BAGGRUND1. sektion NYHEDER, BAGGRUND OG REPORTAGE NUMMER 15 · 10. DECEMBER 2009 · www.uniavisen.dk

15 Truer troende teologi? 8 Dommens dag for unilov 18 Professor gadedreng Teologistuderende frygter at KU skal optage stude- Helge Sander er tilfreds med den længe ventede eva- Filosofiprofessor Vincent F. Hendricks får både forsk- rende fra private bibelskoler, som man har gjort i luering af Universitetsloven. Men der er noget, der ik- ningspriser og patroner i posten for sin indsats i det Århus. Ledelsen ser tiden an ke harmonerer. For også Sanders kritikere jubler gammelgermanske, fascistoide ekspertvælde

Universitetsavisen UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Opråb til topforskere: Hyr jeres fyrede kolleger Mens 130 medarbejdere står til at miste jobbet, henter andre KU-forskere enorme beløb hjem fra forskningsråd og fonde. Del med os andre, opfordrer dekaner og tillidsfolk LÆS SIDE 4-7 TEGNING: RASMUS MEISLER/SPILD AF TID LEDER Af Richard Bisgaard, ansvarshavende redaktør

En forbløffende kritisk evaluering

DANSKE UNIVERSITETER LIDER under for meget detail- MAN GNIDER SIG I ØJNENE og spørger, hvilken rapport det indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den indivi- styring, for lidt medbestemmelse til medarbejdere og stude- mon er, ministeren har læst. Det kan ikke være den samme som duelle universitetsbestyrelses forpligtelse til at sikre en til- rende og uklare signaler om forskningsfrihed. Sådan lyder i den, kritikere som lektor Sune Auken og professor Peter Haarder fredsstillende praksis for medbestemmelse og en høj grad af kort form de vigtigste konklusioner i den evalueringsrapport fra Københavns Universitet omtaler inde i avisen. De betegner gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eks- om universitetsloven fra 2003, som et internationalt panel tværtimod evalueringen som ’forbløffende kritisk’ og er positivt terne medlemmer af bestyrelserne. fremlagde i begyndelsen af december. overraskede over, hvor meget den faktisk imødekommer kriti- I betragtning af at panelet var udpeget af ministeren selv og kernes indvendinger. FORSKNINGSFRIHED: Selv om Danmark lægger stor vægt tillige udstyret med et kommissorium, der ikke nævner det Samme melding kommer fra de akademiske fagforbund og fra på forskningsfrihed, sender paragraf 17, stk. 2, i universitets- mest kontroversielle punkt i loven, nemlig afskaffelsen af uni- De Studerendes Fællesråd, der alle betegner evalueringen som loven et mindre hensigtsmæssig signal, som kan opfattes som versitetsdemokratiet, er der tale om en overraskende skarp et godt grundlag for at revidere universitetsloven. en indgriben i forskernes traditionelle værdier og rettigheder. kritik, som burde give anledning til dyb bekymring hos en- Så hvem har ret? Her er hvad evalueringen selv fremhæver i Panelet anbefaler derfor Folketinget at fjerne eller omformu- hver videnskabsminister. sin sammenfatning: lere paragraffen. Fx ved at fastsætte, at forskningsfriheden skal være garanteret inden for de rammer, som den enkelte MEN IKKE HOS HELGE Sander. Han er tværtimod yderst UNIVERSITETERNES FRIHEDSGRADER: Universiteterne forsker arbejder indenfor. tilfreds med rapporten, fremgår det af Videnskabsministeriets har nok fået større autonomi, men den er blevet ledsaget af alt pressemeddelelse med overskriften: ’Positiv evaluering af fu- for meget detaljeret regulering, hvilket har medført unødvendig SÅ VIDT RAPPORTENS sammenfatning. Man kan kritisere sioner og universitetslov’. administration og besværliggjort universiteternes strategiske ud- anbefalingerne for at være alt for vage og for ikke i tilstrække- Især hæfter Helge Sander sig ved, at ”universiteterne gene- vikling. lig grad at præcisere nøjagtig hvordan universiteterne sikres relt har gode vilkår at arbejde under – herunder at basismid- For at imødegå disse modsætninger anbefaler panelet en såkaldt mere uafhængighed, og hvordan de ansatte og studerende får lerne udgør en i international sammenhæng høj andel af uni- højtillids-strategi: politikerne og de udførende myndigheder bør mere indflydelse. Men som det pointeres i artiklen på side versiteternes finansiering”. fastsætte de overordnede strategiske målsætninger og lade univer- 6-7, behøver evalueringspanelet ikke at gøre det hele. Og hvad angår spørgsmålet om medbestemmelse er der ik- siteterne selv fastlægge hvordan disse målsætninger kan nås. Det afgørende er, at Helge Sander med denne rapport ikke ke noget at komme efter. længere kan slippe afsted med bare at lade som om, at alt i ”Panelet understreger, at rammerne for medbestemmelse på MEDBESTEMMELSE: For at yde retfærdighed til de danske universitetsloven er i den den skønneste orden. Det fremstår universiteterne er i orden, men at bestyrelserne skal udstikke demokratiske traditioner og universitetslovens ånd, anbefaler nu som rent spin. Eller rettere: Så dårligt spin, at det ligner mere forpligtende retningslinjer,” udtaler Helge Sander. panelet, at der i universitetsloven eller bemærkningerne til loven magtbrynde.

»Inden Friis’ ministerdåb fik hun med succes gjort tradition af det fortløbende politi- ske teater i Festsalen, hvor ministre, klimahoveder og forskere talte luftigt til tonerne af velvalgt popmusik. Sammensætning af playlister og anekdotisk pointerede gave- indkøb til gæsterne er muligvis den vigtigste tjans for en ny prorektor i 2010.«

Læs Året der gik, bagsiden af 2. sektion

2 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 BAGGRUNDNOTER

Learn to teach Almanakken revet af hylderne KU bekæmper Aids ENGELSK KVALITET – På Life (Det Biovidenskabelige Fakultet) KIOSKBASKER – Sidste år blev Universitetets almanak revet væk MASTER OF HIV – En ny uddannelse på Københavns Universi- skal 250 forskere i perioden 2010 – 2012 på engelskkursus for at hos boghandlerne, så selv om oplaget i år var sat op til 9.000 ek- tet (KU) tager nu kampen op mod sygdommen HIV/AIDS, der sikre, at forskernes egen undervisning holder et lige så højt ni- semplarer, har forlaget måttet melde udsolgt. Derfor har Det Na- alene sidste år smittede 2,1 millioner børn og 600.000 voksne og veau på engelsk som på dansk. Forskerne skal også bestå en test turvidenskabelige Fakultet, der står for udgivelsen, besluttet at la- kostede to millioner menneskeliv. I alt 33,4 millioner mennesker for at kunne få lov til at fortsætte med at undervise på fakulte- de endnu et oplag på 1.000 styk trykke. Almanakken indeholder en på verdensplan er smittede, og HIV spreder sig ukontrolleret i tets engelsksprogede uddannelser inden for fødevarer, veteri- meget detaljeret kalender lav- og mellemindkomst-lande, fordi der ikke er råd til at fore- nærmedicin og naturresourcer. Testen er samtidig et kompeten- med blandt andet Solens og bygge smitte. Uddannelsen på KU, der er en etårig mastergrad ceudviklingsværktøj, der giver deltagerne skriftlig og mundtlige Månens op- og nedgangsti- med betegnelsen ’Master og HIV’, giver de studerende den nye- tilbagemeldinger på deres engelsksproglige kompetencer, for- der, planeterne på stjerne- ste viden om forebyggelse, diagnose og behandling af HIV/ uden videooptagelse af deres præstation. TOEPAS, som testen himlen, dagens navn, højvan- AIDS, ser på etiske perspektiver, epidemiologi, statistik, repro- hedder, er udviklet af KU’s Center for Internationalisering og de, flag- og morsetegn, tids- duktiv sundhed og på sundhedspolitik samt økonomi. Kontakt- Parallelsproglighed. zoner, mål og vægt samt person for uddannelsen er Jesper Grarup, Copenhagen HIV Pro- jagttabel. Som noget nyt kan gramme, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. man i år bladre i Almanakken på Niels Bohr Institutets Klimaordbog på engelsk hjemmeside, og blive dus LEKSIKALT – Det Humanistiske Fakultet på Københavns Univer- med dagens astronomiske Nyt Center for Nanomedicin sitet har i anledning af FN’s klimakongres lanceret en ordbog data for både Danmark, Fær- SUNDHEDSVIDENSKAB – Lundbeckfonden giver 34 millioner for både dansk-engelske og engelsk-danske klimaord. Bag kli- øerne og Grønland. kroner til etablering af et nyt forskningscenter: ’Center for Bio- maordbogen står Oversættelsescentret på Københavns Universi- www.nbi.ku.dk/almanakken/ membraner i Nanomedicin’, skriver Lundbeckfonden i en presse- tets Humanistiske Fakultet, og bogen vil løbende blive udviklet meddelelse. Centret får placering på Det Sundhedsvidenskabeli- og udbygget. Oversættelsescentret har arbejdet sammen om ge Fakultet, men også forskere fra Det Naturvidenskabelige Fa- bogen med Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteratur- kultet og Det Biovidenskabelige Fakultet vil deltage i centrets selskab, Klimasekretariatet på KU og Center for Sprogteknologi arbejde. Yderligere oplysninger om det ny center kan fås hos om klimaordbogen. professor Ulrik Gether, telefon: 28757548. Ifølge Ulrik Gether http://hum.ku.dk/klimaordbog forventes centret etableret fra 1. marts 2010.

ONLINENYT

det finder du på uniavisen.dk Og universitypost.dk:

Jyllands-Postens klima-gate knirker i hængslerne

OPRULNING – Jyllands-Posten skrev den 7. december at »en sag om en gammel un- dervisningsnote har fået forskere og undervisere på Niels Bohr Instituttet til at fare i flint.« En række forskere fra Niels Bohr Instituttet kritiserer i artiklen prodekan på Det Na- turvidenskabelige Fakultet Katherine Richardsons ledelsesstil og anklager hende for at lukke munden på forskere for at promovere Københavns Universitet som et klima- universitet. I Børsen den 8. december er sagen rullet videre: I lederen bliver situationen med no-

ten, der blev forsøgt slettet af dekanen, nævnt i samme åndedrag som den opsigts- FOTO: LIZETTE KABRÉ vækkende climate-gate-sag fra University of East Anglia. Her blev klimaforskernes LiV LANgs VeJeN – Lizette Kabré mener, der er noget fascinerende ved vækst- interne mails om, hvad der var hensigtsmæssigt at offentliggøre, lækket, og i husenes placering i det sære, semikaotiske område, kilet ned mellem Bülowsvej, Ro- Børsens leder understreges det, at ingen forskning må skjules for offentligheden. lighedsvej og Åboulevarden. Hun synes det er opmuntrende, at livet udvikler sig un- der glasset langs den fræsende motorvej, hvor man ellers ikke rigtig kan leve, som Men hvad er der egentlig sket? Hvorfor har prodekanen blandet sig i, hvad forskerne hun siger. Det lyder rimeligt. Bortset fra at der selvfølgelig bor en masse mennesker har formidlet? Er der forskning, der er blevet censureret væk – og hvor kommer lige ovre på den anden side af Åboulevarden. Følg fotojulekalenderen online. klimadagsordenen ind i billedet? Universitetsavisens Cecilie Hestbæk opruller sagen i en eksklusiv online-historie. www.uniavisen.dk Tusmørkejul GOTIK – Universitetsavisens fotograf Lizette Kabré går på opdagelse i tusmørket og Bøger og pastiller i Københavns Universitets mange krinkelkroge. Hun leder efter steder med historier. VINTERFORSYNINGER – Hvordan skal de firkantede pakker se ud under træet, og Eller steder, man får historier i hovedet af. Hver dag inden jul bringer hun dig en hvilke firkantede pakker skal rasle i lommen? Universitetsavisen anbefaler litteratur stemning. Du kan ikke spise den. Men du kan måske se noget, du ikke har set før. og tester pastiller forud for de kolde måneder. Det er ikke nødvendigvis det bedste, I hvert fald ikke noget, du havde forventet at se dén dag. men det er det, vi bedst kunne lide. Eller på den måde.

Find de øvrige fotos fra den usædvanlige billedserie på www.uniavisen.dk frem til Hvis du vil go ethnic, så må du gå jul. etniske steder hen ONLINENYT uniavisen.dk GADEKØKKEN – Vores SU-chef demonstrerer, hvordan man kvaser sig en fabelagtig resten karry og bespiser ni mennesker for små penge. Det kan ikke blive mindre julet. ALT DET ANDET – Følger vi, mens det sker. På www.uniavisen.dk

UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 3 NYHEDER

130 stillinger skæres væk Københavns Universitet skal spare 60-70 millioner kroner næste år. Det betyder, at cirka 130 medarbejdere står til at miste jobbet

Nedskæringer til livet i for lang tid, så hele processen nu bliver forceret op til jul,« siger han. Af Claus Baggersgaard Kæmper for at redde jobs Informationssikkerhed på KU De ansatte på Københavns Universitet (KU) Ifølge Poul Erik Krogshave går arbejdet med går en nervepirrende juletid i møde. at finde afværgeforanstaltninger nu i gang. KU skal reducere lønudgifterne svarende Han håber fortsat at undgå egentlige afske- til cirka 130 stillinger for at få budgettet til at digelser. stemme, og det er i skrivende stund ikke be- Under sidste års sparerunde accepterede sluttet, hvem der mister jobbet. bestyrelsen et forslag fra bestyrelsesmedlem Det Naturvidenskabelige Fakultet skal iføl- og HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhl- ge avisens oplysninger sandsynligvis nedlæg- mand om at afsætte 15 millioner kroner i ste- ge 50 stillinger, men det præcise antal er ikke det for ti millioner kroner til frivillig fratræ- officielt. delse. Og hun er også fortrøstningsfuld i år. Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) skal »Der skal reduceres i lønsummen svarende spare 25 millioner kroner og nedlægge 35-40 til 130 stillinger, men det betyder ikke at der stillinger, oplyser fakultetsdirektør Søren nødvendigvis skal afskediges 130 årsværk. Hartz. Man kan jo forestille sig, at man finder for- Ifølge Universitetsdirektør Jørgen Honoré skellige afværgeforanstaltninger, som ikke skal der findes besparelser svarende til cirka indbefatter afskedigelser. Vi så sidste år, at 20 stillinger i Fællesadministration (FA). det blevet slået stort op at der skulle afskedi- Det Humanistiske Fakultet undgår deri- ges mange kolleger, og tallet endte jo et helt mod at afskedige medarbejdere til næste år, andet sted,« siger Ingrid Kryhlmand. men det bliver nødvendigt at foretage en op- bremsning i forbruget på alle niveauer, skri- Må måske vente julen over ver dekan Kirsten Refsing i en orientering til Rektor Ralf Hemmingsen tror derimod ikke de ansatte. på, at afskedigelser kan undgås. »Vi kommer desværre nok ikke uden om at Kritiserer manglende information skære i medarbejderstaben. Hvor mange per- Poul Erik Krogshave, næstformand for Ho- soner, det drejer sig om, skal nu vurderes lo- vedsamarbejdsudvalget, kritiserer ledelsen kalt på fakulteterne og i Fællesadministratio- for at have oplyst om den reelle økonomiske nen. Det præcise antal bliver først klart, når situation for sent. man har diskuteret mulige afværgeforan- Ledelsen havde godt nok budgetteret med staltninger. Men noget tyder på, at det bliver et mindre underskud på 21 millioner kroner, mere end 100,« siger rektor Ralf Hemming- men der var ikke umiddelbart optræk til sen til KUreren. uvejr. Jørgen Honoré foreslår i et brev til medar- Han har forståelse for, at det ikke er let at bejderne i FA, at de, der er interesseret i en skulle styre universitetet med de vilkår, man tidlig pensionering eller frivillig aftrædelses- bliver budt af det politiske system. Globalise- ordning, tager kontakt til deres tillidsrepræ- ringsmidlerne og finansloven er først faldet sentant eller lokale vicedirektør for at drøfte på plads for nylig, så der har ikke været et mulighederne. samlet billede af KU’s indtægter før meget Medarbejderne i FA, der indstilles til af- sent i budgetlægningen. skedigelse, får besked den 14. og 15. decem- Poul Erik Krogshave mener alligevel, at ber, hvis KU’s bestyrelse vedtager 2010-bud- ALMINDELIG man godt kunne have meldt klarere ud noget gettet på mødet den 10. december. Bliver før. budgettet ikke vedtaget den dag, får folk SUND »Vores ledelse har holdt kortene for tæt ind først at vide om de bliver fyret i det nye år. FORNUFT Guld og grønne Derfor skal KU spare Københavns Universitet har en omsætning på ph.d.-studerende. Der er dermed stadig flere over syv milliarder kroner. bindinger på, hvordan KU kan bruge sine pen- skove eksisterer ikke ge. Samlet får KU 3,6 millioner kroner mere i til- Utrolige tilbud. Præmier, du har vundet uden at røre en finger. skud i forhold til 2009. Det skyldes især stignin- Den finansielle krise og statens budgetunder- Og andre vilde svar på dine utopiske drømme kommer af og til gen i taxametertilskuddet (STÅ) på 5.000 kro- skud har medført et fald i bruttonationalpro- lige op i hovedet på dig i din indbakke. ner til de humanistiske og samfundsvidenska- duktet (BNP), hvilket gør, at KU får en mindre belige uddannelser. pose penge end ventet. Ifølge Barcelona-mål- Men det er ikke lykken, der tilsmiler dig. Det er spam og uønskede sætningen skal staten nemlig kun afsætte én Andelen af såkaldt frie midler til forskning fal- procent af BNP til offentlig forskning, så når reklamer og andre syge onlinefænomener. der derimod med næsten 190 millioner kroner BNP falder, falder bevillingerne også. over de næste fire år. De frie midler er den Selvfølgelig tror vi ikke på det – men i nogle korte sekunder går sum penge, universitetets bestyrelse selv kan Forligsparterne bag globaliseringsmidlerne af- vi som regel alligevel med på fantasien og bliver nysgerrige. råde over, og som bruges til blandt andet satte 780 millioner kroner ekstra til basismidler Og er lige ved at klikke… eller svare. grundforskning og til at sikre, at alle uddan- over de næste tre år, men den største del af nelser er forskningsbaserede. midlerne er øremærket til strategiske sats- Svar ALDRIG på disse mails, og klik ALDRIG på de vedhæftede ningsområder. dokumenter eller de links, du bliver bedt om at gå ind på. Basistilskuddet beskæres blandt andet på grund af stigende energiafgifter, statens gene- Stamcelleforskning og såkaldt ’grøn’ forskning Brug din almindelige sunde fornuft, og sørg for at bruge firewall, relle grønthøster, en fast besparelse, på to pro- er et af de satsningsområder, som forligspar- antivirusprogram og få opdateret computerens software med cent og på grund af overheadreformen. terne har ønsket, at globaliseringsmidlerne skal bruges til. jævne mellemrum. Det skærper vores fælles it-sikkerhed. Endelig har politikerne bag globaliseringsforli- get øremærket godt 100 millioner kroner af KU’s forskningstilskud til øget ansættelse af

4 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 REPORTAGE FOTO: SARA HARTMANN SIVERTSEN

BUDBRINGER – Institutleder Karsten Kristiansen havde for andet år i træk dårlige ALVORLIGE MINER – De ansatte modtog nyheden, om at der skal spares nyheder til de ansatte. Der må reduceres i medarbejderstaben, og det kommer til at 16 millioner kroner med ro og alvor. Der er endnu ikke sat navn på, hvem der skal gøre ondt, lød beskeden. afskediges.

Ingen mirakler på Biologi De ansatte på Biologisk Institut tog det med ophøjet ro og en god portion galgenhumor, da institutlederen orienterede dem om, at de for andet år i træk skal i gennem en stor afskedigelsesrunde. 16 millioner kroner skal spares denne gang

NEDSKÆRINGER heden fra sin plads i auditori- sårbare. Vi bliver nødt til at Snablen i truget dene er imod, fordi det udhu- et. Han har hørt rygter om, at være mere robuste, hvis vi skal En anden vil vide, hvad KU gør ler, hvor mange penge de har Af Claus Baggersgaard det drejer sig om 20 videnska- kunne modstå den årlige to for at påvirke politikerne. at give til forskningen. Vi kan belige stillinger og otte tek- procent nedskæring i bevillin- »Det handler dybest set om, desuden ikke bare flytte folk, »Kan I høre mig?« spørger in- nisk-administrative stillinger. gerne, som regeringen har at de hellere vil give pengene hvis de ikke har den rigtige stitutleder Karsten Kristiansen »Jeg har set på stabslisten indført. Den rammer os som til strategisk forskning, og nu ekspertise,« siger institutlede- de fremmødte medarbejdere over fastansatte lektorer og en hammer hvert år,« siger går globaliseringspuljen, der ren. fra Biologisk Institut og banker kan se hvor mange lektorer vi Karsten Kristiansen. kunne have reddet os, igen til Han er dog tilhænger af, at på mikrofonen i Lundbeck allerede har lavet fratrædelser strategiske programmer. de eksterne midler bliver bed- Auditoriet. for, eller som på anden måde Sparer sig ihjel »Jeg ved Hvorfor kæmper I ikke mere re integreret i budgetterne, og »Ja, men vi vil ikke,« lyder er fratrådt det seneste år. Hvis En tilhører spørger, hvilke for vores sag,« spørger hun. mener at KU bør se på, hvor- svaret prompte fra salen, og vi fyrer 20 lektorer igen, har vi konsekvenser besparelserne ikke, om jeg Karsten Kristiansen svarer, dan man bedst fordeler de an- folk griner afdæmpet. skåret 40 procent af lektorsta- får for undervisningen. Han at det er hans indtryk, at KU- satte. De ved godt, hvad der ven- ben på to år. Det kan ikke und- mener, at man i realiteten må skal sige ledelsen gør, hvad den kan for ter. De ansatte har efterhån- gå at få katastrofale virkninger spare alle praktiske øvelser at råbe politikerne op, men at Nervepirrende jul den vænnet sig til, at institut- på forskning og undervisning,« væk og lade alle de studerende glædelig jul man realistisk set må forbere- AC-fællestillidsrepræsentant lederen har dårlige nyheder op siger fællestillidsrepræsentan- bestå. de sig på, at basismidlerne bli- Leif Søndergaard efterspørger, til jul. Sidste år måtte man ten. Karsten Kristiansen svarer, og tak, fordi ver ved med at falde fremover, at der bliver lavet en plan for nedlægge 38 stillinger, og nu Karsten Kristiansen erken- at man stadig vil kunne tilbyde uanset hvilken farve regerin- det videre forløb hurtigst mu- er den gal igen. der, at det nu er skåret så me- undervisning af en god kvali- I kom...« gen har. ligt, så ikke alle ansatte på in- »Det er en rigtig dårlig tradi- get, at det gør ondt, men han tet, men at det er en gordisk »Vi bliver i stedet nødt til at stituttet skal have ødelagt ju- tion, at vi mødes op til jul, og er låst på hænder og fødder. knude at få undervisningspla- Institutleder på Biologi finde ud af, hvordan vi får len med at spekulere på, om jeg hælder skidt i hovedet på Instituttet må maksimalt ha- nerne til at hænge sammen. Karsten Kristensen snablen ned i de strategiske de selv er blandt dem, der skal jer, men der er igen vej tilbage ve et underskud på 3,5 millio- En mulighed er at skære i pen- puljer,« siger han. fyres. nu. Vi kommer til at reducere ner kroner næste år, fordi det sum. Karsten Kristiansen afviser, medarbejderstaben,« siger er et krav fra KU´s bestyrelse, »Vi sænker ikke kravene, Ufarbar vej at man kan nå at sætte navne Karsten Kristiansen og bliver at økonomien på Det Naturvi- men øger forståelsen for det Karsten Kristiansen forklarer, på, hvem der skal afskediges mødt af dyb stilhed fra salen. denskabelig Fakultet balance- pensum, der er. Regeringen vil at han også har spurgt lederne inden jul, da man blandt andet Han fortsætter: rer i 2010. have masseuddannelser, så vi af forskningscentrene, der venter på en køreplan fra le- »Vi skal spare 16 millioner Indtægterne er faldet fra må få folk gennem bachelor- henter mange eksterne midler delsen på Frue Plads. kroner, og det kommer til at 175 millioner kroner i 2008 til delen, og så skrue op for kra- hjem, om de ikke kan bruge en »Jeg ved ikke, om jeg skal si- gøre ondt. Jeg kan ikke på nu- 158 millioner kroner til næste vene på kandidatdelen og få større del af pengene på løn, ge glædelig jul og tak, fordi I værende tidspunkt oplyse, år, mens de eksterne midler de dårlige strittet ud meget så de kan ansætte nogle af kom, men jeg har ikke mere at hvor mange stillinger det dre- ligger nogenlunde stabilt. hurtigt,« siger institutlederen. dem, der mister jobbet. Han sige,« siger han og slukker pro- jer sig om, men I kan jo regne STÅ-indtægterne er ligeledes Han tilføjer, at de små specia- mener dog ikke, at det er en jektoren med søjler og dia- selv. Vi skal ikke forvente at faldet med seks millioner kro- liserede kurser er i fare for at farbar vej. grammer over instituttets øko- blive reddet af et julemirakel.« ner fra 2006 til 2010. måtte nedlægges. »De er bundet af kontrakten nomi. Igen ingen reaktion. »Lønudgifterne udgør næs- Tilhøreren gør opmærksom med bevillingsgiveren, så de »Og farvel til de 20 procent ten 90 procent af vores basis- på, at man også kan spare sig kan ikke bare bruge pengene, af jer, jeg aldrig ser igen,« hvi- 40 procent væk bevilling, og det er katastro- selv ihjel, og det erklærer insti- som de har lyst. Forskerne kan sker en af de ansatte til sin si- AC-fællestillidsrepræsentant falt. Vi har kun 8,5 millioner tutlederen sig enig i. godt søge om medfinansiering demand i salen. Leif Søndergaard bryder stil- tilbage til drift, og det gør os af egen løn, men forskningsrå- [email protected]

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 5 NYHEDER FOTO: SCANPIX 300 ansatte er i krise i privat- og arbejdslivet

Medarbejderne har siden årsskiftet kunnet få psykologisk eller juridisk hjælp i forbindelse med blandt andet stress, samarbejds- og helbredsproblemer samt mobning og chikane. Arbejdsmiljøsektionen er ikke alarmeret over antallet af medarbejdere, der søger hjælp

KRISEHJÆLP samarbejde, bekræfter, at holdt en del fra at henvende »Det er en prekær situation FAKTA mønstret ligner det, man ken- sig, at det gik via en kollega på at søge hjælp, men vi kan godt Af Claus Baggersgaard der fra andre offentlige og pri- KU. få en mere brugbar statistik vate virksomheder. Derudover peger hun på, at uden at snage for meget,« si- Mere end 300 ansatte på Kø- Hun forventer, at cirka fire man har gjort meget for at op- ger Leif Søndergaard. benhavns Universitet (KU) har procent af medarbejderne på lyse om den nye ordning; der HK-fællestillidsrepræsentant Henvendelser til Prescriba årets første ni måneder haft så KU vil have kontaktet Prescri- er kommet øget fokus på det Ingrid Kryhlmand mener lige- (Fra januar til 30. september 2009) store personlige problemer, at ba inden årets udgang, hvilket psykiske arbejdsmiljø på ledes, at det er relevant at se, de har søgt professionel hjælp. er helt almindeligt. Det samme grund af arbejdspladsvurde- hvilke faggrupper der henven- Arbejdsrelaterede: 159 De har benyttet et nyt tilbud gælder fordelingen mellem ar- ringerne (APV), der gennem- der sig med stress. Private: 132 fra KU om at kunne få gratis bejdsmæssige og private hen- føres i øjeblikket; og så har der Ifølge Ralf Hemmingsen vil Misbrug: 2 psykologisk og juridisk rådgiv- vendelser. givetvis været en ophobning af statistikken fremover også vi- Juridisk: 2 ning fra firmaet Prescriba, der »Vi har en udfordring i for- private problemer, fordi det se, hvordan henvendelserne Familiedækning: 8 tilbyder sundhedsløsninger til hold til stress som mange an- tidligere ikke var muligt at få fordeler sig på fakulteter, men I alt: 303 private og offentlige institutio- dre arbejdspladser i Danmark, hjælp hertil. ifølge Ingrid Skovsmose Jen- ner. Tilbuddet gælder både i men det er positivt, at folk sen vejer hensynet til de ansat- forbindelse med problemer på henvender sig og får gjort no- Mange er stressede tes anonymitet så tungt, at Psykologisk rådgivning arbejdspladsen og i privatlivet. get ved problemerne. Det er jo AC-fællestillidsrepræsentant man ikke kan bringe mere de- • Alle medarbejdere på Københavns Universi- 159 henvendelser var ar- derfor, vi har indført ordnin- Leif Søndergaard havde fak- taljerede tal. tet kan kontakte Prescribas rådgivningscen- bejdsrelaterede med 84 hen- gen,« siger Ingrid Skovmose tisk forventet, at langt flere vil- Hun tilføjer, at de for nyligt ter 24 timer i døgnet alle årets dage. Herfra vendelser, der omhandlede Jensen. le søge hjælp hos Prescriba. gennemførte arbejdspladsvur- bliver medarbejderen visiteret til psykolog, stress, og 24 om samarbejds- Hun tilføjer, at cirka 100 »Det er mit indtryk, at rigtig deringer er et godt redskab til misbrugskonsulent, advokat eller revisor, af- problemer som de to klart medarbejdere benyttede den mange af mine videnskabelige at se på hvilke personalegrup- hængigt af problemets karakter. største grupper. Syv handlede hidtidige psykologordning på kolleger er ramt af stress. En per, der især oplever stress. • Alle henvendelser behandles fortroligt. Uni- om mobning og chikane. KU årligt. Selv om der er sket stor andel svarede i arbejds- [email protected] versitetet får ikke at vide, hvem der henven- 132 søgte hjælp i forbindel- en stor stigning i antallet af pladsvurderingen, at de er så der sig se med krise i privatlivet med henvendelser, kan man ifølge stressede, at det går ud over • Rådgivningen vil normalt blive givet i form helbreds- og samlivsproblemer Ingrid Skovmose Jensen ikke privatlivet, men de søger må- af personlige samtaler, men vil også kunne som de vigtigste. derudfra konkludere, at ar- ske hjælp fra familie eller ven- gives telefonisk eller per e-mail. »Der er ikke noget i tallene, bejdsmiljøproblemerne er vok- ner i stedet,« siger Leif Sønder- • Der er mulighed for at få en psykolog ud på der viser, at vi gør det særligt sende. gaard. arbejdspladsen i tilfælde af arbejdsulykker fantastisk eller det modsatte Han tilføjer, at han gerne eller andre voldsomme hændelser. på KU,« siger Niels Balslev Umuligt at sammenligne ser en mere detaljeret statistik • Når der sker alvorlige hændelser, kritisk syg- Wendelboe fra KU’s afdeling En del medarbejdere måtte over henvendelserne til Pre- dom eller dødsfald i nærmeste familie, er for HR og Organisationsudvik- nemlig tidligere afvises, fordi scriba opdelt på ansættelses- medarbejderens samlever, ægtefælle og ling. det var et krav, at problemerne grupper, så man blandt andet hjemmeboende børn også dækket af afta- var af ren arbejdsmæssig ka- kan se, hvor mange henven- len. Godt, at de ringer rakter. Medarbejderen skulle delser der er fra henholdsvis • Ring 7022 1266 eller mail til Ingrid Skovsmose Jensen, sek- også kontakte psykologen via de videnskabelige og teknisk- [email protected]. tionsleder for Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøsektionen. Det af- administrative medarbejdere.

