserne være med til at afhjælpe, bl.a. ved brug af midlertidig- hed som redskab.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 16 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Scenarie - Centrale Vesterbro Vest

Borgerne på plads(en) / Pladsen som platform – demokrati og deltagelse på Liva Weels Plads

Liva Weels Plads har brug for et løft – både hvad angår udseende og funktionalitet.

Områdefornyelsens sekretariat på Centrale Vesterbro Øst afdækker i samarbejde med en landskabsarki- tekt anvendelsen af pladsen i dag - funktioner, tidspunkter og brugere.

Pladsen skal opgraders fra at være tre gamle bunkere med krat på toppen til et rart rekreativt opholdssted for områdets beboere.

Ved hjælp af plakater placeret i de omkringliggende opgange og skilte på Liva Weels Plads kan beboere og andre interesserede borgere deltage i en demokratisk proces. På disse demokrativægge bliver der mulighed for at give sin mening om pladsens fremtidige brug og udformning til kende. Ved plakaterne bliver der ophængt kort over området, som kan udfyldes med ønsker, idéer og behov i form af tegninger og skrift, og derefter lægges i en dertilhørende indsamlingskasse. I den tidsperiode demokrativæggene er oppe vil projektledelsesteamet være synlige i gaderne, hvor de uddeler flyers, interviewer forbipasserende mm.

Efter to uger indsamler områdefornyelsen alle forslagene og opstiller en pavillon på pladsen. I pavillonen udstilles forslagene en hel søndag, hvor alle interesserede kan komme forbi og se eller komme med flere forslag og tale med sekretariatet. Samme dag vises også billeder til inspirationen fra en studietur (til andre pladser i København), som projektgruppen Liva Weels Plads har været på.

Ved et møde mellem Vesterbro Lokaludvalg, projektgruppen Liva Weels Plads, projektledelsesteamet og landskabsarkitekten diskuteres sjove idéer og fællestræk ved de indkomne forslag. Til slut opsamles der hvilke funktioner og idéer landskabsarkitekten skal arbejde videre med for at lave en første skitse af den nye plads.

Vesterbro Lokaludvalg, projektgruppen Liva Weels Plads og projektledelsesteamet får efterfølgende skit- sen fremlagt og skulle der være indvendinger rettes projektet yderligere til.

Landskabsarkitekten og projektledelsesteamet for områdefornyelsen præsenterer det endelige udkast samt projektets tidshorisont ved en lille event på Liva Weels Plads.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 17 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

3. CENTRALE VESTERBRO VEST - ET DELT KVARTER På Centrale Vesterbro bor der i alt 17.787 og heraf 8.826 personer i Cen- entrale Vesterbro Vest afgrænses af Inger- trale Vesterbro Vest. På hele Vester- slevsgade og baneterrænet og Enghave Sta- Ction mod syd, Vesterfælledvej mod vest, Lyrskov- bro bor der 36.583 mennesker, og der- gade, Enghavevej og Frederiksstadsgade mod med rummer Centrale Vesterbro Vest nord og Mysundegade, Valdemarsgade, Sankel- omtrent hver fjerde beboer i bydelen. marksgade og Sigerstedgade mod øst.

DE H GA E BRO L R G TE S O VE L

N DE D GA S S G YE O KØBENHAVNS BYMUSEUM M A B K S A D A A E A VESTERBROS TORV R B X I K L A R O I U N O G K N G I R A D R O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L A S A A D G TH A D G S R E APOSTELKIRKEN D IN D E . N E MARIAKIRKEN S VE S G S AD D E

N L IL E L B E E R S IS M O K L I T A SAXOPARKEN G L E H D V D S S IK G G G J T W A A A O E D E D D R V E E S E D E IA N A G T G A O R E A T B R N D A E IDRÆTSFABRIKKEN T D E L S VE S SKYDEBANEHAVEN P U N R VESTE D OTTO KRABBES PLADS RBROGADE E V KVUC + HF. A E ONKEL DANNYS PLADS M E D D S E A RG G R E D A I N E K TØ D AD A M E G V S Ø IK T E G SETTLEMENTET SAXOGÅRD R E S J E E E V S T L D S ØKS A R A T A SANKT MATTHÆUS KIRKE PLEJECENTRET PLEJEBO L Ø G A O A L M B T G D N U X L S D L H M T G O KRISECENTRET GARVERGÅRDEN A MATTHÆUSGADES SKOLE A L E A E B E A R G L S H D D H G O L U E A . E DET LOKALE CENTER VESTERBRO A DE N S A D G B ADSG G SST S T Y ERIK E A RED G E F S G R D TOVE DITLEVSENS PLADS A E A K B V D D E Y O A D E E A D D L G E D E MUS D E R T B N E S I A E M M N

A VESTER FÆLLED Y RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM E F L R S G E U L . U S A G E R N GER A N G O D N D BR N E D A E D S B S A D R E Y B G T E H S J E E G S O N M B A E B S Y FLÆSKETORVET T A I E G ENGSKOLEN D R S S G A J R D D A Y E G C E S . L E Y E E R R E RS G R K GADE O S S I N A AND C S VG VEGA PG. ESTL L U S R D F H AD LLE G G E E U R A E LITAUENS PLADS . . V E U VESTERBRO KULTURHUS G U S GETHSEMANE KIRKE KØDBYEN N G A OEHLENSCHLÆGERSGADES SKOLE D . KRISTKIRKEN D

S E G E DSGADE D N . LETLA A

G E

D D E A S T

G A S

S X R ENGHAVE PLADS U O E S

A D G O

H J A M E G K C D M I O R S E E R U D D R E ENGHAVEPARKEN S A F S H S NY J L Å C L B ARL P V T S A G BE E E A RG A E V V D S A EJ N N D A DE L A A D E G E H J S G SHØ D G N E G R N G KO B A N E K A E S O D M D E E L E R D A E E L A G M R ENGHAVE PLADS SKOLEV G G S S E G A V A S G E A ADE R B L SG D N A D ÅSTE K E S R E R G D E S R E G E N G NY A N C A R I ARLS S BER D K N G O VESTERBRO NY SKOLE VEJ E A N R A E LIVA WEELS PLADS A G S S A G E H G D E A D A CARLSBERG BRYGGERIER AD A ABSALONS KIRKE E E D DYBBØLSBRO J D R TG G S E E F S E K TO L R V R J E V I Y E B A A E E B R S G LS D U H L V G Ø L S A A S M D A S E D E G T G H T V H R D E E V . G U G K I N N S . N P A R D I G I G G PLEJECENTRET BRYGGERGÅRDEN D E G E . V G E A E R K E R D . U N S N E E P U T N D G D E A E A E D N A L D GH R G G A D A E VE I D K . A S PA E V SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B G J GE AD V . IN E O E S D G E O L S I LIE L N D S P S

A G S

L ENGHAVE KIRKE A G N D . A E T

. ENGHAVE

KEN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM

Ankomsten til Centrale vesterbro Vest sker primært via de større vejforløb dvs. Ny Carlsberg Vej, Vesterfælledvej, Enghavevej, Istedgade og Sønder Boulevard, Enghave Station, som dog flyttes en smule mod vest, og den kommende metrostation på Enghave Plads bliver medvirkende til fremkommeligheden.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 18 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

G C J A O D L E B J E H Ø Børneinstitution AD G E R BRO L N R G TE S S O E Børneinstitution VE L N Fritidshjem A S N DE D GA S S G YE Skole O KØBENHAVNS BYMUSEUM A M B S K D A Fritidshjem A A VESTERBROS TORV R E A X B L I K R O A I U N O G K Plejehjem N I G R A D R

