Eysturoy Færøernes Turistblad Føroya Ferðamannablað – Eysturoy © Janus Kamban

Nr. 3 / 2014

Eysturoy – fremtidens oliemekka

Tórbjørn fik nok Balsam for Eksport af Eysturoy er af politik legeme og sjæl saltfisk fremtidens ø Forhenværende republi- Al stress forsvinder i “Vaðhorn Seafood” har Ifølge Alfred Olsen, kansk lagtingspolitiker, samme øjeblik, man ifølge direktør Jógvan lagtingets næstformand, Tórbjørn Jacobsen, blev ankommer til Gjáargarð, Gregersen specialiseret har Eysturoy mange træt af politik. Nu er han det hyggelige hotel ved sig saltfisk med henblik historiske steder lige fra havnefoged ved Runa- Gjógv på eksport til Spanien og Nes i syd til Eiði i nord. víkar havn Italien Side 38 Side 16 Side 44 Side 3

Så fjernt og dog så nær I smukke omgivelser langt væk fra det daglige trummerum – Gjáargarður er det mest charmerende hotel på Færøerne. Dalavegur 20 | FO-476 Gjógv Faroe Islands | Tel. +298 42 31 71 Velkommen til Gjáargarður [email protected] | gjaargardur.fo 2 Færøernes Turistblad

Færøernes Turistblad Eysturoy Færøernes Turistblad bliver udgivet af Grafikmaster og udkommer i 4.000 eksem- plarer. Færøernes Turistblad tager forbehold for trykfejl. Kopiering af artikler eller ci- tat fra Færøernes Turistblad er kun tilladt, hvis kilden ty- deligt er anvist. www.turistblad.info Ansvarshavende redaktør: Beate L. Samuelsen [email protected] Koordinator: Sámal Bláhamar [email protected] Layout: Kári við Rættará [email protected] Tryk: Prenta, Tórshavn

Eysturoy – øen hvor gammelt og nyt mødes

Færøernes næststørste ø, Eysturoy, er altid et besøg værd. Naturen, lige fra bygden Eiði i nord og til Nes i syd, er et eldorado af oplevelser. Flere bygder har et lokalt museum, hvor man kan få et lille indblik i, hvordan man har boet, og hvordan livet Vej har gået sin daglige gang. Tunnel De fleste familier var selv- Sejlrute forsynende i gamle dage. Det var man nødt til dengang. I dag gennemgår Eysturoy en rivende udvikling. Fra at være et bonde- og fiskerisamfund er øen nu et moderne samfund. Foruden filetfabrikker og moderne fiskeskibe satser man på olieindustrien. Endnu har man ikke fundet olie, men håbet er der. I Runavík er man klar til at tage imod de første gyldne dråber, der forhåbentlig snart drypper – ikke nedad – men op af havets dybde.

Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 3 En koordinering af turismen i Eysturoy "Vi forventer mange turister i vores område, lige så snart den nye undersøiske tunnel, Skálafjarðartunnilin, åbner", siger lagtingspolitikeren Alfred Olsen

Af journalist Beate L Samuelsen Eysturoy er fuld af oplevelser industri-turister og er spændende med mange tilhørende spænden- for udenlandske forretningsinte- de fortællinger. resserede gæster”. ”Det er ikke bare historier, som Overnatning er ikke noget pro- er blevet fortalt fra generation til blem, idet Hotel Runavík nu igen generation, men historier, som vi tager imod gæster, og her er flere har beviser for er rigtige”. caféer og spisesteder. Det oplyser Alfred Olsen, 1. næstformand i lagtingets for- Den stædige husmand mandsrepræsentantskab og re- For et stykke tid siden købte Al- præsententant for Sambandspar- fred Olsen, der bor i Saltnesi, den tiet. første bosættelse i bygden, det ”Vi burde få meget mere ud af gamle hus fra 1837, Á Gráastein. turismen end tilfældet er i Eys- Lige så snart vi får den undersøiske tunnel mellem Eysturoy og Streymoy, Huset har Alfred Olsen sat i tip turoy, for vi har så meget at byde tager det kun ca. 20 minutter i bil fra Tórshavn til Eysturoy . top stand, med plads til ti kursus- på”. Mynd: Sámal Bláhamar deltagere. ”Vi har et problem her i områ- Manden, som bosatte sig i Salt- det, når det drejer sig om turisme. guider.”, siger Alfred Olsen og lig var præsten, de store og rige nes og byggede huset, hed Óla Det er de store turistskibe, som nævner tre ting: Fortidsminder, bønder, som regerede på Færøer- Christian. Han ville så gerne købe for det meste kun anløber Tórs- minder fra krigstiden og kultur. ne. De havde magten og alle ind- et stykke jord i området, således havn. Hvis et turistskib kun ligger ”Vi har utallige historiske ste- rettede sig efter deres mening og at han havde nok til at brødeføde fire timer i Tórshavn, og det tager der lige fra Nes i syd til Eiði i nord, afgørelser”. sin familie samt en ko. en time at køre fra Tórshavn til som er af interesse for turister.” Men niks. Det kunne han ikke Eysturoy og en time retur, så kan En ting er de gamle historiske Musikkens navle få lov til. Amtmand Pløjen bad alle og enhver se, at vi i Eysturoy steder, men når det kommer til I musikkens verden har Eysturoy ham derfor henvende sig til kong har et problem” Skálafjørðin, er tiden fra 2. ver- opfostret et af Færøernes store Frederik den 6. (1768-1839), når ”Problemet bliver først løst, denskrig meget interessant at navne, Hans Jacob Højgaard. Det han nu var så opsat på at købe når vi får en undersøisk tunnel høre om. musiske har altid haft stor be- jorden. mellem Eysturoy og Streymoy. ”Vi har mange minder fra kri- tydning for beboerne i området. Óla Christian rejste til Dan- Skálafjørðurin, som er fælles be- gen. I Nes og Strendur stod man Sådan er det stadigvæk. mark, kom i audiens hos kongen nævnelsen for alle bygder i den f.eks. 24 timer i døgnet på vagt ”Al slags musik, sang og kor- en sommer, mens kongen op- sydlige del af Eysturoy, rykker hver eneste dag og passede på sang stortrives på øen. Det er i holdt sig på Bernstorffs Slot. frem til kun at være 20 minutters briternes olielager, som blev op- hvertfald noget, vi alle sammen Da Óla Christian kom ind til kørsel fra Tórshavn i stedet for en bevaret i området”. holder af”. kongen, var det enten kongen time”, konstaterer Alfred Olsen. Når det kommer til kultur og Naturen i området er utrolig eller en af hans nærmeste råd- Dette vil skabe flere mulighe- områder af kulturel betydning, smuk, enten man besøger Tofta­ givere, som lyttede ham i øret: der for turister på deres cruise i står Eysturoy sandelig ikke tilba- vatn eller tager en tur op på Fær- ”Jeg tror, at Gud har skabt dig i Nordatlanten. ge for nogen af de andre øer. øernes højeste fjeld, Slættaratind.­ sin vrede”. Her tænker Alfred Olsen på det ”Kørestolsbrugere kan sagtens Óla Christian så op på ham og Fra Nes til Eiði åndelige, kirkens betydning og deltage i mange af udflugterne”, sagde:”Og vi to, vi er skabt i sam- Samtidig som man er i gang med præstegården i bygden Nes, hvor oplyser lagtingets 1. næstfor- me billede” og citerede et skrift- arbejdet med den undersøiske den gamle provst boede med sin mand, Alfred Olsen. sted i Bibelen. tunnel, kræves, at man indenfor familie og tjenestefolk, samt de I Selatrað kan man lade sig fire Resultatet var, at Óla Christian turismen i Eysturoy forbereder store bønder i Eiði og Selatrað. ned i line i en bjergkløft eller også fik tilladelse at købe jordarealet i sig til at tage imod et stort antal Præstegården, som er renove- klatre op langs klippevæggen. Saltnes. udenlandske gæster, ligeså snart ret, er imponerende og et besøg Det historiske og kulturelle i Han var gæst på slottet en dag. tunnellen er færdig. Og at man værd. Her er mange interessante Eysturoy kan sagtens kombineres Da han blev spurgt, om han no- indenfor turismen koordinerer ting og sager af historisk betyd- med nutiden og dens udfordrin- gensinde havde siddet så godt samarbejdet, således at ikke alle ning at se. Når man samtidig hø- ger, både når det drejer sig om og behageligt til bords og fået så turistbusser kører den samme rer de utallige fortællinger, som idræt med det allerede anlagte god mad, som her, svarede han: rute på en gang, men at man de- er tilknyttet huset, foruden de stadion samt olieindustrien, hvis ”Ja, det har jeg tit. På min moders ler turene op, idet Eysturoy er et mange anekdoter, der er tilknyt- man finder olie i færøsk farvand. skød sad jeg blødere og ved min meget stort område. tet samme, bliver præstegården ”Vi har flere virksomheder i moders bryst smagte maden sø- ”Vi har meget at byde på og nærmest levende igen. Eysturoy, f.eks. Bakkafrost, som dere”. vi har mange dygtige lokale ”Vi skal huske på, at det egent- kan fungere som en magnet for 4 Færøernes Turistblad Fårehyrden er borgmester i Eiðis kommune

”Fra naturens Borgmesterjobbet i Eiðis kommune er ikke et fuldtidsjob. Derfor passer hånd har vi fået borgmesteren Jógvan í Skorini også jobbet som skolelærer hver dag i Risin og Kellingin skolen i Oyrarbakka, som ligger i samt Slættatindur nabokommunen, Sunda kommune. Derudover er han fårehyrde på som gaver”, Færøernes højeste fjeld, det 882 meter høje Slættaratindur siger borgmester Foto: Sámal Bláhamar Jógvan í Skorini

Af journalist Beate L. Samuelsen tidig bliver sejlet ud til Risin og Kellingin, hvor de har chancen at I Eiðis kommune, hvor der bor opleve de verdensberømte klip- knap 700 indbyggere, er Jógvan í per på helt nært hold. Skorini borgmester. En stor oplevelse for alle og Kommunen har her på det sid- enhver er at tage turen op til den ste lagt sig i selerne for at træk- 343 meter høje Eiðiskollur. Det ke turister til kommunen, som er en forholdsvis nem vandretur. foruden Eiði omfatter Ljósá og Når man er kommet halvvejs op, Svínáir. er der spor, som nærmest ligner I den anledning har man i 2014 trappetrin, og som går næsten ansat en trivsels- og turistudvik- hele vejen op til toppen, hvor der lingsmedarbejder. er en udsigt af Guds nåde. Oppe ”Det er været en stor er udfor- på toppen er området fladt. Går dring for kommunen at få sat som mødte op. Flere af indbyg- turist vil besøge Eiði, må man du nogle få skridt til venstre, kan turismen i system”, siger borgme- gerne stillede sig til rådighed som kontakte kommunekontoret, som du ikke komme længere. Lige steren. guide i forbindelse med vandre- tager sig af opgaven. nedenunden dine fødder er der ”Mange turister kommer forbi ture f.eks. op på Slættaratindur”. I Eiði har man en stor plæne nemlig et flere hundrede meter Eiði, men det er de færreste, der nede ”á Møl”, som er blandt de stejlt forbjerg, som går lige ned i besøger vores bygd. De fortsæt- Turen til Eiðiskollur mest specielle fodboldbaner i havet. ter nemlig deres køretur videre Eiði har fra naturens hånd tre helt hele verden. Busser med gæster Her helt ude ved den yderste længere nordpå til Gjógv og Fun- unikke trækplastre, Risin og Kel- gør tit et lille stop her. Området pynt, kan man se Risin og Kel- ning”, siger han. lingin, Eiðiskoll, samt Færøernes er ikke fodboldbane mere, men er lingin både fra oven og fra siden. På et møde i foråret 2014, hvor alle kommunens indbyggere var Hotellet lukket inviteret til en slags brainstorm i Eiði har flere gange vundet I Eiði er der to indsøer, en stor, forbindelse med turisme, mang- Eiðisvatn, som ligger lidt syd for lede der ikke idéer om hvad man konkurrencen om Færøernes bygden, og en lidt mindre, hvor kunne lave, både med hensyn til man kan fange ørred. Man kan vandreture o.a. mest velsmagende skerpikjøt også, om ikke andet, altid gå ned Nede ved vandet er der en stor til havnen, hvor man ude på kaj- sandstrand. Her kræves ikke den højeste fjeld, den 882 meter høje lavet om til en stor campingplads, kanten i ro og fred kan stå fiske. store indsats til stedet kan for- Slættarartindur. hvor campingvogne kan stilles på Eiðisvatn blev i 1980’erne op- vandles til en idyllisk plads, hvor ”Derudover har vi nogle over den ene halvdel af banen, mens dæmmet som reservoir for et man sagtens kan opholde sig i hundrede år gamle indskrifter på resten af banen bruges til anden vandkraftværk. I udgravninger fred og ro. nogle klipper inde i en hule, Eys- aktivitet. ved søen blev der fundet spor af Idéerne, som dukkede op på tur undir Krúp, som blev opdaget Eiði er oprindelig en fiskeri- sæterbrug, som stammer så langt brainstormsmødet, blev noteret for et stykke tid siden”, oplyser bygd, derfor er det ikke usand- tilbage i tiden som 1200 tallet. og skal nu redigeres, undersøges borgmesteren synlig, at man i den nærmeste Da kystfiskeriet i sidste halvdel nærmere, samt sættes i system. Endnu har Eiði ikke noget In- fremtid arrangerer korte fisketu- af 1800 tallet blomstrede nord ”Det var en positiv forsamling, formationskontor. Hvis man som re med turister og at man sam- for Færøerne, voksede Eiði hur- Færøernes Turistblad 5 tigt. I 1880 var bygden øernes te den gamle bydel i faste ram- næst­største by, næst efter ho- mer, hvor man kan besøge disse vedstaden Tórshavn. huse og få fortalt historierne, I bygden er et stort hotel. Det som er knyttet til hvert enkelt ligger på en fantastisk flot ud- besøgssted. kigsplads et godt stykke oppe på I den gamle butik kan det være fjeldet oven over bygden. Hotel- ideelt at servere en koldt glas kil- let er tomt. Det har været lukket i devand, direkte fra Slættartind, tre år og bliver næppe åbnet som med et lille stykke ”drýl” med hotel igen. Siden hotellet lukke- færøske specialiteter til. de, har der ikke været et eneste madsted i Eiði kommune, men Á Látrinum ifølge en ny lov, har man tilladel- Det gamle hus Á Látrinum er i dag se til at invitere turister i private indrettet som museum. Huset er hjem til spisning, og det satser opkaldt efter en mand, som hed man nu på at få sat i system. Pól á Látrinum. I 1821 kom han til Tórshavn. Et gammelt hus skulle Ombytning af kirker rives ned i hovedstaden. Han var Eiði er som så mange andre byg- så heldig at få en del af huset der på Færøerne, en gammel og tog det med til Eiði, hvor han Et af de mange istandsatte udhuse i Eiði bygd, grundlagt i slutningen af mange år senere i 1884-42 byg- Foto: Kári við Rættará det 17. århundrede. gede et nyt hus af materialet. Kirken er fra 1881. Den er for- Da han døde nogle år senere, holdvis stor, i datidens målestok var huset færdigt. Sigrun Gunnarsdóttir. Hun bor i et ham, løftede ham op, og med fuld har den været været som en stor Pól á Látrinum var en meget rig hyggeligt hus for enden af en de kraft kastede tyren bedstefade- domkirke i forhold til andre kirker mand. Huset var også betydelig snoede veje, som slynger sig op ren op på et tag. Han pådrog sig på øerne. større end et almindeligt hus- ad fjeldet ovenover bygden. Her så alvorlige skader af denne vold- At kirken er så stor skyldes, at mandssted dengang. har hun for nogle år siden også somme behandling, at han døde. man fra England sendte et skib Man har fundet ud af, at 21 fået bygget et separat atelier, med to kirker ombord. Den ene mennesker boede i huset. Hus- hvor hun arbejder med sine male- Fårehyrden skulle leveres til Eiði, den anden holdningen var stor og krævede rier og tager mod gæster, når hun På gund af den særlige beliggen- et sted på Island. Der skete det, en stor tjenestestab, mellem seks er hjemme. hed med saftigt græs, har flere at man kom til at bytte om på kir- og ti tjenestefolk. Sigrun Gunnarsdóttir rejser en indbyggere, der har får, i flere kerne, således, at Eiði fik kirken, I Roykstovan, som er kombine- hel del i udlandet i forbindelse omgange vundet førstepræmien som skulle til Island, og på Island ret alrum i datidens betydning, er med kunstudstillinger i Danmark, i konkurrencen om det mest vel- fik man den færøske kirke, som der fire køjer, hvor man har sovet Tyskland og andre steder, f. eks. smagende vindtørrede fårekød, var betydelig mindre. Hvad man to og to sammen i hver køje. i Japan, hvor hun har opholdt sig skerpikjøt, på hele Færøerne. på Island sagde, da man opdage- I 1912 blev der indlagt vand i flere gange og har haft udstillin- For nogle år siden blev Eiði ud- de fejlen, hvis de det hele taget huset, men køkkenvasken har be- ger af egne malerier. nævnt som den mest velholdte opdagede det, siger historien in- synderlig nok altid været af træ. En del af hendes motiver er af bygd i landet. tet om. I 1983 overtog Eiðis Fornmin- moderen eller faderen, og du kan Selv om indbyggertallet har I kirken hænger to kirkeklokker, nisfelag det gamle hus. Huset, altid finde en lille fugl eller en lil- tendens til i et langsomt tempo både den gamle og en af nyere som på det tidspunkt var i særde- le bitte blomst et eller andet sted at øges, savner borgmesteren dato. les dårlig forfatning, er blevet sat i hendes malerier. mere liv i kommunen. I Eiði står mange gamle huse. i stand på ny. Kunstmalerindens bedstefar, ”Vi har nok ikke været helt Her er bl.a. en gammel butik og et Niels Kruse, var en af Færøernes oppe på dubberne, hvad turisme museum, indrettet i et gammelt hus. Kunstmalere første kunstmalere. Han fik en angår i år, men til næste år står Kommunen har planer om sæt- I Eiði bor den kendte kunstmaler, trist skæbne. En vred tyr angreb vi parat med fire eller fem spæn- dende tilbud”, indrømmer borg- mesteren i Eiði kommune, Jógvan í Skorini, som er skolelærer og arbejder i skolen i Oyrarbakka og við Áir. Desuden er han fårehyrde på Slættaratindur. Borgmesterjobbet i Eiðis kom- mune er nemlig kun et halvtids- job.

