Klima, Sundhed Og Byudvikling

Greve Kommune

Klima, sundhed og byudvikling

FORSLAG

Strategi for Kommuneplan 2013 og Lokal Agenda 21 SIDE 2 Indholdsfortegnelse

Klima, sundhed og byudvikling ...... 4 Forslag til Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 ...... 10 Den tætte by ...... 12 Traﬁ k på tværs ...... 14 Viden og arbejdspladser ...... 16 Oplevelser og bevægelse ...... 18 Vand og land ...... 20 Emner for konkrete Lokal Agenda 21 projekter ...... 22 Publikationer udarbejdet siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 ...... 23 Plan for revision af kommuneplanen ...... 24

SIDE 3 Klima, sundhed og byudvikling

Når vi har valgt klima, sund- skal have ﬂ ere grønne områder og arealer, Greve Midtby bliver omdannet til en tættere hed og byudvikling som titel der indbyder til bevægelse og aktivitet. by med et mere aktivt byrum. I Hundige er der mulighed for udbygning øst for statio- på strategi for Kommune- Greve er den grønne klimakommune tæt på nen. Og også kysten og havnene rummer plan og Agenda 21, er det Hovedstaden med masser af natur og en dejlig uudnyttede potentialer for borgerne og fordi, vi vil gøre en ganske strand – men tæt på København og med frem- kommunen. ragende transportmuligheder. Greve er en kli- særlig indsats på disse tre makommune og arbejder allerede nu bevidst Greve Byråds Vision 2020 er entydig: Greve områder i de kommende år. med at tænke klima og miljø ind i alle beslutnin- - hvor livet er grønt. I de kommende år bliver ger, vi træffer, og projekter vi sætter i gang. Den livet forhåbentlig grønnere. Til vores fælles Greve skal fortsat være kendt som et sted, indsats styrker vi i de kommende år. bedste. hvor det er godt at leve. Hvor der er gode rammer for et sundt og aktivt fritidsliv, og Byudvikling er et centralt emne i Greve i de hvor der er masser at vælge imellem, når kommende år. En række projekter vil sætte det handler om natur- kultur- og fritidstil- gang i fortætning af områderne nær statio- På Greve Byråds vegne bud. Rammerne for det gode, sunde liv for ner, udvikling af erhvervsområderne samt borgere i alle aldre er til stede, og dem skal udnyttelse af de rekreative muligheder. Hans Barlach der satses endnu mere på i fremtiden. Vi Borgmester

Stemningsbilleder

SIDE 4 Baggrund Greve Kommune gennemfører en delvis re- • Greve Midtby – dynamisk bycentrum vision af kommuneplanen med hovedvægt • Mosede / Karlslunde – fortid og fremtid Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen- på revision af retningslinjer i det åbne land, • Kysten – den blå scene da 21 præsenterer Byrådets overordnede hvad angår natur, kultur og landskab. Ret- • Erhvervs- og arbejdsliv strategi for kommunens fremtidige udvik- ningslinjerne omhandler beskyttelse og be- ling. Strategien dækker en fi reårig periode. nyttelse af det åbne land. I den forbindelse Greve Kommune arbejder arbejdes også med retningslinjer for områ- sammen med sine sydlige Det er ifølge planloven lovpligtigt, at kom- der i byzonen, specielt kulturdelen. Der vil nabokommuner munen i første halvdel af valgperioden skal desuden være afl edte konsekvensændrin- Greve Kommune arbejder sammen med fremlægge en strategi for den efterfølgende ger i rammer for lokalplanlægning. Fokus vil Stevns, Køge og Solrød om udarbejdelsen revision af Kommuneplanen. En kommune- også være rettet mod klimabetragtninger, af Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen- plan rækker 12 år ud i fremtiden, men skal udvikling af kysten og erhvervslivet i Greve. da 21, dog således at hver kommune laver revideres hvert fjerde år. Samtidig skal Kom- sin egen strategi, men vi har i fællesskab fem munen fremlægge en strategi for Lokal Opbygning temaer. Sådan kommer der en rød tråd i de Agenda 21 og bæredygtighedsarbejdet. De Den seneste strategi for Kommuneplan og fi re strategier. De fem valgte temaer er to strategier er i Greve Kommune fl ettet Lokal Agenda 21 havde fi re fyrtårne. Disse sammen i én fælles strategi: Strategi for fyrtårne har et så stort omfang, at der fort- 1. Den tætte by Kommuneplan og Lokal Agenda 21. sat vil være fokus på de fi re fyrtårne, dog 2. Trafi k på tværs med fornyede øjne. De fi re fyrtårne er: 3. Viden og arbejdspladser 4. Oplevelser og bevægelse 5. Vand og land

Greve

Solrød

Køge

Stevns København Syd - samarbejdskommunerne

5 KM SIDE 5 g HelsingborgHelsingbo

Hundested Hillerød Landskronak

EslEsloEs o Region Hovedstaden Holbæk København LunLund Kalundborg Roskilde

MalmöMalmö Greve Region Sjælland SvedaSvedalS l Køge Slagelse Sorø Ringsted HöllvHölöllvllviksnasik n Skanör- TrällebTrällebo Korsør Falsterbo yborg

Næstved

borg

Verden omkring Greve Landsplanredegørelsen Kyster Miljøministeriet foreskriver i den overordne- Der skal laves en samlet turismeplanlæg- Greve ligger på Sjælland ud til Køge Bugt de landsplanredegørelse 2010, at kommu- ning, som skal bygge på vurderinger af de og er en del af Region Sjælland. Greve nerne skal have nedenstående emner for turistmæssige udviklingsmuligheder, så grænser op til Region Hovedstaden, hvor- øje i deres arbejde med den fysiske udform- områdets attraktionsværdi øges. Kystnære for Greve orienterer sig både mod Køben- ning af byerne og det åbne land. hoteller skal bevares for at modvirke privati- havn og mod sine sydlige nabokommuner. sering af attraktive kystområder. Klima og energi Greve på Sjælland – og i Danmark Boliger, arbejdspladser, institutioner og lign. Byer Greve indgår i fl ere samarbejder i Danmark rejsemål bør placeres, så behovet for trans- Byerne skal vokse indefra. Forladte og og på Sjælland. Den øverste planmyndig- port minimeres. Kommunerne kan fremme funktionstomme områder skal inddrages til hed i Danmark er Naturstyrelsen under Mil- energineutralt byggeri, alternative energikil- ny by. Byernes udvikling skal samtænkes jøministeriet, som udgiver bl.a. landsplanre- der og energibesparende køretøjer. Klima- med trafi kstrukturen for at reducere trafi k- degørelse 2010, Fingerplan 2007, Grøn ændringer skal i højere grad imødekommes støj og luftforurening. Erhvervs- og bolig- Vækst og Statslige interesser i kommune- i planlægningen. områder skal bygges tæt på stationer med planlægningen 2013. Kommunerne er for- øget tilgængelighed til fods og på cykel. pligtede til at overholde de nationale mål og Natur og vand krav indeholdt i disse publikationer. Planlægningen skal sikre, at ny natur ikke Infrastruktur ligger spredt og tilfældigt. Der skal sikres Den kollektive trafi k skal styrkes med bl.a. Region Sjælland dækker de 17 vestlige sammenhæng mellem store naturområder bedre forhold for ”Parkér og rejs”, adgangs- kommuner på Sjælland, og har bl.a. udgivet via økologiske forbindelser. veje, cykelstier, busstoppesteder, parke- Strukturbillede 2030 og Regional Klima- og ringspladser ved stationerne og cykelstati- Lokal Agenda 21 Strategi, som samler en Landskabet ver. Udlægning af støjsvag asfalt i støjramte række målsætninger for byudvikling, infra- Landskabsbeskyttelsen skal i den samlede områder kan være et middel til at reducere struktur, klima og bæredygtig udvikling i Re- planlægning og i samspillet med vand-, na- støj. Alle ovennævnte tiltag skal medføre en gion Sjælland. tur-, og kulturarvsplanlægningen styrkes i reduktion af luftforureningen. det åbne land med klar adskillelse af det åbne land og byen.