O S D K S A S O B E FRE DERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L Skole A S A G AT D A D G A H G S R D Bibliotek E E APOSTELKIRKEN D S IN . N E MARIAKIRKEN S E V S SV Æ GA DE D R K A S N V JobCenter N L Plejehjem E I E J L L B E E R S IS ERIK O K I T G L E H Socialcenter SAXOPARKEN D V D S S IK G K G G J V W T A Bibliotek A A O Æ E D E D D R E V E E D S E IA N A Kirke G T G A O R E A T B R N D A E IDRÆTSFABRIKKEN T D E L S VE S SKYDEBANEHAVEN Jobcenter P U N VESTE D OTTO KRABBES PLADS RBROG ADE E V KVUC + HF. A E ONKEL DANNYS PLADS D M DE A S E RG G R E D A Socialcenter I N E K TØ D AD A M E G V DE S Ø ÆUSGA IK T E G MATTH O SETTLEMENTET SAXOGÅRD R E S J E E E V T E S É L D S R A Ø L T A SANKT MATTHÆUS KIRKE PLEJECENTRET PLEJEBO A L H L Ø G A O A L A M B D L T G S N U X L S G K D L H E M T E A MATTHÆUSGADES SKOLE O KRISECENTRET GARVERGÅRDEN L B E B A E A Kirke E N A H A R G L H S H D R G D S O L U E . DET LOKALE CENTER VESTERBRO A A E C DE N S A D G B DSG G A H SST S T Y DERIK E A FRE L G E G S R D TOVE DITLEVSENS PLADS Æ T K A E R A B V Ø Y D J D G E O B A D D E D O E E A R L G E G E M R D G D E R A B VES S T N TERB D E S ROG E I A E ADE G M M N H

A A Ø VESTER FÆLLED Y RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM E F D K L R S G E U L E E S G. U A R R N GER E A G O N D B R N N D B O E D A E D S B S D A D R E Y B E G T E H S J E E G R S O N M B A E B S Y N FLÆSKETORVET T A I E G ENGSKOLEN D R E S S G A J R D D A Y E G C E S . L E Y E E R R E RS G R K GADE S S I N O A LAND C S VG VEGA PG. EST L U S R D F H AD LLE G G E E U R A E LITAUENS PLADS . . V E U E VESTERBRO KULTURHUS G OEHLENSCHLÆGERSGADES SKOLE U S AD GETHSEMANE KIRKE KØDBYEN N G G A S J D . R KRISTKIRKEN D E E S HL E G C V E SGADE Ü D ND . K D LETLA E A L G E L D D Æ E

A S F T

G R S A

S X E R ENGHAVE PLADS U T O E S

A S D G O E H J D E YB A M V B E G K N C Ø L D M I SG R AD O R E E E E R S U D D R D E ENGHAVEPARKEN S O A F S

J S NY L H Å B CA P L B S RL V T D S A G BE E E A E K Ø RG A V V D S N A K EJ N D E A ADE L D E G A E L H J S G Ø D GSH E B G N G R N KO B A N E Æ K A E S O D M D E K E L E R D A E G E L A G M R A ENGHAVE PLADS SKOLEV G G D S G S E A V A S E G E J A E R AD B L SG D D N A E E K S ÅST E R E R G D V E S R D E D G E Y G N A N BB E Y Ø N A I CA R S LS L RL G SB D K N AD L ER E G O VEJ E A Æ N R F A E R VESTERBRO NY SKOLE LIVA WEELS PLADS RD A G S E A S A G H V T E G D E LE A S D A E CARLSBERG BRYGGERIER AD A U ABSALONS KIRKE E D DYBBØLSBRO E D O J TG G B S R E V F E S E K TO L ER R V I R J E V D Y E B A A E E N B R S G LS D U H Ø L V S G Ø L S A A S M D A S E D E G T G H T V H R D E E V . G U G K I N N S . N P A D R I G I D G YBBØ PLEJECENTRET BRYGGERGÅRDEN D G E G E . V G E A E R K E R D . U N S N E L E P U T S N D G D E BR A E A E D N A L D GH R G O G A D A E VE I D K V . A S PA E SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B E G J G AD V . IN E O E S G D E O L S I LIE L S N D P S S A G

ENGHAVE KIRKE L A G N D . A E T

. ENGHAVE

V KEN IGER LÉ SLEV OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM AL ALLÉ DS ÅR EG RK KI RE ST VE Kulturelle tilbud på Centrale Vesterbro og i det omkringliggende område

Centrale Vesterbro Vest gennemskæres på tværs derne nord og syd for Istedgade ligger caféer og af Enghavevej, som udgør en tydelig barriere i specialbutikker. Samlet set giver området øst kvarteret. Vest for Enghavevej er Centrale Vester- for Enghavevej indtryk af et kvarter med mange bro Vest først og fremmest et boligområde, mens kreative kræfter og iværksætterånd. Dette ind- den del af kvarteret, der ligger øst for Enghave tryk understøttes også af erhvervsfordelingen i vej syder af liv og aktivitet. Den østlige del af kvarteret, hvor en stor del af firmaerne er regi- kvarteret rummer mange bymæssige kvaliteter i streret som enkelmandsvirksomheder indenfor form af kulturelle tilbud, et stort udbud af caféer kreative og liberale erhverv. Så er der naturligvis og restauranter og et hav af forskellige specialbu- også Enghave Plads også kaldet ”Hjertet af Ve- tikker. De bymæssige kvaliteter tiltrækker ikke sterbro”. Pladsen blev i 1995 lavet om og ændrede kun lokale, men også folk udefra. karakter fra en plads med meget hårdt klientel og ditto stemning til i dag at være en af de mest Særligt i området omkring Enghave Plads og velfungerende pladser i København - et sted for Istedgade er bylivet aktivt, men også i sidega- alle, både udsatte og andre brugere.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 19 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

I forbindelse med Metrobyggeriet, er der allerede 3.1 Fysiske udviklingsområder - en lærings- og forbliver i den periode områdefornyelsen vil proces i demokrati strække sig over, byggeplads på størstedelen af (en demokratisk læreplads) Enghave Plads, og dermed øget pres på de andre I de følgende afsnit skitseres de syv fysiske om- byrum. råder med potentiale for udvikling på Centrale Vesterbro Vest. I henhold til processen beskrevet Kvarterets grønne åndehuller udgøres først og i afsnit 1.3 Ny organisering af områdefornyel- fremmest af Enghaveparken vest for Enghavevej serne vil der her blive beskrevet mulige fysiske og Sønder Boulevard øst for Enghavevej. Eng- udviklingsområder som borgerne, områdeforny- haveparken er velbesøgt om sommeren, særligt elsen og andre interessenter i samarbejde kan de grønne områder, mens området i midten af udvikle og opgradere. De fysiske udviklings- parken inkl. boldbanerne fremstår nedslidte og områder tænkes som konkrete platforme, hvor ufunktionelle. bl.a. brugerne af området kan få indflydelse på udformningen samtidig med, at der bliver mu- Etableringen af Sønder Boulevard som grønt re- lighed for kompetenceudvikling indenfor demo- kreativt område i den østligste ende af kvarteret kratiske processer og en lokal forankring, der vil har givet kvarterets beboere flere muligheder være gavnlig for den videre brug af stederne. Ved for ophold og samvær i grønne omgivelser, mens at lave gode eksempelprojekter, med demokrati den vestligste ende af Sønder Boulevard (ved og deltagelse som tema, vil områdefornyelsen Enghave Station) ikke er renoveret og langt fra opbygge kapacitet hos vesterbroerne, så der også indbyder til rekreativ anvendelse. Området har efter områdefornyelsens ophør vil være grobund fået et nyt boldbur, men resten af strækningen for videreudvikling af de resterende og nytil- lader meget tilbage at ønske. komne områder med udviklingspotentiale.

