Folketingsvalgene Den 20. Maj 1910
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE REEK. FEM OG TREDIVTE BIND ANDET HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4oB SÉRIE TOME 35 2me LIVRAISON FOLKETINGSVALGENE DEN 20. MAJ 1910 ÉLECTIONS AU FOLKETING LE 20 MAI 1910 UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIE PAR LE BUREAU DE STATISTIQUE DE L'ÉTAT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1910 Indholdsfortegnelse. Indledning: Side 1. Vælgerantallet 6 2. Valgdeltagelsen 8 3. Ugyldige, ubenyttede og blankt afgivne Stemmesedler 15 4. De opstillede og de valgte Folketingskandidater 16 Tabeller 19 Résumé en français 48 Statens Statistiske Bureau i September 1910. MICHAEL KOEFOED. Adolph Jensen. Tidligere udgivne Publikationer vedrerende Rigsdagsvalg: Valgene til den g rundlovgivende Rigsdag. Statist. Tabelvark, Eldste Rakke, 17. Hafte. Folketingsvalgene 1849. Statist. Tabelv., Ny Rakke, 2. Bd. Folketingsvalgene 1852 og 1853. Statist. Tabelv., Ny Rakke, 9. Bd. Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861. Statist. Medd., 2. R., 1. Bd., H. IV Folketingsvalgene 1869, 1872 og 1873. Statist. Medd., 2. R., 12. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1876 og 1879. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1881 og 1884. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1887, 1890 og 1892. Statist. Medd., 3. R., 13. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1895 og 1898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 1901. Statist. Medd., 4. R., 10. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1903. Statist. Medd., 4. R., 13. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1906. Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1909. Statist. Medd., 4. R., 31. Bd., H. VI. I Statistisk Aarbog, 1898-1909, findes derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget siden 1898. Indledning. 1 Fortsættelse af Bureauets tidligere Redegerelser for Resul- taterne af Valgene til Folketinget (jfr. foranstaaende Litteratur- fortegnelse) meddeles i nærværende Hæfte Resultaterne af Folke- tingsvalget den 20de Maj 1910 (paa Færeerne den 4de Juni 1910). Ligesom i tidligere Redegerelser indeholder Tabelafdelingen for hver af Landets Valgkredse Oplysninger om Folketallet ved den sidst afholdte Folketælling (den lste Februar 1906), Vælgerantal og Antallet af afgivne Stemmer i hver enkelt Kommune, de op- stillede Kandidaters Navne, Hjemsted, Livsstilling og Partistilling, Antallet af Stemmer, der faldt paa de opstillede Kandidater, An- tallet af ugyldige, ubenyttede og blankt afgivne Stern mesedler samt Valgdeltagelsesprocenten. Som Tillæg meddeles tilsvarende Op- lysninger om Suppleringsvalget til Folketinget i Kebenhavns 10de Kreds den 4de Januar 1910 og om Suppleringsvalget i Kallund- borgkredsen den 7de Septbr. 1910. I den overordentlige Rigsdagssamling i Sommeren 1910 blev samtlige Valg godkendte med Undtagelse af Valgene i Kebenhavns 3die Kreds, Kebenhavns 7de Kreds og i Lyngbykredsen, for hvilke Valgs Vedkommende Godkendelsen blev udsat. 