utugt f?s vaccination utugt, jur., samleje uden for ægteskab. (1847-66). Oplag 1948: 102 000, søndage største oaser er Tasjkent, Buhara, Sa­ utugtige skrifter, billeder og gen­ 112 000. markand samt Fergana-bækkenet mod stande. Offentliggørelse, udbredelse, uvejrscentrum, det centrale parti af et 0. Uden for oaserne holdes får. Mine­ forfærdigelse og indførelse af u for vin­ lavtryksområde, der omkredses af stærke driften leverer kul, olie, jern- o. a. malme. dings skyld straffes med bøde, hæfte el. vinde (storme). Industrien er ret stor, især i Tasjkent; fængsel indtil 6 måneder. Den, der tilby­ 'uvil'dig (gi. da. wild partiskhed), gi. rets- der fremstilles bomuld- og uld, hermetik, der el. overlader en person under 18 år udtryk for upartisk. bomuldsolie, råjern, landbrugsmaskiner, u, straffes på samme måde. uvi'o'lglas (af ul'.ra 4- violet), glassort, der cement, papir og læder. Unionsrepublik Utzon-Frank, Einar (f. 1888), da. billed­ er særlig gennemtrængelig for ultraviolet 1924; hovedsalig dannet på grundlag af hugger; medl. af »Den Frie Udst.« fra lys. det tidl. emirat Buhara. 1916, prof. v. kunstakad. fra 1918. Vær­ uvirksom retshandel, i retsvidenskaben Uzigorod ['U3går3t], 6ech. Uzhorod ker: Afrodite (1915, kunstmus.). Slange­ en retshandel, der ikke får den tilsigtede ['u33rot], hovedby i Karpato-Ukraine, dræber (1924, Politigården, Kbh.), Bea­ virkning. Dette kan skyldes, at selve Sovj.; ca. 40 000 indb. trice (1924, foran glypt.), sarkofag for retshandelen er ugyldig p. gr. af tvang, 'Uznam, po. navn på øen Usedom. Fr. 8. (Roskilde domkirke), rekonstruk­ svig el. lign. el. at tredjemands ret er til Uz'zija el. A'zarja, judæisk konge (ca. tion af »Hesten« (1940-41) på Kgs. Ny­ hinder for dens gennemførelse. torv m. m. (111. sp. 4776). 764-740 f. Kr.), befæstede havnebyen Uvkusigssat [uku'sisåt] (grønl: vegsten), Elat i Edom; var spedalsk. 1 hans dødsår Uto ['u:tø:l, 0 i Sthlm.s skærgård; 23 km2; udsted ved Umanaqfjord, N f. Agpat- kaldedes Esajas til profet. ca. 200 indb. Badested. øen. U-fjord, 67 km 1., smal fjord, der uædle metaller, metaller der mods. de Uusikaarlepyy ['u:si'ka:rlæpy:], fi. navn fra Karrat-fjord går mod nord 0 f. ædle metaller ikke er modstandsdygtige på Nykarleby. Svartenhuk. mod kem. påvirkninger. Uusikaupunki ['u:si'kaupui?ki], sv. Ny- Uxbridge ['aksbrid3], by i S-Engl. V f. uægte akacie (Ro'binia pseuda'cacia), stad, fi. by, NVf.Turku, 3900 finsktalende London; 52 000 indb. (1948). Bryggerier, træ fra N-Amer. med uligefinnede blade indb. (1947). Grl. 1616. teglværker, gartnerier. og hvide blomsterklaser. Allé- og havetræ. Uusimaa ['u:sima:], sv. Nyland, 1) fi. Uxmal [us'mal], ruinby på Yucatån. uægte børn, børn uden for ægteskab, var landskab, langs Finske Bugt, delt ml. Mexico. Grl. omkr. 1000 e. Kr. i maya­ i ældre tid i adsk. hens. undergivet andre lenene U og Kymi; 2) fi. len, vestl. og folkets blomstringstid. regler end ægtebørn; men efter lov af 7. 5. største del af 1) og en mindre del af 2 Uzbeki'stan [uz-], unionsrep. i Sovj., i 1937 om børn uden for ægteskab gælder Håmeenmaa; 12 232 km ; 668 000 indb. Turan, ved floderne Amu-Darja og Syr- nu som hovedregel, at de indtager samme (1947). 5 købstæder: Helsinki, Lovisa, Darja; 410 500 km2; 6 282 000 indb. retsstilling i forhold til deres forældre som Borgå, Ekenås og Hangd. (1939), heraf »/, usbeker. Til U hører ægtebørn. Forsåvidt angår arveretten, er Uusi Suomi ['u:si 'suomi] (fi: nye Fin­ ASSR Karakalpakien. Hovedstad: Tasj­ det dog en betingelse, at faderskabet er land), finsksproget dagblad, Samlings- kent. Agerbrug er kun muligt i oaserne, fastslået enten ved faderens anerkendelse partiets organ. U efterfulgte 1919 »Uusi hvor der dyrkes hvede, ris, majs, sukker­ el. ved dom. Suometar«, som siden 1869 udgaves som roer, bomuld, meloner, frugter, vin. uærlig sag, i ældre da. ret en forbrydelse forts, på »Suometar« (Fini.s datter) Sovj.s vigtigste bomuldsområde. De der medførte vanære for den domfældte. V

V, v (W, w), det 22. bogstav i det da. alfa­ i så stor højde (tynd luft), at dens ned­ Kokkola og Jyvåskyla. 2) Hovedst. i 1); bet. Det gr. Y el. V, som i den ældste tid slagshastighed var større end lydens, så 33 000 indb. (1947), hvoraf ca. */« finsk­ betegnede u, optog romerne i formen V man ikke kunne høre den komme. Den talende. Industri: tekstil, jern varer, som tegn for u og v. Tegnet w er af mid­ skibe. Skibsfart. Købstad 1606. Hed delalderlig opr., opstået ved sammen­ 1855-1917 Nikolaistad. Under friheds­ slyngning af uu, vu, vv. - V har i de fleste krigen 1918 var V hovedkvarter for De sprog lydværdien [v], i ty. dog [f]. W, der Hvide. ikke findes i det da. alfabet, har i de fleste va banque [va 'b<5:k] (fr.)det gælder ban­ sprog lydværdien [w], i bl. a. ty. og po. ken, udtryk fra hasardspil. Spille v: dog [v]. sætte alt på eet bræt. V, rom. taltegn for 5. Wabash River ['wå:båj 'rivsr], 764 km 1. V, fy s., fork. for volt. nordl. Ohiobiflod; grænseflod ml. Indiana V, kem. tegn for vanadin. og Illinois, USA. V, automobil-kendingsmærke for Randers WAC, fork. f. (fomen's -4rmyCorps(eng: amt. krumme bane og store hastighed gjorde kvindernes militærkorps), stiftet 1943 i W, kem. tegn for wolfram. det vanskeligt at bekæmpe den. Den første USA med det formål at erstatte og afløse W, fys... fork. for watt. V 2 affyredes 15. 10. 1944, de sidste soldater, der har kontortjeneste el. andre v, fork. for lat. versus imod; især i eng. i slutn. af marts 1945. Ca. 1000 V 2 af­ civile hverv bag fronten. Afløste det 1942 retssprog. fyredes mod London. stiftede Women's Auxiliary Army Corps v., fork. for von el. van i navne. VA, fork. for volt-ampere, produktet af (kvindernes mil. hjælpekorps). WAC V i (da. [ve''et] ty. [fau ains]) (fork. for ty. volt og ampere. skulle opr. opløses senest 6 måneder efter Fergel tungswaffe 1, gengældelses våben Va., off". fork. f. Virginia, USA. krigens ophør, men fortsatte og blev 1946 nr. 1), betegn, for de flyvende bomber, Waadt [va:t], ty. navn på kanton Vaud en del af USA-s stående hær, dog må det tyskerne under 2. Verdenskrig brugte i Schw. kun udgøre 2 % af de mandl. styrker. Un­ mod Engl. V i var udformet som en ube­ der 2. Verdenskrig var W-s maksimal­ WAAF, off. eng. fork. f. Women's /luxilia- styrke begrænset til 200 000. mandet, fjernstyret flyvemaskine af ra­ ry Air Force, dannet juni 1939 for i krig at udføre hjælpearb. inden for R. A. F. Våc ['va:ts], ty. Waitzen, ung. by ved Aldersgrænser 17*/, til 44^*9 år. Fik 1941 Donau N f. Budapest; 22 000 indb. fuld militær status. 1943: 180 000 medl. (1941). Navnet ændredes febr. 1948 til Women's vaccination [vaksi-] (lat. vacca ko; variola Royal Air Force (WRAF). vaccina kokopper), kunstig fremkaldelse Waag [va:k], ty. navn på floden Våh, af uimodtagelighed (immunitet) mod Cechoslov. bestemt sygdom ved indpodning i el. Vaal [va:ll kapholl. [fa:l], 680 km 1. biflod under huden af den pågældende sygdoms til Oranje (Sydafr.). spec. smitstof i svækket el. dræbt form Waal [va:l], den sydligste og vigtigste af (vaccine). Den vaccinerede kan få lette og Rhinens to hovedarme gnm. Holl. forbigående ulemper, men bliver ikke egl. kettypen, fortil med en stor sprænglad­ Waals [va:ls], Johannes Diderik van der syg, og organismen danner antistoffer, ning, der antændtes i nedslaget. V i be­ (1837-1923), holl. fysiker. Opstillede der betinger større el. mindre uimodtage­ kæmpedes ved nedskydning fra jagere og 1873 en tilstandsligning, der angiver sam­ lighed overfor det naturligt forekom­ luftværnsskyts. Den første V i affyre­ menhængen ml. tryk, temp. og rumfang mende smitstof. Den første egl. v (mod des 15. 6. 1944; de anv. til efteråret 1944, for et stof i såvel luftformig som flydende kopper) udførtes 1796 af Edward Jenner da de afløstes af V 2-bomberne. Ca. 3000 tilstandsform. Nobelpris 1910. ud fra den iagttagelse, at de hos køer op­ trædende kokopper var en afsvækket (ca. halvdelen af de affyrede) nåede frem Waas, Land van [lånt fem 'va:s], fr. til London. . form af menneskekopper. Han indpodede Pays de Waes, frugtbart og tæt befolket da kokoppevirus på sunde med godt re­ V 2 (da. [ve''to'], ty. [fau 'tsvai] (fork. f. ty. landskab i belg. prov. Ø-Flandern ml. Mergel tungswaffe 2, gengældelses våben sultat, v mod kopper er tvungen i mange Gent og Antwerpen. lande, siden 1810 i Danm. Kokoppe vac­ nr. 2), betegn, for de meget svære raket- Vaasa ['va:sa], sv. Vasa, 1) fi. len, ml. bomber, tyskerne brugte mod Engl. un­ 2 cinen fås fra kalve. Børn må ikke modta­ der 2. Verdenskrig. Bomben tilbagelagde Turku-Pori og Oulu; 41 468 km ; 604 000 ges i skolen, før de er vaccinerede mod indb. (1947). 7 købstæder: V, Kasko, kopper, v er gratis, når den udføres af det meste af sin over 200 km lange bane Kristinestad, Nykarleby, Jakobstad,

4777 4778 4779 vaccine 6>y Wagner

embedslægen, som også kan give ud­ hvidt el. lyst farvet; i ældre tid var hjem­ besattel ånde; en støtte for NSDAP over sættelse, v mod kopper hindrer opståelse mevævet v det alm. almuetøj. f. den ikke-nazistiske del af officererne. af epidemier af denne sygdom. Man vac­ va'do'st (lat.), geol., kaldes vand i jorden, Vafié [va'fjo], lokalitet i Lakonien, S f. cinerer nu mod en række andre infektions­ der stammer fra nedbør. Sparta nær Amyklai. Her udgravedes sygdomme, navnlig difteri, tb., tyfus, Wadskiaer ['vaflskæ'r], Christian Frederik 1889 en anselig kuppelgrav (ca, 10 m i paratyfus, kolera, dysenteri og pest. Mod (1713-79), da. forfatter. Sidste repr. for diameter) og der blev bl. a. fundet to difteri anv. en af Ramon angivet vaccine, en outreret ordsvulmende og ordspils- guldbægere fra mykensk tid. (111. se der nødvendiggør 3 indpodninger i løbet spækket lejlighedsdigtning, hvori både tavle Ægæisk Kunst). af ca. 1 år; denne v er frivillig, og siden barok- og rokokoelementer indgår. 1943 gratis i Danm. for alle under 18 år. 'Vaf/>ruo)nismål (oldnord.), et af Eddaens Man vaccinerer i stigende grad børn Wadsted ['va6-], Otto (f. 1881), da. diplo­ gudedigte, egl. et mytol. læredigt. I en og unge mod tb. og benytter hertil en på mat. 1930-39 gesandt i USA, 1939-45 i væddestrid med hovedet som indsats særlig måde svækket bakteriekultur, Ital., fra 1947 i Brasilien. eksaminerer Odin (vinderen) jætten indført af Caimette, efter hvem denne v Vadstena ['vaste:na, 'va:d-J, sv. købstad, Vaf]6ru5nir i kundskaber om verdens er opkaldt. Ostergotland ved Vattern; 3400 indb. indretning og gudernes forhold. (1949). V kloster (s. d.) (hvoraf kirken vagabond [-'bon't] (iat.vagare strejfe om), vaccine [-ksi-] (lat. vacca ko), præparat af (ca. 1400) og klosterbygn. er bevaret). V omstrejfer; omstrejfende betler. bakterier el. virus, som anv. til forebyg­ slot (1545-1620), nu arkiv, Rodtornet vagabon'de'rende strøm, elektr. strøm, gelse, sjældnere behandling, af infek­ (14. årh.), Biskopshuset (1473), Engel- der ikke følger den leder, der er bestemt tionssygdomme, v mod kopper og hunde­ brektshuset (15. årh.). Mårten Skinnares for den. galskab består af levende svækket virus, Hus (1519). Sindssygehosp. Kniplings- va'gan'ter (lat. vagantes omstrejfere), v mod influenza og mund- og klovesyge industri. Byen er opvokset omkr. klo­ vandrende studenter og gejstlige (11.-13. af dræbt virus; Caimettes v mod tuberku­ steret og havde sin storhedstid i 15. årh. årh.). En del af den oftest særdeles verds­ lose og Pasteurs v mod hønsekolera, milt­ under de store valfarter til den hellige lige vagantpoesi er samlet i Carmina brand og rødsyge udgøres af virulens- Birgittas grav. Burana (udg. 1847). svækkede bakterier; andre v som tyfus-, Vadstena-brakteaten, guldbrakteat, Vågar ['vå:ar], da. Vågø, en af Færøerne. kolera- og kighoste-v fremstilles af fundet 1774 ved V.; har hele det ældre 177,6 km2; 2256 indb. (1945). Under 2. dræbte bakterier. runealfabet som indramning omkr. et Verdenskrig mil. støttepunkt, bl. a. med Vaccinium [-k'si-] (lat.), bot., d. s. s. bølle. mandshoved. flyveplads, var afspærret fra de øvrige Wace [wæis], Robert (ca. 1100-83), anglo- Vadstena kloster, birgittineroldenens øer. normannisk digter. Hans rimkrønike moderkloster, stiftet 1346 af den hellige vager ['va:var] (vage flyde på bølgerne; om Roman de Brut (1155) lader briterne ned­ Birgitta, organiseret af hendes datter båd el. søfugl), 1) flydende sømærke af træ stamme fra Æneas' opdigtede sønnesøn el. jern, kan forsynes med trækurve af Brutus og giver den første skildring af forsk, form og farve samt med stage og kong Arthur og hans riddere. topbetegnelse (kost), svarende til sømær­ Wachau [va'Iau], den snævre del af kets plads i afmærkningssystemet. (111. Donau-dalen ml. Melk og Krems, Østrig. se tavle Sømærker); 2) kort vimpel (fløj) Wacht am Rhein, Die [di: 'valt am til vindretningsviser. 'rain] (ty: vagten ved Rhinen), ty. patrio­ Waggerl ['vagsrl], Karl Heinrich (f. 1897), tisk digt; tekst (1840) afMax Schnecken- østr. forfatter. Opr. Hamsun-epigon, Brot burger (1819-49), musik (1854) af Karl (1930, roman), kat. hjemstavnsdigter, Wilhelm (1815-73). idylliker, Wagrainer Tagebuch (1936). Wackenroder ['vakanro.'dsr], Wilhelm vagin- (lat. vagina skede), moderskede-. Heinrich (1773-98), ty. forfatter, hvis va'gina (lat.), anat., skede. Herzensergiess ungen eines kunstliebenden vagi'na'lspe'culum (vagina -f speculum), Ktosterbruders (1797, s. m. L. Tieck) Det indre af Vadstena klosterkirke. med., instrument egnet til undersøgelse af lagde grunden til romantikkens kult af skedens indre (modermunden). den fromme middelalder i digtn. og kunst. Katarina, indviet 1384. Centrum for nord. åndsliv i senmiddelalderen; val­ vagi'nisme (af vagina), med., nervøs over­ Vaclav ['va:tslaf], dech. form for (ty.) fartssted. Rig litt. produktion, især over­ følsomhed og sammentrækning af ind­ Wenzel. sættelser; tilløb til fællesnord. litt.-sprog. gangen til skeden. Vaclav den Mellige (d. 929), Bohmens Ophævet 1595. Klosterkirken er bevaret. vaginofi'xatio 'uteri (lat.), med., fast­ nationalhelgen; hertug af Bohmen, vir­ syning af livmoderen til skedens forreste kede for kristendommens indførelse. Vadstena-kniplinger (efter Vadstena), væg. Måtte 929 anerkende Tyskl.s lenshøjhed. efterligning af flamske kniplinger ligesom Tønderkniplingen, oftest med rosenmøn­ Wagner ['va:gnsr], Adolph (1835-1917), Waco ['wæ:ko(:)], by i Texas, USA; ster. ty. nationaløkonom. Repr. for den yngre 56 000 indb. (1940). Handel med bomuld. hist. skole; tilhørte det kristeligt-soc. Vacublitz [-'blits], elektr. lynlyslampe til Vadsø ['vatsøl, no. købstad (fra 1833), parti. fot. hurtigoptagelser. Finnmark på N-siden af Varangerfjord; Wagner ['va:gn3r], Cosima (1837-1930), Wadai, eng. stavemåde f. Ouadai. 2100 indb. (1946). Vaduz [vø'du:ts], hovedstad i Liechten­ datter af Franz Liszt og grevinde Marie 'Vaddetjåkko, sv. nationalpark, Lapp- d'Agoult (1805-76), 1857 ægtede hun land, NV f. Torne trask. stein, 2000 indb. (1941). Ved V fyrste­ slottet Hohen-Liechtenstein. Hans v. Biilow, som hun forlod 1869 for vadefugle, 1) forældet betegn, f. en del Richard Wagners skyld, med hvem hun fugle (Gralla'tores) som storke, traner, Wafd [wåfd] (arab: deputation), ægypt. nationalistparti, stiftet efter 1. Verdens­ 1870 blev gift. trapper, snepper m. fl. Oftest langbenede Wagner ['va:gnar], Johann Martin(\lll- m. bindehud ml. tæerne, knyttet til ky­ krig af Zaghlul Pasha, kræver Ægypten for ægyptere og eng. rømning. Efter Zagh- 1858), ty. billedhugger. Påvirket af Thor­ ster, moser o. 1. De enkelte grupper er valdsen. Hovedværk: Bavaria victrix imidlertid ikke nærmere beslægtede, og lflls død ledet af Nahås Pasha, har gen­ nemgående haft stor tilslutn., m. bevæb­ (det sejrende Bayern). H. E. Freund har v bruges nu om 2) en del fam. af måge­ udført hans buste. (Glyptoteket i Kbh.). vadefuglenes orden, nemlig sneppefugle, nede korps (Blåskjorter), der opløstes 1938; senest ved magten 1942-44. Svæk­ Wagner ['vay'nar], Olga (f. 1873), da. bil­ braksvaler, skedenæb. trieller m. fl. Gen­ ledhugger, g. m. Siegfried W, medl. af nemgående ret små, langbenede, ofte til­ kedes 1937 ved konflikt m. Faruk 1., mens yderligtgående gruppe (Nokrashy, »Den Frie Udst.« fra 1914; barnefig. i lige langnæbbede, kyst-, mose- el. steppe- kunstmus. fugle. Ahmed Maher) brød ud og dannede Sa'ad- partiet. W krævede ivrigt Sudan for Wagner ['va:gnar], Richard(1813-83), ty. Vadehavet, farvandet ml. De Frisiske Ægypten 1946, men svækkede sig ved komponist og dig­ Øer og fastlandet fra Blåvandshuk til samtidig at boykotte valgene. ter. 1834 musikdir. Holland. V indeholder store flader (va­ i Magdeburg, 1836 vaffel, en i vaffeljern bagt kage af pande- der), der kun er vanddækkede ved høj­ g. m. Minna Planer vande; heri findes dybere render (loer), kagedejg, som på begge sider har rudefor­ mede fordybninger. (1809-66). 1837 ka­ der udmunder i større løb og dyb, der pelmester i Konigs- ml. øerne fører ud i Vesterhavet. Waffen-SS (ty. Waffe våben), særlig mili­ berg, s. å. i Riga, tærafdeling inden for SS-korpset, udfor­ i 839-43 i Paris. Tog vade'mecum (lat. vade mecum gå med met efter 1937. Et hovedredskab for mig), lommebog; lille praktisk håndbog. 1848 aktiv del i op« Gestapos terrorvirksomhed; under 2. røretog måtte 1849 vader, strækninger i Vadehavet, der er Verdenskrig anvendt ved fronten og i de tørre ved ebbe og vanddækkede ved flod. -61 leve uden for Efter bundens karakter adskilles sand-v Tyskl., hovedsagelig og slik-v. i Zurich, hvor han sluttede venskab med Mathilde We- vadested, sted i vandløb, der kan passeres sendonk (1828-1902). Besøgte 1855 af kørende, ridende el. gående uden hjælp London, 1860 Paris og Bruxelles. Fik af broer el. færge. 1861 uden held operaen Tannhduser op­ 'wadi (arab.), eng. creek, da. regnflod, flod­ ført i Paris. Blev 1864 indbudt til Miinchen leje, der kun er vandførende efter stærke af kong Ludwig 2. af Bayern, der hjalp regnskyl. (III.). ham økon. Ægtede 1870 Cosima W f. 'Wadi 'Halfa, nordl. endestation for Liszt. Nedlagde 1872 grundstenen i Anglo-Ægyptisk Sudans jernbaner ved Bayreuth til et festspilhus, der indviedes Nilen og Ægyptens grænse; 4000 indb. 1876 med den første fuldstændige opf. af (1937). Nibelungens Ring. Boede i Bayreuth i 'vadmel (ginord. va/> uldtøj + mal mål, villa Wahnfried. Tilbragte 1882-83 vin­ opr. et stk. uldtøj, brugt som betaling), teren i Venezia, døde i Palazzo Vendra- tykt, løstvævet, uldent stof med lang luv, Wadi. Vestlige USA.

4780 4781 4782 Wagner 6£o. vakuum-lampe

min. W-s operaer er Die Feen (Miinchen billigelse kommunale vagtkorps (v), som Waitz [vaits], Georg (1813-86), ty. histori­ 1833), Das Liebesverbot (Magdeburg skulle holde orden på gaderne samt på­ ker, 1842-49 prof. i Kiel, fra 1849 i Got- 1836), Rienzi (Dresden 1842, Kbh. 1879), gribe forbrydere på fersk gerning. Halv­ tingen. Udg. grundlæggende værk om ty. Den Flyvende Hollander (Dresden 1843, delen af mandskabet i Kbh. bestod af fag­ forfatningshist. indtil 12. årh.; Slesvig­ Kbh. 1884), Tannhåuser (Dresden 1845, lærte arbejdere, ca. 20% var studenter. holstens Historie (1851-54, indtil 1660, Kbh. 1875), Lohengrin (Weimar 1850, Desuden var befalingsmænd fra hær og præget af W-s slesvigholstenske syns­ Kbh. 1870). Nibelungens Ring (Rhingul- flåde medl. Uagtet v ikke havde skyde­ punkt); Liibeck under Wullenwever. I rfeKMunchen 1869, Kbh. 1908), Valkyrien våben, ydede de en meget bet. indsats i mange år hovedkraft i udgivelsen af ty. (Miinchen 1870, Kbh. 1891), Siegfried de sidste måneder af besættelsen. middelalderkilder (Monumenta Germa- (Bayreuth 1876, Kbh. 1903) og Ragnarok niæ historica). (Bayreuth 1876, Kbh. 1905)), (samlet opf. Vågur ['våavur], da. Våg, bygd på Suduroy, Bayreuth 1876, Kbh. 1908), Tristan og Færøerne; 1546 indb. (1945). Fiskeri og Waizeh ['vaitssn], ty. navn på Våc. Isolde (Miinchen 1865, Kbh. 1914), Me­ handelscentrum. Nær V en loran-station, 'Vajansky [-ski:], Hurban (1847-1916), stersangerne i Niirnberg (Miinchen 1868, anlagt af brit. militasr under 2. Verdens­ slovak, lyriker og prosaist, kritiker og Kbh. 1872) og Parsifal (Bayreuth 1882, krig, overtaget af den da. marine 1946. essayist, en af forgrundsfigurerne i den Kbh. 1915). Det kompositoriske princip i •vagus, 'nervus (lat: omstrejfende nerve), slovak, kulturbevægelse. W-s operaer er ledemotivet. W udfoldede anat., 10. hjernenerve, leder især nerve­ vaj'd ('Jsatis), slægt af korsblomstfam; en stor litt. virksomhed. Foruden tekster impulser til hjertet og forsk, indre orga­ farve-v (I. tinctoria), en indtil 1 m høj til sine operaer skrev han digte, polemiske ner. Antagonist til de sympatiske nerver. urt, dyrkedes i Eur. som farveplante indlæg o. a., herimellem Die Kunst und Våh [va:h], ty. Waag, 398 km 1. biflod til allerede på Cæsars tid, fordi den gav blå die Revolution (1849), Das Kunstwerk Donau; udspringer fra Høje Tatra. farve, som anvendtes til krigsmaling. der Zukunft (1850) og Oper und Drama waha'bitter (arab.), yderligtgående mu­ Også i Danm. dyrkedes bet. arealer med (1851). hamedansk sekt, grl. i 18. årh. af Ibn v til fremst. af indigokype. Vildtvok­ 'Abd-al Wahhåb (død 1787). Ønsker at sende ved Bornholms kyster. Wagner ['va-.gnar], Siegfried (1869-1930), føre islam tilbage til den opr. renhed og Vajgatj [-'gatlli sovj. ø i Ishavet ml. No- ty. komponist. Sen af Richard ogCosima enkelhed, med asketisk afvisning af ny­ vaja Zemlja og fastlandet; 3700 km8. W. Komp. romantiske operaer, herimel­ delser og ydre pragt. I skarp konflikt m. vajra ['vad3ra] (sanskrit), i ind.vedisk rel. lem Der Bdrenhåuter (1899), Der Kobold den tyrk. sultan og sheikerne i Hedjåz, guden Indras våben, en tordenkile el. (1904) og Bruder Lustig (1905). sejrede i Nedjd (Ibn-Sa'ud-slægten). lynstråle. Pressestenen i somakulten kal­ Wagner ['vay'nsr], Siegfried (f. 1874), da. Hævdede sig under kampe m. Ægypten des v. billedhugger, medl. af »Den Frie Udst.« trods nederlag 1818; blev i 1920rne Vajra'påni [vådsra-] (sanskrit: Han, der fra 1914. Lurblæserne (Rådhuspl. 1914), førende i Arab. under Ibn Sa'ud. bærer en lynstråle (vajra) i hånden (pani)), buste af Niels Skovgård (1920 kunstmus.). wa'hima, bahima, opr. hamitisk, nu ban- inden for mahåyåna-buddhismen en Wagner ['vay'nsr], Svend (f. 1895), da. tutalende kvægavlerfolk V for Victoria­ Dhyåni-Bodhisattva, lamaistisk guddom frihedskæmper. Opr. arbejdsmand, under søen, Ø-Afr. med træk af den vediske Indra. kommunistrazziaerne 1941 arresteret af Wahl, Anders De, se De Wahl. vajsenhus (ty. Waise forældreløs), hjem da. politi, flygtede 29. 8. 1943 fra Horse­ Vahl [va'l], Jens (1828-98), da. præst og for forældreløse børn, kendes siden middel­ rød. Fremtrædende i modstandsbevægel­ missionsvidenskabsmand, arb. for sø­ alderen, v i Halle (oprettet 1698) blev sen (dæknavn: General Johansen), medl. mandsmission og hedningemission, grl. forbillede bl. a. for Det Kgl. V i Kbh. af frihedsrådets militærudvalg fra dec. Nordisk Missionstidsskrift, en tid for­ (1727), som understøtter forældre- og 1943, af kommandoudv. fra maj 1944. mand for DMS. faderløse børn. I Det Kgl. V-s skole går Efter befrielsen oberstløjtnant. Wahl [v«:l], /ohan Salomon (1689-1765), ca. 260 elever, der er anbragt i pleje under Wagners hammer (opfundet 1837 af den da.-ty. portrætmaler; elev af Kupetzky; dets tilsyn. Det Kgl. V-s drift opretholdes ty. ing. J. P. W. (1799-1879)), anordning bl. a. hofnarren Kiihl (kunstmus.). dels ved statstilskud, dels ved indtægter­ hvorved en elektr. strøm skiftevis afbry­ Vahl [va'l], Martin (1749-1804), da. bota­ ne af dets privilegium på fremstilling af der og slutter sig selv. Benyttes f. eks. i niker, født i Bergen. Elev af Linné, 1801 bibler og salmebøger. et alm. elektr. ringeapparat. prof. i bot. ved Kbh.s Univ. Udg. 1787- vakance [va'ka^ss] (fr., af lat. vacare være Wagner von Jauregg ['va:gnar fon 99 Flora Danica. Fremragende syste­ tom), embedsledighed; va'kan't ledig. •jauræk], Julius (1857-1940), østr. læge; matiker. Wakayama [pakajama], jap. havneby på 1889 prof. i Graz, 1893-1928 i Wien. W Vahl [va'l], Martin (1869-1946), da. geo­ S-Honshu SV f. Osaka; 207 000 indb. opdagede i 1887, at feber påvirker demen- graf, 1921-39 prof. ved Kbh.s Univ. En (1940). tia paralytica og anbefalede at inficere af den moderne plantegeografis grund­ Wake ['wæ:k], isoleret øgruppe i Stille­ patienterne med malaria. Indførte i 1917 læggere. Udgav s. m. G. Hatt den geogr. havet, bestående af 3 små øer, Wake, malariabehandling af hjernesyfilis. No­ håndbog Jorden og Menneskelivet 1-4 Peal og Wilkes, på et koralrev 19" 18' belprisen 1927. (1922-27). n. b., 166° 35' ø. 1. Højeste punkt 6 m. - Vagn-Hansen, Cai (f. 1911), da. embeds­ Wahlberg ['va:lbærj], Alfred (1834-1906), USA-besiddelse siden 1898. 1936 blev mand. 1945 konstitueret landfoged på sv. landskabsmaler; påvirket af Corot og Peal Island mellemlandingsplads for Pan- Færøerne, s. å. konst. amtmand og 1949 Daubigny i sine lyriske måneskins- og American World Airways. Kapitulerede rigsombudsmand smst. (konst. 1948). solnedgangsbill. for Japan 22. 12. 1941; jap. styrke kapi­ wagon [va'gDij] (eng. waggon fra holl. wa~ Wahlbom ['va:lbom], Carl (1810-58), sv. tulerede 4. 9. 1945. gen vogn), jernbanevogn. maler; navnlig hist. bill., bl.a. Gustav 2. Wakefield ['wæikfi:ld], by i N-Engl. S f. Wagons Lits [vaga 'li] (fr: sovevogne), Adolfs Død (Nat.mus., Sthlm.). Leeds. 58 000 indb. (1948). Uld- og jern­ opr. telegramfork., nu alm. brugt betegn, Wahlverwandtschaften, Die [di: 'va:l- industri: handelsby. Kendt gnm. Gold­ for det internat, sovevognsselskab. færvantjaftan] (ty: valgslægtskaberne), smiths roman »The Vicar of W«. 'Wagram, Deutsch, landsby på March- roman af Goethe (1809). Symbolsk anv. Waksman ['wåksman], Selman Abraham feld i Østr. uden for Wien, hvor Napoleon af et kern. begreb, skabt af svenskeren (f. 1888 i Rusl.), arner, biokemiker, op­ 5.-6. 7. 1809 besejrede østr. Ca. 4000 Torbern Bergman. dager af streptomycin. Prof. v. Rutgers indb. Waiale'ale, Mount [maunt], bjerg på Univ. i New Brunswick, New Jersey, 1928. •Va'grien, de vendiske vagrers land, Øst- øen Kauai bl. Hawaii-øerne. Modtager vaku'ole (lat. vacuus tom), saftrum i celle. holsten, erobret af sachserne i 12. årh. årl. 1168,9 cm regn og er dermed verdens vakuum el. vacuum ['va'ku-om] (lat: tomt), vagt, 1) mil., styrke, der vogter personer, regnrigeste sted. rum, hvori luften er stærkt fortyndet. steder el. ting (konge-, kaserne-, brand-, vaiceshika .[-'JeJ-] (sanskrit: det på ud- Fuldstændig lufttomhed kan ikke opnås; ved det lavest opnåelige tryk (højv, ca. lejr-v o. 1.); 2) søv., tidsinddeling om skelnen i kategorier beroende), ind. rel. _, 10 bord (opr. 4 timer, nu 4-6 timer). Sejl­ filosofi; legendarisk stifter: Kanåda. 10 mm kviksølv) er der endnu ca. 3 • 10 skibsbesætningen gik v om v (skiftede v) Karakteristisk er opstillingen af 6, senere luftmolekyler pr. cm*. i 2 hold. nu i alm. 3 hold. 7 kategorier; ejendommelig er kategorien vakuum-beton, beton, der udstøbes med vagtarrest, straf inden for hær og søværn, substans, der rummer en atomteori i stort vandindhold og derfor er let bear­ ikendes fra 2 -30 dage. På befalingsmænd pagt med den joniske naturfilosofi. Målet bejdelig; efter udstøbningen suges så kan v dog anv. i indtil 60 dage samt i er sjælens udløsning af materien. meget vand ud, at betonen på nogle få tilf., hvor ved siden af arrest tillige fæng­ 'Vaigat (holl: det blæsende sund),sund ml. minutter er så hård, at man kan gå på sel er foreskrevet, og ved omsætn. af Disko og Nugssuaq-halvøen på Grønl. den. Da betonens styrke står i omvendt straf i indtil 6 måneder, v udstås i et Ved V ligger kulbruddet Qutdligssat. forhold til vandindholdet, opnås gennem arrestlokale. Ekstraforplejning er tilladt. Waigeoe [wai'gæu], ø, skilt fra NV Ny denne metode to ellers modstridende vagtdage, i oldkirken onsdage og fredage Guinea ved Dampier-strædet. egenskaber; god bearbejdelighed og stor som bodsdage til minde om henh. Judas' Vaihinger ['faiirør], Hans (1852-1933), ty. styrke. forræderi og korsfæstelsen. filosof. Skrev en udførlig Kommentar zu vakuumbremse, ved jernbaner en luft- vagtelkonge, zool., d. s. s. engsnarre. Kants Kritik der reinen Vernunlt 1-2 bremse, ved hvilken der under kørslen vagtler (Co'turnix), små hønsefugle be­ (1881-92). Grl. i Die Philosophie des Als- haves et undertryk (vakuum) i bremse­ slægtet m. agerhøns. Trækfugle. En art Ob (1911) als-ob-filosofien. ledning og -cylindre. Bremsningen foregår nu og da i Danm. Waikato [wa:i'ka:to, 'waika:tou], flod på ved, at lokomotivføreren giver luften ad­ vagtmester, opr, officersgrad, fra Tredive­ New Zealands nordø; afvander Taupo- gang til bremseledningen, hvilket med­ årskrigen lig major; udgår som grad af søen. fører, at stemplerne i bremsecylindrene fodfolket omkr. 1650. bliver efterhånden Wain, William, se Burmeister & Wain. trykker bremseklodserne mod hjulene el. underofficersgrad i rytteriet og ændres i Wainwright ['wæ:nrait], Jonathan May- bremsetromlerne. da. hær 1867 til sergent. hewtf. 1883), USA-general. Overtog marts vakuumdestillation, destillation ved vagtparade, særopstilling af vagttiltraj- 1942 kommandoen på Bataan-halvøen formindsket tryk af vædsker, der ikke dende og vagtfratrædende tropper. efter MacArthur, fanget s. år ved kapitu­ tåler opvarmn. til høje temp., jfr. destil­ vagtværn. Efter tyskernes fjernelse af det lationen, befriet aug. 1945. Fra 1946 chef lation. da. politi 19. 9. 1944 oprettedes med deres f. 4. USA-armé. vakuum-lampe, elektr. lampe med gløde-

4783 4784 4785 vakuummeter 66/ Valencia

legemet anbragt i en glasbeholder, hvor Valdemar, da. konger. Hovedbygn. fra 1639-44, ombygget af luften er stærkt fortyndet. Valdemar 1. den Store (1131-82), Niels Juel ca. 1680, udvidet med gård­ va'kuum'me'ter, manometer til måling af reg. 1154(57)-82; søn af Knud Lavard og anlæg i barokstil 1749-54,alt fredet i Kl. A. tryk under 1 atm. Til tryk ned til ca. 1 Ingeborg, opfostret hos Asser Rig. Støt­ Valdemarstiden, i Danm.s hist. perioden mm kviksølv anv. et alm. kviksølvmano­ tede først Svend 3., som 1150 gjorde ham 1157-1241 (kongerne Valdemar l.s, meter; til lavere tryk (ca. 10~5 mm) anv. til hertug i Sønderjyll., gik 1154 over til Knud 6.s og Valdemar 2.s regeringstid). MacLeods manometer el. det absolutte Knud 3., tog selv kongenavn og ægtede Valdemars'vik, sv. koping, Ostergotland, manometer. Knuds halvsøster Sofie. Konge i Jyll. ved SØ f. Soderkoping; 3200 indb. (1948). vakuumpumpe, d. s. s. luftpumpe. rigsdelingen 1157, undslap Blodgildet i Valdemars Vilde Jagt; i den sjæll. vakuumrør, glasrør med fortyndet luft, Roskilde og blev enekonge ved Svends folketradition anses undertiden en kong beregnet til elektr. udladninger. nederlag og død okt. 1157. Erobrede Ru­ V. (usikkert hvilken) for anfører for Den gen 1169 efter en række vendertog. Udvi­ Vilde Jagt. vakuum-strengpresse, teglvserksma- dede Dannevirke og opførte borge til be­ skine til fremstilling af lerstrenge. Leret skyttelse af kysterne. Støttede kejser 'Walden, Herwarth (f. 1878), ty. forfatter. Frederik 1. mod paven. Fik faderen kåret Udg. fra 1910 det ekspressionist, tids- til helgen og sønnen Knud kronet til skr. Der Sturm, der gik ind for en ny, konge 1170. Støttede sig især til Absalon. meget dristig, koncentreret lyrisk stil. Valdemar 2. Sejr (1170-1241), reg. Waldén [val'de:n], Æu

4786 4787 4788 Valencia 'féz- validitet

(1943); 3) provinshovedstaden V tæt kommende valgkreds. På en tillægsliste inden for Guadalaviars munding; 563 000 opføres de personer, som ikke har valgret indb. (1947). V eksporterer oranger og har ved beg. af dette tidsrum, men vil opnå bet. industri; domkirke og universitet. - det i løbet deraf. Bortset fra tilflytninger Grl. af romerne 138 f. Kr., maurisk 714- kan ingen ændring foretages i v undtagen 1238, dernæst hovedstad i kongeriget V, ved dom. der 1319 forenedes med Aragonien. Under valglov. Den gældende lov om valg til borgerkrigen 1936-39 regeringssæde 7. rigsdagen af 11. 4. 1920 er bekendtgjort 11. 1936-30. 10. 1938. ved bekg. nr. 94 af 10. 3. 1943. Ny Valencia [ba'lænsja], by i De Caraibiske valglov for fremtidige rigsdagsvalg af Kystbjerge i Venezuela ca. 120 km V f. 9. 6. 1948. Lov om kommunale valg af Caracas, ved Valencia-søen 54 000 indb. 29. 3. 1924 er bekendtgjort ved bekg. (1941). Havneby: Puerto Cabello. nr. 291 af 22. 12. 1936. Valenciennes [våla'sjæn], fr. by i dept. Nord; 39 000 indb. (1946), centrum for valgmandskreds (ved landstingsvalg) vigtigt kulminefelt; metal-, kemikalie- og falder sammen med opstillingskredsen tekstilindustri. Tidl. berømt kniplings- minerer i Snowdon (1085 m). S-Wales ved folketingsvalg. industri. - Ødelæggelser under 2. Ver­ er et plateau, furet af dybe floddale, valgmenighed, menighed, som dannes i denskrig. medens N-Wales er et vildt og uvejsomt henhold til valgmenighedsloven (1868, Valenciennes-kniplinger (efter Valen­ bjergland. Bjergarterne er mest palæ- 1903, 1922). Anledn. til den første v var ciennes), kniplinger, mønstret med blom­ ozoiske med rige kulfelter (antracit o. a.) V. Birkedals afskedigelse som præst i ster og ornamenter, omgivet af en hul­ mod S. W har mildt, fugtigt kystklima. Ryslinge 1865; en del af menigheden kant, står på en bund af fletninger med Kun 14% er agerland; det centrale W dannede frimenighed om ham, dog uden runde el. firkantede masker; fremstilledes er græsgange med fåreavl. 1931 talte at træde ud af folkekirken. Ved loven med op til 1000 kniplepinde, 200 000 mennesker kun det gi. kelt. 1868 legaliseredes dette for Danm. ene­ va'len's (lat. valere være gyldig), kern: sprog, kymrisk, 800 000 talte kymrisk stående kirkeretslige fænomen, v-loven Ved et grundstofs v forstås det antal og engelsk. W deles admin. i 12 grev­ tillader en kreds på mindst 20 familier at brintatomer, eet atom af stoffet kan for­ skaber. - Historie. Efter romerstyre oprette v, selv ansætte præst og afholde ene sig med el. erstatte. De fleste grund­ 1.-5. årh. var W splittet i keltiske små­ alle med v forbundne udgifter, v står stoffer kan optræde med forsk, v, f. eks. riger; klanordning, hypp. kampe m. ikke uden for folkekirken og er dennes optræder jern med, v 2 og 3. Engl., sidste keltiske fyrste Llewelyn; tilsyn undergivet. Efter 1903 kan v få •Valens (lat: mægtig) (329-78), rom. kej­ 1282-83 erobret af Edward 1., vidt­ sognekirkerne overladt. Alle v er grundt­ ser i Østen 364-78, broder til Valentinian gående selvstyre. Indlemmet i Engl. vigske, de har øvet en bet. indfl. på kirke­ 1., støttede arianerne, faldt mod vest­ 1536. Stærke protest, sekter, egen stats­ livets udvikling i Danm. 1947 fandtes goterne. kirke ophævet 1914; fra 19. årh. fremtræ­ 31 v. Walensee ['vailsnze:], sø i Glarner Alper­ dende national bevægelse m. krav om ne; 24 km'; største dybde 150 m; 419 m særstilling. 1949 oprettedes nationalt råd valgmænd. Medlemmerne af Landstinget o. h. Afløb til Zurichsee. (National Council) for W og Mounrouth- vælges af v. v vælges af de personer, Valentia [va'lænlo], irsk Oiledn Dairbhre shire. som har valgret til Landstinget, således ø ved SV-Eires kyst. Herfra udgår tele­ at der vælges 1 v for hver 1000 indb. i grafkabler til Amerika. Meteor, station. Valetta, La, se Valletta. kredsen. På Færøerne foretages dog Valenti'ner ['fa-], Axel (f. 1879), da. for­ Walewska [va'læ(f)ska], Marie (1789- valget af den færøske landstingsmand fatter. Af hans skuespil mærkes Den 1817), po. grevinde. Napoleon l.s elsker­ direkte af Lagtingets folkevalgte medl. Store Svindel (1919), af hans hørespil det inde; moder til grev Alexandre Walewski. valgret, en persons ret til at afgive sin præmierede Tragedien på Allehelgens Walewski [valæ(v)'ski], Alexandre (1810- stemme ved oflentl. valg og derignm. Stiftelse (1932). 68), fr. politiker, søn af Napoleon 1. og den have indflydelse på sammensætn. af de Valenti'ner ['fa-], Ludvig (f. 1881), da. po. grevinde Marie Walewska. Fr. uden- lokale og statslige repræsentative forsam­ præst, fra 1923 sognepræst i Mesinge (Fyn) rigsmin. 1855-60, ledede Pariser-kon­ linger (kommunalbestyrelser, amtsråd, og fra 1925 provst; medstifter af og fra gressen 1856, gik af 1860 som mod­ parlamentsforsaml. osv.). v er udviklet 1909 formand for FDF. stander af Ital.s enhed. i forsk, former med fremvæksten af det Valentini'an(us), tre vestrom. kejsere: valfart (ty. wallen vandre), rejse til et polit. demokrati, opr. oftest indskrænket Valentinian 1. (reg. 364-75), slog helligt sted, opr. for at få del i den der til en snæver personkreds af mere vel- germanerne. - Valentinian 2. (371-92), beroende guddommelige kraft, senere og­ Stillede mænd, efterh. udvidet til pers. reg. 375-92, søn af V 1., dræbt af Arbo- så opfattet som en i sig selv fortjenstfuld med lavere indtægter el. formuer, til ar­ gast. - Valentinian 3., reg. 425-55, rel. spægelse. Valfartssteder i Danm. var bejdere, tyende, kvinder og evt. yngre søn af Galla Placidia. fra kat. tid især helligkilder. aldersklasser. I simplere former kan v Valentino [vålsn'ti.mo:], Rudolph (1895- udøves offentl. (f. eks. v. håndsoprækn.), 1926), arner, filmskuespiller. Stumfilmens valgbarhed, besiddelse af de egenskaber, mest alm. er i nutiden hemmelig af­ største mandl. stjerneskuespiller, bl. a. i som fordres for at kunne vælges til et stemning (f. eks. v. afkrydsning af en de såk. »sheik«-film, der havde et stort oflentl. hverv. I Danm. indtræder v til stemmeseddel). I Danm. har med enkelte publikum, især af kvinder. Folketinget med det fuldendte 25. år, begrænsn. (grundloven § 30) enhver mand Valentinols [valdti'nwa], gi. fr. landskab til Landstinget med det 35. år. og kvinde over 25 år v til Folketinget og valgbestyrelse, udvalg, der forbereder over 35 år v til Landstinget, v til kom­ valg. Ved folketingsvalg vælges i hver munalbestyrelser har efter kommunal­ opstillingskreds en v af kommunalbesty- valgloven af 1924 enhver folketingsvæl­ omkr. Valence. relsen(erne), ved landstingsvalg findes en ger, som er skatteyder til og har bopæl 'valen ti'nsd ag, eng. Saint Valentine's Day, v for hver valgkres med en af kongen i vedk. kommune. En nedsættelse af v- (efter martyren V., ca. 270 e. Kr.), 14. udnævnt formand. Ved folketingsvalg alderen til 23 år er på tale. I de fleste febr. På denne dag uddeles i Engl. og findes tillige kredsbestyrelser i de 3 lande er v-alderen 21 år. Skotland gadelam, der her kaldes »Va­ kbh.ske storkredse samt amtsvalgbesty­ lentin«. relser i amtskredsene. valgsprog, sentens, fyndord, man vælger Valen'tinus (2. årh. e. Kr.), en af de valgbog, den af kredsbestyrelsen (amts- som udtryk el. rettesnor for sin livs­ betydeligste gnostikere, levede i Rom, valgbestyrelsen) ved folketingsvalg og førelse. forkynder af panteisme. valgbestyrelsen ved landstingsvalg førte valgsted (ved folketingsvalg). I valgloven Valera y Alcalå Galiano [ba'læra i protokol over valget. er der for hver enkelt opstillingskreds alka'la gali'ano], Juan (1824-1905), sp. valgbrev. Enhver, der vælges til Folke­ angivet et særligt valgsted. Er der fl. forfatter og diplomat, berømt for sine tinget er. Landstinget, får af valgbesty­ afstemningssteder, finder den endelige prosafortællinger. relsen meddelt et v som bevis for, at opgørelse af stemmerne sted på v. Valeri'ana, bot., d. s. s. baldrian. han har opnået valg. valgtryk, udøvelse af tvang el. udnyttelse valeri'anesyre (af valeriana), C,H,COOH, af afhængighedsforhold for at få en væl­ 4 isomere kendes. Mange af v-s estere valgkongedømme, kongerige, hvor kon­ ger til at stemme på en bestemt måde anv. som frugtessens. gestillingen besættes ved valg (mods. el. til at undlade at stemme. Er i mange Valeri'an(us), rom. kejser 253-57; fanget arvekongedømme). Danm. var indtil tilf. strafbart, v ved valg til rigsdagen, 1660 et v. kommunale el. andre oflentl. råd el. af perserne. valgkonsul, ulønnet konsul valgt bl. den myndigheder straftes med hæfte el. Va'lerius 'Maximus (1. årh.), rom. skri­ stedlige befolkning. fængsel indtil 2 år el. under formildende bent. Forfatter til anekdotesaml. Facta valgkreds. Med henblik på folketingsvalg omstændigheder med bøde. et dicta memorabilia (mindeværdige hand­ er Danm. inddelt i 21 amtskredse + 'Valhal', Odins hal, hvorhen de døde linger og ord); da. overs. 1797. 3 kbh.ske storkredse med i alt 117 op­ kæmper kom fra valen, en forestilling Valéry [vale'ri], Paul (1871-1945), fr. stillingskredse -f- Færøerne. Valglov 9. 6. fra vikingetidens rel. overført fra de digter. Hans eksklusive poesi behandler 1948 har for kommende valg fastsat 121 store krigshøvdinges hovsal. I V var filos. spørgsmål samtidig- med, at han opstillingskredse. Ved landstingsvalg geden Heidrun, galten Særimmer og arbejder med ordenes klang. Berømtest findes kun 7 valgkredse: 1) Kbh. og valkyrierne. er hans store digte La jeune Parque Frederiksberg, 2) Sjælland + Maribo W al'ha 11a [val-] (nær Regensburg), (1917) og Le cimetiére marin. Sine ideer amt, 3) Bornholm, 4) Fyn, 5) Århus, mindehal for ty. berømtheder, opf. 1830- nar han udviklet i prosaskr. som La Skanderborg, Vejle, Ribe, Ringkøbing + 42 af Ludvig 1. af Bayern efter Leo soirée avec M. Teste (1896), Eupalinos de sønderj. amter, 6) de øvrige jyske Klenzes tegninger. W ligger på en høj (1921). (Portræt). amter, 7) Færøerne. 96 m over Donau og er formet som et Wales [wæilz], halvø på V-kysten af Stor­ dorisk marmortempel. britannien, landsdel i Engl.; 21 000 km4, valgliste. Med henblik på oflentl. polit. valg udarbejdes hvert år en v omfattende validi'te't (lat. validus kraftig, gyldig), 2 553 000 indb. (1948). Erhverv se Engl. retskraft, retsgyldighed, gyldighed. 2). W er et udpræget højland, som kul­ de personer, der ved det pågældende valg er berettigede til at udøve valg i ved­

4789 4790 4791 walisisk Hi Wallin

skikkelse i Renæssancen af 1898. Blandt hans originale værker må især nævnes hans »Sonatas«: Sonata de otoho (1902), Sonata de estio (1903), Sonata de prima vera (1904) og Sonata de invierno (1905). Vallekilde Højskole, da. højskole V., Odsherred, grl. 1865 af Ernst Trier. Wallenberg [' vabnbærj], Jacob (1746-78), sv. forfatter. Skrev som skibspræst på en kinafarer rejsedagbogen Min son på galejan (1781, da. 1944), præget af iagt­ tagelsesevne og drastisk humor. Wallenberg, Knut Agaton (1853-1938), Henry A. Wallace. Marcus Wallenberg. Albr. v. Wallenstein. Robert Walpole. sv. finansmand, søn af O. W. Admin. direktør f. Sthlm.s enskilda bank 1886- wa'li'sisk [v-], kymrisk, det keltiske sprog opnå prisstabilisering under krisen. Vice­ 1911, som W gav førende still, i sv. i Wales. Wa'li'ser: indbygger i Wales. præsident 1941-45, fra 1942 le'dende i bankverden; efter 1911 bestyrelsesform. valkejord, ler, der har evne til at ind­ afd. f. økon. krigsførelse, tilhænger af Tog initiativet til Trelleborg-Sassnitz- suge olie; anv. til valkning af uld og vidtgående erhvervskontrol og social­ ruten 1897; ledede a/s, der efter overens­ klæde samt til blegning af forsk, olier. politik, 1944 afvist som vicepræsident­ komst m. staten udnyttede metallejerne 'Valkendorf, Christoffer (1525-1601), da. kandidat af Demokraternes kons. fløj. i Norrland; 1914-17 udenrigsmin. under statsmand, godsejer (Glorup). Lensmand Handelsmin. jan. 1945-sept. 1946; vendte Hammarskjdld. Stiftede 1918 stor fond i Bergen 1556-60, kuede de ty. forret­ sig mod Byrnes' udenrigspolit. m. kritik til vidensk. formål. ningsfolk her; 1560-67 ledende på Osel, af Engl. og krav om mindre skarp hold­ Wallenberg, Marcus (1864-1943), sv. fi­ opr. som formynder for hertug Magnus. ning mod Sovj., afskediget af Truman. nansmand, halvbroder til Knut W. Fra Lensmand på Island 1569-71, på Got­ Fra nov. 1946 udg. af ugebladet »New 1892 direktionsmedl. i Sthlm.s enskilda land 1571-73; som rentemester 1574-89 Republic«. Arb. fra 1947 på dannelse af bank, admin. direktør 1911-27, besty­ en af reg.s ledende mænd, bidrog til et tredje parti, støttet t. »Progressive relsesform. 1938-43. Finansierede række Kbh.s opkomst. Medl. af formynderreg. Citizens of Arner.«, men mødte mod­ sv. og udi. industriselskaber (1905 Norsk 1588-90, afgik fordi han havde ladet stand fra fagforen. 1948 Fremskridtspar­ Hydro s. m. Sam Eyde; malm, tømmer, Mogens Heinesen henrette uden at give tiets kandidat ved præsidentvalg (1,1 papir). W-s sønner Jacob W (f. 1892) og lov til appel. Rigshofmester 1596-1601. mill. stemmer). (Portræt). Marcus W (f. 1899) er direktører i Oprettede 1588 V-s kollegium. (Portræt Sthlm.s enskilda bank fra 1927. (Portr.). sp. 4790). Wallace ['wålis], Lewis (1827-1905), arner, forfatter, kendt for Ben Hur, A Tale of Wallenberg, André Oscar (1816-86), sv. Valkendorf, Erik (d. 1522), no. ærke­ Christ (1880, da. 1891), en populær hist. finansmand. Opr. søofficer; grl. 1856 biskop. Kansler hos Chr. 2. i dennes roman om Kristus og de første kristne. Sthlm.s enskilda bank, som W ledede til tronfølgertid, ledende rådgiver hos Chr. Wallace ['wålis], Sir William (d. 1305), sin død. Rigsdagsmand 1853-86. under statholdertiden i Norge fra 1506. rejste 1297 og 1305 forgæves skotterne Wallenius [va'le:niusj, Kurt Martti (f. Ærkebiskop i Trondhjem fra 1510, trods mod Engl. 1893), fi. generalmajor. Ty. officer under no. modstand. Ledede gesandtskab til Wallace Collection [ka'iæki'on] (eng.), 1. Verdenskrig, bl. ledende i lappobe- Nederl. 1515, bragte Elisabeth af Habs- kunstsamling i London indeholdende vasgelsen; kommanderede på nordfronten burg til Danm.; modarbejdede Sigbrit, især fr. malerkunst og kunsthåndværk 1939-40, sejrede v. Salla. i unåde hos Chr. 2., d. i Rom. fra 18. årh.; skænket den eng. nation af 'Wallenstein ['valanltain] (korrekt form: Valkendorfs Kollegium, fribolig i Kbh. samleren Sir Richard Wallace (1818-90). Waldstein), Albrecht von (1583-1634), for 20 studenter, stiftet 1588 af Chri­ Wallacb ['valaf], Otto (1847-1931), ty. general under 30-årskrigen. Cech. adels­ stoffer Valkendorf (fundats 1596). kemiker. Arbejder over terpener. Nobel­ mand, gik over til katolsk tro, støttede walkie-talkie ['wå:ki 'tå:ki] (eng. walk pris 1910. kejseren 1618-20, rig ved at erhverve gå + talk tale), radiosender og modtager Valladolid [baljaao'li(o)], by i Central­ konfiskeret gods i Bohmen. Rejste 1625 af så ringe vægt, at den let kan trans­ spanien, 110 km V f. Madrid; 136 000 hær mod Christian 4., plyndrede 1627-28 porteres. indb. (1947). Univ. (grl. 1346), dom­ Jylland, fik titelen: hertug af Friedland; valkning, efterbehandling af vævede kirke (påbegyndt 1585). Af museer bl. a. arbejdede for øget kejsermagt, afskediget uldne stoffer. Stoffet opblødes i varm huset, hvori Columbus døde og Cer­ 1630 på fyrsternes krav. Rejste på kej­ sæbeopløsning (45-50° C) el. i en svag syre vantes' hus. serens bøn ny hær 1632, men krævede og udsættes, for en sammenpresning. 'vallak (efter Vallakiet), fuldvoksent ka­ stor selvstændighed. Slog Gustav Adolf Uldhårene sammenfiltres derved og der streret hanligt individ af hesteslægten. ved Niirnberg, måtte vige ved Lutzen: fremkommer en tættere vare med hår­ Valla'ki'et, rum. Valahia [vala'xija], sagtnede derpå krigsførelsen og arbejdede dække (filtning). landskab i Rumænien ml. De Transsil- på tolerancefred, førte (mod kejseren il­ walk over ['wå:k 'ouva] (eng: gå over), vanske Alper og Donau. V er et bølget, loyale) forhandlinger m. Sachsen og Sv.; sport, match, som vindes uden kamp, frugtbart land, der skråner mod S; afsat, myrdet i Eger 25. 2. 1634 af en fordi modstanderen melder afbud; let- hvede-, majs- og kvægavl er vigtige er­ gruppe officerer. (Portræt). vunden kamp. hverv. - Historie. V var i oldtiden del af Waller ['wåb], Edmund (1606-87), eng. Val'ky'rien, 1) ballet af Aug. Bournon­ . rom. prov. Dacia, erobret af Trajan; digter. Skrev bl. a. de rel. digte Of Divine ville, musik af I. P. E. Hartmann (Det rømmet efter270, senere atter delvis besat Love og The Fear of God. Ved sin vers- Kgl. Teater 1861); 2) opera. Musik og af romersktalende folk. 1 13. årh. selv­ teknik og sprogbehandling forløber for tekst af R. Wagner (1856,Munchen 1870, stændigt fyrstendømme; efter 1396 under Dryden og Pope. Kbh. 1891), del af »Nibelungens Ring«. tyrk. overherredømme, men selvstyre Wallerius [va'le :riiis]. Joh. Gottschalk val'ky'rier (val + kyrier de, der kårer), i under egne fyrster. Balancerede i 19. årh. (1709-85), sv. mineralog og kemiker. nord. rel. Odins møer i Valhal. De rider ml. Rusl., Tyrkiet og Østr., 1856 uaf­ Som geolog yderliggående neptunist, idet ud og kårer dem, der skal dø kampens hængigt; forenedes 1859 med Moldova han mente, Jorden opr. helt bestod af ærefulde død. til Rumænien. vand, som efterhånden omdannedes fil 'Valla, Laurentius (1407-57), ital. filosof, •Vallan'd (oldn.), Frankrig. Val-, valsk, jord. W-s mineralogi var et stort frem­ humanist og modst. af Aristoteles og opr. brugt af germanerne om kelterne. skridt fra tidligere. Han var endv. en skolastikken. Tilhænger af epikuræismen. Wallander [va'landsr], Sven (f. 1890), af landbrugskemiens grundlæggere. Udbredte kendskabet til klass. litt., overs, sv. arkitekt. Har udarb. arkitektonisk Waller s lov fwåU] (efter den eng. fysio­ græsk forf. til lat. plan for Kungsgatan, Sthlm., og har log A. V. Waller (1816-70)) udsiger, at 'Vallabha [-bå] (1478-1530), ind. sekt­ udført Norra Kungstorvet. når en nervetråd overskæres, vil den del, stifter, forkynder af identifikationen ml. Wallasey ['wålasi], by i NV-Engl. NV der er nærmest nervecellen, forblive Vishnu og Krishna, den senere bhakti, f. Birkenhead; 100 000 indb. (1948). For­ uskadt, medens det andet stykke vil gå erotisk betonet følelsesmystik. stad til Liverpool. til grunde, den Waller'ske degeneration. wallaby ['wålabi] (australsk wolabå kæn­ wallboard ['wå:lbå:d] (egl: murbræt), Valles [va'læ:s], Jules (1832-85), fr. for­ guru), fællesbetegn. f. forsk, mindre eng. betegn, for træfiberplade. fatter og revolutionær; har i romantrilo­ kænguruarter. valle, biprodukt ved ostelavning. Sam­ gien Jacques Vingtras (1879, 1881, 1886) Wallace ['wåtøs], Alfred Russel (1822- mensætningen varierer efter anv. oste­ hæftigt angrebet det bestående samfund. 1913), eng. naturforsker. Forsknings­ mælk og ostningsteknik, men kan for Valletta [va'læts], ital. La Va'letta, hoved­ rejser i trop. Kom her ind på lign. an­ v fra ren sødmælk angives til 0,3 % fedt, by på Malta; ca. 190 000 indb. med for­ skuelser som Darwin. En af dyregeogra­ 0,8,% æggehvide, 4,7% sukker, 0,6% stæder. Vigtig handels- og krigshavn fiens grundlæggere. salte og 93,6% vand. Næringsstofferne med stærk fæstning. Grl. 1566 af jo­ Wallace ['wålas], Edgar (1875-1932), eng. kan udnyttes ved fremstilling af v-smør, hanniterordenens stormester Jean de la forfatter af spændende underholdnings- v-ost, myseost m. m. Størst anv. i Danm. Vallette. Stærkt beskadiget ved talrige og kriminalromaner, hvoraf de bedste som fodermiddel til større kalve og svin; luftangreb under 2. Verdenskrig. foregår i S-Afr. De fl. overs, til da. 12 kg v regnes = 1 foderenhed. 'Vallgren, Ville (1855-1940), fi. billed­ Wallace ['watøs]. Henry -4gard (f. 1888), Vallée [va'le], Jean de la (1620-96), fransk­ hugger; Topelius monument (Helsinki) USA-politiker. Farmer i Iowa, land- født, sv. arkitekt, hovedværk: fuldførelsen m. m. samt talrige statuetter. brugsspecialist og -redaktør. Bidrog til af Riddarhuset i Sthlm. (1672). Desuden Wallin [va'li:n], Johan Olof (1779-1839), Roosevelts valg 1932 i Middle West. herregårde. Katharinakirken i Sthlm. sv. gejstlig og salmedigter; ærkebiskop Landbrugsmin. 1933-40, gennemførte (senere meget forandret). 1837. I den sv. salmebog, som anv. 1819- (v. Agricultural Adjustment Aet) ned­ Valle-Inclån ['baljæ ii'klan], Ramon del 1937 (den wallinske), var de fleste salmer skæring af landbrugsproduktionen for at (1870-1936), sp. forfatter, en førende oversat, digtet el. restaureret af ham.

4792 4793 4794 Wallin føy valsning

Wallin t-'li:n], Sigurd(f. 1882), sv. kultur- mange støvblade og siddende støvfang, fremme industri, handel og søfart, for­ og kunsthist.; insp. v. Nordiska museet, kapsel. Ca. 100 arter i nordlig temp. egne. sone de indre modsætninger. Arbejdede Sthlm.; bl. a. arb. om sv. møbelkunst. I Danm. vokser 3 arter vildt; opium v for parlamentarisk styre med kabinet i 'Vallinkoski, sovj. vandfald i Vuoksi, (P. somniferum) dyrkes fra V-Asien til overensst. m. Underhuset, hvor det polit. 4'/2 km neden for Imatra. Kina. Den størknede mælkesaft giver tyngdepunkt skulle ligge (og hvor fler­ Wallis ['valis], ty. navn på kanton Valais. opium (morfin) og frøene birkes. Den og tallet opnåedes ved bestikkelser). (Por­ Wal'li'ser Alper, andet navn på Pen- fl. fremmede arter dyrkes i haver.. træt sp. 4793). ninske Alper. valmueolie, tørrende olie, vundet ved Wal'purgisnacht (ty.), natten før Val­ Vallis'ne'ria (e. ital. naturforsker A. presning af valmuefrø. Anv. såvel til borgs dag; i ty. sagn og overtro udviklet spiseolie som til fernis, især i kunst­ til en heksesabbat. Vallisnieri (1661-1730)), flerårige vand­ maleriet da den ikke gulner el. revner. planter af frøbidfam. V spiralis med Valmy [val'mi], fr. landsby i Champagne. Walras [val'ra], Marie Esprit Leon (1834- lange, græslignende blade er alm. brugt Hævdedes sept. 1792 mod østr.-preuss. 1910), schweiz. nationaløkonom af fr. som akvarieplante. Hunblomsten har angreb; kampene opfattedes som vende­ opr., en af grænsenyttelærens grundlæg­ spiralformet stilk. punkt i Revolutionskrigene. gere; indførte den mat. metode i økon. Wallis-øerne ['wålis], fr. Iles Wallis valnøddetræ ('Juglans), slægt, som hører teori. Hovedværk Elements d'e'conomie [ilwa'lirs], fr. Stillehavsøer, NØ f. Fiji; pure (1874-77). 2 til rakletræerne, kun hanblomsterne i 220 km ; ca. 4200 indb. rakler. Store, uligefinnede blade med valravn (af val slagmark), ligfugl; fabel­ val'lo'ner (fr. wallons [wa'15, va-], del af oliekirtler, stenfrugt med tyndt kød og fugl i de da. folkeviser. belg. befolkn., der taler vallonsk (nord- rynket sten (alm. kaldt valnød); almin­ valrov, udplyndring af lig (opr. på val­ fr. dialekt). Bor i sydl. Belg. til en linie delig v (J. regia), indtil 25 m hej, pladsen). fra Courtrai over Bruxelles til N f. Liége, vokser vildt i Eur.s varmt temp. egne, vals, dans i3l, takt; 1) langsom v, stammer desuden i fl. nordl. byer. dyrkes i Danm., skades af stærk frost. fra låndleren, 2) hurtig v, wienerv Vallotton [vab'ta], Benjamin (f. 1877), Frøet, som har store, lappede kimblade, (Lanner, Strauss sen. og jun., Wald- fr.-schw. romanforfatter; hans hoved­ spises, fin olie kan udpresses af det. teufel, Lumbye o. a.). Disse to former figur, politiassistent Potterat, er talerør Veddet af alm. v og andre arter, f. eks. gik hurtigt over i kunstmusikken (We­ for den jævne mands mening om tingene. amerikansk v (hickory), anv. til møbler ber, Chopin, Schumann, Liszt, Brahms); Vallotton [vab'to], Felix (1865-1925), fr.- under navn af nøddetræ. Farve- og garve- 3) den langsomme, sentimentale boston schw. maler. Scener fra gadelivet i Paris. stoffer i blade og frugtkød. v, opstået omkr. 1900, fører til valsen Træsnit. Plakater. valnødolie, tørrende olie, vundet ved hos Lehår og Fall og til den mod. v. presning af valnøddekerner. Anv. såvel Wallquist ['valkvist], Einar (f. 1896), sv. til spiseolie som til fernis, især i kunst­ Walsall ['wå:tså:t] el. [wålsl], by i Midt- forfatter og læge. Har skrevet romaner, maleriet, da den ikke gulner el. revner. Engl. NNV f. Birmingham; 113 000 indb. bygget på sine erfaringer fra praksis i Valois [va'lwa], 1) tidl. fr. grevskab (de (1948); metal-, læder- og konfektions­ Lappmarken; Kan doktorn komma (1935, nuv. dept. Oise og Aisne); 2) fr. konge­ industri. da. 1937.) hus 1328-1498; stammede fra Filip 3.s valse (ty. Walze), om sin akse drejelig, hul Wallsend ['wå:tzænd], by i NØ-Engl., søn Karl af V. el. massiv cylinder. Bruges til knusning, østl. forstad til Newcastle; 48 000 indb. Va'lona (Val'lona), ital. navn på den al­ ud valsning, tromling m. m. (1948). Skibsværfter, metal- og kemisk banske by Vlora. valsehiort (Sino'dendron cyHindricum), industri. Navnet stammer fra, at W va'lonea (gr. bdlanos agern), frugtskålene torbist. Larven i løvtræ. Ret alm. i Danm. ligger ved Ø-enden af Hadrians vold. af forsk, egearter fra S-Ø-Eur. og Tyr­ valsejern, udvalset jern el. stål. Wall Street ['wå:l 'stri:t], gade i New kiet, anv. som garvemiddel. valsemølle, maskine m. to el. fl. valser, York, hvor især de arner, banker og valo'ren'sforsikring (lat. valere vajre hvorimellem malegods fortættes el. vekselerer har hovedkontorer. værd), forsikring af værdiforsendelser knuses. Wally ['vali], Gustaf, egl. Axelsson Wallen- ekspederede pr. post. valsen, gå på, (ty. walzen slentre, drive berg (f. 1905), sv. skuespiller og teater­ valorisation (lat. valere være værd), orga­ omkring), tidl. håndvxrkerskik, hvorefter direktør. Startede som stepdanser og op­ niseret indgreb i udbudet af verdenshan­ en udlært svend videreuddannedes v. trådte med succes i mange hovedstæder. delsvarer for at udjævne prissvingnin­ rejser i udlandet. 1940-47 teaterdir. i Sthlm., længst på gerne ved i et år med stor produktion valsesnekke (valse 4- ty. Schnecke snegl), Oscarsteatern (oprette- og revyforestil­ (høst) at tilbageholde varer t. salg i et år zool., d. s. s. foldesnegl. linger, hvori han selv havde dansepartier); med mindre produktion; undertiden valsestol, møllerimaskine til formaling a f ofte gæstespil i Kbh. 1948 i London efter destrueres varerne, f. eks. ved de gen­ mel. længere ophold i USA. tagne kaffe-v i Brasilien. Valparaiso [balpara'iso], Chiles vigtigste valsevserk, valsemaskine til udvalsning; Vallø, hovedgård SØ f. Køge, nævnt fra havneby; 245 000 indb. (1940). V ligger fabriksanlæg, hvori valsning foregår. i det nordl. Mellemchile på en smal 'Valsgarde [-jæ:(r)d3], en upplandsk høv­ strandbred og op ad kystbjergene. Hyp­ dingeslægts begravelsesplads ved V, nær pige jordskælv. V har størstedelen af Fyrisån, Uppland. Alle gravene, 15 ialt, Chiles import. er bådgrave fra 8.-10. årh. Heraf er 9. Walpole ['wå:lpoul], Horace (1717-97), udgravet med rigt resultat: billedprydede eng. hist. forfatter. Behandlede kunst­ hjælme, skjolde, sværd, glaskar, husge­ hist. og hist. emner, udg. romanen The råd o. a. Castle ofOtranto (1764) og var en vittig Walsingham ['wå:lsi»iam]. Sir Francis og åndfuld brevskriver. (ca. 1530-90), eng. udenrigsminister efter Walpole, Hugh (1884-1941), eng. forfat­ 1573. Ved 1586 at afsløre Marie Stuarts ter af en række romaner af romantisk­ delagtighed i kat. sammensværgelse med­ gammeldags præg, f. eks. The Cathedral virkede W til dennes henrettelse 1587. (1922; da. Domkirken 1926) o. fl. Vals-les-Bains [valsle'bÆ], fr. kursted i Walpole, Robert (1676-1745), eng. stats­ dept. Ardéche, kolde mineralske kilder. mand. Kom 1701 i Underhuset (Whig), valsning, formning, fortætning, glatning 1721—42.skatkammerlord og reg.s leder. el. knusning af materiale v. passage gnm. Ønskede fred for at ordne finanserne, et valseværk. De modsat roterende valser trækker v. friktion selv emnet til sig. ca. 1320, har bl. a. tilhørt Bo Falk og Ved varmvalsning af metal bliver dette Oluf Axelsen Thott, senere Mette Rosen- formet og forædlet. Tykkelsen aftager krantz(d. 1588). 1731 afChr. 6. skænket til Sophie Magdalene, der 1737 oprettede »Det Adelige Stift V« for ugifte døtre af da. adel. Anselig hovedbygn., i sin nuv. skikkelse opført af H. J. Holm efter en hærgende brand 1893, men m. bet. murpartier og af samme udseende som det gi. kompleks fra 1560-96, 1630rne, 1721 (J. C. Krieger), 1735-38 (L. Thura: det hvide stift) og 1765; fredet i kl. A. Walløe ['valø'], PederOhen (1716-93), da. købmand i Grønl. Foretog 1751-53 en rejse med konebåd til SØ-Grønl., hvor han traf eskimoer, men ingen ruiner fra Østerbygden. val'm (ty. walm), tagflade, der skråner ud over gavlvæggen af et hus. v-tag, tagform med fire skrånende sider. (111. se tagformer). VåTmtki (2. årh. e. Kr.), forfatter til det ind. heltedigt Råmåyana, sikkert en hist. person. 'valmue (Pa'paver), slægt af v-fam. Urter med hvid mælkesaft. Store, undersædige blomster med 2 bægerblade, 4 kronblade, liotavalsning aj aium

4795 4796 4797 Valtellina M> vandbregner

mens bredden og især længden øges. Ung i landets egen valuta til hjælp ved van [fan] (holl.), af. Koldvalsning gi- m » g^ ^ afvikl, af midlertidige underskud på beta­ vana'di'n (oldn. Vanadis navn på Freya) ver stivhed og ,Jl||jgE1pp]«W» lingsbalancens løb. poster. el. va'na'dium, grundstof, kern. tegn V glathed. Ved pla- .fl" ~| fT I T... r). valutaklausul i veksler skal angive de til atomnr. 23, atomvægt 50,9; smp. 1715°. devalsning mind- M I IIU li Li grund for trasseringen liggende dæk- Metal beslægtet med niob og tantal. Til­ skes afstanden ml. . j.H fljinrtir ' ningsforhold. sættes i små mængder til stål (v-stål). valserne gradvis; JIMWIVF!« valutakontoret, d. s. s. Valutacentralen. vanadinstål, stål med ca. 0,2% vanadin, stænger valses ..U ... ll.-HLll •\-\-t\- valutakurs el. vekselkurs, prisen på en en­ udmærker sig ved overfladehårdhed og ml. valser m. fl. q_ ii ..L[| 1J JJ p hed af andre landes valuta (særl. i form sejghed; anv. til jernbane- og minema­ l r af a vista veksler) udtrykt i hjemlandets 'stadig snævrere *-" "tir-yy^tj. mønt ved en off. notering. Under guldfod teriel. spor el. kalibre. Sværere stål og kobber siges v at stå i pari, når den svarer til for­ Vanbrugh ['vånbra]. Sir John (1664- valses varmt, zink halvvarmt, messing, holdet ml. vedk. valutaers guldindhold. 1724), eng. dramatiker og arkitekt. Skrev bly og tynde jern- og kobberplader koldt. valutapukkel, ekstraord., kortfristet fr. prægede, vittige komedier i restaura- Valtel'lina, ty. Veltlin, ital. Alpedal, gæld på valutabalancen over for et andet tionstidens smag, f. eks. The Relapse or gennemstrømmet af øvre Adda. land, i alm. opstået som flg. af større køb Virtue in Danger (1697). Walter ['wårtta], eng. bladudgiverfamilie. fra end salg til vedk. land. Anv. også om Vancouver [van'ku:var], by i British Co- 1) John W (1739-1812), grl. »The Times« det mods. fænomen: et tilsv. opstået lumbia, Canada; med forstæder 410 000 1785; 2) John W (1776-1847), søn af 1), valuta tilgodehavende. indb. (1946). Canadas tredjestørste by, forretningsmæssig leder af »The Times« valutarestriktioner, statslige regule­ ved Georgia Strait 0 f.Vancouver Island. 1803-47, hævdede bladet til førerstilling ringer til begrænsning af efterspørgsel Endepunkt for fl. Pacific-baner; Canadas i eng. presse; 3) John W (1818-94), søn efter fremmed valuta el. til forøgelse af vigtigste Stillehavshavn med udførsel af af 2), forretningsmæssig leder af »The udbudet heraf, f. eks. importregulering, tømmer, malm, frugt, hvede og laks. Times« 1847, indførte 1869 en forbedring forbud mod eksport af valuta, hjemførel- Vancouver, George (ca. 1758-98), eng. af hurtigpressen (The Walter Press); 4J sespligt for indtjent fremmed valuta og søofficer; deltog i James Cooks rejser Arthur Fraser W (1846-1910), søn af 3]f, (v i videre forstand) forbrugsbegrænsn. til 1772-74 og 1776-79, udforskede 1791-95 ejer af »The Times« 1894-1908, omdan­ fordel for eksporten, v har været stærkt Amerikas nordvestkyst. nede 1908 bladet til a/s, formand for anv. i næsten alle lande under og efter 1. dettes bestyrelse 1908-10. Vancouver Island [ 'ailandj, 0 v. Canadas Verdenskrig samt siden 1931; i Danm. Stillehavskyst (til staten Brit. Columbia); Walter ['val-], Bruno (egl. Schlesinger) (f. særlig admin. gnm. Direktoratet f. Vare­ 32 135 km2; 460 km 1. og 65-130 km br. 1876), ty. dirigent (jøde). Ved Wiener- forsyning (opr. 1932 som Valutacentra­ Erhverv: kulbrydning, tømmerhugst, operaen 1901-12og 35-38.Generalmusik- len) v. udstedelse af valutaattester til fiskeri. Største by: Victoria. import af varer på »bunden liste« (mods. dir. i Munchen 1913-22, 1925-29 ved Vancura ['vantjura], Antonin (1882- Berlineroperaen. Fr. statsborger 1938. »friliste«) og af nationalbanken v. kon­ trol med betalinger til og fra udi. v kan 1939), cech. lyriker, prosaiker og drama­ 1941 kapelmester ved Metropolitan Ope­ tiker i den hist. genre; impressionist. raen i New York. tilsigte opnåelse af ligevægt på betalings­ balancen uden gældsætn. til udi. og ned- vand, 1) kern. forb. af brint og ilt, HtO, Walter ['valtær],£>m7 (f. 1893), cech. diplo­ skrivn. af landets egen valuta (valutarisk findes meget udbredt på Jorden, '/» af mat og forfatter, virker for en Cech.-nord. formål), samt have beskæft.^ polit., han- jordoverfladen er dækket med v. Kp. kulturtilnærmelse, har oversat nord.litt. delspolit. el. milit.polit. formål. Som valu 100°, smp. 0°. v har sin største vf. til cech., bl. a. Edda (1942). tarisk middel er v ofte et alternativ til (1,0000) ved 4°, hvilket medfører at v Walter ['val-], Fried (f. 1907), ty. kompo­ en arbejdsløshedsskabende kreditind- ved 4° udvider sig såvel ved afkøling nist. Symfonier, kammermusik og en skrænkn.politik. v har bevirket større som ved opvarmning, v er i ringe grad opera. internat, afspærring og derved skærpet dissocieret i brint- og hydroksylioner. v Walter f'v-], Jørgen (ca. 1610-70), da.-hol- mange økon. vanskeligheder. indgår som bestanddel i mange uorg. stensk officer. Deltog tappert i Torsten- valvation (lat: vurdering), of. fastsæt­ forb. (krystalvand) og i de fleste org. forb. sonkrigen; havde som elskerinde Dina telse af værdien (særlig) af pengesorter. (i det menneskelige legeme 60%); Vinhofers, som W menes at have inspire­ Walvis Bay (eng. ['wå:lvis 'bæi], kapholl. 2) rel. Inden for de antikke kulturer, ret til anklagen mod Ulfeldt. Landforvi- ['va:ms 'ba:i]). Hvalfisk Bugten, 1) bugt hvor den rel. erfaring har præg af natur- på kysten af Brit. SV-Afr.; 2) territorium stes 1651; tilbage 1663, fængsledes 1668, 1 rel., anskues v som et kraftområde med mistænkt for mordforsøg mod konge­ omkr. 1) med byen Walvis; 965 km , rensende, helbredende og frugtbargøren­ familien; d. i Blåtårn. 2200 indb. (1936). de kraft, v er et vigtigt rel. middel, anv. Walthamstow.['wå:l^amstou], nordøstl. Walzel ['valtsal], Oskar (1864-1944), østr. til indvielse, renselse, endv. i etiske ritua­ forstad til London; 123 000 indb. (1948). litteraturhistoriker. Udgiver af den mo­ ler, pagtsbekræftelser (deraf dåben), eds­ numentale Handbuch der Literaturwissen- aflæggelse osv. De enkelte v-kilder, floder, Walther ['valtsr], Johann (1496-1570), schaft (1923 ff. med betydelige bidrag af ty. kirkemusiker, Luthers ven og mus. søer og have bliver i sig selv genstand W selv). Førende forsker især af roman­ for kult, idet der ikke er nogen forskel i rådgiver. Udg. 1524 Geystlich Gesangk- tikken og moderne ty. litt. samt stilistiske Buchleyn, der er den ældste protestantiske opfattelsen af dette vand som kraft og og æstetiske problemer. som guddom. koralbog. va'lør [-'lø'r] el. [-'16:r] (fr. valeur værdi), Walther von der Vogelweide ['fo:gsl- en farves lysmættethed (f. eks. lysere og vandafhærdning, se hårdt vand Og vaids] (ca. 1170-ca. 1230), ty. middelal- mørkere grønt), (farve)tone. vandrensning. derlitt.s største lyriker. Skrev personligt Wamber'g ['vam-J, Frederik Christian (f. vandaks (Potamo'geton), slægt af v-fam. prægede minnedigte og polit. sange til 1885), da. radiotekniker. Leder af post- Vandplanter med kry- - forsk, magthavere. Nogle af de af W og telegrafvæsenets radioingeniørtjeneste bende jordstængel.smal- wa^ \ ,^j-» komponerede melodier er bevaret. fra 1926, næstformand i radiorådet. le undervandsblade og ^|jm \ røjÉ/ Valtin [-'tim], Jan (f.1905), ty.-amer. forf. Wamber'g ['vam-j, Helge (f. 1888), da. ofte med bredere flyde- ^^ I W§jjjr F. i Darmstadt, opr. kommunist, 1929 til journalist, legationsråd. 1909-20 korres­ blade, små 4-tall. blom- . \\I\ Tyskl. efter fængselsdom i USA; 1933-37 pondent til Politiken, fra 1920 presse­ ster i aks over vandfla- ^^ w/j i koncentrationslejr. 1937-38 i Sovj. som attaché ved gesandtskabet i Paris, 1942- den.Ca.21 arteriDanm., —1^^P' gestapoagent (tvunget), undkom til USA, 45 tjeneste i Udenrigsministeriet, 1945 de fleste i ferskvand, et ^^Wrig^, udgav 1940 Out of the Night (da: Ud af legationsråd og presseattaché i Paris. par i brakvand. j^^/" Mørket 1946), skarpt antikommunistisk. Vamdrup, da. stationsby (Lunderskov- Padborg) 2069 indb. (1945). Grænsesta­ van'da'l, person tilhø- ^^£^ Walton ['wå:ltn], Izaak (1593-1683), eng. tion til 1920. rende vandalerne (der Vandaks forfatter. Skrev den berømte lystfisker- 'Vamma, no. vandfald, dannet af Glomma var berygtet for omfat­ bog The Compleat Angler (1653, da. Den neden for Øyeren.Kraftstat.(104 000 kW.). tende hærgninger); ødelægger; person, Fuldkomne Fisker 1943). vamp [vamp] (eng. fork. f. vampire, vam­ som øver hærværk (vanda'lisme). Walton, William (f. 1902), eng. komp. og pyr), kvinde, der udnytter mænd efter Wandal ['vanda'l], Hans (1624-75), da. dirigent. Har bl. a. komp. symfoni (1939), at have bedåret dem. teolog, prof. i Kbh. 1655. Sjællands bi­ Facade Suite I-II, kroningsmarch (1937), wampum f'wampsm], hos nordamer, skop 1668. Gav i Jus regium 1663-72 koncert for viola, violinkoncert m. v. indianere cylindriske perler af musling- (kongeretten) en teol. og teokratisk be­ Walton and Weybridge ['wå:lt(a)n an og snegleskal, anv. som smykker og grundelse for enevælden. Arbejdede for 'wæibrids], sydvestl. forstad til London, penge, w-bælter, hvis mønstre dannede et vist kirk. selvstyre. ved Themsen, 37 000 indb. (1948). billedskrift, udveksledes som venskabs- van'da'ler, germansk folk, gik 406 over va'luta(ital: værdi), 1) et lands pengesort el. tegn og som besegling af overenskomster. Rhinen, boede 409-29 i det efter v be­ møntfod; 2) veksler på udlandet; 3) be­ vam'py'r (serb. vampir), 1) kvindeligt væ­ nævnte Andalusien, erobrede 429-39 un­ taling, saerl. af veksler. sen, der if. slav. folketro suger blod af der Geiserik Atlaslandene, hvor de som valutaattest, tilladelse fra Direktoratet sovende el. har erotiske forb. med mænd; arianere forfulgte katolicismen. Betvun­ for Vareforsyning (tidl. Valutacentralen) 2) zool., betegn, f. nordamer, flagermus af get 533-34 af Belisar. til import af en angiven varemængde fra bladnæsernes fam., af hvilke enkelte ar­ vandarve ('Montia), slægt af portulak- et angivet land. ter tidl. ansås for blodsugere. Insekt- fam. I Danm. 2 arter, eenårige urter med Valutacentralen, da. admin. organ un­ ædere, en enkelt art frugtædere. små, hvide blomster; ved kildevæld og der handelsmin., grl. 1932 til admin. af vam's (ty.), betegn, for en el. fl. trøjer m. på fugtig bund. valutarestriktioner; 1940 afløst af Direk­ el. uden ærmer og af vekslende længde vandblomst, ansamling af fl. arter blå­ toratet for Vareforsyning. båret fra 16. til 17. årh. under den egl. grønalger, der findes som plankton i Valutafond, Den Internationale, eng. overklædning, v udviklede sig i 18. årh. ferskvand el. saltvand. Når vandet er The International Monetary Fund, op­ >dels til vest, dels til jakke. stille, kan de lægge sig som en hinde på rettet 1944 med sæde i Washington i til- overfladen. Det er konstateret, at kvæg slutn. til FN med det formål på grundl. kan dø af at drikke vand med v. af indskudt garantifond at yde medl.sta- vandbregner, en meget lille bregnegruppe, ter korte lån i udenl. valuta mod beta- bestående af små arter, der vokser i vand

4798 4799 48oo vandbrok &(& vandingsanlæg

i de varme lande. I akvarier kan dyrkes når denne ikke er tilstrækkelig, optræder Salvinia og Azolla (som findes helt op v. Forureningsgraden kan bestemmes ved i N-Tyskl.), begge svømmende. I Danm. biologisk undersøgelse af vandet, idet vokser pilledrager med børsteformede dette indeholder for forureningsgraden blade på lavt vand i det vestl. Jylland. karakteristiske organismer. vandbrok (hydrocele), en ansamling af væd- vandførende kaldes porøse, for grundvan­ ske ml. hinderne omkring testiklerne, of­ det gennemtrængelige jordlag under test forårsaget af en godartet kronisk be­ grundvandsspejlet. tændelse i bitestiklerne. Kan være symp­ vandføring, den vandmængde, som i løbet tom på en alvorligere lidelse. Kan hel­ af en tidsenhed gennemstrømmer et tvær­ bredes ved operation. snit. vandbukke ('Kobus), afr., ret store, lang­ vandgang, søv., den linie hvori skibs­ hårede antiloper. Hannen m. store riflede skroget skærer vandets overflade. A. H. Vandenberg. Emile Vandervelde. horn. vandgas, blanding af kulilte og brint. vandbygningsdirektør, lederen af Vand­ Fremstilles i stor mængde på gasværker bygningsvæsenet i Danm. 'Vandex (af da. vand + ex), da. fabrika- ved at der ledes vanddamp over glødende vandbygningskunst, d. s. s. hydrotek­ tionsnavn på et påstrygningsmiddel til kul (koks); anv. bl. a. til at strække be­ nik. tørlægning af fugtige kælderrum, opfundet lysningsgas, v er p. gr. af kulilteindholdet Vandbygningsvæsenet, en under Min. 1947. Lign. opfindelse gjort omkr. 1940 i meget giftig, brændværdien er 2800 f. Offentlige Arbejder hørende etat, der Frankr., kendt under navnet Aquella. kcal/m'. Kraftgas er en blanding af v og gør tjeneste som ministeriets vandbyg- vandfald, sted i en flod, hvor vandet styr­ generatorgas. ningstekn. konsulent og specielt bestyrer ter lodret el. næsten lodret ned. v kan vandglas, natrium-og kaliumsilikater, der statens havne, projekterer nye, statslige være opstået ved gletschererosion, ved fås ved sammensmeltning af kvarts og vandbygningsanlæg, og fører tilsyn med forskydninger langs brudlinier, ved en henh. natrium- el. kaliumkarbonat, v er el. vedligeholder offentlige vandbygnings­ flods erosion på steder, hvor flodlejets opløselige i vand, idet de danner tyktfly­ anlæg. bund afvekslende består af hårde og dende opløsninger, der efterhånden hy­ vandbænkebider (A'sellus a'quaticus), bløde bjergarter, v hindrer sejlads (store drolyseres til frie kiselsyrer og derved krebsdyr af isopodernes orden. Temmelig v tillige tømmerflådning), men har stor stivner til gelé. v anv. til imprægnering af langbenet. Alm. i ferskvand. bet. som kraftkilde. Det højeste v på Jor­ træ, papir og tøj bl. a. mod antændelse, den er Tugela i Natal (S-Afr.), 650 m. vandbølger dannes på en vandoverflade, til limning af papir, til kit, som fyldstof i når vinden blæser, og består af tvær­ vandfaldselektricitet opstår ved vand­ forsk, industrier, f.eks. til sæbe, som bejd­ svingninger, idet vanddelene med tilnær­ dråbers forstøvning, f. eks. ved foden af se i farveriet, samt til konservering af æg. melse bevæger sig i cirkulære lodrette ba­ et vandfald, og viser sig ved at vandstø­ vandglasfarver, alkali- og vandglasbe­ ner, v vedligeholdes dels af tyngden, der vet bliver negativ elektr. og de store drå­ standige pigmentfarver med vandglas giver v med stor bølgelængde, dels af ber positiv elektr. v antages at have bet. som bindemiddel; anv. på puds, sten m. overfladespændingen, der giver kapillar­ for elektricitetsproduktionen i torden­ m., både udendørs og indendørs. skyer. bølger med korte bølgelængder, v-s ha­ vandgrav, ridebaneforhindring bestående stighed afhænger af bølgelængden og er vandfarve, farver med vandige bindemid­ af et aflangt vandfyldt bassin, ca. 5 m 1. mindst, ca. 23 cm/sec, for en bølgelængde ler; anv. især i akvarel- og tempera­ (d. v. s. vinkelret på rideretningen) og på 1,7 cm. Vindhastigheder mindre end maleri. 2-5 m br. v er på tilridningssiden oftest denne værdi kan ikke danne v. vandflorvinger (Si'alidae), fam. af net- forsynet med en mindre opspringsreck el. vanddamp, den usynlige luftart (damp), / vinger. Plumpe, fladhovedede insekter. en lille hæk. som dannes ved vandets fordampning. Larverne i ferskvand, 7 par leddede vandhammer, mekanisk hammer, drevet vandedderkop (Argyro'neta a'quatica), trachégæller. Ret alm. i Danm. af et vandhjul. lever i ferskvand. vandflyvemaskine, d. s. s. søflyvema- vandhenter, redskab, der anv. til optag­ Spinder en luftfyldt skine. ning af vandprøver fra forsk, dybder i klokke under van-~ vandforsyning. Den simpleste form for v have el. søer. Består af en række cylindre det. Under svøm­ er hentning af overfladevand i spande el. inden i hinanden, der nedfires åbne, og ningen omgivet af lign.; men dette vand er i beboede om­ som lukkes ved et faldlod i den ønskede et luftlag. Lever af råder næsten altid sundhedsfarligt, og dybde. Vandet i den inderste cylinder er mindre vanddyr. man må derfor rense det el. hente vand da isoleret under ophalingeri af vandet i Wandel ('van'dsl], fra underjordiske vandlag, grundvandet. de ydre. Marie (f. 1899), da. - De fleste steder i Danm. kan man finde godt og rigeligt grundvand, som gøres vandhinde, d. s. s. amnion. malerinde, g. m. Si­ vandhjort (Hydro'potes in'ermis), lille gurd W; bl.a. jyske tilgængeligt v. hj. af brønde el. boringer. Brøndene bygges så vide, at vandet kan kinesisk hjort. Mangler takker; lange landskabs- og fi­ hjørnetænder i overmunden. gurbilleder. trækkes op i spande, mens vandet fra boringer må pumpes op. v af byer kræver vandhjul, skovlhjul, der drives af en Wandel ['van'dsl], Vandedderkop i reglen store tekn. anlæg, idet vandet vandstrøm. Man skelner ml. over- og Sigurd (1875-1947), med klokke. ofte må hentes langt fra byen og under­ underfaldshjul og sidehjul efter den måde, da. maler; elev af kastes en rensning, før det bliver egnet hvorpå vandet tilføres hjulet. - Simplest Zahrtmann; 1920-44 prof. v. akad.; bl. til drikkevand. Vandforbruget er i løbet et hjul besat med radiært stillede flader a. figurbilleder og portrætter. af de sidste årtier steget voldsomt p. gr. (skovle), hvorpå vandet virker, således at vandelsattest, attest om, at en person er af de hyg. fremskridt, især indførelsen af hjulet drejer sig om en vandret aksel. ustraffet, fører en hæderlig vandel e. 1. W. C. og varmtvandsforsyning, og der Skovlene kan for opnåelse af en større Kræves jævnlig som betingelse for at op­ må derfor stadig søges nye vandindvin­ virkningsgrad formes som skrå el. krumme nå legater el. bevillinger. dingsområder og nye metoder for at frem­ flader, v kan - mods. turbiner - drives Vandenberg ['v&ndanbgrg], Arthur H. skaffe tilstrækkeligt vand til storbyerne. selv ved ringe forskel i vandhøjderne. (f. 1884), USA-politiker. Bankdirektør, Kbh. må hente en stor del af sit drikke­ Anv. ved vandmøller. senator (Michigan) fra 1929, Republika­ vand fra grundvandet i egnen omkring vandhyacint el. vandorkidé (Eich'hornia), ner. 1947-49 form. f. senatets udenrigs- Lejre (ca. 40 km borte) og søger allerede vandplante fra trop. S-Amer. E. crassipes polit. udvalg. Fremtræd, talsmand for nye vandindvindingsområder endnu læn­ har oppustede bladstilke, kan udvikles i USA-s synspunkter på udenrigsmin. møde gere borte. Sthlm. har ikke adgang til frilandsbassiner om sommeren og i akva­ i Paris juni-juli 1946 og senatets udsen­ større mængder grundvand og må derfor rier. I S-Afr. benyttes v som gødning, idet ding til fredskonf. i Paris juli-okt. s. å. benytte vandet fra Målaren efter en me­ den udplantes i forurenede damme og Indvarslede 1948 den politik, der 1949 get grundig og kostbar rensning. Oslo derpå høstes og udlægges på markerne. førte til Den Nordatlant. Traktat. (Portr). er heldigst stillet, idet drikkevandet ho­ veds, fås fra en sø, Maridalsvannet, som vandhøns ('Ralli), orden af plumpe, kort­ Vanderbilt ['våndsrbiit], USA-millionær- er meget ren og tilmed så højtliggende, at vingede, korthalede fugle, knyttet til slægt af holl. afstamn. Familieformuen pumpning er unødvendig. moser, rørsumpe, søbredder o. 1. Dårlige grl. af Cornelius V (1794-1877), damp- Vandforbruget i Kbh.: flyvere, enkelte har helt mistet flyveevnen. skibsreder og sin tids ledende jernbane- Hertil vandrikser, rørvagtler, engsnarrer, spekulant; hans søn William Henry V rørhøns, sultanshøns, blishøns. (1821-85) øgede formuen (jernbaner, 1919-20 årsforbrug 2292 mill. m» vandhår, bot., alm. brugt navn for adsk. grundejendomme i New York). Dennes 1929-30 - 3470 - - arter trådformede grønalger i ferskvand. sønner og sønnesønner har bevaret stor 1947-48 - 5324 - - Van Diemens Land [vån'dkmanz-] (efter indflydelse, især i jernbanepolitik. 1947-48 gnstl. døgnfor­ hollænderen v. £>.), tidl. navn på Tasma- Vandervelde [fandar'vælda] (fr. [vadær- brug 145 460 m»; nien. •væld]), Émile (1866-1938), belg. social­ Gnstl. døgnforbrug pr. vand i hovedet, populær betegn, f. hydro- demokrat. Støttede national samlingsreg. indb 191,52 1. cephalus. fra 1914. Formand for 2. Internationale vandforurening, forurening af fersk (el. Van Dine [van 'dain], S. S., pseud. for 1900-1920 og fra 1929. Udenrigsmin. salt) vand, der derved ofte bliver uan­ Willard Huntingion Wright (1888-1939), 1925-27, deltog i Locarno-konferencen; vendeligt til drikke-, badebrug el. anden arner, forfatter. Kriminalromaner, bl. a. 1935-37medl.af min.vanZeeland.(Portr.). anv., ligesom v kan bevirke fiskedød, v The Garden Murder Case (1926, da. Vad- Wandervogel ['vandarfoigal] (ty: vandre­ kan skyldes levende organismer (især deløbsmordet 1940). fugl), ty. ungdomsbevægelse med roman­ bakterier), organiske stoffer (ved hen­ vandingsanlæg, anlæg som v. hj. af tisk præg, opstået ved ty. gymnasieskoler fald af planter, dyr, ved kloakudløb m. naturlige vandløb el. ved ledningsvand (første vandregruppe grl. 1896 i Berlin, m.) og uorganiske stoffer (f. eks. fra fa- muliggør vanding af jordbrugsarealer. navnet W fra 1901). Især af bet. før I. briksudløb). Vandet har en naturlig bio­ v kan udføres med et stemmeværk, hvor­ Verdenskrig. Opløst 1933. logisk selvrensning overfor org. v; men fra vandet føres ud til og over markerne.

