Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af kulturmiljøer Ostenfeld Pedersen, Simon; Nielsen, Cecilie Julie ; Boisen Lyhne, Mette; Albrektsen, Kasper

Publication date: 2019

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Document License: Andet

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Ostenfeld Pedersen, S., Nielsen, C. J., Boisen Lyhne, M., & Albrektsen, K. (2019). Screening af kulturmiljøer: Kommune. Arkitektskolen .

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 06. Oct. 2021 ODDER KOMMUNE JUNI 2019

SCREENING AF KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kom- munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- PROJEKTTEAM søgt, er der udviklet en metode til Screening Mogens A. Morgen af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Simon Ostenfeld Pedersen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Mette Boisen Lyhne kan anvendes af kommunerne, som er myn- Cecilie Julie Nielsen dighed på kulturmiljøområdet. Kasper Albrektsen Mathilde Kirkegaard Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- Amal Ashur ningskulturelle værdier med mange spæn- Anne Kühl Hansen dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus. ende potentialer.

Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

1 2 3 4 SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION

ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning af registreringer og viden med besigtigelser af stedbundne fortællinger og potentialer, der kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL kan udvikles som styrkepositioner i kommu- turmiljøerne vurderes ved en værdisætning OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- KULTURMILJØER KULTURMILJØER være en god forretning – ikke alene for den værdi, der danner grundlag for en nuanceret enkelte ejer, men også for omkringliggen- udvælgelse og prioritering. Heri indgår også de boliger og kommunen som helhed, fordi en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og ber for at fremme turisme, bosætning, er- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD og bosætning. viklingspotentiale for den enkelte kommune. 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- Den viden, der foreligger i kommunerne og 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- nemført en strategisk screening af kulturmil- museerne er en integreret del af arbejds- get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere eksisterende kommuneplans udpegning af voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 30 kommuner en screening af deres værdi- kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den synlige spor ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- strategiske planlægning, og er der væsentlige Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske nemføres i et samarbejde mellem kommuner, kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? museer og Arkitektskolen Aarhus. er udpegede, men som alligevel bør indgå i Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, screeningen? Dialogen tager også stilling til, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen grund af fastlagte screeningskriterier eller af menhæng? Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- andre omstændigheder. sk Tu ori rism ist e rh ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har tu l u K B Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode Metoden er udviklet i dialog med kommuner, o KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- s til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer museer og andre interessenter og vil løbende æ ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra t n

i (SAK). Metoden, der er koordineret med dan- blive opdateret som en del af forskningspro- n følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og k g

s

i

ske og internationale værdisætningsmetoder, jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- n 5 er højest:

o

t

5 4 3 2 1

k

er udviklet med henblik på den kommunale skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- e

t

i

E

k

r

r

planlægning og private rådgivere, men værk- jøer. h Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme

A

v

e

r

tøjet kan tilpasses andre formål. turisme og/eller turismerelateret virksomhed? v

Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme

t

e

t

i

r

K

Screeningsmetoden kombinerer eksisterende g bosætning og/eller være en ressource for tilflytning?

u

e

t l

t

n u

I

r

Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling?

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

SCREENEDE KULTURMILJØER I ODDER KOMMUNE

TEMAER FOR KULTURARVEN I ODDER KOMMUNE

34

De kulturhistoriske temaer er gennemgående del gårde til øens vestlige del, hvor gårdene hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle og den tilhørende kamudskiftning er tydeligt for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- aflæselig i dag. 14 26 ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der Gårdene og landbruget i det tidligere Hads 15 i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler Herred har ligesom i resten af landet været un- Odder 7 9 8 bærende fortællinger i kommunen. derlagt godserne, som lå jævnt placeret her. 27 11 10 28 Ud over Åkær Gods syd for Odder, som er et 23 1 17 LANDBRUGSSAMFUNDET af landets største godser, har herregårdene på 3 Odder Kommune, som oprindeligt udgjorde Odder-egnen ikke den størrelse, som man ser 22 en halvø i det Østjyske morænelandskab, har andre steder i Østjylland, som f.eks. på Djurs- 12 18 siden stenalderen været et udpræget land- land. Til gengæld udmærker Herregårdene i 36 31 25 brugsland. Fjorden, som havde sit løb om- Odder Kommune sig ved at være velbevarede 19 kring Odder by, er drænet til dyrkningsjord, og velholdte, som man ser i Gyllingnæs, Rod-

hvor Ørting Mose syd for Odder er det tydelig- stenseje, Gersdorffslund og ikke mindst Åkær 4 30 ste eksempel. Her vidner det flade engområde Gods. 33 29 5 2 i det ellers kuperede terræn og de små mose- 13 brug langs Ørting Mosevej om bøndernes liv ANDELSTIDEN 21 20 og arbejde i mosen. Derudover blev en stor Med ophævelsen af hoveriet og bøndernes

del af Kysing Fjord omlagt til landbrugsareal selveje opstod flere andelsselskaber i og om- 24 med Frederiksdalinddæmningen i 1832. kring Odder. Andelsselskaberne oprettede 35

brugsforeninger, mejerier, slagterier, elvær- 32 Det er ikke kun fjorden, som efterhånden er ker og frysehuse, og produktionen af fødeva- blevet inddraget til landbrugsjord I Odder rer blev hurtigt effektiviseret. Det var ligeledes Kommune. I midten af 1700-tallet dækkede i løbet af andelstiden, at jernbanerne kom til, 16 store skovområder stadigegnen, som i løbet og i Odder Kommune betød det, at der i 1884 6 af de efterfølgende hundrede år blev ryddet blev oprettet jernebane fra Aarhus til Odder til landbrug. Således ligger landsbyen Rude i og videre til , hvor havnen netop var ble- en skovrydning. Forten, som stadig er synlig i vet anlagt. Fra Odder oprettede man senere landsbyen i dag, er et levn fra landsbyfælles- jernbane til Horsens. skabet, som drev landsbyens jorder kollektivt frem til slutningen af 1700-tallet, hvor de blev I Odder Kommune har udviklingen i andels- opløst med landboreformernes udskiftning. tiden sat sit præg på mange landsbyer. Bovl- Rude er i den forbindelse blevet stjerneudskif- strup er med sit store mejeri, forsamlingshus tet, og flere af gårdene i Rude ligger på deres og selvstændige stationsby det tydeligste Region: Midtjylland oprindelige pladser. eksempel, men også og Sondrup har Kommunenummer: 727 bevaret flotte mejeribygninger, som ligger Indbyggertal: 22.675 (2019) Ligesom Rude, har mange andre landsby- centralt i byen og har potentiale for udvikling Største by: Odder (12.237 indbyggere i 2019) er omkring Odder bevaret deres oprindelige til kulturelle formål. I Gylling kommer andels- Kulturmiljøer: I Odder Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 40 kul- struktur og bebyggelse samt de senere ud- tiden tydeligt til udtryk i Hovedgaden og Køb- turmiljøer, som indgår i Kommuneplan 2017-2029. Der er ikke udgivet skiftningsfigurer, hvilket man kan se i Alrø og magergade, hvor man i den tætte bebyggelse kommuneatlas for de tidligere kommuner i Odder Kommune. I for- Bjerager, der begge er slyngede vejbyer med både finder forsamlingshus, sparekasse og bindelse med nærværende projekt og i dialog med Odder Kommune kamudskiftede jorder. På Tunø har hovedbyen den gamle brugsforening. Endelig oplever og Odder Museum er der udarbejdet en liste med i alt 40 kulturmiljø- ligeledes spor efter den oprindelige slyngede man i selve Odder et tydeligt aftryk af andel- er, som danner baggrund for screeningen. vejby, som brændte i 1852 og derefter blev stiden i stationsområdet, institutionskvarteret genopbygget. I den forbindelse udflyttede en og omkring valgmenighedskirken, hvor den højtliggende kirke og højskole udgør datidens ODDER KOMMUNE centrum for oplysning. ODDER KOMMUNE S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