1. Vælgerantallet. Det samlede Antal Vælgere, hvorved forstaas Summen af Hovedlistens Vælgerantal og de paa Tillægslisten opferte, som havde opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde den 20de Maj 1910: 470392. Fradrager man Færeernes 3145 Vælgere, buyer der til- bage i det egentlige Danmark 467247 Vælgere. Da der i alt her II 6 i Landet findes omkring 517000 Mænd over 30 Aar, have de i Grundlovens § 30 fastsatte Indskrænkninger i Valgretten altsaa bevirket, at ca. 50000 Mænd over 30 Aar ikke have opnaaet Valgret; ved Folketingsvalget ifjor blev det tilsvarende Tal be- regnet til 53 à 54000 og i 1906 til ca. 60000. Vælgertallet i det egentlige Danmark udgjorde ved Folketings- valget i 1909 i alt 457495, saaledes at der altsaa i Lobet af det sidste Aar har været en Opgang paa omtrent 10000 eller over 2 pCt. Da den hele Befolkning i Lobet af det sidste Aar er steget med 11/4 pCt., er Vælgertallet altsaa steget i stærkere Grad end Folkemængden, hvad der er en Fortsættelse af Bevægelsen lige siden Grundlovens Givelse. Til nærmere Belysning heraf skai anfores folgende Tal, der angive Antallet af Vælgere for hoer 100 Indbyggere: 1849 14,5 pCt. 1861 14,6 - 1872 14,8 - 1881 15,4 - 1892 16,4 - 1901 16,4 - 1910 17,2 - Sætter man Vælgertallet i Forhold til det beregnede Antal Mænd over 30 Aar, finder man, at af disse havde ca. 901/2 pCt. Valgret i 1910 mod 86 pCt. i 1901, 83112 pCt. i 1892, 78 pCt. i 1881 og 73 pCt. i 1849. Vælgerantallet i Landets vigtigste Hoveddele ved hvert af Folketingsvalgene siden 1901 findes meddelt i omstaaende Tabel. I denne har man til Kobstæderne og Handelspladserne henregnet de saakaldte Kobstad -Landdistrikter , som i visse administrative Henseender ere knyttede til Kobstæderne, og som i Overens- stemmelse med Indenrigsministeriets Cirkulære af 21. August 1888 i Forbindelse med vedkommende Kobstad betragtes som udgorende een Kommune med Hensyn til Valgene til Rigsdagen; saavel til Folketinget som til Landstinget. 1) Undtagen Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt, som har fort særlige Valglister, og som derfor i Tabellen er henregnet til Landdistrikterne. 7 II Antal Vælgere 1901 1903 1906 1909 1910 Absolutte Tal: Kobenhavn') 59060 62048 66522 71901 73955 Frederiksberg 11535 12374 14566 16506 16829 ovrige Kobstæder og Handelspladser 75460 79251 83801 89502 91045 Landdistrikterne 255668 260414 270615 279686 285418 I alt... 401723 414087 435504 457495 467247 Forholdstal: pCt. pCt. pCt. pCt. pCt. Kobenhavn') 14,7 15,o 15,3 15,7 15,8 Frederiksberg 2,s 3,o 3,3 3,6 3,6 0vrige Kobstæder og Handelspladser 18,8 19,1 19,s 19,6 19,5 Landdistrikterne 63,7 62,9 62,i 61,i 61,1 I alt ... 100,o 100,o 100,0 100,o 100,0 Det ses af ovenstaaende Tabel, at Byvælgernes Antal ved Valget iaar var 181829 eller 38,9 pCt. og Landvælgernes Antal 285418 eller 61,1 pCt. af bele Vælgertallet. Med Undtagelse af det sidste Aar er Byvælgernes Antal gennem hele den betragtede Periode vokset stærkere end Landdistrikternes Vælgertal. I alt er Byvælgernes Antal fra 1901 til 1910 steget fra at udgere godt 36 pCt. af det hele Vælgertal til omtrent 39 pCt. Men ogsaa i Forhold til Folkemængden er Byvælgernes Antal steget stærkere end Landvælgernes. I 1901 havde saaledes 15,2 pCt. af Bybefolk- ningen Valgret til Folketinget, men i 1910 17,1 pCt., medens de tilsvarende Procenttal for Landdistrikterne ere 17,1 og 17,5 pet. Antallet af Folketingsvælgere i Forhold til Befolkningen er altsaa fremdeles st:drre paa Landet end i Byerne, men