Vejinfrastruktur I Aalborg

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Vejinfrastruktur i Aalborg

Modeller for indretning af vejnettet

December 2011 2 Vejinfrastruktur i Aalborg

Rapport: Vejinfrastruktur i Aalborg

Projektorganisation: Kurt Markworth, Aalborg Kommune Martin Fischer, Aalborg Kommune Erik Møller, Aalborg Kommune Ole Kirk, Vejdirektoratet Kenn Mørk, Vejdirektoratet Ole Jensen, COWI

Redaktion: COWI A/S, Ole W. Jensen

Grundkort: KMS kort © Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G11-98

Ortofoto: DDO®land2008. Copyright COWI.

Fotos: Aalborg Lufthavn Aalborg Havn A/S COWI A/S

Dato: December 2011

Kontaktperson: Martin Fischer, Aalborg Kommune

Kontaktadresse: Aalborg Kommune Teknik- & Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 [email protected] Modeller for indretning af vejnettet 3

Indhold Baggrund 5

Byen og infrastrukturen 6 Planstrategien Trafikale knudepunkter

Trafikudvikling og udfordringer 8 Nuværende udfordringer Fremtidige udfordringer

Budgetter 10 Ny budgettering

Elementer i en ny vejstruktur 11 En 3. Limfjordsforbindelse Nyt tilslutningsanlæg til E45 Egnsplanvej Hadsund Landevej Tranholmvej Ny Dallvej

Model 1 – Basis 14 Vejnet Virkninger

Model 2 – Vest 15 Vejnet Virkninger

Model 3 – Øst 16 Vejnet Virkninger

Økonomi 17 Investeringsomfang

Havnepakker 18 Trafikaftalen Aktuelle projekter i Aalborg

Gennemførelse 19 Takten for udførelse

Oversigtskort 4 Vejinfrastruktur i Aalborg 549

55 11 THISTED LANDEVEJ E39 190

THISTEDVEJ 180

583 HØVEJEN E45 11 NY LUFTHAVNSVEJ

MOTORVEJSKRYDS VENDSYSSEL

55 180

FORBINDELSESVEJEN SUNDSHOLMEN

NØRRESUNDBY GRENEN

E45 180 RØRDALSVEJ KRIDTSVINGET

VESTERBRO ØSTER UTTRUP VEJ

ØSTRE ALLÉ

TRANHOLMVEJ

HUMLEBAKKEN

TH. SAUERS VEJ

OVER KÆRET 595 UNIVERSITETSBOULEVARDEN

MARIENDALSMØLLE NY NIBEVEJ INDFØRINGEN

187 SØNDERBRO INDFØRINGEN

HOBROVEJ

180 E45 HADSUND LANDEVEJ

507 Modeller for indretning af vejnettet 5

Baggrund

Vejinfrastrukturen er en vigtig forud- Aalborg Kommune har i 2008-09 gen- I den forbindelse har Aalborg Kommune sætning for en fortsat udvikling af Aal- nemført en VVM-undersøgelse for Nye peget på behovet for opgradering af Tran- borg. Aalborgs geografiske placering Vejanlæg i Aalborg Syd med henblik på holmvej og Øster Uttrupvej inkl. en større ved krydsningen af Limfjorden og byens at kunne trafikbetjene byudviklingsområ- krydsombygning. Disse projekter er med- regionale betydning betyder, at problem- derne ved City Syd og i Universitetsområ- taget i undersøgelsen.. stillinger vedrørende infrastrukturen ved det – herunder et nyt Universitetshospital. Aalborg har konsekvenser, der rækker En effektiv løsning af de infrastruktur- ud over byområdet og påvirker vækst- I undersøgelsen belyses: mæssige udfordringer kræver et godt mulighederne i hele regionen og forbin- • Et nyt tilslutningsanlæg til E45 ved samspil mellem den statslige og kom- delserne til nabolandene i Skandinavien. Mariendalsmølle Indføringen munale infrastruktur. • En ny vejforbindelse mellem En række undersøgelser har i de senere Hadsund Landevej og E45 Dette er baggrunden for, at Transportmi- år peget på behovet for at udvikle og • En motorvejsindføring til center- nisteren og Rådmanden for Teknik- og udbygge vejinfrastrukturen i Nordjylland. området City Syd Miljøforvaltningen 11. februar 2011 har • En landevejsindføring til center- aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som Vejdirektoratet har i 2010-11 gennem- området ved City Syd. skal undersøge modeller for indretningen ført en VVM-undersøgelse for en 3. Lim- af vejinfrastrukturen ved Aalborg. fjordsforbindelse for at sikre en kapacitet I samarbejde med Aalborg Havn har Aal- for den fjordkrydsende trafik, der lever op borg Kommune i 2010 gennemført en Undersøgelsen skal belyse sammen- til de forventede fremtidige behov. undersøgelse af Infrastruktur i Aalborg hænge og valgmuligheder i forhold til Øst. I denne plan er der beskrevet for- de tekniske løsninger og økonomien Region Nordjylland og KKR Nordjylland skellige projekter for udvikling af infra- ved gennemførelse af disse. Dette skal har i denne sammenhæng som indspil til strukturen internt i havneområdet og til medvirke til at afklare praktiske og tekni- den rullende planlægning udtrykt ønske havneområdet. Heri indgår også løsnin- ske forhold for tilslutningsanlæg og veje om, at staten træffer en principbeslut- ger for Aalborg Havns kobling til det over- i relation til en mulig ny 3. Limfjordsfor- ning om en 3. Limfjordsforbindelse som ordnede vejnet. bindelse. Denne rapport indeholder resul- en statslig finansieret vestlig linjeføring. tatet af arbejdsgruppens undersøgelse. 6 Vejinfrastruktur i Aalborg