JO I 4802 4803

Til tryk september 1949. vandingskanal *fr vandprøve

Uden for vækstperioderne kan markerne banespor på banegårde til brug ved loko­ vandmuldvarpe ('Scolops), nordamer, helt oversvømmes, mens der må udvises motivernes vandforsyning. muldvarpe, der lever v. vand. Svømme­ megen forsigtighed med vandingen, når vandkrans (Zanni'chellia), slægt af vand- hud ml. bagfodens tæer. jorden bærer afgrøde. Under mindre for­ aksfam. 3 arter i Danm., både i fersk- og vandmyr elev er (Os'mylidae), fam. af hold el. hvor afgrøden er særlig værdi­ saltvand. Uanselige, eenkønnede blom­ netvinger. Larverne i ferskvand. En art i fuld, udføres også v, hvor vandet gnm. ster, der blomstrer under vandet. Danm. trykledninger pumpes ud til forbrugsste­ vandkræft, med., d. s. s. noma. vandmælkeri, tidl. meget udbredt mejeri­ det for der ai spredes gennem trykdyser vandkultur, bot., kultur af planter i vand el. særlige spredeapparater, således at med næringssalte. Anv. til undersøgelse system, hvor mælken hensættes til flødeaf- det falder ned på jorden som regn. Denne af, hvilke næringssalte planterne behøver. sætning i spande nedsænket i vandbad. form er tidl. forsøgsvis prøvet ved Blang- Benyttes nu også i gartnerier. vandmænd, de fritsvømmende stadier stedgård og i 1945-47 ved St. Jyndevad vandkunst, gi. navn for mekanisk vand­ Forsøgsstation. De sidste års forsøg viser, pumpe, f. eks. til forsyning af springvand at navnlig kartofler og kløvergræs på o.l. med vand. Det lille torv Vandkun­ sandjord kan give gode udslag for vanding. sten i Kbh. er opkaldt efter en afChr. 3. Men økonomien står og falder med, til opført v. hvilken pris vandet kan haves på marken. vandkærer (Hydro'philidaé), billefam. - Særlige v er udført i lande som Kina og De fleste i ferskvand, enkelte i gødning. Ægypten, hvor tørkeperioder er alm. Henter luft v. overfladen v. hj. af de Også med kloakvand kan v udføres, se korte, omdannede følehorn. Planteædere, oversprøjtningsanlæg. larverne rovdyr. vandledninger, lukkede rør af stål, støbe­ vandingskanal, kanal, der fører vandet jern, jernbeton, eternit el. træ. Til ind­ fra vandløb el. vandsamlinger til tørre vendigt brug i reglen af trukne galvani­ serede stålrør. områder, som skal vandes. Øregople. vandisolation, d. s. s. fugtighedsisolation. vandlinie, søv., skæringslinien ml. skibs­ vandkalve (Dy'tiscidae), billefam. Ovale, siden og vandets overflade. (meduser) hos storgoplerne; øregopler og affladede, baglemmerne om­ vandliniekoefficienten, søv., forholdet brændegopler alm. i da. farvande. dannet til svømmeben. Henter ml. vandliniearealet og produktet af ski­ vandmærke, gennemsigtig figur el. fa- luft ved vandoverfladen, med­ bets længde og bredde. briksnavn i håndgjort papir. Fås ved at fører luft under vingerne. Rov­ vandlist (list, d. s. s. liste), svært vandret give arket forsk, tykkelse under form­ dyr. Larverne har hule kind- tømmerstykke, der anbringes i vand­ ningen. linien - el. tæt derover - på et bolværk bakker, gnm. hvilke byttet vandmølle, mølle, der v. hj. af et vand­ udsuges. Både larver og voks­ el. lign. for at afdæmpe stød fra fartøjer. vandlopper, d. s. s. copepoder. hjul drives ved vandkraft. ne i ferskvand, pupperne i vandmørtel el. hydraulisk mørtel, mørtel, jorden ved bredden. vandluftpumpe, luftpumpe, der beror på, at en vandstråle, der strømmer ud af en der kan hærdne både i luft og vand. vandkandemusling (Asper'gillum),stærkt snæver åbning med stor hastighed, river vandmåler, apparat, som indsat i en forlænget kappe. De ganske små skaller luften med sig, fordi der inde i vandstrå­ vandledning måler den vandmængde, i forenden sammenvoksede m. et kalkrør, len opstår et lavt tryk. v kan pumpe ned som passerer. Målingen foregår v. hj. af der omgiver hele muslingen, og hvis forre­ til de mættede vanddampes tryk (10-15 et lille vandhjul el. en turbine, som driver ste væg er gennemhullet. Varmere have. mm kviksølvsøjle). et tælleværk. vandkandeskimmel, da. navn for Asper- vandlæberne, armt., de to små skamlæber vandnavle (Hydro'cotylé), slægt af skærm- gillus. plantefam. Urter vandkraftanlæg, anlæg til udnyttelse af med skjoldformede energien i naturlige vandløb v. hj. af hos kvinden. blade; alminde­ vandhjul og vandturbiner. Denne energi vandløb, 1) geogr., d. s. s. flod; 2) jur. I lig v (H. vulgaris) er produktet af vandmængde og fald- Danm.inddeles v i priv. og offentl.; ejerne findes i Danm. på af de i v interesserede ejendomme kan fugtige steder. E- WSU« "** forpligtes at bidrage efter den nytte, de neste da. vildtvok­ opnår, til gennemførelsen af foranstaltn. sende plante m. Alm. vandnavle. som inddæmning, regulering o. 1. skjoldformede blade. vandløbere, d. s. s. damtæger. vandnymfer (Zyg'optera), underafd. af vandløbsregulering, regulering af vand­ guldsmede. Forholdsv. små, slanke former. løb enten for at forbedre forholdene for skibsfarten el. for at frembringe en bedre vandnyre, med., da. navn for hydronefrose. afvanding af de omkringliggende arealer. vandnæse, arkit., spec. profileret liste Det første kan ske ved ændring af tvær­ forneden på vinduer el. yderdøre samt profilet el. længdefaldet (kanalisering), v. foran på altaner og betontage, som be­ udretning af krumninger el. ved forøgelse virker, at regnvand drypper af. af vandføringen i vandfattige perioder v. vand og brød, fængsel på, tidl. anv. hj. af reservoirer. Det sidste v. hj. af straf. Ophævet som alm. straf ved straf­ sænkning af vandspejlet, f. eks. ved ud­ feloven af 1930. Forekommer dog stadig dybning og udretning af løbet. som disciplinærstraf i fængslerne. Karlsgårde vandkraftanlæg ved Holme Å vandlås, indretning, hvorved vand danner vandpest (Helo'dea), slægt af frøbidfam., øst for Varde. afspærring for luftstrømme.' v fra N-Amer.; almindelig v (H. cana- hindrer ved afløbsledninger, at densis) med kransstillede blade har sine højde, således at en stor faldhøjde kan dårlig luft trænger ud fra lednin­ grenede skud helt nedsænket i vandet. opveje en ringe vandføring. Tidl. byg­ gerne. Regler for anbringelse af Indkommet til Eur. i nyere tid, kun hun­ gedes mølleanlæg o. 1., hvor et vandhjul v ved kloakanlæg findes i de planter. Stærk vegetativ formering, kan direkte drev kværnen; et moderne v er i kommunale afløbsregulativer og i Da. næsten helt tilstoppe grøfter og damme reglen et anlæg, hvor energien omdan­ Ingeniørforenings normer. (heraf det da. navn). nes til elektricitet, som ofte føres langt Vandmanden (A'quarius), stjernebillede vandpibe, d. s. s. nargilh, en vandafkølet bort til forbrugsstederne, v kan indrettes tobakspibe. således, at deres produktion kun svarer omkr. himlens ækvator. vandpiber, zool., d. s. s. skærpiber. til vandløbets minimale vandføring, me­ vandmelon (Ci'Irullus), slægt af græskar- dens på andre års tider overskydende vand vandpileurt (Po'lygonum am'phibiuni), løber bort uden at have gjort nytte. art af pileurtslægten. Flerårig urt, der har Imidlertid bygges nu oftest kraftige dæm­ en håret landform og en vandform med ningsanlæg, bag hvilke der i vandrige peri­ glatte flydeblade. Rødlige blomster i aks. oder opsamles store vandmængder, som vandplanter el. hydro'fyter, planter, hvis benyttes på de vandfattige årstider. Så­ blade enten er nedsænkede i vandet el. danne anlæg kræver store kapitalinve­ hviler på vandfladen. Oftest fæstnet til steringer, ligesom de lange højspændings­ bunden med rødder; nogle få er frit­ ledninger, som transporterer elektricite­ svømmende (frøbid, andemad). Bladene ten, er kostbare. Til gengæld er drivkraf­ kan enten være flydeblade med spalte­ ten gratis, og i kulfattige lande som Sv. åbningerne på oversiden, el. undervands- og No. er v af stor nationaløkon. betydn. blade, de sidste smalle el. stærkt delte, så IS v. er vandløbene meget udbyggede, me­ de ikke sønderslides af strømmen. De dens der endnu er mange uudnyttede mu­ Cren af vandmelon med frugt. fleste har blomsterne over vandet, nogle ligheder for v i No. Overførelsen af elek­ få blomstrer under vandet og har da tricitet fra No. til Danm. er p. gr. af de fam. Frugterne med rødt el. gult kød; selvbestøvning el. bestøvning ved van­ tekn. vanskeligheder ved kraftoverføring sødlig, noget flov smag. dets hjælp. De fritsvømmende arter kan over så lange afstande og af økonomiske overvintre ved knopper, der om efteråret Dyrkes i subtrop, og trop. synker til bunds. grunde endnu på et forberedende stadi­ egne. Vokser vild i S-Afr. um. Derimod får Nordsjælland i de vand­ vandmider (Hy'draehni-'' vandpolo, hånd hold lignende spil, som rige årstider elektr. strøm fra sv. v. I dae), ofte stærkt farvede spilles i vandet af to 7-mandshold. Danm. mindre v(Gudenåcentralen, Karls- mider. Forekommer alm. vandprøve, middelalderlig gudsdom, der gårde og fl.). bestod i, at en person blev nedsænket i vandkran, høj vandopstander med bevæ­ i ferske vande. Rovdyr, udsuger dafnier o. I. Vandmide. vand. Gik han ikke til bunds, betragtedes gelig vandret udligger, opstillet v. jern­ vandmotorer, hydrauliske dette som bevis for, at han stod i pagt med njotorer, der drives v. hj. af trykvand. djævelen.

4804 4805 4806 vandranunkel ^? vandvædske vandranunkel el. frøpeber (Ba'trachium), ning el. ved anv. af ionbyttere, hvoraf Vandslange ('Hydrus), stjernebillede på slægt af ranunkelfam. & de nyeste både fjerner metal- og syrerest­ den sydl. stjernehimmel. Vokser på sumpede ste- . T ioner. Visse fosfater, f. eks. natrium- Vandslangen ('Hydra), stjernebillede der, både flyde- og under- ZjQtyn 'A heksametafosfat, binder kalcium og mag­ omkr. himlens ækvator. vandsblade forekommer. 45 nium, så der ikke dannes sten. Kim øde­ vandsnegl, tekn., vandskrue, et vandløft- Kronen hvid med gul lægges ved tilsætning af klor, kloramin, ningsapparat m. en skrueflade, der rote­ negl. Kun tiggerranun­ sølv osv. Jfr. iøvrigt aktiveret slamanlæg, rer i en cylindrisk kappe. kel (B. sceleratum) er dråbe filteranlæg og selvrensning. vandsnoge, fællesbetegn. for forsk, snoge­ landplante med gul krone. vandrenyre (ren mobilis) el. løs nyre, ned- arter, der lever i og ved vand. vandrearbejdere, arbej­ synkning af nyren i oprejst stilling. Giver vandspidsmus ('Neomys 'fodiens), svøm- dere, der en del af året sjældent anledning til symptomer, men mebræmme langs føddernes rande. Knyt­ har arb. på andre steder kan, hvis den fremkalder knæk på urin­ tet til ferskvand. Ikke sjælden i Danm. end deres hjemegn, i lederen, give anledning til dannelse af vandspir (Hip'puris), slægt af v-fam.; Danm. tidl. særlig de pol­ hydronefrose med smerter. almindelig v (H. vulgaris) er temmelig ske roearbejdere. Vandranunkel. vandrepokal, pokal, der vundet som alm. i Danm. i grøfter og damme. Opret vandreblokke, geol., da. sportspræmie kun kan besiddes et vist stængel med linieformede, kransstillede navn for erra tiske blokke. tidsrum (som regel et år), hvorefter ny blade. vandrebogsamling, i alm. en samling kamp afgør, hvem den skal tilfalde. vandstandsglas, tekn., glasrør, der v. hj. bøger, der fra et centralbibl. sendes ud til vandrerotte ('Epimys nor'vegicus) el. af haner kan sættes i forb. m. en vand­ opstilling i et sognebibl. Ved nogle cen­ almindelig rotte, brunl. rotte; halen beholder, f. eks. en dampkedel, så vand­ tralbibl. er v afløst afenfællesbogsamling. knap af kroppens længde. Opr. asiat., standen i denne kan aflæses. vandrebrev, offentl. bevilling til at om- indvandret i Danm. i 18. årh. Nu over det vandstandsmåling kan foregå ved at man føre visse varer til forhandling inden for meste af Jorden. Knyttet til boliger, men iagttager vandfladens stilling på en fast et amt. kan dog også leve på lossepladser, i bol­ målestok, men kan også gøres selvregistre­ vandrebølger, overspændingsbølger i værker, på strandbredder osv. Meget rende. elektr. ledningsnet. skadelig; overfører pest. vandstandssignal, flag, kugle el. lign., vandreceller, biol., selvbevægelige, amø- vandrest jerner, d. s. s. planeter. der hejses på en mast for at angive særl. boide, dyriske celler, der ikke danner vandret el. horisontal, parallel med hori­ vandstandsforhold i et farvand. sammenhængende væv, f. eks. leucocyter sonten, vinkelret på en lodsnor. vandstjerne (Cal'litriche), slægt af små i blodet og lymfen. vandrlkse ('Rallus a'quaticus), sumpfugl vandplanter med mods. blade, de øver­ vandredue (Ecto'pistes migra'torius), lille, af vandhønsenesorden. Langt,tyndt næb. ste er ofte rosetstillede flydeblade.- To gråblå og rødbrun due, lang hale. Op­ Hist og her i Danm. Oftest trækfugl. arter er alm. i Danm. i grøfter og små­ trådte tidl. i millionvis i N-Amer. vandringsstatistik, opgørelse af befolk­ damme. Udryddet 1914. ningens bevægelser såvel inden for landets vandstær ('Cinclus 'cinclus), mørk, hvid- vandrefalk ('Falco pere'grinus), ret stor grænser som ud over disse. De indenland­ strubet fugl. Lille opadrettet hale. Ved falkeart. Undersiden hvidlig m. brune ske vandringer omfatter i Danm. årligt pletter. Lever af større fugle, som gribes 5-600 000 personer, der som regel flytter i flugten. Sjælden ynglefugl i Danm., ret i erhvervsøjemed el. på grund af ægte­ alm. på træk. Strejffugl. skab. Flytningerne fra land til by og vandregræshopper, fællesbetegn. f. fl. omv. opvejer nu nogenlunde hinanden, i arter af markgræshopper, som under modsætning til tidl., da byerne fik et overskud ved indvandring fra landet. (Jfr. Danmark, sp. 868-69). vandris (Zi'zania), indiansk ris, græsart, lignende ris, fra N-Amer. og NØ-Asien. Benyttet af indianerne som næringsmid­ del. Nu udplantet i N-Amer. og a. st. som visse forhold kan optræde i uhyre van­ foder for vildænder o. 1. drende sværme. Subtrop, og trop. Enkelte vandrotte (Ar'vicola am'phibius) el. mose­ individer fundet i Danm. gris, mørk, ret stor studsmus. Halen ca. vandreklemme, kileanordning, som på­ halvdelen af kroppen. Ofte v. søer, moser vandfald og " stserkt strømmende elve. sættes jernbaneskinnerne for at modvirke o. 1. Graver gange i jorden, kan frembrin­ Lever af vandinsekter. Dykker. Reden el. hindre skinnevandring. ge skud som muldvarpe. Lever af plante- under broer, i klippespalter o. 1. Sjælden vandreklit, d.s.s. mile (ubevokset klit): føde, kan gøre en del skade bl. a. ved at vintergæst i Danm. Vandrelaug, Dansk (fork. DVL), da. tage kartofler. Wandsworth ['wån(d)zw9^], bydel i SV- forening stiftet 1930 på initiativ af kom­ vandrøllike (Hot'lonia), slægt af kodriver- London; 333 000 indb. (1948). munelærer Stig Hansen (f. 1901) for at fam. Bladene kamfor- vandsvulst, med., stor ovariecyste med skabe bedre kår for vandresporten, bl. a. migt delte, nedsænket vandigt indhold. ved oprettelse af vandreherberger. 1949 i vandet. Bladløs stæn vandsæk, tekn., i en konstruktion hulrum, havde V 154 herberger og ca. 65 000 medl. gel med blomster ovei hvori regnvand kan samle sig og angribe vandrelever (hepar mobile), også kaldet vandet.I Danm. almin­ konstruktionen, f. eks. så den ruster, v løs el. nedsunken lever. Sås hyppigst i kor­ delig v (H. palustris) bør derfor undgås. setternes tidsalder (sammen med snørele­ i grøfter og tørvegrave. vand trædere, zool., d. s. s. s vomme- ver). Giver som regel ingen symptomer. vandrøvere (Nau'cori- snepper. vandremilt (lien mobilis), sjælden lidelse, dae), små vandtæger. -_=-< !W-_- vandturbine, fr. girande, roterende, om­ hvor milten på grund af sygdom bliver Kan frembringe smer­ bøjet strålespids på vandledning, brugt større og tungere og kan synke nedad i tefulde stik. En art i til springvand og til vanding af plæner. underlivet. Danm. vandtæger (Hydroco'risae), gruppe af vandremusling (Dreis'sensia poly'mor- vandsafir, smykkesten, tæger. Korte følehorn, ofte svømmeben. pha), lille, trekantet ferskvandsmusling. klar, lysblå cordierit. Hertil bugsvømmere,rygsvømmere, vand- Stammer fra SØ-Eur. Har i 19. årh. vandsalamandre, zool., røvere, skorpionstæger og savtæger. bredt sig over Mellemeur. Findes i kbh.- d. s. s. salamandre. vandtårn, tårn, hvor der øverst findes en ske søer og kanaler samt i N-Sjælland. vandsanger, zool., d. s. Vandrøllike. vandbeholder til opsamling af den over­ vandremyrer, d. s. s. rovmyrer. s. rørsanger. skydende vandmængde i den tid af døg­ vandrende blade ('Phyllium), insekter af Wandsbek ['vantsbæk, -be:k], tidl. hol­ net, hvor forbrugeter ringe, for at bevare spøgelsernes gruppe. Vingerne bladlign. stensk by, 1937 indlemmet i Hamburg. dens beliggenhedsenergi, således at den S-Asien. vandseng, permanent karbad, tidl. be­ kan løbe ud til forbrugerne på den tid vandrende pinde, fællesbetegn. f. en del nyttet som beroligende middel v. sinds­ af døgnet, hvor forbruget overstiger langstrakte insekter af sygdomme og som lindringsmiddel v. for­ pumpernes kapacitet el. hvor pumperne spøgelsernes fam. Mange brændinger. er standsede. I v findes desuden en brand- forplanter sig uden be­ vandskade, det værditab, som en ejen­ reserve. frugtning. Subtrop, og dom inkl. indbo lider ved tilfældig ud­ vandudlader, (automatisk) bruges til trop. strømning af vand fra de installerede at fjerne kondens­ vandrensning, biol., kern. vandrør, v-forsikr. omfatter også frost- vand i damplednin-1 el. mek. behandling af sprængning af vandrør, men i alm. ikke ger o. 1., uden at der | vand for at gøre det vel­ oversvømmelse p. gr. af kloakforstyrrel­ undslipper damp. v egnet til formålet (drikke­ ser el. nedbør. kan styres v. hj. af vand, kedelfødevand m. vandskel, geogr., grænse ml. floders af- en svømmer (ill.) el. m.). Uopløste bestanddele vandingsområde. en termostatisk ven- i fjernes ved filtrering i vandskimmelsvampe (Saprolegni'aeea), tilanordning. sandfiltre, evt. tilsættes algesvampe, hvis arter lever i vand på vandur e\.klep'sydra først aluminiumsulfat, der døde insekter, krebsdyr osv. el. snylter (gr: vandtyv), pri­ Vandudlader. udskiller aluminiumhy- på fisk. Kan anrette skade i udklæknings­ mitivt ur, i sin simp­ droksyd, som river de fi­ anstalter for fiskeyngel. leste form en beholder, som fyldes m. nere bestanddele med sig; jern udskilles vand (el. tømmes) i et bestemt tidsrum. som hydroksyd ved luftning (iltning), på vandskorpioner, d. s. s. skorpionstæger. samme måde fjernes evt. opløst metan. vands krue, tekn., d. s. s. vandsnegl. vandvædder, d. s. s. stødhævert. Hårdhed fjernes ved kalk- og sodatilsæ vandskræk, med., da. navn for hydrofobi. vandvædske, betegn, for den klare væd- Vandslange, Den Lille el. Den Sy dl. ske, der findes ml. hornhinden og regn-

I01* 4807 4808 4809 vandværk tf 9 Varberg

buehinden (i det forreste øjenkammer), Van Hise [van 'hais], Charles (1857-1919), Har bl. a. udg. Rafael og Michelangelo afsondres af strålelegemet i øjet. arner, geolog, kendt for sine vigtige arb. (1908), Grækernes Syn på Kunst (1914), vandværk, 1) vandforsyningsanlæg; 2) om metamorfose og om dannelsen af Raffaello da Urbino (1919), Kai Nielsen et vandforsyningsanlægs pumpestation og jernmalmlejerne v. Øvre Sø. (1926), Architekturens Hist. 1-3 (1927- rensningsanlæg. vanhjemmel foreligger, når overdrageren 31), Chr. 4.s Bygninger (1937). vandvæv, bol., væv af tyndvæggede store af en ting ikke er i stand til at hjemle Vansittart [vån'sitat], Nicholas, baron of celler, der kan optage og gemme vand erhververen denne, d. v. s. sikre ham Bexley (1766-1851), brit. politiker. Som til brug for planten i tørre perioder imod, at trediemands ret over tingen sekr. i finansmin. 1801-04 og 1806-07 (f. eks. hos kaktus o. a. saftplanter). kommer ham til skade, f. eks. fordi er­ vandtVN. M.Rothschilds finansielle støt­ van Dyck, Anthon, se Dyck. hververen bliver nødt til at udlevere te til krigen mod Napoleon. Klarede som vandøgle (' Varanus sal'vator), ostind. tingen til denne, v giver ofte erhververen finansmin. 1812-22 vanskelighederne varan. Sammentrykt svømmehale, lever ret til at hæve aftalen, og i reglen til efter krisen 1811-12. i floder. erstatning. Vansittart [vån'sitat], Robert Gilbert, vaneforbrydere, d. v. s. personer, der Wan-hsien ['won xi'æn], by i den kin.prov. (1941) 1. baron of Denham (f. 1881), begår forbrydelser (erhvervs- el.) vane­ Sze-chwan ved Yang-tze-Kiang; 211 000 brit. diplomat. Siden 1902 i diplomatiet, mæssigt; kan under visse betingelser an­ indb. (1931). fra 1920 i udenrigstjenesten, beklædte bringes i arbejdshus el. sikkerhedsfor­ va'nille [-lja] (sp. vaina skede, bælg), de 1938-41 den nyoprettede post som diplo­ varing. Hvor alm. straf anv., kan straffe­ umodne, tørrede frugter af vanilleplan­ mat, rådgiver f. udenrigsmin. Før og rammen forhøjes med indtil det halve, i ten, en trop. orkidé med lange, klatrende under 2. Verdenskrig ivrig modstander af gentagelsestilf. indtil det dobbelte. Tyskl., krævede i LessonsofMy £.(/«( 1943) vaner ['varnar], inord. rel. en række guder, omskoling og demilitarisering af tyskerne Frej, Freja, Njord osv., hørende til den (vansittartisme), rettede efter krigen indvandrede agerbrugskultur, opr. i mod- skarpe angreb mod Sovj. Også skønlitt. sætn. til aserne, kvægavlernes guddomme. forfatter. En myte handler om deres kamp og for­ Wanstead and Woodford ['wånstid ening. Vane-kulten var en erotisk betonet an 'wudfad], nordøst), forstad til London; frugtbarhedsritus knyttet til mark og 61 000 indb. (1948). skov, kvinder besørgede gudstjenesten. Van-søen, saltsø i Ø-Tyrk.; 3400 kms. 'vanfør kaldes en person, som har miste! vant (holl.), søv., tov el. wire, der støtter sin førlighed enten p. gr. af medfødte masten. defekter el. s. flg. af sygdom el. læsioner. Va'nua 'Levu, næststørste og højeste bl. Vanføre, Samfundet og Hjemmet for, Fiji-øerne; 5517 km*. grl. 1872, selvejende, statsanerk. insti­ Van Vechten [vån'væktan], Carl(f. 1880), tution, der varetager størstedelen af da. arner, forfatter. Romanerne Peter Whiffle vanføreforsorg. Omfatter de ortopædiske (1922), og Nigger Heaven (1926, da. hospitaler i Kbh. og Århus samt hånd- 1933). værksskole og barneskole i Kbh. vanærende handling, en i den of­ vanføreforsorg, lægebehandl. af vanfør­ fentlige mening, i da. straffelovgivn. hed og dennes følger suppleret med en før 1939 grundlag, i forb. m. friheds­ sådan spec. uddannelse og oplæring, som Blomstrende vanillegren. straffe, for fortabelse af visse rettigheder kan sætte den vanføre i stand til at ernære (ret til ansættelse i offentl. tjeneste el. sig og sine på samme måde som andre. T. h. halvmoden frugt. hverv, til udøvelse af visse næringer m. For trængendes vedk. afholdes udgifterne stængler, Mexico, v dyrkes fl. steder i m.). Begrebet v defineredes ikke nærmere hertil, hvis hjælp ikke kan ydes af inva­ trop. egne. Den bedste v kommer fra i loven; det anv. i praksis især om gra­ lideforsikringen, gnm. det soc. udvalg af øerne Reunion og Mauritius. Bruges som verende berigelses-, sædeligheds- og staten. For hjælpeløse vanføre børn fin­ krydderi. voldsforbrydelser. Jfr. æresoprejsning. des invalidebørnehjælpens hjem i Hørs­ holm og børnehjemmet Solbakken i vanil'li'n(af vanille), anisol afdioksybenz- Vanås ['va:nå:s], sv. slot, NNV f. Kri­ Århus; den øvr. v varetages af Samfun­ aldehyd. v er det karakteristiske lugte- stianstad, væs. fra 16. årh. KunstsamI. det og Hjemmet for Vanføre. og smagsstof i vanille. Syntetisk v anv. i wapiti ['wapati] (creesprog: lys, bleg) stor udstrækn. som vanilleerstatning; ('Cervus cana'densis), stor nordamer, vang (mark, skifte, indtægt, løkke, kobbel), som udgangsmateriale kan anv. løvtræ­ hjort, nær beslægtet med alm. kronhjort. betegn, for en vis brøkdel af det til en tjære, sulfitlud el. nellikeolie (eugenol). vapori'se're (lat. vapor damp), fordampe; landbrugsejendom hørende areal. 'vanitas (lat.), forfængelighed, v vani- vapori'me'ter, fordampningsmåler. Wanganui [wå^a'nui, wånga-], 1) flod på 'tatum, forfængelighedernes forfænge­ Wappers ['vapars], Gustave (1803-74), New Zealands nordø til Cook Strædet; lighed (Præd. 1,2). belg. maler. Har malet farvestrålende 2) by ved l)-s munding på nordøens S- Vanity Fair ['våniti 'fæa], roman af Thac- historiemalerier. kyst. keray (1848), da. overs. Forfængelighe• Wapping ['wipbj], kvarter i østl. London Wang Ching-wei ['wai) 'dsiv 'wæi] (1884 dens Marked (1877-78). med London Docks. -1944), kin. politiker. Opr. knyttet til 'vankan't, kant på tømmer, som ikke er Var [va:r], 1) 120 km 1. flod, fra dept. Sun Yat-sen, første- og udenrigsmin. Alpes-Maritimes til omkr. Nice; 2) fr. berørt af saven (øksen). s 1932-35 under Chiang Kai-shek; gik Vanloo [va'lo], Jean Baptiste (1684- dept. omkr. 1); 6023 km : 371 000 indb. 1938 ind for fred m. Japan, fra 1940 før- 1745), fr. maler. Har malet figurbilleder. (1946). Landbrug og industri. stemin. i den jap.-venl. Nan-king-reg., Hovedværk: Endymion (Louvre). vara ['/fora], mål i Spån., Portugal og s. å. præsident for den af Japan kon­ •Vanløse, vestl. bydel i Kbh.; 16572indb. Latinamer., 83,6-110 cm. trollerede del af Kina. (1948). va'ra'ner (arab. waran) ( Va'ranidae), store vange (ty. Wange kind), 1) ved værktøjs­ Vanløse-forsøgene, det første da. off. firbenlign. øgler. Lang, kløftet tunge. maskiner hver af maskinstativets længde­ større skoleforsøg (ved Vanløse Skole GI. verdens troper. dragere, som danner føringer for slæder 1924-28). Søgte at fremme børns akti­ Var angerfjorden [va'rai?arfjo:ran], 118 o. 1.; 2) ved en trappe hver af de side­ vitet og frie arbejde. Fik især bet. for km 1. indskæring fra Barents Hav, i N- stykker, hvortil trinene er fastgjort. folkeskolens undervisning i de første No. På den lave N-side købstaden Vadsø, Vangede ['va^aQa], vestl. del af Gentofte skoleår. på den stejle S-side grubebyen Kirkenes. kommune; 11931 indb. (1948). Wanne-Eickel [vana'aikal], ty. by i Varangerhalvøya [vu'ranar'halvoia], Wangeroog [voar'o :k], den østligste af Ruhr-området; 87 000 indb. (1939). halvø i det nordøstligste No., ml. Va- de ty. Østfrisiske Øer; 7 km*; ca. 1500 Stenkulsbrydning, jernudsmeltning, kern. rangerfjorden. Barents Hav og Tana- indb. industri; stor flodhavn. fjord; 5930 km". Mod 0 ligger Vardø og Vang'-granit (efter byen V. på Born­ Vannérus [-'ne:riis]. Allen (1862-1946), sv. mod S Vadsø. N-kysten er en af de vejr- holm), mørkegrå, mørkplettet granit fra filosof. Skr. bl. a. Vetenskapssystematik hårdeste i Norge. Bornholm, anv. til bygnings- og brosten. (1907) og Vårdeidealism (1914). Varberg ['va:rbærj], sv. købstad; 12 000 Vanggaard, /ens Sørensen (1875-1945), Vannes [van], nordfr. by. i dept. Morbi­ indb. (1949). Fiskeri, stenhuggeri. Fæst­ da. venstrepolitiker. Gårdmand i Vend­ han; 28 000 indb. (1946). Fiskerihavn, ningen (nu kaserne og museum) opførtes syssel; folketingsm. (Hjørring) 1910-43. udførsel af landbrugsprodukter. i 13. årh. og var i Unionstiden den stær­ Forsvarstilhænger, nationalt indstillet; Wannsee ['vanze:], 3 km2 stor sø gennem­ keste da. borg ved Kattegat; under Syv­ stemte mod salget af Da. Vestindien strømmet af Havel i SV-Berlin; store årskrigen erobret af Erik 14. 1565; efter 1916, ivrig for Sydslesvigs tilknytn. til badeanlæg. Danm. 1918-20. Udg. erindringer. Vannsjø ['van:Jø:], no. sø, Østfold, 0 f. Wang Shih-chieh ['v/av 'la 'd3i'æ] (f. Moss; 43 km8. 1891), kin. politiker. Dr. jur. (Paris 1921), vannstof (ty. Wasserstof), no. for brint. prof. i Peking 1921-27. Under visnings- 'vanri's, i skovbrug betegn, forkorte, tynde min. under Chiang Kai-shek 1933-37, grene fremkomne under den egl. trækrone. 1939-42, 1944-15; juli 1945-dec. 1948 Wanscher ['van'Jar], Ole (f. 1903), da. ar­ udenrigsmin. Deltog i udenrigsmin.-mødet kitekt. Forfatter til fl. afh. og bøger om London sept.-okt. 1945. arkitektur, møbelkunst og kunstindustri: Vangsaa ['vaij'så'], Mona (f. 1920), da. Møbelkunsten i Udvalgte Eksempler (1928), danserinde, udd. ved Den Kgl. Ballet, Møbeltyper (1932), Møbelkunstens Hist. i 1942 solodanserinde. Bl. hendes partier Oversigt (1941), Engelske Møbler (1944). er feen i- »Slaraffenland«, Myrtha i »Gi­ Har opført fl. villaer i Kbh.s omegn. selle«, »Våren« og Elise i »Konserva­ Wanscher, Vilhelm (f. 1875), da. kunst­ toriet«. historiker, 1928-45 prof. v. kunstakad. Luftfoto af Varbergs fæstning.

4810 48H 4812 Warburg ^ Varitype

lange kampe generobret af Fred. 2. varemærke, mærke, hvormed en vare den skyldes ændringer af arvegrundlaget 1569, efter at Daniel Rantzau var faldet forsynes for derved at adskilles fra andre på anden måde end ved udspaltning, v her; sv. 1645; nedlagt 1830. varer af lign. art. Kan bestå i et navn, et kan være glidende, kontinuerlig, som Warbur'g ['va:r-], Erik (f. 1892),da. læge; billede, en kombination af begge el. f. eks. vægt og størrelse, både hos indi­ prof. i intern medicin ved Kbh.s Univ. andet, v kan indregistreres i h. t. lov videt el. ml. individerne indbyrdes, el. 1931 og 1932 overlæge på Rigshosp. af 7. 4. 1936 i varemærkeregistret i springende, mutativ el. diskontinuerlig, Vidensk. arb. spec. om hjertesygdomme Kbh., medmindre det mangler særpræg som f. eks. fra en farve til en anden. og biokemiske emner. el. indeholder en efterlign, af et andet v af to størrelser kan være korrelative, Warburg ['va:rburj], Karl (1852-1918), registreret mærke m. m. Misbrug af re- d. v. s. afhængige af hinanden. sv. litteraturhistoriker. Prof. i Goteborg registreret v er strafbart og medfører er vari'a'ble stjerner, d. s. s. foranderlige 1890, Sthlm. 1909.MonografieroverDalin, statningsansvar samt pligt til at fjerne stjerner. Rydberg, Snoilsky m. fl. Udg. s. m. H. de ulovlige mærker, evt. til at tilintet­ gøre varen el. indpakningen. varl'an's el. spredningskvadrat, statistisk Schiick ///. .tv. litl.hist. (2. udg. 1912- udtryk, der giver et mål for en række 16), hvori W behandler tiden 1718-1830. Varennes-en-Argonne [va'ræn ånar- iagttagelsers tilfældige variation. Kaldes varbylder (var materie, blodvædske), byl­ 'gon], fr. landsby ved Aisnes biflod Aise. iagttagelserne xu xit - - - xn bliver vari­ der, forårsaget af oksebremsens larve. Bekendt fra Ludvig 16.s fængsling under ansen S1 bestemt ved formlen: varbørster, hos pattedyr følsomme hår flugten fra Paris juni 1791. 2 på snuden el. læberne. vare- og markedslære, den gren af (jTl +JCa*+— *Xa') (xl+Xi+~+Xl,Y -vard i nord. mandsnavne betyder vogter. skovbrugslæren, som omhandler den for­ n 'Vardar, gr. Axios, 370 km 1. flod i S- beredende produktion af træ i skoven: Jugoslavien og N-Grækenl., munder i skovningsteknik, måling, sortering osv., vari'an't (lat. variare skifte), afvigende Det Gr. Øhav. samt anvendelsesområderne for de forsk, læsemåde (i tekst); afart. varde, mærke på land, der skal vejlede træsorter. variation (lat. varius mangfoldig), af­ vejfarende i vejløse egne. Som regel en vareprøve, 1) lille del af større? vare­ veksling, forandring; astron., ujævnhed stendysse el. opbygn. af mursten el. mængde, hvis beskaffenhed den skal give i Månens bevægelse med en periode på tømmer i let kendelig form. Tjener også indtryk af, idet den f. eks. skal informere en halv synodisk måne.!, frembragt ved som sømærke. køberen om et tilbudt varepartis kvalitet. Solens tiltrækning, v blev opdaget af Varde, da. købstad, ved V Å, 17 km N f. I alm. skal v svare nøje til det påg. Tyge Brahe. - Mus., kompositionsform, Esbjærg; 8216 indb. (1948). vareparti (konform v); jfr. dog typeprøve hvor et tema gentages en el. fl. gange, St. Jacobi Kirke (opr. ro-1 ~TT7 I og ud/aldsprøve; 2) postal betegn, for ændret enten melodisk, harmonisk el. mansk bygn. af granit-kva- j^^^S åben forsendelse, der kan indeholde begge dele. dre, gentagne gange udvi- Q^S&^jL. prøver uden handelsværdi, men ikke variationsregning, den gren af mate­ det), museum (1914), Den /$/ ^/&, korrespondance, v skal være let tilgænge­ matikken, som udvikler metoder til be­ Kampmannske Gård (1781). \ / lig for undersøgelse af indholdet. Dimen­ stemmelse af den største el. mindste Industri: stål, jern varer m. ^—""^ sioner: højst 45 x 20 x 10 cm, som værdi af en størrelse, der afhænger, ikke m. Lille havn. Station på vestjyske læng­ rulle 45 x 15 cm. Maks.-vægt 500 g. som en funktion af enkelte variable, men debane, V-Nørre-Nebel banen og V- Varese [-'ræse], ital. by i Lombardiet, af vilkårlige funktioner el. kurver, f. eks. Grindsted banen. V nævnes fra 12. årh., 50 km NV f. Milano; 45 000 indb. (1936). arealet af et område, begrænset af en Silke-, garve- og papirindustri. I V-søen kurve med given længde. rester af pælebygninger. variationsstatistik, den gren af stati­ varetægtsfængsel kan anordnes ved stikken (fejlteori), der beskæftiger sig retskendelse under en sags behandl., især med at måle variationen i et foreliggende når der er grund til at tro, at sigtede antal observationer, v udtrykkes tal­ vil fortsætte sin forbryderiske virksom­ mæssigt i konstanter som f. eks. gennem­ hed el. modvirke undersøgelsen, f. eks. snitstallet og middelfejlen. påvirke vidner. Såfremt v ikke skyldes vari'cella [-s-] (mlat. diminutiv af variola), sigtedes eget forhold under sagen, skal skoldkopper. der v. udmåling af straffen tages hensyn va'ricer [-ssr] (lat. varices, flertal af til det udståede v; men dette behøver varix), åreknuder. ikke at afkortes fuldt ud i straffen. varicocele [-'se-] (lat. varices åreknuder vareåger, sælgers udnyttelse af en fore­ + gr. kele svulst), årebrok. liggende vareknaphed til at beregne vari'cø's [-s-] (fr., fra lat.), vedrørende va- urimelig høj pris el. fortjeneste på sin vare. ricer (åreknuder). Vargafvorgo], Eugen(f. 1879), ung. marxi­ vari'e're (lat.), skifte; afvige. stisk nationaløkonom og politiker. 1919 varie'té (fr. af lat. variare forandre, af­ Varde. St. Jacobi Kirke. finansmin. i den ung. sovjetregering; veksle), forlystelsessted af lettere art med efter dens fald økon. ekspert for Kom- afvekslende, let underholdning. men hvornår den er blevet købstad, vides intern i Moskva. varie'te't (lat. varietas forskel), arvelig ikke; ældste kendte privilegier fra 1442. 'Vargas [-gal], Getulio (f. 1882), brasili­ afvigelse fra en arts alm. type. I middelalderen og 16. årh. bet. handels­ ansk politiker og general. Præsident ved varighedsforsøg, langvarige materiale­ by (udførsel af øksne) og havde en be­ statskup 1930, styrede diktatorisk til forsøg, hvor påvirkningen enten er sta­ fæstet kongsgård (Vardehus). Ho og 1934, konstitutionelt til 1937, da ban tisk el. dynamisk, og hvis mål er at Hjerting var dens ladepladser. ved nyt kup gjorde sig til præsident for fastsætte de spændinger, materialerne Varde Bank, A/S, grl. 1872. Aktiekap. livstid. Diktator til han blev styrtet kan udsættes for i bygværker el. maski­ 6 mill. kr. okt. 1945. ner. Varighedsstyrken er ofte kun halvt Varde A, 99 km 1. vandløb i V-Jyll., op­ Vargas-Bedemar [bargas/3æ3æ'mar], Ed- så stor som styrken bestemt ved en alm. står ved sammenløbet af Grindsted Å og ouard Romeo (1770-1847), af sp. grande­ styrkeprøve. Udsvings- og svingnings- Ansager Å, optager Holme Å og Alslev Å slægt. Inspektør ved Chr. 8.s Naturalie- styrke bestemmes.ved v med dynamisk og udmunder i Ho Bugt. kabinet og direktør for Det Kgl. Natur- påvirkning. •Vardø, no. købstad. Finnmark, på øen nist. Museum i Stormgade. vario- (lat. varius mangfoldig, broget), Vardøy, ved Ø-kysten af Varanger- Wargentin['varjantim], Fer(1717-83),sv. forandrings-. halvøya; 2800 indb. (1946). Vardøhus astronom og statistiker; særlig kendt for va'riola (lat. variolus småplettet), kopper. fæstning og kirke (14. årh.). Et af No.s sine undersøgelser over de sv. befolk­ variolation (lat. variola kopper), indpod­ største fiske vær. Handel med fisk, fiske­ ningsforhold (1766). ning af menneskekoppernes smitstof som produkter, tran m. m. Anlagt 1788. varg i veum ['ve:om] (oldnord: ulv i middel til beskyttelse mod den naturlige 75°/o Ødelagt af tyskerne nov. 1944. helligdommen), oldnord. udtryk brugt koppesmitte, anv. før opdagelsen af ko- vareafgift, afgift, der i Kbh. betales af om fredløs. koppevaccinationen; var langt farligere alle fra udlandet søværts indførte varer, Vargofallen ['varjø:-], vandfald i Gota end denne. i provinsen (her også kaldet bropenge) ålv, 2 km fra Vånern; kraftværk. variolo'ider (lat. variola kopper), let af alle søværts ind- og udgående varer. Vargon ['varjø:n], sv. industriby, NV form for kopper, som især ses hos tidl. v opkræves af toldvæsenet, men tilfalder Våstergotland; 2400 indb. (1948). Smelte­ vaccinerede. den stedlige havnekasse. værker, papir-, karbidfabrik. vario'me'ter (lat.variare ændre + -meter), varefalsk, det forhold, at varer, der ud­ •vari ('Lemur varie'gatus), stor halvabe af 1) flyveinstrument, der viser, om flyve­ bydes til salg (især levnedsmidler), ikke lemurernes fam. Busket sort hale; sort- maskinen flyver vandret, stiger el. syn­ opfylder de krav, lovgivningen stiller. og hvidbroget. Madagascar. ker. På instrumentet aflæses (f. eks. i Vareforsyning, Direktoratet for (vare­ 'varia (lat.), forskelligt, diverse. m/sec) den stige- el. synkehastighed, direktoratet), oprettet 1940 under han- vari'a'bel (lat.), foranderlig; mat. En hvormed højden ændres, idet viserens delsmin.; afløste Valutacentralen i admin. størrelse kaldes v, når den, evt. inden udslag fremkaldes af den til højde­ af import- og eksportreguleringer, vare­ for visse grænser, kan antage alle mulige ændringen svarende trykvariation. 2) fordeling til fremstillings- og handels­ værdier. Er y en funktion af x, kaldes radio, kontinuerligt variabel selvinduk­ virksomheder osv. x den uafhængige, v den afhængige v. tionsspole. varehus, d. s. s. stormagasin. variabili'te't (lat.), foranderlighed. 1 biol. va'riskiske foldning (af varisker folke­ varelotteriet (off. Almindeligt Dansk skelner man ml. para-v el. modifikation: stamme i Fichtelgebirge), bjergkædefold­ Vare- og Industrilotteri), grl. 1887 ved forandringer, der alene skyldes kår og ning, hvis hovedfase faldt i karbon (Mel- sammenslutn. ml. en række lokale lotte­ tilfældigheder; mixo-v el. kombinati- lem-Eur. med Armorikanske og Hercyni- rier. Gevinsterne er da. industrivarer; onsv: v i en individgruppe som følge af ske Bjergkæde, Ural, Argentina, Vest­ overskuddet går til de stiftende institu­ krydsning og udspaltning; idio-v el. australien) el. i perm (Appalacherne). tioner og til velgørende formål. mutation: v hos det enkelte individ, når Varitype ['væaritaip] (eng. »o vary variere

4813 4814 4815 vanx bl\ Warming

+ type skrift), art skrivemaskine, hvorpå er der varmetab gnm. øvrige begræns- huse kan v opstå ved brændglasvirkning, sats til bøger og aviser kan skrives, til ningsflader som vægge, lofter, gulve og fremkaldt af blærer i glasset; den viser senere reproduktion for bogtryk el. off­ døre, og endelig gnm. utætheder, v sker sig da som striber el. rækkestillede huller set. V slog igennem under typograf­ for vinduer ved anv. af dobbelt, evt. tre­ i blade, c) Frø kan ved opbevaring få strejken i Chicago 1948, hvor den med dobbelt glas. Vægge isoleres ved at bag­ v, der skyldes opvarmning og vand­ kvindelig betjening fremstillede tekst muren udføres af lette, varmeisolerende dannelse ved ånding. Kartofler og roer i blev ombrudt og klæbet op til hele sten (f. eks. molersten, mangehulsten), el. varm kule ånder stærkt, derved stiger avissider, hvorefter der fremstilledes tryk­ ved at hulrummet udfyldes med isole­ temp. og ånding, således at v til slut plader til rotationspressen. ringsmateriale, el. ved at hele væggen opstår ved iltmangel, 'varix (lat.), åreknude. udføres af isoleringsmateriale (gasbeton, varmestrømning el. konvektion, fys., 'Varkaus, fi. flække, 65 km SSØ f. Kuo- cellebeton, Siporex, mangehulsten), el. varmetransport i flydende og luftformige pio; 15 000 indb. (1947). Vandkraft- (især ved gi. bygninger) ved at væggen legemer forårsaget ved de vægtfyldefor­ station, trævareindustri. beklædes med isoleringsmateriale (træ­ skelle, der opstår ved opvarmningen, fiberplader, korkplader, glas- og stenulds- v spiller en stor rolle ved boligopvarm­ varmblodede kaldes pattedyr og fugle, måtter). Indvendig v egner sig bedst til ning og ved strømninger i atmosfæren, fordi deres legeme haren konstant, ret høj rum, der opvarmes i kortere perioder; varmestråling, fys., den elektromagneti­ temp., som regel op mod 40° C. Hos dyr, udvendig v bedst til stadig opvarmede ske stråling, som ethvert legeme udsen­ der ligger i dvale, falder legemstemp. dog. rum (beboelsesrum), da varme i så fald der som følge af sin temperatur, f. eks. varme, energiform, der er knyttet til alt akkumuleres i væggene. Også væg- og solstråling el. v fra en kakkelovn. Den stof, og som består i en bevægelse af tagfladers farve eraf betydning, idetf. eks. v, som udsendes pr. sec fra 1 cm3 af stoffets molekyler, der bliver livligere, sort indsuger (og udstråler) mange var­ legemets overflade, er proportional med jo højere legemets temp. er. v-energi mestråler, medens hvidt tilbagekaster 4. potens af legemets absolutte temp. el. v-msengde måles i kalorier (cal). dem. (Stefans lov), v danner et kontinuert Tilføres el. fratages et stof v, sker der varmekapacitet måles ved produktet af spektrum, hvis maksimum ligger ved en enten en temp.ændring, d. v. s. en for­ et legemes vægt og dets varmefylde og bølgelængde, der er omvendt proportional andring af molekylernes kinetiske energi, angiver legemets evne til at optage varme. med det strålende legemes absolutte el. en ændring af tilstandsform (smelt­ varmeledning el. konduktion, en trans­ temp. (Wiens forskydningslov). Ved lave ning, størkning, fordampning), d. v. s. port af varme gnm. et stof, forårsaget temp. udstråles altså lange bølger (mørk en forandring af molekylernes potenti­ af en temp.forskel. v er proportional med v el. infrarød stråling), ved høje temp. elle energi, v kan forplantes fra et legeme temp.forskellen og med stoflagets areal, tillige kortbølget, synligt lys, d. v. s. til et andet ved v-ledning, v-strøm- men omv. proportional med dets tyk­ legemet gløder. Når v rammer et legeme, ning el. v-stråling, idet v altid går kelse, samt proportional med stoffets v- vil en del absorberes og opvarme dette. fra et sted med højere til et sted med la­ evne, hvorved forstås det antal cal, der Ved et legemes absorptionsevne forstås vere temp. v kan opstå af og omdannes i 1 sec ledes gnm. en terning af stoffet den brøkdel, som legemet absorberer af til andre energiformer (jfr. varmeteori). med kantlængden 1 cm, hvor temp.­ den ankommende stråling. Forholdet ml. forskellen ml. to modstående sideflader et legemes absorptions- og dets varme- varmeanlæg, tekn. indretninger til op­ er 1° C. Stoffer med stor v-evne (metaller) udstrålingsevne er konstant (Kirchhoffs varmning af rum, f. eks. centralvarme­ kaldes gode varmeledere, medens stoffer lov), således at et sort legeme udstråler anlæg, fjernvarmeanlæg, ovne, kaminer med ringe v-evne (træ, glas, luft) kaldes mere end et hvidt ved samme temp.; og kakkelovne. isolatorer, v forklares ved den kinetiske og et absolut sort legeme udstråler mest. varmeapparat, alm. betegn, for radiator varmeteori som energiudveksling ved varmeteori el. termodynamik omhandler og calorifére. sammenstød ml. nabomolekyler. varmens omsætning med andre energi­ varmebed el. varmebænk, d. s. s. drivbænk. varmemåler til centralvarmeanlæg kan former, v-s 1. hovedsætning er energi­ varmebehandling, 1) med., universel el. være fordampningsmålere el. termo-elek- sætningen, der siger, at summen af al lokal opvarmning af legemet v. hj. af triske målere. I den førstnævnte type be­ energi er konstant, el. at det er umuligt bade, pakninger, slambade, glødelys, dia- nyttes en vædskesøjles fordampning som at konstruere et perpetuum mobile. Ved termi m. m.; 2) af metallegeringer, op­ mål for den brugte varmemængde, hvor­ energiomsætninger er energimængderne varmning til forsk. temp. og afkøling med for den har den fejl, at den ikke viser ækvivalente; f. eks. vil 0,427 kgm mek. forsk, hastighed, tilsigter homogenisering, samme resultat, når lige store varme­ arbejde altid omdannes til 1 cal (varme- fjernelse af spændinger og deformations- mængder bruges i form af en langvarig, ækvivalentet). Medens mek. arbejde hårdhed (udglødning) el. forøgelse af lav varmegrad el. en kortvarig, høj fuldstændig kan omdannes til varme, styrkeegenskaber (modning). varmegrad. Den termo-elektriske varme­ kan varme kun delvis omdannes til mek. varmeenhed, enhed for varmemængde, måler består af en samling termoelemen­ arbejde, idet resten forbliver som varme. d. s. s. kalorie (cal). ter, hvis ene loddested er anbragt uden Dette omhandles i v-s 2. hovedsætning, for radiatoren, og hvis andet loddested der siger, at det er umuligt at konstruere varme farver, i malerkunsten: rød, er anbragt på radiatoren (el. varmtvands- et perpetuum mobile af 2. art, d. v. s. en orange, gul; modsat kolde farver. Blan- ledningen). Der vil da i det elektr. maskine, som kan tage varme fra en dingsfarver fremtræder varmere el. kol­ ledningsnet, som forbinder termoelemen­ enkelt varmebeholder og helt omdanne dere eftdr blandingen, f. eks. grøn var­ terne, opstå en elektr. strøm, proportional denne til arbejde. Der skal derimod mere ved blanding med gul, koldere ved med temperaturdifferensen. Strømmens altid findes en anden varmebeholder, blanding, med blå. styrke og varighed og dermed varme­ hvortil den ikke omdannede varme kan varmefylde el. specifik varme for et stof mængden registreres i en kviksølvmåler, afgives ved en lavere temp. Den brøkdel er det antal kalorier, der skal tilføres fælles for radiatorerne i hver lejlighed. af varmen, der maksimalt kan omsættes 1 g af stoffet for at opvarme det 1° C. v Varmeregnskab i ejendomme med cen­ til arbejde, bestemmes if. Carnots princip for vand er 1 cal if. definitionen på ka­ tralvarme føres i alm. på grundlag af de alene ved temp. af disse to varmebehol­ lorie, v bestemmes ved kalorimeter- på radiatorerne opsatte v. dere. Disse forhold udtrykkes også ved målinger og er for de fleste stoffer mindre varmepol, mindre område på Jordens sætningen om, at entropien vokser, v, end 1 cal, mindst for tunge og størst for overflade, der er væsentlig varmere end der spiller en stor rolle for konstruktion lette stoffer, fordi der går færre tunge de omgivende egne. af varmekraftmaskiner, er især udviklet molekyler end lette på 1 g. For luftarter, varmepude, elektr., flad pude, der op­ af Clausius, Boltzmann og Maxwell. der udvider sig stærkt ved opvarmning, varmes ved elektr. strøm i en indbygget varmetoning, kern., varmeforbrug el. vil en del af den tilførte varme medgå mods tands tråd. varmeudvikling, der finder sted ved en­ til at overvinde det ydre tryk, hvorfor varmeregulering, fysiol., findes hos hver kern. proces. man må skelne ml. v ved konstant tryk varmblodede dyr og mennesker og fore­ varmeværdi, fødens, d. s. s. kalorieværdi. og v ved konstant rumfang, hvoraf den går ved en kontrol af 1) varmedannelsen varmeækvator, det bælte omkr. Jorden, første er større end den sidste, (kemisk v) og 2) varmeafgivelsen (fysisk der har den højeste middeltemp. for hele varmegrad, d. s. s. temperatur. v). Varmedannelsen kan nedsættes til et året. I januar falder v ret nær s. m. varmeisolering, isolering af bygninger, minimum ved absolut ro i indifferent ækvator (temp. 26,5°), men i juli for- • rørledninger m. v. for at formindske var­ temperatur. Den øges ved virksomhed skydes den til ca. 20° n. br. (temp. 28,0°). metabet. Fra et lukket rum sker det af muskulaturen, vilkårligt el. som kulde- varmeækvivalentet el. varmens mek. største varmetab gnm. vinduer, desuden rystelser. Varmeafgivelsen sker først og ækvivalent, det mek. arbejde, der kræves fremmest gnm. huden ved stråling, led­ for at frembringe 1 kalorie, nemlig ning og fordampning af sved. Svedfor­ 0,4269 kgm el. 4,186-10' erg. dampningen kan øges stærkt, f. eks. varmfront, meteor., inden for frontologien under arbejde. For stråling og ledning betegn, for det luftlag, hvor den varme er hudens temp. af bet. Denne kan regu­ luft trænger ind over den kolde. leres gnm. kredsløbet, v styres af et varmhus, et drivhus, hvor tropeklima centrum i hjernen. varmeskade på planter, a) På friland kendes v som væltesyge hos kimplanter af træer ved overophedning af jordoverfl. 1 varme somre forekommer solsvidning tilstræbes. af pære- og agurkeblade. Stammer, der Varming, Agnete (f. 1897), da. malerinde; lysstilles ved stærk udhugning, lider v landskaber, portrætter og mosaikarb. s. flg. af overophedning af vækstlaget efter tegn. af J. Skovgård. (barkslag), idet barken revner og løsnes. Warming, Ernst (1852-1930), da. tand­ v ved solskoldning træffes hos saftige læge; specialist i behandl, af ganespalter. frugter, især stikkelsbær, b) I vækst­ Warming, Eugenius (1841-1924), da. bo­ taniker, prof. ved Kbh.s Univ. 1885— 1911. Opholdt sig 1863-66 i Lagoa Santa i Brasilien hos den da. naturforsker P. W. Lund og samlede her et stort materi- Varmeisolering.

4816 4817 4818 Warming ^a Vasaorden

ale, som af W o. a. blev behandlet og warrant ['wårsnt] (eng.), fuldmagt, sik­ 'Vartov (opr. gæstgiversted v. Hellerup udgivet. W er ved sin bog Plantesamfund kerhed, oplagsbevis udstedt af oplagshus. ved navn Varto giv agt!), tidl. stiftelse i (1895) grundlæggeren af planteøkologien, War'rego [wå'ri:gou], biflod til Darling, Kbh. Grl. 1296 for fattige syge; fra 1666 har endv. skrevet om da. plantesamfund SØ-Australien. i Løngangsstræde; nuv. bygning opført og udgivet vigtige håndbøger og lære­ Warren ['wårin], Robert Penn (f. 1905), bøger, bl. a. Dansk Plantevækst 1-3 arner, lyriker og romanforfatter. Kendt (1906-19). (Portræt sp. 4826). især for romanen All the King's Men Warming, Jens (1873-1939), da. stati­ (1946), bygget over sydstatspolitikeren stiker. 1919 prof. ved Kbh.s Univ. Ho­ Huey Longs (1893-1935) løbebane. vedværk: Håndbog i Danmarks Statistik Warrington ['wåri^tan], by i NV-Engl. (1913 og senere udg.). Har også ydet bi­ ved Manchester Ship Canal 0 f. Liver­ drag til kirkelige og sociale opgaver. pool. 78 000 indb. (1948). Jern-, glas-, Varming, Kristoffer (1865-1936), da. ar­ bomulds-, sæbe- og kemisk industri. kitekt, elev af Hans I. Holm. 1923-36 'Varro, rom. konsul 216 f. Kr., havde kgl. bygningsinsp. Har bl. a. i Kbh. op­ hovedansvaret for nederlaget v. Cannæ ført Kingos Kirke (1910), Rockefeller- mod Hannibal. Instituttet og det nye univ.bibl. (1935-38), •Varro, 'Marcus Te'rentius (116-27 f.- og i provinsen den første bygn. i pavillon­ Kr.), rom. forfatter. Deltog i borger­ 1726-44, senere udvidet og forhøjet. 1934 system, sindssygehosp. i Nykøbing S. krigen på Pompejus' side. Frodigt vi- flyttedes stiftelsen til Klædebo Parkalle (1910-16) og Østre Landsrets bygn. i Vi­ densk. forf.skab. Hovedværk: Antiqui- og fik navnet Gammel Kloster. V-s byg­ borg (1917-20). 'tates (antikviteter), en fuldstændig skil­ ninger ejes af Kirkelig Samfund af 1898 varmiuftsbad el. hedluftsbad, bad i rum dring af rom. kultur fra den ældste til og anv. til forsk, formål. Vartov kirke, med tør luft på 50°-70° C. hans egen tid; tabt, men i oldtiden hvor Grundtvig var præst 1839-72, køb­ varmluftsbehandllng, behandling til stærkt benyttet og citeret. De lingua tes 1925 af V valgmenighed. bekæmpelse af nøgen btand i byg; har la'tina (om det lat. sprog), gramm. værk Vartov Kilde, helligkilde i nærheden af fremfor varmtvandsbehandling den for­ i 25 bøger, hvoraf 6 bevarede. gi. Vartov. Valfartssted; kildemarked. del, at der anvendes mindre vand, og Warschau ['varjau], ty. for Warszawa. varulv (egl. mand-ulv), 1) i folketroen en kornet tørrer hurtigere. Der gennemføres varsel, begivenhed el. oplevelse, der anses mand, der er forvandlet til ulv og kun for tiden (1949) forsøg med v for at for tegn på fremtidig hændelse. igen kan blive menneske, hvis han spiser unde rsøge, om den kan afløse varmt vands- 'varslere, zool., d. s. s. varaner. hjertet af et ufødt barn; 2) ty. We(h)rwolf, behandlingen (varmt vandsafsvampningen). varsling af strejke el. lockout skal i betegn, for medl. af natiohalsoc. parti­ varmtvandsafsvampning anv. til be­ Danm. if. septemberforliget og senere san- og sabotørgrupper, der, da 2. Ver­ kæmp, af nøgen bygbrand (ustilago nuda). best. altid finde sted over for modparten denskrig førtes ind på ty. område, skulle v udføres ved efter forudgående udblød­ med 1. varsel senest 14 dage før (i operere i ryggen på fjenden. Efter kapi­ ning i løst vævede sække at dyppe kornet landbr. 3 uger før) og 2. varsel 7 dage tulationen brugt om hemmelige ty. mod­ 10 gange i løbet af 5 minutter i vand, før arbejdsstandsning, undt. i særlig på­ standsgrupper. der holder en temperatur på ca. 50° C. trængende tilf. (betalingsstandsn., liv, 'Varuna, i ind. rel. gud for venskab og Behandlingen foretages nu næsten ude­ ære, velfærd). 1 mods. fald er arbejds- fred, i den vediske periode s. m. Mitra lukkende på anlæg, hvor man er i stand standsn. overenskomststridig (»ulovlig«) herre over den hellige lov og orden, der til konstant at holde denne temperatur. og kan indankes for den faste vold­ skaber menneskers og verdens liv. 1 ef­ Under navn af /. L. Jensens varmtvands- giftsret. tervedisk mytol. vandgud, der lader flo­ metode er v kendt verden over. varsovienne [varso'vjæn] (fr. Varsovle der og regn strømme. varmtvandsforsyningsanlæg består af Warszawa), fr. selskabsdans i rolig 'li •Varus (d. 9 e. Kr.), rom. statholder i Ger­ en vandbeholder med det til forsyningen takt, beslægtet med mazurka. manien fra 6 e. Kr., faldt med 3 legioner nødvendige rumindhold. Den kaldes gen­ Warszawa [var'iava], ty. Warschau, 1) i Teutoburgerwald mod Arminius. nemstrømnings- el. tømningsbeholder, Polens hovedstad, ved Wisla; 607 000 'Varus, giv mig mine legioner igen! eftersom beholderen står i direkte for­ indb. (1948); (1289 000 i 1939, 20 000 (lat. Vare, redde legionesl), kejser Augu­ bindelse med vandværksledningerne el. jan. 1945). W er med siri centrale belig­ stus' udbrud ved budskabet om Varus' ej. -1 beholderen anbringes varmegiveren, genhed et vigtigt trafikcentrum med nederlag. der ved centralvarmeanlæg består af rør flodhavn og stor handel samt bet. jern- varv (sv. geol.), et i løbet af et år afsat lag el. en kappe, hvorigennem anlæggets Og tekstilindustri. Univ. I middelald. i det lagdelte smeltevandsler fra istiden. varme vand cirkulerer. Ved mindre an­ hovedstad i Masovien, 1S26 til Po. Et v består af en finsandholdig nedre del, læg kan varmeelementet være elektr. el. Polens hovedstad fra 1550, 1795-1806 afsat i sommerens smelteperiode, og en et direkte ildsted, som gasfyr el. kulfyr. under Preussen, 1806-13 hovedstad i øvre del af fedt ler, afsat om vinteren. I Ved passende behandl, (f. eks. elektroly- storhertugdømmet W, derefter til 1. Danm. findes v afsat i kortere perioder tisk) kan stendannelse el. korrosion i an­ Verdenskrig russ. Fra 1918 hovedstad i (såk. døgn-v). Ved måling af v-s veks­ lægget modvirkes. Den Po. Rep. Kapitulerede 27. 9. 1939 lende tykkelse fra år til år har de Geer o. efter et hårdt ty. luftbombardement. a. kunnet parallellisere lag fra forsk, ste­ 'Varna, udflugtssted i Marselisborg Skov Efter den po. opstand aug.-sept. 1944, ved Århus. der og derved skabt en kronologi for isens hvorunder det meste af W ødelagdes, tilbagerykning gnm. Sv. o. a. nedisede 'Varna, Bulg.s vigtigste havneby, i kapitulerede W 2. 10. Erobret af russerne områder. Varna-bugten; ved Sortehavet; 70 000 17. 1. 1945. indb. (1937). Bane til indlandet. Nogen Warwick ['wårik], eng. jarler af bl. a. landbrugsindustri. 2) storhertugdømme, oprettet af Na­ slægterne Beauchamp (1268-1449), Ne- Warneford ['wå:nf3d], R. A. J. (1893- poleon 1. 1807 af de områder, Preussen ville (1449-99) og Greville (fra 1759). 1915), eng. flyverløjtnant. Nedkæmpede havde fået ved Polens 2.-3. deling (Poz­ Richard Neville (1428-71) blev 1449 7. 6. 1915 som den første flyver et ty. nan, Storpolen, Masovien); fik 1809 jarl af W ved ægteskab med Anne Beau­ Zeppelin-luftskib. W omkom kort efter Vestgalicien fra Østr. Opløst ved Napo­ champ: kaldet kongemageren, fordi han ved en flyveulykke i England. leons nederlag 1813, tilfaldt (undt. Poz­ først hjalp huset York på tronen 1461, Warnemiinde [varna'mynds], ty. havn nan) Rusl. som kongeriget Polen 1815. dernæst Lancaster 1470. Faldt mod Ed­ ved Warnows udløb i Østersøen; bydel Warszawa-konvent ionen [var'iava], vard 4. ved Barnet (18 km NV f. London). af Rostock. Fra 1903 færgeforb. t. Gedser. overenskomst vedtaget 1929 i Warszawa -OmJohn Dudley, earl af W, se Northum- Warner ['wå:na], Rex (f. 1905), eng. for­ på en internat, juridisk luftfartskonfe- berland. fatter. Har bl. a. skrevet Poems (1938), rence. W danner grundlaget for de fleste Warwickshire ['wårikjia], grevskab i The Wild Goose Chase (1939), fantastisk­ landes luftbefordringsbestemmelser og Midt-Engl. omkr. Birmingham, 2528 kms, allegorisk roman; The Professor (1939), fastlægger tillige omfanget af det befor­ 1 821 000 indb. (1948). Frugtbart bakke­ om en idealists kamp mod fascismen; drende luftfartsselskabs ansvar over for land, rige kullejer. Hovedstad: War­ 77ie Aerodrome (1941, da. Flyvepladsen det befordrede (jfr. Rom-konventionen). wick ['wårik], SØ f. Birmingham. Land­ 1942), om teknik kontra mennesker, Why Warta ['varta], ty. Warthe, 760 km 1. bi­ brugsindustri. 16 000 indb. (1948). Was l Killed (1943, da. Hvorfor Blev Jeg flod til Odra (Oder) i V-Polen. va'ræ'ger (russ. var jag i), nord. væringer, Dræbt! 1946). 'Wartburg [-rk], bjergslot ved Eisenach i russ. navn på Ruriks vikinger. Warner Brothers ['wårnsr 'bråftsrz], Thuringen, opført fra ca. 1070 af de vas (lat.), anal., kar. Eks: vas deferens, arner, filmselskab, oprettet 1915 af fire thuringske landgrever. Her holdtes 1207 sædstrengen. brødre Warner. Ramtes af krisen i ty­ sangerkrigen ml. de berømteste ty. 'Vasa, sv. kongeslægt. Hørte i 14.-15. årh. verne, men dets lancering af talefilmen sangere, og her boede Luther 1521-22 og til rigsrådsaristokratiet, opr. unionsven- med »Jazz-Sangeren« og »Den Syngende oversatte N. T. lig. Gustav Eriksson V blev 1523 konge Nar« (1927-29) bragte det atter på fode. Wartburg-krig, ty. digt (13. årh.), en af Sv., hvor hans æt styrede til 1654 Varnhagen von Ense ['farnha:g3n fon poet. disputation (sangerkrigen på Wart­ (Kristina). Konger i Polen 1586-1668. •ænzs], KarlAugust (1785-1858), ty., fri­ burg). Benyttet af R. Wagner i »Tann- Uddøde på mandslinien m. Johan Kasi- sindet skribent med omfattende tids- håuser«. mir af Polen 1672, på kvindesiden m. hist. orienteret forf.skab, g. m. Rahel Warthe ['varta], ty. navn på floden Warta. Kristina 1689. (1771-1833), f. Levin. 1 V-s salon i Berlin Wartheland ['vartalant], 1939-45 ty. ad- 'Vasa, sv. navn på Vaasa, Finland. dyrkedes Goethe og færdedes Heine. min. område omkr. Warta (Warthe) i va'sal' (senlat., fra keltisk ord m. bet. tje­ Warnow ['varno:], 128 km 1. flod i den besatte del af Polen (indlemmet i ner), d. s. s. lensmand. Mecklenburg, løber gnm. Rostock og Tyskl.). Hovedstad: Poznan (Posen). vasalstat, stat der står i statsretligt el. po­ udmunder i Østersøen ved Warnemiinde. Warton ['wå:tn], Thomas (1728-90), eng. litisk underordningsforhold til en anden. varpe (ty.), bevæge skib ved træk i trosse forfatter. Skrev det berømte værk History Va'sano, søsygemiddel; blanding af kamfer- (varp), fastgjort i lille let v-anker, of English Poetry (1774-81) og digte The sure salte af skopolamin og hyoscyamin. pæl el. forankret v-tønde. Pleasures of Melancholy o. a. Vasaorden, sv. orden for fortjenester

4819 4820 4821 Våsårhelyi 61) Washington Bridge

Maalestok t«5 625 000 Udarbe/de/se: J. Humlur, Kort over staten Washington. på landbrugs- og industriområder. Stiftet Washburne ['wafbsrn], Carleton (f. 1889), boede i byerne. Hovedstad: Olympia; 1772. 6 klasser. arner, skolemand. Udformede som skole­ største by: Seattle. W-s vestl. halvdel Våsårhelyi ['va:Ja:rhæji], Gydrgy {Ge­ direktør i Winnetka Winnetka-planen. opfyldes af Coast Range og Cascade org) (f. 1914), ung. pianist, elev af Béla Har fra 1945 arbejdet med rekonstruk­ Mountains, adskilt af en dal, i hvilken Bartok og Edwin Fischer. Har boet tion af Ital.s skolevæsen. Adjusting the Puget Sound skærer sig ind fra N. adsk. år i Danm. School to the Child (1923) (da. Winnetka- W-s østl. del tilhører Columbiaplateauet, Vasari [va'zari], Giorgio (1511-74), i tal. teknikken (1937). der afvandes af Columbia River, med bi­ maler, arkitekt og kunsthistoriker, elev af Washington ['wajintan, 'wåj-], USAs ho­ floder. Mod V hersker mildt tempereret, Michelangelo og Andrea del Sarto. Fres­ vedstad i District of Columbia; 898 000 regnfuldt kystklima, og bjergene dækkes ker i Palazzo Vecchio i Firenze. Alterbille­ af tætte nåleskove; mod 0 er nedbøren indb. (1948), deraf '/, negre. W har ingen mindre og busksteppe fremherskende. - der og portrætter. Har givet tegninger industri af betydn., men præges af smukke til Uffizierne i Firenze. V-s Le vite de' Erhverv. Landbruget avler især hvede og regeringsbygninger, store parker, brede hø; desuden enorm æblehøst (1944:40,1 % piu eccellenti pittori, scultori ed architelti avenuer og velholdte villakvarterer. 0-V italiani (1550) giver biogr. af hans sam­ af USA-s høst). - Skovbrug: W er den tids kunstnere samt disses forgængere. strækker sig parkanlægget The Mali; ved vigtigste tømmerproducerende stat i dets østl. ende ligger kongrespaladset USA. Bet. minedrift. Fiskeriet af laks og Vasastaden ['va:sasta:n], bydel i nordl. Capitol, der rummer Repræsentanternes helleflynder er meget stort. Vigtige indu­ Stockholm. strier er konservesind., savværker, papir­ Vasa-stil, sv. Renæssance-stil, især i byg­ fabrikation og fremstilling af letmetaller. ningskunst, fra Vasa-kongernes tid. Store forråd af vandkraft: Største kraft­ Wasatch Mountains ['wå:såtl •mauntnz], anlæg ved Coulee Dam. - Første koloni­ vestligste Rocky Mountains kæde i USA, sation 1811; til USA 1846; territorium strækkende sig N-S gnm. Utah (3479 m). 1853; stat 1889. Vasa-tiden, i sv. hist. perioden fra Gu­ stav Vasas tronbestigelse 1523 til Kristi­ Washington ['wajhjtan, 'wå-j, Booker T. nas abdikation 1654, hvor Sv. hævdede (1856-1915), USA-skolemand. Søn af hvid uafh. af Danm. og svang sig op tit førende fader og negerslavinde, kæmpede sig frem magt i N-Europa. til uddannelse; religiøs agitator og forta­ Vasco da Gama, se Gama, Vasco da. ler for negeroplysning; ledede negerhøj­ Vasconcellos [våjkon'sæluj], /. Leile de skole i Tuskegee, Alabama. Udg. Up from Slavery (1902). (1858-1941), førende portug. filolog. Washington. Capitol. vasekto'mi' (vas(o)- + ektomi), operation, Washington ['waji»?tan, 'wå-j, George hvorved man fjerner et stykke af sæd- Hus og Senatet; ved dets vestl. ende (ved (1732-99), arner, statsmand. Plantage­ strengen, enten for at gøre individet for- Potomac River) ligger Lincoln Memorial; ejer i Virginia, udmærkede sig i eng.-fr. plantningsudygtigt el. (hos ældre mænd) i parkens centrum står den 169 m h. mar­ kolonikrig 1755-63; koloniernes over­ som indledning til kateterbehandling for morobelisk, W Monumentet. N f. sidst­ general i kampen mod Engl. fra 1775, op­ at undgå, at en infektion forplanter sig nævnte ligger præsidentboligen Det nåede at skabe brugbar hær af de frivil­ til pungen. Hvide Hus. De fleste ministerier og rege­ lige, sejrede ved Boston 1776, gik over vase'lin(e), gul blød masse, smp. ca. 35°, ringskontorer ligger ved Pennsylvania Delawarefloden 1776, sejrede v. Saratoga bestående af kulbrinter, fås ved rensning Avenue, der forbinder Capitol med White 1777, ved Yorktown 1781. Privatmand af remanensen fra jordoliedestillationen. House. V f. Potomac River ligger bl. a. efter 1783; 1787 formand f. grund­ Anv. i medicinen og parfumeriet til sal­ krigsministeriets bygning (Pentagon Buil- lovgivende unionsforsaml., præsident ver, til smøring, samt til indfedtning af ding) og George Washingtons landsted 1789-97, afslog genvalg 1796. Trods en læder. Kunstig v, der er farveløs, men Mount Vernon. Smithsonian Institution del kritik i samtiden beundret som USA-s mindre værdifuld, fås af ceresin el. pa­ og store museer giver W videnskabeligt grundlægger. (Portræt sp. 4826). raffin ved opløsning i paraffinolie. ry. - W er grl. 1790. Washington ['waji^tsn, 'wåj-] (fork. Washington, Mount [maunt 'watten], Wash., ofF. fork. f. staten Washington. Wash.), nordvestligste stat i USA; højeste punkt (1920 m) i White Moun­ Wash-bugten, eng: The Wash [5a 'wåj], 176610 km8; 1 736000 indb. (1940; 1947: tains i New Hampshire, USA. bred, lavvandet bugt på Engl.s østkyst. 2 357 000), 9,9 pr. km2; 7400 var negre og: Washington Bridge [-brid3] (eng: W- Siden middelalderen er en stor del af W 31000 kinesere og japanere; 53,7% broen), hængebro i New York, største inddæmmet (The Fens). spændvidde 1065 m. Færdigbygget i 1931.

4822 4823 4824 Washington-erklæringen 6*Y Watling Street

Washington-erklæringen af 1, jan. 1942, udtalelse, hvorved 26 krigsførende lande (USA., Sovj., Engl., Kiha, Indien, brit. Dominions osv.) tilsluttede sig At­ lanterhavserklæringen af 14. 8. 1941, lovede at anvende alle hjælpemidler til bekæmpelse af Tyskl., Japan, Ital. og deres forbundsfæller og ikke at slutte sepa­ ratfred. De 26 lande betegnede sig som »De Forenede Nationer« (eng: United Nations). Tiltrådtes efth. af i alt 47 stater. 3. jan. 1942 underskrev Kauffmann W på De Frie Danskes vegne. Washington-konferencen, konference Eugenius Warming. George Washington. A. M. Vasilevskij. James Watt. i W. 1921-22, der førte til aftaler om be­ grænsning af USAs, Engl .s, Japans, f. eks. natriumkarbonat, natriumbi­ •vaterbord (holl. water vand + bord Frankr.s og Ital.s styrke af slagskibe karbonat, natriumsilikat el. trinatrium- planke), søv., yderste planker el. plader i over 10 000 t, samt anerkendelse af Ki­ fosfat, idet alkalisk reaktion forøger ren­ et dæk. nas integritet og uafhængighed og garanti seevnen, og desuden afhærder vandet. Waterbury ['wå:t3rbæri], industriby i af de forhandlende magters øbesiddelser i Visse v indeholder natriumperborat Connecticut, USA; 99 000 indb. (1940). Stillehavet. (selvvirkende v), hvis rensende virk­ Messingvarer, ure. Washington-konventionen 1919, kon­ ning skyldes iltafgivelse og dermed en Waterford ['wåitafsd], irsk: Port Lirdge, oksyderende og blegende evne. Alle de 1) grevskab i prov. Munster, SØ-Eire. vention vedtaget af den internat, ar- 2 bejdskonference i Wash. 1919 om 8 timers nævnte tilsætninger forøger desuden 1839 km , 76 000 indb. (1946); 2) hoved­ arbejdsdag. sliddet på tøjet under vasken, samt vir­ stad i 1), beligg. ved Suirs udløb i W ker skørnende, dersom de ikke anv. med Harbour. 28 000 indb. (1946). Havneby Washington-reglerne, de i 1871 til brug forsigtighed. Tilsætning af lipaser (fedt- med fiskeri og handel med landbrugspro­ ved voldgiften i Alabama-sagen ml. USA spaltende enzymer) gør også v selvvir­ dukter. og Storbrit. fastsatte regler om en neutral kende. I den nyere tid anv. i vid udstræk­ Waterloo [vatær'lo], belg. by 12 km S f. stats pligt til at forhindre, at de krigs­ ning, især i industrien, syntetiske v, be­ Bruxelles; 7700 indb. (1949). Berømt p. førende på dens territorium udruster stående især af sulfonerede højere alko­ gr. afslaget 18. 6. 1815, da. eng.-preuss. krigsskibe, benytter baser el. foretager holer el. kondensationsprodukter af fedt­ tropper slog Napoleon. Efter at have hvervning. syrer med alifatiske sulfonsyrer. Også slået Bliichers preuss. hær ved Ligny (16. Wasilewska [-'ljæf-l. Wanda (f. 1905), po. tyrkiskrødtolie anv. Disse v er alkalifri 6.) angreb N. ved W de eng. styrker un­ romanforfatterinde, socialt indstillet, har og kan anv. også ved vask i hårdt vand. der Wellington, byggende på fejlagtige i fl. romaner skildret nøden i Polen. Er vaskepulver, pulverformet vaskemiddel, meldinger fra general Grouchy om Blii­ under 2. Verdenskrig gledet over i den alm. bestående af sæbepulver blandet chers bevægelser. Efter lang modstand sovjetruss. litt. Især kendt for romanen med soda el. anden alkalisk tilsætning, var Wellington ved at bukke under, da Regnbuen (1943, da. 1945), om den ty. evt. også natriumperborat. Bliichers tropper ankom og afgjorde sla­ okkupation af Ukraine. vaskeskind, semsgarvede skind. get. Med W-slaget var N.s magt slut; Vasilevskij [-'ljef-], Aleksandr M. (f. vaskesvampe (Eu'spongia offici'nalis m. men selv i tilf. af sejr havde N. næppe 1901), sovj. marskal (1943), siden 1942 fl,), havsvampe. Blødt skelet af hornag­ længe kunnet hævde sig over for stormag­ vice-forsvarskommissær. Kommanderede tige tråde. Varmere have. terne. 1945 3. hvideruss. front (Østpreussen), vaskning, udvinding af malm (især guld, Waterloo [wåtar'lu:], by i Iowa, USA; aug. 1945 øverstkommand. mod Japan, tinsten og ædelsten) af sand- og slamaflej­ 52 000 indb. (1940). Trafikcentrum. 1943-44 og 1946-48 generalstabschef. ringer. De vægtfyldige malmkorn adskil­ Traktorer; konserves. 1947 vice-formand for min.rådet. Marts les fra de lettere bestanddele ved slem- Waterloo Bridge ['wå:trfu: 'brids], bro 1949 forsvarsmin. (Portræt). ning, opr. i en primitiv vaskepande over Themsen, London, fra Westmister (sp. batea guldgraverpande). Nu oftest i til Lambeth; første bro opført 1811-17, vaskebjørne (Pro'cyon), halvbjørne. Grå­ stordrift med hydrauliske anlæg til at nuv. 1937-42. sprøjte jordlagene ned i slemmerender og •vaterpas (holl: vandret), d. s. s. libelle, bassiner. waterproofing ['wå:t3pru:fii7] (eng. water vasku'lø's (lat. vas kar), med., karholdig. vand + proof sikker, ta;t), d. s. s. vand­ vas(o)- (lat. vas kar), blodkar-. tæt imprægnering. Vasocor'dri'n (vaso- + lat. cor hjerte), d. Watford ['wåtfad], nordvestl. forstad til London. 73 000 indb. (1948). Industri (papir, kontorartikler, silke). s. s. oxedrin. Vati'ka'net, ital. // Vatkano, pavens resi­ vasomo'torer (vaso- + lat. motor bevæ­ dens i Rom, udgør s. m. Peterskirken m. m. ger), de nerver, som står i forb. med kar­ Vatikanstaten af 1929. V er et kompleks renes muskulatur og derved kan for­ på over 1000 rum og spænder over snævre og udvide karrene. 55 000 ma. Palazzo Vecchio er fra 13. årh.. vasoto'ni'n, yohimbinsalte og uretan i Det Sixtinske Kapel fra 1483, hovedom­ tabletform el. til indsprøjtning, tilskrives bygning ved Bramante 1506, forøgelser lige, ret plumpe m. bredt hovede. Vasker blodtryksænkende virkning. og ombygninger til vore dage. Bibi. er føden, før den spises; Amerika. Wassard [va'sa:r], Mathias (f. 1893), da. verdens ældste bestående. (111. se Peters­ vaskemaskiner. I de alm. v anbringes diplomat. Jurist; i udenrigstjenesten fra kirken, hvor V ses til højre på billedet). tøjet i en perforeret tromle, der skiftevis 1921; gesandt i Haag 1946-49, derpå am­ Vatikan-konciliet, det i Vatikanet af­ løber den ene og den anden vej rundt. bassadør i Oslo. holdte 20. økumeniske koncilium 1869- Luden løftes op og risler ned over tøjet, Wassennann' fvasar-], Jakob (1873- 70; vedtog 13. 7. 1870 dogmet om pavens der samtidig vendes og løses op. Disse v 1934), østr.forfatter, jøde. Vandt verdens- ufejlbarhed med 533 stemmer mod 2. bygges i størrelser, der rummer fra 10-250 ry på sine stærkt dramatiske, psyk. ro­ Det fremkaldte det gammelkat. skisma. kg tørt tøj. I husholdningen anv. endv. maner, påvirket af Dostojevskij. Christian Vatikanstaten, ital: Lo Stato della Cittå v, hvor tøjet ligger stille og luden sættes Wahnschaffe (1919, da. s. å.). del Vaticano, stat i det nordvestl. Rom; i bevægelse enten af en i siden anbragt Wassermanns Reaktion (fork. W. R.) 44 ha; 1025 indb. (1932). Omfatter Pe­ propel el. af damp, der river luden med (efter den ty. læge A. v. Wassermann terskirken, Peterspladsen, Vatikanet og sig op ignm. et rer. (1866-1925)), påvisning af stof i blodet, dettes park med en del bygninger; des­ ciruutwuni der forhindrer hæmolyse i en opslemning uden 13 bygninger i Rom uden for den af fåreblodlegemer, tilsat visse stoffer. egl. V, bl. a. Lateranpaladset. Peters- W er positiv ved de fleste tilf. af aktiv pladsen er undergivet ital. politimyndig­ syfilis..I øvrigt er den en sjælden gang posi­ hed. Egen jernbanestation (siden 1932), tiv ved andre infektionssygdomme, oftest mønt og postvæsen samt radiostation og ved frambøsia og spedalskhed. avis: Acta Apostolicæ Sedis. - Historie. 'Vassijaure, sv. sø, N-Lappland, nær V oprettedes ved konkordatet (Lateran- forliget) 11. 2. 1929 ml. Pius 11. og Ital. (Mussolini). Paven anerkendtes som suve­ Abisko, naturvidensk. station. 2 ræn fyrste over V, der erklæredes for neu­ 'Vastenjaure, sv. sø (88 km ), Lappland, tralt og ukrænkeligt område. Under 2. V f. Sarek. Verdenskrig respekteredes V-s neutrali­ Våsu'deva (sanskrit: den gode (deva), der tet; Pius 12., der opretholdt dipl. forb. er Våsu's (D: Vishnu's) søn), den ind. med et voksende antal lande, opfordrede Bhakti-rel.s gud, identisk m. Krishna. fl. gange til forståelsesfred. vat, korte bomuldstaver samlet i flager, Husholdn ingsvaskemask ine. Watkins ['wåtkinz], Harold G. (1907-32), enten ubleget og vandskyende (hydro­ eng. polarforsker. 1927 rejse til Spitsber- vaskemidler, stoffer, som ved opløsning fobt) el. bleget og vandsugende (hydro­ gen, 1930-31 ekspedition til Østgrønland. i vand nedsætter dettes overfladespæn­ filt); sælges som apotekervare i steril Watling Street ['wåtlirj 'stri:t], gi. ro­ ding, forøger dets befugtningsevne, for­ pakning. mervej fra London til Wroxeter (ved mindsker smudsets vedhængningsevne, 'Våta (sanskrit: vind), i ind. rel., sammen Shrewsbury); bruges delvis endnu. samt fintfordeler (dispergerer) smuds­ med Våyu, vindenes guddom. partiklerne i vaskeluden. Vigtigst er Vater ['fa'-], Aage (1872-1948), da. em­ sæber af forskellig art, hvilke ofte i bedsmand; 1899-1921 overretssagfører, specielle handelsvarer blandes med 1922-42 statens arbejdsdirektør.

4825 4826 4827 Vatnajokull ih' Vavilov

Vatnajokull [' vahdnajo :godl], Islands garvestof. Fås fra Australien, Ostindien største firnplateau, dækker den højeste 8 og Sydamerika. del af det sydøstl. Island; 8500 km , wattløs strøm, en vekselstrøm, hvor 1400-2000 m h. Op over isen rager en­ faseforskellen ml. strøm og spænding er kelte toppe, og under den findes fl. virk­ 90°. En w afsætter ingen effekt i lednin­ somme vulkaner. Ved S-randen ligger Is­ gen, men giver anledning til opvarmning lands højeste bjerg, Hvannadalshniikur af denne. (2119 m) i Oræfajokull. (111. se Island). wattmeter, instrument til måling af elektr. 'Vatnsdoela 'Saga (oldisl: sagaer om effekt. vatnsdølerne), islændingesaga fra slutn. Wattrelos [vatra'lo], østl. forstad til af 13. årh. Skildreren høvdingeslægt gnm. Roubaix; 29 000 indb. (1946). fire generationer (9. og 10. årh.); det sam­ Watts [wåts], George Frederic (1817- menbindende element er ikke handlingen, 1904), eng. maler og billedhugger. Har men den gode lykke, der stadig hviler malet portrætter og allegoriske komposi­ Archibald Wavell. Sidney Webb. over slægtens repræsentation. V-s hist. tioner, der giver udtryk for et grublende kerne er stærkt litt. bearbejdet. sind. Værker: Sic transit gloria mundi Vaiipell ['fau'-], Christian Theodor (1821- Watson [wåtsnl, John (1850-1907), eng. (1892) og Cecil Rhodes' monument ved 62), da. botaniker, foregangsmand i da. forfatter. Udg. under mærket Ia,n Macla- Kapstaden (1902). forstbot., navnlig ved værket De Danske ren' skotske folkelivsskildringer f. eks. wattsekund, enhed for elektr. energi = Skove (1863) med studierover træarternes The Days of Auld Lang Syne (1895). 1 joule. forsk, forhold til lys og skygge. Watson [watsn], John Broadus (f. 1878), watt-strøm, den komponent af en veksel­ Vauquelin [vo'kkc], Louis Nicholas (17'63 arner, psykolog. Grl. behaviorismen. Har strøm, der er i fase med spændingen. -1829), fr. kemiker. Har opdaget grund­ bl. a. skr. Psychology from the Standpoint watt-time (fork. wh), enhed for elektr. stofferne krom og beryllium. of a Behaviorist (1919) og Psychological energi = 3600 joule. Vautel [vo'tæl], Clement (f. 1876), fr. for­ Care of Infant and Child (1928). Va'tutin, Nikolaj F. (1905^*4), sovj. ge­ fatter, har i populære, humoristiske ro­ Watson [wåtsn]. Sir William (1858- neral. Deltog i den russ. modoffensiv v. maner forfægtet borgerlige synspunkter. 1935), eng. digter. Vigtigste digtsamlin­ Vjazma dec. 1941 og i Stalingrads for­ Vautier [vo'tje], Benjamin (1829-98), ger: Wordsworth's Grave (1890) og La- svar 1942, ledede offensiven i Ukraine schw.-ty. maler; arb. i Paris og Diissel- crymae Musarum (1829). W behandlede og Polen 1943^4. dorf. Har malet folkelivsbilleder, bl. a. bl. a. nationale og politiske emner. Watzmann ['vats-], 2714 m h. bjergtop med motiver fra Schwarzwald. watt [vat] (efter James Watt), enhed for i Berchtesgadener Alperner, Tyskland. Vauvenargues [vo'vnarg]. Ludende (1715 elektr. effekt = 1 joule pr. sec; w-for- vau (ty.) (Re'seda lu'teola), art af reseda­ -47), fr. filosofisk forfatter. Kendt for bruget findes som produktet af strøm­ slægten, leverer et gult farvestof. sine moralske maksimer i Introduction å styrken i ampere og spændingen i volt. Wau [wau], vanskelig tilgængeligt guld­ la connaissance de /'esprit humain, med Watt [wåt], James (1736-1819), skotsk felt, NØ-Ny Guinea. Guldet føres bort tillæg Réflexions et maximes (1746). mekaniker og opfinder, opr. instrument­ med flyvemaskine. Vaux [vo], fort på Verduns nordøstside. mager i Glasgow, hvor han fik ansættelse Vauban [vo'ba], Sébastien le Prestre, Kendt for sit hårdnakkede forsvar i 1. som mekaniker ved univ. I 1759 beg. W marquis de (1633-1707). fr. ingeniør- Verdenskrig. Stormet af tyskerne 8. 6. at arbejde med dampmask.-problemet, og officer. 1677 generalinspektør for de fr. 1916, men rømmet efter ordre 2. 11. s. å. i 1763 fik han overdraget reparationen af fæstninger. 1703 marskal. V byggede el. Vauxhall ['våks'hå:!], kvarter i Lambeth, univ.-s model af Newcomens dampmask. ombyggede over 300 fæstninger (bl. a. SV-London. Her fandtes tidl. en off. Dette gav stødet til meget væsentl. for­ Lille, Metz, Besan?on og Strasbourg). lysthave, hvorfor navnet V er benyttet bedringer og opfindelser, som 1769 paten­ En af de betydeligste militæringeniører. til lign. institutioner a. st., bl. a. i Kbh., teredes. I 1774 kom han i forb. med fabri­ Vaucluse [vo'kly:z], fr. dept. i Provence hvor Tivoli-V åbnedes i 1843. kanten Matthew Boulton (1728-1809), (opkaldt efter landsbyen V ved Avignon, Wawel ['vavæl], borg i Krakéw, Polens sammen med hvem han grl. en maskinfa­ hvor Petrarca boede 1337-53); 3578 km!; nat. helligdom. Antagelig grl. i oldtidens brik i Soho ved Birmingham, og i 1782 250 000 indb. (1946). Agerbrug og in­ slutn., ældste bevarede bygning en rund­ udgik fra fabrikken den første dobbeltvir­ dustri. Hovedstad: Avignon. kirke fra omkr, 950. Som residens for de kende dampmaskine. Samtidig anviste 2 W mange områder, hvor dampmaskinen Vaud [vo], kanton i SV-Schw.; 3209 km ; med fordel kunne anvendes. (Portræt 343 000 indb. (1941). Hovedstad: Lau­ sp. 4827). sanne. 86% fransktalende; 82% pro­ testanter. De vigtigste erhverv er in­ Watteau [va'to]. Antoine (1684-1721), fr. dustri (ure, chokolade, mejeriprodukter maler, elev af Gillot, knyttet til kunst­ m. v.) og landbrug. Bet. handel, stort samleren Crozat (1696-1740). Optaget i turistbesøg. - Kanton 1803. vaudeville (da. [vods'vils]) (fr., opr. fol­ kelig satirisk sang fra Vaux-de-Vire: Vire-dalene), i 18. årh. brugt i Paris om borgerlige sangspil. Her så J. L. Heiberg v ca. 1820 og stiftede senere bekendtskab med en beslægtet ty. genre (»Liederposse«), hvorefter han 1825 ind­ førte v i Danm. med sin »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« og 1826 skrev genrens teori, v-s særlige karakter beror på situationskomikkens overvægt over karakterskildringen og på dialogens over­ gang til sang på de interessanteste punkter. Andre da. v-forf. er Hertz, Hostrup og Erik Bøgh. po. konger er W udvidet op gnm. tiderne Waugh [wå:], Alec (f. 1898), eng. for­ og udgør et betydeligt kompleks af forsk.- fatter. Vakte opsigt med sin første og artede bygninger, hvoraf de mest kendte betydeligste roman The Loom of Youth er katedralen, der er gravkirke for de po. (1917), et angreb på kostskolerne. konger, samt kongeslottet fra ungrenæs­ Waugh [wå:], Evelyn (f. 1903), eng. for­ sancen. Nu overvejende museum. fatter, broder til Alec W. Har skrevet Wavell ['wæival], Archibald Percival, en række blændende vittige romaner (1943) 1. Viscount of Cyrenaica and of med satiriske skildr, af eng. society og Winchester (f. 1883), brit. feltmarskal. politik; de fleste oversat til da., f. eks. Øv.kommand. i mellemste Østen 1939- Decline and Fall (1928; da. Forfald og 41, i Iraq og Iran til jan. 1942. Stødte Antoine Watteau: Guilarspilleren. (Wien). Fald), A Handful of Dust (da. En Hånd• vinteren 1940-41 frem mod Graziani i fuld Støv 1942) og Black Mischief (1932, Cyrenaica, men måtte gå tilb. om foråret akad. som »de galante festers maler« da. Sort Uheld 1943). Desuden den kat. og afløstes af Auchinleck. Juni 1941-43 med medlemsarbejdet Indskibningen til prægede Brideshead Revisited (1945, da. øv.kommand. i Indien og fra marts 1942 Gensynet med B. 1946). atter i Iraq-Iran og dermed øv.kom­ Cytheres 0 (Louvre). Andre arbejder: mand. f. de brit.-amer.-holl. land- og Harlekin og Columbine og Kunsthandleren Vaughan-Williams [ vå :n-'v/HJ3mz],Ralph luftstyrker i det sydvestl. Stillehav Gersaints Skilt. (f. 1872), eng. komponist og samler af (hovedkvarter: Java). Juni 1943 vice­ Wattenscheid fvatsnjait], ty. by i Ruhr- folkemusik. Har skrevet operaer, f. eks. konge og generalguvernør i Indien. Efter området; 61 000 indb. (1939). Stenkuls- Riders to Sea (1937, efter Synge), musik erklæringen om indernes overtagelse af brydning, teglværksindustri, fabrikation til skuespil, herimellem Hvepsene {The styret afløstes W marts 1947 af Mount- af jern varer og maskiner. Wasps) af Aristofanes, symfonisk musik, batten. (Portræt). 'vatterso't (holl. water-zugt vandsot), for­ Fantasia on a Theme by Tallis (for stry­ ældet betegn, for udsvedning af vædske i gere), korværker m. v. Va'vilov [-laf], Nikolaj Ivanovitj (1887- legemshulerrte og i underhudsbindevæv, •Vaulundurs Saga, Oehlenschlågers dig­ 1942), russisk biolog, broder til S. I. V. forekommer især ved nyrelidelser, hjerte­ teriske behandling af Vølund-sagnet i V blev efter revolutionen leder af det lidelser og leversygdomme. Poetiske Skrifter 1805. Navnet Vau- store planteforædlingsarb. i Rusl. Hans wattlebark ['wått-j (eng. wattle vidje), lundur er en fejlagtig omdannelse af hovedværk (1926) handlede om kultur­ bark af forsk. Acacia-arter med 8-40% Vølund (urnord. au og nyisl. ur). planternes oprindelse. Han var en af

4828 4829 4830 Vavilov ^ Veddum

Lysenkos modstandere. Blev afskediget webbspanter, særlig kraftige spanter, der fra alle hverv 1940 og arresteret. Døde anv. til forstærkning af de alm. spanter vistnok 1942 i Sibirien. f. eks. i maskinrum. Va'vilov [-bf], Sergej Ivanoviti (f. 1891), Weber ['ve:-], Carl Maria von (1786-1826), russ. fysiker, broder til N. I. V. 1932 ty. komponist. 1804 kapelmester i Bres- direktør for Sovj.s Videnskabsakademis lau, 1813-16 i Praha, 1816 til Dresden; fys. institut. 1945 præsident for Sovj.s besøgte 1820 Kbh. Komp. operaerne Videnskabsakademi. Silvana (1810), Peter Schmoll (1803), 'Vaxholm, sv. købstad (fra 1652), SØ- Der Freischutz (Dresden 1822; da. Jæger• Uppland. på øen Vaxon ved indløbet til bruden Kbh. 1822), Euryanthe (1823)og Sthlm.; 3200 indb. (1949). Badested. Hed Oberon (1826, Kbh. 1831). Endv. synge- opr. Mariestad; opvokset omkr. fæst­ stykket Abu Hassan (1811, Kbh. 1822), ningen V (1549, ombygget i 19. årh.). 4 klaversonater, koncertstykke i f, Rondo Våyu ['va:juj og Vita, i ind. vedisk rel. brillant op. 6 og Aufforderung zum Tanz Carl Maria v. Weber. Anders Sørensen Vedel. vindenes guddomme. for klaver, 2 klaverkoncerter, to kon­ certer og koncertino for klarinet, fagot­ V.C., eng. fork. for Victoria Cross [-kras], årringenes bygning, tydelig hos f. eks. koncert, jubelouverture, to symfonier, eg, svag hos pil. Vf. er meget forsk, efter Victoria-Korset. sange m. v. (Portræt). WC (fork. for eng. water-closet vandkloset), vandindhold og træart; i friskfældet v vandkloset og det rum, ^^^ Weber ['ve'-], Georg (f. 1903), da. civil­ kan vandet udgøre over 50°/o af total­ hvori vandklosettet er «^C_ ingeniør, 1948 prof. i lysteknik ved Poly- vægten, i lagret lufttørt v 15-25°/o- Ved 0 tekn. Læreanstalt. Har udgivet Lille Belys­ udtørring svinder v, kaster sig og danner opstillet. Det var i brug f'^/fW-*^ -^ i revner og ridser, forsk, efter art; ved hosde gamle romereog \&*\ fl" J ningsteknik 1943 og Belysningsteknik 1-3 (1937-45). dampning og udludning modvirkes til­ hos orientalske folke- iZ^i^sTc bøjeligheden til at arbejde. Spaltelig­ slag; men derefter er I Weber ['ve:-], Max (1864-1920), ty. so­ heden er størst i radial retning, meget det i Europa først gen- R ! ciolog, især kendt for sine studier over lille på tværs af stammen. Hårdheden opstået i nyere tid ' forholdet ml. rel. og økon. Skrev bl. a. varierer meget, hårdt er bøg, eg, ask, (1775 i Engl.), og har n Die protestantische Ethik und der Geist elm, blødt er gran, el, birk, meget blødt først i det sidste halve \^ *•>__———9 des Kapitalismus (1904-05). Var tals­ er weymouthsfyr, asp, pil. Bøjeligheden årh. fortrængt ældre ^~t f mand for et demokratisk Tyskland. K kan forøges ved opvarmning med damp. former i Danmark; - \ / Weber ['ve:-], Wilhelm Eduard (1804-91), Brændbarheden er størst ved harpiks- WC-kummen (K) er i /V^twf ty. fysiker. 1 Gottingen C. F. Gauss' holdigt nåletræ; men brændværdien, reglen en tragtformet LJ\5P^ \ medarb. Hans elektrodynamiske arb. har varmeevnen i forh. til rumfanget, er beholder, hvor en haft bet. for elektroteknikken. størst ved hårde løvtræer, derefter nåle­ vandlås (V) bevirker, at der altid står Weber-Fechnerske lov, d. s. s. Fech- træer, mindst ved bløde løvtræer. Pr. kg noget vand i bunden, hvilket letter ners lov. lufttørt v giver gran og fyr ca. 3500, bøg renholdelsen. Kummen er i reglen af Webern ['ve:-), Anton von (1883-1945), ty. ca. 3400, birk ca. 3200 kcal. porcelæn eller fajance og forsynet med komponist. Vakte i 1920-30rne opsigt et sæde af træ, bakelit el. a. - Når WC'et med sine radikalt modernistiske værker. 'Veda (sanskrit: viden, hellig viden, åben­ er benyttet, udskylles det.v. hj. af en Webers sans (efter den ty. fysiolog Ernst baring), Indiens ældste rel. litt. fra Rig­ cisterne (C) el. en skylleventil, idet, ved Heinrich Weber (1795-1878)), evne til veda til og med Upanishaderne. I snæver træk i snoren, klokken (H) løftes og at skelne om et smerteindtryk el. intens forstand forstår man ved V de 4 såk. lader cisternens vandindhold strømme berøring af en spids rammer eet el. fl. samhitåer: Rig-V, Såma-V, Yajur-V og ned i WC-kummen, hvor det fordeles punkter på huden. Atharva-V, i videre forstand medregnes langs randen og derved skyller kummen de såk. Bråhmanaer, og som et led i ren. Cisternen fyldes derefter automatisk, Veblen ['væbbn], Thorstein B. (1857- disse Aranyakaer og Upanishader. I se­ idet svømmeren (S) åbner for vand­ 1929), no.-arner, sociolog, som indgående nere litt. betegner V også vidensk. el. tilførslen. har kritiseret den moderne kapitalisme lærebog i en enkelt disciplin, f. eks. og bourgeoisiet, bl. a. i The Theory of Ayur-V, medicin, og Gåndharva-V, mu­ WCECE, fork. af fforld Council of £arly the Le is ure Class (1899). Har bl. a. haft sik. (Om V-s rel., se indisk rel. og mytol.). Childhood £ducation. bet. for de teknokratiske teorier. V-dag (eng. victory day sejrsdag), under Webster ['wæbsts], John (ca. 1580-1625), VE-dag (fork. f. eng. Victory in Europe- 2. Verdenskrig eng. betegn, for den dag, eng. dramatiker. Skrev bl. a. The Devil's Day), datoen for Tyskl.s kapitulation hvor sejren var vundet v. modstanderens Law Case (1623) og The Duchess of Malfi efter 2. Verdenskrig, 8. 5. 1945. betingelsesløse kapitulationer. Ved kri­ (1614) om forbrydelser og laster. ve'dånta (sanskrit: Vedas ende el. mål), gens udvikl, deltes V i VE-dag og VJ-dag. Webster ['wæbstsr], Noah (1758-1834), navn på en ind. rel. brahmansk filosofi, Ve (oldn.), 1) helligdom; ordet findes i ud­ arner, leksikograf, udgiver af The Ameri­ opbygget på Upanishadernes grundlag trykket varg i veum: ulv i hellig­ can Dictionary of the English Language og forudsætninger, fuidendt omkr. 800 dommen, d. v. s. nidding, fredløs mand; (1828), der fortsat genudgives. e. Kr. af Cankara i den form, som stadig 2) i nord. mytol. en gud bl. aserne, Odins vecchio ['væk:jo] (hal.), gammel. følges af intellektuelle ortodokse indere. broder. Vecellio [ve'tJæl:jo], Tizians familienavn. Kernen er identiteten ml. den individu­ Weald, the [oa 'wi:ld], bakkeland i SØ- Wechselman'n ['væk-], Sigurd (f. 1904), elle sjæl og den evige universale realitet, Engl. ml. højderyggene North og South da. embedsmand; chef for det da. flygt­ brahman, medens fænomenverdenen kun Downs, bestående af aflejringer fra kridt­ ningekontor i Sthlm. 1944-45, fung. dept. er en tilsyneladende virkelighed. Målet periodens ældre del. Herfra stammer den chef i Min. f. Særl. Anliggender 1945-47. er sjælens opgåen i brahman gnm. en geol. tidsbetegnelse wealden. 1947 leder af Forvaltningsnævnets Sekre­ mystisk erkendelse. wealden ['wi:ldsn] (Weald, gi. skovklædt tariat (sædet for statens rationaliserings- vedbend {'Hederd), slægt af v-fam., klat­ landskab i Kent, Essex og Sussex), geol., virksomhed). Fra 1949 amtmand i rende buske med klatrerødder. v (H. ferskvandsfacies af neokom i Nordeur. I Præstø amt. helix) er ret alm. i skove og ved gærder, Danm. på Bornholm og i Harte-boringen. Vecht [fælt], holl. flod (tidl. Rhinarm; fra kaldes også efeu (ty. navn). Den har Weale [wi:l], Putnam (egl. Bertram Simp- Utrecht til Usselmeer. glatte, lappede blade, dog hele på det son) (f. 1877), eng. journalist. Har skil­ Vechte ['fasxta], ty.-holl. flod, udspringer blomstrende skud. Små, gulgrønne blom­ dret Kina og Østen f. eks. i Indiscreet ved Miinster, udmunder i Usselmeer. ster i skærm. Fl. storbladede varieteter Letters from Peking (1901, da. Åbenhjer­ dyrkes op ad mure. En sort, stjerne­ Vecko-Journalen ['veko!ur'na:l3n], sv. vedbend, er en ny, yndet stueplante. tige Breve fra P. (1911)) og i romaner. ill. ugeblad, grl. 1910; da. udg. udkom Wear [wis], 104 km 1. flod i NØ-Engl. til 1935-39. Oplag 1947: 72 500. Vedby'går'd, hovedgård N f. Slagelse; til­ Nordsøen ved Sunderland. Weck'sell, Josef Julius (1833-1907), sv.- hørte 1429-1671 slægten Rud; fra 1917 Webb [wæb], Beatrice, f. Potter (1858- fi. forfatter. Uhelbredelig sindssyg fra rekreationshjem knyttet til Diakonisse­ 1943), eng. socialistisk socialpolitiker. 1862. Repr. for nationalromantikken. stiftelsen. Hovedbygn.s hovedparti er fra 1892 gift m. Sidney W. Skrev sv. litt.s første betydelige drama ca. 1540; fredet i kl. A. Webb [wæb], Mary (1881-1927), eng. ro­ Daniel Hjort (1862). 'Ve'dbæk, villaby i Søllerød kommune, manforfatterinde. Skildrer især sjælelige ved, den ml. marv og bark liggende del Nordsjæll.; 1580 indb. (1949). Station konflikter med Shropshire-egnen som af stamme, grene og rødder af træer og på Kystbanen. baggrund. Precious Bane (1924) o. a. buske, v består af celler (kar, vandrørs- Vedbækmanden, skelet af en ældre Webb [wæb], Sidney (1859-1947), (1929) celler, vedtaver, parenkymceller). For mand fra ældre stenalder, ca. 5000 år 1. baron of Passfield Corner, brit. social­ hvert år afsættes en årring. Den indre f. Kr., fundet 1944 i en grav i en sten­ politiker. En aflederne f. Fabian Society, del omdannes hos nogle træarter til alderboplads ved Vedbæk. 1912-27 prof. v. London School of Eco- kerne, der oftest er varigere end den vedda ['-»eda] (singhal: jæger), folk af nomics. 1922-29 i Underhuset (Labour). ydre, splinten. - Farven er oftest lys, jægere og samlere på Ø-Ceylon, af indo­ Handelsmin. 1924, min. f. Dominions hos træer med kerne er denne dog mør­ australsk race med singhalesisk sprog. 1929-30 og f. kolonierne 1929-31. 1892 kere, f. eks. gråbrun (eg, elm), rødlig (111. se tavlen Menneskeracer). g. m. Beatrice W, har s. m. hende udg. (lærk), sort (ibenholt). Glansen er forsk, Weddell [wædl], James (1787-1834), bri­ lang række værker af socialt og økon. efter træart, stærkest ved radiale spejl­ tisk polarfarer, opdagede 1823 W-havet. indhold. Bl. a. The History of Tråde snit. Lugtener ofte karakteristisk, under­ Weddell-havet ['wædl-], bugt fra Atlan­ Unionism (1894, om fagforeningsbev.), tiden ret stærk; nåletræerne har harpiks­ terhavets sydl. del. ml. Øst- og Vest­ English Local Government (1906-22), lugt, frisk eg lugter af garvestof, nogle antarktis. Opkaldt efter James Weddell. English Poor Law History (1927-29), arters v er vellugtende, hægs ver ildelug­ tende. Fint v har små kar og marv­ Wedding ['vædiT?], arbejderbydel i N- Soviet Communism: A New Civilization Berlin; 240 000 indb. (1947). (1935). Ægteparret W blev dec. 1947 be­ stråler, er ensartet og kræves til billed- gravet i Westminster Abbey. (Portræt). skærerarb. Tegningen er afhængig af 'Veddum, da. stationsby (Ålborg-Had­ sund); 521 indb. (1945).

