Roskilde Festival 2019
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 ROSKILDE FESTIVAL 2019 Pressemateriale 27. marts Indhold: • Pressemeddelelser: o Musikken: Janelle Monáe og Vampire Weekend til Roskilde Festival o Kunsten og aktivismen: Roskilde Festival inviterer til stilhedsoptog og partikelfysik • Overblik: o Alle kunstnere på plakaten o Nyheder 27. marts o Danske kunstnere o Kvindelige kunstnere • Fakta o Generelt om Roskilde Festival 2019 o Om programmet o Om deltagerne Pressekontakt: Telefon: + 45 30 10 82 81 E-mail: [email protected] Presserum: www.roskilde-festival.dk/da/presse/presserum I presserummet finder du kontaktinformationer, fotos, fakta, pressemeddelelser og viden om akkreditering. 1 ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 Janelle Monáe og Vampire Weekend til Roskilde Festival Roskilde Festival præsenterer årets plakat med 67 helt nye navne. Det amerikanske multitalent Janelle Monáe kaster stjernestøv på Orange Scene, mens indie-favoritterne Vampire Weekend vender tilbage efter seks års fravær. Internationale navne som Noel Gallagher's High Flying Birds, Marina, Skepta, Maggie Rogers og Behemoth understreger en omfattende og aktuel festivaloplevelse, mens Baest, Bikstok og Jada er blandt de nye danske navne. Med 173 musiknavne og indtil videre 19 kunstprojekter kan Roskilde Festival nu offentliggøre plakaten for en ugelang opdagelsesrejse ind i nye musikalske stilarter, aktivistisk kunst, stærke fællesskaber og uventede kulturelle strømninger fra hele kloden. Efterspurgte sværvægtere som The Cure, Cardi B, Bob Dylan, Robyn, Christine and the Queens og Travis Scott har i forvejen skabt opmærksomhed om den 49. Roskilde Festival, og blandt de 67 nye tilføjelser står én af nutidens mest ombejlede unge amerikanske superstjerner. Spektakulært show i poppens superliga Janelle Monáe gæster Roskilde Festival på baggrund af succesen med sit kritikerroste tredje album Dirty Computer, der i 2018 katapulterede det 33-årige multitalent helt til tops i poppens superliga. Janelle Monáe boltrer sig på kreativ vis i afrofuturisme og magisk realisme og altid i solidaritet med samfundets marginaliserede, mens hendes tekster udfordrer de seksuelle normer og traditionelle forståelser af kvindens rolle i verden. Da hun blæste publikum omkuld på Roskilde Festival i 2011, kaldte hun koncerten “the most amazing show I’ve ever done”. Nu tager hun sit spektakulære og velkoreograferede sceneshow op på Orange Scene, hvor et festfyrværkeri af et show er i vente med Janelle Monáes miks af soul, funk, pop og R&B i selskab med et band, der til tider minder om en moderne version af Prince and the Revolution. Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger: "Janelle Monáe er et stærkt eksempel på en kunstner, der ikke bare slår sig til tåls med at underholde, men også sætter sig selv og sin popularitet og kunst i spil for at skabe samfundsdebat og social bevidsthed. Så udover at hun kommer til at samle det store fællesskab til fest på Orange Scene, passer hun også ind i vores festivaltradition, hvor kunst og socialt engagement går hånd i hånd.” Internationale legender og danske stjerner Blandt dagens nye musiknavne er også de længesavnede indie-rockere Vampire Weekend, der vender tilbage efter en seks år lang pladepause. De får følgeskab af den tidligere Oasis-sangskriver og guitarist Noel Gallagher i selskab med sit band High Flying Birds, der i øjeblikket arbejder på et helt nyt album. Fans af legendariske guitarister kan også glæde sig til et møde med The Smiths-legenden Johnny Marr, mens den walisiske popstjerne Marina, grime-kongen Skepta, folkpop-fænomenet Maggie Rogers, den indflydelsesrige brasilianske sambarock-gudfader Jorge Ben Jor og de polske dødsmetallere Behemoth understreger en omfattende og aktuel festivaloplevelse. 2 ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 Den danske musikscene er repræsenteret med både de etablerede stjerner og de unge fra vækstlagene Her supplerer så forskelligartede og stilbevidste kunstnere som Astrid Sonne, Baest, Bikstok, Jada og Lydmor de allerede offentliggjorte MØ, Barselona og Scarlet Pleasure. Flere offentliggørelser på vej Roskilde Festival offentliggør yderligere en håndfuld musiknavne inden festivalen, og de kommende måneder byder på mange flere nyheder om kunsten, aktivismen og madoplevelserne. Læs beskrivelser alle kunstnere på roskilde-festival.dk Se lister over de offentliggjorte kunstnere nedenfor. 