Byen og infrastrukturen

Planstrategien planstrategiens vækstakse Aalborg Kommune lægger i Planstrategi 2010 ”Norddanmarks vækstdynamo” vægt på at udvikle Aalborgs rolle som Norddanmarks hovedstad. Fokus for denne udvikling vil være et geografisk bånd fra Aalborg Lufthavn i nordvest gennem det centrale byområde og uni- Aalborg lufthavn versitetsområdet til Aalborg Havn i Aal- borg Øst.

Vækstaksen rummer i dag omkring ⅓ af arbejdspladserne i Aalborg Kommune. Denne andel vil stige i takt med omdan- Aalborg city Aalborg Havn nelsen af store rømmede industri- og erhvervsarealer i korridoren – herunder GODSBANEn eksempelvis godsbanearealerne og eter- ETERNITTEN nitten. Fortætning i vækstaksen og udvikling af den kollektive infrastruktur indenfor aksen vil bidrage til, at den afledte vækst UNIVERSITET i biltrafikken kan minimeres og dermed skubbe balancen mellem bil og øvrige Universitetshospital transportformer i en mere bæredygtig city syd retning.

Alligevel vil presset på infrastrukturen blive forøget. Udvikling af Aalborgs regionale rolle stiller krav om gode forbin- Trafikale knudepunkter Aalborg Havn tilbyder vej-, bane og delser ind og ud af byen. I fremtiden vil I og omkring vækstaksen findes der i Aal- søtransport, og den følger med sin geo- bilen fortsat udgøre det eneste realistiske borg en række knudepunkter for trafikken grafiske placering udenfor byområdet og transportalternativ ved mange regionale med regional betydning. Disse har stor fokus på sammenhængende logistikløs- ture. Med vækstaksen som omdrejnings- betydning for udvikling af infrastrukturen: ninger EU’s retningslinjer for udvikling af punktet for udviklingen er let adgang til det transeuropæiske transportnet. Stør- vækstaksen derfor en vigtig del af plan- Aalborg Havn ste svaghed er i denne sammenhæng strategien. Udbygning og afhjælpning af Havneområderne ved Aalborg har over den enstrengede, to-sporede vejforbin- flaskehalse i opkoblingerne til motorvejs- en årrække været under forandring. delse ud af havnen, som udgør forbindel- nettet er derfor vigtig. Områder i Centralhavnen er overgået sen mellem havnen og til statsvejnettet, til andre byformål, og Østhavnen er nu hvor uheld eller hændelser på vejnettet For at løse denne opgave, peger plan- havnens vækstområde. Aalborg Havn er kan lukke for adgangen til havnen. strategien bl.a. på behovet for initiativer, en af de udpegede klasse A havne i det der sikrer en bedre udnyttelse af den Europæiske TEN-T net. Aalborg Lufthavn eksisterende infrastruktur samt behovet Aalborg Lufthavn får en stadig stigende for en 3. Limfjordsforbindelse for at løse Godsomsætningen i havnen toppede betydning. Ved udgangen af 2005 teg- den fjordkrydsende trafik. i 2008 3,2 mio. tons. Finanskrisen har nede den sig for 17 % af alle rejser inden- medført et fald i omsætningen på 14% rigs i Danmark. Ved udgangen af 2010 frem til 2010, hvilket er lidt mindre end det var andelen 23 %, hvilket betød at luft- gennemsnitlige fald for de danske havne havnen i 2010 rundede 1 mio. indenrigs- på 17 %. passagerer på ét år. Modeller for indretning af vejnettet 7

Udenrigstrafikken fra Aalborg Lufthavn er også i vækst. Dette har afstedkommet et behov for udbygning af både parkerings- og terminalfaciliteter. Parkeringskapaci- teten er således blevet udvidet med ca. 1.000 p-pladser til knap 3.100 p-pladser, og forventes suppleret med yderligere 1.000 p-pladser, når terminaludvidelsen er gennemført.

