FRA N K R I G

Fransk visit af Carl Nørrested

Grands franske filmfestival er en travl, tilba- gevendende, med glæde ventet begivenhed. Man får fast europæisk grund under fødder­ ne ved et overblik over efterårets franske ud­ bud til de danske biografer og et skønsomt udvalg af film, der ikke har fundet nåde i no­ gen dansk distributørs tegnebog. En sådan filmfestival er det bedste argument mod Filminstituttets katastrofalt svingende inter­ grund af hans grundsyn, at film ikke er en 1938 og Joshua Logans Fanny fra 1961, der esse for opprioritering af importstøtten. Den selvstændig kunstart, mens tonefilmen kun­ sammenfattede hele trilogien. er mere nødvendig nu end nogensinde før. ne betragtes som det ideelle medium til mas­ På fransk var det de store regionale skue­ Eva Jørholt har fortalt om "Fransk film sedistribution af teatrets kunst ("Cinéma- spilleres film. Dem rendyrkede Pagnol med nu” i Kosmorama 179 og Grands serie er vir­ turgie de Paris” i ”Les Cahiers du Film” dec. fænomener som Charpin, Raimu og Fer- kelig bekræftende alsidig og kulturpolitisk 1933, marts 1934). Hermed forstod han dog nandel. Pagnol kastede tillige sin kærlighed interessant. ikke en simpel scenereproduktion, men en på bl.a. den provenfalske forfatterkollega I skrivende stund har Kilden i Provence til film arrangeret dialog - samt stemnings­ Jean Giono og strammede hans dramaturgi­ (Berri) og Den grønne stråle (Rohmer) haft skabende lydeffekter - udspillet i simulerede ske elementer. Det resulterede i ikke mindre premiere. Senere følger M anon og kilden (Ber­ eller autentiske omgivelser med pointerende end fire Giono-filmatiseringer fra Pagnols ri), Reinette og Mirabelles 4 eventyr (Rohmer), indstillinger, som en slags 'genfødt’, intensi­ hånd 1934-38. Bagerens smukke kone fra 1938 Under Satans sol (Pialat) og Natten er ung (Ca- veret teater. Det forsonende moment ved er den eneste film instrueret af Pagnol, der rax), som tages op i Kosmorama, når de får Pagnol var, at værktøjet i hans praksis ud­ har været vist offentligt i Danmark. Så der premiere. Endvidere blev vist Boy Meets Giri vikledes til et kreativt element. er al mulig grund til at tage ham op på Film­ (Carax), La chévre (Veber), Masques (Cha- Allerede 1931 kastede han sig over filmen museet, Institut Frangais eller i TV nu da brol), Paris minuit (Andrei) og Sans toft ni loi som selvstændig producent med filmatise­ netop filmdramaturgi er et aktuelt debat­ (Varda). ringen af sin Marseille-trilogi, først Marius emne. Kampen om publikums gunst slår mar­ og Fanny, hhv. instrueret af Alexander Kor­ Pagnols næstsidste film i egen instruktion kant gnister imellem genoplivningen af da 1931 og Marc Allégret 1932, hvor Raimu (han døde 1974) var helaftensfilmen og fia­ Marcel Pagnols arkaiske, nostalgiske, rustik­ spillede værtshusejeren César, hvorefter han skoen Manon des Sources fra 1952 med hu­ ke Provence og postmodernismens unge, nu­ selv instruerede César 1933. Ind imellem lod struen, den talentløse Jacqueline Pagnol, i tidige, desperate storbylede. han sit kendteste stykke, "Topaze”, filmatise­ den altdominerende hovedrolle. Dramaet re i 1932 af veteraninstruktøren Louis Gas­ omskrev han derefter 1962 til tobindsroma- Kilden i Provence nier med Louis Jouvet i titelrollen. n e n "L’Eau des C ollines” (1: J e a n de F lo r e tte . Genoplivningen af den fremragende teater­ Pagnols Marseille-trilogi blev i sin egen­ 2: Manon des Sources), som netop nu for dramatiker Marcel Pagnol via Claude Berris skab af subtil psykologisk komedie umådelig første gang bliver udsendt på dansk. Kilden i Provence (Jean de Florette og Manon populær, og Fanny blev blandt andet indspil­ Claude Berri har vist store evner for det des Sources) er et spændende vovestykke. let i tysk film-version 1934 som Das schvuarze populistiske lige fra sin instruktørdebut Pagnol stod for fransk tonefilms teoretikere Walfisch (= navnet på værtshuset) - med 1966, Den gamle mand og drengen, med M i­ (bl.a. René Clair i "Réflexion faite”, 1951) Emil Jannings som César, og to amerikanske chel Simon i hovedrollen. Han var derfor som inkarnationen af sort reaktion, på versioner, Port of Seven Seas af James Whale den bedst tænkelige til at genlancere "L’Eau

