LILLE DORRIT Dickens på film Disse engelske skuespillere og deres mageløse klassiker-fortolkning

af Ib Monty

gamle dage, dvs da filmen var masser­ gelig afholde mig fra her, men jeg har i mas Carol’, hvoraf Richard Donners I nes foretrukne form for underhold­ øvrigt heller ikke lyst til at indlade mig Scrooged er den hidtil sidste. Og i 1909 ning, sagde man, at hvis Dickens havde i sammenlignende analyser, som mere lavede Griffith Cricket on the Hearth. levet i dag ville han have været manu­ hører hjemme bag universiteternes mu­ Blandt de mere notable Dickens- skriptforfatter i Hollywood. I dag, da re. Lad det blive ved nogle notater i an­ filmatiseringer var vor egen A.W.Sand- det er TV, som tryllebinder millioner­ ledning af udsendelsen af Christine Ed- bergs fire film, der udsendtes i årene ne, ville man naturligvis med samme ret zards seks timer lange film fra 1987 over 1921-24, og hvormed vi som så ofte før kunne sige, at den store engelske social­ Dickens’ roman ’Little Dorrit’, der ud­ og siden søgte at vinde verdens bevå­ realist og romancier ville have haft en kom i årene 1855-57 i Dickens’ magasin genhed. De fire film prøvede at efterlig­ fast kontrakt med BBC eller Channel Household Words. ne svenskerne, der havde vakt opmærk­ Four og hans beretninger ville være somhed med Selma Lagerlof-filmene. kommet i serieform på skærmen i stedet DickenS'film Men Sandberg koncentrerede sig i en for i hans ugeblade. Så vidt jeg nødtørftigt har kunnet efter­ sådan grad om at skabe tids- og miljø­ Dickens må være en af de mest filme­ forske var Biographs Nicholas Nickleby ægthed, at filmene fremstod som ked­ de forfattere og blot en nødtørftig gen­ fra 1903 den første Dickens-film. Og al­ sommelige og trivielle genfortællinger, nemgang af de mange visuelle gendigt­ lerede inden 1910, da filmene blev læn­ kun af og til illumineret af markante ninger af hans populære værker ville gere, var der gang i Dickens-filmatise- skuespillerpræstationer. Det var den fylde lige så meget som en af hans roma­ ringerne. I 1908 lavede Essanay den før­ sædvanlige danske kulturelle middel­ ner. En sådan gennemgang skal jeg føl­ ste af talløse filmudgaver af ’A Christ- mådighed, der slog igennem i Vor fælles

