utugt f?s vaccination utugt, jur., samleje uden for ægteskab. (1847-66). Oplag 1948: 102 000, søndage største oaser er Tasjkent, Buhara, Sa­ utugtige skrifter, billeder og gen­ 112 000. markand samt Fergana-bækkenet mod stande. Offentliggørelse, udbredelse, uvejrscentrum, det centrale parti af et 0. Uden for oaserne holdes får. Mine­ forfærdigelse og indførelse af u for vin­ lavtryksområde, der omkredses af stærke driften leverer kul, olie, jern- o. a. malme. dings skyld straffes med bøde, hæfte el. vinde (storme). Industrien er ret stor, især i Tasjkent; fængsel indtil 6 måneder. Den, der tilby­ 'uvil'dig (gi. da. wild partiskhed), gi. rets- der fremstilles bomuld- og uld, hermetik, der el. overlader en person under 18 år udtryk for upartisk. bomuldsolie, råjern, landbrugsmaskiner, u, straffes på samme måde. uvi'o'lglas (af ul'.ra 4- violet), glassort, der cement, papir og læder. Unionsrepublik Utzon-Frank, Einar (f. 1888), da. billed­ er særlig gennemtrængelig for ultraviolet 1924; hovedsalig dannet på grundlag af hugger; medl. af »Den Frie Udst.« fra lys. det tidl. emirat Buhara. 1916, prof. v. kunstakad. fra 1918. Vær­ uvirksom retshandel, i retsvidenskaben Uzigorod ['U3går3t], 6ech. Uzhorod ker: Afrodite (1915, kunstmus.). Slange­ en retshandel, der ikke får den tilsigtede ['u33rot], hovedby i Karpato-Ukraine, dræber (1924, Politigården, Kbh.), Bea­ virkning. Dette kan skyldes, at selve Sovj.; ca. 40 000 indb. trice (1924, foran glypt.), sarkofag for retshandelen er ugyldig p. gr. af tvang, 'Uznam, po. navn på øen Usedom. Fr. 8. (Roskilde domkirke), rekonstruk­ svig el. lign. el. at tredjemands ret er til Uz'zija el. A'zarja, judæisk konge (ca. tion af »Hesten« (1940-41) på Kgs. Ny­ hinder for dens gennemførelse. torv m. m. (111. sp. 4776). 764-740 f. Kr.), befæstede havnebyen Uvkusigssat [uku'sisåt] (grønl: vegsten), Elat i Edom; var spedalsk. 1 hans dødsår Uto ['u:tø:l, 0 i Sthlm.s skærgård; 23 km2; udsted ved Umanaqfjord, N f. Agpat- kaldedes Esajas til profet. ca. 200 indb. Badested. øen. U-fjord, 67 km 1., smal fjord, der uædle metaller, metaller der mods. de Uusikaarlepyy ['u:si'ka:rlæpy:], fi. navn fra Karrat-fjord går mod nord 0 f. ædle metaller ikke er modstandsdygtige på Nykarleby. Svartenhuk. mod kem. påvirkninger. Uusikaupunki ['u:si'kaupui?ki], sv. Ny- Uxbridge ['aksbrid3], by i S-Engl. V f. uægte akacie (Ro'binia pseuda'cacia), stad, fi. by, NVf.Turku, 3900 finsktalende London; 52 000 indb. (1948). Bryggerier, træ fra N-Amer. med uligefinnede blade indb. (1947). Grl. 1616. teglværker, gartnerier. og hvide blomsterklaser. Allé- og havetræ. Uusimaa ['u:sima:], sv. Nyland, 1) fi. Uxmal [us'mal], ruinby på Yucatån. uægte børn, børn uden for ægteskab, var landskab, langs Finske Bugt, delt ml. Mexico. Grl. omkr. 1000 e. Kr. i maya­ i ældre tid i adsk. hens. undergivet andre lenene U og Kymi; 2) fi. len, vestl. og folkets blomstringstid. regler end ægtebørn; men efter lov af 7. 5. største del af 1) og en mindre del af 2 Uzbeki'stan [uz-], unionsrep. i Sovj., i 1937 om børn uden for ægteskab gælder Håmeenmaa; 12 232 km ; 668 000 indb. Turan, ved floderne Amu-Darja og Syr- nu som hovedregel, at de indtager samme (1947). 