<<

Boligseminar

Boligsituationen udenfor – eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden

1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser, konkurrence og salgspriser 4. Behov for ældreboliger, handicapboliger og kollegier 5. Boligbyggeri/-renovering/-sanering som vækstdriver 6. Anbefalinger Statistik INI huslejeniveau INI Selvstyrets boliger

Huslejen pr. m² Stigning i % Nr. Illoqarfik / By Antal lejemål i 2014 2010-2014 1 Nuuk 16 1.154 115 2 471 772 48 3 443 766 21 4 10 752 5 5 216 702 5 6 195 694 8 7 603 676 10 8 8 668 9 674 662 5 10 136 646 15 11 623 641 13 12 31 640 6 13 524 639 7 14 Nuuk 807 634 7 15 Nuuk 584 634 9 16 Tasiilaq 30 625 2 17 Nuuk 675 612 4 INI huslejeniveau Kommunerne

Hulejen pr. m² i Nr. Illoqarfik / By Antal lejemål Areal 2014 1 Narsaq 53 3.111,56 896 2 Narsaq 144 9.528,20 809 3 Qaqortoq 375 23.744,26 767 4 Maniitsoq 196 11.507,72 767 5 Qasigiannguit 52 3.222,16 766 6 Qaqortoq 10 549,30 749 7 Maniitsoq 28 1.776,60 744 8 Nanortalik 112 7.370,20 740 9 Sisimiut 607 41.380,04 725 10 Sisimiut 43 3.637,20 695 11 Qaqortoq 71 4.513,50 680 12 Ilulissat 27 1.577,20 678 13 98 6.722,98 663 14 Qaqortoq 40 2.372,40 633 15 115 6.828,60 613 16 Aasiaat 118 7.272,20 610 17 Qeqertarsuaq 90 5.511,50 607 18 Ilulissat 291 19.578,50 598 19 138 9.023,90 577 20 Uummannaq 190 11.680,70 573 21 Nanortalik 122 8.306,50 564 22 Aasiaat 156 11.069,60 537 Huslejeniveau Qeqqata Kommunia

kr/m2 i kr/m2 i Stigning Illoqarfik / By Type Antal m2 2010 2014 i % Maniitsoq Flerfamilie 196 11.507 727 767 5 Enfam. & Maniitsoq dobb.huse 28 1.776 740 744 1 Sisimiut Flerfamilie 607 41.380 651 725 11 Enfam. & Sisimiut dobb.huse 43 3.637 539 695 29 Ventelister

Venteliste pr. Qa- Nar- Sisi- 31.10.2013: Nanor. qor. saq Paa Nuuk Man miut Ansøgere til Selvstyrets boliger 48 112 62 0 115 1.387 79 149 Ansøgere til Kommunale boliger 72 239 33 0 64 1.944 129 587 I alt 120 351 95 0 179 3.331 208 736

Venteliste pr. Qe- Tasii- 31.10.2013: Kang. Aas QasigIlulissat qer. Uum Upv Qaa laq Ittoq Ansøgere til Selvstyrets boliger 0 80 27 94 10 2 0 0 28 0 Ansøgere til Kommunale boliger 26 216 24 425 22 88 79 54 364 24 I alt 26 296 51 519 32 90 79 54 392 24 Ventelister

Landets laveste huslejer + Landets højeste serviceniveau = Landets største venteliste -> Det er logik !

Befolkningens aldersfordeling i kommunerne pr. 1. januar 2013 0-17 18-64 65- Indtægter pr. borger i år år år kommunerne i 2010 og 2011 Kommune 22% 67% 10% Kommuneqarfik Beløb Sermers Qeqqa Qaasuit 23% 72% 5% i kr. Kujalleq ooq ta sup Qeqqata Kommunia 23% 69% 8% 2010 53.724 63.590 55.713 55.486 Kommunia 24% 68% 8% 2011 60.184 66.345 60.553 61.507 I alt 23% 69% 7% Byggepriser, konkurrence og salgspriser

Qeqqata Kommunia erfaringer

Byggepriser i kommunalt byggerier varierer med byens aktivitetsniveau, men generelt høje i bygder.

Privat boligbyggeri giver bedre boliger, lavere priser og bedre konkurrence end ved kommunalt fagentreprise byggerier

Salgspriser ved kommunale boliger er generelt lave, men boligerne er også nedslidte. Ældreboliger Ældreboliger Utoqqarnut inissiaqarnikkut atugassarititaasut Boligforhold for ældre før 2013

50 44 42 40

32 30

20 14 8 10 6 5 4 2 0

Utoqqaat illuini inissat / Alderdomshjemspladser Utoqqarnut inissiat / Ældreboliger kr./indbygger 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ ÆLDREFORSORG 12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ Kr/indbygger ÆLDREFORSORG

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 Tidl. Sisimiut Kommune Tidl. Maniitsoq Kommune 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ Kr/+65 ÆLDREFORSORG

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0 Tidl. Sisimiut Kommune Tidl. Maniitsoq Kommune Ældreboliger

