Stormandsgården på Eide – jordbrugsbosætningen i frem mod yngre jernalder

Av Søren Diinhoff

Introduktionen af nye udgravningsmetoder har ændret vor forståelse af den forhistoriske bosætning. Vi ser således et stabilt jordbrug etableret på Vestlandet meget tidligere end antaget. Vi ser ingen kulturel isolation, men derimod tætte kontakter til europæiske naboer. Denne artikel ser nærmere på hvordan jordbrugsbosætningem udvikler sig frem mod yngre jernalder (200 e. Kr.). Vi­ retter fokus mod lokaliteter med påvist langhusbebyggelse i et område som vi har et godt arkæologisk kendskab om, nemlig Gloppen i Nordfjord.

Figur 1. Fladeafdækning sommeren 2008. Lokaliteten Hjelmeset ligger nær lufthavn i et skovområde. Efter at skoven er hugget ned er arkæologer og gravemaskine i gang med at fjerne dækkende jordlag. I den lyse undergrund i forgrunden er der fremrenset spor efter ­forhistorisk bosætning. Foto: T. Bruen Olsen

85 år man graver bosætninger med langhuse anvendes en metode der kaldes maskinel Nfladeafdækning. Kort beskrevet består den af at man med gravemaskine fjer- ner overjord ned til undergrund eller til jordlag hvor spor efter bygninger er tydelige. Arkæologer dokumenterer og udgraver derefter de påviste spor, som kan være stolper og ildsteder m.m. Det kan virke dramatisk at skrælle tykke jordlag bort over bosætninger, men de fleste forhistoriske jordbrugsbosætnin- ger befinder sig under dagens dyrkede mark, og de dækkende jordlag er for længst oppløjede. Man kan derfor fjerne overjorden ned til et intakt niveau som ofte er toppen af undergrund.

Ny udgravningsmetode – ny forståelse Maskinell fladeafdækning har været an- vendt som udgravningsmetode i mere Figur 2. Lokaliteter med langhuse i Gloppen. 1: lokalitet 26, 2: Evebø, 3: Eide, end 50 år, men det var først i slutnin- 4: Sandane lufthavn lokalitet 5, 5: Hjelmeset, 6: Gloppestad, 7: Myklebustflata. Baggrundskort gen 1980´erne at metoden blev intro- efter /www.gislink.no/gislink duceret i Norge og i realiteten først fra midten af 1990´erne at den blev almin- delig anvendt. Frem til da havde man hidtidige særegne kulturmodel var der- skal der skitseres en model for udvik- primært baseret sin viden på undersø- med forsvundet. Fra sen stenalder kan lingen i jordbrugsbosætningen frem til gelser af ødegårde som lå bevarede med der således beskrives en udviklet bon- yngre jernalder. vægvolde f.eks. i sydvestnorske land- dekultur i Norge som har været nært skaber. Disse bygninger blev dateret beslægtet med samtidige nabofolk i Vereide sent i tidsrummet fra folkevandrings- Nord-Europa. Her skal anledningen I forbindelse med omlægningen af tid og middelalder, og det førte til tan- benyttes til at præsentere denne opda- Riksvei 14 langs Gloppefjorden gennem- ken at langhuse og jordbrug egentlig terede kulturmodel for udviklingen af førte det daværende Historisk Museum først etablerede sig fast omkring 4–500 jordbrugsbosætningen i et vestlands- (nu Bergen Museum) i begyndelsen e. Kr. Mens det øvrige Europa siden landskab. af 1990´erne en række undersøgelser sen stenalder havde haft fuldt etableret langs ny vejtracé (Diinhoff 1997). Der agerbrug, så mente man at man i Norge blev undersøgt op mod et halvt hun- have haft en nomadisk blandingskultur Forhistoriske gårde med drede lokaliteter med forskellige spor ef- hvor gamle økonomiske fangststrate- langhuse langs Gloppefjorden ter forhistorisk aktivitet. Det er specielt gier havde holdt sig i live. I Gloppen kommune har Bergen Mu- påvisningen af tidlige omfattende dyrk- Introduktionen af maskinel flade­ seum haft mange arkæologiske under­ ningslag fra sen stenalder og bronzeal- afdækning førte hurtigt til at man søgelser, og det gør det muligt at opstille der (2000–500 f. Kr.) som har fået stor fandt tidlig jordbrugsbosætning med en regional model for den forhistoriske betydning. På den lille lokalitet 26 som både lang stedkontinuitet og intensiv bosætning. Blandt de mange lokali­teter ligger på de lave skåninger nord for Ve- dyrkning. Hustyper og agerbrug viste vi har udgravet skal de med påvist lang- reidefladen, blev der afdækket spor ef- ­tydelige paralleller til nordeuropæiske husbebyggelse anvendes. De aktuelle ter ældre jernalders langhuse. Der var naboområder, og grundlaget for den lokaliteter præsenteres kort, og der­efter tre bygninger som kunne dateres til ro-

