Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 165 Offentligt

Fra: Frank Filip Østergaard [mailto:[email protected]] Sendt: 7. september 2005 15:18 Til: [email protected]; Tina Nedergaard; Christine Antorini; Louise Frevert; Carina Christensen; Margrethe Vestager; Anne Baastrup; Pernille Rosenkrantz -Theil Em ne: henvendelse fra Fransklærerforeningen v/ Frank Østergaard

Kære undervisningsminister Bertel Haarder,

Kære uddannelsespolitiske ordførere,

Kære Tina Nedergaard, Christine Antorini, Louise Frevert, Carina Christensen, Margrethe Vestager, Anne Baast rup, Pernille Rosenkrantz -Theil!

Vi har i Fransklærerforeningen lavet en undersøgelse af vores fags stilling i stx og hhx i studieretninger og mht holdoprettelse.

Vi har for stx fået en god svarprocent (75% eller mere) i følgende amter: 1) Bornholms regionskommune, 2) Frederiksborg amt, 3) Nordjyllands amt, 4) Ribe amt, 5) Sønderjyllands amt, 6) Viborg amt. Disse resultater vil vi gerne sende til jer, ligesom vi tidligere har sendt dem til den følgegruppe vedr. gymnasiereformen, som du også omtalte i dit brev til os fra juni måned, Bertel Haarder.

Fsv angår 1, 3, 4, 5, 6 er der en række fællestræk for disse "udkantområder": fransk går kraftigt tilbage, på mindst tre skoler oprettes ikke hverken fransk begynder eller fransk fortsættersprog i 1.g. Elev er fra 9. klasse der har haft fransk og som ønsker at fortsætte med sproget, kan i disse områder få endda meget svært herved.

Fsv angår Frederiksborg amt findes kun fortsætterfransk. Elever der ønsker at begynde på fransk som nyt sprog i 1.g, kan ikke komme til det.

Mht de øvrige amter hvor svarprocenten er under 75%, sender vi jer også tallene, da de trods den ringere svarprocent kan angive en tendens.

Fransklærerforeningen er alvorligt bekymret i forbindelse med den dramatiske tilbagegang for vores fag.

Begynderfransk går mere end 40% tilbage, fortsætterfransk går mere end 10% tilbage. Udkantområder er særligt hårdt ramt. Der er en klar tendens til at fransk kun udbydes på ét niveau. Noget lignende gør sig gældende for hhx. Vi frygter at gymnasiere formen i praksis kan komme til at betyde en svækkelse af elevernes sproglige kompetencer, det er ikke kun fransk der rammes. Elever der har haft fransk i folkeskolen og som ønsker at fortsætte hermed, vil mange steder opleve at de er afskåret herfra. Talle t for elever der tilmelder sig 9. klasse afgangsprøve i fransk er ellers, som det fremgår af materialet, svagt stigende. For de lærerstuderende indskrænkes også - som det også ses af tallene - mulighederne for at læse fransk. Vi frygter at vi i det danske uddannelsessystem er ved at komme ind i en ond cirkel hvor det mange steder ikke længere vil være muligt at gennemføre et uddannelses -/studieforløb i fransk.

Fransk er et verdenssprog der er bærer af kommunikation, viden, fordybelse. Hvis kun en lille minoritet af de unge i Danmark får uddannelse heri, risikerer vi som nation at afskære os fra den fransksprogede verden, ikke bare i EU/Europa, men på verdensplan. Enhver der har rejst rundt, bare i Europa, har oplevet at engelsk ikke er tilstrækkeligt ti l at klare sig. Det behøver man ikke at være fransklærer, eller for den sags skyld lærer i et andet 2. fremmedsprog for at have konstateret.

Vi må spørge: er en så dramatisk tilbagegang for faget fransk ønskværdig eller hensigtsmæssig - 42% tilbagegang for begynderfransk i stx/hhx, 12% for fortsætterfransk? Er det hensigtsmæssigt at folkeskoleelever ikke kan fortsætte med fransk i deres ungdomsuddannelse? Var denne dramatiske tilbagegang for faget fransk politisk tilsigtet/ønsket/forudset? Er det hensigts mæssigt at der er så store regionale forskelle på elevers stilling mht deres mulighed for at få fransk?

Vi har sendt vores undersøgelse til følgegruppen vedr. gymnasiereformen ved prof. Katherine Richardson Christensen og stillet vore spørgsmål også til denne gruppe.

Med venlig hilsen

Frank Østergaard lektor formand for Fransklærerforeningen Bringetoften 25 3500 Værløse [email protected]