Entomologiske Meddelelser

BIND 59 KØBENHAVN 1991

Indhold - Contents

Buh!, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karshol t, K. Larsen & K. Schnack: Fund af små• sommerfugle fra Danmark i 1989 () Records of Microlepidopterafrom in 1989 ...... 29 Fjellberg, A.: Proisotoma roberti n.sp. from Greenland, and redescription of P ripicola Linnaniemi, 1912 (Collembola, lsotomidae)...... 81 Godske, L.: Aphids in nests of Lasius Jlavus F. in Denmark. 1: Faunistic description. (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidae) ...... 85 Hallas, T. E., M. Iversen, J Korsgaard & R. Dahl: Number of mi tes in stored grain, straw and hay related to the age ofthe substrate (Acari) ...... 57 Hansen, M. &J Pedersen: >>Hvad finder jeg i køkkenet«- en ny dansk skimmelbille, Adisternia watsoni (Wollaston) (Coleoptera, Latridiidae) A new Danish latridiid, Adisternia watsoni Wollaston...... 23 Hansen, M., P. Jørum, V. Mahler & O. Vagtholm:Jensen: Niende tillæg til >>Forteg­ nelse over Danmarks biller« (Coleoptera) Ninth supplement to the list oj Danish Coleoptera ...... 5 Hansen, M. & S. Kristensen: To nye danske biller af slægten Monotoma Herbst (Cole­ optera, Monotomidae) Two new Danish of the Monotoma Herbst ...... 41 Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J Pedersen: Tiende tillæg til >>Fortegnelse over Danmarks biller<< (Coleoptera) Tenth supplement to the list of Danish Coleoptera ...... 99 Heie, O. E.: Addition of fourteen species to the list of Danish aphids (Homoptera, Aphidoidea) ...... 51 Holmen, M.: Dværgvandnymfe, Nehalennia speciosa (Charpentier) ny for Danmark (Odonata, Coenagrionidae) The damselfly Nehalennia speciosa (Charpentier, 1840) new to Denmark ...... Nielsen, B. Overgaard: Seasonal development of the woodland earwig (Chelidurella acanthopygia Gene) in Denmark (Dermaptera) ...... 91 Pape, T.: Færøsk dermatobiose (Diptera, Oestridae, Cuterebrinae) - med en over- sigt over human myiasis i Danmark ...... 67 Reddersen, T. & T. S. Jensen: The carabid fauna of a large Danish spruce forest (Coleoptera, Carabidae)...... 73 Runge, J B.: Anthonomus brunnipennis Curtis, 1840, en overset snudebille (Coleoptera, Curculionidae) Anthonomus brunnipennis Curtis, 1840, in Denmark...... 12 7 Wiberg-Larsen, P., T. Iversen &J Thorup: First Danish record ofPtilocolepus granulatus (Pietet) (Trichoptera, Hydroptilidae) ...... 45 Anmeldelse - Book review ...... 90 Mindre meddelelser - Short communications 84 Oversigt over Entomologisk Forenings møder og ekskursioner 1991

13.jebruar 1991. Ernst Torp: Danmarks svirrefluer- en kortlægning med opfølgning.- 12 deltagere.

2.-3. marts 1991. Entomologisk Årsmøde.

11:. marts 1991. Axel Michelsen: Den mekaniske bi - biernes dansesprog analyseret ved hjælp af en mekanisk attrap. (Invitation fra Dansk Naturhistorisk Forening).

21:. apri/1991. Ordinær generalforsamling efterfulgt af en præsentation af de 10 nyligt frede­ de danske insektarter. - 17 deltagere.

13.-15. september 1991. Weekend-ekskursion til Ulfshale. - 12 deltagere. l. oktober 1991. Ebbe S. Nielsen: Systematikkens rolle i biodiversitetskrisen.- 25 deltagere.

19. november 1991. Peter Halter: Gødningsbiller i Afrika. - 22 deltagere.

10. december 1991. Svend Kaaber: Færøernes sommerfuglefauna og problemer vedrørende udforskningen heraf. - 18 deltagere. deltagere. Dværgvandnymfe, Nehalennia speciosa (Charpentier), ny for Danmark ( Odonata, Coenagrionidae)

Mogens Holmen

Holmen, M.: The damseJfly Nehalennia speciosa (C harpentier, 1840) new to Denmark. Ent. Meddr 59: 1-3, Copenhagen, Denmark 1991. ISSN 0013-8851.

A large population o f Nehalennia speciosa (C harp.) was discoveredin j une 1990 in a loc­ ality near Elsinore in north-eastern Zealand. The species was found along edges of an oligotrophic pool in a small quaking bog surrounded by coniferous forest.

Mogens Holmen, Høbjergvej 11, Høbjerg, DK-3200 Helsinge, Danmark.

Den 27. juni 1990 konstateredes en stor be­ N speciosa angives i litteraturen som knyt­ stand af dværgvandnymfe, Nehalennia specio­ tet til lavvandede, sumpede områder, hvor sa (Charpentier, 1840), i >>Fandens Hul<<, der under oligo- eller mesotrofe forhold er Teglstrup Hegn, ca. 500 m sydøst for Helle­ udviklet en ret tæt, ensartet sumpvegetation bæk Avlsgård (NEZ; UTM: UC41). Bestan­ (magnocaricion), oftest domineret af starer den talte flere hundrede individer, hvoraf ( Carex), undertiden også af padderokker indsamledes l Cf og 2 99 (M. Holmen leg., (Equisetum), siv Uuncus), tagrør (Phragmites) coll. Zoologisk Museum, København). Ar­ eller andre græsser (Ris, 1909; De Marmels ten er ikke tidligere kendt fra Danmark. & Schiess, 1977; Sandhall, 1987; Nielsen, in Nehalennia speciosa er udbredt fra Mellem­ litt. 1987; Askew, 1988; van Vondel & Ver­ europa og det sydlige Fennoskandien til Ja­ donk, 1988). pan og det nordlige Asien (De Marmels, Den danske lokalitet er kendt som et eks­ 1984; Askew, 1988; van Vondel & Verdonk, tremfattigkær af største botaniske værdi, 1988). Arten er medtaget i guldsmedeafsnit­ idet den dels har en veludviklet og uforstyr­ tet i Danmarks Fauna (Esben-Petersen, ret hængesækvegetation, dels har været fin­ 1910), idet fund i Nordtyskland og Sydsveri­ dested for den rødlistede art blomstersiv ge sandsynliggjorde en dansk forekomst. (Scheuchzeria palustris L.) (Hovedstadsrådet, Også Peter Nielsen (in litt., 1987) mente, at 1989a). >>Fandens Hul<< er omkranset af nåle• arten måske kunne findes i Danmark. skov og består af et mindre vandhul omgivet Alligevel er fundet noget overraskende. N af en hængesæk af tørvernosser (Sphagnum speciosa er nemlig generelt sjælden og i tilba­ spp. ). Vandhullet er dybt, surt, oligotroft og gegang i Vesteuropa. I en af Europarådets brunvandet. Langs dets kant findes partier publikationer(van Vondel & Verdonk, 1988) med løs vegetation af tørvemoser i vandet og redegøres for artens europæiske status: I desuden med især sumpplanterne hunde­ Belgien, Holland og Frankrig er den mulig­ hvene (Agrostis canina L.), bukkeblad (Meny­ vis uddød, og i hvert af de øvrige vesteuro­ anthes trifoliata L.), dusk-fredløs (Lysimachia pæiske lande, hvor den er fundet, er der højst thyrsiflora L.) og mod øst dynd-star ( Carex li­ nogle få kendte lokaliteter tilbage. I samme mosa L.). Det var i denne sumpvegetation, at publikation angives N speciosa som >>sårbar« N speciosa blev fundet. i Europa, og som konsekvens heraf anbefa­ I alt lever 15-20 arter af guldsmede og les det kraftigt at give fuld beskyttelse til alle vandnymfer på lokaliteten. Af andre sjæld• levesteder. nere eller for biotopen karakteristiske arter

Ent. Meddr 59, 1 - 1991 Naturlig størrelse.

Fig. 1. Nehalennia speciosa (Charp. ), O'.

kan nævnes: Aeshna subarctica Walk., Soma­ området ser ikke ud til at påvirke lokaliteten tochlora jlavomaculata (vander Lind.), Sympet­ i nævneværdig grad. rum danae (Sulz.) og Leucorrhinia dubia (van­ Med en længde på 22-28 mm og et vinge­ der Lind.). fang på 25-33 mm er N speciosa Europas Lokaliteten har kun ændret sig meget lidt mindste vandnymfe. Blandt de danske gennem de sidste 25 år. N speciosa har næppe vandnymfer ligner den mest de to arter af været eftersøgt her tidligere og kan meget vel slægten Ischnura, især I. pumilio (Charp.). tænkes at have levet på lokaliteten igennem Foruden på den ringe størrelse, der normalt mange år. ikke overlapper med vore andre arter, kan N Stedet er omfattet af naturfredningslov­ speciosa bl.a. kendes på farvetegningen (Fig. ens generelle beskyttelse af større vådområ• 1). Den sammenhængende lyse linie langs der (paragraf 43), men er ikke egentligt fre­ hovedets bagkant, i kombination med den det. Det er beliggende i statsskov i et områ• på oversiden overvejende mørke, grønt roe­ de, der bl.a. anvendes som øvelsesterræn for talskinnende bagkrop med de tre mere eller forsvaret. I Regionplanen (Hovedstadsrå• mindre lyst tegnede bageste led, er karakte­ det, 1989b) indgår lokaliteten i et kerneom­ ristisk for arten. råde for biologiske fredningsinteresser, De mørke tegninger på bryst og bagkrop hvori der skal tages særligt hensyn til disse har grøn metalglans. Oventil er de lyse teg­ interesser. Den nuværende anvendelse af ninger, bl.a. mellem- og bagbrystets sider,

2 Ent. Meddr 59, l - 1991 lyseblå eller turkisfarvede, lidt mere grønli­ Litteratur ge eller rødlige hos hunner. På benene og på Askew, R. R., 1988. The Dragonflies of . 291 kroppens underside går de lyse farver over i pp. Great Horkesley. hvidgult. Vingemærket er hvidgult med et De Marmels, J., 1984. The genus Nehalennia Se­ lidt mørkere parti. De to køn ligner hinan­ lys, its species and their phylogenetic relation­ den meget i farvetegningen. ships (Zygoptera: Coenagrionidae).- Odonato­ Flyvetiden ligger frajuni til ind i septem­ logica 13: 501-527. ber. Æggene lægges i plantestængler lige un­ De Marmels, J. & Schiess, H., 1977. Zum Vor­ der vandoverfladen. Han og hun er ikke kommen der Zwerglibelle Nehalennia speciosa koblet sammen under æglægningen (Sand­ (Charp. 1840) in der Schweiz (Odonata: Coe­ hall, 1987). nagrionidae). - Viertelj"ahrschrift der natuifor­ Ifølge nogle nøgler til de fuldvoksne euro­ schenden Geselisehaft in Ziirich 122: 339-348. Esben-Petersen, P., 1910. Guldsmede, Døgnfluer, pæiske guldsmedelarver (Franke, 1979; Slørvinger og Copeognather (Pseudoneurop­ N speciosa Askew, 1988) kan larven af be­ terer). - Danmarks Fauna 8: 164 pp. Køben­ stemmes på følgende kombination af karak­ havn. terer: Følehorn 6-leddede; midterste gælle• F ranke, U., 1979. Bildbestimmungsschliissel mit­ blad delt på tværs i dets distale halvdel eller teleuropiiischer Libellen-Larven (Insecta: udelt (ved en deling er sideranden lidt kraft i­ Odonata). - Stuttgarter Beitriige zur Naturkunde, gere tandet proximalt for denne); gællebla• Serie A 333: 1-17. de distalt udtrukket i en skarp spids; krops­ Hovedstadsrådet, 1989a. Botanisk overvågning i længde, inkl. gælleblade, maksimalt 18 mm. hovedstadsregionen 1982-1989.- Naturovervåg• Ifølge De Marmels (1984) er gællebladene ning 74: 204 pp. Valby. - 1989b. Regionplan 1989 for Københavns amt, Fre­ dog stumpt tilspidsede, og larven desuden deriksborg amt, Roskilde amt, Københavns kommu­ karakteriseret ved at have 5-7 børster på hver ne, Frederiksberg kommune. 145 pp. Valby. afmentums palper (maskens flige) samt 1-4 Ris, F., 1909: Odonata. - Die Siisswasseifauna hovedbørster og 1-4 yderligere børster på Deutschlands 9: 67 pp. Jena. hver side af selve mentum (maskens udelte Sandhall, Å., 1987. Trollsliindor i Europa. 251 pp. led). Stockholm. Dr. J. van Vondel, Rijksmuseum van Na­ van Vonde!, J. & Verdonk, M. J., 1988. The pro­ tuurlijke Historie, Leiden, takkes for oplys­ teetion o f dragonflies (Odonata) and their bio­ ninger om habitaten for N speciosa. tapes. -Nature and environment series 38: 182 pp. Strasbourg.

Ent. Meddr 59. l · 1991 3

Niende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera) Michael Hansen, Pallejørum, Viggo Mahler & Ole Vagtholm:Jensen

Hansen, M.,Jørum, P., Mahler, V. & Vagtholm :Jensen, 0.: Ninth supplement to the list of Danish Coleoptera. En t. Meddr 59: 5-21. Copenhagen, Denmark, 1991.

In 1989 7 species ofColeoptera have been recorded as new to Denmark, viz. Cypha suecica (Palm), Amischa bifoveolata (Mannh.), Rhyzobius chrysomeloides (Herbst), Tetrops starki Chevr., Otiorhynchus crataegi Germ., Thryogenes jiorii Zumpt and Ceutorhynchus parvulus Bris. Bryaxis gracilipes Raffr. is deleted from the Danish list. Faunistic, biological or nomenclatorial notes are given on further c. 300 Danish species.

Michael Hansen, Dalføret 16, 3.th., DK-2300 København S. Palle Jørum, Nørremøllevej 84, DK-8800 Viborg. Viggo Mahler, Steen Billes Torv 8, 2., DK-8200 Århus N. Ole Vagtholm:Jensen, Søndermarksvej 301, DK-7190 Billund.

Dette tillæg omhandler fund af nye, sjældne ge forfatter tilføjet i parentes på samme må• eller af andre grunde nævneværdige biller i de som finderne under de enkelte fund. Danmark i 1989 samt enkelte ældre fund. Nomenklaturen er efter Silfverberg Der er siden ottende tillæg til billeforteg­ (1979), og kun navneændringer i forhold til nelsen (Hansen & al., 1990) konstateret 7 dette katalog er kommenteret nærmere, for nye arter for Danmark. De er i teksten mær• så vidt de ikke allerede fremgår af tidligere ket med en *. Det drejer sig om følgende: tillæg. De i fortegnelsen (Hansen, 1964) be­ nyttede navne er dog altid nævnt i parentes 146. Cypha suecica (Palm) under de omtalte arter, hvis der er sket æn• 158. Amischa bifoveolata (Mannh.) dringer. 286. Rhyzobius chrysomeloides (Herbst) Tallene foran navnene henviser til sidetal 355. Tetrops starki Chevr. i >>Fortegnelse over Danmarks biller« (Han­ 392. Otiorhynchus crataegi Germ. sen, 1964 ), og artsrækkefølgen er således af 419. Thryogenesjiorii Zumpt praktiske grunde den samme som i dette 428. Ceutorhynchus parvulus Eris. værk. Som tidligere følges inddelingen af Danmark i 11 distrikter. Distriktsgrænserne En art udgår: og forkortelserne for distrikterne er de sam­ 191. Bryaxis gracilipes Raffr. me som i de 4 foregående tillæg. Bidrag til dette tillæg er modtaget fra føl­ Nogle af de nye arter er allerede publiceret gende personer: Mogens Frost Christensen, som danske i særskilte artikler, hvortil er Michael Hansen, Mogens Holmen, Lars S. henvist under de pågældende arter. De øvri­ Jermiin, Palle Jørum, Sigvald Kristensen, ge nye arter vil i nødvendigt omfang blive Henning Liljehult, Viggo Mahler, Ole grundigere behandlet i kommende artikler. Mehl, Ole Martin, Thorkild Munk, Eivind Hvor der under en art er givet mere fyldi­ Palm, Jan Pedersen, Knud Pedersen, Gun­ ge kommentarer, er navnet på den ansvarli- nar Pritzl, Mogens Rudkjøbing, Jan Boe

Ent. Meddr 59, l · 1991 5 Runge, Søren Tolsgård og Ole Vagtholm­ HALIPLIDAE Jensen. 48. Haliplusjulvicollis Er. SJ: Tinglev Mose, fåtallig september 1989 (M. Holmen). CARABIDAE (ind. Cicindelidae) DYTISCIDAE 7. Gieindela sylvatica L. (silvatica auct.). Ud­ 50. Hydroporus dorsalis (Fabr.). Arten henfø­ bredt i WJ, EJ, NWJ og B. res nu til egen slægt, Suphrodytes Des Gozis 16. Rembidion nigricome Gyll. WJ: Kompedal (Angus, 1985). Plantage (P. Jørum). 50. Hydroporus rufifrons (Miill.). NWJ: Possø 18. Rembidion saxatile Gyll. Udbredt på v. Hvidbjerg Kirke (leg.?, meddelt af M. havskrænter. Fundet i alle distrikter, undta­ Holmen). gen WJ. 51. Hydroporus negleetus Schaum. SJ: Lakolk 20. Rembidion quinquestriatum Gyll. EJ: Kjel­ (S. Kristensen). lerup, i antal4.8.1989, ved en gammel vand­ mølle. Dyrene, der var temmelig friskklæk• 52. Hydroporus obsoletus Aube. EJ: lbæk v. kede, fandtes under mursten, brædder Munkebjerg, l eks. 22.7. (V. Mahler) og 2 o.lign. langs murene, sammen med bl.a. Pti­ eks. 29.7.1989(0. Vagtholm:J.), understen i nus tectus, Epauloecus unicolor, Mycetaea hirta, udtørret skovbæk. Tenebroides mauritanicus og Sitophilus granarius 52. Hydroporus melanarius Sturm. Der forelig­ (M. Hansen, S. Kristensen, J. Pedersen). ger yderligere en række fund, og arten er 22. Patrobus australis Sahlb. (septentrionis var. kendt fra distrikterne SJ, WJ, EJ, NEJ, australis). LFM: Kristianssæde Skov (P. Jø­ LFM, SZ og NEZ. rum). 52. Graptodytes bilineatus Sturm. SZ: Oreby 23. Chlaenius vestitus (Payk.). LFM: St. Slem­ Skov (S. Kristensen). minge og Reersø (H. Liljehult). 53. Laccomis oblongus (Steph. ). NWZ: Vester­ 24. Badister dorsiger (Duft.). LFM: Frejlev lyng v. Havnsø (V. Mahler). Skov (S. Kristensen). 55. llybius sirni/is Thoms. B: Svinemose i Al­ 25. Harpalus melleti Heer. Arten bør benæv• mindingen, l eks. juni 1989 (M. Holmen). nes melletii (Heer) (Lindroth & al., 1986). 58. Dytiscus circumflexus Fabr. NEZ: Flere ste­ 28. Harpalus froelichi Sturm. Arten bør be­ der. nævnes froelichii Sturm (Lindroth & al., 1986). 31. Dichirotrichus pubescens Heer. Arten bør (Hydrophilidae partim) benævnes Dicheirotrichus gustavii Crotch 61. Ochthebius auriculatus Rey. Udbredt fra (Lindroth & al., 1986). Rømødæmningen til Skallingen (SJ, WJ). 37. Pterostichusaterrimus(Hbst.). NEZ: Smør" mosen v. Bagsværd (fl. samlere). SILPHIDAE 42. Agonum micans Nicol. (Europhilus m.). (s.str.) NWZ: Skarresø, l eks. 18.8.1984 (S. Kri­ 70. Thanatophilus dispar (Hbst.) (jfr. Hansen stensen). & al., 1990). NEJ: Grønnestrand, 2 eks. 43. Lebia cruxminor (L.). EJ: Kongensbro, l 21.4.1989, sigtet af opskyl ved strandsøer (P. eks. 2.7.1989 (S. Tolsgård). Jørum, H. Pedersen).

6 Ent. Meddr 59, 1 · 1991 CHOLEVIDAE MICROPEPLIDAE (Silphidae partim) 92. Micropeplus Julvus Er. Udbredt i WJ og 72. Ptomaphagus varicomis (Rosh.) (variicomis EJ. auct.). NEZ: Ryegård Dyrehave (G. Pritzl). 92. Micropeplus tesseru/a Curt. (Hansen, 74. Catops grandicollis Er. Udbredt i WJ og EJ. 1970). EJ: Ødsted Skov, l eks. 21.5.1989, sig­ 75. Catops kirbii (Spence)(kirbyi auct.). NEZ: tet af løv ved skovsum p, sammen med bl.a. Ryegård Dyrehave (G. Pritzl). Atheta gyllenha/i og Dochmonota clancula (0. Vagtholm-J ). 75. Catops subfuscus Kelln. Udbredt i EJ. 75. Catops chrysomeloides (Panz.). EJ: Enges­ vang (S. Kristensen). STAPHYLINIDAE 76. Colon sempes (Sahlb.). SZ: Oreby Skov, l 93. Proteinus atomarius Er. SZ: Marienlyst eks. 19.8.1989, aftenketsjet i fugtigt engom­ Skov v. Vordingborg, l eks. 15.5.1989, sigtet råde O- Pedersen). af fugtigt løv ved skovsump (M. Hansen). NEZ: Ryegård Dyrehave, l eks. 15.6.1989, ved et ræveådsel (G. Pritzl). (Liodidae auct.) 93. Eusphalerum primulae (Steph.) (Anthobium p.). EJ: Ødsted Skov, i antal primo maj 1989, 77. Triarthron maerkeli Miirkl. Også B: Slad­ på blomstrende løgkarse (0. Vagtholm:J.). derbakke i Almindingen (P. Neerup Buhl). 96. Omalium littora/e Kr. WJ: Pælebjerg på 77. Trichohydnobius suturafis (Zett.) (Hydnobius Fanø (0. Vagtholm:J., V. Mahler). perrisz). Slægtsnavnet bør være Sogda Lepa­ tin (Perkovsky, 1988; jfr. Bistrom & Silfver­ 97. Phloeonomus punctipennis Thoms. Ufr. berg, 1988). Mahler, 1987). Også LFM: Flere steder på 77. ciliaris (Schm.) (Liodes c.). NEJ: Lolland (S. Kristensen m.fl.). Tversted, l eks. 11.8.1986, ketsjet i hvid klit 97. Phloeonomus monilicamis (Gyll. ). Henføres (T. Munk). nu til slægten.JYlostiba Gglb. (Zanetti, 1987). 81. Agathidium confusum Bris. EJ: Velling 97 . .JYlodromus testaceus Er. LFM: Frejlev Skov (S. Kristensen). Skov (S. Kristensen). 82. Agathidium nigrinum Sturm. NWZ: Ku­ 100. Lesteva heeri Fauv. SZ: Svinø Strand (S. lebjerg v. Skellebjerg (M. Hansen). Kristensen).

SCYDMAENIDAE 100. Geodromicus Redt b. Slægtsnavnet er kor­ rekt og skal ikke, som angivet hos Muona 84. Scydmoraphes minutes (Chaud.) (Neuraphes (1979), ændres til Psephidonus Gistel (Zerche, m.) (Hansen, 1970). NEZ: Christianshavn 1987). (Orlogsværftet), l eks. 8.11.1989, i rødmul­ det fyrretømmer sammen med bl.a. Euplec­ 101. Manda mandibularis (Gyll.) (Acrognathus tus kars ten i og Ampedus praeustus (M. Hansen). m.). SZ: Oreby Skov, l eks. 19.8.1989, aften­ ketsjet mellem Carex-tuer ved et lille udtørret vandhul i fugtig, lysåben løvskov (M. Han­ SPHAERIIDAE sen); Vallø Dyrehave, l eks. 4.6.1989, aften­ Familien bør benævnes Microsporidae ketsjet på sumpet skoveng (G. Pritzl). (ICZN, 1985). 102. Thinodromus arcuatus (Steph.) (Trogo­ 86. Waltl. Slægten bør benævnes phloeus a.). WJ: Allerup og Novrup Enge v. Microsparus Kol. (ICZN, 1985). Tjæreborg (0. Vagtholm:J.). NWZ: Tissø

Ent. Meddr 59, 1 - 1991 7 (G. Pritzl). NEZ: Flere lokaliteter (G. Pritzl lund; Frederikshåb Plantage (O. Vagtholm­ m.fl.). J.). Udbredt i EJ. 103. Carpelimus gracilis (Mannh.) (Trogophloe­ 122. Gyrohypnus punctulatus (Payk. nec Goeze) us g.). SZ: Marienlyst Skov v. Vordingborg (Xantholinus p.). Artsnavnet er ugyldigt, men 0· Pedersen). NEZ: Roskilde-egnen (G. kan ikke, som antydet hos Mahler (1987), er­ Pritzl.). stattes med ater Steph. Ifølge Lohse (1988) skal arten benævnes liebei Scheerp. 104. Anorylus insecatus (Grav.) ( Oxytelus i.). SZ: Strøby (G. Pritzl). 125. Philonthus addendus Sharp. EJ: Moes­ gård (V. Mahler). 104. Oxytelusfulvipes Er. SZ: Oreby Skov (S. Kristensen). 126. Philonthus sordidus (Grav.). Artsnavnet er korrekt og skal ikke, som angivet hos Muona 105. Oxytelus migrator Fauv. (Bangsholt, (1979), ændres til pachycephalus Nordm. (Po­ 1981). SZ: Oreby Skov, l eks. 26.5.1985, af­ pe & Marshall, 1980). tenketsjet (S. Kristensen). 126. Philonthus parcus Sharp (Hansen, 1972). 107. Bledius femaralis (Gyll.). EJ: Jenskær v. WJ: Billund, 5 eks. i løbet afjuli 1989, på ud­ Gjessø, 2 eks. 24.8.1986, på åben sti på tør­ lagt rådyrskind (0. Vagtholm:J.). veblandet sandbund (P. Jørum & H. Peder­ 127. Philonthus concinnus (Grav.). Artsnavnet sen leg., V. Mahler det.). er korrekt og skal ikke, som angivet hos Mu­ 10 7. Bledius occidental is Bondr. ( crassicollis ona (1979), ændres til ochropus (Grav.) (Pope auct. nec. Lac.). NEJ: Valsted v. Linden­ & Marshall, 1980). borg Å (P. Jørum). 129. Philonthus salinus Kiesw. WJ: Udbredt 107. Bledius atricapillus (Germ.). SZ: Knuds­ langs kysten nordpå til Skallingen (fl. samle­ hoved (V. Mahler). re). F: Romsø (V. Mahler). 108. Bledius dissimilis Er. SZ: Svinø Strand 129. Philonthus binotatus (Grav.). NWJ: Lund (M. Hansen). Fjord (P. Jørum). 130. Gabrius keysianus Sharp. NEJ: Grønne­ 110. Stenus aterrimus Er. NEJ: Lille Vildmose, strand (P. Jørum). l eks. 13.7.1953 (Bisgaard leg., S. Kristensen det.). 133. Quedius truncicola Fairm. & Lab. (ventralis Arag. nec Grav.). EJ: Moesgård, l eks. 110. Stenus jossulatus Er. Udbredt på hav­ 3.9.1989, ved svedende elm (V. Mahler, O. skrænter i det østlige Jylland (SJ, EJ). Vagtholm:J.). 111. Stenus incrassatus Er. Arten er meget ud­ 134. Quedius injuscatus Er. EJ: Moesgård, 7 bredt. Fund foreligger nu fra alle distrikter eks. 3.9.1989, sigtet af smuld i hule popler, undtagen SJ og NWJ. sammen med bl.a. Hapalaraea pygmaea og 113. Stenus crassus Steph. Der foreligger yder­ Quedius brevicomis (V. Mahler, O. Vagt­ ligere nogle fund, og arten er kendt fra di­ holm:].). strikterne WJ, EJ, NEJ og NEZ. 134. Quedius mieraps (Grav.). WJ: Tørskind, i antal 17. 7.1989, sigtet i hul elm, sammen 114. Stenus pubescens Steph. Der foreligger med bl.a. Oxypoda recondita og Anobium niti­ mange fund, og arten er kendt fra alle di­ dum (0. Vagtholm:J.). strikter undtagen LFM og NWZ. 134. Quedius invreae Grid. Arten bør benæv• 120. Lathrobium multipunctum Grav. Udbredt nes invreai Grid. (Bistrom & Silfverberg, langs kysterne i de sydøstlige egne af landet 1988). (SJ, EJ, F, LFM, SZ, NWZ, NEZ og B). 143. Tachyporus formosus Matth. (Mahler, 122. Leptacinus intermedius Donisth. WJ: Bil- 1987; Hansen, 1988). Arten er nu genfundet

8 Ent. Meddr 59, l - 1991 et par gange i Oreby Skov, bl.a. 3.6., 10.6. og 152. Placusa pumilio (Grav.). NEZ: Ryegård 19.8.1989 O- Pedersen, M. Hansen), hvor Dyrehave; Store Dyrehave; Grib Skov. Også den blev aftenketsjet på et lille begrænset under nåletræsbark (G. Pritzl). parti ved en grøft i det sydvendte skovbryn. 153. Silusa rubiginosa Er. Udbredt i EJ. Dyrene var fremme i vegetationen kl. ca. 20.00 til 20.30 og var påfaldende livlige. 155. Rolitochara obliqua Er. (Bangsholt, 1981). 143. Tachyporus pulehellus Mannh. W]: K von g LFM: Fuglsang Park (S. Kristensen). (M. Hansen). 156. Falagrioma thoracica (Steph.) ( Falagria t.). 144. Tachinus pallipes Grav. Udbredt i WJ og NWJ: Bulbjerg, i antal 19.8.1989, på stejlt EJ. klintparti med urlsivende vand (P. Jørum). 145. Tachinus elongatus Gyll. EJ: Sødal Skov 157. Rrachyusa concolor (Er.). SZ: Kulsbjerge, (P. Jørum). i antal 20.8.1989, på fugtige, lerede, plante­ bare flader ved kanten af en delvis udtørret *146. Cypha suecica (Palm) (efter discoidea) sø, i selskab med bl.a. Dasygnypeta velata, Gny­ (Hansen, 1952). Nu fundet i Danmark 0). peta carbonaria og Rembidion varians (M. Han­ EJ: Ravnsø v. Veng, l O' 10.9.1989, nedban­ sen, J. Pedersen). ket af Phragmites-bevoksningen i vandkan­ ten. Arten er bl.a. fundet i Skåne, men ikke 158. Schistoglossa aubei (B ris.). W]: Ringive i Nordtyskland, og kan muligvis henregnes Kommuneplantage (0. Vagtholm-J). til de mere eller mindre >>montane<< arter i 158. Amischa Thoms. De nordiske arter er re­ det midtjyske søhøjland, i lighed med Dcalea videret af Muona (1990) med nedenstående concolor, der er talrig på lokaliteten (V. Mah­ ændringer til følge. ler). 146. Cypha hans en i (Palm) (Hypocyptus h.). EJ: *158. Amischa cavijrons (Sharp) er hos Han­ Uldrup Bakker v. Sondrup, l eks. 19.2.1989 sen (1970) synonymiseret med analis (Grav.), (V. Mahler) og senere i antal (0. Vagtholm­ men betragtes nu igen som en særskilt art, J ), sigtet i skovbunden ved en strandeng. der benævnes bijoveolata (Mannh.) (cavijrons SZ: Oreby Skov, l O' 19.8.1989, aftenketsjet Sharp ). Begge køn er antagelig almindelige på strandengspartiet ud for skovens sydvest­ i Danmark, mens der af analis kun er fundet lige bryn, sammen med bl.a. C. punctum (M. 9 9 hos os (V. Mahler). Hansen). 158. Amischa arata (Muls. & Rey). Arten bør 146. Cypha punctum (Motsch.) ( Hypocyptus p.). benævnes nigrofusca (Steph.) (soror Kr., arata SZ: Oreby Skov, i antal 19.8.1989, aftenket­ Muls. & Rey, simillima Sharp, sarsi Mun­ sjet på strandeng O- Pedersen, M. Hansen). ster). 148. Diglotta mersa (Halid.). W]: N.f. Nord­ 162. Hydrosmecta thinabioides (Kr.) (Atheta t.). by, Fanø, 4 eks. 10.6.1989, på steril sandban­ Arten bør benævnes Iongu/a (Heer) (thinobi­ ke i tidevandszonen, sammen med D. subma­ oides Kr.) (Lohse, 1988). rina og Rembidion laterale (O. Vagtholm-J, V. 163. Rrundinia marina (Muls. & Rey) (Atheta Mahler). m.). NWJ: Gøttrup Holme (P. Jørum). 149. Encephalus complicans Kirby Qfr. Mahler, 1987). Også SZ: Rettestrup (S. Kristensen); 164. Atheta nz'tella Brundin (Mahler, 1987). Vallø Dyrehave (G. Pritzl). Arten er hyppigt SZ: Varpelev, i antal 16.5.1989, aftenketsjet taget i skimlede tuer af Carex paniculata. på en vejdæmning med talrige vandrotte­ gange (nær den i 6. tillæg (Mahler, 1987) 150. Gyrophaena congrua Er. EJ: Øerne v. nævnte lokalitet) (G. Pritzl). Ebeltoft, l O' 9.9.1989, i birkerørhat (Lecci­ num holopus) sammen med Aleochara moerens 165. Atheta boreella Brundin. W]: Ringive (V. Mahler). Kommuneplantage (0. Vagtholm:J.).

En t. Meddr 59, l - 1991 9 165. Atheta glabricula Thoms. W]: Ringive art. Også hos Palm (1972) hersker der nogen Kommuneplantage (0. Vagtholm-:J.). usikkerhed om artskomplekset abdomina­ lis/strandi. Efter undersøgelser af såvel den 167. Atheta subterranea (Muls. & Rey). SZ: ydre morfologi som de hanlige og hunlige Vallø, 1 eks. 4.6.1989, aftenketsjet (G. Pritzl). genitalier på ovennævnte materiale er der dog næppe tvivl om, at de danske eksempla­ 167. Atheta basicomis (Muls. & Rey). EJ: Ød• rer bør henføres til strandi (V. Mahler, O. sted Skov (0. Vagtholm·:J.). Vagtholm:J.). 169. Atheta aquatica (Thoms.). EJ: Fuglslev, 1 182. Oxypoda exoleta Er. W]: Pælebjerg, Fanø eks. 24.9.1989, i kompost (V. Mahler). (0. Vagtholm:J., V. Mahler). 170. Atheta exeellens (Kr.). W]: Ringive Kom­ 183. Oxypoda amoena Fairm. & Lab. Arten muneplantage, 5 eks. i løbet afjuni 1989, på bør benævnes fiavicamis Kraatz (Zerche, udlagt rådyrskind i mos i skygget granskov, 1987). EJ: Sdr. Stenderup (O. Vagtholm:J.). sammen med A. monticola, Acrotrichis silvatica 184. Thiasophila Kr. Slægtsnavnet er korrekt og Tachinus proximus (0. Vagtholm-J.). og bør ikke, som antydet i 6. tillæg (Mahler, 173. Atheta subsinuata (Er.). Udbredt i WJ og 1987), ændres til Thyasophila (Zerche, 1987). EJ. 186. Aleochara villosa Mannh. NEJ: Ålborg, 173. Nehemitropia sordida (Marsh. nec Grav.) legepladsen »Gåserød«, 2 eks. 9.4.1989, sig­ (Atheta s.). Artsnavnet er ugyldigt. Lohse tet af gødningsblandede halmrester i skure (1988) benævner arten lividipennis med dyrehold (M. Frost Christensen, P. Jø­ (Mannh. ), hvilket imidlertid er det gyldige rum). navn for Oxypoda lividipennis Mannh. Det 186. Aleochara rujicomis Grav. NEJ: Svinkløv, korrekte navn til arten er N curvipes (Steph.) 1 eks. 21.4.1989, på mosbevokset, leret bund (V. Mahler). på havskrænten (H. Pedersen leg., coll. P. 176. Lomechusoides strumasus (Fabr.) (Lomechu­ Jørum). sa strumosa). NEJ: Tingskov, i antal 2.4.1989 og senere, i tuer af Formica sanguinea på åben PSELAPHIDAE hedebund (M. Frost Christensen). 187. Plectophloeus nubigena (Reitt.) (Hansen, 180. Meotica lohsei Benick (hanseni Scheerp.). 1973). SZ: Marienlyst Skov v. Vordingborg W]: Billund, 1 9 19.5.1989, modlysketsjet (M. Hansen, J. Pedersen). NEZ: Skjolde­ (0. Vagtholm:J.). næsholm (M. Hansen). 181. Oxypoda lucens Muls. & Rey. EJ: Højen 188. Euplectus brunneus (Grimm.). SZ: Oreby Skov, 1 9 6.8.1989, under barkflager på sve­ Skov (S. Kristensen); Marienlyst Skov v. dende elm, sammen med bl.a. Quedius invreai Vordingborg (M. Hansen). (0. Vagtholm:J.). 191. Bryaxis gracilipes Raffr. udgår som en 182. Oxypoda strandi Scheerp. (abdominalis dansk art, idet den må betragtes som en auct. nec Mannh. ). EJ: Handrup, i antal form af puncticollis (Denny). Denne opfattel­ 9. 7.1989, sigtet under store, fritstående se er også fulgt hos Hansen (1968). lyngbuske på tørbundsbakke, sammen med bl.a. Quedius aridulus og Oxypoda togata (V. 191. Bryaxis curtisi (Leach) (Bythinus c.). Ud­ Mahler, O. Vagtholm:J.).- Der hersker no­ bredt i LFM (G. Pritzl). gen usikkerhed om artsnavnet. Hansen (1954, 1964) benævner arten abdominalis HISTERIDAE Mannh., men anfører senere (1969), at vor art antagelig er strandi Scheerp. eller en den­ 193. Onthophilus punctatus (Miill.) (sulcatus ne meget nærtstående, måske ubeskreven Fourer.). Genfundet efter mange års forløb i

10 Ent. Meddr 59, 1 - 1991 NEJ: Ålborg, legepladsen >>Gåserød<<, i antal LFM: 8lokaliteter efter 1950. SZ: 7 lokalite­ 27.4.1989 og senere, i faldgrubefælder ned­ ter efter 1950. NWZ: Kattrup Haveskov s. f. gravede nær rottegange ved skure med dyre­ Jyderup (1989); Delhoved Skov. NEZ: 6 lo­ hold. Sammen med arten forekom bl.a. Lae­ kaliteter efter 1950. (0. Martin). mostenus terricola, Cataps fuscus og Aleochara vil­ 213. Ampedus pomonae (Steph.) ( Elater p.). For­ losa (M. Frost Christensen). uden de i 6. tillæg (Mahler, 1987) nævnte 197. Hister terricola Germ. LFM: Krenkerup fund er arten efter 1950 fundet følgende ste­ (S. Kristensen). der. NEJ: Lille Vildmose, Høstemark Skov 198. Atholus bimaculatus (L.) (Rister b.). W]: og Store Vildmose (Ryssensgrav). (Martin, Sandfeld (S. Kristensen); Ejstrupholm (V. 1989). Mahler). SZ: Svinø Strand (M. Hansen). 213. Ampedus sanguinolentus (Schrank) ( Elater s.). Efter 1950 også fundet SJ: Draved Skov. LYCIDAE LFM: Frøstrup Skov v. Flintinge. SZ: Sorø Sønderskov; Holmegårds Mose. NEZ: Jæ• 199. Dictyoptera nigrorubra (Deg.) (Dictyopterus gerspris Nordskov. (Martin, 1989). a.ffinis Payk.) (j fr. Hansen & al., 1990). EJ: 213. Ampedus hjorti (Rye) (Elater h.). Efter Sødal Skov, yderligere en del eks. 19.7. og 1950 fundet en del steder på Lolland-Falster 21.7 .1989, ketsjet om aftenen, omkring kl. 21 (LFM), i SZ og NEZ (0. Martin m.fl.). (P. Jørum, V. Mahler). 214. Ampedus praeustus (Fabr.) ( Elater p.). For­ uden de i fortegnelsen nævnte fund, der alle DRILIDAE er af ældre dato, foreligger et eks. fra Lol­ 201. Drilus concolor Ahr. NWZ: Nostrup land (LFM), uden nærmere lokalitetsangiv­ Klint på Røsnæs, ~n del O' O' 28.5.1989, else, fra forrige århundrede. Endvidere er sværmende på skrænk'1 (fl. samlere). arten genfundet i NEZ: Christianshavn (Orlogsværftet), i antaljanuar 1989 og sene­ CANTHARIDAE re, i rødmuldet fyrretømmer; Jægerspris Nordskov, 2 eks. 1988. (Martin, 1989). 204. Malthinus jlaveolus (Hbst.). Arten bør 214. Ampedus cardinalis (Schiødte) (Elater c.). benævnes punctatus (Fourer.) (Burakowski & Efter 1950 fundet en del steder på Lolland­ al., 1985). Falster (LFM) og i NEZ (O. Martin m.fl.). 214. Ampedus nigerrirnus (Lac.) ( Elater n.). SZ: MALACHIIDAE Stensved (1912) (Martin, 1989). 206. Anthocomus fasciatus (L.). EJ: Kjellerup. 215. Ampedus nigrinus (Hbst.) ( Elater n.). Efter SZ: Marienlyst Skov v. Vordingborg. (Begge 1950 også fundet SZ: Oreby Skov. NWZ: fund]. Pedersen). Grydemølle v. Skarresø. NEZ: 6 lokaliteter. (Martin, 1989). ELATERIDAE 215. Iseknodes sanguinicollis (Panz.). SZ: Sorø, En grundig biologisk og faunistisk behand­ januar 1989 og senere, imagines og larver i ling af de danske, til gammel skov knyttede resterne af knækket alle-træ (hul elm) (0. arter er givet af Martin (1989). Martin m.fl.). 213. Ampedus sanguineus (L.) ( Elater s.). Også 215. Procraerus tibialis (Lac.). Udbredt i SZ og fundet på Bornholm. B: Rønne Plantage v. NEZ (0. Martin m.fl.). Onsbæk, 1983-1988 (Martin, 1989). 216. Negastrius sabulicola (Boh.) (Hypnoidus 213. Ampedus rufipennis (Steph.) (Etater r.). s.). F: Østrig v. Tranekær, i antal 25.5.1987 Også i Jylland. EJ: Kalø Vig, l eks. ca. 1940. (S. Kristensen).

Ent. Meddr 59, l - 1991 11 216. Cardiophorus rujicollis (L.). EJ: Sepstrup 229. Trachys minuta (L.) (minutus). EJ: Engen Sande (B. Overgaard Nielsen); Salten (S. mellem Sødal Skov og Rødsø (P. Jørum, V. Tolsgård). Mahler). 219. Athous mutilatus Rohs. Efter 1950 fundet 229. Aphanisticus pusillus (Oliv.). SZ: Knuds­ en del steder på Lolland-Falster (LFM), i SZ skov (S. Kristensen). og NEZ (Martin, 1989). 220. Anastirus castaneus (L.) ( Corymbites c.). HELODIDAE Udbredt i EJ Familien bør benævnes (Pope, 221. Selatosomus cruciatus (L.) ( Corymbites c.). 1976). Arten, der synes at være gået tilbage i store dele af Vesteuropa, er også herhjemme ble­ 231. Prionocyphon serricomis (Miill.). EJ: Kjel­ vet sjældnere. Efter 1950 er den kun fundet lerup, l eks. l. 7.1989, banket af eg a. Peder­ følgende steder. SJ: Arnum v. Gram. EJ: sen). Udbredt (10 lokaliteter). NEJ: Hvalpsund; Oksholm Skov; FosdaL F: Langesø; Slukef­ HETEROCERIDAE ter. LFM: Sundby Storskov; Maltrup Skov; Resle; Liselund. NWZ: Nekselø; Skred­ 235. Heterocerus hispidulus Kiesw. F: Slæbæk bjerg v. Rørvig. NEZ: Flere lokaliteter. B: (S. Kristensen). Borrelyng (flere samlere). 221. Selatosomus ineanus (Gyll.) ( Corymbites i.). DERMESTIDAE SJ: Arrild (T. Munk). 237. Dermestes gyllenha/i (Lap.) ( atomarius Er.). 221. Calarnbus bipustulatus (L.). ( Corymbites b.) Arten forekommer også synantropt. NEJ: (jfr. Mahler, 1987). Efter 1950 også fundet Skagen, 2 eks. 31.5.1987, i en lejlighed a. NEJ: Buderupholm. LFM: Frejlev Skov. Mahler). SZ: Knudshoved; Bøndernes Egehoved v. 240. Trinodes hirtus (Fab r.). SZ: O ringe a. Pe­ Præstø; Kastrup Dyrehave v. Tystrup Sø. dersen m.fl.). NEZ: Udbredt (8 lokaliteter) (0. Martin m.fl.). BYRRHIDAE 221. ElaterferrugineusL. (Ludiusj). Efter 1950 fundet en del steder på Lolland-Falster 241. Gurimopsis nigrita (Palm) (Syncalypta n.). (LFM) og i SZ (O. Martin m.fl.). SJ: Kongens Mose v. Draved (S. Kristen­ sen). 222. Agriotes elongatus (Marsh.). EJ: Ibæk v. Munkebjerg, 2 eks. 6.5.1989, på klæbefælde (T. Munk leg., V. Mahler det.); Virklund, l TROGOSITIDAE eks. 18.6.1960 (K. Pedersen). løvrigt ikke (Ostomidae) fundet i mange år i Danmark. 243. Tenebroides mauritanicus (L.) (Tenebrioides m.). Arten synes at være blevet sjældnere i THROSCIDAE nyere tid. Mens der fra ældre tid foreligger 226. Trixagus carinifrons (Bonv.) (Throscus c.). spredte fund fra alle distrikter undtagen Udbredt og ikke særlig sjælden i SZ og NEZ NWJ og B, er arten efter 1950 kun registre­ (G. Pritzl m.fl.). ret fra følgende steder. EJ: Kjellerup, et par døde eks. 4.8.1989 (M. Hansen, S. Kristen­ sen). SZ: Stubberup v. Skælskør, i antal BUPRESTIDAE 6.3.1962 (Statens Skadedyrslaboratorium); 228. Agrilus cyanescens (Ratz.). EJ: Tunø (S. Varpelev, i antal 18.3.1990 a. Pedersen, M. Tolsgård); Sødal Skov (0. Mehl, E. Palm). Hansen, G. Pritzl). NEZ: Roskilde, l eks.

12 Ent. Meddr 59. l · ~991 klækket af havregryn, 1976 (Zool. Mus.); CUCUJIDAE Bagsværd, l eks. november 1964 (Zool. 258. Ahasverus advena (Waltl). EJ: Fuglslev Mus.); Kgs. Lyngby, i antal23.3.1990 O- Pe­ (V. Mahler). dersen, M. Hansen). 260. Cryptolestes ferrugineus (Steph.) (Laemo­ phloeus j). EJ: Horsted (T. Munk). NITIDULIDAE EROTYLIDAE 244. Slægterne Kateretes Hbst. (Cateretes auct.), Heterhelus Duv., Brachypterus Kugel. og 261. Combocerus g/aber (Schall. ). WJ: Myr­ Brachypterolus Grouv. urlskilles af Kirejtshuk thue, l eks. 9.4.1989, i opskyl (S. Kristen­ (1986) i særskilt familie, Kateretidae (Bi­ sen). strom & Silfverberg, 1988). 246. Meligethes corvinus Er. SJ: Ribe (S. Kri­ CRYPTDPHAGIDAE stensen). 267. Caenoscelis flei'schen: Reitt. (grandi's 246. Meligethes symphyti (Heer) (Hansen & Thoms.). Arten bør benævnes sibirica Reitt. al., 1990). SZ: Fundet flere steder i omegnen Oohnson, 1986). af Vordingborg (Marienlyst Skov, Rosen­ 269. Atomaria ornata Heer. Artsnavnet er kor­ felt, Oreby Skov), i antal i maj på Symphytum rekt og bør ikke, som angivet i 5. tillæg o.fficinale, særlig på let skygget bund i skov­ (Bangsholt, 1981), ændres til contaminata Er. bryn (Pedersen, 1990). Oohnson, 1986). 247. Meligethes flavipes Sturm. LFM: Flere 269. Atomaria reitteri Løv. Arten bør benæv• fund på Lolland og Falster (S. Kristensen nes pseudatra Reitt. Oohnson, 1986). m.fl.). 247. Meligethes haemorrhoidalis Forst. SZ: Ro­ PHALACRIDAE senfelt, nogle eks. 12.-13.5.1989 O- Pedersen, 271. Phalacrus substriatus Gyll. Arten er ud­ M. Hansen). bredt og ikke særlig sjælden; kendt fra alle 248. Meligethes exiti's Sturm. EJ: Boeslum distrikter undtagen NWJ og F. Strand (0. Vagtholm:J., V. Mahler). LFM: 272. Phalacrus carici's Sturm. EJ: Sletterhage Frejlev Skov; Røvblege på Møns Klint (S. (S. Kristensen). Desuden fundet flere steder Kristensen). i distrikterne LFM, SZ, NWZ og NEZ. 249. Carpophilus marginellus Motsch. (Mah­ 272. Olibrus baudueri Flach. EJ: Øerne ved ler, 1987). WJ: Tykskov v. Brande O- Mah­ Ebeltoft (S. Kristensen). ler). 27 3. Stilbus atomarius (L.). EJ: Sletterhage (S. Kristensen).

RHIZOPHAGIDAE LATRIDIIDAE 255. Rhizophagusferrugineus(Payk.). WJ: Ud­ (Lathridiidae) bredt (fl. samlere). SZ: Oreby Skov (S. Kri­ 278. Corticaria abietorum Motsch. (abietum stensen). auct.). SZ: Oreby Skov, 1 eks. 14.1.1989, 256. Rhizophagus parallelocollis Gyll. EJ: Nør­ banket af kvasbunke O- Pedersen). reskov v. Sdr. Stenderup (T. Munk). MYCE'IDPHAGIDAE 257. RhizophaguscribratusGyll. SZ: Vallø Dy­ rehave (S. Kristensen). 280. 1Jphaea sp. Gfr. Mahler, 1987; Hansen,

Ent. Meddr 59, l - 1991 13 1988). Den i tidligere tillæg nævnte art er nu PTINIDAE beskrevet under navnet T decipiens Lohse 302. Epauloecus unicolor (Pill. & Mitt.) ( Tipnus (Lohse, 1989b ). u.). Også fundet i det fri. LFM: Krenkern p, l eks. 27 .5.1989, i fuglerede i hul bøg (S. Kri­ TENEBRIONIDAE (partim) stensen). (Colydiidae partim, j fr. Hansen & al., 1990) 282. Myrmechixenus vaporariorum Guer. (Myr­ OEDEMERIDAE mecoxenus v.). SZ: Rosenfelt, l eks. 20.5.1989 a. Pedersen). 304. Chrysanthia nigricomis (Westh.) (viridis Schm. nec Deg.). WJ: Ringive Kommune­ plantage (0. Vagtholm:J.). COCCINELLIDAE 305. Oedemera croceicollis (Gyll. ). SZ: Marien­ *286. Rhyzobius chrysomeloides (Hbst.) (Rhizo­ lyst Skov v. Vordingborg og Oreby Skov a. bius c.). Arten er nu fundet i Danmark (Ø). Pedersen). NEZ: Tårnby på Amager, 25.7.1989 (M. Hansen, G. Pritzl) og flere gange senere i 305. Oedemeranobilis(Scop.). NWZ: Knarbos antal a. Pedersen m.fl.), på ligusterhække. Klint a. Pedersen). Arten synes her at være noget stedbunden, idet den over en periode kunne findes regel­ SALPINGIDAE mæssigt på et par bestemte hække, mens til­ grænsende hække ikke husede arten. Frisk­ 306. Rabocerus foveolatus (Ljungh). NWZ: klækkede eksemplarer i slutningen af juli. Kongstrop på Røsnæs (S. Kristensen). 288. Exochomus nigromaculatus (Goeze). SZ: 306. Rabocerus gabrieli (Gerh.). EJ: Strand­ Stejlebanke s. f. Vr. Egesborg (S. Kristen­ kær, l eks. 3.10.1984 (T. Munk). sen). 289. Myrrha octodecimguttata (L.) ( Coccinella o.) MELOIDAE SZ: Knudsskov a. Pedersen). 310. Meloe brevicollis Panz. NWZ: Kongstrop 289. Harmonia quadripunctata (Pont.) (Cocci­ Klint (flere samlere). nella q.) LFM: Gedser (S. Kristensen); Albu­ en ved Nakskov a. Pedersen). 290. Coccinella magnifica Redtb. (distincta RHIPIPHORIDAE Fald.). SJ: Stensbæk Plantage (S. Kristen­ 310. Metoecus paradoxus (L.). EJ: Kjellerup, l sen). eks. 4.8.1989 (S. Kristensen).

CISIDAE MORDELLIDAE 291. Cis lineatocribratus Mell. SJ: Frøslev 313. Mordellochroa abdominalis (Fabr.) (Mordel­ Plantage, l eks. 28.4.1989 (S. Kristensen). listena a.). LFM: Nordfelt Skov (V. Mahler). EJ: Fussingø, 3 eks. 20.7.1989 (P. Jørum).

ANOBIIDAE ANASPIDAE 298. Anobium nitidum Fabr. W]: Tørskind, i 313. Anaspis gameysi Fowl. SZ: Oreby Skov, l elm (O. Vagtholm :J.). EJ: Fussingø, på gam­ eks. 22.6.1985, aftenketsjet i gammel løv­ le bøge (P. J ø rum). SZ: Svinø Strand og Ko­ skov; Marienlyst Skov v. Vordingborg, l stræde, i poppel (Populus canadensis) (S. Kri­ eks. 15.5.1989, sigtet fra hulhed i gammel stensen, M. Hansen). bøg (M. Hansen).