3 ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 Roskilde Festival inviterer til stilhedsoptog og partikelfysik Roskilde Festivals program for kunst og aktivisme involverer deltagerne i et tyst stilleoptog, et duftmuseum med 50 forskellige dufte og videnskabelig aktivisme i et nyt samarbejde med den internationale forskningsinstitution CERN og Niels Bohr Institutet. Hundredvis af kunstnere, forfattere, forskere, talere og arkitekter sætter gang i tankevækkende debatter, aktivistiske workshops og uforudsete sanseoplevelser blandt festivalbyens 130.000 indbyggere. En række af kunstnerne forholder sig aktivt til ungdomslivet i dag, til præstationsræset og til behovet for at indgå meningsfulde fællesskab. Uproduktivt stilhedsoptog Danske kunstner Hannah Tocicki Anbert, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016, inviterer beboerne i den ellers så højlydte campingby med i et stilhedsoptog, der tavst, uproduktivt og langsommeligt vil bevæge sig gennem teltbyen i retning mod det grønne bakkelandskab ved badesøen. Stilhedsoptoget bliver ikke alene en visuel og lydmæssig kontrast til den løsslupne stemning, der ofte kendetegner Roskilde Festivals frirum. Det er også en demonstration til fordel for en presset ungdomsgeneration i en tid med konstante krav om at skulle være på og præstere. Hannah Tocicki Anberts stilhedsoptog er karakteristisk for Roskilde Festival, hvor kunstnerne på aktivistisk vis engagerer deltagerne direkte i værkerne. Klimaparadokser og duftmuseum ME WE står der på den seks meter høje træstamme-skulptur, som den schweiziske kunstner Claudia Comte skaber på et højdedrag midt i campingbyen. Dermed er skulpturen både et uundgåeligt mødested og en markering af fællesskab og samhørighed. Grænserne mellem madlavning og kunst udviskes i Søren Aagaards post-apokalyptiske food truck, der konfronterer gæsterne med det dystopiske klimaparadoks i at spise samvittighedsfuldt og samtidig forbruge luksusvarer, som kun de færreste mennesker har adgang til. I Art Zone – kunstområdet midt på festivalpladsen – handler det heller ikke om at betragte kunsten på sikker afstand. Det understreges af portugisiske Marisa Benjamims cyklende smagslaboratorium, der udforsker, hvorvidt menneskeheden en dag kommer til at leve af blomster, urter og bær, og den norske duftforsker Sissel Tolaas’ interaktive duftmuseum, der med 50 forskellige dufte fremhæver diversiteten fra blandt andet mennesker, natur og forurening. Signe Brink Wehl, Roskilde Festivals kunstansvarlige, siger: ”Vi ser en stærk tendens i samtidskunsten, hvor mange kunstnere arbejder aktivistisk med emner som bæredygtighed og socialt ansvar, hvilket Claudia Comtes skulpturelle mødested og Hannah Tocicki Anberts stilhedsoptog er gode eksempler på. Kunstnerne har udviklet deres værker netop til det særlige fællesskab og oplevelsesrum på Roskilde Festival og med et fokus på at engagere og overvælde. Og i år adresserer flere kunstnere præstationssamfundets krav til en produktiv hverdag.” 4 ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 Videnskab og kosmiske stråler Det handler også om at forstå verden på nye måder, når repræsentanter og forskere fra forskningsorganisationen CERN og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet til sommer udfordrer festivalgæsterne til at se verden på en ny måde og samtidig stille spørgsmålstegn til samfundet omkring dem. Her kan deltagerne bygge deres egen detektor og se de elementarpartikler og kosmiske stråler, som konstant regner ned over dem. De kan bygge solcelleanlæg og lære hemmelighederne bag alkohols fysiske (og sommetider magiske) egenskaber. Samarbejdet byder også på debatter om, hvorvidt fremtidens bæredygtige energikilder kommer fra atomkraft eller vindenergi, og deltagerne kan møde den selverklærede etiske hacker Freaky Clown, der beretter om sine op- og nedture med at bryde ind i samfundets økonomiske institutioner. Signe Brink Wehl siger: ”Vi er selv enormt nysgerrige efter, hvordan videnskab og læring passer ind i vores program, der jo ofte fokuserer på at skabe sociale og bæredygtige forandringer. CERN og Niels Bohr Institutet kommer med en enestående videnskabelig tyngde, så det bliver både nørdet, sjovt og tankevækkende. Men frem for alt handler det om at forholde sig nysgerrigt og kritisk til omverden, og her tror jeg, at videnskaben har et kæmpe potentiale sammen med kunsten på Roskilde Festival.” Kunst og aktivisme på festivalen: Performance: Francesco Cavaliere (IT), Frédéric Gies (SE), Hannah Tocicki Anbert (DK), Isabel Lewis (US), Tomoko Sauvage (JP) Installation: Alexander Tillegreen (DK), Anne Duk Hee Jordan (KR), Assume Vivid Astro Focus (BR), Biba Fibiger (DK) Claudia Comte (CH), Danilo Correale (IT), Ida Sønder Thorhauge (DK), Marisa Benjamim (PT), Sissel Tolaas (NO), Søren Aagaard (DK), Viron Erol Vert (DE) Street Art: Askew One (NZ), Bacon (CA), Zusa (DK) Viden: CERN og Niels Bohr Institutet Programmet er skabt i samarbejde med blandt andre Riga Biennalen, Bikubenfonden, Copenhagen Contemporary og Museet for Samtidskunst. Se beskrivelse alle offentliggjorte værker og projekter på roskilde-festival.dk. De kommende måneder byder på mange flere nyheder om