Farverige butiksfacader

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 20 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Tung trafik og få cykelstier Centrale Vesterbro Vest gennemskæres og om- kranses af meget trafikbelastede veje. Vester- fælledvej og Enghavevej er fordelingsveje, som opdeler byområdet i mindre dele på grund af den store barriereeffekt på disse veje. Byområdet vil, såfremt planerne for byudvikling på Carlsbergs arealer realiseres, opleve ydeligere trafikale på- virkninger. Med anlæggelsen af op til 4.500 p- pladser 6 på Carlsberg vil til- og frakørslerne stige betydeligt. En stor del af disse kørsler planlægges at skulle foregå via Ny Carlsbergvej, hvilket bety- Hektisk trafik på Enghavevej der trafikforøgelse ad Vesterfælledvej samt ad Ny Carlsbergvej, hvor Vesterbro Ny Skole ligger.

Cykeltrafikken har opnået betydelige sikker- hedsmæssige forbedringer igennem de sidste ti år, hvor der er blevet anlagt cykelstier på Ve- sterfælledvej og dele af Enghavevej. Der mangler dog stadig cykelstier på blandt andet Enghavevej mod Vesterbrogade samt på den tilsvarende del af Vesterfælledvej.

Området har tre skoler fordelt på fire lokaliteter, hvilket betyder at de fleste lokalgader også er skoleveje. Både Vesterfælledvej, Enghavevej og Istedgade skal krydses på disse ruter, hvorfor en øget trafiksikkerhed kunne overvejes i forbindelse med en ny områdefornyelse.

6 Mindst 95 % af parkeringspladserne skal være i konstruktion i form af parkeringskældre, Borgerrepræsentationen, 11. juni 2008

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 21 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

E H AD OG E BR L R G TE S O VE L

N DE D GA S S G YE O M A B K S A D A A R E A X B L I K R O A I U N O G K N I G R A D R

O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E E G N E L P A D C L A S A A D G TH A D G S R E D IN D E . EN ES S SV GA DE D

N L N IL E L B E E R S IS O K I T G L E D V D S S IK G G G J T W A A A O E D E D D R E V E E D S E IA N A G T G A O R E A T B R N D A E T D E L S VE S P U N VESTE D RBROGADE E V KVUC + HF. A E M E D D S E A RG G R E D A I N E K TØ D AD A M E G V S Ø IK T E G R E S J E E E V S T L D S A A R L A T G A O A L Ø UM B T G D N L X S D L H M T G A O A E L E A B E R A G L H S H D G D O L U E . E A A DE N S A D G B DSG G SSTA S T Y DERIK E A FRE G E D G S R A E A K B V D D E Y O A D E E A D D L G E D E D E R T B N E S I A E M M N

A Y E

F L R S G

U L E S . U A G E R N GER A G O N D R N N D B E D A E D S B S A D R E Y B G T E H S J E E G S O N M B A E B S Y T A G D R S I E G A R S D J D G A Y E C E S . L E Y E E R R G R E S E R K GAD S S I N O A AND C S V G. ESTL G L UP S R D F H AD LLE G G E E U R A E . . V E U G U S KØDBYEN N G A D . D

S E E E G NDSGAD . D LETLA A

G E

D D E

A S T

G A S

S X R

U O E S

A D G O

H J A M E G K C D M I O R E E R S U D D R E ENGHAVEPARKEN A S F S S J L NY H Å CA P L B RL V T S A G BE E E A E RG A V V D S N A EJ A N D ADE L D E G A E H J S G Ø D GSH E G N G R N KO B A N E K A E S O D M D E L E E R D A E E L A G R V M G G S G S E A V A S G E A E R AD B L SG D D N A E K S ÅST E R E R G D E S R E G E G NY A N N C A I ARLS R S B D K ERG N VEJ E O A N R A E LIVA WEELS PLADS A G S S A G E H G D E A D A E CARLSBERG BRYGGERIER AD A E D DYBBØLSBRO J TG G D S R E E F S E K TO L R V V I R J E E B Y A E E A B R S G LS D U H L V G Ø L S A A S M D A S E E G T D G H T V H R D E E V . G U G K I N N S . N P A G R D I I G G E G D E . V G E A E R K E R D . U N S N E E P U T N D G D E A E A E D N A L D GH R G G AV D A E E I . AD S PA E K V SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B E G J G AD V . IN E O E S G D E L S I O LIE L S N D P S

A G S

L A G N D . A E T

. ENGHAVE Cykelsti EN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM CYKELSGennemkørendeTI trafik GENNEMKØRENDE TRAFIK

Trafikerede veje og cykelstier i området i og omkring Centrale Vesterbro Vest

Byrum med potentialer for opgradering og lagt med et rekreativt midterareal. Boulevardde- begrønning len vest for Enghavevej har potentiale til at blive Med et stadig tættere København er der behov omlagt til offentligt rekreativt og grønt friareal, for, at byrum, gårdrum, pladser og store og små idet vejstrækningen ikke længere har trafikal parker tænkes ind i udviklingen af en grønnere betydning. I forbindelse med en fremtidig flyt- bydel med varierende haver til glæde for beboer- ning og renovering af Enghave Station (fremover ne. Dette gælder specielt for Centrale Vesterbro Ny Enghave Station), har Københavns Kommune Vest, der indeholder Vesterbros største offentlige indgået en aftale med Carlsberg A/S Ejendomme grønne friarealer, nemlig Enghaveparken og om, at kommunen skal gennemføre en række Enghave Plads, men samtidig er området kende- anlæg bl.a. forskønnelse og omlægning af Søn- tegnet ved at have meget få kvm offentligt grønt der Boulevard som rekreativt område. En tydelig areal per beboer, dvs. ca. 4 kvm per indbygger. grøn forbindelse mellem de to dele af Sønder Størstedelen af Sønder Boulevard er blevet om- Boulevard vil give et både grønt og socialt løft,

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 22 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Ladcykler er meget populære på Vesterbro og ligegyldig hvor på Ve- Kaotisk cykelparkering sterbro man færdes ses ladcykler i bybilledet. idet Enghavevej også fungerer som en social bar- Flere andre strækninger egner sig til grønne riere gennem området. Dertil vil omlægningen akser, og man kan forsøge sig med beplantning binde Vesterbro og Carlsberg bedre sammen. midt på vejen på nogle af de ganske brede og samtidig svagt trafikerede boliggader, der findes Ligesom Centrale Vesterbro Øst har området i kvarteret f.eks. Bevtoftgade. i det hele taget brug for grønne akser, der for- binder og udbygger de grønne områder, samt separate trafiksanerede grønne strækninger. Et eksempel er Haderslevsgade fra Tove Ditlevsens Plads til Liva Weels plads, der kan tjene som rekreativt erstatningsareal for Enghave Plads. Strækningen kan efter pladsens genåbning ind- gå som en permanent del af strategien for flere grønne områder i byen.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 23 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

1: Liva Weels Plads 2: Plads ved Bevtoftgade 3: Sønder Boulevard 4: Haderslevgade 5: Ubrugte hjørner 6: Enghaveparken 7: Vesterfælledvej

