Uddannelse Og Kultur

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Load more

UDDANNELSE OG KULTUR 2008:3 • 11. april 2008 Rettet 16. april 2008 kl. 8.45 Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen beklageligvis konstateret en fejl i tallet for antal besøg på kulturhistoriske museer i 2007 jf. tabel 1. Museumsstatistik 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 10,8 mio. besøg på de danske museer, som indgår i museumsstati- stikken. Da der er kommet 26 nye museer med i statistikken i 2007 i forhold til 2006 vil det ikke give mening at sammenligne museumsbesøgstallet for 2007 med det tilsvarende tal for 2006. Sammenligner man de 256 museer, der har oplyst besøgstal for begge år er der sket en stig- ning i besøgstallet på 2,6 pct. fra 2006 til 2007 eller 264.100 gæster i forhold til året før. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE EFTERRETNINGER Kort om statistikken: Statistikken udarbejdes i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen på grund- lag af årlige indberetninger fra museerne og de zoologiske/botaniske haver og akvarier. 2,6 pct. flere besøgende I 2007 var der i alt 10,8 mio. besøg på de danske museer, som indgår i museumsstati- på museer stikken. Da der er kommet 26 nye museer med i statistikken i 2007 i forhold til 2006, vil det ikke give mening at sammenligne museumsbesøgstallet i 2006. Sammenligner man de 256 museer, der har oplyst besøgstal for både 2006 og 2007, er der sket en stigning i besøgstallet på 2,6 pct. eller 264.100 gæster i forhold til året før, jfr. tabel 5. 2 2008:3 Figur 1. De 20 mest besøgte museer. 2006 og 2007 Louisiana Statens Museum for Kunst Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By Ny Carlsberg Glyptotek Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Aros, Aarhus Kunstmuseum Egeskov Slot, Park, Danfoss Museum & Danfoss Univers 2006 Kronborg Slot Rosenborgsamlingen 2007 Frederiksborgmuseet Fiskeri- og Søfartsmuseet Post & Tele Museum Vikingeskibsmuseet Carlsberg Besøgscenter Fregatten Jylland Moesgård Museum Arken Det Danske Filminstitut/ Museum og Cinematek 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Besøg i 1.000 Louisiana havde Louisiana var det mest besøgte museum i 2007 med 468.200 besøgende. Det er flest besøgende 117.100 eller en tredjedel flere besøgende end året før. Louisiana er et godt eksempel på, hvordan museernes besøgstal kan variere alt efter afholdelse af særudstillinger, periodevise lukninger, fx i forbindelse med ombygninger eller bare om en udstilling får succes hos publikum eller ej. Fra 2005 til 2006 faldt besøgstallet for Louisiana med en tredjedel, og var det femte mest besøgte museum, men allerede i 2007 er Louisiana tilbage som det mest besøgte museum. Arken Arken oplevede en stigning i besøgstallet på 22 pct. Stigningen skal dog ses i lyset af, at Arken var lukket en del af 2006 som følge af tilbygning. ARoS havde ARoS er stadig på listen over de 20 meste besøgte museum, men i forhold til 2006 232.000 besøg mistede museet i 2007 141.000 besøgende eller 38 pct. Museet forklarer selv ned- gangen med, at nyhedens interesse er kølnet, samt at særudstillingerne i 2007 var relativt smalle. Fem museer havde over Af de 272 museer der indgår i museumsstatistikken havde fem et besøgstal på 300.000 besøgende 300.000 og derover, nemlig Louisiana, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet (Prinsens Palais), Den Gamle By og Ny Carlsberg Glyptotek. 18 museer havde et be- søgstal på under 1.000, se tabel 2. Figur 2. 2008:3 3 Museernes besøgstal i 2006 og 2007 fordelt på landsdele København by Østjylland Sydjylland Nordsjælland Fyn 2006 Nordjylland Vestjylland 2007 Vest- og sydsjælland Københavns omegn Østsjælland Bornholm 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 Besøg i 1.000 Regionale forskelle Selvom kun 12,5 pct. af alle museer ligger i København by havde disse museer 24,4 pct. af samtlige besøgende i 2007. 13,2 pct. af museerne lå i Vest- og Sydsjælland, men tiltrak kun 5,0 pct. af museumsgæsterne. Flest besøgende i I de fleste landsdele gik folk mere på museum i 2007 end i 2006. De højeste besøgstal København by havde museerne i København by. Bemærk at en del af stigningen skyldes, at flere museer indgår i statistikken i 2007 end i 2006. Figur 3. Museernes besøgstal 1990-2007 Indeks 1990=100 Indeks 1990=100 130 120 110 100 90 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Museer Kulturhistoriske Kunst- i alt museer museer Besøgstallet varierer Figur 3 viser tydelig hvor meget besøgstallet kan svinge fra det ene år til det næste. Fx må den store stigning i museernes aktiviteter tilbage i 1996 tilskrives de mange ekstra udstillinger mv. som følge af Kulturby 96. Den store stigning i besøg på kunstmuseer fra 2003 til 2004 skyldes åbningen af ARoS i april 2004. Som det ses steg besøgstallet for både kunstmuseer og de kulturhistoriske museer i 2007. Bemærk at den del af stigningen skyldes, at statistikken indeholder flere museer i 2007 end 2006. Nationalmuseet havde Samlet set havde Nationalmuseet med tilknyttede museer et næsten uændret besøgs- næste uændret besøgstal tal fra 2006 til 2007, hvilket betyder, at Nationalmuseet