SIDE 6 Karlslunde Kysthave

SIDE 7 Landsplanredegørelse 2010 Grøn vækst Hvad er en strategi Forventninger til kommunernes Grøn Vækst 2009 indeholder visioner for for Kommuneplan? planlægning vækst i Danmark med specielle og defi ne- Strategi for Kommuneplan er en lovpligtig rede mål for natur, miljø, klima og landbrug. strategi for kommunens fremtidige udvik- Mere miljøvenlig trafi k Grøn Vækst beskriver detaljeret en miljø- og ling. Strategien dækker en fi reårig periode Der skal satses på miljøvenlige transportfor- naturplan for Danmark i 2020 og anviser en og udpeger, hvilket fokus Byrådet vil have i mer; mere banetransport, fl ere cyklende, strategi for et grønt landbrugs- og fødeva- den efterfølgende kommuneplanrevision. fl ere fodgængere og bedre parkeringsfacili- reerhverv i vækst. En planstrategi skal udføres i første halvdel teter ved stationerne. Fokus skal være på af valgperioden. En kommuneplan rækker klima- og miljøudfordringerne og på at und- Oversigt over statslige interesser i 12 år ud i fremtiden, men skal revideres gå trængsel i hovedstadsområdet. kommuneplanlægningen 2013 hvert fjerde år. Når kommuneplanen skal revideres, skal Vi skal udvikle tættere byer det ske med respekt for de punkter af stats- Hvad er Lokal Agenda 21? Nedslidte by- og erhvervsområder skal gen- lig interesse, som Staten har beskrevet i Agenda betyder dagsorden og 21 henviser bruges gennem fornyelse eller omdannelse ”Oversigt over statslige interesser i kommu- til det 21. århundrede. Agenda 21 er en 300 frem for at bygge nyt på bar mark. neplanlægningen 2013”. Strategien må så- siders plan for at opnå en bæredygtig ud- ledes ikke være i strid med de statslige inte- vikling i det 21. århundrede. Denne plan Tæt by omkring stationerne resser. blev vedtaget på FN’s konference for miljø De stationsnære områder skal have by- og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. mæssige kvaliteter og aktiviteter, som kan Strukturbillede 2030 – Byudvikling sikre et levende miljø og skaffe fl ere kunder og infrastruktur i Region Sjælland Planen skal omsættes i lokale initiativer, det til den kollektive trafi k. Strukturbillede 2030 (Sjællandsprojektet) er vil sige initiativer, hvor både kommunens udarbejdet i et samarbejde mellem de 17 borgere, virksomheder og kommunen selv Grønne områder kommuner i Region Sjælland, selve Region gennemfører initiativer inden for miljø, natur, Fingerplanens grønne kiler skal anvendes til Sjælland, det sjællandske trafi kselskab Mo- sundhed, sociale aktiviteter mv. friluftsformål med tilgængelighed fra de re- via, Vejdirektoratet og Miljøministeriet. Struk- gionale bykvarterer. turbillede 2030 handler om fortættede by- Hvad er bæredygtighed? dele og en overordnet trafi kstruktur baseret Bæredygtighed er et udtryk for en teknolo- Fingerplan 2007 på kollektiv trafi k med fokus på vækst af ar- gis eller en kulturs slid på naturgrundlaget, – Landsplandirektiv for bejdspladser. Strukturbillede 2030 er frivillig, og det defi neres som “At skaffe menneske- Hovedstadens planlægning og der er ingen kommunal handlepligt. ne og miljøet det bedste uden at skade Fingerplan 2007 er den seneste revision af fremtidige generationers mulighed for at den oprindelige fi ngerplan fra 1947. Den Strukturbillede 2030 har 4 vigtige konklusioner: dække deres behov”. Med andre ord bety- består af fem ”byfi ngre”, som strækker sig 1. Levende, bæredygtige og transporteffek- der det, at vi ikke forbruger mere end, at fra København og ud på Sjælland. Med tive byer naturen kan nå at genskabe det forbrugte. årene er fi ngrene blevet længere. Greve 2. Fortsat byvækst og større vækst i arbejds- Kommune ligger i Køge Bugt fi ngeren og pladser. Hvad er biodiversitet? indgår samtidig som én af 17 kommuner i 3. Reduktion af transportbehov og miljøgener. Biodiversitet er et udtryk for den variation af Region Sjælland. Greve er med sin infra- 4. Robusthed og mindre bilafhængighed. dyr og planter, der er inden for et område. struktur godt koblet op på København og Hvis der fi ndes mange forskellige dyr og resten af Sjælland med S-tog og motorvej. Målet for Naturstyrelsen er, at principperne planter i et område (f.eks. en regnskov) er Et af planværktøjerne i Fingerplan 2007 er for Strukturbillede 2030 er at genfi nde i biodiversiteten stor. Findes der kun meget at fremme udviklingen af stationsbyerne og kommunernes planstrategier og kommune- få dyr og planter i et område (f.eks. en hve- understøtte stationsnærhedsprincippet, de planer. demark) er biodiversiteten meget lille. Inten- grønne strøg og kiler langs bybåndene. siv opdyrkning af landet og intensiv udnyt- Dette medfører særskilte krav til bolig-, er- telse af havet har betydet, at biodiversiteten hvervs- og friarealplanlægning. er faldet drastisk i Danmark gennem det forrige århundrede.

SIDE 8 Greve Kommunes samarbejdsaf- 2009-2012 i forhold til 2008. Aftaler er ind- private virksomheder og universiteter. For- taler på Lokal Agenda 21 området gået med daværende Elsparefonden (det målet er at samle aktører med viden om kli- og bæredygtighed nuværende Center for Energibesparelser). ma i netværk med ressourcer til at udvikle, Læs mere på www.goenergi.dk/offentlig/ afprøve og demonstrere løsninger i stor skala Borgmesterpagten (Covenant of Mayors) vaerktoejer-og-beregnere/kurveknaekker på de klimaudfordringer, kommunerne står Greve Kommune forpligter sig til at reduce- med. Det koster ca. 240.000 kr. årligt for re CO2-udledningen for kommunen som Klimakommune Greve Kommune. For de penge får vi bistand geografi sk område med mere end 20 % in- En klimakommune er en foregangskom- til at udføre projekter, ansøge om EU-støtte- den udgangen af 2020. EU har en målsæt- mune på klima- og energiområdet. Greve midler mv. ning om at reducere CO2-udledningen med Kommune forpligter sig således bl.a. til at 20 % inden udgangen af 2020 – det gælder reducere CO2-udledningen med 2 % om i princippet for alle regioner i EU. Nogle re- året i perioden 2009-2012 i forhold til 2008. På Strategiens sidste sider fi nder du en liste gioner har lavet en borgmesterpagt, hvor Aftalen er indgået med Danmarks Natur- over strategier, visioner, politiker, sektorpla- kommunerne forpligter sig til at gå længere, fredningsforening. Læs mere på www.kli- ner, kommuneplantillæg og lokalplaner, som altså gerne med mere end 20 %. makommuner.dk er udarbejdet i Greve Kommune siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Kurveknækkeraftalen Gate 21 Agenda 21: ”Et godt sted at bo”, 2008. Greve Kommune forpligter sig til at reduce- Gate 21 er et klimasamarbejde imellem kom- De kan alle fi ndes på www.greve.dk re elforbruget med 2 % om året i perioden muner, boligselskaber, forsyningsselskaber,

