Kontakt J Ubilæumsudgave · 4 5 0 Å R

KontaKt J ubilæumsudgave · 4 5 0 å r

H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · J u n i 2 0 1 5 L e d e r

Skulpturen hejses på plads Hjertelig tillykke med 450 års jubilæet!

Der har været travlhed over hele skolen for (kirke, klosterbygning, DEK, mm). Kunst- Thémè - et oldgræsk ord, der betyder Vilje - at kunne stå flot og klar til den store jubilæ- neren Eva Steen Christensen har ladet sig det er den frie viljes kraft, der er grundlaget umsdag den 23. maj. inspirere af de mange ornamenter, der findes for store bedrifter - viljen er en del af os alle, på skolen, især i kirken - hun er især påvirket og er man sig dette bevidst, kan man i høj Og vi nåede næsten helt i land: ikke mindst af den hollandske renæssancekunstner Cor- grad bruge den positivt i sit liv. den nye Røde Plads og renoveringen af nelis Floris, som udførte adskillige værker for Helenhallen har været vigtige mål at nå - for- Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Her tænkes Med dette værk har skolen fået et nyt, og et ude venter stadig renoveringen af Skolebyg- bl.a. på altertavlen, mindetavlen og sarkofa- spændende vartegn. Nyd det, bliv provoke- ningen (til efter jubilæet), og derudover så gen: fortællingen om ægteparrets stærke tro ret af det, lær af det. Det er med sin kraft og kom den nye skulptur i Nyhave til. Den gam- bliver formidlet meget klart med ornamen- styrke og de ønsker, der ligger i det en vær- le - udskæringen af det gamle træ til Herluf og ter, borter, særprægede frugter og trolde som dig, smuk og udfordrende lykønskning til en Birgitte- er nu i en begyndende forrådnelses- pustede grene, som igen forvandles til fugle gammel, ung skole, der vil noget, og som ser proces - og i en sådan grad, at vi har besluttet - et godt eksempel på en karnevalskultur og sine elever som fremtidens bærere. at få den bronzeret. Den indsamling, vi har en latterkultur. sat i gang for at finansiere det, er nu næsten Kunstneren udtrykker sine ønsker i disse ord: fuldført: Målet er at have stifterne klar i en Skulpturen er et værk med mange svungne ny bronzeudgave til, når vi fejrer Herluf Trol- volutter (: spirallignende ornamentering), ”Jeg håber, at eleverne vil tage skulpturen til les 500 års fødselsdag den 14. januar 2016! der illustrerer transformationen fra barn sig. Forhåbentlig bliver det et sted til refleksion Og placeringen vil være foran rektorkontoret. til voksen, fra uvidende til vidende - en - og måske vil de kravle omkring i de tilgæn- Den kan så ses fra mange bygninger og af ele- udvikling, der meget tydeligt finder sted i gelige volutter….bronzeformen bliver en kraft- ver og medarbejdere dagligt og sågar også af skoleårene: elever på en kostskole er stærkt fuld tankesky eller frisat ånd, der løfter sig fra forbipasserende i Alleen. forbundne: de sover sammen, de spiser sam- fundamentets gavle”. men, taler og griner sammen - og til den Og så indtager altså en stor bronzefigur, hverdag kosteleverne har, slutter dageleverne Lad mig gøre hendes ord til mine! udformet af kunstneren Eva Steen Chri- sig i en stigende og omfattende grad. stensen, pladsen i Nyhave. Det er en non- Tillykke til alle endnu engang, der har eller figurativ bronzefigur – godt 3 m høj og godt Skolens elevgruppe har gennem tiderne væ- har haft noget med skolen at gøre. Held og 3 m bred placeret på et murstensfundament, ret og er en fælles organisme i stadig foran- lykke til Herlufsholm i de næste spændende udformet som fire horisontale bygningsgavle dring – og det billede er det, som skulpturen år for skolen. - inspireret af de omkringliggende bygninger i al sin enkelhed illustrerer. Værkets navn er Heis

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 1 I n d h o l d

Indhold

Leder...... 1 Indhold...... 2 Årsskrift maj 2015...... 4 Elever i skoleåret 2014/2015...... 8 Dimission 2014...... 16 Skolekomedie 2G...... 18 Skolekomedie 9. klasse...... 20 Music, Music, Music...... 22 Jubilæumsinterview: Benedikte Sommer...... 24 En fortælling fra skolens naturhistoriske samling...... 26 Learning Curves...... 28 Hvorfor Duke Of Edinburgh? ...... 30 Jubilæumsfrimærke...... 32 Oldsagssamlingen på Herlufsholm Skole...... 34 Studieture...... 38 Jubilæumsinterview: Pilou Asbæk...... 46 En rundrejse i Round Square...... 48 10. Klasse i England...... 50 Vindende veltalenhed...... 52 Herlufsholm Skole og Projekt Forskerspirer...... 53 Med Herlufsholm til Hellas...... 54 Jubilæumsinterview: Omar Shargawi...... 56

I anledning af skolens 450 års jubilæum er Bladets væsentligste formål er at være en af Foto i dette nummer: denne udgave af Kontakt udvidet med en kontaktfladerne mellem forældrekredsen og Emilie Andersson, Martin Arvedlund, An- række jubilæumsartikler og interviews. Jubi- skolen. Det er overvejende af retrospektiv ne-Louise Boelsmand, Erik Bondo, Steen læumsartiklerne behandler forskellige aspek- karakter, idet dets artikler og billeder forsø- Brogaard, Christina Dahl, Christoffer Miller ter af skolens historie og samlinger. De fem ger at give et indtryk af væsentlige forhold og Dahl, Lars Christian Geisler, Ann Hansen, jubilæumsinterviews er alle med gammelher- begivenheder i skolens liv. Det bestræber sig Arthur Ipsen, Andreas Alexander Jensen, lovianere, der fortæller om deres syn på skolen derudover på at bringe artikler, som skønnes Signe Hjejle Jensen, Cecilie Koding, Frede- dengang de selv gik her og skolen i dag. at være af interesse for læserkredsen, herun- rik Nagel Lauritzen, Christian Lohse, Jacob der såvel artikler om pædagogik, som af kul- Normann, Caroline Mercedes Bossow Niel- Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det turhistorisk karakter. sen, Emilie Nørgaard, Caroline Bredstrup udkommer halvårligt, i juni og december, Rasmussen, Julie Hjorth Rasmussen, Ingrid førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Sinding

2 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 I n d h o l d

Vore gamle breve...... 58 Opposites attract...... 60 Bogens dag...... 62 Jubilæumsinterview: Aase Randstoft...... 64 De historiske temadage...... 66 Krenkerup Gods...... 68 Kagerne og ellipsen...... 69 Hvide Bro...... 70 Jubilæumsinterview: Hans Bischoff...... 72 Lidt om Dannebrog og Herlufsholm...... 74 Herlufsholms økonomi i 2014...... 80 Innovations-camp 2015...... 83 I bio med Pilou...... 84 Fantasybogmesse...... 84 Nyt Aktivitetshus...... 85 Sidste blaver...... 85 Telegrafonen og fonografen...... 86 Herlufsholmkrucifikset...... 90 Herlufsholm – traditionel og fremsynet dagligdag i 450 år...... 92 Projekt Skolevalg...... 95 Fugleskydning...... 96

Redaktion: Martin Arvedlund

Billedredaktør: Ingrid Sinding

Forsidebillede: Steen Broogaard

Design og tryk: Sangill Grafisk

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 3 Å r s s k r i f t m a j 2 0 1 5

Årsskrift maj 2015

Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og Gods TELEFONLISTE Forstander, formand for bestyrelsen, direktør Jens Moberg Skolens kontor (kl. 7.45 - 15.00) Advokat Jesper Rothe (+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14 Godsejer Christian Danneskiold Lassen e-mail: [email protected] Rektor, RUC Hanne Leth Andersen Direktør Torben von Lowzow Rektor Klaus Eusebius Jakobsen Direktør Sindet Margrethe Bruun Privat ...... 55 75 35 25 Konsulent Ib Kjeldgaard Mobil ...... 40 27 60 97 e-mail: [email protected]

Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2013/2014 Vicerektor Jørgen Hvidtfelt 6a Birgitte Fabienke Bønløkke Privat...... 55 73 06 50 6b Maria Schlippe Jakobsen Fax ...... 55 75 18 50 7a ib Kjeldgaard e-mail: [email protected] 7b Anne Luthra 8a Jane Weise Mucha Ledende inspektor i gymnasiet, Mikkel Kjellberg. 8b Camilla Ledsgaard Jensen Privat...... 51 94 70 34 8c Betina Bille e-mail: [email protected] 9a Pernille Boyter 9b Michael Jespersen Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Steen Mouridsen 9c Lykke Larsen Privat...... 61 60 31 73 9d Jan Tholstrup e-mail: [email protected] 1p Susanne Hedegaard 10. præp Josephine Sascha Stahl Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Ann Hansen 1a Klaus Qvortrup Privat...... 61 69 89 79 2p Charlotte Wiinstedt Olsgaard e-mail [email protected] 1b Mette Fabricius Skov 1v Hans-Henrik Nissen IB-koordinator, Cecilia Karlström 1x Pia Garbasch Privat...... 21 16 16 18 1y Oluf Steen Carstensen e-mail: [email protected] 1z Betina Ipsen 2a Helle Christiansen Schmidt Ledende kostinspektør, Niels Christian Koefoed 2b Anne-Sophie Gamborg Privat...... 55 72 32 66 2IB Michael Elling e-mail: [email protected] 2v Signe Tholstrup 2x Sindet Margrethe Bruun Afdelingsinspektør i grundskolen, Anne-Louise Boelsmand 3a Birgitte Bøgh-Sørensen Privat...... 23 42 21 14 3b Camilla Teisen e-mail: [email protected] 3IB Anne Houmann 3v Hans Wassard Viceafdelingsinspektør i grundskolen, Thomas Peter Knudsen 3x Bjarke Christensen Privat...... 40 54 14 56 e-mail: [email protected] Pædagogisk Råd Lektor Lone Jeppesen er formand for Pædagogisk Delråd i gymna- Pædagogisk inspektør i grundskolen, Morten Fries siet og Pædagogisk Helråd, og er dermed lærernes repræsentant i be- Privat...... 55 72 76 13 styrelsen. e-mail: [email protected]

Overlærer Trine Lohse Røntorp er formand for Pædagogisk Delråd i Fritidsinspektør Jacob Normann grundskolen. Privat...... 21 75 66 06 e-mail [email protected]

4 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Å r s s k r i f t m a j 2 0 1 5

Sekretær Marianne Bøgh Bibliotekets telefon: ...... 55 75 35 66. e-mail: [email protected] Benny Njor: [email protected] Lone Hvidtfelt: [email protected] Sekretær Bente Holm Josephine Hartmann: [email protected] e-mail: [email protected] Studievejlederkontoret/gymnasiet: ...... 55 75 35 48 Sekretær Janni Zacho Studievejledere: e-mail: [email protected] lektor Charlotte Fausing Greiersen, e-mail: [email protected] og lektor Ingrid Sinding, e-mail: [email protected] Kommunikationsmedarbejder Christina Elvira Dahl Skolevejleder/grundskole: e-mail: [email protected] Skolevejleder Jørgen Løwe, e-mail: [email protected]

Direktionskontoret (Godskontoret) IT-afdelingen: dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30. IT-chef Pierre Damgaard Rømer...... 55 75 35 52 Alle henvendelser vedrørende økonomi. e-mail: [email protected] Tlf. (+ 45) 55 75 35 01 - Fax (+ 45) 55 75 35 11 systemadministrator Jack Christiansen...... 55 75 35 55 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] IT-supporter Morten Juel...... 55 75 35 53 Direktør Tim Petersen e-mail: [email protected] Privat...... 45 66 00 65 IT-supporter Diana Øgendahl...... 55 75 35 54 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Regnskabschef Steen Christensen Sygehus: ...... 55 75 35 80 Privat...... 55 72 13 92 sygeplejerske Anne-Marie Sehested og e-mail: [email protected] sygeplejerske Asta Andersen e-mail: [email protected] Bogholder Dorthe Østerlund Larsen e-mail: [email protected] Køkken:...... 55 75 35 82 køkkenchef Henny Hovgaard Assistent Inge-Lise Sørensen e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Linnedstuen:...... 55 75 35 83 Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen driftsleder Elisabeth Lukowski e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Lønbogholder Lone Jørgensen Varmecentral og værksted: ...... 55 75 35 85 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Controller Berit Harboe Sovesalene e-mail: [email protected] Vuen: Overlærer Jacob Normann Fundraising koordinator Rie Ebbe Andersen og skoleassistent Lotte Stourup Normann...... 21 75 66 06 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Teknisk chef Michael Pilemand Egmontgården: Privat...... 55 75 20 28 Overlærer Lykke Winther Kjer ...... 55 72 03 71 Mobil...... 40 54 57 59 e-mail: [email protected] e-mail [email protected] Skolebygningen, Vest: Driftleder Ewa Krzaczkowski Overlærer Morten Fries...... 55 72 76 13 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Skolens øvrige telefoner Skolebygningen, Øst: Bibliotekar Martin Arvedlund Lærer Samuel Veng Sieck...... 55 72 00 20 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 5 Å r s s k r i f t m a j 2 0 1 5

Lassengården, piger og drenge: Cecilia Karlström...... 21 16 16 18 Lektor Anne Marie Pless...... 55 72 04 30 Jacob Keller...... 39 20 36 72 e-mail: [email protected] Mikkel Kjellberg...... 51 94 70 34 og skoleassistent Peter Galle...... 55 72 04 30 Lykke Winther Kjer...... 55 77 37 00 e-mail: og [email protected] Thomas Peter Knudsen...... 40 54 14 56 Niels Koefoed...... 55 72 32 66 Museumsbygningen: Lotte Kraeutler...... 41 78 48 06 Lektor Niels Koefoed...... 55 72 32 66 Birgitte Lamb...... 41 61 32 45 e-mail: [email protected] Paul Lamb...... 60 81 47 18 Elisabeth LaZebnik...... 55 52 65 62 Birgitte Gøyegården: Bjarne Levin...... 58 19 14 46 Elsebeth Aarsø...... 55 72 26 13 Heidi Løwe...... 25 13 99 44 e-mail: [email protected] Jørgen Løwe...... 55 44 21 43 Steen Mouridsen...... 61 60 31 73 Dorte Carlsen Møller...... 55 43 33 00 Pernille Gøyegården: Jørgen Erik Grønbek Nielsen...... 35 13 51 09 Lektor Susanne Geisler...... 55 72 01 30 Karsten Nielsen...... 32 96 00 10 e-mail: [email protected] Kirsten Sønderskov A. Nielsen...... 39 30 50 44 Benny Njor...... 55 54 78 58 Bodilgården: Jacob Normann...... 21 75 66 06 Overlærer Mads Rasmussen og Lene Odefey...... 55 73 19 63 skoleassistent Pernille Rasmusen...... 55 72 18 72 Inge Olhoff-Jakobsen...... 55 75 35 25 e-mail: [email protected] Tonnia Elena Horn Olsen...... 61 33 13 96 Marie Louise Pedersen...... 20 81 40 07 Brenda Lynn Petersen...... 55 77 92 21 Lærernes privattelefoner Natascha Philip...... 25 46 43 41 Niels Arnt...... 55 72 97 75 Elisabeth Plaschke...... 55 77 40 15 Martin Horst Arvedlund...... 44 44 80 49 Anne-Marie Pless...... 55 72 04 30 Jens Bager...... 61 33 54 12 Tanja Pless...... 40 38 45 27 Sofie Bai...... 53 38 72 71 Arndis Rasmussen ...... 32 54 01 53 Hanne Margaard Becker...... 48 17 07 54 Mads Kjær Rasmussen...... 22 85 82 90 Poul Bentzen...... 40 45 22 28 Kristine Rex...... 24 22 10 68 Birgitte Berner...... 28 77 39 60 Trine Lohse Røntorp...... 87 12 00 21 Trine Bie-Olsen...... 32 96 00 10 Henrik Schnack-Petersen...... 28 93 84 95 Anne-Louise Boelsmand...... 23 42 21 14 Samuel Veng Sieck...... 26 80 96 67 Erik Bondo...... 28 89 56 64 Ingrid Sinding...... 55 81 92 83 Emil Brandt...... 20 65 99 48 Karsten Skjalm...... 31 52 52 53 Mogens Callesen...... 55 73 97 43 Mariana Stancheva...... 27 63 32 68 Christoffer Miller Dahl...... 28 11 44 45 Stefan Anker Straasø...... 27 51 14 34 Jens Christian Dehlendorff...... 43 52 18 43 Helle Sørensen...... 26 74 50 70 Morten Fries...... 55 72 76 13 Anna Søsted...... 51 31 79 70 Charlotte Fausing Greiersen...... 24 66 86 97 Signe Thylstrup...... 22 54 65 61 Richard Hannon...... 21 39 86 34 Søren Tølbøll...... 40 93 69 92 Ann Hansen...... 61 69 89 79 Lars-Bo Tækker...... 41 56 47 54 Jan Ivan Hansen...... 29 72 93 42 Marc Uhd...... 23 49 31 19 Louise Holst Hansen...... 56 72 55 43 Morten Uhrskov...... 81 75 40 14 Jan Lau Harritsø...... 22 96 29 60 Christian Videnkjær...... 29 61 15 77 Jakob Hartmann...... 22 83 18 72 Gunnar Værge...... 29 43 73 85 Josephine Hartmann...... 23 20 18 72 Gry Winsløw...... 56 76 70 74 Brit Hovgaard...... 24 27 63 80 Jørgen Hvidtfelt...... 55 73 06 50 Skolens læge Klaus Eusebius Jakobsen...... 55 75 35 25 Speciallæge i almen medicin, Leif Sehested foretager rutinemæssige Liselotte Nymark Jensen...... 22 58 78 51 undersøgelser og fører tilsynet med forskellige sundhedsmæssige for- Lone Jeppesen...... 20 12 39 67 hold vedrørende skolelokaler og er samtidig skolens huslæge. Karsten Johansen...... 27 28 03 65

6 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Å r s s k r i f t m a j 2 0 1 5

Tilsyn med Fysisk/kemisk samling Magnus Herman Haraldsson modtog et stik med Herlufsholm motiv ved afleveringen af ”Kagerne”, Lektor Henrik Schnack-Petersen, lektor Christian Videnkjær og lektor Frants Niels Brockenhuus-Schack modtog et sæt manchetknapper i sølv Niels Arnt. ved aflevering af ”Ellipsen”.

Bibliotekarer Følgende legater er uddelt til elever Lektor Martin Arvedlund, Overlærer Benny Njor, ved skolens juleafslutning 2014 og biblioteksassistent Lone Hvidtfelt. O. P. Siecks legat: Josephine Ditlev Houmann Julelegat: Emily Duminsky Boginspektor B.M. Kyndes legat: Christian N. Hommel Dahl Lektor Martin Arvedlund (gymnasiet). A.M. Brorsons legat: Frederik Saul M.B. Melchiors Legat: Sofia Fredensborg Jacobsen Ansvarlig bogdepot P.N. Rosenørns Legat: Victoria Holm Overlærer Bjarne Levin (grundskolen). Halls Mindelegat: Christoffer Ki Winstrøm Provst H. Lunds legat: Christian Reith Eksamener sommeren 2014 Det grevelige Moltkeske legat: Ilse van den Brink Gymnasiet: Eusebius Legat: Christian Suppli Benson Naturvidenskabelige studieretninger: 24 elever dimitterede. Samfundsvidenskabelige studieretninger: 64 elever dimitterede. ”Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget tilskud Sproglig studieretning: 4 elever dimitterede. til skolens aktiviteter, herunder moderationer: International Baccalaureate (IB): 19 elever dimitterede med IB Diploma. Til finansiering af ombygningen af Helenhallen: Grundskolen: The Helen Lee Doherty Lassen Fund kr. 6.183.000 89 elever bestod Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). H.C. Sonnes Fond af 1952 kr. 2.873.000 22 elever bestod Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10). Til finansiering af nyt aktivitetshus ved Trollehallen: Stipendier og præmier Anonym giver kr. 4.000.000 Nic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles efter Lars Thuesen kr. 1.000.000 ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktøren. Der blev i 2014 foretaget uddelinger af rejsestipendier til 2 gammel- Til finansiering af renovering af Røde Plads: herlovianere. Herlufsholm-Fonden kr. 1.000.000

Ved skoleårets start 2014/2015 uddeltes til to elever: Til finansiering af moderationer: Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Jacob Linnet Herlufsholm-Fonden kr. 1.000.000 Ellipsen: Gustav Groot Steensbygård Fonden kr. 150.000 Professor J.A.P. Lunds Legat kr. 75.000 Ved dimissionen 2014 tildeltes nedenstående præmier Herlovianersamfundets Jubilæumslegat kr.70.000 Carlsen-Langes Legat: Joachim Skov Binderup Fabrikant Chas. Otzens Fond kr. 50.000 Den gamle rektors Legat: Victoria Cecilie Jørgensen Carlsen-Langes Legatstiftelse kr. 48.000 Herlufsholmfondens Rejselegat: Philip Voss Snedker Herlufsholms Kostskoles Fripladslegat kr. 14.000 Nordea-legat: Christian Thorborg Overkammerherre W.T. v. Oxholm og Hustrus Fond kr. 5.000 De Meyerske eksamenspræmier: Alexander Rehné Cortes, Isabella Jul Andersen, Christoffer Johan Thomas de Neergaard, Legater til elever: Christopher Ejlersen, Marianne Ambæk Flach Følsgaards Legat kr. 10.000 Asbæks Wilhelm Freddie mindelegat: Sofie Lund Salminen Herlufsholmfondens Rejselegat kr. 10.000 Søstrene Følsgaards legat/dagelev: Liv Rummelhoff Dyrting Gnistens Dimissionslegat kr. 6.000 Søstrene Følsgaards legat/kostelev: Georg Ivar Emil Vind Gnistens Mindelegat kr. 6.000 Næstved Museums historielegat: Frands Axel Niels Brockenhuus-Schack Carlsen-Langes Legatstiftelse kr. 3.000 Gnistens Mindelegat: Jonas Bach Olsen Pernille Dietz kr. 1.000 Geislers legat: Isabella Kreutzmann Shalmi Pernille Dietz legat (idrætslegatet): Andreas Mørch Secher Til nyanskaffelser til skolemæssige formål: Bogpræmier/stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Mathias Gugli- Forstander Greve Ernst Moltkes Legat kr. 14.000 otta, Aleksa Petrovic, Christina Eng, David Salim, Gustav Stougaard, Signe Eva Kusk Arvedlund, Anders Mayland Larsen, Alexandra Boel Herudover er der i løbet af 2014 indsamlet i alt knapt kr. 54.000 til Andresen, Elisabeth Lokdam, Christine Wiinstedt Olsgaard, Rasmus skoleudvikling. Skovgaard Anker.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 7 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

Elever i skoleåret 2014/2015

I den følgende fortegnelse er disciplene i skoleåret 7A 2014/2015 anført klassevis: 1 Espenhein, Lucas Nielsen...... Karrebæksminde 2 Hansen, Thorvald Johan Einarsson...... Næstved 3 Herbo, Oliver Dorph...... Munke Bjergby 6A 4 Horst, Oliver...... Næstved 1 Bønløkke, Theodor Laurits...... Næstved 5 Hougaard, Emilie Erreboe...... Næstved 2 Groth, Daniel Erik...... Næstved 6 Houmann-Hammer, Emilie...... Haslev 3 Hansen, Rasmus Bjerregaard...... Næstved 7 Hovmand-Jensen, Emma Skovbæk...... Karrebæksminde 4 Hemmingsen, Sofie Xiao Rosenlund...... Holmegaard 8 Jacobsen, Kirstine Arnholt...... Rønnede 5 Henriksen, Jacob Sterndorf...... Tureby 9 Kjeldgaard, Cecilie...... Tappernøje 6 Hjelme, Alberte L...... Næstved 10 Kæregaard, Karla Primdal...... Vordingborg 7 Holm, Josephine Boye...... Næstved 11 Larsen, Anna Haaber Brønning...... Næstved 8 Hovmand-Jensen, Marcus Skovbæk...... Karrebæksminde 12 Lavsen, Josefine...... Herlufmagle 9 Jacobsen, Christian Mandrup...... Holmegaard 13 Leifelt, Emilie Cecilie...... Næstved 10 Jakobsen, Josephine Davgaard...... Holmegaard 14 Olsen, Marco Røhmer...... Næstved 11 Jørgensen, Luis Carl...... Holmegaard 15 Sieben, Mathias Pelle...... Præstø 12 Kock, Oliver...... Næstved 16 Skøt, Alberthe Olivia...... Næstved 13 Kristensen, Victor Levin Sommer...... Holmegaard 17 Snestrup, Emilie Midtgård...... Næstved 14 Munck, Silas Skousgaard...... Næstved 18 Stanchev, Anton Hristov...... Holmegaard 15 Nielsen, Magnus Taagaard...... Karrebæksminde 19 Ullersted, Frederik...... Rødvig Stevns 16 Olsen, Laura Lotte Louise Lundtorp...... Næstved 20 Wilms, Gustav Rhode...... Karrebæksminde 17 Pedersen, Alexander Radich...... Holmegaard 21 Wisén, Caroline Voigt...... Haslev 18 Petersen, Aleksandar Drejer, Næstved 22 Wolff-Sneedorff, Caroline Myrup...... Haslev 19 Rolandsen, Julie Marie...... Næstved 20 Wichmann, Peter...... Næstved 7B 1 Andersen, Karl Frederik Gleichman...... Næstved 6B 2 Benson, Julius Suppli...... Tappernøje 1 Bülow, Mathilde Honoré...... Haslev 3 Christensen, Astrid Elisabeth...... Næstved 2 Christensen, Gustav Alexander Juhl...... Sorø 4 Christiansen, Marc...... Holmegaard 3 Eilgaard, Albert Jels...... Næstved 5 Eriksen, Laura Emilie Brandt...... Næstved 4 Hansen, Emilie Cruckov...... Karrebæksminde 6 Galle, Frida Nikoline Olsen...... Lundby 5 Holst, Mathilde Colbjørn...... Vordingborg 7 Gasmann, Ingrid Rose...... Næstved 6 Jakobsen, Kamilla Schlippe...... Rønnede 8 Jacobsen, Stine Vestergaard...... Næstved 7 Jensen, Magnus Rosenberg...... Holmegaard 9 Kjellerup, Julie Kirstine...... Esbjerg 8 Koch-Müller, Victor...... Haslev 10 Kristensen, Karoline...... Næstved 9 Lindahl, Freja-Bella Hofmann...... Rude 11 Kunoy, Maria Sofia...... Ringsted 10 Norsker, Isabella Graae...... Lundby 12 Larsen, Magnus Nørgaard...... Næstved 11 Pedersen, August Strunz...... Næstved 13 Luthra, Christopher...... Næstved 12 Petersen, Magnus Julius Vilsted...... Næstved 14 Mithiof, Peter Magnus Henning...... Faxe Ladeplads 13 Pitzner, Ophelia Åman...... København 15 Moraitis, Elliot Sebech...... Næstved 14 Reza, Amin Haydar ...... Næstved 16 Møller, Caroline Stenholm...... Næstved 15 Sivertsen, Simone Flannov...... Holmegaard 17 Nielsen, Frederikke Marie Frost...... Næstved 16 Toftvad, Johan Duborg...... Holmegaard 18 Rolandsen, Mathilde Petrea...... Næstved 17 van Schaik, Nicolai...... Næstved 19 Slottboe, Paprika...... Ringsted 18 Wester, Emma...... Næstved 20 Thylstrup, Nora Astrid...... Næstved 19 Ziadmanesh, Mathias Nick...... Næstved 21 Wagenvoort, Ruben Johan...... Fuglebjerg 20 Åside, Marius Snestrup...... Haslev 22 Aaquist, Sebastian Daniel...... Næstved

8 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

8A 8C 1 Bergmann, Christina Louiza Fischer Nissen...... Dubai 1 Asp-Christensen, Freya...... Præstø 2 Bønløkke, Odette Johanne...... Næstved 2 Bille, Josias Christian...... Næstved 3 Christensen, Anna Godske...... Næstved 3 Brædder, Lærke Hejn...... Næstved 4 de Seréne d’Acqueria, Ditte-Marie...... Næstved 4 Clausen, Sofie Caroline Bjerre Bach...... Hjørring 5 Dordoy, Chandler Pierre Edward...... Qatar 5 Damgaard, Dina F...... Frederiksberg 6 Du Toit, Louis...... Kenya 6 Dreist, Christoffer Christian...... Næstved 7 Glahn, Arthur Buhl Egede...... Charlottenlund 7 Galle, Mille Caroline Olsen...... Lundby 8 Hansen, Anna Arisara Ingemann...... Karrebæksminde 8 Hansen, Marie Nyvang...... Næstved 9 Hansen, Sif Marie Byrialsen...... Næstved 9 Hansen, Nicklas Råe...... Næstved 10 Hastrup, Emma Cathrine...... USA 10 Jacobsen, Julie Mandrup...... Holmegaard 11 Hemmingsen, Mathilde Jin Rosenlund...... Holmegaard 11 Jauk, Cecilia Sofie...... Næstved 12 Hyrm, Sara Aagaard...... Karrebæksminde 12 Jørgensen, Maria...... Holmegaard 13 Klinker, Philip Ulrich Albanis...... Frankrig 13 Kunoy, Steffan Martin...... Ringsted 14 Kristensen, Joakim Brems...... Næstved 14 Moldrup, Anna Sophie...... Vejle 15 Larsen, Emil Nolsøe Hedebo...... Mern 15 Petersen, Sofie Schwartz Engelsted...... Næstved 16 Larssen, Freja Midjord...... Nordborg 16 Pilemand, Alberte Nicoline...... Næstved 17 Lassen, Caroline Amalie Danneskiold...... Karise 17 Quartarolo, Viktor Louis...... Faxe Ladeplads 18 Linnet, Oliver...... Næstved 18 Rasmussen, Lea Nohr...... Næstved 19 Malling, Filippa Dalsgaard...... Næstved 19 Rosenkrands, Frederik Svaneberg...... Præstø 20 Mucha, Josefine Amalie Weise...... Næstved 20 Stenstrup, August Blegebrønd...... Herlufmagle 21 Petersen, Caroline Sigsgaard...... Næstved 21 Thustrup, Lucas...... Næstved 22 Petersen, Sille Emilie Vilsted...... Næstved 22 Uhre, Magnus Ingemann...... Karrebæksminde 23 Aasted, Nathalie Pfingstl...... Hørsholm

8B 1 Berenth, Sarah Lindved...... Næstved 2 Bergmann, Sophia Helena Fischer Nissen...... Dubai 3 Bertelsen, Elias Palmkvist...... Bjæverskov 4 Bogner-Ahlfors, Josephine...... Næstved 5 Christiansen, Mille Sofie...... Næstved 6 Dark, Hector Charles...... Holmegaard 7 Diekmann, Sophia Blichert...... Næstved 8 Due, Jakob Svejgaard...... Holte 9 Frandsen, Villads Leth...... Næstved 10 Hansen, Peter Ingemann...... Karrebæksminde 11 Hartmann, Karl Emil...... Næstved 12 Harttung, Benedikte Nina Langhoff...... Barrit 13 Haahr, Anne-Sofie...... Vejle 14 Jensen, Victoria Ledsgaard...... Skælskør 15 Karkov, Sara...... Næstved 16 Kirkan, Selin Güzel...... Præstø 17 Kjærsgaard, Søren...... Aalborg 18 Schjelde, Mathilde...... Næstved 19 Schou, Bastian Brünniche...... Bulgarien 20 Secher, Caroline Mørch...... Karrebæksminde 21 Stegmann, Alberte...... Næstved

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 9 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

1P 9C 1 Bech, Holger...... København 1 Andersen, Astrid Abelin...... Karrebæksminde 2 Hecksher, Rebekka Jensen...... Monaco 2 Arvedlund, Bjarke Erik Hjalmar Kusk...... Holmegaard 3 Hedegaard, Valdemar...... Skørpinge 3 Brink, Asger Kristian Stege...... Karrebæksminde 4 Henriksen, Francesca Luisa...... Frankrig 4 Clemmensen, Andreas Nielsen...... Holmegaard 5 Holm, Christian...... Norge 5 Fledelius, Magnus Jørgensen...... Haslev 6 Pawlak, Jan Wojciech...... Næstved 6 Gasmann, August Otto Christian...... Næstved 7 Rasmussen, Kasper Ivar Henrick...... USA 7 Hansen, Helena Dahm Sneholm...... Rønnede 8 Schubert-Rasmussen, Odin Z...... USA 8 Hansen, Sara Ellemose...... Næstved 9 Holm, Nana...... Karrebæksminde 10 Johnsen, Mille Marie...... Haslev 9A 11 Larsen, Mick Natanael Schimmel...... Næstved 1 Andersen, Rasmus Beyer...... Holmegaard 12 Munck, Naomi Skousgaard...... Næstved 2 Bitsch, Peter Sebastian Hein...... Hellerup 13 Nielsen, Jonathan Taagaard...... Karrebæksminde 3 Boyter, Oscar Koch...... Vedbæk 14 Olsen, Cirkeline Sille Sia Lundtorp...... Næstved 4 Broe-Brøndum, Olivia...... Næstved 15 Westermann, Marie Birk...... Næstved 5 Christiansen, Emilie Marie...... Næstved 16 Aaquist, Alexander Daniel...... Næstved 6 Hansen, Mikkel Sand...... Næstved 7 Holm, Philip...... Vedbæk 8 Laursen, Emma Marina Ambæk...... Næstved 9D 9 Nielsen, Caroline Sandholdt Englyst...... Næstved 1 Birkved, Line, Næstved 10 Norddahl, Mads-Frederik Engelsted...... Klampenborg 2 Brendstrup, Jeppe, Næstved 11 Petersen, Natasha Silijae Drejer...... Næstved 3 Brendstrup, Morten, ...... Næstved 12 Rasmussen, Katinka Nohr...... Næstved 4 Buhl, Nikoline Zara, ...... Rungsted Kyst 13 Sakhat, Louise Mathilde Loft...... Sydafrika 5 Forslund, Anne Sophie, Charlottenlund 14 Salmonsen, Maria Møllegaard...... Ringsted 6 Galle, Caroline Sehested, Sdr. Bjert 15 Skånstrøm, Josephine Hem...... Thailand 7 Godsk, Sebastian Aksel, Dubai 16 Ulstrup, Caroline Baumer...... Næstved 8 Hjorth, Maria Laura Erfurt...... Aarhus 17 Wagenvoort, Benjamin...... Fuglebjerg 9 Høiness, Christian Hee...... Abu Dhabi 18 Aaen, Mark Alexandru...... København 10 Jacobsen, Kristine Christian...... Charlottenlund 19 Aamodt, Carl Johan Ingemann...... Næstved 11 Kristensen, Katrine Schnettler...... Lichtenstein 12 Mardahl, Carl-Christian Mynster...... Tyskland 13 Møller, Mie Marie...... Næstved 9B 14 Mørch, Søren Freiesleben...... Næstved 1 Andreassen, Michelle Brenøe Kirkerup...... Næstved 15 Pedersen, Kristoffer Graae...... Estland 2 Badir, Yousif...... Næstved 16 Street, Mille Marie Korsgaard...... Charlottenlund 3 Eilgaard, Christel Jels...... Næstved 17 Sørensen, Christoffer Schiøler Bøgebjerg...... Egtved 4 Flensholt, Lauritz...... Karrebæksminde 18 Sørensen, Rasmus Rømer...... Silkeborg 5 Gregg, Emily...... Græsted 19 Tholstrup, Rigmor Annette...... København 6 Hager, Albert Oskar...... Faxe 20 Trock-Jansen, Julia Donde...... Kina 7 Hansen, Sara Pind...... Karrebæksminde 21 Viderø, Anna Juan...... Faxe Ladeplads 8 Hjelme, Nicholai Luttermann...... Næstved 22 Voldstedlund, Rebekka Kristine...... Ryomgård 9 Jensen, Cecilie Maria Byskov...... Næstved 10 Jensen, Tanja Thongsin...... Aarhus 11 Jeppesen, Regitze...... Haslev 12 Jespersen, Maria Lyrskov...... Herning 13 Kart, Helin...... Næstved 14 Larsen, Mads Nørgaard...... Næstved 15 Lassen, Frederik Victor Schau Danneskiold...... Karise 16 Lønning, Thomas Palsgaard...... Norge 17 Nobel, Axel Cornelius Wibholm...... Nykøbing F. 18 Nørgaard, Emma Juhlin...... Næstved 19 Pallisgaard, Mads Alexander...... Næstved 20 Pedersen, Sofie Kørup...... Næstved 21 Pujan, Sara Maria...... Næstved 22 Truelsen, Lærke Guldborg...... Haslev

10 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

10 Præp 1 Albertsen, Mikkel Emil...... Frankrig 2 Christiansen, Magnus...... Rungsted Kyst 3 Gyrst, Emil Keld...... Veflinge 4 Hav, Kamilla Kofoed...... Næstved 5 Husegaard, Frederik Byriel...... Rusland 6 Høpner, Lea Kirstine Gamél...... Næstved 7 Hørlykke, Mathilde-Marie Skovbo...... Næstved 8 Jørgensen, Mads Victor Friis...... Kruså 9 Kofod, Mathilde...... Solrød Strand 10 Lamminen, Ida Johanna...... Kokkedal 11 Larsen, Josefine...... Næstved 12 Martinsen, Isabella Nikoline...... Kgs. Lyngby 13 Mikkelsen, Josephine Falkenberg...... Risskov 14 Prins, Nikolai...... København 15 Quaade, Christian...... Nigeria 16 Rasmussen, Caroline Bredstrup...... Ebeltoft 17 Rasmussen, Karoline Lykke Wichmann...... Ringsted 18 Rasmussen, Therese Mejer Helwig...... Væggerløse 19 Stahl, Greta Eugenie Sascha...... Hellerup 20 Treschow, Georg Hvidtfeldt...... Nykøbing F.

