Nationalparkplan 2020-2026 for Nationalpark Kongernes

Nationalparkplan 2020-2026 Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalparkens areal er fremhævet indenfor den grønne afgrænsning, fordelt på:

Skov Sø Byer og sommerhuse Åbent land Nationalparkens afgrænsning Teglstrup Hegn

Tisvilde Gurre Sø Hegn

Esrum Sø

Gribskov

Arresø

Store Dyrehave Fakta om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Hvilke arealer dækker Nationalpark Kongernes Nordsjælland? Nationalparken strækker sig fra Helsingør i øst til Hundested i vest, fra Hornbæk i nord og til Hillerød i syd. Den dækker i alt ca. 26.000 ha. Halvdelen af nationalparken er dækket af skov, næsten en fjerdedel er dækket af søer, og ca. 8 % dyrkede marker og ca. 8 % lysåben natur. Resten består af by- og sommerhusområder, golfbaner m.v.

1% Sommerhus- 5% område By Lysåben 8% 51% natur Nationalparkplan Skov 2020-2026 11% Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dyrkede marker (ca. 8 %), græsarealer, golfbaner mm.

24% Sø

Note: Lysåben natur omfatter moser, enge, strandenge, heder og overdrev, registreret efter naturbeskyttelses lovens § 3, dog undtagen søer. Søer omfatter alle søer > 100 m2, registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3. Skov omfatter alle skovbevoksede arealer (undtagen arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3). Byer og sommerhusområder omfatter arealer, udlagt som byzone eller sommerhusområde efter planloven.

Organisation Nationalparken er en statslig fond, der ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen er nedsat for en 4-årig periode (2018-2022).

Bestyrelsen har nedsat et nationalparkråd, som består af 22 medlemmer. Rådets funktionsperiode følger bestyrelsens. Forord

Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på en smuk solskinsdag den 29. maj 2018. Natio- nalparken strækker sig over 263 km2 og er Danmarks næststørste.

Naturen i nationalparken er præget af varierede skove og store søer, bundet sammen af overdrev, heder og landbrugsland. Et landskab formet af isens kræfter for mere end 10.000 år siden. Det er den natur og det landskab, nationalparken er sat i verden for at bevare og styrke.

Nationalparken rummer store kulturhistoriske værdier som Kronborg Slot og parforcejagtlandskabet – begge af international værdi og på UNESCOs verdensarvsliste – og en række andre kulturhistoriske værdier. Synlige bevi- ser på kongemagtens indflydelse i området, der blev styrket efter reformationen, hvor Esrum Kloster blev nedlagt. Arven fra kirke og kongemagt er vigtig at formidle for at synliggøre den samlede fortælling om natur, kultur og landskab.

Nationalparken tog sin begyndelse i 2005. Takket være et godt samarbejde mellem fem kommuner og private lodsejere blev Nationalpark Kongernes Nordsjælland den femte nationalpark i Danmark, skabt i frivillighed.

Nationalparkplanen er udviklet i dialog med nationalparkrådet, foreninger og lokale kræfter og er fundamentet for nationalparkens virke i de kommende seks år. Vi har i arbejdet med planen mødt stor velvilje og interesse fra alle sider og modtaget mere end 400 forslag til, hvordan vi skal udvikle nationalparken. Tak til de mange, der har bidraget med gode ideer. Kolofon Titel: Nationalparkplan 2020-2026 Planen, der blev vedtaget i juni 2020, rummer en bred vifte af indsatser Nationalpark Kongernes Nordsjælland og projekter. Nogle kan realiseres relativt hurtigt, mens andre vil tage år at gennemføre. Mange af projekterne støtter naturen, andre vil styrke mulig- © Nationalpark Kongernes Nordsjælland hederne for at opleve nationalparkens værdier, understøtte lokale fælles- Må citeres med kildeangivelse skaber og friluftsliv samt bidrage til at udvikle nationalparken til gavn for lokalsamfund og besøgende. Fælles for dem alle er, at de skal udvikles efter Udgivelsesår: 2020 aftale med de enkelte lodsejere.

Redaktion: Sekretariatet, Nationalpark Kongernes Nordsjælland Det er vores håb, at stoltheden og glæden over de fælles værdier, som nationalparken repræsenterer, vil vokse i den første planperiode. Allerede Forsidefoto: Allan Høxbroe nu henvender private lodsejere sig med ønsker om at bidrage til nationalparken til gavn for naturen. Det er vores mål at gøre det attraktivt at være Grafik og tryk: Rosendahls a/s en del af nationalparken, så flere private lodsejere ønsker at komme med i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Oplag: 1.500

ISBN: 978-87-971736-2-6 God læselyst.

På vegne af bestyrelsen for nationalparkfonden Carl Frederik Bruun Bestyrelsesformand

4 5 Indhold

Forord...... 5

Kapitel 1: Hvad har vi? Natur...... 10 Kulturhistorie...... 28 Friluftsliv...... 48 Geologi og landskab...... 68 Formidling, undervisning og forskning...... 80 Lokalsamfund, erhverv og turisme...... 92

Kapitel 2: Hvad kan vi? Rammer og lovgivning...... 104

Kapitel 3: Hvad vil vi? Indsatser 2020-2026...... 122 Natur...... 127 Kulturhistorie ...... 135 Friluftsliv...... 141 Geologi og landskab...... 147 Formidling, undervisning og forskning...... 151 Lokalsamfund, erhverv og turisme...... 159

Bilag Lov om nationalparker...... 166 Bekendtgørelsen...... 173 Nationalparkfondens bestyrelse og nationalparkrådet...... 175 Oversigt over behov for tilladelse, dispensationer m.v...... 176 Resumé af miljørapport...... 178 Læs mere – kilder og henvisninger...... 180

6 UDKAST 1. OKTOBER 2019 7 Hvinande-ælling tager springet. Foto: Per Finn Nielsen Natur

8 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 9 Natur Nationalparkens internationale kan vi?). Alle Natura 2000-områder i na- naturværdier – Natura 2000 tionalparken er habitatområder, der især I Nordsjælland har vi det meste. Vores særkende er skovene og søerne, der dækker er udpeget for at beskytte skov- og fersk- ¾ af nationalparken. Men vi har også overdrev, agerland og heder, sågar sandflugts Nationalparkens naturområder har inter- vandsnatur og de arter, der er knyttet her- 1 landskaber, som var vi i Thy. Nationale klenodier, som har bidraget til Danmarks national værdi. Stort set alle større na- til, men også større arealer med lysåbne Naturkanon, og som har internationalt format. tur- og skovområder i nationalparken er naturtyper. udpeget som Natura 2000-områder, dvs. Nationalparken rummer tre store kerneområder med Gribskov, Tisvilde Hegn/Melby områder udpeget for at beskytte bestemte Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er bl.a. Overdrev/Arresø samt Gurre Sø/Teglstrup Hegn. Kerneområderne er i større eller truede, sjældne eller karakteristiske dyre- udpeget for at beskytte forskellige klitna- mindre omfang bundet sammen af varierede landskabsstrøg. og plantearter og naturtyper. turtyper og klithede, bøge- og egeskovs- naturtyper samt næringsfattige sønaturty- Nationalpark Kongernes Nordsjælland har en unik forekomst af arter. Især Gribskov Sammen med de andre EU-lande har Dan- per (brunvandet sø, kransnålalgesø m.v.). og Tisvilde Hegn, men også Teglstrup Hegn og Store Dyrehave, er kerneområder for mark forpligtet sig til at beskytte og aktivt Området er også udpeget for arterne stor biodiversiteten. Der er registreret rigtig mange arter, også truede og sjældne arter. forbedre forholdene for de særlige arter kærguldsmed og stor vandsalamander, Andre vigtige naturområder i nationalparken er Lille Lyngby Mose syd for Arresø og og naturtyper i Natura 2000-områderne. som lever i rene søer. Der er endvidere Hornbæk Plantage. mange forekomster af den sjældne mos – Områder som Tisvilde Hegn, Teglstrup grøn buxbaumia. En stor del af nationalparkens natur er beskyttet af forskellige regler (se kapitlet Hegn, Gribskov og de store søer har været Hvad kan vi?). udpeget siden slutningen af 1990’erne. Gribskov er udpeget af hensyn til bøge- Biodiversitetskort, De forvaltes efter plejeplaner for de sær- naturtyper og flere søtyper. Flere af mo- som viser, hvor lige EU-arter og -naturtyper, som er kort- serne i skoven rummer skovbevokset tør- artsrige, områderne i lagt i hvert Natura 2000-område. I 2018 vemose og elle-askeskov, som er en del af Nordsjælland er. Kortet er baseret på data kom flere skovområder på listen over Na- udpegningsgrundlaget sammen med stor fra den systematiske tura 2000-områder, f.eks. Valby Hegn og kærguldsmed, mos-arten grøn buxbaumia naturovervågning og Naturkanon Nejede Vesterskov. og to arter af de sjældne vindelsnegle data fra frivillige. Melby Overdrev og Tisvilde Hegn er del af 1 er laveste og 9 er højeste score. Danmarks nye Naturkanon. Området er et af I alt er over 70 % af nationalparkens are- I den østlige ende af nationalparken er Kilde: Kortforsyningen de mest artsrige steder i Danmark og rummer al Natura 2000-område (se kapitlet Hvad Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov li- 2019. Sjællands største hede- og klitområde og spændende, varieret skov.

A Den sjældne orkide 1 2 bakkegøgelilje findes 3 på Melby Overdrev. 4 Foto: Lars Rudfeld. 5 6 7 8 9 Nationalparkens afgrænsning

Lyngen blomstrer på Melby Overdrev. Foto: Lars Gejl.

10 Hvad har vi? Natur 11 ven indtog landskabet efter istiden, men har ændret karakter gennem historien, især under menneskets indflydelse. 1 De nordsjællandske skove er i dag stadig præget af de sidste par århundreders in- tensive skovdrift. Der er forsvundet mange arter og levesteder gennem tiden. Det skyldes især, at skovene er blevet mørkere, mere tørre med monotone bevoksninger af kun én træart og uden dødt ved.

Biodiversitetskortet (side 11) viser os dog, at der fortsat er store naturværdier og stor variation på tværs af nationalparken fra de gamle løvskove til sandflugtsplantagerne med nåleskov. Stor skallesluger findes om vinteren Naturskov, som altid har været skov og i stort tal i Arresø. Foto: Lars Gejl. som ikke eller længe ikke har været i skovdrift, er en mangelvare i Danmark. Nationalparken huser et af de bedste ek- geledes udpeget for bl.a. skovnaturtyper En stor del af de danske dyre- og plante- sempler i Danmark nemlig det privatejede og flere næringsfattige sønaturtyper, men arter findes netop i skove. Hvor lang tid, Strødam-Naturreservat i Gribskov, hvor ca. her forekommer også urtebræmmer langs der har været skov på et areal, graden af 100 ha har ligget hen som urørt skov si- vandløb, en højmose, hængesæk og sure uforstyrret skovbund, vandstandsforhold, den 1925. overdrev. Området er også udpeget for dyrs påvirkning af skoven og mængden af I store dele af nationalparken dominerer løvskoven grøn buxbaumia, eremit-billen og Stellas dødt træ har betydning for, hvor mange De seneste 20-30 år er forståelsen for sko- som her i Teglstrup Hegn. Foto: Klavs Nielsen. mosskorpion. arter der findes i den enkelte skov. Svam- venes betydning for biodiversiteten øget. I pe og hvirvelløse dyr, knyttet til gammel 1990’erne kom der fokus på mere natur, Troldeskoven i Tisvilde Hegn er oprindeligt plantet for To af områderne er tillige udpeget som skov og dødt træ (dødt ved), tæller godt også i statsskovene. Det resulterede bl.a. at stoppe sandflugt. Foto: Flemming Kirstein. fuglebeskyttelsesområder: med, når biodiversiteten gøres op. Skove- i, at der dengang blev udlagt ca. 850 ha Gribskov for fugle, der er knyttet til løv- ne i Nordsjælland har været her, siden sko- skov i Nordsjælland som urørt skov, græs- skov og lysåbne partier, som f.eks. hvepse- ningsskov eller med begrænset eller skån- våge, sortspætte og rødrygget tornskade. som drift. Der blev samtidig igangsat flere Arresø for vintergæsten stor skallesluger Skovhugst og produktionsskov projekter for at skabe bedre natur i skove- og for ynglefugle som f.eks. rørdrum og ne ved at sikre mere vand i skovlandskabet rørhøg. Store dele af skovarealet i Nordsjælland og mere lysåben natur. forblev stort set uændret i størrelse op Læs mere i kapitlet Hvad kan vi? samt om gennem middelalderen og nyere tid. Der- Lysåben natur i skovene fordrer, at der ende enkelte områder på www.mst.dk/natu- ved adskiller Nordsjælland sig fra resten ten er så vådt, at træer ikke kan trives, at ra2000. af landet. Men især de store skove æn- fri dynamik hersker (eksempelvis brande) drede karakter undervejs. eller at trævæksten holdes nede ved pleje med maskiner eller med græsning af vilde Skovene I middelalderen blev træerne udnyttet til græssere eller husdyr. tømmer og brændsel, og husdyr åd ol- Skov udgør over halvdelen af nationalpar- den og fremspirende træer. Skoven var Der er også fokus på at udvikle mere kens areal og omfatter en af Danmarks varieret, åben og lys. skånsom naturnær skovdrift på de statsli- største skove, Gribskov, samt Tisvilde ge arealer, der ikke er udlagt til natur- og Hegn, Teglstrup Hegn og en række mindre Fra slutningen af 1700-tallet blev skov- biodiversitetsformål. Ingen sprøjtemidler, skove. De fleste skove har stor betydning driften sat i system og intensiveret. Sko- ingen jordbearbejdning, naturlig foryn- for biodiversiteten i nationalparken. Ikke vene blev drænet, lysåbne partier blev til- gelse og et vist antal træer efterlades til mindst fordi der med græsning og mere plantet, og der blev indført nye træarter, naturligt forfald mm. Naturstyrelsen udar- naturlige vandstandsforhold i stadig sti- f.eks. rødgran og ahorn. Skovene blev bejder desuden særlige ”pas-på-kort” for gende grad sker en opblødning af græn- mørke og tørre. Der blev også plantet ny at undgå, at særlige naturværdier tager serne mellem skovbevoksede områder og skov, bl.a. på nordkysten af Sjælland, for skade, eller at f.eks. rugende rovfugle eller lysåben natur. at modvirke sandflugtens hærgen. grævlingegrave bliver forstyrret.

12 Hvad har vi? Natur 13 Arbejdet med at genskabe mere naturlige De urørte skovarealer skal som udgangs- Råd er liv vandstandsforhold har ført til, at der alene punkt henligge helt uden skovdrift. De i Gribskov i perioden 1991-2016 blev gen- arealer, der er udlagt som anden biodiver- 1 Naturlige skove rummer levende og dødt ved. ge svampearter er knyttet til dødt ved. Mange etableret ca. 230 ha vådområder til gavn sitetsskov, skal omfattes af en naturvenlig Variation i størrelse og forskellige grader af for- såkaldt rødlistede svampearter (sjældne eller for bl.a. vegetation, insekter, flagermus og drift. Et flertal i Folketinget har i 2020 be- fald giver levesteder for en mængde organis- truede) lever i nationalparkens skove. fugle. sluttet, at 1.100 ha i Gribskov skal udlæg- mer. Mange smådyr er helt afhængige af dødt ges som naturnationalpark. Arealet skal ved. De lever af det, de lægger æg i det, og I de senere år har arbejdet for mere natur i hegnes og helårsgræsses. Det må forven- deres larver vokser op i det. skoven taget yderligere fart. I 2016 indgik tes, at det vil tage en vis tid, før den æn- et flertal i Folketinget en aftale om at ud- drede skovdrift kommer til udtryk i større Særligt for nationalparken er eremitten, en stor lægge yderligere 13.800 ha urørt skov og biologisk mangfoldighed i form af flere bille, og Stellas mosskorpion, en lille, ugiftig anden biodiversitetsskov i Danmark. insekter, svampe, flagermus, fugle mm. spindler, som begge findes i døde træer ved Hellebæk, samt flere arter af smældere, som Hele 5.365 ha (ca. 40 %) er udlagt på de Kombinationen af internationale forplig- kan findes flere steder i nationalparken. Man- statslige arealer i Nationalpark Kongernes telser og nationale ønsker om mere bio- Nordsjælland. Sammen med de allerede diversitet har sat gang i en vigtig proces, udlagte områder og Strødam er mere end der skal forbedre naturindholdet i skovene Tv: Bøgeskovsmælder i 45 % af skovarealet i nationalparken ud- i nationalparken. Dermed er der taget helt dødt ved, Kongens lagt til biodiversitet. Langt de største area- afgørende skridt for at opfylde de målsæt- Bøge, Gribskov. ler er udlagt i Gribskov (knap 3.000 ha) og ninger, der gælder om at styrke den bio- Foto: Ole Martin. i Tisvilde Hegn (1.635 ha). Den store andel logiske mangfoldighed i nationalparkens Th: er unik, set i forhold til skovområder både skove. Koralpigsvamp, Lille i Danmark og resten af Europa. Hestehave ved Hillerød Foto: Ole Martin.

Hjortene – de vilde græssere Store vingefang i nationalparken

Hjortevildtet bidrager til at skabe dynamik i og får taget til hjælp flere steder. I indhegninger Kombinationen af de store skove og søer har Siden 2011 har et fiskeørnepar haft rede i Grib- udenfor skoven. Der er en voksende bestand af har de skabt store lysninger rundt om i skove- medvirket til, at nogle af de store rovfugle er skov i en utilgængelig skovmose. Rød glente kronhjorte i nationalparken, som især trives i Tis- ne. Skovgræsningen bidrager væsentligt til at vendt tilbage til Nordsjælland. I 2009 slog det yngler også i nationalparken, ligesom der er vildeområdet, hvor de er genudsat eller undslup- skabe et varieret skovlandskab, der nærmer sig første par havørne i årtier i Nordsjælland sig ravne flere steder. pet fra farme. Gribskov har også en stor bestand den dynamik, som vilde græssere kan skabe. ned, nærmere betegnet i Nejede Vesterskov. I af dåhjorte. Større indhegninger ses bl.a. i Hessemose-om- dag er der også ynglende havørne ved Esrum Alle arterne er sårbare i yngletiden og kræver rådet i Gribskov, i Teglstrup Hegn ved Hellebæk Sø og Arresø. ro omkring rederne. For at opnå mindre tætte skove og større, per- Kohave og i den østlige del af Tisvilde Hegn. manent lysåbne områder er kreaturer, heste og Fiskeørnen har slået sig ned som ynglefugl i Gribskov. Kronhjorte i Foto: Lars Gejl. Tisvilde Hegn. Foto: Lars Gejl.

14 Hvad har vi? Natur 15 Vandløbene 1 1 Vandløbene løber igennem nationalparken som livgivende årer af varierende stør- relse og kvalitet. Nationalparkens vandløb

Vandløb er sjældent større end nogle få meter i

Høj tilstand bredden med Esrum Å og Pøle Å som de God tilstand største. Moderat tilstand

Ringe tilstand De fleste vandløb er regulerede, dvs. gra- Dårlig tilstand vet igennem, rettet ud eller rørlagt, og de Gurre Sø Godt potentiale vedligeholdes intensivt. Mange steder har

Moderat potentiale vandløbene været opstemmet eller anlagt

Esrum Sø Ringe potentiale til landbrugs- eller industriformål f.eks. Es- Ukendt tilstand rum Å, Arresø Kanal og Hellebækken. Det Nationalparkens har påvirket naturkvaliteten, og meget få afgrænsning strækninger ligger naturligt hen. Dermed Søer mangler den variation med naturlig vege- Arresø tation og naturlige levesteder, som skal til God tilstand Moderat tilstand for at understøtte et rigt dyre- og planteliv. Ringe tilstand Vandløbskvaliteten er generelt i langsom Dårlig tilstand bedring. Der bliver fjernet spærringer, sikret naturvenlig vedligeholdelse og genskabt gode bundforhold. De fem kommuner har planlagt en række projekter i de kommende år for at opfylde EU-forpligtelser om, at der skal være opnået god øko- logisk tilstand i vandløbene senest i 2027. Helsingør Kommune vil bl.a. fjerne spær- ringer i Hellebækken.

Miljøtilstanden i De store søer by. Store mængder fosfor er ophobet på Nogle steder går udviklingen mod bedre Nordsjællands vandløb søbunden og bidrager til opblomstring af vandløb stærkt, mens det andre steder ta- og søer 2020. Stort set alle sønaturtyper findes i natio- alger og iltsvind. Her trives bl.a. sandarten, ger længere tid at opnå et varieret dyreliv. Kilde: Kortforsyningen 2020. nalparken og fylder ligesom skovene me- en udsat fiskeart, der er tilpasset uklare søer. Vandrende fisk som havørred og bæklam- get. Søerne dækker ca. ¼ af nationalpar- pret reagerer hurtigt på forbedrede vand- ken. Det skyldes ikke mindst Danmarks to Gurre Sø, som er den tredjestørste sø i løb, fordi de får adgang til yngleområder, største søer, Arresø og Esrum Sø. nationalparken, var tidligere en lobeliesø, de har været afskåret fra i årtier. som er meget næringsfattig og en sjælden Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø naturtype i Danmark. Søen er påvirket af med en dybde på op til 22 m. Den er be- næringssalte, så vandkvaliteten er forrin- gunstiget af at have et relativt lille opland get og lobelierne forsvundet. (især skov), der leder vand til søen, at der i vid udstrækning tilføres rent vand fra kil- Der er faste rammer for at forbedre vand- De reneste vandløb der i bunden, og at der ikke er ledt store tilstanden i de store søer. EU’s vandramme- mængder spildevand ud i søen. Den har direktiv forpligter myndighederne til at ud- Det er ofte i skovbække, at man finder de rene- derfor en sjældent god miljøtilstand og arbejde en plan for at opnå god økologisk ste vandløb. Følstrup og Egelund Bæk syd for opfylder EU’s vandmiljømål. Søen har en status i søerne senest i 2027. Vandplanen Esrum Sø er gode eksempler. Bækkene huser rig fiskebestand med bl.a. mange aborrer vil blive gennemført af stat og kommuner isslørvingen, et lille insekt, som kræver helt rent og gedder. parallelt med gennemførelsen af national- vand, og som har overlevet her siden istiden parkplanen (se kapitlet Hvad kan vi?). (en såkaldt istidsrelikt). Isslørvinge (Capnia Arresø er derimod lavvandet med en maks. bifrons) i parring i sneen. Følstrup Bæk. dybde på 5,6 m. Søen har en dårlig vand- De mange små søer og vandhuller i nati- Foto: Bent Lauge kvalitet, hvilket bl.a. skyldes tidligere tiders onalparken beskrives i afsnittene om skov Madsen. udledning af spildevand fra især Hillerød og agerland.

16 Hvad har vi? Natur 17 En trist historie om sommerfugle 1

Tisvilde-området, inklusive Melby Overdrev, I de seneste 100 år er 27 arter forsvundet fra har historisk set været et af de mest sommer- området, og andre er under pres. Seks af ar- fuglerige områder i Danmark. Der er fundet op terne er forsvundet fra Sjælland, mens syv er til 70 sommerfuglearter i området. forsvundet helt fra Danmark. Tisvilde-området er dog stadig et af de mest artsrige områder på øerne.

Tv: Den smukke sørgekåbe findes stadig i Tisvilde Hegn. Foto: Ole Martin.

Th: Svalehalen fandtes i Tisvilde-området frem til 1973. Nu er den uddød i Danmark, men kommer indimellem flyvende til sydfra. Ejlby 2014, 250 m fra nationalparken. Foto: Benny Thorsen.

Nye overdrev på vej På Melby Overdrev Heder og overdrev Overdrev findes spredt rundt om i na- finder man de sjældne tionalparken. De største overdrev fin- Flere steder i nationalparken ændres landska- I Tisvilde Hegn græsser køer på tidligere nåle- nikkende kobjælder. Heder er normalt noget, vi forbinder med des langs Pandehave Å, på Arrenæs og bet fra opdyrket agerjord eller skov til perma- skovsarealer, og i Hellebæk Kohave gennem- Foto: Ole Steen Bornak. Jylland, hvor de vidner om tidligere tiders i Hellebæk Kohave, typisk i tilknytning nent græsland, der kan udvikle sig til over- føres helårsgræsning fra 2019. I Vestkilen ved udpining af jorden. Sjælland har ret få he- til andre naturtyper, omgivet af skov el- drevsnatur. På Arrenæs er Halsnæs Kommune Helsingør (”Det grønne bælte”) har kommu- der, men nationalparken har to større he- ler på skrånende arealer, der er svære at og Naturstyrelsen i gang med at udvikle et nen igangsat græsning på de kommunalt ejede deområder: Rusland og Melby Overdrev, opdyrke. Der er også overdrevsnatur på stort, sammenhængende græsningslandskab. arealer. som er Sjællands største hede og ikke et sydvendte kystklinter f.eks. på Lynæs og i overdrev. bynære områder f.eks. på Skansebakken Store arealer på i Hillerød. Arrenæs bliver til Melby Overdrev, som ligger på flyvesand græsland – udsigt fra nord for Arresø, er et af de mest artsrige Der arbejdes flere steder på at genskabe Maglehøj. Foto: Lars Rudfeld. områder i Danmark. Området er bl.a. le- overdrev ved at udlægge tidligere skov vested for en række sjældne og fåtallige arealer eller landbrugsarealer til græs- sommerfugle. ning. Det tager typisk 15-30 år med græsning eller høslet, før et overdrev har Overdrev var tidligere meget udbredte udviklet sig til at være artsrigt. Hvor lang og blev typisk anvendt til græssende hus- tid afhænger af næringsindhold i jorden, dyr. Mange stednavne vidner om tidlige- omfang af udpining og nærhed til andre re overdrev f.eks. Alsønderup Indelukke, overdrev (frøkilder) mm. Hvis områder Gurre Vang og Nødebo Overdrev. Nu er med overdrevslignende vegetation gen- der kun få tilbage, og de er bl.a. truet af skabes, vil det være af stor betydning for tilgroning, påvirkning fra de omkringlig- bl.a. sommerfugle og andre insekter, som gende arealer og kvælstof fra luften, som er knyttet til de mere næringsfattige na- fremmer få arter, som fortrænger de man- turtyper. ge og som trives i den næringsfattige jord.

18 Hvad har vi? Natur 19 Moser og enge som kun tilføres regnvand, kan man bl.a. finde tranebær og den kødædende plan- Højmoser er sjældne i Danmark, og de fle- te, rundbladet soldug. I de fleste skove Høslet skaber fin natur ste er påvirket af dræning og næringsstof- findes også spredte forekomster af andre 1 fer. Det er derfor unikt, at der i Teglstrup næringsfattige naturtyper, bl.a. Fandens Høslet med le var tidligere en udbredt drifts- Hegn ligger en stort set intakt højmose Hul, som er en mose med hængesæk. form i bl.a. Gribskov, hvor bønder blev ud- med det lidet charmerende navn Skiden- kommanderet til at slå hø til kongens heste. dam. På højmosens tæppe af tørvemos, Rundt om i nationalparken findes derud- Høslettet holdt skovenge og moser fri for træer over mange mindre moser. Flere af mo- og høje urter og skabte lysninger, som ellers serne har en høj naturkvalitet med bl.a. naturligt ville være skabt af f.eks. vilde dyrs sjældne orkideer. I statsskovene er tæt- græsning og skovbrande. Lysninger, der giver heden af moser høj. Her har ophør af grobund for en meget varieret og artsrig flora. dræning genskabt mange næringsfattige Høsletlaug har genoptaget høslet for at gen- moser, hvor man flere steder kan se plan- skabe den varierede natur, der forsvandt, da ten kæruld. Også på private arealer findes skovdrift fortrængte landbrugsdrift i Gribskov. moser med høj naturkvalitet bl.a. Gade- Høslettet har givet resultater. Efter få år blom- vang Mose. strer engene igen.

De fleste moser i det åbne land er rester Høslet i Grønholt Vang. af tidligere større moser. Kun få hænger Foto: Per Frost Henriksen. sammen i smalle mosestrøg langs de stør- re søer.

Engene er en af de naturtyper, der er mindst af i nationalparken. Til gengæld Kysterne Fjordkysten på sydsiden af Halsnæs har har de en meget høj naturværdi. Det gæl- en helt anderledes karakter end nordky- der især Lille Lyngby Mose syd for Arresø, Nationalparken rummer lange kyststræk- stens sandstrande. Her findes national- hvor man kan finde rigkær, dvs. kalkrige ninger ud mod Kattegat og Øresund og i parkens eneste strandenge, hvor et sam- enge, som giver grobund for bl.a. den kød- mere begrænset omfang ud mod Roskil- menhængende, smalt bælte regelmæssigt ædende plante vibefedt og flere arter af de Fjord. Den længste er fra Helsingør til overskylles af fjordvandet, og hvor kun Fandens Hul i Teglstrup orkideer som sumphullæbe, maj-gøgeurt Dronningmølle, som er varieret med kyst salttålende planter som læge-kokleare og Hegn huser som det og den meget sjældne pukkellæbe. Om- klinter og sandstrande med klitter. Længe- engelskgræs kan overleve. Ud til fjorden eneste sted i landet rådet er fredet og Natura 2000-område, re vestpå kommer kysten mellem Tisvilde rejser sig fine kystklinter, som er solekspo- den sjældne og truede dværgvandnymfe. og rigkæret skal sikres mod bl.a. tilgro- og Liseleje, som rummer fine, ubrudte nerede og derfor har en særlig plantesam- Foto: Ib Fagerlund. ning, som er en stor trussel. sandstrande og klitter. I klitterne findes mensætning. bl.a. hedeplanter som lyng og revling.

Bæveren omdanner moser

Bæveren uddøde i Danmark for ca. 2000 år siden. I 2009-11 blev arten genindført i Arre- sø-området. Bæverne bidrager til at genskabe en naturlig dynamik ved at ”græsse” på vege- tationen, typisk i mosestrøg langs vandløb og søer, og ved at ændre på vandets veje med deres byggeri af dæmninger. Man kan være heldig at møde bævere ved bl.a. Dronningholm På kystklinterne Mose på Arrenæs og i Pøleåen. Der er nu over ved Lynæs kan man være heldig at se 50 bævere i Nordsjælland. Nordeuropas eneste art af fugleedderkop. Bæveren har indtaget Drabeligt udseende, Nordsjælland – denne er men kun op til fotograferet ved Pøleå. 2 cm lang. Foto: Lars Gejl. Fotos: Jakob Lausen og Ole Martin.

20 Hvad har vi? Natur 21 Naturen i agerlandet Naturen i byer og Nogle arter er stort set udelukkende knyt- Naturen mangler sammenhæng sommerhusområder tet til bygninger, hvor bylandskabet ud- Imellem kerneområderne med skov, søer gør en erstatning for det klippelandskab, 1 og naturarealer binder områder med ager- Veje og trafik, intensivt jordbrug og byer Bebyggede områder rummer også natur- arterne normalt er knyttet til. Skimmel land nationalparken sammen. 236 private fragmenterer landskabet, og naturarealer værdier. Mange fuglearter f.eks. solsort, flagermusen findes året rundt i bygninger, lodsejere har frivilligt ladet deres jord ind- isoleres. Nogle arter f.eks. padder og vis- ringdue og gråkrage, som tidligere ale- hvor den sover om dagen og overvintrer. gå i nationalparken, og det har stor be- se insekter kan kun sprede sig over korte ne fandtes i skovene, har fundet plads i Den fåtallige husrødstjert yngler typisk tydning for på sigt at skabe sammenhæn- afstande. Bliver forbindelsen til andre le- haverne. Haver giver plads til de mere al- i tilknytning til større bygninger, og kan gende natur. vesteder skåret over, kan bestande blive mindelige fugle. Det gælder ikke mindst bl.a. ses ved Kronborg, hvor op til 17 fugle isolerede og uddø. De grønne forbindel- i sommerhusområderne, der ofte har et blev set i sensommeren 2018. I agerlandet bidrager græssede marker, ser i det åbne land i og mellem områder mere vildt præg med store haver, natur- vandhuller, levende hegn og lunde til i nationalparken er svage og opsplittede, grunde og grønne fællesarealer. Også verdens hurtigste fugl – vandrefal- naturen, ikke mindst hvor de ligger i til- særligt i korridoren mellem Gribskov og ken – har fundet vej til byernes ”klipper”. knytning til skov og andre naturområder. Arresø og mellem Gurre-området og Es- De fleste parker har store gamle træer, der De sidste par år har en vandrefalk holdt til De kan bl.a. huse arter, som tidligere var rum Sø. giver gode muligheder for bl.a. flagermus, på Frederiksborg Slot, og et par har slået almindelige i agerlandet, som eksempelvis ligesom flere parker og grønne områder sig ned på Stålvalseværkets skorsten i Fre- vibe, sanglærke og gulspurv, som alle er i byerne giver plads til insekter. I dele af deriksværk. Måske vi snart får arten som gået tilbage i antal. nationalparken er naturområder vævet ynglefugl i nationalparken. ind i byområder, som det er tilfældet langs Tilsvarende gælder for de fem golfbaner Bakkestien ved Frederiksværk. i nationalparken, som ligger på tidligere agerjord, og som har gode muligheder for ge, og mange af dem har ofte en dårlig at skabe en variation af vedvarende græs, vandkvalitet. Men vandhuller er en natur- vandhuller og trægrupper. Gilleleje Golf- type, der er nem at genoprette eller gen- klub og Asserbo Golf Club har allerede etablere, og det er sket i stor stil over de gennemført flere forbedringer af naturen seneste 20-30 år. på golfbanen. Mange vandhuller er åndehuller i det åbne Hvor der er vand, er der liv. I agerlandet land og vigtige levesteder for vilde dyr og ligger en del vandhuller, som både kan planter, hvis vandkvaliteten er god, og være naturlige og gravede. Der er kun en vandhullerne ligger lysåbent. brøkdel af de oprindelige vandhuller tilba- Det er i vandhuller med god kvalitet, at en af nationalparkens specielle arter lever: løgfrøen. Navnet har den, fordi den efter sigende udsender en svag løgagtig lugt. Arten er sjælden i Danmark og stærkt truet, fordi ynglevandhuller gror til eller bliver forurenede, og fordi isolerede bestande risikerer at uddø.

En overset ”naturtype” i agerlandet er vejkanterne, der kan have en overraskende artsrigdom af insekter og flerårige planter. På vejskrænter kan endog findes markfirben, især hvis de ligger i tilknytning til eksisterende naturområder. Vejkanterne er dog ofte negativt påvirket af slåning på forkerte tidspunkter og påvirkning fra vej og omkringliggende marker. Skansebakken i Hillerød Løgfrøen er truet. Sjællands største bestand findes ved Alsønderup og Annisse. er et eksempel på et Hillerød og Gribskov kommuner har – i tæt samarbejde med lokale lodsejere og område midt i byen med EU-støtte – fået gravet nye vandhuller og oprenset eksisterende. Alene i med overdrev og Hillerød Kommune er der oprenset og gravet 70 nye vandhuller. sjældne sommerfugle, Foto: Jakob Lausen. bl.a. den smukke violetrandede ildfugl. Foto: Hillerød Kommune og Lars Gejl.