1. Giver ældre valgmuligheder 2. Betyder mere selvstændige ældre 3. Giver billigere kommunal drift 4. Frigiver familieboliger til familier 5. Giver en mere optimal boligstruktur Ældreboliger

1. Giver ældre valgmuligheder 2. Betyder mere selvstændige ældre 3. Giver billigere kommunal drift 4. Frigiver familieboliger til familier 5. Giver en mere optimal boligstruktur

Ditto med handicapboliger og kollegieboliger Finanslov 2014: konto 89-72-12 Finanslov 2014: konto 89-72-12 Finanslov 2014

m2 I alt pr bolig I alt 2014 2015 2016 2017

By/bygd Antal Boliger kr. mio. kr. Maniitsoq 16handicapvenlige 58,0 562.500 9,0 4,5 4,5 Sisimiut 16handicapvenlige 58,0 562.500 9,0 4,5 4,5 Maniitsoq 12ældreboliger 58,4 566.667 6,8 3,4 3,4 Sisimiut 12ældreboliger 58,4 566.667 6,8 3,4 3,4 Tasiilaq 30boliger 96,9 890.000 26,7 8,9 8,9 8,9 Nuuk 45fleksible boliger 93,2 860.000 38,7 12,9 12,9 12,9 Qaanaaq 8boliger ?? 1.100.000 8,8 2,2 2,2 2,2 2,2 Aasiaat 12boliger ?? 1.083.333 13,0 6,5 6,5 Ilulissat 24boliger 79,8 750.000 18,0 9 9 Max 994.500 Boligbyggeri, -renovering og -sanering som vækstdriver

Mia. kr Grønland Danmark

BNP (2012) 13,8 1825

Selvstyre/stat 6,7 697

Heraf anlæg 0,78 44

Heraf boliger 0,33 2

i % Grønland Danmark BNP (2012) 100,0% 100,0%

Stat/selvstyre 48,6% 38,2%

Heraf anlæg 5,7% 2,4%

Heraf boliger 2,4% 0,1% Hvor tjenes valutaen ind til landet Hvor tjenes valutaen ind til landet Hvor tjenes valutaen ind til landet

Udenlandske hotelgæster i 2013 14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0 Finanslov 2014 - anlægsfordeling

Gl. kommune / mio. kr. 2014 2015 2016 2017 I alt I alt i % Nanortalik 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Qaqortoq 63,4 20,0 0,0 0,0 83,4 8 Narsaq 28,6 10,7 1,5 0,0 40,8 4 Paamiut 10,0 8,0 0,0 0,0 18,0 2 Nuuk 190,5 159,9 116,9 122,0 589,3 58 Maniitsoq 9,4 7,9 0,0 0,0 17,3 2 Sisimiut 48,1 7,9 0,0 0,0 56,0 5 Kangaatsiaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Aasiaat 33,5 7,2 0,0 0,0 40,7 4 Qasigiannguit 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Ilulissat 10,0 74,0 59,0 0,0 143,0 14 Qeqertarsuaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Uummannaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Upernavik 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Qaanaaq 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8 1 Ammassalik 8,9 8,9 8,9 0,0 26,7 3 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 I alt 404,6 306,7 188,5 124,2 1.024 100% Finansloven - anlægsfordeling

Finanslovens anlægsbudget i Nuuk i % af samlet 90%

80% 70%

60% 50%

40%

30% 20%

10% 0% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Nuuk inkl. vandkraft Nuuk ekskl. vandkraft Finansloven - anlægsfordeling

Antal gl. kommuner uden anlægsmidler på Finansloven 12

10

8

6

4

2

0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Finanslov 2014 - boligfordeling

Gl. kommune / mio. kr. 2014 2015 2016 2017 I alt I alt i % Nanortalik 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Qaqortoq 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 1 Narsaq 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 1 Paamiut 10,0 8,0 0,0 0,0 18,0 3 Nuuk 138,7 81,9 89,9 95,0 405,5 71 Maniitsoq 9,4 7,9 0,0 0,0 17,3 3 Sisimiut 15,4 7,9 0,0 0,0 23,3 4 Kangaatsiaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Aasiaat 6,5 6,5 0,0 0,0 13,0 2 Qasigiannguit 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Ilulissat 5,0 34,0 9,0 0,0 48,0 8 Qeqertarsuaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Uummannaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Upernavik 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Qaanaaq 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8 2 Ammassalik 8,9 8,9 8,9 0,0 26,7 5 Ittoqqortoormiit 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 I alt 204,1 157,3 110,0 97,2 568,6 100 Finansloven – anlæg og boliger

Gl. kommune / mio. kr. Anlæg Bolig Anlæg i % Bolig i % Nanortalik 0 0,0 0 0 Qaqortoq 83,4 4,0 8 1 Narsaq 40,8 4,0 4 1 Paamiut 18,0 18,0 2 3 Nuuk 589,3 405,5 58 71 Maniitsoq 17,3 17,3 2 3 Sisimiut 56,0 23,3 5 4 Kangaatsiaq 0 0,0 0 0 Aasiaat 40,7 13,0 4 2 0 0 Qasigiannguit 0,0 0 Ilulissat 143,0 48,0 14 8 0 0 Qeqertarsuaq 0,0 0 0 0 Uummannaq 0,0 0 Upernavik 0 0,0 0 0 Qaanaaq 8,8 8,8 1 2 Ammassalik 26,7 26,7 3 5 0 0 Ittoqqortoormiit 0,0 0 I alt 1.024 568,6 100 100 Finansloven over 10 år