Vejbetjeningen af lufthavnen fra det overordnede vejnet fra syd sker i dag gennem AAlborg city AAlborg lufthavn boligområder i Aalborg og Nørresundby, mens den fra nord sker via rute 11/55 (Thisted Landevej) eller rute 55 (Høve- jen).

Aalborg City Aalborg er som hovedbyen i regionen centrum for handels-, service- og kul- turtilbud, der rækker ud i hele regionen. Mange af disse funktioner er at finde i Aalborg City. Den samlede ramme for butiksareal i Aalborg City er knap 190.000 m2, hvoraf knap 85 % er udfyldt. AAlborg havn city syd

Rute 180 (Vesterbro) spiller en væsent- lig rolle for trafikbetjeningen af Aalborg Den samlede biltrafik til området var i Geografisk bliver sygehuset placeret i til- City idet en stor del af midtbyområdets 2008 ca. 25.000 biler pr. døgn, og det knytning til Aalborg Universitet ved rute parkering findes i tilknytning hertil. Hæn- skønnes, at trafikken ved fuld udbygning 507 (Hadsund Landevej) hvorfra der delser i Limfjordstunnelen, som flytter tra- af området vil være steget til ca. 35.000 forventes etableret vejadgang. Forbin- fik til rute 180, har derfor stor betydning biler pr døgn. City Syd er i dag vejbetjent delserne til motorvejsnettet er via Univer- for tilgængeligheden til Aalborg City. Ud via rute 180 (Hobrovej) med forbindelse sitetsboulevarden og Egnsplanvej – den over rute 180 spiller især Sønderbro Ind- til E45 via Indkildevej og Mariendalsmølle planlagte nye vejforbindelse mellem Had- føringen og Kridtsvinget vigtige roller for Indføringen samt via Svenstrup mod syd. sund Landevej og E45. Det fuldt udbyg- serviceringen af Aalborg City fra det over- Krydset Indkildevej/Hobrovej udgør en gede Universitetshospital forventes at ordnede vejnet. kapacitetsmæssig flaskehals for trafik- skabe en døgntrafik på ca. 13.000 biler. ken ad rute 180. City Syd Centerområdet i City Syd er i plan- Et nyt Universitetshospital lægningen udlagt som et regionalt Det er besluttet at samle sygehusfunktio- aflastningscenter specielt for store nerne i Aalborg ved et nyt Universitetsho- udvalgsvarebutikker, der ikke kan være spital i Aalborg Øst. Sygehuset forventes i Aalborgs midtby. Den samlede ramme at få en samlet kapacitet på 8-900 senge- for butiksareal i området på 146.000 m2 pladser med i alt 5-6.000 ansatte. Ibrug- er med de seneste projekter i området tagning vil formentlig kunne ske etapevis meget tæt ved at være udfyldt. fra år 2017 og frem. 8 Vejinfrastruktur i Aalborg

Trafikudvikling og udfordringer

Nuværende udfordringer Vejnettet er opbygget med to nord-syd- gående hovedakser bestående af E45 og rute 180, som begge krydser Limfjorden. Kapacitetsforholdene på rute 180 gennem byen er imidlertid sådan, at hændel- ser på E45, der i større omfang overflytter trafik til rute 180, fører til, at trafikken gennem byen står stille. Da rute 180 spiller en vigtig rolle for fordelingen af trafik til det centrale og vestlige Aalborg, er det store dele af vejnettet, som påvirkes. E45 ved Limfjordstunnelen hobrovej ved Ny Nibevej, rute 187

