ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 ROSKILDE FESTIVAL 2019 Pressemateriale 27. marts Indhold: • Pressemeddelelser: o Musikken: Janelle Monáe og Vampire Weekend til Roskilde Festival o Kunsten og aktivismen: Roskilde Festival inviterer til stilhedsoptog og partikelfysik • Overblik: o Alle kunstnere på plakaten o Nyheder 27. marts o Danske kunstnere o Kvindelige kunstnere • Fakta o Generelt om Roskilde Festival 2019 o Om programmet o Om deltagerne Pressekontakt: Telefon: + 45 30 10 82 81 E-mail:
[email protected] Presserum: www.roskilde-festival.dk/da/presse/presserum I presserummet finder du kontaktinformationer, fotos, fakta, pressemeddelelser og viden om akkreditering. 1 ROSKILDE FESTIVAL PRESSEMATERIALE 27. MARTS 2019 Janelle Monáe og Vampire Weekend til Roskilde Festival Roskilde Festival præsenterer årets plakat med 67 helt nye navne. Det amerikanske multitalent Janelle Monáe kaster stjernestøv på Orange Scene, mens indie-favoritterne Vampire Weekend vender tilbage efter seks års fravær. Internationale navne som Noel Gallagher's High Flying Birds, Marina, Skepta, Maggie Rogers og Behemoth understreger en omfattende og aktuel festivaloplevelse, mens Baest, Bikstok og Jada er blandt de nye danske navne. Med 173 musiknavne og indtil videre 19 kunstprojekter kan Roskilde Festival nu offentliggøre plakaten for en ugelang opdagelsesrejse ind i nye musikalske stilarter, aktivistisk kunst, stærke fællesskaber og uventede kulturelle strømninger fra hele kloden. Efterspurgte sværvægtere som The Cure, Cardi B, Bob Dylan, Robyn, Christine and the Queens og Travis Scott har i forvejen skabt opmærksomhed om den 49. Roskilde Festival, og blandt de 67 nye tilføjelser står én af nutidens mest ombejlede unge amerikanske superstjerner. Spektakulært show i poppens superliga Janelle Monáe gæster Roskilde Festival på baggrund af succesen med sit kritikerroste tredje album Dirty Computer, der i 2018 katapulterede det 33-årige multitalent helt til tops i poppens superliga.