har bevaret sit høje besøgstal fra 2006 hvor Nationalmuseet fik en besøgsfremgang på 29,8 pct. Størst fremgang havde Samlet set havde alle museumstyper – bortset fra de fire dobbeltmuseer - et stigende andre museer besøgstal. Andre museer oplevede den største fremgang i besøgstallet fra 2006 til 2007 på 7,7 pct. De naturhistoriske museer havde ligeledes en pæn fremgang på 4,1 4 2008:3 pct. Den mindste fremgang havde Nationalmuseet med en fremgang på 0,9 pct., se tabel 5. Fire af fem besøg Ud af de 272 museer der indgår i statistikken, var 168 statsejede eller statsstøttede. foregik på de De statsejede eller statsstøttede museer havde i 2007 8,5 mio. besøg, svarende til 78 statsstøttede museer pct. af det samlede antal besøg ved museerne i 2007. Det er et procentpoint mindre end i 2006. Se tabel 1. 3,8 mio. besøg i de De zoologiske og botaniske haver samt akvarier havde i 2007 3,8 mio. besøg, hvilket zoologiske og botaniske er en fremgang på 2,7 pct. i forhold til året før. Besøgstallene i de zoologiske og bota- haver mv. niske haver mv. opgøres som en selvstændig del af statistikken, og deres besøgstal indgår derfor ikke i opgørelsen over museernes samlede besøgstal. Se tabel 13. Betydelige ændringer Kommunalreformen, der som bekendt blev indført 1. januar 2007, har medført sam- siden 2006 menlægningen af museer, opsplitning af museer i flere filialer og flytning af filialmu- seer (se nedenfor) til et andet hovedmuseum. Herudover er der som nævnt medtaget 26 nye museer i museumsstatistikken for 2007. Derfor skal sammenligning med sid- ste års besøgstal i år tages med ekstra store forbehold. Inddelingen i landsdele er valgt med henblik på at sikre en ordentlig geografisk inddeling af museerne. Hvilke kommuner og regioner, der indgår i de enkelte landsdele kan ses på Danmarks Stati- stiks hjemmeside: www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/landsdele.aspx. Baggrundsoplysninger Mere information www.dst.dk/stattabel/521. Besøgstal for større museer offentliggøres i Statistisk Årbog og Tiårsoversigt. Seneste offentliggørelse Museumsstatistik 2006 udkom 29. marts 2007 i serien Uddannelse og kultur 2007:3 (Statistiske Efterretninger). Næste offentliggørelse Museumsstatistik 2008 udkommer i marts 2009 i serien Uddannelse og kultur (Statisti- ske Efterretninger). Henvendelse Kjestine Jørgensen, tlf. 39 17 37 46, [email protected] Berit Taul, tlf. 39 17 38 74, [email protected] Kilder og metoder Læs mere i På www.dst.dk/varedeklaration/1086 findes der en mere omfattende beskrivelse af varedeklarationen kilder og metoder. Datagrundlag Data indhentes via Danmarks Statistik indhenter årligt gennem spørgeskemaer en række oplysninger om spørgeskemaer museer registreret hos Kulturarvsstyrelsen. Alle statsanerkendte (dvs. godkendte af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer er med i opgørelsen. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsfor- ening eller i privateje. Der indsamles oplysninger om de enkelte museers besøgstal, ejerforhold, statsstøtte og årlige åbningstimer. Endvidere indhentes besøgstal fra 16 zoologiske/botaniske haver og akvarier. Mange nye museer med i Fra 2007 er der kommet 26 nye museer med i statistikken. Disse er ikke nødvendigvis statistikken nyåbnet i 2007, men de er først tilkommet museumsstatikken i 2007. De nye museer fordeler sig på 16 hovedmuseer og 10 filialer (se nedenfor) De 16 nye museer er føl- gende: Dansk Jødisk Museum, J. F. Willumsens Museet, Hørsholm Egns Museum, 2008:3 5 Nivaagaard Teglværks Ringovn, Holmegaard Entertainment, Danmarks Sukker Mu- seum, Danmarks Traktor Museum, Rødvig Skibsmotormuseum, Hørvævsmuseet på Krengerup, Danfoss Museum, Brødrene Gram Museum, Vadehavscentret, Poul La Cour Museet, Søby Brunkulsmuseum, Bruunshaab gammel Papfabrik og Træmuseet. De 10 nye filialmuseer er Blichermuseum på Herningsholm, Køng Museum, Textilfo- rum, Hattemagerhuset i Tarm, Gåsemandens Gaard, Fahl Kro, Bork Vikingehavn, Abelines Gaard, Dejbjerg Jernalder, Bundsbæk Mølle, Ringkøbing Museum, Træhuset og E Bindstouw i Lysgård. Kommunalreform Kommunalreformen der blev indført 1. januar 2007. Se tekstafsnit overfor. Besøgstallene kan påvirkes Når museernes aktiviteter vurderes ud fra deres besøgstal, skal man være opmærk- af en række forhold som på, at fx afholdelse af særudstillinger, varierende former for optælling af besøg, periodevise lukninger, fx i forbindelse med ombygninger mv., kan have stor betyd- ning for museernes besøgstal. Definitioner og variable Museumsnummer Pga. kommunalreformen er museumsnumrene ændret så disse stadig består af kom- munekoden og et løbenummer. I oversigten over de enkelte museers besøgstal tabel 6-13 er hvert museum markeret med et 6-cifret museumsnummer bestående af kom- munekoden (de første tre numre) samt et 3-cifret løbenummer. Både det nye og gam- le museumsnummer vil i år være markeret. Museumsart Museerne er opdelt i hovedgrupper efter museumsarten, som kan være hhv. Natio- nalmuseet, kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og andre museer. Museerne er inden for hovedgrupperne anført i kommunekode-nummeror- den.
Recommended publications
  • Københavns Befæstning

