At Skrive Fra Torturbødlens Stol

Nora Simonhjell At skrive fra torturbødlens stol

Om forfatterens valg og metoder i Gaute Heivolls Himmelarkivet

Der ligger en stor, hvid murstensvilla på et lille højdedrag lige ved, og let synlig fra, centrum af Kristiansand i Norge. Da huset blev indviet i 1935 blev det taget i brug af Rigsarkivet. Under den tyske besættelse blev det lavet om til hovedkvarter for Gestapo (1942-45). I alt rummer Gestapos fangeregister omkring 3.600 personer. To af disse, Pål Eiken og Louis Hogganvik, døde som følge af den tortur de blev udsat for. Eikens martyrium er veldokumenteret, mens Hogganviks historie var næsten ukendt før Gaute Heivoll skrev romanen Himmelarkivet i 2008. På en af romanens første sider er gengivet et fotografi af Arkivet som huset kaldes i folkemunde. Både inde og ude er bygningen næsten uforandret. Huset er det eneste Gestapo-hovedkvarter som er bevaret i Norge. I dag rummer det Stiftelsen Arki- vet, Senter for historieformidling og fredsbygging.1 Under krigen fungerede kælderen som arrest og forhørslokale. Fængselscellerne og torturkamrene er rekonstrueret med montrer og dukker i fuld størrelse. De 42 trappetrin derned bliver forfatterens vej ned til “Agders sovende hukommelse” (s. 28). Bag den poetiske titel Himmelarkivet skjuler der sig en tredelt fortælling. Heivoll prøver at finde ud af hvad der skete med Louis Hogganvik. Han fortæller historien til konen, Theodora, og reflekterer kontinuertlig over det han gør, mens han skriver. Himmelarkivet rejser flere interessante problemstillinger. I denne artikel vil jeg sær- ligt fokusere på de valg og metoder Heivoll forankrer skriveprocessen, og dermed også romanen, i. De metodiske overvejelser gøres til en central del af romanens tematik. Jeg vil drøfte den sandhedskontrakt han indgår med den afdødes familie, og hvordan Heivolls krop spiller en vigtig rolle i fortællingen. Ved at repetere nogle af fortidens centrale aktørers kropslige handlinger etablerer han en korrespondance mellem sig selv og dem han skriver om. Jeg benytter mig af en tematisk styret punkt- læsning. Forskellige teoretiske perspektiver vil blive inddraget for at nuancere. Jeg vil desuden placere romanen i sin samtidige genrekontekst.

4 5 - Den 2

Jeg stilte meg like bak ham, trakk pusten, skulle ta til å ta tak under armene og løfte ham. ham. løfte og armene under tak ta å til ta skulle pusten, trakk ham, bak like meg stilte Jeg (s. 135) ikke. Jeg klarte det jeg hvis liv få ville rommet i andre de at om overbevist nesten meg jeg følte da Akkurat danner både et geografisk, historisk ogetisk kraftfelt.Fortællingen om Hogganvik aftegnes gennem en blanding af fakta, fiktion ogforfatterens metodiskerefleksio - ner om I projektet. flere tilfælde ophører skrivningen og Heivoll skriver da om sine vanskeligheder ved at skrive. En nat låser han sig inde i kælderen for at indfange stemningen i rummene. derned Turen ender med at han fjerner dukken som skal Kerner: Gestapo-chefen, Rudolf forestille Siddende der i torturbødlens stol finderforfatteren et sprog atfortælle historien med: “Til min forbløffelse tok det ikke lang tid før jeg fant meg til rette der nede” Når (s. han 140). skriver fra torturbødlens stol kropsliggøres historien. Den taktile erfaring giver ingen total forståelse, men er en hverdagslig erfaring som udfordrer tab. og sorg ufattelige”, “det glemsel, medfølelse, som begreber gentænke at til ham Det Det jeg ikke hadde tenkt på, var at jeg måtte løfte Kerner fra stolen før jeg selv kunne ta eller en av men hans, skrivepulten ved satt jeg at meg for sett jeg hadde forhånd På plass. han satt der ennå. At annen grunn at han satt der selv. hadde jeg helt glemt […] 136) (s. dette. akkurat på år seksti over i ventet og her sittet hadde De […] Kerner. berørte […] klarte jeg å løfte ham. (s. 140) jeg var nede i Kerners gang Andre kontor, Baggrunden Hogganvik blev arresteret i begyndelsen af Efterjanuar 1945. at være blevet udsat særdeles for grov tortur vedi begik atflere han dage spise selvmord dele af sin ma- blev dras. i fikLiget al noget ikke hemmelighed til fragtet havs Familien og sænket. arkiverne, i Hogganvik om meget ikke står Det forbi. var krigen før dette om vide at og meget er uklart omkring de sidste dage og selvmordet. Heivoll opsøger arkiver, personer og steder som er relevante for at forstå Hogganviks historie. Han snak

ker ker med familien og får mulighed for at komme og gå som han vil i villaen. “

passage | 65 | sommer 2011 4 6 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 4 7 ------Fars krig Ruth Maiers Etter freden. Alt hva mødrene har (2003) er et eksem (Aarnes 2010), På grund af sin lange kyst, rige 3 5 4 (Kristensen 2009) og (Jonassen 2010). Bjørn Westlies Kathe, alltid vært i Norge Historiene vi aldri ble fortalt . en traditionel krigsfortælling. er et bidrag til det der på norsk omtales som “Den nye krigs Tyskerjentene Himmelarkivet (Maier & Vold 2008). Ruth Maier er kendt som den norske poet Gunvor Himmelarkivet Som i alle lande er også den norske litteratur, som er skrevet på baggrund af Espens Sørbyes dokumentarbog Andre eksempler på bøger fra de seneste år som aktualiserer ukendte krigshi kjempet. Kvinner i motstand 1940-45 pel. Den jødiske teenager Kathe var født og opvokset i Norge og endte sine dage i en tysk koncentrationslejr. at Ved søge sig frem til hendes og familiens historie og rekonstruere den, blandt andet ved at fokusere på hendes dagbog, skaber Sørbye et portræt af hende som Norges Anne Frank. Et lignende eksempel er dagbok Hofmos nære veninde. De læste og skrev sammen. Hofmo fulgte Maier til det skib der førte hende til udslettelse i en tyske koncentrationslejr. Sorgen over veninden er et kernepunkt i Hofmos forfatterskab. Barn av konsentrasjonsfanger forteller (2008)skiller- front væreatsønsensigvedudfortællingsom deltagelse farens om mod Sovjetunionen. felttog tyske soldat i det ker og almen sagprosa. Det er særligt de kendte heltes historier og de dramatiske hændelser, som er blevet fortalt. Desuden er der skrevet en lang række bøgerlokalhistorisk af tilsnit. Hver landsdel, by og bygd har sin krigshistorieogså sin egen krigslitteratur.og Heivollsdermed roman er lokalhistorisk forankret i området omkring Kristiansand og fortæller om en dramatisk enkeltskæbne. Så ydre eri det rent

naturressourcerog Tysklands behov for udskibning af svensk jernmalm var Norge strategisk vigtig. I 1944 var antallet af tyske soldater oppe på 400.000. Desuden blev der oprettet store lejre for krigsfanger. En betydelig del af disse var russiske. Den norske modstandskamp blev ført af små grupper – delvist organiseret“gutta fra England påog Sverige (Myklandskauen” 1979). – og AndenVerdenskrig, omfattende. Dette gælder både skønlitteratur, historiske vær litteraturen”. Begrebet rummer værker skrevet af forfattere som vede ikke krigen.selv ople Forfatterne er børn og børnebørn afer kendetegnet ved krigsgenerationen.at de koncentrerer sig om stadigtVærkerne ukendte historier fra Anden Verdenskrig.Afstanden tidi gør atandre historier kan komme frem, ogåbner mu ligheden for at betragte krigsårene fra andre vinkler. Generelt er disse sagprosa bøgerkendetegnetnationalede atved heroiskeog perspektiver tonesstedetned. I erder størreet fokus på enkeltskæbner. De fokuserer på krigens ukendte ansigter. Dette gælder både personer der ikke fremstår som hvis entydigehistorier er helte,omgivet med forskelligeog former personerfor tabu, som for eksempel at de valgte den forkerte side, var kommunister eller som i Hogganviks tilfælde,mordere. selv