14 Ent. Meddr 59, 1 - 1991 TETRA'IDMIDAE mark Q, Ø). EJ: Sødal Skov, l eks. (Serropalpidae partim) 26.6.1989, ketsjet på skoveng (0. Mehl). LFM: Frejlev Skov, l eks. 10.6.1989, ketsjet 314. Tetratoma desmaresti Latr. EJ: Hald Ege, l i den sydøstlige del af skoven ud mod Guld­ eks. 21.2.1989, under bark på en udgået eg borg Sund (P. Jørum). (K. Pedersen). Arten var ikke fundet i Dan­ mark i mange år. CHRYSOMELIDAE TENEBRIONIDAE 359. Crioceris duodecimpunctata (L.). WJ: Bil­ (ind. Alleculidae) lund og Ejstrupholm. EJ: Udbredt. NWZ: Udbredt (fl. samlere). 318. Allecula morio (Fabr.). LFM: Skejten v. Fuglsang (S. Kristensen). 359. Lilioceris lilii (Scop.). Kendt fra distrik­ terne SJ, WJ, EJ, NWJ, F, SZ, NWZ og 321. Phaleria cadaverina (Fabr.). LFM: Albu­ NEZ. en v. Nakskov (P. Jørum). 360. Cryptocephalus pallifrom Gyll. (pallidifrons 324. Tribolium destruetor Uytt. F: Odense Q. auct.). LFM: Kartofte Mose, l eks. 7.6.1989 Runge). (H. Liljehult). 324. Alphitobius laevigatus (Fabr.). Det i 6. til­ 361. Cryptocephalus biguttatus (Scop.). EJ: læg (Mahler, 198 7) nævnte fund fra Tisvilde Sepstrup Sande (B. Overgaard Nielsen); udgår ( = diaperinus), og dermed også den i Sejs (E. Palm). tillæget anførte bemærkning om artens mu­ lige tilpasning til friland. 361. Cryptocephalus decemmaculatus (L.). LFM: Kartofte Mose (H. Liljehult). 324. Alphitobius diaperinus (Panz. ). NEZ: Tis­ vilde, 2 eks. 6.6.1982, på stranden (jfr. oven 369. Gonioctena pallida (L.) (Phytodecta palli­ for under laevigatus). dus). EJ: Sødal Skov. NEJ: Skivum Krat (begge fund P. Jørum). 325. Tenebrio opacus Duft. Det i 6. tillæg (Mahler, 1987) anførte fund fra Næsbyholm 369. Phratora atrovirens ( Cornel.) (Phylladeeta udgår ( = molitor). a.). Flere steder i WJ og EJ (fl. samlere). 369. Galerucella nymphaeae (L.). De i 8. tillæg (Hansen & al., 1990) nævnte fund fra Sødal SCARABAEIDAE Skov og Skivum Krat udgår. 331. Aphodius nemaralis Er. (Hansen, 1970). 370. Galerucella »sagittariae Gyll.<< (aquatica Også i Jylland. EJ: Skivholme Skov, l eks. Geoffr.). Lohse (1989a) skelner mellem 3 ar­ 2.5.1989, ketsjet (M. Rudkjøbing leg., V. ter, der hidtil har været sammenblandet un­ Mahler det.). der navnet sagittariae (eller aquatica): l) sagit­ tariae (Gyll.), som lever på Cornarum palustre CERAMBYCIDAE L., 2) kerstensi Lohse, ligeledes på Cornarum palustre og 3) aquatica (Fourer.) på 340. Arhopalus rusticus (L.) ( Criocephalus r.). amphibium L. og Rumex hydrolapathum EJ: Gjerrild (Max Nitschke leg.). (Huds.). Fra Danmark er et større materiale 346. Leptura aethiops Poda (Strangalia a.). EJ: fra hver af disse planter- såvel som fra andre Stourup, l eks. 8.7.1983 (T. Munk). sumpplanter, der ikke omtales af Lohse - blevet undersøgt (M. Hansen, E. Palm). 351. Mesosa nebulosa (Fab r.). NWZ: Føllenslev Hver af populationerne udviser en betydelig (E. Palm). variation m.h.t. de afLohse angivne skelne­ * 355. Tetrops starki Chevr. (efter praeusta). (Bil y mærker (der tildels er noget vage), og det sy­ & Mehl, 1989). Arten er nu fundet i Dan- nes ikke muligt på grundlag af danske ek-

Ent. Meddr 59, l - 1991 15 semplarer at adskille populationerne klart. - ANTHRIBIDAE Galerucella nymphaeae, der også hører til dette 389. Dissoleucas niveirostris (Fabr.) ( Tropideres artskompleks, ser ud til at være mere distinct n.). EJ: RavnSøv. Veng, 1 eks. 30.9.1989, på og betragtes almindeligvis (og også af Lo h­ udgået elmegren, angrebet af Scolytus laevis se) som en særskilt art (M. Hansen). Se end­ (V. Mahler). videre kommentaren i 7. tillæg (Hansen, 1988). CURCULIONIDAE 371. Galeruca laticollis Sahlb. SZ: Flommen v. Sorø, larven i antal 10.5.1989, imago i antal 391. Otiorhynchus ligneus (Oliv.) (Otiorrhynchus 29.8.1989 (E. Palm). l.). WJ: Myrthue (S. Kristensen). 372. Luperusflavipes (L.). Udbredt i den østli­ 391. Otiorhynchus porcatus (Hbst.) (Otiorrhyn­ ge del afWJ samt i EJ. chus p.) (Hansen, 1970). NWJ: Birkild v. Asp 373. Phyllotreta ochripes (Curt.). SZ: Kulsbjer­ (0. Mehl, E. Palm). ge, 1 eks. 20.8.1989, ketsjet på fugtig bund *392. Otiorhynchus crataegi Germ. (efter rugi­ ved et næsten udtørret vandhul. Bortset fra frons). Arten er fundet i Danmark (Ø) (Palm, vinddrift-fund på Falsters østkyst (jfr. Mah­ 1990). NEZ: Amager, Kongelundsvej s.f. ler, 1987) var arten herhjemme ellers kun Tårnby, i stort antal 21.7.1989 og senere (E. fundet for mange år siden ved Sønderborg Palm m.fl.). Sundbyerne (flere steder), i an­ (M. Hansen). tal 29.7.1989 og senere (M. Hansen, J. Pe­ 376. kutscherae (Rye). Arten bør dersen m.fl.). Arten, der er udpræget natak­ benævnes kutscherai (Rye) (Bistrom & Silf­ tiv, blev på Amager taget omkring midnat verberg, 1988). SZ: Kulsbjerge a. Peder­ på liguster, snebær og ildtorn. sen). 393. Phyllobius pomaceus Gyll. (urticae Deg.). 378. lythri Aube (Haltica aenescens). Ud­ Også på B: Borrelyng v. Slotslyngen (E. bredt i EJ. Palm). 3 79. Asiorestia sublaevis (Motsch.) ( Crepidodera 394. Trachyphloeus laticollis Boh. NWZ: No­ s.). NEZ: Melby Overdrev 19.8.1989 (E. strup på Røsnæs (E. Palm). Det i 6. tillæg Palm). (Mahler, 1987) nævnte fund fra Veddinge Bakker udgår ( = aristatus). 380. Crepidodera nitidu/a (L.) ( Chalcoides n.). Udbredt i det østlige Jylland (SJ, EJ) og på 395. Trachyphloeus angustisetulus Hansen (jfr. Lolland (LFM). Mahler, 1987). SJ: Halk (L. Jermiin). 381. Chaetocnema heikertingeri Ljub. (Hansen, 395. Polydrusus pallidus (Gyll.) (Polydrosus ato­ 1970). EJ: Hald Ege (S. Kristensen). marius Oliv.). Udbredt i SJ og WJ. 381. Chaetocnema confusa (Boh.). WJ: Ringive 396. Polydrusus pulehellus Steph. (Polydrosus Kommuneplantage, 1 eks. 21.6.1989 (E. salsicola Fairm.). WJ: Myrthue, 2 eks. Palm). SZ: Holmegårds Mose, 1 eks. 30.6.1989, under Plantago maritima (E. 12.10.1989 a. Pedersen). Palm). 382. Apteropeda splendida All. SZ: Vording­ 396. Polydrusus sericeus (Schall.) (Polydrosus s.). borg-egnen (Marienlyst Skov, Oreby Skov) Også i Jylland. EJ: Silkeborgegnen (Rye, (S. Kristensen). Skæggeskov v. Tulstrup, Hårup) (E. Palm). 383. Dibolia cynoglossi (Koch) (rugulosa auct.). 397. Barypeithes mollicamus (Ahr.) (Barypithes WJ: Kompedal Plantage, 5 eks. 3.6.1989 (P. m.). EJ: Slåensø (E. Palm). Jørum & Ellen Hovgaard leg.) og senere i 398. Cneorhinus plumbeus (Marsh.) ( Cneorrhi­ antal (fl. samlere) på små planter af hanekro nus exaratus Marsh.). EJ: Voervadsbro (E. i brandbælte i plantagen. Palm); Kjellerup a. Pedersen). NWJ: Resen

16 Ent. Meddr 59, l - 1991 v. Struer (E. Palm). NEJ: Grønnestrand a. 412. Stereocorynes truncorum (Germ.) (Rhyncolus Runge). t.). SZ: Suserup Skov og Gl. Køgegård (O. 400. Sitona regensteinensis (Hbst.). WJ: Gød­ Martin). ding Skov (0. Vagtholm:J.); Grønbjerg v. 413. Sitophilus zeamais Motsch. (Calandra z.) Gadbjerg a. Runge). (Bangsholt, 1981). F: Assens, 2 eks. 16.3. 400. Sitona striatellus Gyll. (tibialis Hbst. nec 1989, i ris O· Runge). Sparrm.). NEJ: Grønnestrand O· Runge). 413. Acalles camelus (Fabr.). SZ: Marieulyst Skov v. Vordingborg, l eks. 24.5.1989 (S. 401. Tanymecus palliatus (Fabr. ). F: Mølleskov Kristensen, J. Pedersen). v. Hverringe O. Runge). 415. Bagous timosus (Gyll.). SJ: Rudbøl Kog, 403. Larinus planus (Fabr. ). NWJ: Resen v. på Potamogeton natans (V. Mahler). NWZ: Ve­ Struer (E. Palm). sterlyng, på Potamogeton gramineus (E. Palm, 405. Hypera viciae (Gyll.) (Phytonomus v.). F: J. Runge). Østrig v. Tranekær, l eks. 25.5.1987, på 415. Bagousfrit (Hbst.). EJ: Salten, larver og stranden under tang. LFM: Kosteskoven v. imagines i antal 18. & 20.6.1989 på Menyan­ H ydes by, l eks. 10.6.1987, ketsjet. (Begge thes. Larverne i de nedre stængeldele (E. fund S. Kristensen). Palm). 408. Leiosoma deflexum (Panz.) (Liosoma d.). F: 416. Bagous lutosus (Gyll.). Arten er ved Ve­ Udbredt på Fyn (fl. samlere). sterlyng (NWZ) fundet i antal på Potamogeton 409. Magdalis linearis (Gyll.). EJ: Uldrup gramineus (M. Holmen, E. Palm m.fl.). Bakker v. Sondrup (E. Palm). 416. [Bagous robustus B ris. (efter puncticollis) 409. Magdalis violacea (L.). NEJ: Lindum (Dieckmann, 1983; Lohse, 1983). Der fore­ Skov (S. Tolsgård). ligger et fund af denne art, som ikke tidligere 411. Dryophthorus corticalis (Pay k.). Genfundet har været konstateret fra Danmark. LFM: i NEZ: Christianshavn (Orlogsværftet), en stranden ud for Bøtø Plantage, l eks. del eks. januar 1989 og senere, i rødmuldet 29.5.1984, under tang (M. Hansen). Det er fyrretømmer (0. Martin m.fl.). således muligt, at arten forekommer her i landet, selv om det nævnte fund ikke giver 411. Cossonus parallelepipedus (Hbst.). EJ: Ris­ tilstrækkeligt grundlag for at betragte den skov, rester i stort antal 15.4.1989 og senere, som hørende til vor fauna. i en fældet, hul eg (V. Mahler). B. robustus vil nærmest bestemmes til B. lu­ 411. Cossonus linearis (Fabr.). NWJ: Birkild v. tulentus v.h.a. nøglen i Danmarks Fauna Asp (0. Mehl). LFM: Pederstrup (0. Mar­ (Hansen, 1965 ). Den afviger dog fra lututen­ tin); Korselitse (Bengt Ehnstrom). SZ: tus ved, at fødder og følehornssvøben samt Bregentved (0. Martin). rodhalvdelen af følehornsskaftet er lysere (rødbrune) og ved de ensfarvet rødbrune til 411. Euophryum corifine (Broun) (Bangsholt, brune skinneben (hos lutu/entus er skinnebe­ 1981). NEZ: Tårnby på Amager, i meget nene brune til mørkebrune med lysere stort antall6.6.1989, i et kolonihavehus, dels spids-fjerdedel). Oversiden er lysere skæl• indendørs, dels krybende udvendigt på hus­ klædt end hos lutulentus, og de lyse pletter muren i varmt solskinsvejr (M. Hansen); bagtil på vingedækkerne mindre stærkt Christianshavn, i meget stort antal, decem­ fremtrædende. Endvidere er størrelsen lidt ber 1989, i tørt, svampeangrebet tømmer fra betydeligere, 2,8-5,0 mm (lutulentus: 2,2-3,3 nedrevet hus på "Christiania« (0. Martin). mm) og penis lidt mindre stærkt tilspidset. - 412. Phloeophagus thomsoni (Grill) (Rhyncolus Fra puncticollis og glabrirostris, der også har ly­ t.). SZ: Gl. Køgegård (O. Martin). NWZ: sere fødder og følehorn end lutulentus, adskil­ Tissø (E. Palm, J. Runge). ler robustus sig ved pronotums tydeligt run-

Ent. Meddr 59, l · 1991 17 dede sider og tilsmalning bagud, fra puncti­ Dollerup og Hald Ege (P. Jørum); Sødal collis tillige ved at mangle tydeligt indtryk Skov (E. Palm). fortil på vingedækkerne. Arten anføres at 420. Rutidosomafallax (Otto) (Rhytidosomaj). være monopbag på Alisma plantago L.; angi­ Flere steder i EJ velser af Equisetum som foderplante er ifølge Dieckmann (1983) fejlagtige, og beror på 422. Trichosirocalus thalhammeri (Schulze) forveksling med Bagous lutulentus, af hvilken ( Ceuthorrhynchidius t.) (Hansen, 1988). WJ: robustus tidligere ansås for en underart. - B. Esbjerg Vesterstrand, 3 imagines og talrige robustus er udbredt i Europa, Lilleasien og larver 5.7.1989 (E. Palm). Nordafrika, i nord bl.a. registreret fra Hol­ 423. Ceutorhynchidius pulvinatus (Gyll.) (Ceu­ sten, Østtyskland, Polen og . Da den thorrhynchus p.). NWJ: Strande (E. Palm). har været sammenblandet med lutulentus, er 424. Ceutorhynchidius posthumus ( Germ.) ( Ceu­ den formodentlig videre udbredt i Nordeu­ thorrhynchus p. )(Hansen, 1970). WJ: Ejstrup­ ropa (Dieckmann, 1983).] (M. Hansen). holm (V. Mabler); Kompedal Plantage (E. 417. Smicronyx jungermanniae (Reich). Også på Palm). EJ: Tinnet Krat (0. Vagtholm:J.); Øerne. NWZ: Yderby Lyng, i antal2.8.1989 Hampen Sø og Strandkær (V. Mahler). (G. Pritzl) og senere (fl. samlere), på Cuscuta 425. Ceutorhynchus pallidicornis Goug. & Bris. epithymum. ( Ceuthorrhynchus p.). NWZ: Delhoved Skov, 3 417. Dorytomus tremulae (Fabr.). WJ: Ejstrup­ eks. 4.5.1989 (E. Palm). holm (V. Mahler, O. Vagtholm:J.). EJ: Ud­ 425. Ceutorhynchus triangulum Boh. (Ceuthor­ bredt. NWZ: Hønsehalsen (E. Palm). rhynchus t.). NWJ: Resen v. Struer (E. Palm). 418. Dorytomus majalis (Payk.). WJ: Myrthue (E. Palm). 426. Ceutorhynchusfiguratus Gyli. ( Ceuthorrhyn­ chus rugulosus var. chrysanthemi Germ.) (j fr. 418. Dorytomus salicinus (Gyll.). EJ: Uldum Hansen, 1970). F: Hudevad, en del eks. Kær (0. Vagtholm :J.); engen mellem Rødsø 8. 7.1989 og senere, på Arternisia vulgaris i vej­ og Sødal Skov (V. Mabler, P. Jørum). side ved grusgrav O- Runge m.fl.). 418. Dorytomus melanophthalmus (Payk.). WJ: 427. Ceutorhynchus alliariae Bris. (Ceuthorrhyn­ Gesten Skov, Egtved Skov og Ejstrupholm chus a.) (Bangsholt, 1975). SZ: Marieulyst (0. Vagtholm:J.). EJ: Uldum Kær(O. Vagt­ Skov v. Vordingborg, l eks. 15.5.1989 (M. holm-J.); omkring Ry (E. Palm). NEZ: Ug­ Hansen) og 4 eks. 17.5.1989 0- Pedersen). lestrup Mose (E. Palm). NWZ: Delhoved Skov, 3 eks. 4.5.1989 (E. 419. Notaris bimaculatus (Fabr.). Udbredt Palm). Begge steder på skygget skovbund på langs Jyllands sydvestkyst fra Ballum Sluse Alliaria officinalis. til Skallingen (SJ, WJ). 427. Ceutorhynchus rapae Gyll. ( Ceuthorrhynchus *419. Thryogenes jiorii Zumpt. Nu fundet i r.) (Hansen, 1970). Også på Øerne. NWZ: Danmark(Ø). F: Tranekær, 3 eks. 17.5.1935 Nekselø, l eks. 21.5.1989 på Sisymbrium sophia (E. Palm det., coll. Zool. Mus.). NWZ: Del­ (E. Palm). hoved Skov, 3 eks. 4.5.1989 på Carex panicula­ *428. Ceutorhynchus parvulus Bris. (foran con­ ta (E. Palm). NEZ: Lyngby Mose, S eks. strictus). Arten er fundet i Danmark (Ø) 26.5.1988 på Carex paniculata (E. Palm); Fa­ (Runge, 1990). F: Hudevad, i antal i perio­ rum Sø, 3 eks. 30.5.1955 (E. Palm det., coll. den 11.5.-2.7.1989, og fåtalligt 2.8.1989, på Zool. Mus.). Lepidium campestre i en grusgrav 0- Runge 420. Cornasinus setiger (Beck) (Orthochaetes s.). m.fl.). NWZ: Nyrup på Røsnæs (E. Palm). 428. Ceutorhynchus querceti (Gyll.) (Ceuthor­ 420. Rutidosoma globulus (Hbst.) (Rhytidosoma rhynchus q.). EJ: Kjellerup 0- Pedersen m.fl.). g.). SJ: Frøslev Plantage (S. Kristensen). EJ: NWJ: Strande (0. Mehl, E. Palm).

18 Ent. Meddr 59, l - 1991 428. Ceutorhynchus atomus Bah. ( Ceuthorrhyn­ 442. Miarus graminis (Gyll.). EJ: Udbredt på chus a.). Udbredt i WJ og EJ F: Slæbæk (S. Mols. Kristensen). 443. Rhynchaenus rufus (Schrank). Arten er 430. Ceutorhynchus ignitus Germ. ( Ceuthorrhyn­ meget udbredt (hyppigst i Jylland) og fundet chus i.). (Hansen, 1973). EJ: Hårup v. Silke­ i alle distrikter undtagen B. borg (E. Palm); Egsmark (0. Vagtholm :J.). 444. Rhynchaenus iota (Fabr.). NWJ: Resen v. 431. Phytobius olssoni Isr. (Hansen, 1988). Struer (E. Palm). NWJ: Førby Sø, 7 eks. 20.8.1989, sigtet i tæt 444. Rhynchaenus s(gnifer(Creutzer) (avellanae bevoksning af Peplis ved søens nordende. 3. Don.). SJ: Lovrup Skrøb (E. Palm). SZ: danske lokalitet (P. Jørum). Oreby Skov (J. Pedersen). 431. Phytobius quadricornis (Gyll.). Arten bør 444. Rhynchaenus decoratus (Germ. ). EJ: G jes­ benævnes quadricorniger Calannelli (Colon­ sø (S. Kristensen, J Pedersen); Ry (E. nelli, 1986; j fr. Bistrom & Silfverberg, 1988). Palm); engen mellem Sødal Skov og Rødsø 431. Neophytobius quadrinodosus (Gyll. ). ( Phyto­ (P. Jørum, V. Mahler). bius q.). F: Lilleklint v. Lan gø ( Hindsholm) 445. Rhynchaenus angustifrons (West). Ud­ (J. Runge). bredt i WJ. 433. Amalorrhynchus melanarius (Steph.). 445. Rhynchaenusfoliorum (Mull.). SJ: Frøslev LFM: Resle Skov (E. Palm). Plantage, 2 eks. 3.8.1989, på Salix repens (]. 435. Furcipus rectirostris (L.) (Anthonomus r.). Pedersen, M. Hansen). Udbredt, men ikke almindelig. Kendt fra di­ strikterne EJ, F, LFM, NWZ og NEZ. APIONIDAE 435. Anthonomus humeralis (Panz. ). Udbredt i (Curculionidae partim) EJ 446. Apion difficile Hbst. Der foreligger flere 435. Anthonomus rufus Gyll. SJ: Halk Hav­ fund fra Jylland, hvor arten må betegnes skrænt, i antal 30.4.1989, på blomstrende som udbredt, men ikke almindelig. Kendt slåen (V. Mahler, S. Kristensen, E. Palm). fra alle jyske distrikter. 435. Anthonomus sorbi Germ. F: Mølleskov v. 449. Apion tenue Kirby. WJ: Myrthue. LFM: Hverringe (J. Runge). Høvblege på Møns Klint. SZ: Klinteby Klint. (Alle fund S. Kristensen). 437. Ellescus scanicus (Payk.)(Elleschus s.). EJ: Viborg (H. Pedersen leg., V. Mahler det., 449. A p ion sicardi Desbr. (Mahler, 198 7). Vor coll. P. Jørum). NWZ: Løgtved Plantage (E. art bør benævnes modestum Germ. (sicardi Palm). au et. nec Des br.), idet sicardi Des br. har vist sig at være et synonym til plumbeomicans 439. 1jchius junceus (Reich). SZ: Klinteby Rosh., en i det sydvestlige Europa og nord­ Klint (S. Kristensen). vestlige Afrika forekommende art (Dieck­ 439. Sibinia sodalis Germ. NWZ: Kongstrup mann, 1989). -Nyt fund: WJ: Myrthue (S. på Røsnæs (E. Palm). Kristensen). 439. Sibinia primita (Hbst.). F: Ristinge Klint, l eks. 20.10.1989 (E. Palm). ATTELABIDAE (Curculionidae partim) 441. Gymnetron rostellum (Hbst. ). WJ: Ejstrup­ holm og Karup (V. Mahler). EJ: Hald Ege 453. Byctiscus populi (L.) Udbredt i den østli­ (S. Kristensen). ge del af WJ og i EJ 441. Gymnetron beccabungae (L.). NWZ: Ku­ 453. Deporaus mannerheimii (Humm.) (man­ lebjerg Skov v. Ruds Vedby (E. Palm). nerheimi auct.). EJ: Udbredt (0. Vagtholm-

Ent. Meddr 59, l - 1991 19 Colonnelli, E., 1986. Note sistematiche e sinoni­ J). F: Snarup Mose v. Kværndrup Q. Run­ miche su alcuni Ceutorhynchinae (Coleopte­ ge). ra, Curculionidae). - Fragmenta Entomologica 454. Lasiorhynchites olivaceus (Gyll.) (Rhynchi­ 18: 419-439. tes o.). Udbredt i EJ mod nord til Silkeborg­ Dieckmann, L., 1983. Beitriige zur lnsektenfau­ egnen. na der DDR: Coleoptera- Curculionidae (Ta­ nymecinae, Leptopiinae, Cleoninae, Tanyr­ 454. Lasiorhynchites sericeus (Hbst.) (Rhynchites hynchinae, Cossoninae, Raymondionyminae, s.). Udbredt i EJ Bagoinae, Tanysphyrinae). - Beitriige zur Ento­ mologie 33: 257-381. SCOLYTIDAE - 1989. Bemerkungen zur Apion toti-Gruppe (ln­ secta, Coleoptera, Curculionidae: Apioni­ 457. Hylesinus varius (Fabr.) (Leperisinus orni nae). - Reichenbachia 27: 77-78. Fuchs). F: Svendborg, 1 eks. 20.6.1986. SZ: Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til »Fortegnel­ Oreby Skov, 2 eks. 23.4.1984. (Begge fund S. se over Danmarks biller<< (Coleoptera). - Ento­ Kristensen). mologiske Meddelelser 56: 131-162. 459. Hylastes opacus Er. NEJ: Kandestederne Hansen, M., Mahler, V., Palm, E. & Vagtholm­ Jensen, 0., 1990. Ottende tillæg til »Fortegnel­ (S. Kristensen). se over Danmarks Biller<< (Coleoptera). - Ento­ 459. Hylastes angustatus (Hbst.). Der forelig­ mologiske Meddelelser 58: 11-29. ger yderligere et fund fra SJ: Draved Skov, 1 Hansen, V., 1952. Biller XVI. Rovbiller 2.- Dan­ eks. 2.6.1968 (K. Pedersen leg., V. Mahler marks Fauna 58: 251 pp. det.). Andet danske eksemplar. - 1954. Biller XVII. Rovbiller 3. -Danmarks Fau­ 462. Ernoporicusfagi (F.) (Ernoporusj). NEJ: na 59: 499 pp. Lindum Skov; Fussingø (P. Jørum). - 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Cole­ optera). -Entomologiske Meddelelser 33: 1-507. 463. Pityophthorus lichtensteini (Ratz.). LFM: - 1965. Biller XXI. Snudebiller. -Danmarks Fau­ Bøtø, 1 eks. 16.5.1985 (S. Kristensen). na 69: 524 pp. - 1968. Biller XXV. Ådselbiller, stumpbiller Litteratur m.m. -Danmarks Fauna 77: 353 pp. - 1969. Biller XXVI. Andet tillægsbind. - Dan­ Angus, R. B., 1985. Suphrodytes Des Gozis a valid marks Fauna 78: 128 pp. genus, not a subgenus of Hydroporus Clairville - 1970. Tillæg til Fortegnelse over Danmarks bil­ (Coleoptera: Dytiscidae). - Entomologica scan­ ler (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 38: dinavica 16: 269-275. 223-252. Bangsholt, F., 1975. Fjerde tillæg til >>Fortegnelse - 1972. Andet tillæg til »Fortegnelse over Dan­ over Danmarks biller<< (Coleoptera). - Entomo­ marks biller<< (Coleoptera). - Entomologiske logiske Meddelelse[ 43: 65-96. - 1981. Femte tillæg til »Fortegnelse over Dan­ Meddelelser 40: 109-118. marks biller<< (Coleoptera). - Entomologiske - 1973. Tredje tillæg til »Fortegnelse over Dan­ Meddelelser 48: 49-103. marks biller<< (Coleoptera). - Entomologiske B fly, S. & Mehl, 0., 1989. Longhorn Beetles (Co­ Meddelelser 41: 115-125. leoptera, Cerambycidae) ofFennoscandia and ICZN, 1985. Opinion 1331. Sphaeriidaejeffreys, Denmark -Fauna entomologica scandinavica 22: 1862 (1820) (Mollusca, Bivalvia) and Micro­ 203 pp. sporidae Reichardt, 1976 (lnsecta, Coleopte­ Bistrom, O. & Silfverberg, H., 1988. Additions ra): Placed on the Official List. -Bulletin ofZoo­ and corrections to Enumeratio Coleoptero­ logical Nomenelature 42: 230-232. rum Fennoscandiae et Daniae. 3. - Notu/ae En­ Johnson, C., 1986. New synonymy and changes tomologicae 68: 49-60. in the nomenelature of European Cryptopha­ Burakowski, B., Mroczkowski, M. & Stefanska, gidae (Coleoptera). - Entomologist's Gazette 37: J., 1985. Chrzaszcze, Coleoptera (Buprestoi­ 129-132. dea, i Cantharoidea). - Katalog Kirejtshuk, A. G., 1986. Analiz stroenija genitalij fauny Polski 40 (Cz~sc XXIII, tom 10). 401 dlja rekonstrukcii filogenii i obosnovanija si­ pp., l kort. - Warszawa. stemy sem. Nitidulidae (Coleoptera). - Trudy

20 Ent. Meddr 59, l · 1991 Vsesoyuznogo entomologicheskogo obshchestva 68: Palm, E. 1990. Otiorhynchus crataegi Germar, 1824 22-28. fundet i Danmark (Coleoptera, Curculioni­ Lindroth, C. H. & al., 1986. The Carabidae (Co­ dae).- Entomologiske Meddelelser 58: 9-10. leoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Palm, T. 1972. Kortvingar (Staphylinidae), 7: Fauna entomologica Seandinavica 15 (2): 233-497. Aleocharinae (Aleuonota-Tinotus). - Svensk In­ Lohse, G. A., 1983. Bagoinae (Curculionidae). sektfauna 9: 467 pp., 7 pis. Pp. 45-57, in Freude, H., Harde, K. W. & Loh­ Pedersen, J., 1990. Meligethes symphyti (Heer)- en se, G. A.: Die Kajer Mitte/europas 11: 344 pp. ny dansk glimmerbøsse (Coleoptera, Nitiduli­ - 1988. Staphylinidenstudien II. - Entomologische dae). -Entomologiske Meddelelser 58: 30-32. Etatter fur Biologie und Systematik der Kajer 84: Perkovsky, E. E., 1988. Sogdiinae - a new syno­ 41-50. nym ofLeiodidae (Coleoptera)- Vestnik Zoolo­ gii 1988 (2): 65-66 (på russisk). - 1989a. Hydrogaleruca-Studien (Col. Chrysome­ Pope, R. D., 1976. Nomenclatorial notes on the lidae, Gattung Galerucella Crotch). - Entomolo­ British Scirtidae ( = Helodidae) (Col.).- Ento­ gische Etatter fur Biologie und Systematik der Kajer mologist's monthly Magazine 111 (1975): 186-187. 85: 61-69. Pope, R. D.. & Marshall, J. E., 1980. The British - 1989b. 1j;phaea stercorea (L.), T. crenata (Melshei­ and Scandinavian Check Lists ofColeoptera­ mer) und T. decipiens sp. n. - Entomologische Elat­ A Commentary with Corrections. - Entomolo­ ter fur Biologie und Systematik der Kajer 85: gist's monthly Magazine 115: 117-121. 144-146. Runge, J., 1990. Ceutorhynchus parvulus Brisout, Mahler, V., 1987. Sjette tillæg til ,,fortegnelse 1869, en uventet ny snudebille i Danmark (Co­ over Danmarks biller« (Coleoptera).- Entomo­ leoptera, Curculionidae). -Entomologiske Med­ logiske Meddelelser 54: 181-235. delelser 58: 55-57. Martin, 0., 1989. Smældere (Coleoptera, Elate­ Silfverberg, H. (ed.), 1979. Enumeratio Galeoptero­ ridae) fra gammelløvskov i Danmark. - Ento­ rum Fennoscandiae et Daniae. 6 + 79 pp. - Hel­ mologiske Meddelelser 57: 1-107. sinki. Muona, J., 1979. Staphylinidae. Pp. 14-28, in: Zanetti, A., 1987. Coleoptera, Staphylinidae, Silfverberg, H. (ed.): Enumeratio Coleopterorum Omaliinae.- Fauna d'Italia 25: 472 pp. Fennoscandiae et Daniae. 6 + 79 pp. - Helsinki. Zerche, L., 1987. Beitrag zur Kenntnis der Gat­ - 1990. The Fennoscandian and Danish species tung Thiasophila Kraatz, 1856 (Coleoptera, of the genus Amischa Thomson (Coleoptera, Staphylinidae, Aleocharinae). - Entomologische Staphylinidae). - Entomologisk Tidskrift 111: Etatter fur Biologie und Systematik der Kajer 83: 17-24. 91-114.

Ent. Meddr 59, l · 1991 21

»Hvad finder jeg i køkkenet«- en ny dansk skimmelbille, Adisternia watsoni (Wollaston) (Coleoptera, Latridiidae)

Michael Hansen & J an Pedersen

Hansen, M. & Pedersen, J.: A new Danish latridiid, Adisternia watsoni (Wollaston) (Coleoptera, Latridiidae ). Ent. Meddr 59: 23-26. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

The latridiid Adisternia watsoni (Wollaston, 1871) is recorded as new to Den­ mark. The European distribution, the habitat, and the Danish status ofthe species is discussed. It is assumed that the species is primarily associated with nests of pige­ ons in synantropic habitats. The species is illustrated and briefly described.

M. Hansen, Dalføret 16, 3. th., DK-2300 København S, Danmark. J. Pedersen, Næstvedvej 12, DK-4760 Vordingborg, Danmark.

Blandt de biller, som vi normalt regner som hvis forekomst kan spores tilbage til bestem­ hørende til den danske fauna, findes en ræk• te importerede varepartier (f.eks. træ, korn, ke arter, hvis forekomst her er en direkte føl­ linser, bønner, bomuld osv.). Det vil ofte væ• ge af menneskelig aktivitet. Nogle få arter, re oplagt, at fund af sådanne arter er af gan­ der oprindeligt er blevet utilsigtet indført, ske tilfældig karakter, men nogle arter indfø­ har formået at tilpasse sig på friland- enkel­ res mere jævnligt, så det kan være svært at te endog med stor succes - og må i dag klart afgøre, om de i virkeligheden har ynglende betegnes som en del af vor fauna (f.eks. Aridi­ bestande her. us nodifer (Westw.) ). Der er alle mulige overgange mellem de Andre arter, hvis forekomst her i landet tre nævnte grupper af arter, og det vil for så har samme årsag, har ikke kunnet kolonise­ vidt angår de arter, der ligger på grænsen re naturlige habitater, men er afhængig af mellem de to sidstnævnte grupper, altid væ• menneskeskabte habitater, hvormed der i re baseret på et skøn, om man vil regne dem denne forbindelse primært hentydes til boli­ som »danske<< eller ej. Denne vurdering van­ ger og disses nærmeste omgivelser. Der fin­ skeliggøres yderligere af, at nogle indførte des i Danmark en del arter, som har kunnet arter kan være i stand til at opretholde en po­ etablere sig med faste bestande på sådanne pulation over en årrække, men ikke på læn• kunstige biotoper (langt uden for deres na­ gere sigt. turlige udbredelsesområde), men som til Selv om denne problematik kan synes ba­ stadighed vil være afhængig af menneskelig nal og næppe er fremmed for nogen, har vi aktivitet. Til disse såkaldt synantrope arter fundet anledning til at skitsere den her som hører dyr, der kan anrette betydelig økono­ indledning til denne artikel. Dette skyldes misk skade i f.eks. kornlagre, tekstiler og primært, at den art, der har givet anledning tømmer. Andre af dem kan næppe betegnes til artiklen, helt oplagt må henregnes til som egentlige skadedyr. gruppen af synantrope arter, og at det, på En tredie kategori omfatter arter, som grund af den måde hvorpå vi traditionelt op­ kun lejlighedsvis kommer her til landet, og regner vor fauna, rent praktisk vil være be-

Ent. Meddr 59, l - 1991 23 kvemt at træffe afgørelse, om arten bør anses som dansk eller ej. Det er dog ikke muligt (og vel næppe heller særlig vigtigt) at opstille nogen klar objektiv grænse mellem danske og ikke-danske arter. I grænsetilfældene vil det nok være hensigtsmæssigt altid at lade en sum af flere faktorer være afgørende for vurderingen, såsom bl.a. selve fundomstæn• dighederne, artens levevis og dens status og forekomst i vore naboområder.

Det danske fund Den aktuelle art, Adisternia watsoni (Wolla­ ston, 1871), blev fundet i et køkken på >>Grønjordskollegiet« (NEZ: Sundby, Ama­ ger). Vort besøg på stedet skyldtes, at det var kommet os for øre, at beboerne havde pro­ blemer med nogle »små sorte biller<< i deres madvarer. Det var efter sigende et evigt til­ bagevendende problem, som nok i væsentlig grad skyldtes, at diverse poser med gryn, ris og lignende undertiden fik lov til at henstå u tilset i køkkenskabene over længere tid, så billerne havde alle muligheder for i ro og Fig. l. Adisternia watsoni (Woll.), 1,3-1,6 mm. fred at yngle og opformere sig. Jan Pedersen del. Det pågældende køkken var, få dage før vi kom, blevet gjort grundigt rent, indsmurt i gift og var praktisk talt som blæst for biller. Forekomst og levevis Vi opdagede dog, at man ikke havde været helt inde i krogene og bag komfuret, så det Adisternia watsoni er en vidt udbredt, næsten lykkedes at indsamle en del gulvsnavs inde­ kosmopolitisk art, kendt fra Nord- og Sydaf­ holdende de omtalte »små sorte biller<<. Dis­ rika, Nordamerika, Sydamerika og Europa. se viste sig langt overvejende at være Oryzae­ I Europa er arten temmelig udbredt og philus rnercator (Fauv.) (»jordnøddebille<<)- de kendt fra følgende lande: Portugal (Hetsch­ fleste døde, men enkelte endnu levende bil­ ko, 1926), Italien (Porta, 1929), Schweiz ler fandtes ind imellem. En lille portion (Hugentobler, 1965), Frankrig (Hetschko, snavs med biller medbragtes til nærmere 1926; Mequignon, 1948), England og Nord­ undersøgelse hjemme under mikroskopet og irland (Welch, 1984 ), Holland (Horion, indeholdt, foruden nævnte art, et par Triboli­ 1961), Nordtyskland (Lohse, 1961), Sverige urn catifusurn]acq. Duv. (»rismelbille<<) og en (Lundberg, 1972) og Finland (Stockmann, død Dienerella (»Cartodere«)-lignende skab­ 1965). Fra hovedparten af disse lande har ning, som viste sig at være den herhjemme det kun været muligt at finde angivelser for ikke tidligere fundne Adisternia watsoni. et enkelt eller ganske få fund. Fra Frankrig Dette fund blev gjort den 19.3.1990. Da­ og (især) England er der dog lidt flere fund. gen efter blev køkkenet aflagt endnu et be­ Tilsyneladende forekommer arten i Eu­ søg og var efter en times tid skinnende rent ropa udelukkende synantropt. Den er ho­ i alle kroge. Denne indsats gav yderligere et vedsagelig fundet indendørs, kun sjældnere eksemplar af arten - ligeledes dødt. udendørs og da i umiddelbar nærhed afboli-

24 Ent. Meddr 59, l · 1991 ger. Der er næppe tvivl om, at den - i lighed vis spreder sigtil skimlede substanser inden­ med Dienerella-arterne - lever af skimmel­ dørs. At der kun foreligger få oplysninger svampe. Den er i øvrigt fundet under tem­ om fund fra duereder (bl.a. i antal på Ham­ melig forskelligartede forhold, såsom i skim­ burg Rådhus (Lohse, 1961)) kan utvivlsomt lede herbarier (flere gange), skimlede inver­ forklares med, at rederne normalt ikke er tebrater i naturaliesamling, i kompost i ha­ umiddelbart tilgængelige for normal ind­ ver, samt i duereder (i bygning). samling. En sådan levevis kan i høj grad og­ Den åbenbare tilknytning til menneske­ så være årsagen til, at arten på trods af sin vi­ boliger har ofte givet anledning til formod­ de udbredelse er fundet så sporadisk, som ninger om, at arten, hvor den findes synant­ tilfældet er. ropt, er blevet indslæbt. Selv om dette na­ turligvis kan have sin rigtighed i nogle tilfæl• Kendetegn de, er der rent faktisk ingen evidens for, at Slægten Adisternia hører til slægtsgruppen det for noget europæisk fund forholder sig Latridiini i Latridiidae og vil efter nøglen i således (det fremgår ikke af den undersøgte Danmarks Fauna (Hansen, 1951) bestem­ litteratur, at den skulle være fundet i impor­ mes til Dienerella ( = Cartodere D. F.). Den kan terede varer). Desuden er det oplagt, at ar­ indføjes efter denne som følger. ten i levevis ikke kan sammenlignes med ar­ ter, som optræder i gryn, mel, korn og andre Adisternia Fall, 1899. handelsvarer, og som har stor chance for at Nærstående til Dienerella med hvilken den blive ført ind i husholdningerne uden ind­ stemmer overens i de fleste karakterer, men sats fra billerne selv. adskilt fra den ved de påfaldende lange tin­ Formodentlig vil arter som Adisternia wat­ dinger (Fig. 1), og ved at første bugled mel­ soni- og for den sags skyld også Dienerella-ar­ lem baghofterne er fuldstændigt sammen­ terne og andre mere eller mindre udpræget vokset med bagbrystet (hos Dienerella af­ synantrope skimmelædere - være udmær• grænset fra dette ved en tydelig søm). Endvi­ ket i stand til aktivt at sprede sig, og er i hvert dere danner slægten en overgang til slægts• fald ganske gode til at finde frem til skimlede gruppen Corticariini ved at forhofterne (og ting i boligerne. Denne evne er tilsyneladen­ mellemhofterne) er omtrent sammenstø­ de blevet noget undervurderet; f.eks. forkla­ dende. rer Hugentobler (1965) fundene i skimlede herbarier med, at dyrene må stamme fra det A. watsoni (Wollaston) (Fig. 1). Lysebrun fri og må være blevet indført med de friske til rustrød. Hovedet lidt smallere end prono­ planter til herbarierne. Han nævner, at tum, meget tæt og ret groft punkteret; øjne­ planterne måske kan have været angrebet af ne små, stærkt hvælvede, betydelig kortere bladskimmel svamp (Albugo candida Pers.), end tindingerne. Pronotum omvendt ægfor• allerede da de blev indsamlet, men havde met, svagt hvælvet, uden furer, gruber eller dog ikke bemærket, om dette rent faktisk var køle; dets sider meget svagt karvede; punk­ tilfældet. I betragtning af, at arten er knyttet turen som på hovedet. Vingedækkerne hver til skimmelsvampen (og ikke de friske plan­ med 8 regelmæssige længderækker af grove ter) og i øvrigt aldrig synes at være fundet på punkter, deres søm svagt ophøjet, 3. og sær• friland i Europa, er det imidlertid mere lig 7. stribemellemrum ret skarpt kølforme­ sandsynligt, at dyrene først har indfundet de; vingedækkerne på ryggen noget flad­ sig, efter at planterne er begyndt at skimle. trykte, uden for 7. stribemellemrum ret brat Men hvorfra arten så skulle komme, kan og særlig bagtil stejlt nedfaldende. Følehor­ der foreløbig kun gisnes om. Muligvis er nene lange og slanke, med tydeligt afsat den (hvor den forekommer synantropt) pri­ 3-leddet kølle. Skinnebenenes yderside mod mært knyttet til duereder (på gesimser, tag­ spidsen svagt udrandet. Længde 1,3-1,6 render, altaner m.v.), hvorfra den lejligheds- mm.

Ent. Meddr 59, l · 1991 25 Arten kendes let fra alle vore andre latri­ eines Adventivkiifers. - Entomologische Blatter diider ved de lange tindinger og pronotums fur Biologie und Systematik der Kajer 61: 124. form. Lohse, G. A., 1961. Neuheiten der deutschen Kil­ ferfauna VIII. - Entomologische Etatter fur Biolo­ gie und Systematik der Kajer 57: 180-191. Lundberg, S., 1972. Bidrag til kannedom om svenska skalbagger 13. - Entomologisk Tidskrift Litteratur 93: 42-56. Mequignon, A., 1948. Notes diverses sur des Co­ Hansen, V., 1951. Biller XIV. Clavicornia 2. del leopteres de . - Bulletin de la Societe ento­ og Bostrychoidea. - Danmarks Fauna 56: 253 mologique de France 53: 75-80. p p. Porta, A., 1929. Fauna Coleopterorum Italica, 3. Hetschko, A., 1926. Lathridiidae. In Junk & Diversicornia. 466 pp. - Piacenza. Schenkling: Coleopterorum Catalogus, XV, pars Stockmann, S., 1965. Adisternia watsoniWo11. fun­ 85. 86 pp. -Berlin. nen inomhus i Helsingfors 1938 (Motesrefe­ Horion, A., 1961. Paunistik der mitteleuropaischen rat). - Notulae entomologica 45: 99. Kajer, 8. Clavicornia 2 (Thorictidae bis Cisi­ Welch, R. C., 1984. Adisternia watsoni (Woll.) dae). 16 + 375 pp. - Uberlingen-Bodensee. (Col., Lathridiidae) in Cambridgeshire. -En­ Hugentobler, H., 1965. Sonderbare Lebensweise tomologist's monthly Magazine 120: 206.

26 Ent. Meddr 59, 1 • 1991 Opfordring

Kære samlerkollega!

Undertegnede er i færd med at udarbejde en fortegnelse over Sønderjyllands Mac­ rolepidoptera. For at få en så fyldestgørende og dækkende fortegnelse som muligt, beder vi dig om oplysninger om både sjældne og helt almindelige arter. Der foreligger i dag ingen samlet fortegnelse over de storsommerfugle, som er kendt fra distriktet, hvilket måske hænger sammen med, at indsamlingsaktiviteten specielt i nyere tid har været forholdsvis begrænset. Vi håber derfor, at du er interesseret i at bidrage med oplysninger til fortegnel­ sen ved at indsende en liste over de arter, du har siddende i samlingen fra område SJ med tilhørende data ( fangsttidspunkt og lokalitet). Oplysninger bedes sendt til en af nedenstående adresser.

På forhånd tak og med venlig hilsen.

John H. Møller, Flemming H. Nielsen, Assedrupvej 22, Børglumvej 2D, vær. 406, 8300 Odder. 8240 Risskov. Telf. 86 55 86 59 Telf. 86 21 07 43

Ent. Meddr 59, l · 1991 27

Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1989 (Lepidoptera)

Otto Buhl, Per Falck, Benny Jørgensen, Ole Karsholt, Knud Larsen & Karsten Schnack

Buh!, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karshol t, K. Larsen & K. Schnack: Records of Microlepidoptera from Denmark in 1989 (Lepidoptera). Ent. Meddr 59: 29-40. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

Thisartide repartson interesting Danish Microlepidoptera collected in 1989, and o n reinarkable findings from previous years of specimens not definitive! y identified un­ til now. The classification and nomenelature follow Schnack (ed.): Ent. Meddr 52: 1-163. Four species are new to the Danish fauna: Glyphipterix schoenicolella Boyd, 1858 (Glyphipterigidae), found in great numbers in one ofthe very few Danish localities with growth of Schoenus nigricans. Eratophyes amasiella (Herrich-Schiiffer, 1854) (Oecophoridae) found at the most northern point of Denmark Hitherta it has strangely enough only been observed in , Holland and Nordrhein-Westfalen (). Scrobipalpa ocellatella (Boyd, 1858) (), two specimens came to light at Skallingen in the south-western part of Jutland. Bactra suedana Bengtsson, 1990, newly deseribed from and Denmark (Ent. scand. 20: 479-88). The North American tortricid Clepsis peritana (Clem.) has been found in three piaces in Denmark In a greenhouse there were many larvae on Euphorbia pulcherrima. This is the first reported introduetion of this species to Europe. New Danish observations on the biology o f four species are reported: kilmunella Stt. (). The larva is yellow-white with light brown head. I t mines the lowest part of the leaf-stalk of . The egg is often placed near the tip o f a ve ry smallleaf o r low down onalonger one. From here the young larva mines downwards to the root, where i t usually goes intoanother leaf­ s talk mining it upwards. In late September or early October the larva is full-grown, and the mine has reached the green part o f the leaf. Here the larva hibernates in the mine. Next spring in Marchit leaves the mine without eating anymore and pupates o n a straw or leaf of the food-plant. The pupa is light brown with w hi te ventral and lateral drawings. Indoors at 20°C the imago emerges in about two weeks. At the lo­ cality in Funen kilmunella is on the wings from about the 10.v. to lO.vi., most! y between l and 5 p.m. Biselachista serricomis (Stt.) (Elachistidae). The biology o f this species has been thoroughly deseribed several times, but the information is not in harmony with Dan­ ish findings, and should probably be referred to B. freyi (Staudinger, 1870). In Den­ mark the larva is not found on Carex, even though there is a lot o f Carex in its localities, but on Eriophorum vaginatum. The young larva begins miningjust beyond the root in the w hi te part o f the leaf-stalk, where i t betrays itself by a smal!, irregular, brown spot. Here the larva hibernates. Next spring i t mines upwards and downwards in the leaf-s talk, which is getting more or less discoloured, but i t never enters the green part of the leaf. Indoors the pupation takes place under a smal! tight web. Coleophora adjectella HS. According to Benancler (1962) and Emmet (1980) the larva of this species should hibernate as half-grown and the imago should emerge next summer. This is not the case at a locality in Funen where the species is common on Frunus spinosa. Here the smal! sack-bearing larvae, which are numerous in Septem­ ber, hibernatein the angles o f the branches o f the foodplant. They eat again du ring

En t Meddr 59. 2- 1991 29 the foliowing summer and hibernate once more as full-grown. The imagines emerge next summer. The species occurs with many smal! or many grown-up larvae every second year alternately. Paltodora cytisella (Curt.) (Gelechiidae). According to e.g. Emmet (1988) cytisella should make galls on Pteridium aquilinum in May and June and pupate in the galls. The latter is not confirmed by Danish observations. The larva, which is red-brown with w hi te markings, lives from April to late May in a reddish gal! on the stem or leaf­ s talk, but it leaves the gall as full-grown, and in all probability pupates on or under the groundsurface. In June it is extremely difficult to find the empty galls as the plants quickly repair the damages caused by the larvae.

Any of the authors may be consulted for further information by foreign readers.

Correspondance to: Småsommerfugleli sten, Zoologisk Museum, U niversitetspar­ ken 15, DK-2100 København Ø, Denmark.

Denne oversigt over fund af nye, sjældne og ket materiale. Navne på planter følger biologisk eller faunistisk set interessante >>Dansk Feltflora<< (Hansen, 1981). Alle de i småsommerfugle er udarbejdet efter de listen omtalte dyr befinder sig i findernes samme retningslinjer som de ti foregående samlinger, hvis ikke andet er anført. Forkor­ årslister publiceret i »Entomologiske Med­ telsen ZMUC henviser til Zoologisk Mu­ delelser<< siden 1981. seum, København. Der publiceres fund af fire for den danske Listen er et kollektivt produkt, men i de fauna nye arter: Glyphipterix schoenicolella Bo­ tilfælde, hvor enkeltpersoner har leveret yd, Eratophyes amasiella (HS. ), Scrobipalpa ocel­ grundige kommentarer til en art, anføres de latella (Boyd), og Bactra suedana Bengts. Des­ ansvarliges navne i parentes efter kommen­ uden omtales en ny indslæbt vikler, Clepsis taren, på samme måde som finderne angives peritana (Clem.). i parentes efter de enkelte fund. Artiklen rummer nye biologiske oplysnin­ Næste årsliste vil blive udarbejdet efter ger om Elachista kilmunella Stt., Biselachista samme retningslinjer. Det er nødvendigt for serricomis (Stt.), Coleophora adjectella HS. og os at få oplysningerne hertil skriftligt, helst Pallodara cytisella (Curt.). på de dertil udarbejdede meldeskemaer, Den systematiske opdeling, rækkefølgen som sendes til alle, der har indberettet fund og nomenklaturen følger »Katalog over de til listen. Skemaerne kan naturligvis også re­ danske Sommerfugle<< (Schnack, 1985). Op­ kvireres hos listens forfattere, som også står delingen af Danmark i distrikter er ligeledes til rådighed, hvis man er i tvivl om, hvad den samme som heri. Ligesom i tidligere li­ man skal melde - eller om bestemmelsers ster er der medtaget en del nye distriktsfund holdbarhed. Alle, der afleverer meldeske­ i forhold til kataloget. Antallet er dog tyde­ maer får tilsendt et særtryk af fundlisten. ligt for nedadgående. Således var der i 1986-listen optaget 110 nye distriktsfund, i ERIOCRANIIDAE 1987 90, i 1988 73, mens vi i denne liste er nede på 62. Heringocrania chrysolepidella (Zell. ). F: Ruchede Fund af præimaginale stadier medtages Skov, antal la. 25.v.1988, Corylus avellana (B. normalt ikke, hvis der ikke foreligger klæk- Jørgensen). Nu fundet flere steder på Fyn.

Fig. 1-4. Elachista kilmunella Stt.- 1: Udsnit af mine i bladstilken af Eriophorum vaginatum; 2: Larve; 3: Puppe; 4: Imago. Fig. 5, 6. Biselachista serricomis (Stt.). - 5: Mine i bladstilken af Eriophorum vaginatum; 6: Larve. Fig. 7. Larve af Paltodora cytisella (Curt.) på vej ud af sin bolig i galle på Pteridium aquilinum. Fig. 8, 9. Coleophora adjectella HS. - 8: Blad af Prunus spinosamed miner; 9: Sæk af 2-års larve.

30 Ent. Meddr 59. 2 - 1991 7 8 9

Ent. Meddr 59, 2- 1991 31 OPOSTEGIDAE Stigmella perpygmaeella (Dbld.). NWZ: Røs­ næs, 5 la. 2.ix.1987 (U. Seneca). Ny for di­ Opostega salaciella (Tr.). NEJ: Hulsig, l stk. striktet. 18.viii.1987 (G. Jeppesen, K. Larsen). Første fund fra distriktet efter 1960. Stigmetta hemargyrella (Koll.). NWZ: Dyreha­ ven, Asnæs, 2 stk. 7.v.1989 (U. Seneca). Før­ Opostega auritella (Hb.). Fundet fra NEJ ste fund fra distriktet efter 1960. (Buhl et al., 1989) udgår på grund af fejl. Stigmella basiguttella (Hein.). EJ: Anholt, l la. 17.vii.1989, Quercus (P. Falck). Ny for Jyl­ NEPTICULIDAE land. Enteucha acetosae (Stt.). EJ: Ørnbjerg Mølle Stigmel/a atricapitella (Hw.). EJ: Lovnkær og Handrup/Egsmark, antal1a. 27.-28.vii. Skov, l la. 15.x.l989, Quercus (P. Falck). Ny 1989, Rumex acetosa og mindre talrigt på Ru­ for distriktet. mex acetosella (K. Gregersen). Ny for distrik­ Stigmel/a roborella Oohans.). NEJ: Hulsig, 3 tet. stk. 7., 10. og 12.vii.1987 (K. Larsen). Ny for Stigmetta tiliae (Frey). F: Hofmansgave, antal distriktet. la. l.x.1989, Tilia cordata og Tilia petiolaris Ectoedemia Iouisella (Sire.). NWZ: Dyreha­ (Nordamerikansk Sølvlind) (0. Buhl). Ny ven, Asnæs, l stk. 25.vii.1989 (U. Seneca). for distriktet. Ny for distriktet. Stigmetta luteella (Stt.). NWZ: Røsnæs, antal Ectoedemia decentel/a (HS.). SZ: Præstø, l stk. la. 2.x.1988, Betuta (U. Seneca). Ny for di­ 18.-23.vi.1989 (0. Karsholt). striktet. Ectoedemia rubivora (Wcke.). NWZ: Røsnæs, Stigmetta glutinosae (Stt.). EJ: Lovnkær Skov, antal la. ll.x.1988, Rubus (U. Seneca). Ny for antal la. 15.x.1989, Alnus (P. Falck). Ny for distriktet. Jylland. Ectoedemia woolhopiella (Stt. ). EJ: Sejs, antal Stigmetta alnetella (Stt.). EJ: Lovnkær Skov, la. 9.ix.1989, Betula (P. Falck); NWJ: Dover antal la. 15.x.1989, Alnus (P. Falck). Ny for Plantage, l la. l.x.1989, Betula (P. Falck). Ny Jylland. for NWJ. Stigmella magdalenae (Klim.). EJ: Anholt, an­ talla. 16.vii.1989, Sorbus aucuparia (P. Falck). INCURVARIIDAE Ny for distriktet. lncurvaria oehlmanniella (Hb.). NEZ: Lyngby Stigmella oxyacanthella (Stt.). NWZ: Røsnæs, Mose, l stk. 28.vii.1987 (F. Vilhelmsen). antal la. 2.x.1988, Crataegus (U. Seneca). Ny Første fund fra distriktet efter 1960. for distriktet. Stigmetta carpinella (Hein.). F: Langesø, antal PRODOXIDAE la. 23.ix.1989, Carpinus betulus (0. Buhl). Lampronia morosa Zell. F: Ristinge Klint, 2 Tidligere kun kendt fra Bornholm. stk. 26.v.1989 og Enebærodde, i antal Stigmel/a sorbi (Stt.). LFM: Løgnor, antal la. 28.v.1989 (B. Jørgensen). 16.vi.1989, Sorbusaucuparia(O. Karsholt). Ny for distriktet. TINEIDAE Stigmetta continuella (Stt.). F: Gerup Skov, 2 lnfurcitinea marianii (Rbl.). EJ: Højen Skov, 2 la. 28.viii.1988, Betuta (B. Jørgensen). Ny for stk. 22.-27 .vi.1989 (K. E. Stovgaard), Kiel­ distriktet. strup, 3 stk. 12.vii.1989 (P. Falck). Ny for di­ Stigmel/a pretiosa (Hein.). NWJ: Daugbjerg, striktet. antal la. 15.x.1989, Geum (P. Falck). Ny for Stenoptinea cyaneimarmorella (Mill. ). EJ: An­ distriktet. halt, l stk. 18.vii.1989 (P. Falck).

32 Ent. Meddr 59, 2 - 1991 Nemapagan nigralbella (Zell. ). LFM: Bøtø, 2 Ocr~:erastama piniariella Zell. SZ: Præstø, 1 stk. stk. 15.-25.viii.1989 (G. Jeppesen, K. Lar­ 17.vi.1988 (0. Karsholt). Ny for distriktet. sen). Nemapagan falstriella (Haas). LFM: Frejlev LYONETIIDAE Skov, 1 stk. 28.vii.1989 (U. Seneca), Mellem­ skov, 1 stk. 8.-14.viii.1989 (G. Jeppesen, K. Bedetlia samnulentella (Zell.). LFM: Skovlæn• Larsen). ge, l stk. 24.viii.1989 (F. Vilhelmsen). GRACILLARIIDAE Parornix tarquillella (Zell.). NWJ: Junget, 1 stk. 8.vi.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. Phyllanarycter dubitella (HS.). NWJ: Rydhave Skov, enkelte la. 14.x.1989, Salix (P. Falck). Ny for distriktet. Phyllanarycter cavella (Z el!.). NWJ: Flyndersø, 1 stk. 18.v.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. Phyllanarycter esperella (Goeze). NWJ: Daug­ bjerg, antal la. 15.x.1989, Garpinus betulus (P. l Falck). Ny for distriktet. \ Phyllanarycter nicellii (Stt.). EJ: Højen Skov, antal la. 22.ix.1989, Garylus avellana (K. E. Fig. 10. Glyphipterix schaenicalella Boyd. O', Dania, Stovgaard); Lovnkær Skov, antal la. NWJ: Risum Enge, 9.vi.1989 (9 mm). 15.x.l989, Garylus avellana (P. Falck); SZ: Højstrup, 2 stk. 22.vi.1985 (K. Larsen). Ny for begge distrikter. GLYPHIPTERIGIDAE Phyllanarycter acerifaliella (Zell. ). EJ: Vejle Sy­ Glyphipterix schaenicalella Boyd. NWJ: Ri sum gehus, antal la. 6.x.1989, Acer campestre (K. E. Enge, i antal 9.vi.1989 (P. Falck). Ny for Stovgaard). Danmark. Arten (Fig. 10) ligner G. simpliciella Phyllanarycter platanaidella (Joan.). EJ: Vejle (Steph.), men schaenicalella kendes på at være Sygehus, 3la. 22.vii.1988, Acer platanaides (K. en smule større, og forvingerne er mere ens­ E. Stovgaard). farvet sorte med kun lidt kobberglans. Det YPONOMEUTIDAE bedste kendetegn er imidlertid farven på bagvingernes frynser, idet de nærmest krop­ Argyresthia sarbiella (Tr.). EJ: Løvenholm pen er helt hvide. Skov, 1 stk. 2.vi.1989 (G. Jeppesen). Ny for G. schaenicalella findes på kontinentet fra Jylland. Spanien gennem det centrale Europa til Paraswammerdamia albicapitella (Scharf. ). Sverige, hvor den findes på Øland og Got­ NWZ: Røsnæs, 1 stk. 2.viii.1984, Eskebjerg lal\ld. Endvidere findes den på spredte loka­ Lyng, 1 stk. 22.vii.1986 (U. Seneca). Ny for liteter i Irland og England (Pelham-Clinton, distriktet. 1985; Kuznetsov, 1981). Paraswammerdamia canspersella (Tgstr.). SZ: Genitalierne vises hos Diakonoff (1986). Højstrup Strand, 1 stk. 11.viii.1984 (U. Sene­ Flyvetiden er fra maj til september, mu­ ca), Præstø, 3 stk. 18.-23.vi.1989 (0. Kars­ ligvis i en lang generation. Larven, der er halt); NWZ: Tengslemark Lyng, 2 stk. blegt gul-grøn med sort hoved og nakke­ 10.vi.1989 (K. Larsen); NEZ: Islev, 1 stk. skjold, lever i frøene af Schaenus nigricans 5.vii.1979, Søborg, 1 stk. 23.vi.1989 (K. Lar­ (Sort Skæne) fra maj til august. Den forpup­ sen). Ny for SZ. per sig i et løst spind i akset. Larver og pup-

En t. Meddr 59, 2 · 1991 33 per indsamlet i løbet af sommeren klækker altid samme år (Pelham-Clinton, 1985). Det vil uden tvivl vise sig, at schoenicolella er en uhyre lokal art i Danmark, idet foder­ planten S. nigricans kun findes på meget få lo­ kaliteter (Wind, 1987). I forsommeren 1989 havde jeg lejlighed til at besøge nogle af disse lokaliteter, men kun ved Risum Enge fandtes G. schoenicolella, og endda talrigt. Imagines blev ketsjet i solskin på foderplanten. G. schoenicolella Boyd, 1858 placeres i det danske katalog (Schnack (red.), 1985) efter Fig. 11. Eratophyes amasiella (HS. ). O', Dania, G. simpliciella (Steph.). (P. Falck). NEJ: Skagen, ex la. 1990 (14,5 mm).