    Københavns Befæstning

    Københavns Befæstning Rester i Gentofte Kommune . lturarv samt Skov- og Naturstyrelsen Kort over Københavns befæstning. Stillet til rådighed af Realdania, Ku Forord Dette lille skrift foregiver ikke at være en historisk eller militærteknisk frem- stilling. Skriftet tilsigter alene at beskrive fæstningsresterne som supplement til oplysningerne i ”Gentofte - atlas over bygninger og bymiljøer, 2004”. De her omhandlede fæstningsværker var en del af et meget stort system, som fra Avedøre strakte sig nordpå uden om Utterslev Mose, syd om Furesøen til Taarbæk og derfra over talrige sø- og kystbatterier sydpå til Kongelunden. På omslagets inderside findes et oversigtskort. Bag i hæftet er der en ordliste, en litteraturhenvisning samt et kort over Gentofte Kommune med angivelse af de forskellige fæstningsanlæg. Uden bistand fra Gentofte Kommune, Birgitte og Morten Falmer-Nielsen og hjælpsomme borgere ville arbejdet næppe have været muligt. Venlig kritik fra orlogskaptajn Peter Thorning Christensen og arkitekt (MAA) Ole Thun har været yderst værdifuld. Til sidst beder jeg læserne bemærke, at hovedparten af anlæggene befinder sig på privat område, hvor de ikke uden videre kan beses. Hellerup, januar 2007. Frederik Teisen. Den del af fæstningen, der omhandles her, er opført i perioden 1886-1894, og suppleret med anlæg bygget omkring udbruddet af 1. Verdenskrig (1914-18). Hovedelementet i Landbefæstningens nordøstlige strækning var en kunstig – aldrig afprøvet - oversvømmelse, der med vand fra Furesøen strakte sig fra Ermelunden over Galopbanen til Klampenborg, hvor jernbanen og Strandvejen dannede spærredæmning mod Øresund. Oversvømmelsen beskyttedes i Gentofte Kommune af en række betonstillinger og voldanlæg, som beskrives i afsnit 1 Hvidørevej - Garderhøj Fort. I afsnit 2 omtales øvrige anlæg og spærre- dæmninger.
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
  • Slægten Østerbye Fra Assens

