Rudbjerggaard 31/01/06 10:03 Side 1

over 2 millioner træer der er plantet andre steder i landet. i steder andre plantet er der træer millioner 2 over i 1100-tallet. i

Der er høstet mange frø fra træerne i denne skov, og det er blevet til blevet er det og skov, denne i træerne fra frø mange høstet er Der venderne der var bosatte i området i bosatte var der venderne

Denne skov rummer en af de bedste bevoksninger af lind i Danmark. i lind af bevoksninger bedste de af en rummer skov Denne Stednavnet kan sigte til sigte kan Vindeholme Stednavnet

fleste egne af landet sjældent sætter frø. sætter sjældent landet af egne fleste 392 ha skov og 457 ha ager. ha 457 og skov ha 392

(lindebast fra barken), dels fordi klimaet blev koldere, så den i de i den så koldere, blev klimaet fordi dels barken), fra (lindebast me – som blev udskilt i 1911 – udgør – 1911 i udskilt blev som – me

fra vore skove, dels fordi den blev meget brugt til kvægfoder og reb og kvægfoder til brugt meget blev den fordi dels skove, vore fra Rosen. og Vindehol- og Rudbjerggaard Rosen.

nok det mest udbredte skovtræ. Linden er siden næsten forsvundet næsten siden er Linden skovtræ. udbredte mest det nok Den nuværende ejer er Gustav von Gustav er ejer nuværende Den

Småbladet lind – eller skovlind – var i perioden 6000-4000 år f. Kr. f. år 6000-4000 perioden i var – skovlind eller – lind Småbladet

af greve Ludvig Reventlow. Reventlow. Ludvig greve af

forynger sig desuden ved rodskud og stødskud. og rodskud ved desuden sig forynger ejerskifter blev gården i 1891 købt 1891 i gården blev ejerskifter

sig ved selvsåning når de gamle træer kaster deres frø, og linden og frø, deres kaster træer gamle de når selvsåning ved sig og grevinde Danner. Efter adskillige Efter Danner. grevinde og

gamle som unge træer spredt over hele området. Skoven forynger Skoven området. hele over spredt træer unge som gamle ukronede dronninger, Kirsten dronninger, ukronede

drives i en form for plukhugstdrift: Ved hugst fjerner man såvel man fjerner hugst Ved plukhugstdrift: for form en i drives Rudbjerggaard i tidens løb, bl.a. to bl.a. løb, tidens i Rudbjerggaard

Bevoksningerne rummer træer af alle aldre mellem hinanden og hinanden mellem aldre alle af træer rummer Bevoksningerne Der har været mange ejere af ejere mange været har Der

skabt bedre dræning som gavner bøgen. gavner som dræning bedre skabt tid er fundet i det indre. det i fundet er tid

udbredt i dag end tidligere, fordi havdiget og de mange grøfter har grøfter mange de og havdiget fordi tidligere, end dag i udbredt værk trukket frem, ligesom dekorerede loftsbjælker fra Rud'ernes fra loftsbjælker dekorerede ligesom frem, trukket værk

sider findes en del lind, blandet med bøg, eg og ask. Bøgen er mere er Bøgen ask. og eg bøg, med blandet lind, del en findes sider årstallet 1606. Ved en restaurering er hovedbygningens bindings- hovedbygningens er restaurering en Ved 1606. årstallet

Langs vejen står en gammel alle af hule, stynede skovlind. På begge På skovlind. stynede hule, af alle gammel en står vejen Langs murede ottekantede trappetårn skævt for facadens midte bærer midte facadens for skævt trappetårn ottekantede murede

3. Bevoksning af lind af Bevoksning 3. værksfremspring, prydet med en udskåret humleranke. Det grund- Det humleranke. udskåret en med prydet værksfremspring,

Bygningen er opført af meget svært tømmer med kraftigt stok- kraftigt med tømmer svært meget af opført er Bygningen

lindens blomstring i juli. i blomstring lindens flade agerland. flade

skovlinden. Der er en voldsom duft og summen af insekter under insekter af summen og duft voldsom en er Der skovlinden. holdt fester, og dengang kunne man fra højen se langt ud over det over ud langt se højen fra man kunne dengang og fester, holdt rejser sig endnu i to stokværk øst for det stensatte voldsted. voldsted. stensatte det for øst stokværk to i endnu sig rejser

bl.a. de varmekrævende navr og avnbøg – men er især kendt for kendt især er men – avnbøg og navr varmekrævende de bl.a. Egnens højeste punkt, 14 meter over havet. Her blev der tidligere der blev Her havet. over meter 14 punkt, højeste Egnens hed Rugbjerg. Den første gård var flerlænget – den lange østfløj lange den – flerlænget var gård første Den Rugbjerg. hed

Skovene under Vindeholme rummer de fleste af vore løvtræarter – løvtræarter vore af fleste de rummer Vindeholme under Skovene 2. Maglehøj 2. Af Kong Valdemars Jordebog fra 1231 fremgår at stedet oprindelig stedet at fremgår 1231 fra Jordebog Valdemars Kong Af

Blå tur: 3 1/2 km – 1 time 1 – km 1/2 3 tur: Blå

baggrunden ses Vindeholmes hvide hovedbygning. hvide Vindeholmes ses baggrunden lægt Rud, som også gav gården navn. navn. gården gav også som Rud, lægt

VINDEHOLMETUREN På venstre side af skovvejen er der skabt en lille sø ved opdæmning. I opdæmning. ved sø lille en skabt der er skovvejen af side venstre På værk. Gården er bygget sidst i 1500-tallet af den sjællandske adelss- sjællandske den af 1500-tallet i sidst bygget er Gården værk.

