Personalhistorisk Tidsskrift 1909 5. Rk 6. Bd 2. Hf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk For Maj, Juni, Juli, August 1909. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT FEMTE RÆKKE. UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE. VED G. L. GROVE. 6. BINDS 2DET HEFTE. (30TE AARGANG). I KOMMISSION HOS H. HAGERUP, og MARIUS LUND, KJØBENHAVN CHRISTIANIA. 1909. Tre Hefter udgjøre et Bind. Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. Medlemsbidraget er 6 Kr. aarlig. Samfundet har udgivet: P e rs o n a I h i st o r i s k Tidsskrift. 1. Række, Bind I—III (1880—82) ved Fr. Krarup. 1. — , - IV—VI (1883—85) ved G. L. Wad. 2. — , — I—IV (1886-89) ved Samme. 2. — , — V-VI (1890-91) ved H. W. Harbou. 3. — , — I—III (1892—94) ved Samme. 3. — , — IV—VI (1895—97) ved G. L. Grove. 4. 5, — I—II (1898-99) ved C. E. A. SchøUer 4. — , — III—VI (1900—03) ved G. L. Grove. 5. 5, — I—V (1904-08) ved Samme. Prisen for Aargangene 1881—1903 (1880 er udsolgt) er bleven nedsat til 3 Kr. for det enkelte Bind, hvorhos Prisen for hver af de fire første Rækker yderligere er nedsat til 10 Kr., for 1881—91 samlede til 15 Kr. Bogladeprisen for det enkelte Bind er 9 Kr. Enkelte Hefter sælges ikke særskilt. Danmark-Norges Len og Lensmænd 1Ö96—1660, ved Kr. Erslev. For Medlemmer 1 Kr. — Bogladepris 1 Kr. 50 Øre. Professor F. P. J. Dahl. Efter Fotografi af E. Lange. Breve fra 1815 til 1817 vedrørende F. P. J. Dahis Ophold i Christiania som Docent i Filosofi. Meddeelt af hans Søn F. C. B. Dahl. Den 21. December 1815 kom min Fader, F. P. J. Dahl, der siden vandt sig et Navn som Sprogmand og Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole, til Christiania for at tiltræde sin Docentgjerning ved Universitetet. De „Omgangsbreve“, han under sit hen ved toaarige Ophold i Norge sendte danske Venner, ere deelviis optagne i „Personalhistorisk Tids skrift“ for 1905. Af hans Dagbøger sees det, at han i samme Tidsrum desuden afsendte 119 Breve til 39 Personer og fra 29 Personer modtog 100 Breve. Af de sidste ere næsten alle i hans Børns Eje, medens langt færre af de første have staaet til min Raadighed. Et Udvalg af disse Breve til og fra min Fader, i Forbindelse med nogle faae andre skrift lige Minder vedrørende hiint Tidsrum i hans Liv, forelægges her Offent ligheden. Fra F. C. Sibbern1) til Dahl, 30—9—1815. Det har gjort mig meget ondt at erfare, at De er falden i en Sygdom, ja den første Efterretning derom, der lød, som om det var betænkeligere med Dem, end det dog virkelig har været, vilde have bragt mig til Frederik Christian Sibbern, født 18 Juli 1785, Dr. filos., Prof, i Filosofi ved Kbhvns. Univ., -}• 16. Decbr. 1872. 100 strax at løbe ud til Dem, dersom jeg ikke havde havt Forelæs ninger. Imidlertid kommer jeg dog ud til Dem i næste Uge, da mine Forelæsninger nu ere til Ende. Men da Deres og Professor Bentsens Brev til Salicath har beroliget os og jeg haaber, at De vel overstaaer Deres Crisis i Dag, hvortil jeg med saa mange andre beder om Herrens Velsignelse, saa opsætter jeg min Tour til Dem, indtil jeg omtrent midt i næste Uge kan gjøre Touren i Selskab med Fasting til Søes og opad Canalen til Esrom. Jeg haaber da at finde Dem som Beconvalescent og da maaskee at kunne være til mere Hjælp jeg meener især Underholdning og Sindsforfriskning :| end nu. løvrigt er jeg vis paa, at alle i Frede riksborg tage for megen Deei i Deres Sygdom, til at De skulde savne noget. Deres Reise til Norge vil derved blive forsinket, men det er noget, De ei maa lægge paa Hjertet. Naar man engang i Christiania er vis paa at faae Dem, tænker jeg, man ei bryder sig saa stort om et Par Maaneder. Jeg ønsker Dem den bedste Fremgang med Deres Restitution, kun beder jeg Dem ei at gjøre Dem nogen Anstrengelse med at svare mig, ei heller gjøre den ringeste Foranstaltning i Henseende til mit Komme til Dem, da jeg ikke vil være Dem til nogen Be svær, men kun til Hjælp og Nytte. — Hvorom jeg endeligen beder Dem. — Alle hilse Dem, især Deichmann. Rosenvinge lægger denne Seddel inden i sit Brev. Løverdag d. 30 Sept. 1815. Deres troe Sibbern. Steenbloch1) til Dahl, Frederiksborg d. 13 Jan. 1816: Kjære Ven! Jeg haaber, at Du nu sidder roelig i Christiania, philosopherer, musicerer, gjør Damerne Cour, og — tænker paa Dine Sjællandske