'· ' .. . ' l .Hefte .

. .

UDGIVET AF NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND. � E8> ciil

•

'Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Natur­ historisk Forening for Sjælland" og "Nat!Jrpistorisk Forening for Lolland-Falster".

REDAKTION: A . . C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN.

I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN.

SILKBBORG NY BOGTRYKKERI - JOHANSBN & JØROBNSBN DANMARKS FAUNA Illustrerede Haandbøger:

H. F. E. Jungersen: K. Stephensen: Krybdyr og Padder. Storkrebs. l. Skjoldkrebs. l Kr. 60 Øre. 2 Kr. 75 Øre.

C. M. Steenberg: C. V. Otterstrøm: Bløddyr. l. Landsnegle. Fisk. 3. Kr. 50 Øre. l. Pigfinnefisk 3 Kr. 25 Ø. Il. Blødlinnelitk 5 Kr. 50 Øre. III. Tværmunde 2 Kr. 75 Øre.

Herluf Winge: Pattedyr. 2 Kr. 50 Øre.

P. Esben-Petersen: Ørentviste, Kakerlaker, Græshopper. 75 Øre. Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger. Vaarfluer. 2 Kr. 60 Øre. 3 Kr. 50 Øre.

A. C. Jensen-Haarup: J. C. Nielsen: Tæger. Gravehvepse og Gedehamse. 4 Kr. 50 Øre. l Kr. 60 Øre. Bertram G. Rye: Biller. ·I. Løbebiller. 2 Kr. 50 Øre.

K. Henriksen : Biller. Il. Pragtbiller og Smeldere. l Kr. ·80 Øre. A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Biller. III. Træbukke. l Kr. 75 Øre.· J. C. Nielsen ·og K. Henriksen: A. Klocker: Træ- og Bladhvepse. Dagsommerfugle. 3 Kr. 75 Øre. 2 Kr. A. Klocker: • Natsommerfugle. , l. Del 2 K�. 25 Øre. Il. Del 4 Kr. III. Del 3 Kr. 25 Øre. IV. Del l Kr. 50 Øre.

Indbundne Eksemplarer ko�ter 60 Øre mere pr. Bind.

U nlier Forberedelse er bl. a.:

R. Hørring: Victor Hansen: Fugle l. ·Snudebiller.

Faas 'i alle Boglad�r..

G. E. C . .GA.DS .FORLA.G

• Bid r. ag . ti l en Fortegnelse over jydske Stankelben (Nematocera polyneura).

Af P ed er N (e lsen, Silkek org.

Siden C. R. S t æ g e r s "Systematisk Fortegnelse over de i Danmark hidtil fundne Diptera '' (K r ø y e r s Naturh. Tidssk. Bd. 2-3. 1840) er der ikke fremkommen nogen Fortegnelse over de danske Stankelb.ens-Arter. 'jeg antager derfor, at selv en Lokalfortegnelse som efterfølgende kan paaregne nogen Interesse. En Del Arter, som jeg ikke selv har kunnet bestemme, har d'Herrer A. Kuntze, Niederlossnitz, Dresden, og M. P. R i e d e l, Frankfurt a. d. 0., været saa venlige at gennem­ gaa og bestemme for mig, og jeg bringer derfor d'Herrer min hjerteligste Tak. Blandt det indsamlede Materiale fa ndtes fire Arter, som viste sig at være nye for Videnskaben. Disse, Dicranomyia discors, D. danica, Gonomyia nielseni og G. furcata, vil senere blive beskrevne af H r. A. K u n r z e. Foruden egne Indsamlinger har jeg haft Lejlighed til at benytte Hr. Viceinspektør P. Esben- P ·etersens Sam­ ling af Stankelben. Hr. Esben -Petersen har med stor Imødekommenhed stillet sin Samling · til min Raadighed og ·har ogsaa paa mange andre Maader ydet mig værdifuld Hjælp, hvorfor det her er mig en Glæde at bringe Hr. E s- · b e n-P e t e r s e n .min bedste Tak. Tillige retter jeg en Tak til d' Herrer: Lærer j. K r. Findal, . Aarhus, Kontroldyrlæge Axel Petersen, Ring­ sted, og Lærer C h r. T h o m s e n, Dannerhøj, for den Be­ redvillighed, hvormed de har overladt mig de af dem ind­ samlede Stankelben til Gennemsyn.

L i m n o b i i d æ.

Limnobiinæ. Dicianomyia Steph. l. D. dumelo rum Meig. Klakring (Esb.-P.), Vejle, Grejs­ dal, Silkeborg, (Forf.). 2. D. co nsimilis Zett. Silkeborg, Lysbro, Viborg (Esb.-P.), Grejsdal, Jelling (Findal). 2

:.3. D. d i d y m a M e i g. Silkeborg (Axel Petersen, Esb.-P.,. Forf.), d' � Dannerhøj (Thomsen), 2 d' Esbjerg, l d' Grimstrup Krat, l � Nørholm (Forf.). 4. D. deco ra Stæg. Silkeborg (Schiødte ; efter S tæger). 5. D. c h o r e a W i e d. Silkeborg, Alderslyst, Balle, Karup, Esbjerg, Silistria (ved Aarhus), Tvilum, Sinding, Fun­ der. (Almindelig). 6. D. modesta Wied. Silkeborg. Ry, Karup, Skals Aa, Sminge, Borup, Lerkenfeldt, Esbjerg, Fanø, Grimstrup Krat, Varde. (Almindelig). 7. D. a u t u m n a l i s S t æ g. Silkeborg, Lysbro, Balle, Sin­ ding, Ry, Funder, Karup, Laurbjerg, Esbjerg, Hjerting, Fanø. (Almindelig). 8. D. mitis Meig. l � Silkeborg, 25/6 1916 (Forf.). 9. D. l u t e a M e i g. Silkeborg (Esb.-P., Forf.), Alderslyst, Esbjerg (Forf.), Viborg (Esb.-P.), Fiskerhuset ved Aar­ hus (Findal). IO. D. disco rs Kuntze (in litt.). 2 d', 4� Esbjerg, Sep­ 8 tember 1916, l � Fanø /8 16. Il. D. nova Meig. l d' Varde 20/6 17 (Forf.). 12. D. hyalinata Ze tt. l d' Funder zo1a 16, l d' Esbjerg t7j5 17 (Forf.). 13. D. v e n t r a l i s S c h u m. l d' Silkeborg, l d' Fanø (Forf.), Lerkenfeldt, Hald, Skals Aa, Simested Aa, Borup (Esb.-P.). · 14. D. distendens Lundstr. l � Silkeborg (Forf.). 15. D. danica Ktze. (in litt.). 4 d'. 4� Fanø 8. August. 16. D. magnicauda Lundstr. 2 d', 3� Lerke nfeldt 31/7 17 (Esb.-P.), flere d' �Fanø 8/8 16 (Forf.). 17. D. morio Fabr. l d' Klodemølle 10/8 (Esb.-P.).

Rhipidia Meig. . 18. R. m a c u l a t a M e i g. Balle (Esb.-P" Forf.), flere d' � Esbjerg, l � Nørholm (Forf.). (Fra Lolland har jeg set R. uniseriata Sch in. l � Strandby [Esb.-P.]). Limnobia Meig. 19. L. m a c r o s t i g m a S c h u m. Silkeborg,. Lysbro, Tvilum, Funder, Vilhelmsborg, Grejsdal, Thorsø, Aarhus. 20. L. n u b e c u l o s a M e i g. Almindelig overalt. 21. L. f l a v i p e s F a b r. Almindelig overalt. 22. L. b i fa s c i a t a S c h r n k. Silkeborg, Grejsdal (Forf.), Ranum, Allerup Bakker (Thomsen), Aarhus (Findal), Tollund, Klakring (Esb.-P.). 23. L. trivittata Sch um. l�Vej le, l�Nø rholm (Forf.), l � Hadsten (Findal). 3

21. L. stigma Meig. d' � Vejle (Forf.). 25. L t r i p u n c t a t a F a b r. F.orekommer overalt. . 26. L. q u a d r i n o t a t a M e i g. Silkeborg, Balle, Funder. Dannerhøj, E�bjerg, Allerup Bakker, Aarhus, .Støvring, Højen Bæk, GrejsdaL 27. L. q u a d r i m a c u l a t a L. Silkeborg*), l . � Grejsdal, l � Hadsten (Findal).

Rhamphidiinæ. Rhamphidia Meig.

_ 28 . . R. l o n g i r o s t r i s W i e d. Silkeborg (Axel Pete�sen, Esb.-P., Forf.).

Eriopterinæ. Rhypholophu$ Kol. 29. R. v a r i u s M e i g. Silkeborg (Esb.-P., Forf.), Lysbro (Esb.-P.), Hattenæs, Esbjerg, Hjerting (Forf.), Grejs- dal, Aarhus (Findal). ·· · 30. R. h a e m o r r h o i d a l i s Z e tt. Aarhus (Findal). · 31. R. l i n e a t u s M e i g� Silkeborg (Axel Petersen), Balle, Laurbjerg, Funder, Hadsten (Esb.-P.), Silistria (Findal). 32. R. s i m ili s S t æ g. Silkeborg, Vejle, Aarhus (Forf.), -Balle (Esb.-P.). 33. R. pseudosimilis Lundstr. Silkeborg (Forf.). · 34. R. nodulosus Macq. Balle, Hadsten (Esb.-P.).

Gonomyia Meig. 35. G. t e n e Il a M e i g. Silkeborg, Funder, Balle, Thorsø, Klodemølle, Sminge, Karup, Varde, Esbjerg, Fanø, Vejle, Aarhus. (Almindelig) .. 36. G. nielseni Ktze. _(in litt.). Il d' 4 � Silkeborg 7.- · 22. September 1917 (Forf.). 37. G. laeta Løw. l d' Grejsdal, i � Varde (Forf.). 38. G. furcata Ktze. (in litt.). 2 d' 2? Ry ved Guden­ aa 23. September 1917 (Forf.).

Lipsothrix Løw. 39. L. re m o t a W a l k. Silkeborg, Grejsdal, (Forf.), Aarhus, Silistria, j e Iling (Findal).

*) Efte r Medd elel se fra A xe l Pe te r se n er den ror fl ere Aar siden klække t ar Træ fra Silk eb orgskov ene i E s b e n - P e t e r s e· n s Klækkehus. 4

Symplecta Meig. 40. S. punctipennis Meig. l c:! Balle, l� Skals Aa (Esb.-P.).

Symplectomorpha Mile. 41. S. similis Schum. Esbjerg (Forf.). 42. S. stictica Meig. Silkeborg, Esbjerg, Fanø (Forf,).

Molophilus Curt.

43. M. a p p e n d i c u l a t u s S t æ g. Silkeborg, Vejle, Grejsdal, · Esbjerg, Fanø (Forf.), Funder, Lysbro, Tvilum, Kiak- ring (Esb.-P.). . 44. M. ochraceus Meig. Silkeborg (Forf.), Sminge, Res­ dal, Funder (Esb.-P.). 45. M. propinquus Egg. Silkeborg, Vejle, Grejsdal (Forf.). Resdal, Aarhus, Funder (Esb.- P.). 46. M. obscurus Meig. Silkeborg, Funder, Karup (Esb.­ P., Forf.), Hald (Esb.-P.), Esbjerg (Forf.). 47. M. murinus Meig. l c:! Silkeborg (Esb.-P.). 48. M. a t e r M e i g. c:!� Funder (Esb.-P., Forf.).

Erioptera Meig. . ' 49. E. m a c r o p h t h a l m a. L ø w. Silkeborg, Vejle, Fanø, (Forf.), Allerup Bakker (Thomsen), Skals �Aa, Skat Skov (Esb.-P.). 50. E. f l a v e s c e n s L. Silkeborg, Sminge, Lysbro, Klode­ mølle, Laurbjerg, Klakring, jexen, Thorsø, Aarhus, Mols. Esbjerg, Alslev Aa (Almindelig). 51. E. lutea Meig. Silkeborg, Lysbro, Tvilum, Funder, Thorsø, Skat Skov, Esbjerg (Almindelig). 52. E. b e c k e r i K t z e. Silkeborg (Axel Petersen). 53. E. f u s c i p e n n i s M e i g. Silkeborg, Klodem ølle, Funder. Sminge, Borup, Balle, Thorsø, Esbjerg (Almindelig). 54. E. t r i v i a l i s M e i g. Silkeborg, Balle, Sminge, Funder, Klodemølle, Resenbro, Hadsten, Tvilum, Aarhus, Hald,. Thorsø, Esbjerg, Karup (Almindelig).

