75 År Kakbladet

2010 / EKSTRA Skak Union Skak Medlemsblad for Dansk Medlemsblad for kakbladet

Bent

Mandag den 22. februar 2010 Larsen 75 år kakbladet

ISSN 0037-6043

106. årgang, Ekstra, 2010. 9 numre + ekstranummer. Udgivet af Dansk Skak Union. Redaktion Indhold Thorbjørn Rosenlund, Kongestien 16, 2830 Virum. Bent Larsen – viljen til sejr ...... 6 Tlf. 44 49 42 10. Email: [email protected]. Bent Larsen sagde ...... 24 Annoncer / En frygtløs verdensmand ...... 26 turneringsindbydelser Sendes til redaktionen. Larsen var fælles lærdom ...... 28 Indsendelsesfrister Eneren uden sammenligning ...... 31 Nr. Deadline Udkommer På sporet af Bent Larsen ...... 34 3 23/2 27/3 4 7/4 8/5 Moderne skakforståelse ...... 36 5 25/5 26/6 Tag stilling ...... 41 Abonnement og ekspedition Danmark: kr. 250 pr. år inkl. Interview med Bent Larsen ...... 42 moms og fors. Udlandet: kr. 350 Juniorskak ...... 47 pr. år, inkl. forsendelse. Bestilles hos Skakbladets Bent Larsen: 1. oktober 1947 ...... 48 ekspedition (se Medlems- og ratingkartotek nederst på siden) At fortælle om skak...... 60 Sats og montage TR-Text, tlf. 44 49 42 10. Tryk Schultz Hafnia, tlf. 43 22 52 00.

Forsiden: Bent Larsen – med skak-show i Tivoli 1995. (Foto: Jørgen Schiøttz).

Dansk Skak Union ... Formand: Lars-Henrik Bech Hansen, Hjertebjærgparken 20, 4340 Tølløse. Tlf. 27 57 63 58. Email: [email protected]. Kasserer: René Baarup-Christensen, Heldbjergvej 3, 6200 Aabenraa. Tlf. 20 88 56 62. Email: [email protected]. Ungdom: Tom Skovgaard, Stensbyvej 15, 2740 Skovlunde. Email: [email protected]. Bankforbindelse: Nordea IT: Lars Wisler Pedersen, Tingparken 36, st.tv., 7200 Grindsted. reg.nr. 2237 Tlf. 20 75 08 13. Email: [email protected]. kontonr. 5363384406 Organisation: Henrik Knudsen, Enebærvænget 20, Appenæs, 4700 Næstved. Tlf. 55 75 21 34. Email: [email protected] Medlems- og ratingkartotek: Bjørn Laursen, Hybenvej 21, 8763 Rask Mølle. www.dsu.dk Tlf. 75 67 95 43 / 75 67 87 80. Fax 75 67 85 43. Email: [email protected].

2 2010 /Larsen/ 82 Tillykke!

Dansk Skak Union ønsker Bent Larsen tillykke med de 75 år.

Bent Larsen – runder 75 år den 4. marts. Kære Bent !

Det er et stort privilegium for mig som formand for Dansk Skak Union at skrive lykønskningen til din 75 års fødselsdag, for uden din indsats som spiller og skakskribent og forbillede sad jeg ikke på formandsposten i DSU. Det var nemlig ved at læse om dig og dine bedrifter – og se dine spændende partier – at jeg blev fanget ind af skakken og dens magiske verden.

Skakspillet får liv af sine store personligheder, og der er ikke nogen i DSU’s lange historie, der har betydet så meget for skakken i Danmark, som netop du. Dine fantastiske resultater bragte dig frem til kampen om verdensmesterskabet og gjorde dig i en årrække til den stærkeste turneringsspiller i Verden foran stjernenavne fra Sovjetunionen, Jugoslavien og USA. I Dansk Skak Union er vi meget glade for i anledning af din 75 års fødselsdag at fortælle alle vore nye og gamle medlemmer historien om Bent Larsen, Dan- marks største skaknavn gennem tiderne. Vist har der været modsætninger mellem organisation og topspiller – naturlige modsætninger kalder du det selv – men det har aldrig forhindret, at du har været forbilledet for danske skakspillere. Også uden for organisationen og klubspillernes rækker er du endnu i dag det bedst kendte skaknavn i Danmark.

Dansk Skak Union er taknemlig for din indsats og ønsker dig et stort tillykke med de 75 år i håbet om, at du får mange gode år endnu.

På Dansk Skak unions vegne Lars-Henrik Bech Hansen

2010 /Larsen/ 83 3 LOUISE FREDERICIA STEEN KOPPERBERG BENT VESTERGÅRD

ERLING MORTENSEN BJARKE SAHL

PER RASMUSSEN SUNE BERG HANSEN

ERIK SØBJERG

JACOB AAGAARD NINA HØIBERG

PER HOLST LARS AUGUST MEYER

ERIC BENTZEN KAJ ROSELL

SVEND NOVRUP

JAN LØFBERG JENS OVE FRIES NIELSEN THORBJØRN BROMANN

JØRGEN HVENEKILDE KASPER WILKEN DAMM SIGFRED HAUBRO JENS KØLBÆK

JOHN RØDGAARD LARS SCHANDORFF HANS RASMUSSEN

ULRIK RATH

SVEND SVENDSEN CHRISTINE MEYER

BENT SØRENSEN

LARS-HENRIK BECH HANSEN OLE BLOCK

JACOB ØST HANSEN Bent Larsen – æresmedlem af Dansk Skak Un

THOMAS OCHSNER JAN PEDERSEN Gennem sin livslange skakkarriere har Bent Larse Unions formålsparagraf , at ‘udbrede kendskabet i 1998 blev han udnævnt til æresmedlem og unde daværende DSU-formand Søren Bech Hansen. MOGENS MOE

SVEND HAMANN JAKOB RATHLEV

ERIK PEDERSEN KIM PILGAARD RENÉ BAARUP-CHRISTENSEN NIELS JØRGEN FRIES NIELSEN

JAN SØRENSEN

CARSTEN HØI MORTEN FABRIN

NIKOLAJ BORGE

PER ANDREASEN

AAGE OLSEN JENS KRISTIANSEN

4 2010 /Larsen/ 84 SØREN BECH HANSEN SIMON BEKKER-JENSEN TORBEN KJELDSEN

LEIF JENSEN

ALLAN POULSEN FRODE SØBY BENT KØLVIG THORBJØRN ROSENLUND

HENRIK MORTENSEN LARS WISLER PEDERSEN

JØRN ERIK NIELSEN

ERIC BRØNDUM JENS RIIS HENRIK KNUDSEN

MADS JACOBSEN

RASMUS SKYTTE STEEN JUUL MORTENSEN KARL PEDERSEN

PETER HEINE NIELSEN

BJØRN BRINCK-CLAUSSEN

JENS KJELDSEN CLAES LØFGREN

Kære Bent! JØRN SLOTH DAN H. ANDERSEN

Tillykke med de 75 år NICKLAS SKJOLDAGER – og tak for mange store

stunder ved skakbrættet. STEEN FEDDER

Venlig hilsen BJØRN LAURSEN FINN LARSEN Dansk Skak Union og danske skakspillere

PETER DÜRRFELD OKSANA VOVK ion. ERIK BANG n utrætteligt virket for Dansk Skak t til skakspillet’. Ved delegeretmødet er stående bifald lykønsket af

KAI BJØRNSKOV KARSTEN RASMUSSEN

TOMAS HUTTERS TOM SKOVGAARD

NIELS STEEN LARSEN

HANS A. LARSEN OLE SCHØLLER LARSEN

BO JACOBSEN ERIK JELLING

ETER ØRBY CURT HANSEN P N

CHRISTIAN KYNDEL PEDERSEN LEIF SØGAARD KRISTENSEN 2010 /Larsen/ 85 5 Han satte Danma Bent Lar

Bent Larsen i 1988 Foto: tr. – på vej mod endnu en sejr.

Af Dan H. Andersen

Holstebro januar 1942. En fim- bog, han var faldet over og ville for- dre verdensstjerner, skakskole eller bulvinter. Den koldeste i mands tælle os om. Larsen havde vundet på sponsorer. Hvordan gik det til? El- Mallorca, i Jugoslavien, i Lugano, ler rettede: Hvordan gjorde han det? minde. Danmark er besat. En var til vores forundring kun blevet For Bent Larsens karriere er ikke dreng på seks år ligger syg i sen- nr. 2 i Las Palmas. historien om et vidunderbarns ube- gen. En ven kommer forbi, og Og man kunne møde ham. Hvor sværede vandring til tops. Det er han lærer drengen at spille skak. mange har ikke hørt hans foredrag tværtimod historien om energi, selv- og omhyggeligt gemt det efterføl- tillid og beslutsomhed. Om neder- Med frosne fingre flytter dren- gende simultanparti? Selv husker jeg lag og tilbageslag, der overvindes. gene brikkerne. radioprogrammerne bedst. Døren Om viljen til sejr. blev lukket, brikkerne stillet op, ra- Vi er en generation af danske skak- dioen tændt i god tid. Så endelig blev Begyndelsen spillere, for hvem Bent Larsen var udsendelsen annonceret, og man Jørgen Bent Larsen blev født den 4. en selvfølge. Vi frydede os over hans hørte den karakteristiske stemme, der marts 1935 i Tilsted nær Thisted. Det sejre, vi græmmede os over hans krystalklart og med total ro beret- var et godt borgerligt hjem. Far var nederlag. Man åbnede Skakbladet, tede om turneringen eller matchen postassistent, mor gik hjemme. Bent og der var han. Det kunne være ana- og gennemgik et parti. Det var som var fem år gammel den 9. april 1940. lysebrevkassen. Et parti med ud- at have Bent Larsen som personlig Han glemte aldrig den dag. førlige kommentarer, en gennem- træner i en halv time. Bent Larsen har selv berettet, at i gang af et åbningsproblem, et histo- Men når vi tænker over det, er det januar 1942, kort efter familiens flyt- risk parti, måske en gammel skak- jo mærkeligt. Et lille land uden an- ning til Holstebro i 1941, fik han

1949 Holstebro Skakklubs • København, udtagelses- • Aalborg Skakforenings Bent Larsens Forårsturnering 1. kl: match til Junior VM: Vinterturn. 1951-52, 1.kl.: 1. Bent Larsen 5 p. Bent Larsen - Jørgen 1. Bent Larsen 12 p., (af 12) vigtigste (6 delt.), Holstebromester Haagen Hansen 2-0 resultater: 1951 Odense, DSU’s • Birmingham, Junior VM: • Trondheim, Arbejdernes 42. EMT, 1. kl. Gr.D: 1. Ivkov (Jug) 9½ p.,2. Bar- Skakklubs juniorturnering 1. Bent Larsen 7 p. (af 7), ker (Eng) 8 p., 3. Cruz (Arg) 1951-52: dansk mesterspiller 7 p., 4-6. Bent Larsen 6½ p.

6 2010 /Larsen/ 86 75 år den 4. marts 2010 ark på skakkens verdenskort: sen – viljen til sejr

nogle af de sædvanlige børnesyg- februar 1948. En Kongegambit – fanatisme’. Bag det lidt uheldige ord- domme, og mens han lå i sengen selvfølgelig. valg lå nok utilfredshed med lands- lærte han at spille skak. Han spillede Bent spillede korrespondanceskak holdsklassen, som var præget af re- med en anden dreng, som hed Jør- og syntes selv, han begyndte at for- miser og forsigtigt spil. Syv remiser gen, og som vi andre oplevede be- stå, hvad positionsspil var. Han blev og en enkelt gevinst rakte til 4½ point gynderen Bent, at modstanderen den bedste i Holstebro. Familien flyt- og en tredelt 1. plads. Eigil Pedersen drev hans stakkels konge ud til ran- tede til Aalborg i 1950, og han vandt vandt efter omkamp. den med sine to tårne. klubmesterskabet, bymesterskabet Vi skal hele tiden huske på, at in- Bent spillede med sin far, og efter- og amtsmesterskabet. I 1950 var der gen dengang pegede på Bent Larsen hånden vandt han. Han fandt en påsketurnering i Aalborg. Jens Ene- i mængden af unge mestre og sagde: skakbog, som på en eller anden måde voldsen og Poul Hage delte i lands- Her er den nye stjerne. Der var an- var endt i hjemmet. Den fortalte om holdsklassen. Og i 1. klasse, gruppe dre. I det hele taget var skak ikke Kongegambit, som han måtte spille. B, scorede den 15-årige Bent Larsen ungdommens spil. Ser man på skak- Han lånte skakbøger på biblioteket, fem point, hvilket rakte til en 4. plads, fotografier fra dengang, så er det han meldte sig ind i Holstebro Skak- men ½ point under oprykningskra- modne herrer med mørke jakker og klub, og for første gang fik han et vet. slips. Jens Enevoldsen var 32, da han parti i avisen. Den firdobbelte dan- Næste år gik det endnu bedre. Ved blev danmarksmester for første gang. marksmester Bjørn Nielsen kom- Påsketurneringen i Odense scorede Ved junior-VM i Birmingham i menterede i lokalbladet den 12-årige Bent Larsen 7 point og blev mester- juni 1951 blev det til en delt 4. plads Bent Larsens gevinst på 25. bræt i spiller. Skakbladet mente, at det var og skønhedspræmie for gevinsten matchen Holstebro - Herning den 15. godt var se ungdommens ‘glød og over Joyner. Første internationale

1. Bent Larsen 8 p., • Aalborg/Aabybro, 1. Bent Larsen 8½ p., 1954 København, KSU 2. Nyrén (Fin) 6½ p., opvisningsmatch mod 2. Ofstad (Nor) 7½ p., EMT, Eliteklassen: (10 delt.) danmarksmesteren 1951: (10 delt.) 1. Bent Larsen 9 p. (10 Bent Larsen - Eigil delt.), Københavnsmester Pedersen 1½-2½ 1952 Herning. DSU’s 1953 København, • Aarhus, DSU’s 45. EMT, 43. EMT, M-kl.: • Trondheim, Skakklubben træningsmatch: Lh-klassen: 1. Bent Larsen 6½ p. Jarls juniorturnering Bent Larsen - 1. Bent Larsen 8 p. og (af 7), landsholdsspiller 1952-53: Jens Enevoldsen 3-3 Danmarksmester, 2. Axel

2010 /Larsen/ 87 7 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

turnering og første referat i Skak- bladet. For os, der har læst så mange af dem, er det spøjst at se, at han omtalte sig i tredjeperson. Ikke jeg, men Bent Larsen. Det ændrede sig snart. Næste år imponerede han alle med sit spil i mesterklassen. Sikkert og elegant fejede han dem alle af brættet, og ikke mindst åbningskend- skabet imponerede. Det var man ikke vant til. 6½ af 7 og yngste deltager i landsholdsklassen. København Det var meget belejligt, at Bent Lar- sen i 1952 blev matematisk student og flyttede til København. Han skulle læse til bygningsingeniør på Po- lyteknisk Læreanstalt, som det hed dengang. Han meldte sig ind i Kø- benhavns Skakforening, hvor han har været siden. Der blev studeret mere skak end bygningsteknik. Han boede ude i Brønshøj på Hjortshøj Allé i en hy- bel, hvor der var bøger overalt. Skak- bøger. Hans spillestyrke voksede hastigt. Ved nytårsturneringer i Tronhjem sejrede han foran nogle af de bedste juniorer i Norden, og de- buten i landsholdsklassen i 1953 var pæn. Han blev nr. 3-5 med 6 point. Starten var ikke nem. Et nederlag og fire remiser, men så begyndte han at vinde partier. Allerede her lagde Skakbladet mærke til energien og Træningsmatchen mellem Bent Larsen og Jens Enevoldsen i 1953 blev kaldt fighten i hans spil. Eigil Pedersen ‘De gennemsigtige skakhjerners match’, fordi spillerne i en pause i partiet blev var i sit livs form og sejrede over- interviewet – enkeltvis –ikke bare om forløbet men også om tanker og planer. Match-arrangør og interviewer Johs Christiansen følger stående slagets gang. legent med 8 point. Der skulle være juniorverdens- mesterskab i København i juli 1953. havde han besejret stormester Tar- ens foredragssal under en hedebølge Hvorfor ikke arrangere en trænings- takower 3½-2½ i en opvisnings- i slutningen af juni, endte til almin- match med Jens Enevoldsen, Dan- match. Vinde kunne den unge Lar- delig overraskelse uafgjort 3-3. marks mest kendte skakspiller og sen jo nok ikke, men det ville være Foruden sine meritter som skak- eneste internationale mester? Dan- god træning. Men den flot organise- spiller og skribent, ikke mindst selv- marksmester tre gange, og i 1948 rede match, som blev spillet i Politik- biografien 30 år ved Skakbrættet,

Nielsen 7 p., (12 delt.) 1. Bent Larsen 10 p., • Zagreb, Mladost II Bent Larsen - • Amsterdam, 11. skak-OL: 2. Axel Nielsen 8½, Ungmesterturnering: Fridrik Olafsson (Isl) 4½-3½ (12 delt.) 71% score på 1. bræt gav 1-2. Bent Larsen og Bhend • København, DSU’s 47. titlen International mester • Oslo, Nordisk turnering, (Sch) 12 p., 3. Bilek (Ung) EMT, Lh-klassen: lh-klassen: 11½ p., (18 delt.) 1. Bent Larsen 9½ p., 1955 Aalborg, DSU’s 1-2. Bent Larsen og 2. Chr. Poulsen 7, (12 delt.) 1956 Reykjavik, 46. EMT, Lh-klassen: Olafsson (Isl) 8½ p., 3. Axel • Hangö, international Nielsen 7 p., (12 delt.) match om NM-titlen: turnering:

8 2010 /Larsen/ 88 havde Jens Enevoldsen været fri- mesterskabet, for han vidste en masse I Skakbladet syntes redaktør Axel hedskæmper, og i besættelsens sid- om skak. Og han kunne klare at blive Nielsen, der kaldte sig en af de unge ste måneder overlevede han kun med danmarksmester i en ung alder, for på 40, at nok var resultatet godt, men nød og næppe et maveskud, som han han var en flink fyr! Man var ikke så enestående var det heller ikke. Og fik under en hiporazzia. Det gav ham vant til at blive fejet af brættet af selv- endnu nåede de unge ikke Erik An- en særlig nimbus for en ung mand bevidste unge mennesker. dersen til skulderen! Næste år måtte som Bent Larsen, og Enevoldsen Bent Larsen var ikke den eneste redaktøren overgive sig. Bent Lar- viste også, at man faktisk godt kunne unge spiller på vej frem: Der var folk sen scorede 10 af 11 i landsholds- få et udkomme ved at skrive om skak. som Palle Nielsen, Palle Ravn, Aage klassen. Bare to remiser afgav han. Der er ingen tvivl om, at Jens Ene- Ingerslev og Børge Andersen. Kam- voldsen tidligt indså Bent Larsens pen om placeringerne var også kam- Norden talent og på et tidspunkt ville etab- pen om en plads på olympiadeholdet, Ved Nordensmesterskabet i Oslo i lere en relation elev-vejleder. Det er og i 1954 skulle OL foregå i ek- august 1955 mødtes Nordens to unge lige så sikkert, at Bent Larsen på et sotiske Argentina. Men som Bent håb, Bent Larsen og Fridrik Olafs- tidspunkt frigjorde sig, og at deres Larsen senere skrev, så manglede der son. De var alle andre klart over- forhold var indviklet. pludselig nogle penge i sportsmini- legne, og før sidste runde var Olafs- Trods træningen gik juniorver- steriets kasse, og det blev Holland i son et point foran. Men i sidste runde densmesterskaberne i København i stedet, hvilket alle ærgrede sig over. tabte han til Larsen, og der blev af- juli 1953 mådeligt. Bent Larsen blev Danmark kom i B-gruppen, så Bent talt omkamp i Reykjavik. Partiet var delt nr. 5-8. Et morgenhængeparti Larsen mødte ikke de helt stærke, skarpt og godt, men også interessant gik tabt, fordi han sov over sig. Hi- men en score på 71% var flot og re- for eftertiden, fordi Larsens kom- storien om morgenhængepartier sulterede i udnævnelse til interna- mentarer i Skakbladet begynder at skulle gentage sig resten af hans tional mester året efter, Danmarks minde om dem, vi kender som, ja, karriere. Nordisk turnering senere anden. Russerne vandt naturligvis. larsenske. Velskrevet, med fornem- samme år gik heller ikke for godt. 6½ point af 11 og delt 5. plads. Den jævnaldrende Fridrik Olafsson var den store stjerne og vandt med 9 point. Men det er en af de perioder, hvor Bent Larsen prøvede at udvide sit repertoire. Han studerede Nim- zowitch og spillede mere positionelt.

Danmark Påske- Nu var der taget tilløb nok. Ved turneringen påsketurneringen i Århus 1954 blev 1954 i Århus skaffede 19 år gamle Bent Larsen danmarks- Bent Larsen mester. Et halvt point i de første tre DM-titlen for runder, så 7½ point i de resterende første gang. otte og danmarksmester med 8 point På billedet af 11. En overraskende hurtig erob- hvisker han ring af den hjemlige skaktrone. Så Åge Ingerslev Skakbladet måtte manende påpege i en kommentar om stillingen i sit referat, at nogen måske syntes, at Palle Nielsens det kunne have ventet lidt endnu, parti. men Bent Larsen fortjente faktisk

1-2. Bent Larsen og • København, Ekstra • Moskva, 12. skak-OL: 1958 Mar del Plata, 21. Rantanen (Fin) 5 p. (8 delt.) Bladets internationale Bent Larsen topscorer på 1. internationale turnering: • Gijon, 11. internationale træningsturnering: bræt med 77%, Stormester. 1. Bent Larsen 12 p., 1. Bent Larsen 8 p., 2. Lombardy (USA) 11 p., turnering: • Hastings, 32. 2-3. Fuchs (DDR) og Eigil (16 delt.) 1. Bent Larsen 7½ p., Nytårsturnering: Pedersen 5 p., (10 delt.) 2. Darga (BRD) 7 p., 1-2. Bent Larsen og Gligoric • Haag, (10 delt.) (Jug) 6½ p., (10 delt.) kvalifikationsmatch til Portoroz:

2010 /Larsen/ 89 9 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

en overgang med ryggen mod mu- ren i deres indbyrdes parti, men red- Afrejse til OL dede sig ind i remishavnen. i Moskva 1956. På billedet smiler Det var selvfølgelig en strålende Bent Larsen til præstation af en ung mand på 21 år, fotografen, mens og på det tidspunkt var der kun en han tager afsked snes aktive stormestre i verden. Men med sin søster. det var jo også stedet, hvor det skete. Fra venstre i øvrigt: Det var ikke ved en turnering et eller Axel Nielsen, andet sted, men ved en olympiade, Eigil Pedersen, Jens Enevoldsen, hvor hele skakverdenen så på. Og Harald Enevoldsen, det var i Moskva. De sovjetiske me- Christian Poulsen stre var mytiske skikkelser, som man og Åge Ingerslev. så på med lige dele beundring og forundring. Jugoslaverne var deres værste melse for tidsforbruget og de psy- delt 1. pladsen i nytårsturneringen i konkurrenter, amerikanerne tog nog- kologiske aspekter. Hans omfat- Hastings med Victor Korchnoi, hvil- le point, men vesteuropæere var tende læsning ses også i en henvis- ket var en sensation og et fremra- chanceløse. Hollænderen Hans Ree ning til et russisk parti fra 1949. Han gende resultat for den unge islæn- sagde engang, at i Sovjet følte han var i sammenligning med andre dan- ding. Så matchen med Bent Larsen altid, at enhver sporvognskonduk- skere enestående velforberedt. 17. januar-1. februar 1956 blev over- tør spillede bedre skak end han. Alle Også på andre punkter begynder været af flere hundrede tilskuere, kendte til den sovjetiske skakskole Larsen, som vi kender ham, at træde aviserne rapporterede, og trækkene og de utrolige åbningsforberedelser. frem. Der kommer stadig mere selv- sendt i radioen efterhånden som de Noget blev der brygget sammen bag sikkerhed, friskhed og umiddelbar- blev spillet. Matchen endte 4½-3½ murene i Sovjet, hvad enten det hed over hans sprog. I november til Bent Larsen, og igen vandt han gjaldt raketvåben eller kongeindisk. 1955 spilledes en superturnering i det afgørende sidste parti. Det er sjovt at læse nogle af de Zagreb, og Larsen var med. Ikke i russiske kommentarer, som de er den øverste gruppe, hvor Smyslov Verden oversat i Skakbladet, for de spiller vandt overlegent, som russerne altid Vi kender alle historien om triumf- på klicheen om den danske viking. gjorde dengang, men i ungmester- toget ved olympiaden i Moskva Komsomolskaja Pravda (kommu- gruppen. Larsen delte 1. pladsen med 1956. Danmark kom takket være en nistpartiets ungdomsorganisations Bhend fra Schweiz og skrev i Skak- god holdindsats i A-gruppen, hvor avis) skrev bl.a., at ‘... tilskuerne al- bladet: ‘Herefter blev det slutresul- Bent Larsen fik bedst score på 1. bræt lerede længe har følt sympati for den tatet, at udlændinge lagde beslag på og blev udnævnt til stormester. In- bredskuldrede lyse Larsen med de de tre første pladser, hvilket er noget ternationale mestre blev behandlet bløde ansigtstræk.’ Hjemme fandt en ret sensationelt for en turnering i med hård hånd, og han sejrede over af de danske aviser naturligvis det Jugoslavien. At den danske deltager superstormesteren Gligoric i et fremmest relevante: ‘De russiske piger er var den ene af disse tre, synes jeg ragende parti. Jens Enevoldsen hav- vilde med Bent Larsen.’ derimod ikke, man kan kalde en sende sagt til ‘Larsenmand’, at nu skulle Den tidligere verdensmester Euwe sation!’ han lære at vinde over de stærke, og skrev om Larsens stil i Moskva, at Det var måske under omkampen han lystrede og bankede Gligoric. den var kendetegnet ved ‘et overor- om nordensmesterskabet, at Bent Det var en af Enevoldsens sande hi- dentligt sundt positionsspil med en Larsen rigtig smagte berømmelsens storier, har Larsen selv sagt. Ver- kraftig aggressiv betoning. Teoretisk sødme. Fridrik Olafsson havde netop densmesteren Botvinnik kæmpede er han lige så velforberedt som hvil-

Bent Larsen - 1960 1961 1. Bent Larsen 8 p., Donner (Hol) 3-1 Beverwijk, Beverwijk, 2. Hamann 7 p., (12 delt.) 22. Højovnsturnering: 23. Højovnsturnering: 1959 Aarhus, DSU’s 50. 1-2. Bent Larsen og Petro- 1-2. Bent Larsen og Ivkov • Halle, Zoneturnering: EMT, Lh-klassen: sjan (Sov) 6½ p., (10 delt.) (Jug) 7½ p., (10 delt) 1. Portisch (Ung), 14 p., 1. Bent Larsen 10 p., • København, KM-omkamp: 2. Bent Larsen 13 p., (20 delt.) 2. Børge Andersen 7½ p., Bent Larsen - 1963 Odense, DSU’s (12 delt.) Børge Andersen 1-3 54. EMT, Lh-klassen:

10 2010 /Larsen/ 90 ken som helst anden mester.’ Og så eksamen. Man var glad for at høre invitationer til internationale turne- fremhævede Euwe hans kampmod ham sige: ‘Skak er en hobby – og i ringer. Den traditionelle nytårs- og udholdenhed. hvert fald ikke et levebrød.’ turnering i Hastings 1956/57 var ved I Skakbladet advarede Dansk at blive aflyst, fordi der på grund af Skak Unions formand H.V. Tuxen Ud og hjem igen den politiske situation ikke deltog efter nogle højstemte sammenlignin- Men det var svært at koncentrere sig russere. Det var året for nedkæmpel- ger med romerske triumfer den ny- om studierne, for der var bud efter sen af opstanden i Ungarn, så situa- bagte stormester om, at han kun var stormesteren. I 1955 havde Bent Lar- tionen var spændt. Men turneringen et menneske, og det var ikke nok, at sen taget 75 kr. + en sodavand for en blev afholdt, og Bent Larsen vandt man en overgang var på alles læber. simultan, og det blev efter Moskva på deling med Gligoric. Larsen har Og Skakbladets redaktør citerede sat op til 100 kr. En simultan gav en selv fremhævet turneringen i Ha- lettet Bent Larsens bemærkning om, måneds husleje og lidt til, og så er stings som det tidspunkt, hvor han at nu skulle han hjem og tage sin det jo fristende at fortsætte. Der kom begyndte at spille mere aggressivt. I

OL i Moskva 1956, Danmark møder USSR i A-finalen, og Bent Larsen har verdensmester Botvinnik i vanskeligheder på 1. bræt. Partiet slutter dog remis, men Bent Larsen bliver topscorer og udnævnes til stormester.

1964 Holstebro, DSU’s (Sov), Spasskij (Sov) og Tal 1966 København, • Santa Monica, 55. EMT, Lh-klassen: (Sov) 17 p., (24 delt.) Kandidatturneringen: 2. Piatigorsky Cup: Bent Larsen - 1. Spasskij (Sov), 11½ p., 1. Bent Larsen 8½ p., 2-3. 1965 Bled, Geller (Sov) 5-4 2. Fischer (USA) 11 p., Kaj Blom og Eigil Pedersen Kandidatturneringen: 6½ p., (12 delt.) 3. Bent Larsen 10 p., Bent Larsen - • Le Havre, 2. Skakfestival: (10 delt., dob.rund.) • Amsterdam, Ivkov (Jug) 5½-2½ 1. Bent Larsen 9 p., 2-3. Interzoneturnering: Bent Larsen - Krogius (Sov) og Poluga- 1-4. Bent Larsen, Smyslov Tal (Sov) 4½-5½ jevskij (Sov), 7 p. (12 delt.)