Mariendalsmølle og Sønderbro indførin- gerne spiller en afgørende rolle for betjeningen af Aalborg fra syd. Rute 180 lokale funktion medfører i denne sammenhæng, at der er væsentlige flaskehalse på vejnettet, hvor trafikken fra E45 møder lokal- trafikken. Det gælder især ved rute 187 Ny Nibevej og ved Over Kæret. I begge kryds er kapaciteten i spidstimen reelt opbrugt, hvilket resulterer i tilbagestuvning mod E45. tranholmvej ved øster uttrup vej universitetsboulevarden ved e45 For at sammenbinde Aalborg midtby og fjorden er vejstrækningen langs fjorden blevet ombygget mhp. at flytte den gen- Fremtidige udfordringer nemkørende trafik til Østre Allé ringen. Trafikken må påregnes fortsat at stige hvor den fortsatte udvikling i universitets- Det har forstærket kravene til denne, – dels som følge af den generelle trafik- området og det nye Universitetshospital hvilket bl.a. er søgt imødekommet ved vækst og dels som følge af byudviklin- vil afstedkomme afviklingsproblemer i en optimeret styring af signalanlæggene. gen og udviklingen af Aalborgs regionale krydsene. Men de to kryds ved Hobrovej, rute 180, rolle. og ved Sønderbro er kapacitetsmæssigt Centralt i Aalborg vil udviklingen af gods- hårdt belastede. Prognoserne for trafikkens vækst fra banearealerne og eternitten, som ligger i VVM-undersøgelsen af en 3. Limfjords- umiddelbart tilknytning til Østre Allé rin- Trafikudviklingen på E45 har medført, forbindelse angiver for det rutenummere- gen, få indflydelse på trafikafviklingen i at det er blevet nødvendigt at ombygge rede vejnet ved Aalborg en gennemsnitlig de centrale kryds ved Sønderbro og ved rampekryds for at undgå tilbagestuvning årlig vækst varierende fra 1,3% p.a. ved Hobrovej, rute 180. til motorvejen. Dette er sket ved Univer- en lav vækst til 2,7 % p.a. ved en høj sitetsboulevarden og Humlebakken, men vækst. Tilsvarende vil realisering af vækstpo- der er også behov for ændringer ved Øster tentialet i området ved Aalborg Havn Uttrup Vej og Sundsholmen. Den gennem- Lokalt i vækstaksen ved byomdannelses medføre en markant trafikvækst. En høj førte opgradering af trafikledelses- og områderne må der påregnes en større tungtrafik andel vil forstærke presset på informationssystemerne på E45 vil med- vækst, og dette vil have konsekvenser for forbindelsen til havnen og dermed øge virke til at opnå den bedst mulige trafikaf- trafikafviklingen. Det kommer blandt andet behovet for udbygning af den to-sporede vikling indenfor de givne fysiske rammer. til udtryk ved Universitetsboulevarden, strækning. Modeller for indretning af vejnettet 9 549

55 11 THISTED LANDEVEJ E39 190

THISTEDVEJ 180

583 HØVEJEN E45 11 NY LUFTHAVNSVEJ

MOTORVEJSKRYDS VENDSYSSEL

55 180

FORBINDELSESVEJEN SUNDSHOLMEN

NØRRESUNDBY GRENEN

E45 180 RØRDALSVEJ KRIDTSVINGET

VESTERBRO ØSTER UTTRUP VEJ

ØSTRE ALLÉ

TRANHOLMVEJ

HUMLEBAKKEN

TH. SAUERS VEJ

OVER 595 KÆRET

UNIVERSITETSBOULEVARDEN

NY NIBEVEJ MARIENDALSMØLLE 187 SØNDERBRO INDFØRINGEN INDFØRINGEN

HOBROVEJ

180 E45 HADSUND LANDEVEJ

Trafikale flaskehalse 507 10 Vejinfrastruktur i Aalborg

Budgetter

Ny budgettering For statslige projekter opgøres anlægs- For vejanlæggene, som indgår i den 3 betydning for anlægsudgifternes ende- overslag i henhold til principperne om ny Limfjordsforbindelse, er fysikoverslaget lige størrelse. budgettering. Da modellerne for indret- udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets ning af vejnettet omfatter projekter både overslagssystem på baggrund af teore- Der er på den baggrund beregnet et korri- på stats og kommunevejnettet er det tiske mængder beregnet ud fra skitse- geret anlægsoverslag (basisoverslag) for besluttet at opgøre anlægsøkonomien projektet og enhedspriser beregnet ud de forskellige forslag. for alle projekter efter samme principper. fra gennemførte anlægsarbejder. For de store bygværker (broer og tunneler) er I henhold til retningslinjerne for ’ny Anlægsoverslag udarbejdes i henhold der udarbejdet særskilte fysikoverslag. budgettering’ vil projektbevillingen på til principperne for ny budgettering på 4 finansloven (ankerbudgettet) være basis- niveauer: Fysikoverslaget for de øvrige vejanlæg overslaget tillagt 10 %, forudsat, at pro- 1 Fysikoverslag er tilsvarende baseret på mængder og jektet vedtages som beskrevet. 2 Basisoverslag de enhedspriser, som rådgiverfirmaerne 3 Ankerbudget (projektbevilling) Rambøll og COWI råder over fra gennem- For statslige projekter vil den samlede 4 Samlet anlægsbudget. førelsen af lignende anlægsprojekter. bevilling på finansloven i henhold til ’ny budgettering’ være ankerbudgettet tillagt Fysikoverslaget er behæftet med usikker- en reserve under Transportministeriets hed, da udgifter bl.a. til ekspropriationer departement på 20 %. Ankerbudgettet FYSIKOVERSLAG og til jord-, bro-, tunnel- og asfaltarbejder tillagt reserven benævnes det samlede ikke kan beregnes præcist på forhånd. anlægsbudget. Variabelt tillæg for usikkerhed Projektets detaljerede linjeføring, udform- Sædvanligvis baseres Aalborg Kommu- ning, mængder mv. kendes først på et nes budgettering sig på fysikoverslaget. senere tidspunkt, ligesom udviklingen i Af hensyn til sammenligningen af pro- priserne på ejendomsmarkedet og kon- jekter er det i det følgende dog valgt at BASISOVERSLAG junktur- og konkurrencesituationen på anvende det samlede anlægsbudget til licitationstidspunktet er af væsentlig beskrivelsen af projekternes økonomi.