6 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 NYHEDER

Topforskere bør hyre fyrede kolleger

Mens 130 medarbejdere står til at miste jobbet på grund af faldende basismidler, henter andre KU-for- skere enorme beløb hjem fra forsk- ningsråd og fonde. Del med os andre, lyder opfordringen fra dekaner og tillidsrepræsentanter

BEVILLINGSTRUKTUR lønsbudgettet ved hel eller delvis aflønning i en periode Af Claus Baggersgaard via eksterne midler, hvor det

FOTO: SCANPIX ledelsesmæssigt skønnes fag- Mens julen står på besparelser ligt relevant,« skriver han en e- og mulige afskedigelser på sto- mail dateret den 30. november re dele af Københavns Univer- i år. sitet (KU) på grund af falden- de basismidler, er der ingen Ledelsen må gribe ind smalle steder blandt topfor- AC-fællestillidsrepræsentant skerne på KU. Leif Søndergaard mener ikke, De har hentet 16 procent at høflige opfordringer længe- flere eksterne midler hjem i re er nok. 2010 i forhold til i år. Det sva- Han opfordrer den øverste rer til næsten 300 millioner KU-ledelse til at indse, at den kroner ekstra i kassen fra ændrede bevillingsstruktur forskningsråd og fonde. med færre basismidler og flere Til gengæld forventer KU, at konkurrenceudsatte midler er de frie basismidler fra staten, et samlet KU-problem. som universitetet selv kan rå- »Det virker helt grotesk, at de over til blandt andet løn- folk skal fyres, når der samti- ninger og drift, falder med næ- dig er en kraftig vækst i de eks- sten 200 millioner kroner fra terne midler. KU skal være ét 2009 til 2013. samlet universitet med én fæl-

Situationen får tillidsrepræ- les økonomi, og ikke deles op TEGNING: RASMUS MEISLER/SPILD AF TID sentanter og dekaner til at op- mellem en eliteafdeling på fordre forskerne og institutle- eksterne midler og en fattigaf- derne til at træde i karakter og deling på basismidler. Forsker- Udviklingen i midler til basisforskning på KU bruge en del af deres mange ne skal huske på, at de ekster- penge på at ansætte nogen af ne bevillinger bliver givet til Mio.kr., 2010-niveau 2008 2009 2010 2011 2012 2013 de 130 medarbejdere på KU, dem i deres egenskab af at væ- Forskningstilskud FFL10 2.319,0 2.410,0 2.349,0 2.379,7 2.376,4 2.329,6 der står til at miste deres ar- re forskere på KU, så det er ik- heraf Ph.d fra FL05-aftale 68,2 68,2 68,2 68,2 68,2 69,2 bejde. ke deres personlige penge,« si- heraf øremærkede glob. midler til ph.d. og postdoc 77,7 147,9 250,7 327,0 382,1 382,1 »Mange topforskere har den ger Leif Søndergaard. heraf bygningsdrift (SEA) 331,0 348,0 306,3 308,9 308,9 309,9 indstilling, at de eksterne mid- rest ‘frie’ basismidler til forskning 1.842,1 1.846,0 1.723,8 1.675,6 1.617,2 1.568,4 ler er private penge tildelt dem Uetisk at hyre og fyre Nye glob - forventet glob. forlig 05.11.09 90,0 90,0 90,0 90,0 personligt. De må indse, at de Han tilføjer, at en række eks- ‘Frie’ basismidler til forskning inkl. nye glob. 1.842,1 1.846,0 1.813,8 1.765,6 1.707,2 1.658,4 mennesker, der nu risikerer at ternt finansierede forsknings- blive afskediget, har hjulpet projekter er ved at starte, så dem med at hente midlerne KU risikerer ved årsskiftet at re stillinger, hvis man havde hvor mange penge politikerne skal bruges til at dække faster Troels Østergaard Sørensen hjem,« siger Poul Erik Krogs- stå i en situation, hvor man af- reageret tidligere. Vi foreslog sætter af til hvilke formål, når udgifter på institutterne,« si- påpeger, at fremgangsmåden have, næstformand for Hoved- skediger og ansætter medar- allerede under fyringsrunden de forhandler finanslov, men ger den samfundsvidenskabe- kræver planlægning flere år samarbejdsudvalget på KU. bejdere samtidig. sidste år, at flere kunne fastan- der er en langsigtet tendens lige dekan. frem i tiden, så den kan ikke »Det uetisk af hyre samtidig sættes for eksterne midler, til, at basisbevillinger skrum- bruges til at undgå afskedigel- Opfordring fra dekanen med, at man fyrer, så KU bur- men blev mødt af en masse per. Kræver planlægning ser i forbindelse med nedskæ- Nils Overgaard Andersen, de- de lave en fælles jobbank på velvilje, men meget lidt hand- »Når det går op for folk, at Troels Østergaard Sørensen ringerne på næste års budget. kan på Det Naturvidenskabeli- tværs af alle fakulteter, hvor ling,« siger han. de faste bevillinger bliver ved tilføjer, at man på Samfunds- »Det kræver, at det er aftalt ge Fakultet, er opmærksom på de fastansatte kan byde ind med at falde og falde, kommer videnskab i flere år har brugt med bevillingsgiverne, men vi muligheden for at bruge nogle med deres ekspertise, inden Kulturændring nødvendig der til at ske en holdningsæn- eksterne midler til at betale insisterer altid på over for af de eksterne midler til løn- stillingerne bliver slået offent- Troels Østergaard Sørensen, dring både i ledelsen og blandt dele af de ansattes løn. Ud af forskningsrådene, at pengene ninger. ligt op,« siger Leif Sønderga- dekan på Det Samfundsviden- forskerne. De eksterne bevil- eksterne midler på cirka 70 også kan bruges til løn. Og for- Han har skrevet et ’hyrde- ard. skabelig Fakultet, er enig i, at linger er måske nok i et vist millioner kroner årligt går skerne gør det samme, når de brev’ til institutlederne, hvor Han mener, at KU skulle ha- KU godt kunne have tænkt den omfang blevet opfattet som fem-ti procent i gennemsnit til søger eksterne midler selv,« si- han beder dem overveje netop ve tilpasset sig den ændrede ændrede bevillingsstruktur ind ’fryns’, men den går ikke læn- lønninger via frikøb. ger Troels Østergaard Søren- denne løsning. bevillingsstruktur langt hurti- i planlægningen et par år tidli- gere. Hvor det før var penge, »Det betyder helt klart, at vi sen. »I (institutlederne, red.) op- gere. gere. den enkelte forsker skaffede kan have flere fastansatte, end [email protected] fordres til nøje at gennemgå »Ledelsen har sovet timen. Han påpeger dog, at det er hjem til sig selv, vil det i frem- vi ellers kunne havde haft,« si- muligheden for at aflaste fast- Vi kunne have reddet langt fle- yderst vanskeligt at forudse, tiden være penge, der også ger han.

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 7 BAGGRUND Dommens dag for universitetsloven Den længe ventede evaluering af universitetsloven er landet. Videnskabsminister Helge Sander er tilfreds med resultatet og kalder evalueringen positiv. Men der er noget, der ikke harmonerer. For Sanders kritikere jubler også

FAKTA UNI-EVALUERING 1 er positiv, for det er den be- Danmark, end jeg troede.« konkrete tiltag, der kan sikre stemt ikke. Det er så dårligt Mange ansatte har ifølge medarbejderdemokrati og Af Sune Engel Rasmussen spin, at det snarere er ren Sune Auken uopfordret svaret forskningsfrihed. I stedet læg- magttale,« siger Sune Auken, meget kritisk på det ikke-eksi- ger man de emner ud til de en- Med to store reformer siden lektor på Dansk ved Køben- sterende spørgsmål om ledel- kelte universitetsbestyrelser, systemskiftet i 2001 har VK-re- havns Universitet (KU) og en sesformen. Og den kritik er af- og det er ikke godt nok,« siger Det internationale geringen sat et varigt præg på af universitetslovens mest spejlet i rapporten, mener han, Jonas Dahl. evalueringspanel den danske videnskabs- og åbenmundede kritikere. og skal tages alvorligt. Hvis de universitetssektor. Først med Og Peter Harder, professor i ansatte ikke snart mærker Politisk uenighed om valg- Evalueringspanelet er nedsat af videnskabsmi- universitetsloven fra 2003, engelsk sprog ved KU, der som nogle drastiske ændringer i te ledere nisteren og består af: som indførte en ny ledelses- medlem af Det Kongelige Vi- hverdagen, så kan evaluerin- Selv om Kirsten Brosbøl og So- Agneta Bladh, doktor i statskundskab og rek- struktur og gjorde universite- denskabernes Selskab var gen vise sig at være en ren ka- cialdemokraterne ønskede en tor for Högskolan i Kalmar. terne selvejende, og senere medforfatter til en kritisk hvid- tastrofe og have en stærkt de- undersøgelse af ledelsesstruk- Georg Winckler, professor i økonomi og rektor med universitetssammenlæg- bog i januar om universitetslo- motiverende effekt, mener turen, vil de ikke ændre ved de ved Universität Wien. ningerne i 2007, også kendt ven, er med egne ord »lettere han. grundlæggende strukturer, Peter Maassen, professor, Universitetet i Oslo. som ’det nye danmarkskort for triumfalistisk« over evalue- der blev indført med universi- Elaine El-Khawas, professor i uddannelsespoli- universiteterne’, som fusione- ringspanelets konklusioner. V bag om ryggen om S? tetsloven i 2003, siger hun. tik ved George Washington University. rede landets 12 universiteter Rapporten peger på de samme Evalueringsrapporten er ble- »Jeg er opmærksom på, at Abrar Hasan, konsulent inden for universitets- og 13 sektorforskningsinstitu- problemer med forskningsfri- vet til efter interviews, under- der er en kritik af den nuvæ- og højere uddannelsespolitik. tioner til henholdsvis otte og hed, som hvidbogen gjorde, si- søgelser og analyser på landets rende ledelsesstruktur, men vi fire. ger han. universiteter. Panelets for- ønsker ikke at gå tilbage til Specielt universitetsloven Når Harder og Auken begge mand, Agneta Bladh, fortalte valgte ledere. Og det er heller har været genstand for bidsk er glade for en rapport, som ved rapportens offentliggørel- ikke mit indtryk, at flertallet Rapportens debat internt på universiteter- Helge Sander samtidig bruger se, at panelet ikke har spurgt på universitetet ønsker det,« anbefalinger ne, og den evaluering, som et til at mele sin kage, så skyldes til universitetsbefolkningens siger Kirsten Brosbøl. SF deri- internationalt ekspertpanel i det i høj grad de forventnin- holdning til den nye enstren- mod vil gerne arbejde for en • Medarbejder- og studenterindflydelse bør løbet af det sidste år har arbej- ger, de havde i forvejen. gede ledelse, fordi det ikke lovændring. sikres bedre. det på, har derfor været længe Ifølge Sune Auken var eva- fremgik af det kommissorium, »Vi valgte netop at stå uden • Den eneste trussel mod forskningsfriheden ventet. lueringen designet til at give som et flertal i Folketinget (V, for forliget i 2003, fordi vi ikke er instruktionsbeføjelsen (§ 17, 2). Torsdag den 3. december en positiv konklusion, fordi K og S) har givet panelet. gik ind for den nye ledelses- • Universiteterne har fået mere autonomi, blev evalueringsrapporten of- den slet ikke skulle diskutere Socialdemokraternes forsk- struktur,« siger Jonas Dahl. men detailstyringen skal mindskes. fentliggjort og mødt med til- det mest kontroversielle emne ningsordfører Kirsten Brosbøl »Vi skal ikke nødvendigvis • Forbuddet mod gruppeeksamen bør drop- fredshed af videnskabsmini- i universitetsloven, nemlig den fortæller, at hun gerne ville have valgte ledere, men vi er pes. ster Helge Sander (V), der nye ledelsesstruktur med an- have ledelsesstrukturen belyst, nødt til at forholde os til den • Universitetssammenlægningerne er gået glædede sig over en generelt satte frem for valgte ledere, og og at Socialdemokraterne fik kritik, der er kommet. Og vi er godt, og ITU samt sektorforskningsinstitut- »positiv evaluering af fusioner en bestyrelse med et flertal af fjernet en specifik passage i nødt til at inddrage medarbej- terne bør underlægges større institutioner. og universitetsloven.« eksterne repræsentanter. kommissoriet, som afholdt pa- derne, når der skal ansættes Og de fem personer i evalu- Det er med dét punkt, den nelet fra at undersøge netop ledere.« eringspanelet er rigtigt nok ro- menige universitetsbefolk- det aspekt af loven. Partiet fik En lovændring vil sandsyn- sende i vurderingen af fusions- nings medbestemmelse ifølge dog heller ikke indført i kom- ligvis kræve, at Dansk Folke- Tvivlsom metode? processen, selv om de påpe- kritikere er blevet amputeret. missoriet, at ledelsesstruktu- parti er med. Og partiets forsk- ger, at det stadig er tidligt at ren skulle undersøges. ningsordfører, Jesper Langbal- Ved en høring om ’Vilkårene for indflydelse evaluere. Panelet mener også, Rapporten er en potentiel »Vi ville gerne have haft en le, var for seks år siden vold- og frihed efter universitetsloven’ i Festsalen på at den akademiske ytringsfri- katastrofe generel evaluering af hele lo- som modstander af universi- KU i foråret blev selve grundlaget for evalue- hed har det fint under univer- Derfor er det overraskende, at ven, men det ville regeringen tetsloven og strukturen med ringen kraftigt kritiseret af både ansatte og sitetsloven, ligesom forsk- rapporten alligevel påpeger, at ikke. Jeg er bekymret for, at ansatte ledere. studerende. Udover at der i den forudgående ningsmiljøet i Danmark ifølge der eksisterer et demokratisk Helge Sander har givet det »Men jeg malede nok lidt undersøgelse ikke var blevet spurgt til ledel- eksperterne er blandt de bed- problem, og anbefaler en mere indtryk til panelet, at de ikke fanden på væggen,« siger han i sesstrukturen, var der diskussion om, hvorvidt ste i Europa. formaliseret indflydelse til an- skulle undersøge ledelses- dag. de udformede svarmuligheder var repræsenta- Men rapporten retter samti- satte og studerende, mener strukturen,« siger Kirsten »Problemet med bestyrelser tive. Svarene bestod af et kryds på en skala fra dig en kritik af visse punkter i Auken. Brosbøl, som trods sin tilfreds- med eksternt flertal har vist 1 til 4, mens alle svar med skriftlige kommen- universitetsloven: Medindfly- »Vilkårene taget i betragt- hed med den endelige rapport sig ikke at være så slemt. tarer ikke blev talt med i vurderingen, men delse for studerende og ansat- ning er det en forbløffende kri- havde forventet »noget mere Tværtimod har universitetsbe- blev betragtet som ’tomme besvarelser’. te bør sikres bedre, detailsty- tisk rapport. Den tydeliggør konkret om medbestemmel- styrelserne været temmelig Lektor Sune Auken siger om høringen: ringen skal mindskes, ledelser- hinsides enhver tvivl, at vi har se.« usynlige. Når man snakker »Vores egen ledelse lavede hårdt spin ved ne mangler autonomi, forbud- en fuldstændig overdrevet mi- SF stod i 2003 uden for for- med universitetsfolk, så brok- høringen. I sammenfatningen stod der eksem- det mod gruppeeksamen bør nisteriel indblanding, og at de liget om universitetsloven, og ker de sig godt nok over, at de- pelvis, at der ikke var belæg for at ændre le- ophæves, og den såkaldte in- ansatte er sat uden for indfly- partiets universitetsordfører res ledere ikke er valgte læn- delsesstrukturen, selv om vi aldrig var blevet struktionsbeføjelse (§ 17, stk. delse.« Jonas Dahl har derfor den luk- gere, men i virkeligheden er spurgt om vores holdning til den. Det var stil- 2) er en potentiel trussel mod Peter Harder er også overra- sus at kunne kritisere loven der ingen, der ønsker det kol- ren manipulation.« forskningsfriheden. sket over, at spørgsmålet om uden samtidig at kritisere sig legiale styre tilbage,« mener Evalueringsrapporten er også renset for Det lyder mindre rosende, medbestemmelse er så frem- selv. Og han mener, at evalue- han. skriftlige bemærkninger og kvalitative vurde- og det er da heller ikke alle, trædende. ringspanelet forspilder chan- ringer, ligesom panelet afviste at give Univer- der læser rapporten på samme »Jeg havde frygtet en højbu- cen for at tage tyren ved hor- Intet værn mod total- sitetsavisen en grundigere indsigt i metoden måde som Helge Sander. reaukratisk rapport om fusio- nene om de emner, der virke- itarisme bag evalueringen, ud over en liste over de hø- ner, og den del er da i rappor- lig kunne have betydning for En fare ved afskaffelsen af le- ringer og undersøgelser fra private konsulen- Overfladisk evaluering ten, men panelet har også haft universiteterne. delsesvalg er, at ansatte og ter, som den er stykket sammen af. »Ministeren laver groft spin, øjne og ører med, og har lyttet »Evalueringspanelet svigter studerende kan have svært ved når han siger, at evalueringen mere til universitetsdebatten i ved ikke at udstikke nogle at slippe af med dårlige ledere.

8 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 BAGGRUND

BUDBRINGER – »Vi ser ingen alvorlige begræns- ninger af forskningsfrihe- den som følge af Universi- tetsloven,« sagde panelets formand Agneta Bladh ved Eksperter: evalueringsrapportens of- fentliggørelse. Nedlæg IT-Universitetet

Universitetssammenlægningen er gået godt, lyder vurderingen fra panelet bag evalueringen af universitetsloven. Fak- tisk så godt, at de anbefaler at nedlæg- ge IT-Universitetet og sektorforsknings- institutionerne som selvstændige enhe- der

UNI-EVALUERING 2

Af Sune Engel Rasmussen

Universitetssammenlægningen, hvor den daværende Landbohøjskole (KVL) og Det Farmaceutiske Universitet blev smedet sammen med Københavns Universitet, har

FOTO: SIGNE ALVAREZ blot et par år på bagen. Ikke desto mindre er det tid til at evaluere processen. Det så man i foråret, hvor di- nationalt konkurrencedygtigt panelet kun været ganske få »Uafhængig- Og det har det internationale evalueringspanel gjort i rektøren for DTU Kemi blev universitet bliver den bærende eksempler på, at beføjelsen er samme ombæring, som de har evalueret universitetslo- anklaget for at køre sine ansat- bjælke i enhver strategi for de blevet brugt, men de anbefa- hed er ikke ven fra 2003 i rapporten ’The University Evalution te i sænk og pålægge dem en danske universiteter. ler, at man fjerner den allige- 2009’. bestemt forskning, uden at de »Uafhængighed er ikke et vel. Om ikke andet, fordi den et mål i sig Og der er rosende ord til fusionsprocessen, selv om turde klage over ham. Direktø- mål i sig selv. Det er et middel sender et negativt, symbolsk panelet indvender, at det er tidligt at foretage en evalue- ren er nu gået af, men der er til at opfylde de overordnede signal om, at den grundlæg- selv. Det er ring. Ordene er endda så rosende, at de kan få konse- langt fra garanti for, at man ik- mål om et universitet i ver- gende forskningsfrihed ikke er kvenser for de institutioner, der endnu ikke er blevet ke også på KU kan finde den densklasse,« som panelets Ge- urørlig. et middel til sammenlagt. slags ledere, mener Sune org Winkler udtrykte det ved Udover den paragraf ser pa- Auken. rapportens offentliggørelse i nelet ingen trusler mod for- at opfylde de Småt og sårbart »Vi har i universitetssyste- Videnskabsministeriet. skernes frihed. Men det gør »Der er ingen gode argumenter for, at IT-Universitetet met erfaring med ledere med Evalueringen konkluderer Sune Auken. overordnede (ITU) skal være et selvstændigt universitet,« sagde eva- psykopatisk adfærd. Og vi har dog, at universiteterne har fået »Der er et kæmpe pres på lueringspanelets formand Agneta Bladh ved rapportens ingen magtmidler over for en højere grad af autonomi forskere for at publicere meget mål om et offentliggørelse i Videnskabsministeriet den 3. decem- dem, mens de har alle tænkeli- med universitetsloven. Men og skrive ansøgninger til eks- ber. ge midler over for os. På den beslutningsdygtighed medfø- terne midler, som kræver en universitet Ifølge panelet er ITU sårbart på grund af dets små ud- måde kan lederne styre og rer regler og detailstyring, og stor del af vores forskningstid. dannelsesprogrammer, særligt dets ph.d.-programmer, skævvride samfundets viden, den skal mindskes, hedder det Vi er i en helt grotesk situati- i verdens- foruden universitetets begrænsede administrative og og det problem er der slet in- i rapporten. Og det, mener Pe- on, hvor finansieringen afhæn- akademiske infrastruktur. Mange kurser på ITU vareta- gen løsning på i evaluerin- ter Harder, flugter fint med de ger af vores evne til at spytte klasse.« ges af eksterne undervisere, og mange af universitetets gen,« siger Sune Auken. tidligere anbefalinger fra Vi- enheder ud. Den er helt umu- studerende tager kurser på Københavns Universitet. Den samme kritik retter de denskabernes Selskab. ligt at overse, med mindre Georg Winkler, rektor ved »Der er mange gode ting ved ITU, men det ville være studerende mod evalueringen. »Universitetets reelle mulig- man lukker øjnene, og det gør Universität Wien og medlem at foretrække, hvis det var en del af en større instituti- »Med universitetsloven har heder for at disponere under evalueringspanelet i høj grad,« af evalueringspanelet. on,« sagde Agneta Bladh. man fjernet ethvert incitament selvstyre, som det var tænkt i mener han. for lederen til at inddrage an- loven, er hæmmet, fordi man Evalueringspanelet afviser Dårlige argumenter for selvstændighed satte og studerende. Det ville forsøger at styre før, under og også de kritikere, som føler, at Også de fire sektorforskningsinstitutioner, som ikke blev man kunne rette op på ved at efter eksempelvis akkredite- deres akademiske ytringsfri- sammenlagt med universiteterne i 2007, bør overvejes lade studerende og ansatte ringsprocesser,« forklarer han hed er blevet stækket med lo- fusioneret, mener panelet. sidde i ansættelsesudvalg, og og siger, at hvidbogen, lige- ven. Der er tale om Det Nationale Forskningscenter for Vel- ved at indføre en form for nød- som nu også evalueringsrap- »Men hvad fanden kan man færd (SFI), Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- bremse over for dårlige ledere. porten, anbefaler, at man bør forvente?« spørger Peter Har- miljø (NFA), Kennedy Centret og Danmarks og Grøn- Studerende og ansatte bør ha- holde sig til at evaluere bagef- der retorisk, som en mand, der lands Geologiske Undersøgelse (GEUS), som ifølge pa- ve lovsikret medindflydelse,« ter for at mindske bureaukrati- allerede er fint tilfreds. nelet er for små og fåtallige til at blive betragtet som en siger formand for Studenterrå- et. »Evalueringspanelet behø- separat sektor. det ved KU, Anne Bie Hansen, ver ikke gøre det hele. Det af- »Vi har hørt mange argumenter for, hvorfor sektor- som tror, at det er de færreste Én trussel mod forsknings- gørende for mig er, at ministe- forskningsinstitutionerne ikke skal fusioneres, men de studerende, der overhovedet friheden riet med denne rapport ikke har ikke været overbevisende. Så den danske regering har hørt om evalueringen. Der En anden kritik af universitets- kan slippe af sted med bare at bør overveje en fusion,« lød det fra Agneta Bladh ved er tale om et ledelsessystem, loven har gået på, at forsk- lade loven sejle videre uden at pressemødet. der evaluerer sig selv, siger ningsfriheden er blevet ind- revidere den. Og hvidbogens hun. skrænket. Det gælder særligt vigtigste pointer bliver bekræf- IT-Universitetet har foreløbig ingen kommentarer til evalu- den såkaldte instruktionsbefø- tet. Min sjæl, hvad vil du så eringspanelet anbefaling. Autonomi uden detail- jelse - §17, stk. 2 – som giver mere?« styring institutlederen ret til at pålæg- [email protected] [email protected] For det internationale evalue- ge sine ansatte en given forsk- ringspanel er det vigtigt, at re- ningsopgave. geringens vision om et inter- Der har ifølge evaluerings-

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 9 INTERVIEW

DEMOKRATISK RADIKA- LISME – Accenten var tyk, men tanken skarp. Den belgiske politologisuperstjerne Chantal Mouffe kiggede forbi. leinschmidt K onas FOTO: J

Konsensuspolitik er en trussel mod demokratiet, og derfor skal vi have genetableret skellet mellem højre- og venstrefløj. Den politologiske superstjerne og isdronning Chantal Mouffe forelæste på Københavns Universitet, og gav interview til Universitetsavisens skræmte skribent Europa, hvad sker der for dig?