storier, er krigslitteratur Den nye Norge blev som Danmark besat fra 9. april 1940, og i løbet af dagen havde tyske styrker besat alle vigtige Besættelsen kystbyer. varede til 8. maj 1945. I denne - pe riode blev landet styret af et rigskommissariat under ledelse af Joseph Terboven og en nazistisk regering ledet af Vidkun Quisling. - - Him- 7 Himmelarkivet og Aftenpostens kritiker opsummerer Før jeg Før brenner ned , og han havde desuden udgivet en digtsamling, , en og digtsamling, udgivet han desuden havde var hans tredje roman. Debuten kom i 2002 med , skriver han også her sig selv og sin familie ind i værket. Vi Vi værket. i ind familie sin og selv sig her også han skriver , (2010) er (2010) hans seneste roman. Den handler om hvordan en Himmelarkivet Liten dansende gutt dansende Liten Heivoll skriver om sin egen ambivalens, og om hvordan han langsomt han hvordan om og ambivalens, egen sin om skriver Heivoll 6 Himmelarkivet Heivoll er både referent, observatører både Heivoll referent, der og i fortælles.det deltager bøger Begge fikHimmelarkivet gode og anmeldelser, flere af kritikerne varoptaget af- genre Hvor begynder en historie? Begynder den med det der skete, eller kan man begynder sige en historie? Hvor Begynder der den skete, med det Før jeg brenner ned beg- de da dokumentarromaner, præcist mere er men roman, genrebetegnelsen har begynder en historie?Hvor Heivoll beskriver hvordan han sagte graver sig ind i skæbner historien den involverer. Hvad og var de det forskellige egentlig der skete? Hvordan kan man for Det Det særlige ved både Sørbye og Heivolls bøger er at de gør de tematiske fakta til fortællinger som peger ud over den konkrete historie. Selv om den historiske - kon overordnet et på sig bøger begge drejer tydelig, er af udspringer fortællingerne tekst altid glemslen hvordan om og minde, et historie, en forvalter man hvordan om plan truer det som ikke er fortalt, med at forsvinde. 2008). har en slik dobbeleffekt” (Kolloen melarkivet selvmordet? og forhørsmetoderne bag logikken forstå man kan Hvordan det? midle til tvunget også han bliver fortiden med mødet Gennem muligt? overhovedet det Er sin at situation. kanegen tænke Hvordan over han få sin nutid egen til me- at virke ningsfuld i mødet med den dramatiske fortid? Heivoll er opmærksom på sin egen rolle i fortællingen, og den omhyggelige metadiskussion er en måde at indramme fortællingen på. blandingen. dobbeltheden således: “De virkelige gode bøkene om krigstiden gjør oss i stand til å til stand i oss gjør krigstiden om bøkene gode virkelige “De dobbelthedensåledes: Heivolls dag. i foregår som hva og gang den hendte som det både tydeligere se prosasamlingen prosasamlingen arbejder sig frem mod en stil og en fortællemåde som kan udtrykke historien på en “sand” måde. Han veksler mellem en journalistisk, faktaorienteret graven og - ro manforfatterens frie digtning. Mellem disse yderpositioner ligger forfatterens dag- skriven. bogsagtige at historien først begynder når nogen sætter sig for at fortælle den? Er det der er ikke sket, jeg bare en visste hændelse som let historier, kan den? hvis fortæller “Jeg ingen forsvinde hadde alle med likhet i men historie, Hogganviks skrive å til tatt altså forfatter etablerede allerede men unge, stadigt den er Det 39). (s. begynte” den hvor som skriver dette. børnebog. en og novellesamling en pyroman terroriserede Heivolls hjembygd den sommer han selv blev født. På samme samme På født. blev selv han sommer den hjembygd Heivolls terroriserede pyroman i som måde forældre være skal deat af ud finder de hvordan vide at får Anita, kone, hans møder og fødsel tiden sønnens og følger efter denne. Forholdet til den døde far spiller en vigtig Således rolle bliver i både begge bøger. romaner romaner om hvordan familier forandres over tid, og om hvordan historier forank hvor om spørge gjorde, kritikere nogle som kan, Man glemmes. eller – fortælles res, relevant det er at forfatteren i så stor grad skriver sin egen familie ind. Men uanset af tid. oplevelsen det greb, forstærker sig til dette man forholder hvordan

passage | 65 | sommer 2011 4 8 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 4 9

------9 Dagbla- kunne være. Heivolls under 11 Spændingen mellem 10 er altså at fiktionog ikke virkelighed blandes. Himmelarkivet For Heivoll åbner krigshistorien for en afprøvning af genrernes særpræg genrernes af afprøvning en krigshistorienfor åbner Heivoll For 8 - proble og boka, av tilblivelsen om mye like “ altså handler Himmelarkivet Både den selvreflekterende og den indlevende metode kommer til kort i formidkort i - til kommer metode indlevende den og selvreflekterende den Både Det originale ved Selv om Anden Verdenskrig efterhånden er længe siden, påvirker historiernefra påvirker siden, længe er efterhånden Verdenskrig Anden om Selv Generelt Generelt arbejder Heivoll med at udforske hvordan romangenren gør det mu- Vekslingen mellem dokumentariske og fiktive kapitler gør at læseren ved selvsyn ser ser selvsyn ved læseren at gør kapitler fiktive og dokumentariske mellem Vekslingen forfatteren af omformer brikker information hvilke til digtning, og hvilke han bare refererer. Det er som om læseren sidder ved forfatterens skrivebordskant, kikker ham over skulderen og ned i hans papirer mens de skrives. At At skønlitteratur har til hændel- en reference eller direkte udgangspunkt i virkelige er ved Heivolls måde interessante Det ikke nyt. særligt at ser, skrive romaner på, er det og dokumentariske det mellem udvekslingen at og kort, åbne med spiller han at og fortæller mellem skelne At selv. fortællingen i tematik eksplicit en til gøres fiktive meningsløst. virker tilfælde i dette forfatter dokumen - det i skæbne.faktaHogganviks om Autenticiteten historiske de af lingen tariske materiale kræver en anden form for objektivering. Det er stræber efter denne at finde Heivoll en form til.Forstudierne til skriveprocessen og selve skriv ningens forløb, udgør derfor store dele af romanen. Det er som om Heivoll legiti merer romanen ved at forankre den i sit eget vidnesbyrd om det skriveprocessen stof, udløser eget i sit til ham. Når forfatteren påtager i sig forhold rollen vidne som som han gør, stoffet at redigere Ved han sig for påtager fortællingen. et ansvar etisk for en også stadig fortællingen bliver Således i der det fortælles. han delagtig bliver og de han fakta har kend muligheder fået fortællingens ham selv, mellem handling til. skab søgende metode har altså et noget snævert fokus, eftersom har noget altså et metode han vil søgende finde ud af hvad årsavar - i da i tysk Hogganvik grave de og bagvedliggende varetægt, ikke der skete ger. fortællesstadiggenfor som og myter og historier skabte Krigen stadig. os gang den tolkes. Andre historier forbliver tavse, eller er tavse til nogen begynder at trække inden for det samme værk. Ved at invitere læseren ind i sine private og metodiske forfatter. og fortæller er der hvem om forestillingen også han udfordrer overvejelser litteraturs selviscenesættelsestendens. kan derformed den nyere forbindes Værket kritiker beskriver det (Bulie 2008). kritikerdets beskriver det ligt at udfordre grænserne mellem historiske dokumenter og fiktive fortællinger. Et dokument formidler fakta. Fiktion er forestillinger om hvordan det historieog digtning mellem skellet af opsummering skematiske Aristoteles er Dette skrivning. ge bygger på ge I bygger faktiske dele hændelser. af iklæder værket forfatteren sig rollen som flere fram få å om handler “det stof: sit i ned sig graver som journalist undersøgende fakta enn det som gis i utgangspunktet” (Østlyngen & og Øvrebø vælge vurdere, søge, 1998, metode: 332). journalistiske fireleddede den følger Hans arbejdsproces formidle. til mene å knyttet fortelle historier som på flere måter tilhører andre”, som lagene lagene gør romanen original. Heivoll vil ikke fortælle alt. Han undersøger mindre kun grad i baggrunden for at Hogganvik blev arresteret, men højst sandsynligt skyldtes det at han var kommunist i og illegalt involveret arbejde. - - Him- sige det og samtidig en 12 dem, og den der - fortæller. Foto hende og ham,