Stynet pil på Sognevejen

SIDE 9 Forslag til Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21

Klima, Sundhed og Byudvikling BYUDVIKLING Den tætte by – planstrategiens fokuspunkter Trafik på tværs Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen- KLIMA Viden og arbejdspladser da 21 har tre overordnede fokuspunkter - Oplevelser og bevægelse Klima, Sundhed og Byudvikling, fordi de på SUNDHED Vand og land mange måder afspejler de udfordringer Greve Kommune kan se ude i horisonten; tre emner som er basale for vore liv. De tre emner afspejler sig i de fem fælles temaer, Sundhedsaspektet kan fremmes inden for te- Greve Kommune satser på klima, som samarbejdet i København Syd har pe- maerne Vand og land samt Oplevelse og be- sundhed og byudvikling get på i et samarbejde mellem de fi re kom- vægelse. Klima kan fremmes inden for Viden Greve Kommune har i sit arbejde med stra- muner, Stevns, Køge, Solrød og Greve. og arbejdspladser, Den tætte by og Trafi k på tegi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 tværs f.eks. ved fokus på energirigtigt byggeri, haft særlig fokus på klima, sundhed og by- Operativt kan Klima og Sundhed styrke by- regnvandshåndtering og reduktion af individu- udvikling i forhold til de fem temaer udviklingen i form af byfortætning, optime- el transport. Klima, Sundhed og Byudvikling ring af eksisterende infrastruktur, styrket integreres i alle fem temaer på fl ere måder. Alle fokuspunkter er repræsenteret i fyrtårn- kollektiv trafi k, miljø- og energitiltag i byg- ene fra seneste kommuneplanstrategi, som ningsrenovering, sikkerhed for energiforsy- Indholdet af Lokal Agenda 21 skal være en der bliver arbejdet videre på. I indholdet skal ning og regnvandshåndtering i bæredygtigt integreret og udviklingsfremmende del af en ledetråd være bæredygtighed repræ- perspektiv, samt motions- og sportsaktivi- strategien for Kommuneplan og Lokal senteret ved Lokal Agenda 21. teter i grønne områder og i byen. Agenda 21. Bæredygtighed er en af de bæ- rende søjler i fremtidens muligheder for udvikling og sikring af velfærden.

Tværhøjgaard

SIDE 10 Indgang til Granhaugen

SIDE 11 Den tætte by

Status 30 Der bor knap 48.000 mennesker i Greve Danmark Kommune. Befolkningstallet har været sta- 25 Region Hovedstaden bilt i fl ere år, men vil være faldende over de Greve næste 12 år med en forskydning mod en 20 væsentligt større andel af ældre mennesker over 65 og over 80 år. Og det er jo samlet 15 set positivt, at vi lever længere og har det bedre. Der bliver færre børn, lidt fl ere unge 10 og gruppen mellem 17 og 25 fl ytter væk fra Greve, typisk for at studere. 5

Årstal 2010 2021 0 Befolkning 47.826 45.404 0-5 6-16 17-24 25-36 37-52 53-64 65-79 80-109 Befolkningsudviklingen frem til 2021 årige årige årige årige årige årige årige årige Aldersfordeling i Greve Kommune Grøn søjle I aldersgruppen 37-79 bor der ﬂ ere mennesker i Greve end gennemsnitligt for Dan- 600 mark, hvorimod aldersgruppen 25-36 er Boligtilgang 500 underrepræsenteret. Det kan hænge sammen med den relativt større mængde af 400 6-16 årige i Greve. Bokvaliteterne er høje i Greve, så det må forventes, at de 37-79-åri- 300 ge bliver boende i kommunen – og det skal 200 naturligvis fremskrives. Også for de 53-64-årige skal antallet af ældre fremskri- 100 ves, da en stor del af dem forventes at gå 0 på pension inden for de næste 12 år. Dette 2002 2003 2004 2005 2006 20072008 2009 2010 stiller nye krav og bringer nye store udfordringer for Greves boligsammensætning og Byggeriet er stagneret de seneste år efter den ﬁ nansielle krise i 2008. kommunens økonomi.

Med en ændret befolkningssammensæt- ning kommer der også nye krav til boliger- Parcelhuse Rækkehuse Etagebolig Øvrige ne. Boligbyggeriet de seneste år er stagne- Greve 51 22 26 1 100 % ret som det ses i ovenstående fi gur. Hovedstadsområdet 41,7 14,8 39 4,5 100 % Danmark 39,6 14,1 38,4 7,9 100 % Planlagte boligområder I boligområdet Langagergård er der bygget Øvrige dækker landbrugsejendomme, kollegier, beboede sommerhuse, uoplyste adresser 22 rækkehusboliger, og der er mulighed for og anden helårsbeboelse at bygge 700 fl ere boliger over de kommende år. Ved Karlslunde Station forventes der i 2013 og 2014 bygget 60 nye boliger i eta- gebyggeri og ved Byagerlunden er der byg- Perspektivarealer (områder der kan bebyg celhuskvarterer blev bygget i 60’erne og lidt get 30 boliger. I Tværhøjgård er der bygget ges efter gældende kommuneplanperiode) ind i 70’erne, og bokvaliteten gør, at bor- omtrent 100 rækkehuse, og der er bygge- I Greve er der en række perspektivarealer, gerne bliver boende. mulighed for 470 fl ere boliger i form af par- der kan planlægges for i fremtiden. Disse celhuse og tæt-lav boliger. I Tune Nordøst skal revurderes nærmere i relation til bl.a. Vision er der mulighed for at bygge 154 boliger afl edning af regnvand. Greve skal i sin boligplanlægning skabe som parcelhuse og tæt-lav boliger. Der er rammer for, at det bliver muligt at udbygge således planlagt for mange nye boliger, Boligformer i dag boligmassen med fl ere rummelige og at- som afventer igangsættelse. Mange borgere i Greve bor i parcelhus med traktive boliger for ældre og unge familier. have omkring. Det er en af de store attrakti- Disse rummelige og attraktive boliger skal onsværdier ved at bo i Greve. De store par- være så fl eksible, at også unge familier på