POLITISK TANKE Mens hun taler fra podiet, er Højrefløjen vokser neoliberalt Europa, er ikke være konstrueret på en mere det svært at forstå alt, hvad Du siger, vi lever i en post-poli- urealistisk. Men problemet er, positiv måde, og det er det, Af Jonas Kleinschmidt hun siger, så jeg er glad for, at tisk verden. Kan du uddybe det? at venstrefløjspartierne heller mit projekt om ’demoikrati’ jeg skal møde hende på to- »Med post-politisk mener ikke på et nationalt niveau er i handler om. At anerkende de Hvad er det, hun siger? mandshånd bagefter. Selv om jeg en verden, hvor der ikke stand til at udfordre neolibera- nationale identiteter, men at Chantal Mouffe står på po- jeg også er lidt bange. længere er nogen forskel på lismen. Hvordan kan man se dem som noget, der bidra- diet i den gamle Festsal og ta- Chantal Mouffe er en lille højre og venstrefløjen, og hvor »Den vigtig- forestille sig at udfordre neoli- ger til skabelsen af diversitet.« ler med meget tyk accent om kvinde, som hun står der klædt de to kategorier er forældede. beralismen på et europæisk ni- Med begrebet ’demoikrati’ Europa og demokrati. Eller de- i sort fra top til tå, men hun For mig er den politiske ver- ste opgave er veau, når man ikke engang er i refererer Mouffe til politolo- mocrrracy, som det hedder i udstråler samtidig en kulde, den ensbetydende med kam- stand til at gøre det natio- gen Kalypso Nikolaïdis og hen- munden på den 66-årige filo- jeg sjældent har set mage til. pen mellem højre- og venstre- at skabe et nalt?« des artikel We, the Peoples of sof og professor fra University Det pageklippede hår er hvidt fløjen, men i ordet post-poli- »Alligevel synes jeg ikke, at Europe fra 2004, der sår tvivl of Westminster. og fordelt i en stram sideskil- tisk ligger der derimod en stærkt poli- det er utopisk at forestille sig om begrebet demokrati i for- R’erne kradser i halsen på ning, og så smiler hun stort set form for konsensus indbyg- et venstreorienteret Europa. bindelse med Europa. For hende, så man tror det er løgn. ikke. I stedet bøjer mundvige- get.« tisk Europa, Men det kræver, at alle men- hvordan kan man have et de- Selv om man bor i London, ne nedad, hver gang hun tager Chantal Mouffe er ikke til- nesker, der ønsker at realisere mokrati, hvis der ikke findes et kan man altså godt tale en- stilling til et spørgsmål fra sa- hænger af en traditionel kon- der kan ud- det her projekt, arbejder sam- europæisk demos (folk, red.)? gelsk, så man lyder som en len. sensuspolitik. Ifølge hende er men og kæmper for det.« Nikolaïdis anvender derfor de- skurk fra James Bond. Så der Da en studerende undervejs det et problem, at grænserne fordre neo- moi for at understrege mang- skal spidses ører, hvis man vil i et spørgsmål kommer til at imellem venstre- og højreflø- Optrapning af nationale foldigheden af deltagende have alle guldkornene med fra kalde kvinder for en minoritet, jen de seneste par årtier grad- liberalismen, identiteter folk. dagens forelæsning. er Mouffe den eneste i salen, vis er blevet udvisket. Hun me- Du nævnte i din forelæsning, at Som Chantal Mouffe ser det, Og det vil de mange tilhøre- der ikke ler. I stedet stirrer ner, at sådan en ’post-politisk og som kan vi i øjeblikket oplever en optrap- er målet et agonistisk Europa, re, som primært består af stu- hun bare hårdt på den stakkels situation’ udgør en stor fare, ning af nationale identiteter i hvor forskellighederne har et derende fra Institut for Stats- fyr. fordi den fører til en manglen- forsøge at Europa. Er det noget, der vil politisk rum. kundskab. De læner sig frem Men så lige pludselig, da vi de tro på demokratiet. En fortsætte? I et agonistisk demokrati er på stolene og lytter, det bedste mindst venter det, afslører manglende tro, hun ser som kontrollere »Det er vigtigt at forstå, at personer med divergerende de har lært. Nogle af dem ta- hun, at der alligevel bag alvo- direkte årsag til højrefløjens national identitet ikke vil for- opfattelser af frihed og lighed ger endda noter. ren og det kolde ydre gemmer voksende succes i Europa. de forskel- svinde med globaliseringen. ikke fjender, men ’modstande- sig noget, der ligner humori- Hvad er den vigtigste opgave, Tværtimod. Folk trækker sig re’ som accepterer en række Belgisk kulde stisk sans. Allan Dreyer Han- Europa står over for? lige natio- tilbage til en national identi- fælles spilleregler. Derfor må Det er Københavns Universi- sen, lektor fra Roskilde Uni- »Den vigtigste opgave er at tet, fordi de frygter globalise- man også anerkende mangfol- tets nye forskningssamarbejde versitet, har netop færdiggjort skabe et stærkt politisk Euro- nale virk- ringen. Men nationale identi- digheden og forskelligheden i om Europa, EURECO, der har et maratonspørgsmål, da hun pa, der kan udfordre neolibe- teter er ikke nødvendigvis no- det politiske Europa og droppe inviteret Chantal Mouffe til på sit gebrokne engelsk tørt ralismen, og som kan forsøge somheder.« get negativt. Det er måden, de tanken om den fuldkomne Danmark. Idéen er, at Mouffe konstaterer ind i mikrofonen: at kontrollere de forskellige er konstrueret på, som kan væ- konsensus. skal tale om Europas fremtid »I’m not going to have time nationale virksomheder. Det re problematisk.« [email protected] med udgangspunkt i sin egen to answer. But I’ll try to. What er det, jeg ser som den største »Og selvfølgelig, hvis de na- radikale demokratiforståelse, time is it?« Hele salen griner. udfordring.« tionale identiteter er konstrue- der udfordrer etablerede fore- Måske er hun alligevel men- Men er det overhovedet reali- ret til at være imod indvandre- stillinger om, hvad demokrati neskelig. Jeg finder diktafonen stisk? re og imod omverdenen, så er er. frem. »Et Europa, der ikke er et det negativt. Men de kan også

10 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 NYHEDER

Nyt stipendium lokker studerende til udlandet Mange universitetsstuderende benytter sig i dag af muligheden for at få betalt hele eller dele af uddannelser i udlandet med det nye udlandsstipendium

Udlandsstipendium I get af de danske studerende. Men jeg ser gerne, FAKTA at endnu flere benytter sig af muligheden for at Af Mathias Holm Pedersen tage ud og tilegne sig kompetencer på en uden- landsk uddannelse,« siger videnskabsminister Udlandsstipendium 762 studerende læser lige nu på et universitet i Helge Sander. udlandet på den danske stats regning. Kan søges til meritgivende studieophold Med den nye udlandsstipendieordning er det KU oplever stigning på bachelor- og kandidatniveau eller til en nemlig blevet muligt at tage sit taxametertil- På Københavns Universitet har man det sidste hel kandidatuddannelse. skud med til udlandet, og på den måde betale år oplevet en stigning i antallet af studerende, de ofte høje studieafgifter, der er på udenland- der læser i udlandet på en af de eksisterende Du kan få stipendium svarende til hvad en ske universitetsuddannelser. samarbejdsaftaler. lignende uddannelse ville udløse i taxame- Knap en tredjedel af de studerende, der har »Om den øgede interesse for at komme til ud- tertilskud i Danmark, dvs. mellem 41.600 fået udlandsstipendier, tager en hel kandidat- landet skyldes udlandsstipendiet, er svært at si- kr. og 99.000 kr. uddannelse i udlandet. Resten nøjes med at læ- ge. Men vi fornemmer, at det er noget de stude- se en del af deres uddannelse under fremmede rende tager med i deres overvejelser. Vi tror det Du skal som minimum have ret til SU for at himmelstrøg med den seksten måneder gamle har givet en stigning af personer, som tager på få udlandsstipendium. stipendieordning. selvarrangeret ophold, fordi det har gjort det muligt at læse på nogle universiteter, der koster Læs mere på: www.su.dk/udland/udlands- Sander: Flere skal ud lidt mere,« siger Line Gregersen, fuldmægtig på stipendium. Udlandsstipendieordningen blev indført i 2008 Det Internationale Kontor på KU. som del af globaliseringspuljen for at få flere Hun vurderer, at man fra KU’s side har hjul- studerende til at rejse ud under deres studier. pet omkring 230 studerende til udlandet med Og dette ser ud til at være lykkedes. udlandsstipendieordningen. Mens antallet af studerende indskrevet på en hel kandidatuddannelse i udlandet har været faldende siden 2002, steg antallet efter ordnin- gens indførelse med 26 procent fra 328 til 414 studerende. Over halvdelen af dem får udlands- stipendier. »Det er rigtig godt, at udlandsstipendieord- ningen ser ud til at være blevet positivt modta-

Drømmestudiet lå i Holland

Christine Stubbendorff hører til det voksende antal universitets- studerende, der tager deres stipendier med til udlandet

UdlandsstipendiUM II over det her program i Hol- Vejen til drømmestudiet var ting. Sagsbehandlingstiden er »Det er virkelig et drømme- UDLÆNGSEL – Bachelor i land,« fortæller 35-årige Chri- dog ikke let. frustrerende, fordi processen studie for mig. Det, jeg fandt i biologi Christine Stubbendorff Af Mathias Holm Pedersen stine Stubbendorff, der har en Først skulle SU-styrelsen gi- er trindelt, så man ikke kan den her pakke, var alle de kur- fandt sin drømmeoverbygning i bachelorgrad i biologi fra Kø- ve grønt lys for, at den hol- komme videre, før man har få- ser, jeg havde drømt om,« si- det nordlige Holland. Da Christine Stubbendorff i benhavns Universitet. landske uddannelse var SU- et svar. Når hvert trin så tager ger Christine Stubbendorff. august pakkede sine ting og berettiget. Så skulle KU god- to-tre måneder, kan man nemt Hun har også et godt råd til tog af sted mod Holland, var Lang ventetid kende uddannelsens akademi- blive stresset,« fortæller Chri- studerende, der overvejer at målet ikke en sen sommerferie Valget faldt på programmet ske niveau. Og til sidst skulle stine Stubbendorff, som dog er læse i udlandet med Udlands- i den pulserende storby Am- ’Behavioural and Cognitive Christine Stubbendorff søge meget glad for ordningen med stipendium: sterdam. Rejsen var derimod Neuroscience’ i den »Disney- om det særlige Udlandsstipen- Udlandsstipendiet. »Start i god tid. Og så find begyndelsen på en toårig Ma- agtige storby« Groningen i det dium, der giver danske stude- ud af, hvorfor du vil til udlan- steruddannelse på University nordlige Holland. rende mulighed for at tage de- Savner ikke Danmark det. Det er besværligt at skulle of Groningen. »Det er en master specifikt res taxametertilskud med til I dag deler hun en lejlighed igennem alle ansøgningerne. »Jeg ville ud for at finde en inden for det område, jeg inte- udlandet, så hun kunne betale lidt uden for Groningens by- Hvis man er lidt i tvivl, er det uddannelse, jeg ikke kunne få resserer mig for; hvor min ba- de cirka 32.000 kr., den hol- midte med to andre. Og hun godt at gøre sig klar, hvad man i Danmark. Jeg havde ledt chelor var bred inden for man- landske uddannelse koster. fortryder ikke et sekund be- kæmper for.« gennem hele studiet på KU, ge forskellige biologiske områ- »Mine ansøgninger blev slutningen om at forlade KU’s [email protected] men kunne ikke finde noget, der,« fortæller Christine Stub- godkendt, men det var hårdt, trygge rammer til fordel for der var mig. Men så faldt jeg bendorff. at skulle igennem alle disse udlandet.

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 11 BAGGRUND

Det handler ikke om CO2- reduktioner, men om at dele verdens ressourcer

Når jorden skal reddes ved COP 15, skal det ske på et solidt, viden- skabeligt grundlag. Så på klima- topmødets åbningsdag rullede Københavns Universitet et panel af ti professorer og en klimastor- mester ud for at give politikerne de nyeste opdateringer i et sprog, alle kunne forstå. Næsten da

klimaseminar ge at påvirke politikerne mest ne,« siger Katherine Richard- fessor i glaciologi ved Niels mosfæren, forklarer han, og sere fødevareproduktionen. muligt. Seminaret i Festsalen son. Hun er professor i marin Bohr Instituttet, fører os lyn- giver et tip til de utålmodige. »Birger kan omprogramme- Af Sune Engel Rasmussen den 7. december er en slags økologi, og formand for rege- hurtigt gennem kryosfæren. Ti »Hvis man vil have money re lige hvad det skal være,« si- komprimeret klimapakke til ringens Klimakommission. minutter tager det, og så står for the buck i en fart, skal vi re- ger Bjørnholm. Birger smiler »Vi vil meget snart vide, hvad politikerne, hvor forskerne Hvorfor hun forlader os lidt vi med udsigten til en smelten- ducere metan og sort karbon. og vipper med hovedet. Som fremtidens generationer vil formulerer deres sidste anbe- senere og tager i Bella Center de permafrost under husene i Det vil have den største positi- for at signalere, at hans forsk- tænke om os. Om vi fejlede, el- falinger. for at sparke COP15 i gang. Sibirien, en havniveaustigning ve effekt for folk i Arktis, og gi- ningsmakker måske overdri- ler om vi satte verden på rette Og gerne på en måde, så vi på en meter – med en usikker- ve en hurtig ændring i strå- ver en smule, men at der er spor. Vi er nødt til at begynde alle kan forstå dem. Løkke undveg fiasko hed på en halv meter – samt lingsbalancen.« noget om snakken. at dele vores ressourcer, ellers Først er det dog New Zealands en smeltning af 90 procent af John R. Porter peger på, at »As you can see here…,« si- vil vi simpelthen ikke overleve Klimakampen er sikrere klimaambassadør, Adrian Ma- isen nord for Skandinavien, landbruget er helt essentielt ger de flere gange og trykker som race.« end krig cey. Svalbard og Island. Alt sam- på grund af fødevareprodukti- videre i deres Powerpoint- Katherine Richardson taler, Klimakampen er som en global Han forsikrer om, at det po- men inden år 2100, hvis vi ik- onen. Og selv om man i større præsentation. Men nej, det så selv den mest frigide kyni- julekalender, indleder Katheri- litiske landskab har ændret sig ke griber ind. forsamlinger uden for de våde kan jeg faktisk ikke. For denne ker må skutte sig bag sit pan- ne Richardson. Hver december det seneste halve år. Lederne i Professor ved Kemisk Insti- fakulteter skal være varsom humanistisk inklinerede repor- ser. Luften er fyldt af en Hol- er det børnene, som gennem de store lande er blevet mere tut, Ole John Nielsen, og pro- med formler, tager Porter alli- ter fortaber meningen sig i far- lywoodsk bæven, og jeg træn- 24 dages strabadser skal redde imødekommende over for al fessor ved Life, John R. Porter, gevel chancen og kaster en ’G veplamager og skrift i nano-di- ger til et gruppekram. »We’re julen, men denne december er denne klimasnak, og ikke var begge med til at vinde No- x E x M’ efter tilhørerne. Pæda- mensioner. in this together,« som antropo- der mange aktører, der skal mindst på grund af den danske belprisen med FN’s Klimapa- gogisk illustreret af Van Goghs Vi skal måske vænne os til log Kirsten Hastrup sagde tid- forsøge at frelse kloden, siger statsminister, siger han. Lars nel i 2007. Og de forstår vær- maleri ’The Sower’. pizzaer med lilla pepperoni, ligere på dagen. hun. Og det betyder slåskampe. Løkke Rasmussen har set vig- dien af pædagogisk formid- G’er kornet, E’et – miljøet – det forstår jeg, og det er vel Vi er til ’Countdown to Co- Både politisk, og inden for tigheden af en totrinsproces ling. er solen og M’et er dyrknings- også en form for paradigme- penhagen’ i Festsalen på Kø- universitetets mure, hvor for- og sparet verdens ledere for »Journalister har lært mig metoden, på maleriet en bon- skifte. Men hvordan vi skal ud- benhavns Universitet (KU), og skerne er nødt til at finde frem (læs: afvist muligheden af) et ikke at give fakta, men følel- de. Og det er den sidstnævnte, vikle et samfund med kraft- det er serious business. Forud til et kompromis for at gøre sig granatchok af en juridisk afta- ser,« siger Ole John Nielsen, vi skal fokusere på, for at nær- værker, der kører på fotosyn- for Katherine Richardsons tale marginalt forståelige blandt le ved COP 15. Men det er sta- og viser to fotografier. Et af me os en løsning på klimapro- tese, er lidt mere uklart. Og er gået syv stive timer og 12 beslutningstagerne. Og det er dig svært for politikere at fat- studenteroprøret i 1968-69 og blemerne, understreger Por- idéen med seminaret var vel, oplæg om klimaforandringer- de færreste, der bryder sig om te, hvad forskerne egentlig si- et af Berlinmurens fald i 1989. ter. at jeg skulle forstå det? ne på godt og (mest) ondt, at få høvler knaster af deres ger, og Macey appellerer til, at Begge disse paradigmeskift kun afbrudt af en skål økosup- forskning. man behandler klimaafvigerne fandt sted med 20 års mellem- Monofaglige nanomænd Totalitær klimakamp? pe ved frokosttid. Universite- Kompromiserne rækker lidt bedre. rum, og det er tid til endnu et Birger Lindberg Møller og Anden halvdel af seminaret tets tværfaglige professorpanel imidlertid ikke til at inkludere »Vi har stor erfaring med paradigmeskifte sådan cirka Thomas Bjørnholm, professo- bevæger sig ind i mere norma- af klimaforskere har introdu- de navnkundige ’klimaskepti- klimaskeptikere i New Zea- nu, er pointen. rer på henholdsvis Life og Na- tivt terræn. Økonomiprofessor ceret deres forskning og givet kere’. Der er ikke tid til at blive land, og jeg synes, at det vi- no-Science Center, er en per- Eirik S. Amundsen mener i et kalejdoskopisk vue over ved med at vakle. denskabelige miljø generelt Pædagogiske Nobel- sonificeret splejsning af biolo- modsætning til mange folkeli- konsekvenserne af klimafor- »Det er rigtigt, at vi ikke er griber dem forkert an. Man vindere gi og teknologi. Sammen kan ge bevægelser uden for univer- andringerne. hundrede procent sikre på vo- har en tendens til at latterlig- Og politikerne bør ikke model- de ændre i planter for at ud- sitetet, at klimakampen skal De ti professorer bimlede i res teorier om den globale op- gøre skeptikerne personligt, lere en ny klimaaftale efter vikle vedvarende energi. foregå på markedets vilkår. varierende grad med alarm- varmning, men der er virkelig men jeg tror, at fornuftige ar- Kyoto, men efter Montreal De næste 40 år skal verden Med kvotesystemer og skatter, klokkerne, men alle var enige få, der stadig tvivler. Og vi gumenter fungerer langt bed- Protokollen fra 1987, som iføl- producere lige så meget mad, eksempelvis. om, at hvis topmødet i Bella træffer tunge beslutninger re,« siger Adrian Macey. ge Ole John Nielsen er den som den har gjort de sidste Og det er vigtigt at få mange Center skal blive en ordentlig som at gå i krig eller behandle bedste klimatraktat, verden 10.000 år, selv om maden bli- lande med i en aftale, for hvis platform for fremtidige inter- kræft på langt mindre sikkert Nyt paradigme nogensinde har haft. Fem-seks ver distribueret bedre end i få lande laver kvoter eller nationale forhandlinger, skal grundlag end det vi har, når Så dem disker KU’s forskere op gange bedre end Kyoto hvad dag, og Møller og Bjørnholm grønne skatter, kan det få olie- det videnskabelige miljø forsø- det gælder klimaforandringer- med. Dorthe Dahl Jensen, pro- angår strålingsbalancen i at- arbejder også med at effektivi- priserne til at stige, og det vil

12 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 TIPPING POINT – Der er overhængende fare for, at sne- en på Himalaya smelter, hvis vi

ikke reducerer vores CO2-udslip drastisk inden for de næste 5-10 år. Og det vil ødelægge lands- brugsgrundlaget for 1,5 milliard mennesker i Asien, mener Hans Joachim Schellnhuber, der talte ved KU’s klimaseminar den 7. december. PHOTOS.COM

have en modsat effekt end øn- rådgiver for den tyske kansler get for verdens befolkning. Bella Center for at tage dagens FAKTA sket, mener han. Angela Merkel. Alle mennesker kan bruge sidste ord. Ole Wæver er professor i Men Schellnhuber er også 100 tons CO2 inden 2050, hvis Klimaforandringerne kræ- statskundskab og ekspert i sik- hadeobjekt for verdens kli- vil skal have to tredjedele ver en mentalitetsændring, kerhedspolitik, og han breder maskeptikere. Måske fordi han chance for at blive under to som vi kun har oplevet to gan- Forelæsere ved klimaproblematikken ud. Der på ingen måde besværer sig grader. Og det kan lade sig gø- ge de seneste 500 år: med Ga- ’Countdown to er to måder at anskue klimaet med at pakke sine dommed- re, hvis vores CO2-udledning lilei og med Darwin. At fatte at Copenhagen’ som et sikkerhedsspørgsmål, agsscenarier ind. topper og herefter falder dra- vi som små mennesker er en forklarer Wæver. Det første il- »Målet her i København er, matisk i 2015. Ellers ser det del af et økologisk system, som lustrer han med naturfaglig at sætte en grænse på to grad- sort ud. Schellhunber sam- vi faktisk er i stand til at påvir- Katherine Richardson, prodekan på præcision som: ’klimaforan- ers temperaturstigning. Det er menligner klimaforhandlin- ke, svarer til at fatte, at alle Det Naturvidenskabelige Fakultet dring – pil – krig.’ et kompromis, som ikke vil gerne med et atomkapløb. mennesker er samme race, og »Det skal ikke forstås sådan, spare os for meget alvorlige »Det er et prisoner’s dilem- at vi derfor ikke kan handle Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Instituttet at der i fremtiden vil blive ud- implikationer, men det er ma. Ligesom under Den Kolde med slaver, mener Richard- kæmpet decideret ’klimakrige’, håndgribeligt for politikerne Krig, som desværre ikke endte son, og lukker på en optimi- Ole John Nielsen, Kemisk Institut men klimaforandringerne for- at forholde sig til,« forklarer i et atomart shoot-out,« kon- stisk tone: stærker en række traditionelle han og siger, at klimaet har staterer han tørt. »COP15 handler ikke om at Thomas Bjørnholm, Nano-Science Center problemer, som kan lede til udviklet sig voldsommere, end »I dag handler vores dilem- blive enige om CO2-reduktio- voldelig konflikt,« siger han. man forudså i 2001, da man ma blot om, hvem der først tør ner, men om at dele globale Birger Lindberg Møller, Institut for Det gælder særligt migrations- fastsatte tograders-grænsen. I risikere at gøre sig uafhængig ressourcer. Og under alle om- Plantebiologi og Bioteknologi bølger og ressourceknaphed. dag udgør to grader grænsen af kul.« stændigheder kan vi sige til Man kan også anskue klima- mellem ’farligt’ og ’katastro- »Økonomisk og teknologisk fremtidige generationer, at John R. Porter, Institut for Jordbrug og truslen som en trussel i sig selv. falt’. kan det sagtens lade sig gøre universiteter og forskere gjor- Økologi Og så er klimaforandringerne Hans Joachim Schellnhuber at skifte til vedvarende energi de deres bedste for, at de be- jo proportionelt en større trus- arbejder med såkaldte ’tipping allerede inden 2030, men jeg slutninger, der blev taget her i Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk sel end terrorisme. Det per- points’, hvor ændringer i det tvivler på, at det kan lade sig København, var baseret på so- Institut spektiv er ved at vinde frem, økologiske system får uover- gøre politisk og mentalt. Jeg er lid videnskab. Ikke på tro eller fortæller Wæver, og her er risi- skuelige og uigenkaldelige bange for, at det er menne- religion.« [email protected] Bruce Campbell, Det Biovidenskabelige koen, at myndighederne får konsekvenser. Det største og sket, der står i vejen for men- Fakultet beføjelser til at tage ekstreme mest umiddelbare af dem er, neskeheden,« siger han. Læs interview med Hans Joa- midler i brug, som man gør i at sneen på Himalaya smelter Man kan frygte, at Schelln- chim Schellnhuber på www. Ole Wæver, Institut for Statskundskab kampen mod terrorisme. Og og ødelægger landbrugsgrund- huber er typen, som med sin uniavisen.dk eller læs intervie- måske viser det sig, at vi end- laget for halvanden milliard dommedagsdunder risikerer wet på engelsk på side 3 i Uni- Kirsten Hastrup, Institut for Antropologi da skal have en form for ’klima mennesker i Asien. Men isen at tale folk ned i et defaitistisk versity Post-sektionen i dette 9-11’, før en ordentlig aftale på Grønland kan også smelte, hul. Og måske kan man ikke nummer. Anette Reenberg, Institut for Geografi og kommer på plads, siger han. og så er det slut med Køben- klandre Thor Pedersen-typer Geologi havn. for bare at have lyst til at sætte Alle præsentationerne fra semi- En flydende grænse »Og jeg kunne fortsætte: sig hjem i hyggen i sin fuldt naret kan downloades på: Samt: Dagens hovedattraktion er Amazonas...« oplyste villa og stirre resigne- http://climate.ku.dk/news/ professor Hans Joachim ret ind i elpærerne på juletræ- presentationsfromcount- Adrian Macey, New Zealands Climate Schellnhuber fra Institut für Konstruktiv frygt? et. downtocopenhagen Change Ambassador Klimafolgenforschung i Pots- Han er bemærkelsesværdigt dam. Som en af de absolutte præcis, denne ranglede mildt Mod en ny oplysningstid Download synteserapporten fra Hans Joachim Schellnhuber, Potsdam forgangsmænd inden for kli- smilende mand, som endda Så er det godt, at Katherine Ri- KU’s klimakongres i marts på Institute for Climate Research maforskning er han blevet opstiller et regulært CO2-bud- chardson vender tilbage fra http://climatecongress.ku.dk

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 13 NYHEDER Fælles ansvar at bekæmpe mobning Ny handlingsplan opfordrer ansatte, der bevidner overgreb, til at gå til den nærmeste leder, tillids-, eller arbejdsmiljørepræsentant

