Modernismens Huse Modernismens Bygningskulturens Dag 2005 Huse Med ‘Modernismens Huse’ som tema for Bygningskulturens Dag den 10-11. september 2005 sætter Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Bygningskulturelt Råd og DOCOMOMO fokus på en nyere del Bygningskulturens Dag 2005 af vores kulturarv, nemlig byggeriet fra perioden 1920-70. Dermed håber vi at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der brød radikalt med tidligere tiders arkitekturopfattelse.

I dette gratis hæfte, som Kulturarvsstyrelsen udgiver i forbindelse med Bygningskulturens Dag, fortælles om baggrunden for moder- nismens, eller funktionalismens, helt særlige arkitektur og om en række udvalgte temaer, der illustreres med eksempler på de rigtig mange fine, modernistiske bygningsværker, der stadig findes overalt i landet.

KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K

TELEFON 72 26 51 00 [email protected] www.kuas.dk 3 Forord

5 Hvad er modernisme

7 De store udstillinger og modernismen

19 Moderne kulturarv

25 Teknik og kommunikation

29 Sport og fritid

33 Kunst og scene

37 Den offentlige bygning

43 Skolen

47 Kirken

53 Ènfamiliehuset

57 Etagehuset

63 Kontor- og forretningshuset Forord

Af kulturminister Brian Mikkelsen

Med ‘Modernismens Huse’ som omdrejningspunkt for Bygningskulturens Dag den 10-11. september Aalborgtårnet, 2005 tager vi et væsentligt spring i både tid og tema i forhold til sidste års meget populære emne, 1933 ‘Herregården’, som tiltrak et rekordstort antal arrangører og besøgende. Det betyder imidlertid ikke, at det bliver mindre spændende. Måske tværtimod, fordi fokus nu rykker op i vores egen tid og retter sig mod den mere nutidige del af vores kulturarv. Nemlig mod modernismens, eller funktionalismens bygninger, som vi foretrækker at kalde dem i Skandinavien. Mod en arkitektur, der trods sin enkle og funktionelle, nogle vil mene nøgne fremtoning, hvor al overflødig pynt er renset væk, stadig udstråler en optimistisk tro på fremtiden og fremskridtet, en tro på, at vejen frem til det gode liv er den gode, velgennemtænkte, arkitektoniske ramme.

I 2005 er det 13. gang i træk, at Danmark deltager i de årligt tilbagevendende European Heritage Days, hvor i alt 48 europæiske lande den anden weekend i september sætter fokus på bygningskulturen ved en række lokale arrangementer af forskellig karakter. Med årets danske tema, ‘Modernismens Huse’, håber vi først og fremmest at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der var affødt af de samfundsmæssige forand- ringer og den teknologiske udvikling, og som i den grad brød med tidligere tiders arkitekturopfattelse. Samtidig håber vi - ved at opfordre arrangørerne til ikke kun at fokusere på højdepunkterne inden for den egentlige modernistiske arkitektur fra årene 1920-40, men også på en bredere periode fra 1915-70 - at kunne illustrere modernismens baggrund og vise, hvor utrolig mange af vore nyere bygningsværker, både store og små, der rent faktisk står i gæld til den modernistiske tankegang.

Dette lille hæfte er ikke som de tidligere år skrevet af flere forskellige forfattere, men i stedet af en enkelt specialist, nemlig den danske afdeling af sammenslutningen DOCOMOMO, hvis mål er at dokumentere og bevare modernismens arkitektoniske kulturarv. Hæftet vil i lighed med de tidligere år give en introduktion til årets emne og forhåbentlig virke som appetitvækker til ved selvsyn at opleve nogle af de mange spændende bygninger i weekenden den 10-11. september, hvor frivillige kræfter landet over endnu engang hjælper os med at sætte fokus på vores fælles, bygningskulturelle arv.

Rigtig god fornøjelse!

bygningskulturens dag 2005 3 Hvad er modernisme

København, Hotel Astoria, trappetårn, 1934-35, Ole Falken- torp

Odense, Mageløs 2, Fyns Stifts Kredit- forening, 1936,Knud Brücker

Modernisme er den internationale bevægelse langstrakte, vandrette vinduesåbninger. Funk- København, Dron- i billedkunst og arkitektur, der i begyndelsen tionalitet og fleksibilitet blev værdifulde para- ningens Tværgade, Palægaragerne, af det tyvende århundrede tog udgangspunkt metre for udviklingen af rum, boliger og byer. 1933, O. Gundlach- i menneskets nye vilkår i det industrialiserede Pedersen, modstå- samfund. Tiden var præget af selvransagelse Kritikken overfor historisk arkitektur afviste ende side og afstandtagen til tidligere tiders kulturarv. ikke nødvendigvis fortiden, men førte til en fornyet holdning til traditionelle materialer Videnskabens relativitetsteori, nye sociale sam- og byggeskik. Med alternativ anvendelse af menhænge, de første flyvemaskiners erobring murværk og prismatiske tagformer blev også af det tredimensionale luftrum, billedkunstens traditionen funktionel. opløsning af centralperspektivet og en ny ab- strakt billedverden sprængte bogstaveligt talt Til modernisme knyttes også betegnelsen rammerne for alle etablerede opfattelser. For funktionalisme, der ligesom modernismen arkitekturen betød industrialiseringen, at der repræsenterer bygninger, som i teknisk, social blev udviklet materialer med nye egenskaber. og æstetisk forstand fornyede opfattelsen af Huse var ikke længere lukkede konstruktioner, arkitektur. som holdt naturen uden for interiørerne. Beton og stål gav mulighed for store frie spænd og

bygningskulturens dag 2005 5 De store udstillinger og modernismen

Lige siden Verdensudstillingen i London 1851, p.g.a. den projekterende arkitekt, Anton Rosen, København, Frem- der især huskes fra Joseph Paxtons gigantiske blev en kunstnerisk begivenhed. Udstillingen tidens Hus, Bygge- og Boligudstilling, Crystal Palace, har de store udstillinger udgjort markerede en jysk vilje til at vise københavn- Forum, 1929, Arne milepæle i historien. Rækken af verdensudstil- erne, at hovedlandet ikke stod tilbage for Jacobsen & Flem- linger i det 19. århundrede er lang. Blot én til hovedstaden. Den hvide by med dens klassiske ming Lassen skal nævnes i forbifarten: Parisudstillingen gevandter i træ blev en overbevisende mani- i 1889, fordi den gav anledning til et andet festation af jysk vovemod og initiativ. formidabelt bygningsværk i jern, Tour Eiffel, der stadig er et vartegn for byernes by. De internationale såvel som de danske udstil- linger i 1920’erne og 30’erne blev af uvurderlig De store udstillinger blev det synlige bevis for, betydning for udbredelsen af modernismen. En at en ny verdensorden var under opmarch. spæd begyndelse gjordes med Verdensudstil- Teknik og kommunikation var i eksplosiv ud- lingen for Dekorativ Kunst i Paris i 1925, hvor vikling, og det medførte, at verden blev mindre, vor egen Kay Fisker tegnede den danske pavil- eller med et andet ord: mere gennemsigtig. lon, men udstillingen blev især kendt for Le Med transparensen blev udstillingerne stedse Corbusiers Pavillon d’Esprit Nouveau, der var mere visionære og fremsynede. På det sted, en bygning i vaskeægte modernisme. Kun to år hvor Københavns Rådhus ligger i dag, opførte senere arrangerede den tyske sammenslutning det senere rådhus’ arkitekt, Martin Nyrop, Deutscher Werkbund en international bolig- i 1888 en enorm træbygning, der kom til at udstilling i Stuttgart. Næstformanden for huse Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Deutscher Werkbund, arkitekten Ludwig Mies Kunstudstilling. Det store udstillingsareal van der Rohe, var ansvarlig for arrangementet, strakte sig helt ned til Stormgade og omfattede der bestod af en hel bydel på 33 huse; etage- dele af Tivolis område. Efter afholdelsen blev ejendomme, rækkehuse samt én- og tofamilie- det hele revet ned, hvad der i dag kan fore- huse, alle opført i hvidmalet beton med jern- komme ufatteligt, for der var tale om et volu- vinduer og flade tage. De medvirkende arki- Til Steffen men på størrelse med det senere rådhus. tekter var Le Corbusier, Walter Gropius, J.J.P. der skal lidt mere Oud, Mart Stam, Hans Scharoun, Peter Behrens baggrund på Det 20. århundrede blev om noget udstilling- og Bruno Taut, dvs. næsten alle den ny tids forneden, så ernes glansperiode. I 1909 gennemførtes i pionerer. Modernismens idéer om rationel ud- underskriften frit kan Århus Landsudstillingen, der ikke mindst nyttelse af standardiserede og præfabrikerede komme med

bygningskulturens dag 2005 7 Stuttgart, Weissen- København, Frem- hof-Siedlung, 1927, tidens Hus, Forum, Mies van der Rohe & med flere. Den for- Flemming Lassen reste villa af Hans Scharoum