Den store kirke i Eiði er fra 1881. Den kom med skib fra England og skulle til Island, men blev ved en fejltagelse afleveret på Færøerne. Ombord på skibet var også en lille kirke, som Eiði skulle have haft. Den endte på Island Foto: Kári við Rættará 6 Færøernes Turistblad

Jóhan Christiansen er borgmester i Eysturkommune, hvor der bor omkring 1970 indbyggere. Kort før påske 2014 under- skrev kommunen en kontrakt om opførelse af et byrådshus, som skal bygges nede ved strandkanten i Norðragøta. Byg- ningen skal bygges tværs over en å. Gennem en glasrude i byrådssalens gulv skal man kunne se åen løbe ud i havet Foto: Sámal Bláhamar – Vi vandt 1. præmien om Færøernes bedste fjeldsti "Men det mest spændende for os i Eysturkommune er den årlig tilbagevendende G!festival", oplyser borgmester Jóhan Christiansen

Af journalist Beate L. Samuelsen øst gik gennem området. Første Leirvík en har gemt på mange interessante led i navnet i Syðrugøta siger, at vikingebosættelse oplysninger, som man intet vid- I Eysturkommune, som er en den er den søndre af de to bygder Eysturkommunens administrati- ste om før nu ifølge de fund, man sammenslutning af bygderne Syðrugøta og Norðragøta. on holder foreløbig til i en byg- har gjort på stedet, smykker og Syðru­gøta, Gøtugjógv, Gøtueiði, ”Noget af det mest spænden- ning, som oprindelig er et gam- trækors, ifølge analyser, man har Norðragøta og Leirvík, bor der ca. de for os som indbyggere i Eys- melt hus, hvor man tørrede fisk. fået lavet. 1970 indbyggere. turkommune og ikke mindst for Den er i flere etager nede ved Indtil man fandt ud af, at vi- Jóhan Christiansen er borgme- turister er G!festivalen, som hvert havnen. I bygningen har rederen kinger havde boet her omkring år ster i kommunen, og besidder år bliver afholdt i Syðrugøta. G!- Osmund Justinussen oprindelig 800 e. Kr., troede man, at Leirvík han borgmesterposten for anden festivalen er en musikfestival, haft kontor. var en tilflytterbygd, d.v.s. ind- gang i indeværende valgperiode, hvor langt de fleste konserter Sammen med sin hustru, Jórun, byggerne var kommet hertil fra som startede for snart to år si- bliver afholdt nede ved bygdens indrettede han huset sådan, at en af de andre bygder i nærheden. den. brede sandstrand og tiltrækker det kunne rumme deres samling Syðrugøta er egentlig en bygd tusindvis af mennesker – både af gamle færøske robåde samt Solkaffe og kunst fra vikingetiden. Sammen med færinger og udlændinge”, siger malerier. I februar i 2014 flyttede kommu- nabobygderne, Gøtugjógv og borgmesteren. I 2012 overdrog ægteparret nen al administration og mødesal Norðra­gøta, bliver den ofte bare Af andre interessante oplevel- ejendommen til Eysturkommune ind i denne bygning, som rummer kaldt Gøta. Disse tre bygder var ser for en turist nævner borgme- samt både- og malerisamlingen det spændende bådemuseum, en kommune, Gøtu kommune, steren det gamle historie om bon- til en selvejende forening ”Báta- hvor det offentlige byrådsmøde indtil den i 2009 slog sig sam- dehuset Blásastova og den gamle og Listasavnið í Leirvík”. foregår, foruden kunstmuséet men med Leirvíkar kommune, kirke i Norðragøtu, foruden Glyvra I den gamle bydel Toftanes, med malerier bl.a. af to lokale og fik nyt fælles kommunenavn, Hanusar hús og kirken af yngre som ligger to minutters gang fra kunstnere, Jóannes Kristiansen Eystur­kommune. Navnet Gøta dato i Gøtugjógv med glasudsmy- byrådsadministrationens byg- (1918-1988) og Sámal Toftanes har samme betydning som gade, king af den berømte kunstner fra ning, har man i mange år foreta- (1945), som er et besøg værd. hvilket stammer fra gammel til, Kirkjubø, Tróndur Patursson. get arkæologiske udgravninger. Her findes også en stor lokal fo- hvor hovedvejen fra Skálafjørður Disse viste sig at være en gammel tosamling. til bygderne længere mod nord og bosættelse fra vikingetiden, som Hvert år i begyndelsen af fe- Færøernes Turistblad 7

En lEvEndE kommunE

Eysturkommuna · Kulibakki 8 · FO-520 Leirvík · Tel. +298 73 00 00 · [email protected] · www.eysturkommuna.fo Billeder: Beinta á Torkilsheyggi, J.P. Kannuberg, Mikkjal H. Andreasen, Jákup Justinussen Mikkjal Kannuberg, H. Andreasen, J.P. Billeder: Beinta á Torkilsheyggi,

Oplev vores gæstfrihed, ældgamle historie, fortryllende natur og inspirerende kultur. 8 Færøernes Turistblad

bruar har man i Leirvík et arran- marina en eller to nætter enten Omkring idrætsanlægget er helt nede ved strandkanten, skal gement, som hedder ”Sólarkaffi”. på vej til Island og Grønland eller en campingplads. Meningen med bygges over en stor å. Inde i den Man fejrer, at solen igen kan ses i med kurs den modsatte vej, mod campingpladsen er, at man kun nye byrådssal skal man gennem bygden efter at have været væk i syd. har lov til at campere her i for- en glasrude i gulvet kunne følge tre måneder i vinterhalvåret. En gang om året afholder man bindelse med specifikke arrange- åen på dens vej ud i havet. ”Sólarkaffi” bliver, som navnet en Vikingestævne med mange menter, f.eks. G!festivalen. siger, fejret med kaffe, kager, udenlandske deltagere, hvoraf I 2012 vandt Eysturkommune Nye byggegrunde musik, forelæsninger og udstillin- flere ankommer i deres små mo- 1. præmien i konkurrencen om Da Leirvíkar kommune og Gøtu ger. Det er et meget populært ar- derne sejlbåde. den mest velholdte bygdesti. kommune i 2009 slog sig sam- rangement, hvor flere hundreder Eysturkommune har flere ven- Det er stien, som strækker sig men i en kommune, blev man enig mennesker en søndag eftermid- skabsbyer i andre nordiske lande. op fra bygden Leirvík og videre op om, at den nye kommune skulle dag møder op i forsamlingshuset hedde Eysturkommuna, have til en hyggelig sammenkomst. hjemsted i Norðragøta, og ingen I Leirvík er der flere virksom- Sólarkaffi (solkaffe) bliver i opsigelser skulle ske i forbindelse heder f.eks, IRF (renovationen februar fejret med kaffe, med kommunesammenlægnin- for hele Østerø og andre øer), en gen. del fiskeindustri, flere trawlere, kager, musik, forelæsninger ”Vi mærker tydeligt, at især en stor bowlinghal og så forsam- unge familier er interesserede i lingshuset, udstyret med alle mo- og udstillinger at bosætte sig i vores kommune. derne faciliteter og med plads til Det har været lidt besværligt for ca. 400 gæster. Her er flere rederier og indu- over fjeldet, Leirvíksfjall, og siden mange at få banken til at give de Borgmesteren Jóhan Christian- strivirksomheder med tilknyt- går nedad fjeldsiden på den an- nødvendige lån, men det ser lidt sen oplyser, at Eysturkommuna ning til fiskerierhvervet, Varðin, den side, hvor Norðragøta ligger. bedre ud nu, end det har gjort hverken har hotel eller vandre- Driftin, Faroe Origin, Fiskavirkið, Det tager et par timer at vandre de sidste mange år”, siger Jóhan hjem, men hvert år, når der er Fofish, Faroe Marine Products, op over Leirvíksfjall. Man behøver Christiansen, borgmester i Eys- G!festival, åbner mange indbyg- Gulenni, Havborg, Luna, Hvamm, ikke at have guide med, idet ru- turkommune. gere deres private hjem til Bed SH-123, Tavan, Krossbrekka, Po- ten er ganske ufarlig. Langs stien Kommunen købte for kort & Break­fast, hvor gæster kan få larstjørnan, H. Konoy, Ís- og Lan- står mange varder som pejlings- tid siden 40.000 kvadratmeter morgenmad og en seng. dingarmiðstøðin, Sæborg, Prima mærker. jordareal i Syðrugøtu og som skal I forbindelse med musikfesti- Fisk, Sílnet, m.fl. Både på Leirvíks-siden af fjel- sælges som private byggegrunde. valen sørger kommunen for, at Et gammelt sagn siger, at der det og på Norðragøtu-siden har Man ved egentlig ikke meget om skolerne i kommunen under op- oprindelig var en kirke i Syðru- man nogle steder støbt trappe- bygden Leirvík. Den er næsten syn er åbne. Her har familier med gøta, men på grund af en forbry- trin. helt udelukket i Færøernes hi- børn muligheder for at overnatte. delse blev den flyttet til Norðra- Et af de store projekter, Eystur- storie bortset fra, at navnet en gøta. Fremdeles i dag kan man se, kommuna skal i gang med snart, enkelt gang forekommer i Seyða- Sommergæster hvor den gamle kirke og kirkegår- er opførelsen af et splinternyt by- brævinum, Fårebrevet, som er I øjeblikket er Eysturkommuna den var. rådshus for 12 millioner kroner, skrevet på Færøerne og sat i kraft i gang med de sidste mangler i som skal bygges nede ved stran- 28. juni 1298. Her står der, at forbindelse med klargøring af en Vindersti og nyt den i Norðragøtu. Kontrakten man i Leirvík foruden at have lov ny, stor campingplads nede ved byrådshus i forbindelse med byggeriet på til eje et bestemt antal får, kun stranden i Leirvík. I Norðragøta har man i bydelen næsten 600 kvadratmeter blev har lov til at have en enkelt hund. Om sommeren har Leirvík Sarpugerði et stort idrætsanlæg underskrevet i april 2014. tit besøg af fremmede sejl- og med en fodboldbane og tilhøren- Dette bliver en helt speciel byg- speedbåde, som ligger i den lille de nyt klubhus. ning, som foruden at blive opført

Havneparti i Leirvík Nede ved stranden i Syðrugøta i Eysturkommune, hvor den store årlige G!festival bliver afholdt midt i juli Foto: Kári við Rættará Privatfoto Færøernes Turistblad 9

Fuglafjarðar Havn

Et levende miljø, der bl.a. har... 1.000 m kajplads Omkring 800 besøgende skib om året Vandforsyning til besøgende skib Gratis internet til alle skib ...og anden service

En Havn med et højt serviceniveau

www.fuglafjordur.fo Fuglafjarðar Havn EnnivEgur 38 · FO-530 FuglaFjørður TEl. 737700 · [email protected] 10 Færøernes Turistblad Orkanen tog de gamle træer Posta ærer lærere, der blev politikere, præster og missionærer

Af journalist Beate L. Samuelsen 1900, står i dag som en milepæl i den færøske litteraturhistorie, Blandt de mange hundrede fri- både fordi den blev skrevet efter mærker, det færøske postvæsen de nye grammatiske regler, og Posta har udgivet siden det første fordi det var den første moder- frimærke i januar 1975, er en hel ne religiøse bog i en nation, som del relateret til historiske begi- dengang endnu ikke havde egen venheder i Eysturoy. oversættelse af Bibelen. I december 1988 ramte en Jógvan Poulsen var også politi- pludselig opstået voldsom orkan ker. Han sad i Lagtinget fra 1883 med op til 60 m/sek. Færøerne. til 1923, efter partidannelsen Huse, træer, skibe og havneanlæg i 1906 som repræsentant for blev beskadiget for millioner og Sambandspartiet. atter millioner af kroner. På øerne er flere plantager. Fríðrikur Petersen Uvejret tog ikke hensyn til noget Fríðrikur Petersen (1853-1917) er bedste digtere. Mange af hans baseret på oversættelser fra an- som helst. Det gik udover mange født i bygden Saltnes, som nu hø- sange bliver stadig sunget, bl.a. dre nordiske lande. gamle træer i plantagerne. rer til Nes kommune. “Gleðilig jól” fra 1891, “Tíðin ren- Foruden oversættelser af det Den ældste plantage i Tórshavn Hans far var lærer. Efter endt nur sum streymur í á” fra 1892, Ny Testamente og Bibelen, digte- på Streymoy blev nærmest rase- realeksamen fra Realskolen i og “Hvørjum man tykjast vakurt de Victor Danielsen 27 salmer og ret. Heller ikke de andre lidt yngre Tórshavn, tog Fríðrikur Petersen hjá sær” fra 1892. oversatte mere end 800 salmer plantager gik ram forbi, planta- studentereksamen i Reykjavík og og sange. Derudover skrev han to gen i Selatrað fra 1913, planta- Victor Danielsen romaner med åndeligt indhold. gen i Kunoy fra 1914, samt to i Victor Danielsen (1894-1961) er Suðuroy, to i Vágoy, en i Klaksvík født i bygden Søldarfjørður, som i og en i Mikladalur. dag hører til Runavíkar kommune. Posta udgav i samme anledning Samme år, 1914, som Victor frimærker af de ældste af planta- Danielsen stod med eksamens- gernes træer, som måtte give ef- beviset som nyuddannet lærer ter for den voldsomme blæst. fra Lærerseminariet i Tórshavn i Blandt smukke frimærker med hånden, blev han ansat som læ- motiver fra Eysturoy, er mange af rer ved skolerne i Søldarfjørður, kirker, gamle som nye. Glyvrar og Lamba. Efter et halvt Også portrætter af kendte per- år som lærer opsagde han sin stil- soner, født og opvokset i Eyst­ ling for at hellige sig kaldet som uroy, har Posta taget med i sine missionær. frimærkeudgivelser. To år senere brød Victor Dani- Blandt disse er Jógvan Poulsen, elsen med folkekirken og gik over Fríðrikur Petersen og Victor Dani- til den frikirkelige “Brøðrasamko- elsen. man” (Brødremenigheden). I 1920 blev han gift og sam- Jógvan Poulsen teologisk embedseksamen i Kø- men med sin kone flyttede han Jógvan Poulsen (1854-1941) er benhavn i 1880. Samme år blev til Fuglafjørður, hvor han virkede født i den lille bygd Svínáir, som i han ansat som præst på Sandoy. som prædikant og missionær for dag hører til Eiði kommune. Senere flyttede han til Suðuroy, Brødremenigheden. Som nyudlært lærer fra lærer­ indtil han i 1900 blev indsat som I 1930 besluttede man på et seminariet i Tórshavn i 1876, Færøernes provst med sæde i møde i Brødremenigheden i Tórs- blev han lærer i bygden Strendur. Nes på Eysturoy. havn, at henvende sig til Victor Sammen med Chr. L. Johannesen Fríðrikur Petersen skrev i 1877 Danielsen og bede ham om at i Tórshavn, skrev Jógvan Poul- den kendte fædrelandssang “Eg oversætte Galathiabrevet til fær- sen den første færøske skolebog oyggjar veit”, som kom i den øsk. Menigheden blev så begej- “Förisk ABC og lesingabók”, som første færøske sangbog “Førisk­ stret for resultatet, at han blev “Føringafelag” udgav i 1891. Bo- ar vysur”, udgivet af færøske bedt om at oversætte resten af gen blev ikke meget brugt, gram- studenter i København i 1892. det Nye Testamente. matikken ændredes kort efter, at Det smukke digt blev så popu- Oversættelsen blev udgivet i den kom ud, og den kom til at stå lært blandt færinger, at digtet marts 1937. Efter arbejdet med i skyggen af A. C. Evensens bøger. en overgang var Færøernes nati- det Nye Testamente fortsatte Jógvan Poulsen er mest kendt for onalsang. Victor Danielsen med at oversæt- bibelhistorien “Bíbliusøga”. Bo- Fríðrikur Petersen står i dag te resten af Bibelen. To år senere gen, som “Føringafelag” udgav i som en af Færøernes første og havde han gennemført opgaven, Færøernes Turistblad 11

Velkommen til Eiði kommune

Eiði kommune er særdeles vel udbygget og har ny børnehave, nye ældreboliger, nyrenoveret skole og en moderne idrætshal. I Eiði kommune bor der omkring 670 mennesker. á i r s v í n o g ó s á i , L j E i ð r n E E i ð g d E i k r b y o m m u n E o m f a t t E

Sigrun Gunnarsdóttir Risin og Kellingin Museet Látrið Eiðis kirke En af de mest særprægede Kom tættere på Risin og Látrið er et museumsbesøg Kirken, som er indviet i kunstnere på Færøerne er Kellingin. Nyd udsigten i værd. Et gammelt, renoveret 1881, skiller sig ud fra andre Sigrun Gunnarsdóttir. gåafstand ved at besøge den bondehus, der rummer kirker. Kirken er historisk Hun siger så smukt "Kunsten farverige grotte Eystur undir mange kuriositeter fra gamle smuk, storslået og en af de er hjertet, jeg afklær og giver Krúp eller at vandre op på dage på Færøerne. fineste kirkebygninger fra 19. til dig”. Hendes atelier er fjeldet Eiðiskollur. århundrede. absolut et besøg værd. 12 Færøernes Turistblad Fuglafjørður både by og bygd

”Vi er ikke dygtige nok til at sætte pris på vores rene vand og bruge det i turistøjemed”, siger borgmesteren i Fuglafjarðar kommune, Sonni á Horni