4831 4832 4833 Wedekind £??- veen-kultur

11) bredt orienteret kulturpsykolog. stentøj med farvet skærv. Den grønne Fransk Klassik 1-3 (1927-32) renere el. blå »Jaspis ware« er dekoreret med litt.historiker. V-s artikelsaml. Menneske­ hvide, den sorte »black ware« med sorte lighed (1920) og Firsernes Førere (1923) relieffer. Desuden findes den ofte efter­ viser en stedse søgende personlighed, del­ lignede cremefarvede »Queen's ware«. Op­ vis stemt i 90ernes tonart af »sjæleligt finderen var den eng. keramiker Josiah gennembrud«. (Portræt). Wedgwood (1730-95). Vedel ['ve'dsl], Aage Helgesen (f. 1894), da. søofficer. Fra 1941 viceadmiral, chef vedgå arv og gæld, gi. udtryk fra den f. Søværnskommandoen, direktør i Ma­ tid, da det var en betingelse for at arve rineministeriet; gennemførte sænkning af i et bo, at man erklærede sig villig til at da. marinefartøjer 29. 8. 1943. hæfte for boets gæld. Siden 1768 har det imidlertid været muligt at fragå Wedel Jarlsberg [ve:dal -b3r(g)J, Fritz gælden og dog at tage arv i et evt. over­ Peter Vedel. Valdemar Vedel. (egl. Frederik) (1855-1942), no. diplomat. skud i boet. Gesandt i Spån. 1891-97 (handelstraktat Wedekind ['ve:dskint], Frank (1864- vedhængning el. adhæsion kaldes den 1892), 1902-05; tog v. unionsbruddet af­ tiltrækningskraft, der virker ml. to forsk, 1918), ty. forfatter. Kendt med alle sked og virkede m. held for No.s sag i typer fra samfundets overdrev, skrev W legemer, der berører hinanden, og som udi. No. gesandt i Kbh. 1905-06, i Paris f. eks. bevirker, at kridt hænger ved en dramer, der frapperede og (især efter 1906-30 (1906-21 tillige i Spån. og 1918) charmerede borgerskabet. Friih- tavle el. at vand fugter glas. - Kolloidt Portugal). Bidrog til no. erhvervelse af opløselige stofters og luftarters v, f. eks. lings Erwachen (1891, pubertetsdrama), Svalbard 1919. Forhandl, uoff". i Kbh. Erdgeist (1895). ved aktive kul, filtre osv., har stor tekn. 1932 om Grønlandssagen, men standsedes bet., f. eks. ved rensning af sukkersaft, Vedel ['ve'oal], Anders (1878-1939), da. af no. regering. Udg. erindr, med væ- olier, i gasmasker osv. højskolemand. Cand. theol., 1922-25 for­ sentl. bidrag ang. unionsopløsningen. stander for Roskilde Højskole, 1925-37 've'disk, hvad der har relation til Veda, for Krabbesholm Højskole. Pædagogisk Wedel (-'Jarlsberg) [ve:dsl -bår(g)], Her­ den ældste ind. rel. litt., spec. om den og georgeistisk interesseret foredrags­ man (1779-1840), no. politiker. Opdraget kultur og rel., som er afspejlet heri, holder. i Engl., jurist, da. embedsmand, 1806-13 Indiens antikke periode. amtmand i No. 1808-10 medl. af rege- Vedel ['ve'Qal], Anders Sørensen (1542- vedkar, bot., udgør sammen med sikar de ringsråd; ønskede fri forfatn. og, da højere planters ledningsstrenge. Opstår 1616), da. historiker; kgl. historiograf Frederik 6. ikke ønskede at slippe ene­ 1581-94 for at skrive Danm.s hist.; ved sammensmeltning af fl. over hin­ vælde, efth. No.s tilknytn. t. Sv. Ivrig anden liggende celler. Det er døde rør, nåede kun omfattende kildesamlinger. f. no. selvstændighedskrav, gennemtvang Bosat i Ribe. Hans centrale stilling i da. indtil 4 m 1., hvori vand og salte trans­ no. univ.; overtog 1813 grevskabet Jarls­ porteres fra roden op til blade og blomster. litt. beror især på hans marvfulde prosa berg. Ledede 1814 svenskvenlig gruppe, i Saxo-overs. (1575), en sproglig fund- anså Moss-konventionen som ufyldest­ vedligeholdelsesfonder, det foder, et grube for den unge Oehlenschlåger, og på gørende for stærk union. Finansmin. nov. voksent, ikke drægtigt, ikke mælke- hans folkeviseudg. (1591) med en ypper­ 1814-22, blev upopulær v. økon. krise givende el. på anden måde ydende dyr lig fortale, der kan betragtes som den og skattetryk; anklaget, men frifundet behøver for at opretholde sin legems­ ældste æstetiske afh. på da. (Portræt sp. ved rigsretten 1821. Overtog v. sviger­ vægt, v modsvarer således dyrets tom­ 4833). faderen P. Ankers død storforretning; gangsforbrug. Vedel ['ve'dal], Emil (1824-1909), da. ar­ statholder 1836-40, opnåede no.-sv. af­ Wednesbury ['wænzb(3)ri] el. ['wæd3- kæolog. Amtmand på Bornholm, senere spænding, kommunalordning 1837. b(s)ri], by i Midt-Engl. NV f. Birming­ i Sorø. Undersøgte Bornh.s oltidsminder ham; 34 000 indb. (1948). Stor jern­ og har herom skrevet Bornholms Oldtids­ Wedellsborg ['ve'Sals-], hovedgård NV industri (dampkedler, aksler, hjul m. v.). minder og Oldsager (1886) og Efterskrift f. Assens; hed fra beg. af 14. årh. Ivers nas; vedr o [vi'dro] (russ: spand), gi. russ. mål (1897). tilhørte 1664-66 Hannibal Sehested, for flydende varer = 12,3 1. hvis datter ,blev stammoder til den nuv. Vedsted Sindssygehospital i Vedsted, Vedel ['ve'691], Herman (1875-1948), da. ejerslægt Wedell; 1672 grevskab (afløst stationsby SSV f. Ribe; oprettet 1933; portrætmaler; elev af Zahrtmann; liv­ 1926) under navnet W. Hovedbygn. fra 262 sengepladser. fulde portrætter, bl. a. på Frederiksborg 1706 med rester fra ca. 1500; fredet i kl. B. Fra Forhandlingerne om Grundloven af vedtave, bol., celleform, som udgør hoved­ 5. Juni 1915 (rigsdagen). Wedellsbor'g Hoved ['ve'3sls-]> halvø på massen af løvtræernes ved; en v er ca. Vestfyn S f. Tybrind Vig. 0,5-1 mm lang og 0,1 mm tyk, tyk- Vedel-Petersen ['ve'Sal-], tfnud Otto (f. 1892), da. nationaløkonom. Fra 1922 vægget, med lille hulrum og tjener næ­ kontorchef i Centralarbejdsanvisn.kon- sten alene til afstivning. toret; siden 1940 tillige lektor i Danm.s vedtorn, bot., d. s. s. grentorn. statistik ved Kbh.s Univ. vedtægt, 1) regler, der er vedtaget af den kreds af personer, for hvilken de gælder; 'Ve'delspang-stenene, to da. runestene 2) regler, der gælder for en snævrere fra Gottorp amt. Sønderjyll. (nu i alm. kreds el. for visse retsforhold (politi-v, kaldet Haddeby stenene). sundheds-v) uanset, om der foreligger en 'Vedeman', sjællandsk høvding, oprettede egl. vedtagelse af dem. ca. 1150 Roskildebrødrenes Lag mod ve'dutmaleri (ital. veduta udsigt), land­ venderne og udmærkede sig under Val­ skabsmaleri, hvor vægten er lagt på det demar l.s vendertog. interessante prospekt og den topogra­ vederhæftig, i retssproget: økon. på­ fiske fremstilling. lidelig. week-end ['wi:k'ænd] (eng., egl: ugens Wederkinck ['ve:5arke>j'k], Holger (f. slutning), tiden fra lørdag middag til 1886), da. billedhugger; Isbjørn (Lange- mandag morgen (som ferie). liniemolen, Kbh.). Weel [ve'l], Arne (f. 1891), da. skuespiller vederlag (ty. Widerlager stræbepille), og filminstruktør. Deb. 1908, på Scala arkit., den flade, hvorpå en bue el. Teatret 1914-25. Senere bl. a. direktør hvælving hviler, v er således-påvirket for Riddersalen (1930-33 og 1940), for af skråtrettede kræfter. - vederlags- Nørrebros Teater (1933-35) og for turné- sten, sten umiddelbart under v; kan selskaber. En tid g. m. Liva W. Deb. som være profileret (vragsten). filmskuespiller 1911, som filminstruktør vederlov, den for den da. konges hird i 1935. Herman Vedel: Selvportræt. den ældre middelalder gæld. lov. Ned­ (Charlottenborg). Weel [ve'l], Liva (f. 1897), da. skuespiller­ skrevet i stutn. af 12. årh. inde. Deb. 1917 i provinsen, fandt sin 'Vedersø', landsby 16 kmN f. Ringkøbing. Wedel ['ve:dal], Nils (f. 1897), sv. maler, djærve, humørfyldte form og vandt sit Kaj Munk var præst i V 1924^4. ry på Scala Teatret. Har udviklet sig til og grafiker; bl. de første sv. abstrakte ve'detter (ital. vedere se), mil., poster på kunstnere; dekorationer i Norrkdping mus. sin periodes førende kvindelige visesan­ 2-3 mand udstillet fra feltvagter. gerinde. Gæstespillede 1930 som Pernille Vedel ['ve'Qsl], Peter (1823-1911), da. Wedgwood-stentøj ['wædswud], eng. på Det Kgl. Teater. Medvirket i fl. film embedsmand. Lektor i statsforvaltnings- (siden 1932). (Portræt sp. 4838). ret v. univ. 1851, prof. 1852; 1858-64 departementschef, 1864-99 direktør i Veen [ve:n], Otto van (1558-1629), holl. Udenrigsmin. Smidig diplomat m. stor maler. Rubens' lærer. Har malet figur- og sans for korrekt form; nøje knyttet til historiebilleder og portrætter. Nat.lib., men betænkelig ved Ejderpoli- Weenix ['ve:-], Jan (1640-1719), holl. tikken; nåede at holde Danm. uden for maler. Fremragende som skildrer af dødt krigen 1870, især fra 1870 den egl. leder vildt. Portr. på kunstmus., Kbh. af da. udenrigspol. Udg. skrifter og aktet veen-kultur [fe:n-] (holl. veen mose) er vedr. da. udenrigspolit. i 18. årh. (Portr.). en form for dyrkning af afgravet høj­ mose, der gnm. fl. årh. har været anv. i Vedel ['ve'Oal], Valdemar (1865-1942), da. Holl. Det øverste lag af mosen med lyng- litteraturhistoriker. Søn af P. V. Cand. tørven kastes ned på bunden af den af­ jur. 1887, dr. phil. 1890, prof. i alm. gravede mose og planeres. Derefter til­ litt.hist. v. Kbh.s Univ. 1911. Værker føres fra kanalerne 10-12 cm sand, der om da. og sv. romantik (1890 og 94). I blandes med de øverste 4-5 cm af tørven. Middelalderlige Kulturidealer 1-4 (1901- Wedgvtood-stentøj. »Jaspis ware«.

4834 4835 4836 veer føf Weimar

I de første år dyrkes særlig kartofler og rug, dernæst havre, hestebønner, kløver og-byg. veer, d. s. s. fødselsveer. 'Vefsna, no. elv. Nordland, gennemstrøm­ mer Vefsendalen og udmunder ved Mosjøen i Vefsenfjord. vega ['bæga], sp. betegn, for en frugtbar slette, eventuelt et kunstvandet dalstrøg. 'Vega (arab. waqi' den faldende), stjernen a i stjernebilledet Lyren. Vega, dampskib, hvormed A. E. Norden- skiold gennemførte Nordostpassagen 1878 -80. Liva Weel. Lauritz Weibull. Kurt Weill. Chajim Weizmann. Vega, Lope de, se Lope de Vega. 'Vegard, Lars (f. 1880), no. fysiker. 1918 vegetative nervesystem, den del af skuespiller. Filmdebut 1917, brød igen­ prof. i Oslo. Undersøgelser over nordly­ nervesystemet, der regulerer alle kirtel­ nem 1919 i »Dr. Caligaris Kabinet«; fra sets spektrum. afsondringer og uvilkårlige muskelfunk­ 1933 i Engl., i 1940rne i Hollywood, ofte Wegener ['ve:g-], Alfred (1880-1930), ty. i et lidt billigt »dæmonisk« repertoire. tioner (hjerte, mave-tarmkanal, luftveje l geofysiker, deltager i fl. Grønlands-eksp. osv.). Deles i to grupper: parasympathicus Weie[ vai3],Hrfi'da. maler; Omkom på Grønlands indlandsis, hvor og sympathicus. elev af Zahrtmann; medl. af »Den Frie han havde oprettet en vidensk. station vegetativ formering, ukønnet forme­ Udst.« fra 1912; debut 1909 på »De Tret­ »Eismitte«. Navnlig kendt for sin teori ring, f. eks. formering ved knopskydning ten«; rejser bl. a. 1907 til Ital., 1912 til om kontinentforskydninger (jfr. Wegeners el. udløbere. Paris. W-s kunst var til ca. 1915 realistisk­ teori). vege'te're (lat. vegetus livlig), leve (pas­ impressionistisk (chr. havnske motiver, Wegener ['ve'ysnsr], Caspar Frederik sivt) som en plante; nyde tilværelsen i ro. landskaber fra Christiansø, figurbill. og (1802-93), da. historiker. Lærer v. Sorø Weggis t'vægis], kursted ved Vierwald- portrætter); senere dyrkede han roman­ Akademi 1826-48, 1848-82 gehejmearki- tisk betonede, koloristiske kompositioner var. Udg. skr. om Anders Sørensen Vedel ståtter See, Schw.; ca. 2000 indb. af dramatisk, ekspressionistisk karakter (1846), Liden Krønike om Kong Frederik W^gierski [væ'gjærski]. Tomast Kajetan ( Fantasier over Delacroix' Bill. af Dante og og d. Da. Bonde (1843); knyttet t. Ste­ (1755-87), po. forfatter, skrev klassicisti­ Virgil, To Genier (1916), Poseidon, der mann, gennemførte som arkivar store ske epigrammer og satirer. farer over havet (1917) m. fl.). W-s værk kildeudgaver, men uden forståelse f. mo­ Veglia ['vælia], ital. navn på den jugosl. har en fragmentarisk karakter, men allige­ derne arkivordning og -benyttelse. Reitede 0 Krk. vel er han en af de betydeligste malere efter 1848 skarpe angreb mod Augusten- Wegman'n ['ve'g-], Berffai(1847-1926),da. inden for sin generation. (111. se Dansk borgerne. malerinde; blomsterbill. og portrætter, kunst III). Wegener ['ve'yansr], Gerda (1885-1940), bl. a. af P. E. Lange-Muller (Frederiks­ Weierstrass ['vaiarltra:s], Karl (1815- da. tegner i mondæn dekadent stil; med- borg). 97), ty. matematiker, prof. i Berlin fra arb. bl. a. ved forsk, parisiske blade. Wegner, Heinrich (ca. 1702-1743), da. 1856. W har opbygget analysen, især de Wegener ['ve:g-], Paul (1874-1948), ty. skuespiller. En af de studenter, der med­ analytiske funktioners teori, med en til skuespiller. Deb. 1895, indtog en førende virkede på Grønnegadeteatret, hvor hans denne tid ukendt eksakthed. Hans be­ plads i det Reinhardt'ske teater. 1935 navn brugtes af Holberg til det rollefag, greber og metoder har på afgørende måde Asta Nielsens medspiller på Komodie i han spillede: Henrik'erne. præget den moderne matematik. Berlin, 1920 gæstespil i Kbh. Har også vegsten d. s. s. vægsten. Weigel ['vaigal], Valentin (1533-88),ty. my­ filmet (fra 1912). ve'hikel (lat. vehere bære), befordrings­ stiker, som udad indtog en korrekt luthersk Wegeners teori (efter Alfred Wegener), middel; hjælpemiddel. holdning, men som i efterladte skrifter geol., teori, der forklarer fastlandsblokke- Webnelt-katode ['ve:-], wolframtråd (suppleret med nogle pseudonyme) do­ nes form, placering og geol. bygning ud beklædt med metalilter, der giver en høj cerede en subjektiv mystik. Gnm. 150 år fra det synspunkt, at de opr. dannede en elektronemission ved glødning. Opfundet bekæmpedes weigelianismen heftigt. enkelt blok, der først efter karbontiden af ty. fysiker A. Wehnelt (f. 1871). Wei'gelia [v-] (efter den sv. læge C. E. deltes, hvorefter de enkelte blokke svøm­ Wehrmacht ['ve:rmaft] (ty: værnemagt), Weigel (1748-1831)), bot., d. s. s. Dier- mede fra hinanden. Teorien støttes på efter 1. Verdenskrig navn for de ty. væb­ villa. talr. geol., paleoklimatologiske og zool. nede styrker. Vetgere (Weigere) ['vaiara], Herman (d. vidnesbyrd. 'Vei'bel, Stig Erik (f. 1898), da. kemiker. ca. 1556), da. oversætter, især af det be­ Vegesack ['fe:g3zak], tidl. ty. by; 1919 Prof. i org. kemi ved Polyteknisk Lære­ rømte dyreepos »Rævebogen« (1555, fra anstalt 1944. Har udg. Vejledning i Or­ plattysk). ganiske Stoffers Identifikation (1926, og Weigl [vaigl], Joseph (1766-1846), østr. indlemmet i Bremen. senere oplag), Kemiens Historie i Dan­ komponist. Komp. operaer, balletter, vegeta'bi'lsk (lat. vegere være livlig), som mark (1939). oratorier, messer, kantater m. v. stammer fra planter; vegeta'bi'lier, Weibull ['væibiil], Curt (f. 1886), sv. hi­ Wei-hai-wei [wæi fai wæi], havn på plantestoffer. storiker. Søn af Martin W; 1927 prof. i halvøen Sban-tungs NØ-kyst;ca. 200000 vegetabilsk elfenben, den hårde frø­ Goteborg. Vigtigste værker: Saxo (1915), indb. Brit. 1898-1930. hvide af elfenbenspalmens frugter. Be­ Sveriges och Danmarks dlsta historia Weilbach ['vailbak], Frederik (1863- nyttes til drejerarbejde, især til knapper. (1922), Dronning Christina (1931). 1937), da. arkitekturhistoriker. Hoved­ Afrika. Weibull ['væibiil], Lauritz (f. 1873), sv. værk: Architekten Laurits Thura (1924). vegetabilsk krølhår, fibre af forsk, plan­ historiker, søn af Martin W; prof. i Lund Weilbach ['vailbak], Philip (1834-1900), ter, bruges til stopning i st. f. krølhår. Det 1919-38. Hans kildekritiske forskning har da. kunsthistoriker. Udg. bl. a. Dansk bedste v fås af Tillandsia usneoides øvet afgørende indflydelse på den efter­ Kunstnerlexikon 1877-78 (2. udg. 1896- {spansk mos) (ananasfam.), som vokser følgende generation af historikere i hele 97, 1. bd. af 3. udg. 1948). epifytisk på træer i trop. og subtrop. Skandinavien. Hans talr. afh. af stor Weile ['vaila], Christen Ostersen (omkr. Amerika. metodisk værdi udg. fra 1948 i en samlet 1650), rådmand i Roskilde. Kendt som vegeta'risme (eng. vegeiables grønsager), udgave på 3 bind, Nordisk historia, forf. af et jur. leksikon: Glossarium ju- en ernæringsmåde, hvor nydelsen af kød, Forskningar och under sokningar. Større ridicum Danico-Norvegicum, der anv. evt. også andre dyriske produkter, und­ arbejder er bl. a. Kritiska under sokningar langt ned i 18. årh. gås til fordel for planteføde (ofte råkost). i Nordens historia omkr. år 1000 (1911) og Weill [vail], Kurt(f. 1900), ty.f. komponist Motivet for v kan være religiøst, etisk el. Valdemars jordebok (1916). Udg. fra 1928 til bl. a. Dreigroschenoper (Berlin 1928, baseret på forskellige hypoteser om køds tidsskr. »Scandia«. (Portræt). opf. som Laser og Pjalter Kbh. 1929), der skadelighed. Weibull ['væibiil], Martin (1835-1902), sv. er en moderne bearbejdelse af Gay's »The vegetation (lat. vegetus livskraftig), plan­ historiker. Professor i Lund fra 1877. Beggar's Opera«, endv. Mahagonny, Der tevækst. Skrifter om sv. udenrigspolitik i 16.-17. Jasager (Drengen, Der Sagde Ja), De Syv vegetationer (lat. vegetus livskraftig), årh. og skånsk hist., banebrydende m. h. Dødssynder (Kbh. 1936), oratoriet Der t. kritisk metode. Lindbergflug m. v. 1935 til USA. (Portr.). med., d. s. s. adenoide v. Weibullsholms Vaxtforadlingsan- Weils sygdom [vails] (efter den ty. læge vegetationsorganer, planteorganer, som stalt [væibuls'hålms-], sv. planteforæd- Adolf Weil (1848-1916)), akut infektions­ ikke står i forplantningens tjeneste: rød­ lingsanstalt ved Landskrona, grl. 1870 af sygdom fremkaldt af Spirochaeta ictero- der, stængler, blade; mods. blomster. V. V. Weibull (1833-1903). Der drives et genes. Sygdommen begynder efter ca. 1 vegetationsregioner, de plantegeogra­ omfattende forædlings- og fremavlsar- uges inkubationstid som en svær almen­ fiske zoners underafdelinger; i tropiske bejde, hvorfra der er udsendt mange nye infektion. Ofte kommer der gulsot. Kan zone regnskov, savanne og monsunskov, værdifulde sorter og stammer. behandles med rekonvalescentserum. i subtropiske zone maki, ørken, steppe, Weichsel ['vaiksal], ty. navn på floden Weiman'n ['vai-], Wilhelm (1868-1942), savanne og regnskov; i tempererede zone da. forretningsmand, politiker. Overrets­ ørken, steppe, løvskov, nåleskov og regn­ sagfører; generalkonsul i Hamburg 1901- skov, i polare zone tundra. (Jfr. kort 09. Handelsmin. under Zahle 1909-10; Wisla i Polen. 1913-15 direktionsmedl., 1915-27 besty- under de forsk, verdensdele). weichseltræ fvai'ksal-], veddet af Prunus 1 vegetati'v (mlat. af lat. vegetus levende, relsesmedl. i ØK; knyttet til Store Nor­ mahaleb (stenfrugtfam.). Det benyttes til diske Telegraf-Selskab (bestyrelsesform. livskraftig), 1) vedr. livet, spec. ernæring drejerarbejder, de lange, lige stævnings - og vækst, altså bortset fra forplantning og 1916-38) og De Forenede Papirfabrikker. skud til stokke og piberør. Weimar ['vaimar], ty. by, hovedstad i hjernevirksomhed; 2) vegeterende; 3) Weidenhaupt ['v-], Andreas (1738-1805), vedr. plantelivet. da. billedhugger; bl.a. statuen Jorddyrk- vegetative funktioner, hos planter og ningsfliden til »Frihedsstøtten«. dyr funktioner uden for forplantningen. Veidt [fait], Conraa (1893-1943), ty. film-

4837 4838 4839 Weimar-forfatningen AH Vejle amt

Thuringen; 65 000 indb. (1939). Kultur­ Vejet gennemsnit. Eksempel. centrum fra slutn. af 18. årh., da bl. a. Goethe, Schiller og Herder virkede i stor­ I II III hertug Karl Augusts tjeneste. Minder om gnst. skpl. formue »vægt« 1X2 Goethe, Schiller, Liszt og Nietzsche. ult. 1945 antal skatteydere Deutsches Nationaltheater. Uden for W Godsejere 245 000 kr. 1 900 465 mill. kr. slottene Belvedere og Tiefurt. - 1547- Gårdejere 30 000 - 94 000 2 820 - - 1918 residens for hertugerne af Sachsen- Husmænd 7000 - 92 000 644 - - W. 11. 8.1919 vedtoges d. republ. ty. forf. Sum... 282 000 kr. i W. (W-forf.). 187 900 3 929 mill. kr. Weimar-forfatningen, demokr. ty. forfatn., vedtaget i Weimar 11.8. 1919 af Katolske Centrum, borgerlige mellem­ svømning på olympiaderne 1924 og 1928) •Vej'ers, badested på Jyllands vestkyst, grupper og Soc.dem. Fastslog folkesuve­ og filmskuespiller (Tarzan), 10 km V f. Oksbøl. rænitet, ålm. valgret, parlamentarisme, Veit [fait], lat. Vitus, ty. helgen. Påkaldtes vejet gennemsnit, gnst. af en talrække men forholdsv. stærk præsidentmagt (or­ af dem, der led af chorea (jfr. dansere), og udregnet således, at tallene ikke tæller densmagt, nødforordninger); øgede rigets denne sygdom kaldtes derfor st. veits lige meget, men at hvert af dem tildeles magt på enkeltlandenes bekostning. Be­ dans. Relikvier i Praha. en vis »vægt« efter dets betydn. for for­ kæmpet af kommunister og kons. grup­ Weitwinkelobjektiv ['vaitvin-] (ty.), målet. Hyppigt giver dette større vejledn. per, fungerede tungt under krisevanske­ s tor vinkelob jek ti v. end et simpelt (»råt«) gennemsnit. Eks­ lighederne, reelt overtrådt af Hindenburg Weizmann ['vaitsman], Chajim (f. 1874), empel (ovenstående tabel: »råt« gennem­ 1932, i praksis sat ud af kraft, da Hitler jød. kemiker og zionistfører, f. i Hvide­ snit */» af kolonne I: 94000 kr.; vejet slog det kommunistiske parti ned 1933 rusland, udvandrede 1903 til Engl. og gennemsnit kolonne III divideret m. ko­ og fik diktatorisk fuldmagt s. å. blev prof. i biokemi i Manchester, var lonne II: 21000 kr. Weimarrepublikken, betegn, for Tyskl. medvirkende til Balfour-deklarationens vejfonden, oprettet 1927. Dens midler udstedelse 1917 og ledede kolonisationen tilvejebringes som en andel af motoraf­ under Weimar-forfatningen 1919-33. i Palæstina fra 1918, præsident for den gifterne og anvendes til vej- og gade- Weingartner ['vain-], Felix (1863- zionistiske verdensorganisation 1921-31 arbejder. Ved siden af v er under 2. 1942), østr. kapelmester og komponist. og 1935-46, da han styrtedes p.gr. af sin Verdenskrig (da motorafgifterne faldt 1891 dirigent ved Den Kgl. Opera i Ber­ moderate politik. Har desuden været præ­ stærkt) oprettet forskellige yderligere lin. 1908-11 og 1935-36 leder af operaen sident for Jewish Agency fra 1929-31 og fonds til finansiering af vejarbejder (50 i Wien. Komp. operaer, symfonier, 1935-1946. 1949 præsident for staten mill. fondene I—III m. v.). ouverturer m. v. Har også udg. musik­ Israel. (Portræt sp. 4839). Vej'går'd, østl. forstad til Ålborg; 10 052 teoretiske værker. vejbred (Plan'tago), slægt af v-fam. Urter indb. (1945). Weinheber ['vainheibar], Josef (1892- med rosetstillede, buestrengede blade og vejhvepse (Pom'pilidae), beslægtede m. 1945), østr. forfatter; begik selvmord uanselige blomster i aks. I Danm. 5 arter. gravehvepse. Rederne i sand, eencellede. umiddelbart før kapitulationen; var en Mest alm. er glat v, kæmper (P. major), Larverne fodres m. lammede edderkop­ udpræget verskunstner, snart folkelig, hvis frugtstande benyttes til stuefugle, per. Wien wortlieh (1935), snart dunkel og op­ og lancetbladetv(P.lanceolata) Endv. 'Veji, etruskerby NV f. Rom, som efter højet, Adel und Untergang (1934), med strand-v med kødede blade. lange kampe ødelagde V 396 f. Kr. indrømmelser til nazismen. Ruiner. Weininger ['vainirpr], Otto (1880-1903), Vejby'strand [væi-], sv. badested, Skåne, østr. filos. forfatter. I Geschlecht und ved Skålderviken. vejkasse, udgravning i vejens planum, Character (1903) fremsatte han læren om veje, befæstede el. ubefæstede striber, der hvori belægningen placeres. menneskenes biseksualitet if. hvilken der i terrænet er udlagt for at tjene den kø­ Vejkorpset, et under staten fra 1785 op­ i enhver mand findes en vis grad af kvin­ rende trafik. Moderne v er som oftest be­ rettet mil. korps, der forestod bygningen delige karaktertræk. fæstede enten med skærver el. brolæg­ af Danm.s hovedlandeveje. 1834 indlem­ Wein, Weib und Gesang ['vain, 'vaip ning el. med hel- og halvpermanente be­ met i Ingeniørkorpset, udskilt herfra unt ga'zfl')] (ty: vin, kvinder og sang), lægninger af tjære, asfalt el. cementbe­ 1867, da nævnte vejes admin. overgik til udtryk, som med urette er tilskrevet ton, v udformes med et profil svarende til amterne. Luther; titel på vals af Joh. Strauss. trafikkens art med kørebane, rabatter og 'vejkorruge'ring (lat. corrugere rynke), Weis [vai's], Andreas Peter (1851-1935), evt. cyklesti og fortov, v udelukkende bølgeformede ujævnheder i en vejs over­ da. embedsmand. 1909-13 chef for Det bestemt for motortrafik, motorv (auto­ flade. Kgl. Teater, 1912-21 departementschef i strada), har to adskilte kørebaner. Vejlby Landbrugsskole, ved Århus, op­ Kultusmin. (undervisningsmin.). Musik­ Kongeriget Danm.s v er opdelt i lande - rettet som højskole 1907, fra 1921 om­ anmelder, medl. af Ny Carlsbergfondets v, biv og private v. Principperne for den dannet til landbrugs- og husholdnings­ direktion, formand for Hirschsprungske administrative ordning af disse v er fast­ skole. Saml.s bestyrelse; administrator for lagt i lov af 21. 6. 1867 med de ændrin­ Vejlby-Risskov, Århus' nordl. for­ kunstakademiet 1921-35. ger, som er foretaget ved senere bestem­ stadskommune; 7006 indb. (1945). Weis [vai's], Flemming (f. 1898), da. kom­ melser. 1949 oprettedes under Ministeriet vejle (glda: vadested), lavt og smalt sted ponist. Organist ved Annakirken i Kbh. for Offentl. Arbejder et vejdirektorat, der 1929. Har komp. orkester-, kammermu­ i en fjord el. vig, hvor man kan vade træder i det tidligere overvejinspektorats el køre over. Bynavnet V er samme ord. sik- og vokalværker. og det særlige ministerielle vejkontors Weis [vai's], Frederik Anton (1871-1933), sted, og behandler de spørgsmål ved­ Vejle, da. købstad inderst i V Fjord; da. plantefysiolog. Prof. i plantefysiologi rørende veje, hvis endelige afgørelse ikke 28 046 (1945 med forstæder ved Landbohøjskolen 1905, hovedværk: er henlagt til amts-og sognekommunerne. 34 262) indb. (1948). St. Ni-I^ Livetog Dets Love (1911).Arbejdede sær­ Landeveje, d. v. s. landets hovedveje, kolaj Kirke (gotisk, 13. årh.), I lig med stofomsætningen i skovbunden sorterer under amtskommunerne, der ad­ museum, enkelte bindings-J og gennemførte fra 1924 sammen med ministrerer dem gnm. et vejudvalg og en værksbygninger fra 18. årh. K. A. Hasselbalch en række opdyrknings- amtsvejinspektør. Den samlede lande- Industri: jernvarer, tekstil, øl, forsøg (særlig dybdepløjningsforsøg) på vejslængde er ca. 8000 km. Heraf har sæbe, læder, bagepulver m m.; havn; hedejord. 99% belægning med asfalt, tjære, ce­ station på østjysk længdebane, V-Her- Weisgerber ['vaisgærbarj, Albert (1878- mentbeton ell. brosten. Den samlede 1915), ty. maler. Virksom i Munchen som bivejslængde er ca. 50 000 km. Private v figur- og portrætmaler; bl. a. under på­ er sådanne, der tilhører en el. fl. lodsejere, virkning af Cézanne. men ikke er optaget på bivejsfortegn. Weismann ['vais-L August (1834-1914), Så at sige alle gennemgående veje og de ty. zoolog. Udviklingsteoretiske arbejder, betydende biveje er moderniseret. bl. a: Das Keimplasma, eine Theorie der Vererbung (1892), Neue Gedanken zur Vererbungsfrage (1895), jfr. kimbane teori. Vejvæsenet finansieres gnm. amts- og weissbier ['vaisbi:r] (ty: hvidtøl), tysk sognekommunernes budget med støtte overgæret ølsort, der er fremstillet ud fra fra staten gnm. de ved brugs- og benzin­ en blanding af byg- og hvedemalt. afgifter indkomne beløb. Foruden som Weissenburg ['vaissnburk], ty. navn på tilskud til vedligeholdelse, omlægninger og nyanlæg af v er der af afgifterne gnm. særlige love afsat beløb til spec. formål, således bl. a. til at bringe krydsninger ml. v og jernbaner ud af niveau. Til at fore­ Wissembourg. tage alle de for et moderne vejnet nødv. Weissenfels ['vaisenfæls], ty. by ved undersøgelser er der under overvejinspek­ Vejle. Søndergade 14. Saale i Sachsen-Anhalt; 42 000 indb. toratet (nu vejdirektoratet) oprettet et (1939). Brunkulsbrydning; skotøjs- og vejlaboratorium, der bl. a. hvert 4. år ning og V-Vandel-Grindsted Banerne. - papirindustri. lader afholde færdselstællinger. Weissenstein [•vaisanltain], 1291 m h. V nævnes første gang 1196, ældste kendte Vejen ['vaisn], købstadslignende jysk sta­ privilegier 1327. Havde i middelalderen bjerg i Jura-bjergene, Schweiz. tionsby (Lunderskov-Esbjærg og Grind- 2 borge (Borgvold og Rosborg) og et Weisshorn ['vaishom], 4505 m h. bjerg­ sted-Gesten-V); 3664 indb. (1945). Mu­ sortebrødrekloster. 1256 vedtoges V- top i Penninske Alper, Schweiz. seum (skulpturer af Niels Hansen-Jacob­ konstitutionen på et kirkemøde. Weisskugel ['vais-], ital. Pallabianca, sen). Anselig industri. Vejle amt, da. amt, den del af Østjylland, 3746 m h. bjergtop på grænsen af Østrig vejer og måler, person autoriseret af han- der ligger ml. Horsens Fjord og Hejels- og Italien i Otztaler Alperne. delsmin. til at foretage offentl. målinger minde; 2349 km!; 195 698 indb. (1945), Weissmullcr ['waismatsrj, John (f. 1904), og vejninger. arner, svømmer (sejrherre i kortdistance- heraf i købstæderne Vejle, Fredericia og

4840 4841 4842 Vejle Amts Folkeblad 4ffc vekselnode

Kolding 85 117 indb. Overfladen er højt­ liggende og de fleste steder bakket; højeste punkt: Tranebjærg (139 m). Jordbunden i den nordvestl. og vestl. del sandet og ufrugtbart, i øvrige del frugtbart ler. Nuv. omfang 1799. Vejle Amts Folkeblad, da. dagblad, Venstre. Grl. 1865; oplag 1948: 23 000. Vejle Fjord, indskæring fra Lille-Bælt ml. Bjørnsknude og Treide Næs, ca. 25 km 1. Vejlefjord Sanatorium, privat sana­ torium, nordsiden af Vejle Fjord, op­ rettet 1900 af A/S Sanatorier for Bryst­ syge, Danm.s første tuberkulosesanato­ rium. 100 senge. Vejlekonstitutionen, vedtaget på et da. kirkemøde i Vejle 1256 på ærkebisp Jakob Erlandsens initiativ, fastsatte, at landet skulle lyses i interdikt, hvis en biskop fængsledes. Vejle pælemuslinger, blåmuslinger, som dyrkes på pæle i Vejle Fjord. Vejle Å, østjysk vandløb, udspringer fra Engelsholm Sø, optager Egtved Å og Grejs Å og udmunder i Vejle Fjord. vejr. De fænomener (nedbør, vind osv.), som vi sammenfattende betegner med v, består alle i fys. processer direkte el. indirekte foranlediget ved Solens op­ varmning af Jorden. Den mangfoldighed v udviser, skyldes disse processers på­ virkning ved Jordens form og den uregel­ mæssige fordeling af land og hav. vejre ['vaira], i jagtsproget d. s. s. lugte, vildtet vejrer fare el. bytte. vejrfasthed, materialers evne til at tåle vejrpåvirkning. Manglende v kan skyldes frostsprængninger, svind og svulmning som følge af varierende vandindhold og temp. el. kemiske angreb af stoffer i Forklaringer til vejrkortet; luften el. regnvand, f. eks. SOit el. spræn­ gende krystaller udskilt af opsuget, salt­ O klart vejr 3 halvskyet • overskyet # sne holdigt vand. Q letskyet 9 skyet • regn(tilfojet) • hagl vejrfasthedspraver, kortvarige prøver, ved hvilke man efterligner veirpåvirk- oo dis = tage i torden ning i forstærket grad for at bedømme et materiales vejrfasthed. Vindstyrken: vejrfisk [væ:r-], 1) tørret nålefisk el. tang­ ^ sti/le N>--- let brise <*-- blæst søstorm snarre, ophængt i en snor, drejer sig v. ændringer i luftens fugtighedsgrad; 2) - svag luftn. ^-^ jævn vind s»^ stiv blæst ^-^ stærk storm betegnelse for smerlinger, fordi de bliver - svag brise ^^- frisk vind s^ hard blæst *$»^ orkanagt. sf. urolige mod torden. &s>^ orkan vejrforudsigelse er muliggjort ved ind­ gående studium af de fysiske love, der Vejrkort for 21. 9. 1948. bestemmer udviklingen af de meteor, fænomener, v udarbejdes efter vejrkort, ker ved vejrligets indflydelse (tempera­ han ved optagelse af protest har kon­ og meddeles otfentli gneden pr. radio fra turforandring, der bevirker afskalning, stateret at trassaten (ved den egne vek­ de meteor, institutter, v gælder gerne et frostsprængning ved vand i porer, sel: udstederen) ikke vil el. kan betale halvt el. et helt døgn fra udsendelsen og sprængning v. hj. af planterødder osv.). affattes forsk, efter formålet (søfart, rettidigt, el. at trassaten nægter accept Vejrø ['vairø'], da. ø i Smålandsfarvandet, af v. Krav i h. t. en v er undergivet høst o. 1.). 2 NV f. Fejø; 1,6 km ; 47 indb. (1945). den såk. hurtige retsforfølgn., der ude­ vejrhane, vindfløj af metalplader, af form vejsennep (Si'symbrium), slægt af kors- lukker fremsættelse af de fleste indsi­ som en hane. blomstfam. med fjersnitdelte blade, gul gelser fra skyldnerens side. Vejrhej' ['væ:r-], 121 m h. bakkeparti i krone, langskulpede. 1 Danm. er fin­ For udviklingen af bankvæsenet har NV-Sjælland. bladet v el. barberforstand (S. sophia) diskontering af v, særlig i Engl., haft vejring [vai-], den tørring af græs og og rank v (S. officinale) alm. på rydde- stor betydning, v-diskontering spiller korn på marken, som er nødv. inden pladser og ved veje. Fl. arter er ind­ stadig en stor rolle og ligger bl. a. til hjemkørslen, for at afgrøderne ikke skal slæbte. grund for centralbankernes diskontopoli­ tage skade ved opbevaringen. vejviser, trykt adressefortegnelse, alm. tik. Udenrigshandel financieredes opr. vejrkort, landkort, hvorpå det samtidige fra 18. årh. Første da. v, udg. 1770 af ovevejende gnm. veksler, hvorfor kursenr vejr på forsk, steder er indtegnet v. hj. agent Hans Holck (1726-83), fra 1862 ml.forsk, landes møntofte betegnes v-kurs. af internat, vedtagne tegn, der på over­ udgivet som Kraks Vejviser. De fleste veksel (ty. wechseln gå frem og tilbage), i skuelig måde tillader angivelse af de da. købstæder har egne v. jagtsproget den sti, som vildtet har dan­ fleste vejrfænomener. De vigtigste tegn 'weka (Galli'rallus au'stralis), stor new­ net og fortrinsvis følger. Vildtet veksler er vist på ovenstående kort, hvor pilene zealandsk vandhøne. Mangler flyveevne. fra en skov til en anden. flyver med vinden. Temp. er angivet ved veksel, et i særl. former udstedt skyld­ vekselbad, lokalt bad for hænder og tal ud for stationsmærket. Lufttrykket er dokument, hvorved en person forpligter fødder, som skiftevis sænkes i varmt og anført med tal ved isobarer, v er det sig til at betale en pengesum ved fore­ koldt vand; opøver blodkarrene. vigtigste hjælpemiddel ved vejrforud­ visning af v, el. efter en fastsat tidsfrist. sigelser. (111.). vekselbrug, det moderne landbrugssy­ Forekommer i to former: 1) egen v, stem, der skifter ml. korn og bredbladede vejrmelding, offentliggørelse, gerne i hvor udstederen påtage •'_, .'orpli g teisen, afgrøder og græsmarksplanter, og hvor radio, som dels indeholder oplysninger 2) den trukne v (tratte), hvor udste­ brakken delvis el. helt er afløst af rod­ om de forhåndenværende vejrforhold over deren i v-s tekst anmoder en anden frugter og andre rækkesåede afgrøder. et større område, dels udsigter om vejr­ person (trassaten) om at betale v-s på­ vr' "f'le'rer, person, der for andenmands forholdene i den nærmeste fremtid. lydende, og hvor trassaten først forpligtes reg '.rig foretager køb el. salg af værdi­ vejrregel, en, ofte ordsprogsagtig for­ ved at acceptere v, hvilket sker ved, at papirer, arbitrageforretninger og veks­ ban skriver sit navn på v-s forside. I ling af penge. muleret, udtalelse om vejrforholdene i alle tilf. skal v indeholde ordet veksel fremtiden, v kan f. eks. referere til visse i sin tekst og opfylde forsk, i vekselloven vekselfalsk, dokumentfalsk m. h. t. vek- dyrsopførsel (»svalerne flyver lavt«), tiden af 23. 3. 1932 foreskrevne krav, for at sel. Straffen kan stige til fængsel i 8 år. i året (»dagene længes, vinteren stren­ de særl. vekselretl. regler kan komme til vekselhjul, tandhjulene i en tandhjuls- ges«), visse datoer (de 40 riddere, kyndel­ anv. Af disse skal fremhæves, at såvel udveksling (gearkobling). misse, knude) osv. Kun enkelte af disse v-s udsteder, som alle, der har overdraget vekselkurs, d. s. s. valutakurs. v indeholder nogen realitet, som f. eks. v ved endossement (overdragelseserklæ- veksellås, falde- og rigellås, hvor en de, der sætter ringe om Solen og Månen i ring på vekslens bagside) hæfter for dens drejning af nøglen trækker først riglen, forb. med kommende nedbør. betaling over for v-ejeren, således at derefter v. hj. af en vægtstang falden vejrsmuldring, geol., sønderbrydning af denne kan gøre regres imod dem, når tilbage. faste bjergarter i større el. mindre styk- vekselnode (ital. 'nota cambi'ata), tonen 4843 4844 4845 vekselproces &rt Welles

en halv el. hel tone over el. under en ingeniør; prof. og adm. dir. ved Inge- land 1714-1901. - I 11. og 12. årh. akkordtone, når den står i stedet for njorsvetenskapsakademien i Sthlm. 1941. kæmpede slægten W (berømtest: H3nrik denne. velanstændighed, krænkelse af, straf­ Løve), støttet af paverne, mod Hohen- vekselproces, retssag om vekselrettig­ fes i alm. efter politivedtægten, når den stauferne. I Ital. kaldtes de to partiers heder, hvor sagsøgtes indsigelsesmulig­ sker på offentl. sted. Hvor forholdet må tilhængere hhv. guelfer og ghibelliner. I heder er begrænset i h. t. reglerne om betegnes som en krænkelse af blufærdig­ 17. årh. samledes de fl. welfiske besid­ hurtig retsforfølgning. heden el. giver offentl. forargelse og der delser i NV-Tyskl.; de blev 1692 kur­ vekselprotest, d. s. s. protest. foreligger egl. uterligt forhold, foreskriver fyrstendømme, 1814 kongerige under vekselret, 1) reglerne om veksler; 2) den straffeloven straf af fængsel indtil 4 år navn Hannover. Den hann. gren af W særlige retsstilling, som tilkommer en el. under formild, omstændigh. hæfte el. var 1714-1901 herskere i Engl.; 1837 person, der er berettiget i h. t. en veksel. bøde. gik Hannover over til yngre linie, ud­ vekselrytteri siges at foreligge, hvor fl. ve'la'r (lat. velum sejl, ganesejl) el. post- slettedes 1866 af Bismarck. Da den personer gensidig trækker veksler på palatal, sproglyd, der artikuleres med welfiske linie i Braunschweig uddøde hinanden til indfrielse af løbende veksler, tungen mod den bløde gane, som da. 1884, afviste Preussen den hann. linies som de ikke er i stand til at honorere k i »kasse«, g i »gumme«. 'arvekrav; først ved udsoning 1913 over­ på anden måde. tog de hannoverske W Braunschweig. ve'la'rium (lat. velum sejl), udspændt Afsat her 1918. vekselsav, sav, der bevæges frem og lærred o. 1. Anv. ofte i bygninger under tilbage. store ovenlys. velfærdsmoral, da. navn for utilitarisme. vekselspænding, eiektr. spænding, som Velay [va'læ], sydfr. landskab i dept. Velfærdsudvalget, fr. Comité du salut varierer periodisk og hvis middelværdi Haute-Loire, delvis opfyldt af Monts public [komi'te dy sa'ly py'blik], 9- over en periode er nul. de V, en udløber af Cevennerne. Tidl. mandsudvalg, nedsat af Konventet apr. vekselstrøm, eiektr. strøm, hvor eiektr. berømt kniplingsindustri. 1793, blev Frankrigs egl. regering i vekselvis strømmer i to modsatte ret­ Velåzquez [bæ'labksep], Diego de Silva y kampen mod 1. Koalition og Vendée- ninger i en ledningstråd, og som frem­ (1599-1660), sp. maler. F. i Sevilla, elev oprøret. Danton ledende apr.-juni 93, bringes ved induktion i en v-generator. af Herrera d. æ. 1623 kaldt til Madrid derpå Robespierre til juli 94. Ophævet Strømstyrkens variation med tiden kan 1795. ofte fremstilles ved en sinuskurve, idet Velgørende Ridder af Den Hellige strømmen vokser til et maksimum, der­ Stad, den højeste frimurergrad af Den efter aftager til nul for derpå at løbe i Rektificerede Ritus. modsat retning, vokse til et nyt maksi­ Welhaven ['vælha:van], Johan Sebastian mum' osv. Tidsforskellen ml. to på hin­ Cammermeyer (1807-73), no. forfatter. anden Ag. tidspunkter, hvor strømstyr­ Præstesøn. Prof. i filos. 1846-68. Frem­ ken har samme størrelse og retning, træder som elev af J. L. Heiberg med kaldes v-s periode og er for alm. praktisk kritik af H. Wergelands poesi Til H. W. anv. v 1/50 sec; antallet af perioder pr. (1830), H. W.s Digtekunst og Polemik sec; frekvensen, er altså 50 Hz. Ved (1832); synspunktet er æstetisk. Videre sinusformet v-s effektive strømstyrke for­ sigte har den omstridte sonetsaml. stås den maksimale strømstyrke, divi- Norges Damring (1834), et angreb på patrioterne for kravet om litt. og polit. \l selvstændighed, skønt No. ikke havde deret med V 2; den er Ug med styrken tilegnet sig eur. kultur. Udg. 1839-60 af den jævnstrøm, der giver samme fem digtsaml., hovedsagelig naturskildr. varmeudvikling. Ligeledes er v-s effek­ og rel. refleksionslyrik; særlig kendt er tive spænding lig den maksimale spæn­ romancerne Asgårdsrejen, Dyre Vå, En ding, divideret med V 2, den er i alm. Vise om Hellig Olaf og mindedigtet om 220 volt. Sendes v gnm. et kredsløb, W-s ungdomselskede (Ida Kjerulf) Den der kun indeholder en mods tand, vil strøm . Salige. (Portræt sp. 4850). og spænding følges fuldstændig ad uden nogen faseforskel. Indeholder kredsen Velika Kikinda ['vælika 'kikknda], by tillige trådruller med en vis selvinduk­ i NØ-Jugoslavien N f. Beograd, ca. tion og kondensatorer med en vis kapa­ 30 000 indb. Jernbanecentrum (baner til citet, vil der være en faseforskel ml. Diego de Silva y Velåzquez: Filip 4. Ungarn og Rumænien) med handel og strøm og spænding, og strømstyrken kan {Prado, Madrid). lidt industri. kun bestemmes ved Ohms lov, når mod­ Veliki Beckerek ['væliki bætl'kæræk], standen erstattes med den tilsyneladende af hertugen af Olivares, der bragte V i handelsby i Jugoslavien N f. Beograd; modstand, impedansen, som sammen­ forb. med Filip 4. Udnævntes til hof­ ca. 30 000 indb. sættes af modstand, selvinduktion og maler. Rejser til Ital. 1629 og 20 år Ve'likije 'Luki, by i RSFSR, Sovj.; ca. kapacitet. Trefaset v består af tre v, senere. Hovedværker: Los Borrachos 35 000 indb. Vigtigt jernbanecentrum på som sendes gnm. tre adskilte ledninger, (Bacchus ml. Svirebrødrene), Apollon i banen Moskva-Riga S f. Leningrad. og som har en indbyrdes faseforskel på Vulkans Smedie, Bredos Overgivelse, Ta- Dec. 1942 rettede Sovj. heftig offensiv petvaverskerne. Bl. hans portr. er Filip 4. mod V, hvor ty. styrker omringedes; '/» periode (120°). v-s fordele består især og Pave Innocens 10.; endv. gribende 17. 1. 1943 meldtes, at de havde slået i, at den let og med ringe tab kan trans­ karakterstudier efter hoffets narre, sig igennem mod vest. formeres fra en spænding til en anden dværge og tiggere. Mærkelige ved deres v. hj. af en transformator, f. eks. til en ukonventionelle opfattelse er to land­ velin [ve'kc?] (fr: pergament, af oldfr. høj spænding, hvorved tabet, der er skabsstudier fra Villa Medici's have. vel kalv), jævnt, glat papir, ved hvis proportional med strømstyrkens kvadrat, Næsten alle V-s hovedværker findes i fremstilling er anv. et finmasket, vævet ved overførsel af eiektr. energi over læn­ Prado mus. i Madrid. V er den kølige trådnet (vire), mens stribet (ribbet) papir gere strækninger formindskes betydeligt. iagttager og en sjælden koloristisk be­ formes på en vire af tætliggende tråde. v kan uden videre anv. til belysning og gavelse. We'li'ns bådkran [v-], kvadrant-david til opvarmning, men anv. til eiektr. kraft manøvrering m. mindre fartøjer i større kræver særlige v-motorer. Velbert ['fælbart], ty. by i Nordrhein- skibe, opfundet af den sv. ingeniør Westfalen; 32 000 indb. (1939). Bet. A. Welin (f. 1862). vekselstrømsgenerator, maskine, der jern- og messingindustri; fabrikation af velkomst, middelalderlig skik at byde omsætter mek. energi til eiektr. energi i låse og værktøj. gæsten en drik, når han trådte ind i form af vekselstrøm. Velde, van de [fan da 'vælda], familie af huset, v, der efterhånden kom til at vekselvarme dyr.d.s.s. koldblodede dyr. holl. malere. 1) Esaias (ca. 1590-1630), betyde både selve drikken og bægeret, vekslerbord, det på telefoncentraler anv. virksom i Haarlem og Haag; elev af bruges også som navn på velkomstgilder. sammenstillingsbord, hvorpå jacker og Coninxloo. Landskaber. 2) Willem den Welland ['wæland], 115 km 1. flod i 0- kaldeklapper er monteret. I bordpladen aldre (1611-93), broder til 1); især mari­ Engl.; udmunder i Wash-bugten. er anbragt kontaktpropper, der to og to ne- og slagmaler. 3) Willem den yngre Welland Canal ['wæland ka'nål], 45 km er forbundne gennem under bordet hæn­ (1633-1707), søn af 2); marine- og hof- 1. kanal ml. Ontario Søen og Erie Søen gende, isolerede ledninger (snører), som maler. 4) Adriaen (1636-72), søn og i Ontario, Canada, omgår Niagara Faldet benyttes v. sammenstilling af abonnenter. elev af 2); bl. a. landskaber med kvæg; ved 8 sluser med mindstedybde 10 m. 'vektor (lat: bærer), en mat. el. fys. stør­ repr. på kunstmus., Kbh. Welle jus [ve'laius], Theodor (i. 1889), da. relse, som er bestemt ved angivelse af Velde, Theodor van de [fan da 'vælda] (f. journalist, fra 1927 redaktør af Viborg et tal og en retning (eks: kraft, hastig­ 1873), holl. gynækolog og forfatter af Stifts Folkeblad. hed). En v afbildes ved et med pil for­ bøger om seksuelle forhold. Vel'lejus Pa'terculus udgav år 30 en synet liniestykke. Man kan regne med Veldeke, Heinrich von, se Heinrich von V. kort Roms historie. v efter lign. regler som med tal (v-reg- Welding['v-], CAr.(1858-1939), da. præst, 'Vel'lerup Vig, indskæring fra Isefjord ning). (Sml. skalar). fra 1911 ved Helligåndskirken i Kbh. på Hornsherreds vestkyst, Sjælland. 'Vela, Vincenzo (1822-91), ital. billed­ Bet. prædikant, nærmest grundtvigsk, Welles [wælz], George Orson (f. 1915), hugger. Har udført Spartacus (Brera, men i øvrigt højst selvstændig. arner, skuespiller, forfatter og instruktør. Milano) og Napoleon 1. på Dødslejet Welf [vælf], ital. Guelf, ty. fyrsteslægt, Brød afgørende og sensationelt igennem (Versailles). grundlagt i 9. årh. af W 1.; hertuger af med filmen »Citizen Kane« (1941), hvis We'lander [v-], Edvard Vilhelm (1846- Bayern 1070-1180, af Sachsen 1127- producent, forf., instruktør og altdomi­ 1917), sv. venerolog. Welanderhjem- 80, Otto 4. af W ty. konge 1198-1218, nerende hovedkraft han var. W-s senere mene for børn med medfødt syfilis skyl­ hertuger, fra 1692 kurfyrster, af Lune­ film, ypperst »Den Fremmede« (1947), burg (senere Hannover) 1180-1866, af har ikke ganske indfriet de forventninger, des hans initiativ. man nærede til ham. Står trods de sygelige Ve'lander, Edy (f. 1894), sv. elektro­ Braunschweig 1235-1918, konger i Eng­ 4846 4847 4848 Welles

og hysteriske træk i hans fysiognomi som en rastløs, vulkansk kunstner med store muligheder i sig. (Portræt). Welles [wselz], Sumner (f. 1892), USA- diplomat. Udsendt til mellem- og syd- amer. stater; 1937-43 viceudenrigsmin. under Hull, repræs. USA på panamer. udenrigsmin.-møde i Panama 1939, Rio- konferencen 1942,1940 udsendt af Roose­ velt t. en række eur. stater. Udg. The Time for Decision (1944), The Intelligent American's Guide to Peace (1945). Wellesley ['wælzli], slægtsnavn for her­ tugerne af Wellington. Johan Welhaven. Orson Welles. Arthur Wellington. H. G. Wells. Wellesley Øerne ['wælzli], i Carpentaria Bugten, N-Austr. demokrat, partiformand" 1931-33, flyg­ Hedvig; if. sidstnævntes testamente 1735 Vel'letri, malerisk ital. by på Albaner­ tede 1933 til Praha. indrettet til adel. jomfrukloster, nu bolig bjergenes S-skråning 30 km SØ f. Rom; Velsen ['fælza], holl. by ved Nordsø­ for priorinde og 11 klosterfrøkener. Ho- 31 000 indb. (1936). kanalen VNV f. Amsterdam; 41 000 indb. vedbygn. delvis fra ca. 1500 og ca. 1600, Wellhausen ['vælhauzan], Julius (1844- (1947). Mange landsteder. efter ændringer 1716-21 og 1862 totalt 1918), ty. G. T.-forsker og semit, filolog; Weiser ['vælzar], købmandsslægt fra ombygget 1907. hans opfattelse af kildespørgsmålet i Augsburg; uhyre rig, led tab på koloni- Vemming'bun'd, bugt på S-siden af Sun­ Mosebøgerne og kildernes alder fik enorm sationsforsøg i Venezuela og ved stats­ deved, ml. Broager Land og Dybbøl. bet. for hans samtid. lån til Habsburg, fallit 1614. Vemork ['ve:mork] (Rjukan I), no. kraft­ Wellington ['wælirjtan], New Zealands Welsh rarebit ['wæll 'ræbit] (eng. Welsh station (140 000 kW) ved Rjukanfossen. hovedstad, ved Cook Strædet; 183 000 walisisk + rarebit lækkerbisken, for­ Norsk Hydros tungtvandsfabrik ved V indb. (1947). Havneby, landbrugsindu­ vansket af rabbit kanin), en slags varme ødelagdes af no. sabotører 27. 2. 1943. stri, mange parker og forstæder. sandwich: ost med krydring af sennep Vem år det?, sv. biografisk håndbog, ud­ Wellington ['wælintan], Arthur Wellesley, og cayennepeber på ristede brødskiver. kommer årl. fra 1912; bringer korte biogr. hertug af (1769-1852), brit. general og velsignelse, rel.hist., opr. udtryk for den oplysninger om kend te samtidige sv. mænd politiker. General i Indien. Tvang 1808 livskraft, med dens karakter af lykke, og kvinder. fr. hær til kapitulation i Portugal, slog som gnm. offeret erhverves i de antikke Ven [ve:n], da. Hven [ve'n], sv. 0 i Øre­ i 2 1813 fr. styrker i Spanien, trængte ind kulturers kult, senere opfattet som ånde­ sund, 7 km NV f. Landskrona, l li km ; i Frankr. Havde under De 100 Dage lig kraft. 794 indb. (1948.) Stejle kyster. Jævn kommandoen over eng.-nederl.-ty. hær i weltervægt ['væl'tar-] (gi. eng. welter tung overflade. Landbrug og fiskeri. På V var Belg., gjorde sejg modstand mod Napo­ vægt), vægtklasse, i boksning 62-67 kg, Tyge Brahe lensmand 1576-97. Svage leon v. Waterloo 18. 6. 1815, sejrede m. i brydning 66-72 kg.' rester af Uranienborg og Stjerneborg. St. Bliichers hjælp. Lod mod tsar Aleksanders Velt'heimia (efter den ty. botaniker A. Ibbs kyrka; 2 fyr. Da. til 1568 vilje Ludvig 18. holde indtog i Paris. Veltheim (d. 1801)), slægt af liljefam. fra 'vena 'cava (lat.), hulvene. Som premiermin. (tory) 1828-30 ret Kaplandet. V. viridifolia (juletop) dyrkes Ve'nantius Fortu'natus (ca. 535-ca. svag, gav Rusl. frie hænder på Balkan, i væksthus og stue. bøjede sig for Peel m. h. t. katolikkerne. 600), lat. digter, biskop i Poitiers. Skrev (Portræt). Veltlin [fælt'lirn], ty. navn på Valtellina. helgenlegender og digte. Weltschmerz ['væltlmærts] (ty: verdens- 'vena 'portæ (lat.), portåren. Wel'lit (ty. Welle bølge), varmeisolerende smerte). Ordet W blev skabt af Jean Wen Chéng-ming (16. årh.), kin. maler byggemateriale fremstillet af lag af Paul, blev bevinget ord med Heine; W- fra Ming-tiden. Hans blomstermalerier bølgepap imprægneret og sammenlimet pessimisme var modefænomen i 1. halv­ viser fuldendt harmoni ml. planterne og med bitumen. W anv. til isolering af del af 19. årh. de skrifttegn, der danner en del af bil­ køleskabe og boliger. 'Wel'tzer, Johannes (f. 1900), da. forfat­ lederne. Wellmann ['wælman], William A. (f. ter. Af hans ofte yderst særprægede lyrik Wen-chow [wån d30u], kin. havneby 400 1896), arner, filminstruktør. Deb. som og prosaskitser nævnes Hjertets Forår km S f. Shang-hai; 631 000 indb. (1931). filmskuespiller 1919. Er en af Holly­ (1921), Vandring mod Gud (1923), Jens Wenck [væ^'k], Heinrich (1851-1936), da. woods mest alsidige og sikreste instruk­ Kasper Søndenvind (1943) og Det Søn­ arkitekt. Har som overarkitekt for DSB tører uden stærkt personlighedspræg, f. drede Spejl (1946). (1894-1921) opført de fleste stations- eks. »Nothing Sacred« (1937), »Ox Bow- Veluwe ['fe:ly:va], sandet, opr. ufrugtbart bygn. fra dette tidsrum. I sit hovedværk Incident« (1945). landskab SØ f. Zuidersøen, Holl. Nu del­ Kbh.s Hovedbanegård (1904-11) påvirket Wells [wælz], by i SV-Engl. S f. Bristol; vis beplantet. af M. Nyrop. 6000 indb. (1947). Bispesæde. Kate­ velvet ['vælvit] (eng.), tæt, glat bomulds- Wenck [værfk], Henri Lucien Erik (1872- dralen er en af Engl.s smukkeste (12. årh.). fløjl. 1933), da. søofficer. Stabschef ved flå­ Wells [wælz], Herbert George (1866-1946), Welwitschia [væl'vitlia] (efter den østr. dens overkommando 1914-19, kontre­ eng. forfatter. W-s meget store forfatter­ botaniker Fr. Welwitsch (1806-72)), ejen­ admiral 1929, chef for marinestaben skab indledtes m. fantastiske, soc. prægede dommelig plante, der hører til de nøgen- 1928-32, viceadmiral 1931-32, nægtede romaner The Time Machine (1895), 77te frøede. W mirabilis vokser i sydvestafri­ at medvirke til flådens begrænsning efter War of the Worlds (1899) o. a., natur- kanske ørkener. Kort, indtil 10 cm h. forsvarsordn. 1932, afskediget m. vente­ vidensk. fantasier, der m. logisk konse­ stængel med stort omfang og to flere penge. kvens udvikler dristige påfund. Hans meter lange stængelblade, der varer hele Vendée [vd'de], 1) 70 km 1. vestfr. biflod soc. interesser er tydeligere fra ca. 1900, plantens liv, måske 100 år. til Sévre Niortaise; 2) fr. dept. omkr. 1) f. eks. A Modem Utopia (1905), jfr. ud­ Vem, da. stationsby (Ringkøbing-Holste­ i landskabet Poitou; 7016 km8; 394 000 mærkede romanskildringer af den lavere indb. (1946). Landbrug og industri. mellemklasse Kipps (1905), Tono Bungay bro og V-Lemvig); 842 indb. (1945). (1909) o. a. I hans senere produktion får Vemb, ældre skrivemåde for Vem. Vendée-oprøret [va'de-], royalistisk rejs­ debatten af polit., socialistisk-utopiske Wembley ['wæmbli], forstad til London ning 1793-96 i Vendée. Brød ud efter og rel. problemer overhånd over det 15 km VNV.f. City; 132 000 indb. (1948). Ludvig 16.s henrettelse, støttedes af bøn­ kunstneriske. W havde en optimistisk Stadion med 100 000 tilskuerpladser, derne. Lederne var bl. a. Cathelineau og tro på naturvidenskabens og teknikkens hvor den årl. fodbold-cup-finale spilles. Charette. Efter hensynsløs krigsførelse fremskridt og muligheden for kultur- 1924-25 holdtes i W en udstilling for fra begge sider fik konventshærene over­ forbedring ad denne vej, men blev Det Brit. Imperium. taget 1794; 1795-96 fik Hoche i hoved­ pessimist under indtryk af 2. Verdens­ Vemmenæs, halvø på SØ-Tåsinge. sagen V standset, dels ved henrettelser, krig Mind at the End of its Tether (1944). Vemmetofte, hovedgård 0 f. Fakse; til­ dels ved løfter om mildere politik. (Portræt). hørte 1472-1625 slægten Brok, fra 1694 vendehalse (Iyn'ginae), gruppe af spætte­ dronning Charlotte Amalie og derefter fugle. Forholdsvis kort ...*rKs Wells [wælz], Horace (1815-48), arner, hendes børn Prins Carl og prinsesse Sofie næb, bløde halefjer. Lever """^IpÉ tandlæge, var den første, som (1844) for­ af insekter, der tages på *1SP(. søgte at indføre brugen af kvælstof- jorden. En art (Iynx tor- /i^fÆ forilte (lystgas) som bedøvelse v. tand­ quilla) i Danm., trækfugl. f/j»j|f udtrækning. vendekredse, Krebsens og , l|*jg§fcf Wells [wælz], Thomas Spencer (1818-97), Stenbukkens, breddekredse *T|Éfis«Qfe^ eng. gynækolog. Kaldet »underlivskirur- på Jordkuglen med nordl. fljj8p ^^^ giens fader«. henh. sydl. bredde lig &£[ •Velo-cement (lat. velox hurtig), da. hur- ekliptikahældningen (ca. iM tighærdnende Portland-cement. 23»/»°). Ml. v kan Solen W veloci- (lat. velox hurtig), vedr. fart. komme til at stå i zenit Vendehals. velocipede [-si'pe:5a] (fr., egl: hurtigfod), (smlgn. Jordbælter). betegn., for ældre cykelmodeller m. pedal vendekrog, skovbrugsredskab til at rulle på forhjulet (opfundet i Fr. 1861). (111.). store træstammer (kævler) med, består velo'dro'm (velocipede + gr. dromos løb), væddeløbsbane for cyklister. velours (da. [ve'lu:r]) (fr., af lat. villosus håret), silkefløjl. Velocipede af træ (model fra 1880) med Weis [væls], Otto (1873-1939), ty. social- massivt gummi, en såkaldt »væltepeter«.

485O 4851

Til tryk september 1949. Vendel Venezuela

havde den venetianske malerkunst en blomstringsperiode. Særlig fremragende er G. Bellini. Hans elev Giorgione videre­ førte traditionen. Med Tizian og Tinto- retto kulminerer v. Palma Vecchio og P. Veronese bringer v-s særprægede festlige og fyldige kolorit til fuld udfoldelse. 1 det 18. årh. er Tiepolo skolens betyde­ ligste kunstner. Guardi og Canaletto skildrer Venezias maleriske arkitektur. Veneto ['væ-], nordital. landsdel omfat­ tende den østl. del af Posletten og de ital. Østalper; 25 537 km2; 4 654 000 indb. (1947). Venezia [ve'nætsia], da. og ty. Venedig, ital. by i Veneto; 309 000 indb. (1948). V ligger i V-s Lagune (Laguna di V) på 120 tætbebyggede småøer, adskilte ved smalle kanaler, over hvilke ca. 400 broer (bl. a. Rialto-Broen, 1588-92) fører. Vej- og jernbaneforbindelse med fastlandet. Hovedkanalen, Canal Grande, slynger sig som et S gnm. byen fra V mod 0, flan­ keret af paladser i gotik. Renæssance, barok og til dels byzantinsk stil. Den ender mod 0 ved Markuspladsen foran Dogepaladset (Palazzo Ducale) med søjle­ facade i broget marmor (1423-38), for­ Luftfotografi af Markuspladsen i Venezia. bundet med Markusfængslet ved »Suk­ kenes Bro«. Ved dets side ligger Markus­ kirken (San Marco), på beg. 828, med af en stærk stang af ask, forneden om­ vendetå, hos fugle en tå, der kan drejes fritstående klokketårn (campanile). Bl. sluttet af en jernring med et øje, hvori både frem og tilbage. Findes bl. a. hos skulpturerne mærkes Colleonis rytter­ der sidder en jernkrog, som ender i en ugler, fiskeørn, m. fl. statue. I øvr. præges bybilledet næsten skarp seg og er så stor, at den kan fatte vending, med., fødselsoperation, hvoived overalt af paladser og kirker fra V-s stor­ om stammen. Når stangen holdes på den fosterets leje forandres, oftest til under- hedstid i middelalderen. Forb. med det ene side af kævlen og krogen slås i på kropsstilling. nordital. banenet 1845, Suezkanalens den anden side, kan man rulle kævlen vendisk sprog, d. s. s. sorbisk. åbning 1869, samt udbygning af havnen ca. '/a omdrejning. Vendome [vd'do:m], malerisk fr. by ved Marghera på fastlandet (1917-23) har Vendel ['vændal], sogn i Uppland, Sv. Loir; 10 000 indb. (1946). igen gjort V til en bet. handels- og indu­ Ved kirken optoges i 1881 et gravfund, Venddme [vd'do:m], fr. adelsslægt, ned­ striby. Også den hist. kunstindustri er der gav anledn. til udgravninger i 1882 stammer fra uægte søn af Henrik 4.; blomstret op: glas, mosaik, kniplinger og og 1893, hvorved 14 bådgrave med rige Louis Joseph, hertug af V (1654-1712), guldsmedearbejder. fund af hjelme, sværd, skjolde (forgyldte, general under Ludvig 14., afgjorde under rigt ornamenterede og med granatind­ Sp. Arvefølgekrig kampene i Spanien ved Historie. Grundlagt ved at en række lægninger) o. m. a. fremkom. Fra 7.-10. sejr ved Villaviciosa 1710. - V-slægten landsbyer på øerne i lagunen 697 valgte årh. e. Kr. Har givet navn til V-stilen uddøde 1727. en fælles doge. Stod længe nominelt un­ (s. d.) og V-tiden, perioden fra 600- Vendome-søjlen [vd'do:m], en 43,5 m der Byzans. Voksede op som formidler 800 e. Kr. h. sejrssøjle på Place Vendome i Paris. af handelen ml. 0 og V. Erobrede Dal- Wendel [va'dæl], fr. slægt af industridri­ Rejst som monument over felttoget 1805. matien i 11. årh., en række gr. øer (bl. a. vende, øpr. fra Koblenz. Grl. 1704 metal­ Øverst en statue af Napoleon 1., hvortil Kreta) og Peloponnes 1204. Kæmpede i industri i Lorraine, 1787 jernværker i Le en indvendig trappe fører op. V blev 13.-14. årh. med rivalen Genova til V-s Creusot. I 19. årh. bl. Eur.s førende styrtet af kommunarderne 1871, senere sejr 1381, erobrede Treviso, Verona, Pa­ metalind.-firmaer, fra 1872 »Les Petits- genrejst. dova, Friuli, Brescia, Bergamo, Ravenna Fils de Francois Wendel & Cie«; øget Vendryes [vddri'æ:s], Joseph (f. 1875), fr. ogCremona 1389-1454, fik 1489 Kypern indflydelse v. overtagelse af Lorraine­ sprogforsker, prof. i sammenlign, sprog­ ved testamente. Indadtil indskrænkedes miner efter 1. Verdenskrig, ledet af videnskab ved Sorbonne. Har bl. a. dogens magt gradvis i 11.—13. årh., til Francois de W (f. 1874), der tillige var skrevet Grammaire du vieil irlandais formand for Comité des Forges, bl. de al magt lå hos et adelsråd på 480 medl. (1908, 1921), Le langage (1921) og s. m. (oprettet 1172) og forsk, mindre råd. ledende i Banque de France og kons. Meillet: Traité de grammaire comparée parlamentsmedlem. Mistede 1463-1715 de oversøiske besid­ des langues classiques (1924). delser til tyrkerne, efter fr. erobring til Wendelboe Jensen ['væn'slbo'-], Eigil Vendsyssel, den østl. og største del af Østrig 1797; efter 1805 under fr. over­ (1899-1940), da. maler af naturalistisk den nørrejyske ø; 2981 km2; 189 431 herredømme. Tilfaldt Østr. ved Wiener­ skole; Larsen Stevns' medhj. ved fre­ indb. (1945), omfattede i oldtiden og tidl. kongressen 1815, erobret af Ital. 1866. skerne i H. C. Andersens mindehal i middelalder hele landet N f. Limfjorden. (HL). Odense. Vendsyssel-gas, metanholdig naturgas. Venezia Giulia e Zara [ve'nætsia Vendel-stil (efter Vendel), dyrestil med Vendsyssel Tidende, da. dagblad (Ven­ 'd3ulja e 'dzara], tidl. den nordøstligste båndformede dyrefigurer med ornamen­ stre), grl. 1873. Oplag 1948: 27 000. ital. landsdel (provinserne Carnaro, Go- talt udformede hoveder og lemmer, ofte Wendt [væn't], Frantz Wilhelm (f. 1905), ri/.ia, Istria, Trieste samt Zara på Ø-siden sammenstillede i symmetriske grupper. da. historiker. Fra 1943 direktør for af Adriaterhavet). Størstedelen af V blev vendémiaire [vdde'mjæ:r] (fr: vinhøst­ Foreningen Norden. 1947 afstået til Jugoslavien el. indgik i måned), den fr. revolutionskalenders 1. vene (lat. 'vena), blodåre med blodstrøm det frie område Trieste. måned, slutn. sept.-okt. i retning mod hjertet. Venezia Triden'tina [ve'nætsia-], nord­ vendepol, særlig magnetpol, der anbrin­ Ve'nedig, da. (ty.) navn på Venezia. ital. landsdel i Alperne, omtrent d. s. s. ges på en elektr. maskine med det for­ Venegrunde, grund i Smålandsfarvandet, S-Tirol; afstået af Østr. til Ital. 1919. mål at forbedre kommuteringen. V. f. Knudshoved. 13 602 km4; 689 000 indb. (1947). vendepunkt el. infieksionspunkt. En plan venepulskurve, med., grafisk opskriv­ Venezuela (da. [-su'e:la], sp. [Øænæ'swæ- ning af den bevægelse, som under hjer­ la]) (sp: lille Venezia; efter indianernes tets arbejde fremkaldes i venerne. pælelandsbyer v. Maracaibo-Søen), off. Estados Unidos de V, forbundsrep. (20 vene'ra'bel (lat.), ærværdig; venera­ 2 tion, ærefrygt, ærbødighed. stater) i S-Amer.; 912 000 km ; 4 490 000 vene'rabile (lat: ærefrygtindgydende), indb. (1948) = 4,9 pr. kra'. Hovedstad: betegn, for hostien i den kat. kirke. Caracas. Vigtige havnebyer: La Guaira, Puerto Cabello, Maracaibo og Ciudad kurve har v i et punkt P, dersom dens ve'ne'riske sygdomme (af Venus kær- Bolivar. V begrænses af Brit. Guayana, tangent i dette punkt skærer gnm. kur­ lighedsgudinden), kønssygdomme. Brasilien, Colombia og Det Caraibiske ven. Tangenten kaldes en vendetan­ venero- (lat. Venus kærlighedsgudinden), Hav. Kysten er overvejende en klippe­ gent. kønssygdoms-. kyst, mod 0 Pariagolfen og mod V vender ['væn'dar], slaverne i Ø-Tyskl.; venerolo'gi', læren om kønssygdommene. Maracaibo-Søen. V-s terræn deles i underlagdes Tyskland i 10.-12. år­ 'vene'ter, i) illyrisk oldtidsfolk omkr. hundrede og germaniseredes efterhån­ Venezia; 2) gallisk stamme om Vannes. 1) Guayanas højland SØ f. Orinoco, et den, v-s fyrstehuse herskede i Pommern vene'tia'n (efter Venezia), satinvævet bølgeformet, ret lavt plateau med til 1637, i Mecklenburg til 1918. bomuldsstof, en god lasting anv. til foer. Roraima (2600 m) ved grænsen til Brit. Sorberne i Lausitz er en rest af v. veneti'a'nsk, hvad der vedrører Venezia. Guayana og Sierra Parima og Sierra venders, de (konge), del af den da. konge­ venetianske perler, perler af glas. Pacaraima ved grænsen til Brasilien; titel efter Knud 4.s sejr over hertug Venetianske Skitsebog, en række teg­ 2) Llanos, sletterne N og V f. Orinoco; Bogislaw 1. af Pommern 1184. ninger i akad. i Venezia, tidl. tilskrevet 3) fortsættelser af Colombias Østcordil- ven'detta (ital.), hævn, navnlig blod­ Raffael, rimeligvis kopier efter ældre ital. lere (Sierra de Perijå V f. og Cordillera hævn. Forekommer på Corsica indtil den mestre. de Mérida (4700 m) SØ f. Maracaibo- nyeste tid. venetianske skole. Allerede i 15. årh. Søen) og De Caraibiske Kystbjerge (2782

4852 4853 4854 Vengeance-grund 6>J>Y ventil

m). Klimaet er tropisk: Caracas (920 m): videlsesløfter på Tyrk.s bekostn., styrtet 24 (Neergård), måtte derpå afgive le­ jan. 20.3°. maj, 23,3°, 81,1 cm nedbør. 1920. Førstemin. i gr. republik 1928-32, dende stilling'i Folketinget til Soc.dem.; I størstedelen af V er sommeren regntid. 1933. Rejste 1935 revolution mod monar­ gik under Madsen-Mygdal ind for skarp I bjergene helårsregn. - Befolkningen er kisterne, men slået; d. i Paris. liberalisme og nedskæringspolitik under stærkt raceblandet. De fleste er spansk­ Venlo l'fænlo:], jernbaneknudepunkt i deflationen, ved magten 1926-29. Svæk­ talende mestitser, men i afsides bjerg­ prov. Limburg, SØ-Holl.; 41 000 indb. ket under 1930rnes landbokrise og LS-s dale er der ren indiansk befolkn.; i det (1947). Den gotiske St. Martinuskirke agitation, sluttede jan. 1933 (Krag) hede kystland findes en del negre og mu­ fra 1411 blev stærkt beskadiget, idet V Kanslergadeforliget m. regeringspartier­ latter. Henved halvdelen af befolkn. efter nov. 1944 lå umiddelbart i front­ ne, efter yderl. valgnederlag 1935-36 i lever i det caraibiske bjergland. - Mønt: linien. Befriet febr. 1945. opposition, mod grundlovsforslag 1939. 1 bolivar *= 100 céntimos. - Mål og vægt: Vandt stærkt frem v. valg okt. 1945 på Metersystemet. Det ofF. sprog er spansk. Venn [væn], John (1834-1923), eng. filosof og logiker. Har bl. a. skrevet Symbolic liberalistisk program. Dannede derpå - Erhverv. Landbruget drives især i bjer­ reg. under Knud Kristensen, støttet til gene. Kvægavlen (bl. a. 4 mill. stk. horn­ Logic (1881) og The Principles of Em­ piricai and Inductive Logic (1889). kons. og radikale stemmer i folketinget; kvæg) er vigtig på Llanos. Minedriften gik i stigende grad ind for aktiv politik leverer guld fra Cuayanas højland og Vennberg ['væmbærj], Karl (f. 1910), sv. i sydslesvigske spørgsmål, kom sept. olie fra Maracaibo-feltet. V udfører olie, forfatter. Har efter debut som rel. ly­ 1947 i mindretal i tinget (Radikale mod kaffe, kakao og guld. Produktionstal: riker, Hymn och hunger (1935), i saml. Knud Kristensens Sydslesv.-politik); kød (1943): 60 000 t; kaffe (1946): af rytmefri prosadigte, Halmfaekla (1944), valg okt. 1947 gav V og det af valgtekn. 71448 t; kakao (1942-43): 15 000 t; udtrykt en filos. og polit. begrundet grunde særopstillede Hovedstadens V olie (1947): 63,4 mill. t (1941: 33,4 mill. t) pessimisme. 575 000 stemmer (49 mandater). Da V = 16% af verdensprod. - Forfatning. Venne ['væna], Adriaen van de (1589- ikke kunne samle folketingsflertal, dan­ Efter grundlov af 1936 vælges præsiden­ 1662), holl. maler. Har dyrket forsk, nede Soc.dem. regering. - ten for 6 år af parlamentet, der består genrer, bl. a. allegori- og historiemaleri. af senat (40 medl.) og deputeretkammer Det fornøjelige Hvor Vi Passer Sammen I Norge dannedes V ved en gradvis (98); valgret f. mænd over 21 år. Forfat- (et uglepar i bønderdragter på skøjter) sammenslutn. af radikale bondepolitikere ningsbestemmelserne er hyppigt blevet tilh. kunstmus., Kbh.; Christian 4. Som og frisindet byintelligens i 1860erne; le­ tilsidesat v. revolutioner. V-s befolkn. er Fredsmægler (Rosenborg). dende i Stortinget i 1870erne under overvejende katolikker. Undervisnings­ Wennerberg ['vænarbærj], Gunnar (1817- Sverdrup, ved magten 1884-89 og hypp. pligt, gratis skoler. - Historie. V opda­ 1901), sv. komponist og embedsmand. siden. Gennemførte parlamentarisme, gedes af Columbus 1498. 1528-46 over­ 1870-75, 1888-91 ecklesiastikmin. Komp. efterh. alm. valgret, demokratisk skole- draget af Karl 5. til Welserne, derpå sp., duetsamlingen Gluntarna (1847-50) for to ordn. og unionsopløsning (Michelsen); frigjorde sig efter 1810; skilte sig i mandsstemmer og klaver. Davids psalmer ledende under 1. Verdenskrig (Gunnar 1820rne fra Colombia, siden selvstæn­ for kor og orkester, kirk. korværker og Knudsen); svækket i 1920rne ved Bon­ dig republik m. hyppige revolutioner og mandskvartetten Hor OM Svea. departiets fremgang, men indflydelses­ diktaturperioder, længst under Gomez Wennerberg ['vænarbærj], Gunnar (1863 rigt v. sin centrumsstilling under ledelse 1908-35. (Kort se Sydamerika). -1914), sv. maler; søn af komponisten G. af Mowinckel; måtte i 1930rne afgive W; blomsterbill. og portrætter; kunstind. lederstilling til Arbeiderpartiet. Fik 1945 arbejder. Kunstn. leder af Gustavsbergs 20 mandater af i alt 150. Vengeance-grund [væVJarjsa-], grund i porcelænsfabrik i Uppland. Store-Bælt, V f. Agersø; 6 m vand. Op­ venstredrejende kaldes optisk aktive kaldt efter et eng. skib, der strandede Wenner-Gren, Axel (f. 1881), sv. indu­ kem. forbindelser, der (i et polarimeter) på V. strimand. Grl. 1919 A/S Elektrolux, der drejer det polariserede lys til venstre (jfr. Wengernalp ['væjprn-alp], 1877 m h. i de flg. år udvidedes til en internat, kon­ optisk isomeri). udsigtspunkt i Berner Alperne. cern, desuden ledende i sv. celluloseindu­ Venstrereformpartiet, da. polit. parti, Wengernalp-banen, schw. elektr. tand- stri; knyttet til Bofors. Grl. 1937 det W- grl. 1895 af de venstremænd, der gik mod hjulsbane, fra Lauterbrunnen (799 m) ska samfundet, der støtter vidensk. arb. forliget 1894. Ledet af I. C. Christensen; over Wengen og Scheidegg (2064 m) (ud- og nordisk samarb. Siden 1942 bosat i dannede min. 1901 ved systemskiftet, gangsstationen for Jungfrau-banen) til Mexico. mindsket 1905 v. udskillelse af Radikale Grindelwald (1037 m). Sporvidde 80 cm, Venners'lun'd, hovedgård NNV f. Ny­ Venstre; fra 1908-10 forenet m. Mode­ største stign. 250%„, længde ca. 19,1 km; købing F., før 1766 Stadager, 1840-1930 rate Venstre til Venstre. åbnet 1893. stamhus i slægten Grandjean, som stadig Venstresocialister, sv. parti, opr. fløj Veng kloster, opr. benediktinerkloster ca. ejer den. af Soc.dem., i opposition til ledelsens 'Vennersten, Axel (f. 1863), sv. industri­ moderate taktik og samarbejde m. d. mand, højrepolitiker. 1906-20 medl. af liberale, 1917 udskilt som »Sveriges socia­ 2. Kammer, 1921-36 af 1. Kammer (tal- list iska vånsterparti« (bl. a. Z. Hoglund); man 1928-36). Finansmin. 1914-17. Riks- heraf udskiltes 1921 kommunistisk parti marskalk 1936-47. i tilslutn. til 3. Internationale, hvorpå 'Vennerstrom [-strø:m], Ivar (1881- resten af V 1923 forenedes m. Soc.dem, 1945), sv. socialist. Journalist, medl. af Venstres Ungdom (fork. VU), polit. 2. Kammer 1915-27; i 1. Kammer 1928- landsorganisation, stiftet 1908, arb. for 36, forsvarsmin. 1932—36, derpå lands- tilslutn. bl. ungdommen til partiet Ven­ hovding. stre. Udg. bladet »Dansk Folkestyre«. Wensan [wflnsan] (jap. Genzan), havneby 1949 168 kredsforeninger med i alt på den mellemste del af Koreas Ø-kyst; 62 000 medl. ca. 60 000 indb. Jernbanecentrum. ventende(s) arv, jur., arv, som ikke er venskabelige tal kaldes to hele positive faldet, idet arveladeren endnu er i live. tal, når hvert af dem er lig med summen v kan ikke med retsgyldighed sælges, af alle divisorer i det andet tal. Eks. 220 pantsættes el. bortgives. og 284 (1 + 2 + 4 + 71 + 142 = 220 ventepenge (tidl. vartpenge), årlig ydelse og 1 + 2 + 4 + 5 + 10 + 11 + 20 + 22 i op til 5 år til en pensionsberettiget tje­ + 44 + 55 + 110 = 284). nestemand afskediget som flg. af, at hans 10 km NNV f. Skanderborg, kendt gnm. Venskabsøerne, d. s. s. Tonga. stilling inddrages. omtale i 12. årh. Kun den højst interes­ Venstre, i alm. politik betegn, for de- 'venter (lat.), bug. sante frådstenskirke (ill.) af ren angel­ mokf. indstillet parti el. partifløj, mods. 'venti- (lat. ventus vind), vind-,blæsnings-. saksisk type er tilbage. Højre som udtryk f. moderation el. kon­ ven'ti'l (lat. ventus vind), 1) tekn., afspær- 'veni, cre'ator 'spiritus (lat: kom ska­ servatisme. Opstod som udtryk under ' ringsorgan for berånd!), beg. af en middelalderlig hym­ Fr. Revolution efter medl.s placering i luft, damp og ne. Gendigtet af Grundtvig. salen i forhold til talerstolen. - vædsker, be­ 'veni, 's ane te 'spiritus (lat: kom Hellig­ 1 Danm. dannedes »Det Forenede V« stående af et ånd !), beg. af en middelalderlig sekvens 1870 af grupper af bondepolitikere; parti­ v-hus m. et v- til pinsetiden. program 1872 (Berg) rejste de tidl. Bon­ sæde og et be­ devenners krav om demokrati i stat og vægeligt v-le- 'veni, 'vidi, 'vici (lat: jeg kom, så og geme. En kon- sejrede), Cæsars budskab til senatet efter kommune, kirk. frihed, besparelser, fri­ handel, skattelettelser; endv., efter trav tillader sejren over Farnakes 47 f. Kr. kun gennem­ Venizélos [vænji'zætos], Eleuthérios (1864 valgsejr 1872, krav om folketingsparla- mentarisme, der førte til forfatningskam­ gang i een ret- -1936), gr. stats­ ning.Ensikker- mand. Født på Kre­ pen og først gennemførtes 1901. V var hyppigt delt i stridende grupper (Bojsens hedsv åbner selv, når trykket overstiger ta jdannede som gr. det tilladelige. I kraftmaskiner åbnes og førstemin. 1910-15 højskolesyn og forsvars venlighed mod Hørups Brandes-prægede radikalisme og lukkes v automatisk under gangen v. hj. Balkanstaternes al­ af en knastaksel. 111. viser en sædev. v-hu- liance mod Tyrk., antimilitarisme). Da I. C. Christensen efter V-s overtagelse af regeringsmagten set (a) med dækslet (e) har et ringformet der 1912-13 gav v-sæde (b), mod hvilket v-legemet (c) kan Grækenl. Makedo­ 1901 gik i mere forsvarsvenl. retning og skattelove 1903 vakte uvilje bl. de min­ spændes v. hj. af v-spindlen (d), der drejes nien. Styrtede 1917 af et håndhjul (f). - 2) mus., mekanisme kong Konstantin, dre landmænd, udskiltes 1905 Det Radi­ kale V. V var derpå næsten rent landbo- på blikblæseinstrumenter, der forkorter førte Grækenl. ind el. forlænger luftsøjlen, således at man i 1. Verdenskrig på parti, hævdede ledende stilling i Folke­ tinget til 1913, da. Soc.dem. og Radikale kan frembringe andre toner end det på­ De Allieredes side, gældende instruments naturtoner. opnåede store ud- tilsammen fik flertal. Ved magten 1920-

4855 4856 4857 ventilafleder ^ > verbigeration ventilafleder, overspændingsbeskyttelse 20 000 indb. (1940). Bane til Riga; vigtig blev fundet på den gr. ø Mélos (Milo). til elektr. ledningsnet, hvorved overspæn­ isfri havn for Sovj.; tømmereksport. Nu i Louvre i Paris. dingen afledes, medens den normale Ven'turi, Adolfo (1856-1941), i tal. kunst­ venushår {Adi'antum), bregneslægt fra driftsspænding ikke kan lade en strøm historiker. Hovedværk: Storia dell'arte passere. italiana 1-19 (beg. 1901, ufuldendt). ventilation (af ventil), fornyelse af luften venturi'me'ter, apparat til måling af i lukkede rum. Den simpleste form for hastigheden af strømmende vand el. luft v er åbning af vinduer, idet der helst i rør, baseret på måling af trykfaldet i en skal åbnes et lavt- og et højtsiddende indsnævring; opkaldt efter ital. fys. vindue og helst således, at der skabes G. B. Venturi (1746-1822). v (også kaldet kraftig gennemtræk, som hurtigt er­ venturirør) benyttes som fartmåler i statter den dårlige luft med frisk luft, flyvemaskiner, i hvilke man også i gyro- uden at værelset afkøles unødigt. No­ instrumenterne ofte udnytter undertryk­ gen naturlig v foregår der gnm. dør- og ket i et v-s indsnævring til at holde vinduessprækker, især i opvarmede loka­ gyroen i rotation. ler; denne v kan forøges ved at rummet forsynes med luftkanaler til det frie. Den Wentworth ['wæntwa:/>], Thomas, d. s. s. naturlige v er dog helt afhængig af Earl Strafford. temperaturforholdene, og man må derfor Wentzel ['væntsal], Nils Gustav (1859- ofte indrette mekaniske ventilations­ 1927), no. maler; navnlig folkelivs­ anlæg. billeder. subtrop, og trop. lande. Nogle arter Venus, 1) i rom. rel. en gudinde af italisk dyrkes i koldhus og benyttes meget ved venilationsanlæg, mekaniske anlæg, opr., gudinde for forårets fremspirende liv sammenstilling af blomsterbuketter. der fremkalder el. forøger ventilationen. og for blomster, urter og vinplantninger, i Venus-passage, astron., det fænomen, at v udføres især for lokaler, hvor mange Rom gudinde for haver og køkkenurter, Venus kommer ml. Jorden og Solen og mennesker er forsamlede, samt i fabriks- gartneres og grønthandleres beskytter- fra Jorden ses som en lille mørk plet på lokaler, "hvor meget damp el. støv udvik­ inde; identificeredes senere med den gr. solskiven. V observeredes i 1761, 1769, les. Også stalde ventileres nutildags. Afrodite og overtog helt dennes træk. 1874, 1882 og vil igen indtræffe i 2004 og Ofte er v kombineret med opvarmnings­ 2012. Tidspunkterne for Venus' indtræden anlæg, simplest ved en ventilationsovn. Til 2) (efter 1)) (astron. tegnQ), den næst­ på og udtræden fra solskivcver forskel­ v anv. oftest en elektr. ventilator, der kan inderste af Solsystemets planeter. V-s lige alt efter iagttagelsesstedet Forskel­ suge luften ud el. blæse frisk luft ind; diameter er 0,97 gange Jordens, massen len afhænger af forholdet ml. jorddia­ også ventilationshætter kan anv. Bliver 0,81 gange Jordens, den gnsntl. vf. 0,88 meteren og afstanden Sol-Jord, hvorfor luften befugtet, renset el. lign., kaldes an­ gange Jordens el. 4,9 gange vands vf. den sidstnævnte størrelse kan bestemmes lægget et luftkonditioneringsanlæg. Gennemsnitsafstanden fra Solen er 0,72 ved observation af V. Ved de fire V, der gange Jordens el. ca. 108 mill. km. har fundet sted fra og med 1761, er derfor ventilationshætter, indretninger, der Minimumsafstanden fra Jorden er ca. udførlige observationer blevet anstillet af anbringes over åbningen af lodrette ven­ 39 mill. km. Omløbstiden i banen udgør et stort antal ekspeditioner. 224,7 døgn. 1 lysmaksimum ses V ca. 10 gange lysstærkere end den lysstærkeste Venus's blomsterkurv {Euplec'tella), fiksstjerne Sirius og er da synlig med glassvamp. Kurvelign. dybhavsform. blotte øjne om dagen. V kan ikke opnå venusvifte {Gor'gornia fla'bellum), horn- større vinkelafstand fra Solen end 46°. koral. Grenene flade, sammenvoksede, Når V står tilstrækkelig langt 0 f. Solen, så de danner en hullet, vifteformet plade. er den synlig i V efter Solens nedgang og Varmere have. kaldes da aftenstjernen. Når V står til­ venusvogn, bot., d. s. s. stormhat. strækkelig langt V f. Solen, ses den om Wenzel ['væntssl], cech Vaclav (1361- morgenen i 0 før Solens opgang som mor­ 1419), ty. konge 1378-1400 (afsat), boh- genstjerne. I kikkert viser V meget tyde­ misk konge 1378-1419; søn af Karl 4.; ligt skiftende faser (ligesom vor Måne) støttede Hus. alt efter, hvor stor en del af den af Solen belyste halvdel af planeten, der vender Wenzel-kronen, Bohmens kongekrone, mod Jorden. V er omgivet af en atmo­ opkaldt efter Wenzel (Vaclav den Hellige). tilationskanaler og v. hj. af vinden øger sfære, der sandsynligvis består af kuldiok- Venø, ø i Limfjorden, N f. Struer, ml. V det naturlige træk i disse. De findes i syd. Formodentlig er den uigennemsigtig, Bugt ogV Sund; 6,4 kma; 193 indb. (1945). mange oftest patenterede udførelsesfor- således at den faste overflade ikke bidra­ Venø Bugt, farvandet ml. Venø og Salling. mer. ger til det tilbagekastede lys. Overflade­ ve'nø's (af vene), hvad der hører til en vene. ventilationsovn, ovn, hvor der gnm. en temperaturen er ca. + 100° C. V-s Venø Sund, farvandet ml. Venø og halv­ udvendig kappe ved naturlig træk ind­ rotationstid har ikke kunnet bestemmes øen N f. Struer. suges luft, der opvarmet føres ud i lokalet. med sikkerhed. 'vera 'causa (lat: sand årsag), empirisk venti'lator (af ventil), apparat til fornyel­ påviselig, mods. blot tænkt el. opdigtet se af luften i et rum, bestående af luft­ Venus-bjerg, navn på fl. ty. bjerge, hvor årsag. propeller, i reglen drevet af en elektro­ Venus if. folketroen holdt hof, og hvorind Veracruz [bæra'krus, 'Pet-], Mexicos vig­ motor, v anbringes i en væg og kan da hun søgte at lokke mennesker, f. eks. tigste havneby, i staten V ved Mexico- enten suge forbrugt luft ud el. trykke Tannhauser. golfen; 76 000 indb. (1940). Jernbane til frisk luft ind. Mexico City. Grl. 1520. venusbælte {'Cestus 'veneris), bæltefor- ventilblæseinstrumenter, mus., de met mere end meterlang ribbegople. ve'randa (anglo-indisk), let tilbygn. til metalblæseinstrumenter som foruden Varmere have. hus, åben el. lukket, ofte med vægge af grundakkorden af naturtoner ved hjælp 'Venus fra 'Milo, populær betegn, f. den glas i sprosser. af 3-6 cylinderventiler kan danne 6 hellenistiske Afrodite-statue, der i 1820 vera'tri'n, giftigt alkaloid, der findes i andre akkorder, således at samtlige sabadillefrø (sabadille blev først beskre­ toner i den kromatiske skala findes. vet som Veratrum officinale). venti'le're (af ventil), udlufte; drøfte, Ve'ratrum (lat.), slægt af liljefam. Forsk, overveje. arter fra S-Eur., Amer. og Asien er Ventimiglia [-'milja], fr. Vintimille, i tal. stauder i haver. badested ved Rivieraen; 16 000 indb. ver'ba'l (af verbum), 1) mundtlig; ordret; (1936). Grænsestation til Frankrig. 2) hørende til et verbum. Ventnor ['væntna], eng. badested på øen verbal injurie, ærefornærmelse i ord. Wight. 6600 indb. (1948). verbalinspiration, den ortodokse lære Wentorf, Carl (1863-1914), da. genre- og om Bibelen som Guds egen tale ord for portrætmaler; portræt af Niels Finsen ord. Af hist. grunde uholdbar. (1904-06, Frederiksborg). verba'lisme (lat. verbum ord), ordstrøm ventose [va'to:?] (fr: vindmåned), den fr. uden mening og sammenhæng. revolutionskalenders 6. måned, slutn. verbalkontrakt, i romerretten en kon­ feb.-marts. trakt, som indgås med anv. af ganske be­ ven'tra'l (af venter), anat., hvad der ven­ stemteord (verba). Hoved-eks: stipulatio. der imod el. ligger på bugsiden. verbalnote, diplomatisk note affattet i ven'trikel (diminutiv af venter), 1) mave­ tredie person. sækken; 2) hjertekamrene; 3) hjerne­ verbalsubstantiv, substantiv, dannet af ventrikel. et verbum; betegner den til verbet sva­ ventrikulogra'fi' {ventrikel + -grafi), ind- rende handling (f. eks. roning af at ro) blæsning af luft i hjernehulhederne gen­ el. den person, der udfører den i verbet nem en trepanationsåbning i kraniet med angivne handling (f. eks. roer af at ro). påfølgende røntgenundersøgelse, hvorved verbalsuggestion {verbal + suggestion), evt. hjernesvulster kan påvises og loka­ suggestion v. hj. af ord el. tale. liseres. ver'batim (af verbum), ordret. ventro- (af venter), mave-, bug-. Ver'bena, d. s. s. jernurt. ventrofi'xatio 'uteri (lat.), fastsyning af verbi- (af verbum), ord-. livmoderen til bugvæggen. verbigeration {verbi- + lat. gerere (frem-) 'Ventsplls, ty. 'Windau, havneby i Let­ føre), tilbøjelighed til gentagelse af sta­ land ved Østersøen VNV f. Riga; ca. Venus fra Milo. velser el. ord, symptom ved sindssygdom. 4859 4860 Verbruggen fø Verdenskrig, i.