2010 /Larsen/ 90 11 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

en kommentar til partiet i 5. runde mod J. Penrose kom der en rigtig Larsen: ‘... alt kan som bekendt spilles, bare man gør det rigtigt.’ Men herefter begyndte det at gå dårligt. Landskampen mod Østtysk- land i maj 1957 var ikke en succes. Ganske vist var det ikke overraskende, at holdet måtte ned 8½-11½, for det var man jo vant til mod øst- europæere, men den uovervindelige tabte på 1. bræt 0-2 til Wolfgang Uhlmann. Skakbladet sparede ikke på de manende ord: 1. parti var ikke for godt, men i det andet mødte Bent Larsen ‘utilpas’, og der var ‘dårligt nok tale om modstand.’ Og så videre til den giftige slutreplik: ‘Afslut- ningen fandt sted hos Dansk Skak Unions formand H.V. Tuxen, som gæstfrit havde åbnet sit hjem for spil- Unge skakmestre i Kastrup Lufthavn 1957 på vej til studenter-VM – fra venstre Mikhail lerne. Skade, at flere af de danske Tal, USSR, Bent Larsen, Miroslav Filip, Tjekkoslovakiet, og Boris Spasskij, USSR. spillere ikke havde lejlighed til at være med der. Det var dagens lys- sen spillede remis med den senere kunne ingen klage over. Delt 3.-4. punkt.’ verdensmester Mikhail Tal, og det plads med hollænderen Jan Hein Bag utilpasheden lå en nattefejring danske hold klarede 4-4 mod rus- Donner, som han senere besejrede af de gode resultater inviteret af fans, serne, hvilket var et bemærkelses- med 3-1 i kvalifikationsmatchen. der ville se stormesteren. Andre fej- værdigt resultat. Donner, som selv var en fri sjæl og rede også godt, for ikke mindre end I slutningen af året udsendte Bent sin egen herre, havde kun gode ting fire danske spillere mødte 20 minut- Larsen sin første bog Åbningsspillet at sige om sin modstander. ter for sent til 2. runde. På et foto- i skak. Det var ikke en bog henvendt Tre dage efter Wageningen sad grafi i Skakbladet står de østtyske til specialister med uendelige variant- Bent Larsen ved brættet i Dallas, spillere opstillet i solskinnet og lig- tråde, men til klubspilleren med gode Texas. Hans første rejse til USA og, ner i deres hvide trenchcoats KGB- råd om åbningsvalg, psykologi og sagde man, årets stærkeste turnering agenter i en Olsenbande-film. Me- almindelige fejl. Allerede her i hans med høje præmier, seks stormestre get morsomt alt sammen, men min- første værk ses Bent Larsens opta- og to internationale mestre. Gligoric dre tilgiveligt set fra Bent Larsens gethed af at vælge de åbninger, der vandt på deling med Vestens gamle synspunkt var et brev fra unionens er rigtige for spilleren selv og dår- håb Reshevsky og gjorde som andre ledelse til hans forældre om sønnens lige for modstanderen. østeuropæere med en stor præmie udsvævende liv. Bent Larsen skulle for første gang i hård valuta: Han købte en bil. Bent Ved studenterolympiaden i juli ind i den tre-årige cyklus, der med Larsens referat i Skakbladet er u- 1957 i Reykjavik scorede Larsen zoneturnering og interzoneturnering sædvanlig muntert. Han fik en delt sølle 5 af 13. En slags plaster på så- førte til kandidatturneringen og en 3. plads og syntes egentlig, at havde ret var en match med det russiske kamp om verdensmesterskabet. Re- han spillet bare nogenlunde godt, så hold, der på vej hjem fra Reykjavik sultatet af zoneturneringen i Wage- havde han vundet den turnering ‘så gjorde et ophold i København. Lar- ningen i oktober og november 1957 let som ingenting!’ Men nu gik han

1967 Havanna, 1-2. Bent Larsen og Darga og Gligoric (Jug) 14 p., 1968 Monaco, 2. Grand 5. Capablanca turnering: (BRD) 6 p., 3-4. Spasskij (24 delt.) Prix International: 1. Bent Larsen 15 p., (Sov) og Keres (Sov) 5½ p., 1. Bent Larsen 9½ p., 2. 2. Tajmanov (Sov), 13½ p., (10 delt) • Palma de Mallorca, Botvinnik (Sov) 9 p., 2-4. 3. Smyslov (Sov) 13 p., III Internationale turnering: Hort (Cze) og Smyslov (Sov) • Sousse, (20 delt) 1. Bent Larsen 13 p., 2-3. 8½ p., (14 delt) Interzoneturnering: Botvinnik (Sov) og Smyslov • Winnipeg, 100 års 1. Bent Larsen 15½, 2-4. (Sov) 12½ p., (18 delt.) jubilæumsturnering: Korchnoi (Sov), Geller (Sov)

12 2010 /Larsen/ 92 i skjorteærmer i Los Angeles og nød ske ratingtal, som er blevet udregnet han var stærk, men ikke for stærk. varmen. Larry Evans havde nemlig i vor tid. Det var under den turnering, at inviteret ham til Californien efter tur- I midten af 1957 var han nr. 9 i Bobby blev forkølet og skulle ind- neringen. verden. Før Portoroz nr. 11. Efter ånde vanddamp med et håndklæde Det var en herlig tid for unge Bent Portoroz nr. 21. over hovedet. Han ville ikke spilde Larsen. Præmie på 750$ i lommen. Turnering efter turnering. Nogle tiden, så sekundant Bent læste op af Los Angeles og San Diego. Et smut gode, flere dårlige. Beverwijk januar en Tarzan-bog for det unge geni. til Mexico. Så til Argentina. Simul- 1959 var elendigt. 4 af 9 og ingen Nu var han nr. 28 i verden. taner i Buenos Aires, Sao Paulo og præmie. Fridrik vandt med 7½. Dan- Sejr i Beverwijk 1960. Delt 1. Rio de Janeiro. Den traditionelle tur- marksmester 1959 med 10 af 11, plads med Petrosjan. nering i Mar del Plata blev vundet men han ville jo ikke bare være en Omkampen om københavnsme- med 12 af 15. Denne lange turné på ny Erik Andersen. Næstsidst i en sterskabet blev tabt 1-3 til en godt det amerikanske kontinent er en for- superturnering i Moskva. Som der spillende Børge Andersen. Sensa- smag på de lange turnéer, hvor Bent stod i overskriften på hans referat i tion. Larsen var væk i månedsvis og rej- Skakbladet: ‘Hårdt i Moskva’. Et fint Nimzowitsch-mindeturneringen i ste fra turnering til turnering, kryd- remisparti med Spasskij, men den august 1960: 4. plads efter Petrosjan, sede landegrænser og kontinenter. slags kommer man jo ikke langt med. Geller og gamle stormester Ståhlberg Det var nok her, at han fandt ud af, at Så til Zürich og en meget stærk tur- fra Sverige. Bent Larsen havde sta- verden var hans arbejdsplads, og han nering maj-juni 1959, hvor det gik dig ikke opgivet studiet og lavede havde hjemme, hvor han var. lidt bedre. 5.-6. plads efter Tal, Gli- landmåling i Dyrehaven, så han kom goric, Keres og Bobby Fischer, men for sent til partierne og var søvnig. De magre år dog foran bl.a. Olafsson. Nu var han nr. 29 i verden. Hastigt hjem til det europæiske forår Derefter blev Bent Larsen hyret Sejr i Bewervijk 1961 på deling og matchsejr over Donner. Videre til at være sekundant for Bobby i med Ivkov. Lavest placerede stor- til interzoneturneringen, som blev kandidatturneringen i Jugoslavien. mester i Zürich nogle måneder se- spillet august-september i Portoroz i Det var smigrende og gav dollars og nere. For at det ikke skulle være løgn, Jugoslavien. oplevelser, men mon ikke Larsen har kom han ikke til zoneturnering. Det Tal vandt. Blandt de seks kandi- tænkt, at han også blev valgt, fordi er lidt uklart, hvad der egentlig skete, dater, der kunne gå videre til kandidatturneringen, var også 15 år gamle Bobby Fischer og Fridrik Olafsson. Og Bent Larsen blev nr. 16 af 21. Det var hans hidtil dårlig- ste resultat, og han skrev selv, at han ikke anede, hvad der var gået galt. I 8. runde mødte han for første gang vidunderbarnet Bobby og tabte en sicilianer, som er blevet berømt. De næste år er Bent Larsens magre år og på sin vis hans mest impone- rende. Små succeser blev fulgt af små og store fiaskoer. Jeg er ikke sikker Bent Larsen i på, Bent Larsen er enig i fremgangs- en sine mange simultaner på måden, men lad os alligevel følge USA-turnéen hans position på verdensranglisten i 1957-58. de næste år ved hjælp af de histori-

• Porec, • Snowmass-at-Aspen, • Salem, 2. Merrimack (Sov) 13 p., 4. Petrosjan Kandidatturneringen: US Open: Grand Prix: (Sov) 11½ p., (18 delt.) Bent Larsen - 1. Bent Larsen 11 p., 2-3. 1. Bent Larsen og Benkö 1969 Büsum, Portisch (Ung) 5½-4½ Benkö (USA) og Browne (USA) 4½ (af 5) (Aus) 9½ p. (af 12) 2.Anderssen-mindeturn.: • Malmø, • Palma de Mallorca, 1. Bent Larsen 11 p., 2. Kandidatturneringen: • Toronto, Canadian Open: IV Internationale turnering: Polugajevskij (Sov) 10½ p. Bent Larsen - 1. Bent Larsen 10½ (af 11) 1. Korchnoi (Sov) 14 p., 3. Gerusel (BRD) 9½ p., Spasskij (Sov) 2½-5½ 2-3. Bent Larsen og Spasskij (16 delt)

2010 /Larsen/ 93 13 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

og Skakbladet fra dengang er ikke Man skal ikke glemme, at der var op? Glæde sig over den tid, der var oplysende. Men forhistorien er, at meget få penge i skak efter 1945. gået, gøre uddannelsen færdig få sig zoneturneringen i Holland blev er- Hvor Lasker, Capablanca og Alje- et rigtigt arbejde? Men han troede klæret ugyldig, fordi østeuropæerne chin havde kunnet kræve høje ho- på sig selv. Skønt nogle resultater ikke deltog. Så var der noget med, at norarer, var der småpenge nu, for i var elendige, så havde de opmunt- Dansk Skak Union krævede, at han Sovjet var der en stjernerække af ringer. I Portoroz 1958 havde han sendte referat fra turneringen, og da verdens stærkeste stormestre, og dem besejret selveste Tigran Petrosjan, og man hævdede ikke at have fået svar, kunne man få uden startpenge. Hvis det med Birds Åbning. I København endte det med, at en anden blev sendt de altså kom. Det Sovjetiske Skak- 1960 havde han trods det middel- til den ny zoneturnering i Tjekko- forbund kontrollerede alle invitatio- mådige resultat og trætheden vun- slovakiet i august 1961. Meget mær- ner og rejsetilladelser som belønning det et af sit livs bedste partier mod keligt, ikke mindst, at det overhove- eller straf, både for spiller og ar- Evfim Geller. Han kunne jo godt. det var muligt at finde en spiller, der rangørland. Men for de udvalgte Efter 1960 skete der afgørende ville af sted. spillere var rejsen til en turnering i ting i Bent Larsens liv. Han opgav Hvad holdt Bent Larsen oppe i de Vesten en velsignelse fra de rege- endegyldigt studiet. Han blev gift år? Mange har taget sig til hovedet rende magter. Da stormester Furman med Lizzie. Han blev indkaldt som over hans selvsikre udtalelser, men engang spillede i Skandinavien, soldat. Om sin værnepligt fra efter- Larsens legendariske selvtillid gjor- købte han om formiddagen en stegt året 1961 til efteråret 1963 har han de ham til verdensklassespiller, og kylling for en dollar og spiste sig aldrig haft gode ord at sige, hvilket uden den havde han ikke fortsat gen- langsomt gennem den i løbet af da- er forståeligt. Hvilken fri sjæl, der nem de magre år, hvor resultaterne gen. Næste dag blev en ny kylling kan lide at studere, bestemme over udeblev. ofret, til skakmesteren vendte hjem sit eget liv og spille skak, bryder sig Der var ting, der kompenserede med gode sager i kufferten og hård om et reglementeret liv uden selvbe- for skuffelserne. Hvor andre Lars- vestlig valuta på lommen. stemmelse og tid til skak? Men må- ener stod op forfærdelig tidligt om Der var ikke meget plads til en ske var de to år alligevel gode for morgenen, tog cyklen på arbejdet og vestlig professionel. Dallas 1957 var hans skak. I hæren lægger man i be- bussen, når det regnede, spiste frika- den herlige undtagelse: gode præ- tydelig grad vægt på at regelmæssig deller og drak saftevand, sov Bent mier og ingen russere. livsførelse, masser af motion og frisk Larsen længe, var sin egen herre, Mon ikke der var mange, der den- luft. Kunne det tænkes, at Bent Lar- rejste til USA og Argentina. Boede gang foreslog Bent Larsen at holde sen kom i fysisk topform og i langt på fint hotel, mødte spændende mennesker, solskin, de legendariske argentinske bøffer og andre gode ting i livet. I 1950’ernes fattige Danmark var det kun de få udvalgte, der oplevede det. Men i 1961 var han 26 år gammel og ikke kommet videre. Eksemp- Lizzie og Bent lerne advarede. Havde Jens Enevold- Larsen på vej til sen ikke i sin nekrolog over Bogol- Bled, hvor den jubow fortalt om den store mesters jugoslaviske skuffelse over sin skæbne? ‘Den pro- stormester Ivkov er første fessionelle skakmester, der er blevet modstander gammel og ikke mere kan nå top- i kandidat- resultaterne, er færdig. Der er ingen turneringen plads og ingen penge til ham.’ 1965.

• Palma de Mallorca, V • Helsinki, 1970 Lugano, • Beograd, Internationale turnering: Opvisningsmatch: 1. Grand Prix turnering: Sovjet - Resten af verden: 1. Bent Larsen 12 p., 2. Bent Larsen - 1. Bent Larsen 9½ p., Bent Larsen 2½ p. på Petrosjan (Sov), 11½ p. 3-4. Westerinen (Fin) 6-2 2. Olafsson (Isl) 8½ p., 1. bræt (af 4, 1½-1½ Korchnoi (Sov) og Hort 3-4. Unzicker (BRD) og mod Spasskij og (Cze) 10½ p., 5. Spasskij • Eersel, Gligoric (Jug) 7½ p., 1-0 mod Stein) (Sov) 10 p., (18 delt.) kandidatturneringen: (8 delt., dob.rund..) Bent Larsen - Tal (Sov) 4½-2½ + 1 opvisningsparti

14 2010 /Larsen/ 94 sin hustru til Bled, hvor Ivkov, som dengang var en meget stærk stormester, blev besejret 5½-2½. En uge senere stod eksverdensmester Mi- khail Tal, Troldmanden fra Riga, på menuen. Tal har senere indrømmet, at han faktisk kun have forberedt sig på at møde Ivkov, fordi Larsen netop havde spillet elendigt i en turnering, så det var først overraskende, at Lar- sen besejrede Ivkov, og siden et chok, da han vandt første parti i matchen mod Tal. Tal vandt alligevel 5½-4½, men da nogle russere ved en senere lejlighed sagde om Lar- sen, at han ikke var en trussel, så smilede Tal og sagde: ‘I har ikke prøvet at spille match mod Larsen.’ Tal klarede den, men i marts 1966 tabte en sovjetisk stormester for før- ste gang nogensinde en match mod en udlænding. Æren tilfaldt Evfim Geller, som i København tabte 5½- 4½ til Bent Larsen. Vinderen var kvalificeret til den næste interzone- Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen og Bobby Fischer hygger sig i turnering. haven hos skak-mæcenerne Gregor og Jaqueline Piatigorsky. Superturneringen Piatigorsky Cup i Santa Monica i Californien højere grad kunne lægge energi og zoneturneringen med Smyslov, Tal 1966 var efter alt at dømme en vid- koncentration i partierne? og Spasskij. De seks øverste var fem underlig turnering for deltagerne I efteråret 1963 var han nr. 50 i russere – og Larsen. Han vandt med med gode præmier, gode forhold, og verden. de gamle museumsåbninger og mær- mæcener, der ville spillerne alt godt. kelige ideer, der før ikke rigtig havde Spillerne kvitterede med strålende Det store gennembrud virket. Med ofre og angreb, men også partier og stor spænding. Historien En dansk topspiller viste mig engang med fremragende slutspil. Indtryk- går, at efter hver runde dasede de ved et parti, han havde spillet med Bent ket er, at de forskellige elementer i poolen – undtagen Fischer, som op- Larsen kort før interzoneturneringen hans spil nu fungerede. Bent Larsen holdt sig på sit hotelværelse. Men så i Amsterdam 1964, og hvor Larsen var tilbage i verdenstoppen og blev overtalte Spasskij ham til at slutte med nød og næppe holdt remis. ‘Vi der de næste to årtier. Overskrifterne sig til de andre. Spasskij vandt og syntes ikke, han var vildt stærkere i Skakbladet talte også denne gang købte selvfølgelig en bil for sine end os andre.’ om ‘Bent Larsens triumftog’, men 5.000 $. Fischer kom lige efter, og I zoneturneringen i Halle 1963 dog uden manende ord om at huske Larsen blev nr. 3 og fik 2.250 $, en havde Bent Larsen kvalificeret sig at passe studierne. Der var kommet meget stor sum dengang. Han kaldte til interzoneturneringen. Og efter ny ledelse i Dansk Skak Union, og selv resultatet i orden, men det var seks år i ørkenen brød han igennem man overgav sig betingelsesløst. efter enhver rimelig bedømmelse for anden gang. Delt 1. plads i inter- Næste år rejse Bent Larsen med særdeles godt. Mest bemærkelses-

• St.John’s. Canadian Open: • Vinkovci, 1. Fischer (USA) 18½ p., 1971 Las Palmas. 1. Bent Larsen 9½ p., International turnering: 2-4. Bent Larsen, Geller Kandidatturneringen: 2. Browne (Aus) 8½ p., 1. Bent Larsen 10½ p., 2-4. (Sov) og Hübner (BRD) 15 Bent Larsen - 3. Amos (USA) 7 p. (af 10) Bronstein (Sov), Hort (Cze) p., (24 delt.) Uhlmann (DDR) 5½-3½ og Gligoric (Jug) 10 p., (16 • Denver. • Boston. 71. US Open: delt.) • Solingen, match: Kandidatturneringen: 1. Bent Larsen 10½ p., 2. Bent Larsen - Lubomir Benkö (USA) 10 p., 3. R. • Palma de Mallorca, Kavalek (Statsløs) 6-2 Bent Larsen - Byrne (USA) 9½ p. (af 12) Interzoneturnering: Fischer (USA) 0-6

2010 /Larsen/ 95 15 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

værdigt var to fremragende gevinster mod verdensmester Petrosjan, der næsten aldrig tabte. I VM-kamp mod Botvinnik havde han tabt sølle to partier, mod Spasskij tre. I 1967 gennemførte Bent Larsen sin mytiske verdensturné. Efter nogle middelmådige resultater i årets første halvdel forlod han Danmark i august. Destination: Cuba. Da han vendte hjem i slutningen af december, faldt sneen, og Bent Larsen havde vundet fire stærke internationale turneringer på tre kontinenter, i alle tilfælde foran de stærkeste russiske stormestre. Havanna foran Tajma- nov, Smyslov og Polugajevskij. Winnepeg i Canada på deling med Santa Monica 1966, Piatigorsky Cup – Bent Larsen vinder begge sine partier mod Darga foran Spasskij og Keres. In- verdensmester Petrosjan. Stillingen på brættet udvikler sig til et berømt matangreb. terzoneturneringen i Sousse, Tune- sien, foran Geller, Korchnoi og Gli- karakteristisk, at han gerne anvendte spiller hvid mod eksverdensmester goric. Og til sidst Mallorca foran tvivlsomme eller dårligt undersøgte Euwe og skriver om sit træk 12. h4!? Botvinnik og Smyslov. Det var ene- åbninger. Mod Fischer vandt han i ‘Mit næste træk var en pludselig in- stående, og han fik fortjent den før- Santa Monica med den åbne spanier, spiration af den slags, som bl.a. Palle ste internationale Skak-Oscar, der og i 1967 begyndte han at spille det, Ravn falder i trance over en times blev uddelt. der nu kaldes Larsen-Nimzowitsch tid. Da jeg ikke nærer en lignende åbningen 1. b3. I begge tilfælde var tillid til mine evner til at klare den Det subjektives triumf det åbninger, der var meget sjældne sidste halve snes træk inden tid- Her er det passende at stoppe op og gæster på topplan. Andre gamle åb- kontrollen uden betænkningstid, så se på Bent Larsens spillestil i dette ninger blev taget frem og pudset af. jeg kun på trækket et par minutter årti. Ud over den uundgåelige kli- Hvorfor ikke spille dem, når det og spillede det.’ Det forklarer også che om skakvikingen er han oftest måske var modeluner, der havde for- den impulsivitet, som både vandt og blevet kaldt en romantiker. Bent vist dem fra mesterpraksis? Bobby tabte partier. En ting skal fremhæ- Larsen var imidlertid ikke en drøm- Fischer gjorde det samme. Det vir- ves: En blændende slutspilsteknik, mende romantiker på jagt efter skøn- ker dog, som om Larsen efterhånden som bl.a. betød, at han kunne tillade hed, hvilket snarere er et portræt af begyndte at udvide sit åbningsreper- sig lidt mere i midtspillet i bevidst- David Bronstein. Bent Larsen var en toire og spille mere ‘korrekte’ åb- heden om, at hans teknik kunne red- pragmatiker, der søgte sejren, i par- ninger. Det var i hvert fald verdens- de et dårligt slutspil eller fortsætte tiet og i turneringen, og det med alle mester Spasskijs mening i et inter- gevinstforsøgene i et lige slutspil. sportslige midler. Han spillede hur- view i 1970. Bent Larsens skakinteresse var tigt og udnyttede modstanderens tid- Larsens ideer og indskydelser var universel. Han løste skakopgaver, nød. Han spændte ofte stillingen til legendariske. Mange gange står der glædede sig over æstetikken, og han det yderste og gjorde alt for ikke at i hans partikommentarer, at han fik viste tidligt interesse for skakhistorie. ‘risikere’ en remis. Han var eks- en idé og spillede den øjeblikkeligt. Hans brug af museumsåbninger og perimenterende, optimistisk og søgte En partikommentar fra olympiaden gamle analyser var ikke blot over- ofte efter det usædvanlige. Det var i München 1958 er sigende: Larsen raskelsesvåben, men også udtryk for

1972 Teesside, 1. Portisch (Ung), 12 p., 2. Uhlmann (DDR) 11 p., • Manila, Stormesterturnering: 2-3. Bent Larsen og 3. Hartston (Eng) 9½ p., International turnering: 1. Bent Larsen 11 p., Smyslov (Sov) 11 p., 4. (16 delt.) 1. Bent Larsen 12½ p., 2. Ljubojevic (Jug) 10 p., Bronstein (Sov) 10 p., (16 2. Ljubojevic (Jug) 11½ p., 3. Portisch (Ung) 9½ p., delt.) 1973 Grenaa, 3. Kavalek (USA) 11 p., (16 delt.) Nordisk turnering: (16 delt.) • Hastings, 1. Bent Larsen 9 p., • Las Palmas, 42. internationale kongres: 2-8. Hamann, Westerinen 1974 New York, I Internationale turnering: 1. Bent Larsen 11½ p., (Fin) m.fl. 8 p. (af 11) 2. World Open:

16 2010 /Larsen/ 96 interesse for skakkens personlighe- for skakspillere. Han kom med sin sin kerne et videnskabeligt spil. Og der. Han læste de gamle mestres bø- subjektivitet, besynderlige varianter, Bent Larsen sagde muntert ‘... long ger, brugte deres åbningsideer og eksperimenter og kolossale spille- analysis – wrong analysis.’ morede sig over historier om dem. styrke. Og han vandt. Hvordan kun- Når ikke mindst russerne nu si- Han var helt på linje med Petrosjan, ne det gå til? ger, at Bent Larsen i modsætning til når verdensmesteren rystede på ho- Det er nok her, at vi skal finde år- Bobby Fischer ikke var en trussel vedet over de unge, som ikke vidste, sagen til Botvinniks nedladende op- mod det russiske herredømme, og at hvem Rubinstein var. fattelse af den danske stormester og det var de enige om dengang, så må Bent Larsens bevidste subjektivi- hans spil, en opfattelse, som tydelig- man spørge: Trussel på hvilken tet, optimisme og understregningen vis går igen i eleven Garry Kasparovs måde? Fra 1967 til 1970 vandt Bent af psykologi og inspiration ved bræt- afsnit om Larsen i My Great Pre- Larsen de fleste af de stærke turne- tet stod i direkte kontrast til Bot- decessors. De har hverken kunnet ringer, hvor han spiller mod de bed- vinniks videnskabelige skole, der forstå eller acceptere den måde at ste russerne, og det havde ingen i søgte efter sandheden i skak, hvilket spille på. Larsens mangel på objek- Vesten gjort før ham. Fischer var i udmøntede sig i skakskoler, legen- tivitet og ‘antiteoretiske indstilling’ alles tanker som det amerikanske dariske kartotekssystemer og hem- var de gennemgående elementer i geni, men spillede meget lidt. Hver- melige notesbøger. Og så mødte man den russiske kritik af ham. Ordet ken Petrosjan eller Spasskij domi- denne selvsikre og åbenmundede objektivitet var politisk ladet i Sov- nerede turneringslivet som verdens- fyr, fra et lille land, der ikke var kendt jet. Marx’ lære havde vist den ob- mestre. Når verdens stærkeste skakfor andet end bacon, blondiner og jektive sandhed om historiens gang, nation i flere år bliver deklasseret i H.C. Andersen, og i hvert fald ikke og for Mikhail Botvinnik var skak i de stærkeste turneringer, fordi Bent Larsen vandt dem, så må han vel siges at være en trussel, medmindre man da mener, at verdensmesterskabet er alt, den turneringsmæssige dominans intet. Mange af de russiske mestre kunne lide Bent Larsen. Han var gode venner med Spasskij og Tal. Poluga- jevskij kunne ikke sige nok pæne ting om ham i en VM-bulletin 1966. Efter rosende ord om Larsens spillestil skrev han: ‘Mange af hans of- fentlige udtalelser er hos os blevet fortolket som selvreklame. Men jeg tror, at han ganske enkelt er et oprig- tigt menneske, der giver udtryk for, hvad han i øjeblikket tror og føler.’ I 2008 kom der smukke ord fra en uventet kant. Anatoly Karpov blev interviewet af et russisk ugeblad om løst og fast i sit liv, herunder naturligvis skak. Interviewer: ‘Hvem af skakme- Firmesterturneringen i Leiden, Holland, 1970 – fra venstre Bent Larsen, Jan Hein strene interesserede Dem som per- Donner, Holland, Mikhail Botvinnik, USSR, og Boris Spasskij, USSR, sonlighed? Fischer?’

1. Bent Larsen 8½ p., • Stockholm, match: 1976 Las Palmas, • Isla de Lanzarote, IV 2. Browne (USA) 8 p. (af 9) Bent Larsen - V Internationale turnering: Internationale turnering: Andersson (Sve) 2½-5½ 1. Geller (Sov) 10½ p., 1. Bent Larsen 8 p., 1975 Orense, • Gellerup, match mod 2. Bent Larsen 10 p., 2. Darga (BRD) 7½, IV Internationale turnering: årets danmarksmester: 3-4. R. Byrne (USA) og (12 delt.) Hübner (BRD) 9½ p., 1. Bent Larsen 11½ p., 2-3. Bent Larsen - • Biel, Interzoneturnering: Ljubojevic (Jug) og Anders- (16 delt.) Iskov 5½-½ 1. Bent Larsen 12½ p., son (Sve) 10½ p., (16 delt.) 2-4. Petrosjan (Sov),

2010 /Larsen/ 97 17 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

Karpov: ‘Ham havde jeg kontakt mening burde Dansk Skak Union ring med deltagelse af Spasskij, med. Men langt mere var jeg opta- have nægtet Bent Larsen at tage sin Petrosjan og Korchnoi. Det var noget af danskeren Bent Larsen – et kone med for de penge, som skulle get af en præstation at komme foran kultiveret menneske med kendskab bruges til sekundant. Bent Larsen de tre stærkeste russere, og det endog til mange sprog. Han fortalte, hvor- havde brug for en sekundant, og det efter at have indledt turneringen med dan han i sin barndom mødte den skulle man sige til ham, så han kunne to nuller. tyske besættelse. Huskede den mor- ‘forstå det’. Bent Larsen var ikke Han skrev mere og mere. I 1967 gen, da fascistiske tropper invade- enig. begyndte han at skrive i de Bergske rede Danmark. Larsen talte for øv- Det talte man meget om det år. Blade, hvis fremmeste avis var Fre- rigt glimrende russisk. Af de skak- Formand for Dansk Skak Union deriksborg Amts Avis. Hans artikler mestre, jeg mødte, var Bent en af de var Ole Schøller Larsen, en hæders- her var ofte små perler om skak- mest originale.’ mand med stor psykologisk sans, og historie og store personligheder, som At kalde et menneske kultiveret hans holdning var, at hvis storme- viste hans brede interesse inden for og med store sprogegenskaber er en steren ikke ville have en sekundant, alt om skak. Jeg husker selv en fi- russisk værdikode for at vise, at her men sin kone med til matcherne, så nurlig artikel om den hollandske er et menneske, der skal sættes højt. kunne og skulle Unionen ikke be- spiller og skribent Jan Hein Donner. Mange andre har lagt mærke til Bent stemme noget andet. Dansk Skak Bent Larsen var nu på sin karrieres Larsens fascination af livet i alle dets Union var en amatørforening uden top og udsendte i 1969 50 udvalgte aspekter. hverken økonomiske eller organisa- partier. Det er blevet kaldt den per- toriske ressourcer til at hjælpe stor- fekte skakbog med sin blanding af Matcher mesteren, som på sin vis var for stor biografi, skakpartier, analyse og ram- Fischer så man som sagt ikke meget for Danmark. Set fra eftertiden er det mende bemærkninger om de psy- til i de år. Larsen har selv foreslået, faktisk besynderligt, at det nok var kologiske aspekter af partierne. Lar- at han havde en lille andel i at få en storhedstid for dansk skak med sens energi og aktivitetsniveau i Fischer på banen igen, fordi nu var bl.a. skoleskakken i rivende udvik- 1960’erne og 70’erne var forbløf- der en anden, der truede den russi- ling, men efter 1965 kom der ikke fende, ikke mindst i betragtning af, ske dominans. I interzoneturnerin- en eneste stærk stormesterturnering at skak på topplan i forvejen er megen i Sousse 1967 førte Fischer klart, i Danmark i Bent Larsens storheds- get udmattende. Botvinnik har be- da han efter skænderier med turne- periode, ej heller den produktion af rettet, hvorledes han efter sin gevinst ringsledelsen om sit program valgte stormestre, man skulle have ventet. over Capablanca i 1938 ikke evnede at trække sig. Var han en sovepude? Også det blev at rejse sig fra stolen uden hjælp. I kandidatturneringens semifinale diskuteret i Skakbladet, men både Under turneringen kunne der efter mødtes Bent Larsen og Boris Spas- stormestre og turneringer udeblev. mange timers kamp være analyse skij i Malmø i 1968. Ingen af dem Bent Larsen spillede ikke godt i hele natten af et hængeparti, og mor- var tilfredse med hverken præmier den match, men Spasskij var uhyg- genmaden blev slugt, mens den sid- eller forhold, og på et tidspunkt var geligt stærk i de år og besejrede dem ste variant blev gennemgået. Til russerne vist ved at rejse hjem. Bent alle: Geller, Larsen, Korchnoi og turneringer, simultaner og skriverier Larsens nederlag på 2½-5½ var en Petrosjan. Spasskij var en universel kan man lægge den del af skak- stor skuffelse og blev efterfulgt af spiller, hvis eneste svaghed var en mesterens arbejde, som kun kommer en bitter debat i pressen og Skak- notorisk dovenskab, som blev ud- frem indirekte, nemlig tusindvis af bladet. Hvorfor tog Larsen sin kone talt i hans tid som verdensmester. timer i ensomhed i studerekammeret med til matcher i stedet for en se- Bent Larsen kom sig hurtigt over med forberedelser og åbnings- kundant? Jens Enevoldsen lagde ud nederlaget, og nu gik det videre med teoretiske analyser. En vestlig me- med et skarpt indlæg i Politiken, som bl.a. sejre i US Open og Canadian ster som Bent Larsen var i et ulige blev efterfulgt af Jørgen Hvenekilde Open og Palma de Mallorca 1969. ‘våbenkapløb’ med den sovjetiske i Skakbladet. Efter de to kritikeres Det sidste var årets stærkeste turne- skakorganisation, hvilket bl.a. viste

Portisch (Ung) og Tal (Sov) 1977 Rotterdam, • Las Palmas, 1. Bent Larsen 9½ p., 12 p., (20 delt.) Kandidatturneringen: VI Internationale turnering: 2-3. Savon (Sov) og Hort Bent Larsen - 1. Karpov (Sov) 13½ p., (BRD), 9 p., 4. Tseskovskij • Costa Brava, IV Portisch (Ung) 3½-6½ 2. Bent Larsen 11 p., (Sov), 7½ p. (14 delt.) Internationale turnering: 3. Timman (Hol) 10 p., 1. Bent Larsen 7½ p., • Geneve, 1. (16 delt.) 1978 Lone Pine, 8. Open: 2. Castro (Col) 6½ p., ‘La Mediterrane’ 1. Bent Larsen 7½ p., (10 delt.) Bent Larsen 8½ p., 2. An- • Ljubljana-Portoroz, 2. Polugajevskij (Sov) 7 p., dersson (Sve) 8 p., (14 delt.) 4. Vidmar Mindeturnering: 3-5. Portisch (Ung), Lein

18 2010 /Larsen/ 98 mod Stein, men omkring træk 15 stod han faktisk til tab. Bent Larsen vandt på Verdens topbræt, fik en kort match med verdensmesteren og spillede uafgjort. Alle kender den næste historie. Bobby Fischers store triumf, indledt med overlegen sejr i interzoneturneringen og fortsat med chokerende sejre i kandidatturneringen og VM-matchen. Hvorefter han de næ- ste 20 år ikke spiller et træk i et offici- elt parti. Ingen artikel om Bent Larsens karriere kan undgå at nævne Denver 1971 og matchnederlaget 6-0 mod Fischer. Bent Larsen har selv peget på varmen og det tørre klima som afgørende for nederlaget. Det er ikke ‘Århundredets skakmatch’, Sovjetunionen mod resten af verden, Beograd 1970. pjat, for man behøver blot at konsul- På topbordet spiller Bent Larsen uafgjort 1½-1½ med verdensmester Spasskij tere historiske temperaturmålinger (billedet) og vinder i 4. runde over Leonid Stein. fra Denver for at få bekræftet, at der var temperaturrekorder med op mod sig i, at sovjetiske mestre før en tur- te 1. bræt mod Spasskij. Til alles 38 grader under matchen. Her synes nering eller match fik udleveret et overraskelse bøjede Fischer sig og man nok, at Bent Larsen havde haft dossier med de udenlandske mod- fik nu fornøjelsen af Petrosjan. brug for en hjælper. Ikke en sekun- standeres partier og analyser af de- For det sovjetiske skakherredøm- dant, men en organisatorisk hjælper res varianter. me måtte udfaldet af matchen være og rådgiver, som før matchen kunne foruroligende. Nok vandt de samlet have forhandlet om spillested og Den store kamp 20½-19½, men tabte på de fire før- under matchen have støttet og råd- Nogle organisationsfolk havde fået ste brætter. Efter en kampremis i givet ham. Krævet flere dages pause, en god idé: Nu var der kommet så 1. runde fik Bent Larsen i 2. partis da han blev syg, og fremfor alt over- mange gode skakspillere uden for 10. træk en af sine indskydelser, som talt ham til at tage sine remiser, da Sovjet, ikke mindst Bobby Fischer han senere selv takserede til tre det var gået galt og matchen var tabt. og Bent Larsen i den rækkefølge. spørgsmålstegn. 17 træk varede det Alt andet havde været bedre end Hvorfor ikke lave en match mellem parti efter Spasskijs smukke kom- 6-0. Både i 5. og 6. parti kunne Bent Sovjet og resten af verden? I slut- binationsspil. I 3. parti spillede Lar- Larsen have fået en remis, men han ningen af marts 1970 samledes ver- sen meget dristigt med sort og balan- ville have en gevinst med hjem. Det dens bedste skakspillere til i Beograd cerede på kanten af afgrunden, men havde han fået mod Spasskij i til det, der allerede var døbt ‘Århund- i Larsens tidnød begik Spasskij en Malmø, og det ville han have mod redets skakmatch’, hvor holdene på grov fejl, som tabte en officer og Fischer i Denver. 10 mand spillede matcher på fire partiet. Det var Spasskijs første ne- Bobby Fischer har fået mytisk sta- partier. Men Bent Larsen anså Ve- derlag som verdensmester, og så syn- tus – selvfølgelig! Men man bør erin- stens bedste spillere for at være Bent tes russerne, det var en god idé at dre sig, at Bent Larsen indledte år- Larsen og Bobby Fischer i den ræk- indsætte en reserve i 4. runde. Her tiet med sin karrieres mest katastro- kefølge og krævede det prestigefyld- vandt Larsen et fremragende slutspil fale nederlag og afsluttede det med

(Sov) og Peters (USA) 6½ p. • London, BBC TV Master: • Buenos Aires, 1980 Bugojno, (af 9) Bent Larsen vandt finalen 2. Clarin-turnering: 2. Internationale turnering: mod Hort (BRD) 1. Bent Larsen 11 p., 1. Karpov (Sov) 8 p., • Esbjerg, 3. 2-5. Najdorf (Arg), Miles 2. Bent Larsen 7½ p., Vesterhavsturnering: 1979 København, (Eng), Andersson (Sve) og 3. Timman (Hol) 6½ p., 1. Bent Larsen 11 p., AS04 Jubilæum: Spasskij (Sov) 8 p., (12 delt.) 2. Sigurjonsson (Isl) 9 p., 1. Bent Larsen 8 p., 2-3. (14 delt.) 3. Westerinen (Fin) 8 p., Westerinen (Fin) og Høi 7½ (14 delt.) (12 delt.)