1 2 5

Markering af de aktuelle byrum på Centrale Vesterbro Vest

I det følgende skitseres udvalgte byrum på Cen- trale Vesterbro Vest, hvor der er potentiale for opgradering og begrønning. Byrummene er meget forskellige, både hvad angår anvendelse (eller mangel på samme), størrelse, udformning, inventar, funktion og slid. Flere af de udvalgte byrum har børn og unge eller udsatte som brugere, hvorfor det bliver en vigtig opgave for områdefor- nyelsen dels at afdække den nuværende brug af byrummene, men også målgruppernes specifikke ønsker og behov i forbindelse med opgradering og begrønning.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 24 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

1. Liva Weels Plads På hjørnet af Haderslevsgade og Ny Carlsberg Vej ligger Liva Weels Plads. Et lille areal med enkelte flotte træer, og en del dækningsgrave. Pladsen fremstår rodet med nedslidte bænke og vildtvoksende beplantning på dækningsgravene. Yderligere bruges pladsen tilsyneladende også til henstilling af ”cykellig”. Arealet anvendes derfor stort set ikke i dag, og har således heller ikke nogen fasttømret brugergruppe. Men pladsen har oplagt potentiale til at blive byhave, hvor man evt. kunne bruge dækningsgravenes bakker til leg og bevægelse eller give dem ny anvendelse - Liva Weels Plads set fra Ny Carlsberg Vej f.eks. øvelokale, vinkælder m.m.

2. Lille plads v. Bevtoftgade / Stenderupgade / Enghavevej Et lille indhegnet areal, med blomsterløg og enkelte træer, som ikke benyttes. Arealet ligger lige ud til den del af Enghavevej, hvor der pt. ikke sker ret meget andet end at trafikken kører igennem og skaber en fysisk barriere i kvarteret. En opgradering at dette byrum, til et åndehul eller byhave med mulighed for ophold, leg eller noget helt tredje kunne skabe mere liv, på dette stræk af Enghavevej, og skabe en sammenhæng til kvarteret på den anden side af gaden. Yderligere kunne området omkring pladsen trafiksaneres Plads på hjørnet Bevtoftgade / Stenderupgade / Enghavevej med lukning og ensretning af de omkringliggende gader, for at få et sammenhængende byrum mod Stenderupgade. Ligesom Liva Weels Plads har arealet ikke nogen fasttømret brugergruppe, måske fordi det er indhegnet og ligner noget, der ikke må betrædes.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 25 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

3. Sønder Boulevard Boulevarden fungerer fint i dag, og der er mange, der aktivt bruger de grønne områder her. Det giver dog et vist slid, så inventar og beplantning her skal være af robust karakter.

Sønder Boulevard gennemløber Centrale Ve- sterbro og er på den måde en forbindelsesvej mellem Vest og Øst. Boulevarden skal fortsætte sin udvikling hen imod at være det primære ak- tivitetsstrøg i området. Der er allerede placeret multibaner i midterrabatten, men området kan opgraderes med flere aktivitetszoner, så beboerne her får endnu bedre mulighed for at dyrke motion, lege og dyrke det sociale i fællesskab.

Den vestlige strækning, nord for Enghave station, mangler at blive færdiggjort. I forbindelsen med byudviklingen på Carlsberggrunden skal Københavns Kommune som tidligere nævnt for- skønne og omlægge den nordlige del af Sønder Boulevard som rekreativt område. Det er oplagt at videreføre temaet med aktivitet og beplantning på denne del af boulevarden. Yderligere vil en bearbejdning af strækningen fra Enghave Station og til Carlsberg tydeliggøre sammen- Sønder Boulevards nordlige ende har endnu ikke fået et løft hængskraften og sikre området som et levende sted, hvor det nu fremstår ustruktureret og ikke imødekommende.

4. Haderslevgade: Forbindelsen Tove Ditlev- sens Plads - Enghave Plads - Liva Weels Plads - Sønder Boulevard Strækningen der består af Haderslevgade løber forbi de nævnte pladser. Man kunne styrke disse rum ved at samle dem med et grønt gadeforløb, så det i sin helhed fremstod som et rekreativt rum - med vejtræer og anden beplantning som et gennemført tema.

Haderslevgade

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 26 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

5. Hjørner generelt Da der ikke er meget plads eller overskydende arealer på denne del af Vesterbro, foreslås det at man inddrager hjørner, der hvor man kan. F.eks. hjørnerne hvor Ny Carlsberg Vej og Dybbølsgade møder Sønder Boulevard, som i dag blot er udstyret med nogle enkelte træer. Man kunne med fordel forbedre og indrette dem så de kunne bruges til ophold - og på den måde blive små udvidelser af boulevarden, som de ligger i tilknytning til.

En interessant udfordring for områdefornyelsen Hjørne på Enghavevej ved Enghave Plads bliver, at udarbejde en samlet strategi for hjør- nerne i kvarteret, således at disse er med til at styrke kvarterets udtryk og sammenhængskraft.

Illustrationskitse til en samlet strategi for hjørnerne på Centrale Vesterbro

6. Enghaveparken Enghaveparken indeholder det største grønne areal på Centrale Vesterbro. Den bemandede lege- plads i parkens nordvestlige hjørne er netop blevet renoveret, og bruges flittigt af kvarterets dag- institutioner og forældre med mindre børn. Men i forhold til større børn og unge kan der skabes flere aktivitetsområder ligesom de eksisterende noget nedslidte faciliteter kan udnyttes bedre, hvis parken får et kvalitetsløft. Dette gælder både boldbanerne og rummene ind imellem. Der skal sættes fokus på at styrke parkens aktive flader, men også rekreative karakterer, og der kunne med fordel også sættes fokus på det meget store areal, der udgør parkens forplads og midterparti. Målet er at få flere beboere hen og opleve parken i det daglige. Enghaveparken med kig til Kristkirkens tårn

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 27 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

7. Vesterfælledvej Vesterfælledvej er i dag en meget trafikeret vej. Trafikken vil i de kommende år øges i takt med udbygningen af Carlsbergområdet. For at denne vej ikke kommer til at fremstå som endnu en fysisk barriere, som så mange andre tungt bela- stede veje, er det vigtigt at have ekstra opmærk- somhed på udviklingen af denne strækning.

De to hovedindgange til Carlsberg fra Vesterbro kommer til at ligge hvor Sønder Boulevard og Ny Carlsberg Vej møder Vesterfælledvej. Derfor bliver det specielt vigtigt at underbygge netop disse overgange, så det bliver nemt for både hår- Vesterfælledvej de som bløde trafikanter at krydse vejen. Ved års- skiftet får Carlsberg et Vesterbro-postnummer, men kun ved at lette det fysiske flow til og fra Vesterbro kan Carlsberg blive ordentligt integre- ret i Vesterbroernes tankegang. Miljø - Københavns Gårdhaver det eksperimenterende Vesterbro Der ligger et stort potentiale i at etablere nære grønne områder i de private gårdrum - Køben- Vesterbro har en god tradition for arbejdet med havns Gårdhaver. Både i de gårdrum, der endnu socioøkonomiske virksomheder, og i arbejdet med ikke er renoverede, men også i de gårdhaver, der grønne akser og forbedring af friarealerne kan po- blev etableret i 70’erne. Mange af de ældre gård- tentialer for biavl og honningproduktion tænkes haver er sparsomt udstyret og nedslidte. Da de i ind med henblik på skabelse af en sådan virksom- sin tid blev udført var lovgivningen anderledes hed. og midlerne til gennemførelsen meget mindre. Den lille andel af områder med ikke-befæstede are- Mange af gårdrummene i området er ikke tids- aler betyder forøget pres på det offentlige kloaknet. svarende i forhold til de krav, der stilles til de Udlægning af flere ubefæstede arealer, også i pri- nære private arealer i dag. En del gårde er endnu vate gårdrum, vil medvirke til at forøge mængden ikke lagt sammen og fremstår som små uin- af Lokal Afledt Regnvand (LAR). spirerende og triste baggårde uden liv og grøn beplantning. Der er derfor rig mulighed for at lave grønne oaser med opholdssteder, legeplad- ser og uhøjtidelige møderum, hvor det nære fællesskab opstår og styrkes. Private gårdhaver rummer også store muligheder for at etablere grønne tiltag og f.eks regnvandsopsamling, der kan tilpasse byen til klimaforandringerne, samt