Verbruggen [fsr'brøfa], flamske billed­ huggere. 1) Hendrik (1655-1724), søn af 2). Har udført prædikestolen i St. Gudule i Bruxelles, højalteret i Sint Baafs i Gent. Virkede også i Sv. 2) Pieter (1609-86). Hovedværk: marmoraltret i katedralen i Antwerpen. 'verbum (lat.), ord; gramm., udsagnsord, ord(klasse), der udtrykker handling el. tilstand (komme, spise, være, bo), og hvis mest karakteristiske ejendommelighed i de fleste sprog er, at de finite former kun kan anv. som prædikat. Vercel [vær'sæl], Roger (f. 1894), fr. for­ fatter, har i romaner kraftigt skildret krigertypen Le capitaine Conan (1934, da. 1941) og søfolks liv Remorques (1935). Vercelli [-'tjæl:i] (lat. Ver'cellæ), ital. by i Piemonte, 70 km V f. Milano; 39 000 indb. (1936). Interessant kirke (St. An­ drea) fra 13. årh. Kornhandel, især ris. Her blev kimbrerne slået af Marius 101 f. Kr. 'Verchne-U'dinsk ['verfni-], tidl. navn på Ulan-Ude, Sovj. Vercin'ge'torix [-kirj-] (d. 46 f. Kr.), høvding for de galliske arverner, der 52 f. Kr. rejste hele Gallien mod Cæsar og efter hårde kampe måtte kapitulere i Alesia. Henrettet. Senere betragtet som gallernes nationalhelt. •Werckmeister, Andreas (1645-1706), ty. organist og musikakustiker. Kendt som ophavsmanden til den tempererede stemning (se temperatur.) Vercors [vær'ko:r], pseud. for Jean Bruller (f. 1902), fr. forfatter; hans fortælling Le silence de la mer (1942, da. Havets Stilhed 1946) blev den berømteste fr. modstandsbog, udkom illegalt i de af V 1941 grl. »Editions de minuit«. Verdaguer [Sarda'gær], Jacinto (1843- sen). Oplag 1948: ca. 40 000. 3) da. Verdenskrig, I., 1914-18, ført ml. 1902), catalansk forfatter, har med La soc.dem. tidsskrift for politik, økonomi, »Centralmagterne«: Tyskl., Østr.-Ungarn, Atlåntida (1877) skabt catalanernes kultur, fagbevægelse. Grl. 1903 som senere også Tyrkiet, Bulgarien, og »De nationalepos. »Socialisten«, 1947 navneforandring til Allierede«: Engl., Frankr., Rusl., Ser­ Verdalen ['varda:lsn], no. dalføre, på 0- V. Udk. 10 gange årligt. Oplag 1948: bien, Montenegro, Belgien, senere m. til- siden af Trondheimsfjorden, gennem­ ca. 5600. slutn. af Japan, Italien, Portugal, Ru­ strømmes af Vedalselva. Nær mundingen verdenshav el. ocean, betegn, for de større mænien, USA m. fl. arner, stater, Græken­ ligger Stiklestad. have på Jorden: Stillehavet, Atlanter­ land, Kina. 'Verdandi (oldn., egl: vordende), i nord. havet og Indiske Ocean, mods. have af 1) polit. og mil. De eur. stormagter var mytologi en af de tre norner. anden rang. Tidl. regnede man med yder­ delt i 2 grupper, hvis modsætn. gav sig til •Verde, Kap, fr. Cap Vert, portug. Cabo ligere to v: det Nordl. og det Sydl. Ishav, kende i stadig skarpere kriser. Frankr., Verde, d. v. s. Grønne Forbjerg, Afrikas men af disse betragtes det førstnævnte. der 1871 havde mistet Alsace-Lorraine vestligste punkt; 17° 35' v. lgd., 14° 45' Ishavet, nu som et middelhav hørende til til Tyskl. og følte sig truet af ty. milit. n. br. Atlanterhavet, og det andet er opdelt ml. overlegenhed, havde fra 1890erne fået de 3 v, idet grænserne ml. disse er fastsat militæralliance m. Rus!., hvis Balkan­ verden (oldgerm. werold mands-alder), til meridianerne 20° ø. lgd. (passerer nær ekspansion krydsedes af østr. politik og 1) Jorden el. en væsentlig del deraf; 2) Kap det Gode Håb), 147° ø. lgd. (passerer ty. ønske om økon. herredømme i Levan­ universet, verdensaltet; 3) afsluttet hel- nær Tasmaniens sydspids) og 67° v. lgd. ten. Engl., der tidl. havde set Frankr. hedsområde f. eks. fantasiens v. (passerer nær Kap Hoorn). og Rusl. som hovedmodstandere i koloni­ Verden ['fe:rdan], ty. by ved Aller i politik, følte sig truet af ty. industriel Niedersachsen; 11 000 indb. (1939). Opr. verdenshjørner, de 4 retninger, S, V, N ekspansion, flådeoprustning, koloniinter­ katolsk bispedømme; 1648 under Sv. s. og 0, som bestemmes af skæringslinien esser, gik fra 1904 i entente med Frankr. m. Bremen, kom 1720 til Hannover, • ml. horisontens og meridianens plan og fik 1907 forståelse m. Rusl. Tyskl. 1866 under Preussen. (d. v. s. planen gnm. lodlinien og verdens­ følte sig truet af eng.-fr.-russ. entente, verdensakse, astron., en linie gnm. iagt- aksen) og den derpå vinkelrette vandrette knyttede sig nøje til Østr.-Ungarn og af­ tagelsesstedet parallel med Jordens akse, linie (smlgn. nordpunkt og sydpunkt). ventede gunstigt øjeblik for at sprænge rotationsakse for himlens tilsyneladende verdenskort, plane kort, som omfatter indkredsningen. 28. 6. 1914 dræbtes østr.- omdrejning fra 0 mod V i løbet af et døgn. hele Jordoverfladen. Der sondres ml. tre ung. tronfølger Franz Ferdinand ved verdensaldrene, læren om, at der eksi­ hovedtyper af v: 1) flade tro vi Kaysers attentat i Sarajevo. Bag gerningsmanden sterer fl. på hinanden flg. perioder med projektion, hvor alle arealer er angivet Princip stod serbisk organisation, der hver sine særl. kendetegn, og med den i samme formindskelse. Her er vinkel­ ønskede Østr.s opløsn. og sydslavernes slutning, at den indeværende tidsalder er fejlen - forvridningen - stor ved kortets forening under Serbien. Østr. ønskede den ringeste; kendes fra Grækenland, yderkanter. 2) vinkel tro v i Mercators Serbien knækket een gang for alle, op­ Persien og Indien. projektion, som har fordelene ved at nåede tilsagn om ty. støtte, præsenterede have parallelle breddekredse og ved at 23. 7. Serbien for et ultimatum, uantage­ verdensanskuelse, menneskets opfattel­ være et kontinuert v. Benyttes til sø­ ligt derved, at østr. embedsmænd skulle se af tilværelsen som helhed, ofte inde­ kort og skoleatlas, men har store flade­ foretage undersøgelser på serb. område. holdende dets opfattelse af sin egen fejl i nordl. og sydl. områder. 3) v som Eftereng.-russ.opfordringstrakte Serbien plads og rolle deri (livsanskuelse). hverken er flade- el. vinkeltro som sig relativt vidt, men Østr. erklærede verden sbrand, rel. forestilling om verdens f. eks. Eckerts projektion (med paral­ 28. 7. krig. Rusl. mobiliserede 30. 7.; tilintetgørelse ved ild., stammer opr. fra lelle breddekredse), men som til gengæld Tyskl., der ikke turde lade Rusl. få for­ Parsismens dommedagslære. har mindre vinkelfejl end Kaysers pro­ spring, krævede forgæves mobiliseringen verdensdel, et større landområde, hvis jektion og mindre fladefejl end Merca­ standset og erklærede 1. 8. Rusl. krig. natur og kultur udgør en geografisk hel­ tors projektion. Mod Frankr., der ikke ville love neutra­ hed. Tidl. inddelte man Jordens landom­ litet, erklærede Tyskl. krig 3. 8. Ty. felt- råder i 5 v, nu oftest i 7: Europa, Asien, Hosstående v viser Jordens polit. ind­ togsplan tilstræbte nedkæmpning af Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Au­ deling 1948, i Kaysers projektion. Her Frankr., inden Rusl. fik mobiliseret sit stralien og Antarktis, el. 8, idet Sovjet­ er f. eks. det brit. verdensriges lande store menneskemateriale; da fr. befæst­ unionen da regnes for en særskilt v. angivet med røde farver, lyserøde for ningsanlæg hindrede hurtigt fremstød i Verdensfredsb ur eau, Det Internatio­ moderlandet og Dominions (Hindustån Vogeserne, brød Tyskl. som planlagt 4. 8. nale, fr. Bureau international permanent og Pakistan dog med særlige farver), ind i Belgien, der nægtede ty. gennem- de la paix, stiftet 1891 i Bern (Fr. Bajer) mørkere rødt for kolonilandene. Til­ march og tog kampen op. Engl., der lige­ m. det formål at virke for fred v. oplys- svarende er det fr. verdensrige angivet som Tyskl. havde garanteret Belg.s neu­ ningsarb., afholdelse af kongresser o. 1. med violet farve, det portugisiske med tralitet, havde på forhånd ført intime lysebrun osv. Øgrupper er understreget militærforhandlinger m. Frankr. og kunne Verdens Gang, 1) no. blad (radikalt), grl. med moderlandets polit. farve. næppe under nogen omstændigheder til­ 1868 som ugeblad, 1885 dagblad; 1923 lade et ty. eneherredømme på fastlandet opgået i »Tidens Tegn«, som ophørte verdenskort, internationalt, topogr. ved fr. sammenbrud; 4. 8. erklærede 1941. 2) uafh. no. dagblad, grl. 1945 af kort i målestok 1:1 000 000, hvor der anv. stiftelsen »Pressefondet av 7. mai 1945« særl. signaturer, derunder farver if. (delvis fremgået af modstandsbevægel­ internat, aftale. 4861 4862 4863 Verdenskrig, i. M9- Verdenskrig, i.

FORSTE VERDENSKRIG I] Allierede I Centralmagterne • Neutrale i Soomraader m. uindskrænket Ubaadskrig efter 1. 2. 1917 • Fronterne 1/ Udgangen af 1917 • Østfronten April 1915 Maalestok 1-36000000 500 lOOOkm

Engl. krig mod Tyskl. Tyskerne stødte have opnået store løfter v. hemmelig tania« 7. 5. 1915) fjendtligere stemt mod hurtigt gnm. Belgien, men gennemførte traktat (London) m. De Allierede; det Tyskl.; 1. 2. 1917 erklærede Tyskl. ikke den af v. Schlieffen planlagte om­ var et hårdt slag for Østr., der måtte »uindskrænket u-bådskrig«: alle skibe, ringningsmanøvre og standsedes sept. i binde store troppemasser i Alperne, men der nærmede sig eng.-fr.-ital. kyster, ud­ Mameslaget (Joffre). Okt. 1914 var fast medførte ikke nogen afgørende vending. sattes for torpedering uden varsel. 6. 4. vestfront etableret ml. ty. og fr.-eng.- Russ. offensivforsøg 1916 gav ikke stort erklærede USA Tyskl. krig. 1916 havde belg. tropper; skiftende offensivforsøg resultat, Rumænien, der s. å. gik med Tyskl. indledet fredsfølere, men på vil­ krævede enorme ofre i Ag. år, men æn­ De Allierede, blev slået fuldstændig. kår, der betød ty. sejr, og som afvistes. drede ikke fronten afgørende (allier, offen­ Marts 1917 begyndte det russ. sammen­ Dec. 1916 tog Lloyd George ledelsen siv Champagne 1915; ty. storangreb mod brud med revolution i St. Petersburg og Engl. Efter mislykket Vestfrontoffensiv Verdun 1916, afvist under Pétains le­ tsarens afsættelse; Kerenskij-regeringens og mytteriforsøg i fr. hær fik Clemenceau delse; allierede angreb v. Somme 1916; forsøg på at fortsætte krigen førte til 1917 ledelsen i Frankr. I tal. led okt. allieret offensiv 1917: Aisne, Flandern). nederlag og i nov. til kommunistisk 1917 nederlag (Caporetto), Centralmag­ Begge parter søgte derfor at fremtvinge revolution. terne beherskede Balkan undt. Græken­ afgørelse på andre fronter. land, og Rusl. brød sammen; 3. 3. 1918 Til søs havde De Allierede overtaget. sluttede Lenins regering fred m. Central­ Russ. offensiv standsedes af Hinden- En ty. Stillehavseskadre (v. Spee) slog magterne i Brest-Litovsk; Fini., Balti­ burg ved Tannenberg aug. og De Mazu- engl. ved Coronel 1. 11. 1914, men til­ kum, Polen, Ukraine afstodes. Det var riske Sumpe sept. J914; Østr. blev slået intetgjordes 7. 12. v. Falklandsøerne. dog ikke muligt for Tyskl. at udnytte i Galicien, - den østr. hær fik her en Nov. 1914 tog japanerne Kiao-chow; de disse påtænkte vasalstater til levneds­ rystelse, den ikke siden overvandt, - øvr. kolonier besattes efth., idet dog middelleverancer, der kunne afbøde sul­ men i 1915 tog tyskerne Polen og Li­ Lettow-Vorbeck i Østafrika fortsatte ten; De Allierede organiserede masseover­ tauen. Nov. 1914 indtrådte Tyrkiet, 5. 10. kampen til våbenstilstanden nov. 1918. førsler af amer. tropper til Vestfronten; 1915 Bulgarien på Centralmagternes side; Efter kampe v. Dogger Banke (24.1.1915) samtidig var Østr.-Ungarn nay sammen­ nov. 1915 brød Serbien sammen efter og i Skagerrak (»Jyllandsslaget«, 31. 5. brud, og Tyrkiet veg for eng. angreb i hård modstand, således at der var sam­ 1916) holdt ty. højsøflåde sig i Kiel; ty. Iraq og Palæstina. Den ty. hærledelse menhæng ml. Centralmagternes områder. u-både søgte at afskære Engl.s forsy­ (Ludendorff) satte alt ind på en afgø­ Vestmagterne søgte forbind, til Rush, ninger gnm. torpederinger, mens De Alli­ rende Vestfrontoffensiv, støttet til fri­ der havde hårdt brug for krigsmateriel, erede gennemførte en blokade, der efth. gjorte tropper fra Østfronten. Tyskerne men kunne ikke forcere Østersøen, og et svækkede ty. modstandskraft på hjem­ brød marts-maj 1918 igennem (St. eng. angreb på Dardanellerne (marine­ mefronten. USA, der i stor udstrækning Quentin, Chemin des Dames), men stand­ minister Churchill) 1915 afvistes. 24. 5. havde stillet kapital til Vestmagternes sedes. Marts 1918 blev Foch øverstkom- 1915 erklærede I tal. Østr. krig efter at rådighed, blev v. torpederinger (»Lusi-

4864 4865 48,66 Verdenskrig, i. 6ff Verdenskrig, 2.

Tyskland og dets Forbundsfæller Marts 1938 -1Sept.1939.

I Tyskland Marts 1938 Italien Marts 1938. IEC Ungarn Marts 1938, r—4 Ostrig indlemmet i Tysk/and Marts 1938. I I Sudeteromraaderne indlemmet i Tyskland Oktober 1938. llllllllll Sydl. Slovaki og Karpatho-Ukraine ind­ lemmet i Ungarn Okt. A/oi/. 1938og Marts 1939 i I Bohmen - Mahren tysk Protektorat Marts 1939. • Slovakiet oprettet Marts 1939. WØi Albanien besat af Italien April 1939.

© Tésin besat af Polen Oktober 1938.

(D Meme/omraadet indlemmet • i Tyskland Marts 1939. CD Danzig indlemmet i Tyskland 1-9-1939.

mand. f. allierede styrker på Vestfron­ rationeringer, pris- og skattestigninger tyrkiske osmannerrige i det mellemste ten. Fra juli satte allieret offensiv ind, samt indenlandske statslån. For at effek­ Østen, men svækkedes samtidig ved krigs- der førte afgørende ty. tilbagetog med tivisere krigsførelsen og til dels for at tabene, afhængigheden af USA og de sig, sjerlig fra sept. Bulgarien sluttede hindre drastisk nedsættelse af visse be­ brit. imperielandes større selvstændighed. våbenstilstand sept., Tyrkiet okt.; Østr.- folkningsgruppers levefod foretoges (især Tsarruslands og Østrig-Ungarns sammen­ Ungarn brød sammen efter ital. sejr v. i Tyskl.) omfattende indgreb i produk­ brud gjorde ende på Europas to mest Vittorio Veneto (v. Alpernes fod N f. tion og varefordeling, hvorved liberalis­ feudalt prægede stormagter, førte til Venezia) og sluttede våbenstilstand 2. 11. mens uregulerede prisdannelse, forbrugs- oprettelse af en række nye, stærkt protek­ Under stadig vigen holdt tyskerne endnu og beskæftigelsesvalg blev opgivet. Efter­ tionistiske stater i Central- og Østeuropa en sammenhængende vestfront, men si­ hånden finansieredes krigsførelsen i sti­ og udløste omfattende udstykn. af stor­ tuationen var håbløs. Okt. søgte ty. re­ gende grad gnm. statslån i centralban­ godser. 1. Verdenskrig gav den liberali­ gering under Max af Baden våbenstil­ kerne og deraf flg. øget seddeludstedelse. stiske økonomi et knæk, som den ikke stand; Ludendorff gik af; 4. 11. rejste Den således oppustede pengemængde og overvandt. Den internationale handels matroserne på ty. flåde i Kiel opstand, købekraft medførte yderligere store pris­ genoprettelse hemmedes af økonomisk stigninger: inflation. Europas stater (især usikkerhed, social uro,, øget toldbeskyt­ 9. 11. flygtede Kejser Vilhelm 2., repu­ Engl.) måtte forbruge af deres tilgode­ telse, finansielt kaos og krigsgældspro- blik proklameredes. Efter forhandl, i havender i koloniale og andre lande; blemer, særlig gnm. De Allieredes kolos­ Compiégne-skoven 8.-10. 11. trådte i disse og andre oversøiske, mindre sale (og aldrig realiserede) krigsskades- 11. 11. en våbenstilstand i kraft, der ikke krigsberørte lande (USA, britiske Domi­ erstatningskrav over for Tyskl. Den gav Tyskl. mulighed for genoptagelse af nions, Sydamerika, Japan, Indien m. m.) enorme statsgæld, massearbejdsløshed m. kampen. Alt V f. Rhinen og et bælte voksede nye industrier frem. Omfat­ m. affødte statsindgreb og store skatter, 10 km 0 for skulle rømmes, flåden og en tende internationale gældsætninger fandt og den frie konkurrence indskrænkedes mængde materiel udleveres, mens den sted: de allierede stater lånte opr. hos yderligere ved erhvervslivets stigende allierede blokade fortsatte. Samtidig var Engl., senere - også Engl. - hos USA; monopolisering og markedernes afspær­ Østr.-Ungarn brudt sammen; Polen, centralmagterne lånte hos Tyskl. Denne ring. Konkurrencen fra den nye oversøiske Cechoslovakiet, Jugoslavien proklame­ udvikl, forrykkede det økon. tyngde­ storindustri og den forstærkede selvstæn- redes som selvstændige stater. Efter '/s punkt fra Engl. til det tidl. debitorland dighedsbev. i hel- og halvkoloniale om­ års forhandlinger i Paris underskrev USA, som blev verdens største kreditor­ råder var en trusel mod de gi. koloni­ Tyskl. 28. 6. 1919 Versailles-freden, nation. Krigens enorme tab af menneske­ magters fortsatte herredømme i andre Østr. freden i St. Germain 20. 9. 1919, liv og værdier skabte i forb. m. efterflg. verdensdele, og med oprettelsen af Bulgarien i Neuilly 27. 11. 1919, Ungarn epidemier stor nød i mange både sejrende Sovjetunionen etableredes for første gang i Trianon 4. 6. 1920; Tyrkiet underskrev og tabende lande, men samtidig store en socialistisk stat. fortjenester for nogle erhvervsdrivende. Verdenskrig, 2., 1939-45, ført ml. 10. 8. 1920 en fred i Sévres, der ikke gen­ Den store sociale spænding udløste i Hitlers Tyskl., støttet af Japan, Ital., nemførtes, og egl. fred kom først i Lau­ forsk, lande (Ungarn, Tyskl., Rusl., Fin­ Ungarn m.fl., mod Engl., Frankr., Polen, sanne 24. 7. 1923. land, Italien) arbejderrevolutioner el. Sovj., USA og de fleste øvr. stater på 2) økon. og socialt. Den økon. baggrund -opstande, som i Rusl. førte til omvæltn. kloden. for krigsudbruddet var især tilspidsnin­ af den kapitalistiske samfundsform og gen af kampen om råstoffer og afsæt­ oprettelse af et proletariatets diktatur. I ningsmarkeder ml. stormagterne (især disse år splittedes den internat, arbej­ A. Politiske og militære begivenheder. Tyskl. kontra Engl. og Frankrig), efter at derbevægelse varigt i en revolutionær 1. Krigens forhistorie. (Jfr. ovenstående de fremmede verdensdeles opdeling ml. (kommunistisk) og en reformistisk kort). kolonimagterne omtr. var afsluttet og (socialdemokratisk) fløj. Under den re­ Under udnyttelse af eng.-fr. splittelse økon. ekspansion ud over landegrænserne volutionære gæring og manglen på arbejds­ og disse landes modsætning til Sovjet­ dermed vanskeliggjort. Under krigen kraft opnåede arbejderklassen mange unionen gennemførte Hitler fra 1935 overflyttedes civillivets produktivkræf­ steder fordele (højere realløn, 8 timers aggressiv ekspansionspolitik med en ter i stigende omfang til krigsformål. arbejdsdag m. m.), som kun for en del række traktatbrud, der slog ethvert Dette, i forb. med stigende knaphed på atter gik tabt efter konjunkturvende­ forsøg på international. retsordning transportmidler, forsk, råvarer og senere punktet 1920-21. - Engl.s og Frankrigs omkuld: Ty. oprustning åbent ved­ også arbejdskraft, bevirkede efterhånden økon.-polit. stilling som imperiemagter gået 1935, støtte til Mussolini i Abessi- - trods anv. af erstatningsråvarer og styrkedes ved Tyskl.s fjernelse som stor­ nienkrigen 1935-36, militarisering af trods kvinders og krigsfangers deltagelse magt og kolonimagt og ved opløsn. af det Rhinlandet 1936, aktiv støtte til Franco i produktionen - nedgang i befolkningens 1936-39, besættelse af Østrig 1938, af civile forsyning, gennemtvunget ved sudeterty. områder i Cechoslovakiet efter

4867 4868 4869 Verdenskrig, 2. tøt Verdenskrig, 2.

2 Verdenskrig 1 Sept. 1939 - 22 Juni 19*t1.

Tyskland efter Polens Deling 1333, Generalguvernemen te t • j- I Protektoratet Bahmert og Måhren. Ililllli Erobret og besat af ty. Tropper 9 4-40, 21-6-41. Den ikke okkuperede Del af Frankrig. Vasalstater, under ty. liilitosrkontrol. © I tal. Offensiv standset K Sidi el Barroni £1-9- 1940 © Brit. Modoffensiv standset ved El Ag hel la 10-2- 1941 Tysk-ltal.. Offensiv standset ved Sol/u m 4pril 1941. © Ostpolen til Sovjet 28-31339. © tiangd fiskerha/VQenSalloomraadetøstkarel. besat af Sov/et efter Hoskvafreden 3-3-40 Estland. Let'land, Litauen'overlader Sov/et Stottepunkter Sept-Okt 1339 ind/emmet i Sov/et Juli 19*0 © Færoerne besat af Englænderne 12-4-1940- Bessarabien - Nordbuko vin a til Sovjet Juni 1940 © Island besat af Engl. Maj 1940,

afU.SH. 1941- QS) Nordl. Transsilvanien indlemmet i Ungarn- efter 30-8-1940. © Sydl. Dobrudsja til Bulgarien ,_. 7-9-ml (3) Makedonien indlem, i Bu/jarlen _ 9-4-1941. Q3) Kroatien selvstændigt II-4-1941. © DelafBanatet ind/esnmet I Ungarn 16-4-1941. 18-5-1941 indlemmet i Italien JJ) Slovenien delt mel. Tyskl. Italien og Ungarn!l8-5 og 8-7-19411. " ® Modstand iIrpo nedkæmpet af Eng Maj 1S~W ® Syr/en erobret af eng. og frie fh Styrker Juni-Juli 1941. §) Montenegro selvst. 12-7-1941 Thraklen Indlemmet i Bulgarien Miinchenoverenskomsten 30. 9. 1938. 1939 indførte Engl. alm. værnepligt. »Den lille Entente« splittedes 1936-38; 22. 5. udbyggedes ty.-ital. Akse off. til Frankr. kunne efter Rhinlandsbesættel- militæralliance. Polens diktaturregering kapitulerede Warszawa (efter bombar­ sen 1936 og opbygningen af Siegfried- (Rydz-Smigly, Beck) havde siden ty.-po. dement) og Modlin; 1. 10. ophørte det Linien vanskelig hjælpe sine tidl. for­ pagt 1934 holdt forståelse m. Hitler og sidste forsvar på Hela-Halvøen. 28. 9. bundsfæller i Mellem- og SØ-Eur.; Jugo­ deltaget i delingen af Cechoslov. 1938, fastsattes (Ribbentrop i Moskva) ty.- slavien og Rumænien søgte forståelse m. men da Hitler 31.3. 1939 krævede Dan­ russ. delingslinie; Sovj. fik øs ti. Polen til Tyskl. Da Mussolini 1936 gik ind for zig, antog Polen eng.-fr. garanti. 26. 4. Curzon-linien og desuden Bialystok. »Rom-Berlin-Aksen«, kunne Frankr. ikke opsagde Hitler ikke-angrebspagten m. Vestmagterne bandt ty. tropper i tage en konflikt alene, men kun m. eng. Polen, hvorefter spændingen uafbrudt »Siegfried-Linien«, men forsøgte ikke al­ hjælp. Engl. under Baldwin og Neville tiltog sommeren igennem. Vestmagterne vorlig offensiv. De Allierede søgte at blo­ Chamberlain ville længst muligt undgå søgte forståelse m. Sovj., men betænkte kere Tyskl., hvilket dog p. gr. af ty. selv- konflikt m. Tyskl. (anerkendte ty. op- sig på at give Sovj. frie hænder i Balti­ forsyningspolitik næppe ramte så hårdt rustn. ved flådetraktat 18. 6. 1935, der kum, og Polen afviste indrykn. af sovj. som under 1. V; Tyskl. anvendte u-både, gav Hitler frie hænder i Østersøen), og tropper til hjælp i krig mod Tyskl. ikke mindst mod de neutrale. 14. 10. søgte at bevare international forståelse Under voksende uro i Danzig og skarp torpederedes eng. slagskib »Royal Oak« ved at imødekomme nationalt beretti­ ty. presseagitation underskreves 25. 8. v. Scapa Flow; dec. blev ty. lommeslagskib gede ty. krav, så meget mere, som Engl.s eng.-po. defensiv alliance. Trods den eng. Admiral Graf Spee beskadiget og måtte imperium truedes af Japan og voksende ambassadør Nevile Hendersons mæg­ 20. 12. sænke sig selv v. Montevideo. vanskeligheder i Indien og Palæstina, og lingsforsøg i Berlin var det øjensynligt, Ty. fredsføler 6. 10. afvistes af Engl.; den eng. økon. magtstilling var stærkt at Engl. ikke ville gå med til gentagelse nederl.-belg. mæglingsforsøg nov. faldt reduceret. Den eng. regering havde større af Munchenpolitikken, mens Tyskl., der til jorden. - Krigen ml. Tyskl. og Vest­ nu var klar til krig, pressede på med magterne gav Sovj. friere hænder: sept.- mistillid til Sovj. end til Hitler, og under okt. overlod Estland, Letland, Litauen den dech. krise sept. 1938 unddrog Engl.- uopfyldelige krav. 31. 8. overraktes 16 Sovj. militære støttepunkter; Finland, Frankr. éecherne deres støtte, også fordi punkter m. ty. krav om afstemn. i Po. der afviste tilsvarende vasalforhold, blev Vestmagterne var langt dårligere beredt Korridor og Danzigs indlemmelse i Tyskl. angrebet af Sovj. 30. 11. Sovj.s forsøg på på krig end Tyskl. Ved Cechoslov.s op­ Tyskl. erklærede dog, at disse forslag be­ at skabe fi. tilslutn. til kommunistrege­ løsning forsvandt den eneste stat i Mel- tragtedes som afvist af Polen, da det ikke ring Kuusinen mislykkedes; men efter lemeur., der kunne og ville yde aktiv øjeblikkelig havde sendt en forhandler, 2 måneders energisk defensiv, der gav modstand mod Hitler. I tal. kunne ikke som Hitler havde forlangt 28. 8. Om fejlagtigt indtryk af manglende > sovj. tage krig m. Engl. og Frankr. på een morgenen tidlig 1. 9. 1939 angreb ty. slagkraft, blev finnerne slået på Det gang, men var efter ty. besættelse af styrker Polen. Da eng.-fr. ultimatum om Karelske Næs. 12. 3. 1940 sluttedes fi.- Østrig afh. af Hitler og håbede på Middel- tilbagetrækning af ty. tropper fra po. sovj. fred i Moskva: Fini. afstod Karelske ha vsekspansion; Mussolini støttede freds- område forblev ubesvaret, indtrådte 3. 9. Næs m. Viipuri, Salla-området og Fisker­ forsøgene, der sept. 1938 førte til Mun­ krigstilstand ml. Tyskl. og Engl.-Frankr. halvøen ved Petsamo, overlod Hango til chenoverenskomsten, men søgte derefter Dominions sluttede op om Engl. og ydede Sovj. som forpagtn. og militærbasis. konflikt m. Frankr. og lod sig ikke, trods under krigen store troppekontingenter. Vestmagterne reagerede skarpt mod eng. frieri, lokke ud af Aksesamarbejdet. Eire forblev neutralt. Sovj.s forhandl, m. Sovj.s politik; 14. 12. 1939 ekskluderedes Marts 1939 opløste Hitler resterne af Vestmagterne var bristet; 19. 8. sluttede Sovj. af Folkeforbundet. Juli 1940 ind­ Molotov (3. 5. 1939 udenrigsmin. efter lemmedes Es ti., Letl., Litauen i Sovj.; Cechoslov., gjorde Bohmen-Mahren til juni s. å. måtte Rumænien afgive Bess­ ty. protektorat, Slovakiet til ty. vasalstat; Litvinov) handelsoverenskomst m. Tyskl., arabien og nordl. Bukovina. I vinteren desuden tog Hitler Klaipeda; I tal. be­ hvortil 23. 8. føjedes ty.-sovj. ikke-an- 1939-40 forberedte Tyskl. offensiv vest­ satte i apr. Albanien. Sovj., isoleret under grebstraktat og hemmelig delings- og på, men bestemte efter flådens ønske Munchenpolitikken, var ikke tilbøjeligt interessesfæreaftale vedr. Polen, Balti­ først at erobre no. flådestøttepunkter. til at gå i samarbejde med Vestmagterne. kum og Bessarabien. Febr. krænkede eng. marine no. søterri­ Den offentl. mening i Engl. og Frankr. torium ved at befri eng. fanger om bord var dog så foruroliget efter Munchen, at 2. Perioden 1. 9. 1939-22. 6. 1941. (Jfr. på »Altmark« i Jøssingfjord. 9. 4. angreb Vestmagterne efter Aksens nye aggres­ ovenstående kort). Tyskl. Danmark, der besattes uden større sion besluttede sig til mere aktiv politik; Krigen i Polen førte på få dage til om­ modstand, og Norge, der tog kampen op, 31. 3. 1939 afgav Chamberlain garanti- ringelse af po. hovedstyrker i Radom men støttedes utilstrækkeligt af De Allie­ erklæring for Polens uafh., 13. 4. tillige (kapitulerede 12.-13. 9.) og Kutno (kap. rede og hurtigt besattes. Efter hårde for Rumænien og Grækenl., 12. 5. slut­ 19.-20. 9.); 17. 9. rykkede sovj. styrker tedes eng.-tyrkisk bistandspagt. - 26. 4. i forståelse m. Tyskl. ind i Polen, 28. 9.

4870 487I 4872 Verdenskrig, 2. /fø Verdenskrig, 2.

2 Verdenskrig 22 Juni 19M- Nov.19

]T Tysklands Forbundsfæller

Erobrede Omraader Frontlinie Nov. 1911 Frontlinie Nov. 1912 ( Tysk/ands længste Fremstod) © 2. brit. Modoffensiv standset v. ElAgheila 8-1- 1912 Udgangspunkt for Rommels sidste Offensiv 27-1-1912 © Tobruk falder Juni 1912 © Rommels Offensiv standset K el-Alamein 5-7-1912 Udgangspunkt for Montgomerys afgorende Offensiv 21-10-1912 © Allieret Landgang i Marokko og Algier 8-11-1912 © Sydfrankrig besat af Tysk­ land 11-11-1912 © Tunis besat af Aksemagterne Nov. 1912 ® Jugoslavisk Partisankrig mod Tyskerne •

kampe om Narvik blev allierede tropper Laval blev førsteminister, og forfulgte fr. kede ty. tropper ind i Rumænien, 1. 3. 7. 6. trukket bort fra Norge, 9. 6. kapi­ modstandsbevægelse. 19. 7. 1940 rettede 1941 i Bulgarien, der sluttede sig til tre­ tulerede resten af no. hær. 10. 5. brød Hitler en »sidste appel« til Engl. om efter­ magtspagten; 25. 3. gjorde Jugoslavien Tyskl. ind i Holland, Belgien og Luxem­ givenhed, men afvistes. 12. 8. beg. ty. (Cvetkovic) det samme i Wien, men 27. 3. bourg med påstand om, at de havde ført luftoffensiv mod Engl., fra 7. 9. særlig styrtedes reg. ved Peter 2.s kup i Beo­ uneutral politik. Samme dag afløste mod London. Angrebene fortsattes til grad, og ny jugosl. reg. indtog tyskfjendtl. Churchill Chamberlain som eng. premier- maj 1941, men fra okt. 1940 var det klart, holdn. 6. 4. sluttede den venskabstraktat min. Efter 5.-kolonne-virksomhed, luft- at Tyskl. ikke kunne knække eng. mod­ m. Sovj., første åbenlyse tegn til ty.-sovj. landsættelser af ty. tropper og bombar­ stand gnm. luftangreb, og de ty. tab var modsætn. Samme dag erklærede Tyskl. dement af Rotterdam kapitulerede holl. så svære, at man gik over til natangreb. Jugosl. og Grækenl. krig; 13. 4. faldt hær 14. 5. Allierede styrker rykkede mod N til hjælp for Belg. Støttet til over­ Foruden mod storbyer som Liverpool, Beograd, 17. 4. kapitulerede Jugosl. - legent luft- og panservåben stødte ty. Manchester, Birmingham rettedes koncen­ idet dog omfattende styrker fortsatte 12. 5. gnm. Ardennerne ind over fr. trerede angreb på enkelte mindre byer. modstanden i bjergegnene resten af kri­ grænse ml. Sedan og Méziéres, nåede Ital. erobrede aug. 1940 Brit. Somaliland gen - 25. 4. brød tvskerne gnm. Thermo- 18. 5. Amiens; allierede modstød stran­ og trængte over den ægypt.-libyske pylæ, tog Athen 27. 4. Kroatien og Mon­ dede på ty. overlegen offensivkraft, 24. 5. grænse frem til Sidi-el-Barråni. 28.10.1940 tenegro oprettedes som vasalstater under stod ty. tropper ved Kanalkysten. De angreb det Grækenland fra Albanien, men Aksemagterne; Ital. fik nordl. Dalmatien eng.-fr. hovedstyrker var indringet i grækerne førte krigen ind på albansk ter­ og besatte Grækenl., som Mussolini erklæ­ Flandern og pressedes sammen; 28. 5. ritorium. 11.-13.11. blev ital. flåde hårdt rede hørte til Ital.s livsrum. 20. 5. be­ kapitulerede den belg. hær. Det lykkedes ramt af eng. luftangreb mod Taranto. gyndte ty. angreb på Kreta med stor ind­ at overføre 337 000 mand fra Dunkerque 9. 12. satte Wavell eng. offensiv ind sats af luftvåben og luftlandetropper; til Engl., men et tilsv. antal allierede ved Sidi-el-Barråni; 22. 1. faldt Tobruk, 1. 6. var øen erobret. Samtidig var ty. styrker blev ty. fanger, og Tyskl. var 6. 2. Bengasi. Samtidig angrebes ital. tropper under Rommels ledelse marts kommet ind i Frankr. uden om Maginot- Østafrika, hvor ital. vicekonge, hertug 1941 sat ind på den libyske front, hvor Linien. 4. 6. fortsattes ty. angreb i Amadeo af Aosta, efter 5 måneders felt­ Engl. holdt Tobruk, men i øvr. måtte Frankr., hvor Weygand havde afløst tog kapitulerede 19. 5. 1941 i Ambi Alagi. vige tilbage til ægypt. grænse. Der syntes Gamelin som øverstkomm.; panservåbnet De sidste ital. styrker gav op 27. 11. 1941 at forestå ty. angreb over Balkan-Tyr­ udfoldede sig frit på de nordfr. sletter, mens fr. befolknings masseflugt langs (Gondar). 27. 10. 1940 undertegnedes kiet og Ægypten mod eng. magtområder landevejene førte til kaos. 10. 6. erklæ­ tremagtspagt i Berlin ml. Tyskl., Ital. og i Levanten. Maj 1941 kom Engl. i kon­ rede Mussolini krig mod Frankr. og Engl. Japan, der anerkendte hinandens inter­ flikt med Iraq, hvor eng.-fjendtl. reg. 14. 6. faldt Paris, 16. 6. afløstes Paul essesfærer i Eur. og Østasien og bandt sig (Rashid Ali) efter kort kamp kapitule­ Reynaud, der ville fortsætte krigen, af til at støtte hinanden, hvis en af dem rede; 8. 6. angreb britiske og frie fr. styr­ Pétain; 24. 6. indtrådte våbenstilstand ml. blev angrebet af en magt, der ikke i øje­ ker de Vichy-venlige fr. tropper under Frankr. og Tyskl.-Ital. Tyskl. besatte blikket deltog i den eur. el. japansk­ General Dentz i Syrien; efter ret hæftig Nordfrankr. og Atlanterhavskysten til kinesiske krig. Dette var i første række kamp opgav Dentz 12. 7. 24. 5. havde Pyrenæerne, således at Pétains »Vichy- rettet mod USA, hvor Roosevelt, 5. 11. Tyskl.s største slagskib »Bismarck« sæn­ regering« kun fik sydøstl. Frankr. at 1940 valgt til præsident for 3. gang, ket Engl.s største, »Hood«, i Nordatlan­ administrere. Tyskl. beholdt fr. krigs­ i stigende grad støttede Engl. 11.3. 1941 ten, men indhentedes og gik ned 27. 5. fanger. 23. 6. trådte general de Gaulle gennemførtes låne- og lejeloven, der gav Der ventedes ty. fremstød over Tyrkiet i London i spidsen for fr. nationalkomité præsidenten mulighed for at stille alle mod den nære Orient, men i stedet kom til fortsættelse af kampen; Weygand sik­ slags varer, også krigsmateriel, til rådig­ ty.-sovj. krig. Sovj. misbilligede Hitlers rede Nordafrikas tilslutn. til Vichy, men hed for lande, der havde betydn. for Balkanpolitik og havde efter Hitlers se­ øvr. fr. kolonier sluttede sig efth. til de USAs forsvar, også i form af lån, leje, nere udtalelser ved sine troppemanøvrer Gaulle. Engl. turde ikke lade fr. flåde gave. Med voksende arner, og eng. krigs­ hindret Tyskl. i at sætte fuld kraft ind blive magtmiddel i Hitlers hænder og ødelagde 3. 7. ved Oran fr. flådestyrke, produktion blev det stadig usandsyn­ på invasion mod Engl. Sovj. stillede vidt­ der ydede modstand; 8. 7. blev fr. slag­ ligere, at Tyskl. kunne slå Engl. ned ved gående krav vedr. Balkan. skib Richelieu svært beskadiget i kamp invasion, og i luften var Engl. ved at mod eng. flåde ved Dakar. Vichyreg. få overtaget og rettede angreb mod ty. byer. Tyskl. udvidede sin indflydelse 3. Perioden 22. 6. 1941-nov. 1942. (Jfr. bevarede fr. neutralitet, men søgte nøje ovenstående kort). tilknytn. til Tyskl. efter apr. 1942, da langs Donau efter sommer 1940. Sept. 1940 deltes Transsilvanien ml. Ungarn 22. 6. 1941 indlededes ty. krig mod Sov­ og Rumænien, der nov. s. å. begge til­ jetunionen på front fra Nordl. Ishav til trådte tremagtspagten; okt. 1940 ryk- Sortehavet. Tyskl. støttedes af Ital., Ru- 4873 4874 4875 Verdenskrig, 2. tt/ Verdenskrig, 2.

Nov 19f2 - 9 Maj 19^5 ; -; w*. /- 7 W*. I-I 19*5. 1-** 19*5. © Afrika felttogets Afslut ning 13-5-1943. © Sicilien erobret 10-7 t, i 17-8 1943. © Ini/asionen i Norman- diet 6-6-/944. © Petsamo afstaoet af Ffn/and 19-9-1944. © Porkkalo afgivet af Fin/and som Base 19-$ -194t. © Sidste ty. Tropper for­ lader selve Grækenland

© Kreta kapitulerer 11-s ms. 0 Omraader med kamp­ dygtige ty. Tropper ved Kapitulationen •

rmenien, Fini., Ungarn, Kroatien, Slo­ slagskibe af jap., der således blev herrer gik 8. brit. Armé under Montgomery til vakiet. Store sovj. styrker tilintetgjor­ i Sydkin. Hav; jap. erobrede dec. Guarn angreb. Rommel retirerede gnm. Cirenai­ des i omringningsslag (Bialystok, Minsk, og Wake, 25. 12. Hong Kong, fik gennem- ca over El Agheila-stillingen til Misurata Brjansk, Kijev), men fremrykningstem- marchret i Siam og trængte ned over (nytår 1943). Samtidig foretog stærke poet sagtnede kendeligt efter de første Malacca-halvøen; 15. 2. 1942 kapitule­ arner, og brit. styrker under Eisenhower ugers sejre (kamp om Smolensk juli— rede Singapore. Marts-apr. var jap. herrer landgang i fr. Nordafrika 8. 11., hvor fr. aug.); omringede sovj. styrker fortsatte styrker under Darlan 11. 11. standsede over Nederl. Indien. På Filipinerne modstand. Tyskl. rykkede 11. 11. ind at kæmpe, og befolkn. støttede partisan­ kæmpede amerikanerne energisk under krig. I sept. erobrede ty. Ukraine, i okt. i hidtil ubesatte del af Frankr.; 27. 11. var Moskva truet, men i nov. gik ty. Mac Arthur, hævdede Bataan-halvøen sænkede det meste af fr. flåde sig selv offensiv i stå. Leningrad var indesluttet; ved Manila-Bugten til 10. 4.; 6. 5. kapi­ i Toulon. Ty. nåede at overføre stærke i øvr. gik fronten over Valdaj-Højderne tulerede den lille øfæstning Corregidor afdelinger til Tunis, hvortil også Rommel til V om Moskva vedMozjajsk, over Tula ud for Bataan. Nordkysten af Ny Guinea i slutn. af jan. 1943 trak sig tilbage, mens ned til Rostov, som ty. erobrede, men besattes i marts. Dec. 1941-maj 1942 frie fr. styrker under Leclerc gnm. Sahara atter tabte. Russerne ødelagde systema- erobredes Burma, hvorved Kina i alt stødte frem til Tripolis. Jan. 1943 mødtes tisk, hvad de måtte rømme. Trods kæm­ væsentligt blev afskåret fra allieret hjælp, Roosevelt, Churchill og militærets ledere pemæssige tab af mandskab og værdi­ og Indien syntes truet; men dermed i Casablanca og søgte at fastlasgge den fuldt territorium havde Sovj. bevaret en standsede jap. offensiv. Maj-nov. 1942 videre offensiv. 21. 3. angreb Montgomery slagkraftig hær, der fra dec. 1941 satte besatte eng. tropper Madagascar (jfr. Rommel fra S; 7. 5. faldt Bizerta, 13. 5. ind med vinteroffensiv mod tyskerne. kortet sp. 4885-87). kapitulerede Aksestyrkerne i Afr. 11. 6. 25. 11. 1941 fornyedes i Berlin Antikomiit' Imens stod Tyskl. i defensiv på d. kapitulerede ital. øfæstning Pantelleria. ternpagten af 1936, m. tilslutn. bl. a. af russ. front, hvor polarvinter bidrog til at 10. 7. 1943 gik allierede tropper i land pi Fini. ogDanm. Engl.-Sovj. sluttede 13. 7. øge vanskelighederne. Sovj. angreb tvang Sicilien. De ital. styrker, hvis moral var 1941 alliance og Engl. påtog sig sept. ty. til frontforkortninger. Dec. 1941 rystet, og som kun havde ringe sympati store leverancer; Iran måtte 28. 8. efter for deres Aksepartnere, ydede ikke effek­ havde Hitler afløst v. Brauchitsch som tiv modstand, mens tyskerne under Kes- kort modstand bøje sig for eng.-sovj. øverstkommand. Ty. forberedte offensiv, besættelse. Dec. erklærede Engl. krig mod selring kæmpede sejgt. 17. 8. evakuerede Tyskl.s hjælpere, også Fini. Nov. 1941 men kunne p. gr. af de stadige sovj. an­ ty. deres sidste støttepunkt Messina. begyndte eng. offensiv i Nordafrika, der greb først komme i gang 25. 6.; hoved­ Samtidig gennemførtes svære eng.-amer. førte til generobring af Cirenaica. Efter vægten lagdes på sydfronten. Det synes bombardementer mod ital. byer. Dermed møde ml. Roosevelt-og Churchill på At­ at have været Hitlers tanke at gøre sig brød ital. modstand sammen; 25. 7. lanterhavet offentliggjordes 14. 8. 1941 til herre cver det mellemste Østen; ty. styrtedes Mussolini af opposition (Grandi) Atlanterhavsdeklarationen som et udtryk trængte~over Don ind i Kaukasu.ve&Kue, i fascistiske storråd. Badoglio blev første- for eng.-amer. ønske om demokrati, fol­ men nåede ikke de vigtigste oliefelter; min., opløste fase. parti, erklærede at kenes selvbestemmelsesret, internationalt længere nordpå nåedes Volga ved Stalin­ ville fortsætte kampen på ty. side, men samarbejde. USA brugte stadig krafti­ grad i beg. af sept., men det lykkedes ikke søgte forbindelse m. De Allierede. Ba­ gere midler til sikring af ruterne over at fordrive russerne fra byen. doglio erklærede ikke at kunne kapitu­ Atlanterhavet, og Tyskl. betragtede lere off., før allierede tropper stod på USA som klar modstander. Samtidig før­ 4. Perioden nov. 1942-maj 1945. (Jfr. ital. fastland; 3. 9., da betingelsesløs ital. tes forhandlinger m. Japan, hvis ekspan- ovenstående kort.) kapitulation underskreves i Siracusa, gik sionspolitik hemmedes af brit.-amer. po­ Okt.-nov. førte sovj. offensiv til brud eng. styrker i land v. Reggio; 8. 9. of­ sitioner i Stillehavet og af leverancer ad på ty. frontlinie og indeslutn. af de ty. fentliggjordes Italiens kapitulation. Ty. Burma-vejen til Chiang Kai-sheks kine­ styrker i Stalingrad, hvor de efter yderst var forberedt og sikrede sig hurtigt mag­ siske regering i Chung-king. Aug. 1941 hårde kampe kapitulerede 3. 2. 1943. - ten over det meste af halvøen. 12. 9. standsede USA al eksport til Japan; Samtidig satte USA og Engl. kræfterne befriedes Mussolini fra fængsel i Abruz- efterflg. forhandlinger gik endnu på, da ind i Nordafrika efter beslutning ved zerne og stilledes i spidsen for fascistisk, japanerne 7. 12. 1941 bombarderede Churchills besøg i USA juni 1942. Rommel republikansk regering, mens kongen og arner, flyve- og flådebasis Pearl Harbor havde i foråret 1942 atter erobret Cire­ Badoglio flygtede til De Allierede og 13. ved Honolulu ødelæggende. Umiddelbart naica; 21. 6. måtte Tobruk uventet kapi­ 10. erklærede Tyskl. krig. USA-landgang efter fulgte krig ml. USA-Engl. og Japan tulere og i slutn. af juni stod Rommel ved v. Salerno 9. 9. mødte energisk ty. mod­ og indbyrdes krigserklæringer ml. USA stand og fæstnedes først efter tilførsel el-Alamein, ca. 100 km V f. Alexandria. af store forstærkninger. Kesselring opgav og Tyskl.-Ital. 10. 12. sænkedes 2 eng. I flg. måneder samlede Alexander som øverstkommand. på fronten bet. styrker og et vældigt materiel; 23.-24. 10. 1942

4876 4877 4878 Verdenskrig, 2. tf*- Verdenskrig, 2.

i slutn af sept. det sydligste af I tal., dan­ nede front ved Salerno-Foggia og veg Krigsskibstab i 2. Verdenskrig kun langsomt nordpå, støttet til gunstige flod- og bjergstillinger. Napoli rømmedes 2. 10., men ty. bed sig fast ved Volturno- floden og siden i bjergstilling v. Monte • E Cassino. De Allierede satte ikke tilstræk­ ! —9 u kelige tropper ind påital. front til at opnå afgørende gennembrud. På Østfronten gik initiativet over til 3S [li russerne 1943. Jan. 1943 rømmede ty. " - Kaukasus (undt. Kuban-brohovedet Belgien 2 over for Krim), 25. 1. indtog Sovj. Voro- Brasilien 2 nezj ved Don, 16. 2. Harkov. 15. 3. til­ Bulgarien 3 bagetog ty. Harkov, men havde ikke Cuba 1 styrke til afgørende offensiv, og bevæ­ Danmark 12 gelserne på sydfronten gik i stå; nord­ Finland 2 ligere rømmedes Velikije Luki 1.1. 1943, Frankrig 65 63 53 og 17. 1. fik Sovj. forbind, med det be­ Grækenland 16 4 10 lejrede og hårdt medtagne Leningrad. Holland 15 19 64 Juli indledede ty. angreb på midtfron­ Italien 123 102 100 ten (Orel, Belgorod), men det afløstes af Japan , 16 131 130 100 sovj. storoffensiv, der førte til ty. røm­ Jugoslavien , 1 1 2 ning af Harkov (aug.) og alm. tilbage­ Kina 3 23 trækning, mens sovj. offensiv stadig skif­ Norge , 18 9 18 tede fra det ene punkt af fronten til det Polen 9 2 9 andet og opnåede dybe indbrud. Nytår Rumænien 2 1 1944 beherskede Sovj. næsten heleDnjepr Siam 2 1 og trængte frem V f. Kijev; ty. holdt Sovjetunionen 35 50 I 20 endnu en stor del af Ukraine. 2. 2. træng­ Storbritanien 113 74 I 135 te sovj. styrker frem til Rovno og Lutsk Sverige 1 1 i 4 på tidl. polsk område, i slutn. af marts Tyrkiet 1 var de fremme ved Karpaterne, mens Tyskland 47 782 I 32 ty. pressedes ud af Ukraine. Apr.-maj USA 80 52 i 83 1944 opgav ty. stillingerne på Krim. I apr.-juni stilnede kampene af; Sovj. stod nær grænsen fra før 1939 og havde raketbomberne V. 1 (fra juni 1944) og V. 2 af Jugoslavien, hvor modstandsbevæ­ på mellemste front overskredet den. (fra okt.). Febr. 1945 var Alsace helt gelse under kommunistisk marskal Tito Fra sovj. side var med stor iver rejst erobret; samtidig trængte allierede styr­ omsider fik kontakt m. Sovj.; Sovj. kravet om etablering af en 2. front i ker langsomt frem i Rhinlandet. 6. 3. trængte frem over ung. slette og stod Eur. til aflastning af Østfronten. Selv nåedes Koln; 7. 3. trængte dele af dec. 1944 foran Budapest. Samarbejdet om Engl.-Arner, ved sejren i Middelhavet general Hodges' armé uventet over ml. Sovj. og Engl.-USA hemmedes i havde tilføjet Aksen alvorlige slag, kunne Rhinen ved en ikke sprængt bro ved nogen grad af konflikten ml. Moskva og Remagen, og mens landet V f. Rhinen d. po. eksilreg. i London, der ikke ville fronten i Ital. ikke kaldes afgørende langsomt rensedes for ty. tropper, udvi­ 2. front; de stadigt frygteligere bombe­ vige for sovj. grænsekrav. På møde i dedes Remagen-brohovedet; 24. 3. gik Jalta (Krim) 4.-12. 2. 1945 ml. Stalin, angreb på Tyskl. (Hamburg juli-aug., brit. tropper over Rhinen N f. Ruhr; Berlin nov.-dec. 1943, dæmningsødelæg- i beg. af apr. var Ruhrdistriktet inde­ Roosevelt og Churchill, udenrigsministre­ gelse Ruhr 17. 5. 1943) hemmede ty. sluttet, 20. 4. ophørte modstanden her. ne og generalstabscheferne bilagdes i ho­ krigsproduktion, men kunne ikke alene Samtidig trængte allierede panserstyrker vedsagen den po. konflikt, idet den af tvinge nazismen i knæ. Invasionstruslen hurtigt frem gnm. vestl. og sydl. Tyskl., Sovj. understøttede po. Lublin-reg. ved fra V bandt store ty. styrker ved vest- hvor der nu kun ydedes spredt modstand. optagelse af repr. for London-reg. skulle eur. kyster, hvor svære befæstn, anlag­ På den ital. front satte De Allierede ikke udvides til po. samlingsreg.; Sovj. skulle des. På møde i Tehrån nov.-dec. 1943 store styrker ind. 22. 1. 1944 etableredes have tidl. po. territorium omtrent til ml. Roosevelt, Stalin, Churchill aftaltes arner, brohoved ved Nettuno, 17. 5. faldt Curzonlinien, men Polen have erstatn. invasion mod Vesteur. Efter lange for­ Cassinostiilingen, 5. 6. rykkede Ue ind på Tyskl.s bekostning. Jan. 1945 trængte beredelser og samling af enorme mæng­ i Rom, juli-aug. opgav Kesselring Arno- dalen, men fastholdt fra nov. stærk stil­ Sovj. ind i Østpreussen og førte samtidig der materiel gik arner., eng., canad. offensiv fra Polen mod Poznan, der faldt styrker 6. 6. 1944 i land i Normandiet, ling S f. Bologna. Ved Tyskl.s sammen­ brud i april 1945 rejste ital. modstands­ 23. 2. efter lang kamp; 6. 2. passerede dagen efter at de allierede styrker i Ital. Sovj. Oder 0 f. Liegnitz, men standsedes havde besat Rom. Hele operationen bevægelse kamp i nordital. byer. Musso­ lini henrettedes 27. 4., samtidig med at i øvr. for en tid ved Oder længere nordpå, kommanderedes af Eisenhower, land- allieret offensiv brød igennem. 29. 4. mens hård ty. modstand nedkæmpedes gansgstyrkerne af Montgomery. Det lyk­ underskreves LCaserta betingelsesløs ka­ ved Weichselmundingcn. 13. 2. faldt det kedes at få fodfæste og forbinde bro­ pitulation, gældende for Nordital. og indringede Budapest, 29. 3. stod Sovj. hovederne med hinanden, arner, trængte sydl. Østr. (bekendtgj. 2. 5.). ved østr. grænse. 13. 4. indtoges Wien. frem til Cherbourg og beherskede fra 19. 4. sattes hovedangreb ind fra Oder- 27. 6. det meste af Cotentin-halvøen; linien, 23. 4. erobredes Frankfurt a. d. 9. 7. tog engl. Caen, og mens tyskerne På Østfronten satte Sovj. efter stil­ Oder, samtidig med at Sovj. var trængt koncentrerede kræfterne mod eng. frem­ standsperiode apr.-maj 1944 offensiv ind frem til Berlin, der 25. 4. blev omringet. stød her, brød amerikanerne under mod Det Karelske Næs og tog 21. 6. Hitler var søgt til Berlin, mens samtidig Bradley i slutn. af juli igennem V f. Viipuri; Fini. opnåede m. ty. hjælp at ty. styrker vendte ryggen til eng.-arner, St. Lo og derpå ved Avranches. Det etablere ny front, men 1. 8. gik præsi­ styrker og søgte at optage kamp østpå. lykkedes ikke at tilintetgøre den ty. hær, dent Ryti af, 2. 9. brød Fini. m. Tyskl. 20. 4. var arner, styrker trængt over men Frankr. var tabt for Hitler. Ameri­ 4. 9. standsede krigen, 19. 9. sluttedes cech. grænse, fr. tropper stødte gnm. kanerne stødte hurtigt frem mod S og finsk-russisk våbenstilstand i Moskva. Fra Sydtyskl. ind i Østr., 27. 4. nåedes fast okt. beg. fi. kamp mod de ty. tropper, 0, mens arner, hær 15. 8. landede i S- forbindelse ml. eng.-amer. og sovj. styr­ der under store ødelæggelser i nordl. ker (Torgau). I den ty. regering var der Frankr. Derpå rømmede ty. hurtigt V- Fini. trak over til Norge. Ty. rømmede og S-Frankr., enkelte flådestøttepunkter skarpe modsætninger; Hitler vendte sig i slutn. af sept. det meste af Estland, voldsomt mod Goring, der afskedigedes undtaget. Væsentligt bidrag til ty. sam­ men fastholdt dele af Osel og Letland. - 26. 4. Himmler tilbød 23.-24. 4. gnm. menbrud var ydet af fr. modstandsbe­ grev Folke Bernadotte kapitulation mod vægelse, der havde ødelagt ty. forbin­ 22. 6. indledte Sovj. storoffensiv, tog V., hvilket afsloges. 1. 5. meddelte delseslinier. Efter kampe i Par/5 be­ 26. 6. ty. hovedstilling Vitebsk, 3. 7. storadmiral Ddnitz, at Hitler var død i friedes byen endeligt 29. 8. Sept. røm­ Minsk og trængte ind i Litauen. I slutn. Berlin og havde udnævnt Donitz til sin medes det meste af Belgien, men eng. af juli veg ty. til Weichsel. I beg. af aug. efterflg.; 2. 5. blev Schwerin v. Krosigk forsøg på at passere Rhinen i Holl. ved rejste polakkerne i Warszawa efter aftale udenrigsmin. i st. f. Ribbentrop. 3. 5. luftlandsætn. i Arnhem førte til nederlag. m. eksilreg. i London kamp mod ty., var Zjukovs tropper herrer i Berlin. 4. 5. Ty. opnåede en fast frontlinie fra Syd- men måtte 3. 10. efter ødelæggende kapitulerede ty. styrker i NV-Tyskl., kampe kapitulere. Sovj. rettede fra 21. 8. holl. langs belg. grænse (Aachen var som Holl. og Danm. med virkning fra 5. 5.; hovedangreb mod ty. sydfront, trængte 6.-7. 5. besluttede Donitz betingelsesløs 1. ty. by taget 21. 10.) over Luxembourg ind i Rumænien, hvor kong Mikael 22.- til nordl. Lorraine og Alsace, hvor ty. kapitulation, der blev underskrevet af holdt Colmar (dec. 1944). 16. 12. satte 23. 8. styrtede marskal Antonescu og Jodl 7. 5. Kl. 2" i Eisenhowers hoved­ v. Rundstedt uventet ty. offensiv ind sluttede sig til De Allierede (våbenstilst. kvarter i Reims. (Ratificeret 9. 5. i i sydl. Belg., Ardenneroffensiven. Der op­ i Moskva 12. 9.). 1. 9. svingede Bulgarien Berlin af Tedder, de Lattre de Tassigny, nåedes dybt indbrud til nær på Dinant; over og opnåede efter krigserklæring mod Zjukov, Spaatz og Keitel). De Allierede trængte efter nytår 1945 ty. Tyskl. 8. 9. forståelse m. Sovj. 9. 9. tilbage, men det var lykkedes ty. at (presset af sovj. krigserklæring 5. 9.). På Stitlehavsfronten (jfr. omstående udskyde en allieret hovedoffensiv. Sam­ Sept.-okt. rømmede ty. Grækenland kort) havde USA båret den hårdeste (undt. enkelte øer), Albanien og en del tidig søgte ty. at svække Engl. gnm. byrde, efter at Jap.s offensiv var gået 4879 4881 Verdenskrig, 2. W? Verdenskrig, 2.

i stå forår 1942. Søslag i Koralhavet maj grænseændr. v. Sydtirol blev ikke imøde­ B. Den økonomiske og sociale udvikling. s. å. synes at have standset jap. inva- kommet, men traktaten noterede ital.- Lige som for 1. Verdenskrig var den sionsplaner mod Australien, og omfat­ østr. aftale af 5. 9. 1946 om beskyttelse økon. baggrund i første række stormag­ tende søslag ved Solomon Øerne aug., af ty. nationalitet i Ital., sløjfning af ternes tilspidsede konkurrence om afsæt­ okt., 11.-15. nov. endte med arner, fæstningsanlæg v. fr. og jug. grænse. ningsmarkeder og råstoffer. I mellem­ sejr. Febr. 1943 opgav japanerne Guadal- Ungarn tilbageførtes til grænserne fra før krigsårene havde i Tyskl., Ital. og Japan, canal i Solomon Øerne, 20. 9. s. å. deres 1938, afstod desuden et lille område v. som var fattige på kolonier og sikre af­ hovedbaser på østl. Ny Guinea, Salamaua Bratislava til Cechoslov. Rumænien fik sætningsmarkeder, stigende erhvervsvan- og Lae. 30. 1. 1944 gik amer. i land på således Transsilvanien ubeskåret tilbage, skeligheder først ført til skærpelse af de Marshall-øerne, hvorfra de erobrede men opgav atter Bessarabien-Nordbuko- vina, som det 1940 havde afstået til Sovj., indre polit. forhold, tydeligst udtrykt i Marianerne (Saipan 4.-16. 7.; Guam og sydl. Dobrudsja, som Bulgarien havde fascismen og nazismen. I anden omgang 20. 7.). Samtidig erobrede De Allierede fået 1940. Bortset fra Dobrudsja genop­ udøvede disse lande efter systematisk, til gradvis Ny Guineas nordkyst og satte rettedes grænser ml. Balkanlandene fra dels planøkon. organiseret oprustnings- jap. støttepunkt Rabaul på New Britain før 1938. Finland søgte forgæves mild- politik voksende pres på el. førte krig mod ud af spillet. Herfra og fra Palau Øerne nelse af betingelserne fra våbenstilstan­ andre lande (Japan-Kina, Ital.-Abessi- førtes offensiven videre mod Filipinerne, den sept. 1944: Foruden afståelserne fra nien, Tyskl.-Østeur.). Dette truede i sti­ efter at jap. flåde 16.-19. 10. 1944 var marts 1940 (Karelske Næs m. Viipuri og gende grad de mere velstillede stormagter slået ved Leyte, hvor arner, samtidig gik Sortavala; Sallaområdet; Fiskerhalvøen) Engl., Frankr., USA, dels Sovj.Modsætn. i land. Dec. var sydl. Filipiner erobret; ml. disse hindrede dog en samlet optræ­ afstodes Petsamo, og tidl. sovj. forpagt- den mod de fascistiske lande. Som ved derimod gennemførte jap. heldig offen­ ningsområde Hango ombyttedes m. 1. Verdenskrig afværgede den stærkt siv i Kina, hvor Kuo-min-tang og kom­ Porkkala-halvøen. Ålandsøerne skulle øgede aktivitet efter krigsudbruddet en munisterne bekæmpede hinanden. 9. 1. demilitariseres. 90 dage efter ikrafttræ­ alm. kapitalistisk verdenskrise, der var 1945 gik amer. under Mac Arthur i land den skulle landene være rømmet af alli­ under udvikl. Den påflg. økon. udvikl, m. på Luzon, 4. 2. erobredes Manila, 16. 2. erede tropper (dog sovj. tropper stadig stigende vareknaphed, inflationstenden- Bataan-halvøen, 17. 2. Corregidor. Jan. i Ung.-Rum. som forbindelse t. østr. ser m. m. fulgte delvis de samme linier indledede brit. styrker offensiv mod besættelseszone). Samtl. lande bandt sig som under 1. Verdenskrig (se 1. V., økon.- Burma, der erobredes i løbet af foråret; til forbud mod fascistiske og antidemokr. sammenslutn. og korps. Dertil føjedes soc), dog at der i de fascist. lande og i 8. 3. stod tropperne ved Mandalay, 3. 5. erstatninger: Fini. 300 mill. $ til Sovj. Sovj. allerede før deres indtræden i kri­ faldt Rangoon. 19. 2.-14. 3. tog arner. (over 8 år, fra 1944); Ital. 360 mill. $ gen og hos Vestmagterne ret snart efter Iwo-Shima ml. Marianerne og jap. hoved­ til Sovj., Jugosl., Grækenl., Albanien, var etabl. vidtgående statskontrol med og øer; 1. 4. angrebes Okinawa 500 km fra Abess.: Ung. 300 mill. $ til Sovj., Jugo­ -herredømme over prod. og erhvervsliv. Japan, hvor jap. satte alt ind på forsvar, slav., Cechoslov.; Bulg. 70 mill. $ til Bl. a. af den grund og som følge af den men bukkede under 21. 6. 1945. Dermed Grækenl., Jugoslav.; Rumæn. 300 mill. $ langt hårdere og mere effektive beskat­ var Jap. prisgivet allierede luftangreb og til Sovj. - Nedrustningsbestemmelserne ning holdtes inflationen nu mere i tømme, afskåret fra tilførsler ad søvejen fra de fremgår af nedenstående oversigt. og den planmæssige organisation af prod. endnu besatte områder. Bombeangreb og krigsførsel effektiviserede begge dele væsentlig. - Den internat, långivning ødelagde store dele af Tokyo, jap. flåde fulgte lignende veje som under 1. Ver­ tilintetgjordes ved bombning (især 27.- Tyskland, opdelt i besættelseszoner og denskrig. De mest fremtrædende var 28. 7.); 5. 8. fældedes den første atom­ indtil Oder-Neisse-linien under po. ad­ USAs meget omfattende lån og bidrag til bombe over Hiroshima, 9. 8. den anden min., diskuteredes bl. a. på udenrigsmin.­ sine allierede, Engl.s fortsatte forbrug af mod Nagasaki. 8. 8. erklærede Sovj. møde Paris apr.-maj 1946, hvor Frankr. oversøiske tilgodehavender samt de be­ Japan krig efter aftale mellem De Allie­ ønskede Saar, Rhinlandet og Ruhr skilt satte områders tvungne lån, erstat­ rede ved Potsdammødet juli-aug. 1945 fra øvr. Tyskl., men her og siden var nings betalinger og arbejdsydelser til Tysk­ (neutralitetspagt af 1941 var opsagt 5. 4. USA og Engl. mod en afgørende svæk­ land. 1945). Sovj. besatte hurtigt Manchuriet. kelse af Tyskl. som industristat. Ved 14. 8. tilbød Japan betingelsesløs kapi­ konference i Moskva 10. 3.-24. 4. 1947 tulation, der 2. 9. 1945 modtoges af Mac fastslog udenrigsmin. Preussen som ud­ Tyskl.s og Japans udplyndring af be­ Arthur på amer. slagskib »Missouri« i slettet, men der var ikke enighed om satte områder i forb. m. omfattende Tokyo-Bugten. Frankr.s vestgrænse- el. Sovj.s og Polens militære ødelæggelser og mangelfuld for­ Fredsslutn ingerne. østgrænsepolitik og skarp konflikt om nyelse af det hårdt belastede produk­ erstatningerne; selv om der på visse tionsapparat samt endelig de fascistiske På Potsdam-konferencen juli-aug. 1945 områder sagdes at være nået enighed, magters fuldkomne sammenbrud stillede fastsloges overdragelse af Konigsberg- var der under sovj.-amer. spænding ikke de fleste eur. og asiat, lande over for store området (Kaliningrad-området) til Sovj., udsigt til udformning af fredstraktaten samt foreløbig po. admin. af området 0 økon.-soc. probl., først og fremmest akut f. Oder-Neisse-linien. Fredsbestemmelser ang. Tyskl. For Østrig enedes man om at levnedsmiddelmangel, derpå store gen- skulle forberedes på regelm. møder af oprette uafh., demokratisk stat, m. for­ opbygningsprobl. og vanskeligheder ved stormagternes udenrigsmin. Fredsslutn. bud mod tilslutning til Tyskl.; hær højst genskabelse af internat, handel m. v. - ml. hal., Fini., Rumæn., Bulg., Ungarn 53 000 mand. Jugoslav, krævede m. sovj. særlig udtrykt i form af dollarmangel. diskuteredes på udenrigsmin.møde i Lon­ støtte dele af Kumten og Stciermark. Heroverfor stod enorm forøgelse af prod. don 11. 9.-2. 10. 1945; Sovj. ønskede Nogen traktat udformedes ikke. Efter og til dels velstand i USA og i noget min­ Sovj.-Engl.-USA eneafgørende, foreslog gentagne mislykkede forhandl, enedes dre grad Sydamer., brit. dominions og sovj. formynderstyre i Tripolis og store man 20. 6. 1949 på udenrigsmin.-kon- (delv.) de fåtallige neutrale eur. stater. erstatn. fra I tal.; efter skarp konflikt ferencen i Paris om genoprettelse af Det internat, økon.-soc. samarb. organi­ vedr. Balkan opløstes konf. uden resul­ Østrigs grænser før 1938; Sovj. skulle seredes fra 1945 gnm. FN og institutioner tat. På udenrigsmin.møde i Moskva dec. have 150 mill. $ foruden indflydelse over herunder, og de mest nødlidende områder 1945 nåedes enighed om, at fredskonfe­ oliekilder og Donauskibsfart. På Moskva­ modtog 1945-47 bet. hjælp, især fra USA, rence vedr. de 5 lande skulle samles se­ konferencen dec. 1945 fastsloges, at Kina på upolit. basis (UNRRA m. m.). nest 1. 5. 1946, idet stormagterne for­ skulle rømmes af de allierede tropper, Det sociale islæt i de nationale befriel­ inden skulle udarb. traktatudkast. Un­ hvilket ikke hindrede fortsat kamp ml. seskampe mod Tyskl. m. fl. i forb. m. der voksende spænding ml. Sovj. og USA- kommunisterne og Chiang Kai-shek; at Sovj.s rolle i krigen og påfølg, magtstil­ Engl. (Iran-konflikten; Churchills tale i Korea skulle være fri og uafh. stat, men ling i Østeur. styrkede kraftigt kommu­ Fulton 3. 5. 1946) mødtes Molotov-Byr- bestående deling ml. sovj. og amer. be­ nismen i Eur. og Østasien; i de fl. østeur. nes-Bevin-Bidault først 25. 4. 1946 i sættelseszoner (ved 38. breddegrad) fort­ lande dannedes kommunistisk dominere­ Paris, skiltes 17. 5. efter konflikt om ital. de regeringer, der med Sovj.s støtte iværk­ kolonier, Donautrafik, Triest, men nåede satte; og at en international Japankom­ mission skulle oprettes; her vedblev satte samfundsomdannelser i socialistisk ved nyt møde juni-juli s. st. til kompro­ retning i hurtigt tempo. Skarpest modpol mis om Triest m. m., så at olm. fredskon­ USAs styrker at beherske situationen dannede USA, der efter Roosevelts død ference kunne samles i Paris 29. 7.-14. 10. under MacArthur, mens Sovj. i overens­ og krigens afslutn. hastigt vendte tilbage 1946. Det lykkedes at få fastlagt freds­ stemmelse m. Jaltaaftalerne tog sydl. til privatkapitalisme med færrest mulige traktaterne så vidt, at resterende proble­ Sahalin og Kurilerne. Ml. Siam og Det statsindgreb. I Vesteur. bibeholdtes den mer, ital. kolonier undt., kunne ordnes på Brit. Imperium sluttedes fred i Singapore kapitalistiske samfundsform, men med udenrigsmin.møde i New York nov. 1946; 1. 1. 1946 uden grænseændr.; Siam måtte videre nationaliseringer m. m. end før 10. 2. 1947 blev fredstraktaterne under­ opgive sine erobringsforsøg på Malacca krigen. Voksende modsætn. ml. Sovj. og skrevet i Paris; ratifikation trak ud under og (aftale 17. 11. 1946, Washington) de USA, støttet af Engl. m. fl. og af den soc- fortsat international spænding, men efter områder, det 1941 m. jap. hjælp havde dem. arbejderbevægelse (skarpest aktua- sovj. ratifikation sept. 1947 kunne be­ fået Vichyreg. til at afstå af Fr. Indokina. stemmelserne træde i kraft. Ital. aner­ kendte Abess.s og Albaniens uafhængig­ Nedrustningsbestemmelser i henhold til fredsslutningerne 1947. hed; afstod alle sine kolonier, men om deres skæbne nåedes ikke enighed; Dode- Flåde Flyvevåben *) kanesiske Øer tilfaldt Græk.; Venezia Giulia indtil Gorizia tilfaldt Jugoslav., hærstyrke tonnage mandskab antal mandskab mens Triest trods skarp protest fra Jugo­ Italien .. 250 000 67 500 t 25 000 350 25 000 slav, blev fristad. Småændringer fore­ Rumænien . . 125 000 15 000 - 5000 150 8000 toges v. fr.-ital. Alpegrænse (Tenda- Ungarn .... 65 000 90 5000 Briga-området, Mont Cenis-platauet, Bulgarien .. 56 800 7 250 - 3 500 90 5 200 Store St. Bernhard). Østr.s ønske om Finland.... 34 400 10 000 - 4 500 60 3000 *) Forbud mod bombemaskiner.

4883 Verdenskrig, 2. 64V Verdenskrig, 2. verdensmarked £K Wergeland

liseret i holdningen til det besatte Tyskl.) 16. årh. Kopernikus, der byggede videre Maria, Stabat Mater, Te Deum, Laueli førte efterhånden til en verdenspolitisk på de i Ptolemæus' Almagest udviklede alla Verginé) m. v. opdeling i en »østlig«, overvejende kom­ tanker, så, at teorien for planeternes be­ Verdun [vær'dfl], off. V-sur-Meuse, nordfr. munist, fløj (Sovj., Østeur., det kommu­ vægelse ville blive simplere, hvis man by på begge sider afMeuse; 15 000 indb. nistiske Kina), domin. af Sovj., og en af epicykelteorien uddrog et for alle pla­ (1946). Ved rigsdelingen i V 843 deltes »vestlig«, borgerlig og soc.dem. fløj (øvr. neterne fælles element og identificerede frankerriget i det østfrankiske rige lande m. tyngdepunkt i Amer.og Vesteur.), det med en bevægelse af iagttageren, (Tyskl.), Italien med Lorraine, og det domin. af USA (økon. bl. a. udtrykt gnm. d. v. s. antog et heliocentrisk v, hvor vestfrankiske rige (Frankrig). Bispe­ Marshallplanen, polit. bl. a. gnm. Atlant­ Jorden og planeterne bevægede sig om dømmet V kom 1555 til Frankr. Efter pagten). De vestl. magter besidder koloni- Solen, der stod stille i systemets cen­ 1870 udbygget som fæstn.; hævdedes områderne, men har i Syd- og Østasien trum. Det kopernikanske v blev i løbet under 1. Verdenskrig som fremskudt fr. haft store vanskeligheder som følge af af det 17. årh. det anerkendte. Koper­ stilling trods voldsomme ty. angreb kolonifolkenes nationale be*vægelser, der nikus havde fremstillet planeternes be­ febr.-sept. 1916. opvoksede under indtryk af Japans mid­ vægelser omkr. Solen v. hjælp af epicykler. lertidige fordrivelse af de eur. kolonimag­ Det betød et afgørende fremskridt, da 'Werenskiold [-tål:]. Dag/in (f. 1892), no. ter, disses løfter under krigen, den sejr­ Kepler i beg. af det 17. årh. på grundlag maler, grafiker og billedhugger; bl. a. rige kines. kommunisme m. m. af Tyge Brahes observationer bestemte buster af faderen, maleren Erik W, og af Jordens og planeternes rumlige bevægel­ Frithjof Nansen. Krigsårenes prod. anstrengelser har ser og fandt de Keplerske love herfor. I Werenskiold Mål:]. Erik (1855-1938), no. frem til 1949 i de fleste lande været fort­ slutningen af det 17. årh. viste Newton maler; tilh. 1880ernes banebrydere som sat i moderat inflationistisk højkonjunk­ ud fra de Keplerske love, at bevægelserne friluftsnaturalist, senere nærmest impres- tur. I Kuo-min-tang-Kina, nogle østeur. i Solsystemet foregår efter en simpel lande, Frankrig m. m. har kraftigere naturlov, den Newtonske tyngdelov. Fra inflationer fundet sted. Fra 1947 har dette tidspunkt kunne teorien for bevæ­ tegn til begyndende, foreløbig moderat gelserne af himmellegemerne i Solsyste­ konjunkturomslag vist sig i USA, dog met udvikles ad deduktiv vej (smlgn. modvirket af rustningskonjunktur, rege­ celest mekanik). - Efter kikkertens ind­ ringsindgreb m. m. førelse til iagttagelse af planeterne blev verdensmarked, internat, marked for det klart, at Solen indtager en særstil­ visse eksport-massevarer; i Amsterdam ling i Solsystemet ved mods. Jorden og fra ca. 1600 (særlig korn), senere bl. a. i planeterne at være selvlysende, syste­ London, New York samt for bestemte mets primære lyskilde. Af Newtons un­ artikler i Berlin (metal), Chicago (kød), dersøgelser fremgik det, at Solens masse Hamburg (ris) m. m. er langt større end planeternes. Solens bet. som Solsystemets hovedlegeme var verdenspoler el. himmelpoler, astron., dermed klart erkendt og analogien ml. skæringspunkterne ml. verdensaksen og Jorden og planeterne fastslået. Ved un­ himmelkuglen. dersøgelser af fiksstjerneverdenen blev v Erik Werenskiold: Portræt af Bjørnstjerne Verdenspostforeningen, fr. og off. i høj grad udvidet (smlgn. astronomi og Bjørnson. Union pos{ale universelle, stiftedes 1874 galaktiske system). I 20. årh. er udvik­ i Bern til forenkling af den internat, lingen ført videre ved undersøgelser af sionist; fornyer af no. folkelivsmaleri. postbesørgelse og omfatter nu omtrent stjernesystemerne uden for Mælkevejs­ En Bondebegravelse (1883-85, Nasjonal- alle Jordens lande. Den afsluttede over­ systemet, de såkaldte galakser, og det af gall., Oslo); karakterfulde portrætter; enskomst fastsætter: ensartet, lav brev­ disse dannede oversystem, det metaga­ Bjørnson, Ibsen m. fl.; grafik, £11. til no. posttakst ml. foreningens medlemmer, laktiske system. Ved diskussionen af be­ folkeeventyr. Snorre m. m. lave afgifter for postens transitering gnm. vægelserne i et univers af så store dimen­ Verestjagin [-'Jtlo-], Vasilij (1842-1904), landene og uhindret transit for posten sioner har det været nødvendigt at tage russ. maler. Mange kendte billeder, f. eks. gnm. foreningslandene. spørgsmålet om tiltrækningsloven for Alt Roligt i Sjipka-passet. verdensrevolutionen, gennemførelse af meget store afstande op til diskussion Werfel ['vær-], Franz (1890-1945), østr. kommunisme verden over. Tanken frem­ (relativitetsteorien). Endelige resultater forf.; jøde; f. i Praha, død som emigrant i sattes i Det Kommunistiske Manifest, er ikke nået endnu på dette område, men det har været muligt at udvikle en teori USA. Vandt internat, ry som dramatiker, fastholdt af arbejderbevægelsens revo­ Jacobowsky und der Oberst (1943, opf. i lutionære elementer; optaget med kraf­ for det bevægelsesfænomen, som præger tig agitatorisk understøttelse af de russ. det metagalaktiske system, universets Kbh. 1946) og romanforf. Die 40 Tage des kommunister, der efter revolutionen udvidelse. Musa Dagh (1933, da. 1935), Das Lied 1917 håbede at sprede v. Fastholdt af 3. von Bernadette (1942, da. 1948), Slern der Internationale som princip; svækket ved Ungeborenen (posth. 1946, utopisk rejse­ kommunismens begrænsning til Sovj.s roman). 1 ungdommens ekspressionist. område, yderligere ved 3. Internationales Verdens Tag, andet navn på Pamir. lyriker. Der Weltfreund (1911). opløsning 1943, uden at den principielle verdenstid, d. s. s. universaltid. Werff [værf], Adriaen van der (1659-1722), modsætn. ml. kommunismen og de bor­ Verdenstræet, i nord. rel. asken Yggdrasil. holl. maler; vakte samtidens beundring gerlige og moderat-socialistiske partier verdensudstillinger, internat, udstillin­ med sine sødladne, dygtigt tegnede, men derved er forsvundet. ger, hvorved de deltagende nationer søger noget overdrevent gennemarbejdede fi­ at give et billede af deres alm. økon., kul­ gurbilleder. verdenssprog, et sprog som i vide kredse turelle og sociale stade el. en enkelt side 'Verga, Giovanni (1840-1922), ital. for­ anvendes som internat, meddelelsesmid­ deraf. Egl. v afholdtes første gang i fatter. En af verismens førere, Siciliens del, kan være et levende sprog som engelsk, London 1851, Paris 1855; i nyeste tid v i mesterlige skildrer i romanerne / Mala- et skriftsprog som latin el. et kunstsprog Paris 1937, New York 1939. voglia (1881) og Don Gesualdo (1888) og som esperanto. Verdensungdomsforbundet (eng. World i novellerne Novelle rusticane (1883). For­ Verdenssundhedsorganisation (eng. Federation of Democratic Youth, fork. tællingen Cavalleria rusticana blev dra­ World Health Organization, fork. WHO), WFDY), sammenslutn. af ungdoms­ matiseret og sat i musik af Mascagni oprettet juli 1946 i New York i tilslutning organisationer, opr. m deltagelse fra 63 (1889). til FN; skal i alle lande virke for bedst stater, stiftet på konference i London nov. Ver'gani, Orio (f. 1899), ital. forfatter og mulig sundhedstilstand, defineret som 1945. Repræsentanter fra de vestl. lande journalist. Skrev teaterstykker, der nær­ fuldstændigt velbefindende i fysisk, ytrede dog misfornøjelse med, at V blev mest er grotesker, f. eks. Il cammino sulle åndelig og social henseende. et udtryk for de storpolit. konflikter og acque (1926), og romaner: Levar del sole verdenssystem, betegn, for et billede af fandt, at ledelsen var sovjetvenlig ind­ (1936), lo, povero negro (1928). universets bygning, i tidl. tid specielt stillet og ikke tillod de enkelte tilsluttede Wergeland ['vargalun:], Henrik Arnold vort solsystems bygning. Et videnskabe­ foreninger at rejse en fri kritik. Efter at (1808-45), no. digter. Søn af N. W. Teol. ligt v udvikledes af babylonierne og græ­ ledelsen havde misbilliget nogle af de da. embedseksamen 1829. Begejstret delta­ kerne. I Ptolemæus' Almagest fra det foreningers holdning, udmeldte de da. ger i tidens nat. og eur. frihedsbevægelse. 2. årh, e. Kr. gives en udførlig fremstil­ foreninger sig 1947, DKU undtaget. Udg. 1830 Skabelsen, Mennesketog Mes­ ling af de da herskende forestillinger m. Verdens-Venskabs-Forbund, den da. sias, et mytisk-rel. digt om menneske­ h. til himmellegemernes rumlige anord­ betegn, for World Friendship Association. åndens oprindelse og udvikling til fuld­ ning og bevægelse. Efter dette såk. kommenhed. Welhavens kritik deraf, ptolemæiske v befinder Jorden, der an­ 'Verdi, Giuseppe (1813-1901), ital. opera­ rettet mod form og stil, gav anledning tages kugleformet, sig stillestående i komponist. Debuterede 1839 med Oberto. til en heftig og langvarig fejde, som til verdens centrum (geocentrisk v). Den Skrev i alt 27 operaer, herimellem Na- sidst angik parternes rel., polit. og litt. omkredses af Månen, Merkur, Venus, bucco (Milano 1840), Ernani (Venezia anskuelser. Under striden skrev W Jan Solen, Mars, Jupiter og Saturn, og disse 1844), Macbeth (Firenze 1847), Luisa van Huysums Blomsterstykke (1840), en himmellegemer er omgivet af en kugle Miller (Napoli 1849), Rigoletto (Milano romantisk kunstfortolkning. Hovedpar­ (hvis centrum sammenfalder med Jor­ 1851, Kbh. 1879), Troubadouren (Rom ten af hans øvr. produktion er helliget dens), på hvilken stjernerne er fæstnet. 1853, Kbh. 1887), / Vespri Siciliant undertrykte nationer, folkeslag og sam­ Denne kugle, firmamentet, roterer med (Paris 1855), Maskeballet (Napoli 1858, fundsgrupper, således Czaris (1833) om jævn hastighed, een gang rundt i løbet af Kbh. 1935), Skæbnens Magt (St. Peters­ Polens martyrium. Jøden (1842), Jød­ et døgn. I det ptolemæiske v beskrives burg 1862, Kbh. 1937), Don Carlos (Paris inden (1844) for at støtte sit forslag om Solens, Månens og planeternes bevægel­ 1867, Kbh. 1915), AXda (Cairo 1871, Kbh. ophævelse af grundlovens forbud mod ser v. hjælp af et indviklet system af 1885), Othello(Milano 1887, Kbh. 1898) og jøders indrejse i No. På sygelejet skrev cirkelbevægelser med jævn hastighed, Falstaff(MWano 1893, Kbh. 1895). Endv. han de humørfyldte livserindringer Has­ skrev han Requiem (Milano 1874, Kbh. selnødder (1845). (Portræt sp. 4892). epicykelteorien. Ptolemæus' geocentriske 1878) til minde om digteren Manzoni, v beherskede astronomien helt op til det strygekvartet i e,Quattro Pezzi Sacri (Ave Wergeland ['vårgalan:], Nicolai (1780-'

4888 4889 4890 Wergeland éf£ Vernyj

1848), no. forfatter, politiker. Rejste 1811 krav om no. univ.; præst 1812. Støttede på Eidsvoll 1814 union m. Sv.; skarpt da.-fjendtlig, særlig i skriftet Danm.s Politiske Forbrydelser imod Kon­ geriget Norge (1816). Wergeland ['vårgalan:], Oscar (1844- 1910), no. maler; hovedværk: Rigsfor­ samlingen på Eidsvoll (1887, Stortings- salen, Oslo). Ver'gi'l el. Vir'gi'l, lat. Ver'gilius 'Maro, 'Publius (70-19 f. Kr.), rom. digter. Op­ taget i Mæcenas' kreds. Skrev Bucolica (hyrdedigte); Georgica (om landbrug), et Henrik Wergeland. Émile Verhaeren. Paul Verlaine. Karl Verner. læredigt m. en begejstret skildring af I tal. og Ital.s landbrug. Hovedværk: Æneiden, Roms betydeligste national­ ver, der er yderst fint afstemte, ofte med der huden hos kvæget ved tilstedeværel­ epos i 12 bøger, om Æneas' flugt fra komplementære farveklange, viser han sen af oksebremselarver. Troja til Latium og romerrigets grund­ hele sin egenart. Rummet, de enkle rolige Verne [værn], Jules (1828-1945), fr. for­ læggelse. Gnm. oldtid og middelalder det figurer og alle detailler (et stykke fajance, fatter, berømt for sine eventyrlige roma­ mest læste rom. digt. V-s værker over­ et fad med frugter, et pers. tæppe) er gen­ ner, Cinq semaines en ballon (1862; da. sattes til da. 1817-27, Æneiden i ny Fem Uger i Ballon 1874), Le tour du overs. 1941. monde en quatre-vingts jours (1873; da. Jorden Rundt i 80 Dage 1877) o. m. a., Vergniaud [vær'njo], Pierre (1753-93), fr. der glimrende populariserer videnska­ politiker. En af Girondens bedste talere; bens resultater. ivrig for krigen 1792, angreb Ludvig 16. •Werner, Abraham Gottlob (1750-1817), I konflikt m. Bjerget, guillotineret. ty. mineralog og geolog. Indførte geolo­ Verhaeren [væra'ræn, far'hairen], Émile gien som særligt lærefag. Docerede yder­ (1855-1916), belg. digter. Hans digte er ligtgående neptunistiske anskuelser. præget af visionær kraft og storslået pa­ 'Werner, Alfred (1866-1919), schw. ke­ tos; da hans tro på fremskridtet og fol­ miker. Har undersøgt stereokemiske for­ kenes broderskab blev skuffet ved tysker­ hold i uorgan, stoffer. Nobelpris 1913. nes indmarch i 1914, satte han hele sit 'Werner, Anton v. (1843-1915), ty. maler. talent ind på at tale fædrelandets sag og Direktør for akad. i Berlin. Kejserhusets udtrykke sin forbitrelse over Tyskl.s op­ foretrukne maler. Har bl. a. malet Kejser­ træden. Var 1. Verdenskrigs store digter. proklamationen (1877) og panoramaet Les ailes rouges de laguerre (1916). (Portr.) Sedan-slaget (1882-83). Verhne-U'dinsk ['verfni-J, tidl. navn på 'Wer'ner, Hans (f. 1894), da. forfatter. Ulan Ude, Sovj. 1937-49 chef for Statsradiofoniens dram.- Verho1 jansk [verla-], by i RSFSR, Sovj., litt. afd. Fl. digtsaml., essays m. m. i Ø-Sibirien NNØ f. Jakutsk, tidl. an­ 'Ver'ner, Karl (1846-96), da. sprogforsker; taget for at være Jordens koldeste sted 1888 prof. i slavisk i Kbh. Hovedværk: om vinteren (jan: ^-50,5; jan. 1885: Eine Ausnahme der ersten Lautverschie- ^-69°). Ojmekon NØ f. V er endnu dan Vermeer van Delft: Kniplerske. bung (1876), der ved at bringe en påfal­ koldere. dende uregelmæssighed ved den germ. Verho1 jansk Bjergene [vertå-], bjerg­ givet med nænsom finfølelse og teknisk lydforskydn. ind under en simpel lov­ kæde i NØ-Sibirien langs højre bred af mesterskab. Hans kunst er en art nature­ mæssig formulering (Verners lov) bi­ Lenas nedre løb. morte maleri, hvor det let flimrende lys drog afgørende til at fæstne kravet om veri- (lat. verus sand), sand-, sandfærdig. gengives med små farvepunkter. Der ken­ stringent metode i sprogvidensk. (Portr.). verificere [-'se'ra] (yeri- + ficere), be­ des kun ca. 40 arbejder, der i eur. og 'Wer'ner, Sigvart (f. 1872), da. forretnings­ kræfte, stadfæste; prøve rigtigheden af. amer. samlinger med rette betragtes som mand og amatørfotograf. W-s landskabs- verifikation (af verificere), afgørelse af, verdenskunstens ædleste frembringelser. Og arkitekturfot. fra alle egne af Danm. om en sætning er sand (el. falsk). Værker: Prospekt af Delft, Gadeparti er for en stor del publiceret i smukke bil­ ve'risme (ital. vero sand), 1) retning i ital. (Amsterdam), Brevlæserske, Kniplerske ledværker, bl. a. i Danske Kirker (1944), litt., som vil skildre livet, som det er; (Louvre), Damen med Perlehalsbåndet Dyrehaven (1946) og Danske Skove og 2) den mus. v inden for operaen går ud (Washington). Træer (1948). på at skildre scener fra dagliglivet uden Vermehren [får'me:r3n], Frederik (1823- •Wer'ner, Sven (f. 1898), da. fysiker. 1938 at give dem noget ideelt perspektiv. Be­ 1910), da. maler; elev af J. Roed; prof. prof. v. Århus Univ. Undersøgelser over gyndte 1890 med »Cavalleria rusticana« v. akad. 1878-1901; bl. a. portrætter og spektroskopi og elektr. udladninger i luft. af Pietro Mascagni og har rødder tilbage folkeli vsbill. En Jydsk Fårehyrde på 'Werner, Zacharias (1768-1823), ty. for­ i »Boris Godunov« (1874) af Musorgskij Heden (1855, kunstmus.). og »Carmen« (1875) af Bizet. Retningens fatter. Den sygelig erotiske romantiker hovedmænd var Leoncavallo, Puccini og vermeil [vær'mæ:j] (fr.), højrød. W endte som intolerant kat. præst. W-s Giordano. Vermigli [ver'milji]. Pietro, kaldet Peter skæbnedrama Der 24. Februar (1810) Martyr (1500-62), ital. teolog; opr. au­ dannede skole. veri'ta'bel (fr.), ægte, virkelig, regulær. gustinermunk, blev en af de ivrigste for­ Vernet [vær'næ], fr. malerfamilie; mest •Veritas (lat: sandhed), i rom. rel. sand­ kæmpere for Reformationen i Ital. Flyg­ kendt er 1) Joseph (1714-89), påvirket hedens gudinde. tede 1542, anklaget for kætteri, 1547-53 af Claude Lorrain og Salvator Rosa. Har 'Veritas, Bureau, sav., internat, skibs- prof. i Oxford, derefter i Strasbourg og malet havnebilleder, bjerglandskaber klassifikations- og skibsregistreringssel- Zurich. Dialogus de utraque Christi na­ m. m., ofte med dramatiske lys- og skab, Paris. Oprettet 1851. tura (1561). handlingseffekter. Bjerglandskab med en Verlaine [vær'læn], Paul (1844-96), fr. vermillon [-mi'joi;] (lat. vermiculus lille Flod (kunstmus., Kbh.). 2) Horace (1789- digter. Førte en ustadig og vagabonde­ orm; opr. blev farven fremst. af orme), 1863), sønnesøn af I). Slagbilleder, bl. a. rende tilværelse og lagde med sin billed­ syntetisk fremst. cinnober (kviksølvsul­ til Versailles. Thorvaldsens Mus. ejer V-s skønne og stemningsprægede lyrik grund fid) af kviksølv og kaliumsulfidopløsning. berømte portræt af Thorvaldsen (1835) for symbolismen. Omvendte sig 1880 til Vermont [var'mant], den nordvestligste og En Armenisk Præst. kristendommen og udg. 1886 vennen af Ny England staterne i USA; 24 886 vernier [vær'nje], d. s. s. nonius, betegn, Rimbauds digte. Selv skrev han bl. m. a. km2; 359000indb. (1940; 1947:366000), efter den fr. matem. Pierre V. (1580- La bonne chanson (1870), Romances sans 14,5 pr. km2; 34,3% levede i byerne, der 1637), der først beskrev apparatet. paroles (1874), Sagesse (1881). Er en af ver- alle er små. Hovedstad: Montpelier. V Wernigerode [værniga'ro:da], ty. by på denslitt.s oprindeligste lyrikere. (Portr.). opfyldes af Appalacherkæden Green Harzens N-rand, Sachsen-Anhalt; 24 000 •Werlau'ff, Erich Christian (1781-1871), Mountains (Mount Mansfield 1360 m). indb. (1939). Fabrikation af maskiner, da. biblioteksmand. Chef f. Kgl. Bibi. V er rig på skov, især nåleskov. - Erhverv. tobak og farvestoffer. - Tidl. residens for 1829-61, prof. i hist. 1812-67. Udg. Landbruget lægger vægt på malkekvæg grevskabet Stolberg-W. fremragende skildring af da. lærdoms- og avl af væddeløbsheste. Der avles især vernis mou [værni'mu] (fr: blød fernis), historie og serie skrifter om Holberg, hø. Skovbruget er vigtigste erhverv. blødgrundsradering, en ætseteknik i kob­ særl. Historiske Antegnelser til Ludvig Store marmorbrud. - Kolonisation beg. bertryk, hvorved opnås karakteren af Holbergs 18 Første Lystspil. 1724; stat 1791. (Kort se New England). kridtstreg. verlinger, zool., anden stavemåde for vermouth ['værmut] (ty. Wermut malurt), vernis'sage (da. [farni'sa:^]) (fr.), ferni­ værlinger. drik fremstillet af hvidvin tilsat forsk. sering, jour de v [3u:r da værni'sa:3], Vermandois [værmd'dwa], tidl. fr. grev­ urter, sukker og alkohol, hvorefter vinen dagen, før en kunstudst. åbner for publi­ skab i det østl. Picardie. Hovedby: Saint lagres. kum. På v-dagen, der tidl. benyttedes af Quentin. Vermund, da. sagnkonge, fader til Uffe. kunstnerne til at give deres billeder en Vermeer van Delft [f3r'mc:r fan dælft], vernali'se'ring (lat. vernalis forårs-), be­ sidste afpudsning, er der nu adgang til Jan (1632-75), holl. maler. Muligvis elev handling af kimplanter med lav temp., udst. for særlig indbudte. af Carel Fabritius. Virksom i Delft. V-s 0-5°, hvorved blomstring fremskyndes. Vernon Lee ['va:nanli:], pseud. for Violet tidlige billeder har bibelske og mytol. Toårige planter kan ved v gøres enårige. Paget. motiver. Først i sine interiører med een verne, varrebyld el. bremsebyld, vet., byld­ 'Vernyj [-nlj], til 1924 navn på Alma-Ata el. to figurer og de lysmættede lokalfar- agtige knuder, der fremkommer i og un- i Sovj.