2010 /Larsen/ 99 19 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

sin karrieres største sejr. Bobby Foto: tr. Fischer indledte årtiet med enestå- ende sejre og spillede ikke mere før den absurde match mod Spasskij i 1992. Lidt patetisk udtrykt: Bent Larsen rejste sig fra sit nederlag – Bobby Fischer rejste sig aldrig fra sin sejr. Skrivende skakmester Sejrene i stærke turneringer kom tilbage. Førsteplads i Teesside 1972 og nytårsturneringen i Hastings 1972/ 3. Det var fra Hastings, at Bent Lar- sen leverede et af mesterværkerne i danske partikommentarer, da han kommenterede sit parti mod Hart- ston i sidste runde, lige dele drama, komik, analyse og et snert af trage- Bent Larsen holder festtalen ved Nimzowitsch Memorial 1985 i Næstved die. Det kan ses andetsteds i dette – og Laura er som altid ved hans side. nummer. Referatet sluttede i saga- stil: ‘Så vidt vides døde ingen af fordi turneringen i Leningrad, hvor ned i Las Palmas. Han havde gen- lungebetændelse under dette års tur- Bent Larsen spillede, var betydeligt nem længere tid følt sig dårligt be- nering, vejret var usædvanlig mildt.’ stærkere end den brasilianske. FIDE handlet af det danske skattevæsen, Der var meget at lave i 1972 for havde opereret med et ratinggen- og som professionel sportsmand en skrivende skakmester. Bent Lar- nemsnit i fordelingen af spillere, måtte han se på sine muligheder for sen overværede dele af VM-matchen hvilket naturligvis var absurd, fordi at sikre sig på længere sigt. Under de på Island, og hans bog om den er det er antallet af stærke spillere, som omstændigheder var det naturligt for absolut fortrinlig. Andre bøger har var afgørende, og her var Leningrad verdensmanden og kosmopolitten længere analyser, men Bent Larsen klart i overtal. Om ikke andet kan Bent Larsen at søge andre og gerne skriver med lune og stor forståelse det ses af det faktum, at det blev vin- varmere himmelstrøg, og skaklivet i for de to spilleres personlighed og derne i Leningrad, Karpov og Korch- Las Palmas forstod at værdsætte og det enkelte partis psykologi. På fo- noi, der senere spillede kandidat- få gavn af det verdensnavn, der bo- tografier fra Island under matchen finale om det, der viste sig at være ede i deres midte. ser Bent Larsen munter og meget verdensmesterskabet. Interzoneturneringen i Biel 1976 fotogen ud. Efter de triste begivenheder var det vandt Bent Larsen foran Petrosjan, Igen må man pege på, at uden Lar- nok en stor glæde for Bent Larsen at Tal og Portisch, hvilket var ny re- sens selvsikkerhed havde han ikke rejse til Philippinerne og den stær- kord. Aldrig før havde en spiller vun- kunnet rejse sig efter Denver. Det keste turnering, der hidtil var spillet det interzoneturneringen tre gange. samme gælder skuffelsen ved inter- i Asien. Manila 1973 blev en triumf: Matchen mod Portisch, som altid var zoneturneringen i 1973, hvor han 1. plads og godt spil. en vanskelig modstander for Bent ikke kvalificerede sig. Interzonetur- Larsen, blev afviklet i en koncert- neringernes vokseværk havde ført til Opbrud bygning i Rotterdam, hvor tilsyne- deling i to turneringer i henholdsvis I midten af 1970’erne sker der afgø- ladende ingen havde tænkt på, der Leningrad og Petropolis i Brasilien. rende ting i Bent Larsens liv. Han kunne være musik. I hvert fald blev Her var han ude for en svinestreg, bliver skilt, og i 1974 slår han sig 1. parti afbrudt af en stor prøve med

• Buenos Aires, 1-5. Bent Larsen, 3. Amado (Arg) 6½ p., 1985 Næstved, 3. Clarin turnering: Ljubojevic (Jug), Seirawan (12 delt.) Nimzowitsch Memorial: 1. Bent Larsen 9½ p., (USA), Andersson (Sve) og • Niksic, Gligoric 1-3. Bent Larsen, 2. Timman (Hol) 9 p., Hase (Arg) 8½ p. (af 11) 60-års turnering: Vaganjan (Sov) og Browne 3. Ljubojevic (Jug) 8 p., 1. Kasparov (Sov), 11 p., (USA) 6½ p., (12 delt.) (14 delt.) 1983 Buenos Aires, Frydman Memorial 1983: 2. Bent Larsen 9 p., 3-4. Spasskij (Sov) og 1981 Buenos Aires, 1. Bent Larsen 9 p., Portisch (Ung) 8 p., Moron Open: 2. Panno (Arg) 8½ p., (15 delt.)

20 2010 /Larsen/ 100 Frelsens Hær, hvilket fik Jan Hein en så stærk turnering, og Bent Lar- med Karpov, der vandt turnering Donner til at indlede sin avisklumme sen besejrede begge sine gamle ri- efter turnering og var den mest do- med nogle alvorligt/muntre overve- valer Spasskij og Petrosjan. I 1980 minerende verdensmester, skak- jelser om forholdet mellem skak og vandt han i 3. Clarinturnering foran verdenen havde haft siden Aljechin. religion, men også med ægte vrede Timman og Ljubojovic. Verdensme- I superturneringen i Montreal 1979 over den dårlige organisation. I hol- steren Karpov blev nr. 5, 2 point ef- endte Bent Larsen i bunden, men landske skakkredse var man vist ter. besejrede som den eneste Karpov, bange for, at Bent Larsen ville af- Romantisk inklinerede sjæle vil og det med den gamle og ukorrekte bryde matchen i protest. sikkert knytte disse sejre i Buenos Skandinavisk åbning. Den usårlige Turnering efter turnering samtidig Aires til en anden af byens indbyg- kunne altså rystes. med en meget stor skribentvirk- gere, en advokat ved navn Laura Heromkring slog Larsen sig sam- somhed. Han havde en fast klumme Beatriz Benedini. Bent Larsen flyt- men med Vestens unge håb Jan Tim- i Ekstra Bladet og flere skaktidsskrif- tede i hvert fald til Buenos Aires i man. De ville ‘forfølge’ Karpov i ter, og så var 1978 året for VM-mat- 1982 og sammen med Laura. Hvis turneringerne. Det kunne ikke være chen mellem Karpov og Korchnoi i det er Laura, der får Bent Larsen til meningen, at verdensmesteren vandt Baguio. Bent Larsen skrev endnu en Buenos Aires, så tror jeg, at det er alle turneringer. I den meget stærke glimrende bog om en VM-match, en verdensmester Karpov, der får ham turnering i Bugojno 1980 var det lige bog, som blev færdiggjort under tilbage til analyseværelset endnu en ved, men Karpov kneb sig med nød adskillige turneringer. Det var ikke gang. Når han nu ikke havde fået en og næppe foran med ½ points af- alle Larsens resultater i den tid, der match med verdensmesteren, så kun- stand til Larsen. Så vandt Karpov var lige gode, men problemet er også, ne han i det mindste søge at måle sig også årets Skak-Oscar til Larsens at man uvilkårligt tænker på den ubrudte række af førstepladser ti år tidligere, som var enestående og ikke noget, der kunne gentages. Jeg tror også, at Bent Larsen nød at skrive, det gav gode penge, og han er en af skakkens store skribenter og pæda- goger. Ikke mindst finder man en for skakkommentatorer sjælden humor i hans beskrivelse af skakmestrene: Karpov samler på frimærker og små positionsfordele. Fischer ændrede mening om nogle ting, herunder kommunisme, Caro-Kann og løber- parret. Den største triumf Bent Larsen afsluttede 1970’erne og indledte 1980’erne med sin karrieres største turneringssejre. Ved den 2. Clarinturnering i Buenos Aires 1979 sejrede han med tre points forspring foran bl.a. Spasskij, Miles, Anders- son, Najdorf og Petrosjan. Ni gevin- Tre points forspring – Clarin-turneringeni Buenos Aires 1979 var en af Bent Larsens ster og fire remiser er enestående for største turneringssejre, på billedet demonstrerer han en af sine mange gevinster.

1988 Næstved, 1989 Aalborg, DSU’s London, WFW International 1. Bent Larsen 9 p., SDS Open 1988: 80. EMT, Lh-klassen: Chess Challenge: 2. Wolff (USA) 8½ p., 1-2. Bent Larsen og 1-2. Mortensen og 1. Bent Larsen 9½ p., 3-4. Hodgson (Eng) og Hellers (Sve) 7 p. (af 9) Bent Larsen 7½ p., 2. King (Eng) 8½ p., King (Eng) 8 p., (14 delt.) (12 delt.) 3. Suba (Rum) 8 p. • Odense, TV-match • New York, (14 delt.) Bent Larsen - • Aalborg, DM-Omkamp: 3. WFW City Challenge: Curt Hansen 3½-2½ Bent Larsen - 1990 London, 2. WFW Int. 1. Bent Larsen 6½, Erling Mortensen 2½-3½ Chess Challenge: 2. Kotronias (Græ) 6 p.,

2010 /Larsen/ 101 21 ... BENT LARSEN – VILJEN TIL SEJR

Foto: Erik Hvalsøe.

Matchsejr over super-computeren Deep Blue i Københan 1993, ordstyrere Henrik Danielsen og Lars Bo Hansen. Bent Larsen: ‘Man skal ikke spille mod computere i turneringer, men i laboratorier og cirkus. Og det her er vel lidt af begge dele.’

udtalte ærgrelse. I superturneringen riere her, hvor han har nået sit stør- sin nye kollega – næsten 30 år efter i Tilburg 1980 endte Karpov igen ste resultat og står på tærsklen til et Moskva 1956. 1985 var heller ikke på førstepladsen, men Bent Larsen nyt liv. et dårligt år for Larsen med sejr på vandt det indbyrdes parti. For mig at Det er ikke, fordi Bent Larsen i de Island foran bl.a. Spasskij og delt sejr se er det et enestående parti. Det er kommende år ikke fik gode resulta- i Nimzowitsch’ mindeturnering i ikke blot det, at Larsen spiller næ- ter og spillede fine partier, men der Næstved. Curt Hansens gennembrud sten perfekt, og hele partiets forløb kom ikke et resultat som Buenos betød en sidste opblussen i Bent opsummerer de bedste elementer i Aires 1979 og 1980, og han gled Larsens spil, og det var naturligt at hans spillestil, med en åbningsover- nedad på verdensranglisten de føl- arrangere en match mellem de to, raskelse efterfulgt af et flydende an- gende år. Det bedste resultat var hvilket skete i 1988, 35 år efter mat- grebsspil og fremragende realisation Niksic 1983 med 2. plads efter den chen med Jens Enevoldsen. Resul- af fordelen i slutspillet. Det er også ny stjerne Kasparov, men foran su- tatet blev næsten det samme: Bent modstanderen. Det er den uover- perstormestre som Spasskij, Portisch Larsen vandt 3½-2½. vindelige Karpov på toppen, der to- og Timman. 1988 var en anden milepæl: I en talt nedspilles af en 45-årig storme- Mærkeligt nok var det netop i de turnering i USA tabte han som den ster i karrierens efterår. Som kronen år, at der kom et nyt kuld unge dan- første stormester til en computer i et på værket ender ‘forfølgelsen’ af skere med spillestyrke og ærgerrig- turneringsparti, hvilket ikke bekom Karpov med turneringssejren i Bue- hed, ikke mindst Curt Hansen, som i ham vel. Det var næppe så meget nos Aires 1980. 1985 scorede sin sidste stormester- var nederlaget som det at skulle spille norm. Det skete heldigvis i turnerin- med en computer, der irriterede ham. Efterår gen i Brønshøjs jubilæumsturnering, Hvis man skal gå lidt dybere, så er I 1980 var Bent Larsen nr. 10 i ver- hvor showmanden Bent Larsen også computerskak imod alle Bent Lar- den, og det er passende at stoppe den deltog og omhyggeligt timet i foto- sens idealer om skakspillet. For ham detaljerede gennemgang af hans kar- grafernes nærvær kunne lykønske er skak en kamp mellem to menne-

3. Speelman (Eng) 5½ p., • Buenos Aires, GEBA: • København, • North Bay. 2. Open: (10 delt.) 1. Bent Larsen 9 p., Symbion-match 1-3. Bent Larsen, Hergott 2. Spangenberg (Arg) 7½ Bent Larsen - (Can) og Lesiege (Can) 6 p., 1991 Valby, K41 p., (12 delt.) Deep Blue (Comp) 2½-1½ (af 8) jubilæumsturnering: 1-4. Bent Larsen, Hector 1993 Mar del Plata, 1995 Mar del Plata, 1997 Esbjerg, DSU’s (Sve), Vogt (Tys) og Smagin 24. Open: 26. Open: 88. EMT, Lh-klassen: (Sov) 6 p. (10 delt.) 1-2. Bent Larsen og Granda 1-2. Bent Larsen og Slipak 1. Lars Bo Hansen 6½ p., Zuniga (Peru) 7½ p. (af 9) (Arg) 7½ p., (af 9) 2-4. Bent Larsen, Curt

22 2010 /Larsen/ 102 sker. Det ord går igennem mange af 1993 besejrede Deep Blue med 2½- som lignede ham mest i indstilling hans partikommentarer og andres 1½. Ikke blot var Bent Larsen den og sind. I hvert fald fejrede Peter beskrivelser af ham, og det lige fra første stormester, der tabte til en Heine senere sin 30-års fødselsdag den allerførste optræden ved en computer. Han var også en af de sid- med en pilgrimsrejse til mesteren i påsketurnering. Jeg er sikker på, at ste, der besejrede en computer i en Argentina. Larsen også opfatter skak som et vi- match. denskabeligt spil, og han tog faktisk Bent Larsens performance ved Alle brikker angriber! tidligt afstand fra Euwes stædige computerarrangementet var blæn- Det har været Bent Larsens motto i benægtelse af muligheden for at kon- dende. Historier, vittigheder og ind- skak og i livet. struere en skakcomputer. Men hvad skydelser, der før blev spillet på bræt- Han har brugt alle brikker og spil- skal man med sådan ‘en kasse’? Hvor tet, men nu blev fortalt. Det er også let på hele brættet. er kampen og de gode historier? manges minde fra de påsketur- Han har fremelsket og plejet sit Larsen elsker jo at fortælle historier neringer, han begyndte at spille i. Det talent med energi og beslutsomhed. om de store mestre, deres pudsighe- er ærgerligt, at han ikke har fået et Han har givet os stjernestunder der og deres bedrifter, og der er ikke sidste danmarksmesterskab med som ingen anden. Mange ord kunne mange historier i en computer. Det hjem, men det blev det ikke til, og siges, men for mig er der kun et: var sikkert med stor tilfredsstillelse, symbolsk blev Bent Larsen i sidste at han ved et arrangement i den kø- runde i 1991 besejret af Peter Heine TAK benhavnske forskerby Symbion i Nielsen, nok den af de unge spillere,

Foto: Jesper Westley; all rights.

Oprindelige optagelse for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Hansen og Peter Heine 5 p., (10 delt.) • La Plata, International turnering: 1998 Buenos Aires, Wojtkiewicz (Pol), • Las Palmas, 1. Bent Larsen 6½ p., Miguel Najdorf Festival: Ricardi (Arg) og El Corte Ingles 19. Open: 2-4. Zarnicki (Arg), Panno 1-5. Bent Larsen, Garcia Palermo (Ita) 1-3. Bent Larsen, (Arg) og Sorokin (Rus), 6 p. Krasenkow (Rus), 7½ p. (af 9): Campora (Arg) og Epishin (10 delt.) (Rus) 7 p., (af 9)

2010 /Larsen/ 103 23 Bent Larsen: ‘Hvordan tænker en Bent Larsen: ‘Jeg synes, man skal Bent Larsen: ‘Det må være valget skakmester? Tjah, det må en skak- spille skak mod hinanden. Det var som professionel skakspiller og der- mester vel være den nærmeste til at vist Huxley, der sagde: „Der er to med en lidt mere usikker tilværelse, vide, men let at forklare er det ikke. ting, der kan redde verden: Sex og der har fået mange til at kalde mig en Hvis det kunne udtrykkes i et mate- leg“ – og jeg går da ud fra, at han boheme. For som sådan opfatter jeg matisk sprog, ville datamat-folkene mente med hinanden – ikke med slet ikke mig selv. Jeg synes tværti- blive glade, og i løbet af kort tid ville maskiner.’ mod, at jeg praktiserer en solid livs- de fremvise en maskine med stor- (Ekstra Bladet, 1. marts 1986) førelse, helt uden for bohemers ræk- mesterstyrke.’ kevidde.’ (Ekstra Bladet, 28. april 1971) Bent Larsen: ‘Jeg indrømmer, at jeg (Ekstra Bladet, 26. februar 1995) var ene mand mod Sovjetunionen, Bent Larsen om psykologi i åb- men jeg havde dem ikke alle i min Bent Larsen: ‘Der er selvfølgelig ningsspillet: ‘Jeg går ikke altid efter hule hånd. Mit psykologiske over- ensomme mennesker, fyrpassere og det, jeg selv kan bedst, men efter det tag skal vurderes fra spiller til spil- patienter på sygehuse, der kan have jeg tror, er mest ubelejligt eller ler, men hver gang en russer tabte til glæde af skakcomputere, men jeg ukendt eller ubehageligt for mod- mig, skrev de bestyrtet om det i åre- synes ikke, man skal spille med dem, standeren.’ vis.’ hvis man har andre mennesker at (Ud & Se, september 1998) (Fyens Stiftstidende, spille med. Skak er en form for kom- 23. december 2001) munikation – og den skal foregå mel- Bent Larsen: ‘Jeg finder det svært lem mennesker.’ at forstå den slags korr-spillere, der Bent Larsen: ‘En skakturnering kan (Ekstra Bladet, 1. marts 1986) aldrig bruger mere end et kvarter til trods al moderne teknik gengives og et træk, for eksempel en frokostpause opbevares langt bedre end en fod- Bent Larsen: ‘Jeg synes, skak er på kontoret eller et toiletbesøg. Hvis boldkamp. Forstået på denne måde kunst, men der er masser af partier, man endelig skal spille korr, skal er der langt flere tilskuere til skak der ikke er det. Men jeg synes san- man da vel for Søren søge at spille end til fodbold, når undtages de få delig også, der er masser af malerier, bedst muligt. At spille en korr-tur- kampe, der sendes i TV.’ som ikke er kunst.’ nering ville for mig ligne de analy- (‘3 points’ forspring’, 1980) (Ud & Se, september 1998) ser, jeg alligevel foretager en masse af, dels i forbindelse med åbnings- studier, dels i forbindelse med skri- veri. Den slags arbejde har jeg rigeligt af. Altså holder jeg mig til nær- skakken og nyder synet af modstanderens svedende overlæbe eller røde ører. Og kontakten med publikum.’ (Nordisk Postsjakk, nr. 2, 1976)

Bent Larsen: ‘I skak kan du beregne dig mange træk frem, men på et tidspunkt stopper beregningen og intui- tionen tager over. Dér skiller man fårene fra bukkene, og dér skilles de gode spillere af én spillestil fra de gode af en anden. Jeg siger ikke, at den mindre risikobetonede stil er forkert, men verdensmester Petro- sjan var måske verdens største skak- talent, der næsten ingen turneringer vandt, fordi han ikke tålte at tabe og begrænsede sig.’ ‘Somme tider er skak som en boksekamp’ – Ved Kulturby Københavns (Fyens Stiftstidende, Skakfestival '96 entrede Bent Larsen bokseringen for at dyste med supersvægteren 23. december 2001) Brian Nielsen. Dog hverken i skak eller i boksning, men i en retfærdig fodbold-quiz.

24 2010 /Larsen/ 104 Bent Larsen: Der er dog to ting i Bent Larsen på spørgsmålet, om der vejen med skak som tilskuersport. var nogen fra hans generation, der Den ene er, at man er nødt til at kende spillede ligesom han: ‘Sandsynlig- spillereglerne. Hvis to mænd forsø- vis Petrosjan. Vi havde den samme Bent Larsen ger at slå hinanden bevidstløse, eller basis: ‘Mit System’ af Nimzowitsch. hvis otte mænd løber om kap, så kan Vi er såkaldte fosterbrødre. Dog sagde ... man godt nyde det uden selv at have havde vi vidt forskellige fornemmel- dyrket disse discipliner, og uden at ser for stillingerne – og navnlig for kende alle reglerne. Den anden man- farerne deri. På den ene side så har v/ Henrik Mortensen gel er, at tilskuerne ikke må larme i Petrosjan ikke tabt så mange partier, turneringssalen. Ikke noget med at som jeg har, men på den anden side Bent Larsen: ‘For nogle må skak- skrige af begejstring eller slå side- har han heller ikke vundet nær så ken være en slags eskapisme – en manden på skulderen og føle sig som mange.’ flugt – men det gælder vel alle for- medlem af et kæmpekollektiv. Skak- (Kasparov.com, 1998) mer for hobbies, kunst eller arbejde. tilskueren er temmelig ensom på sin Mange mennesker oplever hver- stol.’ Bent Larsen om 40 år som profes- dagen som triviel og alt for forud- (‘3 points’ forspring’, 1980) sionel skakspiller: ‘Somme tider har sigelig.’ det moret mig, somme tider har det (Frederiksborg Amts Avis, Bent Larsen: ‘Jeg tror faktisk, at været en tilfredsstillelse. Andre 5. juni 1982) Bronstein ved mere om Kongeindisk gange har det været mere en bokse- end jeg, men han kan bare komme kamp. Men det er naturligvis turne- Bent Larsen: ‘Skak er et sikkert spil. an!’ ringssejrene, der har glædet mest. Man bliver normalt ikke slået ihjel (’50 udvalgte partier’, 1969) Havanna ’67, Buenos Aires ’79, ved et skakbræt.’ hvor jeg vandt med tre points for- (Frederiksborg Amts Avis, Bent Larsen: ‘Det er sproget, der spring i et felt, der blandt andre talte 5. juni 1982) knytter mig til Danmark. Når jeg skal de to tidligere verdensmestre Spas- tænke meget abstrakt, skal det ske skij og Petrosjan.’ Bent Larsen som svar på, hvad nyt på dansk.’ (Det fri Aktuelt, 2. marts 1995) han har tilført skakken: ‘Jeg synes, (Det fri Aktuelt, 2. marts 1995) at jeg har givet skakken en udpræget Bent Larsen om Viktor Korchnoi: anti-autoritær form. Jeg har altid spil- Bent Larsen: ‘Mange skakspillere ‘Egentlig drømte han om at blive let mærkelige åbninger, som ingen bliver lidt forsigtige med årene. De skuespiller, men det var umuligt på før mig spillede, og senere er mine spiller på det sikre. Det kunne jeg grund af en talevanskelighed. Så vidt åbninger blevet kopieret, og det kan ikke tænke mig. Det øjeblik, jeg jeg har forstået, var det ordet ‘nitja’, jeg da godt være stolt af.’ gjorde det, så ville skak blive en pine han ikke kunne udtale. Det betyder (Berlingske Tidende, 4. juni 2000) for mig.’ remis.’ (Ekstra Bladet, 2. marts 1985) (Ekstra Bladet, 22. juni 1996) Bent Larsen: ‘Med de nye betænk- ningstider, hvor man i mange til- Bent Larsen: ‘I Danmark spiller alle Bent Larsen om Kasparovs neder- fælde har så og så lang tid til resten mennesker skak. Det hører med til lag til Deep Blue: ‘Nogle unge ar- af partiet, vil man få at se, at en del opdragelsen på samme måde, som gentinske stormestre siger praktisk partier bliver længere, end vi er vant vi lærer at læse og skrive.’ taget, at Kasparov snød. At han lagde til. Hidtil blev disse partier opgivet (BT, 4. marts 1985) sig ned som i boksesporten. Jeg si- f.eks. efter tidkontrollen ved træk 56 ger: Nej, han gjorde ej. Han fik ner- eller 72, nu køres de videre som lyn- Bent Larsen på spørgsmålet om, vesammenbrud i andet parti [hvor partier, hvor den kraft, hvormed man hvem der er den største skakspiller i Kasparov opgav i en remisstilling], slår på uret, er en væsentlig del af historien: ‘Spørgsmålet er for ab- og det kan man jo se. Resten af mat- spillet. Jeg kan ikke rigtig lide det, strakt. Alligevel har jeg et svar. Det chen kan ikke interessere nogen. men erkender, at man må ofre noget er uden tvivl Philidor. Ved slutnin- Kasparov var et jakkesæt med en for at undgå hængepartier og opnå gen af det 17. århundrede formuler- mand indeni. Kasparov er fuldstæn- en hurtigere afvikling af andre tur- ede han de principper, vi i det store digt ødelagt.’ neringer end de allermest seriøse.’ hele fortsat bruger i dag.’ (Berlingske Tidende, (Skakbladet, nr. 4, 1987) (Kasparov.com, 1998) 27. juli 1997)

2010 /Larsen/ 105 25 Foto: tr. Tilburg 1980 – perfekt sejr over den perfekte ... En frygtløs

Af Sune Berg Hansen verdensmand – stormester og fem gange danmarksmester

Det var til juniortræning på Tjele også!). Hans fantastiske mod, tro på Bent Larsen kommenterer Efterskole, at jeg første gang for al- sig selv og kompromisløshed har (Skakbladet nr. 1, 1981): vor fik et indtryk af Bent Larsen. Han været drivkraften hele vejen, og det bemægtigede sig helt naturligt alle som løftede ham op i et andet og Anatoly Karpov rum og dominerede i den grad med højere luftlag. Men selvsikkerheden, USSR sin tilstedeværelse, at de andre un- modet og kompromisløsheden har Bent Larsen dervisere nærmest sneg sig rundt også været hans akilleshæl og årsa- 3. runde Danmark langs væggene i ærefrygt. Jeg hu- gen til farlige situationer og store Russisk / C43 sker særligt en dag, hvor han viste et nederlag. Der er altså en pris at be- 1. e4 e5 2. Sf3 Sf6 3. d4 parti, og Curt Hansen (der havde tale for at stikke hovedet så langt og overhalet Bent på det tidspunkt) var selvsikkert frem, som Bent altid har Indtil videre påstår jeg, at dette er en i lokalet, og Larsen spurgte, hvorfor gjort. fejl. Bedre 3. Sxe5. Men som svar på han spillede Lf4 og truede Sorts Bent er et særligt menneske, der partitrækket var for 15-20 år siden dronning til et hvidt felt – ingen på flere måder var for stor til Dan- 3... exd4 almindeligt – og det anser kunne svare, heller ikke Curt – og mark, hvilket jeg finder vidunder- jeg også for helt galt!! Larsen var lidt bestyrtet over, at man ligt befriende. Man kan altså skabe 3... Sxe4(!) 4. Ld3 d5 5. Sxe5 Sd7(!) i Nimzowitsch’ hjemland ikke sin egen skæbne og forme den, som Symmetrien skal brydes. Dog har kendte til ‘spil på en bestemt farve’. man vil. Hvad har jeg tilfælles med Hort og Chehov flere gange klaret Han gav derefter et råd, som har ka- Bent Larsen? Jo, vi er begge gået ud sig udmærket efter 5... Ld6 6. 0-0 stet mange point af sig i tidens løb: af universitet uden en kandidatgrad. 0-0 7. c4 c6. De fleste mestre har Hvis man er i gang med et kongean- Tillykke med fødselsdagen! nogle meninger, der ikke kan bevi- greb og er i tvivl om, hvor man skal ses med varianter. stille damen, så stil den på samme Sejren mod Karpov i Interpolistur- 6. De2 Sxe5!? farve felt som modstanderens konge. neringen i Tilburg1980 illustrerer Et uklart bondeoffer. 6... De7 gik Bent har været et forbillede både Larsens kreative tilgang til åbningen udmærket i Timman - Larsen, Bugoj- som verdensklassespiller, skribent (supernyhed), og så forstår jeg sta- no, og Karpov - Hort, IBM. Jeg og for måden at leve sit liv på. Hans dig ikke, at man kan slå Karpov på spurgte bagefter Timman, hvorfor resultater taler jo for sig selv, så vi den måde! han ikke spillede teoriens 6. Sxd7 holder os til de sidste to. Som teen- Lxd7 7. 0-0 Dh4, der af mange an- ager slugte jeg alle Bents bøger og ses for gunstigt for Hvid på grund- gamle artikler i Skakbladet (som kan lag af et gammelt russisk parti. Tim- lånes på biblioteket) med stor fornø- man svarede, at træk som Sxd7 spil- jelse. Da jeg så selv fik job som skri- ler han ikke. Man ofrer ikke to tempi bent, besluttede jeg at finde hans på sådan en springer bare for at bytte hemmelighed: Hvordan gjorde han den af. Igen ser man en stormester- skak så underholdende og levende? påstand, der ikke bekymrer sig om Hemmeligheden får I ikke, men jeg varianter eller partier mellem ukend- har altså selv forsøgt at hugge ingre- te russere. dienser fra hans skriveteknik. 7. Lxe4 dxe4 8. Dxe4 Le6 9. Dxe4 Dd7 Som menneske har han oplevet 10. 0-0 0-0-0 11. Le3 mere end de fleste og vel mere eller mindre set hele verden (det vil jeg ... og nu Larsens nyhed! 11... Lb4(!)

26 2010 /Larsen/ 106 En god idé. Feltet a5 tages fra den 17... Dc6 18. Ld2 g4 19. f4 Lc4 hvilket vinder, men hvis Sort kom- hvide dame. 12. a3 f6 13. Dg3 Ld6 mer til at gøre et par fejl, kan der er godt for Sort. 12. c3 tager et felt opstå remisstillinger. Dem er der in- fra den hvide springer og svækker gen af med tårne på brættet. de hvide felter, og efter 12... Ld6 37. c3 Le6 38. Kg3 Td5 39. Te4 Kd7 13. Da5 Ld5 synes Sort at have gode 40. Le5 Td2 41. Kf4 Txg2 42. Kg5 Tc2 chancer. Karpov tænkte længe. I øv- 43. Kxh5 g3 44. Lxg3 Txc3 45. Le5 Tc4 rigt mente han efter partiet, at 11... 46. Te3 Ld5 47. Ta3 Ke6 48. Lg3 Ld6 12. Da5 Ld5 også var godt for Sort! I betragtning af, hvor grundige analyser han har udsat nogle åbnin- ger for, finder jeg det bemærkelses- værdigt, at han for anden gang spillede et tvivlsomt træk som 6. De2 uden at have undersøgt Sorts bonde- Hvid blev ikke sat mat, men i stedet offer. for det direkte angreb fik Sort en 12. Sc3 dominerende stilling. Bl.a. er han Jeg blev meget overrasket. Herefter parat til at trænge ind via e-linien. kan kun Sort spille på gevinst. De hvide brikker spiller ikke. 12... f6 13. Dg3 Sikken et held, at jeg bestemte mig Spillet som De5-g3...e5-g3. 13. Df4 til at spille Russisk, da jeg under for- er vistnok bedre. beredelserne stødte på et problem i 48... Kf5 49. Kh6 a5 50. Kg7 Kg4 51. 13... Lxc3 14. bxc3 h5! 15. h4 g5! en af mine Caro-Kann varianter!! Kf6 a4 52. Te3 Lf3 53. Le1 Tc1 54. Te7 Kh3 55. Ld2 Tc4 56. Te3 Kg2 57. Le1 De uligefarvede begunstiger angri- 20. d5 Lxd5 21. f5 Te8 22. a3 Te4 23. Tcl 58. Ld2 Td1 59. Lc3 c5 60. Te7 b5 beren. Den komiske variant 16. hxg5 Tel The8 24. Txe4 Txe4 25. Kh2 Dc5 26. 61. Le5 a3 62. Th7 b4 63. h5 b3 64. h6 h4 17. Dh2 h3 18. g3 studerede in- Lf4 Te1 27. Ld2 Tal 28. De3 Dd6†! 29. b2 65. Tg7† Kf2 66. Lg3† Ke3. Hvid gen af os alvorligt. Sådan behandler Tf4 b6 30. e4 Lxe4 31. Dd4 Dxd4 32. opgav. man ikke en dame. Txd4 Lb5 33. Lh6 Txa3 34. Lg7 Ld7 35. 16. f3 Tdg8 17. Tf2(?) Tf4 Ta5 36. Lxf6 Lxf5 Dette skete i 3. runde. Efter en fri- Det var vist her, Karpov bagefter Nogle kommentatorer anså dette for dag med åbninsgstudier i den russi- anså a3 for bedre. Han var meget en skønhedsplet, det gør jeg ikke. ske lejr spillede både Karpov og Tal bange for at miste denne bonde. 36... Txf5 fremtvang tårnafbytning, Russisk i 4. runde!

Bent Larsen og Karpov analyserer deres indbyrdes parti, som verdensmesteren netop har tabt. Også i den fase har Larsen tydeligvis initiativet.