10 Ven, David Copperfield, Store Forventnin­ Over for romanen kan man måske ger og Lille Dorrit. Man kan ikke være nok sige, at filmen kommer til kort, for­ uenig med Harald Engberg, der i sin sta­ di den ikke har bogens vældige rigdom dig læseværdige og glimrende lille bog på karakterer. En del har nødvendigvis ’A.W.Sandberg og hans Film’ kalder Lil­ måttet skæres væk. Og Christine Ed­ le Dorrit for den ringeste af dem. zard har heller ikke til fulde løst det pro­ Efter skarer af traditionelle historisk­ blem, der eksisterer, når man skal filme litterære Dickens-film i den anglo-ame- Dickens i dag. Hvordan skal man afveje rikanske manér fulgte efter den anden de mange ingredienser mod hinanden? verdenskrig tre storartede britiske film, Det socialt anklagende over for det fulde af fantasi, barsk humor og grotesk eventyrlige, det individuelt-beskriven- social realisme, David Leans Store for­ de over for den kollektive afmåling af et ventninger og Oliver Twist fra 1946 og samfund bestemt af pengene. Det litte­ 1948 og Cavalcantis Nicholas Nickleby rære arvegods over for det ny-opfundne fra 1947, der var mindre stor i slaget og osv. osv. Men er man ikke besværet af at prestigebetonet end Leans, men absolut have romanen stærkt present er disse ikke mindre interessant. problemer ikke presserende. Og de hul­ I nyere tid har Dickens-filmene ikke ler i filmen, som der er i førstedelen, fyl­ været så talrige. Og vi skal helt frem til des til en vis grad ud i andendelen. 1982, til Trevor Nunns TV-serie i ni dele efter 'Nicholas Nickleby’, førend der er Portrætkunst grund til at beskæftige sig med Dickens Men fremfor alt har denne nye udgave på film eller TV. Trevor Nunns serie var af Lille Dorrit sin styrke i det, som altid ganske vist først og fremmest for os fat- har været de engelske Dickens-films for­ tigrøve, der ikke kunne drage til Lon­ ce, skuespillerne. Mens man sidder og don eller New York for at se Royal Sha- følger historien og karaktererne folde sig kespeare Companys dramatisering, som T.v. Alec Guinness. Øverst Sarah Picke- ud i det lange forløb får man en stærk nu er en teaterhistorisk milepæl. Men ring. Nederst Cyril Cusack. fornemmelse af, at England har verdens Trevor Nunns televisering med sin geni­ bedste skuespillere, og at de engelske ale kombination af det episke og det skuespillere naturligvis har en gangske dramatiske og det dialektiske spil i isce­ særlig forståelse for Dickens’ personer. nesættelsen satte simpelthen en ny stan­ Derek Jacobi og Alec Guinness som dard, ikke blot for Dickens på skærm el­ Arthur Clennam og William Dorrit er ler lærred, men for TV-dramatik over­ i mesterklassen og så fuldkommen ind­ hovedet. forstået med deres pesoner, at man har meget vanskeligt ved at forestille sig an­ dre i de roller, og kan skuespillere nå Filmatiseringen længere? Her er der tale om en nuance­ En ny standard sættes der ikke i Christi­ ret, sandfærdig og følsom portrætkunst, ne Edzards filmatisering af 'Little Dor­ der får disse to mænd til at ligne nogen, rit’, og under førstedelen ’Nobody’s som vi kender fra det, man kalder det Fault’ kan man godt gribe sig i at småke- virkelige liv. Men også Joan Greenwood de sig lidt. Beretningen om familien i hvad, der skulle blive hendes sidste Dorrits tilværelse i gældsfængslet Mar- film som Arthurs puritanske og ufor­ shalsea, hvor Dickens’ egen far opholdt sonlige mor, til det sidste rugende over sig en tid på grund af fattigdom, er rela­ en hemmelighed, og Cyril Cusack som tiv traditionelt afviklet som fortælling. William Dorrits tyste og selvudsletten­ Det moderne i holdningen spores i be­ de bror er mageløst præcise. Og den skrivelsen af fængslet, der selvfølgelig er purunge og uprøvede Sarah Pickering et sindbillede på det engelske samfund får skabt en skær, yndefuld og sårbar pi­ under den gryende kapitialisme, der kens selv, der også lader dele af sin bog geskikkelse som Amy Dorrit. kan føre til såvel den højeste lykke som blive fortalt af Amy. Og det er da den Der er således grunde nok til, at man til den dybeste ulykke. Edzard har tyde­ unge piges synsvinkel, der anlægges på lader sig lukke ind i den dickenske ver­ ligvis nedtonet gruen i gældsfængselstil­ hændelserne i andendelen. Har Lille den, som åbnes endnu engang med Lille værelsen. Beboerne i Marshalsea er gan­ Dorrit da ikke den fængslende dialektik, Dorrit. Litteratur og film har atter ind­ ske vist ufrie, men hvem er ikke det i det som var det konstant fængslende i Tre­ gået en lykkelig alliance. moderne samfund, og William Dorrits vor Nunns Nicholas Nickleby, illusions­ ulykkelige skæbne skyldes en ufuld­ spillet, så har den dog en æstetisk og stændig kontrakt med Omsvøbsdepar­ dramaturgisk spænding i og med at dia­ Lille Dorrit tementet, et satirisk koncentrat af stats­ lektikken i filmen er baseret på de to Little Dorrit. England 1987.1 & M: Christine Edzard. lige myndigheder. Og hvem kan ikke synsvinkler i henholdsvis første og an­ P: Sands Films og Cannon Screen Entertainment. falde i kløerne på de statslige myndighe­ den del. Vi får af og til den samme scene F: Bruno De Keyzer. K: Olivier Stockman, Fraser der, blive et offer for bureaukratiet. i andendelen, som vi kender fra første­ Maclean. Medv: Derek Jacobi (Arthur Clennam), Joan Greenwood (Mrs. Clennam), Alec Guinness Lille Dorrit bliver væsentlig mere in­ delen, men med en anden accent, og (William Dorrit), Sarah Pickering (Little Dorrit), Cyril teressant i andendelen ’Little Dorrit’s derved uddybes og nuanceres skildrin­ Cusack (Frederick Dorrit). 1. del 176 min., 2. del 181 Story’. Her låner Edzard nemlig fra Dic- gen. min.

11