20 des Collines” midt i 80’ernes opløsningsten­ der nok ingen mulighed for at opleve filmen møgfilm der kunne være kommet ud af den. denser - nu som den hidtil dyreste franske herhjemme. Delphine er nok den mest irriterende pige, filmproduktion - selvom Jacqueline Pagnol For at komplettere billedet af Francis Ve- jeg har oplevet i "Comédies et proverbes”, ikke var begejstret for at slippe rettighe­ ber som komedieinstruktør samt Gérard De­ men hun er defineret ganske præcist uden at derne. pardieu og Pierre Richard som komikerpar, vi egentlig får traditionelt meget om hendes Alle sejl er sat til, og det rurale drama fol­ (Hjælp - vi flygter) gjorde Grand uforvaren­ baggrund at vide. Hun er nærmest defineret der sig poetisk, vittigt og ondskabsfuldt ud de alle parter en bjørnetjeneste ved at vise af de mænd, der ikke er der, og kvinderne i rolige, stemningsmættede bredformatbille- L a C h e v r e fra 1981. Titlen var lidt for bogsta­ omkring hende tilskynder hende hele tiden der, der via de skiftende årstider forener veligt oversat til G e d e n . Den går på Pierre til mænd. Hun vælger desperat feriestederne mennesker og natur i en helt egenartet tone. Richards evne til at forkludre samtlige situa- efter mænd og er alligevel hele tiden styret Der er noget renoirsk over poesien og folke­ tioner, som instruktøren så morsomt lader af kvinder. Valget af kvinder er til gengæld ligheden - som aldrig tipper over i folkeko­ sig udspille til alles flegma i filmbilledets slø­ styret af højere magter og meningsfulde til­ medien - og en foruroligende konsekvens i rede baggrund. Men situationerne mangler fældigheder. I Biarritz hører hun den tredje afviklingen af den onde historie, som ople­ timing og det hjælper ikke på overskuelighe­ august nogle modne intellektuelle, der med ves fra skurkenes skadesfro synsvinkel. den, at handlingen er flyttet til et kaotisk ryggen til solnedgangen diskuterer litteratur. Skuespillerne nyder åbenlyst deres roller, Mexico. Kvinderne snakker om ”Le rayon vert” - en der ligger og svinger mellem komedie og tra­ A f andre film, vi nok ikke kommer til at romantisk outsiderroman i Jules Vernes pro­ gedie. Yves Montand med sammenknebne se i Danmark, er Claude Chabrols M a sq u e s duktion. Her pointen med den grønne strå­ øjne og spidst, alfaderligt smil godter sig i (Masken, 1987), der er langt mere end en ha­ le, man kan se i kimningen ved solnedgang uendelig ondskab som Le Papet, der sam­ bil bagatel. I Philippe Noiret har Chabrol en og derved læse egne og andres tanker. Så men med den småtbegavede nevø Ugolin skuespiller, der bedre end de fleste kan forlø­ træder en mand frem (der ligner Rohmer) og (Daniel Auteuil) snyder deres nye nabo, den se hans vedvarende misantropi. Hvert et forklarer fænomenet naturvidenskabeligt fra byen tilflyttede pukkelryg Jean de Floret- blik er velberegnet, og hvert et klip afslører med lysets brydning og den slags ting. Så te (Gérard Depardieu), ved at mure hans kil­ lidenskaber. Filmen er en intens uhildet hyl­ klipper Rohmer til Delphine der ser solen de til, før han flytter ind. Alle i byen holder dest til Alfred Hitchcock, og den fungerer hænge i kimningen, og så klipper han fan- deres kæft om kildens eksistens. Jean slider bedre end hans tidligere hyldest til mesteren, me, ham Rohmer. sig op ved arbejdet på gården og dør af efter­ Elskerinden fra 1959. Filmens ulidelige TV- Da Delphine ligesom har opgivet alt om veer fra en eksplosion i sin søgen efter vand. show "Bonheur pour tous” for gamle ægte­ manden og ferien, træffer hun Jacques (Vin­ Datteren Manon bliver efter gården er af­ par med Noiret som selvsmagende studie­ cent Gauthier) på jernbanestationen på sin hændet vidne til de to kumpaners genåb­ vært bruger ligefrem ”The Funeral March of vej tilbage til Paris - tilfældigt som altid. ning af kilden. Så er der lagt op til den grum­ the Marionettes” til signaturmelodi, hentet Hidtil har hun bedst af alt følt sig styret af me hævn i anden del, der har dansk premie­ fra "Alfred Hitchcock Presents”, og Chabrol kvinder med grønne beklædningsgenstan­ re her i efteråret. repeterer direkte