    Slægten Østerbye Fra Assens

    Slægten Østerbye fra Assens - om Peter Christian Løve Østerbyes aner Vestergade i Randers omkring 1900. Foreløbigt manuskript af Jan Løve Østerbye november 2009 Indholdsfortegnelse. Forord .............................................................................................................................................. 9 Peter Christian Løve Østerbye 1 .......................................................................................... 10 2. generation. ................................................................................................................................. 13 Clemmen Andersen Østerbye 2 ............................................................................................ 13 Sofie Magdalene Løve 3 ........................................................................................................ 14 3. generation. ................................................................................................................................. 24 Hans Peter Østerbye 4 ........................................................................................................... 24 Anne Kirstine Clemmen Andersen 5 ................................................................................... 24 Peter Christiansen Løwe 6 ................................................................................................... 29 Ulrikke Louise Bender 7 ....................................................................................................... 29 Skifte efter ægteparret Peter Christian
  • RABAT / DISCOUNT / RABATT Copenhagen CARD 2010-2011

    RABAT / DISCOUNT / RABATT Copenhagen CARD 2010-2011

    Flyer-DK-GB-DE:Layout 1 23/02/10 12:11 Side 1 INTRODUCTION GRATIS / FREE / FREI GRATIS / FREE / FREI RABAT / DISCOUNT / RABATT Museer og attraktioner / cOPENhagen Museer og attraktioner / cOPENhagen Museer og attraktioner / cOPENhagen Museums and Attractions Adults/Children CARD Museums and Attractions Adults/Children CARD Museums and Attractions Adults/Children CARD Amagermuseet 30/0 0 Jens Olsens Verdensur / Mechanical Astronomical Clock 10/5 0 AutoRental 22% Amalienborg, Christian VIII’s Palæ / Palace 66/0 0 J. F. Willumsen Museum 40/0 0 Bike Copenhagen 20% Amber Museum Copenhagen 25/10 0 Jægerspris Slot / Castle 50/10 0 Biludlejning / Car Rental 20% Arbejdermuseet / The Workers’ Museum 50/0 0 Karen Blixen Museet 50/0 0 Danish Art & Christmas Shop 10% Arken - Museum for Moderne Kunst / Museum of Modern Art 85/0 0 Kunsthal Charlottenborg 60/40/0 0 Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library 40/0 25% Ballerup Museum 30/0 0 Kunstindustrimuseet / The Museum of Decorative Art 60/0 0 DFDS Canal Tours 60/40 20% Brede Værk 0/0 0 * Københavns Bymuseum / City Museum 20/0 0 Guinness World Records® Museum 85/68/43 25% Casino Copenhagen 90/- 0 Køge Museum 30/0 0 Kano og Kajak Esrum 125/300 -150/350 25% Christiansborg, De Kgl. Repræsentationslokaler / KØS Museum / Art Museum 50/0 0 Linda Escursioni 25% The Royal Reception Rooms, Christiansborg 70/35 0 Louisiana 95/0 0 Nordisk Korthandel / Map shop 10% Christianborg, Ruinerne under Christiansborg / Movia 0 Open Top Tours of Copenhagen Hop on Hop off 125/50 10% 2010-2011 Ruins of Absalon’s Castle 40/20
  • Løvenholm Gods

