ÅRSBERETNING 1 2012 2 ÅRSBERETNING 1 2012 INDHOLD

2 3

1 SIDE 4-9 2 SIDE 10-25 3 SIDE 28-35 4 SIDE 38-53 5 SIDE 56-57 6 SIDE 58-66 — Forord & Beretning — Udstillinger, — Forskning — Kommunikation, — Selskabet — Virksomhedsoplysninger bibliotek & samlinger formidling & Designmuseets Venner undervisning

s. 5 Bestyrelsens forord s. 12 Udstillinger s. 32 Det multisensoriske museum s. 38 Kommunikation s. 58 Bestyrelse & repræsentantskab s. 7 Ledelsens beretning s. 14 Rokoko gennem nye briller s. 34 Fashioning the Early s. 40 Undervisning Modern s. 59 Årsresultat 2012 s. 16 LP-coveret som designobjekt s. 44 Håndholdt museumsformidling s. 60 Medarbejdere s. 18 Registrering, bevaring & erhvervelser s. 46 ID-lab: Sprogundervisning i s. 62 Medarbejdernes Rokoko-mania repræsentation og hverv s. 20 Udlån s. 48 Tendenser hos s. 65 Museumsstatistik 2012 s. 23 Bibliotek museumsbrugerne - interview s. 66 Erhvervelser bruttoliste

s. 50 God ledelse – hvad er det?

s. 51 Vi vil være med til at forme fremtidens Designmuseum - interview BESTYRELSENS FORORD 2012 – Et aktivt planlægningsår

4 Nogle af bestyrelsens vigtigste arbejdsområder er bl.a. 5 budget- og økonomistyring, organisationsudvikling, strategiudvikling og kontrol med museets drift. I den sammenhæng er bestyrelsen glad for at kunne konstatere, at museet i 2012 har haft en vækst i besøgstallet på 33 pct, samt at museets likviditet er tilfredsstillende.

012 har stået i planlægningens det er kommet godt fra start. Vi er glade advokat Per Magid og malermester Klaus 2tegn. Først og fremmest er det store for vort nye forsamlingshus og sender Bonde Larsen for deres aktive indsats i tag- og sandstens-restaureringsprojekt igen vore varme tanker og tak til Villum bestyrelsens arbejde. kommet godt fra start. Et projekt, som Fonden! Bestyrelsen – der har planlagt 6 besty- takket være en stor og generøs bevilling relsesmøder i 2013 og et strategiseminar fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Strategiproces – arbejder kontinuerligt sammen med Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ser vi lidt fremad vil 2013 være et år med den daglige ledelse på at følge Kulturmi- er blevet muligt. Projektet – som ledes af fokus på udvikling af strategiprocessen. nisteriets anbefalinger for god ledelse i Erik Møller Arkitekter – vil blive påbe- Her skal der bl.a. gennemføres en succes- kulturinstitutioner. gyndt i 2013 og fortsætte ind i 2014. siv ny-opstilling og planlægges nye store Et af de redskaber, som har medvirket til investeringer, hvor der specielt tænkes Tak til dem, der støtter os at forme strategiprocessen, var en rapport på en gennemgribende restaurering af En stor tak til fonde, private og andre udarbejdet af Dansk Bygningsarv med museets facader, nyt energibesparende samarbejdspartnere som igen i 2012 på en bevilling fra Realdania. Rapporten har varmeanlæg og en fortsat udbygning og uvurderlig vis har støttet museet. Også en tilført et nyt perspektiv for udviklingen forbedring af museets sikkerhed. stor tak til museets ledelse og medarbej- af museet og dets omgivelser. Udsnit derstab for det gode samarbejde og for af dette arbejde vil indgå i museets Lidt om møder og medlemmer indsatsen i 2012. strategiplan for årene 2013 – 2016. Bestyrelsen har i 2012 afholdt 8 Designmuseum Danmarks bestyrelse, bestyrelsesmøder og én strategidag. P.b.v. fra venstre mod højre: Designværksted Vi har budt velkommen til to nye Næstformand: Advokat Jeppe Skadhauge Adm. direktør Pia Bech Mathiesen Designmuseum Danmark kunne den 1. bestyrelsesmedlemmer – advokat Jeppe Flemming Lindeløv Direktør Kjeld von Folsach Formand: Direktør Flemming Lindeløv oktober 2012 indvie det nye lavenergihus Skadhauge og administrerende direktør Bestyrelsesformand Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen, Direktør Johan Adam Linneballe ”Designværkstedet”. Vi kan konstatere, Johan Adam Linneballe. En stor tak til medarbejderrepræsentant Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen (ikke med på foto) at huset fungerer i.h.t. hensigten, og at de to afgående bestyrelsesmedlemmer LEDELSENS BERETNING En rejse

6 Hvor har 2012 været et fantastisk år! Det er med stor 7 glæde, at vi kan kigge tilbage på et år, der har været præget af dynamik, forandringer, forbedringer og meget, meget mere – fra stort til småt. Og alt har bidraget væsentligt til det fremtidens Designmuseum Danmark, vi er i fuld gang med at skabe. Der er stadig en lang vej at gå, men vi er lykkelige over at se, at publikum kan lide det, de ser, og kvitterer med at møde talstærkt frem. I 2012 havde vi en fremgang i besøgstallet på 33 pct. i forhold til 2011. Det er en fremgang, der er til at tage og føle på!

Design og nye målgrupper at vokse op i omgivelser, der er præget I 2012 har vi arbejdet på at udvide vores Design er et emne, der er hot i disse år. af ’det gode design’ har fulgt os igennem målgruppe. I februar måned indførte Design er på den politiske dagsorden, hele det 20. århundrede og ind i det 21. vi gratis adgang for alle studerende på hvor det !ettes tæt sammen med kreative århundrede. videregående uddannelser, såvel industrier, konkurrenceevne og vækst. herhjemme som i udlandet. Tidligere har Design er en væsentlig del af vores Med andre ord så har design en meget dette privilegium tilfaldet kunsthistorie- kulturarv, og blandt børn og unge er høj grad af relevans, og et designmuseum og designstuderende, men vi mener, at design hipt – og det at være designer er bør kunne rekruttere fra en meget bred det er lige så væsentligt, at økonomistu- næsten på niveau med at blive "lm- el- besøgsskare. Designmuseum Danmark derende, jurastuderende og naturviden- ler fodboldstjerne eller stjernekok som skal være et videncenter og udstillings- skabsstuderende stifter bekendtskab med voksen. sted, hvor vores fremragende og særdeles denne del af kulturarven. Og resultatet alsidige samling danner rygraden i var synligt. På kun godt to måneder Her på Designmuseum Danmark vil vi betagende og medrivende formidling af havde lige så mange studerende besøgt hævde, at design er noget så væsentligt såvel nutidig og historisk formgivning. os, som hele det forudgående kalenderår. Designmuseet arbejder løbende med at kommunikere på nye måder og via nye platforme. Som led i museets generelle branding, der også omfatter opdatering af skiltning, er der fokus på visuel kommunikation bl.a. via som et centralt element i vores kulturs På Designmuseet bliver man klogere på Det har ændret på vores målgruppe, så sociale medier. Her ses et brugergeneret foto af museets nye skilte ud mod Bredgade på en fin snevejrsdag. og samfunds sammenhængskraft – også både designhistorien og den aktu- det tidligere overvejende ældre, publikum Billedet blev delt på facebook og Instagram, hvor brugerne kommenterede og videredelte. historisk set. Design binder os sammen elle designkultur. Vi ønsker at formidle nu suppleres af unge. Samtidig indførte på tværs af generationer og på tværs af designviden på højeste niveau ved at være vi aftenåbent om onsdagen for at kunne sociale lag, for vi er alle et resultat af, at et åbent, dynamisk og engagerende hus tiltrække en større del af den erhvervsak- Danmark er et designsamfund, hvor det for alle. tive befolkning. Museumsdirektør Anne-Louise Sommer foran tekstilet "Mobile", Design Design June Lyon for Heal Fabrics, 1954. Billedet er taget i udstillingen Post-War British Textiles, der åbnede i januar 2013.

Vores fysiske rammer 8 "re mellemledere med personale- og bud- I 2012 fortalte "re udstillinger på hver 9 I 2012 "k vi for alvor startet vores store getansvar, forenkler organisationsstruk- sin vis om Designmuseets bredtfavnende tagrestaureringsprojekt, hvor godt 7000 turen ved at samle beslægtede områder formidling og skabte forbindelse mellem kvm tegl skal udskiftes på vores hoved- under ét, samler udstillinger og samlinger kulturarv og samtid. Gennem hele året bygning, museums"rkanten. Det er A.P. under ét, styrker forskningsindsatsen, løb ”Møbler til sansning - Finn Juhl Møller og Hustru Chastine McKinney- styrker kommunikation, undervisning 100”, i anledning af hundredeåret for Møllers Fond til almene Formaal, der og formidling som en samlet indsats den store danske møbeldesigners fødsel, har gjort dette muligt. Projektet er stort, og endelig, overordnet set, fokuserer en fotogra"sk udstilling ”Northern wo- for det er ikke ukompliceret at restaurere fremadrettet på at gøre driften til et men in Chanel”, skabt af kunstnerparret fredede bygninger. I 2012 har bygher- forretningsfremmende område. Peter Farago og Ingela Klemetz-Farago, rerådgiver og totalrådgiver arbejdet på at hyldede et fransk modeikon, ”Rokoko- kvali"cere de forskellige delprojekter, og Dernæst tog vi på en rejse sammen, hvor mania” iscenesatte mødet mellem vi er klar til at sende hovedentreprisen i vi på baggrund af en række interne work- 1700-tallet og det 21. århundrede i en udbud. Foråret 2013 påbegyndes selve shops etablerede platformen for vores globaliseret og multikulturel kontekst udskiftningen af taget, og produktionen nye ”Strategiplan 2013-2016”. Arbejdet og endelig satte ”Pladecovers – Vinylens af de mere end 100.000 nyproducerede, med strategiplanen har derfor i høj grad revival” fokus på et fascinerende kapitel håndstrøgne tegl, der skal bruges, er i været en involverende proces, hvor alle af den visuelle kultur fra 1940 op til fuld gang. Vi forventer, at projektet er har været inddraget – uanset arbejds- i dag. Dertil kommer et antal mindre afsluttet foråret 2014. funktioner og fagligheder. Vi har ønsket udstillinger og præsentationer, der kan at forankre museets fremtidige strategi læses om andetsteds i årsberetningen. 1. oktober 2012 kunne vi indvie vores internt og trække på alle de mange res- Udstillingerne aktualiseres og formidles nyopførte Designværksted, der ligger i en sourcer, der er i huset ud fra tankegangen yderligere gennem events, foredrag og de- selvstændig bygning, nænsomt indpasset om, at Designmuseet er ét hus og at alle batarrangementer, hvor museumsgæster- i den historiske arkitektur i den nordre kan bidrage. Det har givet værdifulde ne møder designere, kunstnere, fagfolk gård. Bygningen er fuld af levende akti- input, sjove og uforudsigelige tilgange og og andre markante kulturpersonligheder, viteter fra formidling til skolebørn på alle vinkler – og det har ikke mindst bidraget der bidrager til at give nye perspektiver almene borger, skal revitaliseres i lyset Følgende fonde og virksomheder har Desuden retter Designmuseet en særlig trin af uddannelsessystemet til branchear- til at styrke fællesskabsfølelsen, som på udstillingstemaerne. af det 21. århundredes nye netværks- og støttet museet i 2012: tak til vores venneforening ”Designmuse- rangementer og foredrag for de alment man også kan læse om i årsberetningen. alliancebaserede økonomi. ets Venner”, der med sin stiftelse i 1910 A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til interesserede museumsgængere. Det giver Løbende har vi haft lejlighed til at drøfte Helt centralt i formidlingen står vores almene Formaal er en af landets ældste. Venneforeningens os mulighed for at tilbyde nye former for tanker og visioner i forskellige fora: fra kompetente og engagerede undervi- Tak til: C.L. Davids Fond og Samling gavmilde donationer gennem tiden hands-on læring, hvilket styrker vores bestyrelse til ministerium og i frugtbar serteam, der består af studerende på Designmuseum Danmark er et stats- Dansk Møbelindustris Fond har muliggjort vigtige erhvervelser til Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske Kunstindustrimuseum undervisnings- og skoletjenesteaktivite- dialog med vore mange stakeholders. universitetsniveau. Og der kommer anerkendt specialmuseum, der nyder det Knud Højgaards Fond samlingerne. ter. Alt dette er gjort muligt af en generøs rigtig, rigtig mange skolebørn på alle store privilegium at modtage statsstøtte. Kulturarvsstyrelsen donation fra Villum Fonden. Vores kerneaktiviteter niveauer igennem vores inspirerende Men mere end halvdelen af vores budget Ny Carlsberg Fondet Sidst men ikke mindst skal der rettes en Ny Carlsbergs Museumslegat Designmuseum Danmarks strategi har få, undervisningsprogrammer i regi af genereres på anden vis. Gennem egne Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna Bojesens Mindelegat stor tak til alle Designmuseets medarbej- På de indre linier store og forskningsbaserede udstillinger Københavns Skoletjeneste. indtægter og gennem generøs støtte og Toyota Fonden dere, hvis dedikerede arbejde i dagligda- Varelotteriet For Designmuseum Danmarks medarbej- som sit omdrejningspunkt. Udstil- donationer fra fonde og virksomheder. Villum Fonden gen får tingene til at ske, og sikrer, at de dere betød starten af 2012 en organisa- lingerne skal relatere sig til såvel den Designmuseum Danmark har haft som Den støtte er uvurderlig – og den er en Wilhelm Hansen Fonden ambitiøse projekter lykkes i sidste ende. tionsændring, hvis sigte var, at være et historiske forpligtelse museet har, som til mission at udbrede godt design siden absolut nødvendig forudsætning for, at vi Og til bestyrelsen der loyalt følger vores første skridt på vejen mod en !eksibel de aktuelle strategiske satsninger. Og de 1890. For alle vores aktiviteter gælder, at fortsat kan udvikle Designmuseet og leve færd, holder os til ilden og udfordrer os og agil organisation, der kan understøtte skal knytte fortid og nutid sammen for museets oprindelige raison d’être, nemlig op til vision og mission. til at sætte overliggeren højt. museets tværgående funktioner. den besøgende. Designmuseet formidler at være et kulturformidlende videncenter Derudover er det målet, at organisati- ikke kun kulturarven, men er i dialog og agere interface mellem industri, bran- Anne-Louise Sommer, onsændringerne: Støtter den samlede med publikum og en aktiv medskaber af che, uddannelsesinstitutioner samt den Museumsdirektør og adj. professor ledelse i organisationen ved at udpege kulturarven. Februar 2013 10 11

Plakatsøjle nr. 8, designet af Knud V. Engelhardt i 1923 for Gentofte Kommune. Søjlen blev doneret til museet af Gentofte Kommune i forbindelse med udstillingen 'Byens Ukendte Formgivere 1880-1980' og pryder fortsat museets fotgård. UDSTILLINGER ! Hovedudstillinger ! Andre udstillinger

MØBLER TIL SANSNING - FINN JUHL beklædningskunstneres værker og Yinka af temaer indkapslede udstillingen de Peter Farago & Ingela Klemetz-Farago 100 Shonibares værk, "lmen Un ballo in markante øjeblikke i pladecoverets NORTHERN WOMEN IN CHANEL 10. februar 2012 - 30. december 2012 maschera med et udvalg af kostumer fra udvikling: fra jazzen til den klassiske 2. februar 2012 - 8. april 2012 2012 var 100 året for Finn Juhls fødsel "lmen. musik og fra rockens mangfoldighed til Fotoudstilling af Peter Farago og Ingela og det blev fejret i museets vest!øj med På udstillingen kunne man bl.a. den lette underholdning. Udstillingens Klemetz-Farago. en udstilling og en ”dagligstue”, som til opleve, hvordan mennesker i 1700-tallet hovednavne tæller bl.a. Alex Steinweiss, Den visionære fotograf-duo Peter Farago stor glæde for publikum kom til at stå iscenesatte deres liv gennem forbrug Cassandre, Warhol, Peter Blake, Damien og Ingela Klemetz Farago skabte som led 12 det meste af året. 52 nykonserverede af mode og tilbehør som fx vifter og Hirst og designstudioer som Hipgnosis, i et eksklusivt samarbejde med CHANEL 13 tegninger og akvareller af hovedværker snustobaksdåser. Enkelte værker i Stylorouge og Me Company var også i 2010 og 2011 en serie komplette af Finn Juhl fra Arkiv fra Dansk museets permanente udstilling blev i repræsenteret. Hertil var en særlig sektion modefortællinger med 45 af de Design blev udstillet, samtidig udlånte den forbindelse fremhævet, som fx det for dansk coverdesign med repræsentan- mest eftertragtede supermodeller fra Onecollection og Architectmade 25 ekstravagante toilet-sæt, som har tilhørt ter som Peder Bundgaard, Peter Ravn og Norden og de baltiske lande. Billederne nyproducerede møbler, bakker og skåle, den "lmaktuelle dronning Caroline Hvass&Hannibal. af disse enestående kvinder giver os et som publikum kunne tage i brug. På den Mathilde. Desuden kunne man opleve Med vægt på hovedlinjerne og udvik- eksklusivt og intimt indblik i betyd- måde kunne Juhls ideer og skitser fra teg- nogle af museets skrøbelige og meget lingstendenserne i pladecoverets historie ningsfulde historiske og nutidige haute Fra åbningen af ' Peter Farago & ningerne sanses i praksis. Rummene, der store tekstiler, der kun sjældent vises. gav udstillingen indblik i mediets billed- couture- og prêt-à-porter-kollektioner Ingela Klemetz-Farago Northern udgjorde en ”Juhlsk” helhed blev !ittigt verden med talrige temaer om genrernes skabt af Karl Lagerfeld for CHANEL samt Women in Chanel'. brugt af såvel publikum som personale I forbindelse med udstillingen udviklede karakteristika – fra den psykedeliske brandets kreationer inden for smykker og og en række events og arrangementer museet undervisningsprojektet Identity stil med covers fra bl.a. Creams Disraeli skønhedsprodukter. Takket være Faragop- "k et inspirerende liv i Juhl-stuerne i Lab – et laboratorium, hvor bl.a. begre- Gears og #e Beatles legendariske Sgt. arrets kunstneriske greb hylder disse fotos løbet af året. Publikum var begejstret for bet identitet blev formidlet på nye måder Pepper’s Lonely Hearts Club Band til ikke kun de fascinerende design, som de ! Præsentationer oplevelsen af at formidlingen strakte sig med udgangspunkt i temaer og værker i stilikoner som David Bowie, Bruce afbilder, men skaber også forblø$ende nye ud videre end det visuelle. udstillingen Rokoko-mania. Springsteen, Patti Smith, Grace Jones og perspektiver, som demonstrerer, hvordan Björk. mode, foto og kunst kan mødes. AUF DER ANDEREN SEITE #2 SKT. LOYE - EN SMYKKE OG KORPUS Specielt til visningen på Designmuseum 26. oktober 2012 – 6. januar 2013 UDSTILLING ROKOKO-MANIA PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL Danmark blev udstillingen Northern Auf der anderen Seite var en udstilling 24. august – 30. september 2012 3. maj 2012 – 23. september 2012 11. oktober 2012 - 10. marts 2013 Women in Chanel beriget med en serie med tekstile !iser og underlige animatio- Københavns Guldsmedelaug har siden Samtidskunst og design i dialog med En stor særudstilling om pladecoverets sort/hvide portrætter af de involverede ner af biennaleprisvinder og væver Anne 1989 uddelt Skt. Loye Prisen til en særlig 1700-tallets kunsthåndværk. gra"ske udvikling – fra 1950’ernes tidlige modeller i intime øjeblikke og helt tæt på. Mette Larsen. talentfuld udøvende guldsmed. Udstil- Rokoko-mania var en anderledes lp-covers frem til nutidens revival for lingen viste værker af de fem nominerede museumsoplevelse, der gik i kødet vinylerne. Med over 400 særligt udvalgte STORBYENS UKENDTE FORMGIVERE til prisen i 2012. på rokoko som fænomen dengang og covers i tematisk opsætning er det – også 1880 – 1980 nu. En af udstillingens idéer var at få internationalt set – den første bredt 30. august – 28. oktober 2012 LIVSMØNSTRE publikum til at re!ektere over fælles træk dækkende manifestation af lp-coverets Igennem designhistoriske analyser og 30. marts - 24. juni 2012 i fortid og nutid. Fortiden illustreres via designhistorie gennem seks årtier. Udstil- modeltekniske studier har modelbygger Et ornamentarium iscenesat af keramiker udvalgte genstande i museets samlinger lingen viste pladecoverets visuelle kultur Joakim Zacho Weylandt i samarbejde og lyskunstner Helle Hove i Designmu- fra 1700-tallet og nutiden repræsenteres og internationale udvikling inden for de med Frederiksberg, Gentofte og Køben- seum Danmarks Tekstilstudierum. af "re samtidskunstneres værker – nemlig mange forskelligartede musikgenrer, alt havns Kommune indsamlet og analyseret den internationalt anerkendte nigeriansk- dokumenteret med originaludgivelser. originale eksempler på byrumsinventar. GENNEM SKYGGEN IND I LYSET britiske kunstner, Yinka Shonibare MBE, Genstandene er efterfølgende blevet 25. februar - 8. april 2012 og tre danske beklædningskunstnere, Parallelt med den digitale udvikling har digitalt registreret og omsat til skalamo- Lysintense farver, rumlige forskydninger Nikoline Liv Andersen, Laura Baruël og interessen i de senere år for pladecoverets deller i mål 1:12. og dynamiske forløb kendetegner Anne Damgaard. æstetik og kulturelle historie været tekstilformgiver Louise Sass’ tekstiltryk. stigende hos både de ældre og de unge. OLE SØNDERGAARDS GRAFISKE Sass’ arbejder bygger på en kombination Udstillingen var bygget op omkring Fra 2006 til 2010 er lp-salget steget eks- ARBEJDER af kunstnerisk intuition, kemi og hånd- temaer, der handler om fascination, plosivt. Vinylen udgør stadig en brøkdel 2. marts - 21. oktober 2012 værksmæssig erfaring. På udstillingen magt og iscenesættelse. Ligeledes viste af musikmarkedet, men det er det eneste Udstillingen satte fokus på et bredt viste Louise Sass seks håndtrykte unika den, hvordan motiver vandrer fra øst fysiske musikmedie, der har fremgang. udsnit af designeren Ole Søndergaards tekstiler fra perioden 2008-11. til vest. Trykte og broderede tekstiler, mangeårige arbejder inden for corporate mode til kvinder og mænd og porcelæn Udstillingen dækkede tiden fra de design, skriftdesign og piktogrammer. fremstillet i Kina og Danmark blev tidlige billedbærende lp-covers fra Desuden vistes Søndergaards akvareller 'Møbler til sansning - iscenesat mellem 1700-tallets spejle og omkring 1950 og frem til nutidens og træarbejder, bl.a. det kendte ’Plane’ Finn Juhl 100'. møbler. Alt vist side om side med de tre revival for vinylerne. I en bred vifte for Normann Copenhagen. Kostumer af Yinka Shonibare MBE til værket Un Ballo in Maschera. ROKOKO GENNEM NYE BRILLER Om udstillingen ROKOKO-MANIA - Samtidskunst og design i dialog med 1700-tallets kunsthåndværk