SIDE 12 vej ind på bolig- og arbejdsmarkedet kan efter os. Husene kommer til at stå længe bo i dem. En fl eksibel boligmasse vil gøre, Kulturværdier efter vores levetid – derfor skal der ofres at borgere i Greve trives i alle aldre – valgfri- Der kan også ske fortætning i de store par- penge på, at de kan holde, samt at de er heden sættes i højsædet. Borgerne vælger, celhuskvarterer, men det skal ske nænsomt billige i drift og fl eksible efter de skiftende når behovet kommer. En mosaik af boliger i og altid med borgerne som den drivende behov, der altid er i samfundet. Og hvem alle størrelser gør Greve mere fremtidssikker kraft. Der ligger en vældig kulturarv og hi- siger, at det ikke ligeså godt kan gøres og giver plads til alle. Flaskehalsen ligger storiefortælling i perioden 60’erne og smukt? Der skal være både mere by og ikke så meget i boligmassen, men snarere i 70’erne, som Greve vil sætte ord på og bedre by. Og netop i Greve Midtby starter vi økonomien. De mange parcelhuse er ideelle passe på. Selvom området ikke er mange denne nye udvikling i overensstemmelse til børnefamilier. hundrede år gammelt, kan det godt have en med den afholdte konkurrence om udviklin- kulturværdi, som Greve skal undersøge, gen af Greve Midtby. Greve Midtby skal bli- Samtidig skal boligmassen kunne tiltrække gøre sig bevidst om og beskytte. Dette ar- ve det levende og bæredygtige samlings- familier med børn i den skolesøgende alder, bejde skal bl.a. laves sammen med Greve punkt for hele Greve Kommune. så de investeringer, der er gjort i skoler og Museum, som har en guldgrube af historisk institutioner, kan udnyttes fuldt ud. Skolerne viden om Greves udvikling i 60’erne og i Greve markerer sig på nationalt plan, og 70’erne. Greve har en række gamle lands- kommunen gør meget ud af sit skolevæsen. byer, hvis værdier vi skal værne om. De for- tæller områdets første historie, og bebyg- Når der tales om fortætning, så menes der gelsens placering og omfang skal bevares. fl ere boligenheder pr. arealenhed. Ofte betyder det, at boligerne skal bygges i højden, Bæredygtighed eller at man skal bo lidt tættere. Det kan Og selvfølgelig skal vi satse på bæredygtige ikke lade sig gøre alle steder, men vi skal bygninger og bydele. Der skal være fokus undersøge, hvor vi kan fortætte boligområ- på byggematerialer, der er mindre energi- I Greve bor 51% af borgerne i parcel- derne. Og det er ofte i nærheden af statio- krævende i fremstillingen, og som samtidig hus med adgang til have. nerne og de forskellige bycentre. Der skal er miljø- og sundhedsvenlige. Det skal imid- være en aktiv dialog med borgerne om mu- lertid løbe rundt økonomisk, mentalt og fy- Greve har Danmarks største indkøbs- lighederne. Bosætning i Greve har høj prio- sisk, og samtidig skal der i disse nye byer center ”Waves” målt på indkøbsareal. ritering. kunne leve mennesker mange generationer

Fortætning i eksisterende centerområder Greve Midtby er et område, hvor der over Greve Kommune vil de kommende år kan ske fortætning. Der er mange bymæssige kvaliteter allerede i Gre- fortsætte udviklingen af Greve Midtby til et indholdsrigt og meningsfyldt bycentrum for ve Midtby – det kan øges og udbygges alle Greveborgere med kontorer, boliger, uddannelsesinstitutioner, kultur-, fritids- og med ﬂ ere rummelige og attraktive boliger handelsoplevelser, for både unge familier og ældre borgere. Ældre borgere kan have stor fordel af at bo fortsætte byudviklingen både ved Hundige Station og Karlslunde Station, tæt på både institutioner, indkøbsmulighe- der, sundhedscenter og fritidstilbud. Det er sikre gode skoler i grønne omgivelser med sikre stier og veje tæt på boligerne, et mål bl.a. i den kommende ombygning af Greve Midtby at omdanne forstadscentret planlægge boliger, der er bæredygtige og ﬂ eksible, samt rummelige og attraktive boli- til et interessant og spændende bymiljø ger til både ældre og unge, men også børnefamilier, med mulighed for at opleve sit kvarter og sin by på en ny måde. Der skal være ople- arbejde for energi- og miljørigtige boliger ved nybyggeri såvel som renovering af eksi- velser og aktiviteter i den tætte by døgnet sterende boliger, rundt. Der skal være god arkitektur, mennesker på vej, café, grønne aktive miljøer, bevare dele af parcelhusområderne som kulturhistorisk bevaringsværdige kvarterer, sportsaktiviteter og kulturelle oplevelser. En god by er en by, man kan leve i hele døgnet have fokus på udvikling og trivsel i de eksisterende landsbymiljøer og bevare landsby- og hele året. Og den bedste måde at fore- ernes særegne kvaliteter, bygge kriminalitet er, at man kender hinan- den i et område, og at der er mennesker, revurdere beliggenheden af perspektivarealer og andre arealer til byformål. der færdes i området det meste af dagen.

SIDE 13 Traﬁ k på tværs

Status lettere at komme frem med tog. Imidlertid vil Transportkorridoren Greve ligger ved kysten, men også langs S- denne nye bane dog skabe en barriere for Tæt på Tune ligger en transportkorridor, togsnettet og motorvejen. Snart kommer Greve mod det åbne land og ydermere øge hvor overordnet infrastruktur kan ligge. Det derudover København-Ringstedbanen. Der støjbelastningen. Denne barrierevirkning vil handler generelt om både transportforsy- kommer ikke station i første omgang til Gre- Greve arbejde for at begrænse mest muligt ning, såsom jernbane, motorvej og energi- ve. Det er Greves ønske, at der bliver etab- og sikre gode forbindelser mellem de be- forsyning såsom el og gas o.lign. Greve leret en station ved Kildebrønde Industri byggede områder og det åbne land, Tune Kommune vil arbejde for, at transportkorri- med henblik på at udvikle dette område til og de nye skove. Støjbelastningen er der doren deﬁ neres smallere, end den er i dag. en ny bydel. Med den nye København- stor fokus på i Greve. I de kommende år vil Den er i dag ca. 1 km bred og det lægger Ringsted Bane kan Greveborgere rejse ud i letbanen blive etableret og ført til Ishøj. Det- begrænsninger på, hvad lodsejerne og Gre- Europa fra den nye station i Køge Nord. te kan lette Greve-borgeres tilgængelighed ve Kommune kan gøre i det åbne land. Med retning mod syd eller vest vil det være til vestegns-kommunerne og nordpå.