Åbo-udstilling, ind- gangsparti, 1929, Alvar Aalto

elementer var gennemført med konsekvens udstillingen og blev først i vor tid genopført demonstrerede, at modernismen også var Også København kom med i 1929, hvor Aka- og inspirerede mange af datidens arkitekter i Barcelona. I det østlige Tyskland gennem- en realitet i Nordeuropa. Den første fik p.g.a. demisk Arkitektforening afholdes en Bygge- overalt i Europa. En vigtig del af konceptet var, førtes 1929 endnu en manifestation af moder- afstanden til Finland næppe den opmærksom- og Boligudstilling i det få år forinden opførte at udstillingen blev opført for at blive stående. nismen, idet man i Breslau opførte en forsøgs- hed, som den burde have haft. Det blev udstil- Forum. Skønt der i sagens natur var grænser Kort efter afslutningen flyttede rigtige by i forbindelse med udstillingen Bolig og lingen i Åbo (på finsk Turku), der i 1929 kunne for, hvad man kunne skabe indendørs, kom mennesker ind i bygningerne. Arbejdsrum sammesteds. I lighed med Stutt- fejre sit 700 års byjubilæum. Den hovedansvar- udstillingen alligevel til at markere et nybrud gart blev der tale om ‘rigtige bygninger’, der lige arkitekt var Erik Bryggman, der med Alvar i dansk arkitektur. Indtil da havde klassicis- Næste skridt blev gennemførelsen af Verdens- fik lov at stå efter begivenheden. Skønt arki- Aalto som kompagnon skabte en enestående men haft sit stærke tag i vor bygningskunst, udstillingen i Barcelona i 1929. Den blev især tekterne ikke talte det samme opbud af be- let og elegant udstilling, inspireret af russisk skønt Poul Henningsen (PH) i Kritisk Revy kendt for Mies van der Rohes tyske pavillon, rømtheder som i Stuttgart, var det absolut konstruktivisme og tysk modernisme. Den var havde gjort sit bedste for at revse det tradi- der med sin retkantede facon og transparente stafetten herfra, der blev båret videre. Et af opført i lette, hvidmalede trækonstruktioner tionsbundne bagstræb. Der var over hele ud- indre realiserede drømmen om en ny tids de mest karakterfulde huse i Breslau blev i med et renlivet modernistisk tilsnit og en in- stillingen et udpræget modernistisk look, der bolig. Bygningen huskes desuden for Mies’ øvrigt et kollektivhus af Hans Scharoum, så novativ typografi med tydelige referencer til utvetydigt vidnede om, at den ny tid også var berømte Barcelona-stol i stål og læder, som helt ukendte var de ikke alle. Bauhaus. Ikke mindst Aaltos indgangsparti ved at være en realitet for danske arkitekter. efter mere end 75 år stadig virker lige moderne med dets tre himmelstræbende reklamestand- Mest radikalt virkede det Fremtidens Hus, som og visionær. Hvor overraskende det end kan Samme år vistes to væsentlige udstillinger i ere udgjorde et markant vartegn. Arne Jacobsen og Flemming Lassen havde op- synes i dag, blev Mies’ bygning fjernet efter Skandinavien, der med al ønskelig tydelighed ført. Skønt det ikke var bygget af beton, skulle

8 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 9 det afgjort illudere det. Dets grænseoverskrid- vrængede af den ny tids stil, men som med ende runde facon med anvendelse af den mest årene ligesom impressionismen i kunsten moderne form for kommunikationsmidler blev et positivt ladet udtryk. med automobil i garagen, helikopter på taget og motorbåd ved anløbsbroen var ikonet fra Stockholmsudstillingen blev af flere grunde Forum, der blev stående i erindringen. Arne en succes. En af dem var det smukke areal, som Indtryk fra udstil- lingen i Stockholm Jacobsens CLOC-bar, en butik af Edvard Heiberg den placeredes på. Grunden, Ladugårdsgärdet, 1930, restaurant og et énfamiliehus i to etager af Kaj Gottlob havde tilhørt militæret og lå centralt i Stock- Paradiset, Store var andre gode bud på klassicismens død. For- holm ved Djurgårdsbrunnsviken med udsigt Torv med reklame- tårn og grafisk underligt nok blev Forum-udstillingen ikke til Djurgården, som ved en bro blev inddraget gengivelse af re- det gennembrud for modernismen, som man i udstillingsarealet. Der er dog ingen tvivl om, klametårn, E.G. kunne forvente. Årsagen kunne tænkes at være at hovedårsagen til succesen var den overbe- Asplund skalaen, der ikke havde tilstrækkelig gennem- visende måde, hvorpå Asplund forstod at for- slagskraft, eller den kunne også være virvaret, tolke den internationale modernisme. De let- en mangel på helhed i budskabet, som det be- te konstruktioner i jern, asbest, sejldug, glas mærkedes af Aage Rafn i tidsskriftet Arkitekten. o.m.a. gav helheden et frisk pust, som både Det rettedes der op på det følgende år, hvor opfattedes som en gevinst for arkitekturen den legendariske Stockholmsudstilling mar- såvel som de mange varer, der præsenteredes. kerede sig så kraftigt, at der blev tale om før Særligt bemærkede man i tilslutning til en og efter Stockholm 1930. meget høj indgangspavillon den hal, hvori man udstillede samfærdselsmidler. Den var Skønt Stockholmsudstillingens arkitekt Erik opbygget som en åben halvtagskonstruktion, Gunnar Asplund kun få år forinden havde nærmest som en halv hangar med skærme i afsluttet Stadsbiblioteket sammesteds i ren fantasifulde former. Ad den langsgående gade, klassicisme, forhindrede det ham ikke i at kaldet Corso’en, passerede man gennem en skabe den stort anlagte udstilling i helt mod- færdselsåre, omgivet af talrige stande mod det erne former. Enhver detalje af antikt tilsnit centrale torv, der lå med udsigt til vigen. På var nu bandlyst, så samtlige bygninger frem- denne festplads havde Asplund skabt en re- trådte som ren funktionalisme. Det blev ved klamemast af imponerende dimensioner. I denne lejlighed, at kritikken opfandt ordet den østlige ende af arealet lå hovedrestau- funkis. Som så ofte før et ord man nærmest ranten, kaldet Paradiset, der med sine store

10 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 11 Aalborg, Nordjysk forhold til dansk arkitektur, er den kendsger- markedsføring af landsdelen i almindelighed Udstilling, spejlbas- ning, at afstanden til Berlin var kortere end og Aalborg i særdeleshed. NU blev en ren sin, 1933, C.E. Glahn & Carlo Odgård til Stockholm. Endvidere var Bauhaus i Dessau modernistisk manifestation og anlagdes i en under ledelse af Hannes Meyer stadig et kunst- gammel grusgrav (hvor Nordjyllands Kunst- nerisk kraftpunkt i Tyskland til inspiration for museum i dag ligger) med indgang fra Hobro- vort hjemlige byggeri. Et kort tilbageblik på vej og med Kong Christians Allé som langsgå- byggeriet i Danmark i 1931 understreger, at ende færdselsåre. Indgangspartiet bestod af tre modernismen for alvor havde fået tag i arki- høje standere - ikke ulig Aaltos reklamesøjler tekterne og deres bygherrer. Forskellige udstil- ved udstillingen i Aabo. Nok så markant var linger i det hjemlige gav andre synlige beviser Aalborgtårnet, der blev bevaret efter udstil- Nordjysk Udstilling, herpå. To af dem fandt sted i Jylland i 1933. lingen og endnu fungerer som et vartegn for indgangsparti, Limfjordsbyen. samme arkitekter Den største blev afholdt i Aalborg, der i be- gyndelsen af 1930'erne var inde i en eksplosiv En del af udstillingsbygningerne, bl.a. den udvikling. Efter mange års forhandlinger frem store hangarlignende hal og den tilstødende glaspartier og variation af runde og rektangu- Asplunds imponerende indsats fik modernis- og tilbage lykkedes det i 1928 at indlede op- rundbuehal, stod i øvrigt en del år, men brænd- lære former dannede et markant vartegn. Ud- men et skub fremad, der vanskeligt kan over- førelsen af en længe ventet bro fra Aalborg til te under krigen. I fortsættelse af dette anlæg stillingens anvendelse af flag og farver gav det vurderes. Nørresundby. Netop i 1933 blev Limfjordsbroen lå der tre halvtagshaller af lignende form, som hele et præg, som man kender fra russisk kon- som den første af de mange broer i 1930'erne kendes fra Stockholmsudstillingen. Rigtignok struktivistisk kunst og ikke mindst fra den I 1931 fulgte den næste store begivenhed med indviet. I tilslutning til denne havde det været havde Odgård været oppe at se Asplunds ud- hollandske maler, Piet Mondrians malerier. fokus på byggeri i Europa. Den fandt sted i nødvendigt at føre hovedvejen fra syd frem til stilling, hvorimod motivet fra Aabo formentlig den tyske rigshovedstad Berlin. Skønt udstil- broen. Det gav anledning til anlæggelse af den stammede fra litteraturen, som Odgård var en Når Stockholmsudstillingen blev så epoke- lingen omfattede en række meget store ud- nye gade, Vesterbro, der samtidig kom til at flittig bruger af. Den østligste del af NU var gørende i Skandinavien, skyldtes det uden stillingshaller, var den ikke så spektakulær markere modernismens gennembrud i Aal- ‘Ønskehuset’, der som et andet rundskuehus tvivl, at utallige arkitekter valfartede til den som Stockholmsudstillingen. Til gengæld var borg. Den ledende kraft ved dette arbejde var blev udloddet til en heldig vinder. Det står den svenske hovedstad for at se den. Den blev en dens arrangører en række af tysk arkitekturs arkitekten Carlo Odgård. Han kom tillige i dag i dag og vidner, på trods af, at det er op- ‘eye-opener’ for en generation af nordiske ar- fremmeste folk, herunder Walter Gropius, kompagniskab med kollegaen C.E. Glahn til ført i røde teglsten, om Glahns og Odgårds kitekter, der drog den lange vej til Stockholm Mies van der Rohe, Lilly Reich og Bruno Taut. deltage i udformningen af Nordjysk Udstilling, sans for det moderne. enkeltvis og i grupper. Alle måtte ved selvsyn Mies fik mulighed for at gentage succesen NU, som den kort og godt kaldtes. I en vis for- have oplevet dette overbevisende bud på, hvor- fra Barcelona, idet hans pavillon blev kopieret stand var det et nordjysk modstykke til Land- dan fremtidens arkitektur skulle formes. Med i Berlin. Hvad man ikke skal undervurdere i sudstillingen i Århus, idet der var tale om en