Af Kirsten Toftegaard

14 I dag inspireres mennesker de "este steder på jorden af 15 andre kulturer, vi låner, sampler og mikser fra en kultur til en anden med den største selvfølgelighed – og nogle gange Nikoline Liv Andersens "Dansen med det på en sådan måde, at oprindelsen helt forståeligt fortabes døvstumme øje". et eller andet sted på vejen. Mødet med det fremmede, og nogle gange det ukendte, bliver en positiv dynamik, som kan være medvirkende til at bringe os nye steder hen.

useet ønskede med udstillingen men som stadigvæk og på nye måder indonesiske batiksto$er, men mest kendt MRokoko-mania at trække paral- spiller en rolle og in!uerer vores samtid. I for deres tilknytning til Afrika. leller mellem samtid og fortid, 1700-tal- udstillingstitlen refereres der til rokokoen let, og fortælle udvalgte historier om to som fænomen med karakteristiske træk Tre danske beklædningskunstnere Niko- tider, hvor man både i øst og vest inspire- som det lette, lyse, legende og ra%nerede, line Liv Andersen, Laura Baruël og Anne res af hinandens kulturer, men hvor man samtidig med at der i lige så høj grad Damgaard gav med afsæt i rokokoen som i Europa også skaber – eller man kan gå tænkes på eftertidens kritik af perioden stilperiode individuelle og nutidige bud så vidt som at sige iscenesætter – sit liv som værende pyntet og over!adisk. på fortolkninger af udstillingens temaer. gennem et forbrug af varer fra fremmede Nikoline Liv Andersen og Anne Damga- destinationer. Dengang spændte det så På udstillingen vistes "lmen ’Un ballo ard ønsker gennem deres værker at rette vidt som import af te fra Kina til handel in maschera’ med tilhørende udvalgte publikums øjne mod nutidens endeløse med mennesker som slaver. Historien kostumer udført af den internationalt luksuriøse forbrug og iscenesættelse, og at fortæller os, hvordan 1700-tallet endte – kendte kunstner, engelsk-nigerianske få os til at re!ektere over konsekvenserne. i Frankrig med en revolution, hvor folket Yinka Shonibare MBE, der på bag- Laura Baruël mikser fortidens europæiske gjorde oprør. Vi har stadigvæk til gode at grund af sin !erkulturelle opvækst og &ernøstlige billedsprog i en nutidig se, hvordan vores historie forløber. skaber forførende værker, der sætter fortolkning. Alle tre beklædningskunst- spørgsmålstegn ved emner som fx magt, neres arbejder fremstod enten som Ved at lade samtidskunstnere indgå i en identitet, køn og klasse. Som signatur eksperimenterende beklædning ud fra en dialog med udstillingsstedets arkitektur i sine værker benytter Yinka Shonibare kunstnerisk vinkel eller som skulpturelle og museets samling af 1700-tals gen- MBE bomuldssto$er fremstillet i Hol- tredimensionelle installationer, men alle stande, håbede museet på at kunne være land og England. Tekstilerne er trykt i værker befandt sig i krydsfeltet mellem ”Melankolyst”af Anne Damgaard. medvirkende til at pege på elementer i de stærke farver og er industrielle kopier af kunst, kunsthåndværk og design. Udstillingsarkitekt Elisabeth Topsøe. udvalgte temaer, der var aktuelle engang, Fotos fra udstillingen. LP-COVERET SOM DESIGNOBJEKT Om udstillingen Pladecovers – Vinyles Revival

Af Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop

16 Hvorfor kuratere en udstilling om pladecovers og samtidig 17 udgive en dansk bog om emnet? 30 år efter cd’ens release og mange år efter at online musikbutikker, digitalt lyd#lkøb og pirateri er blevet code-of-conduct?

af de 25 temaer er blevet overset af de Udstillingsarkitekten Hanne Dalsgaard En nyopbygget coversamling for mange tusinder, der fordybede sig i den skabte også en stemningstæt visualitet fremtiden – gave fra museets meget mediomtalte udstilling: Nybrud med spotbelyste temaophæng i de venneforening - stiltendenser, Psykedelia, Mandlige sortmalede rum, og gra"keren Jarl Både udstillingen og bogen med samme varet er simpelt: fordi lp-coveret er sin appel til et stort publikum af !ere Spektret på udstillingen rakte lige fra de og Kvindelige ikoner, Urbanitet, Street Christian Axel Hansen var skarp på titel (Forlaget Vandkunsten 2012) er Set af de mest interessante, vibreren- generationer med initiativer af blivende tidlige former for billedbærende lp-covers style, Statements – Politik og protest, både typogra"en, udstillingens visuelt produkter af en proces, der samtidig har de og fantastiske gra"ske designobjekter. erindringsværdi. i 1940’erne og 1950’erne over 1960’erne Kroppen og kønnet, Rejser i tid og rum, citatrige plakat, og ikke mindst den rummet opbygningen af en nu meget Et objekt, som trods dødskamp i 90’erne og 1970’erne som coverets kanoniserede Drømmevisioner, Typogra", Tegneseriens ekspressive hvide timeline, der dramatisk betydelig særsamling af pladecovers i nu igen vokser, snor sig og pulserer i takt Billedstærke covers i tematisk struktur ’guldalder’ og helt frem til nutidens æstetik m.m. accentuerede det tematiske forløb ned Designmuseum Danmarks Bibliotek. Co- med vinylens revival som en magisk åre Med over 430 meget selektivt valgte ’vinylkult’: fra den klassiske musik og gennem udstillingen, og appellerede verne er erhvervet i Danmark, i udlandet for musikken. Men udstillingen og bogen covers i tematisk opsætning er udstil- den lette underholdning over blues og Dramatisk og atmosfærefyldt til publikum med forskelligartede og på nettet, ikke mindst muliggjort ved udspringer også af en oplevet mangel- lingen – også internationalt set – den moderne jazz til rockens coverboom, til iscenesættelse udviklingshistoriske støttepunkter en økonomisk donation fra foreningen situation: vi har savnet et dansk blik på første bredt dækkende manifestation soul, funk m.m., og fra de store pladesel- At skabe en udstillingsramme, der inden for coverstil, pladeselskaber og Designmuseets Venner. Efter udstillingens den internationale musikhistories utallige af lp-coverets designhistorie gennem skabers udgivelser til coverdesignet fra de spillede op til de mangeartede covers musikhistorie, street styles og udblik til ophør vil størsteparten af udstillingens visualiseringer – og den unikke karakter, seks årtier, af dets visuelle kultur og små uafhængige ’indies’, de avantgardi- egenartede atmosfære og samtidig i en samfundsudvikling og storpolitik. covers – bortset fra de mange, museet som netop er pladecoverets. Med de internationale udvikling inden for de stiske selskaber. De mest fremragende og let tilgængelig form tydeliggjorde de lånte af samlere o.a. – således fremover senere års genopdagelse af coveret som forskelligartede musikgenrer. Fokus blev repræsentative af de danske covers – i alt tematiske snit, kuratorerne havde lagt Udstillingen, der også bevidst sigtede være tilgængelige for o$entligheden. Nye et betydningsfuldt designobjekt, både sat på det stilfornyende og på det bil- 64 og heriblandt et udvalg af de meget i materialet, var en særdeles krævende mod undervisnings- og formidlingssitua- indkøb af covers vil i de kommende år kulturelt historisk og som aktuel gra"sk ledligt repræsentative og dokumentariske ambitiøse nye efter år 2000 – lyste op i opgave, ligesom iscenesættelsen i tionen, lykkedes i sine intentioner om at berige denne særsamling, og man kan praksis, ligger denne form for gra"sk i først og fremmest den vestlige verdens et halvsakralt rum helt viet det danske introrummet af emnet: Nålen sænkes tiltrække det yngre og mindre muse- kun spå, at coverne, ligesom mange andre og visuel kultur i virkeligheden lige for pladecovers – dér hvor kreativiteten og materiale. Udstillingen kom derved langsomt. En malerisk suite af danske umsvante publikum. Efter rundturen arbejder på papir i bibliotekets samlinger, som et seriøst og oplagt indsamlings- og nybruddene samlet set har manifesteret til at spænde over det udenlandske og og udenlandske grammofoner prydede på udstillingen fandt mange en oase i vil blive eftertragtede som udlån til udstil- udstillingsemne for et designmuseum – sig stærkest. danske cover som både allemandseje her væggene i en karakterfuld, den lounge og pladebar, der afsluttede linger på andre museer. et designmuseum, der i disse år styrker og kultagtigt nicheobjekt, og næppe ét ophængt og ’svævende’ formation. udstillingen. I forbindelse med udstillingen 'Byens Ukendte Formgivere 1880-1980' donerede Gentofte Kommune Engelhardts Plakatsøjle nr. 8 til museet. Nr. 8, som er afbilledet på Engelhardts tegninger i museet, har stået på hjørnet af Maglemosevej og Stigårdsvej. Engelhardts helhedsprægede gadeinventar til Gentofte kommune er et tidligt eksempel på funktionsbestemt formgivning med REGISTRERING, BEVARING OG menneskelige og poetiske kvaliteter. ERHVERLSER

18 Designmuseum Danmark erhverver hvert år genstande til 19 de righoldige samlinger. I 2012 var det muligt at erhverve en række topstykker, der dækker museets mangeartede indsamlingsområder. Dansk design – et af museets hovedindsatsområder – er nu øget med vigtige erhvervelser, ligesom mode og tekstilsamlingen er blevet beriget med et vigtigt stykke.

til at misforstå. På den del af skørtet, som svigerdatterens kjole til brylluppet. Den Fabricius og Kastholm hører til gruppen er synlig under den åbne overkjole, er de ødsle brug af det sjældne og kostbare, af danske møbelarkitekter, der søgte broderede blomsterfestoner ’ophængt’ broderede silkestof var med til at markere at erstatte træet med stål og perfektio- horisontalt mellem to fæstningspunkter, Bolette Marie og hendes families sociale nere den internationale modernismes sådan som de altid gengives i vestlig status. møbeltyper i efterkrigstiden. Scimitar, kultur. Langs overkjolens forkanter på hvis rustfri stålfod er inspireret af en Bolette Maries brudekjole Som supercargo arbejdede Christen at et skørt og en åben overkjole syet af skørtet er guirlanderne derimod vendt Copenhagen krumsabel fra Mellemøsten, er deres mest Damekjole, skørt med overkjole, silke Lintrup for det Asiatiske Kompagni, æggeskalshvid, broderet silkesatin. Ved vertikalt og kan fortolkes som dekorative Cykel, designet af Jens Martin Skibsted skulpturelle og radikale værk, og det er med kinesisk broderi udført til eksport, hvor han forestod vareudvælgelse og formelle lejligheder, som fx et bryllup, buer. Det er dog gjort meget elegant, idet for Biomega, 2000. Gave fra designeren. ganske krævende at fremstille for såvel Danmark, 1767. -indkøb for kompagniet i Canton, Kina. bevarede man stadigvæk for kvinder af de "re buer på hver side af overkjolens smed som tapetserer. Fra 1730-42 sejlede han fem gange ud højere social stand de stærkt udbyggede, åbning gradueres både i størrelse og i Copenhagen er en helt enkel og meget I begyndelsen af 2012 "k Designmu- og hjem fra Kina – hver rejse tog mellem hoftemarkerede "skebensskørter, på trods krumning af buen ned langs kjolens robust cykel designet til kørsel i byen. Plakatsøjle nr. 8 seum Danmark tilbudt at erhverve en et år og halvandet og var helt bestemt af af at skørtets silhuet i 1760’erne var ved kant. Man kender cykler, hvor kraften Plakatsøjle, designet af Knud V. silkekjole fra 1767-68 fra en privat ejer. årstidens havstrømme og vinde. Han- at blive mere rund. overføres med kardanaksel, helt tilbage Engelhardt 1923 for Gentofte Kom- Kjolen blev i første omgang indlånt til delen med de så eftertragtede kinesiske Broderidesignets brug af blomsterguirlan- fra cyklens barndom for mere end 100 mune. Doneret af Gentofte Kommune udstillingen ’Rokoko-mania’, idet den varer som fx porcelæn, te og silke gjorde Kjolens silkestof er overbroderet med der, som var et klassisk element, der blev år siden, men Copenhagen er den første i forbindelse med udstillingen Byens var et enestående bevis på de kulturelle Christen Lintrup velhavende, og køben- blomster, dels arrangeret i strøbuketter, genoplivet i den dekorative kunst efter velfungerende og internationalt mar- Ukendte Formgivere 1880-1980. udvekslinger, som fandt sted mellem havnerne kaldte ham for ’den kinesiske dels som blomsterfestoner. Silkesto$et opdagelsen af de to antikke byer Hercula- kedsførte cykel uden kædetræk. I øvrigt øst og vest især i 1700-tallet. Derudover købmand’. Christen Lintrup (1703-72) blev broderet i Kina à disposition, hvilket neum og Pompei, var højeste mode i er den inspireret af den danske Nimbus- Nr. 8, som er afbilledet på Engelhardts havde kjolen samme proveniens, som blev i 1756 adlet til Lindencrone. betyder, at broderidesignet er disponeret 1760’erne. Christen Lindencrone kan motorcykel, som ligeledes fore"ndes i tegninger i museet, har stået på hjørnet af !ere andre genstande i museets samling – til et bestemt klædningsstykke, hvorefter derfor ikke selv have hjemført silkesto$et museets samlinger. Maglemosevej og Stigårdsvej. Engel- de kan alle føres tilbage til livet omkring Den lyse silkekjole blev båret af kjolen er syet hjemme efter Bolette Ma- til kjolen, idet han ikke på det tidspunkt hardts helhedsprægede gadeinventar til supercargo Christen Lintrups familie. Bolette Marie Harboe (1750-1800) ved ries mål. Broderierne er udført i vestlig ikke længere foretog de farefulde rejser Scimitar Gentofte kommune er et tidligt eksempel Ved udstillingens slutning i september hendes bryllup i 1768 med Christen stil, men den kinesiske håndværker har til Kina, men det er på den anden side Stol, designet af Preben Fabricius og Jør- på funktionsbestemt formgivning med 2012 var det muligt for museet, takket Lindencrones søn, Johan Frederik åbenbart været usikker på fortolkningen højst tænkeligt, at han benyttede sine gen Kastholm for Ivan Schlechter , 1962. menneskelige og poetiske kvaliteter. være en generøs donation fra et fond, at Lindencrone (1746-1817). Kjolen, der af begrebet ’blomsterguirlander’, samtidig kontakter i det Asiatiske Kompagni til Doneret af fonden C. L. Davids Legat indlemme kjolen i museets samlinger. er en såkaldt ’Robe à la francaise’, består med de medfølgende designs har været en bestilling af det broderede silkestof til for Det danske Kunstindustrimuseum. Se liste over alle erhvervelser bagerst i beretningen. Bolette Maries brudekjole Damekjole, skørt med overkjole, silke med kinesisk broderi udført til eksport, Danmark, 1767. ”Scimitar”, designet af Preben Fabricius og Jørgen Kastholm for Ivan Schlechter, 1962, doneret af C. L. Davids Legat for Det danske Kunstindustrimuseum.

20 21

”Copenhagen”, designet af Jens Martin Skibsted for Biomega, 2000, gave fra designeren.