Kildebrønde Landsby

Tune Greve Landsby Hundige

Greve Hundige Strand

Mosede Karslunde Greve Strand Landsby

Mosede Strand Karlslunde

Karlslunde Strand

Motorvej Kbh-Ringstedbane Transportkorridor

SIDE 14 Visioner Fodgængere Til fods kommer man hurtigt langt på den Tilgængelighed generelt korte bane – når der ikke skal startes bil el- Tilgængelighed er vigtig, når det handler ler låses cykel op, så kommer man hurtige- om den daglige transport såsom bolig-ar- re frem. Derfor er fortove og gangstier i bejde-fritid-handel osv. Det handler om at nærmiljøet vigtige – også for sundheden. kunne komme let og smukt fra by til land og fra by til vand og så videre. Det skal være let På motorvejen i Greve kører der dagligt for alle trafi karter. Der skal være fokus på at fl ere end 120.000 biler. Det gør den til kunne klare sine transportbehov med Danmarks mest befærdede motorvej. mindst mulig CO2-udslip. Greves tre S-togs stationer befordrer Parkering og bilisme 9.100 passagerer dagligt, Selvom den kollektive transport er god, så kører vi stadig meget i bil. Derfor skal der I Greve har vi 90 km stier – det er 1,88 være optimale forhold for parkering af biler m pr. borger, tæt på stationerne, så det er muligt at køre til stationen og tage toget på arbejde. Par- I Greve bor 18,4 % af borgerne under kér og rejs er en mulighed. Hvis dette kom- 600 m fra en station og 56 % af bor- bineres med el-ladestandere for el-biler ved gerne under 1200 m fra en station. S-togsstationerne, kan det være et incita- ment til at lade elbilen stå og tage toget. P- huse ved alle stationer vil være et godt mål for at optimere pendling med S-tog. Det vil samtidigt være bæredygtig trafi kplanlæg- Greve Kommune vil ning. sikre at de visuelle og fysiske konsekvenser fra København-Ringsted Banen bliver så Kollektiv trafi k minimale som muligt, Der er i Greve tre S-togs stationer, som ligger tæt på både mange boliger og også arbejde for at justere transportkorridorens bredde, så den er tilpasset behovet, arbejdspladser. De ydre omgivelser på stationerne kan i samarbejde med DSB for- arbejde for at få fl yttet Ring 5 til vest for Tune, med evt. tilhørende jernbaneforbindelse, bedres, så der f.eks. på Greve Station bliver mulighed for at stige ud på en perron mod udbygge støjbekæmpelse langs motorvejen og den nye jernbane, stationscentret som på Ishøj Station. Det kan give nye muligheder for udvikling af øge tilgængeligheden for alle trafi karter, både de gående, de cyklende og de bilende Greve Centret som en del af fortætning og – og dem med offentlig transport, udbygning af kontorarbejdspladser. gøre skiftemuligheder imellem transportformerne optimale, Cykeltrafi k Der er mange gode cyklestier i Greve, og de sikre i byplanlægningen, at det bliver lettere for borgere at komme rundt til fods og på kan gøres bedre med både belysning og en cykel, og gerne helt uden brug af bil, udbygning af områder, hvor forbindelserne ikke fungerer så godt. Samtidig skal der fo- tilstræbe at fortætte byerne omkring de eksisterende stationer, kuseres på en god og jævn belægning, som sikrer, at cyklisten får en god og sikker mindske udpendlingen mest muligt. køretur.

SIDE 15 Viden og arbejdspladser

Status adgangen med offentlig transport og des- Greve Kommune har et aktivt erhvervsliv uden giver bidrag til et tæt og aktivt byliv. Greve har 17.405 arbejdspladser = med mange gode og veldrevne virksomhe- 4.703 offentlige + 12.702 private der. Der er mange håndværkervirksomhe- Modtagelsen af nye virksomheder og tæt- der inden for jern og metal, bygge og anlæg. tere samarbejde med de eksisterende virk- Flere virksomheder bruger kun FSC- Store transport- og logistikvirksomheder har somheder skal være et fokus for Greve certifi ceret papir på deres kontorer, også valgt at placere sig i Greve. Kommune. hvilket fremmer bæredygtig skovdrift i verden. De fl este borgere pendler imidlertid ud af Forskning og produktion af alternativ energi kommunen. Det er et træk, Greve har til kan være et spirende forretningsområde, FSC = Forest Stewardship Council fælles med mange kommuner på vesteg- som Greve sammen med erhvervslivet og (Råd for bæredygtig skovdrift) nen og syd for Greve. I forhold til landsgen- energiselskaberne skal undersøge nærme- nemsnittet er udpendlingen meget høj. Gre- re. Der kan være en god synergieffekt mel- ves beliggenhed giver god tilgængelighed lem nye og eksisterende virksomheder, Greve Midtby kan bidrage til nye arbejds- fra Hovedstadsområdet og resten af Dan- som beskæftiger sig med klimaorienterede pladser og borgeraktiviteter i både private mark. emner. Hele klima- og energiområdet er et og offentlige huse og dermed skabe mere udviklingsområde, som i de kommende år liv og aktiviteter over hele dagen. Samarbejdet mellem kommune og er- vil få større og større betydning. hvervsliv fungerer fi nt. Der er skabt en god Rummelige og fl eksible arbejdspladser er to kultur i de forskellige samarbejdsstrukturer Innovative virksomheder skal have gode sider af samme sag. Greve vil undersøge med erhvervslivet i Greve. muligheder for igangsætning i Greve Kom- muligheden for at lave tilgængelige kontor- mune. Der skal skabes gode rammer for fællesskaber – såkaldte ”Workhubs”, som Arbejdsløsheden er forholdsvis lav i Greve, virksomheden og dens medarbejdere. er en mulighed for at have en ”nær- men dog svagt stigende. Derfor er der stor hjems”arbejdsplads - et kontorfællesskab, fokus på hurtigt at følge op på opstået ar- Greve skal, inden Fehmern-bælt forbindel- så man kan arbejde i nærheden af bolig / bejdsløshed. Arbejdsløshedstallet var i slut- sen står klar, have afklaret sin rolle og de børneinstitution. Det kunne ske i et samar- ningen af 2010 på 4,8 % af arbejdsstyrken. nye muligheder, en bro kan medføre. bejde mellem virksomheder og kommune Forholdsvis mange unge med en kompe- – det gode liv for den enkelte borger kombi- tencegivende uddannelse er arbejdsløse, Det nye sygehus i Køge kan desuden have neret med en skærpet opmærksomhed på og det tager Greve alvorligt. Greve har der- stor betydning for bosætning og erhvervs- både trivsel, konkurrenceevne og bæredyg- udover en række succesfulde socialøkono- uddannelse. Betydning af både nyt sygehus tighed. miske virksomheder, hvis formål er at tilby- og Fehmern-bælt forbindelsen skal afklares de en arbejdsmulighed for borgere, som sammen med erhvervsvirksomhederne i har kognitive eller funktionelle udfordringer i Greve, så der bliver handlet i tide på nye mu- forhold til særlige behov eller handicaps. ligheder.

Greve Kommunes borgerservice sikrer, at borgerne kan få den rigtige assistance til de berøringsﬂ ader, man som borger har med kommunen, og det er både ved personligt fremmøde og ved digital kontakt.

Aftenskolevirksomheden i Greve er stor og aktiv, og det er tegn på engagement og lyst til at tilegne sig viden og færdigheder, også uden for arbejdslivet.

Visioner Greve vil gerne tiltrække videnvirksomhe- der, som med innovative processer eller produkter får en god placering med let adgang til resten af Danmark.

Der er store fordele ved at placere kontor- virksomheder stationsnært, da det letter Stemningsbillede fra landet

SIDE 16 INDSATSOMRÅDER

45 40 35 Danmark 30 25 Greve 20 Region Sjælland 15 10 5 0

Bachelor Grundskole

Gymnasiel uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregåendeMellemlang uddannelse videregåendeLang videregåendeudd. uddannelse

Greve Kommune vil understøtte erhvervsudviklingen generelt for et mangfoldigt erhvervsliv i Greve samt arbejde for at reducere udpendlingen til andre kommuner, arbejde for at få ﬂ ere kontorarbejdspladser til Greve og gerne placeret centralt tæt på S-togs stationerne for at skabe fortætning og levende attraktive bymidter, i samarbejde med erhvervslivet sikre de eksisterende arbejdspladser, og at ledige i god tid bliver hjulpet videre i et arbejdsforhold, sikre en fortsat positiv udvikling i samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv med udarbejdelse af en erhvervs- og turismestrategi, sikre det fortsatte positive samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, blandt andet med udgangspunkt i kommunens ”Erhvervs- og Turismestrategi”. sikre mangfoldige innovative muligheder for erhvervslivet, arbejde for at omdanne / fremtidssikre ældre erhvervsområder som Håndværkerbyen og Kildebrønde Industri, Karlslunde Industri og Tune Industri, sikre energirigtige tiltag ved nyt erhvervsbyggeri og renovering af eksisterende erhvervsbyggeri, understøtte fysisk indretning af virksomhedernes arealer i forhold til sundhedstiltag og bæredygtighedstiltag, tiltrække virksomheder inden for clean-tech, logistik, handel, IT og computerspil samt give mulighed for lokalisering af uddannelsesinstitutioner, give mulighed for et logistikakademi.