BESIGTIGELSESSKEMA

Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurde- ring fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

1 RATHLOUSDAL GODS Kulturhistorisk Turisme Rathlousdal Gods sydvest for Odder består af en Rathlousdals hovedbygning blev nedre- Rathlousdals nære tilknytning til Odder gammel smedje, arbejderboliger, en jagthytte og vet i 1950, hvilket har stor betydning for by byder på muligheder for en aktivering flere pavilloner i tilknytning til parkanlægget, som oplevelsen af godset, som fremstår am- af godsets bygninger og det omgivende Bosætning engang omfattede dyrehave og lystskov. Ud fra puteret. De tilbageværende pavilloner og landskab til et kulturelt udflugtsmål, som Arkitektonisk godsets bebyggelser løber flere store alléer, bl.a. tjenesteboliger er derfor af stor betydning dog er truet af nedrivninger. En af de gule langs Rathlousdalvej og Kongshusvej, hvor allén for aflæseligheden af kulturmiljøet, lige- pavilloner er fredet, mens flere af godsets Erhverv er genetableret. som alléerne er vigtige elementer i god- andre bygninger er i forfald. Den gamle

slandskabet. smedebolig står til nedrivning. Integritet Kultur

2 ÅKÆR GODS Kulturhistorisk Turisme Åkær Gods udgøres af hovedbygningen med de Alle indeholdte bygninger fremstår ny- Åkærs hovedbygning og Uldrupgård er nyere avlsbygninger, forvalterbolig, inspektørbo- renoverede og i meget god stand. Der er fredet. En udpegning af området skal sikre lig, samt spredt bebyggelse i det omkringliggen- en tydelig sammenhæng mellem kultur- at hele området sikres mod større ændrin- Bosætning

de landskab; herunder kanalhuset, Uldrupgård miljøets bygninger, samt i relationen til ger, da det i dag fremstår som et meget Arkitektonisk samt flere arbejderboliger. landskabet, hvilket er med til at styrke den stærk fortællende herregårdslandskab. samlede fortælling i området. Erhverv

Integritet Kultur

RODSTEENSEJE GODS Turisme 3 Kulturhistorisk Rodstenseje Gods består af en hovedbygning Godset hovedhus og avlsbygninger frem- Hovedbygningen er fredet. Området er fra 1681, samt flere avlsbygninger fra 1920’erne. står meget velholdt, dog trækker det ned, privat og bruges i dag til storlandbrug. Indeholdt i området er også det store omkring at alle avlsbygninger er fra nyere tid og Bosætning

liggende landskab samt de to alléer til godset. opført i anden stil. Godset ligger smukt Arkitektonisk Odder by og omgivelser var tidligere fæstegods med de to alléer og den skjulte placering under godset. højt i landskabet. Erhverv

Integritet Kultur

DYBVAD Turisme 4 Kulturhistorisk Dybvad består af en trelænget hovedbygning i Hovedbygningen med gårdsplads frem- Hovedbygningen er fredet. Hvis de nye- opstolpet bindingsværk, pigstensbelagt gårds- står helstøbt og intakt, dog skæmmes det re landbrugsbygninger nedrives vil dette plads, større haveanlæg, samt flere nyere land- samlede indtryk af de nye bygninger og styke kulturmiljøet markant og understøt- Bosætning

brugsbygninger. den tætte placering ved Gyllingvej, hvilket te dets mulige rolle som kulturelt møde- Arkitektonisk samlet set mindsker områdets værdi. sted i kraft af nærheden til Odder. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

5 GERSDORFFSLUND GODS Kulturhistorisk Turisme Miljøet indeholder både Gersdorffslund med ho- Hovedbygning og haveanlæg fremstår Gersdorffslund har et stort udviklingspo- ved- og avlsbygninger, haveanlæg og gårdsplads, intakt, hvorimod avlsbygninger og gårds- tentiale med de store bygningsmasser, Bosætning samt husmandsudstykning langs Højby og Lem- anlæg fremstår i dårlig stand og meget det velholdte hovedhus samt den smuk-

mestrupvej. Kulturmiljøet omfatter også marker usammenhængende med flere nyere ke placering i landskabet og nærheden til Arkitektonisk og kigget til Kattegat. avlsbygninger. Miljøet styrkes som fortæl- Hou havn. ling af den omkringliggende husmands- Erhverv udstykning, hvis bebyggelse dog er om-

bygget af flere omgange eller udskiftet. Integritet Kultur

GYLLINGNÆS 6 Kulturhistorisk Turisme Gyllingnæs består af en større gård med ho- Hele miljøet opleves sammenhængende Området besidder gode muligheder som vedhus, flere avlsbygninger af nyere dato, stort og meget velholdt. Med sin placering i det lokal turistdestination grundet den land- skovområde med flere gamle egetræer og flere smukke landskab fremstår området me- skabelige placering. I denne sammen- Bosætning arbejderboliger placeret i skoven samt tidligere get attraktivt og med en tydeligt aflæselig hæng har gården mulighed for at indgå Arkitektonisk skovridderbolig. Det hele ligger smukt for sig selv historie. Dog er selve gårdsanlægget om- som et vigtigt element. direkte ned til udmundingen af . bygget, hvilket mindsker integritetsværdi- Erhverv en.