 Udlån ”Tove Anderberg. Håndens / Åndens Værk”’ Albert-Louis Damousse, skål (830), Rozenburg, ”Borgerskabets triumf. Eckersbergs portrætter af hr. ”Glas – Pipaluk Lake” Vendsyssel Kunstmuseum 14. januar – 1. april 2012 mælkekande (793), Grueby, vase (933), Willumsen, og fru Schmidt” Sophienholm ,17. november 2012 – 17. januar 2013 Tove Anderberg, keramiske værker (101/2000, ”Skovhugervasen” (B133/1907), René Lalique, hattenål Hirschsprung, 25. september 2012 – 7. januar 2013 Pipaluk Lake: fad ”Fire bølger” (180/2005), fad ”Fire 37/1983) (890) Interiør paneler fra familiens hjørnestue (B57/1916) bølger” (182/2005), dad ”Rød Brænding” (61/2010), kar (60/2010), skulptur ”Passage #3 ” (331/2007) ”Lee Miller og det surrealistiske blik” ”Musselmalet – (Danmarks evigtunge nationale stel)” ”Voyage to the Exotic. Hommage to Gauguin” Øregaard, 20. januar - 20. juni 2012 Tidens Samling, Odense, 12. maj – januar 2013. Museo Thyssen-Bornemizsa 9. oktober 2012 – 13. 9 British Vogue: Maj 1945, Juni 1945, Juli 1945, Kinesiske tallerkener (165, 302, 422), Arnold Krog, fad januar 2013 November 1945, Maj 1946, Maj 1949, November 1949, (B17/1909), kaffekande (55a-b/1998), Matiss klip: Masken (52a/1950), Eskimoen (52b/1950) Februar 1950, Juli 1953 Olie-/eddikekande (D1760), Sennepskande (D1761), Sennepsske (D1762), Meissen fad (2546), “POP- ART- DESIGN Pop Art Design. Icons of ”Asger Jorn” Lars Hansen, fad (192/1954) Consumerism” Asger Jorn Museum, Silkeborg, 3. marts - 5. juni 2012 Vitra, 12. okt 2012- 3. feb 2013 Asger Jorn, ”Maske” (42/1955) ”150 års keramikproduktion i Krystalgade” Louisiana, 21. Februar – Juni 2013 Bornholms Museum, 29. juni - 31. december 2012 Gunnar Aagaard Andersen ”Portrait of My Mother’s ”Risebye og Kiærskou” Hjorts Fabrik, 29. juni - 31. december 2012 Chesterfield Armchair” (183/2005) Museet for Religiøs Kunst, 11. marts – 20. maj 2012 Lauritz Hjorth: fajance bæger (1153), stentøjsskål Elof Risebye ”Dødedans” (13/1967) (95/1969), stentøjsæske (A72/1911), stentøjsfigur ”Årets sølvsmed - Karl Gustav Hansen-Prisen 2012” (1148), stentøjsskål (1151), stentøjsvase (1150) Museet på Koldinghus 13. oktober - 25. november 2012 ”Inventing the Modern World: Decorative Arts at the Hans Adolf Hjorth, stenstøjskrukke (A40/1908) Yuki Ferdinandsen sølvgenstand i 6 dele ”Måleæske World’s Fairs 1851 – 1939.” Gertrud Kudielka, stentøjsskål (57/1952) 1- 6” æsker” (147a-f/2012) The Nelson Atkins Museum of Art 14. april – 19. august Adam Fischer: stentøjsrelief, ”Fuglerede” (57/1982), 2012 relief, ”To fugle” (56/1982), stentøjsfigur (17/1959), ”Ny keramik i dialog med J. F. Willumsen” Carnegie Museum of Art 13. oktober 2012 – 24. februar J. F. Willumsens Museet ,16. november 2012 – 16. 2013 “Century of the Child: Growing by Design, 1900-2000” februar 2013 New Orleans Museum of Art 14. april – 4. august 2013 Moma, 29. juli – 25. november 2012 Grimmerhus, 3. marts – 2. juni 2013 Mint Museum of Art 21. september 2013 – 19. januar Kay Bojesen, vogn med tal (221/1986), aben J. F. Willumsen: ”Familievasen” (32/1956), ”Dobbelt- 2014 (114/2008) skål med krybdyr” (B19/1909) Daum, glaskande (828), Emile Gallé, vase (1036), Ulf Hanses (Playsam) figur i vogn (146a-b/1988) BIBLIOTEK Ny brugerservice & aktive samlinger

22 Et af tegnene på bibliotekets stadige fornyelsesproces 23 er umiddelbart iøjnefaldende, når man træder ind på læsesalen: et matsort udlånsmøbel, designet i 2012 af Jeanette Hendelowitz specielt til bibliotekets læsesal, står som ny manifestation af bibliotekets brugerservice på et højere niveau.

er letter automatiske betjenings- Fond & Samling. Med særlig assistance stregkodernes tid har museets bibliotek Hfaciliteter nu brugeren både i er over 25.000 digitale chips blevet nu taget springet frem til de frontløbende låne- og a!everingssituationen. Elektro- indsat i bøger og pjecer, og bøgerne forskningsbiblioteker, hvor stregkodens Andre Kostelanetz and his Orchestra: Grofé: Mississippi Suite (A Tune Journey). Columbia, 1947. Design: Alex Steinweiss. niske gates ved indgangen til læsesalen er blevet registreret i bibliotekets nye a!øser, RFID-chippen, er slået igennem. Den amerikanske grafiker Alex Steinweiss blev i 1939 ansat på Columbia Records som selskabets første art director, og i 1940’erne repræsenterer samtidig en forbedret beholdningsregister. satte han en ny billedskabende dagsorden som banebrydende repræsentant for det originale, illustrerede cover til pladealbum. Først sikkerhed, og et nyt tårn til udstilling af Der er dermed også sagt endegyldigt Vidensdeling face to face & Mød var det på egentlige album, der rummede flere shellak-plader, og ved vinyl- lp’ens introduktion i 1948 var det også Steinweiss, som gav de nyeste numre af designtidsskrifterne farvel til de gamle udlånssedler. Lånerne designeren på læsesalen bolden op til efterkrigstidens visuelle coverboom. Steinweiss blev i høj grad inspireret af det samtidige modernistiske grafiske design afrunder nyrevisionen af læsesalens kan nu selv elektronisk registrere deres Biblioteket fortsatte i 2012 sin trestren- og tegnekunst i Europa, og selv om hans covers er let genkendelige med hans individuelle streg, er der i hans lune atmosfære, humor bogbestand. Biblioteket er nu informati- hjemlån og a!evering ved det nye ud- gede arrangementspro"l med introduk- og scenegrafiske antrit en mental og stilistisk beslægtethed med danske tegnere og grafikere fra samme tid, Ib Andersen, Helge Refn onsteknologisk helt i front, og samtidig lånsbord. Via bibliotekets online-katalog tioner til udvalgte emner i bibliotekets og Arne Ungermann. vokser besøgstallene og henvendelserne kan lånerne yderligere selv forny deres samlinger, interne personalearrangemen- både på læsesalen, i Plakatsamlingen og i hjemlån på nettet, og hjemkaldelserne ter og ikke mindst Mød designeren. Arkiv for Dansk Design. foregår fremover automatisk via det nye De eksterne arrangementer har selvsagt udlånssystem. Alle lånerne skal oprettes været meldt ud gennem det populære Chippens sejrsgang - det nye i den nye administrationsbase, der er nyhedsbrev, og samtlige arrangementer udlånssystem knyttet til udlånssystemet. har været meget velbesøgte (ca. 40-60 Den hårdt tiltrængte automatisering af Arbejdet med den digitale chip vil deltagere). bibliotekets udlånssystem, projektfor- naturligvis fortsætte fremover, således at De tematiske introduktioner til emner i muleret som ’Den digitale chip’, har i hele bogsamlingen og alle de nye bøger bibliotekets samlinger omhandlede: Ver- 2012 således kunnet realiseres på basis bliver løbende registreret. Fra at have densudstillingerne, ved museets direktør af en stor bevilling fra C.L. Davids været belastet af et udlånssystem fra før Anne-Louise Sommer (22. marts) og — Erhvervelser

pladecovers og coverlitteratur ph.d. stu- Bogsamlingen: øget katalogisering – fotoekspeditioner. Det estimerede antal Bogsamlingen Arkiv for Dansk Design & grafiske Plakatsamlingen derende Laura Liv Weikop og biblioteks- prioriteter i bogvalg – månedens fund tegninger, der er beset i forbindelse med Af bogsamlingens tilvækst på 1051 særsamlinger Takket være gaver og udvælgelse fra årets og forskningschef Lars Dybdahl (14. Antallet af katalogiseringer af bogligt ekspeditionerne i 2012 er ca. 2.800. katalogiserede enheder i 2012 er 478 Erhvervelserne til denne del af biblio- talrige tilsendte plakater er samlingen november). Ved et internt arrangement materiale er igen steget i forhold til det egen"nansierede anska$elser over tekets samlinger har i 2012 i høj grad vokset med ca. 260 registrerede plakater. introducerede den amerikanske forsker foregående tal, fra 1029 i 2011 til 1051 Plakatsamlingen – vækst i annuum. Kontakten til bibliotekets været forbundet med indkredsningen af Fra Xavier Bermudez, direktøren for Den Maggie Taft til sine studier i amerikansk enheder i det forløbne år. Prioritets- gruppebesøg bytteforbindelser har tilført 31 boglige materialet til Pladecover-udstillingen. internationale Plakatbiennale i Mexico, reception af dansk møbeldesign. områderne inden for boganska$else er Også for Plakatsamlingens vedkom- enheder, og fra Designmuseet er mod- Af særlig værdi for tilrettelæggelsen af og via ambassadør Martha Bárcena Møbeldesignerne Kasper Salto og stadig mode, designteori, bæredygtighed, mende har der i 2012 været usædvanlig taget 53 bøger. Blandt årets donationer Pladecoverudstillingen er en økonomisk Coqui, Mexicos Ambassade i Køben- #omas Sigsgaard fortalte 23. februar gra"sk design og litteratur vedrørende mange henvendelser både telefonisk og er det fremhævelsesværdigt, at Selskabet donation fra Selskabet Designmuseets havn, har Plakatsamlingen modtaget om deres design, specielt deres aktuelle de nye ’designlande’. Men boganskaf- på mail. Med !ere gruppebesøg og intro- Designmuseets Venner har støttet op om Venner, hvilket dækkede ca. halvdelen af årets primære donation, den store globalt opgave for FN, og 26. april mødte publi- felsen har som helhed dækket spektret duktioner til plakatsamlingen og mediet indkøb på modefeltet, et af bibliotekets de udgifter, der har været ved erhver- dækkende serie ”Voices in Freedom” kum modedesigneren Laura Barüel. rundt i bibliotekets forpligtelser, fra det end tidligere, er antallet af besøgende prioritetsområder. Andre institutionelle velsen af det betydelige antal covers til (110 plakater). Blandt øvrige donationer 24 På Kulturnatten 12. oktober var bibliote- kunsthåndværk, der sprænger grænser steget til nærved 250. Med 52 ekspedi- givere til bogsamlingen er Foreningen udstillingen. Nær ved halvdelen af udstil- er de mest markante plakatdesigneren 25 kets attraktion tegneren Peder Bund- til den autonome kunst og til det mest tioner til fotografering blev dette tal også Dansk Kunsthåndværkere, Ny Carlsberg lingens 434 covers danner nu kernen i Mikael Wittes gave på i alt 56 plakater, gaard, der gav indblik i sit arbejde med hardcore industridesign samt hele det det usædvanligt højt. Ekspeditionerne til det Glyptoteks Bibliotek, Danmarks Kunst- den nyopbyggede samling. Blandt private fotografen John R. Johnsens på i alt 15 pladecovers i 1970’erne og 1980’erne. asiatiske felt inden for kunsthåndværk og nye seriøse forretningsinitiativ Dansk bibliotek, Guldsmedefagets bibliotek, givere af covers er Søren Brinch, Nils plakater samt et række nye fra de seneste design. Plakatkunst (genoptryk af ca. 40 af Georg Jensens Arkiv, Gentofte Bibliotek Frederiksen, Hvass&Hannibal, Erik år, skænket og designet af tegnestuen I samarbejde med Marie Riegels Bibliotekarernes stadige opmærksomhed museets plakater fra perioden ca. 1900- og Videnskabernes Selskab. Magnussen og Peter Ravn. 1508 og Liebling. Melchior og Gert Balling var biblioteket over for hjemmesiden har synliggjort 1950) var særlig ressourcekrævende. medarrangør af en Videnskabscafé i mu- bibliotekets tiltag og anska$elser, ligesom Ældre dele af den engelske samling har I stort omfang viste også private deres Derudover er modtaget 8 gaver i form af seets café med emnet: Hvad er mode, og de mangeartede eksempler på ’månedens været genstand for nyregistrering, men interesse for biblioteket. Blandt giverne større eller mindre arkiver og enkeltteg- hvad gør den ved os? Paneldeltagerne var: fund’ også i 2012 blev præsenteret både foruden ekspeditionerne og besvarelse af bøger, udstillingskataloger, varekatalo- ninger. Blandt andet møbeltegninger af Erik Hansen-Hansen, Maria Mackinney- digitalt og i montren på læsesalen. af henvendelser, blev fokus i 2012 rettet ger, tidsskriftsnumre, arkivalsk materiale, Vibeke Fly fra hendes elevtid på Skolen Valentin og Mads Nørgaard. Antallet af besøgene på læsesalen er mod en nødvendig forbedring af særtryk, fotos, snitmønstre m.m. var i for Brugskunst, ’Ordapoteket’ af Morten markant vokset til ca. 6.400 – en stigning opbevarelsesforholdene for den danske 2012 Mogens Bencard, Rachel Bæklund, Søndergaard, gra"sk design af Simon Løbende samarbejde med på nærved 10 %. samling: færre plakater i hvert læg, og Carl Anton Christiansen, Ingeborg Bang, arkiv med typogra" og gra"sk uddannelserne gamle plakater lægges i særlige læg. P.g.a. Cock-Clausen, Marie Døllner, Joen materiale fra Connie Linck og gra"sk Biblioteket har fortsat lagt stor vægt Arkiv for dansk design & grafiske manglende studentermedhjælp har der Elmbak, Michael von Essen, Lone Fuhr, design, bogomslag og bogtilrettelægning på udbygningen af kontakten til de særsamlinger – talrige ekspeditioner ikke kunnet iværksættes større målrettede Gina Hedegaard, Gunnar Jakobsen, Finn (Forlaget Medusa m.m.) af Bruno uddannelsessøgende og de mange forskel- Det stigende antal af både forespørgsler erhvervelseskampagner. Bay Jørgensen, Janne Laursen, Helle Ingemann. ligartede uddannelsesinstitutioner med og besøg i Arkivsamlingen, der blev Aftalen med AFA JCDecaux om plakat- Lausten, Marc Kjelmann, Vibeke Lind- design i fagpro"len. Introduktioner til markant i 2011, er forsat i 2012, og donationer er videreført i 2012. hardt, Peter Ulf Møller, Jeanne Philip, brugen af læsesalen og udlånssystemet de mange henvendelser har medført Ulla Lund Petersen og Lennart Raaholt. og vejledningen af den individuelle låner håndtering af store mængder tegninger Furnitureindex - kvalitetsudvikling Blandt giverne er også ansatte og tidligere har imødekommet akutte behov, og og enheder i samlingerne. Omfanget Møbeldatabasen har også i 2012 været ansatte i biblioteket og museet. samtidig været en fremtidsinvestering i af henvendelser vedrørende fotogra- genstand for en kvalitetsudvikling i form nye brugere af biblioteket. "ske optagelser hos museets fotograf, af rettelser og opdaterende tilføjelser, Tilsvarende gælder for de designhi- Pernille Klemp, har i 2012 været næsten talrige nye poster, nye billeder, forøget storiske introduktioner til temaer i overvældende, og sammen med mange billedkvalitet m.m. Berigelsen af indexet plakatmediet og designskitsen, som forespørgsler om kommende eksterne i 2011 med 155 nye designerbiogra- Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk udlån, forberedelser til disse, inklu- "er af danske møbeldesignere er blevet Design har været rammen om. Parallelt sive kurer-rejser, har det lagt beslag på videreført i 2012 med planlægning af 2 hermed er forskellige dele af bibliotekets mange ressourcer. Alligevel er omfattende nye dimensioner: dels en oversigt med Efterklang: Under Giant Trees. Rumraket, 2007. samlinger kommet i fokus ved særlige arkiver blevet ordnet og registreret. karakteristikker af de væsentligste danske Design: Hvass&Hannibal. arrangementer for foreninger og grupper. Således Tegnestuen CBD Designs store møbelfabrikker, dels en fortegnelse over En række afdelinger under Københavns donation i 2011 af tegninger og arkivalsk de vigtigste danske møbeludstillinger. Coveret som limited edition. Naturen møder byen og træernes Tekniske skole har fået specialintroduk- materiale, en større samling tegninger af Research er påbegyndt vedr. fabrikkerne kroner smelter sammen med ledninger og flyenes forrevne spor i himlen. Hvass&Hannibals illustrationsdesign til Efterklang- tioner, ligesom tekstilskoler, Art of Style især korpusarbejder fra sølvsmede"rmaet og arbejdet med møbeludstillingerne vil albummet Under Giant Trees fra 2007 er et eksempel på (Århus), Kea Design, DIS-studerende, K.C. Hermann og en omfattende sam- i 2013 først fokusere på tiden fra 1980 coveret og lp’en som et demokratisk, men eksklusivt stykke designstuderende Kunstakademiets ling af trendmapper (mode), modtaget til i dag. design eller kunst. Prismæssigt opnåelig, men kunstnerisk designskole, fra Københavns Universitet omkring år 2000 fra Magasin du Nord’s Besøgskurven har gennem 2012 haft et ambitiøs – og kun udgivet i 1200 nummererede editioner. Den og Syddansk Universitet og. Særarrange- arkiver. Herudover er registreret ca. 200 lignende stabilt forløb som i de umiddel- æteriske musik, som er Efterklangs, afspejles i designet, og menter har været afholdt for Københavns tegninger, som tidligere er indgået, men bart foregående år. Antallet af besøgende der er gennem bevidste valg sat skarpe begrænsende rammer Kommunes Bibliotekers Kunstforening har henligget uregistreret. lå på 88.062. for både musik og cover, som derfor også afspejler hinandens Bibart, for de privatansatte arkivarer æstetik og udtryk. Som følge af dets begrænsede distribution, og bibliotekarers organisation VIDA Antallet af forespørgsler pr. telefon er coveret næsten som et litografisk kunstværk: kun udgivet i få samt for Håndværkerforeningens og e-mail var på 320, antallet af eksemplarer, sjældent og smukt. Kunstforening. besøgende 243, mens der har været 92 Claydies, bestående af Karen Kjældgård-Larsen og Tine med frisure-skålen Billy. Karen med frisure-skålen Sally. Tine Broksø modtog i 2012 Annie & Otto Johs. Detlefs’ Keramikpris på 100.000 kr. Prisen tildeles årligt talentfulde, yngre keramikere, som har markeret sig særligt gennem et eksperimenterende og fornyende kunstnerisk udtryk.

