DOCSLIB.ORG

Huse Og Gårde Med Udgangspunkt I Højrup

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Huse Og Gårde Med Udgangspunkt I Højrup Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Fil. Afhandlign-Højrup.doc fil:Forside-særtryk-Gum side 1 af 1 / PDF side 1 Margit Simonsen Riis Jens Møller Riis og Bodil Hansen Fra Køng sogn Huse og gårde med udgangspunkt i Højrup Almindelig del & Specielle del i 2 ringbind Højrup bestod oprindelig af mange filer. Disse er her samlet under een fil : Afhandling Højrup, som er transformeret om til en PDF fil med fortløbende PDF sidetal (maj 2018). 2007 side 1 af 3 / PDF side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse for den Alm. Del af Huse og Gårde i Højrup PDF Titelblad 1 side side 1 Indholdsfortegnelse 3 sider side 2 Alm. del Højrup side 2 Spec. del Højrup side 3 Forord til Alm. Del 2 sider side 5 Vejledning ved brug af materiale 1 side side 7 Bilagsoversigt( 10 stk.) 1 sider side 9 Forkortelser 1 side side 10 Skøde- og panteprotokoller 1 side side 11 Kildeoversigter 6 sider side 13 CV for Bodil, Margit og Jens 6 sider side 19 Tidligere udgivelser 3 sider side 24 - - - - - - - Afhandling Alm. Del – Højrup 10 sider side 27 Navnet Højrup side 27 Højrup - vejnet side 22 Højrup talmæssig udvikling side 28 1664 Fr. d. 3. matrikel side 28 1682 Chr. d. 5. matrikel side 29 1750 ca. afskrift amtsmatriket side 26 1787 Folketælling side 30 1795 Udskiftning side 30 1801 Folketælling side 31 1809/44 ”1844 matrikel” side 31 Ejerne side 29 Gårdene side 32 Husmandsbrugene side 33 Særlige forhold side 37 Pejlemærker side 37 afskrift amtamatrikel ca. 1750 side 37 Ødegård side 38 Nyborg Rect. – Nyborg Rektorat side 38 Frans Trolle side 39 1763 auktion side 39 1764 Krongodsauktion side 40 1770 Grev Holcks auktion side 40 Handelsmænd side 41 Sammenlignende oplysn. side 42 Jordfordeling side 43 Bilagsoversigt side 46 10 bilag side 46 til 101 side 46 Speciel Del side 102 Fil: Højrup-Indholdsfortegnelse.doc side 2 af 3 / PDF side 3 Indholdsfortegnelse for den Spec. Del af Huse og Gårde i Højrup - hver har sin plastiklomme - matr. nr. orden matr.nr. Navn adresse PDF side i Bind I 1a Elmegård Højrupvej 51 R+O 105 2a Pilegården Højrupvej 39 E+O2 121 3a Gl. Rosengård Akkerupvej 14 R+O 141 3g Højrupgård/Sellebjerg Langstedvej 14 O 159 4a Stenbjerggård Højrupvej 37 R+O 160 4i Bindingsværkshus Højrupvej 29 O 175 5a Hvidkærgård Langstedvej 12 O 176 5b Højrup Vestergård Højrupvej 37 R+O 179 6a Eenegård/Vilhelmsborg Akkerupvej 4 R+O 200 6g hus Højrupvej 56 O 216 7a Rydkærgård Højrupvej 46 R+O 217 7b Hededamgård Langstedvej 18 O 232 7c Pandebakkegård Langstedvej 22 O 237 7d se matr. 15 8a Råkildegården Højrupvej R+O (n 241 8i hus Højrupvej 58 O 263 9a Håstrupgården Akkerupvej 3 R+O 264 9c hus ”Toftbo” Akkerupvej 7 O 280 10a Skyttegården Højrupvej 64 R+O 282 i Bind II 11a Ny Rosengård Langstedvej 3 R+O 298 11b hus Langstedvej 21 O 317 11? ”aftægtshus”Ny Rosengd.Langstedvej 1 (e 11d hus 11d & 11f sam. Højrupvej 57 O (s 322 11f hus Højrupvej 55 O (s 12a Damgård Højrupvej 41 R+O 325 13a opr.husm.brug 13a & 13b Langstedvej 27 R+O (s 341 13b hus ”Rosenfryd” sammen Højrupvej 39a R+O (s 341 14 introduktion af 14, 14/8a 360 14 registreringer til 14a,14b/8a 374 15 landbr. nu matr. 7d Akkerupvej 6 O 386 16a Højrup Auto Højrupvej 66 R+O 395 16c Elforsyning Højrupvej 78 (e 16d hus – Bodil Hansen Højrupvej 72 O 411 17/12c gl. købm/motorcenter Højrupvej 45 O 412 18a Højrup ”Mølle” Højrupvej 25 R+O (s 423 18b stråtækt hus Højrupvej 43 R+O (s 418 19 Højruplund - Skelbæk Højrupvej 61 R+O 444 20 nedbrudt husm.sted v. Langstedvej R+O (n 452 21a ”Corpenhus” Langstedvej 11 O 465 21c ”Askholmhuset” Langstedvej 21a O 477 Fil: Højrup-Indholdsfortegnelse.doc side 3 af 3 / PDF side 4 22a ”Krogården” 22a & 22b Højrupvej 19 O (s 484 22b nedlagt hus sammen Højrupvej ca. 19 O (s 23 ”Troiholm” Langstedvej 9 O 494 24a nedlagt hus Højrupvej O (n 503 25 nedlagt hus Akkerupvej (16) R+O (n 508 26 ubebygget areal v.Langstedvej O 517 27a ubebygget areal 27a & 27b v.Højrupvej O (t 518 27b Højrup Vandværk sammen v.Højrupvej O (t 28 ”Højerhus” Højrupvej 65 O 519 29 ubebygget areal v.Akkerupvej O 526 30 ubebygget areal v.Akkerupvej O 528 31 hus Akkerupvej 13 O 529 32 ”Henriettes” /nedbrudt Akkerupvej 12 O (n 534 33 Gl. Forsamlingshus Højrupvej 47 O 540 34 Gl.Købmandsf./Højrup Led Højrupvej 42 O 546 35 hus Akkerupvej 10 O 553 36 nedbrudt hus Akkerupvej 10 O (n 564 39/40b rampelandshuset Langstedvej 23 O 567 - - - - - - 45 ubebygget ?????? O 571 37-54 mindre arealer ?????? O 565 hvor 2 matr. anført – både det gamle og nuv. tingbogsnr. R Registrering O Oversigt e) ej lavet R el. O n) nedlagt/nedbrudt s) fælles registrering = = = = = = = Vedr. sidenummerering Alle sider har 3 sidenumre. Første og andet nr. fortæller side nr. i og antal sider pr. fil Tredje nr. er den fortløbende PDF nummerering = = = = = = = = Copyrigt: Da vi har stillet materialet til rådighed for Arkiverne, må det selvsagt bruges, men vi ser helst, at der henvises til vort materiale som kildegrundlag. fil: Højrup-forord.doc side 1 af 2/ PDF side 5 Margit Simonsen Riis Jens Møller Riis og Bodil Hansen fra Køng Sogn Huse og gårde i Højrup Almindelig & Specielle del Forord Da vi var færdige med projekterne: Huse og Gårde i Gummerup samt Huse og Gårde i Holte og Højbjerg, som dækker 3 af Køngs sogns ejerlaug, slappede vi lidt af. Der var to muligheder - enten at sige at nu gør vi ikke mere eller - gå i gang med noget mere af Køng sogn. Der er i alt 7 ejerlaug i sognet - nemlig forden de nævnte tre - også Køng (stor), Søholm(lille), Glamsbjerg og Højrup. Det var nærliggende med Højrup, som er et velafgrænset område. Vi ville egentlig gerne udvide deltagerkredsen og havde et par i tan- kerne. Desværre meldte den ene fra, men heldigvis gav Bodil Han- sen, Højrup, tilsagn om at deltage. Det har vi heller ikke på no- get tidspunkt fortrudt. Bodil Hansen er barnefødt i Højrup og har livet