Af journalist Beate L. Samuelsen

”Når det drejer sig om at arrange- re et eller andet i forbindelse med turisme og tiltrække gæster, op- står der tit unødig snak i vores lil- le samfund: Nå, nu skal han eller hun gøre sig bemærket med det,” siger borgmesteren i Fuglafjarðar kommune, Sonni á Horni. Med sådan en indstilling kan det være lidt svært at realisere en idé. Det kan i mange tilfælde være en lang vej fra tanke til virkelig- hed, synes borgmesteren, Sonni á Horni. ”På den anden side skal der ikke så meget til, at vi kan pro- movere os selv.” Som eksempel nævner borg- mesteren, at det egentlig er unø- Sonni á Horni, som er uddannet bilmekaniker, er borgmester i Fuglafjarðar kommune, som omfatter Fuglafjørð, Hellur digt at servere dansk vand, når vi og Kambsdalur, med tilsammen over 1500 indbyggere på Færøerne har frisk og velsma- Foto: Sámal Bláhamar gende vand i vandhanerne, eller kildevand, tappet på flasker og nede ved strandkanten, risler stillet i en uendelighed, når man vejen til Fuglafjørð. dunke. en lille varm kilde, Varmakelda, befinder sig i udlandet. Brochu- Som eksempel fortæller Sonni ”Så, hvorfor ikke ganske almin- som for mange er en livseleksir. rerner belyser ikke, hvordan Fær- á Horni om en ung pige fra et af deligt vandhanevand på bordet, Vandet er ca. 10 grader varmere øerne ser ud i dag”. vore nabolande, som gennem når der bliver holdt selskaber el- end vandet i andre kilder. I gam- ”Derfor prøver man så godt, Nordjob skulle til Klaksvík. Hun ler møder?” le dage var det tradition, at unge man nu engang kan, at fortælle, skulle køre gennem tunnellen i ”Det forstår jeg simpelthen mennesker samledes ved kilden hvordan vores land ser ud”, siger Eysturoy, men den var lukket på ikke”. Skt. Hans dag til dans og hygge- Sonni á Horni, som er uddannet grund af vejarbejde. Hun for vild, ”Vi, som bor i et land, hvor der ligt samvær, hvilket førte til flere bilmekaniker og valgt til borgme- og endte bl.a. i Elduvík og Gjógv, har masser af vand, og hvor rent ægteskaber. ster i Fuglafjarðar kommune ved før hun træt og udmattet sent ud vand i hanerne er en selvfølge, sidste kommunevalg i 2013 efter på natten ankom til Klaksvík. skænker ikke en tanke, hvor privi- Dårlig vejvisning at have siddet som byrådsmed- ligerede vi er. Andre steder i ver- I brochurer om Færøerne som tu- lem i en valgperiode på fire år. Skibsvrag som den er rent vand guld værd. Vores ristland, kan man se mange fan- ”Vi har en tendens at sælge vo- turisattraktion vand smager også godt”. tastiske motiver af fjelde, farveri- res land til turister på bekostning I Fuglafirði, som er en gammel ”Turister er utrolig begejstrede ge huse med græstag, får, udhuse af det, som vi som færinger er im- bygd, er der mange dygtige hånd- og imponerede af vores rene drik- med ophængt grindehvalkød og poneret af, og ikke af de ting, som værkere og maskinsmede. Mange kevand, som man ikke behøver at fisk, og færinger i nationaldrag- turister er imponeret af”. af dem har forstand på maskiner koge”. ter. Vores vejvisere er heller ikke og motorer, har endda selv bygget ”Vi er ikke dygtige nok til at ”Men hvad med de praktiske optimale. Når en turist ankom- motorerne på de små fiskerbåde, sætte pris på vores rene vand og ting? Hvordan ser vejnettet ud, mer til Tórshavn og har tænkt sig som de også har lavet - uden brug bruge det i turistøjemed”, siger og hvordan kommer man fra det at køre til Fuglafjørð. Hvor skal af et eneste søm. han. ene sted til det næste? Er der bi- han eller hun henvende sig for at At træffe disse mænd, som i På grænsen mellem Fugla- ler på Færøerne? Og er der plads spørge om vej? Der findes ingen dag ikke er nogle årsunger, er en fjarðar kommune og nabokom- til campingvogne?” vejskilte i Tórshavnar kommune, stor oplevelse. munen Eysturkommune, tæt ”Det er spørgsmål, man får eller i andre kommuner, som viser Ude i fjorden ligger en sunken Færøernes Turistblad 13

Nes kommune omfatter bygderne Nes, Toftir og Saltnes. I bygden Nes bor der 326 mennesker. I bygden Toftir bor der 778 mennesker, mens der i Saltnes bor 124 mennesker.

En kommunE for all E

Nes kommuna Toftavegur 3 FO-650 Toftir Tel 44 75 86 Fax 44 83 13 [email protected] www.nes.fo 14 Færøernes Turistblad

Fuglafjarðar kommune har planer om at lave de gamle stier fra Fuglafjørð til bygderne i kommunen, Hellur og Kambsdalur, mere synlige Foto: Jógvan Olsen båd nede på havbunden. Det kun- udvalgt gæst, med tilknytning til I Fuglafirði er der båd-muse- nu dybere ned i jorden, opdagede ne være en idé at sejle derud med kommunen, holder tale. um med gamle både, foruden et man, at der havde stået fem huse turister, og hvor man med snorkel I 1849 bosatte nogle indbyg- lokale med en stor samling af her, bygget ovenpå hinanden på eller moderne dykkerudstyr kan gere fra Fuglafjørð sig i bygden køreklare ældre bilmodeller, som samme grundareal. Prøver viste komme helt hen til den sunkne Hellur, som ligger på nordsiden af med jævne mellemrum i sommer- senere, at de ældste huse stam- båd og se, hvordan den nu ser ud, udmarken månederne bliver luftet. mede fra vikingetiden. og hvilke fisk, krabber og andre I kommunen har man planer I bymidten er der også et gam- dyr lever i og omkring skibsvra- om at lave stien op over fjeldet melt skibsværft, som stadigvæk Bygdegrill get. mere synlig. er i drift og tager sig af skibsre- I selvsamme bydel Gjógvará er Man kan også bygge skibe med Det samme gælder den gamle parationer. der en stor sandstrand, og nede glas i bunden, og hvor man gen- sti, som går fra Fuglafjørð og ud Genboen til alle disse interes- ved stranden har kommunen sat nem glasset kan se ned på vraget. til Kambsdal. Der er en gammel sante herligheder er restauranten bænke op samt en bålplads, hvor ”Vi har jo det hele omkring os”, sti. Den er placeret et godt stykke Muntra, hvor man til hver en tid man i godt vejr samles og hygger siger Sonni á Horni, og fortsæt- over kørebanen, men kan ikke ses kan få et godt måltid mad eller sig med at grille og stege pølser ter: fra vejen. Det er kun de stedkend- eftermiddagskaffe med kager til. og brød. ”Egentlig behøver vi ikke at te, som ved, hvor stien er. Ejeren er ikke bange for at ekspe- Det er ikke noget, der arrange- gøre så meget for at få turister til rimentere med de gode råvarer, res i god tid i forvejen. Man må Færøerne. Vi har høje fjelde, hvor Piddasahandil som han får direkte fra havet. altid tage hensyn til vejr og vind man kan klintre op ad, og vi har og museum til udendørssammenkomster. stejle fjeldvægge, hvor man kan Kommunen har et udmærket Kulturhus Derfor er det hver gang et im- lade sig fire sig ned i line. Og vi Turist Informationskontor, hvor Byen, som mere har indtryk af at pulsivt arrangement, når folk kan tage turister med ud på fiske- besøgende altid kan få informa- være en bygd end en by og med samles til grillparty i Gjógvará. ture”, siger borgmesteren. tioner og vejledning. I samme en bygds pragtfulde charme, har Kommunen har en aftale med en En person, som er frisk på at lokale findes også kommunens et forholdsvis stort kulturhus, leverandør af pølser samt musi- tage fat på noget nyt, kunne må- bibliotek. Mentanarhúsið, hvor der som re- kere, der altid står parat, når der ske arrangere, at fisken, som tu- Straks, du stiger ud af bilen i gel altid er et eller andet på pro- er bud efter dem. risterne har fanget ude i fjorden, Fuglafjørð, er du ikke i tvivl om, at grammet, konserter, filmsforevis- ”Sidste gang, vi samledes i kan tilberedes nede ved stranden. du befinder dig i en by, hvor der er ninger, dans eller andre kulturelle Gjógvará til nogle hyggelige grill­ en stor fiskeindustri. En forholds- arrangementer. timer sammen, blev der serveret De gamle stier vis kraftig fiskelugt kommer dig i I området omring Mentanar­ langt over tusind pølser til hele Så dukker spørgsmålet op, hvad møde, men fem minutter senere, húsið er en stor campingplads forsamlingen”, oplyser borgme- man som kommune i Fuglafjørð bemærker du ikke lugten. med plads til mange campister. ster Sonni á Horni. med ca. 800 arbejdspladser, og Turist Informationskontoret er Om efteråret arrangerer kom- Fuglafjørður ligger ved fjorden som også omfatter den lille bygd midt i byen, og to minutter derfra munen en kulturuge i Fuglafirði, af samme navn og som betyder Hellur og Kambsdalur, kan gøre, ligger den gamle butik, Piddasa hvor man involverer indbyggerne. fjorden med fugle. Men da der for at tiltrække turister. Det skal Handil, hvor den store købmand Kulturugen omfatter koncerter, ingen fuglebjerge er i Fuglafjørð, helst være således, at de på ho- i Fuglafirði i gamle dage, Sámal udstillinger af alt muligt, bl.a. mener man, at navnet kommer vedvejen mod nord på Eysturoy, Petur Petersen,. S.P.P., havde husflid, som indbyggerne i de fra fuglen skråpe, som der en- og videre til Klaksvík og Viðareiði, kolonialhandil gennem tre gene- mørke vintermåneder har syslet gang fandtes mange af i området. også får lyst til at besøge Fugla- rationer. Han drev også fiske- med derhjemme, foredrag, skue- I 1978 boede mere end 1500 fjarðar kommune. industri, hvor han tog imod fisk, spil o. l. mennesker i kommunen, og kun- ”Vi mangler rigtige ildsjæle, behandlede den, vaskede den i Fuglafjørður er som mange an- ne Fuglafjørður dengang komme som går ind for turismen med store kar i kælderen under bu- dre bygder i Føroyum en gammel med i rækken af byer i Føroyum, liv og sjæl. Vi har nogle enkelte tikken, og bredte den ud på sto- bygd. Den stammer helt tilbage idet grænsen mellem at kalde sig i kommunen, men det er begræn- re stenpladser, hvor fisken blev fra vikingetiden, 950-1050 e.kr. en bygd eller by er 1500 indbyg- set, hvad de magter”. tørret, lagt i høje stabler og siden Første gang, man blev klar gere. Men det gjorde Fuglafjarðar I slutningen af sensommeren eksporteret som 1. klasses klip- over, at bygden virkelig var gam- kommune ikke. Den kunne godt arrangerer kommunen en gåtur fisk til flere Middelhavslande. mel, var, da man i 1956 skulle lide at være en bygd, og ikke før fra den gamle skole i Fuglafjørð, I samme bygning som den bygge en lille hølade i bydelen juni i 1993 blev Fuglafjørður en langs den gamle sti, op over fjel- ældgamle butik, var der et stort Gjógvará. by. det og ned til Hellur, som ligger varelager, Ribarhús. Ribarhús er Da man med spader begyndte Vi kan oplyse, at i 1801 boede på den anden side af fjeldet. i dag lavet om til et kunstlokale, at grave lidt i jorden i forbindel- kun 128 indbyggere i Fuglafirði. Oppe på Skarðið bliver der hvi- hvor der altid er en kunstudstil- se med støbning af fundamentet let ud, mens der bliver sunget ling med værker af både lokale og til høladen, stødte man mod en fædrelandssange, og en særlig andre kunstnere. stensætning. Ved at grave end- Færøernes Turistblad 15

Runavíkar kommune er med sine 3.800 indbyggere den tredje største kommune på Færøerne. Dynamiske, innovative og stærke virksomheder inden opdræt, fiskeri og service og drift, samt Færøernes bedste naturhavn er grundlaget under en tryg økonomi. Moderne faciliteter på skole-, idræts- og kulturområdet skaber rammerne om et aktivt fritids og kulturliv.

Heiðavegur 26 FO-600 Saltangará Tel. +298 41 70 00 Fax. +298 41 70 01 [email protected] www.runavik.fo 16 Færøernes Turistblad Gjáargarður ren balsam for legeme og sjæl ”Ifølge vores gæster forsvinder al stress som dug for solen i samme øjeblik, de ankommer til hotellet ved Gjógv”, siger direktør Eirik Suni Danielsen.

Af journalist Beate L. Samuelsen nomisk og for at få gæster til ho- tellet, som ligger en times kørsel I den lille og utrolig smukke bygd fra Tórshavn”, siger han. Gjógv, hvor der kun bor 28 men- Det har gået fint lige fra begyn- nesker om vinteren, ligger det delsen, og da det i 2008 begynd- hyggelige hotel Gjáargarður. te at knibe med sengepladser, Man kan næsten få indtryk af byggede man en forholdsvis stor at befinde sig et sted i Tyrol, idet bygning ved siden af hotellet med byggestilen ligner et tyrolerhotel. 12 superlækre dobbeltværelser Gjáargarður, som er bygget i med toilet, brusebad, fjernsyn og 1982, blev egentlig opført og muligheder for ekstra opredning. brugt som vandrehjem indtil ejen- Gjáargarður bliver meget brugt dommen i 2004 blev solgt til ak- i forbindelse med konferencer, tieselskabet Pf. Gjáargarður. kurser og møder vinterhalvåret, Lige siden har en af ejerne, mens det om sommeren for det Eirik Suni Danielsen, været di- meste er sommergæster, som bor rektør og bestyrer af det gamle på hotellet. Hotellet er stort og vandrehjem, som nu mere er at har al den teknik, som kræves til betegne som hotel eller motel, Eirik Suni Danielsen havde ingen erfaringer at drive hverken vandrehjem eller den kurser og konferencer både om man vil. hotel, da han i 2004 overtog Gjáargarð i Gjógv, men han var fuld af energi med hensyn til internet o.a.. og gåpå mod. Det ser ud til, at det er lykkedes ham at drive hotellet, så det Godt netværk kører nogenlunde fornuftigt økonomisk i dag 60 gæster til morgenmad alfa og omega Foto: Sámal Bláhamar Hvis du har en opgave, der skal Mens Gjáargarður var vandre- løses, er det oplagt at rive en dag hjem, var klientellet for det me- med at drive hverken et vandre- garð. Der er sket meget. Vi har eller to ud af kalenderen og tage ste unge rygsæksrejsende. Tider- hjem eller et hotel, men var fuld sat huset i stand og udvidet ejen- op til Gjáargarð og få problemet ne skifter. I dag er alt anderledes. af energi og gå på mod. dommen, som oprindelig var et løst i ro og fred. Nu ser man næsten ikke turister Af uddannelse er Eirik Sune vandrehjem og kun havde åbent ”Mange businessplaner og med rygsæk som eneste bagage. I Danielsen tømmermand og byg- to måneder om året. Nu er det strategier bliver lagt her. Her har dag ankommer gæsterne til Gjógv ningskonstruktør, og med derud- et hotel, som stort set er åbent man fred og ro til at tænke tinge- i bil eller bus, og man kører enten over et pedagogikum i bagagen, hele året”, oplyser Eirik Suni Da- ne igennem uden at blive unødigt ad vejen fra Eiði til Gjógv eller fra efter at have undervist på Teknisk nielsen. forstyrret”, siger Eirik Suni Dani- Funning til Gjógv. Om vinteren er skole i Tórshavn i mange år, kun- Fra 1. marts til 1. september er elsen. vejen fra Eiði til Gjógv tit lukket ne det ikke gå helt galt. Gjáargarður åben for gæster, som Gjáargarður har 25 dobbelt- på grund af store snedriver og Derudover har han i sin fritid enten overnatter eller kommer værelser, alle med mulighed for storm, mens den anden rute, som fra han var lille dreng i mange år forbi på en hyggelig familietur, ekstra opredning. Når hotellet går fra Funning til bygden er far- været meget aktiv i spejderbevæ- og fra 1. september til 1. mars er er fuldt booket, kan antallet af bar og bliver ryddet hele tiden. gelsen. Musik er også et af hans hotellet booket til firmagrupper, gæster hurtigt komme op på et Da de oprindelige ejere satte hobby. Han spiller tuba og var i konferencer, kurser, møder o.l. hundrede. Gjáargarð til salg, syntes Eirik flere år formand for GHM, Georg Det har været nogle meget I sommersæsonen laver hotel- Suni Danielsen, at det kunne være Hansens Musikforening, i Tórs- spændende år, Eirik Sune Daniel- let morgenmad til ca. 60 gæster spændende at købe ejendommen, havn. sen har oplevet, siden han over- hver morgen. som han første gang besøgte 2. Denne farverige baggrund har tog ledelsen af Gjáargarð. Gjáargarður har ca. 8000 over- påskedag i 2004 for lige som at ført til, at Eirik Suni Danielsen Han startede fra scratch, helt natninger om året, og cirka tre se, om det mon var noget at sat- havde et stort og bredt netværk, fra bunden, og havde absolut in- gange så mange besøger hotel- se på. da han startede sin karriere i ho- gen erfaring i hotelbranchen. lets restaurant. At antallet er så Det var virkelig noget at satse telbranchen. ”Jeg var nødt til at lære alt hen­ stort skyldes bl.a. de mange cru- på. Så det gjorde han sammen ad vejen og finde ud af, hvordan isegæster, som om sommeren i med nogle andre og overtog ejen- Spændende projekt man skulle indrette sig, og hvor- busser kommer til hotellet for at dommen 1. september samme år. ”Det var et utrolig spændende dan vi skulle bære os ad, for at få få en kop kaffe med hjemmebag- Han havde ingen erfaringer projekt at gå i gang med Gjáar- det hele at hænge sammen øko- te pandekager til. Færøernes Turistblad 17

Sjóvar kommuna

Skúlavegur 10 FO-490 Strendur Tel. 47 27 27 Fax. 47 27 28 [email protected] www.sjovarkommuna.fo

Når det gælder turistbesøg, har bygden Strendur levet en lidt tilbagetrukken tilværelse, men nu vil de lokale myndigheder gerne have flere besøgende. Og der er masser at se og opleve i bygden, der ligger på vestsiden af Færøernes længste fjord, Skálafjørður.

Sjóvar kommune omfatter bygderne Innan Glyvur, Strendur, Kolbeinagjógv, Morskranes og Selatrað. Der bor ca. 975 mennesker i kommunen.