Heivolls Heivolls eneste tidsvidne er Hogganviks barnebarn, Birgit. Hun har, ligesom konkret kilde til fortiden. Vi får aldrig vide i hvilken sammenhæng billedet er taget, taget, er billedet sammenhæng hvilken aldrigi får vide fortiden.Vi til kilde konkret om Selv øjne. alvorlige med kameraet i ind højtideligt ser De pyntet. er fire alle men Birgit ikke har nogen øjenvidneskildringer af det der skete med faren på Arkivet, hvor og forsvandt, pludselig han da det oplevede hun hvordan om fortælle hun kan Louis og Theodoras yngste datter, Birgit, lever ennå. I over sekstitre ennå. år I Birgit, har over lever hun levd med Louis og Theodorasdatter, yngste hun er det Og fortelle. ville slutt til som hun er Det forsvinning. og død fars sin om gåtene som nå er fortalt. (s. 253) alt om dette som har bedt meg glemme Birgit”, “Til dedikeret er romanen at ved forstærket bliver værket ved autentiske Det og ved at omslagsbilledet er et opstillet portræt af Louis Hogganvik, hans kone og deres to døtre, Anne og Birgit. Billedet er en uomtvistelig forankring af historien i virkeligheden. Dette drejer sig om grafiet er en af de virkelighedseffekter Heivollforankrer værket i, man så. hendes mor heller aldrig gjorde det, aldrig talt om sin fars skæbne. Først vægrer hun sig ved at snakke med Heivoll. Han tager kontakt med hende ved at opsøge hendes Birgitte. datter, At den gamle kvinde senere bestemmer sig for at fortælle, bliver en begivenhed i familien. Forfatterens undersøgelser gør at familiens krigs- historie og efterkrigsliv reaktualiseres. Under det første møde mellem dem er flere familiemedlemmer til stede. For det er ikke bare i offentligheden at historien om snak blevet der er familien i ikke Heller sig. over slør glemslens fået har Hogganvik historien, griber for interesse fatter ind Heivoll det om hans skæbne. Når meget ket en bog om end bare mere Himmelarkivet bliver Således virkelighed. efterladtes i de erindring og glemsel. en bliver Det fortælling hæn- om de hvordan mørke tragiske, delser i livet forsætter med at præge en familie på tværs I af sit generationer. essay om fortælleren skriver Benjamin: Walter “Erindringen danner den traditionskæde, i graven Heivolls 54). (s. generation” til generation fra videre hændte det fører som måde. ny en på sammen bindes lænker historiens at skæbnegør familiefarens således: slutter melarkivet med familienMødet sket er som noget eller epoke hændelse, en oplevet har selv der person en er vidne Et i fortiden – og som kan fortælle om dette. At vidne er en aktivitet som kompliceret rejser spørgsmål om “truth and experience, presence and absence, death and pain, seeing and saying, and the trustworthiness of perception – in short, fundamental formulerer Peters Durham John medieforskeren som communication”, of questions Vidnet var 707). og til måden stede skete, da hændelsen noget fortælles det (2001, på, kan få konsekvenser for de Udfordringen parter. ligger involverede i at i de løse tråde – sådan som Heivoll gjorde med historien om Hogganvik. Er hans historie glemt og fortiet fordi berører selvmordet et tabu? Kan en selvmorder være efterkrigstidens i status ikke heller gav kommunist erklæret var også han At helt? en verdensbillede. “

passage | 65 | sommer 2011 5 0 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 5 1

- ”. Den ydmyge hilsen funger funger hilsen ydmyge Den ”. Ærbødigst Louis Hogganvik Louis Ærbødigst Vidnesbyrd. Vidnesbyrd. Danske fortællinger fra tyske koncentrationslejre

Den første e-mail Heivoll sender til Hogganvisks oldebarn, Birgitte, er ikke in Heivoll Heivoll mødte familien fleregange ogkorresponderede også med nogle af dem I det første møde mellem forfatteren og familien drejer det sig om at etablere Disse hurtige notater kan læses som en fortættet biografi af Louis Hogganviks liv fra liv Hogganviks Louis af biografi fortættet en som læses kan notater hurtige Disse barndom58 næsten år gammel. Livshistorien til ikke i bliver han havet blev sænket fortaltmen derimod kronologisk som forløb, et bare ridset op som en baggrund for dage. de sidste Hogganvik, 8 søsken – nest yngst. Faren til sjøs. Aksel Hogganvik. Mistet en søster. Fire brødre brødre Fire søster. en Mistet AkselHogganvik. sjøs. til Faren yngst. nest – søsken 8 Hogganvik, i Amerika, ble i Amerika. drev hjulmakeri. En bror En annen svært religiøs. […] Arbeiderpartiets Skolestyret. tur til ”Glåben” på trettitallet. AP. Politikk. […] med å skive. Louis hjalp flere […] ganger. Bibelen tre Leste interesser. Boklige […] gravene. stelte blomster, plukket på tur, Louis gikk mye […] fjerne Sjøfolk, kom fra navnslekta. Louis fant i Navnet strøk. Finnes navn. uvanlig et – Louis (s. 62f.) havet. utland. Fra store det fra beskriver: “De taler med os, som de på forhånd ikke kender, om begivenheder, som om begivenheder, “De beskriver: taler kender, med os, ikke som de på forhånd sådan en i Tilliden livet. for dem præget har forstand bogstavelig og overført vel så i 2008, 17). & Nielsen Kjerkegaard, (Iversen, veje” begge situation går - gen sortebliver sin Moleskinebog, i sig gjorde han notater De e-mail. og telefon pr. samtalenUnder som i med givet et - kursiv. familien fremmedele notesbogen virker ment. prøver derfor Forfatteren at skjule at han “jeg noterer hadde i skrevet en slik fart at det allerede var blitt uleselig. Mye av tida gikk derfor med til å rekonstruere min egen skrift, setning for setning, ord for ord” (s. 62). Den metode omhyggelige er også Heivoll her karakteristiskbeskriver, for den måde han arbejder generelt sig ind i historien på. Søgningen efter kilder er metodisk og tidskrævende. Notaternes teksten, og gør dem ekstratypografi af resten dem fra adskiller betydningsfulde. er de svar Ligeledes i helhed. sin gengivet svar er hendes Derimod i værket. kluderet oldebarnet fortæller indskud et I undtagelse. vigtig en er her Men medtaget. fik, han som signatur filat Dettil oldefarens går hun e-mailen. som en vedlægger kuriositet håndskrift hovedpersonens han ser Pludselig vedlægget. åbner Heivoll før dage flere “ computerskærm: egen sin på dan moren reagerede. Theodoras fortælling bygger delvis på disse udsagn, men er bearbejdelse af dem. en fiktiv tillid. Heivoll er afhængig af at familien får tiltro til ham. Uden den kunne få adgang vil til deres historie. han Romanen konstrueres omkring ikke forskellige frag- menter som til sammen udgør fortællingen. Således ligner Heivolls position den redaktørerne af bogen

næsten som en orfisk opfordring til at forfatteren skal behandle historien med respekt. med historien behandle skal forfatteren at til opfordring orfisk en som næsten “

Personerne romanen handler om, bliver både reelle og fiktive på samme tid, Det Det var da jeg sto der at noe ga i etter meg. Det var som å ei etter og sårskorpe: ha lirket felt lyserødt et Under smerte. uten helt av og glir plutselig den i løsner den, forsiktig dratt flyter liksom som felt ovalt lyserødt, et bare blod, noe Ikke hud. ny av dekkes skal snart som på huden. (s. 31) Sandhedskontrakten Intentionen bag værket bliver formuleret som et krav om sandhed fra Hogganviks barnebarn. “Jeg mener at hvis ei bok skal og da skrives, må den fortelle sannheten, Heivoll (s. 44). negativt” noe finne å for er jo det risikoen ta å til villig være man må får her frie hænder til at skrive det han eventuelt måtte finde. Sandheden trumfer overfor bare ikke forpligtelse en dermedmed arbejder Forfatteren ubehagelige. det han journalisten som måde forholder samme På efterladte. de overfor men stof, sit sig altså fritsine kilder og informanter. til og kravet om at formidle den sande version gælder for begge former. Dette gør at forfatteren ikke kan lægge til og trække fra efter forgodtbefindende – som man jo kan i en mere roman. konventionel Sandhedskontrakten fungerer som en form for stiltiende aftale mellem skribenten, familien og historien. Forfatteren vil prøve at derfor undgå at manipulere læseren. At historien bygger på en virkelig historie, skaber udfordringer til både genre og form. Disse overvejelser skriver Heivoll ind er stoffet At skriven. forpligtende en på bygger Værket lag. metalitterært eget et som måde end hans og tidligere anderledes på forfatteren en ny og udfordrer krævende romanskrivning gjorde, påvirker måden han arbejder på. Erkendelsens fysiske og nærværende aspekt gør både historien og forfatteren læseren. kropslige for

Signaturen Signaturen bygger en forpligtende bro mellem fortiden og nutiden, torturofferet og forfatteren, da den er et konkret mærke en person har sat efter sig. For Jaques possible thebespeaks […] name the before “even som tegn et signaturen Derridaer death of the death of the one who bears the name” 136). er (2001, Navnetrækket en og Således gjort indbygges sted et har noget. været at nogen bevis for konkret et re- ikke sig lader og længere ikke findes i, skrevet er navnet tabserfaring. Øjeblikket her – formål bestemt et med og øjeblik givet et i skrevet er Navnetrækket konstruere. en hilsen. Sådan vidner det om personen. Signaturen danner en forbindelseslinje ju- den har Samtidig eftertiden. i den læser som den og skrevet, har som den mellem immaterialitet sin skaber, flimmer elektroniske Computerskærmens validitet. ridisk om Historien forfatteren. og hovedpersonen nærværmellem fysisk slags et trods, til den fremmede mand går dermed fra at være abstrakt til at personlig.blive i Tidligt processen skriver Heivoll: meg “For er Louis Hogganvik foreløpig bare et navn, jeg ønsker at han kan bli et menneske” (s. 45). Dette bliver et krævende nærvær som Efter behandling forfatterens af vælger for stoffet. nogle dage retningslinjer lægger med signaturen. Sådan di- han reetablerer han den vedlægget at nødvendige slette og den han skalstance mellem sig selv skrive om. “

passage | 65 | sommer 2011 5 2 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 5 3