2P 1 Bengtsson, Vera Lund...... Japan 2 Bennetzen, Sebastian Steensbeck...... Scotland 3 Bouisset, Joséphine Louise...... Løkken 4 Christensen, Kira Faarup...... Hørsholm 5 Davidsen, Mirah Tange...... Rep of Georgia 6 Faxholm, Silje-Marie Straarup...... India 7 Gram, Christina Kjærsgaard...... Østrig 1A 8 Gram, Magnus Hvid...... USA 1 Brogaard-Jørgensen, Vibe Malou Holman...... København K 9 Grønlykke, Lene Maria Nyambura...... Kenya 2 Frydensberg, Emil Christian Trampe...... Tisvildeleje 10 Gundersen, Claudia Sophie...... USA 3 Føgh-Larsen, Jonas Gustav...... Charlottenlund 11 Guthrie-James, Georgina Noel...... København 4 Gjørlund, Emil Mathias Nielsen...... Dubai 12 Hansen, Sofia Ananda Tolstrup...... Kenya 5 Groth, Amalie Kirsten...... Næstved 13 Hastrup, Christopher George...... USA 6 Hansen, Christian Otto Juel...... Vordingborg 14 Jørgensen, Marcus Nguyen...... Vietnam 7 Hansen, Villiam Qvist...... Næstved 15 Kouadio, Aya Emeline Christensen...... Odense 8 Helge, Nicolaj Bornemann...... Dubai 16 Kristensen, Johannes Hvalkof...... Scotland 9 Jensen, Vivi...... Næstved 17 Lauritsen, Pernille Ruby...... Thailand 10 Klinker, Alex Ulrich Albanis...... Frankrig 18 Müller, Georg Albert...... Tyskland 11 Nørr, Agnete Sofie Schantz...... Holmegaard 19 Møller, Grantas...... Ålsgårde 12 Olrik, Hans Jakob...... Charlottenlund 20 Nielsen, Louise Ringhejm...... Næstved 13 Otzen, Emma Bendix...... Næstved 21 Nsouli, Rawan...... Næstved 14 Qvortrup, Thomas Holstein...... Gentofte 22 Nsouli, Tayma...... Næstved 15 Rasmussen, Christopher Bredstrup...... Ebeltoft 23 Olsgaard, Sophie Wiinstedt...... Køge 16 Ravn-Larsen, Frederik...... Rungsted Kyst 24 Pedersen, Nanna Sunagawa...... Vietnam 17 Sindrup, Pernille...... Haslev 25 Reith, Rasmus...... Tyskland 18 von Lowzow, Josephine Madelein...... Klampenborg 26 Schlegel, Josephine Jellesen...... England 19 von Lüttichau, Ferdinand...... Maribo 27 Schnor, Carl Christian...... Klampenborg 20 Wilhjelm, August...... Holte 28 Sørensen, Michelle Wanjiku...... Kenya 21 Winther, Julius Levin...... Næstved 29 Ulfkjær, Sebastian Grøfte...... USA 30 van den Brink, Laura Catharina...... Fredericia

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 11 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

13 Kiertzner, Phillip Bay...... Næstved 14 Mithiof, Ditte Amalie Høgh...... Faxe Ladepalds 15 Nissen, Jakob Rothe...... Rungsted Kyst 16 Opiola, Julie Manthey...... Herlufmagle 17 Santilhano, Philip Dias...... Næstved 18 Slottboe, Kira...... Ringsted 19 Tørnæs, Ida Marie Larsen...... Holstebro 20 van Wylich-Muxoll, Emilia Charlotte...... Tranekær 21 Winther, Cecilie Thea...... Karrebæksminde 22 Zilstorff, Pandora Molly...... Holte

1X 1 Andersen, Josefine...... Næstved 2 Benson, Gustav Suppli...... Tappernøje 3 Brædder, Laura Hejn...... Næstved 4 Elmelund, Frederik Jan...... Næstved 5 Flach, Benedicte Ambæk...... Middelfart 6 Garbarsch, Maria Ai Achton...... Haslev 7 Hansen, Jacob Nyvang...... Næstved 1B 8 Jensen, Cecilie Juul...... Faxe 1 Andersen, Hector Brøgger...... Aarhus 9 Kjeldgaard, Sascha...... Tappernøje 2 Bjerager, Anna...... Virum 10 Kristensen, Jakob Brems...... Næstved 3 Bülow, Ditlev...... Ringsted 11 Larsen, Frederikke Hovmand...... Næstved 4 Christophersen, Anna...... Næstved 12 Larsen, Simon Engmose...... Næstved 5 Dordoy, Chanel-Sofia Yasmin...... Qatar 13 Mikkelsen, Louise Folkmann...... Holmegaard 6 Dyrberg, Josefine...... Næstved 14 Pedersen, Nadja Højgaard...... Næstved 7 Fabricius, Victoria Estelle...... Charlottenlund 15 Schougaard, Magnus...... Næstved 8 Hansen, Josefine Dupont...... Videbæk 16 Wilstrup, Pernille Dahl...... Næstved 9 Jensen, Benedikte...... Frederikshavn 17 Wu, Ziliang, Maribo 10 Jørgensen, Patricia Thyberg...... Aarhus 11 Lange, Helena Walther...... Rønnede 12 Laumann, Emma Cecilie...... Haderslev 1Y 13 Laursen, Astrid Jung...... Tyskland 1 Alexandersen, Andreas Kargaard...... Næstved 14 Lind, Kira Louise...... Esbjerg 2 Aller, Gustav Emil...... Karise 15 Løvgreen, Benedicte von Wildenrath...... København 3 Bøgh, Nicolai Patrick...... Højbjerg 16 Munck, Katrine Cecilie...... Skælskør 4 Carstensen, Andreas Nikolaj Alsfelt...... Gentofte 17 Pedersen, Clara Sonne...... Gentofte 5 Du Larsen, Lise...... Næstved 18 Vigh, Mathias...... Haslev 6 Eriksen, Line Bruun...... Skælskør 19 Zethof, Lukas Johannes...... Faxe 7 Fensvig, Carl Andreas...... Højbjerg 8 isajan, Sophia Maria...... Haslev 9 Jacobsen, August Vestergaard...... Næstved 1V 10 Jensen, Janus Walentin...... Stege 1 Andersen, Kristoffer Gleichman...... Næstved 11 Jensen, Signe Hjejle...... Næstved 2 Andreassen, Mikkel Frederik Brenøe Kirkerup...... Næstved 12 Jeppesen, Anne Hessellund...... Fredericia 3 Bech-Willumsen, Laura...... Næstved 13 Jørgensen, Laura Peyk...... Faxe Ladeplads 4 Beier, Oliver Holmsted...... Helsingør 14 Knudsen, Frederik Emil Erngård...... Grindsted 5 Bring, Christoffer Adam...... Næstved 15 Kornum, Laura Kathrine Mimi...... Næstved 6 Bøcher, Caroline...... Næstved 16 Larsen, Ida-Marie Raalund...... Vordingborg 7 Dissing-Immerkær, Mathilde Kirstine...... Virum 17 Lokdam, Gustav...... Nibe 8 Djurskov, Michala...... Næstved 18 Mejer, Emil...... Næstved 9 Hvidbæk-Andersen, Anders Nikolaj...... Polen 19 Mikkelsen, Sarah Jalili...... Karrebæksminde 10 Hyrm, Sandra Aagaard...... Karrebæksminde 20 Petersen, Kristin Blach...... Hørsholm 11 Jakobsen, William Ravnholdt...... Næstved 21 Petersen, Anton Vilsted...... Næstved 12 Jess, Christian Andrei...... Charlottenlund 22 Sehested, Frederik Gregers Gyldenstierne...... Næstved

12 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

1Z 5 Fledelius, Anne Kirstine Jørgensen...... Haslev 1 Agha, Bano...... Næstved 6 Gamborg, Valdemar Stig...... Rønde 2 Aksoy, Enes...... Holmegaard 7 Halkier-Kaufmann, Nina...... Klampenborg 3 Andersen, Elle Maria Caroline...... Hellerup 8 Hansen, Lukas Christoffer Toft...... Næstved 4 Andersen, Gustav Dan...... Næstved 9 isaksen, Maria Nyland Søgaard...... Næstved 5 Bille, Julie Marie...... Næstved 10 Luthra, Christina...... Næstved 6 Eising, Mads Valsted...... Rungsted 11 Nielsen, Caroline Mercedes Bossow...... Varde 7 Frederiksen, Christian Wictor...... København 12 Nielsen, Kristine Vestergaard...... Holte 8 Heurlén, Caroline...... København 13 Ohlsen, Angelique Jacqueline Vinther...... Fredericia 9 Holck, Christian Ehlert-Jürgensen...... Humlebæk 14 Rasmussen, Julie Hjorth...... Korsør 10 Horup, Ditlev Ferdinand...... Skødstrup 15 Rosenmeier, Anna Hassing...... Aalborg 11 ipsen, Arthur Nikolaj...... Nærum 16 Schou, Jonathan Brünniche...... Næstved 12 Jensen, Emma Beyer...... Næstved 17 Aass, Magnus Reichert...... Fredensborg 13 Lange, Ida Amalie...... Ørbæk 14 Lybecker, Simone Handrup...... Haslev 15 Møller, Josefine Amalie Vinther...... Holstebro 2IB 16 Rasmussen, Anne Sofie Torp Deleuran Storr...... Vordingborg 1 Ademe, Elliot...... Allerød 17 Ravn, Joachim Wahlers...... Karrebæksminde 2 Bejer, Oliver...... Nigeria 18 Reza, Ali Haydar...... Næstved 3 Carstensen, Thomas...... Nigeria 19 Tholstrup, Carl Oliver Glahn...... København 4 Elling, Isabella Trine...... England 5 Fabricius, Lukas Christian...... England 6 Grønbech, Mads Lindblad...... Singapore 2A 7 Haldan, Emil...... Lyngby 1 Adriansen, Isabel Celine Kjølhede...... Klampenborg 8 Hathorn, Faith Anna...... Sydafrika 2 Andersen, Jakob Sass Züger...... Næstved 9 Hecksher, Sofie...... Monaco 3 Carlsen, Claudia Krogh Egeberg...... Næstved 10 Hesse-Teemant, Carl-Frans...... Frankrig 4 Eilgård, Laurits Weinreich...... Næstved 11 Hjortlund, Christina Mary...... Vietnam 5 Haldan, Benjamin...... Lyngby 12 Hyldelund, Camilla Cecile...... Rusland 6 Hammershøi, Oliver...... Næstved 13 ipland, Nikolai Wang...... Næstved 7 Hansen, Freja Byrialsen...... Næstved 14 Klinker, Selina Maria Albanis...... Frankrig 8 Hansen, Maria Maya Simone...... Næstved 15 Kyster-Hansen, Alexandra Natascha...... Tyskland 9 Henriksen, Magnus Asbjørn Jelsdorf...... Tureby 16 Lund, Lasse Julius...... Belgien 10 Kjer, Sebastian Ruben Winther...... Næstved 17 Lydolph-Springer, Amara Rosalind...... Næstved 11 Knorr, Sebastian Qvade Bach...... Næstved 18 Ottesen, Ploy Pailin...... Thailand 12 Larsen, Mads Emmanuel Schimmel...... Næstved 19 Post, Mads Peter Løvenskjold...... Højbjerg 13 Lauritsen, Frederik Nagel Fryland...... Skælskør 20 Someya, Julia Jacobsen...... Japan 14 Laursen, Mie Helsted...... Herlev 21 Udsen, Liv Estrup...... Vedbæk 15 Moltke, Otto Joachim Peter...... Haslev 22 van den Brink, Rick Cornelis...... Fredericia 16 Nielsen, Oscar Børge...... USA 23 Wagenvoort, Jonathan...... Fuglebjerg 17 Otzen, Magnus Krogh...... Næstved 24 Winstrøm, Isabella Tove...... Spanien 18 Peutzfeldt, Nathalie Therese...... Schweiz 19 Schmidt, Benjamin Christiansen...... Haslev 20 Snestrup, Caroline Midtgård...... Næstved 21 Tholstrup, Amalie Sofia...... København 22 Treschow, Caroline Emilie...... Mørkøv 23 Trock-Jansen, Tobias Donde...... Singapore 24 Østergaard, William Kirk...... Helsingør 25 Åside, Carl Emil Snestrup...... Haslev

2B 1 Anderson, Emilie Brøgger...... Randers 2 Arp, Laura Kirstine Vinther...... Holmegaard 3 Dithmer, Madeleine Elisabeth...... Vedbæk 4 Døssing, Mads...... Vordingborg

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 13 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

2V 1 Bruun, Katja Marie...... Næstved 2 Bøgh, Frederikke...... Næstved 3 Dickerson, Marcus Clay Kehlmann...... Dubai 4 Gahrn-Jensen, Mathilde...... Næstved 5 Haahr, Hans Henrik...... Horsens 6 Jensen, Elisabeth Ledsgaard...... Skælskør 7 Jensen, Josefine Andrea Jarlbak...... Charlottenlund 8 Kolding, Cecilie Louise...... Hørsholm 9 Krzaczkowski, Viktoria Aniela...... Herlufmagle 10 Kræn, Sidsel...... Dubai 11 Kürstein-Jensen, Frants Christian...... Charlottenlund 12 Larsen, Christian Bring...... Nykøbing F. 3A 13 Larsen, Emilie Nørgaard...... Næstved 1 Agha, Baery Abdulla...... Næstved 14 Leschly, Frederik...... Hellerup 2 Bendtsen, Christian Dimon...... Spanien 15 Olsen, Matilde Mille My Lundtorp...... Næstved 3 Bøgh-Sørensen, Anne-Charlotte...... Odense 16 Otoo, Beatrice...... Næstved 4 Casparij, Frederik Knakkergaard...... Rungsted Kyst 17 Pedersen, Oliver Terman...... Humlebæk 5 Christensen, Anna Katrine Petersen...... Holmegaard 18 Pihl, Emma Bligaard...... Holte 6 Christensen, Rebecca Stine...... Næstved 19 Poulsen, Kathrine...... Næstved 7 Christensen, Sophie Amalie Frausing...... Hellerup 20 Rasmussen, Matilde Laura...... København 8 Clausen, Oscar Christian...... Monaco 21 Roed, Victor Ulrik...... Grindsted 9 Eising, Sine Valsted...... Rungsted Kyst 22 Tholstrup, Frederikke Marianne...... Tappernøje 10 Gliese, Gustav Møller...... Vedbæk 23 Tølbøll, Kristoffer Oscar Løck...... Farum 11 Hansen, Chenett Guttesen...... Lundby 24 Zaporowski, Adrian Nikolaj...... Middelfart 12 Hansen, Sofie Danmark...... Solrød Strand 25 Østergaard, Gustav Kirk...... Helsingør 13 Honoré, Amalie...... Haslev 14 Jensen, Amanda Mireille Grønhøj...... Præstø 15 Larsen, Kirstine Kjær...... Ebberup 2X 16 Lech, Clara Mie Moesgaard...... Næstved 1 Andresen, Josephine Boel...... Hellerup 17 Linnet, Jacob...... København 2 Bidsted, Cecilie...... Rude 18 Møller, Sebastian Harleston Eyde...... Monaco 3 Bruun, Felix Emil...... Græsted 19 Nielsen, Fransiska Elisabet Mannerup...... Næstved 4 Bøgh, Josef Peter...... Højbjerg 20 Nissen, Victoria Pontoppidan...... Horsens 5 Galle, Astrid Katrine...... Tappernøje 21 Pedersen, Lasse Kørup...... Næstved 6 Geisler, Lars Christian...... Næstved 22 Saul, Frederik Olai...... Skodsborg 7 Gluud, Rasmus Byskov...... Kina 23 Tribini, Nanna Sejersen...... Kastrup 8 Gnanapragasam, Edwin...... Næstved 9 Hallum, Lone...... Viborg 10 Hansen, Pernille Schjødt...... Faxe 3B 11 illum, Trine...... Karrebæksminde 1 Alnor, Peter...... Køge 12 Jensen, Andreas Alexander...... Ringsted 2 Christensen, Gustav Johan...... Næstved 13 Jørgensen, Andreas Peter...... Stege 3 Duminski, Emily...... Gilleleje 14 Kirkan, Ruken Mane...... Præstø 4 Gasmann, Carl-Johan Frederik...... Næstved 15 Krogh, Johan August...... Næstved 5 Gluud, Sarah Byskov...... Kina 16 Laursen, Andreas Georg Kondrup Stabel...... Sorring 6 Hjorth, Niels Hannibal Erfurt...... Aarhus 17 Lichtenberg, David...... Tisvildeleje 7 Jakobsen, Sofia Fredensborg...... Charlottenlund 18 Petersen, Anna Møller...... Holmegaard 8 Kokotovic, Filip...... Næstved 19 Rasmussen, Andreas Fisker...... Næstved 9 Lindenskov, Isabella Hedegaard...... Rønnede 20 Satchithananthan, Banuja...... Næstved 10 Mitropolskaya, Sofia...... Tappernøje 21 Sjøqvist, Adam...... Hvidovre 11 Olsen, Jacob Bach...... Rønnede 22 Tegner, Christian Pasgaard...... Svendborg 12 Schou, Mikkel Emil Stilling...... Næstved 23 Vind, Josephine Illner...... Næstved 13 Stegmann, Amanda...... Næstved 24 Zethof, Simone Kristine...... Faxe 14 Teisen, Emma Louise Benedicte...... Regstrup 15 Thieme, Olga Alexandrovna...... Odense 16 Ørum, Tilde Frederikke Zwicky...... Lyngby

14 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 E l e v e r i s k o l e å r e t 2 0 1 4 / 2 0 1 5

3IB 6 Dalsgaard, Marius Sebastian Hoelgaard...... Norge 1 Birch, Caroline Eyde...... Monaco 7 Götzsche, Maxine Sophie...... Fredensborg 2 Buhl, Anna Elizabeth Nicholls...... Holland 8 Hollensen, Carl Mathias Søndberg...... København 3 Davidsen, Hannah Tange...... Georgien 9 Håkonsson, Ida-Emilie Hedelund...... Næstved 4 Goss, Emma Louise Storm...... Kenya 10 Jeyaratnam, Ulisa...... Næstved 5 Groot, Gustav...... England 11 Justesen, Joachim Peter Carl-Emil...... Hellerup 6 Hesselholt-Bernier, Vera Guadalupe...... Strandby 12 Lorentsen, Carl Christian Harmsen...... Højbjerg 7 Houman, Josephine Ditlev...... Hellerup 13 Lund, Amalie...... Aalborg 8 Hyldelund, Nicholas Rae...... Rusland 14 Nielsen, William Jøhnk Juel...... Hundested 9 ipland, Jesper Wang...... Næstved 15 Rasmussen, Emma Gemal...... Næstved 10 Jelert, Caroline Amalie...... Polen 16 Tang-Andersen, Frederik...... Højbjerg 11 Jelert, Victoria Catharina...... Polen 17 Thun-Rasmussen, Alexander Daniel...... England 12 Jensen, Oliver Grønbæk...... Kuwait 18 Wassard, Esther Marie...... Vordingborg 13 Lojek, Marcel Lechoslaw...... Holmegaard 14 Lundorff, Niels Eric...... Polen 15 Meynköhn, Paul Jakob...... Tyskland 3X 16 Nugawela-Olsen, Brandon Eric...... Næstved 1 Benson, Christian Suppli...... Tappernøje 17 Nummelin, Kalle Sebastian...... Finland 2 Bring, Frederik Alexander...... Næstved 18 Reith, Christian...... Tyskland 3 Christensen, Frederikke Bornemann...... København 19 Rosev-Nielsen, Jørgen Georg Christian...... København 4 Dahl, Christian Nikolai Hommel...... Karise 20 Uglvig, Maria...... Malaysia 5 Holm, Sofie Mandrup...... Næstved 21 van den Brink, Ilse Maria...... Fredericia 6 Holm, Victoria...... Vedbæk 22 Wagenvoort, Jochem...... Fuglebjerg 7 Johannesen, Gabriella...... Holmegaard 23 Winstrøm, Christoffer Ki...... Spanien 8 Jørgensen, Christian Morten...... Stege 9 Jørgensen, Mie Jedig...... Næstved 10 Larsen, Maja Burrack...... Haslev 3V 11 Laursen, Asger Jung...... Tyskland 1 Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben...... Kværndrup 12 Poulsen, Jonatan Steen...... Frederiksberg 2 Aller, Anna-Sofie...... Karise 13 Rusinowski, Mateusz...... Næstved 3 Andreassen, Louise Sophia Brenøe...... Næstved 14 Sakhat, Maria Emilie Loft...... Sydafrika 4 Busck, Philip Alexander...... Ry 15 Vollertsen, Christian Boël...... Præstø 5 Clausen, Carla Marie...... Monaco 16 Winther, Gregers Levin...... Næstved

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 15 D i m i s s i o n 2 0 1 4 Dimission 2014

Traditionen tro afholdtes dimissionen 2014 Han understregede at der stadig ligger et forberede sig på skuffelser. Det stiller krav til onsdag i den sidste eksamensuge efterfulgt af stort arbejde forude for dimittenderne såvel ens menneskelige kundskaber. Det stiller studenterkørsel om torsdagen og herefter var som for skolen. krav til en, når man som det blev formuleret: det for studenternes vedkommende farvel og ”….. skal forlade det lille velsmurte univers, forhåbentlig på gensyn til Herlufsholm. Alt Frands Brockenhuus-Schack holdt studen- hvor alting sker på klokkeslæt og alle folk var dog ikke som det plejede, da dimissionen tertalen og han hæftede sig også ved de fag- opfører sig forudsigeligt …”. Med andre ord på grund af Helen Hallens ombygning måt- lige resultater og takkede hørere og rektor for var der enighed om, at en meget væsentlig te afholdes i Trolle Hallen, der også viste sig deres indsats. Men først og fremmest lagde del af det, som Herlufsholm kan tilbyde, er som en værdig og funktionel ramme om be- Frands vægt på det gode kammeratskab på det som ikke står i en bog. Ting hvoraf en hel givenheden. skolen. Det kan tilføjes, at netop Frands var del foregår udenfor klasselokalet. At arbejde modtager af Ellipsen, der hvert skoleår ud- med den dagsorden er uden tvivl en udfor- Rektor forestod som sædvanlig uddelingen deles til en værdig discipel, der ifølge stifte- dring, der fortsat vil blive taget op i de kom- af en række legater og holdt sin tale til stu- ren Just Lunnings bestemmelser med hele mende år. denterne. I talen hæftede rektor sig ved de sin holdning og fremtræden lever op til Her- gode resultater, som skolen har åbnet gen- luf Trolles og Birgitte Gøyes ånd. Ellipsen Aftenens talerrække afsluttedes med den al- nem de seneste år. Han gjorde dog også op- uddeltes første gang i forbindelse med jubi- tid veloplagte Christian de Jonquieres, der mærksom på, at en god student er en, der læumsåret 1965. udover latterbrøl kunne tilbyde dimitten- har lært mere end de boglige kundskaber. derne et glas skummende fadøl, hvis de Det er en væsentlig del af arbejdet på Her- Aftenens forældretaler Thomas Harttung er mødte op til Herlovianersamfundets som- lufsholm at forberede eleverne til andre sider selv dimittend fra skolen (79). Han betonede merfrokost i Grøften i Tivoli. af tilværelsen end studenterlivet. Rektor ud- Birgitte Gøyes valgsprog: ”Frygt Gud - Giør trykte sit håb om, at studenterne også havde Ret - og forlad dig ikke på mennesker”. I MHA fået den side med gennem deres skolegang. Harttungs tolkning blev det til, at man skal

16 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 17 Kong Ødipus - Skolekomedie 2G

Når det kommer til Kong Ødipus er udtryk- ket skolekomedie i virkeligheden misvisen- de, da historien om Kong Ødipus er dybt tragisk. En historie om selvopfyldende pro- fetier og helten, der bliver til en tyran. Kort fortalt bliver Kong Ødipus ved sin fødsel spået, at han skal slå sin far ihjel og gifte sig med sin mor. Hans far Kong Laios af The- ben beslutter, at drengen må dø for at for- hindre katastrofen. Barnet overgives til en hyrde, der skal skaffe det bort. Det gør han også, men ikke som forventet, idet han over- giver barnet til en anden hyrde i nabobysta- ten. Da Ødipus vokser op begiver han sig ud i verden for at opklare sin mystiske fortid. På vejen møder han sin far, som han slår ihjel i tvekamp. Da Ødipus når frem til Theben, er scenen sat og det varer ikke længe før den dygtige unge mand bliver en af de ledende mænd i kongedømmet. Han kan nu gifte sig med sin egen mor dronning Iokaste. Da den grumme sandheden går op for Ødipus og Iokaste begår hun selvmord og han stikker sine øjne ud.

18 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 K o n g Ø d i p u s - S k o l e k o m e d i e 2 G

Lørdag den 22. november gav 2G deres bud på Sofokles historie fra oldtidens Grækenland. Her var hele den originale historie med. In- struktørerne Mathilde Olhoff-Ja- kobsen og Klaus Eusebius Jakobsen havde dog taget ordet komedie til sig og tilsat opsætningen flere humo- ristiske elementer. Først og fremmest, var det et elegant dramaturgisk fif, at hele historien undervejs blev dækket af en TV-station med nyhedsankere og ikke mindst udsendte rapportere, der undervejs brød ind med upassende bemærkninger og på- gående spørgsmål. Journalisterne og deres seere ville tydeligvis tættere på og krævede stadig mere blod.

På denne måde sneg nutidens massemedier og allestedsnærværende elektroniske overvågning sig ind i stykket. Vi skal helt tæt på, når Ødipus stikker sine øjne ud. Replikker som: ”Det var dog forfærdeligt” og ”kan du se mere” lyder des- værre alt for genkendelige. Og journalister der sniger sig helt ind i slottet og dermed bliver deltagere i selve tragedien, kan de fleste nok også nikke genkendende til. Samtidig er det tilsynela- dende er for kedeligt for journalisterne, når alting går godt i Theben, så skal vi videre til andre nyheder. Mads Døssing og Sidsel Kræn var overbevisende som Ødipus og Iokaste, men i det hele taget, var der tale om en flot holdpræstation.

Det skal også nævnes, at faget billedkunst havde bidraget til scenografien bla. i form af en imponerende sfinx, der allerede tog imod publikum ude i vestibulen. Var man ikke træt af skulptu- relle indtryk, kunne man herefter lægge vejen forbi skolens afstøbningssamling, der indeholder en statue af selvsamme Sofokles, der er op- havsmand til stykket. Og så var der naturligvis bal bagefter

MHA

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 19 S k o l e k o m e d i e 9 . k l a s s e Skolekomedie 9. klasse

Igen i år imponerende 9. klasse med et flot der først og fremmest bygget op om hoved- show. Temaet for årgangens skolekomedie rollernes prøveforløb frem mod skolens årli- var High School Musical tilsat et Herlufs- ge musical. Det giver i højre grad end i holm tvist. De seneste år har komedien væ- Grease en naturlig anledning til at præsen- ret tilrettelagt sådan, at årgangen har fået af- tere en perlerække af sange. lyst det meste af den traditionelle undervisning i ugen op til komedien. Skole- Trods det korte prøveforløb var det overvæl- gangen har så bestået af det hektiske prøve- dende, hvad eleverne var i stand til at præ- forløb. stere. Det er klart, at meget fokus kom på hovedrolleindehaverne, men man kunne I virkeligheden er High School musical en ikke undgå at lægge mærke til musikernes og pastiche over filmmusikalen Grease. Scenen cheerleadernes entusiasme og koordinerede er sat på en amerikansk High School med indsats. Alt i alt var det tydeligt, at der var klikedannelser, skoleradio og elementer af blevet arbejdet seriøst med tingene. Det klassisk forvekslingskomedie. Der bydes på gjaldt også for lys og lyd samt folk bag kulis- ulykkelig kærlighed, som dog ender lykke- serne. Men alt dette hviler ikke kun på ele- ligt. I form af de to sommerforlovede, der vernes indsats, så tak til lærerne for deres ikke rigtig vil kendes ved hinanden, men al- store ambitiøse og inspirerende arbejde. ligevel får hinanden til sidst. I Grease er det roden og dydsmønsteret i High School Mu- sical ”nørden” og den populære musical En forældrer stjerne. Hele handlingen er som titlen anty- (Navnet er redaktionen bekendt)

20 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 S k o l e k o m e d i e 9 . k l a s s e Skolekomedie 9. klasse

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 21 M u s i c , M u s i c , M u s i c Music, Music, Music Up With People - Koncertbal - Cafe Stjerne Mix

Up With People’s show på Herlufsholm.

Agoraen har i det forgangne skoleår været Torsdag d. 30. oktober kom truppen til til Endelig dannede agoraen rammen om ele- flittigt benyttet til forskellige begivenheder. Herlufsholm Skole. Her optrådte de med et vernes forårskoncert d. 21. marts. Denne Her i blandt flere markante af musikalsk ka- udpluk af deres show ”Voices” for skolens bød på fremragende ørehængere, de efter- rakter. Stiftelsens personale har i anlednin- elever – et show, de selv beskriver som Vi- hånden obligate støjende rocknumre, ”syng- gen af jubilæet overværet en Beatles kabaret. brant, Original, International, Cultural, med” gospel og sart solosang. Her viste For elevernes vedkommende blev agoraen Energetic, Show (hvor forbogstaverne udgør Fransiska Mannerup (3a) og Ilse (3i), hvorfor alvor musikalsk indviet ved at danne showets navn). dan Tim Smith og Ed Sheeran kan leveres i ramme om et show med repræsentanter fra Herlufsholmindpakning dog med behørig organisationen ”Up with people” Up with People er en godgørende organisa- respekt for forlægget, idet de leverede ”Mas- tion for unge mennesker, der rejser rundt og hup af Thinking Out Loud” og ”I’m Not the oplever verden og forskellige kulturer. Up Only one”. with People mener, at det er vigtigt, at læring er noget, der er aktivt og som kan foregå I pausen mellem de to musikalske halvlege både uden- og indenfor klasseværelset. Et bevægede publikum sig rundt på skolen og vigtig element i ”Up with peoples” idemæs- så dramaholdenes opførelser af mindre styk- sige grundlag er mellemfolkelig og kulturel ker. Her var bla. fine præstationer fra 1ayz, forståelse gennem mødet med andre men- der fortolkede Kim Fupz Aakeson. nesker via det fælles sprog, som musikken udgør.I år udgør Næstved, gruppens eneste Men man må ikke glemme, at koncertballet stop i Danmark. Udover at opleve showet fik i virkeligheden er et kunstbal, hvor billed- 8. klasse og 2G mulighed for at tilbringe kunstholdene smukt havde rammet det hele nogle timerne sammen med gruppen, der il- ind med deres kreationer. Som illustration til lustrerede nogle af de mange ting, der skal denne artikel ses Arthur Ipsens fortolkning tages højde for og øves for at kunne sætte et af moderne arkitektur. Så var publikum sat i show op. den rette stemning til det efterfølgende bal. MHA Den næste musikalske begivenhed i agoraen var Cafe Stjerne Mix d. 14. december. Her optrådte flere elever med egne og andres kompositioner. Thomas Carstensen impo- nerede med sit guitarspil. Men i det hele taget, var der tale om flotte præstationer og en Fransiska og Ilse ved forårskoncerten. god stemning.

22 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 M u s i c , M u s i c , M u s i c

Program Koncertbal Første session i Agora Josefine (1z) og Janus (1y): Prayers in C af Lilly Wood Janus (1y): Julia Florida – Barcorola af Augustín Barrios Mangoré Marcus (2p – theatre): Monolog fra Julius Caesar af W. Shakespeare Michala Djurskov (1v): Nightcall af London Grammar Maria (2p – theatre): Monolog fra Goodbye Charles af G. Davis 1b mediefag: Fremvisning af tv-indslag

1 times ”åbent hus” med dramatik og billedkunst: 1ayz drama i Galen 1vx drama i H12-H26 1ayz og 1vx billedkunst i Hylen og gymnasiefløj

Anden session i Agora Thomas (2i) og Børge (2a): Miles Away af Memphis May Fire Fransiska (3a) og Ilse (3i): Mashup af Thinking Out Loud af Ed Sheeran og I’m Not the Only One af Sam Smith Cafe Stjerne Mix i Agoraen. 1ayz musik: Let Me Entertain You af Robbie Williams 1b mediefag: Fremvisning af tv-indslag

Arthur Ipsen og Mads Eisings forslag Signe Hjejle Jensen, Emil Mejer til en tilbygning til Herlufsholm. og Frederik Knudsens forslag.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 23 Jubilæumsinterview

Interview med Benedikte Sommer Student 2010 Ved Ingrid Sinding

Benedikte Sommer, stud.theol., ansat som kirketjener ved Vor Frue Kirke i København, deltager i menighedsrådsmøderne samme sted og ”Der var og er et sammenhold og et fællesskab er bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for Herlovianersamfundet. uden lige, og en omgangsform og –tone, der lå meget langt fra kritikeres skeptiske briller, som så fascisme og ensretning. Måske er der Jeg havde det som blommen i et æg om det drømmebillede, hun altid havde haft en lillebitte flig af deres sandhed i ekstreme Jeg havde aftalt interview med Benedikte om skolen. Ganske vist gik storebroderen tilfælde”, siger Benedikte, ”men jeg havde det en dejlig aprildag. Og hvem kommer Benjamin allerede på skolen, men ”han som blommen i et æg, omgivet af venner, lærere storsmilende hoppende lige ind i favnen var jo en dreng, og det er en helt anden sag”. og skønne omgivelser. Intet kunne have passet på sin gamle tysk- og billedkunstlærer – ja, Benedikte havde fra besøg med sin mor hos mig bedre. Langt over halvdelen af os havde naturligvis, Benedikte :-) broderen forelsket sig i skolen og glædede sig selv valgt at være her. Folk har den opfattelse, at vanvittigt til at starte i 1g - men var dog en vi bare er blevet læsset af. Tværtimod – vi ville Egentlig havde jeg ikke fabrikeret deciderede smule bekymret for, om Herlufsholm kunne Herlufsholm”. spørgsmål, idet jeg tænkte, at Benedikte leve op til hendes meget høje forventninger sikkert selv havde så meget på hjerte, at og måske – set i bagklogskabens lys – noget Uniformen er et samlende element det nok skulle gå. Og det gjorde det! For urealistiske og umodne forestillinger. Så Uniformen ser Benedikte som et samlende Benedikte startede helt naturligt med at hvordan vurderer Benedikte dette sit møde element. ”Vi har den jo ikke på for at være fortælle om sin skolestart på Herlufsholm og med Herlufsholm? fornemme, snarere det modsatte. Her er intet mærketøj, ingen forskelle. Og vi havde alle det samme antal kvadratmeter at boltre os på. Den samme skal, det samme ydre – men med hver vores personlighed”. Hvis man skulle skille sig ud, var det personlighedsmæssigt. ”Dette er mere sundt”, siger Benedikte, ”man kan og skal have status på det, man siger og det, man gør. Statussymboler var vi frataget for, og det er meget smukt. Og det er jo sådan, det skal være”.

Benedikte var del af en verden og en omgangskreds på skolen, hvor der var kamp om de gode karakterer. For disse piger var det et must at være karrierebevidste – men kun på den gode måde, man kappedes i al venskabelighed. Benedikte beskriver også sin tid på skolen som at være del af et minisamfund, hvor der var en kontinuitet, der gav mening. ”På et almindeligt gymnasium er ens liv nok mere fragmenteret, opdelt i hjemmebase, familie, venner fra sport og fritid og gymnasieklassen, men på Herlufsholm hænger alt sammen. Hele ugen var man omgivet af de samme mennesker 24 Benedikte ved dimissionen 2010 timer i døgnet, og man kunne huske ansigterne på 600 mennesker. Det tætte samliv i kostskolen

24 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 J u b i l æ u m s i n d e r v i e w : B e n e d ik t e s o m m e r - S t u d e n t 2 0 1 0

behøvede ikke at betyde, at man ikke kunne håber at vågne op en morgen, have en holdning få nye venner, vi var hverken fastlåste eller og begynde at råbe igen”. ”indædte”. Jeg sidder i bestyrelsen for Herlovianer Man er nødt til at tilpasse sig samfundet, fordi min gamle skole har den En af de ting, Benedikte især husker, er den allerstørste affektionsværdi for mig. Jeg måde, hvorpå enebørn ændrede opførsel. forsøger at hænge på og engagere mig i dette ”Enebørn, som er vant til at få deres vilje, falder minisamfund, som jeg gerne vil være med til på plads her. De ændrer sig, opdager, at dårlig, at præge. En af de ting, jeg ønsker bevaret rethaverisk og egoistisk opførsel simpelthen på Herlufsholm er den faglige ballast, den ikke duer her. De vil og bør komme ind i en store viden og den personlige udvikling. Jeg positiv udvikling, ellers falder de igennem. De har i min egen skoletid nydt meget godt af finder ud af, hvordan man skal være sammen, professionelle undervisere, som gav mig noget og må erkende, at vil man have gode venner, at kæmpe for. Jeg havde lyst til at smage på lidt må man opføre sig ordentligt. Man bliver nødt forskelligt, jeg var en ret almindelig pige, da jeg til at være sød og imødekommende, man skal kom til Herlufsholm uden de store lidenskaber. jo leve med de her mennesker hele tiden – de Her blev jeg bombarderet med muligheder for er rundt om dig. Man kan ikke løbe fra de at udforske og udfordre mine kompetencer. Jeg problemer, man selv har skabt, man bliver Benedikte prædiker i Vor Frue Kirke følte, at jeg blev tilskyndet til at arbejde med konfronteret og må indse sine fejl. Ellers skal mig selv, nogle så, hvad jeg var god til, og så fik man helt væk fra systemet – væk fra venner, jeg lyst til at arbejde med disse muligheder. Det lærere, sovesal, sovesalsforældre. Herigennem er meget givende at forsøge at gøre sig gældende, tvinges man nærmest til at forstå skønheden på teologistudiet fundet nye åndsfæller, andre at prøve tingene af – at turde fejle, og turde ved fællesskabet”. nørder. Det giver meget at have dybe samtaler skeje ud – og så blive favnet og opmuntret til med åndsfæller, præcis som jeg i sin tid på at gå videre. Jeg har lært i forhold til andre, Benedikte fortæller, hvordan det kan være Herlufsholm havde det med mine veninder på at man er personligt ansvarlig for, at ens liv svært at være væk fra Herlufsholm og sovesalen. Teologistudiet appellerer til alle mine kører. På Herlufsholm bliver man opdraget til Herluf-omgangskredsen. En situation, sanser, og det kombinerer mange af de fag, selv at vise ansvar – lærerne puffer til en på en alle Herlovianere befinder sig i efter endt jeg gik og drømte om at læse på universitetet. meget professionel måde. Her var ingen kære studentereksamen. ”Man vokser jo på en Og så lægger det op til et job, præsteembedet, mor at græde ud hos – der var den lærer, der måde ind i hinanden på sovesalen, man er som jeg synes, passer godt til mit temperament. havde påpeget ens fejl – og man måtte indse, nærmest i familie. Det er som at få nye søskende Det er faktisk mærkeligt at blive optaget at man selv var ansvarlig. Men der var hele eller familiemedlemmer, dette fælleskab. af og i en anden verden, men jeg er glad for tiden hjælp og vejledning at få, man blev ikke Det er faktisk et ægteskabslignende forhold, det. Man behøver jo ikke give slip på gamle ladt i stikken. Man har jo ikke sine forældre idet man kender hinandens svagheder og venner, blot fordi nye kommer til”, slutter som kostelev, man må hælde sit hoved mod sine dårlige sider, ser hinanden morgengrimme og Benedikte. Efter en tænkepause siger hun lærere. På skolen sker der en elevopdragelse på forkølede. Det er ikke som i andre forhold, at så: ”Jeg har altid haft en mening om alting. godt og ondt, hvilket betyder, at mange af os er man kun ses, når man er lækker og i hopla. Men især på Herluf begyndte jeg at udvikle nødt til at have nogle voksne at se op til og tale Alle mine hjerteveninder er fra Herlufsholm. stærke holdninger og så enhver lejlighed til at med. Ikke alle ser vigtigheden af dette, hvilket En Herlovianers bedste venner er dem fra debattere som kærkommen. Disse holdninger, er en skam. Jeg har eksempler på elever, som var Herlufsholm”. som virkede så sande i mine gymnasieår, kan med til at opbygge en fremmedgørelse af lærere jeg, nu fra afstand, godt se, måske bærer præg og sovesalslærere. Nogle havde den holdning, at Jeg lyder som en, der er blevet af, at jeg gik på en gammel, traditionsbunden en lærer ikke er et menneske, man kan blive betalt for at tale godt om skolen... skole, midt ude i en skov”! Her ler Benedikte venner med, de skal bare komme med lærdom. ”På mit første studium (Kunsthistorie, red.) var og fortsætter: Så lad os bare sige, at jeg har Jeg tænker tilbage på kontakten til mine lærere jeg dårlig til at få nye kontakter. Jeg ville kun modificeret de holdninger – og jeg er ved at med glæde og taknemmelighed, og i dag har være sammen med mine venner og veninder ændre andre. Jeg er ved at udvikle mig – meget det f.eks. været dejligt at hilse på flere af disse fra Herlufsholm, og det var et problem, nu er er blevet banket løs. Jeg browser verden for det dygtige og søde mennesker”. jeg blevet klogere. Jeg har åbnet mig for nye gode argument. Der er mange kloge drenge på muligheder – nu er jeg bevidst om, at jeg skal teologistudiet, og jeg er stor fan af mændene Bendikte slutter med et stort smil ”Jeg ved lukke nye mennesker ind. I det hele taget føler på teologi (og ikke kun fordi de er mænd). I godt, at jeg lyder som en, der bliver betalt for jeg mig draget af lukkede samfund, f.eks. det kirken taler jeg med de ældre autoriteter, som at tale godt om Herlufsholm, men jeg prøver at have en fælles, nørdet interesse, som i hvert har større erfaring, og jeg lytter mere, end jeg at dysse det lidt ned og lægge bånd på mig selv, fald teologistudiet byder på. I et lukket system ytrer mig. Jeg tager ikke alt ukritisk ind, men selvom det kan være svært. Jeg er jo så glad for har man det trygt – en luksus i buret. Jeg har prøver at samle empiri til enhver holdning. Jeg skolen”.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 25 Fra samlingerne

En fortælling fra skolens naturhistoriske samling Af Christian Videnkjær

Når man går på opdagelse i skolens over 200 orangutang for nu blot at nævne nogle af de gen eller i et af skabene. Og dog – for går år gamle naturhistoriske samling, falder øj- mest spektakulære dyr i samlingen. Det er man til insekternes verden (entomologien), nene ofte på de mange eksotiske dyr, hvis tiden ikke til længere! I de sidste godt 40 år er der adskillige arter, vi ikke har i samlin- naturlige levesteder ligger langt fra Dan- er mange af dyrene optaget på Washington- gen. Ikke underligt, da denne dyregruppe er mark. En hel del af dem er tilknyttet tropi- konventionen eller Bern-konventionen, da den mest artsrige af alle dyregrupper med ske og subtropiske egne, hvor klimaet er de er udryddelsestruede eller i stærk tilbage- næsten en million beskrevne arter. Nøjes vi varmere end herhjemme og fauna og flora gang. Konventionernes formål er på forske- blot med at se på dagsommerfuglene, der er derfor også forskellig. Gennem tiderne er de lig vis at beskæftige sig med bevarelse af tru- en ”lille” gruppe indenfor lepidopterologien, prægtige eksemplarer kommet til skolens ede dyre- og plantearter. og qua deres farverigdom og ynde ofte er de museum enten ved opkøb af andre samlin- mest opsigtsvækkende, er tallet nede på ca. ger eller som gave fra tidligere elever på sko- Men hvad så med de arter, der ikke er true- 18.000 kendte arter på verdensplan. Af dem len - ofte i forbindelse med skolens fødsels- de? Kunne de ikke finde vej til samlingen? er de fleste ganske almindelige i de geografi- dage eller jubilæer. Jeg tror nu næppe, vi skal Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men her ske områder og klimazoner, hvor de hører forvente en gammelherlovianer troppe op på er samlingen allerede rigt repræsenteret, og hjemme. Danmark har til gengæld kun godt jubilæumsdagen d. 23. maj og overrække der vil ikke være mange almindeligheder, der 60 arter, der enten er fastboende eller på gæ- rektor en udstoppet elefant, næsehorn eller ikke for længst har fundet sin plads på væg- stevisit hen over sommeren, så man skulle

Tre af de mere eksotiske arter, som man kan støde på i den naturhistoriske samling. Foto: Christian Videnkjær

26 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 E n f o r t æ l l i n g f r a s k o l e n s n a t u r hi s t o r i s k e s a m l i n g

ikke tro, at vi kunne være leveringsdygtige med nye arter til vores omfattende europæi- ske dagsommerfuglesamling, der som skolens seneste investering kom til i 2005. Og slet ikke da Danmark igennem mange år er blevet fattigere og fattigere på antallet af arter som følge af manglende velegnede levesteder. Men her kommer klimaforandrin- gerne og den globale opvarmning os til gavn, hvor absurd det end måtte lyde taget i betragtning af de årlige klimakonferencer og regelmæssige dommedagsprofetier, vi ofte bliver konfronteret med i diverse medier. En potentiel ny art til samlingen

De seneste år har gennemsnitstemperaturen i Danmark været stigende, og det har bety- Adjunkt Jens Bager underviser i samlingerne og deres anvendelse. det, at nogle arter, hvis nordlige grænse før har ligget i Mellem- eller Nordøsteuropa op til Østersøgrænsen, nu har etableret sig i mod en invasion af Østlig takvinge, som plarer, som er set fouragere i den danske for- Danmark som (midlertidig) fastboende. blev set i hundredevis trække henover lan- årssol. Inden længe er æggene lagt og i løbet Flere af disse er repræsenteret i samlingen, det. Og med flere hundrede observeret kan af maj-juni æder larverne sig store og fede, men en enkelt mangler. Det drejer sig om det reelle indflyvningsantal have været mere hvor de undervejs skifter hud 4-5 gange, Østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas), end hundrede gange større. Spørgsmålet var hver gang ”bukserne strammer”, inden de er der lidt ligner en stor udgave af vores natio- nu om sommerfuglen kunne overvinstre og klar til forpupning omkring Sankt Hans. Så nalsommerfugl Nældens takvinge (Aglais overleve det danske klima. Østlig takvinge om alt går vel ses den nye generation på vin- urticae). Op til 2003 var der kun kendt 8 overvintrer som voksen sommerfugl i hule gerne blandt de nyklækkede studenter og eksemplarer fra Danmark, hvoraf de 7 stam- træer, brændestabler og -skurer samt spræk- studiner. mer fra Bornholm. De efterfølgende 10 år er ker i vægge eller lignende og parrer sig først i 14 eksemplarer af arten observeret enkeltvis forårsmånederne, hvor æggene lægges på pil, Skulle vejen derfor falde forbi museet, så kig og meldt fra forskellige egnsdele af landet. I asp, elm og andre løvtræer. I skrivende stund ind og se om samlingen er blevet en art rig sommeren 2014 oplevede Danmark deri- er der i foråret 2015 meldt adskillige eksem- ere. Vel mødt!