86 Figur 3. Lokalitet 26 fra Vereide. Det lille udgravningsfelt viste spor efter tre bygninger fra ældre jernalder. Grafik: S. Diinhoff mersk jern­alder (50 f. Kr. –400 e. Kr.). På andre lokaliteter i området rundt om pladsen blev der ligeledes påvist stolpe- huller og ildsteder, og de må høre til det samme bosætningsområde som givet har rummet gårdsbosætning igennem et langt tidsrum i forhistorien. Vereide lokalitet 26 var en af de første bopladser i vort museumsom- råde (Sunnmøre, Sogn og Fjordane og Hordaland), som blev afdækket med brug af fladeafdækningsmetoden.O m end feltet var lille og resultaterne be- grænsede, så varslede udgravningen hvad de kommende år skulle bringe.

Evebø På terrassen Mona som ligger ovenfor Sandane centrum gennemførte museet to arkæologiske udgravninger i 2000 på lokalitetene Evebø og Eide. Loka- liteten Evebø rummede spor ­efter en ældre jernalderbosætning. Der blev af- dækket otte bygninger, to gravrøyse og Figur 4. Et af otte langhuse udgravet på lokaliteten Evebø. Fotoet viser de udgravede dyrkningslag fra første halvdel af før­ stolpe­huller. I husets midtakse ses de to rækker tagbærende stolper. Rundt om ses bygningens romersk jernalder (ca. 400–190 f. Kr.). ­vægstolper. Foto S. Diinhoff

87 Åker

Geil

Stald B

Geil

Halbygning A

Hegn Åker Åker

0 25 meter Kogegruber Diinhoff 2000

Figur 5. De arkæologiske undersøgelser ved Eide viste en imponerende storgård fra sen romertid og folkevandringstid. Grafik: S. Diinhoff

De påviste huse tolkes som spor ef- Sandane Lufthavn langhuse fra bronzealder og tidlig jern- ter en enkeltgårdsbebyggelse der med I 2007 og 2008 har Bergen Museum alder. Flere mulige små gravrøyse ligger intervaller har genopført sine bygnin- gennemført arkæologiske undersøgel- op til husene. Resultaterne er for tiden ger i det samme område. ser på flere pladser rundt om Sandane under bearbejdning. lufthavn. Specielt på lokalitet 5 er der Eide gjort gode bosætningsspor. Feltarbej- Gloppestad Den anden udgravning fra 2000 på det er i skrivende stund endnu ikke På et lille felt blev der i 2008 afdækket Mona var Eide, denne gang et par hun- fuldført så resultater er foreløbige. Der to bygninger fra bronzealder eller tid- drede meter længere mod syd. Her blev er afdækket flere hustomter og dyrk- lig jernalder. Rundt om bygningerne der afdækket bosætning fra romersk ningslag som daterer sig fra bronze- ­ligger der kogegruber. Udgravningens jernalder og folkevandringstid (Diin- alder til ind i middelalder. Lokaliteten ­resultater er endnu under bearbejd- hoff 2001). Ældst er et langhus fra æl- viser måske en sjælden fire tusinde års ning. dre romersk jernalder, det erstattes af stedskontinuitet frem til dagens gårds- en storgård som har været i drift til ind brug. Myklebustflata i folkevandringstid. Bosætningen har På denne lokalitet er der gennem- eksisteret her fra omkring 100 til 500 e. Hjelmeset ført en registreringsundersøgelse ved Kr. Rundt om gården blev der afdækket Lidt nord for udgravningsfelterne på Sogn og Fjordane fylkeskommune. Det marker, indhegninger, et kogegrube- Sandane lufthavn har vi ligeledes i 2008 ­registrerede areal ligger på Mona nogle felt og for år tilbage blev der undersøgt undersøgt en boplads. I et skovområde få ti-meter fra den udgravede lokalitet samtidige grave. har vi afdækket spor efter op mod ti Evebø. Der blev der påvist spor efter