OECOPHORIDAE desteder (Biesenbaum, 1989). I 1980 blev den genfundet i Tyrkiet (Koc;ak, 1986), men Depressaria ultimella Stt. LFM: Borreby den iøjnefaldende art synes ikke at være Lyng, antal pu. 9.ix.1989, Sium latifolium (B. kendt fra hele det mellemliggende område. Jørgensen). Denne udbredelse er vist enestående i le­ Eratophyes amasiella (HS.). NEJ: Skagen, l pidopterologien. På denne baggrund er det stk. 9.vii.1983, 2 stk. 25.vi. og ll.vii.1988, 2 forbavsende, at larven ikke synes at stille stk. 8.vii.1989 (R. Bygebjerg). Ny for Dan­ usædvanlige krav. Den er klækket i antal fra mark. døde birkegrene og stammer (enkeltvis også De silkeglinsende, sorte forvinger med fra pileved) og synes at foretrække sandede deres skarpt fremtrædende, lysegule mær• områder (Diakonoff & Lefeber, 1980). Lar­ ker (Fig. 11) gør denne art let kendelig. Gan­ ven overvintrer og imago flyver fra midt i ske vist har enkelte andre arter i underfami­ maj til midt i juli. De danske eksemplarer er lien Oecophorinae lignende forvingemøn­ fanget på lys. stre, og af disse ligner Schiffermuelleria stroe­ Eratophyes amasiella (Herrich-Schiiffer, mella (F.) nok arnasie !la mest, men hos stroe­ 1854) placeres i den danske fortegnelse mella når den karakteristiske, trekantede, (Schnack (red.), 1985: 56) efter Denisia stipel­ gule randplet nær forvingeroden ikke frem la (L.). (R. Bygebjerg, O. Karsholt). til forkanten. E. amasiella afbildes i lighed Biszgna procerella (Den. & Schiff.). WJ: Store med de øvrige nordiske arter i denne gruppe Darum, l stk. 5.vii.1989 (E. Palm). i farver hos Palm (1989); dens genitalier er afbildet af Diakonoff (197 5) og Diakonoff & Aplota palpella (H w.). NEZ: Lyngby Mose, l Lefeber (1980). stk. 28.vii.1987 (F. Vilhelmsen). Arten dukkede i 1973 op i Holland og blev under navnet Eratophyes aleatrix beskrevet ELACHISTIDAE som en ny art i en ny slægt (Diakonoff, 1975). Det viste sig imidlertid, at den allere­ Elachista poae Stt. WJ: Henne, l stk. 25.v.1989 de var beskrevet i midten af forrige århun• (P. Falck); NWJ: Flyndersø, 3 stk. ll.vi.1989 drede på grundlag af et eksemplar fra Arna­ (P. Falck). Ny for begge distrikter. sia i Tyrkiet (Diakonoff & Nieukerken, Elachista kilmunella Stt. F: Brændegård Mo­ 1987). I Holland har den vist sig at være (el­ se, antal la. 13.x.1989, Eriophorum vaginatum ler er blevet) lokalt almindelig, og i 1983 blev (B. Jørgensen); se Fig. 1-4. den fundet i Nordrhein-Westfalen mindre Larven, som er gullig-hvid, med lyst end 60 km fra de nærmeste hollandske fin- brunt hoved, minerer i den nederste del af

34 Ent. Meddr 59. 2 · 1991 bladstilken på Eriophorum vaginatum (Tue Biselachista serricomis (Stt.). F: Brændegård Kæruld). Mose, antal la. 12.iv.1989, Eriophorum vagina­ Ægget lægges ofte nær spidsen af et meget tum (B. Jørgensen); se Fig. 5,6. kort blad eller lavt nede på et større. Herfra Artens biologi er beskrevet meget indgå• minerer den lille larve nedad, indtil den når ende flere steder i litteraturen, men passer roden; herefter skifter den som regel over i et meget dårligt med mine iagttagelser af ar­ andet blad, og minerer nu opad, idet den ten, som er almindelig i Brændegård Mose. udhuler hele bladstilken. Sidst i september Ifølge Hering (1891) og andre skallarven mi­ og først i oktober er larven fuldvoksen, og nere i bladene af forskellige Carex-arter, men minen er nået et lille stykke op i den grønne ved disse iagttagelser drejer det sig sandsyn­ del af bladet. Her overvintrer larven i mi­ ligvis om en anden art, B. freyi (Staudinger, nen. Næste forår i marts forlader den minen 1870). I Brændegård Mose, hvor der også uden at æde mere og spinder sig fast til for­ gror meget Carex, finder jeg larven i den ned­ pupning på et strå eller blad af foderplan ten. erste del afbladstilken på Eriophorum vagina­ Puppen er lyst brun med hvide tegninger tum (Tue Kæruld). Den lille larve begynder på bug og sider. Indendørs ved ca. 20°C at minere lige over roden i det hvide blad­ klækker imago efter ca. to uger. skaft, hvor den røber sig ved en lille uregel­ I Brændegård Mose flyver kilmunella fra mæssig, brun plet; her overvintrer larven. ca. 10. maj til10. juni, bedst mellem kl. 13 og Næste forår minerer den både opad og ned­ 17. (B. Jørgensen). ad i bladstilken, som misfarves mere eller mindre, men larven når aldrig op i det grøn­ Elachista subnigrella Dg!. NWZ: Klint, i antal ne blad. Forpupningen sker (indendørs) un­ 18.v.1989 og 2 stk. 5.vii.1989 (0. Karsholt). der et lille, tæt spind. (B. Jørgensen). Ny for NWZ. I Danmark kun fundet på Sjælland. SZ: Biselachista albidella (Ny!.). NWZ: Gisseløre, Vemmetofte og Vester Egesborg; NEZ: Al­ i antal27 .vi.1986 (U. Seneca). Ny for distrik­ lindelille, Karlstrup Strand, Amager Fæl• tet. led, Dyrehaven, Søndersø, Grønholt og Fre­ erslev. COLEOPHORIDAE Ketsjet på sammen med E. orstadii Palm. De to arter kan næppe med sikkerhed Coleophora adjectella HS. Ifølge litteraturen kendes fra hinanden på udseendet. (Benander, 1962; Emmet, 1980), skal adjec­ tella være et-årig og overvintre halvvoksen; Elachista orstadii Palm. NWZ: Klint, i antal se Fig. 8, 9. 18.v.1989 (0. Karsholt). Dette passer ikke på lokaliteten F: Stenga­ Elachista eskoi Kyrki & Karv. EJ: Hald, 3 stk. de Skov, hvor arten er almindelig på Prunus 17.-19.vi.1989 (P. Falck); WJ: Vind, i antal spinosa (Slåen). Her er arten overvejende to­ 26.vi.-2.vii.1989 (P. Falck). Ny for EJ årig. Små sække, som er talrige i september, overvintrer i grenvinkler på foderplanten og Elachista dispilella Zell. SZ: Højerup, 3 stk. æder videre næste sommer. Disse larver 25.vi.1989 (0. Karsholt). Tidligere kun overvintrer igen som fuldvoksne og klækker kendt fra WJ: Fanø, 9 stk. 8.-24.vii.1949, l så den efterfølgende sommer, uden at æde stk. 30.vi.1952 (N. L. Wolff, coll. ZMUC). igen. Arten forekommer hvert andet år skif­ Desuden befinder der sig i ZMUC et overset tevis med mange små eller mange voksne eksemplar fra NWJ: Hansted, 13.vii.1955 larver. (B. Jørgensen). (W. van Deurs). Ifølge Traugott-Olsen (1990) skal danske eksemplarer henføres til Coleophora badiipennella (Dup.). NEZ: Islev, l E. distigmatella Frey, 1859. stk. 27.vii.1985 (K. Larsen). Elachista littoricola Le March. F: Stengade Coleophora siccifolia Stt. EJ: Lovnkær Skov, l Skov, 8 stk. 6.vii.1989 (B. Jørgensen). la. 15.x.1989, Betula (P. Falck); NEZ: Sten-

Ent. Meddr 59. 2 · 1991 35 holts Vang, Gribskov, 1la. 12.ix.1989, Betula empetrella Karsh. & Niel. EJ: Strand­ (H. Hendriksen). Ny for Jylland og NEZ. kær, 2 stk. 16.vi.1989 (E. Palm). Coleophorafuscocuprella HS. F: Kerte Ådal, 1 Scythris crypta Hann. WJ: Vind Hede, i antal la. 19.x.1988 og 2 la. 22.ix.1989, Corylus avel­ 27.vi.-5.vii.1989 (P. Falck, K. Larsen). Tidli­ lana (0. Buhl). gere kun kendt i 5 eksemplarer fra samme Coleophora alcyonipennella (Koll.). F: Stengade lokalitet. Skov, 1 stk. 8.vii.1989 (B. Jørgensen). Coleophora genistae Stt. EJ: Løvenholm Skov, BLASTOBASIDAE antal la. 3.vi.1989, anglica (G. Jeppe­ Holcocera inunctella (Zell.). LFM: Kramnitse, sen). Ny for distriktet. 1 stk. 26.vii.1986 (F. Vilhelmsen). Coleophora chalcogrammella Zell. NWZ: Klint, 1 stk. 5.vii.1989 (0. Karsholt). GELECHIIDAE Coleophora caelebipennella Zell. SZ: Vester Sitotroga cerealella (Oliv.). F: Skalle bølle, 1 stk. Egesborg, 2 stk. 7.vii.1989 (O. Karshalt ). indendørs 10.iv.1989 (K. Jørgensen, coll. O. Første fund fra distriktet efter 1960. Buhl). Coleophora separatella Ben. SZ: Vester Eges­ Paltodora cytisella (Curt.). F: Slipshavn, antal borg, 1 stk. 4.-7.vii.1989 (0. Karsholt). Ny la. 26.v.1989 og Enebærodde, antal la. for distriktet. 28.v.1989, Pteridium aquilinum (B. Jørgensen); se Fig. 7. AGONOXENIDAE Ifølge litteraturen, fx Emmet (1988), skal cytisella leve i galler på Pteridium aquilinum Spuleria fiavicaput (Hw.). F: Ristinge Klint, i ( Ørnebregne) i maj og juni og forpuppe sig antal 25.v.1989 (B. Jørgensen). i gallen. Det sidste passer ikke med mine er­ faringer. Larven, som er rødbrun med hvide MOMPHIDAE tegninger, lever i april til sidst i maj i en rød­ Mompha nodicolella Fuchs. LFM: Skovlænge, lig galle på stænglen eller bladstilken. Lar­ 1 stk. 25.x.1985 (F. Vilhelmsen). ven forlader gallen, når den er voksen, og forpupper sig sandsynligvis i eller på jorden. COSMOPTERIGIDAE Hvis man leder efter larve/puppe i juni, er det endog meget svært at finde de forladte Cosmopterix orichalcea Stt. LFM: Bøtø, i antal galler, da planten hurtigt udbedrer den ska­ 26.vi.1989 (G. Jeppesen), antal la. 25.ix.1989 de, larven har forvoldt. (B. Jørgensen). 0- P. Baungård, P. Falck). hornigi (Stgr.). NEZ: Kalvebod Sorhagenia rhamniella (Zell.). EJ: Glatved Brygge, 1 stk. 20.vi.1989 (H. K. Jensen, U. Strand, antal la. 3.vi.1989, Rhamnus (P. Seneca). Falck). Larven lever i blomsterknopperne. Den Monochroa niphognatha (Gozm). NWZ: Sand­ spinder 2-3 knopper sammen; disse udhu­ dobberne, 1 stk. 24.vi.1989 (U. Seneca). les. Teleiodes wagae (Now.). F: Ruehede Skov, an­ tal la. 29.viii.1988, Corylus avellana (B. Jør­ gensen); LFM: Roden Skov, 1 stk. 4.vi.1961 Scythris potentillella (Zell.). WJ: Kompedal (N. L. Wolff, coll. ZMUC). Plantage, 1 stk. 10.vi.1989 (E. Palm). Ny for Bryotropha galbane !la (Zell. ), EJ: Højkol, 1 stk. distriktet. 3.vii.1989 (E. Vesterhede ). Scythris palustris (Zell.). EJ: Dollerup, i antal singula (Stgr.). WJ: Vind, 1 stk. 17.vi.1989 (P. Falck), Hald, i antal17.vi.1989 2.vii.1989 (P. Falck). Første fund fra distrik­ (P. Falck). tet efter 1960.

36 Ent. Meddr 59, 2 - 1991 Scrobipalpa ocellatella (Boyd). WJ: Skallingen, 2 stk. 19. og 28.viii.l989 (P. Falck). Ny for Danmark. Arten (Fig. 12) kan være vanskelig at ken­ de, idet den ligner en mellemting mellem S. obsolete !la (FR.) og S. atriplicella (FR.). S. ocel­ latella kendes på, at forvingernes okkergule grundfarve er uregelmæssigt iblandet grå• brun bestøvning, undtagen ved randen, hvor det okkergule står skarpt. Desuden er mærkerne skarpt sort tegnet. Vingefang 12-14 mm. Pierce & Metcalfe (1935) viser begge køns genitalier. Piskunov (1981) viser han-genita­ lierne. Der er tydelige forskelle fra slægtens andre nordeuropæiske arter. S. ocellatella er vidt udbredt fra Trans­ Kaukasus, Tyrkiet, Nordafrika og Syd- til Centraleuropa (Piskunov, 1981). Nordgræn• sen i Mellemeuropa går gennem Tjekkos­ lovakiet, Sydtyskland, Belgien og Frankrig til England (Povolny, 1954). Flyvetiden er juni og igen i andet kuld i Fig. 12. Scrobipalpa ocellatella Boyd, Spanien. - Øverst O' (12 mm); nederst 9 (13 mm). august. Foderplanten er Beta vulgaris, hvor larven lever i knopperne, i stænglen, mellem Clepsis peritana (Clem.). EJ: Kysingnæs, sammenspundne blade eller minerende i stk. 2.vii.1989 (E. Vesterhede ); NEZ: Vanlø­ bladene. Larven er fremme i det tidlige forår se, 2 stk. 4.ix.1987 og 9.viii.1988 (F. Vilhelm­ og i juli-august (Emmet, 1988). I Sydeuropa sen), Roskilde, antal la. xi.1989 Euphorbia er ocellatella et skadedyr på roer. pulcherrima (H. P. Ravn, coll. ZMUC). Ny De danske eksemplarer er taget på lys. indslæbt art. Scrobipalpa ocellatella (Boyd, 1858) placeres Arten (Fig. 13) kendes på det meget skrå i det danske katalog (Schnack (red.), 1985) midt bånd, der er lige afgrænset indad, samt efter S. atriplicella (FR.). (P. Falck). på den svage brunlige nettegning i sømmen. Scrobipalpa costella (Humphr. & Westw.). Hannen har ingen costalfold på forvingen. NWJ: Lodbjerg, l stk. 13.ix.l989 (P. Falck). De danske eksemplarer er dels fundet på fri­ Ny for distriktet. Tidligere kun l stk. fra WJ. land og dels i et drivhus, hvor larven optråd• Phthorimaea operculella (Zell.). NEZ: Vanløse, te skadeligt på julestjerner. Der er tale om en l stk. udendørs 23.vi.1989 (F. Vilhelmsen). indslæbt art, men det kan ikke afvises, at den vil kunne slå sig ned i Danmark. Den er ud­ Anarsia lineatella Zell. F: Stengade Skov, l stk. bredt i Nordamerika, hvor larven lever på en 8.vii.1989 (B. Jørgensen). lang række forskellige planter. Den er ikke Brachmia dimidiella (Den. & Schiff.). NEJ: meldt fra andre lande i Europa. Der henvi­ Lilleheden, l stk. 9.vii.1989 (H. K. Jensen, ses i øvrigt til en kommende artikel om arten U. Seneca). i Lepidoptera (Larsen & Vilhelmsen, under forberedelse). (0. Karsholt, K. Larsen). Aeteris shepherdana (Stph. ). F: Lan gø Plantage Argyrotaenia lj"ungiana (Thnbg.). NEZ: Sø­ v. Bogense, l stk. 18.viii.l989 Q. Rosschou). borg, l stk. 26.vi.1989 (K. Larsen). Aeteris cristana (Den. & Schiff.). LFM: Onse-

Ent. Meddr 59, 2 · 1991 37 vig, l stk. 26.viii.1989 (F. Vilhelmsen), Kø­ belevskov, l stk. 3.-16.ix.l989 (E. Vester­ hede). Acleris maccana (Tr.). LFM: Mellemskov, l stk. 3.-22.ix.1989 (G. Jeppesen, K. Larsen). gilvicomana (Zell. ). EJ: Højen Skov, l stk. 18.-21.vi. og l stk. 5.-12.vii.1989 (K. E. Stovgaard). Olindia schumacherana (F.). EJ: Højen Skov, l stk. 1.-4.vii.1989 (K. E. Stovgaard). Apotomis irifida (Heinrich). EJ: Højen Skov, l stk. 12.-14.vi. og l stk. 15.-17.vi.1989 (K. E. Stovgaard). Apotomis lineana (Den. & Schiff.). F: Norden­ huse, l stk. 4.viii.1974 (P. Falck), Stige, l stk. 7 .vii.1989 (O. Buhl). ustulana (Hw.). LFM: Vålse Ve­ sterskov, l stk. 7.vii.1989 (U. Seneca), Mel­ lemskov, l stk. 29.vii.1989 (G. Jeppesen, K. Larsen). Fig. 13. Clepsis peritana (Glem.). -Øverst Cf, Da­ nia, NEZ: Vanløse, 9.viii.1988 (13 mm); nederst Bactra suedana Bengts. LFM: Vålse Vester­ 9, Dania, NEZ: Roskilde, la. xi.1989 (15 mm). skov, l stk. 14.vii.1985 (K. Larsen), Ulvsha­ le, l stk. 18.vi.1988 (F. Vilhelmsen), Mellem­ skov, l stk. 18.-28.vi.1989, l stk. 15.vii.1989 forskellige fra de øvrige arter. Bengtsson (G. Jeppesen, K. Larsen); SZ: Vester Eges­ (1989) afbilder genitalierne af begge køn for borg, i antal 4.-7.vii.1989 (0. Karsholt); samtlige nordiske Bactra-arter. NEZ: Risby, l stk. 29.vi.1979 (G. Jeppesen), Biotopen er fugtige enge med rig vegetati­ l stk. 24.viii.1979 (K. Larsen). Ny for Dan­ on, både nær kysten og inde i landet. Biolo­ mark. gien er ukendt. Bengtsson (1990) nævner Arten er for nylig beskrevet af Bengt Å. forskellige Carex-arter som mulige foder­ Bengtsson på grundlag af eksemplarer fra planter, og ved Vester Egesborg flyver arten Danmark og Sverige. Den er rimelig let at ved Carex nigra. På lokaliteten ved Risby er kende fra de øvrige Bactra-arter. Forvingerne den tilsyneladende knyttet til bevoksninger er lyst strågule med en mørkebrun linie fra af Juncus. Biologien hos vore øvrige Bactra­ roden til vingespidsen. Linien er hos hun­ arter (med undtagelse af robustana (Chr.)) er nen skarpt afgrænset mod den lyse forkant­ også forbavsende dårligt kendt. stribe. Tæt på vingespidsen er der i det mør­ Arten er indtil nu kun fundet i Danmark ke felt nogle (ofte tre) skarpe, sorte streger. og Sverige (Skåne og Øland), og der er ikke Disse er mere fremtrædende end hos B. lacte­ konstateret eksemplarer i gamle samlinger. ana C ar. og mangler helt hos de øvrige arter Dens pludselige opdukken er gådefuld, og vi i gruppen (Fig. 14 ). Disse streger er ofte syn­ kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt ar­ lige selv på slidte eksemplarer. Danske ek­ ten har været overset, eller om den er nyind­ semplarer er gennemgående lidt mindre vandret. end svenske, men suedana er dog normalt en Bactra suedana Bengtsson, 1990 placeres i større art endfurfurana (H w.) og lacteana. det danske katalog (Schnack (red.), 1985: I han-genitalierne ligner suedana meget 72) efter lancealana (Hb.). (0. Karsholt, K. laaeana, mens hun-genitalierne er tydeligt Larsen).

38 En t. Meddr 59. 2 · 1991 Ancy/is selenana (Gn.). LFM: Knudskov, 6 stk. 20.-21.v.1989 (H. Hendriksen). myrtillana (Humphr. & Westw.) F: Gerup Skov, antal la. 28.viii.1985, myrtillus (B. Jørgensen); B: Paradisbakker­ ne, i antal 6.vi.1989 (M. Andersen). Første fund fra begge distrikter efter 1960. Eucosma catoptrana (Rbl.). WJ: Skallingen, flere stk. 28.viii.-23.ix.1989 (P. Falck). 2. ge­ neration. Pammene ignorata Kuzn. NWZ: Hønsehalsen, 1 stk. 3.vi.1989 (F. Vilhelmsen). indivisa (Danil.). EJ: Højen Skov, antal pup. 14.-29.v.1989, Picea abies, Munkebjerg, flere p up. 17 .v.1989, Picea abies (K. E. Stov­ gaard). Cydia medicaginis (Kuzn.). SZ:Jungshoved, 1 stk. 25.vi.1977 (N. L. Wolff, coll. ZMUC). Fig. 14. Bactrasuedana Bengts.- Øverst O', Dania, SZ: V. Egesborg, 4.-7.vii.1989 (17 mm); nederst Ny for distriktet. 9, Dania, NEZ: Risby, 24.viii.1979 (19 mm). Cydia discretana (Wcke. ). NEZ: Asserbo, 1 la. 11.x.1988, i galle i stængel af Humulus lupulus Amblyptilia acanthadactyla (Hb.). EJ: Løven­ (U. Seneca). holm, 1 stk. 5.vi.1988 (P. Falck); WJ: Kær• Larven findes i plantestænglen fra 0,5 m gård, 1 stk. 20.viii.1988 (P. Falck); NEZ: over jorden og til toppen af planten. Såfremt Gilbjerghoved, 1 stk. 10.-21.x.1988 (F. Vil­ stænglen er for tynd, dannes der en lille gal­ helmsen). Første fund fra EJ efter 1960. Ny le. Larven, der er hvid, går ud af stænglen for WJ og NEZ. om efteråret og forpupper sig i jorden. (U. Seneca). Platyptilia capnodactylus (Zell. ). SZ: Kongskil­ de v. Sorø, 1 stk. fundet i spindelvæv, primo Dichrorampha incognitana (Kremky & Mas­ aug. 1989 (K. Gregersen); NEZ: Sengeløse, low.). SZ: Frølunde Fed, antal la. 2.iv.1989, 1 pup. 21.vi.1989, under blad på Petasites P. Achillea (K. Gregersen). Ny for distriktet. a. Baungård), Frederiksborg Slot, Hillerød, 6 EPERMENIIDAE stk. 5.vii.1989 (U. Seneca), Kongelunden, 1 stk. 12.vii.1989 (G. Jeppesen). Første fund Epermenia chaerophyllella (Goeze ). SZ: Præstø, fra SZ efter 1960. 2 stk. 5.v. og 18.-20.viii.1989 (0. Karsholt), Balle Strand, antal la. 21.viii.1989, Angelica Pselnophorus heterodactyla (Mull.). F: Snarup archangelica og Heracleum pubescens (0. Kars­ Mose, 1 stk. 9.vi.1984 (0. Buhl). Første fund holt), Glænø, 2 stk. 23.vii.1989 (U. Seneca); fra distriktet efter 1960. NWZ: Føllenslev, 19.vii.1989 (E. Palm), As­ næs Skov, 1 stk. 26.vii.1989 (U. Seneca). Ny PYRALIDAE for begge distrikter. Euzophera pinguis (H w.). NWJ: Lodbjerg, 1 PTEROPHORIDAE stk. 21.viii.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. Cnaemidophorus rhododactyla (Den. & Schiff.). Homoeosoma sinuella (F.). WJ: Nymindegab, 1 LFM: Kramnitse, 1 stk. 28.-30.vii. 1988 (E. stk. 19.viii.1989 (P. Falck). Ny for distriktet. Vesterhede); NEZ: Tåstrup, 1 stk. 14.vii. Vitula edmandsii (Pack. ). F: Eskildstrup v. Bo­ 1989 a. P. Baungård). gense, 1 stk. 19.ix.1988 a. Rosschou); SZ:

Ent. Meddr 59, 2 · 1991 39 Præstø, 1 stk. 7 .-11.viii.1989 (0. Karshalt ). Diakonoff, A., 1975. A surprising newaddition to the Ny for SZ. Dutch fauna ol Microlepidoptera (Oecophoridae). - Entomologiscke Berickten, Amsterdam 35: 187-189. Vitula biviella (Zell.). NEJ: Hulsig, 2 stk. Diakonoff, A., 1986. Glyphipterigidae auctorum sensu 15.-16.viii.1989 (F. Vilhelmsen). Første fund lato.- Microlepidoptera Palaearctica 7: i-xx. 1-436, 175 fra fastlandet. pis. Karlsruhe. Diakonoff, A. & Lefeber, B. V., 1980. Rediscovery of Grambus heringiella HS. EJ: Dollerup Bakker, Eratophyes aleatrix Diakonoff (Lepidoptera, 1 stk. 1.viii.1989 (P. L. Holst). Oecophoridae ). - Entomologiscke Berickten, Amsterdam Catoptria osthelderi (Latt.). SZ: Præstø, 2 stk. 40: 38-40. Diakonoff, A. & Nieukerken, E. J van, 198 7. Eratopkyes 7.-17.viii.1989 (0. Karsholt). Ny for distrik­ amasiella (Herrich-Schiiffer) comb. nov., a senior tet. synonym of E. aleatrix Diakonoff (Lepidoptera: Evergestis aenealis (Den. & Schiff. ). LFM: Ro­ Oecophoridae). - Entomologiscke Berickten, Amsterdam 47: 103-104. demark, 1 stk. 8.viii.1989 (A. Madsen). Emmet, A. M., 1980. Coleopkora adjectella Herrich­ Udeafulvalis (Hb.). B: Grisby v. Årsdale, 1 Schiiffer, 1861 (Lepidoptera: Coleophoridae) - a stk. 10.viii.1989 (K. Gregersen). species newly recognized as British. - Tke Entomolo­ gist's Record andjournal oj Variation 92: 129-138, pl. X. Palpita unionalis (Hb.). SJ: Mommark, 1 stk. Emmet, A. M. (ed.), 1988. A Fie/d Guide to tke smaller 15.-18.x.1989 (F. H. Nielsen). Ny for distrik­ Britisk Lepidoptera. - 288 p p. London. tet. Hering, E., 1891. Ergiinzungen und Berichtigungen zu F. O. Bi.ittner's Pommerschen Microlepidopteren. - Listen for 1989 er udarbejdet på basis af oplysnin­ Stelliner entomologiscke Zeitung 52: 135-227. ger om fund fra M. Andersen, Greve Strand; J. P. Ko~ak, A. 6., 1986. Eratophyes aleatrix Diakonoff. Ti.ir­ Baungård, Tåstrup; R. Bygebjerg, Mariager; K. kiye den Yenir B ir Epigrapkiidae ( ~ Oecopkoridae) cins Gregersen, Sorø; H. Hendriksen, Allerød; H. K. ve Turlinlin Ilk Kaydi Hakkinda (Lepidoptera). - Jensen, Hyllinge; G. Jeppesen, Søborg; S. Kaa­ Priamus 4: 52-54. ber, Århus; A. Madsen, Stubbekøbing; I. Nord­ Kuznetsov, V. I., 1981. Glyphipterigidae.- Pp. 313-325 gaard, Lyngby; E. Palm, Føllenslev; H. P. Ravn, in: Medvedeva, G. S. (ed.): Lepidoptera IV. Keys to the fauna of the European part of USSR. - København; J. Rosschou, Bogense; U. Seneca, Opredelitel Fauna SSSR 130. Kalundborg; K. E. Stovgaard, Vejle; J. Trepax, Palm, E., 1989. Nordeuropas Prydvinger (Lepidop­ Svendborg; E. Vesterhede, Tårnby; F. Vilhelm­ tera: Oecophoridae). - Danmarks Dyreliv 4: 1-247 sen, Vanløse, samt forfatternes egne fund. (ind. 8 pis.). Desuden ønsker vi at takke K. Tuck, Nat. Hist. Pelham-Clinton, E. C., 1985. Glyphipterigidae. - Pp. Mus. London og P. Wind, Botanisk Museum, 400-407, in: Heath,J. (ed.): TkeMotksandButterflies København, for hjælp med oplysninger, og G. of and lreland. 2. Cossidae - Heliodini­ Brovad, Zoologisk Museum, København, for at dae, 460 pp., 14 pis. London. have fotograferet dyrene på figs 10-14. De øvrige Pierce, F. N. & Metcalfe,J. W., 1935. Tke Genitalia oftke fotografier er taget af B. Jørgensen. Tineid Families of tke Lepidoptera of tke Britisk Islands. xxii + 116 pp., 68 pis. Oundle. Piskunov, V. I., 1981. Gelechiidae. - Pp. 659-748 in: Litteratur Medvedeva, G. S. (ed.): LepidopteraiV. Keys to the insect fauna of the European part of USSR. - Benander, P., 1962. Notiser om svenska småfjiirilar. - Opredelitel Fauna SSSR 130. Opuscula entomologica 27: 106-110. Bengtsson, B. Å., 1990. Description of Bactra suedana Povolny, D., 1954. Systematika a zoogeografie skupiny sp.n. and notes on the Nordie species of Bactra makadlenky l'epne (Gnorimoschema ocellatellum Stephens (Lepidoptera: Tortricidae). - Entomologica Boyd)jako podklad k dianostice sktldce.- Zoologisekt seandinavie a 20: 4 79-488. a entomologiski Listy (Rocnik III) 17: 83-96. Biesenbaum, W., 1989. Eratophyes amasiella Herrich­ Schnack, K. (red.), 1985. Katalogover de danske som­ Schiiffer 1855 ( ~ E. aleatrix Diakonoff 197 5) neu fur merfugle. -Entomologiske Meddelelser 52: 1-163. Deutschland (Lep., Oecophoridae). - Metanargia 1: Traugott-Olsen, E., 1990. The Elackistadispilella Zeller­ 33-34. complex, with descriptions of ten new species Buh!, 0., P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & K. (Lepidoptera: Elachistidae ). - Entomologist 's Gazette Schnack, 1989. Fund af småsommerfugle fra Dan­ 41: 35-68. mark i 1987 (Lepidoptera). -Entomologiske Meddelel­ Wind, P., 1988. Overvågning afekstremrigkær 1987. 63 pp. ser 57: 123-135. Skov- og Naturstyrelsen. København.

40 En t. Meddr 59, 2 · 1991 To nye danske biller af slægten Monotoma Herbst (Coleoptera, Monotomidae) Michael Hansen & Sigvald Kristensen

Hansen, M. & Kristensen, S.: Two new Danish beetles of the genus Monotoma Herbst (Coleoptera, Monotomidae ). Ent. Meddr 59: 41-44. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

Two species of the genus Monotomaare record ed for the first time from Denmark: M. spinicollis Aube found in 4localies (EJ: Høgdal in Silkeborg Sønderskov; SZ: Rosen­ felt; NEZ: Stampeskov, Hørup), and M. gotzi Holzschuh & Lohse found in a single locality (EJ: Høgdal in Silkeborg Sønderskov), previously known only from . Diagnostic characters are given for M. gotzi, and bionomic and faunistic notes are given for both species.

Michael Hansen, Dalføret 16, 3. th., DK-2300 København S, Denmark. Sigvald Kristensen, Kamillevej 10, DK-8653 Them, Denmark.

Slægten Monotoma hører til en lille familie, ten, og på grund af de særdeles dårlige for­ Monotomidae, af biller af overfamilien Cu­ hold fik den lov til at ligge hen i 4-5 år, før de cujoidea ("Clavicornia"). Den inkluderes nuværende brugere lavede et arbejdende undertiden, af f.eks. Vogt (1967), i familien museum med forhold som for hundrede år Cucujidae, undertiden i Rhizophagidae siden. (f.eks. Peacock, 1977; Arnett, 1983). Den 18.-19. januar 1990 besøgte vi gården Der har hidtil været kendt 8 arter af Mono­ for at afsamle alle tænkelige og utænkelige toma fra Danmark, hvoraf de 2 er knyttet til steder, den første af dagene fortrinsvis ind­ myrer af slægten Formica; de øvrige lever i endørs, i stald, høloft, hønsehus og stuehus, forskellige former for kompost, gerne syn­ dog uden særligt resultat. Den anden dag antropt. I Mellem- og Nordeuropa fore­ blev helliget de udendørs habitater, dels byg­ kommer yderligere 2 arter, spinicollis, der af ningernes stråtage, dels møddingen, som Hansen (1950) anføres som forventelig for skulle vise sig at være det mest spændende. Danmark, og gotzz~ som først blev beskrevet Allerede ved en overfladisk undersøgelse på for 10 år siden (fra Østrig). stedet syntes møddingen at rumme mulig­ I forbindelse med en indsamlingstur i Sil­ heder for interessante arter, hvorfor to store keborgegnen i slutningen afjanuar 1990 var poser sigtedes med henblik på nærmere un­ hovedmålet den 200 år gamle gård Høgdal (i dersøgelse hjemme. Silkeborg Sønderskov) (Fig. 5), som vi hav­ Det hjembragte sigtegods viste sig at være de fået kendskab til, og hvor det var oplagt at en særdeles livlig affære og indeholdt en forvente en spændende synantrop billefau­ række biller, bl.a. Cercyon atricapillus Marsh., na. Høgdal har siden 1930'erne været beboet Astenus pulehellus Heer, Cilea silphoides L., af to brødre, der levede en eneboertilværel• Atheta clientula Er., Atholus bimaculatus L., Car­ se. En følge af dette var, at gården ikke på no­ cinops pumilio Er., Ahasverus advena Waltl, gen måde blev moderniseret; snarere tvært• Cryptophagusfallax B.-Br., Anthicusfloralis L., imod var det som om, tiden stod stille, lige­ A. formicarim Goeze og Alphitophagus bifascia­ som ejerne ikke opfyldte de hygiejniske krav, tus Say, hvoraf flere må betegnes som indika­ der blev stillet. Efter den sidste ejers død for torer for en "god" portion staldkompost. omkring 15 år siden overgik gården til sta- Endvidere indeholdt prøven hundredevis af

En t. Meddr 59, 2 - 1991 41 burg, som har bekræftet bestemmelsen af Monotoma gotzi.

Monotoma spinicollis Aube, 1837 Selv om denne art på grund af sin udbredel­ se har været at vente her i landet, er det over­ raskende, at den i løbet af 1990 blev fundet på 4 danske lokaliteter Qfr nedenfor), særligt 2 da den reelt ikke synes at være fundet tidlige­ re. Det ser således ud til, at arten er ved at sprede sig herhjemme, men det er også mu­ ligt, at antallet af fund i væsentlig grad kan tilskrives den relativt målrettede eftersøg­ ning, der har fundet sted, siden det første fund blev gjort. M. spinicollis kendes let fra vore andre af slægtens arter ved de i Danmarks Fauna (Hansen, 1950) angivne karakterer. Til dis­ se kan endvidere føjes, at vingedækkerne er noget blankere end hos de øvrige arter. Den er her i landet sjælden og hidtil kun 3 4 fundet 4 steder. EJ: Høgdal i Silkeborg Søn­ Fig. 1-2. Pronotum af Monotoma. 1, bicolor; 2, derskov, i stort antal 19.1.1990 (M. Hansen, gotzi. S. Kristensen) og senere (flere samlere), i Fig. 3-4. Aedeagus hos Monotoma. 3, bicolor; 4, staldkompost (mødding) Qfr. endvidere gotzi. ovenfor). SZ: Rosenfelt (Valdemarsskov), fåtallig 25.11.1990 (S. Kristensen, M. Han­ eksemplarer af Monotoma, og med tanken sen, J. Pedersen), i halmaffald og bunker af henledt på vore sjældnere arter af slægten og gærende kornrester i skovens udkant. NEZ: ovennævnte forventelige arter indsamledes Stampeskov v. Rådvad, 1 eks. 30.12.1990 et stort antal eksemplarer til nærmere un­ (M. Hansen), i skimlede høbunker; Hørup, dersøgelse. Materialet viste sig at indeholde nogle få eksemplarer 1.9.1990 (M. Hansen, ikke mindre end 6 arter. Udover vore 4 al­ G. Pritzl), under samme forhold som ved mindelige kompost-Monotoma'er (picipes HøgdaL Alle steder fandtes M. bicolor og M. Hbst., bicolor Villa, longicollis Gyll. og brevi­ picipes i meget stort tal. callis Aube) fandtes- ikke quadrifoveolatus Au­ Arten er vidt udbredt i Europa (mod øst be og testacea Motsch., men- (trods alt noget til Kaukasus) og det nordligste Afrika (H o ri­ overraskende) både spinicollis Aube og gotzi on, 1960) og er også fundet på De Vestindi­ Holzschuh & Lohse. Mens spinicollis siden ske Øer (Arnett, 1983). Den synes ingen ste­ har vist sig at være mere udbredt her i lan­ der at være særlig almindelig og er i den det, er gotzi stadig kun kendt fra Høgdal (se nordlige del af Mellemeuropa og i Nordeu­ nærmere nedenfor). ropa kun fundet sporadisk. Den er kendt fra En varm tak skal rettes til Arne Linde­ Sverige (mod nord til Dalarne samt Viister­ gaard (daglig leder af Høgdal) og Arne Pe­ botten og Norrbotten) (Lundberg, 1986), tersen (gårdejer i Hørup) for deres gæstfri• Finland (mod nord til Kuusamo) (Lindroth, hed og særdeles velvillige indstilling i forhin­ 1960), og Slesvig-Holsten (Ziegler, 1983). I delse med vore indsamlinger. Endvidere England er arten især fundet i den sydlige skal rettes en tak til Dr. G. A. Lohse, Ham- del (Peacock, 1977).

42 Ent. Meddr 59, 2 • 1991 Ifølge Horion (1960) lever arten i henfal­ vicollis - eller bicolor (afhængig af hvilke ka­ dende, skimlede plantedele, særlig i kom­ rakterer, der fokuseres på)- er det på ingen post af hø, halm o.lign., så omstændigheder• måde overraskende, at kendskabet til dens ne omkring de danske fund er derfor helt ty­ udbredelse endnu er ganske mangelfuldt. piske. Peacock (l.c.) nævner, at arten (i Eng­ M. gotzi kan indføjes i bestemmelsesnøg­ land) oftest er fundet enkeltvis i selskab med len i Danmarks Fauna (Hansen, 1950) ved andre af slægtens arter. Det kan bemærkes, at nøglens punkt 7-8 erstattes med følgende: at arten er gennemgående mere træg- og så• 7. Pronotum c. så langt som bredt, of­ ledes også senere til at komme frem fra sig­ test tydeligt tilsmalnet fremefter, tegodset - end i hvert fald picipes og bicolor. baghjørnerne tydeligt knudeformet afsat, punkturen meget grov. 2.-5. Monotoma gotzi bugled ret kraftig punkterede. Vin­ gedækkernes hårrækker mørke, me- Holzschuh & Lohse, 1981 get lidt iøjnefaldende ...... 6 brevicollis Fundet af denne art er måske mere overra­ - Pronotum oftest ganske lidt længere skende end tilfældet er med spinicollis, da end bredt, fremefter ikke eller kun den hidtil kun har været kendt fra Østrig. ganske svagt tilsmalnet, punkturen Imidlertid er den først beskrevet for få år si­ mindre grov eller (gotzi) meget grov, den, og i betragtning af dens lighed med bre- men da er 2.-5. bugled (undtagen

Fig. 5. Møddingen ved Høgdal (Silkeborg Sønderskov), hvor Monotoma gotzi og M. spinicollis fandtes. Denne habitat er endvidere typisk for M. picipes, M. bicolor og en række andre billeart er, f.eks. Cercyon atri­ capillus, Cryptopleurum subtile, Asienus pulchellus, Cilea silphoides, Atholus bimaculatus, Carcinops pumilio, An­ thicus flora/is, A. Jormicarius og Alphitophagus bijasciatus.

Fig. 5. The d ung hil! at Høgdal (Silkeborg Sønderskov ), where Monotoma gotzi and M. spinicailis were Jo und. This habitat is also typical oJM. picipcs, M. bicolor andseveral other species of beetles, e. g. Cercyon atricapillus, Cryptopleurum subtile, Astenus pulchellus, Cilea silphoides, Atholus bimaculatus, Carcinops pumilio, Anthicus floralis, A. formicarius and Alphitophagus bifasciatus.

En t. Meddr 59. 2 · 1991 43 mod siderne) meget fint og utydeligt at have indbuet spids, er forholdsvis lidt kor­ punkterede. Vingedækkernes hår• tere hos førstnævnte. rækker lyse, meget iøjnefaldende .... 8 Der foreligger hidtil 2 danske eksempla­ 8. Hovedet med 2 temmelig dybe rer, fundet i EJ: Høgdal, 19.1.1990 (M. Han­ længdeindtryk, tindingerne (set fra sen det., G. A. Lohse affid., M. Hansen oven) c. % x så lange som de ret coll.) og 11.2.1990 (S. Kristensen), sammen små øjne. Pronotum bag midten med bl.a. M. spinicollis Ufr. endvidere oven­ med to ret kraftige længdeindtryk, for). oftest også med to svage indtryk Arten har hidtil kun været kendt fra foran midten. Kroppen ensfarvet Østrig, hvor i alt 15 eksemplarer (typeseri­ rødgul til rustrød ...... -. . . . . 4 testacea en) er fundet på nogle få lokaliteter i egnen - Hovedet uden tydelige længdeind• omkring Wien. Arten blev der hovedsagelig tryk, tindingerne (set fra oven) kun fundet i bunker af henfaldende plantedele c. 12 x så lange som øjnene. Pro­ (kompost, hørester, kålstokke m.v.), men og­ notum i det højeste med 2 svage så i hønsegødning, ben- og køkkenaffald, indtryk (bag midten). I hvert fald samt en enkelt gang i jorden under et ræve• hoved og pronotum sorte eller brune ådsel. (hos urlfarvede individer) ...... 9 9. Pronotum meget groft punkteret Fig. 2), dets baghjørner ret stærkt knude- eller stumpt tandformet af­ Litteratur sat. Hannens parringsorgan med Amett, R. H., 1983. Rhizophagidae. In.· Amett, indbuet spids (Fig. 4) ...... __ 5a gotzi R. H. (ed.): Checklist af the beetles af North and - Pronotum mindre groft punkteret Central Arnerica and the West Indies. Vol. 5. The (Fig. 1), dets baghjørner oftest mere Ladyhird Beetles and Related Groups. 4 pp. rundede og svagere knudeformet af­ Gainesville. sat. Hannens parringsorgan med Hansen, V., 1950. Biller XIII. Ciavicamia l. del. afrundet spids (Fig. 3) ...... _ 5 bicolor -Danmarks Fauna 55: 278 pp. Holzschuh, C_ & Lohse, G. k, 1981. Eine neue M. gotzi minder i form, farve og størrelse Art der Gattung Monotoma Herbst aus Mittel­ (1,9-2,2 mm) stærkt om bicolor, men adskiller europa: Monotoma gotzi n. sp. - Entomologische Blafter fur Bio lo gie und Systematik der Kajer 77: sig ved de i oversigten nævnte kendetegn, 175-177. navnlig pronotums punktur (der er som hos Horion, A_, 1960. Faunistik der mitteleuropaischen brevicollis ), og forskellen i hannens parrings­ Kajer, 7 _ Ciavicamia l. Teil (Sphaeritidae bis organ. Endvidere er - i hvert fald hos de Phalacridae). 8 + 346 pp. Uberlingen-Boden­ danske eksemplarer - pronotums sider lidt see. grovere tandede (med 9 tænder mellem for­ Lindroth, C. H. (ed.), 1960. Cataiagus C oleoptero­ og baghjørne) end hos bicolor (med 12-15 rum Fennoscandiae et Daniae. 476 pp. Lund_ tænder). Lundberg, S., 1986_ Catalogus Coleopterorum Sueci­ Fra brevz-collis, som den ligeledes ligner ae. 155 pp. Stockholm. meget, adskilles den ved 2.-5. bugleds meget Peacock, E. R., 1977. Coleoptera Rhizophagi­ finere (mod midten udviskede) punktur, dae. - Handbooks for the Identification of British vingedækkernes lysere hårrækker og dets 5 (5a): 19 pp. parallelsidede pronotum (undertiden findes Vogt, H., 1967. Cucujidae(pp. 83-104). In: Freu­ dog eksemplarer af brevicollis med næsten p a­ de, H., Harde, K. W_ & Lohse, G_ A.: Die Kajer rallelsidet pronotum); endelig er gotzi gen­ Mitteleuropas 7: 310 pp. Krefeld. nemsnitligt lidt mindre og en anelse slanke­ Ziegler, W., 1983. Neue und seltene Kafer aus re end brevicollis. Hannens parringsorgan, Schleswig-Holstein und dem Niederelbege­ der hos brevicollis minder om gotzi's ved også biet. - Bombus 2 (70): 279-280.

44 Ent. Meddr 59, 2- 1991 Firs t Danish record o f Ptilocolepus granulatus (Pietet) (Trichoptera, H ydroptilidae)

Peter Wiberg-Larsen, Torben Moth Iversen &Jens Thorup.

Wiberg-Larsen, P., T. Moth Iversen &J. Thorup: First Danish record of Ptitocotepus granutatus (Pietet) (Trichoptera: H ydroptilidae ). Ent. Meddr 59: 45-50. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

The Central European mountain trichopteran, Ptitocotepus granutatus (Pietet), is recorded for the firs t time in Denmark. Surprisingiy, the Joeali ty is a small rather un­ disturbed lowland stream, located in moorland in Central Jutland. Larval instars III -V are illustrated. They bear close resemblance to the larval instars of Pataeagapetus ovatus I to & H att., another mernher o f the subfamily Ptilocolepinae (H ydroptilidae ). Both species undergo hypermetamorphosis, which is also characteristic o f the sister group, the Hydroptilinae. The biology and geographical distribution of P granutatus is briefly discussed.

P. Wiberg-Larsen, Fyns Amt, Dept. of Water and Environment, Ørbækvej 100, DK-5220 Odense SØ, Denmark. T. M. Iversen, National Environmental Research Institute, Division ofFreshwater Ecology, Lysbrogade 52, DK-8600 Silkeborg, Denmark. J. Thorup, Freshwater BiologicaJ Laboratory, University of Copenhagen, Helsin­ gørgade 49-51, DK-3400 Hillerød, Denmark.

Introduetion borg in Central Jutland. The stream is a Danish Trichoptera are rather well known tributary o f the River Salte n, which belongs and their distribution, along with that of to the River Gudenå system. In contrast to many other aquatic invertebrates, has dur­ most Danish streams and rivers, which have ing the last decade been clarified by surveys been channelized, Skærbæk has almost re­ in Danish lotic and lentic waters. According tained its natura! shape and meanders to the latest checklist of NW European through a landscape of sandy hills covered Trichoptera (Andersen & Wiberg-Larsen, by grasses, heather, crowberry and scattered 1987) only a few as yet unrecorded species junipers. P granutatus was found during a can be expected to exist in Denmark and study of a 220 m lang unshaded section of Skærbæk in 1987. The stream has been they aremost likely to be lowland species in­ habiting ponds and lakes. Consequently it deseribed by Iversen et al. (1990). Mean was with great surprise that we discovered a stream width varied between 4.5-5.1 m, new Danish Trichoptera species, Ptitocotepus mean depth between 0.10-0.15 m and annua! mean discharge was 83 l s·1. Discharge granutatus (Pietet, 1834 ), which is rep u t ed to varied rather littie because the stream is be a typical mountain species ( e.g. Marshall, 1979), in a Danish lowland stream. mainly fed by ground water. The stream section studied was dominat­ ed by sandy sediment although there were a Description of the locality few riffles with stones and coarse grave!. The Danish locality in which P granutatus Macrapbytes covered 60-70% ofthe stream was found is a small first arder stream, bed throughout the year and overwintering Skærbæk, located in maoriand near Silke- biomass was considerable. The submerse

Ent. Meddr 59, 2 · 1991 45 flora, which constituted about 80% of the were from areas where the dominant macro­ average biomass, was dominated by Myri­ phyte was Scapania undutata ( ashfree dry ophyllum atterniflorum D.C. and Scapania un­ weight (AFDW) of S undutata in the six sam­ dutata (L.) Dum., and the emergent flora by ples was 95-174 mg i.e. 45-83 g AFDW m·2 Carex rostrata Stokes. whereas that of other macrophyte species The catchment area is mainly moorland was only 1-19 g AFDW m·2). but ineludes minor agricultural areas and A total o f 40 larvae were found du ring the spruce plantations. Consequently the period August to December 1987. Instars stream water concentration of dissolved in­ could easily be separated according to head organic phosphorous was low (0-7 p.g P 1"1), capsule width (mean ±standard error): 0.27 whereas nitrate concentration was relatively mm in instar III (1 larva), 0.37 mm ± 0.01 high (0.2-3.6 mg N 1·1). Average pH was mm in instarIV (8larvae) and 0.45 ± 0.01 6.44 and average alkalinity was 0.12 mmol mm in instar V (31 larvae). Whereas only 1"1. Water temperature in Skærbæk does not about 50% of the larvae found in August normally exceed 20°C and the mean sum­ were in instar V, alllarvae found from Sep­ mer temperature is about 15°C (Sode, tember to December were in instar V. 1983). Morphology o f larvae Study of Skærbæk I t is widely accepted, that the genus Ptitocote­ Ptitocotepus granutatus was discovered in pus belongs to the subfamily Ptilocolepinae Skærbæk in 1987 during an extensive study ofthe family Hydroptilidae. An exception is of four small streams, the main object of the Atlas o f European Trichoptera (Malicky, which was the elucidation of factors regulat­ 1983b ), which elassifies Ptitocotepus among ing the biological structure o f these streams. the Glossosomatidae. According to Mar­ The study, undertaken bythe Freshwater Bi­ shaH (1979), the Ptilocolepinae are the most ological Laboratory ofUniversity ofCopen­ primitive of the hydroptilids and inelude hagen and Division of Freshwater Ecology only two genera, Ptitocotepus and Pataeagape­ ofthe National Environmental Research In­ tus, both confined to the holaretic region. stitute, has been deseribed in detail else­ Ito & Hattori (1986) have shown that where (Iversen et al., 1990). Pataeagapetus ovatus Ito & Hatt. has 5 larval The benthic invertebrate fauna was sam­ instars. Instars I-IV have a siender abdomen pled on 11 occasions at approximately with one large dorsal selerotized plate on monthly intervals between January 1987 each of abdominal segments 1-8 and do not and March 1988. Stratified random sam­ construct a larval case. In contrast, instar V pling was performed with a transparant lacks selerotized plates on abdominal seg­ plexiglas s core (eros s sectional area: 21 ments 1-8 and constructs a purselike case. cm2), which was pressed 5-10 cm into the Instar V al so undergoes hypermetamorpho­ sediment. Between 34 and 53 samples were sis (abdominal swolling due to the accumu­ collected on each occasion. After conserva­ lation of food reserves), a phenomen charac­ tion, they were washed through a sieve teristic of their sister group, the subfamily (mesh size: 0.2 mm) and sorted without Hydroptilinae (which, together with the magnification. Most of the sampling area subfamily Ptilocolepinae, makes up til was covered by the liverwort Scapania unduta­ H ydroptilidae ). ta, the hottom substrate being coarse gravel, Previous descriptions of Ptitocotepus gravel or sand. granutatus have only inelucled final instar lar­ Larvae of P granutatus were only found in vae ( e.g. Thienemann, 1904; J acquemart & 6 o f the 510 core samples collected d urin g the Coineau, 1962). The present investigation study. All samples containing P granutatus revealed, that instars III and IV o f P granuta-

46 Ent. Meddr 59, 2 · 1991 Fig. 1-3. Habitus oflarva ( dorsal view) and larval case (lateral view) o f Ptilocolepus granulatus. 1: Instar IV, left half showing deepness of color and right half showing setae; 2: Instar V; 3: Case o finstar V. Scales: l mm.

tus (like instars I-IV o f Palaeagapetus ovatus) they should be identified using Malicky have a slender abdomen with one large (1983b ), who provides good illustrations o f sclerotized dorsal plate on each of abdomi­ male and female. nal segments 1-8 (Fig. 1). A similar abdomi­ nal sclerotization is found among instars II­ Biology o f larvae IV o f the H ydroptilinae (Wallace et al., In Skærbæk the Ptilocolepus larvae were 1990). In contrast instar V of P granulatus closely associated with the liverwort Scapania only have one single dorsal sclerotized plate undulata. They were only found in samples on abdominal segment l (Fig. 2), a feature where Scapania was the dominant macro­ that distinguish it from larvae of other Dan­ phyte and their purselike cases were made ish Trichoptera (including other Hydro­ exclusively of Scapania leaf fragments (Fig. ptilids ), which have abdominal segments 1-8 3). Information on larval biology and unsclerotized. Only instar V appear to con­ habitat preference of P granulatus is rather struct cases. Case length varied between limited, although it is known to occur in the 6.5-7.5 mm in accordance with Thiene­ krenal and rithral zones (Caspers et al., mann (1904 ), who found a meancase length 1977; Burkhardt, 1987), and in springs, of 8 mm, which was shortened to 6-7 mm springbrooks and small streams rich in mac­ prior to pupation. rophytes (Thienemann, 1904; Tobias & To­ Adults of P granulatus have not yet been bias, 1981 ). The species thus seems to be res­ found in Skærbæk. However, when found tricted to the upper part o f watercourses and

En t. Meddr 59, 2 - 1991 47 mainly occurs at altitudes of 100 to 1600 m Our knowledge on distribution ofEuropean a.s.l. (Decamps, 1967, 1968). According to Trichoptera has improved considerably Jacquemart & Coineau (1962), P granutatus since and according to Malicky (1983a), P is closely associated with fast flowing waters granutatus is now considered a typical which have a dense growth of Fontinalis or representative of European mountain liverworts upon which the larvae can live stream Trichoptera for which h e suggested a and feed. Thienernann (1904) reported that new zoogeographical biome type, the dino­ the larvae were abundant in brooks among dal ( defined as "aqua turbulenta"). H e al so dense mats of Fontinalis antipyretica Hedw. suggested that as mountain stream Trichop­ andjungermannia riparia Taylor, where they tera generall y have a relative! y low tempera­ built cases by nibbling small pieces off the ture requirement they were not forced, at soft distal parts of Fontinalis leaves. Accord­ least within certain temperature limits, to ing to Lauterbom ( cited in Thienemann, migrate over long distances in response to 1904), pieces of S. undulata leaves can also be the cooler conditions prevailing during used as case building material, as was ob­ glaciation. Thus, they could have survived served in the present study. Pleistocene glaciations in hilly areas and do Thus, although mosses or liverworts are not necessarily need to have had refuges. clearly preferred, P granutatus larvae do not Malicky postulated that present disjunctive seem to depend on a single plant species as distribution of P granutatus reflects succes­ their source of food and case building sive steps of regression and extension that material. In contrast, Palaeagapetus ovatus probably occurred prior to the last of the feeds exclusively on leaves of the liverwort Pleistocene glaciations. Chiloscyphus polyanthos (L.) Corda, and is not 1fthis is correct, and ifthe Danish popula­ even able to survive on a diet of other liver­ tion of P granutatus is isolated from the Cen­ wort species (Ito & Hattori, 1986). tral European mountain populations, then Although mostreports describe the larvae the Danish population can be regarded as a as being truly aquatic, Lauterbom ( cited in Thienemann, 1904) also f o und larvae on sprinkl ed mos s cushions a bove the water lev­ el o f brooks.