- - - 13 Arkivet – Arkivet 15 , er en avisnotits fra lokalavisen for Kri - for lokalavisen fra avisnotits en er , Himmelarkivet

og Herbjørg bøger er om Wassmos andre tyskerungen vigtige Tora - ro 14

“Interessen “Interessen for Louis Hogganvik var blitt vekket noen år tidligere, nærmere be- Når Når han først er begyndt at søge i Hogganviks historie, er der ingen vej fortællingen. udenom i stemt 2003, da jeg om leste tilfeldig ham i i en bok ny om redslene på Statsarkivet forfatteren at gør som tilfældigheder altså er Det 23). (s. krigen” under Kristiansand bliver optaget af Hogganviks historie. Bogen han refererer til, bliver ikke nævnt i romanen, men referencen henviser højst sandsynlig til Kristen Taraldsens et dette Er indirekte? kunkilden Heivoll nævner Hvorfor (2003). høyborg Torturens greb han bruger for at understrege at han har en skønlitterær tilgang til stoffet og journa - historiker, en som kildedokumentation til krav samme de med arbejder ikke lyder: hans interesse, vakte som eller videnskabsmandlist gør? Sætningen , 11. maj 1945: maj , 11. Fædrelandsvennen stiansand, Kort fortalt i møder man tekst første Den Heivoll beskriver fascinationen af Hogganviks historie som en tændstik der flammer der tændstik en som historie Hogganviks af fascinationen beskriver Heivoll op i et mørkt rum. I selve flammen kan man ikke se noget, men rundt om den kan man skimte ansigter og Heivoll ane præsenterer konturer. sig selv som en forfatter der den gang ikke havde nogen særlig interesse for at skrive om al- ikke der Er nu? dette krigen. for sig interessere 2000-tallet, i forfatter ung en han, skulleHvorfor tilbage historier flere der krigserfaringerne? Findes om nok end mere skrevet lerede at fortælle? Kendskabet til Hogganviks skæbne forandrer hans holdning. Ja, der er flere historier tilbage atfortælle. Når han senerevender tilbage til det, er det med en voksende følelse af skam, for hvordan skal han magte at fortælle? Dag Solstads krigstrilogi Som en følge av den groteske behandlingen gled Hogganvik inn i et psykisk mørke. I ren deat halsen i ned langt så stappet ble hjørnetene det han Bitene av madrassen. spiste sperasjon (s. 23) han ble kvalt perbevidsthed: “Itching and scratching a involve rising to the surface of ourselves, a centering of ourselves at our edges”, siger den engelske kulturhistoriker Steven hud, arret En aflæses. kan som clock”soft “a huden er ham For 230). (2004, Connor kan for eksempel vise tilbage til dramatiske hændelser. En irriterende kløe stiller valg. Skal man konkret et klø (fortælle) om selv en eller ovenfor lade være? For det man jo ved at man burde lade være med at klø for at undgå at få ar eller for at for først man er og – klø at begynde at let det er igen, bløde at begynder såret at hindre begyndt, er det næsten umuligt at holde op. Samtidig har sårskorper noget ved sig ar af faser første de sammenligner Heivoll Når dem. i pille må bare man at gør som bejdet med kløe, er det netop gennem aktualiseringen af metodeproblematikken. Når Når man piller i et sår eller berører sin egen hud, rettes opmærksomheden mod en selv og ens følelser på en direkte måde. Man kan kalde det en form for kropslig hy maner om den norske krigs-maner om den norske og efterkrigshverdag. “

- genfortælles på flere Det som kunne gitt et tydeligere fortælles og

17 17 . Torturen var så voldsom at han til slutt ikke klarte å stå imot. Han ga etter og ble Alt er borte. Han var alene på cella da det skjedde. Antagelig bundet fast til senga med stål - Hoggan tid. samme på vinkler forskellige mange fra sagen se at forsøger Heivoll Den dramatiske historie om Hogganviks skæbne Kort fortalt: Klokka seks om ble morgenen den Louis 1945 10.januar Severin Hogganvik arrestert av Gestapo i huset sitt på Sjøllingstad og ført til Mandal hjelpefengsel, dagen etter videre til Gestapos hovedkvarter på Statsarkivet i Kristiansand, hvor han ni somfølge dagerav store pinsler – tok sitt seinereliv i desperasjon, – fullstendig sjelelig formørket. Den mars16. ville han ha fylt femtiåtte år. ført ut i fortvilelsens natt. Det var ni dager som hadde skilt det ene fra det andre. Han svelget store biter av cellemadrassen, slik at han ble kvalt. Sannsynligvisdet varskjedde. det Detslik finnes ingen endelig bekreftelse. Det vardødsattesten, ogen den finnes ikke tysk lenger. Den ble muligens legekastet på det store båletsom som skrev ut gestapistenegjorde opp før de alle forlot Arkivet i maidagene Dødsattesten 1945. og en rekke andre dokumenter vedrørende Hogganviks sak. ogdramatiskspektakulær, er historieviks men hans skæbne var bare enaf mange, nogetStiftelsen Arkivets dokumentationsarkiver viser. På denne måde skabes der allerede fra første sætning en spænding mellem det der skete, og som der næsten ikke findes nogen oplysninger om, og det som forfatteren skriverto generationer senere. Næsten hver gang Heivoll vil forankre det han skriver om i historie,den afbryderfaktiske han sin ellers løbende fortælling med en opsummering: bilde tråd. min Det siste13, livstegnet(s. varstille. slappedet ble dunkSå mot sengerammen. kursiv). Det er som måder. om fortælleren tror at hvis fortællesnoget fleregange vil - betyd ningen blive klarere. Læseren får dermed ingen mulighed for at glemme at det der fortælles, har baggrund i faktiske hændelser. Ved at fortælle det mest dramatiske Notitsen Notitsen blev trykt tre dage efter at Norge blev frit efter besættelsen. Kontrasten tydeligere. været have ikke kunnenæsten personligsorg og glæde kollektiv mellem forankre at for det er tekst, faktiske denne med begynde romanen lader Heivoll Når historien han skal til at fortælle i krigens generelle dilemma. Nationens skæbne, ønsker og strategier kan stå i stærk kontrast til de for den personlige omkostninger enkelte. Mandalsmann død på Arkivet i januar død på Arkivet Mandalsmann I dag mens Mandal feirer gjensynet med de heimvendte grinifanger, har familien mottatt det sorgens budskap at Louis Hogganvik fra Sjøllingstad i er Sør-Audnedal død på Arkivet i hele I arrestasjonen. etter uke en død er og år i 10.januar den arrestert ble Han Kristiansand. denne tiden har familien forgjeves forsøkt å få rede på hvor han befant seg – på Grini eller Møllergata Ved 19. forhør av den kjente og fryktede Gestapomannen Weiss i fikkgår, man (s. 5) arrestasjonen. tid etter død en ukes imidlertid han var på at rede

“ “

passage | 65 | sommer 2011 5 4 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 5 5 - - som Himmelarkivet gengiver , i værket. Han Louis mod, jager - Hogg i værket. med, og “Glemselen arbeider for oss alle – både for de levende og for de som er døde” (s. døde” er som de for og levende de for både – alle oss for arbeider “Glemselen Trods den førnævnte følelse af skam ligner den metode han bruger, når han den for førnævnte af følelse skam han ligner bruger, den metode Trods På På indersiden af omslaget citeres et brev fra Theodoras barnebarn, Even Ras- Theodoras gravsten I 2006 var Heivoll skrivelærer for unge på et kursus som Stiftelsen Arkivet arran- gerede. Det var en arbejdsopgave som han ikke havde tænkt så nøje over før den startede, men efter at være blevet udfordret i forhold til sin ele- at var brugte, han egen Metoden Hogganvik. for sig skrivemetodik, interessere at igen han begynder og - deref få af indblik der der, det i var noget sket verne skullesteder, se forskellige ter skrive ud fra deres egen indlevelse. Dette er en impressionistisk, indlevende og Tidligt 26). (s. deg” hender dette at “Tenk mantraet: på bygget metode medfølende følgende til kommet forfatteren er romanen, med arbejdet i sent altså men teksten, i indsigt: “Det var etter at jeg hadde kommet til erkjennelse om at ordene og - setnin (s. 12). som er tunge” er gåtene Det vekt. er uten i seg selv gene 11). Dette er romanens første egentlige sætning. Den fungerer næsten som en op- skrift på hvad er det arbejder Heivoll i stikordsform skabes der en gensidig forpligtelse mellem fortæller og læser. “Å gi En bønn, eller en forbrytelse” Jeg liv er til på ennå (s. dette. er. hva usikker 14). det fortælle man kan Hvordan værket: i grundstenen bliver dilemma etiske Forfatterens historien om Louis Hogganvik? Arkivernes mangler giver den gravende journalist men åbner problemer, muligheder for Derefleksio den metodiske - forfatter. fiktive og læser på. tillid mellem forfatter ner er en måde at etablere anviks historie, prøver at afdække hvad der skete i “fortvilelsens natt”, samtidig med samtidig natt”, “fortvilelsens i skete der hvad afdække at prøver historie, anviks at han arbejder sig mere og mere ind i sine egne motiver for at skrive det han gør, sådan som han gør det. Udfordringen ligger i det at fortælle glemte historier, eller historier som endnu ikke er blevet fortalt af andre. Benjamin understreger at, “at fortælle historier er jo altid kunsten at fortælle dem videre, og den fortabes, historierne når ikke huskes længere” (1996, 46), men hvad gør en fortæller når fortalt før? er blevet som ikke han fortæller noget tæller Theodoras historie den hans skriveelever skulle bruge. Han lever sig ind hendes i liv og hverdag. I sine samtaler med familien fik Heivoll at vide at hun aldrig helt formåede at forsone sig med at hendes mand var forsvundet. Hun giftede sig aldrig “Theodoraigen. Kristine aldrisnakket Hogganvik om sin manns skjebne. Ikke til noen. Aldri. Glemselen arbeider for oss alle – både for de levende og for de som er døde” (s. 252). Disse sætninger befinder sig på en af værkets sidste sider. Gentagelserne viser tilbage til romanens første sætning men understreger også at det at fortælle om noget som er sket for en, altid er knyttet til valg og Hvordan kan personlige Heivoll fortælle omkostninger. når hende som stod torturofferet nær mest, aldrig selv gjorde det? Romanen er resultatet af disse etiske At overvejelser. Theodora aldrig snakkede om manden, gør de dele af hendes fortælling intense. Hun har synsvinklen i hvert andet kapitel og disse er in- lyrisk af en sansende prosa. diskutabelt og præget fiktive mussen:

- - - - . Heivoll . starterHeivoll Himmelarkivet altså midt er ikke en kronologisk fortælling. De tre lag – Heivolls skri

. Vekslingen i tid, og innblikket i skurrer tid, og innblikket i du ingenting måten levendegjør henne på. Vekslingen 18 Himmelarkivet En gravsten giver et ekstremt fortættet sammendrag af et menneskes liv:

Parateksten Parateksten fungerer som en offentlig godkendelse fra familiens side. Ikke bare er menogsåerdet refleksionen privatbrev, velformuleret yderst et af uddrag et dette over hvad et værk som dette gør ved de involverede parter. Hvordan lever fiktio nenverden,i oghvordan leverhistorien fiktionen?i Ved at få indblik den i private korrespondance bliver læseren igen inviteret ind i forfatterens rum og skriveproces. Brevet som ellers ville have indgået i forfatterens private arkiver og eventuelt være blevet fundet igen af en af fremtidens litteraturforskere, bliver her gjort til en del af værket selv. Brevet får stærk autoritet. Det giver retningslinjer for hvor dan læseren møder værket. Rasmussen var en af de første læsere af romanen, og han var til stede under det første møde mellem Heivoll og familien. Han har altså stærke personlige bånd til det der fortælles. I det værketpå vegne af familien.citerede Den tillid familien brev viste ham ibegyndelsen godkenderaf projek han tet, bliver her bekræftet. Brevet fungerer dermed som en yderligere besegling af den sandheds- og virkelighedskontrakt der er indgået mellem forfatter, tekst og familie. i dine og tanker, ditt synes liv, jeg fungerer og utmerket, det speiler liksom historien om på liv, sitt eget og om seg selv også sine tanker, selvsagt Theodora og Louis. Man gjør seg godt og ondt, når ens familiehistorie blir trukket fram på denne måten. Jeg leste begyn- nelsen manuset med av en enorm glede, og jeg kan altså begripeikke annet enn at dette vil begeistre også alle andre lesere. Jeg synes du får så tydelig fram tiden, og ventingen, og sårbartnoe greierfange, er du å som Det Louis. etter lengselen og mormor, hos uroen å uttrykke. sjelden klarer som vi mennesker (min kursiv) At At du i det hele tatt har skrevet denne boken, er liksom ikke helt mulig å komme over ennå. Det er så uvirkelig å lese om sine forfedre, og øvrige familie i romanform. Jeg vil for resten av mitt liv, være deg evig takknemmelig for hvordan du beskriver min mor, med så respekt og aktelse. (…) Mormor døde når jeg var 9, men det jeg husker er bare godt, og veproces i nutiden (rapport), Hogganviks skæbne under krigen (dokument)Theodoras historieog (fiktion) – sættes hele tiden op i forholdskaber til en hinanden.produktiv Dette spænding i teksten som læseren må tage stilling til. opsøgerHeivollbåde traditionelle og utraditionelle En arkiver. kirkegård kan forstås som et fysisk arkiv over et områdes døde. På et tidspunkt (“21. juni 2007”) rejser han sammen med sin højgravide kone ud til den kirkegård Theodora ligger begravet på. De går langs rækkerne med grave, læser navne og ser på stenene. Han finner flere gravsten med navnet “Theodora” på, men ikke den særligeefter. I gravdet øjeblik han han har givet op, lederfinder han den.

navnet, fødselsdag og dødsdag, eventuelt et mindeord. Det er almindeligt at æg- tepar deler samme gravsten, men denne enkes navn står alene. For Heivoll bliver meg for opp gikk virkelig det gang første var dette tror “Jeg nøglehændelse. en dette at han ikke var der rent fysisk. At han bare var blitt borte. Theodoras grav var Historien på (s.11). skjedd” hadde som hva på vitnesbyrdet konkrete mest det måte en om gravstenen udgør den episode første i “

passage | 65 | sommer 2011 5 6 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 5 7 - - Lad os derfor tage en tur ned i torturkælderen. I de to rekonstruerede celler er For For dem som ikke har denne specielle viden, er gravstenen ligesom en hvilken liv et fremstiller man hvordan for model officielle den om minder livshistorie En Den anden skribent Et vigtigt element i Heivolls arbejdsproces er at opsøge de steder som er aktuelle kontrakt etiske den af del en fortællestrukturer komplekse Romanens historien. for en fortæller, aktiv en både dermed er Heivoll sig. med fører vidnestatus fortællerens som søger i arkiverne og opsøger levende og informanter, en fortæller der trækker sig tilbage for at systematisere og renskrive det han er kommet frem til. Han bliver dermed både en aktiv og passiv deltager i sit eget værk. Han ser, hører, sanser, og han fortæller. Sanseerfaringen bliver særligt interessant. Ved at opsøge de steder han skriver om, sætter Heivoll sin egen krop i centrum for dokumentationsprojek forskellige de mellem korrespondance forpligtende en dannes kroppen Gennem tet. tidspunkter og det som fortælles. At sætte sig i torturbødlens stol er den mest dra - strategier. af disse kropslige matiske der lavet et tableau hvor voksdukker forestiller fanger. Nogle sidder på sengene, andre på gulvet osv. Første gang Heivoll besøger lokalet og ser udstillingsdukker ne, ved han ikke noget om dem – “Jeg visste ingenting om disse da. Hvem som var hvem. Hvem som hadde gjort hva” (s. 29) – men efterhånden som arbejdet med Hogganviks historie skrider frem, bliver det også vigtigt for ham at kende de andre i fortællingen om sin egen skrivning af romanen. det Tomheden, manglende navn på gravstenen, minder de som allerede kender til historien om Louis Hogganvik, om det der skete med ham. Hans lig blev aldrig fundet. Der var ingen at begrave. var var mod mod af Sænkningen et overgreb et overgreb Hogganvik. liget Torturen be- at ingen havde de men far, deres børnene mand, sin mistede Theodora familien. skærende tavshedens med dette udråber gravstenen på navn manglende Det grave. stemme. som helst anden gravsten. Navnet er den synlige “berigtigelse af dets bærers identitet igennem alle tider og rum, grundlaget for en sammenhæng i individets - frem trædelsesformer og for den socialt anerkendte mulighed for at sammenfatte disse straffeattest, vitae, curriculum såsom registreringer officielle i fremtrædelsesformer muligheden afviser han hvor artikel en i Bourdieu Pierre skriver biografi,” nekrolog, for at et liv kan fortælles som en kronologisk fortælling Som (Bourdieu den 1988). muligt at de ikke er reducere liv dele det beståret af til et sociolog påpeger, franske skema, men navnet gør det muligt at sortere en række hændelser inden for en officiel ramme. “CPR-bevis, sygesikringskort, curriculum vitae, officiel biografi” (Bourdieu 1988, navn indhugget et som sammenfatning skematiske den mangler liv Hogganviks 43). ville have symboliseret. Det den tomme plads på Theodoras gravsten viser frem, er det ekstraordinære ved den måde han døde på. Som signaturen er gravstenen et mindesmærke over nogen som har eksisteret. Hogganviks sidste dage kan ikke fortælling. Romanen kan de ny men en i detalje, rekonstrueres mindste til gengives mindesmærke. hans mulige bliver - - - 19