26 27 FORSKNING

28 Forskningen ved Designmuseum Danmark danner 29 vidensbasis for realiseringen af museets vision om at aktualisere samlingerne og gøre dem relevante for et bredere publikum igennem nye formidlings- og udstillingskoncepter.

ennem forskningsfaglige netværk 2012 har i overensstemmelse hermed Gmed designforskere i ind- og underbygget museets bestræbelse på at udland og i samarbejde med designere, eksponere design i et samtidsengageret og erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner bredt kulturelt perspektiv. sigter museets forskning både mod udvidede erkendelser i designhistorie og Forskningen der udføres på De- mod den nutidige designudvikling. På signmuseet lever op til det almene baggrund af det udvidede designbegreb, forskningsbegreb, som det de"neres i der også inkluderer kunsthåndværket, Kulturministeriets udredning (2008) og rummer spektret både grundforskning, i henhold til OECD’s grundkategorier, Museumsinspektør, mag.art. Ulla Houkjær, har i 2012 bl.a. haft fokus på studier anvendt formidlingsorienteret forskning som formuleret i Frascati-manualen. af etableringen af porcelænsindustrien i Danmark og arbejdet med forstadier til et samt udviklingsarbejde. Derudover udgør forskningsformid- værkkatalog over museets samling af hollandske, franske og tyske fajancer 1600-1800. lingen et væsentligt bidrag til museets På billedet ses oval lågskål med underfad til sukker, en såkaldt sucrier, produceret af Forskningen ved institutionen danner forskning, hvilket i 2012 er kommet til franskmanden Louis Antoine Fournier i København, ca. 1762-1766 i blødt porcelæn. vidensbasis for realiseringen af museets udtryk i vidt forskellige former: foruden vision om at aktualisere samlingerne i udstillingerne også i bøger, artikler og og gøre dem relevante for et bredere anmeldelser samt i undervisningsforløb publikum igennem nye formidlings- og og foredrag og arrangementer med kant. udstillingskoncepter. Forskningen i  Ressourcerne - aktiviteterne  Publikationer Som del af museets nye organisatoriske struktur er i 2012 udmøntet en forskningschefsfunktion, der varetages af bibliotekschefen. Adskillige af museets medarbejdere er forskningskompetente, men institutionen råder dog stadig kun over "re faste stillinger med forskningsret / forskningspligt, hver med ¼ årsværk til forskningen: tre inspektørstillinger samt biblioteks- og forskningschefstillingen, i alt således 1 årsværk om året. Frederiksen, Nils (2012): Black music Weikop, Laura Liv: Coverets atmosfære Bøger – covers til jazz, blues og soul; in: Lars – begær, brugsritualer og drømme; in: Lars Dybdahl Dybdahl & Laura Liv Weikop (red.) Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop (red.) Biblioteks- og forskningschef, mag.art. Lars Dybdahls forskning var i Dybdahl, Lars & Laura Liv Weikop (2012): Pladecovers. Vinylens revival, s. (2012): Pladecovers. Vinylens revival, 2012 primært centreret omkring pladecoverets visuelle kultur og gra"ske (red.) (2012): Pladecovers. Vinylens 116-141, 201-202. København: Forlaget s. 52-71, 203f. København: Forlaget designhistorie fra ca. 1940 til i dag, internationalt og i Danmark. revival. København: Forlaget Vandkun- Vandkunsten. Vandkunsten. sten. 216 s. Ulla Houkjær Gelfer-Jørgensen, Mirjam (2012): Artikel Weikop, Laura Liv: Rockens covers – fra Museumsinspektør, mag.art. Ulla Houkjær, har i det forløbne år haft Melchior, Marie Riegels (2012): Dansk til Allgemeines Künstlerlexikon om Grete Elvis til Manson, fra alfahan til intetkøn; udvidet forskningstid, og har arbejdet med tre projekter inden for ældre på mode! Fortællinger og design, Jalk in: Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop 30 tid: 1/ studier af pompejanske tendenser i dansk interiørkunst ca. 1770- identitet og historie i og omkring dansk Artiklen ”Ahistorisk historieskrivning (red.) (2012): Pladecovers. Vinylens 31 1870, 2/ studier i etableringen af en porcelænsindustri i Danmark, samt modeindustri. København: Museum – en designhistorisk problematik” i revival, s. 142-167, 202, 205f. Køben- 3/ forarbejde til værkkatalog over Designmuseets samling af hollandske, Tusculanums Forlag. Historisk Tidsskrift, vol. 112, 1, 292-303 havn: Forlaget Vandkunsten. franske og tyske fajancer 1600-1800. Resultaterne af disse projekter (artikler og bog) publiceres i 2013. Melchior, Marie Riegels (2012): ”Vanity Weikop, Laura Liv: Fra bits til molekyler Fair. Understanding the mix of Fashion, – coverets renæssance og vinylens revival; Mirjam Gelfer-Jørgensen, fhv., overbibliotekar, dr. phil. Museums and Nations”; in: Ethnologia in: Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop Det forløbne år har lige som forrige været koncentreret om et projekt Europea, vol. 42. (red.) (2012): Pladecovers. Vinylens om den japanske kunsts betydning for dansk kunst og design. Japanisme Rapporter revival, s. 168-188, 202, 206. Køben- på dansk – kunst og design 1870-2010 forventes udgivet i dette forår Melchior, Marie Riegels (2012): Fashion, havn: Forlaget Vandkunsten. i en dansk og en engelsk udgave. Langt den overvejende del af de 450 Melchior, Marie Riegels (2012): in: Encyclopaedia of Contemporary illustrationer hidrører fra museets og bibliotekets samlinger, lige som der i Museologisk rapport om internationale Nordic Culture. London: University teksten er talrige henvisninger til materiale i museet. modemuseer: Designmuseum Danmark. College London Press. Et projekt vedr. Pietro Krohn, museets første direktør, er påbegyndt. Foruden de nævnte artikler er udarbejdet en rapport om møblerne på Olesen, Christian Holmsted: Finn Bog- og udstillings- herregården Svenstrup. Juhl – en dansk, international modernist (Katalog til udstillingen Møbler til anmeldelser Christian Holmsted Olesen sansning - Finn Juhl 100) København: Museumsinspektør, cand. mag. Christian Holmsted Olesen, har i 2012 vi- One collection 2012, 5s Houkjær, Ulla (2012): Robert Finley dereført sine studier i dansk møbeldesign i det 20. århundrede med særligt (2011): #e Pilgrim Art of Porcelain in fokus på færdiggørelse i 2013 af manuskript om møbeldesigneren Hans Artikler Rosenlund, Christine (2012): Biogra- World History. California World History J. Wegner, til udgivelse i 2014 i forbindelse med udstilling i anledning af "er – coverdesignere og fotografer; in: Library University, California University designerens 100 års dag. Dybdahl, Lars (2012): Hele dagliglivets Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop Press. Boganmeldelse i Keramiske Noter, indhold. PH’s design og designkritik; in: (red.) (2012): Pladecovers. Vinylens nr. 35, 2012. Kirsten Toftegaard Hans Hertel (red.) (2012): Poul Hen- revival, s. 189-200. København: Forlaget Museumsinspektør, cand.mag. Kirsten Toftegaards forskning og forsk- ningsen dengang og nu. Lysmageren i Vandkunsten. Houkjær, Ulla (2012): Alessandro Monti ningsformidling i 2012 har fokuseret på trykte og vævede tekstiler i nyt lys, s. 64-84. København: Gyldendal. (2011): Der Preis des Weissen Goldes. Danmark (Marie Gudme Leth), Norge (Randi Nygaard Lium) og England Sommer, Anne-Louise (2012): Kampen Preispolitik (trykte tekstiler ca. 1945-1975), samt på indisk in!uerede, europæisk Dybdahl, Lars (2012): Vinylens billeder om den gode smag, in: B. Eriksson et al -strategie in Merkantilsystem am Beispiel trykte tekstiler i 1700-tallet. – gennembruddet; in: Lars Dybdahl & (red.) Æstetiseringer – Forbindelser og der Porzellanmanufaktur Meissen 1710- Laura Liv Weikop (red.) (2012): Pladeco- forskelle. Festskrift til Morten Kyndrup 1830. München: Oldenburg Verlag. Laura Liv Weikop vers. Vinylens revival, s. 8-25, 201, 203. s. 125-137. Århus: Klim. Boganmeldelse i Keramiske Noter, nr. En ny ressource, der de kommende tre år fordobler forskningsårsværket, er København: Forlaget Vandkunsten. 35, 2012. kommet til i 2012. Finansieret af Ny Carlsbergfondet og Kulturministeri- Toftegaard, Kirsten (2012): Randi Nyga- ets forskningspulje har museet kunnet iværksætte et treårigt ph.d.-projekt Dybdahl, Lars (2012): Vinylens billeder ard Lium, i Randi Nygaard Lium: Væven Houkjær, Ulla (2012): Rose Kerr, Louisa med emnet Multisensorisk udstillingsdesign. Cand.mag. Laura Liv Weikop – myriader af covers; in: Lars Dybdahl & en livslang forelskelse, Trondheim; i : E. Mangoni & Ming Wilson (2011): er fra 1. august 2012 ansat som ph.d.-studerende med dette projekt. Laura Liv Weikop (red.) (2012): Pladeco- Randi Nygaard Lium. Obs: skal tjekkes Chinese Export Ceramics. London: V&A vers. Vinylens revival, s. 26-51, 201, 203. hos Kirsten Publishing. Boganmeldelse i Keramiske Marie Riegels Melchior København: Forlaget Vandkunsten. Noter, nr. 35, 2012. Yderligere har ph.d. Marie Riegels Melchior i 2012 været tilknyttet muse- Toftegaard, Kirsten (2012): artikel om ets særlige satsning på mode, bl.a. gennem afrapportering om udenlandske Dybdahl, Lars & Laura Liv Weikop indisk in!uerede europæisk trykte teksti- Melchior, Marie Riegels (2012): “Power modemuseers strategiske positioner. (2012): Lp-coveret som designobjekt; in: ler i 1700-tallet; in HERA, dansk-svensk of Fashion. 300 Years of Clothing”, Lars Dybdahl & Laura Liv Weikop (red.) antologi. udstillingsanmeldelse i Fashion #eory. (2012): Pladecovers. Vinylens revival, s. #e Journal of Dress, Body & Culture, 6-7. København: Forlaget Vandkunsten. vol. 16. London: Berg Publishers. Udfordringstrekanten. NYE BRUGERGRUPPER I dag består udfordringen for museerne i høj grad i at imødekomme og tiltrække nye brugergrupper og at operere i en oplevelsesøkonomisk kontekst uden at gå på kompromis med kvaliteten, som DET MULTISENSORISKE MUSEUM - stadig skal sikres, udvikles og vedligeholdes. Formidlingsstrategier og udstillingsdesign, som fokuserer på at skabe engagerende oplevelser, der vækker tanker og refleksion hos brugerne, er et oplagt middel til at imødekomme og arbejde UDSTILLINGSDESIGN & med netop dette tredelte spændingsfelt. FORMIDLINGSSTRATEGIER 32 ET PH.D-PROJEKT 33

Af Laura Liv Weikop

Ph.d-projektets arbejdstitel er $e Multisensory Museum: OPLEVELSESØKONOMI Mediation Strategies and Exhibition Design - Designmuseum Danmark as a museological case study on the sensory quality and characteristics of the (design) exhibition within the museum. Projektet er #nansieret af Kulturministeriet og Ny Carlsbergfondet og forventes afsluttet i sommeren 2015.

rojektansættelsen "nder sted på måde, vi indgår i, perciperer og oplever de"nering, beskrivelse og bearbejdning af til at udtrykke og formidle forskellige PDesignmuseum Danmark, forsker- museumsudstillingen, dens genstande begrebet ’det multisensoriske museum’. og nye aspekter, niveauer og essenser skoleindskrivningen på Designskolen, og tilrettelæggelse på. Udstillingsdesign Foruden fokuseres der på at håndgri- ved designobjekter og artefakter, som Det Kongelige Danske Kunstakademis ses derfor som en strategisk forlængelse beliggøre dette begreb ved en sammen- engagerer og vækker interesse hos vores Skoler for Arkitektur, Design og Konser- af formidlingen, og en måde hvorpå binding af analyse, observation og teori. gæster og trækker nye til? Designobjekter vering. Det varetages af ph.d.-stipendiat vi kan forme og stimulere brugerens Dette gøres via praktisk afprøvning, er kulturelle udtryk, der rummer vigtige illustration / billeder kommer Laura Liv Weikop og hovedvejleder er oplevelse, perception og læringsprocesser implementering og udformning af for- og fremtrædende sensoriske dimensioner uddannelsesleder, lektor og ph.d Ida gennem udstillingen som medie. Her midlingsmæssige tiltag i form af en både – både set i forhold til den måde, museet Engholm, Designskolen og projektvejle- er udstillingen et sensorisk og æstetisk strategisk og praksisbaseret tilrettelæggel- vælger at udstille dem, så vel som i den der er Biblioteks- og Forskningschef Lars møde mellem museumsgæsten og se af udstillingsdesignet i forbindelse med måde de forbruges, forfører os og er del Dybdahl, Designmuseum Danmark. museets professionalisme og arbejde, som Designmuseum Danmarks nyopstilling. af vores hverdagskultur og liv. Design ses sigter mod at kombinere høje videns- Målet er herigennem at skabe sensoriske derfor som en medial form, der opererer Musée du Quai Branly, Paris - et oplagt inspirationssted. Her arbejdes aktivt med et oplevelsesdesign, I sine overordnede rammer ser ph.d.- standarder med høje ambitioner om at oplevelser der iscenesætter og formidler med og via sanserne – for på den vis at som via udstillingens paratekster fokuserer på stimulering af de sensoriske og perceptuelle elementer i projektet nærmere på museologisk skabe oplevelse gennem formidlingen af Designmuseum Danmarks genstande udfordre museet og dets formidling til udstillingsdesignet for herved at aktivere den besøgende både kropsligt og mentalt. Formidlingen foregår praksis og mulighederne for at arbejde museets objekter. og udstillinger på et fagligt højt og at gøre det samme. Projektet undersøger på flere niveauer og søger på forskellig vis at skabe nye forståelsesrammer for museets genstande, som strategisk med udstillingsdesign og engagerende niveau. hvordan. samtidig bidrager til mindeværdige, læringsrige og engagerende oplevelser. formidlingsstrategier i museets udstil- Forskningsprojektet fokuserer derfor lingsrum ud fra en multisensorisk optik. især på en typologisering, afdækning Men hvordan skaber og aktualiserer vi Her ses sanserne som et middel, der og analyse af sensorisk museumspraksis disse sensoriske oplevelser? Hvordan kan påvirke og bidrage aktivt til den på internationalt plan og hermed en kan vi bruge dem strategisk og bevidst ’FASHIONING THE EARLY MODERN: CREATIVITY AND INNOVATION IN EUROPE, 1500-1800’ 34 Et internationalt, tværinstitutionelt forskningssamarbejde 35

Af Kirsten Toftegaard

KVALITET Siden 2010 har Designmuseum Danmark været ‘associated partner’ i det internationale forskningsprojekt ’Fashioning the Early Modern: Creativity and Innovation in Europe, 1500- 1800’.

Vifte, Frankrig, ca. 1700, forgyldt skildpaddestel med gouachemalet hyrdescene på bladet.

I 1700-tallet var viften et uundværligt modetilbehør. Viftens hemmelige kodesprog var kendt overalt i Europa og blev brugt til at håndtere de strenge begrænsninger i den sociale etikette. Viften var et redskab til kommunikation i mødet mellem mennesker af forskelligt køn. Med viften kunne man iscenesætte en flirtende mystik omkring ens person, fx betød en let berøring på højre kind ’ja’, og en åben vifte i højre hånd båret foran ansigtet skulle aflæses som ’følg mig’. Men man kunne også gemme ansigtet helt rojektet er støttet af HERA (Hu- Gennem de sidste tre år har vi mødtes Den femte workshop blev afholdt I september 2012 afholdtes en o$entlig eller delvist, man kunne få et øjebliks fred for sig selv eller et fortroligt rum for to. Pmanities in the European research til workshops hos andre partnere, over to dage i juni 2012 på Carlsberg konference om emnet på Victoria & Area). Danske partnere er desuden som fx Victoria & Albert Museum Akademi, København. Den ene dag var Albert Museum, London med deltagelse Centre for Textile Research, Nationalmu- i London, Livrustkammaran og afsat til præsentation af Designmuseum fra hele Europa. Projektet afsluttes i seet og Den Gamle By i Århus. Formålet Nordiska Museet – begge i Stock- Danmarks udstilling ’Rokoko-mania’ efteråret 2013 med udgivelse af en med projektet formuleres således: holm, og på Nationalmuseet og i Den og en workshop med de tre danske antologi ’Fashioning the Early Modern: gamle By i Århus. På workshops'ne samtidskunstnere, der deltog på udstil- Creativity and Innovation in Europe, "Explore questions of fashion in Early har vi præsenteret og diskuteret lingen, Anne Damgaard, Laura Baruël og 1500-1800’. Undertegnede bidrager til Modern Europe. How and why did certain vores forskningsprojekter, der har Nikoline Liv Andersen, om den kreative antologien med en epilog om samtids- goods such as wigs, new textiles, ribbons, forbindelse til ’Fashioning the Early proces. Den anden dag var helliget strik- kunstneres kreative proces i dialog med ru%s and lace become successful while others Modern’, vi har besøgt udstillinger ning i historisk ’early modern-lys’, idet ’the early-modern’. failed? How far did these goods travel and og haft lejlighed til ved nærstudier at Maj Ringgaard fra Nationalmuseet har how were they transmitted across linguistic, diskutere sjældne viste og skrøbelige deltaget i projektet med ny forskning social and geographic borders? $ese genstande fra perioden. Det har været omkring strikkede beklædningsstykker. questions remain relevant and demonstrate af særlig interesse for vores del af Også den dag var der inviteret tre sam- how the study of creativity and innovation verden, at et forskningsprojekt med tidsdesignere med strikning som speciale as an economic and cultural force in the fokus på årene fra 1500-1800 også med det formål at høre, hvordan ældre past helps shape our understanding of the har beskæftiget sig med de nordlige teknikker kan inspirere i den daglige same issues today". områder i Europa, bl.a. Grønland. designproces. 36 37

Fredag den 24. august blev den prestigefyldte talentpris Skt. Loye på 100.000 kr. overrakt på Designmuseum Danmark af H.K.H. Kronprinsesse Mary på vegne af Kjøbenhavns Guldsmedelaug. Her ses modtager af prisen, Annette Dam. KOMMUNIKATION

