DOCSLIB.ORG

Boringsregistrering Lindved/Hovedgård/ Solbjerg/Fillerup

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Boringsregistrering Lindved/Hovedgård/ Solbjerg/Fillerup BORINGSREGISTRERING LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP 09409035\C00034-1-MRP Til Miljøcenter Århus Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2010 Boringsregistrering Lindved/Hovedgård/Solbjerg/Fillerup BORINGSREGISTRERING LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP BORINGSREGISTRERING LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP Revision 2 Dato 2010-10-15 Udarbejdet af Michael Rosenberg Pedersen, Bianca Pedersen og Lars Holm Thomsen Kontrolleret af Dorte Dam Godkendt af Bodil H. Lorentzen Beskrivelse Boringsregistrering Djurs Syd Ref. 09409035\C00034-1-MRP Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP INDHOLD 1. Indledning 1 2. Formål 2 3. Metodebeskrivelse 2 3.1 Forarbejde 2 3.1.1 Boringsudvælgelse 2 3.1.2 Advisering 2 3.2 Lokalisering og registrering 2 3.3 Indmåling 3 3.4 Skitse af boringsinstallationen 3 3.5 Fotografering af boringsinstallationerne 3 3.6 Udvælgelse af boringer til synkronpejling 4 3.7 Samarbejdet med boringsejere 4 3.8 Databehandling 4 4. Feltarbejde 5 4.1 Boringsregistrering 5 4.2 Synkronpejling 5 5. Resultater 5 5.1 Lokalisering og boringsregistrering 5 5.1.1 Lindved - Status for lokalisering 5 5.1.2 Hovedgård/Solbjerg/Fillerup - Status for lokalisering 8 5.1.3 Indberetning af lokaliseringsresultater 10 5.2 DGPS 11 5.3 Synkronpejling 13 5.3.1 Lindved 13 5.3.2 Hovedgård/Solbjerg/Fillerup 14 6. Kvalitetssikring 15 7. Referencer 15 BILAG 1 Adviseringsbrev 2 Feltskema 3 Kort: Lindved - Status på boringsregistrering 4 Kort: Lindved – Pejlbarhed 5 Kort: Hovedgård/Solbjerg/Fillerup – Status på boringsregi- strering 6 Kort: Hovedgård/Solbjerg/Fillerup - Pejlbarhed 7 Lokaliseringsskemaer 8 Kort: Lindved – Potentialekort 9 Kort: Hovedgård/Solbjerg/Fillerup - Potentialekort LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP 1 1. INDLEDNING Som led i MiljøCenter Århus arbejde med grundvandskortlægning er der udført en registrering af boringer og brønde samt efterfølgende synkronpejling i kortlægningsområderne Lind- ved/Hovedgård/Solbjerg/Fillerup. Undersøgelsen omfatter 3 overordnede opgaver: • Forarbejde – boringsudvælgelse, advisering, feltforberedelser • Feltarbejde – boringsregistrering og synkronpejling • Afrapportering – dataformidling og –overdragelse samt indberetning Undersøgelsen er udført i henhold til udbudsmaterialet /1/ samt Rambølls tilbud /2/. Beliggenheden af kortlægningsområde Lindved samt Hovedgård/Solbjerg/Fillerup fremgår af ne- denstående figur. Figur 1: Oversigtskort med angivelse af kortlægningsområderne. LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP 2 2. FORMÅL Formålet med boringsregistreringen er at indsamle opdaterede informationer om områdets borin- ger og brønde især vedr. præCis lokalisering af de enkelte boringer og deres udbygning, mulighed for pejling af grundvandetsstanden, mulighed for udtagning af vandprøver og mulighed for evt. senere i kortlægning at udføre borehulslogs. Formålet med synkronpejlerunden er at indsamle opdaterede synkrone informationer om grund- vandsstanden med henblik på udarbejdelse af potentialekort, en vurdering af magasinsammen- hænge, samt tilvejebringelse af kalibrerings- og valideringsdata til strømningsmodel. 3. METODEBESKRIVELSE I det følgende gennemgås metoder og proCedurer, som er anvendt i forbindelse med gennemfø- relsen af projektet. 