88 to bygninger fra førromersk jernalder. Langhusene knytter sig givet til den ovenfor omtalte bosætning på Evebø.

Jordbrugsbosætning frem til yngre jernalder Agerbruget og bosætningen udvikler sig gennem forhistorien. Det sker som følge af ændringer i samfundets sociale strukturer, som resultat af teknologisk udvikling og økologisk tilpasning. Æn- dringerne forløber ikke efter et fast mønster, der er ikke tale om ensrettet evolution, men om situationsafhæn- gige forandringer. Der ses lange perio- der med stabilitet som brydes af hurtig forandring. Disse store ændringer kan følges parallelt over hele Nord-Europa og de grunder i omfattende økonomi- ske og kulturelle skift på kontinentet.

Det tidlige jordbrug I slutningen af sen stenalder (2400– 1700 f. Kr.) indtraf der store forandrin- ger i bosætningsmønstret i Vest-Norge. Frem til da havde man baseret sig på jagt og fiskeri, og folk var bosat langs kysten nær de marine resurser. I Nord- fjord er adskillige sådanne fangstplad- ser blevet undersøgt ved Skatestraumen nær fjordens udløb. Men, for godt fire tusinde år siden skete et skifte mod jordbrug. De gamle fiskepladser blev affolket, og nye bosætninger dukkede op langs fjordene på lune terrasser med frugtbar jordbund. Her findes nu lang- Figur 6: Lokalitet 5 ved Sandane lufthavn. Billedet viser væggrøften af et stort langhus fra husbebyggelse med tydelige spor efter ­ældre jernalder. Foto: T. Bruen Olsen agerbrug og dyrehold. Der kan muligvis påvises indslag af jordbrug og dyrehold langs yderkysten et kontinentalt levevis som blev indført, hørende bopladser med langhuse må længere tilbage i tid samtidig med jagt- og dette nye jordbrug var ­uafhængig af have ­ligget i umiddelbar nærhed. Når og fiskepladserne, men det har været tidligere sporadiske forsøg. vi finder periodens langhuse, så er det isolerede indslag som på ingen måde Vi har endnu ikke fundet hustom- er ikke uvanligt at finde flere bygnin- var ophavet til de store kulturfor- ter fra denne periode i Gloppen, men ger på den samme plads og det viser andringer vi nu ser i den udløbende det er nok en tilfældighed, for vi har bofasthed over lange tidsrum. sten­alder. Udviklingen skete da på bag- tomter fra Hennebygda på den anden Der er tale om jordbrug, hvor korn grund af ydre påvirkninger som kan side af i Eid kommune. blev dyrket på små marker i et rota- følges i gennemgribende kulturforan- Nede i Gloppefjorden har vi udgravet tionssystem med lange brakperioder. dringer over hele Nord-Europa. Det var marker med tidlig dyrkning og de til- I årene mellem opdyrkning græssede