Strendur er bl.a. kendt for rent og klart kildevand. Kirken på Strendur, som er en af de syv sort-hvide trækirker på Færøerne, er også et besøg værd. Under 2. Verdenskrig var Færøerne besat af Storbritannien, og var Strendur dengang på grund af sin beliggenhed yderst på Skálafjørður, strategisk vigtig i forsvaret mod fjendtlige skibe og fly. Derfor er der mange interessante levn og ruiner fra krigen. 18 Færøernes Turistblad

Foruden frokost ved middags- For at komme de mange campi- tid, byder hotellet på middag om ster i møde, som hvert år besøger aftenen. Hotellet har ikke menu- bygden, har Sunda kommune i kort. Der bliver kun serveret en år anlagt en splinterny camping- varm middagsret. plads med plads til 25 camping- ”Jeg har bemærket, at der vogne. kommer mange flere gæster fra Den afspærrede moderne cam- forskellige destinationer nu end pingplads ligger tæt på Gjáar- i starten, da vi åbnede hotellet”, garð, hvor alle campister skal oplyser direktøren. henvende sig for at fåa nøglen til Forleden havde Gjáargarður be- campingpladsen. Kommunen har søg af et par fra Johannesburg. De opsyn med campingpladsen og havde selv planlagt ruten nordpå, tager sig af dens vedligeholdelse, som gik fra Sydafrika til Potsdam, medens Gjáargarður tager sig af St. Petersborg, Stockholm, Kø- al booking. benhavn, Gjógv, Reykjavík, Paris Campingpladsen ligger lidt og hjem igen. udenfor selve bygden, hvor der er ”Der var vi med i den sydafri- en smuk udsigt. kanske families store rejseplan, Campingpladsen er nem og og det er vi meget stolte af”, si- praktisk at komme til, idet cam- ger han. En af medarbejderne på Gjáargarður, Ása Johnsdóttir pister ikke behøver at køre ind i Foto: Sámal Bláhamar selve bygden med dens smalle Færøerne på veje og stier, som ikke er bereg- bruseforhænget net til den slags trafik og kan vir- I starten var Eirik Sune Danielsen ke forstyrrende på bygdeidyllen. næsten helt alene om at drive Det tager mange år at bygge hotellet. Han lavede maden og noget op i turist-regi, men Eirikur serverede, samtidig som han pas- Sune Danielsen siger, at en cam- sede telefon og tog imod booking pist-aktør allerede nu har booket af gæster. sig ind til næste år for at sikre Aktiviteten på hotellet er i dag sine eventuelle kunder plads på så stor, at han ikke behøver at stå campingpladsen. i køkkenet mere, men tager sig af Antallet af huse i Gjógv ligger den daglige drift. Alt det andet omkring de 100. Trods mange tager andre syv ansatte sig af arbejdspladser i bygden, er ind- samt hans kone, Tóra. byggertallet for nedadgående. Eirik Sune Danielsen lægger I 1941 boede 283 mennesker i stor vægt på, at gæsterne skal bygden, i 2004, da Eirik Sune Da- føle sig hjemme, når de ankom- nielsen kom til Gjógv, boede der mer til Gjáargarð. De skal ikke 45 mennesker her. I dag er der føle, at Gjáargarður bare er et kun 28 stykker tilbage. tilfældigt hotel blandt så mange En statistik siger, at ca. 30.000 andre, men at her oser af hjemlig gæster besøger Gjógv hvert år. hygge og at gæsterne skal have Den hyggelige gamle bygd, Gjógv tiltrækker mange gæster hver sommer. Det er en hel del mennesker, må lyst til at komme igen en anden Foto: Kári við Rættará man sige. gang. Hver onsdag aften i sommer- Han kan godt lide at snakke månederne arrangerer Gjáargarð­ med gæsterne og har en masse ur en færøsk kulturel aften. Den- sjove og interessante oplevelser ne aften, er der koldt bord, hvor i den forbindelse. man man bl.a kan få færøske de- Forleden morgen sad et par fra likatesser, medens Summartónar San Francisco ved morgenbordet står for det musikalske. Aftenen og snakkede med et andet par fra afsluttes med færøsk dans. Dette Canada. De ene par fortalte, at de arrangement er meget populært på badeværelset i deres lejlighed blandt turister. Det kræver en til- havde et bruseforhæng, hvorpå meldelse for få denne oplevelse, der var et motiv af et verdens- idet der kun er plads til 80 del- kort. Hvergang de stod under tagere. bruseren havde de Faroe Islands Fra tidlig om foråret og til i øjenhøjde på kortet. slutningen af september kan fæ- Det syntes det andet par var ringer godt lide at køre en tur til meget sjovt, for det var præcis Gjógv søndag eftermiddag til en det samme hjemme hos dem. De kop kaffe med pandekager eller havde også et badeforhæng med endnu bedre, til at indtage den et verdenskort, men de havde lækre aftensmad på Gjáargarð. Tórshavn i forhængets øjenhøjde. Som et kuriosum kan vi nævne, at det ikke hedder, at man har Stor campingplads Gjáargarður har 25 dobbeltværelser – alle med mulighed for ekstra opredning. været ”i Gjógv” på visit, men ”ved Gjógv hører til Sunda kommune. Foto: Kári við Rættará Gjógv”. FærøernesSmukkest Turistblad i Norden 19 Indbyggerne i Gjógv bor i nordens reneste og smukkeste bygd, og det er først og fremmest indbyggernes fortjeneste, at bygden er bibe- holdt så unik på trods af, at den har gennemgået en moderne udvikling. Gjógv er nomineret til Nordisk Råds miljø- og natur pris 2014.

Hvad er så det, der gør Gjógv så enestående? Bygden ligger fantastisk flot placeret mellem nogle af de højeste fjelde på Færøerne og op ad en stor kløft. Bygden er et yndet udflugts sted for både færinger og uden landske turister, og der kommer knapt nok en eneste turist til øerne, uden at aflægge Gjógv et besøg. 20 Færøernes Turistblad Kirken i Gøte er kunstudsmykket

Den færøske kunstner Tróndur Patursson har stået for udsmykningen af kirken, som blev indviet i 1995

Af journalist Beate L. Samuelsen

Den nuværende kirke i Gøte er forholdsvis ny. Den blev indviet den 25. juni 1995 af biskop Hans Jacob Joen- sen under overværelse af Dron- ning Margrethe samt de nordiske biskopper. I kirken er der 270 siddepladser. Den færøske kunstner Trón- dur Patursson har stået for den flotte udsmykning. Klokketårnet er konstrueret som tre kors. De symboliserer korsene på Gol- gatha. Kirken har to klokker, og orglet har orgelbyggeren i Tórs- havn, Verland Johansen, bygget. Gøte kirke, der har 270 siddepladser, blev bygget på grund af, at den gamle færøske kirke i Gøta var blevet for lille. Orglet er oprindelig bygget til Den blev indviet den 25. juni 1995 af biskop Hans Jacob Joensen under overværelse af Dronning Margrethe II og de domkirken i Tórshavn i 1973, som nordiske biskopper. siden gav det videre til Gøte kirke Foto: Posta som gave. I loftet er der seks lamper, og I den katolske tid var en del tivet, som holder dåbsfadet, er tiet bag alterbordet viser den ver- på væggene var der oprindelig af den romersk-katolske liturgi formet som flammer, og når børn den, vi lever i. 24 lampetter i glas. Tolv af dem for kirkeindvielse, at biskoppen bliver døbt, bliver syv lys under Farverne i mosaikken er i før- er smykket med et kors. 12-tal- tegnede og salvede tolv indvi- dåbsfadet tændt. Glasmosaik- ste omgang de samme, som ses let hænger sammen med de tolv elseskors. Som oftest blev ind- ken i koret er delt op i tre afsnit. i kaosfeltet. Man kan se et fjeld apostle, den kristne menigheds vielseskorsene malet på kirkens Venstre side symboliserer de lyse gennemskåret af en kløft. På stamfædre. vægge med kalkfarve, men kunne farver i de to øverste felter med venstre side ser man en række Kunstneren, Tróndur Paturs- også være opsat på forhånd som i den himmelske herlighed før ska- mennesker, der spejder ud over son, bor i Kirkjubøur. Der kan man domkirkeruinen i Kirkjubøur. belsen. I tredje felt ses skabel- havet, hvor der er en båd. De i domkirkeruinen, Kirkjubømúri- sen: Adam og Eva. I fjerde felt ses spejder efter båden og håber på, num, se tolv indvielseskors i mu- Glasmosaik syndefaldet med Eva og slangen. at den kommer sikkert i havn. ren. Dåbsfadet i kirken er blåt. Sta- Femte felt viser kaos. Midterpar-

Tróndur Patursson har stået for den kunstneriske udsmykning og har bl.a. I loftet er seks lamper og på væggene 24 lampetter – 12 små og 12 store – lavet altertavlen i glasmosaik, som giver kirken en speciel belysning alle i glas. De tolv store er alle smykket med et kors Foto: Posta Foto: Posta Færøernes Turistblad 21

við Rætt ∙ 650 Toftir ∙ Faroe Islands ∙ Phone.: +298 47 75 75 ∙ Fax: +298 47 75 70 website: www.mjsalt.fo ∙ e-mail: [email protected]

Heiðavegur 51 | 600 Saltangará | Tel. 234 000 Restauranten i Fuglafjørður Ny Café og fiske- Restaurant handel i Runavík MunTRa

Café Cito og Sjógæti har åbnet café og fiskehandel på Kig ind og se Heiðavegur 51. vores store udvalg af Der er åbent hver dag fra lækre retter kl. 10 til 21. Her kan du få smørrebrød, kaffe, kager og dessert m.v.

To gange om ugen fås fersk fisk og hver dag er al slags frossen fisk at få

Toftagøta 1 · Fuglafjørður · Tel. +298 444081 Café Cito Sjógæti 22 Færøernes Turistblad

Efter at Sømandshjemmet i Runavík har været lukket siden 2010, åbnede det på ny midt i maj, nu som Hotel Runavík. To af ejerne er ægteparret Poulina og Edvard Mikkelsen, som siden 6. januar sammen andre ejere har knoklet fra morgen til aften med istandsættelse af ejendommen. Poulina er ansat som daglig leder af Hotel Runavík Foto: Kári við Rættará Et frisk hotelpust i Runavík Det gamle sømandshjem i Runavík er genåbnet, nu som et moderne hotel, Hotel Runavík, med nye ejere og en restaurant med liflig fransk aroma

Af journalist Beate L. Samuelsen ”Vi har sat køkkenet i stand og idéen at købe Sømandshjemmet ge udfordringer,” siger Poulina fået den godkendt af myndighe- i Runavík, da min mand begynd- Mikkelsen. I begyndelsen af januar 2014 derne. Ny gulvbelægning er lagt te at snakke om, at det kunne købte ægteparret Poulina og i ind- og opgang samt i restau- være sjovt at købe ejendommen Med kyshånd Edvard Mikkelsen sammen med ranten, og vi har malet hotellet og lave den om til et hotel,”si- Selv om hotellet først åbnede nogle venner Sømandshjemmet i indvendig og udvendig”, oplyser ger Poulina Mikkelsen, som nu er officielt midt i maj, har hotellet Runavík fra Eik Bank. Edvard Mikkelsen. daglig leder af Hotel Runavík. siden marts og mens istandsæt- Sømandshjemmet, der har væ- Hun er farmakonom, apoteks- telsen har stået på, haft gæster ret lukket siden 2010, trængte Farmakonom og asfalt assistent, af uddannelse. En far- boende. virkelig til en kærlig hånd. De Sømandshjemmet har, siden makonom er ansat på apoteker, Der mangler fremdeles nogle nye ejere, Spf. Toft, gik straks i det blev bygget og taget i brug i hvor de bl.a. rådgiver kunderne småting, før hotellet er helt reno- gang med at sætte ejendommen 1970, haft en turbulent tid, som i forbindelse med udlevering af veret, men det, som mangler, skal i stand. Den krævede en kær- har ført til flere lukninger. medicin. nok blive lavet. lig hånd efter at have stået tom Da nøglen sidste gang for fire Edvard Mikkelsen, som ejer ”Det vigtigste har været at få i nogle år og fik nyt navn, Hotel år siden blev drejet om, var mu- og driver asfaltvirksomheden ejendommen godkendt som hotel Runavík. Medium maj blev der lighederne for genåbning ikke EM-Asfalt havde lige så lidt som af brandmyndighederne”. holdt reception i anledning af ho- store. konen absolut ingen erfaring i ho- ”Vi har endda, medens vi har tellets officielle åbning. De nye ejere overtog ved købet teldrift. knoklet, haft fuldt hotel et par Ægteparret Mikkelsen har samtidig et lejemål med hensyn ”Men efter at vi købte ejen- gange uden at have annonceret, sammen med de andre ejere til kælderetagen, som banken dommen, må jeg indrømme, at at vi tog imod gæster”, siger Ed- knoklet fra morgen til aften med havde med en offentlig lejer. hotelbranchen ser ud til at være vard Mikkelsen og tilføjer, at de istandsættelsen. ”Jeg var absolut ikke med på en spændende branche med man- har ansat en receptionist til at Færøernes Turistblad 23

Det gamle sømandshjem er efter mange års lukning genåbnet som et moderne hotel, Hotel Runavík

som jeg har haft i mange år at med et tilstødende lokale ved at gå i gang med,” siger Olga Maria skubbe skillevæggen mellem lo- Djurhuus, som gider restaurati- kalerne til side. onsbranchen meget mere end ar- Restauranten har ingen ud- bejdet som sygeplejerske. skænkningstilladelse af alkohol, ”Jeg er utrolig glad for at have og man har ingen planer om at fået chancen”. søge om denne tilladelse.

Unik café Ikke forgæves Man må sige, at lokalet ser helt ”Som hotelværter på Hotel Runa­ unikt ud, indrettet med gamle vík, møder man mange interes- møbler, stole og små borde, og sante mennesker. Der sker noget Caféen er unikt indrettet med gamle møbler og nipsting ligner ingen anden restaurant på hele tiden. Vi to, Poulina og jeg, Foto: Jógvan Olsen Færøerne. har nok at se til, både med hen- Den har helt sin egen stil. For syn til hotellet og vores anden eksempel er en væg dekoreret virksomhed, EM-Asfalt”, siger tage sig af indkvartering af gæ- Hvis et selskab bestiller et eller med iturevne aviser. Edvard Mikkelsen. ster. andet specielt i restauranten, kan Al service er sat sammen af Alt arbejde og al anstrengelse i Hotel Runavík har 12 er dob- det sagtens lade sig gøre, siger tilfældige dele. Kopper og taller- forbindelse med overtagelsen og beltværelser, seks enkeltværel- hun, som også smører madpakker kener er ikke ens. Når der bliver istandsættelsen af ejendommen, ser og én suite. Som det eneste hvis hotelgæster ønsker at have dækket op, er nogle af tingene har ikke været forgæves. hotel på Færøerne, er der her en et stykke brød med til udflugter. blomstrede, andre orange, gule ”Det har været strengt at kom- elevator, hvor der er god plads til ”Men så må de bestille i god eller grønne. me igennem, men nu ser det ud til kørestolsbrugere. tid”. Tingene har Olga Maria Djur- at give bonus”, siger Poulina Mik- Man må sige, at det er med Efter mange år i udlandet, bl.a. huus fundet rundt omkring på kelsen og indrømmer, at hun stod kyshånd, at Eysturoy har fået et seks år i Frankrig og nogle år i loppemarkeder, i genbrugsbutik- helt fortabt ude i køkkenet lige hotel. Det har været tiltrængt, Danmark, er Olga Maria Djurhuus ker, foruden hos venner og be- efter overtagelsen af sømands- siden Sømandshjemmet lukkede. vendt hjem igen. kendte. hjemmet, og hvor hun tænkte: Foruden Hotel Runavík er det i På Hotel Runavík har hun fået Ved de små borde i lokalet er Hvor søren skal jeg begynde? Eysturoy kun Gjáargarður ved frie hænder til at indrette restau- der plads til ca. 30 gæster. Men det lykkedes. Gjógv, som har taget imod gæster ranten fuldstændig efter sit eget Hvis der skal dækkes op til Vi kan til sidst oplyse, at hotel- til overnatning. hoved. store selskaber, kan der sagtens bookingen på Hotel Runavík in- Med hensyn til restauranten i ”Dette er for mig som sygeple- blive plads til 180 gæster, idet kluderer morgenmad, som bliver Hotel Runavík, har ejerne udlici- jerske en udfordring, en drøm, restauranten kan slås sammen indtaget i restauranten. teret denne afdeling til Olga Ma- ria Djurhuus.

Sygeplejersken fik chancen ”Planen er ikke at servere store middagsretter, i hvert fald ikke i starten, men at restauranten mere fungerer som café med små lune pastaretter med kyl- ling, supper samt kaffe, the med kager til”, fortæller Olga Maria Djurhuus, som er sygeplejerske af profession, og nu driver restau- ranten.

Restauranten på Hotel Runavík er forpagtet af sygeplejerske Olga Maria Djurhuus, som efter seks år i Frankrig og nogle år i Ålborg, har fået en gammel drøm opfyldt indenfor hotelbranchen. Hun driver restauranten som café, hvor man også kan få lune retter Foto: Kári við Rættará 24 Færøernes Turistblad

Mindesmærke over dem der er om- kommet i ulykker til søs og på land Foto: Kári við Rættará

”Inden man får tænkt sig om, er man pludselig politiker,” siger Johan- nus Danielsen, der er revisor af profession, og havde egen virksomhed, inden han gik ind i kommunalpolitik Foto: Sámal Bláhamar

Turister interesseret i Toftavatn og Svangaskarð

En af de store turistattraktioner i Nes kommune er den gamle fredede præstegård i Nes, som i dag er bevaret som museum, oplyser borgmesteren i Nes kommune, Johannus Danielsen

Af journalist Beate L. Samuelsen tænkt sig om, er man pludselig munalpolitik. Men da vælgerne skulle ro fra Bergen til et andet politiker”, siger Johannus Daniel- viste mig så stor tillid, som de lille sted i nærheden, men de blev I Nes kommune, som omfatter sen, som er revisor af profession. gjorde, ville jeg ikke skuffe dem. overrasket af en voldsom storm bygderne Nes, Toftir og Saltnes, ”Jeg har arbejdet med admini- Virksomheden, som jeg havde star- samt tåge. De for vild, og blev af er Johannus Danielsen borgme- stration og tal hele mit liv”, siger tet, måtte jeg lukke ned igen”. vind og strøm ført mod vest helt ster. Dette er hans første valgpe- han, som i 16 år arbejdede i revi- til Færøerne. riode som borgmester i kommu- sionsfirmaet Carl Vilhelm Weihe. Studenterkammerater Alle studenterkammeraterne, nen, hvor der bor lidt over 1200 Derefter indgik han i en fem års i havsnød undtagen Heine, døde undervejs indbyggere. periode et samarbejde med fir- Man ved med sikkerhed, at nord- af sult og kulde. Efter at have været byråds- maet Borg i Runavík, indtil han manden Heini Havreki (Heine den Heine lovede, at hvis han kom medlem i Nes kommune i en valg- startede sit eget revisionsfirma. Skibbrudne) 1514-1576, bosatte levende fra det her, ville han byg- periode, blev han den følgende Johannus Danielsen var godt i sig her i 1541 som præst for hele ge en kirke lige dér, hvor han kom valgperiode fra 1. januar 2013 gang med at opbygge egen kun- Eysturoy. i land, hvis han i det hele taget udnævnt til borgmester. dekreds efter to år med rådgiv- Der findes flere historier om nåede så langt. Desuden lovede ”Jeg har aldrig kaldt mig selv ning, regnskab og revision, da han Heini Havreki og om, hvordan han han at tjene Gud så godt, han for- for politiker. Men det siger de føste gang blev valgt i byrådet. sammen med fem studenterkam- måede. andre, at man er, når man bliver ”Det var overhovedet ikke min merater kom til Færøerne. Menin- Heine drev i land på Færøerne, valgt ind i et byråd. Inden man får plan at beskæftige mig med kom- gen var, at de seks unge mænd blev gift og fik flere børn. Mest Færøernes Turistblad 25

sammen med sin familie ind. besøgende er fjeldet lige oven- alle UEFA-krav og som stod fiks Sammenlignet med amtmands­ over Nes, hvor kommunen har og færdig et år senere. boligen (senere rigsombudsman­ givet SEV, Færøernes strømforsy- dens bolig) i Tórshavn, var ning, tilladelse til at stille nogle Rekord på 6642 tilskuere præste­­gården i Nes på dette tids- vindmøller. I mange år stod tre I dag har man et stort stadion, punkt det største bygningsværk vindmøller på fjeldet. Nu står der Svangaskarð, som interessere- af sin art udenfor hovedstaden. endnu flere. I klart vejr kan man de idrætsentusiaster i den loka- Det koster meget at bevare en tydelig se vindmøllerne i Nes le forboldforening B68 i sin tid bygning som den gamle præste- kommune på Eysturoy i funkti- anlagde med plads til ca. 6000 gård. Derfor har Nes kommune i on på lang afstand, ja, helt fra tilskuere. Her er to fodboldbaner mange år hjulpet den lokale mu- Thorshavn. foruden atletik-feltet. seumsforening, som har kontor i Det eneste fiskemarked, som Den nye bane og det nye hus præstegården, økonomisk i for- findes på Færøerne og som star- blev officielt åbnet i efteråret eningens frivillige indsats både i tede engang i 90erne, er placeret 1991, da Færøernes fodbold- dens arbejde med at opbygge og i Toftir. landshold spillede mod et særligt samle et lokalt bygdemuseum og Toftir fik sin første grusfod- udvalgt hold. Tilskuerrekorden ved at bevare den gamle præste- boldbane i 1980. I 1987 blev til en fodboldkamp på Færøer- gård. gruset skiftet ud med kunstgræs. ne blev sat på Svangaskarði, da Foruden at bevare den gamle Oprindelig var det den lokale fod- Færøerne med et tilskuerantal præstegård, tager museumsfor- eningen også vare på tre histo- riske huse, det gamle bondehus Desværre var Færøerne ”Gamla Gerði” i Nes, som man har sat i stand, huset ”Á Gadd”, i mange år et yndet som ligeledes er i Nes, og huset ”Í sted for sørøvere Køkinum” i Toftir.