Venner; men, naar blandt disse Touren kommer til mig, frygter jeg for, at Du bliver saa vreed som en Tyrk, fordi Du intet Brev har faaet fra mig. Jeg kunde anføre mangfoldige Undskyldninger — mais, qui s’excuse, s’accuse, siger Franskmanden — jeg vil derfor tie stille, og overlade det til Din egen Ædelmodighed, at udfinde Undskyldninger for mig, eller at tilgive mig, hvis Du troer mig uundskyldelig. — Din katholske Epistel fra Holmen i Sverrig er ikke kommen mig til Hænde, men af Hörensagen veed jeg, at Du befandt Dig vel, da Du skrev den. Jeg tog strax frem mit Pro- spect af Holmen, og ved Hjælp af Phantasien saae jeg Dig lys levende at spadsere om i Gaarden, og hæve Din lille Person paa Tæerne for over Plankeværket at nyde Udsigten til den tilfrosne Götha-Elv, og den bekjendte Grevinde Ribbings deilige Landsted. — I de faae Linier, hvormed Du glædede mig fra Helsingør, beder Du mig, at sige Dig, hvad min Beslutning var i Henseende til det til- budne Professorat; men førend jeg faaer Svar paa de Breve, jeg skrev den 25de November til Treschow og Hansteen, kan jeg intet sige. Det undrer mig virkelig, at man ikke har svaret mig. Har man maaskee forandret sine Tanker? Nu ja! for mig gjerne! Jeg kan just ikke sige, at den Ting ligger mig saa meget paa Hjertet, omendskjønt jeg derfor har maattet opgive en anden Befordring, Cornelius Enevold Steenbloch, f. 1773, Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole, Prof. i Hist. v. Chr. Univ., t 31 Oktob. 1836. 101 der, efter alle mine Venners enstemmige Dom, var meget fordel agtigere, i det mindste meget mageligere. Men det ærgrer mig dog, saaledes at blive drillet. Du gjør mig derfor en Tjeneste, dersom Du underhaanden vil undersøge, hvorledes det hænger sammen, og give mig Underretning derom, naar Du skriver mig til. Hvad der især skulde gjøre mig mit Ophold i Christiania kjært, var at finde Dig der; thi omendskjønt Du vel ikke er blandt de ældste af mine Venner, er Du dog en af de kjæreste. — Den halve Deel af Juleferierne tilbragte jeg paa Frederiksborg; Assembleer, Concerter, Baller havde vi i Overflødighed; overalt savnede vi Dig; dog mindst paa Ballerne og meest paa Concerterne. — Fra den hele Salicathiske Familie kan jeg hilse Dig. GuisC syntes ret at være veltilfreds med sin nye Kjol, og Peter ikke mindre med sin Kjæreste. Det er en overmaade elskværdig Pige; dersom jeg var 20 Aar yngre, kunde jeg misunde ham hende. — Prof. Bendtsen har i hele Julen været syg af en Byld udvendig paa Halsen, som nu dog er lægt. — Jomfru Langøe har haft en lille Skavank i det ene Been, der gjorde, at hun maatte holde sig inde et Par Dage og derfor, til vor store Bedrøvelse, hverken var paa Jule- Ballet eller hos Vosbeins Nytaarsaften, hvor vi levede meget lystigt og moerede os fortræffelig indtil Kl. 2 om Natten. — Jeg haaber ogsaa, at Du har moeret Dig ved den Norske Juul, om Julen ellers er Norsk og moersom i Christiania. Siig mig dog, hvorledes Du lever! hvorledes Du finder Treschow og det øvrige Academiske Personale? Med hvilke Familier Du har gjort Bekjendtskab? og hvorledes Du finder Tonen i det Hele? — Hvorledes gaaer det med Humeuret? Slet, formodentlig. Mit Humeur er just heller ikke synderlig opbyggeligt. — Nu maa jeg endelig slutte mit lange og forvirrede Brev, der er skrevet vupti i Gallop, thi i Morgen skal jeg spille en temmelig lang Rolle, som jeg først fik i Gaar. — Poul [B. Bendtsens Søn] har været herude i Julen og bad at hilse Dig 9999 Gange. Jeg blev ogsaa herude for at bevogte ham, og havde den Glæde, at sende ham frisk og sund til Khavn; dog begynder han igjen at føle nogen Smerte i Brystet. — Lev saa vel, som jeg ønsker Dig det, og elsk stedse Din Cornelius Steenbloch. Dahl til Rosenvinge, Christiania, 1ste Februar 1816: En Lei- lighed tilbyder sig, hvorved jeg om faa Dage kan haabe, at disse Linier ere i Dine Hænder, kiæreste Ven! Jeg benytter mig deraf, saavidt min knappe Tid tillader. Mit sidste Brev (afsendt d. Ilte Januar), saavelsom de foregaaende, fra Holmen d. 13de Decbr., og herfra den 22de f. M. haaber jeg, rigtig ere komne til Eder, saavel som endnu en lille Seddel, jeg skrev Dig til den sidste Nat jeg var i Danmark. Det Ord: sidst, — som var eet af dem, Du veed, jeg ikke kunde lide, har jeg ret i denne Tid tænkt paa.