igennem – også gennem sine forældre – haft tæt tilknytning til Højrup, så hun var på forhånd meget vidende ikke mindst om 1900-årene. Derfor på dette stade – tak for din medvirken Bodil. Vi har brugt nogenlunde samme arbejdsform og –praksis som ved Gummerup, Holte og Højrup. D.v.s. vi har - opdelt i en Almen Del og en Special Del - brugt matrikelnumre som opdeling og adresser som senere søgeregistre, - vi har brugt samme arbejdsform med først registreringer - og senere på grundlag i disse lave egentlige oversigter på de enkelte matrikler. - særlige (større) emner er behandlet og fremstår som bilag til den almindelige del og til enkelte ejendomme. fil: Højrup-forord.doc side 2 af 2/ FDP side 6 Vi gør opmærksom på, at alle nuværende og nedbrudte ejendomme i Højrup under en eller anden form er behandlet. Vi bliver ind imellem spurgt om fotos af de behandlede gårde og huse. Herom må vi alene henvise til Lokalhistorisk Arkivs selv- stændige registrering og forvaring af billedmateriale. Ligeledes med egentlige bygningsundersøgelser. Sådanne er meget arbejdskrævende, hvis de virkelig skal fortælle noget eksakt. Vi har derfor nøjedes med at nævne ildebrande, flytninger og nedrivninger af hele ejendomme. Forespørgsler har også givet anledning til spørgsmål om mulighed for foruden at søge på matrikler også at kunne søge på navne. Hertil er kun at sige, at det kan vi altså ikke hos os. Men muligheden for at lave et sådant er til stede – men det bliver stort og det er vi veget tilbage for – vi synes det er for uover- kommeligt. - - - - - - - - Vi er meget glade for den interesse, som er blevet vist vor pro- jekter: Huse og Gårde i Gummerup, Holte og Højbjerg, bl.a. i form af forespørgsler - sommetider medbringende nye oplysninger, som, hvis de har værdi, er implenteret i vort EDB anlæg, så det kan være bedst mulig opdateret. - - - - - Vi benytter lejligheden til at rette en tak til arkiver og pri- vatpersoner for megen interesse, hjælp og bistand med arbejdet. Vi er forsat interesserede i nye oplysninger, evt. korrektioner til resultaterne eller måske direkte rettelser. Vi har søgt at udføre en god korrekturlæsning med krydstjek af oplysninger. Det er imidlertid en stor mængde data at holde styr på – så fejl kan ske. Skovgyden 2 og Højrupvej 72 5620 Glamsbjerg. Maj 2007 Margit Simonsen Riis Jens Møller Riis Bodil Hansen fil: Højrup-vejledning-brug-mat.doc side 1 af 2 / FDP side 7 Vejledning ved brug af materialet: (særlig den specielle del) 1. Undlad at bruge mere end indholdet i en plastiklomme af gangen. 2. Undlad at tegne eller skrive på papiret. ooooooooooooooo 7Hver plastiklomme indeholder normalt: en kortfattet oversigt om vedkommende ejendom/matrikel et større eller mindre sæt registeringsmateriale. Oversigten omfatter normalt følgende: resume, identifikationer/pejlemærker, ejere, fæstere samt afsnit om familieforhold Registreringsmaterialet omfatter: (efter et vist system) identifikationsoplysninger/pejlemærker som div.