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 28 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Vesterbros borgere går ofte forrest med eksperimenter i det offentlige byrum - I Hedebygadekaréen, som ligger lige udenfor afgrænsningen af Centrale Vesterbro Vest, er der etableret et fælleshus med vaskeri, som genbruger regnvand opsamlet fra tagene mm.

DE H GA E BRO L R G TE S O VE L

N DE D GA S S G YE O KØBENHAVNS BYMUSEUM M A B K S A D A A E A VESTERBROS TORV R B X I K L R O A I U N O G K N G I R A D R O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L A S A A D G TH A D G S R E APOSTELKIRKEN D IN D E . N E MARIAKIRKEN S VE S G S AD D E

S E G E DSGADE D N . LETLA A

G E

D D E A S T

G A S

S X R ENGHAVE PLADS U O E S

A D G O

A G S

L ENGHAVE KIRKE A G N D . A E T

. ENGHAVE

KEN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM

De eksisterende grønne gårde på Centrale Vesterbro Vest. De øvrige gårde markerer hvor der kunne være potentiale for gårdsanering

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 29 CENTRALE VESTERBRO, VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

etablering af grønne tage, der forsinker vandets vej til kloakken ved store regnskyl, og samtidig 21 % af boligerne mangler bad er et flot grønt element i en gårdhave. Herudover - svarende til 1.018 boliger. 114 boli- hjælper den øgede plantemasse med til at sænke ger mangler toilet og bad, og 17 boli- temperaturen. ger har ikke installeret fjernvarme. Det er oplagt at inddrage gårdrummene i arbejdet med at omdanne Vesterbro til en grøn bydel. I en områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest vil det i det hele taget være spændende at arbejde med at gøre bydelen mere grøn på kreative må- Det er en del af Københavns Kommunes strategi der, da man jo umiddelbart ikke kan fremskaffe for bygningsfornyelse, at ejendomme beliggende mere plads. Derfor kunne man arbejde med al- i kvarterer, der er under områdefornyelse priori- ternative metoder for flere grønne områder, som teres i forbindelse med fordelingen af byforny- grønne tage og facader, flere træer i gaderne, elsesmidler. Og der er behov for en byfornyelses- på hjørnerne og ikke mindst de private arealer. indsats i området, der både har et relativt højt Især i de ældre gårdhaver vil der i høj grad være antal ejendomme med installationsmangler og mulighed for at udbygge de eksisterende forhold et stort potentiale i forhold til energibesparelser. med lokal afledning af regnvand og andre grønne tiltag. Centrale Vesterbro Vest udgøres af en ældre bo- ligmasse på i alt 4.909 boliger. 16 % af boligerne Byfornyelse er opført før 1901, mens hovedparten på 76 % er Ifølge byfornyelsesloven kan kommunen yde opført i perioden 1901-1930. Området kan frem- tilskud til ejer- og andelsboliger samt til udlej- hæves som et homogent kvarter, med varierende ningsboliger. Ved toilet udenfor boligen er ejer- bevaringsværdi - dog med en overvægt af byg- forholdet uden betydning, og alle kan søge mid- ninger i kategorien ”middel bevaringsværdi”. lerne og få støtte. Ved ombygning af eksisterende Generelt er bygningerne udvendig i en rimelig toilet og bad er kriteriet, at ejendommen skal stand, men en række af bygningerne er forsømte, ligge indenfor handlingsplanområdet og kun le- har installationsmangler og trænger til gennem- jeboliger kan komme i betragtning. For alle byg- gribende renovering. De udgør et stort potentiale ninger kan der endvidere ydes tilskud til energi- i forhold til energirenovering, der udover positive rigtige tiltag ift. klimaskærmen og ressourcebe- miljømæssige effekter også vil medføre en række sparende løsninger - ift. energi- og vandforbrug i forbedringer i form af højere boligstandard og la- boligen. vere udgifter til energiforbrug.

Fordeling af boligernes ejerforhold i Centrale Vesterbro Vest (bilag 2, temakort 2):

Ejer- og andelsboliger 3.802 boliger 77 % Privat udlejning 679 boliger 14 % Almene boliger 428 boliger 9 %

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 30 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Boliger Boligermed installationsmangler, med installationsmangler, pr. 01.01.2010 pr. 01.01.2010. Karréer med mindre end 0,5 procent boliger med installationsmangler er ikke medtagetKarréer med mindre end 0,5 procent boliger med installationsmangler er ikke medtaget 70 procent eller ﬂere 40 til 69 procent 20 til 39 procent 1 til 19 procent 70 % eller flere 40 % - 69 % 20 % - 39 % 1 % - 19 % Boliger med installationsmangler på Centrale Vesterbro Vest

Københavns Kommunes byfornyelsesstrategi ta- novering af bygninger. ger samtidig afsæt i en vision om bæredygtighed i bred forstand. Byfornyelse skal ske med tanke På Vesterbro har Miljøpunkt Vesterbro-Sydhavn på social, økonomisk og miljømæssig bæredyg- allerede formuleret en lokal klimaplan for byde- tighed. Solidaritet med kommende generationer, len. Den har opbakning fra lokaludvalget, og der ressourceeffektivitet, og en begrænsning af CO2- er igangsat møder med boligafdelinger i områ- udledning spiller derfor ind på fordelingen af det. Ønsket er en bredt funderet energiindsats, byfornyelsesmidlerne. med et helhedsorienteret perspektiv i energire- noveringen generelt. Udover de konkrete byg- Københavns Kommune har iværksat en kli- getekniske løsninger arbejdes der derfor også maplan, med mere end 50 konkrete initiativer med boligkvalitet, brugerbehov og ønsker samt i en handlingsplan. Det overordnede mål er at adfærd. Potentialet er ifølge rapporten stort. blive CO2 neutral hovedstad i 2025. Delmålet er En grundig renovering og energioptimering af en reduktion af CO2-udledningen på 20 % i 2015, den ældre bygningsmasse beskrevet herover vil Københavns Kommune vil opnå 10 % af den nedbringe Vesterbros samlede CO2-reduktion samlede CO2 reduktion i 2015 via byggeri og re- med ca. 20 %. Pga. den omfattende byfornyelse