- Bmpeda 0.-S. 55. E. n u b i l a S c h u m. l � Grejsdal, l� Esbjerg (Forf.). ' Trimicra 0.-S. 56. T. p i l i p e s F a b r. l c:! Silkeborg (Forf.). Acyphona 0.-S. 57, A. maculata Meig. Klakring (Esb.-P.), Jelling, Aar­ hus, Laurbjerg, Grejsdal (Findal), Vejle (Forf.). 5

Trichocednæ. Adelphomyia Bergr. 58. A. s e n i l i s H a l. t ,J Alderslyst ved Silkeborg (Forf.). Epiphragma 0.-S. 59. E. ocellaris L. Silkeborg (Axel Petersen), Højen Bæk, Dorf (Thomsen), Grejsdal · (Findal), Laurbjerg (Esb.P.), Lundhof Skov (Chr. Christiansen). ldioptera Mcicp. 60. I. fasciata L. Silkeborg, Emborg, Sortebæk, Lerken­ feldt (Esb.-P.). (S tæger kender ogsaa fasciata fra Silkeborg). 61. l. pulchella Meig. Silkeborg (Axel Petersen), Balle, Sminge (Esb.-P.). 62. I. t r i m a c u l a t a Z e tt. Flere ,J � Allerup Bakker (Esb.-P.).

Ephelia . Schin. 63. E. m a r m o r a t a M e i g. Silkeborg, Nørholm, Esbjerg (Forf.), Laurbjerg, Mausing, Lemming, Sminge, Sortbæk, Tvilum, Funder, Mols (Esb.-P.), Allerup Bakker, Rold Skov (Thomsen), Grejsdal, Silistria, Hornslet (Findal). 64. E. s u b m a r m o r a t a Ve r r. Funder (Axel Petersen, Esb.-P.), Grejsdal, Silistria (Findal).

Poecilostola Schin. 65. P. pictipennis Meig. Silkeborg (Forf.), Sinding (Esb.­ P.), Astrup--Ryomgaard (Findal). 66. P. angustipennis Meig. Silkeborg, Esbjerg (Forf.), Sinding, Høskov, Laurbjerg, Hadsten (Esb.-P.), Fisker­ huset ved Aarhus (Findal). 67. P. p u n c t a t a S c h r n k. Silkeborg, J exe n, Laurbjerg, Hadsten, Lyngbygaard Aa, Resenbro (Esb.-P.), Funder­ holme (Axel Petersen), Voers Aa, Allerup Bakker, Rold Skov (Thomsen), Grejsdal (Findal), Pedholt (Chr. Chri­ stiansen), Nørholm (Forf.).

Eutonia v. d. Wulp. 68. E. barbipes Meig. t � Emborg (Otto Esb.-P.), t r:! Tvingstrup, 2 ,J Rammel Aas (Findal).

Limnophila Macq. 69. L. l u c o r u m M e i g. Silkeborg, Alderslyst (Forf.), Fun­ der, Tvilum (Esb.-P.), Skat Skov (Findal). 6

70. L. n i g r i c o Il i s M·e i g. Silkeborg (Forf.), Laurbjerg, Emborg (Esb.-P.), Rammel Aas, Lerkenfeldt (Findal). 7,11 L. phaeostigma Schum. Silkeborg, Klodemølle, Tvi­ lum, Sinding (Esb.-P.), Esbjerg (Forf.). 72. L. squalens Zett. Silkeborg (Axel Petersen, Esb.-P., Forf.). 73. L. d i s p a r M e i g. Sinding, Lysbro, Aarhus (Esb.-P.), Grejsdal (Findal), Endrupholm (Forf.). 74. L. l i n e o l a M e i g. Silkeborg, Endrupholm (Forf.), Lyngbygaard Aa (Esb.- P.), Ryomgaard, Aarhus, Maar­ slet, Hørning, Jelling, Stilling, Vilhelmsborg (Findal). . 75. L. l i n e o l e Ila V e r r. Silkeborg, Mausing, Karup, Klo­ demølle, (Esb.- P.), Grejsdal, Skat Skov, Jelling, Fisker­ hus (Findal), Vejle (Forf.). 76. L. a p e r t a V e r r. Flere (f' Sil� keborg (Forf.). 77. L. ferruginea Meig. Almindelig. 78. L. p u n c t u m M ej g. Silkeborg, Sminge (Esb.-P.). 79. L. h y a l i p e n n i s Z e tt. 1 (f' Silkeborg (Forf.). 80. L. n e m o r a l i s M e i g. Silkeborg, Sminge, Funder, Tvilum, · Nørholm, Jelling, Vejle, GrejsdaL (Almindelig). Trichocera Meig. 81. T. h i e m a l i s D e g. Silkeborg, Funder, Lys bro, Tand­ skov, Esbjerg. (Meget talrig). 82. T. a n n u l a t a M e i g. Silkeborg (Esb.-P., Forf.). Fore­ kommer sam01en med foregaaende, men ikke nær saa talrig. Anisomerinæ. Anisomera Meig. 83. A. b u r m e i s t e ri L ø w. Flere (f'La � urbjerg (Esb.-P., Findal) .

Pediciinæ. Amalopis Hal. 84. A. i n c o n s t a n s 0.-S. Talrig fra Grejsdal og Lerbæk (Find al).

Tricyphona Zett. 85. T. i m m a c u l a t a M e i g. Silkeborg, Balle, Funder, Sinding, Mausing, Emborg, Lemming, Tvilum,. Karup, Lyngbygaard Aa, Hadsten, Dannerhøj. Stilling, Aarhus, · Maarslet, Grejsdal, Esbjerg (Almindelig). 86. P. s c h i n e r i K o l. Silkeborg, Vejle (Forf.), Funder 7

(Axel Petersen, Esb.-P.), Grejsdal, Silist.ria, Jexen, Stir­ Jing (Findal).

Pedicia Latr. "87. P. r i v o s a L. Silkeborg, Vejle, Grejsdal, Esbjerg (Forf.), Silistria, Jexen, Hadsten, Hopballe (Findal), Højen Bæk (Thomsen), Laurbjerg, Allerup Bakker, Funder (Esb.­ P.), Dallerup (Axel Petersen), Gudum, Risbæk (Søn­ derup).

Ula Hal. 88. U. p i l o s a S c h u m. l� Silk eborg, l� Esbjerg (Forf.).

Dicranota 7-ett. 89. D. b i m a c u l a t a S c h u m. Silkeborg, Søholt, Lysbro, Resenbro, Katrinedal, Allerup Bakker, Klodemølle, Ler­ kenfeldt, Hadsten, Mols, Laurbjerg, Tvilum (Esb.-P.), Vilhelmsborg, Jelling, Jexen (Findal). 90. D. g r a c i l i p e s W a h l g r. Silkeborg (Axel Petersen). Lysbro, Funder, Klakring, Jexen (Esb.-P.), Silistria, Stil­ ling, J el li n g (Findal), Grejsdal (Forf.).

TI p u l i d æ.

Dolicopezinæ,

· Dolicopeza Curt. 9"1. D. a l b i p e s S t r o m. Silkeborg, Alslev Aa (Forf.), Fun­ der (Esb.-P.), Grejsdal (Findal), Dannerhøj (Thomsen), Allerup Bakker (Axel Petersen).

Ctenophorinæ. Malphighia Enderlein. 92. M. v i t t q t a M e i g. l � Højen Bæk (Esb.-P.).

Xiphura Brulze.

93. X. a t r a t a L. 2 rJ, · l � Funder, t � Silkeborg, � Jexen (Esb.-P.). va r. ruficornis Meig. .2 d' Funder (Esb.- P.).

Ctenophora Meig. 94. C. p e c t i n i c o r n i s L. Flere d' �Silkebor g, l� Aar­ hus (Esb.-P.), l �Je xen (Findal), l � Pedholt, l � Lundhof Skov (Christiansen), 3 6' Dollerup (Axel Pe­ tersen). 8

95. C. g u t t a t a M e i g. l � Silkeborg (Esb.-P. jun.). 96. C. f l a v e o l a r a F a b r. l � Thomaskjær, l � Jens­ kjær (Esb.P.), 't � Rold Skov (Thomsen).

Tipulinæ.

Prionocera · Løw. 97. P. t u r c i c a F a b r. Silkeborg, Funderholme, Tvilum, Sminge, Allerup Bakker, Skat Skov, Hald, Esbjerg.

Tipula L. ·98. T. f u l v i p e n n i s D e g. Silkeborg, Esbjerg, Hjerting, Vejle, Grejsdal (Forf.), Højen Bæk (Thomsen), Balle, Funder (Esb.-P.), Madu m Sø (V. S. Krrudsen), Jelling, Silistria (Findal), Støvring (Axel Petersen). 99. T, m a x i m a P o d a. Silkeborg, Endrupholrn (Forf.), Elkjær Skov (Christiansen), Hadsten (Findal), Mausing (Esb.-P.), Hvinningdal (Axel Petersen). l 00. T. v i t t a t a M e i g. Silkeborg. Balle, Resenbro, Fun­ der, Jexen, Allerup Bakker, Hadsten, Laurbjerg, Sili­ stria, Hornslet, Nørholm (Almindelig). ·tot. T. varii·pennis Meig. Silkeborg, Balle, Funder, Mausing, Sinding, Lemming, Hvinningdal, Jexen, Laur­ bjerg, Dannerhøj, Vilhelinsborg, Sortbæk, Esbjerg, Nør­ holm, Endrupholm, Grejsdal (Almindelig). 102. T. h o r t u l a n a M e i g. Silkeborg, Endrupholm, Nør­ holm (Forf.), Sinding, Balle, Allerup Bakker (Esb.-P.), Høskov (P. Christensen), Hadsten, Jexen, Rammel Aas, · Grejsdal (Findal), Funder, Dollerup (Axel Petersen). 103. T. p a b u l i n a M e i g. Silkeborg, Hadsten (Esb.-P.), Si­ listria, Grejsdal (Findal), Aarhus (P. Christensen). 104. T. s a g i n a t a B e r g r. 2� l

109. T. i r r o r a t a M a c q. r! � Vejlbo .Mose ve ... �ilkeborg (Forf.). . t IO. T. m a r m o r a t a M e i g. Silkeborg, Fanø, Esbjerg, Spangsbjerg (Forf.), Lysbro (Esb.- P.), Aarhus (Findal). til . T. v-af r a R i e d e l. t Ekspl. (uden Bagkrop) Vester­ skoven ved Silkeborg (Esb.-P.). 1t2. T. s i g n a t a S t æ g. Silkeborg (Esb.-P., Forf.), Fun­ derholme (Axel Petersen), Aarhus, Jelling, Stilling (Fin­ dal). S t æ g e r nævner ogsaa Silkeborg. 113. T. a n o n y m ·a B e r g r. 3 r! Silkeborg (Forf.). 114. T. r u f i n a M e i g. t � Silkeborg, r! � Jexen (Esb.-P.). 115. T. v a r i i c o r n i s S c h u m. Silkeborg. Nørholm (Forf.), Tvilum, Laurbjerg, Lemming, Funder, Jexen, Højen Bæk (Esb.-P.), Assendrup Bæk, Vilhelmsborg, Grejs­ dal, Hornslet, Jelling (Findal): 116. T. v e r n a l i s M e i g. Funder-Funderholme (Axel Petersen, Esb.-P.), Frederikshavn (Efter S t æ g e r). 117. T. l a t e r a l i s M e i g. Almindelig overalt. 118. T. n i g r a L. Karup (Esb.-P., Forf.), Viby Mose, Ham­ mel (Findal). 119. T. p r u i n o s a W i e d. Silkeborg, Boes Skov, Esbjerg, Varde, Vejle (Forf.), Tvilum, Resenbro (Esb.-P.), El­ kjær Skov (Christiansen), Ryomgaard, Hadsten, Pinds Mølle, Grejsdal (Findal). · 120. T. m a 'r g i n a t a M e i g. t r! Nørholm (Forf.). 121. T. o l e r a c e a L. (? = p a l u d o s a M e i g). Alminde­ lig overalt. 122. T. j u n c e a M e i g. l d' 2 � Klodemølle (Esb.-P). Frederikshavn (Efter S t æ g e r). 123. T. f l a v o l i n e a t a M e i g. Silkeborg (Esb.-P., Forf.), Emborg (Otto Esb.-P.), Grejsdal (Findal). J24. T. l u n a W e s t h o f f. Almindelig overalt. .)25. T. I u t e i p e n n i s M e i g. Silkeborg. Ry ved Gudenaa, Esbjerg (Forf.), Lysbro (Esb.-P.), Stilling, Aarhus (Fin­ dal). 126. T. melanoceros Schum. Silkeborg (Esb.-P., Forf.). t27. T. c a v a R i e d e I. Silkeborg, Funder (Esb.-P., Forf.). 128. T. l u n a t a L. Silkeborg, Balle, Varde, Esbjerg, En­ drupholm (Forf.), Dannerhøj (Thomsen), Funder, Dol­ lerup, Svejbæk, Støvring (Axel Petersen), Jexen, Løj­ enkjær, Aarhus, Tvilum (Esb.-P.). t29. T. fa s c i p e n n i s M e i g. Silkeborg, Balle. Nørholm, Grejsdal, Esbjerg (Forf.), Ryomgaard, Skat Skov, Had­ sten, Laurbjerg (Findal), Funderholme, Støvring (Axel IO