22 Hvad har vi? Natur 23 Hundredvis af traner Opmærksomhedspunkter – natur kan trække over nationalparken, hvis Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til vinden er i det rigtige 1 hjørne. naturen og er med til at danne grundlag for at støtte eksisterende eller udvikle nye Foto: Lars Gejl. projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed bro til kapitlet Hvad vil vi? om nationalparkens indsatser fra 2020-2026.

• Sammenhængende natur og plads til naturen Nationalparken rummer en meget varieret natur. Flere af naturområderne er frag- menterede, og dyr og planter kan have svært ved at sprede sig. Der mangler plads til, at en rig, naturlig flora og fauna kan udvikle sig. Bedre sammenhæng mellem naturområderne og større naturområder er af stor betydning for at udvikle naturen i en gunstig retning.

• Arealanvendelse og natur Naturen i nationalparken er påvirket af tidligere og nuværende drift eller mangel på samme. Lysåben natur er under tilgroning. Dræning har udtørret moser, enge og vandhuller, og variationen i økosystemer, naturtyper og levesteder er blevet mindre. Græsning og anden pleje samt genskabelse af naturlige vandstandsforhold kan forbedre tilstanden og modvirke yderligere forringelser.

• Beskytte og udvikle skovnaturen Skovene er et vigtigt naturelement i nationalparken. Disse år byder på en omfattende indsats med at skabe mere naturlige skove og større biologisk mangfoldighed med Himlen over nationalparken Et af de bedste steder at opleve fugletræk- øget naturlig dynamik, lysåbne partier, gamle træer, dødt ved, store græssende dyr kene er Hellebæk Kohave, hvor tusindvis og mere vand. Forår og efterår fyldes himlen over na- af musvåger passerer på vej til og fra Sve- tionalparken med fugle på træk. Store rige. Trækkene kan også ses andre steder • Sårbare og særlige arter og deres levesteder mængder af især rovfugle, duer og små- ved nordkysten samt inde i nationalpar- Nationalparken er rig på sjældne og truede arter. Flere arters levesteder er forsvundet fugle passerer ind over nationalparken på ken, f.eks. på Skansebakken i Hillerød, eller på vej til at forsvinde. F.eks. mangler sommerfuglene i nationalparken lysåben deres vej mellem Centraleuropa og Skan- hvor rovfuglene benytter termikken over natur af høj kvalitet, løgfrøen mangler rene vandhuller med naturlige omgivelser, bil- dinavien/Rusland. skovområderne til at skrue sig højt til vejrs ler mangler dødt ved, og sjældne planter mangler næringsfattige voksesteder. for at kunne glide videre på vej mod yng- leområder eller vinterkvarterer. • Vandkvaliteten i søer og vandløb Søerne er et dominerende element i nationalparken. Søer som Arresø og Gurre Sø, men også flere vandløb har dårlig vandkvalitet eller dårlig fysisk tilstand. Belastningen fra næringsstoffer skal mindskes, for at søerne kan få en bedre vandkvalitet. Vand- løbenes kvalitet er ofte betinget af de fysiske forhold. Der er gode erfaringer med restaurering af vandløb.

• Forstyrrelser og slid på naturen Menneskets aktiviteter i nationalparken presser sårbare arter og naturtyper med forstyrrelser og øget slid.

• Kortlægning og videnopsamling Der findes mange, men ofte spredte, oplysninger om naturen og dens vilkår i nationalparken. Naturforvaltning i nationalparken kan kvalificeres ved at anvende bedst mulige viden og ved at indsamle og bearbejde oplysninger om naturen og dens tilstand.

Der kigges på fugle ved Hellebæk. Foto: Klavs Nielsen.

24 Hvad har vi? Natur 25 Kongestjernen i Store Dyrehave. Foto: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Kulturhistorie

26 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 27 Kulturhistorie

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er et enestående kulturhistorisk landskab, skabt 1 gennem årtusinders samspil mellem mennesker og natur. Sporene efter fortiden er spredt som synlige – og nogle gange usynlige – perler i nationalparken. Bopladser fra stenalderen, gravhøje fra bronzealderen, højryggede agre fra bøndernes dyrkning af jorden og et sindrigt mønster af jord- og stendiger fra middelalder og nyere tid vidner om, at Nordsjælland har været beboet siden den sidste istid.

Især kirken og kongerne har sat deres aftryk i nationalparken. Her findes et utal af eksempler på fortidens magt og forsøget på at dominere landskabet og udnytte naturens ressourcer. Fra middelalderen findes Karmeliterklostret i Helsingør, det delvist bevarede Esrum Kloster og ruinerne af Æbelholt Kloster, der vidner om den katolske kirkes store besiddelser i Nordsjælland, hvor også de danske konger opførte flere borganlæg i samme periode.

Fra reformationen og frem er kongernes tilstedeværelse i Nordsjælland særlig markant: Slottene i Helsingør, Hillerød og Fredensborg, industriminderne i Hellebæk og Frederiksværk og endelig skovene, hvor Frederik II samlede den kongelige vildtbane, og Christian V’s parforcejagtlandskab vidner om en stærk kongelig tilstedeværelse. Dette historiske magtlandskab gør Nordsjælland til noget helt særligt og er med til at binde nationalparken sammen.

I dag er kirkens og kongernes dominans i Nordsjælland forbi. Men landskabet udvikler Stendysse i Valby Hegn. sig fortsat. Landbrug, skovbrug, friluftsfaciliteter, infrastruktur og moderne byudvikling Fra stenalder til jernalder – Risby Vang og Horserød Hegn viser nogle Foto: Flemming betyder, at skovene, landet og byerne til stadighed forandrer sig. Nationalparken er bosætning og opdyrkning af af de steder, hvor stenalderbønderne har Kirstein. derfor et levende kulturmiljø, hvor de mange spor fra fortiden eksisterer side om side jorden (14000-1050 f.Kr.) ryddet skoven og bosat sig. med mennesker og natur. Bronze- og jernalder Stenalder Fra bronzealderen (ca. 1800-500 f.Kr.) fin Ved slutningen af den sidste istid for ca. des mange gravhøje i nationalparken. 14.000 år siden, indfandt de første men- De ligger på højdedragene nær datidens Bronzealderhøje på Arrenæs. nesker sig i Nordsjælland. Disse jægere var kyster og vådområder. De blev opført af Foto: Jakob Lausen. på evig jagt efter de store rensdyrflokke. bronzealderens høvdinge som et symbol Sporene efter rensdyrjægerne er få og fin- på deres magt og fungerede også som sø- des først og fremmest i form af pilespidser mærker for de både, der forbandt Nord- af flint. sjælland med fjernere egne af verden. I nationalparkens område findes der særlig Efterhånden som klimaet blev mildere, mange gravhøje omkring Arresø og i Tis- bredte urskoven sig ud over området, og vilde Hegn, der i bronzealderen udgjorde jægerne tog fast ophold i Nordsjælland. et fjordlandskab, da Arresø dengang var Senere, mellem 6000 og 4000 f.Kr., skab- forbundet med Kattegat (læs mere i Geo- te havstigninger nye fjorde med et rigt dy- logi og landskab i kapitlet Hvad har vi?) . reliv, der gav gode forhold for stenalder jægerne. I Nordsjælland er der gjort Fra jernalderen og vikingetiden (ca. 500 mange velbevarede fund fra perioden i f.Kr.-1050 e.Kr.) kendes der kun få grave form af bopladser og grave. i området. Til gengæld har arkæologiske udgravninger blotlagt spor af mange går- Omkring år 3900 f.Kr. blev agerbruget de med langhuse, især fra den ældre del gradvist indført, og bønderne flyttede ind af jernalderen. Ved gårdene er udgravet i landet, hvor de ryddede skov til korn- og talrige gruber med husholdningsaffald, græsmarker. De større åer fungerede som ikke mindst ituslået keramik. Ved Holløse vandveje gennem urskoven til indlandet, Bredning, nær Tibirke, findes resterne af og de talrige dysser og jættestuer i nati- en stenbrolagt vej, der er et af de tydelig- onalparken bl.a. i Gribskov, Valby Hegn, ste spor fra jernalderen i nationalparken.

28 Hvad har vi? Kulturhistorie 29 Kirke og konge deles og adel donerede store landarealer til dem om magten (1050-1536) til gengæld for, at klostrenes munke bad Historisk værdifulde ruiner i nationalparken for deres frelse. Fra den tidlige middelalder var magten i 1 Gurre Slot Danmark delt mellem kronen, adelen og I slutningen af 1400-tallet ejede Æbelholt kirken. Landet var samlet under den dan- og Esrum Klostre tilsammen omfattende Vest for Helsingør ligger Gurre Slotsruin, som ske konge, der ikke havde fast residens, landområder. De to klostre havde stort set er et borganlæg sandsynligvis grundlagt i men rejste fra sted til sted. I Nordsjælland delt Nordsjælland mellem sig: Esrums jor- 1100-tallet. Slottet udgjorde et vigtigt forsvars- havde kongen flere borge: Gurre, Søborg, der lå især omkring Esrum Sø og Øresund i anlæg og opholdssted for både Valdemar At- Dronningholm og Krogen – det senere øst, mens Æbelholt ejede store arealer ved terdag og Margrete I. Kronborg. Arresø og Roskilde Fjord i vest. I 1400-tallet blev Krogen, det senere Kronborg, Efter kristendommens indførelse fik kirken anlagt ved Øresund, og Gurre mistede sin stra- Kongens besiddelser i Nordsjælland stor samfundsmæssig indflydelse. Landet tegiske betydning. Slottet forfaldt, og stenene opdeltes i stifter, herreder og sogne. Den Selvom klostrene havde stor indflydelse i fra Gurre blev bl.a. brugt til at opføre Kronborg kirkelige indflydelse ses også i kraft af de Nordsjælland i middelalderen, havde den i slutningen af 1500-tallet. I dag eksisterer der- klostre, der etableredes i Nordsjælland fra danske konge stadig store jordbesiddel- for kun en ruin af det tidligere kongeslot. 1100-tallet til 1400-tallet. ser, gårde og borge i området. Gårdene Foto: Marianne Lund Ujvári. og borgene fungerede til dels som op- holdssteder for kongen, når han var på Esrum og Æbelholt Klostre deler gennemrejse i området, men også som Nordsjælland Asserbo Slot forsvarsanlæg i tilfælde af ufred. Kongens I Nordsjælland grundlagdes i 1100-tallet besiddelser talte bl.a. Gurre Slot, Dron- Asserbo Slot er en tidligere hovedgård, der er to af Nordeuropas største klostre: Esrum ningholm og flere såkaldte voldsteder, der grundlagt tilbage i slutningen af 1100-tallet. og Æbelholt. Klostrene, der tilhørte hen- fungerede som borge for kongen, spredt Stedet har både været ejet af Esrum Kloster, holdsvis cistercienser- og augustinerorde- over Nordsjælland. Biskop Absalon, Sorø Kloster og senere flere nen, fik i de følgende århundreder stor adelsfamilier. Først i 1500-tallet blev Asserbo indflydelse. Konger, dronninger, biskopper overtaget af kongen.

I løbet af de følgende år blev området omkring Asserbo dog langsomt offer for sandflugten. Som følge heraf måtte Asserbo Slot opgives i begyndelsen af 1600-tallet. De tilbageværende Esrum Kloster ruiner, der er blevet udgravet og restaureret, menes at stamme fra 1400-tallet. Esrum Kloster blev grundlagt i ca. 1150 og var Jorden, som Esrum Kloster ejede, anvendtes et af nordens mest betydningsfulde klostre. I til landbrug og skovdrift. Til klosteret hørte en Foto: Jens Ole Andersen. løbet af perioden 1100-1500 voksede klostrets række gårde, som blev ledet af munke, med Esrum Kloster. besiddelser i Nordsjælland. Omkring år 1500 hjælp fra lægbrødre og lokale bønder, eller Dronningholm Foto: Jens Vind ejede klostret mere end 300 gårde med tilhø- som fæstegårde. Klostret drev også småindu- Frederiksen. rende jorder. strier, f.eks. vandmøller. Borgen Dronningholm på Arrenæs blev formentlig opført af Valdemar Sejr i begyndelsen Esrum Kloster blev nedlagt efter reformationen af 1200-tallet. i 1536, og de sidste munke flyttede i 1559. I dag er de fleste af de bygninger, der udgjorde Dronningholm fungerede som en fæstning det store klosterkompleks, forsvundet. En del med voldgrav og tykke mure, men det gode af stenene er blevet anvendt til at opføre Fre- jagtterræn i området kan også have haft be- deriksborg Slot i starten af 1600-tallet. tydning for anlæggelsen.

Borgen var i brug indtil midten af 1500-tallet, hvor den blev nedlagt. Siden er stenene bl.a. brugt til at opføre Frederiksborg Slot. Foto: Jens Ole Andersen.

30 Hvad har vi? Kulturhistorie 31 Kystfiskeriet i middelalderen De højryggede agre I middelalderen ejede kongen strandene. 1 Det betød, at han kunne opkræve afgift for Kirker, klostre og borgruiner er stadig det fiskeri, der foregik fra kysten. På dette bevaret i dag, men langt de fleste byg- tidspunkt var sildefiskeri en indbringende ninger fra middelalderen er forsvundet. I forretning ved den sjællandske nordkyst skovene findes der dog stadig spor efter og især i Øresund. Det var ofte egnens gårde, landsbyer og de diger, der omgav bønder, der søgte ud til kysterne for at fi- deres marker. Fra middelalderen og helt ske i sommerhalvåret. Egentlige fiskerlejer frem til 1800-tallet var hjulploven den langs kysten, hvor fiskeri var hovederhver- mest udbredte plovtype i landet. Hjul- vet, opstod først i 1400-1500-tallet. ploven var effektiv til at vende jorden, men svær at dreje. Derfor var markerne ofte lange og meget smalle. Pløjningen Skovbønderne skabte et bølget landskab med såkaldte Den østlige del af Nordsjælland var i mid- højryggede agre, der stadig er bevaret delalderen præget af skov og små lands- der, hvor jorden ikke længere dyrkes bysamfund omgivet af marker. Mange f.eks. flere steder i Gribskov, Valby Hegn landsbyer bestod blot af enkelte huse og og Tisvilde Hegn. gårde. Især i den østlige og centrale del af nationalparkens område, hvor jorden var mere næringsfattig, havde gårdene ofte Helsingør regnes som kun et lille område med dyrket jord. en af Danmarks bedst bevarede købstæder Rundt om landsbyernes marker fandtes med et autentisk Øresundstolden bymiljø med mange store åbne, ukultiverede overdrevs- og historiske huse. skovområder, hvor landsbyens kreaturer I 1429 indførte Erik af Pommern Øresunds Foto: Klavs Nielsen. blev sendt på græs og svin på olden. Her- tolden, hvilket medførte, at alle udenland- fra hentedes også brænde og materialer ske skibe, der sejlede forbi Helsingør, skul- til gærder, bygninger mv. le betale en afgift. Fæstningen Krogen, det senere Kronborg, opførtes, og herfra Karmeliterklostret I stedet for at betale afgifter i korn, som blev tolden opkrævet. Helsingør voksede Sankt Mariæ i det var almindeligt på den tid, betalte kraftigt og blev en velstående by med et Helsingør er Danmarks skovbønderne ofte i smør, hvilket er ud- internationalt præg og mange udenland- bedst bevarede tryk for græsningens store økonomiske ske handelsfolk. klosterkompleks. Foto: Helsingør betydning. Kulturkanon, Helsingørs befolkningsmæssige udvikling Helsingør Kommune. og de mange udenlandske handelsfolk betød, at der i 1400-tallet blev oprettet Verdensarv i nationalparken flere klostre i byen. Klostrene udførte en række vigtige samfundsmæssige opgaver I nationalparken findes to steder, der på og fungerede f.eks. som hospitaler og ud- grund af deres historiske betydninger dannelsessteder. I alt etableredes tre klo- er udnævnt af UNESCO til at være ver- stre i Helsingør i 1400-tallet; franciskaner- densarv: Kronborg Slot og Parforcejagt- klostret Sankt Anna, dominikanerklostret landskabet i Nordsjælland. Sankt Nikolaj og karmeliterklostret Sankt Mariæ. Kun sidstnævnte, Sankt Mariæ, er De mange bevarede protokoller fra Øre- bevaret i dag. sundstolden, der giver et unikt indblik i skibsfarten og varehandlen i Nordeuro- pa, er på UNESCO’s liste over arkivalsk verdensarv.

32 Hvad har vi? Kulturhistorie 33 Kongernes Nordsjælland strier, der havde det til fælles, at de var Hammermøllen (1536-1849) drevet af eller med hjælp fra den danske ved Hellebæk. konge med det formål at styrke statens Foto: Hans Carl Nielsen. Efter reformationen i 1536 overtog kon- militære magt. Disse kongelige industrier 1 gen Esrum og Æbelholt Klostres jorder forsynede den danske hær og flåde med og blev uden sammenligning den største kanoner, geværer, krudt og kugler. Både i jordbesidder i Nordsjælland. I de følgende Helsingør og Hellebæk i øst og i Frederiks- årtier mageskiftede de danske konger en værk i vest blev der produceret våben og række arealer og samlede kronens besid- ammunition. I Hellebæk og Frederiksværk delser, så hele Nordsjælland i slutningen var vandkraft en afgørende ressource, da af 1500-tallet var krongods, dvs. kongens våbenproduktionen foregik ved hjælp af jord. Fra Helsingør i øst til Roskilde Fjord i vanddrevne møller. vest. Dette blev begyndelsen på en periode på flere hundrede år, hvor de danske Udover produktionen af krudt, geværer konger satte deres tydelige præg på det og kanoner blev Nordsjælland også hjem- nordsjællandske landskab. sted for en anden type virksomhed, der blev skabt på kongens foranledning. I slut- I den sene middelalder havde København ningen af 1500-tallet etablerede Frederik manifesteret sig som Danmarks hovedstad II Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri. og magtcentrum. Nærheden til Køben- Her avlede de danske konger i de følgen- havn og den nordsjællandske naturs res- de århundreder nogle af de bedste heste Krudt, kugler og kanoner værfabrik produceret geværer af høj kvalitet sourcer var afgørende for den interesse, i hele Europa. til den danske hær. Våbenfabrikken lukkede som kongerne havde i området: Skovene i 1870. Gjethuset i Helsingør gav tømmer, brændsel og vildt til hoffets De såkaldte Frederiksborgheste blev brugt overdådige middage, søerne og vandløbe- til transport, til jagt, til krig og foræret I 1601 grundlagde Christian IV et jern- og Frederiksværk Krudtmølle og ne gav fisk og vandkraft, og i det åbne land væk som fornemme gaver til udenlandske kanonstøberi, et såkaldt Gjethus, i Helsin- Kanonstøberi samlede kongen store landbrugsjorder. konger og fyrster. Stutteriet holdt først til gør. I løbet af de følgende 40 år blev der I midten af 1700-tallet grundlagde Frederik på det nedlagte Esrum Kloster, og senere støbt omkring 300 kanoner i Helsingør, ind- V langs Arresø Kanal et industrikompleks, flyttede det til Hillerød. Om sommeren gik til gjethuset blev nedlagt. Senere startede der igennem en årrække producerede Kongelig industri hestene på græs i indhegninger i Gribskov kanonproduktionen i Frederiksværk. krudt, kugler og kanoner til det danske mili- Fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet var og Store Dyrehave. tær. Værket blev styret af den ambitiøse J.F. Nordsjælland hjemsted for en række indu- Classen, der ved dygtig ledelse og ejerskab Hammermøllen fik skabt et fabrikssamfund med støberi, Fra ca. år 1600 og frem til slutningen af krudtmøller, værksteder, skole og boliger. 1800-tallet var området omkring Hellebæk Dette fabrikssamfund udviklede sig til byen hjemsted for en omfattende jern- og vå- Frederiksværk, hvor der var kanonproduk- benindustri bl.a. i Hammermøllen, der blev tion indtil 1832. Frederiksværk er udpeget drevet af vandkraft fra Hellebækken. Her som nationalt industriminde og er en del af blev der bl.a. under navnet Kronborg Ge- ”European Route of Industrial Heritage”.

Frederiksværk blev anlagt som et militært industrielt kompleks langs Arresø Kanal, der blev udgravet af soldater og svenske krigsfanger i 1717-1719. Kanalen forbandt søen med Roskilde fjord og gav med sin energi grundlag for en tidlig industriel virksomhed. Et agatsliberi, en kanonsmedje, et stort støberi og et kobbervalseværk samt et krudtværk med en række vanddrevne møller. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk.

34 Hvad har vi? Kulturhistorie 35 De store slotte Kronborg blev anlagt som et forsvarsværk Især Frederiksborg og Fredensborg fik Kronborg. Både omkring Frederiksborg, Et af de mest markante aftryk, som kon- til at kontrollere Øresundstolden. Frede- afgørende betydning for den omkringlig- Fredensborg og Marienlyst Slot findes gerne har sat i det område, nationalpar- riksborg og Fredensborg Slot fungerede gende byudvikling: Ved Frederiksborg Slot smukke, bevarede slotshaver, der de- 1 ken dækker, er de store slotte. Kronborg, som henholdsvis jagtslot og lystslot. Alle voksede Hillerød frem og ved Fredensborg monstrerer forskellige typer af have- og Frederiksborg og Fredensborg Slot blev tre slotte var tydelige markeringer af kon- Slot byen Fredensborg. landskabsarkitektur: Fra stramt anlagte bygget i perioden fra midten af 1500-tal- gens magt og dominans i området. renæssance- og barokhaver til romantiske let til slutningen af 1700-tallet. I nationalparken findes også Marien- landskabshaver. lyst Slot, der fungerede som lystslot for

Kronborg Slot. Fredensborg Slot. Foto: Klavs Nielsen. Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen.

Frederiksborg Slot. Marienlyst Slot. Foto: Alex Nyborg Madsen. Foto: Jens Vind Frederiksen.

36 Hvad har vi? Kulturhistorie 37 Kongens private veje Den kongelige vildtbane Parforcejagtlandskabet De første kongeveje blev anlagt af Frederik Efter reformationen blev kongens nord- 1 II i slutningen af 1500-tallet. Vejene måtte sjællandske besiddelser indlemmet i den I de nordsjællandske skove drev kongerne rehave med kilometervis af jagtveje udlagt i et kun benyttes af kongen og personer med kongelige vildtbane. Vildtbanen strakte mange forskellige typer af jagt, men især én geometrisk mønster. Disse veje blev brugt af særlig tilladelse. Lokale bønder blev pålagt sig over hele Nordsjælland og rundt om jagtform har sat sit præg på Gribskov og Store kongen, hans gæster og jægere, når de skulle at vedligeholde kongevejene, selvom de hovedstaden, København. Her havde kon- Dyrehave: Den kongelige parforcejagt. bevæge sig rundt i landskabet under parforce- selv måtte nøjes med at færdes på de så- gen eneret på jagten. jagterne. Vejene havde dermed et praktisk kaldte alfarveje. Selve jagtformen stammer fra Frankrig og blev formål, men samtidig var det en magtdemon- Jagtretten var et magtsymbol, og samti- indført i Danmark af Christian V i slutningen stration fra kongen: Han underlagde sig den Kongevejene forbandt slottene med Kø- digt var jagt en af kongernes foretrukne af 1600-tallet. Under jagten drev man et ud- vilde natur og indrettede den som et kultiveret benhavn, og ikke mindst lå de i områder, fritidsfornøjelser. Frederiksborg Slot og til valgt stykke vildt, ofte en stor kronhjort, igen- landskab. hvor kongen havde sine egne private jagt- dels også Fredensborg Slot kom til at fun- nem skoven, indtil den var udmattet. Når dyret områder. gere som udgangspunkt for de kongelige ikke kunne løbe længere, blev det holdt fast til De mange jagtveje fra 1600-tallet er udnævnt Parforcejagtlandskabet jagter i de nordsjællandske skove. jorden af hunde, hvorefter kongen dræbte det til UNESCO verdenskulturarv under navnet Par- indtegnet på ved hjælp af sværd eller spyd. forcejagtlandskabet i Nordsjælland, da det er Flere steder i de Videnskabernes nordsjællandske et enestående eksempel på, hvordan en ene- Selskabs Kort fra 1768. skove findes rester Under Enevælden i slutningen af 1600-tallet vældig konge har brugt et landskab til at de- Illustration: Parforcejagtlandskabet af de oprindelige indrettede Christian V Gribskov og Store Dy- monstrere sin magt. kongeveje, her i i Nordsjælland. Nyrup Hegn, hvor dele af Frederik d. II’s stenlagte kongevej er bevaret. Foto: Marianne Lund Ujvári.

38 Hvad har vi? Kulturhistorie 39 Kongens bønder Kulsvierne i Nordsjælland Kongens landbrugs- og skovreformer forandrer Nordsjælland At størstedelen af Nordsjælland var En del af de lokale bønder var kulsviere. 1 krongods betød, at de bønder, der bo- De ernærede sig helt eller delvist ved at I slutningen af 1700-tallet blev Nordsjæl- Flere steder i ede i området, fæstede under kongen. lave trækul, som de afsatte til bl.a. Kø- land på kongens foranledning forsøgssted nationalparken bl.a. Fæstebønderne ejede ikke selv deres jord benhavn. Kulsvidning går ud på at om- for nye landbrugs- og skovreformer. Kron- i Gribskov og ved Hellebæk findes spor og gårde, men drev landbruget mod at danne træ til kul ved at brænde det un- godset blev et sted, hvor de nye metoder af kanalsystemer og betale årlige afgifter til kongen og stil- der iltfattige forhold i miler. kunne afprøves, inden de blev udbredt til damanlæg, som har le deres arbejdskraft til rådighed, f.eks. resten af landet. været med til at forsyne hjalp bønderne med at transportere ma- Flere steder i de nordsjællandske skove kongen og hoffet med ferskvandsfisk. Det terialer ved opførelsen af Frederiksborg findes spor fra de pladser, hvor kulsvid- Landbrugsreformerne sikrede bedre dyrk- kongelige dambrug Slot. Det adskilte Nordsjælland fra andre ningen har foregået. I dag holdes hånd- ningsmuligheder og indtjening for bøn- blev ledet af en af landets egne, hvor bønderne i reglen værket i live af kulsvierlaug, som svider derne. Blandt andet som følge heraf blev kongelig fiskemester, fæstede under en godsejer. kul, som kulsvierne gjorde førhen. den del af krongodset, som var landbrugs- der i 1600-1700-tallet bl.a. opdrættede karper. jord, gradvist opkøbt af de lokale bønder. Foto: Tine Uffelmann. I midten af 1700-tallet var de nordsjæl- landske skove i ringe forfatning. Træ var en vigtig ressource til byggeri af skibe og bygninger. Derfor var manglen på træ et alvorligt sikkerhedsmæssigt problem, da Danmark som søfartsnation var afhængig I nationalparkens område findes kun ganske få af, at der kunne bygges krigsskibe. Løsnin- herregårde. Undtagelserne er Krogerup, Arresødal gen blev indførelsen af en række skovlove, og Grønnessegaard. Alle tre har først fået titlen af herregård i 1700-tallet.På billedet her ses Krogerup som sikrede en mere systematisk og pro- Højskole. Foto: Krogerup Højskole. fessionel dyrkning af skoven.

Den Gram-Langenske Skovforordning I 1764 indførte Frederik V en ny plan for de kongelige skove, udtænkt af C.C. Gram og J.G. von Langen, der skulle sikre en bedre og – med et moderne udtryk – bæredygtig model for skovdriften.

Skovene blev inddelt i opmålte og af- mærkede områder, såkaldte revirer, der opdeltes yderligere i kvadrater. Denne opdeling gjorde det muligt at sikre en systematisk omdrift i skoven. Grænserne mellem de forskellige revirer blev markeret med udhuggede sten med numre, der stadig kan findes i Gribskov.

Selvom den skovforordning, som Gram og von Langen indførte, senere blev op- givet og afløst af nye reformer, betragtes den som grundlæggelsen af det moderne skovbrug i de statsejede danske skove. Med skovbrugsreformen blev skovene adskilt fra det åbne land med jord- og stendiger. Mange af disse diger ses stadig i det nordsjællandske landskab og er i dag fredede. Danstrup Hegn. Foto: Marianne Lund Ujvári.

40 Hvad har vi? Kulturhistorie 41 Fra kongens land til nen fra København til Hillerød blev taget allemandsland (1849 til i dag) i brug i 1864, og derfra blev den udvidet over Fredensborg til Helsingør. Da Frederik VII i 1849 underskrev grund- 1 loven, overgik det tilbageværende kron- I slutningen af 1800-tallet kom nye lin- gods og de kongelige slotte til staten. jeføringer til Frederiksværk, Græsted og Dermed havde kongen ikke længere ejer- Gilleleje samt Kystbanen langs Øresund. skab over de store nordsjællandske natur- Senere blev også kystbyer som Tisvildele- områder, som var blevet krongods i slut- je og Hornbæk en del af jernbanenettet. ningen 1500-tallet. Dog beholdt kongen Den nye transportform skabte forbindelse jagtretten i statsskovene, som stadig den mellem byerne og var hurtigere end både dag i dag tilhører Kongehuset. kongevejene og de simple landeveje, der havde udgjort den primære infrastruktur Den nordsjællandske natur, der lokkede indtil da. kongerne til området, blev i de efterføl- gende årtier et yndet udflugtsmål for især Omkring de nye stationsbyer opstod der borgerskabet, da jernbanen kom til Nord- industri og handelsvirksomheder som føl- sjælland. ge af de gode afsætningsmuligheder til Hornbæk er et af hovedstaden. Med toget den anden vej de gamle fiskerlejer, Jernbanen binder kom sommergæster fra det bedre borger- der i 1800-tallet blev Nordsjælland sammen skab, der købte sig en billet til landlivet og forvandlet til en badeby Fra midten af 1800-tallet skabtes der med den friske luft på god afstand af storby- med sommerhuse og hoteller. jernbanenettet nye og bedre forbindelser ens trængsel, larm og stank. Foto: Tine Uffelmann. mellem de nordsjællandske byer. Jernba-

Landskab ved Arresø, med udsigt til Badebyer og sommerhusområder Natur og friluftsliv for alle flyvesandsbakkerne ved Tisvilde, 1838, Langs de nordsjællandske kyster skød der Ligesom hos det københavnske borger- af Johan Thomas Lundbye.Thorvaldsens fra 1800-tallets begyndelse nye bebyggel- skab spirede interessen for naturen og fri- Museum. ser og byer op. De før så øde kystland- luftslivet hos den øvrige befolkning – især skaber fik et drys af landliggervillaer, strå- fra starten af 1900-tallet. De nordsjæl- tækte sommerhuse og hvide badehoteller, landske skove, der førhen havde været fortrinsvis til det stigende antal velhaven- kongernes jagtdomæne, blev nu udflugts- de københavnere, der søgte naturen og mål for vandrere, cyklister og folk med strandene i det nordsjællandske. madkurv.

Små fiskerlejer som Hornbæk, Humlebæk Naturen er stadig den dag i dag ét af og Lynæs transformeredes i sommermå- Nordsjælland største aktiver, hvor den bru- nederne til feriesteder for landliggere og ges rekreativt af lokale, københavnere og kunstnere. Især en by som Hornbæk blev turister. et yndet mål for kunstnere som f.eks. P.S. Krøyer og Holger Drachmann. Fra perioden findes også mange smukke land- skabsmalerier af nogle af datidens største kunstnere, der portrætterede det blødt bugtende nordsjællandske landskab.

42 Hvad har vi? Kulturhistorie 43 Opmærksomhedspunkter – kulturhistorie Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til 1 kulturhistorien og er med til at danne grundlag for at støtte eksisterende eller udvikle nye projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed bro til kapitlet Hvad vil vi? om nationalparkens indsatser fra 2020-2026.

• Beskyttelse af fortidsminder og bygninger De mange fortidsminder og bygninger i nationalparken har høj historisk værdi. En del har rødder i historien om kirke og konger f.eks. vejanlæg, borgruiner og bygninger, der knytter sig til industrihistorien. Disse kræver dog beskyttelse og vedvarende vedligeholdelse og pleje for ikke at gro til, erodere eller forfalde. Der er gode erfaringer med at samarbejde mellem relevante myndigheder, museer og eventuelt frivillige om at bevare denne væsentlige fysiske kulturarv.

• Kulturlandskaber og parker Nationalparken er kendetegnet ved at indeholde flere kulturlandskaber og parker med have- og landskabsarkitektur af høj klasse. Disse historiske områder er dog ikke alle sikret for eftertiden, og autenticiteten kan fremstå klarere.

• Traditionelle håndværk og arbejdsmetoder Nationalparken har en særlig kulturarv, der bunder i de forhold, som områdets kron- bønder levede under. De arbejdsmetoder, der knytter sig til disse nu forsvundne erhverv, er i fare for at forsvinde, hvis ikke traditionerne praktiseres og overleveres til kommende generationer.

• Arkæologiske undersøgelser Igennem arkæologiske undersøgelser er en stor del af oldtidens og også nyere tids kulturhistorie i nationalparken blevet afdækket. Området er rigt på fund og kulturhistoriske spor i landskabet. Der er dog stadig en stor del af områdets historie, som ligger gemt under jorden bl.a. i de statslige skove, hvor der kun i mindre omfang er foretaget udgravninger.

• Kortlægning og overblik Nationalparken er kendetegnet ved at have en rig kulturarv. Der findes mange spor efter denne arv og en stor, men til tider spredt, viden om områdets kulturhistorie. Nationalparkens arbejde på det kulturhistoriske område kan styrkes ved at kortlægge og indsamle viden, så der dannes et samlet overblik over kulturarven i nationalparken.

Frederiksborg Slotskirke. Foto: Flemming Kirstein. 44 Hvad har vi? Kulturhistorie 45 Skansebakken, Hillerød. Foto: Hillerød Kommune. Friluftsliv

46 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 47 Friluftsliv Friluftsliv er kilde til sundhed, glæde og livskvalitet for mange mennesker. Med de store skovområder, søerne, det åbne land og de kystnære områder rummer 1 Nationalpark Kongernes Nordsjælland uanede muligheder for et aktivt friluftsliv i naturen.

Og friluftslivet er levende i nationalparken. Friluftsliv i alle afskygninger er med til at binde nationalparken sammen og bidrager til at understøtte og skabe sammenhæng i lokalsamfundene. Friluftsliv spænder fra store arrangementer med mange deltagere til den enlige vandrer, der søger skovens dybe, stille ro.

Friluftsliv kræver plads til udfoldelse, men også at der findes den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af de naturværdier, som er grundlaget for netop friluftslivet. Der skal samtidig findes den rette balance mellem forskellige brugergruppers muligheder for at få de bedste oplevelser i naturen.

