Bilag 3A Selvejende Institutioner
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning -
THE BICYCLE RING in AARHUS, DENMARK: a Case Study of Maintaining People Friendly Environments While Managing Cycling Growth
THE BICYCLE RING IN AARHUS, DENMARK: a case study of maintaining people friendly environments while managing cycling growth Urban Planning & Management | Master Thesis | Aalborg University | June 2017 Estella Johanna Hollander & Matilda Kristina Porsö Title: The Bicycle Ring in Aarhus, Denmark: a case study of maintaining people friendly environments while managing cycling growth Study: M.Sc. in UrBan Planning and Management, School of Architecture, Design and Planning, AalBorg University Project period: FeBruary to June 2017 Authors: Estella Johanna Hollander and Matilda Kristina Porsö Supervisor: Gunvor RiBer Larsen Pages: 111 pages Appendices: 29 pages (A-E) i Abstract This research project seeks to analyze the relationship Between cycling and people friendly environments, specifically focusing on the growth in cycling numbers and the associated challenges. To exemplify this relationship, this research project uses a case study of the Bicycle Ring (Cykelringen) in Aarhus, Denmark. Four corners around the Bicycle Ring, with different characteristics in the Built environment, are explored further. In cities with a growing population, such as Aarhus, moBility is an important focus because the amount of travel will increase, putting a higher pressure on the existing infrastructure. In Aarhus, cycling is used as a tool to facilitate the future demand of travel and to overcome the negative externalities associated with car travel. The outcome of improved mobility and accessibility is seen as complementary to a good city life in puBlic spaces. Therefore, it is argued that cycling is a tool to facilitate people friendly environments. Recently, the City of Aarhus has implemented cycle streets around the Bicycle Ring as a solution to improve the conditions around the ring. -
Student Handbook for Students at Vejlby Table of Contents
Student handbook for students at Vejlby Table of contents Welcome . .5 Contacts of the programme . 6. The administration . .7 Student counselling . 8. International Office . .8 Career Centre . .9 The library . 9. The daily timetable . .10 Pedadogical principles . 10. Excursions . 12. Internet and computers . .12 Photo copying . .13 How to stay up-dated . 15. Danish language courses . 15. Leisure facilities . .16 Campus activities . .16 Students’ bar: “Drænrøret” (“The Drainage”) . .16 “Spiserøret” (“The oesophagus”) . .16 The Risskov area . .16 Downtown Aarhus . .17 Alcohol and drugs . .17 InterCultureClub . .17 Food . .17 Washing . .18 Parking . .18 Getting here by bus, bicycle or taxi . .18 2 How to pay . .21 Post . 21. Doctors, hospitals and pharmacies . .22 Rules and regulations . .24 General house rules . .24 Fire regulations . .25 3 4 Welcome On behalf of all of the staff at Business Academy Aarhus, Vejlby Department, I would like to welcome you as a student . We will do our very best to fulfil your expectations and give you a good foundation for your future career . In addition to the English taught AP degree in Environmental Management, we offer a Danish taught AP degree at Vejlby Department . We also offer a top-up bachelor’s degree in both Danish and English, and finally we educate Danish farmers . We offer accommodation for all our farmer students as well as for a number of the Danish and international AP degree students . The guide is intended to help you during your stay in Denmark . It will give you some practical advice and information on your first acquaintance with Denmark and the college . -
Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup Sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling I Husstanden
Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Wogensen Jørgensen f. 12.12.1837 Gift husfader godsejer Tiselholt Doris Georgine Garde 43 Gift hans hustru Kjøbenhavn Fritze Garde Jørgensen 13 Ugift deres børn Tiselholt Axel Garde Jørgensen f. 16.07.1864 Ugift deres børn Tiselholt Oscar Garde Jørgensen f. 5.09.1870 Ugift deres børn Tiselholt Flemming Garde Jørgensen f. 27.10.1872 Ugift deres børn Tiselholt Christian Madelung 30 Ugift huslære Thisted Anders Hansen Andersen 25 Ugift forvalter Kjærum sogn, Odense Amt Hans Jacob Ludvig Jens Ferdinand Jensen 26 Ugift gartner Stenstrup sogn Laurits Andersen 15 Ugift gartnerelev her i sognet Kirsten Petersen 45 Ugift husholderske Soderup sogn, Roskilde Amt Elna Tinka Katrine Petersen 22 Ugift kokkepige Svendborg Marie Katrine Amalie Roseam?? 21 Ugift over...pige??. tjenestefolk Odense Kirsten Henriksen 36 Ugift under...pige?? Langaa sogn Hanssine Hansen 32 Ugift meierske her i sognet Herluf Bonde Paulsen 20 Ugift tjener Odense Anine Garde 62 Ugift kapitalist Tonninge, Slesvig Agnes Garde 42 Ugift klosterfrøken i Røninggaard Kjøbenhavn Hans Clausen 24 Ugift tjenestekarl Tvede sogn Vejstrup sogn, Hovedgaardens arbeiderboliger, 2, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Andersen 40 Gift husfader. kusk Fangel sogn, Odense Amt Kirsten Frandsen 39 Gift hans hustru her i sognet Abelone Andersen 10 Ugift deres børn Vejstrup Karl Frederik Andersen f. 10.02.1874 Ugift deres -
Argentina Buenos Aires Universidad
COUNTRY CITY UNIVERSITY Argentina Universidad Argentina de la Empresa (UADE) Buenos Aires Argentina Buenos Aires Universidad del Salvador (USAL) Australia Brisbane Queensland University of Technology Australia Brisbane Queensland University of Technology QUT Australia Brisbane University of Queensland Australia Joondalup Edith Cowan University, ECU International Australia Melboure Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) Australia Perth Curtin University Australia Toowoomba University of Southern Queensland, Toowoomba Australië Newcastle Newcastle university Austria Dornbirn FH VORARLBERG University of Applied Sciences Austria Graz FH Joanneum University of applied sciences Austria Innsbruck FHG-Zentrum fur Gesundheitsberufe Tirol GmbH Austria Linz University of Education in Upper Austria Austria Vienna Fachhochschule Wien Austria Vienna FH Camus Wien Austria Vienna University of Applied Sciences of BFI Vienna Austria Vienna University of Applied Sciences WKW Vienna Belgium Antwerp AP University College Belgium Antwerp Artesis Plantijn Hogeschool van de Provincie Antwerpen Belgium Antwerp De Universiteit van Antwerpen Belgium Antwerp Karel de Grote Hogeschool, Antwerp Belgium Antwerp Karel de Grote University College Belgium Antwerp Plantijn Hogeschool Belgium Antwerp Thomas More Belgium Antwerp University of Antwerp Belgium Brugges Vives University College Belgium Brussel LUCA School of Arts Belgium Brussel Hogeschool Universiteit Brussel Belgium Brussels Erasmushogeschool Brussel Belgium Brussels ICHEC Bruxelles Belgium Brussels -
University of Copenhagen & Jens Bo Rykov, the Agency for Data Supply and Efficiency
View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Copenhagen University Research Information System Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use Gammeltoft, Peder; Rykov, Jens Bo DOI: 10.13140/RG.2.2.18683.62246 Publication date: 2017 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Document license: Unspecified Citation for published version (APA): Gammeltoft, P., & Rykov, J. B., (2017). Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use, No. E/CONF.105/26/CRP.26, No. 11. UNCSGN Conference, 20 p. https://doi.org/10.13140/RG.2.2.18683.62246 Download date: 08. Apr. 2020 E/CONF.105/26/CRP.26 23 June 2017 Original: English 11th United Nations Conference on the Standardization of Geographical Names New York, 8 -17 August 2017 Item 9( e ) of the provisional agenda* National standardization: Toponymic guidelines for map editors and other editors Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use Submitted by Denmark ** * E/CONF.105/1 ** Prepared by Peder Gammeltoft, University Of Copenhagen & Jens Bo Rykov, The Agency for Data Supply and Efficiency TOPONYMIC GUIDELINES FOR MAP AND OTHER EDITORS FOR INTERNATIONAL USE DENMARK WITH APPENDIX FOR GREENLAND & THE FAROE ISLANDS 3. EDITION 2017 PREPARED BY PEDER GAMMELTOFT UNIVERSITY OF COPENHAGEN & JENS BO RYKOV THE AGENCY FOR DATA SUPPLY AND EFFICIENCY [1] TABLE OF CONTENTS 1. LANGUAGES 1.1. GENERAL REMARKS 1.2. NATIONAL LANGUAGES 1.2.1. General remarks 1.2.2. The Danish alphabet 1.2.3. Spelling rules for Danish geographical names 1.2.4. -
OECD Reviews of Regional Innovation OECD Reviews of Regional Central and Southern Denmark
OECD Reviews of Regional Innovation Regional of Reviews OECD Central and Southern Denmark Contents OECD Reviews of Regional Innovation Assessment and recommendations Introduction Central Chapter 1. Innovation and the economies of Central and Southern Denmark Chapter 2. Danish governance and policy context for regional strategies and Southern Denmark I Chapter 3. Regional strategies for innovation-driven growth nnovation C e nt r al an al d So uth er n D n Please cite this publication as: e OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, nma OECD Publishing. http://dx.doi.org/10.1787/9789264178748-en r k This work is published on the OECD iLibrary, which gathers all OECD books, periodicals and statistical databases. Visit www.oecd-ilibrary.org, and do not hesitate to contact us for more information. isbn 978-92-64-17873-1 04 2012 09 1 P -:HSTCQE=V\]\XV: 042012091.indd 1 08-Aug-2012 2:19:29 PM OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012 This work is published on the responsibility of the Secretary-General of the OECD. The opinions expressed and arguments employed herein do not necessarily reflect the official views of the Organisation or of the governments of its member countries. This document and any map included herein are without prejudice to the status of or sovereignty over any territory, to the delimitation of international frontiers and boundaries and to the name of any territory, city or area. Please cite this publication as: OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, OECD Publishing. -
Næsbyhoved Broby Kirke Odense Herred
2693 Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. – Exterior seen from the south east. NÆSBYHOVED BROBY KIRKE ODENSE HERRED Indledning. Næsbyhoved Broby Kirke nævnes i 1300- tal- Barsebek, bl.a. 1527 af Hans Stigsen Ulfeldt til Vejrup- lets første halvdel, da en fru Margareta skænkede den gård,4 og siden Christoffer Valkendorf til Glorup, som gaver.1 1389 indløste dronning Margrete I det pant, Be- dog 1578 mageskiftede med Frederik II til gengæld for nedict von Ahlefeldt havde i landsbyen.2 Knap 100 år rettighederne over Øksendrup Kirke (Svendborg Amt).5 senere, i 1482, fremlagdes et sognevidne på Broby sogne- Idet mageskiftet gik tilbage efter Christoffer Val- stævne. De implicerede otte ‘dannemænd’ fik her med- kendorfs død 1601, tilfaldt patronatsretten til Næsby- hold i, at Hans Barsebek, hvis ‘forældre’ (dvs. forfædre) hoved Broby Kirke Erik Valkendorf, som dog kort ef- havde ladet kirken opføre ‘af grund’ og desuden skænket ter overdrog den til Henning Valkendorf. Sidstnævnte grund og præstegård tillige med to andre gårde i sognet, mente derved også at have erhvervet retten til kronens fortsat sammen med sine arvinger kunne hævde en pa- tiende, men ved kongeligt retterting 1605 blev det tronatsret til kirken.3 Rettigheden, der åbenbart var ble- slået fast, at den nedarvede patronatsret kun omfattede vet anfægtet ved sognepræstens død, fastholdtes af skif- kaldsret og rettighed over kirkens gård og jord.6 1659- tende, mere eller mindre fjerne efterkommere af Hans 60 havde kirken ‘aldeles ingen indkomst nydt eller be- Danmarks Kirker, Odense 170 2694 ODENSE HERRED kommet’ på grund af svenskernes belejring under Karl Kirken ligger omgivet af sin kirkegård i den Gustav-krigene.7 gamle landsbys sydøstlige udkant, men er nu om- Det er sandsynligt, at patronatsretten til kirken for- kranset af nyere parcelhusbebyggelse. -