    Løvenholm Gods

    Løvenholm Gods Nåletrædyrkningens problemer i områder med en betydende kronvildtbestand Ekskursionsfører ved Dansk Skovforenings ekskursion d. 24. maj 2017 Ekskursionsrute i Eldrup Skov Ekskursionsprogram: Frokost ved søen Punkt 1 Direkte sortimentstab pga. skrælning i rødgran side 10 Punkt 2 Høvling af rødgran kan måske reducere skrælleskaderne side 13 Punkt 3 Høvling af hovedstammer kan reducere skrælning, men er det økonomisk fordelagtigt og realistisk? side 14 Punkt 4 Blandingsbevoksninger med douglas side 16 Punkt 5 Den økonomiske betydning af skrælning i løvtræ side 19 Punkt 6 20 års erfaringer med anlæg af douglas på Løvenholm samt konklusion på vildtets betydning side 20 Afslutning ved søen Bilag 1. Teoretisk opgørelse af det direkte økonomiske tab i rødgran pga. kronvildtskader side 22 Bilag 2: Analyse af behandlingsøkonomien ved høvling side 24 Bilag 3: Kronvildt og skrælning side 26 Bilag 4: Ældre opgørelse af økonomiske konsekvenser af skrælning side 26 ~ 2 ~ Velkommen Det er med glæde at Løvenholm Fonden byder velkommen til Dansk Skovforenings medlemmer. Planlægningen af dagens ekskursionsprogram har givet vores forvaltning en passende lejlighed til at analysere nogle af de strategiske udfordringer, som godset befinder sig midt i. Løvenholm huser en af landets ældste kronvildtstammer, og kronvildtet har i moderne tid altid været en betydende og en begrænsende parameter for skovdriften. I de seneste årtier er bestanden steget kraftigt, og betydelige skader på land- og skovbrug er vores dagligdag. I de seneste år har vi oplevet skadesniveauer og skadesbilleder, som ikke tidligere er set. Eftermiddagens program omhandler denne problemstilling. Hvordan sikres et rentabelt skovbrug side om side med en stor kronvildtbestand – hvis det da overhovedet er muligt? Uden at røbe konklusionerne for eftermiddagens programpunkter tør vi godt afsløre, at resultaterne måske er lige så forventelige, som de er skræmmende.
  • Can Landscape Painting Influence Climate Change? Danish Painting 1780-1920 and Landscapes of the Anthropocene

    Can Landscape Painting Influence Climate Change? Danish Painting 1780-1920 and Landscapes of the Anthropocene

    Can landscape painting influence climate change? Danish painting 1780-1920 and landscapes of the Anthropocene Climate Heritage 2019 Gry Hedin, [email protected] Faaborg Museum: Installationshot from Down to Earth Faaborg Museum: Installationshot from Down to Earth Topographical Illustration of Vordingborg in Erik Pontoppidan’s The Danish Atlas (Den Danske Atlas), vol. 3, 1764. P.C. Skovgaard, Landscape from Zealand, 1841. Skovgaard Museet, Viborg Jens Peter Møller: Receptionsstykke. Man seer Möen i Baggrunden med Kiöbstaden Stege; videre frem Kallehauge Kirke. Optaget i Nærheden af Langebek ved Wordingborg, 1815. Jens Peter Møller: Membership Piece. Møn and the Town of Stege Seen in the Background of the Church of Kalvehave. Recorded Close to Langebæk near Vordingborg, 1815. The Royal Academy of Fine Arts, The Academy Council. J.L. Lund: Nordic worshippers of Odin, 1831. Danish Parliament, Statrådssalen. Johan Thomas Lundbye’s illustration of a round dolmen in Jens Jacob Asmussen Worsaae’s Danmarks Oldtid oplyst ved Johan Thomas Lundbye, Dolmen at Rakløv on Refsnæs, Oldsager og Gravhøie (1843). 1839. Thorvaldsens Museum, Copenhagen Johan Thomas Lundbye’s illustrations in “Steenmonumenter” (Stone Monuments) in Andreas Flinch and Frederik Frølund (eds), Almanak eller Huuskalender for 1842. Johan Thomas Lundbye, Refsnæs, 1844. Statens Museum for Kunst, Copenhagen “O Danmark! om du din Skade forstod / Da maatte du græde det bare Blod / Paa Refsnæs hvor før stod Eger og Bøg / Herefter skal gro Skarns Hunde Løg” (O Denmark! If you understood the harm done to you / Then you would cry pure blood / At Refsnæs where oaks and beeches stood / From hereafter shall wild onions grow) Johan Thomas Lundbye, Zealand Landscape, 1842.
  • Skifteprotokoller, Sjælland

    Skifteprotokoller, Sjælland

    Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol
  • VR-G, Vejvisning, M52,2