4891 4892 4893 Verona 6t+ verslære

Ve'rona, i tal. by i Veneto, hvor floden sprog og litt. Foruden ved studier over politik at slå Tyskl. hårdest muligt ned. Adige træder ud af Alperne 100 km V f. eng. og fr. særlig kendt i Norden for sit Rusl. stod helt udenfor; Tyskl. havde Venezia; 195 000 indb. (1948). Vigtigt oplysningsarbejde i Frankr. om det søn- ikke del i forhandlingerne og måtte på jernbaneknudepunkt, har som fæstnings- derjy. spørgsmål og sin indsats under 1. alle væsentl. punkter acceptere det fore­ by vogtet indgangen til Brenner-passet. Verdenskrig for sønderjyske fanger. lagte udkast, da genoptagelse af krigen Verrocchio [-'r:ok:jo], Andrea del (1435- var en umulighed (ty. udtryk: Versailles- 88), i tal. billedhugger og maler. Har ud­ diktatet). Trådte i kraft efter ratifika­ tion 10. 1. 1920. Tyskl. afstod Alsace- ført gravmælet for Piero og Giovanni de' Lorraine til Frankr. og Posen-West- Medici, Drengen med Delfinen i Palazzo preussen til Polen uden afstemn.; efter Vecchios gård, Firenze, David, national­ afstemninger 1920-21 fik Danm. Nord­ museet smst., Kristus og den vantro slesvig, Belg. Eupen og Malmédy, Polen Thomas ,(i kirken Or San Michele i Fi­ østl. Øvreschlesien. Danzig blev fristad. renze); hans hovedværk er rytterstatuen Saar-områdets kulminer tilfaldt Frankr. af Colleoni (Venezia). V er påvirket af (erstatning for ødelagte fr. miner); selve Donatello. Af V-s malerier kendes kun Saar-området skulle stå under internat Kristi Dåb (Firenze), som er ufuldendt og styre 15 år, derefter afstemning. Tyskl.s hær begrænsedes til 100 000 mand; flåden udleveredes (sænkede sig selv ved Scapa Flow 21. 6. 1919). Tyskl. erkendte sig skyldig i krigen og derfor forpligtet til erstatningsbetalinger (beløb ikke fast­ sat). Ty. område V f. Rhinen og 50 km 0 f. Rhinen blev permanent demilitari­ seret; Rhinlandet holdtes besat af allie­ rede tropper, skulle rømmes gradvis i løbet af 15 år. Ty. kolonier fordeltes ml. Engl., Frankr., Belg. og Japan som man­ dater under Folkeforbundet. Rhinlandet Verona. Scala-slagtens gravmæler. rømmedes 1930, erstatningerne bortfaldt i praksis 1932; de fleste øvr. punkter i Talr. minder fra romertiden, bl. a. Dio- V blev ensidigt tilsidesat af Hitler efter cletians arena, samt monumentalbygn. 1933. fra middelalderen. Var østgoternes ho­ vedstad under Theoderik den Store (Did- rik af Bern). Kom under slægten Scala, ver'sa'ler (ty. Ver'salien) el. majuskler, 1387 under Milano, 1405 under Venezia. alfabetets store bogstaver, opr. anv. i Ved V slog Stilicho 403 Alarik l.,og Theo­ begyndelsen af vers. derik den Store 489 Odoaker. Verschaeve [for'sfajvs], Cyril (f. 1874), Ve'rona, Guido da (f. 1881), i tal. forfatter, flamsk digter; skrev lyriske digte og som med meget talent behandler vovede dramer. Andrea del Verrocchio: Detaille af Werschenskaja [ver'Xæn-], Galina (f. emner, bl. a. fra Østen. Cole i che non si rytterstatuen af Colleoni. (Venezia). deve amare (1910), Azyadeh, la donna 1912), da.-russ. pianistinde, uddannet pallida (1928). videreført af Leonardo da Vinci, fra hvis ved konservatoriet i Leningrad. Efter ægteskab bosiddende i Kbh. Vero'na'l, handelsbetegn. for diætylbarbi- ungdomsarbejder V-s stil vanskeligt kan tursyre, et af de først fremstillede sove­ skelnes. versefod, både i antik og moderne vers- midler af barbitursyre. ver'ruga peruvi'ana (lat: Peru-vorter), lære brugt om de rytmisk-metriske Vero'nese, Paolo, egl. Caliari (1528-88), en infektionssygdom fremkaldt af Bar­ mindsteled, hvoraf et vers er opbygget. i tal. maler, virksom i Venezia, under på- tonella bacilliformis. Der kommer let versemål, indbegreb af samtlige karak­ blødende småsvulster på hud og slim­ teristiske egenskaber ved en given vers- slimhinder, v ses i Andesbjergene. rytme, altså versets abstrakte skema. vers (lat. vertere vende). Hvad

4894 4895 4896 <£fj> verso Vestby-fundet

'verso ('folio) (lat: på det vendte blad), og Ode til Søvnen viser evner for alvorlig på bageste el. venstre side af et blad el. poesi. Fl. epigrammer og impromptu'er håndskrift; mods. recto (folio). bekræfter indtrykket af hans fine vid. verst (russ. ver'sta), gi. russ. vejmål = (Portræt). 1066,8 m. Wessel, Peter Jansen, Tordenskjolds bor­ versus (fork. v) (lat.), imod; navnlig i eng. gerlige navn. retssprog. Vesselhorn (ty. Wisenthorn bisonokse- •verte (lat.), vend! horn), i heraldiken meget ofte anv. som 'vertebra (lat: led), anal., hvirvel. hjelmtegn. verte'bra'ter (af vertebra), d. s. s. hvir­ Wessely ['væssli], Paula (f. 1908), ty.- veldyr. østr. skuespillerinde. Vandt allerede som 'vertex (lat: hvirvel), issens højeste punkt. ung position i Wiens teaterverden ved Wertheimer ['ve:rthaim3r], Max (1880- sit varme, kvindelige talent. Brød igen­ 1943), ty.-amer. psykolog. Hovedrepr. Vespasian. Johan Herman Wessel. nem på film i »Maskerade« (1934). Efter for gestaltpsyk. Skrev bl. a. Drei Ab- den 2. Verdenskrig en karantæneperiode, handlungen zur Gestaltlheorie (1925) og bindelse med Rhinen, Ems og Elben. nu atter på scenen i Wien. Productive Thinking (1946). Stor varetransport. Wessén [væ'se:n], Elias (f. 1889), sv. Werther ['ve:rt3r], hovedperson i Goethes Weserbergland ['ve:zarbærkiant], fælles­ sprogforsker. Studier till Sveriges hedna roman »Die Leiden des jungen Wer- betegnelse for den nordl. del af Det Mel­ mytologi och fornhistoria (1924), Namn- thers« (1774). lemtyske Bjergland på begge sider af studier (1927). Har bl. a. også skrevet verti- (lat'. vertere vende, forandre), for­ Weser. Sv. språkhistoria 1-2 (1943). Medudgiver anderlig, vekslende. Wesermunde [veizar'mynda], ty. by i af Sveriges runinskrifter. ver'tigo (laf. omdrejning), svimmelhed. landet Bremen ved Wesers udløb; Wessex t'wæsiks], angelsaksisk kongerige verti1 ka'l (lat.), lodret. 111000 indb. (1946) Tyskl.s vigtigste i SV-Engl., grl. 519. Egbert af W samlede vertikal, første, astron., en lodret stor­ fiskerihavn. Skibsværfter. - Dannet 1924 829 England. cirkel vinkelret på meridianen, d. v. s. ved sammenslutning af byerne Geeste- Wessex Saddleback ['wæsiks 'sådlbåk], indeholdende alle punkter på himlen, der munde og Lehe. Siden 1939 tillige om­ sortbroget eng. svinerace. står i V el. 0. fattende Bremerhaven. Ca. 40% ødelagt West[wæst], Benjamin (1738-1820), arner; vertikalcirkel, astron., en lodret storcir­ i 2. Verdenskrig. maler. Fra 1763 i London, hvor han blev kel, fremkommer ved skæringen ml. him­ ve'sica (lat.), anat., blære. historiemaler for Georg 3. og præsident melkuglen og en lodret plan. vesi'cantia el. vesica'toria (lat. vesica for Royal Academy. Har behandlet hist. vertikal ild, skydning med (under) store blære), blæretrækkende midler. og mytol. motiver samt udført por­ nedslags vinkler; kaldes nu oftest kast­ ve'sicula (lat.), anat., lille blære, f. eks.: trætter. ning. Afgives af krumbaneskyts. v seminalis (sædblæren). Vest, Johan (f. 1893), da. officer, kammer­ vertikalkreds, et astron. instrument, ve'si'r (arab.). førsteminister. herre; 1937 kommandørkaptajn i reser­ som benyttes ved måling af himmellege­ Wesley ['wæzli], John (1703-91) og Char­ ven og hofchef hos kronprins Frederik, mers meridianhøjder. les (1707-88), brødre, metodismens stif­ 1947 hofmarskal. Wertmuller t've:rt-], Adolf Ulrik (1751- tere, opr. anglikanske præster. West [wæst], Mae (f. 1892), arner, (film-) 1811), sv. nyklassicistisk maler; virkede Vespasi'an(us) (9-79), rom. kejser 69-79, skuespillerinde. Fremstiller en ikke sart, i mange år i Paris, senere i N-Amer.; har statholder i Judæa 67, udråbt af hærene i men humoristisk opfattet »vamp«-type. udført mytol. kompositioner,bl. a. Danae, Østen, genoprettede efter Nero ordenen i »Jeg er ikke nogen Engel« (1933) og »En og portrætter, Marie Antoinette (nat.- riget og finanserne. (Portrætbuste). Trestjernet Pige «(1936).Eur.-turné 1948. mus., Sthlm.). Vespasi'a'ns 'Forum el. Forum Pacis West [wæst], Rebecca (egl. Cecily Fairfield) Verulam ['værulam], se Bacon, Francis. (lat: Fredens Torv), senantik og moderne (f. 1892), eng. forfatterinde og kvindesags­ 'Verus (lat. verus sandfærdig), Lucius, rom. betegn, f. pladsen 0 f. Forum Romanum; forkæmper. Hendes romaner, f. eks. The kejser s. m. Marcus Aurelius 161-69; indviet 75 e. Kr. Return of the Soldter (1918, da. Soldatens adoptivsøn af Antonius Pius. 'vesper (lat: aften), tidebøn ved solned­ Hjemkomst 1940), er påvirket af Henry •verve (fr., af lat. verba ord), beåndethed, gang; kan på helligdage indføjes i den James og psykoanalysen. flugt, begejstring, vid. kat. gudstjeneste og omfatter da også 'Vesta (lat., besl.med gr.hestia arne), i rom. Werwe pværva], Claus de (ca. 1400), belg. skriftlæsning og hymner. rel. den vigtigste af familiens guddomme, billedhugger, nevø af Claus Sluter. Fuld­ Vesper ['fæs-], Will(f. 1882), ty. forfatter, arneilden som kraft og guddom, tænkt i endte dennes gravmæle over Filip den kritiker; udg. bl. a. fra 1923 det stærkt kvindelig skikkelse. V stammer fra den Dristige (1411). nazist, tidsskr. Die neue Literatur (opr. tid, da Rom var et landsbysamfund; Verwey [fsr'vai], Albert (1865-1937), Die schone Literatur). Das harte Geschlecht arneilden i høvdingens gård på Palatiner- holl. forfatter og litt.kritiker. Medskaber (1931), en sagaroman. højen var folkets helligste symbol, passet af »De Nieuwe Gids«, 1924-35 prof. i vesperbilleder (lat. vesper aften), betegn. af høvdingens kvinder, bevaret senere Leiden. Foretrak som digter den aristo­ for Kristusbilleder, der behandler moti­ som statens arne i det ved Palatin belig­ krat., vanskelige lyrik; en del foreligger ver fra tiden umiddelbart efter Kristi gende rundtempel, passet af vestalinder- i Verzamelde gedichten (1911-12). Gnm. død, f. eks. korsnedtagelse, gravlægning. ne. Kulten for V hævdede sig så længe, tidsskr. »De Beweging« førende kritiker Vespucci [ves'put:Ji], Ame'rigo (1451- som den gi. rel. bestod. med eur. horisont. 1512), ital. søfarer. Rejser langs Sydame­ vestaber, de brednæsede, arner. aber. Verviers [vær'vje], belg. by i Ardennerne rikas kyster 1499-1508, udgav rejse­ 'Vest-'Agder, fylke i det sydligste No.; SØ f. Liége; 40 000 indb. (1949). Cen­ breve og kort. V-s fornavn blev gnm. 7236 km!; 93 500 indb. (1946). Kysten er trum for klædefabrikation. Waldseemuller navngivende for Amerika. stærkt indskåret og ledsaget af en skær­ very well ['væri'wæJ] (eng.), meget godt; Wessel ['v-], Caspar (1745-1818), no.-da. gård. Langs kysten et sandet og skovløst udmærket! landmåler og matematiker, var 1764- lavt land, hvis frugtbareste del er halv­ Ve'salius, Andreas (1514-64), nederl.- 1805 i det Kgl. Danske Videnskabernes øen Lista, den øvrige del er ret øde, skov­ ital. anatom, prof. i Padova. Renæssan­ Selskabs tjeneste som medhjælper ved fattige fjeldstrækninger, de såkaldte hei, ' cens store anat. reformator, grl. mod. triangulationen og kortlægningen af gennemskåret af en række dale: Sirdal, anat. forskning med De corporis humani Danm. W har i 1797 som den første givet Kvinesdal, Lyngdal, Audnedal, Manda­ fabrica (1543). den geom. fortolkning af de komplekse len og en mindre del af Setesdal. Land-, tal og regneoperationerne med disse. Af­ skovbrug og fiskeri. Købstæder: Kristian­ Wesel ['ve:zai], ty. by ved Lippes udløb sand, Mandal, Flekkefjord. i Rhinen; 24 000 indb. (1939). Vigtigt handlingen forblev imidlertid ukendt, trafikknudepunkt; flodhavn. Ca. 90% dens resultater blev senere genfundet af vestal'inder, i rom. rel. et kvindeligt ødelagt i 2. Verdenskrig. andre og benævnes efter Gauss. præsteskab, der passede statens arne, Veselinovic [vese'linovitj], Janko (1862- Wessel ['v-j, Horst (1907-30), ty. natio­ kulten for Vesta i det ved Palatin belig­ 1905), serb. forfatter; førte den egl. serb. nalsocialist, forf. af Horst-Wessel-Lied, gende rundtempel.Der var 6 v, der funge­ litt. ad folkelig-realist, baner. faldt i gadekamp, mindet som martyr rede i alderen fra 10 til 40 år, valgt bl. de WesenberK-'Lund[ve:-],Carl(f.l867),da. af nazisterne. fornemste familier, v var undergivet zoolog. Prof. v. univ. i ferskvandsbiol. Wessel ['v-j, Johan Herman (1742-85), strenge renhedsbestemmelser; et brud på 1922-39. Talr. arbejder over ferskvands- no.-da. digter, broder til Caspar W. 1761 kyskheden straffedes med levende begra­ dyrenes bygning og biologi. Flere store til Kbh. som student; ingen embedseks.; velse. Til gengæld var de højt ærede og sammenfattende arbejder. Har skabt privatlærer i fr. og eng.; 1779 kgl. beskik­ nød store privilegier. Kbh. Univ.s Ferskvandsbiol. Lab. i kelse som teaterovers. Parodikomedien Vestalperne, den vestl. del af de eur. Al­ Hillerød, hvor han 1947 blev æresborger. Kierlighea uden Strømper (1772, opf. 1773 per, V f. en linie fra Bodensee, langs Wesendonk ['ve:zsndo*)k], Mathilde (1828 med musik af Scalabrini), en vittig satire Rhindalen over Spliigen til Como-søen. -1902), ty. forfatterinde. Spillede en over misbrug af den fr.-klassiske tragedies Vestaustralien, da. navn på Western og den ital. operas teknik og stil, siden ofte Australia. rolle i R. Wagners liv og indvirkede på misforstået som angreb på selve den fr.- hans værk »Tristan og Isolde« (1859). klassiske tragediegenre, som han ærede. Vestbirk, da. stationsby (Horsens-Silke- Wesensschau ['ve:z3nsjau](ty: skuen af et Komediens ypperlige aleksandriner-versi­ borg) ved Gudenå; vandkraftstation. væsen), E. Husserls betegn, for en (for­ fikation genfindes rigt varieret i de komiske Højskole. modet) umiddelbar apriorisk opfattelse fortællinger (efter La Fontaines forbille­ West Bromwich ['wæst 'bramids] el. af genstandens »væsen«. de), hvormed han 1784-85 fyldte sit uge­ ['bråmitj], by i Midt-Engl. NV f. Bir­ Weser ['ve:zsr], 480 km 1. ty. flod; opstår blad Votre Serviteur, Otiosis (Deres tjener, mingham i Black Country; 86 000 indb. af kildefloderne Fulda og Werra, gennem­ d'herrer lediggængere); især mærkes Gaf­ (1948). Jern- og metalindustri. strømmer Bremen og udmunder med felen, Smeden og Bageren, Hundemordet Vestby-fundet, offerfund fra y. bronze­ tragtformet munding i Nordsøen ved og Herremanden. Læredigtene Nøjsomhed alder fra Vestby., Opland, No., bestående Wesermunde. Står gnm. kanaler i for- af 3 halsringe, en nål, to dyrefig. og talrige 4898 4899

Til tryk september 1949. Vestdijk 6H Vestfjorden

perler, alt bronze, muligvis indført fra Westergaard ['v-J, MogensChristian Wan- Westerwald [væstar'valt], navnet på den Danm. ning(f. 1912),da.arvelighedsforsker; 1949 del af De Rhinske Skiferbjerge, som lig­ Vestdijk ['fæstdæjk], Simon (f. 1898), prof. i genetik v. Kbh.s Univ. Arb. om ger ml. Lahn og Sieg. Højeste punkt holl. forfatter. Analyserer i sine romaner genetiske og cytologiske emner. 657 m. v. hj. af moderne dybdepsyk., småbor­ Westergaard ['v-J, Mels Ludvig(l 815-75), Vester-Vanned Sø, 4,8 km! stor sø, 9 km gere og hist. personligheder. Hel vijfde da. orientalist, verdensberømt for sine NV f. Tisted. Zegel (det 5. segl) (1937) om El Greco. De betydningsfulde zend- og pehlevi-studier. Vestervig, da. landsby, SV f. Tisted; 566 uiterste Seconde (1944, illegale digte). Samlede 1841-44 i Indien og Persien vig­ indb. (1945). Ting- og valgsted. Amts­ Westen ['v-], Thomas von (1682-1727), no. tigt håndskriftmateriale. sygehus. Tidl. kloster med endnu eksiste­ præst, Finnmarkens missionær, påvirket Westergaard, Søren Meisen (f. 1869), da. rende kirke; se Vestervig kloster. af pietismen, stilledes 1714 under mis- gejstlig. Præst i Jylland (Skive og Ribe), Vestervig kloster, augustinerkloster i sionskollegiet og foretog 3 rejser til Finn­ 1930-39 biskop i Ribe (grundtvigsk). Ty, grl. ca. 1110, indviet til St. Thøger; marken. Vester-Hasing, da. stationsby (Ålborg- omkr. 1150 bispesæde; kapitelskirke; 1 Vestenceinten [-aijsæij-] (fr. enceinte Sæby); 591 indb. (1945). sekulariseret 1530; til 1661 kgl. len, fra indhegning), sydl. og vestl. del af den af Vesterhavet, særligt da. navn på Nord­ 1799 udstykket; de sidste klosterbyg­ min. Estrup (1886 fT.) anlagte Vestvold søen, især den del, der støder op til Jyl­ ninger blev nedrevet i 1830rne. Tilbage ved Kbh., fra Kalveboderne til Husum. land. står den pragtfulde treskibede granit- Sammen m. andre dele af Kbh.s befæstn, Vesterhavet, da. dampskibsselskab, grl. kvaderkirke, dog kun en torso, idet de desarmeret efter lov af 1920. 1895. Korresp. reder: J. Lauritzen. West End ['waest 'ænd], fornemt kvarter Westerland j'væstarlant], badested på i vestl. London med bl. a. kvartererne øen Sild. 11 000 indb. (1946; 1939: 5600). Belgravia og Mayfair, parkerne Hyde Vesterlandene, d. s. s. Occidenten. Park og Kensington Gardens. Westerman'n ['v-J, Carl (1894-1947), da. Westende [væst'ænda], belg. badested nær søofficer. Kommandørkaptajn 1937; chef Oostende; ca. 2000 indb. f. skibsdivisionen 1941, stabschef v. kyst- Vestenf jelske Norge, vestskråningen defensionen 1942. Kons. foiketingsm. af den del af det no. fjeldplateau, der lig­ 1933-47 (Kbh.), talsmand f. øget forsvar. ger S f. Trondheimsfjorden. Søgte som kommanderende officer på Westenholz ['væstanhol's], Mary (Bess) »Niels Iuel« forgæves at føre skibet til (1857-1947), da. forfatterinde, unitar, Sv. 29. 8. 1943. medstifter af Det Frie Kirkesamfund Westerman'n {'v-J, Thtoåot (1852-1935), 1900, dets formand til 1925. Udelukkedes da. landøkonom. Prof. i landbrugets plan­ 1908 ved bemærkelsesværdig højesterets­ tedyrkning ved Landbohøjskolen 1896- fremspringende korsarme med kapeller dom af folkekirken. Tiltvang sig 19. 8. 1923. W var en fremragende lærer, og fik og småapsider er forsvundet, mens kor 1908 under forsvarsdebatten adgang til ved sit rige initiativ stor bet. for såvel og hovedapsis genfremstilledes af M. folketingets formandsstol og fremsatte i statens som den lokale forsøgsvirksomhed Clemmensen 1917-21. Det indre af den da. kvinders navn en protest mod politi­ i plantekultur. engelskpåvirkede kirke præges af de skif­ kernes formentlige ansvarsløshed. Westerman'ns Forlag ['v-J, da. forlag, tende runde og firkantede piller. Talrige Westenholz ['væstsnhal's], Regnar(lS\5- grl. 1941 af grosserer Poul W (f. 1902). fortrinlige billedkvadre (»Vestervig Var­ 66), da. forretningsmand. 1843-48 gros­ Udsender både fag- og skønlitteratur. tegn«). Tårnet er gotisk. På kirkegården serer i Hamburg, fra 1848 i London s. m. Westermarck['væst3rmark],£dvar

4900 49OI 4902 Vest-Flandern 7#c Westrup

ca. 150 km 1., ved mundingen 90 km br. Westminster Abbey ['åbi], Engl.s kro- Store torskefiskerier. ningskirke og pantheon, grl. i London i Vest-Flandern, da. navn på den belg. 7. årh., den nuv. kirke opført 1340-1509 provins West-Vlaanderen. med treskibet lang- og tværskib. Særlig 'Vestfold [-fål:], 1) gi. no. landskab omkr. kendt er »Poets' Corner« (digternes Tønsberg; 2) Norges mindste og tættest hjørne) med eng. digteres grave el. befolkede fylke (bortset fra Oslo og Ber­ mindesmærker. (III.). 2 gen), på V-siden af Oslofjorden, 2339 km , Westminster Bridge ['brid3], bro over 145 000 indb. (1946). Langs kysten et Themsen i London, fra parlamentsbyg­ frugtbart og veldyrket kystland, bag ningen til Lambeth; færdig 1862. hvilket der ligger et lavt og skovklædt bjergland. Land- og skbvbrug (56% Westminster Cathedral [ks'/iiidrsl], skov). 94% af Norges hvalfangerflåde rom.-kat. domkirke i London, opført (1940) er hjemmehørende i V. Industrien 1896-1905. Arkitekt: John Bentley er mangesidig, Vestfoldbanen går gnm. (1839-1902). V. Købstæder: Tønsberg, Horten, Lar- Westminster Palace ['wæs(t)minsta 'pa- vik, Sandefjord, Holmestrand og Stavern. lis], parlamentsbygningen i London. Opr. kongeslot, grl. af Edvard 3. Bekenderen, vestfrankiske rige, den del af franker­ siden 1547 parlamentsbygning. Af de riget, som ved forliget i Verdun 843 til­ nuv. bygninger er Westminster Hall faldt Karl den Skallede, og som blev det ældst (påb. 1097, færdig i 14. årh.), senere Frankrig. resten er efter brand 1834 opført 1840- Vestfrisiske Øer (holl. Westfriesche Eilan- 67 i got. stil af Charles Barry. Bombe­ den), øgruppe langs Hollands nordkyst; skader maj 1941. Klokketårn (100 m) omfatter Tessel, Vlieland, Terschelling, med uret Big Ben. Ameland, Schiermonnikoog og Rottum. Westminster Abbey. Koret. Westminster-synoden, eng. national­ Vestfronten, under 1. Verdenskrig fron­ synode i Westminster Abbey 1643-52; ten i Frankr.-Belg. 1914-18. Lejligheds­ 'Vestlandet [-lan:s], no. betegn, for kyst­ indførte presbyteriansk kirkeforfatn. i vis brugt på samme måde under 2. Ver­ landet V f. Jotunheimen-Langfjellene, Engl. efter skotsk mønster; dens be­ denskrig 1939-40, 1944-45. omtrent svarende til Rogaland, Horda- kendelse (Westminster Confession of vestgoter, del af goterne; blev 376 land. Sogn- og Fjordane fylker og den Faith) er udtalt calvinsk. W-s beslutn. fordrevet fra Dacien af hunnerne, slog sydligste del af Møre; Hordaland regnes bortfaldt ved restaurationen 1660. kejser Valens ved Adrianopel 378, drog dog undertiden til Sørlandet. Westmorland ['wæs(t)m(3)bnd], grev­ 401 under Alarik 1. til Ital., plyndrede vestlandshesten, d. s. s. nordbagge. skab i NV-Engl.; 2043 km2, 67 000 indb. Rom 411, gik 412 under Ataulf til Gallien, West Lothian ['wæst 'louQisn], skotsk (1948). Hovedstad: Appleby ['åplbi]. deltog i hunnerslaget 451, erobrede under grevskab V f. Edinburgh; 311 km8; Lake District ligger delvis i W. Eurik (466-85) det meste af Spanien, 86 000 indb. (1947). vestnordisk, betegn, for de nordiske mistede i slaget ved Poitiers 507 Gallien, Westmacott ['wæs(t)m3k3t], eng. billed­ sprog (islandsk, færøsk, norsk), der fra erobrede under Liovigild svebernes rige i huggere. 1) Richard (1775-1856), har omkr. 1100 ved fælles grammatiske ejen­ NV-Spanien 585, gik over til katolicismen udført talrige monumenter, bl. a. i West­ dommeligheder kan adskilles fra de øst- under Rekkared 586 og bukicede 711 un­ minster Abbey og St. Paul's Cathedral. nordiske sprog (dansk, svensk). Ublandet der for araberne. 2) Richard den yngre (1799-1872), søn v er i dag kun islandsk. vestgribbe (Ca'thartidae), fam. af rovfugle. og elev af 1). Hovedværk: frontrelief til Weston-element ['wæstsn-J, galvanisk Mangler næseskillevæg, sangmuskler, børsen i London. element til målebrug (normalelement) bifane og blindtarm. Hertil kalkun­ Vestmagterne, under 1. Verdenskrig og angivet 1892 af den arner. ing. Edward gribbe, ravnegribbe, kondor og siden betegn, for Tyskl.s modstandere Weston (1850-1936). Dets EMK er kongegribbe. vestpå, især Engl. og Frankrig. 1,082 volt. West Ham ['wæst'håm], østl. industri- og Westman ['v-], Axel (f. 1894), sv. læge, Westons talje ['wæstsn-], d. s. s. dif­ havneforstad til London; 174 000 indb. prof. i gynækologi (Lund-Sthlm.). Bet. ferenstalje. (1948). hormonforsker. Weston-super-Mare ['wæstan sju:pa West Hartlepool [wæst 'ha:tlpu:l], by i Westman ['v-j, Carl (1866-1936), sv. 'mæ3(ri)], eng. badested ved Bristol NØ-Engl. N f. Tees' munding; 72 000 arkitekt. Har som arkit. for den sv. Kanalen SVf. Bristol; 40 000 indb. (1948). indb. (1948). Vigtig havneby med store medicinalstyrelse opført en række sana­ West Point ['wæst 'paint], kendt militær­ skibsværfter. Grl. 1844. torier og sygehuse, bl. a. Karolinska akademi i USA, 75 km N f. New York vestibu'la'rapparatet (af vestibulum), Sjukhuset i Sthlm. (1933-36). Endv. det ved Hudson River; 1325 indb. (1940). ligevægtsorgan i det indre øre. nye rådhus smst. (1909-15) og Konst- 'Vestpreussen [-pr-^i'-l, ty. IVestpreussen, vestibule [-'by:l3] (lat. vestibulum), rum­ slojdmuseet i Gdteborg (1914). tidl. preussisk provins. 1772 preussisk v. melig forhal. Westman ['v-], Karl Gustaf (W6-1944), Polens 1. deling. 1919 atter polsk (Den ve'stibulum (lat.), 1) arkit., vindfang i sv. politiker. Prof. i retshistorie (Upp­ Polske Korridor) som prov. Pomorze. form af kort korridor foran den i facaden sala); ecklesiastikmirt. under Hammar- vestpunkt, astron., det punkt i horisonten, dybt forsænkede indgangsdør i det an­ skjold 1914-17. 1919-43 i 1. Kammer, der ligger 90° fra sydpunktet regnet i tikke rom. hus; 2) anat., betegn, for visse fra 1921 i Bondeforbundet. Juli-sept. retningen med viserne på et ur. hulrum. 1936 udenrigsmin. under Pehrsson- Vestre Fængsel, Kbh., opfort 1892-95 ve'stigia 'terrent (lat: sporene skræm­ Bramstorp, derpå justitsmin. i samlings- af Kbh.s kommune. Hører siden 1938 mer), citat fra Horats' breve I 1,74. reg. til aug. 1943. Ræven tør ikke gå ind til den syge løve, Westman ['v-], Knut Bernhard (f. 1881), fordi alle dyresporene går indad, men sv. kirke- og missionshistoriker, prof. i intet udad. Uppsala. Ledede 1923-30 missionsskole We'stin [v-], Gunnar (f. 1890), sv. kirke- i Kina. historiker, prof. i Uppsala 1937, har især Vestmanhavn, da. navn på Vestmanna. beskæftiget sig med vækkelsesbevægel­ Vestmanna ['væsmana], da. Vestman­ sernes historie. Baptist. havn, bygd på Streymoy, Færøerne; 1002 Vest'in'dien, eng. The West Indies, ø- indb. (1945). Øernes bedste naturhavn. gruppe ml. Atlanterhavet og Det Carai­ Vestmannaeyjar ['væsdmanæijar], ø- biske Hav, består af De Store og De gruppe ved Islands S-kyst; kun den stør­ Små Antiller, Trinidad og Bahamaøerne. ste (Heimaey) er beboet: 3500 indb. (Se kort sp. 4909-4911). (1946). Her ligger købstaden Kaup- Vest'in'disk Kompagni,sammenslutning staåur. Fiskeri, fuglefangst. Havn. Fa­ under fængselsvæsenet. Anv. især til af købmænd, oprettet af da. reg. 1671 brikation af levertran. udståelse af mindre fængselsstraffe samt for at drive handel på St. Thomas m. Westmeath [wæst'mi :d] (irsk: An Larm- hæftestraffe. tilknyttet slavehandel på Guinea. Efter hidhe), irsk grevskab i prov. Leinster, Vestre Hospital, tidl. navn på- Rudolph erhvervelse af St. Croix 1733 fik V 1734 V f. Dublin; 1763 km!; 55 000 indb. (1946) Berghs Hospital. monopol på at drive sukkerraffinaderier Westminster, City of ['wæs(t)minst3], Vestre Kirkegård, Kbh., Valby; anlagt i Kbh. 1754 overtog staten V, og han­ bydel i London, SV f.City; 101 000 indb. 1870, 53,7 ha; i centralt parti er begravet delen frigaves. 1778 oprettedes et Vest­ (1948). Regeringsk varter med parlaments- mange af 19. og 20. årh.s berømte per­ indisk Handelsselskab, som staten bygn. (W Palace), W Abbey og beboelses- soner, bl. a. Knud Rasmussen, Th. havde stor indflydelse på, og overtog kvartere.ne Belgravia og Mayfair. Stauning. Mindesmærke for faldne 1940- 1788; Den kgl. Vestindiske Handel 45 (af Arne Bang). dreves derpå uden monopol til 1816. Westminster, Statute of ['ståtju:t sv-], eng. love. 1) 1275-90: kongens indtægter West Riding ['wæst 'ruidi>7], den vestl. Westinghouse ['wæstiijhaus], George defineredes, retshåndhævelsen organi­ del af Yorkshire, N-England. (1846-1914), arner, ingeniør. Opfinder seredes bedre, lensmændenes ret til vestromerske rige, romerriget V f. Adri­ af bl. a. trykluftbremsen for jernbaner. videreforlening ophævedes (ialt 3 love). 2) aterhavet, der 395-476 var skilt fra det vestjyske skoleordning, skoleordning 1931: ved ændring af tronfølgereglerne østrom. rige. for Ribe og Ringkøbing amter, der kon­ og vedtagelse af alm. love opnås kun Westrup ['væ-J, Carl H'ium (f. 1874), da. centrerer de ældre børns undervisn. til gyldighed f. Dominions, hvis disses par­ retslærd, 1920 stiftsskriver i Sjællands vinterhalvåret med heldags-skolegang lamenter samtykker. Gav lovkraft til stift, 1920-38 Roskilde domkirkes værge. 4-5 dage om ugen. beslutn. fra Imperial Conferences 1926 Har som forf. navnlig behandlet den Vestkysten, da. dagblad (Venstre), Es- og 1930 og er grundlaget for det trit. ældste rom. ret. Hovedværk: Introduction bjærg; grl. 1917. Oplag 1948: 34 000. imperiums nuv. statsretlige ordning to Early Roman Law 1-3 (1934^14).

T°3* 4903 4904 4905 Westrup lot Weygand

Westrup ['wæstrap], Jack Allan (f. 1904), vetoregel, den i FNs pagt, art. 27 inde­ eng. musik videnskabsmand. 1945 prof. i holdte regel om, at Sikkerhedsrådets be­ Birmingham. slutninger om andet end procedure­ Vestunionen, 5-magtsalliance ml. Engl., spørgsmål skal tages med mindst 7 ja- Frankr. og Benelux, sluttet i Bruxelles stemmer, herunder alle faste medlemmers 17. 3. 1948. Plan om V fremsattes 22. 1. stemmer. Hver af de 5 stormagter får 1948 i Underhuset af Bevin, begrundet herved som faste medl. mulighed for at m. Sovj.s afvisn. af Marshall-planen og forhindre enhver beslutning, v udforme­ oprettelsen af Kominform. Fik tilslutn. des i hovedsagen ved stormagtsaftale på fra Benelux og Frankr.; som mulige Jalta-konferencen jan. 1945 som ind­ senere deltagere nævntes Ital., Portugal, rømmelse til Sovj., vedtoges trods ind­ mens de nordiske lande ikke foreløbig sigelse fra mindre stater på San Fran­ regnedes at kunne tilsluttes; Sv. og cisco-konferencen s. å. Denne såk. veto­ Danm. tog i febr. afstand fra deltagelse Tarjei Vesaas. Maxime Weygand. ret benyttes hyppigt, fortrinsvis af Sovj., i blokdannelse. - Konferencen i Bruxelles hvorved Sikkerhedsrådets behandling af ml. de 5 magter endte med at foreskrive 130 sv. og 100 udenlandske medl. Ud­ politiske konflikter lammes. Forslag om militær hjælp mod aggression i Europa, deler Nobelprisen i kemi og fysik. begrænsning af vetoretten er behandlet økon. samarbejde og oprettelse af fælles Vetenskapssocieteten, 1) vidensk. sam­ på 1. og 2. generalforsaml. (okt. 1946, konsultativt råd: 1 apr. fastlagdes dette: fund i Uppsala, grl. 1710; udg. siden 1720 nov. 1947), men strandet, især på mod­ de 5 udenrigsministre mødes mindst hver Acta; 2) humanistisk vidensk. samfund stand af Sovj., der fastholdt princippet 3. måned; permanent råd oprettes af i Lund, grl. 1920. Udg. Arsbok og Skrifter. om stormagternes enighed som et nød­ udsendingene i London og en eng. re­ vete'ra'n (lat. veteranus, af vetus gammel), vendigt grundlag for FNs virksomhed. præsentant; desuden permanent for­ i det gi. Rom: soldat, hvis tjenestetid USA, der opr. var tilhænger af reglen, svarsråd. Planer for snævert økon. sam­ var udløbet; nu: fhv. krigsdeltager. har søgt den omgået ved det i nov. 1947 arbejde rejste vanskeligheder. veteri'næ'r (af lat. veterinus som ved­ vedtagne forslag om en permanent ko­ rører trækdyr), person, der har gennem­ mité af generalforsaml. (den såk. »lille g.«), der følger generalforsaml.s afstemnings­ West Virginia ['wæstvar'dsinjs] (fork. gået uddannelse som dyrlæge ved en 2 W. Va.), stat i USA, omkr. øvre Ohio vet.højskole el. et vet.-med. universitets- regler ( /a flertal); har endv. modsat sig River; 62 626 km2; 1902 000 indb. fakultet. v i det foreslåede internat, organ til (1940; 1947: 1 882 000), 30,2 pr. km2; Veterinærdirektoratet, under Land­ kontrol med atomenergiens udnyttelse. 118 000 var negre; 28,1 % boede i byerne. brugsministeriet, er oprettet 1. 7. 1931 Hovedstad: Charleston. 0-W er opfyldt på foranledning af det offentlige til be­ Wetterbergh ['vætarbærj], Carl Anton af Alleghany Mountains med brede, kæmpelse af smitsomme sygdomme bl. (1804-89), sv. forfatter og regimentslæge. frugtbare, veldyrkede længdedale. Herfra husdyr. V varetager endvidere kød- og Begyndte med elskværdige hverdags- skråner Det Appalachiskc Plateau mod mælkekontrollen. skildr., Genremålningar av onkel Adam NV til lavlandet ved Ohio River. Bjer­ Veterinære Serumlaboratorium, Sta­ (1842); overgik m. romanen Penningar gene er dækket af tempereret løvskov. tens, Kbh., grl. 1908, arbejder dels som och arbete (1847) til den sociale tendens­ - Erhverv. Landbruget avler især hø og vet. serum- og vaccinefabrik, dels som digtning. majs; desuden kartofler, tobak: bet. forskningsinstitut, fra hvilket er udgået Wettergren ['vætargrem], Erik (f. 1883), kvægavl. Minedrift: W er den vigtigste et stort antal, ofte banebrydende arb. kulbrydendestatiUSA(1944: 148,6mill. sv. museumsmand, chef f. Dramatiska V rurhmer desuden Veterinærdirektora­ teatern 1928-34, dir. f. nat.museum, t = 24% af USAs prod.). Industrien er tets diagnosestation. det næst vigtigste erhverv: glas, jern og Sthlm. 1942. Især studier over moderne stål, kemiske artikler. - Historie. Opr. Veterinære Sundhedsråd, Det, op­ sv. kunstindustri (Vart décoratif moderne del af Virginia, løsrevet 1861, da W rettet 1851 og senere omorganiseret. V en Suéde (1925)). sluttede sig til Nordstaterne under Bor­ er rådgivende over for Landbrugsmin. Wetterhorn ['vætarhorn], bjergparti i gerkrigen. Stat 1863. (Kort se Virginia). ang. hyg. opgaver el. i kampen mod Berner Alperne, Schw., 3 toppe: Hasli- smitsomme husdyrsygdomme, fører kon­ Jungfrau (3701 m), Mittelhorn (3708 m) West-Vlaanderen [væst'vlamdars], fr. trol med dyrlægernes udøvelse af deres og Rosenhorn (3691 m). Flandre occidentale (da. Vestflandern), virksomhed, og giver responsa i såvel 'Wettersteingebirge [-Jtain-j, bjerg­ belg. prov.; 3234 km2; 991000 indb. civile som kriminelle sager vedr. dyr­ gruppe på den ty.-østr. grænse i Tiroler (1946). Vigtigt landbrugsområde. Ho­ plageri, handel med husdyr o. 1. Alperne. Højeste punkt: Zugspitze vedstad: Brugge. Veterinær- og Landbo'højskole, Den (2963 m). Vestvolden, d. s. s. Siegfriedlinien. Kongelige, o IT. navn pi Landbohøj­ Wettin [væ'ti:n], ty. fyrstehus fra Schwa- 'Vestvågøy [-vå:goi], no. ø i Lofoten; skolen. ben. Stamfader: Dietrich 1., (d. 982). 411 km'-; 11 550 indb. (1946); fl. fiske vær. Veterinær- og Landbohøjskolekolle­ 1089 markgrever af Meissen, 1423-1806 Ve'su'v, ital: Vesuvio [-'zu-1, sydital. giet, d. s. s. Landbohøjskolekollegiet. kurfyrster, 1806-1918 konger af Sachsen. vulkan tæt SØ f. Napoli; kulminerer med veterinærpoliti, en i lov af 14. 4. 1920 'Vettisfossen, et af Norges højeste vand­ det eur. fastlands eneste virksomme kra­ omtalt offentlig embedsvirksomhed an­ fald (261 m), dannes af elven Morka i ter; 1182 m o. h., 650 m i diameter. gående tilsynet med smitsomme syg­ Utladalen SØ f. Horungane. Toppen omgives af en mod V åben ældre domme hos husdyr, udøvet af en dyr­ Vetu'lonia, etruskisk by i Ml.-Ital., nu kraterrand, Monte Somma. Ved det første læge og en politiembedsmand i forening. udbrud i hist. tid (79 e. Kr.) begravedes I større byer findes ikke sjældent v landsby. Herfra overtog Rom de magi­ bl. a. byerne Herculaneum, Pompeji og som fast institution med en dertil fast strale insignier. V ødelagdes vistnok Stabiæ under askeregnen. Derpå af og knyttet veterinær, der da oftest fører under forbundsfæUekrigen 82 f. Kr. til udbrud indtil 12. årh. Hvile til vold­ titel af politidyrlæge. Wetzlar ['vætslar], ty. by ved Lahn, somt udbrud 1631. Næsten uafbrudt Hessen; 21 000 indb. (1939). Metalindu­ virksomhed siden med særlig stærke ud­ veterinærvidenskab, læren om hus­ stri; optiske instrumenter (Leitz). GI. brud 1794, 1822, 1872, 1906 og 1929. dyrene og deres sygdomme samt om malerisk by; 1693-1806 sæde for Rigs- Fra 1903 bane omtr. til kraterranden, udøvelsen af kød- og mælkekontrollen kammerretten, sidste stykke som tovbane (åbnet 1910). (hygiejne). Veuve Clicquot Ponsardin [vo:v kli- Siden 1844 vulkanologisk observatorium Wetherill-princippet ['wæQaril-] (efter •ko pysar'dæ], fulde navn for Clicquot. ved den øverste kegles fod. Bjergets den arner, opfinder J. P. W. (1844-1906)) Vevey [va'væ], by i kanton Vaud, Schw., lavere skråninger er frugtbare og vel- for malmadskillelse beror på, at de mag­ ved Geneve Søen; 13 000 indb. (1941). dyrkede. (111. se vulkan). netiske dele af findelte malme tiltrækkes Bet. chokoladeindustri. af en magnet og med transportbånd kan Wexels ['v-1, Wilhelm Andreas (1797- vesuvi'a'n, tetragonalt brunt el. grønt fjernes fra umagnetiske dele. 1866), no. præst og salmedigter. Sluttede mineral m. glasglans, silikat af Al og Wetherill-processen ['wædaril-j (efter sig i visse henseender til Grundtvig; Ca. Forek. i kontaktmetamorfoserede den arner, fabrikant Samuel W. (1821- cJvede en bet. indtil, som prædikant og kalksten. 90)), metode til fremstilling af zinkoksyd forf. ikke mindst af salmer; hans lære­ vesu'vi'n, et gulbrunt azofarvestof. Anv. (zinkhvidt): den iltede malm reduceres bog gav anledn. til en voldsom katekisme- til uld, bomuld, silke, læder m. v. med kul på en åben jernrist, umiddel­ strid med det haugianske lægfolk. Vesaas ['væså:s], Tarjei (f. 1897), no. for­ bart efter iltes de fremkomne zinkdampe Wexford ['wæksfad], irsk Loch Garman, 1) fatter. Har skrevet fl. romaner'og no­ til zinkoksyd, der samles i kamre. grevskab i prov. Leinster, SØ-Eire; veller, ejendommelige ved deres lyriske, veti've'rolie, lugtstof fremst. af rod­ 2351 km2; 92 000 indb. (1946); 2) hoved­ stemningsbårne stil; især kendt er Sende- stokken af vetivergræs (Andropogon stad i 1), havneby ved W-fjord; 14 000 mannen Huskuld (1924) og hovedværket, muricatus Retz; Java, Indien); anv. i indb. (1947). trilogien Fars reise, Sigrid Stallbrokk, parfumeriet. Weyden ['væida], Rogier van der (egl. De ukjente mennene (1930-32) om en Vetlanda ['ve(:)t-J, sv. købstad (fra 1920), Roger de la Pasture) (1399 el. 1400-1464), drengs udvikling og kamp mod medfødt N-Småland; 7300 indb. (1949). Tænd­ flamsk maler. F. i Tournai, hvor han livsangst. Om den ty. okkupation af No. stikfabrik. GI. markedsby. var elev af Robert Campin (o. 1375— handler den symbolistiske roman Huset 'veto (lat: jeg forbyder), i oldtidens Rom 1444). Efter v. Eycks død den førende i mørkret (1945, da. 1946). (Portræt). den formel, som anv. af en øvrigheds­ i flamsk kunst. Virksom i forsk, flamske Wet, Christiaan De [da'væt] (1854-1922), person, når han ønskede at hindre en byer, særlig i Bruxelles. 1444-50 i Ital. boergeneral. Kæmpede energisk mod embedshandling fra en side- el. under­ Hovedværker: Korsnedtagelsen (Escorial Engl. efter 1899, bl. guerillalederne efter ordnet myndigheds side. I nutiden anv. i Sp.), Evangelisten Lucas tegnende Ma­ 1900. Rejste 1914 kamp mod Engl. påny, om statsoverhovedets ret til at nægte donna. Portrætter med indgående ka­ men blev slået af Botha. samtykke til den af rigsdagen vedtagne rakteristisk og præcis form. (111. sp. Vetenskapsakademien, Kungliga, sv. lov (evt. som suspensivt v, der kun 4912). vidensk. selskab, Sthlm., grl. 1739 til kan udsætte lovens endelige gennem­ Weygand [væ'ga], Maxime (f. 1867), fr. fremme af mat. og naturvidenskab m. m. førelse). Om v-retten i FN se vetoregel. general. Generalstabschef hos Foch fra

49"6 4907 4908 V1

it Vincent Q ! C> Jt.Eng.l M BarbodoslEng) Weymouth and Melcombe Regis rO^ Via Appia

W-s bro, målebro til måling af elektr. ledningsmodstand ved sammenligning med normalmodstande, og W-systemet, telegrafsystem, særlig egnet for automa­ tisk hurtigtelegrafi på kabler. Wheeler ['hwi:lar]. Burton Kendall (f. 1882), USA-poIitiker, jurist; opr. pro- gressist; demokrat. Senator (Montana) 1923-47, gik før 1941 stærkt ind for isolationisme, skarpt mod låne- og leje­ loven. Wheeling ['hwi:liij], industriby ved Ohio River i West Virginia, USA; 61 000 indb. (1940). C. E. F. Weyse. Walt Whitman. Whewell ['hju(:)rf], William (1794-1866), eng. filosof og naturforsker. Skrev forsk, 'sånz 'limitid], eng. forlag, grl. 1858 af værker om induktion og hævdede under Joseph W. (1820-95). W udgiver fra indfl. fra Kant, at forskningen hviler på 1868 årlig Whitaker's Almanack, en visse ikke-empiriske ideer. opslagsbog, især vedr. Det Brit. Rige. Whigs [wigz] (fork. for whiggamore Whitby ['witbi], badested på Engl.s 0- hestetyv, el. af whig surmælk, d. v. s. kyst S f. Tees; 12 000 indb. (1948). I surmælksdrikkere), 1) eng. polit. parti. nærheden ruiner af benediktinerkloste­ W anvendtes opr. om skotske kvæg­ ret W, hvis første forstander var digte­ drivere, fra ca. 1679 om modstanderne ren Cædmon. På synoden i W 664 sejrede Rogier van der Weyden: Kvindeportræt. af den kat. Jakob (2.). W forsvarede Rom over d. keltiske kirke i Engl. (Berlin). parlamentets magt og protestantismen. Whitechapel ['waittjåpl], fattigkvarter i Efter 1832 middélstandsparti, fra 1860- East End, London. 1914; ledede 1920 det fr. korps, der erne kaldet de liberale. 2) parti i USA Whitefield ['waitfi:ld], George (1714-70), hjalp Pilsudski mod Sovj. Maj-juni 1940 1834-1854, modstandere af Demokra­ eng. vækkelsesprædikant. Præst 1736. overgeneral efter Gamelin. kunne ikke terne, gik op i Det Republ. Parti. Blev s. m. Wesley den mest betydelige hindre sammenbruddet, juni-sept. 1940 whip [wip] (eng: indpisker), eng. paria- metodistfører; streng calvinist. Døde i forsvarsmin. under Pétain, derpå Vichys mentsmedl., som overvåger, at hans Massachusetts på en af sine talr. væk- repr. i Nordafrika, afgik nov. 1941 i parti er tilbørligt repræsenteret ved af­ kelsesrejser til Amer. konfl. m. Darlan. Fængslet af Gestapo stemningerne. Whitehall ['wait'hå:!], gade i London 1942-45, derpå interneret af franskm. whipcord ['wipkå:d] (eng: piskesnor), tæt, fra Trafalgar Square til Parlamentet m. Fik 1948 æresoprejsning. (Portræt sp. kipret, slidstærkt kamgarnsstof, vævet regeringsbygninger; midt i kørebanen 4907). af melerede garner, w-binding viser tyde­ mindesmærke (the Cenotaph) for de i Weymouth and Melcombe Regis lige, stejltløbende diagonaler. Ligner Verdenskrigen 1914-18 faldne eng. sol­ ['wæims/> an 'mælksm 'ri:d3is], eng. gabardine. dater. havneby og badested ved Kanalen midt whippet ['wipit] (eng. whip bevæge sig Whitehead ['waithæd], Alfred North ml. Portsmouth og Plymouth; 36 000 hurtigt), eng. mynderace. Lille, glathåret. (1861-1947), eng.-amer. matematiker og indb. (1948). Whipple [hwipl], George Hoyt (f. 1878), filosof. Har bl. a. skrevet Principia Ma- Weymouths fyr ['wæima^s] ('Pinus arner, patolog; 1911 prof. i patologi. thematica 1-3 (s. m. B. Russell) (1910- 'strobus), fyrreart fra N-Amer. med 5 Talrige arb. over tuberkulose og malaria. 13), The Concept of Nature (1920) og lange nåle på hver dværggren. Plantet Nobelpris 1934 for studier over behand­ Process and Reality (1929). Hævder un­ hist og her i Danm. ling af svære anæmier. der indflydelse af relativitetsteorien, at Weyprecht ['vaipræft], Karl (1838-81), whiskers ['wiskaz] (eng.), kindskæg. verden er et net af iagttagelige begiven­ østr. nordpolsfarer, opdagede s. m. Payer whisky ['wiski] (gælisk uisgebeatha livets heder, og har udformet et skarpsindigt, Franz Josefs Land. vand), skotsk brændevin, fremstillet af men kompliceret, metafys. system. Weyse ['vaiss], Christoph £rnst Friedrich byg, rug o. a. kornsorter; canadisk w white lady ['wait 'læidi] (eng: den hvide (1774-1842), da. komponist, f. i Altona. fremstilles af rug (rye w). dame), cocktail bestående af: gin 50%, Kom 1789 til Kbh. for at studere hos whispering-gallery ['wispari^-gålari] curacao 35%, citronsaft 15%. J. A. P. Schulz. 1794 organist v. Re­ (eng: hviskegalleri), galleri, hvor man fra Whiteman ['hwaitmsn], Paul (f. 1891), formert Kirke, 1805 domorganist i Kbh. den ene ende til den anden kan høre den amer. jazzkapelmester. Spillede opr. 1816 titulær prof. Forelskede sig 1799 i letteste hvisken, således i Gloucester viola. Har haft stor bet. inden for be­ sin slægtning, den 16-årige Julie Tutein, katedral og i London St. Paul's kirkens grebet symfonisk jazz. Udsendte 1926 der 1801 ægtede hollænderen Nolthe- kuppel, w findes også i Marmorkirken i bogen Jazz. nius. Komp. syngespillene Sovedrikken Kbh. (1809), Faruk (1812), Ludlams Hule White Mountains ['hwait 'mauntnz] (1816), musik til »Macbeth« (1817), Flori- whist [vest] (egl. eng. whisk stryge bort (eng: de hvide bjerge), kæde i Appala- bella (1825i, El Eventyr i Rosenborg Have (nemlig kortene fra bordet), senere for­ cherne i staten New Hampshire, USA. (1827), musik til »Balders Død« (1832) bundet med whist tys!, p. gr. af tavs­ Højeste punkt er Mount Washington og operaen Festen på Kenilworth (1836). heden under spillet), eng. kortspil for 1917 m. Endv. kirkelige kantater, herimellem 3-4 personer; spilles med 52 kort, og White River ['hwait 'rivar], 1200 km 1. reformationskantater (1817 og 1836), jule­ trumf bestemmes enten v. melding ei. biflod til Mississippi -i staten Arkansas. kantater (1818, 1834 og 1836), påske• af giverens sidste kort. w er grundlaget whitéwood ['hwaitwud] (eng.), hvidved. kantater (1819, 1821 og 1825), nytårs- for bridge, som nu næsten helt har af­ Whitman ['hwitman], Walt (1819-92), kantate (1821) og pinsehymne (1820). Af løst det. amer. digter, besynger livet, Amerika, de­ verdslige kantater foreligger bl. a. sørge- Whistler ['hwislar], James Abbott McNeill mokratiet og folket i frie, urimede prosa­ kantater over Ove Malling, Rahbek og (1834-1903), arner, maler og raderer. digte, Amer.s hidtil betydeligste bidrag Kuhlau. Endv. korværket Den Ambrosi- Sluttede sig i Paris til kredsen omkr. til verdenslitt. Hovedværk: Leaves of anske Lovsang (1825), Miserere for to Manet. Fra 1859 i London, hvor han Grass (1855), stadig forøget i nye udga­ kor, 7 symfonier, 4 klaversonater, Alle- ver (da. overs, i udvalg 1933). Har bl. a. gri di bravura og etuder for klaver. W haft bet. for Johs. V. Jensens digtning. fik størst bet. for eftertiden med sine (Portræt). romancer og sange (Ingemanns »Morgen- Whitney, -Mount ['maunt 'hwitni], og Aftensange«, 1937-38). (Portræt). 4540 m h. bjergtop i Sierra Nevada, California, USA. Højeste punkt i USA. Weyssenhof ['vaisanhof], 'Jozef (1860- Whitworth ['witwa:/>]. Sir Joseph (1803- 1932), po. romanforfatter, skildrer af po. 87), eng. våben- og maskinfabrikant, op­ klasser i satirisk belysning, fornem stilist finder af W-s gevindsystem. Vézére [ve'zæ:r], 192 km 1. fr. flod ti WHO, fork. f. i^orld A/ealth Organization, Dordogne. verdenssundhedsorganisationen. V-form, flyvemaskiners bæreplaner har Who's who? [hu:z 'hu:] (eng: hvem er undertiden større el. mindre V, d. v. s. hvem?), eng. opslagsbog, udgivet fra bæreplanet løfter sig ud mod vinge­ 1848 (nu årlig), rummende korte biogra­ spidsen, så det - set forfra - minder om fier af kendte mænd og kvinder, fortrins­ et meget fladt V. Herved opnås tvær- vis engelske. I USA udkommer det til­ stabilitet for lavtvingede monoplaner. svarende W in America (fra 1899). V er derimod i reglen unødv. for højt- Vi, kern. tegn for virginium. vingede monoplaner, der er tværstabile J. Whistler: Portrat af min Moder. 'vi' (oldn. ve'), et til de hedenske guder ind­ som følge af den høje planplacering. viet sted. Findes i da. stednavne, f. eks. WFUNA, fork. for World Federation of påvirkedes af jap. træsnit. Mange bille­ Odense (gl.da. Othinswi). l/nited Nations associations. der bærer navne fra farvernes og toner­ 'via (lat., hal.), vej, gade; ad, over. Wh, fork. for eng. Watt-hour, watttime. nes verden som Nocturne i Grønt og Guld. 'Via 'Appia (lat: den appiske vej), den Whampoa (eng. [w«:m'pou3]), udhavn Værker: Portræt af min Moder, Portræt ældste af de gi. rom. landeveje, opkaldt for Canton, SØ-Kina. afCarlyle (1872) og Old Battersea Bridge efter censoren Appius Claudius, der på- Whcatstone ['wktstan], Charles (1802- (1872). beg. anlæggelsen 312 f. Kr. Førte fra Rom 75), eng. fysiker. Talr. opfindelser, bl. a. Whitaker & Sons, Ltd. ['witikar an mod SØ til Tarracina (nuv. Terracina)

4912 4913 4914 via crucis

og derfra til Capua; siden forlænget til Hess; fra 1593 selvst. handlende i Kbh. er yngre end Lund og Ribe (midten af Brundisium (nuv. Brindisi). Hofleverandør, korneksportør til nordl. 12. årh.). I plan er den stærkt påvirket af •via 'crucis (lat: korsets vej), en særlig No., drev hvalfangst, Spanienhandel, le­ Lund med kortårne og krypt. Vestpartiet procession i den kat. kirke til minde om dende i Isl. Kompagni. Borgmester efter har sikkert haft tre tårne som Ribe. Ved Jesu vandring til Golgatha. 1609, deltog i Christianshavns bebyggelse, en restaurering 1863-76 blev denne ver­ 'Via Dolo'rosa (lat: den smerterige vej), Vibe, Peder (ca. 1596-1658), da. diplomat. dens største granitkvaderkirke næsten en vej i Jerusalem til Den Hellige Gravs Søn af Mikkel V, 1627 da. agent i Paris, fuldstændig ombygget, og bygningen må Kirke (if. sagnet Kristi vej til Golgatha). 1634-43 da. gesandt i Sthlm.; advarede nu nærmest karakteriseres som en ret via'dukt (lat. via + ductus ført), vejover­ forgæves Chr. 4. før Torstenssonkrigen. almindelig nyromansk bygning. Dens føring over en anden færdselsåre. Efter 1648 rentemester i Kbh., bidrog til indre præges kunstnerisk af Joach. Skov­ 'Via Fla'minia (lat. via vej), hovedvej Corfitz Ulfeldts fald. gårds grundtvigske fresker. ml. Rom og Rimini, anlagt 220 f. Kr. vibefedt (Pin'guicula), slægt af biære- Viborg stift, da. stift, omfatter største­ af censoren Flaminius. rodfam. 30 arter. I delen af Viborg amt foruden dele af Ål­ via'gra'f (lat. via vej + -graf), apparat Danm. almindelig v borg, Ringkøbing og Tisted amter. til måling af vejbaners ujævnhed. (P. vulgaris), flerårig 274 555 indb. (1945). Vialar [vja'la:r], Paul (f. 1898), fr. for­ urt i enge og moser. Viborg Stifts Folkeblad, da. dagblad fatter, har skrevet romaner som La rose Bladene er rosetstil- (Venstre), grl. 1876 som et af De Bergske de la mer (1939; da. Havets Rose 1942) lede og forsynet med Blade. Oplag 1948: 12 000. og La grande meule (1943) og især talent­ klæbrige kirtelhår, der Viborg Sø, da. sø, 0 f. Viborg, ved dæm­ fulde skuespil som Vage de raison (1924). fastholder småinsek­ ning med bro delt i Nørresø (1,2 kms) og 'Via La'tina (lat: den lat. vej), gi. rom. ter. Andre kirtler ud­ Søndersø (1,5 km'). landevej fra Rom mod SØ gnm. Latium skiller pepsin, der op­ vibra'fo'n (lat. vibrare skælve + -fon), 0 f. Via Appia, med hvilken den senere løser og fordøjer byt­ en slags marimba, hvor resonatorerne er forenede sig. tets bloddele. Langstil­ forsynede med låg, som holdes i kon­ vi alene vide, fordrejet gengivelse af kede, violette blomster. stant bevægelse v. hj. af en elektr. mo­ Fred. 6.s svar på adresse for bevarelse Vibens'hu's, tidl. kro tor. Har siden 1920rne været meget af trykkefrihed 1835: »ingen uden vi og vagthus ved beg. yndet i danseorkestre. alene (kan) være i stand til at bedømme« af Kongevejen fra Kbh. til Lyngby, vi'bran't (lat: dirrende), fonet., snurrelyd, hvad der er til landets og folkets gavn. ved nuv. gadekryds Jagtvej-Lyngbyvej, sproglyd, der fremkommer ved hurtig Hyppigt citeret som udtryk for regerin­ Opr. bygget 1629, opkaldt efter sin beboer vibration med tungespids (jysk r) el. gens autoritære indstilling, næppe helt Hans Vive. Kaldt Store V, da en kro drøbel (snurrende drøbel-r). med rette. på hjørnet af Strandvej og Jagtvej fra vibration (lat. vibratio svingning, dirren) •Via 'Maia (lat: egl. den onde vej), 4-500 ca. 1700 kaldtes Lille V. betegner i alm. sprogbrug mest hurtige m dyb klippekløft i Graubtinden, Schw., 'Wiber'g, Sophus (1811-82), da. præst og svingninger som f. eks. en tonende gennemstrømmet af Hinterrhein. genealog. Udg. Alm. Da. Præstehistorie strengs el. en klokkes. Viana do Castelo [vjånå 9u kå'Jtælu], (1870-71). vibrationsmassage, d. s. s. rystemassage. portug. havneby i prov. Entre-Minho-e- Vibert [vi'bæ:r], Jehan-Georges (1840- vi'brato (ital., af lat. vibrare skælve), mus., Douro, 60 km N f. Porto; 13 000 indb. 1902), fr. maler. Mytol. billeder og genre­ sitrende, bævende. (1940). billeder. Skrev bog om malerkunstens vi'brator (lat. vibrare skælve), 1) apparat Vi'ani, Lorenzo (1882-1936), ital. forfatter teknik (1891; da. i uddrag 1892). til sammenrystning af mørtel el. beton. og maler. Bl. hans stærke og sommetider vibeæg (Fritil'laria mele'agris), slægt af v drives med trykluft el. elektricitet og hårdkogte værker er Le chiavi nel Pozzo liljefam. Enlige nikkende, kødfarvede, kan anbringes på rysteborde el. forme el. (1930) (nøglerne i brønden) bemærkelses­ pletlede blomster (tulipanlign.). I haver i indkapslet tilstand på el. under mør­ værdig. og forvildet derfra. telens el. betonens overflade; 2) en med Viardot-Garcia [vjardo-garsi'a], Pau­ Viborg (glda. Wybargh, af vi helligdom + en transformator kombineret elektro- line (1821-1910), fr.-sp. operasangerinde bjerg), da. købstad, 38 km magn. afbryder, der hakker jævnstrøm (mezzo-sopran). Deb. 1837 i Bruxelles. V f. Randers; 20 873 indb. i stykker, således at der opstår veksel­ Stod digteren Turgenev nær. (1948). Domkirke (s. d.), strøm. Viareggio [-'red:3o], ital. havneby og Sønder Sogns Kirke (opr. vi'bre're (lat.), dirre, svinge. badested ved Det Liguriske Hav 20 km sortebrødreklosterkirke), V vibri'o'ner (lat. vibrare skælve) el. kom­ NV f. Pisa; 36 000 indb. (1936). Hospital (opr. sortebrødre- kloster), Stiftamtshuset mabaciller, krumme bakterier, der for Via 'Sacra el. Sacra Via (lat: hellige vej), hvert individ udgør en halv vinding af gade i oldtidens Rom; førte østfra over (1757), bispegård (ca. 1730), stiftsprov­ Forum til Capitolium. stegården (senmiddelald. bygn.). Hede­ en spiril. 'Via Sa'laria (lat: saltvejen), gi. rom. selskabets bygn., sindssygehosp. (1025 'vibrobeton el. rystebeton, beton udstøbt landevej fra Rom mod NØ til Adriater­ senge; Danm.s største). Station på Langå under anvendelse af vibratorer. -Struer, Herning-V, V-Løgstør og Ma- Vi'burnum (gi. lat. navn), slægt af gede- havet. riager-Fårup-V banerne. V er en af vl'aticum (lat: rejsepenge), i den kat. kirke Danm.s ældste byer, var i oldtiden (an­ bladfam. Buske el. små træer med mods. betegn, for den hellige nadver til døende. tagelig) et centralt kultsted, skueplads blade og stor skærmagtig blomsterstand Viau [vjo], Théophile de (1590-1626), fr. for kongevalg og kongehyldning (Jyl­ af i reglen hvide blomster. 120 arter i digter, har skrevet lyriske digte og tra­ lands landsting), møntsted og fra 1065 nordl. temp. lande. I Danm. vokser vildt gedien Pyrame et Thisbé (1617). bispesæde. 1150 blev V befæstet og fik kvalkved el. ulvsrøn (V. 'opulus) m. vibe (Va'nellus- va'nellus), kortnæbbet va­ privilegier, var en af landets største han- store golde randblomster. Alm. i haver defugl. Afrundede vinger, fjertop. Metal- delsstæder og til ca. 1650 Jyllands største er snebolle. by, havde 5 klostre og 12 sognekirker. Viby, 1) sydvest!, forstad til Århus; 9506 I 17.-18. årh. gik det stærkt tilbage, indb. (1948); 2) stationsby (Roskilde- selv om V til ca. 1820 havde indtægter Ringsted); 675 indb. (1945). af snapstingets mange tilrejsende. Stærk Viby, Marguerite (f. 1909), da. skuespiller­ vækst ved hedeopdyrkningen og jern­ inde. Deb. 1927 i provinsen hos Gerda baneanlæggene. Christophersen. Siden optrådt på forsk, scener (Scala, Casino, Riddersalen, Apol­ loteatret, Folketeatret o. a.); vandt sin Viborg, sv. navn på Vyborg, Sovj. første popularitet ved sit kvikke og Viborg amt, da. amt, ml. Limfjorden, humørfyldte spil i det lette repertoire. Lerkenfeld Å, Gudenå, Silkeborg Langsø 2 Har siden 1929 indspillet talr. film, under og Skive Å; 3050 km ; 154 590 indb., 2. Verdenskrig også i Sv. (Portr. sp. 4919). heraf i købstæderne Viborg og Skive Vibæk, Jens (f. 1905), da. historiker; fra 34 125 indb. (1948). Overfladen er højt­ 1939 lektor i erhvervshist. ved Handels­ liggende, mod 0 og S bakket og gennem­ højskolen i Kbh., 1946 tillige forstander skåret af brede ådale, iøvr. overvejende for Niels Brocks Handelsskole. jævn; mod V en del af Alheden. Jorderne er vie,"fork. for vicinal. som helhed frugtbare. Nuv. omfang 1821. Vicar of Wakefield, The [5a 'vikar av Viborg domkirke, opført af granitkvadre, 'wæikfi:ld], roman af Oliver Goldsmith (1766; da. Præsten i Wakefield 1779). Vicats konsi'sten'småler [vi'kas] (efter skinnende grøn overside, sort hoved, den fr. ing. L.-J. Vicat (1786-1861), som hvid underside. Ruger på enge o. 1. i 1815 fremstillede hydraulisk kalk af Trækfugl, ankommer allerede i febr. kridt og ler), apparat til bestemmelse af Overvintrer i V-Eur. cements vandbehov (normalkonsistens) Wibe ['v-1, D/7/ev(1670-1731), da. politiker. og størkningstid. V er nøje beskrevet i Nøje knyttet til Fred. 4., oversekretær i normer for cementprøvning. Da. Kancelli 1700-21, eng.orienteret; vice- ['vi:sa] (fr., af lat.), i stedet for; styrtet af Anna Sofie Reventlows kreds, næstøverste. 1721-31 statholder i No. viceadmiral, i Danm. højeste søofficers- Vibe, Johan (1748-82), no. forfatter. Skrev grad (s. d.). som medl. af »Norske Selskab« viser om vicekonge, eng. viceroy ['vaisråi], titel f. vin og elskov. den brit. generalguvernør i Indien, indtil Vibe, Mikkel (1565-1624), kbh. købmand. dette aug. 1947 fik Dominion-styre. Jysk bondesøn, i tjeneste hos Marcus Vicente, GU bil vi'sænta] (ca. 1465-ca.

491S 4916 4917 Vicenza vidje

1536), portug. dramatiker. Hans arbej­ Kenya-Uganda-Tanganyika, Afr.s største der kan være primitive i handling, men indsø; 66 250 km2; 1132 m o. h., 69 m indeholder befriende munterhed, foråis- dyb; afvandes af Nilen. Opdaget af Speke agtig lyrik og storslået patos. I den senere 1858. tid mere og mere beundret i og uden for victory-skib ['viktari] (eng. victory sejr), Portugal. Hans værker Copilacåo de totlas allieret handelsskibstype opstået i slut­ as obras de GU Vicente blev udg. 1562 af ningen af 2. Verdenskrig som en videre hans børn. udvikling og effektivisering af liberty- Vicenza [-'tjæntsa], hal. by i Veneto, skibene. (Hl. se tavle Skibstyper). 60 km V f. Venezia; 69 000 indb. (1936). Vicva'karman[-Jvå-] (sanskrit: Al-skaber), Mange gi. kirker og Renæssancepaladser, i ind.vedisk mytol. en gud, der beskytter især af Palladio. Stråhattefabrikation i alle håndværk, identisk m. Prajåpati. - egnen. 1 vidafinker (lat. vidua enke) ('Colius pas­ 'vice 'versa ['vi:ss] (lat: på modsat Marguerite Viby. Dronning Victoria. ser m. fl.), væverfugle. Hannens midterste plads), omvendt, modsat. halefjer forlængede. En del v lægger æg Wichern ['vixsrn], Johann Hinrich (1808— vicomte [vi'k3:t] (lat. 'vicecomes vice­ i andre fugles reder. Afrika. 81), ty. filantrop, grl. 1833 et hjem for greve), fr. adelstitel ml. greve og baron Vidakovic [vi'dakovitj]. Milovan (1780- hjemløse drenge (Rauhes Haus i Ham­ (jfr. viscount). 1841), serb. prosaist, hvis romantiske ro­ burg), hvorfra en lang række andre vicomtesse [vikj'tæs],en vicomtes hustru. maner endnu har et trofast publikum. filantrop, institutioner udgik. W skabte 'Victor (lat: sejrherre), mandsnavn; se også Vidal [vi'dal], Pierre (o. 1200), provencalsk fra 1848 den ty. indre mission. Viktor. troubadour. Wichfeld ['vikfæl't], Monica (1894-1945), 'Victor, navn på 3 paver og 2 modpaver. - 'Vidalin, Jon (1666-1720), isl. biskop. V-s da. frihedskæmper. Født Massy-Beres- Victor 4. (modpave 1159-64), støttet af kærnefulde og af et strengt livssyn dikte­ ford (irsk-skotsk fam.), g. m. stamhus­ Fred. 1. Barbarossa, anerkendt af Valde­ rede prædikener Vidalins postilla el. besidder Jørgen W. Til Danm. i slutn. mar 1. i Danm. (hvorfor Eskil gik i land­ Jonsbok, trykt 1718-20 og ofte senere, af 1941, i kontakt m. eng. faldskærms- flygtighed). blev en meget yndet andagtsbog. folk, organiserede sabotage på Loll.- Vic'toria (lat: sejr), i rom. rel. sejrens gud­ Widals Reaktion [vi'dals] (efter den fr. Falster. 1944 fanget og dødsdømt v. ty. inde. læge Fernand W. (1862-1929)), under­ krigsret; afslog benådning, da kammera­ Vic'to'ria (eng. [vik'tå.-ris]) (1819-1901), søgelse for agglutination af en tyfus­ terne henrettedes, men førtes til ty. brit. regerende dronning 1837-1901, dat­ kultur i en blanding af denne og patient­ fængsel; død her i beg. af 1945. ter af hertug Edvard af Kent, Vilhelm 4.s serum. Wichita ['witjatå:], industriby i Kansas, niece. 1840 g. m. sin fætter Albert af 'Vidar, i nord. rel. Odins søn, dræbte USA, i et rigt landbrugsdistrikt og olie­ Sachsen-Coburg-Gotha, med hvem hun Fenrisulven. felt ved Arkansas River; 115 000 indb. levede lykkeligt til hans død 1861 og fik vide ['vLda] (lat.), se! (1940). Flyvemaskinefabrikker. 5 døtre og 4 sønner (bl. a. Edvard 7.). vide ['vi:ds], gi. da. betegnelse for 1) straf Wichmann ['vix-1. Ludwig (1788-1859), Polit. var V længe tysk venlig, men hadede el. bøde; 2) forskrift, hvis overtrædelse ty. billedhugger. Har udført Nike Op­ Rusl. Skønt hun overholdt de parlamen­ medfører straf. rejser en Såret Kriger og Portrcetstatue af tariske former, greb hun ofte ind i polit. Wide Bay ['waid 'bæi], frugtbart kystland­ Winckelmann. V-s indstilling over for min. var stærkt skab med sukkerrør og frugtavl, Queens­ personlig: kølig over for Gladstone, be­ land, Austr. Eksporthavn: Maryborough. Vichy [vi'Ii], midtfr. by i dept. Allier; gejstret f. Disraeli, som 1876 fik hende 29 000 indb. (1946). Vigtigt kursted med udnævnt til kejserinde af Indien. (Portr.). Videbæk, da. stationsby (Skern-V) i V- kolde og varme mineralkilder. Eksport Jyll.; 1004 indb. (1945). Amtssygehus. af V-vand og V-salt. - juni 1940-aug. Vic'toria (1840-1901), ty. kejserinde, dat­ Markeder. 1944 sæde for Pétains Vichy-regering. ter af Victoria af Engl., g. m. Fred. 3. Widegren ['vi:dsgre:n], Gunnar (f. 1886), Vichy-regeringen, marskal Pétains fr. Liberal, fjendtlig mod Bismarck. sv. forfatter og journalist. Har skrevet regering 1940-44. Flyttede efter Frankr.s Vic'toria (efter dronn. Victoria af Engl.), vittige underholdningsromaner. kapitulation juni 1940 fra Bordeaux til slægt af åkandefam. Hertil hører V regia videnskab, samlingen af velbegrundede og Vichy i den ubesatte zone. Bortset fra fra trop. S-Amer.s floder og søer. Dens indenfor visse grupper (specialvidenska­ Darlåns magtperiode febr. 1941-apr. 1942 kredsrunde flydeblade har opadbøjet berne) logisk ordnede sætninger el., me­ var Laval ledende i V. Aug.-sept. 1944 kant og stærke ribber, indtil 2 m i diame­ ninger om tilværelsens fænomener. flyttedes V til Tyskl., hvor de Brinon ter. Dyrkes i væksthuse som eenårig Videnskabeligt Arbejde, Foreningen dannede regeringsudvalg og opfordrede plante. til Beskyttelse af, da. forening af til lydighedsnægtelse mod de Gaulle. Victoria [vik'tå:ris], Austr.s SØ-stat, med videnskabsmænd, stiftet 1943. Formål: vici'na'l [-s-] (lat. vicinus nabo), nabo-. størst befolkningstæthed (9 pr. km2); at varetage medlemmernes fagligt-økono- I kern., betegn, for 1,2 og 3-substituerede 227 600 km2; 2 055 000 indb. (1947). miske interesser. Medlemstal ca. 903. benzolderivater. Hovedstad: Melbourne. Guld og land­ Videnskabernes Selskab, Det Kgl. vici'na'lbaner (lat. vicinus nabo), en i brugsvarer. Danske, oprettet 1742 ved samarbejde fl. lande brugt betegn, for jernbaner af Victoria [vik'tåiria], hovedstad i Brit. ml. kong Christian 6., grev J. L. Holstein rent lokal betydning. Columbia, Canada, på sydenden af Van­ og Hans Gram, til fremme af de historiske, Wick [wik], fiskeriby i NØ-Skotl.; 8000 couver Island; 44 000 indb. (1941). Vigtig fysiske, matemat. og filos. videnskaber indb. (1931). havn, skibsbyggerier og savværker. ved vidensk. foredrag i møder, udgivelse Vickers-Armstrong Ltd. ['viksz 'a:m- Victoria [vik'tå:ria], hovedstad i d. brit. af publikationer og understøttelse af strå^ 'limitid], eng. industriforetagende, koloni Hong Kong; 460 000 indb. (1940). videnskabelige foretagender. Udgiver datterselskab af Vickers Ltd. Skibsværf­ Victoria and Albert Museum [vik'tå:- Oversigt over Virksomheden (fra 1816), ter, kanon-, lokomotiv- og flyvemaskine­ ria and 'ålbat mju'ziam], kunstindustri­ Skrifter (fra 1745) og Meddelelser, hist.- fabrikker. Aktiekapital 1948: 17,5 mill, £. museum i London (South Kensington, filol., filos., arkæol.-kunsthist., mat.-fys. V dannedes 1927 ved sammenslutning af kaldtes indtil 1909 Kensington Mus.). og biol. (fra 1917). Udsætter prisopgaver. firmaerne Vickers og Armstrong. Ledede indtil 1842 opmåling og kortlæg­ Grl. i 1850erne, nybygning fra 1909, be­ ning af Danm. og udgav Dansk Ordbog Vickers Ltd. ['viksz 'limitid], eng. hold- skadiget under 2. Verdenskrig. bd. 1-8 (afsluttet 1905). Deltager i det ing-selskab; ejer, foruden Vickers-Arm- Victoria Embankment [vik'tå:ri3 im- internat, samarbejde gnm. vidensk. unio­ strong Ltd., bl. a. fabrikker for cellulose- 'bårjkmant], gade i London langs Them­ ner og kongresser og opretholder et stort og kautsjukfremstilling. Grl. 1828 i sens nordl. bred fra Blackfriars Bridge til antal bytteforb. med udveksling af publi­ Sheffield af Edward Vickers (1804- Westminster Bridge. kationer. V tæller (1949) 77 danske og 97); nuv. navn fra 1911. Vic'to'ria-faldene, eng. Victoria Falls, 137 udenlandske medl. V vælger bl.-sine wicket ['wikit], eng. betegn, for gærdet 119 m h. vandfald i den sydafr. flod medlemmer CarrSbergfondets direktion, i cricket. Zambezi. der årlig afgiver beretning til selskabet. Wicklow ['wiklou], irsk Cill Mantån, Vic'to'ria Fjord, dyb og bred fjord v. irsk grevskab i prov. Leinster, S f. Dub­ Grønl.s nordkyst v. 48° v. lgd. Videnskabernes Selskab, Det Konge­ lin; 2024 km2; 60 000 indb. (1946). 1 det Victoria Island [vik'tåiria 'ailsnd], ark­ lige Norske, Trondheim, stiftet 1760. indre: W Mountains (926 m). tisk canadisk ø; ca. 200 000 km2. Ejer store naturhist. og oldsags-samlinger. Wickman ['v-], Johannes (f. 1882), sv. Victoria-korset, eng. The Victoria Cross, vidertryk (ty. Widerdruck, egl: modtryk), forfatter og redaktør. Har udg. polit. eng. orden for tap­ trykningen af papirets 2-side efter skøn­ skrifter, spec. om mellemkrigstidens eur. perhed i krig, stif­ trykket. problemer; Fredens stabilisering (1931), tet 1856. Den mest Viderø, da. navn på ViSoy. Europeisk tragedi (1939), Diktaturernas eftertragtede eng. Viderø, Finn (f. 1906), da. orgelspiller og up pr or (1940). orden. komponist. Mag. art. (musikvidenskab). Wick'sell [v-1 Knut (1851-1926), sv. victori'a'nske tid, Sange, kantater, liturgisk musik m. y. nationaløkonom, opr. matematiker. Stod egl. dronning Vic­ ViQey ['vedæi], isl. ø i sydøstl. Faxafloi; teoretisk den østr. skole nær, men var torias regeringstid 1226-1550 fandtes her et augustinerklo­ tillige forløber for den moderne Stock­ i Engl. 1837-1901, ster. holm-skole. Ivrig ny-malthusianist. Ho­ alm. f. tiden omkr. 'vidi [-di] (lat.), jeg har set (det). vedværk: Foreldsningar i nationalekono- midten af 19. årh., Widia ['vi'-] (fork. af ty. wie Diamant, som mi (1901-06). hvor det liberale diamant), hårdmetal til skærende værk­ Wiclif, anden stavemåde for Wycliffe. bourgeoisi var tone­ tøj, bestående af wolframkarbid med Vico ['viko], Giovanni Battista (1668- angivende polit. op 5% kobolt; hårdheden ligger ml. korund 1744), ital. filosof. Hovedværk: Principi kulturelt. Victoria-korset. og diamant. di una scienza nuova (1725), hvori han Victoria-søen, eng. Loke Victoria [læik- vidje, alm. anv. navn på tynde, smidige grl. historiefilosofien og folkepsykologi. vik'tå:riaj, sø i Østafr. under ækvator. ' grene, særlig pilegrene.

4918 4919 4920 vidjespurv ^ Wienerbækkenet vidjespurv {Embe'riza 'rusiica), rødbrun verling. Hvid strube, sorte tegninger på hovedet. N-Rusl., nordligste Skand. Widmanstetten'ske figurer l'vitman- Jtætan-J, de krydsende striber, der ved

Gustav Wied. C. M, Wieland. Mogens Wieth. Ernst Wigforss.

end dét betydeligere og beske Slagten- Wien [vi:n] (da. [vi'n]), Østrigs hovedstad; Fædrene Æde Druer (1898-1908). W var_ 1219 km2; 1 731 000 indb. (1948); på ofte et forargelsens tegn; dybest var han højre bred af Donau, gennemskåret af en en borgerlig moralist, hvem livets råhed kanal, Donaukanalen, der omslutter by­ havde gjort lystig-desperat. (Portræt). delen Leo'poldstadt med parkanlægget Wicdeman'n ['vi:5a-j, Poul (f. 1890), da4 Prater. V f. Donaukanalen ligger W-s ætsning af meteorjern viser dettes struk­ operasanger (tenor og baryton). Deb. ældste bydel Innere Stadt omgivet af tur; først beskrevet af den østr. mineralog 1915 på Det Kgl. Teater. Kammersanger nyere kvarterer. På venstre Donaubred 1931. bydelen Floridsdorf med industrikvar­ A. von Widmanstetter(1754-1849)i 1808. terer og lufthavn. W er berømt for sit vidne, den, der for retten afgiver forklaring Wiedewelt ['viidsvæl't], Johannes (1731- 1802), da. billedhugger; præget af Ludvig kunst- og musikliv; talrige værdifulde i en sag til opklaring af denne. I alm. på­ bygn., deriblandt den got. Stephansdom hviler vidnepligten enhver, der indkaldes 16.-stilen, men tillige med tilknytn. til som v; men i visse tilf. kan vidnesbyrd klassicismen. Værker: Chr. 6.s og Fr. 5.s nægtes, i straffesager således, når afgivel­ sarkofager, skulpturer i Fredensb. slots­ sen af vidneforklaring ville udsætte v selv park og Jægerspris, figuren Troskab til for tab af borgerlig agtelse el. velfærd. »Frihedsstøtten«, ill. til Peder Pars m. m. Afgivelse af falsk vidneforklaring straf­ (111. se tavle Dansk Kunst IV). fes strengt, også når forklaringen ikke er Wiehe ['vi:a], Michael (1820-64), da. beediget. Iøvr. er det kun sjældent, at skuespiller. Deb. 1837, brød igennem vidneforklaringen bekræftes med ed. 1842 efter nogle trange år i ubemærket­ Widnes ['widnis] el. ['widnæz], by i NV- hed; i perioden 1844-55 i ypperligt samr Engl. vedMerseys munding ØSØ f. Liver­ menspil med Johanne Louise Heiberg pool; 47 000 indb. (1948). Metal- og.ke­ som lyrisk-drømmende elsker (»Aladdin«, misk industri. Udsmeltning af kobber og Shakespeares Romeo, Schillers Mortimer spansk malm. o. a.). Forlod nationalscenen som pro­ Vidocq [vi'dok], Eugéne (1775-1857), fr. test mod Johan Ludvig Heiberg, vendte politimand. Især kendt for sit eventyr­ tilbage efter dennes afgang. lige liv. En tid straffefange, senere politi­ Wiehe ['vi:a], Wilhelm (1858-1916), da. spion, chef for kriminalpolitiet. Døde i skuespiller, søn af skuespilleren Wilhelm fattigdom efter at være afskediget p. gr. W <1826-64), en broder til M. W. Deb. af misligheder. 1876, til 1879 v. Det Kgl. Teater, 1879- Vidor ['vaidsr], King (f. 1894), arner, 1911 v. Dagmarteatret. filminstruktør. Deb. som instruktør omkr. Wiehe-Berény ['vira be're:ni], Charlotte 1920, har vundet ry på store soc. og psyk. (1865-1947), da. skuespillerinde. Opr. problem-og tendensfilm, f.eks. »En Mand udd. ved den kgl. ballet, deb. 1890 på af Folket« (1927), »Hallelujah« (1929), Folketeatret. Ægtede 1899 i Paris den »Vort Daglige Brød« (1934) og »Borgen« ungarske komponist Henri Berény (1938). (1871-1932). 1901-05 medleder af en ViSoy ['vkoåi], da. Viderø, en af de nord- boulevardscene i Paris, siden tourneer i 2 eur. og amer. byer. Under 2. Verdens­ østl. Færøer; 41 km ; 383 indb. (1945). krig atter til Kbh. Erindringer: Fra Gam­ Widsith ['widsi/>] (oldeng: den vidtom- mel Mønt til den Store Verden (1929). strejfende), oldeng. digt, sandsynligvis Wien. Stephansdom. fra 5. årh. Vieira tvi'æira], Antonio (1608-97), portug. Widukind ['yi:dukint] (d. 807), sachsernes præst og forfatter. Missionær i Brasilien. (opført 1225-1556) og 140 andre kirker; fører mod Kari den Store. Forfulgt af inkvisitionen, men beskyttet Hofburg, det gi. habsburgske residens­ Widukind ['vi:dukint] (10. årh.), sach- af paven. Hans prædikener og korrespon­ slot m. v. Univ. (grl. 1365). - Hovedsæde sisk munk i Corvey, skrev sachsernes dance giver et interessant billede af sam­ for den østr. industri med stor maskin-, hist. under Henrik l.ogOtto 1. (da. overs. tiden. modevare-, tekstil-, juveler- og instru­ 1910). Wieland ['vi:lant], Christoph Martin (1733 mentfabrikation. Donaus vigtigste flod­ Vidå, vandløb i nordl. Sønderj., opstår ved -1813), ty. forfatter. Schwaberen W kom havn og et af Eur.s vigtigste jernbane­ sammenløbet af Søndreå, Grønå, Hvirlå 1772 til hoffet i Weimar. Let påvirkelig knudepunkter. Stor handel. - Historie. og Arnå, passerer Tønder, udmunder ved svingede han fra rel. oversanselighed' til Opr. rom. grænsefæstning (Vindobona); i Højer i Vesterhavet. Afvander 1225 kma frivol sanselighed, fandt endelig gnm. 12. årh. Babenbergernes hovedstad, fra af marsken omkr. Tønder. Sønderå-Vidå: Shaftesbury åndelig ligevasgt; udviklings­ 13. årh. Habsburgernes, fra 15. årh. fast 65 km lang. romanen Agathon (1766-67, ændret 1794). kejserresidensstad. Afslog tyrk. belejrin­ Viebig ['fi-.bix], Clara (f.1860), ty. forfatter­ Som rokokodigter, Oberon (1780), vandt ger 1529 og 1683. Stærk opblomstring inde. Skrev naturalist, romaner, behand­ W overklassen for ty. litt. (Portræt). efter 1700, musikcentrum, økon. midt­ lede især Eifelbjergenes særprægede mi­ Wieland ['viilanti, Heinrich (f. 1877), ty. punkt for Donauområdet. Rystet ved lieu. Das Weiberdorf (1900). kemiker. Har undersøgt galdesyrer og revolutioner 1848, stærkt voksende i 19. Wiechert ['vi:*3rt], Ernst (f. 1887), ty. dermed beslægtede stoffer. Nobelpris årh., hårdt ramt efter 1. Verdenskrig, da forfatter. Skovfogedsøn fra Østpreussen; 1927. Østrig blev dværgstat. Under soc.dem. selvbiogr. Wdlder und Menschen (1936). Viélé-Griffin [vjelegri'fÆ], Francis kommunestyre efter 1920; 1934 centrum Skrev patetisk-lyriske romaner, Die (1864-1937), fr. symbolistisk digter, ho- for soc.dem. modstand mod Dollfuss. Majorin (1934, da. 1935). Senere flugt til vedrepr. for »det frie vers«; udmærker 1938 besat af Hitler. Især fra juli 1944 mystikken. Das einfache Leben (1939) sig både her og i regelrette vers ved stor udsat f. luftangreb; erobret af sovj. med kritik af nazismen. Efter den ty. melodisk skønhed. styrker 7.-13.4. 1945, efter svære øde- kapitulation førende forf. Der Totenwald lægg., bl. a. af de retirerende tyskere (20% Wieliczka [vjæ'ljitjka], by i Polen 14 km af beboelse fuldstændig ødelagt.Stephans- (1945, fra Buchenwald, selvoplevet), SØ f. Krakéw med store saltgruber, hvor dramaet Okay oder die Unsterblichen dom, operaen m. m. delvis ødelagt). tømte stoller delvis er formet som sale, Under fælles allieret administration. o. m. a. kapeller osv. Wied [vi'd], Gustav (1858-1914), da. for­ vielle (vjæl] (fr.), 1) strygeinstrument fra Vien [vjæ], Joseph Marie Comte (1716- fatter. Proprietærsøn fra Lolland. Debut troubadourtiden. Forform for violinen; 1809), fr. maler. Davids lærer. Har malet med Silhuetter (1891); nærmede sig i Ly­ 2) d. s. s. lire. figurbilleder, ofte med mytol. motiver. 5 stige Historier (1890) sin særlige genre, 'vi'else, 1) helliggørelse, føre en ting op til dørstykker på Amalienborg. det såkaldte satyrspil, et læsedrama, hvis dens højeste og reneste instans og lægge Wien [vi:n], Wilhelm (1864-1928), ty. fy­ bredt udarbejdede regie virker episk; guddommelige kræfter i den, forudsæt­ siker. Fandt W-s forskydningslov for højdepunkter er Adel, Gejstlighed, Borger ning for anvendelse i kulten; 2) embeds­ varmestråling. Nobelpris 1911. og Bonde (1897) og det fortvivlet-kåde handling hvorved et ægteskab stiftes. Wiene ['vims], Søren Peter (f. 1882), da. Dansemus 1905. Som dramatiker ypperst Borgerlig v står åben for enhver, der boghandler, fra 1910 indehaver af Emil i det fine stillelivsstykkc Skærmydsler opfylder ægteskabsbetingelserne. Kir­ Wienes Bog- og Papirhandel (grl. 1876). (1901). Bl. hans romaner har dobbelt­ kelig v anerkendes kun, når den er fore­ 1917-41 formand f. Kbh.s Boghandler­ værket Livsens Ondskab-Knagsted (1899- taget af en præst i folkekirken el. et aner­ forening. 1902) ufortjent nået større popularitet kendt trossamfund. Wienerbækkenet, geol., et skålformet

4921 4922 4923 wienerbørn io^ Viggo

område omkring Wien med miocæne og led i tørlægningen af Zuidersøen. W blev Frankr. 1946-47 i stand til at fastholde pliocæne aflejringer, stammende fra en oversvømmet marts 1945, da tyskerne V-s tilknytn. t. den fr. union og fr. mili­ havarm, der havde forbindelse i øst og sprængte digerne for at hindre landsæt­ tærmagt i Indokina, ligesom Viet-minhs efterhånden fik brakt og ferskt vand. ning^ faldskærmstropper. Atter tørlagt leder Ho Chi-minh svækkedes. wienerbørn, østr. børn, der under nøds­ (1946). Vieux-Saxe [vjø'saks] (fr. vieux gammel tilstanden efter 1, Verdenskrig kom til Vierkandt ['fi:rkant], Alfred (f. 1867), ty. 4- Saxe Sachsen), fr. betegn, for Meissner Danm. og fik mad og anden hjælp. Ca'. sociolog; forf. af Geseilschaftslehre (1923) porcelæn fra 18. årh. 20 000 w i årene 1920-24; normalt 3 og udgiver af Handworterbuch der Sozio- vievand. Til rel. renselse er det alm. at mdr.s ophold. Omsorgen fortsat til 1928 logie (1931); mente, at sociologien i stor bruge vand, hvilket har holdt sig i den gnm. danskledet »Den Danske Klub for udstrækning skulle opbygges på filos., kat. kirke som v. Wienerbørn« i Wien. Nye hold w til snarere end på erfaringsmæssigt grundlag. Danm. 1935-37, atter fra 1948. vifte, skærm af fjer el. tynde plader, hvor­ Vierlande [fiir'lands], ty. marsklandskab med luften bevæges til afkøling. Kendt Wienerfreden 30.10. 1864 sluttede kri­ SØ f. Hamburg. Dyrkning af grøntsager, gen ml. Danm. og Preussen-Østrig. Danm. som leveres til Hamburg. afstod Sønderjyll., Holsten, Lauenborg Viersen ['fi:rzan], ty. by i Nordrhein- til Preussen og Østr., idet Danm. som Westfalen; 34 000 indb. (1939). Tekstil- erstatning for da. enklaver i Sønderjyll. og maskinindustri, levnedsmiddelspro fik Ærø, 8 sogne S f. Kolding (m. Skam- duktion. lingsbanken) og en landstrimmel v. Ribe. viertel ['fir-] (ty: fjerdedel), gi. da. vin­ Sønderjyderne fik indtil 1870 ret til at mål = 7,729 1. optere for Danm. Wiertz [vjærs], Antoine (1806-65), belg. wiener kalk, brændt, magniumholdig kalk, maler. Har i sine billeder, der ofte er af der anv. til polering af metaller, især stort format, ud fra et pessimistisk livs­ kobber og messing. Fås ved glødning af syn skildret det vrange i samfundslivet dolomit. Med w betegnes ofte også slem- og kulturlivets kår, i rgl. meget tenden­ met kalk, bl. a. til hvid vandfarve. tiøst og på ukunstnerisk vis. Hans værker Elfenbensvifte, som har tilhørt dronning Wienerkongressen, konference ml. de er samlede i Musée W, Bruxelles. Caroline Amalie. (Dansk Folkemuseum). eur. magter i Wien sept. 1814-juni 1815, Vierwaldstattersee [fiir'valtjtætsr'ze:] siden oldtiden. Foldeviften var alm. i fastlagde ordn. efter Napoleonskrigene. (ty: søen ved de 4 skovkantoner), sø i Eur. fra 16. årh.s slutn. til 1790erne. I Rusl. fik det meste af Polen; Østr. gen­ Schw. på grænsen ml. de 4 skovkantoner. 1830rne og 40rne var v atter moderne. oprettede sin magt i Nordital. (Venezia, 434 m o. h.; 114 km'; største dybde: viftebyg, form at toradet byg med meget Lombardiet); Preussen fik nordl. Sachsen, 214 m. V gennemstrømmes af Reuss. brede og korte aks og vifteformet, ud­ Westfalenog Rhinlandet; Frankr. træng­ Stort turistbesøg, særlig langs Axen- stående stakke. tes tilbage til grænserne fra før 1789; strasse ved den sydøstl. side (Urner See). Belgien knyttedes til Holl.; Engl. udvide­ vifte koraller, hornkoraller m. viftefor­ de sit kolonirige (Kaplandet, Ceylon, Wierzynski [vjæ'3injski], Kazimierz (f. met, netformet koloni. Malta). Den sv. konge hævdede det v. 1894), po. lyriker, vitalismens poet. Hans viftepalmer, populær betegn, for de pal­ Kielerfreden afståede Norge. Off. ville cyklus Olympisk Laurbær (1927) blev mer, hvis rundagtige bladplader er mere man genoprette ordn. fra før 1789 m. prisbelønnet ved Amsterdam-olympiaden el. mindre opdelt i flige. respekt f. fyrsternes legitime rettigheder 1928. vig, geogr., mindre bugt. (legitimitetsprincip), reelt var stormagts- Wiesbaden t'viisbaidsn, 'vis-], ty. by, Vig, da. stationsby (Holbæk-Nykøbing S); interesserne afgørende. hovedstad i Hessen; 182 000 indb. (1946). 716 indb. (1945). Berømt kursted med mineralske kilder; Vig [vi:g], Ole (1824-57), no. forf. Virkede Wienerkredsen, en af M. Schlick 1929 bet. industri (kemikalier, maskiner, møb­ som lærer og tidsskriftsred. f. den grundt­ grl. filos. retning, kendetegnet ved anti- ler). Til 1866 hovedstad i Nassau, derpå vigske vækkelse i No. Udg. fl. folkeopdra- metafys., positivistisk-videnskabelig hold­ preuss. Ca. 20% ødelagt i 2. Verdenskrig. gende skrifter bl. a. Liv i Norge (1851). ning, logisk-erkendelsesteoretisk analyse Wiese ['vi:z3], Leopold von (f. 1876), ty. Wigan ['wigsn], by i NV-Engl. NØ f v. hj. af logistiske metoder og bestræbelser sociolog; prof. i Kom, forf. af A Ugerne i ne Liverpool: 84 000 indb (1948). Stor bom- for dannelse af en enhedsvidenskab. Ho- Soziologie (1924-29), præget af et liberali­ uldsindustri, desuden metal- og kemisk vedrepr. Schlick, Carnap, O. Neurath, stisk livssyn. industri. Ph. Frank. Wieselgren ['vi:-], HaraldOssion (1835- Vigée-Lebrun [vi3el'br6], Elisabeth Wiener-Neustadt [vi:nar'noyJtat], østr. 1907), sv. forfatter og bibliotekar. Bidrog Louise (1755-1843), fr. malerinde. Efter by S f. Wien; 39 000 indb. (1946). Bet. m. betydelige arbejder til den personal- Revolutionen i Ital., St. Petersborg og i jern- og tekstilindustri, fremstilling af hist. litt. (biografier, nekrologer m. m.). Engl. Portrætter bl. a. Selvportræt med flyvemaskiner m. v. Wieselman'n ['vi:-], Illona (f. 1913), da. Datteren (Louvre). Erindringer 1-3 (1835 wienerschnitzel ['vi'narsnitsal] (ty: skuespillerinde. Wienerbarn, bosiddende i -37). wienerskive), panerede, stegte skiver af Danm. siden 1920. Deb. 1933 hos Gerda Vigeland ['vi:galan:], Emmanuel (1875- skært kalvekød,pyntet m. citronskive o.a. Christophersen, s. å. knyttet til Det Kgl. 1948), no. maler; broder til G. V. Fresker, Wiener Sångerknaben ['vi:nar 'zærjar- Teater. Filmdebut 1935, bedste filmrolle bl. a. i Kbh.s rådhus, glasmalerier m. m. kna:bsn] (ty: sangerd rengene fra Wien), i »Afsporet« (1942). Vigeland ['vngalon:], Gustav (1869-1943), østr. drengekor stiftet 1498 af Kejser Wieth [vit], Carlo (1885-1943), da. skue­ no. billedhugger; broder til E. V. Hoved­ Maximilian 1., gik 1921 ind, men genop­ spiller. Deb. 1905 på Det Kgl. Teater, værker: monument over N. H. Abel rettedes 1924. Talr. koncertrejser, også til hvortil han siden var knyttet bortset fra (1902-08, Oslo), udsmykn. i Frognerpar­ Danm. årene 1911-22 v. Folketeatret. Filmdebut ken (fra 1924, uafsl.), skulpturer til Trond­ Wienerwald ['vi:nsrvalt], lavt bjerg- 1911. heims domkirke m.m. V-museum på Frog­ parti V f. Wien, dannende Alpernes nord­ Wieth [vit], Mogens (f. 1919), da. skuespil­ ner ved Oslo. østligste udløber. Højeste punkt: 893 m. ler, søn af C. W. Deb. 1939 på Det Kgl. Vigen ['vi'yan], Anders (f. 1879), da. jour­ Wieniawski [viæ'njafski], Henryk (1835- Teater, hvor han siden har virket i et nalist. Husmandssøn, 1905-18 medarb. 80), po. violinvirtuos. Komp. 2 violin­ både mod. og klass. repertoire (Grundt­ v. »København«, 1918 og 1920-36 knyt­ koncerter, Legende, Airs russes o. a. vig i »Egelykke«, prinsen i »Der Var En­ tet til Berl. Tidende, fra 1928 som polit. Vienne [vjæn], 1) 370 km I. biflod til Loire gang«, Orfeus i »Eurydike«, »PerGynt«, redaktør, fra 1934 chefredaktør. Arbejde­ (udspringer på Millevache-plateauet); 2) »Othello« o. a.). Deb. på film i »Barnet« de 1928-29 på forsvarsforlig m. Venstre, fr. dept. omkr. nedre løb af 1); 7044 km2; (1940), senere bl. a. i »En Herre i Kjole fulgte siden Christmas Møllers linie. 314 000 indb. (1946). Agerbrug, vinavl, og Hvidt« (1942) o. a. (Portr. sp. 4923). vigepligt, pligt for trafik fra sideveje m. v. tekstilindustri m. v. Hovedstad: Poi- Wieth Knudsen [vit], Knud isbjørn (f. til at holde tilbage for trafik på den vej el. tiers; 3) sydfr. by i dept. Isére ved Rhone; 1878), da. nationaløkonom. 1921-41 prof. gade, den skal krydse el. køre ind på. 24 000 indb. (1946). Bet. uld- og maskin­ i økon. v. Norges Tekn. Højskole i Vigerslev, bydel i Kbh. V f. Valby. Ved industri. Romerske ruiner. I V afholdtes Trondheim; har udg. talr. værker, også V skete 1. 11. 1919 en jernbaneulykke, koncilium 1311-12 u. pave Clemens 5., uden for økon., til dels fascistisk påvir­ der kostede 41 menneskeliv. der under fr. tryk gik ind på tempelherre- ket. Har endv. komponeret sange, kvar­ Wigforss ['vig-], Ernst (f. 1881), sv. social­ ordenens opløsn. tetter m. m. demokrat. Filolog, dialektforsker. 1919- vi er danske, vi vil forblive danske, Viet-minh ['vjætmin] (annamittisk viet 28 i 1. Kammer, fra 1929 i 2. Kammer forkortet gengivelse af ord i henvendelse folk), franskfjendtl. nationalistorganisa­ (Goteborg). Konsultativ min. 1924-25, fra H. A. Kriiger og N. Ahlmann til de tion i Indokina. efterfulgte Thorsson som finansmin. øvr. medlemmer af nordtyske rigsdag Viet-Nam ['vjæt nam), den af Indokinas til 1926. Finansmin. 1932-36 og sept. 1867: de dansksindede vælgere ønskede annamittiske befolkn. 1945 proklamerede 1936-1949, gennemførte store skattefor­ § 5 opfyldt: »Vi føle os som Danske .... uafh. stat. Opr. skabt m. jap. støtte efter højelser til imødegåelse af krisen og for­ vi ville forblive Danske, vi ville behand­ marts 1945, omfattende Annam, Ton­ svarsudgifterne, gik før valg 1944 ind for les som Danske, og det efter Folkerettens king, Cochinkina; efter Japans sammen­ gradvis socialisering af erhvervslivet. Forskrifter«. brud aug. 1945 fastholdt befolkn. især i Udtalte sig 1948 mod sv. deltagelse i no­ gen stormagtsblok. (Portr. sp. 4923). Vieregg ['fkræk], Elisabeth Helene von Annam modstanden mod Frankr. og gen­ (1679-1704), preuss. adelsdame, datter af nemførte massakrer mod den fr. befolkn. Vigfusson ['vegfuså:n], Gudbrandur (1827 preuss. gesandt i Danm., Fred. 4.s elsker­ Fik ikke tilslutn. i Cambodja, ligesom -89), isl. filolog. Prof. i eng. (Kbh.) 1871. inde: 1703 ægtede Fr. 4. formentlig V til Cochinkina tog afstand fra Annam. 6. 3. V-s hovedværk er Icelandic-English Die- venstre hånd; grevindetitel. 1946 anerkendte Frankr. V (d. v. s. Ton­ tionary (1874), hvis red. hanovertog 1864. king og det nordl. Annam) som selvsty­ Wieringermeerpoldert'viiraTjarmeir'pal- Viggo (f. 1893), da. prins, greve af Rosen­ 8 rende republik inden for indokinesisk for­ dar), 200 km stort inddæmmet område i bund og del af fr. union, men detailleret borg, søn af prins Valdemar. 1924 g. m. nordvestl. del af Zuidersøen S f. øen ordn. nåedes ikke. Efter kampe syntes Eleanor Margaret Green, opgav sin arve­ Wieringen. Udtørret 1927-30 som første ret og fik titel greve af R.