Vindmøller og boldforening B68, som var ejer af på 6642 i 1998 vandt 2-1 mod fodboldbane anlægget af forboldbanen, dog Malta. Indsøen Toftavatn er et utrolig med økonomisk hjælp fra kom- På samme måde som med alle smukt udflugtsted . Her har kom- munen o.a. andre idrætsforeninger går det berømt af børnene er Magnus munen de sidste par år lavet små To år senere havde man anlagt op og ned, når det drejer sig om Heinason. stier rundt om søen. et internationalt stadion med et foreningens økonomi. Dette gæl- Desværre lod det sig ikke gøre Under 2. verdenskrig havde atletik-felt. Det var i forbindelse der også for B68. Derfor overtog at bygge en kirke lige dér, hvor England et af sine mange ho- med de såkaldte Islands Games, Nes kommuna i 2013 alle B68’s han kom i land. vedkvarterer i området, Bl.a. en som blev afholdt på Færøerne. aktiver. Efter at have læst teologi og betydningsfuld udkigspost med Lige efter at Færøerne vandt Efter aftale er man altid vel- blevet præst, byggede han en kir- kanoner. For at gøre stedet endnu over Østrig i fodbold i Landskro- kommen til at besøge stadionhu- ke på det nærmest liggende gun- mere attraktivt for turister, har na 12. september 1990 med sets cafeteria i Svangaskarð, hvor stige sted, og det var i Nes. Efter kommunen igen opstillet en af de 1-0, ønskede fodboldentusiaster gæsterne kan tage sig en ”slap- ti år som sognepræst, blev han i gamle engelske kanoner. i Toftir at ændre og forny den per” en halv time med en kop kaf- 1551 udnævnt til vicebiskop, og Et meget populært udflugtsted gamle fodboldbane. Derfor byg- fe før næste destination. syv år senere blev han Færøernes for både lokalbefolkningen og gede man en ny, som opfyldte aller første provst. Desværre var Færøerne i man- ge år et yndet sted for sørøvere. I det Herrens år 1677 ankom en række franske sørøvere til Eys- turoy, hvor de stjal alt af værdier i præstegården i Nes. Det, de ikke fik med sig ombord på sørøverski- bene, destruerede de.

Det store bygningsværk Selv om kommunen er forholds- vis ny, den er fra 1967, er både Nes, Toftir og Saltnes tre gamle bygder. En af de store turistattrakti- oner er den gamle fredede præ- stegård i Nes, som man har be- varet som museum. Lige så snart præstegården var færdig bygget, flyttede præsten og filologen V. U. Hammershaimb (1819-1909)

Det store stadion Svangaskarð med plads til ca. 6000 tilskuere Foto: Nes kommuna 26 Færøernes Turistblad Kultur og erhverv fungerer fint hånd i hånd

Færøernes tredie største kommune er Runavíkar kommune, hvor borgmesteren hedder Magnus Rasmussen

Af journalist Beate L. Samuelsen stitutioner, skoler, idrætshaller, ikke var den rigtige beslutning, regnet til tørv, hø, får, både, korn- havneanlæg og fiskeindustri. man tog, da Eckersberg malede tørring og vindtørring af mad, En kommune, som omfatter altertavlen. Forleden blev et ma- foruden en nyere fiskekælder fra langt de fleste bygder i antal, er Rokkestene leri af C. W. Eckersberg hos Bruun den tidligere industrialisering af Runavíkar kommune, hvor Mag- I en af bygderne i Runavíkar Rasmussens Auktionshus solgt fiskeriet”, oplyser borgmesteren, nus Rasmussen er borgmester. kommune, Oyndarfjørð, kan man for den store sum af 1,5 millioner Magnus Rasmussen. Som borgmester har han sammen opleve ”Rinkusteinar”. ”Rinku- kroner, samme beløb, som male- ti andre byrådsmedlemmer nok at steinar” er to rokkestene, som riet var vurderet til. Eventyrperlen se til ved at holde styr på Færøer- ude i søen, et lille stykke ud fra Køber var såmænd ingen anden Et forholdsvis nyt trækplaster, nes trediestørste kommune med strandbredden, i en uendelighed end Statens Museum for Kunst. som kommunen også nyder godt 15 bygder. rokker frem og tilbage i takt med Samme museum, som i forvejen af, er den lille eventyrperle, som I kommunen bor der omkring bølgernes skvulpen. har en stor samling av Eckers- ægteparret Lena og Jákup Han- 3800 indbyggere fordelt på byg- For med de bare øjne at se, bergs malerier, ville ved købet af sen i Søldarfirði har indrettet derne Runavík, Æðuvík, Rituvík, hvordan rokkestenene bevæger dette maleri sikre sig, at det ikke og arrangeret i den gamle bydel Saltangará, Glyvrar, Lambareiði, sig, har man bundet et stykke tov blev solgt til udlandet. ”uppi í Gørðum”. Her har de ind- Lamba, Søldarfjørð, Skipanes, fra stenene ind til strandbredden. rettet en gammel hølade/stald til Skála, Skálafjørð, Oyndarfjørð, Sagnet fortæller, at det var en Yviri á Støð privat beboelse og som restau- Funningsfjørð, Elduvík og Fun- gammel troldkvinde i Oyndarfirði, En anden af kommunens små rant. Huset ligger oppe på fjeldet, ning. som forbandede to sørøverskibe, bygder, er den ældgamle bygd et par minutters køretur fra selve At have så mange bygder i således at de blev til sten og for Elduvík. bygden, midt i en utrolig smuk samme kommune er egentlig evig tid skulle stå ved strandkan- Første gang man hører om have med gamle træer, blomster noget ganske unikt for en turist ten og rokke hvileløst frem og til- Elduvík, er i det såkaldte Hun- og urter. Her er flere små hygge- at opleve, synes borgmesteren i bage. Det har rokkestenene altid debrev, som er skrevet engang i kroge med bænke, hvor man altid Runavíkar kommune. gjort, og det gør de stadigvæk. årene mellem 1350 og 1400, og et eller andet sted kan finde læ Her kan gæsten besøge en helt I Oyndarfjørður er den gamle som drejer sig om, hvor mange for vinden. lille bygd med få indbyggere, hvor trækirke fra 1838 med en helt hunde, man havde lov at have i I det yndige eventyrland i man stadigvæk har sit eget lille speciel altertavle stadigvæk i hver enkelt bygd på Færøerne. Søldarfirði har ægteparret Han- samfund med en masse sevær- brug. Hver sommer har Elduvík be- sen forskellige arter høns, æn- digheder. Altertavlen er meget værdi- søg af mange turister. Naturen der, kalkuner og gæs, kun et par Godt nok er den sidste butik fuld. Den har den kendte dan- omkring bygden er uspoleret og af hver fjerkræ-art. Huset, som samt skolen i den lille bygd lukket ske kunstmaler C. W. Eckersberg meget smuk. Man kan gå rundt er omringet af den smukke have, for flere år siden, og der er ingen (1783-1853) malet. Da altertav- i fred og ro og spadsere i den ligger helt for sig selv for enden fast ruteforbindelse. Kun ti til 15 len i sin tid skulle betales, kneb gamle bydel med de særprægede af en lille fredelig vej med udsigt minutters kørsel derfra oplever det med financieringen. Den var gamle huse. ud over hele Skálafjørðin og over turisten det stik modsatte, nem- nemlig betydelig dyrere end den ”I den del af bygden, som hed- mod Streymoy. lig en by med næsten alt, hvad en samlede pris på opførelsen af kir- der Yviri á Støð, er der en klynge Huset, som er restaureret og moderne by kan tilbyde, forret- ken. udhuse med forskellige funktio- holdt i den oprindelige stil, er ninger, alderdomshjem, børnein- Men spørgsmålet er, om det ner og udseende. Her er huse be- møbleret med gamle møbler Færøernes Turistblad 27

Magnus Rasmussen har været borg- ningslokaler, musikrum foruden kommunen har særdeles gode er- mester i Runavíkar kommune, siden 34 andre indrettede værelser. faringer med. han for seks år siden første gang blev Her bliver opført skuespil, kon- valgt i byrådet serter, afholdt udstillinger, større Varder som vejviser Foto: Sámal Bláhamar konferencer og filmsforevisnin- Kommunen gør en del ud af at ger. bevare og holde de gamle stier Kommunen har også et lokalt mellem bygderne ved lige. Stier- museum i Glyvrum, Bygdasavnið ne blev i gamle dage utrolig me- á Forni, hvor man har bevaret en get benyttet. Der var ingen veje I samme lokale er der en café, lille butik fra 1935, med en lille dengang. Derfor måtte man gå Café Cibo. disk, en håndlavet kaffemølle fra over fjeldene fra den ene bygd til En gang om året, midt om som- 1800 fra England og nogle gamle den næste. meren, arrangerer man et Lakse- vægte foruden gamle kolonialva- Langs de gamle stier står de torv, hvor man gratis har mulig- rer. Her er også en del gamle ting oprindelige varder, som, takket hed for en laksesmagsprøve eller og sager, som blev brugt i gamle være spejderne i Runavíkar kom- også kan købe frisk laks foruden dage, både til indedørs og uden- mune, er blevet stablet op igen. anden slags fisk. Laksetorvet har dørsbrug. Her kan turister sagtens gå uden udviklet sig til at blive meget Man har lige bygget et stort guide, idet terrænet er forholds- mere omfattende end det oprin- moderne hus til spejderne. Huset, vis fladt og ikke stejlt. Der er in- delig var meningen. Nu er Lakse- som har store glasvinduespar- gen fare at komme i vanskelighe- torvet nærmest blevet en slags tier, er lyst og udstyret med alle der under gåturen. folkefest med små salgsboder og faciliteter, som hører til et rigtigt Ved Toftavatn er der rejst en forskellig familieunderholdning. spejderliv. Midt i bygningen er der beton-statue, som Símun Nón­ indrettet en særlig plads til af- klett har lavet som tak for de vel- Løkshøll holdelse af lejrbål. holdte stier, som er blevet lavet Runavíkar kommune er under stor I huset er desuden sovepladser omkring indsøen. Statuen er af en udvikling i øjeblikket. Der bliver til mange gæster. mand, en fårehyrde med sin tro- bygget en hel del, både på kom- faste hund ved sin side. Hyrden munalt plan og på landsbasis. F. Fiskerivirksomheder kigger ud i det fjerne for at se, om eks. er kommunen i gang med op- Det gamle sømandshjem, som har han kan få øje på sine får. førelsen af en gymnastikhal i for- været lukket i tre år, er nu åbnet Forresten er der også en ud- og gamle ting. Efter aftale med bindelse med den forholdsvis nye som hotel, Hotel Runavík. mærket campingplads i den idyl- ægteparret eller Turist Informa- idrætshal, hvilket kommer til at Færøerne største virksom- lisk beliggende bygd Æðuvík, som tionskontoret i Runavík kan man give kommunen endnu flere mu- hed ”Bakkafrost” har hjemsted ligger forholdsvis tæt på Tofta- bestille et varmt måltid, som bl.a. ligheder at afholde konferencer. i Runavíkar kommune. Her ar- vatn, og hvor der bor ca. 110 ind- kan bestå af fiskesuppe, kaffe/ For nogle år siden opførte bejder omkring 200 mennesker byggere. thé med hjemmebagte kager, man en stor hal, Løkshøll, som hver dag. I øjeblikket er man i pandekager eller vafler. Med hen- er knyttet til skolen, men det er gang med at udvide virksomhe- Naturparken i Skála syn til mad, er husets fiskesuppe Mentanarhúsfelagið (kulturhus- den med nye bygninger for utal- ”Et meget populært sted i kom- med friske færøske råvarer helt foreningen) i kommunen, som lige millioner kroner, og når det munen foregår ovre på den anden fantastisk. tager sig af administrationen. hele er kommet rigtig op at køre side af Skálafjørðin, nærmere i I 2013 havde ægteparret om- Kommunen har indgået et sam- om to eller tre år, kan man regne bydelen Prestá i bygden Skála”, kring 1200 gæster på besøg. arbejde med Mentanarhúsfelagið med 500 og 600 arbejdspladser i oplyser Magnus Rasmussen borg- Medens vi er ved fisken, er der om bygningen, som har en stor ”Bakkafrost”. mester. i Runavík en fiskeforretning, Cibo, scene og en 400 kvadratmeter ”Og det er godt for vores kom- Det er en lille naturpark med hvor man kan købe både fersk og stor hal med plads til 315 men- mune”, siger en smilende borg- små, smalle stier i nærheden af frossen fisk foruden fiskefrika- nesker. Derudover er der en stor mester og fortsætter: et gammelt vandbassin, hvor deller o.l. kantine, bibliotek, 18 undervis- ”Vi har også en anden stor ar- børnene kan lege og sejle i små bejdsplads nede ved havnen, fi- hjemmelavede tømmerflåder. letfabrikken ”Faroe Origin” med Her kommer en del forældre med flere tilhørende store trawlere”. deres børn samt børnehaver og Derudover har kommunen Off nyder naturen, når vejret tillader. Shore havnen, som også er i drift. Tit sidder man her og nyder sin Hvert år i oktober bliver den madpakke. store udstilling og konference Det var lokale beboere som fik Faroe EXPO afholdt i Runavíkar idéen til den lille oase og med lidt kommune foruden den tilbage- økonomisk hjælp fra Runavíkar vendende kulturuge sidst i okto- kommune gik i gang med at rydde ber. området og lave det til et hygge- Borgmesteren sætter stor pris ligt og smukt sted, som alle nyder på det vellykkede samarbejde godt af i dag. mellem kultur og erhverv, som Magnus Rasmussen, som er lærer, har været medlem af Runavíkar kommune i seks år. Lige så snart han var valgt i byrå- det, blev han valgt til borgmester. Runavíkar kommune befinder sig i en 2014 er således hans sjette år rivende udvikling i øjeblikket posten. Foto: Kári við Rættará 28 Færøernes Turistblad

”Det er lysten, som driver vær- ket, og jeg har ikke tænkt mig sådan uden videre at trække mig tilbage fra jobbet på Snældan”, siger en tilfreds, men betænksom Karl Johan Olsen Foto: Sámal Bláhamar

Lysten driver værket Karl Johan Olsen er tredje generation i familievirksomheden Snældan. Firmaet er den eneste virksomhed af sin art, som sælger 100 pct. færøske uld- og strikvarer

Af journalist Beate L. Samuelsen Snældan. Det var hans bedste- han ville prøve noget andet. Og Udover blandet uld, strikker far, som startede virksomheden det blev Snældan. Snældan også en del trøjer i ren I bygden Strendur er der flere virk- i 1949 med et spinderi i selv- færøsk uld. somheder. Én af dem er Snældan, samme bygning, hvor Snældan Eget design Snældan har sin egen designer. som betyder hånd-tenen. Det er stadigvæk har en stor del af sin Det oprindelige spinderi er her Det er en dame, som arbejder i et godt navn, idet Snælden både virksomhed. stadigvæk. Virksomheden, som virksomheden til daglig. Hun hed- spinder og strikker trøjer og an- Før bedstefaderen, som også er blevet udvidet i flere omgange, der Mary Berg og er ikke uddannet den beklædning hed Karl Johan Olsen, startede er fordelt i flere tilbygninger, men designer. Hendes store interesse Direktøren Karl Johan Olsen, spinderiet, havde han et snedker- på samme grundareal. er design og ud fra det, som hun er født og opvokset i Strendur værksted i Strendur, men af en Foruden spinderiet, har man i finder ud af er in i modeverdenen og er tredje generation i firmaet eller anden grund syntes han, at den gamle bygning et udsalg af og kan blive et nyt hit, finder hun strikvarer samt lagerrum, og i ud af, hvad hun kan give sit besyv endnu en stor tilbygning strikke- med. Derefter tegner hun model- maskiner og systue. lerne, som bliver strikket på den ”Ulden, som vi bruger, køber vi lille uldfabrik i Strendur. i England, men egentlig kommer Hidtil har hun ramt plet hver den fra Falklandsøerne. Før vi går gang. Det er for det meste hen- i gang med at spinde den uden- de, der bestemmer farverne, man landske uld, blander vi den med bruger. Det sker også, at man får færøsk fåreuld”, oplyser Karl Jo- forespørgsler udefra om nye far- han Olsen, som også bliver kaldt ver i produktionen. Kalle. ”Når vi prøver os frem, kan vi gøre det i små doser, og ikke stør- Mange turister aflægger Snældan et re skalaer”, som Kalle udtrykker besøg, når de ankommer til Strendur det. Foto: Snældan Færøernes Turistblad 29

snældan p/F | n iels Finsensgøta 25 | 100 t órshavn | t eleFon +298 357154 / +298 447154

Færøsk produktion – internationalt design www.grafikmaster.fo

snældan p/F er en uldvirksomhed, der startede tilbage i 1949. i strendur bliver ulden gjort klar til garn. der bliver fremstillet en masse forskellige uldvarer. snældan har forretning både i strendur og i tórshavn Snældan 30 Færøernes Turistblad