SIDE 17 Oplevelser og bevægelse

Status Visioner Der er talrige muligheder for oplevelse og Også i de kommende år skal Greve give I Greve er der 160 sportsklubber med bevægelse, sport og fritid i Greve Kommune. gode fysiske rammer for uorganiseret idræt lige omkring 15.000 medlemmer. Greve Svømmehal er blevet renoveret og og bevægelse, leg og samvær. Bevægelse Valhallen er opført med mulighed for uorga- er umådelig vigtig for sundheden – bare det Elitesportsklubberne vandt 150 guld- niseret idræt. Der er mange gode idrætshal- at kunne cykle til sit arbejde eller hen i cen- medaljer til Greve i 2010. ler, som Greve har været kendt for i mange tret for at handle bidrager positivt til den en- år. Greve markerer sig også fl ot i idrættens kelte borgers sundhed. Valhallen for den spontane idræt i Hun- verden. Specielt inden for badminton og dige er meget velbesøgt og et af de svømning er Greves idrætsforeninger i front. De offentligt tilgængelige parker og strande første anlæg af sin slags i Danmark. Mange andre idrætsgrene og fritidsorganisa- skal gøres bedre og mere indbydende til tioner er også aktive. Ved Greve Idrætscen- leg, idræt og ophold. Der kan laves events ter er der f.eks. opsat motionsredskaber til fri og arrangementer i disse områder, som kan afbenyttelse for bl.a. løbere. øge parkernes og strandenes popularitet bes der muligheder for både samvær og at og besøgstal. mødes med andre end blot sine naboer. Fritidsmuligheder er ikke kun sport og bevæ- Disse samværs- og netværksmuligheder er gelse – det er også at kunne gå på biblioteket I sportens verden og gennem leg og samvær vigtige for at føle sig hjemme i Greve. for at mødes med andre eller for at fordybe i det offentlige rum kan vi også fremme mødet sig i musik eller litteratur. Og så har Greve kul- mellem mennesker. Dette fremmer respekten Specielt i Greve Midtby med både ung- turinstitutionen Portalen, som er et regionalt og integrationen mellem vore borgere. Det domsuddannelser, et handelscenter og en kultur- og oplevelsescenter. De mange fl otte skal være let og trygt for børn og unge at op- svømmehal er der et potentiale til at skabe arrangementer og koncerter er med til at sæt- holde sig i nærheden af både skole og hjem. I fl ere oplevelser og mulighed for aktiviteter te Greve på landkortet. Portalen er et aktivt et trygt miljø falder kriminaliteten. og uorganiseret sport. Der skal skabes rum kulturcenter, som sammen med bibliotekerne til kulturelle musiske udfoldelser og teater og Greve Museum danner baggrund for en Der ligger fl ere muligheder for at bruge med plads til publikum. masse spændende kulturoplevelser. både Hedeland og Mosede Fort til rekreative fritidsmuligheder til fremme af sundhed Bycentrene, som i dag mest er koncentrere- Derudover har vi to havne med forskelligt ind- og livskvalitet. de med handel, skal have mere fokus på ophold. Hundige Havn giver mulighed for fritids- levelser og dagophold med leg og bevægel- sejlads og er et aktivt og spændende miljø. I Mange oplevelser i det offentlige rum be- se. Bycentrene er et samlingssted, hvor man Mosede Havn kan man både være som lyst- gynder med, at man har et ærinde. Så ska- kan mødes uforpligtende og skabe liv i byen. sejler og opleve det gamle fi skermiljø og købe sig en fi sk. Det aktive fi skermiljø bidrager til et spændende og levende nærmiljø. Skolerne Greve Kommune vil bruger allerede i dag fl ittigt stranden, Firmile- skoven, Hedeland, Mosede Fort, Granhau- udvikle kyst- og havneområderne til gavn for borgerne og som en attraktion i Greve, gen, Rævebakken og Hundigeparken. forskønne og synliggøre strandområderne og gøre dem tilgængelige og anvendelige for Hedeland er et stort naturområde, som lig- fl ere borgere, ger i Greve, Roskilde og Høje Taastrup Kommuner. Der er mange arrangementer støtte fl ere kulturelle arrangementer og aktiviteter som en del af berigende oplevelser for og naturoplevelser i Hedeland, lige fra vin- Greves borgere, dyrkning til operaforestillinger og gode muligheder for en naturoplevelse. I tilskud hertil sikre bevægelsesmuligheder for alle, børn, unge og ældre for at fremme sundheden, og er de nye skove i Greve på vej. Lige syd for gerne i de eksisterende bycentre, Tune kan man spille golf, og fl ere steder i kommunen kan man gå til ridning. skabe nye traditioner for arrangementer og aktiviteter for Greves borgere,

De ﬂ este borgere i Greve bor tæt på et bu- støtte umotoriserede vandsportsaktiviteter, både de eksisterende og nye vandsportsgrene, tikscenter, hvor en let adgang til dagligvare- handel er med til at gøre det attraktivt at bo fortsætte det gode samarbejde med interesseorganisationerne om at skabe gode mulig- i Greve. Fokus i centrene i dag er mest han- heder for idræt, oplevelser og bevægelse i Greve, del, men der er også aktiviteter med musik, opvisninger m.v., som er godt besøgt. arbejde for at skabe mere liv i byen med kulturelle oplevelser og mulighed for spontan bevægelse og leg,

skabe og opretholde rum og rammer for den uorganiserede idræt,

sikre gode faciliteter og forhold for idræt for unge og ældre, for både bredden og eliten.