Integritet Kultur

ODDER RÅDHUS Turisme 7 Kulturhistorisk Det brutalistiske rådhus er tegnet af Friis og Molt- Rådhuset fremstår intakt med meget få Rådhuset foreslås fredet som et nationalt ke og opført i 1972 og senere udvidet i 1980. Des- ændringer. Alle ændringer er foretaget vigtigt eksempel på tidens brutalistiske uden består miljøet af det tilhørende parkanlæg indenfor, hvorfor rådhuset fremstår som arkitektur og som et stærkt eksempel på Bosætning

samt broen over åen. et af de stærkeste eksempler på bølgen af den nye type af offentlige institutioner i Arkitektonisk nye kommunale administrationsbygning- 70’erne. Rådhuset indeholder et stærkt er fra den nye kommunalreform i 1970, formidlingspotentiale og fungerer som Erhverv der søgte at åbne op for byen og dens bindeled mellem kommune, borgere og

borgere. kultur. Integritet Kultur

ODDER VALGMENIGHEDSKIRKE Turisme 8 Kulturhistorisk Området er grundlagt af den grundtvigske menig- Området fremstår generelt med varie- Der bør arbejdes med at skabe en bedre hed på toppen af en bakke i udkanten af Odder rende bygningsmasse, men kirken, præ- og tydeligere visuel og fysisk sammen- by omkring år 1885. Miljøet indeholder kirke fra stegården og forsamlingshuset udgør en hæng mellem de forskellige elementer, Bosætning

1886, kirkegård, præstegård med tilhørende for- harmonisk helhed med en tydelig sam- hvilket vil styrke områdets integritetsvær- Arkitektonisk samlingshus og højskole. menhæng til højskolemiljøet, som dog di. skæmmes af forskellige opstillede barrie- Erhverv rer og hegn.

Integritet Kultur

ODDER TORV Turisme 9 Kulturhistorisk Miljøet omkring den centrale del af Odder by in- Området vidner om byens udvikling fra Centralhotellet er fredet. Der ligger et ud- deholder torvet fra 1896, Centralhotellet fra 1907, omkring 1900-tallet og er et tidstypisk viklingspotentiale i gårdmiljøerne og de dele af gågaden Rosensgade, dele af gårdmiljøet billede på udviklingen fra denne tid. Cen- bevarede baghuse, som kan styrke forbin- Bosætning

ved Dommerpladsen og Centrumpladsen, samt tralhotellet og baggårdsmiljøerne ved delsen mellem stationen og midtbyen. Arkitektonisk byhusene Holsteinsgade 8-12, med tilhørende Centrumpladsen og Dommerpladsen be- baghuse. sidder de største værdier. Den resterende Erhverv del er meget ombygget.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

10 SLIPPEN Kulturhistorisk Turisme Slippen består af et karakteristisk gademiljø, med Slippen er meget kontrastfyldt med et Slippen er omfattet af en bevarende lo- mindre byhuse fra midten af 1800-tallet, store be- tidstypisk arbejderkvarter øst for Rosens- kalplan. Området besidder et uudnyttet Bosætning varingsværdige villaer, husrækker tidligere brugt gade og store villaer og ejendomme vest potentiale som attraktivt bosætningsom-

til håndværksdrivende, samt tidligere hotel og for Rosensgade. Flere af de store villaer råde. Arkitektonisk skole. og ejendomme besidder bevaringsværdi- ge elementer. Erhverv

Integritet Kultur

11 ODDER STATIONSOMRÅDE Kulturhistorisk Turisme Stationsområdet består af station fra 1884, pak- Alle elementerne fra stationens anlæggel- Området indeholder gode muligheder for hus, jernbane, tidligere administrationsbygning se til i dag er intakte og synlige i området, en fortætning af bynære funktioner i for- (senere retsbygning) samt tidstypiske bygninger hvilket sikrer en tydelig struktur og tidsty- bindelse med den nye letbane. En bedre Bosætning fra samme periode. pisk stationsfortælling. Den nyanlagte for- forbindelse mellem midtbyen og stations- Arkitektonisk plads fremstår dog uden sammenhæng området, på tværs af Banegårdsgade, kan med det resterende og mindsker områ- styke byens sammenhængskraft. Erhverv dets integritetsværdi.

Integritet Kultur

12 Kulturhistorisk Turisme Bovlstrup består i den østlige ende af en andels- Bovlstrups bærende elementer udgøres i Det anbefales, at det gamle baneforløb ty- by med forsamlingshus, transformatortårn og et den østlige del af mejeriet, forsamlings- deliggøres samt at stationen, den gamle stort andelsmejeri. I den vestlige ende findes sta- huset og transformatortårnet, og i den købmandshandel og industribygningerne Bosætning

tionsbyen, som er vokset op omkring Bovlstrup vestlige del af stationen, den gamle køb- med tilknytning til banen fremhæves, da Arkitektonisk Station, der blev opført vest for landsbyen. Od- mandshandel, det tydelige baneforløb dette vil styrke kulturmiljøets fortælling der-Hov-banen blev nedlagt i 1977, men bebyggel- samt stationsarkitekturen. Begge byde- som stationsby. Erhverv sen bærer tydeligt præg af stationstiden, ligesom le er udvidet med villaer og parcelhuse,

selve stationen er bevaret. som svækker den kulturmiljøets integri- Integritet Kultur tetsværdi.

13 FALLING Kulturhistorisk Turisme Fallings stationsområde fra 1900-tallet rummer Området er et tidstypisk billede på en stationsbygning, afholdshotel, tidligere køb- stationsby med stationsbygning, tæt be- mandsgårde med baghuse, typisk stationsbys- byggelsesstruktur og karakteristiske ele- Bosætning

struktur samt tidligere savværk. menter. Området er let aflæseligt, dog Arkitektonisk er arkitekturen meget ombygget og flere bygninger fremstår i dårlig stand. Erhverv

Integritet Kultur

14 RUDE Kulturhistorisk Turisme Rude er en vejklyngeby med to forter, hvor man Rudes bærende bevaringsværdier knyt- Det anbefales, at der foretages en SA- på den ene finder den gamle landsbysmedje. ter sig til landsbyens intakte struktur med VE-vurdering af gårdene nord for Rude Landsbyens vejstruktur bærer præg af en stjer- de uudflyttede gårde og vejforløbet, der Havvej, da flere umiddelbart vurderes at Bosætning

neudskiftning. Rude indeholder flere gårde i bin- understøtter den gamle stjerneudskift- have en høj bevaringsværdi. Arkitektonisk dingsværk, bla. den store ’Rudegård’. ningsfigur som dog er vanskelig at aflæse i landbrugslandskabet. Derudover hører Erhverv bindningsværksgårdene og den gamle

smedje til de bærende elementer. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

15 TORRILD Kulturhistorisk Turisme Torrild er en slynget vejby, hvis oprindelige for- Landsbyens bebyggelse og struktur op- Det anbefales at hele landsbyen anskues løb gennemskæres af en landevej fra 1930’erne. leves intakt, omend landevejens gen- som et samlet kulturmiljø, da både Vand- Bosætning Centralt i landsbyen findes byens kirke med det nemskæring er markant og svækker in- værksvej og Bygaden understøtter fortæl-

særprægede styltetårn, og omkring kirken ligger tegritetsværdien. De bærende elementer lingen om den slyngede vejby og indehol- Arkitektonisk forsamlingshuset, den gamle skole og præstegår- i Torrild udgøres af kirken, præstegården, der værdifulde bebygelser. den samt andre større gårde, hvoraf mange er op- forsamlingshuset, den gamle skole, de Erhverv ført i bindningsværk. uudflyttede gårde og mejeriet på Byga-

den. Integritet Kultur

ALRØ 16 Kulturhistorisk Turisme Langstrakt vejlandsby placeret midt på Alrø om- Landsbyen fremstår meget velbevaret, Landsbyen bør sikres gennem bevarende givet af en bevaret kamudskiftning. Landsbyen og den oprindelige struktur står stadig bestemmelser i en lokalplan for at opret- består af flere større og mindre gårde, arbejder- tilbage med de store firelængede gårde. holde den nuværende struktur og de man- Bosætning boliger, kirke, skole og en gammel smedje. De fleste gårde og boliger er alle intakte ge fine bygninger. Arkitektonisk og fremstår velholdte. Den slyngede vej- Landsbyen har et stærkt turismepotentia- struktur skaber i sammenhæng med de le med den smukke beliggenhed og oprin- Erhverv store bevarede træer langs Alrøvej en delige landsbystruktur.