2010 /Larsen/ 107 27 Foto: tr. Amsterdam 1964, Interzoneturnering – inspiration ... Larsen var

Af Curt Hansen fælles lærdom – stormester og seks gange danmarksmester

I 1979 blev der spillet en for danske I bogen ’50 udvalgte partier’ blev år har Hvid herefter forsøgt at på- forhold ganske lang og omfattende partiet Larsen - Portisch – spillet vise fordel med 6. Sge2 Sc6 7. Dd3, kvalifikationsturnering. Næsten ef- samme år som jeg er født – gennem- men det vidste jeg intet om dengang. ter sovjetisk forbillede. Anledningen gået. Det vejede tungere end angi- 5... Sc6 6. Lb5 Sge7 7. Lf4 Lf5 var VM for hold for spillere under velserne i f.eks. den jugoslaviske Her fortsatte Larsen - Portisch 7... 16 år, der året efter skulle afvikles i åbningsbibel ECO, hvor jeg godt 0-0 8. 0-0-0, hvorefter Hvid vandt i Viborg. Danmark skulle stille med nok havde set, at Sort skulle kunne 33 træk. Nok hovedsageligt fordi 8... to hold a 4 spillere + en reserve. Der få fint spil. Jeg fik lejlighed til at spille Sa5 ikke var godt. skulle derfor findes ti unge danske følgende parti med hvid i 4. runde af 8. 0-0-0 Dd7 9. h3 0-0-0 10. Sge2 h6 landsholdspillere. Det foregik for mit udtagelsesturneringen i Århus mod 11. g4 Le6 12. The1 g5 13. Le5 Thg8 vedkommende med udtagelsestur- Karsten Rasmussen: 14. Lf6 Tde8 15. Sg3 Sg6 16. Sh5 Sh4 neringer først i Sønderjylland, hvor- 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Sc3 Lb4 4. exd5 17. Dg3 Ld6 18. Le5 Le7 19. Sa4 a6 fra de bedstplacerede kvalificerede exd5 5. Df3 sig til en ny turnering i Århus. Se- nere fulgte finalen i Odense. Den fælles referenceramme havde Jeg var i disse år fokuseret på at også sine ulemper. Efter jeg havde finde frem til de for mig bedst eg- spillet 4. exd5 skrev min modstan- nede åbningssystemer. Trods dette der sit svartræk ned og noterede sam- var der åbninger jeg ikke rigtig kun- tidig mit 5. træk, som han dækkede ne finde mig til rette i. Fransk havde med sin kuglepen. Da jeg spillede 5. jeg problemer med, fordi man ofte Df3 viste han mig det, og sagde at kom ind i lukkede stillinger. Det pas- han havde også læst Larsens bog. Et sede ikke til min spillestil dengang. kort sekund troede jeg derfor, han kendte til 5... De7†! men det var Inspiration til at løse dette problem skulle findes et sted fra. Det var dog heldigvis ikke tilfældet. De seneste en tid med kun en dansk TV-kanal og også inden for skak var infor- mationskanalerne – i forhold til i dag – begrænsede. Informator var jeg begyndt at kigge i, men sådanne kilder var jo ligesom teoribøger rela- Bent Larsen tivt upersonlige og ikke voldsomt spiller inspirerende. Skakbladet og skak- simultan bøger på dansk var mere tilgænge- på den lige informationskilder. Inden for århusianske begge områder tror jeg, Bent Lar- skoleskaklejr sens skriverier i høj grad skabte en Sahl i 1977. 12-årige fælles referenceramme for danske Karsten skakspillere. Ligesom DR1 inden for Rasmussen TV. følger Derfor var det også naturligt, at partierne. jeg lod mig inspirere af Larsens ideer.

28 2010 /Larsen/ 108 ske tiltalende opstilling. På grund af dette parti blev 5. Df3 en kort tid næsten en modevariant, men træk- ket forsvandt igen pga. svaret 5... De7†(!), f.eks. 6. Se2 Sc6 7. Dxd5 Sf6 med rigelig erstatning for bonden. Under partiet tænkte jeg på muligheden 5... De7† og forestillede mig en fortsættelse som 6. Le3 Lxc3† 7. bxc3 Da3 8. Kd2, hvilket måske ser mærkeligt ud, men er chancerigt for Hvid. Et jugoslavisk parti, Mestrovic - Maric, Kraljevo 1967, synes imidlertid at vise, at 6. Le3 er tvivlsomt pga. 6... Sf6 7. Ld3 c5! Herefter er jeg tilbøjelig til at tro på, at 5... De7† er Sorts stærkeste træk. Bent Larsen, som gennem 29 år var Danmarks eneste stormester, lykønsker Curt Hansen med titlen efter den afgørende remis mod Erling Mortensen i sidste runde O’Kelly angav straks efter partiet 5... af Brønshøjs Jubilæumsturnering 1985. Le6 som Sorts nemmeste udvej, men det tror jeg ikke på, efter 6. Ld3, Df6 20. Sc5 Lxc5 21. Sf6 Dd8 22. Lxc6 Tef8 Bent Larsen kommenterer: skal spilles 7. Lf4! 23. dxc5 bxc6 24. Sxg8 Txg8 25. Te3 (’50 udvalgte partier’, nr. 27) 5.... c5 er også blevet anbefalet, men Kb7 26. Tb3† 1-0. 6. dxc5 d4 7. a3 Da5 8. Tbl er vist- Bent Larsen nok godt for Hvid. Før dette parti havde jeg oplevet Danmark Portisch havde nok at spekulere på! Larsen ‘live’ på skaklejren i Tranum Lajos Portisch 5... Sc6 6. Lb5 Sge7 7. Lf4 0-0 15. runde Ungarn i 1977, hvor jeg også som ung skole- Konstantinopolski, der var Bron- skakspiller tabte en lynskakmatch Fransk / C01 steins sekundant under turneringen, mod ham med 2-10. De to partier, 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Sc3 Lb4 4. exd5 anbefalede senere 7... Lf5. Menin- jeg vandt, var på tid(!), da vi spillede exd5 gen må formentlig være, at 8. 0-0-0 1 minut mod 5. Det særlige var natur- skal besvares med Dd7 fulgt af ligvis ikke resultatet, men at han ville 0-0-0. Dette er formodentlig en til- spille så mange partier mod en den- fredsstillende udviklingsplan for gang 12-årig skoleskakspiller. At Sort, men den korte rokade er vel Larsen ved samme lejlighed hjalp heller ikke nogen fejl? Som Portisch’ med at finde gevinstvejen i en stu- næste træk tydeligt viser, er han kom- die, som skakinstruktør Erling Mor- met i kamphumør og har ikke noget tensen havde udlovet to chokolade- imod, at rokaderne ikke går til sam- guldbarrer for at finde frem til, var me side. naturligvis også en god ting. 8. 0-0-0 Sa5(?) Senere fulgte til min overraskelse Et forhastet angrebsforsøg, så vidt et eller vist endda flere lykønsk- jeg kan se. Men bagefter er vi som ningstelegrammer, da jeg vandt di- bekendt alle meget klogere. 8... Lf5 verse junior-turneringer. Min mor 5. Df3!? er blevet anbefalet, men det er ikke kunne godt nok ikke helt forstå, hvad Så tænkte Portisch længe! Afbyt- helt indlysende, at Sort skal forære det drejede sig om: Her skriver Bent ningsvarianten har i mange år haft Hvid et tempo til en kommende bon- Larsen noget om vækkeure og se- ry for at være en kedelig remisva- destorm, hvor g4 kommer til at ske kundanter. Hvad er det for noget? riant, f.eks. 5. Ld3 Sc6 6. Sge2 Sge7 med trussel på løberen. Jeg synes, Senere fulgte 25 spændende og in- fulgt af Lf5, ingen problemer for 8... Le6 må være det rigtige. teressante indbyrdes opgør over en Sort. Teksttrækket, som jeg havde 9. Sge2 c6 10. Ld3 b5 11. h4! lang årrække, men det er en anden afprøvet i nogle lynpartier mod Palle Dette er den rigtige optakt til angre- historie. Ravn, er netop rettet mod manøvren bet, fordi der meget hurtigt skabes Tak for inspirationen og tillykke med Se7 og Lf5, efter 5... Se7. 6. Ld3 en trussel, der vinder et vigtigt tem- de 75 år! Sbc6 7. Se2 kommer Hvid til en gan- po.

2010 /Larsen/ 109 29 ... BENT LARSEN - PORTISCH

Det er nemt nok for kommentato- Det eleganteste. Men 24. Se4 Sd5 rerne at skrive, at Portisch skulle 25. Sd6† Kf8 26. Sxb7 var naturlig- have spillet 17... Sd5. Slutspillet ef- vis også godt nok. ter 18. Sxd5 Dxd5 19. Dxd5† cxd5 24... Tg8 25. g5 b4 20. f3 er meget ubehageligt for Sort, Efter 25... Sd5 26. Sxd5 cxd5 27. f4 trods de uligefarvede løbere. Den er Sort fuldstændig lammet, og Hvid sorte løber står meget dårligt, og kan vinde ved at doble tårne på e- Hvid har e-linien. I visse varianter linien. Meget smukt, denne variant spadserer den hvide konge til c3 og havde jeg vistnok planlagt at spille. truer med at bryde ind i den sorte Men hurtigere vinder 27. Ld6! stilling, hvilket må forhindres med 26. Df6† Ke8 27. Dxc6† Kf7 a5, men så skal den bonde også hele Eller 27... Dd7 28. Txe7† Kxe7 29. tiden beskyttes. Df6†. Eller 27... Td7 28. Sd5. Eller 18. Dg3 Ta7 Lajos Portisch – Ungarns verdensnavn.. 27... Kf8 28. Ld6 bxc3 29. Txe7 Mod 18... b4 var 19. Ld6! kraftigt. Txe7 30. Te1. 11... Sc4 12. h5 f6 19. h6! Der er mere end én gevinstfortsæt- Der har vi tempogevinsten. Men Hvid behøver ikke at lukke linier op telse for Hvid nu. Godt nok er såle- hvorfor spiller Sort ikke 12... Da5, på kongefløjen, e-linien er god nok. des 28. Dxc4† Kf8 29. Txe7 Txe7 eller 12... a5? Pga. truslen 13. h6 g6 Men det er praktisk yderligere at 30. axb4. Men jeg fandt noget, der 14. Lc7! Dxc7 15. Df6 og vinder. svække de sorte felter. virker mere energisk. At Sort ikke spiller 12... h6 er begri- 19... g6 20. Ld6 Te8 28. Df6† Ke8 beligt, derefter stormer den hvide g- Svækker f6. Men efter 20... Tf7 21. bonde frem og skaber kraftige trus- Te2 er Sort også fortabt. ler. 21. Df4! 13. g4 Da5(?) Her overså Portisch formodentlig en vigtig finesse i det hvide forsvar. Bagefter blev 13... a5 anbefalet som bedre, men efter f.eks. 14. Dg3 a4 15. g5 f5 16. Lxc4 dxc4 17. a3, får Sort omtrent de samme problemer som i partiet. 14. Lxc4 dxc4 Efter 14... bxc4 vil det være meget 29. d5 svært for Sort at bruge b-linien til Her kunne man f.eks. finde på 29. noget særligt. Og på den måde opgi- Sd5 Dxd5 30. Ld6 Df7 31. Lxe7 ver han ethvert håb om et angreb med Hvid har klar gevinststilling. Mon Txe7 32. Dc6† Kd8 33. Txe7 Kxe7 bønderne. det var gået lige så hurtigt og smer- 34. Dc7† Ld7 35. Te1†, eller 33... 15. a3 Lxc3 tefrit med en teorivariant? (Jeg har Dxe7 34. Dd5†. Men her kan Sort Den omtalte finesse var følgende kun spillet 5. Df3 i et turneringsparti forsvare sig et stykke tid med 31... dronningfangst: 15... Lxa3 16. bxa3 denne ene gang, senere er det jo ikke Dxf6. Dxa3† 17. Kd2 b4 18. Tal bxc3† noget overraskelsesvåben). 29... Tf8 19. Sxc3 Db4 20. Thb1! 21... Kf7 Efter 29... bxc3 30. d6 har Sort in- Men efter denne afbytning står Hvid Eller 21... Sd5 22. Sxd5 cxd5 23. gen fornuftige træk. klart bedst. Sort er meget svag på de Dxf6! Dxf6 24. Txe8† Kf7 25. Tf8† 30. Dc6† Dd7 sorte felter, og Hvid kommer først Ke6 26. Tel†!, eller 23... Tf7 24. Eller 30... Kf7 31. Dxc4. på e-linien. Dh4! 16. Sxc3 Dd8 31. Ld6 Tf7 22. Le5 f5 Eller 31... Dxc6 32. dxc6 Ta7 33. En fornuftig beslutning, efter 16... Nu er der nærmest gennemtræk på b4 17. axb4 Dxb4 18. Thel står Sort Sd5 Tf7 34. c7. de sorte felter! Men 22... Sg8 23. Se4 32. Lxe7 bxc3 helt elendigt. Nu kan Hvid spille 17. eller 22... Sd5. 23. Sxd5 cxd5 24. Eller 32... Dxc6 33. Lc5†. Eller 32... Sxb5, men det ville give Sort gode Lxf6! er ikke bedre. chancer, allerstærkest er 17... Dd5! Txe7 33. Txe7†. 23. Lb8 Tb7 24. De5(!) 17. The1 a5 33. Lb4† opgivet.

30 2010 /Larsen/ 110 Hasting 1972-73 – finter og udfordringer ...

Eneren uden Foto: C. Erlandsson. sammenligning Af Jens Kristiansen – international mester og tre gange danmarksmester

Bent har været der hele mit skak- ind skrev og kommenterede partier. daktøren vil yngre mennesker med spillende liv. Først som en skak- Dengang i 60’erne havde vi jo ikke dette nummer af Skakbladet kunne knægts fjerne idol, senere som både meget at sammenligne med, så vi dømme for dem selv. Det anbefales træner, inspirator, skakmodstander forstod ikke, hvor forkælede vi var. også at anskaffe sig Bents nye bog, og god ven. Senere læste man jo så mange an- som er en kraftig udvidelse af hans Der var først Skakbladet, som jeg dres partikommentarer, holdt op ’50 udvalgte partier’ fra 1969 – den har læst siden 1963, hvor Bent i hvert mod hvilke Bents var og er af ver- kan jeg næsten udenad. nummer, hver måned, år ud og år densklasse! Som jeg har forstået re- Og så var der Bents store turneringssejre, begyndende med første- pladsen i interzoneturneringen i Am- sterdam 1964, hvormed Bent for al- Bent vor drønede op i verdenseliten. Nej, Larsens hvor vi skakinteresserede drenge noterings- fulgte med så godt, man nu kunne liste fra partiet på den tid. Og oplevelsen af den en- mod delige triumf står for mig som endnu Hartston. større end fodbold-EM i 92 – og jeg tror, jeg stadig kan huske de fleste af partierne. Og så blev jeg jo selv en del af eliten og lærte Bent personligt at kende. Frederiksberg Skakforening samlede 1972-74 de mest talentfulde yngre spillere i københavnsområdet, i høj grad lokket til af træningsses- sions med Bent, der dengang stadig boede i landet. Bent gav os lektier for i form af forskellige analyseop- gaver, og så samledes vi en fredag aften i klubben. Bent heglede os igennem med stor energi, og normalt sluttede vi først henad tre-firetiden, på hvilket tidspunkt manden altså havde været i analysernes centrum en syv-otte timer. En uforglemmelig og uovertruffen oplevelse og inspiration! Og så kom man jo selv til at spille med ham her og hisset. For mit vedkommende blev det til en meget ringe score: En sølle remis i syv partier.

2010 /Larsen/ 111 31 ... BENT LARSEN - HARTSTON

Men hvordan skulle man da også på den bane er han heller ikke kede- har jo altid været allerbedst i med- kunne spille fornuftigt mod sit idol, lig. Bent er en ekstrem og stærk in- vind, så han var selvfølgelig i abso- sin læremester og mentor? Nej, mine dividualist, men alligevel et meget lut hopla-hopla den aften og gav os chancer ville nok have været bedre socialt menneske. en uforglemmelig lektion. mod Fischer, Karpov eller Kasparov. Og så er der hele Bents samlede Men bortset fra den spændende og Men nogle gevaldige partier fik vi liv, som man vel nok nu kan tillade underholdende sportslige situation da, og ikke mindst nogle herlige, ofte sig at se tilbage og konkludere lidt omkring partiet, er det også særde- timelange analyser bagefter – det var på, selv om det forhåbentligt varer les instruktivt og meget typisk for, Bent også altid med på. mange år endnu. Om nogen er en hvordan Bent i de år mulede de min- Og i mange andre sammenhænge ‘ener’, så er det Bent. Vi er alle sam- dre guder på parnasset: Et ikke sær- indgik Bent: På Tranum-skoleskak- men forskellige, men kun ganske få ligt skarpt, men heller ikke forfla- lejrene i 70’erne dukkede han gerne af os er helt uden for sammenligning digende åbningsspil med nogle små op og spillede simultan mod alle del- med nogen som helst anden, både i finter, der giver modstanderen nogle tagerne, oftest pænt over 80. Hvor- forhold til personlighed og det liv, ikke helt trivielle udfordringer. Små dan Bent i øvrigt uegennyttigt har der er levet, hvilke to forhold selv- unøjagtigheder udnyttes præcist, hjulpet skoleskakken gennem årene følgelig hænger sammen. Bent er en fordelene forvaltes, forvandles og er et kapitel for sig. I DR’s skak- sådan person ‘uden for sammenlig- udvides, indtil modstanderen ende- programmer gik vi heller aldrig for- ning’ og jeg har svært ved at komme lig kollapser. gæves til Bent for en medvirken. Ok, på nogen, der matcher ham set på her fik han et honorar, men absolut den måde. Jeg kender i hvert fald ikke et stjernesådant. Bent har selv- ikke til nogen, og også derfor er jeg klart hjulpet dansk skak enormt med taknemlig for at have lært ham at sine rent skaklige bedrifter, men han kende. har såmænd også hjulpet på så man- Partiet Larsen - Hartston er fra de ge andre måder i det store og små glade år hvor Bent trænede os regel- rundt omkring. mæssigt i Frederiksberg Skakfor- Mange gode, sociale lag med kniv ening. Vel hjemvendt fra sejren i og gaffel og bægerklang har jeg også Hastings demonstrerede han partiet været i med Bent gennem årene, og for os til en træningssession. Bent

Bent Larsen kommenterer: mann i næstsidste runde! Men jeg er blev derfor spillet. Man skal ellers (Skakbladet 1973, nr. 3) indstillet på at starte roligt: passe på med den slags om morge- 1. c4 g6 2. g3 Lg7 3. Lg2 c5 nen. I en sidste runde i Beverwijk Bent Larsen Den telefon, der har irriteret mig un- spillede jeg mod Olafsson 1. g3 d5 Danmark der hele turneringen, ringer for før- 2. Lg2 e5 3. b4!? og tabte, da jeg William Hartston ste gang. En fotograf tænder to væm- ikke kendte denne åbning godt nok! 15. runde England melige projektører. I øvrigt, ikke kun spillerne er søv- Engelsk / A36 4. Sc3 Sc6 5. d3 e6 nige. På demonstrationsbrættet Uhl- mann - Stean startede man med l. c4 15. (sidste) runde. Vi starter tidligt Hort ankommer, 20 minutter forsin- g5!?, hvilket den hollandske mester om morgenen, da vi burde ligge i ket. Han er vred. Det er anden gang, van Geet ofte har brilleret med. Men vore senge. Kl. 9.30 i stedet for som hotelpersonalet har glemt at vække lidt senere gik g-bonden et skridt de andre dage kl. 14. Ah, disse sid- ham. Han har hverken badet eller baglæns... ste runder om morgenen, i fem Be- spist morgenmad. 8... Tb8?! verwijk-turneringer har jeg tabt fire 6. Sh3 Temmelig unyttigt, i hvert fald er jeg gange. Men Hartston kan heller ikke Partiet Hort - Westerinen tages re- fuldstændig indstillet på at tillade et lide tidspunktet. Han mangler et mis efter l. d4 d5 2. c4 e6 3. Sc3. sort fremstød med b-bonden. halvt point i et stormesterresultat, og (Turneringskomiteens sekretær var adskillige af de fåtallige tillskuere er rasende og ville give Hort et nul). 9. b3 0-0 10. Lb2 Da5 11. 0-0 fotografer og journalister. Jeg har Westerinen er godt tilfreds, nu får Jeg er udmærket tilfreds med stillin- ikke noget imod remis, hvis jeg vin- han i hvert fald præmie og kommer gen, men ikke med den fotograf, der der turneringen på det, men Uhl- foran Smyslov! pakker film og linser og apparater mann er jo kun et halvt point efter 6... Sge7 7. Sf4 d6 8. Dd2 ud og ind af noget meget raslende og skal spille mod Stean. papir. Desuden er flere tilskuere Af de gode træk, jeg kunne få øje Hartston skulle have spillet afbyt- allerede i gang med den særlige på, virkede dette mest originalt og ningsvarianten i Fransk mod Uhl- Hastings-sport, der går ud på at lave

32 2010 /Larsen/ 112 så megen støj som muligt med små- Den forbandede telefon ringer af og penge og nøgler i lommen. til, men mest når Hartston tænker. 11... e5 33. Th4 Tc7 34. De8† Kg7 35. Tf4 Dd6 Ah, feltet d5, det har jeg vundet ad- 36. Db8 h5 37. Tf8? skillige partier på. Hvid står stadig bedst, men dette er 12. Sfd5 Sxd5 13. Lxd5 Se7 galt. Jeg har nu 8 minutter, Hartston Jeg håbede på 13... Lh3 14. Lg2 13. Han bruger 8 minutter her. Lxg2 og tredive træk senere et slut- 37... Dd4†?? spil med en dårlig løber på g7. 37... c4! holder remis, f.eks. 38. Tg8† 14. Lg2 Le6 15. Tad1 Dd8 Kh6 39. De8 Dc5†! fulgt af skak på Stean spillede åbningen ganske op- f5 eller c6. Teksttrækket taber. findsomt, men hvad kom der ud af Hvid står klart bedst, pga. sin domi- 38. Kg2 det? Han har en svag bonde, jeg må nerende dronningplacering og den Bifald! Det var Stean, der opgav. regne med, at Uhlmann vinder. Skal svage sorte e-bonde. Men hvordan jeg nu forberede f4 med Khl, eller... komme videre? Jeg tvivler på, at 26. Tænkepause 11 minutter. Tf1 De7 27. Tf6 fulgt af nogle fidu- 16. f4! exf4(?) ser med bønderne på kongefløjen Det spillede han forbløffende hur- vinder. Men jeg har også en anden tigt, han kan da ikke håbe på 17. idé parat, og den synes jeg stadig gxf4? Sf5! godt om: 26. Tfl! De7 27. Tc1 b6 28. b4! Ikke 28. d4? Td8! Nu fører 28... cxb4 29. Tc7 Df8 30. Txa7 Dc5† 31. Dxc5† bxc5 32. Tc7 Ta8 33. Txc5 Txa2 34. Kf2 fulgt af Tb5 til et slutspil, hvor det sorte tårn står skidt, 38... Tf7(?) hvis det skal dække b-bonden. Det kan jeg vinde! Chanceløst, men der er ikke noget 28... Tc8 godt. En vigtig pointe er 38... De5 39. e4!, en anden 38... Dd5† 39. e4 Nu er 29. d4 c4 30. d5 c3 ikke over- Dxd3 40. Tg8†, Kf6 41. Df8† Tf7 bevisende. 42. e5†! (hvilket jeg havde forudbe- 29. Tc4! Dd7!? regnet, men nu havde glemt igen! Overraskede mig, men er vel den 17. Se4! d5 Jeg havde dog nok kunnet finde ud eneste chance. Der truede d4 med af det, med tre minutter til to træk). 17... fxg3 18. Lxg7 Kxg7 19. Db2† bondegevinst, og alle trusler på f- fører til en katastrofe. Nu er 18. Sxc5 39. Txf7† Kxf7 40. Dxa7† Kg8 41. linien klares med Tf4 i rette øjeblik. Da8† Kh7 42. Db7†! Kg8 uklart, jeg bruger igen 11 minutter 30. bxc5 Dd5 31. Df6?! til at kontrollere varianterne, de ser Det hemmelige træk. En vanskelig beslutning. 31. Dxd5 gode ud. 43. De4 Df6 44. a4 g5 45. a5 h4 46. exd5 32. Ta4 bxc5 33. Txa7 c4 er 18. Sf6†! Kh8 19. cxd5 a6, Sort opgav. ikke tiltalende, i hvert fald kan Sort Han må ikke få lov at lukke diago- få 34. dxc4 dxc4 35. Tb7 c3 35. Tb1 Jeg glemte at skrive åbningens navn nalen med d4. Den flinke gamle Ta8 36. Tc1 Txa2, og selv om han ved partiet Hort - Westerinen: mand, der serverer te og kaffe, synes taber c-bonden, kan han holde remis Queen’s Hotel Gambit Declined ... jeg skal give Hartston en remis. som i radiopartiet Julius Nielsen - Hvis man gerne vil være med i en 19... Sxd5 20. Lxd5! Lxf6! Zandor Nilsson, 1949. Men 31. stormesterturnering, skal man bare Efter 20... Lxd5 21. Txf4 var det ikke Te4!? Dxc5 32. Dxc5 Txc5 33. Txe6 rejse til Hastings og vinde Challen- blevet noget langt parti. Ta5, kan Hvid vinde det? (Det tror gers’ Tournament. Det gjorde f.eks. 21. Txf4 Lxb2 22. Dxb2† Kg8 23. Lxe6 jeg nu, men under partiet var denne Rajkovic sidste år. Det er en glim- fxe6 24. Txf8† Dxf8 25. De5 Te8 fortsættelse mig for uklar). rende chance for en ærgerrig ung Stean har stadig en svag e-bonde, og 31... bxc5 spiller. Denne gang blev den udnyt- desuden besvær med at dække b7. 31... Txc5? 32. Td4 Tcl† 33. Kf2 tet af Rellstab, der ifølge turnerings- Ude på pissoiret siger en tidligere Df5† 34. Dxf5 gxf5 35. Td8† er ikke bulletinen kun er 68. leder af turneringen til mig, at han nogen nem gevinst for Hvid, med Så vidt vides døde ingen af lungebe- synes, jeg skal være rar ved Hart- 32. Tf4! er meget stærkt. tændelse under dette års turnering, ston. 32. De7 De5! vejret var usædvanlig mildt.

2010 /Larsen/ 113 33 Foto: tr. DM i Esbjerg 1997 – strategisk angrebsspil ... På sporet af

Af Lars Schandorff Bent Larsen – stormester og danmarksmester 1988

et var en smuk dag. Gik Larsen er entertainer. Han er Larsen live D nede ved åen og ledte efter altid på. Hans kone Laura Bent Larsens hus. Fandt det bemærkede, fra de landede i Bent Larsen har vundet et hav af aldrig, men det gjorde ikke så Kastrup og til de lettede igen to gode partier, hvoraf mange er de rene meget. Vidste jo, han havde uger senere, talte han uafbrudt. klassikere. Han har selv kommente- været der. ret dem eminent. Det er historie. DM i Esbjerg 1997. Landsholds- Da Larsen kom tilbage og deltog i Læste alt, hvad han havde klassen boede isoleret langt DM 89 og flere gange op igennem skrevet. Lånte gamle skakblade uden for byen på et pensionat. 90’erne var det derimod pludselig og bøger på biblioteket. Lærte at Det var ikke godt. Der var myrer virkelighed. Min generation skulle spille på den måde. på mit værelse. Dem har jeg haft møde legenden – og vi var klar. det svært med siden Manila. Larsen formåede ikke at erobre Larsen begyndte at spille skak i Larsen holdt hof hver dag under titlen. Han kom tæt på. Slog os alle – Holstebro. Det gjorde jeg også. morgenmaden. I timer. Det var men ikke i samme turnering. Sådan Han forlod byen. Det gjorde jeg umuligt at løsrive sig. Man skulle det være. også. nåede knap nok at forberede sig Men det var en fornøjelse at se ham ‘Det må være den jyske muld’, til partierne. Spurgte, hvad man live. For eksempel i Esbjerg 1997. sagde han med et smil, da jeg skulle gøre, når forholdene var Gevinst over både Curt Hansen og spurgte, hvordan det kunne så dårlige. ‘Take the money and Peter Heine Nielsen. Respekt. Her være, at så mange stærke spillere run!’, kom det prompte. er partiet mod sidstnævnte. Desværre kom netop derfra. I mellemtiden kommenterede Larsen det ikke i Larsen er sprogets mester. var Heine også dukket op. Skakbladet. Så må jeg jo selv. Det Han har et lækkert dansk. skal vises. Mødte Larsen for første gang Havde interviewet ham til avisen ved DM i Aalborg 1989. Fik et på Hotel Royal. Trængte til en symmetrisk slutspil med tårn og smøg. Larsen sagde: ‘Rygning Peter Heine Nielsen springer til hver. Var nærmest Danmark (2525) er uæstetisk’. Har tænkt meget lidt bedre for mig. Blev Bent Larsen

over det. Ved ikke, om han har 7. runde fuldstændigt udspillet. Danmark (2520) ret, men i hvert fald en ny Forstår det stadig ikke helt. vinkel. Siciliansk / B36 Fik revanche to år senere ved 1. d4 Sf6 2. c4 c5! Bent Larsen bor i Argentina. DM i Lyngby. Igen et slutspil. Derfor møder man ham ikke, Bent Larsen har altid været en god Jeg havde to løbere mod to hvis man tager ind til byen. psykolog. Han ved, Peter Heine ikke springere. Stillingen var totalt Det er ærgerligt, for ellers kunne er vild med Benoni-strukturen efter lukket, så det burde blive remis. man have spurgt ham om et eller d4-d5. Det vandt jeg. Forstår det stadig andet eller hørt anekdoter om 3. Sf3 cxd4 4. Sxd4 Sc6 5. Sc3 d6 6. e4 ikke helt. Petro, Portisch og Fischer. Konsekvent, men Larsen ville sik- Men det betyder på den anden kert selv have spillet 6. g3 med en side ikke så meget. Ved jo, at typisk Engelsk stilling. han har været her. 6... g6 7. Le2

34 2010 /Larsen/ 114 11. 0-0 a5 12. b3 Selvfølgelig ikke nogen evig skak. Her er der nok plads til forbedrin- 21. Dd3 ger. Måske bare 12. Tad1. 21. fxe4 Lxe4† fører til mat. 12... Lc6 13. f3 Sd7 21... Dh3† En typisk manøvre. Den skal til c5. Det er svært at beslutte sig i sådan en 14. Tab1 Sc5 15. Tfc1 stilling. Mange træk ser lovende ud. Kendt som den optimale tårnplace- Bedst var strengt taget det simple ring i Maroczy. Det er nok tvivlsomt, 21... Sf6. Springeren kan jo også gå om det også gælder for den konkrete til g4. Det vinder bare. 21... f5, der stilling. holder springeren på e4, er forførisk. 15... e6 Det spillede er dog også fint. 22. Kg1 Sg3 23. Sd4?! Maroczy-varianten i Siciliansk. Her Sort må skaffe sig noget modspil, 23. Kf2 var eneste chance, men så er har Larsen været en af de store pio- men det skaber selvfølgelig også Fritz vild med det rolige 23... e5 24. nerer på den sorte side. Det inspire- svækkelser. Sc3 f5 med stærkt initiativ. rede Heine, som selv dyrkede op- 16. Sb5 Le5 17. Td1?! stillingen. Men nu sidder han så plud- 23... Le4! selig på den forkerte side af brættet og oven i købet imod det store forbillede. Som sagt: Larsen er en god psykolog. 7... Sxd4 8. Dxd4 Lg7 9. Le3 0-0 10. Dd2 Ld7!? Et godt praktisk træk. Hovedvarian- ten er Le6 fulgt af Da5 og Tfc8 med nogenlunde balanceret spil. Hvid belejrer straks den svage sorte d-bonde, men Sort griber initiativet For anden gang ofrer Sort en officer med et simpelt svar. Bedre havde på det felt. været 17. Lg5. 24. fxe4 17... Dh4! Og nu er Hvid nærmest nødt til at Ubehageligt for Hvid. På g3 kan Sort tage den. På 24. Dd2 kan Sort slå på slå med mindst remis, men alternati- b1, men 24... e5 ser endnu mere knu- vet h3 er heller ikke rart: 18. h3 Lxb5 sende ud. 19. cxb5 Dg3, og dronningen træn- 24... Dh1† 25. Kf2 Sxe4† ger ind på de sorte felter. Pointen. Det vinder dronningen. 18. g3 Lxg3 19. hxg3 Dxg3† 20. Kh1 26. Dxe4 Dxe4 F-linjen var ikke sikker, se blot 20. Sorts hær af bønder er selvfølgelig Kf1 Sxe4 21. fxe4 f5! afgørende, men i partiet når Larsen 20...Sxe4! slet ikke at bruge dem for alvor. Det er nok at trænge ind og lave ravage med de tunge officerer. 27. Lf3 Dh4† 28. Kg2 a4 29. b4 Tac8 30. Tbc1 d5 31. cxd5 exd5 32. Tc5 De7 33. Lf2 b6 34. Tb5 Tc4 35. Kf1 Dd6 36. Txd5 Dxb4 37. Td7 Da3 38. Ld5 Dh3† 0-1 Foto: tr. Peter Heine Nielsen kom i stormvejr mod Bent Larsen ved DM i Esbjerg 1997.