SIDE 18 SIDE 19 Vand og land

Status Vi skal skabe mere og bedre natur inden for Greve Kommune ligger i den mest frugtbare de rammer, vi har. De nye skovrejsningsområ- Greve har 35 km registrerede vandløb, del af Danmark. Kvaliteten af jordens frugtbar- der giver i løbet af få år helt nye udfl ugtsmulig- hvoraf 3,5 km er rørlagt og resten er hed er fastsat i Karlslunde. Landbrugsjorden i heder for borgerne i Greve. Her ligger store åbne vandløb. kommunen er altså noget af den bedste i potentialer for rekreativ anvendelse og sunde Danmark, og landbruget er en væsentlig del fritidsaktiviteter. Det højeste punkt i Greve er 50 meter af Greves kulturhistorie på Hedeboegnen. over havet. Skovene skal også sikre, at grundvandet kan I store områder af det åbne land er der plan- gendannes så rent som muligt, også ved at Der er planlagt 585 ha skovrejsning i lagt for skovrejsning, så landskabet vil over de der ikke anvendes kunstgødning og pestici- Greve over de kommende mange år. næste mange år ændre sig betydeligt. Skov der. Træerne kan binde en masse CO2 og Det bliver blandet natur og skov. Det er en vigtig del af klimatilpasning og bæredyg- samtidig give plads til mange dyr, fugle og in- svarer til ca. 585 fodboldbaner. Til- tighed. I Greve bor vi også ret tæt, og derfor sekter. Der er med andre ord gevinst på alle plantningen af de første 106 ha be- er der f.eks. ikke rigtig plads til store vindmøl- hylder. gyndte i foråret 2011. ler pga. afstandskrav til beboelse. Adgangen til både vand og land skal forbed- 1 hektar løvskov opfanger 10 tons CO2 Vi har bebygget det meste af de kystnære res. Det er sundt for borgerne at færdes i pr. år i 100 år. arealer, hvilket både har reduceret naturind- smukke grønne omgivelser; både i egne ha- holdet og skabt problemer med afl øb af vand. ver og i de offentlige grønne rum. Derfor skal Smukke landskaber og mangfoldige natur- det gøres attraktivt at bevæge sig rundt i Gre- Det er til glæde for både borgere, dyr og plan- områder er en væsentlig del af livskvaliteten ve, både en hyggelig spadseretur og egentli- ter at sikre gode livsbetingelser for naturen. for vore borgere, deres gæster og turister. ge løbeture for konditionens skyld. Det grøn- Naturen har en ret i sig selv. Der skal sikres ne rum er isoleret set en trivselsfaktor, som rum til naturen på sine egne betingelser, men Greve ligger samtidigt lavt og der strømmer anerkendes mere og mere. Undersøgelser vi- selvfølgelig på en måde, så borgerne kan overfl adevand mod kysten fra højereliggende ser, at mennesker med adgang til og udsigt til nyde naturen optimalt. Nogle steder skal natu- arealer bl.a. landbrugsarealerne omkring grønne arealer og træer har både bedre livs- ren genskabes bare for naturens egen skyld, Tune. Dette har bl.a. været en del af forklarin- kvalitet og et bedre helbred. fordi det varierede dyre- og planteliv har ret til gen på de store oversvømmelser de seneste at være her for sin egen skyld. Og andre ste- år. Greve Kommune har været meget op- Greve Kommune ligger ved havet, og det skal der skal det være muligt at bruge naturen mærksom på disse fysiske forhold og har la- synliggøres mere. Det skal være let at komme mere intensivt. Grøn tankegang, bæredygtig- vet afværgeforanstaltninger siden de store til den blå horisont som en del af hverdags- og hed og biodiversitet hænger uløseligt sam- oversvømmelser i 2002 og 2007 for at undgå fritidslivet i Greve. men. Også her vil Greve Kommune sikre, at gentagelser og mindske disse i tilfælde af eks- livsbetingelserne for natur bliver så god som tremregn. Men den megen regn kan vendes til mulig og til gavn for mennesker, dyr og planter. en fordel, da der også kan forekomme tørre perioder, hvor vore vandløb tørrer ud. Greve Kommune arbejder med at bruge regnvand Greve Kommune vil fordelagtigt ved at tilbageholde regnvandet i naturbassiner og derefter lade det fl yde ved sikre borgerne gode fritids- og oplevelsesmuligheder i et varieret landskab ved at give konstant hastighed, specielt hen over som- naturen gode levevilkår, meren, hvor belastningen på grundvandet er stor, og vandløbene tørrer ud. fortsætte den igangværende skovrejsning som del af det rekreative landskab for Greve Kommunes borgere,

Visioner sikre ﬂ ere vådområder (lavbundsarealer) med højt naturindhold og med mulighed for De tætte bydele skal kunne rumme mere rekreative oplevelser for borgerne i Greve, vand og også gerne give plads til noget natur, uden at det belaster hverken økonomi eller åbne rørlagte vandløb og skabe naturtilpassede bassiner som en del af naturgenop- formindsker udearealer for borgerne. Ved at retningsprojekter og som en del af klimatilpasningsprojekter og realisering af handle- åbne de rørlagte vandløb skabes der både planer for vandplanerne, mere natur og mere plads, så der ikke er en ﬂ askehals, når det regner meget. I tilknytning fortsætte og udbygge vore høje målsætninger på klima- og energiområdet, gerne i til de åbne vandløb skal der være enge og samarbejde med borgerne, grønne arealer, som kan modtage og oplagre store vandmængder ved ekstremregn. skabe bedre anvendelse af kyststrækningen og forbedre tilgængeligheden og aktivi- tetsmulighederne langs kysterne ved Granhaugen og Hundigeparken,

have sundhedsaspektet for øje i den fysiske planlægning af byen, det åbne land og kysten,

sikre biodiversiteten for ﬂ ora og fauna i videst mulige omfang og gerne til gavn for og i samarbejde med borgerne,

sikre det åbne lands kvaliteter i forbindelse med de statslige traﬁ kanlægs gennemførelse. SIDE 20 Nyplantet lindeallé