Maskinstrik Da Kalles bedstefar startede Snældan i sin tid, sendte folk sin Fra at have haft seks spinderier egen hjemmeklippede fåreuld ind til fabrikken, hvor den blev spun- på Færøerne, er der kun ét det til garn. Derefter fik vedko- mende den samme vægt i spun- tilbage, nemlig Snældan det garn tilbage. ”Sådan er det ikke mere”, siger Kalle. ”Det var for besværligt og gav for lidt i kassen”. En overgang håndstrikkede kvinder ude i de små hjem trøjer, som de sendte ind til Snældan, som så solgte dem. Det gør man heller ikke mere. Det kan ikke be- tale sig. Nu spinder Snældan ul- den, maskinstrikker og sørger for det færdige produkt, som bliver solgt direkte til kunden. I Tórshavn har Snældan en for- retning af samme navn. Den lig- ger i N. Finsensgøta, hvor Snældan­ sælger egne produkter og design. Derudover leverer Snælden fær- dige strikvarer til andre forretnin- Gennem tre generationer i samme familie har man holdt hjulene gående i det gamle spinderi ”Snældan” i Strendur ger, som sælger deres varer. Foto: Kári við Rættará Snældan har ikke det store salgsapparat fremme i udlandet, men sælger dog lidt i Island og i Danmark, hvor en forretning har ”Vi kunne jo ansætte flere til at net med dem, man producerer Og tilfreds kan han sagtens et lille udvalg af spinderiets strik- betjene kunder i forretningen her i dag. Dengang var det for det være, idet én af hans store kun- kede produkter. i Strendur, men vi synes ikke, det meste skibstrøjer i groft garn, så- der er de nu verdensberømte fær- kan betale sig,” siger en betænk- kaldte Færøtrøjer, med rullekra- øske designere, Guðrun&Guðrun. Eneste spinderi som direktør. ve. Det kan ikke sammenlignes Som et kuriosum fortæller Karl For nogle år siden var der op til med de varer, Snældan produce- Johan Olsen, at blandt de mange seks spinderier på Færøerne. I dag Tilfreds direktør rer i dag. turister, som har besøgt Snældan er Snældan øernes eneste spin- Direktøren i Snældan, Karl Johan ”Det er lysten, som driver vær- for ikke så lang tid siden, var et deri. Snældan har syv ansatte, de Olsen, er godt tilfreds med øko- ket, og jeg har ikke tænkt mig par fra Gotland. De havde en lille seks arbejder på selve fabrikken nomien i forbindelse med produk- sådan uden videre at trække mig virksomhed, og efter hjemkom- i Strendur, og den syvende arbej- tionen. tilbage fra jobbet på Snældan”, sten bestilte de i nogle år en hel der i forretningen i Tórshavn. Der er stor forskel på strikmo- siger en tilfreds Karl Johan Olsen, del garn fra Snældan. Mange turister aflægger Snæl­ dellerne fra 60erne sammenlig- som har rundet de 60 år. dan et besøg, når de i turistbusser kommer til Strendur. ”De køber en hel del varer, når de besøger os, men vi har ikke så stort et personale at tage sig af at betjene kunderne her på fabrikken. Det er jo det samme personale, som vi har i arbejde til at spinde og strikke, så det er be- grænset, hvor meget de kan over- komme, hvis det ikke skal gå ud over selve produktionen,” oplyser Karl Johan Olsen.

Strendur har som så mange andre bygder sin egen filet-fabrik, men har også et strikkeri ’Snældan’ der laver beklædning af færøsk uld. De laver både traditionelle færøske trøjer og nye smarte modeller der er populære blandt både turister og færinger.

Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 31

ViljenViljin til at at gera gøre mun forskel......

–- gørger forskel!mun!

vadhorn.fo 32 Færøernes Turistblad

Gamle engelske bunkere fra besættelses­ tiden under 2. verdenskrig Foto: Kári við Rættará

Artur Johansen er borgmester i Sjóvar kommune

Strendur var ikke uden betydning under Englands besættelse af Færøerne under 2. verdenskrig

Af journalist Beate L. Samuelsen Navnet Sjóvar Sogn stammer egentlig fra bydelen Sjógv, hvor I Sjóvar kommune, som omfatter den nu værende kirke fra 1834 bygderne Strendur, Innan Glyvur, står. Kolbanargjógv, Selatrað og Mor- skranes, er Artur Johansen borg- Tre kirker mester. I mange år var kirken i Strendur Den oprindelige kommune eller den eneste i sognet, lige ind til sogn, om man vil, omfattede byg- man i 1927 byggede en kirke i derne Selatrað, Strendur, Skála Selatrað og nogle år senere under og Skálafjørð, hvoraf den sidst- anden verdenskrig i 1940 bygge- nævnte er den yngste og stam- de endnu en kirke, denne gang i mer fra 1600 tallet. bygden Skála. For cirka 100 år siden kom I 1952 slog Skála og Skála- udflytterbygderne, d.v.s. bygder fjørður sig sammen og oprettede af nyere oprindelse, Morskranes en ny kommune, Skála kommune, og Innan Glyvur til. Den yngste medens Strendur sammen med udflytterbygd er Kolbanargjógv, de andre førnævnte bygder fort- som blev en del af Sjóvar kommu- satte i Sjóvar kommune. Sådan er ne for lidt over 60 år siden. det stadigvæk. I indeværende valgperiode er I mange bygder på Færøerne Arthur Johansen borgmester. Det- har man en regel om, at fårene har te er hans anden valgrunde som lov at gå frit omkring hele året, det, lige så snart det begynder at En grøn oase borgmester i kommunen, hvor der både sommer og vinter. Du kan spire i haven. I mange år har man For nogle år siden gik man i gang bor knap 1000 mennesker. møde får alle vegne på gader og i flere kommuner bestemt, at med at arrangere en årlig triv- Hvor gammel Sjóvar kommuna stræder, mellem husene og inde bønder og privat personer holder selsdag i kommunen. Dette ar- egentlig, er der ingen der ved, i folks haver. Derfor kan det tit deres får væk fra beboelsesområ- rangement var så vellykket, at men man mener, den er fra det være besværligt at få planter og der en del af året. Det har Sjóvar man har gentaget trivselsdagen 15. århundrede. træer til at gro, idet fårene spiser kommune også gjort. hver sommer lige siden. Især vin- Færøernes Turistblad 33

Den gamle trækirke i Strendur Bådehuse nede ved vandet Foto: Kári við Rættará i Sjóvar kommunu Foto: Kári við Rættará

Artur Johansen er borgmester i Sjóvar kommune

Artur Johansen er borgmester i I 1996 købte kommunen For- grund af økonomiske problemer Sjóvar kommune, som foruden samlingshuset af nogle private har været forsømt i mange år. Det Strendur, også omfatter bygderne ejere. Her afholdes jævnlig fester, ser dog endelig ud til at blive for- Innan Glyvur, Kolbanargjógv, foruden dans, koncerter, skue- bedret og udvidet. Det officielle Morskranes og Selatrað spil, forlæsninger o.l. Vejdirektorat har ansvaret af at Foto: Sámal Bláhamar holde vejstrækningen til Selatrað Spejderlejr i Selatrað ved lige. ”Selv om Strendur ligger meget afsides i forhold til andre bygder Strendur under på Færøerne, når det drejer sig besættelsen holde hus og have i pæn stand. om turisme, er vi meget interes- Under 2. verdenskrig spillede For nogle år siden udpegede seret i at få gæster på besøg i Strendur, som ligger lige overfor man et dejligt stykke jord, en kommunen”, oplyser borgmester bygden Toftir langs samme lang- grøn oase, med en lille rislende Artur Johansen. strakte fjord, Skálafjørðin, en be- bæk på stedet, som hedder Innan Om sommeren aflægger man- tydningsfuld rolle i den engelske Glyvur. Her blev plantet træer og ge besøgende bygden en visit. besættelse af Færøerne. buske. Især har Strendur tit besøg af Mellem 20 og 30 engelske Det ser ud til, at initiativet lyk- spejdere, som er på vej til eller fra soldater fra The Royal Marines kedes. Kommunens beboere samt Selatrað. For at komme til Sela­ ankom som nogle af de første turister tager gerne hen til den trað skal man nemlig køre gen- soldater til Strendur. De blev lille grønne plet om sommeren nem Strendur. først senere afløst af den skot- for at nyde naturen i det dejlige I Selatrað har man bygget et ske deling, Lovat Scouts, og siden vejr. stort spejdercenter, et center, af soldater fra Royal Artillery. Da Både Innan Glyvur og i nærhe- som er udbygget i flere omgan- antallet af soldater var på sit hø- den af den nye kirkegård i Stren- ge. Her findes alle faciliteter, som jeste, var der mellem 50 og 100 dur, er der anlagt nye FIFA fod- kræves af en moderne spejderlejr, soldater i området. boldbaner. og i øjeblikket er man i gang med Soldaterne flyttede ind i Missi- Nogle år i forvejen anlagde at bygge et stort badeland. Facili- onshuset, mens officererne flyt- man en fodboldbane med kunst- teterne at sætte telte op er gode. tede ind i privathuse, indtil man terfredningen af får har ført til, at græs i nærheden af forsamlings- Derudover er der muligheder for havde bygget en officersmesse. indbyggerne er blevet inspireret huset i Strendur, og om efteråret at leje huse og både. Soldaterne satte seks kanoner op til at arrangere mange spænden- 2006 blev færømesterskaberne I Selatrað er der en stor cam- i bygden. Kanonerne var beregnet de ting i kommunen. i fodbold for første gang i kom- pingplads. Det kan være lidt af til at skyde efter tyske skibe. Ef- Mange søfolk bor i Sjóvar kom- munens historie spillet på denne en oplevelse at køre med store ter krigens afslutning blev de fle- mune. Når de er hjemme, bruger bane, hvilket var en stor dag i campingvogne hertil, idet vejnet- ste kanoner afmonteret. de en stor del af deres fritid til at kommunens historie. tet, som ikke er kommunalt, på 34 Færøernes Turistblad Sunda kommune satser på turisme i Saksun, Tjørnuvík og Gjógv

Foto: Sámal Bláhamar

”Unge familier behøver ikke at spekulere på, hvor de skal få deres små børn passet”, oplyser borgmesteren i Sunda kommune, Heðin Zachariasen. Der bliver taget hånd om unge og gamle i kommunen Færøernes Turistblad 35

Af journalist Beate L. Samuelsen

I Sunda kommune, hvor Heðin Zachariasen er borgmester, bor der ca. 1650 indbyggere. I kom- munen er der 11 bygder, nem- lig Hósvík, Hvalvík, Streymnes, Tjørnuvík, Saksun, Haldórsvík og Langasandur, som ligger på Streymoy, og bygderne Oyrarbak- ki, Oyri, Norðskála og Gjógv, som ligger på Eysturoy. Bygderne lig- ger på hver sin side af Streymoy og Eysturoy, langs den smukke og lange fjord, Sundalagið, og er forbundet af Færøernes længste bro. Broen er den første i Færøer- nes historie, som forbandt to øer sammen. Den bliver også kaldt ”Broen over Atlanterhavet”. Kommunen har fire skoler med tilsammen 184 elever fra 1. til 7. klasse, foruden en femte skole, som med fællesundervisning af 8. til 10. klasses elever, hvor også elever fra nabokommunen, Eiði, går. Den gamle bondegård ”Dúvugarðar” i Saksun Unge familier, som flytter til Foto: Kári við Rættará kommunen, behøver ikke at spe- kulere på, hvor de skal få deres Kæmpen og Kællingen gang tog hun så voldsomt fat, at mange mennesker her mere, kun små børn passet. Kommunen har Her skal lige nævnes, at før man den nordlige del af bjerget, Eiðis­ 28. Familietraditonen er stærk, tre daginstitutioner i henholdsvis kommer til Tjørnuvík, kommer kollur, revnede. Derefter forsøgte derfor er de tomme huse ikke til Hósvík, Hvalvík og Oyrarbakka. man til bygden Haldórsvík, som hun at fastgøre rebet et andet salg, men fremdeles i familiernes bl.a. er kendt for sin helt spe- sted på bjerget, men der opstod eje, og man gør meget ud af at Alle besøger os cielle ottekantede kirke. Og lige også vanskeligheder. Bjergets holde husene i god stand. Den 1. januar 2005 slog seks før Haldórsvík passerer man et sokkel var fast, og øerne var ikke I 2006 bestemte Sunda kom- kommuner, Hósvík, Hvalvík, Sak- utrolig stort vandfald, Fossá, som så nemme at flytte. Kællingen mune at planere et stort stykke sun, Haldórsvík, Gjógv og Sund, turister er meget interesseret i at befandt sig stadigvæk oppe bjer- jordareal ved Gjógv til at bygge sig sammen til en stor kommune, fotografere, især hvis det lige har get, da morgenen begyndte at 19 moderne helårshuse, benyttet Sunda kommune, med 11 byråds- regnet. gry. Hun var bange for dagslyset som sommerhuse, i et plan med medlemmer, én fra hver bygd og I Tjørnuvík, som er en gammel og skyndte sig ned til Kæmpen, et lille loft, og opført i gammel med administration i Oyrarbakka. bondebygd, er der en utrolig flot som tålmodig stadigvæk stod i færøsk byggestil. ”Jeg plejer at sige, at alle, som udsigt ud over havet. havet og ventede på hende. Des- Omkring hele udstykningen har kommer til Færøerne, besøger Bygden med den gamle kirke værre havde de brugt så megen kommunen opført et stengærde, vores kommune”, siger borgme- ligger helt ud til Atlanterhavet. tid til forberedelserne at løse op- hvor der er forbudt at stille biler. ster Heðin Zachariassen. I Tjørnuvík findes ruiner af ar- gaven, de havde fået fra Island, at Al bilparkering foregår udenfor Med disse ord henviser han til kæologisk interesse, som har vist i samme øjeblik, som de begav sig området. Man kan kun komme til de gamle smukke historiske byg- sig at være gamle vikingebosæt- hjemad, steg solen op af havet og husene til fods, og tunge ting må der Saksun, Tjørnuvík og Gjógv. telser. forstenede dem begge, Kæmpen bæres til og fra. Turister, som ikke besøger dis- Fra bygden kan man se over på forrest og Kællingen lige i hælene Der er ingen butik ved Gjógv, se tre bygder, kører i hvert fald på de to stensøjler Risin og Kellingin på ham. men når turister kommer til byg- et eller andet tidspunkt, måske (Kæmpen og Kællingen), som i Og her står de stadigvæk. den, bliver der vist rundt i den uden at vide det, gennem Sunda en højde af henholdsvis 81 og gamle butik foruden i enkelte kommune. Det gøre de, når de 68 meter rejser sig op af havets Gjógv det store sus gamle huse, så gæsterne kan se, kører over den store bro, som for- dybde lidt ud for Eiðiskollur på Man kan surfe i havet ud for Tjør- hvordan man boede i gamle dage. binder Streymoy og Eysturoy, på Eysturoy. nuvík. Bygden er international Borgmester Heðin Zacharias- deres vej videre nordpå. Sagnet fortæller, at på Island godkendt som et godt sted for sen oplyser, at man i kommunen I Saksun kan man besøge den havde man for tusinder af år si- surfing, hvilket mange slet ikke har satset en hel del på Gjógv gamle bondegård Dúvugarðar og den planer om at trække Færø- véd. Her er store bølger, om kom- som en unik turistdestination. kirken, som oprindelig stod i Tjør- erne tættere til sig. Derfor blev mer direkte ind fra Atlanterhavet nuvík, foruden den smukke natur. Risin og Kellingin bedt om at samt en god sandstrand. Moderne campingplads Man kan også ligesom de gam- udføre denne opgave. Som aftalt Mange turister besøger hvert I den forbindelse har Sunda kom- le færinger gjorde i gamle dage, nåede de til det yderste nordvest- år den gamle bygd Gjógv, som lig- mune anlagt et forholdsvis stort ad en gammel sti vandre over lige bjerg Eiðiskollur. Den store ger helt mod nord i Eysturoy. campingområde, som kun har fjeldet fra Saksun til Tjørnuvík. kæmpe, blev stående ude i ha- Gjógv ligger direkte ud mod ha- åbent om sommeren, idet det er Til denne tur anbefales at have vet, mens hans kone klatrede op vet inde i en vig med klipper på for risikabelt at have camping- en guide med, idet området er på bjerget for at binde Færøerne begge sider. vogne stående her om vinteren meget stejlt flere steder, og der sammen for siden at skubbe dem Mange af de gamle huse står på grund af kraftige storme. er sket meget alvorlige ulykker. op på ryggen af sin mand. Første til daglig tomme, og der bor ikke Her er plads til 25 camping- 36 Færøernes Turistblad vogne. Lige ved indgangen til det mod havet, kan man være heldig fjeld, den 882 meter høje Slætta- men, og den indre del, hvor vi har afspærrede område, har kommu- at se søpapegøjer sidde udenfor ratindur. andre faciliteter, som er attrakti- nen bygget et lille hus med alle sine huler i græsset. Næsten helt ”Egentlig kan jeg ikke forstå, at ve for unge familier, som bosæt- moderne faciliteter, som hører til yderst på pynten står en bænk til der ikke kommer andre interesse- ter sig i kommunen, og hvor der et campingområde med toiletter minde om det danske kronprin- rede turistaktører på banen, når er forretninger, skoler etc.” handicap-wc, brusekabiner, va- separ Frederiks og Marys besøg det drejer sig om oplevelser i vo- Indtil videre har det været skemaskiner, lille opholdsrum o.l. ved Gjógv i 2005. Bænken hedder res kommune,” siger borgmester Turist Informationskontoret i Der er kun brugt førsteklasses Marys Bænk. Heðin Zachariasen. Runavík, som har taget sig af alt, kvalitetsmaterialer, f.eks. fliser, Her tænker han på, at det kun- hvad der er af interesse for turi- som er nemme at holde rene, men Nordisk miljøkonkurrence ne være en rigtig stor oplevelse ster i Sunda kommune. alligevel tåler en del. Hver sommer er Gjógv en del med en båd a la den gamle fær- ”Men vi har planer om at opret- I forbindelse med pladsbestil- af et musikalsk projekt ”Sum- ge, som sejlede i Sundalagið, det te vores eget Informationskon- lng får hver campist en numme- martónar”, som går ud på, at små smalle farvand mellem Streymoy tor”, oplyser borgmesteren, som reret plads, således at vedkom- emblemer og musikere holder og Eysuroy, før broen blev bygget. i forbifarten nævner, at man på mende i forvejen véd, hvor han udendørskoncerter rundt omkring Turistfærgen kunne evt. indrettes landsplan er gået i gang med at skal stille campingvognen. på de små bygder. Man kan også som en flydende restaurant, hvor restaurere den gamle Hvalstati- Lige ved siden af campingplad- være heldig at komme med som gæsterne kunne få serveret god on, som ligger ved den lille bygd sen ligger motellet/hotellet ”Gjá­ tilhører til koncerter, som bliver mad og samtidig se naturen fra Áir. Her påtænker man at få op- argarður”. holdt i klippegrotter, hvortil man en anden vinkel. rettet et museum. Gjáargarður har mange gæster. kun kan komme i små både. Ved Áir ligger også den lille Om sommeren er hotellet næsten En af planerne, som Sunda Naturoplevelser skole Dugni (Dygtig), hvor under- fuldt booked hver dag. Her er kommune er i gang med i øjeblik- Sundalagið er et af de mere vind- visning af voksne elever foregår. gode møde- og konferencefacili- ket, er at tilmelde Gjógv til en stille farvande på Færøerne, selv Man skal ikke være bange for teter med alt moderne teknik, og nordisk miljøkonkurrence, hvor 1. om strømmen er meget stærk lige at blive gammel i Sunda kommu- det bliver flittigt brugt hele året. præmien er 350.000 kroner. under den store bro. Her kunne ne. Kirken ved Gjógv er fra 1929 Betingelserne for at deltage i det være en idé med vindsurfing Allerede før de 11 kommu- og den første, som er viet på konkurrencen går ud på, at man eller vandski. ner slog sig sammen i en fælles færøsk. Inden da blev alle kirker skal være i stand til gå nye og Og selv om der ikke er no- kommune i 2005, var man enige viet på dansk. Altertavlen er lidt moderne tider i møde samtidig get hotel i området, bortset fra om at bygge et alderdomshjem anderledes end andre altertavler. med, at man gør en del ud af at ”Gjáargarður” ved Gjógv, er der til 34 beboere i Sunda kommune. Motivet viser Jesus, som går på bevare det gamle. forsamlingshuse i flere af byg- Alderdomshjemmet stod færdigt vandet, ikke på Geneseretsøen, ”Hvis vi er så heldige at vinde derne i kommunen, hvor man kan i 2006. men i Djúpunum, som farvandet 1. præmien i konkurrencen, skal overnatte. Nu har kommunen planer om lige ud for bygden hedder. Lige i gevinsten tilkomme Gjógv og bru- ”Vi har nærmest delt kommu- at sætte en af de gamle skoler, nærheden af kirken står en min- ges dér”, siger borgmester Heðin nen op i to”, siger Heðin Zachari- nemlig den ved Gjógv, i oprinde- desten til minde om dem, der er Zachariasen. asen, og fortsætter: lig stand, som en slags museum, druknet ude på havet eller er for- I Sunda kommune er der fle- ”Den ydre del, hvor man kan få hvor alt interiør er gammelt og ulykket på anden vis. re spændende vandreture, en af fantastiske naturoplevelser, og står, som om eleverne lige har Ved at gå langs vigen og ud dem går op til Færøernes højeste hvor man tager hånd om turis- forladt lokalet.