Load more

Recommended publications
  • Unavngivet 1.Indd
    Æblefestival Program uge 41 og 42 2020 O plevelser for hele f amilien! Æblefestival Assens by Æblefestival på Vestfyn Den 10. oktober kl. 10.00-15.00 Uge 41 og 42 Aktiviteter i Østergade, Willemoesgade og havnen Æbleaktiviteter i Assens Kommune. aeblefestivalassens.dk 10.00 ÆBLESKUDE ANKOMMER - ASSENS HAVN UDSTILLING AF ÆBLEBILLEDER ÆBLESKATTEJAGT FOR BØRN MED VOKSNE Kom og tag i mod borgmesteren og æblepiger. Børnehave og dagpleje- børnene udstiller billeder i uge 42 og 43. Find den gamle borg på Voldtofte Made. Hør fortællingen om æbleskuden og smag på æblerne. Sted: Assens bibliotekerne Torsdag d. 15. oktober, kl. 10.00 Vi presser æblemost til madpakken 10.30 ÅBNINGEN AF FESTIVALEN KL. 10.30 PÅ TORVET ÆBLEMUSIK FOR DE MINDSTE Flemløse Kro, Langgade 3, 5620 Glamsbjerg Barbara Ilskov synger æblesange og leger æblelege med MORGENBRØD OG KAFFE GRATIS ÆBLEAKTIVITETER VED SALTOFTE Signatur æblebrød fra Strandporten Local Food. de mindste i uge 43. Max 100 personer. Se mere på assensbib.dk FORSAMLINGSHUS Tilmelding til Assens bibliotekerne. Få presset dine æbler, husk emballage. Ka e, æblekage Fra kl. 10.00-15.00 Sted: Assens bibliotekerne og æbleleg for børn. Torsdag den 15. oktober kl. 14.00 – 16.30 BUTIKKERNE HOLDER LÆNGE ÅBENT Saltoftevej 53, 5610 Assens Kom og se æbleudsmykningen og gør en god handel. CIDERKURSUS Medbring egne æbler, som presses til most og tilsættes gær. ÆBLEDAG PÅ ERHOLM FØDEVAREMARKED MØD SINE & FRÆKKE RIKKE i Østergade Vejledning af erfaren brygger. Walk around bugtaling - en oplevelser for hele familien. Fredag d. 2. oktober kl. 15.00-19.00 eller Fredag d. 16, kl.
    [Show full text]
  • 5690 Tommerup
    37.38. ÅRGANG • JULENJULEN 20182019 Kære Tommerupborgere Så er det atter ved at være jul, og i Lions Tommerup Lions Tommerup har som sædvanligt en række aktivi- er vi glade for, og stolte over, traditionen tro, at kunne teter og arrangementer, hvor der samles ind til huma- udsende julehæftet ”Jul i Tommerup” for 38 gang. nitære formål, både nationalt, internationalt og lokalt. I år er 80 % af pengene gået til Lokale formål. Det er Vi takker alle nye og vore trofaste annoncører, forfat- aktiviteter som vores julehæfte, kunstgødningssalg, tere, kunstnere og andre der bakker op om hæftet, fugleskydning og vore Tombolaer, der er grundlag for hver især har ydet deres væsentlige indsats. at vi kan samle penge ind, og hjælpe der hvor der er behov for det. I år er det maleren Margit Schmidt som har stillet sine værker til rådighed, for udsmykningen af vores Hvis du skulle have lyst til at læse nogle ældre Jul i forside. Tommerup, kan de findes som pdf på hjemmesiden www.julitommerup.dk Desværre er der ikke blevet mindre brug for, at organisationer som Lions der yder deres indsats for at Vi vil endnu en gang takke alle der har været med til, afhjælpe lidt af den nød der er mange steder i verden. at skabe et blad der er med til, at gøre vores humani- I år har der bl.a. være fokus på orkanen i Bahamas tære arbejde i Lions muligt. som fik donation på 200.000,- af Lions Danmark som Lions Tommerup er en del af. Alle vores læsere ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt og Lykkebringende Nytår.