SIDE 21 Emner for konkrete Lokal Agenda 21 projekter

Håndtering af regnvand Vision Stenrev har langt større artsrigdom og bio- I Greve Kommune skal der i samarbejde med logisk produktion end den ensformige fl ade Status Naturstyrelsen, Københavns Energi og Greve sandbund, som ofte omgiver stenrev. Sten- Greve Kommune har med sin klimatilpas- Vandsamarbejde etableres 585 ha skov. Det revet kan også være med til at modvirke de ning gjort meget for at undgå oversvøm- er kommunens strategi, at skovene skal be- skader, som råstofudvindingen påfører hav- melser fra regnvand, og der sættes ind på stå af forskellige træsorter, buske m.v., der bunden. Stenrev med fl erårig tangbevoks- mange fronter for at kunne modtage større er naturligt hjemmehørende i danske skove. ning nedsætter derudover bølgekraften, mængder regnvand. Greve Kommune op- Der skal tænkes i en overordnet landskabs- hvorved erosion af kysten og materialevan- fører bl.a. i 2011-2012 et plejecenter i planlægning, hvor man ser 50-100 år frem- dring forventes nedsat. Stenrevet vil endvi- Karlslunde med grønt tag. Fordelen ved ad og prioriterer naturens udfoldelse i større dere medvirke til at fremme turisme med grønne tage er, at de kan tilbageholde regn- enheder. Det vil give helt nye muligheder for mulighed for dykning og sportsfi skeri i om- vand med op til 50 % af en regnmængde. en rig naturudvikling og stor biodiversitet. rådet. Mindre regnskyl bliver på det grønne tag. Dette princip, kaldet vild skovnatur, kan Samtidig øges biodiversiteten. Grønne tage også bruges på mindre arealer. Af naturlig Reducering af affaldsmængder har også en isolerende effekt, som er med beplantning kan nævnes naturligt hjemme- til at holde på varmen om vinteren samtidig hørende træer som bl.a. eg, birk, fyr, lind, Status med, at taget har en kølende effekt om (elm), bøg, ask, pil, røn, hassel, hvidtjørn, I perioden fra 2003 til 2007 er der sket en sommeren, og derudover ligger varmeud- tørst, taks, ene og andre buske/småtræer. stigning i Greve Kommunes samlede af- strålingen fra et grønt tag på niveau med faldsmængde på 46 % fra borgerne, mens varmeudstrålingen fra en græsplane, og bi- Køge Bugt Stenrev der hos virksomhederne er tale om en stig- drager således ikke til opvarmning af atmo- ning på over 150 % i samme periode. sfæren. Grønne tage forlænger ligeledes Status levetiden af hustaget. I Køge Bugt er store områder udlagt til råstof- Visioner indvinding, som påvirker havbunden fysisk. Greve Kommune vil opfordre borgere, insti- Visioner Der opstår bl.a. dybe sandsugehuller med tutioner og virksomheder til at kompostere Greve Kommune vil fortsat arbejde med kli- dødvande, hvor der kan opstå iltsvind og det grønne affald både fra køkkener og ha- matilpasning, som bl.a. er at udbrede an- uegnede forhold for vegetation og bunddyr. ver/grønne arealer. Køkkenaffald har stort vendelsen af grønne tage i kommunen set ikke nogen brændværdi, og når det bli- både hos private og i de kommunale byg- Der er stor risiko for, at Køge Bugt ikke kan ver brændt på forbrændingsanlægget, bli- ninger. opfylde kravene til god økologisk tilstand i ver det blandet sammen med uønskede 2015. Der er behov for tiltag til at nedbringe stoffer, så det ikke er muligt at genbruge Ydermere kan kommunen arbejde for, at den forhøjede koncentration af næringssal- asken til f.eks. gødning. Kompostering er fl ere parceller etablerer regnvandsbassiner te i vandet og dermed også mængden af med til at sikre jordens kredsløb, da næ- på egen grund eller eventuelt i fællesskab de forureningsbetingede brunalger (”fedt- ringsstofferne genbruges, når komposten med naboer, så overskydende tagvand kan møg”). I Statens Vandplan fremgår det, at spredes ud på jorden. Samtidig er materia- bruges til fi skedamme og regnbede. det bliver vanskeligt at opnå en god økolo- let med til at sikre, at jordens struktur opret- gisk tilstand i Køge Bugt uden en særlig holdes, da der er en tendens til, at muldla- Skov indsats. Det er kommunerne, der skal lave get på opdyrkede jorder forsvinder med handlingsplaner ud fra Statens Vandplan. den konventionelle dyrkningsform. Status (Statens Vandplan s. 109-117) I Greve er der ca. 100 ha skovlignende om- Endvidere vil kommunen i dialog med pro- råder, primært bestående af diverse stykker Visioner duktionsvirksomheder med henblik på at få småskov. I den sydlige del af kommunen Greve Kommune vil være initiativtager til, at dem til at reducere emballagemængden på fi ndes det største sammenhængende skov- der bliver genetableret stenrev i Køge Bugt. de varer, de producerer. område på ca. 50 ha, som fortsætter ind i Stenrevet skal dels være med til at øge bio- Solrød Kommune. diversiteten i bugten, dels skal det medvirke til at øge binding af næringsstoffer for der- ved at reducere mængden af fedtmøg (en- årige brunalger) i havet og på stranden.

SIDE 22 Publikationer udarbejdet siden seneste Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21

Herunder fi ndes en liste over strategier, vi- Kommuneplantillæg udarbejdet siden januar 2008 sioner, politiker, sektorplaner, kommune- Tillæg nr. 1, 3B17, Langagergård og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde plan-tillæg og lokalplaner, som er udarbej- Tillæg nr. 2, 3O23, Område ved Karlslunde Strand - feriecenter og boliger m.m. det i Greve Kommune siden seneste Tillæg nr. 3, 2C31, Greve Midtby Center Strategi for Kommuneplan og Lokal Agen- Tillæg nr. 4, 3E22, Greve Main – erhvervsområde – og 3R31, Rørmosekilen da 21: ”Et godt sted at bo”, 2008. De kan Tillæg nr. 6 Master og antenner (forslag) alle fi ndes på www.greve.dk Lokalplaner udarbejdede siden januar 2008 Sektorplaner Siden januar 2008 har Greve Kommune vedtaget følgende lokalplaner: Affaldsplan 2009-2020 Vandforsyningsplan 2002-2010 (Revison på vej) Lokalplan nr. 11.43 for Hundige Havn Strategisk Energiplan Lokalplan nr. 12.39 Holmeagergården - Greve Midtby (under udarbejdelse) Lokalplan nr. 13.31 for Ræveholmscentret - Karlslunde Spildevandsplanen (ultimo 2011) Lokalplan nr. 13.32 for Karlslunde Stationscenter Spildevandsplan 2004-2008 inkl. tillæg Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Lokalplan nr. 13.33 Plejecenter, boliger og liberalt erhverv ved Karlslunde Station (2010) Lokalplan nr. 13.34 Eghøj - forslag Lokalplan nr. 13.35 Område ved Karlslunde Strand - feriecenter og boliger m.m. Visioner, politiker og strategier Lokalplan 14.36 for Rørmosekilen udarbejdet siden 2008 Lokalplan nr. 14.38 for Tværhøjgård - den vestlige del Handicappolitik 2008 Lokalplan nr. 14.39 for Kildebrønde Syd Idræts- og Fritidspolitik 2008 Personalepolitik 2008 Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30 Politik for konkurrenceudsættelse 2008 Lokalplan nr. 15.16 for Byagerlunden Reklame- og sponsorpolitik 2008 Lokalplan nr. 15.17 for Lægehus ved Tune Skole Trivselspolitik 2008 Lokalplan nr. 15.18 for Tune Nordøst Borgerhenvendelsesstrategi 2009 Lokalplan nr. 15.19 for udvidelse af dagligvarebutik i Tune Center Borgerservicepolitik 2009 Erhvervsstrategi 2009 Klima- og energipolitik 2009 Afl yste lokalplaner siden januar 2008 Kulturpolitik 2009 Lokalplan nr. 11.04 for lystbådehavn i Køge Bugt Strandpark Servicepolitik for anvisning af dagtilbuds- Lokalplan nr. 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 pladser 2009 Lokalplan nr. 15.14 for Tune Nordøst Kvalitetskontrakt opdateres jævnligt på: Lokalplan nr. 13.25 for Karlslunde Strand feriecenter www.brugerinformation.dk. It-sikkerhedspolitik 2010 Lokalplan nr. 12.37 for Holmeagergården Klimaplan 2010 Udbudsstrategi 2010 Økonomisk Politik 2010 Vision 2020: Greve - hvor livet er grønt

SIDE 23 Plan for revision af kommuneplanen

Greve Kommune vil gerne høre dine bemærkninger – høringsfrister og adresser

Greve Byråd har med dette forslag til Strategi for Kom- muneplan- og Lokal Agenda 21 fokuseret på de overordnede emner, som den næste kommuneplanperiode skal lægge vægt på.

Fokus er klima, sundhed og byudvikling, så Greve Kom- mune fortsat er et dejligt sted at bo for borgerne. Vi kan sammen gøre den gode kommune vi har endnu bedre.

Og din mening betyder noget.

Er du enig i det fokus, der vil blive lagt vægt på?

Der vil torsdag d.18. august 2011 kl. 19.00 – 21.30 blive afholdt et borgermøde om Forslag til Strategi for Kom- muneplan og Lokal Agenda 21 på Greve Gymnasium, hvor du kan møde dine politikere. Dette bliver også an- nonceret i Sydkysten og på kommunens hjemmeside.

Forslag til Strategi for Kommuneplan- og Lokal Agenda 21 er i offentlig høring fra fredag d. 17. juni 2011 til man- dag d. 22. august 2011.

Bemærkninger til Forslag for Strategi for Kommuneplan og Lokal Agenda 21 kan sendes til:

Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve eller [email protected]

Greve Kommune