stærk og intim fortælling om landsbyen. Integritet Kultur

BJERAGER Turisme 17 Kulturhistorisk Bjerager er en slynget vejby med flere uudflyttede Bjeragers bærende bevaringsværdier ud- Bjeragers nuværende kulturmiljøafgræns- gårde beliggende på nordsiden af Bjeragervej og gøres af landsbyens intakte og aflæselige ning bør udvides, så Bjerager Kirke, be- aftægts- og arbejderboliger på sydsiden. Fra byen struktur med uudflyttede gårde på den byggelsen nord for byen og landskabet Bosætning

er der vid udsigt ud over marker og bjerager Kir- nordlige side af vejen, der rummer mange omkring landsbyen medtages i et samlet Arkitektonisk ke, som ligger afsides syd for landsbyen. Hhv. øst arkitektoniske kvaliteter. kulturmiljø. Desuden anbefales det at ud- og vest for byen ligger de to store gårde Svejgård føre en SAVE-vurdering i Bjerager mhp. at Erhverv og Bjeragerhougård. sikre de bevaringsværdige gårde og huse

i landsbyen. Integritet Kultur

OVER RANDLEV Turisme 18 Kulturhistorisk Over Randlev er en slynget vejby med længehu- Landsbyens struktur er velbevaret med Landsbyens struktur samt bebyggelse se og gårde beliggende langs vejen. Den nordli- både gårde og længehuse langs den slyn- langs vejen er karakteristisk og skaber ge del af landsbyen rummer præstegård, kirke, gede vej og særligt den nordlige del af en fortættet landsby. Dette bør sikres, så Bosætning

landsbyskole og smedje ved den gamle forte. byen fremstår intakt. Landsbyen er dog fremtidig nybyggeri og transformation til- Arkitektonisk præget af om- og tilbygninger samt nyere passes landsbyens eksisterende struktur. bebyggelser, som ikke understøtter lands- Erhverv byens struktur.

Integritet Kultur

GOSMER Turisme 19 Kulturhistorisk Landsbyen Gosmer består primært af småhuse, Den stærkeste del af kulturmiljøet opleves Det anbefales at den nuværende kultur- mens der i byens østlige ende er flere større går- omkring kirken, hvor det gamle hospital, miljøafgrænsning udvides, så småhusene de. Mod vest er landsbyen udbygget med enkelte forsamlingshuset og to karakteristiske på sydsiden af Gosmervej og gårdene i Bosætning

parcelhuse. Landsbykirken og det gamle hospital arbejderboliger omkranser den gamle den østlige del af landsbyen er omfattet af Arkitektonisk ligger højt og fremstår markante i landsbyen. Ne- trekantede plads foran kirken. Den gam- udpegningen. den for kirken ligger byens forsamlingshus. le landsbystruktur med gårde beliggende Erhverv mod øst og småhuse mod vest er stadig

aflæselig, men bebyggelsen er omdannet. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

20 SONDRUP Kulturhistorisk Turisme Sondrup er en slynget vejby beliggende i Sondrup Velbevaret landsbystruktur med små går- Rammebestemmelserne i kommunepla- Bakker med flere mindre gårde og små boliger, de og tilhørende små marker. Store dele nen bør sikre mod nybyggeri, der ikke er Bosætning hvoraf flere er stråtækte. I landsbyen ligger også af bygningsmassen fremstår intakt og tilpasset den eksisterende struktur. Nuvæ-

tidligere mejeri, skole og brugsforening. med oprindelig placering, specielt brugs- rende fortællende bygninger, som mejeri- Arkitektonisk foreningen og mejeriet udgør bærende, et, brugsforeningen, skolen og de mindre fortællende elementer om andelstiden. stråtækte huse bør sikres. Erhverv Mejeriet og brugsforeningen kræver dog

istandsættelse. Integritet Kultur

21 ÅLSTRUP Kulturhistorisk Turisme Ålstrup er en slynget vejby med flere oprindelige Landsbyens struktur fremstår meget tyde- Landsbyen bør sikres mod mere nybygge- gårde, boliger, nyere parcelhuse, gadekær, trans- lig med de store oprindelige gårde belig- ri, der ødelægger den oprindelige struk- formatorstation, frysehus og vandværk. gende helt ud til vejforløbet sammen med tur. Dette kan sikres gennem kommune- Bosætning de mindre boliger. Gadekæret fremstår planens rammebestemmelser. Arkitektonisk som et stærkt eksempel på andelsbevæ- gelsen med frysehus, vandværk og trans- Erhverv formatorstation. Dog skæmmer flere ny-

ere parcelhuse den oprindelige struktur. Integritet Kultur

22 TUNØ Kulturhistorisk Turisme Tunøs adelby er opstået omkring hovedgaden og Tunø By opleves autentisk med de smal- Tunø oplever massiv turisme om som- kan dateres tilbage til 1100-tallet. En stor brand le vejforløb og den velholdte bebyggel- meren og har desuden gode egenskaber i 1852 betød, at en stor del af landsbyen gik til se, som rummer mange arkitektoniske for kulturformidling, hvilket giver øen et Bosætning

grunde. Efterfølgende blev landsbyen genopbyg- kvaliteter. Landsbyen har en høj kulturhi- særligt potentiale ift. turismeudvikling. Arkitektonisk get og flere gårde blev i den forbindelse udflyt- storisk værdi, hvilket skyldes de mange Bevaringsværdierne bør sikres forud for tet øst for byen. Landsbyen har i dag et parallelt fortællende elementer som kroen, meje- en udvikling, og det anbefales at sommer- Erhverv vejforløb med sommerhuse mod syd. riet, købmandsgården, præstegården og husområdet syd for byen og gårdene øst

kirken, der i 1801 blev indrettet til fyrtårn. for byen inddrages i kulturmiljøet. Integritet Kultur

23 FILLERUP Kulturhistorisk Turisme Fillerup er en slynget vejby, som følger Odder Fillerups tydelige gadeforløb langs Odder Det anbefales at Fillerup udpeges som Åens forløb to km vest for Odder. Fillerup Mølle Å samt Fillerup Mølle udgør vigtige ele- kulturmiljø, da landsbyen har en høj kul- og møllesø har en markant plads i landsbyen, og menter i fortællingen om landsbyen, der turhistorisk værdi, som giver potentiale Bosætning

over for møllen findes en række arbejderboliger. oprindeligt var fæstegods til Rathlousdal. for formidling af mølledriftens betydning. Arkitektonisk Landsbyens ældste bebyggelse ligger langs Fille- Såvel gårdene langs Fillerupvej som ar- Desuden bør landsbyens struktur og be- rupvej, som tæller en række større gårde og min- bejderboligerne langs Kongshusvej hører byggelse sikres gennem rammebestem- Erhverv dre gade- og længehuse. til landsbyens bevaringsværdier. melser.