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 31 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

på Indre og Ydre Vesterbro, ved vi at potentialet i rede byrum som Sønder Boulevard såvel som at Centrale Vesterbro Vest er endnu større. tilbyde helt nye muligheder i kraft af sin unikke Fremtidige byfornyelsesmidler vil blive priori- karakter. Carlsberg Ejendomme har allerede fo- teret til projekter, hvor miljø- og klimamæssige kus på et stærkt samarbejde med lokalområdet arbejder indgår. og ønsker at understøtte allerede eksisterende aktiviteter, organisationer, skoler og lignende på Tidligere kvarterløftprojekter og igangværende Vesterbro. Et eksempel er afholdelse af events, områdefornyelsesprojekter har haft stor succes festivaler og sportsaktiviteter, som har svært ved med at gøre en særlig indsats for at informere at finde sin plads andre steder i byen - specielt i boligafdelinger og administratorer om mulighe- de kommende år, hvor metrobyggeriet vil præge derne for at søge byfornyelsesmidler og hjælpe Enghave Plads. ansøgerne i processen. Dette vil også være aktu- elt i en områdefornyelse på Centrale Vesterbro, Som led i denne strategi ser Carlsberg Ejen- da byfornyelsen tidligere har haft fat i dette om- domme de nye byrum som en ny ramme for Ve- råde uden at nå ud til alle. sterbros borgere. Tilsammen kan udviklingen af Carlsberg og en områdefornyelse på Centrale Ve- Sammenhæng med de omkringliggende sterbro understøtte Vesterbros potentiale for et områder styrket og mangfoldigt byliv. I arbejdet med en Centrale Vesterbro er omgivet af byudviklings- ny områdefornyelse på Centrale Vesterbro er det områder fra Carlsberg i Vest, over Bavnehøj i Syd vigtigt at være opmærksom på landemærker og til Kødbyen i Øst. Det er vigtigt, at der skabes markante byrum, der kendetegner området. Ve- gode forbindelser, nedbrydes barrierer og skabes sterbro er ikke blot kendt for sin varierede sam- sammenhænge på tværs, så Centrale Vesterbro mensætning af beboere, men har også mange får del i den byudvikling, der foregår i nærom- fysiske kendetegn, der ligger både inden og uden råderne. Som et eksempel ønsker Carlsberg en for områdets grænser, hvilket ligger fint i tråd tættere kontakt til centrum og ser således indad, med samarbejdet på tværs af bydelene. Områ- hvor Vesterbro vender sig udad. Med et Vesterbro defornyelsen vil arbejde for at underbygge disse under udvikling og et åbent Carlsberg behøver landemærker og markante byrum, så Vesterbro bydelen ikke længere at stoppe ved Enghave vil bibeholde sin stærke identitet. Plads. Carlsberg kan understøtte allerede etable-

Siloen på Carlsberg ses som pejlemærke mange steder på Vesterbro

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 32 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Markante byrum og bygninger Fikspunkter og varetegn

1: Humleby 1: KB silo på Carlsberg 2: Carlsberg 2: Højhus på Carlsberg 3. Kvarteret omkring "Sorte hest" 3. H. C. Ørsted Værket 4. Enghaveparken 4. Skydebanemuren 5. Enghave Plads 5. Gethsemane Kirke 6. Skydebanegade 6. Absalons Kirke 7. Skydebanehaven 7. Enghave Kirke 8. Skydebaneporten 8. Kristkirken 9. Sønder Boulevard 9. Skt. Matthæus Kirke 10. karakterististisk karrébebyggelse 10. Apostelkirken 11. karakterististisk karrébebyggelse 11. Maria Kirken 12. Den Hvide Kødby 12. Elefantporten 13. Den Brune Kødby

14. Banetracé G A

E H AD G E Station 1 L 15. BRO R G TE S O VE L

N DE D Hovedbanegården GA S 16. S G YE O KØBENHAVNS BYMUSEUM M A B S K D A A A 16E VESTERBROS TORV R A X B L I K R O A I U N O G K N G I 17. Bavnehøj R A R D

O S D K S A S O B E FREDERIKSBERG G E VESTERBRO UNGDOMSGÅRD E G N E ELIAS-KIRKEN L P A D C L A S A A D G TH A D G S R D E E APOSTELKIRKEN10 D IN 11 . MARIAKIRKEN EN ES S SV GA DE D

N L IL E L B E E R S IS O K I T SAXOPARKEN G L E D V D S S IK G G G J T W A A A O E D E D D R E V E E D S E IA N A G T G A O R E A T B R N D A 3 E IDRÆTSFABRIKKEN 15 T D E L S VE S SKYDEBANEHAVEN P 7 U N VESTE D OTTO KRABBES PLADS RBROGADE E V KVUC + HF. A E ONKEL DANNYS PLADS D M E 8 13 AD S E RG G R E D A I N E K Ø D D A T E A M G V S Ø K T E G SETTLEMENTET SAXOGÅRD4 I R E S J E E E V S T L D S R A T A SANKT MATTHÆUS KIRKE PLEJECENTRET PLEJEBO A L Ø G A O A L M B T G D U X N L S D L H M T G A MATTHÆUSGADES SKOLE O KRISECENTRET GARVERGÅRDEN A E L E A B E A R G L H S H D G D O L U E . E DET LOKALE CENTER VESTERBRO 9 A A DE N S A D G B ADSG G SST S T Y ERIK E A FRED G E G S R D TOVE DITLEVSENS PLADS A 1 K E A B V D D E Y O A D E E A D D L G E D E M D E R T B N E S I A E M M 6 N

A VESTER FÆLLED Y RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM E F L R S G

U L E S . U A G E R N ER AG G O N D R N N D B E D A E D S B S D A R E Y B G T E H S E J G E N S O M B A E B S Y FLÆSKETORVET T A R 1 G LEN D I E ENGSKO 12 S S G A J R D D G A Y E C E S . L E E Y E R E RS R G R K GADE S S I N O A AND C S VG VEGA PG. ESTL L S RU D F H AD LLE G G E E U R A E LITAUENS PLADS . . V E U VESTERBRO KULTURHUS G U 5 KØDBYEN S GETHSEMANE KIRKE N G A OEHLENSCHLÆGERSGADES SKOLE D . KRISTKIRKEN D

S E G E DSGADE D N . LETLA A

G 8 E D 5 D E

A T 4 S

G S A

S X R ENGHAVE PLADS U E O S

A D G O

2 H J A M E G K C D M I O R E E R S U D D R E ENGHAVEPARKEN A S F S

J S NY L H Å CA P L B RL V T S A G BER E E A E G A V S V D N A EJ A N D ADE L D E G A E H ØJ S G GSH D E G N N G R KO B A N E A K 9 E S O D M D E E L E R D A E E L A G M R ENGHAVE PLADS SKOLEV G 12 G S G S E A V A S G E A E R AD B L SG D D N A E K S ÅST E R E R G D E S R E G E 11 G NY A N N C A I ARL R S SB D K ERG N V E O VESTERBRO NY SKOLE EJ A N R A E LIVA WEELS PLADS A G S 10 S A G E H G D E A D A 6 E E CARLSBERG BRYGGERIER AD A ABSALONS KIRKE D DYBBØLSBRO J G D R FT G S E E S E K TO L R V V I R J Y E E B A A E E B R S G 2 LS D U H L V G Ø L S A A S M D A S E D E G T G H T V H R D E E V . G U G K I N N S . N P A G R D I I G G PLEJECENTRET BRYGGERGÅRDEN E G D E . V G E A E K E R R D . U N S N E E P U T N D G D E A E A E D N A L D GH R G G AV D A E E I V . AD S PA E K SG A SS . EV N G . E L GE I G RS L B E G J G AD V . IN E O E S G D E O L S I LIE L S N D P S S A G 14 ENGHAVE KIRKE L A G N D . A E T 7 O K