10 % tillæg

ANKERBUDGET

20 % reserve

SAMLET ANLÆGSBUDGET Modeller for indretning af vejnettet 11

Elementer i en ny vejstruktur

En 3. Limfjordsforbindelse VESTFORBINDELSE Der er i VVM-undersøgelsen for en 3. Limfjordsforbindelse belyst tre alternativer. Det drejer sig om to alternativer for en Vestforbindelse med fjordkrydsning hhv. i Egholmlinjen og Lindholmlinjen samt en Østforbindelse. ØSTFORBINDELSE Vestforbindelserne er 4 sporede motor- veje tilsluttet E45 syd for Dall og E39 syd for Vestbjerg og kan betragtes som EGHOLMLINJEN en forlængelse af E39 vest om Aalborg. Begge alternativer har tilslutningsanlæg ved Hobrovej, Ny Nibevej, Nørholmsvej, LINDHOLMLINJEN Ny Lufthavnsvej og Høvejen. Lindholm- linjen har endvidere tilslutningsanlæg ved Annebergvej og Thistedvej.

Østforbindelsen omfatter en udbygning af E45 og etablering af en ny Paralleltunnel ved Limfjordstunnelen. E45 udbygges til 6 spor fra Sønderbro Indføringen til Lim- fjordstunnelen og til 8 spor fra Limfjords- tunnelen til Motorvejskryds Vendsyssel.

Samlet budget for løsningsalternativerne: • Egholmlinjen 6.197 mio. kr. • Lindholmlinjen 7.002 mio. kr. • Østforbindelsen 5.419 mio. kr. 12 Vejinfrastruktur i Aalborg

Nyt tilslutningsanlæg til E45 Der er i VVM-undersøgelsen for Nye Vej- anlæg i Aalborg Syd belyst en ombygning af det eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 Mariendalsmølle og Sønderbro Indførin- gen. Indføringernes til- og frakørsel sam- les på parallelramper. EGNSPLANVEJ MARIENDALSMØLLE INDFØRINGEN Forbindelsen til Mariendalsmølle Indfø- ringen sker via signalregulerede rampekryds. Motorvejsstatus ophæves på Mariendalsmølle Indføringen som forbin- des til Egnsplanvej.

Samlet anlægsbudget for løsningen: • Nyt tilslutningsanlæg 239 mio. kr.

Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet anlægsoverslag Nyt tilslutningsanlæg 162,3 mio. kr. 180,9 mio. kr. 199,0 mio. kr. 238,8 mio. kr.

Egnsplanvej Egnsplanvej er belyst i VVM-undersø- gelsen for Nye Vejanlæg i Aalborg Syd. Vejen er en 5,5 km lang to-sporet lande- vejsforbindelse fra Hadsund Landevej til EGNSPLANVEJ E45 ved Mariendalsmølle Indføringen. De omkringliggende byområder er hæg- tet på Egnsplanvej i 4 kryds.

Samlet anlægsbudget t for løsningen: HADSUND LANDEVEJ • Egnsplanvej 162 mio. kr.

Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet anlægsoverslag Egnsplanvej 109,9 mio. kr. 122,6 mio. kr. 134,9 mio. kr. 161,9 mio. kr. Modeller for indretning af vejnettet 13

Hadsund Landevej Projektet omfatter en udbygning af Had- sund Landevej fra 2 til 4 spor på den 1,5 km lange strækning fra Egnsplanvej til Universitetsboulevarden inkl. krydset ved denne. Udbygningen nødvendiggøres af, at der påregnes etableret en vejadgang HADSUND LANDEVEJ UNIVERSITETSBOULEVARDEN til det nye Universitetshospital fra vejen.

Samlet anlægsbudget for løsningen: TRANHOLMVEJ • Hadsund Landevej 43 mio. kr.

Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet anlægsoverslag Hadsund Landevej 28,5 mio. kr. 32,5 mio. kr. 35,8 mio. kr. 42,9 mio. kr.

Tranholmvej

Udbygning af Tranholmvej er belyst i RØRDALSVEJ undersøgelsen af Infrastruktur i Aalborg TRANHOLMVEJ Øst Løsningen omfatter en udbygning af strækningen fra Humlebakken til Øst- havnen fra 2 til 4 spor samt etablering af stianlæg. Projektet skal styrke havnens forbindelser til det overordnede vejnet.

Samlet anlægsbudget for løsningen: • Tranholmvej 74 mio. kr.

Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet anlægsoverslag Tranholmvej 49,0 mio. kr. 56,3 mio. kr. 61,9 mio. kr. 74,3 mio. kr.

