Træk Af Byggeriets Udvikling 1920-77
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BYGGETEKNOLOGIENS UDVIKLING I DANMARK EFTER ANDEN VERDENSKRIG FRITS GRAVESEN TRÆK AF BYGGERIETS UDVIKLING 1920-77 I FH - rapport nr. 148 FORORD "Træk af byggeriets udvikling 1920 - 1977" er et arbejdspapir, som er skrevet i ind ledningen af den arbejdsperiode (1977-80), hvor Økonomer, ingeniØrer og arkitekter på IFH har forsØgt at beskrive byggetek nologiens udvikling efter 2. verdenskrig. Sigtet med arbejdspapiret var at skabe overblik over de mest markante udviklings træk. Frits Gravesen 1924: Le Corbusier: Vers une Architecture. 1925: Walter Gropius: Neue arbeiten der Bauhauswerkstatten. 1926: Betonelementmontagebyggeri i Frankfurt ved arkitekten Ernst May. 1927: Weissenhof-Boligudstilling i Stuttgart med bolighuse af Mies von der Rohe. Le Corbusier, Walter Gropius, J.J.P. Ond m.fl. 1928 : Freyssinets spændbetonteknik skaber mulig hed for at reducere dimensionerne i kon struktionskomponenterne. Den egentlige be tydning af spændbetonen viser sig dog fØrst med den fabriksmæssige produktion af beton byggekomponenterne. 1929: Arne Jacobsen og Flemming Lassen: "Fremtidens hus". l I 920 - 3 O Den internationale funktionalisme, der er grundlaget for den "moderne" arkitektur opstår omkring 1918-20 omtrent samtidig i Tyskland med arkitekten Walter Gropius og i Frankrig med le Corbusier. I Holland er det De-Stijlgruppen (en kunstnersammenslutning af 1917) der har givet de mest betydningsfulde bidrag til den funktionalistiske arkitekturs udvik ling. I Danmark udbrede s kendskabet til funk tionalismen gennem tidsskriftet UKritisk Revy" i årene 1926-29. Ansvarshavende redaktør var Poul Henningsen. "Kritisk Revy" bekæmpede den nyklassicis tiske arkitekturopfattelse og bygnings kunstens afhængighed af overleverede stil- ---------a-rte-r:-og---f-or-d-ORlffie-. Arkitekternes interesse skulle i første række samles om menneskene og især om ar bejdernes krav til sunde boliger i en na turlig udformning. - Tidsskriftet kanaliserede le Corbusiers og de tyske funktionalisters Ønske om at alle mennesker skulle have andel i de ele mentære livsgoder så som sol, lys og fri udsigt i gode lejligheder i bygninger for met efter nye arkitektoniske idealer med et ærligt forhold mellem form og indhold. 1930 : Begrebet funktionalisme omtales i danske aviser. 1931 : Gunnar Asplunds bog "Acceptera" udkommer. De fØrste parkbebyggelser påbegyndes f.eks. "Blidahparken" (1932-34). 1932: Krigens huslejenævn ophæves. 1933: Foreningen socialt boligbyggeri stiftes. Ved ændringer af boligstØtteloven af 1934 gives stØdet til de sociale boligselskaber, der aflØser boligforeningerne. Dansk Cement Central udskriver arkitekt konkurrence, der viser at den funktiona listiske arkitektur og boligopfattelse fandt sit fØrste og klareste udtryk i be arbejdningen af boligen i to etager. Materialet er hvidmalet beton, flade pap tage og store glasfacader. Vindueskarme og rammer er af stål, gesims findes ikke og det usynlige tag afvandes _gennBIlLskj1l] te nedlø~----------- Denne villatype er et produkt af funktio- nalistiske synspunkter og modernismens kubiske formideal. Fra den periode stammer: Flemming Theisens eget hus på Adalsvej 1934. Arne Jacobsen: Villa på KongehØjen, Klampenborg, 1937. Mogens Lassen: Villa i Ordrup, 1937. "Funktionalistiske villaer". med en:friere planudformning er bl.a. repræsenteret af Frits Schlegel: Villa, Strandvejen, Ved bæk, 1937 •. · 2 'I 9 3 O - 4 O Den internationale funktionalisme slog fØrst for alvor igennem i Danmark efter Svenska S15jdf5renings b6ligudstilling i Stockholm i 1930. Udstillingens chefarkitekt var Gunnar Asplund. Eksponenter for den nye retning i Danmark i 30-erne var arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens Lassen, Wilhelm Lauritzen og Frits Schlegel. A.J.: Bellavista 1930-1937 W.L.: Radiohuset 1935-1945 W.L.: Kastrup Lufthavn 1936-1939 F.S.: Mariebjerg Krematorium 1937 A.J. m.fl.: Aarhus Rådhus 1938 Edw. Thomsen: H.C. Ørstedsvej 54 1939 Funktionalisternes foretrukne byggemateri --------aal-e--e.~etQn,-J.:w:.is--eg.enskaber-.er-h.elt-an - der ledes end de hidtil anvendte teglpro dukters. Det nye formsprog, der affØdes af jernbe tonens særlige egenskaber, havde herhjemme så stor gennemslagskraft, at der blev an vendt selv i bebyggelser, hvor man af Øko• nomiske og tekniske grunde fortsat måtte anvende mursten f.eks. i Bellavista. Skalkonstruktioner, hvor jernbetonens sta tiske egenskaber klarere kommer til udtryk end i de fleste andre jernbetonbygning$ dele, udvikles og anvendes i stor udstræk• ning i 30-erne. Herhjemme f.eks. i KB Hallen og over radiohusets koncertsal. 