5 købstæder: Helsinki, Lovisa, Darja; 410 500 km2; 6 282 000 indb. retsstilling i forhold til deres forældre som Borgå, Ekenås og Hangd. (1939), heraf »/, usbeker. Til U hører ægtebørn. Forsåvidt angår arveretten, er Uusi Suomi ['u:si 'suomi] (fi: nye Fin­ ASSR Karakalpakien. Hovedstad: Tasj­ det dog en betingelse, at faderskabet er land), finsksproget dagblad, Samlings- kent. Agerbrug er kun muligt i oaserne, fastslået enten ved faderens anerkendelse partiets organ. U efterfulgte 1919 »Uusi hvor der dyrkes hvede, ris, majs, sukker­ el. ved dom. Suometar«, som siden 1869 udgaves som roer, bomuld, meloner, frugter, vin. uærlig sag, i ældre da. ret en forbrydelse forts, på »Suometar« (Fini.s datter) Sovj.s vigtigste bomuldsområde. De der medførte vanære for den domfældte. V V, v (W, w), det 22. bogstav i det da. alfa­ i så stor højde (tynd luft), at dens ned­ Kokkola og Jyvåskyla. 2) Hovedst. i 1); bet. Det gr. Y el. V, som i den ældste tid slagshastighed var større end lydens, så 33 000 indb. (1947), hvoraf ca. */« finsk­ betegnede u, optog romerne i formen V man ikke kunne høre den komme. Den talende. Industri: tekstil, jern varer, som tegn for u og v. Tegnet w er af mid­ skibe. Skibsfart. Købstad 1606. Hed delalderlig opr., opstået ved sammen­ 1855-1917 Nikolaistad. Under friheds­ slyngning af uu, vu, vv. - V har i de fleste krigen 1918 var V hovedkvarter for De sprog lydværdien [v], i ty. dog [f]. W, der Hvide. ikke findes i det da. alfabet, har i de fleste va banque [va 'b<5:k] (fr.)det gælder ban­ sprog lydværdien [w], i bl. a. ty. og po. ken, udtryk fra hasardspil. Spille v: dog [v]. sætte alt på eet bræt. V, rom. taltegn for 5. Wabash River ['wå:båj 'rivsr], 764 km 1. V, fy s., fork. for volt. nordl. Ohiobiflod; grænseflod ml. Indiana V, kem. tegn for vanadin. og Illinois, USA. V, automobil-kendingsmærke for Randers WAC, fork. f. (fomen's -4rmyCorps(eng: amt. krumme bane og store hastighed gjorde kvindernes militærkorps), stiftet 1943 i W, kem. tegn for wolfram. det vanskeligt at bekæmpe den. Den første USA med det formål at erstatte og afløse W, fys... fork. for watt. V 2 affyredes 15. 10. 1944, de sidste soldater, der har kontortjeneste el. andre v, fork. for lat. versus imod; især i eng. i slutn. af marts 1945. Ca. 1000 V 2 af­ civile hverv bag fronten. Afløste det 1942 retssprog. fyredes mod London. stiftede Women's Auxiliary Army Corps v., fork. for von el. van i navne. VA, fork. for volt-ampere, produktet af (kvindernes mil. hjælpekorps). WAC V i (da. [ve''et] ty. [fau ains]) (fork. for ty. volt og ampere. skulle opr. opløses senest 6 måneder efter Fergel tungswaffe 1, gengældelses våben Va., off". fork. f. Virginia, USA. krigens ophør, men fortsatte og blev 1946 nr. 1), betegn, for de flyvende bomber, Waadt [va:t], ty. navn på kanton Vaud en del af USA-s stående hær, dog må det tyskerne under 2. Verdenskrig brugte i Schw. kun udgøre 2 % af de mandl. styrker. Un­ mod Engl. V i var udformet som en ube­ der 2. Verdenskrig var W-s maksimal­ WAAF, off. eng. fork. f. Women's /luxilia- styrke begrænset til 200 000. mandet, fjernstyret flyvemaskine af ra­ ry Air Force, dannet juni 1939 for i krig at udføre hjælpearb. inden for R. A. F. Våc ['va:ts], ty. Waitzen, ung. by ved Aldersgrænser 17*/, til 44^*9 år. Fik 1941 Donau N f. Budapest; 22 000 indb. fuld militær status. 