Friluftslivet i tal teter dyrkes af under 1 % af de adspurgte i sommerhalvåret. Undersøgelsen viser ret Nationalparken har i 2019 undersøgt markante forskelle mellem de fem kom- nordsjællændernes friluftsliv. Hvad foreta- muner og hovedstadsområdet i øvrigt. De ger vi os, hvad betyder friluftslivet for os, fem kommuners borgere er generelt mere og hvor tager vi hen? aktive end de øvrige borgere i hovedstads- området. Undersøgelsen viser, at mellem 74 % og 90 % af de adspurgte opholder sig i naturen mindst en gang om ugen i sommer- Undersøgelse af friluftslivet i halvåret. I vinterhalvåret er aktivitetsni- Nordsjælland veauet lavere. Her er 45 %-73 % af de Et repræsentativt antal borgere i de fem adspurgte aktive i naturen mindst en gang kommuner i nationalparken blev spurgt om ugen. Nordsjællændernes friluftsliv om aktivitetsniveau, motivation, samspil matcher gennemsnittet i den nationale med andre brugergrupper og barrierer for undersøgelse fra 2017. friluftslivet. Data i friluftsafsnittet stammer især fra denne undersøgelse. I alt 1.346 De mest populære borgere over 15 år er blevet spurgt. Heraf friluftsaktiviteter kommer 781 fra de fem kommuner og 583 fra hovedstadsområdet i øvrigt. Undersøgelsen af friluftslivet viser, hvilke friluftsaktiviteter, der er de mest populære. Undersøgelsen blev udført af samme kon- sulentfirma, som lavede den tilsvarende, Aktiviteter som overnatning i naturen, landsdækkende undersøgelse for Friluftsrå- jagt, roning og ridning fylder kun lidt i det i 2017. Undersøgelsen i 2017 er baseret det samlede billede. Hver af disse aktivi- på svar fra 9.411 borgere.

Læs undersøgelsen af friluftslivet i Nord- Top 5 over friluftsaktiviteter i sjælland her: https://nationalparkkon- Nordsjælland gernesnordsjaelland.dk/media/261574/ De adspurgte fra de fem kommuner har friluftsundersoegelse-for-nationalpark-kon- mindst en gang om ugen i sommerhalvåret: gernes-nordsjaelland.pdf Gået en tur (67 %) Oplevet eller studeret naturen (32 %) Læs Friluftsrådets rapport for hele landet Gåture i naturen er Cyklet en tur (ikke mountainbike) (29 %) her: https://friluftsraadet.dk/sites/frilufts- den mest yndede Luftet hund (29 %) raadet.dk/files/media/document/dansker- friluftsaktivitet. Badet/solbadet (24 %) nes-friluftsliv-2017.pdf Foto: Per Frost Henriksen.

48 Hvad har vi? Friluftsliv 49 Fordeling af adspurgte i Nordsjælland, der mindst én gang om ugen i Det uorganiserede friluftsliv sommerhalvåret 2018 har været friluftsaktive fylder mest Friluftslivet på de statslige arealer De mest almindelige friluftsaktiviteter 1 1 sker typisk på egen hånd. Over 80 % af Naturstyrelsen modtog i 2018 ansøgnin- de adspurgte benytter naturen alene eller ger om organiserede aktiviteter, der om- Gik en tur sammen med andre, men uden at en for- fattede godt 167.000 personer. Ca. 1/3 ening eller andet står bag. De er såkaldt af disse personer deltog i motions- og Oplevede eller uorganiserede brugere. Det bekræftes af orienteringsløb, mens 1/5 overnattede studerede naturen* de erfaringer, som Naturstyrelsen har fra i telt eller shelter i skoven. Knapt 1/3 af Cyklede en tur de statsejede arealer. deltagerne deltog i store offentlige arran- (ikke mountainbike) gementer, som ikke handler om friluftsliv, Hvad betyder friluftslivet for f.eks. Musik i Lejet, havnefester m.v. Luftede hund nordsjællænderne? Naturstyrelsen skønner, at de organisere- De fleste nordsjællændere trives med at de aktiviteter udgør omkring 10 %-15 % Var ude at bade/ komme ud i naturen. Mere end tre ud af af det samlede antal besøgende. Det må tog solbad fire svarer, at friluftslivsaktiviteter i meget derfor antages, at der er min. 1,5 mio. Legede høj grad eller i høj grad forbedrer deres årlige besøg på Naturstyrelsens arealer fysiske form, og hele 85 %, at det for- i Nordsjælland, og at størstedelen af de Løb en tur bedrer deres psykiske velvære og humør. besøgende er uorganiserede brugere. (herunder orienteringsløb) Friluftslivet har også en vis betydning for nordsjællændernes sociale liv. Skovtur/picnic De meget forskelligartede typer af fri- Hele 77 % mener, at friluftsaktiviteter ge- luftsliv rummer potentielle konflikter f.eks. Samlede bær, svampe, nerelt forbedrer deres liv i høj eller meget mellem mountainbikere og brugere, der blomster og lign. høj grad. Friluftsliv må derfor antages at søger fred og ro i naturen. Der er i stats- have stor samfundsmæssig betydning. skovene gjort en stor indsats for at fore- Cyklede på mountainbike Nordsjællænderne skiller sig her ikke ud bygge konflikter mellem forskellige bru- fra det mønster, der ses i resten af landet. gergrupper og mellem friluftsliv og særligt Sejlads (sejlbåd, sårbare dyr, planter og naturtyper. Der er windsurfing, motorbåd) Hvor tager friluftsfolket hen? bl.a. indført en zonering, som har til formål dels at håndtere modsatrettede interesser Var ude at fiske Skovene og strandene i Nordsjælland hos forskellige brugergrupper, dels at tage trækker ganske mange gæster både fra hensyn til dyr, planter og naturtyper. de fem kommuner og fra hele hoved- Spillede golf stadsområdet. Friluftsundersøgelsen viser, Naturstyrelsen har opdelt skovene i tre at Gribskov og Store Dyrehave tiltrækker zoner, som styrelsen bruger som grundlag Deltog i guidet tur og lign. flest gæster, skarpt efterfulgt af Tisvilde for ansøgninger om tilladelse til aktiviteter Hegn og Melby Overdrev samt det åbne i skovene: Flyvning (faldskærm, land udenfor skovene. Dog er der god hangglider, paraglider) spredning af besøg i hele nationalparken. Facilitetszone. Gennem forskellige typer faciliteter kanaliseres publikums anvendel- Var ude at ride Naturstyrelsen skønner, at 2/3 af publi- se, så den tilpasses områdets bæreevne. kumsbesøgene på styrelsens arealer for- Som eksempel anlægges små parkerings- deler sig nogenlunde ligeligt mellem Grib- pladser ved områder udlagt som stillezone Var på jagt skov/Esrum Sø-området, Tisvilde Hegn og og store parkeringspladser og stianlæg Store Dyrehave. Resten fordeler sig over ved kulturminder, strande, seværdighe- Roede styrelsens øvrige arealer. der, attraktive faciliteter og natur med stor (kajak, kano, robåd) bæreevne. Nationalparken rummer mange tilbud til Overnattede i naturen friluftslivet. Der er gennem årene etable- Stillezone. Et område, der i dag er stille, ret mange stier og faciliteter til friluftslivet og hvor der gælder stærke naturhensyn. 1 i statens skove i nationalparken og udlagt Der fremmes ikke yderligere faciliteter el- områder til forskellige typer af aktiviteter. ler aktiviteter, medmindre disse understøt- De fem kommuner Hovedstadsområdet ter funktionen som stillezone. * Så på natur, planter, dyr eller fugle

50 Hvad har vi? Friluftsliv 51 Friluftszone. Område, som skal kunne formidles i Naturstyrelsens vandretursfol- benyttes til friluftsliv, og som skal kunne dere eller på hjemmesider som www.find- aflaste arealer med stort publikumspres veji.dk. eller organiseret brug. Der kan etableres 1 faciliteter til aktiviteterne. Desuden har f.eks. Fredensborg Kommu- ne på sin hjemmeside forslag til oriente- Tilsvarende er der i samarbejde med kyst- ringsløb for alle i bl.a. Grønholt Vang, og kommunerne udarbejdet en zonering i Helsingør Kommune har en guide til grøn- kystområdet med henblik på at afveje de ne pletter og naturperler i kommunen. forskellige hensyn på de statsejede og kommunale kystnære arealer. Det kan da Stier og veje i det åbne land er vigtige for også konstateres, at de færreste lokale at skabe sammenhæng i nationalparken. udøvere af friluftsliv i Nordsjælland, ifølge En af disse er Esrum-Tisvildevejen, hvoraf friluftsundersøgelsen, oplever konflikter størstedelen forløber på eksisterende stier med andre brugergrupper. i nationalparken, og som er særligt udviklet til at opleve områdets natur, kulturhi- Adgangen til naturen storie og stilleområder. – stier, ruter og spor Mange af ruterne i statsskovene kan an- Et vidt forgrenet net af stier og veje gør vendes til cykelture i kombination med det færdsel for friluftsfolket nemmere. Der er cykelstinet, der findes i Nordsjælland i øv- markeret mange vandreruter på Natur- rigt. Parforce-cykelruterne er et eksempel styrelsens arealer, som guider besøgende på en rute i og udenfor statsskovene, som rundt i skovene til forskellige seværdighe- formidler unik kulturarv. Cykelaktiviteter der. Tilsvarende er der udlagt sundheds- understøttes af muligheden for at leje cyk- spor, løberuter osv. mange steder. Ruterne ler flere steder omkring nationalparken.

Det er populært at cykle i Nordsjælland. Foto: David Trood, VisitNordsjælland.

Adgangsregler i nationalparken

I nationalparken gælder de samme adgangsregler som i resten af landet.

På alle offentligt ejede arealer er der adgang til fods overalt, døgnet rundt, medmindre der er dyrkede marker eller husdyr, der skal tages hensyn til. Der er dermed fri adgang til mere end 2/3 af nationalparkens areal.

Adgang til private skove, naturområ- der og dyrkede arealer følger de almindelige adgangsregler efter naturbeskyttelsesloven og mark- og vejfredsloven. Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/friluftsliv/ hvad-maa-jeg-i-naturen/hvor-maa-jeg- faerdes/ Stiforløb i Gribskov. Foto: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

52 Hvad har vi? Friluftsliv 53 1 1

Vandrerute- og stier Cykelrute Riderute Nationalparkens afgrænsning Kortet viser ruter, afmærket i felten, i foldere eller på apps Kilder: udinaturen.dk og friluftsguiden.dk, Parforcelandskabet Nordsjælland

Gurre Sø

Esrum Sø

Arresø

54 Hvad har vi? Friluftsliv 55 Hundeluftning og hundeskove Undersøgelsen afspejler, at der i nationalparken er mange muligheder for især Hundeluftning er en af de helt store fri- skovidræt f.eks. separate spor til maraton- luftsaktiviteter i Nordsjælland. Det er til- løb, mountainbike, ridning, orienterings- 1 ladt at have sin hund med i snor i skovene løb og langrend. Fordelen ved at tildele og på de øvrige statsejede arealer, med- den friluftsbaserede sport sine egne facili- mindre der gælder helt særlige begræns- teter er, at man undgår konflikter mellem ninger af hensyn til det vilde dyreliv eller disse mere specielle aktiviteter og det ge- græssende dyr. På de fleste strande er det nerelle friluftsliv. tilladt at have hunden med uden snor fra oktober til marts – uden for badesæsonen Ikke mindre end fem golfbaner ligger in- og fuglenes yngletid. denfor grænserne af nationalparken (Hel- singør, Hornbæk, Gilleleje, Asserbo og Naturstyrelsen har indenfor nationalpar- Fredensborg). Golfklubberne ligger ofte ken udlagt 15 hundeskove, hvor hunde naturskønt og betjener både klubmed- kan løbe frit, forudsat at ejeren har kon- lemmer og besøgende. Der er derudover trol over hunden. De største hundeskove etableret en træklatringsbane i en privat ligger i Hornbæk Plantage, Liseleje Planta- skov. ge, Tyvekrog og Præstevang ved Hillerød, den nordøstligste del af Teglstrup Hegn og Egebæksvang syd for Helsingør (se kort side 60). Succesfuldt partnerskab – mountainbike-spor i Sport under åben himmel statsskovene

Nationalparken giver gode rammer for at Naturstyrelsen har med stor succes, Foto: Jens Ole Andersen. dyrke sport under åben himmel. Det skyl- bl.a. i samarbejde med kommunerne, des ikke mindst den høje andel af skov, indgået partnerskaber med mountain- som understøtter mulighederne for flere bike-klubber om etablering og vedli- forskellige former for friluftsaktiviteter. gehold af mountainbike-spor i Tisvilde 1 Helsingør og Hillerød Kommune er blandt Hegn, Teglstrup Hegn, Store Dyrehave

de områder i landet, der har den højeste og Danstrup/Krogenberg Hegn. Spore- skovandel (27 % hhv. 30 %), godt fulgt ne er udlagt med tilladelse fra Natur- af Gribskov (20 %), Halsnæs (17,8 %) og styrelsen og relevante myndigheder. Fredensborg (17,5 %). MTB-klubberne forestår driften. Part-

nerskabet har ført til større selvjustits Danmarks Idrætsforbund har i 2018-2019 blandt mountainbikere og færre kon- Gurre Sø konkluderet, at i en top 40 i Danmark, flikter med andre brugere.

Esrum Sø hvad angår en gennemsnitsscore på antal faciliteter til både skovidræt og vandsport, Der er tilsvarende indgået partnerska- ligger Fredensborg nr. 17, Gribskov nr. 18, ber med frivillige om løberuter i Asser-

Hillerød nr. 19 og Helsingør nr. 35. bo Plantage/Tisvilde Hegn og i Store Dyrehave, orienteringsløberuter og ski- Arresø Hillerød Kommune ligger nr. 11, Grib- løjper i Gribskov og frisbee-golfbane i skov nr. 16 og Fredensborg nr. 21, når Stenholt Vang. det handler om en gennemsnitsscore på skovidrætsfaciliteter alene. Fredensborg kommune ligger nr. 21, Helsingør nr. 23 og Halsnæs nr. 38, når det handler om en Isætningssted for kajak og kano gennemsnitsscore alene på vandsports Aktivitetsbaner (orienteringsløb m.m.) faciliteter. Golfklub

Langrendsløjpe

MTB-rute

Nationalparkens afgrænsning Kilder: udinaturen.dk og friluftsguiden.dk

56 Hvad har vi? Friluftsliv 57 1

Kajakroer på Esrum Sø. Foto: Lars Rudfeld.

Søerne og kysten – det blå Arresø giver med sin størrelse også mulig- friluftsliv hed for udover robåd, kano og kajak at windsurfe og at sejle med sejlbåde uden De store søer, Esrum Sø og Arresø, rum- motor, ligesom der i isvintre kan sejles mer begge unikke muligheder for at ople- med isbåd. En række fiskeklubber har fået ve nationalparken fra søsiden. tilladelse til at bruge benzinmotor. Søen har bl.a. en stor bestand af sandart. Om- På Esrum Sø er det muligt at sejle med sejl- rådet er EU-fuglebeskyttelsesområde, og båd, robåd, kano og kajak på det meste der er fastsat regler for sejlads af hensyn af søen. Der skal tages hensyn til fugle til fuglelivet. livet ved færdsel langs bredden, og der er et fuglereservat med færdselsforbud ved Har man ikke selv mulighed for at sejle, er Stenholt i sydenden af søen. Det er tilladt det om sommeren muligt at opleve natio- at bruge elmotor, ligesom en række åbne nalparken fra søsiden med bådfarterne på fiskeklubber har tilladelse til at sejle med Arresø, Esrum Sø og Frederiksborg Slotssø. benzinmotor. Det er også muligt at opleve nationalpar- Det er muligt at Mulighed for sejlads på Esrum Sø under- ken fra hav- og fjordsiden, bl.a. på Lynæs sejle med bådfart støttes af privat kano- og kajakudlejning. eller i det flydende shelter ved Hvideklint. på Esrum Sø. Foto: Per Frost Henriksen. I nationalparken er der fri adgang for lyst- fiskere med fisketegn langs kysterne samt i Arresø og Esrum Sø. Den nemme adgang til lystfiskeri kan være årsag til, at der kun er én enkelt put & take sø i na- Overnatning i det fri Naturlegepladser og bålpladser Bålhusene i tionalparken. Esrum Sø er i særklasse, da nationalparken bliver bl.a. brugt den rummer en bestand af store gedder Der er gode muligheder for at overnatte i Et af de mest populære friluftsanlæg er af områdets og aborrer. Fiskeri i åerne er forbeholdt det fri i nationalparken. I mange af stats- naturlegepladserne. De er nemt tilgænge- daginstitutioner. lodsejere eller de foreninger, der har fiske- skovene er der primitive overnatnings- og lige og tiltrækker børnefamilier og barnli- Hvideklint syd for retten. visse steder shelter-pladser. Der er i stats- ge sjæle. Især de to største naturlegeplad- Frederiksværk. skovene flere områder med fri teltning, ser, Eghjorten i Gribskov og Havtyren ved Foto: Jakob Lausen. Kysterne i nationalparken er yndede ba- bl.a. i det meste af Store Dyrehave. Liseleje, tiltrækker mange familier hele desteder med mange besøgende bl.a. året. ved Tisvildeleje, Liseleje og Hornbæk. Der Dertil kommer organiserede brugergrup- er i sommermånederne stort pres på de pers faciliteter. Spejdergrupperne har ofte Tilsvarende gælder for de bålpladser og fine sandstrande. Også Esrum Sø bruges egne hytter, som anvendes af de enkelte bålhytter, som findes rundt om i national- til badning året rundt. Der er normalt en grupper. Dertil kommer tre store spejder- parken, og som tiltrækker både børnefa- fin badevandskvalitet, som dog i sommer- centre, Arresø-centret, Høbjerghus og milier og andre, der ønsker at samles om månederne kan være præget af ikter og Gurredam Spejdercenter, som også udle- at nyde maden i det fri. blågrønalger. jes til andre end spejdere.

58 Hvad har vi? Friluftsliv 59 1 1

Bålhus Madpakkehus Naturlegeplads Spejderhytter Lejrplads og sheltere Fugle- og vildttårn Hundeskov Fri teltning Nationalparkens afgrænsning Gurre Sø Kilder: Primært udinaturen.dk og friluftsguiden.dk

Esrum Sø

Arresø

60 Hvad har vi? Friluftsliv 61 Faciliteter til naturoplevelser findes rundt om i nationalparken ved in- teressante fuglelokaliteter. Ved Arresø er Hvad afholder dig fra at komme mere ud i naturen? At opleve eller studere naturen fylder me- der f.eks. anlagt en lang træbro fra Fre- get blandt friluftsfolket i Nordsjælland, deriksværk ud til et fugleskjul. Hjorte kan 1 og der er gode faciliteter til rådighed. De observeres fra platforme i Gribskov. 0 10 20 30 40 50 60% Strandene er kan benytte de fugletårne eller -skjul, som Jeg har ikke tid (til mere attraktive til end jeg allerede gør) friluftsliv. Lynæs. Foto: Marianne Lund Ujvári. Vejret

Andet

Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen

Fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv

Manglende lyst

Der er ingen at følges med

For få toiletter

Der er for få organiserede aktiviteter i naturen

Transportmulighederne er dårlige

Der mangler faciliteter til udeliv

Der er for langt til naturen

Jeg føler mig ikke tryg i naturen

Parkeringsforhold

0 10 20 30 40 50 60%

De fem kommuner Hovedstadsområdet

62 Hvad har vi? Friluftsliv 63 Opmærksomhedspunkter – friluftsliv Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til 1 friluftslivet og er med til at danne grundlag for at støtte eksisterende eller udvikle nye projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed bro til kapitlet Hvad vil vi? om nationalparkens indsatser fra 2020-2026.

• Gode forudsætninger for friluftsliv Nationalparkens natur giver gode muligheder for en bred vifte af friluftsliv, hvor især vandrere, hundeluftere, cyklister og folk, der udforsker naturen, dominerer. Omfan- get af friluftsliv er i et vist omfang begrænset af mangel på fællesskaber, ideer og faciliteter til sjove og spændende oplevelser i naturen. Mulighederne for friluftsliv kan være mere synlige, og der er basis for at fremme samspillet mellem forskellige aktører.

• Mulighed for friluftsliv på tværs af nationalparken Der er mange stiforløb i nationalparken. Der er dog begrænsninger for at færdes på tværs af nationalparken og opleve nationalparken som en sammenhæng. Det hænger i et vist omfang sammen med nationalparkens afgrænsning. Der mangler Offentlige desuden et samlet overblik over rute- og stisystemer i Nordsjælland. arrangementer, f.eks. Halsnæs Kommunes • Modsatrettede interesser i friluftslivet ”Kaffe med udsigt” De mange typer af friluftsliv rummer modsatrettede interesser i at anvende national- lokker mange lokale ud i naturen. parkens naturområder, der spænder fra den stille vandrer til den aktive mountainbi- Arrenæs 2019 ke-rytter. Foto: Jakob Lausen. Den stadige udvikling i friluftslivet vil øge behovet for at vise hensyn og for at forebygge potentielle konflikter i friluftslivet ved f.eks. at udarbejde retningslinjer (kodeks Gerne mere friluftsliv! at næsten en tredjedel af de adspurg- for god opførsel), regler for eller aftaler om færdsel og aktiviteter. te svarer, at vejret kan afholde dem fra Mere end halvdelen af de adspurgte at komme mere ud i naturen, især de • Mere friluftsliv og hensyn til naturen nordsjællændere svarer, at de gerne vil 15-24-årige. Den øgede interesse for friluftsliv i naturen øger presset på naturen og medfører bl.a. være mere aktive i naturen. Særligt de flere forstyrrelser for sårbare arter, f.eks. rovfugle. 15-19-årige higer efter mere tid i naturen. En anden vigtig faktor er tiden. Rigtig Hele 79 % af 15-19-årige vil gerne være mange angiver, at de ikke har tid. Ikke Det kræver viden om arternes levevis og de forskellige områders bæreevne at sikre, at mere aktive. Kun i få tilfælde (ca. 12 %) overraskende viser undersøgelsen, at det friluftslivet ikke skader naturen, ligesom det kræver vilje til om nødvendigt at regulere har borgere i de fem kommuner ikke lyst især er de 25-65-årige, der har mindst adgangen til visse naturområder. Samtidig kan hegning af dyr af hensyn til naturpleje til at være mere aktive. tid, formentlig især på grund af arbejde give udfordringer for friluftslivet. og familieliv. Kategorien ”Andet” dækker Det er en række udefrakommende fak- især over fysiske begrænsninger i at være torer, der spiller ind på, om man kommer friluftsaktiv (sygdom, gangbesvær o.lign.) ud i naturen. Ikke overraskende betyder eller manglende motivation. det noget, at borgerne er tæt på naturen. Kun ganske få borgere i de fem kommu- 17 % af de adspurgte mangler gode ideer ner svarer, at der er for langt til naturen. til sjove og spændende oplevelser i natu- Til sammenligning synes op mod ¼ af bor- ren, mens kun 4 % savner flere friluftsfaci- gerne fra den øvrige del af hovedstadsom- liteter. Det må formodes, at det især er de rådet, at der er for langt til naturen. organiserede idrætsudøvere, der gennem deres foreninger m.v. efterspørger ekstra Vejret er altid en afgørende faktor i fri- faciliteter. luftsliv. Det er da heller ikke så mærkeligt,

64 Hvad har vi? Friluftsliv 65 Geologi og

Klinten ved Liseleje. Foto: Michael Houmark-Nielsen. landskab

66 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 67 Figur 2: Geologi og landskab Det nordsjællandske istidslandskab bliver til, og nye landskaber lægges oven på det eksisterende. Isfrie perioder er præget af landskabernes omformning i kølvandet på isen. Grundstenen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland er landskabet. Formet af 1 geologiske processer gennem titusinder af år og påvirket af mennesket i stadig højere grad siden afslutningen af den sidste istid. A: Isstrømmen fra Sydnorge er smeltet A Landskabet giver nationalparken karakter. Alt, hvad vi oplever på vores vej gennem tilbage i sidste del af istiden og nationalparken, bakker, kyster, søer og jorden, bygger på resultatet af de geologiske har efterladt flere processer. randmoræner og dødis (ca. år 27.000- 22.000). Landskabets dannelse Den Østjyske Is og Bælthavisen, der er an- – isens kraft svarlige for landskabets dannelse.

Hovedtrækkene i nationalparkens land- Ned gennem Nordsjælland løber en høj- B: Isstrømme fra skab blev formet i den seneste del af sid- deryg, Gribskov-ryggen, der går fra Katte- nordøst og senere fra ste istid – Weichsel-istiden – fra for godt gat-kysten ned gennem Gribskov og Store B øst har efterfølgende 35.000 til ca. 12.000 år siden. Gletsjernes Dyrehave. Højderyggen danner rygraden dækket området og under afsmeltningen fremfærd og afsmeltning var afgørende i istidslandskabet (figur 1, 2 og 3). Langs bl.a. dannet kræfter i skabelsen af det landskab, vi ser i denne mere end fire km brede højderyg Gribskov-ryggen (ca. dag. Gletsjerne voksede frem fra forskelli- findes nationalparkens højeste punkter: år 22.000-18.000). Figur 1: ge dele af Skandinavien og Østersøen. Det Multebjerg i Gribskov (89 m) og Tobakken Højdemodel over er især de tre yngste isstrømme, dvs. is- i Store Dyrehave (85 m). Nordsjælland. dannelser og afsmeltninger: Nordøstisen, Kilde: Efter Houmark-Nielsen, C: Afsmeltningen M. (2019). af gletsjeren har efterladt dødis, som C ligger begravet under et morænedække fra Bælthavisen. Midlertidige søer inddæmmet i dødis opstår, og der aflejres materiale i bunden (ca. år 18.000- 16.000).

D: Under nedsmeltningen D tømmes søerne, og deres bundaflejringer smelter frem som små bakker. Den dybeste lavning – Esrum Sø – forbliver længe fyldt med dødis. Ved istidens slutning er det meste dødis forsvundet (ca. år 16.000-12.000).

E E: Landskabet, som det fremstår i dag, med angivelse af stednavne.

Kilde: Efter Houmark- Nielsen, M. (2019).

68 Hvad har vi? Geologi og landskab 69

Geologiske profiler 1 De forskellige aflejringer fra istiden ligger som regel skjult under landskabets overflade. Det er dog muligt at se de geologiske lag i de profiler, der skabes naturligt ved kystklinter eller i råstofgrave.

Nordsjællands geologiske historie kan bl.a. af- læses, hvor en aflægger af Gribskov-ryggen møder Kattegat ved Nakkehoved uden for nationalparken. Grusgraven ved Multebjerg 2015. Foto: Michael Houmark-Nielsen.

En anden lokalitet er den tidligere grusgrav ved Figur 3: Et geologisk snit gennem grusgraven. Multebjerg i Gribskov, hvor sammenskridning Kilde: Efter Houmark-Nielsen, M. (2019). slører historien, men som stadig belyser en kort A: Smeltevandssand og -grus. periode under isens endelige afsmeltning. B: Moræneler afsat af den Østjyske Isstrøm. C: Morænegrus afsat i sprækker og lavninger foran gletsjeren under afsmeltning. D-E: Stenet grus og sand afsat i smeltevandsflod. F: Lagdelt mudder og sand afsat i en sø, opdæmmet af isen. De sorte streger i lagene markerer forkastninger i lagene, som er forårsaget af smeltende dødis, samtidig med at aflejringen i floder og søer fandt sted.

Gletsjernes afsmeltning efterlod også store vandreblokke Højderyggen er dannet under tilbage f. eks i Gribskov: De to ”Smørsten” vest for Nødebo, kirkestenen ved Stenholt Mølle og ”Pengestenen” i den smeltningen af den skandinaviske iskappe. nordlige del af skoven syd for Esrum. Der var både ophold og mindre fremstød Foto: Michael Houmark-Nielsen. under isens afsmeltning, hvor jordmasser- Dødisen var de rester af is, der blev lig- meget. I slutningen af istiden var den 4-5 Figur 4: ne foran isen blev skubbet sammen til bak- gende efter gletsjernes tilbagesmeltning, meter højere end i dag. Siden faldt den Landskabsformerne i Nordsjælland. ker, såkaldte randmoræner. Højderyggens og som var lang tid om at smelte, bl.a. til tæt ved 10 meter under sit nuværende Randmoræner, åse og form og udseende er blevet ændret af den fordi de lå under et isolerende dække af niveau, hvorefter den langsomt steg til nu- tunneldale stammer fra ene isstrøm efter den anden (figur 2). materiale fra den smeltende is. Smeltevan- værende niveau. de tre yngste perioder det skabte også spor i landskabet i form af med is. Issøbakkerne blev dannet, da Tilsvarende blev der dannet mindre rand- flodsletter og floddale, hvor sand og mud- Fra fastlandstid til dødisen smeltede moræner i nationalparken vest for Helsin- der blev aflejret. Stenalderhav bort. Landskabet efter gør, ved Tisvilde, på Halsnæs-halvøen og istiden var præget af syd og vest for Arresø. En samlet fremstil- Dødisen efterlod lavninger og huller, Det tog adskillige tusinde år for isen at Stenalderhavet, hvis største udbredelse ling af landskabsformerne er vist i figur 4. hvoraf mange blev omdannet til vedva- smelte helt bort. Under afsmeltningen kan ses i det marine rende søer eller moser, da isen smeltede forsvandt vægten fra den tunge iskappe, sand-ler, samt klitter og Isens bevægelser og afsmeltning skabte væk. Søer og moser, som består den dag og landet hævede sig. Landhævningen flyvesand. udover randmorænerne flere mindre høj- i dag. Esrum Sø er pløjet op af gletsjeren var så omfattende, at selvom vandspejlet i Kilde: Efter Houmark- Nielsen, M. (2019). dedrag, bl.a. åse og fladbakker, der op- der dannede randmorænerne i Gribskov. verdenshavene steg hurtigt, var Danmark i stod ved, at sten, grus, sand og mudder Dødis blev efterladt i lavningen, der i dag nogle tusinde år landfast med både Skåne blev aflejret i lavninger på dødisen. Om- huser landets vandrigeste sø. Terrasser og England – kun adskilt af store floder, kring Mårum og i den nordlige del af Grib- langs søbredden og under vandspejlet vi- f.eks. Flinterenden i Øresund. skov kan man finde flere større fladbakker. ser, at vandstanden i Esrum Sø har varieret

70 Hvad har vi? Geologi og landskab 71 Figur 6: Træløs tundra og de store dyr Øverst: Isens afsmeltning fra Sydskandinavien fra 1 Landskabet i Nordsjælland var præget af tun- riode kaldet Allerød-tiden. Derefter vendte den ca. 14.000 år til knap dra med udbredt permafrost i omkring 4000 år arktiske vegetation tilbage under istidens sid- 12.000 år siden. af den sidste istid. På tundraen trivedes store ste kuldefremstød – Yngre Dryas, opkaldt efter pattedyr som rensdyr og moskusokse, byttedyr den arktiske rypelyng. Nederst: Fordeling af hav og land under for de første mennesker – rensdyrjægerne. Is- fastlandstiden for ca. tiden var forbi, og varmekrævende vegetation Et hurtigt klimaomslag for omkring 11.700 10.000 år siden og indfandt sig i det landskab, som isen havde ef- år siden betød slutningen på de arktiske for- Stenalderhavets højeste terladt. hold. Et varmt mellemistids-klima bredte sig vandstand for ca. 7.000 år siden. ind over Danmark under den sidste del af fast- Kilde: Efter Houmark- Det kan aflæses i planterester fra søaflejringer i landstiden. Først indvandrede den åbne birke- Nielsen, M. (2019). Nordsjælland. Pollenstudier fra bl.a. Lille Grib- skov, som blev afløst af fyr og hassel. De store sø viser, at den arktiske vegetation – havtorn, landpattedyr som f.eks. rensdyr, der trivedes bynke og de kuldetolerante arter af pil og birk på tundraen, blev fortrængt af urokse, elg og – fik selskab af enebær, birk og fyr i en lun pe- vildsvin, der levede i den stadig tættere skov.

Figur 5: Dominerende vegetation i slutningen af og lige efter istiden, målt på pollen. Kilde: Noe-Nygaard, N. et.al. (2017 - efter Iversen, J. 1967.

Med den fortsatte bortsmeltning af iskap- Størst var Arrefjord, som forbandt den nu- perne på den nordlige halvkugle og den værende Arresø med Kattegat. Arresø var aftagende landhævning steg vandstanden gennem mere end 4.000 år en fjord eller i havene omkring Danmark. Vandstanden en havbugt i Stenalderhavet forbundet til nåede sit højeste niveau for ca. 7.000 år Kattegat med et sund, der mundede ud siden, hvor Stenalderhavet oversvømmede i området mellem Tisvildeleje og Liseleje, Elgen indfandt sig sammen med skoven. Dette kranie store dele af fastlandstidens landskaber og til Roskilde Fjord gennem det såkaldte er fundet ved Holløse. (figur 6, nederst). Brødemose Sund mellem Frederiksværk Foto: Statens og Melby. Fjordene var rige på dyreliv, der Naturhistoriske Museum. Den arktiske rypelyng (Dryas octopetala) var Stenalderhavets kystlinje var fliget og kunne brødføde det stigende antal men- udbredt på tundraen. bugtet med talrige vige og fjorde, der var nesker langs kysterne. Arten findes i dag bl.a. opstået ved, at havet som følge af hav- i arktiske og alpine stigninger, trængte ind i tidligere smel- områder i Europa og Nordamerika. tevandsdale og lavninger, f.eks. der hvor Foto: Lars Rudfeld. Søborg Sø, Esrum Å og Pandehave Å nu løber (figur 4).

72 Hvad har vi? Geologi og landskab 73 Nordsjælland tager form Den lille istid, menneskets slid Figur 7: og sandflugt Øverst: Arrefjordens Efter titusinder af år med isens og smelte- lukning og dannelse af 1 vandets ommøblering af landskabet fulgte Klimaet blev stadig køligere op gennem strandvoldslette mellem nogle årtusinder op gennem stenalderen, jernalderen og middelalderen. Så koldt, Arresø og Kattegat i perioden år 5.000 – der var den hidtil varmeste periode efter at der igen begyndte at opstå gletsjere i 2.500. istiden. Skandinavien og Alperne. Der blev igen Nederst: Området er bundet mere nedbør på land. Den køli- dækket af klitrækker Landhævningen fortsatte efter isens for- gere temperatur fik havvandet til at fyl- og flyvesand, dannet i perioden mellem svinden, om end langsommere. Vandstan- de mindre, og havspejlet sank en smule. Arrefjordens lukning og den i havet var blevet nogenlunde stabil. Dermed faldt også grundvandsstanden en moderne tid. Gradvist dukkede den nuværende kystlin- anelse, og de øverste sandlag omkring de Kilde: Efter Houmark- je frem af de vanddækkede områder. afsnørede stenalderfjorde udtørrede og Nielsen, M. (2019). blev mere udsat for vind. Flere steder langs kysten i Nordsjælland er der spor efter Stenalderhavets strandbred- Tiltagende storme kombineret med skov- der i form af tydelige skrænter langt inde hugst og overgræsning fik sandet i bevæ- på land f.eks. ved Søborg Sø, Egebæks- gelse bl.a. på den store strandvoldsslette vang, Tisvilde Hegn og Arresø. Foden af i mundingen af den tidligere Arrefjord og disse skrænter ligger ca. 5 m over havet i kystområdet omkring Hornbæk. Sand- og var en del af strandbredden i Stenal- flugten fjernede nogle steder så meget derhavet. Neden for skrænterne ligger i sand, at stenene på strandvoldssletterne vore dage det marine forland som f.eks blev blottede, hvilket stadig kan ses som sydsiden af Halsnæs, der overskylles af stenbrolagte flader i dele af Asserbo Plan- fjorden og har udviklet sig til strandenge. tage.