89

12 Figur 7: Lokaliteten Hjelmeset lå i et skovområde og det var kompliceret at frilægge fladen. På fotoet ses mørke stolpehuller og kogegruber imellem de genstående træstubbe. Foto: T. Bruen Olsen

netop vise hvorledes det gamle skov- I Gloppen kendes periodens lang- dækkede landskab blev åbnet op i huse fra Vereide, Evebø, Eide, Sandane denne ­periode. lufthavn, Hjelmeset, Gloppestad og Myklebustflata. Her er der afdækket Intensivering af agerbrug hustomter som svarer til det mønster og hushold vi kender fra Vestlandet i øvrigt og som Efter en lang periode med stabilitet ses har klare ­paralleller i nabo­områder der igen forandringer. Rundt tusinde- udenfor Norge. Gårdene bestod af en skiftet før vor tidsregning, i midten af hovedbygning som var et treskibet Figur 8: To-skibet langhus fra sen sten­ bronzealderen, blev jordbruget yder- langhus på rundt 16 meters længde og alder. Bygningen blev udgravet i Henne- ligere intensiveret. Fundbilledet fra 5–6 meters bredde. Det rummede bolig bygda i Eid kommune. På udgravningsfladen ­perioden 1000 f. Kr–200 e. Kr. præ- for husholdet i den ene ende og havde ses de ­snittede stolper efter husets væg- og ges af stabile bosætninger som lig- stald i den anden (fig. 9).D er kan have tagkonstruktion. Foto: A. Bruen Olsen ger i indmark/udmarksystemer. Nær ligget en eller to småbygninger op til gårdene har markerne været dyrket langhuset. Der synes at være tale om husdyr på arealerne. Markerne var intensivt og permanent. De blev ryd- enkeltgårde som hver har ­været bosat små på omkring 4–600 m2 og de har det for sten, de blev gødslede, og det af en familie. Gårdene synes jævnstore, ligget spredt ud i landskabet fra går- viser sig ved rydningsrøyse og tykke og store nok til at have været selvfor- dene som ruder på et skakbræt. Det var mørke ­dyrkningslag. Længere væk fra synende. et areal­krævende ekstensivt brug, og gården blev markerne derimod dyrket Bosætningen bredte sig i denne per­ botanikere kan med pollenanalyser ­ekstensivt. iode videre ud i landskabet. Resurser