Petersen), Elkjær Skov (Christiansen), Funder, Res­ dal, Hald (Esb.-P.). 130. T. l i m i t a t a S c h u m. l � Silkeborg (Forf.). 131. T. dilatata Schum. 3d'l� Boes Skov (Forf.). 132. T. p a g a n a M e i g. Silkeborg, Funderholme (Axel Pe­ tersen, Esb.-P.), Ry ved Gudenaa (Forf.), Jelling (Fin­ dal). " 133. T. s t i g m a t e Il a S c h u m. 2 d' Silkeborg, d' Balle� (Forf.) .

. Pachyrkina Macq. 134. P. c r o c a t a L. Silkeborg, Jexen, Allinggaard, Haarup (Esb.-P.), Floes Skov (Hj. Ussing), Lundhof Skov (Chr. Christiansen), Rammel Aas, Grejsdal (Findal), Støvring (Axel Petersen), Balle, Grimsirup Krat (Forf.), Børlum (V. S. Knusen). 135. P. p r a t e n s i s L. Silkeborg, Funder, Ry, Alle ru p Bakker, Grejsdal (Almindelig). 136. P. a n a l i s S c h u m.· Silkeborg, Skanderborg, Skals Aa (Esb.- P.), Jelling, Grejsdal, Hadsten, Slebsager, Lerkenfeldt (Findal), Svejbæk, Vejle (Forf.). 137, P. crinicauda RiedeL 2� Silkeborg, l d' Vejle· (Forf.). 13R P. quadrifaria Meig. Silkeborg (Axel Petersen), Klakring, Aakær (Esb.-P.), Laurbjerg, Boes Skov, Vejle, Grejsdal (Forf.), J e Iling (Findal)." 139. P. c o r n i c i n a L. Silkeborg, Sminge, Klodemølle (Esb.-P.), Alderslyst, Ry, Esbjerg (Forf.), Sønderby, Støvring (Axel Petersen). 140. P. guestfalica We s th. t <1 Svejbæk, t d' Esbjerg (Forf.). 14 1. P. m a c u l a t a M e i g. Silkeborg (Axel Petersen), Laur­ bjerg, Tvilum (Esb.-P.), Grejsdal (Findal), Ry, Esbjerg,. Endrupholm, Varde, Nørholm, Karup (Forf.), Danner­ høj (Thomsen). 142. P. l i n e a t a S c o p. Silkeborg, Sminge, Funder, En­ drupholm, Mols, Nørholm, Tvilum, Skat Skov, Aar­ hus, Pinds Mølle, Ryomgaard, Lauerbjerg, Hadsten,. Karup, Vejle, Grejsdal, Boes Skov, Svejbæk. 143. P. s c u r r a M e i g. Silkeborg, Balle, Funder, Klode­ mølle, Tollund, Sminge, Klakring (Esb.-P.), Esbjerg (Forf.), Slebsager (Findal), Villebøl ved Ribe (Axel Pe­ tersen), Dannerhøj (Thomsen). Il

Nephrotoma Meig. 144. N. dors alis Fa br. Sminge (Esb.-P.), Alder slyst, Svejbæk, Grejsdal, Grimstrup Krat (Forf.).

Cylindrotomi dæ. Cylindrotoma Macq. 145. C. distinctissima Wied. Silkeborg(Forf.), Lyng­ bygaard Aa, jexen, Tvilum (Esb.-P.), Vejle, Grejsdal, Nørholm (Forf.), Dannerhøj (Thomsen).

Liogma 0.-S. 146. L. glabrata Wied. Silkeborg (Forf.), Gr ejsdal (Fin­ dal).

Triogma Schin. 147. T. trisulcata Schum. l r! Haarup (Esb.-P.), Sil­ keborg (Axel Petersen), Grejsdal (Findal).

Phalacrocera Schin. 148. P. r e p l i c a t a L. Silkeborg, Hadsten, Laurbjerg, Si­ mested Aa (Esb.-P.), Grejsdal (Findal).

M unkebjerg. Af K. Wiin sted t.·

Blandt de Planter, som jeg altid havde tænkt mig, det maatte være �t stolt Syn at se vokse i sine naturlige Omgi ­ givelser, havde den efter danske Planteforhold kæmpemæssige C a r e x m a x i m a eller p e n d u l a (Kæmpe-Star) længe ind­ taget en særlig og fremskudt Plads i mit botaniske Hjerte. Da jeg derfor i Sommeren 1916 besøgte min gamle Egn om kring Horsens, besluttede jeg at gøre et alvorligt Forsøg paa at faa denne sjældne Plante at se ved at tage til Munkebjerg, dens eneste - uden for Sønderjylland - kendte danske Vok­ seplads, hvor O. Gelert og F. Philipsen havde fundet den i 188 5. I den Anledning tog jeg til Vej le en Morgenstund i Begyndelsen af August, da Vejret syntes at tegne til at blive stadigt og solrigt hele Dagen. 12

Imidlertid bl�v Toget forsinket, hvad jo synes· at skulle blive Regel i dette idylliske Land, og det netop saa meget, at jeg til min store Ærgrelse lige naaede at se Fjorddam­ 'peren lægge ud fra Bolværket. Da den næste ikke gik før ved Middagstid, besluttede jeg at vandre den lange Vej langs Fjorden til det auraaede Maal og begav mig straks paa Vej. Derved blev Turen betydelig udvidet, men Tiden, jeg kunde være paa Munkebjerg, desværre indskrænket. Til Gengæld fik ieg Lejlighed til at se Vegetationen paa· de nordeksponerede Skovbrinker mellem Vejle og Munkebjerg uden dog at falde ·over noget usædvanligt eller særligt ejendommeligt her. Ved Udløbet af Vejle Aa i Fjorden passeredes en Stræk­ ning med vidtstrakte frodige Rørsumpe fortrinsvis dannet af A r u n d o p h r a g m i t e s (Tagrør), men med Pletter af den mandshøje Skærmplante A r c h a n g e l i c a l i t o r a l i s (Vand· kvan). V�jen løb nu herfra og lige til Munkebjerg Dampskibs­ bro langs med Stranden under høje bøgeklædte Brinker eller •under Jernbanelegemets Skraaninger og fjernede sig kun lidt fra Vandkanten for. at gaa gennem eller bag om smaa Fiske· lejer eller Villahaver. Efterhaanden blev den til Sti, som flere Steder viste Tilbøjeligheder til at forsvinde i høj Sumpvege­ tation eller i stenet Strand. Meget afvekslende var Landskabet stedse, og da Vejret holdt sig smukt hele Dagen, blev Turen -ogsaa en i:lf dem, man har i frisk Erindring, naar mange andre med rigere botanisk Udbytte forlængst er glemte. Paa Skovskrænterne var den mest iøjnefaldende Bund­ plante den store L u z u l a m a x i m a (Skov- Frytle), der kunde danne tætte Bevoksninger. Andre Steder dannede H e d e r a 'h e l i x (Vedbend) Tæpper over Bunden isprængt Pletter af den stride, ugrenede Padderokke E q u i s e t u m h i e m a l e ·(Skavgræs). lrr.ellem kunde ses Rester af Bundens Forsom­ merfldr, der paa fugtige Steder havde rummet megen G a l e­ o b d o l o n l u t e u m (Barsvælg) og A j u g a r e p t a n s (Læ­ belø�). Ofte var der langs de stejle Skrænters Fod. et smukt Bregneflor, hvoriblandt særlig de to A s p i d i u m p h e g o p- 1 e r i s og d r y o p t e r i s (Egebregner) faldt i Øjnene, under­ tiden ogsaa B l e c h n u m s p i c a n t (Kambregnen). Paa disse Skovbrinker fåndtes desuden E q u i s e t u m s i l v a t i c u m {Skov-Padderokke), B r a c h y p o d i u m s i l v a t i c u m (Stilk­ aks), B r o m u s r a m o s u s (Sildig Hejre), P h y t e u m a s p i­ ·caru m (Rapunsel), Hypericum pulchrum (Smuk Perikon), H i e r a c i u m s i l v a t i c u m-Former (Høgeurt), H. t r i d e n­ t a t u m, H. r i g i d u m- Former, H. u m b e Il a t u m, P i r o­ l a m i n o r og s e c u n d a (Sommerkonvaller). Den sidste ofte .i Mængde. 13

VedUdløbet af Smaabække eller ved Væld i SkræntfodeD var ofte dannet smaa Stykker Rørsump med de almindelige­ høje Skovsumpplan!er, eller Vandet sivede frit ud over Dynd­ bund paa den overskyggede Strand. Navnlig paa disse sidste­

Steder kunde findes lav Vegetation · bestaaende af M a l a­ ch ium aqu.aticum (Kløvkrone), Lysimach ia nemo- : r u m (Fredløs), S t e Il a r i a n e m o r u m (Lund- F'ladstjerne), C h r y s o s p l e n i u m o p p o s i t i f o l i u m (Milturt) og A s p i­ d i u m m o n t a n u m (Bjerg- Mangeløv). Undertiden kunde­ S t a c h y s p a l u s t e r (Smalbladet Galtetand) danne en fort­ løbende Bræm, hvor den stejle Skræntfod gik brat over i stenet Strand. I de af høje Urter bevoksede Sumpe fandtes. blandt andet C a l a m a g r o s t i s La n c e o l a t a (Grenet Rør­ hvene), C a r e x g r a c i l i s (Nikkende Star) og G J y c e r i a p l i c a t a (Butblomstret Sødgræs). . Nærmere Munkebjergbroen blev Stranden bredere, og Væld dannede en større Rørsum p, bvori fandtes H i e r o c h l o e­ a d o r a t a (Festgræs). Stranden øst for Broen, som jeg ved­ blev at følge - med en Afstikker op langs Tornhagebækken - indtil Bu�; ten før HøJtser Hage, bestod mest_ af meget vaade Væld- Mose- eller Væld Engdannelser, med et rigeligt Lag af Mosser. Her er det formodentlig at P o l y g a l a s e r p y Il a­ c e u m (Spæd Mælkeurt) er fundet. Jeg eftersøgte den omhyg­ geligt, men fandt intet Spor af den, saa lidt som af P o l y­ g a l a a m a r e Il u m (Bitter Mælkeurt) paa Skrænterne Den sidste er nemlig fundet paa Munkebjerg for et Par Aar siden. Denne kridtyndende Plantes Forekomst her synes mig ret" mærkelig og trængende til nærmere Belysning. Ellers fandtes den• samme Vegetation paa Skovskrænterne her, som paa dem, jeg· havde passeret mellem Vejle og Munkebjerg. · Ved Tornhagebæk, der løber ud lidt øst for Broen, og hvorved jeg vidste at C a r e x m a x i m a skulde vokse, drejede: jeg op i Skoven og fulgte Bækkens bugtede Løb gennem Skov­ kløften. Oven for Jernbanedæmningen løb Bækken i dy!J. Skovskygge og her traf jeg. paa de første Eksemplarer, der· stod · enlige og saa pragtfulde ud. Fra en mørkegrøn, grund­ stillet Bladroset, hvis klingelange Blade næsten kunde være­ tommebrede, ragede en stiv Stængel op af min egen Højde-, forsynet med enkelte Blade og endende i en Dusk smukt bueformigt hængende Aks, hvoraf Hunaksene næsten kunde være kvarterlange. Frugterne var meget smaa og nu i August let affaldende, rnen den dybe Skygge havde ellers bevaret ' Planterne ret unge. Et Stykke højere oppe bredte Klf!)ften sig og gav Anled- . ning til Dannelsen af en frodig Skovsump- Vegetation, hvori 14