I naturen kræver det lidt træning at kende forskel på de to arter. På billedet til venstre ses Østlig takvinge siddende på den bare jord i gang med at suge mineraler og salte i sig, mens Nældens takvinge til højre har valgt at stikke snablen i en forårsblomst for at indtage den sødlige nektar. Foto: Martin Bjerg.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 27 L e a r n i n g C u r v e s – W o r ki n g w i t h t h e P r e - E x t e n d e d E s s a y Learning Curves Working with the Pre-Extended Essay

The atmosphere of Skygning during week seen pairs discussing character development, to give you a taste of the level of academic nineteen was different than usual – the ninth a group discussion of the psychological sta- expectation, the guide alone is a 192 page grade hallway was quiet and deserted; devo- ges of adolescence, and feed-back partners publication. Without going into too much id of its usual hustle and bustle while the quietly reading each other’s texts. This was detail, it should suffice to say that this is not ninth graders took their written exams. That the week that our ninth grade pre-IB stu- just an assignment. It is an assignment that is, except for 9.1P the international class. If dents encountered a somewhat simplified prepares young minds for the level of inde- you had peeked into our doorway you would version of the extended essay. pendent thinking, critical research and syn- have seen eight students in animated discus- thesis of personal thought with academic sions with books in hand, avidly trying to In their final year of the IB system, students support that they will encounter in their fu- prove their points by finding quotes that are asked to write an extended essay. This is ture higher studies. supported their arguments. You might have a mandatory, four thousand word essay and

28 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 L e a r n i n g C u r v e s – W o r ki n g w i t h t h e P r e - E x t e n d e d E s s a y

As part of our bridge-building work here at task. Recognising the breadth and comple- on English language skills, essay writing and Herlufsholm, myself and Paul Lamb have xity of the task, and the associated grading literature as a starting point. Our hope is worked closely these last two years to create criteria for the IB, we have modified the task that this type of bridge building effort will a common approach to guiding our stu- for 1p and 2p so they can gain fluency in help students to both better understand the dents, a common grading rubric and com- analytical essay writing skills, formulating task they have been set and walk them mon expectations that we have for the pre- research questions and comprehension of through the process several times before they extended essay. Our hope is that our mini the criteria so the formal requirements of an are asked to produce the work independent- essay of two thousand words, and in the academic essay can be met. Our experience ly. When asked about this work, Paul added, ninth grade, a topic thesis that was chosen working together has energized Brenda and “For me personally, the major highlight, be- for them, will help students to better under- myself giving us greater insight into the de- sides the in-depth curriculum discussions stand the requirements of such an essay. velopmental level of students over the four with Brenda, is visiting 1p where I am When asked to expound on this topic, Paul year period from the junior school and flooded with questions and am able to help added, “Brenda and I started working more through completion of the IB. them contextualize the skills they are develo- closely with planning for the preliminary ping in year 9 by giving them a road map of Extended Essay tasks in the 1p and and 2p The process has benefited us not only with what they are heading into.” class over 2014 in order to focus more on and understanding of the students but also building the necessary skills for students to with insight into pedagogical methodologies When asked about her experience this year tackle the IB’s Extended Essay. Modelled af- across the levels.” with the pre-extended essay, Francesca Hen- ter a university research essay the IB’s Exten- riksen, a student who came to us from ded Essay is an extremely complex task. Ad- This year in 9.1P the students are writing a France, said, “I think that it’s been intere- ded to that the parameters for supervision pre-extended essay that centers around the sting because I didn’t know what to expect are highly regulated so that the IB teachers theme of individuality in the novel, Dead from it. I didn’t know if it was going to be are limited in the assistance they can give. Poets Society; individuality expressed via hard or easy and now I know what steps I They are to guide the students in their selec- character development and selected poetry. need to go through and what to expect at the tion of subject, research question and then Odin Schubert-Rasmussen, one of the Ame- end of the tunnel so to speak. I think that it’s through the production process with an ab- rican students in 9.1P, says that, “It was a becoming clearer and clearer. For example, solute maximum of five hours to assist the good topic to start the pre-extended essay when we analyzed each poem individually students. Included within the five hours is work on because we read it and watched the and looked at almost every single word and reading of drafts and giving feedback. With movie as a class. If we all were working on why the writer chose to put it there.” these restraints it is clear the IB students are different topics then it’s harder for the tea- pretty much on their own and a high degree cher to lead all of us and you have to work of learner autonomy is embedded in the alone.” We have chosen to focus primarily Brenda Petersen & Paul Lamb

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 29 H v o r f o r D u k e O f E d i n b u r g h ?

Hvorfor Duke Of Edinburgh?

Jeg startede på Herlufsholm Kostskole i 8. Da jeg bestemte mig for at starte på Duke Jeg husker tydeligt min første Duke Of klasse og blev efter et par måneder introdu- Of Edinburgh, gjorde jeg det kun for at Edinburgh-ekspedition, som var en vandre- ceret til det dengang ikke så omtalte Duke opnå respekt fra skolens og mine forældres tur fra Herlufsholm til Tystrup-Bavelse-søer- Of Edinburgh-program. Jeg var dengang en side, men det skulle hurtigt ændre sig til mene. Jeg havde haft problemer med at finde en selvcentreret elev, der kun var fokuseret på at get mere. Jeg er et naturmenneske og går gruppe, da mange af de elever, der havde socialisere med den ”ikke-eksisterende” in- meget på jagt, derfor blev jeg hurtigt fanget meldt sig til turen, ikke brød sig specielt me- derkreds på Herluf. Dengang var jeg en elev af Duke Of Edinburgh, og det er svært at get om mig. Jeg var så heldig at komme på et med markant anderledes værdier end de forklare, hvor stor en betydning det har haft hold, og da vi kom ud på turen, og vejret værdier og normer, som ligger dybt i Her- for mig. Jeg kunne skrive lange bøger om ændrede sig fra bragende solskin til regn og lufsholms rødder. De værdier, som Herluf alle de fantastiske ting, jeg har oplevet på torden, kom det som en øjenåbner. Det var Trolle og Begitte Gøye for mange år siden i Duke-turene, og om den glæde, man får, når der, jeg oplevede det sammenhold, man får stor grad udviste. man kan guide de yngre elever i stallen. ved at deltage i Duke Of Edinburgh.

I 8. klasse mente jeg, at Duke Of Edinburgh Vi var midt ude på landet, og regnen silede var en anelse nørdet, og jeg ville ikke tabe ned, mens tordenen buldrede bag os. Piger- status på at melde mig til noget, som de anne i vores gruppe var bange, og vi havde 4 dre så ned på. Generelt var jeg enormt op- kilometer til vores lejrplads. Det er i disse mærksom på, hvad de andre diple syntes og ”ekstreme” situationer, at man bliver nødt til mente om mig,. Det resulterede i, at jeg ikke at gå sammen som en gruppe i stedet for at behandlede alle elever lige godt. Det er no- kun lytte til sig selv. For hvis man lytter til get, jeg skammer mig over, og indtil midten andre, kan man komme langt i livet. Da vi af 9 klasse tog jeg afstand fra de regler og stod der med 4 kilometer til lejrpladsen, værdisæt, som Herlufsholm bygger på. med våde sko og tunge tasker, havde vi nogen, der kunne læse et landkort, andre, der Jeg havde et generelt attitudeproblem. Jeg kunne holde stemningen oppe, en, der hav- kom fra en helt anderledes skole og havde en de et ekstra regnslag, og alt i alt udviste vi omgangskreds, som foretrak arrogance og udholdenhed og samarbejde. Hvis det ikke konkurrence, frem for venlighed og toleran- var for de andre i gruppenm ville jeg ikke ce. Derfor blev jeg en egoistisk person, som kunne have fundet vej på bronzeturen, og gjorde de ting, der gjorde mest gavn for mig den tur lærte mig, at det at være en ”team- selv. Der var ingen, der skulle tro, at de var player” kan være bedre end en ”solokører”. bedre eller hårdere end mig. Hvis jeg selv Jeg husker tydeligt følelsen af at komme skal beskrive det, var det en cocktail af vin- frem. Vi slog vores lejr op, helt nede ved van- dermentalitet, arrogance og en tilgang til, at det, så da vi gik i seng, kunne vi høre bøl- der ikke var nogen, der skulle fortælle mig, gerne ved flodkanten, mens vi alle lå tæt for at de var bedre end mig, for det var de nem- at holde varmen. Man får lov til at opleve lig ikke. Men denne type person passer ikke den del af naturen, som ikke kan købes for ind på Herlufsholm. penge. Jeg nød hvert eneste øjeblik, vi så

30 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 flotte kirker, broer og specielt det berigende havde stået ned i stænger hele dagen. Vi dyreliv, som de omkringliggende omgivelser havde alle tre godt udstyr og var iklædt prak- langs ruten byder på. Jeg husker, at da jeg tisk jagttøj til anledningen. Men da de andre kom hjem fra turen, fortalte jeg med glæde i 2 timer efter ankom, havde vi styr på alle stemmen om alle mine oplevelser og erin- vores ting, modsat de andre, som var trætte dringer fra turen. Og andre måtte til sidst sultne og meget kolde. I den situation var konkludere, at ”det der Duke Of Edinburgh det fedt for os at kunne vise overskud, i form egentlig lød ret fedt”. Efter bronzeturen gik at hjælpe dem med at sætte deres camp op Duke fra at være et valg, jeg havde taget for og kunne låne en trøje og lidt mad væk. at opnå status, til et valg taget af ren og skær interesse. Da jeg havde færdiggjort bronze Da jeg var på bronze-tur, var der folk, der og modtaget mit emblem i kirken, havde jeg hjalp mig, og her var det fedt at give lidt til- lyst til at løfte mine hænder i vejret og skrige bage. Hvis det ikke var for vores hjælp, hav- af glæde for de oplevelser, Duke Of Edin- de de måske ikke klaret hele turen. Proble- burgh havde givet mig. met med turen var, at folk sad to og to i kanoerne, og på grund af regnvejret og det, Da jeg startede på sølv, nød jeg glæden i at vi skulle sejle mod strømmen, var der sporten, glæden i at hjælpe andre folk i form mange af pigerne, der ikke kunne følge med. af min service og udfordringen i at udfolde Derfor var det fedt at kunne stå sammen mine evner. Men da det kom til sølv-ekspe- som en gruppe og sejle over målstregen sam- ditionen stødte min bror og jeg på proble- men, uden at der var nogen, der sprang fra. mer. Vi havde begge Det, at man kunne vise lærerne, at man kan andet end at blære sig, er en super følelse og stadig en anderledes og til tider nedladende noget, jeg aldrig glemmer. attitude over for turlederne, hvilket resulterede i, at vi blev meddelt, at vi ikke kunne Jeg synes, at Duke of Edinburgh har været deltage i turen. Det blev vi selvfølgelig med til at ændre min attitude og generelle enormt frustrerede og sure over, hvilket slet holdning til andre mennesker. Jeg har lært at ikke hjalp på vores ønske om at få lov til at anderkende vigtigheden i at kunne arbejde deltage i sølv-ekspeditionen. Men da vi efter sammen med andre mennesker, selvom det et par undskyldninger og samtaler fik lov til måske ikke er nogen, man normalt arbejder at deltage, blev vi enormt glade. På denne sammen med. Dette sammenhold vil gavne tur skulle Josef, Gustav og jeg sejle fra den mig i Livgarden, og når jeg skal ud i det dan- ene ende af Susåen til den anden. Vi havde ske erhvervsliv, hvor samarbejde og tolerance købt proviant i form af 12 marcipanroula- er nøglen til succes. Den bedste følelse er, der, 10 energidrikke og cupnudler ad libi- når man hjælper andre, for den glæde og tum. Ikke den bedste og mest næringsrige taknemlighed, de udviser, er nok den bedste kost, men det er tre raske drenge som os gave, man kunne ønske sig. Jeg er helt vildt fuldstændig ligeglade med. Glæden ved den- glad for at gå på en skole, hvor ne tur var for mig først og fremmest at få lov til at sejle til Tystrup-Bavelse i stedet for at Duke Of Edinburgh er en mulighed. gå. Denne gang fik vi lov til at se nærmere på Jeg glæder mig til at deltage i guld-turen og alt det liv, der er langs Susåen. Vi så og foto- tage dens udfordringer op. graferede alt fra toppede skalleslugere til Canada-gæs. Da vi kom frem til første lejr- sted, var vi 2 timer foran de andre, og det William Østergaard 2.a

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 31 J u b i l æ u m s f r i m æ r k e Jubilæumsfrimærke

Fredag d. 13. marts fik Herlufsholm sit eget Frimærker skal have en historie, og Her- Redaktionen af ”Kontakt” kan afsløre, at fri- frimærke i anledning af 450 års jubilæet d. lufsholms nye frimærke fortæller historien mærket for så vidt har været undervejs siden 23. maj i år. om den gamle skole, der kan fejre sin 450 1965, hvor man også havde planer om udste- års fødselsdag i år. Derfor er bygningerne delse af et Herlufsholmfrimærke. Den i sko- Dagen blev markeret på festlig vis i skolens på frimærket også de ældste af skolens lens arkiv bevarede Korrespondance med det festsal, hvor forstander Jens Moberg tog bygninger – de gamle klosterbygninger, daværende Post og Telegrafvæsen afslører, at imod de elever og gæster, der var mødt op til hvoraf dele stammer tilbage fra dengang planerne kuldsejlede, idet der allerede var receptionen i anledningen af frimærkets of- Herlufsholm hed Skovkloster og husede planlagt et frimærke i anledning af Den Inter- fentliggørelse. munke i stedet for elever. Våbenskjoldets nationale Telekommunikationsunions 100 ibskaller står for lærdom og visdom. De års jubilæum d. 17. maj 1965. Etaten mente Inden frimærket blev afsløret forklarede De- knytter samtidig forbindelsen til Gøye- ikke, at der burde udstedes to jubilæumsfri- signchef fra Post Danmark Frimærker Mar- slægten og dermed den ene af Herlufs- mærker med så kort mellemrum og Herlufs- tin Pingel, hvordan et frimærke bliver til. holms to grundlæggere Birgitte Gøye. holmfrimærket måtte derfor vente i 50 år. Han forklarede blandt andet, at frimærkerne Samtidig er begge skolens grundlæggere Hvorfor man ikke som i år valgte at lade fri- ofte var baseret på et foto eller et maleri, men afbilledet, sådan som vi kender dem fra mærket komme på en anden dag end selve at de derefter blev tegnet op og forsimplet træskulpturen i parken. jubilæumsdagen, vidner historie ikke om. for at ”gøre noget stort til noget småt”.

32 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 J u b i l æ u m s f r i m æ r k e

I forbindelse med offentliggørelsen af jubi- læumsfrimærket fik 6. og 7. klasse mulighed for at give deres egne bud på et frimærke. Der var mange gode forslag, og flere af dem kom tæt på Post Danmarks endelige resultat. Der blev tegnet ibskaller og trolde fra skolens våbenskjold, bygninger, grønne områ- der, sport, bøger samt naturligvis Herluf Trolle og Birgitte Gøye.

Elevernes forslag tog Designchef Martin Pingel med tilbage til Post Danmark, hvor designerne vil kigge dem igennem og kåre tre vindere.

Frimærket produceres kun i ca. 50.000 eksemplarer og kan købes frem til d. 31. december 2015 eller så længe lager haves.

MHA

Frimærket der kom i vejen Markeringen af Den Internationale TeleKommunikationsunions 100 års jubilæum 17. maj 1965 betød, at Herlufsholm måtte vente 50 år på sit jubilæumsfrimærke.

Herlufsholms jubilæumsfrimærke 2015

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 33 Fra samlingerne

Oldsagssamlingen på Herlufsholm Skole

Af Sanne Munk Laursen

Herlufsholm Skole ejer flere unikke samlin- om, at skolen kunne forvente at overtage stander ved Herlufsholm Skole og Gods, ger, heriblandt Oldsagssamlingen, som blev hele hans samling på et senere tidspunkt, den navnkundige C.C. Hall, besluttede der- erhvervet for næsten 160 år siden. Mange af samt eventuelle nyerhvervelser, hvis man op- for, at samlingen skulle flyttes over til Pillesa- de store, private oldsagssamlinger, der blev stillede genstandene samlet på skolen. Det len i Klosterbygningen i seks dertil indrette- etableret op gennem 1800-tallet, var udtryk blev de på lærerværelset, der lå ovre i Skole- de montrer. Hall ønskede at bibringe for datidens stigende interesse for folkekul- bygningen, og herefter gik dette lokale i dag- samlingen et mere videnskabeligt tilsnit, og tur og historie og en vigtig komponent i lig tale under navnet Stenstuen. derfor blev arkæolog Vilhelm Boye ansat til etableringen af fortællingen om Danmark at katalogisere og genopstille den efter C. J. som nation. Skolen kunne i sin tid modtage Mellem 1858 og 1873 var der flere forskel- Thomsens treperiodesystem (sten-, bronze- genstandene, da der endnu ikke var et etab- lige givere af både enkeltgenstande og min- og jernalder). Da genstande fra bronzealde- leret museumsvæsen, og arkæologiske gen- dre samlinger. I 1859 forærede proprietær ren var underrepræsenteret i samlingen, blev stande derfor kunne flyde frit mellem arkæo- Staun til Englerup 35 genstande, og i 1867 der også truffet beslutning om, at Boye skul- logiinteresserede instanser. overdragede forpagter Ph. Borries på Søholm le lede en udgravning af en højgruppe, kal- 50 genstande til skolen. Ofte var der gamle det Aalestokhøjene ved Grimstrup. Fra den Selv kongen, Frederik d. VII (1808 – 1863), elever mellem velgørerne, hvilket er lidt af en 17. til den 22. september 1874 foretog Boye deltog ved flere udgravninger af gravhøje tradition for Herlufsholm Skole. Her skal derfor en systematisk undersøgelse af den rundt omkring i landet, og da skolen i 1858 eksempelvis nævnes discipel Grauer, der do- midterste af de i alt tre høje. Genstandene modtog over 200 genstande fra kammerråd nerede otte genstande, som han selv havde fra udgravningen blev i øvrigt dokumenteret Herman Bang til Mogenstrup Mølle og Kro, fundet ved Lønnede Skov. af skolens tegnelærer, R. Bertelsen, og står blev det starten til den samling, der i dag er stadig udstillet i den nuværende opstilling. opstillet under Helenhallen. Videnskabelige undersøgelser Med udgravningen af Aalestokhøjen kom og opstillingen i Pillesalen Herlufsholms Oldsagssamling i besiddelse af Den første skolesamling i Stenstuen I 1873 overdrog kammerråd H. Bang resten et, ud fra datidens normer, veldokumenteret Da den arkæologiinteresserede Bang done- af sin store samling til skolen, der således og videnskabeligt bearbejdet fund fra lokal- rede de første genstande, var det med et løfte kom til at tælle over 1000 genstande. For- området.

34 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 O l d s a g s s a m l i n g e n p å H e r l u f s h o l m S k o l e

stand, han paa mange Maader ydede mig Ferdinand, med deltagelse af skolens elever. ved Undersøgelsen af Gravhøiene ved Peder- Lektor Ferdinand, eller ”Nærten” som han strup”. (V. Boye, 1866, s. 216) også blev kaldt af sine elever, var ansvarlig for de Naturhistoriske Samlinger ved skolen. I lyset af ovenstående må man sige, at valget af Boye var oplagt, da C.C. Hall besluttede, I 1935 blev det besluttet, på initiativ af lek- at skolens oldsagssamling skulle katalogise- tor Ferdinand og skolens rektor, J. O. Friis- res og genopstilles. Hansen, at Oldsagssamlingen endnu en gang skulle flytte fra Pillesalen i Klosterbyg- I 1875 udgav Bangs Bogtrykkeri i Næstved ningen og genopstilles i Bibliotekets midter- et lille særtryk af Herlufsholm lærde Skoles gang i to specialbyggede montre. Nogen- Indbydelsesskrift, hvor Vilhelm Boye be- lunde samtidig blev den sidste store donation Vilhelm Boye skrev samlingens historik, undersøgelsen ved af genstande fra en privatsamling indlemmet Grimstrup samt hvilke tidsperioder, der var i Herlufsholms Oldsagssamling, da den ny- Vilhelm Boye var ikke ukendt med Næstved repræsenteret i samlingen, og i slutningen af ligt afdøde forstander, lensbaron Hans Ro- og omegns arkæologiske beskaffenhed. Han 1890erne var katalogiseringen tilendebragt. senkrantz testamenterede sin samling, Ro- havde allerede foretaget udgravninger i senholm Samlingen, til skolen. Derved kom Kjøng sogn i 1863 og i 1865 ved Pederstrup Lektor Johannes Ferdinands skolen i besiddelse af en stor samling kera- for det daværende Kgl. Direktorat for Anti- udgravninger mik fra romersk jernalder. quariske Mindemærker. Desuden havde han Hvad der videre skete med Herlufsholm foretaget en undersøgelse af den velbevarede Skoles Oldsagssamling de næste 30 år forta- Det blev J. Troels-Smith, der stod for genop- Stejlehøj eller Steilebanken ved Myrup i Ve- ber sig lidt i tåger. Nye tilkomne genstande stillingen af Oldsagssamlingen fra 1935 – ster Egesborg sogn. Den sidste undersøgelse blev stadig registreret i skolens årsskrift un- 1941, og lektor Ferdinand, der forestod un- skete på foranledning af den selvsamme der betegnelsen ”gaver til den naturhistori- dersøgelser og udgravninger af forskellige kammerråd H. Bang, der startede Herlufs- ske samling”, men interessen var tilsynela- tørvemoser i det sydsjællandske område. På holms Oldsagssamling, og som selv havde dende dalet en del. grund af 2. verdenskrig var man begyndt at udgravet andre gravhøje i området. I en arti- benytte tørv som brændsel, og den øgede kel fra Annaler for Nordisk Oldkyndighed Men i et særtryk af Aarskrift for Herlufs- tørveskæring gav en stor stigning i antal og Historie skrev V. Boye om gravene fra holm fra 1934 finder man artiklen ”Herlufs- fund. Selvom Næstved Museum fungerede Sydsjælland: holms Udgravning i Sværdborg Mose” af som kulturhistorisk museum siden 1917, discipel J. Troels-Smith (dén Troels-Smith, virkede skolen i perioden fra 1941 til 1945 ”De fleste af disse bronze-Sager ere fundne i der senere blev leder af Nationalmuseets mo- som et slags lokalmuseum, og folk blev op- Leer-Kar med brændte Ben af Hr. Proprie- selaboratorium). Artiklen omhandler en ud- fordret til at indsende de fund, de gjorde i tær H. Bang i Mogenstrup og opbevares i gravning af en boplads i Sværdborg Mose moserne, til skolen, som efterfølgende ryk- hans interessante Samling af Oldsager. Hr. dateret til den ældste del af stenalderen i kede ud med hjælp til arkæologiske udgrav- Bangs varme interesse for vore Oldtidsmin- Danmark. Udgravningen i 1928 blev ledet ninger. I 1945 påbegyndte skolen en prøve- der lagde sig ogsaa for Dagen ved den Bi- af lektor ved Herlufsholm Skole, Johannes gravning i en tørvegrav tæt på det daværende

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 35 O l d s a g s s a m l i n g e n p å H e r l u f s h o l m S k o l e

museet henviste mig derfor til skolens oldsagssamling, da man vidste, at Vilhelm Boye havde foretaget udgravninger af bronzeal- dergravhøje i 1874.

I 1999 blev det besluttet, at oldsagssamlingen skulle flyttes fra Biblioteksbygningen, der igen skulle fungere som elevbibliotek. Daværende direktør for Herlufsholm Skole og Gods, Ole Jung, tog initiativ til, at samlingen skulle pakkes ned og genopstilles, så skolens elever kunne få glæde af den flotte og omfattende samling i forbindelse med undervisningen. Jeg og to af mine medstude- Lektor Martin Arvedlund underviser i skolens oldsagssamling. rende, Niels Penthin Grumløse og Maja Thovtrup, blev ansat af skolen til at udarbejde et digitalt genstandskatalog og genop- Holmegård Glasværk. Mosen viste sig at in- Genopstilling under Helenhallen stille samlingen i de to montre fra 1935 un- deholde meget rige forekomster af dy- Som det desværre nogle gange er tilfældet der Helenhallen. Dette arbejde blev reknogler fra en såkaldt Mullerup boplads med private samlinger, så forsvandt interes- tilendebragt i december 1999, og vi opleve- (der tilhører Maglemosekulturen fra cirka sen for Herlufsholm Oldsagssamling sam- de det som en stor glæde og en kæmpe ud- 8900-6400 før vores tidsregning). Fund fra men med de personer, der havde passet den. fordring at få lov til at gennemgå et så omfat- disse udgravninger blev efterfølgende opstil- Da Biblioteket i 1972 blev lukket, blev der tende materiale. Ikke blot fordi samlingen let dels i Oldsagssamlingen og dels i den Na- også lukket for den daglige adgang til sam- rummer en del unikke genstande men også turhistoriske Samling. lingen, som skolens elever tidligere havde på grund af samlingens tilblivelse og udvik- haft. lingshistorie.

Mit første møde med Herlufsholm Old- Den 23. maj 2015 fejrer Herlufsholm Skole sagssamling var i efteråret 1998. Selvom jeg 450 års jubilæum, og det er dejligt, at man i er student fra Herlufsholm Skole, havde jeg den forbindelse giver sig tid til at kaste et aldrig hørt om dens eksistens, før jeg kon- blik på de fine samlinger, som skolen er i be- taktede Næstved Museum i forbindelse siddelse af. De kan give skolens elever en med mit bachelorprojekt i arkæologi ved mulighed til at se, hvordan fortiden er til Københavns Universitet. Jeg var interesseret stede i nutiden både som erindring og som i at undersøge grave fra bronzealderen, og fortidsfortolkning.

Litteratur: Boye, Vilhelm 1866: Gravhøie fra Broncealderen. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1866, s. 215 - 232 Boye, Vilhelm 1874: Veiledning til Udgravning af Oldsager og deres foreløbige Behandling. Århus Boye, Vilhelm 1875: Samlingen af Oldsager paa Herlufsholm. Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Bangs Trykkeri, Næstved 1875, s. 5 - 60. Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1859 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1860 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1862 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1864 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1866 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1870 Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole, Årgang 1874 Poulsen, Karen Løkkegaard 2001: Oldsagssamlinger på danske herregårde. Kuml, Jysk Arkæologisk Selskab s. 71 – 110. Stensager, Anders Otte 2003: Kuml Jysk Arkæologisk Selskab Troels-Smith, J 1934: Herlufsholm Udgravning i Sværdborg Mose. Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufsholm lærde Skole.

36 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Fikfak og Lille Trolleaften Skoleåret 2014/2015 har budt på en række en pilgrim vendte hjem, medbragte denne jubilæumsarrangementer. Skolens idrætsdag typisk en jacobs/IB skal, som ”bevis” for at (Fik Fak dag) blev som led i jubilæumsåret have nået målet. fejret lidt anderledes end sædvanligt. Tors- dag d. 18. oktober blev alle skolens elever og Vejret var med os og humøret højt på den 10 medarbejdere kørt i busser til Hyllinge, kilometer lange gåtur, og vel hjemme igen på hvorfra de gik en 10 kilometers pilgrimsvan- skolen ventede der forskellige sportsaktivite- dring tilbage til skolen. Vandreturen foregik ter på plænen foran Grønne Plads. Herefter af den gang og cykelsti, der er etableret på stilledes sulten med velfortjent grillmad. lille flåde af lysbåde, der næppe kan måle sig Slagelsebanens trace. Vandreturen var en med den danske flåde, der havde Herluf symbolsk henvisning til ibskallerne i Gøye- I år blev Lille Trolleaften er et jubilæumsar- Trolle som admiral, men som på sin egen slægtens våbenskjold. En af middelalderens rangement, hvor Herluf Trolle hyldes som måde markerer en særlig dag. mest brugte pilgrimsrejser var vandringen til admiral. Elever og lærere mødes kl. 17.30, den hellige Skt. Jacobs grav i Spanien. Når hvorefter 3-400 lysbåde søsattes i Susåen. En MHA

Endnu en guldelev på Herlufsholm

I dette skoleår har to elever deltaget i og gen- stensen (billedet). Hun har derfor fået over- nemført Duke of Edinburgh programmet på rakt gulddiplomet. Frederikke har berettet bronzeniveau, nemlig Emma Ambæk Laur- om sine præstationer i jubilæumsbogen: sen og Philip Holm. ”Herluf4ever” og ved receptionen d. 11. maj i forbindelse med bogens udgivelse læ- I Duke of Edinburgh programmet kan ele- ste hun op af afsnittet, der behandlede hen- verne udover bronze også gennemføre sølv- des egne erfaringer med Duke of Edin- og guldniveau. Det er dog få elever, der gen- burgh. Flere af de andre elever, der har nemfører alle tre niveauer. Gennemførelse af deltaget i Duke of Edinburgh er ogs å bronzeniveau er i sig selv en flot præstation. omtalt i bogen.

En af de elever, der har gennemført alle tre MHA niveauer er Frederikke Bornemann Chri-

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 37 S t u d i e t u r

Studietur

2.A Athen - Studietur af pitabrød med svine- eller lammekød, to- primære indtægtskilde var turister og ski- mat, salat, cremefraiche dressing og pommes sportsudøvere. Mens vi ventede på at få reg- til Grækenland frites (du læste rigtigt, pommes frites inden i ningen, faldt vi i snak med en japansk gym- pitabrødet). Efter at have ladet op begav vi nasieklasse kun bestående af piger, der faldt i Tidligt før solens frembrud en højhellig søn- os endnu engang ud i Athens rustikke gader dåne over nogle af drengenes meget skandi- dag morgen klokken 05:20, var der afgang på en vandretur rundt i den antikke by. På naviske udseende. fra skolen. Efter den godt 3 timer lange fly- vores gåtur mødte vi mange gademusikanter, vetur, ankom vi til Athen Lufthavn, hvor det muséer og hvad vi synes virkede som en mil- Onsdag morgen startede ud med en kortere solrige vejr bød os velkommen. Vi ankom til lion souvenirbutikker. løbetur rundt i byens kuperede landskab. Phidias Hotel efter halvanden times trans- Dagen bød på ekskursion til det nærtlig- port fra lufthavnen, i hvad der mest af alt Den første morgen i Athen begyndte med en gende Parthenon Museum og et foredrag på svarer til det danske S-tog. Den korte gåtur løbetur i det dejlige græske vejr. Vi fik en Det Danske Institut i Athen, hvis primære fra metrostationen til Hotellet bød på god rute på lige over 3 km i gennem byen. De ressortområder må siges at være arkæologi og stemning og et unikt indblik i dels den ur- athenske gader har mange bakker, men dette kulturforståelse af Grækenland. Senere sam- bane stemning, Athen summer af, og kultu- lægger man ikke mærke til, når man har det me aften var der fællesspisning, en såkaldt ren blandt de mange gadesælgere og kunst- flotte Akropolis, mens man er ude på turen. “græsk aften”, som gav et fint indblik i ud- nere. På hotellet blev vi mødt med brede Efter vi var kommet hjem, fået et bad, mad øvelsen af den græske folkedans og desuden smil, græsk tålmodighed og længe ventede og gjort os klar, så var der en guidet tur i det det græske cuisine. kodeord til wifi ad libitum. antikke Athen. Det var en utrolig spænden- de og lærerig dag, og vores guide Anna gjor- Torsdagen bød på en heldagsbustur til den Hvad man hurtigt bemærkede efter at have de et fantastisk job. Først tog vi til den gam- Argoliske Halvø, hvor vi krydsede den skarpt gået rundt i byen i nogen tid var, at man alle le Agora og hørte de spændende og gamle skårne Korinther-kanal. Efterfølgende be- steder, man befandt sig, i byen kunne spotte historier. Området bestod af adskillige gamle søgte vi kong Argamemnons grav i Mykene byens vartegn, Akropolis, som byens egen bygninger og statuer. Nogle af dem med kun og det kæmpe antikke amfieteater i Epidav- nordstjerne. Aftensmaden stod på gyros, en resterne tilbage andre var blevet restaureret ros, hvor man kunne høre en mønt falde på moderne ret i det græske køkken, bestående af romerne eller af staten i nyere tid. Anna stenen placeret i centrum af scenen oppe fra bragte os også op til det bedst bevarede tem- bageste række af teatret. Sidst men ikke pel i Athen, som er templet Hefaisteion, der mindst besøgte vi den solrige gamle havneby bl.a. husede ildguden Hefaistos. Nafplio, hvis centrum var omringet af et kæmpe borganlæg og havnen udsmykket Tirsdagen begyndte med en lidt over 2 timer med store frodige palmer. lang bustur til Delphi-bjerget. Ad de små bjergveje var vi kommet frem ved foden af Tidligt fredag morgen var der løbetur på Apollons tempel, en vej mange pilgrimme trods af en ”tung” regn. Efter at have fået og grækere før i tiden var kommet ad (dog tørt tøj på og fået vejret igen efter kraftan- ikke i turistbus) for at besøge oraklet på bjer- strengelserne hastede vi videre til lufthavnen get og få spået deres fremtid. På vej ned fra og landede i kolde Danmark hen ad efter- monumentet tog vi en pause for at betragte middagen. Alt i alt må vi konkludere, at det en bekendt lektor fra et sydsjællandsk gym- har været en lærerig tur, der gav indblik i nasium med en fortid som artist udføre et både krisens påvirkning på den græske øko- par cirkus-numre til manges forundring. Få nomi, hvad kultursammenstød har betydet hundrede meter væk besøgte vi et nybygget for den græske kulturarv og i det hele taget, museum, omhandlende antikke monumen- hvordan dette sydlandske folkefærd lever i ter og statuer af marmor og kalksten fra en anden sindsstemning, end vi kender til Delphi-bjerget. På turen hjem besøgte vi en herhjemme. familierestaurant, også kaldet taverna, hvis Frederik Nagel Lauritzen

38 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 S t u d i e t u r

Tidslinjer og Teatime – Turen går til London med 2.B

Tidslinjer og Teatime - Turen går til London hvor vi oplevede Meridian Line, som er ud- Søndag d. 8. marts drog 2.b atter ud i verden gangspunktet for verdens tidszoner. Vi så på studietur. Denne gang var det London, desuden også The Time Ball, som er en gam- der var destinationen, og det overordnede mel tidsindikator for handelsskibe, hvilket jo emne var ”te og krig” med lærerne Anne- var meget relevant for vores studieretnings Marie Pless og Cecilia Karlström. Vi mødtes fokus: Det maritime. Om aftenen mødtes tidligt om morgenen på Næstved Banegård hele klassen ved New London Theatre, hvor og efter en hyggelig togtur ramte vi Kastrup vi skulle se det rørende og barske teaterstyk- Lufthavn, hvorfra vi skulle flyve. ke War Horse, hvor forholdet mellem en dreng og hans hest under 2. verdenskrig, Efter halvanden time landede vi i Heathrow skildres. Især slutningen berørte flere af os, Lufthavn, hvor vi købte Oyster-kort i lange og der blev sågar knebet en tåre eller to un- lov til at se. Aftenen forløb på burgerrestau- baner. Allerede her var nogle af pigerne så dervejs. ranten Byrons, hvor vi mødtes med gam- heldige at møde den britiske imødekom- melherlovianere, som arbejdede og studere- menhed, da to ældre damer forærede dem en Næste dag skulle business-klassen det, som de i London. Maden smagte dejligt, og der gratis billet til metroen, som de kunne bruge vi gør bedst: Virksomhedsbesøg! Vi besøgte blev udvekslet minder, erfaringer og oplevel- resten af dagen. Vi var trætte efter flyveturen Casa Forma, som primært gør sig i eksklusiv ser på livet løs. Torsdag startede vi ud med og en lang metrotur, så da vi ankom til ho- indretning. Casa Forma er en virksomhed virksomhedsbesøg i Burberrys største butik, tellet var der lidt tid til afslapning, hvorefter med et stort fokus på kundetilfredshed, hvil- som lå på Russell Street. Efter besøget hos turen gik ud i Londons gader for første gang ket i den grad kunne mærkes. Vi fik frokost Burberry, var det tid til egen udforskning af på turen. Nogle elever så inden for på British på Casa Forma, hvorefter vi vendte næsen London. Vi brugte først og fremmest tiden Museum, andre gik ned til Covent Garden, mod den velkendte og berømte katedral We- på at finde individuelle nuancer på vores nogle fik ordnet lidt indkøb på Oxford Stre- stminster Abbey. Herefter så vi kunstmaleri- synopser om te og krig, som vi havde lavet et eller tog måske endda til Trafalgar Square. er på National Gallery, hvorefter vi prøvede hjemme inden afrejse. Nogle besøgte muse- Om aftenen samledes vi om indisk mad på det lækre Afternoon Tea med fantastisk ud- er, andre uddelte spørgeskemaer eller snak- en restaurant på Marcmont Street, hvilket sigt over Big Ben og London Eye. Dagen ef- kede med de indfødte. Der blev til alles store var meget spændende. ter, onsdag, besøgte vi Twiningsø ældste bu- glæde også tid til shopping, hygge og fish ’n’ tik, hvor te blev duftet til, smagt og købt. Vi chips, som et sidste farvel til Londons gader Næste fik vi først en meget lærerig og inte- blev derefter evakueret fra British Museum, og dejlige atmosfære inden afrejse næste dag, ressant rundvisning på Museum of Dock- pga. brandfare. British Museum er eller et fredag d. 13. marts. Vi landede alle i god be- lands, dernæst sejlede vi ad Themsen til fantastisk museum for britisk kunst, hvor hold på trods af den uheldige dato, og fyldt Greenwich, hvor de fleste fik sig en burger til store kunstnere som Claude Monet’s værker med oplevelser, gode minder og lærerige in- frokost. I Greenwich besøgte vi det impone- er udstillet. Vi var herefter på endnu et virk- puts var vi blevet endnu en studietur rigere, rende Cutty Sark, som var et gammelt han- somhedsbesøg hos Newby Tea. Ejeren Nir- som vi sent vil glemme! delsskib, hvori der nu var lavet museum. Det mal Sethia var virkelig passioneret omkring var en meget særegen og autentisk oplevelse! teen, hvilket vi i den grad fik oplevet. Ud- Efter besøget på Cutty Sark viste en flok ele- over at sælge luksuriøs te, havde han en af Emilie Brøgger Anderson & ver vej til Royal Observatory Greenwich, verdens største testelssamlinger, som vi fik Julie Hjorth Rasmussen

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 39 2 . B ’ s t u r t i l S h a n g h a i 2.B’s tur til Shanghai

Fredag d. 24. Oktober af Nina og Emilie: Efter en fascinerende solnedgang fra toppen ske dyreskuer. Ingen af os endte dog med at Efter en matematik- og to dansktimer fredag af World Financial Center Shanghai, gik vi købe en græshoppe med hjem, selvom det morgen startede vores fantastiske rejse til en tur på the Bund, en strandpromenade siges, at de er lykkebringende. Antikmarke- Shanghai. Vi havde en flyvetur på 11 timer med en smuk udsigt over Shanghais skyline. det vakte dog opmærksomhed hvad angår forud, men det gik egentlig meget smerte- Efter en lang og spændende dag, var det tid pengepungen. Her blev der købt alt fra bud- frit, for humøret var højt, og alle glædede sig til vores første møde med det traditionelle dhaer til plakater med en kommunistisk til alt hvad, der lå forud. kinesiske køkken. Menuen bestod af diverse Obama. Senere færdedes vi mod Shanghai retter – alt fra nudler, til ukendte kinesiske Museum med over 120.000 museumsgen- Lørdag d. 25 oktober af Anne og Maria: specialiteter og peking and, hvor to af pi- stande. Efter en lang efter-middag skulle vi Efter en lang flyvetur, nåede vi endelig frem gerne endda var modige nok til at smage an- være med til teceremoni og lave vores egne til Shanghai. Allerede på vejen fra lufthav- detunge og hjerne. dumplings. Dagen sluttede af med en smuk nen oplevede vi den første kinesiske sevær- bådtur langs The Bund, og de beundrings- dighed - magnet toget Maglev, der kørte Søndag d. 26 oktober af Angelique værdige byg-ninger her i blandt fjernsynstår- 300 km/t. og Madeleine: net. Efter vores første nat i Shanghai blev vi mødt Efter et par timer på hotellet med mulighed af en kinesisk morgenmad bestå-ende af Mandag d. 27 Oktober af Anna og Christina: for blandt andet frokost og afslapning, tog vi varme ris og nudler. Mætte gik vi ned på in- Dagen forløb således at vi startede med at ud til World Financial Center Shanghai, en sektmarkedet fyldt med små hundehvalpe, besøge Det Danske Innovationscenter i 492 meter høj bygning med form som en græshopper og alverdens andre insekter, et Shanghai, hvor praktikanten, Andreas øloplukker. usædvanligt syn der ikke minder om de dan- Landsverk, præsenterede os for, hvad inno- vationscentret laver og hvordan de hjælper danske virksomheder, som ønsker at starte op i Kina. Derefter gik turen til Danfoss hvor vi mødte Micheal Chang, som fortalte om deres opstart i Kina, hvorefter vi mødte hans assistenter som snakkede om, hvordan det er at have børn i det kinesiske skole system og om at være en såkaldt ”tigermom”. Om aftenen var vi inde og se kinesisk cirkus, hvilket bestod af noget fabelagtig akrobatik og dans.