Integritet Kultur

24 GYLLING Kulturhistorisk Turisme Gylling er en langstrakt vejby med flere uudflyt- Gylling har bevaret en høj grad af integri- Gyllings varierede bebyggelse og størrel- tede gårde beliggende i sammenhæng med den tet i Købmagergade og omkring kirken, se giver gode forudsætninger for bosæt- øvrige bebyggelse, der i Købmagergade består af hvor de tidligere butiksbygninger samt ning. Gylling Mølle kan med fordel ind- Bosætning

en-, to- og tre-etagers 1900-tals bygninger, som præstegården med avlsgård tilfører byen drages i det samlede kulturmiljø. Arkitektonisk har huset håndværk og erhverv. Kirken med det stor arkitektonisk værdi. Derudover er be- karakteristiske styltetårn ligger yderligt i byen byggelsen af blandet karakter. Malskær Erhverv sammen med præstegården. Bæks forløb gennem byen og de små bro-

forbindelser skaber et sammenhængende Integritet Kultur og stemningsfuldt miljø.

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

25 ØRTING MOSEVEJ Kulturhistorisk Turisme Ørting er et moselandskab med spredt bebyg- Kulturmiljøets struktur som husmandsko- Moselandskabet udgør sammen med de gelse langs Mosevej, hvor husene ligger syd for loni og moselanskab er tydelig med de mindre huse et særligt kulturmiljø, som Bosætning mosen. Småhusene var beboet af daglejere og små gårde samt mindre huse, som ligger har potentiale for bosætning, såfremt det

landarbejdere, som arbejdede i mosen. Mosevej mellem det flade moseareal og det stærkt sikres mod utilpasset nybyggeri. Særligt Arkitektonisk ender ved Halen, hvor der ligger spredte hus- kuperede landskab. Nyere bebyggelser ved Mosevej skal man være opmærksom mandssteder med mindre gårde, der havde 3-4 samt om- og tilbygninger langs mosen på dette. Erhverv tønder land og et lod i mosen. svækker kulturmiljøets kulturhistorie og

integritet. Integritet Kultur

ODDER STAMPMØLLE 26 Kulturhistorisk Turisme Tidligere mølle med møllebygning, stuehus, Området ligger smukt i Stampemølle- Området besidder potentiale for kulturfor- staldbygning og gårdsplads. Miljøet indeholder dalen og fremstår som et attraktivt miljø midling og lokalturisme grundet den land- også tidligere møllesø, som i dag er tilgroet, og med de istandsatte bygninger og gårds- skabelige placering og nærheden til flere Bosætning dele af åens forløb. pladsen. Historien som mølle og tidlig af byens nyere boligområder. Arkitektonisk industri er svært aflæselig, da kun møl- lebygningen står tilbage, det fornemmes Erhverv dog i landskabet.

Integritet Kultur

ODDER MUSEUM Turisme 27 Kulturhistorisk Miljøet omkring Odder Museum består af en tidli- Bygningerne fremstår velholdte og områ- Området er i dag Odder museum, men gere mølle, Odder Vand- og Dampmølle, stuehus i dets tidligere funktion som mølle er me- indeholder muligheder for en stærkere bindingsværk, staldbygning, mølledam og kanal. get tydelig. Specielt fremstår Odder Vand- fortælling om byen, gennem en stærkere Bosætning

Miljøet indeholder større del af kanalen og det og Dampmølle som et tydeligt eksempel tilknytning til området langs Rosensgade. Arkitektonisk grønne område mod sydvest. på en mølle fra overgangstiden til den in- dustrielle periode og som et helstøbt miljø Erhverv med bygninger, mølledam og kanal.

Integritet Kultur

ODDER INSTITUTIONSKVARTER Turisme 28 Kulturhistorisk Odder Institutionskvarter består af flere store of- Området vidner om byens udvikling i Området besidder gode muligheder for fentlige institutioner fra slutningen af 1800-tallet. slutningen af 1800-tallet og de offentlige en fremtidig udvikling til blandet erhverv, I området findes den gamle Tekniske Skole opført institutioners vigtige rolle. I kulturmiljøet boliger og kulturelle formål. Det er i den- Bosætning

i 1890 med tilhørende friboliger til håndværkere findes flere af byens bedste eksempler på ne sammenhæng vigtigt at sikre den høje Arkitektonisk opført i 1886. Ligeledes rummer det Den Lille Fri- den historicistiske byggestil, der kende- arkitektoniske værdi, og det anbefales at skole opført i 1891 som alderdomshjem og Odder tegner perioden, og særligt friskolen samt området udvikles med afsæt i en strate- Erhverv sygehus opført over forskellige perioder. teknisk skole med tilhørende håndværker- gisk udviklingsplan, der udarbejdes med

boliger besidder høj arkitektonisk værdi. afsæt i det eksisterende. Integritet Kultur

ØRTING-FALLING CENTRALSKOLE Turisme 29 Kulturhistorisk Ørting-Falling centralskole, i dag Margrethelyst Ørting-Falling centralskole udgør et ek- Friskole, består af skolebygninger fra 1960, skole- sempel på en moderne centralskole fra gård, idrætsanlæg samt tidligere pedelbolig. 60’erne, i den tidstypiske funktionelle stil. Bosætning

Skole, pedelbolig og skolegård fremstår Arkitektonisk uden ændringer. I 2011 blev skolen ned- lagt og efterfølgende omdannet til frisko- Erhverv le.

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

30 Kulturhistorisk Turisme Hundslund er en mindre stationsby fra star- Hundslund er en tidstypisk stationsby ten af 1900-tallet, hvor der stadig findes spor med stationsbygning, pakhuse og tæt be- Bosætning af det gamle stationsmiljø med den tidligere byggelse langs vejen. Arkitekturen bærer

station som det centrale element i fortællingen. dog præg af om- og tilbygninger. Stati- Arkitektonisk Herudover rummer byen en stationskro og flere onsbyens struktur og jernbanetracé er arbejderboliger. svær at aflæse. Erhverv

Integritet Kultur

31 OLDRUP Kulturhistorisk Turisme Oldrup trinbræt blev nedlagt i 1967 i forbindelse Jernbanetracéet er tydeligt og trinbrættet med lukningen af Horsens - Odder Jernbanen. er velholdt. Det ligger i et miljø beståen- Trinbrættet ligger i forbindelse med småhuse de af private småhuse og er i dag sam- Bosætning og ventesalen er i dag indrettet som hestestald. menbygget med en carport. Kulturmiljøet Arkitektonisk Jernbanetracéet er omdannet til natursti, men er fremstår privat, men der er offentlig ad- fortsat synligt i landskabet. gang på naturstien, som udgøres af det Erhverv gamle jernbanetracé.

