Fortegnelse Over Sjællands Stednavne
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. FORTEGNELSE OVER SJÆLLANDS STEDNAVNE UDGIVET AF STEDNAVNEUDVALGET AUTORISERET AF STATSMINISTERIET KØBENHAVN I KOM M ISSION HOS G. E. C. G A D NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1932 FORORD det Stednavneudvalget hermed udsender en Fortegnelse over I Stednavne i de sjællandske Amter samt København, en Del af en større Fortegnelse over de danske Stednavne, skal man i Kort hed gøre Rede for det Arbejde, der danner Grundlaget for denne Liste. Udvalget blev nedsat af Ministeriet for Kirke- og Undervis ningsvæsenet 13. Juli 1910. For at løse de Opgaver af viden skabelig og praktisk Art, der blev stillet Udvalget, har det været nødvendigt at grundlægge meget omfattende Samlinger til Belys ning af de enkelte Stednavnes Historie og Udvikling; disse Sam linger, der nu i det væsentlige indeholder alt dansk Stednavnestof fra før 1513 og tillige meget fyldige Eksempelrækker for de føl gende Tiders Vedkommende, derunder fonetiske Optegnelser af Nutidens Dialektudtale, findes i det af Udvalget 1917 oprettede Kontor, Tøjhusgade 9, i Lokaler, som er overladt Udvalget af Rigsarkivet. Samlingerne har nu naaet den Grad af Fuldstændig hed, at man har kunnet begynde paa Udgivelsen af den videnska belige Behandling af Danmarks Stednavne: 1. Bind, Samsøs Sted navne, udkom 1922, 2. Bind, Fredeiiksborg Amts Stednavne, 1929, og Bind 3—7, Sønderjyske Stednavne, er under Udgivelse. Ved Siden af dette Udgiverarbejde har man tillige fra første Begyndelse arbejdet paa Spørgsmaalet om Retskrivningen af Dan marks Stednavne, der heller ikke lader sig løse uden meget be tydelige Materialsamlinger. Det har nemlig været nødvendigt at undersøge hvert enkelt Navns sproglige og historiske Forhold; herved er man blevet sat i Stand til at rette adskillige Fejl, der — ofte i forholdsvis ny Tid — har sneget sig ind. Men paa den anden Side har man været nødsaget til at gaa overordentlig var somt frem, for ikke ved Rettelser — hvor. ønskelige de end kunde være — at gøre Navnene altfor afvigende fra det tilvante. Som Regel har Opgaven kun været at træffe et Valg mellem flere fak tisk i Brug værende Skriveformer af samme Navn. Det forbere 4 dende Arbejde ved Fastsættelsen af Retskrivningen er, efter at det fornødne Materiale har været lagt til Rette fra Kontorets Side, blevet foretaget af et dertil nedsat Underudvalg, bestaaende af medundertegnede H. V. Clausen, H. Hjorth-Nielsen (der 1929 har afløst Overpostkontrollør Vilh. H. Finsen), F. O. Jørgensen (der 1930 har afløst Oberst M. J. Sand, Underudvalgets tidligere For mand) og Marius Kristensen, Underudvalgets nuværende Formand, og Underudvalgets Indstilling er derefter gjort til Genstand for Behandling i det samlede Udvalg. Fortegnelsen over Stednavne i de sjællandske Amter er den før ste Fortegnelse af denne Art, der af Udvalget udsendes offentlig og kommer i Boghandlen. Tidligere, i 1919, er ganske vist ud givet en Retskrivningsliste over Navne paa Sogne, Kommuner og Trafiksteder i Nord- og Mellemslesvig, der blev trykt og fordelt til Administrationen som Hjælpemiddel ved Genforeningsarbejdet, og som Fortryk fra 1922 foreligger en Retskrivningsliste over de for Administration og Samfærdsel vigtigste danske Stednavne, der paa flere Maader har fundet Anvendelse i Administrationen. For Land brugsministeriet er desuden udført et større Arbejde med Revision af Stednavne i Matriklen for Sønderjylland, et Arbejde, der endnu ikke er afsluttet; desuden støtter Udvalgets Kontor stadig forskel lige Institutioner ved Revision af Navneformer ti! Optagelse paa Kort o. lign.; selv om Udvalgets Retskrivningslister saaledes ikke har foreligget udgivne, har Udvalgets Retskrivningsprincipper i de senere Aar pvet en ikke ubetydelig Indflydelse paa den nu i Brug værende Stednavneretskrivning. I samme Udførlighed som nærværende Fortegnelse over Sted navne i de sjællandske Amter foreligger endvidere i Manuskript en Liste over Stednavnene i Odense, Svenborg og Maribo Amter, der i det væsentlige er færdigbehandlet fra Udvalgets Side. En kortfattet Oversigt over de Principper, som er lagt til Grund for Retskrivningen, men som af praktiske Hensyn i ikke faa Tilfælde har maattet fraviges, skal her forsøges opstillet, idet der med Hensyn til specielle Enkeltrettelser henvises til de i selve Navnelisten indføjede Noter. § 1. Nutidsord, der med Sikkerhed genkendes som Stednavne eller Led i Stednavne, staves i