    [Show full text]
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Spørgsmål 138
    Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Dato : 7 . juni 2005 Christiansborg J.nr. : 004-000154 (1) 1240 København K Trafikudvalget har i brev af 12. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 138 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret ve dlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 138: "Ministeren bedes for hver af de vedhæftede 4 modeller for genopretning af jernbanestrækningerne mellem Faaborg og Ringe og mellem Assens og Tommerup besvare følgende spørgsmål: a) Ministeren bedes tilsende udvalget beregninger på, hvad det vil koste at genoprette jernbane -forbindelserne, idet det bemæ rkes, at det i alle de nævnte modeller gælder, at der genåbnes ti dligere nedlagte stationer på strækningen. b) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse, hvor stor en del af de nævnte strækninger, hvor der vil være behov for nya nlæg af spor, hvor stor en del af strækningerne, hvor man vil kunne nøjes med at renovere de eksi- sterende spor og hvor stor en del af strækningerne, hvor sporene umidde l- bart vil kunne anvendes. c) Hvorledes vil passagergrundlaget forventes at kunne blive for hver af de angivne løsningsmodeller set i forhold til for eksempel timedrift og ½- times drift? d) Hvorledes vil en genopretning af jernbaneforbindelsen have betydning for de aktivite ter, der måtte foregå på banelegemerne i dag? e) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, det vil være nødvendigt at foretage ændringer i lovgivning eller administrative forskrifter, før de kan gennemføres. f) Ministeren bedes for hver af de 4 modeller oplyse i hvilket omfang, der vil være arealmæssige problemstillinger som f.eks.
    [Show full text]
  • Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af kulturmiljøer Ostenfeld Pedersen, Simon Publication date: 2018 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Ostenfeld Pedersen, S. (2018). Screening af kulturmiljøer: Assens Kommune. Arkitektskolen Aarhus. https://aarch.dk/se-kommunernes-kulturmiljoeer/ General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 01. Oct. 2021 ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udvik- lingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Naturkalender-Fyn FYN - LANGELAND - ÆRØ
    MASSER AF FYNSKE NATUROPLEVELSER Naturkalender-Fyn FYN - LANGELAND - ÆRØ TA’ EN GRATIS KALENDER 76 sider med fynske oplevelser August-December 2016 MASSER AF FYNSKE OPLEVELSER Naturkalenderen er en inspiration og en invitation til at komme ud i det skønne Fyn. Kalenderen er fuld af tilbud om guidede ture til små og store, familier og enlige – i skov, ved strand, på vand og på land. Hvert arrangement er kort beskrevet med oplysninger om indhold, tidspunkt, mødested, arrangør og evt. tilmelding. Bagest i kalenderen finder du ideer til oplevelser på egen hånd. God fornøjelse! Næste Naturkalender udkommer april 2017 Naturkalenderen Fyn, Langeland og Ærø er udgivet af Naturkalenderen kan findes online på de fynske kommuner i samarbejde med GraphicCo. www.naturkalender-fyn.dk Produktion: GraphicCo. Distribution: De fynske kommuners borgerservice, turistbureauer og biblioteker Oplag: 15.000 Kortmateriale: De fynske kommuner Redaktionen afsluttet 28. juni 2016. Uden ansvar for fejl og rettelser. Næste Naturkalender er planlagt til at udkomme april 2017, med start indtastning af ture primo februar. Der udsendes mail, når indtastning er mulig. Send mail til [email protected], ÆRØ hvis I gerne vil på mailinglisten. KOMMUNE www.naturkalender-fyn.dk 2 INDHOLD Her må du færdes 4 Nyttige links 5 Oversigtskort 8 Turistbureauer på Fyn 9 Guidede ture - Turoversigter 11 Guidede ture - august 18 Guidede ture - september 34 Guidede ture - oktober 42 Guidede ture - november 46 Guidede ture - december 50 10 ture på egen hånd 52 www.naturkalender-fyn.dk 3 HER MÅ DU FÆRDES I skoven er der adgang på cykel og til fods. I offentlige skove må du færdes overalt og hele døgnet.