. ENGHAVE

EN OTTO MØNSTEDS KOLLEGIUM 17 3 Markante byrum og bygninger samt fikspunkter og varetegn i området omkring Centrale Vesterbro Vest

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 33 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

4. FAKTA OM CENTRALE VESTERBRO tutioner og skoler øges. På trods af at søgningen VEST til privatskoler er for opadgående, ser det ud til, at forældrene på Centrale Vesterbro ønsker, at deres børn skal gå i den lokale folkeskole. Kvar- Sammenlignet med Københavns terets to folkeskoler, Vesterbro Ny Skole og Tove Kommune skiller Centrale Vesterbro Ditlevsens Skole er begge en del af projekt So- Vest sig ud fra gennemsnittet ved at cialrådgivere på Skolerne sammen med 29 andre have en markant større andel boliger Københavnske folkeskoler. Socialrådgiverne skal i samarbejde med Socialforvaltningen under- med installationsmangler, en større støtte skolens arbejde med elever i faldende triv- andel beboere med oprindelse i ik- sel samt udsatte børn og unge. ke-vestlige lande og en mindre andel små boliger under 60 kvm (se bilag Beskæftigelsesmæssige udfordringer 1). Yderligere har Centrale Vesterbro Beskæftigelsessituationen på Centrale Vesterbro Vest en højere andel beboere, som Vest adskiller sig ikke fra det generelle billede har folkeskolen som højeste ud- i kommunen. Lokale kommunale aktører ople- dannelsesniveau. Endelig viser en ver, at en af de væsentligste udforinger i forhold til beskæftigelsessituationen er målgruppen af nærmere analyse, at der i kvarteret unge 18-29 årige, der har svært ved at få fodfæste er områder, hvor koncentrationen af i enten uddannelsessystemet eller på arbejds- 7 fattige er over 20% . markedet. Der er tale om en meget sammensat gruppe af både ressourcesvage og mere ressour- cestærke unge, der på grund af personli-ge pro- Flere børn på Vesterbro blemer har udfordringer i forhold til at fastholde Centrale Vesterbro har gennemgået en eller færdiggøre en udannelse eller et beskæf- Cbetydelig ændring i befolkningens alderssam- tigelsesforløb. En anden central målgruppe er mensætning over de sidste 10 år. Overordnet kvinder mellem 18 og 49 år, der på grund af både går udviklingen i retning af flere børn og unge somatiske og psykiske problemer er udenfor og flere i gruppen mellem 30 og 59 år. Fraflyt- arbejdsmarkedet - herunder en forholdsvis stor ningsprocenten i kvarteret er lav, og ændringen andel både kort- og langtidssygemeldte. i befolkningssammensætningens alder er bl.a. et udtryk for, at man bliver boende på Vesterbro, Social ulighed i sundhed også når man har fået børn (se figur på s. 35). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at sundhedstilstanden overordnet betragtet er Den stigende andel børn og unge på Centrale identisk med den gennemsnitlige sundheds- Vesterbro betyder at presset på kvarterets insti- tilstand for resten af København. Dog kræver

7 Fattigdom i København, Socialforvaltningen 2008

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 34 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

0 - 17 år 18 - 29 år 30 - 59 år 60 + år

2000: 13 % 37 % 39 % 10 %

2010: 16 % 26 % 48 % 10 %

Udviklingen i alderssammensætning på Centrale Vesterbro fra 2000-2010 sundhedstilstanden i området mellem f.eks. Enghave Plads lader til at være et af de steder, hvor Vesterfælledvej og Enghavevej særlig opmærk- mange udsatte føler sig trygge, og politiet har heller somhed, da den ligger under det københavnske ikke pladsen som en del af sine patruljeringssteder på gennemsnit. Den ringere sundhedstilstand slår Vesterbro… Denne tryghed viser sig også i at de udsatte igennem i de samme områder, hvor andelen af har overskud og tillid til at tale med alle, der ønsker at fattige er høj og kan dermed relateres til social snakke med dem 8. ulighed i sundhed. I skrivende stund er Enghave Plads spærret af, Udsatte grupper er synlige i gadebilledet og den store gruppe af øldrikkere, som for en Udsatte grupper og skæve eksistenser er synlige kort stund var ”hjemløse”, har nu slået sig ned på det Centrale Vesterbro og færdes side om side på det område af Enghave Plads helt ud mod i byrummet med de øvrige vesterbroere. På Cen- Enghavevej, der tidligere fungerede som hunde- trale Vesterbro Vest er det primært alkohol- og toilet. Der er således fundet en midlertidig løs- blandingsmisbrugere, der er synlige i gadebil- ning på problemstillingen omkring øldrikkerne ledet særligt i området på og omkring Enghave på Enghave Plads, en løsning, der ser ud til at Plads og Tove Ditlevsens Plads. Konsulentfirmaet kunne fungere frem til færdiggørelsen af metro- Hausenberg har i 2009-10 gennemført projektet byggeriet. ”Byen som dagligstue" Byfornyelse med plads til socialt udsatte”. Her beskrives Enghave Plads, Tal fra 2008 viser, at der i det Centrale Vesterbro som en af de mest velfungerende pladser/byrum Vest særligt er et område mellem Sønder Boule- i landet. Det unikke ved Enghave Plads er ifølge vard og Enghave Plads, hvor en del af beboerne Hausenberg, at mange forskellige bruger pladsen (over 19 %) kan betegnes som fattige 9. samtidig og føler sig trygge herved - ikke mindst de udsatte:

8Hausenberg, Byen som dagligstue s.36

9 Jf. definitionen af fattige i Fattigdom i Københavns Kommune 2010 - En status s. 8 og 21

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 35 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

Prostitution er et udbredt problem på Vesterbro, og ikke kun i forhold til gadeprostitutionen på Indre Vesterbro og Centrale Vesterbro Øst. En undersøgelse af omfanget af massageklinikker i Købehavns Kommune viser, at 20% af disse er lokaliseret på Vesterbro og hovedsagligt bemandes af udenlandske kvinder - først og fremmest kvinder fra Thailand10 . Bevæger man sig rundt i kvarteret, vil man opdage, at der flere steder i sidegaderne er butiks- og kælderlokaler, der bruges som massageklinikker.

Trygge vesterbroere Københavns Kommune udarbejder hvert år et indeks for trygheden i de forskellige bydele og distrikter. Ifølge Tryghedsindekset11 er trygheden blandt beboerne i det Centrale Vesterbro Vest (distrikt 26) generelt lidt højere end gennemsnittet for byen, og trygheden er steget en smule fra 2009 til 2010. Nabolagsproblematikker, der vedrører narkotika, er det eneste område, hvor beboerne oplever, at der er et behov for en intensiveret indsats. Der drikkes øl flere stder i gadebilledet på Vesterbro

10 Redegørelse om prostitution i København, Københavns Kommune, Socialforvaltningen 2008

11 Tryghedsindeks København 2010, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 36 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

5. RAMMER FOR OMRÅDEFORNYELSEN For at sikre et bredt kommunalt engagement PÅ CENTRALE VESTERBRO på tværs af de syv forvaltninger i Københavns Kommune, er der etableret et nyt organisatorisk 5.1 Kommunal organisering setup i relation til bl.a. de områdebaserede ind- et er Københavns Kommunes mål at rea- satser og herunder naturligvis områdefornyel- D lisere en helhedsorienteret områdeforny- serne. else med inddragelse af de øvrige forvaltninger i relevante faser. Områdefornyelsen hører under Det nye i organiseringen er Borgmesterforum, Teknik- og Miljøudvalget, og det er Teknik- og hvor alle de syv københavnske borgmestre er Miljøforvaltningens opgave at koordinere den repræsenteret. I relation til de områdebaserede helhedsorienterede og tværgående indsats, indsatser er Borgmesterforum et rådgivende samt at fungere som det administrative binde- organ, som først og fremmest skal sikre helheds- led mellem forvaltninger, lokalområde og øvrige syn, tværkommunal deltagelse og samarbejde. aktører. Fremadrettet vil kvarterplaner, såvel som kommende ansøgninger om områdefornyelser, blive præsenteret for Borgmesterforum, inden de sen- des til politisk behandling i Teknik- og Miljøud- valget og Borgerrepræsentationen.