I slutningen af stenalderen begyndte kli- Hvor der opstod mere læ, blev sandet sam- maet at blive køligere, mere fugtigt og let i småklitter og skabte et uregelmæssigt med hyppigere storme. Bølgeslag og kyst- småkuperet terræn, som i dag kan ses i strømme gik til angreb på Nordsjællands Tisvilde Hegn. De største af klitterne ud kyster bl.a. ved Tisvilde og Arrefjorden. mod kysten er i dag 6-8 m høje. Flere ste- Erosionen rettede Nordsjællands kyst- der blæste sandet ind over land og lejrede strækning ud til den lige profil, der bl.a. sig i indlandsklitter langt inde i landet. kendetegner strækningen mellem Hunde- sted og Helsingør med det karakteristiske Sandflugten skabte store problemer for knæk ved Gilleleje. datidens lokalbefolkning og kulminerede i 1500-1700-tallet. Landsbyer, bl.a. Torup De dele af istidslandskabet, der strakte sig landsby i det nuværende Tisvilde Hegn, ud i Kattegat, blev nedbrudt, og de man- sandede til og blev forladt. Sandflugten ge mindre fjordmundinger sandede til. stoppede først, da man i 1700-1800-tallet Mellem Tisvildeleje og Liseleje blev sand tilplantede klitterne. Klitternes og flyve- og grus transporteret langs kysten for at sandets udstrækning kan ses på figur 4 og aflejre sig i odder og strandvolde, først i de i detaljer fra Tisvilde-området på figur 7. indre kystnære dele af Arrefjorden, senere længere ude. Hen over bronzealderen opstod en sandet og stenet strandvoldsslette, som endeligt lukkede indløbet til Arrefjorden for ca. 2.500 år siden. Arresø var blevet en ferskvandssø (figur 7).

74 Hvad har vi? Geologi og landskab 75 Store landskabelige værdier I det tidligere Frederiksborg Amt og i for- Opmærksomhedspunkter – geologi og landskab arbejdet til nationalparken er der lavet Landskabet i Nordsjælland kan fortælle omfattende landskabsanalyser, som giver Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til 1 mange historier. Landskabet har i de seet godt indblik i landskabsværdierne (se geologi og landskab og er med til at danne grundlag for at støtte eksisterende eller neste årtusinder ændret sig som følge af https://danmarksnationalparker.dk/media/ udvikle nye projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed bro til kapitlet Hvad menneskets samspil med naturen, udnyt- nst/66039/Landskabsanalyse%20KNS. vil vi? om nationalparkens indsatser fra 2020-2026. telsen af naturressourcerne og bosætning. pdf). Landskabet, som det ser ud i dag, er i vid udstræking præget af den kulturhistorie, Kommunerne laver i forbindelse med deres • Nationalparkens istidslandskab der igen hviler på de geologiske forudsæt- planlægning oversigter over landskabelige Nationalparkens landskab rummer mange vidnesbyrd om istidens og den efterfølgen- ninger. og geologiske værdier. Store dele af natio- de varmetids formning af Nordsjælland, som er ukendte for de fleste. Landskabet er nalparkens landskab er registreret som be- mange steder sløret af beplantning og bebyggelse, som kan skygge for oplevelsen af Nogle steder er landskabet sløret af be- varingsværdige i kommuneplanerne. istidslandskabet. byggelse, landbrug, skov og infrastruktur, andre steder er landskabet ændret af rå- De Nationale Geologiske Interesseområ- • Råstofudnyttelse og formidling stofgrave, hvor geologiske lag har forsynet der og Nationale Kystområder, som bl.a. I tidligere og aktive råstofgrave (grus og ler) vil det være muligt at illustrere den geo- os med f.eks. grus til veje og ler til tegl, og omfatter Tisvilde Hegn, Hornbæk og logiske historie fra istiden og frem. Formidlingen forudsætter, at geologiske profiler atter andre steder er de oprindelige land- Karlsminde Klint, indgår som et grundlag plejes aktivt for ikke at gro til. skabsformer i dag stadig næsten urørte. for myndighedernes planlægning og administration af areallovgivningen. • Samspillet mellem naturgrundlag og kultur Nationalparkens kulturlandskab er baseret på geologien, og landskabet er udviklet i et samspil mellem naturgrundlag og menneskets aktiviteter. Landskabet fortæller mange historier om dette samspil, f.eks. landbrugets udvikling, ådalenes betydning og sandflugtens hærgen. Historier, der kan bidrage til at forstå, hvorfor landskabet ser ud, som det gør.

Klinten ved Liseleje viser 6.000 års kysthistorie

Efter stormvejr kan man aflæse historien om udbygning af odder i retning ind mod Arrefjor- Stenalderhavet, lukningen af Arrefjord og den (O). Oddesandet afsluttes opadtil af gru- sandflugten i lagene i kystklinten ved Liseleje. sede og stenede strandvoldsdannelser, dannet Kort efter sløres historien af klintens gradvise i bølgeslagszonen (S). Da området kom oven erosion. vande som følge af landhævning, blev en jordbund udviklet i toppen af lagene (J). På et tids- I den stejle skrænt ses nederst ler, afsat på punkt blev den dækket af flyvesand og klitter, Stenalderhavets mudrede bund (L). Herpå de yngste er fra senmiddelalderens sandflugt følger sandede aflejringer, som er dannet ved og op til vore dage (K).

J S

Foto: Michael L Houmark-Nielsen.

76 Hvad har vi? Geologi og landskab 77 Formidling, undervisning og

Naturen helt tæt på - en stålorm. Foto: Anne Johannisson forskning

78 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 79 Formidling, undervisning og forskning 1 Nationalpark Kongernes Nordsjællands store natur- og kulturværdier danner udgangspunkt for både formidling, undervisning og forskning. I nærområdet findes mere end 30 museer og besøgscentre, der er med til at formidle nationalparkens natur og kulturhistorie til både børn og voksne. Museer og besøgscentre spænder bredt fra nationale seværdigheder med titusindvis af besøgende til mindre museer. Museerne og besøgscentrene suppleres af naturskoler, naturvejledere og foreninger.

Der findes også en række veletablerede institutioner, der forsker i emner af relevans for nationalparken. Forskningen er med til at belyse en lang række emner fra natur, landskab og arkæologi til friluftsliv, formidling og naturvejledning.

Formidling Naturformidling tutioner mm. Derudover findes i området I og omkring nationalparken formidler na- den selvejende Nordsjællands Naturskole, turcentre, oplevelsessteder og adskillige som mod betaling tilbyder naturvejledning naturvejledere områdets natur til skoler, til alle, men primært børn og unge. daginstitutioner og den brede offentlig- hed. Nogle af naturskolerne har en fysisk naturskole (Naturcenter Nyruphus, Nordsjæl- Helsingør, Fredensborg og Gribskov har lands Naturskole, Fredensborg Natursko- kommunalt ansatte naturvejledere, som til- le). Andre har ikke en naturskole (f.eks. byder gratis aktiviteter til kommunens egne naturvejlederne i Gribskov Kommune, skoler og i visse tilfælde også dagsinstitu- Vandkalven, Træløberen og Eghjorten), tioner. Naturstyrelsen har tre naturbaser i men tilbyder undervisning ude i naturen, nationalparken med tilknyttede naturvej- udlån af grej og har i mange tilfælde min- ledere, der mod betaling tilbyder naturvej- dre undervisningsrum i naturen, som de Rudolph Tegners ledning og udlån af grej til skoler, dagsinsti- benytter og låner ud. Kulturformidling Disse tre lokalhistoriske museer driver flere, Museum og Statuepark er ét af de steder i Foto: Marianne I nationalparken og dens nærområde fin- mindre udstillingssteder i nationalparken. nationalparken, hvor Lund Ujvári. des en lang række museer og besøgscen- kunst og landskab tre, der formidler kultur og kulturhistorie Museum Nordsjælland huser desuden sek formidles. gennem f.eks. udstillinger, guidede ture, retariatet for UNESCO verdensarvsområ- Foto: Henrik Sylvest. undervisningsforløb, historiske arrange- det Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. menter og festivaler. Verdensarvsområdet dækker Gribskov og Store Dyrehave i nationalparken samt Jæ- Formidlingsstederne skaber en stærk for- gersborg Dyrehave og Hegn. Sekretariatet tælling om området med mange, varierede er finansieret af en række kommuner, mu- historiske emner fra kongehistorie over vå- seer og statslige styrelser. benproduktion til klosterliv. I nationalparken ligger også Esrum Kloster Kronborg Slot, der er udpeget som & Møllegård, der formidler en vigtig del af UNESCO verdensarv, og Det Nationalhisto- Danmarks middelalderhistorie om klostre riske Museum på Frederiksborg Slot er to og klosterliv. af Danmarks mest besøgte kulturhistoriske attraktioner og tiltrækker årligt mange be- Udover de mange kulturhistoriske attrak- søgende. tioner findes fire kunstmuseer og udstillingssteder i og omkring nationalparken: I og omkring nationalparken ligger flere Rudolph Tegners Museum og Statuepark, statsanerkendte, kulturhistoriske museer Munkeruphus, Nivaagaards Malerisamling bl.a. Museum Nordsjælland, Industrimu- og Louisiana. seet Frederiks Værk og Helsingør Museer.

80 Hvad har vi? Formidling, undervisning og forskning 81

1 1 1 I og omkring nationalparken findes en lang række steder, der formidler natur og kulturhistorie. Numrene på kortet her henviser til næste side, hvor der findes en oversigt over formidlingsstederne. Natur Kulturhistorie 1

1 Gurre Sø 1 Esrum Sø

11 Arresø 1 1

1 1 1 1 1 1

82 Hvad har vi? Formidling, undervisning og forskning 83 Naturformidling Kulturformidling 1 1 Naturcenter Nyruphus drives af Helsingør Kommune 5 Naturbasen Eghjorten nær Hillerød drives af Natur- Slotte og klostre og tilbyder en række aktiviteter til kommunens skoler og styrelsen og har en aftale med Københavns Kommune og 9 Kronborg Slot, der tidligere var kongeslot og fæstning, 19 Fredensborg Museum er et mindre, lokalhistorisk mu- daginstitutioner f.eks. gratis naturvejledning og undervis- Hillerød Kommune om naturvejledning for kommunernes er i dag åbent for offentligheden. Nationalmuseet står for seum, der formidler landbokulturen i området. Museet dri- ning, shelterpladser m.m. Hvert år deltager mere end 5.000 skoler. Eghjortens primære formål er at undervise elever i formidlingen af slottets historie f.eks. gennem udstillinger, ves af Karlebo Lokalhistoriske Forening. skolebørn fra kommunen i et undervisningsforløb på Ny- naturen. omvisninger og skuespil. ruphus. På Nyruphus ligger desuden et naturrum med fri 20 Flynderupgård Museet formidler landbrugskulturen 6 Vandkalven er en naturbase drevet af Naturstyrelsen 10 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og kulturlandskabet udenfor byen, historien om bønderne adgang, der formidler områdets natur til den brede offent- ved Asserbo Slotsruin i Tisvilde Hegn, der mod betaling til- Slot fortæller 500 års danmarkshistorie gennem en rig sam- og fiskernes liv og levned. Flynderupgård Museet ligger i lighed. byder natur- og friluftsvejledning til skoleklasser og instituti- ling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunsthånd- Espergærde. Flynderupgård er en del af Museerne Helsingør. 2 Fredensborg Naturskole drives af Fredensborg Kom- oner. Basen kan bruges med og uden naturvejledning. værk, og fortællingerne understøttes af slottets historiske 21 Skibsklarerergården beskriver Helsingørs første store mune og tilbyder en række aktiviteter til kommunens skoler 7 Hvide Klint er et udelæringsrum etableret af Halsnæs omgivelser. Museet tilbyder også skoleundervisning og velstandsperiode: Sundtoldstiden. Bygningen, hvor Skibs- i og om naturen f.eks. gratis naturvejledning og undervis- Kommune, som de lokale skoler og institutioner kan anven- rundvisninger mod betaling. klarerergården holder til, er den bedst bevarede købmands- ning. de i deres undervisning. Her findes bl.a. en bålhytte med 11 Fredensborg Slot fungerer primært som residens for og skibsklarerergård fra sundtoldstiden i Helsingør. Skibskla- 3 Naturrum Tisvildeleje er et ubemandet undervisnings- undervisningsplancher og grej, der kan anvendes til under- Kongehuset, men i sommermånederne åbnes slottet og rerergården drives af Museerne Helsingør. rum, der kan bookes til aktiviteter med fokus på natur og visning om områdets historie, geologi og natur. den lukkede del af slotshaven op for offentligheden via 22 Helsingør Bymuseum fortæller historien om Helsingør friluftsliv. Stedet drives af Tisvilde og Omegns Erhvervsfor- 8 Øresundsakvariet er et mindre saltvandsakvarium i guidede ture arrangeret af Slots- og Kulturstyrelsen. som porten til Øresund gennem udstillinger, aktiviteter og ening. Helsingør. Akvariet er en del Københavns Universitets mu- 12 Esrum Kloster & Møllegård er et oplevelsescenter, der byvandringer. Bymuseet drives af Museerne Helsingør. 4 Nordsjællands Naturskole er en selvejende instituti- seer og et videnspædagogisk center indenfor havmiljø, der formidler natur, kulturhistorie og landskab med klosterlivet on, der holder til i RAMhuset, Ramløses kultur- og aktivitets- formidler dyre- og plantelivet i Øresund og Kattegat. Øre- som omdrejningspunkt gennem udstillinger, arrangementer hus. Naturskolen formidler mod betaling samspillet mellem sundsakvariet tilbyder mod betaling undervisning til grund- og undervisningsforløb. Den bevarede del af Esrum Kloster menneske, natur og kultur, især til børn og unge i skoler og skole og ungdomsuddannelserne. Industri, skibsfart og teknologi er et vigtigt element i fortællingen. daginstitutioner. 23 Krudtværksområdet er en del af Industrimuseet Fre- 13 Æbelholt Klostermuseum drives af Museum Nord- deriks Værk og består af en række bygninger, der alle har sjælland og formidler kloster- og sygdomshistorie med ud- spillet en rolle i produktionen af krudt og kugler til Dan- gangspunkt i det nærliggende ruinanlæg, klosterhaven og marks deltagelse i adskillige krige. de mange fund fra området. Fredensborg Naturskole ved 24 Nivaagaard Teglværks Ringovn ved Nivå er et frivil- Planteavlsstationen i Humlebæk. ligt drevet museum, der med udgangspunkt i den bevarede Foto: Ulrik Engkær Hansen. ringovn fortæller om teglbrændingen i området. Egnshistorie, landbrug og håndværk 25 M/S Museet for Søfart har til huse i en tidligere tørdok 14 Palæet på Torvet i Frederiksværk er udstillingsbyg- på kulturhavnen i Helsingør og formidler gennem udstillin- ning for Industrimuseet Frederiks Værk med skiftende, lo- ger, undervisningsforløb, arrangementer m.m. historien om kalhistoriske udstillinger. Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. 15 Turbinehuset i Frederiksværk er et lille formidlings- 26 Dansk Farmacihistorisk Samling i Hillerød formid- sted, der fortæller om det gamle turbinehus og kanalen i ler apotekernes og lægemiddelindustriens historie. Det lille Frederiksværk. Stedet drives af Turbinehusets Venner. museum er drevet af Dansk Farmacihistorisk Fond. 16 Hillerød Bymuseum formidler gennem udstillinger, 27 Hammermøllen er et udstillingssted, der formidler rundvisninger og undervisningsforløb Hillerød og omegns industrihistorien i Hellebækområdet. Det lille museum for- historie. På Hillerød Bymuseum findes bl.a. ”Tidens Gade”, tæller historien gennem udstillinger og rundvisninger i om- der er et oplevelsesrum for børn, og Det Grafiske Museum, rådet. Stedet drives af Hellebæk-Ålsgårdes Egnshistoriske der er indrettet som et gammeldags trykkeri. Museet drives Forening. af Museum Nordsjælland. 28 Danmarks Tekniske Museum i Helsingør formidler 17 Elværket i Hillerød er et udstillingssted med skiften- teknologihistorie f.eks. om maskiner, industri og opfindel- de særudstillinger, især med fokus på arkæologi, som for- ser. midles gennem rundvisninger, arrangementer og undervis- ningsforløb. Elværket er en del af Museum Nordsjælland. 29 Helsingør Værftsmuseum formidler historien om Helsingør Skibsværft, der igennem en årrække var byens 18 Laugø Smedje fungerer som et arbejdende værksted største og vigtigste arbejdsplads. Værftsmuseet er en del af drevet af frivillige. Smedjen har åbent på udvalgte tidspunk- Museerne Helsingør. ter og for skoleklasser.

84 Hvad har vi? Formidling, undervisning og forskning 85 Foreninger og frivillige Formidling på tryk Den digitale formidling Formidlernetværk Foruden den natur- og kulturformidling, Ved rigtig mange af naturområderne og Der findes en række digitale platforme, Der er dannet et formidlernetværk i natio- som er organiseret af museer, naturcentre, kultursporene i landskabet er der opstillet som er med til at formidle og informere nalparken, der skal være med til at binde 1 besøgssteder mv., formidles natur, kultur- informationstavler, som fortæller om om forskellige områder af nationalparken de mange formidlere af naturen og kul- historie og friluftsliv også af foreninger og kultur, landskab og natur. f.eks. apps og hjemmesider. turen i området sammen. Formålet er at frivillige f.eks.: dele viden og at skabe nye samarbejdsmu- Derudover findes en lang række skriftli- Naturstyrelsen udgav i 2019 tre nye apps, ligheder og projekter, som kan være med • Naturforeninger ge materialer om nationalparken og dens der formidler naturen og kulturhistorien i til at styrke formidlingen på tværs af nati- • Friluftsforeninger omgivelser. Store bogværker fortæller om området. De tre apps tager udgangspunkt onalparken. • Lokalhistoriske foreninger og arkiver kultur og natur i området bl.a. Esrum Sø, i henholdsvis Parforcejagtlandskabet i • Borgerforeninger Gribskov, Tisvilde Hegn og de mange hi- Nordsjælland, Naturlegepladsen Eghjor- Undervisning for børn og unge • Aftenskoler og folkeuniversiteter storiske bygningsværker, f.eks. Kronborg ten og Tisvilde Hegn. I 2018 udgav Par- • Håndværkerlaug, f.eks. kulsviere, og Fredensborg Slot. forcejagtlandskabet i Nordsjælland des- Et af nationalparkens fokusområder er at møllere, smede og høsletlaug. uden en app, der formidler verdensarven udvikle undervisning til børn og unge med Herudover findes et større antal foldere og til besøgende til hest. natur, friluftstliv og kulturhistorie i cen- Den stærke forenings- og frivilligheds- brochurer udgivet af f.eks. Naturstyrelsen, trum. kultur i Nordsjælland udgør en vigtig vi- kommuner, museer, foreninger og orga- Flere forskellige hjemmesider er med til dens- og formidlingsressource. Ofte er nisationer. Disse trykte materialer formid- at formidle områdets natur, historie og I nærområdet arbejder flere naturskoler foreningerne drevet af lokale ildsjæle, der ler naturen og kulturen i nationalparkens friluftsmuligheder. Nationalparkens egen og museer m.fl. allerede målrettet med besidder en stor viden om specifikke em- område og giver anvisninger til, hvad man hjemmeside www.nationalparkkonger- undervisningstilbud til børn og unge. Dis- ner. som besøgende kan opleve i nationalpar- nesnordsjaelland.dk blev lanceret i begyn- se institutioner er nævnt i foregående af- ken. delsen af 2019 og tilbyder information og snit. Der er god grobund for, at national- Igennem foreningerne indsamles, doku- viden om nationalparken. Naturstyrelsens parken kan bygge videre på dette arbejde menteres og formidles denne viden gen- to hjemmesider www.naturstyrelsen.dk og understøtte gode undervisningstilbud nem f.eks. foredrag, ture, arrangementer og www.udinaturen.dk er med til at for- til skoler og ungdomsuddannelser. om natur og kultur ude i nationalparken. midle de statslige arealer. Det sker også gennem levende værkste- der, hvor traditionelle håndværk og ar- Herudover findes en række hjemmesider, bejdsformer holdes i hævd. både med nationalt, regionalt og lokalt perspektiv, der formidler forskellige emner, der relaterer sig til nationalparken. Disse sider administreres blandt andet af kommuner, museer og foreninger.

Organiserede vandreture Anden formidling for alle I og omkring nationalparken findes fle- Dansk Vandrelaug kombinerer vandreture med re besøgsgårde, der formidler forskellige natur- og kulturoplevelser. Foreningen arrange- typer af landbrug til de besøgende f.eks. rer et væld af vandreture i den nordsjælland- gennem ture og undervisning. ske natur, bl.a. i Tisvilde Hegn, Gribskov og Hellebæk Skov. En frivillig turleder formidler På Krogerup Avlsgård er den almennyttige den natur og kultur, som deltagerne passerer forening Haver til Maver forankret. For- undervejs. eningen har til formål at styrke børn og unges engagement i madkultur og sund- Turene arrangeres for vandrelaugets medlem- hed. I Nordsjælland findes flere lokale af- mer, men er åbne for interesserede ikke-med- delinger af Haver til Maver, som tilbyder lemmer mod en mindre betaling. Vandrelauget undervisning, kurser og events. oplever en stigende interesse for at vandre i naturen. Udover den formidling, som sker gennem offentlige institutioner og foreninger, findes en række virksomheder, der arbejder med formidlingen af natur, kultur og fri- På vandretur ved Gurre Sø. Naturskatten er et eksempel på en app udgivet på kommunalt initiativ, der Foto: Dansk Vandrelaug. luftsliv, eksempelvis guider og naturvejle- gennem leg formidler naturen til børn. dere. Illustration: Halsnæs Kommune.

86 Hvad har vi? Formidling, undervisning og forskning 87 I nationalparkens nærområde findes et Skovskolen og Øresundsakvariet, der beg- Opmærksomhedspunkter stort antal institutioner på 0-18 årsområ- ge er en del af Københavns Universitet, det, der kan opdeles i følgende kategorier: arbejder med forskning indenfor hver de- – formidling, undervisning og forskning res fagområde, bl.a. havmiljø, friluftsliv, 1 Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til • Daginstitutioner naturformidling, skov og natur. formidling, undervisning og forskning og er med til at danne grundlag for at støtte • Folkeskoler og efterskoler eksisterende eller udvikle nye projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed • Ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX) Nær Humlebæk ligger Naturstyrelsens bro til kapitlet Hvad vil vi? om nationalparkens indsatser fra 2020-2026. • Produktionsskoler og STU afdeling for skovfrø, der høster og behandler frø til træer og buske med henblik Disse institutioner udgør alle potentielle på at sikre en stærk genetik og biologisk • Koordineret formidling samarbejdspartnere for nationalparken. mangfoldighed i de danske skove. Natur- Der findes en lang række institutioner, almene foreninger og attraktioner, der formid- styrelsen samarbejder med Københavns ler nationalparkens natur og kultur i form af f.eks. udstillinger, guidede ture, skriftligt Universitet, som forsker indenfor området. og digitalt materiale. Der mangler dog koordination af formidlingen af nationalpar- Forskning og uddannelse ken, både geografisk og på tværs af forskellige faggrupper. I nationalparkens nærområde findes en I nationalparken ligger det fredede række forsknings- og uddannelsesinstitu- Strødam Naturreservat på ca. 160 ha, der • Undervisningsmateriale og -tilbud til skoler og ungdomsuddannelser mv. tioner, der kan være med til at understøtte ejes af Jarlfonden. I reservatet udfører I nationalparkens fem kommuner er der en lang række skoler, uddannelsessteder og nationalparkens målsætning om at styrke Københavns Universitet en række forsk- højskoler mv., som gør brug af eksisterende formidlingsindsatser, f.eks. på naturcen- uddannelse og forskning. ningsprojekter med fokus på biodiversitet tre og museer. Der er dog ikke aktuelt fokus på at udvikle undervisningsmateriale og og skovudvikling. -tilbud, der kan være med at styrke elevernes viden om nationalparken. Industrimuseet Frederiks Værk, Museum Nordsjælland og Museerne Helsingør har Udover de lokalt forankrede institutioner • Den frivillige formidling forskningsforpligtigelse og beskæftiger findes yderligere to institutioner, der be- I nationalparkens område findes der en lang række grupper og foreninger, der arbej- sig med historiske emner med udgangs- skæftiger sig med områder, som er centra- der med og formidler forskellige emner i relation til nationalparken. Den viden, som punkt i lokalområdet. Museum Nordsjæl- le for nationalparken: Center for Natur- og disse frivillige besidder om helt konkrete emner, kan udgøre en vigtig ressource for land har desuden arkæologisk ansvar for Nationalparkforskning på Roskilde Univer- nationalparken. Samtidig kan nationalparken være med til at sikre, at der også fortsat hele nationalparkens område, hvilket bl.a. sitet og Det Grønne Museum på Djurs- vil være en stærk frivillighedskultur i området, f.eks. ved at skabe netværk og samar- indebærer udgravninger, indsamling og land. Sidstnævnte er et nationalt museum bejder mellem de mange initiativer. forskning på området. Kroppedal Muse- for landbrugs-, jagt- og skovbrugshistorie. um, der ligger nær Albertslund, er udpe- • Forskning get af Slots- og Kulturstyrelsen til at have I og omkring nationalparkene findes også Forskning målrettet en række af de emner, som nationalparken har fokus på, er i dag tilsynspligt med de fredede fortidsminder en række institutioner for videregående sparsom. Det vil være relevant at undersøge muligheden for at igangsætte forsk- i området. uddannelser (se tabel nedenfor). ningssamarbejder med lokale, nationale og eventuelt internationale forskningsinstitutioner, der kan benyttes i konkrete projekter og formidlingssammenhænge, f.eks. om følgeforskning på de indsatser, nationalparken sætter i gang.

Videregående uddannelser

Skovskolen i Nødebo, Skovskolen i Nødebo er en del af Institut for Geovidenskab og Københavns Universitet Naturforvaltning under Københavns Universitet, som tilbyder en række uddannelser og efteruddannelser med fokus på skov, park, natur, formidling og friluftsliv. Instituttet forsker ligeledes indenfor disse områder.

Københavns Professionshøjskole Professionshøjskolen i Hillerød tilbyder professionsbacheloruddan- nelser som pædagog, sygeplejerske og fysioterapeut og i Helsingør som lærer.

Cphbusiness, Hillerød Cphbusiness i Hillerød tilbyder to typer af erhvervsakademiuddan- nelser: Laborant og miljøteknolog.

Pharmakon På Pharmakon i Hillerød er det muligt at uddanne sig til farmako- nom, der giver mulighed for at arbejde indenfor medicinalindustrien eller på apoteker.

88 Hvad har vi? Formidling, undervisning og forskning 89 Lokalsamfund, erhverv

Kelleriskilen ved Krogerup. Foto: Peter Helles Eriksen. og turisme

90 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 91 Lokalsamfund, erhverv og turisme Private lodsejere frivillighedskultur. Tusindvis af lokale bor- De private lodsejere, der har givet tilsagn gere bidrager aktivt til at drive og udvikle Nationalpark Kongernes Nordsjælland ligger i et område med store natur- og kultur- om at lægge deres jord ind i nationalpar- foreninger og fællesskaber. Dermed er der 1 værdier. Nationalparken spænder over fem kommuner, der alle er kendetegnet ved et ken, er sammen med de offentlige lods- et godt grundlag for at udvikle national- stærkt foreningsliv og en varieret erhvervsstruktur. Befolkningen er kendetegnet ved at ejere vigtige i forhold til udvikling af især parkens tilbud i samarbejde med lokalbe- være aktiv og engageret, hvilket giver et godt udgangspunkt for at udvikle nationalpar- naturen i nationalparken. Der er bl.a. stort folkningen. ken til gavn for lokalsamfundet. potentiale på de arealer, der ligger i det åbne land. De private lodsejere, der frivil- Erhverv ken. Størstedelen heraf bor i byområder, ligt har tilsluttet sig nationalparken (i alt Lokalsamfund og befolkning bl.a. de centrale, historiske dele af Fre- 236), med arealer i det åbne land kan op- De fem kommuner har en varieret er- Nationalparken spænder over det meste deriksværk og Helsingør samt Hornbæk deles i følgende kategorier: hvervsstruktur. Ifølge Danmarks Statistik af Nordsjælland med arealer i fem kom- og Ålsgårde. Den øvrige del af national- er området generelt kendetegnet ved at muner – Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, parkens beboere bor i landsbyer som Al- • Landbrugere (deltids- og fuldtids) have mange beskæftiget indenfor han- Helsingør og Hillerød. De fem kommuner sønderup, Grønholt, Esrum og Gadevang. • Foreninger (f.eks. spejdercentre og dels-, bygge- og anlægsbranchen og ope- har samlet set ca. 227.000 indbyggere. Kun en meget lille del af beboerne i natio golfklubber) rationelle servicefag, eksempelvis rengø- Mange af indbyggerne i de fem kommu- nalparken bor i det åbne land, bl.a. på • Almennyttige organisationer o.l. ring og catering, og i mindre grad industri. ner er daglige brugere af nationalparken landbrugsejendomme. Desuden ligger i (menighedsråd og fonde) og samtidig potentielle frivillige, som kan nationalparken en del sommerhuse bl.a. i • Virksomheder (f.eks. campingpladser Den varierede erhvervsstruktur afspejles bidrage til at udvikle nationalparken. Hornbæk. og attraktioner) ikke kun i typerne af erhverv, men også i størrelsen på virksomhederne, der både Kun en mindre del af indbyggerne i de Et aktivt foreningsliv dækker små lokale erhvervsdrivende og fem kommuner bor i selve nationalpar- Nationalparkens område er præget af et store globale koncerner. rigt foreningsliv, der bygger på en stærk

Det frivillige foreningsliv Nordsjælland er rig på foreninger og fællesskaber, der er med til at styrke både natur, kulturarv og friluftsliv. En lille håndfuld eksempler på disse foreninger er:

Træk et træ Kulsviergården i Alsønderup Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsfor- Kulsviergården er et lokalt forenings- og bor- ening og lokale frivillige afholder hvert år ar- gerhus i Alsønderup. Her holdes loppemarked, rangementer på Melby Overdrev og i Rusland bankospil, teater og mange andre aktiviteter. nær Dronningmølle, hvor der trækkes træer op Flere lokale foreninger har base på Kulsvier- for at opretholde det særlige hedelandskab og gården, der dermed er med til at fremme den det rige plante- og dyreliv. lokale udvikling.

Melby Overdrev. Foto: Palle Høj. Foto: Søren Agerlund, Naturstyrelsen. Strøgårdsvang Høsletlaug Esrum-Tisvildevejen Hvert år i juli mødes frivillige fra foreningen Esrum-Tisvildevejen er en vandrerute, skabt af Strøgårdsvang Høsletlaug og slår området Ny- frivillige i samarbejde med foreninger og små dam i Gribskov med le. Arbejdet gavner artsrig- lokale erhvervsdrivende. Ruten skal give flere dommen og de mange urter, som har svært ved en autentisk og sammenhængende oplevelse at konkurrere med græsser og brændenælder. af natur, kultur og landsbyer i Nordsjælland. Samtidig holder lauget nogle af de gamle land- Ruten skaber grundlag for bæredygtig turisme brugstraditioner i live. Initiativet startede i 1996 med store lokale oplevelser, mobiliserer lokale og er et samarbejde mellem lauget, Natursty- kræfter og skaber lokale netværk og idérigdom relsen og Danmarks Naturfredningsforening. mellem mennesker, foreninger og virksomheder. Foto: Flemming Kirstein. Foto: Esrum-Tisvildevejen.

92 Hvad har vi? Lokalsamfund, erhverv og turisme 93 Mangholm er én af flere besøgsgårde i Copenhagen Business Hub nationalparken. Foto: – Erhvervshus Hovedstaden Tine Hage. 1 På C4 Videnscenter i Hillerød findes en lokal afdeling af Copenhagen Business Hub – Er- hvervshus Hovedstaden. Erhvervshuset fungerer som et regionalt center, der skal skabe vækst og udvikling for det lokale erhvervsliv i Nordsjælland. Der er blandt andet mulighed for at hente rådgivning og danne erhvervssam- arbejder – både for nystartede og etablerede virksomheder.

Foto: C4 Hillerød.

Beskæftigelse og iværksætteri Husdyrbrug i de fem kommuner er spe- cialiseret indenfor heste, kvæg, især kød- Beskæftigelsen i Nordsjælland er generelt kvæg, og får, hvilket er interessant i for- høj, hvilket er med til at øge efterspørgslen hold til at udvikle nationalparkens natur. på oplevelser af høj kvalitet. Det giver god Antallet af landbrug med svin og fjerkræ grobund for at udvikle oplevelsesproduk- ligger under landsgennemsnittet. ter i nationalparken og dens nærområde. Dermed er der potentiale for iværksætte- En del af de mindre landbrugere supple- ri og flere selvstændige erhvervsdrivende rer indtægten med fuld- eller deltidsarbej- i nationalparkens fem kommuner, f.eks. de eller ved at tilbyde gårdsalg og bed & med fokus på produkt- og oplevelsesud- breakfast eller lave åbne besøgsgårde. vikling. 51 % af nationalparkens areal er skov. Det spiller godt ind i behovet for, at der Skovdriften er koncentreret i de statslige skal skabes nye typer af jobs for at opveje skove. Stort set alle statsskovarealer i de den øgede automatisering af arbejdsmar- fem kommuner indgår i nationalparken. kedet. En rapport udarbejdet af McKinsey De statslige skove drives efter forskellige peger på, at disse jobs især skal skabes af principper, som er defineret i Naturstyrel- nye selvstændige og små virksomheder sens driftsplaner. indenfor eksempelvis sundhed, hotel/re- stauration og oplevelser. Statsskovdriften har fokus på natur, men en mindre del af skovdriften har ligeledes Landbrug, skovdrift og fiskeri et kommercielt formål, hvor træet skoves og herefter sælges. Der er kun få privat- Landbrugsarealer udgør ca. 8 % af natio- ejede skovarealer i nationalparken, disse nalparkens areal og drives hovedsageligt har hovedsagelig fokus på natur, f.eks. af mindre lodsejere, der har ønsket at bli- Strødam Naturreservat ve en del af nationalparken. Dele af større landbrug indgår også i nationalparken. Erhvervsfiskeri i nationalparken har siden Herudover drives der i begrænset omfang 1898 fundet sted i Arresø fra Ågabet i Fre- landbrugsdrift, hovedsagelig ekstensiv deriksværk. græsning, på kommunale og statsejede arealer gennem forpagtningsaftaler.