Tirsdag d. 28. Oktober af Caroline og Julie: Oktober besøgte vi den danskejede virksomhed, Erfurt, som sælger halstørklæder. De har netop etableret sig i Shanghai. Vi blev mødt af medarbejderen, Josephine, som startede op som sælger i en af Erfurts forret-

40 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 2 . B ’ s t u r t i l S h a n g h a i

ninger i Århus 7 år tidligere. Hun havde fået til opgave at starte Erfurt op i Kina. Hun gjorde det klart, at man i Kina skal forvente at bruge 2-3 gange så lang tid og så mange flere resurser end forventet, når man skal starte en virksomhed op i Shanghai. Jose- phine fortalte om, hvor fortabt man var, når man handlede ind i de kinesiske supermar- keder, da alt var beskrevet på kinesisk og få talte engelsk. Ens person samt netværk be- skrev hun som alfaomega, da al forretning blev foretaget via personen og ikke selve firmaet. Så Erfurts ansigt ud ad til i Kina lå i hænderne på Josephine.

Efter besøget spiste vi frokost i kvarteret Xintiandi: Xintiandi Beili, 181 Taikang Road. Vi tog derefter hjem og friskede os op. Senere mødtes vi i lobbyen, hvor vi fik besøg Torsdag d. 30 oktober af Mads og Valdemar: Dagen sluttede af med en afskedsmiddag, af Yun, som arbejder for MTHøjgaard. Hun Dagen startede ud med vi alle mødtes til hvor vi sagde farvel til vores guide Hoar fortalte om forskellen på dagligdagen i Kina morgenmad kl. 8, Susanne og Brit havde Chen Chyn bedre kendt som Apple. Hun vs. Dagligdagen i Danmark, hvor hun har skaffet os en bus, der skulle transportere os havde hjulpet os med alt fra oversættelser til boet nogle år af sit liv. Efter aftensmaden ned til South Bund Fabric Market – silke- kulturelle spørgsmål. stod turen på besøg på den store indkøbsga- markedet. de, Nanjing Road. Fredag d. 31 oktober af Jonathan og Lukas: Vi var på silkemarkedet fra kl. 9-12, hvoref- Den sidste dag var vi alle trætte og glædede Onsdag d. 29. Oktober af Laura og Kristine: ter der var transport tilbage til hotellet, hvor- os til at komme hjem. Vi spiste et sidste mål- Vi stod op og spiste den sædvanlige kinesiske efter vi havde lidt tid for os selv, til at finde tid nudler og ris til morgenmad, og blev morgenmad bestående af nudler og ris (eller noget frokost i Shanghai by. hentet ved hotellet og kørt til lufthavnen. et toastbrød). Derefter var der afgang til SAIC Check-in gik uhindret, og vi havde god tid Motors. Vi ankom destinationen efter en ti- Kl. 13 havde vi afgang mod Mærsk, Shang- til at få de sidste indtryk af Shanghai. For de mes kørsel i vores mega lækre bus. Det var hai. Vi blev eskorteret til 3. Etage til et kon- flestes vedkommende endte turen dog på en yderst interessant at se hvordan en kinesisk ferencerum i Tiang’an center. Vi mødtes Burger King, hvor vi fik tanket op til den fabrik fungerer - vi blev overrasket over hvor først med en ansvarlig for shipping inden for over 11 timer lange hjemrejse. Vi ankom i meget en traditionel kinesisk fabrik ligner en Kina ved navn Lawrence Yi, han holdt et retmæssig tid til Kastrup, hvor vi fik klaret europæisk. Derefter spiste vi en lækker kebab foredrag om sit liv, sin karriere og sin tid i de sidste ting og tog udmattede, men glade med hhv. kylling eller okse - efter eget valg. Mærsk. Et utroligt spændene indlæg med hjem. Det var super lækkert med noget vestligt mad massere af information om det maritime - det kan kineserne finde ud af at lave! Så var globalt. Urban Planning Centre det næste punkt i vores program. Igen kørte vi med den skønne Herefter havde vi et oplæg med en dansker bus. De første fire etager i bygningen forkla- ved navn Jakob Nielsen, som fortalte om sit rede Shanghais historie, hvor en af de sidste arbejde inden for en meget speciel niche i etager var en fantastisk flot og enorm minia- shippingverdenen af f.eks. yachter, helikop- turemodel af Shanghai - så flot! En god dag tere og andre store luksus genstande. En blev afsluttet på en endnu bedre traditionel, branche der er helt og holdent i hans hæn- men moderne kinesisk restaurant, hvor ud- der, som skal bringes frem og forhåbentlig gangspunktet lå i den traditionelle kinesiske vokse enormt med tiden. måde at spise på, men retterne var dog en smule utraditionelle og var blevet anrettet Til sidst havde vi en Skype konference med med et twist og på en sofistikeret måde - me- HR direktøren for Asien ved navn Pierre get godt og velsmagende. Åhh en lang og fan- Berkmann. Han fortalte om sin uddannelse, tastisk dag - yderst interessant. Da vi kom til bortset fra det kunne vi bare stille de spørgs- hotellet faldt vi om af træthed - endnu en god mål vi havde lyst til, vedrørende hans bran- dag i Shanghai var slut. Godnat che, liv og generelt arbejde.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 41 S t u d i e t u r

Studietur til Rumænien – 2.IB

Da klassen om søndagen ankom til den lille hjemme. Der var dog også koldt den nat, så by ville skulle bo og arbejde i – Beius, en lille vi gik alle hurtigt ind på vores hotel, lagde os Den næste store afveksling kom om torsda- by tæt på den ungarske grænse – så vi ikke så til at sove og glemte alt om luften. gen, hvor vi ikke skulle arbejde, men i stedet forfærdeligt meget. Der var mørkt og vi var havde en ekskurtionsdag. Det første vi så trætte, men man lagde straks mærke til luf- Da vi vågnede næste morgen, var der lige så den morgen var markedet i Beiuş. Det er ten. Den var så anderledes fra den vi har her koldt som det havde været, da vi gik i seng meget anderledes fra den slags markeder i Danmark, at det næsten var utroligt, at det aftenen før. Vi var stadig trætte og så velop- man normalt ser i Danmark og det var en er den samme luft, som den vi ånder her- lagte på at arbejde som en flok forsovede teen- forskel der blev gjort endnu tydeligere, da vi agere nu kan være det en mandag morgen. En tog ud på et bondemarked. Torsdag aften var hurtig morgenmad og så var vi ude af døren, den designerede kulturaften og under det på vej mod arbejdspladsen, der ikke lå mere traditionelle rumænske måltid vi blev serve- end fem minutters gang fra hotellet. ret så vi en gruppe folkedansere optræde til rumænsk folkemusik. Efter forestillingen På pladsen blev vi hurtigt introduceret for blev nogle af os elever endda budt på at dan- det team af professionelle byggemænd vi se lidt selv. Vi kan nu sige noget vi nok aldrig skulle arbejde med i løbet af den næste uge. havde forestillet os vi skulle kunne sige: jeg Vi hilste også på manden af den familie, hvis har danset rumænsk folkedans. Som tak for hus vi skulle hjælpe med at bygge. Hans den flotte forestilling dansede vi så lancier kone havde født deres første søn for ikke for dem, hele tiden smilende. mere end ti dage siden, et faktum der fik alle pigerne til at sige “årr”. Efter introduktio- Vi tog fra Beius om fredagen og begav os på nerne var overstået, blev vi delt ind i fire for- den lange vej til Budapest, hvor vi ville til- skellige hold og sendt ud for at arbejde på bringe vores weekend. På vejen derhen forskellige opgaver. Tre af grupperne blev på standsede vi lige udenfor regionens største selve byggepladsen, for at arbejde videre med by Oradea for at tilbringe lidt tid i et meget konstruktionen, medens den fjerde gruppe luksuriøst spa sted. Der var opvarmede blev kørt ud til et pakhus, for at lave arme- udendørs pool vi de meste af klassen tilbrag- ringsjern til videre bygningsarbejde. te det meste af deres tid. Alle der var med trængte virkelig også til. at slappe lidt af på Det var en lang og hård arbejdsdag for alle i det tidspunkt og vi nød alle godt af de varme klassen, hvad end man så havde skovlet eller svømmepøler. Efterfølgende kørte vi ind til båret på jernstænger. Da vi endelig var færdige, selve Oradea og overnattede i byen. var de fleste af os godt udmattede, men ikke helt trætte nok til bare at lægge os ned og sove. Næste morgen kørte vi med bussen videre til Vi samledes alle ude foran hotellet efter at have Budapest, en fantastisk smuk by, meget an- skiftet tøj for at få en lille tour af Beius. Efter derledes fra København eller nogen anden det blev vi sluppet løs, hvor lærerne gik til sit og storby jeg tror nogen af os elever nogensinde eleverne fik lov til at udforske lidt på egen har befundet os i. Der var et interessant sam- hånd. Senere på aftenen var der fælles middag. menstød mellem det klassiske europæiske, med sine store, flotte paladser, og de grå be- Næste dag var meget af det samme; den sto- tonbygninger, så ofte forbundet med kom- re forskel lå i eftermiddagsaktiviteten. Den munismen. dag, efter vi var færdige på byggepladsen skulle vi over og besøge et børnehjem som Eleverne blev hovedsageligt overladt til sig kun havde piger. Det var interessant at se ste- selv den dag og fik lov til at vandre rundt og det hvor pigerne boede, og vi havde det alle udforske byen, så længe vi vidste hvordan vi rigtig sjovt da vi spillede fodbold. Om afte- kom tilbage til vores hotel. Om aftenen tog nen tog vi ud og spiste sammen, hvilket også de fleste af både lærerne og eleverne ud for at var hyggeligt. Ved det bord jeg sad ved bese Budapest-by-night. Det var et smukt syn; gyndte vi at lege en særlig klappeleg. især belysningen af paladserne var storslået.

42 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Søndagen var så en ungarsk mindedag og i på byggepladsen åbnede virkelig mine øjne anledning deraf var der parader ved parla- for det sammenhold vi har i klassen. Samti- mentsbygningen. Der blev spillet ungarske dig, blev vores egen verden og vores liv også marcher og oppe i slotsdistriktet var der et sat i stærk kontrast til den måde, andre men- stort marked i fuld sving. Det strakte sig hele nesker har det på, og de kår de kommer fra vejen ned langs den største gade. Vi tilbragte og må leve med. Éns horisont blev udvidet, det meste af dagen i det distrikt, som befinder og man blev sig straks mere bevidst om ver- sig oppe på en høj bakke, hvorfra man har den omkring én, og hvor privilegeret man i fødte dreng og hans familie må få et dejligt den mest fantastiske udsigt over byen. Samme virkeligheden er. liv i det hus forældrene og alle de frivillige aften spiste vi alle en dejlig fællesmiddag og der har arbejdet på det har formået at bygge. gjorde igen klar til at rejse, denne gang hjem. Vi har nu alle haft mulighed for at besøge et Klassens tur til Rumænien har ærligt talt, land vi nok aldrig selv var taget til og fik Jeg ville ikke bytte den oplevelse og den fø- været en af de bedste oplevelser jeg nogen- mødt nogle dejlige mennesker og hjulpet lelse væk for noget. sinde har haft på en klassetur. Det sammen- nogle af dem til at få en bedre og mere sikker hold og den kooperative ånd der blev udvist fremtid. Mit eneste håb er, at den lille ny- Liv E. Udsen

Studietur til Dublin med 2.V

Studieturen startede med, at alle mødtes i Næste dag skulle vi til et national museum, efter, så vi kunne smage det, som vi nu har lufthavnen d. 8. marts. Vi havde allerede der var enormt spændende! Vi så en masse lært om. Derefter tog vi til det irske parla- hørt meget om turen, og vi var ekstremt viking udstillinger, og det var jo meget sjovt, ment, men vi kunne desværre ikke komme spændte og forventningsfulde for de oplevel- fordi vi kan relatere til det. Derefter besøgte ind, fordi vi ikke havde booket en tid. ser, som vi skulle have sammen. Da vi lan- vi Trinity College, som ligger midt i Dublin. dede i Dublin, skulle vi tage en bus til Dub- Vi havde en gruppe fra klassen, der havde Om torsdagen var vi på Croke Park Stadi- lin og derefter gå til vores hostel, som hed forberedt en fremlæggelse, så alle kunne være um, hvor vi lærte om sporten, der bliver spil- The Generator. Vi fik med det samme et med på, hvad det egentlig var for et sted. Det let der. Det er sport for amatører, og alle kan fantastisk indtryk af den flotte by om afte- var meget gammelt, og de havde et kæmpe være. Det er verdens største amatør sport. Vi nen. Det var enormt spændende allerede at bibliotek med over 200.000 bøger. Det var fik en rundtur på stadiumet, der varede 2 se byen og danne et indtryk af, hvordan fascinerende at se biblioteket, fordi der var så timer, så vi fik grundigt set det hele. Om af- Dublin var. Vi blev positivt overrasket over mange bøger samlet på et sted, og det havde tenen havde vi fælles middag på en hyggelig den festlige stemning, vi gik i møde, da vi en meget interessant lugt, der kom fra de restaurant ved siden af The Generator. Det kom til The Generator. gamle bøger. Til sidst besøgte vi Merrion var rigtig god mad, og stemning var en blan- Square, som var en ekstrem smuk park. I ding af glæde og sorg, fordi nu skulle vi hjem Den første dag startede ud med en lang bus parken mødte vi en duehvisker. Han var efter en helt fantastisk tur. tur, hvor vi fik en kort rundvisning over Dub- omringet af duer, og vi fik lov til at have dem lin, imens vi var på vej ud af byen. Vi var på på os, imens vi fodrede dem. Han var eks- Den sidste dag gik vi rundt i byen i et par timer, vej mod Wicklow Mountains, hvor vi skulle tremt flink og god mod duerne. hvor vi hyggede os, og derefter tog vi mod luft- vandre 1 km. Vi så den flotte natur og hørte havnen. Det var alt i alt en helt fantastisk tur, om Dublins historiske natur. Det regnede, Så blev det onsdag, og dagen skulle gå med et hvor vi har lært den irske kultur at kende, og vi men heldigvis var der højt humør, fordi vi museums besøg, hvor vi så noget om den ir- har fået et meget stærkere sammenhold i klas- glædede os til, at vi skulle videre og se Kil- ske historie. Museumet hed Collins Barracks. sen. Turen fløj af sted med et godt selskab, og vi kenny, som er en by, der ikke lå så langt væk Det var sjovt at få en fornemmelse om, hvor- kigger tilbage med et positivt syn på turen. derfra. I Kilkenny stødte vi på vores første ir- dan Irland var tidligere. Derefter tog vi til ske pub, hvor vi stødte på den irske kultur. Guinness, hvor vi lærte, om hvordan øllen Cecilie Kolding Her mødte vi de indfødte og spiste pubmad. blev brygget. Alle over 18 fik en smagsprøve & Emil Nørgaard

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 43 S t u d i e t u r

En rejse frem og tilbage – 2.X i Rom

En velkendt stemme slog mine tanker itu, og gøre, hvad man kunne tænke sig. Men alt dag gør det umuligt for ham at kunne opret- jeg var mig selv igen. ”Har I købt billetter?” varer ikke evigt. På et tidspunkt bliver tin- holde en samling af sociale relationer uden blev der spurgt om. Det havde vi. Mit sind gene for meget, man mister interessen for at de sociale begivenheder, som fodbold bl.a. var tilbage i Rom, hvor jeg i de sidste par opsuge oplevelser, og tilværelsen bliver mo- er. En anden kunne sige, at live fodbold ofte minutter havde siddet og drukket varmt ka- noton. Ideen bag rejsen forsvinder efterhån- er en fed oplevelse, som man kan dele med kao, mens de sidste elever var inde i cafeen den. Det bliver snart tydeligt for det enkelte de andre fodboldfans, der er tilstede. Man for at købe fodboldbilletter til i aften. Op- menneske, at der er et gensidigt forhold mel- får set sine idoler i virkeligheden og tager takten til opgøret mellem to italienske klub- lem det at rejse og komme hjem igen. Lidt selv del i at peppe stemningen op. ber var nu for alvor begyndt - i hvert fald for ligesom yin og yang. Hinandens modsæt- vores vedkommende. Jeg brød dog ikke ho- ninger udligner hinanden, de er afhængige Og sådan kunne man blive ved. Det er altså vedet med at tænke på fodbold, da jeg i mel- af hinanden. tydeligt, at de forskellige menneskers grunde lemtiden var kommet i tanke om et digt, jeg vist er forskellige. Det er dog ingen overra- dagen forinden havde læst. Digtet hed Roms offentlige transport satte for vores skelse, da folk jo er forskellige. Men hvis ”Oase” og var skrevet af Pia Tafdrup i 2010. vedkommende en stopper for at opleve de man tænker sig om, er der dog stadig mange ”Rejsen er god, fordi den hører op igen...” første par minutter af fodboldkampen. paralleller mellem dem - det må der jo være, skrev hun. Ved nærmere eftertanke fandt jeg Uheldige som vi var blev kampens første mål for at de føler den tilknytning til hinanden den kendsgerning ganske pudsig. Man øn- i mod alle odds også scoret i de første par under kampen. Det er åbenlyst, at de har sker jo oftest, at en ferie skal vare lidt længe- minutter, hvilket vi desværre blev foruden. den samme interesse. Hvad der kunne være re, når man er tæt på at tage hjem. Så hvor- Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for mindre åbenlyst er, at de uden at vide det for er den god, fordi den ophører igen? noget. Tilskuerne blev meget mere opstemte måske søger hinandens selvskab rent men- på grund af den tidlige målscoring, hvilket neskeligt. For selvom de alle ikke siger, at de Jo mere jeg tænkte over det spørgsmål, jo jeg bed mærke i. Jeg observerede folks ind- kommer til fodboldkampe for at være en del mere gik det op for mig, at det alligevel ikke byrdes opførsel over for de fremmede, de var af et større fællesskab, hvordan ville oplevel- var helt så nemt at besvare. At rejse er i og for omgivet af. De var alle som én stor familie. sen være, hvis de var alene? sig en dejlig ting. Man får set nye steder, Men hvordan kan det være, at menneskets mødt nye mennesker og udviklet sig som til tider fremmedsky natur mere eller mindre Det er muligt, at de fleste mennesker har et menneske, hvilket i sidste ende kan ende forsvinder under begivenheder som sports- ønske om at knytte bånd til hinanden, selv- med nogle gode og nye kvaliteter hos det en- arrangementer? Hvis man spurgte dem, ville om de ikke kender hinanden og måske al- kelte individ. Derudover har man det ofte man formentlig få vidt forskellige svar. En drig kommer til at se hinanden igen. Men rigtigt fedt når man er ude og rejse, da man kunne sige, at fodbold er en ideel chance for hvad er der så fascinerende ved at møde nye har den fornødne tid, energi og penge til at at hænge ud med gutterne. Den travle hver- mennesker og tage del i oplevelser med dem?

44 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 S t u d i e t u r

Selvom alle mennesker er forskellige og nog- mennesker” og ellers bare optage så mange le ikke har den helt samme holdning til so- sanseoplevelser, som overhovedet muligt. Jeg cial omgang, så må det stå klart for alle, at ser ingen forskel for den rejse i forhold til det er en af de mest essentielle værdier for den egentlige rejse til Rom. Begge rejser lever mennesket - at være tiltrukket af positiv in- endnu i mit sind. Men er det i virkelighed en teraktion med andre mennesker. Og denne rejse? positive interaktion kan netop opnås ved et arrangement som en fodboldkamp. Alle er Jeg kom derefter i tanke om selve begrebet opstemte og deler interesser, der hjælper ”at rejse”. Den virker udefinerbar. Den vir- med at nedbryde nogle af de sociale barriere. ker dog ikke udefinerbar for alle, da en rejse Derfor er det helt naturligt, at fodbold er så grundlæggende består af den fysiske proces utroligt populært over hele verden. Den byg- af at tage et sted hen og hjem igen. En rejse ger broer mellem kulture og lande og erstat- overstås på et tidspunkt og ”går tabt”. Men ter fremmedhad og foragt med spænding, ligger der ikke mere under? Er en rejse ende- fairplay og fysisk udfoldelse på banen. lig eller fortsætter den? Her kommer mine egne refleksioner med ind i spil. For mig er Jeg kom i den forbindelse til at tænke på mig en rejse ikke endelig, den er et forløb, der selv. Hvorfor var jeg med til en fodbold- ikke har en egentlig ende. Selvfølgelig kom- med en sådan passion og lyst til at forstå kamp? Selvom fodbold til tider kan være mer man hjem en dag, men medmindre du mine refleksioner, er du nok ikke meget an- spændende, er det dog ikke en af mine stør- har fået et spontant hukommelsestab, så derledes end dem, hvis fysiske rejser ikke le- ste interesser, hvilket også kommer til udtryk fortsætter rejsen inde i sindet. Rejsen kan i ver videre i deres sind. Dem, der kun var fy- i de antal kampe, jeg ellers har set live - hvil- løbet af flere år dog tvættes ud i hukommel- sisk tilstede i øjeblikket. Jeg har måske ket er ingen. Men jeg spurgte mig selv, om sen, men den lever endnu. Den har nemlig provokeret dig yderligere nu, men hvis der er jeg ønskede at deltage i dette arrangement avlet flere andre oplevelser og hvis man bli- én ting, jeg må konkludere ud fra mine egne eller tage med de andre elever. Det var jo ver udsat for en bestemt ting, så dukker min- refleksioner, så er det, at man skal værne sig mine egne penge og tid, jeg brugte på det. derne op og rejsen begynder forfra. selv med en sådan nysgerrighed, så man ikke Men jeg var ikke ét sekund i tvivl, jeg skulle længere vil aflukke sig selv fra dine omgivel- ud og opleve en fodboldkamp. Jeg skulle ud Du, kære læser, har forhåbentlig været ude ser. Ting skal bearbejdes, ikke blot observe- og udforske et uudforsket område sammen på en rejse de sidste par minutter. Dine tan- res. Smag, lugt, se, kære læser. Og brug dem med mine kammerater, hvor langt de fleste ker har vandret, løbet og hoppet rundt, til dine senere overvejelser, for hvis du virke- af dem var seriøse fodboldfans. Jeg forestil- mens du har bearbejdet alle de sanseindtryk, lig vil ud og rejse, så starter det hele i dit lede mig, at jeg skulle ud på en rejse. Jeg som min tekst har forsøgt at give dig. Men sind. skulle ud til et nyt sted, møde ”nye slags hvis du ikke har levet dig ind i min tekst Andreas Alexander Jensen

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 45 Jubilæumsinterview

Interview med Og den nærhed til lærerne, den tror jeg kun man finder på en kostskole. Man kan ikke Pilou Asbæk gå op og ned af hinanden 24 timer i døgnet uden, at paraderne de falder. Man kan simpelthen ikke opretholde den distance. Det kan jeg jo også høre fra mine gamle venner Student 2001 fra folkeskolen, at den nærhed, den var der slet ikke på de gymnasier, som de gik på. Ved Martin Arvedlund Der var også meget mere fest og andre ting, de steder. Hvor festerne på Herlufsholm Uddannet fra Statens teater Skole 2008. Bodil og Robert pris 2011 for var lagt i faste rammer. Det var medvirken- sin rolle i fængselsfilmen ”R”. Har siden været nomineret til og mod- de til at få mig til at fokusere. Alt i alt var taget flere priser for sine præstationer senest for sin birolle i filmen det dog nok de humanistiske og samfunds- ”Stille Hjerte”. På TV er Pilou nok mest kendt for sine roller i ”Borgen” videnskabelige lærere, der gjorde mest ind- og ”1864”. tryk på mig, fordi det var det, som interesserede mig. Så på den måde, vil ens skoleoplevelse også altid afspejle en selv. Jeg Herlufsholm lærte mig retning, som jeg i hvert tilfælde efterføl- husker også Krup for hans anarkistiske geo- at fokusere gende har opfattet som positiv. De stikker grafiundervisning. Hvorfor kom du egentlig på Herlufsholm ? alle sammen ud på, hver deres måde og jeg Jeg ved ikke om, der er et helt entydigt svar vil til hver lærer jeg har haft på skolen kun- Det var det rene Dupond på det. Da jeg var færdig på Krebs Skole ville ne fortælle mindst en anekdote, hvor de har og Dupont jeg gerne prøve noget helt andet end de skubbet mig en positiv retning. Og det er jo Hvad så med sovesalslærerne? gymnasier, som alle kammeraterne kom på. ret interessant. Jeg kan huske, at jeg til en af Til at begynde med boede jeg på Lassengår- Samtidig er det også en klassisk elevhistorie. mine eksaminer skriftlige eksaminer havde den hos Jimmy og Suzanne. Jimmy blev Mine forældre ville gerne give mig en bedre fået en karakter, som jeg bestemt ikke var vist senere rektor på Bagsværd Kostskole. uddannelse, end de selv havde fået. De hav- tilfreds med. I dette tilfælde opsøgte lære- Det drejede sig i virkeligheden om at lære de desuden erfaringen fra begge mine ældre ren mig og forklarede mig præcis, hvad der skolen at kende at lære, hvad det vil sige at brødre, der havde været dagelever på et of- var galt med besvarelsen og hvorfor det ikke bo på en sovesal. Jeg fik tidlig sengning i en fentligt gymnasium. Selvom det var et ud- var gået bedre. Der følte jeg mig taget al- måned, fordi jeg smed en stinkbombe ind mærket sted, så var det ikke nogen succes. vorligt og respekteret. Efterfølgende har jeg på pigernes sovesal. Det var selvfølgelig Mine forældre havde købt et hus på Mallorca tænkt – Gud, det er også den voksnes op- dumt ikke mindst, fordi jeg og min med- og ville bruge mere og mere tid dernede, så gave. Det har jeg forsøgt at tage med mig skyldige havde afsat tydelige fodspor fra på den måde var det oplagt med en kost- også som skuespiller. Det kan være situatio- vindue til vindue og videre hen til vores skole. De havde også en ide om, at jeg skulle ner, hvor jeg bliver opsøgt af helt unge senge. Det var ren Dupont og Dupond. være akademiker eller noget i den retning. mennesker, der rystende nervøse gerne vil Derefter kom jeg op på Vest til Morten Og det ville jeg egentlig også gerne eller må- vide noget om, hvordan man bliver skue- Friis. Det er den periode, hvor jeg har sovet ske ville jeg helst være journalist, hvis jeg skal spillere. Så skal man tage dem alvorligt og bedst i mit liv. Der var frisk luft, fordi Mor- være helt ærlig. Men både de og jeg havde en give dem tid og opmærksomhed. Det er ten holdt strengt på, at der skulle være ide om, at Herlufsholm kunne give mig et også en del af arbejdet. I min optik er det åbent vindue året rundt. Dengang var der godt fundament for en boglig uddannelse. noget af det, som skolen gør helt eminent. mange, som ikke havde deres eget hummer, Derfor jeg kom til at interessere mig så me- Ikke blot tage eleverne alvorligt, men at men jeg var heldig at have et værelse for get for historie, samfundsfag og dansk. Det bakke dem op, som man gør med en god mig selv. Det var faktisk et kæmpe frem- var helt vildt med de tre fag og det var så ven. Det kammeratskab, der findes er ikke skridt og betød rigtig meget for mig, fordi også den interesse, der ledte mig hen imod kun noget, der skabes mellem eleverne, jeg altid havde delt værelse med mine brød- skuespillet. Jeg havde også nogle kammera- men det indbefatter også lærernes forhold re. Så jeg havde aldrig kunnet have mine ter, der allerede gik på skolen i forvejen. De til eleverne. Et andet personligt eksempel er ting i fred. Men Morten fik stor indflydelse anbefalede skolen og min mor mente, at de mit valg af faget dramatik. Min dansklærer på mig og han fungerede virkelig som en faste rammer kunne være med til at gøre mig Inge Olhoff-Jakobsen var skolens eneste slags reservefar for mig og mange af de an- fokuseret, for jeg havde hele tiden fået at drama-lærer. Hun anbefalede mig at tage dre. Han var også god til på en venlig måde vide på Krebs Skole, at jeg var for ufokuseret. drama, fordi hun mente, at det ville kunne og lægge en dæmper på mig og for eksem- give mig noget. Det følte jeg også som en pel sige: ”Pilou, nu er du for fjollet. Det Er der nogle lærere du særligt husker? anerkendelse og det fik mig til ikke blot at behøver du slet ikke.” Jeg var lidt ham den Det sjove er, at næsten alle de lærere jeg har vælge faget, men også at lytte og være åben. sjove og Morten var med til at få mig til at haft på Herlufsholm har påvirket mig i en Og det er jo en del af det at være skuespiller. forstå, at der også er fordele ved at kunne

46 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 J u b i l æ u m s i n d e r v i e w : P i l o u A s b æ k - S t u d e n t 2 0 0 1

sætte sig selv lidt i baggrunden. Det er endnu en ting, som jeg har kunnet bruge som skuespiller.

Hvor mange år varer en ungdomsuddannelse? Hvad synes du om den retning skolen har bevæget sig i de senere år? Nu er der grænser for, hvor meget jeg har mulighed for at følge med i skolens dagligdag. Men det, at man har opdyrket de kreative fag noget mere, opfatter jeg som meget positivt. Det begyndte vel i virkeligheden, mens jeg gik på skolen, hvor drama netop blev oprettet. Man breder paletten ud. Men i virkeligheden synes jeg jo som skuespiller, Pilou holder Trolletalen 2014. at dele af mit fag burde opprioriteres i skole- undervisningen. Størstedelen af eleverne ville have godt af et kursus, hvor de lærte noget med blev de taget. Da jeg så kom tilbage fra Omvendt har jeg også været mættet af det om vejrtrækning og andre teknikker. Der er juleferie sagde min præfekt, at han ikke hav- sociale. Jeg oplevede det på teaterskolen, så stor fokus på performance og evnen til at de regnet med at se mig igen. Så blev jeg stæ- hvor jeg ikke rigtig orkede det der med at præsentere sig overbevisende. Tænk bare på dig og tænkte, at, nu skulle jeg vise dem. få en masse nye venner. Så på den måde noget så banalt som eksamen. Derefter begyndte jeg for alvor at spille med kan kostskolelivet også gøre en lidt Ghet- i stedet for at spille imod. Jeg tænkte, at jeg to-agtig. Man kommer meget tæt på nogle Hvad synes du, at du har fået ikke kunne ændre på skolen, så jeg må gå ind mennesker og så er det ikke altid, der er med dig fra skolen? på skolens præmisser. Eksempelvis tænkte plads til så mange andre. Jeg tror, at jeg fik noget af det fokus og den jeg, hvis jeg ikke kan sove kl 23.00 om afte- disciplin, som jeg manglede tidligere. Disci- nen, så er det, fordi jeg bevæger mig for lidt. Mange af dine film har handlet om plinen har jeg også taget til mig som skue- Så begyndte jeg at gå til fodbold og jeg blev lukkede fællesskaber, er det tilfældigt spiller. I mit erhverv kan skellet mellem ar- også præfekt. Det hjalp også, at jeg gik i en eller er det din kostskole fortid, bejde og fritid godt være udflydende, men rigtig god klasse. Der var et godt sammen- der kommer frem? der har jeg taget skolens opdeling af dagen til hold og der var aldrig nogen, der mobbede Det er lidt både og. Jeg tror, at det er karak- mig. Enten arbejder jeg eller også holder jeg eller for alvor drillede hinanden. Men det er teristisk for vores tid, at vi er inddelt i hver fri, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. klart, at der er nogen som ikke passer ind og vores små fællesskaber. Så på den måde har Men det er klar, at når man indspiller film, der tror jeg, at skolen er blevet bedre til at jeg bare afspejlet den tid, som jeg lever i og kan det ikke undgås, at der kommer pauser. sige farvel til nogen, som vil have bedre af at her har jeg naturligvis også kunnet trække på Her er der selvfølgelig en forskel på at spille være et andet sted. Jeg kan huske, at vi på et mine egne erfaringer. Omvendt så må man hovedrollen i en dansk film og have en bi- tidspunkt havde en Jeopardy-turnering og sige, at når jeg spiller en vanvittig kostskole- rolle i en international produktion. Jeg er det ene hold kunne ikke svare på, hvor man- dreng i ”Fasandræberne”, så har det ikke no- lige kommet tilbage fra Italien, hvor vi har ge år en ungdomsuddannelse varede. De tre get med Herlufsholm at gøre. Det ved en- genindspillet ”Ben Hur”. Her har jeg mødt på det hold, der ikke kunne svare, kom alle hver, der kender skolen. Der er selvfølgelig til møde med instruktøren kl. 4.15 om mor- tre til at gå fire år i gymnasiet. Så måske var ting, der har en vis lighed med Herlufsholm, genen – faktisk i Fellinis gamle kontor. Der- det ikke så mærkeligt – en ungdomsuddan- men skolen har aldrig været, som den præ- efter var jeg i sminken til ca. kl. 8.00 og så nelse varer ikke nødvendigvis 3 år. Men den senteres i filmen. Det er i hvert tilfælde ikke har vi filmet 10-12 timer, men der kan der slags tror jeg, man har fået rettet meget op på. min erfaring. Fornylig viste jeg min nye film godt være lange pauser. Der kan gå en hel ”9. april” for skolens 1gere og vi talt også om dag, hvor man så ender med ikke at komme Har du kontakt til nogen af dem, s ”Fasandræberne”. De ved godt, at det ikke er på. Så bliver man glad for god litteratur, vil om du gik i klasse med? en beskrivelse af Herlufsholm, men det er jeg sige. Jeg ser stadig en 5-6 stykker fra dengang. selvfølgelig ikke alle udenfor skolen, der for- Men med mange af de andre er det blevet står det – desværre. Filmen ”Ben Hur”, hvor Men for at vende tilbage til skolen, så var det meget sjældnere. Omvendt er der nogen af jeg har en lille rolle som Pontius Pilatus også en prøve i viljestyrke og udholdenhed. dem, som jeg efterhånden ser sjældent jeg handler på en måde om en på det tidspunkt Jeg havde hjemve til at begynde med og gik kan tale med som om vi lige har været forholdsvis lille sekt – kristendommen. Men ud og drak øl med nogle af de kammerater, sammen i går. På den måde er det ligesom her er der i hvert tilfælde ingen Herlufsholm som jeg var tættest på. Den dag jeg ikke var en familie. Men det er mest kosteleverne. inspiration.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 47 E n r u n d r e j s e i R o u n d S q u a r e En rundrejse i Round Square

Da jeg første gang blev introduceret for ud- overfor, mener Kurt Hahn, at der skal tages trykket round square, lød det som en mate- hensyn til det individuelle rum. Læringens matisk anakronisme – et rundt kvadrat? El- mål og indhold skal tilpasses den unges taler som en kær kollega undrende sagde: ”Er lenter og livsbetingelser. Det gælder om at det cirklens kvadratur”? Nogle ville mene, at stabilisere det unge menneskes psyke, gøre man her får brug for en god portion metafo- vedkommende mentalt robust og dermed rik, - andre ville nok sige livlig fantasi, men bedre i stand til at håndtere de konflikter og jeg vil i det følgende forsøge at rede trådene problemstillinger, man uvægerligt kommer ud og give en kort introduktion til Kurt til at stå overfor – både i og udenfor skole- Hahns pædagogiske tanker og IDEALS- verdenen, og når man har taget fat på vok- principperne. senlivet.