    VR-G, Vejvisning, M52,2

    Liste over nationale seværdigheder, hvortil der må vejvises med M 52,2 (efter revision i pr. 1. februar 2020) - Liste over UNESCO verdensarvsmonumenter og nationalparker, hvortil der må vejvises med M 53 og M 54 findes i faneblad "M53 - Verdensarv" og i faneblad "M 54 - Nationalpark" Lokalitetskomm une (-r) - centrum for lokalitet angivet Lokalitet Beskrivelse først "Centrum" Aggersborg Borgen er en af Danmarks fire såkaldte ”trelleborge” fra vikingetiden - formentlig bygget under Vesthimmerland kong Harald Blåtand omkring år 980, som del af hans samling af det danske rige. Den er med sin diameter på 240 m og en ringvold på lidt under en kilometers længde Danmarks største borg fra vikingetiden. Inden for borgen har ligget ikke mindre end 12 bygningskarréer med fire store langhuse i hver. Ved kirken er en lille udstilling med de nyeste resultater fra undersøgelserne ved Aggersborg. Amalienborg og Amalienborg er det kongelige residensslot i København og kendetegnet ved sin elegante København Amalienborg Frederiksstaden ottekantede plads med Salys rytterstatue af Frederik d. 5, og de fire elegante rokokopalæer rundt om pladsen tegnet af Nicolai Eigtved. Amalienborg ligger i Frederiksstaden, der regnes for den fornemste bydel i København. Frederiksstaden blev anlagt i midten af 1700-tallet som en fejring af det oldenborgske kongehus’ 300 års jubilæum. Bydelen er stramt opbygget over to vinkelrette gader, Amaliegade og Frederiksgade, med Amalienborg Slot og Frederikskirken som de dominerende bygningsanlæg i tværaksen. AQUA Akvarium & Dyrepark Der er tale om Nordeuropas største ferskvandsakvarium, der med en høj grad af pædagogisk Silkeborg formidling fortæller om fiske- og dyrelivet i de danske ferske vande. En hovedattraktion er akvariets bestand af bævere og oddere.
  • 352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages

    352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages

    © Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern
  • Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein

    Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein

    Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein: IN IS THE ONLY WAY OUT Møstings Hus 06.01 – 11.02 Milena Bonifacini og Bodil Nielsen: I HUS 17.02 – 01.04 Michael Mørk: Dreamcatcher 07.04 – 20.05 Jytte Rex: Eftersøgning 26.05 – 01.06 Nanna Riis Andersen: Fillings 11.08 – 07.10 Inge Ellegaard – en retrospektiv udstilling: Blomster og Flyvemaskiner 13.10 – 16.12 Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen Storm P. Museet 27.01 – 23.09 Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. 06.10 – 21.04 Langt, langt borte i skoven. Tegninger og grafik af Louis Moe Bakkehuset 04.11 - 11.03 Alle vores ting 25.03 – 03.03 Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen Alhambra 08.02 – 12.12 25 – en jubilæumsudstilling Undervisningsforløb Storm P. Museet: • Skøre opfindelser (omv, 4. klasse m. eller u. workshop) • De 3 små Mænd og den vidunderlige vandkande (uv-forløb, indskoling, to-sprogede) • Lær at tænke Storm P’sk (uv-forløb, mellemtrin) • Billedfortællinger (uv-forløb, 6. klasse, obligatorisk bånd i samarb. m. Frb. Filmværksted) • Storm P. - Danmarks første tegneserietegner (omv. m. el. u. workshop, mellemtrin og udskoling) • Storm P. opfindelsesværktøj (mat. til besøg på egen hånd) • Totalt latterligt – om humor og satire i bladtegningen (uv-forløb, mellemtrin og udskoling) • Grænseløs humor? Medborgerskab set gennem humor og satire (uv-mat., udskoling) • Hvor går grænsen? (uv.-forløb, udskoling) • Æstetisk læring - Billedanalyse og portrættering (uv.-forløb, 6. klasse) • Tegneserieforløb til sårbare børn (uv.-forløb, mellemtrin og udskoling) • Læsetræning og sprogskoler (uv.-materialer, udskoling) • Magt, modmagt og afmagt (uv.-forløb, samarb.
  • IDA Furesø-Egedals Bestyrelses Beretning for 2017

