Kystnær dannelsesrejse LOKALOMRÅDER

LOKALOMRÅDER Tekst , foto og grafik: Lars Hector

1 Kender du de mange kultur- og naturhistoriske 2 Pumpestationen fortællinger, som ofte ligger lige for næsen af Den lille markante ottekantede bygning, hvis hus også spildevand, dengang blot videre 2 funktion er blandt de mest omdiskuterede gennem et rør ud i Århus Bugten. dig, når du ror kystnært i dit daglige rofarvand? i vores klub. Og det er der ikke noget nyt i. I 30’erne lå der i nærheden af pumpestatio- For lige siden 1927, hvor bygningen blev nen et par kommunale badeanstalter, hvor 3 Du skal nemlig som regel tæt på for at få syn for sagn. Betragt denne artikel som inspiration opført, i øvrigt som et beskæftigelsesarbejde de badende ved østenvind kunne risikere at til en guide, som enhver kajakklub kan lægge på grund af den store arbejdsløshed, har svømme rundt mellem diverse menneskelige 4 offentligheden tillagt den adskillige formål efterladenskaber spøgefuldt kaldet ”boller på hjemmesiden eller sætte i klubbladet. Der lige fra bådehus for kong Christian d. 10., på suppen” af de århusianske skolebørn, som er sikkert også historier at fortælle derfra, hvor nedgang til et beskyttelsesrum og til et fik deres svømmeundervisning her. du ror til daglig. De skal bare findes. militært anlæg af en slags. Bygningen tjener Pumpestationen med kobbertag og ventila- dog et mere prosaisk formål nemlig som tionshus, en såkaldt tambour, med morgen- pumpestation for områdets spildevand, der stjerne på toppen drives af det kommunale Århus Havkajakklub har vi nogle steder, som langt den overve- herfra pumpes til det nærliggende Marselis- ” Vand” og betegnes såmænd bare Ijende del af de daglige roture går til. Det er ture af varierende borg rensningsanlæg. Før rensningsanlægget ”Pst.047.” Bygningen er ikke fredet, men længde fra en til 17 kilometer. Guiden fortæller om nogle af de blev taget i brug i 1965, pumpede det lille erklæret bevaringsværdig. markante lokaliteter i dette farvand. 3 Slot og Mindeparken Få hundrede meter efter pumpestationen familie holder årligt en del af sommerferien dukker et stort grønt område op. Det er på slottet. Hvad enten man er monarkist eller Mindeparken med Marselisborg Slot længst ej, er slotshaven med den fine haveplan et tilbage i synsfeltet. Slottet, hvis arkitekt er besøg værd. 1 den navnkundige Hack Kampmann, som også Mindeparken har fået sit navn efter det store Når du runder molehovedet i Marselisborg Marina på vej ud i Århusbugten, har tegnet en række andre kendte bygninger monument, som dog ikke kan ses fra vand- ligger der nogle få hundrede meter fra dig en række småjoller og robåde langs i Århus (Erhvervsarkivet, Toldboden, Århus siden. Monumentet, der blev indviet i 1934, strandkanten. Stedet bærer det jordbundne navn ”Tangkrogen.” Tidligere var Katedralskole, Århus Teater m.m., red.) blev bærer navnene på alle de faldne danske som 5 Krogen langt større, men trinvise havneudvidelser mod syd har efterhånden overdraget Kong Christian d. 10. og Dronning måtte gøre militærtjeneste for Tyskland under fortrængt de ydmyge fartøjer til mere beskedne pladsforhold. Alexandrine i 1902 som en gave fra Århus Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland som Tangkrogen bærer stadig sit navn med rette, for, som det ofte er med kroge, Kommune. Den nuværende regent med bekendt var tysk fra 1864 til 1920 så samler der sig en masse møg sådanne steder, og af og til må kommunen køre adskillige vogn- 4 Varna læs tang bort til det kommunale Ordet Varna er bulgarsk og betyder ”smuk Varna blev opført året før den store Lands- forbrændingsanlæg. udsigt”, og den flotte udsigt over bugten udstilling i Århus i 1909 som en forventet til det fjerne Mols er der stadig. Varna blev attraktion til udstillingens besøgende. Og opført i 1908, og den kridhvide torneroseslot- der havde byens råd ikke forregnet sig. Det 6 lignende bygning med de to hjørnespir viste sig nemlig, at borgerskabet og de mange fungerede indtil 1969 som restaurant med udenbys gæster, der kom til Landsudstil- et menukort i den dyrere ende. Restauranten lingen, i den grad valfartede til stedet på blev herefter købt af Odd Fellow Logen, som trods af den lange vej derud i hestevogn nu udlejer herligheden til større selskabelige på den endnu ikke asfalterede Strandvej. arrangementer.

7 4 Varnabækken og Varnabroen Hvis du ser godt efter, opdager du et lille bækken kunne man også tidligere se den vandløb kun få centimeter dybt som løber ud lysende sankt hansorm, der på varme som- i bugten nedenfor Varna. Det er Varnabæk- mernætter gjorde kur med blinkende lygter ken, som mange århusianere på halvtreds og på den tætte skræppebevoksning langs derover sikkert kender fra deres barndom. bækken. Ach du lieber - alles ist weg! Bækkens udløb var nemlig et eldorado for Få meter fra bækkens udløb lå Varnabroen, børn, der med ketsjer og spand var på jagt en 40 meter lang træbro, som blev taget efter glasål, som dengang virkelig kunne af isen i 1958. Broen var i øvrigt det første og ”Ørnereden” inden damperne returnerede 8 fanges i spandevis. Men hvilken sørgelig landgangssted for to små dampdrevne skibe, fra Moesgaard til Århus. skæbne er der ikke overgået den elegante ”Turisten” og ”Marselis”, som fra 1896 og ”Silistria” findes endnu, men skoven skjuler fisk siden hen. Ifølge min hjemmelsmand er nogle årtier frem sejlede sommerturister fra stedet fra vandsiden. Bygningen, som ligger der da heller ikke fanget en eneste glasål i Århus havn til Moesgård Strand. Undervejs lige bag kajakklubben ”Viking”, huser nu bækken siden midt halvfjerdserne. Langs anløb skibene også traktørstederne ”Silistria” orienteringsklubben ”Pan.”