Adm. direktør i Danish Fashion Institute Eva Kruse i dialog med Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard designerne Susanne Rützou og (RV) holdt tale til åbning af pop up-udstillingen, New Rikke Baumgarten, fra Baum Nordic Fashion vist i samarbejde med Danish Fashion und Pferdgarten. 38 39 Der har igen i 2012 været mange aktiviteter på Institute 7.-12. august 2012 i museets festsal. På udstillingen viste en række talentfulde danske designere deres bud på stilfuld og brugbar bæredygtig mode. kommunikations-, undervisnings- og formidlingsfronten Ved åbningen deltog presse og repræsentanter for den i Designmuseum Danmark. Vi har bl.a. haft fokus på danske modebranche. udvikling af nye produkter, der kan formidle museets

udstillinger og samlinger på "ere forskellige platforme. resulteret i den omtale, der er ønsket. Danmark”. Så vil man se alle de billeder, Det kommende år Og hvis resultaterne ikke er tilstrækkeligt der er tagget med vores navn. Det er ret I 2013 vil museets kommunikationsafde- I det følgende afsnit kan du læse om nogle af de ting, vi overbevisende, kan registreringen give os sjovt og overraskende, hvor mange gode ling bl.a. have fokus på krydstogtturister en pejling på, hvad der mangler. billeder der "ndes af museet her. og øget synlighed over for turister Medieregistreringen kan også bruges til generelt via relevante digitale platforme. har været optaget af i årets løb – som fx vores nye mobil- at evaluere museets presseindsats kontra Events Desuden vil vi fortsat afvikle en række den egentlige position i pressen og give I 2012 fokuserede Designmuseet meget spændende events, samt design-talks. En- applikation, PR, særlige læringsforløb, events og intern en indikation på, om museet trænger på at afprøve nye måder at opleve design delig vil vi arbejde videre med at forbedre igennem til relevante medier. En anden på. Her var et af målene, at tilbyde museets kommunikation og service i kommunikation. vigtig detalje er, at registreringen kan museets besøgende noget ekstra, der kan interne tværfaglige arbejdsudvalg. vise os noget om, hvilke udstillinger / tilføre en anden dimension til museums- aktiviteter / emner der vækker interesse i oplevelsen. Og i den forbindelse tegner I 2012 kan følgende ekstraordinære medierne. der sig en tendens, der netop peger i events nævnes:

retning af vigtigheden af at individuali- Åbning af udstillingen Northern Women in Chanel (over 1000 Strategisk værktøj sere museumsbesøget. besøgende deltog.) useet har arbejdet kontinuerligt for danske kulturinstitutioner i Designmuseum Danmark har registreret Det er vigtigt at evaluere presseindsatsen på at opbygge relationer til me- udlandet. Designmuseum Danmarks 294 presseklip i 2012. Og sat op imod jævnligt og ikke mindst, at måle på om Erfaringer og feedback fra besøgende i Modesaloner: M Northern Women in Chanel (Kunstnere: Peter Farago & Ingela dier og servicere journalister, der løbende kommunikationsafdeling deltog i to de ca. 87 registrerede presseklip i 2011, museets kommunikation er målret- forbindelse med de afholdte events, har Klemetz Farago) henvender sig med forespørgsler. Vi workshops i 2012 og havde i forbindelse kan museet glæde sig over en væsentlig tet nok - altså om vi når ud til vores givet et godt billede af, at mange brugere Rokoko-mania (Beklædningskunstnere: Laura Baruël, Nikoline Liv Andersen, Anne Damgaard) oplever en generel stigning i henvendelser med et internationalt pressebesøg, som fremgang i synlighed i det danske målgrupper via relevante medier. Vi kan gerne vil vide meget mere om, hvad vi fra internationale medier. Siden 2011 har Kulturstyrelsen var vært for, besøg af en presselandskab. altid blive bedre, og derfor vil vi fremover går og roder med på et museum som NICE (samarbejde med Danish Fashion Institute)

der primært været fokus på at udvikle gruppe internationale medier, der "k en bestræbe os på, at udvide monitorering Designmuseum Danmark. Det er lige fra Sct. Loye Prisen (med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed og arbejde proaktivt med PR i danske omvisning i museet med særlig fokus på Kort oversigt over presseomtale i tal og registreringen af medieomtale. det lidt mere støvede og nørdede til det Kronprinsesse Mary) medier. Og det har også givet gode Finn Juhl-udstillingen. t
294 registrerede emner (trykte mere lette og underholdende. Videnskabscafé med modetema (Mads Nørgaard, Erik Hansen- resultater. Vi vil i 2013 og frem rette medier, online, TV og radio). Det vi kan se ud fra tallene ovenfor er, at Hansen, Maria Mackinney-Valentin) opmærksomheden mod de internationale t
Højeste talt mdr. august med 55 over halvdelen af de registrerede emner Et andet mål har været, at tænke i PR-resultater i 2012 Golden Days 2012: medier. emner er ikke-trykte medier. Og vi kan se, at helhedsoplevelser således at events med Museumsdirektør Anne-Louise Sommer holdt foredrag om Hvad siger medierne om Designmuseum t
Laveste talt mdr. februar og marts der er en stigende tendens til at museet fagligt indhold eksempelvis også ind- Kampen om den gode smag En del af denne strategi bliver hjulpet på Danmark? Hvilke medier skriver mest med hver 10 emner bliver omtalt i onlinemedier og blogs. Vi drager caféen. Museet har bl.a. afholdt Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen gav omvisning og talk i Finn Juhl-udstillingen med fokus på vej af Kulturstyrelsens initiativ vedrøren- om museet og hvor tit bliver vi nævnt i t
46 % af omtalen kommer fra trykte kan fx også se, at !ere turister deler deres modesaloner, foredrag og ekstraordinære 1950’ernes moderne design de styrket international presseindsats på online blogs mm? Spørgsmål som disse medier oplevelser og fotos fra museet viralt. De arrangementer og har fortsat nydt godt kulturområdet. Indsatsen løber fra 2011 er væsentlige og kan hjælpe med at give sociale medier har helt klart haft en stor af samarbejdet med Copenhagen Fashion Folkeuniversitetets foredragsrække om mode i foråret 2012 (Marie Riegels Melchior) til 2013 og vil igennem særlige initiativer os indblik i, hvordan vi kan kommu- Hvad kan vi bruge det til? betydning og det har mulighederne for Festival, Danish Fashion Institute og som workshops, netværk, pressekontakter nikere bedre og mere e$ektivt gennem Medie-registreringen kan bl.a. give os billedeling via medier som fx Facebook, Golden Days. Rokoko-mania arrangementer i udstillingsperioden med bl.a. kurator Kirsten Toftegaard, udstillingsarkitekt Elisabeth Topsøe og fælles distributionsplatform være medierne. en indikation af, om pressearbejdet er Instagram og Flickr også. Prøv fx at gå og forsker Mikkel Vendborg. med til at styrke og fremme synligheden anstrengelserne værd og om det har ind på Flickr og søg på ”Designmuseum UNDERVISNING

40 I 2012 #k museet med støtte fra Villum Fonden 41 et helt nyt Designværksted. Bygningen danner en moderne og tidsvarende ramme om museets mange undervisningsaktiviteter.

Det nye designværksted er smukt indpasset ved museets nordre gård. Bygningen blev muliggjort af en generøs amarbejdet mellem undervisning, heraf 5 studerende, 2 færdiguddannede varighed er justeret til et mere tids- donation fra Villum Fonden. Skommunikation og formidling er projektansatte (Hands on og Mysterier svarende niveau, der matcher de øvrige blevet styrket ved den nye organisations- på museet), 1 virksomhedspraktikant museers priser for undervisning. truktur. Et tættere samarbejde mellem (læreruddannet) og 1 færdiguddannet Pro"leringen af undervisningstilbuddene afdelingerne og fælles videndeling har underviser, booker m.m. på henholdsvis museets og Skoletjene- ledt til etablering af særlige tiltag som fx stens hjemmeside er blevet strammet op af et par venskabsskoler, der kan benyttes fra museets skolestue i takt med, at unge og fungere som bindeled mellem et online bookingsystem, formidlings- Der er som noget nyt udarbejdet en og tilpasset de enkelte brugergrupper. i forbindelse med sparring og afprøvning Designværkstedet stod klar som ny museets udstillinger og Designværkste- tiltag i forbindelse med udstillinger og manual for underviserne, der præciserer Som noget nyt er der også etableret et af nye undervisningsforløb m.m. ramme for værkstedsforløb og øvrige det. Det er tanken, at eleverne kan tage samling samt markedsføring af tiltag vilkår og retningslinjer for arbejdet i undersite på undervisningsafdelingens undervisningsaktiviteter. Designværkste- fotos af genstande, optage "lm i udstil- målrettet et særligt læringspublikum. undervisningsafdelingen. Ud fra en hjemmeside for dagtilbud og børnehaver. Elektronisk bookingsystem dets lyse og imødekommende arkitektur lingerne, skrive stikord, lave optegnelser analyse af hvilke undervisningstilbud, der I det kommende år er det tanken, at For at gøre bookingen af undervisnings- og de mange nye faciliteter åbner for og tegne skitser i forbindelse med den Undervisningsafdelingen - basisdrift har været efterspurgt og af hvilke klas- denne målgruppe skal have mere fokus, forløb og private omvisninger mere helt nye undervisningsmuligheder, som dialogbaserede undervisning på museet, Fra august, hvor cand.mag. Kirsten Heg- setrin, der benytter tilbuddene er nogle da museets samlinger og udstillinger !eksibel og tidssvarende er der taget afdelingen først så småt er kommet i som de så kan arbejde videre med i ner blev ansat i vikariatet som udviklings- nedlagt, mens andre er blevet justeret. rummer et stort potentiale for undervis- beslutning om at indføre et elektronisk gang med at tage i anvendelse i løbet af Designværkstedet enten to og to foran og undervisningsansvarlig i Skoletjene- Da det er meget omkostningstungt ningsaktiviteter for de yngste, der faktisk bookingsystem. I løbet af efteråret har efteråret. I det kommende år vil der blive deres iPad eller i plenum via opkobling sten, har der været fokus på at få den at oplære alle undervisere i de enkelte er ikke-eksisterende i museets besøgsstati- vi undersøgt forskellige løsningsmulig- udviklet en række helt nye forløb og til Designværkstedets interaktive tavle. daglige drift af undervisningsafdelingen undervisningsforløb, og da !ere af dem stik på nuværende tidspunkt. heder og er i samarbejde med museets tiltag, ligesom det forventes, at besøgstal- For at sikre overblik over og bedst mulig op at stå efter, at afdelingen i en længere sjældent efterspørges, er det besluttet at regnskabs- og IT-afdelinger nået frem til let kan øges betydeligt på grund af de nye anvendelse af undervisningsafdelingens periode har været ramt af sygdom og udbyde færre forløb. Denne prioritering Lærernetværk et system, som IT- afdelingen kan justere værkstedsfaciliteter. ressourcer er der i forbindelse med ind- orlov. Enkelte tidligere medarbejdere er gør det muligt at arbejde mere fokuseret Der er brugt en del tid på at etablere en og tilpasse museets behov. Systemet vielsen af Designværkstedet etableret nye ophørt og tre nye undervisere er blevet og udvikle et udvalg af de gode tilbud, elektronisk database med mailadresser forventes indført i løbet af februar 2013. Ved hjælp af undervisningsafdelingens år- retningslinjer for indkøb af materialer ansat og oplært. Undervisningsafdelingen der allerede eksisterer. til relevante og interesserede kontaktlæ- lige rammebeløb hos Skoletjenesten Sjæl- mv. til værkstedsforløbene. bestod i andet halvår af 2012 ud over rere og skoler til brug for den løbende Designværkstedet land har det været muligt i slutningen af den undervisnings- og udviklings- Priserne for både en-times undervisnings- markedsføring af undervisningstilbud, I september påbegyndtes nedpakningen 2012 at indkøbe 12 nye iPads, som skal ansvarlige således af 9 medarbejdere forløb og værkstedsforløb af 2½ times ligesom der er taget initiativ til etablering og !ytningen af undervisningsmaterialer benyttes i undervisningen af børn og Museumsunderviser og billedkunstner Kirsten Rotbøll Lassen i dialog med børnehavebørn, der får lov at røre ved udvalgte genstande i de særligt designede kufferter. Projektet er et hands-on undervisningstiltag, som er muliggjort med støtte fra Kulturstyrelsen.

42 43

Hands-on projektet der relaterer sig til udvalgte genstande lærervejledninger til forskellige undervis- læringsspil, der ved hjælp af både analoge i udstillingerne nærmere de"neret undervisning udbudt af Skoletjenesten. Med støtte fra Kulturstyrelsen har i samlingen. Ku$erterne er bygget op ningsforløb herunder værkstedsforløb. og digitale platforme sætter fokus på som aktiv deltagelse, selvre!eksion og Underviser og booker Annette Gunde- det været muligt i forbindelse med en omkring hver sit emne; materialer, dyre- Målgruppen for de store ku$erter er design og museets samlinger. Cand.mag. !erstemmighed. Pladecoverudstillingen lach har i efteråret 2012 været tilkøbt i projektansættelse af billedkunstner design og form, funktion, konstruktion. grundskolens indskolingsklasser bhk. – 3. Mette Kleinert er projektansat på fuld tid fungerer som Designmuseum Danmarks forbindelse med kompetenceudvikling og underviser, Kirsten Rotbøll Lassen Til hvert af disse emner er der udviklet et Klasse. De små ku$erter henvender sig i perioden august 2012 til juni 2013 til case i medborgerskabsprojektet. (den dialogbaserede og medborgerskabs- at udvikle og producere et helt nyt værkstedsforløb, hvor eleverne selv skal til elever på grundskolens mellemtrin udvikling af spillet med projektlederdel- Siden udstillingsåbningen har vi på fremmende undervisningspraksis) af undervisningskoncept bestående dels arbejde praktisk og håndværksmæssigt og det nye fag Håndværk og Design. tagelse af lederen af undervisningsafdelin- Designmuseum Danmark været i museets underviserkorps. af tre rullende ku$erter med indhold med designopgaver. Men materialet kan bruges indenfor gen, der deltager i projektet med løbende fuld gang med at udnytte de medbor- til brug for undervisningen på museet hele uddannelsessystemet i undervisning sparring og ugentlige opfølgningsmøder. gerskabsgreb, vi har implementeret i Det kommende år og dels tre mindre materialeku$erter til De små ku$erter er udviklet til brug indenfor designfaget. Ku$erter mv. står pladecoverudstillingen. Således deltager Museets undervisningsafdeling er med udlån på skolerne. på skolerne og fungerer uafhængigt af klar til brug og har været testet med Medborgerskabsprojektet alle de uddannelsesinstitutioner, der det nye Designværksted, de nyudviklede Udgangspunktet for undervisningskon- museet og kræver heller ikke nødvendig- forskellige klasser, nu mangler museets Designmuseum Danmark deltager modtager undervisning i udstillingen, i designku$erter og en styrket driftspraksis ceptet er at anvende sansebaserede ma- vis et museumsbesøg. Emnerne for disse undervisere blot at blive oplært i brugen i et tværmusealt projekt omkring medborgerskabsfremmende aktiviteter. klar til at udvide kapaciteten i afdelingen terialer i undervisningen, der medvirker ku$erter er; materialer, form, funktion, af dem. medborgerskab, hvor ti forskellige Medborgerskabsprojektet bliver evalueret i det kommende år, hvor der også bliver til at fremme en dialogisk tilgang til un- konstruktion og lys. I ku$erterne ligger museer/kulturinstitutioner deltager. af den eksterne evaluator, Claus Hass fra fokus på at afslutte de igangværende pro- dervisningen. De store ku$erter bruges i genstande, der relaterer sig til fotos af Mysterier på museet Formålet med projektets anden fase er Aarhus Universitet. jekter, starte nye og ikke mindst fortsætte den daglige undervisning i samlingerne genstande fra museet. De er på den måde Et andet udviklingsprojekt i under- dels at kompetenceudvikle museernes det vigtige arbejde med synliggørelse af på museet. Her får børnene ved hjælp bygget op omkring samme koncept visningsafdelingen er projektet med undervisere og dels at styrke samarbejdet Alle museets undervisere har som en del undervisningsafdelingens arbejde og mar- af indholdet i ku$erterne mulighed for som de store ku$erter. Endvidere arbejdstitlen Mysterier på museet, som på tværs af udstillings- og undervis- af projektets kompetenceudviklingsspor kedsføring til uddannelsesinstitutionerne. at røre, sanse og erfare, re!ektere over indeholder ku$erterne et USB-stik med ligeledes er støttet af Kulturstyrelsen. ningsafdelingerne og at implementere deltaget i et kursus med professor Olga og formulere sig om forskellige forhold et powerpoint undervisningsmateriale og Mysterier på museet er tænkt som et medborgerskabsfremmende elementer Dysthe og i et kursus om dialogbaseret Mobil-applikationen er udviklet i samarbejde med Bysted i 2012. Der er registreret 653 unikke brugere og 884 aktive brugere i 2012. Tallene dækker over iOS- (iPhone og iPads) såvel som HÅNDHOLDT Androidbrugere. MUSEUMSFORMIDLING Den moderne museumsoplevelse handler om formidling på mange forskellige platforme

Af Amy Elizabeth Lüscher 44 Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, hvorfor 45 mennesker i alle aldre, som det mest naturlige, browser rundt mellem nyheder, banken og de sociale tjenester som Facebook. Den teknologiske udvikling åbner for enorme formidlingsmæssige muligheder, men stiller samtidig nye og høje krav til museets tekniske kompetencer og kreativitet. Formidlingen i app’en skal altså i højere Det blev endvidere understreget af !ere oplevelsesrigt miljø, der inddrager sanser, grad di$erentieres fra de andre formid- i interviewet, at gæsten skal holdes i følelsesregistret og intellektet i en aktiv lingskanaler, således at der bliver plads hånden igennem app’en. Således er betydningsproces. Her eksempli"ceret til, at både fakta, følelser og forskellige en vel-designet app en, der virkelig med app’en, er formidling én af de museumsgæster kan komme i spil. Ud- tager gæsten i hånden og understøtter mange veje ind til museumsgæsternes fordringen er i mellemtiden at formidle museumsoplevelsen. forskellige interesser. bredt uden at miste fagligheden. Det Det er således vigtigt at få udstillingens gælder såvel i kvalitet som i kvantitet. En navigation til at hænge sammen med Oveni kan app’en fungere som en anden informant uddyber; app’ens navigation. Man skal guides formidlingsgimmick. Der er således mu- herved. lighed for at sammentænke formidling og “Hvis man kunne få lidt kortere informa- herunder markedsføring og slå kræfterne tion – det er måske det jeg ville bruge det Der mangler stadig omfattende bruger- sammen og nå speci"kke segmenter. til. Hvis det er den samme information, studier af, hvordan brugerne egentlig Brugere af smartphones og tablets søger som den, der står på væggen, så ville jeg bruger apps, og hvilken værdi de har for oftere informationer fra deres mobile ynliggørelsen af Designmuseets FORMIDLING 2.0 omgang særligt fokus på særudstillin- drukne i information.” – informant, brugerens oplevelser og valg. Men med enheder og disse tal estimeres af !ere Sdigitale kommunikationsplatforme En app kan tilbyde yderst målret- gerne, men tilbyder også information om mand fokusgruppeinterviewet in mente peges internationale analyseinstitutter til at har igen stået højt på dagsordnen i 2012. tet information. Det er tilgængelig de permanente samlinger. der i hvert fald på, at app’en rummer en skulle fordobles inden for de næste par år. Som det nyeste skud på stammen har information. Det er information, man App’en blev lanceret ved åbningen af I den forbindelse er andre formidlings- masse spændende muligheder for at nå Det betyder, at vi mere end nogensinde museet fået udviklet en app til smartpho- har ved hånden – på mobilen – som man særudstillingen Rokoko-mania i maj. Vi former end tekst, noget en app især kan museumsgæsten på !ere niveauer. skal fokusere på mobil kommunikation nes med udgangspunkt i, at det er en har med sig over alt. foretog derefter et fokusgruppeinterview, åbne op for, uden det kræver de store “Man skal huske at man kan opdatere og lægge en mobilstrategi, hvis vi vil app, de !este kan bruge og "nde ud af. med omvisning i udstillingen først. praktiske foranstaltninger i en udstilling. indholdet, ved nye fund og relevante fastholde brugere, museumsgæster og Men hvordan sikrer man lige det? Under Der stilles krav til at være op"ndsom Fokusgruppeinterviewet blev afholdt Det kan være audio guides, videoklip fortællinger, og det er på den måde at andre interessenter. udviklingen af app’en blev det hurtigt og at kende sine museumsbrugere godt, for at nærme os en forståelse omkring der viser kunstnerne etc. App’en tilbød i udstillingen går hen og kan blive rigtig klart, at en simpel app ikke nødvendigvis hvad er relevant information for dem, app’ens kvalitet og potentiale. En af forbindelse med særudstillingen Rokoko- levende.” - informant, kvinde er en “lille” app eller en app uden hvad interesserer dem, hvordan sikres informanterne fortalte følgende; mania interviews med kunstnerne bag funktioner. brugervenligheden, hvordan når vi ind udstillingen og forskellige audioguides, Udstillingens form behøves ikke at i hjertekulen på dem og med hvilke “... det er måske i virkeligheden de der der tog udgangspunkt i udvalgte tænkes som afsluttet i sit udtryk ved Altid tændt, kernebudskaber? linjer, de der koblinger, der kan være rig- genstande i udstillingen. Fokusgrup- udstillingens åbning, men at formen, altid i nærheden, tigt interessante at trække frem i app’en, pen gav udtryk for, at disse var meget formidlingen, fortællingen kan ændres, altid forbundet og App’en er designet ud fra det, man kalder så man kan gå rundt og få helheden af pædagogiske og tilførte noget andet og uddybes og udfoldes. App’en åbner på altid muligheder. for en listevisning, hvilket vil sige, at man udstillingen. Og hvis man så vil gå ned mere til oplevelsen. denne måde formidlingsmulighederne navigerer sig gennem en liste af temaer og nørde den, vil man kunne kigge i og noget af det Designmuseet særligt eller genstande for derefter at komme kataloget.” - informant, kvinde kan tilbyde er, at give gæsterne et ind på en detaljeside. App’en har i første ID-LAB: SPROGUNDERVISNINGEN I ROKOKO-MANIA Af Annette Gundelach