Kurt Hahns oplevelsespædagogik Nedenfor ses Kurt Hahns udviklingspæda- Den tyske filosof Kurt Hahn (1886-1974) gogik, som han selv definerede den. Det var og er indenfor den internationale skole- unge menneske skal opmuntres til følgende verden en højt respekteret og værdsat tæn- udvikling, idet udgangspunktet må siges at ker. Sammen med den tyske officer og poli- Round Squares grundlægger Kurt Hahn være ganske negativt: tiker Max von Baden grundlagde han i 1920 den skole, der i dag hedder Schule Schloss • at vise uansvarlighed ansvar Salem, og som er en af Herlufsholms nær- • at have manglende lyst til at deltage meste venskabsskoler indenfor Round Squa- Hvo intet vover, intet vinder! Ekspedi deltagelse re pædagogikken. Salem ligger ved Boden- tionerne skal herudover også medvirke til at • at have manglende evne til at handle søen, og her har man siden 20erne opdraget udvikle flere, meget vigtige kompetencer, med omhu velorganiseret og og uddannet Tysklands ungdom efter Kurt som f.eks. evnen til at planlægge, træffe en struktureret Hahns principper. Undtaget årene under II beslutning, være udholdende, omhyggelig • at være i kropsligt forfald og have hang verdenskrig, hvor Kurt Hahn som jøde måt- og karakterfast. Naturen er et vigtigt lærings- til bekvemmelighed veltrænethed, te flygte ud af Nazityskland. Han bosatte sig rum. sundhed og styrke i Skotland og skabte her skolen Gordon- • at vise ubeslutsomhed initiativ stoun, som han drev efter samme program Elementer som fantasi, frigørelse fra rutiner, som Salem. ro og selvrefleksion hører på samme måde Kurt Hahn advarede i sine analyser mod „in ind under oplevelsespædagogikken. Dette eine Zuschauermentalität zu verfallen“ 1(At Kurt Hahns filosofi kunne man også kalde betyder, at den unge skal udfordres kreativt forfalde / henfalde til tilskuermentalitet)2, og erfaringsorienteret indlæring, idet hans via forskellige former for kunstnerisk udfold hans oplevelsespædagogik og –terapi skal så- kongstanke går ud på at støtte og fremme else, og intellektuelt ved at drøfte erfaringer ledes helt konkret via udvikling positivt på- engagementet, den indre drivkraft og dyna- og oplevelser med andre. Dermed skærpes virke det unge menneskes eventyrlyst, mod mikken hos det unge menneske. Dette bety- evnen til at danne egne meninger og hold- på oplevelser og aktiviteter, styrke motivatio- der bl.a., at unge mennesker skal ud i natu- ninger, men man lærer også, at man, ved at nen, følelsen og forstærke selvindsigten og ren, røre sig og være aktivt udfaordrede for lytte til andres tanker, gå ind i disse og reflek- selverkendelsen. derigennem få øjnene op for eget potentiale tere over dem i fællesskab, kan komme med og egne muligheder. Ekspeditioner ud i den ideer til en løsning på et problem eller en Kurt Hahn har grundlagt en del uddannel- fri natur udgør her et meget betydningsfuldt opgave, man næppe havde kunnet stå for sesinstitutioner, der arbejder ud fra hans element. Disse udfordringer skal ses dels alene. principper, bl.a. det første United World som selvstændige bidrag til træning af krop- College, Duke of Edinburgh´s Award, Gor- pen, og dels som katalysatorer for selvover- I tilrettelæggelsen af de opgaver, man som donstown i Skotland, Outward Bound vindelse, mod og evne til at betræde nye stier. lærer og pædagog stiller et ungt menneske School in Aberdovey / Wales og som før

48 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Round Square-bygningen på Gordonstoun kostskole. Her blev det grundlæggende møde i Round Square organisationen afholdt i 1967, deraf det lidt pudsige navn. nævnt Schule Schloss Salem ved Bodensøen. gøre sin næste/sit medmenneske en tjene- Kilder: Hele Round Squares IDEALS-tanke er in- ste)5. Her skal det unge menneske udvikles http://www.mi-knoll.de/40750.html spireret af Kurt Hahns reformpædagogik og og opmuntres til at udvise hjælpsomhed, http://www.roundsquare.org/who/ideals. praktiseres hver dag af de nævnte skoler. barmhjertighed og empati overfor sine med- php mennesker. Rent praktisk udmøntes dette http://www.praxis-jugendarbeit.de/jugend- IDEALS – opdragelse til ansvar punkt på eksempelvis Salem i en række ”Di- leiter-schulung/erlebnispaedagogik.html gennem ansvar enste”, hvor eleverne er beskæftiget med di- http://www.schotstek.de/konzept/das-erleb- De såkaldte ideals er elementer baseret på verse hjælpearbejder. Det kan være humani- nispaedagogische-konzept-nach-kurt-hahn Kurt Hahns pædagogik, og det er ud fra tært arbejde i et fjernt land, det kan være at disse ideologiske grundsten, Round Square assistere det lokale brandvæsen, eller det kan Noter: skoler over hele verden navigerer. Elemen- være rent praktisk at bygge en trappe på sko- [1] http://www.praxis-jugendarbeit.de/jugend- terne er – direkte citeret3 – følgende: len, som vil komme alle til gavn. leiter-schulung/erlebnispaedagogik.html - An International understanding and tole- [2] Min oversættelse rance of others En sidste parole6 fra Kurt Hahn lyder: [3] http://www.roundsquare.org/who/ideals.php - Democratic governance and justice • Du wirst gebraucht (Der er brug for dig) [4] http://www.schotstek.de/konzept/das-erleb- - Environmental stewardship • Du kannst mehr, als andere denken, und nispaedagogische-konzept-nach-kurt-hahn - Self-discovery through Adventure Du selbst glaubst (Du kan mere, end [5] Min oversættelse - Leadership andre tror, og du selv tænker) [6] http://mi-knoll.de/40750.html - Service to others [7] Min oversættelse Og navnet Round Square? Det stammer Hvis man sammenholder ideals med Kurt simpelthen fra den allerførste konference, Hahns udviklings- og oplevelsespædagogik, hvor man enedes om at skabe et netværk for ser man hvordan de pædagogiske principper skoler, der arbejdede efter Kurt Hahns prin- favnes og rammes heri og danner et fælles- cipper. Og da man mødtes i den gamle koncept for både menneskelig og faglig ud- Round Square-bygning på Gordonstoun, vikling. Et sidste punkt, der endnu må næv- blev Round Square bevægelsens navn. nes, er punktet service, i Kurt Hahns terminologi ”der Dienst am Nächsten” 4 (At ISI

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 49 S t u d i e t u r

to worship; it was used for human sacrifice; it was a place of burial and cremation. The National Trust owns the land around Stonehenge. The Stonehenge monument itself is managed by English Heritage and owned by the Crown. Bristol, Bath og Stonehenge – 10. Klasse i England Stonehenge human geology During the period of Stonehenge stretching from 8,000 BC to 1,600 BC, it has always Søndag den 9. november drog 10. klasse Tirsdag var udflugtsdag, og vi tog toget til til at opleve Carmen. Vi lærere er overbeviste had great religious significance. In 4,100 Morten fires, Bjarne Levin og undertegnede Bath kl. 9.30 fra Bristol Temple Meads Sta- om, at de unge mennesker syntes at forestil- BC, when the first circular banks were afsted på det der skulle blive en fantastisk tion. Vi havde håbet på at få solskin i Bath, lingen var lidt lang, men tror også, at det var made and there yet weren’t any stones on uge i England! I det følgende et lille resumé men desværre var det regnvejr. Vores besøg en stor oplevelse for dem. Det var en smuk Stonehenge, the people in the area at the af ugen – set med lærerøjne. startede i den smukke Bath Abbey, der er forestilling. time used Stonehenge as a ritual to bury kendt for sine mange glasmosaikker. Heref- their dead. This indicated that people Søndag aften ankom vi til vores lejligheder i ter gik vi en tur rundt i Bath, forbi de kendte Torsdag var det regnvejr og vejrudsigten were very religious. Recent studies of teeth Bristol centrum, og alle blev indkvarteret. romerske bade, op til The Royal Crescent havde varslet meget blæst og voldsom regn, from buried victims suggest that most Hotellet havde desværre ændret i vores boo- med smuk udsigt over byen og ned til Jane så vi blev hjemme og arbejdede på SOO’en of the people in the area at the time had king, så sammensætningen i lejlighederne Austen museet. Her blev vi modtaget af en og med mentorsamtaler. Efter aftensmaden emigrated from Switzerland. This evidence blev ikke helt, som vi havde regnet med meget jovial englænder, der bød os indenfor. var der en pause i regnen, så vi gik en tur ned also suggests that people were very social at hjemmefra. Det gav heldigvis ikke anled- En charmerende, ung, engelsk kvinde for- i byen for at høre levende musik på en cafe/ the time taking care and showing love for ning til problemer, da eleverne viste stor fortalte os om Jane Austens liv og familie, og pub. Det blev en hyggelig aften, og da Ma- the ones who had died. ståelse for problematikken. Vi rykkede lidt efterfølgende gik vi rundt i det lille museum. thilde-Marie sang sammen med musikeren rundt på service og møblement i de forskel- Nogle af eleverne benyttede sig af mulighe- ville begejstringen ingen ende tage – det var How was Stonehenge made? lige lejligheder, og så fik vi puslespillet til at den for at prøve tøj fra Jane Austens tid. meget flot. How could this have been achieved by gå op. Herefter havde eleverne mulighed for at gå a Neolithic society? Given the sheer size rundt og opleve Bath på egen hånd. Fredag var det tid til at tage afsked med Bri- and weight of the stones, what ingenious Mandag morgen gik vi en lang tur i Bristol stol, så alle skulle have pakket og ryddet op i devices were employed? by. Vejret var med os, og vi gik de mange trin Vel hjemme igen i lejlighederne var det atter lejlighederne kl. 9.30. Vi blev hentet af en op i Cabot Tower, hvor vi havde en smuk tid til at arbejde med SOO’en eller til men- bus, der kørte os til Stonehenge. Vi var me- udsigt over hele Bristol. torsamtale. Efter aftensmaden blev der igen get heldige med vejret; solen skinnede! Vi arbejdet og fra kl. 20.30 hyggede alle i lejlig- kørte ad små veje til Stonehenge, så vi kunne Vi vandrede videre og målet var nu et super- hederne. nyde det engelske landskab på vejen. Stone- marked, da vi alle skulle købe ind til madlav- henge stod flot i solen, og det at se Stone- ning. Onsdag formiddag var det igen tid til at ar- henge er en oplevelse man ikke lige ryster af bejde, men denne gang stod der billedana- sig. På vej tilbage til Bristol lufthavn havde vi Hjemme igen på hotellet spiste vi frokost i lyse på programmet. Vi gik derfor gennem heldigvis tid til at køre igennem Cheddar lejlighederne, og så var det tid til at arbejde byen til Bristol Museum and Art Gallery, Gorge, som er et fantastisk flot klippeland- med SOO’en. Morten samlede eleverne i én hvor Morten introducerede billedanalysen skab med meget stejle skrænter. Vi kørte lejlighed og satte dem i gang med opgaven, for eleverne. De arbejdede med museets ma- også igennem byen Cheddar, hvor osten hvorefter de arbejdede på opgaven i to timer. lerier, og efter en god times tid fik eleverne stammer fra. Vi lærere gik rundt og hjalp til med opgaven fri indtil kl. 16.00, hvor alle skulle være i lej- eller havde mentorsamtaler med eleverne. lighederne igen. Onsdag aften skulle vi i tea- Da vi nåede til lufthavnen, var det for alvor tret, og alle skulle derfor spise tidligt så vi blevet tid til at sige farvel til England. Sikken Herefter fik eleverne fri og skulle lave aftens- kunne mødes omklædte kl. 18.30 klar til en dejlig uge vi har haft. mad i lejlighederne. Vi havde planlagt en afgang. Hold da helt op, hvor så de godt ud lille gåtur om aftenen, men det engelske vejr de unge mennesker! Alle drengene havde viste sig fra den våde side, så eleverne hyg- butterfly på og pigerne pæne kjoler. Vi gik gede sig med is hjemme i stedet for. det korte stykke vej til teatret og var så klar Dorte Carlsen Møller

50 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 S t u d i e t u r Stonehenge Et vigtigt stop på studieturen var Stonehenge. Her bringer eleverne et uddrag af deres arbejde med Stonehenge.

Stonehenge – some facts to worship; it was used for human sacrifice; Theory 1 - Timber rollers Stonehenge consists of a ring of standing it was a place of burial and cremation. Trunks of tree used to carry and stones that have fascinated archaeologist, The National Trust owns the land around transport the big stones by rolling historians and the general public for many Stonehenge. The Stonehenge monument them. years. The stones are up to 30 feet tall (9 itself is managed by English Heritage and meters). owned by the Crown. The stones are not typical of the local geology. The source of the They weigh up to 25 tons each. It has a Stonehenge human geology bluestones has been traced all the diameter on 108 feet (33 meters).Two types During the period of Stonehenge stretching way from Wales. Somehow these of stone were used to build Stonehenge, from 8,000 BC to 1,600 BC, it has always enormous stones were transported they used Sarsen stones that weighed 25 had great religious significance. In 4,100 to the Salisbury Plains. Currently tons and were about 18 feet tall. They BC, when the first circular banks were there are only theories, which say also used blue stones. They transported made and there yet weren’t any stones on how the stones were transported and the stones all the way from Wales. The Stonehenge, the people in the area at the how Stonehenge was constructed. stones were picked by men, who also built time used Stonehenge as a ritual to bury Stonehenge. It took least 30 million hours their dead. This indicated that people of work to build and some say it took about were very religious. Recent studies of teeth Theory 2 1500 years. They were raise between 4000 from buried victims suggest that most They were transported on sledges, and 4500 years ago. Stonehenge was built of the people in the area at the time had on greased tracks of wood, pulled by in the Bronze Age. Stonehenge was built at emigrated from Switzerland. This evidence rope that had been made from the least 300 years before the Egyptians built also suggests that people were very social at plant fibre of the indigenous lime the pyramids. The stones were found 20 the time taking care and showing love for bark soaked in water for weeks. miles away from Stonehenge. It was used the ones who had died. as a cemetery. There are men in the age 25 to 48 buried near Stonehenge. So far, How was Stonehenge made? Theory 3 they have found 60 people buried near How could this have been achieved by A new theory says that the stones Stonehenge. All the bodies were cremated. a Neolithic society? Given the sheer size were placed on very big and flat tree Some of the more common theories about and weight of the stones, what ingenious trunk. The tree trunk was then placed Stonehenge include: it was a religious place devices were employed? on small stones, which functioned as small wheels.

Modern engineering simulations have surmised that the massive uprights were hauled into place then tipped, using stone counterweights, into position. This also shows that people had an understanding of the centre of gravity.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 51 V i n d e n d e v e l t a l e n h e d Vindende veltalenhed

Herlufsholmelever vinder English Speaking Unions debatkonkurrence

Herlufsholms debathold tabte sidste år den store debatfinale på Herlufs- holm. I år skulle skuffelsen vaskes væk, og det nysammensatte hold var derfor draget til ‘skokser-hovedkvarteret’ med et mål: Guld! Guld! Guld!

Onsdag den 10. december 2014 drog Her- condary education should be graded by test lufsholms debathold og lærer Christoffer results and classes should reflect these re- Miller Dahltil Næstved Gymnasium for at sults.’ Herlufsholm skulle argumentere mod forsvare skolens ære. dette og måtte derfor forklare dommerne, at differentieret undervisning er en dårlig ide. Holdet, bestående af Kristoffer Tølbøll, Ma- Idet Herlufsholm fik imod-siden, var det tilde Laura Rasmussen (begge 2.v), Adam Sankt Annæ, der lagde ud, og der var fra før- Sjøqvist og Lars Christian Geisler (begge ste fløjt lagt op til et brag af en debat. Sankt 2.x), havde kvalificeret sig til finalen i Eng- Annæs talere formåede virkelig at sætte Her- lish Speaking Unions debatkonkurrence ved lufsholm under pres, men med en godt gen- at slå Køge Gymnasium, Nykøbing Kate- nemarbejdet strategi og forståelse for hinan- dralskole samt hjemmebanefavoritterne fra den formåede Herlufsholm alligevel at hive Næstved Gymnasium. I finalen ventede så sejren hjem. Herlufsholm fik særligt ros for det københavnske gymnasium Sankt Annæ, at lytte til hinanden og for at svare direkte på Debating holdet foran antikkens store tænkere og retorikere. hvis hold tidligere på året havde slået nogle spørgsmål fra både modstanderen og publi- af Herlufsholms deltagere i forbindelse med kum. landsholdsudtagelsen. Efter en hårdt tilkæmpet sejr var der fælles- I disciplinen ‘debating’ består hvert hold af spisning arrangeret af Næstved Gymnasium, tre debattører og eventuelt nogle hjælpere. hvorefter Herlufsholms hold kunne fejre sej- Holdets medlemmer skal så skiftevis forsvare ren sammen med deres fremmødte venner. eller angribe et ukendt emne, som de forin- Pokalen blev senere overrakt til vinderholdet den har haft 30 minutter til at forberede. under morgensang, hvor det også blev afslø- Om man er for eller imod emnet afgøres ved ret, at næste års mesterskab afholdes på Her- et møntkast, og man skal derfor være klar til lufsholm. Dermed kan man roligt sige, at at tale begge siders sag, da man aldrig ved, pokalen er, hvor den hører til - nemlig på hvad man får. Herlufsholm Skole.

I finalen skulle følgende emne debatteres: Lars Christian Geisler Sejrsrus ‘This house believes that primary and se-

52 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m S k o l e o g P r o j e k t F o r s k e r s p i r e r

Vindende veltalenhed TA’ FORSKUD PÅ FREMTIDEN Herlufsholm Skole og

bekendtskab med forskningsverdenen. Ofte Projekt Forskerspirer kobles Herlufsholms forskerspirer sammen med højtprofilerede forskere, der er store kapaciteter indenfor deres felt, og det giver vores deltagere en unik chance for en stor faglig og personlig oplevelse.

Herlufsholms deltagere 2015 Herlufsholm Skole deltager i år med 7 elever, der alle udviser stor interesse, motivation og nysgerrighed og er flotte repræsentanter for skolen og for selve kernen og ånden i ”Projekt Forskerspirer.”

De elever, der er udtaget, er: Lukas Toft Hansen 2.b Laura Vinther Arp 2.b Andreas Alexander Jensen 2.x Josef Bøgh 2.x Simone Zethof 2.x Liv Estrup Udsen 2.1 Ta’ forskud på fremtiden – sådan lyder sloga- uddeles der en pris og findes en vinder inden- Camilla Hyldelund 2.1 net for ”Projekt Forskerspirer”, der er et for hver af disse fire fakulteter. samarbejde mellem Undervisningsministe- Årets forskerspirer har deltaget i et weekend- riet og Uddannelses- og Forskningsministe- Forskerspireprojektet er et landsdækkende seminar i København d. 12.-13. april med riet, der forvaltes af Københavns Universitet tilbud til elever i de fire gymnasiale ung- forskningsforedrag, oplæg, workshops og i samarbejde med Århus Universitet, og som domsuddannelser stx, hf, hhx og htx og ret- ikke mindst faglig udveksling og hyggeligt giver landets gymnasielever i 2.g mulighed ter sig i særdeleshed til elever med et stort samvær med de andre deltagere fra landets for et indblik i forskningens verden. fagligt overskud, og som populært sagt går gymnasier. Der ligger et tilsvarende week- rundt med en forsker i maven – altså en idé, endseminar i september. Herlufsholm Skole har haft deltagere med en nysgerrighed og en undren i tilknytning til helt fra projektets lancering i 1998 og har et emne, som eleven brænder for at udforske. Foråret går med at researche på sit projekt og markeret sig særdeles flot med mange vindere finde en egnet forsker til at vejlede og hjælpe og nominerede gennem tiden. Derved er der Gennem ”Projekt Forskerspirer” får de ele- med at indkredse og udarbejde idéen. opstået et særligt miljø omkring ”Forskerspi- ver, der er optaget i projektet mulighed for at rer” – det er prestigefyldt at blive udvalgt og arbejde med deres egne projekter, lære forsk- Vinderne af ”Projekt Forskerspirer” 2015 gennemføre, og deltagelsen bakkes godt op af ningens verden at kende og deltage i kon- kåres ved en ceremoni i Festsalen på Køben- skolens lærere og ledelse. Mange har traditio- kurrencen om at blive årets forskerspirer. havns Universitet i november, og udover nelt en forestilling om, at forskning kun knyt- Hver deltager bliver koblet sammen med en æren præmieres vinderne med en check på ter sig til naturvidenskaberne, hvor billedet af forsker fra et universitet eller en anden forsk- kr. 20.000 og muligheden for at realisere de- ”the mad scientist” i den hvide kittel i labora- ningsinstitution, der kan rådgive og vejlede res projektidéer. toriet omgivet af kolber og reagensglas er det omkring det konkrete projekt. første billede, der fremkommer for det indre Læs mere om projektet på hjemmesiden: blik. Denne opfattelse vil ”Projekt Forskerspi- Det er med andre ord en mulighed for spæn- www.forskerspirer.ku.dk rer” gerne aflive – forskning bedrives indenfor dende oplevelser i et lærerigt miljø, faglige både humaniora, samfundsvidenskab, natur- udfordringer der ligger udover det sædvanli- Brit Hovgaard videnskab og sundhedsvidenskab, og derfor ge og ikke mindst muligheden for at stifte Forskerspirerkoordinator

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 53 M e d H e r l u f s h o l m t i l H e l l a s

Med Herlufsholm til Hellas

Faggrupperne religion, oldtidskundskab, Vi havde et tætpakket, fagligt program, dramatik og billedkunst var i april på en og straks efter ankomsten til Athen drog meget inspirerende studierejse til Athen. vi til den antikke torveplads – Agorá i Målet for denne rejse var den gensidige, området Plaka – som har været politisk faglige inspiration, en undersøgelse af og juridisk centrum samt handelsplads mulighederne for kommende tværfaglige med boder og forretninger for omkring samarbejder, såvel i den daglige undervisning 2500 år siden. Ruinerne er velbevarede, som i AT-sammenhæng – og naturligvis det og det var meget interessant at betræde og gode, kollegiale samvær. høre oplæg om dette område. Vi havde hjemmefra lavet en oplægsstruktur, hvor Sådan var det, og sådan blev det. Dermed de forskellige faggrupper formidlede viden Hele næste dag var sat af til de mange kunne jeg i princippet slutte denne lille om de programlagte emner og steder, og facetter af Akropolis og udstyret med rejsebeskrivelse, men jeg har lyst til at indvie både her og ved det efterfølgende besøg ved højfaktor solcreme, lette gevandter og solide læserkredsen i nogle af vore oplevelser Hefaistos-templet var det oldtidskundskab sko begav vi os opad. Ikke underligt faldt undervejs. der introducerede os til Hellas. samtalen undervejs på H.C. Andersen, og jeg kan ikke lade være med at bringe følgende citat fra hans ”En Digters Bazar”, hvor han skriver om sit møde med Akropolis ”Hver Plet er her historisk, ved hvert Skridt træder man her paa en ved Minder hellig Jordbund; det mægtige Klippestykke til Venstre, der synes ved store Naturkræfter løsrevet fra Akropolis, er Stedet, hvor Apostlen Paulus talte til Athenienserne; nu sad en eensom Hyrde der med sine to Hunde og saae ud over den udstrakte Slette, hvor Olieskovene groe; men kun flygtigt betragtede jeg dette Maleri, let gled mit Øie hen over Klippegrunden med de udhugne Trappetrin, Stedet hvor Solon og Plato have talt; Akropolis var Maalet for min Vandring, Akropolis havde al min Tanke,…..” Tegningen er fra 1841 og lavet af H.C. Andersen på denne ”reise” og beskriver sammen med teksten det Akropolis, H.C. Andersen betrådte – sammenlignet med Akropolis anno 2015, hvor de store templer hersker i ensom majestæt. Væk er folkeliv og dyrehold, væk er boliger og handelsstader – tilbage er nogle af denne verdens største eksponenter for global kunst.

54 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 M e d H e r l u f s h o l m t i l H e l l a s

Næste dags program bød på et besøg på Benaki-museet, opkaldt efter kunstsamleren Antonis Benaki. På dette kunstmuseum Med Herlufsholm til Hellas introducerede billedkunst til Benaki-familien og den store samling, som er en enestående, kronologisk række af værker fra oldgræsk tid til vore dage. Sidste punkt på denne studierejse blev Det byzantinske Museum med tusindvis af værker indenfor den sakrale, kristne kunst. På pladsen foran museet introducerede religion til splittelsen indenfor den kristne kirke i den ortodokse kirke og den græsk- katolske kirke og til den specielle kunstart, vi kalder byzantinsk kunst. Museet råder over en unik samling ikoner og helgenbilleder, der spænder over 1500 år.

Billedet viser Athen-gruppen ved Attalos’ Stoa, ca. 159-138 f.Kr. En stoa er en slags overbygget torvehal, og forskningen viser, at dette har været et livligt samlingssted, indtil det blev ødelagt af HERULERNE i 269. Og hvem er herulerne så? Jo, det er såmænd en østgermansk stamme, der drog ud fra Skandinavien. Men denne østgemanske stamme drog til Athen i fredelige hensigter, som det da også fremgår af billedet.

Præcis som på studieture med elever var der absolut ro på vores pladser i flyet hjem. Vi var trætte og mætte af dage med højt fagligt niveau, nye emner og indtryk, anderledes vinkler, gode samtaler og meget tilfredsstillende, kollegialt samvær. Vi havde i oldtidskundskab og billedkunst udset os Nike-templet, ISI Erechteion og Parthenon som gode emner for oplæg, og noget af det, oplæggene også kom til at dreje sig om, er problematikken i, at ”velmenende” rigmænd og arkæologer i 1800-tallet tog kunstgenstande med sig hjem og udstillede på eksempelvis British Museum og Pergamonmuseet i Berlin. British Museum og Det nye Akropolismuseum i Athen ligger f.eks. i bitter strid om uvurderlige kunstgenstande, hjemtaget til England af den daværende guvernør i Grækenland, skotske lord Elgin. På British Museum kaldes samlingen ”The Elgin Marbles” – et navn, der skurrer i ørene på den græske kulturminister, som nu ønsker sine ”plundered” genstande tilbage. Spørgsmålet er jo, om det er kunsttyveri eller kunstopbevaring. Det er formentlig hævet over enhver diskussion, at når disse værker i dag fremtræder så smukke og præsentable i deres eksil, skyldes det netop, at der blev taget kyndig hånd om dem i en tid, hvor oprindelseslandet ikke selv havde mulighed for at tilbyde en lignende placering.

På Akropolis standsede Athen-gruppen også ved en stor klippegrund, og her udlagde religionsfaggruppen teksten om Paulus´tale, om genopstandelse, om kirkefædre og om den helt tidlige kristendom. Ganske fin kontrast til Pallas Athenes gamle rige, men som en kollega da også bemærkede ”mange af de danske landsbykirker er jo bygget ved siden af en gravhøj, det kan jo aldrig skade”…. Således rustet gik vi mod Dionysos-teatret, hvor dramatikfaggruppen holdt et inspirerende oplæg om det klassiske, græske teater – bl.a. brugen af masker, temaer, opdeling i funktioner, korets oprindelse og udvikling. Vores sidste punkt for denne dags videndeling var Kilder: Det nye Akropolismuseum, hvor i hvert fald det såkaldt ”arkaiske H.C. Andersen: Tegning af kamel ved Akropolis i Athen smil”, som det ses her på skulpturen ”Kalvebæreren” (750 f.Kr.) var Grækenland. Udført den 4 april 1841. Original størrelse 6,8 cm x genstand for en del betragtning og diskussion. 8,8 cm. www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=64733

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 55 Jubilæumsinterview

Interview med støtte for mig. Jeg har ikke kontakt til ham i dag, men det burde jeg i virkeligheden Omar Shargawi gøre noget ved. På et tidspunkt spillede jeg håndbold med hans søn. Jeg ved at andre gamle elever holdt kontakt til ham og kom og besøgte ham, allerede mens han stadig Student 1993 var sovesalslærer.

Ved Martin Arvedlund Illum havde altid styr på, hvad der foregik på sovesalen og til tider udviste han evner Instruktør, skuespiller og fotograf. Debuterede i 2008 med filmen ”Gå som en ren Sherlock Holmes. Jeg kan med fred, Jamil”. Modtager af Robert-prisen 2010 for bedste doku- huske en episode, hvor han havde set en mentarfilm for filmen ”Fra Haifa til Nørrebro”. Har udover denne pris hånd kaste en syltetøjsmad ud af et vindue. modtaget forskellige danske og internationale filmpriser. Alle vi drenge blev samlet i fællesstuen og afhørt en efter en. Efterhånden begyndt han at nærme sig nogle hovedmistænkte, hvorefter ham der havde gjort det til sidst Hvorfor kom du egentlig på Herlufsholm? min mor sammen med kommunen for meldte sig. Men det betød også meget, at Jeg er født i Odense senere flyttede jeg at jeg kunne komme på Herlufsholm. På næsten alle elever havde ambitioner. De lidt rundt med mine forældre til sidst det tidspunkt var jeg 13 år og jeg kom til fleste havde store planer for deres fremtid endte jeg i Tune ved Roskilde. Da jeg var skolen et par måneder inde i 7. klasse. Der og var ikke bange for at tale om dem. For 5-6 år blev mine forældre skilt. Det var er ingen tvivl om, at det ændrede mit liv. andre lå det bare i luften. Det lærte mig, at en hård skilsmisse, som jeg blev meget Det var den rigtige beslutning at få mig der var en anden vej, at man kunne lægge præget af. Min far er palæstinenser og min væk fra mit miljø, så jeg kunne starte på en planer for sit liv og se tingene i et lidt mor er dansk. Det kom også til at præge frisk. På den måde har jeg meget at takke større perspektiv end her og nu. mig. Jeg havde meget krudt i røven. Jeg min mor for. Til at begynde med hjalp havde svært ved at fokusere i skolen og kommunen med at betale skolepengene, Men jeg oplevede også Herlufsholm som jeg fik de forkerte venner. Jeg var stor og men da jeg skulle i gymnasiet var det en hård skole. Det var et udskilningsløb, stærk, så jeg havde nemt ved at klare mig slut. Selvom jeg fik delvis friplads, var som ikke alle kunne holde til. Man skal i slagsmål. Jeg havde desuden et heftigt det mange penge for en enlig mor. Hun huske på, at det ikke var alle, der havde temperament. Dengang var der ikke så spinkede og sparede, havde to jobs på en valgt at være på skolen. Da jeg begyndte, mange indvandrere og slet ikke udenfor gang og kæmpede virkelig for at få det hele var der ikke nogen piger i grundskolen og de større byer, så da jeg flyttede til Tune, til at fungere. tonen mellem os drenge kunne godt være var der ind imellem nogen, der råbte ad hård både i klassen og på sovesalen. For mig på grund af mit arabiske udseende Herlufsholm lærte mig at sætte dem der ikke kunne tåle mosten, var der eller forsøgte at genere mig på anden vis. ord på mine ambitioner ikke nogen opsamlingsmekanismer. Det Jeg kom ofte op at slås. Jeg havde desuden Hvilken sovesal boede du på ? var bare ud, men for nogen var det også flere venner, der begik kriminalitet, og jeg Jeg flyttede ind på skolebygningen hos det bedste. blev efterhånden også selv rodet ud i nogle Illum. Jeg opfattede ham som en meget ting. Til sidst satte min mor hælene i. Jeg mærkelig mand, men han brugte meget Hele disciplinen var også streng, selvom ville gerne på efterskole, men det kunne tid på sin sovesal og særligt på de af os, der den var god for mig. Sengetider, det der ikke være tale om. I stedet sørgede havde mest brug for det. Han var en stor hierarkiske system med præfekter, der havde magt over en. Det var hårdt. Men disciplinen betød ikke, at vi overholdt reglerne. Selvom flere af sovesalslærerne havde et øje på hver finger, så slap vi af sted med mange ting. For eksempel hængte vi flere gange en af sovesalslærernes cykel op i flagstangen. Jeg og mange andre sprang også tit fra sovesalen om natten og gik i byen. Det skete, at vi var væk hele natten og kom tilbage tidlig om morgenen, så havde vi gemt vores skoletøj et eller andet Filminstruktøren Omar som vi kender ham i dag. sted og kunne gå direkte i skole. Nogen gange kom vi op at slås med dem fra

56 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 J u b i l æ u m s i n d e r v i e w : O m a r S h a r g a w i - S t u d e n t 1 9 9 3

Næstved og kom tilbage med flænger i Jeg var meget fascineret af den daværende Hvad mener du om skolen i dag? tøjet og blåmærker. Men heldigvis blev jeg rektor Gert Olsen. På en måde var han Jeg ved ikke så meget om skolen i dag. aldrig opdaget. Skolen kunne naturligvis skolen. Selvom jeg godt kunne være bange Nogen af de her ting ligger næsten 30 år ikke have det, og det skete, at dem der blev for ham, så var han også en hjælp for mig. tilbage og det er 15 år siden min lillebror taget for at springe blev smidt ud. Han vidste godt, at der var meget på spil for blev student. Men bagsiden var dengang, mig og holdt flere gange hånden over mig. at vi lukkede os meget i forhold til resten Hvordan kom du inden i filmbranchen. Det er lidt mærkeligt for rent politisk er jeg af samfundet og synes vi var bedre end Havde det noget med skolen at gøre ? langt væk fra det som skolen repræsenterer andre. Der var også et skarpt skel mellem Egentlig ikke. Jeg var meget aktiv i forbin- og særligt det som den repræsenterede kost og dagelever. Det er mit indtryk, at delse med skolekomedierne i grundskolen dengang. Jeg er på den helt anden fløj noget af det har ændret sig til det bedre. og gymnasiet og på den måde fik jeg afløb og jeg er lige glad med materielle ting og for lidt af min interesse for skuespilverde- borgerlige værdier. Jeg er heller ikke en nen. Men min fascination af film går til- del af gammelherlovianernetværk eller bage til min tidlige barndom. Efter mine kommer i Herlovianersamfundet og alt det forældre var blevet skilt boede jeg hos min der. Alligevel synes jeg, at skolen, også som mor. Men når jeg var hos min far på Nør- den var dengang, havde sin berettigelse. rebro, gik vi altid ned og lejede film i den Omvendt tror jeg sgu ikke, at man på den lokale videoforretning. Jeg elskede at se måde kan have en skole, der er en stat i film og forsvinde ind i den drømmever- staten. Jeg gik i 3g under rektorstriden og den, som jeg oplevede der. Lige efter gym- mit sidste år var meget præget af den. Jeg sad nasiet bildte jeg mig selv ind, at jeg ville i elevrådet og mærkede tydeligt splittelsen. læse jura eller noget andet smart lige som Jeg prøvede at få etableret et motionsrum de andre. Jeg søgte ind på jurastudiet, men i Helen Hallen (Bøffen). Det blev faktisk blev ikke optaget. Jeg søgte flere gange ind til noget selvom rektor var imod. Men på teaterskolen, men her kom jeg heller det var ikke sjovt for det blev hurtigt til et ikke ind. På et tidspunkt fik jeg arbejde på spørgsmål om for eller imod rektor. Cafe Kraznapolsky, hvor der kom mange fra kunst og medieverdenen. Det var igen Jeg husker også meget tydeligt, at Gert To kommende mediepersonligheder, et helt nyt miljø for mig. Så blev Jeg foto- Olsens datter døde, mens jeg gik på skolen. Caroline Fleming og Omar Shargawi, graf og havde stor succes som modefoto- Dagen efter stod han med tårer i øjnene til maskebal. graf, hvor jeg bla. arbejdede i England med under fader vor. Det glemmer jeg aldrig. Det flere af de store navne. Men min drøm var var tydeligt, hvor meget hans familie betød at lave film. Jeg skrev flere filmmanuskrip- for ham, men samtidig havde han denne ter og sendte dem ind til filmværkstedet store pligtfølelse, der gjorde, at han alligevel under filminstituttet. Pludselig fik jeg at mødte op til morgensang. Da han holdt op vide, at de havde bevilliget støtte til det, som rektor var det også som om noget af der blev min første film. Efter det lagde jeg skolens ånd døde. Der er uden tvivl mange fotografiet på hylden med det samme. Jeg ting, som det var rigtig og nødvendigt at kunne ikke arbejde med det mere. Nu var ændre, men for os der havde levet i det det kun filmen det drejede sig om. gamle system, var det svært at se på.

Betyder det så, at du ikke ser nogen af de andre Man kan nok ikke have en skole, fra dengang? der er en stat i staten Nej, jeg ser en 5-6 stykker ca. en gang om Var der andre lærere, som du særlig husker ? måneden, men der ikke noget mystisk, Da jeg gik i gymnasiet boede jeg ovre hos hemmeligt eller logeagtigt over det. Det er Omar i rollen som rektor Gert Olsen. Aarsø på Mygningen II. Jeg havde mange bare som man ser andre venner. Vi hygger os Bemærk sweateren og kruset. diskussioner med ham. Han var lidt af en og spiller kort og det kan ske, at vi hjælper gammeldags gentleman og brugte mange hinanden med praktiske ting. Mange fra fremmed ord. Jeg prøvede tit om jeg dengang er flyttet rundt omkring i verden kunne gøre ham sur og få en diskussion og så kan det være svært at holde kontakt med ham. Det var lidt af en sport at se med dem. Min rigtig gode ven fra dengang, om jeg kunne matche ham. Men jeg som er et par år ældre end mig flyttede for kunne godt lide ham. Han var også en god eksempel til Malaysia. Så ham ser jeg ikke sovesalslærer. så tit.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 57 Et historisk tilbageblik

Vore gamle breve En politisk-historisk indfaldsvinkel Martin Arvedlund

1000 og 1100tallet var frem til Valdemar gennem århundredet tog grundlæggelsen af d. stores (enekonge 1157-1182) sejr i bor- danske klostre fart, så der var omkring 60 gerkrigen en urolig tid i Danmarkshistorien ved århundredets slutning. præget af kongemord, slægtsfejder og krige. Danmark var endnu ikke et fastsammentøm- Det er i denne forståelsesramme, vi må an- ret rige og særligt tronstridigheder indenfor skue skolens to gamle breve, hvis vi skal have kongeslægten førte til flere blodige borger- en ide om, hvorfor en sjællandsk stormand krige. I princippet skulle en konge vælges (Peder Bodilsen) og en konge (Erik Lam) og dette valg skulle ske på de tre landsting (Konge 1137-1146) valgte at donere meget for Jylland, Sjælland og Skåne. Den åbenlyse store rigdomme til et nyligt grundlagt klo- svaghed ved dette system var naturligvis, at ster. Som motivering for gaver til kirker og to forskellige tronprætendenter kunne blive klostre anførte giveren almindeligvis en reli- valgt som konge af hvert sit ting, hvilket da giøs begrundelse. Dette er også tilfældet for også forekom flere gange i løbet af 1100tal- Peder Bodilsen og hans familie, idet det bl.a. lets første halvdel. hedder” ”at de var opflammet af Guds kær- lighed”. Sådanne begrundelser har mere eller Som en yderligere deltager i dette magtspil mindre karakter af standardformuleringer indgik kirken, der på samme tid sikrede sig og afspejler kristendommen som et grund- store jordområder. Disse besiddelser ud- vilkår, der ikke kunne sætte spørgsmålstegn Erik Lams Gavebrev gjorde ikke kun en betydelig formue. De ved. Men dette udelukker ikke, at gaverne gav også kirken sikre indtægter og en mu- samtidig tjente et andet formål, som vi i dag Erik Lams Gavebrev af 21. marts 1140 og lighed for at udøve væsentlig indflydelse på ville kalde politisk og måske endda dyna- skolens stiftelsesbrev af 29. november 1135 samfundsudviklingen. En meget stor del af stisk. Noget særligt ved Erik Lams Gavebrev udgør to af Herlufsholms helt store kleno- de kirkelige besiddelser blev kirken til del i er, at man her for første gang ser kongen dier. Som det vil være mange bekendt, er form af arv og gaver. Netop i 1100tallet fik henvise til kanonisk ret som noget selvfølge- Erik Lams Gavebrev ikke kun skolens ældste kirken for alvor en veludbygget struktur i ligt. Det var altså ikke kun troen som sådan, dokument, men det ældste bevarede danske Danmark. I 1103/1104 blev der oprettet der skulle indgå som et fundament for sam- dokument. et nordisk ærkebispedømme i Lund og op fundet, men også den kirkelige ret.