C a r e x m a x i m a var til Stede i rigelig Mængde. Et sjæl­ dent Syn, som burde have været fotograferet og vel ogsaa bliver det engang. Fra Sletten ved Høltserhage drejede jeg igen op i Sko­ ven og vandrede et Stykke over Kollerne tilbage mod Hotel­ let. Jeg passerede flere Skovkløfter med. Grøfter eller Smaa­ bække i Bunden og havde især min Opmærksomhed henvendt paa Forekomsten af S t r u t h i o p t e r i s g e r m a n i c a (Struds­ vinge), men al min Søgen efter denne smukke Bregne var forgæves. Derimod fandtes en Del A s p i d i u m m o n t a n u m, der er hyppig omkring Vejlefjo�d, og i en enkelt Kløft en anden af Egnens Sjældenheder, den bredbladede og tyndak­ sede C a r e x s t r i g o s a. I Rosenvoldskoven paa den anden Side af Fjorden optræder den i tætte Bevoksninger. Den yn­ der samme Lokalitet som C a r e x m a x i m a og er ogsaa fun­ det i Kobbermølleskoven ved f'lensborg. I Skovbunden paa Kollerne var L u z u l a m a x i m a mange Steder til Stede i stor Mængde; undertiden i Formen c o n g e s t a med lmgleformigt samlede Blomsterhoveder. Spredt stod en Del I l e x a q u i f o l i u m (Kristtorn) og J u n i p e r u s c o m m u n i s (Enebær), hvorimod jeg ikke kom over Kollerne med T a x u s b a c c a t a (Takstræ)*). I Anledning af dette sjæld­ ne Træ kan jeg nævne et pudsigt Tilfælde af Forveksling i Nær- . heden af Hotellet. Her staar netop en Ædelgran, som paa den mærkeligste Maade er plyndret for Kviste. Turister har her troet at staa over . for det vidtberømte Takstræ og har derfor forsynet sig med en Reliqui af den stakkels Ædelgran, der formodentlig snart gaar sin Undergang i Møde. l Kløfterne fandtes foruden de almindrlige Skovplanter fra overskygget Sump desuden E q u i s e t u ni m a x i m u m {Elfenbens-Padderokke), C o r d a m i n e a m a r a (Vandkarse), C. s i l v a t i c a (Skov karse), C i r c a e a a l p i n a (Liden Stef­ fensurt) og V e r o n i c a m o n t a n a (BJerg- Ærenpris). Ved en aaben Vej i Kanten af en Grankultur stod nogle faa Eks­ emplarer af H i e r a c i u m r e c l i n a t u m, der er en c a e s i­ u m-Form, som synes at være indskrænket til det sydlige Østjyllands og Fyens Skove. Tiden var nu blevet saa langt fremrykket, at jeg maatte tænke paa Hjemturen og nærmede mig derfor hurtigt Holde-

*) De n sk al forøvr igt - etfer Eu g. War ming, "Sk ove ne " - nu ku n forek omme i Under skove n i en fu gtig Sk ov dal, hy is. Ejer fred er de faa Ek semplarer, som fi nde s he r, mod Bef ol k ningens Ef te rstræbel se r, (t il Gravkra nse). IS

· pladsen for at tage med Toget derfra til Horsens. Da jeg . naaede den lille Stationshytte under de høje Bøges skyggende Tag og stod foran den lille graaskæggede Billetsælger, blev jeg noget forbavset over straks at blive tiltalt af ham med Spørgsmaalet, om jeg havde været ude at botanisere i Skoven, hvad min Kasse naturligvis lod ham formode. Paa mit bekræftende Svar spurgte han da med sin raske, lidt · .drengeagtige Stemme, idet han polisk lagde Hovedet paa · skraa, om jeg ogsaa havde fundet "Kallemassime«. Straks for­ stod jeg ham ikke, men saa gik det op for mig, at det na­ turligvis var C a r e x m a x i m a, han mente, og ku;,de til h a n s Forbavselse fremvise de indsamlede Eksemplarer i Kas­ sen og se paa hans Ansigt, der havde \'æret. ikke saa lidt overlegent, at han pludselig fik Respekt for min botaniske Person. Da Toget viste sig at være en lille Time forsinket, faldt vi naturligvis i Snak, og alt imens h;Jn travlt ekspede­ rede Folk med Billetter, fik jeg uden synderligt Besvær lok· ket ud af ham, hvorfra han havde sit Kendskab til Kæmpe­ Staren og dens latinske Navn. l sine unge Dage havde han nemlig været Karl paa Hotellet, og som saadan havde han været afdøde Brygger Sch iøtz fra Odense til Tjeneste, naar denne lagde ind til Munkebjerg med sin Lystkutter »Elektrac for at gøre Ekskursioner i Land med sine Gæster, der gerne var unge lovende Videnskabsmænd - Zoologer og Botani· kere. Han havde da, som stedkendt, været deres Vejviser. i Skoven, og da han hurtigt havde vist en ivrig Interesse for at hjælpe til med Indsamlingen af Planter og Dyr - natur­ ligvis opflammet af rigelige Pengeofre fra Brygger Schiøti, ­ var han efterhaanden blevet dennes betroede Mand, og havde · Qgsaa, vel sagtens paa Grund af sit opvakte og livlige Tem­ perament, mange Gange været ombord paa Elektra og druk­ ket Vin med Værten og hans Gæster. Desuden havde han hjulpet dem at stille Fælder for en sjælde11 Løbebille - for­ moqentlig C a r a b u s i n t r i c a t u s, der er fundet paa Mun­ kebjerg - ved at grave Faldgruber mellem Skinnerne og dække disse med Løv. Kunde han da fremvise Eksemplarer, fik han to Kroner for Stykket, og havde en nem lille lnd­

tægtsk;lde ad· den Vej. • Kallemassime• havde han ofte samlet sammen med dem; ja undertiden forsendt til fremmede, der havde skrevet om at faa Eksrmplarer. Jo, han havde skam været med engang, fniste han og stødte venskabeligt til mig med Albuen. Jeg spurgte ham ud, om han kendte noget til Strudsvinge-Bregnens Udbredelse, og han erklærede da, at den ikke mere fandtes paa Munkebjerg ud over nogle Styk- 16 ker, som han havde indplantet i sin Have*). En Kone havde i sin Tid opgravet Rodklumperne ·j sækkevis og solgt dem· i Vejle for ti Øre Stykket. Det var sørgeligt, for han havde saa stor Kærlighed til alle Planter og var selv Ejer nu af et Stykke af Skoven. Først da Toget larmede frem, blev vor livlige Samtale afbrudt, og jeg matte tage en hastig Afsked med den Iill� ivrige Mand, som jeg sent vil glemme. Saa rumlede jeg møj­ sommeligt tilbage til Horsens, glad over den solskinsrige Dag ' og det interessante Udbytte og ikke saa lidt misundelig paa d.e unge V-idenskabsmænd, der .havde- kunriet følge Brygger Schiøtz paa hans Ekskursioner i de skønne danske Skove.

Ejendommelige Former af Rødgran. Af J. Je ppesen, Sta by.

Alle Planter har en vis Formevne; hos nogle er den meget betydelig, saaledes at der indenfor samme Art findes en hel Række af 'Former; hos andre er den meget ringe, saa at afvigende Former kun optræder meget sjældent. Det sidste er Tilfældet med Rødgraner, Pice a excelsa Lk.; men adskil­ lige af dens Former er til Gengæld ret ejendommelige og iøjnefaldende, under Tiden i den Grad, at de bliver til hele Seværdigheder, som Folk rejser lang Vej efter. l Tyskland er de berømteste Træer saadanne særegne Former af Rødgran. Da Rødgranen ved· Plantning er bleven et af vore al­ mindeligste Træer, og da dens afvigende Former vist slet ikke er kendt fra vort Land, skal jeg tillade mig at henlede »Flora og Faunas•. Læseres Opmærksomhed paa nævnte For­ hold og· bede dem have Øjnene med sig i saa Henseende, naar de færdes i vore Naaleskove, hvor der sikkerlig vil kunne­ findes adskillige ejendommelige Former.

Efter C o n w e n t z: • SeJtene Waldbaume« skal jeg anføre noget om de Rødgranformer, der findes i vore Nabolande, særlig Tyskland og Skandinavien; de vil formodentlig ogsaa blive fundne hos os. Hvor Sr.een har hærget Udkanten af en Naaleskov, vil man kunne finde de saakaldte S n e b r u d s f o r-

•) Se iøvrigt Lærer N. J. Ander se n s Ar tikel i "Fl or a og Fau na " 190() om "Breg ne arter ne i Vejleeg ne n" . Side 12-14. 17

m e r, bøjede og slangeformede forvredne Træer, hvis Grene ofte li11ger hen ad Jorden, og hvor enkelte af dem kan have siaaet Rødder og dannet nye Stammer. Sjældnere og mest paa yppig· Jord i Bjergskove kan man finde M o d e r g r a n e n, hvis nederste Grene har siaaet Rødder og dannet en �el Kreds af Stammer omkring Hovedstammen, en Moder med sit Afkom. . Paa lignende Steder kan rnan træffe S t y l t e g r a n e n, d. v. s. en Gran, der staar paa overjordiske Rødder, formodent­ .)ig dannet ved, at et Frø har spiret. paa en høj Stub og har skudt sine Rødder ud over Stubben ned i Jorden; naar da Stubben er raadnet bort, faar Granen Udseende af at staa paa Stylter. En fierde Form er den saakaldte S p i d s g r a n, højstam­ mede Træer med smal, valseformig Krone, bestaaende af korte, næsten vandret udstaaende Hovedgrene. Denne Form findes i alle vore Nabolande, hyppigst i Lapland. Saa er der H æ n g e g r a n e n (Pice a excelsa Lk. var. vi· minalis Casp.). Ved denne er Hovedgrellene som ved Stam· formen kransstillede og udstaaende, men Grenene af 2den og følgende Ordener hænger lodret ned som lange Piske og giver Træet et særegent Udseende. Denne Form forekommer ret hyppig i det mellemste og sydlige SverigP. og har der faaet

særlige Folkenavne, saasom » Hængegran •, » Tøndebindegran • og »tysk Gran«; i Tyskland er denne Form sjælden. Der forekommer meget hyppigere K r u m g r a n e n (Picea excelsa Lk. var. aegra melophthora Casp ), hvis Ejendommelig­ hed bestaar i, at dens Top krummer sig uregelmæssigt mod Jorden, og at ogsaa dens Grene sænker sig mere eller mindre, uden at man finder nogen ydre Grund dertil. Mere beslægtet med Hængegranen er Sørgegranen (Pie. exe. Lk. var. pendula Jacq . & Hh), som, naar undtages enkelte Epksl. funden i de senere Aar i tyske Skove, næppe er bf'kendt uden i dyrket Tilstand i Havn Den kendetegnes ved, at saavel Hovedgrenene som de mindre Grene hænger omtrent eller helt lodret ned langs med Stammen, næsten som lange Snore, hvorved Træet faar et Udseende ganske forskelligt fra en almindelig Rødgran. Hermed er Rødgranformerne ikke udtømte, men der er anført de vigtigste af dem, der findes i vore Nabolande, og som der er størst Ud�igt til at træffe hos os. Her i Vestjylland ser man hyppigt Snebrudsformerne i Ud­ kanten af Plantagerne, og jeg har i Hegnet om min Mark en Rødgran, der er fremkommen af en rodsiaaende Gren af en ældre Gran, der blev fældet 1890. 18

Nogen M o d e r g r a n har jeg ikke set, mt>n derimod en · M o d e r b ø g l Udkanten at Besselbjerg Krat i Ikast Sogn (Egekrat med sædvanlig Iblanding af Røn, Asp, Pil etc.), blev jeg opmærksom paa en ejendommelig Gruppe af Træer,. som jeg først nærmere ved genkendte som Bøg. Det var en Kreds af ca. 20 Alen høje Bøge, saa kraftige i Grene og Blade, som jeg sjælden har set dem, og fulde af Frugt. Det hele dannede som et stort Lysthus; inde i Midten fandtes Stubben af en stor Bøg, og fra denne Stub udgik ca. 1 Snes Grene til alle Sidt>r vandret hcm ad Jorden, hvori de havde siaaet rigelige Rødder, bøjede derpaa opad og dannede den omtalte Kreds af usædvanlig kraftige Stammer, Den stod paa god Jord, men var paa l Sider omgivet af d�rket Jord, saa der er formentlig stor Fare for dens Eksistens,

Mindre Meddelelser.