46 Undervisningen i udstilling og ID-lab kom godt i gang 47 allerede få dage efter åbningen af udstillingen i starten af maj 2012. Undervisningstilbuddet blev en stor succes med mere end 30 forløb, især for sprogkursister, hen over sommeren. Et vigtigt element i udviklingen og opbygningen

af ID-lab har været outreach, dels mod eksterne Hvert undervisningsforløb varede 2 1/2 time, hvor den første time foregik i selve samarbejdspartnere, dels mod andre publikummer end den udstillingen med sproglige øvelser og formidling. Sprogkursister er en stor blandet skare med sædvanlige museumsmålgruppe. det til fælles, at de skal lære dansk, dvs. her mødes mennesker med vidt forskellige nationaliteter, religioner, alder osv. og flere er ikke museumsvante, men fælles for alle er stort engagement og glæde over, at der er tilrettelagt et forløb specielt til dem, der møder dem, hvor de er og som voksne, individuelle mennesker. En af øvelserne var en identitetsøvelse, hvor kursisterne gruppevis fik udleveret en pose med forskellige remedier, hvoraf de skulle ’lave et menneske’, dvs. skabe en identitet ved hjælp af et overordnede tema i under- eksterne samarbejdspartnere, hvor Rokoko-mania og ID-lab'et blev brugt indholdet i posen. Efterfølgende blev personen visningen var iscenesættelse, indvandrerkvinder har skabt nuti- som et greb til at udvikle sprogkursi- præsenteret for de andre grupper. En anden D øvelse var materialekendskab og brugen af national identitet og kulturmøder. Vi dige ’rokokopuder’ til siddepladserne sternes samtalefærdigheder og ordforråd de forskellige sanser. Efter en kort pause kom lagde vægt på at møde publikum hvor i undervisningsrummet. Her har den ved hjælp af sproglige øvelser og levende kursisterne ind i ID-lab, og her var det til stor de er, dvs. i nutiden, og ad den vej enkelte kvinde fået mulighed for at formidling. Denne proces var meget glæde for alle tilladt at røre ved tingene, at klæde bringe rokokotiden og stilen i spil som tilføre noget national identitet i form af lærerig for museets undervisere, der her sig ud og prøve parykker og masker, samt spille et pædagogisk greb. ID-lab skulle være håndværksmæssig kunnen og tradition. stod i en noget anden situation end nor- rollespil for hinanden. Dette medførte ofte høje et anderledes læringsrum med fokus på ’I tråd med verden’ er et integrationspro- malt, når der undervises i designhistorie latterudbrud og nærmest løsslupne scener, hands on-formidling og et etablering af jekt for indvandrerkvinder v/designer og designprocesser. som ikke normalt ses og høres på museet! Som et aktivt, deltagende diskussionsrum. Caroline Wilkenschildt Fossum, som er afslutning blev kursisterne bedt om at skrive nye Undervisningstilbuddene var målrettet udviklet i samarbejde med Københavns ord, de havde lært, samt hvad de bedst kunne Koncept: Rikke Rosenberg, projektleder: Helle Laustsen lide ved museumsbesøget på æblekortene og ungdomsuddannelser og sprogskoler. I Erhvervsakademi Design/Business og og Annette Gundelach, scenograf: Charlotte Calberg, forsommeren 2012 var der primært fokus Dansk Røde Kors. sporgkonsulenter: Jesse-Lee Costa Dollerup og Stine Rømer, derefter hænge deres statements op på træerne på sprogskoler, og undervisningsforlø- grafiker: Anne-Sophie Helger, Undervisning: Designmuseets i ID-lab. bene blev modtaget meget positivt af Som et nyt tiltag i museet og en underviserkorps. både sprogundervisere og kursister. vigtig del af outreach-tanken blev der, i samarbejde med eksterne sprogun- Det kreative tekstilprojekt ’I tråd med dervisere, udviklet særligt tilrettelagte verden’ repræsenterede et af projektets forløb til sprogskoler, hvor udstillingen Halvårsrapport for 2012 Rapporten fra med besvarelser fra første halvår 2012 viser ikke de store udsving i forhold til det samlede resultat i 2011.

Her efterlyser brugerne bl.a.: • Mulighed for at deltage aktivt i som besø- gende på museet • Egnethed for børn • Variation i museets formidling

Museet vil tage højde for disse punkter i sine fremti- dige formidlings og udstillingsplaner. TENDENSER HOS Derimod viser tallene en generel tilfredshed hos brugerne med den generelle atmosfære på museet, herunder modtagelse og information.

Om Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelse Kulturstyrelsen gennemfører for første gang en national brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer. Undersøgelsen finder sted i MUSEUMSBRUGERNE perioden 2009-2014. Den nationale brugerundersøgelsen omfatter alle Et interview om Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelse statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Un- dersøgelsen kortlægger hvem museernes brugerne er, brugernes tilfredshed med museernes kerneydelser og samt brugernes besøgsmønstre.

Læs mere om undersøgelsen på www.kulturarv.dk 48 Designmuseum Danmark er med i Kulturstyrelsens 49 Nationale Brugerundersøgelse, der kan give os et indblik i, hvem museets brugere er, hvor tilfredse de er og ikke mindst brugernes besøgsmønstre. Undersøgelsen giver os mulighed for bedre, at målrette formidling og kommunikation baseret på de resultater og tendenser vi kan trække information om. Her kan du blive lidt klogere til deres oplevelse her på museet. gæsterne til indholdet og formidler nogle Hvad tror du vi kan gøre fremadrettet? på, hvordan det er at arbejde med publikums besvarelser Formidlingsmæssigt har det været en røde tråde i samlingerne. Det kunne Der er mange ting. Først og fremmest må omstilling. Det kræver, at vi fortæller eksempelvis være noget om, hvordan en vi ikke falde i benzintanksmodellen, hvor på Designmuseet og hvilke mønstre, der tegner sig bredt set dem mere om, hvorfor vi fx har kinesiske gammel kinesisk stol har inspireret Hans det ”bare” handler om, at vi ønsker folk og japanske genstande i vores samling, Wegner. Der er masser af spændende en god dag. Servicebegrebet kan, set fra her. når de forventer at komme og se dansk historier i samlingerne, så det kan sagtens min stol, uddybes og ses meget bredere. design. Vi har ofte at gøre med et meget formidles spændende og eventyrligt. Vi kan blive bedre til at overraske vores kræsent og forventningsfuldt publikum. publikum. For det tror jeg gerne de vil. Det er folk, der rejser meget og går meget Et eksempel på god formidling, set med Vi kan udvælge nogle objekter, hvorigen- på museer. mine øjne, var på vores særudstilling nem vi fortæller historier, der går på ette Kirk har været ansat på Hvordan tager brugerne i mod overvejende positiv, men de kommer Phantom Limbs med benandsebastian. tværs af museets samlinger. Grundlæg- MDesignmuseum Danmark i spørgeskemaet? også gerne med input. Nogle ønsker sig En anden tendens, der hænger sammen Her så vi, at publikum blev overraskede gende handler det om, at det produkt &orten år og hun en af de medarbejdere Folk har været overraskende positive eksempelvis bedre faciliteter for børn, med navneskiftet og de publikumsfor- først. Og det er et godt formidlingsmæs- vi leverer, gerne skal gerne leve op til på museet, der har tættest dialog med de hele vejen igennem. De første tre år var grupper og handicappede, mens andre ventninger, der knytter sig hertil, handler sigt greb. Publikum var vilde med at folks forventninger. Og det kræver noget museumsbrugere, der besvarer spørge- spørgeskemaet noget længere, og det gerne vil have mere skiltning osv. om, at folk gerne vil vide, hvad de får. gå på opdagelse og blev nysgerrige af af os alle sammen. Derfor ville et mere skemaerne. Det er nu femte år i træk, at krævede derfor lidt mere overtalelse. Men Og det vil de gerne vide, når de kommer den interessante måde, de to havde tværfagligt samarbejde være godt. Mette har med brugerundersøgelsen at det er helt klart blevet bedre nu. På turismeområdet er der nogle klare ind på museet. De vil gerne have et nyfortolket vores samling på. Der var gøre. tendenser. Vi kan se, at turistsæsonen hurtigt overblik over, hvad samlingerne både skrifteligt materiale og audiovisuel Og så handler det i høj grad om er udvidet. Og vi får heldigvis !ere og indeholder. Jeg oplever, at mange forven- formidling. Men det primære var den Hvordan har det været at arbejde med formidling. Når man fortæller folk om !ere turister hele året rundt. Der skete ter at se et væld af Wegner og Finn Juhl, måde, som udstillingen appellerede til undersøgelsen? undersøgelsens formål, gør de det gerne. en markant ændring da museet skiftede når de kommer her og det overrasker folks fantasi og nysgerrighed og dermed Det har været rigtig spændende. Det navn – fra Kunstindustrimuseet til dem så at stå i en gammel bygning. Det formidlede nogle ret tunge "loso"ske primære er, at vi kan blive klogere på, Kan du sige noget om de overordnede Designmuseum Danmark ikke mindst kræver formidling. problemstillinger. hvordan folk bruger museet. Mange af tendenser og mønstre i publikums når det gælder turisterne. Man skal tænke de ting som man dagligt erfarer når man besvarelser de seneste år? på, at mange turisters forhåndskendskab Dernæst forventer !ere museums- Man kan sige, at publikum her "k er tæt på brugerne – og ting som man For det danske publikums vedkommende til museet nu er baseret på designbegre- brugere, at der bliver valgt lidt ud for muligheden for at deltage aktivt og det har haft på fornemmelsen - bliver nu ligger det relativt fast, at mange er ret bet. Det betyder, at mange af dem har dem. Det kender man jo selv, når man er noget af det, som vi kan se bliver bekræftet og uddybet med fakta og tal. glade for at komme her. Vi har mange nogle helt speci"kke forudsætninger tager på museum i udlandet. Kort sagt efterspurgt i Brugerundersøgelsen. gengangere. Deres modtagelse har været for at komme og klare forventninger handler det om, at nogen introducerer GOD LEDELSE – HVAD ER DET? VI VIL VÆRE MED TIL AT FORME Af Anne-Louise Sommer FREMTIDENS DESIGNMUSEUM Et interview om museets interne udviklingsforløb

50 God ledelse er alfa og omega. Der er fokus på god ledelse i Designmuseum Danmark har gennem sommeren 51 mange sammenhænge, og det er en gængs opfattelse, at der i og efteråret 2012 afholdt en række interne spidsen for enhver succesrig forretning står en god leder, der udviklingsworkshops, hvor alle museets medarbejdere blev kan noget særligt og at der står en handlekraftig bestyrelse, inddraget i et forløb, der skal sikre forankring i arbejdet der kan risikostyre, tegne de store linier og udvise rettidig med museets fremtidige strategi. Her kan du læse om, omhu. hvordan processen var for to af de medarbejdere, der til daglig har med museets besøgende at gøre. 2010 udgav Kulturministeriet en ledelse, der evner at navigere sikkert i den fandt sted vinteren 2012/2013, og det Iredegørelse om ”God ledelse i selv- for tiden stærkt udfordrede politiske og har medført frugtbare drøftelser omkring ejende kulturinstitutioner”. Redegørelsen økonomiske realitet. Det siger også sig bestyrelsens opgaver og ansvar. rummede en række anbefalinger til selv, at det vel er det mindste, man kan Designmuseum Danmark indførte pr. 1. efterfølgelse henvendt til de kulturinsti- forlange fra statens side til gengæld for marts 2012 en ny organisationsplan med tutioner, der nyder godt af driftstilskud den økonomiske sikkerhed, der ligger i et et mellemlederlag. Dette er et konkret fra Kulturministeriet, men som ikke er driftstilskud "nansieret af skatteborgernes udtryk for, at museet fremadrettet vil statslige institutioner. penge. Vi skal jo sikre, at vi skaber værdi prioritere den gode ledelse og sikre, for !est muligt. at det gennemtrænger alle niveauer af Hvor mærkeligt det end kan lyde, var det organisationen. noget relativt nyt, at man fokuserede på På Designmuseum Danmark har vi taget e interne medarbejderudviklings- Har forløbet gjort en forskel set fra Kenn: Det sociale, kendskabet til hinan- ledelsesdimensionen og de administrative Kulturministeriets anbefalinger til os, og Som redegørelsen fra 2010 også måtte Dworkshops forløb sig over tre halve jeres synsvinkel? den og indblikket i hinandens arbejde, rammer på kulturinstitutionerne. Mær- arbejder målrettet på at leve op til dem. konkludere, er nutidens ledelsesudfor- dage, hvor alle museets medarbejdere Kenn: Vi er jo mange medarbejdere, der som har været et af resultaterne af disse keligt fordi man tænker, at det vel må Bestyrelsen følger i henhold anbefalin- dringer komplekse. Det er ikke muligt at var inviteret til at deltage. Inden hver i det daglige ikke ser meget til hinanden. workshops, er meget givtig, synes jeg. være et naturligt fokus, hvis man vil drive gerne regnskab og budget tæt – herunder give en rettesnor alle kulturinstitutioner workshop blev der afholdt interne møder Derfor var det godt, at vi var samlet alle en lønsom, kvalitetsbetonet og profes- også at der foretages behørig uafhængig kan følge – ej heller en opskrift på ’den i afdelingerne. sammen, og "k udviklet og udvekslet Lena: Et andet stort plus ved processen sionel forretning. Men virkeligheden har og omhyggelig revision. gode ledelse’ per se. Her må vi selv idéer på tværs af afdelinger. Det var sjovt er, at vi kan få større indblik i hinan- nok snarere været, at kulturinstitutio- Primo 2012 gennemgik og reviderede komme på banen. Med afsæt i institutio- Et af de væsentlige formål med forløbet at høre, hvad de andre mente og endnu dens faglighed og når man arbejder i nernes ledelse oftest har rettet energien bestyrelsens formandskab og direktionen nens vedtægter, med en løbende og åben var at skabe ejerskab og fælles forståelse sjovere at "nde ud af, at der var gennem- museumsmedarbejdergruppen, som vi ensidigt mod det faglige indhold – i museets vedtægter. Noget af det, der dialog med vores interessenter – herun- for, hvordan alle medarbejdergrupper gående enighed om rigtig mange ting. gør, giver det os mulighed for at yde vores tilfælde mod det museumsfaglige blev lagt særlig vægt på, var at sikre, at der ministeriet – og ikke mindst med indgår i det fremtidige Designmu- bedre service over for museets besøgende. indhold. Det siger sig selv, at det er det bestyrelsens kompetencer var beskrevet afsæt i selvindsigt og løbende re!eksioner seum Danmark. Hovedtemaerne for Lena: Ja, det var ret overraskende, at alle Det betyder helt konkret, at vi kan lede naturlige omdrejningspunkt for museers fyldestgørende og tidssvarende. Vi agter over, hvordan man som bestyrelse og som de tre workshops var samarbejdskultur, var enige om, at der var behov for mere de besøgende i den rigtige retning ved virke, det er vores formål og det er derfor, fremadrettet at gøre revisionen til en årlig direktion kan blive endnu bedre til at brugeren i centrum og den gode samarbejde på tværs af afdelingerne, som særlige forespørgsler. Det kan f.eks. være at vi er sat i verden. Men for at det tilbagevendende begivenhed, så vi hele varetage det ansvarsfulde hverv, der hviler museumsoplevelse. har virket ret adskilte. Ingen vidste rigtig, nogle særlige objekter, der bliver spurgt faglige indhold kan få en optimal plat- tiden sikrer, at vedtægter er i overens- på ens skuldre. Designmuseum Danmark hvad de andre gik og foretog sig, men ind til. Der kan også komme specialister form at udfolde sig på, skal der være en stemmelse med faktisk formål og virke. ser frem til at fortsætte arbejdet med man gør sig selvfølgelig nogle tanker. Og ind med viden, som vi gerne vil give velfungerende organisation, en fornuftig For første gang er bestyrelsens arbejde ”god ledelse”! det var rigtig rart at "nde ud af, at der videre til andre medarbejdere i museet. I økonomisk styring og ikke mindst en blevet evalueret tilbundsgående. Det er åbenhed og nysgerrighed hos mange vores funktion møder vi jo alle. kollegaer. 52 53

Kenn og Lena er begge ansat i museumsmedarbejdergruppen, som dækker over opsyn, billetsalg og butik. Kenn har erfaring fra museumsverdenen og har været ansat ved Designmuseum Danmark siden 2008. Lena er Kenn: Vi lægger også øre til, hvis Fik i idéer til, hvordan man kan går på café eller ser en udstilling. Det er samarbejde med frontpersonalet, som medarbejdere kan få ind!ydelse og hvis uddannet designer fra Danmarks Designskole og besøgende har kritikpunkter. De har ofte samarbejde bedre? noget med stemningen i huset. Muse- går opsyn i nogle af striktrøjerne, som man får en god idé så kan man gå over og har været ansat siden februar 2012. tillid til os og selvom alle kan komme Lena: Jeg så en hel gruppe mennesker, umsgæsterne bliver selvfølgelig påvirket er med på udstillingen. Det var ret sjovt få en snak. Den åbenhed er virkelig stor med input til andre medarbejdere på der virkelig hyggede sig sammen på tværs af, om de andre i huset – personale og og tilførte en helt anden vinkel på det at og betyder meget for ens daglige virke museet, virker det bare naturligt for af de forskellige medarbejdergrupper, besøgende – har det godt. gå på udstilling. Det kræver selvfølgelig herinde. besøgende, der har noget input eller og det var et rigtig godt udgangspunkt. noget af personalet, men jeg mener det feedback, at komme af med det til Nu skal vi så "nde ud af, hvordan vi skal Var der nogle temaer i er et element, der kan være med til at Hvilken slags Designmuseum drømmer et andet menneske. Så den åbenhed, mødes omkring projekter fremover. udviklingsforløbet, som i var særligt give opsyn, museumsgæster og andre i fremtiden? der nu er skabt i forbindelse med de optaget af? medarbejdere en noget anderledes, fælles Lena: Jeg drømmer om, at den unge interne udviklingsworkshops giver mig Kenn: Det var faktisk første gang, ud Lena: Ja, at komme med idéer til udstil- oplevelse. Vi gjorde noget lignende, dog designscene viser sit ansigt herinde lidt en fornemmelse af, at jeg nemt kan få en over julefrokoster osv., at hele medarbej- linger var virkelig spændende, synes jeg. i mindre omfang, da vi åbnede udstil- mere. Det kunne være i form af korte dialog i gang på baggrund af den viden, derstaben har siddet sammen og været Der følte jeg også, at jeg havde noget at lingen, Pladecovers – Vinlyns Revival, pop up-udstillinger eller events. Jeg går jeg ligger inde med. Og sidst men ikke inddraget så tæt i strategiarbejdet. Det byde ind med. hvor nogle af medarbejderne på museet meget på museer – og særligt når jeg mindst, at der er lydhørhed fra ledelsens har virkelig givet et puf. Det er vigtigt, at hoppede i særligt designede Sgt. Pepper rejser. I andre lande har man fx gjort side omkring dette. vi nu husker, at processen er vores alles Jeg synes generelt, det er super- uniformer. Det var så sjovt. Og publikum plads til de unge scener og der sker altid ansvar. Så den ruller videre derude. spændende, når et museum tør lade synes også det var sjovt. noget sjovt, vildt og anderledes. medarbejderne indgå i udstillingerne Lena: Ja - ansvaret for at skabe den gode på alternative måder. Som eksempelvis Kenn: Jeg er personligt glad for, at vores Kenn: Ja – det er altid sjovt når der sker museumsoplevelse ligger hos os alle sam- i Malmø Kunsthal, hvor de i forbin- nye direktør har sendt et stærkt signal noget i huset. Så !ere events ville være men. Lige fra du ringer til receptionisten, delse med en strikudstilling, har lavet et ud til alle medarbejderne om, at alle godt. til du står herinde og køber en billet, Indtryk fra kulturnatten 2012, hvor Master Fatman og venner indtog museet til stor glæde for alle fremmødte.