Agerbruget i Nordsjælland er varieret, og der dyrkes mange forskellige afgrø- der f.eks. korn, industrifrø (hovedsageligt raps), græs, grønfoder, frugt og bær.

94 Hvad har vi? Lokalsamfund, erhverv 95 Turisme Årligt besøgstal for de mest besøgte attraktioner i Nordsjællands natur, kulturhistorie, stran- nationalparken: 1 de, byer og mange attraktioner tiltrækker hvert år et stort antal turister. Størstedelen 1. Kronborg Slot, 325.000 besøgende af turisterne kommer fra Danmark, Tysk- 2. Det Nationalhistoriske Museum (Frede- land, Sverige og Norge. riksborg Slot), 280.363 besøgende 3. Museet for Søfart, 98.147 besøgende I og omkring nationalparken findes flere 4. Esrum Kloster & Møllegård, 81.909 publikumsmagneter med høje besøgstal. besøgende Målt på besøgstal er de vigtigste attrak- 5. Rudolph Tegners Museum & Statue- tioner: Louisiana, Kronborg, Det National- park, 67.500 besøgende historiske Museum (Frederiksborg Slot) og 6. Museerne Helsingør, 46.281 besøgende Museet for Søfart. Hertil kommer en lang 7. Øresundsakvariet, 36.484 besøgende række velbesøgte naturområder, besøgs- 8. Industrimuseet Frederiks Værk, 22.922 steder, slotte, parker og borgruiner, her- besøgende. under Tisvilde Hegn og Parforcejagtland- skabet i Nordsjælland. Kilde: VisitDenmarks attraktionsliste, 2018. Listen opgør antallet af besøgende på Alle disse attraktioner udgør tilsammen en museer, besøgssteder, forlystelsesparker og vifte af tilbud med fokus på natur, kultur zoologiske haver mv. Naturområder, skove og friluftsliv til de mange turister, der be- og strande er ikke medtaget. søger Nordsjælland. Kronborg er den mest besøgte attraktion i nationalparken. Foto: Jan Kofod Winther/ VisitNordsjælland.

I Nordsjælland findes en række mad- og Foreninger styrker det produktionen, kvaliteten og fortællingen høstmarkeder, hvor der er fokus på lokale lokale landbrug og lokal om de nordsjællandske fødevarer. En lang fødevarer og andre fødevareproduktion række landbrug og virksomheder er med kvalitetsprodukter. i fællesskabet, der omfatter alt fra større Billedet her er fra I Nordsjælland findes en række foreninger, konventionelle landbrugere til hobbyland- høstmarkedet på Esrum Kloster. der har til formål at styrke det lokale landbrug og små producenter af f.eks. øl, gin Foto: Esrum Kloster & brug og lokal fødevareproduktion. Herun- og vin. Møllegård. der er nævnt fire eksempler, hvor en del af medlemmerne har jord i nationalparken. Spisekammer Halsnæs Foreningen Spisekammer Halsnæs har til Landbrugere i Kongernes Nordsjælland formål at udvikle den lokale fødevarepro- En del af de private lodsejere i nationalpar- duktion bl.a. gennem netværksdannelse ken er organiseret i foreningen Landbrugere mellem små og store producenter, profile- i Kongernes Nordsjælland. Foreningen har ring og markedsføring og at fremme dyre- til formål at sikre de private lodsejeres er- velfærd og planteavl. hvervsinteresser og på basis af frivillighed bidrage til nationalparkens virke og udvik- Gribskov Spisekammer ling. Lodsejere med minimum 2 ha jord i Gribskov Spisekammer blev etableret på Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør initiativ af en række lokale fødevareprodu- og Hillerød kommuner kan melde sig ind i center i Gribskov Kommune. Formålet med foreningen. foreningen er at skabe videndeling og samarbejder, der styrker den bæredygtige føde- Smag på Nordsjælland vareproduktion i lokalområdet. Smag på Nordsjælland er et regionalt føde- varefællesskab, der har til formål at styrke

96 Hvad har vi? Lokalsamfund, erhverv og turisme 97 De fem kommuner i nationalparkens om- gerne foretages af folk, der overnatter i Naturen er vigtig for sommerhusejerne råde – Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, eget eller lånt feriehus. Samtidig peger en Helsingør og Hillerød – driver i fællesskab analyse blandt feriehusejere i Halsnæs og En undersøgelse blandt de nordsjællandske fsommerhusejere peger på, at naturen er den vigtig- 1 turistorganisationen VisitNordsjælland, der Helsingør på, at kun 7 % af feriehusene i ste årsag til at købe sommerhus i området. Også de gode strande, attraktioner og aktivitetsmu- udvikler og markedsfører området som disse tre kommuner langs nordkysten ud- ligheder ligger højt på listen. I undersøgelsen har sommerhusejerne angivet en eller flere årsager turistdestination under navnet Kongernes lejes. Samlet set er der mere end 26.000 til at købe sommerhus i Nordsjælland. Nordsjælland med en kernefortælling med feriehuse i Nordsjælland. rødder i historien om Nordsjælland som kongernes fristed. De resterende 1,5 mio. overnatninger, 0 10 20 30 40 50 60 70 80% som foretages i og omkring nationalparken, er såkaldte kommercielle overnatnin- Naturen i området Overnatninger i tal ger. Dette begreb dækker over de typer af Turister overnatter omkring 3 millioner overnatninger, som turisterne betaler for. gange hvert år i Nordsjælland. Enten i Gode strande eget, lånt eller lejet feriehus, på hotel, Andelen af kommercielle overnatninger, campingplads, feriecenter, vandrerhjem dvs. betalte overnatninger, er steget de sid- Tæt på min hjemmeadresse Hotel Hornbækhus eller lystbådehavn. ste 10 år. Mere end hver tredje overnatning ligger i nationalparken sker i højsæsonen i juni, juli og august. og er et af flere En undersøgelse udført af VisitDenmark Nemt at komme til med offentlig transport karakteristiske vurderer, at ca. halvdelen af overnatnin- badehoteller i Nordsjælland. Foto:Daniel Rasmussen. Attraktioner og aktivitetsmuligheder i området

Fornuftige priser på sommerhuset

Jeg har arvet huset og valgte ikke selv området

Gode udlejningsmuligheder

0 10 20 30 40 50 60 70 80%

Kilde: Feriehusanalyse – Nordsjælland, Dansk Kyst- og Naturturisme, 2018

Turister fordelt på kommerciel overnatning

0 5 10 15 20 25 30 35%

Hotel og feriecentre

Campingpladser

Feriehuse

Vandrerhjem

Lystbådehavne

0 5 10 15 20 25 30 35% Kilde: Turismens økonomiske betydning, VisitDenmark, 2018

98 Hvad har vi? Lokalsamfund, erhverv og turisme 99 Antal kommercielle overnatningssteder Opmærksomhedspunkter – lokalsamfund, erhverv og turisme I de fem kommuner* I nationalparken Opmærksomhedspunkterne sammenfatter udfordringer og potentialer i forhold til 1 Hoteller 26 10 lokalsamfund, erhverv og turisme og er med til at støtte eksisterende eller udvikle nye Feriecentre 4 1 projekter. Opmærksomhedspunkterne bygger dermed bro til kapitlet Hvad vil vi? om Campingpladser 19 5 nationalparkens indsatser fra 2020-2026. Vandrerhjem 5 2 Lystbådehavne 12 6 Antal overnatningssteder i alt: 66 24 • Lokal forankring og medejerskab * Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner Nationalparkens fem kommuner er præget af en aktiv lokalbefolkning og en stærk frivillighedskultur. Der er dermed et godt grundlag for at skabe medejerskab og at bevare og udvikle nationalparken i samarbejde med lokalbefolkningen.

• En bæredygtig turisme- og erhvervsudvikling Hvor kommer turisterne fra? natur på deres rejse og søger mod Nordsjæl- Nationalparkens kommuner er generelt begunstiget af en stærk og varieret erhvervs- En undersøgelse udført af VisitDenmark vi- land f.eks. for at få naturoplevelser. struktur og et stort opland. En bæredygtig turisme- og erhvervsudvikling i nationalpar- ser, at danskere tegnede sig for 69 % af de kens område vil forudsætte, at der f.eks. udvikles partnerskaber, retningslinjer for brug kommercielle overnatninger i 2017, mens Den sidste kategori, møde- og forretnings- af nationalparkens logo og fælles markedsføring af produkter og services. udenlandske gæster stod for de resteren- gæster, dækker over de besøgende i områ- de 31 %. Tyskere stod for 11 % af over- det, som kommer i forbindelse med forret- • Nationalparken som udflugts- og turistmål natningerne, efterfulgt af svenskere (5 %), ningsbesøg, konferencer og lignende. Nationalparkens attraktive tilbud, oplevelser og produkter kan synliggøres og udvikles nordmænd (4 %) og hollændere (2 %). til glæde for lokale borgere og turister. Øget synlighed vil forudsætte en målrettet mar- kedsføring i samarbejde med relevante aktører. Der findes ikke tal på den nationale fordeling af de turister, der overnatter i eget eller lånt feriehus, men her må det antages, at langt størstedelen er danskere.

Turisttyper Hvad interesserer den typiske turist i Nord- sjælland? Det er der ikke noget entydigt Fokus på bæredygtig turisme svar på, men ifølge VisitNordsjælland kan I bekendtgørelsen for Nationalpark turisterne opdeles i tre hovedkategorier: Kongernes Nordsjælland er det en mål- sætning, at nationalparken skal udvikle • Kyst- og naturturister mulighederne for besøgende i national- • Storbyturister parken. Men denne udvikling skal ske på • Møde- og forretningsgæster. et bæredygtigt grundlag. Det vil sige, at øget turisme skal ske med hensyn til be- Især den første gruppe, kyst- og naturtu- skyttelsesinteresserne i området. rister, udgør en stor del af de turister, som besøger Nordsjælland. Her er der tale om FN’s turismeorgan, UNWTO, har define- turister, der holder ferie i kortere eller læn- ret bæredygtig turisme som turisme, der gere tid i området, f.eks. i sommerhus, på søger at minimere de klima- og miljø- hotel, vandrerhjem eller campingplads. mæssige effekter og samtidig:

Kyst- og naturturisterne vælger typisk af- • Opretholder miljø- og naturmæssige slapning på stranden den ene dag, og en værdier kulturel oplevelse f.eks. i form af et muse- • Hjælper med at bevare naturarven og umsbesøg den næste. biodiversiteten • Respekterer stedets kulturelle autenti- Den anden gruppe, storbyturisterne, kom- citet og bidrager til at bevare denne mer oftest til Nordsjælland på dagsbesøg fra • Bidrager til interkulturel forståelse København, andre dele af landet eller vores • Sikrer langsigtede socioøkonomiske nabolande. De kombinerer også kultur og fordele for lokalsamfundet.

100 Hvad har vi? Lokalsamfund, erhverv og turisme 101 Bondedammen, Hammermølle Skov. Foto: Tine Uffelman. Hvad kan vi?

102 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 103 Rammer og lovgivning spørgsmål. Rådet, der også udpeges for store søer og klitlandskaber samt mo- fire år, medvirker til at styrke en bred lokal ser, enge, rigkær, overdrev, heder, høj- Nationalparkerne er vedtaget ved lov, og Hvad er en nationalpark? forankring af nationalparkens aktiviteter moser og vådområder og styrke sam- den enkelte nationalpark er udpeget med Nationalparken er en selvejende, statslig og bistår med gode råd. menhængen mellem naturtyperne en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen fast- fond. Fonden ledes af en bestyrelse, der 2) At bevare og styrke de landskabelige sætter målsætninger for nationalparken består af repræsentanter for lokale inte- Nationalpark Kongernes og geologiske værdier i det rigt varie- 2 som grundlag for at vedtage en national- ressenter og aktører, og som er udpeget Nordsjælland rede moræne- og dødislandskab parkplan, som er det konkrete grundlag for af den ansvarlige minister for en fireårig 3) At bevare og styrke kulturhistoriske at opfylde formålet med nationalparken. periode. Nationalpark Kongernes Nordsjælland er helheder og enkeltelementer inden den femte nationalpark i rækken efter for nationalparken Der er i princippet ingen grænser for, hvil- Vigtige midler til at opfylde formålet om Thy, Mols Bjerge, Vadehavet og Skjold 4) At styrke mulighederne for friluftsliv ke indsatser, der besluttes med national- at bevare og styrke natur- og kulturvær- ungernes Land ved Roskilde Fjord. Natio- og særlige natur-, landskabs- og kul- parkplanen, men de kan kun gennemfø- dier i nationalparken er planlægning, nalparken blev indviet i maj 2018 af Dron- turhistoriske oplevelser i det varierede res med lodsejeres accept eller tilslutning frivillighed og lokal medindflydelse. Der ning Margrethe II efter mere end 15 års kulturlandskab med skove, søer, kyst- fra relevante samarbejdspartnere. Natio- udarbejdes en plan for nationalparken ud forarbejde og livlige diskussioner om ikke landskaber og bymiljøer nalparken indebærer ikke nye restriktioner fra fastsatte målsætninger og de lokale mindst nationalparkens afgrænsning. 5) At styrke forskning, undervisning og for lodsejere. rammer under størst mulig inddragelse af formidling af natur-, landskabs- og lokalsamfundet og offentligheden. Nationalparken er udpeget af miljø- og fø- kulturhistoriske samt friluftsmæssige devareministeren med en bekendtgørelse, værdier Bestyrelsen for nationalparkfonden vedta- som fastlægger formålet med national- 6) At understøtte en udvikling til gavn ger nationalparkplanen og træffer beslut- parken: for lokalsamfundet, herunder er- ning om aktiviteter i nationalparkens regi. hvervslivet, med respekt for beskyttel- Bestyrelsen har ansvaret for de aktiviteter, sesinteresserne og der iværksættes på baggrund af fondens 1) At bevare, styrke og udvikle naturen, 7) At styrke bevidstheden om områdets Nationalparkens midler. I nationalparkplanen er begrebet dens mangfoldighed, kontinuitet og værdier gennem inddragelse af be- logo blev afsløret på ”nationalparkbestyrelsen” og ”bestyrel- dynamik, især for de nationalt og in- folkningen i nationalparkens etable- dagen for indvielse af nationalparken. sen” synonymt med nationalparkfondens ternationalt betydningsfulde skove, ring og udvikling. Design: Grafiker Ole bestyrelse. Søndergaard, Helsingør. Nationalparken har desuden et national- parkråd, som rådgiver bestyrelsen i sager Nationalparker i Danmark Fra indvielsen af af større betydning og om principielle Nationalpark Kongernes Folketinget vedtog nationalparkloven i Nordsjælland 2007 som kulminationen på flere års de- 29. maj 2018. bat om nationalparker. Baggrunden var Foto: Jakob Lausen. bl.a. det såkaldte Vilhjelm-udvalgs rapport Frivillighed er nøgleordet om dansk naturs tilstand. Rapporten pe- Nationalparkerne bygger på den eksiste- gede på nationalparker som en løsning til rende beskyttelse af natur- og kulturvær- at styrke beskyttelsen og forbedre forvalt- dier. Nationalparkloven har ikke indført ningen af dansk natur. Forud for lovens nye regler om beskyttelse, arealanven- vedtagelse arbejdede lokale styregrupper delse eller andre restriktioner og, natio- på at beskrive, hvordan en nationalpark nalparken er ikke en ny myndighed. kunne se ud i netop deres område. Lodsejerne er ikke bundet af national- Loven gør det muligt at oprette nationalparkplanen. Der gælder samme be- parker, som har til formål at beskytte og skyttelse indenfor som udenfor nati- styrke områdets natur, landskaber og kul- onalparken. Øget beskyttelse i regi af turhistoriske værdier. Loven lægger op til nationalparken vil ske ad frivillighedens at sikre naturområders kontinuitet og mu- vej gennem aftaler, tilskud, opkøb m.m. ligheder for fri dynamik. Alle indsatser for at opnå målet er ba- Nationalparkerne skal endvidere bl.a. un- seret på frivillighed. Nationalparken kan derstøtte forskning og undervisning, fri- altså ikke gennemføre noget uden et tæt luftsliv og formidling, øge bevidstheden samarbejde med lokale lodsejere. om værdierne og understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfund og erhverv.

104 Hvad kan vi? Rammer og lovgivning 105 Hvem ejer nationalparkens arealer? Bekendtgørelsen fastlægger også græn- nalparkplan og indsatser til at gennemføre ser og målsætninger for nationalparken, planen. Målsætningerne ligger i det store som udgør retningslinjer for bestyrelsens hele i forlængelse af formålene. 4% arbejde, herunder for arbejdet med natio- 14% Kommune Private arealer (1.050 ha) 2 (3.676 ha) 82% Stat (21.533 ha)

Nationalparkens målsætninger 1) De væsentligste naturtyper som de store skove og store søer, klitlandskaber, moser, enge, rigkær, overdrev, heder, højmoser og vådområder skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. 2) Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af natur og landskab skal bevares, synliggøres og formidles, herunder især slottene, de landskabelige spor efter kirkens og kongernes brug af området samt industrikulturen.

3) Der skal ske en fortsat styrkelse af biodiversiteten i skovene f.eks. ved at udlægge sam- Nationalparkens samlede menhængende skovområder til biodiversitetsformål eller styrke biodiversiteten gennem areal er 26.259 ha. stor strukturel variation med dødt ved, gamle træer m.m. 4) Kulturskabt natur som dyrket skov, eng og overdrev skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes og sikres gennem drift og pleje. Størstedelen af nationalparkens arealer 5) Nationalparkens karakteristiske, varierede istidslandskab og det særegne kulturlandskab forvaltes af Naturstyrelsen. med samspil mellem skov, søer og landbrug skal bevares og synliggøres. Foto: Lars Rudfeld. 6) Mulighederne for friluftsliv samt natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser skal styr- Særligt om nationalparkens kes. afgrænsning 7) Udvikling af friluftsliv og muligheder for besøgende i nationalparken skal ske på et bære- Målsætningen om, at der skal skabes bed- dygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, kommunerne, turisterhvervet, re geografisk sammenhæng i national- kulturhistoriske museer og øvrige relevante aktører. parken, er unik, set i forhold til de øvrige nationalparker. Baggrunden er, at nati- 8) Sårbare naturområder og arter skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning onalparkens afgrænsning er noget frag- af faciliteter, stiforløb og formidling m.v. menteret og at dele af nationalparken ikke 9) Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i eller kun nødtørftigt hænger sammen. samarbejde med lokalsamfundet gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Den er resultatet af den langvarige proces forud for udpegningen, hvor lodsejere 10) Forskning i nationalparken skal styrkes gennem samarbejde med forskningsinstitutioner. kunne beslutte, om de ønskede at være 11) Undervisning af børn og unge vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem etab- med i nationalparken, og hvor usikkerhed lering af faciliteter og undervisningstilbud for at øge kendskabet til nationalparkens natur, om, hvad udpegningen kunne indebære, landskab, kulturhistorie, jordbrug, friluftsliv og miljø. afholdt nogle lodsejere fra at blive del af nationalparken. 12) Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne. 13) Der skal over tid skabes en mere geografisk sammenhængende nationalpark. Målsætningen betyder, at nationalpark- 14) Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. fonden skal vurdere, om det er muligt over tid at ændre afgrænsningen så der skabes geografisk større sammenhæng, dvs. udvide med yderligere arealer.

Arealer, der måtte blive foreslået til at udvide nationalparken, skal leve op til formå-

106 Hvad kan vi? Rammer ogHvad lovgivning kan vi? 107 let med nationalparken. Det må forudses, Planens forhold til myndig Natura 2000-planer og -handleplaner nu ikke for nyudpegede områder. Planer- at der især vil være fokus på at forbedre heder og anden lovgivning ne rummer bevaringsmålsætninger, der sammenhænge i naturen og friluftslivets Natura 2000-områder er udpeget for at skal sikre eller genoprette gunstig beva- muligheder. Der kan være indsatser, der kræver myn- leve op til forpligtelser efter EU’s natur ringsstatus for de arter og naturtyper, som digheders godkendelse, hvilket planen direktiver. Der udarbejdes en statslig Natu- områderne er udpeget for at beskytte. De Selvom nationalparkens afgrænsning er skal tage højde for og beskrive nærmere. ra 2000-plan for hvert område. gældende planer dækker 2016-2021. et fokuspunkt i nationalparkplanen, kan Indsatser kan ikke gennemføres uden de 2 nationalparkfondens bestyrelse ikke selv nødvendige tilladelser, da nationalpark- Natura 2000-planerne er særligt relevante Udkast til reviderede planer sendes i hø- beslutte at ændre afgrænsningen. Der bestyrelsen ikke kan tilsidesætte anden for nationalparken, da over 70 % af natio ring i 2020 med henblik på vedtagelse træffes således heller ikke med national- lovgivning. Det fremgår endvidere af na- nalparkens areal er udpeget som Natura med udgangen af 2021. Kommuner og parkplanen beslutninger om evt. ændret tionalparkloven, at planen ikke må stride 2000-område. Udpegningen omfatter syv staten udarbejder handleplaner med mere afgrænsning. mod: Natura 2000-områder, der bl.a. dækker specifikke anvisninger på, hvordan Natura størstedelen af de statsejede skove og alle 2000-planens indsatsprogram skal realise- Alle ændringer skal godkendes af miljømi- • Natura 2000-planer og handleplaner større søer herunder Esrum Sø, Arresø og res, og bevaringsmålsætningerne nås. nisteren, der fastlægger nationalparkens • Vandområdeplaner og handleplaner Gurre Sø (se kort på næste side). Områ- grænser med en revideret bekendtgørel- • Landsplandirektiver, kommuneplaner derne er især habitatområder, som er ud- Der må endvidere ikke vedtages planer se. Større ændringer af nationalparkens og lokalplaner peget for naturtyper og andre arter end eller projekter, der kan stride mod Natura grænser skal efter nationalparkloven i of- • Råstofplaner. fugle. Arresø med omgivelser og Gribskov 2000-planerne og deres bevaringsmålsæt- fentlig høring. er tillige udpeget som fuglebeskyttelses- ninger. områder. Nationalparkbestyrelsen kan indstille forslag til at ændre afgrænsningen til minis Staten har udarbejdet Natura 2000-planer teren. for hvert Natura 2000-område, dog end- Nationalparkplanen Hvordan udvikler vi nationalparken? Nationalparkplanen er grundlaget for at Nationalparken udvikles på baggrund af gennemføre indsatser i nationalparken. Følgende Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i nationalparken nationalparkplanen. Det skal ske på baggrund af en beskrivel- Natura 2000- Navn Hektar i Omfatter hele eller se af de naturmæssige, landskabelige og område nr. national- dele af habitatområde En nationalparkplan er resultatet af en kulturhistoriske værdier. parken nr. (Hxxx) eller fugle- lang proces, hvor der er indhentet forslag beskyttelsesområde nr. (Fxxx) fra borgere, lodsejere, foreninger og myn- Desuden skal planen beskrive, hvordan digheder, som – hvis de vurderes at kunne nationalparken kan opfylde formålene 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov 1.001 H114 realiseres – udmøntes i et udkast til plan. med nationalparken, herunder: 131 Gurre Sø 2.187 H115 132 Rusland 117 H116 • Styrke naturkvalitet og sammenhæng En nationalparkplan sendes i offentlig 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov 8.223 H117, H190, F108 høring, før bestyrelsen kan vedtage den. mellem naturområder 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose 4.735 H118, F106 Da alle indsatser i planen skal ske ad frivil- • Styrke friluftslivet lighedens vej, vil planen så vidt muligt på • Bevare kulturhistoriske værdier 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev 1.990 H119 forhånd være drøftet med de aktører, der • Formidle kultur og natur 260 Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og 517 H269 måtte være berørte af planen, ikke mindst • Udvikle lokalsamfundet. Ny Hammersholt1 lodsejere, private som offentlige. Total 18.770

Planen fastlægger målene for national- 1 Kun Ny Hammersholt og Grønholt Hegn ligger indenfor nationalparken, og kun dette areal er indregnet her. parken, indsatser med henblik på at nå målene og hvordan de prioriteres og tænkes nået i planperioden. Hele vejen igennem med tæt inddragelse af lodsejere og lokal befolkning.

Planen vedtages af bestyrelsen og gælder for en 6-årig periode. Nationalparkbe- styrelsen vedtager fremover løbende en revideret plan ved udløbet af 6-årsperi- oden.

108 Hvad kan vi? Rammer ogHvad lovgivning kan vi? 109

2 2 2 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret skov Gurre Sø 2 Rusland Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt Nationalparkens afgrænsning

Esrum Sø

Arresø

110 Hvad kan vi? Hvad kan vi? 111 Vandområdeplaner Råstofplaner Vandområdeplanerne rummer indsatser Nationalparkplanen må ikke stride mod for at forbedre det danske vandmiljø. råstofplanen. Der er kun få overlap mel- Planerne skal sikre bedre kvalitet af søer, lem den gældende råstofplan for hoved- vandløb, kystvande og grundvand i over- stadsområdet og nationalparken. ensstemmelse med EU’s vandrammedirek- 2 tiv. Der er udlagt et råstofgraveområde syd for Høbjerg Hegn (ved Kæderup og Høbjerg Staten udarbejder vandområdeplanerne, by), som overlapper med nationalparken. og kommunerne udarbejder handleplaner Tilsvarende gælder et område, der er ud- med henblik på at gennemføre indsatsen. lagt mellem Pikkerhuse og Hemmingstrup Den gældende vandområdeplan omfatter nord for Harager Hegn. perioden 2016-21. Dertil kommer et større råstofinteresse- I forhold til nationalparken er det især på område, nemlig et område øst og nordøst indsatsen for at forbedre tilstanden i sø- for Høbjerg øst for Helsinge i tilknytning erne ved bl.a. at nedbringe påvirkningen til ovennævnte råstofgraveområde. Ende- fra fosfor og organisk stof der er relevant. lig er nogle få hektar umiddelbart vest for Det er ligeledes relevant at se på indsatsen Rusland udlagt som interesseområde (del for at skabe bedre tilstand i vandløb ved at af et større område udenfor nationalpar- forbedre de fysiske forhold og fjerne evt. ken). Region Hovedstaden har i 2019 be- kilder til forurening af vandløbene. sluttet, at interesseområdet vest for Rus- land tages ud af råstofplanen ved næste Alsønderup Engsø og Nejede Vesterskov blev i 2018 tilføjet Natura 2000-området ved Arresø. Den indsats, der skal til for at opnå gunstig revision. Foto: Jens Ole Andersen. bevaringsstatus for akvatiske arter og naturtyper i Natura 2000-områder, sker med De øvrige gældende råstofgrave- og rå- gennemførelsen af vandområdeplanernes stofinteresseområder i Nordsjælland ligger indsatsprogram. udenfor nationalparken.

Landsplandirektiver, kommuneplaner Fredninger og generel beskyttelse og lokalplaner (planloven) af natur og fortidsminder Nationalparkplanen må ikke stride mod Nationalparkplanen skal respektere fred- planer udarbejdet efter planloven. ninger efter naturbeskyttelsesloven, strand beskyttelseslinjen og den generelle beskyt- Nationalparken er omfattet af Fingerpla- telse af naturtyper (naturbeskyttelseslovens nen for hovedstadsområdet. Fingerplanen § 3) og fredede fortidsminder, herunder er et landsplandirektiv, der sætter overord- jord- og stendiger (museumsloven). Det vil nede rammer for den fysiske planlægning bl.a. sige, at evt. ændringer vil kunne kræ- i hovedstadsområdet. Fingerplanen sætter ve en dispensation hos de respektive myn- bl.a. krav til, at planlægning for byudvik- digheder. ling skal tage hensyn til de grønne kiler i området.

Kommuneplanerne for de fem kommuner, som ligger i nationalparkens område, indeholder retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling i byerne og det åbne land. De sætter rammerne for dels lokalplaner, dels for administration af den øvrige lovgivning. Kommuneplanerne indeholder retningslinjer for at bevare natur- Jernaldervejen ved Holløse Bredning er et af mange fredede fortidsminder i nationalparken. værdier. Retningslinjerne skal bidrage til at Foto: Jens Ole Andersen. bevare og udvikle grønne korridorer af hensyn til natur og friluftsliv, og at bevare værdifulde kulturmiljøer og landskaber.

112 Hvad kan vi? Rammer ogHvad lovgivning kan vi? 113 2 2 Arealfredninger Beskyttede sten- og jorddiger

Fortidsminder: Gravhøje og mindesten m.v. Veje og dæmninger m.v. Højryggede agre, udgravede kanaler m.v. Nationalparkens afgrænsning

Gurre Sø

Esrum Sø

Arresø

114 Hvad kan vi? Hvad kan vi? 115 Omkring 6 % af nationalparkens areal er Færdselsrestriktioner omfattet af en arealfredning efter natur- Nationalparken medfører ingen restriktio- beskyttelsesloven, der især gennemføres ner, heller ikke i forhold til offentlighedens Hedeområdet for at beskytte natur- og kulturværdier færdsel. Der gælder således de alminde- Rusland med samt landskaber, men også sikre adgang. lige færdselsregler efter naturbeskyttel- omgivelser er sesloven for bl.a. adgang til offentlige og fredet. Den relativt lave andel i nationalparkens private skove og naturarealer og de even- Foto: Lars Rudfeld. 2 område skyldes formentlig helt overvejen- tuelle restriktioner eller udvidet adgang, de, at ca. 80 % af nationalparkens areal er som måtte følge af konkrete fredninger, statsejet og dermed i forvejen er beskyttet aftaler o.lign. Sejlads på de statsejede Ar- mod f.eks. bebyggelse og anlæg og har fri resø og Esrum Sø er omfattet af særskilte adgang. Større fredninger omfatter Melby bekendtgørelser. Hede og Overdrev, Pandehave Å og Hel- singørs Grønne Vestkile. Hvordan finansierer vi planen? Med fredninger følger ofte en pligt for Nationalparkfonden har en årlig bevil- myndighederne til at pleje området i over- ling på finansloven, som bestyrelsen kan ensstemmelse med fredningens formål. anvende til at gennemføre nationalparkplanen. Erfaringer fra de andre national- Nationalparken rummer mange fortids- parker viser, at denne bevilling kun kan minder, som er beskyttet efter museums- finansiere en mindre del af den planlagte lovens regler om fredede fortidsminder. indsats og ekstern finansiering er en nød- Dels en række fortidsminder, der er gene- vendighed, hvis der ønskes gennemført relt beskyttede mod tilstandsændringer, større indsatser. dels fortidsminder, hvor beskyttelsen er meddelt ejeren (specifik beskyttelse), ofte Ekstern finansiering vil kunne komme fra med mere specifikke bevaringskrav. Dertil private fonde og andre myndigheder, ek- kommer, at mange kulturminder, f.eks. sempelvis kommunerne. bevarede slotte og historiske bygninger, er omfattet af bygningsfredningsloven, hvor ændringer vil kræve dispensation.

Ca. 1/3 af nationalparkens areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper, hvis tilstand ikke må ændres. Den høje andel skyldes især de store søer, der udgør langt den største andel af § 3-områderne.

Andre regler af betydning Flere andre regler kan have betydning i forhold til at gennemføre indsatser, som bliver besluttet med nationalparkplanen. Planen vil således altid skulle vedtages med forbehold for, at planlagte indsatser kan opnå de fornødne dispensationer efter gældende lovgivning. Andre relevante regler er vandløbsloven og skovloven.

116 Hvad kan vi? Rammer ogHvad lovgivning kan vi? 117 2 2

Eng Hede Mose

Overdrev Strandeng Sø Fredskov og skovbevoksede arealer Nationalparkens afgrænsning Gurre Sø

Esrum Sø

Arresø

118 Hvad kan vi? Hvad kan vi? 119 Krogerup Avlsgård. Foto: Peter Helles Eriksen. Hvad vil vi?

120 UDKAST 1. OKTOBER 2019 UDKAST 1. OKTOBER 2019 121 Nationalparkfonden er sig sit globale an- Nationalparkfonden fortsætter den hidti- mål: Natur; kultur; friluftsliv; geologi og Indsatser 2020-2026 svar bevidst og vil søge at yde sit beskedne dige praksis om frivillighed. Nationalpark- landskab; formidling, undervisning og bidrag til en bedre verden. Omsat til en lo- fonden har hverken ønske om eller mu- forskning samt lokalsamfund, erhverv og Vision for nationalparken kal virkelighed forpligter nationalparkfon- lighed for at gennemføre indsatser mod turisme. Nationalparkfondens bestyrelse vedtog i den sig til at sikre, at de konkrete indsatser lodsejernes vilje. Det står således fortsat januar 2019 en vision for arbejdet med at lever op til målene. lodsejerne frit, i hvilket omfang de vil ind- I første planperiode vil der blive realiseret udvikle nationalparken: gå i projekter, aktiviteter el.lign. projekter indenfor alle mål. Det følger af nationalparkloven, at nationalparkernes ”Nationalpark Kongernes Nordsjælland er Udvikling af nationalparken For at opnå størst mulig succes i gennem- hovedformål er at styrke og udvikle naturen levende nationalpark, der bevarer og førelse af indsatserne er det afgørende, værdierne. Nationalparkfonden har der- udvikler natur, landskab, kulturarv og fri- Borgerinddragelse at alle parter indgår i et tæt samarbejde. udover ønsket også at styrke arbejdet med 3 luftsliv. Nationalparkfonden gennemførte i foråret Det gælder ikke blot mellem national- områdets særlige kulturhistorie. 2019 en idéfase, hvor borgere og samar- parkfond og lodsejere, men også med Med oplevelser for alle binder vi historien bejdspartnere fik mulighed for at indsen- organisationer, erhverv, myndigheder og Arbejdet med at udvikle projekter inden- sammen med fremtiden i en stærk fortæl- de forslag til nationalparkens arbejde i lokalsamfund. for de seks emner vil ske ud fra følgende ling, som styrker bevidstheden om Dan- planperioden 2020-2026. principper: marks rigeste natur- og kulturarv.” Nationalparkfonden modtog i idéfasen Fra idé til konkrete projekter • Projekter, der bevarer, styrker og Bestyrelsens vision danner sammen med over 400 ideer og forslag. Dette vidner om Nationalparkplanen danner grundlag for, udvikler naturkvaliteter og biologisk de formål og målsætninger, som fremgår et stort lokalt engagement i at udvikle na- at nationalparkfonden i planperioden mangfoldighed, prioriteres højt. af bekendtgørelsen for nationalparken, en tionalparken. Forslagene er værdifulde bi- igangsætter projekter indenfor de seks • Projekter, der bevarer og styrker den vigtig del af arbejdet med at udvikle na- drag til nationalparkfondens beslutninger emneområder fra bekendtgørelsen: kulturarv, som knytter sig til kongernes tionalparken. Formål og målsætninger er om, hvilke indsatser, der skal prioriteres i og klostrenes historie, prioriteres højt. gengivet i kapitlet Hvad kan vi?. planperioden. 1. Natur • Biologisk mangfoldighed indtænkes så 2. Kulturhistorie vidt muligt i alle projekter. Det er ikke alle ideer, der kan føres ud i li- 3. Friluftsliv • Projekter må ikke have negativ virkning Nationalparken i globalt perspektiv vet, men nationalparkfonden er overbevist 4. Geologi og landskab på biologisk mangfoldighed, kulturarv, Nationalparkfondens arbejde har et inter- om, at engagementet vil bestå i arbejdet 5. Formidling, undervisning og forskning landskabelige eller geologiske værdier. nationalt perspektiv. Menneskets aktivite- med at gennemføre de indsatser, som er 6. Lokalsamfund, erhverv og turisme. • Projekter, der understøtter flere ter påvirker klodens tilstand og sætter bl.a. udvalgt i denne planperiode. formål samtidig, prioriteres højt, f.eks. natur- og kulturhistoriske værdier under Planen rummer indsatser med eksempler projekter, der både styrker natur og pres. Det har fået FN’s medlemslande til at Frivillighed og samarbejde på projekter for perioden 2020-2026. kulturhistorie. indgå en aftale om at arbejde for en mere Det er et grundlæggende vilkår for nati- • Projekter, der fremmer sammenhæng i bæredygtig verden: De 17 verdensmål. onalparkfondens arbejde, at indsatserne Udvikling af projekter vil ske i tæt samar- nationalparken, prioriteres højt. gennemføres på grundlag af frivillighed. bejde med nationalparkrådet og de invol- Det gælder ikke mindst i forhold til de verede aktører f.eks. lodsejere, borgere, Det er endvidere nationalparkfondens lodsejere, som har jord i nationalparken. organisationer og myndigheder. Det er hensigt, at projekter og formidling skal vigtigt for nationalparkfonden, at indsat- følges ad, så der i princippet ikke iværk- serne får størst mulig lokal forankring. sættes projekter, uden at der er taget stilling til formidling. Nationalparkfonden vil i udviklingen af pro- FN’s Verdensmål – nationalparken i en global verden jekter lære af erfaringer fra og evt. samar- I 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 ver- land og standse tab af biodiversitet. Sidst- bejde med de andre danske nationalparker. densmål, som skal sætte kurs mod en mere nævnte skal bl.a. ske ved at begrænse for- bæredygtig udvikling for mennesker og den ringelser af levesteder for og forhindre ud- planet, vi bor på. ryddelse af arter. Prioritering af projekter Nationalparkplanen skal efter nationalpark FN’s medlemslande forpligtede sig til at ar- Mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokal- loven fastsætte mål for nationalparkens bejde for at gennemføre målene frem til samfund, hvorefter verdens natur- og kultur- udvikling og beskrive, hvordan disse mål 2030. Det forudsætter en indsats for bære- arv skal beskyttes og bevares. kan opnås. De overordnede mål med na- dygtighed på alle niveauer. Bæredygtighed tionalparken fremgår af bekendtgørelsen er et bredt emne, og særligt relevant for na- Dertil kommer, at mål nr. 4 om kvalitetsud- for Nationalpark Kongernes Nordsjælland tionalparken er: dannelse peger på behovet for at undervise i (se kapitlet Hvad kan vi?). bæredygtig udvikling og livsstil. Mål nr. 15 om at beskytte, genoprette og Nationalparkplan 2020-2026 rummer Dronningholm Mose støtte bæredygtig brug af økosystemer på indsatser indenfor seks emner, der kan på Arrenæs. bidrage til at opfylde de overordnede Foto: Klavs Nielsen.