Geographical distribution The discovery of P granutatus in Denmark was rather surprising because the most northerly localities so far reported are near Fulda, Germany, and southern Nether­ land/northwestem , both about 500 km south of Skærbæk. Furthermore, the species is usually considered to be restricted to mountain areas o f Central and Southern Fig. 4. Known geographical distribution of Europe and the Caucasus (Fig. 4 ). Ptilocolepus granulatus, basedon data from J acque­ mart & Coineau (1962), W. Tobias (1964), Thienernann (1950) regarded P granutatus Malicky (1975, 1983a), Caspers et al. (1977), No­ as one o f several Trichoptera species, that h e vak & Obr (1977), Mey et al. (1979), Moretti & considered were associated with glacial Cianficconi (1981), Stroot (1984), D. Tobias fronts. They were thought to require low (1986), J. Majecki, (in litt., 1988) and A. Uherkovich & S. U. Nogradi, (presen­ water temperatures and were supposed to tation at the 6th International Symposium on have followed the moving glaciers in accor­ Trichoptera, Lodz-Zakopane, 1989). Arrow indi­ dance with their temperature requirements. eates Danish record at Skærbæk.

48 En t. Meddr 59, 2 · 1991 relict isolated by glaciation. Thisis support­ den. Oplandet til Skærbækken består ho­ ed by the faet that the only known Danish vedsagelig af udyrkede arealer. Vandløbs­ population of P granutatus is located west of vandet er svagt surt (gns. pH 6, 44 ), kalkfat­ the glaciation area that covered eastern tigt (gns. alkalinitet 0,12 mmol-1) og fattigt Denmark, including easternjutland, about på opløst uorganisk fosfor (0-7 p, g P 1-1 ). Den 10 000 years a go. The question may never be gennemsnitlige sommertemperatur i Skær• answered however as P granutatus is un­ bækken er ca. 15°C. doubtedly rare in presentday Denmark, un­ Der blev i alt fundet 40 larver af P granula­ polluted and relatively undisturbed small tus i perioden august-december 1987. Lar­ streams like Skærbæk being few and far verne fandtes i kun 6 ud af i alt 510 bund­ a part and dense growths of Fontinalis and es­ prøver. Prøverne med P granutatus blev alle pecially Scapania undulata being very rare. taget i områder med dominans af S undulata. Larverne kunne opdeles i stadium III -V på baggrund af hovedkapselbredden. I au­ Acknowledgements gust var ca. halvdelen af larverne i stadium We wish tothank Dr. Janusz Majecki, Lodz V, medens samtlige larver havde nået dette U niversity, Poland for information o n Polish sidste stadium i september-december. records of P granulatus. David Barry, On De undersøgte stadium III-IV larver Line Activities in Birkerød, carefully made havde alle slank bagkrop med en dorsal, linguistic corrections o f the English manus­ skierotiseret plade på hvert af abdominal cript. segmenterne 1-8 (Fig. 1). Stadium V larver havde alene en dorsal skierotiseret plade på abdominal segment 1 (Fig. 2). Larvehuse Dansk sammendrag blev kun fundet hos stadium V larver. Hu­ I 1987 blev vårfluen Ptilocolepus granutatus sene var udformet som brillefuteraler og (Pietet) fundet for første gang i Danmark. sammensat af små stykker blade af Scapania Fundet blev gjort i det lille, stærkt slyngede (Fig. 3). P granulatus, der tilhører Ptilocole­ og næsten uregulerede vandløb Skærbæk. pinae, en underfamilie o f H ydroptilidae, Vandløbet, der er beliggende i hedeklædte udviser samme hypermetamorfose som bakker ca. 4 km nord for V rads, er et tilløb til medlemmerne af den anden underfamilie, Salten Å i Gudenå-systemet. Vandløbet er Hydroptilinae (fx. slægterne Agraylea, grundvandsfødt med en meget ensartet Hydroptila, Oxyethira). Ved hypermetamor­ vandføring året rundt. Fundet blev gjort i fosen gennemløbes stadium I-IV hurtigt tilknytning til en større undersøgelse af den uden væsentlig tilvækst, medens stadium V biologiske struktur i 4 små vandløb, heri­ er det egentlige vækststadium, hvorunder blandt Skærbæk. Undersøgelsen blev udført larvens bagkrop svulmer kraftigt op i takt som et samarbejdsprojekt mellem Dan­ med, at der oplagres næringsstoffer i den. marks Miljøundersøgelser, Afd. for Fersk­ Tilstedeværelsen af P granutatus i Dan­ vandsøkologi og Københavns Universitet, mark er overraskende, idet arten hidtil kun Ferskvandsbiologisk Laboratorium. er kendt fra små vandløb i Central- og Syd­ Den undersøgte del af Skærbækken er en europas bjergegne samt Kaukasus (Fig. 4 ). 220 m lang ubeskygget strækning med en Det hidtil nordligste fund er gjort i hen­ gennemsnitsbredde på 4,5-5,1 m og en mid­ holdsvis Sydholland/Nordvestbelgien og deldybde på 0,10-0,15 m. Vandløbsbunden nær Fulda i Tyskland, begge ca. 500 km syd bestod overvejende af sand, men der fore­ for Skærbæk. kom også enkelte stryg med sten og groft Såfremt de danske P granutatus er isole­ grus. Makrofyter, hovedsagelig Myriophyl­ rede fra artens centraleuropæiske popula­ lum alterniflorum og levermosset Scapania un­ tioner, kan den måske betragtes som en dulata, dækkede 60-70% af vandløbsbun- relikt i Danmark, hvor den i så fald har over-

En t. Meddr 59, 2 - 1991 49 levet den seneste istid. Dette er muligt, idet Malicky, H., 1977. Der derzeitige Erforschungs­ Skærbæk ligger i det område afJylland, der stand der Trichoptera Osterreichs. - Verhand­ forblev isfrit under istiden. lungen des Sechsten Internationalen Symposium uber P granutatus er givetvis en sjælden art i Entomofaunistik in M itteleuropa, 197 5, Junk, The Hague: 105-117. Danmark, idet den på baggrund af til­ gængelig viden sandsynligvis kræver - 1983a. Chorological patterns and biome types of European Trichoptera and other freshwater uforurenede, uregulerede småbække med insects. - Archiw fur Hydrobiologie 96: 223-244. tæt vækst af mosset Fontinalis eller lever­ - 1983b. Atlas of European Trichoptqa. - Series mosser, der udgør dens føde og husbyg­ Ent. 24: 298 pp., The Hague. ningsmateriale. Sådanne levevilkår lader sig Marsha!!, J. E., 1979. A review of the genera of desværre vanskeligt opfylde i vore dages the Hydroptilidae (Trichoptera). - Bulletin of danske vandløb. the British Museum (Natura[ History, Entomology) 39: 135-239. References Mey, W., D. Braasch, W.Joost, R.Jung&F. Kli­ Andersen, T. & P. Wiberg-Larsen, 1987. Revised ma, 1979. Die bisher vom Gebiet der DDR be­ check-list ofNW European Trichoptera. -En­ kannten Ki>cherfliegen (Trichoptera). - En­ tomologica scandinavica 18: 165-184. tomologische Nachrichten 23: 81-89. Burkhardt, R., 1979. Die Kocherfliegen (Insecta: Moretti, G. P. & F. Cianficconi, 1981. First list of Trichoptera)des Vogelsberges. -InMiiller, P. (ed.): Italien Trichoptera. - Proceedings of the 3rd Erfassung des Westpaliiarktischen Tiergrup­ International Symposium on Trichoptera. - pen, Fundortkataster des Bundesrepublik Series Entomologica 20: 199-211. Deutschland. Teil 12. Regionalkataster des Novåk, K. & S. Obr, 1977. Trichoptera. -Acta Landes Hessen. 90 pp., Saarbriicken und faunistica entomologica Musei nationales Pragae 15, Heidelberg. Supplementum 4: 135-141. - 198 7. U ntersuchungen iiber die Trichoptera Sode, A., 1983. Effects offerric hydroxide on al­ des Vogelsberges. 2. Auswirkungen an­ gae and oxygen consumption by sediment in a thropogener Verureinigungen der Fliess­ Danish stream. - Archiw fur Hydrobiologie, Sup­ gewiisser. - Archiw fur Hydrobiologie 111: 107-119. plementum 65: 134-162. Caspers, N., I. Miiller-Liebenau & W. Wichard, Stroot, P., 1984. Les Trickopteres de Belgique et des 1977. Ki>cherfliegen (Trichoptera) der Fliess­ regions limitrophes (225 cartes ). - In J. Leclercq, gewiisser der Eifel. - Gewiisser und Abwiisser C. Gaspar & C. Verstraeten (eds.): Atlas 62/63: 111-120. proviSOire des Insectes de Belgique, Decamps, H., 1967. Introduetion a l'etude ecolo­ I.R.S.N.B., 75 pp., Bruxelles. gique des Trichopteres des Pyrenees. - Annales Thienemann, A., 1904. Ptilocolepus granutatus de Limnologie 3: 101-176. (Pietet), eine Ubergangsform von den Rhya­ - 1968: Vicariances ecologiques chez les cophiliden zu den Hydroptiliden. - Allgerneine Trichopteres des Pyrenees. - Annales de Lim­ Zeitschriftfur Entomologie 9: 418-424, 437-441. nologie 4: 1-50. Tobias, D., 1986. Ki>cherfliegen (Insecta: Ito, T. & T. Hattori, 1986. Description of a new Trichoptera) des Landes Hessen, Bundes­ species o f Palaeagapetus (Trichoptera, H ydrop­ republik Deutschland. - Entomologische Zeit­ tilidae) from N orthernJ a p an, with notes o n bi­ schrift 96: 49-64. onomics. - Kontyu 54: 143-151. Iversen, T. M., J. Thorup, N. Thyssen, K. Kjeld­ Tobias, W., 1964. Ein Beitrag zur Trichopteren­ sen, L. P. Nielsen, P. Lund-Thomsen, N. B. fauna des Fuldagebietes (Teil 1). - En­ Jensen, C. Pedersen & T. Winding, 1990: Bi­ tomologische Zeitschrift 74: 129-145. ologisk struktur i små vandløb. - Miljøstyrelsen. - & D. Tobias, 1981. Trichoptera Germanica. NPO-forskning fra Miljøstyrelsen, C7. Teil I: Imagines. - Courier Forschungsinstitut Sen­ Jacquemart, S. & Y. Coineau, 1962. Missions S. ckenberg 49, 671 pp. J acquemart dans les Pyrenees Orientaies (2e Wallace, I. D., B. Wallace & G. N. Philipson, note). Les Trichopteres Hydroptilides des Al­ 1990. A key to the case-bearing caddis larvae o f beres. -Bulletin Institut royal des Sciences naturelles Britain and Ireland. - Freshwater Biological As­ Belgique 38 (24): 1-81. sociation Scientijic Publication No. 51, 237 pp.

50 Ent. Meddr 59, 2 · 1991 Addition of fourteen species to the list of Danish aphids (Homoptera, Aphidoidea)

Ole E. Heie

Heie, O. E.: Addition of fourteen species to the list of Danishaphids (Homoptera, Aphidoidea). Ent. Meddr 59: 51-56. Copenhagen, Denmark 1991. ISSN 0013-8851.

The foliowing 14 aphid species are added to the list of species occurring in Denmark: Anoecia major, A ph is euphorbiae, A. pernilleae, Baizongia pistaciae, Eriosama anncharlotteae, Dysaphis bonomii, D. hirsutissima, D. maritima, Macrosiphum albifrons, Muscaphis musci, Ovatomyzus chamaedrys, Plocamaphis amerinae, Uroleucon telekiae and U erigeronensis. The species M. albifrons (on lupine) and U erigeronensis (on Erigeran canadensis) are of American origin, but recently found in several European countries, probably in­ troduced by aircraft. The mos s aphid Myzodium modestum s hall be deletedfrom the list because the material belongs to Pseudacaudella rubida. The correct name for one o f the most common aphids in Denmarksince 1982, Iisted as T salfans (o n elm), is T nevskyi; the true T salfans lives in Central and East Asia.

Ole E. Heie, Biologisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, Emdrupvej 101, DK-2400 København NV.

Introduetion Annotated list of 14 species The total number of aphid species in Den­ new to Denmark mark given by Heie (1986a) was 445. l t shall bc reduced to 444 as Aphis gossypii must be Anoecia maJor Bi:irner, 1950 (291b) regarded as a subspecies of A. frangulae (FES I 10) (Heie, 1986b ). Addition o f the fourteen spe­ cies Iisted below and subtraction of one spe­ Germany, , Sweden and Den­ cies (Myzodium modestum) re sult inanewtotal mark. number of 457 species. Two of the species Danish record: EJ: Randers, nest of new to Denmark were found among old al­ Lasius jlavus, October 1988 (Lone Godske cohol samples in the ZoologicaJ Museum, coll. et det.) (Godske, in press). Copenhagen, collected in the 19th century The biology o f the species is littie known; and now mounted. Some species were found it has been found in Germany on roots of and determined by D r. Thomas Thi em e and grasses ( e.g. Calamagrostis arundinacea and cand. scient. Lone Godske. Brachypodium pinnatum) and is perhaps -like Numbers in brackets after species names some other Anoecia spp. - host-alternating, indicate sequence o f species according to the with Cornus as the primary host, but it has first list (Heie 1960-70) and- when a species never been observed on Cornus in nature. It has been treated in one of the published resembles the common, host-alternating valurnes ofFauna entomologica Seandinavi­ Anoecia corni, but has a longer rostrum, ca (abbreviation FES I, II and III) - species reaching almost to the middle part of abdo­ number in FES. men.

En t. Meddr 59, 2 · 1991 51 Aphis euphorbiae Kaltenbach, 1843 (152b) Dysaphis bonomii (FES III 200) (Hille Ris Lambers, 1935) (128b) Europe, including Sweden, South West Europe, including Sweden. Asia, Africa, North Arnerica and Australia. Danish record: EJ: Horsens, Pastinaca sati­ Danish record: LFM: Møn: Euphorbia sp., va, 21.viii.1988 (OEH coll. et det.). 23.vii.1990 (Thomas Thieme coll. et det.). It is dull greyish green, occasionally The apterous viviparous female is black­ slightly pink, with a thin layer o f wax, feeds ish brown, shiny and more or less wax-pow­ in leaf sheaths and o n lower parts o f stems o f dered, with a pigmented, nearly rectangular Pastinaca, visited by ants (Fig. 2). Host alter­ dorsal patch. It lives primarily on upper nation does not take place. parts of Euphorbia cyparissias, and is appar­ ently a rare species in North Europe. Dysaphis hirsutissima (Borner, 1940) (129a) Aphis pernilleae Heie, 1986 (169a) Europe north o f the Alps. (FES III 230) Danish records: W]: Læborg, 6.vii.1988; Only in Denmark. NWZ: Vig Lyng, 11.vi.1972; NEZ: Nærum, Danish records: EJ: Mols, roots of 17.vi.1972; all on Anthriscus silvestris (OEH Hypochoeris sp. (probably glabra), 4.viii.1959, coll. et det.). 7.vii.1960, 8.ix.1960 (OEH coll.) (Heie This bluish green, very long-haired aphid 1986b). lives in leaf sheaths o f Anthriscus silvestris, lt is a small green aphid (Fig. 3) feeding visited by ants (Fig. 1). It is holocyclic and on roots of Hypochoeris. Colonies can be monoecwus. fo und down to 21 cm below the surface o f the soil. Oviparae have been collected in Sep­ Dysaphis (Pomaphis) maritima tember, showing that the species is holo­ (Hille Ris Lambers, 1955) (132a) cyclic and monoecious. Coasts in North West Europe. Baizongia pistaciae (Linne, 1767) (317b) Danish record: EJ: Samsø, nest of Lasius (FES I 47) jlavus, about 1985 (M. Gissel Nielsen coll., OEH det.). Europe, Asia and North Africa. l t is brownish or reddish with wax powder Danish records: W]: Tipperne, trap near along the horders of the body segments, Deschampsia caespitosa, August 1977 (E. Rald holocyclic and monoecious on Plantago coll., OEH det.); EJ: Alrø, nest of Lasiusjla­ maritima and P coronopus. Normally it is not vus, 17.xii.1987 (Lone Godske coll. et det.), associated with ants, so it probably arrived and also recorded from Samsø, December at the nest from neighbouring plantains. 1987 (Godske, in press). LikeAploneura lentisci i t produces wax from Eriosama (Schizoneura) anncharlotteae six longitudinal rows of dorsal wax gland Danielsson, 1979 (299b) (FES I 16) plates, but its body is broader, nearly globu­ lar. In South Europe the species is host-al­ Sweden and Denmark ternating, with Pistacia ferehinthus as the Danish records: NEZ: Hornbæk, Ulmus primary host, making galls shaped like cows' carpinifolia, 18.vi.1987 (OEH coll. et det.); horns, and grasses as the secondary h osts. In Copenhagen, Ulmus sp. (the old label says North Europe it liveson roots of grasses and montana), 29.viii.1895 (TJ coll., in Zoological reproduces by parthenogenesis, exclusively. Museum, R. Danielsson det.). l t is unlike Aploneura strongly associated with Roy Danielsson (1979) presented infor­ ants, especially Lasius jlavus. mation o n the biology o f thi s species, which

52 En t. Meddr 59. 2 - 1991 Figs. 1-5. Apterous viviparous females of 1: Dysaphis hirsutissima (Biirner), 2: D. bonomii (Hille Ris Lam­ hers); 3: Aphis pernilleae Heie, 4: Uroleucon telekiae (Holman), 5: Muscaphis musci Biirner. ( 4. after Muller & Steiner). Scales l mm for 1-4, 0.2 mm for 5.

En t. Meddr 59, 2- 1991 53 is closely related the common Eriosama (Schi­ Ovatomyzus chamaedrys zoneura) ulmi. The primary hosts are species (Passerini, 1879) (92c) of Ulmus (carpinijolia and procera), and the se­ condary host is Ribes alpinum. On elm the le­ North West and South Europe (new to Scan­ aves areralled down from both sides, even­ dinavia). tually becoming reddish. Living aphids can Danish record: NEZ: Copenhagen, Bota­ according to Danielsson be found in the nical Garden, Teucrium divaricatum, 15.vi. galls until September, but the species mostly 1972 (OEH coll. et det.). occurs on roots of Ribes alpinum in summer. It is a small, yellowish white aphid on Teucrium spp., easily mistaken for O. calamin­ Macrosiphum albifrons Essig, 1911 (23b) thae, which feeds on plants belonging to La­ biatae and Boraginaceae, but different with Originates in the western part of North regard to the length of the basal thicker part America, introduced into Europe. ofthe ultimate antennal segment compared Danish records: NEZ: Hellerup, 3.viii. with the length of cauda (Figs. 5-10). The ra­ 1990 (OEH coll. et det.); LFM: Nykøbing tio is smaller than 1.0 in O. chamaedrys. This F., 24.viii.1990 (Thomas Thieme coll. et character is shared by O. stachyos, which feeds det.); both o n Lupinus sp. ( cultiv. ). on Stachys, but the latter has shorter siphun­ l t is a very large aphid, 3-5 mm long, dull culi than the other two species, only 10-14 ti­ green, mealy from wax powder, feeding on mes as long as the width of siphunculus in Lupinus spp. Large colonies c an occur o n le a­ the middle (15-23 in O. chamaedrys). ves and leaf stalks. l t may be serious to lu pi­ nes in U.S.A. (Essig 1958: 250). lt appeared Plocamaphis amerinae (Hartig, 1841) recently in several European countries, re­ (201a) (FES III 156) corded from England m 1981 (Stroyan, 1981; Blackman & Eastop, 1984 ), Europe, North Asia. later from the Netherlands, Belgium, Swit­ Danish record: NEZ: Leersø (Copenha­ zerland and Germany, east to Potsdam gen), Salix viminalis, June 1880 (Hornemann (Muller, Steiner & Dubnik, 1990). The rea­ coll., in Zoological Museum, OEH det.). son for its recent appearance may be the sa­ l t is a large, 3.5-4.5long, yellowish, green­ me as for Uro/eucon erigeronensis (see below). l t ish or brownish, wax-covered aphid, which may be expected to become a pest to lupines is holocyclic and monoecious o n Salix vimina­ also in Denmark. lis and other Salix spp. It may locally be harmful to osier plantations, but this is Muscaphis musci Borner, 1933 (119c) hardly the case in Denmark. The Danish sample was collected more than 100 years North West and Central Europe, U.S.A. ago, discovered in the alcohol calleetion of Danish record: NWJ: Vilsbøl Plantation, the ZoologicalMuseum and determined af­ Thy, mass (driven out from mass sample in ter mounting. a Tullgren-funnel), 7.viii.1973 (OEH coll. et det.). Uroleucon telekiae Holman, 1965 (17b) It lives on mosses throughout the year, with parthenogenetic reproduction. It may Central Europe, North Germany and Den­ be possible that a tree o f the Pomaceae may mark. be the primary host, but it has never been Danish records: NEZ: Hellerup, lnula observed o n anything el se but masses. l t can helenium, 21.vii and 8.viii.1985 (OEH coll. et be distinguished from other moss aphids by det.); Lyngby, Telekia speciosa, 26.vii.1990 its very dose-sitting siphunculi with termi­ (Thomas Thieme coll. et det.). nal apertures not surrounded by flanges Telekia speciosa is the proper host plant. (Fig. 5). The material from l. helenium was deter-

54 En t. Meddr 59. 2 · 1991 ,, annuus has also been recorded as a host). It seems to have been introduced from Ameri­ ca into Europe rather recently and is prahably o f nearctic o ri gin (Holm an, 197 4 ). The first European record was from France 6 7 8 9 IO Il in 1952 (Remaudiere, 1954 ). l t has since Figs. 6-11. Ovatomyzus spp., apterous viviparous been found in Germany, the Netherlands, females, eau da (6, 8 and 10) and basal part ofulti­ Poland, , Hungary, Yugoslavia mate antennal segment (7, 9 and 11); 6 and 7: O. and , and also in Sweden (Danielsson, calaminthae (Macchiati), 8 and 9: O. chamaedrys in litt. ). The host plant is also of American (Passerini), 10 and 11: O. staclzyos Hille Ris Lam­ hers. Scale 0.1 mm. origin, and was established in Europe at the end o f the 18th century (Lampel, 1983). The mined after Halman's key (Holman, 1981). late arrival of the aphid compared with the Measurements of various characters of the arrival ofthe host plant (a similar case is lm­ material of I. helenium show a variation simi­ patientinum asiaticum on lmpatiens parviflora lar tothat given by Holm an, except the ratio from Central Asia) is probably caused length o f processus terminalis/length o f the by the more frequent traffic connections, basal part o f ultimate antennal segment, thi s primarily by aircraft. This may also be ratio being 4.6-5. 7 in the Danish material of the reason for recent arrival of many other apterae from I. helenium (N=16), but 5.1-5.8 aphid species, e.g. Macrosiphum albifrons in Halman's material (N= 4) and 4.9-5.8 in (Muller, Steiner & Dubnik, 1990). German material (Muller & Steiner, 1989) (N= 7). The number o f hairs o n tars al seg­ Species to be deleted from the list ment I is 4 or 5 in several specimens from I. Myzodium modestum (Rottes, 1926) (94a) helenium, but 3 in material deseribed from The species was li sted by Heie (1969b ), but Czechoslovakia and Germany (though a the identification o f the material from Fly at pieture in Holman (1965) shows 4 hairs). Skive (NWJ) is incorrect. l t is another moss This is not surprising as most Uroleucon spp. aphid, Pseudacaudella rubida(Borner, 1939). have 5 hairs on the first tarsal segment. The latter is known from Danmark also lts occurrence in Denmark has later been from NEZ. confirmed by Thomas Thieme on the proper host. It was deseribed from Czecho­ in 1965 and has later been found in N o te to previous additions to the list Poland (Szelegiewicz, 1978), Rumania Tinocallis nevskyi Remaudiere, (Holman & Pintera, 1981) and- in 1982- in Quednau & Heie, 1988 Germany at Rostock (Muller & Steiner, 1989). The name o f this species has been used for two species - as indicated earlier (Heie, Uroleucon (Lambersius) erigeronensis 1982a). Tinocallis yinchuanensis Zhang, 1980, is a junior synonym o f T saltans, which lives (Thomas, 1878) (18a) on elm in Central and East Asia, whereas North and South America, introduced into the other species known from elm in Central Europa. and West Asia and since the seventies al so in Danish record: NEZ: Emdrup (Copenha­ Europe, shall be narned T nevskyi. It has gen), Erigeran canadensis, 26.viii.1987 (OEH since 1982, perhaps a few years earlier, been coll. et det.). one of the most common aphids in Den­ It is not like other Uroleucon spp. red, mark, at least on the islands and the brown or brownish black, but green, and southern and middle parts ofjutland (Heie feeds o n up per parts o f Erigeran canadensis (E. 1986a).

Ent. Meddr 59, 2 - 1991 55 I wish to thank Mr. Søren Langemark, the - 1980. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fenno­ ZoologicalMuseum ofCopenhagen for hel p scandia and Denmark, I. General part, the fa­ milies Mindaridae, Hormaphididae, Thelaxi­ with preparation, cand. scient. Lone God­ dae, Anoeciidae and Pemphigidae. -Fauna en t. ske og Dr. M. Gissel Nielsen, both Århus, scand. 9: 1-236. for sending aphids from nests o f Lasiusflavus, - 1982a. The Aphidoidea (Hemiptera) ofFenno­ and Dr. Thomas Thieme, Rostock, Dr. Roy scandia and Denmark, II. The family Drepa­ Danielsson, Lund, og Dr. J araslav Holman, nosiphidae. -Fauna ent. scand. 11: 1-176. Budejovice, for material and information. - 1982b. Fund af 25 bladlusarter nye for Dan­ mark (Homoptera: Aphidoidea).- Ent. Meddr 49: 133-137. Dansk sammendrag - 1986a. Nogle for Danmark nye bladlus på elm Følgende 14 bladlusarter føjes tillisten over og andre planter (Homoptera: Aphidoidea). - Ent. Meddr 53: 131-136. arter, der forekommer i Danmark: Anoecia - 1986b. The Aphidoidea (Hemiptera) ofFenno­ major, Aphis euphorbiae, A. pernilleae, Baizongia scandia and Denmark, III. Family Aphididae: pistaciae, Eriosama anncharlotteae, Dysaphis bo­ subfamily Pterocommatinae & tribe Aphidini nomii, D hirsutissima, D maritima, Macrosi­ o f subfamily Aphidinae. - Fauna en t. scand. 17: phum albifrons, Muscaphis musci, Ovatomyzus 1-314. chamaedrys, Plocamaphis amerinae, Uro/eucon Holman, J., 1965. Description of two new Dacty­ telekiae og U erigeronensis. Arterne M. albifrons notus species. -Acta ent. bohemoslov. 62: 195-201. (på lupin) og U erigeronensis (på canadisk - 1974. Los ajidos de Cuba. - Instituto Cubano del Libro, la Habana. 304 pp. bakkestjerne) er begge af amerikansk oprin­ - 1981. A review o f the Uroleucon species confin ed delse, men er i de senere år blevet fundet i to Asteraceae, Inuleae. - Acta ent. bohemoslov. adskillige europæiske lande, sandsynligvis 78: 162-176. indslæbt pr. fly. Mos-bladlusen Myzodium - & A. Pintera, 1981: Ubersicht der Blattliiuse (Ho­ modestum skal fjernes fra listen, idet det tidli­ moptera, Aphidoidea) der Rumanisehen Sozialisti­ gere publicerede fund var fejlbestemt og i schen Republik. - Akaciemia Verlag der Tsche­ choslovakischen Akaciemie der Wissenschaf­ virkeligheden er Pseudacaudella rubida. Den ten, Praha. 125 pp. bladlus på elm, som tidligere kaldtes Tinocal­ Lampe!, G., 1983. Fur die Schweiz neue Blatt­ lis saltanser T nevskyi, en afde mest alminde­ laus-Arten (Homoptera, Aphidina) 3. - Mitt. lige bladlus i Danmark nu; den art, som ret­ schweiz. ent. Ges. 56: 125-162. telig bør kaldes T saltans, lever i Central- og Muller, F. P. & H. S tein er, 1989. Ausbreitung der Østasien og er tidligere også blevet kaldt T Pflanze Telekia speciosa und der Blattlaus Uro­ yinchuanensis. leucon telekiae (Holm.) (Homoptera: Aphidi­ dae). - Beitr. Ent., Berlin 39: 169-173. Muller, F. P., H. Steiner & H. Dubnik, 1990. Literature Eindringen und Ausbreitung der Lupinen­ Blackman, R. L. & V. F. Eastop, 1984. Aphids on blattlaus Macrosiphum albifrons Essig in Mittel­ the World's crops. Wiley & Sons. 466 pp. europa. - Arch. Phytopathol. Pflanzenschutz, Ber­ Danielsson, R., 1979. The genus Eriosama Leach lin 2: 153-157. in Sweden, with descriptions of two new speci­ Remaudiere, G., 1954. Deuxieme addition a la li­ es. Studies on Eriosomatidae 1. (Homoptera, ste des Dactynotinae et Myzinae (Horn. Aphi­ Aphidoidea). - Ent. scand. 10: 193-208. doidea) de la faun e francaise. -Rev. Pathol. Veg. Essig, E. 0., 1958. Insects and mites of North Ameri­ Entomol. Agr. Fr. 33: 232-240. ca. Macmillan Co. 1050 pp. - Quednay, F. W. &0. E. Heie, 1988. Unnouve­ Godske, L., in press: Aphids in nests of Lasiusjla­ au Tinocallis sur Ulmus, originaire d'Asia Cen­ vus F. (Hymenoptera: Formicidae) in Den­ trale et sembiable a T saltans (Nevsky) (Ho­ mark. I: Faunistic description. - Ent. Meddr. moptera: Aphididae).- Can. Ent. 120: 211-219. Heie, O. E., 1960-70: A list of Danish aphids. Parts 1-9. - Ent. Meddr 29 (1960): 193-211; 31 Stroyan, H. L. G., 1981. A North American lupin (1961): 77-96; 31 (1962): 205-224; 32 (1964): aphid found in Britain. - Pl. Path. 30: 253. 341-357; 35 (1967): 125-141; 37 (1969a): 70-94; Szelegiewicz, H., 1978. Zeszyty Problemowe Poste­ 37 (1969b): 373-385; 38 (1970a): 137-164; 38 rdw Nauk Roliczych. - Zeszyt 208. Panstwowe (1970b): 197-214. Wydawnictwo Naukowe, Warszawa. 40 pp.

56 Ent. Meddr 59, 2 · 1991 Number of mites in stored grain, straw and hay related to the age of the substrate (Acari) Thorkil E. Hallas, Martin Iversen, Jens Korsgaard & Ronald Dahl

Hallas, T. E., M. Iversen, J. Korsgaard & R. Dahl: Number ofmites in stored grain, straw and hay related to the age o f the substrat e (Acari).

Ent. Meddr 59: 57-60. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

1\1onthly samples of grain, straw and hay were collected from four farms du ring one year and analyzed for their contents oflive storage mites. Hay contained the highest number o f storage mi tes but the major species of all three kinds of substrate were the same. The relative abundance of the species varied with the age of the substrate. The youngest substrates were dominated by Lepidoglyphus destruetor (Schrank, 1781) and 1jrophagus longior (Gervais, 1844). Later Acarus siro L., Cheyletus eruditus (Schrank, 1781) and Tarsanemus sp. (undescribed) occurred. Latest in the succession was 1jdeus spp. The water activity o f the samples o f grain, straw and hay was measured and i t ap­ peared that the densities ofmites were not positively correlated with the humidity of the substrates (r = -0.024, 0.075 and -0.403 for grain, straw and hay, respectively).

T. E. Hallas, Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, DK-2800 Lyngby, Denmark. M. Iversen, J. Korsgaard, R. Dahl, Lungeklinikken, Århus Kommunehospital, DK-8000 Århus C, Denmark.

Storage mites are found in stored grain, simple correlation between the patients' ex­ straw and hay where the crops, preferably position for the mites and the strength of due to a wet climate, are insufficient! y dried their allergie symptoms. We did not find before storage. Such humid substrates are such a correlation but achieved a knowledge attacked by various micro-organisms, and ofhow the number o f mites and their specific the mites feed o n microfungi associated with composition may vary with the age of the the degrading substrates (Hallas & Grave­ substrate. sen, 1987). Our present knowledge of how and why Material and methods the densities o f such storage mi tes vary with time is scanty. It is difficult to interpret esti­ The four farms are situated in a rural district mates of natural mite population densities west of Århus, Denmark. The farmers were due to large standard deviations. Sinha & instructed to take samples from the crops in Wallace (1973) studied natural populations use on the farmon the stud y day. They were in grain and stated "lt appears that irregu­ asked to take three random samples from the lar fluctuations are more the rule than the inside o f bales o f hay and straw. Samples o f exception among stored-produet mites". grain were taken by hand from a depth of The aim o f the present stud y was to map about 15 cm. No further instruction was the mite densities in grain, straw and hay at given to the farmers. The study took place four farms where the farmers were allergie between September 1986 and August 1987, to stored-produet mites. We hoped to find a and the samples were taken monthly.

Ent. Meddr 59. 2 - 1991 57 For each sample water activity was calcu­ Table 1. Average density of mites m lated (Relative Humidity divided by 100), grain, straw and hay. using simple calibrated hair hygrometers al­ lowed to equilibrate for two hours at room Tabel l. Gennemsnitlig koncentration af mider temperature with the samples in polyethy­ i korn, halm og hø. lene bags. Mites were extracted using Ber­ Age Grain Straw Hay lese funnels (Haarløv, 1947) with 90% lactic months n mites/kg n mites/kg n mites/kg acid coloured by traces ofLignin Pink as col­ o o - o - 3 o lecting fluid. The mite sample was washed 1 9 339 12 3967 6 938 with tap water and about 100 specimens 2 12 1146 12 2681 o - were mounted on slides with Hoyers medi­ 3 12 5799 11 10819 9 17770 um and subsequently identified by phase 4 12 11089 12 5774 3 3208 contrast mieroscopy (x 100). Hughes' 5 8 1162 12 1848 6 2214 (1976) monograph was used as the main 6 9 1062 12 2167 9 44007 identification support. The rest o f the mites 7 9 1144 12 4666 9 8415 were counted three times through a 10% 8 9 255 12 4298 9 18976 window in a Petri dish under a stereo-lupe 9 9 14218 12 2753 9 3066 10 6 2257 12 4061 9 11908 by x 25. The concentration of mites were 11 6 633 11 765 9 10232 expressed as (live) specimens per kg of dried 12 6 6620 12 10814 9 18158 substrate. 13 3 773 3 7729 3 6904 14 o - o - 9 29402 Results Nearly all specimens ofmites (97. 7, 92.7 and 99.1 percent in viz. grain, straw and hay) than straw samples (O. 713 ± O. 042) and hay were identified to six species or categories of (0.712 ± 0.034), but this small difference species. Due to their number and high fre­ seerned to be ofless importance to mi te den­ quencies we consider them to be genuine sities than the assumed differences in sur­ mernhers o f the community o f mi tes in dry face between the substrates. Table 1 shows grass. They are: Acarus siro L. (s.l., thus in­ the monthly average throughout a year. cluding A. farris (Oud.)), 7jrophagus longior The relative abundance o f the six taxa o f Gervais, Lepidoglyphus destruetor (Schrank), mites varied much from sample to sample, Cheyletus eruditus (Schrank), Tarsanemus sp. but the mites occurred in a specific order (an undeseribed species) and 7jdeus spp. during the storage period. Lepidoglyphus des­ In the grain samples, A. siro and L. destruc­ truetor and Tyrophagus longior dominated in torwere most n urnerous (viz. 41.2 and 33.2% the first part o f the study period, and Acarus of the specimens). In straw, T longior con­ siro, Cheyletus eruditus and Tarsanemus sp. oc­ stituted 28.5%, L. destruetor 25.8% and Tar­ curred later. In the oldest substrates Tydeus sanemus sp. 23.0%. Hay samples contained spp. became numerous. 35.2% of Tarsanemus sp. and 28.7% L. destruc­ There was no positive correlation be­ tor. No house-dust mites (Dermatophagoides tween the actual number of mites and the spp.) were found. A general trend was that water activity at the time of sampling. The the lowest densities of mites were found in correlation coefficients were -0.024 for grain samples and that hay samples con­ grain, + 0.075 for straw and -0.403 for hay. tained most mites. This may be a conse­ quence of differences in surface area be­ Discussion tween the substrates as our estimates were made upon the basis of weight. From the The storage mi tes are to be considered as in­ mean water activity values grain samples dicators of basic microbial processes con­ were slightly more humid (0.751 ± 0.034) nected with normal degradation of dried

58 Ent. Meddr 59, 2 · 1991 % Lepidoglyphus destruetor % Cheyletus eruditus

60 60

40 40

20

Aa;e of subøtrate, months. AJ:e of subøtrate, montha.

% Tyrophagus longior % Tarsanemus sp.

60 60

40 40

20 20

A&e of øubøtrate, monthø. Aa:e of subøtrate, months.

% Acarus siro % Tydeus spp.

60 60

40 40

20 20 ~

o 7 B 9 10 11 12 o 4 7 B 9 10 11 12 Age of substrate, monlhs. Age of substrate, months.

Fig. 1. The percentual composition o f mites in dry grass substrates, shownas averages for grain, straw and hay combined. F i gu res are smoothed by meansofa three-points average to show the general trends. Fig. l. Den procentiske sammensætning af miderne i tørrede græs-substrater. Her vist som en kombination af middel­ værdier for korn, halm og hø. Kurverne er jævnet med et tre-punkts flydende middeltalfor at tydeliggøre de generelle ten­ denser. grass because the mites feed on the fungi. may serve as food for T longior, L. destruetor The occurrence o f mites in grain, straw and and A. siro. The status of Tarsanemus sp. and hay is therefore the end produet of chain of 1jdeus spp. is not clear, but as they are stylet events in the substrates. The succession of feeders (thus they are confirred to ingest li­ microorganisms as well as their relations to quid food) they might be predators of other humidity and mites has yet to be examined. mite species late in the succession. Cheyletus lt is known, however, that the microfungi eruditus is a predator. The overall specific are situated before the mites in the succes­ composition of mites in our study showed sion (Hallas & Gravesen, 1987). These minor differences between the substrates. microfungi, having their own successiOn, Such differences might mere! y reflect differ-

Ent. Meddr 59, 2- 1991 59 ences m storage conditions rather than ret for indhold af mider. Det viste sig, at der differences o f the kind o f substrate. var flest mider i høet. Vandaktiviteten blev Hallas & Gravesen (1987) investigated the målt, men der var ingen positiv korrelation succession o f mi tes in s to red hay in leeland mellem fugtighed og mideindhold - sand­ related to a decreasing carbon/nitrogen ra­ synligvis fordi mider har en forsinket re­ tio (for increasing biological age). They spons på fugtighed. found the foliowing orde r o f appearance: L. Midefaunaens sammensætning varierede destructor, C. eruditus, A. siro s.l., Tarsanemus sp. meget fra prøve til prøve, men til gengæld and Ijdeus spp. T longior was absent in their var der så mange prøver, at vi kunne påvise material. A part from the reverse order of C. en generel tendens i artssammensætningen. eruditus and A. siro s.l., thisis in accordance Først dominerer miderne Lepidoglyphus de­ with the present results for Danish grain, structor og Ijrophagus longior. Populationerne straw and hay. af Acarus siro og Cheyletus eruditus kommer Cusack et al. (1975) found that the con­ langsommere igang, medens arterne Tarsa­ centrations of mites in grain and feedstuff nemus sp. og Ijdeus spp. først opnår deres m a­ were positively correlated with the moisture ximum population sent i lagerperioden (se contents of the substrates (r ranging from Fig. 1). 0.29 to 0.89). Thisis different from our find­ ings but might be a possible result of co­ Acknowledgements correlation with the previous moisture con­ tents. Mites do multiply as a direct or in­ We thank the four farmers who patiently direct consequence of higher humidity, but took the monthly samples. This work was i t takestime to multiply. Therefore a delayed supported by a grant from Sygekassernes response to humidity is a reasonable expec­ Helsefond, Copenhagen. tation. The prevention of degradation of grain, References straw and hay is favourable for economic and medical reasons. With our present Cusack, P. D., G. O. Evans & P. A. Brennan, knowledge we can avoid mites in different 197 5. A survey o f the mites o f stored grain and ways. Humidity regulation is one of them, grain produets in the Republic of Ireland. - but it is expensive to heat the stores suffi­ Sci. Proc. Roy. Dublin Soc. ser. B, 3: 273-329. ciently in a cold, temperate climate. Hallas, T. E. & S. Gravesen, 1987. Succession af mider og svampe i foderhø i Island. - Ent. Another possibility is to control the fungal Tidskr. 108: 23-27. (In Danish). infestation, thus p reventing the selective los s Hårløv, N., 1947. A new modification ofthe Tull­ of dry matter and removing the entire basis gren apparatus. -J Anim. Ecol. 16: 115-121. for the succession o f mit es. Initiatives direct­ Hughes, A. M., 1976. The mites of storedfood and ed against the mites only are likely to be un­ houses. - MAFF. Techn. Bul!. 9, H.M.S.O. successful. If the mites' consumption of London. microfungi is prevented, the substrate will Sinha, R. N. & H. A. H. Wallace, 1973. Popula­ become mouldy. If mites are controlled too tion dynamics of stored-produet mites. - late, their bod i es and faeces will still be liber­ Oecologia (Berl.) 12: 315-327. ated by handling o f the substrat e resulting in a health hazard to man and .

Dansk sammendrag Som led i en undersøgelse af allergi hos land­ mænd blev der indsamlet månedlige prøver af korn, halm og hø. Prøverne blev analyse-

60 Ent. Meddr 59, 2 · 1991 Færøsk dermatobiose (Diptera: Oestridae, Cuterebrinae) - med en oversigt over human myiasis i Danmark Thomas Pape

Pape, T.: Faroese dermatobiosis (Diptera: Oestridae, Cuterebrinae)- with a review o f human myiasis in Denmark. Ent. Meddr 59: 67-72. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

A case of dermal myiasis caused by the human botfly, Dermatobia hominis (Linnaeus, Jr.) (Oestridae: Cuterebrinae) is recorded from a Faroese tourist returning from Pa­ raguay. In Denmark, cases o f human myasis are few. Of the 'native' Oestridae, no re­ cent cases have been reported. Species of Gasterophilus Leach (Gasterophilinae) are becoming rare but may still be considered a potential cause oflarva migrans, while Hypoderma bovis (Linnaeus) and H. lineatum (Villers) (Hypodermatinae) were eradi­ cated in the late 1960'ies. In the Calliphoridae, Lucilia sericata (Meigen) may cause dermal, aura! and intestinal myiasis, and Cordylobia anthropophaga (Blanchard & Be­ renger-Feraud) has been found in skin boils in tourists returning from Afrotropical countries.

Thomas Pape, Dansk Bilharziose Laboratorium, Jægersborg Alle 1D, DK-2920 Charlottenlund. ·

I 1987, under studieophold i Washington, bremse angriber og fastholder zoophile myg DC, modtog jeg en stor >>orm<< fra en færøsk eller fluer og klæber en stribe æg fast ned læge. Ormen, der viste sig at være en fluelar­ langs siden af deres bryst eller bagkrop (Fig. ve, var blevet fjernet fra en hudabscess 2). Offeret, der kommer til at fungere som (byld) på en patient, der netop havde rejst i transportør af bremsens æg, generes ikke Paraguay. Størrelsen og den kraftige tornbe­ væsentligt af sin last og kan derfor frit opsøge sætning i forenden (Fig. 1) efterlod ingen et varmblodet dyr for at suge blod eller hud­ tvivl om, at det var en larve af menneske­ sekreter. Forudsat at bremselarverne har bremsen, Dermatobia hominis, der er en syd­ haft tid til at udvikles inden i æggene, vil dis­ og mellemamerikansk bremse (familien Oe­ se klækkes, når varmestrålingen fra den po­ stridae) knyttet til områder med fugtig tro­ tentielle vært registreres. Larverne vil hur­ peskov. Arten hører til underfamilien gna­ tigt søge over på værten, og de trænger verbremser (Cuterebrinae), hvis medlem­ umiddelbart gennem huden med deres kraf­ mer næsten alle er hudparasitter hos gnave­ tige mundkroge, hvilket vil føles som et kort re og harer, men menneskebremsen har en stik- eller simpelthen ikke bemærkes. I un­ bred værtskreds, der indbefatter de fleste derhuden på det sted, hvor indtrængningen større pattedyr inden for dens udbredelses­ sker, danner larven efter nogen tid en per­ område. Enkelte fugle, blandt andet tuka­ manent byld eller verne med åbning for lar­ ner, er desuden blevet registreret som værter vens bageste spirakler, hvilket er i modsæt• (Harwood & J arnes, 1979). ning til larver af alle andre æglæggende Værtskredsens sammensætning hænger bremser, der vandrer en kortere eller længe• sammen med den unikke metode, hvormed re strækning, før vernen dannes (Wood, menneskebremsens larver bringes i kontakt 1987). med en potentiel vært. Den gravide hun- Fjernes larven ikke, vil den opnå betragte-

Ent. Meddr 59, 3 - 1991 67 Fig. 2. Hunmyg af slægten Psorophora med æg af Dermatobia hominis klæbet på forreste del af bag­ kroppen. A = æg i forstørrelse. (Efter Harwood &James 1979). Female mosquito of the genus Psorophora carrying eggs from Dermatebia hominis anteriorly on the abdomen. A = enlarged egg.

på vævet omkring åbningen (Rosen & Neu­ berger, 1977). Fjernes larven, vil bylden he­ les hurtigt og kun efterlade ubetydelige spor. Forebyggelse af Dermatobia angreb tager Fig. 1. Larve af Dermatobia hominis i 3. stadie. selvfølgelig udgangspunkt i at reducere kon­ Hovedet med mundkroge ses øverst til venstre. takt med potentielle ægtransportører, og (Efter Oldroyd & Smith, 1973). indebærer især fornuftig påklædning med Third instar larva of Dermatebia hominis. Head lange bukser og ærmer og anvendelse af ke­ with mouth-hooks to the lefl. miske repelianter - hvilket iøvrigt kan fore­ bygge mange andre eksotiske, insektbårne sygdomme. lige dimensioner ( ca. 3 cm), før den efter 6 til Talrige tilfælde af human dermatobiose er 17 uger ved egen hjælp bakker ud af sin ver­ kendt uden for Dermatobia hominis' udbredel­ ne og lader sig falde til jorden for at danne sesområde, flest fra Nordamerika (Rosen & puparium og forpuppe sig Qobsen et al., Neuberger, 1977), men også i Europa, hvor 1972). Netop den sidste uge, før larven forla­ et tilfælde er registreret fra Italien (Deco et der værten, er den meget aktiv og roterer i al., 1981). Det færøske tilfælde er derfor ikke sin verne til stort ubehag for sin vært (Rosen specielt overraskende, men simpelthen en & Neuberger, 1977). følge af udvidet rejseaktivitet i områder en­ Mekanisk fjernelse af den levende Derma­ demisk for Dermatobia hominis. tobia larve er den bedste behandling, idet Rejser man i Afrika, er der risiko for at forsøg på først at aflive larven medfører risi­ stifte bekendtskab med en anden eksotisk ko for betændelse. Små larver fjernes lettest »menneskeædende<< flue, Cordylobia anthropo­ ved at åbne vernen med et lille snit, eventu­ phaga, eller tumbufluen, der er en robust, elt under lokalbedøvelse. For større larver gulligbrun spyflue (familien Calliphoridae) kan det anbefales at påsmøre paraffinolie, med vid udbredelse i Afrika syd for Sahara vaseline eller andet fedtstof, så larvens ån• (Zumpt, 1965). Hunnen aflægger æg i porti­ ding blokeres. Larven vil da bakke delvis ud oner af 100 til 300, oftest på tør jord eller af vernen for at få spiraklerne fri, og den kan sand, der er forurenet af urin, afføring eller herefter udtages i levende live ved at trykke sved; sjældnere på forurenede genstande,

68 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 for eksempel dårligt skyllede tøjbleer, der pliceret, men kan eventuelt efterlade et min­ tørrer i vinden, eller en bunke svedigt tøj dre areal med svagt pigmenteret arvæv (Harwood &James, 1979; O. G. Jørgensen, (Rice & Gleason, 1972). pers. medd.). Æggene aflægges aldrig direk­ Som et uhyggeligt a propos bør det næv• te på mennesker eller dyr og aldrig direkte i nes, at den berygtede amerikanske spyflue, solen. De nyklækkede larver er hårdføre og Cochliomyia hominivorax, der er obligat myia­ kan afvente en passende vært i helt op til 15 sisproducent i sår hos vertebrater (Harwood dage, skjult under et tyndt lag sand. Skulle &James, 1979), for nylig er blevet registreret en vært komme tilstrækkelig nær, villarver­ i Afrika - nærmere bestemt Libyen, hvor ne aktiveres og hæve hoved og forende, og den har spredt sig til et ca. 20.000 km2 stort får de kontakt med værten, vil de gennem­ område omkring Tripoli (Parmelee, 1990). bore huden, hvilket i sig selv kun giver an­ Dette er det første tilfælde af etablering uden ledning tillidt kløe. Larverne tager ophold i for den nye verden. Spyfluen er kendt fra tal­ det subkutane bindevæv, og efterhånden rige alvorlige tilfælde af human myiasis, som larven vokser, vil der dannes en øm, no­ nogle endog med dødelig udgang, men in­ get væskende byld, og sekundære infektio­ fektioner hos mennesker er endnu ikke regi­ ner kan støde til. Larvestadiet vil i reglen va­ streret fra den gamle verden. re omkring otte dage (Oldroyd & Smith, Disse tilfælde af infektioner med Dermato­ 1973). bia, Cordylobia og Cochliomyia hører under be­ Larver af Cordylobia anthropophaga hjemfø­ grebet myiasis, hvilket er en bred betegnelse res ikke sjældent af (og i) intetanende turi­ for patologiske tilstande hos mennesker og ster, og tilfælde er registreret fra Danmark, dyr forårsaget af fluelarver, der trænger ind England, Holland, Italien, Tyskland, Sveri­ i muskelvæv, øjne, ører, næse eller fordøjel­ ge og USA (Fogh, 1970; Rice & Gleason, sesorganer. I Danmark er mennesket sjæl• 1972; Ransjo, 1976; Harwood & James, dent involveret, men nogle få fluearter er 1979). Først registrerede eksempel fra Dan­ dog registreret for adskillige tilfælde. Blandt mark involverede en turist hjemkommet fra spyfluerne har især spyfluen Lucilia sericata Ghana (Fogh, 1970), og jeg har selv bestemt gjort sig bemærket, og i den udstrækning materiale fra en dansk turist fra Gambia i man kan stole på bestemmelsen foreligger et 1985. Her var to larver i 2. stadium blevet tilfælde fra så tidligt som 1887, hvor en sø­ ekstraheret fra samme abscess, den ene sta­ mand pådrog sig en øreinfektion efter at ha­ dig levende, den anden død og indesluttet i ve taget et blund i græsset nær ved stranden fibrillært materiale. Sådanne Cordylobia in­ nord for Kronborg (Meinert, 1888). Et par fektioner forudsætter direkte kontakt med dages øresusen, der gik over i stærke smerter larver, og da disse ikke er særlig mobile, og med blod og udflod fra begge ører, fik 3Ø• forebygges C. anthropophaga infektioner som manden til at søge læge. Efter indlæggelse regel relativt let ved simpelthen at undgå at blev flere maddiker fundet i begge øregange, sidde eller ligge på bar jord eller sand, der men inden den sidste - og nu velvoksne - kan mistænkes for at være forurenet (Ran­ larve kunne fjernes, var der opstået store sjo, 1976). Stryger man endvidere sit vaske­ skader på især det venstre øre, hvor tromme­ tøj, undgår man kontakt med larver, der kan hinden var næsten helt bortspist. Efter i alt være blevet afsat som æg, mens vasketøjet 10 dage blev sømanden udskrevet med en endnu hang til tørring (E. M. Pedersen, stærkt nedsat hørelse. Et andet, og betydelig pers. medd.). Behandling sker som for D. ho­ mindre alvorligt, tilfælde af myiasis i øre­ minis bedst ved mekanisk fjernelse af den gangen hos et menneske er rapporteret af endnu levende fluelarve fra abscessen efter­ Haarløv & Trabjerg (1958), hvor en person fulgt af traditionel sårbehandling, for eks­ under sindssygeforsorgen blev indlagt for empel med klorheksidinholdige sårantisep• blødninger fra venstre øre. Efter udskylning tika. Sårhelingen vil som regel være ukom- af9levende larver fandtes trommehinden at

Ent. Meddr 59. 3 · 1991 69 være intakt, og blødningerne i øregangen betydet et markant fald i bestanden af he­ helede uden yderligere behandling. Larver­ stebremser. Fårebremsen, Oestrus avis, fore­ ne blev bestemt til Lucilia sp. kom også tidligere i Danmark (Lundbeck, Tikjøb & Haarløv (1985) rapporterede 1927), men informationer om denne art er om to tilfælde af Lucilia sericata myiasis i skin­ meget sparsomme i dansk litteratur, og der nebenssår, det ene med begyndende invasi­ er ingen rapporter om human myiasis. Tid­ on af sårkan terne, hvilket er meget sjældent ligere tiders større husdyrhold, især kvæg og hos danske spyfluer. I begge tilfælde gav me­ heste, var basis for en stor bestand af okse­ kanisk fjernelse aflarverne og efterfølgende og hestebremser, og tidligere, da både den sårbehandling et hurtigt og tilfredsstillende store og lille oksebremse (Hypoderma bovis og resultat. H vad der i denne forbindelse er H lineatum) forekom i Danmark, gav disse mest bemærkelsesværdigt er måske, at der i ikke sjældent anledning til infektioner af det ene tilfælde var tale om, at myiasis op­ landbefolkningen (Schoyen, 1886; Kjel­ stod på trods af en korrekt udført bandage. gaard, 1904; Boas, 1907b; Haarløv, 1979). Lucilia arter er også registreret i tilfælde af Oksebremse myiasis forekommer stadig tarm-myiasis i Danmark (Haarløv, 1961), og regelmæssigt i Europa (Doby & Beaucour­ også her synes den involverede art at være se­ nu, 1965; Boulard & Petithory, 1977). [Det ricata. Disse infektioner opstår ved, at spy­ skal dog nævnes, at sikkert dokumentered~ flueæg eller nyklækkede larver indtages med tilfælde af myiasis forårsaget af den lille ok­ kontamineret mad, men udover at larvernes sebremse, hvis hyppighed var langt mindre fortsatte udvikling i tarmsystemet ofte frem­ end den store oksebremse, ikke foreligger fra kalder opkastninger, er tarm-myiasis i reg­ Danmark.] len ganske ukompliceret (Palmer, 1970). Oksebremselarven foretager en ekstensiv Larver af stuefluen, Musca domestica, har migration i første stadie og går dybt i vævet. været fundet i bandager omkring stærkt væ• Infektionen er derfor som regel ikke umid­ skende sår, for eksempel hos en ældre delbart synlig, som typisk for hestebremse­ brystkræftpatient (Nørregaard, 1907), men larven, skønt den ofte er indikeret af let op­ der var ikke tale om en egentlig invasion af svulmning og ømhed lokalt. Betydeligt ube­ såret, hvorfor sådanne tilfælde ikke kan regi­ hag, kløe, smerter, endog kramper og op­ streres som myiasis. kastninger kan følge, og da der synes at være Bremserne er alle obligate myiasisprodu­ en øget nataktivitet, vil søvnen ofte forstyr­ center, og de arter, der er knyttet til husdyr, res og derved bidrage til generne (Harwood har selvfølgelig ofte forårsaget myiasis hos &James, 1979). Endnu mere alvorligt er det mennesker. Ikke fordi de voksne bremser ta­ dog, at larverne, når de nærmer sig overgan­ ger fejl under opsøgning af passende værter gen til andet stadie, søger opad, som de ville - hverken okse- eller hestebremserne afsæt• gøre i deres naturlige vært, og det kan få føl­ ter deres æg på mennesker- men tæt kon­ ger på grund af menneskets oprette stilling. takt med værtsdyrene kan udløse klækning I stedet for at ende under huden over ryggen af klækkemodne æg. I Danmark er bremser­ dannes vernen derfor ofte på de øvre dele af ne gået stærkt tilbage på grund af meget ef­ brystet, på halsen eller i hovedet. Hvis lar­ fektive, og for oksebremserne endog lovplig­ ven passerer rygmarvskanalen - som det tige, udryddelseskampagner og mere effek­ iøvrigt normalt sker hos den store okse­ tive medikamenter (Petersen, 1945 ), og myi­ bremse i dens naturlige vært - kan lokale asis fra denne kant synes udelukkende at væ• lammelser eller meningitis-lignende symp­ re rapporteret i begyndelsen af århundre• tomer opstå. Sådanne alvorlige tilfælde har det. Oksebremserne har således været ud­ dog ikke været rapporteret fra Danmark. ryddet siden sidst i 1960'erne (Andersen, Behandling af Hypoderma myiasis er noget 1965), og landbrugets mekanisering, og den kompliceret på grund af larvernes lange og deraf følgende reduktion i hesteholdet, har dybe vandring, hvilket vanskeliggør diagno-

70 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 se og en nøjagtig lokalisering af larven. Ki­ Boas, J E. V., 1907a. En >>larva mi grans<<. -Hos­ rurgisk fjernelse af den migrerende larve er pitalstidende 50: 218-220. derfor i realiteten udelukket. Fjernelse af - 1907b. >>Larva migrans«, eine Gastrophiluslar­ larven efter dannelsen af vernen er derimod ve in der Hau t eines Menschen in Danemark. Mit Bemerkungen iiber andere Ostridenlar­ ukompliceret og kan ske som allerede omtalt ven in der Haut des Menschen in Danemark. for menneskebremsen. - Monalshefte fur Praktische Dermatologie 44: Hestebremserne (slægten Gasterophilus) 505-513. forekommer stadig spredt i Danmark, sær• Boulard, C. & Petithory, J, 1977. SerologicaJ di­ ligt i Jylland, men detaljeret viden om deres agnosis ofhuman hypodermosis: A prelimina­ nuværende udbredelse foreligger ikke, og ry re port. - Veterinary Parasitology 3: 259-263. det kan ikke siges, om alle fire tidligere rap­ Deco, M. A., Ruggero, G., Petrarca, V. & Lau­ porterede arter (Lundbeck, 1927) stadig er renza, M., 1981. U n caso umano di miasi da Dermaiabia hominis. - Parassitologia 23: 173-175. tilstede. Det migrerende første larvestadie af hestebremserne kan skabe subkutane in­ Doby, I. M. & Beaucournu, J C., 1965. Hypoder­ ma infestation in man in Western France: 31 flammationer - >>larva migrans<< eller >>cree­ new cases. - Bulletin Sociite de la Pathalogie Exoti­ ping myiasis<< (Boas, 1907a; Harwood &Ja­ que 58: 520-536. mes, 1979)- der i modsætning til forholdene Fogh, S., 1970. The tumbu fly, Cordylobia anthropo­ hos oksebremserne oftest viser sig som me­ phaga. Et tilfælde af subkutan myiasis. - Uge­ get slyngede og ganske tydelige gange. Bort­ skriftfor Læger 132: 1269-1270. set fra noget ubehag, for eksempel svie eller Haarløv, N., 1961. Om fluelarver. -Naturens Ver­ stærk kløe, har denne form for myiasis et ret den [april1961]: 112-117. ukompliceret sygdomsforløb, idet larverne - 1979. Humane ektoparasitter. Pp. 363-383 i J ikke går dybere end underhudsbindevævet Søndergaard (ed.): Dermatologi og Venerologi. og ikke overlever udover 1. stadium. De 1-2 Chr. Ejlers Forlag. mm lange larver kan ses direkte gennem hu­ Haarløv, N. & Trabjerg, P., 1958. Myiasis exter­ den et lille stykke foran det sted, hvor krybe­ na i øregang hos menneske.- Ugeskriftfor Læger sporet tilsyneladende ender, og de kan let 27: 258. fjernes ved et lille snit gennem overhuden. Harwood, R. F. &James, M. T., 1979. Entomology Tilfælde af hestebremsemyiasis er tilsynela­ in human and health. 7th edition. Macmil­ lan, New York, vi + 548 pp. d ende ikke registreret siden et enkelt tilfælde i begyndelsen af århundredet (Boas, 1907a; Jobsen,J A. & Mourier, H., 1972. The morpho­ logy o f the larval instars and pupa of Dermaiabia Qvortrup, 1907), men kan ikke udelukkes hominis L. Jr. (Diptera: Cuterebridae).- Ento­ stadig at forekomme. mologische Berichten 32: 218-224. Kjelgaard, [.. ]1904. Mennesket som vært for ok­ Tak tillektor Leif Lyneborg, Zoologisk Mu­ sebremselarven. - Ugeskrift for Læger 23: seum, lektor Jørn Andreassen, Institut for 535-536. Populationsbiologi, og læge Leif Olsen, Ru­ Lundbeck, W., 1927. Diptera Danica. Genera and navik, Færøerne, for levering af materiale til species ofjlies hitherto found in Denmark. Vol. 7: bestemmelse. Tak også til dyrlæge Ole G. Platypezidae, Tachinidae. - G. E. C. Gad, Co­ Jørgensen, Askov, og lektor Erling M. Peder­ penhagen, 571 pp. sen, Dansk Bilharziose Laboratorium for in­ Meinert, F., 1888. En spyflue, Lucilia nobilis, snyl­ formation om egne erfaringer .med tumbu­ tende hos mennesket. - Entomologiske Meddelel­ fluen i henholdsvis Ghana og Tanzania. ser 1: 119-122. Nørregaard, K., 1907. Notitser fra praksis. - Ugeskriftfor Læger 44: 1059-1066. Litteratur Oldroyd, H. & Smith, K. G. V., 1973. Eggs and Andersen, S., 1965. Combating the l arv a o f the ox larvae o f flies. - Pp. 289-323 in K. G. V. Smith warble fly in Denmark 1923-1964. - Bulletin. (ed.): Insects and other of medical impor­ Office International des Epizootiques 63: tance. British Museum (Natura! History), xiv 1875-1880. + 561 pp, 12 pis.