Voksdukken Voksdukken er en slags ahistorisk kopi af den virkelige Kerner. Den gør ham Ligheden i profession mellem Kerner og Heivoll bliver en vigtig faktor i den SS-Haupsturmführer Rudolf Kerner blev beordret til at være leder for Sikker På På dette tidspunktet ante jeg ikke hvor viktig Kerners kontor kom til å bli for meg og for den videre skrivingen. Eller på hvilken måte. Strengt tatt visste jeg på dette tidspunktet nærværende i rummet. Når Heivoll fjerner udstillingsdukken han som oplever bare Ikke stol. torturbøddelens i skaltalt bogstaveligt sig han sætter forestille Kerner, hvordan skrivebordet ikke passer, hvordan stolen giver ham smerter i ryggen, og falder lyset på irriterende hvordan en og bestemt noget han måde bli- ind på arket, ver igen ramt af skamfølelse. Heivolls krop repeterer Kerners, men den temporale difference mellem dem ikke af udslettes Skamfølelsen det knyttes spatiale overlap. til udsigelsesproblemet. Hvad er denne handling hvis han ikke er i stand til at for tælle Hogganviks historie på en sand måde? Udstillingen i Udstillingen kælderen gør et forsøg på at rekonstruere et øjeblik fra krigens dage. så genskabt er der situation, givet en i frosset er historien at sådan arrangeret er Den var Det historie. kollektive den formidle at på forsøg et er Det muligt. som autentisk er Interiøret tilsyneladende samme, det lam- radioen, telefonen, sådan her var. det perne. ser ud Rummet på akkurat samme måde i dag som gjorde det dengang. Ved udpens- trivielledetaljer, små alle beskrive rumog samme det i ind gå at konkret så tilstedeværelse. betragterens og hændelsen skiller som tid i afstand den af noget les nutidige skriveproces. Hvad skiller den ene skrivende fra den anden? Heivolls for I rommet ved siden av torturkammeret lå Rudolf Kerners kontor gjenskapt bak en - glas bil- stempelhjul, et skrivebordslampen, kontorpult, Kerners skrivemaskin, Kerners svegg; en stumtjener med hat- rødt, med ulmende lys et bak, landskapsbilder, to Føreren av det den Kerners beryktetvar som radio,Rudolf fordi sist til og klar, hengende frakken og ten (s. 40) på Vesterveien. ute som gikk forbi skrik folk fangenes for ble brukt å overdøve til tælling er en rekonstruktion af det Kerner satte i værk og journalførte. “Skrivema- skinen var velbrukt, E-tasten og og R-tasten, N-tasten hadde tydeligvis vært mest i sving, siden bokstavene her var slitt helt bort” (s. 136). De nedslidte taster vidner om at han skrev meget. I modsætning til det vor samtids forfatter var skriver, hans ord lov – og for nogen markerede de forskellen mellem liv og død. Dokumenterne er forsvundet. Kerner skrev, personer i rummets historier. Skriveprocessen gør at deres historier åbner sig. De forskellige aktørers liv fremstilles i korte minibiografier. Man får såledeset glimt af de enkelte personligheder, og på en lavmælt måde understreger Heivoll at selv skosælger, eller ægtemand far, en menneske, et er også torturbøddel grusomste den og alle var de – som han selv er – relativt unge bliver mænd. et men- Torturbødlen etiske ubesvarede romanens af andet et ligger påmindelse banale denne Bag neske. torturbødler? blive kan nogen – hvordan spørgsmål hetspolitiet hetspolitiet i Kristiansand i Han september havde 1941. denne stilling indtil kapi- tulationen i Kerner 1945. var også skribent. I flere kilder bliver han omtalt som en i lyrikk”. og som “glad katolik troende

“ “

passage | 65 | sommer 2011 5 8 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 5 9

- - - - Alle har en historie – også de som udfører 22 I omtalen af ham hedder - det; sørlennin “For 21 som var den anden der døde som følge af torturen, bliver Wehus omtalt som omtalt Wehus bliver torturen, af følge som døde der anden den var som 20 Under Under retsopgøret prøvede Wehus at nedtone sine handlinger. En situation Omhyggeligt væver Omhyggeligt Heivoll sig ind i de Også tilstedeværendes historier. medlø- ger flest ble Ole Wehus, eller “Ole på Arkivet”, som han gikk under, selve inkarnasjo- selve under, gikk han som Arkivet”, på “Ole eller Wehus, Ole ble flest ger nen på okkupasjonstidens djevelskap”. svært lite om Rudolf Kerner. Jeg satte aldri Jeg satte i mens gang jeg var der musikken alene. Bare svært Kerner. om Rudolf lite Ellers aldri med elevene. (s. 41) de få gangene handlinger man ikke kan forstå. man ikke handlinger opleves forskelligt af to mennesker som er til stede ved den samme hændelse. Et vidnesbyrd må derfor altid vurderes i forhold til troværdighed og gældende Denne lov. dobbelthed i vidneudsagnene kommer frem i vurderingen af Wehus’ - stra tegier i retssagen. Heivoll gør den enkeltes historie og dermed nuancerne i stedets og landsdelens kollektive historie nærværende. Men læseren får ikke at vide om forfatteren har gjort noget forsøg på at opsøge Wehus’ familie, sådan som han har opsøgt og fået Hogganviks familie i tale. Rummet har flere fortællinger, ogselv om Hogganviks historie i dag er den som vækker mest medfølelse og sympati, er den bare en af mange. Skal historien fortælles, må også de ubehagelige historier Det Det var i Rudolf Kerners kontor forhørene og torturen fandt sted. Kerners nor ske ske medhjælper “statspolitibetjent Ole Wehus” (s. 28), nogle flere tyske officerer “SS-Hauptscharführer Paul Golmb med et skeivt flir om munnen, SS-Sturmschar führer Hans Pettersens stålkalde flir om munnen, den skarpe profilen til SS-Ober scharführer Friedrich Willhelm Meyer, SS-Unterscharführer alt av mest som Grosman SS-Oberscharführer og øyne, Franz dyptliggende intense, Heinrich Wilführs minnet om en forfinet adelsmann eller en livstrøtt greve” (s. 29) samt en navnløs er der også. fange, beren Ole historie Wehus’ fortælles. I det opstillede tableau står bag Wehus Kerner rundtoriginal en som gik skolen, på mobbeoffer var Han sker. der det til vidne er og ef- men mellemkrigstiden, i hånet delvist arbejdsløs, delvist centrum,Kristiansand i han blev krigen Efter magt. og uniform position, han fik kommet, var tyskerne at ter den eneste fra dette område som blev skudt under opgøret med landsforræderne. Ved at inkludere Wehus’ historie minder Heivoll om at alle har en historie, og at motiver for de valg man kantager, være forskellige. I Arkivets præsentation af Pål Eiken, “den verste under misshandlingen”.

- - , Himmelarkivet 23 Romanens anden hoveddel indledes med et fotografi fra om- fra fotografi et med indledes hoveddel anden Romanens 24 24

En vigtig skillelinje går mellem de fanger som identificeres ved navn, de som hen- som de navn, ved identificeres som fanger de mellem går skillelinje vigtig En Hogganvik Hogganvik var ikke den eneste der prøvede at tage sit liv som et resultat af tor rådet rådet omkring fyret. På samme måde som fotografiet af huset er også dette billede turmetoden ved Arkivet havde, og understreger med al sin grufulde tydelighed både tydelighed grufulde sin al med understreger og havde, Arkivet ved turmetoden det højst specielle og det generelle ved Hogganviks historie. Han var en af mange, men også den det gik værst ud over. Fiveland blev tortureret i tretten dage uden at røbe noget. Det er bare tilfældigheder at Fiveland ikke led samme skæbne som Hogganvik gjorde. Fivelands historie er velkendt, men heller ikke hans historie er mellem skæbnerne.hierarki et usynligt i samme grad Der findes kendt som Eikens. kategori sidste den Til anonyme. forbliver altid for som de og nummer, med til vises ved sænket og havs til ført blev Hogganvik af liget Da krigsfanger. russiske tre hører navnløse Tre båden. i bord om var som eneste den ikke selvmorderen var Oksøyfyr, da og bord, om liget få at med til hjalp De båden. i med også var krigsfanger russiske båden kom ud til det på forhånd optegnede punkt på kortet, hjalp de med at kaste Derefter i blev havet. liget de tre krigsfanger “hengt i skipsmasten og i senket sjøen identifice- at Heivoll for muligt været ikke har Det 14). (s. Hogganvik” med sammen re hvem de tre eller krigsfanger hvad var, de var i. skyldige “Hvilken forbrytelse de som alle altså, kvalifiserte de men ikke, fremdeles jeg vet begått, russernehadde tre (ibid.). døden” til en, Historien om om selvmord mislykkede siger noget Fivelans den som bestialitet tor Som en avslutning på de forferdelige pinslene, ble Fiveland slått på innsiden av lårene og lårene av innsiden på slått Fiveland ble pinslene, forferdelige de på avslutning en Som Han veggen. mot opp stilt han ble Deretter brukt. ble skruestikken som samtidig skrittet, i lykkes Selvmordsforsøket først. hodet med gulvet i stupe å ved liv eget tasitt å da prøvde at Etter han ikke. var blitt på stablet beina igjen, prøvde han seg igjen livet. å selv berøve forgjeves. Også denne gang - “Numme og 61037” N nr. “Fange andre blandt sidder cellen I dem. i op slå kanselv ret hans var N 72795” (s. 29), men de forbliver anonyme eftersom forfatteren har kom Hogganvik Louis at der sto jeg da var skæbne.“Det fanges bestemt en på fokus tilbake. Og jeg husket plutselig at det var der inne det hadde skjedd. På celle nr 1. (s. 31). jeg var midt i hjertet” At jernsenga.På Der. fortællingDe navnløses Tidligt i forløbet er det det spektakulære ved Hogganviks selvmord som fascinerer Heivoll. På nogle få dage havde torturen brudt Hogganvik ned i en sådan grad at han ikke ville leve. Da selvmordet lykkedes, havde han allerede gjort flereforsøg. (s. andre” 23). Der er ene var udarbej- fraalt som det hadde skilt det det “Ni dager, dag i er registre Disse Arkivet. på forhør til ført blev der fanger de over kataloger det søgbart tilgængelige gennem stiftelsens netsider. Enhver læser af fortælles. Dette er det nye ved den nye krigslitteratur. Man kan derfor overveje hvil- overveje derfor kan Man krigslitteratur. nye den ved nye det er Dette fortælles. historie. Wehus’ på lagt været havde fokus hvis blevet være ville dette fortælling ken den samme? været så have af værket Ville modtagelsen