4924 4925 4926 Wight 7-oy Wilde

Wight (Isle of W [ail av 'wait]), ø ved Engl.s S-kyst: 319 km2; 94 000 indb. (1948). På S-kysten stejle kridtklinter, mod V The Needles. W har fl. badesteder (Cowes, Ryde, Saint Helens, Ventnor) og er et yndet sommerudflugtssted. Meget mildt klima. vi'gilia (lat: vågen), i den kat. kirke guds­ tjeneste opr. i vågenatten før, nu dagen før en stor højtid; opr. også betegn, for dødsmesse. Vigne [vinj], Paul de (1843-1901), belg. billedhugger. Hovedværker: Kunstens Wtww Kroning (kunstmuseet, Bruxelles), Min­ Alfred de Vigny. Viktor Emanuel 2. Viktor Emanuel 3. Oscar Wilde. desmærke for Breydelog de Coninck (torvel i Brugge). Vikarsystemet inden for den kat. lands natur og mennesker; Timmer (1929, vignet [vin'jæt] (fr. vignette lille vingren, kirke bestod i, at en højere gejstlig kunne da. 1937). fordi ill. opr. forestiller en sådan), i bøger nyde indtægter af mange embeder, som Vikstrom ['vi:kstrø:m], Emil (f. 1864), fi. han lod passe af lavtlønnede vikarer. Til billedhugger; hovedværker: Elias Lonn- dels afskaffet af Tridentinerkonciliet. rots Monument (Helsinki). Vikbolandet ['vi:-], sv. landskab i Oster- Viksø-hjælmene, to hornede bronze­ gotland, ml. Bråviken og Slatbaken. hjælme, fundet 1942 ved tørvegravning i 'Vikelandsfossen [-Ians-], no. vandfald, Brøns Mose ved Viksø, N-Sjæll. Ene­ og tryksager mindre ill. anbragt af deko­ dannet af Otra N f. Kristiansand. Kraft­ stående type. Hensat som offer i bronze­ rative grunde på titelblade, som afslut­ station. alder. ning el. begyndelse på afsnit. •Viken, i ældre middelalder det no. kyst­ Viktor (Victor) (lat: sejrherre), mandsnavn. vignettering [vinjse'te'riij], fot., d. s. s. land omkr. Oslofjorden og Skagerrak, Viktor E'ma'nuel, ital. Vit'torio Emanu- fortoning. senere især det nordl. Bohusian. 'ele, konger af Sardinien og Italien. Vik­ Vignobles [vi'njobl], landskab i Schw. viking (oldeng. wicing, oldnord. vikingr; tor Emanuel 1. (1759-1824), konge af langs Neuchatel-søen,bet.korn- og vinavl. måske af oldeng. wic leje el. efter Viken), Sardinien 1802-21. Overtog først fast- Vignola [vi'njola], egl. Giacomo Barozzi deltager i normannertogene i 9.-11. landsbesiddelserne efter Frankr.s neder­ (1507-73), i tal. arkitekt. Hovedværk: årh. lag 1814; abdicerede v. revolution 1821. - kirken // Gesu i Rom (1568-76) samt den Viking ['vaikh?], en af de første eng. trafik­ Viktor Emanuel 2. (1820-78), konge berømte håndbog: Regola delle cinque flyvemaskiner - et to-motoret, lavtvinget af Sardinien fra 1849, af Ital. 1861-78. ordini d' architettura (reglen om arkit.s monoplan til 24 passagerer - fremkom­ Søn af Karl Albert. Hævdede trods østr. 5 ordner) (1563). pres Sardiniens fri forfatn., tog 1852 met efter den 2. Verdenskrig. V-maski- Cavour til ledende min.; uden fremragen­ vignolesskinne [vin'joulz-], den af den nerne benyttes bl. a. på eur. luftruter. de politikerevner, men folkeyndet for fri­ arner. ing. Robert L. Stevens (1787- (111. se tavle Flyvemaskiner). sindet og national indstilling, opnåede 1856) opfundne, af Ch. B.Vignoles (1792- vikingeskib, sejlførende, klinkbygget ro­ 1859-70 at samle Ital. under huset r875) i Engl. indførte, nu alm. brugte båd fra 9.-10. årh., vikingetid. Kendes fra Savoyen. - Viktor Emanuel 3. (1869- form for jernbaneskinner, v har en bred, de no. fund:Oseberg,Gokstad: fra Danm. 1947), konge af Ital. 1900-46. Søn af flad fod, et sammentrængt hoved og en Ladby, v var udmærkede søgående både Umberto 1., styrede konstitutionelt; op­ tynd krop, som forbinder fod og hoved. med højtrejste, drageprydede stævne; for­ gav okt. 1922 at bruge militærmagt mod Vigny [vi'nji], Alfred de (1797-1863), fr. udsætningen for vikingernes magtposi­ Mussolini, bøjede sig trods personlig romantisk digter, har skrevet digte tion. uvilje for den fase. politik. Fik 1936 Poémes andens et modernes (1826), skue­ vikke ('Vicia), slægt af ærteblomstfam. titel kejser af Abessinien (Etiopia), 1939 spil Chatterton (1835), hist. roman Cinq- Een- el. flerårige urter konge af Albanien; afskedigede 25. 7. Mars (1826; da. 1848); romantikkens med ligefinnede blade, 1943 Mussolini, da Det Fase. Storråd største tænker, hans filosofi er bitter der ender med klatre- havde desavoueret ham,lod Badoglio ud pessimisme, men med en stolt og stoisk tråde. De ni støvblades slette d. fase. parti, men mødtes med stor indstilling over for tilværelsen. (Portræt). tråde er sammenvokset. uvilje fra de demokratiske partier som Vigo ['Øiga], sp. havneby i stærk vækst 20 Frugten en bælg. 120 ar­ medansvarlig for Mussolinis politik; km N f. Portugals nordgrænse; 132 000 ter, især på den nordl. måtte 5. 6. 1944 fratræde som konge og indb. (1948). Bet. fiskeri, konservesindu­ halvkugle. I Danm. 15 abdicerede endeligt 9. 5. 1946. Ægtede stri og skibsværfter. arter, alm. er muse-v 1896 Elena af Montenegro (f. 1873). D. i (V. cracca) på marker, i Alexandria. (Portrætter). vigognegarn [vi'gonja-] (fr. vigogne vi- klitter, og gærde-v (V. Foder-vtkke. kunna), opr. garn af rødbrune, silkeagtige sepium) med få blomster i klasen, ved gær­ vikunnahår; nu blanding af uld- og bom- der og i krat. Foder-v er en gi. kultur­ Vik'to'ria (Victoria), kvindenavn, svarer uldsgarn. Vigogneimi'ta't, bomuld plante, der har været dyrket i Danm. til Viktor. spundet så det ligner uldent strøggarn; siden middelalderen, men har aldrig haft viktu'a'lier (lat. victus kost), fødevarer svært, kortfibret med begrænset styrke. nogen stor bet. Den anv. mest til grønt­ (spec. kødvarer). vigo'roso (ital.), mus., kraftig, med styrke. foder i blanding med korn og anden bælg­ vi'kunna ('Lama vi'cugnd), lamaart. Ret vigskår, åbning ml. middelald. bryst- sæd, i mindre udstrækning til modenhed. lille. Andesbjergene. Mulig stamform til værnsmurs tinder. alpaka. Vigsø Bugt,'indskæring fra Skagerrak ml. vikkel, den del af cigaren, der består af Vilaine [vi'læn], 220 km 1. fr. flod i Bre­ Hanstholm o*g Bulbjærg. indlæg og omblad. tagne. Wigtown ['wigten], grevskab i SV-Skotl. viklebjørn ('Potos 'flavus), arner, halv­ vila'je't (tyrk.), provins (i Tyrkiet). ved Irske Hav; 1263 kms; 39 000 indb. bjørn. Gulbrun, rundt hovede, snohale. Wilamowitz-Moellendorff [vila'mo:- 0947). Lever i tneer. vits 'mobndorf], Ulrich von (1848-1931), wigwam ['wigwam], hos indianere i N- viklere (Tor'tricidae), fam. af små som­ ty. klass. filolog. Sin tids betydeligste Amer.s østl. skovland en kuplet hytte merfugle. Brede, næsten firkantede vin­ kender af gr. poesi og frodigste forf. in­ bestående af træstager dækket med bark. ger. Larverne sammenspinder blade o. 1. den for dette emne. vigør t-'go:r] (fr.), kraft, styrke. Hertil mange alvorlige skadedyr som Vila Real [vilå ri'ol], portug. vinby i prov. Wiinblad ['vi:n-], Emil (1854-1936), da. æble-v, blomme-v, knop-v. gran-v, Trås-os-Montes; 70 km ØNØ f. Porto; socialdemokrat. Typograf. 1881-1911 bark-v, ærte-v, timoté-v, m. fl. 8000 indb. (1940). red. af »Social-Demokraten«, som W ved viklers (af vikle med eng. endelse), khaki- Wilberforce ['wilb3få:sl, William (1759- skarp og energisk agitation drev op fra et farvede uldbind, der vikles om underbe­ 1833), brit. politiker, fra 1780erne leder par tusind til 50 000 abonnenter. Folke- net. Hører til den eng. mil.-uniform og har af agitationen for ophævelse af slavehan­ tingsm. 1895-1928, landstingsm. 1928-35. været anv. til sport o. I. delen (gennemført 1807). Wiinstedt ['vimstæt], Knud (i. 1878), da. viklings kobler, et til en transformator Vilbjærg, da. stationsby (Herning-Hol­ botaniker og forfatter. Hans digtsamlin­ knyttet apparat, ved hvilket man under stebro); 971 indb. (1945). ger er præget af fin natursans. Fremra­ drift kan ændre transformatorens om­ Wilcke ['v-], Ailius Washington (f. 1875), gende kender af da. flora. sætningsforhold. da. embedsmand og mønthistoriker. 1922 'Viipuri, fi. navn på Vyborg i Sovj. Wlklund ['vi:klund], Adolf (f. 1879), sv. kontorchef, 1934-45 dept.chef i Land- Wijkbij Duurstede[væikba 'dy:rste:da], hofkapelmester og komponist til 2 kla­ brugsmin. Behandlede i en række værker holl. by ved Lek SØ f. Utrecht; ca. 3000 verkoncerter, en symfoni, symfoniske da. mønthistorie fra Chr. 4. til 1914. indb.; GI. by, kendt fra romertiden. W digtninge m. v. vildand, d. s. s. gråand. Bruges også som (dengang: Dorestad) var Rhindeltaets vig­ Wiklund ['vi:kliind],Karl Bernhard (\S68- betegn, for vildtlevende andearter i alm. tigste handelsby indtil den i 9. årh. blev 1934), sv. sprogforsker. 1905-33 prof. i Vildanden, drama af H. Ibsen, udg. 1884. plyndret af vikinger. fi.-ugriske sprog i Uppsala. Grundlæg­ Wilde [waild], Oscar (1856-1900), eng. for­ Vik [vi:k], sv. slot. SV f. Uppsala, opf. i 13. gende værkerom lappisk sprog og etnogr. fatter. Den mest fremtrædende inden for årh., ombygn. i 1860erne. Folkehøjskole. Vikramorvacl [-'lij (sanskrit: Vikrama 90ernes »dekadente« smagsretning. Hans Vik [vi:k], Ingebrigt (1867-1927), no. bil­ ogUrvaci), drama af Kålidåsaoveret ind. produktion omfatter præraffaelitisk præ­ ledhugger, bl. a. monument over Edv. sagnhist. motiv om kong Vikrama el. gede digte, eventyrene The Happy Prin­ Grieg (1917, Bergen). Pururavas kærlighed til nymfen Urvaci. ce (1888), roman The Picture of Dorian vi'ka'r (lat.' vicarius ti viets plads, stilling), Viksten ['vi:kste:n], Albert (f. 1889), sv. Gray (1891, da. Dorian Grays Billede stedfortræder, person der midiert. vare­ forfatter og journalist. Har skrevet digte 1905) o. fl., de 3 essays Intentions (1891) tager en andens stilling el. funktion. og brede, sagkyndige romaner om Norr- om hans raffinerede æstetiske anskuelser

4927 4928 4929 Vilde Jagt 1>

ligger, hvor en person udøver jagt uden jagtret. vildvin, i alm. sprogbrug slægterne l) Parthenoc issus, hvis slyng tråde i reglen ender med sugeskåle, og hvis blade er lappede el. fingrede, f. eks. rådhusvin ** K • *& (P. tricuspidata) den egl. v (P. vitacea og P. quinquefolia), og 2) Ampelopsis, hvis slyngtråde er uden sugeskåle og blade hele el. finnede. Arter af begge slægter bruges meget til beklædning af mure o. I. og til lysthuse. i^r Hh lynral vildæsel (Equus 'asinus), grå, vild æsel- Herman Wildenvey. Vilhelm 1. a/Oranien Vilhelm 3. afOranien. Wilhelm I. af Tyskl. art, svage spor af stribning. NØ-Afrika. 'Vile, i nord. mytol. en gud bl. aserne, og elegante konversationsstykker Lady vildsvin (Lus scrofa), stamform for vore broder til Odin. Windermere's Fan (1892), The Importance Wilfrid ['wilfrid] (634-709), eng. biskop of Being Earnest (1895) (da. Bunbury) o. og missionær, bragte rom. skik til sejr i a. Bemærkelsesværdig er digtet The Bal­ Engl. (Whitby-synoden 664). lad of Reading Gaol (1898, da. Kvadet om Vilhelm (oldhøjty. willjo glæde + helm Reading Tugthus 1900) om hans fængsels­ hjælm), mandsnavn. ophold efter en homoseksuel affære, og Vilhelm, eng. William, konger af England. forsvarsskriftet De Profundis (1905). Vilhelm 1. Erobreren, eng. William (Portræt sp. 4929). the Conqueror (1027-1087), reg. 1066-87, Vilde Jagt, Den, internat, vandresagn uægte søn af Robert 2. af Normandiet om natjægeren, der enten ensom el. fulgt (Vilhelm Bastard), fætter til Edvard Be­ af ryttere og hunde farer frem gnm. nat­ kenderen. Hertug af Normandiet 1035. ten. Sagnet spalter sig i fl. økotyper, idet Slog 14. 10. 1066 Harald 2. ved Hastings det tager farve af lokaltraditionen. An­ tamsvin (disse kan krydses med v). S- og erobrede 1066 Engl., hvor hans nor­ føreren af jagten kan være Odin (Små­ ogMellemeur., enkelte strejfere i Jylland. manniske riddere fik store len. Afslog land), Goen (Lolland-Falster), kong Val- I Danm. tillige i dyrehaver (Ravnholt Asbjørns da. vikingetog. Den skotske demar(Sjælland), hertug Abel (Sies vig)osv. og Lindenborg). kongMalcolm måtte 1072 anerkende ham som lensherre. Lod 1085 Domesdaybook Wildenbruch ['vildanbru'], Ernst von vildt, pattedyr og fugle, som er genstand udarbejde. Dygtigt, men hårdhændet (1845-1909), ty. forfatter. W skrev, på­ for jagt. styre. - Vilhelm 2. 'Rufus (ca. 1065- virket af Schiller, teatralske, retoriske vildtager, areal, der dyrkes med foder­ 1100), reg. 1087-1100, søn af V 1., ty­ patriot, dramaer. Die Quitzows (1888). planter for vildt; særlig bet. har v i store rannisk regent, dræbt under en jagt. Wlidenradt-Krabbe ['vildsnra:t-], Mar­ plantager og skove for hjortevildt og grete (von) (1864-1929;, redaktør. Datter harer; de dyrkes her med rug, fodermarv- - Vilhelm 3. afOranien (1650-1702), af Christopher K., g. m. maleren J. P. kål, jordskokker, gulerødder m. m.; en statholder i Nederlandene 1672-1702, Wildenradt. Knyttet til bladet »Danne­ art v er små arealer i markerne med bog­ konge af England 1689-1702. Søn af virke«, Haderslev, som W drejede over i hvede til agerhøns og fasaner. Vilhelm 2. af Oranien, til magten i tyskvenlig retning; udg. 1900-03 »Det vildtpleje, fremskaffelse, bevarelse og Nederl. ved de Witts nederlag mod Gamle Dannevirke«, der i forståelse m. pleje af en sund og talrig bestand af jagt­ Frankr. 1672, opnåede at redde Nederl., ty. myndigheder angreb de dansksindede bart vildt. De vigtigste foranstaltninger siden Ludvig 14.s hovedmodstander i sønderjyder, men ikke vandt tilslutning. er: terrænets naturtilstand søges bevaret eur. politik. G. m. Marie, datter af Wildenvey ['vildanvæi], Herman (f. i størst muligt omfang. På små arealer Jakob 2. af Engl.; landede efter de eng. 1886), no. forfatter. Gennembrud med anlægges remiser og på særlige vildtagre partiers opfordring i Engl. nov. 1688, digtsaml. Nyinger (1907), hvis legende el. vekslende pletter i arealet dyrkes fo­ styrtede Jakob, 1689 eng. konge, for­ rytme og raffinerede anv. af dagligtalen derplanter for vildtet. Vildtets fjender enede Engl. og Nederl. i kamp mod betød en fornyelse af no. lyrik. Motiverne efterstræbes. Udsætning af levende vildt Frankr. i Pfalziske Arvefølgekrig. Ihær­ i denne og flg. saml., bl. a. Kjærtegn er særlig benyttet for harer, fasaner og dig men lidet sejrrig general; lidet afholdt (\9\6),Ildorkestret (1923), Fiken av tistier agerhøns, mens hjortevildt er vanskeli­ (1925), er fortrinsvis byernes og villaha­ gere at flytte; en sund og kraftig vildt­ i Engl. Ville opretholde eur. Ugevægt vernes stemninger, Østlandsnaturen og bestand forøges dog sikrere i antal ved v. deling af Spån., førte, da delings- W-s eget rastløse kunstnersind. Var i begrænset beskydning og god pasning traktaterne strandede, Engl.-Nederl. ind 20rne No.s mest læste lyriker. (Portræt). end ved udsætning. Vinterfodring er som i Sp. Arvefølgekrig mod Ludvig 14. oftest nødv. Til hjorte vildt fremskaffes 1701-02. (Portr.). - Vilhelm 4. (1765- Wilder ['wailder], Billy (f. 1906), ty.-amer. føde ved nedhugning af ask og eg, ud­ 1837), konge af Storbrit. og Irland og af filminstruktør. Deb. som instruktør i lægning af hø, havre og roer; til harer Hannover 1830-37, søn af Georg 3. Sam­ Tyskl., til Hollywood 1933; en af tiårets bruges roer og hø, til fasaner majs, hvede tykkede i parlamentsreformen 1832, bedste realistiske filminstruktører i »Kvin­ el. byg, til agerhøns ukrudtsfrø" og bog­ måtte 1835 (R. Peel) bøje sig for parla­ den uden Samvittighed« (1944) og »The hvede, til gråænder korn m. m.; ved tykt mentarismen. Ved V-s død ophørte per- Lost Weekend« (1945). snelag køres med sneplov på vintersæds- sonalunionen ml. Engl. og Hannover. Wilder ['waildar]. Thornton (f. 1897), arner, marker og lyngarealer, således at vildtet Vilhelm, holl. Willem, statholdere i Neder­ forfatter til ironiske, spirituelle romaner kan nå den naturlige føde, evt. fodres. landene (Holland). Vilhelm 1. afOra­ The Bridge of San Luis Rey (1927; da. Ved beskydning fjernes svagelige og sent nien (1533-84), greve af Nassau, arvede San Luis Rey Broen 1941), The Skin of udviklede individer; ved de vildtarter, 1544 Orange. Knyttet til Karl 5.; mod­ Your Teeth (1942; da. På et Hængende der lever i polygami, bortskydes flere arbejdede Filip 2., flygtede for Alba 1567, Hår; opf. 1946) og skuespil: O ur Town handyr end hundyr; ved hjortevildt be­ fra 1572 leder for nat. rejsning. 1572 stat­ (1938; da. Vor By 1942). Desuden den hist. vares de handyr, der har de kraftigste og holder for Holland og Zeeland, gik 1573 smukkeste gevirer (opsatser). over til calvinismen; søgte at holde Ne­ roman The Ides of March (1948; da. derlandene sammen.måtte 1579 nøjes med Cæsars Sidste Dage 1949). at samle de nordl. provinser i unionen vildgæs, fællesbetegn. for vilde gåsearter, vildtskade, i skovbruget den skade, som i Utrecht. Snigmyrdet. (Portr.). - Vil­ spec. om -grågås og sædgås. vildtet, især hjortevildt og harer, anret­ helm 2. af Oranien (1626-50), stat­ Wildhorn ['vilt-], 3248 m h. bjergtop i ter ved afbidning af skud, fejning og holder 1647-50. Søn af Frederik Henrik. Berner Alperne, Schweiz. skrælning; v imødegås hyppigst ved ind­ Søgte 1650 at slå regentpartiet ned ved Vild Hvede, tidsskr. for ung da. litt. og hegning. militærkup, men uden held. Fader til kunst; red. af Viggo F. Møller; startede vildtsygdomme er i alm. sjældnere end Vilhelm 3. af Engl., statholder i Nederl. 1930 som en forts, af tidsskr. »Klinte«. sygdomme hos tamdyrene, hyppigst hos 1672-1702. - Vilhelm 4. af Oranien vildkat (' Felis sil'vestris), minder om tam­ haren. Størst bet. har de smitsomme v; (1711-51), statholder 1747-51. Tilhørte katten. Større, m. tykkere pels. Mellem- smitstoffet spredes ofte med ekskremen­ linien Nassau-Dietz, der, efter at Ora- eur.s bjergskove. Tidl. i Danm. ter el. urin samt ved kadaverne af de niens hovedlinie var uddød m. Vilh. 3. Vildmose, se Lille-V og Store-V. dræbte dyr; bekæmpelse kan oftest kun 1702, var statholdere i Friesland-Gro- ske ved forebyggende foranstaltninger, ningen-Geldern. Ved folkerejsning mod vild persille, d. s. s. hundepersille. regentpartiet .arvestatholder over Nederl. Vildrac [vil'drak]; Charles (f. 1882), fr. navnlig fjernelse og uskadeliggørelse ved forfatter, hører til kredsen om J. Ro- nedgravning og desinfektion af smitte­ mains, har i digte og skuespil som Le farlige, levende el. døde dyr og ved at - Vilhelm 5. afOranien (1748-1806), paquehot Tenacity (1920) talt for menne­ holde vildtet borte fra smittede arealer: efterfulgte 1751 sin fader Vilh. 4. som skekærligheden. undertiden kan nedskydning af bestan­ den være nødvendig. Udsætning af ind­ statholder, styrede svagt, holdt kun vild silke, silke fra andre dyr end silke­ købt levende vildt er altid risikabel p. magten ved preuss. hjælp under rejsning sommerfuglen, f. eks. tussahsilke. gr. af faren for v. - De vigtigste v er: 1787, styrtet ved fr. erobring 1795. Wildspitze ['viltjpitssj, højeste punkt i byldesyge, coccidiose, haretinte, kronisk Vilhelm, holl. Willem, konger af Nederlan­ Otztaler Alperne, Østr. (3774 m). mave- og tarmbetændelse, luftrørsorm dene (Holland).V tthelm 1. (1772-1843), vildstamme el. vildling, frøplante af (gapes), lungeorm, pseudotuberkulose, reg. 1815-40. Søn af statholder Vilhelm 5; »vild« karakter, der benyttes som grund­ spolorm, strongylose, svælgbremse, tuber­ Udråbt til fyrste dec. 1813, forenede stamme (underlag), hvorpå ædelris af kulose, tularæmi, vortesyge. Belg. og Holl., konge 1815. Dygtig, frugttræer, prydbuske el. prydtræer po­ egenrådig politiker og finansmand; ar­ des el. okuleres. vildttyveri, tyveri af vildt, der tilhører bejdede for økon. sammenknytning af Vildsund, tidl. stavemåde f. Vilsund. en anden, mods. krybskytteri, der fore- Belg. og Holl., led nederlag ved Belgiens

4930 4931 4932 Wilhelm 1lO Villemoes

rejsning 1830. Abdicerede i uvilje mod ang. formuens deling, underholdsbidrag, fremvoksende liberalisme. - Vilhelm 2. fordeling af børnene m. m. Søges der (1792-1849), reg. 1840-49. Udmærkede separation el. skilsmisse ved dom, fore­ sig i Napoleonskrigene. Måtte 1848 gå går v for retten. ind på forfatningsændring med svagere villa (lat.), opr. fornemt, romersk land­ kongemagt. - Vilhelm 3. (1817-90), sted el. forstadshus, i reglen omgivet af reg. 1849-90, søn af V 2. Styrede parla­ pompøse haveanlæg, f. eks. V Borghese mentarisk, uden større personlig ind­ i Rom, V d'Este ved Tivoli m. fl. Nu griben, med Thorbecke.som ledende til et af en have omgivet beboelseshus for 1872. 1 el. 2 familier. Wilhelm (f. 1884), sv. prins. Forfatter. Kong Gustafs anden søn. Hertug af Villa Borghese, lystslot nær Rom, se Sodermanland. Har udg. digte, SIdckta Borghese, Villa, fyrar (1916), noveller, Svarta noveller Wilh. 2. afTyskl. Wilhelmina af Holl. Villach ['fil«!], by i Karnten ved Drau, (1924, da. 1925), rejseskildr. og reflek­ Østr.; 23 000 indb. (1946). Handelsby, sioner, Fritt land (1941). forskelligartet industri m. v. Wilhelm, ty. kejsere og preuss. konger. flådestation, siden stærkt udvidet; Villa d'Este ['vil:« 'dæste], i Tivoli yed Wilhelm 1. (1797-1888), konge af 114 000 indb. (1939). Ca. 50 % ødelagt v. Rom, en af Renæssancens skønneste Preussen 1861-88, ty. kejser 1871-88. regelmæss. allierede luftangreb, især bygninger, opført 1550 for kardinal Ippo- Opdraget i Hohenzollernslægtens kons. efter 1943. lito d'Este (d. 1572) af Pirro Ligorio junker-og officerstraditioner. 1858 regent Wilhelmson ['v-j, Carl (1886-1928), sv. (omkr. 1500-1583). Haveanlæg med over for sin sindssyge broder Frederik Vilh. maler; landskaber, folkelivsbill. og por­ 100 springvand. (111. se Tivoli). 4. Tog først liberalt ministerium; svin­ trætter; motiver fra bohuslån'ske fisker­ Villa'-Lobos [vila'lobuf], Heitor (f. 1881), gede i kons. retning for at gennemføre lejer med sans for de nordsv. landskabers brasiliansk komponist til operaer, sym­ militærreform. Stillede 1862 Bismarck i stemning. fonier, Choros (serenade), der er en syn­ spidsen for et kampministerium og bøjede Wilhelmstrasse t'vilhælmjtra:s3], nu tese af mange folkelige elementer i bras. sig siden, om end tit med modvilje, for ødelagt gade i Berlin, tidl. sæde for det musik, Bachianas Brasileiras, i hvilke B.-s politik. - Wilhelm 2. (1859-1941), ty. udenrigsministerium. han har iklædt den bras. musik den reg. 1888-1918. Søn af Frederik 3. Styr­ Wil'helmus van Nassouwe [fan na- Bach'ske udtryksform, koncerter, kam­ tede Bismarck 1890; søgte at hævde 'saus], Holl.s nationalsang, opr. geuser- mermusik, sange m. v. personlig magt og skabte vanskeligheder nes kampsang, digtet ca. 1570, sandsyn­ ligvis af Philips van Marnix. Villa Medici ['mæditli], på Monte Pincio for sine ministre ved impulsive erklæ­ i Rom, opf. 1574-80, fra 1803 sæde for ringer, udfordrende militarisme og noget Wilhjel'm ['v-j, Johannes (186871938), dilettantisk diplomati. Ivrig for koloni­ da. maler, elev af Zahrtmannog påvirket det fr. akademi i Rom. ekspansion og ty. flådemagt, i voksende af Z.s kunst, bl. a. i folkelivsbill. Willamette Rtver [wi'Iåmit 'rivar], 350 mods. til Engl. Under revolutionen og vilje, 1) populær betegn, for menneskets km 1. sydl. Columbia-biflod i Oregon, sammenbrud flygtede W 10. 11. 1918 handle- el. vælgeevne; 2) i videre for­ USA. Nær udmundingen byen Portland. til Holl., hvor han levede på slottet stand for den hele aktive side af sjæle­ villanelle [vil:«'næl:e] (ital: landsbypige), Doorn. Gift 1. gang 1881 med prinsesse livet: stræben, drift, villen (beslutten); neapolitansk madrigalform af lettere Auguste Viktoria af Augustenborg (1858- 3) af nogle betragtet som tilværelsens karakter fra det 16. årh. 1921); 2. gang med prinsesse Hermine af grundprincip el. grundkraft. Villani [vi'l:«ni], florentinsk historiker­ Reuss. (1887-1947). (Portrætter). Wilken ['vil'-], Cliarles (f. 1866), da. slægt i 14. årh. Mest fremragende er Wilhelm (f. 1882), ty. kronprins, søn af skuespiller. Deb. 1888 i Århus, indtil sin Giovanni V (ca. 1280-1348), hvis Wilh. 2. Ledede armégruppe under 1. ansættelse v. Det Kgl. Teater 1930 ved Cronica (første trykte udg. udkom i Verdenskrig, frasagde sig 1918 tronen, forsk, teatre i provinsen (til 1897) og Venezia 1537) er en pålidelig kilde til fra 1923 bosat på ty. gods. Udg. skrifter Kbh. Filmdebut 1913. Firenzes hist. Wilkens ['vil'-], Claudius (1844-1929), om 1. Verdenskrigs forhist. Villanova-kulturen [viha'nava], Ital.s Vilhelm (d. 1074), biskop i Roskilde 1060- da. filosof. 1897-1918 prof. v. Kbh.s Univ. Skrev en række samfundsfilos., æstetiske ældste jernalderkultur i egnen omkr. 74, begyndte opførelsen af domkirken, Bologna og V-Mellemital. (1000-500 f. samarbejdede nært med Svend Estridsen. og etiske skr., bl. a. Æstetik i Omrids (1888) og Livets Grundværdier (1911). Kr.). Opkaldt efter det første fundsted. Vilhelm (1127-1203), abbed i Æbelholt; Villanova, nær Bologna stammede fra Paris; ven af Absalon, Wilkes [wilks], Charles (1798-1877), USA- som 1165 fik ham til abbed på Eskilsø, søofficer, opdagede på eksped. 1838—42 Villard de Honnecourt [vi'la:r da hvorfra klostret ca. 1175 flyttede til i Stillehavet bl. a. W-Land i Antarktis. on'ku:r] (13. årh.), fr. arkitekt. Cister- Æbelholt. V var et meget vigtigt led i Wilkes [wilks], John (1727-97), brit. po­ cienserkirken i Vaucelles (1235),domkirke­ Danm.s kulturelle forbindelse med ud­ litiker og forfatter, i Underhuset 1757, koret i St.-Quentin (1257). Hans Livre de landet, ivrig gregorianer, meget brugt dømtes og fængsledes 1763 for angreb portraiture er en hovedkilde til forståelse diplomat og jur.-kirk. rådgiver (i sine på Georg 3. og emigrerede senere til af gotikken. breve). Helgen 1224. Paris, hvor W fejredes som ytringsfri­ 'Villari, Pasquale (1827-1917), ital. hi­ Wilhelm, Mester W., også W von Herle hedens martyr. 1774-90 atter i Underh. storiker, en grundig forsker, hvis værker (14. årh.), ty. maler. Virksom i Koln. Wilkes-Barre ['wilksbari], industriby i tillige udmærker sig i kunstnerisk hen­ Hovedværker: Klara-Altret og Madonna Pennsylvania, USA; 86 000 indb. (1940). seende. Storia di Girolamo Savonarola e med Ærteblomsten (domkirken i Koln). Wilkes Land [wilks], kyststrækning i de' suoi tempi (1859), Niccold Machiavelli Vilhelm af Holland (1227-56), greve Øst-Antarktis mellem 110° og 140° ø. lgd. e i suoi tempi (1877-82). (S f. Australien), endnu helt ukendt. af Holland 1234, ty. modkonge mod Villaroel [viharo'æl], Giuseppe (f. 1889). Hohenstauferne 1247, faldt mod friserne. Wilkie ['wilki], David (1785-1841), skotsk maler. Ophold i I tal. og Sp.; 1830 eng. ital. digter og litterat. Prisbelønnet fem Vilhelm af 'Tyrus (12. årh.), fr. ærke­ gange. Hans lyrik er lidenskabelig og bisp af Tyrus 1175, skrev korstogenes hofmaler.. Har malet .genrebilleder med motiver fra dagliglivet. sørgmodig. Hans roman La donna e il og Jerusalems historie 1095-1184. vortice (1935) præget af naturalismen. Wilhel'mina (f. 1880), holl. dronning Wilkins [^wilkinz]. Sir Hubert (f. 1888), 1890-1948. Ved W-s tronbestigelse skil­ austr. polarforsker; deltog i Stefånssons Villars [vi'l«:r], Claude Louis Hector (1653 tes Luxembourg fra Holl. Myndig fra arktiske eksped- 1913-17, i eng., ant- -1734), fr. marskal. Slog Camisard- 1898, g. m. hertug Henrik af Mecklen- arkt. eksped. 1920-21, i Shackletons eks­ oprøret ned efter 1704; tilføjede under burg-Schwerin, søgte 1939 forgæves at ped. 1921-22, ledede selv 1923-25 og Sp. Arvefølgekrig de eng.-østr. styrker mægle i stormagtskonflikten s. m. Leo­ 1928-29 antarkt. og 1926-27 arkt. eks­ svære tab ved Malplaquet 1709, men pold 3. Flygtede maj 1940 under ty­ ped. Forsøgte 1931 med undervandsbåd blev slået. Trængte østrigerne tilbage skernes overfald til London, vendte til­ (»Nautilus«) at sejle over nordpolen. 1712-13 og fremtvang Rastatt-freden bage maj 1945. Abdicerede sept. 1948 Wilkinson f'wilkinsn], Ellen Cicely (1891 1714. til fordel for datteren Juliana. (Portræt). -1947), brit. politiker. 1912 medl. af villaservitut, en på en ejendom hvilende Vilhel'mine (1808-91), da. prinsesse, dat­ Independent Labour Party, 1920-»24 af servitut, der går ud på, at der kun må ter af Fred. 6. 1828-37 ulykkeligt gift Det Kommun. Parti (»Røde Ellen«), opføres bygninger på den, når disse har m. senere Fred. 7.; ægtede 1838 sin derefter Labour. I Underhuset 1924-31 karakter af villaer. fætter Carl af Gliicksborg (1813-78), og fra 1935. Under 2. Verdenskrig ar? Wille [»r-], Johann Georg (1715-1807), ty. broder til Christian 9, bejdede W fra 1940 som parlaments- kobberstikker. Virksom i Paris. Stik efter Wilhelm Meister, hovedperson i Goethes sekr. i Sikkerhedsmin. f. hjemmefor- holl. genremalerier. udvikl.rornan »Wilhelm Meisters Lehr- svaret. Fra juli 1945 undervisningsmin. (arbejdede for ændring af undervisnings­ Villefranche [vil'frd:!], navn på fl. fr. jahre« (1796) og »Wilhelm Meisters byer; bl. a. V-sur-Saone [-syr'so:n], Wanderjahre« (1829). systemet). Vil'kitskij, Boris Andrejevitj (f. 1885), 20 000 indb. (1946). Bomulds- og maskin­ Vilhelmsborg, hovedgård S f. Århus, industri; handel med vin og kvæg. tidl. Skums trup, 1662 af rentemester russ. polarforsker, opdagede 1913 Se- Mogens Frijs solgt til Gabriel Marselis, vernaja Zemlja, gennemførte 1914-15 Villehardouin [vilaar'dwæ] (ca. 1150- hvis søn Vilhelm 1673 fik V ophøjet til Nordøstpassagen med isbryderne »Vaj- ca. 1213), marskal af Champagne 1185, baroni, samtidig med at han blev adlet gatj« og »Tajmyr«. deltog i 4. korstog (1204-05), som han til baron Gyldenkrone. Baroniet op­ vilkår, jur., betegn, for visse forpligtelser, beskrev (da. oversættelse 1931). hævet 1921, solgt 1923. Hovedbygn. fra man påtager sig til gengæld for en ret, Willemer ['vilsmsr], Marianne von, f. 1842-44. man har fået tillagt. Jung (1784-1860), ty. bankier-frue. Forb. Wilhelmshaven [vilhælms'hatfan], ty. vilkårsforhandling, den forhandling ml. med Goethe 1814-15. Medskabende ved by ved Jadebuscn, gri. 1854-69 som to ægtefæller, der forud for en separation kærlighedsdigtene i Goethes Wesl-ostli- el. skilsmisse skal ske for overøvrigheden cher Divan (1819). Villemin [vil'mæ], Jean (1827-92), fr. læge, påviste 1865 eksperimentelt, at tuberkulose er smitsom. Villemoes f'vilamo's], Jens (f. 1880),

4933 4934 4935 Willemoes %l\ Wilson

dertil. (Portræt). (111. se også tavle Dansk Kunst II). Willum'sen [

Har malet stemningsfulde idealland­ 2) (lat. vinum) alkoholholdig drik, frem­ skaber. stillet af den pressede saft (most) af Wilson [wilsn], S. A. Kinnier (1877- friske vindruer. Denne bringes til at gære, 1937), skotsk neurolog; virkede i London. hvorved dens sukkeromdannes til alkohol. Skrevet en fremragende håndbog over Ved gæring på fade undslipper den frem­ nervesygd. og en række vidensk. neuro­ bragte kulsyre, og man får bordvin, logiske arb. Har beskrevet W-s sygdom. medens man ved gæring på flaske bevarer Wilson [wilsn], Woodrow (1856-1924), lidt af kulsyreindholdet og får en mousse­ USA-statsmand. Nationaløkonom, demo­ rende vin. Når vinen er afgæret, lagres krat, 1913-21 USAs præsident. Genvalgt den, som regel på fustage, hvorved den 1916 på fredsprogram, erklærede apr. modnes under påvirkning af luftens ilt, 1917 Tyskl. krig efter den uindskr. ubåds- og når den har nået den rette modnings- krigs begyndelse. Udsendte jan. 1918 grad aftappes den på flasker, der sæd­ Ludvig Wimmer. A. O. Vinje. vanligvis atter skal lagres en årrække. fredsprogrammet »De 14 Punkter« med Alt efter druernes og gæringens art, ved krav om folkeforbund og grænsedragning behandling med svovl, tilsætning af vin- efter nationalitetsprincippet. Deltog i Wimmer ['vem'ar]. August (1872-1937), sprit, destillation og lagringens varighed, fredskongressen 1919, men savnede politi­ da. sindssyge- og nervelæge. 1920 over­ m. m. fremstilles et utal af forskellige vin­ kerevner og sagkundskab til at gennem­ læge ved Kommunehosp. og prof.- i typer med hver deres særlige fylde og føre en forståelsesfred, skarpt angrebet af psykiatri v. Kbh.s Univ. 1933 v. Rigs- sødme, bouquet og alkoholprocent (jfr. isolationisterne i senatet, svækket ved hosp.s psykiatr. afd. Talr. psykiatr. ar­ spiritusnydelse). sygdom; W-s folkeforbundstanke fik bejder. grundstød, da senatet nægtede at god­ Wimmer ['vem'3r],L«rfvfe(1839-1920), da. Verdensproduktionen af v var 1939-40 kende Versaillesfreden og lade USA ind­ sprogforsker. W-s ry som sprogforsker 211 mill. hl, hvoraf 190 mill. hl el. 90% træde i forbundet. Slået v. præsident­ skyldes især hans banebrydende indsats faldt på Eur. og N-Afr. De største pro­ valget 1920 af republikaneren Harding. som runolog. S. m. Sophus Bugge har W ducenter var 1939-40: (Portræt sp. 4937). grl. den moderne, vidensk. runeforskning i Norden: Runeskriftens Oprindelse og mill. hl Wilson, Kap [wilsn], eng. Wilson's Pro- Frankrig 69 (Languedoc (halvdelen af montory, det austr. fastlands S-spids (39° Udvikling i Norden (1874) (ty. udg. 1887). s. Br.). Fra 1893-1908 er De Danske Runemindes- prod.), Guyenne, Bour­ marker med beskrivelser, afbildninger gogne, Champagne). Wilson-kammer, d. s. s. tågekammer. Italien ... 43 (Torino (vermouth), Tos­ Wilson Observatoriet, Mount [maunt (ved Magnus Petersen (1827-1917)) og •wilsn], bjergobserv., opr. 1904, nær tolkninger af alle den gang kendte da. cana (chianti), Sicilien Pasadena i California, med spejlteleskop runemindesmærker fra ca. 750 til ca. (marsala)) (Hooker-teleskopet) med 254 cm objek­ 1300. (Portræt). Spanien .. 20 (Malaga, Jerez de la Fron- tivåbning. På W er udført betydnings­ 'Vimmerby, - sv. købstad (fra 15. årh.), tera (sherry)) fulde arbejder på astrospektroskopiens og NØ-Småland; 4800 indb. (1949). Bryggeri. Algier.... 18 (næsten hele prod. går til solfysikkens område samt vedr. Mælke­ 'Vlmose-fundet, offerfund 1859 og 65 fra Frankrig) vejssystemets og galaksernes udforskning. 3. årh. e. Kr. fra Vimose NV f. Odense. Rumænien 12 Wilson's sygdom (beskrevet af S. A. Består af ca. 4000 oldsager, mest våben Andre kendte v-producenter er Portugal Kinnier Wilson), arvelig hjerne-leverlidel­ som sværd, spydspidser, ringbrynjer, (1945-46 10 mill. hl.), Ungarn (1945-46 se (hepato-lentikulærdegeneration), ved samt forsk, husgeråd og værktøj. 3 mill. hl) og Tyskland (1934-38 gnstl. hvilken fremkommer rysten og især (sml. vimpel, lang hårdugsstrimmel i national­ 3 mill. hl). lentikulærdegeneration) stivhed af musk­ flagets farver. Med split er det et kom­ 'vinå, ind. strengeinstrument af guitar­ lerne. mandotegn i da. krigsskibe og må kun typen. Findes i forsk, former. Wilster ['vil-], Christian (1797-1840), da. anv, af disse. Vina del 'Mar [binjadæl-], nord), forstad forfatte:, cand. jur., cand. theol. og vimpelbærer (Pteri'dophora al'berti), pa­ til Valparaiso; 70 000 indb. (1940). magister (doktor) på et gf. emne. Fra radisfugl. Hannen m. 2 næsten '/«m lange, vinaigre [vi'næ:gr(a)] (fr., af lat. vinum 1822 knyttet til Sorø Akad. Huskes for bagudrettede fjer i nakken. vin + acer skarp, sur.), eddike. Holberg-hyldesten Før var der knapt 'wimperg, gi. ty., i gotisk stil gennembrudt vinaigrette [vinæ'græt] (af vinaigre), en skreven på dansk en Bog, fædrelands­ prydgavl over vindue el. portal, med kold eddikemarinade til forfriskning af sangen Hvor Bølgen larmer højt fra Sø krabbeblade og fialer. og især for sine ypperlige overs, af Ho­ salater, kødretter osv. mer (1836-37). 'Vim'trup, Bjovu!f({. 1890), da. mediciner. Winant ['wainant], John Gilbert (1889- 1929 prosektor ved Bispebjerg Hospital, 1947), USA-diplomat. Knyttet til Roose­ Vil'sun'd, farvand i Limfjorden, ml. Ty og 1944 lektor i patologisk anatomi ved velts New Deal, 1941-^6 USAs ambassa­ Mors; 400 m I. vejbro (indviet 1939). Kbh.s Univ. dør i Engl., sluttede overenskomst om Wilton ['viltMi], Ebba, f. Pedersen (f. 1896), vin, vinranke el. vinstok (' Vitis), 1) slægt af overdragelser af baser til USA 1941. da. operasangerinde (lyrisk sopran). Deb. vinrankefam. Klatrende vedplanter med 1946-47 USAs repr. i FNs økonomiske og 1924 på Det Kgl. Teater. Kammersanger­ uanselige blomster, bær (druer) med få, sociale råd. Selvmord. inde 1941. hårde frø. 40 arter, mest fra N-Amer. og 'Vinaya [-ja], navn på 1. del af den buddhi­ wilton-tæpper ['v-], vævede kamgarns- NØ-Asien. Kulturformen, V. vinifera, har stiske kanon, væsentlig rummende tekster tæpper med opskårne garnslynger (såk. store, håndlappede blade og grenede ang. munkeordenens indretning. coupe-nopper). Navn efter den sydeng. klatretråde. Dens hjemstavn er ikke sik­ vinbjergsnegl ('Helix po'matia), stor by Wilton. kert fastslået. Den dyrkes i Middelhavs­ landsnegl. Næsten kugleformet, grå- Wiltshire ['wiltjis], grevskab i SV-Engl.; området og i egne med gunstigt klima 3484 km8; 347 000 indb. (1948). Land­ (medomkr. 20° gennemsntl. sommertemp.) brug med kvægavl. Hovedby: Salisbury. længere mod N i Eur., desuden i S-Afr. Vilvoorde [fil'vo:rda), fr. Vilvorde [vil- og Arner. Druerne er saftige og søde med •vord], belg. by N. f. Bruxelles; 26 000 indtil 20 % sukker. De benyttes til vinfrem­ indb. (1949). Tekstil- og kern. industri. stilling, og de talrige sorter af v i forb. Ha veb rugsskole. med klimaforskelligheder og behandl, ved gæringen giver de mange vinsorter. Dru­ Vil'vorde, havebrugshøjskole i Charlotten­ lund, oprettet 1875 af havebrugskandidat brunlig skal. Ofte i nærheden af beboelser. Stephan Peter Nyeland (1845-1922). Mulig indført i Danm. Spises i S- og Mel- Navnet stammer fra en lignende institu­ lemeur. tion i den belg. by Vilvoorde (Vilvorde). Winblad ['vimblad]. W/a (1744-98), stock­ Skolen har teoretiske og praktiske kursus holmsk demimonde; af Bellman anv. som for gartnere. model for den kvindelige hovedfigur i wilzer ['viltsar], vendisk stamme i For­ »Fredmans epistlar«. pommern og Mecklenburg. 'Vinca (lat. vincire binde), slægt af singrøn- Wimbledon ['wimbld(3)n], villa-forstad til fam. Flerårige urter el. halvbuske fra London, 13 km SV f. City; 58 000 indb. Eur. og V-Asien. I haver benyttes her i (1948). Berømte tennisbaner, hvor der af­ landet V mi nor med stedsegrønne blade holdes store internat, turneringer. og blå blomster meget som kant- og Wimbledon-sagen, en af Haag-domsto­ stenhøjsplante. len i 1923 afgjort tvist ml. Frankrig og Vincennes [vÆ'sæn], østl. forstad ti 1 Tyskl. i anledn. af, at Tyskl. havde nægtet Paris; 49 000 indb. (1946). Slot (12.-14. det eng. skib »Wimbledon« passageret årh.), tidl. kgl. residens. V-sko ven (Bois gnm. Kielerkanalen på rejse fra Frankrig de V) er en 9 km8 stor park. til Polen med krigsmateriel til brug i den Vincent [væ'sa], Raymonde (f. 1908), fr. polsk-russ. krig, i hvilken Tyskl. var forfatterinde, blev kendt 1937 for den neutral. Frankrig fik medhold, da Kieler­ landlige roman Campagne (da. Ude på kanalen var internationaliseret, og til­ Landet, 1941). kendtes erstatning. 'Vincen't, Kap Sankt, portug. Cabo de Vimi'nalis, en af Roms 7 høje. Sao Vicente, 65 m h. forbjerg; Portugals 'Vimmelskaftet, kbh.gade, del af Strøget. erne tørres i store mængder til rosiner, sydvestligste hjørne. Opr. Tyskemannegade; kaldt V p. gr. af ligesom mange spises friske. I Danm. kan Winchester ['win(t)fist3], by i S-Engl. N form efter skaftet på et borsving (vim- v dyrkes i hus og som espalier på friland, f. Southampton. Hovedstad i Hampshire; melbor). helst ved sydvendt mur. 27 000 indb. (1948). En af Engl.s ældste

4939 4940 494I Winchester bushel 111? vindrose

byer med prægtig domkirke (påbegyndt af biografier af da. teknikere, f. eks. G. A. 11. årh.), hvor bl. a. Knud d. St. er be­ Hagemann, P. O. Pedersen m. fl. gravet. W blev i 827 Engl.s hovedstad og •Vinding [-nd-], Rasmus (1615-84), da. var residens for bl. a. Knud d. St. og Vil­ prof. og lovforfatter. 1648 prof. v. Kbh.s helm Erobreren. Fra 13. årh. overgået af Univ. i græsk, senere i hist., fra 1661 til­ London. lige assessor i højesteret. Hans udkast til Winchester bushel ['bujl], ældre eng. en ny lovbog blev grundlaget for Danske kornmål, anv. endnu i USA = 35,24 1. Lov af 1683. Winchester-geværet (efter d. arner, vå­ Winding Pedersen ['vender;], Hans (f. benfabrikant O.F.Winchester (1810-80)), 1907), da. nationaløkonom. 1943 prof. v. en magasinriffel med magasinet i skæftet, Handelshøjskolen, 1948 ved Kbh.s Univ. i hvilket der kan optages indtil 20 patro­ vindings-og tabskonto, d. s. s. gevinst- ner af 6 å 7 mm kaliber. Geværet benyttes og tabskonto. meget som jagtgevær. vindkanal, en tunnelformet kanal, hvori Vinci, Leonardo da, se Leonardo. man i et lukket kredsløb opretholder en Winckelmann ['v-j, Johann Joachim kraftig luftstrøm v. hj. af en spec. blæser. (1717-68), ty. kunstarkæolog. Fulgte og V anv. af flyvetekn. forsøgsanstalter til skrev om udgravningerne i Pompeji. FiK modelforsøg. (111. se flyveteknisk forsøgs­ 1763 overopsyn m. oldtidsruinerne i Rom snegletrappe), 1) arkit., trappe med krum­ station). og omegn. Hovedværk: Geschichte der me, i plan cirkulære vanger. 2) zool., vindkedel, en i en stempelpumpes tryk- el. Kunst des Allertums (1764), der bidrog (Sca'laria), slægt af forgællesnegle. Hvid­ sugeledning anbragt beholder, hvis øver­ afgørende t. dannelsen af den ty. klassi­ lig skal m. fremspringende tværlameller. ste del er fyldt m. luft. En v udjævner cismes kunstteori. W blev snigmyrdet i Vlndelålven ['vindal-], 450 km 1., sv. bi­ stød og giver en jævn vædskestrøm. Triest. flod til Urne ålvs venstre bred. vindkolik, smerter i underlivet p. gr. af Winckler ['v-j, Hugo (1863-1913), ty. Vindenes Tårn, ottekantet bygning i stor mængde tarmluft. assyriolog og historiker. Tog initiativet Athen, rejst af Andronikos. Navnet skyl­ vindmotor, maskine, der udnytter vindens til udgravning af hittitternes hovedstad, des de på bygningen anbragte relieffer af kraft. Kraften overføres fra et vindfang Boghazkoi, 0 f. Ankara, hvorved der de 4 vinde. m. vandret aksel i en efter vindretningen fremdroges et stort indskriftmateriale; Windermere ['windamis], største sø i drejelig overdel oftest gnm. koniske på dette hviler vort kendskab til hittitter­ Lake District, NV-Engl. 15 km2. nes sprog og hist. Vinderup ['vens-], da. stationsby (Struer- vind er luft i bevægelse og opstår ved atm.s Skive); 1627 indb. (1945). tendens til at udligne lufttryksforskelle, vindfang, 1) på en vindmølle de flader idet luft vil strømme fra steder med højt (vinger, sejl el. vindhjul), der opfanger tryk til steder med lavere. Bevægelsen er vinden for at udnytte dens kraft; 2) lille ikke retliniet, men drejer p. gr. af Jordens rum ved yderdør, som skærm for træk. rotation efter den bariske vindlov. v kan, vindfløj, indretning til at angive vindens i de tropiske orkaner, nå styrke op til 50- retning, enten som vejrhane el. lign. lOOmpr. sek. metalplade, der viger for vindpresset, el. Vind, Oluf el. Ole (1590-1646), da. præst. som vimpelpose der udspiles af vinden. Sognepræst ved Helligåndskirken og Frue vindfælde, træ væltet af storm. Kirke i Kbh., sidst hofpræst. Kendt for vindharpe el. æolsharpe, strengeinstru­ sit djærve sprog, jfr. Grundtvigs digt i ment, der består af en langagtig kasse af »Roskilde-riim« (»Mester Ole Vind«). tyndt grantræ, hvorover der spændes 10- Windau ['vindau], ty. navn på Ventspils 12 tarmstrenge, der stemmes i enklang. i Letland. Når instrumentet udsættes for træk, Windaus ['v-j, Adolf (f. 1876), ty. kemiker. toner strengene, først i enklang, derefter Undersøgelser over sterinerneog deres for­ ved deres overtoner med en mild, æterisk bindelse med D-vitamin. Nobelpris 1928. klang. vindbelastning eLvindtryk.den belastning Windhoek ['vinthuk] (eng. ['windhuk]), på et bygværk, der hidrører fra vindens hovedstad i Brit. Syd Vestafrika; 21 000 tandhjul og en lodret aksel til maskine­ påvirkninger, v er betydelig for større indb. (7900 eur.) (1946). riet. Ældre vindmøller har 4 sejlbeklædte bygværker, f. eks. broer og tårne, men 'Vindhya-bjergene [-dja-], Ø-V-gående vinger, nyere vindmotorer et vindfang m. heller ikke for alm. bygninger er den uden bjergkæde i det nordvestl. Forindien; ca. drejelige vinger, ofte formede som flyve- betydning, specielt hvad tagkonstruk­ 600 km lang, indtil 880 m høj. maskinpropeller. Vindroser har vindfang tionerne angår, v er dels et tryk på de vindicere [-'se'-] (lat.), søge en ting tilbage m. mange vinger, går ret langsomt og kan flader, der vender mod vinden, dels en fra den, der uberettiget sidder inde med udnytte svag vind. Aeromotorer er sugning på dem, der vender bort fra den. hurtiggående, har propeller og må startes. den. vindmølle, ældre vindmotor, oftest af træ, vindbestøvning, bot., støvets overførelse vindikationsret, retten til at vindicere. m. 4 sejlbeklædte vinger. Stubmøller (op­ fra støvknap til støvfang v. hj. af luft­ Tilkommer i alm. ejeren; i visse tilf. an­ ført på en stub, d. v. s. pæl) må drejes strømninger. Planter med v har små, lette tages der dog at indtræde en såk. eks- støvkorn i store mængder i uanselige stinktion, hvorved den opr. ejers ret til­ blomster uden honning. Ofte sker be­ intetgøres, så han mister sin v. En sådan støvning før løvspring. Eks: rakletræer eksstinktiv erhvervelse, der forudsætter (undt. pil), nåletræer og græsser. god tro hos erhververen, indtræder ved penge og omsætningsgældsbreve, men f. vinddrager el. vindgitter, ved broer og eks. også i visse tilf. hvor en ting er solgt andre konstruktioner, f. eks. stålskelet­ med ejendomsforbehold, således når en bygninger, de dele af konstruktionen som grossist har givet en detaillist varer i skal optage vindkræfterne. konsignation, og denne derefter sælger vinddriver, sejlskib, nu hyppigt med tingen. Ved alm. afbetalingskøb antages svag hjælpemotor, der p. gr. af storm derimod i alm. sælgerens ejendomsforbe­ el. kontrær vind søger nærmeste havn for hold at kunne gøres gældende over for afventning af bedre vejrforhold. Er i godtroende erhverver, således at tingen reglen fritaget for alle afgifter til havnen. altså kan vindiceres fra denne; men i det vinde, hejseværk, der løfter byrder v. hj. hele er v i nutiden blevet væsentlig mere af et spil. begrænset, end den var i ældre tid. vinde el. få vind af, i jagtsproget udtryk for, at vildtet lugter jægeren. •Vinding [-nd-], Andreas (f. 1881), da. jour­ vindebro, borgbro, der bevæges v. hj. af nalist og forfatter. Siden 1905 ved »Poli­ en vinde. tiken«. Udsendt korrespondent fra 1911. Vindeby, færgeby på Tåsinge over for Bosat i Frankr. Foruden nogle skønlitt. efter vinden; ved hollandske møller kan Svendborg; 584indb. (1945). bøger bl. a. Frankr.-skildringerne Krigs- overdelen (hatten) drejes alene, ofte vindejern, værktøj til at dreje snittappe, idyller (1915) og Ærens Land (1916), rejse­ automatisk. rivaler o. 1. med. v består oftest af et bøger samt erindringerne Sorgløse Tider vindmåler, d. s. s. anemometer. skaft m. firkantede medbringerhuller. (1942). Elegant stilist. Vindo'bona, nu Wien, rom. by i Panno- Windelband [•vind3lbant],H-'W»e/m (1848- Winding ['venden], August (1835-99), da. nien. 1915), ty. filosof. Grl. den badensiske pianist og komponist til bl. a. balletten vindretningsmåler, vindfløj, hvis bevæ­ skole, if. hvilken der er principiel forskel Fjeldstuen. Deb. som pianist 1851. gelser registreres el. overføres, gerne ad ml. natur- og kulturvidenskab. Skrev 'Vinding [-nd-], Ole (f. 1906), da. journa­ elektr. vej, så de kan aflæses andet steds. bl. a. Prdludien (1884) og Einleitung in list; søn af Andreas V.Medarb. ved »Berl. Fløjens bevægelse er mere el. mindre die Philosophie (1914). Tid.« 1926-35 og »Ekstrabladet« 1935- kunstig dæmpet af hensyn til de hyppige vindelektricitetsværk.elektricitetsværk, 45 samt ved fr. blade og tidsskrifter. Re­ svingninger i vindens retning. der udnytter vindkraften til produktion portagebøger, kunstbøger m. fl. vindrose, 1) tabel el. anden grafisk frem­ af elektricitet. 'Vinding [-nd-], Povl (f. 1886), da. brand­ stilling, der angiver middelværdier for vindellinie, mat., en rumkurve, hvis tan­ chef. 1936 chef for Kbh.s brandvæsen. lufttryk, temp. osv., som er observeret genter alle danner samme vinkel med en Har som brandinspektør indført den mo­ samtidig med de forsk, vindretninger; 2) fast retning, eks: skruelinien. derne røgdykkertjeneste og brandvæse­ en stjerneformet figur, i hvilken vind­ vindeltrappe (ty. Wendeltreppe, egl. nets radiotjeneste. 1933 dr. techn. Forf. retningerne er indtegnede.

4942 4943 4944 vindrossel 9-fY vinkelprisme vindrossel t'vi:n-3 C Turdus 'musicus), Vingaard, Hans (d. 1559), da. bogtrykker, nordisk drosselart. Lysplettet underside, indvandret fra Tyskl. Blev 1529 Hans rødlige kropsider. I Danm. alm. på træk. Tausens bogtrykker, i Viborg; flyttede vindruelus, d. s. s. druelus. 1532 til Kbh. Man kender ca. lOOV-tryk. Windscheid ['vintfait], Bernhard (1817- Vingaard, Mads (d. ca. 1600), antagelig 92), ty. retslærd. Hovedværk: Lehrbueh slægtning af Hans V. Bogtrykker i Kbh. des Pandeklenrechls 1-3 (1865-70). Som fra ca. 1560. Trykte bl. a. Fred. 2.s Bibel medl. (1874-83) af den kommission, der foruden ca. 200 andre tryk. udarb. Biirgerliches Gesetzbuch af 1896, 'Vinje, ^asmund Olafsen (1818-70), no. fik han afgørende indflydelse på denne, og forfatter. Husmandssøn. Student 1850, dens stærke afhængighed af rom. ret skyl­ cand. jur. 1856. Anv. fra 1858 Aasens des for en stor del ham. landsmål. Udg. 1858-70 otte årg. af uge- vindskade. Vindens formgivende virkning skr. Dølen, hvori han fordomsfrit drøf­ på træer skyldes i første linie den af vin­ tede de forskelligste emner (målsagen, den betingede stærke fordampning, darwinisme, bondeskik) og lod sin lyrik anden række trykpåvirkninger og mek. trykke, bl. a. digtkredsen Storegut (1866), beskadigelse ved vindpisk, brud o. 1. og mange kendte folkesange. Rejsebogen Ferdaminni (1861) indeholder livlige, vindskala, Beauforts, se under vindstyrke. antiromantiske skildr, af no. bondeliv. vindskæv, mat. To rette linier, der ikke Resultat af et Engl.sophold 1862-63 var ligger i samme plan, siges at ligge v. En den skarpt kritiske A Norseman's Views figur kaldes v, dersom ikke alle dens ofBritain andthe British (1863, no. 1873). punkter ligger i samme plan. Som landsmålets første store digter og Windsor ['winzsj (off. New W), by i S. Windsor Castle. ved sit realistiske syn på bondekulturen Engl. ved Themsen 35 km V f. London; blev V en banebryder i no. åndsliv. (Por­ 22 000 indb. (1948). Kendt for konge­ brit. øgruppe, bestående af de sydligste træt sp. 4940). slottet W Castle [-'ka:slj, grl. af Vilh. øer i De Små Antiller: Dominica, Saint Erobreren. (111.). Lucia, Saint Vincent, Grenadines og vinkekrabber (Ge'lasimus), trop., lever Windsor ['winzsr], industriby i Ontario, Grenada; 2125 kms; 271 000 indb. (1946). på strandbredder, hvor de graver huler. Canada, over for Detroit; 118 000 indb. vindæg, fugleæg, der er lagt uden skal. Den ene klosaks væs. større end den an­ (1946). den. Hannen vinker med sin klo for at vineddike, eddike, fremstillet ved gæring tiltrække hunnen. Windsor ['winza], navnet på det brit. af vin. kongehus fra 17. 7. 1917. (Tidl. Sachsen- Vi'neta, vikingebyen Jumneta el. Jorns- vinkel, 1) mat., figur dannet af to halv­ Coburg-Gotha). borg, grl. ml. 950 og 970 af vikinger. Lå linier (vinklens ben), der udgår fra sam­ Windsor, hertug af, Edvard 8.s titel sandsynligvis på N-siden af Usedom i me punkt (v-s toppunkt), v måles ved efter abdikationen dec. 1936. Odermundingen, men er nu bortskyllet størrelsen af den korteste drejning, der vindspiller (ty. Windspiel), betegn, for af havet. fører v-s ene ben over i det andet. Som en mindre, spinkel mynde, der holdes enhed for vinkelmåling benyttes som wing [wi7j] (eng: vinge, fløj), 1) mil., i regel 1° (grad), der er '/sno af en hel om- som stuehund. Engl. flyverafd., i USA flyverregiment; vindspredning af frø el. frugter forekom­ 2) sport, angrebsspiller i fodbold o. 1. mer hos mange planter. I mange tilf. spil, anbragt yderst på fløjen; har til sidder frøene i oprette kapsler, der åbner hovedopgave at føre bolden frem til sig foroven, f. eks. valmue, el. frugterne modstanderens mållinie og centre herfra, kan være indesluttet i et bæger, f. eks. men bør også selv være målsøgende. døvnælde, så de først slynges ud, når Winge ['V-], Herluf (1857-1923), da. zoo­ vinden bevæger stænglerne. På mange Spids vinkel. Ret vinkel. Stump vinkel. frø og frugter findes hår el. vinger, så log. Ansat v. Zool.Mus. Omfattende ar­ bejder over pattedyrenes slægtskabs­ vinden kan føre dem langt bort. Frugter drejning, v kaldes spids, ret el. stump, forsynet med hår (fnok) findes f. eks. hos forhold. Udpræget lamarckist. Arbejder over jordfundne pattedyr. eftersom den er mindre end, lig med el. mælkebøtte, dunhammer; frø med hår større end 90" (en kvart omdrejning). (frøuld) findes f. eks. hos bomuld, pil. Winge ['v-], Øjvind (f. 1886), da. botani­ Sådanne vinkler kaldes konvekse. Under­ Frugt med vinger har f. eks. løn, elm; ker og arvelighedsforsker. 1921-33 prof. tiden er det hensigtsmæssigt at måle v frø med vinger har f. eks. gran, fyr. v. Landbohøjskolen og derefter dir. for Carlsberg-laboratoriets fysiol. afd. Har ved den længste drejning, der fører et vindstille bælte, det i tropezonen ml. bl. a. skrevet Arvelighedslære på Eksperi­ ben over i et andet, således at man får passat bæl terne liggende lavtryksområde, mentelt og Cytologisk Grundlag (1. udg. en såkaldt ukonveks v, større end 2 hvor der blæser svage, skiftende vinde el. 1928, 3. udg." 1945). Har bi. a. arbejdet rette. - 2) tekn., værktøj af træ el. stål, er helt stille (kalmebæltet). med arvelighedsforhold hos millionfisken hvormed vinkler afsættes og kontrolleres. vindstyrke angives i meteor, gerne efter og hos gær. Winkel ['vhjkol], lille ty. by i Rheingau, en 12-delt skala (Beauforts vindskala), vingefrugt, bot., frugt, som bærer een el. Hessen; ca. 2500 indb. Berømt vinavl. således at v 0 er vindstille og v 12 er flere vingeagtige dannelser, der fremmer vinkelhage, i bogtryk det værktøj, hvori orkan. Undertiden angives dog i stedet spredning ved vindens hjælp, f. eks. løn, sætteren samler bogstaverne til linier. vindens hastighed i m pr. sek. el. i km ask og elm. vinkelhastighed, fys., den vinkel, målt pr. time. vingemøtrik el. fløjmøtrik, møtrik m. to i radianer, som et legeme drejer sig i Beauforts Beteg- ...... vingeformede flige, hvormed den træk­ 1 sec. Winkel 'Ho'rn [v-], Frederik (1845-98), skala nelse Vindhast.ghed kes an. vingeprojektil, mil., torpedoformet pro­ da. litteraturhistoriker og oversætter, 0 Stille ca. 0-1 m pr. sek. bl. a. af norrøn litt. og Sakse. En da. . Flov brise ., ^ , jektil, bagtil forsynet med styrevinger, 1 ca 2 3 m r sek litt.hist. (1881). el. vind " ~ P - - vinkeljern, valset blødt stål med L-for- « Let brise . - , 2 ca 4 5 m r sek met profif. el. vind - " P - - vinkelmåler el. vinkelinstrument, betegn, , Jævn brise ,- n , 3 ca 6 7 m n sek for forsk, landmålingsinstrumenter. Man el. vind - ~ P - skelner ml. to hovedgrupper: 1) horison- . Frisk brise 0 n ^ 4 ca 8 9 m r sek der i banen sørger for at v holder spidsen talvinkelmålere, hvorunder hører teodo­ el. vind - " P - - med brandrøret fremad; anv. særligt i litten, kompas og målebordet; 2) terræn- - Kuling el. , ~ ,, , forlademorterer. vinkelmålere, hvorunder hører spejl- og 5 blæst ca. 10-11 m pr. sek. Vinger ['vrøar], no. landskab i Hedmark, prismeinstrumenter, f. eks. sekstant, re­ 2 c Stiv kuling ,, ., , omkr. Kongsvinger; 499 km ; 5500 indb. flektor og prismetromle. Disse sidste har 6 el. blæst ca- 12~13 m pr- "*• (1946). dog ikke stor betydn. i den egl. land­ Hård ku- vinger, zoo/., til flyvning uddannede lem­ måling. 7 ling el. ca. 14-15 m pr. sek. mer el. andre organer. Hos insekterne er Vinkelmålet el. Vinkelhagen ('Norma), blæst v særlige hudfolder fra brystringenes ryg- stjernebillede på den sydl. stjernehimmel. Stormende side. Hos flyveøgler, fugle og flagermus Winkel & Magnussen ['v-J, kunsthand­ 8 kuling el. ca. 16-18 m pr. sek. er v omdannede forlemmer. Hos enkelte ler- og kunstauktionsfirma i Kbh., grl. blæst fugle som pingvinerne bruges v ikke til 1884 af Viggo Winkel (1861-1921) og 9 Storm ca. 19-21 m pr. sek. flyvning, men til svømning. Peter Magnussen (1854-1932). Afholdt 10 Svær storm ca. 22-25 m pr. sek. vingesnegle (Pte'ropoda), fællesbetegn. siden 1898 kunstudst.; 1904 købte Hans 11 SIT^ ca. 26-30 mp, sek. for 2 ikke nærmere beslægt, grupper af Hvenegaard (1877-1939) firmaets grafiske baggællesnegle. Foden forsynet med 2 afd. og 1926 hele kunsthdl. s. m. Kai 12 Orkan over 30 m pr. sek. store vingelign. sidelapper, v. hj. af Grunth (f. 1885) (eneindehaver fra 1939). Windthorst ['vint-], Ludwig (1812-91), hvilke v svømmer. Udgør en væs. del af Firmaet har bl. a. udg. kunstblade (Karl ty. politiker. Opr. liberal min. i Hanno­ oceanernes plankton og er vigtig føde Madsens 1888, Emil Hannovers 1898,Carl ver, modstander af Preussen; 1871 leder for sild o. a. pelagiske dyr. Nogle v er V. Petersens og Vilh. Wanschers 1909- skalbærende, andre skalløse. 10) samt red. Kunst i Privateje 1-2 (1944 for det kat. Centrum, Bismarcks farlig­ -45). Virksomheden i 1949 af ejeren ste modstander under kulturkampen. vingesvamp, bot., da. navn for kantarel. skænket til et fond til gavn for den da. vinduer, lysgivende åbninger i bygning; vingetegl el. pandetegl, tagsten med bølge­ kunstnerstand. først åbne, senere lukkede med skind og formet tværsnit og uden fals fremstillet efter glassets fremkomst med glas. af brændt ler. vinkelprisme, et glasprisme, der anv. i Windward Islands ['windwad 'ailsndz]. vingevalnød, d. s. s. Pterocarya. landmålingen til afsætning afrette vink- 104 4945 4946 4947

Til tryk september 1949. vinkelret */> vinylklorid

ler; v beror på, at lyset der falder ind i et værker: Det no. Selskap (1924), No.s vinterlærer, lærer, der er ansat for vin­ passende slebet glasprisme, reflekteres, Litt. fra 1880 til 1914 (1935-37), 5. bd. terhalvåret ved en skole med vestjysk så det forlader prismet i en vinkel på 90" af Bull, Paasche og W-s »111. No. Litt.- skoleordning. med sin oprindelige retning. historie«. Vinterpaladset (russ. Zimnij Dvorets) i vinkelret. To rette linier i rummet siges Vinson [vinsn], Frederick Moore (f. 1890), Leningrad, opr. kejserpalads, opf. 1735- at være v på hinanden, dersom de selv USA-politiker. Jurist; demokrat; leder 41 af den ital.-russ.arkitekt Bartolommeo el. to med dem parallelle linier gnm. f. reg.s afd. f. økon. stabilisering 1943-45, Rastrelli (170Q-71). Museum fra 1917. samme punkt danner en vinkel på 90°. f. mobilisering og omstilling af krigspro­ Vintersborg, hovedgård N f. Nakskov; En linie er v på en plan (normal til pla­ duktionen 1945. Finansmin. 1945-46 hed opr. Utterslevgård, 1673-1801 baroni nen), når den er v på alle linier i planen. (efter Morgenthau), fra 1946 form. i (i slægten Winterfeldts eje) under navnet To planer er v på hinanden, dersom deres USAs højesteret. V. Hovedbygn. fra 1854. toplansvinkel er 90°. vinsprit, den ved destillation af vin vintersolhverv, årets korteste dag, se 'Winkelried [-ri:t], Arnold, schweizisk vundne alkohol, v benyttes fejlagtig som årstider og solhverv. nationalhelt; skal have ofret sit liv for betegn, for alm. 96% alkohol. vintersæd, de kornsorter (rug, hvede og schweizernes sejr ved Sempach 1386. vinsten, vinsyrens sure kaliumsalt, findes vinterbyg), der sås om efteråret, over­ vinkelskriverloven (af vinkelskriver (ty. i vindruer og udskilles under gæringen. vintrer og høstes den flg. sommer. Winkel krog), person, der uden fornøden Winston-Salem ['winstan 'særtøm], by vintersøvn, den dvaletilstand, der ind­ beføjelse optræder som jur. rådgiver i North Carolina, USA; 80 000 indb. træder "hos visse dyr (f. eks. pindsvin, m. m.), lov af 13. 3. 1943, hvorved ydelse (1940). Grl. af herrnhuter 1753. Stor flagermus, grævling) om vinteren. af jur. bistand. Inkasso- og detektivvirk­ tobaksindustri. 'Winterthur [-tu:r], by i kanton Ziirich, somhed m. m. underkastes nøje kontrol 'Vinstra, no. elv, fra søen Bygdin m. fl. Schw.; 60 000 indb. (1944). Vigtig in­ fra myndighedernes side; desuden er det i Jotunheimen i Gudbrandsdalslågen. dustriby (maskinindustri m. v.). forbudt sådanne virksomheder at anv. Winstrup ['ven'-], Peder (J605-79), da. bi­ vintertordenvejr, tordenvejr, der op­ betegnelser som »retshjælp«, »jur. råd­ skop i Lund (1638-79). Ortodoks teolog, står om vinteren, når relativt kolde luft­ givning«, »retskonsulent« el. lign. v fin­ samarbejdede efter Skånes afståelse med masser trænger frem i en vis højde over der ikke anv. på rådgivning m. m., der Sv., hvilket blev afgørende for det skån­ Jorden og ved at komme hen over var­ normalt hører til en sagførers, auktions­ ske præsteskabs holdning. mere luftlag synker ned, så disse tvin­ leders, revisors, arkitekts, landinspektørs, vinsyre, (COOH-CHOH)t, dioksyravsyre, ges til vejrs på tilstrækkelig voldsom vekselerers, banks o. lign.s gerning. kendes i 4 isomere former. Fremstilles måde. vinkelspejl, landmålingsinstrument til af vinsten. Store, klare krystaller. vinteræg betegner hos dafnier tykskal­ afsætning af rette vinkler. Det består af vintage portvin [vin'ta:Ja] (fr. vintage lede æg, som overvintrer, v er oftest be­ to plane spejle, således anbragt, at deres vinhøst, årgang), en mørk rød, flaske­ frugtede. indbyrdes vinkel er 45°. En lysstråle vil lagret portvin. Winther ['ven'-j.CAn'.rttø/i (1796-1876), da efter tilbagekastning fra de to spejle være vinter, ustron., se årstider. forf. Præstesøn fra ^^_^^^^^^^^_ brudt 90°. v er i nyere tid afløst af vin­ Fensmark v. Næs- • vinterasters, bo;., d. s. s. krysantemum. : kelprismet. Winterberg ['vintarbærk], bjergtop (551 tved. Teol. kandidat Hf >. ~M Vinland, i oldisl. litt. betegn, for en ikke m) i Elbsandsteingebirge, Tyskl. 1824;skrevsomhus- 9K „i jgfc^ nærmere lokaliseret del af N-Amer.s 0- vinterblomme, bot., da. navn for Erantis. lærer 1825-30 bl. •Rji kyst, som Leif den Lykkelige (if. Erik vinterdige, dige, som skal beskytte mod a. digtet Flyv Fugl, PlÉJH^H* den Rødes saga) opdagede på en land- alle indtrædende højvande, i modsætn. namsfærd år 1000 og kaldte V, fordi der til sommerdige. debut med Digte |M W'-wk^^ voksede vinranker; 1001-06 udforske­ vintergrønfamilien (Piro'lacece), fam. (1828), hvoraf afd. • des egnen nærmere af en isl. ekspedition. af helkronede. Slægterne vintergrøn Træsnit (bl. a. Hen- • fl^L -2 vinlus, d. s. s. druelus. (Chimaphila), sommerkonval (Pirola) rikog Else) betegner I HMM Winnetka-planen [wi'nætka], en mod. og snylterod (Monotropa) vokser vildt et nybrud i erotisk- I undervisningsform, udformet i Winnetka i Danm., men arterne er ret sjældne. landskabeligt gen- ^^^^^^ N f. Chicago af C. Washburne, der til­ vintergrøntolie, d. s. s. gaultheriaolie. remaleri i »nederlandsk« stil. Omkr. stræber barnets sociale udvikl, samtidig vintergæk (Ga'Ianthus), slægt af narcis- 1836 nærmede han sig en gift dame, med en udpræget individuel undervisn. fam. Løg; enlige, hvide, nikkende blom­ Julie Werliin, f. Lutthans (1813-81), Winnipeg ['winapæg], hovedstad i Mani- ster, de indre blosterblade med grønne hvem han omsider, efter at hun var toba, Canada; 229 000 indb. (1946). Her striber. 9 arter i Middelhavslandene. blevet skilt, ægtede 1848. Til hende krydses alle canadiske Pacific-baner. v (G. nivalis) er alm. i da. haver, blom­ er digtene Til Een skrevet, hvoraf Centrum for præriens handel med korn strer i marts. de første i Digtninger (1843), der s. m. og kød. den mere disharmoniske saml. Nogle Vinter Hansen, Julie Marie (f. 1890), da. Digte (1835) danner grundlag for hans Winnip eg-flod en, eng. W River, flod i astronom, observator v. Kbh.s Univ.s berømmelse som kærligheds- og natur­ Canada, fra Lake of the Woods til W- astron. observatorium. Har udført obser­ lyriker; påvirkn. fra Heine og Byron søen. vationer og teor. beregninger vedr. aste­ ! markerer hans poet. modernisme. Elskov Winnip egosis [winapa'go:sis], 5400 km roider og kometer, undersøgelser af egen­ og sjæll. natur er ligeledes hovedmotiver­ stor sø i sydl. Manitoba, Canada. bevægelser, banebestemmelser for spek- ne i hans folkekæreste værk, det fortæl­ Winnipeg-søen, eng. Lake W, sø i sydl. troskopiske dobbeltstjerner. 2 lende digt Hjortens Flugt (1855), der - Manitoba, Canada; 24 340 km ; afvan­ vinterhave, glasdækket rum ved bolig, med den frie behandling af nibelungen- og des af Nelson River til Hudson Bay. hvor der dyrkes trop. planter. hildebrandsmetret - også versteknisk er 'Vinnitsa, by i V-Ukraine, SV f. Kijev; Winterhilfe ['v-j (ty: vinterhjælp), un­ en bedrift. En smuk plads i forf.skabet 93 000 indb. (1939). Centrum for et korn­ derstøttelse til nødlidende under Hitler- indtager en række interessante noveller, område. styret, organiseret af propagandamin. bl. a. En Aftenscene (1843). Vino'gradoff, Sir Paul (1854-1925), russ.- vinteris, fladis dannet i fjorde og langs eng. socialhistoriker og retslærd. 1884- kyster i arktiske egne. Winther ['ven'-], Christian (f. 1873), da. 1901 prof. i hist. i Moskva, fra 1903 prof. vinterkarse (Barba'red), slægt af kors- kemiker og psykisk forsker. Prof. i kemi i retsvidenskab i Oxford. Behandlede telomstfam. Urter med gule blomster og ved Polytekn. Læreanstalt 1919-43. som historiker især d. eng. feudalismes lange skulper. Alm. som ukrudt på Speciale: fotokemi. opståen (The Growth of the Manor 1905). marker og enge i Danm. Winther ['ven'-], Geert (1813-1905), da. Har som lærer og skribent haft stor ind­ vinterknopper, 1) de overvintrende politiker. Dr. phil. 1849-84 folketingsm. flydelse på eng. hist-, forskning. knopper hos træer og buske; 2) hos vand­ (Odderkr.). Nøje knyttet til Tscherning, vinolie (rfnfuselolie) fås i meget små planter særlige knopper, der går til modstander af I. A. Hansen; energisk mængder ved destillation af brugt vin­ bunds og overvintrer der, f. eks. hos Venstre-agitator i Jyll., leder af jyske gær, jfr. kognaksolie. vinkerneolie, frøbid. brandforsikringsselskaber. Modstander af vegetabilsk olie udvundet af druekerner Vinterkrigen, alm. betegn, for den fi.- den skarpe venstrepolitik efter 1870. (druekerneolie). sovj. krig nov. 1939-marts 1940. Efter Winther ['ven'-], Jens (f. 1863), da. ar­ vinpalme ('Raphia vi'niferd) fra trop. V- forgæves fi.-sovj. forhdl. om grænseæn­ kæolog, købmand. Grl. Langelands mu­ Afr. leverer en sukkerholdig saft, som dringer og sovj. forpagtning af Hango seum, har foretaget udgravninger overalt kan inddampes til sukker el. benyttes til (okt.-nov.) overskred sovj. tropper græn­ på øen, publiceret i en række værker: palmevin. Fl. andre palmearters saft sen 30. 11., mens Otto Kuusinen 1. 12. Linde (1926-28), Troldebjerg (1935-38). benyttes på samme måde, f. eks. Boras- meddeltes at have dannet provisorisk fi. Vintimille [væti'mi:j], fr. navn på Venti- sus flabelliformis (Indien), Mauritia vi- folkereg. i Terijoki. Mens Sovj. led for­ miglia. nifera (Arner.). holdsvis bet. nederlag mod N, forceredes febr.-marts de fi. forsvarslinier på Det 'vinum (lat: vin), farm., udtræk el. op- vinrabarber, en rabarbersort, »Marshalls Karelske Næs. Planer om eng.-fr. inter­ løsn. af lægemidler i vin. Early Red«, med fine, tynde, røde stilke. vention umuliggjordes ved sv. og no. viny'da'n, et nyt, hurtigt virkende ind vinskat kan være indførselstold el. indeni, gennemmarchforbud, hvorimod Sv. yde­ åndingsanæstcticum, indeholder divinyl- forbrugsafg. Den indeni, v kan pålignes de hjælp i form af penge og krigsmateriel. æter (CM,).,0. Anv. alene el. kombineret det beplantede areal, det færdige pro­ 13. 3. 1940 afsluttedes V med-en fred i med andre bedøvelsesmidler som æter el. dukt, vinens forsending, indlagring el. Moskva: Fini. afstod Det Karelske Næs kvælstofforilte. Velegnet ved mindre, udskænkning osv. 1 Danm. omf. v såvel m. Viipuri, et område N f. Ladoga, Salla- kirurgiske indgreb. told som afgift på indeni, frugtvine o. 1. området V f. Murmanskbanen og Fisker­ vi'ny'l (vin -r gr. hyle træ), CHt=CH-, Winsløw ['v-J, Jacob Benignus (1669- halvøen v. Petsamo; Sovj. forpagtede radikal, hvis forb. har fået stor anv. ved 1760), da.-fr. anatom, prof. i Paris 1743, desuden Hango som militærbasis, og en fremstilling af formstofler. forf. til en meget benyttet anat. lærebog. række øer, for 30 år. Derimod rømmede vinylklorid, en farveløs luftart CHZ = Winsnes ['vinsne.•s], Andreas (f. 1886), no. Sovj. Petsamo, der var erobret. CHC1 som let polymeriseres til et form­ litteraturhistoriker. Docent 1937. Hoved­ stof polyvinylklorid.