    [Show full text]
  • Assens Kommune August 2018
    ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udvik- lingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortællekraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- vendes af kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet. Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- PROJEKTTEAM ningskulturelle værdier med mange spænden- Mogens A. Morgen de kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte Simon Ostenfeld Pedersen disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare Mette Boisen Lyhne og udvikle kulturmiljøernes store iboende po- Cecilie Julie Nielsen tentialer. Emilie Zinck Munksgaard Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Rap- Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen porten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Ar- Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag kitektskolen Aarhus.
    [Show full text]
  • Stikordsregister Til ”Glamsbjerg – Fra Stationsby Til Skoleby”
    Stikordsregister til ”Glamsbjerg – fra stationsby til skoleby” * Stikordsregister * * Navneregister * * Topografisk register * * Oplysninger om bogen * * Stikordsregister * ’Af Lokalhistorisk Arkivs egen historie’ (Hans Lauridsen): 203 ’Alfred Jakobsen’ (Bodil Jakobsen): 163 ’Alleer’: 200 ’De fire borgmestre i Glamsbjerg Kommune’: 199 ’De sidste gårde bliver til Handelscenter’ (Ellen Warring): 67 ’Det begyndte i Søholmhuse’ (Gorm Jensen og Poul Schiøler): 73 ’En pendlerby opstår’ (Hans Lauridsen): 79 ’Foreningernes by’: 125 ’Forhistorie’ (Hans Lauridsen): 9 ’Glamsbjerg – skolernes by’ (Bent Schmidt): 93 ’Glamsbjerg fejrede 100 års jubilæum’ (Elita Tønnesen): 135 ’Glamsbjerg fik en amtsborgmester’: 198 ’Glamsbjerg Hotel og Friluftsbad’ (Hans Lauridsen): 111 ’Glamsbjerg Station’ (Hans Lauridsen): 91 ’Glamsbjerghallen’ (Gitte Assarsson): 117 ’Glamsbjergs sidste borgmester’ (Ankjær Stenskrog): 189 ’Jaust-Hus’ (Jan Johnsen): 147 ’Kaj Nielsen og stenene’ (Viggo Thomsen Nielsen): 155 ’Krig og fred’ (Elita Tønnesen): 15 ’Nordlige bydel i billeder’: 43 ’Smørdritler og roser’ (Hans Lauridsen): 27 ’Sydlige bydel i billeder’: 169 Afholdshotel / højskolehjem: 44 Aktivcenter, 54 f Alderdomshjemmet: 54, 58 f, 61, 120 Alléer: 200 ff Almennyttige boliger: 79, 82, 84 Altona: 10 Amtsudstilling: 126 Anden Verdenskrig: 11, Krig og fred: 15 ff, 27, 29, 33, 40, 50, 79. Anlægget, Glamsdalen: 9, 119 Arkitekter (nævnt): 11, 54, 56, 58, 62, 69, 122, 173 Arla: 37 f Assens Kommune: 54, 93, 100, 106 ff, 126, 189, 195, 196, 199, 200 Assens: 9 ff, 92, 125, 137 Assensbanen:
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2015