2010 /Larsen/ 135 35 Bent Larsens betydning i teori og praksis: Moderne skakforståelse

Af Peter Heine Nielsen

Skakopfattelsen ændrer sig. Ikke Dynamisk spil sorte felter rundt om sin egen konge. bare hos den enkelte spiller i takt I det første eksempel afgiver Larsen Ulemperne er tydelige for enhver, med, at han bliver stærkere og gør sin stærke løber, svækker konge- fordelene derimod skal man se dybt erfaringer med flere stillingstyper, stillingen og påtager sig en isoleret i stillingen for at få øje på. men også generelt i skakhistorien. dobbeltbonde. Altsammen ting, der 15. dxe5 d4!! Det, der er sandt i én periode og som kunne få enhver klassisk dannet Pointen, men stadig ved første øje- endda menes bevist med partier, kan skakspiller til at ryste på hovedet. kast tvivlsomt. Sort får nu også en vise sig forkert i den følgende. Mod- Men efter afbytningen har Larsen en dobbeltbonde med yderligere svæk- bevist med nye partier, som igen – aktiv springer mod en stiv løber, der kelse af kongestllingen til følge. naturligvis – må afvente nye tiders ikke kan udnytte optisk svage felter 16. Lh6 i kongestillingen, og dobbeltbonden historiske dom. Tvinger Sorts tårn væk, så han ikke er slet ikke svag men støtter de sorte I det små bidrager alle skakmestre engang får glæde af den åbne f-linie. med justeringer af åbningsvarianter officerers centralisering. 16... Tfd8 17. Lxe6 fxe6 og konkrete nyheder, der omvur- Palma de Mallorca 1967: derer et hjørne af åbningsteorien. Men det er kun skakhistoriens store, E. Jimenez som har bidraget til udviklingen af Cuba den generelle strategiske forståelse. Bent Larsen Bent Larsen på en måde foregreb 9. runde Danmark nutidens spillemåde ved at stræbe Aljechins forsvar / B04 efter stillinger i voldsom ubalance, hvor rene klassiske principper ikke 1. e4 Sf6 2. e5 Sd5 3. Sf3 d6 4. d4 rækker til en korrekt stillingsvur- dxe5 5. Sxe5 g6 6. Lc4 Le6 7. Lb3 Lg7 dering. I dag er billedet meget kom- 8. 0-0 0-0 9. De2 a5 10. Sc3 c6 11. plekst, og opgøret med misforståede Sxd5 cxd5 12. a4 Sc6 13. c3 Db6 14. forestillinger om harmoni og ‘sunde’ La2 strukturer, er fortsat ind i computer- Det er Larsens vurdering af denne alderen, med accepten af, at alting er stilling, der imponerer. De førnævnte spilbart, medmindre det strander på minusser i den sorte stilling mere end en konkret variant. opvejes af plusser. Springeren på c6 Blandt mange fremragende partier vigtig. Den står centralt, angriber eksempler har jeg udvalgt fem, der bonden på e5 og understøtter Sorts hver for sig illustrerer elementer i aktivitet i centrum. Og den er stabil, Larsens nytænkning. Fælles for dem da feltet c6 er urørligt. Ligesom h6, er modet til at stole på sin egen vur- men hvor Hvids løber angriber tom dering og i praksis bevise styrken i luft rundt om Sorts konge, fordi Hvid kreativ, udogmatisk skak. ikke kan bringe flere brikker med i angrebet, koordinerer Sorts tunge Peter Heine Nielsen er stormester, 14... Lxe5!! officerer godt med den stærke sprin- fem gange danmarksmester og ger. Snart er der et tårn på d5, der Et fantastisk træk. Sort afgiver sin sekundant for VM Viswanathan straks aftvinger en reaktion på den stærke løber og svækker samtidig de Anand. truede e5-bonde. Diagramstillingen

36 2010 /Larsen/ 116 Foto: tr.

er faktisk Hvids maksimum, herfra Kandidatmatch, Las Palmas 1971: er det én lang retræte. 18. Tfe1 Td5! 19. Lf4 Tf8! Wolfgang Uhlmann Sort indtager nu f-linien med tempo. Østtyskland (2580)

Hvids 16. træk afsløres som overfla- 6. parti Bent Larsen disk. Danmark (2660) 20. g3 Tf5 21. Tad1 Db3 Meranervarianten / D47 1. c4 Sf6 2. Sc3 e6 3. Sf3 d5 4. d4 c6 5. e3 Sbd7 6. Ld3 dxc4 7. Lxc4 b5 8. Ld3 Lb7! Efter min opfattelse Larsens mest betydelige bidrag til åbningsteorien. Trækket var han naturligvis ikke den første til at spille, men vurderingen af stillingen efter træk 14 er afgø- Bent Larsen: ‘Tro ikke på teoretikerne!’ rende for, at 8... Lb7 gik fra at være en usund sidevariant til nu at blive Sort, er der nu konsensus om. Ingen alment accepteret som Sorts bedste har kunnet rehabilitere Hvids spil. træk. Igen er det vurderingen af begge si- 9. e4 b4 10. Sa4 c5 11. e5 Sd5 12. ders trumfer, der er afgørende. Hvids Et godt billede på Sorts strategiske Sxc5 Sxc5! påstand er, at Sorts mistede rokade- triumf. Alle hans brikker står på op- ret er en væsentlig faktor, der kan timale felter, Hvids derimod har kun I kandidatmatchen mod Borislav Ivkov i 1965 spillede Larsen 12... udnyttes til et direkte angreb. Sort defensive funktioner. Larsen indkas- påstår, at tabet af rokaderetten ikke serer nu de svage bønder. Lxc5 13. dxc5, og nu 13... a6 i 4. parti, og derefter 13... Sxc5 14. Lb5† er så vigtig som den stærke springer 22. h4 Dxa4 23. De4 Db3 24. cxd4 Kf8 i 6. parti (begge partier burde på d5. Kongen kan stå fint i centrum, Dxb2 25. Tb1 Dxd4 26. Txb7 Tdxe5 27. være endt remis, men Ivkov bukkede eller Sort kan rokere kunstigt som i Db1 Txe1† 28. Dxe1 Dd5 29. Dc1 Sd4 i det første). partiet. Hvids initativ er kortvarigt, 30. Tb8† Tf8 31. Txf8† Kxf8 32. Lh6† 13. dxc5 Lxc5 14. Lb5†? Sorts trumfer er blivende. Ke8 33. Dc8† Dd8 34. Dc4 Sf5 35. Lf4 16. Ld3 h6! 17. De2 Thd8 18. Ld2 Kf8 Kf7 36. Le5 Dd1† 37. Kh2 Dd2 38. Dc5 19. Tac1 Tac8 a4 39. Lc3 Dc2 40. Kg1 Dd1† 41. Kh2 Metodisk har Larsen udført sin plan, Dd5 42. Db4 Df3 43. Kg1 a3 0-1 og det er nu oplagt, at Hvid reelt intet initiativ havde, men at Sorts trum- Åbningsnyheder fer derimod var – og er – reelle. Larsen har naturligvis også bidraget 20. Tc2 a5 21. Tfc1 Kg8 22. h3 Se7 23. til åbningsteorien, og er en af de Se1 Ld4 24. Txc8 Txc8 25. Txc8† Sxc8 meget få, der endda har fået knyttet 26. b3 Se7 27. Sf3 Lc5 28. Le1 Sf5 29. sit navn til et førstetræk, Larsen-åb- Kf1 Dc6 30. Lb5 Dc7 31. Ld3 Sd4 32. ningen 1. b3. Igennem Solide åbnin- Sxd4 Lxd4 33. f4 Dc1 34. Dd2 Da1 35. ger populariserede han især London- Dc2 Lc3 36. Db1 La6 systemet og Caro-Kann i Danmark, og senere igennem egne partier blev Nævnt i Botvinniks berømte notes- 4... Lf5 i Caro-Kann fulgt af kort ro- bog som klar hvid fordel, da Sort nu kade en dansk specialitet, som mange mister rokaderetten. Hvilket afspej- tog på repertoiret. En af hans ideer ler den generelle holdning, dengang skiller sig dog efter min opfattelse partiet blev spillet. Man vurderede ud, og både Anand og Kasparov har rokaderetten som væsentligere end noteret sig, at Larsen stort set på egen Sorts stærke springer på d5. hånd udviklede det, der i dag er 14... Ke7! hovedvarianten i meraner-forsvaret. I kandidatturneringen 1971 lance- Den egentlige nyhed. Tidligere var rede Larsen sin nyhed, der beviste, Kf8 forsøgt, men Larsens træk er at nøglestillingen, som dengang an- mere ambitiøst. 15. 0-0 Db6 sås for fordelagtig for Hvid, tværti- 37. opgivet. mod var bedst for Sort. At denne stilling er behagelig for

2010 /Larsen/ 117 37 ... MODERNE SKAKFORSTÅELSE

Randbønderne kere. Ideen er at kontrollere de sorte har bekymret sig om kontrollen af Bent Larsen har ofte talt og skrevet felter på kongefløjen og følge op med centrum. En væsentlig pointe med om randbøndernes betydning, og i 17... e5. Jeg diskuterede senere denne Hvids træk er, at Sort ikke selv når at en lang række partier har hans rand- stilling med Larsen og gav ham min spille a6, da dette ville give ham en bønder på forunderlig måde fået ind- vurdering. ‘Ja, og jeg har da heller stabil bondestruktur på dronning- flydelse på begivenheder i centrum aldrig påstået andet’, lød svaret! fløjen. og helt over på den anden fløj. Hans Hvilket for mig ganske godt illu- 23... La8 virtuose brug af randbønderne har strerer Larsens grundopfattelse af 23... Lxa6 24. Sa5 giver Hvid frem- øget forståelsen af stillingerne som skak som en både strategisk og psy- ragende kompensation for bonden, et organisk hele. Nimzowitsch havde kologisk kamp: Objektiv fordel er da Sorts brikker ikke kan koordine- sit udødelige træktvangsparti, og det ikke det afgørende for at vinde et res fornuftigt. Det betyder, at Hvid i følgende må være Larsens udøde- skakparti, det er derimod en kom- ro og mag kan angribe Sorts svage- lige randbondeparti. pleks stilling med svære beslutnin- lige bønder på dronningfløjen, mens ger for begge parter. Og troen på Sort er ud af stand til at omgruppere Vinkovci 1970: egen spillestyrke. med det nødvendige Lb7 og a6. 17. Lxg7 Kxg7 18. h5 Sf6?! 24. Sa5 e5 25. Dc3 Sd4 26. Sb7! Bent Larsen Formentlig et skridt i den forkerte Danmark Randbondens store indsats! Det er retning. Springeren stod fint på d5, ellers svært præcist at sætte ord på, Svetozar Gligoric væsentligere var det igen at få spillet 12. runde Jugoslavien hvorfor Hvids bønder på h6 og a6 er f6 fulgt af e5. Sorts står da udmær- så betydningsfulde. Man kan frem- Siciliansk / A05 ket. hæve, at bonden på h6 tvinger Sort 1. g3 g6 2. Lg2 Lg7 3. e4 c5 4. Sf3 Sc6 19. h6† Kg8 20. Df4 til at bruge en vis energi på at hindre 5. 0-0 Sf6 6. d3 0-0 7. Te1 d6 8. Sbd2 Truer det afgørende 21. Txe7. Hvids dronning i at bryde igennem Tb8 9. a4 b6 10. Sc4 Lb7 20... Sh5 21. Dd2 f6 til g7 (et realistisk motiv, da Hvid Hvid står sundt og fornuftigt – men Sort er lige ved at stå bedst. Hvis han truede 21. Txe7!), hvilket deplace- det gør Sort også! Et naturligt træk når at konsolidere sig i centrum med rede den sorte springer på h5. Den kunne f.eks være 11. e5, der nemt e5 og måske et profylaktisk træk som anden randbonde på a6 er langt væk kunne lede til afbytninger og remis. La8, er det ikke nemt for Hvid at fra Sorts konge, men den medvirker Larsen vil naturligvis gerne spille på finde en brugbar plan. ved at fremprovokere b5 og hindrede gevinst, men hvordan? Sort er snart 22. a5! b5 Sort i at konsoliderere sin struktur. Men ud over at genere Sort, kan de klar til fremstødet d6-d5 med en be- 22... Dc7 var formentligt bedre. I så altså også, som 26. Sb7! understre- hagelig stilling. fald spiller Hvid naturligvis ikke sin ger, sikre væsentlige støttepunkter 11. h4! bonde til a6, da trykket mod Sorts dybt inde i fjendens lejr. Bonden på struktur på dronningfløjen totalt ville c5 er undermineret, og hans stilling forsvinde. Derimod opretholdes kollapser. trykket med: 23. axb6 axb6 24. Dc3!? med ideen 25. Db3, der kig- 26... Lxb7 ger på den sorte konge, såvel som Ellers faldt c5. den svage bonde på b6. 27. axb7 Dxb7 28. Sxd4 cxd4 29. Lxb7 23. a6! dxc3 30. bxc3 Nu kan 11... d5 besvares med 12. exd5 Sxd5 13. h5, hvilket føles lidt ukomfortabelt for Sort. Noget direkte angreb får Hvid ikke, men et generende pres, der gør at Sorts ellers harmoniske stilling ikke føles helt bekvem. 11... Dc7 12. Ld2 Tbd8 13. Dc1 d5 14. En unik stilling. Begge Hvids rand- Slutspillet er vundet. Lf4 Dc8 15. exd5 Sxd5 16. Lh6 Tfe8?! bønder er marcheret frem, mens Sort 30... Te7 31. Txa7 Kf8 32. Tb1 f5 33. Jeg tror, at 16... f6! er væsentligt stær-

38 2010 /Larsen/ 118 Foto: tr.

get om temaet og pointeret, at det gode ved stillinger med uligefarvede løbere er, at når de er vundet, er modstanderen ofte totalt uden chancer. 22... Lxf2! Sikrer uligefarvede løbere og fjer- ner den brik, der garderer den svage bonde på e4. Sæt Hvids bonde tilbage på f3 og han står rimeligt, men så havde Sort ikke slået på f2. I diagramstillingen er e4 svag, og Hvid har inten modspil. 23. Txf2 a5! Sikrer Sort en fribonde i a-linien. 24. Tff1 Td8! Stille og roligt. Sort vil bytte dron- DM 1994 i Aalborg – Bent Larsen vinder over Klaus Berg med strategisk dybt spil. ninger. 25. Ta2 a4 26. bxa4 Txa4! Txb5 Sf6 34. Ta8 Txa8 35. Lxa8 Sg4 mange andre være en umulighed, Flere afbytninger. 36. Tb8† Kf7 37. Ld5† Kf6 38. c4 e4 hvis de opflasket med advarsler om 27. Txa4 bxa4 28. Lc1 Dd3! 39. Tf8† Ke5 40. dxe4 fxe4 41. Lxe4 de uligefarvedes remisfare. Har Sort ikke gjort alting forkert? Sxh6 42. Ld3 Sf7 43. Tg8 Sd6 44. Ta8 I klart bedre stilling afviklede han til Sb7 45. Ta7 Kd6 46. f3 Sc5 47. Txe7 London 1989: uligefarvede løbere og byttede der- Kxe7 48. Kf2 Kf6 49. Ke3 h5 50. Kd4 efter brikker af? Hvid opgav. 0-1 Daniel King Se6† 51. Kd5 g5 52. Kd6 h4 53. gxh4 (2500) gxh4 54. Lf1 Sg5 55. c5 Sf7† 56. Kd5 Påvirkningen Bent Larsen Ke7 57. f4 Sh6 58. Lh3 Sg8 59. c6 Sf6† Larsens dybe strategiske ideer er ikke 13. runde (2580) 60. Ke5 Se8 61. f5 altid umiddelbart forståelige og bli- Siciliansk / B30 Et parti, der gjorde et stort indtryk. ver ikke nødvendigvis værdsat i Hvad gjorde Sort egentlig galt? Han 1. e4 c5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 e6 4. 0-0 nuet. Jeg var selv blandt deltagerne udviklede sig sundt og harmonisk, Sge7 5. Sc3 Sd4 6. Sxd4 cxd4 7. Se2 ved DM i 1994 hvor følgende parti kontrollede centrum og lavede in- a6 8. La4 Sc6 9. d3 Lc5 10. f4 d5 11. blev spillet, og skepsis var absolut gen grove taktiske fejl. Pludselig stod Kh1 b5 12. Lb3 dxe4 13. dxe4 Sa5 14. min første indskydelse. Den holdt i han uhjælpeligt strategisk til tab. f5 Sxb3 15. axb3 e5 16. Sg1 f6 17. Ld2 flere år, men senere ændrede jeg Årsagen var, at Hvids randbønder Dd7 18. Sh3 Lb7 19. Sf2 0-0 20. De2 gradvist opfattelse, og 8 år senere fik havde undermineneret hans stilling. Tfc8 21. c4 dxc3 22. bxc3 jeg endelig mulighed for selv at prø- Accepten af randbøndernes betyd- ve Larsens træk, som jeg nu var over- ning i skak, har Larsen sin store del bevist om gendrev Sorts spil. af æren for. 1-0 DM 1994 i Aalborg: Uligefarvede løbere Bent Larsen Uligefarvede løberes ry som remis- Danmark (2560) faktor er på mange måder uberetti- Klaus Berg get, men Larsen har medvirket til at 6. runde Danmark (2451) nuancere billedet. En vigtig erken- Kongeindisk / E94 delse er, at sammen med andre brikker får ‘spil på på en bestemt farve’ 1. Sf3 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6 en ekstra dimension, når kun den ene 5. d4 0-0 6. Le2 e5 7. 0-0 Sa6 spiller har glæde af sin løber. Lar- Jeg erindrer, da Larsen kommente- sens sejr over Karpov, som kan ses Hvid er blevet positionelt udspillet, rede under Copenhagen Chess Fe- side 26 her i bladet, er nok det mest og Sort står bedst på mange måder. stival i 1996, at han hjerteligt hilste berømte eksempel, men det følgende Alligevel er Larsens beslutning in- på Igor Glek i kommentatorrummet parti illustrerer temaet mindst lige så struktiv. En ofte misforstået skak- og kaldte ham Mr. Na6! I respekt godt. Beslutningen i 22. træk er for- regel er de uligefarvede løberes re- for, at russeren havde fundet på dette mentlig faldet ham let, men ville for mistendens. Larsen har skrevet me- kreative træk og gjort det til en po-

2010 /Larsen/ 119 39 ... MODERNE SKAKFORSTÅELSE

pulær sidevariant i kongeindisk. Det er nemt at argumentere for, at lægges. Og 17... e4 duer ikke, da Sort 8. Te1 De8 9. Lf1 Lg4 10. d5 Sb4 Sort står positionelt til gevinst på efter 18. Sb5 dels skal forholde sig kongefløjen. Men det er vigtigt sam- til den materielle trussel imod a7, og tidig at gøre sig klart, at det mod- den positionelle trussel 19. Sd4 med satte er tilfældet på dronningfløjen. angreb mod bonden på f5 og det Det er umuligt for Sort at konsoli- svage felt e6. dere sig dér, så det mest fornuftige 17... exf4 18. Lxf4 Se5 19. Te3! er at holde sammen på dronning- Med ideer som 20. c5 dxc5 21. De2 fløjen, så godt han kan, mens han med binding i e-linien. I nogle vari- sætter et modangreb ind på den an- anter kan tårnet også gå mod konge- den fløj, hvor han jo står bedst. Men fløjen. bortset fra, at Hvids bondestilling 19... Dh4 20. Lg3 Dh6 21. f4 Sg4 22. visuelt er forfærdelig, er det svært at Te6 Tf6 23. Te2! se konkrete muligheder for et sort Hvid lod Sort overføre tårnet til matangeb. Bonden på h2 er eneste kongefløjen med tempo, men e-li- svaghed, men at få dronningen til h4 En kendt teoristilling. På dette tids- nien er væsentligere. og tårnet til h6 virker ikke realistisk. punkt fortsatte partierne normalt med 23... Tg6 24. Lg2 Sf6 25. Dd3 Sh5 26. Derimod ligger springermanøvren til 11. Le2 a5 med en typisk konge- Tf1 Kh8 27. Sb5 indisk struktur, hvor Sort, i hvert fald f4 lige for, men som Larsen forkla- Truer afgørende med at omplacere for en stund, holder Hvid tilbage på rede på en træningssamling for ju- springeren til d4. Berg må satse alt dronningfløjen. niorerne, er det slående, hvor lidt en på et modangreb. 11. a3!? springer på f4 kan udrette imod en løber på f1. Hvids kongefløj er be- 27... Tg8 28. Te6 Lf6 29. Tf3 Dg7 30. Formodentlig en inspiration ved Kf1 Lh4 31. Txg6 Dxg6 32. Dd4† Tg7 brættet. Trækket er typisk Larsen. stemt ikke køn, men den er overraskende sikker. Indtagelse at det 33. Te3 Lxg3 34. Te6 Df7 35. hxg3 Der er dybe strategiske motiver bag, Sxg3† 36. Ke1 b6 37. De3 og igen er han ikke bange for at give ‘flotte’ felt f4 er det eneste opnåelige. Hvid derimod har en helt konkret modstanderen trumfer på hånden. Det er kendetegnende for Larsens plan om at gennemføre c5 understøt- selvtillid, at han ikke er bange for at tet af først Le3, med umiddelbart spille atypiske stillinger, fordi mu- konkrete trusler imod den uheldige lighederne for at udspille modstan- sorte konstellation på dronningflø- deren er større. Jeg deltog selv i tur- jen. neringen, og der skal ikke herske 13... De7 tvivl om, at jeg ikke havde meget til De la Riva spillede 13...Sd7 mod mig overs for Hvids koncept. Hvids bon- ved OL 2002 og efter 14. Le3 f5 15. destilling på kongefløjen ruineres jo Tc1 Tf7 16. Sa4 Sb6 17. Sb2 Sd7 totalt, og Sort har endda den oplagte 18. c5 dxc5 19. bxc5 f4 20. c6 fxe3 plan med Sh5 og fuld kontrol over 21. cxb7! burde jeg have vundet. 14. Le3 Sd7 15. Tc1 f5 16. exf5!? feltet f4. Senere snakkede jeg med 37... Sb8 Klaus Berg om partiet, og vi forsik- En beslutning der overraskede mig, Smertensbarnet, den springer som på rede hinanden om, at Sort naturlig- og som jeg ikke rigtig troede på. Og a6 har været ude af spil gennem de vis havde stået bedst. 16. Sa4 i stil med mit parti mod De sidste 25 træk, forsøges nu hjemkaldt 11... Lxf3 12. gxf3 Sa6 13. b4 La Riva er bestemt også interessant. til forsvaret – men det er for sent. Men Larsens træk har stor dybde. 38. Te8† Tg8 39. Txg8† Dxg8 40. Sxc7 Ganske vist kan Sort med 16... Txf5 Sd7 41. Dc3† Dg7 42. Dxg7† Kxg7 43. få pres i f-linien mod Hvids svage Se8† Kg6 44. Kf2 Sh5 45. Kf3 b5 46. dobbeltbonde, men det mere end cxb5 Sb6 47. Sxd6 Sxd5 48. Sc8 Shxf4 opvejes af en Hvid løber på h3, og 49. Lf1 Se6 50. Sxa7 Sd4† 51. Kf2 Kf6 en springer på e4. Så Sort må slå med 52. Sc6 Sc2 53. a4 Ke6 54. a5 Scxb4 g-bonden. 55. Sxb4 Sxb4 56. a6 Sd5 57. Lc4 1-0 16... gxf5 17. f4! Dels er det naturligvis rart at komme Bent Larsen har lært os altid at stille af med den svage dobbeltbonde, men spørgsmål til etablerede sandheder vigtigere er det, at Hvid får mulig- og at se positivt på mulighederne i heder for at bryde ind i e-linien, så- stillingen i stedet for kun at frygte vel som at svækkelsen på f5 fast- ulemperne.

40 2010 /Larsen/ 120 Taktik

Løsninger side 57

Tag stilling v/ Bent Kølvig

1. Sort trækker! 2. Hvid trækker! 3. Hvid trækker!

Ofre tårnet? Tårnafbytning? Nemt vundet?

4. Sort trækker! 5. Hvid trækker! 6. Sort trækker! Hvor skal slaget slås? Indviklet? Hvad med fribonden?

7. Hvid trækker! 8. Hvid trækker! 9. Hvid trækker!

Løberparret! Nemt? Bondeminus!

2010 /Larsen/ 121 41 Man skal ikke opfylde sin fars drøm Bent Larsen interviewet af Peter Heine Nielsen

Hvad er skak i grunden? Sport, kunst godt lide, også lidt håndbold på Ål- i siciliansk end jeg nogen sinde har eller videnskab? borg Katedralskole, men det var ikke ofret på nogen bestemt analyse. I et Ja, det er jo lidt forskelligt. Bare se rigtig mig. Og så er der sportsgrene, halvt år stod den stilling altid på bræt- de unge, nogen gange er det ren jeg slet ikke finder spændende hel- tet i spisestuen, og det synes jeg er boksning, men jeg mener da også, at ler at se på, boksning og automobil- lidt overdrevet. Jeg har normalt haft det somme tider ligner kunst. Og væddeløb f.eks. flere åbninger på bedding. Det er dog nok tænkeligt, at vi har ofret om- selvfølgelig så kan det behandles Og også videnskab? videnskabeligt, men det tror jeg nu trent lige meget tid på analyse, så- Under forberedelserne kan arbejdet er det mindste af det, og det er ikke dan alt i alt. Især under forberedelse godt være videnskabeligt, men jeg det, der i første omgang lokker folk til matcher, hvor man kan se frem til tror nok, at Polugajevskij ofrede til at spille skak. f.eks. ti partier mod den samme mod- mere tid på Polugajevskij-varianten Til det der med, om skak er kunst, stander, er arbejdet præget af viden- sport eller videnskab plejer jeg også at sige, at skak ganske enkelt er et spil. Men det er også lidt indviklet, for spil som matador ligner det ikke, og enhver sammenligning med fodbold hører jo op i det øjeblik, man forlanger, at der skal være 11 mand på banen. Men skak er kunst? Ja, når et parti lykkes, så kan det godt kaldes et kunstværk. Men en del partier, de mislykkes jo, og det må man se på, om man så vinder eller taber, så der er masser af partier, der ikke er kunst. Og sport, hvis du af og til er kunst- ner, er du vel altid sportsmand? Ja, jeg er for det meste sportsmand. Der har været enkelte gange, hvor – af forskellige grunde – jeg ikke har været rigtig i form, sportsligt set. Men i almindelighed, så er jeg en sportsmand i aktion, når jeg spiller skak. Hvis man ved ordet sportsmand ser fysisk træning, må jeg sige, Foto: Peter Heine Nielsen. nej, det er slet ikke mig. I skoletiden spillede jeg fodbold, det kunne jeg Bent Larsen: – Jeg har aldrig været nødt til at spille lynpartier for at kunne få morgenmad.

42 2010 /Larsen/ 122 skabelig systematik. Før min match ligt noget, for det er jo ikke lykkedes Udligning det kan være noget ud- mod Ivkov i 1965 havde han stude- for nogen skaktræner at få nogen i mærket noget, men det kan også ret 200 partier med Birds Åbning, topform til noget bestemt tidspunkt. være noget kedeligt noget. Karpov men jeg spillede i stedet nogle kede- Det er jo frygteligt svært, hvis den havde det lidt ligesom Kramnik, men lige englændere. vigtige turnering kommer sidst på det hændte dog, han spillede på ge- året, og så er man i topform i begyn- vinst med det samme. Titlen på Gligorics partisamling ‘I delsen af året, og bagefter så går det play against pieces’ antyder en rent Magnus Carlsens første skakbog var nedad, og ingen kan forklare hvor- videnskabelig tilgang. Hvordan er vist ‘Find planen’ Ser man træk fra for. et skakparti for dig? Sidder du over din egen stil i hans tilgang til tur- for 16 brikker, eller sidder du over Er der hos nogen af topspillerne i neringsskak? for et menneske? dag ting fra dig selv, du kan gen- Jeg ser ikke nogen store modsætnin- Ja, det er nok lidt forskelligt, men kende? ger, men om jeg ser en stil... Jeg er den dér med bare at spille på brik- Det er der vel nok i nogen grad. Short ikke sikker på, at hans stil er define- kerne, nej. Sommetider har jeg må- f.eks., han befinder sig jo nu på et ret endnu. Jeg mener bl.a. ligesom ske taget for store chancer, og det er tidspunkt, hvor han er klar til at tage Curt Hansen har sagt og skrevet, at altså et forsøg på at være psykolog. hvad som helst af risici, fordi det ikke endnu har Carlsen ikke fundet ud af, Og så har jeg har altså altid haft et er så alvorligt længere. Det er navn- hvordan han skal spille mod d4. Men meget godt øje til modstanderens ur. lig vigtigt ikke at være bange for at den slags sker jo forskelligt fra spil- Psykologi betyder først og frem- tabe, og sådan har Short det nu. ler til spiller, Uhlmann spillede f.eks. mest at man på en eller anden måde konsekvent fransk 1... e6 mod 1. e4 At tage en risiko betyder vel, at man vil overraske. Hübner siger jo, at siden han var 13 år gammel, og det accepterer ikke at stå objektivt bedst psykologi ikke findes i skak, og vi er altså for lidt overraskende efter hele tiden? er fuldstændig enige, bortset fra at min smag. jeg siger, at psykologi findes. Det Hele tiden at have fordel er slet ikke Er der åbninger, du aldrig selv har meste af det er meget primitivt og nødvendigt for at vinde et skakparti. spillet? den største psykologiske faktor, det Vi kunne jo citere Donner, der sagde, bedste psykologiske trick, det er at det er mærkeligt – der er mange Jeg har ikke spillet ret mange orto- overraskelse. mennesker, der ikke ved det – og det dokse dronninggambitter i mit liv – gælder navnlig, når man har sort, så men jeg har da spillet nogen. Jeg har Da jeg engang sagde, at det vel var står man sikkert lidt i underkanten, også vundet dem med sort. Det er vigtigt at sætte en svagere modstan- at det er meget nemmere at vinde den solidt, men man skal have nogen dere under pres, svarede du, at det slags stillinger end en fuldstændig varianter, som alligevel til sidst over- altid var vigtigt at etablere pres – lige stilling. Det har Donner sagt for rasker lidt. Der er f.eks. en variant, uanset modstanderen. mange år siden, og det er meget vise jeg har kigget på flere gange. I Ja, men det er svært at føre noget ord. Rubinsteinvarianten med slag på e5 bevis. Når skak bliver indviklet, så Men i al almindelighed så nægter og f4 har Taimanovs bog en fejl. Han bliver det jo meget indviklet, og så jeg jo at have spillet åbninger, som gendriver Da5 med f5, og det er ikke ved man næsten ikke, hvad man er jeg var sikker på, jeg kendte gen- rigtigt. Men det siger jeg naturligvis ude i. Men jeg lagde da mærke til drivelsen af. Der var godt nok et ikke til nogen! Jusupovs påstand om, at det er en parti, hvor jeg var sikker på, at mit Det vigtigste, når man analyserer blanding af gode og dårlige træk, der kvalitetsoffer ikke var korrekt, men åbninger, er ikke det, der er rigtigt i giver det bedste resultat, for hvis man vi spillede sådan en åben turnering, bøgerne, men det der er forkert. I hele tiden finder det bedste, så fin- og næste dag skulle jeg tidligt op – nogle af Informatorerne havde visse der modstanderen jo nok også det der skulle jeg spille to partier – og så spillere kommenteret 60 eller 80 bedste. Man mindes en mand som var det altså fristende at gå efter en partier, og så kunne der jo ikke blive Capablanca, som med sindsro gik lidt hurtig gevinst. Jeg har meget så meget tid til hvert parti. ind på temmelig store simplificerin- sjældent gjort sådan noget, og der er Hvordan udvikler man sin skak- ger, fordi han regnede med, at det i jo f.eks. ham der Taylor, der skriver forståelse? den sidste ende nok skulle gå, som om Birds åbning og sådan noget, og det skulle gå. Men han fik dog også han så det parti jeg havde spillet, og Der er visse ting, som jeg ikke troen ret stor remisprocent. Men det er han var meget imponeret af det. ede på, da jeg var f.eks. 21 år, og ikke så enkelt at finde ud af, hvor- som jeg var kommet til at tro lidt Når f.eks. Kramnik planlægger sit dan man bedst klarer sig. Først og mere på, da jeg var 35 eller sådan åbningsrepertoire med sort, er må- fremmest skal man være i god form. noget. Jeg kan nævne et tilfælde, let at opnå udligning. Hvilke kriterier Men også det er noget uhåndgribe- hvor et parti fik mig til at tænke vælger du åbningsvarianter efter? meget. Og det var et parti af Portisch