    IDA Furesø-Egedals Bestyrelses Beretning for 2017

    06-02-2018 IDA Furesø-Egedals bestyrelses beretning for 2017 Furesø-Egedal er en afdeling i IDA Nordsjælland. Foruden Furesø-Egedal består IDA Nordsjælland af Hillerød afdeling og Øresund afdeling. I nord og vest grænser Furesø-Egedal op til Hillerød afdeling og i syd og øst til IDA København. Fig. 1: Regionsopdeling 1(7) Furesø-Egedal har lidt over 2.800 medlemmer, som er en stigning på 120 fra 2016. Afdelingen ledes lokalt af en bestyrelse på 5 medlemmer, nemlig Inge Munch, Stig Aagaard Skødt, Ole Søeberg, Ole Gammelgaard og Jens R. Rasmussen. Vi holder ca. 8 bestyrelsesmøder om året, hvor vi aftaler, hvilke aktiviteter vi skal arrangere. Herudover får vi også hjælp af vores suppleant Gunnar Jonsson og vores revisor Erik Kayerød. Og hvem er så vore medlemmer? Det er 93 % færdiguddannede og 7 % studerende Fig. 2: Medlemsstatistik Fig. 3: Medlemsaldersfordeling 2(7) Aldersmæssigt har vi nok den klassiske normalfordeling for medlemmerne. I forhold til 2016 er der en anelse færre over 66 og en anelse flere under 40. Men ser vi på, hvem det er der kommer til arrangementerne, ja så har seniorerne fortsat overvægt. I forhold til 2016 er der dog nu 4 % flere under 40 og 4 % færre over 66 Fig. 4: Arrangementsdeltageres alder Vi vælger arrangementer efter det vi ved, eller det vi tror, vores medlemmer efterspørger. Der er således ingen kulturel barriere, arrangementerne skal leve op til. Mange idéer til arrangementer kommer, når deltagerne til et arrangement efterfølgende evaluerer dette og i bemærkningsfeltet kommer med forslag til nye arrangementer. Og da vores medlemmer er forskellige, er det vi tilbyder også meget forskelligt.
  • Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm Volume 26:1

    Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm Volume 26:1

    The Danish Golden Age – an Acquisitions Project That Became an Exhibition Magnus Olausson Director of Collections Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm Volume 26:1 Art Bulletin of Nationalmuseum, Stockholm, © Copyright Musei di Strada Nuova, Genova Martin van Meytens’s Portrait of Johann is published with generous support from the (Fig. 4, p. 17) Michael von Grosser: The Business of Nobility Friends of the Nationalmuseum. © National Gallery of Art, Washington D.C. Open © Österreichisches Staatsarchiv 2020 (Fig. 2, Access image download (Fig. 5, p. 17) p. 92) Nationalmuseum collaborates with Svenska Henri Toutin’s Portrait of Anne of Austria. A © Robert Wellington, Canberra (Fig. 5, p. 95) Dagbladet, Bank of America Merrill Lynch, New Acquisition from the Infancy of Enamel © Wien Museum, Vienna, Peter Kainz (Fig. 7, Grand Hôtel Stockholm, The Wineagency and the Portraiture p. 97) Friends of the Nationalmuseum. © Rijksmuseum, Amsterdam/Public Domain (Fig. 2, p. 20) Graphic Design Cover Illustration © Christies, 2018 (Fig. 3, p. 20) BIGG Daniel Seghers (1590–1661) and Erasmus © The Royal Armoury, Helena Bonnevier/ Quellinus the Younger (1607–1678), Flower CC-BY-SA (Fig. 5, p. 21) Layout Garland with the Standing Virgin and Child, c. Four 18th-Century French Draughtsmen Agneta Bervokk 1645–50. Oil on copper, 85.5 x 61.5 cm. Purchase: © The Metropolitan Museum of Art, New York, Wiros Fund. Nationalmuseum, NM 7505. NY/Public Domain (Fig. 7, p. 35) Translation and Language Editing François-André Vincent and Johan Tobias Clare Barnes and Martin Naylor Publisher Sergel. On a New Acquisition – Alcibiades Being Susanna Pettersson, Director General. Taught by Socrates, 1777 Publishing © The Metropolitan Museum of Art, New York, Ludvig Florén, Magnus Olausson, and Martin Editors NY/Public Domain (Fig.