En t. Meddr 59, 3 · 1991 71 Palmer, E. D., 1970. Entomology ofthe gastroin­ phoridae ). -A merieanjournal oj Tropieal Mediei­ testinal tract: a brief review. - Military Medieine ne and Hygiene 21: 62-65. 135: 165-176. Rosen, I. J. & Neuberger, D., 1977. Myiasis Der­ Parmelee, J., 1990. U.S. gives Libya a hand in matobia Hominis, Linn. Report of a case and re­ batding killer flies. Washington Post, view of the literature. - Cutis 19: 63-66. 19.iv.1990, sect. A: 54. Schoyen, W. M .. , 1886. Om forekomsten af dip­ Petersen, G., 1945. Oksebremselarvens fore­ terlarver under huden hos mennesker. - Ento­ komst i Danmark i aarene 1935-1944. - Maa­ mologisk Tidskrift 7: 171-187. nedskriftfor Dyrlæger 57: 1-14. Tikjøb, G. & Haarløv, N., 1985. Myiasis. - Uge­ Qvortrup, C., 1907. Et tilfælde af >>larva mig­ skrift for Læger 14 7: 1200-1201. rans«. - Hospitalstidende 50: 218-220. Ransjii, U. 1976. Tumbuflugan eller sitt inte i Wood, D. M., 1987. Oestridae.- Pp. 1147-1158 i]. sanden soder om Sahara. - Liikartidningen 73: F. McAlpine (ed.): Manual oj Nearetie Diptera. 219. Vol. 2. Research Branch Agriculture Canada, Monograph No. 28, vi + 675-1332. Rice, P. L. &Gleason, N., 1972. Twocasesofmyi­ asis in the United States by the African tumbu Zumpt, F., 1956. Myiasis in man and animats in the fly, Cordylobia anthropophaga (Diptera: Calli- Old World. - London, xv + 267 pp.

72 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 The carabid fauna of a large Danish spruce forest ( Coleoptera, C arabidae)

J ens Reddersen and Thomas Secher J en sen

Reddersen, J & T. S. Jensen: The carabid fauna of a large Danish spruce forest (Coleoptera, Carabidae ). Ent. Meddr 59: 73-80. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

In a two year study the carabid fauna of a large Danish plantation of spruce (Picea abies) was investigated. The study comprised six different spruce stands and standard entomological traps were used, viz. emergence traps, trays and buckets. Vertical series ofbuckets were also employed. A total of2688 carabid individuals in 15 species were caught and identified, dominant species in all stands being Calalhus micropierus (81%) and Pterostichus oblongopunctatus (8% ). Most individuals and species were caught in trays, few in emergence traps. In the vertical series only Dromius-species were caught within the canopy, D agilis showingseven times higher catches than D quadrimaculatus, while D. spilotus only occurred rarely/incidentally. The semiquan­ titative data are compared to those o f other coniferous fo rests o f adjacent countries and to those of other Danish forest types. It is conducled that the epigaeic carabid community of spruce plantations in Central and West Jutland has a unique dominance structure, although i t consists o f species all native and common to other forest types in the eastern part of Denmark. The· arboreal carabids are generally more specific concerning forest type with several additional species belonging to the fauna o f coniferous forests becoming more common and generally distributed. None ofthese species were caught among 147 Dromius-individuals in Gludsted Plantation.

Jens Reddersen & Thomas Secher Jensen, ZoologicaJ Laboratory, University of Aarhus, DK-8000 Aarhus, Denmark.

Introduetion carabid fauna of agroecosystems in the The carabid fauna of most areas and northwestern regions of Europe have ap­ habitats in Denmark is rather well known peared due to growing awareness o f the sig­ owing to its status as a ve ry popular object to nificance of polyphagous predators, such as many serious amateur collectors. Recently, carabids, to various pests. In most other the distribution o f all Danish c arabid species habitats quantitative data from systematic has been reviewed by Bangsbolt (1983), and sampli n g o f populations are still rare o r non­ a recent key to the Fennoscandian carabids existing. (Lindroth, 1985 & 1986) has greatly facili­ tated the correct identification of the spe­ Spruce fores t (Picea abies L.) is the dominant Cies. forest type in Denmark and is widely dis­ Thus, for most major habitats it is possi­ tributed, although concentrated in Central, ble to construct a theoreticål species list of West and North Jutland on poor diluvial carabids based on information on vegeta­ soils. To our knowledge, quantitative data tion, geographic location andfor soil condi­ on carabids have not yet been produced tions. from this habitat. Quantitative data on During the last decade a large number of forest carabids are available from spruce detail ed and systematic investigations o f the forests in Sweden (Nilsson, 1987), in Fin-

En t. Meddr 59, 3 - 1991 73 land (Niemelii et al., 1989) and in Germany detergent. During the winter a number of (Thiede, 1977), and from deciduous forests arthropods were collected under bark flakes in Denmark, i.e. beech Qørum, 1976) and on trunks ofrnature spruce. This search was Qørum, 1988). not systematic in any way, being directed In 1980-1981 a general artbropod sam­ towards the calleetion of eggclusters of the pling program was established in relation to nun moth. an outbreak of the nun moth (Lymantria In 1980 the total number o f standard traps monacha L., Lepidoptera) in Gludsted Plan­ were: 2 trays and 4 buckets on the ground in. tation Qensen & Bejer, 1985). Although each o f four stands and two o f these stands trapping was not designed for calleeting were supplied with 1 and one stand with 2 carabids, a large number of carabids (N = vertical series ofbuckets. This added up to a 2688 individuals) were caught, and the data 1980 total of8 trays and 28 buckets. Further­ are presented below. more, in two of these stands there were 6 emergence traps. In 1981, correspondingly, the total num­ Study area and methods ber of standard traps were: 2 trays and 4 All investigations were carried out in buckets in each of four stands and one of Gludsted Plantation in Central Jutland. these stands was supplied with 1 and This plantation is in itself large (5000 ha) another stand with 2 vertical series o f buck­ and is furthermore situated adjacent to ets. Furthermore, three o f these stands had several other large heath plain plantations 10 emergence t raps each. In 1981 trapping in on poor diluvial soils. spruce (Picea canopies (vertical series) was for practical abies L.) is by far the dominant tree species. reasons stopped by lateJune, but data from Trapping was carried out in six large and 1980 has shown that most arboreal coleopte­ pure stands of mature Norway spruce (ap­ ran activity had peaked befare this. Traps prox. 90 years old). Canopies were dense were emptied 9 times at rather irregular in­ and therefore the vegetation of the forest tervals during both years. floor was poor, primarily consisting of scat­ Statistics were not applied as methods, tered patches o f wavy hair grass (Deschampsia design and irregular emptying of traps are flexuosa) and masses. All stands were located only thought to allow a semiquantitative within an irregular area of approximately analysis. 2.5 x 2.5 km2 in the central part ofthe planta­ tion. Results A number of standard-traps were run in each stand (cf. J en sen, 1988). Standard The individual catches o f a total o f 15 species traps were white buckets (height: 17 cm, di­ are presented in Table 1. Bangsbolt (1983) ameter: 22 cm), yellow trays (height: 4 cm, considered all species to be abundant and area: 25 x 35 cm) and emergence traps widely distributed in Denmark although (height: 10 cm, area: 50 x 50 cm). The traps Pterostichus lepidus and Dromius agil is were list­ were placed on the forest floor. Additionally, ed as uncommon. four vertical series ofwhite buckets were es­ A total number of 2688 individuals were tablished with buckets hanging from collected and identified. Dominant species branches at various height in the canopies were micropterus (81%) and Ptero­ (stand nos. 29 and 77 (one series each) and stichus oblongopunctatus (8% ), which together 94 ( two series)). Average levels o f buckets in with D. agilis and Calathus melanocephalus vertical series were 6.6 m. (I), 10.6 m. (II) made up 97% of all individuals. and 13.2 m. (III). Trays, buckets and the col­ The distribution of the species by stand lection unit of emergence traps were half and year is shown in Table 2. In no single filled with a 1% formaldehyde solution with stand o r year C. micropterus made up Jess than

74 Ent. Meddr 59. 3 · 1991 Table 1. The distribution of carabids (individuals) in catches from Gludsted Plantation by species and by collecting method.

Tabel l. Fordelingen af løbebiller (individer) ifangster fra Cludsted Plantage på arter og på indsamlingsme­ tode. Trap type Trays Buekets Buekets Emergence Search All methods % Level (m) 0.05 0.15 > 6.6 0.1 0.2-1.5 Calathus mieraptems 2082 29 1 67 o 2179 81 Pterostichus oblongopunctatus 144 o o 64 o 208 8 Dromius agilis 9 22 84 o 12 127 5 Calathus melanocephalus 75 1 o o o 76 3 Dromius quadrimaculatus o o 12 o 6 18 0.7 Carabus problematicus 14 o o 4 o 18 0.7 Carabus nemaralis 17 o o o o 17 0.6 C arabus violaceus 14 o o o o 14 0.5 Calathus erratus 12 o o o o 12 0.4 Notiophilus biguttatus o o o 6 o 6 0.2 Pterostichus niger 5 o o o o 5 0.2 Calathus fuscipes 4 o o o o 4 0.1 Dromius spilotus o o 2 o o 2 0.1 Pterostichus lepidus 1 o o o o 1 0.1 Leistus ferrugineus 1 o o o o 1 0.1 N, all species 2394 35 99 141 18 2688 100 N(%) 89 1.3 3.7 5.2 0.7 100 - Number o f species 12 3 4 4 2 15 -

Table 2. The distribution of carabids (% ofindividuals) caught in trays and buckets in Olud­ sted Plantation by species and by stand/year. Tabel 2. Fordelingen af løbebiller (% individer) ifangsterfra bakker og spande i Cl udsted Plantage på arter og på afdeling/år. Year 1980 1980 1980 1980 1981 1981 1981 1981 All years & stands Stand no. 77 94 29 55 77 94 136 140 N % Calathus micropterus 92 76 78 87 77 66 93 78 2112 84 Pterostichus oblongopunctatus 4 3 2 2 20 o o 7 114 6 Dromius agilis 2 16 10 2 0.5 18 5 o 115 5 Calathus melanocephalus l 0.6 7 7 0.5 5 2 2 76 3 Dromius quadrimaculatus 0.4 1.4 2 o o 5 o o 12 0.5 Carabus problematicus 0.1 1.4 o o o o o 5 14 0.6 Carabus nemaralis 0.2 o 0.4 0.4 2 5 o 3 17 0.7 Carabus violaceus o 1.4 0.8 o o 2 o 4 14 0.6 Calathus erratus 0.4 0.3 0.8 1 0.2 o o o 12 0.5 Pterostichus niger o 0.3 o o 0.5 o o 1 5 0.2 Calathus fuscipes 0.1 o o 0.6 o o o o 4 0.2 Dwmius spilotus o 0.3 0.4 o o o o o 2 0.1 Pterostichus lepidus o o o 0.2 o o o o 1 0.1 Leistus ferrugineus o o o o 0.2 o o o 1 0.1 All species/no. ofindv. 809 352 254 491 391 44 45 153 2529 100

Ent. Meddr 59. 3 · 1991 75 Table 3. The distribution of carabids (individuals) caught in vertical series ofbuckets in G lud­ sted Plantation by species and by level. Number oftraps and trap-days are equal at alllevels. Tabel 3. Fordelingen af løbebiller (individer) i de lodrette serier affangspande i Gludsted Plantage på arter og på højde (meter). Antallet affælder og fældedage er ens på alle niveauer. Level Ground Canopy I Canopy II Canopy III Alllevels (0.15m) (6.6 m) (10.6 m) (13.2 m) Dromius agilis 5 20 38 26 89 D. quadrimaculatus o 4 6 2 12 D. spilotus o 1 o 1 2 Calathus mieraptems 1 1 o o 2 All species 6 26 44 29 105 two thirds of all individuals (range: bers were always higher both in trays and 66-93% ), and in no single stand or year the buckets on the ground, in the buckets in the four dominant species made up less than canopy, in searches af hibernating individu­ 87% (range: 87-99% ). Apparently, Table 2 ais under bark flakes (column 4 o f Table 1) shows fewer individuals in 1981 than in and in each o f all stands (all a p plied methods 1980. However, trapping end ed earlier in pooled) and in both years (Table 2). Neither 1981, and the 1980-data have shown, that o f the three Dromius-species were caught by autumn catches (August 18th to October supplementary sweep-net catches from low 29th) alone might constitute morethan half green branches at the horders of stands. the total catches. Besides, stands and trap­ ping were not throughout identical in 1980 Discussion and 1981, and for these reasons y e ars should not be compared. l t is not clear in which way the trapped spe­ All carabid species and their numbers cies and individuals have entered the traps, from all stands and both years are shown in but possible ways are climbing of trap, Table 1 by sampling method. Trays on the climbing adjacent vegetation (mainly grass forest floor contributed about 90% o f all in­ leaves) and falling/dropping from canopies dividuals. Emergence traps only contribut­ a bove. Almost all species collected in ed 4% (N = 141) o f all individuals, but Gludsted Plantation have wmgs al­ emergence trap catches at least confirmed ways/normally reduced or have in other that C. micropierus and P. oblongopunctatus ways restricted flying abilities (Lindroth, were two ve ry dominant species (93% o f all 1985 & 1986). Important exceptions are the indv. from emergence traps). arboreal carabids of the genus Dromius, Trays contributed the largest number of which were all found to have fully developed species (S = 12), the three non-occurring wingsin our materialand were the only spe­ species being rare in the total catch, arid cies showing (frequent) signs of trying to es­ therefore easilymissing by chance. cape the trapping liquid by flying. Table 3lists the total catches from the ver­ Though trapping methods were far from tical series of buckets. These are directly ideal for carabids, table 1 undoubtedly camparable due to equal trap numbers and shows a relevant species list. A total of 15 trap days. A specific arboreal carabid fauna species in a catch o f 2700 indv. is low, but was clearly demonstrated with no apparent not surprising as this habitat type and par­ deeline in catches in the upper canopy. D. ticularly the selected stands were rather agilis seerned to be the more abundant ofthe monotonous and poor compared to other three arboreal Dromius-species, as its num- habitats. Jørum (1988) reported 28 species

76 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 from a catch o f 5500 individuals from mixed spp. might be able to escape trays due to and pure oak forest stands, and Jørum their low rims and accordingly shallow trap­ (1976) 33 species from a catch of 11500 in­ ping liquid. On the other handjørum (1976) dividuals from a beech forest. believed Carabus spp. to be overestimated by In our samples the dominance of C. pitfan trapping. I t is remarkable that only 4 micropterus and P oblongopunctatus is consi­ individuals of Carabus spp. were caught in dered representative of the real carabid emergence traps in Gludsted Plantation, populations, as there is accordance between but too littie is known about how species of catches from trays, buckets and emergence this genus react to emergence traps and traps. Thiede (1977) reported rather low about their ability to escape from capture, catches (111 indv.) in emergence traps from but Thiede ( op.cit.) similarly caught o n! y western Germany, but with a surprisingly one indv. (C. problematicus). In two consequ­ similar species composition (C. micropterus tive years N iemeia et al. (op. cit.) caught 39% ), P oblongopunctatus (23% ), N biguttatus similar and reiatively low numbers of Cam­ (22%) and others (16% )). Most other data bus spp. (15%) even though they used pitfall on Northwest-Etiropean carabids are based traps. Further, their supplementary hand­ on pitfall trapping and hence difficult to picking and sieving data showed a species compare directly with our data. However composition very similar to that derived striking similarity occurs. Thus, trapping in from their pitfall trapping except from a to­ spruce forests in Sweden (Nilsson, 1987) tallack of Carabus spp. Thus, the low Carabus­ showed dominance of Carabus hortensis activity in our data is not unprecedented, (31.5% ), followed by P oblongopunctatus and we believe that i t to som e degree reflects (23.5% ), Calalhus micropterus (18.8%) and real low den si ties. Bangsbolt (op. cit.) Pterostichus niger (7 .9% ). Pitfan trapping in demonstrated a marked difference in occur­ fragments ofprimeval moist spruce forestin rence of a number of Cambus-species southern Finland (Niemeia et al., 1989) between eastern (abundant) and western showed dominance of C. micropterus (34% ), ( scattered) parts o f Denmark. P oblongopunctatus (17% ), N biguttatus (12% ), Finally, other species were possibly un­ Carabus hortensis plus C. gtabratus (15% ), derestimated in the catches. Emergence trap Cychrus camboides (7%) and Arnara brunnea data (Thi ede, op.cit.; this paper) and the pit­ (5% ). Pitfall trapping in an oak forest only fan data o f Nierneia et al. ( op.cit.) indicates 35 km. north of Gludsted Plantation Qø­ that Notiophilus biguttatus might be common rum, 1988) showed dominance of P oblon­ in spruce f o rests, just as J ø rum ( op.cit.) gopunctatus (35% ), P niger(16% ), C. micropter­ thought it underestimated by pitfall trap­ us (9% ), Carabus problematicus, Abax ping in a beech wood. This might be due to parallelepipedus, and more unevenly dis­ its smaller size (not being able to climb tributed Nebria brevicollis and Calalhus rotun­ rims), but the reiativeiy high catches in dicollis. From Germany Thi el e (1977) report­ emergence traps and the relatively low ed C. micropterus and P oblongopunctatus as catches in pitfan traps shows that other be­ often occurring together and associated with havioural aspects must be considered. For forests on dry soils with low acidity-values, some reason Nierneia et al. (op.cit.) were which is in accordance with site conditions able to catch high numbers ofthis species in in Gludsted Plantation. common pitfan traps. The main difference between these and our data is the very low catches of Carabus The results presented here are thought to be spp. in Gludsted Plantation: it is possible generaltothis habitat and soil type due to the that catches from trays - to a larger degree extensiveiy distributed traps (in time and than pitfan traps - underestimate Carabus­ space) and due to the large size and central activity, as the large individuals of Carabus location of Gludsted Plantation as a

Ent. Meddr 59, 3- 1991 77 representative ofDanish spruce plantations. very dominant and usually with the former Although the trapping methods were cer­ being the more abundant, w hil e Carabus spp. tainly far from ideal, the carabid fauna was play a smaller role than they do in most found to be similar to that reported from deciduous forests in eastern parts of Den­ spruce forests in Sweden, Finland and Ger­ mark. This species composition might cer­ many, and it is sarnewhat similar to the tainly not hold on richer soils in eastern carabid-fauna of an oak forest on similar Denmarkeven in large size spruce planta­ poor soils in the same part of the country. tions. This fauna is sharply contrasted with that o f The data has clearly demonstrated the a beech foreston the richer soils ofEastJut­ separate importance ofthe arboreal carabid land only 70 km. ENE o f Gludsted Planta­ fauna, which was only poorly represented in tion Oørum, 1976). our catches from buckets and trays on the These similarities and dissimilarities con­ forest floor. The arboreal carabids appear to firm the general picture, that the watershed be totally missing in catches from pitfall­ ofjutland, which at the same time is a main traps Oørum, 1976 & 1988; Nilsson, 1987) di vide o f so il types ( structure and acidity), is and this absence is particularly striking in a crucial divide for most dominant forest the data ofjørum (1976) as Nielsen (1974) carabid species to a much higher degree had collected large numbers of D. quad­ than forest type. This condusion parallels rimaculatus and small numbers of D. agilis in that o f Niemelii et al. (op. cit. ), that fo rest the very same stand of beech trees u sin g ar­ carabids "seem to be relatively unspecial­ bo real photoeclectors. ized in their requirements concerning The arboreal carabid fauna, viz. the ge­ different forest types". nus Dromius s.str., seems to be sarnewhat A few very eurytopic species, i.e. P niger, more specific to forest type and tree species C. violaceus and C. nemoralis, which occur in (Lindroth, 1986) with the main divide be­ forests of all Danish regions, also occur in tween coniferous and deciduous forests. our catches, although their numbers were Several arboreal Dromius-species belonging never high. to the coniferous forest fauna have in faet re­ Comparison o f our data with carabid data cently become increasingly abundant and from areas of native spruce forests shows more widely distributed in Denmark, proh­ that the carabid fauna o f the original Danish ably as a response to the increasing areas forests (i.e. oak and beech) contained all the with conifers. None o f these colonizing spe­ dominant and subdominant epigaic species cies were caught in Gludsted Plantation. typical of spruce forests, thereby greatly The vertical distribution of Dromius spp. facilitating the rapid colonization of this with high numbers almost to the tree-tops relatively new Danish forest type. Thus, the and very low numbers in traps directly un­ planting of spruce forests in Denmark have der canopies indicates that the arboreal not and will apparently not contribute new carabids climb into the traps - ineideutal habit at specific species to the Danish epigaic dropping off branches would tend to show carabid fauna. This is probably partly due increasing catches from top to bottom. to the general trophic characteristics of D. agilis was reported as uneomrnon by carabids: being primarily polyphagous Bangshalt (1983) and were along with D. epigaic predators, carabids generally can spilotus the rarer of the three occurring not be expected to display narrow habitat re­ Dromius-species in the study of Nielsen quirements. ( op.cit. ), but this species was caught in all Still, it seems safe to conclude that the but one stand in Gludsted and was always carabid fauna o f mature spruce plantations and everywhere in our stud y the commaner of Jutland have their own species composi­ o f the three Dromius-species. D. agil is and D. tion: C. micropierus and P oblongopunctatus are quadrimaculatus occurred throughout the en-

78 Ent. Meddr 59, 3 - 1991 tire canopy, and were readily found hiber­ longopunctatus (8% ), C. melanocephalus (3%) nating under barkflakes in mature stands of og D. agil is (1% ). spruce. Thus, it is shown, that vertical trap­ De fleste individer blev fanget i de lave ping series are necessary to get a complete fangbakker (89% ), kun et fåtal af individer pieture o f the forest fauna, and that this ap­ (5%) og arter blev fanget i klækkefælderne. plies even to carabids as well as other artbro­ De få individer af Notiophilus biguttatus i ma­ pod taxa (Reddersen & Jensen, unpubl.). terialet er dog alle fra klækkefælderne. White buckets in the canopies appear to be a Udfra Gludsted-undersøgelserne og øvri­ simple and generall y effective semiquantita­ ge danske og udenlandske kvantitative løbe­ tive method, but at least in mature spruce billeindsamlinger kan det fastslås, at løbe­ stands with well-developed barkflakes hiber­ billefaunaen i ældre veletableret granskov i nating arboreal carabid species can be col­ området vest for hovedstilstandslinien har et lected by search and hand-picking on the begrænset, men karakteristisk artsspek­ lower parts o f the tree trunks. In faet, w e es ti­ trum, som er en delmængde af de arter, der mate the latter method to be the more effi­ allerede fandtes i ældre og mere oprindelige cient ofthe two, but for any comparative use løvskovsområd er. Ingen af de fundne epigæ• it has the methodological disadvantage of iske arter synes således at være specielt til­ being very dependent o n the development o f knyttet granskoven, men der synes dog klart barkflakes on trunks of different individu­ at findes en karakteristisk dominansstruk­ als, provenances, age-classes and species of tur. trees. Acknowledgernents Dansk sammendrag W e would like to thank John Pedersen and Løbebillefaunaen i en stor dansk rød­ Boy Overgaard Nielsen for participation in granplantage the project. The research was financially Løbebillefaunaen i en stor dansk rødgran­ supported by a grant from the Danish plantage (Gludsted Plantage, Midtjylland) Veterinary and Agricultural Research blev undersøgt i en to-års periode, april Council. 1980-september 1981 i forbindelse med un­ dersøgelser af et større nonneangreb. Der blev ved undersøgelsen anvendt en række References fældetyper på jorden (fangbakker, klække• Bangsholt, F., 1983. Sandspringernes og løbe­ fælder og hvide plastspande) foruden hånd• billernes udbredelse og forekomst i Danmark fangning af dyr under barkflager. Fangglas ca. 1830-1981. - Danskfaunistisk bibliotek 4: 271 blev ikke anvendt. Plastspandene blev des­ pp. København. uden også ophængt i træerne i forskellig høj­ Jensen, T. S., 1988. Phenology and spatial distri­ de, nemlig i den øverste og midterste del af bution of Cephalcia (Hym., Pamphiliidae) irn­ kronen samt øverst i stammerummet. Seks agines in a Danish spruce fores t. - Zeitschrift fur forskellige afdelinger, alle med ca. 90-årig angewandte Entomologie 106: 402-407. rødgran, blev undersøgt. - & Bejer, B., 1985. Registrering og bekæmpelse I alt blev der fanget 2688løbebiller fordelt af nonnen i Danmark 1978-84. - Dansk Skov­ på 15 arter, hvoraf D. quadrimaculatus og D. forenings Tidsskrift 70: 182-205. spilotus kun blev taget i træerne, mens et Jørum, P., 1976. En undersøgelse af løbebille­ mindre antal D. agil is tillige fangedes på jor­ faunaens sammensætning og sæsonaktivitet i den. Af de øvrige arter blev blot en enkelt C. en dansk bøgeskov (Coleoptera, Carabidae ). - micropterus fanget i træerne. Sidstnævnte art Entomologiske Meddelelser 44: 81-99. udgjorde langt den største del af de fangne 1988: Billefaunaen på mor- og muldbund dyr på jorden (85% ); næsthyppigst var P ob- Hald Egeskov. - Flora og Fauna 94: 35-45.

Ent. Meddr 59, 3 · 1991 79 Lindroth, C. H., 1985 & 1986. The Carabidae Nilsson, I. N., 1987. Jordli:iparsamhiillet i ek­ (Coleoptera) ofFennoscandia and Denmark.­ dominerade skogar i Sydsverige. - En­ Fauna entomologica Seandinavica 15 (1/2): 497 pp. tomologiske Meddelelser 55: 171-174. Nielsen, B. 0., 1974. Insektfaunaenpåbøg(Fagus Thiede, U., 1977. Untersuchungen iiber die Ar­ silvatica L.) biologisk belyst ( Summary in Eng­ thropodenfauna in Fichtenforsten (Popula­ lish). - Stencileret rapport, Lab. of Zoology, tionsi:ikologie, Energieumsatz). - Zoologische Univ. of Aarhus. jahrbucher, Systematik 104: 137-202. Niemelii, J., Y. Haila, E. Halme, T. Lahti, T. Thiele, H. U., 1977. Carabid beetles in their en­ Pajunen & P. Punttila, 1988. The distribution vironments. - Zoophysiology and Ecology 10. Ber­ of carabid beetles in fragments of old coniferous lin. taiga and adjacent managed forest. - Annales Zoologici Fennici 25: 107-119.

80 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 Proisotoma roberti n. sp. from Greenland, and Redescription of P ripicola Linnaniemi, 1912 (Collembola, Isotomidae)

Arne Fjellberg

Fjellberg, A.: Proisotoma roberti n. sp. from Greenland, and redescription of P ripicola Linnaniemi, 1912 (Collembola, Isotomidae ). Ent. Meddr 59: 81-83. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

Proisotoma roberti n.sp. is deseribed from SW Greenland and defined in relation to P admaritima Murphy and P ripicola Linnaniemi. The latter species is redeseribed from a single syn type. The newspecies appeared in hottom samples from a shallow stream. Modified claws may be an adaptation to a subaquatic life.

A. Fjellberg, Department of Zoology, Tromsø Museum, N-9000 Tromsø, Norway.

Introduetion same sample. All type specimens deposited at Tromsø Museum, Tromsø. As currently defined, the genus Proisotoma has very wide limits and ineludes a number of groups which certainly deserve generic Description status. However, progress in the systematics Colour dark bluish grey. Largest specimen of Proisotoma is hindered by lack of precise 1. 4 mm. Ocelli 8 + 8, PAO narrowly elongate definition of many taxa. A pilot study of with 2 posterior setae (Fig. 4). Antennae numerous Proisotoma species from the slightly shorter than head diagonal, with Holaretic region - deseribed as well as un­ normal sensillary equipment. Chaetal for­ described- indicates that excellent diagnos­ mula oflabrum 2/554. Maxillary pal p bifur­ tic characters are found in the mouth region cate, 3 sublobal hairs. Maxilla as Fig. 7. (prelabral seta, maxilla, maxillary outer Lam. 2, 4 and 6 strong, with dense marginal lobe), distribution of sensilla on thorax and ciliation and coarse denticulation inside. abdomen, and tibiotarsal chaetotaxy. Lam. 1 unusually weak, with marginal cilia­ During this preliminary survey, an un­ tion araund apex only, and no denticles. described species from Greenland was dis­ Body integument smooth. H air cover stiff covered. It is similar to both admaritima and spiny, macrochaetae not developed. Murphy and ripicola Linnaniemi. The latter Some setae with a fine serration. Sensilla of is a "species inquirenda" (Gisin, 1960: 196), thorax and abdomen: 43/22335. Lateral and a redescription is necessary. sensillum o n A bd. 4 near hind corner o f the tergite (Fig. 6). Abd. 5-6 completely fused. Proisotoma roberti n. sp. Furca and mucro as Figs. 2-3. Manubrium Figs. 2-7. with 1 + 1 ventroapical setae. Manubrial thickening simple. Mucro with strong sub­ Type locality: Greenland, Agluitsoq (E of Julianehåb). Type material.- Holotype: Female apical tooth, no lateral seta. Dens with 7 (slide) from "Greenland. Qorlortorsuaq, inner dorsal and many ventral set ae. Retinaculum part of Amitsuarsoq (N. branch of Agluitsoq), with 4+4 teeth and 2 setae. Ventral tube 25.vii.l990, river hottom sample, R. Bergersen with 3 + 3 lateral and 5 posterior setae. No leg." - Paratypes: 5 specimens (slides) from the ventral setae on thorax. Basal labial trian-

Ent. Meddr 59, 3 1991 81 gles with 3 + 3 setae. 4 + 4 setae along ventral The species is dedicated to Robert Ber­ line of head. Legs with strong and long gersen, Tromsø, who collected this new spe­ claws. Unguis without teeth. Tibiotarsi with cies during limnological work on Green­ a clavate tenent hair (Al) which is shorter land. than the claws (Fig. 5). The two apical whorls of setae (A and B, cf. Deharveng Discussion 1983) complete, each with 7 setae. Apical T­ The species is very similar to admaritima, but setae absent. differs by a coarser hair cover, stronger

• ...... ;'. • •• Q ' ....~:/ • o r:· ~ <> o o o o • ~.:~i ·l

... :-. ·:{ .. . -.~~···"·

10

15 13 r:r->f-/~ \r-·,~<~!~ Figs. 1-15. Proisotoma spp.: 1-2, dorsal chaetotaxy ofright dens of(1) admaritima and (2) roberti n.sp.; 3-7, roberti n.sp.: 3, mucro; 4, right PAO and ocelli; 5, claw and apical setae on left hind leg; 6, distri­ bution of sensilla on A bd. 4-6; 7, left maxilla; 8-9, admaritima: 8, sensilla on Abd. 4-6; 9, claw and apical setae on left hind leg; 10-15, ripicola: 10, chaetotaxy ofright metatibiotarsus; 11, general mor­ phology; 12, dorsal chaetotaxy of dens; 13, lateral view ofleft dens; 14, right PAO and ocelli; 15, claw and apical setae on right hind leg.

82 Ent. Meddr 59, 3 - 1991 claws, relatively shorter tenent hairs (Figs. head with 3 teeth, the two ventral ones ap­ 5, 9), and less dorsal hairs on dens (Figs. l, pear unusually long, curved and sharply 2). Two subtle characters are most decisive: pointed. Lamellae unclear but appear un­ In roberti the lateral sensillum o n A bd. 4 is set modified without lo n g ciliations. Mandibles in the hind corner, while in admaritima it is normal. Basal labial triangles with 3 + 3 se­ set eloser to the median group (Figs. 6, 8). tae, head with 4 + 4 setae along ventral line. The maxillary palp of roberti is bifurcate, Due to a hundred years in alcohol, most while admaritima has a simple palp. There body hairs aretransparent and unclear, sen­ are no clear differences in the maxillary silla invisible. No ventral setae on thorax. head of the two species. For separation from Ventral tube with 5 + 5 lateral ( distal) and 6 ripicola, see below. (2 + 4) posterior setae. Retinaculum with 4 + 4 teeth and 2 setae. Manubrium with 1 +l ventroapical setae, manubrial thickening Distribution and ecology blunt, without spines or teeth. Dens with So far only collected from the type locality 12-14 setae, in apical part with 4 strong later­ on SW Greenland. The species appeared in al setae (Figs. 12-13). Ventral side with many several hottom samples from a shallow river setae. Mucro with 2 teeth, no lateral seta. about two kilometers from the sea. There Tibiotarsi with short, acuminate tenent are good reasons to believe that the speci­ hairs (Al, Fig. 15). Two apical whorls ofsetae mens were actually living in the streambed. (A, B) complete, each with 7 setae (Fig. 10). The related species P admaritima lives on Apical T-setae absent. Unguis slender, no rockyseashores andisable to graze algae o n lateral or inner teeth. Unguiculus with high hottom of shallow rock pools. Unlike most inner edge, concave in profile (Fig. 15 ). A bd. Collembola, it has a cutide which is not 5-6 clearly separate. water repellent, and it may creep from dry rock right into the water (Fjellberg, many Discussion observations). Probably roberti has the same ability to "dive". The unusually long claws Gisin (1960) places this species close to ad­ may be an adaptation to withstand running maritima and uses as key character the num­ water. ber of setae on retinaculum: 2-3 in ripicola, l in admaritima. Among Norwegian specimens of admaritima there are frequently individu­ Redescription of Proisotoma ripicola ais with 2 retinacular setae. However, ripicola Linnaniemi, 1912 differs from both admaritima and roberti by the In the ZoologicaJ Museum, Helsinki, there was a separate Abd. 5-6, absence of clavate tenent single syntype in alcohol with the original label hairs, 4 prelabral setae, and more setae on "Isotoma subtenella n.sp., Esboo, Liifii. 13VIL92. ventral tube and dens. K. M. Levander". There is a reference to this specimen in Linnanierni (1912: 130). l t is also list­ References ed by Vilkamaa (1988). The specimen was Deharveng, L. 1983. Morphologie evolutive des col­ cleared and mounted on slide with Gisin medi­ lemboles Neanurinae en particulier de la lignee um. The foliowing redescription is based on this Neanurienne. - Travaux du Laboralvire d'Ecobiologie des speomen. Arthropodes Edaphiques, Toulouse 4 (2): 1-63. Gisin, H. 1960. Collembolenfauna Europas. - Museum Body siender (Fig. 11), size 0.95 mm. Colour d' Historie naturelle, Geneve. 312 pp. pale bluish grey, slightly darker on head. In­ Linnaniemi, W. M. 1912. Die Apterygotenfauna Finn­ tegument smooth. PAO and ocelli as Fig. 14. lands. II. Spezieller Teil. - Acta Societatis Scientiarum Fennicae 40 (5): 1-359. Labrum with 4/554 setae. Apical edge with Vilkamaa, P. 1988. Lists o f the insect types in the Zoo­ 4low folds. Maxillary outer lobe with bifur­ logical Museum, University ofHelsinki. 6. Collem­ cate palp and 4 sublobal hairs. Maxillary bola. -Acta Entomologica Fennica 52: 1-8.

Ent. Meddr 59, 3 · 1991 83 Mindre meddelelser nær så stor som de øvrige danske eksemplarer fra Stevns klint, men nærmere på størrelse med de Otiorhynchus rugifrons engelske eksemplarer. (Gyllenhal, 1813) og O. pinastri Hverken O. pinastri eller O. rugifrons er fundet (Herbst, 1795) iøvrigt i Schleswig-Holstein. (Coleoptera, Curculionidae ).

Allerede Schøidte (1872: 53) opførte i sin forteg­ nelse som nr. 36 Otiorhynchus pinastri som dansk, Phyllobius betulae (Fabricius, 1801) idet han skriver »Enkelte stykker på fyr i Sønder­ (Coleoptera, Curculionidae) jylland, meddelt af hr. Otto G. Jensen«. Senere Også denne art er opført hos Schøidte (1872) (un­ undersøgte V. Hansen et af disse eksemplarer der navnet 59. Pomonæ): >>Et enkelt stykke, kætset (coll. Zoologisk Museum) og meddelte, at det på en åben plet i Rye Nørreskov, juli 1843<<. Ek­ drejede sig om Otiorhynchus rugifrons. Videre tilføj­ semplaret sidder i Zoologisk Museums samling es, at arten er fundet nord for Rendsburg, hvilket og er en Phyllobius argeniatus (Linne, 17 58). P betu­ fremgår af den etikette, dyret er forsynet med lae skal altså slettes fra den danske liste, hvilket (Hansen, 1917). Dette er siden gået videre i den også passer fint med artens øvrige udbredelse, danske litteratur, dog er det i sidste udgave (Han­ idet arten mangler i hele det nordlige område om­ sen, 1965) blevet til »nord for Flensburg<<, hvilket kring Danmark. naturligvis er en fejl. I forbindelse med mit arbejde med at kortlæg• ge de danske snudebiller fandt jeg i en kasse på Litteratur Landbohøjskolen et eksemplar, som først var Hansen, V., 1917. Tillæg til Fortegnelserne over de mærket "Q. pinastri«, siden forsynet med en anden danske Snudebiller. - Entomologiske Meddelelser 11: etiket, som viste = rugifrons. Dette eksemplar er 336-340. dog ingen rugifrons, men virkelig en O. pinastrz; - 1965. Biller XXI. Snudebiller. -Danmarks Fauna 69: som således også er fundet i det daværende >>Søn­ 524 pp. Schøidte,J. C., 1872. Fortegnelse over de i Danmarkle­ derjylland<<, d.v.s. måske i det nuværende Dan­ vende Curculiones. - Naturhistorisk Tidskrift (3) 1: mark, måske i det nuværende Schleswig. Jeg har 1-159. også undersøgt det eksemplar, som Hansen i sin tid rapporterede, og som stadig findes på Zoolo­ gisk Museum. Det er en atypisk rugifrons, ikke Eivind Palm, Byvej 16, DK-4591 Føllenslev

84 Ent. Meddr 59. 3 - 1991 Aphids in nests o f Lasius jlavus F. in Denmark. 1: Faunistic description (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidae)

Lone Godske

Godske, L.: Aphids in nests of Lasiusjlavus F. in Denmark. I. Faunistic description (Aphidoidea, Anoeciidae & Pemphigidae; Hymenoptera, Formicidae). Ent. Meddr 59: 85-89. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

This paper presents the results of a survey of the aphids found in association with Lasius jlavus in fo ur separated localities in Denmark. Eleven species o f subterranean aphids belonging to 2 families and 6 genera were recorded: Anoecia corni (Fabricius, 1775); Anoecia maJor Bi:irner, 1950; Anoecia zirnitsi Mordvilko, 1931; Anoecia pskovica Mordvilko, 1916; Tetraneura ulmi (Linne, 1758); Baizongia pistaciae (Linn e, 1767); Geoi­ ca utricularia (Passerini, 1856); Geoica setulosa (Passerini, 1860); Fordaformicaria v. Hey­ den, 183 7; Forda marginata Koch, 185 7; Smynthurodes betae Westwood, 1849. F formicar­ ia was the most common species. A. maJor and B. pistaciae are recorded for the first time in Denmark. The morphological and behavioural adaptations o f the aphids to a subterranean life, and their association with ants, are discussed.

Lone Godske, Institute of Zoology and Zoofysiology, University of Aarhus, DK-8000 Aarhus, Denmark.

Introduetion free-living forms. Their morphology is, of course, determined by both the adaptations l t has long been known that a special associ­ to the association with the ants and to the re­ ation exists between certain ant species and quirements o f underground life. For exam­ certain aphid species. Detailed reviews on ple, the small size and short legs andanten­ these trophobiotic associations have been nae might be adaptations to a subterranean published by Nixon (1951), Way (1963), and life, w hile the lack o f functional siphunculi, Pontin (1978). which are used to ward off predators, the The ants utilise the aphids as a source of dorsal position o f anus, and the short eau da, food and at the same time proteet them which can no longer be used for throwing the against predators and parasitaids and in­ honey dew away from the aphid, could be crease their fecundity (Banks, 1962). consequences of association with the ants. Lasius flavus F. is a small yellow ant livin g The aim of this paper is to describe the subterraneanly in grasslands. The nutrient aphid species found in nests of L. flavus at supply of L. flavus is thought to consist four different locations in Denmark and to almost exclusively o f the exerem ent s of root­ discuss their interdependence o f Lasius Jla­ sucking aphids. Their need for carbonhy­ vus. drates is satisfied by honey dew, a rich source The list of aphids contain two species of sugars as well as other minor nutrients, found for the first time in Denmark. excreted by the aphids. Other food require­ ments are m et by eating som e o f the aphids. The aphids associated with L. flavus have Localities a number ofinteresting morphological cha­ racteristics which make them distinct from The aphids were collected from nests of L.

Ent. Meddr 59, 3 - 1991 85 pasture south of Randers (location No. 4). This pasture was hilly with slopes so steep that cultivation is impossible. The pasture was not so intensively grazed by cattie, and consequentiy the vegetation was higher than on the three saltwater meadows (locations Nos 1-3). Cylindrical soil samples (7 cm in di­ ametre) from an t s' nests were taken in the wintertime (November to March) on Joea­ tions Nos 1 and 2, in October on location N o. 4 and in the summertime Oune) o n lo c a­ tion No. 3. The samples never reached deep­ er than 22 cm. The aphids where extracted from the soil samples in a Berlese funnel ( 40 W bulb; distance from sample: 10 cm.; ex­ traction time: 6-10 days depending on soil structure ). The aphids were driven into a Fig. 1. Location of collections. 1 = Alro, 2 = Samsø, tube containing 70% ethanol, and the spe­ Stavns fjord, 3 = Skallingen, 4 = south of Randers. cies were identified after preparation and mounting as deseribed by Heie (1980). flavus o n f o ur different locations in Denmark in 1987-89 (Fig. 1). Location No. 1 was a Results saltwater ti dal meadow o n Alro, an island in Horsens Fjord where the nests were scat­ Eleven species of subterranean aphids be­ tered and the soil was clayey. This meadow longing to 6 genera and 2 families were was grazed by cattie in the summertime. Lo­ found in association with L. flavus in and cati o n No. 2 was a saltwater ticlal meadow o n around the nests. the island of Samsø where the nests were Descriptions of apterous viviparous fe­ closely packed (number of nests/100 m 2 = males, which was the morph most frequent­ 30,5; Nielsen, 1986) and 11.6% of the ly found, are given below. meadow was covered by nests (Nielsen et al., 1976). The soil seerned more sandythan on Family ANOECIIDAE Alrø. This meadow was grazed by cattie dur­ in g the whole year. The vegetation on these 1. Anoecia corni (Fabricius, 177 5) two sites were dominated by Festuca rubra L., A. corni is common in Denmark, but because Agrostis tenuis Sibth. and Juncus gerardi Lo is. of its holocyclic life cycle with obligatory In addition to these, Deschampsiaflexuosa L., host-alternation it was only found in the au­ Plantago maritima L. and Armeria maritima tumn on location No. 2. Its primary host is (Mill.) were common on both meadows. Lo­ Cornus. cation N o. 3 was a saltwater tid al meadow o n A. corni is dark because of heavy scleroti­ the Skallingen peninsula. 17.7% o f the zation, and this colour persists when kept in meadow was covered by nests (Nielsen et al., 70% ethanol. The large compound eyes are 1976). This meadow was flooded more fre­ recognized without u se o f microscope. quentiy than the others in fall, winter and spring, so the vegetation was dominated by 2. Anoecia major Borner, 1950 salt-tolerant plants. The vegetation was First record of A. major in Denmark It has short because of grazing by sheep and cattle. o n! y been found once in October on location A few calleetions were made in an old No. 4 of this study.

86 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 This species has not earlier been tenna is shorter than the antenna o f A. pskov­ deseribed as being visited by ants (Heie, zca. 1980). T ulmi is holocyclic and forms charac­ A. major is dark like A. corni, and the sin­ teristic galls on Ulmus, its primary host, but gle specimen found is smaller than previous­ the species overwinters anholocyclicly on ly deseribed (0. Heie, pers. com.). A. major roots o f grasses, its secondary h osts, in nests has been found on Cornus in nature and is of L. flavus as well. perhaps monoecious. 6. Baizongia pistaciae (Linne, 1767) 3. Anoecia zirnitsi Mordvilko, 1931 First record in Denmark. The species was Previously found only on Samsø by M. Cis­ found on location Nos l and 2. sel Nielsen. One adult specimen found on B. pistaciae is mealy white, with head, pro­ location No. 3 in June was determined as thorax, antennae, legs and anal region Anoecia zirnitsi. A. zirnitsi is greyish green brown; the colour fades only slightly in 70% with 6-segmented antennae. Aphid eggs ethanol. Nymphs are aften lighter than were found in L. flavus nests o n location No. adults. The species can be recognized by its 2 in December. The eggs were kept for one extremely short antenna and its wax gland months at 5°C, then at 20°C, and they plates. hatched after 14 days. Eggs kept only at The species is anholocyclic in Denmark, 20°C became mouldy after a few weeks. The and the host-plants are grasses. aphids were mounted and recognized as Anoecia probably zirnitsi. Eggs collected by L. 7. Geoica utricularia (Passerini, 1856) flavus can be fo und in masses o f 4000 o r more G. utricularia is common in Denmark and (Nielsen, pers. com. ). was found on all four locations. A. zirnitsi is holocyclic and monoecious When alive G. utricularia can be recog­ with different grasses as hostplants. nized by the small, broadly oval body. The colour is w hi te o r yellow but som e specimens 4. Anoecia pskovica Mordvilko, 1916 have more or less brownish colaurs on legs, A. pskovica has previously only been found o n rostrum and cauda. G. utricularia is recog­ two locations in Denmark (Femmøller and nized when mounted by the presence of Samsø), and in this survey it was found small hairs surmunding the primary rhinar­ again on Samsø on location No. 2. ium and a large number o f short hairs o n the I t is mealy light red in life, but turns grey anal plate. o r w hite after a few hours in 70% ethanol. A. The species is anholocyclic on grass roots pskovica is recognized by its extremely short in Denmark. processus terminalis. A. pskovica is holocyclic, monoecious, and 8. Geoica setulosa (Passerini, 1860) lives on roots of Carex. This species has earlier only been found once in Denmark, but it has prahably been overlooked. During these investigations it was found to be quite common and was Family PEMPHIGIDAE found on three different locations: Nos l, 2 5. Tetraneura ulmi (Linne, 1758) and 3. T ulmi is common in Denmark and was G. setulosa is similar to G. utricularia. When found on locations Nos l and 2. mounted it can be recognized by the T ulmi is recognized by its dark brown o r presence of a few long hairs on the anal red colour w hen adult and its light yellow o r plate, arranged in two rows, unlike the many orange colour when nymph. The colaurs short, more scattered hairs in G. utricularia. fade only slightly in 70% ethanol. The an- G. setulosa is anholocyclic in Denmark.

En t. Meddr 59, 3- 1991 87 9. Fordaformicaria v. Heyden, 1837 adaptations to a subterranean life. These in­ This species is common and widesprea,d in clude the pal e colour ( except inAnoecia spp.), Denmark and was found together with L. the short antennae and in some cases proha­ flavus to be the most common a p hid o n alllo­ bly also the reduced eyes. Reduction of cations. siphunculi and cauda, a dorsal position of The colour of F formicaria ranges from the anus, and presence ofhairs for keeping a pale yellow and pale green to darker green. drop of excrement outside the anus until re­ Zwolfer (1957) has studied the colour varia­ moved by an ant, are morphological adapta­ tion and correlated it with variation in host tions to a strong association with ants. Also plants, temperature and altitude. After a the behaviour of the aphids demonstrates few days in 70% ethanol the colours fade, adaptations. They accept contact with ants and the aphids become light grey. The and react positively by facilitating the adults of F Jormicaria are the !argest aphids removal of honeydew. The short legs may found in L. jlavus nests. just as well be an adaptation to a subterrane­ The species is anholocyclic on grass roots an life as to an association with ants. in Denmark. None of the aphids found in connection with this survey could survive without ants, 10. Forda marginata Koch, 1857 whether they are heteroecious (as e. g. Anoe­ F marginata was found on locations Nos cia corni and Tetraneura ulmi) or monoecious and 2. It seems to prefer drier and warmer (as most of the species), holocyclic or an­ soil than F formicaria (Heie, 1980). holocyclic or both. Several species among This species is easily confounded with F the holocyclic ones are ab! e to live anholocy­ Jormicaria because the two species have an clicly, e.g. Forda spp. (which are holocyclic identical colour pattern, but F marginata and heteroecious in warmer elimates, where differs from F formicaria in the smaller size o f Pistacia grows). Their occurrence in ants' the primary rhinarium on the ultimate an­ nests during the winter will be treated in a tennal segment. later paper. The species is anholocyclic in Denmark. Different species of aphids were often found in the same chamber of a nest. This 11. Smynthurodes betae Westwood, 1849 indicate, that competition between the spe­ Previously only a few records from Den­ cies is limited. mark. In thi s calleetion i t was found o n Joea­ Clearly, it would be interesting to know tions Nos 1 and 2. It was quite abundant in more of the biology and distribution of the some nests and almost absent from others. S. species found in this survey. Further studies betae is found on herbaceous dicotyledones of aphids in ants' nests will undoubtedly only, while other Fordinae infest mono­ show, that certain species are more common cotyledones. than previously assumed. When alive, S. betae is dark green to light green, and the colour fades only slightly in Acknowledgements 70% ethanol. When this species is mounted it is easily recognized because the 2nd an­ I thank lektor Mogens GisseJ Nielsen, tennal segment is as Ion g as the 3rd an tennaJ Aarhus University, for valuable discussions segment. d urin g m y work and for his criticism o f the The species is anholocyclic in Denmark. manuscript; Dr.Greg Peakin, School ofBio­ logical Science and Environmental Health, London and prof. Ole E. Heie, lnstitute of Condusion Biology, DLH, Capenhagen for criticism of Some of the characters of the aphids as­ the manuscript and for linguistic improve­ sociated with Lasiusjlavus are morphological ments.

88 Ent. Meddr 59, 3 - 1991 Dansk sammendrag Heie, O. E., 1980. The Aphidoidea (Hemiptera) ofFennoscandia and Denmark I. -Fauna ~to­ Bladlus i tuer af gul engmyre mologica scandinavica 9: 1-236. (Lasius Jlavus F.) i Danmark Heie, O. E., 1987. Art, underart, biotype ogvari-· Den underjordiske bladlusfauna i tuer af gul etet. -Entomologiske Meddelelser 55: 147-156. engmyre er beskrevet fra 4 lokaliteter (tre strandenge og et overdrev). Følgende 11 ar­ Nielsen, M. G., N. Skyberg and L. Winther, ter afbladlus er fundet: Anoecia comi (Fabri­ 1976. Studieson Lasiusjlavus F. (Hymenopte­ cius, 1775); Anoecia major Borner, 1950; Anoe­ ra; Formicidae): 1: population density, bio­ mass and distribution ofnests.- Entomologiske cia zimitzi Mordvilko, 1931; Anoecia pskovica Meddelelser 44: 65-75. Mordvilko, 1916; Tetraneura ulmi (Linne, 1758); Baizongiapistaciae(Linne, 1767); Geoi­ Nielsen, M. G., 1986. Ants on ticlal ~eadows in ca utricularia (Passerini, 1856); Geoica setulosa Denrriark. - Entomologica Generalis 11: 191-195. (Passerini, 1860); Fordaformicaria v Heyden, Nixon, G. E. J., 1951. The association of ants with 1837; Forda marginata Koch, 1857; Smynthuro­ aphids and coccids. 36 pp. London, Common­ des betae Westwood, 1849. Af disse er F formi­ wealth Institute of Entomology. caria den almindeligste art på alle 4 lokalite­ Pontin, A. J., 1978. The number and distribution ter. A. major og B. pistaciae er registreret for of subterranean aphids and their exploitation første gang i Danmark. by the ant Lasiusjlavus (Fabr.). - Ecological En­ Bladlusenes specielle morfologiske og ad­ tomology 3: 203-207. færdsmæssige tilpasninger til livet i jorden Way, M. J., 1963. Mutualism between ants and og med myrerne er diskuteret. honeydew producing Homoptera. -Annua! Re­ view oj Entomology 8: 307-42. References Zwolfer, H., 1957-1958. Zur Systematik, Biologie Banks, C. J., 1962. Effects of the ant Lasius niger und Okologie unterirdisch lebender Aphiden (L.) o n insects preying o n smal! populations o f (Homoptera, Aphidoidea) I-IV. - Zeitschrift fur Aphis Jabae Scop. on bean plants. - Animal ap­ angewandte Entomologie 40 (1957): 182-221, plied Biology 50: 669-79. 528-575; 42 (1958): 129-172: 43 (1958): 1-52.