Overensstemmelse med den offi cielle Retskrivning. Eks. Broby (ikke Braaby), Ugledige (ikke 5 Ugledie), Bjærgby (ikke Bjerby eller Bjerreby) og Kalvehave (ikke Kallehave). § 2. I ældre dansk Retskrivning betegnedes den korte æ-Lyd sædvanlig ved e, f. Eks. mercke »mærke«, helde »hælde«, flesk »Flæsk« og eske »Æske«, og i en Mængde Tilfælde bruges i den officielle Retskrivning endnu e for kort æ: Herre, gerne, levne osv.; i Stednavnene, hvor gammel Skrivemaade ofte bevares længere end i det almindelige Sprog, er e særdeles fremherskende: Bjer- nede, Mern, Gentofte, Helsingør, Hellerup, Fensmark osv. Da den officielle Retskrivning for Tiden indtager et mindre konsekvent Standpunkt med Hensyn til e og æ, har Udvalget ikke ment at kunne foregribe en fremtidig Ordning, men har indskrænket sig til i Hovedsagen at holde paa den bestaaende Skrivebrug, idet man dog, hvor der findes Vaklen, har givet æ-Formerne Fortrin net, i Henhold til en Udtalelse fra det ministerielle Retskrivnings- udvalg, saaledes Næstved, Skælskør og Næbbe samt Forbindelser, hvori indgaar Ordene Bjærg, Jærn, Hjælm og Fjæld. Endvidere skrives efter § 1 Præstø, Frederiksværk, Bækkeskov, Jægerspris, Ærtebjærg og Æbelholt. § 3. En lignende Usikkerhed i den officielle Retskrivning findes ved Anvendelsen af g og j efter e og ø. Ogsaa her har Udvalget i Hovedsagen holdt sig til den bestaaende Skrivebrug, saaledes at der stadig forekommer Inkonsekvenser som Egholm, men Ejby, og Løgtved, men Løjed samt Former som Ejlstrup og Rejnstrup, hvor man, om det etymologiske Hensyn skulde være afgørende, maatte foreslaa en Skrivemaade med g. § 4. Stednavne, som i Virkeligheden er identiske, staves ogsaa ens, uanset hvor mange af dem der findes. Eks. Bjærge, Bjærgby (ikke Bjerre, Bjer(re)by), Lyngby (ikke Lyndby), Algestrup (ikke Alkestrup), Bistrup (ikke Bidstrup), Sibberup (ikke Sipperup), Sigerslev (ikke Sierslev). Undtagelser har dog maattet gøres af praktiske Grunde, ligesom det har vist sig nødvendigt at tage et vist Hensyn til mere fremtrædende dialektale Forskelligheder inden for det behandlede Omraade. § 5. For at faa den størst mulige virkelige Forskel mellem identiske Stednavne fastslaas som officielle en Række Dobbelt navne, der i de allerfleste Tilfælde er eller har været i Brug paa selve Stedet. A. Med foransat Bestemmelsesord: Munke-Bjærgby, Stigs- 6 Bjærgby, Slots-Bjærgby, Holme-Olstrup, Karise-Olstrup, Vinde- Helsinge, Kirke-Helsinge, Alsted-Flinterup, Borød-Flinterup, Kirke- Flinterup, Skov-Hastrup, Øde-Hastrup, Snoldelev-Hastrup, Huse- Herrestrup, Dalby-Borup, Have-Borup, Kongsted-Borup, Søndersted- Borup, Tingtved-Borup, Skov-Børstrup, Strand-Børstrup, Sønder- Jellinge, Ting-Jellinge, Kirke-Eskilstrup, Lynge-Eskilstrup, Nørre- Eskilstrup, Rude-Eskilstrup, Ruds-Vedby, Kongens Lyngby, Kirke- Saaby, Vester-Saaby, Ude-Sundby, Oppe-Sundby, Neder-Draaby, Over-Draaby, Lille-Valby, Store-Valby. B. Med efterstillét Bestemmelsesord: Brøndbyvester, Brøndby øster, Vedbysønder, Vedbynørre, Gundsømagle, Gundsølille, Søn- derupnørre, Sønderupsønder. § 6. Med Hensyn til Sammenskrivning og Deling af Sted navne følges i Hovedsagen disse Regler: A. Hvor der gaar et bestemmende Led foran selve Stednavnet (Determinativ plus Proprium), finder Orddeling Sted, og Leddene forbindes med Bindestreg. Eks. Vester-Broby, Kirke-Eskilstrup, Ruds-Vedby, Dalby-Borup, Tveje-Merløse, Skov-Vallenderød, Lille- Egede, Oppe-Sundby, Øen-Smidstrup. Derimod anvendes ikke Bindestreg ved Kongens Lyngby og Jomfruens Egede, hvor For leddets genitiviske Funktion stadig føles som eksisterende. Anvendelse af Bindestreg anses ikke for at være obligatorisk ved Korttegning, hvor Bindestregen vil kunne falde sammen med Kortets Signaturer og give Anledning til Fejltagelser. Ved sammensatte Kommunenavne anbefales det at anvende Tankestreg i Stedet for Bindestreg. B. Hvor et Stednavn efterfølges af et Fællesnavn (Proprium plus Appellativ), holdes Ordene i Regelen adskilte, og forbindes ikke med Bindestreg. Eks. Fakse Ladeplads, Roskilde Fjord, Jon strup Vang, Mørkøv Enghave, Tjæreby Lyng, Fodby Old, Saltofte Vænge, Kalby Ris, Haldager Gaarde, Slorup Huse, Lynæs Kirkeby, Aarløse Mark, Balle Strand, Neble Skov, Sigerslev Klint. Sammenskrivning finder dog Sted ved Sammensætninger med Gaard og Hus i Ental, Eks. Solbjærggaard, Vedbygaard, Stubager- hus, endvidere ved Sammensætninger med Vej (Gade, Stræde etc.), Eks. Lyngbyvej, Roskildevej, og endelig ikke sjælden i Bebyggel sesnavne, naar sidste