Forskellen er dog nu betydelig mindre end for en halt' Snes Aar siden. Det gennemsnitlige Vælgerantal i Landets 114 Valgkredse var 4126 i 1910 mod 4040 i 1909 og 3845 i 1906. Fordeles de enkelte Valgkredse efter Vælgertallets Sterrelse, faas felgende Tal: 1) Til Kobenhavn er i 1901 medregnet Sundbyerne, ihvorvel denne Kom- mune forst indlemmedes fra lste Januar 1902. II 8 Antal Kredse med over 10000 Vælgere 1 - - - 9 -10000 - 1 - - - 8 -9000 - 2 - - - 7 -8000 - 3 - - 6 -7000 - 3 - - - 5 -6000 8 - - - 4 -5000 - 22 - - - 3 -4000 - 63 - - - 2 -3000 - 11 I alt... 114 Kredsene med de sterste Vælgertal (over 6000) ere: Frederiksberg 2den Kreds 11401 Vælgere Kobenhavns lite Kreds 9177 - Kobenhavns lOde Kreds 8980 - Frederiksberg lste Kreds 8499 - Lyngbykredsen 7888 - Kobenhavns 9de Kreds 7887 - Kobenhavns 13de Kreds 7094 - Valbykredsen 6771 Aalborgkredsen 6583 - Esbjergkredsen 6315 - Kredsene med de mindste Vælgertal (under 3000) ere: Halvrimmenkredsen 2994 Vælgere Præstokredsen 2960 - Horsens Landkreds 2931 - Bræstrupkredsen 2923 - Kobenhavns 3die Kreds 2896 - Vonsildkredsen 2816 - Kobenhavns 4de Kreds 2641 - 1Eroskobingkredsen 2590 - Frostrupkredsen 2427 - Kobenhavns 7de Kreds 2394 - Lejrekredsen 2322 - 2. Valgdeltagelsen. Af de 470392 valgberettigede ved Valget den 20de Maj 1910 og ved Valget den 4de Juni paa Færeerne stemte i alt 351878 eller 74,8 pCt., altsaa paa det allernærmeste de tre Fjerdedele af V ælgerne. Der har ikke ved noget tidligere Folketingsvalg i Dan - mark været en saa stor Valgdeltagelse. Ved Valget ifjor, som ud- viser den næststerste Valgdeltagelse, var Procenten 71,1, og i 1906 var den 69,7. 9 II Til Sammenligning af Valgdeltagelsen i 1910 med Valgdel- tagelsen ved de tidligere almindelige Folketingsvalg skai i evrigt anferes nedenstaaende Procenttal fra de enkelte Valg 1): Af 100 Vælgere stemte skriftlig: i Kredse med i samtlige i Kredse med i samtlige skriftlig Afstemning Kredse skriftlig Afstemning Kredse 1849 32,5 18,7 1879 47,2 37,1 1852 26,6 16,s 1881 Y415 47,8 39,6 2612 1853 40,4 26,0 1881 2617 55,6 40,1 1853 2715 25,4 10,3 1884 59,o 44,6 1854 20,3 4,5 1887 69,6 67,2 1855 15,8 2,6 1890 66,3 62,0 1858 23,8 12,8 1892 63,8 57,7 1861 32,7 18,6 1895 59,9 57,1 1864 510) 26,s 12,5 1898 59,7 53,6 1866 41s 41,1 20,1 1901 61,1 56,5 1866 12114 32,5 15,0 1903 63,3 57,5 1869 30,2 16,s 1906 . 69,7 69,7 1872 40,4 31,5 1909 71,1 71,1 1873 51,7 43,3 1910 74,8 74,8 1876 48,s 32,7 Det fremgaar af disse Tal, at Valgdeltagelsen er meget sterre nu end tidligere, og særlig er den steget stærkt ved de sidste Valg. Den stigende Valgdeltagelse finder ogsaa sit Udtryk deri, at Valg uden skriftlig Afstemning nu til Dags forekommer meget sjældnere end tidligere, ligesom ogsaa Kredse, hvor kun een Kandidat er op- stillet, og hvor Ja- og Nej-Afstemning finder Sted, ved de senere Valg har hart til Sjldenhederne. Til nærmere Belysning heraf skai anferes efterfolgende Tabel: Skriftlig Afstemning Valg uden Ja- og Nej- mellem fiere I alt Afstemning Afstemning Kandidater Kredse Kredse Kredse Kredse 1884 27 5 70 102 1887 4 8 90 102 1890 8 3 91 102 1892 12 6 84 102 1895 6 7 101 114 1898 12 6 96 114 1901 8 21 85 114 1903 10 16 88 114 1906 1 113 114 1909 rt 2 112 114 1910 ., Il 114 114 1) I denne Oversigt er Valget paa Faeroerne medregnet.