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2015 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 foRoRd · Dronning Louises Jernbane 150 år den politiske baggRund 11 – for anlæggelsen af Dronning Louises Jernbane Af Peter Fransen 31 den fynske banes føRste mateRiel Af Steffen Dresler og Henrik Harnow som fugl phønix af asken 56 – bygninger og stationsmiljøer på den fynske bane i årene omkring 1865 Af Frederik Birkholt Kolding det danske jeRnbane-dRiftsselskab 84 og dRonning louises jeRnbane – driftsselskabet og de ansatte på Fyn Af Lars Bjarke Christensen dRonning louises jeRnbane 109 – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 Af Anders Myrtue banevogteRen 132 Kommentar til artiklen: Hvor fandt L.A. Ring motiv og model til sit maleri “Banevogteren” (1884)? Af Henry Nielsen og Dorte Fogh 134 anmeldelseR jeRnbanehistoRie 2015 Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum Årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Dannebrogsgade 24 5000 Odense C Tlf. 66 13 66 30 [email protected] www.jernbanemuseet.dk Redaktion Lars Bjarke Christensen René S. Christensen Peter Fransen Gitte Lundager Henrik Harnow (ansv.) Grafisk tilrettelæggelse: Haurand Grafisk Tryk: Strandbygaard Grafisk Oplag 2.500 ekspl. © Danmarks Jernbanemuseum og forfatterne Eftertryk uden forfatternes eller museets tilladelse er ikke tilladt. Forsidefoto Aarup Station set i retning mod Middelfart kort efter banens åbning. På venstre side stationen, en 4. klasses station i to etager, og på højre hånd en del af det gårdkompleks med bl.a. betydelige kornmagasiner, som blev opført af godsejer og kammerherre H.C.J.
    [Show full text]
  • N Og Le Historiske Oplysninger Om Flemløse Sogn. Af Folketingsmand C a R L S E N - S K I Ø D T
    Årbog for Odense og Assens Amter 1927 N og le historiske Oplysninger om Flemløse Sogn. Af Folketingsmand C a r l s e n - S k i ø d t. lemløse Sogn hører ikke blot med til de ældste bebyggede F Steder i Baag Herred; men tillige til de Bopladser, hvor der i forhistorisk Tid har været stor og tæt Bebyggelse. Heroni. vidner foruden de mang·e Kæmpehøje og betydelige Fund af Oldsager, der i Tidernes Løb er gjort forskellige Steder i Sognet, tillige de store Affaldsdynger (Køkkenmøddinger) i Nær• heden af Voldtofte, som i de senere Aar er bragt frem for Lyset og undersøgte. Hvornaar et Sogn eller en Egn er blevet befolket, er altid Yanskeligt eller rettere umuligt nøjagtig at afgøre; men nogen Vejledning i Tidsfølgen haves bl. a. i Stednavnene, som i mange Tilfælde kan give interessante Fingerpeg i saa Henseende, idet enhver Strækning af Danmarks Jord og enhver nogenlunde an­ . se lig Bebyggelse fra den ældre Tid bærer sit eget Navn. Disse Stednavne er for største Delen dannet i fjerne Tider og efterhaanden som de forskellige Steder fik Betydning for Menneskene. Da nu Iwer Tidsperiode benyttede sin egen Maade at navngive paa, saa giver alene Stednavnene, - hvor de findes uforvanskede, - en god og ret sikker Vejledning til nogenlunde at tidsfæste, naar en Egn er blevet befolket og bebygget første Gang. Disse Stednavne dannedes af Sprogets almindelige Ord og betegnede ofte Ejendommeligheder i Jordsmon, Bevoksning eller Dyreliv; undertiden med Hentydning til et eller andet Menneske­ værk, der var udført paa vedkommende Sted. Hyppigt indgik Mandsnavne i Bebyggelsesnavnene for at betegne, hvem der havde anlagt eller først ejet Bostedet.