Fidonia carbonaria Cl. Om denne sjældne Maaler, der er ret almindelig ved· Lerkenfeldt og Svingelbjerg, læser man hyppigt i Haandbøger, at den let kan forveksles med � til Ematurga atomaria. Dette er dog kun Tilfældet, naar de sidder præparerede i en Sommerfuglesamling; thi naar de flyver ude i Naturen, er det meget let at kende dem fra hin­ anden. Fidonia carbonaria flyver nemlig hurtig hen over Lyngen og sætter sig sjælden, dens Flugt ligner nærmest en Ugles f. Eks. Anarta myrtillas. Ematurga atomaria flyver derimod dovent, sætter sig hyppigt med vippende Vinger. Der er altsaa ingen Grund til for Sommerfugle.�amlere at være bange for, at de overser F. carbonaria paa deres Eks · kursioner; thi den er meget let at kende paa sin Flyvemaade. Chr. Christiansen.

Sjældnere Sommerfugle. Den 27. September tog min Søn og jeg et meget smukt Eksemplar ·af Habrosyne derasa paa Sukkerlokning. Den flyver ellers tidlig paa Sommeren, i Juni og Juli, og ingen af de mig bekendte Værker omtaler, at den kan have 2 Kuld, hvad der dog her maa have fundet Sted. Den 27. August tog min 1 2-aarige Dreng en prægtig Protoparce convolvuli paa Pflox i botanisk Have her, og se­ nere. tog han og jeg 6 Stykker til paa Skovdal, alle paa den 19

nævnte Blomst. Rundt omkring fra Jylland hører man jd,- at denne ellers saa sjældne Art er fundet i flere Eksemplarer� Af den- skønne Dichania aprilina har vi i de sidste Dage taget 2 Stkr. Agrotis ypsilon ·er tilstede her i overvældende Antal; den er jo ellers ikke saa hyppig. Acherontia atropos tror jeg ganske sikkert, jeg saa i Gaar Aftes ude i botanisk Have her. Samme Dato tog jeg Agrotis saucia paa Sukker- ' · lokning. Aarhus, 2. Oktober. O. H ø g h- G u l d b e r g, Læge.

Sjælden Sommerfugl. l Forbindelse med de naturhistoriske Foreningers Fællesekskursion Syd for Hvalsø i August ·1916 foretog jeg Dagen efter en lille privat Tur til Alindelille'fred­ skov, som har været et af de mest yndede Maal for Entotno­ logernes Udflugter, siden den blev entomologisk •opdaget• af •Naturhistorisk Forening for Sjælland•, ligesom den ·alle­ rede længe har været Botanikernes Paradis. Paa den nævnte Tur fandt jeg et Ekspl. af Larven til Larentia sagittata F. paa de umodne Frø af Thalictrum jlavum (Frøstjerne). Denne smukke og let kendelige Maaler­ larve - kort og tyk, gulgrøn med mørkegrønne Tværbælter paa Ryggen, mindende ved sin sammenbøjede Stilling om Pericailia syringaria L. - er ellers hidtil kun fundet eet Sted i Danmark, nemlig i Æ røsk øbing Apoteks Have. Til min store Sorg døde Larven i Puppelejet; men nu har jeg atter i Aar (1917) fundet 3 Ekspl. paa samme Tid og Sted, og des­ uden 1 Stk. ved Køge Aa i Nærheden af Spanager. Dyret vil sikkert kunne findes flere Steder i Landet, og Samlere op­ fordres til at søge den energisk· til Sommer alle Vegne, hvor Thalictrum vokser. L. P. Jensen.

Sjældne Sommerfugle. Parnassius apollo. Endelig fo re­ ligger et sikkert dansk Fund af denne berømte Sommerfugl, idet daværende Skolediscipel C a ri J o h a n Sø r e n s e n, Fre­ deriksberg, tog den i Haven til Blaakilde Mølle ved Hobro d. 3. 8. 1916. Eksemplaret, en smuk og fejlfri �, staar i undertegnedes Samling. Nonagria neurica. U n dertegnede har tidligere her i Tidsskriftet spaaet, at vor Tagrørfauna snart vilde blive for­ øget. Det er allerede sket. I Sommer (1917) har Tandlæge M a d e l u n g taget N. geminipnncta, - jeg tænker, der vil komme nærmere Meddelelse om dette Fund. Og ogsaa den allevegne meget sjældne N. neurica er fundet her i Lan­ det : Af Grosserer C. S. L a r s e n ved Faaborg i Juli-August 1915, og af Skolediscipel H. H a n s e n, Aarhus, i Nysted d. 20

8. • 8. 1917. Ved Faaborg er fundet en Del Stykker af en hel,t, enfarvet mørk Varietet, der svarer ganske til fratema­ Formen af N. typhae; den er mig bekendt ikke kendt an­ ·det Steds fra og altsaa endnu ikke beskrevet. . Xy lina lambda. Fundet af denne Xylina fra Tisvilde omtalte jeg i "Flora og Fauna" fra 1916. Senere har jeg fundet Arten i W o r m-H a n s e n s Samling : Et Eksemplar fra Ordrup Krat d. 21. 4. 1913. Dette Eksemplar er altsaa det første danske Fund af Arten, - med mindre ogsaa andre Samlere skulde have forvekslet den med X. fu rcifera. Ca radrina selini. jeg har i min Samling en meget lille Ca.radrina, som jeg tog i Tisvilde i Juli 1913. Hr. A. Bang­ H a a s, der har set paa Dyret, udtaler, at der i S t a u d i n­ gers Samling findes en C. selini v. minor fra Dalmatien, som ligner den meget. Arten selini bør være her i Landet, da den findes baade i Sydsverrig og i Nordtyskland. Larentia .firmata. Denne Larentia har jeg klækket fra Tisvilde, baade i 1913 og 1914; i A ar er den endvidere fundet af flere andre Samlere. Den kendes nemt fra L. va­ nata paa, at d' har kamtandede Følehorn, Ogsaa ved Aa­ hus i Skaane har jeg fu ndet Arten. Larentia tristata. Paa det nordlige Jyllands Vestkyst findes en Varietet af L. tristata, som i et og alt svarer til Beskrivelsen og Billedet hos Spuler af en Art, som hedder pupillata ; jeg har fu ndet den ved Blokhus 1914, StudenJ Fl. Weis senere ved Svinkløv. Hr. A. Bang-Ha!!Shar imidlertid set mine Eksemplarer og mener, at det kun drejer sig om .en Form af tristata. Men i hvert Fald afviger den fra mine tristata fra Sjælland og Fyen ; det vil derfor være værd at undersøge, hvor vidt Hovedrormen findes sammen med Aberrationen, og om denne sidste er udbredt over hele Jylland. Biston zonarius. Larven af denne ellers saa sjældne Sommerfugl observerede jeg i Tusindvis, da jeg i Slutningen af juni i Aar som Menig i den danske Hær havde "Spredt Orden" paa Bakkerne ved Værløse-Lejren. Skat Hoffm eyer, Ca nd . theol.

Fra Sommerfugleomraadet er der for 1917 følgende at melde (foruden hvad der tidligere er meddelt i "Fl. & F. ") Sp hinx convolvuli L. Det lader til at denne Sommer­ fugl har været særdeles almindelig i 1917. Den er set eller fanget i fl ere Eksemplarer i Saxkøbing, Strandby, Maribo og Nakskov (ogsaa fra Amager rapporteres den). 21

Nonagria gemimpuncta Hw. Af denne for Faunaen nye Art har Hr. Tandlæge Madelung, Nakskov, taget l Eksem­ plar i Inderfjorden v. Nakskov (Efteraaret 1917). Nonagria neurica Hb. Hr. cand. theol. Skat Holfmeyer meddeler mig,_ at den ·er ,dansk, men Findestedet er mig endnu ikke bekendt. Caradrina selina B. Hr. Skat Holfmeyer har et Eksem­ plar af denne for Faunaen nye Art l Xarith.ia gilvago Esp. Ny for Faunaen. Taget i 2 Ekspl. (� & c!) -i Keldskov 15/9 1917 af Hr. Lærer Jørgensen, Strandby. Larentia firmata Hb. Denne nye Art lader til at være ret udbredt. Allerede i 1913 og 14 har Hr. Skat Holfmeyer fundet den i Tisvilde, og i 1917 er den klækket af Hr. Madetung (Larven fra ., Rosningen", en Skov ved Nakskov), ­ af Hr. Engelhart (Tibirke og Tidsvilde) og af undertegnede (udbanket som Puppe ved Sandkroen) Desuden har Hr. Engelhart taget et Par Imagines i Tibirke Bakker. Tephroclystia insigniata Hb. Af denne sjældne Maaler tog jeg et Ekspl. i min Have d. 11/6 1917. Tephroclystia denotata Hb. Larven taget i Antal i Hø­ vænge ved Nysted. Den er sikkert alm. alle Vegne hvor Campanula trachelium vokser. De fleste· Kapsler er be... boede af Larver (en el. flere). Boarmia ilicaria H. G. Et Par Larver udbankede af den kendte _ Ligusterhæk i Alstrup p. Nordfalster fø rst i juni. lait er der nu 782 Macrolepidopterer i Danmark. Brachmia triannulella H. S. En Larve udb. sammen med Boarmia ilicaria- Larverne. Desværre døde· den, saa Som­ merfuglen findes altsaa endnu ikke i nogen Samling i Lan­ det, men forhaabentlig lykkes Klækningen ad Aare. Det er den snurrigste Larve, jeg endnu har set, idet den i høj Grad lignede 2 Larver i Forlængelse af hinanden, den forreste halvvejs fortæret af den bageste. Nepticula comari Wck. Ny Art. Taget i Antal i Maribo Mose, minerende i Blade af Cornarum pulustre, undertiden 3--4 Larver i hvert af Smaabladene, jeg har ofte tidligere fu ndet Minen, men først nu taget dens Beboer. Acalla. hastriana L. Af denne Verdens mest variable Sommerfugl har Brødrene jens og Thoralf Ambye, Lemvig, gjort et Par interessante Fund ved Vrist Station (v. Har­ boøre), idet de i Slutningen af November fandt ikke mindre end 4 Ekspl. af den meget sjældne Varietet ap iciana Hb. (hidtil kun kendt i l Ekspl.- fra Nordsjælland af den endnu 22

sjældnere lemvigiana · Lar. (kun 3 Ekspl. i hele Verden - alle fra Rom Hede ved Lemvig - hidtil kendt).. lait er der nu 996 Microlepidopterer i Danmark. H. P. S. Sønderup.