28 Havkajakroerne HavkajakInfo #46 December 2014 Havkajakroerne 29 Kilder: HAVKAJAKROERNE Jensen, Bernhard & Jensen, Peder: Marselisborgskovene, Århus byhistoriske udvalg. Universitetsforlaget i Århus 1974. Statsbiblioteket: diverse avisartikler. Oplysninger fra Aarhus Vand, Aarhus kommunes tekniske forvaltning Udstillingskatalog Århus Kunstforening af 1847: Janus la Cour udstilling 1969 Billeder af Janus la Cour og andre supplerende illustrationer, se dem på www.hectors.dk, klik på: Århus og omegn LOKALOMRÅDER

5 Ørnereden og Ørnekol Helt op til 1970’erne kunne den smukke, Måske inspireret af stedets navn og de dybe højt beliggende, restaurant opført 1909 i en slugter omkring ”Ørnereden” opførte År- blanding af nationalromantik og skønvirke hus kommune i 1952 en skihopbakke med ses fra vandsiden. Men det er slut nu på et 8 meter højt tårn umiddelbart nord for grund af bøgetræernes vækst, at du er ved restauranten. Hoppet, der bar det himmel- stedet, røbes kun af et af de nye strandskilte stræbende navn ”Ørnekol,” havde til et med nummeret: F 454. arrangement i januar 1958 omkring 3000 Foruden den meget besøgte sommerrestau- tilskuere. Skihoppet blev nedtaget i 1962 rant skulle området angiveligt også engang officielt på grund af de meget få ”rigtige” i 1860’erne have haft en havørnerede. Heraf vintre i Danmark, uofficielt på grund af den navnet. korte landingsbane, der indebar risiko for Restauranten nedbrændte i 1980, og på hoppernes kollision med de omkringstående tomten anlagde Århus kommune siden bøgetræer. ”Naturcenter Ørnereden.”

6 Sømærkeskoven, helligkilden og Janus la Cour For efterhånden mange år siden kunne tes, at folk tidligere tog til kilden omkring kort med de såkaldte ”landtoninger” stadig Sankt Hans, hvor dens helsebringende vand købes i skibsprovianteringer og lignende skulle være særlig potent. butikker. En landtoning er en illustration Dengang som nu var verden også fuld af af, hvordan silhuetten af landet ser ud fra plattenslagere. Fra boder langs skoven solgte et punkt på søen. de ”mirakelvand”, ikke fra kilden, men tappet Sømærkeskovens markante omrids gjorte fra den hjemlige vandhane. netop stedet fortjent til at komme på et af Kunstmaleren Janus la Cour (1837 – 1909, disse kort. red.) malede gennem det meste af sit liv Skoven er også interessant på anden vis, da utallige motiver fra egnen omkring Århus, den i sit indre rummer en helligkilde eller især Moesgaardskoven med klinter og strande snarere resterne af en sådan. Kildeområdet langs denne hører til blandt la Cours fore- da også både harmoni og ro. Det er billeder er stadig synligt i skovbunden, men nu kun trukne. ”Stilhedens maler” blev han også fra før verden gik af lave. som en fugtig lavning i terrænet. Navnet på kaldt, og la Cours landskabsbilleder udstråler Billeder af la Cour kan ses på Kunstmuseet kilden må stå hen i det uvisse, men det beret- Aros i Århus.

7 Fiskerhuset Det lille gulkalkede hus med stråtag ved udskænkningssted om sommeren. Her kunne Giber Å’s udløb i Århus Bugten blev bygget i passagererne fra de før omtalte turistbåde 1856 som bolig for en fiskerfamilie, der skulle få en kop kaffe eller en øl i den lille have, levere fisk og andet godt fra havet og åen når bådene lagde til ved anløbsbroen umid- til den nærliggende herregård Moesgaard. delbart nord for huset. Fiskeriet foregik fra åben robåd, og der Fiskerhusets sidste fiskerfamilie var det i blev især fanget sild, skrubbe, hvilling (en Århus og omegn kendte ægtepar Frederikke torskeart, red.) og makrel samt hummere fra og Søren Vestergård, der boede i huset og de udlagte tejner. I åmundingen fangede man drev kystfiskeri gennem 40 år. Frederikke der altid var rift om at få fat i både blandt ørreder. Det var jo før Fiskerikontrollens tid! stod også for udlejning af de to robåde, som lystfiskere og folk med lyst til sværmeri. Huset har dog også haft en tilværelse som

8 Tanden Den århusianske kunstner Jørn Rønnaus 12 hedder altså ”Tanden.” Jeg har det fra kunst- meter høje skulptur ”Tanden” fra 1993 er neren selv. sidste station på vores ”daglige rofarvand.” Efterskrift Skulpturen er skåret ud i en egestamme og Desværre står den smukke træskulptur står stadig på sin rod i strandkanten. ikke længere oprejst. Sidst i oktober opgav Mange kalder den ”Enhjørningen”, og den ”Tanden” ævred og lagde sig ned efter at ligner også enhjørningens horn, men den have stået i strandkanten i årtier.

30 Havkajakroerne HavkajakInfo #46 December 2014 Havkajakroerne 31