Den gamle bydel ved Gjógv Udsigten er helt fantastisk Foto: Kári við Rættará Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 37

Campingpladsen Sjókaféin i Æðuvík Middagsretter | smørrebrød Priser med alt inkluderet Plads: 200,00 dkk pr. nat Fester, receptioner og andet... telt: 100,00 dkk pr. nat

...vi sender også mad ud af huset

Fjøruvegur 3 · 620 Runavík · Tel: 449181 / 219281 / 217191 Bestilling på tel. +298 221768 / +298 290921

Gopler på frimærker

Undervandsfotografen Ingi Sørensen har igen leveret frimærkemotiver fra Færøernes fascinerende undersøiske verden. Denne gang er det de mystiske, farverige og smukke 14 14 gopler der er svømmet ind foran kameraets linse. 20 20 nsen nsen re re Sø Sø

Frimærkernes skønhed er bemærket rundt omkring i verden – Ingi Ingi f. eks. har det italienske frimærkemagasin l’Arte de Franco- FØROYAR FØROYAR 50 Hvalspýggja Aurelia aurita 8 KR Levsa Cyanea capillata 15 KR bollo kåret dem som årets mest originale udgivelse.

Udgivelsesdag: 24.02.2014 Fotos: Ingi Sørensen 14 14 20 20 nsen nsen re re Sø Sø Ingi Ingi Foto: Ingi Sørensen FØROYAR 50 FØROYAR Hvalspýggja Pelagia noctiluca18 KR Hvalspýggja Beroe cucumis 26 KR FO-779-782 Posta Óðinshædd 2 FO-100 Tórshavn Færøerne

Tlf. 346000 w w o .f [email protected] w s www.stamps.fo .sta m p 38 Færøernes Turistblad Runavík som oliehavn Forhenværende lagtingsmedlem og kulturminister Tórbjørn Jacobsen fra det Republikanske parti, Tjóðveldi, fik pludselig nok af politik. I dag trives han, som er navigatør, som fisk i vandet i jobbet som havnefoged i Runavík, hvor al aktivitet blomstrer Af journalist Beate L. Samuelsen løn. Sådan hænger det ikke sam- men”. Havnefogeden i Runavíkar I august 2010 blev Tórbjørn Jac­ ”Nej, det er fordi man har en Havn, Tórbjørn Jacobsen, er obsen ansat som havnefoged idé om at få gang i og mere akti- af den anskuelse, at lige så ved havnen i Runavík, Runavíkar vitet i havneområdet”, siger Tór- snart de første oliedråber Havn. bjørn Jacobsen. bliver pumpet op af ”Efter mange år som aktiv po- ”Indtil nu er det lykkedes os at havbunden og den undersøiske litiker var jeg rent ud sagt blevet få gang i Runavíkar Havn med pil tunnel mellem Eysuroy og himmelråbende træt af det politi- opad, og vi har en stor aktivitet Streymoy er en realitet, er ske system. Derfor søgte jeg job- her som aldrig før”. det oplagt, at den praktiske bet” siger han, som var medlem ”Vi havde en udskibningsvirk- anddel af olieprojektet af lagtinget i mange år og endda somhed her, men så gik det hele forbliver i Runavík og den besad posten som kulturminister nedenom og hjem. Filétfabrikken administrerende anddel bliver i i en kort periode som repræsen- gik konkurs, og det hele kom til at hovedstaden Tórshavn tant for det Republikanske Parti.. ligge brak. Alle skibe, som udski- Foto: Kári við Rættará Tórbjørn Jacobsen var så sik- bede fisk, forsvandt, og filétfa- ker i sin afgørelse om at forlade brikken lå stille hen i det uvisse i politik, at han under ingen om- godt og vel et halvt år”, siger den stændigheder ville stille op til det alvorlige havnefoged, som ellers efterfølgende lagtingsvalg. Hvis er en meget gemytlig fyr. han ikke fik jobbet som havne- En situation, som den man foged, spekulerede han, som er oplevede i Runavíkar kommune navigatør, på at tage ud at sejle for nogle år siden, forplanter sig igen. straks videre til bylivet, hvor en Han var heldig at få jobbet masse aktivitet pludselig stand- som havnefoged. I starten var ser. han havnefoged på halv tid, idet ”Hvis vi ser billeder fra Runavík han først forlod lagtinget ved det for ca. et halvt århundrede siden, næst kommende lagtingsvalg i var der næsten kun landmænd og oktober 2011. Sidenhen har han husmandssteder, der boede her været havnefoged på fuld tid omkring. Men så kom der gang i samtidig med, at han er gået ind det hele samtidig med, at aktivi- i kommunalpolitik, og nu er med- teten nede ved havnen øgedes”. lem af Runavíkar byråd. Runavík har befolkningsmæs- ”I dag er jeg glad for, at jeg tog sigt bredt sig fra det lokale hav- den afgørelse. For en navigatør i neområde og op ad fjeldet, ikke min alder er der i dag ikke mange fra fjeldet og ned mod havnen. jobs at vælge imellem”. Tilfredse olieselskaber Stor aktivitet ”Der er kommet gang i hjulene på For nogle år siden sejlede de fær- ny. Filétfabrikken, som er en af de øske rederiers skibe til alle store få, der er tilbage på øerne, kører havne på Færøerne – Tórshavn, med fuld kraft igen. Det hele ser Runavík, Klaksvík, Fuglafjørð, stabilt ud, og det går den rigtige Tvør­oyri og Sørvág. vej,” siger en tilfreds Tórbjørn Ja- ”Pludselig fik man den fikse cobsen. idé, at al storeksport skulle fore- ”Vi har haft stor aktivitet i for- gå i hovedstaden. Alle og enhver bindelse med russiske skibe, som kunne indse, at det ville få uhel- ligger ved kaj. Russerne omski- dige konsekvenser for de andre ber deres fiskelaster ombord i havne”, siger han. moderskibe, som bliver fyldt op, ”Når man påtager sig arbejdet mens skibene ligger her. Det gør som havnefoged, er det ikke, for- de både her i Runavík, i Klaksvík di man har tænkt sig at sætte sig og i Fuglafjørð. Det fungererer i en behagelig kontorstol og nyde fint. De tre havne har en indbyr- udsigten til havet for offentlig des aftale om, hvordan opgaver- Færøernes Turistblad 39

SMUK NATUR, ÆRLIG MAD OG HISTORISKE OMGIVELSER

BÓNDASETRIÐ GARÐAHÚSIÐ Kontakt os på tel +298 217841 Í FUNNINGSFIRÐI Í SØLDARFIRÐI for at reservere plads. 40 Færøernes Turistblad ne skal løses med hensyn til de russiske skibe, og det kører bare”. Det er klart, at det giver nogle skillinger i kassen, f.eks. havneaf- gift og proviantering. I 1998/99 vedtog lagtinget, en olielov som går ud på, at alt materiel, som skal bruges ude på oliefelterne i forbindelse med boringer efter olie omkring Fær- øerne, skal over færøsk kajkant, før det bliver overflyttet til olie- platformerne. I år 2000 blev man enig om, at olieselskaberne selv skulle af- gøre, hvor deres foretrukne havn skulle ligge. Dette førte til, at 18 private virksomheder i Eysturoy slog sig sammen om foretagendet ASB, Russiske skibe ved kaj i Runavík Atlantic Supply Base, som ved Foto: Kári við Rættará Runavíkar Havn påtog sig al ser- vicering på Færøerne af olieborin- De strenge regler må vi til hver en ningen af det store foretagende har stor betydning for større og gerne i Nordatlanten. tid opfylde og overholde”. Bakkafrost. mindre skibsreparationer. Lige siden har ASB taget sig af Ved havneanlægget i Runavík, Bakkafrost står for et stort Kapaciteten, som Runavíkar disse opgaver, som oliselskaber- hvor olieskibe ligger, er sikkerhe- projekt, som kommer til at ko- Havn som oliehavn har, klarer ne har været tilfreds med. De har den i top. Området er fuldstæn- ste omkring 1,2 milliarder kro- al den aktivitet, som dette fører i hvert fald indtil nu ikke ønsket digt afspærret. Alarmen går i ner. Men før byggeprojektet går med sig i en prøvefase, og kan at skifte leverandører. gang lige så snart, der sker et el- i gang, må kommunen udfylde også klare de første opgaver, én ler andet uventet. Bare det drejer 150 kubikmeter areal ved kajen ad gangen, hvis og når den første Sikkerheden i top sig om en forvildet fugl, går alar- til fundament under den store olie bliver pumpet op af havbun- ”Vi har hele tiden haft godt sam- men i gang. Specielle følere er sat bygning og hvor den store brønd- den på oliefelterne i færøsk hav- arbejde med både ASB og Statoil, op omkring i hele området. båd til 280 millioner kroner, som område. som ustandselige kræver stren- Ingen andre skibe har lov til at Bakkafrost har bestilt fra udlan- Tórbjørn Jacobsen er af den an- gere og strengere regler i forbin- ligge ved samme kaj, som olie- det, kan lægge til kaj. skuelse, at problemet, alle byg- delse med sikkerheden”, oplyser skibene i det afspærrede område. Når projektet er færdigt, vil der har, er, at når der skal bygges havnefoged Tórbjørn Jacobsen. al opdræt af laks, ca. 50.000 nye havneanlæg, skal de bygges ”Det forstår man godt, når man Bakkafrost-udvidelse t om året, og som Bakkafrost udenfor bebygget område. hører om de mange terroristan- En hel del cruise-skibe anløber har svømmende i store havbrug Hvis vi skeler til vores nabo i greb, olieselskaberner rundt om- også Runavíkar Havn. i færøske fjorde, blive flyttet nordvest, Island, er alle nye con- kring i verden bliver udsat for. Vi Det helt store cruise-run bliver i over i den moderne brøndbåd og tainerhavne bygget langt udenfor gør alt, vi kan, for at opfylde de mars 2015 i forbindelse med sol- transporteret til Runavíkar Havn bebygget område. strenge betingelser, som kræ- formørkelsen, hvor der ankom- og bragt til Bakkafrost til videre Hvis vi skal henholde os til pla- ves”. mer fire cruiseskibe til Runavík behandling før eksport. nerne om en ny oliehavn, har vi et ”Hver gang, der sker et eller samme dag. I kommunen, som også omfat- udmærket område til en off shore andet uventet i udlandet, øges Den helt store omvæltning ved ter Søldarfjørð, står flere olietan- base på den anden side af Skála­ kravene til sikkerheden i olie-regi. Runavíkar Havn er dog udbyg- ke. Olietankene, som ligger ca. fjørðin, hvor ingen bor, nemlig fire kilometer fra Runavíkar Havn, mellem Skála og Skálabotn. blev bygget af britiske soldater Når man taler om prækvalifice- under 2. verdenskrig. Tankene ring i forbindelse med oliehavne, blev flere gange angrebet af ty- er det et krav, at der er landfast ske bombejagere, heldigvis uden til lufthavnen. at blive ramt. Tankene benyttes ”Der kan vi i hvert fald være stadigvæk i dag. Samme tanke med”, siger havnefogeden i Runa­ kan få en stor betydning i forbin- víkar Havn, Tórbjørn Jacobsen. delse med eventuelle oliefund. Fra Runavík er der ca. 50 mi- nutters kørsel til Vagar lufthavn. Off shore fremtidsplaner Han synes, at når den under- I bygden Skála, som hører til søiske tunnel fra Eysturoy til kommunen, ligger det gamle, Streymoy er en realitet, er der men moderniserede skibsværft, kun ti minutters kørsel mellem Skála Skipasmiðja. Skibsværftet Runavík og Tórshavn. Til den tid vil det være oplagt, at den prak- tiske andel af olieprojektet fort- sat forbliver i Runavík, mens den Havnekontoret i Runavíkar Havn, hvor administrerende anddel bliver i Tórbjørn Jacobsen er havnefoged hovedstaden.

Foto: Kári við Rættará Færøernes Turistblad 41

Her kan du se nogle af de udflugter og seværdigheder, der er værd at kigge Infosiden nærmere på. Du kan læse mere på www.visiteysturoy.fo

Udflugter Vandreture ske bygd Gjógv. Dette fjeld er 882 ders, Guds Søns og Gud Helligånds Skálafjørður, Toftavatn og Nólsoy meter højt og når man har nået navn”. Dette gøres, for at man ikke i baggrunden. Den venstre sti går De fleste ture mellem bygderne toppen, har man den mest fanta- skal fare vild, og man får velsig- ned i Ánadalur, og den anden går går ad vardestier, som er de æld- stiske udsigt over hele Færøerne. nelse på turen. ned til bygden Skálabotnur. ste landforbindelser mellem byg- derne. Der er rigitig mange varde- Fuglafjørður - Hellurnar Kambsdalur - Skálafjørður Fisketur stiger i Eysturoy, hvor flere af dem også er blevet restaurerede. Stien fra Fuglafjørður til Hellur- Stien til Skálafjørður begynder ved I Nes i den sydlige del af Eysturoy nar kaldes Sjúrðargøta. På vej op åen tæt på spejderhuset i Kambs- er der et vand som hedder Nes­ Hos turistinformationen i Runavík, til Fuglafjarðarskarð passerer du dalur. Du går først over en tørve- vand, hvor der er muligt at fiske. kan du få vejledning og gode råd løftestenen Malunar Hav. Sagnet hede og forbi rester af tørvegem- Fiskekort kan købes hos en lokal til gåture, både i bygder og fjel- fortæller om malkepigen Malan, mer, som hører til Fuglafjørður. supervisor. Vandet er ca. 15.000 dene. Desuden er der også en der var med barn og til grin for Oppe på Skarðsbrúgvin har du vidt m2, men ikke særlig dybt. I vandet swiflet, som giver gode informati- de andre malkepiger, som hun udsyn over Fuglafjørður. Yderst er der masser af ørreder og i peri- oner om nogle udvalgte ture både ikke kunne holde trit med. Da tog på sydsiden under Borgin ser man oden mars til oktober, vil der være i Eysturoy og hele Færøerne. Den- Malan fat om den 176 kg tunge et fremspring, som kaldes Eingil- store ørreder på 2-5 kg i vandet. ne swiflet koster 10,- DKK-. løftesten, løftede den og sagde, skahús. Der sad i ufredstider en Det er muligt at leje fiskestang og at det kunne de andre ikke gøre mand på vagt. Derfra er der god købe fiskekort. Også sælges mad- Slættaratindur hende efter. Og heri havde hun ret. udsigt både nordpå og sydpå. Hvis ding. vagtmanden fik øje på fjendtlige En af de mange vandreture i Eys- Oppe på Skarðið ses to store var- skibe, løb han over til Eysturskarð Pris: Pr. pers pr. dag 250 kr turoy som er et must er turen på der. Det er gammel skik, at hver og gav tegn ved at tænde bål, der Under 14 år sammen med en be- det højeste fjeld på Færøerne, gang man passerer Skarðið, skal kunne ses i bygden. talende voksen: 100 kr Slættaratindur, som ligger i Eyst­ man kaste tre små sten på disse Grupper: Efter aftale uroy, tæt på den kendte og idylli- varder, mens man siger: ”I Gud Fa- Stien deler sig i to, når du kan se Seværdigheder G! Festivalen Kirken i Gøtu rokke hvileløst frem og tilbage. tid skulle betales, kneb det med financieringen. Den var nemlig En af de største musikfestivaler på Kirken blev indviet i 1995 og den Ribarhus í Fuglafjørður betydelig dyrere end den samlede Færøerne er G! Festivalen, som bli- kendte færøske kunstner, Tróndur pris på opførelsen af kirken. ver afholdt i Gøta medio juli hvert Patursson, har stået for udsmyk- Piddasa Handil er en gammel for- år. Festivalen tiltrækker mange ningen, som bl.a. består af en stor retning, hvor man i gamle dage Blásastova í Norðragøta kendte navne, både fra Færøerne altertavle i glasmosaik. Klokketår- kunne købe alt mellem himmel og udlandet. net er konstrueret som tre kors, og jord lige fra kaffe-ekstrakt, pe- Blásastova er et bondehus, opført der symboliserer korsene på Gol- troleum og rullepølse til sytråd, i 1833. I 1860 blev huset forlæn- Bådmuseumet i Leirvík gatha. beklædning og fisk. I samme byg- get med en lille tilbygning. Huset ning, hvor forretningen var, var et er opført efter 1800-tallets byg- I Leirvík er der et båd- og kunst- Rinkusteinar, Oyndarfirði stort lager, Ribarhús, som i dag geskik, nemlig af tømmer på en museum, der huser mange gamle er indrettet til kunstmuseum. Her sokkel af sten. Langs den nordlige færøske både samt en masse for- Nede ved stranden i Oyndarfirði har lokale- og gæstekunstnere ydervæg er der opført en sten- skellige genstande, der er knyttet står de to kendte Rinkusteinar ud­stillinger. væg, for at beskytte mod storm til tiden, hvor robåden var færin- (rokkestene). Når bølgerne sættes og regn. Huset er tækket med et gernes ét og alt. På museet er i bevægelse, rokker de to stene Kirken i Oyndarfirði tykt lag næver (birkebark) over der også en del kunstværker efter frem og tilbage i en uendelig- lægterne, og derover grønsvær. De I den gamle trækirke fra 1838 Jóannis Kristiansen og Sámal Tof- hed. Sagnet fortæller, at det var udvendige vægge er tjæret med hænger en meget værdifuld al- tanes. Museet har åbent fra maj en gammel troldkvinde i den lille kultjære, indvendig står samtlige tertavle af den kendte danske til august fra kl. 10-12 mandag til bygd, som forbandede to sørøver- skillerum, lofter og gulve i høvlet, kunstmaler C. W. Eckersberg fredag. skibe, så de blev til sten og for evig ubehandlet fyrretræ. tid skulle stå ved strandkanten og (1783-1853). Da altertavlen i sin