12 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 13 Aalborg, Nordjysk Den anden begivenhed i 1933, Bygge- og uden gamle dages stadsestuer. Deres umisken- Udstilling, 1933, Boligudstillingen i Esbjerg, var ikke helt af delige moderne form var således ikke til at Aalborgtårnet Glahn & Odgård samme dimensioner, men til gengæld nok så komme udenom. Hvor næsten alle andre ud- interessant, idet det var en udstilling, hvor man stillinger - inklusive efterfølgende i Næstved - i lighed med Stuttgart- og Breslauudstilling- var kommercielle foretagender, fremstod Bygge- erne opførte rigtige huse. Den havde et socialt og Boligudstillingen i Esbjerg som sund for- sigte, ikke ulig Stockholmsudstillingen, idet nuft uden tombola og al den ydre glimmer, den forklarede sig med, at den vendte front der ellers syntes uundværligt. mod funkis. Den anså ‘funkis for noget udven- Esbjerg, Boligud- digt, en moderetning, medens funktionalisme Udstillingen i Næstved havde baggrund i stilling, Jyllandsgade tilfredsstillede alle krav til funktionen’. Dens byens 800 års jubilæum i 1935. Den tog sam- 151-59, 1933, Harald motto var i øvrigt: Byg fornuftigt, bo ordentligt. tidig forskud på, at man to år senere skulle Kornbeck indvie byens nye havn. Man var på denne tid Udstillingen var arrangeret af arkitekt Harald i færd med at udvide Susåen til en kanal, så Kornbeck, kunsthandler F. Dam og lærer ved store skibe kunne sejle helt ind til Næstved. arbejderhøjskolen i Esbjerg, senere medlem Egentlig skulle udstillingen kun være med til af Frihedsrådet og minister Arne Sørensen. at promovere byen, men man endte med at Den anlagdes i den yderste ende af Jyllands- gøre den til en landsudstilling. Dens udform- gade. Arrangørerne håbede på, at dens arkitek- ning blev lagt i hænderne på arkitekten Urban tur kunne inspirere til bedre byggeri i Esbjerg; Hansen-Reistrup. et håb de ikke blev beskæmmet i. De bevarede forsøgshuse består af fire rækkehuse samt to Et par år forinden var præstegården i Lille fritliggende villaer i to etager, alle tegnede af Næstved brændt. Da man havde vedtaget at Harald Kornbeck. Ved opførelsen var de to yder- flytte den nærmere sognekirken i Herlufsholm, rækkehuse malet mørkerøde, mens de midter- var der et relativt stort areal til disposition ste var lysegule. De to andre huse var grønne; mellem nuværende Skellet og Havnen. Den altså vidnesbyrd om den modernisme, der ofte omstændighed, at grunden skrånede ned mod i modsætning til eftertidens opfattelse af den Susåen og samtidig gav udsigt til byen med hvide funkis var polykrom, d.v.s. flerefarvet. Skt. Peders Kirke, gjorde placeringen særlig Bygningerne var i øvrigt opført i tegl og havde attraktiv. Hansen-Reistrup skabte jubilæums- stålvinduer samt fornuftige grundplaner udstillingen helt i modernismens ånd.

14 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 15 Den hvide by blev ikke mindst på baggrund af I slutningen af 1930'erne var udstillingernes Næstved, 800 års byens generelle arkitektoniske stade en impo- tid ved at være ovre. Vel deltog Danmark med jubilæumsudstilling, indgang, 1935, nerende manifestation. Selv landmandsboligen Tyge Hvass som arkitekt i den store udstilling U. Hansen-Reistrup udformedes som en cirkelrund bygning. At i New York 1939, men verdenskrigens udbrud Hansen-Reistrup helt havde overgivet sig til i september samme år satte en naturlig stopper funktionalismen, illustrerede han ved samme for større initiativer. I de dage, hvor tyskerne år at opføre kontorbygningen Staalgaarden på gik ind i Polen, og England og Frankrig erklæ- hjørnet af Ringstedgade og Grønnegade. Ud- rede Tyskland krig, åbnede i Århus ‘Landsud- stillingen i Næstved demonstrerede, at moder- stillingen By og Bolig’, arrangeret af Ib Martin nismen var ved at få tag i hele landet. Jensen & Hans Erling Langkilde. Næstved, Udstilling 1935, bygning for I 1935 deltog Danmark igen i en Verdensud- Udstillingen skulle markere Akademisk Arki- industri, samme arkitekt stilling, denne gang i Bruxelles, hvor arkitekten tektforenings 60 års jubilæum, og ifølge for- Tyge Hvass stod for den danske pavillon. Både manden Kay Fiskers ord ved åbningen skulle den og de øvrige bygninger understregede, at den være ‘en propaganda for et sundt og det moderne var i højsædet. Selv Italiens Hus naturligt og uskabagtigt byggeri’. Desværre var, skønt landet regeredes af Mussolini, en druknede den i begivenhedernes malstrøm, bygning i ren modernisme. Til gengæld var og snart skulle materialeknaphed og restrik- Hitlers Tyskland slet ikke repræsenteret, og tioner gøre det bydende nødvendigt at afstå USA havde ligeledes valgt ikke at deltage. fra at anvende jern og beton i større målestok. Dermed forstærkedes den tendens til at an- To år senere deltog Hvass for sidste gang før vende traditionelle byggematerialer, som hen- krigen i et større europæisk arrangement, den imod slutningen af 1930'erne syntes at være internationale udstilling i Paris. Symptomatisk en trend i ny dansk arkitektur. nok havde man midt for indgangspartiet op- stillet en fredssøjle med ordet fred oversat til talrige sprog. Den danske pavillon var en god repræsentant for moderne dansk arkitektur. Tysklands Hus var til gengæld et opbud i op- pulent fascistisk klassicisme, der demonstrerede landets manglende vilje til fred og fremskridt.

16 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 17 Moderne kulturarv

København, Gammel Torv, Stellings Hus, 1937, Arne Jacobsen

Foto 150% !!!

Den arkitektoniske kultur er til enhver tid med en kim lagt i trediverne, der gennem København, udtryk for vores behov og ønske om samspil mere end syv årtier repræsenterer erfaringer Skindergade 5, Pressens Hus, med omgivelserne. Gennem år og dag danner af det moderne. Det umiddelbart moderne er 1974, J. Juul Møller bygningsværkerne rammer for vores tilværelse. etableret som erfaring, men modsat det mo- & Erik Korshagen, Samtidig har de fleste byer og bygninger en derne er modernismens huse ikke nødvendig- modstående side levetid, der langt overgår det enkelte mennes- vis umiddelbare, men snarere en erfaring om kes. Således er bygningskulturen et historisk det, der var en gang, og som var umiddelbart. fænomen, der sågar nærmer sig naturens De bygninger, der adskilte sig som isolerede, cyklus. moderne anslag, er i mange tilfælde blevet etableret som erfaret sammenhæng og kendte Ligesom vejret er et umiddelbart udtryk for referencer, der er uadskillelige fra den histo- forandringer i naturen, er moderne arkitektur riske by. Således har modernismens bygninger et umiddelbart udtryk for mulighed, forandring erhvervet en historisk dimension, der forener og forvandling, der opretholder og fornyer dem med tradition og bygningskultur; de har erfaringen om bygget kultur. Modernismens historiske og kulturelle værdier, der overskrider huse er imidlertid ikke nødvendigvis moderne. det moderne. De er et samlet udtryk for moderne arkitektur

bygningskulturens dag 2005 19 København, Sværte- gade/Pilestræde, Berlingske Trykkeri, Randers, Nørrebro- 1928-30, Bent gade 5, ‘Savbladet’, Helweg-Møller 1939, P.J. Rudum

Modernismens huse omfatter såvel tekniske Hus ved Gammeltorv i København umiddel- en kronologisk rækkefølge. Det meste af den og historier, der går ud over generelle betyd- anlæg som énfamiliehuse og bygninger til bart skiller sig ud fra omgivelserne, er de i byggede kultur består af huse fra forskellige ninger og rationalitet. Forandringer af sociale, repræsentative formål; de kan ikke afgrænses mange tilfælde uadskillelige fra den historiske perioder og af forskellig karakter, der står side produktionsbetingede og kommercielle sam- geografisk og heller ikke sættes i snævre krono- by og har skrevet sig ind som kulturarv med om side og alligevel fungerer sammen. Selv- menhænge medvirker til forandringer af logiske rammer. Modernismen er mangfoldig, betydninger, som overgår det moderne. følgelig forandres og forvandles bygninger, der byens og bygningernes historie, det være sig og som udtryk for det moderne refererer den overlever generation efter generation. Dette ved nybyggeri, ombygninger, vedligeholdelse stadig til det umiddelbare og kan vanskeligt Modernismens bygninger kan synes at afvige gælder også, når modernismens bygninger og almindelig brug. Byrummenes organise- rubriceres som en egentlig stil. fra, men afviser sjældent de sammenhænge, indskriver det moderne i en historisk kontekst. ring, trafik og bevægelse gennem gader og de er placeret i. Brugen og oplevelsen af byg- Således medvirker modernismen til at forstå over torve, kontorhuse, forretninger, boliger Bygninger som Staalgaarden i Næstved, Sav- ningerne bliver ofte en kommentar til omgiv- forholdet mellem traditionelle byggeskikke, og industrier m.m. er en vekselvirkning mellem bladet i Randers, Vulkan i Skive og Lagkage- elserne. Til tider udfolder og indgår de i sam- nye materialer, ny teknologi, der overskrider eksisterende kultur, menneskets forehavender, huset på Christianshavn er eksempler på, at menhænge, der i form, materiale og funktion det moderne i et samspil med kultur og natur. arkitektur og byen set i forhold til naturens modernismen er til stede over hele landet. både bidrager til fornyelse, men også forandrer forløb. Disse bygninger er imidlertid ikke nødvendig- forestillingen om såvel det moderne som om Bygninger er meget mere end organisation af vis eksklusive og afvigende, og selvom f.eks. bygningskulturen. Oplevelsen af bygningskul- materialer, rum og fysiske funktioner. Med kon- Journalisternes hus i Skindergade og Stellings turen er derfor ikke nødvendigvis knyttet til struktioner og forløb etablerer de fortællinger

20 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 21 København, Vester- København, brogade, Ved Vester- Vesterbrogade, i port, 1930-32, forgrunden Hansa- Povl Baumann & bygning, 1935, Bent Ole Falkentorp Helweg-Møller, Ved Vesterport og SAS Royal Hotel

København, Ham- merichsgade, SAS Royal Hotel, 1959, Arne Jacobsen

Moderne arkitektur forandrer både opfattelse, Beton og glas er eksempler på enkelte materi- adfærd og teknik. Ligesom klimakontrollerede aler og konstruktionsprincipper, der har bi- rum og informationsteknologi, er beton, stål, draget til udviklingen af den byggeskik, der er glas og det flade tag udviklet til konstruktive introduceret med modernismen. Set i lyset af løsninger som udtryk for modernismen. erfaringer og udvikling af byggeteknikken er der næppe nogen tvivl om, at modernismen Bygninger, der først fremstod som enkelte udgør et langt, kontinuerlig forløb, der stadig forsøg, er med tiden blevet forbilleder for en er relevant for vores arkitektur. ny byggeskik. Efter mere end et århundrede kan udviklingen af betonkonstruktioner be- skrives som et af modernismens erfaringsfor- løb, der både omfatter tunge anlægsarbejder og udtryksfuld arkitektur, der stadig forandres, forvandles og inspirerer. Samtidig har ideal- forestillingen om et tempereret klima med maksimalt lys med tiden medført udviklingen af højisolerede facadesystemer helt af glas.