PSYKISK ARBEJDSMILJØ 1 en kollegial tone, der tager an- ke tillidsrepræsentanter, som svarligt hensyn til andre,« si- man kan gå til og få hjælp, hvis Af Claus Baggersgaard ger rektor Ralf Hemmingsen man bliver udsat for eller be- og fortsætter: vidner mobning,« siger Poul Det skal være slut med, at an- »Vi håber, at den enkelte, Erik Krogshave. satte på Københavns Universi- der bevidner overgreb, vil for- Han tilføjer, at fremgangs- tet (KU) lider af søvnbesvær, holde sig mere aktivt ved, at vi måden er nødvendig, fordi of- bliver irritable, mister koncen- tydeliggør, at mobning er et ret ofte ikke selv tør stå frem trationsevnen, får ondt i ma- fælles ansvar. Det svarer til si- eller ikke føler sig udsat for ven eller mangler energi til at tuationen i skolegården, hvor mobning, selv om vedkom- udføre deres arbejde, fordi de en mobber en anden, og de an- mende i realiteten bliver mob- bliver udsat for mobning og dre står og kigger på. Vidnerne bet. chikane på deres arbejdsplads. er også ansvarlige for, at det Det har rektor Ralf Hem- får lov til at foregå,« siger han. Påvirker alle mingsen og medarbejderre- Ralf Hemmingsen tilføjer, at AC-fællestillidsrepræsentant præsentanterne i Hovedsam- det er afgørende, at man nu Leif Søndergaard mener, at arbejdsudvalget (HSU) givet involverer sig i det videre ar- mobning ofte er udslag af en hinanden håndslag på. bejde lokalt. fælles kultur, hvor en dårlig De to parter har netop ved- Handlingsplanen er da også tone får lov til at sprede sig og taget en ny handlingsplan, ment som en vejledning, som dermed påvirker alle på ar- hvoraf det fremgår, at mob- de lokale samarbejdsudvalg på bejdspladsen. ning og chikane er uaccepta- institutterne kan bruge som Det er derfor også nødven- belt, og »at mobning ikke kun inspiration, når de skal i gang digt at opfordre vidnerne til at vedrører den, der udsættes for med at udforme deres egne blande sig, mener han, selv om mobning, og den, der mobber, handlingsplaner. han i princippet er imod en men også dem, der er vidner kultur, hvor man angiver hin- til mobning.« Ikke en garanti anden. Poul Erik Krogshave, næstfor- »Ofret tør som regel ikke stå Vidner skal gribe ind mand for HSU, er glad for af- frem, så det er umuligt at Baggrunden er, at de igangvæ- talen med ledelsen. komme mobningen til livs, rende arbejdspladsvurderin- »Handlingsplanen indehol- hvis man ikke gør det til et fæl- ger (APV) på fakulteterne har der netop de elementer, som les ansvar. Det er dog nødven- vist, at ni procent af medarbej- vi fra medarbejderside har digt, at en uafhængig tredje- derne har været udsat for brug for. Den viser vejen til at part, som for eksempel tillids- mobning inden for det seneste undgå mobning, men hand- repræsentanten, vurderer kla- år, og cirka to procent har op- lingsplanen er ikke nogen ga- gen, inden man går videre levet systematisk mobning. ranti for, at mobning undgås. med sagen, da det ellers kan »Vi sender hermed et klart Det er afgørende, at der nu bli- misbruges til at stille en kolle- signal om, at vi ikke vil have ver udpeget ansvarlige perso- ga i et dårligt lys,« siger Leif mobning på KU. Vi skal have ner lokalt, der kan oplyse hvil- Søndergaard. [email protected] Handlingsplan kan være et godt værktøj FOTO: SCANPIX En handlingsplan virker, hvis medarbejderne bliver involveret, og den FAKTA ikke bare står og samler støv, mener seniorforsker Annie Høgh, der er

ekspert i mobning på arbejdspladsen Ifølge mobbe-handlingsplanen

kan du, når du henvender dig til en af instituttets kontakt- Psykisk arbejdsmiljø 2 re en aktiv plan. Det vil sige, at er at sige fra starten, hvis en personer forvente, at de den skal tages frem, diskuteres bestemt person i arbejdsgrup- Af Claus Baggersgaard blandt medarbejderne og op- pen er mål for mobning og al- • Behandler alle henvendelser om mobning og anden chika- dateres for eksempel en gang tid bliver gjort til syndebuk. I ne seriøst og med den nødvendige diskretion. Seniorforsker Annie Høgh, der om året, så den ikke bare står grove tilfælde, hvor situatio- • Er bevidst om, at mobning er en fælles udfordring for ar- har været forskningsleder på og samler støv,« siger Annie nen allerede er eskaleret, kan bejdspladsen og undlader at bringe den konkrete sag i fo- ’Projekt Mobning og chikane Høgh. det være en god ide at tilbyde kus. på arbejdspladsen’ under Det ofret at inddrage tillidsrepræ- • Orienterer institutledelsen om, at mobning finder sted. Det Nationale Forskningscenter Meld grove tilfælde sentanten, da der ofte er tale sker efter aftale med den medarbejder, der har henvendt for Arbejdsmiljø og nu er ansat Til gengæld mener hun, at le- om personer, der ikke selv har sig. ved Institut for Psykologi på delsen skal være varsom med ressourcer til at protestere,« si- • I samarbejde med den mobbede, vidner til mobning eller KU, mener, at en mobbe-hand- at opfordre medarbejderne til ger Annie Høgh. mobberen aftaler, hvordan sagen videre skal håndteres. lingsplan kan være et godt at melde hinanden. Det skal i Hun anbefaler, at man på • Er orienteret om KU’s ordning for psykologisk rådgivning værktøj til at forebygge og hvert fald gennemtænkes arbejdspladsen også udpeger (Prescriba) og kan informere om, hvor medarbejderen kan håndtere mobbeproblemer, grundigt inden man tager det- neutrale personer, som ofre få yderligere rådgivning og støtte. hvis den anvendes korrekt. te skridt. for mobning kan gå til og få »En handlingsplan skal være »Risikoen er, at vidnet selv hjælp og vejledning fra. en fælles plan, og det skal væ- bliver næste offer. Det bedste [email protected]

14 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 NYHEDER

Må de troende komme ind på Teologi? På Teologi er studenterpolitikerne faret i harnisk af frygt for at skulle åbne de teologiske porte for studerende med grader fra trosbaserede private uddannelser. I Århus har man allerede optaget 12, i København ser man tiden an

TROSFRI VIDENSKAB Dekan Carsten Riis oplyser, »Eftersom Danmark har til- at optagelsen af de 12 stude- trådt Bologna-processen, som Af Christoffer Zieler rende med papirer fra Wales netop åbner for en internatio- ikke har givet anledning til nalisering inden for EU af hø- I et indlæg i Universitetsavisen faglige bryderier på Det Teolo- jere uddannelse, kan vi ikke 14/2009 manede to teologi- giske Fakultet ved Aarhus Uni- forstå, at vi skulle have omgå- studerende et billede frem, versitet. et danske regler på området. som er rædselsvækkende for Der fandtes ikke noget dansk mange universitetsteologer: At Ikke et smuthul akkrediteringsorgan, vi kunne studerende med diplomer fra På Menighedsfakultetet afvi- henvende os til, da vi startede private uddannelser med en ser fakultetsleder Ingolf vores bacheloruddannelse i te- erklæret religiøs linje i både Henoch Pedersen, at hans in- ologi i 2005.« undervisning og grundlag kan stitution skulle have fundet et Ingolf Henoch Pedersen er få adgang til overbygningen smuthul til sine bachelorer. stolt af, at Menighedsfakultetet på universitetet og dermed sø- har tilpasset sig den internatio- ge præsteembeder i den dan- nale virkelighed ved at opnå ske folkekirke. FAKTA akkreditering fra et anerkendt Busch Nielsen, at spørgsmålet Hvad mener Menighedsfakul- SKETE DET? – Der er mange Årsagen til balladen er, at internationalt universitet. om akkreditering i en interna- tetet egentlig om videnskabens måder at forholde sig til teolo- den private uddannelsesinsti- »Hvorfor skal Danmark hal- tionaliseret universitetsverden overlevelsesmuligheder, når den gien på, fra det tekstnære til tution, Menighedsfakultetet i te efter her?« spørger Ingolf rejser principielle problemer. bliver udøvet i et blandingsfor- det mere abstrakt fabulerende. Århus, har opnået akkredite- Henoch Pedersen. Hun fremhæver, at dansk lov- hold med troen? Det giver konflikter på de stats- ring ved University of Wales i Ambitiøse givning stiller specifikke krav, »Du får det til at lyde, som understøttede teologiske ud- Storbritannien. Menighedsfa- udbrydere København ser tiden an der sikrer, at de offentligt un- om vi ikke skelner mellem dannelser. Billedet er Gustave kultetet bekender sig åbenlyst Studieleder på Teologi ved Kø- derstøttede uddannelser hol- forskning og kristen forkyn- Dorés version af syndfloden, til en kristen tro, og uddanner Menighedsfakultetet blev benhavns Universitet profes- der det niveau, de skal. delse. Det gør vi i høj grad. altså den første, ikke den, vi teologer ud fra den opfattelse, grundlagt i 1967 af udbry- sor Kirsten Busch Nielsen er »Det er utænkeligt, at man i Men vi mener, at ingen viden- kan imødese. at det, der står i bibelen, er dere fra Det Teologiske Fa- ikke bange for, at KU bliver Danmark ville acceptere læ- skab, når det kommer til styk- sandt. kultet ved Aarhus Universi- overtaget af bibeltro bachelo- ger, der ikke opfylder krav ket, er forudsætningsløs,« si- tet. Grundlæggerne ønske- rer fra Århus. svarende til, hvad der kræves ger Ingolf Henoch Pedersen. 12 bibeltro i Århus de en kristent funderet ud- Hun er enig i de principielle af danske kandidater i medi- »Vi er åbne om, hvad det er Med et eksamensbevis fra den- dannelse til teologer og synspunkter, som de studeren- cin, og noget tilsvarende må for forudsætninger, vi arbejder ne uddannelse er det i princip- lagde afstand til den tros- de gav udtryk for i deres ind- gælde for teologer,« siger Kir- ud fra. Det må være den sandt pet muligt at søge ind på den mæssigt uafhængige linje læg i Universitetsavisen, men sten Busch Nielsen. videnskabelige tilgang. Men vi teologiske kandidatuddannel- på universitetet. Menig- deler ikke deres frygt for, at Hun ser debatten om akkre- mener også, at teologien har se i København. I Århus har hedsfakultetet modtager universitetsuddannelsen i teo- ditering som vidnesbyrd om, både en deskriptiv og en nor- man allerede slået portene op ikke økonomisk støtte fra logi ikke længere skulle være at Teologi holder den viden- mativ funktion. Den skal be- og i år optaget 12 studerende staten. attraktiv. På KU arbejder Teo- skabelige fane så højt, som det skrive teologiens historie og med en fireårig bachelorud- Siden 1967 har mange reli- logis cirka 50 ansatte ’uden må kræves af et universitet. udvikling og udlægge de bibel- dannelse akkrediteret fra Uni- giøst inklinerede (og flitti- konfessionel binding,’ som det ske tekster, men den skal også versity of Wales i teologi. ge) teologistuderende ved hedder. Teologi i forsvarssituation forholde sig til, hvad der er et »Det er vores vurdering, at de danske universiteter Kirsten Busch Nielsen påpe- Diskussionen om Teologis vi- gyldigt udtryk for kristendom- Bologna-processen og den ge- fulgt kurser på Menigheds- ger, at optagelse på den teolo- denskabelige meritter er så mens indhold inden for en gi- nerelle strømning i retning af fakultetet ud over deres giske kandidatuddannelse for- meget desto mere politisk ven ramme.« anerkendelse af udenlandske formelle studier. udsætter nogle helt bestemte sprængfarlig, fordi faget for For Ingolf Henoch Pedersen eksamener taler for at gøre Men de religiøse institutio- faglige kundskaber, og når an- øjeblikket oplever at skulle er det afgørende spørgsmål, dette,« siger dekan ved Det Te- ner har længe ønsket at søgere møder op med papirer forsvare sin faglige integritet om Menighedsfakultet lever ologiske Fakultet på Aarhus opnå anerkendelse til de- fra udenlandske universiteter, over for angreb fra ikke mindst op til internationale faglige Universitet Carsten Riis til Uni- res uddannelser på linje bliver de vurderet individuelt. forskere i religionshistorie. Er standarder eller ej, uanset versitetsavisen. med de statsunderstøttede »Der vil aldrig blive tale om, teologi overhovedet viden- trosspørgsmålet. Til spørgsmå- »Men hvis for eksempel Vi- universiteter. at man uden videre kollektivt skab, spørger kritikerne. Den let om, hvorvidt hans bachelo- denskabsministeriet skulle ha- På Menighedsfakultetet optager et helt hold af stude- debat rasede sidste år i disse rer bør kunne komme ind på ve en anden opfattelse, vil vi udbyder man i dag en BA- rende. Vi tager stilling til den spalter. overbygningen på KU siger naturligvis følge den. De nye uddannelse baseret på ’bi- enkelte ansøgers kvalifikatio- Menighedsfakultetet lægger han: studerende skal klare samme beltro undervisning på ner,« siger hun. vægt på at uddanne studeren- »Jeg mener, at akkrediterin- krav som studerende, der har akademisk niveau’. Det er Endnu har ingen ansøgt om de i teologisk videnskab med gen fra University of Wales er taget en bacheloruddannelse denne uddannelse, der er optagelse på kandidatuddan- afsæt i en tro på Bibelen som helt afgørende i denne sam- hos os selv, i København eller i blevet akkrediteret ved nelsen i teologi med papirer Guds ord, som »norm for kir- menhæng. Vi er netop gen- et tredje land, der lever op til University of Wales. fra Menighedsfakultetet ak- kens forkyndelse og lære, og stand for akademisk kontrol optagelseskravene til kandi- krediteret hos University of dermed også for kirkens præ- gennem vores akkreditering datuddannelsen i teologi,« si- Wales. steuddannelse og teologisk fra Wales,« siger Ingolf ger Carsten Riis. Alligevel mener Kirsten forskning.« Henoch Pedersen. [email protected] unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 15 NYHEDER PHOTOS.COM

Nyt KU-Brugernavn KU får nyt net til alle til alle ansatte og studerende KU er klar med afløseren for al den it-spaghetti, der i dag rummer DIGITAL IDENTITET – Ansatte og studerende skal ha- vigtige informationer for ansatte og studerende. I stedet skal man ve et nyt KU-Brugernavn i stedet for personnummeret til at identificere sig med på Københavns Universitet snart kunne finde det hele ét sted: det skal udvikle kulturen på KU (KU). Med tiden skal det ny KU-Brugernavn virke som login til næsten alle it-systemer på KU. For eksempel kan man kun få adgang til KU´s ny intranet, som efter IT gået en længere proces, hvor Regler og procedurer varie- planen skal komme i begyndelsen af 2010, ved hjælp en projektgruppe i KU’s kom- rer fra fakultet til fakultet, og at bygge videre på det,« siger af det ny KU-Brugernavn. Man kan ikke selv vælge sit Af Christoffer Zieler munikationsafdeling har af- det er en udfordring at få sam- Jasper Steen Winkel. KU-Brugernavn, det består af tre bogstaver og tre tal, De har bakset med det i længe, dækket, hvad de godt 40.000 let informationerne på en lo- og det er fast; for eksempel følger det med en ansat men nu er det ved at være af- studerende og 8.000 ansatte gisk måde. Marianne Rønne- Fælles identitet over i en ny ansættelse, og studerende hvis de skifter fyringsklar: Københavns Uni- egentlig ønsker sig. Udvikler- bæk håber, at opdateringen vil KU’s studerende får ny og for- studie. versitet (KU) får spritnyt intra- ne har refereret til en styre- give en bedre arbejdstilfreds- bedret e-mailservice på det I sidste nummer af Universitetsavisen kom vi ved en net, der skal afløse det nuvæ- gruppe, der omfatter folk fra stillelse for KU’s ansatte. nye net og en mailadresse, de fejl til at trykke oplysningen om det ny KU-Brugernavn rende system punkt.ku for- KU’s ledelse og cheferne på »I dag risikerer man at ar- kan fortsætte med at bruge og- i et nummer for tidligt. Fra den 8. december 2009 har uden 30 lokale netværk. Åb- Det Naturvidenskabelige og bejde ud fra information, der så efter studieårene. Dermed det ny KU-Brugernavn dog været en realitet, og alle ningsdagen er planlagt i slut- Humanistiske Fakultet. måske ikke er helt ajourført el- spiller nettet sammen med kan få det nu, når de logger ind på punkt.ku. Bag- ningen af februar. »Vi har lavet en meget grun- ler retvisende. Informationen KU’s ambition om at skabe en grunden for det ny KU-Brugernavn er ifølge Bo Bend- Det nye netværk bliver med- dig syretest af, hvad brugerne findes mange forskellige ste- stærkere alumnekultur og sen, vicedirektør for Koncern-it, at det af sikkerheds- arbejdere og studerendes pri- vil have. Vi har interviewet der i personale- og institut- identitetsfølelse, som man mæssige årsager er alt for følsomt at fortsætte med at mære kilde til praktisk infor- omkring 180 studerende, for- håndbøger, regelsamlingen og især kender det fra amerikan- anvende personnumre til brugernavne. Sådan får du mation på KU. skere og administratorer i 20 på lokale intranet og eksterne ske universiteter. dit ny KU-Brugernavn: For brugerne bliver intra- fokusgrupper,« siger KU’s hjemmesider,« siger hun. Nu For et par år siden fik KU nettet ret let at finde, idet fa- kommunikationschef Jasper bliver der lavet en medarbej- hjemmesider et nyt fælles gra- • Log ind på punkt.ku, hvor du finder det link, der gi- kultetsledelserne har beslut- Steen Winkel. derguide, som har den fælles fisk design, navigation og ver dig dit ny KU-Brugernavn – klik og en ny hjem- tet, at det skal være startside i »Det, alle efterspørger, er én opdaterede information om struktur, så omverdenen kun- meside popper op (og ser ud som på billedet til høj- alle universitetets netbrowse- indgang til de fælles systemer regler for ansættelse, orlov, fe- ne få et indtryk af en samlet re). Du skriver dig ind under ’Log på din KU-Bruger- re. – at man kan finde de informa- rie, barsel mv. universitetsenhed med en fæl- profil’ med dit personnummer og får dit ny KU-Bru- tioner, man skal bruge, på ét »Vi laver en fælles guide for les identitet. gernavn. Du kan fortsat efter dit første besøg dér Kulturudvikling sted. Et værktøj til at under- alle på KU. Det lyder trivielt, »Der hvor det er vigtigt at logge på med dit personnummer og din gamle pin- Det nye net er ikke blot ment støtte alle processer, hvad en- men det er det ikke,« siger Jas- fællesskabet træder i karakter, kode, hvis du vil se dit KU-Brugernavn igen, oprette som en praktisk hjælp til KU- ten det gælder om at melde sig per Steen Winkel. har vi nu mulighed for at gøre et nyt password eller rette i dine kontaktoplysninger. borgerne, det er led i en større til eksamen, finde den rigtige »Fællesadministrationen det,« siger Marianne Rønne- • I en overgangsperiode vil du både kunne gå ind på plan om at udvikle en stærkere blanket eller støtte til en EU- kan ikke lave dette arbejde bæk. »Nu får vi en platform, punkt.ku og logge dig direkte ind med dit person- KU-kultur. ansøgning. Så det her system uden at have en dialog med fa- der kan understøtte det.« nummer og gamle pinkode, som hidtil, eller følge »Nye rammevilkår gør det er udviklet nedefra.« kulteterne. Denne løbende [email protected] linket og bruge dit ny KU-Brugernavn og password vigtigt at vi har moderne tek- drøftelse af de administrative for at logge ind under ’Velkommen til den nye login nik, der kan understøtte den Nye fakultets- og med- regler mellem Fællesadmini- side til PUNKT KU’ (se billedet til højre). kulturudvikling, vi er i gang arbejderportaler strationen og de lokale enhe- Giv nettet • Efter overgangsperioden vil du få mulighed for at få med,« siger Marianne Rønne- For de ansatte på KU bliver der, har vi måske tidligere sav- navn oplyst dit KU-Brugernavn via selvbetjening ved at ta- bæk, fakultetsdirektør på Nat den største nyskabelse ud over net«. ste dit id-kortnummer fra universitetet ind. og medlem af den styregrup- en samlet indgang til presse- Det Juridiske Fakultet bliver KU’s nye intranet åbner i slut- pe, som i to år har arbejdet klip, adgang til de it-systemer, prøvekanin og får den første af ningen af februar. Kommunika- med det nye system. »På den den enkelte benytter, vejled- otte nye fakultetsportaler, der tionsafdelingen har oprettet en her måde får vi et værktøj, der ninger med ajourført informa- bliver undersider på det nye hjemmeside med svar på kan støtte os både i kulturud- tion, en rolleportal for alle website. Her er det meningen, spørgsmål om det nye netværk: vikling og arbejdsgange.« der arbejder med økonomi og at de enkelte fakulteter skal www.intranetguide.ku.dk. Her løn. byde ind med lokalfremstillet kan man også deltage i en kon- En ikke-forceret proces Hvor Universitetsavisens uaf- indhold. kurrence om, hvad det nye in- Selve programmeringen af det hængige nyhedsformidling »Det er som et legoklodssæt tranet skal hedde. Der er en nye intranet har taget omkring skal ligge på det nye netværk, – vi lancerer fundamentet, og bærbar computer og nogle iPod seks måneder, men forud er er endnu uvist. fakulteterne skal hjælpe med shuffles på spil.

16 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 INTERVIEW

Ninna Engelbrecht er halvt døv og læser jura. Livet som studerende med et usynligt handikap har hun klaret på egen hånd, heldigvis, for hun har ikke kunnet finde nogen organiseret hjælp på universitetet FOTO: ANDERS FJELDBERG »Bare der havde været ét link om handikap«

HANDIKAPPOLITIK også påvirket hendes studie- forelæseren i forvejen skal gå bedre med sine egne venner, på, skrattede hans stemme i FOR KRÆVENDE – Ninna forløb. med, er i stykker, og så kan der kender og forstår hende. højtalerne i foredragssalen, og Engelbrecht portrætteret i Jura- Af Anders Fjeldberg »Nogle forelæsere har en ty- Ninna Engelbrecht i stedet lyt- Efter det første år var hun ikke professoren mente, det måtte kantinen. Her er dog for dårlig delig stemme. Andre har en te med på sin FM-sender, hvis længere ret meget med i det skyldes Ninna Engelbrechts akustik til hende, stemningen Jurastuderende Ninna Engel- stemme, jeg slet ikke kan følge forelæseren vil bære hendes sociale på studiet. FM-mikrofon, og så tog han er hyggelig nok, men borde og brecht er med egne ord halvt eller forstå, og så har jeg be- mikrofon. »Der er mange på jurastudi- hendes mikrofon helt af. stole rasler og skramler, folk døv. Hun har måttet bruge hø- vidst shoppet over til et andet Ninna fik FM-udstyret fra et, der kører alting som de selv »Så var jeg oppe at sige til mumler, bestik og tallerkener reapparat, siden hun var ti år hold,« fortæller Ninna Engel- Københavns Kommune. Der har lyst til, så jeg har ikke følt, ham, om han ikke nok ville ta- larmer, så selv med høreappara- gammel. Hun taler åbent om brecht. var fire måneders ventetid på at nogen har sagt om mig, at ge min FM-mikrofon på igen, tet på har Ninna for svært ved sit handikap, og hun har aldrig Heldigvis har hun opbak- leveringen fra producenten, det er et problem, at jeg har men det ville han bare ikke,« at høre til at opholde sig i kan- oplevet problemer med det i ning hjemmefra; flere i hendes og i forvejen kan man kun få trukket mig lidt. På den måde fortæller hun. Alligevel fulgte tinen, der ellers fungerer som forholdet til sine medstude- familie har også problemer nyt udstyr hvert fjerde år fra passer jurastudiet godt til hun ikke sagen op. et socialt mødested til daglig rende. Det lyse høreapparat med at høre, og hun regner sit kommunen, uanset årsagen el- mig.« »Jeg har ikke gjort noget for mange jurastuderende. med tilhørende elektronik ved handikap for medfødt. ler behovet. Hun måtte pænt Selvom Ninna i dag har det ved det efterfølgende, jeg har øret er næsten fuldt camoufle- vente til femte semester, selv rigtige hjælpeudstyr, så er det ikke skrevet en mail til ham el- ret af det blonde hår. Ninna Bedre hjælpemidler fra om behovet for nyt udstyr var stadigvæk grænseoverskriden- ler til faglederne. Jeg valgte Engelbrecht går nu på sjette femte semester der helt fra begyndelsen af de for hende at skulle rejse sig bare den forelæser fra frem- semester. Hun har hørt om de nye handi- studietiden. op to minutter inden en fore- over,« fortæller Ninna Engel- På grund af sit hørehandi- kappolitikker, der er på vej på Nu slapper Ninna mere af læsning og sige til forelæseren: brecht. kap gik Ninna glip af 30 pro- KU, og hun hilser dem velkom- under forelæsninger og manu- ’Er du sød lige at tage min mi- [email protected] cent af forelæsningerne og men. duktioner, og hun går ikke krofon om halsen, så jeg kan manuduktionerne på de fire »Jeg kunne godt selv have længere glip af en tredjedel af høre noget?’ første semestre, vurderer hun ønsket mig, at der havde været forelæsningerne. »Jeg kan stadig godt opleve selv. Til forelæsningerne er bare ét tydeligt link på univer- Selv om hun har brugt me- det som et problem først at der ganske vist i forvejen en sitetets hjemmeside. Det ville get energi på at koncentrere skulle rejse mig op foran 200 FAKTA mikrofon, som forelæseren have været fint, når man kom- sig om at høre og på udstyr, mennesker, og så står forelæ- skal bruge for at blive hørt i mer som ny studerende. Det der ikke har virket, så har hun seren måske også bagefter og højtalerne, men den virker of- lyder måske som noget ’ynk’ alligevel fået gode karakterer. spørger: ’Hallooo, hvem skal GODT NYT – En arbejdsgruppe på KU har i et stykke tid ar- te ikke, og så kan hun ikke hø- fra min side, men hvis du fore- Så heldigvis er det gået godt, have den her tilbage?’« bejdet med anbefalinger til en strategi for vejledning af re forelæserens ord. stiller dig, at du, som jeg er og Ninna Engelbrecht vil stu- Ninna Engelbrechts oplevel- funktionsnedsatte. KU venter, at strategien bliver vedtaget i nødt til det, hele tiden skal dere videre, når hun har fået ser med at spørge forelæserne løbet af foråret 2010. Vælger kursus efter lære- koncentrere dig om at høre, så sin bachelor i hus. og manuduktørerne er dog rens stemme er du bare færdig, når du kom- overvejende positive. Næsten »KU har ikke før haft en egentlig handikappolitik med tilhø- Og når Ninna Engelbrechts mer hjem klokken seks, og så Trak sig socialt alle spørger også engageret for rende handikaphandleplan,« siger studiechef Claus Nielsen. medstuderende stiller spørgs- bliver det med at skulle ringe Nogle sociale aktiviteter på at hjælpe hende. Kun en enkelt »Det vil KU få nu. Holdningen til handikap skal også ændres. mål til forelæsningerne, så ved rundt til folk for at forklare studiet har været umulige for gang har det givet hende et se- Alle administratorer skal for eksempel gerne have en form hun heller ikke, om hendes eg- ting, bare ikke til noget.« Ninna at deltage i. riøst problem. for kundebevidsthed i retning mod, at der bør være plads til ne potentielle spørgsmål alle- Ninna Engelbrecht fik nyt Kantinen i Jurahuset er for En professor ville ikke tage alle studerende.« rede er stillet – og fordi hun høreudstyr på femte semester eksempel et sted, der volder hendes FM-mikrofon på, fordi kan ikke lide at udstille sig selv – endelig. Hun fik sin egen Ninna Engelbrecht problemer. han var sikker på, at hun op- som uvidende, bare fordi hun batteridrevne FM-sender og Der er alt for meget larm fra tog hans forelæsninger. Det lo- ikke kan høre så godt, så tier -modtager. Den har hjulpet for eksempel baggrundsmusik, vede hun ham, at hun ikke Læs interview med studiechef Claus Nielsen på hun i stedet. Andre forhold har hende, når den mikrofon, som og så har hun bare haft det gjorde. Da han endelig tog den www.uniavisen.dk.