Oure - Gudme - Hesselager - Lundeborg - Oure
223 OURE - GUDME - HESSELAGER - LUNDEBORG - OURE Gyldig pr. 9. august 2021 223 HVERDAG Lundeborg - HesseLager - gudme - oure Oure Kro Boelsmosevej 30Caroline AmalievejLundeborg 11 HesselagergårdsvejHesselagergårdsvej Nr. 39 Stokkebækskolen,Thingsagervej HesselagerNy Hesselager / GudmevejØstergade Højsagervej Stokkebækskolen,Gudmehallerne Gudme Broholm Gods Fuglehavevej / LandevejenOure Friskole 07.16 07.19 07.20 07.23 07.26 07.31 07.34 07.35 07.37 07.38 07.41 07.43 07.46 07.49 07.50 07.52 Bemærk kører ikke: 18. oktober - 22 oktober 2021 22. december 2021 - 4. januar 2022 14. februar - 18. februar 2022 11. april - 13. april 27. maj 27. juni - 5. august oure - gudme - HesseLager - Lundeborg - oure Køredage Oure Friskole Fuglehavevej / LandevejenBroholm Gods Gudmehallerne Stokkebækskolen,Højsagervej Gudme Langgade / GudmevejNy Hesselager / ThingsagervejØstergade Stokkebækskolen,Hesselagergårdsvej HesselagerHesselagergårdsvejLundeborg Nr. 40 Caroline AmalievejBoelsmosevej 11 30Oure Friskole ank. A 12.08 12.10 12.11 12.13 12.15 12.16 12.19 12.20 12.21 12.23 12.27 12.32 12.35 12.39 12.41 12.45 13.34 13.36 13.37 13.39 13.41 13.42 13.45 13.46 13.47 13.49 13.53 13.58 14.01 14.05 14.07 14.11 14.15 14.17 14.18 14.20 14.22 14.23 14.26 14.27 14.28 14.30 14.34 14.39 14.42 14.46 14.48 14.52 B 15.13 15.15 15.16 15.18 15.20 15.21 15.24 15.25 15.26 15.28 15.32 15.37 15.40 15.44 15.46 15.50 A Kører kun 21/12-2021 og 24/6-2022 Bemærk kører ikke: 18. -
Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik. -
Folketingsvalget Den 22. September 1964
Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr. -
Døde I Oure Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt 1814-1835 1
Døde i Oure Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt 1814-1835 1 Side 320-321 № Dødsdagen Begravelsesdag Den Dødes For – og Tilnavn Stand, Haandtering og Opholdsted Alder: Anmærkninger: 1. 1815, 1815, Rasmus Ib Husmand i Lundeborg 70 Aar Alderdom og Tæring 30. april 7. maj 2. 1815, 1816, Hans Andersen Gaardmand i Albjerg 63 Aar Nervefeber 17. juni 20. juni 1. 1816, 1816, Anders Povelsen Husmand i Albjerg 70 Aar Mise… 21. januar 26. januar 2. 1816, 1816, Henrich Rasmussen Gaardmand Rasmus Iversens Søn paa 3 ¼ Aar Brystfeber 21. januar 28. januar Grønneskov 3. 1816, 1816, Lars Hansen Gaardmand i Albjerg 61 Aar Nervefeber 6. april 10. april 4. 1816, 1816, Anders Pedersen Husmand i Albjerg 74 Aar Nervefeber 16. april 21. april 1. 1816, 1816, Niels Iversen Husmand Iver Hansens Søn i Albjerg 4 Maaneder Forbolnelse i Blæren 21. november 1. december 2. 1817, 1817, Herman Sextus Friderich Baggesen Præsten Hr. Friderich Boe Baggesens og 11 ½ Aar Begge druknede i en … yngste gik ud paa Isen … den 8. januar 13. januar Johanne Margrete Bruuns Søn ældre ville … redde den yngste, som da tillige med en endnu ældre? … alle 3 fandt deres Grav 3. Ditto Dato Ligesaa Friderich Boe Baggesen Søn af næstbenævnte Forældre 6 ½ Aar Det samme 1817, 13. januar 8. januar 4. 1817, 1817, Jørgen Henningsen Inderste i Oure, havde i mange Aar, tjent 64 Aar Blodstyrtning efter en langvarig Lungesyge 31. juli 31. august som Røgter 5 1817, 1817, Mikkel Sørensen Inderste og Aftægt forhen Gaardmand i 77 Aar Alderdomsfeber 8. november 13. november Albjerg 1. 1817, 1817, Morten Rasmussen En Søn af Gaardmand Rasmus Hansen, den ¼ Aar Indvortes Slag 3.