Modernismens Huse Modernismens Bygningskulturens Dag 2005 Huse Med ‘Modernismens Huse’ Som Tema for Bygningskulturens Dag Den 10-11
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Modernismens Huse Modernismens Bygningskulturens Dag 2005 Huse Med ‘Modernismens Huse’ som tema for Bygningskulturens Dag den 10-11. september 2005 sætter Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Bygningskulturelt Råd og DOCOMOMO fokus på en nyere del Bygningskulturens Dag 2005 af vores kulturarv, nemlig byggeriet fra perioden 1920-70. Dermed håber vi at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der brød radikalt med tidligere tiders arkitekturopfattelse. I dette gratis hæfte, som Kulturarvsstyrelsen udgiver i forbindelse med Bygningskulturens Dag, fortælles om baggrunden for moder- nismens, eller funktionalismens, helt særlige arkitektur og om en række udvalgte temaer, der illustreres med eksempler på de rigtig mange fine, modernistiske bygningsværker, der stadig findes overalt i landet. KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 [email protected] www.kuas.dk 3 Forord 5 Hvad er modernisme 7 De store udstillinger og modernismen 19 Moderne kulturarv 25 Teknik og kommunikation 29 Sport og fritid 33 Kunst og scene 37 Den offentlige bygning 43 Skolen 47 Kirken 53 Ènfamiliehuset 57 Etagehuset 63 Kontor- og forretningshuset Forord Af kulturminister Brian Mikkelsen Med ‘Modernismens Huse’ som omdrejningspunkt for Bygningskulturens Dag den 10-11. september Aalborgtårnet, 2005 tager vi et væsentligt spring i både tid og tema i forhold til sidste års meget populære emne, 1933 ‘Herregården’, som tiltrak et rekordstort antal arrangører og besøgende. Det betyder imidlertid ikke, at det bliver mindre spændende. Måske tværtimod, fordi fokus nu rykker op i vores egen tid og retter sig mod den mere nutidige del af vores kulturarv. Nemlig mod modernismens, eller funktionalismens bygninger, som vi foretrækker at kalde dem i Skandinavien. Mod en arkitektur, der trods sin enkle og funktionelle, nogle vil mene nøgne fremtoning, hvor al overflødig pynt er renset væk, stadig udstråler en optimistisk tro på fremtiden og fremskridtet, en tro på, at vejen frem til det gode liv er den gode, velgennemtænkte, arkitektoniske ramme. I 2005 er det 13. gang i træk, at Danmark deltager i de årligt tilbagevendende European Heritage Days, hvor i alt 48 europæiske lande den anden weekend i september sætter fokus på bygningskulturen ved en række lokale arrangementer af forskellig karakter. Med årets danske tema, ‘Modernismens Huse’, håber vi først og fremmest at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der var affødt af de samfundsmæssige forand- ringer og den teknologiske udvikling, og som i den grad brød med tidligere tiders arkitekturopfattelse. Samtidig håber vi - ved at opfordre arrangørerne til ikke kun at fokusere på højdepunkterne inden for den egentlige modernistiske arkitektur fra årene 1920-40, men også på en bredere periode fra 1915-70 - at kunne illustrere modernismens baggrund og vise, hvor utrolig mange af vore nyere bygningsværker, både store og små, der rent faktisk står i gæld til den modernistiske tankegang. Dette lille hæfte er ikke som de tidligere år skrevet af flere forskellige forfattere, men i stedet af en enkelt specialist, nemlig den danske afdeling af sammenslutningen DOCOMOMO, hvis mål er at dokumentere og bevare modernismens arkitektoniske kulturarv. Hæftet vil i lighed med de tidligere år give en introduktion til årets emne og forhåbentlig virke som appetitvækker til ved selvsyn at opleve nogle af de mange spændende bygninger i weekenden den 10-11. september, hvor frivillige kræfter landet over endnu engang hjælper os med at sætte fokus på vores fælles, bygningskulturelle arv. Rigtig god fornøjelse! bygningskulturens dag 2005 3 Hvad er modernisme København, Hotel Astoria, trappetårn, 1934-35, Ole Falken- torp Odense, Mageløs 2, Fyns Stifts Kredit- forening, 1936,Knud Brücker Modernisme er den internationale bevægelse langstrakte, vandrette vinduesåbninger. Funk- København, Dron- i billedkunst og arkitektur, der i begyndelsen tionalitet og fleksibilitet blev værdifulde para- ningens Tværgade, Palægaragerne, af det tyvende århundrede tog udgangspunkt metre for udviklingen af rum, boliger og byer. 1933, O. Gundlach- i menneskets nye vilkår i det industrialiserede Pedersen, modstå- samfund. Tiden var præget af selvransagelse Kritikken overfor historisk arkitektur afviste ende side og afstandtagen til tidligere tiders kulturarv. ikke nødvendigvis fortiden, men førte til en fornyet holdning til traditionelle materialer Videnskabens relativitetsteori, nye sociale sam- og byggeskik. Med alternativ anvendelse af menhænge, de første flyvemaskiners erobring murværk og prismatiske tagformer blev også af det tredimensionale luftrum, billedkunstens