22 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 23 Teknik og kommunikation

Ny teknik og nye materialer gav muligheder værdier. Gennem et tidsforløb over generatio- Lillebæltsbroen, for en ny begyndelse. Efter 1. Verdenskrig fand- ner er således flere moderne industrianlæg 1935, Monberg & Thorsen sammen tes en tiltro til, at verden med hjælp af moder- forvandlet fra materielle produktionsværdier med ingeniør Anker ne produktionsmidler kunne befries fra histo- til bygningskulturelle ressourcer. Nogle indu- Engelund riens bånd. Både mennesker og varer kunne strianlæg var dog allerede fra starten projek- transporteres overalt af maskiner på hjul, teret og opført med bygningskulturelle ambi- skinner og flyvende gennem luften. Gennem tioner. Eksempel herpå er CAC motorrenove- luften kunne radiobølger sågar transmittere ring a/s af Arne Jacobsen fra 1956, opført på information i et samfund, hvor transport og Riihimäkivej i Aalborg, og Irma kafferisteri i kommunikation blev mere og mere væsentlig. Rødovre, der er opført i 1968 af Bent Macke- prang og Thorkel Klerk. Forudsætningerne for den nye verden var materialer og konstruktioner af beton, stål Både for afsætning af produktion og for den og glas samt forestillingen om, at funktioner almene transport var det væsentligt, at det i sig selv førte til arkitekturens udtryk. Man var hurtigt og nemt at nå ud til enhver del af tog afstand fra det, som man mente var for- landet. Skibe, tog og den tidlige privatbilisme tidens unødvendige ornamenter. Arbejdspladser forudsatte en udbygning af infrastrukturen. og produktionslokaler effektiviseredes efter Fælles initiativer og anstrengelser resulterede funktionsmæssige analyser. Ikke alene produk- i konstruktioner, som både var funktionelle tionsprocessen, men også forholdene omkring og monumentale. Med veje og broer udstraktes ordentligt dagslys, hygiejne og arbejdsstillinger de faste forbindelser og forenede folket over de dannede grundlag for program og organise- store vande med Lillebælt- og Storstrømsbroen ring af industribygningerne. Eksempler herpå og over Københavns urbane havneløb med den er bl.a. Den hvide Kødby og Dehns Vaskeri. udtryksfulde Knippelsbro. Broer, veje, service- stationer og garager sørgede for bilismens ud- De fleste industribygninger, siloer m.m. op- bredelse i landskabet, og at nå over skyerne førtes med ambitionen om at være det direkte blev for mange en drøm om den totale frihed. udtryk for funktion. Mange af disse bygninger I 1939 indviedes den nye lufthavnsbygning er i dag nedlagt og har mistet deres værdi som i København som en gestalt, der i form og produktionsanlæg. Men utilsigtet besidder materiale var teknik, kommunikation og fri disse anlæg store historiske og arkitektoniske bevægelse i en for et kort øjeblik grænseløs

bygningskulturens dag 2005 25 København, Vester- København, Dron- port Station, 1934, ningens Tværgade, K.T. Seest Palægaragerne, 1933, O. Gundlach- Pedersen

verden. Trist nok blev Atlantforsvarets støbte Alborgtårnet, der var vartegn for udstillingen betonbunkere ved den jyske vestkyst fra be- i 1933, har stadig værdi som moderne symbol, sættelsestiden på alle måder modsætningen til der peger mod himmelen. Flytningen af Køben- den fri bevægelses tilstand. Efter krigen kunne havns gamle lufthavnsterminal er et slående man vende tilbage til friheden. Der skulle dog eksempel på værdien af modernismens huse, gå mange år, før man atter byggede i beton i og bygningen har fået status som ikon for stort mål. modernismen. Moderne kulturarv sidestilles dermed med ældre bygningskunst og fredes ligesom denne.

26 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 27 Sport og fritid

Frederiksberg, Peter Bangsvej, KB Hallen, 1937-38, ingeniør C. Ostenfeld & arkitekt Hans Hansen

Almen ferie introduceredes i 1930’erne som således reguleredes Amager Strand, som fik , Klam- en lovgiven ret. Nu var der tid til at søge væk tilnavnet ‘Marokko’. Mest kendt er imidlertid penborg, Bellevue Strandbad med fra arbejde og byliv. De lange kyststrækninger Bellevue Strand, der er anlagt af Arne Jacobsen Kajakklubben samt blev med ét Danmarks væsentligste feriemål. i 1932. Der var oprindelig både en gratis strand Bellavista og Belle- Solen og havet gav velgørende rekreation for for almenheden og en betalingsstrand med vueteatret, Arne Jacobsen både krop og sjæl, og stranden blev et opholds- omklædningskabiner, der kunne betjene 12. sted, hvor mennesker fra vidt forskellig sam- - 15.000 mennesker om dagen. fundslag i utvungent samvær kunne dele for- håbningen om det gode liv og om en fremtid I Hornbæk opførte Ole Falkentorp Badehotellet, fri for bekymringer. Her var man uafhængig af mens strandanlægget med elegante kiosker i tid og sted, et virkeligt moderne liv. beton, stål og glas, blev tegnet af Alfred Skjøt - Pedersen. I Viborg findes stadig Nørresøbadet For at møde denne nye virkelighed anlagdes af Jens Madsen fra 1940 med omklædningsbyg- landet over strandanlæg, som skulle tilgodese ning med fladt tag og hvidmalet facadebeklæd- de moderne feriebehov. Mange steder opførtes ning, og øst for Gudhjem ligger Melsted Bade- der kiosker, og på selve stranden placeredes telte hotel, et lille modernistisk anlæg på born- for at sikre, at omklædningen foregik civiliseret; holmsk klippegrund.

bygningskulturens dag 2005 29 København, Hotel Nyborg, Folke- Astoria, 1934-35, bibliotek, 1938-40, Ole Falkentorp Flemming Lassen & Erik Møller

København, Niels Der opførtes ikke alene strandanlæg, men og- Der var imidlertid ikke alene behov for byg- Hemmingsensgade, så svømme- og idrætshaller, som tilfredsstil- ninger til kroppen, men også til sjælen. Den Kvindernes Byg- ning, 1936, Ragna lede et nyt kontinuerligt behov for kropskul- moderne fritid skulle rumme muligheder for Grubb tur og sportsaktivitet. ‘Spanien’ i Århus og at rekreere sjælen. Således opførtes biblioteker Frederiksberg Svømmehal er moderne byg- og foreningslivsbygninger som Nyborgs Folke- ninger, der følger den funktionelle tradition. bibliotek af Flemming Lassen og Erik Møller Begge bygninger er opført i røde mursten som i 1938-40, og Kvindernes Bygning i København moderne udgaver af de romerske bade, men af Ragna Grubb i 1936. I de bedste modernis- hvor ‘Spanien’ lægger sig op ad en mere eks- tiske omgivelser, som f.eks. Zoologisk Haves pressiv tradition, følger Frederiksberg Svømme- Abehus, af Frits Schlegel og Edvard Thomsen hal en klassisk arkitektur. i 1928, kan man stadig møde både bavianer og chimpanser. Svømmehallen i Ollerup Gymnastikskole, tegnet i 1933 af E. Mindedal Rasmussen, og sportshaller som KB Hallen på Frederiksberg kan begge ses som frit fortolket, konstruktivi- stisk modernisme.

30 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 31 Kunst og scene

Gentofte, Bellevue- teatret, 1936-37, Arne Jacobsen

Bruddet med fortidens naturalistiske kunst- På scenen skete der ligeledes nybrud. Til trods opfattelse kom i det 20. århundredes første for, at mellemkrigsårene økonomisk set betød årtier. Modernismen brød betingelsesløst nedgangstid, blomstrede kulturlivet som aldrig igennem med et krav om fornyelse af sam- før. Der blev bygget huse til teater og under- menhængen mellem form, materiale og holdning i stor stil. Det første tiltag blev til- indhold i arkitekturen. bygningen, kaldet Stærekassen, til Det kgl. Teater i København, opført 1929-31 af Holger I billedkunsten var der tale om en sand 'Tabula Jacobsen i en dekoreret stil, som man siden Rasa'- effekt på den eksisterende visuelle op- har benævnt Art Deco. Repertoiret fra det fattelse, og endelig satte masseproduktionen klassiske og nationale teater blev stadigvæk spørgsmålstegn ved værdien af billedkunst spillet, men efterhånden blev der plads til som udtryk for den enkelte kunstners manuelle mangeartede eksperimenter. En grænseover- kunnen. Der var tale om en sjælden frigørelse, skridende begivenhed var, da Frede Skaarup lod hvor kunstnerne på mange måder følte, at de Josephine Baker danse sin bananskørtedans på stod på jomfruelig jord uden fortidens snævre Dagmar Teatret i 1928. Modstanderne talte om og rigide krav til motiv og teknik. pornografi og tilhængerne om naturlighed!