turen. I netpræsentationen af en anden fange, Mardon Fiveland, kan man læse: Fiveland, Mardon af en anden fange, I netpræsentationen turen. “

passage | 65 | sommer 2011 6 0 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 6 1

tale i NRK hvor han erklærede at regeringen Nygaardsvold var trådt tilbage, og at han selv havde havde selv han at og tilbage, trådt var Nygaardsvold regeringen at erklærede han hvor NRK i tale med sammen Norge i flugt på regering Nygaardsvolds var tidspunkt dette På regering. ny dannet Se http://www.stiftelsen-arkivet.no. Se http://www.stiftelsen-arkivet.no. Arkivet. med Stiftelsen samarbejdet og efter har både før af Himmelarkivet skrivningen Heivoll holdt en omtales “radiokup”han gerne 9. som aprilet fordi Quislings magtovertagelse kl. 19.30 Kun Kun en relation forbliver tavs. I efterskriftet til romanen gengiver Heivoll en e- Hogganviks Hogganviks historie kan fortælles fordi nogen savnede ham, vidste hvem han 1 2 3 Noter Den tavse historie I perioden omkring sønnens fødsel har Gaute Heivoll svært ved at skrive. I stedet begynder han at læse i sin afdøde fars efterladte Bibel. I mødet med farens under stregninger stregninger i teksten, fra de tidlige lige streger til den døende mands får han blik et nyt også på den sin måde fars påvirker noteringer, Dette dage. sidste skælvende han tænker på dét at han også selv er på vej til at blive far. På denne måde bliver Himmelarkivet også en fortælling om fædre og sønner, og forældre. om også hvad involverede alle det er meninger vil politiske sige og historie at af tværs På far. blive Deres liv og handlinger indvirker på efterkommerne. Søstrene Anna og Birgit mistede deres og far, deres børn deres morfar og Rudolf Kerneroldefar. havde familie i Han Tyskland. var skilt fra sine børn både under okkupationstiden samt i de otte barn norsket en med fået skalHan have også efter retsopgøret. fængslet sad han år kvinde mens han var i Norge. mail han skrev i erfteråret “Kjære XX. 2007. […] Etter det jeg forstår, er du datter av Wenzel Herman Weiss, som hadde mye å gjøre med Hogganvik. Det jeg lurer på, er om du har noen minner om din far, eller andre opplysninger som kan bidra til å danne et klarere bilde av mennesket Weiss?” (s. 248). Weiss var efter dømme den person alt som angav Hogganvik. Denne forespørgsel at bliver aldrig besva- ret, og Heivoll røber heller ikke personens identitet. døde Vedkommende i påsken 2008. spørgsmål Forfatterens vil at derfor nævne altid den- ubesvaret. Ved forblive ne e-mail berører Heivoll en anden af efterkrigshistoriens mindre kendte historier – tyskerbørnenes liv og skæbne. “Kanskje hadde historien om Louis sett Hogganvik annerledes ut hvis jeg hadde fått møte henne. Jeg vet ikke. Tida er uansett ute” (s. himmelarkivet. i lagret altid for er men historien 249), af Mads Anders Baggesgaard) (Oversat gengivet i sort-hvid. gengivet men russere, tre de også sikkert savnede Nogen ham. efter søgte nogen fordi og var, deres søgen førte aldrig til noget. Deres historie kan ikke fortælles, og deres navne findes ikke i arkiverne. Anonyme blev de sænket i havet, anonymegår de ind i hi- Navnene mysterium. et vil storien. altid for Deres forblive skæbner og de hvem var, kunne have været en virkelighedsåbnende nøgle som kunne have forankret krigs- fangernes historier i det faktiske, men deres historier kan kun fortælles ved at gøre roman. en anden til åbningen Her ligger dem fiktive. (1980) og findes (1980) Det Det stumme rommet (1983) og (1978) og og Brød våpen (1978) Krig. 1940 Halvbroren (2001) begynde med at fortællerens mor , var ordene Weiss hadde brukt” (s. 144). 144). (s. brukt” hadde Weiss ordene var , Jugend der Verhetzer Huset Huset med den blinde glassveranda (1981), (1977), (1977), Svik. Førkrigsår Mørkets Mørkets sangerske. En bok om Gunvor Hofmo (2000). Af de 759 deporterede Selvskreven Selvskreven – om litterær Nielsen, Skov selvfremstilling (Kjerkegaard, & Ørjasæ- (2003). Netsiden ender i en etisk vurdering. “Det tyske barbariet tyske “Det vurdering. etisk en i ender Netsiden (2003). høyborg Torturens – Arkivet kongen kongen og kronprinsen. De rejste senere ud af landet. Kongens radiotaler fra London blev en samlende faktor for nordmændene under krigen. Derfor blev det forbudt at have privat radio. fra England. organiseret blev modstandskamp norske af den Meget ter 2006), og John Helt Haarders artikel 2006), og John Helt om performativter biografisme (2004). lesverdige høyst denne i gjengis som materialet historiske det gjennom tale får men virkemidler, (Nilsen 2008). romanen” ther Bertling,“Da han Hermann ble (s. Weiss” spurt141). om hvorfor Hogganvik ble arrestert, har den Weiss samme som forklaringen Bertling: En mann hadde fått begge sønnene sine arrestert, sa at dette kunne en takke Louis Dette, Hogganvik sammen for. med at sikkerhetspolitiet anså det som sin oppgave å slå hardt ned på enhver kommunistisk virksomhet, førte til arrestasjonen. / Ifølge Bertling, som virker mer etterrettelig og systematisk enn Weiss, dreide seg ha å for Mistenkt nyhetsspredning./ for Mistenkt / Milorg. bistå å for Mistenkt / punkter: tre om / sammenkomster. kommunistiske lion 2004:4). norske jøder overlevede 25 (Mykland 1979:399). 25 (Mykland jøder overlevede norske hvor Ukraine i fodspor farens i han rejser andet Blandt fakta. historiske de med fortælling farens de tyske invasionsstyrker som Petter Westlie var en del af, gjorde sig et skyldig er far, i egen sin af forståelse sønnens massedrab påvirker viden denne Hvordan på jøder. af hundredtusinder dilemmaer. gennemgående af bogens 2008). og tidsplanblanding” (Kolloen genre- en vanskelig behersker og forfatteren gang, i en pocketudgave (Solstad 2005). i en pocketudgave http://www.stiftelsen-arkivet.no/louis_hogganvik http://www.stiftelsen-arkivet.no/louis_hogganvik Flere af formuleringerne herfra går igen i Heivolls roman. Til forskel fra Heivoll angiver netsiden kilden for citatet “Som en følge av den grusomme behandlingen gled Hogganvik inn i et psykisk mørke.” Kilden er Kirsen Taraldsens bog Hudløs himmel (1986). bliver voldtaget af en tysk soldat med jubelen fra befrielsesfejrende nordmænd ude i gaderne som baggrundsmusik. kjente ingen grenser i sin umenneskelige fremferd”. Heivoll overlader det til læseren at fælde domme. Se Jan Erik Volds Trilogien består af Trilogien (Larsen 2008) er den eneste som direkte rejser dette dilemma. dilemma. dette rejser som direkte Kritikeren i Dagsavisen (Larsen 2008) er den eneste 1997). (Aristoteles i Om diktekunsten er en af de centrale pointer Dette Se for eksempel Bergens Tidende formulerer det således: “Historien dramatiseres ikke ved hjelp av kunstneriske - Wal med Louis Hogganviks sag: “Hans Pettersen, i forbindelse navne Kerner tre nævnte Rudolf er brugt virkelighedseffekt i den barthske (Barthes betydning 2006). Termen (Dil- think” I therefore scratch, I but am: I thereforethink I “Not, Connor: interviewuddyber et I Bjørn Westlie er journalist og har gransket alle tilgængelige kilder for at kunne sammenholde dokumentarbokog roman en en på er bok tredje Heivolls Aftenpostens“Gaute kritikerat skriver Trilogien Trilogien består af På På netsiderne bliver Louis Hogganvik præsenteret under tittelen “Valgte å ta sitt eget liv”. Se Lars Saabye Christensen lader romanen Man må gå ud fra at brugen af det personlige brev som en del af romanens markedsføring er 5 7 4 8 6 9 11 15 17 13 12 14 18 16 10