Ny Dallvej Ny Dallvej er belyst i VVM-undersøgelsen EGNSPLANVEJ for Nye Vejanlæg i Aalborg Syd. Vejen MARIENDALSMØLLE INDFØRINGEN er en 2,5 km lang to-sporet landevejsfor- bindelse fra Hobrovej til E45 ved Marien- E45 dalsmølle indføringen. Dallvej er tilsluttet vejen i et T-kryds. Vejen skal forbedre betjeningen af City Syd fra E45.

Samlet anlægsbudget for løsningen: NY DALLVEJ • Ny Dallvej 126 mio. kr.

Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet anlægsoverslag Ny Dallvej 81,7 mio. kr. 95,5 mio. kr. 105,1 mio. kr. 126,1 mio. kr. 14 Vejinfrastruktur i Aalborg

Model 1 – Basis

Vejnet E39 E45 Denne løsningsmodel tager udgangspunkt i vejnettet, som det ser ud i dag Aalborg lufthavn uden en 3. Limfjordsforbindelse.

Vejnettet udbygges med følgende anlæg: • Nyt tilslutningsanlæg ved Mariendals- mølle Indføringen • Ny Dallvej

• Egnsplanvej Aalborg city Aalborg Havn

Endvidere foretages der som led i etableringen af et nyt Universitetshospital en TRANHOLMVEJ udbygning af Hadsund Landevej mellem Egnsplanvej og Universitetsboulevarden.

Universitetshospital Vejbetjeningen af Aalborg Havn forbed- res ved udbygning af Tranholmvej nord HADSUND LANDEVEJ for Humlebakken. city syd NYT TILSLUTNINGSANLÆG

Virkninger EGNSPLANVEJ NY DALLVEJ I denne model danner E45 fortsat rygra- den i betjeningen af vækstaksen og de trafikale knudepunkter. Da kapaciteten på tværs af Limfjorden ikke øges, kan dette blive en barriere for udviklingen – især i Vendsyssel nord for Limfjorden.

Det har betydning for virksomheder som E45 overordnet VEJSTRUKTUR MED model 1 f.eks. Aalborg Lufthavn, der i særlig grad er følsom for regularitet i trafikforsyningen.

På grund af samspillet mellem Limfjords- tunnelen og Limfjordsbroen vil Aalborg Mariendalsmølle Indføringen og Hobro- idet risikoen for blokering af vejnettet ved City være påvirket af kapacitetsproble- vej aflastes. Derigennem sikres tilgæn- hændelser bliver mindre. Dette har sær- merne på fjordkrydsningerne og effekter geligheden til City Syd området. lig betydning for logistikvirksomhederne. af hændelser på E45. Dette kan påvirke På længere sigt vil udbygningen være udviklingen i Aalborg City negativt. Egnsplanvej styrker betjeningen af den nødvendig for at imødekomme den sydøstlige del af vækstaksen og medvir- trafikvækst, som realisering af det Ombygningen af tilslutningsanlægget ved ker til at aflaste Universitetsboulevarden. erhvervsmæssige potentiale i området Mariendalsmølle Indføringen vil medvirke Derved medvirker vejen til at tilvejebringe vil afstedkomme. til at sikre, at flettemanøvrernes påvirk- den fornødne kapacitet som etableringen ning af den regionale motorvejstrafik af Universitetshospitalet fordrer. Udbygningen af Hadsund Landevej skal minimeres. medvirke til at sikre en høj tilgængelighed Udbygningen af Tranholmvej til 4 spor til Universitetshospitalet. Med udbygnin- Trafikken mellem E45 og City Syd områ- vil på kort sigt medføre en større robust- gen opnås en ensartet vejstandard ad det det overføres til Ny Dallvej, hvorved hed i vejbetjeningen af Aalborg Havn, overordnede vejnet fra E45 til sygehuset. Modeller for indretning af vejnettet 15 E39 E45

Aalborg lufthavn Model 2 – Vest LINDHOLMLINJEN

Vejnet Aalborg city Aalborg Havn I forhold til vejnettet i Basismodellen omfatter vejnettet i Model 2 – Vest føl- gende ændringer: TRANHOLMVEJ • en Vestforbindelse i Lindholmlinjen eller

• en Vestforbindelse i Egholmlinjen Universitetshospital

Etableringen af Ny Dallvej kan udelades HADSUND LANDEVEJ i denne model, da Vestforbindelsen kan city syd NYT TILSLUTNINGSANLÆG varetage Ny Dallvejs funktion med betje- ning af City Syd området samt sikre den EGNSPLANVEJ ønskede aflastning af rute 180, Hobrovej, gennem Skalborg og Svenstrup.

