DOCSLIB.ORG

Odder 20190620 Rapport AKH 2

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Odder 20190620 Rapport AKH 2 Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af kulturmiljøer Ostenfeld Pedersen, Simon; Nielsen, Cecilie Julie ; Boisen Lyhne, Mette; Albrektsen, Kasper Publication date: 2019 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Document License: Andet Link to publication Citation for pulished version (APA): Ostenfeld Pedersen, S., Nielsen, C. J., Boisen Lyhne, M., & Albrektsen, K. (2019). Screening af kulturmiljøer: Odder Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. Oct. 2021 ODDER KOMMUNE JUNI 2019 SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- PROJEKTTEAM søgt, er der udviklet en metode til Screening Mogens A. Morgen af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Simon Ostenfeld Pedersen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Mette Boisen Lyhne kan anvendes af kommunerne, som er myn- Cecilie Julie Nielsen dighed på kulturmiljøområdet. Kasper Albrektsen Mathilde Kirkegaard Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Amal Ashur ningskulturelle værdier med mange spæn- Anne Kühl Hansen dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus. ende potentialer. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) 1 2 3 4 SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning af registreringer og viden med besigtigelser af stedbundne fortællinger og potentialer, der kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL kan udvikles som styrkepositioner i kommu- turmiljøerne vurderes ved en værdisætning OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- KULTURMILJØER KULTURMILJØER være en god forretning – ikke alene for den værdi, der danner grundlag for en nuanceret enkelte ejer, men også for omkringliggen- udvælgelse og prioritering. Heri indgår også de boliger og kommunen som helhed, fordi en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og ber for at fremme turisme, bosætning, er- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD og bosætning. viklingspotentiale for den enkelte kommune. 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- Den viden, der foreligger i kommunerne og 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- nemført en strategisk screening af kulturmil- museerne er en integreret del af arbejds- get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere eksisterende kommuneplans udpegning af voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 30 kommuner en screening af deres værdi- kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den synlige spor ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- strategiske planlægning, og er der væsentlige Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske nemføres i et samarbejde mellem kommuner, kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? museer og Arkitektskolen Aarhus. er udpegede, men som alligevel bør indgå i Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, screeningen? Dialogen tager også stilling til, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen grund af fastlagte screeningskriterier eller af menhæng? Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- andre omstændigheder. sk Tu ori rism ist e h r ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har tu l u K B Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode Metoden er udviklet i dialog med kommuner, o KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- s til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer museer og andre interessenter og vil løbende æ ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra t n i (SAK). Metoden, der er koordineret med dan- blive opdateret som en del af forskningspro- n følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og k g s i ske og internationale værdisætningsmetoder, jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- n 5 er højest: o t 5 4 3 2 1 k er udviklet med henblik på den kommunale skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- e t i E k r r planlægning og private rådgivere, men værk- jøer. h Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme A v e r tøjet kan tilpasses andre formål. turisme og/eller turismerelateret virksomhed? v Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme t e t i r K Screeningsmetoden kombinerer eksisterende g bosætning og/eller være en ressource for tilflytning? u e t l t n u I r Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling? SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 SCREENEDE KULTURMILJØER I ODDER KOMMUNE TEMAER FOR KULTURARVEN I ODDER KOMMUNE 34 De kulturhistoriske temaer er gennemgående del gårde til øens vestlige del, hvor gårdene hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle og den tilhørende kamudskiftning er tydeligt for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- aflæselig i dag. 14 26 ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der Gårdene og landbruget i det tidligere Hads 15 i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler Herred har ligesom i resten af landet været un- Odder 7 9 8 bærende fortællinger i kommunen. derlagt godserne, som lå jævnt placeret her. 27 11 10 28 Ud over Åkær Gods syd for Odder, som er et 23 1 17 LANDBRUGSSAMFUNDET af landets største godser, har herregårdene
Load more

Recommended publications
  • VANDLS.ER-KYSTV Samlet Bilag Indholdsf.Indd
    Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 6.0 ANVENDTE MÅLSÆTNINGER 6.2 Vandløb side 22 002 6.3 Søer side 176 6.4 Kystvande side 192 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 6.2 Vandløb BILAG 1 - side 3 Målsætninger for de enkelte vandløbs- strækninger BILAG 2 - side 133 Krav til vandløbskvalitet BILAG 3 - side 136 Nuværende samt forslag til fremtidig vedligeholdelse af amtsvandløb BILAG 4 - side 143 Skema til bedømmelse af fysisk vandløbskvalitet BILAG 5 - side 145 Metode til bedømmelse af forureningsgrad BILAG 6 - side 148 Kommuneliste over faunaspærringer i vandløb Side 2 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 Bilag 1 Vandløb Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, fordelt på vandområder O ARHUS AMT NaturogMiljø Side 3 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger INDHOLDSFORTEGNELSE Forklaring til vandløbslister iii Kort over afstrømningsområder iv 1. Mariager Fjord Bilag 1.1, side 1-5 2. Skals Å Bilag 1.2, side 1-4 3. Randers Fjord Bilag 1.3, side 1-5 4. Alling Å Bilag 1.4, side 1-10 5. Nordlige Djursland Bilag 1.5, side 1-6 6. Grenåen Bilag 1.6, side 1-10 7. Gudenå Nord Bilag 1.7, side 1-13 8. Lilleå Bilag 1.8, side 1-10 9. Gudenå Syd Bilag 1.9, side 1-24 10. Sydlige Djursland Bilag 1.10, side 1-12 11. Århus Å Bilag 1.11, side 1-11 12. Århus - Horsens Fjord Bilag 1.12, side 1-13 13. Tunø, Samsø, Anholt Bilag 1.13, side 1-2 14. Storå, Karup Å, Skjern Å Bilag 1.14, side 1-1 Side 4 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 iii Forklaring til vandløbslister (bilag 1) For hver målsat vandløbsstrækning er anført: 1.
    [Show full text]
  • Odder Rådhus
    ODDER KOMMUNE AUGUST 2019 SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. PROJEKTTEAM Gennem en dialogbaseret proces med de Mogens A. Morgen kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- Simon Ostenfeld Pedersen søgt, er der udviklet en metode til Screening Mette Boisen Lyhne af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Cecilie Julie Nielsen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Kasper Albrektsen kan anvendes af kommunerne, som er myn- Mathilde Kirkegaard dighed på kulturmiljøområdet. Amal Ashur Anne Kühl Hansen Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Alex Hjøllund Enevoldsen ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Odder Kommune
    Fremtidens natur i Odder Kommune Fremtidens natur i Odder Kommune 1 Indhold Foto: Lars Vilhem Foto: Side Fremtidens natur i Odder Kommune . 4 Det åbne land er under pres . 6 Den attraktive kyst . 8 Små vandløb og beskedne søer . 10 Fuglelivet er i tilbagegang . 12 Kort over Odder . 14 Tunø – smuk natur med behov for pleje . 16 Naturperler i Odder Kommune . 18 God brug for de grønne områder . .22 Stier giver adgang til oplevelser . .24 Ekspertisen findes – brug den! . .26 anmarks Naturfredningsforening Vi arbejder især med den danske Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- natur og mulighederne for at opleve Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i den. Mere brede miljøemner er også dag afdelinger i alle landets kommu- inden for arbejdsområdet ligesom Danmarks Naturfredningsforening ner. internationalt engagement især gen- Tlf. 39 17 40 00 Foto: Ib Salomon Foto: Foreningens overordnede og lang- nem EU og Danmarks nærområder, [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver Østersøen og Nordsøen. www.dn.dk et bæredygtigt samfund med et I arbejdet med den danske natur smukt og varieret landskab, en rig søger Danmarks Naturfrednings- og mangfoldig natur og et rent og forening at sikre, at tabet af den sundt miljø. biologiske mangfoldighed standser. Vi arbejder for befolkningens mu- Derfor beskæftiger foreningen sig ligheder for gode naturoplevelser og også med land- og skovbrugets pro- med emner som naturbeskyttelse, duktionsmetoder, der har afgørende planlægning, adgang til naturen, indflydelse på naturens vilkår. lovgivning og oplysning. Foreningen har 140.000 medlem- mer, hvoraf 2.000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål.
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord
    Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsats- program, vandplaner, Horsens Fjord. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: Oktober 2010 ISBN nr. 978-87-92668-50-9 Resume: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vand- planen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kyst- vande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden ud- gangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte fo- rekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til ind- satsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse. Vandplan – Hovedvandopland Horsens Fjord HØRING Indhold Forord ....................................................................................3 Indledning .............................................................................4 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Horsens Fjord .................................... 11 1.2 Miljømål ......................................................................... 12 1.2.1 Generelle principper ..................................................... 12 1.2.2 Miljømål for vandløb..................................................... 13 1.2.3 Miljømål for søer.........................................................