Ent. Meddr 59, 3 - 1991 89 Anmeldelse indeholder 11 artikler om løbebillernes rolle i na­ turforvaltnings-sammenhæng. Vi møder her dels N. E. Stork (ed.), 1990: The Role o f Ground beskrivelser afløbebillefaunaen i udvalgte natur­ Beetles in Ecological and Environmental områder (f.eks. den finske Taiga og bjerge i det Studies. centrale Italien), dels forslag til hvordan løbebil­ Intercept. Andover, Hampshire, England. ler kan bruges som bio-indikatorer. Eksempler på 424 pp. Pris: .f 40.00. det sidste er indeholdt i H. Fdimb's undersøgel­ ser af faunaændringen i højmoser, som udnyttes I de 20 år der er gået, siden det første møde blandt til tørvegravning, og i R. Pizzalotto & P. Brand­ europæiske carabidologer blev afholdt i Holland mayr's artikel om en helt specielløbebillefauna i i 1969, har interessen for løbebiller været vold­ de sicilianske Nebrodi-bjerge - et faunaelement, somt stigende. Et synligt udtryk herfor er de sta­ der kan betragtes som indikator for oceaniske digt mere omfattende publikationer, der følger i bjergskove, og hvis oprindelse går tilbage til terti­ kølvandet på møderne. Den foreliggende bog er ærtidens varmt-temporære skove. M. D. Eyre & den 7. i rækken og indeholder hovedparten af bi­ M. L. Luffhar sammenfattet mange års undersø­ dragene fra carabidolog-kongressen i London i gelser af løbebillefaunaen i europæiske græs• september 1989: Skriftlige versioner af ialt 30 lands-økosystemer i et forsøg på at klassificere foredrag og 16 »posters<<. disse på grundlag af deres carabide-fauna. Tager Temaet for London-mødet var løbebillernes man danske briller på, kan det undre, at Schjøtz­ økologiske betydning. Foredragene er rubriceret Christensen's omfattende arbejder fra sand­ i 4 sektioner, hvoraf den første omhandler evoluti­ skægs-habitater på Mols ikke er blevet inddraget. onær økologi. M. Baehr står her for et meget læ• Også i denne 7. opfølgning på det europæiske seværdigt indlæg om australske løbebillesamfund carabidolog-møde er der artikler om løbebiller­ knyttet til Eucalyptus-træer. Ca. 500 arter, mere nes livscyklus - et tema, der har været fremher­ end 25% af samtlige australske løbebiller, lever skende siden Larsson's disputats om emnet i under barken på Eucalyptus - et resultat af lang 1939. J. Adis m.fl. påviser en form for diapause tids co-evolution. J. Andersen & A. Skørping (»gonad dormancy«) hos Scarites i Amazonas som foreslår en interessant model for sympatrisk arts­ tilpasning til de årlige oversvømmelser i flodsy­ dannelse hos Rembidion med udgangspunkt i stu­ stemet, og W. Paarmann giver på eksperimentelt dier af slægten ved norske elvbredder. De senere grundlag en forklaring på, hvorfor Pterostichus le­ års debat om betydningen af interspecifik kon­ pidus kan have såvel forårs- som efterårsforplant• kurrence hos løbebiller er tema i en artikel af M. ning. Endelig foreslår P. J. den Boer & W. den Bo­ Loreau. Forfatteren er selv en af fortalerne for er-Daanje en ændring af terminologien vedrø­ eksistensen af in terspecifik konkurrence hos Ca­ rende løbebillernes forplantningstider. rabidae, men hans foreliggende undersøgelse gi­ I et værk af denne karakter kan det næppe und­ ver nu ikke megen støite for synspunktet. gås, at der forekommer bidrag, hvor luftigheden I sektion 2 er samlet 7 indlæg om løbebiller i er mere dominerende end substansen. Sådan er landbrugsøkosystemer, med hovedvægt på deres det også med den foreliggende bog. Nogle af de rolle som predatorer samt på virkningen af pesti­ undersøgelsesresultater, der præsenteres, er af cider på løbebille-populationer. Jeg har især fun­ meget foreløbig karakter, og i flere tilfælde kunne det Th. Basedow' s artikel spændende; på basis af det, som forfatterne har haft på hjerte, rummes flere års undersøgelser leverer han overbevisende på mindre plads. Trods disse forbehold er bogen dokumentation for, hvordan brugen af insektici­ med dens talrige referencer til den nyeste littera­ der radikalt kan ændre et løbebillesamfund, dels tur så afgjort anbefalelsesværdig for den særligt gennem direkte giftvirkning, men også ved at re­ interesserede carabidolog. Den, der er mere ducere billernes fertilitet. Som eksempel kan bredt interesseret i biller, eller i insekter i det hele nævnes, at Carabus auratus forsvandt helt fra in­ taget, vil derimod nok finde, at der er for langt sekticidbehandlede områder. mellem godbidderne. Tyngdepunktet i bogen ligger i sektion 3, som Pallejørum

90 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 Seasonal development of the woodland earwig ( Chelidurella acanthopygia Gene) in Denmark (Dermaptera)

B. Overgaard Nielsen

Nielsen, B. Overgaard: Seasonal development of the woodland earwig ( Chelidurella acanthopygia Gene) in Denmark (Dermaptera). Ent. Meddr 59: 91-98. Copenhagen, Denmark, 1991. ISSN 0013-8851.

The developmental phenology and the seasonal activity pattern o f Ch. acanthopygia in a Danish beech stand were studied. In 1969-1971 and 1987-1989 about 7000 wood­ land earwigs were collected. Basedon head width and number of antennal segments the majority of the earwigs collected were divided in to four nymphal instars and adults. The seasonal activity pattern of the developmental stages in the main layers of the beech forest ecosystem is presented. All first and second instar nymphs were collected in june-August and june-September respectively, whereas third and fourth instar nymphs as well as adults were record ed all the year round. A considerable part o f the nymphs in the Danish Ch. acanthopygia population did not moult in to adults d urin g the firs t summer and autumn, even after a warm summer. Many hibernated as third or fourth instar nymphs apparently moulting into adults during the next spring. In Denmark the development of the woodland earwig is part!y biennial. The seasonal development of the Danish Ch. acanthopygia population is compared with that of a German one (Schwarzwald) and the phenology of this species and F auricularia in Denmark and Germany is discussed.

B. Overgaard Nielsen, Institute ofZoology and Zoophysiology, Bio 3, Building 135, Universitetsparken, DK-8000 Århus C, Denmark.

Introduetion mean air temperatures of spring and sum­ In insects, intraspecific variation in seasonal mer months (Gunther & Herter, op. cit.). development within the geographical range The woodland earwig ( Chelidurella acan­ of a species or from year to year in a given thopygia Gene) is a typical Central European site is aften observed. This also applies to and partly North European species, which is earwigs, e.g. the common earwig (Forficula aften found in dry and warm habitats auricularia L.) (Gunther & Herter, 1974). (Holst, 1970; Gunther & Herter, 197 4 ). In a The duration of the development of F si te in the northern Schwarzwald, Germany, auricularia from egg to adult in a number of the seasonal development of the woodland sites was calculated (Herter, 1965, 1965a; earwig was unstable; after a warm summer Gunther & Herter, op.cit.): In Madeira 3 an annua! life cycle was observed, however months, in Corsica 7 months, in North Ger­ after a cool summer same of the nymphs many 9-10 months and injamtland, Sweden hibernated, compieting the development and the Tyrolese Alps 17 months. At Berlin during the second year (Franke, 1985). He the du ration o f the earwig development ( egg suggested that a bienniallife cycle might be to adult) varied from year to year, viz from the rule in mountainous regions and in 8-9 months in 1962-1963 to 10-11 months in northern Europe near the climatic limits of 1959-1960, obviously depending on the the species' range.

Ent. Meddr 59, 3- 1991 91 In Fennoscandia, Ch. acanthopygia is very py, were inelucled m the sampling common and widely distributed in South programme. About 7000 woodland earwigs and Central Sweden, towards the north were collected in Hestehaven during the reaching Dalarna, Halsingiand and periods 1969-1971 and 1987-1989 by the fol­ southern Norway (Holst, 1970; Aagaard lowing methods: 1972; Proschwitz, 1983; Borisch, 1989). In About 2850 woodland earwigs extracted Denmark, the woodland earwig is recorded from litter samples collected March from several sites mainly in the eastern and 1970-J une 1971 o r caught by means o f pitf all southern parts of the country (Holst, op. traps operatedfrom September 1969 to Au­ cit.), primarily being associated with decid­ gust 1971 were kindly placed at my disposal uous forest. In a mixedforestin easternJut­ by S. Toft, University of Aarhus; for details, land the species was very abundant in a see Toft (1976). Further about 200 woodland beech stand (Nielsen, 1974, 1974a, 1974b, earwigs extracted from litter samples col­ 1975, 1975a, 1987). In this site several thou­ lected at random fortnightly from April sand woodland earwigs representing all de­ 1987 to April 1988 and about 900 specimens velopmental stages were collected; sampling from pitfall traps operated from April 1987 was done nearly all the year round for four to July 1988 and again from March to July years. Based on this material the develop­ 1989 were inelucled in the investigation. mental phenology o f Ch. acanthopygia in a si te Arboreal earwigs were sampled by: 1) in the northern part o f its range was studied; Standardized weekly beating of understory thispaper reports o n the results. F urther ob­ beeches by means of wooden elubs, May­ servations o n the seasonal activity pattern o f October 1969-1971 (N = about 2175; Niel­ the woodland earwig in the main strata of sen 197 5a); 2) Trapping o fascending canopy the beech forest ecosystem are presented. insects o n beech stems by means o f arbo real photoeelectors attended weekly, April-De­ cember 1970-1972 (N = about 275; Nielsen, Site 1974b); 3) Trapping of insects on beech The investigations were carried out 1969- stems by means of trap-bands, taken down 1971 and 1987-1989 in the mixed coastal forest Hestehaven near Rønde, about 25 km In star Pitfall Litter Beech Total NNE of Århus, eastern Jutland, Denmark traps samples canopy The research site is 3 ha of pure beech, the 1969-1971 1970-1971 1969 vegetation subsystem consisting of three stra­ 1987-1989 1987-1988 ta, viz an overstory layer ofbeech (i.e. trees > Nymphs 20 m, about 105 years old), an understory 1. instar 281 40 o 321 layer ofbeech (i.e. trees < 20m), and a field 2. instar 340 29 37 406 layer compnsmg herbs and natura! 3. in star 342 226 304 872 reproduction of ash (maximum height about 4. instar 292 52 54 398 0.5 m). The association of plant species in the Adults 2158 205 319 2682 herb layer is the one typical of a common 3413 552 714 4679 beech mull. The litter horizon is rather shar­ Table 1. Number of woodland earwigs ply separated from the surface soil; there is ( Chelidurella acanthopygia Gene) recorded no significant accumulation of litter on the from a beech stand in Hestehaven, Den­ soil surface from year to year. mark. Sampling methods, year and instar indicated. Materials and methods Tabel l. Antal skovørentviste (Chelidurella acan­ thopygia Gene) indsamlet i en bøgebevoksning i Heste­ The main layers of the beech forest haven, Danmark. Indsamlingsmetode, år og udviklings­ ecosystem, except the overstory beech cano- stadier angivet.

92 Ent. Meddr 59, 3 - 1991 regularly during the autumn and winter Basedon these measurements the majori­ 1969 and 1970 (N = about 600; Nielsen, ty of woodland earwigs collected in Heste­ 1974a). haven were divided into developmental Based on maximum head width and stages (Table l, Fig. 1). In the material ex­ number of antennal segments 4679 speci­ tracted from litter samples and collected in mens were divided into nymphal instars and pitfall traps adults and all nymphal instars adults (Table 1). The measurements were were recorded: All first instar nymphs were made by means o f an eye-piece micrometer collected in June-August, distinctly peaking (W ild stereo microscope ). inJuly, second instar nymphs were recorded The remaining specimens (N = about in June-September, primarily in July, and 2300) were not grouped according to in­ third and fourth instar nymphs were ob­ stars, thus only illustrating the seasonal and served all the year round, occurring during spatial distribution of the species in the winter as well as in spring and early summer beech forest ecosystem. of the next year. The number of third instar nymphs peaked inJuly-September. Re sult s Adult woodland earwigs were recorded in Maximum head width of 150 woodland ear­ the forest floor all the year round. In June­ wigs from the forest floor was measured, August the number of adults recorded was average head width (± SD) calculated, and relatively low, no doubt reflecting the gap number of antennal segments counted; all separating the declining old adult genera­ specimens with damaged antennae were dis­ tion and the appearing new one in Septem­ regarded. Adults and four nymphal instars ber-October. occurred (Table 2). Among the largest males During the winter woodland earwigs were several specimens of Ch. acanthopygia f. recorded from the forest floor, for instance in spinigera were found, characterized by a very December-February 1970-1971 several well developed forceps carrying two small specimens were collected by means o f pitf all dorsal projections near the base (Harz, traps, viz N 3 = 18, N 4 = 58 and adults = 1960; Franke, 1985). 274 (Fig. l) or extracted from litter samples

In star Width o f head Nos of an tennaJ N mm segments Range Average ±SD Nymphs l. instar 0.88-0.92 0.90±0.02 (0.90±0.03) 8 (8) 9 (4) 2. instar 0.96-1.08 1.03±0.04 (1.06±0.03) 10 (10) 19 (47) 3. instar 1.16-1.36 1.28±0.04 (1.31±0.04) 11 (11) 53(141) 4. instar 1.52-1.72 1.61±0.05 (1.63±0.09) 12 ( 12) 12 (25) O'*) 1.95±0.08 (1.88±0.09) 13 (13) 15 (34) O' spinigera (2.10±0.10) (32) 9 1.92±0.07 (1.95±0.09) 13 (13) 42 (56) Adults 1. 72-2.08 1.93±0.07 13 ( 13) 57 Table 2. Width o f head (range and average ±SD) and number o f antennal segments recorded in each developmental instar o f the woodland earwig ( Chelidurella acanthopygia Gene), Heste­ haven, Denmark. Number o f earwigs (N) measured presented. Corresponding re sult s record­ ed in a German population of Ch. acanthopygia in brackets (after Franke 1985); *) including f. spinigera. Tabel 2. Bredde af hovedkapsel ( variationsbredde og gennemsnit± SD) og antallet affølehornsled registreret hos ud­ viklingsstadierne af skovørentvisten (Chelidurella acanthopygia Gene), Hestehoven, Danmark. Antallet (N) af ørentviste målt angivet. Tilsvarende resultater fra en tysk population af skovørentviste angivet i parentes (efter Franke, 1985); *)inklusiv j spinigera.

En t. Meddr 59, 3 - 1991 93 NOS NOS 280~------~ 140~------~ 260 Ad 1 969-1 971 Ad 1987-1989 240 120 220 200 100 180 160 80 140 120 60 100 40

20 lj ~~L_____llLLn l..ll..U..bDn clilll.lll-~~~~ N4 1969-1971

40 6 4 2

N3 1969-1971 25

~ ~ 15 20 In 10 5

o+-~lll~,n~~nn~ln~nnllnn~~nlln~~ 04-~~lili~~~~------~~~ 200 N 1969-1 971 2 N2 1987-1989 180 40 160 140 30 120 100 20 80 60 40 10 20 n N 1969-1971 N 1987-1989 100 1 50 1

80 40

60 30

40 20

20

JASONDJFMAMJJASONOJFMAMJJASON MAMJJASONDJFMAMJJASONOJFMAMJJ 1969 1970 1971 1987 198B 1989

Fig. 1. Seasonal distribution of nymphs (N1-N4) and adults of the woodland earwig (Chelidurella acan­ thopygia) collected in pitfall traps in the forest Hestehaven, Denmark 1969-1971 (N = 2514) and 1987-1989 (N = 899). No sampling was done August 1988-February 1989. Note different scales of or­ dinate axes.

Fig. l. Årstidsmæssige fordeling af nymfer (Nr N 1) og voksne af skovørentvisten (Chelidurella acanthopygia) ind­ samlet medfangglas i Hestehaven, Danmark, 1969-1971 (N = 2514) og 1987-1989(N = 899). Indsamlingen var afbrudt august 1988-Jebruar 1989. Bemærk forskellig inddeling af ordinatakserne.

(N3 = 43, N4 = 5, adults = 28). ing earwigs on the beech stems (Fig. 2). In A considerable arboreal activity of Ch. August-September theabove-ground activi­ acanthopygia was also observed in the site. In ty increased in intensity, which is clearly April a peak was observed in the catch o f Ch. demonstrated by an increasing number of acanthopygia in arboreal photoeclectors, Ch. acanthopygia trapped in arboreal pho­ reflecting a considerable activity of ascend- toeclectors- even after autumn litter fall- o r

94 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 beaten from understory beeches, especially % 70 ~~~------, in September (Fig. 2). In the beech canopy Beating only N2, N 3 , N 4 and adults were recorded 1970: N=564 (Table 1). 60 1971: N=232

50 Discussion The size class distribution of head width 40 measurements and the number of antennal segments recorded in Ch. acanthopygia from 30 Hestehaven indicate the presence of 4 nym­ phal instars (Table 2), being in accordance 20 with the statements of Lhoste (1942) and Franke (1985). Average head width and the 1 o number of antennal segments recorded in o~~ui~~o~----~~~~ adults and the four nymphal instars from Arboreal Denmarkare very close to - o r identical with photoeclectors - those found in the German population 40 1970: N=154 studied by F ranke (op. cit.) (Table 2). 1971: N= 103 Presumably the four nymphal instars ob­ 30 served represent N 1-N4 (cf. Lhoste, op. cit.; Franke, op. cit.). However Gunther & Hert­ 20 er (1974) state that the original numbers of nymphal instars in earwigs, e.g. F auricular­ ia, are 5, the first moult occurring d urin g the eclosion o f the nymph from the egg. If so the MAMJJASONDJFMAMJJASOND first free-living instar is N2. If the same is 1970 1971 true in Ch. acanthopygia, the instars recorded Fig. 2. Relative seasonal abundance ofwoodland in this investigation actually represent earwigs (Chelidurella acanthopygia) recorded from N2-Ns. beech in the forest Hestehaven, Denmark, In Hestehaven the first free-living nym­ 1970-1971. Below: Earwigs recorded from beech phal instar was recorded in June-August, stems by means of arboreal photoeclectors. Above: Earwigs recorded from beech canopy by peaking inJuly. In Germany (Schwarzwald) beating trees with clubs (N = number of speci­ thisinstar was observed in June; the wood­ mens recorded). land earwig oviposites in March-April Fig. 2. Relativ månedlig hyppighed af skovørentviste (Franke, 1985) and the embryonic develop­ (Chelidurella acanthopygia) indsamlet på bøg i He­ ment lasts 5-6 weeks (Harz, 1960). In Den­ stehaven, Danmark 1970-1971. Nederst: Skov­ mark, the oviposition of Ch. acanthopygia ørentviste registreret på bøgestammer ved hJælp affang­ most likely takes place in May-June. Thisis tragte. Øverst: Ørentviste registreret i bøgekronerne ved bankning afunderetage-bøge med køller (N = antal ind­ supported by 3 records o f female woodland samlede individer). earwigs attending eggs in early June in the research site. In Sweden (Gothenburg), Gunnarsson (1980) made similar observa­ November 1969 in Hestehaven revealed ma­ tions in late June; in one case Oune 19) he ture eggs in the ovaries and living sper­ observed eggs and a few newly hatched matozoa in the spermatheca of all speci­ nymphs, indicating that the embryonic de­ mens. velopment was nearly completed. However The duration of the li fe cycle o f Ch. acan­ it should be mentianed that dissection of 14 thopygia in Hestehaven, Denmark, differs female woodland earwigs collected in early fromthat recorded in Schwarzwald, Germa-

Ent. Meddr 59, 3 - 1991 95 ny by Franke (1985). In the four years a con­ was observed (Table 1). This distribution siderable part of the Danish Ch. acanthopygia pattern reflects the parental care shown by population did not moult into adults during earwigs, being maintained up to the 2. nym­ the first summer and autumn but hibernat­ phal instar (Harz, 1960). After this period ed as N 3 or N 4 , moulting into the adult dur­ the nymphs also exploit the tree layers. ing the next year. Even after the favourable During the winter Ch. acanthopygia summer of 1969, this developmental pattern ( adults, N 3 and N 4) is active in the fores t was observed. This year the mean air tem­ floor - at least in mild weather or in the air perature ofJuly and August represented the space below the snow. During spring the ae­ highest positive deviation from the mean of ti vi ty of the woodland earwig in the forest these months in the period o f investigation, floor continu es, however arboreal activity is viz + l. 7 ° (data from the official meteo­ also recorded (Fig. 2). In spring, late sum­ rologicalstation Tirstrup, about 25 km from mer and autumn the earwig is abundant in Hestehaven). beech canopy as well as on stems, which are Thus in Denmark the development of the important connecting links between the woodland earwig is partiy biennial, viz a life forest floor and the canopy. In the latter peri­ cycle camparable to the one observed after od woodland earwigs are numerous on the cool summers in the German site 800 km beech stems during the night feeding on further south (Franke, 1985). Thus the epiphytic growths (Nielsen, 1987). Nicolai seasonal pattern of development, which (1985) also observed Ch. acanthopygia in high constitutes an exception in Schwarzwald, densities on beech stems during the night. appears to be a rule under Danish climatic The extent of arboreal activity of Ch. acan­ conditions. thopygia in the woodland si te in Schwarzwald Presumably woodland earwigs hibernat­ investigated by Frauke (1985) is not yet clari­ ing as nymphs in Denmark moult into fied. adults during the next spring, reproducing In the Danish woodland site Ch. acan­ in May:June. This is supported by the thopygia was recorded from beech stem s until record of N 1 in J une-August and N 2 in December 1970; arboreal photoeclectors June-September only, suggesting a rather were not operated in January-March 1971 well-defined reproductive period (Fig. 1). (Fig. 2). However artificial hibernation sites All nymphal instars as well as adult ear­ in the form of corrugated cardboard bands wigs are active in the forest floor. In the put out on beech stems were not utilized to material from pitfall traps the latter instar any appreciable extent (Nielsen, 1974a). In contributed about 63% but only 37% ofthe December-February woodland earwigs individuals extracted from litter samples were recorded in pitfall traps (Fig. l) and ex­ (Table 1). Camparable trends were observed tracted from litter samples; no doubt the in woodland earwigs from the forest floor in majority o f the earwigs spend the winter in Schwarzwald, Germany, viz 86% and 28% the forest floor. Apparently the smooth bark respectively (Franke, 1985). According to o f beech stem s is inadequate as an arbo real F ranke (op. cit.) adult Ch. acanthopygia are hibernation site for Ch. acanthopygia. In a more active on the surface o f the forest floor mixed deciduous forest in Germany Ch. than are nymphs, which are mainly as­ acanthopygia used bark crevices of oak stem s sociated with deep-seated litter layers. Con­ as hibernation sites (Biichs, 1988). sequently pitfall traps are a suitable calleet­ In Denmark the common earwig (F ing method for trapping adult earwigs, but auricularia) moult into the adult during the less suitable when nymphs are concerned first summer (Bolwig, 1944; Holst, 1970). (Franke, op. cit. ). However Meinert (1863) observed different The first nymphal in star was only record­ nymphal instars in October, stating that in ed in the fo rest floor and n o arboreal activity Denmark the seasonal development largely

96 Ent. Meddr 59, 3 - 1991 depends on the climatic conditions during undersøgt og artens livscyklus i Danmark - summer. In Germany the postembryonic i den nordligste del af dens udbredelsesom­ development of the common earwig is råde- og Tyskland (Schwarzwald) sammen­ generally terminated before autumn (Harz, lignet. 1960). Apparently the same developmental Undersøgelsen er baseret på ca. 7000 pattern generally occurs in Danish F. skovørentviste indsamlet 1969-1971 og auricularia in contrast to C. acanthopygia in 1987-1989 i skovbund, på bøgestammer og which species only a part of the population underetagebøge i Hestehaven, Rønde (EJ); moults before hibernation, even after a indsamlingerne blev stort set foretaget året warm summer. In Denmark the common rundt. Baseret på måling af hovedkapslens earwig generally oviposites in spring (Bol­ bredde og antallet af antenneled inddeltes wig, 1944), however Meinert (1863) and hovedparten af materialet i udviklingsstadi­ Nielsen (unpublished) have observed ear­ er; voksne individer samt fire nymfestadier wigs guarding eggs in early October and påvistes. Alle nymfer i første og andet stadi­ early November respectively. In Germany um indsamledes i henholdsvis juni-august the common earwig oviposites from Novem­ og juni-september, hvilket tyder på en vel­ ber to March; at Berlin the majority of the afgrænset forplantningsperiode. Tredie og eggs are laid in November (Harz, 1960; fjerde nymfestadium samt voksne skovø­ Gunther & Herter, 1974). No doubt in Dan­ rentviste registreredes derimod året rundt. ish populations ofF. auricularia and Ch. acan­ En betydelig del af nymferne i den danske thopygia the oviposition is delayed as com­ skovørentvistebestand udvikledes ikke til pared with the pattern observed in German voksne i løbet af første sommer og efterår, ones. idet mange overvintrede som nymfer i tredie Consequently when Danish and German eller fjerde stadium - selv efter den varmeste populations of Ch. acanthopygia and F. sommer i undersøgelsesperioden. Antagelig auricularia are compared, dispiacements in fuldføres udviklingen det følgende forår. I life cycle phenology are observed. However Danmark synes udviklingen af skovørentvi­ detailed investigations in Danish popula­ ste derfor at være delvis toårig, svarende til tions on the developmental temperature det udviklingsmønster, der i Schwarzwald - thresholds of the different instars and the 800 km længere mod syd - observeres efter temperature sum necessary for the develop­ kølige somre. Det udviklingsmønster, der ment are lacking. Further studieson the en­ repræsenterer undtagelsen i skovørentviste­ vironmental control oflife cycle pathways of bestande i Schwarzwald, synes at være reg­ earwigs by combinations of photoperiod len i danske bestande. Udviklingsstadiernes and temperature (Khaldey, 1977; Danks, sæsonaktivitet i skovbund, på bøgestammer 1991) are necessary. og i bøgekroner beskrives. Fænologien hos Ch. acanthopygia og den almindelige ørentvist (Forficula auricularia) i Danmark og Tyskland Dansk sammendrag diskuteres. I den danske bestand af skovø­ rentviste fandtes en del hanner tilhørende Skovørentvistens ( Chelidurella acanthopygia Ch. acanthopygia f. spinigera, der er karakteri­ Gene) årstidsmæssige udvikling i Danmark. seret ved veludviklede tænger med to små, Fænologi og varighed af udviklingstid kan dorsale fremspring ved basis. variere inden for en insektarts geografiske udbredelsesområde, men også fra år til år på en given lokalitet. Det gælder også for øren­ References tviste. I det foreliggende arbejde blev udvik­ Aagaard, K., 1972. Nye funn av saksedyr (Der­ lingstid og sæsonaktivitet i en dansk bestand maptera) i Norge. -Norsk entomologisk Tidsskrift af skovørentviste ( Chelidurella acanthopygia) 19: 110-111.

Ent. Meddr 59, 3 · 1991 97 Bolwig, N., 1944. Ørentvisten. - Tidsskrift for skoe Obozrenie 56: 721-730. (In Russian; transla­ Planteavl 49: 282-302. tion in Entomological Review, Washington 56: 6-12). Borisch, D., 1989. Nya landskapsfynd av tvestjiir­ tar. - Entomologisk Tidskrift 110: 59-60. Lhoste,J., 1942. Les stades larvaires et la division des artides antennaires chez Forfieuta auricula­ Buchs, W., 1988. Stamm- und Rindenzooziino­ ria L. - Bulletin de la Societe Entomologique de sen verschiedener Eaumarten des Hartholzau­ France 4 7: 35-38. enwaldes und ihr Indikatorwerte fur die Fruh­ erkennung von Baumschiiden I + II. Thesis, Meinert, Fr., 1863. Anatornia Forficularum I. Friedrich-Wilhelms-Universitiit, Bonn: 1-813. Anatomisk Undersøgelse af de danske Øren• tviste. Kjøbenhavn: 1-84. Danks, H. V., 1991. Life cycle pathways and the analysis o f camplex life cycles in insects. - The Nicolai, V., 1985. Die iikologische Bedeutung Canadian Entomologist 123: 23-40. verschiedener Rindentypen bei Biiumen. Thesis, Universitiit Marburg: 1-198. Franke, V., 1985. Zur Biologie eines Buchen­ waldbodens 7. Der Waldohrwurm C h. acantho­ Nielsen, B. Overgaard, 1974. The phenology of pygia. - Carolinea 43: 105-112. beech canopy insects in Denmark. - Videnska­ belige Meddelelser fra dansk naturhistorisk Forening Gunnarsson, B., 1980. Yngelvård hos Skogstve­ 137: 95-124. stjiirt, Chelidurella acanthopygia, en experimen­ tell undersiikning. -Entomologisk Tidskrift 101: - 1974a. Indsamling af insekter på bøg (Fagus sil­ 1-7. vatica L.) ved hjælp af fangbæl ter. - Flora & Fauna 80: 53-61. Gunther, K. & Herter, K., 1974. Dermaptera (Ohrwurmer). I: Beier, M. (ed.): Arthropoda­ - 197 4b. Registrering af insektaktivitet på bøge­ Insecta. - H andbue h der Zoologie 4(2) 2/11, Lief. stammer ved hjælp affangtragte. -Entomologi­ 23, Berlin: 1-158. ske Meddelelser 42: 1-18. Harz, K., 1960. Geradflugler oder Orthopteren. - 1975. The species composition and community -Die Tierwell Deutschlands 46: 1-232. structure of the beech canopy fauna in Den­ mark. - Videnskabelige Meddelelser fra dansk natur­ Herter, K., 1965. Die Fortpflanzungsbiologie des historisk Forening 138: 137-170. Ohrwurmes Forfieuta auricularia L. - Zoologische Jahrbucher. Abteilungfur Systematik, Okologie und - 1975a. Nedbankning med køller anvendt som Geographie der Tiere 92: 405-466. indsamlingsmetode på bøg. - Entomologiske Meddelelser 43: 37-61. - 1965a. Vergleichende Beobachtungen und Be­ trachtungen uber die Fortpflanzungsbiologie - 1987. Skovørentvistens ( Chelidurella acanthopy­ der Ohrwurmer. - Zeitschrift fur Naturforschung gia Gene) føde (Dermaptera: Forficulidae). - (Tubingen) 20b: 365-375. Entomologiske Meddelelser 54: 125-128. Holst, K. Th., 1970. Kakerlakker, græshopper og Proschwitz, T. von, 1983. Svenska tvestjiirtar - ørentviste. -Danmarks Fauna 79: 1-221. något om uthredning och biologi. - Entomolo­ gisk Tidskrift 104: 49-52. Khaldey, Ye. L., 1977. The biology, phenology and photoperiodic reaction of Forfieuta tomis Toft, S., 1976. Life-histories o f spiders in a Danish (Dermaptera, Forficulidae ). - Entomologiche- beech wood. - Naturajutlandica 19: 5-40.

98 Ent. Meddr 59, 3 · 1991 Tiende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera)

Michael Hansen, Sigvald Kristensen, Viggo Mahler og Jan Pedersen

Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler &J. Pedersen: Tenth supplement to the list of Danish Coleoptera. Ent. Meddr 59: 99-126. Copenhagen, Denmark 1991. ISSN 0013-8851.

In 1990 20 species ofColeoptera have been recorded as new to Denmark, viz. Sphaeri­ dium marginatum Fabr., Sphaeridium substriatum Fald., Kolon puncticolle Kr., Hydrosmecta septentrionum (Benick), Dinarda maerkelii Kiesw., Dinarda hagensii Wasm., Oxypoda tarda Sharp, Aleochara verna Say (nec auct.), Hololepta plana (Sulzer), Ampedus quercicola (du Buysson), Melanophila acuminata (Deg.), Monotoma gotzi Holzsch. & Lohse, Monotoma spinicollis Aube, Corticariafoveola (Beck), Lyctus brunneus (Steph.), Trachyploeus digitalis (Gy!!.), Sitona gressorius (Fab r.), Anthonomus brunnipennis Curt., Apion meieriDesbr. and Apion gibbirostre GyIl. 39 species are deletedfrom the Danish list. Most ofthese species are either found accidentally in drift on the seashore, or are accidentally introduced species, which have not been established in Denmark. The foliowing species have been deleted: Rem­ bidion striatum (Fabr.), Rembidion semipunctatum (Donov.), Rembidion octomaculatum (Goeze ), Arnara tricuspidata Dej., Arnara littorea Thoms., Hydrovatus cuspidatus (Kunze ), lapponicus Thoms., Helophorus pumilio Er., Falagrioma concinna (Er.), Rra­ chygiuta paludosa (Peyr.), Rybaxis laminata (Motsch.), Danacea pallipes (Panz.), Dasytes subaeneus Schi:inh., Trickodes apiarius (L.), Dermestes macutatus De g., Dermestes undutatus Brahm, Dermestes ater Deg., Altagenus bifasciatus (Oliv.), Trogoderma gtabrum (Hbst.), Trogoderma versicolor (Creutz.), Carpophilus ligneus Murray, Carpophilus obsoletus Er., Carpophilus dimidiatus (Fab r.), Carpophilus mutilatus Er., Xylographus hostrichoides (Du f.), Gibbium psyllioides (Czenp.), Mezium sulcatum (Fabr.), Trigonogenius globulus Sol., Ptinus bicinetus Sturm, Latheticus oryzae Waterh., Palorus subdepressus (Woll.), Alphitobius laevi­ gatus (Fab r.), Tenebrio obscurus F ab r., Polyphylla fullo (L.), Gracilia minuta (Fab r.), Cassida stigmatica Suffr., R ruchus pisorum (L.), Araecerus fasciculatus (Deg.), and Phyllobius betuli­ nus (Bechs. & Scharf.). The number ofknown Danish species ofColeoptera is now 3633. Faunistic, biological and/or nomenclatorial notes are given on further c. 380 Danish species.

Michael Hansen, Dalføret 16, 3. th., DK-2300 København S. Sigvald Kristensen, Kamillevej 10, DK-8653 Them. Viggo Mahler, Steen Billes Torv 8, 2., DK-8200 Århus N. Jan Pedersen, Næstvedvej 12, DK-4760 Vordingborg.

Der er med dette, det tiende i rækken af til­ historie været en tilsvarende periode med så læg til Victor Hansens >>Fortegnelse over mange aktive og på samme tid meget mobile Danmarks biller«, forløbet godt 25 år siden billesamlere. Herom vidner ikke blot de tal­ denne, dansk coleopterologis >>bibel«, ud­ rige oplysninger om gammelkendte arter, kom. men også det betydelige antal arter, der er I dette tidsrum er kendskabet til den dan­ konstateret som >>nye<< for Danmark. Man ske billefauna blevet voldsomt forøget, og skal her have i tankerne, at der - blandt de der har vel næppe før i dansk coleopterologis nyopdagede arter - kun er få, som reelt sy-

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 99 nes at have indvandret tillandet i nyere tid. tillæg. Dog er flere fund taget med, således Langt de fleste har efter alt at dømme hørt til at tillægget i større grad er at betragte som et vor fauna længere tilbage, end der overhove­ egentligt supplement til »Fortegnelsen<<. det er blevet samlet, og det har i nogle tilfæl• Med 5. tillæg blev enkelte ændringer af me­ de kunnet sandsynliggøres (ved gennem­ re redaktionel art indført, bl.a. konsekvent gang af gamle samlinger eller på grundlag angivelse afforfattere til de latinske artsnav­ afdyrenes levevis), at sådanne >>nye<< arter ne. Man vil bemærke, at forfatternavnene i faktisk har været almindeligere og mere ud­ en række tilfælde er sat i parentes. En sådan bredte i gammel tid. parentes betyder, at en art nu står i en anden En så betydelig mængde af oplysninger, slægt end den, hvori forfatteren oprindelig som er publiceret siden »Fortegnelsen<<, har placerede arten. Den form, hvori 5. tillæg desværre den uheldige bivirkning, at over­ kom, har været fulgt i de efterfølgende til­ skueligheden let kan forsvinde - særlig nu læg. hvor antallet af tillæg har nået de ti. For i no­ Efter Frits Bangsholts alt for tidlige død i gen grad at råde bod på dette forhold er det 1985 overgik arbejdet med tillæggene først tilstræbt at inkludere alle oplysninger om til Viggo Mahler, som udarbejdede det me­ nye arter og nævneværdige fund af gamle ar­ get omfangsrige 6. tillæg, dernæst til Micha­ ter i tillæggene, uanset at sådanne oplysnin­ el Hansen, som lavede det 7. tillæg. ger allerede er publiceret i separate artikler. Fra og med 8. tillæg blev det blandt en Imidlertid har tillæggene i sin form under­ bred kreds af danske coleopterologer beslut­ gået en gradvis ændring siden det første kom tet, at tillæggene fremover skulle redigeres af i 1970. Med baggrund heri og for at »stram­ en mindre gruppe af coleopterologer i stedet me op<< omkring retningslinierne for fremti­ for blot en enkelt person, og at tillæggene af dige tillæg har vi fundet det på sin plads at hensyn til deres aktualitet skulle komme år• markere udgivelsen af netop det 10. tillæg• ligt i stedet for (som flere af de foregående) et slags >>jubilæum<< og man vil- ved at om­ med op til 6 års mellemrum. tale en række forhold, der har haft væsentlig Selv om tillæggenes indhold er af overvej­ indflydelse på dansk coleopterologi og den ende faunistisk karakter, må det bemærkes, løbende registrering af vor billefauna. at de også tjener som en ajour-føring m.h.t. De første 3 tillæg blev udarbejdet af Vic­ såvel nomenklatur som systematik og klassi­ tor Hansen selv og er i højere grad lister over fikation. Endvidere refereres i begrænset interessante fund end egentlige supple­ omfang også nyere litteratur af særlig rele­ rnent'er til »Fortegnelsen<<. Således omtales vans for den danske fauna. mange fund af halvsjældne arter ikke, selv Et af de forhold, som vi med dette tillæg om oplysningerne i »Fortegnelsen<< måtte har fundet behov for at få strammet op om­ berettige til det. I det første tillæg savnes i de kring, er angivelsen af lokaliteter. Alle, der fleste tilfælde oplysninger om hvem, der er har arbejdet med dansk faunistik, vil have ansvarlig for de enkelte fundangivelser, men erfaret problemerne med at lokalisere et gi­ dette er angivet allerede fra og med 2. tillæg. vet stednavn udfra etiket-data eller littera­ Efter Victor Hansens død i 1974 blev ar­ turangivelser, enten fordi navnet ikke er en­ bejdet med tillæggene varetaget af Frits tydigt eller ikke kan findes i de tilgængelige Bangsholt, som udarbejdede 4. og 5. tillæg. kortbøger. I den seneste snes år har det Heri introducerede han brugen af den få år blandt de fleste danske coleopterologer væ• tidligere foreslåede opdeling af Danmark i ret almindelig praksis, at man i videst mu­ 11 faunistiske distrikter som erstatning for ligt omfang benyttede sig af navne, der kan den hidtidige»], Ø, B<< ( = Jylland, Øerne og findes i Geodætisk Instituts kortbog over Bornholm). I det 4. tillæg fulgte Bangsbolt i Danmark (målestok 1:200.000). Vi har med øvrigt nogenlunde de samme retningslinier nærværende tillæg tilstræbt en mere konse­ som lå til grund for Victor Hansens sidste kvent overensstemmelse mellem de heri an-

100 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 førte stednavne og denne kortbog. Der kan 436. Anthonomus brunnipennis Curt. dog ofte være grund til at angive en mere 449. Apion meieri Desbr. præcis stedbetegnelse, som ikke er at finde i 452. Apion gibbirostre Gyll. kortbogen, men en sådan må så ledsages af Nogle af disse nye arter er allerede publi­ et stednavn fra bogen. ceret som danske i særskilte artikler, hvortil På grund af den efterhånden indarbejde­ er henvist under de pågældende arter. De de praksis med hensyn til brug af faunistiske øvrige arter vil i nødvendigt omfang blive distrikter, vil en lokalitet, som den står an­ grundigere behandlet i kommende artikler. ført i tillæggene, ofte være entydig, selv om Hvor der under en art er givet mere fyldi­ selve stednavnet ikke behøver at være det ge kommentarer, er navnet på den ansvarli­ ifølge kortbogen. For eksempel nævnes i bo­ ge forfatter tilføjet i parentes på samme må• gen 5 steder med navnet »Hørup«, men hvis de som finderne under de enkelte fund. man refererer til Hørup ved Slangerup i Nomenklaturen er efter Silfverberg Nordøstsjælland, er angivelsen >>NEZ: Hø­ (1979), og kun navneændringer i forhold til rup« fuldt tilstrækkelig. dette katalog er kommenteret nærmere, for Ingen regel uden undtagelse. Der er en­ så vidt de ikke allerede fremgår af tidligere kelte steder, der er blevet så velkendte som tillæg. De i »Fortegnelsen<< (Hansen, 1964) billelokaliteter, at det synes unødvendigt at benyttede navne er dog altid nævnt i paren­ holde strengt fast i kravet om overenstem­ tes under de omtalte arter, hvis der er sket melse med kortbogen, selv om stednavnene ændringer. ikke er at finde i denne. Det drejer sig først Tallene foran navnene henviser til sidetal og fremmest om »Dyrehaven<< (hvis korrekte i »Fortegnelse over Danmarks biller<< (Han­ betegnelse er Jægersborg Dyrehave) og sen, 1964 ), og artsrækkefølgen er således af H øv blege (ved Møns Klint). praktiske grunde den samme som i dette Nærværende tillæg omhandler fund af værk. Som tidligere følges inddelingen af nye, sjældne eller af andre grunde nævne• Danmark i 11 faunistiske distrikter. Di­ værdige biller i Danmark i 1990 samt enkelte striktsgrænserne og forkortelserne for di­ ældre fund. strikterne er de samme som benyttet siden 5. Der er siden det 9. tillæg til »Fortegnel­ tillæg (Bangsholt, 1981). sen<< konstateret 20 nye arter for Danmark. Der er i de tidligere tillæg omtalt enkelte De er i teksten mærket med en *. Det drejer »nye danske<< arter, hvis status som danske sig om følgende: alene beror på fund af oplagt tilfældig karak­ 65. Sphaeridium marginatum Fabr. ter, primært vinddrift-fund på stranden. 65. Sphaeridium substriatum Fald. Disse fund har givet anledning til diskussion 76. Kolon puncticolle Kr. om, hvilke kriterier man burde lægge til 163. Hydrosmecta septentrionum (Benick) grund for, om en art måtte betragtes som 179. Dinarria maerkelii Kiesw. dansk eller ej. At det i praksis næppe er mu­ 179. Dinarda hagensii Wasm. ligt at opstille en klar grænse mellem danske 183. Oxypoda tarda Sharp og ikke-danske arter afspejler sig i den for­ 187. Aleochara verna Say (nec auct.) skellige behandling, som forskellige insekt­ 197. Hololepta plana (Sulzer) grupper gives. Tydeligvis er begrundelserne 213. Ampedus quercicola (du Buysson) for en sådan afgørelse traditionelt (og i høj 227. Melanophila acuminata (De g.) grad subjektivt) betingede, mere end de er 257. Monotoma gotzi Holzsch. & Lohse reelle. 257. Monotoma spinicailis Aube Efter at dette er blevet diskuteret i en 278. Corticariafoveola (Beck) kreds af danske coleopterologer, har vi som 295. Lyctus brunneus (Steph.) rettesnor for billernes vedkommende valgt 394. Traclryphloeus digitalis ( Gyll.) fremover kun at anføre en art som dansk, 399. Sitona gressorius (Fabr.) når den er fundet under omstændigheder,

Ent. Meddr 59, 4- 1991 101 som sandsynliggør, at den yngler her i lan­ 156. Falagrioma concinna (Er.) det. Således betragtes fund af tilfældige 190. Rrachygluta paludosa (Peyr.) >>strejfere<< ikke som tilstrækkeligt grundlag 207. Danacea pallipes (Panz.) for at kalde en art for >>dansk<<, men vi må her 208. Dasytes subaeneus Schonh. understrege, at sådanne fund stadig bør 21 O. Trichodes apiarius (L.) meddeles i tillæggene. 236. Dermestes macutatus Deg. Der er primært to kategorier af arter, hvis 236. Dermestes undutatus Brahm status som >>danske<< kan være problematisk, 237. Dermestes ater Deg. nemlig de som herhjemme kun er fundet på 237. Attagenus bifasciatus (Oliv.) stranden under tang (og vel at mærke ikke 239. Trogoderma giabrum (Hbst.) lever på denne biotop!), samt visse af de ind­ 239. Trogoderma versicolor (Creutz.) slæbte/synantrope arter. Der kan være an­ 248. Carpophilus ligneus Murray ledning til at bemærke, at det for begge ka­ 249. Carpophilus obsoletus Er. tegoriers vedkommende næppe vil være til­ 249. Carpophilus dimidiatus (Fabr.) strækkeligt at se alene på fundomstændighe• 249. Carpophilus mutilatus Er. derne, men også at vurdere deres status ud­ 293. Xylographus hostrichoides (Duf.) fra andre forhold, bl.a. fundhyppighed og 301. Gibbium psyllioides (Czenp.) forekomst i vore nabolande. 301. Mezium sulcatum (Fabr.) I forbindelse med udarbejdelsen af det 301. Trigonogenius globulus Sol. forrige tillæg tog det daværende redaktions­ 303. Ptinus bicinetus Sturm udvalg således initiativ til en revaluering af 323. Latheticus oryzae Waterh. status for en række af de arter (af nævnte ka­ 3 2 4. Pa lo rus subdepressus (Woll.) tegorier), som står angivet som >>danske« i 324. Alphitobius laevigatus (F ab r.) >>Fortegnelsen<<. En kommenteret liste over 325. Tenebrio obscurus Fabr. arter, der næppe kunne opfattes som reelle 335. Polyphyllajullo (L.) elementer af vor fauna, blev rundsendt til 341. Gracilia minuta (F ab r.) kommentering hos en bred kreds af danske 386. Cassida stigmatica Suffr. coleopterologer. For de indslæbte/synantro• 388. Rruchus pisorum (L.) pe arters vedkommende har kommentarer 390. Araecerus Jasciculatus (Deg.) fra Kristian Arevad (Statens Skadedyrsla­ Endvidere udgår 2 arter: boratorium) været særlig værdifulde og i de fleste tilfælde udslagsgivende for afgørelsen 191. Rybaxis laminata (Motsch.) ( Rryaxis l.) omkring de enkelte arters status. 393. Phyllobius betulinus (Bechs. & Scharf.) Vi har med baggrund i ovennævnte ret­ Da der i hovedfortegnelsen er opført 344 7 ningslinier og kommentarer fundet det hen­ danske arter, og der siden denne er konstate­ sigtsmæssigt at slette følgende arter som ret 232 nye arter, mens 46 har måttet udgå danske, hvilket (som nævnt) ikke må blokere som danske, kan antallet af kendte danske for eventuelle nye fundoplysninger om ar­ billearter nu (pr. 31.12.1990) opgøres til terne. En kort begrundelse for sletningen er 3633. anført under de enkelte arter. Til slut i indledningen til dette tillæg kan nævnes, at de i de seneste par år meget om­ 15. Rembidion striatum (F ab r.) diskuterede artsfredninger af insekter, der 17. Rembidion semipunctatum (Donov.) er en følge af Danmarks tilslutning til den 20. Rembidion octomaculatum (Goeze) såkaldte Bern-konvention, nu officielt er 32. Arnara tricuspidata Dej. trådt i kraft. Det betyder, at følgende danske 33. Arnara littorea Thoms. billearter - ved Miljøministeriets bekendt­ 50. Hydrovatus cuspidatus (Kunze) gørelse nr. 67 af 4. februar 1991 om fredning 64. Helophorus lapponicus Thoms. af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter 64. Helophorus pumilio Er. m.m. - fremover er fredet mod indsamling:

102 Ent. Meddr 59, 4- 1991 Graphoderus bilineatus (Deg.), Dytiscus latissi­ 1964 og Mahler, 1987) er fundene alle af op­ mus L., Osmoderma eremita (Scop.) og Lucanus lagt tilfældig karakter (vinddrift), og der er cervus (L.). ikke tilstrækkeligt grundlag for at betragte Bidrag til dette tillæg er modtaget fra føl­ arten som hørende til den danske fauna. gende personer: Kristian Arevad, Mogens 21. Tachys bisulcatus (Nicol.) (Hansen, 1972). Frost Christensen, Hans Gønget, Michael NEZ: Asserbo Plantage (G. Pritzl). Hansen, Henning Hendriksen, Mogens Holmen, Palle Jørum, Sigvald Kristensen, 22. Trechus mieros (Hbst. ). NEJ: Egholm i Henning Liljehult, Viggo Mahler, Ole Mar­ Limfjorden, 2 eks. 3.5.1989 og 1 eks. tin, Ole Mehl, Thorkild Munk, Eivind 7.5.1989 (M. Frost Christensen). Palm, Jan Pedersen, Knud Pedersen, Gun­ 23. Panagaeus bipustulatus (Fabr.). LFM: nar Pritzl, Mogens Rudkjøbing, Jan Boe Tromnæs (G. Pritzl); Vålse Vesterskov (E. Runge og Ole Vagtholm-Jensen. Endvidere Palm). er visse af oplysningerne i tillægget baseret på materiale fra Naturhistorisk Museum, 24. Badister meridionalis Puel (Bangsholt, Århus (N.M.) og Zoologisk Museum, Kø­ 1981). LFM: Tromnæs, l dødt eks. 28.4. benhavn (Z.M.). 1990, under fyrrebark i strandskoven (G. Pritzl). CARABIDAE 24. Badister dorsiger (Duft.). SZ: Charlotte­ dal Skov (P. J ø rum). 12. Notiophilus rufipes Curt. NEZ: Klinten v. Selsø (M. Hansen). 25. Perigona nigriceps (Dej.). WJ: Billund (0. Vagtholm-Jensen); Ejstrupholm (V. Mah­ 14. Dyschirius aeneus (Dej.). Arten er sjælden. ler). EJ: Nørre Snede (V. Mahler); Hjøllund SJ: Skodsbøl; Als Sønderskov; Halk; Ejsbøl. (V. Mahler); Høgdal (S. Kristensen). SZ: EJ: Hansted Skov; Skaføgård. NEJ: Ulve­ Rosenfelt Pedersen, S. Kristensen). skoven v. Birkelse. Flere fund fra F, LFM, O- SZ, NWZ og NEZ. 28. Harpalus rufipalpis Sturm (rujitarsis 14. Dyschirius angustatus (Ahr.). Udbredt i EJ Duft.). EJ: Them (S. Kristensen). (fl. samlere). 29. Stenolophus teutonus (Schrk. ). SZ: Vor­ 15. Asaphidion curtum (Heyden) (Mahler, dingborg, l eks. 23.4.1990, i grusgrav sam­ 1987). Udbredt i EJ (0. Vagtholm-Jensen, men med Chlaenius vestitus Q. Pedersen). V. Mahler m.fl.). 32. Arnara tricuspidata Dej. De i fortegnelsen 15. Bembidion striatum (Fabr.). Da fundom­ nævnte fund er utvivlsomt af tilfældig ka­ stændighederne omkring det danske eks­ rakter (jfr. Bangsholt, 1983), og der er såle• emplar af denne art er af oplagt tilfældig ka­ des ikke tilstrækkeligt grundlag for at be­ rakter (vinddrift), er der ikke tilstrækkeligt tragte arten som dansk. Bortset fra et tilfæl• grundlag for at betragte arten som hørende digt fund fra Sandhammaren i Skåne er ar­ til den danske fauna. ten ikke kendt fra Skandinavien, og den er i Tyskland ikke fundet nord for Hamburg. 17. Bembidion semipunctatum (Do nov.). Da fundomstændighederne omkring de danske 33. Arnara littorea Thoms. (Mahler, 1987). eksemplarer af denne art er af oplagt tilfæl• Da fundomstændighederne omkring det dig karakter (vinddrift), er der ikke tilstræk• danske eksemplar er af oplagt tilfældig ka­ keligt grundlag for at betragte arten som hø­ rakter (vinddrift), er der ikke tilstrækkeligt rende til den danske fauna. grundlag for at betragte arten som hørende til den danske fauna. 20. Bembidion octomaculatum (Goeze ). Selv om arten herhjemme er fundet nogle gange 37. Pterostichus macer (Marsh.). WJ: Tjære• (med mange års mellemrum, jfr. Hansen, borg Enge, l eks. 5.6.-24.6.1990, i fangglas

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 103 på en strandeng (V. Mahler). HYDRAENIDAE 45. Dromius Jenestratus (Fabr.). SZ: Køge (H ydrophilidae part.). Srandskov (G. Pritzl). 62. Hydraena testacea Curt. SJ: Gammel Fre­ derikskog, 2 eks. 20.9.-8.10.1990, i fangglas HALIPLIDAE ved en grøft (V. Mahler). 48. H aliplus julvicollis Er. SJ: Sølsted Mose 62. Limnebius nitidus (Marsh.). NWZ: Lyng (M. Holmen). Huse, i antal 19.8.1990, på lavt vand under sten på slambund, i vandhul i grusgrav (K. Arevad m.fl.). DYTISCIDAE 50. Hydrovatus cuspidatus (Kunze) (Bangs­ halt, 1981). Da fundomstændighederne om­ HYDROPHILIDAE kring det danske eksemplar af denne art er 64. Helophorus lapponicus Thoms. (Mahler, af oplagt tilfældig karakter (vinddrift), er 1987). Da fundomstændighederne omkring der ikke tilstrækkeligt grundlag for at be­ de danske eksemplarer af denne art er af op­ tragte arten som hørende til den danske lagt tilfældig karakter ( vinddrift), er der ikke fauna. tilstrækkeligt grundlag for at betragte arten 50. Coelambus Thoms. Arterne i denne slægt som hørende til den danske fauna. henføres nu til Hygrotus Steph. (M. Hol­ 64. Helophorus pumilio Er. (Bangsholt, 1981). men). Da fundomstændighederne omkring de 51. Hydroporus elongatulm Sturm. NEZ: Lille danske eksemplarer af denne art er af oplagt Lyngby Mose, i stort antal, på lavt vand mel­ tilfældig karakter (vinddrift), er der ikke til­ lem Carex-tuer i et ekstremrigkær (M. Hol­ strækkeligt grundlag for at betragte arten men). som hørende til den danske fauna. 53. Deronectes latus (Steph.). Udbredt i WJ *65. Sphaeridium marginatum Fabr. (før bipustu­ (V. Mahler). latum ). Denne art, der indtil for nylig har væ• ret sammenblandet med bipustulatum, er 57. Nartus Zaitz. opfattes nu som en under­ fundet i Danmark Q, Ø) (Hansen, 1990). slægt af Rhantus Dej. (Nilsson & al., 1989). Den er almindelig og udbredt over det meste 57. Graphoderus bilineatus (De g.) ( Graphoderes af landet; kendt fra alle distrikter undtagen b.). Arten er nu fredet i Danmark (j fr. Miljø­ B (efter 1950 dog ikke NEJ). Den er noget ministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 4. fe­ mere euryøk end bipustulatum og findes, for­ bruar 1991 om fredning af krybdyr, padder, uden i gødning, i forskellige slags henfalden­ hvirvelløse dyr, planter m.m.). de organisk materiale, f.eks. staldkompost, 57. Graphoderus cinereus (L.) ( Graphoderes c.). rådnende plantedele, gamle paddehatte og B: Bastemose i Almindingen (M. Hansen). ådsler. 58. Dytiscus latissimus L. Arten er nu fredet i 65. Sphaeridium bipustulatum Fabr. (jfr. oven­ Danmark (j fr. Miljøministeriets bekendtgø­ for). Arten er udbredt i det sydlige og østlige relse nr. 67 af4. februar 1991 om fredning af Jylland samt på Øerne og Bornholm, men er krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter ret sjælden og tilsyneladende gået noget til­ m.m.). bage i nyere tid; fundet i alle distrikter und­ tagen NWJ (efter 1950 dog ikke WJ, NEJ og GYRINIDAE F). Den forekommer langt overvejende i gødning, særlig på varme solåbne lokalite­ 60. Gyrinus suffriani Scriba. NWZ: Enghave ter. v. Eskebjerg Vesterlyn g, larver og imagines i antal 28.5.1989 (M. Holmen). *65. Sphaeridium substriatum Fald. (efter bipu-