90 på fjeldet og langs kysten blev nu ud- nyttet i højere grad. Der blev igen fisket på de gamle kystpladser og det ser ud til at en form for sæterbrug var etab- leret. Den øgede udnyttelse af forskel- lige økologiske zoner hvilede på at der nu var etableret effektive udvekslings­ systemer som sikrede handel med pro- dukter fra de forskellige områder. Fundmaterialet fremtræder umid- delbart egalitært og på mange ­måder var der også tale om et kollektivt ­organiseret samfund. Det ses blandt andet i kulten som viser fællesskab. På Figur 9: Langhus fra ældre jernalder. Den viste bygning er tegnet på baggrund af et dansk bakkefremspring med godt udsyn over langhus, men de vestnorske har været efter samme grundplan. Grafik: efter Ethelberg m.fl. 2003 fjord eller elv, i naturområder imellem gårdene, findes felter med kogegruber. Her blev de fælles offermåltider som gravmaterialet ses nu tydelige sociale Gården er bemærkelsesværdig alene havde en central funktion i stammens forskelle hvor enkelte grave skiller sig i kraft af sin størrelse. Med 520 m2 årlige religiøse fester forberedt (Diin­ ud som specielt rige. Det samme kan ­under tag er den meget større end de hoff 2005). Der synes heller ikke at spores for bosætningen, og netop fra små familie­baserede bedrifter der også kunne spores forskelle i gravmateria- Gloppen finder vi det bedste eksempel kendes fra perioden på Vereide og må- let. Små stenbyggede røyse uden grav- fra denne periode (200–600 e. Kr.). ske Sandane lufthavn. Det er klart at gaver er fundet op til bosætningerne På lokaliteten Eide blev der afdæk- der er tale om en stormandsgård med ved Vereide, Evebø og Hjelmeset. Det ket bosætningsspor fra ældre jernalder. øget produktion og stort hushold. er imidlertid forkert at tolke den sene Det ældste hus på fladen er et langhus bronzealder og tidlige jernalder som fra tidlig romertid (fig. 10). Bygningen samfund uden sociale forskelle. Til- var kun delvist bevaret, men den kan bage igennem bronzealderen havde beskrives som et treskibet langhus på stammens ledere centrale funktioner godt 18 meters længde og 7,5 meter på Ældre romertids langhus i forhold til handel, metalproduktion det bredeste. Bygningen har haft 7–8 fra bosætningen ved Eide og religion, og det betød sociale for- par tagbærende stolper og en vægkon- skelle. Disse funktioner blev opretholdt struktion med planker sat i væggrøft. ind i jernalder. Dertil blev det kollektivt Denne første bygning bliver i løbet organiserede stammesamfund i yngre af yngre romertid erstattet af et impo- bronzealder erstattet af en ny slægts- nerende gårdsanlæg som holder sig ind baseret organisation. Det betød at de i folkevandringstid (fig. 11).D et består enkelte gårde blev selvstændige fami- af en 44 meter lang og 8 meter bred liebaserede produktionsenheder og at halbygning og parallelt liggende der- værdier kunne akkumuleres individu- med en 24 meter lang og 7 meter bred elt. Grundlaget for et økonomisk indi- staldbygning. Begge har været treski- viduelt lagdelt samfund var lagt, men bede konstruktioner med plankevægge det er først i de påfølgende århundre- sat i sylstok. Hallen har haft spåntag og der at forskelle for alvor bliver mærk- stalden tørvedækket tag. Området mel- 05 m Diinhoff 2006 bare i det arkæologiske materiale. lem de to bygninger udgør gårdsplad- sen som var afsluttet med hegn i den Stormandsgården på Eide ene ende og en geil i den anden (fig. 5). Figur 10: Ældre romertidshus fra Eide. Et par hundrede år inde i romersk jern- Gården var i brug i lang tid. Halbygnin- Øverst de spor som blev afdækket i felt og alder, omkring 200 e. Kr., mærkes store gen slides ned, men den genopføres med derunder en tegnet rekonstruktion af hvor- dan bygningen har set ud. Grafik: S. Diinhoff forandringer i de arkæologiske fund. I samme udseende og samme placering.

91 Figur 11: Stormandsgården på Eide. Bygningen til venstre er gårdens halbygning, mens stalden ligger til højre. Grafik: Arkikon

Det store langhus kan opdeles i tre sted. Efter denne afdeling følger hal- med stormanden i rollen som gode. De funktionsområder (fig. 12). Mod nord- len på godt 100 m2. Hallen var det sted gamle kollektive felter med kogegruber vest ligger to rum hvor storbondens hvor stormanden udførte sine admini- ude mellem gårdene gik efterhånden ­familie havde ophold. Ud mod gavlen strative funktioner i samfundet. Det var ud av brug og de rituelle fester blev lagt er der et arbejdsområde med spor ­efter her han forestod domsafsigelser, indgik ind til storgårdene, som det store ind- metalproduktion og maling af korn. alliancer og handelsaftaler, og det var hegnede kogegrubefelt ved Eidegården Derefter ligger den centrale husarne. her han stod for de store årlige religiøse viser (fig. 5). Hallerne var vigtige byg- Her havde storbondens familie sit leve­ fester. Kulten var blevet centraliseret ninger og de kendes omtalt i samtidige

Figur 12: Den store halbygning vist i snit. Set fra venstre ligger produktions- og opholdsrum for gårdens ledende familie. Derefter følger ­hallen og fra midten af bygningen ud mod højre følger produktions- og opholdsrum for tjenestefolk. Grafik: Arkikon