Integritet Kultur

32 AMSTRUP PAKHUS Kulturhistorisk Turisme Det tidligere pakhus fra 1854, der senere har fun- Pakhuset er i dag ejet af Åkær Gods og geret som kvindefængsel, er eneste tilbagevæ- omdannet til lejligheder. Det fremstår rende pakhus, som sammen med flere mindre ugenkendeligt og historien som pakhus Bosætning

boliger ligger tæt placeret ved vandet. og senere kvindefængsel er ikke til stede. Arkitektonisk De mindre bygninger er også transforme- ret til boliger og kraftigt omdannet, kun Erhverv stedets placering vidner om dets vigtige

betydning. Integritet Kultur

33 HOU Kulturhistorisk Turisme Kulturmiljøet rummer Hou færgehavn, havne- Det gamle havnemiljø er stærkest om- Såvel stationsbygningen som stations- området med skibsværft og den gamle jernbane- kring skibsværftet, som udgør et essen- kvarteret med den homogene bebyggelse strækning med stationskvarter samt arbejderbo- tielt element i kulturmiljøet. Husene langs er vigtig at sikre gennem rammebestem- Bosætning

liger på modsatte side af Houvej. Desuden hører Strandgade er meget ombygget og svæk- melser. Da havnemiljøets og stationsmil- Arkitektonisk den gamle landsbyskole, som i dag er børnehave, ker integritetsværdien i havnemiljøet. jøets fortælling er tæt forbundet, anbe- og den tilhørende gymnastiksal med til miljøet. Stationsmiljøet har bevaret en høj grad af fales det, at udpege disse som ét samlet Erhverv integritet pga. den bevarede stationsbyg- kulturmiljø.

ning og de ubrudte rækker af gadehuse. Integritet Kultur

34 NORSMINDE Kulturhistorisk Turisme Norsminde er et tidligere fiskerleje, hvor der i Norsminde opleves som et autentisk hav- Området omkring er ud- dag er lystbådehavn. Havnemiljøet havde en vi- nemiljø, hvilket understreges af slæbeste- lagt som rekreativt areal med bevarende gitg funktion som ind- og udskibningshavn indtil derne, bådoplaget og fiskerskurene, som bestemmelser. Kulturmiljøafgrænsningen Bosætning

1880’erne, hvor havnen i Hou overtog denne rol- udgør fortællende elementer. Derudover kan med fordel udvides, så den omfatter Arkitektonisk le. Omkring havnebassinet finder man Norsmin- er den gamle købmandshandel, kroen og en større del af Norsminde Fjord og slu- de Kro, den gamle købmandshandel med pakhus, Meden kirkeruin over for kroen vigtige for seporten, som har kontrolleret vandgen- Erhverv sluseanlægget, fiskerskure, flere slæbesteder kulturmiljøets fortælling. nemstrømningen i fjorden og inddæm-

samt Meden Kirkeruin. ningen af Kysing Sø. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

35 SONDRUP STRAND Kulturhistorisk Turisme Sondrup Strand udgøres af et fiskerleje med fi- Området fremstår omdannet og tilbygget skerhytter, flere mindre boliger, nyere boliger med flere nyere boliger og sommerhuse. Bosætning samt ophalerplads. Dog er flere af de oprindelige fiskerhytter

og ophalerpladsen stadig intakte. Opha- Arkitektonisk lerpladsen og den nærliggende fiskerhyt- te er det tydeligste billede på den tidligere Erhverv historie.

Integritet Kultur

BOVLSTRUP STRAND OG TOLDSTEDET 36 Kulturhistorisk Turisme Området består både af et tidligere toldsted, som Sommerhusene ligger alle på deres oprin- Området er i dag sikret gennem en lokal- i dag er sommerhus, og små sommerhuse fra delige placering med ryggen mod skræn- plan med bevarende bestemmelser. 1930’erne. ten og med direkte adgang til vandet. Bosætning Toldstedet ligger med smuk udsigt ud til Arkitektonisk vandet og fremstår meget velholdt. Erhverv

Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 24 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 25

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES EGENSKABER HØJ (VURDERING 4-5) ODDER KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) ODDER KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

34 34

15 10 27 14 22 26 15 Odder 7 9 8 27 11 10 28 33 33 23 2 1 17 3 20 22 35 24

12 18 36 16 6 16 31 25 19

4 30 33 29 5 2 13 21 20

24 ERHVERV KULTUR 35

32

16 6 34

7 26 9 8 11 7 28 27 28 3 1 22

2 2 5

6

KULTURMILJØERNES VÆRDIER KULTURMILJØERNES EGENSKABER S. 26 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 27

UDVALGTE KULTURMILJØER ODDER KOMMUNE

ODDER RÅDHUS Kulturmiljø nr. 7

BJERAGER Kulturmiljø nr. 17

Odder 7

17

22 5 UDVALGTE KULTURMILJØER

De udvalgte kulturmiljøer er et eksempel på, hvordan kom- munen kan arbejde med screeningens resultater i en videre planlægningsproces. Udvælgelsen er baseret på de formål og kriterier, der blev defineret i screeningens opstartsfase. TUNØ Kulturmiljø nr. 22

20 SONDRUP Kulturmiljø nr. 20

16

ALRØ Kulturmiljø nr. 16

UDVALGTE KULTURMILJØER UDVALGTE KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

7 ODDER RÅDHUS

3 3

1

2

Odder Rådhus og den offentlige park anlagt oven på bygningen.

BESKRIVELSE 1 Offentligt parkanlæg Odder Rådhus er opført i 1972 og tegnet af arkitektfirmaet Friis 2 Parkeringsplads og Moltke. Rådhuset er tegnet efter kommunalreformen i 1970, 3 Indgange Afgrænsning hvor de nye rådhuse skulle afspejle tidens idealer om demokra- ti i øjenhøjde. Stilen er brutalisme, karakteriseret ved en rustik Afgrænsningen indeholder rådhuset samt den offentlige bypark i samspil med bygningen. og meget synlig anvendelse af beton og mursten samt overdi- mensionerede detaljer. Rådhuset rummer ligeledes en offentlig bypark anlagt som en sammenkobling mellem bygning og by.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Rådhuset er et af landets bedste eksempler på tidens idealer om Kommune: Odder Kommune demokrati i øjenhøjde med symbolsk underspillede og sideord- Omfang: Kulturmiljø nr. 7 nende indgange. Bygningens sammenspil mellem bygning og Kategori: Offentlig service - Rådhus offentligt byrum ophæver adskillelsen mellem borger og myn- Udpeget i kommuneplan: Nej dighed på fin vis. Emne i kommuneplan: Adgangsforhold: Offentlig adgang BÆRENDE ELEMENTER Rådhusets bærende element er den underspillede sammen- hæng mellem by og rådhus samt borger og myndighed. Parken og bygningen, der er uløseligt sammenkoblet og flyder sammen med det offentlige rum langs åen, er bærende for denne for- tælling. Rådhuset fremstår som et stærkt og gennemdesignet VÆRDISÆTNING eksempel på brutalistisk arkitektur fra 70’erne og besidder derfor EGENSKABER en stor bevaringsværdi.