1. Sorterende 1. herskabshus, som er landsdelens eneste større herregård i bindings- i herregård større eneste landsdelens er som herskabshus,

Sydøst for ligger Rudbjerggaard – et stateligt gammelt stateligt et – Rudbjerggaard ligger Nakskov for Sydøst

RUDBJERGGAARD

rødt.

ge. Turen er markeret med markeret er Turen ge.

mindre bevoksninger tilba- bevoksninger mindre

lindetræer, men i dag er kun er dag i men lindetræer,

udstrækning bestået af bestået udstrækning

Skoven har tidligere i stor i tidligere har Skoven

del af Vindeholme skove. Vindeholme af del

Lindeskoven er den østlige den er Lindeskoven

1/4 time 1/4

Rød tur: 3 og 5 km – 3/4 og 1 og 3/4 – km 5 og 3 tur: Rød LINDESKOVTUREN

4. Vindeholme VESTERSKOVTUREN Vindeholme er opført i 1911 af den daværende danske gesandt i Paris, greve Ferdinand Reventlow. Gul tur: 3,7 km – 1 time TURE I DANSKE SKOVE

8. Diget Udarbejdet af I årene 1874-77 blev der opført et havdige på 63 km længde for at DANSK SKOVFORENING beskytte den sydlige del af mod stormflod fra Østersøen. Diget er senere forbedret og bl.a. forstærket med beton, sten og høfder.

Allerede i 1830'erne begyndte man flere steder i forbindelse med udskiftningen flere mindre inddæmninger og afvandinger af lavtlig- gende arealer, og senere fulgte afvandingsprojekter ved Rødby Fjord.

Den 12.-13. november 1872 rasede en voldsom storm i området, og den pressede vandet op over digerne som dengang var alt for lave. Den medførte mange ødelæggelser, og mange mennesker og dyr druknede. Stormen gav stødet til opførelsen af det nuværende dige.

Ud mod havet står et markant bryn af kroget eg, bøg, bævreasp, navr, tjørn og benved samt holme af sølvpoppel og østrigsk fyr. 5. Barklade Oprindelig opført til tørring og opbevaring af egebark, der blev udnyttet til produktion af garvesyre. Senere er den anvendt i forbin- delse med et lille savværk.

6. Stor eg I baghaven til det gulkalkede skovløberhus står en stor bredkronet eg, Rudbjerggaardegen. Den er omtalt i Vaupell: "De danske skove" fra 1863.

7. Bronzealderhøje Turen går forbi den stråtækte spejderhytte og langs diget. Nord for stien kan man inde i bøgeskoven med lidt besvær finde 13 små høje fra den yngre bronzealder.

RudbjerggårdRudbjerggård VindeholmeVindeholme Udgivet med støtte af Skov- og Naturstyrelsen 2005. Tegninger: Thor Drejer. Redaktion: Søren Fodgaard LollandLolland Rudbjerggaard 31/01/06 10:03 Side 2

TIL SKOVGÆSTEN Vi byder Dem velkommen til en vandretur i skoven. Vi beder Dem værne om naturen for at andre SIGNATURFORKLARING også kan få glæde af den. Adgangen har følgende begrænsninger:

- Færdsel må kun ske til fods og på cykel. Færdsel må kun ske ad stier og veje. Offentlig vej - Hunde skal føres i snor af hensyn til vildtet. Skovvej - Brug af åben ild er ikke tilladt. - Træer og buske må ikke beskadiges. Skovspor, sti Parkering - Færdsel og ophold må kun finde sted i tiden fra kl. 6 til solnedgang. Støjende adfærd bør undgås. Vandløb - Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Bevoksningsgrænse - Anvisninger på opstillede skilte skal efterkommes. Park

I øvrigt er adgangen undergivet Miljøministeriets bestemmelser for færdsel og ophold i private skove. Løvtræ Se skilte ved indkørslerne. Rudbjerggaard-Vindeholme Skovdistrikt Nåletræ Eng, mose 1925 Bevoksningens anlægsår ★ Bemærkelsesværdige træer 153 E47 Spadsereruter Nakskov 9 Sakskøbing Ruteafmærkning 291 Nykøbing Tillitse 9 297

Rødby 297 E47 Rødbyhavn

2 km Næsby Rudbjerggård Munkeby Nakskov 8

km

Næsby 1 km

0 1 2 km

1897 5 1950 Maglehøj 2 1902 6 1851 1965 1945 1975 VINDEHOLME 1950 1975 1908 1955 1950 1898 4 1850 1842 1965 1861 1960 1880 1900 1960 Sorte- rende 1965 1945 1965 1944 1967 1969 1905 VINDEHOLME 1975 1899 1945 1906 LINDESKOV 1950 1967 1950 1914 1937 1945 VESTERSKOV 1945 1862 1900 1922 1945 1969 Dige 1912 1930 1967 1940 1910 1945 1862 1948 3 1917 1902 1922 1973 1 1950 1950 8 1931 Spejder- hytte 7 SØNDER STRAND1908 1925 Dige Vindeholme Strand