Selvom vi kender til selve ordlyden af ældre historiske dokumenter er disse afskrifter. Det gælder det ovennævnte stiftelsesbrev for Skovkloster, der kun eksisterer i en bekræftet kopi en såkaldt vidisse (bevidnet afskrift) fra 1245. Knud d. Helliges gavebrev fra 1085 er det ældste danske dokument, som vi kender ordlyden af, men originalen gik tabt i slutningen af 1600tallet. Andre er som Erik Emunes Gavebrev stærkt beskadigede og derfor ikke bevarede i deres helhed. Med andre ord er vi, som lektor Kristian Olsen tidligere har gjort opmærksom på, i den pudsige situation, at det yngste af skolens gamle En af Erik Lams mønter fra Lund. Bemærk kongen med sværd og krone på den ene side og breve er det ældste og omvendt. ærkebispen med bispestav og hat på den anden.

58 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 V o r e g a m l e b r e v e – E n p o l i t i s k - hi s t o r i s k i n d f a l d s v i n k e l

Vore gamle breve Kirkens stærke stilling under Erik Lams regeringstid ses også af, at der blev slået mønt med ærkebispens og kongens por- træt på hver deres side af den samme En politisk-historisk indfaldsvinkel mønt. Ærkebisp Eskil (ærkebiskop 1137- 1177) fik som personlig ejendom over- draget jordtilliggender på Sjælland og ærkebispesædet fik en fjerdedel af indtæg- ten ved møntudstedelsen i Lund. Alt dette synes at bekræfte myten om Erik Lam som en svag og handlingslammet konge, deraf hans tilnavn.

Samarbejdet med kirken, kan dog ses i et ganske andet lys. Hal Koch peger i ”Politi- Danmarks mindste rytterstatue Peder Bodilsen på Hjultorv i Næstved kens Danmarks Historie” på, at gavebrevets formuleringer smager af munkefromhed. bre. Herefter blev han i 1140 valgt til konge torv og byting samt ejendomsskatterne fra Gavebrevets indledende ord: ”Eftersom vi af Skåne og nu indtrådte et af de ovenævnte omegnen gennem hele middelalderen en ved djævelens tilskyndelse og ynkeligt er tilfælde, hvor forskellige landsdele valgte hver vigtig indtægtskilde for klosteret. sunket ned fra visdommens kilde” er et klart deres konge. I den givne situation var det en eksempel på dette. Det er endnu et vidnes- klog disposition, at Erik Lam havde allieret sig Lands og storpolitiske forhold var, som det byrd om den kirkelige indflydelse. Man kan med Eskil. Ærkebispen havde nu en meget fremgår af det ovenstående på spil, da kloste- derfor også vælge at opfatte Erik Lam som stor interesse i at erobre Skåne tilbage fra Oluf ret blev grundlagt. Gavebrevet og klostrets en fremsynet mand, der indrettede sig efter og dermed sikre sine betydelige indtægter fra stiftelsesbrev indgik i et kompliceret dyna- tidens forhold. Den katolske kirke var en in- møntslagningen. Dette lykkedes da også i stisk spil og en nationbuilding proces, som ternational organisation i vækst og Danmark 1143 efter slaget ved Tude Å. vi ikke kender alle detaljerne i. Den tids reli- kunne ikke unddrage sig dens indflydelse. giøse tankegang fremtræder tydeligt af såvel Ved at samarbejde med kirken fik landet del En anden af Eskils nære samarbejdspart- stiftelses, som gavebrev og på den baggrund i den viden og andre muligheder, som kirken nere var Peder Bodilsen. Vi ved, at Eskil blev Næstved bys skæbne allerede her vævet bragte med sig. Kongen og landet fik derfor som ærkebiskop hurtig ragede uklar med tæt sammen med det, der med tiden blev til en stærk allieret. Netop klostrene var vigtige Erik Emune. Selvom vi ved ikke ved, hvad Herlufsholm. Helt så dramatisk og formali- kulturinstitutioner, der bragte uddannelse striden drejede sig om, så vides det, at Eskil seret er forholdet mellem by og skole ikke i og videnskab til Danmark. Dermed byg- havde Peder Bodilsen på sin side. Det var dag, men den gensidige afhængighed består. gede Erik Lam og senere konger blot videre med andre ord to af den danske ærkebi- på den politik, som var iværksat af Harald skops nære allierede, der satte Skovkloster Litteratur: Blåtand (konge 958-987), der havde gjort i søen. Peder Bodilsen med stiftelsen og Hauberg, Peter Christian. Myntforhold og kristendommen til statsreligion. Erik Lam efterfølgende ved sine donatio- udmyntninger i Danmark indtil 1146. Kgl. ner. Muligvis har der dog været en endnu Danske videnskabernes Selskab. 1900. Man skal dog ikke underkende de person- tættere forbindelse mellem Peder Bodilsen Helms, Hans Jørgen. Næstved ST. Peders Klo- lige allianceforhold og deres betydning for og Erik Lam. Der har været spekuleret i, at ster. Haase & Søns forlag. 1940. forholdet mellem kongemagt og kirke. Det Peder Bodilsens mor har været af kongelig Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921 man kan kalde det dynastiske perspektiv. byrd. Det kan forklare, at han tog moderens - 1923). Kongebrevet fra 1085. Studie i det Også under Erik Lams første regeringsår var navn som tilnavn. En måde at promovere ældste danske Diplom- og Brevvæsen. Ar- landet præget af borgerkrig. Inden Erik Lam sin afstamning på, som vi måske bedst ken- thur Køcher. blev konge, havde han hjulpet sin forgænger der fra kongen Svend Estridsen. Med andre Koch, Hal. Kongemagt og kirke. In: Politikens Erik Emune (konge 1134-1137) med at ned- ord, kan den nære forbindelse mellem Pe- Danmarks Historie bind 3. Red. John Dan- kæmpe Harald Kesja, der havde gjort krav der Bodilsen og Erik Lam måske forklares strup & Hal Koch. Politikens forlag 1963. på tronen. Kun en af Harald Kesjas sønner med, at de var beslægtede. Uanset om dette Olsen, Kristian. Skovkloster - en skoles forhi- Oluf Haraldsen overlevede borgerkrigen. Da var tilfældet, så blev denne alliance og de storie. Klassikerforeningen & Systime. 1986. Erik Lam blev konge, gjorde Oluf krav på rige gaver den udløste afgørende for Næst- Olsen, Kristian. Vore gamle breve – en filolo- tronen. Oluf havde i flere år søgt tilflugt hos ved Skt. Peders kloster eller Skovkloster gisk-Historisk Gennemgang. In: Herlufsholm den norske konge og fra Norge gjorde han om man vil, der blev et meget rigt kloster. kontakt -Skovkloster 850. Red: Aarsø, Nils indfald i Skåne, som det lykkedes ham at ero- Ikke mindst var indtægterne fra Næstveds mfl. Herlufsholm 1985.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 59 O p p o s i t e s a t t r a c t ; b e i n g D a n i s h i n a P e r u v i a n c o m m u n i t y

Opposites attract; being Danish in a Peruvian community

My expectations were limited. I had no idea It was Saturday night and the whole grade The service project was combined with about what, I were going to experience in was gathered to party. I thought that it many excursions to e.g. Manglares: Tumbes, the following 6 weeks staying in Peru. would possibly look like one of the smaller which truly introduced me to the beauty of parties in Denmark, where you are supposed the Peruvian nature, which consist of both The first obvious difference was of course to bring your own alcohol. But then again I coast, jungle, highlands and many other re- the time difference. So after arriving in Lima was wrong. We arrived at Mariajose’s house markable attractions. the 22nd of June. I had to unite myself with and everything was incredible. That was the the fact that it was not only 7 o’clock pm first time I was introduced to beauty of the At last but not least I am going to miss the Peruvian time, but also that it was not the Peruvian kitchen especially the delightful Peruvian approach to music, which is always 22nd anymore – I had travelled back in sushi that is almost as a traditional dish in filled with joy and happy rhythms. time, and could now experience the 21st Peru. again. Summed up this exchange has been a tough After spending a month in Lima surrounded and challenging experience that has impro- In the car on the way to Paula Cantuarias’ by incredible service, security, luxuries, par- ved my English skills combined with that it house, I was told that I should never walk ties and by the admirable friendliness and has put many things into perspective. It has alone on the street or take “a Combi”, wha- courtesy at Markham, I left off to the Surf definitely been an educational journey filled tever that might be. Because of the horrible and Service Project in Lobitos. Lobitos up with a lot of Peruvian culture, and made traffic with bumpy roads, where it was an taught me the joy of helping. I felt the im- me more outgoing and understanding to option to tip off a policeman, I now had an portance of my help and felt that I had a lot other people. I am grateful and so glad I did impression about how my exchange was go- of responsibility to the community and lo- it, and I would never have been without it. ing to look like. ved the way everyone stood up for each And to everyone who has the ability to go on other. I was surprised to find a boat with The an exchange DO IT – you will not regret it! We finally arrived at their house. And I was Little Mermaid painted on one of the sides, amazed and definitely surprised with the when it comes from Denmark. But then Caroline Mercedes beauty of it, and especially with all the maids. again opposites attract. Bossow Nielsen (2)

60 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 61 B o g e n s d a g Bogens dag

På Shakespeares fødselsdag d. 23. april er det få flere læsere, har ganske simpelt været at sig bla. om Birgitte Gøye og Herluf Trolles international bogdag. Tanken er at få flere til uddele gratis bøger. Alene her i landet har bogsamling, der består af 48 bøger udgivet i at læse mere. Hvordan gør man så det ? Bo- kulturministeriet på selve dagen stået for ud- perioden 1490 til 1568 og således alle bøger fra gen har siden sin fremkomst været et stærk delingen af 100.000 gratis bøger. bogtrykkekunstens barndom. Den første bog, og effektivt kommunikationsmedie, men der blev trykt i Danmark udkom i Odense i den er i vor tid under pres fra mange kon- Herlufsholm er i besiddelse af en enestående 1482, men først i 1495 udkom Rimkrøniken, kurrenter. En af de anvendte metoder til at bogsamling. Udover Flora Danica drejer det der regnes for den første trykte bog på dansk.

Bibliotekar Martin Arvedlund fremviser de udstillede bøger

62 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 For at gøre bogens lange historie nærværende også ved sin proveniens, idet den har tilhørt den nærmeste kirke. Her var ikke kun biblen, havde skolen valgt at udstille tre bøger fra Christian d. III`s dronning Dorothea, før den men mindst en person, der kunne læse den. bogsamlingen. Ved morgensamling i agoraen kom i Gøyeslægtens besiddelse. Det udstille- Det var bekvemt og man skulle alligevel der- den 23. april blev bøgerne præsenteret for ele- de eksemplar må siges at være et godt eksem- hen hver søndag. verne af bibliotekar Martin Arvedlund. Her- pel på bogens store effekt som massemedie. efter var de udstillet i Agoraen det meste af Med bibler og andre religiøse skrifter nåede De to øvrige udstillede skrifter var et af Lu- formiddagen. Blandt de udstillede bøger var en enslydende udgave af et budskab for første thers skrifter samt et bind af Flora Danica. en af de første oversættelser af Det ny testa- gang i verdenshistorien ud til et stort publi- Mange elever udviste stor interesse for bø- mente til dansk: Jhesu Christi ord og Euange- kum på et sprog modtagerne kunne forstå. gerne, der normalt ikke er umiddelbart til- lica fra 1529 ved Christiern Pedersen. Bogen Havde man ikke selv en bibel og kunne man gængelige. udmærker sig ikke kun ved sin alder, men ikke læse, så skulle man ikke længere væk end MHA

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 63 Jubilæumsinterview

Interview med Aase Randstoft Student 1974 Ved Martin Arvedlund

Sekretariatschef for Kontinensfor- eningen siden 2002. Medlem af Herlovianersamfundets bestyrelse siden 1982. Aase Randstoft til- hørte en af de første ”pigeårgange på Herlufsholm” og blev det før- ste kvindelige medlem af Herlo- vianersamfundets bestyrelse.

Det var ikke de varmeste anbefalinger, jeg fik fra min søster Hvad var din indfaldsvinkel til Herlufsholm: Jeg er jo fra Lille Næstved og jeg kendte derfor skolen, fra jeg var ganske lille. Jeg gik ture gennem parken med min mor. Selvom skolen dengang var lukket land for dagelever og piger, så var den tilstede i vores bevidsthed. Den kommune, som vi boede i havde også navn efter skolen frem til kommunalrefor- men i 1970. Da skolen åbnede for piger i 1967, tilhørte min søster den anden årgang med piger. Jeg må sige, at det ikke var de varmeste anbefalinger, jeg fik fra min søster, men jeg ville ikke stå tilbage for hende. Så spillede det nok også en rolle, at skolen lå tæt på mit hjem. Jeg var mageligt anlagt og da vi boede oppe på Lisbjergbakken ville jeg hellere trille ned til Herlufsholm end at cykle helt ud til Næstved Gymnasium. Samtidig havde jeg måske en lidt pubertetsagtig interesse. Jeg synes, at det var lidt spændende med alle de drenge og at få et indblik i, hvad der foregik bag de røde mure. blev ikke rigtig overholdt, og der blev også jeg blev tvunget til at tage uniform på, var slækket på dem. For eksempel fik man lov til en fugleskydning, hvor Gert Olsen den Vi kunne nemt snøre lærerne til at gå med brune sko. Jeg kan også huske, senere rektor sendte mig hjem for at skifte Hvordan var det at være dagelev og pige? at vi piger klagede over uniformen, der var tøj. Men i det hele taget kunne vi piger slip- På mange måder var det rigtig svært. Den- designet af præstefruen. Vi synes, at den var pe af sted med meget mere end drengene. gang havde man ikke ”politikker” om alt meget ufiks. På den anden side betød det Vi havde næste kun mandlige lærere og en muligt, så dageleverne var på mange måder ikke så meget, da jeg alligevel aldrig havde del af dem var oppe i årene. De havde svært udenfor. Det har været endnu sværere for de reglementeret tøj på. Undtagelsen var en ved at vænne sig til os piger forstået på den første piger, der var på skolen. På den an- gang om ugen, hvor jeg tog uniform på for måde, at de tog alt for meget hensyn til os, den side var det i slipstrømmen på 1968. at provokere. Når jeg gik med uniform, var nogen af dem kunne vi nemt snøre. Hvis vi Drengene havde langt hår, uniformsreglerne det drengeuniform. Den eneste gang, hvor piger ikke ville høres, så kunne vi ofte sige,

64 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 at vi havde det dårligt og gå på SUS eller hvis de mest indtryk på os var dog ikke det fag- var med til at arrangere både vores 25-års – vi så lidt blegnæbbede ud, så blev vi spurgt lige program, da vi var ude at gå uden lærere og senest i 2014 også vores meget vellykkede om ikke vi ville på SUS, det gik ikke lige så en dag kom vi i klemme i mellem politiet 40-års jubilæum. nemt for drengene. En af drengene barbe- og nogle antifascistiske demonstranter. Det rede sit hår af og det blev betragtet som en var meget voldsomt med tåregas og knip- Jeg blev i 1982 indvalgt i Herlovianersam- endnu større provokation end det lange hår, pelsuppe. Heldigvis var der nogle indfødte fundets bestyrelse. Så det var en form for som mange af de andre drenge efterhånden romere, der fik trukket os ind i nogle busser, protest om ”topstyring” og manglende ak- havde. Alt i alt havde jeg det sjovt og det som kørte os helt uden for byen. Vi anede tivitet, der udløste det. Så kom jeg ind sam- var absolut muligt at have en god tid som ikke, hvor vi var, men det lykkedes os da at men med et helt nyt hold af spændende dagelev og pige, hvis man tilrettelagde det komme tilbage til hotellet. Men ellers var mennesker, hvor eksempelvis Kaj Dorph- på den rigtig måde, men der måtte gøres en der ikke mange ud af huset aktiviteter. Petersen også var med og så har jeg siddet indsats for det. der lige siden. I virkeligheden er det lidt Det var nok også mest de unge lærere, som ironisk, når nu jeg selv kom med, fordi jeg Ingen mellemløsninger jeg var glad for. De gamle repræsenterede brokkede mig over alle de gamle. Men under Hvilke lærere husker du i dag? en anden tid og en stil, som det var svært alle omstændigheder har skolen, også på den Først og fremmest de lærere, som jeg havde at identificere sig med. De gamle lærere var måde, givet mig en meget stor kontaktflade til de sproglige og humanistiske fag. Jeg var for de flestes vedkommende fagligt dygtige, af mennesker. fuldstændig fejlplaceret som matematiker men de var nærmest utilnærmelige. Det blev – jeg skulle have været sproglig. Jeg måtte også symboliseret ved, at vi var dus med de Samtidig vil jeg sige, at jeg er positivt mis- kæmpe mig igennem de naturvidenskabe- unge lærere, mens vi var Des med de gamle. undelig på de unge mennesker, som går på lige fag. Når jeg overhovedet var kommet Vi var også Des med rektor. Jeg havde for skolen i dag. Hele integrationen af kost- og på den naturvidenskabelige gren i første om eksempel Jan Degenkolw til geografi og der dagelever er meget positiv. Men der er også gang, så var det et rent fravalg. Jeg hadede prøvede vi altid at få ham på vildspor ved at mange flere muligheder for eleverne nu med latin og tysk, som de sproglige skulle have. få ham til at fortælle om ”Monsunens sidste ekstraskolære aktiviteter samt fokus på den Det gjorde udslaget. Jeg blev matematiker, rejse”. Det var vi vist ikke de eneste om. Jeg enkelte elev fagligt og socialt. Der har Heis men blev så belemret med nogle andre fag, tror generationer af Herlovianere har prøvet og det øvrige personale gjort et fremragende som jeg ikke var så glad for. Paradoksalt nok den strategi. Men som dagelev og pige gik stykke arbejde. matematik. Der var ikke de mellemløsnin- man glip af alt det, der skete på sovesalen og ger, som man kender i dag. Enten var man i spisesalen osv. Så vi måtte få mange af de matematisk med fysisk/kemi eller nysproglig. gode historier om lærerne fra drengene.

Jeg skulle heldigvis have fransk, dansk, en- Der skete mange nybrud i den tid også in- gelsk og historie og det kompenserede lidt i denfor teknologi. Jeg kan huske, at Gert forhold til de naturvidenskabelige fag. Der Olsen kom med en lommeregner, der var kunne jeg så hive nogle point i land. Jeg nærmest ubetalelig. Det var en stor sensa- havde Karen Fanø i fransk og jeg elskede det tion. Få år senere havde alle en hver, så det er fag. Hun og Aja Steffensen var vel nærmest et meget godt billede på, at tingene ændrede de eneste kvindelige lærere i gymnasiet, men sig hurtigt i de år. Karen Fanø kunne vi i hvert tilfælde ikke snøre. Jeg var også meget glad for Mads Skolen gav mig et stort netværk Nielsen og Ib Fischer Hansen. Jeg elskede, Hvordan har skolen påvirket dig senere? at diskutere og det gav Fischer Hansen plads Jeg er vel egentlig blevet formet af den tid, til. Han satte pris på, at man havde en hold- men det er ikke noget jeg har tænkt over. ning. Han var en meget skarp person og det Den meget solide og kyndige fremmed- var vel også derfor, at Undervisningsmini- sprogsundervisning har jeg har haft gavn af. steriet ansatte ham senere hen. Både Mads Jeg tror også min glæde ved at udtrykke mig Nielsen og Ib Fischer Hansen havde jeg også skriftligt er blevet understøttet af undervis- kontakt til efter gymnasiet. Jeg har mødt ningen på Herlufsholm. Jeg har selvfølgelig dem mange gange i forbindelse med arran- også fået et stort netværk gennem Herlovia- gementer i Herlovianersamfundet og har nersamfundet. I vores årgang har jeg også haft mange gode snakke med dem begge to. været med til løbende at holde kontakt med klassekammeraterne. Jeg er årgangsrepræ- Jeg kan huske, at vi var på studietur til Rom, sentant og hvert 5 år har jeg været med til at hvor vi havde Hans Hansen og Per Jensen arrangere, at vores årgang har mødtes. Det Jan Degenkolw beretter om Monsunens sidste med. Det var en stor oplevelse. Det der gjor- førte så til, at jeg sammen med Lars Thuesen rejse. Tegning: Jens Hage (67)

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 65 D e hi s t o r i s k e t e m a d a g e De historiske temadage

Som en del af fejringen af skolens 450 års jubilæum er der blevet afviklet to historiske temadage. I grundskolen har eleverne arbejdet med geocatching og i gymnasiet har eleverne i grupper udarbejdet en række film om forskellige aspekter af skolens historie. Som introduktion og inspiration til arbejdet afholdt lærer- kollegiet en pædagogisk dag med deltagelse af medarbejdere fra Museum Sydøstdanmark. Tovholdere på dagene var fra gymnasiet: Trine Bie Olsen, Richard Hannon og Helle Sørensen og for grundskolen: Lene Odefey, Mads Rasmussen og Josephine Hartmann.

Geocatching Historiske temadage i grundskolen

I september og oktober arbejdede eleverne i Har man en dag eller et par timer fri i week- grundskolen med Geocaching i forbindelse enden, som skal bruges sammen med fami- med jubilæumsarrangementet Historiske lien, kan man selv gå ind på hjemmesi- Temadage. den www.geocaching.com eller downloade en app. Især app’en er smart, da mobilen så Geocaching er en udendørs aktivitet, der er kan fungere som en GPS, mens man er af blevet meget populær på verdensplan. Rundt sted. omkring i naturen har folk gemt de såkaldte caches (løst oversat til opbevaringssted eller Geocaching app’en hedder ”Geocaching In- skjulested), og legen går ud på at finde en tro” (for gratis versionen) og ”Geocaching” cache ved hjælp af GPS koordinator. (for den udvidede version) og er fra firmaet Groundspeak Inc. Eleverne har lavet 12 caches i alt, gemt i om- rådet omkring skolen samt ude i Kalbyris I selve app’en kan man lave en udvidet søg- Skoven. ning, hvor man kan indtaste, Herlufsholm De 12 caches blev offentliggjort i går på Skole som skjuler og så vil alle elevernes fine Herluf Trolles fødselsdag og er allerede ble- caches dukke op på et kort. Man vælger en, vet fundet af de første. læser beskrivelsen og så går jagten i gang.

Christina Dahl

66 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 D e hi s t o r i s k e t e m a d a g e

Levende historie Historiske temadage i gymnasiet

I forbindelse med skolens 450 års jubilæum Her var jo tale om store emner som Eng- Først måtte vi jo selvfølgelig lave lidt re- har vi i starten af det nye år haft nogle histo- landskrigene og landboreformerne, herun- search, men heldigvis har Herlufsholm et riske temadage. Disse dage handlede om at der stavnsbåndets ophævelse og hoveriets godt system i de gamle arkiver og takket gøre skolens lange historie, mere levende, og afskaffelse. Vi nåede frem til, at skolens øko- være Martin Arvedlund fik vi hurtigt den for gymnasiets vedkommende blev dette nomiske problemer i begyndelsen af information vi havde bruge for, og blev klar gjort gennem korte film. 1800tallet mest kan tilskrives, at man for- til at tegne. byggede sig, men også at skolen efterhånden Hver klasse fik tildelt et emne omkring sko- mistede de meget væsentlige indtægter fra Selve processen med at tegne var rigtig sjov len, vores klasse 2.B fik skolens økonomi, i hoveriet. selvom det tog lang tid. Det viste sig at være mindre grupper skulle vi nu arbejde med en lidt vanskeligt at få det filmet: Så kom der en vinkel inden for dette, og producere en 2-3 Vi tog udfordringen med at beskrive alt det- skygge med i billedet, så en hånd og så havde minutters lang film. te (og mere til) op, men bestemte allerede fra det rykket sig for meget. Men endelig fik vi starten at vi på en eller anden måde ville lave alle de billeder vi skulle bruge og var klar til Den vinkel vi valgte til vores film, var sko- en tegnefilm, men vores tid var begrænset og at optage vores speak så det hele kunne blive lens økonomi omkring slutningen af både tegne og redigerings processerne er klippet sammen og redigeret. 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Vi, i lange. Så nævnte en af pigerne i gruppen, vores gruppe, syntes det var en utrolig spæn- stop motion film, på den måde ville vi kun Alt i alt, havde vi et par rigtig gode temada- dende men også utrolig udfordrende opgave skulle tegne en lille del af hvad vi ellers ville ge, det var sjovt at arbejde med skolens hi- vi nu stod overfor. Hvordan formidler man have behøvet. storie på en lidt anderledes måde. omfattende økonomiske ændringer der skete over næsten 100 år, på bare 2 minutter? Anne Fledelius 2.B

Billede fra en anden gruppes film, Herlufsholms skatte behandles. Billede fra gruppens film, der kan ses på Youtube. Her fremvises en mønt fra skolens møntsamling

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 67 K r e n k e r u p G o d s Krenkerup Gods

1.B har som rød tråd igennem deres studie- diefags film bør være sammenarbejdet mel- forløb emnet landbrug og fødevarer. Derfor lem Herlufsholm og Krenkerup Gods. Fil- besøgte de i oktober Krenkerup Gods. mene blev udarbejdet sammen TV Øst, der hjalp med redigering og sammenklipning af Under deres besøg fik klassen en fantastisk filmene. De kan ses via en QR-kode, der vil mulighed for at indgå et samarbejde med være trykt på Gøye-øl flaskernes etikette. I Krenkerup Bryggeri. I anledning af Herlufs- alt kom der 6 kortfilm ud af det, med un- holms 450 års jubilæum, lancerer bryggeriet deremner som hvordan det var at gå på Her- en ny øl kaldet Gøye-øllen. Hertil bad de lufsholm dengang Patrick gik der eller forlø- Samfund & Business klassen om at designe bet med at designe etiketten til øllen. en ny etikette til øllen, gerne en med elementer fra både Krenkerup og Herlufsholm. Klassen ønsker at takke Krenkerup Gods, De to godser har længe haft en forbindelse. 1.B’s læreteam og TV Øst for at gøre denne Den nuværende ejer af Krenkerup, Patrick enestående oplevelse mulig. Reventlow-Gringling , er gammelherlovianer, og den ene af Herlufsholms stiftere, Bir- Overskuddet for salget af øllene vil gå til Ele- gitte Gøye, er født på Krenkerup. vernes Rejsefond, som vil hjælpe flere af Herlufsholms elever med at kunne komme Samarbejdet mellem 1.B og Krenkerup fort- af sted på nogle af de spændende rejser, som satte efter dette projekt. Klassen, som i år skolen tilbyder. skal afslutte mediefag, valgte sammen med Patrick, at emnet for deres afsluttende me- Christina Dahl

Patrick Reventlow-Gringling i bryggeriet på Krenkerup Billede af den nye Gøye-øl med etikette.

68 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 K a g e r n e o g e l l i p s e n Kagerne og ellipsen

Ved morgensang d. 9. september 2014 blev kagerne og ellipsen uddelt til Jacob Linnet og Gustav Groot.

Kagerne – herlovianerordet for ”kammeratskabsstagerne” – består af et sæt sølvlysesta- ger, som uddeles hvert skoleår til den elev i 3G, der af klassekammeraterne kåres som den bedste kammerat. Stagerne modtages først på skoleåret og aflevere igen til dimissionen i junimåned.

Ellipsen – eller ellipsoiden – blev uddelt før- ste gang i 1965 til en værdig discipel, der ifølge stifteren Just Lunnings bestemmelser med hele sin holdning og fremtræden lever op til Herluf Trolles og Birgitte Gøyes ånd. Der er tale om en kunstgenstand, udført af Georg Jensens sølvsmedie efter tegning af digteren og fysikeren Piet Hein. Eleven ud- peges af rektor, og ellipsen skal som kagerne returneres ved dimissionen i juni. Dette års modtager af kagerne: Jacob Linnet fra 3.a til venstre Årets modtager af ellipsen: Gustav Groot fra 3.IB til højre MHA Som dyden i midten, rektor Klaus Jakobsen

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 69 H v i d e b r o

Hvide Bro

Hvide Bro april 2015

Den 22. april blev 2015-udgaven af Hvide personkreds samt en række andre herunder I forbindelse med slusen fandtes en dæm- Bro løftet på plads. Som det fremgår af bil- ikke mindst flere af skolens studenterjubila- ning halvvejs ud i åen. Da slusen blev unød- lederne på denne side, var ”Kontakt” på rer. Traditionen med en bro i selve parken til vendig, blev dæmningen anvendt som fun- pletten i form af redaktøren og vor udsendte at binde Rådmandshaven sammen med dament for en bro, Suhrs Bro, der lå cirka medarbejder Bruno Petersen, der er ophavs- Herlufsholm går tilbage til midten af halvvejs mellem den nuværende Hvide Bro mand til denne artikels fotografier. Ligeså 1800tallet. Før det havde åens anvendelse og Hvælvingebroen. Selvom transporten var Rektor, stiftelsens direktør og Næstveds som transportvej med pramdragere umulig- med pramme var opgivet, havde Tybjerg og borgmester Carsten Rasmussen. Præcis en gjort mindre broanlæg i parken, hvor der Bavelse godser stadig rettigheder til trans- måned efter d. 22. maj blev Hvide Bro offi- desuden var en sluse og et slusehus. port på åen. Først efter åre lange stridigheder cielt indviet under deltagelse af den samme blev disse rettigheder opgivet omkring 1870.

Broen hejses på plads 22. april

70 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H v i d e b r o

Suhrs Bro midten af 1800tallet

Herefter blev Suhrs Bro revet ned og Hvide det var skolens ønske at begrænse trafikken Bro etableret. I skolens arkiv foreligger en gennem parken. Han forudså, at Næstved beskrivelse af den projekterede bro dateret ville vokse yderligere og at dette ville skabe et 15. juni 1868. pres på de rekreative værdier omkring skolen. Endvidere regnedes med et stigende Hvide Bro kom således i sin første udgave til elevtal, der ville give skolen behov for en at stå knap 100 år, men blev revet ned i løbet øget anvendelse af parken. Selvom forstan- af en enkelt dag, hvilket Næstved Tidende deren viste sig at have ret i sine forudsigelser, kunne berette om d. 23. februar 1963. Sa- har det heldigvis også vist sig, at der er plads gen ser ud til at være besluttet uden de store til alle. Som rektor påpegede i sin indvielses- faldballader på skolen, hvor den ifølge avisen tale, kan broen ses som et udtryk for denne kom bag på flere medarbejdere. Det blev rummelighed og et pant på et fortsat godt dog allerede her understreget at. ”Broen bry- samarbejde mellem skole og by. des, men forbindelsen til Næstved by brydes ikke”. Ved indvielsen af den nye bro d. 22. MHA maj 2015 lagde Rektor Klaus Jakobsen vægt på dette synspunkt. I de mellemliggende år er forbindelserne mellem Næstved og Her- lufsholm kun blevet flere og stærkere. Næst- veds borgere har næppe på noget tidligere tidspunkt anvendt parken så flittigt som nu ikke mindst til løbe og gåture.

At sagen måske ikke så helt så simpel ud i 1963, gjorde den daværende forstander Axel Reedtz-Thott rede for i en artikel i Næstved Tidende senere samme år. Ifølge forstanderen var der primært to hensyn at tage. Først og fremmest pegede han på, at broen var vedligeholdelseskrævende og stod foran en større renovering. Dernæst pegede han på, at Hvide Bro, som den så ud 1959

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 71 Jubilæumsinterview

Interview med To hemmelige radiosendere Hvordan mærkedes den tyske besættelse Hans Bischoff på skolen? På en måde lå skolen lidt i ly af alle de voldsomme ting, der ellers skete i Danmark under krigen, så mine forældre havde i en Student 1950 hvis forstand set rigtigt ved at sende mig på kostskole. Vi elever var dog alle meget Ved Martin Arvedlund optagede af tidens dramatiske begivenheder også udenfor Danmarks grænser. Vi for Mange vil huske Hans V. Bischoff fra TV-avisen som manden med søgte derfor gennem aviser at følge med i byggeklodserne. Han er tidligere formand for Den danske Publicist- frontudviklingen og i geografitimerne sad vi klub og modtager af Cavling-prisen 1968 og tegnede frontlinjerne ind i de blankkort, vi havde fået udleveret. Det var jo ikke en del af pensum, så det var upopulært hvis det Den tyske besættelse var min vej Hvad betød lærerne for dig? blev opdaget. til Herlufsholm Hørerne, som vi altid sagde, betød egentlig Hvornår begyndte du på Herlufsholm? ikke så meget for mig i positiv forstand. Indimellem var der luftalarm om natten. Jeg Det var allerede som 10årig i 1943 under Det var mit indtryk, at de fleste var fagligt boede på Vuen, der dengang lå på 2. sal i den tyske besættelse. Jeg kom fra en lille kompetente, men jeg oplevede skolen som Klosterbygningen og til at begynde med by Farendløse på Midtsjælland. Der var meget streng og gammeldags, selv efter den blev vi vækket og sendt ned i Mellerne, omkring en halv snes kilometer ind til den tids forhold. Hos flere sad øretæverne løst hver gang der var luftalarm. Risikoen nærmeste skole. Flere af mine kammerater og det havde jeg ikke været vant til på min for at Herlufsholm skulle blive bombet cyklede, men mine forældre var betænke gamle skole. Alene det at komme hjemmefra var dog minimal, så rektor ordnede det lige ved det. De synes, at det var langt i en tidlig en alder var lidt af et chok, hertil sådan, at kun 3G stod op og holdt vagt. og Schalburgkorpset havde kaserne i kom så den ret strenge disciplin. Men der var Modstandsbevægelsen havde i en periode en Ringsted. De patruljerede i omegnen og selvfølgelig også lærere, jeg oplevede som rare hemmelig radiosender på skolen. Det vidste der forekom af og til skyderier og andre og imødekommende. Svend Juul Møller, som vi diple ikke noget om før den blev pejlet ubehagelige ting. jeg havde i dansk, var en meget venlig mand. og tyskerne omringede skolen. Heldigvis Det var ham der skrev: ”Hører I skovene suse”. blev den ikke fundet. Mens tyskerne ledte i Når det lige blev Herlufsholm og ikke en Jeg holdt også meget af Borelli Møller, som en anden del af skolen blev senderen gemt i anden kostskole hang det nok sammen med, jeg havde til fysik. Han var en fremragende Marcus Gøyes kiste. Men tyskerne gav op og at min mor havde familie i Fodby. Hun underviser og selvom han havde sin egen kom aldrig hele skolen rundt. kendte derfor lidt til skolen. Desuden var nogen gange lidt stive facon, så var der ingen det jo dejligt med familie tæt på, hvis man tvivl om, at han ville os det godt. Der var Selvom man var meget forsigtig med skulle have hjemve eller bare havde behov desuden den fordel for en som mig, der ikke hvad man sagde, så var det dog ingen for at komme lidt væk (hvad jeg havde). læste meget lektier, at man kunne nå langt ved hemmelighed, at stemningen på skolen var Jeg tror nok også mine forældre var lidt blot at lytte til det, han sagde i timerne. Men meget engelskorienteret. Det var selvfølgelig benovede og nysgerrige i forhold til skolen. selvfølgelig hjalp det nok også, at jeg i det mest tydeligt blandt os elever, der havde Inden jeg kunne begynde på Herlufsholm hele taget havde interesse for fysik. Gnisten svært ved at dæmpe vores entusiasme, men skulle jeg til optagelsesprøve. Min far var var også meget afholdt af eleverne og det var vi følte det også tydeligt hos lærerne. Efter bekymret over om jeg ville blive optaget og eftertragtet at være med til hans musikaftener. krigen viste det sig, at en del af lærerne havde han fik arrangeret det sådan, at min lærer Han havde et meget moderne og avanceret været med i modstandsbevægelsen, hvilket læste op med mig, så jeg var forberedt. Det musikanlæg og det gjorde indtryk. Der var kom meget bag på os drenge. Jeg oplevede viste sig, at jeg nærmest var overforberedt, jo ikke så mange tilbud og muligheder for befrielsesaftenen den 4. maj på skolen. for jeg bestod ikke blot optagelsesprøven, i adspredelse, som man har i dag, så den slags En af mine kammerater havde fødselsdag begyndelsen kunne jeg klare mig igennem indslag var populære. Jeg havde ikke selv de og vi var som sædvanlig inviteret ind hos timerne, med det jeg havde lært, inden jeg store evner eller interesse for musik, så det var sovesalslæreren for at fejre det. Da det var ved kom til Herlufsholm. Det betød, at jeg fik for ikke noget jeg selv oplevede. Ellers må man at være slut ved halvnitiden foreslog læreren, vane at klare mig med beskeden forberedelse sige, at distancen til lærerne var medvirkende at vi skulle høre nyhederne fra BBC. Det var til timerne. Det var måske ikke så godt, men til, at vi drenge i stedet opbyggede et stærkt forbudt af tyskerne, men det fortæller lidt det rakte da til mg÷ til studentereksamen, fællesskab. Vi måtte støtte os til hinanden om stemningen på skolen, at han foreslog hvilket var lige omkring middel og da der og jeg har mange gode minder om mange af det. Da vi få minutter efter hørte, at nu var helt ned til ÷16 efter den skala kunne det mine skolekammerater. Enkelte af dem har havde tyskerne overgivet sig, så brød jublen jo være gået meget værre. jeg stadig forbindelse med. selvfølgelig løs og der blev festet videre.