3.1 Forarbejde 3.1.1 Boringsudvælgelse MiljøCenter Århus leverede GIS temaer for indsatsområderne. Omkring kortlægningsområdet blev der defineret en bufferzone, hvor der ved nøje gennemgang af boringer i området blev udsøgt og inddraget potentielle boringer til understøttelse af undersøgelsen. Herefter blev der gennemført en udvælgelse af boringer og brønde til videre registrering på baggrund af et udtræk af jupiterda- tabasen. Udvælgelsen skete med følgende kriterier: • Boringen skal ikke være sløjfet • Boringen skal have et defineret indtag (top og bund) Den udvalgte grundpulje af boringer blev yderligere reduCeret sådan at der i boringsklynger blev valg førsteprioritetsboringer til dækning for klyngen. På den måde blev antallet af boringer redu- Ceret til det ønskede niveau med den ønskede dækningsgrad. Listen med udvalgte boringer blev godkendt af MiljøCenter Århus. 3.1.2 Advisering På baggrund af udvælgelsen af boringerne er der sket en adressesøgning, for at lokalisere berør- te boringsejere. MiljøCenter Århus gennemførte adressesøgningen, hvorefter Rambøll udsendte adviseringsbreve. Kopi af adviseringsbrev er vedlagt som bilag 1. Adviseringsbrevet orienterer om det forestående besøg og afhængigt af boringsejerens tilbage- melding er der efterfølgende taget kontakt telefonisk med henblik på en konkret besøgsaftale. For enkelte boringsejere er der først etableret personlig kontakt i forbindelse med besøget. Ingen boringer er besøgt uden forudgående aftale. 3.2 Lokalisering og registrering Lokaliseringen og registreringen er foretaget af 3 felthold, hvoraf to felthold bestod af 2 personer og felthold 3 bestod af én person der kun registrerede vandværksboringer. De private boringer er lokaliseret ved brug af ældre lokaliseringsskemaer, mens vandværksborin- gerne er lokaliseret dels ud fra oplysningerne i den tidligere udført Trin 1 kortlægning i Lindved /3/. Boringsregistreringen er gennemført i perioden uge 42 til 48 2009. Under besøgene er registre- ringerne foretaget på fortrykte feltskemaer for senere at blive indtastet i en tilhørende database. Eksempel på feltskema er vedlagt som bilag 2. For at sikre en ensartet registrering af boringerne er de første besøg og registreringer foretaget af alle tre hold i fællesskab. LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP 3 Etablering af borefikspunkter – samt øvrige registreringer under lokaliseringen – er udført i hen- hold til Dokument D - Arbejdsbeskrivelse i udbudsmaterialet /1/. Der blev monteret boringsskilte med DGU nr., stregkode samt angivelse af pejlepunkt. 3.3 Indmåling De tre felthold medbragte hver sit DGPS-udstyr samt nivellementsudstyr til indmåling af de be- søgte boringer. DGPS-målingerne er så vidt muligt udført direkte på boringsfikspunktet (BFP) – alternativt på pejlepunktet (PP) eller et andet punkt (i denne sammenhæng kaldet GPS-punktet) så tæt ved bo- ringsfikspunktet, som muligt. Det er på feltskemaet noteret, hvor DGPS-målingen er udført. Den vertikale og horisontale usikkerhed ved indmålingen er normalt 1-2 Cm. Eksempel på feltskema er vedlagt som bilag 2. De vertikale afstande mellem BFP, PP og evt. GPS-pkt. er som tidligere nævnt målt med tomme- stok eller målebånd med anslået 0,5 Cm. nøjagtighed. Terrænkoten ved boringen er ligeledes indmålt med en tommestok i forhold til et af de tre ovennævnte punkter. Ved boringer, hvor der ikke har kunnet opnås tilfredsstillende satelitdækning (pga. bygninger, træer e.l.) til en nøjagtig DGPS-måling af Z-koordinaten, er der i stedet foretaget indmåling fra et andet fast sted i nærheden. Koten (Z-koordinaten) til BFP er efterfølgende målt ved hjælp af ni- vellement i forhold til det DGPS-indmålte sted. Hvor der er anvendt nivellement til indmålingen, er X- og Y-koordinaterne til BFP målt med ekstra DGPS-målinger direkte på boringen - hvis dette har været muligt. Alternativt er X- og Y-koordinaterne aflæst fra digitale luftfotos med en anslået usikkerhed på 