KULTURMILJØETS EGENSKABER Kulturhistorisk Turisme Rådhuset besidder gode egenskaber som mediator mellem bor- ger og myndighed og som et offentligt sted med fokus på åben- hed. Ligeledes rummer rådhuset, med dets arkitektur og centra- Bosætning le placering, gode egenskaber for offentlige, kulturelle formål. Arkitektonisk BEMÆRKNINGER Erhverv Rådhuset bør fredes og sikres mod omdannelse, hvor særligt det offentlige byrum oven på bygningen bør sikres. Fredningen bør sikre, at fremtidige omdannelser og renoveringer sker i over- Integritet Kultur ensstemmelse med den oprindelige arkitektur. Ligeledes bør parken integreres tydeligere med den offentlige park langs åen.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ODDER RÅDHUS

Det offentlige byrum med den underspillede indgang og indsyn til møde- og kontorlokaler.

Den åbne, indvendige struktur med overdimensionerede detaljer. Rådhusets parkeringsplads og sammenhængen med den nedsænkede, underspillede hovedindgang.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

16 ALRØ BY

3

2 1

Forløbet langs Alrøvej med gårde på den nordlige side og kirke mod syd. Langs vejen findes allébeplantning.

BESKRIVELSE 1 Kirke Alrø By er en langstrakt vejby beliggende i øst-vestlig retning 2 Skole samt forsamlingshus langs bygaden Alrøvej. Alrø By ligger på øen Alrø, som blev 3 Møllegården Afgrænsning landfast i 1931 via dæmningen til Amstrup. Byen blev udskiftet i

1798, hvor kun en enkelt gård blev udflyttet. Resten af de oprin- Afgrænsningen indeholder Alrø By med nærliggende marker delig firelængede gårde har samme placering som før udskift- ningen. Byen består af flere firelængede gårde, hvoraf flere er i bindingsværk med stråtag. Byen består yderligere af et tidligere mejeri, skole, en kirke og en møllegård.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Kommune: Odder Kommune Byen er en yderst velbevaret ølandsby med flere gårde på deres Omfang: Kulturmiljø nr. 16 oprindelige placering og original arkitektur. Det tætte forløb med Kategori: Bymiljø – Landsby samtlige gårde nord for Alrøvej og funktionsbygninger mod syd, Udpeget i kommuneplan: Ja skaber et intimt og autentisk vejforløb i sammenhæng med de Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 store, bevarede allétræer. Byen omringes af flade marker, som Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang sikrer udsigten til Horsens Fjord.

BÆRENDE ELEMENTER Den bærende fortælling for Alrø By ligger i den samlede hel- hed med det tætte vejforløb, de velbevarede gårde på deres oprindelige placering og det flade landskab, hvorfor den høje VÆRDISÆTNING kulturhistoriske værdi er særligt sårbar overfor nedrivning samt EGENSKABER nybyggeri.

KULTURMILJØETS EGENSKABER Kulturhistorisk Turisme Alrø By besidder i sammenhæng med dets isolerede placering på Alrø gode egenskaber for bosætning på landet med et intimt fællesskab og naturen allestedsværende. Grundet placeringen Bosætning på Alrø og den attraktive natur besidder området også gode mu- ligheder for dagsturisme i forbindelse med byens mange spise- Arkitektonisk steder. Erhverv

BEMÆRKNINGER Den oprindelige struktur samt velbevarede arkitektur i Alrø By Integritet Kultur bør sikres. Det anbefales at udarbejde en lokalplan med beva- rende bestemmelser for at sikre mod omdannelse, nybyggeri og nedrivning.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ALRØ BY

Det slyngede vejforløb med gårde, store træer og kirken på øens højeste punkt – blot 15 m.o.h.

Den tidligere skolebygning og kirke ligger tæt placeret syd for Alrøvej. Ældre arbejderboliger i bindingsværk med stråtag.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

17 BJERAGER

4

1 3

2

Småhusene syd for Bjeragervej er opført som arbejder- eller aftægtshuse til de oprindelige ni gårde i landsbyen.

1 Bjerager BESKRIVELSE 2 Bjerager kirke Bjerager er en slynget vejby med flere uudflyttede gårde belig- 3 Bjeragerhougård gende på nordsiden af Bjeragervej samt aftægts- og arbejder- 4 Svejgård Afgrænsning boliger på sydsiden. Bjerager blev stjerneblokudskiftet i 1795, hvilket man ser spor efter i form af enkelte levende hegn langs Kulturmiljøafgrænsningen omfatter landsbyen såvel som kirken, udskiftningsfiguren og markstrukturen. Fra byen er der vid udsigt ud over markerne og bebyggelsen nord for landsbyen Bjerager kirke syd for landsbyen. Hhv. øst og vest for byen ligger de to store gårde, Svejgård og Bjeragerhougård, der kan føres tilbage til 1500-tallet, og som i 1600-tallet hørte under godset Åkær. Kommune: Odder Kommune KULTURMILJØETS VÆRDIER Omfang: Kulturmiljø nr. 17 Bjeragers velbevarede landsbystruktur og bebyggelse med går- Kategori: Bymiljø - Landsby de og småhuse medfører en høj grad af integritet og gør den Udpeget i kommuneplan: Ja slyngede vejby let aflæselig som kulturmiljø. Landsbyen rum- Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 mer desuden mange arkitektoniske kvaliteter, som især knytter Adgangsforhold: Offentlig adgang sig til landsbyens gårde samt Bjeragerhougård.

BÆRENDE ELEMENTER Bjeragers bærende elementer udgøres af landsbyens intakte struktur med de uudflyttede gårde, småhusene, udskiftningsfi- guren og det åbne landbrugslandskab med udsigt til kirken. VÆRDISÆTNING EGENSKABER KULTURMILJØETS EGENSKABER Bjerager har gode forudsætninger for bosætning på landet grun- det de blandede boligtyper og stemningsfulde landsbymiljø. Kulturhistorisk Turisme

BEMÆRKNINGER Bjeragers nuværende kulturmiljøafgrænsning bør udvides, så Bosætning Bjerager Kirke, udstykningsfiguren og bebyggelsen nord for byen medtages i et samlet kulturmiljø. Landsbyens gårde frem- Arkitektonisk står velbevarede og velholdte, mens flere af småhusene syd for Erhverv Bjeragervej har fået tilføjet vinduespartier, kviste og carporte, som ikke er tilpasset landsbyens helhed. Det anbefales at en be- varingsindsats sættes ind i Bjerager, hvis bebyggelse og struktur Integritet Kultur bør sikres gennem en lokalplan med bevarende bestemmelser.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

BJERAGER

Bjerager set fra nord med Bjerager Kirke i baggrunden og et af de få bevarede levende hegn i forgrunden.