54 55 SELSKABET DESIGNMUSEETS VENNER I ÅRET 2012 Af Johan Adam Linneballe, formand

56 Det har været et spændende og fremgangsrigt år for 57 venneforeningen, som har været præget af mange afvekslende og velbesøgte arrangementer - dog med en lille tilbagegang i medlemstallet.

Sven Lundh, grundlægger af møbelfirmaet Källemo.

et har været et spændende og frem- I starten af februar var vi på værksteds- Edlund Andersen gennem årene har møbel"rmaet Källemo og stifteren Sven So"a Museum samt en halvdags tur til Selskabets bestyrelse konstituerede sig Dgangsrigt år for venneforeningen, besøg hos keramikeren Malene Müllertz opkøbt og restaureret efter alle kunstens Lundh, hvis datter viste rundt i den slotte Escorial. Sidste aften var der besøg efter årets generalforsamling således: som har været præget af mange afveks- og sidst på måneden på en speciel regler, og en omvisning i Jesuskirken. spændende møbelsamling. Herefter spiste på en af de gode !amenco restauranter, lende og velbesøgte arrangementer - dog omvisning på en række af afdelingerne vi frokost og "k en interessant omvisning og derudover var der besøg og ture på Direktør, designer MDD MAA Johan med en lille tilbagegang i medlemstallet. på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i I juni måned var der en heldags bustur på det nye kunst- og designcenter Vanda- egen hånd. Adam Linneballe (formand) Brede. til Gisselfeld Slot, hvor Ulla Houkjær lorum (tegnet af arkitekten Renzo Piano) Cand.jur. og mag.art. Grete #rane På generalforsamlingen i marts skiftede I marts - i forbindelse med årets gene- fra museet vidende fortalte om slottets af centerets nye direktør Elna Svenle. Inden året gik på hæld, blev der tid til et (næstformand) vi endeligt navn fra ’Selskabet Kunstin- ralforsamling - hørte vi Marie-Louise meget store porcelænssamling, og efter Om eftermiddagen "k vi en grundig værkstedsbesøg hos guldsmeden Claus dustrimuseets Venner’ til ’Designmuseets Berners foredrag ’Apollon og muserne’ et besøg hos keramikerparret Karen indføring i Bruno Mathssons møbelkunst Bjerring og medio december afholdt vi Revisor Birgitte Helweg-Ovesen Venner – siden 1910’ så vi herefter har om blomstermaler I.L. Jensens undervis- Bennicke og Peder Rasmussen fortsatte i hans eget besøgscenter i Värnamo. årets store julearrangement i festsalen, (kasserer) samordnet navn med museet, og derfor ning i tegnekunst, og senere på måneden turen til Hanne Raabyemagles kyndige samme dag som Designmuseets nye Advokat Niels Gangsted-Rasmussen bedre kan ”understøtte museet, dets besøgte vi Byretten, hvor Nina Melchior omvisning i Molktes gravkapel, som var Som oplæg til årets store rejse til Madrid cafe KLINT havde åbningsreception. Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen samlinger og dets virke” - som der står i viste rundt og fortalte i Domhuset. blevet åbnet specielt for vennerne. i november, holdt Ulla Houkjær en inspi- Først var der en mindre koncert med 25 Civilingeniør Ole Lachmann (referent) vores vedtægter. rerende introduktion om den mauriske udvalgte sangere fra Københavns Drenge- Dommer Nina Melchior I april var vi på byvandring med Bonnie Efteråret bød i september på en fortsæt- ind!ydelse på Europas kultur – med kor, og herefter holdt seniorforsker Chris Advokat Per Magid I årets løb har vi udsendt 4 nyheds- Mürsch, som afslørede mange af de telse af forårets besøg i Byretten, idet vi tilhørende velsmagende tapas i museets Fischer et underholdende foredrag om de Guldsmed Peder Musse breve med løbende annoncering af såvel dyre"gurer, byen er fuld af, og da turen "k en grundig omvisning i Østre Lands- nye designværksted. På turen, som var mange farer, som mestertegninger er ud- Museumsdirektør Anne-Louise Sommer. museets åbningsaftener og specielle blev overtegnet, måtte den gentages i ret og dennes kunstneriske udsmykning, arrangeret af Nyhavns Rejser, deltog sat for. Aftenen sluttede med en speciel rundvisninger for vennerne samt af vores maj. Endvidere besøgte vi Valby Bakke i og i oktober havde Bodil Busk Laursen 41 venner i et spændende program, komponeret julemenu ved to veldæk- Sekretær: #ea Mottes. mange egne specielle arrangementer, to hold, som hhv. "k kyndig omvisning arrangeret en velkomponeret heldagsud- som omfattede byvandring og grundige kede langborde i det belysningsmæssigt hvoraf følgende her skal nævnes: i nogle af de mange huse, som Erling !ugt til Småland, hvor vi først besøgte omvisninger på Prado Museet og Reina stemningsfulde Designværksted. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER ÅRSRESULTAT 2012 Bestyrelse & repræsentantskab Designmuseet modtager statstilskud i henhold til ”Lov om museer mv.” § 16

Bestyrelsen for Designmuseum Danmark Indtægter 58 59 Formand: Direktør Flemming Lindeløv Tilskud fra staten 17.411.354 Næstformand: Advokat Jeppe Skadhauge Entreindtægter 3.388.977 Adm. direktør Pia Bech Mathiesen Driftstilskud fra fonde og private 473.688 Direktør Kjeld von Folsach Diverse indtægter 906.905 Direktør Johan Adam Linneballe Ikke o$entlige tilskud 15.242.655 Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen Omsætning, museumsbutik 2.119.353 Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant Indtægt ejendom 2.708.248

Indtægter i alt 42.251.180 Repræsentantskabet for Designmuseum Danmark Direktør Flemming Lindeløv Advokat Per Magid Udgifter Direktør Kjeld von Folsach Personale -13.983.482 Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen Ejendomsskat -91.740 Adm. direktør Ulrik Garde Due Driftsudgifter ejendomme - 3.563.218 Direktør Johan Adam Linneballe Samlingernes forvaltning - 1.321.924 Advokat og mag.art. Grete #rane Undersøgelser og erhvervelser -2.851.131 Civilingeniør Ole Lachmann Udstilling og markedsføring - 3.401.188 Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen Andre aktiviteter og markedsføring - 13.137.984 Adm. direktør Anne-Marie Mærkedahl Administration -1.262.615 Malermester Per Vangekjær Entré - 8.556 Adm. direktør Pia Bech Mathiesen Vareforbrug og lønomkostninger m.v., museumsbutik -1.983.946 Direktør Asger Høeg Bibliotekar Christina Collet Hvolgaard Udgifter i alt -41.605.784 Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen Renter Revision: Deloitte – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Renteindtægter 22.356 Renteudgifter -277 Renter (netto) 22.079

Årets resultat, overskud 667.475

Årets overskud på kr. 667.475 anvendes til dækning af tidligere års underskud, der pr. 1. januar 2012 var på i alt kr. 614.711. Tidligere års akkumulerede driftsresultater andrager herefter et overskud på kr. 52.764 pr. 1. januar 2013. MEDARBEJDERE ! Ledelse ! Drift Anne-Louise Sommer, museumsdirektør #omas Bakke, driftschef Lars Dybdahl, biblioteks- og forskningschef Ann Tadsa, rengøringsassistent, tiltrådt 26. november Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef Boris Hagelskjær Jensen, museumshåndværker #omas Bakke, driftschef Bunpok Schumacher, rengøringsassistent, fratrådt 30. november Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef Dorthe Glad, rengøringsassistent, deltid Hans Nørgaard, museumsbetjent Kirsten Petersen, rengøringsassistent, fratrådt 30. april ! Samlinger Marie Junia Fly Käszner, museumsmedarbejderkoordinator, tiltrådt 1. april 60 Niklas Nedergaard Hansen, museumshåndværker, 1. februar, til 31. juli* 61 Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef Anders Henk, konserveringstekniker, fra 10. marts til 5. maj Museumsbutikken Charlotte Malte, registrator Ann-Christine Rørvang, daglig leder, forældreorlov til 13. februar Kirsten Toftegaard, museumsinspektør, leder af Tekstil- og Dragtsamlingen Anders Henk, daglig leder, vikar frem til 13. februar, deltid, fratrådt 30. november Peniila Anastasia Laviolette, registrator, deltid, fratrådt 31. december Caroline Marie Conzelmann, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt maj Ulla Houkjær, museumsinspektør, ældre samling Gisela Kruse Rønnow, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt 30. november Kira Barkholdt Moss, butiksmedarbejder, ansat 1. november ! Kommunokation & formidling Opsyn, deltid Allan Christiansen, fratrådt 31. juli, Anders Henk, fratrådt 30. november, Birgith Chrisensen, fratrådt 31. marts, Christine Rosen- Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef lund, tiltrådt 1. juni, Gisela Kruse Rønnov, fratrådt 30. november, Henrik Hansen, Jørgen Fabricius Mogensen, Katrine Schmidt Amy Elizabeth Lüscher, bachelor, deltid, ansat 1. marts Jensen, Kenn Roy Rasmussen, Lena Nicolajsen, tiltrådt 21. februar, Lisbeth Piil Nielsen, fratrådt 30. april, Mads Bengtson, Marie Anette Sophie Fuglsang, underviser, omviser, deltid, fratrådt februar Junia Fly Käszner, ansat 1. september, Mette Kirk, Michael Ehlers Pedersen, Rasmus Cortsen, Peniila Anastasia Laviolette, ansat 1. Annette Gundelach, underviser, omviser, deltid, fratrådt 30. juni maj, Sasha Kristine Andersen, tiltrådt 1. maj, Søren Nordhausen, tiltrådt 1. august Kristina Dyrlund, omviser deltid Rikke Rosenberg, undervisnings- og udviklingsansvarlig, stillingen er sam"nansieret med Skoletjenesten, Københavns Kommune. Orlov fra 1. maj til 31. december ! Administration & IT Kirsten Hegner, undervisnings- og udviklingsansvarlig, stillingen er sam"nansieret med Skoletjenesten, Københavns Kommune. Vikar fra 1. august til 31. december Benjamin Bjerre Olesen, IT-medarbejder, deltid Christina Himmelev Carlsen, underviser, omviser, deltid Henriette Falkenberg Andreasen, sekretariat Gisela Kruse Rønnov, underviser, omviser, deltid, fratrådt 30. november Jette Nedergaard, bogholder Gitte Jungersen, underviser, omviser, deltid, fratrådt 30. juni Kasper Hedegaard, IT-medarbejder, deltid Helle Birgit Laustsen, underviser, omviser, deltid, fratrådt 30. juni Morten Iversen, IT-medarbejder, deltid, fratrådt 29. februar Poul-Erik Mortensen, regnskabschef ! Biblioteket, Arkiv for Dansk Design & Plakatsamlingen #ea Mottes, assistent Ledelse Lars Dybdahl, bibliotekschef ! Projektansættelser Bogsamling Laura Liv Weikop, Ph.d. stipendiat, ansat 1. november Anja Lollesgaard, bibliotekar Kirsten Rotbøll Lassen, udvikler af undervisning, fra 1. januar til 31. oktober Nils Frederiksen, bibliotekar Mette Kamilla Kleinert, magister, ansat 15. august Peter Querling Jacobsen, biblioteksbetjent Marie Riegels Frazer Riegels Melchior, forskningsstipendiat, fra 1. januar til 30. april Sara Fruelund, bibliotekar, deltid, Christine Rosenlund, magister, deltid, 2. maj til 12. august Susanne Schar$, bibliotekar, deltid Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, papirkonservator, deltid, 9. januar til 10. marts Søren Nordhausen, biblioteksmedhjælp, deltid

Arkiv for Dansk Design, Furnitureindex og grafiske specialsamlinger *Flexjob, jobtræning, puljejob, praktikanter, løntilskudsjob m.v. Anne Kristine Skjelbo, Furnitureindex, deltid* Christina Collet Hvolgaard Sørensen, bibliotekar, også tilknyttet Bogsamlingen Plakatsamlingen Tatiana Lodishensky, "lolog, deltid* ! Medarbejdernes repræsentation i bestyrelser og udvalg samt deltagelse i kurser, seminarer mv. 2012

Museets medarbejdere deltager ofte i faglige arrangementer, hvor vores udstillinger, samlinger, tiltag og forskningsområder bliver formidlet bredt. Efterspørgslen på foredrag og undervisning i museets faste udstillinger og righoldige samlinger har været stor i 2012. Her har temaer som bl.a. dansk designhistorie og møbelkunstens historie været særligt populære. Studerende ved Kunstakademiets Designskole og Arkitekt- skole, Arkitektskolen i Aarhus, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universi- tet, Danish Institute for Study Abroad og en række udenlandske og danske designforskere, journalister og erhvervsvirksomheder har deltaget i undervisningsdage.