72 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 J u b i l æ u m s i n d e r v i e w : H a n s B i s c h o f f - S t u d e n t 1 9 5 0

Dagen efter fik vi lov til at sove længe til Manden med byggeklodserne så at undersøge de forskellige videre kl. 8.00 og da kom ud af fjerene, så vi, og saftige steder i Biblen uddannelsesmuligheder og et sted stod der, at der stod vagter med cottoncoats og Mange af os kan jo stadig huske dig fra TV, som at man ikke var ordentligt forberedt på polit- maskinpistoler rundt omkring på skolen, manden med byggeklodserne, der forenklede studiet, medmindre man havde læst aviser, der var indrettet som et samlingssted for den nationaløkonomiske sammenhænge. Hvornår hver morgen. Det var noget, der tiltalte lokale modstandsbevægelse. Det var først fik du din interesse for journalistik? mig. Det lykkedes mig da også at komme her det gik op for os, at flere af lærerne havde Jeg kan ikke sige præcis, hvornår jeg igennem 1. del, men undervejs var jeg blevet deltaget i modstandsarbejdet. Det hele var jo begyndte at interessere mig for journalistik. ansat på BT og efterhånden tog det så over. voldsomt spændende, men for mig blev det Men da jeg var barn var Storstrømsbroen endnu vildere, idet min sovesalslærer spurgte en stor sensation. I det hele taget var der en Så dine år på statsvidenskab var en hjælp i mig om ikke jeg ville med ud at anholde en stor begejstring for ingeniørkunsten og jeg forhold til journalistkarrieren? stikker. Jeg tog med og fik anvist et træ som lod mig rive med. Som 5-6 årig meddelte Ja ikke kun rent fagligt, men også fordi jeg skulle gemme mig bag, hvis nu stikkeren jeg mine forældre, at jeg ville bygge bro jeg fik en række kontakter. Flere af mine skulle finde på at skyde. Når man ser tilbage til Amerika, når jeg blev stor nok. De medstuderende blev professorer eller forskere, på det, var det i virkeligheden fuldstændig nænnede ikke at sige til mig, at det nok så jeg kunne altid henvende mig og få deres vanvittigt, men heldigvis forløb anholdelsen ikke var realistisk, i stedet forærede de mig vurdering af et politisk udsagn eller en sag. udramatisk. et verdenskort, som jeg havde hængende på væggen. Da jeg havde studeret det et Hvad er dit indtryk af skolen i dag? Hvad fik I fritiden til at gå med? stykke tid, begyndte jeg at lægge mærke til Jeg har ikke fulgt skolen tæt. Men jeg kan godt Som nævnt var der ikke så mange tilbud afstandene og særligt vanddybderne og indså lide at komme på besøg af og til for eksempel som i dag. Samtidig var det også sådan, at til sidst projektets umulighed. Derefter kom til jubilæumsstævnerne, hvor jeg regner med vores dagligdag var tilrettelagt, så der var så efterhånden interessen for at skrive. at komme i år. Jeg synes det er meget positivt forholdsvis lidt fritid. Efter selve skoledagen med den internationalisering, der er sket. var der de fleste dage en tvungen udetime. I Min første udgivelse var et blad som Det var noget vi savnede i min tid. Under sommerhalvåret bestod den i, at man skulle jeg hængte op på sovesalen. Det var i besættelsen havde al forbindelse med udlandet dyrke sport (en såkaldt spime). Så var der jo virkeligheden bare et stykke papir under være afskåret og vi håbede, at dette ville ændre styr på os i den tid. Desuden var der tvungen overskriften: ”SSIB”. Det betød: ”Saftige sig under krigen, så vi kunne komme på lektielæsning Lal, så der var ikke meget tid Steder i Biblen” og bestod kun af forkortelser, studieture og ekskursioner. Rektor var jo meget til at udfolde sig frit. Nogen gange kunne der henviste til de pågældende skriftsteder. britisk orienteret og havde skrevet alle vores man slippe for udetimen ved at gemme sig Mærkelig nok reagerede lærerne aldrig på lærebøger i engelsk, men alligevel skete der i et skab. Her sad vi så i hver vores skab det. Måske ville de ikke risikere at afsløre, kun meget langsomt noget i den henseende. med lommelygter og tyrede (for lekture) at de ikke forstod, hvad det drejede sig om. Når man sammenligner skolen med min dvs. læste. Jeg læste meget tegneserier også Senere blev jeg redaktør af Diplen, men Heis tid er de mest i øjenfaldende forskelle nok under Lal, hvis jeg kunne slippe af sted med ville ikke have, at jeg stod for bladet, så min alle de bygningsmæssige forandringer særligt det. Jeg var trofast læser af Skipperskræk kammerat Martin Jørgen Friis Andersen nybyggerier og så det forhold, at der stort set Bladet. Ellers brugte vi også end del tid i måtte stå som redaktør. Jeg begyndte også at ingen kvinder var i min tid. de mindre klasser med at gå på opdagelse interviewe folk. Onsdag eftermiddag var det på skolen. Det var særligt spændende at muligt at få lov til at tage ind til Næstved. komme ind steder, som vi ikke måtte være. Dengang var der en pølsevogn overfor Det lykkedes os bla. at få fat i en nøgle til Næstved Bio ved siden af Skt. Morten. biblioteket, så vi udenfor åbningstid kunne Der cyklede jeg ind medbringende en A4 komme ind til den vovede litteratur, som blok af den slags med stålringe i ryggen og vi diple ikke havde adgang til. Den var nu interviewede folk der stod ved bare for min ikke så vovet endda, men vi synes, at det fornøjelses skyld. Efterhånden stod det mig var meget spændende. Jeg fandt også ud klart, at det kunne være spændende at blive af, hvor nøglen til kirken var, der kunne vi journalist. Mens jeg stadig gik i gymnasiet tilbringe mange timer med at sidde og tale opsøgte jeg redaktøren på det daværende sammen. Det blev på en måde også min Ringsted Folketidende og forhørte mig om debut i æteren. Allerede dengang var der jeg evt. kunne komme i lære der. Han var et højtaleranlæg til brug ved gudstjenester. meget afvisende, idet han tog sin briller af, Det tændte jeg for og holdt radioforedrag kiggede tungt på mig og sagde: ”Når nu for de andre der var med inde i kirken. De er den lykkelige situation, at De har Så på sin vis har der været to hemmelige forældre, der både kan og vil bekoste en radiosendere i kirken. ordentlig uddannelse på Dem, så skal de ikke i lære som journalist”. Jeg begyndte Vittighedstegning fra Diplen 1949

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 73 Et historisk tilbageblik

Lidt om Dannebrog og Herlufsholm

Af Morten Uhrskov

Ethvert barn ved, at dannebrog faldt ned fra Så vidt sagnet om dannebrog. Dannebrogs Valdemar Atterdag, konge fra 1340 til 1375, himlen i 1219, nærmere bestemt den 15. historie er lang og indviklet, ikke mindst da, brugte med sikkerhed dannebrog som rigets juni i slaget ved Lyndanisse, nutidens Tallinn fordi kildematerialet er sparsomt og usik- banner. Vi er langt fra den folkelige brug af i Estland. Med 1.500 langskibe var Valde- kert og også ind imellem selvmodsigende. dannebrog, idet alene kongen kunne give til- mar Sejr draget på korstog for at kristne de Det er desværre ofte tilfældet, når vi har at ladelse til, hvem der måtte føre banneret, og hedenske estere. Med til historien hører, at gøre med Danmarks middelalderhistorie. det skete helt typisk i kamp. esterne før dette havde gjort landgang ved Mange kilder er selvfølgelig gået til af for- Blekinge, en del af de danske skånelande. skellige grunde, men særlig ulykkeligt var I år 1500, den 17. februar, skal selve det Nu skulle esterne sættes på plads. det, at Københavns Universitet brændte ved himmelfaldne dannebrog være bragt med Københavns brand i 1728. Ved denne kata- til kamp af kong Hans (1481-1513) i det Togtet endte dog nær galt for den danske strofe gik et væld af kilder fra middelalderen fatale slag mod ditmarskerne og dér blevet hær, idet esterne angreb med en stor styrke tabt for bestandig. Måske en af disse tabte erobret. Siden blev Dannebrog efter sigende efter at have holdt danskerne hen med snak kilder kunne have sandsynliggjort, at danne- generobret af Frederik II i 1559, men det og parlamenteren. Og atter som alle ved, ind- brog faktisk faldt ned i 1208 i slaget ved Sak- skal da have været ”næsten ødelagt af fugt traf miraklet, da ærkebisp Anders Sunesen kala i det centrale Estland, sådan som Peder og ælde”. I Slesvig domkirke skal det da være hævede sine gamle arme for at anråbe Gud Olsen i 1520´erne citerer en ældre latinsk gået til grunde omkring 1660. I flåden har om at hjælpe den danske hær. Det virkede. kilde for at skrive. Denne latinske kilde er man med sikkerhed anvendt Dannebrog Så længe Anders Sunesen magtede at holde siden gået tabt. siden 1580`erne, så hvorvidt Herluf Trolle sine arme op imod himlen, havde danskerne har ført Dannebrog ved vi ikke. Men det er fremgang, men han blev træt og måtte lade Det var ganske normalt, at konger og riddere muligt. Peder Skram var Herluf Trolles for- armene synke, hvorefter slaget vendte til anvendte faner, når de drog i kamp. Der er gænger som admiral og på hans mindesten esternes fordel. Præster og øvrige bisper greb derfor al mulig grund til at tro, at det også har på Østbirk kirkegård optræder et orlogsskib ind og hjalp Anders Sunesen med at holde været tilfældet i 1219 i slaget ved Lyndanisse. med Dannebrog som splitflag i mastetop- armene oppe. Slagets gang vendte atter, og Bogen Dannebrog fra 1949 (venligst udlånt pen. Da stenen først er rejst i 1886, kan da dannebrog dalede ned fra himlen, var det fra DEK) opholder sig bl.a. i den forbindelse denne ikke tillægges den store kildeværdi. det sikre tegn på, at danskerne havde besejret ved det forhold, at legender om nedfaldne Til gengæld var der i Lübecks Mariakirke hedningene ved Guds hjælp. Samtidig havde bannere var almindeligt forekomne i mid- frem til 2. verdenskrig et Dannebrog, som Danmark fået den fane, vi i dag kender som delalderen i Europa. Som den engelske histo- var erobret fra danskerne i et søslag i Øre- dannebrog. riefilosof R.G. Collingwood påpegede, er vi sund i 1427. Dette var dog snarere Erik Af nødt til at ”genopføre” fortiden for at forsøge Pommerens personlige standard, da felterne at forstå den. Kristentroen var meget stærk ikke var rene og der her var indtegnet hans dengang, og under et slag ville der måske personlige våben. Men det gør det da tæn- ikke være noget mærkeligt i, hvis en eller flere keligt, at Herluf Trolle også har ført en form mente, at de så et himmelsk tegn, der viste, at for Dannebrogsfane. Gud var med dem og ville give dem sejren. I 1748 kommer så den ordning til, som vi i Som menneske i dag – levende i en påstået store træk kender fra i dag. Stutflaget, det rek- strengt rationalistisk tid – kan det være van- tangulære flag, kom til at høre til handelsflå- skeligt at forstå, at andre overbevisninger den, mens splitflaget med de spidsede ender kunne gøre sig gældende i forne tider. Det blev orlogsflådens, altså krigsskibenes flag. er i hvert fald værd at have med i billedet til supplering af en tese om simpelthen at Vi springer frem til året 1833, hvor den mene, at historien om det nedfaldne danne- nationale vækkelse og modsætningen mel- brog var en efterfølgende fabrikation for at lem dansk og tysk begyndte at gøre sig De officielle udgaver af Dannebrog. hævde en retfærdig sejr. gældende. Denne strømning var ofte på Bemærk de markante farveforskelle

74 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 L i d t o m D a n n e b r o g o g H e r l u f s h o l m

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 75 L i d t o m D a n n e b r o g o g H e r l u f s h o l m

en og samme gang national og liberal og om at flage med det egentlige splitflag den ønskede altså både en nationalstat og en 23. maj 1965. politisk demokratisering væk fra det ene- vældige styre. Det fik Frederik VI til at Den 8. februar 1965 kom så forløsningen, forbyde almindelige borgere at benytte omtalt i et brev af Thorkild Knudsen den 17. dannebrog. Treårskrigen 1848-50 så imid- februar. Det hedder her, at ”Herlufsholms lertid en udstrakt brug af dannebrog hos Skole er berettiget til at føre rent splitflag”. den brede befolkning, og forbuddet blev Dette havde Justitsministeriet meddelt den ophævet i 1854. Herefter har dannebrug 3. februar til forstanderen. Den 24. februar efterhånden fundet sin nutidige anvendel- kunne Reedtz-Thott så meddele Thorkild se. Danskerne er dem, der sammen med Knudsen, at det ville ”være naturligt at især nordmændene bruger deres flag aller- hejse det nye flag søndag den 23. kl. 08.00 mest. Det sker i så mange sammenhænge, på masten ved Stark som en indledning til at det vil være alle bekendt. dagens festivitas.” Prisen for flaget ville be- løbe sig til 220 kr., og overværksmesteren på Herlufsholm og dannebrog sejlmagerværkstedet på Orlogsværftet ville Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Her- sætte arbejdet i gang, så snart han fik besked lufsholm erhvervede sig flagstang og flag for fra Aage Linde. at kunne benytte Dannebrog og ej heller hvornår Herlufsholm begyndte at anvende Tilbage stod fejringen af skolens 400 årsdag, splitflag. Men traditionen er formentlig Fanen i kirken fra 1842 hvor flaggaven skulle overrækkes. Flaggaven gammel i kirken hænger den gamle fane fra skulle overrækkes i en mappe, og det var 1842 og på et foto taget fra Rådmandsha- Den 18. oktober 1964 skrev ingeniør Thor- egentlig Thorkild Knudsens tanke, at Ju- ve ses flagstangen, hvor man stadig kan se kild Knudsen til kontreadmiral Aage Linde. stitsministeriets skrivelse fra den 3. februar Suhrs bro over Susåen. Kort efter 1871 blev Thorkild Knudsen havde ikke selv gået på skulle ligge forrest. Det fik imidlertid for- Suhrs bro nedrevet, og flagstangen må jo så Herlufsholm, men det havde både hans far stander Reedtz-Thott til at skrive følgende være fra før eller senest lige omkring 1871. og hans søn. Thorkild Hansen interesserede til Thorkild Knudsen: Flagstangen stod i årene derefter forskellige sig for skolen og forhørte sig hos kontread- steder, nær åen midt for klosterbygningens miralen, selv gammelherlovianer, om det ”Ved nærmere eftertanke mener jeg ikke, østfløj og senere længere oppe lige øst for kunne være en idé at få gjort et splitflag den [skrivelsen fra Justitsministeriet den Grønneplads ud for den nuværende Lassen- ”med Flaadens ægte røde farve” (et splitflag 3. februar 1965] bør bringes forrest i den gård. Hvornår den kom til at stå ved Stark, er en kende mere højrødt end et stutflag). mappe, med hvilken flaggaven overrækkes. er uklart. På et billede fra 1964 er flagstan- Aage Linde fandt ideen glimrende, men Det er i virkeligheden en selvfølge, at Her- gen med, mens et luftfoto fra 1958 viser, at måtte den 28. oktober 1964 skrive til for- lufsholm flager med splitflag, og Justitsmi- den ikke står ved Stark. Det opklares måske stander Reedtz-Thott, at han af Justitsmi- nisteriets brev er blot bekræftelse af de bestå- aldrig, hvornår flagstangen præcis har fået nisteriet havde fået oplyst, at Herlufsholm, ende forhold og bør derfor ikke fremhæves sin nuværende placering. i modsætning til Sorø Akademi, ikke havde på nogen måde.” ret til at føre splitflag. Aage Linde opfordre- Allerede før 400-årsjubilæet i 1965 mente de forstanderen til at søge om tilladelse, der Sådan taler en selvbevidst forstander på sko- Herlufsholm sig berettiget til ved særlige ville muliggøre flagning med splitflag den lens vegne. Man behøver ikke at fremhæve lejligheder at anvende splitflag. Statens 23. maj 1965. Thorkild Knudsen blev infor- en rettighed, man for længst har erhvervet. nidkærhed med hensyn til håndhævelsen af meret herom og kunne til Aage Linde skrive, Men overrækkelsen af den nye fane betød, reglerne om splitflag har været svingende, at han i bogen Dannebrog (omtalt tidligere) at noget nyt dog men i forbindelse med 400års jubilæet følte havde læst, at det havde Herlufsholm allere- var erhvervet for en lille gruppe interesserede, at skolens ret- de tilladelse til. Så hvad nu? Hvem havde ret, skolen. tigheder hertil måtte sikres en gang for alle. Justitsministeriet eller Thorkild Knudsen og Dette førte til en pudsig episode, som Her- Helge Bruhn, forfatteren til Dannebrog? lufsholm og Herlovianersamfundets arkiver kaster ganske megen lys over. Og alligevel Reedtz-Thott vidste ikke, at skolen skulle står man tilbage med uklarheder. For travle have ret til at flage med splitflag, idet han i et nutidsmennesker kan historien synes lidt brev til Aage Linde den 10. november 1964 banal, men den indeholder en del kloge skrev, at ”…det er da rart for mig at vide, at betragtninger, særligt en fra daværende vi faktisk også har ret til at flage med det sær- Peder Skrams forstander hr. hofjægermester, baron Axel egne tresplittede flag, som er Herlufsholms mindesten Reedtz-Thott. helt alene.” Reedtz-Thott var med på ideen med Dannebrog

76 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Nicolai Moltke-Leth Besøg af Den 5. maj havde skolen inviteret tidligere jægersoldat Nicolai Molkte-Leth, True Peter Gæmelke North, til at holde et seminar for skolens 9. klasse til 2.g. Godt 300 elever var forsamlet i Trollehallen, hvor en vældig oplagt NML holdt et medrivende oplæg, hvor han in- volverede eleverne i små og store øvelser.

Ganske kort var essensen af hans foredrag, at mennesket har værdier, og for at komme 1.b havde torsdag den 7. maj besøg af Peter ud som et helt og sandt menneske skal der 16/17 år, hedder True North: Det gælder Gæmelke, som er dansk landmand og tidligere være overensstemmelse mellem værdier og nemlig om at få lagt den rigtige kurs i livet præsident for Landbrugsraadet, nu interesseor- adfærd. Svigter ens adfærd ens værdier, af- - og ikke den, der trækker kompasset i den ganisationen ”Landbrug og Fødevarer”. sløres man som menneske og vil have svært ene eller den anden forkerte retning. ved at fungere i samfundet - hvor småt el- Gæmelke lagde ud med at fortælle os om sin ler stort det nu måtte være. De godt 300 elevber og den lille håndfuld families interesse og erfaring inden for land- lærere, der overværede seminaret, gav bruget. Han overtog familiegården gennem NML afsluttede med at fortælle om, hvor- NML et langt og en varm applaus til tak. et glidende generationsskifte fra sin far og er for hans virksomhed, der laver kurser og i dag ved at føre gården videre til sin søn. camps for unge mennesker i alderen 12- HEIS Han italesatte aktuelle muligheder og udfordringer for dansk landbrug som blandt andet økologisk drevet landbrug, EU-restrikti- oner, teknologiseret landbrug, Danmarks Nye sovesalslærere konkurrencedygtighed og hvilke udfordrin- på Lassengården ger, en opstart af landbrug medfører. Det var et spændende oplæg og et godt sup- Med udgangen af dette skoleår fratræder Anne-Marie Pless og Peter Galle deres stilling plement til, hvad vi i forvejen vidste om land- som sovesalslærerpar på Lassengården. Anne-Marie fortsætter som hidtil med at under- brug og fødevarer. Der var plads til spørgsmål, vise i engelsk og idræt i gymnasiet. Nye sovesalslærere på Lassengården bliver adjunkt hvilket førte til gode diskussioner. Emil Brandt og adjunkt på prøve Kristine Rex. Emil har været ansat på Herlufsholm siden 2011 og underviser i historie og dansk. Kristine Rex underviser i dansk og arbejder Patricia Thyberg Jørgensen 1.b desuden med nyheder på skolens hjemmeside og forældreintra. MHA Røper P-sejr Mandag den 11.5. mødtes de fire hold i Sorø Røper P-turneringen er en fodboldturne- for at spille de afgørende kampe - og Her- ring, som hvert år spilles med Herlufs- lufsholm vandt dem begge!! holm Skole og Sorø Akademi med en hjemme- og en udekamp. Drengeholdet vandt 1-0 og pigerne vandt efter straffesparksturnering. Resultatet af den første kamp i år mellem de to skolers drengehold var 2-0 til Herlufs- Derfor kunne Rektor til morgensang man- holm. Pigernes pendant til denne turnering dag overække de to pokaler til anførerne for er opkaldt efter vores rektor: Eusebius-turde to hold. Pigernes anfører Caroline Emilie neringen. Her vandt vores piger 6-0 i den Treschow kan ses på billedet herover. første kamp. Kristine Rex

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 77 D a n s k F l y g t n i n g e h j æ l p Dansk Flygtningehjælp

Igen i år har skolens elever vundet Gymnasi- edysten ved at stille med det største antal gymnasieelever til indsamlingen til fordel for Dansk Flygtningehjælp. Belønningen var en koncert med bandet Hymns From Nineveh, der blev afholdt den 24. april.

Både til koncerten og indsamlingsdagen var der stor opbakning og højt humør. 160 ele- Susanne Geisler instruerer ver mødte op foran Pernille Gøye Gården indsamlerne udenfor PG for at blive instrueret af Susanne Geisler og få tildelt ruter samt udleveret indsamlings- bøsser. Omkring 3 timer senere kom de sidste grupper retur for at aflevere resultatet af formiddagens indsamling på i alt 24.959 danske kroner, 35 Euro og 5 britiske pund.

MHA Veloplagte indsamlere

9.C i byretten Solformørkelsen, der blev væk Den 13. marts var vores klasse med Jakob Keller i Byretten i 6b lavede solformørkelseskasser i Næstved for at overvære en straffesag. Inden vi skulle ind til billedkunst og fik en rigtig god selve retssagen fik vi forklaret lidt om, hvordan retssystemet snak om fænomenet. fungerer og hvad dommere og advokaters arbejdsopgaver er. Der var flere, der var lidt overraskede over at høre, hvor Meningen var, som I kan se på bil- mange rettigheder en anklaget har. Det er ikke som i ameri- ledet, at 6a+6b fælles skulle gå i kanske film og TV-serier, hvor anklageren gør, hvad han kan grupper på tværs og opleve dette. for at få den tiltalte dømt. Nej, i en dansk retssal er der i Vi gik ud i starten af idrætstimen, princippet ikke nogen, der er imod den tiltalte. Anklageren men desværre var der ingen solfor- har pligt til at fremstille sagen objektivt og forsvareren skal mørkelse på disse breddegrader. indenfor lovens rammer gøre, hvad han kan for, at hans kli- ent får en så mild straf som muligt. Tonnia Horn Olsen

Selve retssagen drejede sig om en gymnasieelev, der til en fest havde nikket en anden en skalle. Der var ikke uenighed om, at han havde gjort det, men lidt om hvorfor og hvad der ellers var sket. Den tiltalte blev idømt en betinget fængsels- straf. Det betyder, at han kun skal i fængsel, hvis han begår noget kriminelt igen. Han fik dog også samfundstjeneste. Det betyder, at han skal arbejde gratis i en periode ved siden af sin skolegang og andre jobs. Jeg tror de fleste af os var enige om, at han slap billigt. Da vi var færdige gik vi tilbage til skolen og talte med Jakob om retssagen. Tak til Jakob for en spændende tur.

Bjarke Arvedlund, 9.C 6A og 6B i højt humør sammen med deres lærer Tonnia Horn Olsen

§78 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 European Business Games

Et hold af 5 drenge fra Erhvervsøkonomi- det svært at afgøre, når man ikke som dom- holdet deltog torsdag d. 30 april i finalen i merne har læst de medfølgende rapporter. European Business Games i Finansrådets Derfor var de 5 på AirConomize holdet for- hus i København. Holdet bestod af Christi- ståeligt meget skuffede. De syntes, at de an Jørgensen, Frederik Bring, Frederik Saul, kunne tjene langt flere penge på deres pro- Jonatan Poulsen og Asger Jung. Gruppen jekt, som tilmed var klimavenligt og som havde udarbejdet et meget flot projekt, som bidrog langt bedre til at forbedre privatøko- havde til formål at spare på strøm til Aircon- nomien for store befolkningsgrupper. Vin- dition anlæg, først i Spanien, siden i andre derholdet, som var fra Randers, havde ud- sydeuropæiske lande m. m. Vejen til Finalen viklet en ske med indbygget termometer og gik via en semifinale i København d. 24. vægt! marts, hvor holdet var en klar vinder. Da der ikke kunne deltage mere end 8 hold ved fi- Vi gik skuffede fra finaledagen, men når nalen, blev der ved en dommerbeslutning denne skuffelse har lagt sig, er der mellem elimineret yderligere 6 af de 14 semifinale- holdet og læreren stor enighed om, at holdet vindere fra hele landet. På den måde var det og klassen har lært meget af processen, og at i sig selv en meget flot præstation at nå frem vi har givet et værdifuldt bidrag til fremme af til finalen. iværksætterkulturen i Danmark, som ønsket af vores politikere. Desværre vandt holdet ikke finalen. Men vi oplevede det som meget tæt på. Imidlertid er Erik Bondo

Georg Mohr konkurrencen

Den 11. november deltog 37 elever i årets fandt den første runde i George Mohr ma- godt resultat. Laura Van den Brink 2P, Georg Mohr matematikkonkurrence med tematikkonkurrencen sted. Her blev ele- Christian Benson 3X, Rasmus Byskov Glu- et fremragende resultat. Georg Mohr-kon- verne teste på Herlufsholm under kyndig ud 2X, Andreas Jensen 2X, Sofia Fredens- kurrencen er i virkeligheden et Danmarks- overvågning og vejledning af adjunkt Ste- borg 3B, Jacob Bach Olsen 3B og Emma mesterskab i matematik. Gennem konkur- fan Pedersen, der sørgede for den praktiske Louise Teisen 3B. Desværre blev ingen af rencen kan eleverne desuden kvalificere sig tilrettelæggelse. de 6 bland vinderne af konkurrencen. Her videre til Den Nordiske Matematik Kon- havde Herlufsholm sidst en vinder i 2013, kurrence og Den Internationale Matemati- Seks diple kvalificerede sig til 2. runde: hvor Marcus Svendstorp kvalificerede sig til kolympiade. ”For nogen er matematik det Mikkel Schou 3B, Peter Alnor 3B, Maja finaleseminaret. Ikke desto mindre er der værste på jorden - for andre en spændende Larsen 3X, Lone Hallum 2X, Lars Christi- tale om det bedste samlede resultat for Her- udfordring” udtaler pædagogisk inspektor an Geisler 2X og Simone Zethof 2X. lufsholm siden etableringen af Georg Mohr Steen Mouridsen. For deltagerne i Georg konkurrencen i 1991. Mohr-konkurrencen må der vist være tale Nedenstående syv elever fik så mange om det sidste. Tirsdag den 11. november point, at de fik diplom for deltagelse med et MHA

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 79 H e r l u f s h o l m s øk o n o m i i 2 0 1 4

Herlufsholms økonomi i 2014

Godsdrift, kirke og skolevirksomhed udgør Elevtal I begyndelsen af skoleåret 2014/15 udgjor- hovedaktiviteterne i Stiftelsen. Over tid Gennem de sidste mange år har der været de det samlede elevtal 628. I det kommen- har tyngden af disse områder bevæget sig en positiv udvikling i elevtallet. I 2014 var de skoleår forventes elevantallet at være på fra Godsdrift til skolevirksomheden, som det samlede antal årselever 615 fordelt på ca. 635, og i de følgende år forventes ca. i 2014 udgjorde ca. 87 % af Herlufsholm 330 dagelever og 285 kostelever. Kostelev- 625 elever. Skole og Gods aktiviteter. tallet har de seneste år ligget relativt stabilt omkring 275-285 elever og udviklingen i Det er skolens politik at have et moderat På Herlufsholm var der ved udgangen af elevtallet har således primært været båret antal elever i klasserne. I grundskolen er året ansat i alt 176 personer, hvoraf ca. af flere dagelever. Fremover forventes antal den gennemsnitlige klassekvotient således 158 er heltidsansatte. Hvilket svarer til en kostelever at ligge på dette niveau, i perio- 20,0 og i gymnasiet 23,1. I nogle år ændres mindre stigning i forhold til foregående år. der evt. op mod den maksimale kapacitet klasseantallet ved valg af studieretninger Herlufsholms pædagogiske og administra- på godt 290 elever. efter nytår. Elevfordeling på klassetrin pr. tive personale udgør størstedelen af de an- september 2014 kan ses nedenfor: satte med 61 %. Grundskolen Virksomhedens samlede resultat blev et Klassetrin: 6. 7. 8. 9. 10. I alt pænt overskud på 9,3 mio. kr. hvilket er 5,3 Antal klasser 2 2 3 5 1 13 mio. kr. højere end budgetteret. Resultatet Antal elever 40 45 68 88 19 260 er sammensat af positive driftsresultater for såvel skoledriften som den samlede virk- Kvotient 20,0 22,5 22,7 17,6 19,0 20,0 somhed og efterlever derfor Forstanders ønske om at alle aktiviteter skal bidrage po- Gymnasiet sitivt til det samlede resultat. Af overskud- Klassetrin: 1. G 2. G 3. G Pre-IB I alt det på 9,3 mio. kr. udgør skolevirksom 2,0 mio. kr., de øvrige områder udgør 1,4 mio. Antal klasser 5 4 4 1 14 kr. og de sidste 5,9 mio. kr. stammer fra de Antal elever 126 93 73 31 323 særlige poster inklusiv kursgevinster af vær- Kvotient 25,2 23,3 18,3 31,0 23,1 dipapirer og erstatning ved ekspropriation. IB Målsætningen for Herlufsholm som virk- For IB-linjen er klassekvotienten ikke et somhed er, at skolen leverer et overskud Hold: I alt særligt informativt begreb som følge af den (før særlige poster) svarende til 1-2 % af Antal elever 48 udprægede holdundervisning. Holdopde- skolens omsætning - uden særlige poster. Fag pr. elev 8 lingen og den gennemsnitlige elevkvotient Med en omsætning der ligger på 114 mio. Valg i alt 384 pr. hold vises derfor i stedet i hosstående kr. svarer det til 1 - 2 mio. Med et resultat tabel. Beregningen er gennemført ekskl. Antal hold 32 for skolen på 2,0 mio. kr. er bestyrelsens fællesfaget Theory of Knowledge. målsætning opfyldt. Kvotient 12,0

Elevtal Grundskolen Gymnasiet *) I alt Dag- Elever- Dag- Elever- Dag- Elever- Års-elever I alt I alt I alt elever elever elever elever elever elever 2010 171 67 238 138 208 346 309 275 584 2011 177 79 256 154 198 352 331 277 608 2012 188 78 266 162 193 355 350 271 621 2013 186 75 261 148 200 348 334 275 609 2014 185 77 262 144 208 352 330 285 615 *) Gymnasiets elevtal er inkl. IB.

80 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m s øk o n o m i i 2 0 1 4

I årets løb sker der både tilgang og afgang af skolens købsmoms. Regelgrundlaget for indgår løn til 4 medarbejdere, der sørger for af elever. Omfanget heraf kan variere noget modtagelse af dette tilskud blev sidste år en stabil it-drift og kontinuerlig udvikling fra år til år, uden et fast mønster. I indevæ- ændret, hvilket medførte at 2013-regnska- heraf. I årets løb er anskaffet yderligere 5 rende skoleår 2014/15 har der frem til 23. bet ikke indeholdt et tilskud. Til gengæld aktive tavler til undervisningslokaler, og februar været en nettoafgang af 11 kostele- indgår tilskuddet for 2013 i dette års regn- yderligere 3 planlægges anskaffet i 2015 til ver, hvilket er på niveau med tidligere år. skab med 1.013 t.kr. undervisningsfaciliteterne for gymnasiet.

Skolens økonomi Skolens moderationer, som finansieres af Skolens ejendomsudgifter udgjorde 24,9 Skolens indtægter er stærkt afhængige af både offentlige midler og private fond- mio. kr. i 2014 mod 24,4 mio. kr. i 2013. elevantallet, idet både statstilskud og foræl- stilskud, udgjorde i alt 4,2 mio. kr. Disse Heraf udgør løn til egne medarbejdere 10,3 drebetaling stort set er proportionale med betydelige moderationer medfører, at eg- mio. kr., mens øvrige udgifter vedrørende antallet af kost- og dagelever. Indtægterne nede børn uden det fornødne økonomiske rengøring, vedligeholdelse og afskrivning af fra statstilskud og forældrebetaling var sam- grundlag i familien alligevel kan optages på bygninger og anlæg beløber sig til 9,7 mio. menlagt ca. 3,7 mio. kr. større end i 2013. skolen. kr. Udgiften til forsikringer og energi samt Det skyldes stigningen i antal kostelever og afgifter på vand og vandafledning udgør regulering af kontingentsatser, så forældre- Udgiften til lærerlønninger efter modreg- 4,9 mio. kr. betalingen er forøget. På trods af den po- ning af modtagne lønrefusioner var i 2014 sitive udvikling i elevtallet er statstilskud- på 51,2 mio. kr. Det svarer til en udgift pr. det kun forøget med 0,5 mio. kr., hvilket årselev på 98 t. kr. i gymnasiet inkl. IB og Stiftelsens øvrige virksomhed er udtryk for et fald i det gennemsnitlige i grundskolen på 64 t.kr. I gennemsnit ud- Stiftelsens øvrige virksomhed omfatter statstilskud pr. elev. gør udgiften til lærerløn 83 t.kr. pr. årselev. jordbruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens administration, kapitalforvaltning og Skolen er omfattet af Ligningslovens sær- Andre undervisningsudgifter, herunder ud- prioritetsudgifter. Nettobidraget fra disse lige regler om skattefradrag for gaver m.v. gifter til IT, udgør 9,8 mio. kr. I forhold til aktiviteter var knap 6,3 mio. kr. Heri er Som almennyttig organisation har det sam- foregående år er udgifterne faldet med 0,5 indeholdt ekspropriationserstatning på 4,4 tidig åbnet mulighed for modtagelse af et mio. kr. kr. Heraf udgør de samlede IT-ud- mio. kr. særligt tilskud, der beregnes på baggrund gifter inkl. afskrivninger 4,6 mio. kr. Heri

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 81 H e r l u f s h o l m s øk o n o m i i 2 0 1 4

Oversigt for Herlufsholm Skole Forventninger til fremtiden Anlægsfinansieringen til gennemførelse og Gods For 2015 udviser resultatbudgettet et ac- af større projekter tilvejebringes dels ved For overblikkets skyld vises nedenstående ceptabelt resultat der bærer præg af, at være tilskud fra eksterne bidragydere, dels ved tabel, således at skolens og stiftelsens nor- et jubilæumsår. I årene herefter forven- anvendelse af egne midler. Det er en afgø- male drift vises i henholdsvis indtægter og tes driften konsolideret med overskud på rende budgetforudsætning, at den eksterne udgifter. I tabellen er poster, som ikke ind- bundlinjen. Denne økonomiske udvikling finansiering til de store anlægsprojekter til- går direkte i den løbende drift og kan fluk- er en følge af, at der nu er en passende ba- vejebringes som forudsat. tuere meget og dermed forstyrre billedet af lance mellem skolens indtægtsgrundlag og den løbende drift, vist særskilt som ”særlige udgifter til skolens aktiviteter, herunder DIREKTØR TIM PETERSEN poster” nederst i tabellen. ressourceforbruget til udvikling af både personelle kapaciteter og kompetencer og udvikling af de faste anlæg.

Den samlede omsætning og resultater for delområderne fremgår af følgende oversigt:

Resultatopgørelse Indtægter Udgifter Resultat Resultat (Beløb i 1.000 kr.) 2014 2013

Skolen 114.113 112.140 1.973 179 Jordbruget 5.686 4.145 1.541 1.759 Kirken 571 563 8 -114 Kirkegården 3.229 3.254 -25 -25 Områderne i alt 123.599 120.102 3.497 1.799

Stiftelsens øvrige udgifter, netto 447 2.264 -1.817 -2.153 Kapitalafkast 1.825 1.825 2.082 Prioritetsrenter 116 -116 -120 Resultat før særlige poster 125.871 122.482 3.389 1.608

Særlige poster *) 5.945 0 5.945 4.342

I ALT 131.816 122.482 9.334 5.950 *) Særlige poster omfatter realiserede og urealiserede kursgevinster fra værdipapirbeholdningen, ekspropriationserstatning samt tilskud til delvis momskompensation.

82 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Innovations-camp 2015

Onsdag den 18. februar afholdt Herlufsholm udvalgte tre idéer, som blev fremlagt for et Skole Innovations-camp for eleverne på vores dommerpanel bestående af Henrik Jesper- studieretning Samfund & Business. Innovati- sen, Patrick Reventlow-Grinling, som ejer ons-camp 2015 blev afholdt i samarbejde Krenkerup Bryggeri, og fra Herlufsholm li- med Krenkerup Bryggeri, som eleverne tidli- stefører Janni Zacho og afdelingsinspektør i gere på skoleåret havde været nede og besøge. grundskolen Anne-Louise Boelsmand samt pædagogisk inspektor Steen Mouridsen. Klassen blev delt op i fire grupper. Grup- perne arbejdede med innovative løsninger Dommerpanelet udvalgte for hver gruppe en inden for nye produkter og markeder. Fag- idé, som de skulle arbejde videre med og se- konsulenten i innovation og afsætningsøko- nere fremlægge for hele klassen. Blandt idé- nomi Henrik Jespersen, der til dagligt arbej- erne var udvikling af nye samarbejder med Både Henrik Jespersen og Patrick Revent- der i Undervisningsministeriet, ledede virksomheder, markedsføringstiltag samt nye low-Grinling var meget begejstrede og im- workshoppen i samarbejde med pædagogisk produkter. Sidst på dagen blev gruppe 1 be- ponerede over elevernes arbejdsiver, koncen- inspektor Steen Mouridsen. Henrik Jesper- stående af Anne Bjerager, Ditlev Bülow, Jose- trationsevne og kvaliteten af de mange idéer, sen ledte eleverne gennem en række øvelser, fine Dupont Hansen, Katrine Cecilie Munck som blev præsenteret. der satte gang i samarbejdet og de kreative og Patricia Thyberg Jørgensen udråbt som tankeprocesser. Det førte til, at hver gruppe vindere af Innovations-camp 2015. Christina Dahl

NY BOG OM HERLUFSHOLM

Den 11. maj 2015 udkommer en ny bog om Herlufsholm.

HERLUF4EVER - LARMEN OG LIVET

Bogen er skrevet af forfatter Jakob Fälling og skildrer et døgn på skolen.

262 sider. Hardcover

Bogen er illustreret med smukke billeder taget af skolens fotograf Steen Brogaard.

Pris med forsendelse er 350 kr.

Bestil bogen ved henvendelse til Godskontoret på tlf. 55 75 35 01 eller pr. mail på [email protected] Sælges så længe lager haves.

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS • HERLUFSHOLM ALLÉ 170 • DK - 4700 NÆSTVED • TLF. +45 55 75 35 00 • WWW.HERLUFSHOLM.DK • WWW.HERLOVIANERSAMFUNDET.DK

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 83 I b i o m e d P i l o u

I bio med Pilou

kommer så tæt på en dokumentarisk fremstil- Pilou i Bio Næstved. ling af de afgørende timer, at maskingevær- kuglerne bogstavelig talt flyver om ørene på en. Filmen er dog også en intens skildring af nogle af de deltagende soldater og det virker som en nærmest ironisk kontrast til kampsce- nerne at se de danske soldater cykle mod de fremrykkende tyskere. Det er med til at illu- strere krigens absurditet at fjenden også bestod af småsten og punkteringer.

En af filmens hovedrolleindehaver er Pilou Den 8. april var 1g´erne og 10. klasse og se Asbæk, der selv er student fra Herlufsholm filmen ”9. april”. Filmen beskriver den dan- (årgang 2001). Han lagde vejen forbi Næst- ske hærs kamp mod den tyske overmagt i ved Bio, hvor han efter filmen svarede på morgentimerne d. 9. april 1940. Turen læg- spørgsmål fra eleverne og tålmodigt lagde ger sig således i forlængelse af historie og kontrafej til adskillige selfies. danskundervisningen i 1g, hvor der har væ- ønsker at være skuespillere, og han fortalte os ret arbejdet med mellemkrigstiden og der- Pernille Sindrup fra 1a fortæller følgende om om de gamle krigshelte, som der også var in- med også optakten til Danmarks besættelse. Pilous besøg: terview med i slutningen af filmen. Den ”9. April” handler om Danmarks besættelse i Selvom det vil være de fleste bekendt, at den ”Efter vi havde set filmen, kom Pilou Asbæk 1940. Det var set fra soldaternes side af, og danske hær måtte bøje sig for overmagten, så for at fortælle os om sin skuespillerkarriere det var spændende at få deres historie at kan filmen indimellem få biografgængerne op og sine oplevelser under optagelserne til ”9. vide.” i stolesæderne. Udfaldet var givet, men man April”. Han gav mange fif til elever, som selv MHA Fantasybogmesse Den 17. og 18. oktober 2014 afholdt Her- der release på Dybdahls seneste bog ”Den lufsholm igen Fantasy-bogmesse. Bogmes- Sorte Paraply”. sen var godt besøgt og bød udover møde med forfatterne og deres bøger også på et Debutanten Louise Haiberg blev også inter- hold ridder, der gav prøver på deres kunnen. viewet. Hun fortalte lidt om selve skrivepro- I klostergården var der desuden mulighed cessen og hvordan det var at bryde igennem for at få sig en forfriskning. som debuterende forfatter. Som en særlig markering af debutant værdigheden fik Lou- En af de deltagende forfattere var Camilla ise Haiberg overrakt det første trykte eksem- Wandahl, der fortalte levende om Søstre på plar af hendes debutroman. De Syv Have og Havets Tåre-serien. Camilla Wandahl roser forfatterne Cecilie Eken og Messen bød også på det rene standup, da Peter Gotthard, som hun hørte fortælle om Brian Mørk interviewede tegneren John deres fantasyserier. Kenn Mortensen i festsalen. Alt i alt en an- befalelsesværdig oplevelse. Hvis man ikke En anden af de deltagende forfatter var Lene nåede det i efteråret byder chancen sig for- Dybdahl, der blev interviewet af trafikmini- mentlig igen til efteråret. ster Magnus Heunicke. Efter interviewet var MHA

84 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Nyt Aktivitetshus

som følge af udbygningen af skolens fritidsprogram (de ekstra skolære aktiviteter). Derudover har hallen været anvendt til fester og afvikling af skriftlig eksamen. Da Trolle- hallen stod færdig, var der stadig to øvrige bygninger, som helt eller delvist kunne benyttes til de førnævnte formål.