    [Show full text]
  • Kristen Gausdal: Broholm Sogn I Tommerup. Manuskriptet
    Kristen Gausdal B R O H O L M S O G N I T O M M E R U P Kapitler af en stationsbys saga Udgivet af Tommerup Lokalhistoriske Arkiv 1998 Manuskriptet til bogen er i 2020 digitaliseret og nyillustreret til Tommeruparkiv.dk 2 Indhold Det begyndte med en jernbane 3 Et andelsmejeri 3 Jord og befolkning 5 Teglværksindustri 8 Tallerup Skole – Tallerupskolen 13 Broholm Kirke 19 Et bibliotek, der voksede 25 Forsamlingshuset 22 Landbrugsmaskiner - Stegsted 26 Træindustri 27 Hørfabrikken i Tommerup 28 Vølund - Nyborg 31 Trådvæv og møbler 32 Høvlejern 33 Mere om jernbanen 34 Udstykninger fra Tallerupgård 36 Pengeinstitutter 38 Fra forretningslivet 39 Tommeruphallerne 41 En sang om Tommerup 44 virke imponerende for den, der kun var vant til he- stekøretøjer. Berømt i denne henseende er H.C. Andersens beskrivelse af en togrejse i Tyskland 25 år tidligere, hvor han oplever farten, som om han befandt sig uden for jordkloden og så denne dreje rundt. Et andelsmejeri I 1888 blev der bygget et andelsmejeri på hjørnet af Stationsvej og Tallerupvej på det Det begyndte med en jernbane sted, hvor der i dag findes en servicestation. Det var i de år, da landet på forbavsende Broholm sogn er et kompakt område med en be- byggelseskoncentration omkring stationsbyen kort tid blev forsynet med mejerier, fordi (Tommerup Nord). Det er jernbanen, der har været landbruget skiftede fra kornavl til husdyr- den oprindelige drivkraft i den stærke udvikling, brug. der har fundet sted i denne den allernordligste del af det gamle Tommerup sogn. Det vil altså sige, at det er i året 1865 det hele tager fart.
    [Show full text]
  • Landskabsanalyse 2013
    By, Land og Kultur Landskabsanalyse 2013 337 1 INDHOLD INTRO S. 3 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE S. 4 LANDSKABSKARAKTERANALYSE S. 14 1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB S. 26 2. ERHOLM SKOVBAKKER S. 42 3. BRÆNDE Å MOSAIKHØJLAND S. 58 4. VISSENBJERG BAKKE S. 74 5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE S. 90 6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB S. 106 7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 122 8. SYNEBJERG BAKKER S. 138 9. JORDLØSE BAKKER S. 154 10. DAMSBO KYSTLANDSKAB S. 170 11. ODENSE ÅDAL S. 186 12. BRÆNDE ÅDAL S. 202 13. HAARBY SLETTE S. 218 14. MULLERØD SKOVBAKKER S. 234 KOLOFON 15. SNAVE LANDBRUGSFLADE S. 250 Landskabsanalysen er udarbejdet af NIRAS i 16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 268 samarbejde med Assens Kommune. 17. SANDAGER KYSTLANDSKAB S. 286 Projektleder NIRAS: 18. HELNÆS OG AGERNÆS S. 302 Hanne Brendstrup Nielsen 19. BÅGØ S. 320 Projektleder Assens Kommune: Kim Walsted Knudsen Layout: Jane Riskær, NIRAS. Tekst og redigering: Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS Foto: Hanne Brendstrup Nielsen og Jane Riskær, NIRAS Januar 2014/oktober 2016 2 INTRO Udsigt fra Bo Bakker over kystlandskabet på Helnæs. Øverst i billedet anes Helnæs Fyr. FORMÅL ANALYSEN I efteråret 2013 er der udarbejdet en Kommunens landskab er blevet inddelt De indledende opslag handler om analyse af landskabet i Assens i 19 karakterområder, der hver især kommunens oveordnede landskabs- Kommune. Analysen er lavet i overens- fremstår med sin egen karakter skabt træk i forhold til geologisk dannelse og stemmelse med landskabskarakter- af samspillet mellem naturgrundlaget kulturhistoriske strukturer. Dette for at metodens principper, som de er og kulturgeografiske mønstre og struk- skabe et overordnet billede af kommu- beskrevet i Miljøministeriets turer.
    [Show full text]