Herudover kobles de øvrige forvaltninger direk- Borgerrepræsentation te på samarbejdet med lokalområdet. Lokale re- præsentanter fra forvaltningerne deltager sammen med repræsentanter fra kvarteret i arbejdsgrupper omkring konkrete projekter i kvarteret, Teknik- og Miljøudvalget hvilket sikrer konsensus mellem borgere, områ- defornyelsen og lokale kommunale aktører.

På lokalt niveau kan organiseringen først ende- Borgmesterforum ligt fastlægges efter gennemførelsen af det forprojekt, der skal afdække eksisterende demokratiske fora og lokale netværk i første kvartal 2011. Det forventes, at der nedsættes en styregruppe Tværkommunal Styregruppe bestående af en gruppe faste medlemmer samt skiftende medlemmer, der deltager i styregruppen som en konsekvens af deres engagement i konkrete projekter og arbejdsgrupper under Tværkommunalt Team områdefornyelsen. Styregruppen får til opgave at gennemføre områdefornyelsen indenfor ram- merne udstukket af Borgerrepræsentationen. Nyt organisatorisk set-up

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 37 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

5.2 Forankring områdefornyelserne i Teknik- og Mijøforvaltnin- Målet med områdefornyelsen er at igangsætte gens helhedsorienterede driftsstrategi, hvilket en bæredygtig fornyelsesproces, som kan fort- bl.a. betyder, at der to gange årligt gennem hele sætte efter områdefornyelsesindsatsens ophør. projektperioden måles på fremdriften i kvarter- Samtidig er det vigtigt, at de kræfter, der er bragt planen og i den eksterne finansiering, der gene- i spil gennem lokale netværk og private investe- reres i relation til områdefornyelserne. ringer får mulighed for at fortsætte. Derfor skal forankring af indsatserne under områdefornyel- serne allerede fra starten overvejes og medtæn- kes i planlægningen.

I områdefornyelsens sidste fase skal der udarbejdes en forankringsplan, som indeholder en konkret stillingtagen til organisatorisk og drift- mæssig forankring af de enkelte projekter. Her skal det også fremgå, hvilke projekter der skal afsluttes, hvilke projekter der skal videreføres driftmæssigt i kommunalt regi, og hvilke der skal videreføres af lokale foreninger, netværk og lignende.

5.3 Evaluering Københavns Kommune finder det vigtigt, at om- rådefornyelsesindsatserne løbende evalueres. Kommunen ønsker med evalueringsarbejdet at indsamle erfaringer om best practice til brug for det enkelte projekt og for områdefornyelserne generelt. Der er derfor udarbejdet et årshjul for evaluering af områdefornyelserne, som dels be- står af en årlig indsamling af kvalitative såvel som mere kvantitative data, bearbejdning og analyse af det indsamlede materiale, debat og er- faringsudveksling områdefornyelserne i mellem og efterfølgende justeringer af delprojekter og det samlede projekt. Det er Teknik- og Miljøfor- valtningen, der har ansvaret for gennemførelsen af evalueringen i tæt samarbejde med projektle- derne for områdefornyelsen på Centrale Vester- bro. Herudover udarbejdes statusrapporter til So- cialministeriet to år inde i projektperioden samt ved projektets afslutning i 2017. Endelig indgår

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 38 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

5.4 Foreløbig tidsplan for Centrale Vesterbro Øst og Vest

Fase 1: Opstartsfasen

Januar - april 2011 Gennemførelse af forprojekt, politisk behandling af ansøgningen og tilbagemelding fra ministeriet.

Maj - juni 2011 Ansættelse af to projektledere og en administrativ medarbejder.Igangsættelse af kvarterplan med borgerinddrag- elsesproces.

Juni - oktober 2011 Kvarterplan udarbejdes i dialog mellem kommunens forvaltninger og kvarterets borgere. Der udarbejdes investeringsredegørelse og realiseringsfasen organiseres. 1 Der nedsættes arbejdsgrupper under de enkelte delprojekter.

4. kvartal 2011 Beslutningsproces om kvarterplan. Styregruppen indstiller forslag til kvarterplan til Borgmesterforum, som indstiller planen til godkendelse i hhv. Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen.

4. kvartal 2011 Borgerrepræsentationen og Socialministeriet godkender kvarterplanen.

Fase 2: Realiseringsfasen 2 2012 - 2017 Realisering af kvarterplanen.

Fase 3: Forankringsfasen.

1. Kvartal 2017 Udarbejdelse af konkret og synlig forankringsplan.

4. Kvartal 2017 Projektet afsluttes, og der udarbejdes en afsluttende 3 statusrapport til Socialministeriet.

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 39 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

5.5 Økonomi for Centrale Vesterbro Øst • søge at igangsætte offentlige-private partner- København Kommune ansøger om 10 mio. kr. af skaber (OPP) den statslige udgiftsramme til områdefornyel- • indgå tæt samarbejde med helhedsplanen sen på Centrale Vesterbro Øst. Dialog Vesterbro • samarbejde med private fonde, organisationer, Af nedenstående skema fremgår det, hvordan foreninger o.l. Kommunen har gode erfaringer midlerne til indsatsen i området tænkes fordelt. med at organisere samarbejder i partnerskaber Heri er indregnet 20 mio. kr. af kommunens mid- mellem kommunen og private aktører. ler og 10 mio. kr. fra den statslige udgiftsramme • at forudsætte privat medfinansiering som Det samlede budget for områdefornyelsen er så- betingelse for at opnå støtte til projekter på ledes 30 mio. kr. private fællesveje, privat grund, o.l. • at forhandle med ejerne af private udlejnings- ejendomme om finansiering af vedligeholdel- Københavns Kommune anser det for vigtigt at sesarbejder ved bygningsfornyelse mobilisere private investeringer i kvarteret, og • at forhandle med de berørte ejendomme om at inddrage private ressourcer i områdefornyel- medfinansiering af fælles friarealer sen. Dette vil bl.a. ske ved, at:

Projekter og aktiviteter 16.000.000 kr.

Små synlige projekter 5.000.000 kr.

Information og møder 1.000.000 kr.

Projektteam, diverse borgerinddragelsesaktiviteter, 7.200.000 kr. fundraising, organisering af samarbejde mm.

Udvikling af strategi for hjørner i kvarteret 300.000 kr.

Lokaler 500.000 kr.

I alt 30.000.000 kr.

Fordeling af midler til indsatsen i den ordinære områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest

Københavns Kommune 2011 Ansøgning om områdefornyelse på Centrale Vesterbro Vest 40 CENTRALE VESTERBRO VEST - RUMMELIGHED MED PLADS(ER) TIL ALLE

BILAG 1: STATISTISK OVERSIGT - CENTRALE VESTERBRO VEST

Tabel 1 Centrale Vesterbro - aldersfordeling pr. 1.1. 2009