    [Show full text]
  • MILJØGODKENDELSE Af Husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej
    MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Løkkegård Gyllingvej 76 8300 Odder I henhold til § 12 i Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbrug 30c 28f Malskær Bæk 11c 28a 61 41l 41n 41v 41i 76 1l 27a 41k 20 46a 44e 41t 54 47a 7000l 71 1o 16 41r 45a 15 1m 7000i 1ø 26s 25i 1n 1p 11 26r 26e 12 1ac 1r 24a 1u 26i 8 77m 43 26p 25k 26o41 40 Udarbejdet af: Odder Kommune Afdelingen for Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 e-mail: [email protected] Dokument nr: 727-2015-747 Sagsnr: 727-2010-14851 2 Indholdsfortegnelse: 1 GENERELLE FORHOLD ............................................................................................................................ 6 1.1 INDLEDNING.............................................................................................................................................. 6 1.2 DATABLAD ................................................................................................................................................. 7 1.3 BAGGRUND ................................................................................................................................................ 8 1.4 GODKENDELSE .......................................................................................................................................... 8 1.5 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING..................................................................................................... 9 1.6 OFFENTLIGHED ........................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Kulturringen.Dk
    Hevring Allingåbro KULTURRINGEN.DK Nimtofte Odder - Gylling Pindstrup Clausholm Gudenåen Laurbjerg Thorsager Pøt Mølle Skødstrup Femmøller Vrinners Strand Aarhus Ry Moesgaard Alken Torrild Odder Gylling Sælvig Alrø Ballen RUTEKORT OG RUTEBESKRIVELSE Rosenvold Om Kulturringen Sådan bruger du guiden Kulturringen er en cykelrute – og meget mere Kulturringen er én lang sammenhængende rute, som er delt Det er 540 kilometer spækket med kultur- og naturoplevelser. op i 22 mindre ruter. På oversigtskortet kan du se hvilket Ruten er delt op i 22 unikke ruter, hvor alle kan være med. nummer, de enkelte ruter har. Vær opmærksom på, at Vi håber, at denne guide vil give dig lyst og mod på at komme numrene ikke står på skiltene ude på ruterne. Hver rute har op på cyklen og ud på opdagelse. sit eget kort. Ikonerne på kortene henviser til faciliteter på ruterne. Numrene henviser til de oplevelser, der er beskrevet. Tæt på oplevelsen – ned i tempo Efter hver rutebeskrivelse finder du nyttige telefonnumre I denne guide beskriver tekst og billeder det, der venter dig. og links. Til sidst i bogen finder du generelle gode råd til Du kommer forbi museer, kunst, slotte, gravhøje, kirker og cykelture. God fornøjelse. andre spor i landskabet, som vidner om egens kultur. Du møder blinkende søer, brusende hav og betagende bakker. Du kommer til åer, høje udsigtspunkter, storbyen Aarhus, skove, Ikonforklaring marker, landsbyer, stationsbyer og meget mere. Der er mange gode steder at stå af, og mange gode argumenter for at tage af sted sammen med børn, familie og venner. Overnatning Bademulighed Toilet Det skal være nemt at komme afsted Teltplads Lystfiskeri Cykelsmed Alle kan bruge lidt hjælp til at komme afsted.