bygningskulturens dag 2005 33 Stenløse Biograf, Nykøbing Falster, 1959, Sigurd Teater- og forret- Philipsen ningsbygningen, Tage Rue

Nykøbing Falster, Blot to år senere nåede jazzen for alvor til organisk og poetisk sammenhæng. I Nykøbing Østergade, Teater- Danmark. Erik Tuxen spillede op til dans, mens Falster opførte Tage Rue 1936 et kombineret og forretnings- bygningen, 1936, Sven Møller Kristensen og Bernhard Christen- biografteater og forretningskompleks. Med Tage Rue sen arbejdede med deres jazzoratorium ‘De 24 filmen opløstes endelig tid og rum i åbne, Timer’. Louis Armstrongs første danske koncert grænseløse visioner, der gjorde det muligt for i oktober 1933 blev et sandt triumftog. Tyver- Valentino, Greta Garbo eller Carl Th. Dreyer at nes bedagede og holdningsløse revyform fik agere på samme tid på biograflærredet i Ny- nyt liv gennem et skærpet indhold. Den første købing Falster og Allinge som på Broadway. PH-revy blev sat op på Riddersalen i 1931. Tidens nye underholdningsmedium var ellers Det tidligste funktionalistiske teater blev Nørre- Statsradiofonien, som fik sin storslåede bygning bros Teater af Vilhelm Lauritzen i København Radiohuset i København, tegnet af Vilhelm fra 1932. Nogle år senere byggede Arne Jacob- Lauritzen og opført 1937-41. Ikke mindst Kon- sen Bellevue Teatret i tilslutning til Bellavista- certsalen blev en fornem modernistisk mani- bebyggelsen og Bellevue Strand. Især sidst- festation. nævnte blev en tidstypisk vision, hvor restau- rant, badeanlæg og teater er udformet i en

34 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 35 Den offentlige bygning

Med en række nye, offentlige bygningsværker gennemgribende brud med den traditionelle Århus Rådhus, lanceredes i 1930’erne modernismens hoved- byggeskik. De klassiske træk og stofligheden, 1940-42, Arne Jacobsen og Erik idé om lyse og luftige rum med store, gennem- der prægede tidens offentlige og repræsenta- Møller gående vinduespartier og synlige konstruk- tive bygninger, udgjorde således en reaktion tioner. Med frie spænd af stål eller jernbeton mod modernismens brud på traditionen. skabte arkitekterne åbne rum med flytbare skillevægge, som gav en helt ny fleksibilitet i En så trofast bærer af traditionen som Ivar indretningen. Det er karakteristisk, at moder- Bentsen, der sammen med Thorkild Henning- nismens store, offentlige bygninger ofte blev sen 1921-23 havde bygget de berømte Bakke- udformet som sammenstillinger af klart de- huse nedenfor Bellahøj, opførte i begyndelsen finerede bygningskroppe, der skød sig ind i af 1930’erne Niels Steensens Hospital på Bro- hinanden og dannede en på samme tid logisk gårdsvej i Gentofte. Det består af en længebyg- og spændende sammenhæng mellem mere ning, i nordøst afsluttet af en kort tværfløj. nøgterne kontorfløje og højloftede, repræsen- Begge er muret op i gule klinker i murstens- tative sale. Med facadebeklædninger af natur- format med hvert tredje skifte i mørkebrune sten markerede man bygningernes enkle op- sten, der opad tiltager i mørke. Murforbandtet bygning omkring bærende jernbetonkonstruk- er kopieret direkte fra Bentsens afdøde sviger- tioner og signaliserede værdighed og monu- far, P.V. Jensen Klints Grundtvigskirke. Bygnin- mentalitet. gen havde oprindeligt stålvinduer, og de flade vinkeltage blev belagt med kobber. Længen har Indvendigt blev bygningernes stramme kon- mod sydvest i øverste etage en tilbagetrukket struktion opblødt med organiske former i terrasse, hvor patienterne kunne sole sig i det balkoner, afrundede søjlekonstruktioner, lam- fri. Skønt hovedformen og de fleste af bygge- per, gelændere, dørgreb m.m. Vægbeklædnin- materialerne var traditionelle, er det uom- ger blev gerne udført i naturtræ, udnyttet som gængeligt, at hospitalet repræsenterer moder- akustikregulerende element, der fastholdt til- nismen. Ivar Bentsen stod imidlertid solidt hørsforholdet til traditionelle materialer og plantet i traditionen, hvilket har resulteret i udtryk. Den indvendige detaljering og stof- en symbiose mellem den internationale funk- lighed gav den offentlige bygning en elegance, tionalisme og dansk byggeskik, som man med som modsvarede den frie ydre komposition. rette har kaldt den funktionelle tradition I Skandinavien kom det dog aldrig til et helt (undertiden kaldt regional modernisme).

bygningskulturens dag 2005 37 Skælskør Gigt- sanatorium, 1932- Gentofte, Niels 33, udvidet 1937, Steensens Hospital, H. Steudel & J. 1932, Ivar Bentsen Knudsen Pedersen

Den skulle blive en afgørende komponent i umiskendelig klassicisme. Det samme gjaldt dansk modernisme. Holger Mundts Sønderborg Rådhus, der blev færdigt 1933. Viljen til at gennemføre et mo- Andre eksempler på sygehusbyggerier er derne rådhusbyggeri var først til stede, da Skælskør Gigtsanatorium, opført 1932-33 og dommerkomitéen i Århus i 1937 afgjorde kon- udvidet 1937 af det vestsjællandske arkitekt- kurrencen om et stedligt nyt rådhus. Vindere team H. Steudel og J. Knudsen Pedersen, samt blev Arne Jacobsen og Erik Møller, hvis projekt Vintersbølle Børnesanatorium ved Vording- var en tredelt betonbygning med fladt tag og borg, opført 1936, udvidet 1943 af Kay Fisker facader i lys cementpuds. Én af modernismens og C.F. Møller. Førstnævnte repræsenterer den danske fædre, professor Edvard Thomsen, hav- internationale stil, mens Fisker & Møllers byg- de ført det store ord i konkurrenceudvalget og ning, i lighed med Århus Universitet, er et forstået at finde de rigtige, progressive vind- eksempel på den funktionelle tradition. ere. Nu rejstes der imidlertid en storm i den århusianske presse, der sluttelig endte med, at Modernismen slog ret langsomt igennem i arkitekterne blev pålagt at tilføje projektet et 1930'ernes rådhusbyggeri. Så sent som i 1937 tårn og lade overfladerne beklæde med norsk opførte S.C. Larsen Nørresundby Rådhus i en Porsgrunn-marmor. Rådhuset blev indviet i

38 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 39 Vordingborg, Vin- Aalborg, Gammel tersbølle Børne- Torv, den tidligere sanatorium, 1936, Nationalbankfilial, Kay Fisker & C.F. 1940-43, Bent Møller Helweg-Møller

1942, men på trods af ændringerne forblev det ikke hævde om den bygning, som han 1940- en modernistisk bygning med et let og elegant 43 opførte på Gammel Torv i Aalborg for Dan- tårn, der villigt forenede sig med resten. Det i marks Nationalbank. Den er karsk og enkel, øvrigt helt gennemtegnede hus prægedes ned skønt det treetages hus kendetegnes af beklæd- i mindste detalje af de to fremragende arkitek- ningen af chamottelersfliser. Disses lodrette, ter. I dag er bygningen et nationalt klenodie, riflede overflade modsvares af et fast byg- fredet og højt værdsat - ikke mindst af århus- ningsvolumen med få og velanbragte vinduer. ianerne. Siden opførte Arne Jacobsen - denne Huset er i øvrigt et ægte betonhus. Sålænge gang i kompagniskab med Flemming Lassen - det tjente som Nationalbankfilial, prydedes det elegante rådhus i Søllerød, som stod fær- indgangspartiet af bankens navn og et relief, digt samme år, 1942. Stilistisk set er de to bestående af et forenklet rigsvåben med krone rådhuse i familie; det jyske synes dog at veje over, udført af Jais Nielsen. lidt tungere på vægtskålen.

Arkitekten Bent Helweg-Møller blev en af modernismens pionerer, men hans bygninger lignede sjældent kollegernes. Hans naturlige trang til at lege med raffinerede detaljer var undertiden ved at tage overhånd. Det kan man

40 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 41 Skolen

Hårby Skole, 1949- 50, Arne Jacobsen

Den moderne bevægelses syn på menneskets Haarby Skole på Fyn, der blev opført i 1949-50, frihed og behov kom i løbet af 1930'erne til at og Munkegårdsskolen i Gentofte, som blev ind- præge de nye skoler, uddannelsesinstitutioner viet i 1954, er begge tegnet af Arne Jacobsen og bygninger for folkeoplysning. I forening og repræsenterer med en struktur af klasse- med et nyt syn på børneopdragelse og reform- værelser og gårde en fornyelse af såvel sociale, pædagogik som dannelses- og frigørelsespro- tekniske, æstetiske som traditionelle opfattel- jekt blev der skabt forudsætninger for helt nye ser af skolebygningen. Fra samme periode er bygningstyper. Opgavens praktiske fordringer Grådybskolen i Esbjerg, der er tegnet af P. blev løst ved at skabe lys og luft i og omkring Hougaard Nielsen og C.J. Nørgaard Pedersen bygningerne, og der blev gjort plads til skole- og opført i 1951-52. haver, leg og sportslig udfoldelse. Side om side med den internationalt orienterede moder- Som eksempel på den mere internationalt nisme udvikledes en fornyet funktionel bygge- orienterede modernisme står Kaj Gottlobs an- skik på grundlag af en mere regional tradition. læg Skolen ved Sundet fra 1937, der blev ét af Denne såkaldte funktionelle tradition prægede de mest beundrede fra perioden. en stor del af de nye skolebyggerier.

bygningskulturens dag 2005 43 Esbjerg, Grådyb- skolen, 1951-52, P. København, Husum Hougaard Nielsen Skole, 1928-30, Frits & C.J. Nørgaard Schlegel & Edvard Pedersen Thomsen

Det er en såkaldt aulaskole, hvor klasseværels- Såvel skoler som andre uddannelsesinstitu- erne er samlet om det ovale, centrale rum. tioner er blandt de væsentligste udtryk for Ved siden af Skolen ved Sundet opførtes en velfærdssamfundets konstruktion og evne til skole for svage børn som et prismatisk pavil- fornyelse. Der er ingen tvivl om, at de rammer lonbyggeri med store glasarealer. For de vid- for pædagogik, uddannelsesforløb og struk- eregående uddannelser tegnede Kay Fisker, turer, som modernismens bygninger udfoldede, C.F. Møller og Povl Stegmann Århus Universi- var udtryk om ambitioner for fortsat fornyelse. tet, der opførtes fra 1933 og frem som en krys- tallinsk, skarptskåret gul murstensarkitektur i et landskabeligt anlæg af havearkitekten C.Th. Sørensen.