Turistinformationen i Fuglafjørður - á Bug - 530 Fuglafjørður - tel +298 23 80 15 - fax +298 44 51 80 - [email protected] Turistinformationen i Runavík - Heiðavegur 26 - 600 Saltangará - tel +298 417060 - fax +298 417001 - [email protected] 42 Færøernes Turistblad Gjógv nomineret til nordisk natur- og miljøpris

Ifølge Sunda kommunes opfattelse er Gjógv uden tvivl Nordens reneste og smukkeste bygd. Derfor har kommunen indstillet Gjógv til den nordiske natur- og miljøpris. Med udnævnelsen følger kr. 350.000,- Foto: Sunda kommuna Det er lykkedes at bevare den omkring 500 år gamle bygd, Gjógv, intakt i sin oprindelige form som et af Færøernes største turistmål

Af journalist Beate L. Samuelsen digvis ikke under nogle omstæn- Gjógv, er det lykkedes at bevare Ca. 300 år senere ved man dog digheder sådan bare uden videre den omkring 500 år gamle bygd lidt mere om bygden. Hvis man er den heldige ejer af en kan pakke ind i silke og lægge intakt i sin oprindelige form som ægte perle, vil man gerne dele sin ind i en bankboks. En af dem er et af Færøernes største turistmål. 13 nominerede glæde og forundring over dens I april 2014 besluttede kommu- skønhed med resten af verden. nalbestyrelsen i Sunda kommune, Desværre falmer glæden i skyg- I nærmeste fremtid bliver et som Gjógv hører til, at indstille gen af faren for tyveri. Mange Gjógv til den nordiske natur- og ægte perler blive derfor gemt bag lysanlæg i Gjógv sat op i miljøpris 2014. På et stort fol- lås og slå i et aflåst pengeskab kemøde på Bornholm i juni blev eller en tyverisikret bankboks, og kløften nede ved vandet, bygden nomineret til denne nor- ingen undtagen ejeren og nogle diske ærespris sammen med 12 få udvalgte personer får lov at således at den kommer til at andre nominerede, nemlig en fra se ”skatten”. Færøerne er i besid- tage sig flot og majestætisk Grønland, fire fra Island, tre fra delse af mange ægte perler, ikke Danmark, to fra Sverige og to fra perler fundet i en levende øster, ud i mørke Finland. fanget på havets bund, men na- Interessen var stor til denne tur- og miljøbevidste perler, som hæder, må man sige, idet den absolut ikke bliver gemt væk. Alle bygden Gjógv (omtalt på side 18 Man véd ikke nøjagtig, hvornår nordiske ansøgningkomité mod- og enhver, som har lyst, har hver og side 36), som hører til Sun- de første beboere etablerede sig tog 30 ansøgninger til natur- og eneste dag mulighed at opleve da kommune. Trods det, at kun i Gjógv, men man mener det må miljøprisen.Gjógv er opkaldt ef- disse naturperler, som man hel- 28 fastboende indbyggere bor i have været engang i 1500 tallet. ter bygdens store kløft, som på Færøernes Turistblad 43 færøsk hedder ”gjógv”, og som ligger helt nede ved vandet og danner en naturlig havn. Efter anmodning fra indbyggerne har kommunen for nylig besluttet at sætte et lysanlæg op, således at den oplyste kløft kommer til at tage sig flot og majestætisk ud i mørke. Vinder Gjógv den nordi- ske natur- og miljøpris 2014 på et afgørende møde i Stockholm den 29. oktober, skal en del af pengene bruges til lysanlæg- get. Sunda kommune har nem- lig besluttet, at den eventuelle præmie 100 procent skal gå til bygden Gjógv.

Kortlagte ruter Selv om Gjógv har bevaret sitt gamle ”look”, og indbyggertallet er dalet fra 64 stykker i 1999 til kun 28 i dag, har bygden tre ar- bejdspladser, et opdrætsanlæg for fiskeyngel, en betongele- mentfabrik og hotellet ”Gjáar- garður”. Man gør meget ud af Siden 2009 er 20 nyopførte moderne sommerhuse bygget i Gjógv. Arkitektonisk falder de alle sammen helt naturligt at bevare de gamle huse, men ind i Gjógvs miljø har ikke lukket af for nutiden og Foto: Sunda kommuna nutidens huse. Derfor blev der i 2009 udstykket nogle bygge- kløft.I det smukke område rejser skrivelser af hvert eneste navn. er bibeholdt så unik på trods af, grunde, hvor der i dag står 20 Færøernes højeste og næstehø- Alle ruter er forbundet med at den har gennemgået en mo- nyopførte moderne sommerhu- jeste fjelde sig, det 882 meter GBS og nemme at følge. derne udvikling. se, som arkitektonisk falder helt høje Slættaratindur og 856 me- Ikke blot indbyggerne i Gjógv, naturligt ind i Gjógvs øvrige huse ter høje Gráfelli. Ren og smuk bygd men alle i Sunda kommune, som og miljø. Derudover har Sun- Et af bysbørnene, Ásfinnur Ifølge Sunda kommunes opfat- omfatter 11 bygder med tilsam- da kommune lavet en moderne Sig­vardsen, der nu er pensione- telse bor indbyggerne i Gjógv i men ca. 1650 indbyggere, venter campingplads til 25 camping- ret lærer, har brugt utallige timer Nordens reneste og smukkeste i stor spænding på resultatet, vogne. ved at kortlægge forskellige ru- bygd, derfor har kommunen ind- når den heldige vinder af nordisk Det, der gør Gjógv helt unik, ter ude i naturen omkring Gjógv stillet Gjógv til den nordiske na- natur- og miljøpris officielt bli- er bygdens beliggenhed mellem foruden, at han har registreret tur- og miljøpris. ver udnævnt 29. oktober 2014 i nogle af Færøernes højeste fjel- flere hundrede stednavne. Der- Det er først og fremmest ind- Stockholm. de og op langs den store og dybe udover har han lavet korte be- byggernes fortjeneste, at Gjógv (Kilde: Sunda kommune)

Udsigten fra Gjógv ud over havet er helt fantastisk flot. Kirken, er fra 1929. Det er den første kirke på Færøerne, som er viet på færøsk. Altertavlen viser Jesus, hvor han går på vandet, ikke på Genesarethsøen, men i Djúpunum, som farvandet lige ud for bygden hedder

Foto: Sunda kommune 44 Færøernes Turistblad 6000 t Ibiza-salt til 6000 t af fisk, så har du varen

”I vores firma ”Vaðhorn Seafood” har vi kun højeste kvalitet af saltfisk,” siger direktøren Jógvan Gregersen, som sælger saltfisk til Spanien og Italien

Af journalist Beate L. Samuelsen kom­mer fra det færøske marked, men af og til køber man fisk fra En meget aktiv og stor virksom- Norge eller Island. Det skyldes hed i Strendur er fiskefabrikken simpelthen, at man ikke har nok ”Vaðhorn Seafood”, hvor man af råvarer på Færøerne. producerer saltfisk til eksport. I 2007 begyndte ”Vaðhorn Oprindelig blev virksomheden Sea­food” at producere saltfisk af med andre ejere i 1973 etableret frossent råmateriale fra Norge. i bygden Eiði, som ligger længere nordpå på Eysturoy. Saltet fiskefilet Dengang bearbejdede man fi- Farvandene omkring Færøerne er skearten brosme, som blev saltet uden tvivl det reneste farvand i og skåret i fileter. hele verden, og at salte fisk er en 11 år senere flyttede ”Vaðhorn ældgammel tradition på øerne. Seafood” til bygden Skála, idet I gamle dage kendte man intet virksomheden var blevet så stor til nedfrysning af fisk eller mad- og omfattende, at man måtte varer. I stedet saltede man fisk have mere plads. og andre fødevarer som en slags På grund af pladsmangel flyt- madkonservering. tede ”Vaðhorn Seafood” i 1992 På fabrikken ved Hulk i Stren- til havneområdet Hulk i Strendur, dur, tager ”Vaðhorn Seafood” hvor den har været lige siden og imod råvaren i den ene ende endda har været nødt til at udvi- I 2003 blev ”Vaðhorn Seafood” valgt til “The Company of the Year” på af fabrikken, hvor der er et kø- det virksomheden med en tilbyg- Færøerne. Siden 2007 har Jógvan Gregersen, som ejer lidt over halvdelen af lelager. Derfra bliver der under ning. aktierne i virksomheden været direktør, og Jens Martin Knudsen, som er den behandlingen af varen holdt et anden ejer, været virksomhedsleder jævnt flow gennem fabrikken. Købte Vaðhorn i 2007 Foto: Sámal Bláhamar Hovedkapning og filetering af Jógvan Gregersen har arbejdet i mindre fisk, sker ved en maskine, ”Vaðhorn Seafood” siden 2001. som veluddannede folk betjener. I 2007 købte han sammen med I dag omfatter produktionen ge, som bliver købt fra forskellige Store fisk bliver fileteret ved Jens Martin Knudsen, forhenvæ- våd-saltet, splitted fisk og fileter, fiskemarkeder. håndkraft. rende fodboldstjerne, firmaet. primært fra torsk, brosme og lan- Det meste af råmaterialet Fisken bliver saltet i store kar

I 2013 solgte firmaet ”Vaðhorn Sefood” omkring 25 millioner fiskemiddage, ca. 4500 t, til Spanien og Italien IndI v I duelle | grupper | konferencer | møder | IncentI ves

Færøernes Turistblad 45

Velkommen til Færøerne – Eventyret kalder

Din samarbE j D spartnE r på FærøE rnE www.greengate.fo

En oplevelse for alle, der ønsker noget ud over det sædvanlige

I vores katalog finder du en række skrædder syede pakkerejser, som giver dig mulighed for at opleve den udsøgte og uspolerede færøske natur. Du har også mulighed for at sætte din egen rejse sammen ud fra dine egne valg af udflugter, transport og logi.

Du kan se kataloget på greengate.fo www.grafikmaster.fo

National Geographic Traveler har udpeget Færøerne som de dejligste øer i verden, nummer 1 blandt 111 udvalgte rejsemål

J. Broncksgøta 35 Færøerne Fax +298 350 521 F o -100 t órshavn t el +298 350 520 inF [email protected] o www.greengate.fo 46 Færøernes Turistblad

På grund af pladsmangel flyttede ”Vaðhorn Seafood” i 1992 til havneområdet Hulk i Strendur, hvor fiskefabrikken har været lige siden Foto: Kári við Rættará i et rum med kontrolleret tempe- beholdt kontakten til den italien- Spanien er det land i Europa, du behandler råmaterialet, fordi ratur. Senere bliver saltet sorte- ske agent. hvor der bliver spist mest fisk pr. at når fisken lander på middags- ret fra, fileterne trimmet og sor- Bekendtskabet mellem itali- indbygger. bordet, er den i omkring samme teret efter kvalitet og størrelse. eneren samt dennes familie og Jógvan Gregersen oplyser, at tilstand som den var som fersk Man bruger kun salt fra Ibiza, ejerne af ”Vaðhorn Seafood” er ”Vaðhorn Seafood” solgte ca. 25 råvare. Så en god fersk råvare bli- og man må sige, at der bruges en gennem alle de mange år blevet millioner, ca. 4500 t, fiskemidda- ver til en god saltfisk. del salt i løbet af et år. så tæt, at det er mere end et bu- ge i 2013. På ”Vaðhorn Seafood” gør man ”Ja, vi bruger ca. 6.000 t salt siness forhold. ”Vaðhorn Seafood” er en stor meget for trivselen på arbejds- om året. Til et tons af fisk bruger I trailere bliver fisken fra arbejdsplads med en stab på ca. pladsen. For nogle år siden invi- vi et ca et tons af salt”, oplyser terede man alle medarbejdere på direktør Jógvan Gregersen. en rejse sydpå med fly således at de med deres egne øjne kunne se, Det bliver i familien Produktionen omfatter hvor vigtig det er, at kvaliteten af ”Vores store kunder er Italien og saltfisken er i top, og hvad det er, Spanien”, siger direktør Jógvan vådsaltet, tørsaltet adskilt kunden kræver af varen. Gregersen. fisk og fileter, primært fra At det i sidste ende kan betale ”Vaðhorn Seafood” har en sig at behandle en vare ordentlig, agent i Italien og en i Spanien. torsk, lange og brosme at også andre synes, at du gør et De sørger for alt det praktiske, godt stykke arbejde sammen med selv om Jógvan Gregersen og Jens dine medarbejdere, kan direktør Martin Knudsen kender alle sine ”Vaðhorn Seafood” transporteret 100 dygtige medarbejdere. Jógvan Gregersen og virksom- kunder i de to sydeuropæiske kø- med ”Norröna” til Hirtshals, hvor hedsleder Jens Martin Knudsen berlande. man lejer sig ind i et stort kølela- Opfylder kundens krav skrive under på, idet ”Vaðhorn Det sjove er, at den nuværende ger. Det er utrolig vigtigt, at man Processen med saltfisk, lige fra Seafood” i 2003 blev anerkendt agent i Napoli er søn af agenten, beholder en konstant temperatur fisken er kommet op af havet for sin topkvalitet og blev valgt som en af Vaðhorns primus mo- på tre grader under Celcius under og ombord på skibene, og til det til ”The Company of the Year” på tor, Peter Reinert i Eiði, i 1973 transporten for at sikre en god og færdige produkt ender på mid- Færøerne. mødte i Rom og allerede dengang kontrolleret kvalitet af fisken. dagsbordet, er meget lang, og er ansatte til at sælge saltfisk. Efter Fra kølelagret i Hirtshals bliver det især modningstiden som gør Peter Reinerts død for flere år si- fisken i store vogne transporteret at processen er så lang. den, har firmaet med de nye ejere videre til køberne i Sydeuropa. Det er ikke ligegyldig, hvordan Færøernes Turistblad 47

Fiskivinnuhavnin 3 · FO-600 Saltangará Tel +298 44 70 15 · Faks +298 44 89 20 [email protected] · www.portofrunavik.fo

About the port of Runavík The Port of Runavík is situated on Skálafjørður, the longest fjord in the Faroe Islands. The port has been an important fishing port since its foundation in 1916.

Cruise ship arrivals in Runavík have been steadily increasing since 2005. The port is now experienced in welcoming these ships. The outlook concerning further increasement in the cruise traffic is good.

The port has all modern facilities with a total lineal quayage of 1700 meters, and a depth of 12 meters. The port is open 24 hours and all service is available around the clock.

The Port of Runavík consists of 10 small harbours,

The safesT porT in T he faroe i slands 48 Færøernes Turistblad

www.tora.fo

Destination: Suðuroy, Færøerne Tilbage til vikingerne Varighed: 4 dage / 3 nætter Start: Fredag

Tora TourisT Traffic Fly Viking tur til Færøerne med Atlantic Airways og Viking Tjarnarlág 41, fo-100 Tórshavn Cruise med Smyril til Suðuroy. 4 dages tur til Færøerne, hvor faroe islands, tel: +298 315505 fax: +298 315667 vi besøger øernes vestligste, sydligste og nordligste bygder Email: [email protected]

dag 1 – fredag dag 2 – lørdag og kører direkte til Klaksvík, til Gjógv, hvor vi besøger det Vi starter i Vágar lufthavn, Næste morgen besøger hvor vi bliver indkvarteret hyggelige hotel Gjáargarður. hvorfra vi tager til den øens vi sumba og akraberg. på det lokale hotel. sidste stop på turen er den vestligst beliggende bygd, i sumba fortæller de os historiske bygd Kirkjubøur, Gásadalur. Derefter kører om det lokale Basalt vand dag 3 – søndag der huser Ólavskirken, der vi til Kvívík, hvor vi kan og vi får også lov til at Vi besøger færøernes er bygget omkring år 1200. besøge vikingetofterne. prøvesmage. akraberg er nordligste bygd, Viðareiði, Hvis vejret tillader det kører færøernes sydligste punkt. der ligger tæt ved Enniberg, dag 4 – mandag vi til Norðradalsskarð, Guiden vil også fortælle der med sine 754 meter Næste morgen kl. 07.00 hvor vi har udsigt til Koltur os historien om skibet er Europas næst højeste kører vi fra Tórshavn til og Trøllhøvda, som er et Westerbeek, der stødte på forbjerg. Kun Hornelen i lufthavnen. helt specielt syn. Når vi grund i suðuroy i 1742. Norge er højere med sine ankommer til Tórshavn På vej nord besøger vi de 5 860 meter. Tilbage i Klaksvík kører vi til færgen smyril kommuner Hvalba, famjin, besøger vi christians kirken, for at sejle til Tvøroyri i Hov, Porkeri og Vágur, før der er færøernes største suðuroy. vi kører tilbage til smyril. Vi kirke. Ved middagstid sejler derefter til Tórshavn forlader vi Klaksvík og kører

sámal med staff, som har 20 års erfaring med Viking cruise på færøerne, ønsker jer velkommen www.booking.tora.fo [email protected]