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 17 PORTRÆT

»Dybest set er jeg jo bare en gadedreng, der er endt på universitetet«

Københavns Universitets nye professor i formel filosofi, Vincent F. Hendricks, har værdifri videnskab som højeste ideal, og er stolt af at være en gammelgermansk, fascistoid del af det ekspertvælde, de bestemmende politikere ikke lytter til

FORSKERPORTRÆT mografi, hudfarve, social baggrund eller seksu- politikere har lov til at betvivle dem, sådan per el orientering du har, så længe du på lødig vi- automatik,« siger han. Af Sune Engel Rasmussen denskabelig vis kan afdække den, som den er. Så akademikerne har fået mindre magt under Hvad der er sandt og falsk er ikke relativt i for- det igangværende opgør med det såkaldte eks- Han er ud over det hele, Vincent F. Hendricks. I hold til, hvad man tror, synes og føler.« pertvælde. Journalisterne, derimod, har ifølge en universitetsverden, der ofte har rigeligt Vincent Hendricks »eksorbitant meget magt.« svært ved at komme ned fra det forkætrede el- Derfor hadede Platon demokratiet Men ofte kender de ikke engang forskellen på fenbenstårn, skøjter Hendricks ud til main- Han er altså en sjov kartoffel, ham Vincent Hen- et holdbart og et gyldigt argument. Og hvis stream-publikummet som en regulær akade- dricks, som han sidder der som et andet kæm- journalisterne ikke gør det, hvem gør så, spør- misk rockstjerne. pebrød med læderstøvlerne oppe på skrivebor- ger Hendricks retorisk. Ud over at være Københavns Universitets ny- det og Ray Ban-brille i karseklippen og lyder Består universitetets opgave så i at uddanne ansatte professor i formel filosofi er han også som en hardcore platoniker fra en svunden tid politikerne, journalisterne og meningsdannerne vært på DK 4’s tv-programmer Vincent Vender med sin snak om viden og idéer fra en ophøjet generelt? Virkeligheden, Tankens Magt og Stålvalseværket, verden. Og håbløst gammeldags, det indrøm- »Mjah, det kan du godt sige. En af vores for- flittig klummeskribent og hyppigt benyttet mer han gerne, at han er. pligtelser som forskere er i hvert fald at oplyse kommentator i medierne om alt fra bagels og »Ja, på den måde er jeg frygteligt gammel- hinanden og lægmænd. Vi er ikke nødvendigvis mobning til Barack Obama. Han har også un- germansk, fascistoidt anlagt,« smiler han og bedre eller mere begavede end alle mulige an- dervist Politiets Efterretningstjeneste i logik, så vedkender sig sin platoniske arv. Til en vis grad, dre, men vi gør det her af en grund – at vi er de – forestiller man sig – med Kant i den ene i hvert fald. suckers for truth, fanatiske sandhedssøgere. Så- hånd og kniplen i den anden – bedre kan fange »Altså, Platon så viden som noget, der i sidste dan er videnskabsfolk, og sådan bør de være,« banditter. instans var forbeholdt de indsigtsfulde – filosof- siger Vincent Hendricks. Måske er det for at få tid til det hele, at han ferne. Hvis det stod til ham, så skulle filosoffer- »Vi gennemgår jo ikke 20-30 års uddannelse taler så hurtigt. Den 39-årige Hendricks taler ne styre verden. Gud forbyde det!« for at producere holdninger, men for at produ- dobbelt så hurtigt som normalt veltalende men- »Men det ændrer ikke ved Platons grundlæg- cere videnskab. Og det betyder, at nogle gange, nesker og krydrer sine sætninger rigt med ang- gende indsigt i, at der til viden er knyttet nogle så er vi eksperterne. Hvorfor skulle man ellers BLÅ BOG licismer, filmcitater og bandeord. Men han er sandhedskriterier, som der ikke er til holdnin- have universiteter og højere læreanstalter?« ikke så meget i medierne for at pådutte folk si- ger og meninger. For Platon kunne sandt og ne holdninger. Faktisk gider han heller ikke hø- falsk ikke afgøres med flertalsafstemning. Det Naser Khader er en naivistisk pandabjørn re din mening om noget som helst. var derfor, han hadede demokratiet.« Nu er mange af landets politikere jo selv viden- Er demokratiet så ikke et ideal? skabeligt uddannede, kunne man indvende. Viden er ufølsom »Jo. Men ikke for videnskaben. Verden har Men det glemmer de, så snart de sætter fødder- »Jeg er dødtræt af holdninger. Selv nyheder i tv aldrig sagt noget om, at demokrati er den bed- ne på Christiansborg, hævder Hendricks. Derin- handler kun om, hvad folk synes. Det er så let at ste måde at konfigurere et samfund på, men det de er de i holdningernes vold, mener han og producere holdninger, men det er forudsætnin- mener vi altså, at det er.« fortæller om, hvordan han blandt andet er ble- gerne for dem – vores viden – der er det interes- »Og heraf følger nogle kendsgerninger – en vet inviteret ind og diskutere dansk forsknings- sante.« distribution af magten, institutioner, som regu- politik med Naser Khader. Og viden er, ifølge Vincent Hendricks, ikke lerer den grundlæggende demokratiske struk- »Jeg fortalte ham surt for usødet hvad jeg blot uafhængig af holdninger, men også af, tur og så videre – som vi skal forholde os til for mente om den danske forskningspolitik. Han hvem der besidder den. Han har tidligere sagt, at optimere vores demokratiske styreform. Så nikkede og sagde tak, og så kom der ikke rigtig at det er ligegyldigt, om det var Einstein eller på den måde går det hele ikke op i holdninger, mere ud af det.« Vincent F. Hendricks Martin Luther King, der formulerede relativi- selv om den opfattelse, at demokratiet er den »Naser mindede mig om et maleri af Hans tetsteorien. bedste styreform, måske er en holdning.« Scherfig. Sådan et lidt naivistisk et med en lille Født 1970, cand.phil. 1993, ph.d. 1997, dr. »Verden er, som den nu engang er,« forklarer giraf og en abe og en pandabjørn. Naser, du er phil. 2004. Blev i 2006 professor i formel fi- han. Regeringen gør universiteter samfundsvidenskabsmand, sagde jeg til ham. losofi ved RUC og har siden 2009 været til- »Som Robert de Niro engang sagde: ’This is ligegyldige Hvor bliver din videnskab af?« knyttet Afdelingen for Filosofi ved Køben- it, this ain’t something else.’ Verden står der- Man kunne foranlediges til at tro, at akademi- »Jeg kan ellers meget godt lide ham, men det havns Universitet. Blev i 2009 udnævnt til ude, og videnskabens ypperligste mål er at for- kere var et magtfuldt folkefærd, sådan som de er meget symptomatisk for politikere, at de gæsteprofessor ved Columbia University, stå sandheden om verdens beskaffenhed og na- bestemmende politikere i øjeblikket nedsætter glemmer deres videnskab.« New York. tur, så vidt det er os muligt som mennesker. den ene kommission af lærde mennesker efter Hvis viden er et ideal at stræbe efter, ville det så That’s it.« den anden til at rådgive sig. Men det lader ikke være at foretrække, at alle håndværkerne og kas- Modtager af Videnskabsministeriet Elite- Der er vel også en social virkelighed, som har til, at politikerne hører efter. semedarbejderne kom på universitetet og blev forskerpris på 1 million kroner i 2008 og re- betydning for, om det er Einstein eller King der Regeringen nedsætter en Ungdomskommissi- akademikere? daktør af verdens største tidsskrift for filo- ender med at formulere relativitetsteorien? on, selv om den på forhånd har besluttet sig for »Jeg tvivler kraftigt på, at verden ville være et sofi, Synthese. Forfatter til bl.a. Tal en tan- »Der er bestemt en social virkelighed. Og der at nedsætte den kriminelle lavalder – i modstrid bedre sted, hvis vi alle sammen var akademike- ke: om klarhed og nonsens i tænkning og er selvfølgelig kulturelle faktorer, der gør, at med kommissionens anbefalinger. Og Rigsrevi- re. Vi har alle en forpligtelse som mennesker til kommunikation (2007) sammen med Fre- nogle bliver akademikere og andre ikke gør. sionen ignoreres, når den konkluderer, at man at blive så indsigtsfulde som muligt, men det derik Stjernfelt og kroniksamlingen Vin- Men det har ikke en døjt med sandheden at gø- bruger for mange penge på private sygehuse. kan man sagtens blive uden for universiteter- cent Vender Virkeligheden (2009). re.« Og det er et demokratisk problem, mener Vin- ne.« »Verden og dens elementer er hverken sande cent Hendricks. »Det klogeste menneske, jeg kender, er en af Vært på dk4’s tv-serier om filosofi, Tankens eller falske, de er, eller også er de ikke. Det er »Rigsrevisionen og alle de kommissioner, mine venner i San Francisco, som er komplet magt; Vincent vender virkeligheden og udsagn om verden, der er sande eller falske. som regeringen nedsætter, skal jo være demo- uboglig, og desværre ryger for meget hash, men Stålvalseværket. Det rager verden to flade blommer, hvilken de- kratiets pejlemærker, og vi har ikke råd til, at som er sindssygt godt begavet.«

18 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 FOTOS: SARA HATMANN SIVERTSEN

Patron i posten en i sig selv giver jeg ikke noget for. Jeg giver EN SUCKER FOR sandhed – Filosofipro- Vincent Hendricks har gjort det til sin metier at kun noget for ideologien, hvis den er motor for, fessor Vincent Hendricks har både modtaget Eli- koge filosofisk suppe på hverdagssituationer og at du får større indsigt i verden.« teforskerprisen på en million kroner, racistiske anskueliggøre logikkens relevans for os alle »Man skal være ærefrygtig over for sin viden- hadebreve og en uaffyret patron med posten. sammen. Populærvidenskab kaldes det også. skab. Man skal møde sit fag med ærbødighed, Og det er ikke alle, der ser lige mildt på den ikke med sin holdning.« genre. Hendricks får nogle kollegiale hug for sit Hvordan møder dine studerende deres fag? medietække. »Generelt vil jeg sige, at de er ærbødige, men »Jeg er dødtræt af »Populærvidenskab er bare en måde at for- jeg giver dem heller ikke anledning til andet,« tube, Fuckface, undskyld Facebook, Twitter og midle et stof på. Det er selvfølgelig svært at for- siger Hendricks og slår en skraldende latter op, så videre, så havde de drømt sig tilbage til den holdninger. Selv midle et komplekst stof, så lægfolk kan forstå som man så kan tolke som man vil. mørke middelalder, de lige havde forladt,« si- det, men det gør egentlig bare udfordringen ger Hendricks og slår i bordet. nyheder i tv handler større, i og med at du skal være sikker på at få Wiki-ratio Og hvordan gebærder hans egne filosofistu- alle krumtapperne med.« Som klummeskribent har Hendricks selv bedre- derende sig i informationsalderen? kun om, hvad folk »Selvfølgelig skal man være forsigtig og sørge vet kapitalismekritik i tidsskriftet Kritik. Er det »Mit indtryk er generelt, at studerende er vi- for at levere et ansvarligt stykke videnskabeligt nu ikke holdninger? debegærlige, men de er også forkælede. Når no- synes. Det er så let arbejde og udtale sig om det, man har forstand »Men hør nu her,« siger han og tager fødder- gen spørger mig, om de skal kunne et bestemt på. Men jeg har ikke fået nævneværdige tæsk ne ned fra bordet. »Vi lever i et kapitalistisk stof til eksamen, så bliver jeg gasblå i ansigtet af at producere hold- for at være meget i medierne,« siger han. samfund. Sådan er det bare, all right? Deraf føl- raseri. Hvad er du her for? Studying for credit or Og dog. ger nogle kendsgerninger. Blandt andet at vi learning for life? You better learn for fucking li- ninger, men det er Folk, der har set eller hørt Vincent Hendricks, har en anerkendelsesøkonomi, og at man kan fe!« siger Hendricks, der nu har talt sig godt har ofte en mening om ham. Og han har modta- bruge pluralistisk ignorance til at styre folk til varm og peger på mig. forudsætningerne for get indtil flere racistiske hadebreve. Et af dem at købe bestemte produkter.« med en uaffyret patron i konvolutten og en sed- »En ting, der karakteriserer os som menne- En fejlfarvet gadedreng dem – vores viden – del med teksten ’halvneger’. sker, det er ratio – fornuften, forstanden. Så jeg Vincent Hendricks bestyrer i efteråret hele tre »Når man stikker snuden frem, så får man til forstår ikke, hvorfor man stiller sig tilfreds med talkshows, og det giver unægteligt point på uni- der er det interes- tider nogen på den, og specielt når man har en at lade sig fornærme på sin intelligens. Det er versitetets pr-konto at have en professor med negernæse så stor som min,« griner han afvæb- det, jeg har kritiseret.« medieflair. Men det kommer vel også af, at sante.« nende. Hvordan har logikken det i den moderne tidsal- Hendricks afviger så meget fra normen på et »Men ja, jeg har fået trusselsmails. Det er no- der med Facebook og Wikipedia? fag, der ellers regeres af midaldrende, hvide get, der sker fra tid til anden, men det er ikke så »Det er et godt spørgsmål. Der er forskel på mænd. ofte.« viden og information. Viden implicerer infor- »En fejlfarve som mig matcher nok ikke pro- Berører det dig? mation, men ikke omvendt. Så hvis jeg bliver totypen på en professor, men jeg vil helst aner- »Det irriterer mig. Man skal jo informere sin bekendt med, at verden er styret af grådig kapi- kendes for mine faglige kompetencer,« siger arbejdsplads, når man er blevet truet, og det ta- tal, så er jeg informeret derom, men det betyder han. Selvfølgelig. Men er der ikke noget om, at ger tid. Men jeg har aldrig følt, at der var nogen ikke, at jeg ved det.« Hendricks’ fremtoning – og ikke kun hans hud- alvor bag truslerne.« »Det hænger selvfølgelig sammen med, at in- farve – er med til at give ham en del af den op- formation ikke behøver at være sand, men det mærksomhed, han nyder? Ideologi som studiebrændstof skal viden jo være. Derfor kan man ikke bruge »Det har da helt sikkert sine fordele at ligge Én ting er at bedrive værdifri forskning. Noget Wikipedia som autoritativ kilde til viden, men ude i halen af normaldistributionen af professo- andet er de studerendes tilgang til stoffet. Kan man kan bruge den som grønthøster for infor- rer frem for på toppen. Men det har også slagsi- ideologi ikke være et godt brændstof til de stu- mation.« der. Når jeg for eksempel bliver stoppet i luft- derendes lektielæsning? Er de mest aktive stu- »Sapere aude – vov at vide – sagde Kant og havnen og fortæller, at jeg er professor i filosofi, derende ikke ofte dem, der også er politisk eller kammeraterne i sin tid. Det betød, at der var så siger sikkerhedspersonalet: ’ja ja, og jeg er ideologisk indignerede? Vincent Hendricks noget vovet, måske endda noget farligt ved at Napoleon Bonaparte’. Den side er der jo også.« trækker for første gang vejret inden et svar. få ny viden.« »Og dybest set er jeg jo bare en gadedreng, »Jo, det er de sikkert. Og det er måske heller »Og jeg kan godt sige dig, at hvis de havde der er endt på universitetet.« ikke så skidt at have en ideologi. Men ideologi- vidst, at forøget information ville føre til You- [email protected]

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 19 2. sektion KULTUR, DEBAT OG MEDDELELSER NUMMER 15 · 10. DECEMBER 2009 · www.uniavisen.dk

Særligt valgtillæg 6 Julen er fjernerens fest 12 Året der gik Du bestemmer! Kandidaterne præsenterer deres Den stundende højtid har sit eget særlige reservat i tv. Revy over et gråmeleret 2009. Bagsiden indkredser ­politiske visioner for universitetets fremtid i et otte Her danser børn og voksne stædigt i kærlig krans kammertonen i en krisetid på KU. Det er kulørt! ­siders valgtillæg

Universitetsinfo com . photo FOTO: Bedre æblejuice til folket

Det Biovidenskabelige Fa- FRUGTFORSKNING projekt, Ydun, om potentialer- le sukkerindhold og smage parametre som aroma, farve, smagssanserne for de mange kultet har igangsat et ne for specielle juicer på basis prøvetagninger for at bestem- størrelse, saftighed, indhold af forskellige glemte og ukendte større forskningsprojekt Af Morten Emmerik Wøldike af gamle danske lokale æble- me kvaliteten.« c-vitamin, syre og smag. Det æbler, der findes i Danmark og om potentialerne for spe- sorter. Institut for Fødevarevi- »De nye metoder vil forbed- giver en overordnet fornem- som smager herligt.« cielle æblejuicer af ældre Du er i gang med et denskab og NordGen, som er re ressourceanvendelsen og melse af, hvad der vil give en danske lokalsorter. Ph.d.- ph.d.-projekt om frugtkvalitet et fælles genbanksamarbejde mere eksklusive æblejuicers kvalitetsjuice.« De globale klimaforhandlinger studerende Mabel Martí- og æblejuice på Institut for under Nordisk Råd, deltager konkurrenceevne på marke- er i gang i København i disse da- nez Vega fra Ecuador Jordbrug og Økologi. Hvad går også i projektet.« det. Æblejuice har traditionelt Hvilken betydning har din ge. Indgår klimahensynet i jeres jonglerer med de gamle det ud på? »Jeg forsøger at udvikle må- været et billigprodukt uden forskning for vores hverdagsliv? forskning? frugter »Planteavlernes mulighed lemetoder ved hjælp af blandt særlige krav til æblernes kvali- »Det drejer sig først og frem- »Klimaforandringerne er en for at bestemme frugtkvalite- andet optiske sensorer og tet. De nye metoder til kvali- mest om at imødekomme for- udfordring, som vi allerede ten ved høst er en af de vigtig- spektroskopi, der giver plante- tetsmåling vil gøre det nem- brugernes forventninger om et forholder os til, fordi klimaet ste faktorer, hvis man vil pro- avlerne mulighed for hurtigt mere at lancere æblejuicer bredt produktudvalg og en høj naturligvis påvirker høstud- ducere kvalitetsfrugt. Mit pro- at bestemme frugtkvaliteten med en udsøgt kvalitet som et kvalitetsstandard. Vi vil gerne byttet og æblernes kvalitet. jekt går ud på at skabe nogle ved høstningen ud fra nogle eftertragtet nicheprodukt.« give folk mulighed for at købe Derfor er vores samarbejde på nye praktiske metoder, som udvalgte parametre for juice- eksklusive juicer af høj kvali- tværs af fagområder, for ek- frugtavlerne let kan bruge ude kvalitet. Metoderne betyder, Hvilke kvaliteter ved et æble gør tet, der er lavet af lokale æble- sempel inden for fødevarevi- i plantagerne, når de skal be- at man hurtigt kan måle frug- det velegnet til saftfræsning? sorter til rimelige priser.« denskab, jordbrugsvidenskab stemme kvaliteten af den del ternes indre sammensætnin- »Når man taler om kvalitet, »Dernæst drejer det sig na- og økologi, miljøressourcer og af deres æblehøst, der går til ger uden at man behøver at er der mange forskellige fakto- turligvis også om at udbrede teknologi, en nødvendighed. juiceproduktion. Projektet er ødelægge æblerne, som man rer. De er jo egentlig ret sub- kendskabet til de gamle dan- Vi er til stadighed nødt til at en del af et større forsknings- traditionelt har gjort for at må- jektive, men vi kigger især på ske æblesorter og skærpe være på forkant med at > KUMMENTAR

Snørebånd

> samle mest mulig viden og sik- DET ER EN SVÆR TID på KU. Bruttonatio- sidste tre år. Det beror selvfølgelig på forsker- re de bedste dyrkningsmeto- nalproduktet er faldet, og det har givet færre nes faglige styrke og vedholdende papirmæssi- der og æbler af højeste kvali- globaliseringsmidler end forventet. Det bety- ge benarbejde. Men det giver samtidig håb om, tet.« der, at over 100 medarbejdere står til at miste at KU også fremover er i stand til at hente en deres job. Ledelsen arbejder sammen med til- stor del af indtægterne udefra. Hvad er dit eget favoritæble? lidsfolkene for at minimere afskedigelser og for For det andet lancerede statsministeren for »Det er svært når man har at gøre situationen så lidt belastende for den nylig sin ’danske drøm’: »I 2020 skal Danmark smagt så mange forskellige Af Rektor enkelte som muligt. Situationen kan ikke und- have mindst et universitet i top 10 i Europa æbler, der findes på Pometet, Ralf Hemmingsen gå at få konsekvenser for vores arbejde. Og den målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Ti- fakultetets samling af æble- påvirker stemningen på KU. mes Higher Education.« træer. Hvis jeg skal anbefale På papiret ser KU’s økonomi ellers ikke så fa- en æblesort, må det blive rød retruende ud. Indtægterne er nogenlunde lige DET ER POSITIVT, at universiteterne spiller ananas, fordi den har en rigtig så store som udgifterne. Men budgettet er des- en fremtrædende rolle i drømmen. Men hvis god balance mellem syre og værre mere kompliceret end som så. målet skal nås, kræver det strategiske investe- sødme. Rød ananas har også »Det er positivt, at ringer i universiteterne. Et hurtigt slag på ta- en fin aroma, og så smager det PÅ DEN ENE SIDE graves et hul i KU’s økono- sken vil være 200 millioner kroner ekstra om virkelig en smule af ananas.« universiteterne spiller mi. Først og fremmest får KU færre frie midler året til KU over fem år stigende til i alt en milli- »Jeg må også nævne Ditte som følge af finanskrisen. Krisen betyder, at ard kroner. Wiuff, der har en fantastisk en fremtrædende Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) er fal- For det tredje har Folketinget taget et vigtigt aroma. Når man tager en bid det. Og eftersom globaliseringsmidlerne udreg- skridt: KU modtager 2,5 milliarder kroner, så vi af æblet, føles det nærmest ­rolle i statsministe- nes som en del af BNP, får KU færre penge. får nogle bygninger og laboratorier, der passer som en eksplosion af smag og Dertil kommer flere faktorer, som ikke alle er til det 21. århundrede. Det er en helt nødven- duft i munden og næsen.« rens drøm, men...« nye. Helt som i de forløbne år kværner den så- dig investering, som vil styrke KU’s forskning, kaldte ’grønthøster’ videre – og skærer to pro- uddannelser og internationale tiltræknings- [email protected] cent af KU’s tilskud. Samtidig stiger energiafgif- kraft. Samtidig sker der et tiltrængt løft i taxa- ter og husleje. metrene til de samfundsvidenskabelige og hu- manistiske uddannelser. Mabel Marti- PÅ DEN ANDEN SIDE fyldes hullet op. Men nez Vega er ikke kun med penge, vi selv kan bestemme STATSMINISTEREN brugte en metafor for at uddannet over. 100 millioner kroner er bundet til ansæt- anskueliggøre sin vision: »Den danske drøm le- agroindustri- telse af ph.d.er. Samtidig kommer der flere ver på, at Harvard – eller det tætteste vi kan ingeniør fra konkurrenceudsatte midler til udvalgte forsk- komme på det i Danmark – skal være en mulig- Escula Politec- ningsområder. hed for alle, der med flid og uddannelse hiver nica National i Ecuador 2006. Si- Det er forståeligt, at folkevalgte ud fra en sig selv op ved støvlernes snørebånd.« den har hun taget en MBA i samfundstankegang ønsker at styrke forsknin- Det er ikke let at hive sig selv op på den må- Food and Agribusiness fra Royal gen inden for særlige områder – som stamceller de. Derfor glæder vi os til at se statsministerens Agricultural Collage i Storbri- eller grøn teknologi. Men der er også fare for, plan for at opfylde Top 10-målsætningen. Hvis tannien og Wageningen Uni- at forskerne begynder at tænke firkantet i de målet skal realiseres, er det nok bedst, at KU versity i Holland 2009. Hun har kasser, pengene ligger i. Frem for at tænke ’ud selv får lov til at snøre støvlerne rigtigt. boet i Danmark siden slutnin- af boksen’ – i originale eller tværfaglige gen- Det kræver langsigtet og stabil finansiering – gen af 2008. nembrud. uden stramme knuder. Så kan vi også bevæge os fremad i et hurtigere tempo. Og så kan vi DER ER NU OGSÅ lyspunkter i vintermørket. godt nå op i den absolutte internationale top – For det første er den eksterne finansiering af og derved sikre, at der er bund under viden- forskningen på KU steget med 35 procent i de samfundet.

Universitetsavisen

Nørregade 10 Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende redaktør, DJ; tlf. 70 27 11 55, www.dgmedia.dk. Udebliver avisen, så kontakt CityMail, e-mail: Postboks 161 Claus Baggersgaard, journalist, DJ; Christoffer Zieler, journa- [email protected] eller din lokale postmodtagelse. 1017 København K list; Mike Young, journalist; Gry Gaihede, informationsmed­ Layout: Rumfang Ved længere tids udeblivelse send en mail til Tlf. 35 32 28 98 arbejder; Anders Fjeldberg, journalist, DJ; og Anita Hvonbech Tryk: Dansk AvisTryk [email protected] Fax 35 32 29 20 Pedersen, studentermedhjælper. Oplag: 25.000 E-mail: [email protected] Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail. http://universitetsavisen.ku.dk/ Redaktionel uafhængighed Medlem af Dansk Fagpresse. Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen hvis Deadline (kl. 10) Telefontid: officielle standpunkt står at læse i KUmmentaren herunder. Avisen udgives af Københavns Universitet 15 gange årligt og Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 Resten af avisen redigeres efter gængse journalistiske kriterier stakomdeles til alle studerende og ansatte bortset fra avis 1, Nr. Meddelelser Debat Udkommer Fredag kl. 10.00-13.00 og kan altså ikke tages som udtryk for ledelsens synspunkter 5, 9, og 13 der postomdeles. 1 18/1 20/1 28/1 og prioriteringer. 2 1/2 3/2 12/2 Abonnement: 300 kr. årligt. 3 15/2 17/2 26/2 Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, For udlandet 500 kr. årligt.

2 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 Deltag i debatten Skriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling. Et læserbrev bør være på højst 2.000 en- heder med mellemrum eller 300 ord. Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve. Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: Se kolofonen på side 2 i sektion 2.