1937: IngeniØr Ernst IshØj og arkitekten Mogens Lassen udarbejder et byggesystem for eta- gehuse med bærende tværskillerum. Syste matiseringen angik stØbeformen, der bestod af standard stålelementer. I Drancy nær Paris opfØres et montagebyg geri af arkitekterne E. Beaudouin og M. Lods og ingeniØren Mophin. I modsætning til betonelementmontagebyggeriet i Frank rurt i 1926, der var et skivebyggeri, er det franske montagebyggeri et sØjle, dra ger, bjælke system baseret på små elemen ter, der er lette at transportere og mon tere";, Bebyggelsen omfatter 1200 lejlig heder fordelt på 5 stk. 15 etagers hØj• huse, og 2~6 etages blokke udlagt i u~ og kamform. I hØjhusene, der er l. etape, er skeletkonstruktionen af jern, ved de efter fØlgende etap6'r af jernbeton. Jernbetonkonstruktionen var ikke anvende lig i hØjhusene, hvor den ikke bØd på til strækkelig sidestivhed. 1938 : Ny boligstØttelov (til 1944). Byplanpligt for byer over 1000 indbyggere. 1939: KØbenhavns byggelov ændres, der stilledes nye krav til beboelse: r~mhøjde minimum 2,5 m vinduesareal minimum 10% af gulvarealet mindste rumstØrrelse 6 m2 i hver lejlighed kræves et opholdsrum på 2 ikke under 15 m , som kan få direkte sol lys toilet- og baderum: '~-------'----'--i--æJ:dre-e-ren-dnmme mJ.n.unu'in-rKlosetrum pr. 2 familier baderum med gasbadeovn minimum 3 m2 0g 7 m3 lov om boligtilsyn og sanering Der bygges ca. 24.000 boliger, en rekord der tangeres i 1949, men ikke overgås fØr 1957. Huslejestop (30. oktober). Danmark har nu 31 personbiler pr. 1000 indbyggere. 3 Traditionelt opfØrte bungalows med uudnyt teligt tagrum, halvhØj kælder og hjØrne- vinduer er 30-ernes almindeligste parcel hustype. Sove rummene rykker i mange tilfæl• de ned i den halvhØje kælderetage. Hustypen må derfor anses for et tilbageskridt i for hold til 20-ernes l~ etages byggeforenings huse. I 30-ernes etageboligbyggeri blev den gam le relation mellem hus og gade forladt til fordel for fritliggende blokke, hvis ret ning var bestemt af solorienteringen. Altan-karnap lØsningen bliver standard. Hovedtrappen af terrazzobelagt jernbeton erstatter de to hidtidige trætrapper. Centralvarmens og nedstyrtningsskaktens udbredelse overflødiggjorde kØkkentrappen til opbæring af brændsel og nedbæring af affald. Bygningsmyndighederne accepterede, at der kun udfØrtes een trappe når denne var af ikke brændbart materiale og når ejendommen samtidig forsynedes med altan. (FØrste jernbetontrappe og altan, er i øvrigt udfØrt allerede i 1905 i Ulrik Plesners forsØgsbyggeri på Frederiksberg) • Fra 1930 er 90% af nybyggeriet med central varme, toilet, bad og varmt vand. De sociale boligselskaber overtager gennem 30-erne en stadig større del af bOligbygge- riet. Med finansiel stØtte fra staten, var de i hØjere grad end de private, i stand til at planlægge og administrere stadig større bebyqgelsesenheder og at anlæ~ge og vedlig~e~-~~~ holde store, grØnne fællesarealer. De v~ste I~geledes ~nteresse for at forbed re lejlighedernes boligrnæssige sider. På. Kunstakademiets Arkitektskole var der tilsvarende bestræbelser i gang. Under professor Kay Fiskers ledelse, udarbejde des af studerende metodiske lejlighedsunder sØgeiser og omhyggelige analyser af areal behov for boligernes forskellige funktioner så som kØkken, bad, spiseplads, opholdsplads, soverum etc. 4 Det er klart, at et indgående kendskab til de aktiviteter en bygning skal være rammen om, er en nØdvendig projekteringsforudsæt• ning. Det er dog lige så klart, at jo mere en bygning "skræddersys" til en bestemt ak tivitet jo større er risikoen for, at byg ningen hurtig forældes og bliver ubrugelig. Det man gjorde med disse funktionsanalyser, var i virkeligheden at registrere hvordan mennesker tillempede sig den eksisterende bebyggelse, og på grundlag heraf programme rede man de kommende huse. Ikke alene troede man på værdien af analy serne. Man var så sikker på dem, at man ofte minimerede rummene i overensstemmelse med de analyserede behov. Man sammenlignede med bil-, tog-'og flypro duktionen. Her var alle dispositioner truf fet ud fra saglige overvejelser. Transport midlerne var indrettet til ganske bestemte formål. De fungerede beundringsværdigt, og fremstillingen af dem var industrialiseret længde før man for alvor begyndte industri aliseringen af byggeriet. Med samme omhu,som man analyserede sig frem til bestemte rumstØrrelser og dernæst bygge komponentstØrrelser, analyserede man byens funktioner og fandt ud fra rationelle og hy giejnisk begrundede overvejelser frem til byplaner, der bygger på en udtalt separation af de enkelte funktionsgrupper - boliger, institutioner, industri, rekreation etc •• Udviklingen af transportmidlerne, muliggjor de separationen af byfunktionerne. Med udbre delsen af privatbilerne reduceredes betydnin gen af afstanden mellem f.eks. bolig og ar- --------------------------------~bej·ds~t~d~Man_fanu·e_±_aL~L-a,_at-dBt-vaL------- så værdifuldt at bo irene boligområder med ----------------------------------__n~æ~r~a~d~g~allg_tLl