    [Show full text]
  • Spildevandskloakering Af Kloakopland A60 Tvenstrup Og Svorbæk
    Teknik & Miljø UDKAST, Spildevandsplan, tillæg nr. 5: Rådhusgade 3 Spildevandskloakering af kloakopland A60 8300 Odder Tvenstrup og Svorbæk 08-07-2020 Sags Id. S2017-21719 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og indledning Sagsbeh. 2. Lovgrundlag Steen Terkildsen 3. Miljøvurdering Tlf. 8780 4057 4. Areal og ejerforhold [email protected] 5. Kloakopland og kloakeringsprincip - status og plan 6. Afgivelse af areal og tinglysning Dok id. D2020-82607 7. Betalings- og ejerforhold 8. Påvirkning af renseanlæg Side 1/6 9. Offentliggørelse og ikrafttræden 10. Endelig vedtagelse Bilag Oversigtskort Miljøvurdering – screening 1. Baggrund og indledning Dette tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplan for Odder Kommune er udarbejdet med henblik på at aflede spildevand i kloakopland A60. Samn Forsyning ApS ansøger på vegne af Odder Spildevand om tillæg til gældende spildevandsplan. I forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i Tvenstrup og Svorbæk, har et antal ejendomme indgået et kontraktligt medlem- skab af kloakforsyningen. Odder Spildevand har valgt at spildevands- kloakere de pågældende ejendomme. I den forbindelse optages ejen- dommene i kommunens spildevandsplan. Geografisk afgrænsning af spildevandsplanopland vedlægges som bilag. Del af gældende spildevandsplan specificeres vedrørende kloakoplan- det som i gældende spildevandsplan er udlagt til forbedret spildevands- rensning i det åbne land. Princippet ændres vedrørende afledning af husspildevand. Regnvand håndteres som privat afledning, uden æn- dringer, hvor vedligeholdelse og funktionalitet sikres ved grundejernes indsats og udgift. De omfattede ejendomme er beliggende i landzone. For hver ejendom opkræves ét tilslutningsbidrag, derfor det udelukkende beboelsesbyg- ninger, der omfattes af spildevandsplanen. Dette er i modsætning til ejendomme i byzone, hvor matrikelskel angiver oplandsgrænse. Tillægget til spildevandsplanen omfatter ejendomme i kloakoplandet og udarbejdes med baggrund i gældende lovgivning og planlægning.
    [Show full text]
  • Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage Undt
    Composedato: 26.03.2013 Kl. 10.15 103 Aarhus - Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage undt. lørdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 Zone Turnumre 901 903 905 907 909 911 913 915 917 919 921 923 925 927 1 Aarhus Universitet af .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.49 15.19 1 Nørreport d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.52 15.22 1 Mølleparken d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.57 15.27 1 Aarhus Rutebilstation af .... .... .... S07.47 08.18 .... .... .... .... .... .... .... d d 1 Banegårdspladsen d .... .... .... a 07.50 08.21 .... .... .... .... .... .... .... 15.02 15.32 1 Tangkrogen d .... .... .... a 07.55 08.26 .... .... .... .... .... .... .... 15.07 15.37 2 Højbjerg Torv d .... .... .... a 08.01 08.32 .... .... .... .... .... .... .... 15.13 15.43 2 Lyseng Allé d .... .... .... a 08.03 08.34 .... .... .... .... .... .... .... 15.16 15.46 3 Beder d .... .... .... a 08.11 08.42 .... .... .... .... .... .... .... 15.25 15.55 4 Malling d .... .... .... a 08.15 08.46 .... .... .... .... .... .... .... 15.30 16.00 6 Odder station an .... .... .... S08.28 08.59 .... .... .... .... .... .... .... 15.43 16.13 Rute 100 afgang Aarhus af .... 05.53 06.18 07.39 .... 09.38 10.38 11.38 12.23 13.10 13.40 14.10 .... .... Rute 100 fra Aarhus an .... 06.33 07.01 08.22 .... 10.21 11.21 12.21 13.06 13.54 14.26 14.56 .... .... 6 Odder station af 06.13 06.38 07.06 08.29 09.00 10.26 11.26 12.26 13.11 13.59 14.31 15.03 15.44 16.14 7 Neder Randlev v/ldv d 06.17 06.42 07.10 08.33 09.04 10.30 11.30 12.30 13.15 14.03 14.35 15.07 15.48 16.18 7 Boulstrup v/ldv d 06.19 06.44 07.12 08.35 09.07 10.32 11.32 12.32 13.17 14.05 14.37 15.09 15.50 16.20 7 Spøttrup d 06.22 06.47 07.15 08.38 09.09 10.35 11.35 12.35 13.20 14.08 14.40 15.12 15.53 16.23 7 Hou havn an 06.28 06.53 07.21 08.44 09.15 10.41 11.41 12.41 13.26 14.14 14.46 15.18 15.59 16.29 Færge til Samsø af ...