122 Hvad vil vi? Indsatser 2020-2026 123 Projekternes målbarhed Nationalparkens afgrænsning nationalparken, forudsat at arealet tet til at gennemføre en række indsatser og sammenhæng bidrager til at opfylde formålet med for natur og miljø som opfølgning på f.eks. Det fremgår af lov om nationalparker og nationalparken eller til at skabe en Natura 2000-planer, vandområdeplaner Rigsrevisionens evaluering fra 2013 af Et særligt emne for Nationalpark Konger- mere geografisk sammenhængende eller beslutninger truffet af Folketinget, de tre jyske nationalparker, at projekter i nes Nordsjælland er nationalparkens af- nationalpark med særlig fokus på f.eks. Naturpakken. Nationalparkfonden nationalparkerne skal være målbare. Det grænsning. Natura 2000 og fredede områder. må ikke overtage disse forpligtigelser, men skal også fremgå af planen, om målene vil nogle steder kunne supplere myndighe- forventes opfyldt i den pågældende plan- Udgangspunktet for nationalparkplanen 3. Opbygge et kartotek over arealer, dernes indsatser. periode. Det er altså ikke nok at formulere er den grænse, der blev fastlagt i 2018 (se ejet af såvel private som offentlige et sæt overordnede rammer for national- omslaget og kapitlet Hvad kan vi?) . Af be- lodsejere, der gerne vil med i For nogle indsatser gælder, at der ikke er parkens arbejde og udvikling. kendtgørelsen fremgår en målsætning om, nationalparken, herunder arealer formuleret konkrete projekter i planen. 3 at der over tid skal skabes en geografisk som ikke aktuelt grænser op til som For disse indsatser vil der løbende blive Nationalparkfonden har i lyset af lovgiv- mere sammenhængende nationalpark. har funktionel sammenhæng med formuleret projekter i planperioden. Det ning og Rigsrevisionens evaluering fokus Det er denne forpligtelse, der bl.a. har af- nationalparken. skal ses i sammenhæng med, at udvikling på at formulere projekter, som er målbare født, at der i idéfasen er indkommet en af projekter kan være afhængig af myn- i forhold til at styrke og udvikle naturvær- række forslag til at justere grænserne samt 4. Beslutte en proces for på længere digheders beslutninger, f.eks. Naturstyrel- dier og kulturarv. forslag om at inddrage yderligere arealer. sigt at skabe en geografisk mere sens beslutninger om urørt skov og anden sammenhængende nationalpark. biodiversitetsskov. Nationalparkfonden vil Det tilstræbes, at effekterne af projekter- Nationalparkens grænser er fastlagt med I planperioden 2020-2026 forventes gennem kontakt med lodsejere bl.a. afsø- ne undersøges nærmere, så eftertiden kan bekendtgørelsen og kan alene ændres af der ikke gennemført væsentlige ge mulighederne for projekter. drage gavn af projekternes resultater. miljøministeren. Alle ændringer vil forud- udvidelser af nationalparken, hvor sætte ministerens godkendelse med en private lodsejeres jord inddrages i Endvidere kræver mange projekter forun- Der vil ikke i første planperiode for alle pro- ændring af bekendtgørelsen. nationalparken. dersøgelser, før det kan afgøres, om de i jekter kunne ses større målbare effekter. praksis kan gennemføres, og om lodseje- Det er muligt at måle f.eks. antal vandhul- Spørgsmålet om nationalparkens afgræns- re kan acceptere mulige løsninger. Dertil ler, der måtte være etableret ved udgangen ning har i udgangspunktet en anden, tvær- Indsatsområder og konkrete kommer, at finansiering, myndighedsbe- af planperioden, mens den langsigtede ef- gående karakter end indsatserne inden for indsatser handling (se bl.a. bilag 4) m.v. vil være af- fekt på en paddebestand ikke kan forven- de seks emneområder og behandles derfor gørende for, om de kan gennemføres. Det tes at kunne måles indenfor planperioden. her i indledningen. I de efterfølgende afsnit beskrives de kon- er således ikke givet, at alle projekter, der Dertil kommer, at projekter til formidling af krete indsatser, som nationalparkfonden er nævnt i planen, kan realiseres. natur og kulturarv, som er afgørende for at Nationalparkfonden er indstillet på at har besluttet at fremme i planperioden udbrede forståelsen i befolkningen om at igangsætte en proces, der på kort sigt har 2020-2026. Tilsvarende vil der i planperioden kunne op- passe på værdierne, har en indirekte virk- til formål at kvalitetssikre nationalparkens stå projekter indenfor de enkelte indsats- ning (bevidsthedsændring), som kan være afgrænsning samt foretage mindre juste- Listerne over projekter i de efterfølgende områder, som ikke er nævnt i planen. Helt svær at måle. ringer af grænserne, hvor lodsejere måtte afsnit er ikke udtømmende og kan ikke nye indsatsområder kan evt. fordre et sup- Fugletur i Hammermølleskoven. være indforståede. bruges som en tjekliste for, hvad der reali- plement til planen, jf. nationalparkloven. Foto: Klavs Nielsen. seres i planperioden. Nationalparkfonden ønsker endvidere i Alle projekter vil blive godkendt af natio- løbet af planperioden at tage stilling til, I de fleste tilfælde har nationalparkfon- nalparkfondens bestyrelse. hvordan målsætningen om mere sammen- den i forlængelse af indsatserne formu- hæng over tid kan opfyldes. Nationalpark- leret konkrete projekter, som fonden har Der vil være overlap mellem projekter in- fonden har besluttet, at det fortsat er et til hensigt at gennemføre i planperioden. denfor de enkelte temaer. Formidlingspro- grundlæggende princip, at udvidelser af Indsatser og projekter er i udgangspunk- jekter vil oftest være direkte rettet mod nationalparken skal ske i frivillighed. tet sideordnede, og rækkefølgen er ikke f.eks. formidling af naturværdier eller kul- udtryk for en prioritering. turhistoriske lokaliteter, og landskabspro- Som grundlag for dette arbejde vil natio- jekter vil ofte indeholde både naturmæssi- nalparkfonden i planperioden 2020-2026: Nationalparkfonden vil i udmøntningen ge og kulturhistoriske elementer. af planen nærmere tilrettelægge arbejdet 1. arbejde for mindre, tekniske med indsatser og projekter, herunder be- I de efterfølgende afsnit er projekterne korrektioner af nationalparkens slutte rækkefølgen. Nationalparkfonden opdelt efter deres primære formål. Såle- grænser. vil efter vedtagelse af nationalparkplanen des er f.eks. projekter vedr. skiltning m.v. udarbejde en arbejdsplan, som skal danne indeholdt i afsnittet om formidling, under- 2. arbejde for efter anmodning fra grundlag for fondens arbejde og priorite- visning og forskning, uanset om skiltene berørte lodsejere at lave en samlet ringer. måtte formidle natur, kulturhistorie eller proces for mindre justeringer af friluftsliv. nationalparkens afgrænsning, f.eks. I nationalparkens område er statslige og ved at indlemme arealer op til eller kommunale myndigheder allerede forplig- med funktionel sammenhæng med

124 Hvad vil vi? IndsatserHvad 2020-2026 vil vi? 125 Natur

Hvad vil vi? Nationalparkens formål er at styrke natur og biologisk mangfoldighed i nationalparken. Det skal ske ved at gennemføre projekter, der kan bidrage hertil. I planperioden 2020- 2026 vil nationalparkfonden have fokus på følgende indsatsområder:

• Biologisk mangfoldighed i lysåben natur, vandløb og søer • Biologisk mangfoldighed i skovene • Bedre og flere levesteder for særlige og sårbare arter 3 • Ny natur • Mere viden om naturen.

De fem indsatsområder overlapper hinanden, bl.a. fordi de forskellige naturtyper ofte støder op til hinanden og indgår i et tæt samspil, og fordi levesteder overlapper naturtyper. Der er derfor stort potentiale i projekter, der dækker over flere naturtyper og bidrager til at skabe sammenhæng mellem forskellige naturtyper.

Målet for nationalparken er at understøtte en sammenhængende natur, hvor skellet mellem forskellige naturtyper opblødes yderligere, så f.eks. grænserne mellem lysåben natur og skov nedbrydes, og der skabes mere naturlig dynamik til gavn for den biologiske mangfoldighed. Målet er mere selvforvaltende natur, som kan klare sig med mindre eller på længere sigt uden pleje eller anden menneskelig indgriben.

I en længere årrække vil der dog være behov for aktivt at sikre naturværdier, som er i fare for at forsvinde, f.eks. gennem pleje. At sikre eksisterende biologisk mangfoldighed har forrang for ny natur.

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsætnin- ger for naturområdet:

Formål: • At bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet og dynamik, især for de nationalt og internationalt betydningsfulde skove, store søer og klitlandskaber samt moser, enge, rigkær, overdrev, heder, højmoser og vådom- råder og styrke sammenhængen mellem naturtyperne.

Målsætninger: • De væsentligste naturtyper som de store skove og store søer, klitlandskaber, moser, enge, rigkær, overdrev, heder, højmoser og vådområder skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. • Der skal ske en fortsat styrkelse af biodiversiteten i skovene f.eks. ved at udlæg- ge sammenhængende skovområder til biodiversitetsformål eller styrke biodiversiteten gennem stor strukturel variation med dødt ved, gamle træer m.m. • Kulturskabt natur som dyrket skov, eng og overdrev skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes og sikres gennem drift og pleje. • Sårbare naturområder og arter skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v.

Havørn. Foto: Lars Gejl.

126 UDKAST 1. OKTOBER 2019 Hvad vilNatur vi? 127 Biologisk mangfoldighed i lysåben natur, vandløb og søer Biologisk mangfoldighed i skovene Fokus vil være på ikke-skovbevoksede naturtyper, der kan bidrage til at øge den biologi- Der pågår et stort arbejde med at sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed i de ske mangfoldighed, på at skabe sammenhæng og på at forebygge forringelser. Indsatser- statsejede skove i nationalparken. ne skal gennemføres i frivillighed og i tæt samarbejde med lodsejerne. Nationalparkfonden vil i dialog og tæt samarbejde med Naturstyrelsen og evt. kommu- Måling af den biologiske mangfoldighed vil tage udgangspunkt i de indikatorer, som nale og private lodsejere arbejde for at øge naturindholdet i skovene mod en større grad anvendes i det statslige indeks for naturkvalitet, som bl.a. bruges i forhold til naturbe- af selvforvaltning, så vilde dyr og planter og naturlige processer får bedre vilkår. skyttelseslovens § 3 og habitatnatur. 3 INDSATSER INDSATSER Naturindhold i urørt skov og anden biodiversitetsskov Biologisk mangfoldighed i den lysåbne natur Nationalparkfonden vil i samarbejde med Naturstyrelsen og i forbindelse med Nationalparkfonden vil arbejde for at fremme projekter, der kan forbedre na- styrelsens forvaltningsplaner og udvikling af en naturnationalpark i Gribskov ar- turindholdet på lysåbne naturtyper i nationalparken, f.eks. ved at rydde vegeta- bejde for at fremme projekter, der øger den biologiske mangfoldighed i de skove, tion og forbedre vandstandsforhold. Der vil være særlig fokus på lokaliteter, der som er udpeget som urørt skov og anden biodiversitetsskov. kan bidrage væsentligt til den biologiske mangfoldighed. Eksempel på projekt: Eksempler på projekter: • Mere helårsgræsning, gerne med hjemmehørende arter, i f.eks. Gribskov. • Sikre græsning, høslet og anden pleje på udvalgte lysåbne arealer, f.eks. i Gribskov Biologisk mangfoldighed i de øvrige skove • Identificere og understøtte indsats for 3-5 små naturperler med sårbar natur, Nationalparkfonden vil i samarbejde med Naturstyrelsen, kommunale og private eksempelvis overdrevsareal i Valby Hegn lodsejere arbejde for at fremme projekter, der øger den biologiske mangfoldig- • Samarbejde med eller understøtte, at der oprettes lokale grupper af frivillige hed i skovene, også udenfor urørt skov og anden biodiversitetsskov, f.eks. ved at naturplejere, f.eks. på Stejlepladsen i Humlebæk og ved Babylone Skov. genoprette naturlige vandstandsforhold. Udvikling af projekter i de statslige skove vil ske i sammenhæng med arbejdet med forvaltningsplaner for statens skove. Bedre naturkvalitet i vandløb og søer Nationalparkfonden vil arbejde for at fremme projekter, der kan forbedre Eksempel på projekt: naturindholdet i vandløb og søer, og som ikke er omfattet af statens vandplaner. • Græsning på Helsingør Kommunes arealer i Vestkilen udvides til om muligt at omfatte dele af det statsejede Teglstrup Hegn. Eksempler på projekter er: • Fritlægge eller omlægge delstrækninger af 1-3 vandløb, eksempelvis Esrum Å (Gribskov), Egebækken, Gurre Å og Knudemoseløbet (Helsingør) og Kovangsgrøften (Fredensborg) Græsning i Hellebæk Kohave. • Oprense 5-10 vandhuller til gavn for f.eks. padder eller guldsmede og Foto: Klavs Nielsen. koordineret med Indsats for arter (side 130).

Sammenhæng mellem naturområder Nationalparkfonden vil arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem natur- områder, så det bliver lettere for arter at sprede sig til og mellem naturområder.

Eksempel på projekt: • Projekt med forbedring af sjældne padders levesteder (se side 130) vil have fokus på størst mulig økologisk sammenhæng.

Livtag med invasive arter Invasive arter er eller kan potentielt blive en trussel mod naturen. Nationalpark- fonden vil arbejde for at bekæmpe og forebygge spredningen af invasive arter.

Eksempler på projekter: • Etablere en gruppe af frivillige, der forebygger og bekæmper invasive arter • Støtte eksisterende frivilliggrupper som f.eks. Pileurt-banden.

128 Hvad vil vi? Hvad vilNatur vi? 129 Bedre og flere levesteder for særlige og sårbare arter Ny natur

Mange arter i nationalparken er truede eller i tilbagegang, især på grund af, at deres Potentialet for at skabe ny natur gælder især på arealer omkring eksisterende natur levesteder forringes. Det gælder bl.a. padder og sommerfugle. Der er et stort behov for arealer, som i dag anvendes til andre formål. Indsatsen vil skulle gennemføres i tæt at sikre levesteder for arter, som er på vej til at forsvinde, eller at genopbygge bestande. samarbejde med private og offentlige lodsejere. Indsatser vil skulle gennemføres i tæt samarbejde med private og offentlige lodsejere.

INDSATSER INDSATSER Græsland og overdrev 3 Indsats for arter Nationalparkfonden vil arbejde for, at der bliver skabt mere græslandsnatur og Nationalparkfonden vil arbejde for at forbedre forholdene og genoprette eller flere overdrev i nationalparken. skabe levesteder for arter, som er truede eller i tilbagegang, f.eks. padder, fugle og sommerfugle, og arbejde for at genoprette bestande. Eksempler på projekter: • Understøtte arbejdet med store sammenhængende græslande på Arrenæs Eksempler på projekter: • Understøtte udvikling af overdrev i Kelleris-kilen • Flere levesteder (vandhuller og levesteder på land) for sjældne padder, • Understøtte udvikling af overdrev i Rørtangkilen og Vestkilen ved Helsingør. herunder løgfrøer mellem Arresø og Gribskov og på Arrenæs • Forbedre ca. 10 levesteder for sommerfugle i f.eks. skovmoser og på Nye vandhuller Skansebakken i Hillerød Nationalparkfonden vil arbejde for at etablere nye vandhuller, bl.a. til padder, • Udarbejde forvaltningsplaner for 2-3 truede arter eller artsgrupper, f.eks. hvor det kan understøtte naturindholdet i lokalområdet. løgfrø og sommerfugle • Identificere barrierer for og mulige projekter til støtte for odderens genindvan- Eksempel på projekt: dring til Nordsjælland • Arbejde for 1-2 nye vådområder på mager jordbund i den vestlige del af • Etablere 1-2 ynglefugle-øer i søer, f.eks. i Alsønderup Engsø nationalparken f.eks. Tisvilde Hegn. • Skabe bedre vilkår for hulrugende fugle ved at bygge redekasser til f.eks. ugler og hvinand og opsætte dem i nationalparken Mere vild natur • Etablere overvintringssteder til flagermus i 1-2 bunkers i Gribskov. Nationalparkfonden vil understøtte kommunernes og privates arbejde med at skabe vild natur, f.eks. i byer og langs veje. Lokale kræfter bidrager til bedre natur Nationalparkfonden vil arbejde for, at lokale foreninger og lokalbefolkningen kan bidrage til at forbedre forholdene for vilde dyre- og plantearter. På golfbaner i nationalparken er Eksempler på projekter: der mulighed for at • Understøtte naturpleje og mere natur på golfbaner, f.eks. ved at udarbejde en integrere naturhensyn håndbog i samarbejde med udvalgte golfklubber og golfspil. • Understøtte og formidle det gode eksempel og samarbejder, f.eks. private Foto: Asserbo Golf Club. lodsejeres indsats for mere mangfoldig natur.

Timian gror på sandede overdrev. Foto: Lars Rudfeld.

130 Hvad vil vi? Hvad vilNatur vi? 131 Mere viden om naturen Indsatsen for naturen bør hvile på et fagligt grundlag. Grundlaget kan kvalificeres ved at sammenfatte eksisterende viden om den lokale natur, supplere viden gennem kortlæg- ning og overvågning og ved at sikre bedre formidling af denne viden. Foto: Klavs Nielsen Viden kan både anvendes som grundlag for projekter og som grundlag for at evaluere indsatser og til formidling af natur. Overvågning og kortlægning skal ske i fuld forståelse med lodsejerne. 3 INDSATSER

Eksisterende naturværdier Nationalparkfonden vil arbejde for at iværksætte kortlægning af særlig natur i nationalparken, registrere naturkvaliteten, følsomhed i forhold til forstyrrelser og evt. plejebehov på natur, som kan supplere den statslige naturovervågning og understøtte nationalparkfondens arbejde med natur.

Eksempler på projekter: • Genbesøge og kortlægge planter og insekter på 5-10 lokaliteter med tidligere registreringer • 1-3 bioblitzer (fageksperters kortlægning på udvalgte lokaliteter), f.eks. på Asserbo Golf Clubs naturarealer.

Overvågning af særlige arter eller naturtyper Nationalparkfonden vil arbejde for at iværksætte overvågning af udvalgt natur, bl.a. knyttet til nationalparkens konkrete projekter, som ikke er omfattet af statslig naturovervågning, bl.a. gennem brug af frivillige.

Eksempler på projekter: • Overvåge bestanden af bæver • Samarbejde med Danmarks Artsportal, så data fra nationalparken indrapporteres.

Effektmåling Nationalparkfonden vil arbejde for, at naturprojekter, der iværksættes af nationalparkfonden, hvis det er relevant, effektvurderes med kortlægning af eksisterende forhold (baseline) og overvågning af efterfølgende udvikling i naturtilstand i pro- jektområdet for bl.a. at kunne dokumentere resultater af indsatser.

Måling af naturkvaliteten vil tage udgangspunkt i de indikatorer, som anvendes i de statslige indeks for naturkvalitet, som bl.a. bruges i forhold til naturbeskyt telseslovens § 3 og habitatnatur. Følgeforskning i samarbejde med universiteter kan også blive relevant.

Behov for vurderinger vil blive identificeret løbende.

God praksis for naturpleje på private arealer Nationalparkfonden vil arbejde for videnopsamling, samarbejde om og formidling af erfaringer med naturgenopretning og pleje af natur til private lodsejere, foreninger og virksomheder.

Eksempler på projekter: Parti fra • Rådgive om naturpleje og naturgenopretning Strødam-reservatet. • Nedsætte en naturpleje-erfagruppe. Foto: Jarlfonden.

132 Hvad vil vi? Hvad vilNatur vi? 133 Kulturhistorie

Hvad vil vi? Det er nationalparkfondens formål at bevare og styrke det kulturhistoriske landskab ved at gennemføre projekter, der kan bidrage til at beskytte, dokumentere og udvikle områ- dets kulturarv og være med til at binde den rige kulturarv i nationalparken sammen med nutiden ved at gøre den relevant og nærværende.

I planperioden 2020-2026 vil nationalparkfonden have fokus på følgende kulturhistoriske indsatsområder: 3

• Bevare, pleje og istandsætte den fysiske kulturarv • Den levende kulturarv • Mere viden om kulturarven.

Den kongelige kulturarv i fokus Der vil i den første planperiode være særlig fokus på at støtte kulturhistoriske projekter, der arbejder med den kulturarv, som knytter sig til kongernes tilstedeværelse i Nord- sjælland. Den kongelige kulturarv afspejles i hele nationalparkens område og alle samfundslag. Den knytter sig til alt fra borgruiner, slotte, kanaler og vejanlæg til historien om de lokale bønder, der fæstede under kronen. I nationalparken ligger desuden to UNESCO verdenskulturarvsområder, Kronborg Slot og Parforcejagtlandskabet i Nord- sjælland, der på hver deres måde repræsenterer en unik historie, der relaterer sig til kongemagten i området.

Dette fokus er ikke ensbetydende med, at der ikke vil blive arbejdet med andre historiske emneområder og perioder, men projekter, der undersøger, beskytter, udvikler og formidler den kongelige kulturarv vil have høj prioritet.

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsætning for området kulturhistorie:

Formål: • At bevare og styrke kulturhistoriske helheder og enkeltelementer inden for nationalparken.

Målsætning: • Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af natur og landskab skal bevares, synliggøres og formidles, herunder især slottene, de landskabelige spor efter kirkens og kongernes brug af området samt industrikulturen.

Gl. Færgestræde i Helsingør. Foto: Klavs Nielsen. 134 Hvad vil vi? KulturhistorieHvad vil vi? 135 Bevare, pleje og istandsætte den fysiske kulturarv Den levende kulturarv Nationalparken er fyldt med spor fra fortiden, fra slotte over jagtlandskaber til gravhøje. Nationalparken har en særlig kulturarv. Ikke kun i form af de mange fysiske levn fra forti- Myndigheder, museer og foreninger arbejder på at beskytte denne særlige kulturarv i den, men også i kraft af den immaterielle kulturarv, der holdes i live gennem traditioner, nationalparken. arbejdsformer og lignende.

I planperioden ønsker nationalparkfonden at bidrage til dette arbejde ved at igangsætte I planperioden vil det være et fokusområde at styrke især de traditioner, der knytter sig til tiltag, der er med til at beskytte og udvikle kulturlandskabet og bevare og istandsætte perioden, hvor området var krongods. Nationalparkfonden vil understøtte projekter, der fortidsminder, anlæg og bygninger af central betydning for nationalparkens historie. holder gamle håndværk, landbrugs- og skovdriftsmetoder i live og levendegør historien, så flere får viden om tidligere traditioner. 3

INDSATSER INDSATSER Sikring af fortidsminder, anlæg og bygningsværker af høj historisk værdi Arbejdende laug Nationalparkfonden vil i samarbejde med relevante myndigheder understøtte Nationalparkfonden ønsker at arbejde for at der etableres nye eller understøtte projekter, der fritlægger, plejer og bevarer enkeltelementer i landskabet i form af eksisterende arbejdende laug, der viderefører de gamle traditioner og metoder, slotte, fortidsminder, anlæg, industriminder og andre kulturspor, samt synliggøre som har været anvendt af lokalbefolkningen i nationalparken gennem århund- og formidle disse, så flere får viden om og forståelse for den historie, der knytter reder. Der vil særligt være fokus på laug, der arbejder med høslet, kulsvidning, sig til nationalparken. møller og skovbrug. Indsatsen kan desuden bidrage til naturpleje og formidling.

Eksempler på projekter: Eksempel på projekt: • Pleje, synliggøre og formidle tilflugtsborgen ved Buresø i Gribskov • Understøtte 3-4 laug, der f.eks. kan udføre høslet på udvalgte arealer i • Pleje af 4-5 udvalgte strækninger af stendiger, f.eks. stendiget omkring Gribskov og Teglstrup Hegn. Store Dyrehave • Pleje, sikre og formidle Gurre Slotsruin. En levende historie Nationalparkfonden ønsker at arbejde for at levendegøre den kulturhistorie, som Bevaringsværdige kulturlandskaber og parker knytter sig til området. Det kan være ved at afholde arrangementer og skuespil I planperioden vil nationalparkfonden arbejde for at bevare, styrke og genskabe af høj kvalitet, der bringer fortiden til live. bevaringsværdige kulturlandskaber og historiske parkanlæg. Især kulturland skabet i skoven og slotsparkerne vil være i fokus. Eksempler på projekter: • Understøtte, at Frederiksborghesten genindføres på engene omkring Esrum Indsatsen gennemføres ved at bidrage til pleje- og bevaringstiltag eller igangsætte Kloster og på vange i Gribskov udviklingsprojekter, der styrker landskaberne og parkernes historiske autenticitet. • Bidrage til 1-3 historiske arrangementer, f.eks. et parforcejagtarrangement, fejring af Fredensborg Slots 300 års fødselsdag i 2022 og industrihistorisk Eksempler på projekter: event i Frederiksværk. • Synliggøre det kulturhistoriske landskab ved Hammermøllen og proberhuset i Hellebæk i samarbejde med Naturstyrelsen og det lokale foreningsliv • Bidrage til at genskabe og formidle dele af Marienlyst Slots romantiske land- Skibsklarergården skabshave i samarbejde med Marienlyst Slots Venner og Helsingør Kommune i Helsingør. • Bidrage til genskabe dele af barokhaven omkring Krogerup Højskole Foto: David Amzallag / • Renæssance-køkkenhaven i Frederiksborg Slotspark synliggøres og formidles i Museerne Helsingør. samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket vil supplere de eksisterende barok- og landskabshaver i parken.

136 Hvad vil vi? KulturhistorieHvad vil vi? 137 Mere viden om kulturarven En betragtelig del af nationalparkens kulturhistorie er veldokumenteret og velbeskrevet gennem det undersøgelses- og formidlingsarbejde, som er foretaget af alt fra frivillige ildsjæle til lokale museer til nationale forskningsinstitutioner. Der er dog potentiale for at samle denne viden og bidrage med ny viden indenfor emner, som ikke allerede er belyst.

Det er derfor et indsatsområde for nationalparkfonden at igangsætte projekter, der kort- lægger og indsamler viden, så områdets historie bindes bedre sammen, og igangsætte undersøgelser, der bidrager med ny viden. 3

INDSATSER

Kortlægning af kulturarven Nationalparkfonden vil i planperioden arbejde for at skabe overblik over den væsentligste kulturarv i nationalparken, f.eks. ved at kortlægge særligt interes- sante eller udsatte fortidsminder, anlæg, landskaber, bygninger og kulturmiljøer.

Eksempler på projekter: • Udarbejde et kulturhistorisk atlas over nationalparken • Undersøge den menneskelige påvirkning af landskabet, f.eks. med fokus på tørvegravning, vand- og vindmøllekraft, teglværker, kulmiler og fersk vandsfiskeri.

Klostrenes og kongernes Nordsjælland Nationalparkfonden vil i planperioden understøtte arkæologiske og historiske undersøgelser, der kan indsamle og bidrage med ny viden om perioden, hvor kirkens, klostrenes og kongernes tilstedeværelse i Nordsjælland var særlig markant, og hvordan denne tilstedeværelse har præget alle samfundslag. Dette skal ske i samarbejde med arkiver og museer m.m.

Eksempel på projekt: • Medfinansiere 3-5 arkæologiske undersøgelser, f.eks. den tilsandede landsby Torup i Tisvilde Hegn.

Industriens historie Nationalparkfonden ønsker i planperioden at arbejde for, at der indsamles viden om den industrihistorie, der er med til at binde nationalparken sammen, og hvordan samspillet mellem landskabet, naturens ressourcer og lokalbefolkningen har udviklet området.

Sporene efter dette samspil ses blandt andet i form af vandmøller, teglværker og en række kongelige industrier, hvor der blev fremstillet kanoner, krudt, geværer og kugler mv. til den danske hær og flåde, men også nyere industri f.eks. Det Danske Staalvalseværk i Frederiksværk og Helsingør Skibsværft. I planperioden vil der løbende blive identificeret projekter knyttet til indsatsen.

Skipperhuset ved Fredensborg Slotspark. Foto: Daniel Overbeck / The Newborn.

138 Hvad vil vi? KulturhistorieHvad vil vi? 139 Friluftsliv

Hvad vil vi? Det er nationalparkens formål at styrke mulighederne for friluftsliv. Det skal ske ved at gennemføre projekter, der kan bidrage hertil.

I planperioden 2020-2026 vil nationalparkfonden have fokus på følgende indsatsområ- der: • Alle ud i det fri • Hensynsfuldt friluftsliv 3 • Anlæg og faciliteter til friluftslivet.

De tre indsatsområder vil i et vist omfang overlappe hinanden, bl.a. kan aktiviteter være afhængige af anlæg og faciliteter. Adgang og hensyn i fokus Indsatserne vil fokusere på, at der skal skabes bedre mulighed for at bevæge sig på tværs af nationalparken. Det er samtidig afgørende, at det sker i respekt for naturværdierne og under hensyntagen til andre brugere, f.eks. den stille skovgæst. Prioriteringen ligger i forlængelse af de målsætninger, der fremgår af bekendtgørelsen for nationalparken.

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsætnin- ger for området friluftsliv:

Formål: • at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser i det varierede kulturlandskab med skove, søer, kystlandskaber og bymiljøer.

Målsætninger: • Mulighederne for friluftsliv samt natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes. • Udvikling af friluftsliv og muligheder for besøgende i nationalparken skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, kommunerne, turisterhvervet, kulturhistoriske museer og øvrige relevante aktører. • Sårbare naturområder og arter skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v.

Melby Overdrev i august. Foto: Marianne Lund Ujvári.

140 UDKAST 1. OKTOBER 2019 HvadFriluftsliv vil vi? 141 Alle ud i det fri Hensynsfuldt friluftsliv At sikre adgang til nationalparkens natur- og kulturværdier er afgørende for at kunne Det er en forudsætning, at udvikling af friluftslivet sker under hensyntagen til natur- og opfylde formålet med nationalparken. Offentligheden har allerede i dag udbredt adgang kulturværdier og andre brugeres mulighed for at opleve nationalparken. Det er vigtigt at til størstedelen af nationalparken. Nationalparkfonden vil i tæt samarbejde med Natur- erkende, at man ikke kan have alle aktiviteter eller tilgodese alle hensyn på det samme styrelsen, kommuner og private lodsejere arbejde for at udbygge og forbedre adgangen areal. Nationalparkfonden vil sammen med lokalbefolkning og lodsejere arbejde på, at i respekt for værdier og ejerskab. friluftslivet kan udfoldes med respekt for natur- og kulturværdier til glæde for alle.