· · ·· Sommerfuglenotitser. A a ret l 917 har været rigt paa Over­ raskelser inden for Sommerfuglesamlernes Omraade, og selv­ følgelig er Køge med sine herlige Skove og Strandene nok Ulejligheden værd at samle i. Her er en Del, som jeg har samlet sidste Aar : Colias hyale, Storeskov, Vallø. 3 Vanes­ sa antiopa, Køge. Py rameis cardui. i Antal, Stevns Klint. 4 Va­ nessa polychloros, Køge. l Polygonia C-album, Køge Aas. 4 Sp hinx pinastri, Billesborgskoven. IO Sp hinx Convolvuli, (l Gamlekøgeskoven, l Køge Aas, 4 i Hr. S p a r r e s Have, Køge, · og l paa Døren til Køge Raadhus ; de andre 5 i Hastru p.) · 6 Lymantria monacha, Billesborgskoven. IO Dendrolimus pini, Billesborgskoven. l Agrotis polygona, Purelund, Vallø. 3 Agrotis prasina. Purelund, Vallø, og Gamlekøgeskoven. 4 Agrotis occultra, Køge. 2 Mamestra serena, Hastrup. 2 Panoles griseovariegata, Billesskoven. l Plusia interroga­ tionis, Gamlekøgeskoven. 2 Habrosyne derasa, Purelund, Vallø og Paaskebjerg, Herfølge. 2 Thyatirabatis, Gamlekø­ geskoven. l ·callimorpha dominula, Gamlekøgeskoven. l Genistis quadra, Køge Aas. I mine. Forældres Have i Svansbjerg optræder Hep ia­ lus humuli i et stort Antal hver Sommer, og i Aar tog jeg mig den Frihed at udspionere deres Privatliv, hvilket jeg �om ret godt fra . Oppe imellem Grenene paa et gammelt Hyldetræ var der en hel Sværm ; men til min store Over­ raskelse viste det sig, at alle de flyvende var ��. medens d'd' sad paa Grenene og ventede paa den udvalgte. Det er ellers d', der opsøger �. og ikke omvendt. C h r. E. V i n t h e r, Ha stru p, Kø ge.

Vore naturhistoriske Museer og Biblioteker. Under den­ J;le Titel har Zoologen, Cand. mag. med. C a r l W i t h og U oderbibliotekar S v e n d D a h l udgivet en lille Bog, der indeholder et vel udarbejdet Forslag til et C e n t r a l i n s t i­ tut. Bogen indledes med følgende Ord : "Blandt de mange vigtige Opgaver, der sikkert vil . tilfalde de neutrale Lande efter Krigen, netop fordi de har været neutrale, er ogsaa den. at. blive Hovedstationerne for den internationale viden­ skabelige Forskning ; det er· i Erkendelse heraf, at Viden­ skabsmænd fra de tre nordiske Lande er traadt sammen for at arbejde· paa, at vi her i Norden kan staa fuldt rustede 23

Hl ogsaa paa dette Felt at tage Del i Genrejsningens V ærk". · Forfatterne hævder bl. a., at Pladsforholdene i vore Museer er altfor indskrænkede, og de finder Biblioteksfor� holdene upraktiske. Deres Forslag gaar i Hovedsagen ud paa, at der skabes et stort og selvstændigt naturvidenskabe­ ligt Centralinstitut, hvortil der bør slutte sig et naturviden­ skabeligt Centralbliotek, som adskilles fra Universitetet. Gennemførelsen af et saadant Forslag vil selvfølgelig koste mange Penge, men naar Genrejsningens Dag gryer frem, bliver der vel Raad herfor, idet Folk da vil indse, at Civilisation har vi haft rigelig af; det er mere Kultur, der til trænges. Skriftet, der er paa 40 Sider og fo rlagt af j. L. L y­ b e c k e r, bør læses af enhver, der ikke staar ligegyldig overfor Fremtidens kulturelle Opgaver. A. C. jensen-Haarup,

Literatur.

Randers Fjords Naturhistorie. l Begyndelsen af dette Aar er der i Kommission hos C. A. Reitzel udkommet et mægtigt Værk om Randers Fjords Naturhistorie, udgi.vet af D r. A. C. J o h a n s e n under Medvirkning af en Stab af velkendte Naturhistorikere. Hvis vi ad Aare kan vente lignende Arbejder · over andre Dele af Landet, vil vi kunne glæde os til en kæmpemæssig Samling af Haandbøger, der giver udførlig Underretning om vort Lands Naturforhold ikke alene i Nutiden, men ogsaa i Fortiden, idet Skildringerne naturnød­ vendigt ogsaa maa omfatte saavel geologiske som arkæologi�ke og andre Forhold. l Værket behandles først Fjordens Forhistorie af A. C. J o h a n­ sen, A. Jessen og Knud Jessen; dernæst fø lger Fjordens To­ pografi af A. C. Johansen og F. Heerfordt; J. P. Jacobsen skriver om de hydrografiske Undersøgelser i Fjorden, og C. H. Osten­ f e l d om Randersdalens Plantevækst. Om Dyrelivet i Fjorden findes en Række Artikler af A. C. Johansen, Hj. Ussing, P. Kramp, Hj. Ditlevsen, K. Stephensen og J. Chr. Løf ting. Af disse Forfattere har H j. U s s i n g fa aet Broderparten af Faunaen til Be­ handling, nemlig Gopler, Koraller, Pighude, Havsvampe, Søpunge, tildels Krebsdyr og endelig Insekterne. M. K l i n g e behandler Fug­ lelivet i Randers FjorddaL Som naturligt er, bliver Gudenaaen og en Del af dens Tilløb ogsaa grundigt undersøgt i Bogen, der er overdaadigt udstyret med 24

Kort og Billeder ; disse sidste gengiver dels Tegninger af Omraadets Planter og lavere Dy"r, dels Fotografier af karakteristiske og smukke Partier fra Fjorden og Gudenaaen. Vær_ket omfatter 5 20 Sider i stort Format. Carlsbergfonden har ydet Støtte til Udgivelsen. Prisen er 11 Kr. Trods det at saa mange Forfattere har deltaget i Arbejdet, dan­ ner dette dog et smukt og velordnet Hele. Sproget er pænt og Frem­ stillingen ganske udmærket. Enhver kan, uden ·specielle Kundskaber, med Fornøjelse og stort Udb tte læse de forskellige Afhandlinger, Saadanne Afsnit som A. C. l o h a n s e n s •Oversigt over Randers Fjords geologiske Historie«, C. H. O s t e n f e l d s » Randersdalens Plantevæksh, Hj. Ussings •lnsektlivet i og ved Gudenaaens Delta og Randers Fj ord« samt M. K l i n g e s »Fuglelivet i Randers Fjord· dal« vil fry de enhver Naturven. · . Vi vil gerne her i tF. og F.« anbefa le Bogen paa det aller­ bedste til alle de mange Medlemmer i vore Foreninger ; her er no­ get for alle, og ingen vil blive skuffet ved at læse Værket. Endvi­ dere forekommer det os, at Arbejdet som Helhed bør blive betragtet som et Mønsterarbejde for efterfølgende Arbejder, der skal omhandle andre Egnes Naturhistorie, thi det har den gode Egenskab, at det kan blive hvert naturinteresseret Menneskes Eje. Forhaabentligt faar det monumentale Værk en stor Udbredelse og mange Efterfølgere. A. C. Jen sen-H aarup. P. Esben-P etersen.

Furesøstudier af C. W e s e n b e r g-L u n d, med 7 bathymetri­ ske Kort, 7 Vegetationskort, 8 Tavler og ca. 50 Tekstbilleder, ud­ givet af Kgl. Dansk Vidensk. Selskab. 208. S. Værket har følgende Undertitel : En bathymetrisk, botanisk, zoologi_sk Undersøgelse af Mølleaaens Søer, og W e s e n b e r g- L u n d har udgivet det under Medvirkning af Oberst M. J. Sand, Mag. J. Boye Petersen, Fru A. Seidelin Raunkiær og Mag. C. M. Steenberg. Det er et meget stort Arbejde, der er nedlagt i dette Værk, og mange inter�ssante Spørgsmaal er diskuterede. Da der ikke her er Plads til at gaa i Dctailler, nævnes kun de vigtigste Kapitlers Ind­ hold. D r. C. W e s e n b e r g-L u n d giver en Række meget interessante Bemærkninger til de bathymetriske Kort (Kort over Dybdeforholdene) vedrørende de forskellige Søer. Dernæst fi ndes Bemærkninger af Mag. J. B o y e P e t e r s e n angaaende Plantekortene over Søerne. Fru Seidelin Raunkær, Mag. J. Boye Petersen og Dr. C. We­ senberg-Lund behandler Furesøens Vegetationsforhold i et særegent Kapitel, og Mag. C. M. S t e e n b e r g behandler omhyggeligt Fure­ søens Molluskfauna i et Kapitel, der fy lder meget og er udstyret med mange dejlige 'I llustrationer efter Fotografier. l det sidste Kapitel be­ handler W e s e n b e r g-L u n d Furesøens øvrige Bundfauna. Værket slutter med et Resume paa Fra nsk. Saa vidt jeg ved, er det første Gang,· vi herhjemme stifter Be­ kendtskab med et saadant Arbejde, og D r. C. We s e n b e r g-L u n d og hans Medarbejdere fortjener Tak for, hvad der her er præsteret,

og forhaabentlig vil lignende · Arbejder over andre Søer eller Søgrup- per følge efter. P. Esben-P etersen. 25

Medlemsfortegnelse tor Naturhistorisk Forening for Jylland.

(Aarstallet bag Navnet er Optagelsesaaret). 1. Lærer J. Kr. Findal, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. 191 1 2. , V. Sigfred Knudsen, Villa ,Fyen«, Aarhus. · 3·' » Fr. R. Astrup, Læborg, Vejen.

4· , >>- Chr: Christiansen, Svingelbjeg, Farsø. 5 · · , A. C. Jensen-Haarup, Silkeborg. 6. Trafikassistent M. Cartens, Hadsten. 7· Lærer J. Christensen-Lund, Marstrandsgade 5, Aarhus. 8. >> A. Chr. Thomsen, Dannerhøj Flaunskjold. 9· Seminarielærer Albert Jensen, Jellinge. 1 o. Realskolebestyrer Bruun, Aalestrup. 1 1. Viceinspektør Esben-Petersen, Silkeborg. 12. Lærer J. Krog Kdstensen, Hvilshøj, Brønderslev.

1 3. · � Frede Astrup, Esbjerg. 1 4. » J. E. Fog, Slebsager, Faaborg pr. Varde. 1 5. » S. Bønnerup, Faarup, Rødkærsbro. 16. » Kr. Pedersen, Viborg. 17. » A. J. Marcussen, Herning. 1 8. >> Vigild, Pontoppidansgade 24. Aarhus, 19. Skolebestyrer Hvass, Kellerup. 20. Lærer S .. T. Kofoed, Herning. 2 1. >> Nielsen, Albøge, Trustrup. 22. , Asger Kristensen, Sønderby, Glud. 2 3. Konservator og Museumsforstander Hansen, Herning. 24. Urmager Hj. Ussing, Randers. 2 5 .. Snedker P. Kristensen, Sjællandsgade 1 3 5, Aarhus. 26. Seminarielærer Jeppesen, Ranum, Løgstør. 27. Forstander Jeppesen, Staby, Ulfborg. 28. Lærer Maigaard, Dons, Kolding. 29. Seminarieforstanderinde Fru Christiansen-Schmidt, Forskole- seminariet, Varde. )O. Lærer L. Knudsen, Silkeborg. 3 1. , Frode Kristensen, Tørr.ing. 3 2. Skoleforstander Jochumsen, Silkeborg. 3 3· Seiminarieforstander M. Kristensen, Gedved, Horsens. 34· Lærerinde Fru Fog-Hansen, Portnerboligen, Kathrinebjerg, Aarhus. . 35. Bibliotekar P. Nielsen, Estrupsgade 26, Silkeborg. 36. Cand. theol. H. C. Klinge, Herning. 37· Lærer G. A. Jørgensen, Hjælmemgade, Aarhus. 38. , Johannes Rasmussen, Guldbergsgade 47, Aarhus. 3'9· » Knudsen, Jorderup, Kolding·. 40. Lærerinde Frk. J. Stigaard, Brogesgade 25, Aarhus. 41. » , Knudsen, Ingerslevs Boulevard 6, Aarhus. 42. Lærer Knud Nielsen, Fæbro, Agersted. 26