92 germanske sagn. Der er for eksempel danernes kongshal Hjortshøj i fortæl- lingen om krigeren Bjoewulf og Finns- borg som var jydernes hal. Efter hallen følger to til tre rum som har huset går- dens tjenestefolk og som har rummet forskellig produktion. Der er spor ef- ter tekstilproduktion og fiskeri. Under bygningens otte meter høje tag har der været loft med magasinering. Parallelt med halbygningen ligger stalden. Båsadskillelser viser at den har haft plads til op mod 40 større dyr. Der er et rumskille i bygningen og det er tænkeligt at f.eks. heste og ungdyr har været opstaldet i det nordlige rum, Figur 13: I Eidegården er stalden skilt ud mens malkekvæg har stået i det store som en separat bygning. Den har rummet op sydlige. Der ses tydeligt en grebning mod 40 større husdyr. Grafik: Arkikon ned gennem stalden som er spor efter arbejdet med at opsamle gødsel. På den tidlige jernalders gårde var med omlægningerne i perioden forud. Eidehøvdingen der sjældent opstaldet mere end 6–8 Der var et befolkningsoverskud som Der er tale om en bemærkelsesvær- større husdyr, så stalden på Eide viser blev knyttet til storgårdenes produk- dig gård på Eide og set sammen med et specielt stort dyrehold. Det er også tion, således ser vi at Eidegården har områdets øvrige fund kan der gives en bemærkelsesværdigt at stalden er skilt huset flere mennesker end den ledende ­fascinerende kulturhistorisk fortælling. ud som en egen bygning. Eide er for- familie. På denne baggrund har famili- Gården var i brug ind i folkevandrings- modentlig den første norske gård med erne på de rigeste gårde opnået en cen- tid, og den er således samtidig med den dette træk. tral position i samfundet. meget rige gravlægning for «Eidehøv- Den ændring vi ser på Eide, hvor et I jordbruget ser vi en effektivi­ dingen» der ligger nogle få hundrede mellemstort landbrug erstattes af en sering af dyrkningsmetoder. På ind- meter nord for bopladsen. Arkæolo- imponerende storgård, har sin bag- marken dyrkes stadig korn og andre gen Gustafson – som senere blev kendt grund i de økonomiske og sociale pro- kulturplanter, men nu i et intensivt for udgravningen af Osebergskibet – cesser, som tog fart i romersk jernalder. sædskifte. Markerne ser ud til at blive under­søgte her i slutningen af det 19. Man handlede råstoffer og luksusva- omlagt og de vokser i størrelse. Pløje- århundrede resterne efter en meget rigt rer med sine germanske naboer, og i metoden skifter samtidig fra den gamle udstyret mandsgrav. Der blev fundet stigende grad med keltere, romere og krydspløjning til parallellpløjning. Bag tekstilrester efter en imponerende klæ- grækere længere mod syd. Med den dette ligger formodentlig indførelse af dedragt, der var et stort tveægget sværd romerske ekspansion op i Europa de nye plovtyper som nok var tungere med sølvbeslået sværdskede, skjold, to første par århundreder efter vor tids- og mere arbejdskrævende, men som spydspidser, pile, et sølv­beslået glas­ regning opstod der ganske vist militære også var mere effektive. De fjernere bæger, træspand, kar og skrin i træ, konflikter, men der fulgte også øget liggende marklodder hvor der tidli- bæltebeslag med ildslagningssten, handel og kulturkontakt i kølvandet. gere blev dyrket korn efterfulgt af år skålvægt og blylodder, sax, medaljon Gårde som var i stand til at øge sin pro- med braklægning, omlægges nu helt af guldsolidi m.m. Det er udstyr som duktion kunne her afsætte sine råvarer til græsproduktion. Det er de samme vidner om en gravlagt af høj byrd. og følgende akkumulere værdier. Be- arealer vi genfinder nær den histori- Den gravlagte mand var først og tingelsen for at kunne ekspandere var ske gårds udmarksgærde som slåtte- fremmest bonde, men gravens indhold at man måtte udvide sin arbejdsstyrke, mark. Flere af vore undersøgelser har fortæller også om de andre funktioner dvs. knytte flere mennesker til gårdene. vist at det historiske landbrugs arealud- han havde haft i livet. Han var kriger, Den betingelse synes opfyldt fordi leve- nyttelse netop kan gå tilbage til midten og kombinationen af våben ­viser at han vilkårene generelt var blevet forbedret af jernalderen. havde en ledende officersrolle, måske