1-2m. Alle DGPS-indmålinger er som minimum blevet udført 2 gange og værdierne er i felten blevet kontrolleret ved at sammenholde værdierne dels med hinanden dels med boringernes forventede placering ifølge Jupiter. Som en kontrol af GPS’erne blev der udført målinger på et fikspunkt og resultaterne sammenlig- net med de andre udstyr. På den måde sikredes dels at de forskellige udstyr målte samme punkt ens og dels, at der ikke i det enkelte udstyr forekom ”drift” igennem feltugen 3.4 Skitse af boringsinstallationen Under besøget er der på feltskemaet optegnet en skitse af installationens indretning. Formålet med denne skitser har ikke været at dokumentere boringsinstallationernes faktiske ud- seende – dette er gjort gennem fotodokumentationen – men at danne grundlag for et grafisk overblik over installationens dimensioner og placeringen af boringsfiks-, pejle- og GPS-punkter, samt terræn. 3.5 Fotografering af boringsinstallationerne De enkelte boringsinstallationer er blevet dokumenteret ved hjælp af fotos. Der er taget billede af følgende: • Installationens beliggenhed i forhold til omgivelserne. • Et nærbillede af installationen, som den fremtræder i forhold til terræn. • Overbliksbillede af installationens indretning. • Detailfoto af boringslabel. • Detailfoto af boringsfikspunkt. • Detailfoto af pejlepunkt. • Detailfoto af evt. vandudtagningsmulighed. • Øvrige fotos af speCielle forhold vedr. installationen. Første foto ved en boring er taget af en tavle med påskrevet DGU-nr, således at de efterfølgende fotos kan stedfæstes. LINDVED/HOVEDGÅRD/ SOLBJERG/FILLERUP 4 3.6 Udvælgelse af boringer til synkronpejling Efter gennemførelsen af lokaliseringen og registreringen af de udvalgte boringer - og efterfølgen- de databehandling - er resultaterne af feltarbejdet sammenholdt med den eksisterende viden om de tidligere indmålte boringer. Resultaterne er gennemgået på statusmødet med MiljøCenter Århus, hvor der blev aftalt ret- ningslinier for udvælgelsen af boringer til synkronpejlerunde. Udover de lokaliserede boringer blev der desuden medtaget relevante boringer fra tidligere bo- ringsregistreringer indenfor området. 3.7 Samarbejdet med boringsejere Der har været udvist meget stor velvilje og interesse for projektet fra lodsejerne. Ligesom der har været et godt samarbejde med de mange vandværkers kontaktpersoner, der
Load more

Recommended publications
  • VANDLS.ER-KYSTV Samlet Bilag Indholdsf.Indd
    Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 6.0 ANVENDTE MÅLSÆTNINGER 6.2 Vandløb side 22 002 6.3 Søer side 176 6.4 Kystvande side 192 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 6.2 Vandløb BILAG 1 - side 3 Målsætninger for de enkelte vandløbs- strækninger BILAG 2 - side 133 Krav til vandløbskvalitet BILAG 3 - side 136 Nuværende samt forslag til fremtidig vedligeholdelse af amtsvandløb BILAG 4 - side 143 Skema til bedømmelse af fysisk vandløbskvalitet BILAG 5 - side 145 Metode til bedømmelse af forureningsgrad BILAG 6 - side 148 Kommuneliste over faunaspærringer i vandløb Side 2 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 Bilag 1 Vandløb Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, fordelt på vandområder O ARHUS AMT NaturogMiljø Side 3 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger INDHOLDSFORTEGNELSE Forklaring til vandløbslister iii Kort over afstrømningsområder iv 1. Mariager Fjord Bilag 1.1, side 1-5 2. Skals Å Bilag 1.2, side 1-4 3. Randers Fjord Bilag 1.3, side 1-5 4. Alling Å Bilag 1.4, side 1-10 5. Nordlige Djursland Bilag 1.5, side 1-6 6. Grenåen Bilag 1.6, side 1-10 7. Gudenå Nord Bilag 1.7, side 1-13 8. Lilleå Bilag 1.8, side 1-10 9. Gudenå Syd Bilag 1.9, side 1-24 10. Sydlige Djursland Bilag 1.10, side 1-12 11. Århus Å Bilag 1.11, side 1-11 12. Århus - Horsens Fjord Bilag 1.12, side 1-13 13. Tunø, Samsø, Anholt Bilag 1.13, side 1-2 14. Storå, Karup Å, Skjern Å Bilag 1.14, side 1-1 Side 4 af 200 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 iii Forklaring til vandløbslister (bilag 1) For hver målsat vandløbsstrækning er anført: 1.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord
    Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsats- program, vandplaner, Horsens Fjord. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg www.blst.dk Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: Oktober 2010 ISBN nr. 978-87-92668-50-9 Resume: Forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vand- planen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kyst- vande i udgangspunktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden ud- gangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte fo- rekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til ind- satsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse. Vandplan – Hovedvandopland Horsens Fjord HØRING Indhold Forord ....................................................................................3 Indledning .............................................................................4 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Horsens Fjord .................................... 11 1.2 Miljømål ......................................................................... 12 1.2.1 Generelle principper ..................................................... 12 1.2.2 Miljømål for vandløb..................................................... 13 1.2.3 Miljømål for søer.........................................................
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage Undt
    Composedato: 26.03.2013 Kl. 10.15 103 Aarhus - Odder - Hou 12/8 2013 - 28/6 2014 Hverdage undt. lørdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 Zone Turnumre 901 903 905 907 909 911 913 915 917 919 921 923 925 927 1 Aarhus Universitet af .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.49 15.19 1 Nørreport d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.52 15.22 1 Mølleparken d .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... 14.57 15.27 1 Aarhus Rutebilstation af .... .... .... S07.47 08.18 .... .... .... .... .... .... .... d d 1 Banegårdspladsen d .... .... .... a 07.50 08.21 .... .... .... .... .... .... .... 15.02 15.32 1 Tangkrogen d .... .... .... a 07.55 08.26 .... .... .... .... .... .... .... 15.07 15.37 2 Højbjerg Torv d .... .... .... a 08.01 08.32 .... .... .... .... .... .... .... 15.13 15.43 2 Lyseng Allé d .... .... .... a 08.03 08.34 .... .... .... .... .... .... .... 15.16 15.46 3 Beder d .... .... .... a 08.11 08.42 .... .... .... .... .... .... .... 15.25 15.55 4 Malling d .... .... .... a 08.15 08.46 .... .... .... .... .... .... .... 15.30 16.00 6 Odder station an .... .... .... S08.28 08.59 .... .... .... .... .... .... .... 15.43 16.13 Rute 100 afgang Aarhus af .... 05.53 06.18 07.39 .... 09.38 10.38 11.38 12.23 13.10 13.40 14.10 .... .... Rute 100 fra Aarhus an .... 06.33 07.01 08.22 .... 10.21 11.21 12.21 13.06 13.54 14.26 14.56 .... .... 6 Odder station af 06.13 06.38 07.06 08.29 09.00 10.26 11.26 12.26 13.11 13.59 14.31 15.03 15.44 16.14 7 Neder Randlev v/ldv d 06.17 06.42 07.10 08.33 09.04 10.30 11.30 12.30 13.15 14.03 14.35 15.07 15.48 16.18 7 Boulstrup v/ldv d 06.19 06.44 07.12 08.35 09.07 10.32 11.32 12.32 13.17 14.05 14.37 15.09 15.50 16.20 7 Spøttrup d 06.22 06.47 07.15 08.38 09.09 10.35 11.35 12.35 13.20 14.08 14.40 15.12 15.53 16.23 7 Hou havn an 06.28 06.53 07.21 08.44 09.15 10.41 11.41 12.41 13.26 14.14 14.46 15.18 15.59 16.29 Færge til Samsø af ...