104 Ent. Meddr 59, 4- 1991 stulatum ). Denne overvejende sydlige art er CHOLEVIDAE fundet i Danmark (Ø) (Hansen, 1990). Ar­ (Silphidae part.) ten er her i landet meget sjælden, og der 72. Ptomaphagus medius Rey. Arten bør be­ foreligger hidtil kun 4 danske eksemplarer, nævnes serieatm (Chaud.) (medius Rey) alle fra Sjælland. NWZ: Røsnæs, 2 eks. (Zwick, 1989). 1.9.1960. NEZ: Tisvil de, l eks. 27 .5.1901; Hornbæk, l eks. juni 1902. Levevis formo­ *76. Kolon p uneticalle Kr. ( Colon p.) anses al­ dentlig som bipustulatum, men tilsyneladen­ mindeligvis som artsforskellig fra serripes, og de mere thermophil og her i landet utvivl­ ikke som anført hos Hansen (1970) som en somt knyttet til udprægede varme-lokalite­ form af denne (Peez, 1971; Silfverberg, ter. 1979). 65. Cercyan obsoletus (Gy!!.) (lugubris Ol.) B: LEIODIDAE Sose (M. Hansen). (Liodidae auct.) 66. Cercyan atricapillus (Marsh.). EJ: Høgdal 78. Leiades longipes (Schm.) (Liodes curta (M. Hansen, S. Kristensen m.fl.); Krakær Fairm.). EJ: Uldrup Bakker v. Sondrup (M. (V. Mahler). NEZ: Hørup (M. Hansen). Rudkjøbing). 80. Anisatoma axillaris Gy!!. LFM: Bøtø SILPHIDAE Plantage (G. Pritzl). 70. Nicrophorus sepultor Charp. (Necrophorus 81. Agathidium confusum Eris. NEJ: Høste­ s.). Foruden de hos Hansen (1964) nævnte mark Skov (V. Mahler). fund foreligger yderligere et par gamle fund. 82. Agathidium nigrinum Sturm. NEJ: Høste­ SJ: Sønderborg. EJ: Rask v. Horsens. NEJ: mark Skov (V. Mahler). Ålborg (alle coll. Z. M.). Arten synes ikke at være fundet herhjemme i dette århundrede. 70. Nicrophorusfossor Er. (Necrophorus interrup­ 82. Glambus nigrellus Reitt. (Bangsholt, tus Steph. nec Brulle). Foruden de hos Han­ 1981). B: udbredt ved åerne (Salne v. Gud­ sen (1964) nævnte fund foreligger yderligere hjem, Slusegård v. Sømarken) (M. Hansen, nogle gamle fund. EJ: Ry, Kodallund Ban­ G. Pritzl). ker og Rask v. Horsens(coll. Z. M.). Detse­ neste danske fund synes at være SZ: Slagel­ SCYDMAENIDAE se, l eks. maj 1902 (coll. Z. M.). 83. Eutheia schaumi Kiesw. (Euthia s.). NEZ: 71. Aclypea undata (Miill.). (Blitophaga u.). Amager Fælled, aftenketsjet enkeltvis Der foreligger en del fund fra gammel tid 16.7.1990 og senere, sammen med E. scyd­ (SJ, EJ, NEJ, F, LFM, NEZ), men arten er maenoides (M. Hansen). gået stærkt tilbage. De seneste fund er vist­ nok fra EJ: Ry (1915), NWZ: Rørvig (1 eks. 83. Eutheia scydmaenoides Steph. (Euthia s.). 5.8.1948) og NEZ: Fedtmosen v. København EJ: Høgdal (V. Mahler). SZ: Rosenfelt Q. (1922). Pedersen). NEZ: Amager Fælled (jfr. over­ for under E. schaumz) (G. Pritzl, M. Han­ sen). AGYRTIDAE 85. Stenichnus bicolor (Denny). Også på (Silphidae part.) Bornholm (Salne v. Gudhjem) (G. Pritzl). 71. Agyrtes Fro!. Slægten henregnes nu al­ mindeligvis til en særskilt familie, Agyrtidae PTILIIDAE (Lawrence & Newton, 1982; Lohse, 1989). 87. Ptenidium intermedium Wank. SJ: Garn-

En t. Meddr 59. 4 · 1991 105 mel Frederikskog (V. Mahler). NWZ: Skar­ 99. Acidota cruentata (Mannh.). LFM: Høj­ resø (G. Pritzl). Også på Bornholm: Salne v. bygård O- Pedersen). Gudhjem, 1 eks. 11.6.1990 (M. Hansen). 100. Lesteva pubescens Mannh. B: Salne v. 87. Ptilium exaratum (Allib.). EJ: Fuglslev Gudhjem (M. Hansen). (M. Hansen). 100. Coryphium angusticol/e Steph. WJ: Kie­ 90. Acrotrichis danica Sundt. NEJ: Høste­ lund Plantage (S. Kristensen). NEJ: Høste­ mark Skov (V. Mahler). mark Skov (P. Jørum m.fl.). SZ: Knudsskov 0- Pedersen). MICROPEPLIDAE 101. Deleaster dichrous (Grav.). B: Salne v. 92. Micropeplus porcatus (Payk.). SJ: Gram Gudhjem (M. Hansen). Storskcv (M. Hansen). EJ: Gjelbæk v. Hald Sø (V. Mahler). 101. Planeustomus palpalis (Er.). Også på Bornholm: Skelsmyre i Rønne Plantage, 1 92. Micropeplus Julvus Er. SZ: Rosenfelt O­ eks. 15.6.1990, sigtet ved græstue på ret Pedersen). åben, leret bund i et udtørret vandhul (M. Hansen). STAPHYLINIDAE 103. Carpelimus impressus (Lac.) (Trogophloeus 93. Proteinus macropierus (Grav.). Også på i.). NEJ: Høstemark Skov (V. Mahler). Bornholm (Salne v. Gudhjem) (M. Han­ sen). 103. Carpelimus Joveolatus (Sahl b.) ( Trogophloe­ usj). EJ: Begtrup (V. Mahler). SZ: Bønder­ 93. Eusphalerum primu/ae (Steph.) (Anthobium nes Egehoved ø.f. Præstø (M. Hansen). p.). EJ: Elsegårde Skov (T. Munk). 105. Carpelimus gracilis (Mannh.) ( Trogophloeus 94. Acrulia injlata (Gyll.). NEJ: Høstemark g.). SJ: Gammel Frederikskog (V. Mahler). Skov (V. Mahler). 104. Anotylus insecatus (Grav.) (Oxytelus i.). 94. Pycnoglypta Iurida (GyIL). EJ: Skals (P. Arten er især udbredt nær kysterne, og der Jørum). foreligger flere fund fra distrikterne EJ, F, 94. Acrolocha Thoms. Slægten bør benævnes LFM, SZ og NWZ. Elonium Leach (Acrolocha Thoms.) (Herman, 105. Oxytelus piceus (L.). Arten er blevet 1970). sjældnere, og efter 1950 foreligger kun føl­ 94. Acrolocha striata (Grav.) bør benævnes gende fund. SJ: Ballum Sluse; Stensbæk Elonium minutum (Ol.) (Pope, 1977). SZ: Vor­ Plantage. EJ: Nordby Strand på Samsø. dingborg-egnen O- Pedersen, M. Hansen). LFM: Nørreballe; Radsted Mose. NWZ: Røsnæs; Rørvig. SZ: Lellinge Å. NEZ: 95. Phyllodrepa salicis (Gy!!.). Arten er blevet Kagsmose v. Husum; Dyrehaven. B: Olsker. sjældnere, og efter 1950 foreligger kun føl­ gende fund. F: Brændhaltbjerg v. Tomme­ 106. Platystethus nitens (Sahlb.). NEZ: Ly­ rup (1953). LFM: Resle (1951-1953). strup Skov, 1 eks. 1.9.1990, i planterester på fugtig bund (G. Pritzl). 95. Phyllodrepa vil is (Er.). LFM: Bøtø Planta­ ge (G. Pritzl). NWZ: Yderby Lyng (G. 107. Bledius nanus Er. EJ: Rands Fjord (V. Pritzl). Mahler). 96. Omalium littora/e Kr. SZ: Oreby Skov O­ 107. Blediusfemoralis (Gyll.). WJ: Skærsø v. Pedersen). Egtved, i antal 15.7.1990, på fugtig, mørk sandbund Oane Anderson, V. Mahler). 98. Xylodromus affinis Gerh. NEZ: Amager Fælled, nogle eks. 18.11.1990, i musereder 108. Bledius erraticus Er. SZ: Suserup, i stort (M. Hansen, J. Pedersen). antal 19.8.1990, i en grusgrav, mange ny-

106 Ent. Meddr 59, 4- 1991 klækkede eksemplarer (G. Pritzl, J. Peder­ 121. Achenium humile (Nicol.). SJ: Gammel sen, M. Hansen). Frederikskog, 1 eks. 8.10.-1.11.1990, i fang­ glas på græsset marskeng langs en grøft (V. 108. Bledius fuscipes Rye (rastellus Schiø.). Mahler). NEJ: Grønnestrand (P. Jørum, V. Mahler, Oddvar Hanssen ). 121. Phacophallus parumpunctatus (Gyll.) (Lep­ tacinus p.). EJ: Høgdal (V. Mahler). SZ: Ro­ 109. Bledius subniger Schneider (Mahler, senfelt (M. Hansen, J. Pedersen). 1987). EJ: Begtrup, nogle eks. 2.9.1990, på en sandbanke i tidevandszonen Oane An­ 122. Gyrolrypnus fracticomis (Miill.) (Xantholi­ derson, V. Mahler). nusj). Der foreligger flere fund, og arten er nu fundet i WJ, EJ, NEJ, F, SZ, NEZ og B. 109. Bledius subterraneus Er. Der foreligger flere fund, og arten er nu kendt fra SJ, WJ, 126. Philonthusjimetarius (Grav.). Artsnavnet EJ, F, LFM, NWZ, NEZ og B. er korrekt og skal ikke, som hos Muona (1979), ændres til rigidicornis (Grav.) (Lohse, 111. Stenus scrutator Er. NEZ: Ellemose v. Ti­ 1989). birke, l eks. 19.8.1989 (E. Palm leg., M. Hansen det.). 126. Philonthus parcus Sharp (Hansen, 1972). EJ: Fuglslev, l han 13.4.1990, i kompost (M. 112. Stenus melanapus (Marsh.). NWJ: Stran­ Hansen); Viborg, l eks. i havekompost (P. de (E. Palm). Jørum). NEZ: Hørup, l han 1.9.1990, i 112. StenuscautusEr. (vafellusEr.). SZ: Rosen­ staldkompost (M. Hansen). felt, i antal 21.11.1990 og senere, i halmbun­ 126. Philonthus pseudoparcus Brunne (Bangs­ ker O. Pedersen, M. Hansen, S. Kristen­ halt, 1981). SJ: Gammel Frederikskog (V. sen). Mahler). 112. Stenus assequens Rey (simillimus Benick). 129. Gabrius vernalis (Grav.). Arten bør be­ Arten er meget sjælden. Efter 1950 forelig­ nævnes asseticus Kol. (Pope, 1977). ger kun følgende fund. WJ: Søvig Sund, 3 hanner 18.2.1990 (0. Vagtholm:Jensen, V. 130. Gabrius keysianus Sharp. NWJ: Førby Sø Mahler). EJ: Uldum Kær, 1956-1974 (0. v. Nørre Vorupør (P. Jørum), Vagtholmjensen m.fl.). 130. Gabronthus thermarum (Aube). SZ: Ro­ 113. Stenus crassus Steph. (jfr. Hansen, Jø­ senfelt, nogle eks. 25.11.1990, i varme gæren• rum, Mahler & Vagtholm:Jensen, 1991). de bunker af korn og avner (M. Hansen, J. Også SZ (Rosenfelt) O· Pedersen m.fl.) og Pedersen). NWZ(Røsnæsgård) (E. Palm leg., V. Mah­ 133. Velleius dilatatus (Payk.) ( Velle.fus d.). ler det.). LFM: Krenkerup, 2 eks. 4.8.1990, ved saft 115. Stenus pallipes Grav. SZ: Flommen v. So­ på gammel eg O· Pedersen, M. Hansen). rø (E. Palm). 135. Quedius assimilis (Nordm.) (julgidus 115. Stenus flavipalpis Thoms. SZ: Flommen Fabr.). EJ: Høgdal (V. Mahler, P. Jørum). v. Sorø, l eks. 5.1.1988 (E. Palm leg., V. SZ: Vordingborg O· Pedersen). NEZ: Hø­ Mahler det.). rup (M. Hansen). 116. Dianous coerulescens (Gyli.). NEJ: Sæby• 135. Quedius brevicornis (Thoms.). SZ: Ro­ gård Skov (P. J ø rum). senfelt O· Pedersen). 117. Astenus pulehellus (Heer). EJ: Høgdal (fl. 136. Quedius curtipennis Bernh. SJ: Gammel samlere). Udbredt i SZ og NEZ. Frederikskog (V. Mahler). 120. Lathrobium geminum Kr. SZ: Rosenfelt 138. Quedius semiaeneus (Steph.). SJ: Gam­ 0- Pedersen). mel Frederikskog (V. Mahler).

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 107 138. Quedius aridulusJanss. B: Snogebæk (G. 151. Gyrophaena joyioides Wiisth. Også på Pritzl, M. Hansen). Bornholm (Hasle Teglværk) (G. Pritzl). 138. Beterothops stiglundbergi Israelson (Mah­ 152. Placusa depressa Mii.kl. Udbredt i den ler, 1987). SZ: Rosenfelt Q. Pedersen, M. østlige del af WJ Hansen, S. Kristensen). NEZ: Amager Fæl• 155. Bolitochara obliqua Er. (Bangsholt, 1981). led (M. Hansen, J Pedersen). Begge steder Udbredt i SJ (M. Hansen m.fl.). EJ: Viborg i halmbunker med talrige smågnavergange. (P. Jørum). Tårnby Dige på Amager, i muserede (G. Pritzl). 156. Falagrioma concinna (Er.) (Falagria c.) (Bangsholt, 1981). De hos Bangshalt (1981) 140. Mycetoporus ruficornis Kr. Arten bør be­ og Mahler (1987) anførte fund fra henholds­ nævnes bimaculatus Lac.(ruficornis Kr.) (Loh­ vis Korsør (1979) og Københavns Frihavn se, 1989). (1950, 1955) er aftilfældig karakter, og giver 143. Tachyporus pallidus Sharp (scuiellaris Rye ikke tilstrækkeligt grundlag for at betragte nec Lac.). SZ: Oreby Skov, nogle eks. arten som hørende til den danske fauna. 29.4.1990 (M. Hansen, G. Pritzl, J Peder­ 159. Pycnota paradoxa (Muls. & Rey). SJ: sen). NEZ: Lystrup Skov, nogle eks. Gammel Frederikskog, 1 eks. 5.-24.6.1990, 1.9.1990, ved roden af Carex-tuer (G. Pritzl). på græsset marskeng (V. Mahler). NEZ: 143. Tachyporus dispar (Payk.) (Hansen & al., Amager Fælled, i antal18.11.1990, i musere­ 1990). SJ: Gammel Frederikskog, på græsset der (M. Hansen, H. Liljehult, J Pedersen). marskeng (V. Mahler). 160. Atheta term inalis (Grav.). NWJ: Førby Sø 143. Tachyporus tersus Er. SJ: Gammel Frede­ ved Nørre Vorupør (P. Jørum). rikskog (V. Mahler). 160. Atheta tmolosensis Bernh. (deniifera Brun­ 143. Tachyporus macropierus Steph. Arten bør din). NEZ: Lystrup Skov, 1 eks. 1.9.1990 (G. benævnes scitulus Er. ( macropierus au et. nec Pritzl). Steph.) (Pope, 1977). 160. Atheta gyllenkali (Thoms.). NWJ: Førby 146. Cypha hanseni (Palm )(Hypocyptus h.). EJ: SøvedNørreVorupør(P.Jørum). NEJ: Hø­ Rands Fjord, i antal 28.7.1990, banket af stemark Skov (V. Mahler). egegrene (0. Vagtholm :Jensen). LFM: Res­ le Skov, 1 eks. 3.8.1990, banket af grenbunke 161. Aiheta diformis (Kr.). NEZ: Amager Fæl• (M. Hansen, J Pedersen). led, nogle eks. 25.4.1990, ved planterødder og i sprækker på åben, fugtig lerbund, samt 146. Cypha punctum (Motsch.) (Hypocypius 30.6.1990 og senere, i stort antal ved aften­ p.). EJ: Uldrup Bakker v. Sondrup, 1 eks. ketsjning (G. Pritzl, M. Hansen). 20.1.1990, sigtet af løv på fugtig bund (0. Vagtholm-Jensen). NEZ: Amager Fælled, 1 162. Dilacra vilis (Er. )(Atheta v.). B: Skelmyre eks. 3.8.1990, aftenketsjet (M. Hansen). i Rønne Plantage (G. Pritzl, M. Hansen). 148. Diglotta submarina (Fairm. & Laboulb.). 162. Atheia laticeps (Thoms.). B: Skelsmyre i EJ: As Hoved (0. Vagtholm:Jensen). Rønne Plantage, yderligere nogle eks. 15.6.1990 (G. Pritzl, M. Hansen). 149. Encephalus complicans Kirby (jfr. Mah­ ler, 1987; Hansen, Jørum, Mahler & Vagt­ 162. Hydrosmecta longula (Heer) (Atheta ihino­ holm-Jensen, 1991). Også i NWZ (Skarresø) bioides Kr.). B: flere steder (G. Pritzl, M. (G. Pritzl). Arten er nu kendt fra alle distrik­ Hansen). ter. *163. Hydrosmecta sepientrionum (Benick) (sub­ 150. Gyrophaena williamsi Strand. NEJ: Hø­ tillissima au et. part. nec Kr.) (efter longula ( = stemark Skov (V. Mahler). thinobioides) (Palm, 1970 (som >>subiilissima«);

108 En t. Meddr 59. 4 · 1991 Lohse, 1989). Arten er fundet i Danmark 174. Athetaorphana(Er.). SJ: GammelFrede­ (B): Salne v. Gudhjem, 2 hanner 13.6.1990, rikskog (V. Mahler). sigtet af planterødder i fugtigt, groft sand 17 7. Phloeopora concolor (Kr.) (Hansen, 1988; under en sten ved foden af en lille brink ved Hansen & al., 1990). W]: Ringive Kommu­ Bobbeå's udløb (G. Pritzl, M. Hansen). - neplantage, yderligere 2 eks. 7.4.1990, un­ Arten kendes i øvrigt kun fra Nord- og Mel­ der barkbilleangrebet fyrrebark sammen lemskandinavien, Halstein og Storbritanni­ med bl.a. Phyllodrepa vilis, Pytho depressus, Nu­ en (G. Pritzl). dobius lentus og Homalota plana (0. Vagtholm­ 163. Brundinia marina (Muls. & Rey) (Atheta Jensen). m.). NWZ: Højby Lyng v. Gudmindrup (M. 177. Calodera nigrita Mannh. NEJ: Høste­ Hansen). mark Skov (V. Mahler). 164. Atheta benickiella Brundin. Udbredt i EJ 177. Calodera protensa Mannh. NEJ: Høste­ (V. Mahler). mark Skov, 1 eks. sigtet i skovsump sammen 165. Atheta liliputana (Bris.) (alpina Benick) med bl.a. C. nigrita og riparia (V. Mahler). (Bangsholt, 1981). SJ: Gammel Frederiks­ 178. Chilopora Kr. Slægten bør benævnes kog, i antal 23.5.-24.6.1990, på græsset Parocyusa Bernh. (Muona, 1979; Lohse, marskeng (V. Mahler). W]: Nymindegab, 1 1989; jfr. også Hansen & Mahler, 1985). han 9.4.1990, under fugleådsel i klitterne (O. Vagtholm:Jensen). Også på Bornholm: Sal­ 179. Parocyusa tongitarsis (Er.) (Mahler, 1987) ne v. Gudhjem, l eks. 11.6.1990, på en død ( Chilopora l.). SJ: Genfundet i Tøndermar­ musvåge på stranden (M. Hansen). sken: Gammel Frederikskog, 15 eks. 30.5.-24.6.1990 og 1 eks. 8.10.-1.11.1990, i 169. Atheta pertyi (Heer). Arten bør benæv• fangglas på græsset ma;skeng langs en grøft nes aeneicollis (Sharp) (pertyi au et. nec Heer) (V. Mahler); Grøn A v. Jejsing, 1 stk. (Lohse, 1989). 1.6.1990, på åbredden (Simon Leonhard 169. Atheta hypnorum (Kies.). NWJ: Førby Sø leg., V. Mahler det.). v. Nørre Vorupør (P. Jørum). *179. Dinarda dentata (Grav.) var. maerkeli 170. Atheta montico/a (Thoms.). NEZ: Ama­ Kiesw. er en særskilt art, der bør benævnes ger Fælled (M. Hansen). maerkelii Kiesw. (Zerche, 1989).

171. Atheta eremita (Rye) ( hercynica Renko­ *179. Dinarda dentata (Grav.) var. hagensi nen). WJ: Søvig Sund (O. Vagtholm :Jensen, Wasm. er en særskilt art, der bør benævnes V. Mahler). NWJ: Førby Sø v. Nørre Vorup­ hagensii Wasm. (Zerche, 1989). ør (P. Jørum). 179. Ocalea latipennis Sharp (Bangsholt, 173. Atheta subsinuata (Er.). NEZ: Islev (M. 1981). EJ: Ibæk v. Munkebjerg, 1 eks. i blad­ Hansen). opskyl (P. Jørum).

173. Acrotona obfuscata (Grav.) (Mahler, 179. Meotica exillima Sharp (Mahler, 1987). 1987). Også på Bornholm: Blykobbe å (s.f. SJ: Fæsted Mose, 2 eks. 12.4.1986, i mos ved Sorthat), l han 8.6.1990, i opskyl (M. Han­ foden af birketræer (V. Mahler). sen). 181. Oxypoda lucens Muls. & Rey. LFM: 174. Acrotona consanguinea (Epph.) (Atheta c.). Krenkerup, 1 eks. 4.8.1990, sigtet omkring Også på Bornholm: Salne v. Gudhjem (G. gamle ege og bøge (M. Hansen). Pritzl). 182. Oxypoda recondita Kr. SJ: Gram Storskov 174. Atheta clientula (Er.). EJ: Høgdal, 2 eks. Q. Pedersen). 19.1.1990 (M. Hansen) og 2 eks. 28.1.1990 (V. Mahler). 183. Oxypodaflavicornis Kr. (amoena Fairm. &

Ent. Meddr 59, 4- 1991 109 Laboulb.). WJ: Billund (0. Vagtholm:Jen­ (gammelt) eksemplar med en noget upræcis sen). (?usikker) lokalitetsangivelse, dvs. >>Nord­ sjælland<<, og dette fund ligger langt uden for *183. Oxypoda tarda Sharp (efter brachyptera artens øvrige udbredelsesområde, kan arten Steph.) (Lohse, 197 4 ). Arten er fundet i ikke med tilstrækkelig sikkerhed opretholdes Danmark 0). SJ: Gammel Frederikskog, 1 som dansk. hun 30.5.-5.6.1990, i fangglas på marskeng (V. Mahler leg. et det., L. Zerche affid.). 191. Rybaxis laminata (Motsch.) (Bryaxis l.) anses nu ikke for artsforskellig fra longicornis 186. Aleochara sanguinea (L.). SZ: Rosenfelt, 1 (Leach) (sanguinea auct.), men blot som en eks. 2.12.1990, sigtet af kompost 0- Peder­ han-form af sidstnævnte (Besuchet, 1989). sen); Præstø, 1 eks. 18.3.1990, sigtet i hønse­ hus (M. Hansen). 186. Aleochara cuniculorum Kr. EJ: As Hoved HISTERIDAE (0. Vagtholm:Jensen). 193. Abraeus globulus (Creutz.) (jfr. Mahler, 186. Aleochara ruficornis Grav. EJ: Munke­ 1987). Arten henføres almindeligvis nu igen bjerg, i antal ultimo april 1990, i bøgeskov, til en særskilt slægt, som benævnes Cheta­ sigtet af løv med mange musegange (P. Jø­ braeus Portevin ( Chaetabraeus au et.) (Kanaar, rum, O. Vagtholm-Jensen) og senere (V. 1979; M azur, 1984 ). Mahler). 194. Abraeus globosus (Hoffm. ). Arten bør be­ *187. Aleochara verna Say (efter bipustulata L.). nævnes perpusillus (Marsh.) (Mazur, 1984), Lohse (1986) påpeger, at den hidtil som verna 194. Saprinus semistriatus (Scriba). Også på anførte art skal benævnes binotata Kr. (jfr. Bornholm (Salne v. Gudhjem) (M. Han­ Mahler, 1987), men at den rigtige, fra Nord­ sen). amerika beskrevne, verna også forekommer i Europa. Den er nu også fundet i Danmark 195. Gnathoncus nanus (Scriba). Arten bør 0). SJ: Gammel Frederikskog, 1 eks. benævnes rotundatus (Kugel.) (Kanaar, 1979; 30.5.-5.6.1990, i fangglas på græsset marsk­ M azur, 1984 ). eng. WJ: Skallingen, 1 eks. 19.2.1975 (Begge 196. Gnathoncus schmidti Reitt. EJ: Høgdal, i V. fund Mahler). kompost (V. Mahler). 187. Aleochara algarum Fa u v. Arten bør be­ 196. Myrmeles piceus (Payk.). Arten bør be­ nævnes obscurella Grav. (algarum Fauv.) (Loh­ nævnes paykulli Kanaar (piceus Payk. nec se, 1985). Marsh.) (Mazur, 1984). 187. Aleochara obscurella Grav. Arten bør be­ 196. Dendrophilus punctatus (Hbst.). Artsnav­ nævnes punctatella Motsch. (obscurella auct. net er korrekt og bør ikke, som anført hos nec Grav.) (Lohse, 1985). Silfverberg (1979), ændres til corticalis Payk. (M azur, 1984 ). PSELAPHIDAE *197. Hololepta plana (Sulzer) (før Platysoma) 187. Plectophloeus nubigena (Reitt.) (Hansen, (Witzgall, 1971). Arten er fundet i Danmark 1973). EJ: Rugård, Djursland, i antal (Ø). LFM: Tromnæs, 14 eks. 4.-5.4.1990, 13.4.1990, sigtet af mørt, hvidligt, tørt bøge­ under tyk bark på væltet poppel (V. Mahler, ved (M. Hansen, J. Pedersen). J ane Anderson), og senere i samme og andre popler (fl. samlere). Arten er langt overve­ 188. Euplectus Jauveli Guill. (falsus Bedel). jende knyttet til gamle popler. Den har i nye­ Udbredt i SZ (M. Hansen m.fl.). re tid spredt sig til Nordtyskland og er des­ 190. Brachygluta paludosa (Peyr.) (hanseni Be­ uden fundet i Sydnorge og Finland, men suchet ). Da der kun foreligger et enkelt endnu ikke i Sverige.

Ent. Meddr 59. 4 · 1991 110 197. Platysoma Leach. Slægten opfattes, som Mellembrystets forrand afstudset hos Hansen (1964 ), afKanaar (1979) og Ma­ eller svagt buet, ikke urlrandet i zur (1984) i bredere forstand, end den be­ midten ...... Atholus handles af Silfverberg (1979). Således henfø­ res arter af Cylister (jfr. Hansen, 1988 og De danske arter fordeler sig på slægterne Hansen & al., 1990) til Platysoma. som følger: Margarinotus Mars. omfatter arterne fra 197. Platysoma angustatum (Hoffm.) (Cylister terricola t.o.m. cadaverinus, samt arterne fra a.) (Hansen & al., 1990). Artsnavnet bør væ• stercorarius t.o.m. marginatus. re ferrugineum (Thunb.) (M azur, 1984 ). Hister L. omfatter unicolor og arterne fra 197. Hister L. Slægten inddeles nu alminde­ quadrinotatus t.o.m. bissexstriatus. ligvis i flere slægter. Silfverberg (1979) anfø­ Atholus Thoms. omfatter arterne fra bima­ rer - foruden selve Hister - slægterne Gram­ culatus t.o.m. corvinus. mostethus Lewis, Paralister Bickhardt og Atho­ 197. Margarinotus cadaverinus (Hoffm.) (Hi­ lus Thoms. Imidlertid synes en noget afvi­ sier c.). Arten bør benævnes brunneus (Fab r.) gende slægtsopfattelse at have vundet ind­ og ikke, som angivet afBangsholt (1981), im­ pas i de senere år (Kryzhanovskij & Rei­ pressus (Fabr.) (Kanaar, 1979; Mazur, 1984). ehardt, 1976; Kanaar, 1979; Vienna, 1980; Mazur, 1984 ). Således henføres (bl.a.) Gram­ 198. Margarinotus stigmasus (Mars.) (Hister s.) mostethus, Paralister og nogle af arterne inklu­ regnes nu almindeligvis (som også hos Han­ deret af Silfverberg (Le.) i Hister nu alminde­ sen (1964 )) for en selvstændig art og ikke, ligvis til slægten Margarinotus Marseul. Af­ som anført af Silfverberg (1979), for et syno­ grænsningen af slægten Atholus er hos oven­ nym til carbonarius (Hoffm.) (Kryzhanovskij nævnte forfattere i overensstemmelse med & Reiehardt, 1976; Kanaar, 1976; Vienna, Silfverberg (Le.). 1980; Mazur, 1984). Artsnavnet bør være De tre slægter kan adskilles således: punctiventer (Mars.) (Kanaar, Le.; Mazur, 1. Vingedækkernes ydre subhumeral­ Le.). stribe veludviklet, forbundet med 198. Atholus bimaculatus (L.) (Hister b.). EJ: den indre, så der dannes en enkelt Høgdal (S. Kristensen, M. Hansen m.fl.). komplet subhumeralstribe (hos ster­ SZ: Rosenfelt O- Pedersen m.fl.). NEZ: Hø­ corarius forsvindende bagtil). Mel­ rup (M. Hansen). lembrystets forrand i midten med en udranding til optagelse af for­ LYCIDAE brystforlængelsen. Pronoturo på hver side, foruden siderandstriben cosnardi (Chevr.) (Dictyopterus med 1 eller 2 sidestriber . . ivfargarinotus Jørum). subhumeral­ stribe manglende eller umw­ LAMPYRIDAE lor) i det højeste antydet som et svagt 200. -nostHutem'iS hemipterus (Goeze). B: Sal­ rudiment, der ikke er forbundet Hansen). med den indre; sidstnævnte d- Ier ofte manglende ...... CANTHARIDAE 2. Pronotum på hver side, foruden 205. Maithodes fibulatus Kiesw. Også på siderandsiriben, med 2 sidestriber. Bomhelm Gudhjem) (M. Han­ Mellembrystets forrand i midten sen). med en urlranding til optagelse af ...... Hdc:Y 205. Maltitodes brevicollis (Payk.). Også på Pronotum på hver side, foruden Bornholm (Salne v. Gudhjem) Han- siderandstriben, med 1 sidestribe.

En,. Meddr 59, 4 · 1991 111 PHLOIOPHILIDAE vet overset. Arten er ikke fundet i Skandina­ (Dasytetidae part.) vien, og fra Nordtyskland foreligger kun få, gamle fund. 207. Phtoiophitus edwardsi Steph. (Phtoeophi­ lus e.). EJ: Hald Ege (V. Mahler, P. Jørum). MELYRIDAE 211. Laricobius erichson i Rosenh. SJ: Stensbæk (Dasytetidae) Plantage (S. Kristensen). SZ: Øster Eges­ borg (M. Hansen). 207. Danacea pallipes (Panz.) (Danacaea p.) (Bangsholt, 1975). Da det eneste danske ek­ semplar, taget ved Tillitse Strand, blev ind­ ELATERIDAE samlet i en periode med vinddrift og forgæ• 212. Ampedus cinnabarinus (Esch.) (Etater c.). ves eftersøgt siden (G. Pritzl), synes der at Der foreligger et eks. med helt sorte vinge­ være tale om en tilfældig tilflyver, og arten dækker, fundet i EJ: Sødal Skov, i en ege­ bør således udgå som dansk. stub, blandt flere normalt farvede individer 208. Dasytes subaeneus Schonh. Da der kun (0. Martin). foreligger et enkelt (gammelt) eksemplar *213. Ampedus quercicota (Buys.) (efter pomonae med usikker lokalitetsangivelse (>>vistnok i Steph.). Arten er fundet i Danmark (Ø). Silkeborgegnen«), og dette fund ligger noget LFM: Bremersvold, 1 eks. 20.6.1903 (Z. uden for artens øvrige udbredelsesområde M.); Keldskov v. Bremersvold, 20 eks. (den er slettet som svensk, j fr. Lundberg, 10.2.-3.3.1990 (0. Martin, Sigurd Munch); 1986), kan arten ikke med tilstrækkelig sik­ Sundby Storskov, 1 eks. 23.5.1989 (H. kerhed opretholdes som dansk. Hendriksen) og c. 20 eks. 9.6.-15.9.1990 (0. Martin, Sigurd Munch); Falster (uden nær• CLERIDAE mere lokalitetsangivelse ), 2 eks. c. 1850 (Z. M.). Arten synes at foretrække avnbøg, men 210. Opito domesticus (Sturm). Fra ældre tid er herhjemme også fundet i el; imago kan ta­ foreliggerendelfund(SJ, EJ, F, LFM, NEZ, ges på blomstrende hvidtjørn (0. Martin). B), men arten synes at være blevet sjældnere og er efter 1950 kun fundet følgende steder. 213. Ampedus nigroflavus (Goeze) (Etater n.). SJ: Løgumkloster; Vojens. NEJ: Læsø. F: NWZ: Grøntved Overdrev v. Brorfelde (O. E. Ringe. LFM: Nørreballe. SZ: Vordingborg; Martin, Palm). Næsbyholm. NEZ: København-egnen; 213. Ampedus hjorti (Rye) (Etater h.). Arten er Græsted. B: Rø. - Arten synes herhjemme herhjemme også fundet i ask (LFM: Kren­ udelukkende at forekomme i og ved bygnin­ kerup), samt i hvidtjørn og gran (NEZ: Dy­ ger. rehaven) (0. Martin). 210. Thanasimus formicarim (L.). Arten fin­ 215. Ampedus nigrinus (Hbst.) (Etater n.). des ogsåjævnligt i løvtræ, f.eks. ask (O. Mar­ Herhjemme nu fundet i fyr (NEZ: Sortemo­ tin, M. Hansen) (se også Bangsholt, 1981). se v. Farum) (0. Martin, Sigurd Munch). 210. Trichodes apiarius (L.). Der foreligger 215. Ischnodes sanguinicollis (Panz.). LFM: fortsat kun det i fortegnelsen nævnte, c. 120 Pederstrup, i poppel (0. Martin, Sigurd år gamle fund fra Ebeltoft (2 eks.). Selv an­ Munch). givelsens rigtighed forudsat giver dette fund 215. Procraerus tibiatis (Lac.). LFM: Marien­ ikke tilstrækkelig grund til at fastslå, at arten borg (0. Martin). lever og yngler her i landet, idet det ikke vel kan tænkes, at en så stor og iøjnefaldende, 216. Cardiophorus rujicollis (L.). WJ: Ringive blomstersøgende solskinsart skulle være ble- Kommuneplantage (0. Vagtholm:Jensen).

112 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 216. Dicronychus cinereus (Hbst.) ( Cardiophorus elserne i fortegnelsen tyder på, at arten i det c.). Genfundet i SJ: Frøslev, 2 eks. 27.5.1987 mindste periodevis har ynglet her i landet. (H. Hendriksen). Også på Øerne, LFM: 228. Agrilus laticomis (Ill. ). NEZ: Tisvilde Møns Fyr, 1 eks. 18.5.1990, ketsjet på en ru­ Hegn (H. Hendriksen). deratmark (E. Palm). 229. Trachys troglodytes Schonh. EJ: udbredt 216. Dicronychus equisetoides Lohse ( Cardiopho­ på Mols (fl. samlere). B: Sose, i antal 7. og rus equiseti auct.). F: Hverringe Klint (H. 14.6.1990 (G. Pritzl, M. Hansen). Hendriksen). SZ: Stevns Klint (E. Palm). 221. Selatosomus cruciatus (L.) ( Corymbites c.) SCIRTIDAE (jfr. Hansen, Jørum, Mahler & Vagtholm­ (Helodidae) Jensen, 1991). LFM: flere steder(S. Kristen­ sen m.fl.). 231. Cyphon hilaris Nyholm. Også på Born­ holm (Åremyr i Almindingen) (M. Hansen). 221. Calarnbus bipustulatus (L.) ( Corymbites b.) (jfr. Mahler, 1987). Efter 1950 foreligger der 231. Prionocyphon serricomis (Mul!.). EJ: Hou endnu nogle fund fra Lolland-Falster og SZ, Skov (V. Mahler). NEJ: Livø (P. Jørum). hvor arten synes at være udbredt. DASCILLIDAE EUCNEMIDAE 232. Dascillus cervinus (L.). Der foreligger en 224. Metasis buprestoides (L.). Af denne art, del fund fra ældre tid (alle distrikter undta­ der herhjemme ikke var fundet i mere end gen WJ og NWJ), men arten synes at være 100 år, foreligger nu et nyt fund. SJ: Sand­ gået stærkt tilbage i nyere tid. Efter 1950 kun bjerg, 1 dødt (næsten intakt) eks., august fundet følgende steder. WJ: Billund. LFM: 1985 Qyrki Muonaleg. et det., coll. V. Mah­ Frejlev; Hydesby; Kartofte Mose; Høje ler). Møn (flere steder). SZ: Sorø. NEZ: Bognæs; Grønholt Vang v. Fredensborg. B: Kobbeå 224. Eucnemis capucina Ahr. Af denne art, v. Østerlars. der herhjemme ikke var fundet siden 1876, foreligger nu et nyt fund. LFM: Pederstru p, larve- og imagorester i hul poppel (1989), ELMIDAE imagines i stort antal i juli 1989-90, løbende (Elminthidae) inde i samme træs hulhed fra kl. ca. 18 til 22 234. Riolus cupreus (Mull.). SZ: Sorø Sø, 2 (0. Martin, Sigurd Munch). eks. 19.8.1990 (M. Hansen, J. Pedersen). 225. Hylis olexai (Palm) (Mahler, 1987). NEZ: Frederiksdal, 2 eks. 1989 og 1990, på DERMESTIDAE bøgestamme (0. Martin). 2. danske lokali­ 236. Dermestes macutatus De g. ( vulpinus tet. Fabr.). Foruden de i fortegnelsen (Hansen, 225. Hylis foveicollis (Thoms.) (Hypocoelus 1964) nævnte fund fra forrige århundrede, fieiseheri Olexa) (Bangsholt, 197 5). Der fore­ foreligger af denne synantrope art kun en­ ligger yderligere nogle fund fra NEZ, hvor kelte fund af indslæbte eksemplarer (bl.a. arten nu er udbredt. De fleste danske fund er Århus (1979) (Mahler, 1987)). Der synes ik­ fra nåletræ, men arten er også fundet i løv­ ke, på denne baggrund, at være tilstrække• træ (el) (0. Martin, Sigurd Munch). ligt grundlag for at betragte arten som hø­ rende til den danske fauna. BUPRESTIDAE 236. Dermestes undutatus Brahm. Denne sy­ *227. Melanophila acuminata (De g.). Trods der nantrope art, som blev fundet for mange år ikke foreligger nyere fund af denne art, bør siden i et garveri i København, er ikke siden den henregnes som dansk, da flere af angiv- fundet her i landet, og der synes ikke at være

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 113 tilstrækkeligt grundlag for at betragte arten Skørping. LFM: Krenkerup. NEZ: Dyreha­ som dansk. ven; St. Dyrehave; Grib Skov; Tisvilde. B: Ekkodal en. 23 7. Dermestes ater De g. ( cadaverinus F ab r.). Denne synantrope art, som kun er fundet for mange år siden i København ( soyakage­ KATERETIDAE fabrikken) og Århus (oliefabrikken), er - (Nitidulidae part.) bortset fra et fund fra >>De forenede Vatfa­ 244. Kateretes rufilabris (Latr.) (Cateretes r.). brikker<<, 1950 (uden belæg) (K. Arevad) - SJ: Gammel Frederikskog (V. Mahler). ikke siden fundet her i landet, og der synes ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at be­ NITIDULIDAE tragte arten som dansk. 246. Meligethes coeruleivirens Fi:irst. (coeruleovi­ 237. Attagenus smirnovi Zanthiev (longicornis rens auct.). EJ: Sønderbæk (P. Jørum). auct. nec Pie) (Hansen, 1970). SZ: Vording­ borg O· Pedersen). 247. Meligethes haemorrhoidalis Fi:irst. EJ: Fussingø (P. Jørum). 23 7. Attagenus bifasciatus (Oliv.) (Hansen, 1970). Af denne synantrope art foreligger 248. Meligethes exilis Sturm. NEJ: Livø (P. kun et enkelt fund fra Søborg (1965). Dette Jørum). fund synes ikke at give tilstrækkeligt grund­ 248. Carpophilus ligneus Murray (decipiens lag for at betragte arten som hørende til den Horn). Denne synantrope art er kun fundet danske fauna. få gange her i landet, senest i 1934 (Mahler, 239. Trogoderma gtabrum (Hbst.) (nigrum 1987), og der synes ikke at være tilstrække• Hbst.). Af denne synantrope art foreligger ligt grundlag for at opretholde den som kun et enkelt eksemplar fra forrige århun• dansk. drede, og der er således ikke tilstrækkeligt 249. Carpophilus hemipterus (L.). EJ: Kloster­ grundlag for at opretholde arten som dansk. mølle v. Mossø, 1 eks. november 1990, i en fi­ 239. Trogoderma versicolor (Creutz.). Af den­ gen Oan Kjærgård leg., V. Mahler det.). ne synantrope art foreligger kun et enkelt 90 249. Carpophilus marginellus Motsch. (Mah­ år gammelt eksemplar, og der er således ikke ler, 1987). SZ: Rosenfelt, 1 eks. 25.11.1990, i tilstrækkeligt grundlag for at opretholde ar­ kompost (M. Hansen). ten som dansk. 249. Carpophilus obsoletus Er. (Mahler, 1987). 240. Trinodes hirtus (Fabr.). SZ: Præstø (M. Denne synantrope art er kun fundet få gan­ Hansen, J. Pedersen). ge her i landet, senest i 1928 (Mahler, 1987), og der synes ikke at være tilstrækkeligt BYRRHIDAE grundlag for at opretholde den som dansk. 241. Gurimopsis setigera (Ill.) (Syncalypta s.). 249. Carpophilus dimidiatus (Fabr.). Arten Også på Bornholm; Hasle Teglværk (G. findes nu og da indført med partier af mand­ Pritzl). ler, nødder o.lign., men har næppe etableret sig uden for de samme partier (K. Arevad). Der synes således ikke at være tilstækkeligt TROGOSITIDAE grundlag for at opretholde arten som dansk. ( Ostomidae) 249. Carpophilus mutilatus Er. De danske ek­ 243. Thymalus limbatus (Fabr.). Arten synes semplarer tilhører pilosellus Motsch .. 0- J eli­ at være blevet sjældnere i nyere tid. Efter nik det.). Arten er kun fundet i Århus og Kø­ 1950 kun fundet følgende steder. EJ: Silke­ benhavn i forrige århundrede (Mahler, borg. NEJ: Rold Skov; Skindbjerglund v. 1987), og der synes ikke at være tilstrække-

114 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 ligt grundlag for at opretholde den som Hørup, nogle eks .. 1.9.1990 (M. Hansen, G. dansk. Pritzl). Alle steder under lignende forhold. 249. Nitidu/a rufipes (L.). Arten synes at væ• CUCUJIDAE re blevet sjældnere i nyere tid. Efter 1950 kun fundet følgende steder. SJ: Rømø. W]: 258. Ahasverusadvena(Waltl). E]: Høgdal(S. Ejstrupholm; Søby v. Kølkjær. EJ: Nørre Kristensen, M. Hansen m.fl.). SZ: Vording­ Snede. NWZ: Kongstrup Klint på Røsnæs. borg-egnen (J. Pedersen m.fl.). NEZ: Hø­ NEZ: flere steder. rup (M. Hansen,]. Pedersen). 249. Nitidu/a carnariq (Schall.). Arten synes 260. Cryptolestes ferrugineus (Steph.) (Laerno­ at være blevet sjældnere i nyere tid. Efter phloeus j). SZ: udbredt (J. Pedersen m.fl.). 1950 kun fundet SJ: Rømø; Vojens. W]: Blå• NEZ: Hørup (M. Hansen, ]. Pedersen). vand; Ejstrupholm; Søby v. Kølkær. EJ: An­ Flere gange i halm- og kornrester. holt. NEJ: Læsø. F: Ristinge Klint. LFM: Nørreballe. SZ: Strøby. NWZ: Yderby EROTYLIDAE Lyng. NEZ: Herlev; Asserbo. 261. Cornbocerus glaber (Schall. ). SJ: Gammel 249. Epuraea fuscicollis (Steph.). LFM: Frederikskog, 4 eks. 23.-30.5. og 1 eks. Krenkerup, 1 eks. 4.8.1990 (M. Hansen). 30.5.-5.6.1990, i fangglas på græsset marsk­ eng (V. Mahler). RHIZOPHAGIDAE CRYP1DPHAGIDAE 255. Rhizophagus Jerrugineus (Payk.). NEJ: Høstemark Skov (V. Mahler). 262. Pararnecosorna rnelanocephalurn (Hbst. ). EJ: Langå (P. Jørum). B: Salne v. Gudhjem MONOTOMIDAE (G. Pritzl, M. Hansen). *257. Monotomagotzi Holzsch. & Lohse (efter 263. Henoticus serratus Gyll. EJ: Viskuro Sav­ bicolor). Denne nyligt beskrevne art er nu og­ værk v. Torsager (P. Jørum). så fundet i Danmark 0) (Hansen & Kristen­ 264. Cryptophagus rnicaceus Rey (Mahler, sen, 1991). EJ: Høgdal, 1 eks. 19.1.1990 (M. 1987). SZ: Rosenfelt, 2 eks. 15.11.1990, sigtet Hansen) og l eks. 11.2.1990 (S. Kristensen), af hul eg med rester af Vespa crabro-bo, sam­ sigtet fra staldgødning (se endvidere neden­ men med C. pallidus og Anirys rubens (J. Pe­ for under M. spinicollis). dersen). *257. Monotoma spinicailis Aube. Arten er nu 264. Cryptophagus Jallax B.-Br. (furnatus auet. fundet i Danmark (J, Ø) (Hansen & Kri­ nec Marsh.). EJ: Høgdal (M. Hansen). stensen, 1991). EJ: Høgdal, i stort antal 264. Cryptophagus palfidus Sturm. SZ: Ro- 19.1.1990 og senere (M. Hansen, S. Kristeli­ nogle eks. 15 .11. og 2.12.1990, sigtet sen m.fl.), sigtet fra staldgødning i selskab af smuld fra hul eg (J. M. Han- med bl.a. Cercyan atricapillus, Eutheia scydmae­ sen). noides, Phacophallus parurnpunctatus, Philonthus ventralis, Quedius assirnilis, At/uta clientula, 268. Atomaria dituta Er. Ivlunkebjerg, 1 Atholus birnaculatus, Carcinops purnilio, Gna­ eks. 20.5.1990, sigtet af mos løv på en bøgeskråning med musegange, sammen thoncus schrnidti, Monotoma picipes, M. bicolor, med bl.a. kfedon brunneus og Aleochara ruficor­ M. longicollis, M. gotzi, Ahasverus advena, Myce­ nis (V. Mahler). tophagus quadriguttatus, Anthicus flora/is, A. for­ micarim og Alphitophagus bifasciatus. SZ: Ro­ 271. Ootypus globosus (Waltl). ~J: Gammel senfelt, nogle eks. 25.11.1990 (M. Hansen, J. Frederikskog (V. Mahler). SZ: Rosenfelt Pedersen, S. Kristensen). NEZ: Stampeskov (M. Hansen, J. Pedersen); Svinø Strand v. Rådvad, 1 eks. 30.12.1990 (M. Hansen); (M. Hansen).

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 115 PHALACRIDAE det., coll. Z. M.).- Dette fund giver ikke til­ strækkeligt grundlag for at betragte arten 271. Phalacrus jimetarius (Fabr,) (coruscus som hørende til den danske fauna. Med hen­ Panz.). Arten synes at være blevet sjældnere syn til bestemmelsen, se Peez, 1967). i nyere tid og er efter 1950 kun fundet følgen­ de steder. EJ: Silkeborg; Sletterhage; Mols 2 7 7. (Adisternia watsoni (Woll.) (efter Cartode­ (udbredt); Nord-Samsø. NWJ: Handbjerg. re). Af denne kosmopolitiske art foreligger NEJ: Rold Skov. F: Langesø; Stige Ø; Tørre­ nu også et dansk fund (Ø) (Hansen & Peder­ sø. NWZ: Kongstrup Klint på Røsnæs. sen, 1991). NEZ: Sundby, Amager, 2 eks. NEZ: Jægerspris Nordskov; Tisvilde. hhv. 19. og 20.3.1990, fundet i et køkken i sel­ skab med bl.a. Oryzaephilus mercator. - Arten 272. Olibrus baudueri Flach. SZ: Næstved O· er udbredt over det meste af Europa og er Pedersen, M. Hansen). også fundet i de :fleste af vore nabolande, 273. Stilbus atomarius (L.). WJ: Ringive men overalt kun sporadisk og tilsyneladen­ Kommuneplantage (0. Vagtholm:Jensen). de udelukkende synantropt. Selv om om­ LFM: Røvblege (M. Hansen). stændighederne ved det danske fund derfor ikke umiddelbart giver anledningtil at anta­ LATRIDIIDAE ge, at arten skulle være ført hertil fra udlan­ (Lathridiidae auct.) det, er der med dette ene fund dog næppe heller tilstrækkeligt grundlag for at betragte 274. (Holoparamecus kunzei Aube (før Lathri­ arten som hørende til den danske fauna). dius). Arten er af og til fundet indslæbt, men så vidt vides aldrig ynglende, her i landet, 277. Corticaria fulva (Com.). SZ: Præstø, i bl.a. fundet i Københavns Frihavn, 1 eks. antal10.3. og 18.3.1990, sigtet af halmballer 14.4.1952 (Th. Skovgaard leg., W. Rucker i gammel stald, særlig i de skimlede partier det., coll. Z. M.). Med hensyn til bestem­ mellem ballerne, bl.a. i selskab med talrige melsen, se Peez, 1967).) Thes hergrothi (M. Hansen, J Pedersen). 2 7 4. Stephostethus altema ns (Mannh.) ( Lathri­ *278. Corticaria Joveola (Beck). Arten er fun­ dius a.). WJ: Kielund Plantage, 1 eks. det i Danmark (Ø). NEZ: Rude Hegn, 1 31.3.1990, sværmende i skovens sydlige ud­ eks. 12.3.1899 (Rosenberg leg., W. Rucker kant (S. Kristensen). NEZ: Hareskoven, 1 det., coll. Z. M.). Der foreligger intet nær• eks. 25.4.1987 (H. Liljehult). mere om fundomstændighederne. 275. Cartodere constricta (Gyll.) (Lathridius 279. Melanophthalma curticollis (Mannh.) constrictus). NEZ: Sundby, Amager, 1 eks. (transversalis auct. nec Gyll.) (jfr. Hansen & 17.1.1990, på et loft (M. Hansen). al., 1990). Også NWZ (Højby Lyng v. Gud­ mindrup) (M. Hansen). 275. Latridius anthracinus Mannh. (Enicmus a.) (Hansen, 1970). EJ: Høgdal (V. Mahler). MYCETOPHAGIDAE 276. Enicmus jungieo/a Thoms. NEZ: Grib 279. Mycetophagus piceus (Fabr.). SZ: Vallø Skov, 1 eks. 17.9.1920 (Schaltz leg., W. Ruc­ Dyrehave (0. Martin). ker det., coll. Z. M.). 280. Mycetophagus quadriguttatus Mull. EJ: 277. Dienerellafiliformis (Gyll.) (Cartoderej). Høgdal, 1 eks. 11.2.1990 (V. Mahler, S. Kri­ SZ: Vordingborg-egnen og Præstø O· Peder­ stensen). NEZ: Hørup, 4 eks. 1.9.1990, i en sen, M. Hansen). stald (M. Hansen). 277. (Dienerella costulata (Reitt.) ( efterjilum). 280. Mycetophagus populi Fabr. SZ: Vallø Dy­ Der foreligger et gammelt eks. fra Køben­ rehave (0. Martin). havn, fundet ( ca. år 1900 ?) i en insektkasse i Zoologisk Museums samling (W. Rucker 280. 1jphaea decipiens Lohse (Hansen, Jø-

116 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 rum, Mahler& Vagtholm -Jensen, 1991). SZ: 293. Xylographus bostrychoides (Duf.) (bostri­ Rosenfelt, i meget stort antal 25.11.1990, i choides au et.). Der foreligger fortsat kun de to varme gærende bunker af korn og avner (M. gamle eksemplarer fra Dyrehaven, som er Hansen, S. Kristensen, J. Pedersen). NEZ: omtalt af Hansen (1964 ). Som også nævnt Stampeskov v. Rådvad, i antal 15.9.1990, i der, falder dette fund langt udenfor artens skimlede majskerner (M. Hansen, H. Lilje­ naturlige hjemsted og kan ikke anses for til­ hult); Hørup, i antal 29.8.1990, i halmbun­ strækkeligt grundlag for at betragte arten ker (M. Hansen, J. Pedersen). som dansk.

COLYDIIDAE LYCTIDAE 281. Synchita humeralis (Fabr.). Også på *295. Lyctus brunneus (Steph. ). På basis af an­ Bornholm (Salne v. Gudhjem) (G. Pritzl). givelserne hos Bangshalt (1981) må arten an­ ses for dansk. COCCINELLIDAE 286. Scymnus mimulus Capra & Fiirsch (rufipes ANOBIIDAE auct. nec Fabr.). B: flere steder (M. Hansen). 300. Ochina ptinoides (Marsh.). LFM: Høj­ 288. Halyzia sedecimguttata (L.) ( Coccinella s.). bygård, talrige rester 15.12.1990, i opad mu­ Der foreligger en del fund fra ældre tid (EJ, ren voksende Hedera helix; Resle Skov, 1 eks. NEJ, F, LFM, SZ, NWZ, NEZ, B), men ar­ 11.6.1990, på brændestabel af eg bevokset ten er blevet sjældnere og er efter 1950 kun med Hedera helix. (Begge fund J. Pedersen), fundet følgende steder. EJ: Juelsminde, 3. og 4. danske lokalitet. 1950. F: Lohals, 1950. LFM: Bøtø, 1989. 301. Anitys rubens (Hoffm.). SZ: Rosenfelt, NEZ: Jægerspris, 1951; St. Dyrehave, 1950. 2.12.1990, rester i gammel, rødmuldet eg 289. Myrrha octodecimguttata (L.) ( Coccinella (M. Hansen, J. Pedersen). o.). WJ: Grene Sande (O. Vagtholm -Jensen); Brande (K. Arevad). EJ: Flere steder (fl. PTINIDAE samlere). NEJ: Birkelse (K. Pedersen); Læs• 301. Gibbium psyllioides (Czenp.) (psylliodes ø Klitplantage (K. Arevad). F: Østrig (fl. au et.). Bortset fra enkelte nyere fund af ind­ samlere); Seden (N. M.). SZ: flere steder (fl. slæbte eksemplarer (bl.a. Århus, 1966), er samlere). NWZ: Bildsø Skov (N. M.). NEZ: arten kun fundet i forrige århundrede i Kø­ udbredt (fl. samlere). benhavn, og der er ikke tilstrækkeligt grund­ 289. Harmonia quadripunctata (Pontopp.) lag for at opretholde arten som dansk. ( Coccinella q.). SJ: Halk. B: S tampen v. Røn­ ne. (Begge fund M. Hansen). 301. Mezium sulcatum (Fabr.). Arten er kun fundet synantropt i København i forrige år• 290. Coccinella magnijica Redtb. (distincta hundrede, og der er ikke tilstrækkeligt Fald. nec Hbst. ). NEJ: Høstemark Skov (V. grundlag for at opretholde arten som dansk. Mahler). 301. Trigonogenius globulus Sol. Denne syn­ CISIDAE antrope art er her i landet vistnok udeluk­ kende fundet i bestemte importerede vare­ 292. Cissetiger Mell. NEJ: Høstemark Skov partier, og yngler her formodentlig ikke. De (V. Mahler). i fortegnelsen nævnte fund er vistnok alle af 293. Ropalodontus perforatus ( Gyll.) ( Rhopalo­ meget gammel dato, og i nyere tid er arten dontus p.). EJ: Århus (N. M.); Fussingø (0. kun fundet ganske få gange, bl.a. i et apotek Vagtholm-Jensen). NEJ: Høstemark Skov i København (1979) (Statens Skadedyrlabo­ (P. Jørum). SZ: flere steder (fl. samlere). ratorium). Der er ikke tilstrækkeligt grund­ NEZ: Frederiksdal (V. Mahler). lag for at opretholde arten som dansk.