44 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 45 Kirken

Kirkebyggeriet markerer sig med så megen Med indførelse af krematorier fandt de moder- Gentofte, Marie- historie i bagagen, at det uden sidestykke er ne indstillede arkitekter den niche, hvormed bjerg Kapelkrema- torium, 1936-37, den disciplin indenfor arkitekturen, der er de kunne klemme sig ind i den dominerende Frits Schlegel mest forankret i traditionen. Disciplinen synes klintske skole og manifestere sig. Opførelsen at kalde på de mest konservative forestillinger af Søndermarks Kapelkrematorium på Roskilde- hos mennesket. De fleste, hvor ugudelige eller vejen blev det første bud på en ny stil i kirke- lidet troende de end måtte være, har deres byggeriet. Sagen gik tilbage til en konkurrence faste forestillinger om, hvordan en kirke skal i 1926, som blev vundet af Frits Schlegel og se ud. En snart tusindårig tradition ligger til Edvard Thomsen. Deres projekt var både enkelt grund for denne holdning. og moderne, men da det kom til stykket, ønske- de bygherren, Frederiksberg kommune, et mere Modernismens kirker blev da også få og som pompøst bygningsværk. Krematoriet opførtes hovedregel langt mere traditionelle end alle 1927-30 og blev bygget i mørkerøde, håndstrøg- andre genrers bygningsværker. Symptomatisk ne teglsten med lave afvalmede tage. Indgangs- nok blev mellemkrigsårenes hovedværk inden- partiet med relieffet af en engel af Einar for kirkearkitekturen P.V. Jensen Klints Grundt- Utzon-Frank forlenede anlægget med et let vigskirke, der for tårnets vedkommende op- klassicerende præg, men helheden efterlader førtes 1921-27. Det store kirkeskib stod kun i alligevel indtrykket af en moderne løsning. få meters højde, da Jensen Klint døde i 1930. Hans søn, Kaare Klint, fuldendte kirken, der Ikke længe efter fuldendelsen af det frederiks- stod færdig 1940. Den domkirkestore bygning bergske byggeri blev Schlegel involveret i er med Kay Fiskers ord ‘ikke en katedral, men planlægningen af et nyt kapelkrematorium en forstørret landsbykirke’, solidt forankret på landskabsarkitekten G.N. Brandts Mariebjerg i vor gamle kirkebygningstradition og som Kirkegård. Sagen trak noget i langdrag, men sådan fjernt fra modernismens ånd. Da den i 1937 endte den lykkeligt med, at Schlegels yderligere kom til at danne skole for kirke- kapelkrematorim stod færdigt. Det blev en byggeriet i anden halvdel af det 20. århund- lysende sejr for den kirkelige modernisme rede, måtte modernistiske kirkearkitekter så i bygningskunsten. Den indtagende kubiske at sige kæmpe op ad bakke. bygning blev en ren jernbetonkonstruktion i et franskinspireret sprog med islæt af

bygningskulturens dag 2005 47 Kgs.Lyngby, Christianskirken, København, Ung- 1940-41, Jacob E. dommens Kirke, Bang & Erik Jensen 1942-44, Erik Møller

motiver fra Frank Lloyd Wrights arkitektur. konkurrence i 1939, der blev vundet af Erik Ikke mindst de korsformede vinduer i glas- Jensen og Jacob E. Bang. Byggeriet fandt sted byggesten giver kapellet et meget yndefuldt 1940-41. Kirken er en enkeltfløj med vinkeltag, lysindfald. Det er næppe for dristigt at hævde, alt i røde tegl. Tre store gennemgående vinduer at Mariebjerg Kapelkrematorium blev den i nord giver lys til kirkerummet. Enkelhed eneste rigtige modernistiske kirkebygning i præger interiøret, mest raffineret er kampa- 1930'ernes Danmark. nilen med nord- og sydfacade med talrige åbninger i muren, formet som kors. Sådanne Regionalismen i dansk modernisme havde, kors fandtes også i tårnet til det udkast af Erik som det er hævdet flere gange, sin naturlige Møller, som i 1941 vandt Den københavnske plads ved siden af den internationale funk- Kirkefonds konkurrence om Ungdommens tionalisme. At den inden for et så traditions- Kirke. Her oplystes kirkerummet endog af bundet gebet som kirkebyggeriet fik overtaget, korsformede glasbyggesten, som man kendte kan som omtalt næppe overraske. Det sås i de dem fra Mariebjerg-kapellet. Da Ungdommens to vigtigste kirker, der opførtes i begyndelsen Kirke blev opført, 1942-44, var resultatet dog af 1940'erne. Der var tale om Christianskirken dæmpet i forhold til konkurrenceprojektet, i Lyngby og Adventskirken, også kaldet Ung- idet glasstenene var bortfaldet og tårnet havde dommens Kirke nedenfor Bellahøj i Køben- fået en mere nøgtern form. Kirkens facader havn. Den første opgave gik tilbage til en prægedes af et fint rudeformet mønster, der

48 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 49 København, Sønder- mark Kapelkrema- Kgs. Lyngby, Skt. toirum, 1927-30, Knud Lavards Kirke, Frits Schlegel & 1957, Carl R. Edvard Thomsen Frederiksen

kontrasteres af menighedshusets enkle tegl- debat, at kirken aldrig blev opført. Projektets stensoverflader. Både kirke og menighedshus danske tone samt afstanden til den internatio- har teglhængte vinkeltage. Det er hævet over nale modernisme gør det i dag svært at forstå. enhver tvivl, at knaphed i materialer har præ- get udformningen af Christianskirken og Ung- Man skal helt frem til 1957 for at finde en dommens Kirke. Alligevel forekommer deres hjemlig kirke, som kan betegnes som en sejr sobre regionalisme som et bevidst kunstnerisk for funktionalismen. Det er Carl R. Frederik- valg, der gør dem til originale danske bidrag sens Skt. Knud Lavards Kirke i Lyngby ved til modernismen. København, som symptomatisk nok er en katolsk sognekirke. Ser man internationalt Under besættelsen afgjordes i 1942 en konkur- på kirkebyggeriet er det oftere inden for den rence om en ny kirke til Munkebjerg i Odense. katolske verden, at man har vist vovemod, Vinder blev Hans Chr. Hansen og Viggo S. hvorimod den lutherske kirke har vist sig Jørgensen med et forslag til en tårnagtig byg- usædvanlig stivsindet. Med Skt. Knud Lavard ning med træk, som gør det rimeligt at tale fik man et eksempel på Le Corbusiers inter- om en teglstenskirke af den klintske familie. nationale modernisme, som mesteren havde Projektet havde rødder i den bispehuelignende praktiseret den før krigen. I årene efter krigen Bjernede Kirke, som denne havde set ud, før udviklede han med sin kirke i Ronchamp en H.B. Storck 1890-92 havde restaureret den. Det mere amorf arkitektur. meget originale projekt skabte lokalt en sådan

50 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 51 Ènfamiliehuset

Med énfamiliehuset opstod det tidligste ud- for konstruktion og leveformer. Et tidligt Frederiksberg, tryk for den nye tids avantgarde, og dermed eksempel er villaen på Bernstorffsvej 17 i Emanuel Olsensvej, rækkehuse, 1933. indledtes den virkelige udbredelse af moder- Gentofte, tegnet af Frits Schlegel og opført H. Dahlerup nismens bygninger. Allerede i 1924 lod Edvard som en betonmonolit. Både Arne Jacobsen og Berthelsen Heiberg sig inspirere af idéer udviklet ved den Mogens Lassen opførte énfamiliehuse, der var tyske Bauhausskole og opførte et énfamiliehus inspireret af modernismens pionerer som Mies til sig selv i Sorgenfri nord for København. Det van der Rohe og Le Corbusier. I Aalborg byg- er et hvidpudset træhus med en stor fremskudt gede Poul Henningsen (PH) en villa for sin balkon mod syd og lange vinduespartier, som svoger med anvendelse af vedligeholdelsesfrie går omkring husets hjørner. Husets plan har materialer. Med bølgeeternit på taget og mure næsten ingen gangarealer, og alle rum er til- af ubehandlede gasbetonblokke med bedre knyttet en centralt beliggende dobbelthøj stue. isoleringsværdier end den massive beton blev huset en original fortolkning af moderne De nye énfamiliehuse blev placeret med bevidst arkitektur, der signalerede ny saglighed. solorientering, således at alle rum fik sol på de tidspunkter, man naturligt opholdt sig der. Men det var ikke alene kendte arkitekter, Flere steder i landet opførtes gruppebebyggel- der tegnede enfamiliehuse. En stor del af de ser, der ligesom forbillederne fra de modernis- modernistiske villaer opførtes nærmest som tiske udstillinger blev initiativer, der marke- typehuse over hele landet. De repræsenterede rede modernismen som enklaver for en ny praktiske og funktionelle idealer og fik den livsform. Her indgik solorienterede og vel- efterhånden populære betegnelse funkis. Ku- fungerende énfamilie- og dobbelthuse i sam- biske, glatpudsede volumener med solterras- menhængende bebyggelser som Christian IXs ser, balkoner, panoramavinduer og flade tag Allé i Lyngby, Olesvej i Holte, Lido-bebyggelsen blev en bred programerklæring, som marke- i Vejle, Emanuel Olsensvej på Frederiksberg, rede, at det moderne liv var tilstede i Danmark. Tesdorpfsvej i Odense, m.fl.