2010 /Larsen/ 123 43 ... BENT LARSEN – INTERVIEW

med et hvidt minoritetsangreb på I teorien kan alt beregnes, men det Nyhederne kom ud via skaktids- dronningfløjen, hvor Sort slår Hvids kan det jo ikke i praksis. Om man skrifterne, og i april 1952 begyndte b-bonde med sin a-bonde, og Hvid under et turneringsparti tænker i jeg at abonnere på Euwes Nyheds- må slå tilbage med en officer. Sort principper og mønstre, eller om man blade, som i øvrigt ikke var særlig havde den smukke bondekæde b7- forsøger at beregne alle de konkrete godt, og jeg havde slet ikke alle de c6-d5, men alligevel stod hans brik- varianter, er forskelligt. Det afhæn- internationale skakblade. Hollandsk ker så dårligt, at Portisch ikke gav ger af stillingen, men også af, hvor- kunne jo læses, og senere fik Tuxen ham en chance. dan man er i form eller ikke i form. den udmærkede idé at lave en lille Men generelt mener jeg ikke, at Og selvfølgelig af betænkningstiden. ordbog med – tror jeg – 200 hol- min skakforståelse har ændret sig I gamle dag med 40 træk i 2½ time, landske ord. Så kunne folk læse hol- særlig meget siden jeg var 21. hvis man da har gjort de første 16 landske skakbøger. Det ligner jo Og det tror jeg faktisk gælder for træk på 10 minutter, har man jo tysk, så om 200 ord havde været ok de fleste spillere, hvilket jo både er mulighed for 3-4 gange i fortsættel- til en russisk skak-ordbog, ved jeg godt og skidt. sen at tænke alvorligt, hvor det nok ikke. Senere lærte jeg russisk på Hæ- også er rigtigt, at man ikke bør tænke rens Sprogskole, men dengang, da Er der særlige kendetegn i din skak- mere end 20 minutter over et enkelt jeg var 17 år, betød russiske skak- opfattelse, randbøndernes betydning træk. Men har man brugt mere tid i kilder ikke noget for mig. Det var f.eks.? åbningen har man jo mindre til re- heller ikke den russiske skaklitte- Ja, og så er der stillinger med isole- sten, og nogen gange har jeg været ratur, der var årsagen til, at jeg tog ret d-bonde. Det er noget af det vær- irriteret på mig selv, fordi jeg har russisk i hæren, men jeg foretrak ste, jeg ved, men jeg ved selvfølgelig brugt for meget tid til et bestemt træk. sprogskolen, fordi jeg ikke havde også, at der er varianter, hvor den Men det mest interessante er vel, lyst til at være artillerimand ude på giver et stærkt angreb, og kan jeg få hvad man gør med kortere betænk- Amager. sådan én med et mertempo, så tager ningstid, og da må man nok stole på Hvordan studerede du skak? jeg den selvfølgelig. Men jeg vil me- sin logiske sans, undgå de grove fejl get hellere spille mod den isolerede og tage, det man synes ser godt ud. For det første skal siges, at jeg så at d-bonde end selv havde den. For mig Når man ikke har tid, skal man altså sige aldrig trænede med andre. Lidt er den vurdering objektiv og korrekt. ikke gå efter det stærkeste træk. Men lynskak med Palle Ravn for at prøve Der er en turnering på Mallorca, hvor det er forskelligt fra spiller til spiller. åbningsideer af, men ellers ikke. Jeg jeg spiller den samme variant mod Korchnoi f.eks. forsøger altid at læste en del og analyserede. Foruden Gheorghiu og Gligoric, og det sy- regne alting igennem. I mange til- nyhedsbladene studerede jeg gode, nes mig da i underkanten kun at score fælde har man naturligvis en plan, velkommenterede partisamlinger. 1½ point, Gligoric holdt nemlig re- og selv i et 20 minutters parti kan Keres f.eks. vistnok fra 1958. Eller mis. man faktisk nå at se ganske meget Capablanca-bogen af Euwe og Prins, Og så er der løberparret. Det man strategisk. Det vigtigste er at forstå, den er heller ikke dårlig. sagde om åbne stillinger er noget hvad slags stilling, man har, og hvis Det er godt at se mange partier af gammelt vrøvl, løberparret kommer der er fare for, at man skal bruge tid den samme spiller. Tænk på Eric til sin ret i halvåbne stillinger, hvor senere, må man se at rubbe sig. Brøndum, som plejede at være en man forbereder et bondefremstød. vild tyr, men så studerede Petrosjan- Hvordan ser du på skakkens vilkår i Selvfølgelig er der nogle stormende partier og forud for et københavns- din storhedstid sammenlignet med i angrebspartier, hvor man har hæn- mesterskab annoncerede, at han ville dag? gende bønder og ofrer den ene eller vinde den – i Petrosjan-stil. Og det dem begge, og så har man et mæg- Nogen siger, at computerne har haft gjorde han! Bagefter var han atter en tigt angreb med løberparret. Navn- en skadelig indflydelse, men det ved vild tyr, men her var han altså Pe- lig da han var ung, overvurderede jeg ikke. Men en vis betydning har trosjan. Lige i øjeblikket interesse- Fischer løberparret meget. Jeg havde de da, for i dag kan man jo være sikrer jeg mig selv for en mester, der engang to springere mod hans lø- ker på, at modstanderen også ken- hedder Dus-Chotimirsky, som er bere og hver tre bønder på samme der det dér parti, som blev spillet for født i 1879, og er ganske impone- fløj. Han ville ikke have remis, og vi en uge siden i en eller anden turne- rende. fortsatte 30 træk endnu, hvor min ring langt væk. Botvinnik havde Professionel skakspiller? stilling blev bedre og bedre, indtil gjort Karpov sur med sin kritik af han lige akkurat fik den halve. hans åbningsspil, men Karpov sva- Begrebet eksisterede nærmest ikke. rede, at hvis man i Botvinniks tid Da jeg var 13 år spillede jeg en si- Er der principper i skak, eller er det fandt et nyt træk, kunne man jo bruge multan i Tvis, som jeg fik betaling hele et spørgsmål om konkret be- det i et helt år, før det begyndte at for. Men det der med professionel regning? blev kendt. skakspiller, det kom sådan gradvist,

44 2010 /Larsen/ 124 far havde været formand for partiet han kom til Berlin, efter at broderen Venstre i illegaliteten, så hvis ty- Bertholdt havde beskrevet det så ro- skerne havde stormet partikontorer- senrødt, måtte han sommetider spille ne på Christiansborg, hvad de mær- nogle lynpartier for at kunne få mor- keligt nok ikke gjorde, havde min genmad. Det har jeg altså aldrig far skullet indtræde som leder af måtte gøre – for at få morgenmad. partiet. Men jeg husker, at min far Spasskij har skrevet, at det for ham engang i 1968 ringede til mig: ‘Hvor- var en dårlig business at blive ver- dan har du det, hvordan går det, osv.’, densmester, dels gav titlen en masse men meget hurtigt kommer han frem uvenner, dels var man tilbagehol- til, at ‘Hartling var her i aftes’, og dende med at give ham den lønfor- ‘det var vældig interessant, både ved højelse, han som VM var berettiget mødet og i den snak, vi havde bagef- til, og som Botvinnik og Petrosjan ter’, og så får han sagt, at det jo er havde fået. lige før valgkampagnen, og om jeg... Når man sammenligner med an- Foto: tr. Men dér siger jeg altså nej. ‘Hvis jeg dres vilkår, kan man godt være mis- Bent Larsen ville ikke være politiker, men stemmer, så stemmer jeg ikke på undelig for én ting, mens man på politikeren, udenrigsminister Niels Helveg Venstre!’ Og så snakkede vi ikke andre punkter tænker, at man sande- Petersen er en ivrig skakspiller. mere om det. lig nødigt ville være barn i Sovjet- Siden har jeg af Det Radikale unionen. Venstre fået tilbudt opstilling i Drag- og det nemmeste er at sige, at jeg Findes der en særlig dansk eller nor- ør-kredsen med løfte om en sikker aldrig har truffet den beslutning. Men disk skakkultur? i hvert fald først efter militærtjene- kreds i det efterfølgende valg, men sten. Da ville jeg ikke længere være jeg havde tidligt bestemt mig til ikke Der er nogle teorier om, at det er ingeniør, men jeg spekulerede da på at gå ind i politik, først og fremmest bedst med køligt klima. Og at de mest noget cand.mag.-væsen og på den fordi man ikke skal opfylde sin fars intelligente børn bliver undfanget i måde få noget nytte ud af hærens drøm. februar. Her kommer jeg ikke med, jeg er jo født i marts, men for Mag- sprogskole, sådan som f.eks. Jørn Du er jo født i Danmark, havde du nus Carlsen kunne det godt passe. Sloth gjorde det. haft bedre muligheder for at udvikle I Danmark betød Nimzowitsch tem- Men lysten var ikke stor, og fra dig som skakmester i f.eks. USSR? omkring 1963 holdt jeg vel op med melig meget for folk, der er 25-30 år at tænke i de baner – og det havde Det er ikke så enkelt, for den sovje- ældre end jeg. Jens og Harald Ene- ikke noget med mine skakresultater tiske stormester Polugajevskij kla- voldsen sagde, at det var ting, de nok at gøre. gede f.eks. over, at han ikke havde havde på fornemmelsen, men at det Ved OL i 1956, da jeg blev stor- adgang til de mange vestlige skak- var første gang, de hørte det formu- mester, spillede jeg bare alle mine tidsskrifter, så han vidste mindre om leret. Nimzowitsch skabte noget partier, mindst remis med storme- sine modstandere end hans vesteuro- sprog. Hvis man med skakkultur strene og sejre over de øvrige, og det pæiske konkurrenter gjorde. Vi tro- også tænker på turneringsmiljøet, var kom egentlig lidt bag på mig, da ede jo allesammen, at det var så godt det i Danmark lidt småt. Vi arrange- Barcza en dag fortalte mig, at jeg derovre, man kunne bare gå hen i rede ikke mange turneringer og hav- havde bedre score end verdensme- Centralskakklubben og så snakke de derfor ikke rigtig noget at bytte steren Botvinnik. I de følgende år skak med alle de andre stormestre, med, når der skulle findes spillere til eksperimenterede jeg meget for at men Polugajevskij syntes ikke, at der turneringer i udlandet. Mens det er blive stærkere, og det er tankevæk- blev gjort nok for de sovjetiske me- usikkert, om det havde været en kende, at to af mine bedste partier stre. De fik deres månedlige check, skaklig fordel for mig at være op- nogensinde blev spillet i Beverwijk men det kunne direkte være en so- vokset i et østland, er der ingen tvivl 1959, hvor jeg sluttede på negativ vepude. Petrosjan, som i lang tid var om, at det havde været nemmere for score. redaktør af ‘64’, blev kritiseret for mig, om jeg havde boet i Holland. Taler vi ‘civil’ karriere, havde det ikke at skrive ret meget. Man kunne Allerede i 1953 havde jeg nok en været naturligt at tænke på politik. let blive lidt doven. Men Petrosjan skakforståelse som en stormester, Min far var engageret i politik, for havde mistet sin far som 12-årig, og men jeg lavede for mange fejl. Det Venstre, men desværre var han ikke for at hjælpe ham gav man ham fa- var svært for mig at få modstand landmand, så han fik ikke nogen af derens job som tjener i officerskasi- herhjemme. Før OL i 1956 arran- de gode kredse, og derfor blev han noet. Det ligner jo nok det man siger geredes en træningsturnering, som aldrig valgt ind i Folketinget, trods med, at Lasker hadede skak, nok en jeg vandt med 8 point foran Eigil Knud Christensens anbefaling. Min sandhed med modifikationer, men da Pedersen og en østtysker på 5 point.

2010 /Larsen/ 125 45 ... BENT LARSEN – INTERVIEW

Du har altid arbejdet alene? Der er folk, der har fortalt mig, at Dels havde jeg det udmærket på den efter et turneringsparti, så kan de ikke måde, dels havde jeg i Danmark ikke sove, sådan har jeg det ikke. Tværti- rigtig nogen at arbejde sammen med. mod sover jeg lidt ekstra lige efter Der var folk, der mente, at jeg skulle en turnering. have Jens Enevoldsen som sekun- Du har også selv været sekundant, dant, men det tror jeg ærlig talt havde

Foto: Peter Heine Nielsen. kan man læse i din ny bog? været meget forstyrrende. Under en Ja, da Fischer var i kandidatturne- af de første matcher var han til stede, ringen som 16-årig, men jeg har også og der opstod et dramatisk optrin, fået andre tilbud, fra Korchnoi i hvor jeg siger, at vi i hvert fald ikke 1981, hvor jeg sagde pænt nej tak. skal snakke om skak. ‘Hvad skal vi Det kom aldrig til realitetsdrøftelser, så snakke om?’ ‘For eksempel om men bagefter måtte Kavalek forklare vejret!’ I ganske få tilfælde har se- Korchnoi, at jeg skam ikke var kom- kundanter fungeret godt, jeg tror at munist. Jeg har altid snarere været Spasskij i et stykke tid fungerede antikommunist, men vil nødig defi- godt sammen med Bondarevskij, og Bent Larsen: – Det vigtigste er at forstå, neres som anti noget som helst. hvad slags stilling, man har at Karpovs samarbejde med Furman Det endte med, at Korchnoi sagde: var godt, men i de fleste tilfælde har ‘Okay, så kalder vi ham folkesocia- de berømmelige sovjetiske sekun- list!’ Men skakkultur er noget under- danter ikke været til megen nytte. ligt noget. Jeg har læst et sted, at i en Du har i snart mange år boet i ud- Men hvordan så med dine kolleger i norsk by omkring 1918, dér var den landet, først Gran Canaria og nu turneringerne? store borgerlige forening skakklub- Argentina? ben! Det store nytårsbal, det var Jeg kom godt ud af det med de fleste Jeg har kun ét pas, og det er dansk, skakklubben med 300 festklædte og vil da regne adskillige for mine og jeg kan godt lide det danske sprog. mennesker. Der blev ikke spillet venner eller gode bekendte. Miles, Hvis Argentina møder Danmark i mange internationale turneringer, Timman og Ulf for at nævne nogle. fodbold så er jeg selvfølgelig på dan- men der var sandelig en skakkultur. Uvenner... jeg ved ikke rigtig, vi skernes side, men hvis Argentina behøver vel ikke komme ind på et For mange skakspillere er det meget møder Brasilien, så prøver jeg at tilfælde som Matulovic – han var jo slemt at tabe, hvordan har du efter være på argentinsk side. sindssyg. Men i almindelighed er der et nederlag? Men jeg følger faktisk ikke så me- et udmærket forhold mellem topspil- get med i, hvad der sker i Danmark. Det spørgsmål, om det at tabe et lerne, f.eks. spillede vi ofte bridge i Tidligere ville jeg have sagt, at jeg skakparti, det er ligesom at dø, det ledige stunder. går ikke på ambassaden og læser blev jeg stillet over for i Reykjavik Hvordan var arbejdsrytmen under aviser, men i dag kan man jo læse 1972 af en italiener, der var magister en turnering? danske aviser på sin computer, men eller sådan noget, og arbejdede på det gør jeg altså heller ikke. en afhandling om homo ludens, det Man skulle ikke ringe til mig om legende menneske. morgenen. Jeg arbejdede sent, og så Hvad har skakken givet dig og dit Jeg smilede venligt til ham og er jeg født på en planet, hvor døgnet liv? sagde, at sådan var det i hvert fald har mere end 24 timer. Hvis jeg er Da jeg havde vundet interzonetur- ikke for mig, men at han skulle stille gået i seng kl. 24 den ene dag, er det neringen i Amsterdam, kom Lasse spørgsmålet til Petrosjan eller Parma. meget tænkeligt, at jeg den næste dag Budtz i telefonen og startede med at For mig er det at tabe et skakparti kl. 24 er frisk og slet ikke kan se spørge mig: ‘Bent Larsen, er De lyk- ikke andet, end at det er dumt og nogen grund til at sove. Og så bliver kelig?’ Jeg tænkte, han er en stor ærgerligt, og at så må man prøve at det en halv eller en hel time senere, idiot. Jeg ved ikke, om han spillede vinde dagen efter. Hvilket i øvrigt er men når det når derhen, at jeg går i skak eller ej, men ærlig talt, så synes imod den sovjetiske skakskole, for seng klokken fire, så prøver jeg at jeg, det lød lidt idiotisk. Til dem, der ifølge den skal man forsøge at få sig bremse det lidt. Portisch havde no- måtte mene, at det er meget at have et par fredelige remiser til at komme get af det samme. Han syntes, at Las brugt hele sit voksne liv på skak, har sig med, hvis man har tabt. På Mal- Palmas var en virkelig fin turnering, Edward Lasker allerede givet sva- lorca 1969 tabte jeg de to første par- og var vældig tilfreds med hotellet, ret: ‘Fra man fødes til man dør, skal tier, men vandt alligevel turneringen og det skyldtes i høj grad, at kl. 11.30 man spilde en masse tid!’ foran Petrosjan og Korchnoi, som kunne han stadig få sin morgenmad jeg slog i 7. runde. serveret på terrassen.

46 2010 /Larsen/ 126 Juniorskak

Foto: Svend Svendsen. Bent Larsen på skaklejr

Af Thorbjørn Rosenlund

Sig ‘skoleskak’, og der svares ‘skaklejr’. Sig ‘skaklejr’, og der svares ‘Bent Larsen!’. For de mange hundrede drenge og piger, som gennem årene har tilbragt en uge på skole- skakkens sommerlejre, var højde- punktet altid Bent Larsens besøg. Mens andre kendisser, skuespil- Bent Larsen spiller blindt mod Bo Jacobsen, som har bræt og brikker til hjælp. lere og sportsstjerner somme tider klarer sine møder med den beun- foredrag for lederaspiranter efter- tenen simultan mod alle lejrens hun- drende ungdom alene på renommeet, fulgt af ursimultan (blandt lederaspi- drede elever. I pauserne midtpunkt mødte Larsen altid med lyst og ener- ranterne var der meget stærke spil- for udspørgen, og ud på aftenen, når gi til at være på, uanset hvilket pro- lere), foredrag eller krydsild med alle eleverne er gået til ro, så lynskak med gram, der var lagt for ham. Storme- elever, opvisningsparti blindt mod 1½ minut mod 5 på lærerværelset. sterens dag i sommerlandet kunne den stærkeste instruktør, fodbold, Lidt natmad giver mulighed for at f.eks. se sådan ud: Indkvartering, mere teoriundervisning – og om af- høre endnu mere skak fra den store verden, men så er alle også godt møre. Undtagen Larsen. På en af lejrene deltog jeg selv som instruktør, og da vi havde sagt godnat til Larsen Kære Larsen! og dødtrætte var gået til køjs, kunne jeg gennem væggen til naboværelset Sjældent hænder det, at én person har afgørende høre den veloplagte lyd af Larsens betydning for en organisation – som han aldrig selv har skrivemaskine. Hvorfor ikke bruge indløst medlemskab til! Din tilgang til livet både på og sommernatten til at skrive lidt på sin uden for brættet har været til stor inspiration for mangen næste skakbog? en skakgeneration, der har trådt sine barnesko i skole- Foto: Svend Svendsen. skakken. Du har altid turdet være dig selv og gå dine egne veje, og du er aldrig forfaldet til at forsvare den etablerede orden – end ikke når du selv havde indstiftet den! – og når andre vendte dem ryggen, brød du igennem (med) nye åbninger. Det er i samme ånd, at skoleskakken nu om dage drister sig ud på nye eventyr, men spillet og dets magi består, og på trods af nymodens computere, internet og metervis af nyudgivelser, er skoleskakspillerens kanon fortsat ubestridt ‘Vi spiller skak’-serien, der insisterer på at forblive evig ung og vedkommende – præcis som sin forfatter, der hermed ønskes hjerteligt til lykke! Med venlig hilsen Jakob Rathlev Træningstøjet er skiftet, men angrebs- På vegne af Dansk Skoleskak viljen den samme på fodboldbanen som på skakbrættet.

2010 /Larsen/ 127 47 BENT LARSEN 1. oktober 1947

PÅ DENNE DAG blev jeg medlem mesterspiller. Dem var der ikke sær- lide organisatorer, der ikke holder af Dansk Skak Union. Det var samti- lig mange af i Sønderjylland den- fast ved de regler, de selv har lavet. dig på denne dato, medlemstallet nå- gang, det var jo før Curt Hansens (Enhver lighed med Campomanes’ ede op over 10.000. Samme magi- tid. Men var der mindre tobaksrøg annullering af marathon-matchen ske tal blev opnået i Kong Steens dernede, eller var Henning blevet Karpov - Kasparov er fuldstændig regeringsperiode, men da var befolk- mere garvet? – Vi må lige nævne, at bevidst.) ningsgrundlaget 30% bredere, og der vi blev nummer 4 i landspatrulje- Jørgen From færdedes senere me- fandtes ikke noget arbejderskakfor- konkurrencen 1950. I virkeligheden get lidt i skakkredse. Mange år se- bund. blev vi nr. 2, men det regnede under nere udtalte han i et interview, at Holstebro Skakklub, grundlagt hele 24-timers øvelsen, og dengse- skakken havde været nær ved at øde- 1907, havde efter 40 års virksom- børnene gjorde sig fortjent til en lægge hans forældres ægteskab. Jeg hed fået den idé at tiltrække de unge masse strafpoint. Ikke Væringerne havde ellers troet, at Martin From, med en særlig juniorafdeling. Den fra Holstebro, vi var hjemme på Slet- der var invalidepensionist, netop blev ledet af den unge gartner H.P. ten til tiden. Jeg har aldrig kunnet gennem skakken ‘var noget’. Han Hansen, der senere blev entreprenør og byrådsmedlem. En turnering blev gennemført med 16 deltagere. Vi spillede to partier på en aften. Jeg vandt 29 partier og tabte et, til Jør- gen From. Det var ham, der omkring d. 28/12 1941 lærte mig spillet. Muligvis var min patruljefører i FDF med til at give de gamle gubber ideen med en juniorafdeling. Man vovede sig nemlig i befrielsesåret 45 op på Blæhrs Konditori, så vidt jeg husker en mandag. Men ellers var det en fredag, klubben havde nemlig to spilleaftener. Den 14-årige blev venligt modtaget, men han kom Uvelkomne gæster er rykket ind på skolen i Danmarksgade, ikke igen. Han kunne nemlig ikke og som en af følgerne blev den knap 7-årige elev Bent Larsen tåle røgen. Senere flyttede han til syg af at blive stuvet af vejen i ny lokaler – og begyndte at Als, hvor han blev klubmedlem og spille skak. Til højre ses FDF'eren Bents væringskjold.

48 2010 /Larsen/ 128 Holstebro Skakklub rejseklædte på banegården i 1949 før afrejse til den norske venskabsklub Sarpsborg. Klubbens stærkeste spiller er den unge herre i korte bukser, Bent Larsen.

spillede i 1. klasse i klubben. I øv- gik jeg over til det, Tartakower i Det havde han altså gået og troet i rigt er alle disse From’er i familie, Skakbladet havde kaldt Ultrakata- over 40 år, men det var selvfølgelig Sigfred From, Severin From (opfin- lansk, Barczas System. Hellerup’eren. Så vidt jeg forstod, deren af 1. f4 e5!?) og alle de andre. Skakbladet læste jeg på bibliote- havde russeren tabt. I januar 42 lå jeg i sengen det meste kets læsesal, og de indbundne år- Andersens kiosk i Sankt Jørgens- af tiden. Overgangen fra Tilsted gange tilbage til 1938 lånte jeg. Alle gade var et sted, alle skakinteres- Skole med 80 elever til Holstebro partier blev spillet igennem to gange. serede i byen kendte. Og lige i nær- med 1500, der var presset sammen i Biblioteket havde også Bjørn Niel- heden boede Erik Skov, som jeg den nye afdeling, der var beregnet sens, Jens Enevoldsens og Alfred spillede en del med. Også med na- til 600 – de ubudne gæster havde Christensens bøger, samt minsand- boen, den rare malermester Nielsen. beslaglagt den gamle afdeling på den ten en Bilguer fra 1916. Han var en udmærket spiller i 2. anden side af Danmarksgade – denne I april 1947 fik jeg af Reinholdt klasse i klubben, men hans åbnings- overgang var svær at tage, så jeg blev Nielsen lov at starte i en gruppe i k- repertoire var hullet. Det var næsten smittet med næsten alt undtagen skak, vel at mærke i 3. klasse. Der bedst at have Sort mod ham, for han skarlagensfeber. Jørgen kom og lånte fandtes også en 4., men jeg mente at spillede hver gang 1. e4 e5 2. Sf3 mig et skakspil, og det viste sig, at være til 3. Det var jeg også, jeg vandt Sf6 3. Lc4 Sxe4 4. Sxe5 d5, og så begge mine forældre havde spillet, alle partier. Men da jeg bagefter stil- stod Sort godt. Endnu før jeg kom i da de var børn. lede op i 2. klasse, var koncentratio- klub, begyndte jeg altså på åbnings- nen ikke den samme, jeg tabte to teoretiske snedigheder. Jeg mindes Den første skakbog partier på grove fejl. Nærskakken ikke, om jeg fandt ud af varianten Et eller to år senere fandt jeg en skak- havde fået tag i mig. K-skakken er selv, eller om jeg kiggede i Bilguer. bog! Måske efterladt af husets tid- for langsom, og desuden er det lidt 29 af 30 var et overbevisende re- ligere ejer. Det var Andreas Nissens underligt, at man ikke ser modstan- sultat, men under skrivningen er jeg ‘Kan De spille skak?’ fra 1924. Nis- deren. Der var faktisk en omtrent kommet i tvivl: Var det kun 27 af sen var ikke en af landets stærkeste jævnaldrende Bent Larsen i Helle- 28? Det var noget med en deltager, spillere, men hans begejstring for rup, og han spillede også k-skak. Jeg der ikke fuldførte turneringen. I alle romantikere som Anderssen og Mar- traf ham engang, i Trondheim. Men tilfælde, jeg blev inviteret til afslut- shall var smittende, Kongegambitten for få år siden fik jeg et brev fra en ningen på efterårsturneringen oppe er mægtig som en storm, stod der. mand i Esbjerg, der spillede 15. bræt i de voksnes klub, og her blev jeg Nissen hånede de moderne leve- i en match mod Canada. Hans mod- midt i det hele sat til at spille med brødsmestre, der ikke turde spille stander havde berettet, at han spil- Chr. H. Jensen, klubbens fjerdestær- den. Jeg spillede derefter Konge- lede k-skak med mig, da han boede keste spiller. Jeg fik et slutspil med gambit fra jeg var 8 til jeg var 17. Da i Sovjet, før jeg blev stormester. tårn og randbonde mod tårn, som jeg

2010 /Larsen/ 129 49 ... 1. OKTOBER 1947

godt vidste var remis. Men i forårs- telig fiasko. I Odense 51 scorede jeg turneringen blev jeg nu alligevel 7, og året efter vandt jeg mester- anbragt i 4. klasse. Mit første parti klassen og rykkede op i landsholds- var mod klubbens eneste kvindelige klassen. Men tilbage til Ålborg, hvor medlem, og det startede 1. e4 e5 jeg om eftermiddagen dryssede om 2. f4 Ld6. Dette træk er endnu ikke ad Møllegade for at se på mesterklas- blevet accepteret af autoriteterne. Det sen, der startede en dag før os andre. er derimod 1. e4 e5 2. f4 Df6, som Jeg kom til at overvære en efter- Norup fandt på i samme turnering. analyse af partiet mellem Henriksen fra Holeby og Asger Rosenstand Trebondegambitten Hansen, senere ambassadør flere ste- Men i den årlige match mod Her- der, i 1967 således i Tunis. Det var ning fik jeg for første gang i mit liv hans ‘udødelige’ parti med tre offi- lejlighed til at spille Trebondegam- cersofre. Da man kom til det sted, bitten! 1. e4 e5 2. f4 exf4 3. Sf3 Le7 hvor offerregnen begyndte, sagde 4. Lc4 Lh4† 5. g3?! fxg3 6. 0-0. Henriksen, at han havde godt nok Bent Larsens partier ved junior-VM Bjørn Nielsen bragte partiet i sin regnet med noget i den retning! Det 1953 i København blev fulgt af et skakspalte i Herning Folkeblad. Jeg sagde Asger ikke noget til, og jeg entusiastisk hjemmepublikum. har avisudklippet, på den anden side heller ikke. Men jeg kunne ikke lade står der om dobbeltmordet på Peter være med at tænke, at Hvid vel kunne kunne nemlig give damen for tårn Bangs Vej. Jeg samlede faktisk ud- have gjort et eller andet, der forhin- og to lette. Men det var en slags til- klip indtil 1952, og min mor indtil drede dette angreb. fredsstillelse, at jeg i hvert fald ikke 1956. Men min mening om dette at Det forebyggende, det profylak- havde været bange. samle, den er faktisk en smule skep- tiske, noget af det vigtigste i Nim- Faktisk var Dansk Skak Union en tisk. Selv den utrættelige skaksam- zowitsch’ ‘System’, det er netop ikke lille smule uretfærdig mod de tre ler B.B. Jensen blev en smule træt i for enhver. Og her skal vi også have københavnske mesterspillere i for- de sidste år, det blev jo for meget for Thorvald Jensen fra Frederikshavn bindelse med udtagelsen til Birming- den lille toværelsers i Brønshøj. Men med: – Ja, her i vinter har jeg stude- ham! De tre skulle nemlig først spille det værste er, når en samling skal ret Nimzowitsch, og det er sandelig en lille turnering, og så skulle jeg være komplet! Den kendte filatelist møj interessant. Men så kommer man spille en match på to partier med vin- Anatoly Karpov har vistnok Holland til Påsketurnering, og folk de stor- deren. Det blev Jørgen Hågen Han- komplet... mer løs med bønderne. Og sig mig sen, og ham slog jeg så 2-0. Men Jeg vandt en sommerturnering nu, hvordan blokerer eller hæmmer hverken han eller Jens Hågen eller med Kongegambit som obligatorisk man fire bønder? Bent Sørensen beklagede sig, så vidt åbning, og en omstrukturering af jeg er orienteret. Mine 7 af 7 i På- klubbens turneringer blev brugt til En overdrivelse sketurneringen blev vistnok anført at lade mig hoppe 3. klasse over. I 2. I sæsonen 1951-52 vandt jeg klub-, som et argument, men Bent Søren- klasse blev jeg dog kun nummer to, by- og amtsmesterskabet med maksi- sen havde scoret 6½... for jeg tabte en Kongegambit til H.P. mumpoint. Det siger legenden. Men Men hvad nu, hvis Jørgen Hågen Hansen. Men andenpladsen gav jo det er ikke helt rigtigt. I den ærvær- havde vundet? Det er nærmest ry- også oprykning. dige Ålborg Skakforening, vistnok stende at forestille sig. Var han så provinsens ældste, fra 1879, kan det slet ikke blevet aktuar og senere for- Til Ålborg tænkes, at man har protokoller og sikringsdirektør. Og var jeg endt som Herefter vandt jeg to klubmester- skemaer. Jeg så et turneringsskema civilingeniør? skaber, og i slutningen af marts 1950 for nogle år siden, og der var to eller To år senere spilledes junior-VM flyttede vi til Ålborg, hvor far var tre remiser i de 15 runder. Bl.a. er i København og blev vundet af Pan- blevet postkontrollør. Og hvor jeg der tvivl om et hængeparti mod en no på bedre korrektion end Darga. dagen efter skulle starte i Påsketur- mand, der flyttede fra byen. Jeg delte placeringerne 5-8. Jeg blev neringen. Men i mellemtiden havde jeg, i altså aldrig juniorverdensmester. Allerede i København 49 havde 1951, været til det første junior-VM I 51 var det umuligt, men ikke i 53. jeg med klubformand Andersens er- i Birmingham. I betragtning af min Jeg spillede imidlertid skidt, lige ef- klæring angående min spillestyrke manglende internationale erfaring ter første årsprøve på Polyteknisk spillet i 1. klasse, men kun scoret 4½ var resultatet tilfredsstillende, en delt Læreanstalt. Min måde at studere på af 7. Nu var jeg i mellemtiden blevet fjerdeplads. Ivkov var storfavorit og var i høj grad baseret på en stærk så kendt, at jeg ‘burde’ have været vandt. I partiet mod ham kunne jeg eksamensspurt. Som bekendt vandt god for de 5½, der var kravet for at ikke finde ud af, om et officersoffer Curt Hansen både EM og VM for blive mesterspiller. De 5 var en fryg- var korrekt. Det var det ikke, han juniorer, men det var jo langt senere.

50 2010 /Larsen/ 130 Jeg må jo nøjes med at være en Bagefter, i København, var tonen ‘skaksagen’, som er blevet holdt slags uofficiel Nordensmester for en anden. Der blev skudt med skarpt frem i så mange taler? Den slags juniorer, endda to gange. Ved nytår fra begge sider, og i nogle år havde udtryk provokerer mig altid på en 51-52 og 52-53 arrangerede Skak- forbundet haft flere medlemmer end skør måde, jeg bliver nærmest skep- klubben Jarl i Trondheim disse tur- Unionen. Engang i Odense fortalte tisk. Men jeg kan da godt gå med til, neringer, og jeg vandt klart begge en ældre fisker noget om, hvordan at alle børn skal have en chance for gange. Fridrik Olafsson var desværre det havde været for en ung fisker i at kende vort ædle spil. De bliver ikke med. århundredets begyndelse at vove sig ikke allesammen bidt af en gal skak- Men lad os springe tilbage til Hol- ind i skakklubben i Strib. Det var spiller, og det er vel godt det samme. stebro-tiden. Det var en god klub, byens spidser i fint tøj. Tolderen, Men de skal altså have muligheden. trods røgen og det beskedne antal pastoren, lægen og så videre. Det er Men obligatorisk skakundervisning kvindelige medlemmer. Der var folk, jo også fra den tid, AS 1904 stammer. i skolerne? Der er jeg igen usikker, der havde været med fra starten 40 Men da man omkring 1930 fik den trods østtyske og hollandske eks- år tidligere, og blandingen af alders- store ballade omkring Skakbladets perimenter, der siger, det forbedrer grupper er efter min mening noget trykkeudgifter og som følge deraf evnen til at tænke og studere me- positivt ved skakken. Om bogtryk- stiftelsen af Forbundet, var skismaet todisk. ker Johansen havde været med fra da logisk? Var det en følge af ver- selve starten, er jeg ikke sikker på, denskrisen og arbejdsløsheden? Det Simultaner men hans mærkelige knækkede lil- er jeg ikke rigtig sikker på. Jeg tror Lad mig lige indflette et par bemærk- lefinger stammede fra en ekspedition nærmest, Forbundets tilblivelse skyl- ninger om simultanopvisninger. Det til Lapland i 1912. des en række tilfældigheder og mis- hører nemlig også til i Holstebro. I forståelser. Hvis Unionen havde haft februar 1949 spillede jeg min første Unionen og Forbundet en heltidssekretær eller en ‘Execu- simultan, i Tvis, 8 km væk. Jeg Et problem, man ikke havde i Hol- tive Director’ eller hvad sådan en spillede mod 13, og scorede 12 point. stebro, var arbejderskak. Der fand- person nu kan hedde, så var Forbun- Den enlige sejrherre var en ung land- tes ikke på det tidspunkt nogen arbejdet sandsynligvis aldrig blevet en væsenselev ved navn Hougård. Det derklub. Der var til gengæld en i realitet. Om det havde været bedre parti kan jeg ikke rigtig huske, men Struer, hvor der slet ikke var nogen eller dårligere for skakken, det er jeg partiet mod formanden begyndte unionsklub. Men heller ikke senere, da heller ikke sikker på. Billedet slø- sådan: 1. e4 e4 2. f4 exf4 3. Sf3 d5 4. i Ålborg, mærkede jeg noget til mod- res bl.a. af den unge buntmagerlær- exd5 Dxd5(?) 5. Sc3 De6†? 6. Kf2 sætningerne. Der var mange dobbelt- ling Eigil Johansen, der sammen med Lc5†? 7. d4 Lb6?? 8. Lb5† med medlemmer, og man samarbejdede Toft cyklede rundt omkring på Sjæl- dronninggevinst. om forskellige ting gennem noget, land og stiftede nye klubber. Senere har jeg spillet et hav af der – så vidt jeg husker – hed Ålborg Men hvad mener jeg egentlig med simultaner i mange lande. En særlig Skakring. bedre for skakken? Eller ligefrem plads i historien indtager en forestil-

Simultan mod skoleelever i 1968 – ofte havde Bent Larsen mere end 100 modstandere ad gangen i sine opvisninger.