INDSATSER INDSATSER 3

Styrke sammenhængende stisystemer og ruter Forebygge konflikter Nationalparkfonden vil arbejde for, at de omfattende stisystemer og ruter i natio- Nationalparkfonden vil arbejde målrettet på at forebygge konflikter mellem nalparken bindes bedre sammen, og der kan være behov for at styrke sammen- forskellige interesser i samarbejde med foreninger og lodsejere og udvikle ret- hænge, f.eks. mellem nationalparkens delområder eller af hensyn til såvel den ningslinjer for færdsel og ophold. almene som den specialiserede bruger. Eksempler på projekter: Eksempler på projekter: • Formulere og formidle kodeks for god opførsel i nationalparken (Codes of • Skabe flere sammenhængende stisystemer mellem Gribskov og Arresø i Conduct) i samarbejde med brugergrupper og lodsejere dialog med lodsejere, brugergrupper, kommuner og Naturstyrelsen • Medvirke til at minimere konflikter mellem hegning og adgang for friluftslivet i • Etablere et stiforum på tværs af brugergrupper til dialog om forskellige store indhegninger med kvæg og andre græssere, f.eks. i Gribskov og Helle- behov for stisystemer bæk Kohave. • Understøtte, at der etableres tematiske ruter for lokale og besøgende, eksempelvis pilgrimsruter, genskabe kirkestier, parforce-rideruter og stier til geologi- Kanalisere forskellige brugergruppers færdsel ske formationer mm. Nationalparkfonden vil arbejde for at fremme projekter, der understøtter arbejdet • Undersøge muligheder for certificering af forskellige typer stier, f.eks. som med at kanalisere forskellige brugergruppers færdsel, så evt. konflikter mellem fjernvandrestier. brugergrupperne undgås eller bearbejdes, herunder vurdere mulighederne for, at der etableres uforstyrrede områder af hensyn til besøgende og natur. Forbedre adgangen for alle Adgangen til nationalparkens værdier skal være for alle, herunder også borge- Eksempel på projekt: re med funktionsnedsættelse. Nationalparkfonden vil arbejde for at synliggøre, • Udbygge, tydeliggøre og formidle zonering mellem forskellige friluftsinteresser, forbedre og skabe nye muligheder for adgang. herunder skabe større forståelse for nødvendigheden af at adskille aktiviteter, f.eks. mountainbikes og andre brugergrupper. Eksempel på projekt: • Kortlægge adgangsforhold og basisfaciliteter til borgere med funktionsned Alle skal kunne sættelser i samarbejde med LAVUK m.fl. få glæde af at være i naturen. Flere fællesskaber Foto: Morten Engelsted, Nationalparkfonden vil understøtte lokalt forankrede fællesskaber og netværk for Pibergården LAVUK. at styrke friluftslivet og få flere i ud naturen, øge forståelsen for vores fælles natur og kultur og forbedre sundhed og trivsel.

Fællesskaberne kan kræve koordination og kan evt. udvikles på basis af frivillige.

Eksempel på projekt: • Etablere og understøtte gå-fællesskaber med forskellige temaer.

142 Hvad vil vi? HvadFriluftsliv vil vi? 143 Anlæg og faciliteter til friluftslivet Friluftsliv fordrer, at der findes anlæg og faciliteter i nationalparken. Der er mange øn- sker om nye anlæg, som kan supplere eksisterende faciliteter. Faciliteter og anlæg kan være med til at kanalisere færdsel og undgå forstyrrelser af dyreliv og slid på sårbare Legepladsen områder. Nationalparkfonden vil arbejde på at etablere bedre faciliteter til friluftslivet i Havtyren ved Liseleje. nationalparken, herunder skabe bedre adgang for borgere med funktionsnedsættelser. Foto: Halsnæs Kommune.

INDSATSER 3

Bedre faciliteter til overnatning Nationalparkfonden vil arbejde på at imødekomme efterspørgslen på flere og bedre faciliteter til overnatning i form af shelters og andre muligheder for at overnatte.

Eksempler på projekter er: • Etablere et shelter i en bunker i Gribskov • Etablere 1-3 hestebomme og pausefolde ved udvalgte sheltere • Etablere familiehytter i Saltruplejren.

Bedre faciliteter til at opleve natur og landskab Nationalparkfonden vil arbejde for, at der etableres faciliteter, så man kan komme tættere på vilde dyr uden at forstyrre unødigt, f.eks. skjul eller tårne. Også bedre ”rastemuligheder for mennesker” kan have stor værdi. Med flere besøgende kan behovet for toiletfaciliteter vokse.

Eksempler på projekter er: • Etablere et bæverskjul på Arrenæs • Etablere 1-2 fugletårne, f.eks. ved Pøleåens munding i Arresø • Etablere 1-2 platforme eller skjul til oplevelse af hjortevildtet, f.eks. i Tisvilde-området • Placere borde/bænkesæt i nationalparken • Bidrage til at kortlægge behovet for og forbedre/etablere toiletfaciliteter på stærkt besøgte steder • Genopføre observationstårnet ved Melby Overdrev.

Nye muligheder for friluftsliv Friluftslivet udvikler sig, og innovative forslag kan give anderledes muligheder for at komme ud i naturen og give nye oplevelser. Nationalparkfonden vil arbejde for at skabe nye muligheder for friluftsliv.

Eksempler på projekter er: • Skabe mulighed for oplevelser i trækronerne ved at udpege særlige klatretræer i samarbejde med lokal klatreklub • Etablere en snorkelsti i Esrum Sø med informationstavler under vandet, som formidler de arter, som lever i søen.

144 Hvad vil vi? HvadFriluftsliv vil vi? 145 Geologi og landskab

Hvad vil vi? Det er nationalparkfondens formål at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det rigt varierede landskab. Det skal ske ved at gennemføre projekter, der kan bidrage hertil og som kan danne grundlag for at styre oplevelsen af landskabet.

I planperioden 2020-2026 vil nationalparkfonden have fokus på følgende indsatsområ- der: • Bevare og synliggøre geologiske værdier og landskaber 3 • Øget viden om naturhistorie, geologi og landskabsværdier

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsæt ninger for området geologi og landskab.

Formål: • At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det rigt varierede moræne- og dødislandskab.

Målsætning: • Nationalparkens karakteristiske, varierede istidslandskab og det særegne kulturlandskab med samspil mellem skov, søer og landbrug skal bevares og synliggøres.

Klitter ved Melby Overdrev. Foto: Lars Rudfeld.

146 Hvad vil vi? Geologi ogHvad landskab vil vi? 147 Bevare og synliggøre geologiske værdier og landskaber Øget viden om naturhistorie, geologi og landskabsværdier Nationalparkens landskab fortæller historien om årtusinders geologiske processer og Der findes stor viden om de generelle geologiske processer og konkrete lokaliteter og menneskets udnyttelse af naturgrundlaget til landbrug, skovbrug, råstofindvinding mm. landskaber i Nordsjælland, men der er behov for at samle og formidle denne viden, så Historien kan gøres levende, hvis geologiske værdier og landskaber synliggøres for lo- den bl.a. kan danne grundlag for at styrke lokalbefolkningens og besøgendes oplevelse kalbefolkning og besøgende. af værdierne. Bedre viden kan også danne grundlag for en indsats for at synliggøre de geologiske og landskabelige værdier.

Der er behov for at supplere viden ved at kortlægge særlige lokaliteter og indsamle ny INDSATSER viden og gøre os klogere på samspillet mellem menneske og landskab. 3 Synliggøre geologiske spor i landskabet Oplevelse og forståelse af geologiens historie forudsætter, at geologiske struk- turer er synlige. Nationalparkfonden vil arbejde for, at særlige geologiske spor i INDSATSER landskabet fremhæves. Indsamle viden om geologi og landskabsudvikling Eksempler på projekter: Nationalparkfonden vil arbejde for at få beskrevet og undersøgt den lokale geo- • Fritlægge udvalgte dele af 1-3 geologiske profiler, f.eks. ved Multebjerg i logi, landskabets udvikling og historie og det historiske samspil mellem natur og Gribskov og langs kysten, med henblik på at ”åbne geologiske vinduer” for kultur. offentligheden • Fritlægge mindre sandflugtsflader og klitsystemer på en lokalitet i Asserbo Eksempler på projekter: Plantage eller Tisvilde Hegn. • Beskrive sandflugtens historie i Nordsjælland som et samspil mellem natur- kræfter, herunder klimaet, og menneskets udnyttelse af landskabet Synliggøre karakteristiske landskaber • Belyse samspillet mellem råstofindvinding og landskabsændringer, f.eks. Landskabet bliver påvirket af menneskelige aktiviteter, så oplevelsen af landskabet med indvinding af ler til tegl, stenindvinding, grus- og sandgravning til sløres. Nationalparkfonden vil arbejde på at fremhæve karakteristiske landskaber. byggeri, industri mm. • Kortlægge historien om skoven i landskabet og tidsmæssig variation i Eksempel på projekt: biologisk mangfoldighed • Understøtte, at landskaber fritlægges ved, at der bliver vedligeholdt og skabt • Undersøge mulighederne for at gennemføre undersøgelser af geologiske lag indsigts- og udsigtskiler på 1-3 lokaliteter, f.eks. Fruebjerg i Gribskov og kyst- i udvalgte søer og moser, f.eks. boringer og analyser heraf. skrænt i Hornbæk efter dialog med Naturstyrelsen. Kortlægge geologiske værdier Nationalparkfonden vil arbejde for, at der kortlægges geologiske værdier som grundlag for en prioriteret indsats.

Eksempler på projekter: Dødishul. • Kortlægge og beskrive særlige geologiske lokaliteter i nationalparkens område Kappelhøjkilen ved Frederiksværk. • Identificere bevaringsværdige landskaber som grundlag for at forvalte og for- Foto: Klavs Nielsen. midle landskabet.

148 Hvad vil vi? Geologi ogHvad landskab vil vi? 149 Formidling, undervisning og forskning

Hvad vil vi? Det er et mål for nationalparken at styrke formidling, undervisning og forskning. De tre områder fungerer både som separate, men også tværgående indsatser, hvor målet er, at endnu flere børn, unge og voksne får glæde af og viden om nationalparken og dens mange værdier.

I planperioden 2020-2026 vil nationalparkfonden have fokus på følgende indsatsområ- der: 3 • Strategi for formidling og besøgscentre • Formidling til lokalbefolkning og besøgende • Undervisning til børn og unge • Forskning og evaluering.

Fagligt fokus I denne første planperiode vil fokus være biodiversitet, især knyttet til søer, skove og lysåben natur. På det kulturhistoriske område vil historien om kongernes påvirkning af samfundet og landskabet få særlig opmærksomhed. På emneområdet geologi og landskab vil samspillet mellem det geologiske landskab og mennesket spille en central rolle.

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsætnin- ger for området formidling, undervisning og forskning:

Formål: • At styrke forskning, undervisning og formidling af natur-, landskabs- og kulturhistoriske samt friluftsmæssige værdier.

Målsætninger: • Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde med lokalsamfundet gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. • Forskning i nationalparken skal styrkes gennem samarbejde med forskningsinstitutioner. • Undervisning af børn og unge vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud for at øge kendskabet til nationalparkens natur, landskab, kulturhistorie, jordbrug, friluftsliv og miljø.

Foto: Flemming Kirstein.

150 Hvad vil vi? Formidling, undervisning ogHvad forskning vil vi? 151 Strategi for formidling og besøgscentre Formidling til lokalbefolkning og besøgende Det er en målsætning i planperioden 2020-2026, at formidlingen udvikles i fællesskab Nationalparkens natur, landskab, kulturhistorie mv. formidles allerede af en række aktø- med de mange aktører i nationalparkens område, så der sikres en fælles identitet og en rer gennem udstillinger, informationsfoldere, guidede ture, apps mv. Det er dog muligt mere koordineret indsats på formidlingsområdet ved f.eks. at arbejde strategisk med at styrke formidlingen af natur, landskab og kulturhistorie, især ude i selve national- nationalparkens formidling, skabe netværk og samarbejde og udvikle fysiske indgange parken, og gøre det nemmere for besøgende at lære mere om området, f.eks. ved at til nationalparken. uddanne turguider, lave foldere og afholde arrangementer.

INDSATSER INDSATSER 3 Indgange til nationalparken Der placeres et centralt besøgscenter i forbindelse med Esrum Kloster og Mølle- Guidekorps – den personlige formidling gård i Gribskov Kommune. Herudover vil nationalparkfonden arbejde for at der Nationalparkfonden vil i planperioden arbejde på at etablere et guidekorps og kan etableres mindst én indgang i hver af nationalparkens øvrige fire kommuner. netværk bestående af professionelle og/eller frivillige formidlere, som kan stå for guidede ture og arrangementer i nationalparken. En samlet formidling Nationalparkfonden vil udarbejde en samlet strategi for nationalparkens formid- Korpset skal bygge videre på den eksisterende natur- og kulturformidling i ling. Strategien har til formål at kortlægge den eksisterende formidling i national- samarbejde med f.eks. naturcentre og museer, men også supplere med nye tilbud parkens område og på baggrund heraf lave en plan for, hvordan nationalparkens til glæde for lokalbefolkning og turister. formidling skal udvikles og kvaliteten sikres, f.eks. ved at foretage en analyse, hvor centrale målgrupper udpeges. Eksempler på projekter: • Uddanne turguider i samarbejde med Skovskolen og andre uddannelsesinstitu Formidlernetværk tioner, der skal afholde guidede ture i sommerperioden Nationalparkfonden vil etablere et formidlernetværk bestående af kultur- og • Uddanne ”nationalpark junior rangers” (alder 13-17 år) i samarbejde med naturformidlere. Formålet vil være at samarbejde om konkrete projekter og f.eks. spejdergrupper initiativer, der bidrager til at udvikle formidlingen og undervisningen på tværs af • Ansætte en natur/kulturvejleder, der kan bidrage til at udvikle den personlige nationalparken og emnerne natur, kultur, landskab mv. formidling i nationalparken.

Kurser til formidlere, naturvejledere og guider Nationalparkfonden ønsker at udbyde kurser i samarbejde med de lokale naturskoler, museer og andre formidlingsaktører, der skal skabe videndeling på tværs af de forskellige fagligheder og udvikle mulighederne for at inddrage nationalparken i formidling og undervisning. Esrum Møllegård. Foto: Marianne Lund Ujvári. Klogere på nationalparken Nationalparkfonden vil i planperioden arbejde for, at der udvikles foldere, bøger og digitale løsninger, f.eks. på hjemmesiden og ved udgivelse af app’s, der formidler natur, kulturhistorie, landskab, geologi, friluftsliv m.m.

Eksempler på projekter: • Udvikle et eller flere kort over nationalparken digitalt og på tryk, der formidler lokaliteter, ruter og seværdigheder i nationalparken • Udvikle tematiske ruter, der går igennem forskellige landskabstyper i nationalparken • Udgive en rigt illustreret bog om nationalparken • Understøtte udgivelse af bog om natur, landskab og geologi i Nordsjælland fra istid til nutid • Formidle de mange myter og folkesagn, der knytter kulturhistorien, naturen og landskabet sammen • Kortlægge og synliggøre, hvor kunst kan opleves i naturen i nationalparken.

152 Hvad vil vi? Formidling, undervisning ogHvad forskning vil vi? 153 Undervisning til børn og unge INDSATSER – FORTSAT Nationalparkens kultur og natur formidles allerede til børn og unge af lokale naturvej- Formidling i landskabet ledere, formidlere på museer og guider. Nationalparkfonden ønsker at bidrage til at Nationalparkfonden vil arbejde for, at der etableres skilte, informationsstandere udvikle undervisningen, både på skolerne og ude i nationalparken, så endnu flere børn og andre elementer, der formidler naturen, kulturhistorien, landskabet mv. til de og unge får glæde af den natur og kulturhistorie, der knytter sig til nationalparken. besøgende, der færdes i nationalparken. Dette skal bl.a. bidrage til at udvikle forskellige tematiske spor og ruter, som binder nationalparken bedre sammen.

Eksempler på projekter: INDSATSER • Formidle kystlandskabets historie med fokus på spor i landskabet, f.eks. 3 sandflugtsplantager, badehoteller mv. Nationalparken i skolen – skolen i nationalparken. • Synliggøre og formidle en række skjulte kulturhistoriske perler i nationalpar- Nationalparkfonden vil arbejde for at udvikle nye undervisningstilbud og -materi- ken, f.eks. oldtidsvejen ved Holløse Bredning, skovlandsbyer i Gribskov og den aler, som kan benyttes af daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, enten gamle kongevej i Nyrup Hegn på skolen eller ude i naturen. • Videreudvikle den kulturhistoriske rute fra Hammermøllen til Flynderupgård • Formidle natur, landskab og kulturhistorie gennem samarbejde med kunstnere, Undervisningen varetages som udgangspunkt af de eksterne aktører, men f.eks. ved at udvikle et kunstspor der kan synliggøre kunst i nationalparken. nationalparken kan være med til at udvikle og koordinere indsatsen, samt understøtte skolernes mulighed for at besøge nationalparken, f.eks. gennem Lær din nationalpark at kende hjælp til transport og mobile grejbanker. I planperioden vil nationalparkfonden være med til at arrangere og afholde foredrag og kurser, der formidler viden og forskning, målrettet den brede befolk- Eksempler på projekter: ning, f.eks. i samarbejde med højskoler og folkeuniversiteter. • Undersøge muligheden for at starte en ”nationalparkbus” med materialer og grejbank, der kan anvendes af lokale skoler Eksempel på projekt: • Afholde 1-3 bioblitzer om året, hvor skolebørn er med til at undersøge • Afholde foredrag, f.eks. gennem etablering af et Nationalpark Folkeuniversitet naturindholdet på udvalgte arealer. eller højskolekurser, der formidler natur, landskab, kulturhistorie mv. Uddannelse af lærere og undervisere Nationalparken som vidensportal Nationalparkfonden ønsker at skabe muligheder for videndeling og Nationalparkfonden vil i planperioden arbejde på at videreudvikle hjemmesiden til udvikling på tværs mellem undervisningsinstitutioner, naturskoler, museer mv. og en portal, hvor interesserede bl.a. kan finde viden og information om formidlings- nationalparken, så mulighederne for at inddrage nationalparkens værdier i pæda- tilbud og mulighederne for at besøge nationalparken. gogik og undervisning i daginstitutioner, på skoler og andre typer af uddannelsessteder udvikles. Arrangementer med fagligt fokus Nationalparkfonden vil i planperioden bidrage til at afholde arrangementer og Eksempler på projekter: events med fokus på nationalparkens værdier. • Undersøge interessen for at udvikle kurser til undervisere med fokus på nationalparken • Invitere danske naturkunstnere (DANE) til at skildre nationalparkens natur • Samarbejde med projektet ”Børn formidler natur” om at udvikle kurser og • Afholde fotokonkurrence med billeder fra nationalparkens lokaliteter materiale til pædagoger og undervisere. • Fortsat deltage i Naturens Dag.

Børnehavebørn undersøger, hvad der kribler og krabler i græsset. Foto: Anne Hjerrild Rønning.

154 Hvad vil vi? Formidling, undervisning ogHvad forskning vil vi? 155 Forskning og evaluering I planperioden 2020-2026 vil nationalparkfonden arbejde målrettet på at styrke den eksisterende forskning og vidensformidling i området. Dette skal ske i samarbejde med forskningsinstitutioner ved at støtte projekter, der giver ny viden og bidrager til at evaluere nationalparkens indsatser.

INDSATSER 3 Forskning i nationalparkens værdier Nationalparkfonden vil understøtte forskning af særlig relevans indenfor natur, kulturhistorie, geologi, landskab og friluftsliv.

Eksempler på projekter: • Igangsætte tværfagligt forskningsprojekt om kulturlandskabet i Gribskov med særlig fokus på kulturskoven • Understøtte udviklingen af et forskningsprojekt, der med afsæt i Øresundstold- regnskaberne vil bringe nye perspektiver på, hvordan varer og viden bevægede sig på tværs af landegrænser og hvordan disse strømninger satte sit varige aftryk på Helsingør og resten af Kongernes Nordsjælland • Effekter af helårsgræsning på naturværdier.

Evaluering af indsatser Nationalparkfonden vil igangsætte evalueringer af projekter og indsatser, bl.a. i samarbejde med forskningsinstitutioner og lignende. Evalueringerne skal være med til at dokumentere, vurdere og formidle effekter og resultater af projekter. Behovet for evaluering vil blive identificeret løbende.

Uglen har siden antikkens Grækenland været et symbol på lærdom og visdom. Her ses en natugle, der kigger ud fra sit Vandhulstur ved Skovskolen hul i et træ. i Nødebo på Naturens Dag. Foto: Jens Ole Foto: Marianne Lund Ujvári. Andersen.

156 Hvad vil vi? Formidling, undervisning ogHvad forskning vil vi? 157 Lokalsamfund, erhverv og turisme

Hvad vil vi? Det er et mål, at nationalparken udvikles i samarbejde med og til glæde for det omkringliggende samfund. Lokal forankring og samarbejde med lokalbefolkning, lodsejere, erhvervsliv, foreninger, museer og andre aktører er afgørende for, at nationalparkfonden kan opfylde sine målsætninger. Fra 2020-2026 vil nationalparkfonden arbejde med følgende indsatsområder: 3 • Frivillighed og forankring • Partnerskaber og lokal erhvervsudvikling • Bæredygtig turisme og lokale produkter.

Udvikling med respekt for natur og kulturværdier Nationalparkfonden skal i samarbejde med lokalbefolkning, erhvervsliv, foreninger m.m. udvikle nye tilbud, aktiviteter og faciliteter til glæde for både eksisterende og nye brugere af området. Det er en målsætning for nationalparkfonden, at nye tiltag sker ud fra nationalparkens overordnede målsætning, der handler om at fremme natur, kulturhistorie og friluftsliv i området. Herudover skal tiltagene tage hensyn til sårbar natur og kultur, lodsejere og lokalbefolkning. Turisme- og erhvervsudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Hvad siger nationalparkens bekendtgørelse? I nationalparkens bekendtgørelse er der defineret følgende formål og målsætnin- ger for lokalsamfund, erhverv og turisme:

Formål: • At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne • At styrke bevidstheden om områdets værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling.

Målsætninger: • Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde med lokalsamfundet gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. • Udvikling af friluftsliv og muligheder for besøgende i nationalparken skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, kommunerne, turisterhvervet, kulturhistoriske museer og øvrige relevante aktører. • Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne.

Foto: Esrum Kloster & Møllegård.

158 UDKAST 1. OKTOBER 2019 Lokalsamfund, erhvervHvad og turisme vil vi? 159 Frivillighed og forankring Partnerskaber og lokal erhvervsudvikling Lokalsamfundene og lokalbefolkningens ejerskab og opbakning er afgørende for nati- Nationalparkfonden ønsker i planperioden at etablere samarbejder med både foreninger, onalparkens udvikling. Derfor ønsker nationalparkfonden fra 2020-2026 at iværksætte institutioner og virksomheder og bidrage til at synliggøre det lokale erhvervsliv. Derfor en række initiativer, der henvender sig til og inddrager lokalsamfundene og lokalbefolk- ønsker nationalparkfonden i perioden 2020-2026 at iværksætte en række initiativer, der ningen, så flere får viden om og stolthed omkring nationalparken og dens værdier. inddrager lokale aktører i at udvikle nationalparken.

INDSATSER INDSATSER 3 Lokalsamfundet som løftestang Partnerskaber og logo Nationalparkfonden ønsker at skabe en god dialog og godt samarbejde med Nationalparkfonden vil udvikle partnerskabsprogrammer som ramme for natio- lokalsamfundet f.eks. omkring fælles projekter. Dette skal bl.a. ske ved at afhol- nalparkens samarbejde med det lokale erhvervsliv, private lodsejere, foreninger og de dialogmøder samt udvikle og støtte lokale projekter indenfor særligt natur, andre aktører i lokalområdet. Partnerskabsprogrammet skal bl.a. indeholde ret- kulturhistorie og friluftsliv. ningslinjer for brug af nationalparkens logo til markedsføring af lokale produkter, oplevelser og services samt bidrage til at kvalitetssikre oplevelser f.eks. guidede Eksempler på projekter: ture. • Invitere til 3-6 dialogmøder i lokale forsamlingshuse i løbet af de første to år af planperioden Synlige erhvervspartnere • Igangsætte 3-5 demonstrationsprojekter i samarbejde med lokale lodsejere, Nationalparkfonden vil synliggøre og formidle nationalparkens partnere digitalt og hvor natur-, kultur-, og friluftlivsprojekter afprøves på tryk. Dette kan ske via nationalparkens digitale platforme og fælles initiativer, • Oprette en ”Nationalparkpulje”, hvor foreninger o.lign kan søge om midler til der styrker partnernes synlighed og afsætningsmuligheder. lokale projekter, der understøtter nationalparkens målsætninger. Eksempel på projekt: Frivilliggrupper • Udvikle et kort, der skal synliggøre nationalparkens partnere over for lokale og Nationalparkfonden ønsker at inddrage frivillige til opgaver, der understøtter besøgende. nationalparkens formål f.eks. formidling og fortidsminde- og naturpleje. Frivillig- grupperne skal være et supplement til allerede eksisterende initiativer. Erhvervet som ambassadør Nationalparkfonden vil etablere og facilitere et netværk målrettet lokale virksom- Samarbejde med lodsejere og foreninger heder, der har til formål at skabe en bæredygtig og grøn udvikling. Nationalparkfonden ønsker at inddrage lodsejere, lokale foreninger og borger- grupper i udviklingen af nationalparken. Det er en forudsætning for nationalparkens arbejde, at private lodsejere altid inddrages, hvis der er planer om at igang- sætte projekter, der berører deres jord, og at eventuelle tiltag kun sker med deres accept.

Eksempler på projekter: • Nationalparken kan indkalde lodsejere/landbrugere, foreninger, kommuner og Naturstyrelsen til temamøder om sammenhængende projekter til fælles udvikling.

160 Hvad vil vi? Lokalsamfund, erhvervHvad og turisme vil vi? 161 Bæredygtig turisme og lokale produkter

En nationalpark skal opleves, derfor vil nationalparkfonden fra 2020-2026 bidrage til Fredensborg Slotspark. at udvikle bæredygtige oplevelser for lokale og besøgende (se definition på bæredygtig Foto: VisitNordsjælland. turisme s. 100 og FN’s Verdensmål s. 122). Oplevelserne udvikles i samarbejde med lokalbefolkningen, lodsejere, erhvervslivet, attraktioner, museer og turistoperatører.

INDSATSER 3 Bæredygtige oplevelser og produkter Nationalparkfonden vil arbejde for, at der skabes oplevelsespakker ved at binde partnere og andre aktører sammen f.eks. fødevareproducenter, overnatningssteder, oplevelsesvirksomheder og attraktioner.

I samspil med frivillige, guider og naturvejledere skal der tilbydes attraktive produkter, der styrker nationalparken som udflugtsmål, til glæde for alle brugere.

Eksempler på projekter: • Understøtte udvikling af Esrum-Tisvildevejen • Arbejde for flere cykeludlejningssteder • Understøtte hesteturisme, f.eks. ved at bidrage til at udvikle guidede hestevognsture • Bidrage til turismeprojekt i samarbejde med VisitNordsjælland, der skal udvikle nationalparken som en bæredygtig turistdestination • Understøtte et naturmæssigt bæredygtigt fiskeri i nationalparken, herunder et aktivt lystfiskeri og om muligt et erhvervsfiskeri på Arresø på arter, der kan tåle fiskeri.

Information til lokale borgere og turister Nationalparkfonden vil kommunikere målrettet til lokale og besøgende digitalt og på tryk og på flere sprog, blandt andet i samarbejde med VisitNordsjælland.

Cykler ved Solbjerg Engsø. Foto: Jens Ole Andersen.

162 Hvad vil vi? Lokalsamfund, erhvervHvad og turisme vil vi? 163 Landsbyen Grønholt. Foto: Erik Johansen. Bilag Bilag 1 § 6. Hvis der efter udløbet af fristen efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalpark, skal det ændrede forslag offentliggøres med en ny frist. Offentliggørelse kan ske udelukkende Bekendtgørelse af lov om nationalparker digitalt. Stk. 2. Ministeren fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer (lovbekendtgørelse nr. 120 af 26. januar 2017) til forslaget.

§ 7. Miljø- og fødevareministeren kan kun ændre reglerne for en nationalpark efter at have gennemført Herved bekendtgøres lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 28. september 2016, med proceduren i §§ 4-6. de ændringer, der følger af § 32 i lov nr. 1715 af 27. december 2016. Stk. 2. Hvis det er en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis området kan bidrage til, at formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog ændre reglerne om Kapitel 1 afgrænsningen af en nationalpark uden at følge proceduren i §§ 4-6. Formål Kapitel 3 § 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at Nationalparkfonde 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, § 8. Miljø- og fødevareministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark. 4 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, Stk. 2. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, § 9. Fondens formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, oprettelsen. 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, § 10. Fonden står for udarbejdelse og revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, gennemføres. 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, Stk. 2. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyt- om udviklingen og driften af nationalparken. telsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers § 11. Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, og af bidrag fra etablering og udvikling. kommuner og andre bidragydere. Stk. 2. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud. § 2. Miljø- og fødevareministeren kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller internatio- Stk. 3. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler. nal betydning på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Ledelse og sekretariat Stk. 2. Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere de vigtigste danske naturtyper. § 12. Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljø- og fødevareministe- Stk. 3. Oprettelse af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og ren. langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv. organisationer, kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 Stk. 4. Nationalparker kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet. medlemmer udpeget af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra nationalparkrådet. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem § 3. Efter gennemførelse af proceduren i §§ 4-7 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om afgår i utide, udpeges afløseren for resten af perioden. formålet med nationalparken, målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af nationalpar- Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljø- og fødevareministeren en forretningsorden for ken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter fonden. reglerne i planloven inden for nationalparken. § 13. Fonden afholder udgifterne til sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal Kapitel 2 have vederlag, og til den øvrige administration. Nationalparkforslag Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og afgørelser på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang. § 4. Miljø- og fødevareministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af undersøgelser, der beskriver området og viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde lovens formål. Der skal være Virkemidler gennemført borgerinddragelse i forbindelse med undersøgelserne. Stk. 2. De kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal meddele § 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken samtykke til, at ministeren udarbejder et forslag. 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, § 5. Før miljø- og fødevareministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et forslag 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, offentliggøres og udsendes til offentlig debat. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og til forslaget. 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Stk. 3. Et nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis Stk. 2. Fonden kan erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i § 24 i lov om interesser berøres af forslaget, og de organisationer m.v., som må antages at have en væsentlig interesse landbrugsejendomme. deri. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som nævnt i stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Forslaget skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede Stk. 4. Aftaler efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og nationalpark, de overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for nationalparken, indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet. nationalparkbestyrelsens sammensætning og det økonomiske grundlag, som oprettelsen og driften af Stk. 5. Fondens betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf. nr. 5, beregnes nationalparken baseres på. som udgangspunkt på samme måde som i forbindelse med indgåelse af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om naturbeskyttelse, dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren.

166 Bilag Bilag 167 Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder § 21. Når fristen efter § 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden vedtage et forslag til national- generelle tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud. parkplan. Stk. 2. Forslaget offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser m.v. på mindst 12 uger. § 15. Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet til miljø- og fødevareministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i § 22. Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til miljø- og fødevare- overensstemmelse med nationalparkplanen. Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når ministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift. Stk. 2. Forslaget sendes endvidere til Stk. 2. Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større 1) ejere af ejendomme, der berøres af forslaget, og bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål. 2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 30, og som har bedt fonden om at blive underrettet.

Kapitel 4 § 23. Efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, kan nationalparkfonden vedtage planen endeligt. Nationalparkråd Stk. 2. Hvis der efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalparkplan, skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget § 16. Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for kan vedtages endeligt. nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål. Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der § 24. Nationalparkfonden foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan. 4 svarer til bestyrelsens funktionsperiode. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved offentliggørelsen skal der gives klagevejledning Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og og oplysning om klagefrist. Planen skal være offentligt tilgængelig. erhvervsorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen orienteres miljø- og fødevareministeren og de myndigheder, der udpeges særligt sagkyndige medlemmer m.v. er nævnt i § 22, stk. 1, og enhver, der har gjort indsigelse efter § 21, stk. 2, mod nationalparkplanen. Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand. § 25. Nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Na- tura 2000-planlægningen efter miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, Kapitel 5 at Natura 2000-planen er vedtaget eller revideret. Nationalparkplanen Stk. 2. Som grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for udviklingen i § 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljø- og fødevareministeren udarbejde en plan nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater i den forløbne planperiode. for etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken. Stk. 3. Ved revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for tilvejebringelse af nationalparkplaner anvendelse. § 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle Stk. 4. Der kan efter behov udarbejdes mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan 1) naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og fonden undlade at følge reglerne i § 20 om indkaldelse af ideer og forslag m.v. 2) landskabelige og kulturhistoriske værdier. Stk. 5. Fonden kan udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for det. Reglerne om tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel finder anvendelse. Stk. 2. Planen skal beskrive, 1) hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet Kapitel 6 og fri dynamik i naturen, Administrative bestemmelser 2) muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne, 3) udviklingsmuligheder for friluftslivet, § 26. Miljø- og fødevareministeren kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af 4) muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og nationalparkerne. 5) hvordan viden om områdets værdier kan formidles. § 27. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller Stk. 3. På grundlag af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens udvikling, for så efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der vidt angår de emner, der er nævnt i stk. 2. i denne lov er henlagt til ministeren. Stk. 4. Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er indsats prioriteres i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive inddraget i arbejdet. truffet i henhold til bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages. Stk. 5. Nationalparkplanen skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig af Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning. myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende planlægning: § 28. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommuni- 1) Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for kation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor. vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 2) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, Klage m.v. 3) Natura 2000-skovplaner efter skovloven, 4) kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning og § 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Miljø- og Fødevareklage- 5) råstofplaner efter råstofloven. nævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklage- nævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision m.v. Stk. 2. Nationalparkfondens øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse § 20. Forud for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder nationalparkfonden ideer, for- med de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler slag m.v. sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder regler Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og grundlaget om opsættende virkning af klage og om klageberettigelse. for oprettelsen. Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse med planlægningsarbejdet. Stk. 3. Indkaldelse sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger for afgivelse § 30. Klageberettiget for afgørelser som nævnt i § 29, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren og i øvrigt af ideer og forslag m.v. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. enhver med retlig interesse i afgørelsen. Stk. 4. Nationalparkfonden skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om Stk. 2. Klageberettiget er endvidere nationalparkplanen.