Gl. kommune i % FL 2004 FL2009 FL 2014 Nanortalik 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 Narsaq 5 0 1 Paamiut 0 0 3 Nuuk 20 98 71 Maniitsoq 6 0 3 Sisimiut 37 0 4 Kangaatsiaq 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 Qasigiannguit 4 0 0 Ilulissat 16 0 8 Qeqertarsuaq 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 Upernavik 1 0 0 Qaanaaq 0 0 2 Ammassalik 2 0 5 Ittoqqortoormiit 0 0 0 I alt 100 100 100 Finansloven over 10 år

Gl. kommune i % FL 2004 FL2009 FL 2014 Nanortalik 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 Narsaq 5 0 1 Paamiut 0 0 3 Nuuk 20 98 71 Maniitsoq 6 0 3 Sisimiut 37 0 4 Kangaatsiaq 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 Qasigiannguit 4 0 0 Ilulissat 16 0 8 Qeqertarsuaq 0 0 0 Ældreboliger og Uummannaq 0 0 0 kollegieboliger Upernavik 1 0 0 Qaanaaq 0 0 2 Ammassalik 2 0 5 Ittoqqortoormiit 0 0 0 I alt 100 100 100 Finansloven over 10 år

Gl. kommune i % FL 2004 FL2009 FL 2014 FFL 2014 Nanortalik 0 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 0 Narsaq 5 0 1 0 Paamiut 0 0 3 4 Nuuk 20 98 71 89 Maniitsoq 6 0 3 0 Sisimiut 37 0 4 0 Kangaatsiaq 0 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 0 Qasigiannguit 4 0 0 0 Ilulissat 16 0 8 7 Qeqertarsuaq 0 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 0 Upernavik 1 0 0 0 Qaanaaq 0 0 2 0 Ammassalik 2 0 5 0 Ittoqqortoormiit 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 Finansloven over 10 år

Gl. kommune i % FL 2004 FL2009 FL 2014 FFL 2014 Nanortalik 0 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 0 Narsaq 5 0 1 0 Paamiut 0 0 3 4 Nuuk 20 98 71 89 Maniitsoq 6 0 3 0 Sisimiut 37 0 4 0 Kangaatsiaq 0 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 0 Qasigiannguit 4 0 0 0 Ilulissat 16 0 8 7 Qeqertarsuaq 0 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 0 Upernavik 1 0 0 0 Qaanaaq 0 0 2 0 Ammassalik 2 0 5 0 Ittoqqortoormiit 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 Saneringsmodne Saneringsmodne Vækstdriver Qinngorput

• 2000-2010 • Privat bygherre

• 2010-> • Selvstyre bygherre Vækstdriver

• 2000-2010 • Privat bygherre • Troen på markedskræfter • Privatisering af Pisiffik

• 2010-> • Selvstyre bygherre • Troen på planøkonomi • Oprettelse af Selvstyreaktieselskaber i Nuuk (Illuut, Oil Spill Responce, Sikuki)

Illuut A/S Grønlands Arbejdsgiver forening har allerede været ude og kritiserer planerne, hvor de siger, at boligsalget vil være uansvarlig eksperiment, fordi det vil gå ud over de nuværende boligejere og at den pludselige salg af så mange boliger på engang vil presse priserne ned. Boligbyggeri, -renovering og -sanering som vækstdriver

1. Flytning af offentlige arbejdspladser til Nuuk 1. Venture fra Maniitsoq 2. Tolkeuddannelse fra Sisimiut 3. Navi Air fra 4. Arktisk Kommando 2. Oprettelse af nye statslige arbejdspladser i Nuuk 1. Arktisk Kommando 2. Lukket fængsel Prognoser

1. Befolkningsfremskrivninger a) Grønlands Statistik laver fremskrivninger og ikke prognoser -> der tages ikke hensyn til boligboblen i Nuuk -> selvforstærkende at planlægning sker på baggrund af fremskrivninger b) Vi har brug for prognoser på baggrund af bl.a. reel erhvervsudviklingsmuligheder

2. Fragtudvikling a) RAL og Transportkommissionen -> der tages ikke hensyn til at væksten er baseret på kortsigtet offentlig boliglånoptagning -> årlige stigninger på 2,6% b) Vi oplever fald i mængder -> Fx Nuuk Havn analysen er forældet og samfundsøkonomisk urentabel Anbefalinger

1. Få styr på boligstatistikken 2. Få fokus på boliger til personer med særlige behov (ældre, handicappede, kollegier) 3. Få byggeri og valutaindtjenende erhvervsudvikling til at spille sammen 4. Få spredt byggeriet 5. Få saneret de tomme boliger alle steder 6. Få reformeret eller nedlagt Illuut A/S 7. Få lavet en langtidsholdbar boligpolitik