4948 4949 4950 vinyon T-'t? Virta bro

viny'o'n, en fuldsyntetisk kemotave (»syn­ rødbrune ved, der er vellugtende, er me­ Gorda og flere småøer, tilhørende kron­ tave«), co-polymerisat af 88% vinylklorid get hårdt og tungt. kolonien Leeward Islands, b) USA-s V, og 12% vinylacetat; tørspindes af enop- Vionville [vjy'vil], landsby V f. Metz, tidl. Dansk Vestindien; 344 km3; 25 000 løsn. i acetone, jfr. acetatsilke. hvor tyskerne 16. 8. 1870 angreb fr. styr­ indb. (19,40). St. Thomas, St. John og vinånd, d. s. s. ætylalkohol, ker under Bazaine, der trods gunstigt .St.Croix. - Historie. Opdaget af Colum­ Vio'for'm, antiseptisk sårmiddel. resultat og talmæss. overlegenhed retire­ bus 1493. St. Thomas var da. 1667-68, vi'o'l (' Viola), slægt af v-fam. Een- el. rede. varigt fra 1672; 1717 besattes St. Jan; flerårige urter, Viotti ['vJDt:i], Giovanni Battista (1753- 1733 købtes St.Croix af Frankr.Mens St. meget få halv­ 1824), ital. violinist og komponist til Thomas særlig havde betydn. ved sin buske. Ureglm. violinkoncerter, strygekvartetter, duoer, glimrende havn (neutralt handelscen­ blomst m. spo­ violinsonater m. v. trum under kolonikrige; smuglerbasis), re, i hvilken der gav St. Croix rig sukkerhøst. I slutn. af vippe, et elektr. apparat, der bevirker, at 18. og beg. af 19. årh. blomstrede øerne ligger to honning­ lyset begynder at blinke hos en forbruger, kirtler, dannet af og da.-vestind. handel; siden gav syn­ der belaster sin installation ud over en kende udbytte, prisfald, negerslaveriets de to forreste fastsat værdi. Benyttes navnlig i No. for støvblade. 400 ar­ ophævelse efter oprør 1848 stærk tilbage­ at hindre, at en forbruger belaster værket gang, også i folketal. Salgsforhandl. m. ter i temp. om­ mere, end hans abonnement giver ret til. råde, 12 arter i USA strandede 1870 på USA, 1902 på Danm, Stedmoderblomst (V. tricolor) vipstjerter (stjert hale) (Mota'cilla), lang­ forkastelse i da. Landsting; uroligheder har forskelligt farvede kronblade, er een- halede, insektædende spurvefugle. Ofte bl. negrene fortsatte og ophjælpningsfor- årigt ukrudt på marker; marts-v (V. broget fjerdragt. I Danm. hvid v, gul v, sog fra da. side gav ikke større resultat. odorata) (ill.) er flerårig og har blå, stærkt bjerg-v. Oftest trækfugle. 1916-17 solgtes V til USA for 25 mill. $, duftende blomster. Talr. kulturformer vir (lat.), mand. bekræftet ved afstemning i Danm. 14. 12. opstået ved krydsninger dyrkes i ha­ 'virak (ty. Weihrauch røgelse), bot., flygtige 1916 (284 000 mod 158 000). Overtagel­ ver under navn af stedmoderblomster. olier fra planter, der hører hjemme i N- sen skete 1.4. 1917. (Kort se Vestindien). Afr. og Ostindien, anvendtes som røgelse vi'o'l, kirtel v. rævens halerod. Frem­ og som balsameringsmiddel. Kendt fra vir'gi'nium (efter staten Virginia), navn bringer kraftig lugt. Bibelen og det gi. Ægypten. Nu kun liden for grundstof nr. 87 i det periodiske sy­ vi'ola (ital.), egl. viola da (di) braccio anvendelse som røgelse og i med. stem, valgt af den arner, fysiker Fred. [-brøtjo] (ital: armviolin), d. s. s. bratsch. Virchow ['firxo:], Rudolf (1821-1902), ty. Allison (f. 1882), der hævder at have fun­ Viola da (di) gamba (ital: knæviolin), patol. anatom og antropolog. Har gnm. det stoffet. Opdagelsens rigtighed er be­ i reglen fork. til gambe, er en stor v, der sine vidensk. arb. spillet en stor rolle for nægtet fra andre sider. Jfr. francium og navnlig var yndet ca. 1650-1750, og som biologiens udformning. Ivrig for reform grundstof. blev spillet som violoncel. Viola d'a'mo- af socialforh.; demokrat, skarpt mod 'virgo (lat.), jomfru. re (ital: kærlighedsviolin) (fr. viole Bismarck. Virihaure ('Virijaure), sv. sø (108 km2), d'amour) er et gi. strygeinstrument på wire (eng.), 1) ['waiar, 'vair], jern- el. stål- Lappland, V f.Sarek. Afløb: Stora Lule ål v. størrelse med en bratsch. Har 7 strenge trådstov, kabel. 2) (vire) [vi:ra], glødet vi'ri'l (lat. vir mand), mandig; mand­ over gribebrættet og 7 medklingende tynd ståltråd, beklædt m. papir el. tøj haftig. metalstrenge, der ligger under, og som til afstivning af tøj. giver klangen en ejendommelig karakter. viri'lisme (lat. vir mand), forandring af virelai [vir'læ] (fr., af vireli omkvæd), gi. en kvinde i mandlig retning p. gr. af endo­ violbuk (Cal'lidium vio'laceum), blåviolet fr. digtform med to rim og med omkvæd. krine forstyrrelser. træbuk. Larven under bark på fældede Virgil, anden stavemåde f. Vergil. virke, mil., d. s. s. forsvarsværk. nåletræer. Uskadelig. Virgin [-'ji:n], Eric (f. 1876), sv. officer. virkelighed, 1) samlingen af de gen­ vio'let (fr: violblå), spektralfarve med Chef for sv. flyvevåben 1931-34; 1934- stande el. fænomener, der tilfredsstiller bølgelængde 4400-4000Å. 35 militær rådgiver for Haile Selassie af et v-skriterium. Mods. skin, indbildning; vi'o'lgalmyg (Dasy'neura af'finis), an­ Abessinien, trak sig tilbage inden ital. 2) menneskets omverden. griber violer. Fremkalder indrulning af angreb (helbredshensyn). Udg. erindr, virkelighedsgeometri omhandler egen­ bladranden. fra Abessinien. skaber ved tegnede el. på anden måde vio'li'n (ital. violino lille viola), strygein­ virgi'na'l (lat. virga kvist, den lille stav, frembragte virkelige geom. figurer og de­ strument med fire strenge der afknipser strengen), engelsk tastein­ res forbindelse med den sædv. abstrakte stemte i g, d', a' og e". strument, der ligner klavichord. geometri. Nåede i midten af 17. årh. virgina'listerne (af virginal), den skole virkelighedskriterium, kendetegn på sin højeste fuldkommenhed, af komp., der levede i Engl. i slutn. af 16. at noget er virkeligt, mods. indbildt. navnlig i Cremona hos Amati, og beg. af 17. årh., og som skrev musik for Mange forsk, v har været foreslået. Alm. Stradivarius og Guarneri. virginal. lægger man nu vægt på den lovmæssige violinnøgle e\.g-nøgle, mus., 'virgines ecclesi'asticæ (lat: kirkens sammenhæng ml. iagttagelser '(ydre el. se nøgle. jomfruer), kvinder, som uden at gå i klo­ indre). vio'lino primo (ital.), første­ ster har viet sig til den kat. kirkes tjene­ virkning, hvad der er frembragt af en violin. ste og lever ugifte. årsag, hvad der konstant følger efter en vio'lino se'cundo (ital.), Virginia [var'd3inja] (fork. Va.), stat i årsag. anden-violin. USA ved Atlanterhavet; 105 707 km'; virkningsgrad, nyttevirkning; ved ener­ Viollet-le-Duc [vjolæl- 2 678 000 indb. (1940; 1947: 2 999 000), giomdannelse forholdet ml. afgivet og til­ •dyk], Eugéne Emmanuel 25,3 pr. km2, 661 000 negre. Hovedstad: ført energi. (1814-79), fr. arkitekt, arkæ­ Violin, Richmond. West-V tilhører Appalacher- virkningskvantum el. Plancks konstant, olog og forfatter. Restaure­ ne, løvskovklædte med brede, frugtbare en naturkonstant af størrelsen 6,6-10~27 rede en lang række af fr. middelalderlige længdedale (højeste punkt Mount Rogers erg. • sec., som er bestemmende for ato­ bygningsværker: Sainie-Chapelle (fra 1743 m). 0 herfor følger det frugtbare, mare processer. Når stråling vekselvirker 1840) og Notre-Dame (fra 1845) (begge i lerede Piedmont-plateau, opr. dækket af med stof, sker dette if. kvanteteorien i Paris), abbedikirken i St. Denis, katedralen løvskove, nu mest opdyrket; det falder kvanter, hvis størrelse er produktet af v i Amiens, Pierrefonds-slottet (fra 1858) m. med en brat skrænt, Fall Line, ned mod og strålingens frekvens. fi. og blev herved skoledannende for den den sandede atlantiske kystslette, der hårdhændede og nu forældede restaure­ dækkes af sumpe og fyrreskove. - Er­ virkningstværsnit for en atomkerne er hverv. Landbrug er hovederhverv: der en størrelse, der angiver sandsynligheden ringsmetode, som går ud på stilren gen­ for at den træffes af en partikel, v angives skabelse af bygningsværket - uden hen­ avles især tobak (1945 7,6% af USA-s 21 2 syn til om dette medfører nedriveise af høst), majs og hø. Minedriften leverer i arealenheden 10~ cm og er meget arkit. værdifulde tilbygn. fra yngre stil­ især kul (1944: 17,9 mill. t). Industrien forsk, for forsk, atomkerner og afhænger perioder. Store værker om middelalderlig omfatter tobaksvarer, bomuldsvarer, tillige af den stødende partikels natur og bygningskunst. tømmer og skibe. - Historie.W opr. eng. hastighed, v kan blive meget større end betegn, f. kystlandet ml. fr. og sp. om­ atomkernens virkelige geometriske tvær- violon [vio'lsr)] (fr.), violin, violinist; råde i Nordamer, (opkaldt efter »Jomfru­ snitsareal. hof-v, omkr. 1800 betegn, for en da. dronningen« (the Virgin Queen) Elisa­ Virk'sun'd, farvand i Limfjorden, ml. kgl. kapelmusikus. beth). Første brit. kolonisation 1607. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. violoncel [-loVsæl'] (ital. violoncello lille Slaveriet i Arner, begyndt i V 1619. V Wirsén [vir'se:n], Carl David af (1842- violone) el. (fork.) cello, stry­ var den mest fremtrædende af de opr. 1912), sv. forfatter og kritiker. Sen repr. geinstrument med 4 strenge 13 arner, stater. Da østl. V 1861 sluttede f. den romantiske idealisme. Udg. talr. stemt i C, G, d og a. sig til Sydstaterne, udskiltes West V digte m. rel., nat. og idylliske motiver vio'lone (ital: stor viola), som særlig stat. V har i alm. sluttet sig Under furor och cypresser (1896), Visor, kontrabas. til Demokraterne. (Kort sp. 4954-56). romanser och ballader (1899). Skadede sit violrod, den skrællede og litt. eftermæle ved skarp og ensidig kritik tørrede jordstængel af iris­ vir'gi'niahjort (Odo'coilus virgini'anus), af næsten alle nye forf., bl. a. Strindberg, arter fra S-Eur., dufter af nordamer, hjort. Meget lang, på undersi­ Heidenstam og Selma Lagerlof. viol. Anv. i parfumerier. den hvid hale. Wirsén [vir'se:n], Gustaf Fredrik (1779- violsnegle (Ian'thina), for- Vir'gi'nia-tobak, tobak af Nicotiana 1827) sv. minister. Arbejdede sig fra gællesnegle. Violet skal. Pe­ tabacum fra Virginia, USA, bruges fattige kår op til førende embedsmands- lagiske, flyder i vandet ved hovedsagelig i cigaretter. stilling, fra 1809 bl. regeringens ledere, et størknet blæret sekret. Virgin Islands ['vsrd3in 'ailandz]. Jom­ indflydelsesrig rådgiver (især finansstyre) Varmere have. fru-øerne, øgruppe i Vestindien 0 f. for Karl 14. Johan. Puerto Rico, delt ml. USA og Engl. a) violtræ (A'cacia homalo'phyl- Violoncel, 2 'Virta bro, 2 km N f. Jisalmi, Kuopio- la), lille australsk træ af brit.V; 174 km ; 6500 indb. (1946). Be­ len, slagplads under sv.-russ. krig 1808, Acacia-slægten; overført til USA. Dets stående af Tortola, Anegada, Virgin hvor Sandels 27. 10. slog russerne. 104* 4951 4952 4953 -- Virtanen ?' £ Visborggård

Kort over Virginia, West Virginia, Maryland og Delaware.

'Virtanen, Artturi llmari (f. 1895), fi. mune (Nordsjæll.); 7061 indb. (1945). kartoffel). Det alm. symptom pa v er kemiker. Prof. i biokemi ved univ. i Station på S-banen til Holte. mangelfuld udvikl, af bladgrønt, der viser Helsinki fra 1939. Verdensberømt for Vi'runga, til dels virksomt vulkanområde sig enten som gulfarvning af hele bladet sine gæringsfysiol. undersøgelser over på grænsen ml. Belg. Congo og Uganda; (gulsot hos roer) el. som en broget mosaik ensileringsspørgsmålet(A. I. V.-metoden). når 4517 m i Karisimbi. Her udspringer af grønne, gule el. hvidlige pletter ure- Nobelprisen i kemi 1945. Nilen (kildefioden Kagera). gelm. fordelt over bladet (mosaiksyge). Wirtanen ['v-], Atos (f. 1906), fi. socialist. 'virus (lat: gift), ultruvirus el. filtrerbarfv, v har stor økon. bet. 1 Danm. angribes F. på Ålandsøerne, sv.-fi. soc.dem. jour­ flertal: vira, et agens, som er i stand til at navnlig bederoe, tomat og kartoffel, bl. nalist, red. f. »Arbetarbladet«. Rigsdagsm. formere sig i den levende plante- el. dyre- a. er kartoflens bladrullesyge en v, der fra 1936; arb. under krigen 1941-44 for organisme og i vævskulturer, men ikke i skader kartoffelavlen meget. En af de fi.-sovj. forståelse, mod Tanner. Talte livløst substrat, og som kan passere bak­ virusarter, der fremkalder mosaiksyge i Lund 1942 for nord. polit. enhed (1943 terietætte filtre. De fleste v-arter består hos tobak, blev udvundet i krystallinsk udg. som pjece: Ettenat Norden). Forlod af partikler, hvis størrelse kan bestem­ tilstand 1935 af WendellM.Stanley. Siden marts 1947 »Arb.bl.«s redaktion, ud­ mes ved filtrering gnm. kollodiumfiltre, •er fl. virusarter renfremstillede. trådte okt. s. å. af soc.dem. parti. centrifugering el. elektronmikroskopi; vis (lat.), kraft, magt, vold. Wirth [v-], Joseph (f. 1879), ty. politiker diametren varierer ml. 0,01 M og 0,2-0,3M, Vis, ital. 'Lissa, jugosl. ø i Adriaterhavet; hvorfor de som regel er usynlige i alm. 2 (Centrum). Rigskansler 1921-22, søgte mikroskoper; enkelte v er fremstillet 100 km . Østr. flådesejr (Tegetthoff) over at opfylde erstatningskravene, støttet til krystallinsk og antages at have natur af Italien 1866. Weimarpartierne. proteinmolekyler. Der er delte meninger Wis., off. fork. f. Wisconsin, USA. virtu'el'le arbejders princip benyttes i om, hvorvidt v er at betragte som orga­ vis-å-vis [visa'vi] (fr: egl. ansigt til an­ den rationelle mekanik til løsning af lige- nismer el. som en slags enzymer. sigt), lige overfor; genbo. vægtsopgaver og lyder: Betingelsen for Visborg'går'd, tidl. hovedgård NØ f. Had­ ligevægt af et legeme, påvirket afkræfter, virussygdomme hos dyr og mennesker. sund, nævnt fra 1351. 1931 udstykket. er at disse tilsammen udfører arbejdet nul Blandt de mest kendte v kan nævnes ved en lille virtuel (tænkt) forskydning el. mæslinger, fåresyge, røde hunde, kopper, drejning. børnelammelse, mund- og klovsyge, ok­ virtu'o's (ital., af lat. virtus dygtighed), sens ondartede lungesyge m. fl. v har i person (især kunstner) af overlegen fær­ alm. karakter af infektionssygdom, der dighed. overføres direkte fra individ til indivic Vir'tuti mili'tari (lat: for militær dygtig­ el. ved insektbid. hed), po. militærorden, stiftet 1792, gen­ virussygdomme hos planter skyldes for­ indført 1919. skellige virusarter, v overføres hyp­ viru'len's (lat. virus gift), mikrobers og pigst af bladlus o. a. insekter; mange virusarters evne til at trænge ind i en le­ v kan kun overføres med ganske bestemte vende organisme, formere sig viru'len't insekter, ikke ved podning, v er meget Anselig hovedbygn.. sydfløjen m. sand- (giftig: smittende) i dennes væv og be­ udbredt hos planter, mest de urteagtige, stensportal og hjørnetårne fra 1575, for­ skadige, evt. dræbe den. særlig hyppige i visse plantefam. som ringet ved ombygn. i 18. årh., fredet i Virum, villaby i Lyngby-Tårbæk kom­ bælgplanter og natskyggefam. (tobak. kl. A. Nu plejehjem for sindssyge.

4954 4955 4956 Visby && l'lcc vision

Visby ['vi:sby(:)], sv. by, Gotlands eneste lian l.s gravmæle i Innsbruck. V arbejde­ v mere præget af kunstsangen, for så at købstad; 14 000 indb. (1949). Skandina­ de ofte sammen med sine sønner, bl. a. 2) vende tilbage til den enkle form i 20. viens mest middelald. by. Ringmur (3,3 Peter V den yngre (1487-1528), som har århundrede. km 1. og 6-10 m h., 37 tårne; 11-15. årh.). udført Frederik den Vises gravmæle i visebøger, især betegn, for de poesibøger, Rester af Visborgs slott. Domkyrkan el. slotskirken i Wittenberg. som i 16. årh. efter ty. mønster blev St. Maria (12-13. årh.). Storslåede ruiner Wisconsin [wis'kansn] (fork. Wis.), stat mode bl. da. og sv. adelsdamer, og som er i USA, V f. Michigan Søen; 145 433 km2; hovedkilden til vor viden om folkevi­ 3 138 000 indb. (1940; 1947: 3 247 000), serne. 21,3 pr. km!; 12 000 var negre; 53,5% viseformer, mus. Man skelner inden for boede i byerne. Hovedstad: Madison; den mus. formlære mellem tra v. Den største by: Milwaukee. W består af mo­ enkle v består af eet afsluttet mus. tema. rænedannelser af vekslende frugtbarhed. Den todelte v består af to led, der hver Højeste punkt 591 m. Strengt fastlands­ for sig kan gentages (suitesatser o. 1.). klima. Nordl. del tilhører nåleskovsbæltet, Den tredelte v består af et hovedled, der »Ifr sydvestl. del prærien. Agerbrug med meje­ efterfølges af et kontrasterende led, ribrug er vigtige erhverv. Der produceres hvorefter hovedleddet gentages (menuet især majs, havre og hø. Kvægholdet 1947 med trio o. I.). bl. a. 3 962 000 stk. kvæg, deraf 2 585 000 malkekøer (nr. 1 i USA) og 1 605 000 Wiseman ['waizman], Nicholas Patrick svin. Mineralproduktionen omfatter især Stephen (1802-65), kat., eng. gejstlig; zinkmalm. Industrien bearbejder især ærkebiskop af Westminster 1850, konso­ Visby. Parti af ringmuren. landbrugets produkter. - Historie. W liderede den kat. kirke i Engl., bl. a. ved udforskedes af franskmænd fra 1634; konversioner fra anglokatoiicismen. af St. Nikolaus, Helgeandskyrkan, St. britisk 1763-83, derpå til USA. Territo­ wisent ['vi:-] (ty.), d. s. s. europæisk bison. Klemens, St. Lars og St. Katarina. Endv. rium 1836; stat 1848. (Kort se Iowa og viser, d. s. s. bidronning. Burmeisterska huset (17. årh.) og Gamla Minnesota samt USA). visér [-'se'r] (fr. visiére), mil., sigtemiddel apoteket. Gotlands fornsal (museum). på håndskydevåben. Bispesæde. Garnison, Flyveplads. Sinds­ Wisconsin River [wis'kansn 'ri var], visérhøjder, afstandsskala, der findes sygehospital. Cement-og trævareindustri. venstrebiflod til Mississippi i staten Wis­ indslået i og afmærket med tal på viséret - Historie. Opr. et hedensk offersted, i consin, USA. 1006 km I., 322 km sejlbar. ved geværer, og som tjener til at indstille 12.-13. årh. en blomstrende handelsstad Visconti [-'skonti], lombardisk adelsslægt, viséret, så projektilet anbringes ud på (ty. befolket hansestad), efterh. i tilbage­ som 1277-1447 havde magten i Milano. den til tallet svarende afstand. gang under konkurrence fra Lubeck. Ottone V (1208-95), ærkebiskop af Mi­ vi'se'ring (lat. visere se nøje på), påteg­ Støttede ikke Gotlandbøndernes kamp lano, styrtede 1277 slægten della Torre; ning (visum) i et pas om, at det er gyldigt mod Valdemar Atterdag 1361, kapitule­ hans nevøMatteo V (1250-1322) arvede for indrejse i et bestemt land. Under nor­ rede efter deres nederlag (begravelses­ hans magtstilling, som slægten bevarede male fredsforhold træffes ofte aftale ml. plads v. korsbetningen (m. Valdemars- til den uddøde 1447. Gian Galeazzo staterne om bortfald af visumtvangen. korset) S f. Visbys mure). Hærget af Lu­ V (1351-1402) tog 1395 hertugtitel, byg­ beck 1525. vi'se'rskive (fr. viser sigte), fot., d. s. s. gede Milanos domkirke. Var nær ved at matskive. Visby Bredning, farvand i Limfjorden samle Italien. Vises Sten, De, et af alkymisterne stadig ml. Mors og Ty., forb. Vilsund og Næs Vi'scdnti, Ennio Quirino (1751-1818), eftersøgt stof, der skulle kunne forvandle Sund. ital. arkæolog. Leder af Museo Capitolini uædle metaller til guld. Visby-fundene, massebegravelser fra i Rom; blev prof. og leder af Louvres Viseu [vi'zeu], portug. by i prov. Beira, Valdemar Atterdags erobring af V. 1361. kunstsamlinger. Hovedværker: Icono- 80 km SØ f. Porto; 13 500 indb. (1940). Undersøgt 1905, 1912 og 1929-30 med graphie grecque 1-3 (1808-16), Icono- Wishaw ['wijå:], skotsk by, forenet med rigt udbytte af våben og rustninger. graphie romaine 1-4 (1817-33). Motherwell. Visbyske Søret, samling af søretsregler, Visconti [viskS'ti], Louis (1791-1853),ital.- 'Vishnu [-in-], i ind. rel. en guddom, der trykt i Kbh. 1505. I virkeligheden har V fr. arkitekt. Har bl. a. opført Napoleons har eksisteret fra den tidligste tid. Ho­ intet at gøre med Visby. gravkrypt i Invalidekirken (fuldendt 1852) Visby stift, sv. stift, omfatter Gotland og og forbindelsesbygn. ml. Louvre og Tui- omligg. øer; 60 000 indb. (1946). lerierne. viscacha [-'katia] (Viscacia viscacia), viscount ['vaikaunt] (af fr. vicomte), haremus. Argentina, Patagonien. Beslæg­ næstlaveste klasse af den eng. adel tet m. chinchilla. Pelsen lidet værdifuld. (peerage). Fører titlen Right Honourablt 'viscera (lat.), indvolde; visceral [visa- Hustru: viscountess ['vaikauntis]. 'ra'l], som vedrører indvoldene. 'Viscum 'album (lat.), bot., mistelten. visceralbuer, bueformede skeletdele om­ Visdommens Bog, lat. Sapientia, en af kring munden og svælget hos de primitive G. T.s apokryfer, som hører til visdoms- hvirveldyr. Hos hajer 7 v (kæbe- og tun- litteraturen, giver sig ud for at være af gebensbue, 5 gællebuer); hos højere Salomo, men er skrevet i Ægypten i 1. hvirveldyr er kun 1 bevaret. årh. f. Kr. Vischer ['riter], Friedrich Theodor (1807- visdomsbøger, en særlig genre inden for 87), ty. digter og æstetiker. Tilhørte den den gi. ægypt. litt. v består af saml. af Hegel'ske skole. Åsthetik, oder Wissen- ofte meget tilfældige gode leveregler; schaft des Schonen 1-3 (1846-57). de fremtræder gerne som en faders råd til vedmyten til den opr. vediske V er, at Vischer ['fiiar], ty. billedhuggere. 1) Peter en søn el. foregives at være skrevet el. han tager 3 trin og i disse omfatter jord, V d. aldre (ca. 1455-1529). Hovedværk: samlet af en berømt vismand fra fortiden. luft og himmel og sætter Solen og året i Sebaldus-graven i St. Sebalduskirken i Ældste af v er Ptahhoteps lære fra Pyra­ gang. Dette afspejler et kultisk gå-ritual Niirnberg. Har desuden udført enbronze- midetiden (ca. 2700 f. Kr.); størst hist. m. bet. af at »gå solvendt«, d. v. s. at statue af kong Arthur til kejser Maximi- bet. har Amenemopes visdom (fra 9. årh. sætte Solen, livgiveren, og tiden i gang. f. Kr.), der åbenbart har været en hoved­ Inden for hinduismen blev V den anden kilde for »Salomos Ordsprog«. store hovedgud, verdens opretholder. V kaldes her ofte Hari, han har 4 arme, der visdomslitteratur, jød. skrifter, som er holder en konkylie, diskos, kølle og lotus, skrevet ud fra den jød. visdomsopfattelse, og han rider på fuglen Garuda. V-s hustr u hvorefter det gælder om at skaffe sig er Lakshmi el. Cri. Ejendommelig for V praktisk indsigt til at få mest mulig lykke er hans 10 avatåraer, d. v. s. inkarnatio­ i livet. Til v hører bl. a: Ordsprogene, ner i forsk, skikkelser for at frelse verden Salomos Visdom og Jesus Siraks Søns fra forsk, ulykker: som en fisk, skild­ Visdom. padde, vildsvin, en mandløve, en dværg, visdomstand, alm. betegn, for hver af de som helten Para?u-Råma, som Råma, bageste kindtænder hos mennesket; v som Krishna, som Buddha og endelig i udvikles sent, er ofte skrøbelig og kan fremtiden som Kalki for at genskabe ret­ give anledning til sygdomme. færdighed og lykke på jorden. Af stor vise, 1) /('//., strofe(r) af enkleste form og bet. blev V-s identifikation med Krishna. indh.; kendte arter er den anonyme gade- Mange hinduistiske sekter dyrker V som v (skillings-v), den mindre primitive hovedgud, de fleste i hans egenskab af drikke-v (18. og 19. årh.), vaudeville-v. Krishna. Også i den forfinede kunst-v tilstræbes enkelhed. 2) mus., vokal komposition vi'si'bel (lat.), synlig; som kan tage imod med meget enkel melodi og tekst. Kan (besøg). påvises så tidligt som o. 700 f. Kr. og har 'visigo'ter (got., egl: de ædle goter; senere eksisteret siden i forsk, former, med forsk, forvansket til vestgoter), d. s. s. vestgoter. indhold og med forsk, højdepunkter: Visings'o, sv. ø (25 km2) i Vattern; 1000 folkevisen (12.-14. årh.), troubadoursan­ indb. (1948). Ruiner af Visings'borgs gen (14.-15. årh.), a-cappella-visen (16. slott (16. årh., nedbrændt 1718) og årh.), Berlin-liederskolen (18. årh.). Ind­ Nås slott (11. årh.). til da var v som regel strofisk, men med wienerklassiken (o. 1800) optræder v og­ vision (lat. visio syn, fremtoning),-hallu­ Peter Vischer d. ældre: Sebaldus-graven så gennemkomp. Med romantikken bliver cinatorisk synsbillede, åndesyn; visio- i Niirnberg. •næ'r, synsk, som har visioner.

4957 4958 4959 visir Ilt Vitéria

vi'si'r (glfr. vis ansigt), 1) drejeligt hjelm­ vismutglans, Bi2S3, blygråt metalglin­ Vitaminlaboratorium, Statens, en gitter (ansigtsværn) på middelalderlige sende mineral, isomorft med antimon­ institution under Kbh.s Univ.s Hygiej­ hjelme; 2) mindre korrekt form for visér. glans; ret sjælden vismuimalm (Bolivia). niske Institut til undersøgelser over vita­ vi'sit (fr.), besøg. vismutspiral er en spiralformet tråd af miners virkemåde og til kontrol med lev­ visitation (lat. visitare se hyppigt), under­ vismut, som kan anv. til måling af mag­ nedsmidlers vitaminindhold. søgelse, gennemsøgning, f. eks. told-v. netfelters styrke, idet dens modstand Vitami'no'l, koncentreret præparat af visitationsret, den ret, der i krigstid til­ varierer med magnetfeltet. A- og D-vitamin. kommer en krigsførende magts krigs­ visnepolitik, Venstres taktik efter 1881 vitaminpræparater, lægemidler, hvis skibe til at undersøge et handelsskib på under kampen for at tvinge min. Estrup virksomme bestanddele er vitaminer, det åbne hav. bort: alting skulle »visne i hænderne på udtrukket af vegetabilske el. animalske visi'tator (lat. visitare se hyppigt), 1) et ministerium, der trodser den alm. droger el. fremstillet ad kern. vej, i tilsynsførende; 2) læge, der ved større valgret« (Berg). Folketinget undlod at reglen standardiserede, d. v. s. at vita­ færdigbehandle en stor del af ministeriets minindholdet er kontrolleret ved forsøg. hospital el. organiseret flerhed af hospi­ lovforslag. Opgaves af de fleste i Venstre taler (f. eks. Kbh.s Hosp.væsen) fordeler ved de moderates forhandlingspolitik fra Vita'mo'n; en af gær fremstillet suppe- patienterne til de enkelte afdelinger. slutn. af 1880erne. ekstrakt. visi'ta'ts (lat. visitatio besøg), kirketil­ visnesyge, en henvisning, først af blade, 'Vitebsk, by i Hviderusland, ved vestlige synets (biskops og provsts) inspektion derefter af stængler (grene) og til slut Dvina; 167 000 indb. (1939). Jernbane- af kirke og (til 1933) skole. Skal for af hele planten, v skyldes svampemyce­ centrum; industri. 11. 7. 1941 besat af bispens vedk. finde sted hvert 3. år, lium, navnlig henhørende til lavere Tyskl.; sovj. offensiv dec. 1943, febr. hvad der ikke overholdes, for provstens svampe. 1944, erobret v. stort sovj. gennembrud vedk. hvert år. Visnu, anden stavemåde for Vishnu. 26. 6. 1944. visi'te're (lat. visitare se hyppigt), under­ Visscher ['fisar], Cornelis d. y. (ca. 1629 Vi'tellius (15-69), rom. kejser 69, indsat søge, ransage; aflægge inspicerende besøg. -62), holl. kobberstikker. Hans ca. 200 af hæren i Germanien mod Otho, styrtet 'Viskan, 127 km 1. sv. vandløb gnm. blade, bl. a. portrætter og stik efter af Vespasian. Våstergotland til Kattegat N f. Varberg. Ostade, viser overlegen teknik. witena-gemot ['witanags'moU], forsam­ Vandkraftstation. visse (Ge'nista), slægt af ærteblomstfam. ling af witan, de vise, d. v. s. konge og viskelæder, vulkaniseret gummi med el. Små buske el. halvbuske med gule blom­ stormænd, i det angelsaksiske Engl. til uden fyldstoffer. Til radergummi anv. ster. 100 arter, i Danm. 4; engelsk v drøftelse af lovgivning og dom. bl. a. finpulv. pimpsten, glas o. 1. (G. anglica) med grentorne og farve-v (G. tinctoria) uden torne vokser .begge Vitenskabs-Akademi i Oslo, Det vis' ko's (lat. viscos us klæbrig), tyktflydende. i Jylland. Norske, stiftet 1857. Omfatter hist.- vis'kose (lat. viscosus klæbrig), tyktfly­ Wissembourg [visæ'bu:r], ty. Weissen- filos. og mat.-naturvidensk. klasse (med dende vædske bestående af en opløsning burg, lille fr. by i Alsace (dept. Bas-Rhin). henh. indtil 110 no. og 100 udenlandske i vand af natriumcellulosexantogenat, Ved W vandtes 4. 8. 1870 første ty. sejr og 100 no. og 75 udenlandske medl.). Anv. til fremstilling af viskosesilke, cello- i Den Fransk-Tyske Krig. Vi'terbo, ital. by i Lazio, 60 km NNV f. phan (folie), v-kapsler, v-svampe osv. Vissenbjærg, højdepunkt, 17 km V f. Rom; 36 000 indb. (1936). Overvejende viskosesilke, kunstsilke fremstillet af viskose, idet denne ved henstand gradvis hydrolyseres til fri cellulose. Til v anv. Odense (129 m). ganske bestemte hydrolysetrin af visko­ Wissmann ['v-], Hermann von (1853— sen (se.endv. kunstsilke). 1905), ty. Afrika-rejsende og kolonisator; viskosi'me'ter (lat. viskositet + -meter), grl. Ty. Østafrika 1889-95. apparat til bestemmelse af vædskers visko­ 'vista (ital.), sigt, jfr. a vista-veksel. sitet, f. eks. ved måling af den tid, en Wi'staria (efter dSn amer. videnskabs­ vis vædskemængde bruger til at løbe mand C. Wistar (1761-1818)), slægt af gnm. et snævert lodret rør. Til vidensk. ærteblomstfam., klatrende buske med målinger anv. kapillarrør. Tekn. anv. lyseblå blomster i store, hængende klaser. apparater med bestemte dimensioner, f. Hertil blåregn (W chinensis). eks. Englers el. Redwoods v, el. man 'Vistra, viskosesilke-stabeltaver, celluld. måler faldtiden for en kugle. visu'el' (fr., fra lat. visus syn), vedrørende viskosi'te't (lat. viscwn fuglelim), sejg- synssansen. hed; indre gnidning i vædsker og luft­ 'visum (lat: set), påtegning i pas; jfr. arter; udtrykkes vidensk. ved gnidnings- visering. koefficienten (dynamisk v) i g/cm sec 'vita (lat.), liv, levnedsbeskrivelse, v opført af lavablokke. Middelalderligt ud­ (»poise«) el. ved poise/vf. (kinematisk ante acta (lat: levned før begiven­ seende, indesluttet af bymure med tårne v), tekn. i Englergrader, hvor v angives hederne), forudgående levned. (ill.) og omgivet af haver. Varme kilder. i forh. til vands v, el. Reedwood, hvor Vitaglas, handelsbetegn. for aluminium- With [vit], Erik (f. 1869), da. officer. v angives ved en målt udløbstid. Med fosfatholdigt glas, der lader relativt me­ 1931-40 generalløjtnant og chef for stigende temp. falder v for vædsker, men get ultraviolet lys passere; anv. f. eks. i generalkommandoen. Udførte stort ar­ stiger for luftarter, v er lille for tyndt­ sygehuse og drivhuse. bejde til bekæmpelse af forsvarsfjendtl. flydende vædsker som vand og benzin, vi'ta'l (lat. vita liv), levende; livsvigtig. stemninger i Danm., 1940 medstifter af men stor for tyktflydende vædske'r som vi'ta'lfarvning (af vital), farvning af le­ foreningen »Det Frie Nord«. olie el. sirup. For opslemninger og emul­ vende celler med svage opløsninger af sioner falder v, jo større hastighed væd- neutralrødt o. a. ugiftige farver, hvorved With [vit], Jesper Peter (1791-1854), da. sken flyder med, hvilket Tiår praktisk visse elementer tydeliggøres. politiker. 1826-54 herredsfoged i Bjerge bet. bl. a. for maling og fløde. vital-gener, biol., arvefaktorer nødv. for og Hatting herreder (Vejle amt). Liberal; Viskum, hovedgård 0 f. Viborg, hørte bondevenl. stændermedl. i Viborg 1835— opr. under Viborg bispestol. Hovedbygn. organismens liv; mods. letal-gener. 48, støttede ivrigt danskheden i Sønder- fra ca. 1780; fredet i kl. B. vi'ta'liebrødre, d. s. s. fetaljebrødre. jyll. og højskolesagen. Vi'talis (lat: livskraftig), pseud. for E. Withering ['wi8arijj], William (1741-99), Wisla ['vjisla], ty. Weichsel, Polens største Sjoberg. eng. læge og botaniker, berømt for på­ flod, 1387 km lang, fra V-Karpaterne gnm. vita'lisme (lat. vita liv), den opfattelse, visning af digitalis' virkning ved hjerte­ Warszawa til Østersøen ved Gdansk at organismernes livsytringer beror på sygdomme. (Danzig). Sejladsen hemmes af sand­ specielle kræfter (livskræfter, entelekier), withe'rit (da. ['viSarit]) (efter W. Withe­ banker og tilfrysning samt skiftende forskellige fra de i den uorg. verden på­ ring), BaCOit farveløst mineral m. glas­ vandstand. viselige fys.-kem. kræfter. Mods", me- glans. På gange med blyglans; anv. som 'Vislie, Vetle (1858-1933), no. forfatter. kani(ci)sme. bariummalm (England). Rektor. Fortsætter 70ernes problem- vitali'te't (lat.), livskraft; levedygtighed. Witiges ['v-], østgoterkonge 536-39, slået digtn. i dramer, romaner og noveller på vi'ta'lkapacite't./y.srø/., den største luft­ og fanget af Belisar. landsmål; betydeligst er den store for­ mængde, der kan åndes ind el. ud i eet 'Viti 'Levu, den største af Fiji Øerne; tælling Solvending (1897). åndedrag. Normalt 3-4 1 for kvinder, 2 4-5 1 for mænd. 10 537 km . 'vis 'major (lat.), d. s. s. force majeure. vi'tal'lium (eng. vi/al livs- + a//oy lege­ viti'ligo (lat: Udslæt), med., pletformet, Wismar ['vis-], ty by v. Østersøen i ring + nylat. chromz'wm krom), rustfri symmetrisk svind af hudens pigment. Mecklenburg-Vorpommern; 37 000 indb. legering af kobalt, krom og molybdæn; Witkiewicz [-'kjævitj], Stanislaw (1851- (1939). GI. malerisk by med middel­ anv. i tandteknikken og i kirurgien (til 1915), po. maler og forfatter. Skabte en alderlige huse; bet. handel, særlig med fremstilling af skruer og skinner, anv. nynational stil, Zakopane-stilen, der træ. 1 middelalderen vigtig hansestad, v. behandling af benbrud). bygger på folkekunsten i det sydl. Polen 1648-1803 svensk, derefter til Mecklen­ vita'mi'ner (lat. vita liv -f amin) er omkr. byen Zako'pane. burg. Ca. 20% ødelagt i 2. Verdenskrig. organiske stoffer, der må tilføres med Witold ['vitalt], lit. Vytautas, storfyrste 'vismut (gi. ty. bjergmandssprog wismåt føden og som i organismen virker som af Litauen 1392-1430, deltog i slaget hvid masse) el. bismut, grundstof, kern. nødvendige katalysatorer, v er af meget ved Tannenberg 1410 mod de tyske tegn Bi, atomnr. 83, atomvægt 209, vf. forsk. kern. natur, men inddeles naturligt riddere og bekæmpede med held rus­ 9,8, smp. 271°. Beslægtet med antimon i vandopløselige v og fedtopløselige v. serne og tatarerne. og arsen. Rødligt, hårdt metal, v findes Til de første hører B- ogC-v, til de sidste Vitoria [bi'torja], nordsp. by 50 km SØ dels gedigent, dels som v-glans BitS3. A- og D-v. For de flestes vedkommende f. Bilbao; 57 000 indb. (1947). Hoved­ De væs. v-forekomster er i Bolivia og kendes nu den kern. formel, og fl. kan stad i prov. Ålava. I slaget ved V 1813 Australien, v danner lavtsmeltende lege­ fremstilles syntetisk, (se skema sp. 4963 gjorde englændere og spaniere under ringer med bly og tin, f. eks. Woods -65). - Plantevitaminer er d. s. s. Wellington ende på Napoleons herre­ metal: smp. 70°. v-forbindelser anv. i biosstoffer og vækststoffer. dømme over Pyrenæerhalvøen. med. ved visse mave- og tarmlidelser. Vitéria [vi'torja], hovedstad og havneby

4960 4961 4962 Witos //? vivace

Skema over de for mennesket vigtigste vitaminer.

Bogstav­ Anden betegnelse Mangelsygdomme hos Opløseligheds­ navn mennesket forhold Forekomst

A Natteblindhed, slimhinde­ Fedtopløseligt Som vitamin A i levertran, lever, smør, degeneration, xeroph- mælk, æg; som karotin i gulerødder, thalmi, væksthemning tomater og grønne planter B, Tiamin, aneurin Beri-Beri

Gær, klid, kød og indvolde, grønt­ B, Riboflavin, laktoflavin Hudsygdom, revner v. Vandopløseligt' mundvigene sager B, Pyridoksin Visse hudlidelser C Ascorbinsyre Skørbug; træthed do. Hyben, solbær, kål, kartofler, appel­ (»forårstræthed«) siner, citroner, paprika o. a. planter

D2 Calciferol, bestrålet ergo- sterol Hos børn: Engelsk syge Fedtopløseligt Levertran, fede havfisk, æg, smør, (rakitis) mælk D. D-vitamin, bestrålet ko­ lesterol E a-tokoferol Sterilitet; visse nerve­ do. Hvedekimolie, grøntsager, plantefedt, lidelser smør K... Koagulations vitamin Nedsat el. ophævet koagu- do. Kål, spinat, røde frugter, æg, lever, lationsevne f. blodet dannes af tarmbakterierne P-P Pellagra-preventing vit. Pellagra Vandopløseligt Sammen med B-vitaminerne nikotins yreamid »Extrinsic factor« Perniciøs anæmi do. Lever, muskler, gær

i staten Espirito Santo, Brasilien; ca. Witte ['vits], Emanuel de (1617-92), holl. sophlcus (1922) i aforistisk form fremsat 46 000 indb. (1945). maler. Virksom bl. a. i Amsterdam. Har banebrydende filos. og logiske ideer (bl. Witos ['vitas], Wincenty (1874-1945), po. malet kirkeinteriører. a. begrebet »tautologi«), der især har politiker. Leder f. Bondepartiet, første- Witte ['v-J, Pieter de, kaldet Candid (ca. haft betydn. for den logiske empirisme. min. 1920-21, 1923, 1926, styrtet ved 1548-1628), flamsk arkitekt, billedhug­ Witting ['v-J, Rolf (1879-1944), fi. poli­ Pilsudskis kup. Landflygtig 1932-38, i ger og maler. Udsmykkede fra 1586 resi­ tiker. Dir. f. havforskningsinstituttet i ty. fangenskab, død efter befrielse 1945. densslottet i Munchen, udførte bl. a. Helsinki 1919-36. Tilh. Sv. Folke­ vi'trine (fr: rude), udstillingsvindue el. altertavler og portrætter og gav udkast parti; udenrigsmin. marts 1940-marts montre, skabsbord med glaslåg el. glas­ til gobeliner. 1943, understregede Finl.s tilknytn. til skab. Witte [»v-l, Sergej, greve (1849-1915), ty. politik og storfinske ekspansionskrav. vitri'o'l (lat. vitrum glas), gi. betegn, for russ. politiker. Ret liberal, ledede fra Wittingau ['v-J, ty. navn på Tfebofi, forsk, sulfater, særlig kuprisulfat (blå v, 1888 jernbanebygn. (transsib. jernb.), Cechoslov. kobberv, blåsten). Også tidl. anv. om fremmede som handels- og finansmin. Wittlin ['V-l Jozef (f. 1896), po. digter, koncentreret svovlsyre = vitriololie. industrien. Arb. for udstedelsen af for- modernist, stærkt præget af 1. Verdens­ vitri'o'ler, en gruppe mineraler, letopløse-_ fatningsmanifestet okt. 1905, premier- krig, forf. af patetiske hvmner. lige vandholdige sulfater, opstået ved min. 1905-06, afløst af Stolypin. Wittmaack ['vitmak], Arthur (f. 1878), forvitring af malme (jern-, kobber-, Wittelsbach ['vitslsbuf], ty. fyrsteslægt, da. arkitekt. Har s. m. V. Hvalsøe op­ mangan-, zink-v o. fl.). 1180 hertuger af Bayern, 1214 pfalz- ført en række boliger, fabrikker og bio­ Vl'truvius 'Pollio (da. Vi'tru'v) (1. årh. grever v. Rhinen. Delt i række linier, grafer i Kbh. samt Absalonskirken (1934), f. Kr.), rom. arkitekt og ingeniør, forf. bl. a. Pfalz-Zweibrucken, der 1654-1720 Hans Egedes Kirke (1930), Østerbro t. stort teoretisk skrift om arkit. reg. i Sverige. Herskede i Bayern (konge­ svømmehal (1930), Veterinær- og Land­ Vitry-sur-Seine [vi'trisyr'sæ:n], syd- titel 1806) og Pfalz til 1918. bohøjskole Kollegiet (1934). østl. forstad til Paris; 44 000 indb. (1946). Witten ['vitan], ty. by i Ruhr-området; Vittoria [-'t:oria], ital. by på Sicilien; 'Vitskøl kloster, Himmerland, grl. 1158 74 000 indb. (1939). Kulminedrift; vigtig 38 000 indb. (1936). Øens betydeligste af cistercienserordenen (af munkene la­ industriby (jern- og stålvarer, maskiner, vinhandelsby. tiniseret som Vitae schola (livets skole)); glas m. v.). Over 40% ødelagt i 2. Ver­ Vittorio [-'t:orio], ital. form for Victor el. denskrig. Viktor; Vittorio Emanuele se Viktor Wittenberg ['vitanbærk], ty. by ved El­ Emanuel. ben i Sachsen-Annalt; 37 000 indb. (1939). 'Vittskovle [-lov-], sv. herregård S f. Vigtig industriby (jernvarer, maskiner Kristianstad; Skånes største borg, op­ og keramik); flodhavn. - Historie. 1212 ført 1551-60, med 2 hjørnetårne. -1422 residensstad for kurfyrsterne af Witwatersrand (eng. [wit'wåUszrånd], Sachsen, derefter under Wettinerne, der kapholl. [vit'va:torsrnnt], alm. The 1502 grl. universitetet; 1815 indlemmet Rand [Qa'rånd]), guldrig bjergrand i i Preussen. 31. 10. 1517 opslog Luther S-Transvaal, Sydafr. Union. Hovedby sine 95 teser på kirkedøren i W; i 16. Johannesburg. Hele W 1936: 1 021 000 årh. midtpunkt f. den lutherske prote­ indb. (401 000 hvide). stantisme. Luther ligger begravet i W. witwerk ['vitv-] (holl. wit hvid + werk Wittenberge [vitan'bærga], ty. by ved værk), hvid, stoppet hulsøm, f. eks. i Elben i NV-Brandenburg; 28 000 indb. amagersyning. 1573 købt af rigsråd Bjørn Andersen og (1939). Fabrikation af maskiner, særlig Witz [vits], Konrad (ca. 1398-ca. 1447), omdøbt til Bjørnsholm. Hovedbygn. 1934 symaskiner. ty.-schw. maler. Virksom i Konstanz, købt af staten og siden benyttet som 'vittering (ty. wittern snuse, lugte), i Basel og Geneve. Hovedværk: Petrus­ ungdomslejr. Middelald. bygn. delvis be­ jagtsproget stærktlugtende lokkemad for altret til Petruskatedralen i Geneve (nu varet; fredet i kl. A. pelsvildt. i mus. smst.). Byggende på gi. flamske Witt [v-L Johan de (1625-72), holl. poli­ vitterlig, åbenbar, som kan bevidnes. traditioner viser han stor selvstændighed, tiker, rådspensionær og ledende stats­ vitterlige sager, i ældre da. ret sager, bl. a. i opfattelsen af landskabet. mand 1653-72. Støttede sig til Regent­ hvori sagsøgerens krav var ubestridt el. Wltzansky [vit'sanski], Harald (1862- partiet. Opretholdt ved hjælp til Danm. fastslået på en særlig måde, således at 1940), da. journalist, red. og udg. af 1658 den da.-sv. balance i Øresund, det var ubestrideligt. Som følge heraf »København« 1902-22, borgerrepr. 1900 hævdede Holl.s sømagt mod Engl. i blev processen meget summarisk. -07; søgte at danne et borgerligt sam- krig 1665-67. Overraskedes af Ludvig lingsparti. 14.s angreb 1672, fik organiseret mod­ vitterlighedsvidne, den, der underskri­ stand, men styrtedes af Vilhelm 3. af ver et dokument til bekræftelse af, at Witzleben ['vitsle:ban], Erwin von (1881- Oranien; angrebet for at have forsømt han har overværet dets oprettelse. 1944), ty. general. Deltager i attentatet landhæren. Myrdet af folkemængde i Wittgenstein ['vitganjtain], Ludwig (f. mod Hitler juli 1944; hængt. Haag s. m. broderen admiral Cornelis 1889), østr.-eng. filosof. Elev af B. Rus­ vivace [vi'vatle] (ital,), mus., livfuldt, liv­ de W. (Portræt sp. 4967). sell. 1939-47 prof. i Cambridge. Har i ligt (hurtigt); vivacissimo [-'tiis-], me­ sit eneste værk Tractatus Logico-Phih- get livligt. 4963 4964 4965 vivacitet H<> Vogelsberg vivaci'te't[-asi-] (lat.),livlighed; fyrighed. Vocel ['votsæl], Jan Erazim (1802-71), Vi'yaldi, Antonio (ca. 1680-1743), ital. cech. digter, arkæolog; prof. ved Prahas violinist og komponist til operaer og adsk. univ., grundlagde med sit arbejde Cechisk koncerter. J. S. Bach har brugt fl. af dem Urt id (1866-68) den cech. forhist. forsk­ som grundlag for egne kompositioner. ning; bidrog med sine episke digtninge til Wivallius [vi'valiiisj, Lars (1605-69), sv. sit folks nat.romantiske vækkelse. lyriker og eventyrer. Udtrykte sin natur- voci- (lat. vox stemme), stemme-; og frihedsglæde i formsikre vers. vod el. våd, poseformet fiskeredskab. Vi'vanti; Annie (f. 1868), ital. forfatter­ Wodehouse ['wudhaus], Pelham Grenville inde, som opnåede megen succes på ro­ (f. 1881), eng. forfatter af talr. meget maner, der ofte tager en betydningsfuld populære humoristiske fortællinger, hvor­ begivenhed som udgangspunkt. af mange (bl. a. Jeeves-bøgerne) er over­ sat til dansk. 'vivat (lat.), han (hun) leve! 'v, 'crescat, Johan de Witt. Thomas Wolsey •floreat, den (det) leve, vokse, blomstre! vodka ['votka] (russ: lille vand), russ. vive [vi:v] (fr.), leve! brændevin, fremstillet af kartofler, majs Vive'kånand(a) 'Svåmin (f. Narendra 'Vjernyj [-nij], til 1924 navn på Alma- og rugmalt. Nath Datta) (1862-1912), ind. mystiker, Ata, Sovj. Vodnik [vo'dnik], Valentin (1758-1819), elev af Råmakrishna, missionerede for VKP(b), russ. fork. f. Vseso'juznaja Kom- slovensk forfatter, grundlægger af den dennes forkyndelse i Eur. .og Arner.; muni'stitjeskaja 'Partija (bolsjevi'kov), nationale slovenske poesi. ind. nationalist. Sovj.s Kommunist. Parti (bolsjevikkerne). Vodskov' fvoO-J, da. stationsby (Ålborg- Wiwel['vi'v3l],//yIlingCeorg(1851-1910), Vlaanderen ['vla:nd3ra], det flamske Sæby og V-Øster-Vrå) NØ f. Nørre­ da. skolemand og sprogforsker. Med navn på Flandern. sundby; 621 indb. (1945). Åndssvage­ Synspunkter for Dansk Sproglære (1901) Vlaardingen ['vla:r3i?a, 'vla:rd»i?3], gi. anstalt. skabte han et nyt grundlag for studiet af holl. by vedNieuweMaasV f. Rotterdam; Vodskov, Hans Sofus (1846-1910), da. nyda. gramm. ved at bekæmpe de fra gr. 43 000 indb. (1947). Stort sildefiskeri. litteraturkritiker og religionshistoriker. og lat. overtagne gramm. kategorier. Vlacich (ty. ['fla:tsix]). Matthids, lat. Essaysamlingen Spredte Studier (1884) er Wivel ['vi'val], Ole (f. 1921), da. forf. Har Flacius, kroatisk Vlacic ['vlo:tJitj] (1520- et hovedværk i tidens litt. kritik; den m. Digte 1-2 (1943-44) og / Fiskens Tegn 75), luth. teolog fra Istrien. virkede i uafsluttede Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse (1948) placeret sig smukt i ung da. lyrik. Magdeburg o. a. ty. byer; fremlagde i de (1897) bl. a. præget af Taine. Siden 1946 leder af Wivels Forlag. såkaldte Magdeburg-Centurier (1559-74) vodu, vudu, voodoo el. voudou ['vu:du:] vive l'empereur [vi: vid'pro :r] (fr: kejse­ et vældigt kirkehist. materiale og skabte (kreolerfransk, fra indfødt afr.), religions­ ren leve), de fr. troppers hyldestråb, især den nyere kirkehist .forskning. Fik ved sin form bl. negrene på Haiti, opstået af ele­ til Napoleon 1. bibelordbog og kommentarer på samme menter fra afr. indfødt religion, bl. a. 'vi'verkat (lat. viverra ilder) (Crypto- måde afgørende bet. for eksegesen. Vold­ slangekultus med ekstatisk dans og trom­ 'procta 'ferox), kattelign., primitivt des- som modstander af Melanchthon og al memusik, blodige ofringer, magiske be­ merdyr. Madagascar. krypt okal vinisme. sværgelser. Vives f'biøæs], Juan Luis (1492-1540), sp. Vladikavkaz [-kaf'kas], til 1931 navn på Wael ['vo'l], Cai Mogens (f. 1895), da. filosof og humanist samt pædagogisk Dzaudzjikau, Sovj. forfatter. Af hans store og mangesidige systematiker. Hævdede i De anima et Vla'dimir, by i Sovj., ØNØ f. Moskva; produktion fremhæves romanerne Mit vita (1538), at psykologiens opgave ikke 67 000 indb. (1939). Tekstil-o. a. industri. Livs Elvira (1930), De, Som Bor i Glashus er at sige, hvad sjælen er, men hvilke Vla'dimir i. den Store, russ. storfyrste (1936) og Dannevirkenætter (1937, forts. egenskaber den har. 980-1015, døbt 989, da han ægtede kejser 1942) samt nogle kritiske arb., især Wivex ['v-], kbh. restaurant, grl. 1890 af Basilios 2.s datter Anna; indførte kristen­ 20rnes og 30rnes Digtere (1941). Carl Wivel (1844-1922), hvis navn den dommen; stor erobrerfyrste. 'Vo'ergår'd, tidl. hovedgård SV f. Sæby, bar indtil 1931. Fra 1935 har W tillige Vladivostok [-va'stak] (russ: Østens be­ 1518 købt af Børglumbispen Niels Stygge, hovedledelsen af restaurant Nimb. W-s hersker), by i RSFSR, Sovj., i Det 1534 brændt af Skipper Clement. Indtil lokaler blev ødelagt v. brand 1943, gen­ Fjerne Østen, ved Det Jap. Hav; 206 000 1914, da V overtoges af senere udenrigs­ åbnet 1946. indb. (1939). Stor krigs-, handels- og vivi- (laf. vivere leve), vedr. liv el. det le­ fiskerihavn; endestation for den trans- vende. sib. bane og den nordl. sørute; havnen kan Vivia'ni, René (1863-1925), fr. politiker. benyttes hele året, om vinteren med is­ Opr. socialist, antiklerikal; 1906-10 min. bryderhjælp. Grl. 1860. i radikale regeringer, 1914-15 chef for Wladyslaw [via'dislaf], ty. 'Ladislaus, po. samlingsregering. Død sindssyg. konger. Wladyslaw 1. Lokietek vivia'nit (efter den eng. mineralog J. G. [iD'kjætæk] (dværgen) (d. 1333), opr. Vivian), FeK(POt\, SH.O, hvidt mineral, hertug af Krakow, samlede 1320 atter der forekommer jordagtigt i tørv og bliver Polen. - Wladyslaw 2. = Jagielto. - blåt ved luftens adgang. Wladyslaw 3., konge af Polen 1434-44, vivi'pa'rfvi'v/- + lat. parere føde), levende­ af Ungarn (= Ladislaus (Låszlo) 5.) fødende; især anv. om dyr, der føder 1440-44, faldt mod tyrkerne ved Varna. - levende unger; bruges også om planter, Wladyslaw 4., reg. 1632-48, var 1610- hvis frø el. yngleknopper spirer, medens 12 tsar i Rusland. minister Erik Scavenius, Vendsyssels de befinder sig på moderplanten. største gods. Jorden 1933 købt af Statens Vlaminck [vla'mÆ:k], Mauricede(f. 1876), Jordlovsudvalg til udstykning. Hoved- vivisektion (vivi- 4 -sektion), fysiol. eks­ fr. maler, knyttet til »Les fauves«, på­ bygn. en af landets smukkeste Renæs­ perimenter på levende dyr, som medfører virket af Cézanne. Maler djærvt opsatte sance-gårde; nordfløjen fra 1520rne, øst­ operative el. andre, ofte smertelige indgreb Seine-landskaber; repr. på kunstmus., fløjen m. rig sandstensudsmykning og en på dyrene. Med varmblodige dyr må så­ Kbh., og på Ordrupgård. pragtfuld portal fra 1586-91; fredet i kl. A. danne forsøg kun udføres i h. t. tilladelse 'Vlassov-arméen [-sof], hær af sovj. fra justitsministeren (i visse tilf. fra det krigsfanger i Tyskl., oprettet 1943 til be­ Woestijne [vus'tæina], Karel van de (1878 lægevidenskabelige fakultet ved Kbh.s kæmpelse af Sovj., ledet af tidl. sovj. offi­ -1929), flamsk symbolistisk digter. Univ. el. af Den Kgl. Veterinær-og Land­ cer Vlassov. Dele af V søgte 1945 kontakt Vogelgesang, Kreditanstalt ['fo:gslga- bohøjskoles' undervisningsråd). m. den cechiske modstandsbevægelse, za?)], stiftet i Haderslev 1926 af landsrets­ vixit, dum vixit, laetus (lat: han levede hvorimod andre sagdes at bekæmpe kom­ sagfører Rudolf V. (f. 1880 i Tanger- glad, sålænge han levede), Stiernhielms munisterne i Polen efter sovj. erobring. munde; tidl. preuss. embedsmand). gravskrift over sig selv. Vlassov fangedes i Cechoslovakiet 1946 Arbejdede på at bevare mest mulig jord og henrettedes s. å. på ty. hænder og om muligt erobre mere. Viyella [-'jælaj, kipret, halvuldent flonel; Langt overv. finansieret fra Tyskl., bl._a. det anvendte garn består af 55% uld og Vlieger ['vti:f3r], Simon de (ca. 1600-53), preuss. regering. Ydede omfattende lån, 45% bomuld. Kan vaskes uden at det holl. maler. Elev af W. v. de Velde d. æ. krævede til gengæld aktiv ty..indstilling krymper, anv. til sportsskjorter, kjoler En af de dygtigste holl. marinemalere. (børn i ty. skoler osv.); overtog efth. m. v. Kunstmus., Kbh., ejer bl. a. Maasfloden betydelige arealer, der kom under særligt Vizcaya [bip>kaja], prov. i N-Spanien ved udenfor Rotterdam. »Hofeverwaltungsgesellschaft«, men nåe­ Biscaya-bugten i De Cantabriske Bjerge, Vlieland ['vli:lant], holl. ø bl. Vestfrisiske de ikke at erobre jord i tilstræbte måle­ der her rummer Spaniens rigeste jern­ 2 2 Øer; 51 km ; ca. 400 indb. stok. 1945 under da. ad min. malmlejer: 2195 km ; 529 000 indb. Vlissingen ['vlisaijs], eng. Flushing, by på (1947). Hovedstad: Bilbao. holl. ø Walcheren; 19 000 indb. (1947). Vogel-Jørgensen ['fo:yal-], Torkild (f. Vizcaya, Golfo de IgolfoQæP'ip'kaja], sp. Rutefart til Engl. Skibsbyggeri. 1891), da. journalist; ved »Berl. Tid.« navn på Biscaya Bugten. fra 1922, leder af Berlingske Forlag fra Wloclawek [vlo'tslavæk], handelsby ved 1937. Har skrevet romaner og hist. re­ 'Vjatka, 1)248 km 1. biflod til Volga-biflo­ Wista i Polen VNV f. Warszawa; 48 000 portagebøger. Bevingede Ord (1940). den Kama; 2) til 1935 navn på byen indb. (1946). Kirov i Sovj. Vlora ['vlora], ital. Valona, havneby i Vogelsberg ['fo.gsls-], 774 m h. bjerg- 'Vjazma l-az-], by i RSFSR, Sovj., V f. S-Albanien; ca. 10 000 indb. Moskva; ca. 25 000 indb. Jernbanecen­ Vltava ['vhtava], ty. Moldau, 435 km 1. trum. Besat af tyskerne 14. 10. 1941-12. biflod til Elben, fra Bohmerwald gnm. 3. 1943. Budéjovice og Praha. VJ-dagen (eng. Victory-over-Japan-Day), wobler ['vDblar] (eng. wobble slingre), kun­ datoen for den endelige afslutning af 2. stig agn i fiskeform, som regel af træ; Verdenskrig ved Japans kapitulation anv. til geddefiskeri. (III.). (2. 9. 1945). voce ['votjo] (ital.), stemme. Wobler med svagere armering. 4966 4967 4968 Vogelweide 7*( voldgift

parti ml. Taunus og Rhon, bestående af Hotel de Rambouillet og i det hele i vokslys, lys fremstillet af forsk, voksarter, udslukt vulkan. précieusekulturen. især bivoks. Vogelweide, se Walther von der V. Vojens, da. stationsby (Lunderskov-Pad­ voksmaleri (enkau'stik), en malerisk tek­ Vogel von Vogelstein ['fo:gal fon 'fo:- borg og V-Haderslev); 1534 indb. (1945). nik m. anv. af voksfarver, indbrændt i gsljtainl, Karl (1788-1868), ty. maler. •Vojmsjdn [-Ion], sv. sø (78 km'), Lapp- den præparerede malegrund, meget be­ Virksom i Rom og Dresden. Portrætter, land, S f. Storuman, gennemstr. af Vojm- nyttet i oldtiden, bl. a. ved mumiepor­ •bl. a. af Thorvaldsen (1815, Thorvaldsens ån, et tilløb til Ångermanålven. trætterne fra Faiyum i Ægypten. Museum). Vojnovic ['voinovitj], Ivo (1857-1929), voksmol, zool., d. s. s. bimøl. Vo'ge'serne, fr. les Vosges [le 'vo:3j, fr. kroat, forfatter, skrev hist. skuespil i en vokspalme (Ce'roxylon andi'cola), fjer­ bjergkæde, dannende Rhinslettens vestl. både nat. og kosmopolit, ånd, skabte et palme fra S-Amer. Den udskiller på begrænsning. Den sydl. del består af gi. moderne repertoire. stammerne voks, som udvindes ved af­ bjergarter og når i Ballon Saint-Amarin vo jvod [-'vot] el. vojevod (slavisk), i slaviske skrabning. Produktet har kun væs. be- 1423 m, medens den nordl. del består af lande ofte forekommende betegn, for tydn. i hjemlandet, hvor det bruges t. lys. nyere dannelser og ikke overstiger 600 m. hærfører, høvding, statholder. vokspapir, papir, luft- og vandtæt, im­ Skovklædt; i dalene dyrkes vin. vojvo'di', po. wojewodztwo [vojæ'vutstvo], prægneret med voks el. paraffin; anv. til Vogler ['forglsr], Georg Joseph (abbed) største administrative enhed i Polen emballage m. m. (1749-1814), ty. komponist og orgelvirtu­ (»provins«). vokspladeoptagelse, lydregistrering ved os. 1786-99 hofmusikdirektør i Sthlm. Voj'vodina, autonomt område i NØ- grammofonoptagelse på voksplader. Gen­ Optr. 1786-1800 regelmæssigt i Kbh. Har Jugoslavien, N f. Donau; hovedstad: givelse kun mulig nogle få gange. bl. a. skrevet operaen Herman von Unna Novi Sad. vokstavler, små rektangulære træplader (Kbh. 1800). vo'ka'bel (lat. vocare kalde), ord, glose; overtrukket m. tyndt lag voks, hvori man vognborg, mil., vogne kort op som tæt vokabu'la'rium, gloseforråd, ordbog. skrev m. griffel. Anv. af grækerne og hegn. Brugt isser i oldtid og middelalder vo'ka'l (lat: klingende), fonet., selvlyd. romerne, især til breve. som støttepunkt for hære. Det for alle v-er i mods. til konsonanterne voksværk, med., gi. populær benævnelse vogne. Brugen af v går langt tilbage i karakteristiske er, at en ved stemmebån­ for smerter i omegnen af leddene i un­ tiderne. Fra Ægypten, Assyrien og Græ­ denes svingning fremkaldt summende lyd derekstremiteterne hos unge mennesker kenland kendes tohjulede stridsvogne. formes og forstærkes ved passage gnm. et i vokseperioden. Vognfund, dels hele vogne (Dejbjærg), af mundorganerne dannet, for hver vokal vol., fork. f. lat. volumen, fr. og eng. volume, dels dele som hjul o. 1. kendes fra da. særpræget, resonansrum. Jo snævrere bind (af et værk). moser, hvor de i jernalderen er henlagt passagen gnm. mundhulen er, des mere volant [vo'lai?] (fr: flyvende, løs), en ved som offer. I 12. og 13. årh. genoptoges nærmer v sig konsonanterne; v med gan­ overkanten rynket el. lægget tøjstrimmel, brugen af store firhjulede v til rejse­ ske ringe afstand ml. tunge og gane, som brugt som besætning på dametøj. brug. Disse v var alle fjælev med hjul­ i og u, kaldes derfor ofte halv-v, spec. når vola piik (vol verden (af eng. worid) + puk aksen direkte fastgjort til vognbunden. de udgør den ubetonede del af en diftong. sprog (af eng. speak)), det af J. M. Først i 16. årh. ophængtes vognkassen i vokalharmoni, den indflydelse, som Schleyer 1879 skabte hjælpesprog, der dog læderremme. Disse karosser blev dog vokalen i sidste stavelse af en ordstamme allerede inden 1900 trængtes ud af espe­ først i 17. årh. alm. hos de højeste stænder. ranto o. a. I Baroktiden var v ofte rigt udsmykkede. i visse sprog udøver på vokalerne i de Lettere v-typer fremkom i 18. årh., metal- flg. suffikser der som følge heraf optræder vol au vent [vol o 'vaj (fr., egl: flyvning fjedrede først i 19. årh. v-bygn. ændredes i vekslende former, v er et fremtrædende med vinden), butterdejgsbund med totalt med bilernes opkomst. træk ved tyrkisk, mongolsk og fl. fi.- ragout. ugriske sprog. Vol'cano-øerne, jap. 16 Jima (Iwdjima), vognkilometer, jernbanestatistisk enhed, voka'lise (fr.), sangøvelse, ved hvilken vulkansk øgruppe S f. Japan. nemlig en jernbanevogn befordret over 1 alle toner synges udelukkende på vokaler, Volci, d. s. s. Vulci. km. for at øve tonedannelsen. vold, jur., angreb på person. Straffes som 'Vogn'serup, hovedgård V f. Holbæk; ho- vokalmusik, musikforeenel.fi. sangstem­ legemsfornærmelse. Er en viljeserklæring yedbygn. fra tiden 1559-75, fredet i kl. B. mer med el. uden ledsagelse af instrument. fremkaldt ved v el. trusel om øjeblikkelig vognsmørelse, smøremiddel til lejer, der •vokati'v (lat. vocare kalde), en i fl. ældre anv. af v, er den ugyldig, selv om mod­ bevæger sig langsomt, f. eks. vognaksler, indoeur. sprog forekommende kasus, der tageren er i god tro. v består af en emulsion af vand i mineral­ anv. i tiltale, f. eks. lat. domine: herre! vold, mil., jordværn, der letter egen og olie, idet fedtstoffer el. harpiksolier først Woking ['woukn?], by i S-Engl. 40 km dækker mod fjendens ild. forsæbes med læsket kalk og derefter SV f. London; 46 000 indb. (1948). Wold [vål:], Terje (f. 1899), no. politiker; røres sammen med mineralolie til ensartet VOKS, russ. fork. f. Vseso'juznoje'Obstjest- jurist; tilhører Arbeiderpartiet; 1939-45 konsistens (sml. konsistensfedt). vo Kul'turnoj 'Svjazi s Zagra'nitsej, Uni- justitsmin. under Nygaardsvold, fra 1945 Vognstrup, anden navneform for Vogn­ onsselskabet til Kulturel Forbindelse med højesteretsdommer. Fra 1945 stortings­ serup. Udlandet, sovj. organisation, der formid­ medlem. Vogt [fo :gt], Johan Herman Lie (1858-1932), ler forbindelse ml. kulturinstitutioner og voldbøsse, håndskydevåben af svært ka­ no. geolog. Banebrydende undersøgelser -personligheder i og uden for Sovj., op­ liber, hvis projektil havde betydelig større "over mineraldannelsen i smeltede silikat- rettet 192S. anslagskraft end de tidl. brugte forlade­ masser. voks el. voksarter, en gruppe i naturen fore­ geværers; anv. ca. 1700-1850. Vogt [fo:gtj, Nils Collett (1864-1937), no. kommende faste, fedtlignende stoffer, Volde'maras, Augustinas (f, 1883), litau­ forfatter. Afspejler i sin digtn. brydnin­ bestående af estere af de højere led af de isk filolog og diktator. Førstemin. 1918, gen ml. 80ernes radikale fremskridtstro fede syrer med højere monovalente alko­ udenrigsmin. 1918-20. Tog diktatorisk og 90ernes lyriske følsomhed. Skrev ro­ holer, samt frie højere syrer og alkoholer. magt ved kup 1926, styrtedes af Smetona maner, dramer, bl. a. De skadeskudte De vigtigste v er biv, karnaubav, kine­ 1929. Fængslet 1934-38 efter kupforsøg. (1914) om ungdomstidens kampfæller, og sisk v, spermacet, lanolin og montanv. v Rejste 1938 til Sovj. en række betydelige digtsaml. Fra vaar til forfalskes ofte, f. eks. med ceresin el. voldermisse, gi. navn på Valborg-messe, høst (1894), Det dyre brød (1900), Ned paraffin. 1. maj. fra bjerget (1924) o. fl. Selvbiogr.: Fra voksagtig degeneration, med. og ver., voldgift, afgørelse af en tvist ved ken­ gutt til man (1932), Oplevelser (1934). sygelig forandring, der viser sig i de tvær­ delse af et af parterne dertil udpeget or­ Vogue [voug] (fr: mode), eng. dameblad, stribede muskler som voksagtigt glinsen­ gan. 1) folkeretligt, v har spillet bet. rolle grl, 1893; fr. og arner, udgave. de pletter. i stridigheder ml. stater, navnlig siden vo'gu'ler, mongolidt folk med finsk- voksblomst ('Hoya), slægt af svalerod- oprettelsen af Den Faste Voldgiftsret i ugrisk sprog 0 og V for mellemste Ural; fam. 60 arter i Østasien. Slyngende el. Haag 1899 (kaldet Haag-domstolen). opr. rensdyrnomader, jægere el. fiskere, klatrende planter med tykke blade og Denne bestod af et stort antal dommere, nu overvejende agerbrugere. store blomster med voksagtige kronblade. hvoraf parterne kunne udpege hver to Wohlgemuth, Michael, se Wolgemuth. Nogle arter dyrkes i væksthuse og som og disse i fællesskab en- opmand til at voila [vwa'la] (fr: se der), værsgo; ja netop. stueplanter. danne voldgiftsretten i den konkrete sag. Den Faste Voldgiftsret er ikke ophævet, voile [vo'a:l] (fr.), åbent, lærredsvævet voksbønne, havebønne med gule bælge, men tabte i betydn. efter oprettelsen af stof af bomuld, uld el. silke; væves af der oftest anvendes hele. Den Faste Domstol for Mellemfolkelig tyndt, glat, stærkt snoet v-garn. voksdug, tekstil (bomuld, jute, silke Retspleje i 1920 (også kaldet Haag-dom­ Voith-Schneider-propel [foit-'Jnaidsr-], m. m.) overtrukket med et lag linolie- stolen), 1945 afløst af Den Mellemfolke­ propel til skibsfremdrivning; har fl. lod­ fernis evt. tilsat fyldstoffer, farvestoffer, lige Domstol under FN. Pligt til at under­ og påtrykt mønster. kaste tvister, navnlig af retlig art, v er 'Voksenkollen, no. ås, N f. Oslo; på en hjemlet ved adskillige v-traktater, såvel afsats ligger Holmenkollen. bilaterale som kollektive, f, eks. General­ vokshat (.Hy'grophorus), slægt af blad­ akten 1926. hatte med voksagtige, bløde lameller og i reglen livlige gule og røde farver, på 2) 1 varehandelen er det alm., at tvi­ græsgange. stigheder ml. køber og sælger afgøres v. vokshud, hos fuglene den bløde, ofte v, og mange kontrakter indeholder be­ stærkt farvede hud v. næbroden. stemmelser herom. Fordelene v. at be­ rette indstillelige blade, som roterer om vokskabinetter, samling af voksfigurer, nytte v fremfor de alm. domstole er en lodr. akse. Kan tillige anv. til styring. ofte forestillende kendte personer, alm. navnlig større hurtighed, færre omkost­ Konstruktionen er udført af den østr. i 17.-19. årh. Madame Tussaud moderni­ ninger og mere faglig indsigt ved bedøm­ ing. Ernst Schneider i samarb. med J.M. serede genren i sit v (fra 1802 i London) melsen. I Danm. har brancheorganisa­ Voith's maskinfabrik. med realistiske tableauer af legemsstore tioner oprettet en række stående v-ud- Voiture [vwa'ty:r], Vincent (1597-1648), voksfigurer; efterlignet i Panoptikon i valg v. Kbh.s Børs. fr. forfatter og skønånd, hovedfigur i Kbh., grl. 1885, nedlagt 1924. 3) v i arbejdsforhold er en form for

4969 4970 4971 voldgrav Ilt Volpi

retlig afgørelse af arbejdskonflikter, hvor­ (1935), The Web and the Rock (1939, da. muhamedanere, men stærkt russifice­ ved en voldgiftsret afsiger en for såvel Spindelvæv og Klippe 1940) o. a. rede. Hovedsagelig købmænd og hånd­ arbejdere som arbejdsgivere bindende og Wolfenbuttel ['volfsnbytal], ty. by i værkere, i områdets sydl. del dog til inappellabel kendelse, der har domskraft. Niedersachsen, 12 km S f. Braunschweig; nyeste tid også nomader. Voldgiftsretten består af voldgiftsmænd 25 000 indb. (1939). Stort bibliotek. Volgatyskernes Republik, til sept. 1941 udpeget af parterne el. af statsmagten Tekstil-og maskinindustri m. v. - 1255- ASSR i RSFSR, Sovj., ved Volga, ml. til at afgøre en enkelt konflikt el. kon­ 1753 residens for hertugerne af Braun­ Kujbysjev og Stalingrad. Hovedstad: flikter i et fastlagt tidsrum, v kan være schweig-W. Engels. 28 200 km2; 606 000 indb. (1939), frivillig, d. v. s. kun foregå, når begge Wolfenbtittel-fragmenterne, Reima- deraf !/s tyskere. - Volgatyskerne (overv. parter på forhånd har tiltrådt dette, el. rus' hovedskrift, som han ikke selv turde fra midt- og S-Tyskl.) kom til Rusl. un­ tvungen, d. v. s. træde i funktion under udgive, men som blev fundet på bibl. i der Katarina 2. og anbragtes som kolo­ visse konflikter, uanset om de berørte Wolfenbuttel og udg. af Lessing. nister v. nedre Volga 1764-73, bredte sig parter ønsker det. - I Danm. foregår Wolff [volf], Albert (1814-92), ty. billed­ siden; nogen bort vandring efter 1880. tvungen v i retskonflikter gnm. Den ASSR 1924; ophævet efter krigsudbrud­ Faste Voldgiftsret, oprettet 1910 (af­ hugger. Har bl. a. udført rytterstatue af Frederik Vilhelm 3. af Preussen (Berlin). det 1941; den ty. befolkning førtes til løste den i 1900 oprettede Permanente Sibirien. Voldgiftsret), som pådømmer sådanne Wolf(f) [volf] (Wolfius), Christian von spørgsmål, som ikke kan afgøres ved (1679-1754), ty. filosof. Den rationalisti­ Wolgemuth f'vo:lgomu:t], Michael (1434 faglig voldgift. Rettens kendelse kan af­ ske oplysningsfilosofis største systemati­ -1519), ty. maler og billedskærer. W har gøre et forholds overenskomststridighed, ker. Påvirket af Leibniz. Hans Vernunf- udført altertavlerne i Schwabach (Bayern) evt. erklære en beslutn. ugyldig samt på­ tige Gedanken (over alle filos. problem­ og Zwickau, skåret træsnit, bl. a. til ° lægge den skyldige part en bod. Rettens områder) havde stor indfl. på datiden. Schedels Verdenskronike og malet por­ 6 ordinære dommere udpeges hver for Wolff [volf], Emil (1802-79), ty. billed­ trætter. Hovedværk det Peringsdbrfferske 2 år, 3-af arbejdsgiverforen. og 3 af De hugger. Har udført statue af Thorvaldsen alter (Nurnberg). Samv. Fagforbund, og disse 6 vælger årl. (Rom). Repr. i glyptoteket. Volhov ['vottofj, limen-søens afløb til formand og næstformænd. - Faglig Wolff [volf], Theodor (1868-1943), ty. Ladoga-søen, Sovj. Sovj.-ty. frontlinie voldgift er en i alm. frivillig v i et journalist, chefred. for »Berliner Tage- m. gentagne heftige kampe 1942-43, enkelt fag til afgørelse af et enkelt el. blatt« 1906-33, emigrerede som jøde til rømmet af ty. jan.-febr. 1944. enkelte stridsspørgsmål gnm. en faglig Frankr., døde i ty. koncentrationslejr. Vol'hy'nien (russ. Vo'lyri), landskab i V- voldgiftsret, udpeget for tilfældet af par­ Skrev bl. a. Das Vorspiel (1924), romaner Ukraine S f. Pripjet-sumpene ml. Lvov terne. - I en række lande - især Austr, og skuespil m. m. og Kijev. Litauisk-polsk fra 14. årh., russ. og New Zealand - benytter man el. har Wolf-Fer'rari [volf-], Ermanno (1876- fra 1793 og -95, delvis polsk 1920, helt man benyttet permanent tvungen tilSovj. 1939. v i interessekonflikter (i den udstrækn, 1948), ty.-ital. komponist. Kendt for sine det er tilfældet, er strejker og lockouter veristisk prægede operaer, herimellem voliere (da. [voli'æ:ro]) (fr.), stort flyvebur altså forbudt). Bortset fra perioden 1940- Le donne curiose (1903) og Susannas til fugle. 45 (Arbejds- og Forligsnævnet) har denne Hemmelighed (1909, Kbh. 1914) samt Wolin ['volin], ty. Wollin, tidl. ty., fra oratoriet La vita nuova. 1945 polsk ø, begrænsende den nordøstl. tvungne v - p. gr. af parternes, især ar­ 2 bejdernes modstand - ikke været perma­ Wolff'ske gang (efter den ty. anatom side af Pommersches HafF; 248 km . nent anv. i Danm., men siden 1930rne Kaspar Friedrich Wolff (1733-94)), anat., Volkersen ['fol'-], Niels Henrik (1820- har statsmagten lejlighedsvis grebet her­ urnyrernes udførselsgang. 1893), da. mimiker. Begyndte som atlet, til, el. den har ophøjet et forkastet mæg­ Wolffs Telegraphisches Biiro, grl. 1849 viste mimisk talent og engageredes af lingsforslag til lov for at standse arbejds­ i Berlin af Bernhard Wolff (1811-79). Price'rne til Morskabsteatret. Optrådte kampe af større samfundsmæssig betydn. 1874 omdannet til A/S »Continental 1843 første gang i Tivoli, hvis geniale Telegraphen Co«, 1933 indlemmet i pjerrot-fremstiller han blev. Deutsches Nachrichtenbiiro. Volkmann'ske kanaler ['folk-] (efter den voldgrav, udgravning, hvis jord kastes til wolfning ['v-] (ty. Wolf ulv), en mekanisk ty. fysiolog A. W. Volkmann (1800-77)), brystværn bag og glacis foran v. Den opluknings- og rensningsproces, som uld anat., kanaler, der fører blodkar fra ben­ færdige v virker som stormhindring og underkastes inden kartning og spinding. hinden og ind i knoglerne. skal kunne langskydes af forsvareren. De anv. apparater, wolfer, indeholder Wollaston ['wulost(s)n], William Hyde voldsnegl, d. s. s. vinbjergsnegl. roterende stokke (bankewolfe) el. en (1766-1828), eng. fysiker. Opdagede voldsteder, de jordanlæg, der i tidl. tid valse med pigge (rivewolfe). grundstofferne palladium og rhodium og har beskyttet byer og borge. Kendes fra wolfram ['v-] el. tungsten, grundstof, kern. opfandt metode til fremstilling af yderst oldtidens slutn. samt middelalder og Re­ tegn W, atomnr. 74, atomvægt 183,9, vf. tynde platintråde, W-tråde. næssance, mange steder i Danm. 19,3, smp. 3370°. Beslægtet med krom, Wollaston Forland ['wulost(o)n], halvø voldtimiarr.(Ca/«'»n"/irta), slægt af læbe- molybdæn og uran. Findes som kalcium- v. Grønl.s O-kyst, omkr. 74'/j° n. br. blomstfam. 1 art m. violette blomster i wolframat i mineralet scheelit, bl. a. i Højeste punkt 1147 m. Består af basalt. Danm. (C. acinos); en anden art (C. al­ Sv. w har det højeste smp. af alle me­ wollastonit [volasto'nit] (efter W. H. pina) m. lysviolette blomster er ofte sten­ taller. Anv. som tilsætn. til stållegeringer Wollaston), CaSi03, monoklint farveløst højsplante. (w-stål) og til glødelamper. mineral, der forekommer i kontaktmeta- Wold-'Torne [vål-],0/w/"( 1867-1919), no. wolfra'mit, (FeMn)WO,, monoklint sort morfoseret kalksten. maler; elev af Zahrtmann; bl. a. kolori­ mineral m. metalglans. Vigtigste wol­ Wollaston-tråd (efter W. H. Wollaston) stisk fine interiører og blomsterbill., de­ frammalm, ofte s. m. tinsten. er en tynd platintråd, som er indsmeltet korative arb. og anvendt kunst. wolframstål, stål med wolfram som ene­ i sølv, og som trækkes ud til en meget voldtægt, opnåelse af samleje med en ste legeringskomponent for jern (bortset tynd tråd, hvorefter sølvet ætses bort, kvinde ved anv. af tvang. Sker det ved fra kulstof), er overordentlig hårdt, men så at der bliver en platintråd på ca. 1M vold, frihedsberøvelse el. fremkaldelse af skørt; et alm. anv: hurtig-(dreje)stål in- tilbage. Anv. i fys. måleinstrumenter. frygt for kvindens el. hendes nærmestes deh. 18 % wolfram, 4 % krom og 1 % va- Wollin jvo'li:n], ty. navn på øen Wolin. liv, helbred el. velfærd, er straflen fæng­ nadin. Anv. til skærende værktøj og hul­ Vollquartz ffolkvarts], Ingeborg (1866- sel fra 1 til 16 år, under særdeles skær­ skiver til trådtrækning; med få procent 1930), da. forfatterinde. Bl. hendes sær­ pende omstændigh. på livstid. Består wolfram og med mangan el. krom m. m. deles yndede hyggeromaner nævnes tvangen i fremsættelse af trusel om vold, som yderligere legeringskomponent fås Petersen og Hendes Søstre (1908), bl. hen­ om frihedsberøvelse el. om sigtelse for sejgere, lettere behandlelige w, ligeledes des ungpigebøger Lillian-serien. strafbart el. ærerørigt forhold, er straffen til værktøj, prægestempler, våben osv. fængsel indtil 6 år. Wolmar ['v-j, Gustaf (f. 1880), sv. maler, Wolfram von Eschenbach ['volfram bosat i Danm. og gæst på »Den Frie Volen'dam [fo-], holl. fiskerleje ved Usel- fon 'æjonbal] (ca. 1170- ca. 1220), ty. Udst.« fra 1909; stod Isakson og Weie meer NØ f. Amsterdam; sammenbygget digter. Parzival, skrevet i stærkt person­ nær; figurbill., landskaber og blomster- m. Edam; besøges af mange malere. lig stil, er den ty. middelalders betyde­ billeder. Wolf [volf], Endre (f. 1913), ung. violinist. ligste epos. Volmerslaget, Valdemar 2.s sejr

4972 4973 4974 Volpi 9 2 3 Vorarlberg

Medl. af Fase. Storråd, i Schweiz 1941- 43, 1943 mod Mussolini, 1944 atter til Schweiz. Frikendt af ital. udrensnings- domstol; død i Rom. Volpi, Lauri, se Lauri-Volpi. Wolseley ['wulzli], Sir Garnet, Viscount •9fc% ~-( *... (1833-1913), brit. feltmarskal. Kæmpede 1879 mod zuluerne og 1882 i Ægypten. Sendtes 1884 - for sent - til Gordons undsætning. Wolsey ['wulzi], Thomas (1471-1530), kardinal, eng. statsmand. Ledede Engl.s udenrigspolit. under Henrik 8., 1515 lordkansler, s. å. kardinal, 1518 pavelig Francois de Voltaire. Joost vanden Vondel. William Wordsworth. Ole Worm. legat f. Eng!. W udnyttede i beg. mod­ sætningen ml. Habsburg og Frankr., men Sodoma og Michelangelo. Bibelske mo­ von [fon] (ty.), af. ønskede senere at mægle fred. Styrtet tiver. Også virksom som billedhugger. Vondel ['vondsl], Joost van den (1587- 1529 (Henrik 8.s skilsmissesag), anklaget Forsynede de nøgne figurer på Michel­ 1679), holl. forfatter, f. i Koln. Det 17. £ højforræderi; døde på vej til Tower. angelos »Dommedag« med draperier; årh.s mest betydelige holl. digter. Hans (Portræt sp. 4967). deraf øgenavnet »buksemaleren«. værk spænder fra det satir.-polit. drama Vol'sinii, oldtidsby i Ml.-Ital., nu Or- voltige [vol'ti:fø] el. voltigering [-'Je'-] Palamedes (1625) over det lokalpatriot. vieto, betydelig etruskisk by, ødelagt af (fr., fra ital. volta), (dans på) slap line, Gijsbrecht van Aemstel (1637) til bibelske romerne 264 f. Kr. spring- og balanceøvelse over hest; dramer som Lucifer (1654). (Portræt). 'vol'sker (lat. volsci), oskisk stamme i voltigere. [-'Je'rs], foretage spring­ Wood [wud], Robert Williams (f. 1868), S-Latium, underlagt Rom fra 338 f. Kr. øvelser (på hest o.a.); voltige ur [-' Jø'r], arner, fysiker. Optiske og spektroskopiske Volsungerne, anden stavemåde for Vøls- luftakrobat; voltigeurer, let fr. fodfolk arbejder. Har genoptaget og forbedret ungerne. af små mænd, brugt 1804-68. Rowlands metode til fremstilling af kon- vol't (fork. V), enhed for elektr. spæn­ volti 'subito (fork. v. s.) (ital.), mus., kavgitre. dingsforskel, opkaldt efter A. Volta. 1 V vend hurtigt (bladet). Wood [wud], Sam (1883-1949), arner, filmin­ er spændingsforskellen ml. enderne af en volt'me'ter, instrument t. måling af elektr. struktør. Deb. omkr. 1920, iscenesatte se­ ledning, hvis modstand er 1 ohm, og spændingsforskel, bestående af et føl­ nere en lang række dygtigt opsatte, folke­ hvori der går en strøm på 1 ampere. somt amperemeter med stor modstand, lige film: »Farvel, Mr. Chips« (1939), 'volta (ital.), vending, omdrejning, gang; idet skalaen justeres til at vise produk­ »Kitty Foyle« (1940), »Hvem Ringer mus., ved repetition, når slutningstak- tet af strømstyrken og modstanden, Klokkerne For« (1943) og »Højt Spil i terne er forsk: prima v, første gang, hvilket if. Ohms lov er lig med spæn­ Saratoga« (1943). secunda v, anden gang. dingen. Ved at forsynes med formod­ Wood Green ['wud 'gri:n], nordl. forstad Volta (eng. ['vålts], fr. [vol'ta]), hovedflod stande kan v bygges til spændinger fra til London; 53 000 indb. (1948). i Guldkystkolonien (Afrika). få millivolt indtil 1 million volt. Woods metal [wuds], legering af 4 dele •Volta, Alessandro (1745-1827), ital. fy­ Vol'turno, 175 km 1. ital. flod fra de sydl. vismut, 2 dele bly, 1 del tin og I del cad­ siker. Konstr. 1800 på grundlag af Gal- Abruzzer til Gaeta-bugten NV f. Napoli. mium, der smelter allerede ved 70° C. vanis forsøg det første »galvaniske« Stærkt omkæmpet under invasionen i Woodville ['wudvil], Elizabeth (d. 1492), element, Volta-elementet, bestående af Ital. 1943; overskredet sydfra af De eng. dronning af lavadel, hemmeligt gift en zinkplade og en kobberplade i for­ Allierede 16. 10. s. å. med Edvard 4. af Engl. 1464, kronet som tyndet svovlsyre. vo'lumen (lat.), rumfang. dronning 1465, fængslet 1484 af Rikard Voltaire [vol'tæ:r], Franco is de (egl. Fran- vo'lumenkontrol', reguleringsmiddel for 3., klostergivet 1487 af Henrik 7. cois-Marie Arouet) (1694-1778), fr. for­ lydstyrke ved radiomodtagere. Woolf [wulf], Virginia (1882-1941), eng. fatter, satiriserede tidligt over det be­ volumi'nø's (af volumen), bindstærk; om­ forfatterinde. Eksperimenterende roma­ stående; kom i Bastillen og blev forvist fangsrig, rummelig. ner, i hvilke den stadige strøm af indtryk,, for en tid (1726-29 i Engl.); imidlertid volunta'risme (lat. voluntas vilje), opfat­ der går gennem bevidstheden, træder i for­ steg hans berømmelse; 1750-53 opholdt telse, at viljen er det væsentlige 1) i sjæle­ grunden, mens handlingen er mindre væ­ han sig i Berlin efter indbydelse fra Fred. livet, 2) i tilværelsen som helhed. sentlig (sml. James Joyce). Romaner: 2. Fra 1758 opholdt han sig på sit gods vo'lut (lat. volutus (op)rullet), arkit., spiral Mrs. Dalloway (1925, da. 1945), To the i Ferney-Voltaire, men blev kort før sin som på det ioniske kapitæl, yndet slutled Lighthouse (1927), The Years (1937, da. død hyldet som triumfator i Paris. Hans i renæssance- og baroktid. Årene går 1941) o. a. produktion er umådelig og omfatter alle genrer: epos, La Henriade (1728, da. Wolverhampton ['wulv3håm(p)t3n], by Woolley ['wuli], Leonard (f. 1880), eng. 1818, 1874), tragedie Zaire (1732), hist.- iMidt-Engl. NV f. Birmingham; 159 000 arkæolog. Foretog 1922-34 udgravn. i skrivning Histoire de Charles 12. (1731), indb. (1948). Hovedby i Black Country. Ur og skrev om fundene Ur ofthe Chaldees filos. Lettres philosophiques (1734), for­ Jernudsmeltning. Metalindustri (låse, (1934, da. Ur i Kaldcea 1942). tællinger Candide (1759; da. 1797), Vin­ biler, cykler, værktøj, elektromotorer). woolsack ['wu:lsåk] (eng: uldsæk), en ge nu (1767; da. Den Troskyldige 1943),- 'volverlej el. guldblomme ('Arnica), slægt sæk, stoppet med uld og dækket med og giver udtryk for hans epikuræiske af kurvblomstfam. Urter rødt klæde, hvorpå lordkansleren sidder i livsanskuelse; han tror på fremskridtet, med mods. blade, langstil­ Overhuset. Siges at være anbragt her i 14. hader fanatismen (som han mener alle kede kurve med gule blom­ årh. for at symbolisere et forbud mod religioner er befængt med) og kæmper ster. 18 arter, i Danm. uldeksport. ivrigt for tolerancen. Som kunstner ud­ bjerg-guldblomme (A. Woolton ['wultn], Frederick, (1939) 1. mærker han sig især ved sin klare stil. montana), alm. på bakker Baron of Liverpool (f. 1883), brit. politi­ (Portræt). og heder i Jylland. ker, 1939-40 generaldir. i Forsynings- Volvo, AB, sv. bilfabr. i min., apr. 1940-43 levnedsmiddelmin., volta'me'ter, ældre navn for coulometer. Goteborg, grl. 1915. V 1943-45 min. f. genopbygn. Medl. af volt-ampere-time bruges undertiden samler en række af V kon­ Krigskabinettet. Maj-juli 1945 Lord som betegn, for watt-time, altså som mål struerede, men af andre President, juli 1946 formand f. kons. for arbejde; er kun rigtigt for jævn­ fabrikker fremstillede bil- Bjerg­ parti. strøm og for vekselstrøm med cos = 1. dele til såvel person- som guldblomme. Woolwich ['wulid3], bydel i London ØSØ 'voltasøjle, det første galvaniske bat­ last- og rute-biler. f. City; 143 000 indb. (1948). Militær- teri, opfundet af Volta, bestående af en •volvulus (lat. volvere dr,eje), en form for værksteder og arsenal. søjle af zink- og sølvskiver lagt skiftevis tarmslyng, opstået ved, at et tarmparti Woolworth ['wulwar/>], Frank Winfield oven på hinanden med fugtige papskiver snor sig omkr. sig selv, hvorved karrene (1852-1919), arner, forretningsmand; imellem. afknækkes, og såvel ernæringen til tar­ grl. 1879 i Utica (New York) en butik, 'volte (fr. (fra ital.): vending); i fægtning men som tarmpassagen hindres. Behand­ hvor alle varer solgtes til enhedspriser på drejning for at undgå et stød; i kortkunst, les operativt. 5 og 10 cents. Trods modgang i beg. det at placere et kort på ønsket sted un­ Wolyri ['vollnj], po. navn på Volhynien, kunne han 1911 samle en række enheds- der blandingen (heraf: slå en v); i gym­ landskab i V-Ukraine. prisforretn. i koncernen F. W, Wool­ nastik sidevendt sidespring. Wolzogen ['vDltso:g3n], Ernst Freiherr v. worth Co., der også fik talr. butikker i Ved volteridning forstås, at rytterne (1855-1934), ty. forfatter. W, der 1901 Engl. og Tyskl. W efterlod sig en stor rider inden for et begrænset rum og i forsøgte sig med en litt. varietéform: formue. hovedsagen følger dettes omkreds. Alm. Uberbrettl, skrev bl. a. populært humorist, woo'rari [wu-], d. s. s. curare, sydamer. øvelse i skoleridn., hvor v-s diameter for­ fortæll. Die Gloriuhose (1897). pilegift. længes fra 5-10 m. vom (rumen), zool., det store afsnit af drøv­ Voorne ['fo:rn3], ø i Rhinens delta, Holl., Voltelen ['fol'tabn], Mogens (f. 1908), da. tyggernes formave, hvor føden undergår N f. Haringvliet. arkitekt, fra 1940 lærer i belysningslære gæring, inden den gylpes op og tygges for Woo-sung [wu sui], Shang-hais udhavn ved kunstakademiets bygningsskole, 2. gang. for oceanskibe. 1947 forskningsleder i Statens Bygge­ 'vombat (australsk) (Pha'scolomys), slægt Vopnaf jordur ['vohbnafjbrdør], fjord og forskningsinstitut. handelsplads i NØ-Island. Vol'terra, ital. by 50 km SV f. Firenze; af plumpe, korthalcde pungdyr. Gnaver­ 20 000 indb. (1936). Rom. og etruskiske agtige fortænder; gravende, lever af rød­ -'vo'r (lat. vorare æde), -æder, -spiser. fortidsminder. der. Australien. Vorarlberg ['fo:r'arlbærk], østr. for- vo'me're (lat.), kaste op. bundsland omfattende V-Østr. ml. Tyskl. Vol'terra, Daniele da, egl. Ricciarelli [ri- 2 tfø'ræhi] (1509-66), ital. maler. Elev af 'vomiti'v (af vomitus), brækmiddel. og Schw.; 2602 km ; 147 000 indb. 'vomitus (lat.), brækning. (1946). Hovedstad: Bregenz. - Historie