Studiebesøg på Wellcome Collection Partner i forskningsprojektet ”#e Gerda Hennings Mindelegat og præsentation af James Peto, Chief embedded Knowledge in Furnituretypes” Dansk Designråd Curator Public Programmes – et forskningssamarbejde med Kunst- Studiebesøg på Tate Modern og præsen- akademiets Designskole og Arkitektskole Andre hverv tation af Claire Eva, Head of Marketing Censor ved Syddansk Universitet i Nordisk Kulturfond, sagkyndig inden for and Audiences, deres kommunikations- Designhistorie/Designledelse området arkitektur og design strategi m.m Editorial Advisory Board, Design and Studiebesøg på V&A, nyopstilling af Culture, Berg Journals studiesamlinger og designudstilling Nikolina Olsen-Rule Danske Museer, redaktionskomité Lars Dybdahl Medlem af bestyrelsen for Knud V. Temaaften med foredrag for Design- Kulturklubben i København Foredrag og konferencer 62 Engelhardts Mindelegat museets Venner om emnet: ”Islamisk Studietur Polen 9. - 12. september 2012 Dommer ved Bo Bedres Design Award 63 Foredrag og konferencer ind!ydelse på spansk kunst og kultur”, Med studiebesøg på bl.a. Academy of Konferencen Museum Next, Barcelona, 2012 Tilrettelægning af gå-hjem møder på Medlem af Det kunstneriske Råd, 30. oktober Fine Arts i Warsawa, National Museum i 23. – 25. maj Dommer ved Boligmagasinets Design Designmuseum Danmarks Bibliotek Glasmuseet, Ebeltoft Warsawa og på National Museums maga- Award 2012 Faglige hverv sin for Industrial Design Department og Kulturstyrelsens workshop om styrket Medlem af styregruppen for Danmarks Undervisning og foredrag om emner Medlem af bedømmelseskomiteen for Medlem af Herregårdspuljen Neon Museum international presseindsats på kulturom- engagement som partnerland i Hong i bibliotekets samlinger for skoler og udvælgelse af europæiske glaskunstnere Medlem af Måltidspuljen rådet, 24. oktober 2012 Kong Business of Design Week 2012 design- og universitetsstuderende til European Glass Diplomuddannelse i ledelse for museum- Beskikket censor ved Københavns Context 2012, Bornholms Kunstmu- sansatte v/ODM Foredrag om "Samtidsmoden som per- Universitet, Århus Universitet, Syddansk Tilrettelægning af forskermøde på seum, Grønbechs Gård Mirjam Gelfer Jørgensen August 2011 – juni 2013 formancekunst" i forelæsningsrækken om Universitet og Roskilde Universitet Designmuseum Danmark med design- mode på Folkeuniversitetet i København, Vejleder ph.d.-studerende ved Kunstaka- forskerne ved Syddansk Universitet og Medlem af museets samarbejds- og Faglige hverv 26. september demiets Designskole og Designskolen i museet, 21. august sikkerhedsudvalg (SUSI) Bestyrelsesmedlem i Dan Finks Fond Christian Holmsted Olesen Kolding Bedømmelsesudvalg vedr. adjungeret Faglige hverv Peer-review på Nationalmuseets Arbejds- Deltagelse i forskermøde, Kulturstyrel- Censor ved de danske universiteter inden professorat ved Syddansk Universitet Foredrag og konferencer Beskikket censor ved Det Kongelige mark 2012 sen, Ledernes konferencecenter, Odense, for design, kunsthistorie og visuel kultur Bedømmelse af ansøgninger til European Deltagelse med oplæg i MUSCON (in- Akademis Skoler for Arkitektur, Design Peer-review på Mortality, Taylor & 4. september Science Foundation ternational designmuseumskonference) i og Konservering - Designskolen Francis Formand for bedømmelsesudvalget Oslo 17.-20. oktober Foredrag hos Bysted A/S om pladecovers, og medlem af ansættelsesudvalget ved Researchtur til London med Designrådet Bestyrelsesmedlem i Foreningen Museer i Foredrag og konferencer 18. september besættelsen af museets ph.d. stipendium i Anja Lollesgaard 14. - 16. november København og Omegn “Designmuseum Danmark 2020: multisensorisk udstillingsdesign Rådgivning i forbindelse med Dansk Udstillingsdesign & formidlingsstrate- Åbningstale på Martin Bodilsen Kaldahls Faglige hverv Designcenters udstilling Design Society Medlem af Kulturnattens styregruppe gier” oplæg ved VL 1-gruppe møde på udstilling ”Other Objects”, galleriet Censor IVA, Det Informationsviden- Denmark under Hong Hong Business of Designmuseum Danmark, 4. januar Copenhagen Ceramics, 27. september Ulla Houkjær skabelige Akademi (tidligere: Danmarks Design Week 2012 Medlem af Kulturklubben Åbningstale på Rundetårn: ”Spor af lys”, Biblioteksskole) Oplægsholder og paneldebatdeltager til Grethe Sørensen og Bo Hovgaard d. 27. Foredrag om pladecovers s.m. Laura Liv Foredrag og konferencer Danish Crafts nytårsarrangement om januar Weikop på Bogforum, Bellacenter, 10. Foredrag på Grimmerhus om måltids- fremtiden for Kunsthåndværket: Kur12 Anne-Louise Sommer Foredrag ved konferencen ”2012 Sym- november kultur og udviklingen af specialservice til Charlotte Malte Åbningstale til udstillingen ’Bernt 75’ i posium on Early Modern Scandinavian drikkene chokolade, ka$e & te, 1. marts Getamas Showroom 11. januar Medlem af bestyrelserne for: Art” på Scandinavia House, New York Foredrag om pladecovers for design"r- Foredrag og konferencer Foredrag hos Carl Hansen 11. oktober: Dansk Design Center (udpeget af City, USA: "#e interiority of Danish maet Kontrapunkt, 30. november Deltagelse i Herregårdspuljens årsmøde Studietur til London i forbindelse Bæredygtighed og brugerorientering i Kulturministeriet, Forskningsministeriet modernism in the making på Glorup, 22. marts med "Diplomuddannelse i ledelse for dansk møbelkunsts historie og Undervisningsministeriet) - between exuberant ornaments and Deltagelse i dialogmøde med Institut for museumsansatte", 24. - 27. oktober 2012 Det Kongelige Danske Kunstakademis austere simplicity" d. 11. februar Kunst- og Kulturvidenskab, Schä$ergår- Deltagelse i internationalt keramikse- Møde med Penny Hamilton, Imperial skoler for Arkitektur, Design og Konser- ”En-verden-i-verden – Verdensudstillin- den 18. december minar og foredrag på symposium på War Museums, om udvikling af IWMs Faglige hverv vering (udpeget af Kulturministeriet) ger og Museer” foredrag på Designmuse- Wallace Collection, London, 13. -17. brand Medlem af bestyrelsen for Designrådet Finn Juhl Institute (formand) ets Bibliotek, d. 20. februar Faglige hverv april Kensington Palace, møde med Michael Medarbejderrepræsentant i Designmuse- Pris-komiteen for Torsten och Wanja Studietur Oslo, Söderberg Priskomitéen Medlem af Forsknings- og Innovati- Day, CEO of Historic Royal Palaces ets bestyrelse Söderbergs Nordiska Designpris d. 11. – 14. april onsstyrelsens Erhvervsforskerudvalg, Deltagelse i Kulturstyrelsens Årsmøde, Diskussion om Kensington Palace med Medlem af kuratorgruppen for Webmu- Norges Dansehøyskole, Oslo ”Designmuseum Danmark – Forskning Ministeriet for Videnskab Teknologi og i Odense med temaet: Dit, mit og vores John Barnes, Director of Conservation seum.dk Kulturcenteret Assistens nu og i fremtiden” foredrag for ODM, Udvikling; bedømmelse af erhvervsph.d. museum...”, 21. maj and Learning, Historic Royal Palaces Medlem af dommerpanel i forbindelse Development Centre UMT / Udvik- d. 14. maj ansøgninger Møde med Tony Butler, Director of the med udbud om nyt inventar til det nyop- lingscenter for Møbel og Træ Tiltrædelsesforelæsning som adjungeret Foredrag og ekskursion for Designmuse- Museum Anglian Life (MEAL), a leading førte Københavns Universitet Amager II Designmuseets Venner (tidligere Kunst- professor ved Syddansk Universitet Medlem af Det rådgivende forsknings- ets Venner til bl.a. Gisselfeld, 9. juni social and cultural enterprise in the UK's industrimuseets Venner) ”Dansk Design NU!” d. 15. maj udvalg ved Center for Designforskning, independent museum sector Kay Bojesen og hustru Erna Bojesens Åbningstale ved ”Majolika Slam 1-2-3” Kunstakademiets Arkitektskole Mindelegat MUSEUMSSTATISTIK 2012 ! Besøgstal Peder Rasmussen & Michael Geertsen, Workshop i forbindelse med møde i Medlem af Designmuseum Danmarks Galleri Copenhagen Ceramics d. 20. maj Directing Council, Centre Internationale samarbejds- og sikkerhedsudvalg Besøgende 2010 2011 2012 Åbningstale ved udstillingen ”Kvinde d’etudes des textiles anciens, Metro- Voksne og grupper 21.739 18.804 28.246 kend din kropsholder”, Carlsberg Ny Tap politan Museum, New York, 27.-30. Medlem af Dragtpuljen Copenhagen Card 3.338 3.455 6.123 d. 31. maj september Studerende og pens. 9.000 11.292 20.675 Deltagelse i forskermøde, Kulturstyrelsen, Fri entré inkl. onsdag 26.520 24.173 20.571 Ledernes konferencecenter, Odense, 4. Workshop ‘Indo-Danish Textile Laura Liv Weikop Besøgende til bib. 5.631 5.399 6.893 september Workshop - Perspectives on Production, Besøgende i alt 66.228 63.123 82.508 ”Begravelses- og kirkegårdskultur gennem Trade and Cultural Interactions’, Foredrag og konferencer tiderne”, forelæsning ved Ålborg Univer- Jawaharlal Nehru University, #e Centre Curating time: new formats of public sitet , masteruddannelse i humanistisk for Historical Studies, School of Social engagement at Wellcome Collection? 64 ! Bibliotekets besøg, beholdning & udlån 65 palliation, 7. september Science, New Delhi, 16. oktober Speaker: Ken Arnold, the Wellcome Moderator på debatarrangement om Præsentation af paper: ‘#e Tranquebar Collection. Medicinsk Museion, Antal besøgende på læsesal: 6.400 ”Moden i gadebilledet i 1950’erne”, Hanging from the 18th Century in the Bredgade 62, 1260 København K, 6. Antal besøgende i Arkiv for Dansk Design: 243 Golden Days / KØS d. 8. september collection of Designmuseum Danmark ’ september Antal besøgende i Plakatsamlingen: 250 Researchtur til Warszawa d. 9. -12. sep- Tilvækst af bøger, pjecer m.v.: 1051 tember inviteret af den polske ambassade Workshop ’Textile Archaeology and Museernes forskningsbegreb i foran- Beholdning af bøger, pjecer, tidsskrifter: 200.286 Foredrag ved Designmuseum Danmark Conservation’ i samarbejde med Indira dring. Syddansk Universitet, Odense, Tilvækst af plakater: 258 / Golden Days ”Kampen om den gode Ghandi National Centre for the Arts 17. september Beholdning af plakater: ca. 25.000 smag”, d. 12. september (IGNCA), India International Centre, Registreret beholdning af gra#ske dokumenter, arkivalske enheder o. lign. i Arkiv for dansk Nordisk Kulturfond møde i Helsinki d. New Delhi, 17. oktober Objects and materiality in museum Design med gra#ske særsamlinger: ca. 12.200 enheder 17.-18. september Præsentation af paper: ’Museum storage contexts. Speaker: Sarah Dudley, Direc- MUSCON konference i Oslo d. 17. – practices in Designmuseum Danmark’ tor of Exhibitions and Collections ved Samlet udlån af bøger, tidsskrifter m.m.: 21.789 20. oktober med oplægget ”Tradition & museumsskolen i Leicester, Medicinsk Heraf udgjorde Transformation” Konference ‘Global Commodities, Museion, 15. november Fjernlån: 4.159 Söderberg prisuddeling, Göteborg d. #e Material Culture of Early Modern Læsesal: 17.621 4. – 6. november Connections, 1400-1800’, Global Deltagelse i og præsentation på phd- Udlån til eksterne udstillinger: 9 Åbningstale ved Pipaluk Lakes solou- History and Culture Centre, University seminar: #e museum as a research "eld dstilling ”Glas” Sophienholm, d. 16. of Warwick, 12.-14. december Syddansk Universitet, Sandbjerg Gods, Samlet udlån fra gra"sk materiale fra Arkiv for Dansk Design november Præsentation af paper: ‘Bolette Marie’s Sønderborg, 22. - 24. november med gra"ske særsamlinger: 268 Researchtur til Tokyo med bestyrelsen for bridal dress – a fashionable encounter in Udlån til eksterne udstillinger: 2 Development Centre UMT / Udvik- an 18th Century dress’ Sharing is Caring - Let’s get real! Dr Udlån til interne udstillinger: 266 lingscenter for Møbel og Træ d. 22.-27. Byen, Studio 4, Emil Holms Kanal 20, november Studietur til New Delhi, Agra, Varanasi, 2300 København S, 12. december Antal besøg på bibliotekets databaser: Ahmedabad, Surat, Pondicherry og Besøg på bibliotekets online katalog: 21.238 Trankebar, Indien, sammen med CTR Deltagelse i og præsentation på Besøg på Furnitureindex: 88.062 Kirsten Toftegaard (Danmarks Grundforskningsfond, Cen- phd-konference: Scandinavian Ph.D. tre for Textile Research), Saxo-Instituttet, Conference in Cultural Studies: expres- Foredrag og konferencer Københavns Universitet, 13.-29. oktober sion, sensation, mediation, Københavns ! Website 5. HERA-workshop, ’Fashioning the Universitet, 13. -15. december Early Modern: Creativity and Innovation På www.designmuseum.dk har i 2012 haft 213.679 besøg, 725.735 sidevisninger og in Europe, 1500-1800’, Carlsberg Aka- Faglige hverv Dialogmøde - faglig sparring og 132.395 entydige besøgende. I 2011 havde www.designmuseum.dk 159.190 besøg, demi, København 13.-14. juni. Præsen- Delegeret for Danmark i CIETA (Centre netværksdannelse med IKK, Køben- 552.663 sidehenvisninger og 103.865 entydige besøgende. tation af udstillingen ‘Rokoko-mania’ på Internationale d’Études des Textiles havns Universitet sammen med andre Designmuseum Danmark og den kreative Anciens) repræsentanter fra museumsbranchen, I 2012 havde www.furnitureindex.dk 88.062 besøg. proces med samtidsdesignerne Schæ$ergården, 18. december Associated partner i HERA-projektet: Afsluttende HERA-konference ’Fashio- ’Fashioning the Early Modern: Creativity Foredrag om og omvisninger i udstil- ! Undervisning ning the Early Modern: Creativity and and Innovation in Europe, 1500-1800’, lingen Pladecovers - Vinylens Revival Innovation in Europe, 1500-1800’, medlem af external advisory board I alt 7.423 museumsgæster, elever i folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, mellemlange Victoria and Albert Museum, London, Deltagelse i diverse presseinterviews og videregående uddannelser modtog undervisning på museet i 2012. 14.-15. september Designmuseum Danmarks repræsentant (radio, tv og trykt presse) i forbindelse Deltagelse i afsluttende paneldebat i bestyrelsen for Textilskolen i Holte, med udstillingen Pladecovers - Vinylens Haandarbejdets Fremmes Skole Revival ! Omvisninger

Der er registreret 191 undervisningsforløb, søndagsomvisninger og omvisninger til private i museet.

Detalje af Bolette Maries brudekjole ERHVERVELSER

1-50 TEKSTIL 84 Børge Mogensen, daybed sæt i mahogni, 1962, Erhard 171a-c Alessi Parmesan opbevaringskrukke, "Alessi Muh 66 51 Jardiniere, transparent glas vaseindsats, 1880-1900, gave Rasmussen, gave fra Ritt Bjerregaard og Søren Mørch, del af muh", 1992 67 fra Sydvestsjællands Museum sæt: læsebord 172 Richard Sapper, elkeddel, Alessi, 1983, 52 George Lockwell , "System kramer", plast hårklips i bakelit 85a-b Børge Mogensen, daybed sæt i mahogni, 1962,Erhard 173a-c Fred Waring, blender, Waring, 1937 æske, gave fra Sydvestsjællands Museum Rasmussen, gave fra Ritt Bjerregaard og Søren Mørch 174 John Oster, blender, "Osterizer" 53 Niels C. Jørgensen ,"Carmen Curlers 22" 1970-80, gave fra 86 Arne Jacobsen, jubilæumssæt, bord, Fritz Hansen, 2002, 175 Ivar Jepson, Sunbeam håndmixer 1950 Sydvestsjællands Museum forefundet uinv. 176a-b Ivar Jepson, Sunbeam bordmixer 1941 54 Beregneren ”Notam", regnestok i original papæske, Nielsen 87 Arne Jacobsen, jubilæumssæt, stol, Fritz Hansen, 2002, 177 Jan Trägårdh og andre, "Modulex traveler" månedskalen- & Wello, gave fra Sydvestsjællands Museum forefundet uinv. der, prod.: LEGO 55 "PhilipShave" tidlig el-shaver bakelit barbermaskine, prod. 88 Arne Jacobsen, jubilæumssæt, stol, Fritz Hansen, 2002, 178 LEGO div. eksempler på byggerier og emballagegrafik Philips Holland, gave fra Sydvestsjællands Museum forefundet uinv. 179 Laurell van Arsdale Guild, støvsuger, Electrolux, 1960 56 Elektrisk vægkontakt, gave fra Sydvestsjællands Mu- 89 Arne Jacobsen, jubilæumssæt, stol, Fritz Hansen, 2002, 180 Støvsuger, Nilfisk seum forefundet uinv. 181 Nilfisk tilbehør bakelit 57 Fad, musselmalet ældre Aluminia 1870-90, gave fra 90 Arne Jacobsen, 'Stelling Pendel' del af jubilæumssæt, Louis 182 radio, dansk af ældre dato Sydvestsjællands Museum Poulsen, 2002, forefundet uinv. 183 radio, dansk af ældre dato 58 Kay Fisker, sølv kande, A. Michelsen, gave fra Jytte og 91 Søren Hansen, arbejdsstol 1934, Fritz Hansen, gave fra 184 Jacob Jensen, radio, "Beomaster 2200", Bang & Olufsen Erik Ryefelt Designmuseets Venner 185 Jacob Jensen, radio, "Beocenter 7700", Bang & Olufsen 59a-e Alessandro Mendini, Alessi Line kaffemaskine, gave fra 92 Hans J. Wegner, foldestol 1955, Fritz Hansen, gave fra 186a-b Jacob Jensen, højttalere, "Beovox s22", Bang & Lone Fosdal Designmuseets Venner Olufsen 60a-b Jonathan Ive , iMac G4, Macintosh, 2003, gave fra 93 Hans J. Wegner, safaristol 1960, Fritz Hansen, gave fra 187a-d Jacob Jensen, højttalere, "Beovox s60", Bang & Lauritz Laviolette Designmuseets Venner Olufsen 61a-r "Jena glas" testel, gave fra Lone Fosdal 94 Johan Rohde, skrivebord, Brdr. Larsen, gave fra Fonden C. 188a-f Jacob Jensen, højttalere, "Beovox s45", Bang & 62a-k Gertrud Vasegaard, "Gemina" porcelænsstel, forefundet L. Davids Legat for Det danske Kunstindustrimuseum Olufsen uinv. 95 Johan Rohde, armstol, Brdr. Larsen, gave fra Fonden C. L. 189 Radio, "Piccolo", prod.: Linnet og Laursen 63a-b Wilhelm Wagenfeld og Kay Bojesen ovnfast lågfad, Davids Legat for Det danske Kunstindustrimuseum 190 Jacob Jensen, fjernsyn, "Beovision MX 300", Bang & forefundet uinv. 96 Johan Rohde, instrumentskab, Brdr. Larsen, gave fra Fon- Olufsen 64a-g Anton Rosen, ovnforsats fremstillet af støbejern, H. den C. L. Davids Legat for Det danske Kunstindustrimuseum 191 Radio, "Herofont 5350", prod.: Harold Radio Danmark Rasmussen Odense efter tegning af A. Rosen, ca. 1915, gave fra 97 Johan Rohde, bogreol med skuffer, Brdr. Larsen, gave fra 194 Fjernsyn, Lowe, gave fra Tatiana Lodishensky Designmuseets Venner Fonden C. L. Davids Legat for Det danske Kunstindustrimu- 65 Hans J. Wegner dækstol af eg, gave fra Dansk Møbelin- seum 195 Kastholm & Fabricius, lounge lænestol Scimitar IS-63, dustris Fond 98 Johan Rohde, bogreol m. skuffer, Brdr. Larsen, gave fra 1962-63, prod.: Ivan Schlechter, fra Fonden C. L. Davids Legat 66 Helmut Bätzner 'Bofinger' 2 gule plast/fiberglas stole, 1964, Fonden C. L. Davids Legat for Det danske Kunstindustrimu- for Det danske Kunstindustrimuseum gave fra Designmuseets Venner seum 196 Villum Kann-Rasmussen, foldestol, gave fra Bodil Busk 67 Peter Behrens, AEG bord el-ventilator, gave fra Designmu- 99a-b Macintosh Apple Powerbook 180, 1994, Gave fra Martin Laursen seets Venner Christansen 68 Rega Pro-jeet RPM, pladespiller, 2010 100 Kim Naver, vægtæppe, gave fra Flemming Han- 69 Rega Pro-jeet, 2010, pladespiller sen 70 Kinesisk bord, gave fra Jens Bork 101 – 149 TEKSTIL 71 Hans J. Wegner, sybord, gave fra Dansk Møbelindustris Fond 150 IDEO, Olivetti "Myway" fotografiprinter 72 Renzo Piano, køleskab, gave fra Daniel Meyerowitz 151Jasper Morrison, Olivetti printer "linea" office, 2007 73 Cykel, Skibsted, 703002-08DSE, Copenhagen 26" Shimano, 152a-b Olivetti skrivemaskine Gave fra Mark Newson 153a-b Olivetti personal computer M21, 1983 74 David Lewis, Beovision MX 1500, B&O, gave fra Jens Bork 154a-h Vilhelm Wagenfeld, "Kubus" glas opbevaringsbeholdere 75 Per Bertil Sundberg, hvid glas vase, 1998, forefundet uinv. 155a-c IBM Dictafon 76 Jacob Jensen, Beogram 4002 pladespiller 1974-1980 m. 156 Black & Decker Boremaskine tangential arm, type 511 fra 1976, overflyttet fra designstudiet 157 Frank Novo, Nokia 3210, telefon, 1999 77 Boris Berlin "Spook", lænestol, Nordifa, 2011, gave fra Boris 158 Bjørn Bernadotte, Contex regnemaskine Berlin og Aleksej Iskos 159 Jan Trägård, Contex regnemaskine prototype model 78 Boris Berlin "Spook", lænestol, Nordifa 2011, gave fra Boris 160a-b Frank Z. Zagara, inhouse Kodak, Kodak Instamatic Berlin og Aleksej Iskos 104 , 1963 79 Københavner bænk, gave fra C. L. Davids 161 Kenneth Grange, Kodak Instamatic 36 serie, kamera, 1968 Fond 162a-b Marcello Nizzoli, Necchi Symaskine "Mirella", 1956 80 Anton Rosen(1859-1928), brønddæksel København, gave 163 Hans Gugolot, Herbert Lindinger, Helmut Müller-Kühn, fra Designmuseets Venner symaskine 91, prod.: Pfaff AG, 1963? 81 Knud V. Engelhardt, plakatsøjle, 1923, gave fra Gentofte 164 Mario Bellini, regnemaskine, "Logos 49", Olivetti Kommune 165 Jonathan Ive, Apple "Cinema Display" skærm, 20" 82 Claydies, keramiske værker, gave fra Designmuseets Ven- 166 Jonathan Ive, Apple "Cinema Display" skærm, ner 20" 83 Børge Mogensen, daybed sæt i mahogni, 1962, 167a-b Macintosh ældre computer 1mb 3,5" diskettedrev Erhard Rasmussen, gave fra Ritt Bjerregaard og Søren Design:Ideo Mørch 168a-b Macintosh ældre computer 169 Jonathan Ive, Apple iMac blå (Ocean) 170a-c Mendini og Philips designteam, Philips Alessi elkedel Redaktion: Anne-Louise Sommer, Nikolina Olsen-Rule ansv. Korrektur: Henriette Falkenberg Andreasen Design: Jarl Christian Axel Hansen 68 69 Alle fotos af taget af Pernille Klemp - undtagen følgende: s. 6 Brugerfoto s. 13 Lasse Bak Mejlvang s. 19 Joakim Zacho Weylandt s. 26-27 Morganmorell, retourch af Werkstette s. 33 (nederst) RCL Pressefoto s. 36-37 Dorte Krogh s. 39 Danish Fashion Institute s. 41 Nikolina Olsen-Rule s. 49, 54-55 Frederik Marbell s. 57 Johan Adam Linneballe

© 2013 Der tages forbehold for fejl og mangler

Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 København K www.designmuseum.dk

Denne årsbretning er lavet i samarbejde med Arctic Paper Tryksag 541-826 70