Virkninger Vestforbindelserne føjer en ny streng til vejnettet som medfører, at betjeningen af vækstaksen og knudepunkterne for tra- overordnet VEJSTRUKTUR MED model 2 – Lindholmlinjen E45 fikvæksten både kan ske fra øst og vest.

Dette har direkte betydning for City Syd E39 E45 området og for Aalborg Lufthavn og vækstområderne i tilknytning hertil. End- Aalborg lufthavn videre kan dette afhjælpe flaskehalse i bygaderne.

Med Vestforbindelserne sker der en aflastning af E45 og Limfjordsbroen. Den EGHOLMLINJEN samlede aflastning er i størrelsesordenen 28.000-34.000 biler pr døgn – størst ved Aalborg city Aalborg Havn valg af Lindholmlinjen. Dermed skabes der rum for en fortsat udvikling i de områ- der af vækstaksen, som ligger nær rute TRANHOLMVEJ 180 og E45.

Vestforbindelserne ændrer ikke virknin- Universitetshospital gerne af de øvrige vejnetsændringer i Aalborg Syd og Øst, som er indeholdt i HADSUND LANDEVEJ Basismodellen, men Vestforbindelsen city syd NYT TILSLUTNINGSANLÆG aflaster E45 og styrker dermed mulighederne for udvikling i den sydlige og østlige EGNSPLANVEJ del af vækstaksen. Aflastningen udgør i størrelsesordenen 12-18.000 køretøjer pr døgn på strækningen gennem vækstak- sen – størst ved Egholmlinjen.

overordnet VEJSTRUKTUR MED model 2 – EGholmlinjen E45 16 Vejinfrastruktur i Aalborg

Model 3 – Øst

Vejnet E39 E45 I forhold til vejnettet i Basismodellen omfatter vejnettet i Model 3 – Øst føl- Aalborg lufthavn gende ændringer: • Østforbindelse

Vejstrukturen er således grundlæggende den samme som i Basismodellen.

Virkninger Aalborg city ØSTFORBINDELSEN Aalborg Havn I denne model danner E45 fortsat rygra- den i betjeningen af vækstaksen og de trafikale knudepunkter. TRANHOLMVEJ

Kapaciteten ved krydsningen af Limfjor- den forøges gennem udbygningen af Universitetshospital E45. Dermed afhjælpes problemerne i forhold til regulariteten for den fjordkryd- HADSUND LANDEVEJ sende trafik. Trafiksystemet vil fortsat city syd NYT TILSLUTNINGSANLÆG være sårbart ved hændelser på E45. EGNSPLANVEJ NY DALLVEJ Østforbindelsen ændrer ikke grundlæg- gede ved trafikanternes rutevalg. Der sker således ikke nogen nævneværdig aflastning af Limfjordsbroen og vejene, der leder frem til denne.

Flaskehalse på rute 180 bliver dermed E45 fortsat af væsentlig betydning for betje- overordnet VEJSTRUKTUR MED model 3 – østforbindelsen ningen af vækstaksen. Generelt vil større aktivitet i de centrale dele af vækstaksen øge presset på forbindelserne fra E45 frem mod denne. Modeller for indretning af vejnettet 17

Økonomi

Investeringsomfang Det samlede anlægsbudget for vejanlæg- gene i de 4 forskellige modeller for vej- løsninger er: • Model 1 Basis 673 mio. kr • Model 2 Vest – Egholm 6.740 mio. kr • Model 2 Vest – Lindholm 7.545 mio. kr • Model 3 Øst 6.092 mio. kr

Forskellen mellem løsningerne knyt- ter sig især til forskelle i det samlede anlægsbudget for en 3. Limfjordsfor- bindelse. Derudover er der ved valg af Model 2 en kommunal besparelse på 130 mio. kr. til Ny Dallvej, idet dennes funktion varetages af de vestlige løsninger for en 3. Limfjordsforbindelse. Det samlede anlægsbudget for denne etape af Vest- forbindelsen – Motorvejsindføring til rute 180 Hobrovej – er 1.111 mio. kr. 18 Vejinfrastruktur i Aalborg

Havnepakker

Trafikaftalen Parterne bag aftalerne om en grøn trans- portpolitik fra 2009 og september 2010, regeringen (Venstre og De Konserva- tive), Socialdemokraterne, Dansk Folke- parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har i 2009 og 2010 indgået aftale om udmøntning af en række puljer samt det videre arbejde med en række større anlægsprojekter.

Blandt disse er en særlig indsats omfat- Øster Uttrup Vej ved tranholmvej øster uttrup vej ved E45 ter havnene. I Havnepakke I, der blev aftalt af forligskredsen med aftalen af 29. januar 2009, blev der afsat godt 1 mia. kr. til bedre forbindelser til havnene.