mælkeglassekvensen fra de, foruden et tabt spillekort med spar dame M ista n k e n . Men plottets egen suspense har garneret med overflødighedshorn på den åbenbart ikke interesseret ham en døjt, selv­ grønne bagside. Jacques skal til en lille by St. Fra Carax til Chabrol om også alle de øvrige skuespillere fungerer Jean de Luz og det smager da noget af lys. perfekt. Det er pastichen og den direkte hyl­ Rejsen dertil er ikke vigtig, så derfor klipper Postmodernismen er interessant repræsente­ dest til Hitchcock, der har Chabrols totale Rohmer til de to der sidder og ser på hori­ ret ved bl.a. Léos Carax’ formidable sort­ opmærksomhed. sonten. Den er helt grå. Men efter en samta­ hvide debutfilm Boy Meets Giri fra 1984. Fil­ le mellem de to om at fortsætte videre til Ba- men er ekstremt manieret i sin skildring af yonne, klipper Rohmer tilbage til den solrige kontaktløshed, men har alligevel den kvali­ Den grønne stråle kimning i Biarritz - og så tror selv jeg, at jeg tet, at man kan mærke dens realisering var Eric Rohmer er i mine øjne den mest sansen­ så en grøn stråle uden at laboratoriet havde påkrævet. Skuespillerne går med liv og sjæl de filminstruktør. Han evner at videregive pillet ved horisonten. ind for de verfremdede ejendommeligheder, sine sansninger i minimale - og i dette tilfæl­ Rohmer er blevet mere fræk, og det er klæ­ de står for, og det gør filmen intenst ved­ de abrupte - forløb med alle menneskelige deligt. Han kunne godt forekomme lidt for kommende. De er jo ellers dømt til at gå for­ svingninger foruden en upatetisk lydhørhed pæn i mange af sine tidligere film. Her er vildet og forkrampet rundt og ligne instruk­ for metafysikken. han udelukkende koncentreret om abrupte tørens uforløste luner i den slags film. For mig at se kom disse forløb først rigtigt situationer - indledningsvis med nervøst Hovedpersonen i D iv a , Frédéric Andrei, til deres ret med serien "Comédies et prover- vekslende synspunkter. Når situationerne er debuterer som instruktør med Paris m in u it bes”: Serien har næsten udelukkende be­ udtømt for tematik, klippes der til ny dag. (Paris ved midnat, 1985). Han har ganske ty­ skæftiget sig med mennesker, der ville give Når de nye dage intet har med temaet at gø­ deligt måttet dæmpe sine postmoderne am­ os røde knopper, hvis de havde været udsat re, springes de simpelthen over. bitioner til fordel for forfængelighedens for en traditionel filmdramaturgi. Det er Der er noget utroligt let og kontrolleret marked. Det har resulteret i en udvandet som regel kvinder determineret af deres par­ over Den grønne stråle og det er vel essensen flugtfilm med ham selv i hovedrollen i sære ringsvalg, men aldrig udelukkende styret af af filmkunsten. indstillinger og rutinepræget actioncontinu- absolut at ville sætte afkom i verden. ity på triviel sightseeing i Paris, som kun kan Delphine (Marie Riviére) i Den grønne s trå ­ glæde turistforeningen. le er helt formidabel, og netop hun ville væ­ Agnes Varda, som efterhånden er en sjæl­ re totalt kvæstet hos enhver filmdramaturg. Kilden i Provence (Jean de Florette). Frankrig 1986. dent set instruktør, har indigneret kastet sig Men Rohmers evner til at viderebefordre det I: Claude Berri. M: Claude Berri, Gérard Brach. F: Bru­ no Nuytten. Mu: Jean-Claude Petit. Medv: Yves M on­ over en grum hverdagshistorie med Sans toit uendeligt store i det unægteligt uendelige tand, Daniel Auteuil, Gérard Depardieu, Elizabeth De­ n i lo i (Pige i drift, 1985). Det er en mesterlig små fejrer triumfer her. Filmen er formet pardieu, Ernestine Mazurowna. og hudløs film om en ung piges (Sandrine som en dagbog med ugedag og måned i peri­ D en grønne stråle, eller Ridderen på den hvide hest Bonnaire) kompromisløse déroute. Den blev oden fra 2. juli til 4. august og af ugedagene (Le rayon vert). Frankrig 1985.1+M: Eric Rohmer. F: So­ phie Maintigneux. Kl: Maria-Luisa Garcia. Mu: Jean- kun vist i Grand til én forestilling, og efter­ kan man se at det er 1984. Jeg måtte hjem og Louis Valero. Medv: Marie Riviére, Vincent Gauthier, som DR ikke fandt den interessant, bliver glo i min egen Maylandkalender, og sikke en Rosette, Carita, Béatrice Romand, Lisa Heredia.

21