DEBAT

som regel tre ting: For det første at man ikke fø- CEPOS har ingen ler, at ens interesser kan blive repræsenteret. Ledelsens hadegave til Julemanden skal sikre For det andet at der ikke er meget indflydelse at medlemmer hente for dem, der bliver valgt. Og for det tred- medarbejderne KU plads i top ti je at det er svært at gennemskue, hvad ens BIBELINSTITUTTET stemme går til. NEDSKÆRINGER 1 NEDSKÆRINGER 2 Af Martin Ågerup, direktør, Tænketanken CEPOS På alle tre områder har det stået skidt til på Af David Salamonsen, Jura og Laura Toftegaard Af Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, medl. Frit KU – primært på grund af Studenterrådets Pedersen, Folkesundhedsvidenskab, Studenter- Forum København og statskundskabsstuderende. To teologistuderende, Anders Martin Lauritsen mange skyggelister og listeforbund. rådets spidskandidater til Københavns Universi- og Emil Bjørn Saggau, spekulerer i Universitets- I år kan man dog håbe på et anderledes valg. tets bestyrelse For nylig præsenterede Lars Løkke sine ti øn- avisen nr. 14 over, om Helge Sanders manglen- Hvor det de forrige år kun er Frit Forum, der sker for Danmark anno 2020 for et (ud fra bille- de afstandtagen til Bibelinstituttet og Menig- har udfordret Studenterrådets monopol, er pa- Endnu engang blev det december og endnu en- derne at dømme) træt publikum på Venstres hedsrådsfakultetet kunne skyldes, at han skulle letten anderledes bred i år, hvor også De Kon- gang varsles der nedskæringer. Sidste år skulle landsmøde. være medlem af CEPOS. Det er med sikkerhed servative Studerende og De Liberale Studeren- Københavns Universitet ligeledes skære ned, og Løkkes ti ønsker kan ingen dansker synes ikke årsagen, idet CEPOS ikke har nogen med- de stiller op. da gik det voldsomt ud over Nat og Sund. Det dårligt om. Vi skal blandt andet være det kloge- lemmer. Der er altså et reelt valg – mellem højre og var dengang Folkesundhedsvidenskab fik at vi- ste, rigeste, arbejdsomste og mest klimavenlige CEPOS har en bestyrelse og et centerråd. venstre, egoisme og fællesskab. Selvom vi i Frit de, at de skulle spare 50 procent – vel at mærke land i verden om 11 år. Hvad Løkke dog ikke Helge Sander er hverken med i det ene eller det Forum politisk er meget uenige med de to bor- uden, at det måtte gå ud over kvaliteten af ud- løftede sløret for var, hvordan vi skal nå måle- andet af disse to styrende organer, ligesom han gerlige organisationer, så er vi glade på studen- dannelsen! ne. i sin tid heller ikke var en af stifterne af CEPOS. terdemokratiets vegne for, at alle nu kan få de- Derudover var der fyringer på Nat, og siden Et af Løkkes mål er, at Danmark i 2020 skal Disse fakta kunne i øvrigt let have været tjekket res holdninger repræsenteret. Nu er der ikke da har den ene debat om forringelser afløst den have et dansk universitet i europæisk top ti. Alt ved at besøge CEPOS’ hjemmeside eller ved en længere nogen grund til ikke at bruge sin stem- anden. Først havde humanisterne kun fem ti- efter hvilken ranking-liste man foretrækker, be- opringning til undertegnede. me. mers undervisning, og til sidst kom det for en tyder det at Københavns Universitet i løbet af De to studerende har heller ikke sat sig ind i dag at nogle blot havde to timers undervisning de næste 11 år skal rykke et sted mellem 30 og forholdene omkring CEPOS Universitet, som le- om ugen. 40 pladser op, for at vi kan nå målet. Og hvad verer undervisning på højt fagligt niveau fra Studenterrådet har arrangeret en række akti- gør regeringen så for, at vi når målet om et højt- nogle af landets førende professorer, lektorer Svaret på de oner for at skabe opmærksomhed om proble- placeret dansk universitet i 2020? og eksperter. Det er derfor helt ude i hampen, merne. Vi har ’blødt’ foran ministeriet, ageret Svaret er, at regeringen sætter sin lid til jule- at de to studerende ’mistænker’ ministeren for studerendes valg kvalitetspatrulje og til sidst været på gaden i en manden, og derfor er den ikke interesseret i ikke at ville tage afstand til Bibelinstituttet og kæmpe orange demonstration. selv at sende flere penge til universiteterne. Det Menighedsfakultetet, fordi en sådan ’også ville UNIVERSITETSVALG 2 Nu er det så offentliggjort, at Københavns lykkedes dog oppositionen, at løfte regeringens ramme CEPOS’. Af stud.scient.pol. Simon Kollerup, formand for Universitet igen skal skære. Til trods for at Stu- udspil fra 90 millioner til 200 millioner kroner CEPOS udgiver analyser af høj kvalitet, udar- Frit Forum – socialdemokratiske studerende denterrådet sammen med en lang række andre under globaliseringsforhandlingerne. bejdet af vores egne medarbejdere samt af eks- interessenter, heriblandt Dansk Industri (DI) og Det er helt afgørende at universiteterne får terne forskere og eksperter fra ind- og udland. Spørgsmålet, der skal besvares, når de 35.000 Akademikernes Centralorganisation (AC) gen- råd til mere forskning og mere forskningsbase- CEPOS’ medarbejdere publicerer i videnskabe- studerende på Københavns Universitet skal til tagne gange har sat fokus på den manglende ret undervisning, hvis vi skal gøre os forhåbnin- lige tidsskrifter såsom Nationaløkonomisk Tids- stemmeurnerne i starten af december, lyder: kvalitet af uddannelserne, der primært skyldes ger om at komme i top ti. I øjeblikket er virke- skrift og har for nyligt udgivet en bog på et uni- Hvilken retning ønsker vi, at vores gamle uni- manglende midler. ligheden imidlertid, at Københavns Universitet versitetsforlag. CEPOS er af Danmarks Forsk- versitet skal gå i fremtiden? Endnu engang får de studerende og medar- i 2010 skal spare 100 millioner kroner og fyre ningspolitiske Råd godkendt som en organisati- Svarene leverer de forskellige partier eller li- bejderne hadegaver til jul. Der er ingen tvivl 130 medarbejdere. on, der bedriver forskning. ster, som stiller op til valget. De liberale stude- om, at nedskæringerne kommer til at ramme Hvis Løkke og Sander virkelig ønsker et højt- rende siger meget klart og tydeligt, at de ønsker undervisningen, og vi er alvorligt bekymrede placeret universitet om 11 år, så må de holde et liberalistisk og borgerligt universitet, hvor for, at humanisternes dårlige vilkår også bliver op med at tro på, at julemanden klarer KU’s enhver må klare sig selv, og at klynkeriet fra de- virkelighed på de andre fakulteter. Vi hører al- problemer og på, at besparelser er vejen frem. Stem! I år handler res medstuderende i øvrigt nu igen-igen har ta- lerede nu, at tandlægeuddannelsens faglige get overhånd. De ser ingen problemer i bruger- kvalitet er nede på et niveau, hvor det gør ondt universitetsvalget om betaling for uddannelser i Danmark, og de vil – især på de patienter, de skal behandle efter vække den dovne studerende af den søvn, som endt uddannelse – og de bliver ikke de sidste, politik det omklamrende velfærdssamfund har lullet der kommer til at klage over dette problem, Fakultetssamarbejde os ind i. Det var ét svar på spørgsmålet herover. som ellers oftest høres fra humaniora. UNIVERSITETSVALG 1 Heldigvis er der også et andet svar: Som so- Vores repræsentanter på Life og Nat melder redder Afrikas træer Af stud.scient.pol. Anne Sofie Sørensen, Frit cialdemokratiske studerende har vi i Frit Forum allerede nu, inden besparelserne er trådt i kraft, Forum nemlig et helt andet svar på, hvilken retning om tiltag til fyringsrunder på deres fag. Studen- VEGETATIONSKORTLÆGNING universiteterne i Danmark skal bevæge sig i. Vi terrådets repræsentanter i alle fagråd, faglige Af Jens-Peter Barnekow Lillesø, senorrådgiver, Studenterdemokratiet på Københavns Universi- vil have universiteter, der både leverer forsk- foreninger og fakultetsråd følger lige nu intenst Skov og Landskab, Life tet har længe været i krise. Valgdeltagelsen har ning, men i høj grad også god undervisning på med i budgetforhandlingerne, og sørger for at været katastrofalt lav og endda faldende – i højt fagligt niveau. de studerendes stemme høres på alle niveauer. På www.uniavisen.dk kan man læse artiklen 2008 var den helt nede på 12 procent. Vi vil have universiteter, der agerer som den I Købehavns Universitets bestyrelse sidder de Afrikas træer redder kontinentet om Vegetation Samtidig er de fleste stemmer blevet opslugt vigtige samfundsspiller, de er. Universiteterne studerende med ved bordet når budgettet for and Climatic Change in Eastern Africa af et stort ’studenterråd’, paraplyorganisationen skal ud af busken og sammen med os andre gå næste år skal vedtages. Her kan vi direkte være (VECEA)-projektet, der omfatter vegetations- for de apolitiske fagråd, hvilket skyldes, at de forrest i at arbejde for et samfund, hvor den med til at forbedre de studerendes vilkår, og kortlægning i det østlige Afrika og brug af vege- fleste studerende har stemt efter fag i stedet for ufaglærte arbejders søn også kan få en universi- sidste år lykkedes det os at begrænse fyringerne tationskort til at imødegå konsekvenser af kom- holdninger. tetsuddannelse. Det er Københavns Universitet til et minimum. Vi lover at vi igen i år vil arbej- mende klimaforandringer. Fagrådenes stemmer er så blevet puljet gen- komplet ligeglad med i dag. de for, at nedskæringerne mærkes mindst mu- Af artiklen synes det at fremgå, at det kun er nem valg- og listeforbund og endt på de to per- I Frit Forum kæmper vi mod den negative so- ligt i vores – de studerendes – hverdag. Skov og Landskab under Life, der på KU er in- soner, som eliten i Studenterrådet ønsker ind- ciale arv. Vi vil have universiteterne med på vo- volveret i denne forskning, og at arbejdet under valgt. Det har for den enkelte været fuldstændig res side i den kamp. Det er vores svar på det Skov og Landskabs ledelse gennemføres af afri- umuligt at gennemskue, hvor ens stemme end- valg, de studerende står over for, når de snart kanske forskere og World Agroforestry Centre i te, når først krydset var sat. skal til stemmeurnerne. Nairobi på basis af kort og andre informationer Denne ordning er så udemokratisk, at man fra kolonitiden. godt forstår, at 88 procent af de studerende ik- Dette er imidlertid en forenkling, der let kan ke gider stemme. Lav valgdeltagelse skyldes overskygge et positivt interfakultært samarbej- de på Københavns Universitet. I en årrække har forskere ved det nuværende Nat studeret vege- tation og flora i Østafrika og på Afrikas Horn (Etiopien, Eritrea og Somalia), støttet af midler

unIVERSITETSAVISEN 15· 2009 3 DEBAT

fra blandt andet DANIDA og Carlsbergfondet. mod forskning, inden for biologi og bioteknolo- Åbent brev til For øjeblikket er denne forskning især kon- Biologi på Nat eller gi, og vi beskæftiger os »med både dyr, planter, centreret på Statens Naturhistoriske Museum, mikroorganismer, biologisk kemi og moleky- skatteminister og heldigvis er der et udmærket samarbejde Life lærbiologi.« mellem medarbejdere på Lifes Skov og Land- Biologiuddannelsen på Nat kan man bruge til Kristian Jensen skab og Nats Naturhistoriske Museum med INTERN KONKURRENCE »forskning, administration eller forvaltning, hensyn til netop vegetationskortlægning for et Af stud.scient. Bjørn Øst Hansen, Biologi-Biotek- rådgivning samt undervisning og formidling.« MULTIMEDIESKAT helt land. På dette felt er de gode intentioner i nologi Den er altså meget mere rettet mod andre dele Af Thure Hauser, lektor, Institut for Jordbrug og den nyligt offentliggjorte rapport Synergies wi- end forskning, og hvis Karsten Kristiansen el- Økologi thin the natural sciences at the University of Co- Det ser i artiklen ’Slut med intern konkurrence lers nærlæste teksten om de kurser vi har, så vil penhagen (se blandt andet Universitetsavisens mellem våde fakulteter’ i Universitetsavisen 13 der da være et vist sammenfald, men forsknin- Måbende spørgsmål til multimedieskattemini- artikel Slut med intern konkurrence mellem våde ud til at professor Karsten Kristiansen åbenbart gen vejer hos os tungere end fx formidlingen steren. fakulteter i avis 13) allerede opfyldt. kun læser uddannelsernes navne uden at sætte med en kraftigere specialisering inden for fel- Faktisk tog forskere fra Skov og Landskab al- sig ind i, hvad de handler om. Når han således terne fysik, kemi eller molekylærbiologi. Eller Er ministeren enig i: lerede i begyndelsen af 2008 kontakt med for- udtaler, at »det ikke kun er på Naturvidenskab for nu at blive i din verden, Karsten Kristiansen, • At dansk forskning skal være i verdensklasse? skere på Statens Naturhistoriske Museum der undervises i biologi, men at Life fx har bio- hvor alting bliver sat lidt på spidsen: Vi står ik- • At forskerne skal have adgang til de nyeste (SNM), der lovede at hjælpe bedst muligt. Den logi-bioteknologi« og konkluderer at »der burde ke i vaders og fisker, vi står i laboratorier og for- apparater og hjælpemidler? igangværende forskning i østafrikansk vegetati- være én indgang til at læse biologi på KU.« sker. • At computere er uundværlige hjælpemidler i on på SNM har især været koncentreret om Der er kun en indgang til at læse biologi på Det skal selvfølgelig ikke undre, at en sådan den moderne forskning? Uganda, Tanzania og landene på Afrikas Horn. KU, og den er på Nat. Det er dog korrekt læst af udmelding kommer fra institutlederen på et • At det er godt for dansk forskning at forskere For Ugandas og Tanzanias vedkommende har hr. Kristiansen at der står meget om biologi i kriseramt institut, der måtte fyre 38 medarbej- er flittige og fleksible? museet uddannet medarbejdere ved Makerere beskrivelsen af vores uddannelse på Life: »Ud- dere, og straks ser sig om efter steder, hvor det • At dansk forskning ikke skal være begrænset University og University of Dar es Salaam i ve- dannelsen i biologi-bioteknologi er en forsk- går bedre – for nogen må jo bære skylden. af lukkeloven? getationsforskning, og disse medarbejdere er ningsbaseret uddannelse i anvendt biologi med Men jeg er umådelig sikker på, at de menne- • At dyre hjælpemidler indkøbt til dansk forsk- nu engageret i VECEA-projektet. fokus på tværdisciplinær forskning og undervis- sker, der læser biologi-bioteknologi, ikke har ning skal udnyttes så effektivt som muligt? ning«; »Biologi-bioteknologi er en tidssvarende valgt det som et alternativ til biologi, men sna- (Forkortet af redaktionen.) anvendelsesorienteret uddannelse i krydsfeltet rere som et alternativ til de andre forsknings- Kan ministeren så forstå: mellem anvendt biologi, bioressourcer og bio- rettede uddannelser, hvor biologien bliver • At den nye multimedieskat gør det uattraktivt teknologi«. Det vil sige at uddannelsen er rettet brugt, fx biomedicin, biokemi, eller bioteknolo- for forskere at arbejde hjemme, da de enten gi på DTU eller andre steder. skal betale skat eller selv skal købe en compu- Det bliver i samme artikel nævnt, at der er ter? flere fra Nat, der tager til Life, end omvendt, og • At den nye skat dermed modvirker en effektiv nu vil man til at tvinge folk rundt. Det er latter- udnyttelse af statens computere? ligt, for det har sine grunde. • At den nye skat dermed også modvirker at For det første er det uoverskueligt hvilke fag, forskere arbejder flittigt og fleksibelt der- man kan få hvornår på Nat. Systemet SIS er hjemme? smart, men kunne man ikke lave en light udga- • At administrationen af den nye skat belemrer ve for eksterne interesserede? universiteter og institutioner med ekstra ar- NOVO NORDISK FONDEN For det andet er det for besværligt at tilmelde bejde, som vi ikke bliver kompenseret for? sig, vi gider ikke alt det papirarbejde – læg jeres • At universitetets penge dermed ikke forvaltes fag ind under systemet stads som vi i forvejen optimalt i forhold til vores mål? bruger på Life. • At det føles småligt, at jeg skal betale ekstra Udvalg for almen medicinsk forskning Hvis de ting bliver ændret, og Nat tilbyder re- skat for min ekstra arbejdsindsats derhjem- indkalder ansøgninger til: levante kurser, så skal der nok komme folk til. me? Men det bør ikke være et mål i sig selv, at få folk • At det især føles småligt, da jeg indtil nu selv til at tage kurser på andre fakulteter. De stude- har betalt internetforbindelse, mobiltelefon, rende vil vælge kurser der bedst øger deres kva- telefonregning, printer, scanner, blækpatro- 2-åRIgE pOSt-DOc StIpENDIER I almEN mEDIcIN lifikationer inden for emner, de brænder for. ner osv. for at kunne udføre mit hjemmear- bejde? • At jeg og rigtig mange af mine kolleger derfor Formålet er at støtte almen medicinsk forskning, sandsynligvis vil trække disse udgifter fra på næste selvangivelse? specielt fastholde læger som forskere i de alment • At jeg mister noget af min respekt for den medicinske forskningsmiljøer på eller knyttet til danske skat, som jeg ellers troligt har betalt, måske ikke med glæde, men med forståelse? universiteterne. Der er 2 mio. kr. til rådighed fordelt på 2-4 stipendier.

Yderligere oplysninger på Fondens hjemmeside www.novonordiskfonden.dk hvor ansøgningsskema findes fra 14. december 2009.

ansøgningsfrist: 1. februar 2010 kl. 16.00.

4 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 ONLINENYT uniavisen.dk

Debatten fortsætter på www.uniavisen.dk

SYNSPUNKT

Nedskæringerne er dit ansvar, Helge Sander

Åbent brev til Du taler om store budgetter, og flere midler versiteterne frit kan disponere over, end der var Videnskabsministeren til universiteterne. Vi fremhæver besparelser og tidligere. fyringer som en klar konsekvens af en forfejlet »Vi har svært ved at Man kan altså ikke nøjes med at fokusere på Af Leif Sønder- finansiering af universiteterne. Konstante krav størrelsen af vores tilskud, for problemet består gaard, AC-fæl- om effektiviseringer og politisk styring af, hvad se, hvordan man kan i høj grad i, hvordan tilskuddene gives. Vi kan lestillidsmand universitetet skal bruge penge på, fører til en ikke redde vores ansatte, vores undervisning el- og Anne Bie ustabil økonomi og klare forringelser. tale om markante ler forskning med penge, der er øremærket til Hansen, for- andre specifikke formål. mand for I EFTERÅRET VAR VI GLADE for at se, at eller massive investe- Studenterrådet, Københavns Universitet der i forhandlingerne om globaliseringsmidler DU HAR SOM MINISTER udtalt, at uddan- blev afsat flere penge til de udsultede lave taxa- ringer i universitets- nelse og forskning skal være i verdensklasse. metre. Derfor er det yderst skuffende, at det nu Hvis der skal være nogen chance for, at vi når Kære Helge Sander viser sig, at disse penge faktisk bliver taget fra uddannelserne, de ambitiøse mål, er det nødvendigt, at du ta- universiteterne selv. ger ansvar som minister. Du må hæve dig over DET ER MED STOR bekymring, at vi – stude- Vi har svært ved at se, hvordan man kan tale når investeringerne at flytte penge fra den ene kasse til den anden rende såvel som ansatte – ser, at der nu lægges om markante eller massive investeringer i uni- og i stedet sætte dig i spidsen for reelle og mar- op til markante nedskæringer på Københavns versitetsuddannelserne, når investeringerne krone for krone kante investeringer, der kan sikre dansk forsk- Universitet. Det er i den forbindelse meget be- krone for krone finansieres af nedskæringer an- ning og uddannelse i fremtiden. klageligt, at du som ansvarlig minister ikke vil dre steder i universiteternes bevillinger. Blandt finansieres af ned- Det ville være meget oplagt, at du startede forholde dig til nedskæringerne, især fordi me- andet gennem den generelle to procents bespa- dette arbejde med at tage den løbende to pro- get nu tyder på, at nedskæringerne på Køben- relse, som universitetsledelserne skal finde år skæringer andre cents nedskæring af bordet. Det ville herudover havns Universitet ikke bliver de eneste. efter år på både uddannelse og forskning. være oplagt, at du viste tillid til de universitets- Københavns Universitet skal nedlægge om- steder i universiteter- bestyrelser, som du selv har konstrueret, ved at kring 130 stillinger. Dette kan ikke undgå at få SITUATIONEN BLIVER naturligvis ikke bed- give dem flere frie midler og et reelt økonomisk markant negativ indflydelse på forskning og re af, at de midler, der er blevet hentet på uni- nes bevillinger.« råderum. Det ville bringe os videre end det ak- undervisning. Og det ser ud til, at Københavns versiteterne, nu føres tilbage som bundne mid- tuelle talfnidder, og det ville give rum for reelle Universitet ikke vil være ene om at spare stillin- ler. Altså penge, som kun må bruges til et speci- forbedringer. ger væk. fikt formål. Der er i dag færre penge, som uni- Så hvad er det du venter på?

Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen

”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe dig – fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis!”

Ring til os på telefon 3325 7400, send en mail til [email protected]. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk

Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 5 VIDENSKABET Julen er fjernerens fest Julen er over os. Mediejulen. Disneys juleshow har underholdt os siden 30’erne, og biografernes film og tv’s julekalendere fortæller mange variationer over julens tema: Fra 50’ernes romantiserende folkekome- dier over et halvt århundredes meget forskellige julekalendere for børn til de satiriske voksenjulekalendere

MEDIEJUL så i hvert fald ses endnu, med en ung og kæk Hans Kurt som Nikolaj. Han spiller, som Klaus Af Palle Schantz Lauridsen, Rifbjerg skrev efter at have genset filmen i lektor i audiovisuelle medier i 70’erne: »som om han var til prøve på samtlige Danmark, Institut for Nordiske den danske spejderbevægelses duelighedstegn Studier og Sprogvidenskab på én gang.« Måske den efterhånden er så bedaget, at den For et par år siden fik jeg hver dag i december så småt er ved af gå i glemmebogen: I min loka- en mail med et link til Øresundsbroens interne- le dvd-butik fandt jeg den på tilbud – under tjulekalender. Man kunne åbne en digital låge ’børnefilm’. og svare på et spørgsmål om juletraditioner i de 1950’erne var familie- og seriefilmens årti, og »… filmjul handler to lande, broen forbinder. Et af spørgsmålene både i Morten Korch- og Far til Fire-universet handlede om julekalendere på tv. Med overle- holdt julen sit indtog: Morten Korch har ikke hellere om familien gen selvsikkerhed svarede jeg, at jo, det var rig- skrevet forlæggene, men både Fra den gamle tigt, at Danmark kom først. Og så: Nedtur. For købmandsgård (1951) og Skovridergaarden end om kollegerne; det var altså Sverige. Allerede i 1956 kom den (1957) ligger i forlængelse af den landidyl, første julekalender på svensk radio, og i 1960 hans værker lægger op til. hellere om fortiden gik julekalenderen til svensk tv. Det var to år, Som tilfældet er med Dyrlægens plejebørn før DR startede traditionen her til lands. (1968) med Dirch Passer er de to film egentlig end om nutiden; Der er ingen grund til at fortvivle af den ikke julefilm, men deres historier slutter ved ju- grund, for tv-julekalendere er langtfra den ene- letid, så de bliver opfattet og markedsført som hellere om børn og ste, ’danske’ juletradition, der er kommet til os sådan: Titlerne har ændret sig til Jul i køb- udefra. Ser vi bort fra den før-kristne, nordiske mandsgården og Jul i Skovridergaarden, og der voksne i kærlig krans jul og de traditioner, der stammer derfra – høj- findes tilmed forskellige plakater for alle disse tidens navn fx og forestillingen om at ’drikke tre film: En af plakaterne til Dyrlægens plejebørn end om skilsmisse- jul’ – er jo selve ideen om at fejre Jesu fødsel et viser et sommerlandskab rundt om en hyggelig stykke kulturimport af dimensioner: Julen er gård, men på de næste er landskabet snedæk- familier…« gennem århundrederne kommet til os fra nær ket, en bil er skiftet ud med en kane spændt for og fjern. med rener, og bøgetræerne er blevet til gran- Det gælder også julens film. For selv om der træer med sne på grenene. te film i perioden fra 1976 og frem. Den er, som findes danske julefilm, er de fleste af de film, vi man kan læse på Det danske Filminstituts hjem- forbinder med julen, amerikanske - ligesom de Familien forherliges meside »en farce om det drukorgie, en firmaju- fleste af de film, vi ellers ser. Og julefilmen I Far til Fire i Byen (1956) lod man Lille Per lefrokost på Simonsens Bijouterifabrik udvikler handler sjældent om, hvorfor vi fejrer julen. Der drømme om, at han skulle til ’Julebal i Nisse- sig til«, og så er vi ovre i en ganske anden jule- findes religiøse film, der skildrer Jesu fødsel, land’, hvilket han har gjort lige siden. boldgade: Vi har forladt familiens jul og har be- men de hører – besynderligt nok – ikke julen til. I 2006 gik en af landets mest populære fami- væget os over i de sociale ritualer, der kan ud- Måske nogen havde regnet med, at den ame- lier, familien Krumborg, til julefilmen med folde sig på vores arbejdspladser. Det samme rikanske Vejen til Bethlehem (2006) efterhån- Krummerne - Så er det jul igen, der havde premi- sker i den nye film med den samme titel, der li- den kunne få status som julefilm. Den fortalte ere i intet mindre end samtlige landets 170 bio- ge har haft premiere. med en pavelig blåstempling om Josef og Maria grafer. Selvom der var knap 200.000 biograf- Men den slags er ikke rigtig filmjul. For fil- og om fødslen, men den gjorde det som illustre- gængere, der løste billet til disse juleløjer, er mjul handler hellere om familien end om kolle- ret bibelhistorie i et sødladent billedsprog. Den det nok stadig Krummernes Jul fra TV2’s 13 år gerne; hellere om fortiden end om nutiden; hel- solgte godt 4.500 billetter herhjemme, så den gamle julekalender, der har fat i den lange ende lere om børn og voksne i kærlig krans end om har næppe nogen stor fremtid som danskernes i skildringen af den hellige og almindelige dan- skilsmissefamilier; hellere om sne og bjælde- foretrukne julefilm. ske familiejul, som den udspiller sig i det socia- klang end om det almindelige julevejr, hvor det le boligbyggeri i forstaden. sådan er lidt gråt og mørkt. Julen som folkekomedie Til de seneste skud på juletræstammen hører Julens film bliver en slags katalysator, der for De danske julefilm er nemlig af en ganske an- filmen Karlas kabale, der havde premiere op til en stund kan sende os ind i en verden, vi godt den og mere jordisk karakter: De skal være lidt jul for to år siden. Her har man - i modsætning ved ikke findes. Hvis der på filmfronten er no- sjove, lidt hyggelige og en hel del nostalgiske. til, hvad der er tilfældet i Renee Toft Simonsens gen, der kan og tør give den hele dén julearm, De skal være folkekomedier. Den danske jule- forlæg - givet historien et jule-plot, så filmens er det amerikanerne. film over dem alle er og bliver filmatiseringen børn kan holde jul med deres mor, hendes nye af C.H. Scharlings Ved Nytaarstid i Nøddebo mand og deres (måske?) af-alkoholiserede far. »Ingen jul uden Disney« Præstegaard. Eller filmatiseringerne, for der fin- For julen er familiens fest – uanset at det ikke De amerikanske julefilm har imidlertid et bri- des tre: En fra 1911, en fra 1934 og en fra virker så realistisk i forhold til, hvordan forhol- tisk forlæg, for urfortællingen om den verdslige 1974: En stumfilm, en tidlig sort-hvid talefilm det mellem forældrene ellers er skildret i fil- jul er Charles Dickens’ A Christmas Carol fra og en farvefilm. men. 1843. Dickens skrev oprindeligt historien hver- Det er 1934-versionen, der om ikke holder, Julefrokosten fra 1976 er en af de 20 mest se- ken af idealistisk eller kunstnerisk nødvendig-

6 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 Skriv til Videnskabet Videnskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere. Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 10.000 enheder med mellemrum. Manuskript sendes til [email protected]. SCANPIX

FOTO:

ALKÆRLIG FAMILIEJUL – hed, men fordi der var et lån, der skulle betales. på Strøget i 1930’erne begyndte at vise et sær- banden og Bamse og Kylling spillet med i de af Først gik julen til filmen, men Måske derfor handler den om den kyniske og ligt juleshow, der bestod af en række af de korte gode grunde obligatoriske 24 afsnit, der giver de senere årtier er den audio­ nærige pengeudlåner Ebenezer Scrooge, der Disney-film; denne tradition sluttede med bio- disse populære tv-serier en fast dramaturgisk visuelle jul blevet overtaget af lærer at holde af julen. Han får nemlig nogle grafens lukning i slutningen af 70’erne, men da struktur, hvor de kriser, der opstår undervejs i tv. I år er der ikke mindre end lærerige, natlige besøg: Først af sin afdøde havde tv allerede taget over. december opløses i julefred i sidste afsnit. fem julekalendere i fjernsynet. kompagnons genfærd og derefter af fortidens, Mens han endnu levede, præsenterede Walt Det seneste årti har flere af tv’s julekalendere Her er det Søren Ryge, der hyg- nutidens og fremtidens juleånd. De lærer ham, Disney selv programmet som en gave From all blandet mytologisk eller historisk stof med skil- ger om børnene i et lunt køk- at han har båret sig skidt og egoistisk ad, og at of us to all of you. Vi sagde tak for den sjove, dringen af hverdagen, familien og børnene i da- ken af nostalgisk tilsnit i Hallo, han skal til at opføre sig anderledes næstekær- charmerende og professionelt tilvirkede gave gens Danmark. De voksne er med jævne mel- det er jul fra 1995. ligt, hvis ikke det skal gå ham overordentligt ved at gøre den til et juleritual, mens Uncle lemrum blevet diverteret med julesatire som skidt fremover. Scrooge får stillet et spejl op Walt grinede hele vejen hen til banken og også Jul i den gamle trædemølle, Jul i den gamle kol- foran sig selv og ved at betragte sig selv og kon- glædede sig over, at han som en særlig gave bøttefabrik, The Julekalender, Jul på Vesterbro sekvenserne af sine handlinger, forvandler han havde fået mulighed for at holde snigpremiere og Yallahrup Færgeby, der intertekstuelt greb sig fra hulemand til julemand. på et klip fra næste års Disney-tegnefilm – i re- tilbage til dukkernes årti i en særdeles opdate- Hvis navnet Scrooge virker bekendt, er det klamefrit public service-tv! ret skildring af juletiden i en moderne forstad. nok, fordi Disneys Onkel Joakim på amerikansk Det var og er få af de små film, der handler I år er der hele fem julekalendere på dansk er opkaldt efter Dickens’ nærigpind: Scrooge om jul, men juleshowet blev et juleritual: »In- tv. Synes man ikke, det er nok, kan man købe McDuck eller Uncle Scrooge hedder han. gen jul uden Disney«, som der stod på en rekla- sig ud af problemet. I mit lokale supermarked Disney har lavet hele to versioner af Dickens’ me for Disney-dvd’er for et par år siden. har de 15-20 stykker, man kan supplere med. fortælling – én med onkel Joakim som Scrooge, Skulle man komme til at købe dem alle sam- selvfølgelig, og så årets store animerede 3D- Serie-julen men, kan man være sikker på én ting, nemlig at satsning med Jim Carrey som den store gnier Biografernes repertoire præges ikke længere julen varer lige til påske. og julehader, der kommer på bedre tanker. synderligt af julefilm. Julen bringer mange pre- Men når Disney er vigtig for vores, danske jul, mierer, men indholdsmæssigt set er den audio- skyldes det især, at selskabet siden 1930’erne, visuelle jul de seneste år for alvor blevet overta- ligesom Coca Cola, har formået at brande sig på get af tv. DR har sendt julekalendere for børn julen. siden 1962. Jul og Disney hører sammen. For københav- TV2 har gjort det siden 1990. 70’erne var nere har de gjort det, siden Metropolbiografen dukkernes årti, og siden har blandt andet Nisse-

unIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 7 KALENDER

14.-15. december 16. december -12. januar 18. januar

Gendering Climate Change Ph.d.-uddannelsen på Jura Forum for Patristik PRÆSENTATION – Det tværvidenskabelige ORIENTERINGSMØDE – Det Juridiske Fakultet SEMINAR – Dette forum blev tidsskrift Kvinder, Køn & Forskning har publi- afholder intromøde om ph.d.-uddannelsen stiftet i 1998 for at styrke old- ceret temanummeret Gendering Climate Tid: 16/12 kl. 15-17 kirkestudierne i Danmark. Change, der her præsenteres Sted: Metro Annex, lokale 10 ­Møderne er åbne for alle med Tid: 14/12 kl. 16-18 Arr.: Det Juridiske Fakultet, www.jur.ku.dk\phd. interesse for patristikken: teolo- Sted: Københavns Universitet, Nørregade 10, Tilmelding til [email protected] ger, historikere, filologer, reli­ 1. sal, konferencerum 3 gions­historikere, kunsthistori­ Arr.: Sociologisk Institut, www.koensforsk- Allomorfi og sproglige kere ning.soc.ku.dk/kkf Tid: 18/1 kl. 10.15-17 indekser Sted: Det Teologiske Fakultet, Intolerance – Love’s Struggle TEMADAG – 'Nogle bemærkninger om sproglige Købmagergade 44-46, lok. Through the Ages indekser' af Henning Andersen, UCLA Køb 12 Tid: 12/1 kl. 16.15-18.00 Arr.: Forum for Patristik, FILMAFTEN – D.W. Griffiths tre timer lange Sted: Lokale oplyses på hjemmesiden www.patristik.dk. film fra 1916 kommenteres af Karsten Fledeli- Arr.: Lingvistkredsen, www.lingvistkredsen.dk Tilmelding senest 14/1 til us ­[email protected] Tid: 15/12 kl. 18.00 Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44-46 Arr.: BiCum, www.teol.ku.dk/afd/abe/arrange- menter/20091215/

KORT NYT BOLIGER Contact: rasmussoelberg@hot- Københavns universitet med STILLINGER mail.com. nordiske, germanske, romanske sprog eller engelsk som fag. 15/2-10 bliver en plads ledig til Bolig søges Kollegier teologistuderende. Evt. slægt- VIP-stillinger ninge af fundator el. dennes hustru har fortrinsret, vedlæg København Regensen dokumentation. Kollegiet lig- Biovidenskab Bolig søges til gæsteprofes- I løbet af foråret og sommeren ger i St. Kannikestræde og har sor ved Københavns Universitet, 2010 vil et antal kollegieværel- 20 alumnepladser. Værelser på Adjunkt i Intern Medicin Økonomisk Institut, i perioden ser blive ledige på Regensen, St. 9-22 kvm. Til kollegiet hører Institut for Produktionsdyr og 1/2 - 31/7 2010. Gerne Køben- Kannikestræde 2. Regensen er bl.a. bibliotek, computerrum, Heste søger en adjunkt i Intern havn Ø, K, V eller N. et af universitetets gamle kolle- sauna og have med kroketbane. Medicin, Store Husdyr fra 1/5-10 Kontakt: Zanne Romanoff, gier centralt beliggende i indre Der er desuden tilknyttet enkel- eller snarest derefter. Adjunktu- e-mail: Zanne.Romanoff@econ. by. Regensen har plads til 100 te mindre legater. Huslejen er ret er 4-årigt. Klinisk forsknings- ku.dk, tlf. 3532 4403, mobil: studerende. For at komme i be- 1.400 kr. pr. md. for studerende erfaring inden for medicinske 2680 6734. tragtning må ansøgeren have og 2.100 kr. pr. md. for kandi- aspekter af produktionssyg- taget eksamener svarende til 2 dater samt 150 kr. pr. md. til domme hos kvæg eller hest øn- års normeret studietid ved uni- kollegiekassen. (Desuden depo- skes samt klinisk erfaring på Bolig udlejes versitetet eller Danmarks tekni- situm på 4.000 kr.) Benyt Kø- stordyrshospitalsniveau samt ske Universitet. Eksamenerne benhavns Universitets ansøg- minimum et års ansættelse i må være bestået med mindst 7 i ningsskema for ’De Gamle Kol- stordyrspraksis. Copenhagen gennemsnit efter den nye ka- legier’. Husk at vedlægge ½-1 Fuldt opslag: Dette uddrag kan

PHOTOSCOM 1. Feb – for 1 year possibly mo- rakterskala. Ved bedømmelsen side skriftlig motivation. Ansøg- ikke danne grundlag for ansøg- re. Apartment, 3 rooms, 80 sqm, af ansøgningen lægges særlig ningsskemaet kan udfyldes og ning. Se http://jobportal.ku.dk/. nice and light. Furnished, wire- vægt på ansøgerens sociale og printes ud fra http://studier.ku. Ansøgningsfrist: 11/2-10 kl. Lodtrækning om Feriefondens less Internet, TV, free parking økonomiske forhold. Særlige dk/Studieliv/Bolig/. 12.00. huse i 2010 space. Quiet area close to public optagelsesberettigede er grøn- Ansøgningsfrist: 1/1-10 for hu- transport and green areas. Rent lændere og færinger. Disse kan maniora og 15/1-10 for teologi. FOR ANSATTE – Har du ferieoverenskomst med KU, har du 7800 kr. all included. Deposit tildeles regensplads direkte ef- Yderligere oplysninger: Inspec- TAP-stillinger også mulighed for at leje et feriehus gennem Feriefonden. 15.600 kr. ter bestået studentereksamen tor Collegii, e-mail: Feriefonden tilbyder pt. feriehuse/-lejligheder i Danmark, Contact: E-mail: mettevalby@ og som studerende ved andre [email protected]. Sverige, Paris, Barcelona og Berlin. Feriefonden håber des- gmail.com, tel. 5194 6095. højere læreranstalter. Der skal To institutledere til Farma uden på at kunne præsentere et par udenlandske nyheder gøres opmærksom på, at det ik- Det Farmaceutiske Fakultet sø- til sæsonen 2010. Nyheder og anden information i forbin- Copenhagen North West ke er tilladt at holde større hus- ger to ambitiøse institutledere delse med lodtrækningen annonceres på Feriefondens From 1 Feb 10 to 31 Jan 11 (fle- dyr såsom hunde og katte på med visioner for fremtidens hjemmeside ultimo december. Fra den 4. januar 2010 og xible). 80 sqm., 3-room, balcony, Regensen. Huslejen andrager forskning og undervisning på frem til den 22. januar 2010 kan man tilmelde sig lodtræk- bathroom, kitchen, laundry, p.t. 1.400 kr. pr. måned samt et lægemiddelområdet. Som insti- ningen om at leje hus i perioden fra uge 22 til og med uge fully furnished. Rent DKK 7.000 mdl. bidrag på 75 kr. til diverse tutleder er du en del af fakulte- 51. Ansøgningsfristen er onsdag den 22. januar 2010. Senest including utilities (heating, fællesudgifter. Ansøgningsske- tets øverste ledelse, der består den 30. januar 2010 vil man få besked på, om man har væ- elect. Internet, TV). maet kan udfyldes og printes af dekanen, prodekanen, fakul- ret blandt de heldige. Contact: ud fra http://studier.ku.dk/Stu- tetsdirektøren og institutleder- Læs mere på www.ku.dk/ferie. Under menupunktet Kvik- [email protected]. dieliv/Bolig/. Ansøgningsskema- ne for fakultetets tre institutter: book kan du tilmelde dig lodtrækningen. et afleveres/indsendes til: Vej- Institut for Farmaci og Analytisk Østerbro ledning & Optagelse, Fiolstræde Kemi, Institut for Farmakologi 2 room apartment. For foreign 1, 1171 København K. og Farmakoterapi samt Institut PhD student or so. From Janua- Ansøgningsfrist: 15/1-10. for Medicinalkemi – de to først- ry 1st to February 28th 2010. Yderligere oplysninger: nævnte søger ny institutleder Fully furnished and with a bal- www.regensen.dk. pr. 1/8-10. cony, lift and all appliances. Fuldt opslag: Dette uddrag kan 8.000 kr. per month plus utili- Elers Kollegium ikke danne grundlag for ansøg- ties. Close to public transport 15/1-10 bliver en humanio- ning. Se and shopping. Nice and very raplads ledig. Pladsen kan be- www.farma.ku.dk/stillinger. light. sættes af sprogstuderende ved Ansøgningsfrist: 24/1-10.

8 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 21.-25. januar 28. januar

Hvad adoption også er Giftes med farmand SEMINAR – Om den globale historiske udvikling i FOREDRAG – Om incest i oldtidens samfund. reproduktiv sundhed, bortadoption og immigrati- Paul John Frandsen er gæst ved denne Hertoft- on, den subtile racisme, samt adopteredes, oprin- eftermiddag delige mødres og familiers rettigheder Tid: 28/1 kl. 16-18 Tid: 21/1 kl. 8.30-16.00 Sted: Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej, op- Sted: Alexandersalen, Bispetorv 1-3 gang 61a, Psykiatrisk auditorium Arr.: Almen Medicin, Enhed for Medicinsk Kvin- Arr.: Sex & Samfund, www.sexogsamfund.dk og de- og Kønsforskning, Institut for Folkesundheds- Dansk Forening for Klinisk Sexologi videnskab. Tilmelding til [email protected]

Global Response 2010 INTERNATIONAL KONFERENCE – Om sundhed og voldelige konflikter Tid: 22-25/1 Sted: Center for Sundhed og Samfund (CSS) Arr.: Globale Læger, m.fl. Tilmelding via www.globalresponse2010.dk rikke albrechtsen MUSEION/

MEDICINSK Stipendier en velbedømt specialeafhand- Tid: 17/12 kl. 14.00. ling. Sted: Center for Sundhed og FOTOS: Fuldt opslag: Dette uddrag kan Samfund, Øster Farimagsgade Postdoc-stipendier ikke danne grundlag for ansøg- 5, lokale 1.1.18. HOLDER FORMEN? – Udstillingspodium med genstande til måling af ning. Se www.jura.ku.dk fra Afhandlingen: Kontakt generel fysiologi, kredsløbsfunktioner og blodanalyse. Måleudstyr som Moderne Europastudier 18/12-09. [email protected]. dette skaffer store mængder af data, der indsamles til overvågning af bå- Ved Det Humanistiske Fakultet Ansøgningsfrist: 5/2-10 kl. de den enkelte patients og befolkningens almene sundhedstilstand. opslås en stilling som postdoc i 12.00. Nina Engberg Moderne Europastudier til be- Titel: Implications of retinoic sættelse 1/2-10 eller snarest der- acid signaling in the differentia- efter. FORSVAR tion of mouse embryonic stem Biomedicinen bobler Fuldt opslag: Dette uddrag kan cells. ikke danne grundlag for ansøg- Tid: 18/12 kl. 14.00. Har du endnu ikke været omkring Medicinsk Museions stilsikre særudstil- ning. Se www.ku.dk/stillinger Sted: Henrik Dam Auditoriet, ling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, så sæt kryds i din ny el. kontakt Lone Hasforth, tlf. Ph.d.-forsvar Panum Instituttet, Blegdamsvej kalveskindskalender i uge 4. Fra den 25. til den 29. januar 2010 er der 3532 8675, e-mail: 3. gratis adgang for KU-borgere med omvisning af museets personale. Kom [email protected]. Afhandlingen: Kontakt mellem 16.30 og 18.00 og husk dit studie- eller personalekort. Ansøgningsfrist: 12/1-10, kl. Teologi [email protected]. 12.00. Udstillingen Cand.theol. Peter Flemming Helle Holst Vi lever i biomedicinens tid. Hvad betyder det? Medicinsk Museions eks- Ph.d.-stipendier Olsen Titel: Sensitivity to capsaicin in perimenterende særudstilling tager publikum med på en rejse ind i den Titel: Open Theism on Providen- skin and airways in patients moderne biomedicins maskinrum. Udstillingen vil inspirere sit publikum The Intelligent spraying ce and Theodicy: An Arminia- with symptoms elicited by odo- til at reflektere over biomedicinens praktiske arbejde med at dele krop- boom nized Evangelicalism. rous chemicals. pen; undersøge den; for så at igen at samle den. Velkommen til vævsprø- Vacant PhD fellowship at Facul- Tid: 17/12 kl. 13.15. Tid: 18/12 kl. 15.00. vernes vitale verden. ty of Life Sciences, Department Sted: Købmagergade 46, 1. sal, Sted: Gentofte Hospital, Store Medicinsk Museion, Bredgade 62, www.mm.ku.dk of Agriculture and Ecology from aud. 7. auditorium, Opgang 10. 1 January 2010 to 30 December Afhandlingen: Kontakt sekre- 2013. The work will mainly con- Sundhedsvidenskab tær Susanne Schweitz, tlf. 3977 sist of research and develop- 7300. ment within Weed Science. Maria Christina Reimer Full announcement: Applicati- Titel: Long-term use of proton Mette Terp Høybye ons cannot be based on this ab- pump inhibitors. Titel: Internet-based support in stract. See http://employment. Tid: 11/12 kl. 14.00. the rehabilitation of Danish ku.dk. Sted: Auditoriet, Køge Sygehus, cancer survivors – A randomized Application deadline: 18 De- Lykkebækvej 1. anthropological and epidemio- cember 2009 at 12 noon. Afhandlingen: Kontakt logical study. [email protected]. Tid: 21/12 kl. 15.00. Det Juridiske Fakultet Sted: Humanistisk Fakultet, Kø- Forskeruddannelsen på Jura. Bugge Nøhr benhavns Universitet Amager, Som ph.d.-studerende skal man Titel: Loop electrosurgical ex- lokale 23.0.49. have bestået den juridiske kan- tension of the cervix and subse- Afhandlingen: Kontakt didateksamen eller have kvalifi- quent risk for spontaneous pre- [email protected]. kationer af tilsvarende karakter. term delivery. Studerende, der forventer at Tid: 11/12 kl. 14.30. Ann Louise Hasselbalch bestå kandidateksamen i inde- Sted: Kantinen, Kræftens Be- Titel: Genetics of dietary habits HJERNESKANNER – En detektorring-detalje af maskinen med det værende eksamenstermin, og kæmpelse, Strandboulevarden and obesity - a twin study. mundrette navn positronemissionstomografi-skanner fra 1975, indkøbt af som eventuelt afventer bedøm- 49. Tid: 11/1-10 kl. 14.00. Rigshospitalet 1989 til brug ved skanning af hjernen i forskningsmæssig melsen af deres speciale, kan Afhandlingen: Kontakt Sted: Center for Sundhed og og diagnostisk øjemed. Nyere teknologier gør det muligt at se selv langt også komme i betragtning. An- [email protected]. Samfund (CSS), Øster Farimags- ind i den levende krop. PET-skannerens målinger bliver omformet til en søgeren må kunne dokumente- gade 5, lokale 18.01.11. visualisering af metaboliske processer i kroppen. re flair for videnskabeligt arbej- Katrine Grau Afhandlingen: Kontakt de, fx gennem fremlæggelse af Titel: Gene-diet interactions in [email protected]. weight loss. >

unIVERSITETSAVISEN 15· 2009 9 KORT NYT NAVNE

Karina Meden Sørensen Titel: Copy number variation in human disease. Method de- velopment and analysis in com- Tiltrædelser plex disorders. Tid: 15/1-10 kl. 13.00. Ole Haagen Nielsen Sted: Statens Serum Institut, Ar- NY PROFESSOR – Ole Haagen Nielsen er tiltrådt tillerivej 5, bygn. 89, mødeloka- et professorat i inflammatoriske tarmsygdomme le 1+2. ved Sund med tilhørende overlægestilling på Her- Afhandlingen: Kontakt lev Hospital. Han har i mere end 25 år forsket i en USG [email protected]. række sygdomme, som ofte er meget belastende

FOTO: og kan medføre store menneskelige omkostnin- Anne-Sofie Schrohl ger. Ole Haagen søger at finde de cellulære me- Rasmussen Dans, rul eller sejl ind i det nye år kanismer, som udvikler sig til kroniske betændel- Titel: Translational breast can- sestilstande, dels for at klarlægge arvelige årsa- cer research: TIMP-1 as a new Universitetets Studenter-Gymnastik, USG, giver dig mulighed ger til sygdommene, dels for at finde nye meto- biomarker for prognosis and for at prøve kræfter med mange spændende sportsgrene. Vi der til at skræddersy behandlinger til den enkelte prediction. udvider samtlige hold fra nytår, så du kan begynde til fx patient og for at finde nye lægemidler. Tid: 21/1-10 kl. 14.00. dans, yoga, pilates, badminton, svømning eller andet. Be- Sted: Det Biovidenskabelige mærk at der fredag 18. december er halv pris på samtlige Peter Schwarz Fakultet, Festauditoriet, Aud. hold. NY PROFESSOR – Peter Schwarz er tiltrådt et 1-01, Bülowsvej 17, stuen. Læs mere på www.usg.dk. professorat i Geriatric Medicine ved Sund med til- Afhandlingen: Kontakt hørende overlægestilling på Glostrup Hospitals [email protected]. Forskningscenter for Aldring og Osteoporose. Det Frie Forskningsråd Forskningscentret fokuserer på ældre og fald, på Farma ændrer frist knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskiftet, og Peter Schwarz’ egen forskning drejer sig om at Pia Thybo NY ANSØGNINGSFRIST – Det Frie Forskningsråds hovedan- forebygge og behandle fald samt om årsagerne Titel: Formation and Stabilizati- søgningsfrist flyttes i 2010 til den 1. marts. Derfor skal ek- til knogleskørhed. Desuden deltager Peter on of the Amorphous State of sempelvis et forskningsprojekt, der planlægges igangsat i ef- Schwarz i en række undersøgelser, som skal Poorly Soluble Drug Com- teråret 2010 eller i 2011, søges allerede 1. marts 2010. Om- hjælpe med at forebygge og behandle knogle- pounds Manufactured by Spray lægningen skyldes primært, at Det Frie Forskningsråd øger skørhed og andre sygdomme som kan opstå pga. Drying Process. brugen af ekstern bedømmelse for at skabe størst mulig gen- sygdomme i kalkstofskiftet. Tid: 22/1 kl. 13.00. nemsigtighed i behandlingen af ansøgninger. Hovedansøg- Sted: Det Farmaceutiske Fakul- ningsfristen flyttes derfor til foråret, da behandlingstiden for Milena Penkowa tet, Universitetsparken 2, Aud. nogle ansøgninger desværre bliver længere end tidligere. NY PROFESSOR – EliteForsker, dr.med., læge og 3. Omlægningen skyldes også en ambition om at få størstede- ph.d. Milena Penkowa er tiltrådt et 1-årigt pro- Afhandlingen: Resumé findes len af rådets midler hurtigst muligt ud i forskningsmiljøerne. fessorat i neuroprotektion på Det Sundhedsvi- på www.farma.ku.dk/phd/de- Læs mere på www.fi.dk/dff. denskabelige Fakultet. Milena Penkowa fokuse- fences, og selve afhandlingen rer især på uhelbredelige sygdomme af neurode- kan ses på Fakultetets bibliotek. generativ og/eller inflammatorisk oprindelse så- som dissemineret sklerose, Alzheimers, epilepsi, meningitis, hjerne-malaria og hovedtraumer efter fx trafikulykker og vold. Hun forsker herunder i de molekylære mekanismer i sygdommenes ud- vikling og celledød, i et forsøg på at bremse vævsskader og/eller stimulere biologiske reparati- onsfaktorer og stamceller fra hjerne og knogle- NOVO NORDISK FONDEN marven. Priser Læge- og Naturvidenskabelig Komite indkalder ansøgninger til: Lektor David Bloch NILS KLIM-PRISEN – David Bloch er årets modta- ger af den nordiske pris. Bloch er den første hu- HallaS-MøllER StIpENDIuM manistiske forsker, der modtager Nils Klim-prisen, som er en del af den fornemme nordiske ’Hol- (femårigt) tildeles en seniorforsker som bidrag til oprethol- bergs internasjonale minnepris’ der gives til for- delse og styrkelse af igangværende forskning inden for dansk skere under 35 år for fremragende bidrag til vi- læge- og naturvidenskab fortrinsvis inden for biomedicinsk denskaben. Med prisen følger 250.000 NOK. David Blochs forskningsområder er klassisk filolo- forskning, klinisk forskning og biologisk grundforskning. gi (græsk & latin) og antikkens og middelalderens filosofi. I sin ph.d.-afhandling fra 2006 præsente- KlINISKE FORSKER StIpENDIER – DaNMaRK rer David Bloch en ny kritisk udgave af Aristote- les’ tekster. (femårige) skal gøre det muligt for højt kvalificerede forskere ansat i fuldtids kliniske stillinger at blive delvis frigjort for Studielektor Helle Winther klinisk arbejde, således at de får mulighed for sammen- ÅRETS UNDERVISER PÅ NAT – 47-årige Helle Winther på Institut for Idræt er kåret som årets hængende biomedicinsk/eksperimentel forskning. underviser på Nat. Med prisen og æren følger 25.000 kr. Helle er ikke en stillesiddende eller tav- lefikseret person, selv om hun har den teoretiske Yderligere oplysninger på Fondens hjemmeside og forskningsmæssige baggrund i orden. Hun til- www.novonordiskfonden.dk bringer en stor del af sin tid ’på gulvet’ på Institut hvor ansøgningsskema findes fra den 14. december 2009. for Idræt, hvor hun underviser i dans, krop, kom- munikation og bevægelsespsykologi på såvel et praktisk som et teoretisk plan. Ansøgere, der har dansk som modersmål SKAL udarbejde ansøgninger på dansk. Kun ansøgere, der ikke har dansk som modersmål, må udarbejde ansøgninger på engelsk.

ansøgningsfrist: 1. februar 2010 kl. 16.00.

10 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 Portræt Farvel til Torben Greve

Prodekanen for forskning på Det Biovidenskabelige Fakultet træder tilbage. Studerende, forskere og kolleger giver ham en kærlig tak med på vejen

Torben Greve sagde farvel til folket på Life ved Landvindinger og reagenskalv en afskedsreception 3. december. Her blev han Også uden for landets grænser har Torben Greve takket for sit bidrag til udviklingen af fakultetet i sat sit mærke. I 2001 var han medvirkende til almindelighed og veterinærforskningen i særde- etableringen af et samarbejde mellem forskere leshed – som professor har han skabt banebry- på Life og genforskere fra Beijing Genomics Insti- dende forskning inden for reproduktion. tute, som har givet øget viden om svinets arve- Som prodekan for forskning på Life gen- masse. nem fem år har en af Torben Greves hjertesager Torben Greve har også selv bidraget til den in- været ph.d.-området, hvor han med sit store en- ternationale reproduktionsforskning ved at ud- gagement har bidraget til at styrke forskeruddan- vikle en ny metode til ægtansplantation. Det mu- nelsen, så den med sin høje faglighed, internatio- liggjorde senere, at en kalv på Life kunne blive nale orientering og tætte kontakt til erhvervslivet undfanget ved hjælp af reagensglasbefrugtning i dag kan måle sig med de bedste i verden: som den første i Europa. »Vi værdsætter meget Torben Greves indsats Dekan Per Holten-Andersen ser tilbage på et for at sikre stadig fremgang på ph.d.-området frugtbart, venskabeligt og humorfyldt samarbej- ved aldrig at lade sig nøjes med status quo, men de: hele tiden sætte nye kvalitetsmål for ph.d.-ud- »Torben Greve har ydet et kæmpe bidrag til dannelsen. Han har altid arbejdet for, at de dyg- forskningsområdet på Life. Både som prodekan tigste studerende med hvilken som helst nationa- bag skrivebordet og ude i laboratorierne og stal- litet, baggrund og fagområde har kunnet få til- dene; som nytænkende og historieskrivende for- budt et attraktivt ph.d.-stipendium,« siger ph.d.- sker har han skabt resultater, der ikke blot er studerende på Life Jasper Schipperijn. kommet studerende og kolleger til gavn, men til- Torben Greve har desuden fungeret som man- lige har bidraget til at sætte Danmark på ver- geårig formand for Forsknings- og Innovations denskortet. Han vil blive en savnet kollega og Udvalg, hvor han har søsat vigtige forskningsind- samarbejdspartner,« siger Per Holten-Andersen. satser, for eksempel forskningen i dyremodeller, som giver ny viden om livsstilssygdommes op- ståen og forløb hos mennesker.