1943: 180 000 medl. (1941). Navnet ændredes febr. 1948 til Women's vaccination [vaksi-] (lat. vacca ko; variola Royal Air Force (WRAF). vaccina kokopper), kunstig fremkaldelse Waag [va:k], ty. navn på floden Våh, af uimodtagelighed (immunitet) mod Cechoslov. bestemt sygdom ved indpodning i el. Vaal [va:ll kapholl. [fa:l], 680 km 1. biflod under huden af den pågældende sygdoms til Oranje (Sydafr.). spec. smitstof i svækket el. dræbt form Waal [va:l], den sydligste og vigtigste af (vaccine). Den vaccinerede kan få lette og Rhinens to hovedarme gnm. Holl. forbigående ulemper, men bliver ikke egl. kettypen, fortil med en stor sprænglad­ Waals [va:ls], Johannes Diderik van der syg, og organismen danner antistoffer, ning, der antændtes i nedslaget. V i be­ (1837-1923), holl. fysiker. Opstillede der betinger større el. mindre uimodtage­ kæmpedes ved nedskydning fra jagere og 1873 en tilstandsligning, der angiver sam­ lighed overfor det naturligt forekom­ luftværnsskyts. Den første V i affyre­ menhængen ml. tryk, temp. og rumfang mende smitstof. Den første egl. v (mod des 15. 6. 1944; de anv. til efteråret 1944, for et stof i såvel luftformig som flydende kopper) udførtes 1796 af Edward Jenner da de afløstes af V 2-bomberne. Ca. 3000 tilstandsform. Nobelpris 1910. ud fra den iagttagelse, at de hos køer op­ trædende kokopper var en afsvækket (ca. halvdelen af de affyrede) nåede frem Waas, Land van [lånt fem 'va:s], fr. til London. form af menneskekopper. Han indpodede Pays de Waes, frugtbart og tæt befolket da kokoppevirus på sunde med godt re­ V 2 (da. [ve''to'], ty. [fau 'tsvai] (fork. f. ty. landskab i belg. prov. Ø-Flandern ml. Mergel tungswaffe 2, gengældelses våben sultat, v mod kopper er tvungen i mange Gent og Antwerpen. lande, siden 1810 i Danm. Kokoppe vac­ nr. 2), betegn, for de meget svære raket- Vaasa ['va:sa], sv. Vasa, 1) fi. len, ml. bomber, tyskerne brugte mod Engl. un­ 2 cinen fås fra kalve. Børn må ikke modta­ der 2. Verdenskrig. Bomben tilbagelagde Turku-Pori og Oulu; 41 468 km ; 604 000 ges i skolen, før de er vaccinerede mod indb. (1947). 7 købstæder: V, Kasko, kopper, v er gratis, når den udføres af det meste af sin over 200 km lange bane Kristinestad, Nykarleby, Jakobstad, 4777 4778 4779 vaccine 6>y Wagner embedslægen, som også kan give ud­ hvidt el. lyst farvet; i ældre tid var hjem­ besattel ånde; en støtte for NSDAP over sættelse, v mod kopper hindrer opståelse mevævet v det alm. almuetøj. f. den ikke-nazistiske del af officererne. af epidemier af denne sygdom. Man vac­ va'do'st (lat.), geol., kaldes vand i jorden, Vafié [va'fjo], lokalitet i Lakonien, S f. cinerer nu mod en række andre infektions­ der stammer fra nedbør. Sparta nær Amyklai. Her udgravedes sygdomme, navnlig difteri, tb., tyfus, Wadskiaer ['vaflskæ'r], Christian Frederik 1889 en anselig kuppelgrav (ca, 10 m i paratyfus, kolera, dysenteri og pest.