168 Bilag Bilag 169 1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen, Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det 2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalpar- offentlige)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: kens udvikling og drift, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative § 167 interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter. Stk. 2. (Udelades)

§ 31. Klage efter § 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt be- Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)2) indehol- kendtgjort. Klage over en afgørelse som nævnt i § 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at der følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. § 28 Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2. truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Stk. 2-4. (Udelades) Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse 4 Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendel- har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen. en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Stk. 6. (Udelades) Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler. kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med af klageadgang)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenæv- § 20 net har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)4) indeholder føl- stk. 3 ikke anvendelse. gende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 32. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. § 28 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2. § 33. (Ophævet) Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden. Tilbagebetaling og opsigelse m.v. Stk. 4. (Udelades)

§ 34. Nationalparkfonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)5) inde- skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes. holder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis tilskudsmodtageren har fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse. § 17 § 35. Betales de i § 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig Stk. 1. (Udelades) rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at Kapitel 7 ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.6) Nedlæggelse af en nationalparkfond Stk 3. (Udelades)

§ 36. Nedlægges en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og anlæg og formue i øvrigt Lov nr. 80 af 28. januar 2014 (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds til staten, som indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser. opgaver m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kapitel 8 § 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014. Stk. 2-10. (Udelades) § 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 11. Loven finder ikke anvendelse på nationalparkplaner efter lov om nationalparker indtil regionsrådets §§ 38-42. (Udelades) vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne nationalparkplaner finder de hidtil § 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

170 Bilag Bilag 171 Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk Bilag 2 videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)8) indeholder følgende ikraft- trædelsesbestemmelse: Bekendtgørelse nr. 520 af 27. april 2020 om § 26 Nationalpark Kongernes Nordsjælland Stk. 1. (Udelades) I medfør af § 3 og § 14, stk. 6, i lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 26. januar 2017, Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.9) fastsættes: Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse. Kapitel 1 Formål og afgrænsning Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet10) indeholder følgende ikrafttræ- delses- og overgangsbestemmelse: § 1. Bekendtgørelsen opretter Nationalpark Kongernes Nordsjælland og indeholder regler for National- parkfond Kongernes Nordsjælland. § 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter de arealer, der er vist på bilag 1. Stk. 2. (Udelades) 4 Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte § 2. Formålet med at oprette Nationalpark Kongernes Nordsjælland er: overgangsregler. Stk. 4. (Udelades) 1) at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet og dynamik, især for de na- Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves tionalt og internationalt betydningsfulde skove, store søer og klitlandskaber samt moser, enge, rigkær, eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil overdrev, heder, højmoser og vådområder og styrke sammenhængen mellem naturtyperne, gældende regler. 2) at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det rigt varierede moræne- og dødisland- Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og skab, Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- 3) at bevare og styrke kulturhistoriske helheder og enkeltelementer inden for nationalparken, og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet. 4) at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser i det Stk. 7. (Udelades) varierede kulturlandskab med skove, søer, kystlandskaber og bymiljøer, 5) at styrke forskning, undervisning og formidling af natur-, landskabs- og kulturhistoriske samt frilufts- Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, den 26. januar 2017 mæssige værdier, Hans Christian Karsten / Anne-Marie Vægter Rasmussen 6) at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og

7) at styrke bevidstheden om områdets værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling.

Kapitel 2 Målsætninger for nationalparkens udvikling

§ 3. Følgende overordnede målsætninger skal lægges til grund for nationalparkfondens arbejde med udviklingen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland:

1) De væsentligste naturtyper som de store skove og store søer, klitlandskaber, moser, enge, rigkær, overdrev, heder, højmoser og vådområder skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes.

2) Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af natur og landskab skal be- Officielle noter: vares, synliggøres og formidles, herunder især slottene, de landskabelige spor efter kirkens og kongernes brug af området samt industrikulturen. 1) Lovændringen ændrer § 35.

2) Lovændringen ændrer § 29, stk. 1 og 3, § 30, § 31, stk. 2-3 og § 32 samt ophæver § 33. Lov nr. 1608 af 22. december 2010 vedrører en ny 3) Der skal ske en fortsat styrkelse af biodiversiteten i skovene f.eks. ved at udlægge sammenhængende affattelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen for lov nr. 484 af 11. maj 2010, hvor det er bestemt, at lov nr. 484 af 11. maj 2010 træder i kraft den 1. januar 2011. skovområder til biodiversitetsformål eller styrke biodiversiteten gennem stor strukturel variation med dødt ved, gamle træer m.m. 3) Lovændringen ændrer § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 20, stk. 3 og § 24, stk. 1.

4) Lovændringen indsætter § 31, stk. 2 og 3. 4) Kulturskabt natur som dyrket skov, eng og overdrev skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes og sikres gennem drift og pleje. 5) Lovændringen ændrer § 19, nr. 1 og § 19, nr. 2-4.

6) Bestemmelsen i § 9 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016 om ikraft- 5) Nationalparkens karakteristiske, varierede istidslandskab og det særegne kulturlandskab med samspil træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb mellem skov, søer og landbrug skal bevares og synliggøres. og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).

7) Lovændringen ændrer § 19, stk. 1, nr. 3. 6) Mulighederne for friluftsliv samt natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes. 8) Lovændringen ændrer § 31, stk. 2, og indsætter § 31, stk. 4 og 5. 7) Udvikling af friluftsliv og muligheder for besøgende i nationalparken skal ske på et bæredygtigt grund- 9) Ved bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre lag og i samarbejde med lokalbefolkningen, kommunerne, turisterhvervet, kulturhistoriske museer og love, blev det bestemt, at ændringerne trådte i kraft den 28. januar 2015. øvrige relevante aktører. 10) Lovændringen, hvis § 32, nr. 1, overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet”, og som ændrer § 29, stk. 1 og stk. 3, og § 31, stk. 2, 1. pkt. 8) Sårbare naturområder og arter skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v.

172 Bilag Bilag 173 9) Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde Bilag 3 med lokalsamfundet gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Nationalparkfondens bestyrelse og 10) Forskning i nationalparken skal styrkes gennem samarbejde med forskningsinstitutioner. nationalparkrådet 11) Undervisning af børn og unge vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem etablering af Nationalparken er oprettet som en statslig fond, der ledes af en bestyrelse med 15 medlemmer, der alle faciliteter og undervisningstilbud for at øge kendskabet til nationalparkens natur, landskab, kulturhistorie, er personligt udpeget af miljøministeren. Nationalparkfondens bestyrelse er nedsat for en 4-årig periode jordbrug, friluftsliv og miljø. (2018-2022). Bestyrelsen har nedsat et nationalparkråd, som rådgiver nationalparkbestyrelsen. Rådet be- står af 22 medlemmer. Rådets funktionsperiode følger bestyrelsens. 12) Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne.

13) Der skal over tid skabes en mere geografisk sammenhængende nationalpark. Nationalparkfondens bestyrelse: 14) Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Carl Frederik Bruun Formand Kapitel 3 Poul Erik Pedersen (næstformand) Friluftsrådet 4 Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland Freja Brabæk Kristensen Fredensborg Kommune Anders Gerner Frost Gribskov Kommune § 4. Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland har til formål at etablere og udvikle Nationalpark Kon- Steffen Jensen Halsnæs Kommune gernes Nordsjælland. Benedikte Kiær Helsingør Kommune § 5. Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland ledes af en bredt sammensat bestyrelse, der udpeges af Kirsten Jensen Hillerød Kommune miljø- ministeren. Medlemmerne skal så vidt muligt have lokal tilknytning. Peter Skat Nielsen Danmarks Naturfredningsforening Stk. 2. Fonden afholder udgifterne til et sekretariat, der bistår bestyrelsen i dens arbejde, og som udfører Lars Jonsson Landbrug & Fødevarer opgaver i forbindelse med administration af fondens midler, planlægning og information m.v. Kirsten Skovsby Danmarks Jægerforbund § 6. Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland udarbejder en nationalparkplan for etablering og udvik- Annette Sørensen VisitDenmark ling af nationalparken, og fonden skal virke for, at planen gennemføres, jf. § 10 i lov om nationalparker. Jens Bjerregaard Christensen Naturstyrelsen Stk. 2. Nationalparkplanen skal være vedtaget senest den 1. juli 2020. Jette Haugaard Foreningen af Landbrugere i Kongernes Nordsjælland Stk. 3. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutnin- Ole Lass Jensen Nationalparkrådet ger om planlægningen, udviklingen og driften af nationalparken, jf. § 10 i lov om nationalparker. NN Nationalparkrådet Stk. 4. Fonden udfører i øvrigt de opgaver, der er fastlagt for fonden i lov om nationalparker.

§ 7. Bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland nedsætter et nationalparkråd for nationalparken, der skal være rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle Nationalparkrådet: spørgsmål. Stk. 2. Nationalparkrådet nedsættes for en periode, der svarer til bestyrelsens funktionsperiode. Thomas Elletoft Køster (formand) Gribskov Spisekammer Ole Hjorth Caspersen (næstformand) Kulsviergården § 8. For at realisere den i § 6 nævnte nationalparkplan, kan nationalparkfonden indenfor formålet med Andreas Kelager Dansk Botanisk Forening nationalparken anvende de virkemidler, der fremgår af § 14, stk. 1-5, i lov om nationalparker. Klavs Nielsen Hellebæk Kohaves Venner § 9. Nationalparkfonden kan i medfør af planlovens § 29 c fremsætte indsigelse over for et planforslag, Erik Mandrup Jacobsen Dansk Ornitologisk Forening hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, jf. dog planlovens § 4 a, stk. 6. Michael Houmark-Nielsen Dansk Geologisk Forening og Nationalkomiteen for Geologi Stk. 2. Nationalparkfonden kan ikke varetage myndighedsopgaver efter natur- og miljølovgivning i øvrigt, Dorte Rørbeck Mathiassen Danmarks Naturfredningsforening Gribskov og Halsnæs herunder ikke regulere jagt, adgangsforhold og jordbrug. Maibritt Bager Museerne Helsingør Frank Allan Rasmussen Industrimuseet Frederiks Værk Kapitel 4 Ole Lass Jensen Museum Nordsjælland Administrative bestemmelser og ikrafttrædelse Sally Schlichting Idrætsrådet i Gribskov Kommune, Dansk Rideforbund og Dansk Islandshesteforening § 10. Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland kan fastsætte vilkår i forbindelse med indgåelse af afta- Per Frost Henriksen DGI og DIF, repræsenterende idrætslivet i Nordsjælland ler om ydelse af lån og tilskud m.v. efter § 14 i lov om nationalparker. Ruth Pedersen Dansk Vandrelaug Stk. 2. Fonden påser, at tilskud og lån m.v. anvendes i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet Rigmor Westh Baagøe Foreningen Esrum-Tisvildevejen eller lånet. Erik Helmer Pedersen C4 Forening Stk. 3. Fonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes. Louise Roum BUS Hillerød, Spejdercentret Gurredam og Spejderfonden Gurredam, BUS Fredensborg, Saltruplejren, Claus Nar Gruppe, Det Danske Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller modtageren har Spejderkorps fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse. Poul Erik Kandrup Gribskov Folkeuniversitet og Helsingør Folkeuniversitet § 11. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Miljø- og Fødevareklage- Thomas Færgeman Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Det nævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål efter reglerne i kapitel 6 i lov om nationalparker. Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Emil Blicher Bjerregård Særligt udpeget § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2020. Luise Gomard Særligt udpeget Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 71 af 29. januar 2018 om Nationalpark Kongernes Nordsjælland ophæves. Katrine Hofman Bang Særligt udpeget Jette Baagøe Særligt udpeget Miljø- og Fødevareministeriet, den 27. april 2020

Lea Wermelin / Katrine Barnkob Lindgreen

174 Bilag Bilag 175 Bilag 4 Oversigt over behov for tilladelser, dispensationer m.v. til projekter

Projekter, der skal gennemføre nationalparkplanen, kræver først og fremmest tilslutning fra lodsejeren. Det gælder både for projekter, som kræver myndighedstilladelser m.v., og andre projekter (eksempelvis registrering af natur- eller kulturværdier).

Dernæst må projekter ikke være i strid med Natura 2000-planer og -handleplaner, vandområdeplaner og – handleplaner, kommune- og lokalplaner samt råstofplaner.

Derudover kan projektet kræve tilladelser, dispensationer eller godkendelser efter lovgivningen. Det gæl-

Naturbeskyttelsesloven Skovloven Vandløbsloven Jagt- og vildtforvaltningsloven Planloven Museumsloven Bygningsfredningsloven Anden lovgivning (miljø-, byggelovgivning m.v.) 4 der især projekter, som kræver fysiske anlæg, eller påvirker omgivelserne fysisk. Hvilke dispensationer m.v. Kulturhistorie vil helt afhænge af, hvordan projekter udformes. Nedenfor er en oversigt over de væsentligste typer af Sikring af fortidsminder, anlæg og bygningsværker x x x x x x x tilladelser, dispensationer m.v., som kan være nødvendige for at gennemføre nationalparkens indsatser og projekter. Pleje og genopretning af stendiger x x x [Pleje og sikring af Gurre slotsruin] x x x x x Bevaringsværdige kulturlandskaber og parker x x x Genskabe landskabshaven ved Marienlyst Slot x x x Genskabe dele af barokhaven ved Krogerup x x x x Synliggøre renæssance-køkkenhave Frederiksborg slot x x x Genindførelse af Frederiksborghesten på enge og vanger x Arkæologiske undersøgelser x x x x Events* x x x x

Friluftsliv Skabe sammenhængende stisystemer og tematiske ruter x x x (kan evt. kræve nye stiforløb, skiltning m.v.) Bedre faciliteter til overnatning x x x x x

Natur Naturbeskyttelsesloven Skovloven Vandløbsloven Jagt- og vildtforvaltningsloven Planloven Museumsloven Bygningsfredningsloven Hestebomme og pausefolde x x x x Høslet på lysåbne arealer x Familiehytter i Saltruplejren x x x Indsats for små naturperler x x x Bedre faciliteter til at opleve naturen x x x x Bedre naturkvalitet i vandløb og søer x x x x Bæverskjul x x x x x Fritlægge eller omlægge vandløb x x x x x Fugletårne x x x x x x Oprense vandhuller x x x Hjorteplatform x x x x Græsning i skov x Borde-bænkesæt x x x Indsats for arter x x x x x Toiletfaciliteter x x x x Levesteder for løgfrø/genopretning af bestande x x x Nye muligheder for friluftsliv x x x x Levesteder for sommerfugle x x x Snorkelsti i Esrum Sø x x x x x Genudsætning af odder x x Observationstårn, Melby x x x Ynglefugleøer x x Nye vandhuller/vådområder x x x x Geologi og landskab Fritlægning af geologiske profiler x x Fritlægning af sandflugtsflader og klitter x x

Formidling, undervisning og forskning Indgange til nationalparken (besøgscentre, støttepunkter m.v.) x x x x x x Formidling i landskabet (skiltning, ruter, kunst i landskabet) x x x x

*F.eks. tilladelse til midlertidig opstilling af anlæg m.v. Vil endvidere kunne kræve tilladelse fra politiet i forhold til færdsel m.v.

176 Bilag Bilag 177 Bilag 5 Friluftsliv Der findes allerede i dag mange muligheder og faciliteter for friluftsliv i nationalpark-området. National- Resumé af miljørapporten parkplanen lægger op til at styrke mulighederne. Det kan give en stigning i antallet af besøgende i om- rådet eller ændre karakteren heraf, hvilket kan resultere i øgede forstyrrelser og slitage på nogle arealer. Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1225/2018) foretaget en Det er en integreret del af nationalparkplanen at bidrage til at afhjælpe dette gennem samarbejde med miljøvurdering af forslag til Nationalparkplan 2020-2026 for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og på brugere, myndigheder og lodsejere, herunder udarbejde kodeks for god adfærd i nationalparken og ved baggrund heraf udarbejdet en miljørapport. Miljørapporten er i offentlig høring samtidig med forslag til at sikre, at sårbar natur- og kulturmiljøer ikke påvirkes af øgede eller nye friluftsaktiviteter. Det vurderes, nationalparkplan fra 4. december 2019 til og med 26. februar 2020. I det følgende er en kort sammen- at planen kan være med til at styrke friluftslivet i nationalparken. fatning af de væsentligste miljøpåvirkninger, fundet i forbindelse med vurderingen. Geologi og landskab Formål, indhold og forhold til andre planer Nationalparkområdet omfatter et varieret moræne- og dødislandskab. De varierede geologiske og na- turNationalparkområdet omfatter et varieret moræne- og dødislandskab. De varierede geologiske og Formålet med nationalparkplanen er at fastlægge rammerne for nationalparkfondens arbejde for perio- naturgeografiske forhold danner den dag i dag grundlag for arealudnyttelsen. 4 den 1. juli 2020 til 30. juni 2026. Nationalparkplanen er udarbejdet af nationalparkens sekretariat og skal vedtages af nationalparkfonden i overensstemmelse med nationalparkloven (LBK 120/2017) og bekendt- Nationalparkplanen indeholder forslag til indsatser for at synliggøre geologiske formationer og landska- gørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland (bkg. 71/2018). Gennemførelse af nationalparkplanen ber. Indsatserne kan ved uhensigtsmæssig udformning påvirke natur- eller kulturværdier negativt. I ud- vil ske i medfør af den almindelige lovgivning, hvor hensyn til natur- og kulturværdier vil blive varetaget. møntning af konkrete projekter vil evt. påvirkning i forhold til natur- og kulturarv blive vurderet, hvorved Nationalparkfonden er ikke tillagt myndighedsbeføjelser. projekter kan udformes, så negativ påvirkning undgås. Indsatserne vurderes samlet

Miljøvurderingen omfatter nationalparkplanens indsatsprogram. Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og der er foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser, Formidling, undervisning og forskning hvis nationalparkplanen gennemføres. Følgende miljøparametre indgår i miljøvurderingen: Formidlingen af nationalparkens værdier varetages af en lang række aktører, herunder museer, kommuner, Esrum Kloster & Møllegård, udstillings- og oplevelsessteder, f.eks. på slottene, Naturstyrelsen Nord- • Naturværdier sjælland, foreninger og private udbydere. • Kulturarv • Friluftsliv Nationalparkplanen lægger op til i samarbejde med lokale aktører og lokalbefolkningen at koordinere • Geologi og landskab eksisterende formidling af nationalparkens værdier og skabe nye tilbud til lokale, herunder børn og unge, • Formidling, undervisning og forskning og besøgende. Forslag om forskning kan genere ny viden om nationalparkens værdier. • Lokalsamfund, erhverv og turisme Det vurderes samlet, at formidling af og undervisning og forskning i nationalparken natur- og kulturarv vil styrke bevidstheden hos lokale og besøgende om det fælles ansvar om at passe på værdierne og derfor Nationalparkens indvirkning på miljøet have en positiv indvirkning på nationalparken.

Naturværdier Lokalsamfund, erhverv og turisme Nationalparkområdet rummer væsentlige naturværdier med stor mangfoldighed af naturtyper og arter. Byerne langs kysten og de centrale dele af Helsingør og Frederiksværk er sammen med naturområderne Af særlig betydning er levestederne i skove med lang kontinuitet samt de lysåbne naturtyper. Nationalpar- attraktive besøgsmål for hele hovedstadsområdet. Turismen og de mange veletablerede initiativer, bl.a. ken omfatter store kerneområder omkring Gribskov/Esrum Sø, Tisvilde Hegn/Arresø og skovene omkring omkring lokal fødevareproduktion og forskellige former for oplevelsesøkonomi, er ligeledes af stor be- Helsingør/Gurre Sø. Nationalparken rummer også værdifulde kystnære naturområder med klitter samt tydning for lokalområdet. Der er således i forvejen et stort antal besøgende, og en stigning i antallet kan enge, overdrev, heder, moser og en højmose. Ca. 70 % af nationalparkens areal er udpeget som Natura påvirke natur- og kulturarv samt lokalsamfund negativt. 2000-områder. Imellem kerneområderne ligger varierede landskabsstrøg i det åbne land med landbrugs- områder og mindre naturområder. Nationalparkplanen lægger op til at understøtte lokale initiativer, der ligger i forlængelse af nationalparkens formål, f.eks. oprettelse af lokale partnerskaber, støtte til frivillig-indsatser og bæredygtig turisme Nationalparkplanen indeholder forslag til indsatser om at øge den biologiske mangfoldighed i skove, samt adfærdskodeks for færdsel i nationalparken. I planen forudsættes, at udviklingen skal være bære- vandløb og søer og lysåben natur gennem pleje, flere levesteder for sårbare arter (eks. løgfrø) og ved at dygtig i forhold til natur- og kulturarv og understøtte lokalsamfundene. Det vurderes derfor samlet, at det skabe større sammenhæng og ny natur i tæt samarbejde med offentlige og private lodsejere. Det vurde- ved realisering af planen kan undgås, at der sker negativ påvirkning af nationalparkens værdier res samlet, at gennemførelse af nationalparkplanen vil have positiv virkning på naturen i nationalparken. .

Kulturarv Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det nordsjællandske kulturlandskab med særlige kendetegn fra kirkens og kongernes brug af området, men også mange fortidsminder. De værdi- fulde kulturspor og kulturmiljøer ligger tæt og tilføjer nationalparken et unikt præg.

Nationalparkplanen rummer indsatser, der skal være med til at bevare og synliggøre områdets kulturhistoriske værdier. Indsatserne vil bygge videre på igangværende initiativer, og sætte fokus på de kulturhistoriske værdier og samspillet mellem menneske og natur. Det vurderes samlet, at nationalparkplanen vil bidrage positivt til at bevare og styrke kulturværdier i nationalparken.

178 Bilag Bilag 179 Bilag 6 Helsingør Kommune (2020): Biodiversitetsplan 2019-2030. For en artsrig natur i Helsingør Kommune. (https://www.helsingor.dk/media/14707225/biodiversitetsplan-helsingoer-kommune.pdf). Læs mere (kildehenvisninger) Hillerød Kommune (2015): Naturen i Hillerød Kommune 2015. https://www.hillerod.dk/media/260606/ hilleroed_kommunes_natur_rapport-2015.pdf. Hvis linket ikke virker umiddelbart, kopier det og sæt det ind i din internet-browser. Husk at slette evt. parentes omkring eller punktum efter linket. Hillerød Kommune (2015): Naturkvalitetsplan 2015. https://www.hillerod.dk/media/258735/naturkva- litetsplan_2015.pdf. Natur Hillerød Kommune (2015): Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev i Hillerød Kommune 2015. htt- Amphi Consult (2013): Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune og Plejeplaner for ps://www.hillerod.dk/media/260928/svampeundersoegelser-paa-udvalgte-overdrev-2015.pdf. markfirben-lokaliteter i Hillerød. https://www.hillerod.dk/media/260931/registrering-markfirben-hillero- Hillerød Kommune (2016): Naturperler i Hillerød Kommune. Naturplejeindsatsen på 14 prioriterede ed-2014.pdf. naturområder. Udarbejdet af Bo Thyge Johansen for Hillerød Kommune. https://www.hillerod.dk/me- Amphi Consult (2013): Planlægning af en samlet indsats for løgfrøen i Hillerød, Halsnæs og Gribskov dia/261184/naturpleje-i-hilleroed-kommune.pdf. Kommuner. (https://www.hillerod.dk/media/260929/planlaegning-af-samlet-indsats-for-loegfroeen-i- Hillerød Kommune (2017): Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev i Hillerød Kommune 2017. 4 hilleroed-halsnaes-og-gribskov-kommuner.pdf). Arbejdsnotat udarbejdet af Martin Vestergaard, Aglaja, for Hillerød Kommune https://www.hillerod.dk/ Amphi Consult (2015): Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Fredensborg Kommune i 2015. media/260928/svampeundersoegelser-paa-udvalgte-overdrev-2015.pdf. Amphi Consult (2015): Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Hillerød Kommune 2015 (https://www. Hillerød Kommune (2018): Dagsommerfugle i Hillerød 2018. http://natur360.dk/onewebmedia/Down- hillerod.dk/media/260927/rapport_groen_mosaikguldsmed_2015_hilleroed_kommune.pdf). loads/Sommerfugle_Hiller%C3%B8d_2018_sider.pdf. Amphi Consult (2016): Undersøgelse af løgfrø i Hillerød Kommune 2016. Notat. Hillerød Kommune (2020): Overvågning af vilde bier. Hillerød Kommune 2019 – på 7 udvalgte lokaliteter. Udarbejdet af Rikke Milner og Hjalte Ro-Poulsen, Natur360, for Hillerød Kommune. Buchwald, E. og Heilmann-Clausen, J. (2018): Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter. Københavns Universitet (https://naturstyrelsen.dk/media/231210/ Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. buchwald_heilmann-clausen_2018_nst_2020_maal_muligheder.pdf). (https://mst.dk/media/122171/revideret-vandomraadeplan-sjaelland-d-28062016.pdf). Mere om tilstand og indsatsprogrammet kan findes på miljøgis: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vand- Danmarks Naturfredningsforening (2018): Naturen i Fredensborg Kommune. Danmarks Naturfred- rammedirektiv2-bek-2019. ningsforening https://fredensborg.dn.dk/naturen-i-fredensborg/. Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Natura 2000-planer 2016-2021 med tilhørende basisanalyser. Danmarks Naturfredningsforening (2019): Fredninger i Danmark (www.fredninger.dk). https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/. Europa-Kommissionen (2016): DRAGONLIFE. Sikring af stor kærguldsmed og løgfrø i deres nordlige Miljøstyrelsen (2017): Miljørapport vedr. udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nord- udbredelsesområder i Estland og Danmark. Rapport fra EU-LIFE-projekt LIFE08NAT/EE/000257. (http:// sjælland. ec.europa.eu/environment/life/project/Projects/index.cfm?fuseaction=home.showFile&rep=file&fil=LI- FE08_NAT_EE_000257_LAYMAN_DA.pdf). Miljøstyrelsen (2019): Kortlagt habitatnatur og naturtilstand (GIS-kort). http://miljoegis.mim.dk/cb- kort?&profile=miljoegis-natura2000. Fredensborg Kommune (2020): Grøn Politik for klima, energi, natur og miljø 2019-2023 (file:///C:/Users/ b005765/Downloads/gr%C3%B8n_politik_2023.pdf). Naturstyrelsen (2019): Vandretursfoldere. https://naturstyrelsen.dk/publikationer/vandretursfoldere/ Frederiksborg Amt (2005): Samlerapport – natur. Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland. (https://dan- Naturstyrelsen (2019): Driftsplaner mm. https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/driftsplanlaegning/nord- marksnationalparker.dk/media/nst/93551/Samlerapport%20290305_pf_press150.pdf). sjaelland/ Frederiksborg Amt (2005): Arresø og Esrum Sø – statsejede søer i undersøgelsesområdet. Pilotprojekt NN (2005): Pattedyr og insekter i undersøgelsesområdet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Pi- Nationalpark Kongernes Nordsjælland. (https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/93512/ArresoEs- lotprojekt Kongernes Nordsjælland Notat. rumSo.pdf). Orbicon (2018): Flagermusundersøgelser ved Kelleris. Rapport til Fredensborg Kommune Frederiksborg Amt (2005): Potentiel natur i undersøgelsesområdet for pilotprojekt Nationalpark Kon- Pedersen, J. (2001): Naturindholdet i det åbne land. Rapport til Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland. gernes Nordsjælland. (https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/93550/Potentiel%20natur%20 https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/93548/Naturindhold_aabne_land_sk.pdf 290305_pf_press150.pdf). Richter-Friis, Niels (2010), Esrum Sø – til vands og til lands, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. Gribskov Kommune (2012): Naturindsats 2012-2016. (https://www.gribskov.dk/media/2201/naturindsats-2012_2016_11112014.pdf). Rune, Flemming (2009), Gribskov, bind 1-2, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. Grønning, J. og Lind, A.J. (2004): Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske stats- Rune, Flemming (2014), Tisvilde Hegn, bind 1-2, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. skove. Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland. (https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/93514/Bio- Schneekloth, M. et al (2005): Den biologiske værdi af korridorer i landskabet. Pilotprojekt Kongernes logiskskovrapport.pdf). Nordsjælland. (https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/93547/Korridornotat3feb05.pdf). Halsnæs Kommune (2008): Vejledende plejestrategi for særlig natur i Halsnæs 2008. (https://www. Sayers, S. og Arnedal, P.(2011): Danmark dejligst. 100 fredninger. LIFE Publishing. halsnaes.dk/Files/Images/BEKM/PDF/Natur/Natura%202000%20planer/Natura%20200%20planer/Na- Trap Danmark (2018), Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, bind 26, 6. udgave, Trap Danmark turplejestrategi%20pakket%20pdf.pdf). A/S og Gads Forlag A/S, København. Halsnæs Kommune (2015): Plejeplan for Kappelhøjkilen 2015-2020. (https://www.halsnaes.dk/Files/ Trap Danmark (2018), Hillerød Kommune, 6. udgave, Trap Danmark A/S og Gads Forlag A/S, København. Images/BEKM/PDF/Natur/Plejeplaner/Plejeplaner/kappelh%C3%B8jkilen.pdf). Halsnæs Kommune (2016): Natur- og friluftsforvaltning 2016-2019. Derudover findes hjemmesider med oplysninger om lokaliteter og arter: Halsnæs Kommune (2016): Naturplejestrategi 2016. www.dofbasen.dk; www.fugleognatur.dk. Harritz, P.H. (2001): Danmarks fredede områder. Politikens Håndbøger.

180 Bilag Bilag 181 Kulturhistorie Geologi og landskab Appel, Liv (red.) (2005): Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, kulturhistorisk undersøgel- Aaris-Sørensen, K. (2016): Danmarks pattedyr fra istid til nutid. Statens Naturhistoriske Museum. se, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje. Frederiksborg Amt (1992): Landskabsbeskrivelse. Baagøe, Jette (2016): Kongens Skov – Verdens arv, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, Rosendahls. Grandjean, J. et al. (2005): Landskabsanalyse. Nationalparkprojekt Kongernes Nordsjælland, Skov- og Christensen, Hanne (red.) (2014): Marienlyst Slot og haver, Marienlyst Slots Venner, Helsingør. Naturstyrelsen. (https://danmarksnationalparker.dk/media/nst/66039/Landskabsanalyse%20KNS.pdf). Eriksen, Egon (1956): Frederiks-Værk – fra kanoner til kedler, De Forenede Jernstøberier, Frederiksværk. Gravesen, P., Binderup, M., Houmark-Nielsen, M. & Krüger, J., 2017: Geologisk set. Sjælland og Øerne. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Fagre-daktion: Binderup, M. og P. Gravesen. Grinder-Hansen, Poul (2018): Kronborg Slot – fortællingen om et slot, Gyldendal A/S, København. GEUS, Geocenter Danmark, Københavns Universitet og GEO Forlag. Heiberg, Steffen (red.) (2006): Christian 4. og Frederiksborg, Aschehoug Dansk Forlag A/S, København. Houmark-Nielsen, M. (2019): Geologi og landskaber i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Notat ud- Jensen, O.L., Klahn, I.R. & Christensen, J. (red.) (2017): Hillerødhistorier. arbejdet for nationalparksekretariatet til brug ved udarbejdelse af en nationalparkplan (https://nationalparkkongernesnordsjaelland.dk/media/261573/geologi-og-landskaber-i-nationalpark-kongernes-nords- Jørgensen, E.L. & Nielsen, P. Chr. (1964): Nordsjællands skove gennem 200 år – den Gram-Langenske jaelland.pdf). Forstordning, Rhodos, København. 4 Iversen, J. 1967: Naturens Udvikling siden sidste Istid, Danmarks Natur, Politikens Forlag p. 345-445, Kramer, Finn Erik (2008): Den store nordsjællandske krongodssamling 1560-1577, artikel i NoMus, fig. 358. Folkemuseet i Hillerød. Noe-Nygaard, N., Houmark-Nielsen, M og Knudsen, K.L. 2017: Naturen i Danmark, Geologien, 3die Richter-Friis, Niels (2010): Esrum Sø – til vands og til lands, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. udgave, kapitel 14, figur 14-1, Gyldendals Forlag (efter Iversen, J. 1960). Rune, Flemming (2009): Gribskov, bind 1-2, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. Rune, Flemming (2014): Tisvilde Hegn, bind 1-2, Forlaget Esrum Sø, Nødebo. Trap Danmark (2018): Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, bind 26, 6. udgave, Trap Danmark Formidling, undervisning og forskning A/S og Gads Forlag A/S. Jensen, Søren Mark (red.) (2005): Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland – styregruppens Trap Danmark (2018): Hillerød Kommune, 6. udgave, Trap Danmark A/S og Gads Forlag A/S, København. samlede rapport til miljøministeren. Data og information er indhentet via en række hjemmesider, herunder: www.skolenivirkeligheden. dk, www.naturstyrelsen.dk, www.udinaturen.dk, www.halsnaes.dk, www.gribskov.dk, www.hillerod. Friluftsliv dk, www.fredensborg.dk, www.helsingor.dk, www.museumns.dk, www.indmus.dk, www.helsingor- museer.dk, www.esrum.dk, www.dnm.dk, www.skovskolen.ku.dk, www.familieognaturoplevelser-ny- Danmarks Idrætsforbund (udateret): Idrætsaktiviteter i Kongernes Nordsjælland. ruphus.dk/ www.dvl.dk, www.dn.dk, www.havertilmaver.dk., m.fl. Fredensborg Kommune (2019): Kom med ud i naturen. https://www.fredensborg.dk/borger/oplevelser/ kom-med-ud-i-naturen Friluftsrådet (2013): Rekreative stier i Danmark 2013. Notat til Nordeafonden. Lokalsamfund, erhverv og turisme Hansen-Møller, Jette, og Sandra Gentin (2005): Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Dansk Kyst- & Naturturisme (2018): Feriehusanalyse – Nordsjælland, undersøgelse og analyse af danske Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Arbejdsrapport Skov & Landskab 6-2005 https://curis.ku.dk/ws/ feriehusejere på udvalgte destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme. files/20544518/ap_sl6.pdf EHSB & Living Concepts (2019): Undersøgelse af erhvervslivet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Helsingør Kommune (2017): Grønne pletter og naturperler i Helsingør Kommune. https://www.helsin- notat udarbejdet til nationalparken. gor.dk/media/14706379/helsingoer-naturperler-2017.pdf McKinsey & Company (2017): Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked. Disruptionsrådet. Hillerød Kommune (2014): ”Det grønne motionsrum” – til friluftsliv, naturoplevelser og bevægelse. VisitDenmark (2018): Turismens økonomiske betydning i Kongernes Nordsjælland, VisitDenmark. 2014/15. https://www.epaper.dk/hiller%C3%B8dkommune/det-gr%C3%B8nne-motionsrum-epaper/ VisitDenmark (2019): Attraktionslisten 2018, Danmarks mest besøgte attraktioner, VisitDenmark. Hillerød Kommune: Cykelruter fra Hillerød. https://www.hillerod.dk/borger/kultur-idraet-og-oplevelser/ ud-i-naturen/paa-tur-med-cyklen/cykel-og-stiruter/ Larsen, J.E.: Arresø til vands og til lands. Friluftskort. https://www.hillerod.dk/media/264485/friluftskort-arresoe_folder.pdf Hvad kan vi? Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om nationalparker https://www.retsinformation.dk/Forms/ Lindemann, C. (2019): Outdooridræt i Danmark – en analyse af idrætsmulighederne i den danske natur. R0710.aspx?id=186417. Lovforslaget fra 2007 med bemærkninger kan findes her: https://www.retsin- Danmarks Idrætsforbund. formation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89524 Moos-Bjerre A/S (2019): Borgerundersøgelse af friluftslivet i Nordsjælland. Rapport til Nationalpark Kon- Retsinformation: Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland (bkg. 71/2018). https:// gernes Nordsjælland https://nationalparkkongernesnordsjaelland.dk/media/261574/friluftsundersoegel- www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=197142 se-for-nationalpark-kongernes-nordsjaelland.pdf VisitNordsjælland (2019): Outdoor-aktiviteter i Nordsjælland. https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/outdoor-aktiviteter-0

Find mere på hjemmesiderne: www.udinaturen.dk www.friluftsguiden.dk

182 Bilag Bilag 183 Stortplettet perlemorsommerfugl. Foto: Marianne Lund Ujvári. Nationalparkplan 2020-2026 for Nationalpark Kongernes Nordsjælland

[email protected]

Nationalpark Kongernes Nationalpark Klostergade 12, 3230 Græsted

https://nationalparkkongernesnordsjaelland.dk