Professor Lars Vedel Kessing Professor Michael Gajhede RAPID CYCLING – Lundbeckfonden har doneret EPIGENETIK – Lundbeckfonden har doneret 1,5 mio. kr. til overlæge, dr.med. Lars Vedel 1.449.999 kr. til Michael Gajhede, Det Farmaceuti- Kessing, Rigshospitalet, Psykiatrisk center. Forsk- ske Fakultet, til forskning i et projekt tilknyttet ningsprojektet beskæftiger sig med den særlige KU’s stjerneprogram ’Epigenetics and Cancer’. Vo- form for manio-depressiv sygdom, som kaldes res epigenetiske reguleringsmekanismer har fx Rapid cycling, og er karakteriseret ved hyppige betydning for, hvordan en stamcelle kan blive til manier eller depressioner og et sygdomsforløb alle vores mere end 200 forskellige typer af spe- præget af ringe behandlingseffekt og prognose. cialiserede celler. Formålet er, at opnå en bedre forståelse af syg- dommens neurobiologiske baggrund.

unIVERSITETSAVISEN 15· 2009 11 2009 SIVERTSEN

HARTMANN

SARA Året der gik FOTO:

Husker du? Studenter i oprør og fyrede biologer; prorektors popmusik og institut- lederens slankepille? Bagsiden ser tilbage på et år med krise og klima. Nu er det slut

REVY For en stund. stisk og desillusioneret. Kammertonen i en kri- øvrigt selskab af skuespiller og instruktør Hella I april besatte et par hundrede studerende setid. Joof. Ægte kendisser på KU. Måske er det no- Af Sune Engel Rasmussen centraladministrationen, afsatte rektoratet i tre get, der sker, når man fylder fyrre og meningen dage og indførte rundbordsdemokrati, rund- Et væld af eksperter stadig ikke har manifesteret sig. Endnu et år kan pakkes i kasser og lægges på bordsundervisning og rundbordsmåltider med Universitetet skal som bekendt spille pingpong Universitets mest prominente halvtysker, loftet. Men først skal man gøre status. Det ple- klunset mad. Hvorefter de tog til Belgien og de- med resten af samfundet, og i år har flere KU- Lykke Friis, fyldte også fyrre, men hun daffede. jer at være en farverig (gen)oplevelse, men det- monstrerede mod EU’s uddannelsespolitik sam- profiler markeret sig som eksperter i kommissi- Forlod sin prorektorstilling og flyttede en halv te år har været lettere gråmeleret. For selve ver- men med aktivister fra hele kontinentet. oner med realpolitiske vurderinger. Men rege- kilometer til Klimaministeriet i Stormgade. den som sådan, og for universitetet. Demonstrationer og universitetsbesættelser ringen har på sin side levet op til Anders Foghs Tysklobbyen, der lige begyndte at røre på sig, 2008 var skægt. Med Helge Sanders famøse fortsatte rundt om i Europa, men KU’s miniatu- gamle mantra om at gøre op med ekspertvæl- fik med ét dårligere odds. Nogle måneder før Gramsegate mod Christine Antorini og rektor rerevolution gik i sig selv igen. Oprørerne lader det, så gode råd fra alt fra arbejdsmarkeds- til havde også bestyrelsesformand Bodil Nyboe Ralf Hemmingsens freudianske smutter, da han til at have fået klima på hjernen. ungdomskommission er blevet ivrigt ignoreret. Andersen, takket af efter fire år på posten. udtalte sig om firmaer, der vil trække professor- I 2009 blev danmarkshistoriens dyreste kom- finansieringer tilbage: »når man har stukket ba- Klima og skyttegravskrig missionsarbejde afsluttet, da PET-kommissio- Nybyggerier med masser af plads nanen ind i grotten, så bliver den der.« Se dét er Det samme har universitetet. Klimaet var KU’s nen aflagde rapport. Den blev evalueret af rege- Inden Friis’ ministerdåb fik hun med succes stof, året der gik-artikler er gjort af. store forskningssatsning, og klimakongressen i ringen på den tid, det tog justitsminister Brian gjort tradition af det fortløbende politiske tea- I 2009 har der været længere mellem snapse- marts, der tiltrak over 2.000 deltagere, heraf Mikkelsen på tv at frikende PET, uden i øvrigt ter i Festsalen, hvor ministre, klimahoveder og ne. Syndebukken har været et pilråddent fi- verdens mest feterede klimaforskere, står som at tage stilling til alle men’erne. forskere talte luftigt til tonerne af velvalgt pop- nanssystem og ditto klima. Og som et spejl af universitetets største bedrift i 2009. Og tilsyneladende er ingen temaer for små til musik. Sammensætning af playlister og anek- samfundet udenfor blev også Københavns Uni- Men klimaet er også et område, hvor de fagli- at få en kommission, så allerede efter årsskiftet dotisk pointerede gaveindkøb til gæsterne er versitet domineret af klima og krise. ge fejder buldrer og trækker mørke skyer over skal et hold KU-forskere fra Carsten Niebuhr In- muligvis den vigtigste tjans for en ny prorektor sig. Og KU kan fremvise sine egne klimadissi- stituttet på den igen, når den såkaldte Burka- i 2010. Oprør og revolution denter. Lektor Bjarne Andresen, for eksempel, kommission skal i felten og tælle muslimske Alle slagsmålene til trods var der ikke nok, På Nat skulle de allerede tidligt op at stå i peda- som midt i fællesjublen kaldte kongressen for klædedragter. der gik i brechen for Fiolbiblioteket til at redde lerne for at trampe året i gang. Fakultetet skulle ’et klimashow for de frelste’, hvis hykleri og po- Men ikke alle eksperter gør lige elegant op- Det Kongelige Biblioteks smukkeste filial fra at spare 45 millioner kroner, 70 stillinger skulle litiske opportunisme gav ham opkastningsfor- mærksom på sig selv. Tag nu Dr. Slank, alias er- blive sat under administration. I bogstaveligste nedlægges, og det gik særligt ud over biologer- nemmelser. næringsforsker og institutleder Arne Astrup, forstand. ne. 2009 så også Teologi i forsvarspositur. An- som anbefalede sine Ude&Hjemme-læsere en Til gengæld fik KU nye biblioteker i Gothers- Universitetsavisens første forsidehistorie i grebet kom fra Religionsvidenskab: Hvordan formidabel slankepille, han selv havde aktier i. gade og på KUA. Og en pose med milliarder til 2009 handlede derfor om dekan Nils O. Ander- kan man være videnskabelig, når man har som laboratorier. Og et knejsende grønt fyrtårn ved sen, der så sig klemt mellem en ledelse, som formål at opretholde en metafysik-religiøs ideo- Kendisspalten Tagensvej. Og det første tankespadestik til et stak ham sparekniven i hånden, og ansatte, der logi? Gu er Teologi normativt, lød svaret, men I 2009 blev ’aktivitetskrav’ en del af de stude- nyt Naturhistorisk Museum. Finansieringen er krævede at deres dekan fægtede på deres veg- det gør os ikke mindre videnskabelige. rendes hverdagsjargon. Universitetet skal ikke erklæret ’på vej’. ne. De største slagsmål har dog stået på det poli- agere varmestue for folk. Fair nok. Men der var Nu er en sæk penge til at sikre at der også er Biologerne var i oprør, og det samme kom tiske plan. Modstanden mod Universitetsloven alligevel plads til Naser Khader, som KU var mennesker til at befolke alle de nye, flotte byg- universitetets studerende et par måneder sene- fra 2003 nåede nye højder i år. Op mod decem- med til at samle op, da den eksradikale, nu kon- ninger alt, man kunne ønske sig til jul. re, da regeringen varslede nedskæringer i ber, hvor evalueringen af loven skulle være en- servative politiker tumlede ned fra ryggen af sin [email protected] SU’en. Intet kan vække en slumrende studen- delig, var ansatte på barrikaderne for deres nyrejste Liberale Alliance. terbefolkning som et snap efter pengepungen, forskningsfrihed, demokrati og akademiske Khader indskrev sig på Teologi for at studere og SU-oprøret viste sig at udløse et større tvær- ytringsfrihed. Tonen var brysk, bidende sarka- adskillelsen af religion og politik. Her fik han i fagligt studenteroprør.

12 UNIVERSITETSAVISEN 15 · 2009 3. seCtion NEWS IN ENGLISH ISSUE 15 · 10 DECEMBER 2009 · www.universitypost.dk

2 Blind vote 2 Poor among rich 5 Higgs particle time warp NEWS – Take part in an election you don’t under- NEWS – Suddenly struck with poverty in an expensive INTERVIEW – Should a billion euro stakes card game stand city, internationals give up the froth stop the CERN experiment?

university of copenhagen

University Post

Not safe to be human? Looking at the two degree threshold Page 3 NEWS

Vote at the election – if you understand Danish You are eligible to vote at the upcoming election at the University of Copenhagen. But this is the only information you will get in English

ELECTIOn ties getting official informa- decided to spend more re- tion about where, and how, to sources on advertisements like JOIN IN – By Carina Elkott vote and what the candidates posters and banners this year,« University stand for, as the university he explains. election on From 10 December to 15 De- does not provide any official the screen. cember, international students information in English. No interest Vote if you and staff have the right to vote This leaves out the non-Dan- get the for their preferred candidate No resources ish-speaking eligible voters. drift of it for the board of governors, the The university does not have On the surface, internationals academic board and for the the resources to help non-Dan- have not shown overwhelming staff-student committee. But ish speakers make use of their interest in the election. Preben says Preben Liljendahl. FACTS they have no option of finding democratic rights this year, as Liljendahl has only received He adds that with more in- out who their preferred candi- it is concentrating on getting one e-mail this year about the ternational students staying date is, or how to vote. the Danish students to vote, lack of information in English, their whole master’s at the How to vote As an international, you can explains election secretary he explains. University of Copenhagen, Enter punkt.ku, choose ‘Student self- flip over your University Post Preben Liljendahl. »Maybe international and with a new intranet com- service’, click ‘Valg’ on the right hand side and read the information »We have a larger, more students do not have the tradi- ing up, the university will most and choose ‘Afstemning’, where you will about the election, in the in- general problem with a low tion at their home university, likely prioritize producing find a personal ballot paper. sert of Universitetsavisen – in electoral turnout every year, or maybe it is because they are information material in Eng- Danish. and last year’s poll had only a only here for a short time. But lish next year. The electronic election is open 24-7 But unless you understand 10 per cent turnout. For this they are usually not interested between December 10, 2009, 10 am and Danish, you will find difficul- reason the university has in the university election,« December 15, 2009, 3 pm.

EXORBITANT – Life in Co- Expensive penhagen is not for the stingy. A cup of coffee and a cookie on one of Copenhagen’s squares Copenhagen will cost you a small fortune com

means hard . local products, going out for hotos

P meals in restaurants, or drink- by lifestyle choices ing alcoholic and non-alcohol- hoto

P ic drinks. I haven’t had any Copenhagen is one of the priciest cities carbonated drinks since I came Three hours a day Parents help out still have to use additional fi- to Copenhagen!!« says Nicola in Europe. But instead of avoiding it, commuting Most have at least thought nancial support - either their Wintersen, a sociology student Copenhagen is so expensive, about working part time when own money or their parents’ - from Britain. international students adapt that some students, interna- they come to Copenhagen, but despite their getting a grant or Cyndie Segui, a psychology tionals and Danes as well, it is not easy to find a job, ex- scholarship to study in Copen- student from France, has cut choose to live in Malmö, Swe- plains Matthieu Floret, an hagen. down on cinemas and shop- COST OF LIVING find out that one euro was den, and commute several Urban Studies student from ping. But she finds her stay in worth almost nothing.« days a week to study in Copen- France. Still loving it the city worthwhile, and calls By Demi Melinda Sundoro hagen. One of them is Polish- »It is sometimes too compli- One trick some international on her fellow international Forced to cook at home Canadian student Vic Kocula. cated with the short period I students use is not actually a students to be creative in find- Denmark is one of the most It is primarily housing, public »Even after paying a month- am here, the very dense sched- trick, but an exercise in self- ing ways to survive: expensive countries in Europe. transport, food and books that ly train ticket for students of ule, and of course the simple discipline: Postpone the fun »I love the way of life people According to a 2009 report are the budget-breakers. In about DKK 930, I can still find fact that I don’t speak Danish,« until you go home. have here. I feel more relaxed. from statistics agency Euro- general, students find prices to a more spacious apartment in he says. »I’ve had to sacrifice many I think that this place is one of stat, Danish food prices are 42 be between one-and-a-half to Malmö for me and my wife, As a result, most students things, such as buying organic the best«. per cent higher than the EU two times higher than their something that is almost im- average. home countries. Take restau- possible if we live in Copenha- FACTS This forces international rants for example, says Shunt gen,« he says. students to change their usual Taslakian, a law student from He spends 3 hours a day lifestyle. As Halya Borysyuk, a San Francisco. going back and forth from Danish prices the worst Surviving Copenhagen: Ukrainian studying Applied »I used to eat out almost Copenhagen, and would Cultural Analysis, puts it: every day, but now I have to therefore not recommend all Not including dairy products prices, Danish pri- • Discount supermarkets like Netto, Aldi and »When I came here for the cook at home,« he says. students to do the same thing. ces are 42 per cent higher than the EU average Lidl are cheaper first time, I was still shocked to (and 230 per cent higher than in Bulgaria, • Convenience stores like Seven-11 are much which is the cheapest country in Europe). more pricey than the supermarket. • Shops with Middle-Eastern owners normally UniversityPost Danish prices for non-alcoholic drinks are 72 have cheaper vegetables and fruits. per cent higher than the EU average • The Studenterhuset café offers cheaper beer for University of Copenhagen students and Nørregade 10 PO Box 161 Denmark applies 25 per cent value added tax volunteer jobs where you get tickets for free 1017 Copenhagen K on food. Other EU countries apply between 15- beer. Tel: 35 32 28 98 Fax: 35 32 29 20 22 per cent. • Always ask for prices before you order ONLINENEWS something in the bar to avoid nasty surprises E-mail: General newsroom: [email protected] University Post section editor: Mike Young, [email protected] universitypost.dk Source: European statistics agency Eurostat re- • Do-it-yourself, or share expenses when you port from 2009 can’t do-it-yourself

2 UNIVERSITYPOST 15 · 2009 NEWS

We are already half way be- tween the dangerous and the catastrophic, warns German climate scientist ivertsen S artmann H ara : S hoto P

ON THE BRINK – Schellnhuber warns that a temperature rise of just two Two degrees warmer degrees will cause the irrever- sible collapse of the Greenland may be past the tipping point ice sheet

CLIMATE two degrees is not a good com- irreversible change. Melting explains, and global carbon FACTS promise! It is the dividing line ice in the Himalayas, the Ant- emissions peak at 2011, then By Mike Young between dangerous and arctic, and on the Greenland nations have to reduce emis- catastrophic climate change.« ice cap, will flow into the sea, sions by a small percentage Hans Joachim Schellnhuber Two degrees Celsius. If the swamping low-lying cities, each year. But if the peak is on- Director of the Potsdam Institute for Climate Impact globe warms beyond two Burning embers deltas and dikes. ly a few years later, then the Research. degrees – it is no longer a safe In climate politics, you start According to Schellnhuber, necessary cuts in emissions He spoke at the University of Copenhagen Climate place to be human. where you want to end up - one of the major landmarks in will be up to 9 per cent a year, Change seminar Monday 7 December. This is what most climate and then work backwards. To current research, and already a level which is neither eco- scientists say, and they are stop global warming at two with direct policy implications, nomically nor politically feasi- backed up by a report from the degrees Celsius, Schellnhu- is the proven direct correlation ble. What are the stakes? University of Copenhagen ber’s Potsdam institute has between carbon levels and The G8 has agreed that global temperatures should rise which synthesises the research worked out that the atmos- warming. The earth contains Eternity is a long time no more than two degrees from pre-industrial levels. up to the COP 15 summit. phere can take 350 parts per 750 gigatons of atmospheric Given the interlinking prob- Beyond two degrees, we will million of carbon. carbon. lems of mitigating and adapt- To achieve that, global emissions will have to be cut to see ‘major societal and The world is now at 387 and »In effect nature has done ing to climate change while half their 1990 levels by 2050. environmental disruption’. climbing. Just keeping carbon us a favour, it is a very simple developing the third world, Source: IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Two degrees above pre- emissions at the present level relationship, and politicians the most effective solution, ar- Change industrial levels is also the will slowly turn up the global can no longer hide behind the gues Schellnhuber, is a global threshold figure that the G8 thermostat by 2.8 degrees complexity of the issues. So scheme of trading in emissions For rich countries, this means an 80 per cent reduction group of nations recently before all our lifetimes are we can say to them. If we want coupled with a EUR 100 bil- to two tons of CO equivalent per head per year. At agreed on. over. to achieve a 2/3 chance of lion transfer of emission rights 2 present, emissions in the US are 20 tons per head, and Schellnhuber’s climate holding these two degrees, we to the poorest countries. This just under 10 tons per head in Europe. Tipping point mathematics drums home the must stay at 750 gigatons.« will allow for the development Source: Potsdam Institute for Climate Impact Research But even if two degrees is logic. He shows us a ‘burning of their economies, penalising achievable, something that embers diagram’, where verti- The longer, the harsher the rich nations for the global will demand more than a cal stacks represent specific Nations at the COP 15 summit cost of its fossil-fuelled wealth. tough deal in Copenhagen and climate problems, like biodi- in the Bella Center are right In the meantime, all hopes What have nations promised radical measures from devel- versity. The stacks are yellow now forced to solve what in are directed towards the nego- so far? oped and developing nations, at the bottom, becoming game theory is known as a tiators in the Bella Center in As we went to press, nations promissed by 2020, to cut we are balancing between yellow and into red. A hori- prisoner’s dilemma. In this Copenhagen. The Antarctic ice by: safety and an irreversible zontal line representing two ‘game’ it is the stable strategy is cleaving off into the sea, and • EU: 20 per cent (up to 30 per cent if other countries warm up. This is according to degrees of warming cuts of each nation to let the others Greenland is literally becom- make big cuts) Hans Joachim Schellnhuber, through the stacks at the point do the decarbonising, explains ing green land. • Japan: 25 per cent climate adviser to German where several of the sticks are Schellnhuber. »With an additional two • United States: 4 per cent chancellor Angela Merkel, already red. They are forced to face the degrees Celsius, the Greenland • Developed country average: 15 per cent speaking at the University of question of ‘who will first give ice sheet will collapse. Maybe Source: The Economist Copenhagen Monday. Can’t hide behind com- up the threat of carbonising it will happen over the course »Two degrees Celsius is a plexity the world?’. of a whole century, but it compromise, but it is at least a One of the burning embers is In the meantime, the longer will happen irreversibly,« tangible and feasible target, so glacial melt. In the mountains nations delay a global deal to Schellnhuber says. this is something,« he says, of the Himalayas, what reduce carbon emissions, the He then smiles and quotes ONLINENEWS before adding: Schellnhuber calls the Third harsher the measures re- Woody Allen: universitypost.dk »But the two degree guard- Pole, the massive loss of ice is quired. »But then you know, ‘eterni- rail is somewhere around or already causing summer melt If Copenhagen is ‘unimagi- ty lasts a very long time, par- Read more of Schellnhuber’s comments on the COP-15 above the tipping point. So damage downstream, and nably successful’, Schellnhuber ticularly towards the end’.« summit on Universitypost.dk [email protected] unIVERSITYPOST 15 · 2009 3 INTERVIEW

God shuffles the cards for CERN The Almighty is wrecking the multi-billion euro CERN-experi- ment, and the proof of it is in a pack of playing cards. Is this serious physics? The University Post went to find out

PHVSICS least some force determining the fate of the Universe, is By Luci Ellis preventing the production of the Higgs Boson particle, by »Go in to the reception at Niels wreaking havoc at CERN’s Bohr, and wait for them to tell Large Hadron Collider ex- you that I am always late.« periment. This was the e-mail instruc- God, it seems, has a reason tion from Holger Bech Nielsen, to prefer a universe where the Professor of Physics at the Higgs doesn’t exist. Niels Bohr Institute, a Danish »What you usually have is household name and the man mechanics and how things behind the so-called ’God’s develop as time goes on – will’ formula. A formula that Newton’s laws. But you have introduces predetermination to know the starting point to into the world of high energy know what happens later on. physics and blames the You need to know the initial Almighty for the misfortunes conditions,« explains Holger of the costly and ill-fated Large Bech Nielsen. Hadron Collider (LHC) of CERN in Switzerland. As we Formula to predict the But if this expression depends verse, a God in quotation have a computer pick out a go to press, the LHC has yet to future on what goes on tomorrow or marks. He is like the director series of random numbers, but find the elusive Higgs Boson Instead of simply working out at all times, then of course the of a company, trying to govern lets just say we use cards. The particle. the possible solutions for what solution that will be selected it so as to minimize the com- Director General picks out the He was not wrong about the could happen based on initial will have some sort of pany losses. He tries to cut cards. If he picks them in a secretaries. They exchange conditions, the ‘God’s will prearrangement in it,« he says expenses, and this is the same very seldom combination, looks and start ringing franti- theory’ attempts to give an apologetically. as the imaginary part of the then we restrict the LHC to cally to Holger Bech Nielsen’s equation for which solution That’s a relief. action.« only run at a low energy, like office. They needn’t have wor- actually gets realized. Holger »If something is the cause of the Tevatron (Another particle ried. Bech Nielsen explains that the God is back, but he is not a huge expense, adding to buster machine in Texas, ed.). Some time later, Holger unique concept in the ‘God’s good deficits, he would not want it. If our theory is correct, he will Bech Nielsen meanders in to will theory’ is a mathematical With this equation, Holger The speculation is that when pick exactly these cards. We the reception, keen to get function called ‘the imaginary Bech Nielsen reintroduces the you produce the Higgs Particle have a contract beforehand of started. He is more than happy part of the action’. idea of predetermination. it would give such enormous course. If he picks our combi- to provide his complex »The most important thing »You see, I think Darwin contributions to ‘imaginary nation, our theory is proven.« scientific and mathematical about the imaginary part of ac- killed off this idea. Before part of the action,’ that it explanations in English; a tion is that it depends on all Darwin, nature was prear- Darwin, from a religious point should be avoided. ‘God’ hates Better cards than an booming, exuberant English, times and it is actually an ranged. But with clever of view. A really good God the Higgs. So if humans make explosion with the accent of an eccentric integral over time. That means theory, Darwin managed to minimizes the amount of big machines that produce a How would the investors (the scientist, who seems to spend you take a little contribution explain it away. This was a suffering or something like lot of Higgs’ then it is profita- taxpayers, ed.) feel about stop- most of his time dreaming of from all seconds through the shock to the Church, because that. But here he is minimizing ble for him to avoid the defi- ping the project before it even equations. history of the universe, past, in the Bible, it is a common- the imaginary part of action cits, and kill the machine.« starts, based on a card game? Behind us, a blackboard is present and future. Then, in place notion that the future instead!« »They might not like it. But covered in signs and words, principle, we have a formula can be pre-arranged.« So how do you test all this? in one way, everyone wins. including the ’God’s will’ by which we can calculate »Now, with this formula, High stakes card game Holger Bech Nielsen and his Either nothing happens in the equation, I learn later. what happens, a theory that God would be back and the Does this mean that the LHC Japanese co-author Masao card game, as everyone »The ‘God’s Will’ theory is determines the solution to be opponents of Darwin might be will not succeed? Ninomiya suggest playing a expects. Then the whole thing an ambitious one,« he starts chosen,« he explains. happy. But I’m not sure they »You could think of it using card game with the Director is just a media stunt, and our off, with drop-dead under- »I don’t really expect people would be so happy after all, this analogy: The God’s will General of CERN Rolf Dieter theory is in bad shape. But if statement. He is talking about who are not physicists to un- because having such a formula formula expresses that there is Heuer. he pulls the right combination, the theory whereby God, or at derstand what an ‘action’ is. would be even worse than a kind of leader of the uni- »We take a pack of cards, or then it shows that our theory

4 UNIVERSITYPOST 15 · 2009 NOTES

University announces 130 job cuts

130 staff from the University of Copenhagen faculties and central administration are to lose their jobs in the New Year due to budget cuts. This is according to an official statement from the Rector’s office. The job losses are a result of the fi- nancial crisis and funding cutbacks from government, Rector Ralf Hemmingsen explains in the official statement. The bud- get will only balance for 2010 if faculties cut back their spen- ding by a total of DKK 60-70 million.

ONLINENEWS universitypost.dk

Read more on Universitypost.dk. ECCENTRIC – Holger Bech Nielsen and his characteristic bow tie, delivering a lecture on the Large Hadron Collider. Universitypost.dk closed for Christmas

Our website universitypost.dk will be closed over the Christ- mas break. Universitypost.dk will be reporting again from 5 January. Our next University Post printed newspaper will be out on 29 January.

Merry Christmas to all our readers!

International news

COP-15: Universities fired up over intellectual property rights

Developing countries, including China and India, have put forward a proposal at the Copenhagen climate change con- ference COP-15 to liberalise global intellectual property rights for new innovations designed to reduce carbon emissi- ons, writes universityworldnews.com. The 77 governments behind the proposal hope that green technology can be sub- ject to ‘compulsory licensing’ in the same way as generic me- dicines, so that it can be produced cheaply in poorer coun- tries, without infringing intellectual property rights. Critics is right, which is an even not logically killed, but I think FACTS from universities are concerned that green innovation may greater result. It would be a it is psychologically,« he says. be stifled if the proposal is passed. They fear that weakening success«. »This version of backwards intellectual property rights in green technology could dam- »If you don’t do these card causation where we stress the pen innovation and lead to job losses. games, then God, if the theory bad luck of machines produc- Holger Bech Nielsen is correct, will stop the ma- ing the Higgs was put forward chine by some other means. and published before the last Holger Bech Nielsen’s field is high-energy But this is not as convincing as year of LHC bad luck where physics, As a theoretician, Holger doesn’t, Zimbabwe: Students pay the card game. If you stop it there was a burn up of two su- strictly speaking, do any experiments. with some explosion or some perconductors. The helium tuition with livestock other way, it can always be boiled and it caused an ex- »I would be too clumsy for that. In this ve- Students in Zimbabwe have resorted to bartering to pay fe- explained away.« plosion, which moved the ry building there are a number of experi- es. This has emerged in a report authored by the country’s magnets. They had to close mentalists, who work on the LHC. I think Auditor General Mildrid Chiri, according to education news Why does God hate the Higgs? down and repair. Now they they are almost all called site universityworldnews.com. At one vocational training »I think the argument is that are starting again. If you Hansen,« he says. centre students have settled debts using valuables other than if he really loved it so much believe this theory it is just a cash, such as sugar beans, cows, goats, wheat, maize, provisi- then it would probably mean matter of time before some- ons, fertiliser, chemicals and fuel coupons. Zimbabwe switc- that there would be Higgs all thing bad happens again«. hed to US dollars in February this year, to escape record in- over already because why flation that at one time stood at 1.5 million per cent. Inflati- should he make empty space Do you believe your own on has dropped to below 2 per cent, but most Zimbabweans if he loved Higgs? It is more theory? have still little access to currency. likely that he hates the Higgs. »One shouldn’t exaggerate As the University Post went to press, CERN Therefore if you make belief,« he chuckles. was revving up the Large Hadron Collider, machines producing a lot of »But it is a sign that these without incident. CERN’s twitter feed ex- Higgs, he should prevent it.« bad accidents have happened. plains that the LHC is ‘running with stable This accident and the other beams at 450 GeV (4 bunches per beam). Don’t exaggerate ‘belief’ machine in Texas being shut Collision data is being recorded by the ex- If LHC does work as expected, down, it is not normal!« periments. what does that mean for the God’s will formula? »It’s bad for the theory. It is

unIVERSITYPOST 15 · 2009 5