Bjeragers bebyggelse består af uudflyttede gårde og mindre huse samt enkelte nyere Bjeragerhougård vest for landsbyen er i dag indrettet med restaurant, gårdbutik, ismejeri boliger langs Bjeragervej. og slagteri.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

20 SONDRUP

3

2

1

Sondrup indeholder flere elementer fra andelstiden, her den tidligere brugsforening.

BESKRIVELSE ´1 Mejeri Sondrup er en skovlandsby smukt beliggende i de skovklædte 2 Brugsforening Sondrup Bakker. Byen løber langs et vejforløb og følger det ku- 3 Tidligere skole Afgrænsning perede terræn. Byen består af flere mindre boliger, enkelte strå- tækte bindingsværkshuse, tidligere skole og brugsforening samt Afgrænsningen indeholder hele Sondrup By med tilhørende landskab. det nedlagt andelsmejeri Baunsbæk.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Landsbyen er Odder Kommunes eneste skovlandsby. Den in- takte struktur og vejforløb vidner om byens beliggenhed i det bakkede terræn, hvor landbruget hurtigt ophørte grundet den Kommune: Odder Kommune dårlige jord. Sondrup er også et godt eksempel på en landsbys Omfang: Kulturmiljø nr. 20 udvikling omkring andelstiden med flere bevarede elementer Kategori: Bymiljø – Landsby som brugsforeningen og andelsmejeriet. Udpeget i kommuneplan: Ja Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 BÆRENDE ELEMENTER Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang Byens velbevarede vejforløb og struktur med bygningerne be- liggende helt ud til vejen, fortættet af det kuperede terræn, er de bærende elementer. Krydset mellem Sondrupvej og Vads Mølle- vej er ligeledes et af landsbyens bærende elementer med meje- riet og brugsforeningen som vigtige kulturhistoriske elementer, der er et stærkt vidnesbyrd om andelstiden. VÆRDISÆTNING EGENSKABER KULTURMILJØETS EGENSKABER Sondrup er i dag et attraktivt bosætningsmiljø grundet den smukke beliggenhed i landskabet. Byen rummer dog ikke store Kulturhistorisk Turisme muligheder for yderligere bosætning, da nybyggeri vil mindske den kulturhistoriske værdi. Byen har muligheder for at indgå som udgangspunkt for naturoplevelser i naturområdet Sondrup Bosætning Bakker, der udgør et attraktivt rekreativt område. Arkitektonisk BEMÆRKNINGER Erhverv Sondrup er et lille, specielt kulturmiljø i Sondrup Bakker, hvorfor det anbefales at sikre det mod større omdannelse. I en lokalplan bør det sikres, at de bevaringsværdige bygninger ikke omdan- Integritet Kultur nes eller ændres. Ligeledes bør byens velbevarede struktur sik- res, og fremtidigt nybyggeri bør følge den eksisterende struktur med lavskalabyggeri langs vejen, der indlejrer sig i terrænnet.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

SONDRUP

Det slyngede vejforløb indeholder flere oprindelige boliger og flere stråtækte bygninger.

Andelsmejeriet Baunsbæk er intakt og et af de få tilbageværende i Odder Kommune. Uden for Sondrup ligger flere oprindelige velbevarede gårde i det kuperede terræn.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

22 TUNØ

3

1

2

4

Tunøs kirke, som blev indrettet til fyrtårn i 1801, udgør øens vartegn. Til højre ses kroen og til venstre præstegården, som i dag er museum. 1 Tunø kirke og fyrtårn 2 Tunø havn BESKRIVELSE 3 Udflyttede gårde omkring Landsbyen er Tunøs eneste by og opstod som en reguleret vejby, stenkalven der kan dateres tilbage til 1100-tallet. En brand i 1852 betød, at 4 Sommerhusområde Afgrænsning en del af landsbyens østlige del gik til grunde, hvorefter den blev genopbygget med et parallelt vejforløb og udviklede sig såle- Kulturmiljøafgrænsningen indeholder Tunø landsby såvel som sommerhusområdet og de des til en vej- og forteby. Samtidig blev en række gårde udflyttet udflyttede gårde vest for landsbyen. til Stenkalven øst for byen. Landsbyen karakteriseres af kroen, præstegården og kirken, som også fungerer som øens fyrtårn, og landsbyens bebyggelse er i dag udvidet med et sommerhus- område mod syd. Kommune: Odder Kommune KULTURMILJØETS VÆRDIER Omfang: Kulturmiljø nr. 22 Tunø By opleves autentisk med de smalle, parallelle vejforløb Kategori: Bymiljø – Landsby og den velholdte bebyggelse, som rummer fine arkitektoniske Landbrugsmiljø – Bondegårde kvaliteter. Landsbyen har en høj kulturhistorisk værdi, hvilket Fritidsmiljø - Sommerhusområde skyldes de mange fortællende elementer som kroen, mejeriet, Udpeget i kommuneplan: Ja købmandsgården, præstegården og kirken, der i 1801 blev ind- Emne i kommuneplan: Landboreformen 1700-1850 rettet til fyrtårn og i dag udgør øens vartegn. Adgangsforhold: Offentlig adgang

BÆRENDE ELEMENTER Landsbymiljøets tætte struktur med den velholdte bebyggelse udgør den væsentligste bevaringsværdi. Elementer som kro- VÆRDISÆTNING en, kirken, købmandsgården og den gamle smedje er bærende EGENSKABER elementer for kulturmiljøets fortælling. Ligeledes styrker de ud- flyttede gårde omkring Stenkalven fortællingen om adelbyens udvikling efter branden. Kulturhistorisk Turisme

KULTURMILJØETS EGENSKABER Tunø oplever massiv turisme om sommeren og har gode egen- Bosætning skaber for kulturformidling af landsbylivet i det isolerede øsam- fund. Dermed har øen et særligt potentiale ift. turismeudvikling. Arkitektonisk

Erhverv BEMÆRKNINGER Hele øen er landskabsfredet, men det anbefales at sikre beva- ringsværdierne i selve landsbyen forud for en turismeudvikling Integritet Kultur vha. en lokalplan. Det anbefales tilmed, at den nuværende af- grænsning udvides, så sommerhusområdet syd for byen og går- dene øst for byen kommer til at indgå i kulturmiljøet.

ODDER KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

TUNØ

Tunø landsby set fra syd. I baggrunden ses det kombinerede kirke- og fyrtårn, og i forgrunden ses sommerhusområdet, som er opstået mellem landsbyen og kysten.

Der er stadig dagligvarebutik i den gamle købmandsgård. Ligesom flere af de øvrige huse i Udflytningen af gårde fra Tunø by skete efter branden i 1952, hvorfor gårdene vest for byen området er den opført efter den store brand i 1852. næsten alle stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

ODDER KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C