Villaen var ikke alene en programerklæring og markør for det moderne, den var også for- søgsbyggeri, hvor materiale, form og funktion afprøvedes og udvikledes som ramme og rum

bygningskulturens dag 2005 53 Sakskøbing, Vester- Gentofte, Ehlersvej vang, lægebolig, 17, 1931, Frits 1938, Ib Martin Schlegel, til venstre Jensen & Hans Erling Langkilde

Gentofte, Sølystvej 7, 1936, Mogens Lassen,

Modernismen udvikledes også som en funktio- terrasser og balkoner, men at den åbne plan nel tradition med fornemmelse for materialer var en flydende overgang mellem ude og inde. og konstruktioner. Mursten kunne også være Landschultz' hus på Vedbæk Strandvej 118, moderne og byggematerialer og konstruktioner tegnet af Frits Schlegel og opført i røde mur- være mere end geometri som i Strøybergs hus sten med fladt tag, er et tidligt eksempel på på Vestermarksvej 4 i Aalborg, tegnet af Poul den stoflige oplevelse, og at det åbne rum Gentofte Sølystvej Henningsen i 1940. På Hurdlevej i Charlotten- erstattede det geometriske volumen. 9-11, haveside og indgangsfacade, lund tegnede Arne Jacobsen en villa opført i 1938, Mogens kampesten i kontrast til glatpudset hvid mur, Modernismens bygninger inspireredes fra nær Lassen og det moderne blev nærmest vendt over ende. og fjern. Det moderne omfattede erfaringer og tilstande fra hele verden. Den stramme, geometriske modernisme mødte kritik og forandredes under indtryk fra orga- nisk form, stoflige indtryk og oplevelser. Det moderne er således ikke nødvendigvis befriet for fortælleværdi og stedkarakter. Det blev og- så tydeligt, at lys og luft ikke var afgrænset til

54 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 55 Etagehuset

1800-tallets trøstesløse boligslum med maksi- er i karréens sydvestre hjørne, hvor Skt. Kjelds- Gentofte, - mal udnyttelse af de københavnske broers gade og Vejrøgade krydser hinanden. Her er vej 70, System- huset, 1937, byggegrunde kastede en lang skygge ind i det den sluttede gård under opløsning. Gårdrum- ingeniør Ernst tyvende århundrede. Længe havde byggerøvere met udlagdes som have, tegnet af landskabs- Ishøy & arkitekt ladet opføre endeløse rækker af ensformige arkitekten C.Th. Sørensen. Endvidere udnyttede Mogens Lassen lejekaserner, der hverken tog hensyn til sol Henning Hansen solretningen til at placere eller ventilation. Traditionsbundne regler med lejlighedernes opholdsstuer mod lyset. I årene gård- og gadeside, hvor stuen altid lå mod efter introduceredes som en af modernismens gaden og køkken og soveværelser vendte mod nyopfindelser en bebyggelseplan med etage- gården, efterlevedes uden hensyn til, om stuen ejendomme i stokke, d.v.s. fritliggende enkelt- aldrig så en stråle sol. Ved sådanne byggerier fløje. Ganske ny var den imidlertid ikke, idet medvirkede der næsten aldrig en arkitekt; kun den var blevet indført i Lægeforeningens Bo- når det blev den rene luksus, kunne man even- liger på Fælleden, i dag bedre kendt som tuelt bede en sådan tegne et rids af facaden. Brumleby, opført efter den store koleraepide- mi i 1853 af Gottlieb Bindesbøll, men de havde Omkring 1900 begyndte man i udvalgte til- indtil da været undtagelsen, der bekræftede fælde at benytte sig af arkitekter til at gennem- reglen. tegne beboelsesejendomme. Der skulle dog endnu gå mange år, før det blev helt alminde- En afgørende nyskabelse i boligbyggeriet kom ligt. Med oprettelse af AKB (Arbejdernes Koope- af den kendsgerning, at man forlod en gammel rative Byggeforening) i 1913 og KAB (Køben- tradition, der fordrede en hoved- og køkken- havns Almindelige Boligselskab) i 1920 ind- trappe for hver lejlighed. I stedet gik myndig- ledtes de almennyttige boligselskabers æra. I hederne med til at sløjfe bagtrappen, når man begyndelsen af 20'erne begyndte man at stille i stedet opførte brandfri hovedtrapper og i krav til hygiejne, lys og luft, når der byggedes. tilgift udstyrede hver lejlighed med en altan. Efter tegninger af bl.a. Kay Fisker og Henning For modernismen var sidstnævnte af uvurder- Hansen opførtes mere åbne og menneskeven- lig betydning. Fra små redningsplatforme ud- lige boligkarréer i København. Sidstnævnte viklede altanerne sig med lynets hast til de byggede således i 1930 Solgården på Østerbro moderne boligers uderum, der som blomster i København som en karré omkring en have. vender sig mod solens livgivende stråler. Det enestående er imidlertid den åbning, der

bygningskulturens dag 2005 57 Aalborg, Vesterbro Randers, Nørre- set fra Hasseris- brogade 5, ‘Sav- gade og ved Kors- bladet’,1939, P.J. gade, 1933-34, Carlo Rudum Odgård

Blidah Park i nord for København Den internationale funktionalisme vandt sin Landets tidligste eksempler på etagehuse, op- modernisme. Begge er konstruktioner i jern- opførtes 1932-34 som en af de tidligste stok- afgørende sejr med Arne Jacobsens Bellevista ført som rene jernbetonkonstruktioner, så beton. I 1936, præsterede Ove Christensen sit bebyggelser med fritliggende boliglænger i en i fra 1933-34. Lejlighederne var man i to jyske byer. I Nørresundby byggede svendestykke, Klintegården, storslået placeret park tegnet af havearkitekten C. Th. Sørensen. nu orienterede mod lys og udsigt, og altaner arkitekten Charles Jensen i 1932 ved det torv, på bakken op mod Risskov med udsigt over Især sidstnævntes udnyttelse af en gammel var der til overflod; sundkig og sol var løsenet. der opstod ved Limfjordsbroens nordende, Århusbugten. Opført som et kollektivhus var landstedshaves smukke træer giver bebyggel- Den hvide modernisme var godt nok opmuret ejendommene Brogården og Torvegården. det et eksempel på en social fornyelse med sen karakter. Medvirkende arkitekter var Ivar i teglsten, men de glatpudsede mure genkaldte Desværre lykkedes det aldrig at gennemføre fælles faciliteter og små praktisk indrettede Bentsen, Alfred Skjøt-Pedersen, Acton Bjørn udtrykket fra Stuttgart-udstillingen i 1927. byggeriets østlige fløj, der ville have fuldendt lejligheder. I Fredericia byggede Ove Christen- m.fl. Bentsens bygninger holdt sig til dansk I Århus byggede Alfred Mogensen 1935-38 billedet af teknikkens fuldstændige sejr. Det sen Vasegården lige overfor byens nye banegård. regionalisme med deres enkle teglstensfacader Strandparken med stoklænger, som de sås i blev alligevel et gennembrud for modernis- Den mest konsekvente bygning i beton blev og flade vinkeltage med udhæng. I modsæt- Blidahpark. Deres højtliggende placering gav men i Nordjylland. Pionergerningen udøvedes Mogens Lassens systemhus fra 1937 på Ordrup- ning hertil står de få og mere moderne stokke, tilsvarende havudsigt som Bellevista; desværre i nært samarbejde med entreprenøren Viggo vej i Gentofte, der teknisk set kom til at stå som Skjøt-Pedersen forsynede med skibsstævne har Århus Havns gentagne udvidelser reduce- Nielsen, Danalith. I Århus opførte ingeniør som prototype på modernismens etagehus. og runde altanformer; også de var dog opført ret Strandparkens herligheder. Ove Christensen næsten samtidigt en ejendom Trods bygningens æstetiske og byggetekniske i teglsten. i Schleppegrellsgade på Frederiksbjerg og kvaliteter er det imidlertid svært at se bort fra, Ågården på Åboulevarden i ren international at der boligmæssigt er tale om en traditionel