43· Lærer P. Brill, Assensgade 26, Aarhus. 1912: 44· » F. J. A. Larsen, Kongevej 88, Esbjerg. 45. » A. Thomsen, Kærlunds vej, Aalberg. 46. , K. G. Fleischer, Rolfsgade p, Esbjerg. 47· Lærerinde Frk. Nielsen-Randlev, Brogesgade 7· Aarhus. 48. Lærer L. S. Rasmussen, Nørresundby. 4'>· , Chr. Kjærsgaard, Sæby. 50. Købmand P. Bangsgaard, ·Nykøbing, Mors. 51. Lærer P. Degnbol, Neder Donnerup pr. Jellinge. 1913. 52. Cand. pharm. Bissen, Va rde. 53· Lærerinde Frk. Hulda Petersen, Museumsgade 2, Aarhus 54· Lærer J. A. Weile, Nørregaardsvej 2, Kongens Lyngby. 55. » Ca nd. phil. Baadsgård, Møllegade 6, Aarhus. 56. Bogholder Aage Kjærsgaard, Sjællandsgade 86, Aarhus. 191 4. 57· Lærer S. Christensen, Skjoldborg, Thisted. 58. � Nielsen, Louns, Hvalpsund. 59· Lærerinde Fru Mejldam, Lundingsgade 24, Aarhus. 6o. Litograf E. Sperling, Mejlgade, Aarhus. 61. Lærer Jens Gregersen, Realskolen, Hals. 191 5 62. » S. Pedersen, Gjessø, Silkeborg. 63. Adjunkt V. R. Møl ler, Nyborggade 6, Aarhus. 64. » M. Møller, Pontoppidansgade 24, Aarhus. 65. Dr. med. K. !sager, Ry. 66. Driftsbestyrer Godske·Nielsen, Papirfabrikken, Silkeborg. 67 . Lærer K. Kristensen, Uldum. 68. Lærerinde Frk. .Oiedrichen, Nørre Alle 86, Aarhus. 69. » Frk. Køhler, Realskolen, Brabrand. 70. Lærer Frede Bertelsen, Lundingsgade 20, Aarhus. 71. Seminarist Kr. Kastberg, Nørre Nissum, Lemvig. 72. Lærer Joh. Egeberg, Villa »Solhøj«, Hobrovej, Aalborg. 7 3. Konservator Joh. Larsen, Herning. 1916- 74· Lærer P. J. Lund, Kirkegaardsvej, Hjørring. 7 5. Konservator Poul Nielsen, Store Torv, Aarhus. 76. Højskolelærer Chr. Hauch, Galtrup Højskole, Ny Edslev, Mors. - 77· Lærer S. P. Sørensen, Søby, Flemløse. 78. » A. Hyllerslev, Brønderslev. 79· Lærerinde Frk. Sørensen, Nørager Sk., Nørager. 8o. » Frk. Bjerg Christensen, Lille Torv, Thisted. 81. Lærer Krogh Jensen, Holstebro. 82. » Andersen, Hostruphuse, Hobro. 83. » J. C. Krogh, Selde. pr. Roslev. 84. Seminarist Thøger Rugholm, Ranum, Løgstør. 85. Lærerinde Frk. Andersen, Frederiks Alle 92, Aarhus. 86. Ca nd. pharm. Amor Hansen, Holstebro. 191T 87. Lærer P. V. Hansen, f. T. Ubberup Mark v. Kalundborg. 88. Sem!narist N. R. Hansen, Jellinge. 89. Toldassistent O. Schaltz, Værnedamsvej 1, Kbhvn. V. 90. Laboratorieforstander Georg W. Neumann, Jydsk Labora­ torium, Aalborg. 91. Seminarist !dus Heidemann, N. Nissum, Lemvig. 27

92. Seminarist Jørgen Hansen, Jellinge; 191 T 93· Lærer Aaboe Jørgensen, Bælum. 94· » P. Schulz, Ole Rømersgade 94, Aarhus. 9 5. Gartner Arne P<�llesen, Bøgildgaard, Kellerup. · · 96. H. Sørensen, Danmarksgade 22, Esbjerg. · 97. Lærer l Gud næs,· Ny Kirkeplads 6, Aarhus. 98. Holger Frunsgaard, Højskolen, Bælum. 99· A. C. Andersen, » » 100. Seminarist J. Edv. Petersen, Ranum, Løgstør. 1 o 1. Læreri nde Frk. A. Olsen, Seæinariet, Aarhus. 102. Læge Ove Høegh-Guldberg, Olufsgad e, Aarhus. 1 o l· Maler Aage Jensen-Haarup, Nykøking M. 104. Lærer H. J. Henriksen, Boring pr. Rask Mølle. 105. Latinskoleelev Helge Hansen, Villa , Bakken«, Aarhus. 1918: 1 o6. » Ove Høegh-Guldberg, Olufsgade, Aarhus. 107. Seminarist L. Laursen, Vinthers Seminarium, Silkeborg. 168. Overretssagfører O. Bisgaard, Si lkeborg. 109. Kontorist N. K. Jenseo Haarup, Silkeborg.

Ornithologiske Optegnelser fra Uldum-Egnen og nærmest tilstødende Egne tilligemed lidt Fuglebiologi. Af K. Kr istensen, pe ns. Læ rer i Uldum.

De her fremkomne Optegnelser maa nærmest betrag­ tes som Tilføjelser til mine ornithologiske Optegnelser i: nærværende Tidsskrifts første Hefte 1899, saa Optegnelserne fra den Gang vil kun meget undtagelsesvis blive gentagne her. . Uldum- Egnen er fa ttig paa Skove, i det mindste da den nærmeste Egn, og derfor er Egnen ogsaa temmelig fattig paa Skovfugle. Forhaabentlig vil dog Fremtiden ændre For­ holdene noget, idet nemlig flere ret betydelige Plantager er· i · god Fremvækst. Forøvrigt er Fuglefaunaen i Uldum-Egnen undergaaet ret betydelige Forandringer i Løbet af det sidste Snes Aar, altsaa siden mine sidste Optegnelser, idet nemlig Guden­ aaens Regulering fuldstændig har fo randret .de store Kær­ strækningers Fysiognomi; men disse Forandringer vil senere· blive nærmere omtalt.

Rovfugle (Accipitres L.). K o n g e ø r n e n (Aquila fulva L.) har jeg aldrig set her- 28 i Uldum-Egnen ; men Niels Larsen, Ejstrup, fortæller, at den næsten hvert Efteraar . ses ved Nørre Snede, og han anfører den SOqt skudt der et Par Gange. A l m i n d e l i g F l o d ø r n ( Pandion haliaetus L.) anføres efter samme Kilde som ikke sjælden ved Skjern Aa. Selv har jeg modtaget den fra Arnborg ved j utetid 1892. Det vil dog næppe vare længe, fø r man en skønne Dag ser ·saavel denne som foregaaende for sidste Gang paa deres brede Vinger sejle bort fra · de danske Kyster, og vor Fugleverden vil da være en ejendommelig Fremtoning fattigere. Va ndrefalk (Falco peregrinus Briss). Den S. Novbr. 191 S fa ngedes en Vandrefalk hos Gaardejer L a v r i d s M a­ t h i a s s e n paa Uldum Mark. Den havde fo rvildet sig ind i Laden; hvor. den i en meget fo rkommen Tilstand toges med Hænderne. Den døde Dagen efter. Den blev udstoppet, og ved nærmere U odersøgeise viste det sig, at dens Hals var fuldstændig brændt sammen, saa at den ikke kunde tage Næring til sig. Den maa have fo rtæret noget, der har sat sig fast i Halsen, og som alt­ saa ligefrem har kvalt den. En Vandrefalk toges ogsaa med Hænderne her paa Egnen i Maj 191 1. Se nærmere dero in i "Flora og Fauna", · Side 47, 191S. D v e r g fa l k (Falco aesalon L.) ogsaa kaldet Stenfalk eller Blaafalk blev skudt ned paa Uldum Mark den 31. Oktober 1899 af daværende Gaardforpagter j e n s j e n s e n, Uldum. Falkene har, som bekendt, fra gammel Tid været et Sindbillede paa ubændig Dristighed og Mod. Den islandske Falk (Falco gyrfalco Lin.) ogsaa kaldet jagtfalken er Slægtens største og Dvergfalken dens mindste Art. Den islandske Falk og enkelte nærstaaende Arter har man fra de ældste Tider afrettet til jagt paa Fugle. Hvor gammel Falkejagten er, ved man næppe ; men Aristoteles, der levede paa Alexander den stores Tid, altsaa ca. 3SO Aar før Kr., fortæller, at man i hans Tid anvendte Rovfugle til Jagt. Det var et besværligt Arbejde at være Falkoner, at afrette Falke til jagt, og det var derfor ikke saa underligt, at en godt afrettet jagtfalk var i meget høj Pris, og saa var det værste endda, at Falkene ikke huskede godt ; ved før­ ste Fælding, altsaa inden Forløbet af et Aar, havde de glemt, · hvad de havde lært. De islandske Falke huskede dog bedst. I Evropa drives jag1en med Falke saa godt som ikke mere ; men endnu drives d�n med stor Iver i Persien og Indien. 29

Almindelig Musvaage (Buteo vulgaris Bechst.) er . vel nok vor almindeligste Rovfugl. Blandt de Fugle, der gør sig fortjent af Landbruget som en af dets gode Hjælpere mød Utøj, indtager Musvaagen en fremragende Plads. En tysk Naturforsker mener, at hver Musvaage fo rtærer mindst 7000 skadelige Gnavere om Aaret. Dertil fortærer den og­ saa en Del Snegle og Larver. Den gør nærmest Indtryk a.f at være magelig. Længe kan den sidde paa samme Plads, en Sten eller lignende, og se sig omkring. Langsom og med meget smaa Vingeslag sejler den hen over Markerne, spej­ dende efter sit Bytte, der som antydet særlig har bestaaet af Mus. I Modsætning til de fleste Røvere efterstræber den me­ get sjælden andre Fugle eller deres Yngel, og forsvinder der en Ælling eller en Kylling fr;:t Ande- eller Hønsegaarden, saa kan man være saa temmelig sikker paa, at Musvaagen ikke har Røveriet paa sin Samvittighed. Musvaagen staar nærmest Falkene og tæller en Mængde Arter spredt ud over hele jorden . . ·Det hører til Sjældenhederne, at man blandt de vilde Fugle inden for samme Familie trælfer saa mange Farveva­ riationer som hos Musvaagerne, idet man sjælden trælfer to Eksemplarer, der er fuldstændig ensfarvede. Ogsaa deres Æg varierer ret ofte betydelig i Farve. Dens Slægtninger, den L a a d d e n b e n e d e M u s v a a g e (Buteo lagopus Brlinn.) og H v e p s e v a a g e n ( Pernis api­ vorus L.), ogsaa kaldet Hvepsefalk, er begge langt sjældner

Ugler (Strigidæ). Af Ugler kender man mindst ISO Arter udbredte over hele jorden. Her i Landet har vi en halv Snes Arter ; men dette Tal naar man dog kun ved at medregne a11e Sjælden­ heder, Arter, der trælfes saa sjældent, at man knap nok ved; om · man fremdeles kan regne dem med til vor Fauna eller ikke. Uglerne betragtes som ildevarslende Fugle, og naar de i Skumringen fra et Hus e11er et Træ i Nærh-eden raaber deres : Klæd hvidt, klæd hvidt! saa mener man, at de vars- 30 .