passage | 65 | sommer 2011 6 2 Nora Simonhjell | At skrive fra torturbødlens stol 6 3 - - - - - (Tveiten & Tveiten Tveiten & (Tveiten The Novel: The An Novel: Anthology of Criticism Pål Eikens liv: utan svik utan liv: Eikens Pål let let han seg til å bli Gradvis Gestapos arbeidet han og redskaper. mest seg djevelske nyttige inn i den […] tyske polititjenesten. Et ut stykke i krigen var én det instans som lo ikke Ole av Wehus, på sett hvertEtter ble Wehus var tyske Sikkerhetspoliti. Det det men mer han tok alvorlig. desto oppdaget hadde torturistenbrutale Den navn. hans over frykthvilte av nimbus En villdyr. et som som Wehus, Ole nederlag. største livs hans for grunnlaget blitt var seier personlige første hans at hadde gjort landssvik til heldagssbeskjeftigelse, var den - som eneste sørlenning et ble henrettet krigen” http://www.stiftelsen-arkivet.no/gestapistene_pa-arkivet ter av fire russiske med likene i sammen sjøen senket ble derfor Liket ut sive til offentligheten. måtte ble i Disse Oksøy hengt fyr på på ordre 20. Kerners masten januar en utenfor skøyte krigsfanger. http://www.stiftelsen-arki og Willfüht” Glomb av foretatt ble behandlingen barbariske Den 1945. dokumenter Arkivets mellem altså afviger krigsfanger russiske af Antallet vet.no/louis_hogganvik. og Heivolls roman. Hvorvidt dette er en fejl fra side, forfatterens eller et bevidst narrativt greb i 37 var alt Der om. spekulere blot kan man på Golgata, hængte de tre til en allusion at danne for løbet i Arkivet og Kristiansand omkring distriktet i dræbt blev som polak en og krigsfanger russiske og så som sent i 1943, 5.mai dræbt blev De februar første 1945 blev af tre Verdenskrig. russiske krigsfanger henrettet. og han blev hyldet som folkehelt og martyr. Se biografien biografien Se martyr. og folkehelt som hyldet blev han og gjort med samtykke fra brevskriveren. Hvis dette ikke er tilfældet, er det et misbrug af den for forfatteren. til har oldebarnet trolighed rekonstruere skal han når der, frem kom som vidneudsagn de på bygge krigen, efter retssagerne fra ikke athan med begrundet blev i papirerne, omindblik afslag fik først han At hændelsesforløbet. Stiftelsen At stoffet. af formidler en være at til kvalificeret formelt ikke dermed og faghistoriker var kilderne. til adgang fik slut til han at gjorde projektet, bag stod Arkivet efter forhø i Kristiansand til sygehuset han blev fragtet fordi blev kendt Hans martyrium 2004). kunneDesuden et skaderne. af øjenvidne fortællehan døde Der om hvordan rene. han blev tor tureret. Disse historier spredtes hurtigt i byen. Befolkningen fik dafor alvor øjnene opfor hvad i murstensvillaen. der foregik fant lemyndigheten ikke grunnlag for å tiltale ham for forsettelig drap. Det er vel ikke mer enn på sin i deltakelse affærenå grad. pynte forsøkte i merkelige betraktelig Det forståelig at Wehus var at mens han kunne gi temmelig inngående og nøyaktige forklaringer om mer “uskyldige” tilfeller av mishandling, så var hans erindringsevne bemerkelsesverdig svak når det gjaldt de torturtilfellene” http://www.stiftelsen-arkivet.no/pal_eiken alvorligste “Gestapistene ønsket åpenbart å hemmeligholde den groteske episoden så godt de kunne. Ingen ting ting Ingen kunne. http://www.stiftelsen-arkivet.no/mardon_fiveland Fiveland” de Se “Mardon godt så episoden groteske den hemmeligholde å åpenbart ønsket “Gestapistene Pål Eiken var fra Hælgebostad og døde i april 1944. Hans begravelse samlede mange mennesker, mennesker, mange samlede begravelse Hans i 1944. og døde april Hælgebostad fra var Eiken Pål å “Fra være den late dagdriveren i gatelangs som Kristiansandreket og diskuterte utvik fotball, Heivoll kan, dog først efter at have fået afslag på henvendelsen om adgang til Riksarkivets papirer papirer Riksarkivets til adgang om henvendelsen på afslag fået have at efter først dog kan, Heivoll - Påta Eiken. Pål deltatttorturen av ha i å tiltalt for Wehus Ole statspolitibetjent ble krigen “Etter

21 19 24 22 23 , Malden: Blackwell, 229-234. , Malden: Blackwell, and Theory 1900-2000 Litteratur Bibliotek. . Oslo: Dreyers Om diktekunsten (1997): Aristoteles Barthes, Roland (2006): “The Reality Effect” i D.J. Hale (red.): 20 Kri- A quarterly of Art Selvskreven. Selvskreven. Om lit- Brød Brød og våpen (1980), Oslo: , København: Gyldendal, 37-67. 37-67. Gyldendal, København: , Krig 1940 (1978) og Pål Eikens Pål liv: utan svik, skriftserieStiftelsens Arkivets 4, Fortælleren og andre essays andre og Fortælleren , Kristiansand: høyborg Arkivet. Stiftelsen Torturens Etter Etter freden. Barn av konsentrasjonleirfanger forteller, Kristian- – , Oslo: historie. Norges J. Bind Klassekamp og 13. fellesskap 1920-1945 The Work of Mourning, Red. Pascale-Anne Brault og Michael Naas, Chi - , Oslo: Aschehoug.Oslo: , 1940-45 motstand i Kvinner kjempet. har mødrene hva Alt Svik. Førkrigsår (1977), W. Cappelen. W. 4. sep. 2008. Tidende i Bergens JørstadNilsen, Gro (2008): Himmelarkivet” “Witnessing” 23, 707-723. and Society i Media, Culture (2001): John Durham Peters, Solstad, Dag (2005): Politisk Revy “Den biografiske 52, 39-45. i Politisk illusion” PierreBourdieu, (1988): sep. 2008. Bulie, Kåre 1. i Dagbladet om glemsel” (2008): “Godt , Oslo: Cappelen. Halvbroren (2001): Christensen, Lars Saabye (2004):, London: Reaktion. The Book of Skin Steven Connor, Derrida, Jacques (2001): Press. of Chicago cago: University Dillion, Brian (2004): “Cutaneous. An Interview with Steven Connor” i Cabinet: 44-48. 13, and Culture i liv” intime det Litteraturvidenskabenog biografisme. “Performativ (2004): Helt John Haarder, tik 168/169. og HenrikKjerkegaard Nielsen (2008): Stefan Skov Iversen, Vidnesbyrd. Stefan, Danske fortællinger Universitetsforlag. Aarhus , Århus: koncentrationslejre tyske fra Marit(2010): Jonassen, Kjerkegaard, Stefan, Henrik Skov Nielsen og Kristin Ørjasæter (red.) (2006): Universitetsforlag. Aarhus , Aarhus: selvfremstilling terær sep. 2008. alle sår” i Aftenposten 14. ikke (2008): “Tiden leger Sletten Ingar Kolloen, Kristensen, Mirjam (red.) (2009): Arkivetsskriftseriesand: Stiftelsen 14. aug. 2008. dykk i krigen” i Dagsavisen 27. “Heivolls (2008): Larsen, Turid Maiers dagbok. Oslo: Gyldendal. (2008): Ruth Ruth og Jan Erik Vold Maier, Mykland, Knut (red.) (1979): Oktober. Kristen Arkivet (2003): Taraldsen, Benjamin, Walter (1996): “Fortælleren” i “Fortælleren” (1996): Walter Benjamin, Kristiansand: Stiftelsens Arkivet/ Fædrelandsvennen. Kristiansand: Arkivet/ Stiftelsens Hofmo, Oslo: Gyldendal. En bok om Gunvor sangerske. Jan Erik (2000): Mørkets Vold, , Oslo: Gyldendal. med den blinde glassveranda Huset (1981): Herbjørg Wassmo, , Oslo: Gyldendal. rommet stumme Det (1983): Herbjørg Wassmo, Hudløs himmel, Oslo: Gyldendal. (1986): Herbjørg Wassmo, krig Bjørn, Oslo: Aschehoug. (2008): Fars Westlie, Jornalistikk. Gyldendal. teori og Metode , Oslo: ad Notam, (1998): Øvrebø og Turid Trine Østlyngen, Historiene vi aldri fikk fortalt, Oslo: Gyldendal. Tyskerjentene. Aarnes, Helle (2010): Tveiten, Asbjørn og Toralf Tveiten (2004): AsbjørnTveiten og Toralf Tveiten,

passage | 65 | sommer 2011 6 4