4975 4976 4977 Vorbasse ?*r vornedgårde

V knyttedes til Habsburgs østr. besiddel­ vedr. den første barndoms opdragelse), ser i 14. årh. 1919 gav folkeafstemning (WCECE), grl. i Praha 1948 som en flertal for tilknytning t. Schweiz, men da internat, organisation for forskolealder- hverken Østr. el. Schweiz støttede sagen, pædagoger. affandt V sig m. stilling som autonom del World Federation of United Nations af østr. forbundsrepublik. 1945 under fr. Associations ['wa:ld fæda'ræijan av besættelse. ju:'naitid 'næijanz asousi'æifanz] (eng.) 'Vorbasse, da. stationsby (Grindsted-Kol­ (WFUXA), stiftet 2. 8. 1946, internat, ding); 718 indb. (1945). Da.-ty. træfning sammenslutn. af private foreninger, der 29. 2. 1864. virker for udbredelse af kendskab til FN Worcester ['wusta], by i V-Engl. SV f. og til fremme af dennes formål. Birmingham; 62 000 indb. (1948). Ma­ World Friendship Association ['wa:ld skin- og skotøjsindustri. •fræn(d)Jip asousi'æilan] (Verdens-Ven­ skabs-Forbundet), forening, der tilstræ­ Worcester ['wustar], industriby i Mas­ ber at fremme international forståelse v. sachusetts, USA; 199 000 indb. (1945). at skabe direkte og personl. forbindelse worcester-sauce ['wusta-], skarp eng. ml. folkene ud over grænserne. Opr. stif­ sauce af æggehvideholdige ekstrakter af tet 1929 af holl. J.W.Niemann som World bl. a. sojabønner. Friendship Tours (Venskabsrejser). Op­ Worcestershire ['wustajia], grevskab i hørte 1939, genoprettet 8.5.1945 som W: V-Engl. SV f. Birmingham. 1812 km2, udveksling af gæster; sprogkurser m. m. 512 000 indb. (1948). oplysende arb.; dannelse af fond for at Vorderrhein ['lb:rdarraih], kildeflod til sikre ubemidlede rejsemuligheder. Da. Rhinen, udspringer i dalen ml. St. Gott- afd. oprettet 1946; ca. 10 000 medl. (1948). hard og Glarner Alperne. World Health Organization ['wa:ld Vording'bor'g, da. købstad 15 km SV f. •hæl/> å:ganai'zæijn] (eng.). Verdens­ Præstø (S-Sjæll.); 10 870 indb. sundhedsorganisationen. (1948). V slot (s. d.) med Gåse­ World Power Conference ['wa:ld 'paua tårnet, kirke (gotisk, vistnok afløst 1316 af en treskibet gotisk kirke 'kånfarans] (eng. verdens-kraft-konferen­ fra 15. årh.), råd-, ting­ med kapelkrans om koret. Efter Kbh.s ce), en internat. organisation, der arbejder arresthus (1843-45), Sydsjæl­ brand 1728 genopførtes kirken med tre med undersøgelser ang. udnyttelsen af landsk Museum (i en gammel lige høje skibe; denne bygning gik til verdens kraftkilder. Der er nationale ko­ bindingsværksbygning ved slottet), sinds­ grunde ved bombardementet 1807 og miteer i de fleste civiliserede lande og man sygehospital (Oringe). Industri: Jern­ den nuv. i nyklassisk stil skyldes C. F. mødes med få års mellemrum til plenar- varer, maskiner m. m. Station på Kbh.- Hansen (1811-29). Den indre udsmykn. og sektionsmøder. Det første plenarmøde skyldes især Thorvaldsen. blev holdt i Paris i 1924. World-Telegram, New York ['warld Vorgård, anden stavemåde, for Voergård. 'tælagråm], arner, aftenavis (uafhængig), Vorherres høne, folkeligt navn på marie­ grl. 1931 ved sammenslutning af Pulitzer- hønen, som tidl. blev betragtet som Guds avisen N. Y. World (demokratisk parti­ sendebud, hvorfor den f. eks. i et gi. organ, grl. 1861) og N. Y. Telegram (grl. børnerim bliver bedt om at flyve op til 1876). Oplag 1948: 382 000. Vorherre og bede om godt vejr. Worm[var'm], Jacob (1642-ca. 1692), da. -'vo'risk, d. s. s.' -vor. præst, stedsøn af Kingo, skarp satiriker, Workington ['wa:kr>;tan], havneby i ikke mindst over for Kingo og regeringen; NV-Engl. nær Solway Firth; 29 000 indb. afsat, dødsdømt 1681, men benådet med (1948). Kulgruber, jernindustri. forvisning til T rankebar. World Alliance ['wa:ld a'laians], økume­ Worm [var'm], Ole (1588-1654), da. læge nisk arbejdsorgan, stiftet 1914 på skotsk og oldforsker. Prof. i Kbh. 1613. Har bl. initiativ og støttet af Carnegie; standset a. skrevet De aureo cornu (1641) (om af 1. Verdenskrig, men efter denne gen­ guldhornet) og Monumenta Danica (1643) optaget i Faith and Order- og Life and om de da kendte runeindskrifter. Havde Work-be vægeiserne. stor oldsagssamling og studerede ivrigt da. oldtidsminder. (Portræt sp. 4977). World Council of Churches ['wa:ld Worm [vDr'm], Pauline (1825-83), da. for­ 'kaunsl av 'tjaujiz] (eng: Kirkernes Ver- fatterinde. Romanen De Fornuftige (1857) densråd), økumenisk sammenslutning, og hendes digte glemt, men som en af endeligt konstitueret i Amsterdam 1948. kvindesagens pionerer huskes hun stadig. Baggrunden herfor var de fælles-kirkelige Vorma ['vårma], no. elv, fra Mjøsa forbi bevægelser efter 1. Verdenskrig (jfr. øku­ Eidsvoll til Glomma, hvis største tilløb meniske konferencer). Hovedlinierne for Vordingborg kirke. V er. rådet vedtoges 1938 i Utrecht (Det Fore­ Worm-Muller [varm 'mylar], Jacob (f. Gedser og Masnedsund-Kalvehave banen, løbige Verdenskirkeråd), og det beslutte­ 1884), no. historiker (Norge i Napoleons- 2 havne (ved Vigen og Masnedsund). V des at oprette W på et verderjskirkemøde tiden), docent i Oslo 1919, prof. 1928. (af Oringe (Worthing)) er en meget gi. by, 1941 (udsat på grund af 2. Verdenskrig). Fra 1941 knyttet til den no. regering i måske ældre end borgen og fra tidl. tid Ca. 150 kirkesamfund har tilsluttet sig London (informationstjenesten og radio­ overfartssted til Falster. Hvornår den W (marts 1949); udenfor står den kat. en). Efter 1945 no. delegeret til FN. har fået privilegier, vides ikke (stadfæ­ kirke, den ortodokse kirke i Sovj., nogle 'Vormordsen, Frands (1491-1551), da. stede 1415). Særlig i middelald. polit. ortodokse Balkan-kirker samt enkelte reformator (hollænder af fødsel), karme- centrum (vendertogehe, danehoffet). lutherske trossamfund i USA. W ledes af lit, elev af P. Helgesen, grebet af Refor­ 6 præsidenter og en centralkomité på 90 mationen, medarbejder på kirkeordinan- Vordingborg slot, anlagt af Valdemar d. medl. (bl. a. 10 anglikanere, 10 metodi­ Store, udvidet især af Valdemar Atterdag, sen, 1537 biskop i Lund; afgørende blev ster, 5 baptister, 16 lutheranere og 13 han$ liturgiske håndbøger. ringmur med hjørnetårne. 1671 - omkr. repr. for ortodokse kirker). Hovedkontor 1750 lå her prins Jørgens slot; bevaret er Worms [varms], ty. by ved Rhinen i i Geneve, centralkontorer i New York og Rheinland-Pfalz; 50 000 indb. (1939). kun det 7 stokværk høje Gåsetårn (spir London. med gås fra 1871; genopsat som erstatn. Bet. industri, tekstiler, lædervarer, suk­ for den da forlængst forsvundne guldgås). ker m. v. Stor vinavl (Liebfrauenmilch). World Council of Early Childhood Bispesæde fra romertiden (Civitas Van- Wordsworth ['wa:dzwa/>], William (1770- Education ['wa:ld 'kaunsl av 'a:li gionum); burgundernes hovedstad i 5. 1850), eng. digter. Udg. s. m. vennen 'tjaildhud ædju'kæiln] (eng: verdensrådet årh. (skueplads for Nibelungen-sagnet). Coleridge de berømte Lyrical Ballads Fra 1074 fri rigsstad. Ved konkordat i W (1797), der indledte den eng. romantik. 1122 endte investiturstrideri. Sæde for W boede det meste af sit liv i barndoms­ talrige rigsdage og fyrsteforsamlinger, egnen The Lake District (Sødistriktet) i bl. a. 1521, da Luther mødte op for Karl Cumberland, hvis natur blev den domi­ 5. og blev lyst fredløs. Kom 1815 under nerende impuls i hans digtning. Poet Hessen-Darmstadt. Henimod 50% øde­ Laureale 1843. Digtninge: The Excursion lagt i 2. Verdenskrig. (1814), Sortnets (1838), det selvbiogr. Worms-ediktet af 8. 5. 1521, ty. rigslov, The Prelude (1798-1805) o. a. Hans hvorved Luther og hans tilhængere gjor­ første intense naturoplevelse og my­ des fredløse. Wkunncp.gr. af de politiske stikeragtige visioner aftog efterhån­ forhold ikke gennemføres. den i klarhed, og han søgte da i hele sin Worms-konkordatet 1122 sluttede den digtning at fordybe sig i mindet derom og egl. investiturstrid, således at i Tyskl. fik bearbejde sin naturreligion til en moralsk kejseren, i Ital. paven forret ved valg af opbyggelig lære. (Portræt sp. 4977). gejstlige. vornedgårde, fra gi. tid betegn, for visse Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i gårde på Bornholm, der tidl. var statens Kbh., opf. 1682-96 af Lambert van Ha­ fæstegårde. ven, det spiralsnoede tårn af L. Thura 1749-50. Klokkespil med 44 klokker 1927-29. (111.). Vor Frue Kirke i Kbh., grl. af Peder Sunesøn.der gjorde den til kollegiatkirke. Vor Frelsers Kirke. 4978 4979 4980 vornedskab Wrangel-øen vornedskab (gi. da. vamed varetægt), i ældre tid på Sjælland den pligt, som på­ hvilede, den mandl. bondebefolkn. til at forblive på det gods, hvor vedk.varfødt. og til efter jordejerens bestemmelse at over­ tage jord til dyrkning. Den vornede op­ fattedes som en slags tilbehør til gården og kunne afhændes sammen med denne. Forholdet kendes fra 14. årh. og ophæve­ des først 1702. Voronezj [vå'ronej], by i RSFSR, Sovj., nær Don,460 km SSØ f.Moskva; 327 000 indb. (1939). Jernbanecentrum med alsi­ Klementij Vorosjilov. Jens Jacob Worsaae, Carl Gustaf Wrangel. Jiirgen Wul/enwever. dig industri (maskiner, fødevarer, kemi­ kalier). Erobret af tyskerne 6. 7. 1942; voldsom sovj. offensiv fra dec. s. å., gen­ vortesvin (Phaco'choerus aethi'opicus), afr. under el. forud for en afstemning udtrykte erobret 25. 1. 1943. vildsvin. Vorteformede udvækster på standpunkt, f. eks. i en kollegial ret el. Voronoff [voro'nof]. Serge (f. 1866), rus­ hovedet. Hjørnetænderne opadbøjede. i et af rigsdagens ting, i sidste tilf. navn­ siskfødt fr. endokrinolog, der blev sensa­ vortesyge el. fjerkrækopper, form af fjer­ lig som tillids- el. mistillidsv. Dissen- tionelt kendt i vide kredse for sine trans­ krædifteritis, smitsom, viser sig ved tierende v, det af en dommer i en kol­ plantationsforsøg med kønskirtler. vortelignende dannelser især omkr. næb­ legial ret udtrykte standpunkt, som er Vorosjilov [varå'Jibf] (tidl. Ni'kolsk- bet, v er ret alm. hos agerhøne og ring­ overstemt af flertallet. Ussu'rijskij), by i RSFSR, Sovj., i Det due, sjælden hos fasan o. a. fugle. Vouet [vwæ], Simon (1590-1649). fr. Fjerne Østen, N f. Vladivostok; 55 000 vortetap, ensidigt lejret krumtap. maler. Ludvig 13.s hofmaler. Efter V-s indb. (1939). Ved V forenes den transsib. Worthing ['W3:5if], badested ved eng. malerier er udført gobeliner, bl. a. Abra­ og manchuriske bane. Kanal S f. London; 68 000 indb. (1948). hams Offer. Vorosjilov [varå'Jilof], Klementij (f. 1881), Vort Land, da. dagblad (kons.), udkom Vougt [fokt], Allan (f. 1895), sv. social­ sovj. general. Socialist før 1917, fl. gange 1896-1919. demokrat. Chefred. f. »Arbetet« 1924- fængslet. Deltog i revolutionen 1917. Står Vor Ungdom, da. pædagogisk tidsskrift, 44; fra 1928 medl. af 2. Kammer, fra Stalin nær. 1924-45 chef f. Moskva mili­ grl. 1879 af H. Trier; fra 1903 udgivet af juli 1945 forsvarsminister. tærdistrikt, 1925-40 folkekommissær f. »Det Pædagogiske Selskab«. Wouwerman(s) ['vouv3rm«n(s)], Philips hæren, 1925-34 også f. marinen. Marskal 'Vo'rup, sydl. forstad til Randers; 3912 (1619-68), holl. maler. Virksom i Haar- 1935. Siden 1926 medl. af Politbureau. indb. (1945). lem. Har malet scener fra jagt-, krigs-og Maj 1940 formand for fors varsko mi teen, Vorwårts ['forværts] (ty: fremad), ty. lejrlivet m. m. I de fleste af W-s billeder juli 1941-nov. 1944 medl. af forsvarsrå­ dagblad, grl. 1884 under navnet »Berliner forekommer en hvid hest. Hans kolorit det. 1941 øverstkommand. på N-fronten Volksblatt«, fik 1890 navnet V. Hoved­ ejer en fin, sølvagtig tone: repr. på kunst­ mod Tyskl., okt. s. å. leder af rekruterin­ organ for soc.dem.; forbudt 1933, udkom mus., Kbh. Hans broder Pieter W (1623- gen, 1944 øverstkommand. i Østen. Del­ indtil 1938 som emigrantorgan i Karlovy 82) behandlede lign. emner og er særl. tog i 1. Moskva-konf. og Tehrån-konf. Vary. smukt repr. på kunstmus. med Et Pro­ 1946-47 leder af den allierede kontrol­ spekt uf Paris. kommission i Ungarn. (Portræt). Vos [vos], Cornelis de (1585-1651), flamsk maler, bosat i Antwerpen. Har malet rel. Vouvray [vu'vræ], berømt fr. vinavls­ Vorosjilov'grad [varajilof'grut] (til 1935 og mytol. billeder, men er mest kendt som område ved Loire. Lu'gansk), by i Donbass i Ukraine, N f. portrætmaler; repr. på Nivågård. vox (lat.), stemme. Rostov; 213 000 indb. (1939). Stor jern- Vosges [vo:3], 1) fr. navn på Vogeserne; vox 'populi, vox 'dei (lat.), folkets røst og maskinindustri. Besat af tyskerne 16. 2) fr. dept. på Vogesernes vestskråning (er) Guds røst. 7. 1942-14. 2. 1943. (del af Lorraine); 5903 km2; 342 000 Vozne'senskij [vaz-], Nikolaj (f. 1903), Vorosjilovsk [varå'JHofsk], 1933-44 navn indb. (1946). Bet. agerbrug og industri; sovj. økonom og politiker. Medl. af på Stavropol; Sovj. desuden skovbrug og kvægavl. Hoved­ kommun. parti fra 1919. 1938-49 form. Worpswede ['vorps've:d3], ty. landsby stad: Épinal. f. statens plankommission (Gosplan). på Liineburg hede, nær Bremen. Fra ca. Vosnæs, hovedgård NØ f.'Århus, 1719- Medl. af Politbureau. 1889 opholdssted for en kunstnerkoloni 1808 i slægten Gersdorffs, siden 1869 i WRAC, fork. f. Women's Koyal Army (Fritz Mackensen (f. 1866), Otto Moder­ slægten Knuths eje. Stor hovedbygn. fra Corps, fra 1948 navn på ATS og WAAF. sohn (1865-1943) og hustru, Paula M.­ 1897. vrag, l)søv., ødelagt skib, kan ved grund­ Becker (1876-1907) m. fl.). Kredsens for­ Voss [vås:], no. station ved Vossevangen. stødning el.i drift være farligt for sejladsen; billede var den fr. Barbizonskole. Voss [fos], Johann Heinrich (1751-1826), afmærkes med grønne v-fyrskibe, v-lys- Vorst [forst], flamsk navn på Forest (Belg.). ty. forfatter. V-s Homerovers. Odyssee tønder og v-vagere udlagt efter kompas- Vorsterman ['for-], Lucas (1595-ca. (1781), Mias (1793) fik bet. for den ty. afmserkningssystemet. 2) jur., herreløst 1675), holl. kobberstikker. En af de fine­ antikiserende digtning. V besang endv. i gods, der findes på havet el. inddrevet ste Rubensstikkere. Har i London stuk­ homerisk stil nordty. borgerligt liv, idyl­ på stranden. De vigtigste regler om v ket portrætter af Holbein og v. Dyck. len Luise (1795). findes i strandingsloven af lO. 4. 1895 Kendtest er Kor s nedtagelsen efter Rubens. Voss [fos], Richard (1851-1918), ty. forfat­ med ændringer af 30. 4. 1909. Vorsø, ø i Horsens Fjord, ca. 58 ha. ter. Skrev en række dramaer og talr. un- vragbrænde, 60-80 cm langt, mindst 1928 indkøbt til Kbh.s Univ. m. det derholdningsromaner. Zwei Menschen een gang kløvet brænde, diameter mindst formål at være fristed for den natur­ (1911, da. 1923). 15 cm; meget knastet (knuder) el. be­ lige flora og fauna. V med et omliggende Vossevangen ['vås:avaian] el. Vangen, skadiget af svampe, vandareal er herefter udlagt som vidensk. no. bygd ved stationen Voss på Bergens- vrang (gi.da: forvredet), i skovbruget reservat. På V et laboratorium for banen; 2800 indb. (1930). Søgt turiststed. dårlig træform forårsaget ved arvelighed, zool. og botaniske studier. Vossische Zeitung ['fosijo Hsaitun], ty. ikke ved ydre forhold. Vorså, landsby og fiskerleje 14 km S f. dagblad, grl. 1704 som ugeblad, fik 1785 Wrangel ['vroialj. Carl Gustaf (1613-76), Sæby (Vendsyssel); 508 indb. (1945). navn efter den dav. udgiver C. F. Voss, sv. officer. Førte sv. flåde ud ad Kieler- Worsaae ['vorså'], Jens Jacob (1821-85), 1824 dagblad. V, der var demokratisk, fjord 1644. slog s. å.Pros Mund v. Femern; da. arkæolog, fra 1843 knyttet til Oldn. overtoges 1914 af Ullstein; ophørt 1934. 1646 øverstkommand. i Tyskl. Indtog Museum, fra 1866 som direktør. 1874-75 Wotan ['vo:-], den ty. form for nord. Frederiksodde okt. 1657 og førte jan. kultusminister. Bragte ved sin kritiske Odin. 1658 sv. rytteri over Lille-Bælt. Fik indstilling og omfattende viden den vo'te're (lat.), afgive votum. sept. 1658 Kronborg til at kapitulere; arkæol. forskning ind i strengt vidensk. voting trust ['voutii? 'tråst] (eng. vote slået af holl. flåde 29. 10. s. å. i Øresund. rammer. Har bl. a. udg: Danm.s Oldtid stemme), en form for holding company Medl. af formynderreg. efter 1660; rigs- (1843),Nordens Forhistorie (1881). ( Portr.). dannet ved. at aktionærer i forsk, selska­ marsk. Ledede sv. tropper i Pommern ber overlader deres aktier - og dermed 1675, syg, ikke ansvarlig for Fehrbcllin- vorte (ver'ruca), smitsom, godartet svulst nederlaget. Storgodsejer, byggede Sko­ i huden, navnlig hos børn og yngre indi­ stemmeret - til et konsortium (board of trustees), som til gengæld udleverer dem kloster og Wrangelska palatset i Sthlm. vider, især på hænder og fødder. (Portræt). vortebider {'Decticus verru'civorus), stor modsvarende, dividendebærende trust­ løvgræshoppe. Ret alm. i Danm. certifikater. Særlig udbredt i USA. Wrangel ['vrangel], Ferdinand von (1794 vorteniælk (Eu'phorbia), slægt af v-fam. vo'ti'v- (af votum), løfte- (om ting, der -1870), russ. polarforsker. Rejser i N- Urter, buske el. stængelsaft- er tiltænkt guderne: v-gave, v-indskrift Sibirien 1820-24, guvernør i Alaska planter m. mælkesaft, hvilke o. 1.). 1829-34. Søgte 1823 øen, der fandtes sidste minder meget om kak­ vo'ti'vfund (af votiv-), arkæol., oflergaver og opkaldtes efter ham 1867. tus. 600 arter fra varme henlagt i oldtiden på viede steder, ofte Wrangel ['vrfl^l], Friedrich (1784-1877), egne, de kaktusagtige især i mose el. vandløb. preuss. general; førte 1848 preuss. hær fra S-Afr.s ørkenegne. 1 vo'ti'vgave (af votiv-), rel.hist., gave til mod Danm.; øverstkommand. i krigen Danm. er nogle eenårige ar­ guderne, givet efter aflagt løfte derom. 1864 indtil april, uden større initiativ. ter vildtvoksende (ill.). Ved v giver man sig selv til guderne og Wrangel ['vnmgel], Pjolr, baron (1878- vorterod (Fi'caria), slægt af får til gengæld disses sind og tanker, 1928), russ. general. Overtog 1920 den ranunkelfam. 1 Danm. v latente med de ønskede resultater. hvide hær efter Denikin, matte vige til­ (Ficaria verna) med amme­ vot1 jakker el. udmurter, mongolidt folk bage til Krim for bolsjevikkerne. Hæren rødder og yngleknopper i med finsk-ugrisk sprog i Sovj. NV f. opløst nov. 1920 i Jugoslavien og bladhjørnerne. Tidlig, gul- Kazan; agerbrugere. Tyrkiet. blomstrel skovbundsplante. 'votum (lat.), 1) højtideligt løfte; 2) det Wrangel-øen (efter Ferdinand v. W.),

498l 4982 4983 vrangflynder 1ll Wulff

ø i Ishavet N f. Østsibirien, Sovj.; 4680 Vries {vri:s], Hugo De (1848-1935), holl. dede sig; efter svære kampe erobret km=. Opdaget 1867. botaniker og arvelighedsforskcr. Hoved­ 7. 5. 1945. vrangflynder, fladfisk, der er farvet på værk Die Mutationstheorie, Versuche und Wroiiski, Jozef Maria Hoene, se Hoene- den mods. side af den for arten typiske. Beobachtungen iiber die Entsiehung von Wroriski. vrangforestillinger, sygeligt betingede Arten im Pflanzenreich 1-2 (1901-03). Vroom [vro:m], Cornelis Hendricksz (ca. forestillinger af meget forsk, natur, kan Kendt for sine krydsningsforsøg med 1591-1661), holl. maler. Hans skov­ findes ved de forsk, sindssygdomme og ærter og natlys. En af de Mendel'ske landskaber, der for øvrigt er ret sjældne, er i deres karakter afh. af disses art. loves genopdagere (1900). er beslægtede med J. Ruisdaels; repr. vranglære, teo!., dogmatisk anskuelse og Vries, Vredeman de, se Vredeman de Vries. på kunstmus., Kbh. tilsvarende forkyndelse, som strider mod Vriesland ['vris-], anden stavemåde for Vrsac ['vr:Jats], by i Jugoslavien NØ f. den anerkendte kirkelære. Friesland (holl. prov.). Beograd; ca. 30 000 indb. Vigtigt jern­ wrappers ['råpaz] (eng. wrap indpakke), banecentrum. sækkelærredsindpakning til baconsider. vrietorn ('Rhamnus), slægt af v-fam., træer el. buske. Blomsterne eenkønnede •Vrubel, Mihail (1856-1910), russ. maler. Vraz [vraz], Stanko (1810-51), slovensk Rel. og mystiske billeder af samme art digter, folkevækker, folkevisesamler, for­ el. tvekønnede. 100 arter fra nordlige temp. egne. 1 Danm. v el. korsved som Bocklins. grundsfigur i den nat. illyriske bevægelse. Vrå, da. stationsby (Ålborg-Hjørring); Wrba ['vr:ba], Georg (f. 1872), ty.-bohm. (R. catharticus) med 4-tallige, eenkøn­ billedhugger. Hovedværker: Otto af Wit- nede blomster og sorte stenfrugter, samt 1736 indb. (1945). telsbachs rytterstatue (Munchen), Diana tørstetræ (Frangula alnus). vråskab, d. s. s. stolpeskab. på Hjorten (Munchen og Hamburg). Re­ Wright [rait], Almroth (1861-1947), eng. Vt., off. fork. for Vermont, USA. staurerede Zwinger i Dresden (1924-30). patolog. Grundlæggende arbejder over V-tegnet, under 2. Verdenskrig eng. sym­ Vrchlicky ['vr:flitski:], Jaroslav (pseud. blodserum, blodets koagulation, tyfus bol for sejr (eng. victory). Morsealfa­ f. Emil Bohus Frida) (1853-1912), Sech. m. m. W har opdaget opsoninerne. W-s betets tegn for v (•••-) anv. som radio- lyriker og dramatiker, prof. i litt.hist. opsoninlære har haft stor bet. for vac­ pausesignal; man hilste ved at strække ved univ. i Praha; tilhørte den kosmo­ cineterapien. pege- og langfinger op i form af V. Be­ polit, skole i Cechoslov., beherskede alle Wright [rait], Frank Lloyd (f. 1869), gyndte i Engl. 1941. Efterlignet fra ty. versformer med virtuosiMt, udførte et arner, arkitekt. Var 1888-94 ansat hos side (Viktoria, sejrsgudinden) uden større bet. oversætterarbejde, skabte det cech. Sullivan og tilegnede sig hans radikalisme held. essay. (Portræt sp. 4991)- uden at acceptere hans personlige stil. VU, fork. f. Venstres Ungdom. Vrchovina Luzickå ['vr:fovina 'lusit- 1 sin arkit. benytter han sig af alle Wu-chang [wu tShav], del af d. kin. ska:], Cech. navn på Lausitzer Gebirge. moderne tekniske fremskridt. W har Wrede ['vre:da]. Mathilda (1864-1928), bygget en del varehuse; størst bet. har storby Wu-han. fi. filantrop, som fra 1883, efter en religiøs han fået som villaarkit. ved sin geniale Wuchters ['vukters] (holl. ['vø-]), Abra­ vækkelse, udførte et stort humanitært evne til at indpasse bygn. i terrænet, sin ham (1613-82), holl.-da. maler; indkaldt arbejde bl. fanger og løsladte. kærlighed til materialernes ægthed og til Danm. 1638; navnlig berømt som por­ Vredeman de Vries ['vre:d3m«nd3'vri:s], ved sine frie planformer. W har været trætmaler, Ulrik Chr. Gyldenløve (kunst­ Hans (1527-ca. 1604), holl. arkitekt og den største nyskaber inden for moderne mus.), Chr. 4. og Griffenfeld (Frederiks­ maler. Hans talrige ornamentstik (bl. a. arner, arkitektur. borg). bygningsdetailler af ornamental art) og Wright [vrikt], Georg Henrik von (f. 1916), vue [vy] (fr.), syn; udsigt; prospekt. værker om arkit. øvede stor indflydelse, fi. filosof. Har bl. a. skrevet The Logicai Vuelta Abajo [(b)wælta'Øahoj, vigtig også i Danm. Problem of Induction (1941) og Den lo- tobaksegn på Cuba V f. Habana. Jord­ vredet ved, ved med fibrene liggende i giska empirismen (1943). bunden består af en tertiær kalksten, skruelinier omkr. træets akse; v kan Wright [vriKt], Magnus von (1805-68), fi. særlig velegnet til tobaksavl. vanskeligt kløves, kaster sig let og skæres maler; zool. interesseret; udg. s. m. sine vugge, hængende el. stående bevægeligt over spån, når det oparbejdes, hvorved brødre Vilhelm v. W (1810-87) og Fer­ leje for spædbørn, bruges hos næsten styrken forringes. dinand v. W (1822-1906) ill. værker: alle folkeslag. Vrejlev kloster, 11 km S f. Hjørring, Svenska foglar (1828-38) og Finlands vuggestue, forebyggende børneværns- opr. Danm.s eneste præmonstratenser- foglar (1859-73). institution, der drager omsorg for børn nonnekloster, fra 1575 herregård. Kun Wright [rait], Richard (f. 1909), arner, under 2 år, mens moderen er på arbejde. den romanske, gotisk ombyggede kirke forfatter; neger, bitter skildrer af neg­ 1949 fandtes i Danm. 79 v med 2665 er bevaret. renes undertrykkelse. Romanen Native pladser. wren [ræn], medlem af WRNS (med ord­ Son (1940, da. Søn af de Sorte 1942), Wu-han [wu fan], storby i Midtkina ved spil på wren gærdesmutte). selvbiogr. Black Boy (1945, da. Sort Yang-tze-Kiang, omfattende de tidl. Wren [ræn], Christopher (1632-1723), eng. Ungdom 1946). selvstændige byer Han-kow, Wu-chang arkitekt. Klassicismens banebryder i Wright [rait], Wilbur (1867-1912) og og Han-yang; 778 000 indb. (1931). Engl. Ledede 1666 Londons genopbygn. Orville (1871-1948), flyvemaskinens op­ Hovedstad i prov. Hu'-pei. Stor handel efter branden, 53 kirker (bl. a. St. findere, f. i USA. Brødrene W byggede og industri; flodhavn; jernbanecentrum. Clement Dånes). Hovedværk: St. Paul's glideplaner, hvis planer var langt mere Wu-hu [wu tu], kin. by ved Yang-tze- Cathedral (1674-1710). stabile og styrbare end Lilienthals. Efter Kiang, S f. Nan-king; 135 000 indb. Wren [ræn], Percival Christopher (1885- mange flyvninger indbyggede de i glide­ (1931). 1941), eng. forfatter. Rejste verden planet en af dem selv konstrueret fire- Vuillard [vm"'ja:r], Édouard (1868-1940), rundt og skrev senere en lang række cylindret, vandkølet motor, der ved fr. maler. Har malet farvefine interiører underholdningsromaner, hvoraf fl. er kædetræk drev to prppeller, og den med figurer, portrætter og dekorative oversat til dansk. 17. 12. 1903 lykkedes den første flyvning. vægmalerier. Frokosten (glyptoteket). 'Vre'sen, holm i Store-Bælt ml. Knuds­ Den varede 13 sek. og der blev i et par Vulcano l-'ka-], virksom vulkanø bl. De hoved og Langelands nordspids; N f. meters højde tilbagelagt nogle få hun­ V Puller (3-6 m vand). drede meter. P. gr. af W-s store hemme­ Vreta kloster, NV f. Linkoping, Sv.s lighedsfuldhed vandt deres forsøg ringe Lipariske Øer N f. Sicilien. ældste og fornemste nonnekloster af ci­ tiltro, og først fl. år efter blev de hædret Vul'canus el. Volcanus, i rom. rel. en stercienserordenen; kun kirken, der går som flyvemaskinens opfindere og som mandlig guddom, personifikation af tilbage til 1248, er bevaret, i ombygget de første i verden, der gennemførte en ildens farlige egenskaber; anråbtes som tilstand. flyvning med motordrevet maskine. Or­ beskytter mod ildebrand. V identifi­ vridbor, bor m. snoet spånrille og konisk ville W grl. senere i USA en flyvemaskine­ ceredes med den gr. gud Hefaistos og spids m. gevind til indtrækning af boret fabrik. overtog dennes mytiske træk. i materialet. vrikke, søv., drive en båd frem ved med •Vulci, en af de mægtigste etruskiske byer vridemaskine, maskine, der anv. ved een åre ud over agterenden at gøre ro­ iMl.-Ital. Rige gravfund fra blomstrings­ vask til at befri tøjet for det meste af terende bevægelser i vandet. tiden før krigen m. romerne omkr. 280 vringelhornet, zool., med stærkt snoede f. Kr. vandet ved, at tøjet passerer imellem to wulfe'nit [v-] (efter den østr. mineralog gummibeklædte, roterende valser. F. X. von Wulfen (1728-1805)), PbMoO,, Vridsløse'lille [vris-], sjæl!, landsby ml. gult el. rødt tetragonalt mineral, der Glostrup og Tåstrup; 1409 indb. (1945). anv. som molybdænmalm. Statsfængsel (s. d.). horn. Wulff [vul'f], Anna (1874-1933), da. Vridsløselille Statsfængsel. Taget i vrist, anat., populær betegn, for den del børnehavepædagog. 1897-1910 leder af brug 1859. Opr. bestemt til udståelse af af fodryggen, der ligger lige foran fod­ en privat børnehave i Kbh. og eetårigt forbedringshusstraffe. Anv. nu især til leddet. kursus til udd. af børnehavelærerinder. 1. gang dømte over 30 år og visse recidi­ 'Vritra (sanskrit), i den ældste ind. mytol. Sit kursus udvidede hun 1906 s. m. sin vister under 30 år, der skal udstå straf en drage, det ondes repræsentant, der søster Bertha W til et seminarium, af fængsel i 5 mdr. el. derover. dræbes af guden Indra. »Frøbelhøjskolen« (toårig udd. fra 1918) Vriendt [vri:nt], Cornelis og Frans de, se WRNS, off. eng. fork. f. Women's Æoyal og oprettede en folkebørnehave på Chri­ Waval Service; dannet 14. 4. 1939, over­ stianshavn for de dårligst stillede børn. tog visse af marinens forpligtelser til Wulff [vul'f], Georg (f. 1900), da. forfatter lands. Aldersgrænse 17'/2-45 år. 1944: og højskolemand. Drev rel.hist. studier. 80 000 medl. En halv snes aforisme-samlinger (siden Floris. Wroclaw ['vrotslaf], ty. 'Breslau, by i 1930) viser både tænke- og formevne. Vries [vris], Adriaen de (ca. 1560-1627), Slask (Schlesien), Polen, ved Oder; Wulff [vul'f], Hilmar (f. 1908), da. for­ nederl. billedhugger. Elev af Giovanni 169 000 indb. (1946; 630 000 i 1939), fatter. Fiskersøn; tidl. sømand, eks­ da Bologna. Udførte for Christian 4. W er det naturlige centrum for trafik pedient o. a. Har udg. en proletarisk Neptunfontænen til Frederiksborg. De og handel i Slask. Udbygges efter 1945 udviklingsroman i 3 bd., Som fejret i originale bronzefig. opstillet i Drott- som polsk kulturcentrum. Opr. slavisk April - Sådan Noget Sker Faktisk - ningsholms slotspark, Sthlm. Den nuv. hertugstad, under Bohmen 1327; under Arbejdets Sang (1942-46), og en kol­ fontæne er en rekonstruktion fra 1888. Habsburg 1526, preuss. 1740. Angrebet lektiv roman om sukkerroeindustriens Lign. arbejder i Augsburg. af sovj. styrker fra 25. 1. 1945, men hæv­

4984 4985 4986 Wulff Wycliffe

gennembrud på Lolland, Vejen til Livet evne til at formes går tabt (se endv. vigtig industriby (tekstiler, spindema­ (1947). gummi og formstoffer), v-processen blev skiner, kemikalier, metalvarer). Henimod Wulff [vul'f], Johannes (f. 1902), da. for­ opfundet af Goodyear omkr. 1840. Det 50% ødelagt i 2. Verdenskrig. fatter. I digtsaml. Kosmiske Sange (1928) første patent ang. luftgummi fremkom i vurderingsmyndigheder, de myndig­ og romanen O, Ungdom! (1929) findes den Engl. i 1845, men den første praktiske heder, der foretager de vurderinger af kapriciøse humor og den mystisk-rel. anvendelse (til cykler) blev gjort af værdien af fast ejendom, som ligger til livsholdning, som udmærker hans forf.- Dunlop i 1888. grund for beregn, af grundskyld og ejen­ skab; digtsaml. som Sange fra Jorden vulkanolo'gi' (vulkan I -logi), læren om domsskyld samt grundstign.skyld (og (1932) og Opstandelse (1946), skitserne vulkanerne, deres bygning og dannelse jernbaneskyld) til staten og komm. Man Går og Mumler (1930) og romaner samt de kern. og fys. processer ved vul­ I hver komm. (for større komm. hvert som Elskovs Under (1931) og Fast Ansat kanudbruddene. vurderingsdistrikt) vælger kommunal­ (1940) samt den børnepsyk. Trollerolle vul'ka'nsk aske er ikke en forbrændings- bestyrelsen 2 vurderingsmænd. Disse ud­ (1939) vidner om et originalt, men ikke rest, men findelt støvformig lava, som gør s. m. en vurderingsformand kommu­ stærkt disciplineret talent. udstødes under vulkanudbrud og føres nens vurderingsråd. Vurderingsforman­ højt op i luften, så at askeskyen i vid om­ den er fælles for de komm., som hører Wulff [vul'f], Kurt (1881-1939), da. sprog­ til samme vurd.kreds (hvoraf i hele forsker. 1928 docent i østasiatiske sprog kreds kan gøre dag til nat, og asken i tykke lag kan dække hele omegnen. landet findes 160). Vurd.kredsene er med særligt henblik på kinesisk. Arb. bl. a.: atter samlet i skyldkredse (i alt 46) med disputatsen Den Oldjavanske Wiråta vulkanske bjergarter er lavabjergarter hver sin overinstans: skyldråd, bestående parwa og dens Sanskritoriginal (1917), og vulkansk tuf. af de omfattede vurderingskredses vurd. Chinesisch und Tai (1934). Uber das ver- vulkansk glas, magma, størknet som formænd. Øverste instans er m. h. t. til­ hdltnis des malayo-polynesischen zum indo- glas i amorf form. v forekommer som syn, vejledn. og revision Statens Lig- chinesischen (udgivet 1942). obsidian, begsten, pimpsten o. a. glas- ningsdirektorat og Ligningsrådet, m. h. t. Wulff [vul'f], Willie (f. 1881), da. billed­ bjergarter i lavastrømme og udgør en påkendelse af klager over ansættelser hugger, medl. af »Den Frie Udst.« fra stor del af kornene i vulkansk aske. Landsskatteretten. 1914; bl. a. springvandet Set. Michaelog 'Wullenwever./urge* (1492 el. 93-1537), Dragen (1930, Slagelse) og bronzebusten borgmester i Liibeck. Tog magten 1533 Wurlitzer-orgel ['warlitsar-], kino-orgel, Russisk Digter. som leder f. demokratisk-luthersk parti. bygget af det arner, instrumentfirma Wulffs Flak, sandet grund ml. Århus og Søgte ved Grevens Fejde magten over Rudolph Wurlitzer Co., Cincinnati. Samsø, 6 m vand. indløbet til Østersøen for at slå d. holl. W. Va., off. fork. for West Virginia, USA. Wulfila, got. form af Ulfila. konkurrence ud; førte vaklende politik, wyandotte ['waiandat], eur. kolonisters Vul'gata (lat: den gængse), den rom.-kat. afsat efter nederlagene 1535; henrettet. betegn, for huroner. kirkes off. lat. oversættelse af Bibelen, (Portræt sp. 4983). Wyandotte Cave ['waiandat 'kæ:v], foretaget af Hieronymus ca. 400 e. Kr., 'vulnus (lat: sår), akut sår opstået ved næststørste af Amer.s drypstenshuler; normeredes som bibeltekst 1546. læsion el. under operation. Mods. uleus. 60 km lang, beliggende i Indiana. 'vulgus (lat.), hoben, menigmand. Vulpian [vyl'pja], Edme Felix Alfred wyandotter [vaian'dåt-], arner, mellem­ vul'gæ'r (af vulgus), dagligdags; tarvelig, (1826-87), fr. nervelæge. 1867 prof. i pøbelagtig. patol. anat., 1872 i eksperimentel pato­ vulgærlatin, det lat. jævne talesprog logi ved univ. i Paris. Stort antal ar­ (mods. klassisk lat., der væsentlig var et bejder om nervesystemets fysiol. og litt.-sprog), v har udviklet sig til de mo­ farmakologi, samt om gigtsygdomme og derne romanske sprog. tuberkulose o. a. vul'ka'n (af Vulcanus), sted, hvor flydende Vulpius ['vul-], Christian August (1762- magma trænger frem til jordoverfladen 1827), ty. forfatter. Goethes svoger, gnm. et rørformet krater, oftest i top­ skrev ridder- og røverromaner, Rinaldo pen af et v-bjerg, der er opbygget af de Rinaldini, der Rduberhauptmann (1797- ved v-udbrud frembrudte stenarter, v-s 1800). Vulpius, Christiane (1765-1816), søster til Chr. A. V. Fødte 1789 Goethe sønnen August; blev 1806 g. m. Goethe. vul'st (ty.), arkit., liste med en kvart­ cirkels profil. i 1 i vulstjern, valset blødt T stål med vulst. \ I svær hønserace; forekommer i flere far­ 'vulva (lat-). anat., kvin- ' ' ' ver, i Danm. oftest hvid. dens ydre kønsdele. Vulst. Vyasa ['vja:-] (sanskrit: samler, kompi­ Wunderhorn, Des lator), ind. legendarisk vismand, hvem Knaben [das 'kna:ban 'vundarhorn](ty: affattelsen af Mahåbhårata, Purånaerne drengens fortryllede horn), ty. folkevise- o. a. ældre værker tilskrives. V er næppe saml., udg. 1805-08 af Cl. Brentano og en hist. person. A. v. Arnim. Wyatt ['waiat], Matthew Cotes (1777- Wundt [vunt], Wilhelm (1832-1920), ty. 1862), eng. billedhugger og maler. Hoved­ psykolog og filosof. Øvede med Gruna- værk: Wellingtons rytterstatue ved Hyde ziige der physiologischen Psychologie (1874) Park i London. stor indfl. på eksperimentalpsykologien. Wyatt ['waiet], Sir Thomas (1503-42), eng. Skrev desuden bl. a. det eklektiske System digter. Bidrog til indførelsen af den ital. Vesuv. der Philosophie (1889) og kæmpeværket sonnetmode. virksomhed består af eksplosionsagtige Volkerpsychologie 1-10 (1900-20). Vyborg ['vlbark], fi. Viipuri, sv. Viborg, v-udbrud med udstødelse af vanddamp, Vuoksi ['vuaksi], sv. Vuoksen, 150 km 1. by i RSFSR, Sovj., NV f. Leningrad, løse udbrudsprodukter (aske, lapilli) og fi.-sovj. flod, afløbet forSaimaa til Ladoga. ved Den Finske Bugt; ca. 75 000 indb. flydende lava. Efter en udbrudsperiode Vandfald: Tainionkoski, Linnankoski, (1939). Før 2. Verdenskrig var V en sker vulkanske eftervirkninger, d. Imatra, Vallinkoski m. fl. blomstrende træindustri- og havneby v. s. udstrømning af vanddampe o. a. Vuolijoki ['vuolijoki], Hella (f. 1888), fi. med stor eksport af træ og træprodukter; luftarter i såk. fumaroler, suffioni og dramatiker. Har skrevet en række folke­ vigtig handelsby og jernbanecentrum. mofetter. Efter udbruddenes karakter skuespil med soc. motiver (Kvinnorna på Fra 13. årh. sv. Grænsefæstn. mod Rusl. dannes forsk, typer af v-bjerge. Ved over­ Niskavuori(l936,opf.Kbh. 1938)). Døm­ Afstået til Rusl. 1721. 1809 til Fini., vejende produktion af letflydende lava tes 1943 til fængsel på livstid for at have energisk forsvaret under Vinterkrigen, opstår lave lavakegler (Hawaii- el. søgt fredskontakt med Sovj. Frigivet afstået marts 1940. Generobret 30. 8. Dyngja-type), ved produktion af rigelig 1944 efter våbenstilstanden. Chef f. Fini.s 1941; atter erobr, af Sovj. 20. 6. 1944, løse udbrudsprodukter tillige med lava­ radio 1944-49. afstået af Fini. 1944 (1947). strømme dannes højere v-kegler (Vesuv­ type). Efter kraterets form dannes enkelt- Vuori ['vuo-], Eero (f. 1900), fi. politiker. Wycherley ['witjati], William (1640- vel. kraterrækker (af spalter, eks. Island). Leder f. fi. fagforeningsbev., minister 1716), eng. dramatiker. Giver i, lystspil. Fra hist. tid er kendt ca. 400 virksomme sept. 1944-sept. 1945, derpå fi. gesandt Love in a Wood (1671), The Country Wife v. De grupperer sig sammen med de i USA. (1672; da. En Kone fra Landet, opf. i »udslukte« i en zone, der svarer til den Wu P'ei-fu ['wu 'phæi 'fu] (1873-1939), Kbh. 1941) o. a. et satirisk billede af ti­ alpine foldezone plus en brudzone gnm. kin. general, hærinspektør, søgte efter dens letfærdige omgangstone. Østafrika og een gnm. Atlanterhavet. 1920 at opretholde kin. centraireg. i Wycliffe el. Wiclif ['wiktif], John (ca. Peking, men blev 1926-27 slået af Chang 1320-84), eng. teolog; tilegnede sig i 'vulkanfi'ber, formstof fremstillet af uli- Tso-lin. Sluttede sig 1937 til den af Oxford nominalismen og Defensor Pacis' met papir ved behandling med svovlsyre japanerne oprettede reg. i Nan-king. kirkepolitiske syn. Hævdede det nat. el. zinkklorid og påfølg, presning under Wupper ['vupar], 105 km 1. biflod til kongedømmes ret over for det internat, opvarmning, v er hårdt og stærkt og har Rhinen; udspringer i Sauerland og gen­ pavevælde, som han også angreb ud fra mange anv., f. eks. til pakninger, kuffer­ nemløber et af Tyskl.s vigtigste industri­ fattigdomsidealet. W, der beskyttedes af ter, samt elektr. isolation. områder. parlamentet, udviklede sig i 1370erne vulkani'se'rlng, behandling (evt. under Wuppertal ['vuparta :1], ty. by ved til kætter, ville bygge alene på skriften, opvarmning) af råkautsjuk med svovl el. Wupper, Nordrhein-Westfalen; 325 000 nægtede transsubstantiationen, tog afstand klorsvovl evt. opløst i kulstofdisulfid. indb. (1946). Opstået 1929 ved forening fra helgendyrkelse, cølibat osv. Udsendte Ved v stiger kautsjukkens elasticitet og af byerne Elberfeld og Barmen samt vandreprædikanter (lollarder). Han var temperaturbestandighed, medens dens indlemmelse af fl. mindre byer. Meget urørlig til sin død; fordømt af konciliet

4987 4988 4989 Vyk ?tt vægtervers

i Konstanz 1415, opgravet og brændt; hvori det findes, idet v stiller sig med øvede stor indfi. på Hus. en fri vandret overflade, v-tilstanden be­ Vyk, ly. Wyk [vi:k], sydslesvigsk flække; ror på, at molekylerne er frit bevægelige hovedby og badested på øen Før; 6259 ml. hverandre, men alligevel sammen­ indb. (1946; 1939: 2824 indb.). holdes til et hele af tiltrækningskraften, Wyk by Duurstede, ældre stavemåde v-s ligevægt og tryk i v omhandles i for Wijk bij Duurstede. hydrostatik. Vy'l, grund (3,7 m vand) i sydl. del af vædskebrandbombe, brandbombe, hvis Horns Revs yderrev; fyrskib. ladning fortrinsvis består af benzin, olie Wyler ['wailsr], William (f. 1902), arner, og tjære. filminstruktør. Debuterede 1920; under vædskekøling af flyvemotorer er mere talefilmen en af arner, films betydeligste intensiv end luftkøling, men kræver til og personligste instruktører ved sin soc. gengæld en mere kompliceret installa­ interesse og sin indtrængende psyk. for­ tion, v forekommer derfor næsten ude­ ståelse, bl. a. i »De Tre« (1935), »Dods- lukkende ved meget store flyvemotorer i worth« (1936), »Blindgaden« (1937), Vytjegda ['vitjegda], nordlige Dvinas mil. maskiner, medens store luftkølede »Stormfulde Højder« (1939), »De Små østl. kildeflod, Sovj. stjernemotorer foretrækkes til f. eks. store Ræve« (1941), »Mrs. Miniver« (1942) og Wyville Thomson Ryggen ['waivil trafikfly. Som kølevædske benyttes en­ mesterværket »De Bedste År« (1947). ten ren ætylenglykol el. vand iblandet 'tåmsn] (efter havforskeren Sir Charles ætylenglykol; vand alene er uegnet, da. Wyo., off. fork. for Wyoming, USA. W. T. (1830-82)), undersøisk ryg af kp. falder med aftagende atm.-tryk. Wyoming [wai'o:mn)] el. ['waismitj] vulkansk oprindelse ml. Skotl. og Grønl., (fork. Wyo.), stat i Rocky Mountains, adskillende Atlanterhavet fra Nordhavet. 2 Færøerne og Isl. ligger på W. vædskers strømning behandles under USA; 253 587 km ; 251 000 indb. (1940; hydrodynamik, der giver sammenhæn­ 1947: 265 000), 0,9 pr. km2; 37,3% væbner, imiddelalderen 1) lavere adels­ gen ml. tryk og hastighed. Ved små ha­ boede i byerne. Hovedstad: Cheyenne. mand; 2) ridderens adelige følgesvend, stigheder og dimensioner har man lami­ W-s nordøstl. hjørne er en del af The der selv kunne blive ridder.. nar el. hvirvelfri strømning, hvor væd- Great Plains, resten en del af Rocky væbnet neutralitet. Til hævdelse af skedelene glider forbi hinanden i lag (lat. Mountains. Mod NV ligger Yellowstone neutral skibsfarts rettigheder under kri­ lamina) uden at blandes, og hvor mod­ National Park. W-s sydl. del er et 2000 gene i slutn. af 18. årh. sluttedes 1780 og standen mod bevægelsen især er gnid­ m h. plateau, Laramie Plains, der dan­ på ny 1800 forbund ml Danm -No , Sv. ningsmodstand; ved store hastigheder og nede den gamle udvandrervej til Pacific- og Rusl. om at kræve visse af A. P. Bern­ dimensioner får man turbulent el. hvir­ staterne. Bjergene dækkes af nåleskov, storff og den da. folkeretslærde Martin vel-strømning, hvor modstanden mod be­ højsletterne er steppe. - Erhverv. Kvæg­ Hiibner nærmere udformede regler over­ vægelsen bestemmes af vædskedelenes avlen lægger vægt på slagtekvæg og holdt af de krigsførende samt med våben­ kinetiske energi. Afgørende for strøm- får(1947: 1043 000 stk. kvæg og 2 581 000 magt at yde neutrale skibe beskyttelse ningsarten er Reynolds tal. For laminar får). Minedriften 1947: 9 mill. t kul; mod opbringeise. Forbundet af 1780 strømning gælder, at trykket er lille, hvor desuden en del olie og naturgas. - Historie. voldte Engl. vanskeligheder under Nord­ hastigheden er stor og omv. (Bernouillis Kolonisation begyndt 1834; territorium amer. Frihedskrig; forbundet af 1800 sætning), v afbildes ved strømlinier. 1868; stat 1890. Hvid indvandring mødte førte til krig og opløstes efter slaget på heftig modstand fra sioux-indianerne, Kbh.s red 1801. væggelav {Xan'thoria), slægt af bladlaver der blev slået 1876. (Kort se USA). med bladformigt, gult løv. Alm. på væddeløb, konkurrence i løb, i ridning stammer, plankeværker og sten nær be­ Wiirttemberg ['vyrtsmbærk], tidl. stat synonym for galopløb. boede steder. 8 (land)iTyskl.; 1939: 19 507 km ; 2,9 mill. væddeløberen (Chloro'phytum), urte- væggelus ('Cimex lectu'larius), ganske indb. Hovedby: Stuttgart. Omfattede agtig stueplante fra S-Afr., liljefam., med flad, brunlig, vingeløs 6-8 kødede rødder og smalle, rosetstillede Vs den vestl. del af den sydtyske højslette, mm 1. tæge. I boliger; om _ ^Vs-^ en del af Schwarzwald og af Alperne. blade. Lange blomsterstængler med dagen skjult i sprækker, X-Sft/" - Historie. W voksede frem som grev­ uanselige blomster og senere med små suger om natten blod på /xXjSTN skab i 13. årh. i det splittede Schwaben. yngleknopper, der tynger stænglerne ned. sovende mennesker og .{flujÆ^\ Frigjorde sig i 16. årh. fra habsburgske Kan trives i nordvindue. fremkalder derved en klø- f|~*»a Wi forsøg på overherredømme, blev prote­ 'Våddo, sv. ø (125 km2) i Ålandshavet, ende hudlidelse. Har i de ifcjjfi|§jjp| stantisk. Kongerige 1806, stærkt udvidet skilt fra fastlandet ved smalt farvand; senere år nærmest været J^jw| under fr. beskyttelse. 1871 ind i Ty. Rige, ca. 2600 indb. i tiltagen. Bekæmpes m. ' ^^^ ' republik !?18. Siden 1945 delt ml. den væder, 1) han af får; 2) træbuk iClytus svovlsyrling el. m. sprøjte- fr.zone (W-Hohenzollern) og USA-zonen arietis), sort, gule tværstriber; larven i vædske, f. eks. med pyrethrum og derris. (W-Baden). løvtræer. væggetøj, d. s. s. væggelus. Wiirttemberg-Baden [vyrtsmbærk'ba:- Væderen {'Aries), stjernebillede på den Wagner ['værøar], Elin (1882-1949), sv. dan], siden 1946 ty. land i USA-zonen; nordl. stjernehimmel. forfatterinde og journalist. Rektordatter. 19 500 kms; 3,6 mill. indb. (1946). Hoved­ Væderpunktet el. forårspunktet, astron., Begyndte m. vittige, agitatoriske kvin- stad: Stuttgart. Omfatter de af USA- det skæringspunkt ml. ekliptika og him­ desagsromaner, Norrtullsligan (1908), tropper besatte nordl. dele af de tidl. lens ækvator, hvor Solen står ved forårs­ Pennskaftet (1910, da. 1911). Erhvervede lande Wiirttemberg og Baden. jævndøgn. under indtryk af 1. Verdenskrig en rel. Wiirttemberg-Hohenzollern [vyrtsm- 'Vådersolstavlan (sv. vddersol bisol + farvet tro på offerviljen, der omsattes i bærk ho^n'tsolsrn], ty. land i den fr. tavla maleri; V viser bl. a. halo-fænome- psyk. romaner om smålandske bønder, zone; 10 095 km2; 1,1 mill. indb. (1946). Åsa-Hanna (1918, da. 1942), Svalorna Hovedstad: Tubingen. Omfatter Hohen- . .-%••"' fiyga hogt (1929, da. 1930), hvori bestan­ zollern samt de dele af det tidl. Wiirt­ digt kvinder er ideens repræsentanter. temberg, der siden 1945 er under fr. vægplader, byggeplader til fremstilling besættelse. Oprettet 1946. af ikke bærende skillevægge, enten tykke Wiirzburg ['vyrtsburk], ty. by ved Main, til fremstilling af hele væggen el. tynde NØ-Bayern; 108 000 indb. (1939). Han­ til anbringelse på stolper. del med vin og frugt; industri. - Bispe­ vægring, i ridesport en hests bratte stand­ dømme fra 741, blev 1801 sekulariseret sen foran en forhindring, som den skulle og 1815 indlemmet i Bayern. - Ca. 90% have sprunget over. Når en hest vægrer ødelagt i 2. Verdenskrig (marts 1945). for tredie gang diskvalificeres ekvipagen. Wiirzburg-skolen, filos.-psyk. retning, vægsten (da. veg blød), d. s. s. klæbersten. bekendt for eksperimentalpsyk. under­ søgelser af tænkeprocesserne. vægstillet, bot., frøstol, som sidder på Vysjinskij [vl'Jin-], Andre} J. (f. 1883), indersiden af frugtens væg. sovj. politiker. Jurist. Socialist 1902, vægt, 1) betegn, for Jordens træk i et le­ 1920 medl. af kommun. parti. Prof. i geme (tyngdekraft), bruges i dagl. tale Moskva, anklager v. Moskvaprocesserne i betydn. legemets masse. Angives i en­ 1936-38, 1940 vice-udenrigskommissær heden kilogram (kg). (marts 1946 -min.). Sept. 1943 russ. 2) apparat til sammenligning af lege­ repr. i allierede Middelhavsudv., nov. mers vægt el. masse, baseret enten på en s. å. i det konsultative råd for Ital., elastisk fjeders længdeforandring ved deltog i Potsdam- og Jalta-konf.; har træk el. tryk (fjeder-v) el. på anv. af efter 2. Verdenskrig repræs. Sovj. på vægtstænger, der kan være ligearmede talrige internat, møder, hvor han med som i skål-v, uligearmede som i en bis- skarphed er gået ind for de sovj. syns­ mer, el. sammensatte vægtstangssyste- punkter. Afløste marts 1949 Molotov mer som i decimal-v. som udenrigsminister. (Portræt). Vægten QLibra), stjernebillede, hoved­ Wyspiariski [vlsj'pjanjski], Stanislaw (1869 sagelig på den sydl. stjernehimmel. -1907), po. kunstmaler og forfatter, til­ ner), ældste kendte maleri af Sthlm. vægtere, i ældre tid ordenshåndhævere hørte »Det Unge Polen«, skrev en lang (1535); Storkyrkan, Sthlm. om natten. I Kbh. ophævedes v-institu- række ejendommelige tragedier, stærkt 'Vaderoarna, sv. øgruppe i Skagerrak, tionen 1863. påvirkede af Sofokles og Euripides. NV f. Lysekil; fyr. Hans hovedværk er trilogien Legionen, vægtergang, åben el. lukket vagtplads Bryllupet og Befrielsen (1900-03). vædske, fys., tilstandsform, der er karak­ på befæstningsmure, bymure m. m. teristisk ved, at stoffet antager form, vægtervers, anonyme rel. vers fra 17. men ikke rumfang efter den beholder. årh., sunget af natvægterne ved hele

4990 4991 4992 vægtfylde ?l<7 Varmland

klokkeslæt, i Kbh. til 1863, i Ribe til væksthusmellus (Trialeu'rodes vapora- tingeiser for tilstedeværelse af en sådan 1902. ri'orum), alm. i væksthuse. Skadelig. økon. v er, at vedk. vare har en vis an­ vægtfylde el. massefylde er massen i g af væksthussnudebille (Otio'rrhynchus sul- vendelighed, og at den ikke foreligger frit 1 cm3 el. af 1 milliliter (ml) af legemet og 'catus), sort øresnudebille. Forplanter sig tilgængelig i ubegrænset omfang. angives i enhederne g/cm3 el. g/ml, der uden befrugtning. Larverne lever af rød­ værdiforsikring, forsikring, hvor kun er meget nær ens, da 1 ml = 1,000027 cm3. der. Skadelig i væksthuse og på potte­ den fastslåede værdiforringelse erstattes For faste legemer bestemmes v ved hy­ planter. (mods. summaforsikring). drostatisk vægt, og for vædsker ved pyk- væksthusthrlps, fællesbetegn. for for­ værdipapir, alm. betegn, for beviser for nometer, aræometer el. Mohr-Wéstphals skellige blærefødder, der suger på pryd­ langfristede kapitalanbringelser, der er vægt. For luftarter angives ofte den re­ planter. genstand for alm. omsætning - særlig lative v, som er luftartens v, divideret vækstlag ('kambium), et lag af delings- obligationer og aktier. med v af atmosfærisk luft ved samme dygtige celler. Findes hos tokimbladede værdistigningsskat, beskatn. af visse tryk og temperatur. og nøgenfrøede som rørformet væv i formuestign., f. eks. af grundværdistign. vægtklasser (i sport). Boksere, brydere stænglen og roden ml. ved og bark; i v el. af kapitalvinding v. salg af aktier o. I , og vægtløftere inddeles efter deres vægt foregår tykkelsesvæksten. for at ramme indtægter, som v. ansættelser i v for at skabe ensartede fysiske betin­ vækstpunkt, bot., væv af unge delings- til indkomst- og formueskat kun kommer gelser for kampen. Følgende v findes: dygtige celler i spidsen af voksende plan­ til udtryk gnm. formuetilvækst. flue-, bantam-, fjer-, let-, welter-, mel­ testængler og rødder, hvor længdevæk­ værditilvækst, i skovbruget den forøgelse lem-, letsvær- og sværvægt. sten foregår. af en bevoksnings værdi, som hidrører fra vægtlodder til nøjagtige vejninger er ju­ vækststoffer el. auxiner, bot., stoffer, som at træernes vækst giver veddet en højere steret ved direkte el. indirekte sammen­ i yderst ringe mængde har stor virkning værdi pr. rn'. ligning med normalkilogrammet (i Danm. på planters livsvirksomhed. Ø-indolyled- værditold, told pålagt som procent af fra 50 kg til 1 mg) og indrettes som regel dikesyre er et v, som planter selv dan­ varens importværdi, sålodes at den auto­ efter det princip, at man ved kombina­ ner, og som virker på strækningsvækst matisk følger varens prissvingn. I Danm. tion af 4 lodder (f. eks. 1, 2, 3 og 4 g) kan og celledeling: kunstigt fremstilles forsk. anv. i begrænset omf., særlig v. toldlovene fremstille alle vægte fra 1 til 10 g og til­ v med omtr. samme virkning og med af 1908 og 1924. svarende for andre decimalklasser, så at stor prakt. bet. for stiklingsformering og værft, d. s. s. skibsværft. man med 20 lodder kan fremstille alle udvikl, af frugt uden befrugtning. Også værge, 1) jur., person der optræder på vægte fra 0,01 til 1000 g i spring på 0,01 g. biosstoffer kaldes ofte v. mindreåriges el. umyndiggjortes vegne i vægtløftning, atletikøvelse af gi. folkelig vældmose, mose, dannet på bakkeskrå­ formueanliggender, og bestyrer deres oprindelse; en stålstang med skivefor­ ninger omkr. kildevæld. Indeholder ofte formue. For en mindreårig, der er født i mede lodder i begge ender løftes over kildekalk vekslende med tørv. ægteskabet, er faderen, for en der er født hovedet i strakt(e) arm(e); stangens vælger, elektr. kontaktorgan i automati­ uden for ægteskabet, moderen født v. længde ml. vægtene skal være mindst 120 ske telefoncentraler. For mindreårige, der ikke har født v, el. cm. Vægtløfterne inddeles i flg. vægt­ Vælgerforeningen for Nordslesvig, hvis fødte v er uegnet til hvervet, samt klasser: bantam indtil 56 kg, fjervægt polit. organisation af da.sindede sønder­ for umyndiggjorte beskikker skifteretten indtil 60 kg," letvægt indtil 67,5 kg, mel­ jyder, oprettet 1888 på forslag af Gustav (i Kbh. magistraten) v (beskikket v); lemvægt indtil 75 kg, letsværvægt indtil denne skal opfylde visse forudsætninger l Johannsen med H. P. Hanssen som sekre­ 82'/2 kg. sværvægt over 82 /2 kg. v ind­ tær og drivende kraft. Skulle koordinere og er undergivet pupilautoriteternes til­ deles i 3 øvelser: stem, hvor stangen løftes da. indsats ved valgene og afbøde føl­ syn; hvis han misbruger sin stilling, bliver i 2 tempi, 1) fra gulv til bryst, 2) til stræk­ gerne af de indre konflikter ml. de da.- økon. uvederhæftig el. i øvrigt uegnet til stilling, træk, stangen løftes fra gulv til sindede, der havde svækket dem i 1880- hvervet, skal dette fratages ham. Testa­ strækstilling i een bev., stød, i udfalds- erne. Ca. 8000 medl. i 1914. Efter Gen­ mentarisk v kaldes en v, der i h. t. et stilling løftes stangen til brystet, derfra foreningen opløst 1921. testamente bestyrer en arveladers efter­ til strækstilling efter markeret pause. ladte midler; v ad hoc: v beskikket til vælsemaskine (ty. wålzen afrunde) el. vægtstang kaldes ethvert legeme, der kan arrondermaskine, apparat til afrunding af k udførelse af særl. hverv; 2) mil., tidl. dreje sig om en fast akse under påvirk­ tænder på tandhjul til ure. benyttet udtryk for blanke våben. ning afkræfter. For ligevægt af en v gæl­ væl'sk, romansk, især ital. Overført bru­ værgeråd varetog 1905-1933 de opgaver, der momentsætningen. Efter aksens an­ ges det om noget fremmed, uforståeligt der siden har været henlagt til Børnevær­ bringelse i forhold til kræfterne skelnes (f. eks. kaudervælsk, rotvælsk). net. ml. enarmede og toarmede v, hvilke vælskbind, bogbind med ryg og hjørner 'Varing, Astrid (f. 1892), sv. forfatterinde. sidste kan være lige- el. uligearmede. af fåreskind. Har skrevet romaner, Frosten (1926), vægtæppe, opr. alm. vævet tæppe, der vælsk gavl, betegn, f. Renæssancens og Staklen (1935-36), oftest med Norr- hængtes på væggen til værn mod kulde el. barokkens svungne gavle. landsmotiver. til pynt: heraf ud vikledes gobelin og tapet. Vælskland, Italien. væringer el. (efter russ.) varæger, nor­ Våinamoinen ['vainåmbinæn], hoved­ væltesyge, bot., plantesygdom hos kim- manner i kejseren af Byzans' tjeneste person i »Kalevala«, en gi. tryllekyndig planter som varmeskade. som livvagt, skjald, kantelens opfinder. Vanern ['væ:-], Sv.s største sø (5550 km2), værk, 1) mil., d. s. s. befæstningsværk; vække, hugge våger i isen til luftning af ml. Dalsland, Vårmland og Våstergot- 2) søv., d.'s. s. tovværk; 3) tekn., d. s. s. vandet.. land, 44 m o. h., består af to sænknings­ indust ri virksomhed. vækkelsesmøde, rel. møde, som med områder, Stora V (98 m d.) og Dalbosjon værkbly, det urensede bly, der tappes prædiken, sang, bøn og musik er anlagt (83 m d.). Bredderne er stærkt indskårne direkte af blyhøjovnen. på at fremkalde en religionspsykologisk og ledsaget af talrige øer og skær. Største værkfører, i en fabrik den funktionær, omvendelsesakt. v er især taget i brug i tilløb: Klarålven; afløb: Gota alv. der har direkte tilsyn med arbejderne og USA og Engl., i Danm. af Indre Mission Vånersborg [væ:nars'bårj, væn-], sv. køb­ leder arbejdets udførelse. og en række frikirkelige samfund. stad (fra 1603), SV-Våstergotland, ved Va­ værksleje, aftale, hvorved en person vækst, bot., blivende rumfangsforøgelse af nern, hovedstad i Ålvsborgs lån; 15 000 ( værksmesteren) o ver for en anden (værks- en plantedel, mods. udbulning el. vok­ indb. (1949). Døvstummeskole. Industri: herren) påtager sig at tilvejebringe et vist sende saftspænding, v foregår navnlig skotøj, maskiner, teglsten. Lå opr. 4'/a km arbejdsresultat. Vigtigste eksempel: en­ ved, at celler, dannede i dannelsesvæv, sydøstligere og hed Bratte, flyttedes 1642 treprisekontrakten. vokser ved stræknings-v. I roden sker v til nuv. plads. værkstedfund, bopladsfund fra oldtiden, 2-3 mm oven over rodspidsen, i stængler vær [va:r], (no., opr. verde plads), kyst­ hvori særlig spor af flinthugning og metal­ enten i hele de unge stængelled el. ved pladser i V- og N-Norge, hvor der drives støbning dominerer. deres grund (græsser). Tykkelsesv hos fangst, f. eks. fiskevær (s. d.) e\.fuglevær, værkstoffer (ty. Werkstoffe arbejdsstoffer), træer skyldes et særligt vækstlag (s. d.) let tilgængelige rugepladser for søfugle, en fra ty. overtaget, i den mek. industri på grænsen ml. bark og ved. v påvirkes hvor fugle, dun m. m. kan samles. undertiden benyttet betegn, for råmate­ afvækststoffer, temp., lys, vand, nærings­ værdi, \)filos., a) egenskab, som tilskrives rialer som metal, træ, sten, glas m. m. stoffer og ilt. genstande, der vurderes, idet de influerer værktøjsmaskiner, maskiner til meka­ vækstbevægelser, bot., plantebevægel­ på tilfredsstillelsen af et mennsskeligt nisk forarbejdning af metaller og træ, f. ser ved fastvoksede planters uensartede behov, umiddelbart (indre v) el. middel­ eks. drejebænk, høvle-, shape-, fræse- og vækst, v fremkaldt af ydre påvirkning bart (ydre el. instrumental v), b) gen­ boremaskine m. m. inddeles i tropismer og nastier. stande, forså vidt de vurderes positivt 'værlinger (Embe'riza), slægt af finker. vækstforstyrrelser hos mennesket er som (positiv v) el. negativt (negativ v). Om Overnæbbets rande indadbøjede, knude regel forstyrrelser af knoglernes længde­ v har objektiv eksistens el. ej er omstridt. på overnæbbets ganeflade. Hertil bl. a. vækst. Denne kan være medfødt (akon- 2) økon., egenskaber, som gør noget til­ gulspurv, bomlærke, rørspurv. droplasi, primordial dværgvækst, partiel trækkende for en person ved tilfreds­ Værløse, da. sognekommune NV f. Kbh.; kæmpevækst) el. skyldes endokririe lidel­ stillelse af et behov - spændende fra f. 3601 indb. (1949). Mil. flyveplads, øvel­ ser (thyreoidea- og hypofyselidelser), en­ eks. pengeværdien af en vare (= dens sesplads for flyvertropperne (Værløselej­ gelsk syge el. visse ukendte faktorer. pris) til den ideelle værdi af en tale el. ren); 9. 4. 1940 uden varsel bombarderet tanke. I økon. teori anv. v ofte som ud­ af tyskerne. Væksthusforsøg, Statens (under Sta­ tryk for en til grund for pris- og indtægts- 'Vårmdo, sv. ø, den største i Sthlm.s tens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur), dannelse liggende antaget egenskab ved 2 er oprettet i 1927 i Virum. Hovedopgave: ting og ydelser. Den klass. eng. national- skærgård (180 km ). forsøg med havebrugsplanter i væksthus •Vårmland, sv. landskab, ml. Dalarna og økon. og marxismen arbejder med varer­ 2 og på friland. nes v som bestemt ved deres indhold af Dalsland; 19 979 km , 311000 indb. væksthusgræshoppe (Tachy'cines asy- samfundsmæss. nødv. arbejde, og grænse­ (1946). Langs Vanern sletteland, mod na'morus), løvgræshoppe. Vingeløs m. værdilæren med varernes subjektive v if. N lavt, skov-og sørigt bjergland. Hoved­ meget lange følehorn. I væksthuse og på efterspørgernes vurdering af dem. Be- flod: Klarålven. Højeste punkt: Brånber- potteplanter. get (691 m). Største søer: Stora Gla,

4993 4994 4995 Vårmlands Ian fyo vævning

Glafsfjorden, Varmeln, Frykensjoarna, 148 000 indb. (1946). Omfatter ostl. Våstergotland; 88 m o. h., 128 km I. Yngen og Skagern. Norrland ml. Åby alv (lidt S f. Piteå) og 31 km br. V er en gravsænkning. Kur Vårmlands lån omfatter Varmland m. Ore ålv (lidt S f. Umeå) og afvandes af små tilløb; afløb: Motala strom. undt. af sydost I. del; 19 235 km-; 275 000 Skellefte alv og Urne ålv. væv el. cellevcev, I) anal., alle dannelser ho: indb. (1948). Land- og skovbrug (11% Våsterbottens lån, sv. lån, omfatter dyr opstået ved sammenslutning af celler agerland, 72% skov), trævare-, papir-og Våsterbotten, den V f. liggende del af der ofte ligner hinanden og i reglen hai jernindustri. Lappland og NØ-Ångermanland; 59 149 samme funktion. Man skelner ml. 4 ho 2 Varnamo ['våirnamo:], sv. købstad (fra km , 230 000 indb. (1948). Land- og vedvæv: nervevæv, muskelvæv, epithel 1920), Småland, ved Lagan; 11 000 indb. skovbrug (2% agerland, 57% skov), træ­ væv og støttevæv; 2) bol., en gruppi (1949).Mobelfabrikation. Jernbaneknude­ vareindustri, minedrift (Boliden). sammenhørende celler, der er omtr. ens punkt. GI. tingsted. 'Våstergbtland [-jø:t-], sv. landskab, ml. og har samme funktion. Eks: styrkev værnehelgen, den helgen, til hvis ære og Vånern og Vattern, 17 613 km2, 877 000 dannelsesv, forrådsv, assimilationsv. beskyttelse en kirke (el. lign.) indvies. indb. (1946). Mod SØ et skovklædt pla­ væv, tekn., d. s. s. vævestol (se vævning) Værnehjemmet, afd. af blindeinstituttet teauland (Galtåsen, 362 m),et frugtbartog væver ('Liimiu 'textor), stor plump træbuk på Røsnæs, for voksne kvinder, der for­ veldyrket sletteland. Våstgota slått, med Larven i pil og poppel. Ret skadelig. uden blindhed lider af andre kroniske de isolerede taffelformede bjerge Kinne- Væver, Jens (1822-1914), da. fisker defekter (grl. 1928). kulle, Billingen, Halleberg og Hunneberg. gjorde snurre voddet praktisk anvendeligt værneklasser, til 1939 navn på hjælpe­ Afvandes af Lidan og Tidan til Vånern; vævere, d. s. s. væverfugle. klasserne. Gota alv. Viskan og Åtran til Kattegat. væverfinker el. pragt/inker {Sperme'sti- Værne kloster, hovedgård i Østfold 'Våsternorrlands lån, sv. lån, omfatter nae), underfamilie af væverfuglene. fylke, No.; i sagaen omtalt som kong Medelpad og Ångermanland (m. undt. af væverfugle (Plo'ceidae), fam. af finke Skjolds residens (7. årh.); 1198-1532 nordøstl. del); 25 703 km2; 279 000 indb. lign. spurvefugle. Frøædere. Bygger luk johannitterkloster. Hovedbygn. fra 1689. (1948). Land- og skovbrug (4°/o agerland, kede reder, flettet af strå og palmefibre værnemager, under den ty. besættelse af 76°/o skov), trævare- og papirindustri. 5 Ruger ofte i kolonier. GI. verdens trop Danm. dannet betegn, for en person, der købstæder: Hårnosand, Sundsvall, Orn- Mange holdes som stuefugle. Ca. 300 ofti v. leverancer til den ty. værnemagt el. på skoldsvik, Sollefteåog Kramfors. stærkt farvede arter. Hertil bl. a. ild lign. måde har skaffet sig økon. fordel. 'Våstervik, sv. købstad, NØ-Småland, vævere, vidafinker, skadefinker, astrildcr værnemagerlovene, populær betegn, f. 15 000 indb. (1949). Industri: tændstik­ risfugle m. fl. 1) lov af 28. 8. 1945om utilbørligt samarb. ker, maskiner, skibe, stenhuggerier. Lå pvæ 'victis (lat.), ve de besejrede. m. besættelsesmagten i erhvervsmæssig opr. inderst i Gamlebyviken, flyttedes vævlinger, .sov., smækre liner vandret ovei henseende uden at forholdet kunne hen­ 1433 til sin nuv. plads. vantene, danner lejder for mandskabet føres under lov af 1. 6. 1945 om forræderi Vaster'ås, sv. købstad, hovedstad i Vast- vævning, fremstilling af stof af garn ved o. a. landsskadelig virksomhed; samarb. manlands lån, ved Svartåns udløb i Må­ at et system af udspændte parallelle garn skal straffes og nettofortjenesten inddra­ laren; 56 000 indb. (1949). Bygn: slottet kceden, krydses under ret vinkel af et an ges t. fordel f. statskassen; 2) lov af 9. 10. (14. årh.), domkyrkan (1271, gent. gange det system, skuddel (islæt), som efter e 1945, der fastsatte tilbagebetalingspligt ombygg.), biskopshuset (1442), konsi­ bestemt mønster slynges ind i kæden m. h. t. nettofortjenesten ved ikke-straf- storiet (1630), rådhuset (1857), ASEAs Skemaet, efter hvilket vævningen ud bare økon. mellemværender m. besættel­ hovedbygn. (1919) med museum. Indu­ føres, kaldes bindingen. Hånd- og maskin sesmagten, dog med visse begrænsninger. stri: elektriske maskiner, sporvogne, me­ væv (sidstnævnte opfundet afCartwrigh Værnemagt (af ty. Wehrmacht), fra 1921 taltråd, kabler, ammunition. Militær fly­ 1785) virker efter samme princip, der ei off. betegn, for Tyskl.s militær. 1 Danm. veplads. Bispesæde 1120. På rigsdage i vist i nedenstående figur. Kædetrådeni off. under besættelsen 1940-45. V gennemtvang Gustav Vasa 1527 Sve­ rulles op på kadebommen (a). Stoffet riges løsrivelse fra romerkirken (V recess), ønskede bredde og tæthed samt garnet værnepligt, almindelig, pligt for en­ og 1544 Sveriges omdannelse til arve­ nummer bestemmer trådenes antal. Di hver kampfør mand til at værge sit land; rige. kædetrådene er udsat for det største slic indført i Danm. 1849, hviler (1949) på under v, er de lavet af det stærkeste ma lov om v af 8. 6. 1912. Herefter er mænd Våsterås recess, beslutning på d. sv. teriale og bliver oftest yderligere præpa med da. indfødsret, undtagen de på Fær­ rigsdag i Våsterås 1527; betegner Refor­ reret. Fra kædebommen afvikles kæde øerne og Grønl. fødte og boende, under­ mationens gennembrud i Sv: det meste trådene og trækkes gnm. lidse- el. sylle kastet v. Den kan opfyldes i hær, flyver- af kirkens gods overlodes til kongen, og øjer i skafterne (d) og passerer bladet (g) tropper og søværn efter opnået 18 års det fastsloges, at Guds ord skal prædikes dette arbejde udføres også ved mekan lægdsrullealder (vedkommendes alder ved rent; men katolicismen var stadig lige­ vævestole som håndarb. Endelig vikle kalenderårets begyndelse). Skøn over de berettiget. kæden op på vævebommen (i). Den båd unge mænds tjenstduelighed foretages på Våsterås stift, sv. stift, omfatter Kop- formede skytte (f) indeholder skudgarnet ' sessionen, hvortil enhver, der i det år, parbergs, det meste af Våstmanlands og der er opviklet i en såkaldt cop. Vec session holdes, opnår 20 års lægdsrulle- halvdelen af Orebro lån; 466 000 indb. automat-væv (opfundet 1889 af Northrop • alder, har mødepligt, v aftjenes under en (1946). forsynes skytten autom. med nyt garn første uddannelse og senere genindkal­ 'Våstmanland, sv. landskab ml. Dalarna uden at væven skal standses. Under ^ delser. og Målaren; 8956 km2; 210 000 indb. hæves en bestemt del af kaiden meden: værnepligtige befalingsmænd er i (1946). Mod S og 0 et frugtbart, af talr. den anden sænkes; i det derved opståed< Danm: underkorporaler, korporaler, kor­ åse gennemkrydset, sletteland, i øvrigt mellemrum, faget (e), trækkes skudtråden netter og sekondløjtnanter. skov- og klippeland. Bladet (ritten) presser skudtråden pi værneskat, skat, der lignes på mænd i Våstmanlands lån, sv. lån, omfatter 0- plads. Derpå dannes et nyt fag, ved al værnepligtig alder, som helt el. delvis er Våstmanland, V-Uppland og en lille del der hæves andre kædetråde og en nyskud 2 tråd føres ind og slås fast. Denskematiski fritaget for værnepligtig militærtjeneste; afSodermanland;6761 km ; 190000 indb. fig. viser en skaft-væv, der er tilstrækkelij findes ikke i Danm. (1948). Land- og skovbrug (25°/„ ager­ til lærredsbinding, medens kiperbindinj værneting, den af fl. sideordnede dom­ land, 58°/o skov), minedrift (jernmalm, allerede kræver mindst 3 skafter. Vec stole, ved hvilken en person kan sagsø­ svovlkis og kobbermalm). Industri: jern, komplicerede mønstre (bindinger) be ges. Det vigtigste v er hjemtinget, men jern- og metalvarer, maskiner, elektr. nyttesen såk. Jacquard-væv (opfundc retsplejeloven kender tillige visse und- apparater. 1805), der giver kædetrådene størst muli| tagelses-v. våte, svensk betegn, for brint. bevægelsesfrihed. Det væsentlige vec 'Vårnlund [-lund], Rudolf (1900-45), sv. vættelys, gi. da. navn for kalkspidsen af Jacquard-væven er, at kædetrådene kat forfatter. Tidl. sømand, trykkeriarb. o. a. belemnitter; blev brugt som tordensten. hæves enkeltvis, idet hver tråd føres gnm Skrev romaner: Vandrare till intet (1926), vættenyrer, store brune, nyreformede spec. lidser, der ved en snor er knyttet ti Hedningarna som icke hava lugen (1936), frø af en vestindisk mimose (Entada en løftehage, en såk. platin. En Jacquard og dramer: Den heliga familjen (1932) scandens). Føres af Golfstrømmen til maskine kan have 100-2600 platiner U 39 (1939) med proletarens soc. og psyk. Eur.s kyster. Kan undertiden skylles op Styringen af disse platiner sker v. hj. a problemer som hovedmotiv. på Jyllands vestkyst. et hulkort, der bevirker at kædetrådeni værnskov, skov, der skal sikre mod natur- vætter, i folketroen overnaturlige væse­ hæves efter det gnm. hullerne fastlagt« onder som sandflugt, bjergskred, storm ner, der bor under jorden i nærheden af mønster. og blæst o. 1.; i v er vedproduktionen menneskeboliger. underordnet; træart, driftsform m. m. 'Vattern, Sv.s næststørste sø (1900 km5), vælges under hensyn til hovedformålet. ml. Nårke, Ostergotland, Småland og v har været kendt fra oldtiden; indti 'Væ'rslev, da. station (Holbæk-Kalund­ borg, V-Hørve og Slagelse-V), Vestsjæll. 'Vårtan, to fjorde i Stockholms skær­ gård: 1) Stora V, ml. Djursholm og Frosvik; 2) Lilla V, ml. Djurgårdslandet og Lidingo. Wærum fv-], Ejnar (f. 1890), afdelings­ chef i Udenrigsmin.s økon.-polit. afd. fra 1937, igen fra 1948, udenrigsråd og over­ ord, gesandt 1945. Formand for FNs økon. Europakommission 1947. væsler (Mu'stela), slægt af mårfam. Kort­ benede, meget slank krop. Hertil herme­ lin og brud. 'Våsterbotten, sv. landskab ml. Norr- botten og Ångermanland; 15 839 km2;

4996 4997 4998 vævskultur ?£ vågehval

ca. 1770 fremstilledes i overvejende grad lenschlagers »Vaulundurs Saga« (1805), våbenbrev, kgl. brev, der tildeler et arve­ umønstrede stoffer. Der vævedes i almuen Drachmanns »Vølund Smed« (1894). ligt våben. Modtagelsen af v var opr. ikke omhæng omkr. himmelsengen og alkoven, 'Volundarkvida, et af Eddaens helte- ensbetydende med ophøjelse i adelsstan­ stoffer til dragter, sengeklæder, dækketøj digte med germ. sagnstof: kunstsmeden den. o.a. Materialet var næsten altid hørlærred, Vølund lemlæstes af kong Nidud og tvin­ Våbenbrødre, De Danske, selskab stif­ uldstoffer (vadmel og klæde) og hvergarn ges til at arbejde for ham; ved list lykkes tet 1859 for mænd, der i krig har hørt til (af uld -i hør, siden ca. 1715). Til de æld­ det' ham at dræbe kongens sønner og hæren el. flåden. ste vævninger anv. stærke, klare plante- skænde hans datter Bødvild; triumfe­ våbenfluer (.Stratio'myidae), ret primitive farver i rødt, sort, blåt og grønt. Omkr. rende meddeler han Nidud sin hævn og fluer. Larverne m. ret veludviklet hoved, 1850 kom anilinfarverne på markedet. - flyver bort v. hj. af magisk kraft. oftest i fugtig jord el. vand, enkelte i Mønstrene skiftede efter de forsk. egne. 'Voluspå (oldisl: vølvens spådom), et af gødning. Adskillige arter i Danm. Landsbyvævningen blomstrede indtil mid­ Eddaens gudedigte, kun kendt i man­ våbenforbud, folkeretlige. For at ten af 19. årh., da hjemmevævningen af­ gelfuld overlevering. V er en spåkvindes mildne krigens grusomhed er fra tid til løstes af professionelle vævere. visionære og ekstatiske fremstilling af anden vedtaget forbud mod anv. af sær­ vævskultur, dyrkning af dyriske vævs­ verdens skæbne i fortid og fremtid, be­ lige våben, således det på Haag-konfe­ celler uden for organismen, v foretages i gyndende i urtiden med skabelsen af rencen 1899 vedtagne forbud mod dum­ særlige næringsopløsninger og under sær­ gudernes fredstid, fortsættende gnm. dum kugler og protokollen af 1925 om lige betingelser (temp. m. m.). Vævsceller strid ml. aser og jætter, hvorunder ver­ forbud mod anv. af giftgas og bakterio­ kan leve og formere sig i årevis i sådanne den lægges øde og til sidst synker i havet, logiske krigsmidler. FNs plenarforsamling kulturer. til aseslægtens genopstandelse på en ny vedtog 24. 1. 1946 at nedsætte en kom­ vævspænding i planter beror på ulige jord, der stiger af havet. V er det dybeste mission vedr. atomenergien, der bl. a. saftspænding i vævene. Flækkes en og mest gribende digt, der er inspireret af skulle stille forslag om at unddrage de mælkebøttestængel, krummes stykkerne nord. mytol. Datering og tolkning om­ enkelte staters krigsmagt atomvåben og udad, idet de indre væv har størst v. stridt; det anses af nogle forskere for andre vigtige våben, der kan anv. til vævsvædske./yvi'o/., den vædske, der be­ skrevet omkr. år 1000 af hedensk forf. masseødelæggelse. finder sig i cellemellemrummene, i direkte med kendskab til kristelig eskatologi. kontakt med cellerne. Den fornyes ved våbenfrakke, mil., uniformsfrakke af udsivning fra blodet, og overskud drænes vølve, oldisl. vblva (af volr ttrylle)stav), i klæde, mods. snorefrakke, drejlsfrakke o.l. bortgnm. lymfesystemet, v udgør ca. 201, oldisl. litt. betegnelse for en spåkvinde, Våbenfæller 1914-18, 1939-45, De dens sammensætning er som blodplas­ især kendt fra Eddadigtet »Voluspå« Allieredes Danske, forening stiftet maets, dog uden æggehvidestofferne. (vølvens spådom). 1920, optager alle da. mænd og kvinder, Våxjo ['væklø:], sv. købstad (fra 1342), Woermann ['vø:r-], Karl (1844-1933), ty. som har gjort tjeneste i de allierede lande Småland, hovedstad i Kronobergs lån, N kunsthistoriker. Direktør for Dresdner- under 1. og 2. Verdenskrig; 1948: 45 f. Karlshamn; 19 000 indb. (1949). Dom- gall. Hovedværk: Geschichte der Kunst aktive, 135 passive medl. V har indført kyrkan (12. årh.), stiftsbiblioteket. I nær­ allerZeiten und Volker (1900-11). »Moders Dag«. heden Ostrabo (bispegård fra 18. årh.). Jernbaneknudepunkt. Ældgl. by. Bispe­ Woerth [vort], ty. Wbrth, lille fr. landsby våbenhandelskonventionen af 17. 6. sæde 1163. i Alsace, hvor fr. tropper under Mac 1925, afsluttet ml. 46 magter på initiativ Vaxjo stift, sv. stift, omfatter Krono­ Mahon led afgørende nederlag 6. 8. 1870. af Folkeforbundet, bestemmer bl. a., at Wdrthersee ['vø:rtarze:], sø i Kårnten, krigsvåben kun må udføres under rege- bergs, det meste af Jonkopings og sydl. 2 Kalmar lån; 499 000 indb. (1946). Østr.; 21,6 km ; 84,6 m d.; 440 m o. h. ringskontrol, at statistiske oplysningerom Wohler ['vø:l3r], Friedrich (1800-82), ty. Langs bredden talrige bade-og kursteder. våbenhandelen skal offentliggøres m. m. kemiker, den første, der fremstillede et Vdrdsmarty ['vordJmDrtj], Mihåly (1800- våbenhus, udbygget forhal foran kirke­ org. stof (urinstof) ud fra rent uorg. be­ 55), ung. digter, var en af de ledende dør, hvor de kirkesøgende i gi. tid hen­ standdele (1828). romantiske digtere i Ungarn, har skrevet satte deres våben under gudstjenesten. Woklike ['val'-], Mogens (f. 1897), da. dramaer og eposer (således Zaldn futåsa våbenhvile, kortere kampophør, aftalt musiker. 1920 mag. art. i musikviden­ (Zalans flugt) (1825)). ml. lige over for hinanden stående hær­ skab. 1921 kantor, 1925 organist ved Hol­ Voslau ['fø:slau], kursted med radioaktive førere. mens Kirke, 1931 ved Christiansborg kilder, SV f. Wien, Østrig; ca. 9000 indb. våbenmester, mil., befalingsmand, der Slotskirke. 1949 fast kordirigent ved våben, 1) mil., krigsredskab (se de enkelte har særtilsyn med underafdelingens våben Statsradiofonien, hvor han allerede siden arter af v); 2) i heraldikken et permanent, og andet udstyr. 1937 har dirigeret en række udsendelser som regel arveligt mærke. De mærker, våbenplads, mil., udvidelse afdækket vej med madrigalkoret. Oprettede Køben­ som i primitive kulturer og hist. tid føres til samlingssted for udfaldsstyrker. havns Drenge- og Mandskor, der er af stammer og enkeltpersoner, er ikke egl. våbenskjold, alm. betegn, for et med knyttet til De Forenede Kirkeskoler. v. Disse opstod først på korstogstiden af herald, mærker forsynet skjold. Wolfflin ['volflin], Heinrich (1864-1945), de stærkt farvede mærker, som ridderne schw. kunsthistoriker, prof. i Basel, Ber­ våbenstilstand, længere kampophør, af­ satte på hjelm, skjold, våbenkjole og talt ml. regeringer el. de øverste hærførere. lin ogMunchen. Har behandlet kunstens skaberak, fordi den dengang anv. lukkede formproblemer i bøgerne: Renaissance våbentag, i gi. da. og no. ret en tilkende­ hjelm gjorde sin bærer ukendelig. Ved givelse af tingmændenes tilslutning til et und Barock (1888), Die klassische Kunst turneringer overvågede særl. embeds­ (1899), Die Kunst Albrecht Durers (1905), fremsat forslag. Bestod i, at de slog deres mænd, herolder, at v ikke misbrugtes og våben mod hinanden. Kunstgeschichtliche Grundbegriffe (1915). var i overensstemmelse med heraldikkens Volkischer Beobachter ['folkijar be'o:b- regler. Hjelmtegnet og skjoldmærket våbentelt el. våbenkappe, i heraldikken et attar], ty. dagblad, grl. 1887 som »Mun­ sammenfattes under betegn, våben. såk. pragtstykke, et baldakinagtigt dra­ chener Beobachter«, overtoges 1920 af Begge dele var opr. af samme form som peri, som danner baggrund for våbnet. det nat.soc. parti, hvis hovedorgan det de virkelige våben, der brugtes til krig og v bruges som regel ved fyrstevåben. (111. blev. Ophørt 1945. turnering, senere, da brugen af disse var se tavle Rigsvåben). Woller ['vol'arj, Johan (f. 1878), da. for­ ophørt, af mere el. mindre fantastisk våd, anden stavemåde for vod. fatter og læge. 1904-09 og 1911-33 i udseende, v kan dannes ved en deling af vådbundsplanter, karakterplanter, der Østen (mest Java). De særdeles velskrev­ skjoldet i forsk, farvede felter el. ved anv. viser, at afvandingen er mangelfuld. ne rejsebøger Fra Limfjorden til Boro- af stiliserede dyr (fabeldyr), planter, red­ våde, i gi. da. og no. retssprog en optræden, budur (1935), Rejsen til Insulinde (1938) skaber osv. Af tinkturer anv. den gode der medførte fare for person el. gods, uden og Rejsemosaik (1942) virilt konservative. heraldik kun metallerne guld (gul) og at dette var tilsigtet; vådesværk om­ 'Volsunga saga, fornaldersaga fra 13. sølv (hvid) samt farverne rød, blå, sort og fattede både uagtsomhed og hændelig årh.s 2. halvdel om V disungerne; slægten grøn. En ufravigelig regel er, at farve skade. føres tilbage til Odin, dens hist. frem til sættes på metal og metal på farve (f. eks. Jormunrekks død. V er en prosaomskriv­ vådspinding består ved 1) hørgarn i, at blå løve i guldfelt, sølvbjæike i rodt felt). forgarnet føres om en rulle, der er anbragt ning af gi. kvad, hvoraf enkelte ukendte. en- regel der viser v-s funktionalistiske 'Volsung-ætten, sagnhist. germ. helte­ i en rende med varmt vand; ved v bliver oprindelse. 1 st. f. hjelm og hjelmtegn anv. garnet tyndere og jævnere end ved tør­ slægt, hvis hovedskikkelse er Sigurd i nyere tid ofte rangkroner. Endv. er i Fafnersbane (ty. Siegfried); grundlag for spinding; 2) kunstsilke og celluld, udpres­ tidens løb tilkommet de såk. pragtstyk­ ning af spindemassen gnm. en spinde­ sagnene om V er for en del hist. begiven­ ker: skjoldholdere, deviser og våbentelt, heder i folkevandringstiden. Ml. hoved­ bruse i et fældebad, hvor viskosen koagu­ samt værdighedstegn som ordner, mar- lerer. kilderne (Nibelungenlied (ty.). Eddaens skalstaveo. a. Fra opr. at være personlige heltedigte og Volsunga saga) hersker mærker gik v snart over til at blive slægts- vådstøbning, støbning med mørtel el. kun delvis overensstemmelse i skildr, af mærker (således anv. v f. eks. i signeter). beton, hvis konsistens er plastisk el. fly­ V-s skæbne og familieforhold, idet de opr. Fra slægten overførtes v til dens besiddel­ dende. Størkning og første hærdning må fællesgerm. sagn er blevet kombineret m. ser, hvorved stats-v opstod. Forsk, orga­ ske i formen. lokale sagnkredse. Den ældste tradition nisationer førte allerede i middelalderen Våg, da. navn på Vagur. (Eddaen) omfatter: Sigurds dragedrab, v, og heraf opstod bl. a. by- og lavs-v. - våge, åbning i et vands isdække. ægteskab og død (Sigurdkvad), hans Retten til at føre v har aldrig, som det Waage ['vå:gs], Peter (1833-1900), no. hustru Gudruns 2. ægteskab m. Atle ofte antages, været forbeholdt adelen. kemiker. Opstillede sammen med C. M. (Atlakvida), 3. ægteskab m. Jonakr Allerede i middelalderens slutn. træffes Guldberg masse virk ningslo ven. (Hamflismål). ikke-adelige v. Waagechristensen ['vå:ya-], Mary (f. Vølund, da. navn på germ. sagnhelt (ty. våbenart, fællesnavn for tropper, der vir- 1894). da. forfatterinde. Af hendes skue­ Wteland, eng. Weland), en kunstfærdig . ker ens: fodfolk, rytteri, artilleri, ingeniø­ spil har bl. a. det satiriske Endnu en ,\'at smed; V-s skæbne er litt. behandlet bl. a. rer, flyvere m. m. (1938) og Helhesten (1941) vakt opmærk­ i »Volundarkvida« (hovedkilden), Oeh- våbenbog, samling af heraldiske våben. somhed, af hendes romaner Fandens Fra middelalderen er i udlandet bevaret Mælkebøtter (1942). fl. v. Da. v kendes først fra 17. årh. vågehval (Balaen'optera acuto-ro'strata), ret lille finhval. Hvidt tværbånd over luffen. Fiskeæder. Norges kyst, Skagerrak.

5000 5001 vågekone 7*2- xystos

våge kone, Dtidl. vagt ved hospitalers nat­ Aiineclalskirken i Gøteborg, Gustufskirken vårsild, betegn, for forårsgydende racer af pleje, nu afløst af sygeplejerske; 2) (våser i Kbh., Botaniska museet i Lund. den alm. sild. blus) ganske lille flamme, specielt gas­ Valse Vig ['vaMsa], indskæring pa Falster, Vår'st, da. stationsby (Ålborg-Hadsund); flamme. Lamper kan ofte ved passende V f. Orehoved. 467 indb. (1945). anordning skrues ned fra at brænde med 'Våmbsjdn [-Ion], sv. so (12 km"). Skåne, vårsæd, betegn, for de kornsorter, der sås alm. flamme til at brænde med v. 0 f. Lund. om foråret og modnes samme sommer. I våger, d. s. s. musvager. vårfluer (Trich'opiera), insektorden. Skæl- Danm. er byg og havre næsten eneråden­ vågestue, gi. skik, at slægt, venner og na­ klædte vinger, fuldstændig forvandling, de, og kun mindre arealer dyrkes med boer sammen vågede ved den dodes kiste. delvis sugende munddele. Larverne i varrug og vårhvede. vågmær (Tra'chypierus 'arithus), 2-3 m ferskvand; mange bygger ror af sands­ Vårsø, ældre skrivemåde for Vorsø. lang, solvskinnende, båndformet fisk m. korn, plantedele o. I., andre bygger fang- Vårså, ældre skrivemåde for Vorså. rode finner. Nu og da ilanddrevet i Danm. net. Adsk. arter i Danm. Vart land, Finlands nationalsang; tekst af Våge, da. navn pa Vagar. vårforglemmigej (Otnpha'lodes), slægt af J. L. Runeberg (1848), melodi Fr. Pacius. Wåh'lin, Karl (1861-1937), sv. kunst­ rubladfam. med bla blomster; alminde­ vårved, den del af et træs årlige tykkelses- historiker; red. af »Ord och Bild«; bl. a. lig v (O.verna) dyrkes i haver, kaldes vækst, årringen, som dannes i beg. af udg. Ernst Joseplison 1-2 (1911-12). også kærminde. vækstperioden; det er blødere og i reglen Wåh'lin, /7;eo

X, x, det 23. el. (hvis W regnes med) 24. kede rastløst i Brasilien, Indien, Kina og xero'ti'n [s-] (af xero-), flydende sikkativ, bogstav i det da. alfabet. Romerne lånte Japan. tilsættes linolie for at fremskynde tør­ X fra gr. og brugte det som tegn for lydfor­ X-bunden nedarvning, form for køns­ ringen. bindelsen [ks], bunden nedarvning, hvor det pågældende Xerxes i. ['særksss] (pers. Khshayarsha), X, rom. taltegn for 10. gen har plads i X-kromosomet og over­ perserkonge486-65f.Kr.,sønaf Dareios 1., X el. Xe, kern. tegn for xenon. føres med dette. led nederlag v. forsøget på at erobre Græ­ X, automobilkendingsmærke f. Århus og Xe el. X, kern. tegn for xenon. kenland 480-79f. Kr. (Salamisog Platææ). Skanderborg amter. Xe'na'r [se-], fot. objektiv af Tessartypen. Xingu, Rio [rijuli'gu], 2000 km 1. sydlig X, i genetikken fork. for X-kromosom. x-enhed, længdeenhed — 10 3Å = 10~" tilløb til Amazonasdeltaet. x, i matematikken i alm. tegn for en ukendt cm; anv. ved røntgenstrålers bølgelængde. X-kromosom, det af de to såk. kønskro­ størrelse. xenie ['se'nia] (gr: gæstfrihed), bot., den mosomer, som hos det homogametiske Xanrof [gzd'raf] (pseud. for Leon Four- indflydelse, som stovkornet ved bestøv­ køn, oftest hunnen, er til stede i dobbelt neau) (f. 1867), fr. vise- og vaudeville- ningen kan have på andre dele end selve dosis og enkelt hos det mods. køn, hvor forfatter. Yvette Guilbert har sunget kimen, først og fremmest på frøhviden, det som partner kan have et Y-kromosom. mange af hans viser. som er en triploid tvillingedannelse til XLT (fork. for eng. A*mas Letter Telegram) xante'lasma [santa-] (xanto- -,- gr.elasma kimen og grundlægges ved en befrugtning (eng. Xmas Christmas jul), anføres plade) el. xan'loma, okkergule svulster, af den såkaldte centralkerne i kimsækken. foran adressen i jule- og nytårstelegram- som indeholder kolesterin, hyppigst loka­ Med metaxenie betegnes påvirkninger fra mer, der til takst som brev telegrammer liseret omkring ojnene. støvet (faderen) på frugt og frø. Påstået, kan sendes til visse lande. men ikke tydeligt bevist. Xanten ['ksantan, ty. by ved Nedre Rhin; Xmas ['krismas] (eng.) = Christmas (Krist- 5000 indb. (1939). Romernes Castra Xenier ['se'niar] (gr: gaver til gæster), messe), jul. vetera. If. Nibelungenlied Siegfrieds en i tilknytn. til Martial anv. titel for XP, de gr. bogstaver khi (Ch) og rho (R), hjemsted. Goethes og Schillers litt. satiriske epi­ anv. som fork. f. Christus. Xånthe ['ksan/ii], gr. by i Thrakien; ca. grammer fra 1796. XP (fork. for fr. pxprés payé = ekspres be­ 35 000 indb. Handel. Centrum for en xeno- ['seno] (gr. kse'nos gæst, fremmed), talt) anføres foran adressen i telegrammer, tobaksegn. fremmed-. for hvilke afsenderen ønsker at betale for Xan'thippe [san-], Sokrates' (umedgørlige) Xe'nofanes [se-] (gr. Xenofdnés) fra 'Kolo- udbringning ud over det indre omdelings- hustru. fon(f.ca. 580f. Kr.),gr.filosof.Grl.denele- distrikt. Xånthos ['(k)santDs], oldtidsby i Lykien atiske skole og spottede den rel. antropo­ x-stråler, det oprindelige af Rontgen i SV-Lilleasien m. betydelige ruiner. morfisme. valgte navn for røntgenstråler; anv. især xan'ti'n [s-] (af gr.ksanlhdsgu\),CsHiOzNt, Xenofon ['se-], gr. Xeno'fon (ca. 430- ca. i engelsktalende lande. dioksypurin, findes i organismen i urin, 359 f. Kr.), athensk historiker, deltog i xylo- [s-] (gr. ksylon ved, brænde), træ-. blod og lever. Metylderivater af x er Kyros' tog 401 og Agesilaos' krige. Skrev xylo'fo'n (xylo- + -fon), mus., slaginstru­ bl. a. teobromin og koffein. Andbasis (om prins Kyros' kamp mod xanto- [s-] (gr. ksanthds gul, blond), gul-. Artaxerxes 2.), Hellenikd (gr. historie 410- xanto'fy'l [s-] (xanto- i- gr. fyllon blad), 362), Erindringer om Sokrates o. a. gule, iltholdige karotinoider, f. eks. xenoga'mi' [se-] (xeno- + -gami), d. s. s. C4o//5C02. Alm. i planter. fremmed befrugtning. xanto'ge'nforbindelser [s-] (xanto- 4- xe'no'n [s-] (af xeno-), grundstof, kern. -gen), organiske svovlforb., der indeholder tegn Xeel. X.atomnr. 54, atom vægt 131,3. gruppen ROCSS-, hvor R er et alkyl, x er en inaktiv luftart, der findes i meget alm. ætyl. Kaliumsaltet af ætylxanto- små mængder i atm. luft. gensyre (kaliumxantogenat) C2HbOCSSK Xe'ranthemum [se-] (xero- + anthemion dannes ved tilsætning af kulstofdisulfid blomst), bot., d. s. s. papirsblomst. til en opløsning af kaliumhydroksyd i Xeres de la Fron'tera, ældre stavemåde ment, der består af en række afstemte ætylalkohol. Den fri xan togens yre f. Jerez de la F. træstykker, som hviler på et underlag af CtHsOCSSH, der udskilles ved tilsætning xero- ['sero] (gr. kséros tør), tør-. strå, og som anslås ved to træhamre. af en mineralsyre til kaliumsaltet, er en xero'for'm [s-] (xero- -f lat. formå form), xylogra'fi' (xylo- + -grafi), træsnit; xylo- olie, der hurtigt senderdeles til ætylalko­ vismutsaltet af tribromfenol. Anv. som 'gra'f, kunstner, som i træsnit gengiver hol og kulstofdisulfid. x blev opdaget i antiseptisk middel. billeder med reproduktion for øje. 1822 af Chr. Zeise og har fået stor tekn. betydning ved fremstillingen af kunstsilke. xeroftal'mi' [s-] (xero-' + oftaimi) el. xy'lo'ler [s-] (af xylo-), C,Ht(CH,).,, dime- øjentørsot, en alvorlig øjenlidelse, som tylbenzol, 3 isomere kendes. Findes alle i xantokro'mi' [santo-] (xanto- + gr. især optræder hos forkert ernærede små­ stenkulstjære. Kp. 138°-144°. Anv. som chroma farve), gulfarvning (især af ryg- børn og skyldes A-vitaminmangel. opløsningsmidler. marvsvædsken). xero'fyter [se-] (xero- ! -fyi), planter, Xylo'lit [s-] (xylo- -f -UD, træagtig beklæd- xantoma'toser [s-] (xanto- + -oma -\- som ved nedstemt fordampning har til­ ningsplaae af presset savsmuldsmørtel -ose) el. Hpoidoser, en række sjældne syg­ passet sig forholdene på tør el. i fysiol.. med Sorels cement som bindemiddel. domme karakteriseret ved aflejring af henseende tør bund. Fordampningen kan Bruges til gulve, trapper, vægge m. m. forsk, fedtstoffer i vævene. hemmes på forsk, måde, f. eks. ved spalte­ xylo'me'ter [s-] (xylo- -I -meter), apparat xantoprote'i'nreaktion [s-] (gr. ksan­ åbningernes anbringelse i fordybninger, til måling af uregelmæssigt formede ved­ lhds gul), vigtig reaktion til påvisning af ved tykt, læderagtigt hudvæv, ved voks­ stykkers rumfang. Stykkerne neddyppes proteinstoffer. Beror på, at proteinstoffer lag el. hår på plantens overflade. Nyere i vand, og den fortrængte vandmængde ved opvarmning med koncentreret sal­ undersøgelser synes dog at vise, at indre måles. fysiol. forhold i planten spiller den største petersyre danner gule stoffer, der op­ xy'lose [s-] (xylo- -!•• -ose), CsHl0Os, en løses i baser med orangerød farve. rolle. Hos nogle planter findes vandre­ pentose, der opstår ved hydrolyse af server i særlige vandvæv, f. eks. hos kak­ gummi. xantop'si' [san-] (xanto- + gr. dps øje), tus. Den nedstemte fordampning bevirker gulsyn. at kulsyreassimilationen bliver ringe, xystos ['s-] (gr: xystos, glattet), overdækket Xavier ['a'Piær); Francisco (1506-1552), sp. hvorfor x vokser langsomt. søjlegang i det gr. gymnasium; opkaldt jesuitisk missionær, ven af Loyola, vir- efter sit glatte gulv.

$002 5003 5OO4