traditionen funktionel. opløsning af centralperspektivet og en ny ab- strakt billedverden sprængte bogstaveligt talt Til modernisme knyttes også betegnelsen rammerne for alle etablerede opfattelser. For funktionalisme, der ligesom modernismen arkitekturen betød industrialiseringen, at der repræsenterer bygninger, som i teknisk, social blev udviklet materialer med nye egenskaber. og æstetisk forstand fornyede opfattelsen af Huse var ikke længere lukkede konstruktioner, arkitektur. som holdt naturen uden for interiørerne. Beton og stål gav mulighed for store frie spænd og bygningskulturens dag 2005 5 De store udstillinger og modernismen Lige siden Verdensudstillingen i London 1851, p.g.a. den projekterende arkitekt, Anton Rosen, København, Frem- der især huskes fra Joseph Paxtons gigantiske blev en kunstnerisk begivenhed. Udstillingen tidens Hus, Bygge- og Boligudstilling, Crystal Palace, har de store udstillinger udgjort markerede en jysk vilje til at vise københavn- Forum, 1929, Arne milepæle i historien. Rækken af verdensudstil- erne, at hovedlandet ikke stod tilbage for Jacobsen & Flem- linger i det 19. århundrede er lang. Blot én til hovedstaden. Den hvide by med dens klassiske ming Lassen skal nævnes i forbifarten: Parisudstillingen gevandter i træ blev en overbevisende mani- i 1889, fordi den gav anledning til et andet festation af jysk vovemod og initiativ. formidabelt bygningsværk i jern, Tour Eiffel, der stadig er et vartegn for byernes by. De internationale såvel som de danske udstil- linger i 1920’erne og 30’erne blev af uvurderlig De store udstillinger blev det synlige bevis for, betydning for udbredelsen af modernismen. En at en ny verdensorden var under opmarch. spæd begyndelse gjordes med Verdensudstil- Teknik og kommunikation var i eksplosiv ud- lingen for Dekorativ Kunst i Paris i 1925, hvor vikling, og det medførte, at verden blev mindre, vor egen Kay Fisker tegnede den danske pavil- eller med et andet ord: mere gennemsigtig. lon, men udstillingen blev især kendt for Le Med transparensen blev udstillingerne stedse Corbusiers Pavillon d’Esprit Nouveau, der var mere visionære og fremsynede. På det sted, en bygning i vaskeægte modernisme. Kun to år hvor Københavns Rådhus ligger i dag, opførte senere arrangerede den tyske sammenslutning det senere rådhus’ arkitekt, Martin Nyrop, Deutscher Werkbund en international bolig- i 1888 en enorm træbygning, der kom til at udstilling i Stuttgart. Næstformanden for huse Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Deutscher Werkbund, arkitekten Ludwig Mies Kunstudstilling. Det store udstillingsareal van der Rohe, var ansvarlig for arrangementet, strakte sig helt ned til Stormgade og omfattede der bestod af en hel bydel på 33 huse; etage- dele af Tivolis område. Efter afholdelsen blev ejendomme, rækkehuse samt én- og tofamilie- det hele revet ned, hvad der i dag kan fore- huse, alle opført i hvidmalet beton med jern- komme ufatteligt, for der var tale om et volu- vinduer og flade tage. De medvirkende arki- Til Steffen men på størrelse med det senere rådhus. tekter var Le Corbusier, Walter Gropius, J.J.P. der skal lidt mere Oud, Mart Stam, Hans Scharoun, Peter Behrens baggrund på Det 20. århundrede blev om noget udstilling- og Bruno Taut, dvs. næsten alle den ny tids forneden, så ernes glansperiode. I 1909 gennemførtes i pionerer. Modernismens idéer om rationel ud- underskriften frit kan Århus Landsudstillingen, der ikke mindst nyttelse af standardiserede og præfabrikerede komme med bygningskulturens dag 2005 7 Stuttgart, Weissen- København, Frem- hof-Siedlung, 1927, tidens Hus, Forum, Mies van der Rohe Arne Jacobsen & med flere. Den for- Flemming Lassen reste villa af Hans Scharoum Åbo-udstilling, ind- gangsparti, 1929, Alvar Aalto elementer var gennemført med konsekvens udstillingen og blev først i vor tid genopført demonstrerede, at modernismen også var Også København kom med i 1929, hvor Aka- og inspirerede mange af datidens arkitekter i Barcelona. I det østlige Tyskland gennem- en realitet i Nordeuropa. Den første fik p.g.a. demisk Arkitektforening afholdes en Bygge- overalt i Europa. En vigtig del af konceptet var, førtes 1929 endnu en manifestation af moder- afstanden til Finland næppe den opmærksom- og Boligudstilling i det få år forinden opførte at udstillingen blev opført for at blive stående. nismen, idet man i Breslau opførte en forsøgs- hed, som den burde have haft. Det blev udstil- Forum. Skønt der i sagens natur var grænser Kort efter afslutningen flyttede rigtige by i forbindelse med udstillingen Bolig og lingen i Åbo (på finsk Turku), der i 1929 kunne for, hvad man kunne skabe indendørs, kom mennesker ind i bygningerne. Arbejdsrum sammesteds. I lighed med Stutt- fejre sit 700 års byjubilæum. Den hovedansvar- udstillingen alligevel til at markere et nybrud gart blev