2010 /Larsen/ 131 51 ... 1. OKTOBER 1947

ling i Hals, en søndag i 1951. Først skulle jeg nemlig til frokost hos formanden, der var fisker. Jeg havde fra 7-års alderen et problem med at spise fisk, men de stegte ål, som formanden selv havde fanget den morgen, dem kunne jeg godt lide! Der var også en simultan i Glo- strup, vistnok i begyndelsen af 1963. Der kom et glimt i TV-avisen, og næste morgen var konstablerne i Hø- velte meget imponerede. Nemlig af F.K. Villumsen – formand G.A.K. Nielsen – ‘konsulen‘ hastigheden! Indslaget var selvføl- for DSU 1941-1954. laurbærkransede Larsen. gelig filmet lige i starten, hvor jeg måske kun tog 2 sekunder pr. træk. Simultaner er gode shows! Jeg ved rar, og reklamechefen for det store Senere ville 7 sekunder have været godt, det bliver påstået, at de er min- shoppingcenter ville sikkert have normalt, med nogle tænkepauser på dre attraktive end tidligere, for nogle været stolt, men rundt omkring på f.eks. 20 sekunder eller mere. Men af de bedste amatører foretrækker at øen ville forældre være mærket, og at skak kan være et meget hurtigt få bank af berømthederne i 1. runde det ville have været svært for bør- spil, det er måske lidt mere kendt i af en Open. Men jeg er ikke rigtig nene at få lov at gå til skoleskak. Man vore dage, hvor nogle vistnok fore- sikker. Den mest almindelige form ville mindes Johannes Christiansens trækker 3 sekunders lyn på compu- for utilfredshed med rundelægnin- artikler om skak og sindssyge og teren. gen i en Open er, i hvert fald ifølge måske Diderots advarsler til Philidor. Simultanerne var i hvert fald store mine erfaringer, at man har fået for Men der drejede det sig selvfølgelig begivenheder, nogle gange. Eksem- stærk modstand! Der var for resten om blindskak. pelvis i Vineyard, der ligger midt i også en uforglemmelig aften i Grenå. staten New Jersey. Skakforbundet Jeg ankom med færgen fra Hunde- Balladerne anede ikke, at der fandtes skakspil- sted ved 19-tiden og blev afhentet af Men vi skal vel se at komme lidt vi- lere i denne by på 45.000 indbyg- Sidenius, der havde været hoved- dere? Jeg kvier mig, for i kronolo- gere, men der var over 40 deltagere kredsformand i mange år. Bortset fra gisk orden kommer vi nu til alle bal- i simultanen. det var han medstifter af Forenede laderne. Den første var den frygte- Det var dog ikke noget mod Tren- Danske Motorejere. Hans kone var lige skandale omkring KM 1953. Jeg ton, der faktisk er hovedstad i staten. med i bilen, og allerede da vi kørte kom intetanende til København den Den klub kendte skakforbundet hel- ud fra parkeringspladsen blev jeg 1. februar, efter at have været i ler ikke, men jeg spillede mod 121 klar over hendes enorme betydning: Trondheim og derefter hjemme i (+100 =15 -6, på 8½ time). Året var Den gamle sagfører var natteblind! Ålborg. Men i København var Jens 1972, og jeg var i Trenton igen tre Om fruen havde kørekort, ved jeg og Harald Enevoldsen, Julius Niel- måneder senere. Men da spillede jeg ikke, men hendes direktiver bragte sen og Tage Sørensen blevet sat i kun med 96. os alle tre ned til hotellet. karantæne, de havde nemlig trukket Eller Ulldecona, den sydligste by Men hvem har hørt om verdens- sig ud af KM i protest mod behand- i Katalonien, før man kører ind i Va- rekorden i simultanskak? Ja, i Oden- lingen af John Tornerup. Der var fem lencia. Mit besøg var en mægtig be- se! Hort havde spillet 550 i Rey- forudberettigede fra KM året før, og givenhed, men jeg vidste desværre kjavik. (Dr. Baker spillede 1000 i på en delt femteplads var Norman- ikke, hvad jeg skulle stille op med San Fransisco 1938, men er Kolta- Hansen og Tornerup havnet. KSU- stedets specialitet. Det var nogle me- nowski en pålidelig kilde?) Og så formand Pejdal inviterede så Nor- get hårde sukkerkager, og jeg gemte var en af Eriksen-brødene i gang med man-Hansen, der sagde nej tak. Men den store kasse i flere år, uden at finde at planlægge en forestilling med 600 hvorfor inviterede han så ikke Torne- aftagere. fynboer – men jeg sagde nej tak! For rup? Det mentes, det skyldtes, at Der var også et sted i det østligste det første anser jeg simultaner med Tornerup havde en skakspalte i Land Holland, nær ved grænsen til Tysk- mere end 140 for vanvid, og for det og Folk. Han var kommunist! Han land. Dér optrådte jeg sammen med andet ville de 600 have taget over et spillede også i Forbundets påske- Hübner, og det er en af de få gange, døgn. Det kunne jeg godt have holdt turneringer, dog bevarede han sin jeg har talt hollandsk. De mennesker til, dengang, men hvad med mod- mestertitel i Unionen ved at deltage kunne godt snakke tysk, men det standerne? Skulle man lade nye folk hvert fjerde år. I 1951 havde han ville de ikke! De var meget begej- afløse efter 12 timer? Det hele ville været med i opløbet i kampen om de strede for vore nederlandske færdig- have ødelagt skakken på Fyn for to pladser i landsholdsklassen. Han heder. mange år! Jeg ville have fået hono- havde også andre gode resultater.

52 2010 /Larsen/ 132 Jeg stillede lammefromt op i tur- inden Forbundet blev til. Men under ken skal også med. Men forståelsen! neringen, der blev vundet af Hjal- turneringen var der en del ballade, I slutningen af 1953 var jeg sådan mar Mortensen. Jeg ved ikke rigtig, blandt andet i forbindelse med hæn- omtrent stormester... hvorfor jeg ikke tilsluttede mig pro- gepartiet mellem Eigil Pedersen og I 1953 var der som nævnt junior- testen. Kommunist kunne man dår- Korning. Korning ville nemlig til VM i København. Umiddelbart in- ligt have kaldt mig, men kommu- delegeretmøde, det havde han været den spillede jeg ‘de åbne skakhjer- nistpartiet var lovligt og repræsen- hvert år i mange år. Eigil proteste- ners match’ mod Jens Enevoldsen, teret i Folketinget. I marts døde i rede, men turneringsleder Winge var arrangeret af Ekstra Bladet, og straks øvrigt Stalin, hvis det betyder noget på Kornings parti. De to kunne navn- efter var der Nordisk mesterskab i i sammenhængen. lig ikke tilgive Eigil, at han havde Esbjerg. Det vandt Fridrik klart. Jo- Nu optræder en mekanik, der er forladt Århus Skakforening og var nas var på plads og skrev forskellige set både før og senere: Har man bøvl gået i Nordre! mindeværdige artikler i Ekstra Bla- med KSU, er man sandsynligvis på Detaljerne begynder at stå lidt det. Navnlig om Chr. Poulsen, der fin fod med DSU. Og omvendt! uskarpt, men konsulen (G.A.K. Niel- sad som en sioux-indianer og røg på Pejdal fik i påsken besked på at gøre sen) var vist ikke glad for sagernes sin pibe. Asken dryssede ned på en slut på de fire karantæner. På tilstand. Han havde jo været unions- brættet, men en gang imellem vif- KSU’s generalforamling i maj var formand, da man fejrede olympiade- tede han lidt af den væk og nikkede der mange vrede ord, men Pejdal heltene fra London 1927. Hans stil genkendende til en bonde. Han hav- blev ikke smidt ud. Jeg husker bedst, var ligesom lidt forældet, men jeg de vist også historien om Chr. Poul- at han i stedet for et ultimatum ville har da været med til at tømme pun- sens køb af biografbillet til 21-fore- sige ‘ultimativt krav’. chebowlen efter en match mellem stillingen. Han mente, at partiet mod Han gjorde sig dog snart helt umu- Århus og København, hvor jeg ikke mig ikke ville blive af de lange. I lig, og KSU måtte have hjælp af engang kan huske matchens resul- påsken havde han vundet i 26 træk, kongens foged for at få forskellige tat. Men jeg vandt over en vanskelig og nu tabte han i 26 træk. arkivalier, som han opbevarede i sin modstander, den unge mediciner Midt i det hele var der kommet en mors hus. Derefter blev der tavshed Åge Ingerslev. – Og i 1957, da jeg invitation til mig, via Dansk Skak omkring hans person i skakkredse, ikke var med i Påsketurneringen, Union. Det er sådan cirka den eneste men han dukkede op i cykelsporten, blev jeg minsandten laurbærkranset gang i hele karrieren, jeg har oplevet hvor hans karriere kulminerede, da af konsulen med afslutningsfesten. noget sådant. Indtil Roskilde 1978 han under Nordensmesterskaberne i Der skete noget andet i Horsens. var det jo meget få internationale Finland satte Palle Lykke i karan- Fra afslutningsfesten sendte man for turneringer, der spilledes i Danmark, tæne. sidste gang telegram til monarken. og Dansk Skak Union kunne derfor Måske mente nogle, at det også var ikke tilbyde byttehandler. Men i Gammel skik noget, der hørte en svunden tid til. 1953 havde altså Hastings fået øje I Horsens spilledes DM 1953, det Men onde tunger sagde, at unions- på mig og indbød mig til at deltage i var jo Unionens 50 års jubilæum. Til formanden gennem tretten år, over- Premier Reserves. Det fristede mig festmiddagen var der blandt de invi- trafikkontrollør F.K. Villumsen, var dog ikke. Jeg ventede til 1956, da terede fine folk som Niels Høegs skuffet over, at han ikke fik ridder- jeg vandt Premier sammen med Gli- enke og Thomas, der jo havde været korset. Det kan umuligt passe, for goric. hovedkredsformand i København, hans ridderkors var sikkert nok. Han I 1954 vandt jeg DM og var me- havde ansvaret for, at DSB’s mange get utilfreds med, at DSU sendte godsvogne, der var spredt ud over Eigil Pedersen til zoneturneringen i Europa, kom hjem til kongeriget Marianske Lazne. Man mente sig igen. forpligtet til at sende deltagerens navn inden d. 15. marts. Andre lande Skak-studier lavede om på deres repræsentanter For min skaklige udvikling skete der indtil sidste øjeblik. i øvrigt noget andet, der fik meget I øvrigt gik F.K. Villumsen af som stor betydning. Skakbladets redak- formand og blev efterfulgt af den rare tør Villads Junker var et par uger i revisor Pless, der havde været en Zürich for at se på Kandidatturne- populær mand under Nordensme- ringen, en marathon med 15 mand, sterskabet i Esbjerg. Men han ragede dobbeltrundigt. Jeg studerede parti- aldeles omgående uklar med hoved- erne og udvalgte og kommenterede. bestyrelsen. Det var noget med, at Det var det, der gjorde mig til stor- han rejste til København uden HB’s Christian Poulsen med pibe. mester! Ikke straks, for lærdommen tilladelse, til et møde om radioskak skal have tid til at sætte sig, teknik- og tipsmidler. At tale med folk fra

2010 /Larsen/ 133 53 ... 1. OKTOBER 1947

Forbundet sådan uden videre, det get andet, han slet ikke forstod. Det verden som følge af en bemærkning, duede ikke! I 55 kom så Tuxen til. drejede sig om Skakbladet. Man jeg indflettede i min tale i Odense I 1954 vandt jeg i øvrigt både KM kunne nemlig ikke få gjort den stæ- 1957. Men i starten fungerede det – ret svagt besat – og DM i Århus. dige Fynsmester Axel Nielsen be- tungt, pr. post. Det blev meget bedre, Det begyndte med et halvt point af gribeligt, at de andre annoncører blev da det blev Th. Hahr, Jørgen Hågen de første tre runder. Men derefter sure, når han havde sin egen annonce og mig. Det var et rent Gentofte-fore- vandt jeg seks i træk. (I KM scorede på forsiden. Der var stillet forslag tagende, og de fleste af møderne jeg 9 af 9!) Anekdoten er, at Verner om, at jeg skulle være redaktør. Det fandt sted hos Jørgen Hågen. Haahr Nielsen, Kupferstich og jeg ikke så ud til, at det var ved at blive ved- var ‘pennefører’. Desuden måtte jeg havde reserveret køjeplads på Århus- taget – men så trak Schultz fra KSU i en del år påtage mig bedømmelsen båden, og da vi stillede op i køen, forslaget tilbage! Derefter holdt Axel af de ikke færdigspillede partier fra var der kun 1. klasse. Der var dyrt yderligere i fire år, men i 59 var det divisionsturneringen. Det var ret for bananmanden, men Verner og jeg selveste forretningsudvalget, der træls, men dog slutspilstræning. En ofrede pengene. Gæt nu, hvem der havde overtalt mig. Det vandt dog sjælden gang var pengene dog let var den eneste af os, der vandt i 1. overhovedet ingen tilslutning i HB!! tjent, som et hængeparti mellem Ris- runde! Dette har selvfølgelig ikke På det tidspunkt havde jeg det ellers skov og Randers: Der havde været meget med Unionen at gøre, men fint med DSU, for jeg var sammen et eller andet problem under mat- Kupferstich blev tre måneder senere med mine bestyrelseskammerater i chen, og selv om stillingen var teore- et problem for DSU. Og for en gangs Skakklubben Nimzowitsch blevet tisk remis, og man havde et par dage skyld er det muligt at sætte sig ind i sat i karantæne i KSU. Vi havde nem- til at trække partiet tilbage, så kunne ledernes tænkemåde: Han var nemlig ikke lyst til at spille KM og lader ikke være tale om det! (Hukom- lig kvalificeret til skakolympiaden i vede vores egen træningsturnering. melsessvigt: jeg ved ikke længere, Buenos Aires. Men så opdagede I den spillede Frode Terkelsen så om det var H.C. Nielsen eller en man, at han ikke var dansk statsbor- stærkt, at han blev inviteret til DM, Randers-mand, der var stædig.) ger! Han var som lille barn kommet da nr. 25 på styrkelisten sendte af- til landet, men havde aldrig fået stats- bud. Men Schultz blev rasende. I Internationalt borgerskabet i orden! påsken fik han så besked af DSU om Men jeg havde meget tidligt beslut- Efter de dengang gældende regler at få den sag standset. Men på KSU’s tet, at jeg ikke ville være FIDE-præ- for skakolympiaderne kunne han generalforsamling sidst i maj var det sident! I hvert fald før 1966. Men to derfor ikke spille for Danmark. Men på et hængende hår (en enkelt stem- morgener i Havana bekræftede og man enedes om, at det ville nok ikke me) at ‘vi’ vandt, og Schultz gik af. styrkede beslutningen. Jeg måtte blive opdaget. Man ville ikke fra- Da var jeg i Zürich til en turnering, nemlig optræde som stedfortræden- tage manden den store rejseoplevel- men et par uger før var der general- de dansk delegeret til FIDE’s kon- se. Så blev imidlertid Argentina af- forsamling i KS, og den er et kært gres. Egentlig var Jens Enevoldsen lyst og van Steenis stablede på re- minde. Schultz var medlem og meld- udpeget, men han fik et elendigt kordtid en olympiade på benene i te sig ud samme aften. Folk som in- hængeparti mod franskmanden Zin- Amsterdam. Men til Holland kan geniør Mortensen roste mig til sky- ser, som han bagefter måtte slide til man altid komme, og så blev Kupfer erne. Mortensen var en af pionererne remis i cirka 100 træk. I mellemti- sat af holdet!! Han rejste nu derned fra Lyngby Radio, men jeg er ikke den var jeg altså til kongres. alligevel. Sammen med holdkaptajn sikker på, om han havde været med Det år var Rogard der ikke. Det Verner Nielsen var han god til at helt fra starten i 1912. Næsten altid var sådan en uvane, han havde, når finde de små steder, hvor geneveren havde han en cigarstump i munden, kongresserne lå uden for Europa. kun kostede 35 cent. – Jeg scorede og hans normale ansigtsudtryk var Men han havde et par måneder før 70% på førstebrættet og blev inter- med et lunt smil. – Jeg er ikke sikker sendt en skrivelse rundt til alle med- national mester. Men Palle Nielsen på, om der er andre medlemmer fra lemslandene. FIDE’s situation var scorede en procent mere! dengang tilbage i klubben, men jeg vanskelig, og han foreslog en kontin- har ingen planer om at spille for no- gentforhøjelse og en full-time sekre- Skakpolitik gen anden dansk klub i divisions- tær. I 1955 delte jeg KM med Palle Ravn. turneringen. – KSU fik altså ny be- Den ene efter den anden af de til- Ved DM scorede jeg 10 point af 11. styrelse, under Bing. Jeg så mig nød- stedeværende rejste sig og foreslog, Men da var der ballade igen! Eikrem, saget til at acceptere næstformands- at man udskød spørgsmålet til næste der boede hos mine forældre, var im- posten. år. Man havde ikke haft tid til at stu- poneret af, så hurtigt man i Danmark Jeg havde jo ellers i det store og dere forslaget. Så rejste jeg mig og fik overstået delegeretmødet. Og det hele besluttet mig til at lade være med sagde, at i Dansk Skak Union havde var endda inden DM i lynskak var at gå ind i organisatorisk arbejde. vi haft rigeligt med tid, og vi støt- opfundet. Men først var der jo ho- Dog var det udmærket at sidde i tede forslaget. Det samme gjorde vedbestyrelsesmøde, og der var no- spilleudvalget, der faktisk kom til Goudsmit fra Holland samt den de-

54 2010 /Larsen/ 134 skulle så rejses et monument på en kirkegård i Paris, og russerne ville vist betale halvdelen af udgifterne. FIDE skulle ryste op med den anden halvdel. Folke Rogard ville gerne have en enstemmig beslutning, men det lod sig ikke gøre. Til slut gik van Steenis og Tuxen dog med til at være fraværende under afstemningen mod at deres fravær omhyggeligt blev ført til protokols. Jeg mindes, at Harald Enevoldsen og jeg traf på Pirc, der var noget oprevet. Han ville vistnok have haft Jugoslavien til at stå sammen med Holland og Danmark. Nogle måneder senere var Reilly fra Irland i Paris, hvor enken nu også var gået heden. Reilly fandt manu- skriptet til de famøse antijødiske ar- Bent Larsen ville ikke være FIDE-præsident – her er han fotograferet sammen med tikler, med Aljechins håndskrift. en, der gerne ville, hollænderen Bessel Kok, som i 2006 stillede op mod Iljumzhinov, (Den aktuelle anledning til at ind- men tabte trods bred støtte fra vestlige lande og fra topspillerne. føje dette er, at jeg under skrivningen blev ringet op af en russisk legerede fra Monaco. Ikke engang lysten, opstillede en mand til valget kulturattaché, man planlagde en fej- manden fra Venezuela sagde noget, mod Iljumshinov. Det kneb dog med ring af Aljechins 110-års dag. Jeg han var ellers anset for en mulig ef- tilslutningen, og så blev kalmykken forklarede ham, hvorfor jeg ikke terfølger for svenskeren. ‘Vi’ tabte genvalgt uden modkandidater, men ville være til stede. – Men nu er det altså afstemningen med 51-3, men Singapore-manden og nordmanden jo et andet land, sagde han. Ja, sagde hollænderen sagde, at det var et af blev gjort til vicepræsidenter. jeg, men den samme Aljechin!) den salgs mindretal, der på få år ville I Rogards tid var Canada et godt Men naturligvis er der mennesker, blive til et flertal. Det fik han des- eksempel på, at det er vigtigt at være der ændrer sig. Et udpræget tilfælde værre ikke at se, han døde et par år gode venner med præsidenten. Ca- var Ole Schøller Larsen, der efter fire senere. nada var nemlig en selvstændig år i Frankrig vendte hjem som di- Men det er godt at have den slags zone! Med 600 medlemmer! Den plomat! Det havde han ikke været i beslutninger parat! Så bliver man canadiske skakpræsident var en be- sin grønne ungdom i FS, alle uover- ikke taget på sengen, og heller ikke hagelig mand, og han gjorde sand- ensstemmelser mellem KSU og DSU ved morgenmaden. I Næstved 1985 synligvis forretninger med Folke havde dengang en løsning af aller- forsøgte Short og Nunn at overtale Rogard. Først langt senere blev de simpleste art: Københavns udtræ- mig, men jeg havde ikke haft nogen nordiske lande en selvstændig zone, den! Men efter hjemkomsten blev grund til at ombestemme mig. I slut- og arrangementet af zoneturnerin- han næstformand i KSU, og det blev ningen af marts året efter var det gerne blev et stort problem. sådan, at han skulle deltage i DSU’s Kasparov, der ringede. Forbindelsen I øvrigt stod Danmark meget højt hovedbestyrelsesmøder. Formanden blev afbrudt, men han ringede straks på en liste, FIDE lavede. Det dre- Jørgen Hågen var nemlig på et møde op igen. Han sagde blandt andet, at jede sig om antallet af medlemmer i kommet til at sige ‘likviditet’, et Lincoln Lucena, hans brasilianske skakforbundet pr. million indbyg- meget grimt ord. Budgettet for det kandidat, ville tabe valget til Campo- gere. Sovjet og Østtyskland toppede kommende år balancerede ganske manes. Nå, og hvad så? Var det ikke den, men vi var sådan noget som vist, men i juli ville kassen være tom, lovlig sent, han opdagede det? Efter nummer 7. man kunne ikke betale Skakbladets 45 minutter opgav han. I de sidste år trykning. Kjær Larsen var normalt har Dansk Skak Union nogle gange Aljechin-monument en mand i balance, men ved denne markeret standpunkter, der ikke pas- I øvrigt kan jeg godkende et Tuxen- lejlighed blev han så harm, at han sede Campomanes og Iljumshinov. standpunkt fra FIDE-kongressen i ville klare sagen med et hypoteklån Steen Juul var et kort øjeblik sekre- Göteborg 1955. Sovjet var pludse- i sit hus! Kjær Larsens første store tær i European Chess Union, men lig blevet ivrig efter at inkludere bedrift var jo i øvrigt, at han fik skabt hans civile arbejde tillod ham ikke Aljechin i den ‘sovjetiske skak- divisionsturneringen. Indtil da havde altid at rejse til møderne. Norge, der skole’, der efter en mine yndlings- man provinsklubmesterskabet og det undertiden var endnu mere krigs- påstande aldrig eksisterede. Der københavnske holdmesterskab. Her

2010 /Larsen/ 135 55 ... 1. OKTOBER 1947

var der også en mand, der ændrede Men det var lige nøjagtig, hvad man var masser af modspil! Han holdt standpunkt, nemlig Lyngby-Kri- gjorde, ved at Elo-rate resultaterne. remis!! Nogle år senere vandt han stensen. Denne turneringsleder og Derfor! I 1982 protesterede Karpov en ungmesterturnering i Schweiz. hjemmeværnsmajor var mod de store mod det samme, men FIDE-kongres- Ochsner. 15-mands hold, gik ind for 10 eller sen tog ikke spørgsmålet på dagsor- Men Borgå havde fundet sig en 8. Men senere, da Lyngby Skakklub denen. I Dubai 1986 blev det efter 3. ny kone, og han sagde, at man skal var vokset stærkt, slog han om og runde meddelt, at hvis man ikke ville altså føre dagbog. Jeg var nærmest foreslog 25 mand. have sine resultater ratet, skulle man ikke enig. Joh, nu for kort tid siden bare skrive sig på en liste. Hvordan havde han berettet om Martin A. Amatørismen det er i dag, aner jeg ikke. I 1991 Hansens besøg på Duborg-skolen, I divisionsturneringen har man i de svarede jeg på et brev fra Steen Juul, men så kom han pludselig i tvivl. sidste år set en ny modsætning, der at jeg ikke længere boykottede. Var det den første eller den anden ikke er af geografisk art. Professio- vinter efter krigen? Jeg mente ikke, nalisme mod amatørisme! Ingen kan Hukommelsen det var så vigtigt. Men så kunne jeg vel have noget imod, at nogle stærke 1. oktober 1947... Det er længe si- ikke dy mig: – Det var den første, spillere tjener nogle håndører på de- den, men senere kom Lars Schan- det må have været i februar 1946! res hobby. Ellers flytter de bare til dorff og Peter Heine samme vej. Curt Hvor jeg vidste det fra? Jeg havde Tyskland. Og der er da nogle, der Hansen kommer som bekendt fra hørt den berømte forfatter fortælle spiller i flere lande. Men problemer- Bylderup-Bov, Lars Bo og Daniel- om sin rejse til Sydslesvig, i en bør- ne opstår, når sponsorerne hopper sen fra Nykøbing F. og Sune Berg neudsendelse i radioen. fra, eller de såkaldt sportslige resul- fra Helsingør. For ikke længe siden Informationsbombardementet var tater udebliver. Hvilken direktør vil fik man så Carsten Høi, der påstås at knap så intensivt dengang. Krige og forstå en fjerdeplads, når hans hold være født i hovedstaden. Det er lidt naturkatastrofer og mord og syg- er det dyreste? mærkeligt. Århus-fødte har stadig domme og personlige tragedier nå- I Danmark led for nogle år siden ikke opnået stormestertitlen. Men jeg ede frem via radio og aviser, men i bestræbelserne for at blive optaget i mener også at have konstateret på mindre doser og med færre billeder. DIF skibbrud. Jeg anså disse bestræ- stedet, at de interessanteste menne- For at disse tilfældige greb i min hjer- belser for naive. Men de var mulig- sker var fra Thy (med Salling) og nekiste ikke skal komme til at ligne vis påvirkede af Campomanes’ for- Sønderjylland. et bombardement, skal jeg nu til at søg på at få skakken med til olym- Hukommelsen... Min er vist ud- slutte, og det vil jeg gøre med et kønt piaderne. De ‘rigtige’. Iljumshinov mærket, men jeg sagde for cirka 30 billede. En tyrkisk dreng på ni år, et ønsker det samme, men skakken er år siden: Den er et udmærket red- meget smukt barn. Året er 1965, og ikke blevet konkurrencesport ved skab, også til at glemme med. Bor- stedet er Holsteinsgade Skole i Kø- OL. Tendensen er nu den modsatte, ges har sagt det samme, men jeg ved benhavn. Måneden er jeg ikke sik- færre sportsgrene, færre konkurren- ikke hvornår. ker på, men ugedagen er torsdag. Jeg cer! Men ved skakolympiaden i Bled Jeg sagde det til Børge Borgå, og spillede vist mod 45, men husker kun fastholdt man dopingkontrollen. Det stedet var Tranum. Jeg ved ikke, om denne lille fyr. Han talte ikke dansk! påstås, at man kunne komme i fare- det var det år, hvor jeg spillede si- Man forklarede mig bagefter, at han zonen ved at drikke mere end tre multan med 112. De yngste, på 8-9 var startet i skolen om mandagen. kopper kaffe. Den berømte overtur- år, lavede en uhyggelig larm med På en opslagstavle havde han set en neringsleder Ghijssen fremhævede gafler og skeer. Iblandt dem sad tegning af et skakbræt. Hvad betød dog, at selv om nogle syndere skulle Klaus Berg og forsøgte at koncen- tirsdag? Det var i morgen, fik klas- blive afsløret, ville de dog ikke blive trere sig. Men på det modsatte hjørne sekammeraterne forklaret ham, ved straffet!! De små skakbureaukrater sad der en alvorlig ung mand, der at pege på et ur. Kunne han komme finder virkelig altid noget af sysle spillede Kongeindisk som en stor- til skak i morgen. Jaja! Men så fik med. I Tyskland protesterede Jusu- mester! Han vandt. Det var Torben han øje på noget andet. Bent Larsen! pov og Hübner ved ikke at spille. Sørensen. Ham kendte han! Hvad for en dag Speelman og Baburin protesterede Vi kan også lige nævne en simul- var torsdag? Kunne han være med? kraftigt, men spillede. tan, som Thorbjørn gav mod ni in- Jaja! Og hermed er vi i nærheden af struktørelever. Jeg dryssede forbi, og – Han må være cirka 54, meget spørgsmålet: hvorfor holdt jeg efter en stakkel, der havde en bonde for sandsynligt bosat i Danmark. Meget 1970 op med at spille olympiader. lidt i et tårnslutspil, skulle lige til at sandsynligt spiller han stadig skak. Såre simpelt: jeg anser skak for et bytte tårne. Jeg skred ind! En runde Måske læser han dette her. Sammen individuelt spil, det er meget svært til! Du må ikke lægge dig ned god- med ham vil jeg hermed ønske alt at gøre det til en holdsport. Når FIDE villigt! Da Thorbjørn kom tilbage, godt for dansk skak. så gør det, skal samme FIDE lade undgik han tårnafbytning, hvilket være med at gøre holdtanken til grin. kostede bonde nummer to. Men der

56 2010 /Larsen/ 136 Tag stilling! Løsninger til fødselsdagsøvelserne side 41.

Spredte træk fra en lang succesfuld Sa6 23. a3 Sab8 24. Tc4 a6 25. Dc2 karriere med bræt og brikker! Txc4 26. Dxc4 b5 27. Dc3 b4 28. axb4 Lxb4 29. De3 Le7 30. Tc4 1. Octavio Troianescu Tc8) Bent Larsen I tresserne var Larsen rykket op Zoneturnering, Wageningen 1957. blandt de førende internationale (1. c4 f5 2. Sf3 Sf6 3. g3 d6 4. Lg2 stormestre. Og dette parti var i høj e5 5. d3 Le7 6. 0-0 0-0 7. b3 c5 8. grad med til at sætte ham i respekt. Sc3 Sc6 9. Lg5 Le6 10. Se1 Sg4 11. I stillingen skete der: 31. Sxe6!, som Lxe7 Dxe7 12. Sd5 Dd7 13. Sc2 f4 vinder en bonde, da Sorts bedste 14. Dd2 Df7 15. h3 Sf6 16. Sxf6† svar er 33... f6. Pointen er naturlig- Dxf6 17. Kh2 Dh6 18. Dd1 Lg4 19. vis 33... fxe6? 34. Dc3! med kvali- De1 Tf5 20. h4 Th5 21. Ld5† Le6 tet og bonde til Hvid. 22.Lf3) Men den jugoslaviske stjernespil- Svetozar Gligoric, Jugoslaviens Med en delt tredjeplads i zone- ler, som også færdedes ganske hjem- stærkeste spiller i en lang årrække. turneringen efter Laszlo Szabo og mevant i kombinatoriske trækserier, Fridrik Olafsson kvalificerede vor havde forberedt mellemtrækket 31... bageste rækkes svaghed koster ofte nybagte stormester sig til sin første Txc4?, der tilsyneladende gendriver dyrt. Det samme sker, når en brik interzoneturnering, den i Portoroz det hvide initiativ. Men derved ud- skal dække flere steder: overbe- 1958, dog først efter en spændende løste han den egentlige pragtblomst lastning! omkamp med hollænderen Jan Hein 32. Sh6†!!, der ville medføre mat Kongefløjen er også i farezonen, Donner. på g7, også efter 32... gxh6 33. hvilket ses af varianten 33... Db7 I stillingen mod Troianescu op- Dxh6. Sort gav op. I rette øjeblik, 34. Td7! Db2 (34... Dc8 35. Lxh7†!) vartede han med et dristigt tårnof- tak for det. 1-0. 35. Df5. Og hvad enten damen går fer: 22... Txh4†!! 23. gxh4 Dxh4† b2 eller b4, kommer det chokerende 24. Kg1 Lh3! Så havde Hvid et par 3. Bent Larsen tårntræk til b5: 33... Db4 34. Tb5!! fritræk, inden det andet sorte tårn Laszlo Szabo Txb5 35. De8† Df8 36. Lxh7† Kxh7 kunne komme med. Men det viste 29. Højovnsturnering, Beverwijk 37. Dxf8 etc. sig ikke at være nok. Et forsøg som 1967. (1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sc3 Lb4 Dette havde dog været lidt bedre 25. Dd2 Tf8 26. Ld5† Kh8 27. Se1 4. Dc2 d5 5. cxd5 Dxd5 6. Sf3 c5 7. end det spillede 33... Db2 34. Tb5!! Sd4! var næppe tilstrækkeligt, men Ld2 Lxc3 8. Lxc3 cxd4 9. Sxd4 e5 Samme flotte variation af motivet sikkert det mindste onde. 10. Sf5 Lxf5 11. Dxf5 Sc6 12. e3 0- ‘mat i bunden’. Som en ekstra fi- 25. e3?! Tf8! 26. De2. Her var en 0 13. Le2 De4 14. Dh3 Sd4 15. Ld1 nesse kan Sorts dame her oven i mulighed 26. Ld5† Kh8 27. exf4 Sd5 16. 0-0 Sxc3 17. bxc3 Se6 18. købet flytte sig med skak. 34... Txf4 28. f3 Dg5† 29. Kf2 Dg2† 30. Lf3 Dc4 19. Lxb7 Tab8 20. Df3 Dxf2† 35. Kh3 Tf8. Mattruslen Ke3 Sd4!, hvorefter matten ville Tfd8 21. Tfd1 Txd1† 22. Txd1 koster springeren. Der fulgte: 36. være i syne. 26... Tf6 27. Ld5† Kf8. Dxa2 23. h4 Da4 24. Le4 a5 25. g3 Dxc3 g6 37. Lc4 Dg1 38. Df3 Dc1 Men med udsigt til 28. Se1 Dg5† Sc5 26. Ld5 De8 27. e4 a4 28. De2 39. Tc5 Kg7 40. Tc7 Kh6 41. g4 f6 29. Lg2 f3! valgte rumæneren at Db5 29. Lc4 Db6 30. Td5 Db1† 31. 42. g5†!, og Larsens modstander opgive. 0-1. Kh2 Sxe4) opgav. 1-0. Szabo forventede vel bare 32. 2. Bent Larsen Txe5 Sd6! med lige udsigter. For 4. Svetozar Gligoric Aleksandar Matanovic på det truende 32. Ld3! havde han Bent Larsen Zagreb 1965. (1. c4 Sf6 2. g3 e6 3. sat sin lid til svaret 32... Sxc3 med 5. Capablanca mindeturnering, San- Lg2 d5 4. Sf3 Le7 5. 0-0 0-0 6. d4 modtrussel. Og efter 33. Dxe5 skulle tiago de Cuba 1967. (1. d4 Sf6 2. c4 Sbd7 7. Sbd2 c6 8. b3 b6 9. Lb2 damen så bare redde sig selv samt e6 3. Sc3 Lb4 4. e3 b6 5. Ld3 Lb7 6. Lb7 10. Tc1 Tc8 11. e3 dxc4 12. tårnet og hesten. Sf3 Se4 7. 0-0 f5 8. Lxe4 fxe4 9. Sxc4 c5 13. De2 cxd4 14. Sxd4 Men på et tidspunkt heromkring Sd2 Lxc3 10. bxc3 0-0 11. Dg4 Tf5 Lxg2 15. Kxg2 Sc5 16. Tfd1 Dd5† må det være gået op for den sympa- 12. d5 Tg5 13. Df4 exd5 14. cxd5 17. f3 Tfd8 18. e4 Db7 19. Se5 Lf8 tiske ungarer, at han var gået i en af Lxd5 15. c4 Lc6 16. Sxe4 Tg6 17. 20. Tc2 Te8 21. Tdc1 Sfd7 22. Sg4 Larsens mange snedige fælder. Den Lb2 Sa6 18. f3 Sb4 19. Lc3 Sd3 20.