    [Show full text]
  • Hundslund Kirke
    Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from north-east. HUNDSLUND KIRKE Ifølge ærkebiskoppens bekræftelsesbrev af 26. maj Dybvad (i Gosmer sogn). 1690 afstod Brorsons enke 1284 havde kirkens patroner mistet deres patronats- og en af sønnerne deres anparter i kirken til sviger- ret, fordi de havde dræbt sognepræsten, provst U- sønnen Oluf Christensen Friis, der var sognets god, der tillige var kannik i Århus. Herefter var kir- præst.6 Friis og Brorsons datter Magdalene Sibylle ken blevet inkorporeret i domkapitlets kantordøm- solgte 24. maj 1694 hovedgården Dybvad og patro- me.1 13102 overførtes den til kannikernes fællesbord, natsretten til Hundslund til Otte Krabbe til Åkær i ved hvis udstykning 14273 den sammen med andet nabosognet Falling.7 Kirken fulgte herefter Dybvad gods i herredet blev henlagt til Vor Frue præbende. indtil 1794, da ejeren, Friederich Otto von der Nath, Et tingsvidne 14304 erklærede, at tidligere foregik 3. juli skødede den til to mænd fra sognet, som dog provstens regnskabslæsning inden for Hads herred i allerede året efter transporterede købet videre til Pe- Kysing (s. 2439) og Hundslund kirker. der Schandorff til Hovedgård (Voer herred). I årene Efter domkapitlets nedlæggelse i 1660'erne over- efter 1804 afhændede denne kirketienden til sogne- gik kirken til kongen, som 15. september 16745 skø- boerne.8 Kirken overgik til selveje 1. januar 1911. dede den til landkommissær Laurids Brorson til I sognet ligger voldstedet Kærsgård. 2648 HADS HERRED Fig. 2. Kirken o. 1890. Foto i Det historiske arkiv for Odder og omegn. - The church seen from south-west. Danske Atlas (IV, 249) beskriver placeringen: ter oprettelsen 1904 af jernbanelinien mellem »Kirken ligger midt i Sognet, omgiven af sine Horsens og Odder.
    [Show full text]
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Midttrafiks 57. Udbud – Pakke 1
    MIDTTRAFIKS 57. UDBUD – PAKKE 1 BYBUS OG LOKALE RUTER I ODDER RUTEOVERSIGT – PÅ UDBUDSTIDSPUNKT RUTE STRÆKNING 1-4 Odder by 1002 Odder-Snærild-Torrild-Fensholt-Balle-Svorbæk-Odder 1003 Odder-Hou-Boulstrup-Randlev-Odder 1004 Odder-Rørth-Saksild-Rude-Dyngby-Nølev-Assedrup-Odder 1005 Odder-(Oldrup)-Ørting-Falling-Hundslund 1006 Odder-Oldrup-Hundslund-Trustrup-Hundslund 1007 Odder-Ørting-Gylling-Alrø-Gylling-Ørting-Odder 1008 Odder-Hou KØRSLEN I PAKKEN Udbudskøreplaner og -vognløb som tilbuddet skal afgives på baggrund af, er vedlagt pakkebeskri- velsen. OPGØRELSE AF KØREPLANTIMER Køreplantimer i kontraktgrundlaget er opgjort for perioden: 27. juni 2021 – 25. juni 2022 BEREGNING AF TOMKØRSEL Start og slutpunkter for hvert vognløb betragtes som det afregningsmæssigt forudsatte statione- ringssted. Det vil sige, at hvis der i løbet af kontraktperioden ændres i et vognløbs startdestination eller slutdestination i forhold til udbudsgrundlaget, så kan der påregnes tomkørsel fra det forud- satte afregningsmæssige stationeringssted. KRAV TIL BUSSER Se Nøgleoplysningerne for krav til både kontrakt- og reservebusser samt forpligtede ikke-kontrakt- busser. FORPLIGTET ANTAL IKKE-KONTRAKTBUSSER TIL EKSTRAKØRSEL Busselskabet er forpligtet til at stille 1 ikke-kontraktbus til rådighed for Midttrafik på alle skole- hverdage. Aftale om forpligtende ekstrakørsel er vedlagt. Ikke-kontraktbussen kan anvendes af Midttrafik til ekstrakørsel i hele kontraktperioden, herunder også dubleringskørsel. Kørsel med ikke-kontraktbusser afregnes efter aftale om Kørsel med ikke- kontraktbusser, jf. Kontraktbilag 6. ETABLERING AF WLAN TIL SYNKRONISERING AF REJSEKORTUDSTYR Der skal ved stationeringen være mulighed for at synkronisere rejsekortudstyret ved et WLAN. Nærmere placering af WLAN aftales før kontraktstart, jf. Kontraktbilag 7.2 – IT-udstyr i busserne, afsnit 7.2.3 Rejsekortet.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. Oktober 1935