93 Den østromerske guldmønt/medal- porter 22. Arkeologisk Institutt, Museums­ jon i graven dateres til 408–450 e. Kr. enheten, Bergen Museum, Universitetet i men den kan være endt i graven lidt se- Bergen. 1997. nere, da sværdets sølvbeslag må dateres Diinhoff, S. 2001. Et folkevandringstids gårdsanlæg fra Eide i Gloppen. Årbok lidt op mod 500 e. Kr. Dateringerne for for Nordfjord 2001. S. 27–45. storgårdens sluttid og graven er samti- Diinhoff, S. 2005:K ogegruber – glimt af en dige, og det er overvejende sandsynligt rituell praksis gennem 1500 år. VARIA at «Eidehøvdingen» var den reside- 58. S. 141–149. rende stormand på Eidegården. Diinhoff, S. 2007: Evebø, en førromersk ­bosætning fra Sandane i Nordfjord. Kundskabsproduktionen Rapport fra arkeologiske undersøgelser Sæsonen 2008 har været en travl tid 2000. Arkeologiske Rapporter fra Ber- for feltarkæologien på Bergen Museum. gen ­Museum Nr. 1/2007. Det er tider med økonomisk vækst og Dokset, Oddhild 2007: Kommuneplan for det fører til øget byggeaktivitet, og Myklebustflata gbnr. 77/11, Sandane kommune. Rapport frå arkeologisk regi- dermed følger stadig flere arkæolo- strering. Upubliceret registrerings­rapport giske undersøgelser. Resultaterne fra fra Sogn og Fjordane Fylkeskommune. de mange udgravninger fører til øget Dommasnes, Liv Helga 1997: Tradisjon kundskabsproduktion og dermed sta- og handling i førkristen vestnorsk grav- dig større kendskab om forhistorien. skikk. I. Undersøkelser på et gravfelt på Den skitserede nye model for udvik- Vereide i Gloppen, Sogn og Fjordane. lingen af bosætningen på Vestlandet er Arkeologiske Rapporter 21. Arkeolo- gisk institutt, Museumsenheten, Bergen givet mere rigtig end traditionelle be- ­Museum, Universitetet i Bergen 1997. Figur 14: Eidehøvdingen som han kan skrivelser. Man skal imidlertid huske at Ethelberg, Per; Hardt, Nis: Poulsen, Bjørn have set ud iført sin fornemme klædedragt arkæologi ikke er nogen eksakt viden- med sværd ved hoften. Grafik: Arkikon og Sørensen, Anne Birgitte 2003: Det skab, den bygger på tolkninger af det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jern­ arkæologiske materiale som til enhver alder, vikingetid og middelalder. Hader- tid er tilgængelig. Det er således tæn- slev Museum og Historisk Samfund for keligt at også dagens model vil blive Sønderjylland. Haderslev 2003. som hærleder. Pragtsværd som det han korrigeret i fremtiden. Det er arkæolo- Olsen, Asle Bruen 2008: Arkeologiske havde med i graven var det kun få for- gien ved Bergen Museums opgave altid granskninger av hustufter fra senneoli- tikum og bronsealder. Indre Henden gnr. undt at eje. Skålvægt og vægtlodder at søge en sådan ny viden. 147, bnr. 1, Eid kommune, Sogn og Fjor- kan vise til at han drev med handel. dane. Upubliceret udgravnings­rapport En anden funktion som vægt og lod- Litteratur ved Bergen Museum. der har haft var ved udmåling af den Diinhoff, Søren 1997: Vereide-­prosjektets? mængde guld der skulle betales som boplass. Arkeologiske ­undersøkelser på bod i straffesager. Vereide 1990–1996. Arkeologiske Rap­

94