Men siden da er først Galen (Gymnastiksa- len) og siden Helenhallen blevet ombygget. fra. Men ikke desto mindre er der gode faci- Galen til et flot og funktionelt dramalokale, liteter til spinning, Yoga, fægtning, dans, De sidste 10 har skolen været præget af ny- Helenhallen til Agora. Dette betyder, at de selvforsvar og gymnastik mm. byggerier. Meget markant i denne sammen- to lokaler ikke længere er egnede til idræts- hæng er Trollehallen, der blev taget i brug i aktiviteter. Derfor er der i tilknytning til Aktivitetshuset har været i brug siden efter- 2005. Trollehallen skabte plads til sportsak- Trollehallen bygget et aktivitetshus. Det fal- årsferien og har i høj grad levet op til for- tiviteter for det stadigt stigende elevantal og der smukt ind i omgivelserne og de mange ventningerne. det større antal aktiviteter, der er kommet ekstra kvadratmeter syner ikke af meget ude MHA

Sidste blaver

En af skolens årligt tilbagevendende traditio- Petersen ses her til højre. Andre fantasifulde ner er, at, den sidste blækregning bliver afle- afleveringer har tidligere bestået af balloner, veret på utraditionel vis. En af dette års afle- popkorn, campingvogne og kager. I år be- veringer var en polyester klods med stod en anden af afleveringerne af gule post tilhørende hammer og mejsel, så matematik- it-sedler, der var sat op på gangen i gymna- læreren kan arbejde sig igennem til afleverin- siefløjen. Det er kun fantasien, der sætter gen i midten. Polyesterklodsen og dens to grænser. ophavsmænd Jacob Linnet og Lasse Kjørup MHA

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 85 Fra samlingerne

Telegrafonen og fonografen Lagring af lyd og opfindelsen af magnetisk lagring Louis Nielsen Louis Nielsen, Lektor emeritus og kurator for Den Fysiske samling på Herlufsholm beretter her om fonografen og dens videreudviklingen telegrafonen, der senere blev udviklet til båndoptageren. Et eksemplar af fonografen, kan beses på det fysiske museum på Herlufsholm. Vil man se Louis Nielsen fortælle om skolen eksemplar af fonografen, kan det ske på TV-Øst. På følgende adresse: http://www.tveast.dk/video/2012-01-23/guld-fra-gemmerne-7

leren fik den en ’genfødsel’, idet den blev videreudviklet i skikkelse af det vi i dag kalder båndoptageren.

I begyndelsen af 1900-årene opfandt og udviklede Valdemar Poulsens en radiosender, den såkaldte Poulsen-bue, der kunne producere højfrekvente kontinuerte elektromagnetiske bølger. En forbedret detektor til modtagelse af radiobølgerne udviklede Poulsen i samarbejde med ingeniøren, den senere professor Peder Oluf Pedersen. Første trådløse telefoni, dvs. trådløs overførsel af tale blev praktiseret med Poulsens system i 1907.

Edisons fonograf – den mekaniske talemaskine I 1877 tog den amerikanske opfinder Tho- mas Alva Edison (1847-1931) patent på en mekanisk talemaskine, kaldet fonografen (lyd-skriveren).

Edison, der udtog patent på over 1500 op- findelser, fik ideen til den talende maskine, mens han stod og ’legede’ med mundstyk- I 1898 opfandt den danske telefontekni- ket til en telefon. ker Valdemar Poulsen et apparat, kaldet Telegrafonen, der kunne optage, gemme Et udmærket eksempel på, hvordan en sim- og gengive lyd. Telegrafonen er en elek- pel iagttagelse eller tanke kan føre til en stor tromagnetisk videreudvikling af Edisons opfindelse, fremgår af følgende, som Edison mekaniske ’lydmaskine’ Fonografen, og selv har fortalt i forbindelse med ideen til den er forløberen for båndoptageren. Fonografen: Telegrafonens elektromagnetiske princip er siden blevet udviklet til forskellige former »Jeg stod med Mundstykket af en Telefon, for magnetisk lagring, bl.a. harddiske i com- den saakaldte Musik-Transmitter, i Ha- putere, disketter, magnetkodning på beta- anden, og jeg sang ind i Apparatet. Ved lingskort osv. Opfindelsen af Telegrafonen de Svingninger, min Stemme fremkaldte, Valdemar Poulsen(1869-1942) var forud for sin tid. Først med opfindelsen blev Apparatets Staalspids sat i Bevægelse, omkring år 1900 af det elektroniske forstærker-rør og højtta- og den berørte en af mine Fingre. Ved den

86 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 T elegrafonen o g f o n o g r a f e n

Fonografen dirrende, stikkende Fornemmelse i Finge- Edisons første fonograf bestod af en bevæ- sig med muligheden af at magnetisere en ren kom jeg til at tænke paa, at hvis man gelig metaltromle, hvoromkring der var elektrisk leder på tværs af længderetningen kunne optegne Staalspidsens Bevægelser viklet en manchet af tin. Et ’tale-rør’, bestå- og med skiftende magnetiske nord- og syd- og bagefter lade den samme Stift glide hen ende af en membran med en ’optegnernål’, poler på forskellige steder af lederen. Sam- over den Flade, hvor den havde sat sine gav, som følge af en svingende membran, tidens teoretiske opfattelse var, at de mag- Mærker, saa var der en vis Sandsynlighed en ’rille’ i den kørende tromle med tinfolie. netiske poler blev dannet i hver ende af det for, at den Stemme og de Ord, som havde Den optagne tale kunne høres i en ’høre- magnetiserede stykke metal. frembragt Mærkerne, kunde gives tilbage, tragt’, bestående af en membran med en og at man paa den maade kunne konstru- ’gentagernål’, der blev ført gennem rillerne i Valdemar Poulsen menes ikke at have haft ere et Apparat, som var i Stand til at tale.« tinfoliet. På Herlufsholms Fysiske Museum kendskab til Janets arbejder. Han gjorde sine »Tanken herom fyldte ganske mit Sind, findes et eksemplar af fonografen samt en egne eksperimentelle iagttagelser og over- og jeg tøvede ikke med at anstille For- opstilling af Edisons opfindelse glødepæren. vejelser. I et forsøg strøg han en permanent søg. Det lykkedes saa vidt, at jeg fik Be- Denne sidste er hjembragt til skolen af en tid- magnet, i et varierende mønster, hen over en kræftelse paa min formodning.« Og Edi- ligere elev kun få år efter Edisons opfindelse. stålplade. Ved at strø jernfilspåner hen over son siger konkluderende: »Fonografen I 1878 foreslog telefonens opfinder Alexan- pladen, kunne han se hvor magneten hav- er Resultatet af et lille Stik i en Finger!«. der Graham Bell (1847-1922) anvendelsen af de været, idet der aftegnede sig et specifikt (Citatet er taget fra den spændende bog: valser af voks til fonografen i stedet for af tin mønster. Ud fra dette forsøg fik Poulsen den ”EDISON – HANS LIV OG HANS OP- Edisons oprindelige af tin. formodning, at man kunne ’lagre’ f.eks. lyd FINDELSER”, skrevet af Kristian Dahl, og som en magnetisk kode i et magnetiserbart udgivet 1897 på Gyldendalske Boghandels Grammofonen materiale. Forlag). I 1887 blev fonografen videreudviklet til grammofonen af den tysk-amerikanske in- Den ’talende’ metaltråd geniør Emile Berliner (1851-1929). På den- Et simpelt forsøg der skulle vise om Poulsens ne er lydsporet nedridset på en plade. I 1888 formodning om magnetisk lagring var kor- opfandt Berliner en metode til kopiering af rekt var følgende: plader, hvilket gav mulighed for en masse- produktion af plader. En 1,5 mm tyk og ca. 1 meter lang klaver- streng blev udspændt på et bræt. Til en lille Magnetisk lagring spole med en ca. 8 mm lang og ¾ mm tyk Nogle teoretiske overvejelser om magnetisk jernkerne, dvs. en elektromagnet, blev til- ’lagring’ blev i 1887 offentliggjort af den sluttet et batteri og en mikrofon. Mens man franske fysikprofessor Paul Janet (1863- talte i mikrofonen, blev elektromagneten 1937) i en afhandling om ”En leders tvær- med jævn fart, ca. 1 m/s, ført tæt hen over Edisons tegning af en fonograf 1877 magnetisering”. Afhandlingen beskæftigede metaltråden.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 87 T elegrafonen o g f o n o g r a f e n

Hvis man derefter erstattede mikrofonen med en høretelefon og førte elektromagneten hen over tråden med samme fart som før, så fik man gengivet den tale, der før var indtalt i mikrofonen!

Telegrafonen – Dansk patent nr. 2653 I 1898 opfandt Valdemar Poulsen en elek- tromagnetisk fonograf, der ved hjælp af elektromagnetisme, kunne optage, gemme og gengive lyd som f.eks. tale og musik. Ap- paratet kaldte han en ’Telegrafon’. Ordet er sammensat af stavelser fra telegrafi (fjern- skrive) og telefoni (fjern-lyd). Telegrafi og telefoni var samtidens kommunikationsfor- mer, hvor sender og modtager var forbundet med hinanden gennem ledninger eller kabler.

Verdens første patent på et apparat til Valdemar Poulsen fik udstedt sit patent videreudviklede modeller og anordninger. magnetisk opbevaring og gengivelse af den 31. oktober 1899 som Dansk Patent 1916: Firmaet ”A/S Telegrafonen” går i li- tale blev indleveret den 1. december nr. 2653. Gennem årene blev der udviklet kvidation, og samme skæbne ramte året efter 1898. Patentskrivelsen begynder således: flere forskellige typer af telegrafoner og flere ”A/S Dansk Telegrafonfabrik”. ”Genstanden for den foreliggende op- patenter blev udstedt. Det var dog ikke al- findelse er en telegrafon, d.v.s. en elek- tid lige let at opnå patent. Således nægtede Hermed syntes eventyret med telegrafonen trisk fonograf, som særlig finder anven- patentmyndighederne i Tyskland i første at være slut. Men nej. Med udviklingen af delse i forbindelse med de apparater, omgang at udstede patent, idet de mente den elektroniske forstærkerteknik, højttale- der benyttes i den moderne telefoni. at opfindelsen stred mod naturlovene. Tysk ren og diverse andre forbedringer, så fik tele- Telegrafonen kan benyttes lokalt, men patent fik Valdemar Poulsen, men først efter grafonen en ’genfødsel’ i skikkelse af det, der egner sig især til afstandsfonografering, at han tog til Tyskland med sin Telegrafon, først blev kaldt wire recorderen (trådoptage- d.v.s. optegning, opbevaring og gengi- og lod medlemmer af patentkommissionen ren) og som siden blev udviklet til de meget velse af tale, som er ført fra et alminde- indtale og høre deres egen stemme! udbredte båndoptagere. ligt telefonapparat, idet telegrafonen i den opringede abonnents fraværelse kan 1899: I september oprettedes ”Aktieselska- Båndoptageren – en træde i stedet for modtagertelefonen.” bet Telegrafonen, Patent Poulsen”. Aktiesel- videreudvikling af telegrafonen Som det fremgår af ovennævnte var telegra- skabet blev registreret den 25. april 1900. Selv om Telegrafonen blev fremstillet fonen i første omgang tænkt som en telefon- 1900: Poulsen offentliggør en artikel om Te- i forskellige og forbedrede udgaver, så svarer og modtager. Men det fremgår også legrafonen i det ansete tyske tidsskrift ’An- var den forud for sin samtid. Kun nogle af patentskrivelsen, at den kan anvendes til nalen der Physik’. hundrede blev solgt. Den var dyr og dens registrering af elektriske signaler, f.eks. til 1900: Telegrafonen bliver demonstreret på gengivelse var svag og kunne kun høres i lagring telegrafiske signaler. Verdensudstillingen i Paris, hvor den får den en høretelefon, som indtil 1915 var eneste store pris, Grand Prix. Den østrig-ungarske høre-apparat. Ligeledes var anvendelsen af kejser Franz Josef indtalte på en telegrafon elektricitet endnu ikke så udbredt. Således følgende: ”Diese neue Erfindung hat mich var det elektriske lys kun noget de færreste sehr interessiert und ich danke sehr für havde. Telegrafonen fik således ikke nogen die Vorführung derselben”. Den originale almindelig anvendelse i befolkningen. tråd med kejserens optagelse opbevares på Den elektroniske forstærkerteknik var ikke ’Technisches Werbemuseum’ i Wien. udviklet endnu. Den elektrodynamiske 1903: Aktieselskabet ”Dansk Telegrafonfa- højttaler blev først opfundet i 1915 af den brik” oprettes. Dets opgave var bl.a. at frem- tidligere Valdemar Poulsen medarbejder Pe- stille telegrafoner. ter Laurids Jensen (1887-1961). Hans første 1904: Valdemar Poulsen får den 8. januar højttaler blev kaldt ’Magnavox’, der betyder Telegrafon fra 1899 udstedt engelsk patent på Telegrafonen. I ’stor stemme’. med tromleopviklet optagetråd den engelske patentbeskrivelse omtales flere

88 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 T elegrafonen o g f o n o g r a f e n

1928: Den tyske ingeniør Fritz Pfleumer nen, en til optage- og gengiverforstærkeren Heldigt Valdemar Poulsen dumpede! (1897-1945) udvikler et magnetbånd, der og endelig en til højttaleren. Den danske I bagklogskabens lys var det godt at Valde- består af en papirstrimmel belagt med et Statsradiofoni anskaffede sig en Magnetofon mar Poulsen dumpede til adgangseksamen magnetiserbart metalpulver. Ideen til pa- i 1937. ved Polyteknisk Læreanstalt. Hvis han havde pirbåndet fik Pfleumer gennem sit arbejde i bestået og påbegyndt et ingeniørstudium, så cigaretindustrien, hvor han udviklede papir- B&O – først i Danmark var han måske blevet maskin- eller bygnings- mundstykker til cigaretter. Det danske firma Bang og Olufsen, B&O, ingeniør. Men hans tekniske virke blev inden 1929: Tyskeren Curt Stille (1873- i Struer satte i 1947 en produktion i gang for den elektromagnetiske fysik, og dette fag- 1957) fremstiller den første brugbare bånd- af den såkaldte wire recorder (trådoptager). område inspirerede hans ven og senere med- optager, der som lydbærer anvendte et stål- Firmaets første model blev kaldt ’Beocord arbejder Poul Oluf Pedersen (1874-1941), bånd. Maskinerne var dog dyre og tunge. U 84’. Den kom på markedet i 1948 og ko- der blev uddannet bygningsingeniør i 1897. 1929: En telegrafon med en elektronisk stede hele 3.250 kr.! I 1950 blev optageren Som en følge af Valdemar Poulsens opfin- rør-forstærker blev anvendt ved en koge- endog indbygget i et skab sammen med en delser, telegrafonen i 1898 og den trådløse kunstudstilling i Tivoli. Tuborgs direktør radio. radiosender i 1902, og P.O. Pedersens efter- cand. polyt. Einar Dessau (1892-1988)be- hånden store faglige viden på området, så nyttede anlægget som en akustisk reklame, I de senere år er den magnetbaserede blev der i 1909 oprettet faget svagstrøms- en ide der trak folk til udstillingsstanden. båndoptager blevet udkonkurreret af elektroteknik på Polyteknisk Læreanstalt. 1935: På radioudstillingen i Berlin præ- andre billigere og mere effektive syste- Og faget blev indført her som det første sted senteres den såkaldte ’Magnetofon’. Denne mer til lagring, f.eks. CD og DVD, der i verden. P.O. Pedersen var selvskreven til at var udviklet i et samarbejde mellem AEG minder om en optisk-elektrisk videreud- varetage undervisningen, først som docent, (”Allgemeine Elektrizitäts-Gesellschaft”) i vikling af Edisons mekaniske fonograf. og fra 1912 som professor. Berlin og I.G. Farbenindustrie i Ludwigsha- Disse forbedringer forringer dog ikke den fen (det senere BASF). Arbejdsdelingen var, geniale opfindelse, som Valdemar Poulsen Alt i alt var det medvirkende til Danmarks at AEG skulle fremstille selve apparaterne, gjorde i 1898, da han opdagede muligheden førende stilling indenfor elektronikviden- mens BASF tog sig af lydbåndene. Disse for magnetisk registrering, og derudfra op- skab, at Valdemar Poulsen aldrig fik sin ek- blev lavet af kunststoffet cellulosetriacetat fandt Telegrafonen! samen som Cand. Polyt. Dette skal dog ikke belagt med et magnetiserbart materiale. være en opfordring til eleverne om at følge ’Magnetofonen’ var på grund af sin pris og eksemplet, men derimod en opfordring til størrelse ikke til privat anvendelse. Den be- ved lejlighed at besøge museet og bese sko- stod af tre kufferter. En til selve båndmaski- lens eget eksemplar af en fonograf.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 89 Et historisk tilbageblik

Herlufsholmkrucifikset

Ingrid Sinding

enhver i det meget smukt skårne hoved, i en hypotese, at armene skulle være konstru- kroppens hældning og de små, spinkle arme, eret i hvalrostand. Jeg har undersøgt sagen tvunget ud til siderne og fastholdt af nagler- hos Ebbe Nyborg, Nationalmuseets specia- ne – aflæse den frygtelige, fysiske smerte det list indenfor 1200-tallets danske elfenbens- må være at blive korsfæstet – og den knu- skæringer, og Ebbe Nyborg skriver, at det er sende skuffelse, Jesus må føle i dette øjeblik. hvalrostand, men at der ikke foreligger no- Han er på alle måder en slagen mand. Han gen dna-undersøgelse af materialet. kom med budskab om kærlighed, han bad os tilgive og vende den anden kind til – men De næste spørgsmål der melder sig er na- måtte alligevel tage afsked med denne ver- turligvis, hvor Herlufsholm Kirke har kru- den alene, forrådt og forpint. Billedsproget cifikset fra. Hvordan er det havnet her? er internationalt, og vi alle – på tværs af tid Hvem har skåret det? Ebbe Nyborg skriver – kan vel umiddelbart afkode hvilke men- i sin artikel, at der i middelalderen var tætte neskelige følelser, vi her står overfor. Rent forbindelser mellem det franske hof og den kunsthistorisk vil vi sige, at Jesus på Herlufs- danske elite. Dette kunne være politiske alli- holmkrucifikset er udtryk for nybrud, eller ancer og giftermål, men også bekendtskaber en fornyelse. Væk er den romanske figur mellem højtstående repræsentanter fra den med stirrende øjne og udtryksløst ansigt, danske kirke, som tog til Paris for at studere som det f.eks. ses på den store Jellingstens og efterfølgende bevarede kontakten til de- korsfæstelsesscene af Jesus (ca. 960–985). res læremestre blandt de franske abbeder Herlufsholms Jesus viser den tidlige gotiks og munke. Hvideslægten var blandt disse brug af det naturlige, og både kropsholdning danske gejstlige, der havde tætte kontakter og ansigtstræk virker autentiske. Dermed til Frankrig, og da både Absalon og Peter opleves menneskeligheden som det centrale. Sunesen tilhørte denne slægt og var bisper i Roskilde, begynder vi at ane en forbindelse. Hvad ved vi – eller hvad ved forskningen Denne tanke underbygges af fælles arkitek- om Herlufsholmkrucifikset? Værket er da- toniske træk mellem Roskilde Domkirke teret til begyndelsen af 1200-tallet, og vi og kirkebyggeri i flere franske byer. Vi tør Krucifikset i Herlufsholm Kirke er i princip- kender ikke explicit kunstnerens navn. Selve derfor nok forestille os, at der har været et pet placeret som centrum for alles opmærk- korset er ikke det originale. Figuren på kru- værksted – et kunstcentrum - i Roskilde, og som midt på alteret. Det er, som det skal være, cifikset er ca. 75 cm. høj, og dens torso er at det meget fine elfenbensarbejde er udført en korsfæstelsesscene med Jesu kristi lidelse, udskåret af elfenben, af en tand. Man må her i landet – af en fransk kunstner, ”the som en del af grundlaget for den kristne tro. her tænke sig, at kunstneren har udnyttet Herlufsholm carver”. Nils Aarsø fremhæver Alligevel får krucifikset med sin lidenhed og materialets naturlige svaj til at skabe figurens i sin artikel, at kunstneren sandsynligvis haft diskrete stil ikke megen opmærksomhed. Det form. Figurens arme er derimod udskåret af sin oprindelige tilknytning til udsmyknings- er en skam, da der er tale om et væsentligt og hvalrostand, og da vi har med så gammel en arbejder af det blomstrende kirkebyggeri i værdifuldt kunstværk. Så hvad er det egentlig, kunstgenstand at gøre, er der flere teorier Isle-de-France, da de meget fine arbejder der vi ser på uden at se det? om, hvorfor og hvordan armene er udskåret i stenskulptur må have haft en afsmittende af en hvalrostand. En teori, Nationalmuseet virkning og virket som inspirationskilde på Lad os først forholde os til, hvad vi kan iagt- lufter i ”Danmarks Kirker” (1938) er, at både mindre skulptur og guldsmedearbejde. tage. Hvis man går helt tæt hen på krucifik- værket antages at være udskåret i Frankrig, Der findes i Danmark yderligere en meget set, så ser man et menneske i uendelig lidelse og at armene skulle være tilsat ved en senere fin skulpturgruppe ”Kongernes tilbedelse”, og smerte. Vores Jesus er ikke udstyret med restaurering her i landet. Lektor Nils Aarsø 17 cm, udskåret i elfenben og hvalrostand, nogen dramatisk tornekrone, blodet driver skriver derimod ligeud i sin udførlige artikel som forskningen forbinder med Herlufs- ham ikke ned ad kinderne – og dog kan om krucifikset fra Kontakt 1985, at det er holmkrucifikset (Gruppen befinder sig på

90 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m k r u c i f ik s e t

Nationalmuseet), ligesom Ebbe Nyborg til placeringen af krucifikset. Dr. Roussell peger på Hornebogens omslag, et evangelie- slutter sin skrivelse med at betone, at ”Her- håndskrift fra begyndelsen af 1200-tallet ud- lufsholm krucifikset er stærkt gennemtruk- ført i hvalrostand, som værende kunsthisto- ket af fine ridser….”. Herlufsholm beholdt risk beslægtet med Herlufsholms krucifiks (I imidlertid krucifikset, og enhver med lyst og Nationalmuseets besiddelse). Hvis man be- interesse skulle gå ind i kirken og betragte tragter disse samtidige arbejder og bemærker dette enestående kunstværk. de stilistiske fællestræk, giver dette yderligere anledning til at tro på en mester med til- En sidste, noget prosaisk, krølle på vores knytning til i hvert fald Roskilde. Men hvor- krucifiks skal være, at Jesu lidelser ikke slut- for krucifikset hænger i Herlufsholm Kirke tede dengang for 2015 år siden på Golgatha. og ikke i Roskilde Domkirke – det findes der I 1992 var Nationalmuseets medarbejdere i intet entydigt svar på. Herlufsholm Kirke for at fotografere krucifikset til et værk om middelalderkunst. Ved En anden ting, vi på Herlufsholm skal være et uheld skete det ufattelige: Jesus faldt ned lykkelige for og værne om, er, at dette uhyre på stengulvet og brækkede højre arm og ven- sjældne og mageløse krucifiks faktisk hæn- stre hånd. Dette må formodes at have været ger på Herlufsholm. Der findes brevvekslin- eksperternes værste mareridt, og Jesus blev ger mellem Nationalmuseet og aktører på ført med politieskorte til Nationalmuseets Herlufsholm, hvoraf det tydeligt fremgår, at restaureringsafdeling. Her blev han tilset og Nationalmuseet i begyndelsen af 60erne var restaureret af landets førende konservatorer, særdeles interesseret i at opbevare krucifikset og da han blev returneret til sin kirke, var ”under betryggende og forsvarlige forhold”1. det ifølge konservator Verner Thomsen i en Nationalmuseets dr. Roussell anfører, at Na- ny og forbedret udgave – langt bedre, end tionalmuseet ikke ønsker at skrabe til sig, inden uheldet. men at man som eksponent for den inter- i hænderne på en eminent billedskærer. Det nationale kunstforskning jo da også har et Der findes mange gode grunde til at være er da utroligt at tænke på, at elefantstødtan- stort ansvar for, at landets kirkekunstværker fascineret af Herlufsholmkrucifikset. Ud- den for omkring 800 år siden blev fragtet fra er i en sådan bevaringstilstand, at man trygt over de allerede nævnte synes jeg, det er en det solvarme Afrika til Europa, ført gennem kan lade disse genstande hvile i de respektive fantastisk historie om at rejse. At rejse gen- Europa op til Skandinavien for at forenes sognekirker. Det skinner her tydeligt igennem tid og rum, over land og sø, gennem med Nordens elfenben, hvalrostanden – for- nem, at Nationalmuseet forholder sig kritisk kontinenter og grænser for til slut at havne mentlig fra Nordatlanten.

Litteratur: Aarsø, Nils: Herlufsholmkrucifikset. Et kunsthistorisk problem. I: Kontakt 1985 Jyllands Posten d. 28.11.92: ”Jesus-figur brækkede lemmerne” Nyborg, Ebbe: The beginnings of Gothic ivory sculpture. Recent discoveries in a group of Danish ivories. I: Sculpture Jour- nal, vol. 23.1, 2014 Brevveksling mellem dr. Aa. Roussell og Herlufsholm Skole

Websider: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/ tx_tcchurchsearch/Soroe_1112-1175.pdf http://da.wikipedia.org/wiki/Jellingstenene

Noter: 1) Skrivelse fra dr. Aa. Roussell, Nationalmuseet

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 91 Et historisk tilbageblik

Herlufsholm traditionel og fremsynet dagligdag i 450 år Af Lone Jeppesen

Kontakt og skolens tidligere årsskrifter har 1952, har i sine erindringer beskrevet time- og klokken 12.50 til 14.40 fulgte endnu to flere gange set på hverdagens rytme både i planen for dagens aktiviteter på kostskolen lektioner. Efter en såkaldt ”udetime” mellem form af historiske tilbageblik og gennem be- midt i 1940’erne. Også dengang var der 15 og 16, hvor man havde mulighed for at skrivelser af tingenes tilstand. Et jubilæums- morgenmad kort efter klokken 07 - morgen- røre sig udendørs, var der åbenbart et ånde- år udgør en passende anledning til et tilbage- vækningen foregik ifølge Hjarsø klokken hul til fri beskæftigelse, og derpå var der lek- blik og en sammenligning mellem tidligere 06.25 til tonerne af klassisk musik på gram- tielæsning klokken 17.00 til klokken 18.55, tiders og nutidens hverdag som den afspejles mofonen, f.eks. Haydens trompetkoncert - for de yngstes vedkommende på læsesalen, i skolens regler. og nåede man ikke frem til spisesalen præcis for de ældres på deres humre. Klokken 19.05 på det fastsatte tidspunkt, måtte man und- spiste man aftensmad, og dagen sluttede Et kig i Herlufsholm Skolehåndbog 2014- være morgenmad, da døren til spisesalen med mere lektielæsning klokken 19.30 til 2015 fortæller, at hverdagens rytme anno blev smækket i på klokkeslæt. 20.30. Klokken 21 var det sengetid for de 2015 ser således ud: Diplene skal være oppe yngste, og skal man tro Hjarsø faldt de unge senest klokken 07, da morgenmaden serve- Klokken 07.30 var der morgensang og derpå diple straks til ro. res klokken 07.15. Klokken 08.05 begynder fulgte fire lektioner mellem 07.52 og 11.45. dagens første lektion, der rundes af med Klokken 11.55 serveredes der middagsmad, Bevæger vi os endnu et halvt århundrede til- morgensang i kirken kl. 9.05. Derpå følger bage fastlagde ”Love for Disciplene på Her- tre lektioner frem til middagspausen, også lufsholm” fra midten af 1890’erne en række kaldet ”Mausen” kl. 12.45 – grundskoleele- bestemmelser for den daglige orden og i sær- ver spiser af pladshensyn lidt tidligere på da- lig grad for fritiden på Herlufsholm. I sko- gen - samt derpå endnu en eller to lektioner, lens arkiv findes Nærtens personlige eksem- før fritidsprogrammet med ekstraskolære plar af skolelovene. Man kan se på dette aktiviteter og derpå lektielæsning (”Lal” for eksemplar, at det på den ene side har været læsesal) lægger beslag på eleverne. Kort før kl flittigt anvendt, men på den anden side er 18 er der aftensmad og derpå igen lektielæs- der også blevet passet godt på det. ning frem til kl. 20. Efter kl. 20 kan diplene frit disponere over deres aften frem til seng- I ”Fritiderne” måtte disciplene ”spadsere eller ning kl. 22/23.30, afhængigt af klassetrin. lege” på området, hvis grænser blev nøjagtig Skolehåndbogen, og i øvrigt også det digitale oplistet i lovene, så ingen kunne være i tvivl. studieadministrationsprogram Lectio, som Det var nemlig forbudt at gå til Næstved, har erstattet det håndskrevne skema, viser os med mindre man havde indhentet særlig til- således, at dagligdagen på Herlufsholm anno ladelse. Tilladelse kunne man få, hvis man 2015 er nøje tilrettelagt med en bred vifte af havde et ærinde – det var dog under alle om- aktiviteter for krop og ånd lige fra morgen- stændigheder ”strengt forbudt at besøge Kon- maden serveres til der skal være ro på sovesa- ditorier, Billarder, Beværtningslokaler eller len, og at den engagerede gymnasieelev, andre offentlige Forlystelsessteder”. Også til kostelev såvel som dagelev, sjældent behøver kortspil skulle der gives tilladelse, og dette at kede sig. kunne kun foregå på aftener i vintermåne- derne. Særlige privilegier havde de ældste di- Midt i det 20. århundrede var hverdagslivets sciple, da de for eksempel kunne få lov til at rytme ikke væsentlig anderledes end i dag, ryge på deres værelser, forlade Herlufsholm men præget af lidt færre frihedsgrader. John uden særlig tilladelse (såfremt de var tilbage til Hjarsø, som blev student fra Herlufsholm i Nærten måltiderne), læse lektier uafhængigt af lal og

92 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 H e r l u f s h o l m t r a d i t i o n e l o g f r e m s y n e t d a g l i g d a g i 4 5 0 å r

Bordet er stadig et vigtigt holdepunkt i dagligdagen.

ikke mindst ”sidde oppe om aftenen”. De lufsholms historie, fremgår det af undervis- tensmaden og før lovsang. I fritiden var det, ældste elever kunne også få deres vasketøj ningsplanen fra 1799 om disciplenes daglige alt efter årstiden muligt at spille bold, bade i bragt, i modsætning til de øvrige elever, der beskæftigelse, at de blev vækket så tidligt åen eller løbe på skøjter – skøjteløb på hver lørdag selv måtte hente og bringe deres som klokken 5.45 og forventedes til lovsang tøj hos oldfruen. Blev disciplene sultne mel- kl. 6.00 – ”vaskede, kæmmede og ordentligt lem måltiderne, kunne de hos ”Brødkonen paaklædte”. Derefter var der morgenmad, og Tykmælkskonen” købe ”Hvedebrød, Frugt som kunne spises i spisesalen eller på ens osv.” på særlig fastlagte tidspunkter. Betaling eget kammer. Dagen var herpå delt op i un- skulle ske straks! Brødkonen og tykmælksko- dervisning og forberedelse, og undervis- nen var således en slags forgængere til Her- ningsplanen lagde op til, at en del af forbere- lufsholms nye café, som åbnede i 2014, og delsestiden i løbet af dagen blev brugt til som nyder stor popularitet. undervisning i musik og gymnastik. Det minder os jo næsten om den danske heldags- Afslutningsvis oplister lovsættet også regler skole anno 2015, der gerne vil integrere krop for badning i Susåen. Det var udelukkende og bevægelse i skoledagen! Disciplene havde tilladt at bade i Susåen på det sted, hvor sko- ikke meget fritid omkring år 1800 – ”forfri- lens svømmeflåde var udlagt, og det var for- skelsestimer” fastsættes til en time om forbudt at bade om aftenen, ligesom ingen di- middagen mellem klokken 11 og 12 (efter Badehuset hvor der omkring 1. Verdenskrig kun sciple måtte bade alene. middagsmaden) og en time om aftenen mel- var mulighed for at bade en gang om ugen. Det Bevæger vi os yderligere 100 år tilbage i Her- lem klokken 18 og 19, det vil sige efter af- er ikke mærkeligt at åen var populær.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 93 H e r l u f s h o l m t r a d i t i o n e l o g f r e m s y n e t d a g l i g d a g i 4 5 0 å r

Susåen var dog strengt forbudt, sandsynlig- I Herlufsholms Skoles første skolelov fra sig ved, at forbruget af alkohol og tobak er vis fordi en discipel var druknet ved skøjte- 1567, suppleret af Arild Huitfeldts skolelove underlagt betydeligt strengere regler end tid- løb på åen i 1766. Endelig fremhæves det fra 1605 herskede strenge regler for discip- ligere i skolens historie. Her synes vi at have som en særlig sommerfornøjelse at spadsere lene. Allerede klokken fem skulle disciplene tilpasset os udviklingen i det omgivende til ”de nærmeste Bønderbyer” og at plukke stå op, om sommeren kl 4, og klokken 21 samfund. På andre punkter, herunder vek- bær i skoven. var det derfor også sengetid for alle. På sko- selvirkningen mellem undervisning og fri- leskemaet stod latin og græsk, grammatik og tidsaktiviteter har dagligdagen på Herlufs- stileøvelser samt teologi, geometri og aritme- holm ændret sig mindre radikalt, men har tik. Det var forbudt at tale andet end latin. dog i tiltagende grad fokuseret på at udfylde Pjank og narrestreger” på kamrene var ligele- diplenes dagligdag med andet end lektielæs- des forbudt, eleverne måtte kun forlade Her- ning, og måske kan det sågar i jubilæumsåret lufsholm i samlet flok og under læreropsyn, 2015 med god ret hævdes, at Herlufsholm og ingen måtte bevæge sig udenfor lærerens har været på forkant med udviklingen, når synsfelt. Det var altså ikke tilladt at gå ind til skolen i dag i sin dagsrytme forener det teo- Næstved, ligesom man ikke måtte få tilsendt retiske, det praktiske og det kreative, herun- drikkevarer fra byen. Til gengæld kunne der med et udbygget fritidsprogram og i øv- man på skolen få alt det øl at drikke i løbet af rigt også med en lang række internationale dagen, som man lystede. Diverse beretnin- aktiviteter. Resterne af tidligere tiders struk- ger og notitser i arkivet vidner om, at de tur findes altså den dag i dag bla. i form af strenge regler for disciplenes færden ikke al- Lal og morgensang. Men vi kan konstatere, tid blev overholdt! at meget har forandret sig undervejs. Her- lufsholm har i sin daglige rytme formået at Herlufsholm Skoles dagligdag anno 2015 er forene en tilpasning til moderne tider med Undervisning anno 2015. Lektor Cecilia selvsagt mindre streng og forbudsfyldt, selv- en fastholdelse og videreudvikling af histori- Karlström i den pædagogiske frontlinje. om enkelte diple og hørere måske vil hæfte ske - og dog fremsynede - elementer.

94 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 Projekt Skolevalg

Som et led i undervisningen i samfundsfag også foretaget afstemninger d. 29. januar. holm skulle stå til troende ville Venstre få et har eleverne i 8. og 9. klasse deltaget i pro- Dagen efter d. 30. januar kunne man på DR absolut flertal med 52,8 % af stemmerne. jekt skolevalg 2015. Ultra se en valgudsendelse med de samlede Med et sådant resultat ville man få den første stemmetal. Eleverne blev derfor samlet til en rigtige danske flertalsregering siden VKR- Det er et undervisningsforløb udarbejdet af fællestime i Agoraen, hvor de så valgresulta- regeringen 1968-1973. På Herlufsholm Undervisningsministeriet. I 3 uger. Fra man- terne. kom Liberal Alliance ind på 2. pladsen med dag d. 12. januar har samfundsfagslærerne 21.3 % af stemmerne og først på 3. pladsen brugt 2 timer om ugen på at forberede sig til Det landsdækkende resultat var ikke langt kom Socialdemokraterne med 12,6 %. Så- selve valget, som blev afviklet d. 29. januar. fra meningsmålingerne på det tidspunkt, når dan går det næppe ved det kommende folke- man ser på forskellen mellem de såkaldte tingsvalg. Det er dog værd at bemærke, at Timerne blev indledningsvis brugt på at ar- blokke, men tegnede dog et billede af et no- også i Næstved kommune som helhed var bejde med de forskelige partiers mærkesager. get mere borgerligt Danmark, end det vi der et markant borgerligt flertal hos de unge Det foregik ved, at eleverne uden at vælge kender fra valgresultater og meningsmålin- med 61,3 % til blå blok og 38,7 % til rød parti, valgte 3 mærkesager. Herefter udarbej- ger, idet blå blok fik: 57,9 % af stemmerne blok. Et resultat, der adskiller sig markant dede eleverne individuelt en valgkampagne og rød blok kun fik: 42,1 %. De to største fra de sædvanlige stemmemønstre i Næstved med udgangspunkt i de tre mærkesager. partier blev dog som ved de seneste folke- Kommune både ved Folketingsvalg og kom- Derefter blev der arbejdet med de enkelte tingsvalg: Venstre og Socialdemokratiet med munalvalg. Dermed tyder meget på, at der i partier og deres holdninger og til slut skulle henholdsvis 27,4 og 17,7% af stemmerne. hvert tilfælde lokalt er en markant forskel på eleverne afgive deres stemme på det parti, de unges og de lidt ældres stemmemønstre. som de sympatiserede meste enige med. Herlufsholm Skole udmærkede sig dog med et stort borgerligt flertal, idet blå blok fik MHA Valget er landsdækkende var landsdækken- hele 78,0 % af stemmerne. Det er værd at de, så på en række skoler landet over blev der bemærke, at hvis valgresultatet på Herlufs-

Projektskolevalg – Vagresultatet Den grafiske fremstillinger viser tydeligt skolevalgets afvigelse fra resultatet ved det seneste Folketingsvalg, idet kun få kommuner gav flertal til rød blok. Valgresultatet på Herlufsholm.

H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 95 Fugleskydning

Alle med tilknytning til skolen forbinder fugleskydningen med sol, sommer og godt vejr. De senere år har vejrguderne af og til ikke været helt så samarbejdsvillige som forventet. Dette var dog ikke tilfældet for dette års fugleskydning. Regn blev det til, men først om natten efter dagens festivitas var afviklet i solskin. Nyhave kunne derfor endnu engang fungere som ramme om Sydsjæl- lands største skovtur eller havefest om man vil. Parken var fyldt med gamle elever, foræl- dre og familie, der fik en festlig dag.

Med vanlig præcision lykkedes det med bi- stand fra tømrer og andre behjertede sjæle at få skudt alt ned til rimelig tid. Årets fugle- konge blev Gregers Vinther ved Store Fugl. Ved Lille Fugl blev det Laurits Flensholt. Lille Fugl bæres frem. Han måtte den obligate tur i åen og derefter i sejrsvogn til Skygningen. Så var det tid til bal, festfyrværkeri og sengning inden byger- ne satte ind. Med andre ord var alt som i en Olsen-bande film timet og tilrettelagt. Heis og Mia med fuglene. MHA

96 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e · K o n t a k t 2 0 1 5 KontaKt J ubilæumsudgave · 4 5 0 å r

H e r l u f s H o l m K o s t s K o l e · J u n i 2 0 1 5