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 117 302. Ptinus dubius Sturm. B: Boderne, 1 eks. MELANDRYIDAE 9.6.1990 (M. Hansen). (Serropalpidae) 303. Ptinus bicinetus Sturm. Af denne syn­ 316. Hypulus quercinus (Quens.). EJ: Sødal antrope art foreligger fortsat kun det ene Skov (P. Jørum). eksemplar fra København (1925) (Hansen, 316. Hypulus bifasciatus (Fabr.). B: Salne v. 1964 ), og der er ikke tilstrækkeligt grundlag Gudhjem (M. Hansen). for at betragte arten som hørende til den danske fauna. 317. Melandrya barbata (Fab r.). LFM: Vinde­ holme Skov, 1 eks. 10.5.1990 (0. Martin). 303. Ptinus pusillus Stur"m. SZ: Varpelev, 1 eks. 18.3.1990, i kornaffald O- Pedersen). NEZ: Kgs. Lyngby, 6 eks. 23.3. og TENEBRIONIDAE 27.3.1990, under gamle, formuldede, skim­ lede kornsække i en mølle O- Pedersen, M. 322. Scaphidema metallicum (Fab r.). Arten er Hansen). Alle eksemplarer er hunner. også fundet i gran (0. Martin) og thuja O­ Pedersen). SALPINGIDAE 322. Alphitophagus bifasciatus (Say). EJ: Høg­ 306. Lissoderna cursor (Gyll.). LFM: Resle dal (M. Hansen, S. Kristensen m.fl.). SZ: Skov, 1 eks. 3.8.1990 (M. Hansen). Rosenfelt O- Pedersen m.fl.). NEZ: Hørup Q. Pedersen, M. Hansen). ADERIDAE 323. Latheticus oryzae Waterh. Denne syn­ antrope art er næsten udelukkende fundet i 308. Aderus populneus (Creutz.). SZ: Rosen­ gammel tid. Fra nyere tid foreligger kun op­ felt, 1 eks. 21.11.1990, i gammelt, kasseret bi­ lysninger om ganske få og oplagt tilfældigt stade med korn- og papiraffald Peder­ O- indslæbte eksemplarer (Statens Skadedyrs­ sen). laboratorium). Der er derfor ikke tilstrække• ligt grundlag for at betragte arten som hø­ ANTHICIDAE rende til den danske fauna. 309. Anthicus sellatus (Panz.). F: Ristinge 324. Palorus ratzeburgi (Wissm.). Også fun­ Klint (M. Hansen). det i Jylland. EJ: Kolding Havn, 27.5.1980, i kornlast i skib; Horsens, 24.11.1978, i byg MELOIDAE fra kornlager. WJ: Thisted, 8.4.1981, i malt på fabrik. (K. Arevad). 310. Meloe brevicailis Panz. NWJ: Fur, 1 eks. 19.4.1990 Qane Anderson, V. Mahler). 324. Palorus subdepressus (Woll.). De eksem­ plarer, der sidder under dette navn i samlin­ MORDELLIDAE gerne på Zoologisk Museum (Kbh.) dendig de eneste danske, j fr. Hansen, 312. Mordetlistenu/a perrisi (Muls.) (Mordelli­ har vist sig stort set alle at tilhøre P. ra'"'eUlu!'t stena p.) B: S tampen v. Røn~ e (NI. Hansen, O- Pedersen); blev kun 1 eks. fra Kø· G. Pritzl). benhavn

TETRATOMIDAE (Serropalpidae part.) 314. 1etratoma desmaresti Latr. (jfr. Hansen & 324. 'Fribolium tustaneum (Hbst. al. 1990). Der foreligger yderligere en del ek­ (S. Kristensen). SZ: semplarer fra EJ: Hald Ege (K. Pedersen Pedersen). -Også hmdet 1 m.fl.). Skov, 1 eks. 2.9.1990, under granbark angre-

118 Ent. Meddr 59, 4- 1991 bet af lps typographus, sammen med Placusa eks. 3.6.1964 (0. Vagtholm-Jensen); Silke­ depressa (0. Vagtholm-Jensen). borg, 1959 (K. Pedersen); Mårup på Samsø, 1954 (Z. M.). NWJ: Ørgård v. Nors, 1954 324. Gnathocerus cornutus (Fabr.). EJ: Silke­ (Z. M.); Hansted,reservatet, 1956 (M. Rud­ borg, i stort antal1.6.1966, i en pose mel (K. kjøbing). NEZ: Lange Sø v. Ringsted, 1952 Pedersen). (N. M.); Ryget Skov, 1950 (N. M.); Sønder­ 324. Uloma cutinaris (L.). NEZ: Høed Skov skov v. Høvelte, 1950 (Z. M.); Tokkekøb v. Ortved (0. Martin). Hegn, 1954 (Z. M.). B: Paradisbakkerne, 324. Alphitobius laevigatus (Fabr.). Denne 1954 (Z. M.). - Assendrup-fundet er antage­ lig det seneste i det nordlige Europa. synantrope art er næsten udelukkende fun­ det i gammel tid, og har muligvis aldrig yng­ 330. Aphodiusjoetidus (Hbst.). Arten er gået let her over en længere periode. Fra nyere tid stærkt tilbage. De seneste danske fund er så foreligger kun oplysninger om ganske få og vidt vides fra F: Ærø, nogle eks. 13.4.1939 oplagt tilfældigt indslæbte eksemplarer. Ar­ (Z. M.), og NEZ: Jægerspris, 1 eks. 11.8.1946 ten adskiller sig således i denne henseende (N. M.). markant fra A. diaperinus, som nu synes at 331. Aphodius sordidus (Fabr.). Arten er gået have etableret faste bestande mange steder stærkt tilbage i nyere tid. Det seneste danske her i landet (særlig i hønserier og kyllinge­ fund synes at være fra NWZ: Nekselø, 1 eks. huse). Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for 26.8.1956 (M. Rudkjøbing). at betragte A. laevigatus som hørende til den danske fauna. 335. Polyphylla fullo (L.) (Bangsholt, 1981). Arten er kun kendt i et enkelt eks. taget på 324. Alphitobius diaperinus (Panz.). WJ: lys ved Bodilsker. I betragtning af artens på• Lundfod v. Brande Oørgen Mahler). faldende størrelse og karakteristiske udseen­ 325. Tenebrio obscurus Fabr. Foruden de to de, samt det forhold at den ikke siden er regi­ gamle, synantrope fund, der omtales af streret her fra landet (trod~ omfattende lys­ Hansen (1964), foreligger kun nogle få ind­ lokning), tyder alt på, at det nævnte eksem­ slæbte eksemplarer (Odense; Valby) (Sta­ plar er en tilfældig tilflyver, og der ikke er til­ tens Skadedyrslaboratorium). Det er sand­ strækkeligt grundlag for at anføre arten som synligt, at alle fund skyldes tilfældig intro­ dansk. duktion af arten, og der er intet, der tyder 336. Osmoderma eremita (Scop. ). NEZ: Helle­ på, at arten har ynglet her over en længere bæk Skov, nogle larver i en hul bøg, oktober periode. Der er derfor ikke tilstrækkeligt 1990 (0. Martin). - Arten er nu fredet i grundlag for at opretholde arten som dansk. Danmark (j fr. Miljøministeriets bekendtgø­ relse nr. 67 af 4. februar 1991 om fredning af SCARABAEIDAE krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter 326. Odontaeus Klug. Slægten bør benævnes m.m.). Odonteus Sam. (Bolboceras Kirby, Odontaeus 337. Cetonia aurata (L.). Arten findes under­ Dej.) (Krell, 1990). tiden overvintrende som imago (Palm, 1959; 330. Aphodius porcus (Fabr.). SZ: Mogen­ Sigurd Munch). strup (M. Hansen). 330. Aphodius merdarius (Fabr.). Denne art, LUCANIDAE der tidligere fandtes over det meste af landet (Scarabaeidae part.) (alle distrikter), er gået stærkt tilbage og er sandsynligvis forsvundet fra det meste af 338. Lucanus cervus (L.). Arten er nu fredet i Nordeuropa. Den er herhjemme kun fundet Danmark (j fr. Miljøministeriets bekendtgø­ følgende steder efter 1950. EJ: Assendrup, 1 relse nr. 67 af 4. februar 1991 om fredning af

Ent. Meddr 59, 4- 1991 119 krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter Allerød, 1 eks. 28.6.1989, på Trifolium (H. m.m.). Hendriksen ). 359. Smaragdina cyanea (Fabr.) (Cyaniris c.). CERAMBYCIDAE Arten er gået stærkt tilbage og er efter 1950 340. Tetropium gabrieli Weise. NWJ: Oks­ kun fundet følgende steder. NEZ: Ganløse holm Skov (0. Mehl). Ore, 1956-58 (Z. M.); Nørreskov, 1954 (Z. M.); Stampeskov v. Rådvad, 1964 (Z. M.). 341. Gracilia minuta (Fabr.). Arten indslæbes nu og da med kurveflettede ting, men er 361. Cryptocephalus decemmaculatus (L.). næppe fast etableret, og der er således ikke NEZ: Sortemose v. Lillerød (H. Hendrik­ tilstrækkeligt grundlag for at regne den som sen). hørende til vor fauna. 371. Galeruca melanocephala Ponza. LFM: 341. Obrium brunneum (Fabr.). EJ: Rands Hyllekrog Qane Anderson, V. Mahler). Fjord, 1 eks. 10.6. og 1 eks. 15.6.1990, på 373. Phyllotreta striolata (Fabr.) (vittata auct.). skærmblomster (0. Vagtholm:Jensen). Der foreligger en del fund fra ældre tid fra LFM: udbredt på Østlolland (fl. samlere). SJ, EJ, NEJ, F, LFM og NEZ, men arten er 354. Oberea linearis (L.). Arten er gået stærkt kun fundet få steder efter 1950. WJ: Åst tilbage og må nu betragtes som meget sjæl• Skov, 1956 (N. M.); Karup, i antal30. 7.1977 den. Efter 1950 kun fundet følgende steder. (0. Vagtholm:Jensen). NEJ: Kærene på LFM: Nørreballe, 1974 (Z. M.). NEZ: Ry­ Læsø, 1 eks. 4.6.1986 (E. Palm). LFM: Bøtø, get Skov, 1951-60 (Z. M., N. M.); Ganløse maj-juni 1984, på stranden (M. Hansen). Ore, 1978 (Z. M.); Jonstrup Vang, 1970 (Z. NEZ: Kirkeskoven v. Søllerød, 1956 (Z. M.). M.). 374. Phyllotreta cruciferae (Goeze). LFM: 355. Tetrops starki Chevr. (Hansen, Jørum, Bandholm (M. Hansen). Mahler & Vagtholm:Jensen, 1991). LFM: 374. Aphthona euphorbiae (Schrk). Der fore­ Maltrup Skov, 1 eks. 3.6.1990, banket af ud­ ligger en del fund fra 1940'erne og begyndel­ gåede, tynde grene på soleksponeret ask (P. sen af 1950'erne, men herefter er der kun få Jørum, V. Mahler). 3. danske eksemplar. fund. SJ: Pamhule, 1 eks. juni 1961 (K. Pe­ CHRYSOMELIDAE dersen). LFM: Bøtø, et par gange tilfældigt på stranden under tang, bl.a. 16.5.1985 (M. 356. Danacia brevicornis Ahr. Også på Born­ Hansen, G. Pritzl). holm: Åremyr i Almindingen, 1 eks. 25.6.1988 (E. Palm). 374. Aphthona atrocaerulea (Steph.) (cyanella Redt.). Vest for Storebælt er arten så vidt vi­ 357. Plateumaris rustica (Kunz.). NWZ: Die­ des kun fundet EJ: Grejsdalen, 1972-73 (0. sebjerg v. Veddinge, 1 eks. 28.6.1987 (H. Vagtholm:Jensen). I øvrigt udbredt i di­ Hendriksen ). strikterne LFM, SZ, NWZ og NEZ. Også 358. Oulema erichson i (Suffr.) (Lema e.). Arten på Bornholm (Salne v. Gudhjem) (M. Han­ er gået stærkt tilbage og er nu meget sjæl• sen). den. Fra ældre tid foreligger fund fra SJ, WJ, 377. Longitarsus holsaticus (L.). Også på EJ, F, LFM, NEZ og B. Efter 1950 er arten Bornholm (Bastemose i Almindingen) (G. kun fundet følgende steder. NEZ: omegnen Pritzl, M. Hansen). af Furesø og Sjælsø (seneste fund 1956). 377. Longitarsus parvulus (Payk.). Arten blev 359. Crioceris duodecimpunctata (L.). SZ: op til midt i 1950'erne fundet en del steder, Næstved Q. Pedersen). senest NEZ: Damhusengen (København), 359. Labidastamis Iongirnana (L.) (jfr. Hansen 1957 (N. M.), men er herhjemme vistnok ik­ & al., 1990). NEZ: Kattehale Sønderskov v. ke fundet siden.

120 Ent. Meddr 59. 4 · 1991 378. Altica brevicollis Foudr. Arten er meget utvivlsomt alene som resultat af en tilfældig sjælden, og vistnok kun fundet følgende ste­ introduktion af arten. Der er intet, der tyder der. SJ: Åbenrå Sønderskov. EJ: Hansted på, at arten har ynglet her over en længere Skov; Hald. F: Græsholmene v. Svendborg; periode, og der er ikke tilstrækkeligt grund­ Enemærket v. Millinge; Sofielund; Slukefter lag for at opretholde arten som dansk. Skov. LFM: Frejlev; Bøtø. SZ: Stigsnæs Skov. NEZ: Boserup; Frederiksdal; Dyreha­ CURCULIONIDAE ven; Farum; Jægerspris. Bortset fra Bøtø­ fundet (tilfældigt strandfund) er det seneste 391. Otiorhynchus scaber (L.) ( Otiorrhynchus s.). fund fra Jægerspris (1960). Arten er sjælden. Efter 1950 kun fundet føl­ gende steder. EJ: Fløjstrup Skov. NEJ: Ak­ 382. Chaetocnema sahlbergi (Gyll.). SZ: Bøn­ selterp. F: Kirkeby; Snarup Mose. LFM: dernes Egehoved ø.f. Præstø O· Pedersen). Høvblege. NEZ: udbredt. B: Østerlars 384. Psylliodes chalcomera (Ill.). SZ: Vording­ Plantage. borg O· Pedersen). 391. Otiorhynchus porcatus (Hbst.) ( Otiorrhyn­ 386. Cassida vibex L. F: H udevad O· Runge). chus p.). SZ: Fakse Kalkbrud O· Pedersen). 386. Cassida stigmatica Suffr. (Hansen, 393. Phyllobius pomaceus Gyll. (urticae Deg. 1988). Da fundomstændighederne omkring nec Scop.). WJ: Ejstrupholm (V. Mahler). de danske eksemplarer af denne art er af op­ Udbredt i NEJ (syd for Limfjorden) og lagt tilfældig karakter ( vinddrift ), er der ikke NWZ (E. Palm). tilstrækkeligt grundlag for at betragte arten 393. Phyllobius vespertinus (Fabr.) (Hansen, som hørende til den danske fauna. 1988). EJ: Sejs (E. Palm). BRUCHIDAE 393. Phyllobius betulinus (Bechs. & Scharf.) (betulae Fabr. nec L.). Det i fortegnelsen om­ 388. Bruchus pisorum (L.). Det hos Bangsbolt talte (eneste danske) eksemplar har vist sig (1981) nævnte fund fra Jægerspris Nordskov at være fejlbestemt ( = argeniatus L.) (E. Palm udgår ( = affinis) (M. Hansen det.). - Der det.), og arten må således udgå som dansk foreligger således kun nogle gamle indslæb• (Palm, 1991). te eksemplarer af arten, og disse fund kan næppe anses for tilstrækkelige til at opret­ 394. Trachyphloeus laticollis Boh. De danske holde den som dansk. eksemplarer tilhører den nærtstående T rec­ tus Thoms. Den rigtige laticollis er en sydlige­ 388. (Callosobruchus chinensis (L.). EJ: Jel­ re, i Middelhavsområdet udbredt art (Bo­ ling, i antal 1990, indendørs ( coll. V. Mah­ rovec, 1991). -Yderligere fund: F: Langø og ler).) Fyns Hoved på Hindsholm (E. Palm, J. Runge). ANTHRIBIDAE * 394. Trachyploeus digitalis (Gy!l.) (j fr. Mahler, 388. Platyrhinus resinosus (Scop.) (Platyrrhinus 1987). Jermiin & al. (1991) har vist, at digita­ r.) (jfr. Mahler, 1987). EJ: Silkeborg, 1974 lis er artsforskellig fra spinimanus Germ. - (0. Mehl). NEZ: Kagerup, 1990 (S. Kri­ EJ: genfundet på Mårup Havskrænt (Sam­ stensen). sø), i stort antal28.4.1990, ved roden af Fra­ 389. Dissoleucas niveirostris (Fabr.) ( Tropideres garia og Arternisia (LarsJermiin, V. Mahler). n.). NEJ: Høstemark Skov, i antal på udgåe• NWZ: Nekselø, 2 eks. 12.4.1990 (E. Palm). de løvtræsgrene, især birk (P. Jørum m.fl.). 395. Trachyphloeus angustisetulus Hansen 390. Araecerus fasciculatus (De g.) (Araeocerus (Mahler, 1987). Jermiin & al. (1991) angiver j). Denne art er kun fundet synantropt nog­ supplerende kendetegn til adskillelse af den­ le få gange her i landet, særlig i ældre tid, og ne art fra bifoveolatus (Beck). - Yderligere

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 121 fund: SJ: Lundtoft v. Kliplev. EJ: Handrup. Fjord (0. Vagtholm:Jensen). NWZ: Diese­ (Begge fund Lars Jermiin). bjerg v. Veddinge (U. Seneca leg., coll. H. Hendriksen). 395. Trachyphloeus aristatus (Gyll.). F: Fyns Hoved O- Runge). NWZ: Nykøbing Sj. (0. 414. Bagous angustus Silfverb. (cylindrus Payk. Mehl). nec Fabr. ). Arten er sjælden, og hidtil kun fundet følgende steder. SJ: Tøndermarsken 398. Barynotus moerens (Fabr.). B: Åremyr i (udbredt). F: Thurø. LFM: Frejlev. SZ: Almindingen (M. Hansen). Knudshoved; Svinø Strand. NEZ: udbredt. 399. Tropiphorus obtusus (Bonsd.) (Bangs­ 415. Bagous brevis Gyll. NWJ: Tormål, 4 eks. halt, 1981). NWJ: Valstrup Skov v. Struer, 1 13.2.1990 (E. Palm). eks. 2.3.1990 (0. Mehl). 417. Dorytomus tremulae (Fabr.). F: Engene v. *399. Sitonagressorius(Fabr.). Artener nu fun­ Svendborg Runge). det i Danmark (Ø, B). LFM: Bøtø Plt., 1 O· eks. 5.4.1990, på Sarothamnus scoparius, på di­ 417. Dorytomus ictor (Hbst.) ( validirastis get (V. Mahler) og flere gange senere (fl. Gyll.). NEZ: Klinten v. Selsø (E. Palm). samlere). NWZ: Yderby Lyng, 1 eks. 418. Dorytomus hirtipennis (Bedel). Også på 22.8.1989 (E. Palm), på Sarothamnus scoparius. Bornholm: Skelsmyre i Rønne Plantage, i B: Muleby, 1 eks. 8.6.1990, på cornicula­ antal 15.6.1990, sigtet under pilebuske; ek­ tus, på ruderatplads ved teglværket (M. semplarerne var overvejende helt nyklække• Hansen, G. Pritzl). de (M. Hansen). 400. Sitona cylindricollis (Fåhr.). NEJ: Ska­ 418. Dorytomus melanophthalmus (Payk.). gen (0. Mehl). NWZ: Undløse Åmose (E. Palm). 403. Gronaps lunatus (Fabr.). WJ: Ejstrup­ 419. Notaris scirpi (Fabr.). Herhjemme også holm (V. Mahler); Kompedal Plantage (P. fundet på 1jpha latifolia O- Runge). Jørum, S. Kristensen). EJ: Engetved v. Tømmerby (G. Pritzl, V. Mahler). 419. Notaris aethiops (Fabr.). WJ: Søvig Sund, 1 eks. 18.2.1990, sigtet af opskyl Oane 403. Gronaps inaequalis Boh. NEZ: Amager Anderson, V. Mahler). Fælled, 1 eks. 16. 7.1990, aftenketsjet (S. Kri­ stensen). 419. Thryogenes jiorii Zumpt (Hansen, Jø­ rum, Mahler & Vagtholm-Jensen, 1991). 409. Magdalis memnonia (Gyll.). NWJ: Fur Også i Jylland. EJ: Rands Fjord v. Egeskov, (0. Mehl). i antal9.4.1990 og senere, på Carex paniculata 410. Magdalis phlegmatica (Hbst.). NEZ: O- Runge m.fl.). LFM: Engestofte Mose (V. Ryegård, 1 eks. 21.10.1987 (0. Mehl). Mahler, P. Jørum). 410. Magdalis exarata (Eris.). LFM: Resle 420. Grypus brunnirostris (Fabr.) (brunneirostris Skov, 1 hun 11.6.1990, banket af eg i syd­ auct.). NWJ: Flade Sø; Førby Sø v. Nørre vendt skovbryn O- Pedersen). Vorupør (begge fund E. Palm). 410. Magdalisjlavicornis (Gyll.). Arten er ef­ 420. Pseudostyphlus pillurnus (Gyll.) (pilumnus ter 1950 kun fundet i distrikterne EJ, F, auct.). Genfundet på Amager efter knap 40 LFM, NWZ og NEZ, i hvilke den er ud­ års forløb. Amager Fælled, 1 eks. 15.5.1980 bredt. (0. Mehl), og i antal 25.4.1990 og senere (G. Pritzl m.fl.); i april sigtet ved roden af Matri­ 411. Cossonus parallelepipedus (Hbst.). EJ: caria inodora, i juni-juli fremme på planterne, Hald Ege, i stort antal maj 1990, i en egestub særlig på isoleret og åbent stående, solekspo­ (P. Jørum m.fl.). nerede planter (G. Pritzl, M. Hansen m.fl.); 411. Cossonus linearis (Fabr.). EJ: Rands Tårnby Dige, nogle eks. 18.4.1990 (G. Pritzl).

122 Ent. Meddr 59. 4 · 1991 422. Trichosirocalus thalhammeri (Schultze) 430. Ceutorhynchus pervicax Weise ( Ceuthorrhyn­ (Mahler, 1987). Også på Øerne. NWZ: Høj­ chus p.). Udbredt i SZ (fl. samlere). by Lyng v. Gudmindrup, larver 21.7.1990 i 430. Ceutorhynchus ignitus Germ. ( Ceuthor­ rosetterne af Plantago maritima, imagines rhynchus i.) (Hansen, 1973). SZ: Næstved 4.8.1990 og senere, i antal (E. Palm m.fl.). a. Pedersen, M. Hansen). NWZ: Højby Lyng 423. Calosirus apicalis (Gyll.) (Ceuthorrhynchus v. Gudmindrup a. Pedersen). Også B: Røn­ a.) (Bangsholt, 1981 ). Også på Bornholm: ne (M. Hansen, G. Pritzl). Salne v. Gudhjem, 2 eks. 11.6.1990 (M. Han­ 435. Anthonomus bituberculatus Thoms. SJ: sen, G. Pritzl). Halk, nogle eks. 14.4.1990, på Frunus spinosa 423. Ceutorhynchidius pulvinatus (Gyll.) (Ceu­ L., sammenmedA. rufusogA. sorbi(M. Han­ thorrhynchus p.). Udbredt i LFM og SZ. sen, J Pedersen). 424. Ceutorhynchus javeti B ris. ( Ceuthorrhynchus 435. Anthonomus ulmi (Deg.) (inversus Bedel). j.). SZ: Vordingborg Q. Pedersen m.fl.). B: Salne v. Gudhjem, i antal 11.6. og NEZ: udbredt (fl. samlere). 13.6.1990, særlig på elme, der stod stærkt soleksponerede helt ud til stranden; flere ek­ 425. Ceutorhynchus triangulum Bo h. ( Ceuthor­ semplarer var helt nyklækkede. Hidtil var rhynchus t.). SZ: Vordingborg Pedersen). a. kun fundet 3 danske eks. (M. Hansen, G. 427. Ceutorhynchus alliariae B ris. ( Ceuthorrhyn­ Pritzl). chus a.) (Bangsholt, 1975). EJ: Ødsted Skov 435. Anthonomus sorbi Germ. SJ: Halk (M. (0. Vagtholm:Jensen). F: Borreby Run­ a. Hansen). ge). SZ: Sorø Sø (E. Palm). 427. Ceutorhynchus griseus B ris. ( Ceuthorrhyn­ *436. Anthonomus brunnipennis Curt. (efter rubi chus g.). LFM: Orenæs (S. Kristensen). Hbst.). Arten er fundet i Danmark a, Ø) (Runge, 1991). Den har været sammenblan­ 427. Ceutorhynchus rapae Gyll. ( Ceuthorrhynchus det med rub i, og er udbredt og antagelig ikke r.) (Hansen, 1970). B: Amager, l eks. særlig sjælden. Der foreligger følgende fund. 7.6.1990, på Isatis tinctoria L. (M. Hansen). WJ: Ringive Kommuneplantage; Ejstrup Sø 427. Ceutorhynchus inaffectatus Gyll. (Ceuthor­ v. Ejstrupholm; Kompedal Plantage. EJ: rhynchus i.). SZ: Sorø Sø (E. Palm). Tinnet Krat; Vrads; Ry. NEJ: udbredt. SZ: Herlufsholm. NEZ: Amager; Ganløse; 428. Ceutorhynchus constrictus (Gy l!.) ( Ceuthor­ Hornbæk. Så vidt fundomstændighederne rhynchus c.). SJ: Halk a. Pedersen). kendes, er arten herhjemme udelukkende 428. Ceutorhynchus atvmus Boh. ( Ceuthorrhyn­ fundet på Potentilla erecta, hvilket stemmer chus a.). SJ: H alk a. Pedersen m.fl.). overens med engelske angivelser om foderp­ lanten. 429. Ceutorhynchus chalybaeus Germ. ( Ceuthorr­ hynchus c.). EJ: Vosnæs, 1 eks. 4.5.1990 (V. 436. Bradybatus kellneri Bach (Hansen, 1973). Mahler) og i stort antal3.8.1990 (V. Mahler, NEZ: Klinten v. Selsø, 3 eks. 19.4.1990 (M. Oddvar Hanssen). NEZ: Hareskoven, nogle Hansen, G. Pritzl) og senere (fl. samlere). eks. 24.2.1990 (G. Pritzl, M. Hansen). Begge Lokaliteten er identisk med den tidligere no­ steder på Alliaria officinalis. get upræcise angivelse »Skibby« (jfr. Hansen, 1988). 429. Ceutorhynchus thomsoni Kolbe ( Ceuthor­ rhynchus t.) SZ: Sorø Sø, 1 eks. 1.5.1990, påAl• 43 7. Curculio safieivorus Pay k. Også på Born­ liaria officinalis (E. Palm). holm (Salne v. Gudhjem, Skelsmyre i Rønne Plantage) (M. Hansen). 430. Ceutorhynchus sulcicollis (Payk.) (Ceuthorr­ hynchus s.). EJ: Holstebro (0. Mehl). EJ: 437. Elleschus scanicus (Payk.). LFM: Kram­ Glatved Strand (fl. samlere). nitse (0. Mehl).

Ent. Meddr 59, 4- 1991 123 438. 1jchius parallelus (Panz.) ( venustus Fabr.). M.). NWZ: Lyng Huse, 1 eks. 2.7.1983 (E. LFM: Gedesby og Bøtø Plantage, hyppig på Palm). NEZ: Ravneholm, 1959 (Z. M.). Sarothamnus scoparius på diget udfor plantagen 447. Apion onanicola Bach. NWZ: Yderby (E. Palm m.fl.). Varianten pseudogenistae kan Lyng (E. Palm). ikke opretholdes, da den ikke er klart afgræn• set fra hovedformen. 447. Apionflavipes (Payk.). Arten bør benæv• nes Julvipes (Fourer.) (jlavipes auct., dichroum 438. 1jchius lineatulus Steph. NEZ: Øllemose Bed.) (Ehret, 1990). v. Dønnerup (H. Hendriksen). 449. Apion melancholicum Wenck. (jfr. Mahler, 439. 1jchius stephensi Gyll. (tomentosus Hbst. 1987). Genfundet ved NWZ: Bromølle v. nec Oliv.). Arten synes at være blevet sjæld• Kattrup, i antal18.8.1990 og senere (E. Palm, nere og er efter 1950 kun fundet ved B: Mule­ H. Gønget m.fl.). by, i antal 8.6. og 12.6.1990, ketsjet på rude­ ratplads ved teglværket (M. Hansen, G. 449. A p ion seniculus Kirby. Arten har været Pritzl). sammenblandet med den følgende (se ned­ enfor). Den kendes fra alle distrikter undta­ 439. 1jchius meliloti Steph. SZ: Lov. NWZ: gen NWJ og F (H. Gønget m.fl.). Lyng Huse. (Begge fund M. Hansen). *449. Apion meieriDes br. (efter seniculus Kirby) 440. Mecinus callaris Germ. NWZ: Højby (Dieckmann, 1989). Arten er fundet i Dan­ Lyng v. Gudmindrup (E. Palm m.fl.). mark a, Ø, B). Den har været sammenblan­ 440. Mecinus heydeni Wenck. NEJ: Tranum det med seniculus, og dens udbredelse er end­ Klitplantage, l eks. 30.7 .1990, på Linaria vul­ nu ikke helt klarlagt. Sikre eksemplarer fore­ garis (P. Jørum). ligger fra alle distrikter undtagen NWJ og NEJ (H. Gønget m.fl.). Arten er monopbag 440. Gymnetron labile (Hbst.). Arten synes at på Trifolium hybridum. være udbredt, men ret sjælden. Efter 1950 endnu ikke registreret fra WJ, NWJ, F, LFM 450. Apion sedi Germ. F: Lille Klint på Langø og SZ. (Hindsholm) a. Runge, E. Palm). 441. Gymnetron melanarium (Germ.). Efter 450. Apion sanguineum (Deg.). Arten bør be­ 1950 kun fundet følgende steder. SJ: Halk. F: nævnes frumentarium (L.) (sanguineum Deg., Slæbæk; Volls Mose v. Odense. SZ: udbredt. miniatum Germ.) (Ehret, 1990; Morris, 1990). NWZ: Sanddoberne; Yderby Lyng. NEZ: 450. Apion frumentarium (Payk.). Arten bør udbredt. benævnes haematodes Kirby (frumentarium 441. Gymnetron beccabungae (L.). NWJ: Førby Payk. nec L.) (Ehret, 1990; Morris, 1990). Sø v. Nørre Vorupør (E. Palm). 451. Apion laevigatum (Payk.). Arten bør be­ 445. Rhynchaenus angustifrons (West). NWJ: nævnes sorbi (Fabr.) (Morris, 1990). Førby Sø v. Nørre Vorupør (E. Palm), 452. Apion alliariae Hbst. Arten bør benæv• 445. Rhynchaenusfoliorum (Milli.). EJ: Uldum nes basicorne (Ill.) (Ehret, 1990). Kær, 1 eks. 1.4.1990, sigtet af opskyl, og 1 eks. 452. Apion carduorum Kirby (lacertense Tott.) 17.6.1990, banket af pil (0. Vagtholm:Jen­ (Ehret, 1990). De fleste danske eksemplarer sen). har vist sit at tilhøre den nærtstående art, gib­ birostre Gyll. (se nedenfor). -A. carduorum sy­ APIONIDAE nes at være meget sjælden her i landet, og der (Curculionidae part.) foreligger hidtil kun følgende sikre eksempla­ 446. Apion varipes Germ. Arten er gået stærkt rer, alle fra SJ. Nørreskov på Als, 1 eks. tilbage og synes kun at være fundet følgende 8.9.1990 (H. Gønget); Kjelstrup Strand, 1 steder efter 1950. EJ: Agri Bavnehøj, 1959 (Z. eks. 22.7.1930 (H. Gønget det., coll. Z. M.);

124 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 Gravenshoved, 1 eks. 6.8.1934 (H. Gønget Besuchet, C., 1989. Pselaphidae (pp. 240-243). In det., coll. Z. M.). G. A. Lohse & W. H. Lucht: Die Kajer Mitteleu­ ropas, l. Supplementband. 346 pp. Krefeld. *452. Apion gibbirostre Gyll. (carduorum auct. Borovec, R., 1991. Revision der Trachyphloeus lati­ nec Kirby) (efter carduorum Kirby) (Ehret, collis-Gruppe (Insecta, Coleoptera, Curculio­ 1990). Denne art, som har været sammen­ nidae: Otiorhynchinae). - Entomologische Ab­ blandet med carduorum, er nu konstateret fra handlungen, Staatliches Museum fur Tierkunde Danmark, hvor den er udbredt og ret almin­ Dresden 54: 47-70. delig (alle distrikter) (H. Gønget). Dieckmann, L., 1989. Die mitteleuropiiischen 453. Apion vicinum Kirby. Arten synes at væ• Arten der Apion (Catapion) seniculus-Gruppe re blevet sjældnere og er efter 1950 kun fun­ (Coleoptera, Curculionidae). - Beitriige zur En­ tomologie 39: 237-253. det følgende steder. SJ: Abild; Draved Skov. NEJ: Læsø. SZ: Flommen v. Sorø, i stort an­ Ehret, J.-M., 1990. Les Apions de France. Gies tal19.8.1990ogsenere(G. Pritzl,J. Pedersen d'identification commentees (Coleoptera Cur­ culionidae Apionidae). -Bulletin mensuel de la m.fl.). NWZ: Yderby Lyng. NEZ: Jægers• Societe linneenne de Lyon 59: 209-292. pris Nordskov, Teglstrup Hegn. B: Rutsker. Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til »Fortegnel­ se over Danmarks biller<< (Coleoptera).- Ento­ ATTELABIDAE mologiske Meddelelser 56: 131-162. (Curculionidae partim) Hansen, M., 1990. De danske arter af slægten 454. Lasiorhynchites sericeus (Hbst.) (Rhynchi­ Sphaeridium Fabricius (Coleoptera, Hydrophi­ lidae). -Entomologiske Meddelelser 58: 59-64. tes s.). WJ: Vejen (0. Mehl). Hansen, M. & V. Mahler, 1985. Nogle billearter, 455. Attetabus nitens (Scop.). NWJ: Rydhave nye for den danske fauna (Coleoptera). - Ento­ (0. Mehl). mologiske Meddelelser 53: 1-23. Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm­ SCOLYTIDAE Jensen, 1990. Ottende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks Biller« (Coleoptera).- Entomo­ 456. Scolytus ratzeburgi Janson. SJ: Draved logiske Meddelelser 58: 11-29. Skov (H. Liljehult). Hansen, M., P. Jørum, V. Mahler & O. Vagt­ 456. Scolytus scolytus (Fabr.). EJ: Jeksen Dal, holm-Jensen, 1991. Niende tillæg til "forteg­ l eks. 4. 7.1990 (M. Rudkjøbing). nelse over Danmarks biller« (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 59: 5-21. 457. Hylesinus varius (Fabr.) (Leperisinus orni Hansen, M. & J. Pedersen, 1991. »Hvad finder Fuchs). LFM: Resle Skov, 1 eks. 3.8.1990 jeg i køkkenet« - en ny dansk skimmelbille, Ad­ (M. Hansen, J Pedersen). istemia watsoni (Wollaston) (Coleoptera, Latri­ diidae). -Entomologiske Meddelelser 59: 23-26. Hansen, M. & S. Kristensen, 1991. To nye danske Litteratur biller af slægten Monotoma Herbst (Coleoptera, Bangsholt, F., 1975. Fjerde tillæg til ,,fortegnelse Monotomidae). -Entomologiske Meddelelser 59: over Danmarks biller« (Coleoptera). - Entomo­ 41-44. logiske Meddelelser 43: 65-96. Hansen, V., 1964. Fortegnelse over Danmarks Bangsholt, F., 1981. Femte tillæg til >>Fortegnelse biller (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser over Danmarks biller« (Coleoptera).- Entomo­ 33: 1-507. logiske Meddelelser 48: 49-103. Hansen, V., 1970. Tillæg til Fortegnelse over Bangsholt, F., 1983. Sandspringernes og løbebil­ Danmarks biller (Coleoptera). -Entomologiske lernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. Meddelelser 38· 223-252. 1830-1981 (Coleoptera: Cicindelidae and Ca­ Hansen, V., 1972. Andet tillæg til "fortegnelse rabidae). -Dansk Paunistisk Bibliotek 4: 271 pp. over Danmarks biller« (Coleoptera).- Entomo­ København. logiske Meddelelser 40: 109-118.

Ent. Meddr 59, 4 1991 125 Hansen, V., 1973. Tredje tillæg til »Fortegnelse Morris, M. G., 1990. Orthocerous . Cole­ over Danmarks biller<< (Coleoptera). - Entomo­ optera Curculionoidea (Nemonychidae, An­ logiske Meddelelser 41: 115-125. thribidae, Urodontidae, Attelabidae and Apio­ Herman, L. H., 1970. Phylogeny and reclassifica­ nidae).- Handbooksfor tke Identification of Britisk tion of"the genera of the rove-beetle subfamily Insects 5 (part 16): 108 pp. Oxytelinae of the world (Coleoptera, Staphyli­ Muona, J., 1979. Staphylinidae (pp. 14-28). In H. nidae). -Bulletin oftke American Museum of natura! Silfverberg (ed.): Enumeratio Coleopterorum Fenno­ History 142: 343-454. scandia et Daniae. vi + 79 pp. Helsinki. Jermiin, L. S., V. Loeschcke, V. Simonsen & V. Nilsson, A. N., R. E. Roughley & M. Brancucci, Mahler, 1991. Electrophoretic and morphomet­ 1989. A review of the genus- and family-group ric analyses of two sibling species pairs in Tra­ names of the the family Dytiscidae Leach chypkloeus (Coleoptera: Curculionidae). - Ento­ (Coleoptera). - Entomologica scandinavica 20: mologica scandinavica 22: 159-170. 287-316. Kanaar, P., 1979. Naamlijst van de in Nederland Palm, E., 1991. Phyllobius betulae (Fabricius, 1801) en het omliggende gebied voorkomende Histe­ (Coleoptera, Curculionidae). - Entomologiske ridae (Coleoptera). - Entomologiscke Berickten 39: Meddelelser 59: 84. 23-26. Palm, T., 1959. Die Holz- und Rindenkafer der siid- und mittelschwedischen Laubbaume. - Krell, F..:Y., 1990. Nomenklaturische Bemerkun­ Opuscula entomologica Supplementum 16: 1-374, 47 gen zu diversen Taxa der orb. pl. terr. (Coleoptera). - Entomologiscke Etatter fur Biologie und Systematik der Kajer 86: 103-114. Palm, T., 1970. Skalbaggar. Coleoptera. Kortvin­ gar: Fam. Staphylinidae, 6. Underfam. Aleo­ Kryzhanovskij, O. L. & A. N. Reichardt, 1976. charinae (Atketa).- Svensk Insektfauna 9: 117-296, Zhuki nadsemejstva (semejstva 21 pis. Sphaeritidae, Histeridae, Synteliidae). -Fauna Peez, A. V., 1967. Lathridiidae (pp. 168-190). In SSSR, Zhestkokrylye V (4): 434 pp. H. Freude, K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Lawrence, J. F. & A. F. Newton, 1982. Evolution Kajer Mitteleuropas, 7. 310 pp. Krefeld. and classification o f beetles. - Annual Review of Peez, A. V., 1971. Colonidae (pp. 237-243). In H. Ecology and Systematics 13: 261-290. Freude, K. W. Harde, G. A. Lohse: Die Kajer Lohse, G. A., 1974. Schistogenini-Aleocharini Mitteleuropas, 3. 365 pp. Krefeld. (pp. 221-292). In H. Freude, K. V. Harde & G. Pope, R. D., 1977. Part 3: Coleoptera and Strep­ A. Lohse: Die Kajer Mitteleuropas 5. 381 pp. Kre­ siptera (xiv + 105 pp.). In G. S. Kloet & W. D. feld. Hincks: A check list ofBritish Insects (2. ed.).­ Lohse, G. A., 1985. Betrachtungen iiber die Gat­ Handbooks for tke Identijication of Britisk Insects 11. tung Emplenota Casey (Coleoptera, Staphylini­ Runge, J., 1991. Antkonomus brunnipennis Curtis, dae). - Faunistisck-okologiscke Mitteitungen Kiel 5: 1840, en overset snudebille (Coleoptera, Cur­ 327-330. culionidae). - Entomologiske Meddelelser 59: Lohse, G. A., 1986. Aleockara-Studien II. Die rot­ 127-130. gefleckten Arten der Untergattung Coprockara Silfverberg, H. (ed.), 1979. Enumeratio Galeoptero­ Mulsant, Rey. - Verkandlungen des Vereinfiir natur­ rum Fennoscandiae et Daniae. vi + 79 pp. Hel­ wissensckaftlicke Heimatforsckung zu Hamburg 39: sinki. 95-98. Vienna, P., 1980. Coleoptera, Histeridae. -Fauna d'Italia 16: ix + 386 pp. Lohse, G. A., 1989. Agyrtidae (p. 99); Staphylini­ dae (pp. 121-240). In G. A. Lohse & W. H. Witzgall, K., 1971. Histeridae (pp. 156-189). In H. Lucht: Die Kajer Mitteleuropas, 1. Supplement­ Freude, K. W. Harde & G. A. Lohse: Die Kajer band. 346 pp. Krefeld. Mitteleuropas, 3. 365 pp. Krefeld. Zerche, L., 1989. Das Problem der Wirtsrassen Lundberg, S., 1986. Catalogus Coleopterorum Sueciae. bei mitteleuropaischen myrmecobionten Aleo­ 155 pp. Stockholm. charinen (Coleoptera, Staphylinidae). - Ver­ Mahler, V., 1987. Sjette tillæg tiL> Fortegnelse over kandlungen IX SIEEC Gotka 1986 (Dresden Danmarks biller<< (Coleoptera). -Entomologiske 1989): 238-243. Meddelelser 54: 181-235. Zwick, P., 1989. Catopidae (pp. 100-103). In G. A. Mazur, S., 1984. A world catalogue ofHisteridae. Lohse & W. H. Lucht: Die Kajer Mitteleuropas, 1. - Polskie Pismo Entomologiczne 54 (3-4): 1-379. Supplementband. 346 pp. Krefeld.

126 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 Anthonomus brunnipennis Curtis, 1840, en overset snudebille (Coleoptera, Curculionidae)

Jan Boe Runge

Runge, J. B.: Anthonomus brunnipennis Curtis, 1840, in Denmark. Ent. Meddr 59: 127-130. Copenhagen, Denmark 1991. ISSN 0013-8851.

Anthonomus brunnipennis Curtis, 1840 is recorded as new to Denmark. I t was first re­ corded from Grønnestrand in Vendsyssel (NEJ), but has later turned out to be wide­ spread in most of the country. Diagnostic charactersand noteson biology and distri­ bution are given.

Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ, Danmark.

Indledning Først senere på året, da jeg over for E. Palm omtalte fundet, blev billerne under­ I ugen 24. juni-2. juli 1989 var jeg på ferie i søgt nærmere. Ved at konsultere litteraturen Vendsyssel. Jeg benyttede da lejligheden til (Dieckmann, 1968; Lohse, 1983) viste det en daglig indsamlingstur i det fredede sig, at arten muligvis kunne være Anthono­ Grønnestrand-område, der ligger ved Jam­ mus brunnipennis Curtis, 1840 - en art, der el­ merbugten nær Fjerritslev (NEJ). Grønne­ lers kun er kendt fra Storbritannien, Irland strand-området udgøres af hede og klitter og det nordlige Frankrig. dannet på hævet stenalderhavbund. Nær• Den 5. maj 1990 var V. Mahler på lokali­ mest havet er der hvide klitter, og bag disse teten ved Grønnestrand. Billen blev da taget er der vandhuller og våde enge, der går over i antal på Potentilla erecta. V. Mahler korre­ i lyngklædte klitter. Der er her en rig vegeta­ sponderede herefter med D r. M. G. Morris, tion af forskellige pilearter, revling, græsser Institure for Terrestrial Ecology, Wareham, og en mangfoldighed af blomster. U nited Kingdom, der fik tilsendt nogle ek­ Lokaliteten er kendt af coleopterologer på semplarer af billen. M. G. Morris oplyser i grund af de bille arter, der er knyttet til eng­ sin korrespondance, at de til ham tilsendte bunden, hedefloraen og de sandede områ• biller er arten A. brunnipennis, se Fig. 1. der. Målet for mine ekskursioner var at ind­ samle og undersøge disse biller. Da jeg ketsjede vegetationen i hedeområ• Materiale og undersøgelse det, tæt ved vejsiden, bemærkede jeg nogle små, rødbrune snudebiller, somjeg anså for Det materiale af imagines, jeg har haft til rå• at være Anthonomus rubi (Herbst, 1795). Han­ dighed, omfatter 52 A. brunnipennis og 84 A. sen (1965) nævner, at denne normalt sorte rubz; og stammer dels fra Zoologisk Mu­ art undertiden kan være rødbrun. J eg for­ seum, København (ZM), dels fra private modede derfor, det kunne være denne form. samlinger. J eg bankede herefter systematisk de for­ Ved undersøgelse af materialet blev der skellige planter og konstaterede herved, at foretaget længdemåling af samtlige indvi­ billen var at finde på tormentil ( Potentilla erec­ der. Længden blev målt fra øjnenes forrand ta L.). Hindbær (Rubus idaeusL.), som A. rubi til vingedækkernes spids og omfatter således normalt lever på, så jeg ikke på lokaliteten. I ikke snuden. alt hjembragte jeg 7 eksemplarer for artsbe­ I diagrammet (Fig. 2) ses en tydelig for­ stemmelse. skel i størrelsen af de to arter. Længden af A.

Ent. Meddr 59, 4 · 1991 127 2,4

2,0

1,5 Antal individer 1,3

------: Anthonomus rub i : Anthonomus brunnipennis Fig. 2. Fordeling af længden af de undersøgte individer af Anthonomus rub i (Herbst), ialt 84 eks., og af A. brunnipennis Curtis, ialt 52 eks.

9a. A. brunnipennis Curtis (A. rubi var. brunnipennis W al ton, 1848; A. comari Fig. 1. Anthonomus brunnipennis Curtis. Længde Fowler, 1891; A. rubi var. comari Fowler, 1913; A. Co­ ca. 2 mm. mari Joy, 1932; A. rubi var. brunnipennis Kloet & Hincks, 1945). brunnipennis er (hos de danske eksemplarer) (Fig. l). Brun eller sort, vingedækkerne lyse­ 1,5-2,4 mm (gennemsnit 2,0 mm), mens den re, oftest rødbrune, men undertiden brun­ hos A. rubi er 2,0-3,2 mm (gennemsnit 2,6 sorte. Følehornene med rødgult til mørke­ mm). Hvis man ser bort fra abnormt store brunt skaft, rødbrun til brunsort svøbe og eller små individer, der for begge arter ud­ mørkebrun til sort kølle. Benene brunsorte gør ca. 20%, ligger normal-længden for A. med lidt lysere skinneben. Oversidens brunnipennis fra 1,8 til 2,1 mm og for A. rubi skulptur som hos rubi, pronotums og vinge­ fra 2,3 til 2,9 mm. A. brunnipennis er således dækkernes behåring gennemgående mere noget mere ensartet i størrelsen. Dette ses spredt, men hos begge arter meget variabel. tydeligt, når en serie af individer er opstillet Pronotum (Fig. 3) bredere end langt, men til sammenligning. smallere, og med svagere rundede sider, end hos rubi (Fig. 4 ). Dets form mere konstant end hos rubi. Kroppen mindre kraftig end Kendetegn hos rubi, vingedækkerne lidt smallere og A. brunnipennis kan indføjes i bestemmelses­ med lidt mere fremstående skuldre. Føle­ nøglen i »Danmarks Fauna« (Hansen, 1965: hornenes l. og 2. svøbeled noget kortere 307) ved at ændre pkt. 9 til: (Fig. 5), hele svøben mere kompakt, de en­ kelte led mere tværbrede end hos rubi (Fig. 9. Kløerne fligede. Snuden mat ...... 10 - Kløerne simple. Snuden ret blank. 6). Dette kendetegn er rimelig sikkert. Vingedækkerne som regel røde . 10. varians Længde uden snude: 1,8-2,1 mm. 10. Større, 2,0-3,2 mm, sort, sjældent brun O': Penis (Fig. 7, 8) med undersiden min­ eller rød; 1. og 2. svøbeled længere (Fig. dre krum end hos rubi (Fig. 9, 10), hvor den 5) ...... 9. rubi - Mindre, 1,5-2,4 mm, rødbrun eller er svagt vinkelform et. Penis set fra oversiden brunsort; 1. og 2. svøbeled kortere (Fig. med to lyse, adskilte felter. Disse felter er hos 6) ...... 9a. brunnipennis rubi delvist sammenflydende. Det yderste

128 Ent. Meddr 59, 4 · 1991 4

j'l 7 8 9 lO Fig. 3-4. Pronotum hos 3, Anthonomus brunnipennis Curtis og 4, A. rubi (Herbst). Fig. 5-6. Følehorn hos 5, Anthonomus brunnipennis Curtis og 6, A. rubi (Herbst). Skala: 0,5 mm. Fig. 7-10. Penis hos 7-8, Anthonomus brunnipennis Curtis og 9-10, A. rubi (Herbst). 7 og 9, set dorsalt; 8 og 10, set lateralt. Skala: 0,5 mm. spidsparti af penis oftest svagt udvidet. Pe­ plante. Samme forfatter oplyser dog også, at nis hos rubi gennemgående mere udvidet han selv har fundet billen på Potentilla erecta, mod spidsen. Ingen relativ størrelsesforskel hvilket stemmer overens med de indsamlede på penis mellem de to arter. danske erfaringer. De nævnte foderplanter Adskillelse fra A. rubi kan være vanskelig, for A. brunnipennis vokser normalt i kolde og men ved at sammenholde de forskellige ken­ sumpede områder, bl.a. på enge og heder. detegn, samt ved at indsamle et rimeligt an­ Foderplanter for A. rubi er andre planter, tal individer, skulle en sikker bestemmelse bl.a. Fragaria, Rubus og Rosa, altså planter, være mulig. der vokser på mere tørre områder, bl.a. i skove og krat. Biologi Denne forskel med hensyn til arternes valg af foderplanter og biotoper er også vig­ De danske eksemplarer af A. brunnipennis tig for bestemmelsen af billerne. Ved ind­ Curtis, hvor foderplanten er noteret, er alle samling er det derfor vigtigt, at foderplan­ taget på tormentil (Potentilla erecta L.). Mor­ ten noteres. ris (1977) noterer, at Crotch (1869), Fowler (1891), Joy (1932) og Kevan (1966) alle oply­ ser, at A. brunnipennis lever på Potentilla palu­ Udbredelse stris L. Hoffroann (1954) angiver endvidere A. brunnipennis har hidtil kun været kendt fra plantearterne Filipenduta ulmaria L. og Dryas det nordlige Frankrig, Irland og Storbritan­ octopetala L. (ikke i Danmark) som foder- men.

Ent. Meddr 59, 4 • 1991 129 11.vi.1990 (H. Hendriksen leg.); 1 eks. 1.vi.1986 (E. Palm leg.); Øster Vrå, 1 eks. 1.vi.1986 (T. Munk leg.); Albæk, 1 eks. 2.vii.1987 (J. Runge leg.); Hjørring, 1 eks. 18.viii.1983(E. Palm leg.); Hov Hede, 1 eks. 1.vi.1986 (E. Palm leg.). - SZ: Herlufsholm, 1 eks. 1.vi.1914 (Høeg leg. coll. ZM.).- NEZ: Hornbæk, 1 eks. 3.vi.1910 (A. West leg. coll. ZM.); Amager, 1 eks. 15.viii.1910 (A. West leg. coll. ZM.); Ganløse, 1 eks. 27.vii.1913 (V. Hansen leg. Coll. ZM.). Arten er også fundet som ny for Sverige: Grasberget, Nås i Dalarna, 1 9, på åbent Fig. 11. Udbredelsen af Anthonomus brunnipennis land, 24.vi.1990 (E. Palm leg.). Curtis.

FRANKRIG: Marne (Muizon); Oise (Chan­ Afsluttende bemærkninger telly); Aisne (Braisne); Pas de Calais (Hardelot). Det er påfaldende, at A. brunnipennis ikke IRLAND: Waterford; Monaghan (Garran Crossroads nær New Bliss) (Morris (1977) angiv­ langt tidligere er konstateret som art her i er, at arten er udbredt i Irland). STORBRITAN­ landet. Grunden hertil skal nok søges i, at NIEN: Cornwall (Poson Joppa, nr. Mullion); arten blev betragtet som vestlig og kun var Kent (Brenchley); Carmarthen (Bertwyn Sancis kendt fra De britiske Øer og Frankrig, og at nær Kidwelly); Northumberland (Sweethope); den tidligere har været betragtet som en Island of Arran (Mass Moran); Argyll (Bridge of Orchy), (Kilmory, Ardnamurchan); Island of rødbrun form af rubi, der er nævnt af Han­ Rhum (Kinloch); Aberdeen (Glen Tanar nær sen (1965). A. brunnipennis' status som art Ballater); Elgin (Craigellachie National Nature blev først klarlagt af Kevan (1966). Reserve, Aviemore); Sutherland (nær Bettyhill), Illustrationerne er alle tegnet efter de (Strathy). danske eksemplarer. Oplysningerne taget fra Dieckmann En tak skal rettes til H. Hendriksen, V. (1968) og Morris (1977). Mahler og E. Palm for værdifulde oplysnin­ ger og for at have stillet materiale til rådig• Forekomst i Danmark hed. Endelig en tak til M. Hansen og V. Arten har herhjemme været sammenblan­ Mahler for kritisk gennemlæsning af ma­ det med rubi og er udbredt og antagelig ikke nuskriptet. særlig sjælden. Sikre eksemplarer foreligger fra følgende steder: Litteratur WJ: Ringive Kommuneplantage, 1 eks. Dieckmann, L., 1968. Revision der westpaliiark­ 5.ix.1987 (H. Hendriksen leg.); Ejstrup Sø, 1 eks. tischen Anthonomini. - Coleoptera: Curculio­ 19.vi.1989 (E. Palm leg.); Kompedal, 1 eks. nidae. - Beitriige zur Entomologie 17: 377-564. 10.vi.1989 (E. Palm leg.). -EJ: Tinnet Krat, 1 eks. 26.i.1975, sigtet ved vandhul på åben bund (V Hansen, V., 1965. Biller XXI. Snudebiller. - Mahler leg. et det., Morris affid.); Vrads Sande, Danmarks Fauna 69: 524 pp. 1 eks. 21.vi.1987 (E. Palm leg.); Sillemp v. Vrads, Hoffmann, A., 1954. Galeopteres Curculionides 5 eks. 26.v.1986 (T. Munk leg.); Raarup, 1 eks. II. - Faunede France 59: 487-1208. 17.viii.1926 og 1 eks. 31.viii.1927 (Høeg leg. coll. Kevan, D. K., 1966. Anthonomus rubi Herbst var. ZM.); Rye (Ry) 9 eks. dato? (Schiødte leg. coll. brunneipennis Curtis a separate species. - Col. ZM.). -NEJ: Lindum, 1 eks. 14.vi.1910 (A. West Curculionidae. - Entomologist's monthly Maga­ leg. coll. ZM.); Grønnestrand, 7 eks. 27.vi.1989 zine 101 (1965): 203-205. (J. Runge leg.), i antal 5.v.1990 (V. Mahler) og 30.vii.1990 (P. Jørum, O. Hanssen, V. Mahler) Lohse, G. A., 1983. Ceutorhynchinae. Pp. 78-110 (begge datoer V. Mahler det., Morris affid.); 2 in: Freude, H., K. W. Harde & G. A. Lohse: eks. 9.vi.1990 (H. Hendriksen leg.); Tranum Die Kajer Mitte/europas 11: 342 pp. Klitplantage, enkelte eks. 30.vii.1990, banket af Morris, M. G., 1977. The British species ofAntho­ Tormentil (P. Jørum og O. Hanssen leg.); Lund­ nomus Germar (Col., Curculionidae). - Ento­ by Hede, i antal på Tormentil, 4.vi.1987 og mologist's monthly Magazine 112 (1976): 19-40.

130 Ent. Meddr 59, 4- 1991