58 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 59 etageejendom i en sammenhængende hus- er raffineret i brugen af konkave facader på række med små lejligheder og næsten uanven- tre af de omgivende huse med kraftig vandret delige altaner. Systemhuset byggedes i nært markering af etageadskillelserne. samarbejde med betonpioneren Ernst Ishøy. Når man betragter etagehusets udvikling En af landets mest gennemførte bebyggelser gennem hele den modernistiske fase, er det med samtidige huse fra modernismens tid påfaldende, at den internationale funktiona- blev Vesterbro i Aalborg. Gaden skabtes i be- lisme går side om side med en dansk funk- gyndelsen af 1930'erne, da man ville tilgodese tionel tradition. Måske er der blandt de bedste trafikken fra Hobrovej videre gennem Aalborg byggerier frem til midten af 1930'erne et fler- over Limfjordsbro til Nørresundby. Skønt man tal af eksempler med Bauhaus- og Le Corbusier på strækningen træffer adskillige arkitekters -præg, men den danske regionalisme forsvandt Århus, Klintegården, bygninger, blev den gennemgående arkitekt aldrig. I slutningen af årtiet fik den funktionel- Kollektivhus, 1936, Ove Christensen Carlo Odgård. Begunstiget af den kendsgerning, le tradition mere og mere overtaget. I midten at han var svigersøn af byens borgmester, men af 30'erne slog tendensen kraftigt igennem, tillige besjælet af en ærlig vilje til det moderne, som det ses i Kay Fisker og C.F. Møllers store vinkeltage. Tendensen ses også i Jacobsens de gamle huse, der blev nedrevet, idet bygge- kom han til at sætte sit stærke præg på for- boligbyggeri, Vestersøhus, ved Søerne i Køben- ejendomsbyggeri. Af eksempler på regionalis- materialet skulle være gule tegl. Pladsen i løbet. Byggeriet fandt sted i årene 1930-39. havn, opført i to omgange, 1935 og 1938, og men kan nævnes etagehusene på hjørnet af midten skulle tillige have været en grønning, Skønt formen blev moderne, opførtes samtlige Povl Baumann og Knud Hansens Storgården Jægersborg Allé og Anettevej fra 1939 og Ib- som det kendes fra engelske squares. Materiale- huse i teglsten. Byggeloven satte grænser for på Tomsgårdsvej, også fra 1935. Symptomatisk strupparken I 1941, begge i Gentofte. situationen nødvendiggjorde, at der byggedes højderne, der blev på fem etager, men i hoved- nok blev Bispeparken syd for Grundtvigskirken i røde teglsten med fladbuede stik over vindu- parten af bygningerne fik man ministeriel dis- opført i årene 1940-42, en bekræftelse af ud- Under besættelsen planlagde man i København erne, så man ikke behøvede at anvende jern. pensation til at tilføje en sjette etage, der blev viklingen. Som regel forklares overgangen fra en sanering af den gamle bebyggelse i Adel- og På trods af de oprindelige hensigter falder trukket tilbage fra facaderækken og i øvrigt international modernisme til funktionel tra- Borgergade. I den vestlige ende af Dronningens husene dog naturligt ind i en udvikling, som blev beklædt med kobber eller zink. I de første dition med materialeknaphed under verdens- Tværgade tænkte man sig anlagt et torv, om- med eller uden krigen synes at have være år, 1930-32, var konceptet endnu relativt gam- krigen. Det kunne imidlertid se ud til at være givet af ensartede bygninger, senere kaldt stødt fremadskridende. meldags, men fra 1933 synes Odgård helt at en naturlig udvikling, akkurat som det ses Dronningegården og Christiansgården. Op- være gået over til et moderne formsprog, som i den erklærede modernist, Arne Jacobsens gaven blev lagt i hænderne på Kay Fisker og illustreres godt af de to pladsdannelser, nem- villaer, der begyndte i Bauhaus-ånd, men Eske Kristensen, hvis projekt undervejs gen- lig ved viadukten over jernbanen og ved Ur- meget snart omformulerdes i gule danske nemgik visse ændringer. Blandt andet var det bansgades udløb i Vesterbro. Især førstnævnte teglsten med de for vort klima så velegnede oprindeligt tanken, at husene skulle genspejle

60 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 61 Kontor- og forretningshuset

Den internationale funktionalisme viste sig Her kan nævnes det endnu bevarede, men København, Vester- meget tidligt i bygninger for større selskaber ombyggede A.C. Bang’ske pelshus på Østergade brogade, Ved Vester- port, 1930-32, Povl og firmaer, fordi det ofte var i sådanne kredse, 1932-34 med det dekorative tårn med billed- Baumann & Ole at modet til at gøre det moderne eller innova- huggeren Olaf Stæhr-Nielsens Pelsdyr på top- Falkentorp tive var størst. Både i Tyskland og Frankrig var pen, Magasins nu nedrevne udvidelse ved det de nyskabende arkitekter tidligt ude, men såkaldte Magasintorv på hjørnet af Bremer- herhjemme gik det noget trægere. Et gennem- holm og Lille Kongensgade fra 1932 og Svane- brudsværk blev den bygning, som Bent Helweg apoteket på Østergade fra 1934. I Aalborg op- -Møller 1928-30 opførte for Berlingske Tidende førte han Forsikringsselskabet Nye Danskes i Sværtegade i København. Den skabtes i nært ejendom på Vesterbro 1933 og i Odense I. G.- samarbejde med ingeniørerne Chr. Nøkkent- Varehuset i Vestergade 1936. ved og Friis Jespersen og tjente som trykkeri og kontorhus. Den konstrueredes som en jern- På Vesterbrogade i København opførtes 1930- betonskeletbygning med stålvinduer. Facaderne 32 et kontorhus af usædvanlig form og mate- prægedes af de horisontale lag med store vin- rialer. Der er tale om det såkaldte Vesterport, duer, bærende betonpiller og vinduesbrystnin- som skabtes af arkitekterne Povl Baumann og ger i vandret riflede betonflader. For at beskytte Ole Falkentorp. Det er en stålskeletbygning overfladerne lod arkitekten disse bemale i sort med etageadskillelser af jernbeton. Det har og gråt, et trykkeris foretrukne farver. været påpeget, at konstruktionen er engelsk, og det var finansieringen tillige. Hvad der især Helweg-Møller er en af periodens oversete pio- skilte den fra hovedparten af modernismens nerer. Han var en fantasifuld arkitekt, som danske bygninger var facadebeklædningen i et dybt originalt formsprog skabte sin helt i kobber, der gav det massive hus dets helt private udgave af modernismen. Han var altid specielle tone. Baumann byggede altid med parat til at anvende den nyeste teknik, men anvendelse af danske teglsten, så der er grund aldrig bange for at tilføre sin specielle sans for til at tillægge Falkentorp hovedæren for det funktionel arkitektur med et dekorativt element, originale byggeri. Ligesom det berømte Chile- der kastede et forløsende skær over alle hans haus i Hamburg af Fritz Höger med dets nabo- frembringelser. Siden hen byggede Helweg - huse er det et forsøg på at skabe et europæisk Møller i 30’erne en række karakterfulde modstykke til det amerikanske højhus, som kontorbygninger i København og provinsen. man kender det fra New Yorks Manhattan.

bygningskulturens dag 2005 63 Odense, Mageløs 2, København, Fyns Stifts Kredit- Pilestræde/Sværte- forening, 1936, gade, Berlingske Knud Brücker Trykkeri, 1928-30, Bent Helweg-Møller (partiet til højre med uret er ud- videlsen mod Gammel Mønt 1957, Børge Rammeskow)

Anderledes kompromisløst var Den hvide Kød- øvre etager bestående af glaserede fliser. Farve- by, som opførtes 1931-34 af Københavns stads- holdningen fra grøn til grå har altid været en arkitekt med Tage Rue som den udførende af husets store kvaliteter, selvom det har været kraft, assisteret af Curt Bie. Her var der tale svært at ramme den ved restaurering af faca- om den rene Bauhausvare, hvor hvidhed og den. Det kan være vanskeligt at forstå, at net- askese synes at symbolisere den kliniske ren- op Stellings Hus skulle give anledning til så hed, som bygninger til behandling af levneds- stor debat, idet det både hvad angår formater midler kræver. Kødbyens store skala og den og højde indpasser sig i den gamle by. Dets næsten lukkede verden, den udgør, giver meget moderne form med det runde hjørne oplevelsen af den ekstra kraft. har nok især udgjort anstødstenen. Den er væk i dag, hvor huset sammen med så mange Modernismens gradvise sejrsgang gennem andre af funktionalismens bygninger er fredet. 1930’erne var ikke uden svære slag. En af de bygninger, der bragte flest reaktionære på Det runde hjørne blev på mange måder et barrikaderne, var byggeriet af en ny kontor- ikon for modernismen. Dette kunne imidler- og forretningsbygning på hjørnet af Gammel tid også forenes med dansk tradition, hvilket Torv og Skindergade i København. Det blev ses bedst i arkitekt M.K. Michaelsens forret- Arne Jacobsen, der gennemførte opførelsen af ningsbygning i Njalsgade på Amager for Stellings Hus i 1937. Bygningen er en jernbeton- Fællesforeningen for Danmarks Brugsfor- konstruktion med beklædning i butiksetagen eninger, der opførtes 1936-38. af sandblæste, sprøjtemalede jernplader og de

64 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 65 København, København, Gam- Vesterbrogade, Ved meltorv, Stellings Vesterport set fra Hus, 1937, Arne Gl. Kongevej, 1930- Jacobsen, facade 32, Povl Baumann mod skindergade & Ole Falkentorp

Netop her genkalder man et af den europæiske Også inden for kontor- og forretningsbyggeriet funktionalismes hovedværker, Erich Mendel- har den funktionelle tradition demonstreret sohns stormagasin Schocken i Nürnberg. sin livsvilje. Da eksempelvis Alfred Skjøt- Petersen i 1934-35 byggede sit kombinerede Et andet københavnsk forretningshus fra slut- forretnings- og beboelseshus på hjørnet af ningen af 1930’erne er det tidligere Havemanns Åboulevarden og Frederiksgade i Århus, blev Magasin (nu Føtex) på Vesterbrogade, et jern- det med anvendelse af modernismens form- betonhus, som tegnedes af Henning Ortmann sprog, men udført i danske teglsten. Ved slut- og V. Berner Nielsen. Med sin flisebeklædte ningen af krigen, i 1945-46, opførte Vagn O. overflader, markante reklametårn og dekora- Kyed i Odense forretningsbygningen Sct. Knud, tion af blå lamper, ødselt strøet ud over faca- hvor konstruktionens jernbeton forenedes med den, har bygningen altid udgjort et markant en facade af tegl. Dansk regionalisme havde fixpunkt i Vesterbrogade. for alvor taget modernismen til sig.

66 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag 2005 67 titel / modernismens huse udgiver / kulturarvsstyrelsen fotos / ole akhøj, undtagen Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, side 6 og 9 Stuttgart, Landesbildstelle, side 9 Efter Eva Rudberg: Stockholmsutställingen, Stockholm1999, side 10 Erik Iversen & Claus M. Smidt: Funkis. Det nordjyske gennembrud, 2003, side 12 Højre spalte, øverst, efter Arkitekten 1933, to nederste, Aage Lund Jensen foto, side 14 Næstved Museum, side 17 Ola Wedebrunn, side 18, 19 og 23 Jens Lindhe, side 38 redaktion / kulturarvsstyrelsen v/ elisabeth buchwald og docomomo v/ claus m. smidt og ola wedebrunn tekster / claus m. smidt og ola wedebrunn grafik / etcetera design v/ nina kampmann tryk / p.j. schmidt, vojens papir / sorposet oplag / 15.000 isbn / 87-91298-21-0 forside / Gentofte, Bellevue Strandbad, 1930-32, arkitekt Arne Jacobsen

Henvendelse om Bygningskulturens Dag 2005

Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 [email protected] www.kuas.dk