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 99. BIND 2. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES line SÉRIE TOME 99 2me LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 22. OKTOBER 1935 ÉLECTIONS AU FOLKETING LE 22 OCTOBRE 1935 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1935 sir DET STATISTISKE ' c . J1(1 DEPARTEMENTS BIBLIOTEK DANMARK It; DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK DANMARK Forord. I Fortsettelse af Departementets tidligere Redegerelser for Resul- taterne af Valgene til Rigsdagen (jfr. Litteraturfortegnelsen Side 6) meddeles i nerverende Hefte Resultaterne af Folketingsvalget den 22. Oktober 1935. Til Belysning af Valget er givet Oplysninger om Velgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livs- stilling, Hjemsted og Parti, samt om det Stemmetal, de fik ved Val - get. Oplysningerne er meddelte i samme Omfang og i samme Form, som er blevet anvendt i Redegerelserne for de 7 tidligere Valg, der er afholdte efter Valgloven af 11. April 1920. Afsnit 1 behandler Afstemningsresultaterne i Opstillingskredsene og i de enkelte Valgkommuner indenfor disse. Ligesom tidligere er som et serligt Afsnit Opgerelsen af Folke- tingsmandaternes og Tillegsmandaternes Fordeling meddelt. Bereg- ningen af disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget af Departementet og offentliggjort i »Statistiske Efterretningere Nr. 46 den 6. November 1935. Til Belysning af Velgernes Benyttelse af den ved Loven givne Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Op- stillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Til- feldet ved Valgene i 1920-32, efter Valgbogerne meddelt de ud- ferlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen findes trykt i 4. Afsnit. En statistisk Undersogelse af disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemerkninger Side 26 ff.
    [Show full text]
  • Randlev Kirke Hads Herred
    Fig. 1. Kirken set fra præstegården før udlængerne i 1920'rne blev dels nedrevet, dels omdannet. F. Borch fot. 1908. Århus lokalhist. billedsamling. - The church seen from the parsonage before demolition of the wings to the left. RANDLEV KIRKE HADS HERRED 16611 tilhørte kirken kongen, der 16742 mageskif- 1840 overgik den til hendes mands søsterdatter So- tede den til landkommissær Laurits Brorson til Dyb- phie I. C. H. Schultze i Rendsborg,9 der før 1857 vad (jfr. alterstager). Ved hans død 1681 overgik kir- blev gift med Carl Rudolph Kirchner, inspektør ved ken til arvingerne og 16963 til en af disse, sønnen sindssygeanstalten i Lybæk. Fra 1892 ejedes kirken af Jochum Brorson, der var sognets præst (jfr. epitaf). fru Kirchners bo, og fra 189610 af sindssygeanstalten, Han solgte den samme år4 til admiral Jens Rodsteen hvorfra den overgik til selveje 1. januar 1914. til Rodsteenseje, ved hvis død 1707 den arvedes af datteren Dorothea, gift med Henrik Bielke til Lang- Landsbyens gårde og huse grupperer sig i to holdt. Denne solgte samme år kirken til etatsård afsnit med kirken og præstegården placeret i Bendix Lasson til Åkær.5 1720 eller tidligere6 erhver- vedes kirken af oberst Frederik Christian Rantzau den sydlige bebyggelse, der kaldes Over Rand- 11 ved giftermål med Dorothea Rodsteens søster Ølle- lev (fig. 40). Kirkebygningen er rejst på en gaard. Dennes svigersøn, major Malte Sehested lille bakke, der fortsat giver sig til kende ved overtog 1746 Rodsteenseje og kirken (jfr. oblat- terrænfald på kirkegårdens øst- og sydsider. æske), men kancelliet afkrævede ham 17417 et beløb Om bakken forud for begravelsesområdets før- for at bevare ejendomsretten til kirken.
    [Show full text]