    [Show full text]
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Midttrafiks 57. Udbud – Pakke 1
    MIDTTRAFIKS 57. UDBUD – PAKKE 1 BYBUS OG LOKALE RUTER I ODDER RUTEOVERSIGT – PÅ UDBUDSTIDSPUNKT RUTE STRÆKNING 1-4 Odder by 1002 Odder-Snærild-Torrild-Fensholt-Balle-Svorbæk-Odder 1003 Odder-Hou-Boulstrup-Randlev-Odder 1004 Odder-Rørth-Saksild-Rude-Dyngby-Nølev-Assedrup-Odder 1005 Odder-(Oldrup)-Ørting-Falling-Hundslund 1006 Odder-Oldrup-Hundslund-Trustrup-Hundslund 1007 Odder-Ørting-Gylling-Alrø-Gylling-Ørting-Odder 1008 Odder-Hou KØRSLEN I PAKKEN Udbudskøreplaner og -vognløb som tilbuddet skal afgives på baggrund af, er vedlagt pakkebeskri- velsen. OPGØRELSE AF KØREPLANTIMER Køreplantimer i kontraktgrundlaget er opgjort for perioden: 27. juni 2021 – 25. juni 2022 BEREGNING AF TOMKØRSEL Start og slutpunkter for hvert vognløb betragtes som det afregningsmæssigt forudsatte statione- ringssted. Det vil sige, at hvis der i løbet af kontraktperioden ændres i et vognløbs startdestination eller slutdestination i forhold til udbudsgrundlaget, så kan der påregnes tomkørsel fra det forud- satte afregningsmæssige stationeringssted. KRAV TIL BUSSER Se Nøgleoplysningerne for krav til både kontrakt- og reservebusser samt forpligtede ikke-kontrakt- busser. FORPLIGTET ANTAL IKKE-KONTRAKTBUSSER TIL EKSTRAKØRSEL Busselskabet er forpligtet til at stille 1 ikke-kontraktbus til rådighed for Midttrafik på alle skole- hverdage. Aftale om forpligtende ekstrakørsel er vedlagt. Ikke-kontraktbussen kan anvendes af Midttrafik til ekstrakørsel i hele kontraktperioden, herunder også dubleringskørsel. Kørsel med ikke-kontraktbusser afregnes efter aftale om Kørsel med ikke- kontraktbusser, jf. Kontraktbilag 6. ETABLERING AF WLAN TIL SYNKRONISERING AF REJSEKORTUDSTYR Der skal ved stationeringen være mulighed for at synkronisere rejsekortudstyret ved et WLAN. Nærmere placering af WLAN aftales før kontraktstart, jf. Kontraktbilag 7.2 – IT-udstyr i busserne, afsnit 7.2.3 Rejsekortet.
    [Show full text]
  • Bjerager Kirke Hads Herred
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1982. - The church seen from north-east. BJERAGER KIRKE HADS HERRED Efter reformationen ejedes kirken vist af kongen, der vinger solgte den 17966 til efterfølgeren Niels Bli- med skøde af 4. august 16611 overdrog den til rigs- cher, der året efter7 skødede kaldsretten til kongen. hofmester og rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger. Som følge af »den kongelige Indbydelse til mindeli- Fra en af disse, Henrik Gersdorff, erhvervedes kir- ge Tiendeforeninger«8 erhvervedes kirken og den af ken 16782 af landkommissær Laurits Brorson til Blicher rejste »kirkestue« ved auktion 2. august Dybvad (i nabosognet Gosmer), ved hvis død den 17999 af sogneboerne, hos hvem den forblev, indtil overgik til hans arvinger. En af disse var sognets den overgik til selveje 1.januar 1910. I hvert fald præst, Jochum Brorson (jfr. epitaf i Randlev siden 1600'rne10 har sognet været anneks til Randlev. s. 2484), der blev eneejer 1688,3 men allerede 16924 Sagn. Kirken ansås for at være bygget som afløser solgte den til fuldmægtig Mads Nielsen Rosenlund, for den i Dyngby11 (jfr. s. 2517), og dens beliggen- der 1695, året før sin død, blev ejer af Dybvad. Her- hed skal være bestemt af, hvor to løsgående, hvide efter var kirken tilknyttet denne gård indtil 1787, da stude havde fundet på at lægge sig. Når kirkens den ved skøde af 17. december5 overgik til Jens Hart- klokke ringer, kalder den på sin mage, der forliste i mann, sognepræst til Randlev og Bjerager. Hans ar- Vesterhavet under transport fra Tyskland.12 2494 HADS HERRED 1729, da lågen var brøstfældig, og 1737, da port og låge fornyedes.
    [Show full text]