2010 /Larsen/ 137 57 ... TAG STILLING, LØSNINGER

Df5 Dh4 21. Sf6† gxf6 22. Dxd3 Her var det juniorverdensmeste- ring’, skrev Larsen i Skakbladet. En Th6 23. h3 Kf7 24. Tf2 Tg8 25. Kf1) ren fra 1951, der blev Larsens bytte. sådan udtalelse kunne måske falde Cubanernes traditionelle turne- I diagramstillingen er det ret nemt at en eller anden for brystet. Men så ring til minde om deres navnkundige se, at 34. Lxf7†? Sxf7 35. Sce6 Dh6 skulle vedkommende nok lige kaste nationalhelt blev en af Bent Larsens med sort mattrussel ikke går. Så må et blik på listen over Larsens turne- største triumfer. Den var uhyre man finde noget bedre. ringsresultater! stærkt besat; men Bent vandt i over- Tilsyneladende er førstetrækket Her var det den ellers så seje un- legen stil uden tabspartier med flotte 34. Dc7! ret ondt. Men faktisk ville garer, der blev udsat for kvalitets- 15 point af 19, halvandet point foran det give Sort nogle modchancer på offeret 32... Txc4!! 33. Txc4 e2. At Mark Tajmanov og to foran Vassilij diagonalen: 34... Txh5! 35. Sxh5 33...b3! også er et vindertræk, ser Smyslov. Dxh5 36. Dxb6 Lxc5, og Hvid må man formodentlig straks, f.eks. 34. Turneringen blev spillet i hoved- gå ind i 37. Dxc6! Sxc6 38. Txc5 f5 (34. a3 Txa3!; eller 34. a4 b5!) staden Havana. Men runden med med remisagtigt spil. 34... b5! 35. Tc6 Txa2† 36. Txa2 dette parti mod Gligoric foregik i den Bent Larsens fornemme løsning bxa2 37. Tc1 b4! 38. fxe6 b3 etc. gamle kulturby Santiago. Og her på problemet var 34. Sce6! fxe6 35. 34. Sd2 Txa2 35. Txa2 e1D 36. kom et lynnedslag på brættet med Dxe6† Kh7 36. Ta7† Lg7 37. Tc5! Sdf3 Df1. 0-1. 25... Txg2!! Ikke alene et fantastisk En ny udgave af det kendte ‘stille afgørende træk, men faktisk det ene- træk’, der efter en serie skakker eller 7. Bent Larsen ste gode træk i stillingen, som Lar- andre tvangstræk i al ro mobiliserer Oscar Panno sen selv gjorde opmærksom på! På en ny angriber. Palma de Mallorca 1969. (1. g3 g6 25... Thg6 har Hvid paraden 26. 37... Le8. Larsen var forståeligt 2. Lg2 Lg7 3. Sc3 e5 4. d3 Sc6 5. f4 Dd4. nok selv glad for den fikse mulig- d6 6. Sf3 Sge7 7. 0-0 0-0 8. e4 h6 9. 26. Txg2 Dxh3. Af Sorts tre trus- hed 37... Tb7 38. Txb7 Lxb7 39. Le3 Sd4 10. Dd2 Kh7 11. Tae1 Le6 ler, 27... Lxf3, 27... Dxf3 og 27... Lg6†! Dxg6 (39... Kh6 40. Dh3†!) 12. Sh4 exf4 13. gxf4 Sec6 14. Sf3 Tg6, kan Hvid kun parere de to. 27. 40. Sxg6 Sxg6 41. Th5† Lh6 42. Sxf3† 15. Txf3 f5 16. Kh1 Df6 17. e4. Det er af væsentlig betydning, at Df7 mat. 38. Txe5 Dxf4 39. Txg7† Sd5 Df7 18. c4 Tae8 19. Df2 a6 20. Dh3 dækker d7 i varianten 27. Kg1 Kxg7 40. De7† Df7 41. Tg5†, og b3 Sb8 21. Lc1 c6 22. Se3 Sd7 23. Lxf3. 27... Tg6. Og da der efter 27... Sort opgav. En af Larsens bedst exf5 Lxf5 24. Sxf5 gxf5 25. Txe8 Tg6 28. De2 kunne følge 28... Dh1†, kendte afslutninger. 1-0. Txe8 26. Lh3 Sc5 27. b4 Se6 28. opgav Hvid her. 0-1. Le3 Lc3 29. Tg3 Df6 30. a3 Te7 31. 6. Pal C. Benkö Tg1 Sg7 32. Lb6 De6 33. Dc2 Lf6 5. Bent Larsen Bent Larsen 34. Dg2 Df7 35. a4 Te8 36. Df3 Ld8 Borislav Ivkov Palma de Mallorca 1968. (1. c4 g6 37. Lf2 Sh5 38. Ld4 Tg8 39. Tb1 Palma de Mallorca 1967. (1. c4 c5 2. g3 Lg7 3. Lg2 d6 4. Sc3 Sf6 5. Lh4 40. b5 axb5 41. axb5 c5 42. 2. Sc3 Sc6 3. Sf3 Sf6 4. g3 g6 5. Sf3 0-0 6. 0-0 c6 7. d3 a6 8. b3 Sbd7 Lc3 Te8) Lg2 Lg7 6. 0-0 0-0 7. a3 a6 8. Tb1 9. Lb2 Te8 10. b4 e5 11. Sd2 h5 12. Tilbage på ferieøen igen. Og til- Tb8 9. b4 cxb4 10. axb4 b5 11. cxb5 e3 Sf8 13. h3 Le6 14. Kh2 d5 15. bage på førstepladsen! Foran – i ræk- axb5 12. d4 d5 13. Lf4 Tb6 14. Db3 cxd5 cxd5 16. Sa4 Dd6 17. Sc5 Lc8 kefølge – Petrosjan, Korchnoi, Hort e6 15. Tfc1 Lb7 16. e3 h6 17. Le5 18. Sf3 b6 19. Sb3 h4 20. Sxh4 Dxb4 og Spasskij! Afslutningen på dette Kh7 18. Lf1 Sxe5 19. Sxe5 Se4 20. 21. f4 e4 22. Le5 a5 23. dxe4 dxe4 spændende parti mod juniorverdens- Dd1 Sd6 21. Sd3 h5 22. Sc5 h4 23. 24. Dd4 S8d7 25. Dxb4 axb4 26. mesteren fra København 1953 fik Ld3 hxg3 24. hxg3 Th8 25. Ta1 Lc6 Ld4 Sd5 27. Tfc1 Lxd4 28. exd4 specialpræmie. 26. Dg4 De7 27. Se2 Sc4 28. Sf4 e5 S7f6 29. Lf1 Le6 30. Lc4 Tec8 31. I stillingen ser de sorte brikker 29. Lxg6† Kg8 30. dxe5 Sxe5 31. Sd2 e3 32. Sf1) noget ukoordinerede ud, og Hvid Dc8† Lf8 32. Lh5 d4 33. e4 Dg5) 13 point af 17 mulige burde – som kan vinde ved indtrængen på vest- Den fjerde turneringssejr i træk! Bent Larsen selv påpegede – være fronten, f.eks. 43. Ta1 Ld8 44. Ta7 Palma 1967 blev også en triumf-tur- nok til en førsteplads. Det blev det Te7 45. Ta8 Te8 46. b6 Sg7 47. Tb8 nering for Bent Larsen, der – efter- ikke her i 1968, for Victor Korchnoi Lxb6 48. Dxb7 Lc7 49. Txe8 Sxe8 hånden ikke overraskende – vandt lavede et af sine bedste resultater og 50. Dc8 med tydelig fordel. foran velanskrevne navne som Mi- scorede 14. Så Larsen måtte for en Larsen havde dog en bedre idé: khail Botvinnik og Vassilij Smys- gangs skyld nøjes med andenplad- 43. Tg1! med delvis lammelse af de lov. Ikke så underligt, at vi herhjem- sen – sammen med Boris Spasskij. sorte tropper og den direkte trussel me var stolte. Og at man i udlandet ‘Det skulle jo ske før eller senere om at ‘ofre’ damen på Sh5! 43... frygtede ‘The Great Dane’. – at jeg ikke blev nr. 1 i en turne- Tg8. Efter 43... Te7 anførte Larsen i

58 2010 /Larsen/ 138 Skakbladet ‘en morsom variant’: 44. nem førsteplads. På skakbrættet bril- I anledning af Leidsch Schaak- b6! Td7 45. Dg2! Træktvang! 45... lerede han med slutkombien 30. genootschaps 75 års jubilæum ar- Td8 46. De2! Igen truslen på h5. 46... Se6†! Dxe6. Pas på! Den er ikke helt rangerede hollænderne en firmester- Td7 47. De8!! Voila! hjemme endnu. På 31. Dxe6? kom- turnering, hvor deres bedste mand I partiet gik det lidt nemmere: 44. mer jo 31... Lxb2†! Derfor: 31. mødte tre udenlandske topspillere i Lxf5†! Og da der nu tvangsmæssigt Lxg7†! Ke7 32. Lf8†! Tbxf8 33. kamp over fire partier mod hver af ville følge 44... Dxf5 45. Dxb7†, Th7†, og Sort opgav. 33... Tf7 34. de øvrige. Her var det Jan Hein Don- opgav Panno. 1-0. Txf7† Dxf7 35. Dxd6† Ke8 36. Dd8 ner, der var kommet i selskab med mat. 1-0. Spasskij, Botvinnik og naturligvis 8. Bent Larsen Larsen. Det gav 24 partier i alt. Men Lubomir Kavalek 9. Bent Larsen skuffende nok var remisprocenten Grand Prix de Lugano 1970. (1. b3 Mikhail Botvinnik over 70. De folk taber ikke gerne. c5 2. Lb2 Sc6 3. c4 e5 4. g3 d6 5. Leiden 1970. (1. c4 e5 2. Sc3 Sc6 3. Den nye verdensmester vandt Lg2 Sge7 6. e3 g6 7. Se2 Lg7 8. a3 Sf6 4. Sf3 d5 5. cxd5 Sxd5 6. d3 knebent den ret lige turnering, men Sbc3 0-0 9. d3 Le6 10. Sd5 Dd7 11. Le7 7. e3 0-0 8. Le2 Le6 9. Ld2 f6 Bent vil nok helst huske, at han var h4 f5 12. Dd2 Tae8 13. h5 b5 14. 10. b4 Sxc3 11. Lxc3 Ld6 12. 0-0 den eneste, der kunne vinde over den hxg6 hxg6 15. Sec3 bxc4 16. dxc4 Dd7 13. Dc2 a6 14. Tfd1 Df7 15. gamle verdensmester Botvinnik, e4 17. 0-0-0 Se5 18. Sf4 Td8 19. Tab1 Tfd8 16. a4 Se7 17. e4 Sc6 18. oven i købet to gange! Kb1 Lf7 20. g4 Sxg4 21. f3 exf3 22. g3 Lf8 19. b5 axb5 20. axb5 Sd4 I dette parti fik han lejlighed til Lxf3 Se5 23. Dh2 Lxc4 24. bxc4 21. Lxd4 exd4 22. Sd2 Ta2 23. Tb2 det afgørende dameoffer 37. Dxc7!, Sxf3 25. Dh7† Kf7 26. Scd5 Tg8 Ta3 24. Sc4 Tc3 25. Dd2 Lc5 26. som formodentlig i (gensidig) tid- 27. Sxe7 Tb8 28. Ka1 Dxe7 29. Lf1 Kh8 27. Tbb1 De7 28. Df4 Lxc4 nød må have ramt Botvinnik hårdt. Dxg6† Kf8) 29. dxc4 d3 30. Td2 Txc4 31. Txd3 37... Dg8 38. Dxb7. I farten var der Under turneringen i Schweiz kun- Tc2 32. Tf3 Tdd2 33. Ta1 Dd8 34. ikke tid til at se, at 38. Lc4! først var ne Larsen fejre sin 35-års fødsels- Kh1 Lxf2 35. Td3 Txd3 36. Lxd3 stærkere. 38... Ta2 39. Tc1. Og her dag. Og senere fejre endnu en for- Tb2) var der slutmanøvren 39. Txa2! Dxa2 40. b6 Dg8 41. Dc6 med løber- gevinst (Lxb6). 39... Ta8 40. Tc7 Tb8. Så kom tidkontrollen ved de fyrre træk. Men bare rolig. Stillin- gen er stadig vundet! 41. Dd5 Lb6 42. Tc6. 42. Dxg8† Kxg8 43. Lc4† Kh8 44. Td7 vandt også, men i en sådan situation er det som regel bedst at lavere. Efter 42... Df8 kunne Hvid f.eks. allerede her afvikle til dameslutspil med 43. e5! fxe5 44. Th6! gxh6 45. Dxe5† Dg7 46. Dxb8† Dg8 47. Dxb6 Dd5† 48. Kg1 Dxd3 49. Df6 etc. Men man kan jo også vente! 43. Df5 Dg8 44. Kg2 Ld4 45. Dd5 Lb6 46. h4! Df8 47. e5! Nu! – Og eks- verdensmesteren opgav. Lidt tidligt, men der kunne følge 47... fxe5 48. De4 Dg8 (48... Df2† 49. Kh3, og den hvide monark er helt tryg) 49. Th6 gxh6 50. Dxe5† Dg7 51. Dxb8† Dg8 52. Dxb6 Dd5† 53. Kh2 Dxd3 54. Df6† Kg8 og nu det smukke 55. Db2!! 1-0.

Vinderne af Palma de Mallorca 1967 – med pokaler er det Smyslov, USSR, Tak for oplevelser og belæring. Bent Larsen, Danmark, og Botvinnik, USSR. Til lykke med fødselsdagen!

2010 /Larsen/ 139 59 Bøger At fortælle om skak – Bent Larsens forfatterskab

Af Claes Løfgren

Kan nogen fortælle om skak som korrigere nogle af sine varianter, der gende måde. I forordet til den nor- Bent Larsen? Enhver der har over- ikke modstod tidens tand. Men sta- ske udgave af Larsens åbningsbog været et af hans mange foredrag dig fastholder han, at mange spillere har André Bjerke sagt det helt præ- rundt om i landets klubber, hørt ham bruger alt for meget tid på indlæring cist: ‘Larsen finder altid den korte- i Palle Arleths radioprogrammer i af åbningsteori, fremfor at studere ste vej mellem to oaser: den muntert 1970’erne eller måske været tilskuer gode partier med gode kommenta- slyngede linje!’ til en analyse efter et turneringsparti rer. Beskrivelser af store begivenhe- er klar over, at her er en uudtømme- Og her kommer mesterværket 50 der kan vi også glæde os over: VM- lig kilde til viden om spillet og alle udvalgte partier 1948-1969 helt matcherne 1972 og 1978 – den sid- dets facetter. Larsen har blik for både selvfølgeligt ind i billedet! 40 år ef- ste desværre kun på engelsk. Larsen det seriøse og det morsomme – for ter virker partierne stadig friske, har med glimt i øjet udtalt, at han ham er der ingen modsætning mel- spændende, propfyldte af ideer, og helst skriver om turneringer, han har lem at undervise og at underholde, kommentarerne er den helt rigtige vundet – og så kunne vi jo have fået og han serverer gerne en paradoksal cocktail af selvbiografi, psykologi- mange flere turneringsbøger! Men og måske lidt provokerende pointe, ske overvejelser, humor og varian- af sådanne er det da blevet til værker der et øjeblik vender den etablerede ter, der lader læseren forstå begiven- om Manila 1973 og Buenos Aires sandhed på hovedet. Og denne til- hederne uden at drukne ham i for- 1979, den sidste langt foran bl.a. gang finder vi også i hans bøger og viklingernes hav. Spasskij og Petrosjan – og så har han artikler. En fryd er det stadig at gennem- dog gjort en undtagelse med bogen Ønsket om at underkaste det ved- spille f.eks. de to gevinster mod ver- om San Antonio 1972 ... Men må- tagne et kritisk blik træder frem alle- densmesteren Petrosjan fra Santa ske er Larsens allerstørste præstation rede i den nybagte stormesters før- Monica 1966: Et kort, heftigt anden overvældende mængde af artik- ste bog Åbningsspillet i skak fra grebsparti med dronningoffer – og ler, som han gennem årene har for- 1957. Larsen lægger vægt på, at det en tålmodig, positionel udmanøvre- synet Skakbladet og andre tidsskrif- for begyndere og knap så stærke ring. Så smukt og så varieret kan skak ter og aviser i ind- og udland med. spillere er vigtigere at forstå princip- være! Intet under at denne fremra- Og ud af det hele lyser Larsens perne for fornuftigt åbningsspil end gende partisamling har fundet vej til grundholdning: Glæden ved spillet at lære en masse vanskelige varian- hovedsprogene og nu også er på vej er hovedsagen! ter udenad – og to af afsnittene hed- i en ny dansk udgave. der karakteristisk nok ‘Stormestrene Som skattet gæst på skoleskak- Foto: tr. kommer også galt af sted!’ og ‘Tro kens Tranum-lejre var Larsen med ikke på teoretikerne!’ Overdreven til at forme nye generationer af spil- ærefrygt for autoriteter ligger ikke lere, og han har da også betænkt til Larsen. Som udtryk for denne underviserne med adskilligt mate- holdning kan man også se hans for- riale. Især serien Bent Larsens skak- søg på at puste nyt liv i et par skole i 7 bind har vundet stor udbre- ‘museumsåbninger’ med nogle små delse, også i udlandet. Larsen taler hæfter om den åbne variant i spansk aldrig ned til sin elev, men betragter (1966) og Philidors forsvar (1971.) ham som et selvstændigt tænkende Åbningsbogen udkom i yderligere væsen, der skal ledes på sporet af fire udgaver frem til 1984 samt på skakkens skønhed og dybde. Hans nabosprogene norsk og svensk, og ærinde er først og fremmest at vide- Bent Larsen – med en skakbog ... undervejs måtte Larsen modvilligt rebringe glæden ved skak på en fæn-

60 2009 /Larsen/ 140 Lærebøger Teoría y práctica en los juegos Ich spiele auf Sieg. – Zürich: Lærebog i skak. – København: abiertos. – Buenos Aires: Kühnle-Woods, 1971. – 254 s. Samleren, 1965. – 117 s. Di Luca & Ivaldi, 1970. – 47 s. Alle Figuren greifen an. – Stuttgart: SchachDepot, - 2. udgave. – København: Why not the Philidor Defense? – 2009. – 328 s. Samleren, 1975. – 117 s. Dallas: Chess Digest, 1971. – 34 s. - 3. udgave. – København: 50 izbrannykh partij. Bibliografi Zoom 001 : zero hour for Samleren, 1983. – 116 s. – Moskva: Fizkultura i sport, operative opening models / 1972. – 223 s. Bent Larsen og Steffen Zeuthen. Lærebok i sjakk. – Oslo: Mes 50 meilleurs parties – København: Dansk Skakforlag/ Dreyer, 1977. – 120 s. d’echecs. – Paris: Payot, Skakhuset, 1979. – 364 s. 1972. – 325 s. Åbningsspil Biografier/partisamlinger - 2. udg. - Paris: Payot, Åbningsspillet i skak. – 1992. – 325 s. Drømmen om at blive verdens- København: Rasmus Naver, Yo juego para ganar. – mester : Bent Larsen om sig selv. 1957. – 136 s. Barcelona: Bruguera, – i: Christiansen, Johs.: - 2. udgave. – København: 1974. – 239 s. Skakspilleren II, 1967, s. 7-55. Samleren, 1965. – 134 s. Todas las piezas atacan. - ajourført udg. i: Novrup, Svend: - 3. udgave. – København: – Sta. Eulalia de Morcin: Bogen om skak 2, 1981, s. 5-64. Samleren, 1968. – 134 s. Editorial Chessy, - 4. udgave. – København: 50 udvalgte partier 1948-69. 2006. – 282 s. Samleren, 1974. – 138 s. – København: Samleren, Undervisning - 5. udgave. – København: 1969. – 199 s. Samleren, 1984. – 144 s. - 2. oplag. – København: Bent Larsens skakskole. – Samleren, 1980. – 199 s. København: Samleren, Öppningsspelet i schack. 1975-1982. – 7 bind. – Stockholm: Prisma, Larsen’s selected games of 1967. – 142 s. chess. – London: Bell&Sons, 1: Find kombinationen. – 1975. – 48 s. - 2. udgave. – Stockholm: 1970. – 181 s. Prisma, 1973. – 142 s. Larsen’s selected games of - 2. oplag, 1982. Åpningsspillet i sjakk. – Oslo: chess. – New York: McKay, 2: Find planen. Dreyer, 1978. – 128 s. 1970. – 181 s. – 1975. – 64 s. Bent Larsen – master of 3: Find mestertrækkene. Hvad skal sort spille? : den åbne counter-attack : Larsen’s – 1976. – 48 s. variant i spansk. – København: selected games of chess, Skakhus-forlaget, 1966. – 73 s. 4: Praktiske slutspil. 1948-69. – London: – 1976. – 48 s. Batsford, 1992. – 181 s. Was soll Schwarz spielen? : 5: Solide åbninger. Die offene Variante in der Bent Larsen’s best games of – 1980. – 51 s. Spanischen Partie. – chess. – London: Hardinge - 2. oplag, 1982. København: Skakhus-forlaget, Simpole, 2003. – 200 s. 1967. – 34 s.

2009 /Larsen/ 141 61 ... BENT LARSENS FORFATTERSKAB

6: Skarpe åbninger. Vit telva. – Tórshavn: Føroya Turneringer/matcher – 1985. – 50 s. lærarafelag, 1990-94. – 10 bind. XII. skakolympiade Moskva 1956 7: Flere mestertræk. 1. – 1990. – 32 s. : de danske partier med kommen- – 1985. – 57 s. 2. – 1990. – 32 s. tarer af stormester Bent Larsen. 3. – 1990. – 32 s. Prismas schackskola. – København: Skakhus-forlaget, – Stockholm: Prisma, 4. – 1990. – 32 s. 1956. – unumm. 5. – 1990. – 32 s. 1977. – 4 bind. Krylbo 1966 : Krylbo 6. – 1994. – 32 s. 1: Du kan kombinera! – 48 s. Schackklubbs 50 års jubilæums- 2: Du måste ha en plan! – 48 s. 7. – 1994. – 32 s. turnering 17. – 21. maj 1966. 8. – 1994. – 32 s. 3: Testa din spelstyrka. – 47 s. – København: Skakhus-forlaget, 4: Taktik och teknik i slutspelet. 9. – 1994. – 32 s. 1966. – unumm. – 47 s. 10. – 1994. – 32 s. Spasskij-Fischer 72 : Bent Larsens sjakkskole. Vi spiller mere skak. verdensmesterskabet i skak – Oslo: Dreyer, 1979-86. – S.l.: Dansk Skole Skak, Reykjavik 1972. – Viborg: Dansk – 6 bind. 1984. – 2 bind. Skak Union, 1973. – 90 sider. 1. – 31 s. 1: Finn kombinasjonen! – 1979. San Antonio 72 : first 2: Finn planen! – 1979. 2. – 31 s. international chess tournament / 3: Finn mestertrekkene! – 1979. Bent Larsen’s good move guide. – Bent Larsen & David Levy. – 4: Praktiske sluttspil! – 1979. Oxford: Oxford University Press, New York: RHM Chess 5: Solide åpninger. – 1981. 1982.–136 s. Publishing, 1973. – 271 s. 6: Skarpe åpninger. – 1986. (oversættelse af skakskole 1-4.) Otte om kongen : da Larsen Vi spiller skak / Bent Larsen, Les coups de maitre aux echecs. – scorede 83% i Manila! – Bjarne Tønnies og Jørn Lorenzen. Paris: Payot, 1989. – 169 s. København: Ruder 7, 1974. – 134 s. – Karlslunde: Dansk Skole Skak, - 2. udg. – Paris: Payot, 1978-82. – 10 bind. 1999. – 169 s. Karpov vs. Korchnoi : World 1. – 1978. – 26 s. (oversættelse af Skakskole 1-4.) Chess Championship 1978. – 2. – 1978. – 28 s. London: Unwin, 1978 – 143 s. Praktisk skak (Bent Larsens 3. – 1979. – 30 s. skakskole.) – S.l.: Dansk Skak Karpov-Korchnoi. – Barcelona: 4. – 1979. – 30 s. Union, 2007. – 134 s. Bruguera, 1978. – 204 s. 5. – 1980. – 32 s. (Ny udgave af skakskole 1, 2 & 4.) 6. – 1980. – 32 s. 3 points’ forspring : Clarin- 7. – 1981. – 32 s. Mestertræk (Bent Larsens turneringen 1979. – København: 8. – 1981. – 32 s. skakskole.) – S.l.: Dansk Skak Samleren, 1980. – 127 s. 9. – 1982. – 32 s. Union, 2007. – 156 s. (Ny udgave af skakskole 3 & 7.) 10. – 1982. – 32 s.

62 2009 /Larsen/ 142 Essays Tyskland Europe Echecs (Frankrig) Spiller De skak, hr. direktør? Kaissiber : Artikler 1997-2010 Deutsche Schachblätter (BRD) – i: Hilsen til Jens Enevoldsen : Chess Canada (Canada) på 70-årsdagen 23. september USA En Passant (Canada) 1977, 1977, s. 69-73. Chess Life & Review : Enkelte Skák (Island) Chess Life (USA), m.fl. Tanker om skak i Buenos Aires, artikler 1969-76 vinteren 1990 . – i: Aalborg Spanien Katedralskole 450 år, 1990, s. Skakspalter Ajedrez Canario (1976 omdøbt til 139-148. Ajedrez 6000) : Artikler 1974-77 Danmark Frederiksborg Amts Avis : Skaktidsskrifter Argentina 1967-92 Danmark Ajedrez el Estilo : Ekstra Bladet : 1976-2000 Artikler 1986-87 Skakbladet : Kommenterede Søndagsavisen.dk : 2002 partier og artikler 1950-2010 Jugoslavien Sverige Informator Sverige Sydsvenskan : Tidskrift för schack : Enkelte Øvrige udland enkelte artikler 1990 kommenterede partier og artikler Enkeltartikler i: Söndags-Expressen : 1979-92 1958-59 British Chess Magazine (England) Schacknytt : Artikler 1974-84, Schaakbulletin (Holland) Spanske/argentinske enkelte i 1988-89 New In Chess (Holland) Clarin

Fødselsdagsprogram for Bent Larsen 2010

Reception og hurtigskak Opvisningsmatch GM Bent Larsen 75 Lørdag den 6. marts. Den 2.-5. august. Den 11.-22. oktober. I anledning af Bent Larsens 75 års I forbindelse med Politiken Cup på Stormesterturnering med ti delta- fødselsdag inviterer Øbro, KSU og Lo-Skolen i Helsingør møder Pe- gere, heraf 3-4 danske stormestre DSU til en 6. runders hurtigturne- ter Heine Nielsen den flerdobbelte og 6-7 udenlandske stormestre fra ring med efterfølgende reception. ruslandsmester Peter Svidler i en verdensranglistens top-50. Målet er Spillested: Skakforeningen Øbros hurtigskakmatch over seks partier et gennemsnit over 2651. lokaler, Rosenvængets Allé 31, samt i to lynskakmatcher over ti De første runder spilles på Hotel 2100 København Ø. partier. Den 33-årige Svidler er Niels Juel, Køge, og de sidste i Betænkningstid: 25 minutter til nr. 10 på verdensranglisten, Peter Teaterbygningen, Køge. hele partiet. Heine Nielsen aktuelt nr. 37. Køge Chess Præmier: 5.000 / 3.000 / 2.000 kr. Program: Festival vil også Indskud 100 kr for alle deltagere. 30. juli: Simultan med Svidler. omfatte en åben Tilmeldingsfrist: 1. marts. 2.-3. august: Hurtigskak. turnering, Deltagerantal max. 70. 4. august: Lynskak, Larsen-åbning. Admiral Niels Kl. 9.30 - 16.35: 1-6. runde. 5. august: Lynskak, fri åbninger. Juels Chess 16.45 - 18.45: Reception i anled- 6. august: Svidler deltager i Politi- Cup, samt 21st ning af Bent Larsens fødselsdag – ken Cups lynturnering. Nato Chess alle er velkomne. Følg med via www.ksu.dk. Championships.

Bent Larsen i Skakbladet Med Skakbladets særnummer har fotografer vil redaktionen gerne med Erik André Andersen arbejder Dansk Skak Union allerede indledt rette en tak til Jørn Erik Nielsen og de på et værk om Bent Larsen i to fejringen af Bent Larsens 75 års Jan Løfberg, som har stillet viden måske tre bind a hele 800 sider – fødselsdag. Foruden skribenter og og materiale til rådighed. Sammen så der er mere at glæde sig til.

2009 /Larsen/ 143 63 Afsender: Dansk Skak Union, Hybenvej 21, 8763 Rask Mølle.

Magasinpost UMM ID-nr. 42197

Dansk Skaksalg ønsker... Bent Larsen ... et stort til lykke med 75-årsdagen! Online-butik www.skaksalg.dk

Mange af Bent Larsens gode og lærerige bøger har gennem tiderne fundet vej til de danske skakspillere via Dansk Skaksalg. I forbindelse med Bents 75 års fødselsdag er det os derfor en stor glæde at kunne præsentere hans nyeste bog på dansk: Alle Brikker Angriber! Bogen er i en lækker hardcover kvalitet og med indsat bogmærke. Bogen er første bind af en planlagt serie om Danmarks mest kendte stormester gennem tiderne og en af verdens allerstærkeste spillere i sin storhedstid. Desuden indeholder den et forord af Danmarks aktuelle topnavn, stormester Peter Heine Nielsen. Bogen er en samling af Bent Larsens glanspartier, udvalgte artikler og en Larsensk skildring af Fischer fra nærmeste hold, et historisk indblik og en nødvendighed for alle os danske skakspillere, der stolt vedkender os slægtskabet med Larsen. Alle Brikker Angriber! Mere end 300 spændende sider til kun 300,- kr.

Glem heller ikke Bents Mestertræk og Praktisk Skak. Det er vedkommende og lærerig læsning for alle skakspillere, fra begyndere til stærke mesterspillere. Pris pr. bog 129,- kr. Telefontid: man-fre kl. 16-18 Endelig vil vi gerne gøre opmærksom på Bent Larsens Skakskole – en serie på 10 hæfter, støt stigende i sværhedsgrad. Serien er helt uundværlig for dem, der underviser nybegyndere, og kan absolut også anbefales til alle dem, der blot ønsker at blive bedre skakspillere. Prisen er kun 29,- kr. pr. hæfte. Tilbud: Alle 10 hæfter for kun 260,- kr.

Telefon 51 54 33 23 • Internet: www.skaksalg.dk • E-mail [email protected]