ler om Dødens Komme, at de kommer for at hente et Menneske. Uglerne er Nattens Fugle, der først kommer frem i Mørkningen, og Thorvaldsen har i et af sine Relieffer (Nat­ ·ten) valgt den til at forestille Mørket. Alle Fugle hader Uglerne og gør svær Alarm, naar de viser. sig om Dagen, og det ikke alene de smaa, men ogsaa de store, der intet har at frygte af dem, og derfor vover Uglerne sig ogsaa nødig frem fø r efter Solnedgang, naar andre Fugle er til Ro. Den store Hornugle, ogsaa kaldet Bjerguglen (Bu­ bo maximus Sebb.), har tidligere været ret almindelig i flere af Landets større Skove ; nu er den sjælden. P. H e r s c h e rid anfører den i de tidligere nævnte "Iagttagelser over Danmarks Fuglefauna" som skudt ved Himmelbjerget, Gyllingnæs, Rathlousdal, Ry Mølle og Ejstrup. Selv har jeg den fra Havrum Skov. (Se mine Optegnelser 1899). Dens Hjem er de arktiske Egne, og det er derfra den undertiden fo retager Strejftog herned. Der skr:ives ·om den : "Den store Hornugle har noget vidt og frygt­ indjagende ved sig ; de prægtige guldgule Øjne med den røde Yderrand, det krumme Næb og de opstaaende Fjer­ buske giver den et kækt Udseende. Ofte skræmmer den Nattevandrere, der færdes paa ensomme Steder. Man hører nemlig af og til en frygtelig Tuden fra fo rskellige Steder af Skoven, og denne Lyd gaar paa en Gang over i en høj Skingren og vilde Skrig. Disse Lyde kan tydes som Gøen af Jagthunde, Hujen og Latter af Mennesker eller Vrinsken af Heste. De mange Sagn om natlige Jægere, man kender fra forskellige Egne af Landet. er sikkert opstaaede derved, at man ikke har kunnet fo rklare sig de mærkelige Toner, som kom fra Skovens mørkeste Dybder." - S k o v-H o r n u g l e n (O tus vulgaris Flem.) er kun halv saa stor som dens store Fætter. Den er almindelig i alle Skove, hvor den hele Dagen har sin Plads tæt ind til en Gren i de højeste Trætoppe. Den maa i Modsætning til den store Hornugle henregnes til de endogsaa meget nyttige Fugle, idet dens Føde væsentligst bestaar af Mus, om der end en Gang imellem kan gaa en lille Fugl med i Løbet. Den burde fredes overalt. S u m p-H o r n u g l e n (Otus brachyotus G m.) er meget almindelig i de store Kærstrækninger mellem Uldum og Tørring ; men efterhaanden som disse udtørres og lægges under Ploven, vil den vel nok aftage i Antal. Den blev skudt i Uldum Kær i Februar 1901 af daværende Ungkarl 31

:Søren Madsen, Uldum, og ved juletid 1912 i Hesselballe Kær af Manufakturhandler K ro g h, ogsaa Uldum. Da den har kortere "Horn" eller "Ører" end Skov­ Hornuglen, kaldes den undertiden den kortørede Horn­ ugle. - Ogsaa denne Ugle gør Landbruget stor Gavn ved at udrydde skadelige Gnavere. S l ø r u g l e n (Strix flammea L.) ogsaa kaldet Perleug­ len efter de hvide Prikker indfattet i Sort, hvormed den er oversaaet, er om ikke den almindeligste saa dog en af de almindeligste Uglearter her i Uldum-Egnen, og den findes ynglende i mange af Egnens Kirker. Nu og da trælfes den ogsaa i Lader, hvor den tager Bolig for at efterstræbe Mus. N a t u g l e n (Syrnium aluco L.) ogsaa kaldet Husuglen og Katuglen er almindelig. M i n e r v a s-U g l e n (Athena noctua Retz) ogsaa kaldet Kirkeuglen og Stenuglen er almindelig overalt. Som en ivrig Musejæger tager den ofte Plads i Laderne. Den er vor mindste Ugle, rigtignok med Undtagelse af Spurve-Uglen (Glaucidium passerinum L.), der kun enkelte Gange er truf- ·

fet her i Landet. . Den er som flere af Uglerne meget tillidsfuld, og fra sit Skjul, bag en Gren i Toppen af et Træ, fra Glamhul­ lerne i Kirketaarne og. fra deslige Steder, vender den Blik­ ket med Tillid mod den jæger, der peger efter den med sin Bøsse for at sende den det dræbende Bly. Der skal Haardhed til at lægge saadanne Fugle til Jor­ den, særlig da ogsaa fordi Uglerne hører til vore nyttigste Fugle, der fo rtærer større Mængder af Mus og derfor burde være velset af enhver Landmand. Uglerne er fredede ved LOoV fra l. Februar til l S. Sep­ tember; men i Betragtning af den store Nytte de yder Land­ bruget, burde de sikkert være fredet hele Aaret, og enhver Avlsbruger vil derfor gøre vel i saa vidt muligt at holde Haand over disse deres gode Hjælpere i Kampen mod de hæslige Rotter og Mus. Altsaa, fred· Uglerne ! Maaske med Undtagelse af den store Hornugle, der er saa sjælden, at man ikke har stort · at frygte af den.

Klatrefugle (Scansores). G ø g e n (Cuculus canorus L.) er vel nok den af Træk­ fuglene, der opholder sig kortest hos os. Den kommer nem­ lig omkring ved l. Maj, og den forlader os allerede igen i August. Naar man hører Gøgen, regner man med, at det er

• 32

Sommer; thi "æ Viv kommer, o æ Stork kommer; men det er et Sommer, fø r æ Kukmand kommer." Skoven skal helst være grøn, inden Kukkeren kommer; thi et gammelt Ord fortæller, at der kan ventes Uaar, der­ sonr den kukker fra bar Gren, skønt der rigtignok ogsaa er et jysk Rim, der siger : Naar Gøgen kukker fra baren Kvist, skal mangen skjøn jomfru troloves forvist, (F. L. Grundtvig), og det synes jo da ikke saa sørgeligt. Som det maaske vil være bekendt, ses Syvstjernen "Ple­ jaderne" ikke paa Himlen i den Tid, vi har de lyse Nætter, og Gøgen maa bort, inden de om Høsten atter lader sig til Syne; thi det er en gammel Antagelse, at dersom Kukman­ den faar Syvstjernen at se, saa forgaar Verden. I forrige Tider hed det altid, at Gøgen skulde rejse, naar den saa de fø rste Høstakke ; men denne Regel gælder maaske ikke mere; thi Høstetten foregaaar nu før end i tidligere Tider. Gøgen har en glubende Appetit, og den fortærer en Mængde skadelige Larver, hvorfor den bør være velset af enhver Landmand. Naar et Menneske er dødssygt, siges der ikke saa sjæl­ dent: "Han vil nok et hør æ Kukmand mier." Et underligt Forhold er det, som bekendt, at Gøgen lægger sine Æg i andre Fugles Reder, et i hver, og lader Plejeforældrene udruge Æggene og besørge Forplejningen af de meget graadige Stedbørn. Mærkeligt er det, at man har kunnet træffe Folk - vel endog Videnskabsmænd -, der nærede den Anskuelse, at Gøgen endte som Rovfugl, som Spurvehøg, den fortærede sin Plejemoder, hed det, og fra den Tid var den forvandlet til. Røver. Det er imidlertid en stor Vildfarelse ; dens lige Næb, og kun lidt krummede Klør er langt fra at mfnde om Rovfug­ len, saa begge Dele skulde omformes, dersom den skulde til at føre en forandret Levevis, til at leve som Rovfugl. Det eneste hos Gøgen, der minder om Spurvehøgen, er Tværstriberne over dens Bryst. Man kan endnu træffe Folk, der tror paa Røverhistorien. G r ø n s p æ t t e (Picus viridis L.) er langt lra alminde­ lig, men dog heller ingenlunde sjælden. Den vides bland t andet skudt ved Fløjstrup 1894 af jens Jensen, Uldum, og den 17. Februar 1898 af N. Larsen, Ejstrup. (F ortsæ ttes) .

• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ••• • • • • •

udstopning af

P a t t e d y r og F u g l e udføres altid smukkest og bedst hos

Konservator H a n s e n, Herning. Telefon 335.

Skandinaviens største Præparationsforretning.

Stort og fint Lager af zoolog. Præparater.

Illustrer et Pr isliste mod IO Øre i Fr imærker .

Sjældnere Patt edyr og Fugle købes ti l høj Pris.

• • •• • •• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Aargangene 19ft, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916 og 1917 faas a 3 Kr. ved Henv. til Lærer V. S. Knudsen, Villa "Fyen", Aarhus. Enkelte Hefter koster 75 Øre.

For Artiklernes Indhold er vedkommende Forfattere ene an­ svarlige.

Manuskript til "Flora og Fauna" bedes sendt til P. Esben­ p e t e r s e n, Silkeborg.

Enhver naturinteresseret bør være Medlem af en af de tre Provinsforeninger. Derved støtter man en god Sag, skaffer sig selv en Glæde og giver andre et godt Eksempel. Ethvert Medlem bør ihærdig virke for Tilgang. Indmeldelse sker til Lærer L. S a u n t e, Maribo, for naturh. For. f. Lolland-Falsters Vedkom­ mende, til L�rer L. P. J e n s e n, Højelse, Lille Skensved, _for Naturh. For. f. Sjællands Vedkommende og til Lærer J. K r. F i n d a l, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus, for Naturh. For. f. Jyllands Vedkommende.

1 Naturaliesamlere! III. Priskurant N r. 6, indeholdeJ;Jde Redskaber for Entomologi, Botanik, Oologi og Ornithologi, tilsendes paa Forlangende. Harald· B6rgesen, Frederiksberggade 28, København, Tlf. Central 689 :__j L

Alle App�atef og Instrumenter fr ePlskatJ�� pg fa- bri keres. Leverand ør ·til Køb�nhavns {Jn\v ersitet. 1· t------1 . ' o .•�- -�---1 1------1_:. P BROCK & C :1------1 Optiske, fysiske og e)ektrQm!

KØBf:Nf:;IAV;"l . -·-

Insektkasser Størrelse 371i2-27. crp, �ven4i�t �.�al, �ed Kryd�llner-Bpnd og a,f Fyrretræ /

lnsektnaale. - Billigste Priser. - Tørveplader. K'ætscherringe �il at lukke sam,q�el), S!l.l.l,..de le,t ll)e�(�res 1 Lom,men. ,Bed�te og .me�,t P,nb.e!. �æt- , ege,! Fabrikat. sch,erri�p· Pri� ,Pr.. s t,k. �r. 2,5_G. l Alle n a t.ur.h. _Præ.par.at�er til Skole!-fndervisnLng haves paa 'Lager. l l II•III IUIIIIII"IIIIIIIIIIItllllllllll'lllltllltllllllltll l t•l llU•UUUU'IIIniiiiiiiiiii!IUUIII ' I!III l•l!l!l! lt I III II' I I I I l ' i lll ll'1' 111111 1li1 1 ""* ��'''11U···,· tln, · ·•u,',li ',II!:',III,•:·fotl'lollJIUIIIIIilnii!I \IJ I•I'I:•I.!IIO!UIIIIo

Redigeret af POUL LEVIN

1918

Udkommer· den første i hver Maaned med et ca. l O O=sidigt Hefte i stort Format.

Abonnementspris : 18 Kr. aa rlig; enketie Hert�r 1;75 Kr.

TILSKUEREN er Nordens største og ældste Tidsskrift. Det søges i stigende Grad af alle dem, der ønsker afgø� rende Drøftelse af Tidens Spørgsmaal, og det stadigt vok­ sende Abonnenttal støtter Tidss�riftet i dets Bestræbelser for at samle de bedste Skribenter paa alle Omraader og · de bedst.e skønlitenere Forfattere. , I sit januarhefte offentliggør Tilskueren bl. a. Artikler af Nationalbankdirektør Marcus Rubin, Redaktør Carl Thalbitzer, Nationalmuseets Direktør Karl Madsen, end­ videre en Række betydningsfulde Breve fra Edv. Grieg, et Digt af Axel juel, Anmeldelser af den nyeste Lite­ , ratur af Hans Brix, L. ·C. Nielsen, Otto Rung og Poul Lev in; den kendte naturvidenskabelige Skildrer j. O. Bøving-Petersen, begynder en paa Studier og Iagttagelser baseret Skildring af Dansk Natur fra Maaned til Maaned; Will. Behrend skriver om Musik ; der paabegyndes en · ·serie Artikler, i hvilken vore Dyrkere af Malerkunsten samtaler ined· Kunsthistorikeren Carl V. Petersen om deres Forhold til Naturen, Begyndelsen gøres med Karl Schou, der i en rfgt illustreret Artikel klargør sin 'l Udstilling. Endelig gives der Oversigter over Verdens­ politiken, fremmed Literatur og dansk Teater. Under ·Forhold som de n·yværende er et Tidsskrift af TILSKUERENS Art en Fornødenhed for alle, der ønsker en virkelig Forstaaelse af de store Begivenheder.

GYLDENDALSKE BOGHANDEL.

: � ::.:::::::::,:::��:::�:::::::::::::::·:::::::: �:::::::::::::�:::::::::::::::::::::,:::::::· :::::::::::::::::,:::::::•::�::::::::u:•:::"::::::::::::·::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::•::::::: i111 ',llllhlllllllllllllll':lllllhlliiUIIJIIIOIIII tLllllniUlllllllllllllllllllllllllllllllillltilllllllflll lllllllllllllll.lllllrm : m ; : :