I november 2010 aftaltes en ny Havne- pakke II med målrettede initiativer til at styrke havnene i udkantsområder med det formål at skabe bedre mulighed for vækst i områderne og styrke havnenes rolle i transportsystemet. Havnepakke II omfattede initiativer for 0,2 mia. kr. tranholmvej ved humlebakken Rørdalsvej ved Tranholmvej Aktuelle projekter i Aalborg Aalborg Kommune har peget på behovet Vejanlæg 1. Fysisk overslag 2. Basisoverslag 3. Ankeroverslag 4. Samlet for en udbygning af forbindelsen til Aal- anlægsoverslag borg Havn gennem ombygning af Øster Tranholmvej 49,0 mio. kr. 56,3 mio. kr. 61,9 mio. kr. 74,3 mio. kr. Uttrupvej og Tranholmvej. Disse projekter Øster Uttrup Vej 27,3 mio. kr. 31,2 mio. kr 34,3 mio. kr. 41,1 mio. kr. er belyst i undersøgelsen ”Infrastruktur i Øster Uttrup Vej kryds 15,3 mio. kr. 17,5 mio. kr. 19,3 mio. kr. 23,2 mio. kr. Aalborg Øst – Havneområdet”.

Det samlede anlægsbudget for udbygningen af disse veje vil i henhold til ny budgettering udgøre hhv. 74,3 mio kr for Tranholmvej og 41,1 mio. kr for Øster Uttrup Vej.

Der ligger for Øster Uttrup Vej yderligere en investering til opgradering af større kryds på strækningen forud for udbygningen.

Det samlede anlægsbudget herfor anslås at være 23,2 mio. kr. Modeller for indretning af vejnettet 19

Gennemførelse

Takten for udførelse Model 1 – Basis Der er i oversigterne til højre skitseret en mulig tidsplan for gennemførelsen af projekterne i Aalborg. For så vidt angår den 3. Limfjordsforbindelse er tidsplanen Samlet

Projekt budget 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 under forudsætning af, at arbejdet med Nyt tilslutningsanlæg til E45 239 mio. kr en 3. Limfjordsforbindelse påbegyndes i Egnsplanvej 162 mio. kr år 2013. Ny Dallvej 126 mio. kr Tranholmvej 74 mio. kr Da tilslutningsanlægget til E45 løser en Hadsund Landevej 43 mio. kr aktuel problemstilling i forhold til lokal- og regionaltrafikken på E45 og samtidig både danner udgangspunktet for Østfor- Model 2 – Vest bindelsen med udvidelse af E45 til 6 spor Egholmlinjen samt Ny Dallvej og Egnsplanvej står dette anlæg forrest i tidsplanen. Samlet

Projekt budget 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Egnsplanvej og udbygningen af Hadsund Nyt tilslutningsanlæg til E45 239 mio. kr Landevej er knyttet til ønsket om at fore- Egnsplanvej 162 mio. kr bygge trafikproblemer i tilknytning til etab- Vestforbindelsen – Egholmlinjen 6.197 mio. kr leringen af Universitetshospitalet. Med en Tranholmvej 74 mio. kr forventet etapevis udflytning af sygehus- Hadsund Landevej 43 mio. kr aktiviteterne til området fra år 2017 er der taget udgangspunkt i, at vejprojekterne er realiseret på dette tidspunkt. Model 2 – Vest Lindholmlinjen

Samlet

Projekt budget 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Nyt tilslutningsanlæg til E45 239 mio. kr Egnsplanvej 162 mio. kr Vestforbindelsen – Lindholmlinjen 7.002 mio. kr Tranholmvej 74 mio. kr Hadsund Landevej 43 mio. kr

Model 3 – Øst

Samlet

Projekt budget 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Nyt tilslutningsanlæg til E45 239 mio. kr Egnsplanvej 162 mio. kr Ny Dallvej 126 mio. kr Østforbindelsen 5.419 mio. kr Tranholmvej 74 mio. kr Hadsund Landevej 43 mio. kr Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

www.aalborgkommune.dk [email protected] 549

Mod Hirtshals ►

◄ Mod Thisted 55 11 THISTED E39 LANDEVEJ 190

Mod Frederikshavn ► THISTEDVEJ 180

583 HØVEJEN E45 11 NY LUFTHAVNSVEJ

MOTORVEJSKRYDS VENDSYSSEL

55 180

FORBINDELSESVEJEN SUNDSHOLMEN

NØRRESUNDBY GRENEN

E45 180 RØRDALSVEJ KRIDTSVINGET

VESTERBRO ØSTER UTTRUP VEJ

ØSTRE ALLÉ

TRANHOLMVEJ

HUMLEBAKKEN

TH. SAUERS VEJ

OVER KÆRET 595 UNIVERSITETSBOULEVARDEN

MARIENDALSMØLLE NY NIBEVEJ INDFØRINGEN

187 SØNDERBRO INDFØRINGEN

HOBROVEJ

180 E45 HADSUND LANDEVEJ

507

◄ Mod Aarhus ◄ Mod Hadsund